selskabsret december 2015

4
Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2015 Det nyeste inden for selskabsret Selskabsret Socialøkonomiske virksomheder Den 1. januar 2015 trådte loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder i kraſt. Loven indfører ikke en ny selskabsform, men etablerer en registreringsmodel, hvor virksomheder, der opfylder visse nærmere betingelser, gives eneret til at benytte betegnelsen ”registreret socialøko- nomisk virksomhed”. Baggrunden for loven er en vision om, at flere samfundsmæssige udfordrin- ger i fremtiden vil blive løst af socialøkonomiske virksomheder. Med loven har det været ønsket at skabe en fælles identitet for socialøkonomiske virksomheder, som hereſter kan lade sig registrere i et fælles register. Dette vil bl.a. muliggøre en re- gulering af sektoren og gøre det lettere at målrette fremtidige tiltag, som skal gøre det attraktivt at drive socialøkonomisk virksomhed i Danmark. Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomisk virksomhed er ikke et entydigt begreb og har ikke tidligere været særskilt regu- leret. Da man som nævnt ønsker at identificere socialøkonomiske virksomheder som gruppe, har man fastsat nogle betingelser for, at en virksom- hed kan blive registreret som en socialøkonomisk virksomhed. Virksomheden skal opfylde følgende betingelser: 1) have et socialt formål, dvs. have et socialt, kulturelt, beskæſtigelses-, sundheds- eller miljømæssigt sigte, 2) være erhvervsdrivende, 3) være uaængig af det offentlige,

Upload: rikke-jakobsen

Post on 24-Jul-2016

214 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

http://www.andersen-partners.dk/sites/default/files/documents/selskabsret_december_2015.pdf

TRANSCRIPT

Page 1: Selskabsret december 2015

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2015

Det nyeste inden for selskabsret

Selskabsret

Socialøkonomiske virksomhederDen 1. januar 2015 trådte loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder i kraft. Loven indfører ikke en ny selskabsform, men etablerer en registreringsmodel, hvor virksomheder, der opfylder visse nærmere betingelser, gives eneret til at benytte betegnelsen ”registreret socialøko-nomisk virksomhed”. Baggrunden for loven er en vision om, at flere samfundsmæssige udfordrin-ger i fremtiden vil blive løst af socialøkonomiske virksomheder. Med loven har det været ønsket at skabe en fælles identitet for socialøkonomiske virksomheder, som herefter kan lade sig registrere i et fælles register. Dette vil bl.a. muliggøre en re-gulering af sektoren og gøre det lettere at målrette fremtidige tiltag, som skal gøre det attraktivt at drive socialøkonomisk virksomhed i Danmark.

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?Socialøkonomisk virksomhed er ikke et entydigt begreb og har ikke tidligere været særskilt regu-leret. Da man som nævnt ønsker at identificere socialøkonomiske virksomheder som gruppe, har man fastsat nogle betingelser for, at en virksom-hed kan blive registreret som en socialøkonomisk virksomhed.

Virksomheden skal opfylde følgende betingelser:

1) have et socialt formål, dvs. have et socialt, kulturelt, beskæftigelses-, sundheds- eller miljømæssigt sigte, 2) være erhvervsdrivende, 3) være uafhængig af det offentlige,

Page 2: Selskabsret december 2015

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2015

4) være inddragende og ansvarlig i sit virke og5) have en social håndtering af sit overskud.

Virksomheder, der opfylder disse betingelser samt overholder lovens øvrige bestemmelser, opnår eneret til at anvende betegnelsen ”registreret socialøkonomisk virksomhed” i deres navn og mar-kedsføring.

Det blev i forbindelse med indførelsen af loven overvejet, om der skulle etableres en selvstændig selskabsform, som det f.eks. har været tilfældet i visse andre lande. I stedet for anbefalede det udvalg, der har udarbejdet udkastet til lovforsla-get, at der anvendes en registreringsordning, så eksisterende virksomheder ikke behøver at ændre selskabsform. Således kan både anpartsselskaber, aktieselskaber, fonde m.fl. anvende betegnelsen. Det er dog en betingelse, at virksomheden er en

juridisk person med eget CVR-nr. Enkeltmands-virksomheder kan derfor ikke blive registreret som socialøkonomiske virksomheder.

Anvendelse af virksomhedens overskud Da virksomheden netop skal have et socialt sigte, er det på forhånd bestemt, hvad virksomhedens overskud må benyttes til. Ifølge loven må over-skuddet bl.a. anvendes til reinvestering i virksom-heden, donationer til almennyttige eller almenvel-gørende formål eller en begrænset udbetaling af udbytte til ejerne af virksomheden.

Ejerne af virksomheden er således kun berettigede til at modtage en samlet udlodning svarende til den oprindeligt indskudte kapital plus en rimelig årlig forrentning. Hvad der forstås ved en rimelig forrentning bygger på en konkret vurdering, men den årlige forrentning må under alle omstændig-

Page 3: Selskabsret december 2015

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2015

heder ikke overstige den til enhver tid fastsatte officielle diskonto plus 15%, og der må ikke udbeta-les mere end 35% af virksomhedens resultat efter skat i udbytte.

Derudover har virksomhedens ledelse pligt til at påse, at der ikke udbetales vederlag fra virk-somheden, som overstiger, hvad der kan anses for sædvanligt og forsvarligt for et givent stykke arbejde. Hensigten hermed er, at ledelsen ikke om-går udbyttebegrænsningen eller på anden måde beriger sig selv eller andre ansatte på bekostning af virksomhedens sociale formål.

Derudover er en socialøkonomisk virksomhed underlagt nogle udvidede rapporteringskrav i forbindelse med indsendelse af årsrapport. Ud over de almindelige krav, der følger af årsregnskabslo-ven, skal virksomheden bl.a. oplyse det samlede vederlag til nuværende og forhenværende ledel-sesmedlemmer, stiftere og ejere samt medsende en beregning, der viser forrentningen af den investe-rede kapital.

Afregistrering af socialøkonomisk virksomhedHvis en virksomhed ikke længere opfylder lovens krav til socialøkonomiske virksomheder, har virk-

somhedens ledelse pligt til at lade virksomheden afregistrere.

Efter afregistreringen skal virksomheden hånd-tere den del af overskuddet, der er optjent, mens virksomheden var registreret som socialøkono-misk virksomhed, i overensstemmelse med oven-stående. Dette er indført i loven, for at man ikke efterfølgende kan omgå de begrænsninger, der er til udlodning af overskud og dermed underminere tilliden til den beskyttede registrering. Ligele-des gælder begrænsningerne for anvendelse af overskud i det tilfælde, hvor selve virksomheden opløses.

Da loven kun har været i kraft siden januar 2015, er der stadig tale om en relativ ny ordning, og det er derfor svært at spå om, hvorvidt ordningen bli-ver en succes. Dog kan man sige, at den er inspire-ret af udenlandske strømninger, hvor socialøkono-miske virksomheder i længere tid har været med til at levere velfærdsydelser og løse samfundsmæs-sige udfordringer. Da de udfordringer, som søges løst ved ordningen, ikke forsvinder i fremtiden, bør grundlaget for socialøkonomiske virksomheder således være til stede.

Lovforslag

Lovforslag om registrering af virksomhedens reelle ejereI Nyhedsbrev for Selskabsret i januar i år beskrev vi reglerne om registrering i Det Offentlige Ejer-register. Ifølge reglerne skal bl.a. aktie- og an-partsselskaber registrere de ejere, som besidder kapitalandele eller stemmerettigheder på 5% eller mere. Oplysningerne offentliggøres i Erhvervssty-relsens Ejerregister, som har været offentligt siden den 15. juni 2015. Med det formål at styrke indsatsen mod skattely på erhvervsområdet samt i øvrigt at gennemføre en række EU-direktiver om forebyggende foran-staltninger mod hvidvask og finansiering af terro-risme har Erhvervsstyrelsen sendt et nyt udkast

til lovforslag i høring. Lovforslaget medfører, at selskaber fremover skal foretage registrering af deres reelle ejere og de reelle ejeres rettigheder. Disse oplysninger skal herefter tillige registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system.

Lovforslaget definerer en ”reel ejer” som en fysisk person, der direkte eller indirekte ejer eller kon-trollerer en væsentlig del af ejerandelene eller stemmerettighederne eller som på anden måde udøver kontrol, bortset fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplys-ningspligt i overensstemmelse med EU-retten

Page 4: Selskabsret december 2015

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2015

Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed

www.andersen-partners.dk

Jon Stefansson

+45 76 22 22 32+45 40 62 63 [email protected]

Tim Momberg Henningsen

+45 76 22 22 87+45 51 99 97 [email protected]

Peter Stanstrup

+45 76 22 22 31+45 26 37 58 [email protected]

eller tilsvarende internationale standarder. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget forekommer det reelle ejerskab som udgangspunkt, når en fysisk person direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 25% af kapitalandelene eller stemmerne i et selskab eller anden lignende virksomhed.

Lovforslaget vil indebære ændringer i en ræk-ke love, herunder selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om er-hvervsdrivende fonde. Det skyldes, at pligten til at registrere de reelle ejere ikke kun skal vedrøre de kapitalselskaber, som det er tilfældet for selskabs-lovens regler om Det Offentlige Ejerregister, men også f.eks. interessentskaber og kommanditistsel-skaber. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i løbet af december måned.

Andersen Partners vil i et kommende nyhedsbrev behandle de nye regler, såfremt lovforslaget ved-tages.