Nr. 12 | 2016 | 2. årgang

Selvmord i psykiatrien

16

Psykologernesfagmagasin

Fagartikler

Psykologernes fagmagasin

Nr. 12 | 2016 | 2. årgang

Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier

Dette nummer: 17. december 2016Næste nummer: 21. januar 2017

RedaktionUlrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus WennermarkKontakt: p-magasin@dp.dk

Dette nummerForside: Steve KimTrykoplag: 10.658ISSN 2445-6322: P (print)ISSN 2445-6330: P (online)DK ISSN: 0901-7089Design og layout: e-TypesTryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

AnnoncerJob- og produktannoncer:DG MediaT: 3370 7694epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt)

RubrikannoncerHeidi Strehmel, bladsekretærT: 3525 9706, p-magasin@dp.dk

AnnoncedeadlinesNr. 1 (2017): 14.12 (produktannoncer) & 6.1 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 21.1

Abonnement1.385 kr + moms p-magasin@dp.dk

UdgiverDansk Psykolog ForeningStockholmsgade 272100 København ØT: 3526 9955www.dp.dk

Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.

Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

Psykologi & VidenFølg med i psykologien og læs spændende fagartikler om aktuel psykologisk forskning og praksis – skrevet af psykologer. www.dp.dk

Læs fagartikler om

Religion som en mulig ressource

ved fysisk sygdom

Af Caroline Lind Pedersen, psykolog i Kræftrådgivningen på Bornholm, 2016

Projektiv identifikation

– et undervisningseksempel

Af Halfdan Skjerning, cand.psych., ph.d. & Michael Adam Cho Guul, cand.psych., lektor, Socialrådgiveruddannelsen, VIA University College

Det professionelle møde med den,

der har mistet sit barn

Af Rita Poulsen, cand.pæd.psych.aut.

At dø som man har levet. Samarbejde

med døende og pårørende i palliativ

praksis på et hospice

Af Arne Skovgaard Juhl, klinisk psykolog

DENSET

Ulige helbredstjekBørn fra lavtuddannede hjem kommer sjældnere til forebyggende sundhedsundersøgelser hos lægen; samtidig efterlyser forskere større fokus på børnenes psykiske sundhed i undersøgelserne

4

Uundgåelig evidensKravet om evidens er rullet ind over den offentlige sektor i takt med politiske krav om mere effektivitet – men kan også ses som en mistillidserklæring til fagprofessionelles viden og dømmekraft.

8

DrengelivHvad sker der med de erindringsbilleder, vi bærer med os fra vores barndom, og hvordan påvirker tiden, hvad vi mindes? Det undersøger en svensk fotograf i fotoserien Boy Stories.

14

Alt hvad jeg kiggede på, kunne jeg bruge til at slå mig selv ihjel med. Når jeg tog bukser på

om morgenen, tænkte jeg, at jeg kunne bruge dem til at kvæle mig selv.

18

3Indhold

Børne- undersøgelser

Børn fra lavtuddannede hjem kommer sjældnere til forebyggende sundhedsundersøgelser hos lægen, når de sammenlignes med børn med højtuddannede forældre. For nogle af børnene vil den sociale slagside føre til dårligere helbred, vurderer forskere, der efterlyser større fokus på børnenes psykiske sundhed i undersøgelserne.

Af Henning Due, journalist

4 Sundhed

med social

slagside

Når mors eller fars eksamensbevis kun tæller en afgangseksamen fra folkeskolen, står bør-nenes helbredstjek hos lægen ikke øverst på huskelisten.

Det viser beregninger fra notatet ’Ulighed i forebyggende børneundersøgelser’ fra Region Nordjylland, som Magasinet P har fået indsigt i.

Mens to ud af tre – 66 procent – af samtlige børn i regionen i 2014 deltog i den forebyggende 2-års helbredsundersøgelse og i de senere under-søgelser til og med 5-års undersøgelsen, deltog kun omkring hvert andet barn – 53,9 procent – hvis mødre enten kun havde en folkeskole– eller ungdomsuddannelse.

Tallene, som kommer fra Sundhedsdatastyrel-sen og Danmarks Statistik, viser også, at de fleste børn deltager, når de er yngst, og at færre generelt deltager, som alderen skrider frem.

I de første tre helbredstjek fem uger, fem måneder og et år efter barnets fødsel deltager 88,6 procent af børn med lavest uddannede mødre og 93,2 procent af dem med højest uddannede mødre. Ved disse undersøgelser tilbydes børnene vaccinationer mod udvalgte børnesygdomme.

Den sociale skævhed slår for alvor igennem efter 2-års undersøgelsen og topper ved 3-års undersøgelsen, hvor blot fire ud af ti børn af mødre med kun en folkeskoleuddannelse del-tager i helbredstjekket, mens cirka 65 procent af børnene af mødre med lange videregående uddannelse deltager.

Der findes ingen nye nationale undersøgelser af den sociale skævhed på området, men en

evaluering fra 2007 af de forebyggende børne-undersøgelser i almen praksis fra Statens Institut for Folkesundhed, SIF, tegner et lignende billede.Undersøgelsen, som bl.a. bygger på spørge-skemaundersøgelser, interview med læger og forældre og en registerundersøgelse af fremmø-det ved undersøgelserne, konkluderer, at ”der var social ulighed i brugen af børneundersøgel-serne,” at ”børn af enlige forældre og forældre med lav uddannelse og lav husstandsindkomst sjældnere tog imod tilbuddet,” og at de børn, der ikke kommer til børneundersøgelse, oftere har været indlagt på hospitalet.

– For børn, som ikke kommer til undersøgel-serne, vil det betyde forringet helbred. Der vil især være en social slagside i de første leveår i forhold til screening for fysiske sygdomme, hvor det har betydning for børnenes sundhed, at de

deltager i undersøgelserne, siger Kirsten Lykke, postdoc ved Insti-tut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, der for-sker i børneundersøgelser i almen praksis.

Carsten Obel, professor ved Insti-tut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og direktør for Center for Sundhedssamarbejde, kalder tallene for ”paradoksale.”

– Den gruppe børn, som sjæld-nest kommer til undersøgelserne, er formodentlig mere udsat socialt og sundhedsmæssigt. Vi har ikke undersøgt børneundersøgelsernes effekt, men vi må formode, at de bidrager til et sundere liv, og nogle af de børn, som ikke undersøges,

risikerer i yderste tilfælde at dukke op senere andre steder i statistikken som førtidspensio- nister eller lignende sociale sager i kommunen, siger han.

Kommunerne har siden 2008 været ansvar-lige for at tilbyde børn mellem 0 og 5 år i alt syv forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, og formålet med undersøgelserne er at give den praktiserende læge mulighed for at følge barnets udvikling og opspore børn, der ikke trives fysisk, psykisk eller socialt.

Selvom det foreløbigt står hen i det uvisse, om tilbuddet reelt fremmer børnenes sundhed, mener Kirsten Lykke alligevel, der er gode grunde til at tage børnene med til undersøgelserne.

5Sundhed

Dels på grund af den relation, som undersøgel-serne giver børnene og forældrene mulighed for at danne med lægen.

– Barnet og forældrene lærer lægen at kende og omvendt. Det betyder noget i de situationer, hvor man som forældre tænker, at barnet måske har et problem. Lægen har tavshedspligt, og har man en god relation til personen, vil man hen-vende sig, mens man i mindre grad vil gøre det, hvis man ikke kender lægen, siger Kirsten Lykke.

Behov for større psykisk fokusMen også fordi screening af småbørn ser ud til at gøre en forskel.

I SIF–undersøgelsen fra 2007 svarer de ad- spurgte læger, at de ved hver syvende børne- undersøgelse gør ”nye fund, der kan karakterise-res som væsentlige,” og det er typisk problemer med syn, hørelse, overvægt og infektioner, som lægerne opdager.

– Forældrene kan sjældent selv registrere pro-blemer med hørelse eller syn hos børn, og hvis fx en øjensygdom først opdages i skolen, risikerer børnene at få permanent dårligt syn, siger Kirsten Lykke.

Hun henviser også til erfaringer fra Skot-land, der i 2005 gjorde det frivilligt for landets praktiserende læger at tilbyde forebyggende sundhedsundersøgelser til børn.

De følgende år blev færre skotske børn undersøgt i de tidlige leveår, og det betød ifølge analysen General practitioner provision of preventive child health care: analysis of routine consultation data, at udviklingsproblemer hos børnene sjældnere blev opfanget i de første år.

Kirsten Lykke efterlyser derfor også et større fokus på de dele af børneundersøgelserne, som halter i dag.

SIF–undersøgelsen viser også, at psykiske, kognitive og sociale problemer sjældnere dukker op på radaren hos de praktiserende læger, og i undersøgelsen efterspørger lægerne også selv efteruddannelsestilbud, der klæder dem bedre på til at vurdere trivsel og den psykologiske og sociale udvikling hos børnene.

Det manglende fokus har en historisk forkla-ring og hænger sammen med, at tilbuddet om forebyggende sundhedsundersøgelser til børn oprindeligt blev indført i Danmark lige efter 2. Verdenskrig, fordi børnedødeligheden – og syge-ligheden – steg markant i perioden.

Men i dag har børn andre – og ofte mere psykolo-gisk funderede – problemer, påpeger Kirsten Lykke.

Det ændrede sygdomsbillede afspejles blandt andet i Sundhedsstyrelsens Vejledning om fore-byggende sundhedsydelser til børn og unge fra 2011, hvori styrelsen påpeger, at praktiserende læger har ”en væsentlig opgave” i forhold til at holde øje med børns psykologiske udvikling og opspore begyndende udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser tidligt.

Men de flotte ord mangler fortsat at blive omsat til praksis, så det forebyggende børnetilbud i højere grad afspejler børns sundhedsproblemer anno 2016, mener Kirsten Lykke.

– Vi ser flere adfærdsproblemer og problemer med at følge med i skolen, flere får psykiatriske diagnoser, og børn har i det hele taget flere proble-mer af sociale og psykologisk karakter, siger hun.

Også Carsten Obel efterlyser et serviceeftersyn af tilbuddet.

Han foreslår en ”produktudvikling” i en mere socialt bevidst retning, så flere lavtuddannede forældre lokkes med på vognen.

– Tallene viser, at disse undersøgelser mest kommer dem til gode, som i forvejen har det godt. Udfordringen er derfor at finde ud af, hvordan tilbuddet gøres mere attraktivt for dem, der har svært ved at få øje på, hvorfor de skal møde op hos lægen. Der kunne man starte med at spørge dem, der bliver væk, hvad der skulle til, før de ville deltage, siger han.

Carsten Obel og en gruppe kolleger gen-nemførte for nylig et litteraturstudie på vegne af Sundhedsstyrelsen, som undersøger hvilke indsatser i kommunalt regi, der fremmer børn og unges mentale sundhed.

Han ser et udvidet forebyggende sund- hedstilbud for sig, hvor børnenes daginsti-tutioner og de mennesker, der arbejder med børnenes fysiske og psykiske trivsel, involveres.

– Hvis flere skal have gavn af den slags undersøgelser, vil det formentlig kræve en fæl- les opbakning fra alle invol-verede parter omkring barnet, og ikke kun fa- miliens læge. Et slags tværsektorielt samar-bejde, siger han.

6 Sundhed

Betal ekstra til din pension og udnyt skatte-

fradraget i år

Pensionskassen skal have modtaget pengene senest 30. december, som er årets sidste bankdag.

mppension.dk

Har du brug for rådgivning, er du meget velkommen til at ringe på 3915 0102.

EN EVIDENSBASERET KÆRLIGHEDSAFFÆRE

Kravet om evidens er rullet ind over sundheds-, social- og uddannelsessektoren i takt med politiske krav om mere effektivitet – men skaber også debat. For kravet om at bruge skattekronerne mest fornuftigt kan også ses som en mistillidserklæring til fagprofessionelles viden og dømmekraft.

Af Henning Due, journalist

8 Evidens

I begyndelsen af 1970’erne gik den skot-ske læge Archibald Leman Cochrane rundt og grublede over en idé.

Egentlig havde den allerede strejfet ham som ung medicinstuderende i

1930’ernes London, men det var først, da han fik et forskningsstipendium, at muligheden for at folde tankerne helt ud opstod: En systematisk evaluering af det britiske sundhedsvæsen, Natio-nal Health Service.

I 1972 udgav The Nuffield Provincial Hospitals Trust Archie Cochranes bog Effectiveness and

Efficiency – Random reflections on health services, og selvom bogen ikke ramte best seller-listerne, har den haft stor indflydelse på de seneste årtiers sundheds-, social- og uddannelsespolitik i Danmark.

Bogens budskab var, at læger alt for ofte base-rede deres faglige beslutninger på vanetænkning, tilfældigheder og uvidenskabelige skøn, og at staten, hvis ressourcer altid er begrænsede, derfor kastede alt for mange penge efter behand-linger, der ikke virker.

Archie Cochranes medicin var simpel: læger skulle på bedste videnskabelige og systematiske vis indsamle viden om, hvilke behandlinger, der faktisk virkede, og derudfra udpege de mest effektfulde behandlinger. Det skulle foregå ved hjælp af kontrollerede lodtrækningsforsøg, som undersøger effekten af en behandling på én patientgruppe og sammenligner resultaterne med en kontrolgruppe, der enten ikke modtager behandlingen, eller blot modtager den hidtil bedste, kendte behandling. Begrebet ’evidensba-seret medicin’ var født og blev hurtigt guldstandarden for moderne medicinsk behand-ling og, på den længere bane, for al aktivitet i den britiske sundhedssektor.

I dag står Archie Cochrane som åndelig fader til en international evidensbevægelse, der under navnet The Cochrane Collaboration har slået rod i en lang række lande, og hvis slogan: ”viden om, hvad der virker” er lige så simpelt, som det klin-ger fornuftigt.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Cochranes tanker har spredt sig som en steppebrand fra toppen af den politiske pyramide og videre ud til det danske sundhedsvæsen, socialsektoren og landets folkeskoler. For hvem vil ikke gerne sikre sig, at alt det, politikerne årligt bruger milliarder af skattekroner på, også virker efter hensigten? Eller som forhenværende socialminister Karen

Ellemann (V) formulerede det, da hun i oktober annoncerede, at satspuljepartierne ville afsætte 250 millioner kroner til udvikling og anvendelse af sociale indsatser ”med dokumenteret effekt”: ”at få tilvejebragt viden om de indsatser, der virker over for udsatte voksne, og så også at få dem udbredt.”

En farlig vejEvidensmetoden og dens politiske aftapninger ”evidensbaseret praksis” og ”evidensbaserede indsatser” har vist sig at være en af de mest sejli-vede videnskabelige og politiske ideer i de seneste årtier, og i dag kan ingen forsker eller medarbejder i den offentlige sektor undsige sig kravet om at undersøge eller tilbyde borgerne det, der virker bedst.

Men den rationelle videnskabelige kongstanke, der gennemstrømmer begrebet evidens – at kun det, der er evident og statistisk synligt, er sandt – kan være en farlig sti at bevæge sig ned ad, mener Julian Z. Xue – ikke kun for lægevidenska-ben men for samfundet som helhed. Han forsker ved Department of Biology, McGill University i Canada og skriver i artiklen Evidence Based

Medicine in Cultural and Historical Context, at ”ekstrem rationalitet forringer vores evner til medfølelse, til at tvivle og til at være heterogent menneskelige.”

En tendens, der ifølge ham ikke kun kan spores inden for medicinens verden, ”men i Vesten som helhed.” Men den evidensbaserede kærlighedsaffære er også farlig, fordi vi menne-sker ”sanser langt mere, end vi kan måle, male, synge eller skrive om,” skriver Julian Z. Xue. Lige-som metodens forsøg på at reducere al tvivl er farlig, fordi det ifølge ham betyder, at ”ingen selv-korrektion dermed kan foregå.”

John B. Krejsler, professor mso ved Danmarks Institut for Pædagogik & Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, er en af de forskere, der har undersøgt evidensens indtog i den offentlige danske sektor. Han ser en tæt forbindelse mellem den politiske kærlighedsaffære med evidensbe-grebet og moderniseringen af den danske velfærdsstat.

– Siden 1980’ernes Schlüter-ledede firkløver-regering har der været politisk konsensus i Danmark om, at staten ville komme i økonomisk uføre, hvis der ikke kom styr på de offentlige udgifter, og i den periode efterlyste politikerne klare prioriteringskriterier, der viste, at noget er

9Evidens

bedre end noget andet, forklarer han.Neoliberale tanker om mere kon-

kurrence og effektivitet i den offentlige sektor rullede i samme periode ind over den offentlige danske sektor

inspireret af Margaret Thatchers – og senere Tony Blairs – Storbritannien. Derfor giver det ifølge John B. Krejsler også god mening at se evidensmetodens popularitet i lyset af new public management–bølgens indtog i den offentlige danske sektor. Fordi teorien – på samme vis – i sin kerne antager, at velfærdsstatens kerneydelser kan effektiviseres til at levere flere serviceydelser for samme eller færre skattekroner.

John B. Krejsler ser flere gode, men også mange uhel-dige konsekvenser af udviklingen og den dominerende politiske forestilling i dag: dels at evidens alene kan bruges som en målestok for effektivitet og kvalitet i arbejdet i sund-heds-, social- og uddannelsessektoren. Dels at mange politikere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om de fagprofessionelle, der leverer velfærdsstatens kerneydelser, er dygtige nok.

– Vi hører ofte politikere spørge: ’hvad siger forskningen om, hvad der virker her?’, men der vil fagfolk typisk svare: ’det kommer an på..’, siger John B. Krejsler.

Dels fordi den viden, som er opbygget af fagfolk i den offentlige sektor gennem årtier, risikerer at gå tabt, fordi den ikke kan måles via de evidenskriterier, som anvendes p.t.

– Men det forekommer jo ofte noget bizart at hævde, at disse faggrupper ikke skulle have forstand på det, de laver, siger John B. Krejsler.

Lokal kontekstBåde han og Julian Z. Xue mener, det er svært at være uenig i Arthur Cochranes hovedargument: at lægevidenskaben skal kunne kvalificere sine professionelle skøn ved at bygge en vidensbase op om, hvad der virker, og så bruge den viden til at træffe den bedste beslutning om, hvilken behandling, patienten skal tilbydes.

Men når medicinske forskningsprincipper om evidens-baseret forskning og ”viden om, hvad der virker” skal oversættes til andre videnskaber eller praksis i den offent-lige sektor, begynder isen at knirke under metoden: Det er fx svært at sikre evidens for, at en alkoholkampagne målret-tet unge virker lige så godt og præcist, som en hovedpine- pille virker mod hovedpine.

– Alene fordi alkoholkampagnens effekt er væsentlig mere afhængig af den ”lokale kontekst,” altså fx miljøet, familierelationer og vennekreds, end virkningen af hovedpi-nepillen er det, siger John B. Krejsler.

Han forudser, at psykologi som fag og videnskab kan blive en af de store tabere i den politiske og videnskabelige kamp om evidensen.

– Hvis evidensmetoden og- kravet baner vejen for en snæver og reduktionistisk forestilling om viden, kan det komme i utakt med psykologiens udvikling og videnskabe-lige mangfoldighed. Og så bliver det sværere for psykologer at få gehør i den offentlige debat og sværere for faggruppen at trække på al den psykologiske viden, som ikke lever op til evidenskriterierne, siger John B. Krejsler.

Udrensning af det menneskeligeOgså filosof Anders Fogh Jensen, der for nylig holdt fore-drag om evidensbegrebets idéhistorie i Dansk Psyko- terapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP, er bekymret på psykologiens vegne.

– Målet er, at den enkelte psykolog ikke længere selv skal træffe beslutninger og tage stilling til patienter. De skal ekse-kvere manualer, og det betyder så omvendt, at også patienten i dag blot skal krydse af i et skema, hvordan han eller hun har det.

Han kalder det et paradoks, at evidens – et begreb, som stammer fra den romerske politiker og filosof Cicero – oprindeligt og indtil for ganske nyligt betød det, der er så åbenlyst klart, at der ikke kan være tvivl om det. For i dag er det evidente det, vi ikke kan se.

– Altså viden forklædt som statistik og tal. Det er ligegyl-digt, at du ikke kan se, om behandlingen virker, så længe tallene viser det. Problemet med statistik og tal er, at selvom de muligvis siger sandheden om noget, siger de langt fra sandheden om alting, siger Anders Fogh Jensen.

Og når det, der ses i evidensen, kun er det, der kan måles i data, bliver oplevelsessiden reduceret. Det betyder, at noget væsentligt går tabt, mener Anders Fogh Jensen.

– Man kunne kalde det et åndstab, siger han. – I psykoterapi er ånden – det oplevede og dets betyd-

ningslag – afgørende. Men med evidenskravet renser man det menneskelige ud, og så bliver det åndelige til det faktu-elle. Mennesket bliver reduceret til et adfærdsdyr, der tænker, siger han.

Han peger på, at psykologbehandling i dag kun har som funktion i sundhedsvæsenet at afhjælpe lidelse hurtigst muligt.

– Men psykologi handler jo også om at bearbejde erfa-ring og de ting, der foregår i hovedet på folk, som de simpelthen ikke kan tale om med andre. Hvis psykologer lader sig reducere til terapeutiske manualryttere, ender det med, at mennesker, der kæmper med eksistentielle eller andre psykologiske problemer, går til mig – en samtalende filosof – eller til en præst for at få hjælp, siger han.

Man hverken kan eller bør altså forsøge at hælde terapi på flaske, mener Anders Fogh Jensen, men den slags ind-vendinger har svært ved at trænge igennem hos politikere, der går til valg på at sikre et effektivt og billigt sygehusvæsen.

Kompleks matrixSet med evidensbaserede forskningsbriller er psykoterapiens problem, at det ”virksomme stof ” – sammenlignet med fx penicillin – ikke er helt så let at isolere og optælle.

Typisk foregår evidensbaserede effektundersøgelser ved, at et forskerhold udvælger to grupper forsøgspersoner ved lodtrækning med nogenlunde samme karakteristika. Én af grupperne får en pille med det aktive stof – fx blodtryksdæm-pende medicin – mens den anden gruppe får en kalktablet, og forskerholdet sikrer sig samtidig, at hverken patienter eller læger ved, hvilken gruppe der får hvad. Alt sammen foregår det ideelt set i et klinisk isoleret miljø, hvor alle andre mulige helbredende faktorer – fx tilstedeværelsen af patientens pårø-rende – ”renses” ud. Disse randomiserede, kontrolle-rede, dobbeltblindede kliniske forsøg opfattes som guldstandarden inden for evidensbaseret medicin.

Men i psykoterapiens maskinrum har netop relatio-nelle faktorer som fx forholdet mellem behandler og klient vist sig at være en del af det ”virksomme stof.”

– Der er stor forskel på terapeuter og på de effekter, terapeuterne kan demon-strere. De forskelle er der behov for at få undersøgt nærmere i forskningen. Vi ved dog allerede, at relatio-nen – alliancen – mellem behandler og patient har større betydning for psykote-rapiens effekt end den overordnede metode, som fx kognitiv adfærdsterapi eller psykodynamisk terapi, siger Klaus Pedersen, specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi og formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP.

Han peger på, at evidensmetodens forkærlighed for manu-albaseret og ”kontrolleret” behandling risikerer at sætte psykoterapeutens metodiske manøvrerum over styr.

– Et stramt forsknings- og behandlingsdesign, hvor der er styr på alle variable, risikerer at udvande behandlerens natur-lige miljø, herunder effektfremmende faktorer, siger Klaus Pedersen.

Det følger af principperne for evidensbaseret medicin og andre evidensbaserede behandlingsprogrammer, at behand-lingen eller ”indgrebet” skal udføres på samme måde hver gang for at sikre det samme resultat. Men evidens er mange ting, forklarer Klaus Pedersen.

– Fx er evidensmetoden også brugt til at måle, at en flek-sibel tilgang til valg af psykoterapeutisk behandlingsmetode øger effekten af behandlingen, siger Klaus Pedersen.

Den erkendelse afspejler sig ifølge ham i Sundhedsstyrel-sens nye kliniske anbefaling til ikke-medicinsk behandling af depression, som fremhæver tre forskellige, overordnede psykoterapeutiske metoder, da der ”ikke er fundet grundlag for forskel i effekt i en direkte sammenligning.” Man kan altså ikke uden videre sætte lighedstegn mellem ”ens behandling” og ”bedste behandling,” mener Klaus Pedersen.

– For en patient, der lider af fx posttraumatisk belast-ningsreaktion, PTSD, kan den bedste behandling være mange forskellige ting: at flytte langt væk fra retraumatise-

rende omgivelser – en såkaldt social intervention – medicin, der dæmper symptomerne, eller forskel-lige former for psykoterapi, der direkte eller indirekte fører til symptomreduktion, siger han.

– Det er et problem med dramatiske sundhedsmæs-sige og samfundsøko- nomiske konsekvenser, at der bag anbefalinger til den psykiske sundhedssektor ser ud til at ligge en stilti-ende, forkert antagelse om, at psykiske diagnoser er udtryk for sygdomme. Jævnfør WHO er psykiske tilstande defineret som lidel-

ser. Vi har jo ikke at gøre med en bakterie, der svøm-mer rundt i blodet. Vi har med mennesker at gøre, som lever i en biopsykoso-

cial virkelighed med hver deres unikke historie, vedligeholdende faktorer, en fortid, nutid og fremtid, og hvor psykologiske faktorer, biologiske symptomer og sociale rammer spiller sammen. Og alt sammen betyder noget for, hvordan der kan interveneres, siger Klaus Pedersen.

Han uddyber: – En ting er den overordnede psykoterapeutiske tilgang.

Men i psykoterapi findes en lang række teknikker fx ekspo-nering, visualisering, spejling eller konfrontation, som anvendes på tværs af forskellige psykoterapier. Kombinatio-nen af teknikker samt alliancen justeres fra øjeblik til øjeblik i den psykoterapeutiske proces. Det er formentlig i forvalt-ningen af dette komplekse matrix, at forklaringen på forskellen mellem mere eller mindre effektfuld psykoterapi

Hvis psykologer lader sig reducere til terapeutiske manualryttere, ender det med, at mennesker, der

kæmper med eksistentielle eller andre psykologiske problemer, går til mig — en samtalende filosof — eller til en præst for at få

hjælp

— Anders Fogh Jensen, filosof

findes. Vi ved allerede en hel del, fx at teknisk fleksibilitet øger effekten af psykoterapi, at nogle teknikker har særlige fortrin over for visse tilstande, og at kvaliteten af alliancen kan forudsige udbyttet af et terapeutisk forløb.

Næsten sikker videnMen spørger man Karsten Juhl Jørgensen, Deputy Director i Nordic Cochrane Centre med speciale i forskningsme-todologi, svækker det ikke evidensbaserede anbefalinger, at de ikke tager højde for alle mulige faktorer, der har betydning for behandlingseffekten.

Han har siddet med i flere af de arbejdsgrupper, der udvikler Sundhedsstyrelsens kliniske anbefalinger og for-klarer arbejdsprocessen på følgende vis:

– Vi vælger nogle nedslagspunkter – formuleret som konkrete og helst ”skarpe” forskningsspørgsmål, hvor der kan være uenighed mellem faggrupperne. Det mener jeg ikke er en svaghed ved retningslinjerne. Det afspejler blot, at vi ikke kan undersøge alt, siger Karsten Juhl Jørgensen.

– Hvis en ny retningslinje ikke er baseret på såkaldt stærk evidens, tjener den stadig en vigtig funktion, for det i sig selv er værdifuldt at få afklaret manglen på evidens inden for et område og dermed behovet for mere forskning i behandlingen, siger han.

Kampen om evidensen er altså langt fra overstået, men John B. Krejsler er ikke i tvivl om, at det politiske krav – ”viden om, hvad der virker” – er kommet for at blive i den offentlige sektor.DPU-professoren efterlyser derfor, at fagfolk og forskere i og omkring den danske velfærdssektor arbejder på at udvikle et evidensbegreb, som balancerer mellem ”global” evidens – altså viden, der viser, at noget virker på alle inden for en målgruppe – og ”lokal” evidens: Hvor viden om,

hvad der virker, fx indsamles via en dialogbaseret evalue-ring mellem en stofmisbruger og en behandler.

I oktober udsendte en gruppe forskere fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd en ny og mindre evidenstung målemetode til at undersøge effekten af kom-munernes indsatser på det specialiserede sociale område, som bl.a. dækker anbringelser af udsatte børn og unge.

”Lovende praksis” kalder forskerne målemetoden, der beskrives i rapporten Indkredsning af lovende praksis på det

specialiserede socialområde, og metoden adskiller sig fra ”sikker” – evidensbaseret – praksis ved at udpege indsatser, som har ”særligt stor sandsynlighed for at skabe progres-sion og velfærd for borgerne og samfundet.”

Helt konkret kan en ”lovende” indsats identificeres ved hjælp af 11 indikatorer, heriblandt ”teori og viden,” ”virk-ning” (bekræftende data), ”mål” (klare målsætninger for målgruppen) og ”overførbarhed” (kan overføres til forskel-lige borgertilbud), og redskabet skal ifølge SFI–forskerne bruges til at måle indsatser, hvor der ikke findes sikker viden om resultaterne, men som alligevel har stor sandsyn-lighed for ”at skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet.”

Den slags eksempler ser John B. Krejsler gerne flere af. – Videnskaben er nødt til at tage det politiske ønske om

at prioritere skattekronerne alvorligt, for det er et legitimt krav, og på samme måde bør faggrupperne i den offentlige sektor undersøge, hvad evidens kan betyde for de opgaver, de er ansat til at løse, siger han.

12 Evidens

Traumeheling ApSV. Jette Koch - Ursula Fürstenwald - Frank Vestergaard Olsen - Ulrik Jørgensen

Jette Koch tlf. 2255 2504 - Ursula Fürstenwald tlf. 3927 2524 og Frank V. Olsen tlf. 3020 8751 - Ulrik Jørgensen tlf: 40469967

Tilmelding og yderligere informationwww.traumeheling.com - traumeheling@hotmail.com

Workshop: SE and refugees, 7 May 2017

I forlængelse af konferencen afholdes en række work-shops der går i dybeden med de berørte temaer. Workshops: Workshop 1: Ursula FürstenwaldWorkshop 2: Jon NattelWorkshop 3: Ale Duarte Outreach Work with Refugees. Workshop 2:. Ayelet PicciottiPlenary session and goodbyesWorkshops titles to be announced later

Dato: 7 maj 2017 Pris: kr. 1.350. Frokost er inkluderet.Sted: Mogens Dahls Koncertsal Islands Brygge

Introduktion til SE Metoden til kropslig forløsning af traumer- med Ursula Fürstenwald

Uddannelsen til Somatic Experiencing Practitioner®

EUROPEAN CONFERENCE ON SOMATIC EXPERIENCING® (SE)

AND REFUGEES Copenhagen 5-6 May 2017

At arbejde med børn - med Ale Duarte

Kursusdagene giver en oplevelse af SE metodens terapeutiske potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Kurset er obligatorisk, hvis du overvejer at tage SE® uddannelsen.

Dato: 15. - 17. februar 2017Pris: kr. 4.100,- inkl. frokost Sted: Astrologihuset, Teglværksgade 37, 2100 Ø

Ny uddannelse starter forår 2018.Forudsætning for optagelse på uddannelsen er gen-nemførelse af et introduktionskursus til SE (se ovenfor), plus en grunduddannelse indenfor Social & Sundhed, samt terapeutisk træning og erfaring.

Ansøgning om optagelse, samt ønske om rekvirering af

Dato: foråret 2018 dato ikke fastlagtPris: Kr. 9.500,-Sted: Tisvilde Højskole (Internat kursus)

The aim of the conference is to promote assistance to a larger group of asylum seekers and refugees.SE can give an immediate trauma releasing effect even with limited and short term intervention.

Keynote speakers: Frank V. Olsen & Ulrik Jørgensen: SE refugees and asylumseekers; Thomas Ubbesen: The Current Refugee Situation in Europe; Ebbe Munch-Andersen: Treatment of Asylum Seekers in Denmark; MaryBeth Morand: Mental Health and Refugees in Europe; Jonathan Nattel: Somatic Experiencing in a Cultural Perspective; Ayelet Picciotti: Working with Refugee Children. Ale Duarte: Training and Support to Professionals Working with Refugee Children.

Dato: 5. - 6. Maj 2017Pris: kr. 3.000,- for 2-dages konferenceSted: Mogens Dahls Concertsal Islands Brygge.

Ale Duarte har bred erfaring fra arbejdet med traumer og har holdt workshops om somatisk heling for både professionelle og ofre for naturkatastrofer.Ale er uddannet i Somatic Experiencing, Neuro-Lingui-

privat praksis siden 1995. Han bor i Rio de Janeiro, Brasilien. Han har boet i USA i 8 år og taler derfor fremragende engelsk.

Dato: 9.- 12. Juni 2017 alle dage kl. 10.00 -17.00Pris: kr. 5.800.- Sted: Hellerup Sognegård, Hellerup

Uddannelsen til Integrativ Somatic Practitioner - med Raja Selvam

ISP er en professionel avanceret træning rettet mod erfarne terapeuter, som har lyst til at fordybe sig i kroppens, energiens og bevidsthedens 3 dimensioner. Forløbet består af 3 moduler á 4 dage og afsluttes

Dato: Modul 1 kan tages på DVD.

Modul 2: 23. - 26. februar 2017. Modul 3: 1. - 4. juni 2017

Pris: kr. 5.800,- pr. modul inkl. frokostSted: Hellerup Sognegård, Hellerup

SOMA 1 + 2 Berøring og Bevægelse i Traumeterapi - med Sonia Gomes

og integreret. Ved traumer bliver sanseapparatet samt oplevelsen af tyngdekraft og jordforbindelse forstyrret. Formålet med dette forløb i SOMA er at hjælpe den en-kelte til at skabe integration og helhed i sanseapparatet, og derved få løsnet fastlåste traumer. Dato: Modul 1: 18. - 21. maj. Introdag 17. maj 2017 for nye deltagere. Modul 2: 2. - 5. november, 2017Pris: kr. 5.800 pr. modul inkl. frokostPris intro: kr. 1.250 inkl. frokostSted: Hellerup Sognegård. Hellerup

Find Ale på youtubesøg på ”Somatic Experien-

cing with Ale Duarte”

Kurser og Konferencer 2017

13Annonce

BOY STORIES

14 Psykologi i billeder

Den svenske fotograf Johan Willner har et barndomsminde: En dreng, der sidder i en bil og bløder fra hovedet, mens skolekammerater står rundt om bilen og kigger på ham og håner ham. Drengen græder ikke. Mindet fik fotografen til at reflektere over, hvad

der sker med de billeder, vi bærer med os fra vores barndom, og hvordan tiden påvirker, hvad vi mindes. Det undersøger han i serien Boy Stories, hvor han gennem seks år har isce-nesat og skildret miljøer fra Sverige, mange kan genkende fra barndommen: omklædnings-rum, skoler, fodboldbaner og sygehuse. Serien er en det svenske fotomuseum Foto-grafiskas faste rejsende udstillinger. www.johanwillner.com/www.fotografiska.eu

Foto

: Joh

an W

illne

r/Fo

tog

rafis

ka

15Psykologi i billeder

Selvmord ipsykiatrien

Danmark skal blive bedre til at fore-bygge selvmord, mener både politikere og myndigheder, bl.a. under og efter indlæggelse i psykiatrien. Maria er en af dem, der har været tæt på at tage sit liv under en indlæggelse. Men selvmordstruede kan være svære at spotte for de professionelle.

Illus

trat

ion

af S

teve

Kim

16 Psykiatri

Da Maria kommer til bevidsthed, ligger hun på gulvet, mens to kvinder står og kigger på hende. Ikke med øjne, der udtrykker bekymring eller medfølelse, men med blikke, der virker som om, de siger ”hvor-for skulle du også gøre noget så dumt?”

Få minutter tidligere sad hun i fællesrummet på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Augusten-borg i Sønderjylland og rystede og græd. I timevis havde hun kæmpet med tankerne, men de var kraftigere end nogensinde før, og hun var rædsels-slagen, for hun kunne mærke, at hun var ved at tabe kampen til dem.

Afdelingens personale holdt øje med hende, men da hun gik tilbage til sit værelse, fik hun øje på en ledning fra en Playstation-maskine, som hun tog med sig og gemte under sin trøje. Da hun trådte ind på sit værelse, lagde hun ledningen om halsen og trak til, indtil hun forsvandt

Maria var 17 år, det var tredje gang, hun var ind-lagt på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling og anden gang, hun var tæt på at lykkes med sin plan om tage livet af sig selv.

”Selvmordsrisiko øget (..) Selvmordsforsøg bør indberettes som utilsigtet hændelse,” står der skrevet i et notat i hendes patientjournal den 28. marts 2014, dagen efter forsøget med ledningen.

I årtier har Danmark haft en kedelig høj place-ring på listen over de lande, hvor der oftest begås selvmord og selvmordsforsøg. Antallet er faldet i de senere år, men internationalt set er statistikken fortsat høj, påpeger Styrelsen for Patientsikkerhed.

Derfor lancerede Danske Regioner og en gruppe samarbejdspartnere i foråret 2016 projekt Sikker

Psykiatri, hvis målsætning er at forebygge selvmord ”under og 30 dage efter indlæggelse på psykiatriske sygehuse.”

Et af projektets indsatsområder er at forbedre psykiatripersonalets risikovurdering af patienter, der overvældes af selvmordstanker under indlæggelse og handler på dem, før personalet når at gribe ind. Det sker ofte. Alene i 2013 modtog Styrelsen for Patientsikkerhed 169 indrapporteringer om såkaldt utilsigtede hændelser i kategorien ’selvmordsforsøg’ fra landets sygehuse og kommunale tilbud, og et kig tilbage i statistikbøgerne viser, at især teenage-piger trækker tallene i den forkerte retning. Fra 1994 til 2010 steg den såkaldte selvmordsrate for piger i aldersgruppen 15-19 år fra 224 til 554 pr. 100.000.

Mørke tanker som 12-årigMaria er altså langt fra alene med sine problemer, hvis man kigger strengt statistisk på det. Alligevel er det den følelse, hun har båret rundt på i alle de år, selvmordstankerne har hjemsøgt hende. De dukkede op, da hun var 12 år.

Det var dengang, hun begyndte at stille spørgs-målstegn ved alting, og hun følte, at hun ikke rigtig passede ind. Hun var en drengepige, der ikke kunne finde ud af at få drengevenner, men som heller ikke rigtig kunne med pigerne. Hun var fars pige, men hendes far var kun hjemme i weekenden på grund af sit arbejde.

Det var dengang, det sorte hul åbnede sig op og begyndte at trække i hende, hun begyndte at føle, at hun ikke rigtig passede ind i den her verden, og at livet ikke rigtig gav mening. Hendes venner kunne godt fornemme, at hun havde det dårligt, men selvom hun forsøgte at tale med dem om det, forsvandt de stille og roligt ud af hendes liv.

I familiens skød var der heller ikke plads til Maria, følte hun. Lillesøsterens Aspergers syn-drom fyldte alting, og da Maria fortalte forældrene, at hun var begyndt at gøre skade på sig selv, forstod de ikke, at der var noget alvorligt galt. Det var også dengang, hun holdt op med at se nyhe-der. Det har hun ikke gjort siden, fortæller hun, da hun har inviteret Magasinet P inden for i hjemmet.

– Jeg kan ikke rumme så stort et perspektiv på tingene. Terrorisme, folk der slår hinanden ihjel. I stedet for bare at tænke, at jeg har det godt og bor i Danmark, tænker jeg ’hvornår mon verden går under?’.”

”Ressourcestærk” er et ord, der dukker op i tan-kerne, når man møder den 19-årige kvinde. Hendes hjem er et 250 kvadratmeter stort arkitekttegnet hus med masser af indfaldslys og direkte udsigt til Flensborg Fjord. Hun taler åbent og reflekteret om sine tvangstanker, om angsten, depressionen, håbløsheden, om kærligheden til familien og natu-ren, om de psykiske smerter, ”der føles som knive i halsen og maven,” om eksistentiel meningsløshed – alt sammen uden at fælde en tåre.

Men huden på hendes højre underarm, som hun skamferede med få dages interval i de perioder, hvor smerten var for stor til at bære, fortæller en anden historie.

Af Henning Due, journalist

17Psykiatri

Indlagt i psykiatrienFørste gang Maria søger hjælp, er hun 16 år. I læge-henvisningen beskrives hun som ”småtspisende” og med ”selvmordstanker.”

Det er lærerne og forstanderen på Brejning Efter-skole, tæt på Vejle, der bliver alvorligt bekymrede for hende. De fortæller hende, at de har lagt mærke til hendes sår og ar på armen, og at hun ikke rigtig spiser noget.

– På efterskolen følte jeg for første gang i mit liv, at jeg passede ind i et fællesskab, men da det gik op for mig, at det ikke ville vare ved, og at jeg skulle hjem igen, blev jeg meget deprimeret.

Tanken om at skulle tilbage til den gamle folke-skoleklasse - ”det shit hole, der fik mig ned i hullet” – forstærker hendes selvmordstanker.

– Jeg havde skyldfølelse over, at jeg ikke kunne være glad for at være på efterskolen, og jeg tænkte, at jeg hellere ville dø et dejligt sted end vende tilbage til det helvede, jeg kom fra.

I hendes attende år vælter alting, fortæller hun. Hun begynder atter på en efterskole, denne gang på Als, og indlægges for første gang i november 2013 på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Haderslev-Augustenborg.

Hun bliver indlagt på den skærmede afdeling om natten og står pludselig alene i et lokale, hvor alt er hvidt, sengen er boltet fast til gulvet, og der er lås på vinduet. I hendes udrednings- og behandlingsplan står der ”selvmordstanker+planer,” ”søvnbesvær,” ”tankemylder ift. fremtidsperspektiv.”

Oplevelsen skræmmer hende. – Jeg blev utrolig bange for, hvad der skulle ske

med mig, og jeg stod bare der og kiggede og tænkte ”shit – mon de spænder mig fast her og spærrer mig inde på livstid? Er jeg virkelig så skør?”

Efter to-tre uger udskrives Maria og sendes tilbage til efterskolen. Hun begynder at skære i sig selv ugentligt, og selvmordstankerne bliver voldsommere.

– Jeg tænkte ikke på andet, end hvordan jeg bedst kunne dø, og hvilken måde, der var mest hensigts-mæssig. Min hovedplan var at hænge mig selv på min gamle efterskole under en smuk blodbøg. Jeg fantaserede om, hvordan jeg skulle komme derhen, hvad jeg skulle tage med, hvad for noget tøj skulle jeg have på, og at jeg skulle huske at skrive breve.

En aften går Maria ned til søen ved Nordborg Slots Efterskole på Als. I flere timer græder hun og ringer i desperation til Livslinien – en telefonrådgiv-ning for selvmordstruede – inden hun klatrer ud på en trægren, der hænger over søen. Deri har hun og en ven nogle dage forinden hængt et klatrereb, og

hun når at lave en løkke ud af rebet, inden grenen knækker under hende.

Selvmord svært at forudsigeKim Juul Larsen er en af de danske psykologer, der har arbejdet mest med selvmord og selvmords- forebyggelse blandt børn og unge. Han arbejder som Forløbsleder på Psykiatrisk Center Ballerup og har tidligere været leder af Region Syddanmarks Kompetencecenter for Selv-mordstruede børn og unge.

– Fra forskningen ved vi, at en række faktorer øger risikoen for selvmordsadfærd, siger han.

Såkaldte risikofaktorer – psykiske lidelser, tid-ligere selvmordsforsøg og selvskade – anvendes i det kliniske arbejde, hvor Kim Juul Larsen og hans kolleger vurderer ophobningen af risikofaktorer hos den enkelte person og på det grundlag laver en vurdering af det samlede risikoniveau hos en selvmordstruet person.

Men i praksis er det ikke helt så enkelt at sætte menneskelig adfærd på formel, og selv når psykolo-ger og psykiatere tager alle tænkelige faktorer med i regnestykket, skal en risikovurdering i sidste ende tages med et gran salt.

– For langt de fleste af de unge, der kan identi-ficeres med selvmordsrisiko, vil trods alt ikke tage deres eget liv, siger Kim Juul Larsen.

Spørgsmålet er altså, hvorfor mange af de unge, der oplever svære belastninger i livet, ikke ender med at udvikle selvmordstanker eller forsøge selvmord?

Der spiller begrebet resiliens formentlig en cen-tral rolle, vurderer han.

– Disse unge har tilsyneladende en modstands- kraft, som hjælper dem med at overkomme svære belastninger – en modstandskraft, som andre ikke har eller kun har i ringe grad, siger Kim Juul Larsen.

Han mener, at risikovurderingen af selvmordstru-ede på landets psykiatriske afdelinger kan forbedres ved både at fokusere på de faktorer, der beskytter, og dem, der øger risikoen for selvmordsforsøg.

– Hvis vi fx skal have 100 piger i behandling efter selvmordsforsøg, er det afgørende for at os at få fat i de piger, der er i størst risiko for at gøre det igen. Altså dem, hvor der er vurderet et højt risikoniveau og et lavt beskyttelsesniveau.

At unge piger som Maria fylder relativt meget i de officielle statistikker over selvmordsforsøg, ser Kim Juul Larsen flere grunde til. Godt nok findes der ikke forskning, som forklarer, hvorfor piger oftere forsøger selvmord end drenge.

– Men mit kliniske arbejde peger på, at unge piger

18 Psykiatri

Illustration af Steve Kim

19Psykiatri

generelt er mere impulsive end drenge i processen fra selvmordstanker til rent faktisk at forsøge at begå selvmord.

Også kønsmønstre spiller formentlig en rolle, forklarer Kim Juul Larsen.

– Drenge og piger gennemgår store forandringer i teenage-årene – her ud- vikler de følelser og lærer at følelses-regulere, når livet bliver svært, og de håndterer vanskelige belastninger for-skelligt, siger han.

VendepunktDet er ikke psykiatrien, men en privat behandler, der ender med at hjælpe Maria videre. Tre indlæggelser på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger ændrer ikke på hendes trang til at ende livet.

Hun får diagnoserne ’posttraumatisk belastningsreaktion’, ’seksuelt overgreb fra fjernerestående person’, ’Depressiv enkeltepisode af moderat grad’ og ’ago-rafobi’, men diagnoserne gør hende ikke klogere på, hvad der er galt.

”Opbevaring” er det ord, Maria selv bruger til at beskrive indlæggelserne.

I samme periode kommer hun i flere psykolog-terapiforløb, som hendes forældre betaler, men forløbene fungerer mest som en hurtigvirkende ventil.

– De gav mig mulighed for at fortælle om mine følelser, men uden rigtigt at arbejde med mine problemer. Samtalerne blev bare en måde for mig at klare næste uge på.

Hendes tilstand forværres, og Marias mor finder et privat hypnosebehandlingsforløb, som bliver et vendepunkt. Her lærer hun at gå ind i sig selv og ”flytte rundt” på tanker og putte dem i kasser.

– Første gang gjorde det rigtig ondt, og vi kom dybt ned. Min behandler kunne se, hvor meget mørke der var inde i mig, og hvor fastlåst jeg var i hullet.

Hypnosebehandleren vurderer, at hun ikke kan gøre mere, før Maria kommer i medicinsk behandling.

Hun starter i medicinsk behandling med den antidepressive medicin Citalopram og mærker de første effekter efter en uges tid.

– Jeg begyndte at ryste, og jeg følte, at jeg mistede al kontrol over mig selv. Jeg blev meget fantasifuld. Alt hvad jeg kiggede på, kunne jeg bruge til at slå mig selv ihjel med. Når jeg tog bukser på om mor-genen, tænkte jeg, at jeg kunne bruge dem til at kvæle mig selv. Tre-fire dage senere kommer selvmordstankerne og tankemylderet lidt på afstand.

– Personalet på Augustenborg (Børne- og ung-domspsykiatrisk afdeling, red.) fortalte mig godt nok, at der kunne komme bivirkninger, men de fortalte mig ikke, at medicinen kunne forstærke min lyst til at begå selvmord.

Umuligt at forudseDet er historier som Marias, psykiatrien gerne vil være foruden – og patienter som hende, man håber at kunne tage bedre hånd om gennem projekt Sikker

Psykiatri.

Illus

trat

ion

af S

teve

Kim

20 Psykiatri

Men i praksis giver forebyggel- sen af selvmord og selvmordsfor-søg psykiatere og psykologer grå hår i hovedet, fordi handlingerne som regel er impulsive.

– Det er meget svært at for- udse selvmord og selvmordsfor-søg, da selvmordsrisiko ikke er en statisk og stabil størrelse, men er relativ og vekslende i intensitet og tilstedeværelse, siger Kim Juul Larsen.

I juni i år udsendte et australsk forskerhold en videnskabelig artikel baseret på en metaana-lyse af samtlige tilgængelige undersøgelser af selvmordsrisi-ko-vurderinger i de seneste 50 år.

I artiklen, som blev publiceret i det digitale forskningstidsskrift PLOS ONE, konkluderer for-skerholdet fra UNSW Australia’s School of Psychiatry, at de psy-kometriske måleværktøjer ”er usikre og flygtige.” Alligevel er værktøjerne blevet flittigt anvendt i årtier på psykiatriske afdelin-ger verden over til at undersøge, om patienter tilhører høj- eller lavrisikogrupper.

Undersøgelsen afslører også, at cirka halvdelen af alle selvmord udføres af patien-ter, som blev vurderet at tilhøre lavrisikogrupper, mens 95 procent af de patienter, der i de undersøgte studier blev kategoriseret i højrisiko-grupper, ikke begik selvmord.

Kim Juul Larsen peger selv på en amerikansk undersøgelse, der konkluderer, at personalet på psykiatriske afdelinger ikke er i stand til at risiko-vurdere selvmordstruede patienter længere frem i tiden end seks dage.

– Det betyder, at man ideelt set bør lave en risi-kovurdering, hver gang man ser en patient, især hvis personen er styret af sine følelser, siger han.

Kunne være undgåetSpørger man Maria, mener hun, at hendes selv-mordsforsøg kunne være undgået, hvis hun havde modtaget bedre behandling, da hun blev indlagt første gang.

– Men de tog mig ikke seriøst, og jeg har aldrig fået en forklaring på, hvorfor jeg har det, som jeg har det, siger hun.

Skyldfølelsen er ikke forsvundet, og hun bliver stadig bange, når selvmordsfantasierne en gang i mellem siver op af det sorte hul og trækker i hende, men hun mener selv, hun er blevet bedre til at aflede dem.

I de perioder, hvor tankerne ikke løber af med hende, ved hun godt, at hun ikke kan klamre sig til døden. Så minder hun sig selv om, hvordan det var at forsvinde fra verden i et øjeblik og se familien i øjnene bagefter.

– Der så jeg, hvordan min smerte blev overført til min lillebror og mine forældre. Det husker jeg på, når jeg har det svært.

Da hun blev udskrevet få dage efter selvmords-forsøget i marts 2014, stod hun igen alene tilbage med sine problemer. I de efterfølgende uger blev hun hverken tilbudt opfølgende samtaler eller andre typer behandling på sygehuset eller af kommu-nen, og dermed sendte Marias forløb endnu en kedelig statistik i den forkerte retning: Kun syv af landets kommuner tilbyder en målrettet indsats til forebyggelse af selvmordsadfærd – og endda kun målrettet ældre borgere, viser en kortlægning fra

Jeg tænkte ikke på andet, end hvordan jeg bedst kunne dø, og hvilken måde, der var mest hensigtsmæssig. Min hovedplan var at hænge mig selv på min gamle efterskole under en smuk blodbøg. Jeg fantaserede om, hvordan jeg skulle komme derhen, hvad jeg skulle tage med, hvad for noget tøj skulle jeg have på, og at jeg skulle huske at skrive breve. – Maria, tidligere psykiatrisk patient

21Psykiatri

Socialstyrelsen fra 2014, som undersøgte kommu-nernes forebyggende indsats af selvmord.

Meget bedre ser det ikke ud på regionalt plan.Kim Juul Larsen oplyser, at kun i omegnen

af 15 procent af de patienter, der årligt registre-res for selvmordsforsøg på landets hospitaler, efterfølgende tilbydes opfølgende samtaler eller behandling på et af landets regionale centre for selvmordsforebyggelse.

Videnskabeligt set er der ellers gode erfaringer med forebyggende indsatser.

I et større registerbaseret dansk studie af psy-koterapi målrettet selvmordstruede patienter, der beskrives i artiklen Short-term and long-term effects

of psychosocial therapy for people after deliberate

self-harm, konkluderes det, at opfølgende psykote-rapi ved regionale danske selvmordsforebyggende centre kan mindske risikoen for selvmordsforsøg med 27 procent.

I studiet sammenlignes 5.678 patienter, som modtog samtaleterapi, med 17.034 patienter, som ikke modtog terapi over en 20-årig periode, og det viste sig, at væsentlig færre fra gruppen, som modtog terapi, havde begået selvskade eller selvmord i det efterfølgende første år og efter 20 år.

Resultatet betyder, at alle kan hjælpes, mener Kim Juul Larsen, der var med til at lave undersøgelsen, som blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift The

Lancet i 2014.På Christiansborg er folketingspartierne så småt

ved at få øjnene op for de manglende indsatser på området. I november besluttede partierne bag sats-puljeaftalen for 2017 at afsætte 30 millioner kroner til ”initiativer, der kan være med til at forebygge selvmordsforsøg og selvmord.”

Pengene skal ifølge Sundhedsministeriet bl.a. gå til et nyt forsøgsprojekt, der skal undersøge, om opfølgende indsatser en uge efter udskrivelsen fra en psykiatrisk afdeling har en gavnlig effekt på ”sær-ligt sårbare patienter.” Dernæst skal der ifølge aftalen etableres et nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord, og endelig skal de eksisterende centre til selvmordsforebyggelse udbygges.

Behov for nye metoderKim Juul Larsen hilser initiativet velkomment, men understreger, at der er behov for mere forskning på området.

Først og fremmest en mere præcis dataind-samling via dataregistre, som skal bruges til en skarpere monitorering af selvmordsadfærd. I dag registreres selvmordsforsøg på landets sygehuse via en ”kontaktårsag” med en specifik kode, som

sygehuspersonalet kan bruge efter en undersøgelse eller indlæggelse af en patient.

Koden stammer fra Verdenssundhedsorganisa- tionens (WHO) internationale sygdomsklassifikations-system ICD-10, der skelner mellem, om en forgiftning eller skade er ”ulykkesbetinget,” ”betinget af vold” eller ”selvtilført” - altså en mulig selvmordshandling.Men ifølge Kim Juul Carlsen opstår der problemer, når sygehuspersonalet i praksis skal vurdere, om en overdosis piller er livstruende eller ej.

– Hvis man fx har taget otte-ni Paracetamol, vil en læge eller sygeplejerske muligvis vurdere, at det ikke er en livstruende dosis. Men dosisstørrelsen bør ikke være afgørende for registreringen af et selvmordsforsøg. Det afgørende bør være, om handlingen er udført med vilje og med det formål at forvolde skade på sig selv, siger han.

Over for Magasinet P oplyser Center for Selv-mordsforskning, at det hænder, at selvmordsforsøg registreres som ulykker.

I rapporten Udvidelse af Register for Selv-

mordsforsøg peger centret på flere forklaringer på fejlregistreringen: Dels ”usikkerhed om definitionen af selvmordsforsøg,” dels fordi sygehuspersonalet bevidst eller ubevidst fravælger at spørge ind til selvmordsforsøget ”af hensyn til patientens psykiske tilstand.”

Et andet benspænd for en mere præcis registre-ring er, at en skadestue ifølge rapporten ikke må registrere et selvmordsforsøg, hvis patienten nægter ”på trods af en åbenlys selvskadende handling.”

– Som udgangspunkt analyserer vi kun de selv-mordsforsøg, der rent faktisk registreres, og derfor er det svært at sige noget præcist om, hvor mange selvmordsforsøg, der reelt fejlregistreres i Danmark, forklarer Christina Petrea Larsen, der arbejder med at validere patientdata fra landets sygehuse hos Center for Selvmordsforskning og er en af medforfatterne til rapporten.

Redaktionen er bekendt med Marias fulde navn.

22 Psykiatri

Hvis man fx har taget otte-ni Paracetamol, vil en læge eller sygeplejerske muligvis vurdere, at det ikke er en livstruende dosis. Men dosisstørrelsen bør ikke være afgørende for registreringen af et selvmordsforsøg. Det afgørende bør være, om handlingen er udført med vilje og med det formål at forvolde skade på sig selv.

– Kim Juul Larsen, Forløbsleder på Psykiatrisk Center Ballerup

og tidligere leder af Region Syddanmarks Kompetencecenter

for Selvmordstruede børn og unge.

23Psykiatri

Ny forskning

I vort moderne stærkt individualise-rede samfund er det afgørende at udvikle autonomi, dvs. blive til et men-neske, som på et tidspunkt kan tage vare på sig selv. Autonomi defineres sædvanligvis som det ikke at være afhængig af andre eller at bestemme over egne anliggender. Fænomenet autonomi giver ikke mening uden for dens indlejring i social kontekst. Psyko-logisk set er det netop interessant, at autonomi i virkeligheden er et produkt af dens modsætning – vores dybe afhængighed af andre. Dén præmis har en undersøgelse af, hvordan autonomi

konstrueres i forældre-barn relationen, taget udgangspunkt i. Undersøgelsen ser på, hvordan moderne forældre opfatter og håndterer ’kravet’ om autonomiudvikling.

Undersøgelsen blev foretaget i stor-byen Rio de Janeiro, hvor 132 7-12-årige og 13-18 årige børn og deres forældre svarede hver på et semi- struktureret kvalitativt interview; tema-erne handlede om forskellige sider af opdragelsen. Eksempelvis fleksibilitet

i opdragelsen; ’emotionel demokrati’;

grænsesætning/accept af selvstændig-

hed; forældres frygt for deres børns

autonomi.

Resultaterne viste, at fleksibilitet var et vigtigt tema for forældre. Nogle ytrede eksempelvis, at de nok fastholdt deres barn for længe i den ’barnlige rolle’, selv om det snart var en voksen

person. Børns stigende autonomi ift. deres forældre må ses som et forvarsel på en kommende adskillelse. På et tidspunkt flytter børnene hjemmefra for at etablere deres eget liv. Især mød-rene anede denne fremtid, som flere frygtede snart ville komme.

Undersøgelsen er brasiliansk, hvil-ket præger resultaterne: Når børn var urolige og tøvende over for at ”stå på egne ben” og forlade familien, spillede deres frygt for omverden som et usik-kert og farligt sted en stor rolle. Det vil næppe præge autonomiprocessen i en dansk kontekst.

På verdensbasis dør og skades dagligt adskillige tusinder i trafikken. I Dan-mark er ulykkerne heldigvis faldet gennem de senere år. Men har vi bare vænnet os til, at sådan er det? Der er faktisk noget at gøre for at nedbringe tallet. Der er bred enighed i trafikforsk-ningen ifølge Sucha, et. al., at ”brugeradfærden er den allervigtigste bidragyder til trafikulykker” (s.36). Det er derfor en nærtliggende antagelse, at påvirkning af brugeren/trafikanten kan forebygge, at ulykker sker. Men det forudsætter, at man først forstår for-skelle i, hvordan en bilist opfatter risiko og sikkerhed, når denne kører i

trafikken. Globalt set er det sådan, i sammenligning med Danmark, at dødsantallet i trafikken pr. 10.000 men-nesker er 30 gange højere i udviklingslande. Det tyder på, at trafi-kantens opfattelse af risiko og sikkerhed er kulturelt forskellig. Denne kulturbestemte risiko/sikkerheds-hy-potese har en undersøgelse nu testet.

Man anvendte Traffic Safety Index, som spørger ind til personlige opfattel-ser af trafiksikkerhed. Deltagerne skulle svare på spørgsmål som: Hvad forstår

du ved trafiksikkerhed? Hvor mange

penge mener du, der skal bruges på

trafiksikkerhed? Hvordan skal trafikan-

ter ændre deres adfærd for at øge

trafiksikkerheden? Deltagerne blev rekrutteret fra 36 forskellige lande, som blev samlet i hhv. Nordeuropa/Syd-europa, Nordeuropa/Vesteuropa,

Nordeuropa og resten af verden. Sam-tidig indgik i undersøgelsen antallet af trafikulykker i hvert land pr. 100.000 indbyggere. Den blev brugt som en vurdering af den reelle ulykkesrisiko.

Resultater: Trafikanter fra landene med dårligste skadesrisiko tillægger trafiksikkerhed størst betydning. Kon-kret sagt at man ikke har følelsen af at være truet på liv og lemmer. De var også dem, som synes, der skulle inve-steres mest i trafiksikkerhed. Dette tyder på en høj grad af realisme og bevidsthed om farerne i trafikken.

Kilde: Féres-Carneiro, T., et al. (2015). Contemporary parenting: the construction of autonomy in the parent-child relation-ship. Psychology, 7, 1185-1194.

Kilde: Sucha, M, et al. (2016). Attitudes towards traffic safety worldwide. The Open Psychology Journal, 9, 35-49.

Trafikrisiko og -sikkerhed

Konstruktion af autonomi i familien

24 Videnskab

Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet

Antallet af diagnoser og diagnostice-rede er nærmest eksploderet de senere årtier. Prævalensen af diagnosti-cerede med psykisk lidelse er stærkt stigende overalt, hvor man måler den. Og stigningen i medicinsk behandling er nærmest eksploderet.

Lægevidenskaben og den psykologi-ske forskning står ofte på hver sin side af en kløft, når årsagerne skal frem i lyset: Er der tale om «kemiske ubalan-cer,” eller handler det mest om en forstyrret og problematisk opvækst? Stoltzer diskuterer og vurderer kritisk

”kemisk ubalance”-antagelsen, eller sagt med et fagudtryk: neurologisk

atrofi. Man kan starte med denne nøg-terne konstatering: Af den medicinske models logik følger, at eksplosionen i psykiske lidelser starter med en eks-plosion af kemiske ubalancer i adskilleligt flere individer. Hvorfor? Eller er det sket? De spørgsmål er aldrig blevet besvaret af nogen. Men behandling sker alligevel, og Stolzer opfatter den biologiske forklaring som ’godkendt’ af befolkningen. Stoltzer dokumenterer, at ”amerikanernes opfattelse af mentale lidelser har foran-dret sig dramatisk - data indikerer, at 88 procent nu mener, at psykiske lidel-ser kan forklares med biologiske årsager” (s. 230). I artiklen opridses, dokumenteres og diskuteres kritisk

den historiske baggrund for ”medikali-seringen af den menneskelige tilstand”; risici associeret med brug af psykofar-maka; samt alternativer til medicin.

Situationen kalder på langt mere effektive interventioner: Selv ikke den bedste individterapi stopper en kom-mende epidemi. Og vi bør ikke kun individ-behandle os ud af et problem, som i bund og grund er en ’systemfejl’; dvs. den inhumane måde, vi har indret-tet vores samfund på. Det handler om at ”humanisere” de kravsystemer (fx uddannelse, arbejde) som vi indgår i. Det er således en ”samfundsterapi,” der er brug for.

Skoleårene er den periode, hvor der sker store forandringer i børns neuro-kognitive funktioner, især mellem 5 og 9 år. Evne til koncentration/opmærksom-hed; sprog; hukommelse; tænkning; social perception; visuelle og rumlige evner styrkes markant. Vi ved, at men-neskets neurokognitive funktioner udvikles i nært samspil med miljøet. Så hvordan påvirker tv, computerbrug og læsning børns neurokognitive funktio-ner? Det har en undersøgelse nu fundet nogle vigtige svar på.

Undersøgelsen: 381 5-12-årige med forskellige socioøkonomiske baggrunde deltog. Studiet anvendte NEPSY-II, en standardiseret vurdering af en række specifikke neuropsykologiske

funktioner. Desuden besvarede foræl-dre et ”hjemmemiljø”-spørgeskema, der detaljeret spurgte ind til medieva-ner fordelt på en skala fra 0-6, fx ”hvor mange timer pr. dag ser dit barn tv?” (hhv computer/internet). ”Hvor mange timer læser dit barn hjemme om ugen?,” osv. Undersøgelsen korrige-rede for alder, køn og socio-okønomisk status.

Resultater: Der ses vigtige signifi-kante sammenhænge mellem neurokognitive funktioner og medie-brug: 1) Hyppig tv-kikning er associeret med dårligere udvikling på alle målte neurokognitive funktioner; fx har bør-nene ringere sprog, hukommelse, opmærksomhed/koncentrationsevne. Forfatterne forklarer resultatet med, at tv ikke kræver meget ’hjerneanstren-gelse’ for barnet, dvs. det er passiv

modtagelse. 2) Computer-brug er derimod en mere krævende og aktiv proces. Det viser sig da også, at det er forbundet med både bedre sprog, hukommelse og bedre social percep-tion. 3) Et opsigtsvækkende resultat gemmer sig godt inde i artiklen: ”Når moderens uddannelse er kort, men hendes barn bruger relativt mange timer om ugen på selv at læse, da performer barnet lige så godt (på NEPSY-II) som børn med højt uddan-nede mødre (s.16).” Gennem lyst- betonet læsning hjemme og i skolen ’arbejder’ barnet således selv med at udjævne sin negative sociale arv.

Kilde: Stolzer, J. M. (2916). The meteoric rise of mental illness in America and implications for our countries. The European Journal of Counselling Psychology, Vol. 4(2), 228-246.

Kilde: Rosenqvist, J. et al. (2016): Relation-ship of TV-watching, computer use, and reading to children’s neurocognitive functions. Journal of Applied developmen-tal Psychology, 46, 11-21.

Psykiske lidelser – en global epidemi

Skærme og børn

25Videnskab

Kamilla Turgeman blev ved sin indmeldelse i Dansk Psykolog Forening den 14. september 2016 registreret som medlem nr. 10.000. Med det klik rundede forenin-gen et historisk højt medlemstal og fik samtidig anledning til at møde et medlem, der som kvinde og studerende repræsenterer mange medlemmer i DP, men dog med en baggrund, der ikke ligner de flestes.

For når Kamilla efter planen bliver psykolog fra Syd-dansk Universitet til sommer, er hun 38 år gammel, har tre år på HF og fem års studier på psykologi bag sig. Men hendes arbejdsliv startede, da hun som 16 årig rejste alene til udlandet for at arbejde som model.

– Jeg rejste til New York for første gang som 15-årig i en sommerferie sammen med nogle lidt ældre piger, som skulle passe på mig. Jeg var så misundelig på mine veninder, fordi de skulle til Midtfynsfestival den sommer. Men da jeg så var færdig med 9. klasse, tog jeg et sab-batår i New York og Milano, og det blev til 14 års modelkarriere.

I de 14 år arbejdede den kommende psykolog som model i både USA, England og Japan. Det var lærerigt.

– Jeg lærte at stå ved mine egne grænser på den måde, at jeg ofte skulle forhandle med agenter eller kunder, som var meget ældre end mig, om pauser, overarbejde, weekendarbejde eller muligheden for fx at rejse hjem til Danmark til en vigtig fødselsdag.100

procent nærvær

Af Nana Lykke, webredaktør

Foto Nina Lemvigh Müller

26 Medlem 10.000

Kamilla sluttede modelkarrieren, da hun mødte sin daværende mand og flyttede med ham til hans hjemland Israel. Her boede hun nogle år, mens hun fik sit første 9-17 job nogensinde som oversætter af websites fra engelsk til dansk, og efter intensive forløb på sprogskoler også fik diplomer på at kunne tale, læse og skrive hebra-isk. Som 30-årig blev hun skilt og vendte hjem til Odense med datteren Uma på et år.

PsykologdrømmeDa Kamilla kom til Odense kastede hun sig med stor lyst til læring over bøgerne.

– Jeg var hamrende nervøs, da jeg startede i skole, over om jeg nu kunne finde ud ad det, men da det ene 12-tal efter det andet begyndte at rulle ind på HF, fik jeg et kick af det, og psykologi fik jeg blandt andet smag for efter at have haft det som valgfag, fortæller Kamilla Turgeman.

Det modul, der har interesseret Kamilla mest på stu-diet, var et forløb om samtaleteknikker.

– Vi havde haft meget neuropsykologi og biopsykologi og fokus på metodefag og forskning, så det var så dejligt befriende endelig at få øvet sine samtaleteknikker, hvor der blev lagt vægt på empati, medfølelse og det at lytte til og se andres perspektiver. Men også basale ting som at overholde tiden i sessioner, at kunne udholde stilhed i samtaler, kropssprog og øjenkontakt. Vi opdagede

styrker og svagheder ved at sidde i sådanne samtaler, og det var utroligt lærerigt at finde ud af, hvad man er dygtig til, men også hvor ens udfordrin-ger ligger, og hvad der skal arbejdes på.

Aktuelt er det dog det igangværende praktikforløb hos Tidens Psykologer, der fylder mest.

– Det er så fedt endelig at komme ud og prøve kræfter med det, vi har lært fra alle de tunge teoribøger. I praktikken har jeg fra første dag haft mine egne klienter. Det var meget angstprovoke-rende bare at blive kastet ud i det, men vi får en masse ansvar, og vi får også supervision hver uge.

Vigtigt nærværDefinitionen på en god psykolog afhæn-ger af det område, man arbejder i. Men nærvær er vigtigst, mener Kamilla.

– For mig vil det nok være at forsøge at leve sig så godt som muligt ind i hver klients liv, at man kan fordybe sig i sam-taler, hvor empatien vækkes, og at man

er 100 procent nærværende.Kamilla er stærkt motiveret af at gøre en forskel for

sine klienter. Drømmejobbet er at blive hyret som ekstern konsulent til sikring af medarbejdertrivslen, når virksom-heder fusionerer eller omstrukturerer.

– Det gør mig glad, når jeg kan se eller høre, at jeg har gjort en forskel for en klient. Så giver det virkelig mening at lave det, jeg laver. Og det er især vigtigt at gøre en forskel på folks arbejdspladser, fordi mistrivsel her breder sig som ringe i vandet. Det er så vigtigt, at man kan lide at gå på arbejde.

Kamilla Turgeman mener, at psykologers viden skal bruges både politisk og på de enkelte arbejdspladser.

– Psykologer kan være med til at skabe et sundt psy-kisk arbejdsmiljø og dermed mindske risikoen for stress, angst og depressioner. Psykologer skal ikke bare samle mennesker op, når de har fået det dårligt, de bør have indflydelse, så psykisk mistrivsel forebygges, også på arbejdspladser.

– Vi skal bruge psykologens viden om, hvor vigtigt det er at have fokus på menneskers psykiske sundhed, så vi ikke bliver syge. Tit overrasker det mig, at vores faglige viden ikke er almen viden, jeg glemmer, at det har taget fem år at læse sig til dette. Det er vigtigt, at psykologer gør sig gældende både politisk og i medierne. Der skal mere fokus på, at vi skal trives i det, vi gør.

Når Dansk Psykolog Forenings medlem nr. 10.000 til sommer afslutter studierne på Syddansk Universitet, vil hun være med til at skabe sunde psykiske arbejdsmiljøer.

27Medlem 10.000

Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening

Ord der splitter

I sommers sendte den britiske psykologforening The British Psychological Society en forespørgsel ud på Twitter til psykologer i hele Storbritannien: Skriv til os og fortæl jeres psykologfaglige analyse af, hvad der lige er sket.

Tweetet kom i kølvandet på den historiske afstemning om Storbritanniens medlemskab af EU, der ikke bare rystede det meste af Europa, men også Storbritannien selv, da folkeafstemnin-gen resulterede i et Brexit. En folkeafstemning, der var hård i tonen og havde stærke elementer af frygt og usikkerhed om fremtiden i den politi-ske retorik, der blev brugt på begge fløje i de- batten op til afstemningen. Og en folkeafstemning, der efterlod den britiske befolkning i dyb split-telse – en kløft var opstået mellem dem, der havde stemt henholdsvis ’stay’ og ’leave’, mellem unge og ældre, statsborgere og immigranter; mellem etniske befolkningsgrupper, socioøkonomiske klasser og folk med forskelligt geografisk tilhørsforhold.

Derfor var det heller ikke overraskende, at mange af de svar, den britiske psykologforening modtog fra psykologer på sin Twitter-forespørg-sel, handlede om netop denne splittelse. Nogle fortalte, hvordan de havde set frustreret til, mens kampagnen kørte afsted, og hvordan medierne medvirkede til splittelsen med sin dækning, vink-let og klippet på en måde, så kun de allermest firkantede, fordomsfulde eller grovkornede citater fik plads – og så det nuancerede synspunkt, og dermed muligheden for gensidig forståelse, med-leven eller empati over for andres situation eller position, forsvandt.

I USA, hvor en præsidentvalgkamp lige er slut, har den amerikanske psykologforening ikke lavet

en tilsvarende opfordring. Men at landet er splittet på samme vis som Storbritannien efter en retorisk hård valgkamp, kan de fleste blive enige om. Poli-tiske kommentatorer taler om en præsidentvalg- kamp, der har været mere beskidt end nogen-sinde, og hvor køn, klasse, hudfarve, religion og nationalitet er blevet brugt som den politiske grøftegravning. Den splittelse brugte den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump i øvrigt sin sejrstale på valgnatten til at sætte fokus på. ”Det er tid til, at vi finder sammen som et forenet folk (…) Til jer, der ikke har valgt at støtte mig, og der har været nogle stykker, rækker jeg hånden ud. Jeg får brug for jeres råd og hjælp, så vi kan samle vores mægtige nation,” som han sagde.

Også i Danmark har vi oplevet en tiltagende hård retorik i den offentlige debat. Det gælder på den politiske scene, i debatprogrammer i medierne, men i høj grad også på de sociale medier. Den udvikling kommenterede statsmini-ster Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale sidste år, hvor han gav eksempler på hadefulde, grove og personlige kommentarer, han selv havde mod-taget på de sociale medier. Mens andre politikere, som den radikale Zenia Stampe, har fortalt i pres-sen om, hvordan især kvindelige debattører og meningsdannere udsættes for perfide kommenta-rer og skræmmende trusler om fx voldtægt på de sociale medier. Men den hårde retorik rammer langt bredere end blot til professionelle politikere – vi har eksempelvis set adskillige eksempler på unge, der udstilles og mobbes groft på nettet af andre unge. Hvordan er vi endt her?

Det spørgsmål kan uden tvivl besvares på mange måder. Noget handler om den digitale verden, der med sine uanede muligheder for at komme til orde gennem blogs, debatfora og sociale medier har demokratiseret den offentlige debat, så alle i princippet har adgang – uredige-ret. Noget handler om, at vi i dette univers i dag kan sige hvad som helst uden at stå til ansvar – for vi kan genne os bag anonyme profiler.

28 Leder

KALENDERJAN — APR 2017

14–15 JAN15th Annual MCI SymposiumMiami Beach, USAwww.mcisymposium.org/

19–20 JANStressbehandlingskonfe- rencen 2017Københavns Universitetwww.stressbehandling-skonferencen.dk

6–8 APRILBiennial Meeting of the Society for Research in Child Development Austin, Texas, USA.www.srcd.org

Er du interesseret i psykologi-ens rolle i samfundet, og vil

du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her.

Tegn abonnement på Magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til p-magasin@dp.dk, abonner på vores nyhedsbrev eller se mere på www.dp.dk

Noget handler om ’click-bait’ – jo mere ekstreme synspunkter, desto flere klikker sig ind på en blog eller debatside på fx et dagblad. Og der kan sikkert peges på langt flere årsager. Men årsagerne er ikke det vigtigste – det vigtigste er, hvad det gør ved os.

Kigger man tilbage på de seneste års offentlige debat, står det helt klart, at vi bruger utroligt meget energi på at tale hinanden ned – ikke mindst i den samfundspolitiske debat. Det er svært at komme på en befolkningsgruppe, der ikke har fået retoriske slag, direkte eller indirekte, i debatten. Vores børn er for forkælede og for fagligt svage til skolen, udover at de er bagud på sociale kompetencer. Vores unge er for dovne og for utilpasssede med undtagelse af 12-talspi-gerne, der er alt for stræbsomme. Vi forældre er for grænseløse og for curling-minded med undta-gelse af skilsmisseforældrene, der er alt for egoistiske og ikke tænker på barnets tarv. Kvinder er enten for meget hjemmegående eller for lidt. Mænd har for mange privilegier eller er blevet tabermænd. Arbejdsledige er for umotiverede til at gå ud og få job, mens højtlønnede er sygeligt optaget af at arbejde. Fortsæt selv listen.

Negativ retorik, der kun problematiserer og ikke anerkender, og som generaliserer og ikke nuancerer, er et kæmpe problem for sammen-hængskraften i enhver gruppe – uanset om det er i en skoleklasse, i en familie, på en arbejdsplads eller i en befolkning. Vi spejler os i det, de andre siger om os – og om de andre. ’Du bliver, hvad du spiser’, som mottoet i en gammel sundhedskam-pagne lød. Vil vi skabe et stærkt samfund, der kan holde i fremtiden, skal vi derfor tænke os rigtigt grundigt om – vi skal begynde at tale om, hvad ’vi spiser’, hvad vi kommunikerer, og hvad vi gør sammen i samfundet.

Hvis vi gerne vil have stærke voksne i fremti-den, må vi begynde at skabe stærke børn og unge. Lad os tale om, hvor nysgerrige, prøvende og idérige, vores børn og unge er. Hvordan de er anderledes, end vi var, og godt for det. For ander-ledeshed er påkrævet i en ny verden. Lad os tale om, hvor omsorgsfulde forældre er. Og bedstefor-ældre med dem. Her i 2016. Lad os tale om arbejdsledighed – som den svære kamp om at komme ind i arbejdsmarkedssystemet igen frem for om dovenskab. Sådan skaber vi et samfund, hvor der ikke bare er venligere retorik, men også byggesten og broer. Ord skaber magtfulde fortæl-linger om os, dem, vi eller de andre. Ord betyder noget. En hel masse, faktisk.

19–21 APRIL5th International confe- rence Psychotraumatology and MediationGeneve, Schweizwww.icpm-cipm.org

26–29 APRILADI 2017 — 32nd Interna-tional Conference of Alzheimer’s Disease InternationalKyoto, Japanwww.adi2017.org

Leder

Traume-workshop med bl.a. Arnoud Arntz – to dage i Region Hovedstadens Psykiatri

Kompetencecenter for Psykoterapi og Skolen for

Evidensbaseret Psykoterapi afholder to dages workshop i

traumeforståelse og metode i februar 2017 med blandt andre

den hollandske professor Arnoud Arntz, som har specialise-

ret sig i kognitive metoder i traumebehandling. Der vil være

fokus på både traumeforståelse og evidensbaserede meto-

der. Workshoppen er målrettet behandlere, der arbejder med

PTSD-patienter. Alle er velkomne.

Tidspunkt: Tirsdag d. 7. februar og onsdag d. 8. februar 2017 kl. 9-16.

Tirsdag d. 7. februar: Traumeforståelse

- Neuropsykiatri v. Poul Videbech

- Tilknytning v. Anne Blom Corlin

- Psykopatologi ved traumer v. Cæcilie Böck Buhmann

Onsdag d. 8. februar: Traumebehandling v. Arnoud Arntz

- Overblik over behandlingstilgange og evidens

v. Cæcilie Böck Buhmann

- Kognitive adfærdsterapeutiske redskaber v. Arnoud Arntz.

Sted:PC Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte.

Pris: For ansatte i RHP: 600 kr. For andre: 800 kr.

Tilmeldingsfrist: 14 dage inden workshop-start.

For ansatte i RHP sker tilmelding via Kursusportalen/

Plan2Learn. Øvrige kan rette henvendelse til

christina.aalling@regionh.dk

Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi,

PC Stolpegård: naja.vucina.pedersen@regionh.dk

2 dages workshops i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) med Heidi Heard.

Kompetencecenter for Psykoterapi og Skolen for Evidens-

baseret Psykoterapi har inviteret den amerikanske DAT-

specialist Heidi Heard til at afholde to åbne workshops i

Dialektisk Adfærdsterapi i august 2017. Heard er konsu-

lent, klinisk supervisor, underviser og forfatter til bøgerne

Changing behavior: Key principles and common problems in

Dialectical Behavior Therapy (2015) og Dialectical Behaviour

Therapy: Distinctive features (2007). Hun har specialiseret

sig i personlighedsforstyrrelser, særligt selvskadende adfærd

og borderline tilstande, med fokus på tillid, validering og løs-

ningsorienteret dialektisk metode. Undervisningen vil foregå

på engelsk. Alle er velkomne.

Tidspunkt: Onsdag d. 23. august og torsdag d. 24. august 2017.

Sted: Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej 20,

2820 Gentofte

Underviser: Heidi Heard. Ph.d.

Pris: For ansatte i RHP: 600 kr. For andre: 800 kr.

Tilmeldingsfrist: Fredag d. 30. juni.

For ansatte i RHP sker tilmelding via kursusportalen/

Plan2Learn. Øvrige kan rette henvendelse til

christina.aaling@regionh.dk

Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi,

PC Stolpegård: naja.vucina.pedersen@regionh.dk

Annoncer30

SRS-2: Identifi cér og vurdér afvigelser i barnets sociale kompetencerMed SRS - Social Responsiveness Scale kan du identifi cere og vur-

dere afvigelser i et barns sociale kompetencer, som de kommer til

udtryk i barnets naturlige omgivelser og i samspillet med andre.

Nu foreligger den med dansk oversættelse, danske normer og i en

100 % digital udgave.

Testen består af et spørgeskema, der for børns ved-

kommende kan besvares både af forældre og lærere.

Det gør det nemmere at indsamle information fra for-

skellige kontekster, så man får den bedste afdækning

af de sociale kompetencer både i hjemmet og dag-

institutionen. Den reviderede udgave er udvidet med

et spørgeskema til førskolebørn (forældre) og voksne

(selvrapportering samt pårørende).

Hogrefe Testsystem 5 (HTS 5)

SRS-2 fås både som papir og blyant-test, men fi ndes

nu også i en 100 % digital version, som du kan admini-

strere gennem Hogrefe Testsystem 5. Du kan afvikle

testen på både PC og iPad. Dette letter administra-

tionen og scoringen af testen.

SRS-2 scores automatisk på en totalskala og følgen-

de fem behandlingsskalaer: Social bevidsthed, Social

kognition, Social kommunikation, Social motivation

og Begrænsende interesser og repetitiv/stereotyp ad-

færd. Behandlingsskalaerne kan opdeles, så de kor-

responderer med de to symptomdomæner i DSM-5.

Læs mere om SRS-2 og HTS 5 på hogrefe.dk.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

Kongevejen 155

2830 Virum

Tlf. +45 35 38 16 55

info@hogrefe.dk

Dansk udgave

Vejledning

John N. Constantino

Christian P. Gruber

SRS-2Social Responsiveness Scale, Second Edition

Tværgående kurser i Kognitiv Adfærdsterapi i 2017

Kompetencecenter for Psykoterapi og Skolen for

Evidensbaseret Psykoterapi afholder i 2017 tre

tværgående kurser inden for området kognitiv

adfærdsterapi (KAT). Kurserne er udformet i

henhold til Dansk Psykolog Forenings retningslin-

jer for det tværgående modul. Alle er velkomne.

Workshop 1:

Panikangst og agorafobiTidspunkt: Fredag d. 3. februar 2017 kl. 8-15

Sted: Kristineberg 3, 2100 København Ø

Underviser: Nicole Rosenberg

Workshop 2:

DepressionTidspunkt: Fredag d. 24. februar 2017 kl. 8-15

Sted: Kristineberg 3, 2100 København Ø

Underviser: Irene Oestrich

Workshop 3:

Sorg, krise og traumerTidspunkt: Fredag d. 9. juni 2017 kl. 8-15

Sted: Kristineberg 3, 2100 København Ø

Underviser: Irene Oestrich

Det er muligt at deltage i alle tre workshops

eller enkeltvist.

Pris per workshop:

For ansatte i RHP: 600 kr.

For andre: 800 kr.

Tilmeldingsfrist: 14 dage inden workshop.

For ansatte i RHP sker tilmelding via Kursusportalen/

Plan2Learn. Øvrige kan rette henvendelse til

christina.aalling@regionh.dk

Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi,

PC Stolpegård: naja.vucina.pedersen@regionh.dk

Annoncer32

FIT Masterclass11.-12. maj 2017 i KøbenhavnUndervisere Scott Miller og Susanne Bargmann Pris 4.800 kr.

FIT Introduktion31. maj - 1. juni 2017 i KøbenhavnUndervisere Bruno Vinther og Marlene StokholmPris 4.000 kr.

Forskning og formidling25.-29. september 2017 i KøbenhavnUndervisere Scott Miller og Susanne Bargmann Pris 12.000 kr.

Uddannelse i eksistentiel psykoterapi15.-21. november 2017 i KøbenhavnUnderviser Vibe StrøierPris 8.000 kr.

Vinther og Mosgaard Kurser udbyder

vinthermosgaard.dk

1

2

3

4

Jacob Mosgaard og Bruno Vinther Kurser for psykologer og terapeuter

Tilmeld dig i dag

VIN

TH

ERMOSGAARD.DK

TILMELD DIG PÅ

Årsmøde/generalforsamling og foredrag ”Funktionelle Forstyrrelser”

Ved Lene Sahlholdt og Kasper Ahrensberg Tid: Den 8. marts 2017 kl. 9-13. Sted: Selandia, Bygning Balster, Valbyvej 69 F, 4200 Slagelse. Dagsorden til årsmødet/generalforsamlingen i henhold til vedtægterne. Foredraget vil handle om en funktionel anfaldsforstyrrelse PNES (Psychogenic Non-Epileptic Seizures). Klinik, historie, forekomst hos børn, unge og voksne ved pens. børneneuropsykolog Lene Sahlholdt og behandling af voksne ved psykolog Kasper Ahrensberg fra psykoterapeutisk afd. på Epilepsihospitalet Filadelfia. Deltagelse i årsmøde, kursus, morgenmad og frokost er gratis, men tilmelding er nødvendig til Rikke Rahtkens på mail rikkesusan@yahoo.com senest d. 17. februar 2017.

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

FILOSOFISKSUPERVISIONfor psykologerv. Anders Fogh Jensen

ilosof, Ph.D.

www. ilosoffen.dk

I nyindrettet øjenklinik er 20 m2 lokale til leje for psykolog eller

speciallæge (ikke øjenlæge). Adgang til venteværelse, køkken og

toilet. Husleje kr. 7.000/mdr.

Kontakt: Sven Johansen, svjo@dadlnet.dk

Lyngbyvej 24, København Ø Assessment af

intelligens

Kursus

BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode

MÅLGRUPPE

Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer).

UDBYTTE

Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan

bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb.

Efter kurset har du bl.a. også viden om:

• Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for

stressramte fra A-Z

• Copestress forskningsprojekt om stressbehandling,

Bispebjerg Hospital

• Skelnen mellem stress og andre problematikker

• Fysiologi og stress

• Enkelte mindfulnessøvelser som metode til stressreduce-

ring og forebyggelse

• En helhedsorienteret tilgang til stress – krop og psyke

arbejde og privatliv

• Sygemelding – hvorfor og hvor længe?

• Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper

• Håndtering af depression og arbejdsnarkomani

• Motion ifm. stress

FORM OG INDHOLD Kurset er 2 dage og veksler ml. oplæg,

værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille

Rasmussens arbejde og erfaringer gennem 4 år i Stressklinikken,

Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt (Copestress)

på Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm.

GODKENDELSE Kurset er godkendt med 12 timer til specialistud-

dannelsen: ”Anden teoretisk referenceramme” 12.4.4.2.3. og

12 timer til ”Arbejds- og Organisationspsykologi” 18.4.4.2.6.5.

UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunder-

viser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i

13 år, rådgiver og underviser på arbejdspladser og har samtale-

forløb med stressramte i sit firma Grow People. Pernille er med-

udvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til

3 bøger om stress.

PRIS Kr. 6.995 kr. ex. moms. Prisen inkluderer 2 af underviserens

bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld for-

plejning og kursusbevis.

TID OG STED København: d. 1. og 2. marts, 2017 på DP’s adresse

eller Århus: d. 29. og 30. maj, 2017 på DP’s adresse.

TILMELDING pernille@growpeople.dk. Begrænset antal pladser.

Tilmeldingen er bindende.

KONTAKT 2611 5021, pernille@growpeople.dk. www.growpeople.dk.

”Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne.” MARIANNE BYRGESEN, PSYKOLOG

“Et dejligt kursus med fin balance mellem forskningsresultater, teori og øvelser.” LENE UHRENHOLT, PSYKOLOG

33Annoncer

Mindful Self-compassion I forlængelse af generalforsamlingen afholdes foredrag om Mindful Self-compassion, et forskningsbaseret kompetence-udviklingsprogram udviklet af psykologerne Kristin Neff og Christopher Germer.

Anita Hansen er uddannet psykolog og afspændingspædagog. Hendes primære felt er mind-body medicine. Clarissa Corneliussen er psykolog. Hendes speciale er personligt og professionelt nærvær i organisationer, ledelse og i livet.

Lørdag den 18. marts 2017. Generalforsamling kl. 10-12, frokost kl. 12-13 og det faglige arrangement kl. 13-16.

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, stuen A+B, 2100 Kbh Ø. Gratis for medlemmer af selskabet, 400 kr. for gæster.

til Dina Charleman: dina.charleman@gmail.com senest lørdag den 11. marts 2017 (ved tilmeding skriv da, hvad du gerne vil deltage i).

Se det fulde opslag og tilmeld dig på www.dp.dk/selskab-for-krop-psykoterapi Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

GENERALFORSAMLING 2017

ORGANISATIONSPSYKOLOGISK SELSKAB

tilbydes i Århus Ø, bl.a. med henblik på autorisation af erfaren autoriseret

psykolog Pernille Hulvei. (Systemisk-, SE krops-, Imago-,

Hypno- & Kognitiv adfærdsterapi)

Start februar 2017 i ulige uger.

Torsdag 2. og fredag 3. februar 2017. Torsdag kl. 10-17. Fredag kl. 9-16.

Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K

Psykologisk debriefing er en struktureret støttesamtale, som kan benyt-tes i bistanden til ramte efter kritiske hændelser. Målsætningen er, at bearbejde hændelsen ved systematisk, at gennemgå fakta, tanker, indtryk og reaktioner, således at oplevelsen bedre kan integreres og at unødige stressreaktioner hos berørte kan forebygges. Kurset giver en teoretisk og praktisk gennemgang af psykologisk debriefing som metode. Høj grad af egenaktivitet vil give kursusdelta-gerne et bedre udbytte af kursusdagene.

Jacob Inge Kristoffersen, Specialist i Klinisk Psykologi, Senter for Krisepsykologi i Bergen.

Kr. 5900 for medlemmer af selskabet. Kr. 6250 for andre.

1. januar 2017.

Se det fulde opslag og tilmeld dig på www.dp.dk/selskab-for-psykotraumatologi Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Annoncer34

Inviterer til kursus med Prof. Paul Gilbert:

Mandag og tirsdag d. 6. og 7. marts 2017, begge dage kl. 9-16. Kursuscenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.

Medlemmer af DPSP kr. 2900, andre akademikere kr. 3400. EAN-fakturering er ikke muligt.

Senest 1.2.2017 via www.dpsp.dk. Regler for til- og afmelding ses på dpsp.dk.

Kurset forventes godkendt til relevante specialistuddannelser med 12 t.

Se det fulde opslag og tilmeld dig på www.dpsp.dk/

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Heldagskursus: Neuropsychology of Autism Spectrum Disorder - assessment and training of social cognition

v/Prof. of Child & Adolescent Psychiatric Science, PhD. Sven Bölte

Tid: Torsdag d. 2. februar 2017 kl. 9.30-16.30. Kurset afholdes på engelsk. Sted: Kurset afholdes i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh Ø.

Autism spectrum disorder (ASD) is a complex neurodevelopmental condition, which is heterogeneous in etiology, presentation and outcome, and the understanding of which is undergoing substantial and continuous changes. ASD remains enigmatic in many ways, but neuropsychological research is useful in trying to understand thin-king and experiencing in ASD as compared to neurotypical development. Some more general theories of autism (male brain, systemizing) connect ASD to gender difference as well as specific strengths, such as savant and scientific talents. This seminar will tackle all of these areas, but focus especially on social cognition.

Kurset søges godkendt til de relevante specialistuddannelser.

Kursusafgift: 500 kr. for medlemmer af Selskabet, 700 kr. for andre, inkl. frokost og kaffe. Tilmelding: Senest søndag 15. januar 2017. Se det fulde opslag og tilmeld dig på www.dp.dk/autisme Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

18. marts 2017

Vel mødt! Anne O. Wilhelm-Hansen, Irene Ravn Sørensen og Jørgen P.J. Petersen

35Annoncer

KIFF-leder – uddannelse i mødet med skilte forældre

Målgruppe: Psykologer og andre fagfolk der arbejder med skilte par.

KIFF er et psykoedukativt kursustilbud for skilte forældre, der skal etab-lere et godt samarbejde om deres børn med udgangspunkt i børnenes behov. Center for Familieudvikling har udviklet kurset og tilbudt det til skilte forældre siden 2010. Mange kommuner tilbyder allerede disse kurser og erfaringerne viser, at børn trives bedre, når forældrenes kon-fliktniveau sænkes og samarbejdet forbedres.

I 2015 viste en evaluering at: 84% af deltagerne på kurserne oplevede et bedre samarbejde efter

kurset 86% fik større viden og forståelse for børnenes reaktioner og behov 75% oplevede, at de bedre kunne mestre bruddet efter kurset

Om uddannelsen

KIFF-lederuddannelsen strækker sig over fem dage fordelt på to moduler. Kursisterne bliver klædt på til at kunne afholde, undervise og vejlede på egne KIFF-kurser. Uddannelsen er bygget op omkring en række temaer, som de skilte forældre undervises i på KIFF-kurserne. Uddannelsen består af en vekslen mellem intensiv undervisning, øvelser og træning i de roller, man som fagperson må indtage ved afholdelse af KIFF-kurser. Lederuddannelsen afholdes af CFF-undervisere, som har flere års erfaring med undervisning af skilte forældre.

Efter at have gennemgået KIFF-leder uddannelsen, bliver man certificeret KIFF-leder. Certificeringen giver adgang til selv at afholde KIFF-kurser og mulighed for at deltage i brush-up dage, hvor man bliver fagligt opdateret og inspireret inden for skilsmisseområdet.

Undervisere:

Søren Marcussen, undervisningskonsulentRikke Cecilie Toft Dejour, autoriseret psykolog og undervisnings konsulentJan Kaa Kristensen, autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi

København – foråret 2017:

Tid: Modul 1 (3 dage): 6.-8. marts. Modul 2 (2 dage): 23.-24. martsSted: Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. sal, 1100 København K.

Århus – foråret 2017:

Tid: Modul 1 (3 dage): 25.-27 april. Modul 2 (2 dage): 17.-18. majSted: Center for Familieudvikling, Søndergade 10, 2. sal, 8000 Aarhus C.

Pris: kr. 12.295 + 2.800 (certificering) = samlet pris kr. 15.095 inkl. forplejning

Tilmelding: Foretages via www.familieudvikling.dk. For yderligere spørgsmål; send en mail til kontakt@familieudvikling.dk

Kursus med efterfølgende generalforsamling og middag fredag 20 januar 2017 på Babette

Generalforsamling kl. 16.30. Dagsorden ifølge vedtægterne. Alle fra kredsen kan deltage i generalforsamlin-gen uden at tilmelde sig kursus og middag. (men venligst send mail hvis, I kun deltager i generalforsamlingen). Punkter til dagsorden sendes til Benedicte på reventlow@nyraad.net.

PERSONLIG INSPIRATIONSDAG

På denne inspirationsdag tager vi fat i eventyr og fortællinger, som ligger i vores fælles kulturarv og tankegods - som et skatkammer til fri afbenyttelse, når vi har brug for nye fortællinger - og som kan guide og opmuntre os til at bruge vores spontanitet og kreativitet til at skabe andre erfaringer og dermed større tillid til egen handlekraft og egne ressourcer. Deltagerne vil opleve dette gennem fortæl-linger, øvelser og introduktion til enkle teknikker, som kan tages med hjem og bruges og videreudvikles.

Underviser: Cand.psych.aut., specialist i psykoterapi Lone Bennedsen, lone@bennedsen.com.

Sted: Vordingborg Danhostel, Præstegårdsvej 16, 4760 Vordingborg) Tid: Fredag den 20. januar 2017. Kursus kl. 10–16. Generalforsamling kl. 16.30. Middag: Kl. 18.00 på Restaurant Babette, Kildemarksvej 5, 4760 Vordingborg. Deltagerkreds: Medlemmer af DP, men til generalforsamlingen udelukkende medlemmer fra Kreds Storstrøm. Tilmelding til kursus og middag: Inden 6. januar 2017 ved mail til: regionsyd@msn.com. Ved betaling er tilmelding gældende. Pris: Kursus og fortæring kr. 1000 inkl. moms. Indbetales til Lån & Spar bank , reg. nr. 0400 konto nr. 4012446026.

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Annoncer36

Klinisk Sexologi

“Let’s talk about sex” – Men hvordan? Med dette 2-dages kursus vil du som behandler blive klædt på til samtalen om seksualitet og seksuelle problemer. Du får den nødvendige grundlæggende viden om seksualitet og bliver opdateret på den nyeste viden inden for området. Underviser: Speciallæge i almen medicin og specialist i klinisk sexologi Jesper Bay-Hansen.

4.000 kr. inkl. fuld forplejning

Kursusdage: 8.-9. juni 2017

Voksenmodulet

Dagligt stilles der krav til psykologens kompetencer i forhold til at kunne foretage metodisk forsvarlige udredninger samt stille, beskrive og formidle korrekte diagnoser og naturligvis indstille klienten til den rette form for behandling.

Et obligatorisk kursusforløb, der med temaerne personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, assessment, lovgivning og etik samt psykoterapeutisk behandling adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet.

Voksenmodulet hos Mindwork er serveret praktisk, relevant og inspirerende af dygtige undervisere og formidlere som:

Christian Møller Pedersen, ledende psykolog og specialpsykolog i psykiatri.

Mikkel Arendt, cand.psych. Ph.D. og specialist i psykoterapi og psykopatologi.

Michael Kaster, cand.psych. aut., specialist i klinisk psykologi og supervisor.

Sebastian Simonsen, cand.psych., Ph.D.

21.500 kr. inkl. fuld forplejning

Kursusstart: 24. april 2017

Læs mere om alle vores kurser og uddannelser på mindwork.dk

Psykologisk Undersøgelsesmetodik

Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personlig-hedspsykologiske forhold skal udredes.Undervisere: Psykolog Louise Brückner Wiwe og specialpsykolog Christian Møller Pedersen.

8.500 kr. inkl. fuld forplejning

Kursusstart: 21. februar 2017

Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion have fokus på arbejdet med og udviklingen af med-følelse – i os selv, for os selv og hos vores klienter. Det primære fokus er lagt på anvendelse af mindful compassion i forhold til personlig

udvikling og herigennem vil deltagerne få mulighed for en dybere forståelse af teorien, den oplevelsesorienterede tilgang og færdighederne i CFT, hvilket kan overføres til deres kliniske arbejde. Det forudsættes således, at deltagerne har grundlæggende kendskab til CFT.

MINDFUL COMPASSION5-stjernet kursus og retreat i Thailand med Dr Chris Irons i 2017

Kursusstart: 17. november 2017 24.500 kr. inden 1. maj 2017. Herefter 26.500 kr.

“A lifechanging experience! ”, John Lerche 2015

PSYKOLOG TIL RETSPSYKIATRISK KLINIKRetspsykiatrisk Klinik søger en autoriseret psykolog pr. 1. februar 2017 eller snarest derefter.

Klinikkens kerneopgave er at udarbejde mentalobservationserklæringer til brug for domstolene i straffesager. En mentalobservationserklæring er en grundig psykiatrisk erklæring angående en sigtets psykiske tilstand med henblik på bl.a. vurdering af, hvorvidt en psykiatrisk særforanstaltning kan anbefales.

Klinikken er derudover involveret i forskningsprojekter og undervisning inden for retspsykiatri.

Opgaven Psykologen skal indgå i et tværfagligt team, der udarbejder mentalundersøgelser, og hvor vedkommendes opgave er at foretage psykologisk testning i forbindelse med ambulante mentalobservationer. Desuden indgår psykologen i andre opgaver på klinikken, f.eks. oplæring, deltagelse i tværfaglige udvalg og udvikling af klinikkens faglige miljø. Klinikken varetager ingen behandling.

Dig Vi søger primært en autoriseret psykolog med bred psykiatrisk erfaring, derudover gerne med testningskompetence indenfor begavelsesvurdering, psykopatologi og personlighedsvurdering. Dette indebærer kendskab til brede intelligenstests som WAIS-IV, til supplerende kognitive prøver og indenfor personlighedsområdet til Rorschach (Exner) og til eventuelle andre vurderingsinstrumenter. Vi forventer os en medarbejder, der er åben, fleksibel, robust og effektiv, og vi lægger derudover vægt på høj faglighed. Retspsykiatrisk erfaring og forskningsinteresse er en fordel.

Os Vi kan tilbyde en lægeligt ledet arbejdsplads præget af høj kvalitet og dygtige, engagerede kolleger i et dynamisk, tværfagligt miljø samt en dagligdag med en profes-sionel, men uformel tone, og hvor den gensidige faglige respekt er i højsæde. Psyko-loggruppen er normeret til fire fuldtidsansatte psykologer, som i det daglige har et tæt samarbejde.

Vores faglige ambition er til stadighed at være førende indenfor udfærdigelse af mentalobservationserklæringer, hvorfor der kontinuerligt efterstræbes faglig fordybelse gennem deltagelse i relevante arrangementer, konferencer samt kurser. Vi har derfor fokus på og kan i et vist omfang tilbyde supervision og relevant efteruddannelse indenfor det retspsykiatriske felt samt indenfor testområdet.

Vi har til huse ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i lokaler i den historiske bygning lige ved siden af Blegdamsvejens Fængsel. Vores faste stab består af overlæger, special-læger, psykologer, administrative medarbejdere, socialrådgivere, en akademisk sekretær samt en service- og sikkerhedsmedarbejder.

Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Du aflønnes efter AC-overenskomsten med mulighed for individuel aftale om tillæg afhængig af kvalifikationer.

Yderligere oplysninger Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Dorte Sestoft på telefon 3536 0366. Generel information om klinikken kan findes på www.retspsykiatriskklinik.dk.

Søger du? Ansøgning med oplysninger om uddannelse, eksamenspapirer og joberfaring sendes via www.retspsykiatriskklinik.dk.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 9. januar 2017, kl. 12.00.

Der forventes afholdt samtaler i uge 3.

Det skal bemærkes, at der forud for evt. ansættelse skal gives skriftligt samtykke til undersøgelse i politiets registre, og at ansættelsen kræver sikkerhedsgodkendelse.

Alle kvalificerede uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund opfordres til at søge.

GENOPSLAG

v. Ulla Weeke, cand.psych. og specialist i psykotraulotomagi

Kontakt og supervision ind i ordløse kropslige lag og tilstande, set i et neurobiolo-gisk traumeperspektiv Hvordan sanses og genkendes arausaltilstande både de højtråbende og de tavse, kolapsede, opgivede tilstande i kontakt og relation med andre mennesker Hvad er den nødvendige biologiske skamregulering og hvordan påvirker skamfø-lelser vores trivsel, kontaktevne og selvværd

Stenager 2, 6400 Sønderborg D. 1. februar 2017 kl. 9.30 til 17.00 (kaffe og rundstykke fra kl. 9.30) 1350 kr. (inkl. moms). (I prisen er inkluderet et lettere traktement).

senest d. 9. januar 2017 til dpsyddk@gmail.com. Herefter fremsendes faktura. EAN-nr. og navn på kontaktperson og arbejdsgivers adresse.

Dagen vil veksle mellem teori, supervision og udmeldinger og erfaringer fra gruppedeltagerne.

Når vi er små og dem der skal være større, stærkere, kærlige og mere kloge end os, ikke kan finde ud at være det, så bliver vi udsatte, sårbare, bange, rædselsslagne, giver op, kollapser og risikerer at blive traumatiserede. De tilstande og tryk sætter sig primært som ordløse oplevelser og tilstande i vores krop, væv, nerve- og hormonsystem og er med til at præge også vores hjernes udvikling.

Som foster og de første tre år som nyfødt og barn er vores metabolisme voldsomt forøget, så vi er designet til at gribe alt det, der foregår og huske det. Huske det der er pålidelige gentagelser i vores liv, både det der sikrer tryghed og trivsel og det der er farligt og overvældende.

Jo tidligere og mere udsatte, vi har været, jo hurtige tænder de tilstande igen og igen, også når vi som ældre børn, teenagere og voksne nærmer os noget, der min-der de lag i vores væv og biologi om det farlige, uhåndterbare og overvældende.

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Bliv frivillig rådgiver på Livslinien- på vores telefonrådgivning eller net- og chatrådgivning

Livslinien søger frivillige rådgivere til vores selvmordsforebyggende rådgivning. Vi sørger for, at du som frivillig er klædt på til den selvmordsforebyggende og medmen-neskelige kontakt, inden du starter som rådgiver, og vi giver dig løbende faglig support i hverdagen. Du vil træde ind i et velfungerende tværfagligt miljø, hvor kvalitet og empati er i fokus.

Livslinien forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem rådgivning varetaget af vores 230 frivillige rådgivere. Vi har kontakt med mere end 15.000 mennesker årligt, som enten kontakter os på vores telefonrådgivning eller net- og chatrådgivning. Som frivillig på Livslinien er du med til at gøre en positiv forskel for mennesker i krise.

Søg ind som frivillig rådgiver via vores hjemmeside www.livslinien.dk

Annoncer38

Find dit nye job på odense.dk/job

Vil du være med til at højne indsatsen over for børn og unge, som har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, så har du muligheden her.

Vi søger pr. 1. februar 2017 eller snarest derefter to psykologer til faste stillinger på 30-35 timer ugentligt.

Lidt om Børnehus Syd

Børnehus Syd er, sammen med landets 4 øvrige børne-huse, en del af regeringens overgrebspakke, der trådte i kraft i oktober 2013. Det er Børnehus Syds opgave at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn i alderen 0-18 år.

Børnehus Syd servicerer 22 kommuner i Region Syddanmark med konsulentbistand, sagskoordiner-ing, krisehåndtering og udredende arbejde i forhold til børn og unge inden for målgruppen. Endvidere samarbejder vi med tre politikredse, to sygehuse og et retsmedicinsk institut. Du bliver således en del af et specialiseret og unikt hus, som på landsplan skal være medvirkende til et fagligt løft for området af sager med overgreb mod børn. Vi er syv psykologer, syv social-rådgivere, administrativ medarbejder, husassistent og to ledere.

Som psykolog i Børnehuset er dine opgaver primært

at gennemføre korterevarende kriseinterventions-forløb med børnene og deres nære omsorgspersoner

at overvære videoafhøringer af børn og afholde omsorgssamtaler med børn og deres nære omsorgs- personer

at udrede traume- og belastningsgrad og via samtaler, psykologisk screening og legeobservation at vurdere barnets støtte-/behandlingsbehov samt udarbejde afsluttende rapporter til kommunernes myndighedsrådgivere

at bidrage til børnehusets funktion som videns-enhed. Der er et veletableret samarbejde mellem Børnehus Syd og Syddansk Universitet. Børnehus Syd indgår i såvel nationale samt internationale forskningsprojekter. Endvidere er der et veletableret samarbejde med Socialstyrelsen og mellem landets fem børnehuse

Vi forventer af dig, at du

er uddannet psykolog med autorisation og interesse for at opbygge viden om børnehuset og dets mål-gruppe

har viden om - og praksiserfaring fra – området med udsatte børn og familier, og meget gerne erfaring med børn og unge udsat for vold og seksuelle over-greb. Muligvis har du også relevant efteruddannelse

er udviklingsorienteret og ønsker at bidrag til den videre opbygning af en højt specialiseret tværfaglig enhed

Vil du vide mere?

Yderligere information kan du få hos børnehusleder Ditte Askerod, mail dkka@odense.dk, tlf. 2910 4553 eller psykolog Mette Sørensen, mail mesen@odense.dk, tlf. 3069 4504.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er mandag den 16. januar 2017, kl. 12.00.

Se det fulde stillingsopslag på odense.dk/job.

TO AUTORISEREDE PSYKOLOGERTIL BØRNEHUS SYD I ESBJERG

39Annoncer

Af Esben Hougaard og Mikkel C. Arendt 249 kr.

Af Barry M. Prizant399 kr.

Af Åsa Nilsonne279 kr.

PSYKOLOGI

PÆDAGOGIKORGANISATION

NYE BØGER – MED INSPIRATION TIL DIN PRAKSIS

Af Ole Stjernholm og Martin Ehrensvärd299 kr.

ASQ-3™Ages & Stages Questionnaires®

Det internationalt anerkendte spørgeskemasystem til spæd- og småbørn

Den første officielle danske udgave af Ages & Stages Questionnaires®. ASQ-3™ er tredje udgave af det aner-kendte spørgeskemasystem, som præcist og hurtigt identificerer de udviklingsmæssige fremskridt hos børn i alderen 1 måned til 5½ år. Dens succes ligger i dens forældreorienterede tilgang og den lethed, hvormed scree-ningen kan foretages – en kombination, der har gjort ASQ™ til den mest anvendte udviklingsmæssige screener på verdensplan.

PÅ VEJASQ-3™ Online administrations- ogscoringsprogram samtdansk udgave af ASQ:SE-2™.

TEST TIL VURDERING AF BØRN OG UNGECEFI®Comprehensive Executive Function Inventory®

Den første og eneste test til vurdering af både styrker og svagheder i de eksekutive funktioner – på dansk

CEFI® er en omfattende skala, der hurtigt og præcist kort-lægger styrker og svagheder i de eksekutive funktioner hos børn og unge i alderen 5-18 år. CEFI® er oplagt at an-vende til vurdering af eksekutive funktioner i relation til specifikke symptomer og lidelser, herunder fx ADHD og depression. Testen er også særdeles anvendelig i specialpædagogiske sammenhænge, hvis barnet eller den unge har indlæringsvanske-ligheder, mistrives eller svært ved at forfølge eller nå sine mål.

NYHEDNu med onlineadministrations-og scoringsprogram.

f ÅÅ i

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

God jul og godt nytår