semesterbeskrivelse for uddannelse ved aalborg universitet · semesterbeskrivelse for uddannelse...
TRANSCRIPT
Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester bachelor MedIS/Medicin – efterår 2015
Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin
Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. Gennem semesteret introduceres de studerende til case-arbejdsformen på AAU, og de introduceres til læge-/biologifaglige basalfag, herunder farmakologi, og arbejder mere i dybden med organsystemerne respiration, kredsløb og nyrer/urinveje. Semesteret giver de studerende udgangspunktet for effektive studier på senere semestre gennem basisviden om deres fag og gennem gode studiekompetencer.
Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo-duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Ved semesterstart er de studerende administrativt inddelt i studiegrupper á 7-8 studerende, og studiegrupperne er på forhånd kombineret til casegrupper (2 studiegrupper = 1 casegruppe). Studiegrupper eller casegrupper ændres ikke gennem semesteret. Hver casegruppe tildeles en casevejleder. Semesteret består af tre case-moduler: 1.1 Introduktion til basalfagene, 1.2 Basal farmakologi og 1.3 Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje. I tillæg hertil findes to kursusmoduler: 1.4 Førstehjælp og præhospi-talsbehandling og 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde. Modulerne 1.1, 1.2 og 1.3 afholdes i rækkefølge, så ét modul afsluttes før det næste begynder. Fra semeste-rets start forløber modul 1.5, så casearbejdet og arbejdet med læring understøttes gennem hele semesteret. Modul 1.4 afholdes parallelt med modul 1.3. Modul 1.1 er et casemodul med tilhørende øvelser, herunder studiesalsøvelser og workshop samt laboratorie-øvelser i histologi. Modul 1.2 er et casemodul med studiesalsøvelser. Modul 1.3 er et casemodul med studie-salsøvelser, workshop, laboratorieøvelser og kliniske øvelser og kliniske ophold. Modul 1.5 giver basale redskaber til at arbejde med cases i modul 1.1, 1.2 og 1.3, idet forløbet af modul 1.5 er koordineret med de tre case-moduler, og især mellem modul 1.5 og 1.1 er der udbredte tiltag for at sikre inte-grationen og synergien, fx med øvelser i modul 1.5 med udgangspunkt i læringserfaringerne fra modul 1.1 ca-searbejde og øvelser i modul 1.1 om læringsstile som introduceret i modul 1.5. Modul 1.3 involverer basale kommunikationsteorier og øvelser som er del af modul 1.5, og de kliniske ophold på semesteret gør modul 1.4 relevant, da dette kursus har fokus på førstehjælp på hospitalet. Sammenhængen mellem modulerne i semesteret ses af figuren nedenfor.
Side 2 af 51
I starten af semesteret er der en del rus-arrangementer v/tutorer og rusplanlægger, bl.a. introduktion til fagfor-eninger og diverse faglige studenteraktiviteter på det sundhedsvidenskabelige fakultet. I løbet af semestret afholdes 4 semestergruppemøder hvor undervisningen, afvikling af modulerne og semeste-rets kliniske undervisning vil blive evalueret.
Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Mette Dencker Johansen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Louise Klit, [email protected], School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Semesterrepræsentant vælges blandt de studerende til første semestergruppemøde.
Side 3 af 51
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.1 Introduktion til basalfagene / Foundations of Medicine 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser i histologi) casemodul
Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ph.d.-studerende Simone Elkjær Riis, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Støtte fra Trine Fink, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodul Dansk og engelsk (undervisning og litteratur på dansk og engelsk afhængig af underviser og litteraturvalg).
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Målet med modulet er en formel introduktion til fagene anatomi, histologi, biokemi, cellebiologi, embryologi, genetik og fysio-
logi. Modulet skal bestås før deltagelse i modul 3.1.
Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi
Overordnet makroskopisk anatomi: de indre organers placering og ekstremiteternes opbygning
Kunne beskrive et organs anatomi systematisk
Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi
Kende til forskellene på systematisk, topografisk og regionær anatomi
Kunne identificere væsentlige makroskopiske detaljer på vellignende radiologiske illustrationer Mikroskopisk anatomi (histologi)
Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation og embryonal udvikling
Kende til mikroskopets anvendelse for histologisk diagnostik
Kende til væsentlige histologiske farvemetoder
Kende til principperne for påvisning af proteiner og genetisk materiale på vævssnit Almen embryologi
Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisationstidspunktet til nidationstidspunktet
Beskrive blastocystens udvikling til embryoblast og trophoblast
Redegøre for embryoblasten og trophoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger
Angive kimbladenes derivater, især med hensyn til udvikling af forskellige celle- og vævstyper
Side 4 af 51
Biokemi
Redegøre for strukturen og styrken af kovalente og ikke-kovalente bindinger
Redegøre for struktur og funktion af nukleinsyrer, aminosyrer, proteiner, kulhydrater og lipider
Redegøre for enzymers struktur og funktion
Demonstrere forståelse for forholdet mellem ernæring, kroppens behov og metabolske processer
Beskrive cellens syntese af triglycerider og polysaccharider Genetik
Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur
Have viden om geners generelle opbygning
Definere begreberne genetisk polymorfisme, microsatelit og genetisk kobling
Redegøre for syntese, foldning, og posttranslationel modifikation af proteiner
Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke menneskets arvemasse
Have viden om hvorledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk
Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og etnicitet
Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somatiske og kønscelle mutationer
Redegøre for mitose herunder DNA replikation og reparation
Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kromosomer Fysiologi
Demonstrere grundliggende viden om menneskets normale fysiologi, herunder osmotiske processer og væ-skedynamik
Grundliggende inflammationsprocesser
Angive væsentlige karakteristika for legemets organer
Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer
Kunne beskrive hvordan celler og organer kan kommunikere gennem endokrin og neuronal signalering Integreret cellebiologi
Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af organeller
Kunne identificere cellens organeller på elektronimikroskopiske illustrationer
Redegøre for cellemembranens struktur og funktion
Kende til opbygning af prokaryoter og vira
Kunne redegøre for transport over cellemembranen
Kunne beskrive væsentlige elementer i cellulære signaleringssystemer
Kende til sekund-messengersystemer
Kende til eksperimentelle opstillinger til studier af cellens basale funktioner Færdigheder
Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold
Kunne identificere almindelige celletyper mikroskopisk Kompetencer
Efter dette modul vil man være i stand til at sammenstille viden om kroppens makroskopiske struktur med kroppens mikroskopiske niveau og uddrage relevante biokemiske og fysiologiske sammenhænge
Den studerende vil kunne anvende fagene anatomi (incl. embryologi), biokemi, cellebiologi, genetik og fysio-logi i den case baserede PBL læring.
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet består af 5 caseuger, hver med fokus på et af punkterne nedenfor:
Basal anatomi (makroskopisk og systematisk for et organ)
Cellebiologi (organeller og deres funktion samt cellulære processer og cellers samarbejde om inflammation)
Biokemi (struktur af makromolekyler herunder enzymer, nomenklatur i organisk kemi, basal metabolisme og ernæring)
Genetik (human karyotype, kromosomer, DNA, meiose, arvelighed af sygdomme, kromosomfejl)
Side 5 af 51
Embryologi og mikroskopisk anatomi (udviklingen af det befrugtede æg, termer til beskrivelse af histologiske præparater og fund, epitelvæv og bindevæv).
Herved bearbejdes i større og større detaljeringsgrad og på forskellige basale områder forskellige aspekter af de nødvendige fag i senere studier af konkrete organsystemer. I alle caseuger er der studiesalsøvelser som skal stimulere til udforskning af forskellige læringsstrategier, idet studerende på 1. semester ikke kan forventes at have et detaljeret og fuldt kendskab til egne læringsstrategier. I tillæg til 5. caseuge er der laboratorieøvelser, der dels skal støtte den studerendes læring om basale celle- og vævstyper, dels skal give færdigheder i betjening af mikroskop.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden. I tillæg er 2 ECTS allokeret til laboratorieøvelser i histologi, dvs. modulets vægt er 12 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 2-4 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne (eller 15 timers workshop i studiegrupperne), begge med adgang til hjælpelærer, samt 3-6 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. Til laboratoriearbejdet er der 2 timers forberedelse i studiegrupperne, 45 minutters spørgetime med underviser samt 3 timers øvelser i laboratorium med underviser. I modulet er der således 21x45 minutters forelæsning og 22 timers skemalagt workshop samt 20x45 minutters caselektioner. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studie-salsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Første semester Medicin og Medicin med Industriel Specialisering.
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Idet modulet er første casemodul på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene.
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter:
Udarbejdelse og aflevering af forberedelse til casevejledersamtale Samtale med casevejleder (10 minutter) Udarbejdelse og præsentation af modulopgave (denne opgave er en del af workshoppen i caseuge 5. Opga-
ven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut 1.1.5 og bedømmes her af casevej-lederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave, samt gennemgang og diskussion af op-gaven i casegruppen.)
Side 6 af 51
Øvrige aktiviteter:
Aktivitet Type og titel
Planlagt Un-derviser
Læringsmål for aktivitet Læringsmål fra SO Tidsforbrug
Casestart 1.1.1 og caseslut 1.1.1: Makroskopisk ana-tomi og fysiologi
Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper)
Casestart 1.1.2 og caseslut 1.1.2: Integreret cellebio-logi og infektiøse agenser
Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper)
Casestart 1.1.3 og caseslut 1.1.3: Biokemi
Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper)
Casestart 1.1.4 og caseslut 1.1.4: Genetik
Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper)
Casestart 1.1.5 og caseslut 1.1.5: Mikroskopisk ana-tomi og embryologi
Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper)
Forelæsning: Introduktion til ca-searbejde
Mette Dencker Johansen
Ingen 45 minutter
Forelæsning: Introduktion til mo-dul 1.1
Simone Riis Overblik over modulet Ingen 45 minutter
Side 7 af 51
Forelæsning: Medicinsk termino-logi
Simone Riis Opnå viden om medicinsk ter-minologi Opnå viden om anatomiske retningsangivelser Opnå viden om udtalen om anatomiske begreber
Anvende normalana-tomisk terminologi ved beskrivelsen af men-neskets makroskopi-ske anatomi
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Generel anatomi og fysiologi 1 +2
Simone Riis Opnå viden om systematisk anatomi og topografisk (regio-nær) anatomi Opnå viden om begreberne makroskopisk og mikroskopisk anatomi Opnå viden om begrebet fysio-logi Opnå viden om begrebet almen embryologi Opnå viden om væsentlige funktionelle karakteristika for legemets organsystemer
Kende til forskellene på systematisk, topo-grafisk og regionær anatomi Overordnet makrosko-pisk anatomi: de indre organers placering og ekstremiteternes op-bygning Angive væsentlige karakteristika for le-gemets organer Kunne beskrive over-ordnede funktionelle karakteristika for le-gemets organsystemer
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Den eukaryote celle
Simone Riis Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funk-tion af organeller, inklusiv nu-kleus, nukleolus, kernemem-branen, ribosomer, ru endop-lasmatisk reticulum, glat endop-lasmatisk reticulum, golgiappa-ratet, secretorisk granula, mito-chondrier, lysosomer, pe-roxisomer, cytoskeletale kom-ponenter. Identificere cellens organeller på elektronimikroskopiske illu-strationer
Beskrive den euka-ryote celle med hen-syn til struktur og funk-tion af organeller Kunne identificere cellens organeller på elektronmikroskopiske illustrationer
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Cellemembranen
Simone Riis Redegøre for cellemembranens struktur og funktion, herunder lipid-dobbeltlaget, perifere og integrale proteiner og kulhy-dratstrukturer Redegøre for transport over cellemembranen med anven-delse af begreber som simpel diffusion, faciliteret diffusion, primær aktiv transport, sekun-dær aktiv transport, kanaler, porer, transportprotein, uniport, symport, antiport, vesikulær transport, receptor medieret endocytose, pinocytose. Redegøre for natrium-kalium pumpens funktion, samt beskri- ve hvorledes cellemembranpo-tentialet dannes.
Redegøre for celle-membranens struktur Redegøre for celle-membranens funktion Kunne redegøre for transport over celle-membranen Kunne beskrive væ-sentlige elementer i cellulære signalerings-system Kende til sekund-messengersystemer
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Væske fysiologi
Simone Riis Have kendskab til kroppens væskereservoirer og stofforde-ling Gør rede for osmose og tonici-tet Beregne stofkoncentrationer Gør rede for væsketranspor-tens fysiologi
Demonstrere grundlig-gende viden om men-neskets normale fysio-logi, herunder osmoti-ske processer og væskedynamik
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 8 af 51
Cirkulationen: Starlingslov, Beregne Kapillærudveksling Hagen-Poiseuille: Beregne Flow, resistens,(hæmodynamik) Have kendskab til kapillær- og lymfesystemets opbygning
Forelæsning: Kroppens forsvars-mekanismer
Ralf Agger Kunne skelne mellem medfødt (innat) immunitet og adaptiv (specifik) immunitet og gøre rede for de tidsrammer inden for hvilke disse to grene af immunsystemet opererer. Kunne beskrive det typiske inflammatoriske respons ved en lokaliseret infektion, herunder rekruttering af neutrofile granu-locytter samt fagocytose og drab af bakterier.
Grundlæggende infla-mationsprocessor
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Infektiøse agenser
Ralf Agger Kunne gøre rede for de vigtig-ste forskelle mellem prokaryoter and eukaryoter. Kunne nævne de vigtigste typer af infektiøse agenser, som giver sygdomme hos mennesket. Kunne nævne de vigtigste træk hvorved disse typer adskiller sig fra hinanden, herunder hvordan de replicerer sig. Kunne nævne eksempler på sygdomsvoldende agenser af disse forskellige typer.
Kende til opbygningen af prokaryoter og vira
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Metabolisme og ernæring 1 + 2
Trine Fink Definere metabolisme, herun-der katabolisme og anabolisme Have kendskab til omsætning af kulhydrat, protein og fedt Have kendskab til aerob meta-bolisme citronsyrecyklus og oxidative phosphorylering - Herunder reaktanter og produk-ters organiske kemi samt en-zymnavne Gør rede for ligevægt og fri energi, samt ATP kobling Gør rede for basal enzymkinetik og enzymhastigheder o Michaëlis Menten o enzymer og reguleringsme-kanismer, herunder feedback allosteri Forklare anabolisme af glyco-gen og glucose ud fra laktat og aminosyrer Forklare keton dannelse og omsætning Forklare metabolisme ved faste og post prandialt Forklare konsekvenser af en-zymdefekter
Redegøre for enzy-mers struktur og funk-tion Demonstrere forståel-se for forholdet mellem ernæring, kroppens behov og metabolske processer
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Struktur og styrke af bindinger
Trine Fink Kende forskel på kovalente og ikke-kovalente bindinger Redegøre for strukturen af diverse kemiske bindinger (ion-bindinger, hydrogenbindinger, Van der Waals kræfter og hy-drofobe/hydrofile interaktioner)
Redegøre for struktu-ren og styrken af kova-lente og ikke-kovalente bindinger, herunder ionbindinger, hydrogenbindinger, Van der Waals kræfter
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 9 af 51
Kende styrken på de forskellige bindinger og forholdet imellem dem
og hydrofobe/hydrofile interaktioner.
Forelæsning: Struktur og funktion af makromolekyler
Simone Riis Kende definitionen på makro-molekyler og deres overordne-de struktur Redegøre for struktur og funkti-on af kulhydrater Kende til simple og komplexe kulhydrater Kende til kulhydratewrs interak-tion med andre makromolekyler Redegøre for struktur og funkti-on af lipider, herunder fedtsyrer, triglycerider og cholesterol Få overblik over den gennerelle metabolisme af makromolekyler Redegøre detaljeret for fedtsy-resyntesen af palmitat herunder angive navne og strukturformler på metabolitter og benævne enzymer, der indgår i proces-sen.
Redegøre for struktur og funktion af lipider, herunder fedtsyrer, triglycerider og chole-sterol Beskrive cellens syn-tese af triglycerider og polysaccharider
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Nukleinsyre og genetisk information
Simone Riis Tegne et diagram der illustrerer hvordan DNA pakkes i nukleo-somer, og relater dette til kro-mosomers struktur. Beskrive den humane karyoty-pe med homologe og autoso-male kromosompar Kende til forskellige karyotyper Beskrive hvad der sker med DNA under mitose. Tegne et diagram of den gene-relle organisation af et eukaryot gen, inklusiv promoter, intron og exon. Forklare hvad der menes med ‘transkriptions faktor’.
Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur Have viden om geners generelle opbygning
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Genekspression og proteiner
Simone Riis Skelne mellem ‘sense’ & ‘anti-sense’ DNA strenge Forklar hvad der menes med ‘præ-mRNA’. Giv et overblik over de meka-nismer ribosomer bruger og mRNA translateres til en ami-nosyresekvens Forklar hvordan ribosomer genkender start og slut af en sekvens. Forklar hvordan den genetiske kode gør, at man kan finde frem til protein sekvens på bagrund af en DNA sekvens og ikke omvendt. Have viden om struktur og funktion af proteiner. Forklar hvordan nyligt syntetise-ret protein kan identificeres af cellen som et Give eksempler på hvordan proteiner kan modificeres post-translationelt
Redegøre for syntese, foldning og posttrans-lationel modifikation af proteiner
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning:
Simone Riis Have kendskab til de forskellige niveauer af genetisk informati-
Have forståelse for hvordan mutation,
1 x 45 minutter + forberedelse
Side 10 af 51
Arvelighed af syg-domme og præva-lens af sygdomme
on: Gen, kromosom, Genom DNA – mRNA – Protein Gøre rede for celledelingsme-kanismer Mitose og meiose Rekombination Forklare monogene nedarv-ningsmønstre: Dominant, recessiv, kønsbun-den Opstille stamtræ Beregne sandsynlighed for nedarvning Beregne populationsgenetiske ligevægte og bærerfrekvenser ud fra Hardy-Weinberg loven Have kendskab til arvelige stofskiftesygdomme
selektion og migration kan påvirke menne-skets arvemasse Have viden om hvor-ledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk Have viden om asso-ciationer mellem gene-tiske sygdomme, race og etnicitet Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somati-ske og kønscellemuta-tioner Redegøre for mitose herunder DNA replika-tion og reparation Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kro-mosomer Definere begreberne genetisk polymorfis-me, microsatelit og genetisk kobling
og efterbe-handling
Væv består af celler Simone Riis Klassificere eksempler på celle-typer inden for følgende katego-rier: epithelvæv, muskelvæv, bindevæv, nervevæv. Idenficér epithelvæv som enla-get/flerlaget/pseudolagdelt, samt plade/kubisk/cylinder epithel Forklar betydningen af cellens polarity for funktionen af epi-thele væv, og forstå følgende termer: apical og basolateral overflade, børstesøm, mikrovilli, cilier, celle-celle kontakt samt basal lamina (basalmembran) Forklar hvordan epithelvæv kan være specialiseret mht absorp-tive, sekretoriske eller beskyt-tende funktioner. Beskriv den ekstracellulære matrix komponenter, og forklar hvordan disse er specialiserede afhængig af funktionen af for-skellige bindevæv.
Kunne beskrive lege-mets væsentlige cel-ler, væv or organer med hensyn til korrekt anvendelse af termino-logi, beskrivelse og funktionelle forhold Beskrive forskellige vævstyper
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Introduktion til em-bryologi
Trine Fink Have overblik over hændelser-ne fra fertilisationen til og med uge 4 Kende til embryologiens termi-nologi Beskrive 2. meiotiske deling Beskrive dannelsen af morula Beskrive dannelsen af blasto-cysten med embryoblast, blastocele og trofoblast Beskrive dannelsen af den bilaminære kimskive Beskrive dannelsen af dannel-sen af den trilaminære kimskive Beskrive dannelsen af amnion
Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisati-onstidspunktet til nida-tionen Beskrive blastocystens udvikling til em-bryoblast og trop-hoblast Redegøre for em-bryoblasten og trop-hoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 11 af 51
og chorionhulen Beskrive dannelsen af den primære og sekundære blom-mesæk Kende til neurolationen
Forelæsning: Histologiske farve-metoder
Louiza Bohn Thomsen
Introduktion til mikroskopet og variationer heraf Kende til fremstillingen af histo-logiske præparater Kende til HE-farvning og prin-cippet bag Kende til de mest brugte farv-ninger Forstå brugen af immunhisto-kemi til påvisning af protein Forstå princippet bag primære og sekundære antistoffer Kende til principperne for på-visning af proteiner og genetisk materiale på vævsnit Kende til mikroskopets anven-delse for histologisk diagnostik
Kende til væsentlige histologiske farveme-toder Kende til mikroskopets anvendelse for histo-logisk diagnostik Kende til principperne for påvisning af protein og genetisk materiale på vævssnit
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsning: Almen histologi
Louiza Bohn Thomsen
Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, mu-skelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation
Almen histologi, be-skrive forskellige vævstyper med hen-syn til cellulær organi-sation
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Studiesalsøvelse 1.1.1
Simone Riis Normalanatomisk terminologi på dansk og latin Opbygning af led Funktion af knogler, muskler og sener Udvalgte knoglers navne (dansk og latin) Komponenter i og funktion af kredsløbet Komponenter i centralnervesy-stemet og det perifere nervesy-stem Navne på komponenter i fordø-jelsessystemet (dansk og latin) Navne på komponenter i nyre-/urinvejssystemet (dansk og engelsk)
Anvende normalana-tomisk terminologi ved beskrivelsen af men-neskets makroskopi-ske anatomi Overordnet makrosko-pisk anatomi: de indre organers placering og ekstremiteternes op-bygning Kunne beskrive et organs anatomi sy-stematisk Angive væsentlige karakteristika for le-gemets organer Kunne identificere væsentlige makrosko-piske detaljer på vel-lignende radiologiske illustrationer Kunne beskrive over-ordnede funktionelle karakteristika for le-gemets organsystemer Kunne beskrive lege-mets væsentlige cel-ler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af termino-logi, beskrivelse og funktionelle forhold
3 timer 15 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Studiesalsøvelse 1.1.2
Simone Riis Den eukaryote celle Cellemembranen Transport over cellemembranen Natrium-kalium pumpen Cellemembranpotentialet Cellulære signaleringssystemer
Beskrive den euka-ryote celle med hen-syn til struktur og funk-tion af organeller Kunne identificere cellens organeller på
3 timer 15 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 12 af 51
Det kardiovaskulære system, Blodets iltindhold Blodkarrenes struktur og stør-relse Lymfesystemet Kroppens væske reservoir Osmose og tonicitet Starling’s ligning Kardinaltegnene på inflammati-on (dansk og latin)
elektronmikroskopiske illustrationer Redegøre for celle-membranens struktur Redegøre for celle-membranens funktion Kunne redegøre for transport over celle-membranen Kunne beskrive væ-sentlige elementer i cellulære signalerings-system Kende til sekund-messengersystemer Kunne beskrive hvor-dan celler og organer kan kommunikere gennem endokrin og neural signalering Demonstrere grundlig-gende viden om men-neskets normale fysio-logi, herunder osmoti-ske processer og væskedynamik Grundlæggende infla-mationsprocessor
Workshop 1.1.3 Simone Riis Strukturen og styrken af kova-lente og ikke-kovalente bindin-ger Navngive simple organiske forbindelser Funktionelle grupper: methyl, ethyl, propyl, benzen, benzyl, phenol, ether, ester, phospho-ester, amin, amid, aldehyd, keton, carboxyl Ernæring, kroppens behov og metabolske processer Fedtsyresyntesen af palmitat inc. modifikations Essentielle fedtsyrer Glykolysen
Redegøre for enzy-mers struktur og funk-tion Demonstrere forståel-se for forholdet mellem ernæring, kroppens behov og metabolske processer Redegøre for struktu-ren og styrken af kova-lente og ikke-kovalente bindinger, herunder ionbindinger, hydrogenbindinger, Van der Waals kræfter og hydrofobe/hydrofile interaktioner. Redegøre for struktur og funktion af lipider, herunder fedtsyrer, triglycerider og chole-sterol Beskrive cellesn syn-tese af triglycerider og polysaccharider
3x 3 timer + forberedelse og efterbe-handling
Studiesalsøvelse 1.1.4
Simone Riis Mitose Meiose Aminosyrernes sidekæder Aminosyrernes 3-bogstavs og 1-bogstavsforkortelser. Struktur og funktion af proteiner DNA replikation og reparation ´sense´og ántisense´DNA strenge Mutationer i arvemassen Arvegange og risiko for videre-givelse af genetisk sygdom Mendel’s love og Hardy-
Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur Have viden om geners generelle opbygning Redegøre for syntese, foldning og posttrans-lationel modifikation af proteiner Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke menne-
3 timer 15 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 13 af 51
Weinberg ligevægte Optegne stamtræer
skets arvemasse Have viden om hvor-ledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk Have viden om asso-ciationer mellem gene-tiske sygdomme, race og etnicitet Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somati-ske og kønscellemuta-tioner Redegøre for mitose herunder DNA replika-tion og reparation Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kro-mosomer Definere begreberne genetisk polymorfis-me, microsatelit og genetisk kobling Kende til eksperimen-telle opstillinger til studier af cellens ba-sale funktioner
Workshop 1.1.5 Simone Riis Blastocystens udvikling Neurulering Somiter Kimbladenes derivater Lacunae, primære og sekun-dære vili
Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisati-onstidspunktet til nida-tionen Beskrive blastocystens udvikling til em-bryoblast og trop-hoblast Redegøre for em-bryoblasten og trop-hoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger Angive kimbladenes derivater, især med hensyn til udvikling af forskellige celle- og vævstyper
3x 3 timer + forberedelse og efterbe-handling
Histologiøvelser Louiza Bohn Thomsen
Köhlers princip Beskriv et lysmikroskop Beskriv et elektronmikroskop Angiv minimum størrelse på detaljer der kan ses ved brug af et lysmikroskop og et elektron-mikroskop? Metoder til fiksering af væv. Kende til væsentlige histologi-ske farvemetoder og deres kemiske reaktioner Angiv de vigtigste karakteristika ved epithelvæv, hjertemuskula-tur, skeletmuskulatur, glatmu-skulatur og nervevæv. Angiv hvilke komponenter bin-devæv består af herunder alle celletyper og ekstracellulære matrix proteiner.
Kunne beskrive lege-mets væsentlige cel-ler, væv or organer med hensyn til korrekt anvendelse af termino-logi, beskrivelse og funktionelle forhold Kunne identificere almindelige celle typer mikroskopisk Kende til væsentlige histologiske farveme-toder Kende til mikroskopets anvendelse for histo-logisk diagnostik Kende til principperne for påvisning af protein og genetisk materiale på vævssnit
Side 14 af 51
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig prøve. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Fra eksamensforsiden: Titel på kursus: Introduktion til basalfagene Uddannelse: Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Semester: 1. semester Bedømmelsesform 7-trin, ekstern censur
Vigtige oplysninger:
Husk at opgive studienummer – ikke navn og cpr.nr. – på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut
Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rå-dighed)
Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt
Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk
Ingen former for kommunikation er tilladt Eksamensspørgsmålene er en blanding af korte og lange essay-spørgsmål, samt multiple choice-spørgsmål. Nogle spørgsmål tager konkret udgangspunkt i workshops eller studiesalsøvelser. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.
Side 15 af 51
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.2 Almen farmakologi / Basic Pharmacology 4 ECTS casemodul
Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Dejan Ristic, Assistant Prof, PhD, Dipl. Biol., [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodul Dansk og engelsk (undervisning og litteratur på dansk og engelsk afhængig af underviser og litteraturvalg).
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Lægemidlers kinetik
Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler
Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej
Beskrive fordøjelseskanalens firstpass effekt
Beskrive væsentlige kinetiske forhold for et lægemiddel indgivet henholdsvis peroralt, subkutant, intramusku-lært og intravenøst
Kunne angive beregningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering
Kunne optegne kurver for 0. og 1.ordens kinetik og angive væsentlige lægemidler der fordeler sig på disse måder
Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væsentlig forhindring for lægemidlers transport ind i hjernen Lægemidlers virkningsmekanisme
Kunne definere begreberne ligand, receptor, affinitet, agonist, antagonist, partiel agonist, partiel antagonist
Kunne optegne dosis-respons kurver der illustrerer lægemiddel-receptor virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet og partiel antagonist
Lægemidlers metabolisme
Kende til cellulære processer for metabolisering af lægemidler
Vide at lægemidler overvejende udskilles i lever-galdevejene og i nyrerne
Kende til leverens P450 system
Side 16 af 51
Lægemidlers toxicitet
Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toxicitet
Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan bevirke en væsentlig reduktion af bivirkninger
Kende til dyreeksperimentelle forsøg til vurdering af lægemidlers toxicitet Det autonome nervesystems farmakologi
Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning
Kunne redegøre for neurotransmitterreceptorer i det autonome nervesystem
Kende til binyremarvens betydning for adrenalinproduktion
Kende til stoffer med affinitet for adrenerge receptorer
Kende til stoffer med affinitet for dopaminerge receptorer
Kende til stoffer med affinitet for nikotinerge og muskarinerge acetylcholin receptorer Færdigheder
Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi
Kompetencer
Efter dette modul vil den studerende kunne anvende væsentlige almen farmakologiske begreber ved forståel-sen af behandlingsprincipperne af legemets forskellige organer i den efterfølgende case baserede PBL læring
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed.
Modulet består af 2 caseuger, hver med fokus på et af punkterne nedenfor:
basale termer og begreber og forhold i forbindelse med lægemidler (farmakokinetik og farmakodynamik, li-gander, typer af ligander ud fra effekt, basale formler for koncentration, dosering og dosis-virkninngs-forhold, lægemidlers effekt på hjertet, optagelsesforhold)
basale termer og begreber og forhold i forbindelse med lægemidlers bivirkninger og toxicitet/toxikologi (udskil-lelsesmekanismer, forgiftningssymptomer, behandlingsprincipper ved forgiftning, paracetamolforgiftning) samt det autonome nervesystems farmakologi organisering af det autonome nervesystem inkl. adrener-ge/cholinerg/nicotinerge/muscarinerge receptortyper og stoffer med virkning på det autonome nervesystem)
Herved gives først de basale termer og begreber til forståelse af lægemidler og dernæst de farlige aspekter af lægemidler samt konkrete eksempler på lægemidler. De studerende får dermed kompetencer til at forstå det autonome nervensystems farmakologi i modul 1.3 (om hjertet, respirationssystemet og nyrer/urinveje) og deres senere studier. I begge caseuger er der studiesalsøvelser, som skal stimulere til konkret brug af termer såvel som formler.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden, dvs. modu-lets vægt er 4 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 1½ times studiesalsøvelser i studiegrupperne med adgang til hjælpelærer, samt 4-5 forelæs-ninger á 45 min. relateret til caseugen. I modulet er der således 9x45 minutters forelæsning og 3 timers skemalagt workshop samt 8x45 minutters caselektioner. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studie-salsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases.
Side 17 af 51
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Første semester Medicin og Medicin med Industriel Specialisering (MedIS).
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Idet modulet er på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene.
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter: Udarbejdelse og præsentation af modulopgave. (Denne opgave er en del af studiesalsøvelsen i caseuge 1. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut 1.2.2 og bedømmes her af case-vejlederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.) Øvrige aktiviteter:
Aktivitet Type og titel
Planlagt Un-derviser
Læringsmål fra SO Læringsmål for aktivitet jvf. pensumliste (ny pen-sumliste som forventes godkendt)
Tidsforbrug
Forelæsning:
Introduktion til Mo-
dul 1.2
Dejan Ristic,
Simone Riis
• Ingen • Ingen 1 x 45 minutter
Casestart 1.2.1
og caseslut 1.2.1.
Lægemidlers kinetik
og virkningsmeka-
nisme
Casevejlederne • Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)
• Afklares som en særskilt del af casestart
2 x 90 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling (heraf
120 minutters
skemalagt
forberedelse i
studiegrupper)
Casestart 1.2.2
og caseslut 1.2.2
Lægemidlers meta-
bolisme og toxicitet
samt det autonome
nervesystems far-
makologi
Casevejlederne Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)
Afklares som en særskilt del af casestart
2 x 90 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling (heraf
120 minutters
skemalagt
forberedelse i
studiegrupper)
Forelæsning:
Receptorbegrebet +
Farmakodynamik
OK
Simone Riis Kunne definere begre-berne ligand, receptor, affinitet, agonist, antago-nist, partiel agonist, parti-el antagonist (8)
Kunne definere disse be-greber: Farmakologi, farma-kodynamik, farmakokinetik, toksikologi, lægemiddel
2 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Side 18 af 51
Kunne optegne dosis-respons kurver der illu-strerer lægemiddel-receptor virkning og gra-fisk kunne illustrere be-tydning af samtidig tilste-deværelse af komplet og partiel antagonist (9)
Kunne redegøre for be-greberne bivirkninger og toxicitet (13)
Kunne beskrive væsent-lige almene farmakologi-ske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsnin-ger i mulighederne for terapi (22)
Kunne definere disse be-greber: Ligand, receptor, agonist, antagonist, partiel agonist og partiel antago-nist, kompetetiv antagonist, non-kompetetiv antagonist, affinitet, efficacy
Beskrive hvordan lægemid-del-receptor-interaktion kan karakteriseres med hensyn til bindingsaffinitet (KD).
Skitsere log koncentration-virkningskurver for agonister med forskellig affinitet og efficacy
Skitsere log koncentration-virkningskurver for: ”agonist alene/Agonist + kompetetiv antagonist/agonist + non-kompetetiv antagonist” og bestemme Kd som den stofkoncentration der giver 50 % binding
Kunne definere disse be-greber: Potens, maksimal-virkning
Skitsere log dosis-virkningskurver for læge-midler med forskellig potens og maksimalvirkning; ind-tegne kurverne for to ligan-der med samme effekt men forskellig potens/ to ligander med samme potens men forskellig effekt/fuld og par-tiel agonisme
Definere ED50, TD50, LD50 og terapeutisk index.
Forelæsninger: Farmakokinetik 1-3
Dejan Ristic Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler (1) Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej (2) Beskrive fordøjelseskana-lens firstpass effect (3) Beskrive væsentlige kine-tiske forhold for et læge-middel indgivet henholds-vis peroralt, subkutant, intramuskulært og intrave-nøst (4) Kunne angive bereg-ningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering (5) Kunne optegne kurver for 0. og 1.ordens kinetik og angive væsentlige læge-midler der fordeler sig på disse måder (6) Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væ-sentlig forhindring for
Beskrive forskellige meka-nismer på hvorved lægemid-ler kan passere biologiske membraner (diffusion, filtrati-on, carrier-medieret transport, endocytose) Angive fysisk-kemiske egen-skaber af betydning for læ-gemidlers transport over biologiske membraner (lipid-opløselighed, molekylstørrel-ser, ladningsforhold). Angive hvorfor mavesækken er så stor en farmakologisk udfordring Definere steady state begre-bet for lægemidlers koncen-tration i plasma Redegøre for de forhold der bestemmer steady state plasma-koncentrationen af et lægemiddel (”van Rossums formel”). Skitsere forløbet af plasma-koncentrationskurven ved gentagen dosering Angive hvornår steady state indtræder
3 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 19 af 51
lægemidlers transport ind i hjernen (7) Kende til cellulære proces-ser for metabolisering af lægemidler (10) Vide at lægemidler overve-jende udskilles i lever-galdevejene og i nyrerne (11) Kende til leverens P450 system (12) Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og even-tuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)
Kunne skitsere den væsent-ligste forskel i plasmakoncen-trationskurvens forløb ved gentagen peroral og intrave-nøs dosering Definere AUC (”arealet under kurven”) Definere first-pass effect Beskrive hvordan lægemidler kan administreres for at omgå first-pass problemet Definere biotilgængelighed (bioavailability) Definere absorption, absorp-tionsfraktion og absorptions-hastighed Skitsere typiske plasmakon-centrationskurver ved hen-holdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift Angive forhold der kan be-grunde indgift af lægemidler ved henholdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift. Beskrive fordele og ulemper ved de forskellige indgiftsve-je. Angive lokalisationer for absorption af lægemidler i hele fordøjelseskanalen Beskrive forskellen på plas-ma og serum Opstille en formel for bereg-ning af fordelingsvolumenet Vd udfra indgivet dosis og plasmakoncentrationen Vide at koncentrationen i plasma af et lægemiddel ved flergangsdosering kan be-stemmes som: C = Dosis /(doseringsinterval x Cl) Redegøre for sammenhæn-gen mellem Vd, biologisk halveringstid og clearence ud fra formlen: Clearence (Cl) Cl = ke x Vd, hvor ke udtrykkes som ln2/T½ Angive særlige biologiske barrierer, der kan udgøre en farmakologisk og toksiko-logisk udfordring: Blod-hjerne barrieren, blod-placenta bar-rieren, blod-testis barrieren, huden og vide hvorfor. Definere og angive eksem-pler på 0. og 1. ordens kinetik Skitsere plasmakoncentrati-onskurver efter intravenøs administration svarende til 0., 1. og blandet 0.-1. or- dens elimination. Definere den biologiske hal- veringstid for et lægemiddel
Side 20 af 51
(T½) og angive forholdet til eliminationskonstanten (ke). Angive årsagertil at de fleste lægemidler udskilles efter 1.ordens kinetik Definere plasmaclearence og beskrive metoder til dens bestemmelse Vide at clearence (Cl) kan bestemmes som Cl = ke x Vd Angive legemets vigtigste eliminationsveje Beskrive mekanisme for lægemidlers udskillelse (glo-merulær filtration, tubulær sekretion, tubulær reabsorp-tion) Beskrive fysisk-kemiske forhold ved lægemidler der påvirker deres renale elimina-tion Beskrive betydningen af nyrefunktionen for udskillel-sen af lægemidler med renal elimination Beskrive hvordan man ad farmakologisk vej kan påvirke den renale eliminationsveje Redegøre for metabolismens indflydelse på den farmako-logiske virkning, toksicitet og elimination af lægemidler med overvejende hepatiske-limination. Beskrive hvordan leveren kan påvirke lægemidlers elimina-tion gennem enzyminduktion og vide at forudsætningen herfor er genetisk betinget Vide at metabolismen af lægemidler varierer med faktorer som: i) Etnicitet, alder, køn; ii) Genetiske for-hold; iii) Samtidig administra-tion med andre lægemidler, og iv) Ernæringstilstand
Forlæsning: ANS Opbygning + Farmakologi
Dejan Ristic Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning (16) Kunne redegøre for neu-rotransmitterreceptorer i det autonome nervesy-stem (17) Kende til binyremarvens betydning for adrenalinpro- duktion (18) Kende til stoffer med affini-tet for adrenerge recepto-rer (19) Kende til stoffer med affini-tet for dopaminerge recep-torer (20) Kende til stoffer med affini-tet for nikotinerge og mu-skarinerge acetylcholin
Angive simple fysiologiske virkninger ved adrenerg og kolinerg stimulation. Inddele og angive væsentlig lokalisation for kolinerge muskarinerge og nikotinerge receptorer Inddele og angive væsent- lig lokalisation for adrenerge, noradrenerge og dopaminer-ge receptorer incl. underfor-mer Beskrive syntese og ned-brydning af acetylcholin, adrenalin, noradrenalin og dopamin og angive involve-rede enzymer Redegøre for lokalisation, oplagring, frigørelse, genop-
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 21 af 51
receptorer (21) Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og even-tuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)
tagelse og inaktivering af acetylcholin, adrenalin, no-radrenalin og dopamin og angive involverede enzymer Give eksempler på anvendel-se og kontraindikationer af kolinerge stoffer med direkte virkning på den kolinerge receptor Give eksempler på anvendel-se af lægemidler med ace-tylcholinesterase-hæmmende virkning Redegøre for inddelingen af perifere adrenerge receptorer i alpha 1 og alpha 2, beta 1 (cardieller) og beta 2 (bron-chiale og vaskulære) og angive virkninger ved stimula-tion. Give eksempler på anvendel-se og kontraindikationer af adrenerge stoffer med direkte virkning på adrenerge recep-torer Beskrive hvordan lægemidler kan have affinitetsforskelle men samtidig virkning overfor adrenerge, noradrenerge og dopaminerge receptorer.
Forlæsning: Toxikologi
Dejan Ristic Kunne redegøre for be-greberne bivirkninger og toxicitet (13) Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan be-virke en væsentlig redukti-on af bivirkninger (14) Kende til dyreeksperimen-telle forsøg til vurdering af lægemidlers toxicitet (15) Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og even-tuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)
Definere lægemiddelbivirk-ninger Definere toksikologi og toksi-citet Vide at lægemiddelbivirknin-ger ofte kan skyldes medici-nens tilsætningsstoffer (f.eks. farvestoffer o.lign). Beskrive de almene princip-per for forgiftningsbehandling, især anvendelsen af disse stoffer/procedurer: Afvask-ning, antidot, aspiration, brækmidler, medicinsk (ak-tivt) kul, forceret diurese og ændring af urinens pH. Hvad er de generelle tilgange til forgiftede patient? Sådan udføres dekontamine-ring og styrke elimination? Definere ED50, TD50, LD50 og terapeutisk index. Definere begrebet teratogen effekt, embryotoksisk effekt. Definere begrebet toksidrom Definere eksponering og risiko i toksikologi Beskrive toksikokinetisk og toksikodynamisk parametre, og hvordan man analyserer dem Give eksempler på er-hvervsmæssige og miljø-mæssige toksiner Genkend biomarkører og antidoter
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 22 af 51
(fra ny pensumliste)
Forelæsning: Selvmedicinering
Anna Marie Balling Høst-gaard
Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og even-tuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)
Beskrive omfanget og natu-ren af selv-medicinering i det danske samfund Gøre rede for hvilken betyd-ning individuel egenomsorg (empowerment) har på sund-hedsvæsenets behandlings-tilbud Definer & beskrive kort selv-medicinering Diskuter ”selvmedicinerings-hypotesen” fremsat Duncan og Khantzian Hvad er konsekvensen af underdosering & overdose-ring Definer egenomsorg Diskuter forskellene på selv-medicinering, selvadministra-tion og egenomsorg Definer naturlægemidler, plantelægemidler, stærke vitamin- og mineralpræpera-ter Definer kosttilskud
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Studiesalsøvelse 1.2.1 / obligatorisk modulopgave
Dejan Ristic & case vejlederne
Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler (1) Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej (2) Beskrive fordøjelseskana-lens firstpass effect (3) Beskrive væsentlige kine-tiske forhold for et læge-middel indgivet henholds-vis peroralt, subkutant, intramuskulært og intrave-nøst (4) Kunne angive bereg-ningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering (5) Kunne optegne kurver for 0. og 1.ordens kinetik og angive væsentlige læge-midler der fordeler sig på disse måder (6) Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væ-sentlig forhindring for læ-gemidlers transport ind i hjernen (7) Kunne definere begreber-ne ligand, receptor, affini-tet, agonist, antagonist, partiel agonist, partiel antagonist (8) Kunne optegne dosis-respons kurver der illustre-rer lægemiddel-receptor
Beskrive forskellige meka-nismer på hvorved lægemid-ler kan passere biologiske membraner (diffusion, filtrati-on, carrier-medieret transport, endocytose) Angive fysisk-kemiske egen-skaber af betydning for læ-gemidlers transport over biologiske membraner (lipid-opløselighed, molekylstørrel-ser, ladningsforhold). Angive hvorfor mavesækken er så stor en farmakologisk udfordring Definere steady state begre-bet for lægemidlers koncen-tration i plasma Redegøre for de forhold der bestemmer steady state plasma-koncentrationen af et lægemiddel (”van Rossums formel”). Skitsere forløbet af plas- makoncentrationskurven ved gentagen dosering Angive hvornår steady state indtræder Kunne skitsere den væsent-ligste forskel i plasmakoncen-trationskur-vens forløb ved gentagen peroral og intrave-nøs dosering Definere AUC (”arealet under kurven”) Definere first-pass effect Beskrive hvordan lægemidler kan administreres for at omgå
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 23 af 51
virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet og partiel antago-nist (9) Kende til cellulære proces-ser for metabolisering af lægemidler (10) Vide at lægemidler overve-jende udskilles i lever-galdevejene og i nyrerne (11) Kende til leverens P450 system (12)
first-pass problemet Definere biotilgængelighed (bioavailability) Definere absorption, absorp-tionsfraktion og absorptions-hastighed Skitsere typiske plasmakon-centrationskurver ved hen-holdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift Angive forhold der kan be-grunde indgift af lægemidler ved henholdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift. Beskrive fordele og ulemper ved de forskellige indgiftsve-je. Angive lokalisationer for absorption af lægemidler i hele fordøjelseskanalen Beskrive forskellen på plas-ma og serum Opstille en formel for bereg-ning af fordelingsvolumenet Vd udfra indgivet dosis og plasmakoncentrationen Vide at koncentrationen i plasma af et lægemiddel ved flergangsdosering kan be-stemmes som: C = Dosis /(doseringsinterval x Cl) Redegøre for sammenhæn-gen mellem Vd, biologisk halveringstid og clearence ud fra formlen: Clearence (Cl) Cl = ke x Vd, hvor ke udtrykkes som ln2/T½ Angive særlige biologiske barrierer, der kan udgøre en farmakologisk og toksikolo-gisk udfordring: Blod-hjerne barrieren, blod-placenta bar-rieren, blod-testis barrieren, huden og vide hvorfor. Definere og angive eksem-pler på 0. og 1. ordens kinetik Skitsere plasma koncentrati-onskurver efter intravenøs administration svarende til 0., 1. og blandet 0.-1. ordens elimination. Definere den biologiske hal-veringstid for et lægemiddel ( T½) og angive forholdet til eliminationskonstanten (ke). Angive årsagertil at de fleste lægemidler udskilles efter 1.ordens kinetik Definere plasmaclearence og beskrive metoder til dens bestemmelse Vide at clearence (Cl) kan bestemmes som Cl = ke x Vd Angive legemets vigtigste
Side 24 af 51
eliminationsveje Beskrive mekanisme for lægemidlers udskillelse (glo-merulær filtration, tubulær sekretion, tubulær reabsorp-tion) Beskrive fysisk-kemiske forhold ved lægemidler der påvirker deres renale elimina-tion Beskrive betydningen af nyrefunktionen for udskillel-sen af lægemidler med renal elimination Beskrive hvordan man ad farmakologisk vej kan påvirke den renale eliminationsveje Redegøre for metabolismens indflydelse på den farmako-logiske virkning, toksicitet og elimination af lægemidler med overvejende hepatiske-limination. Beskrive hvordan leveren kan påvirke lægemidlers elimina-tion gennem enzyminduktion og vide at forudsætningen herfor er genetisk betinget Vide at metabolismen af lægemidler varierer med faktorer som: i) Etnicitet, alder, køn; ii) Genetiske for-hold; iii) Samtidig administra-tion med andre lægemidler, og iv) Ernæringstilstand Kunne definere disse begre-ber: Farmakologi, farmako-dynamik, farmakokinetik, toksikologi, lægemiddel Kunne definere disse begre-ber: Ligand, receptor, ago-nist, antagonist, partiel ago-nist og partiel antagonist, kompetetiv antagonist, non-kompetetiv antagonist, affini-tet, efficacy Beskrive hvordan lægemid-del-receptor-interaktion kan karakteriseres med hensyn til bindingsaffinitet (KD). Skitsere log koncentration-virkningskurver for agonister med forskellig affinitet og efficacy Skitsere log koncentration-virkningskurver for: ”agonist alene/Agonist + kompetetiv antagonist/agonist + non-kompetetiv antagonist” og bestemme Kd som den stof-koncentration der giver 50 % binding Kunne definere disse begre-ber: Potens, maksimalvirk-ning Skitsere log dosis-virkningskurver for lægemid-ler med forskellig potens og
Side 25 af 51
maksimalvirkning; indtegne kurverne for to ligander med samme effekt men forskellig potens/ to ligander med samme potens men forskellig effekt/fuld og partiel agonis-me
Studiesalsøvelse 1.2.2
Simone Riis Kunne redegøre for be-greberne bivirkninger og toxicitet (13) Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan be-virke en væsentlig redukti-on af bivirkninger (14) Kende til dyreeksperimen-telle forsøg til vurdering af lægemidlers toxicitet (15) Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning (16) Kunne redegøre for neu-rotransmitterreceptorer i det autonome nervesy-stem (17) Kende til binyremarvens betydning for adrenalin-produktion (18) Kende til stoffer med affini-tet for adrenerge recepto-rer (19) Kende til stoffer med affini-tet for dopaminerge recep-torer (20) Kende til stoffer med affini-tet for nikotinerge og mu-skarinerge acetylcholin receptorer (21) Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og even-tuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)
Beskrive omfanget og natu-ren af selv-medicinering i det danske samfund Gøre rede for hvilken betyd-ning individuel egenomsorg (empowerment) har på sund-hedsvæsenets behandlings-tilbud Definer & beskrive kort selv-medicinering Diskuter ”selvmedicinerings-hypotesen” fremsat Duncan og Khantzian Hvad er konsekvensen af underdosering & overdose-ring Definer egenomsorg Diskuter forskellene på selv-medicinering, selvadministra-tion og egenomsorg Definer naturlægemidler, plantelægemidler, stærke vitamin- og mineralpræpera-ter Definer kosttilskud Angive simple fysiologiske virkninger ved adrenerg og kolinerg stimulation. Inddele og angive væsentlig lokalisation for kolinerge muskarinerge og nikotinerge receptorer Inddele og angive væsentlig lokalisation for adrenerge, noradrenerge og dopaminer-ge receptorer incl. underfor-mer Beskrive syntese og ned-brydning af acetylcholin, adrenalin, noradrenalin og dopamin og angive involve-rede enzymer Redegøre for lokalisation, oplagring, frigørelse, genop-tagelse og inaktivering af acetylcholin, adrenalin, no-radrenalin og dopamin og angive involverede enzymer Give eksempler på anvendel-se og kontraindikationer af kolinerge stoffer med direkte virkning på den kolinerge receptor Give eksempler på anvendel-se af lægemidler med ace-tylcholinesterase-hæmmende virkning Redegøre for inddelingen af perifere adrenerge receptorer i alpha 1 og alpha 2, beta 1
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 26 af 51
(cardieller) og beta 2 (bron-chiale og vaskulære) og angive virkninger ved stimula-tion. Give eksempler på anvendel-se og kontraindikationer af adrenerge stoffer med direkte virkning på adrenerge recep-torer Beskrive hvordan lægemidler kan have affinitetsforskelle men samtidig virkning overfor adrenerge, noradrenerge og dopaminerge receptorer Definere lægemiddelbivirk-ninger (nedenstående er fra ny pensumliste) Definere toksikologi og toksi-citet Vide at lægemiddelbivirknin-ger ofte kan skyldes medici-nens tilsætningsstoffer (f.eks. farvestoffer o.lign). Beskrive de almene princip-per for forgiftningsbehandling, især anvendelsen af disse stoffer/procedurer: Afvask-ning, antidot, aspiration, brækmidler, medicinsk (ak-tivt) kul, forceret diurese og ændring af urinens pH. Hvad er de generelle tilgange til forgiftede patient? Sådan udføres dekontamine-ring og styrke elimination? Definere ED50, TD50, LD50 og terapeutisk index. Definere begrebet teratogen effekt, embryotoksisk effekt. Definere begrebet toksidrom Definere eksponering og risiko i toksikologi Beskrive toksikokinetisk og toksikodynamisk parametre, og hvordan man analyserer dem Give eksempler på er-hvervsmæssige og miljø-mæssige toksiner Genkend biomarkører og antidoter
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Side 27 af 51
Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig prøve. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Fra eksamensforsiden: Vigtige oplysninger:
Husk at opgive studienummer – ikke navn og cpr.nr. – på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut
Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rå-dighed)
Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt (Bachelor)/alle hjælpemidler er tilladt (Kandidat)
Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt
Skriftlig eksamen med karakter efter 7-trinsskalaen og med intern censur. Deltagelse i eksamen forudsætter godkendt modulopgave. Eksamensspørgsmålene er en blanding af korte og lange essay-spørgsmål om det hele modul 1.2 (inkl. case-undervisning, forelæsninger og studiesalsøvelser). Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.
Side 28 af 51
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje I / Heart, Respiration and Kidney/Urinary System I 10 ECTS casemodul
Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensan-svarlig nævnes vedkommende her. Professor Johannes Jan Struijk, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodul Dansk og engelsk (undervisning og litteratur på dansk og engelsk afhængig af underviser og litteraturvalg).
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). At give den studerende et grundlæggende indblik i hjertet, respirationsorganerne, nyrernes og urinvejenes normale forhold. Desuden at introducere enkelte integrative elementer som de underliggende mekanismer der skal til for at kunne opretholde et normalt blodtryk. Endvidere introduceres enkelte patofysiologiske forhold, og dele af organernes farmakologi gennemgås. Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Makroskopisk anatomi
Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de øvre og nedre luftveje (incl. næsen, bihulerner, nasopharynx, larynx), hjertet og de ledsagende større kar, lymfekar, thorax, diaphragma, nyrerne og de fraførende urinveje
På plancher eller anatomiske præparater kunne identificere lungerne og deres underdeling, diaphragma, hjer-tets og dets kamre og klapper, nyrerne og de fraførende urinveje. Hertil kommer accessoriske strukturer: De store kar i thorax, hjertets egne blodkar, og nyrernes blodkar
Kunne beskrive innervationen af lungerne, diaphragma og hjertet
Kunne identificere de største strukturer i thorax radiologisk
Kende til blærens innervationsforhold og kende til betydningen af manglende innervation af blæren og dens lukkemuskler
Kunne beskrive udviklingen af hjertet, lungerne, de store kar i thorax, nyrerne og de fraførende urinveje i ho-vedtræk
Kende til udviklingen af ansigtets knogler, læbe og den bløde og hårde gane
Side 29 af 51
Mikroskopisk anatomi
Redegøre for hjertets histologiske opbygning
Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier, kapillærer og vener
Redegøre for lungernes histologi
Redegøre for histologien af de øvre luftveje
Redegøre for nyrernes histologiske opbygning
Beskrive den histologiske opbygning af blæren og de fraførende urinveje Biokemi og fysiologi
Redegøre for hjertets kontraktionsmekanisme
Beskrive hjertets impulsledningssystem og dets betydning for synchronicitet i hjertekontraktionen
Beskrive den fulde hjertecyklus og vide hvordan ændringer i hjertecyklus kan afspejles i et EKG
Beskrive den føtale cirkulation og de ændringer der sker ved fødslen
Redegøre for den hormonelle og nervøse regulation af blodtrykket
Redegøre for respirationen
Redegøre for de kemiske og nervøse reguleringsmekanismer af respirationen
Definere begreber vedrørende lungernes funktionelle respiratoriske volumina og beskrive hvorledes disse kan måles
Redegøre for gasudvekslingen i lungealveoler og perifere væv
Beskrive relationen mellem det partielle ilttryk i blodet og transport af ilt til vævene
Kende til de renale mekanismer der iværksættes ved fænomenerne respiratorisk acidose og alkalose
Kende til de respiratoriske mekanismer der iværksættes ved fænomenerne metabolisk acidose og alkalose
Beskrive simple eksperimentelle metoder til vurdering af blodets iltindhold
Redegøre for nyrernes ekskretoriske funktion
Redegøre for nyrernes betydning for regulation af kroppens indhold af væske og elektrolytter
Beskrive nyrernes betydning for fastholdelse af normale pH og blodtryksværdier
Kende til metoder til at vurdere nyrens evne til rensning af blodet, urinudskillelse og regulation af blodtrykket Farmakologi og relateret patofysiologi
Kunne angive værdier for forhøjet blodtryk og kunne redegøre for de overordnede principper for såvel farma-kologisk som non-farmakologisk behandling
Redegøre for principperne for den farmakologiske behandling af kronisk hjerteinsufficiens
Redegøre for principperne ved behandling af akut hjerteinsufficiens og hjertestop
Redegøre for principperne ved behandling af akut og kronisk nyreinsufficiens
Beskrive den patofyiologiske baggrund for atrieflimmer og principperne for hvorledes denne kan kontrolleres farmakologisk
Færdigheder
Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretisk prægende undervisning, suppleret med fysiologi-ske øvelser til belysning af de cardielle, respiratoriske og renale funktioner
Den teoretiske viden relateres til klinikken ved inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen Kliniske færdigheder
Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient
Anvende basalviden vedrørende infektionsforebyggelse ved patientkontakt
Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet på en figurant og en hospitalspatient
Foretage basale undersøgelser af det cardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient
Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmerter og hypertension Kompetencer
Efter dette modul kan man forstå komplekse sammenhænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrer-ne med hensyn til regulation af blodtrykket, påvirkning af hjertets kontraktion og frekvens, respirationsorga-nernes iltning af blodet og nyrernes filtrationsfunktion. Desuden kan man begynde at kunne overføre teoretisk viden til kliniske sammenhænge.
Side 30 af 51
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet består af 5 caseuger, hver med fokus på et af punkterne nedenfor:
Øvre respirationssystem
Nedre respirationssystem
”Hjertet er en pumpe”
Blodtryk
Nyrerne Herved integreres den basale anatomi, fysiologi, histologi og embryologi for de enkelte organer. I alle caseuger er der studiesalsøvelser, som er repræsentative for pensum og de dermed et alternativt indlæ-ringsredskab, samt et reflektionsredskab for den enkelte studerende i forhold til den krævede indlæringsdybde og omfanget af pensum. I modulet er der også kliniske øvelser, som skal lære de studerende at kommunikere professionelt og at under-søge respirationssystemet og hjerte-/karsystemet, og der er kliniske ophold som skal træne de studerende i at kommunikere med patienter og i at undersøge respirationssystemet og hjerte-/karsystemet hos patienter som er indlagt på hospital (patienterne har ikke nødvendigvis lidelser i respirationssystemet eller hjerte-/karsystemet men der trænes undersøgelse af disse organsystemer på indlagte patienter).
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden. Modulets vægt er hermed på 10 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 2-4 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne samt en 45 minutters opsamling af studiesals-øvelserne. Hver caseuge er der 3-4 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. For klinisk ophold og kliniske øvelser er der 27 timer skemalagt. I tillæg til casearbejde, forelæsninger, studiesalsøvelser og laboratorieøvelser i histologi er der 3 sessioner med kliniske øvelser og 2 kliniske ophold. Den første session med kliniske ophold er introducerende om kommuni-kation, så der er to dage á 5 timer + forberedelse og obligatorisk efterbehandling. De kliniske ophold har en varighed på 3-3½ time hver. I tillæg til de kliniske ophold afholdes en introduktionsdag, hvor kliniske ophold introduceres (5 timer) og et opfølgende seminar (2*45 minutter). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studie-salsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Første semester Medicin og Medicin med Industriel Specialisering.
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Idet modulet er på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene.
Side 31 af 51
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter:
Udarbejdelse og præsentation af modulopgave (Denne opgave er en del af workshoppen i caseuge 5. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut 1.3.5 og bedømmes her af casevejlederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.)
Deltagelse i kliniske øvelser og udarbejdelse af efterbehandling efter dem
Deltagelse i kliniske ophold inkl. introduktionsdagen samt udarbejdelse af efterbehandling (kun kliniske ophold – ikke introduktionsdagen)
Deltagelse i seminar som opfølgning på kliniske øvelser på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.)
Øvrige aktiviteter:
Aktivitet Type og titel
Planlagt Un-derviser
Læringsmål for aktivitet Læringsmål fra SO Tidsforbrug
Casestart 1.3.1 og
caseslut 1.3.1:
Øvre luftveje.
Casevejlederne Afklares som en særskilt del
af casestart
Ikke tilgængeligt (det er
en del af casestartens
didaktik at afklare emne
og læringsmål)
2 x 90 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling (heraf
120 minutters
skemalagt
forberedelse i
studiegrupper)
Casestart 1.3.2 og
caseslut 1.3.2:
Nedre luftveje.
Casevejlederne Afklares som en særskilt del
af casestart
Ikke tilgængeligt (det er
en del af casestartens
didaktik at afklare emne
og læringsmål)
2 x 90 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling (heraf
120 minutters
skemalagt
forberedelse i
studiegrupper)
Casestart 1.3.3 og
caseslut 1.3.3:
Hjertet er en pumpe.
Casevejlederne Afklares som en særskilt del
af casestart
Ikke tilgængeligt (det er en
del af casestartens didaktik
at afklare emne og læ-
ringsmål)
2 x 90 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling (heraf
120 minutters
skemalagt
forberedelse i
studiegrupper)
Casestart 1.3.4 og
caseslut 1.3.4:
Blodtryk.
Casevejlederne Afklares som en særskilt del
af casestart
Ikke tilgængeligt (det er en
del af casestartens didaktik
at afklare emne og læ-
ringsmål)
2 x 90 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling (heraf
120 minutters
skemalagt
forberedelse i
studiegrupper)
Casestart 1.3.5 og
caseslut 1.3.5:
Casevejlederne Afklares som en særskilt del
af casestart
Ikke tilgængeligt (det er en
del af casestartens didaktik
2 x 90 minutter
+ forberedelse
Side 32 af 51
Nyrerne.
at afklare emne og læ-
ringsmål)
og efterbe-
handling (heraf
120 minutters
skemalagt
forberedelse i
studiegrupper)
Forelæsning:
Introduktion til modul
1.3
Johannes J.
Struijk
Overblik over modulet Ingen 45 minutter
Forelæsning:
Øvre luftveje
Lars Pilegaard
Thomsen
De øvre luftvejens anato-mi: næse, nasofarynx, orofarynx, larynx med stemmebånd og hovedets hulrum.
De øvre luftvejens histolo-gi med fokus på epithelet.
De øvre luftvejens fysiolo-gi
Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af de øv-re luftveje.
Redegøre for histologien af de øvre luftveje.
45 minutter +
forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Hulrum, pleura og
muskulær regulering
af spontan respirati-
on
Lars Pilegaard
Thomsen
Kroppens hulrum og deres funktion
Pleura og pleurale rum
Respiratoriske muskler og vejrtrækning
Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af de nedre luftveje.
Redegøre for respiratio-nen.
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Kemisk regulering af
vejrtrækning
Lars Pilegaard
Thomsen
Overblik over respiration
Konceptet partielt tryk
Central kontrol af respira-tion
Redegøre for de kemi-ske og nervøse regule-ringsmekanismeraf re-spirationen.
Kende til de respiratori-ske mekanismer der iværksættes ved fæno-menerne respiratorisk acidose og alkalose
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Ventilation
Lars Pilegaard
Thomsen
Volumina
Tryk
Måling af ventilation, vo-lumina og gasudveksling
Definer begreber vedrø-rende lungernes funktio-nelle respiratoriske vo-lumina og beskriv hvor-ledes disse kan måles
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Anatomi af lunger og
mediastinum og det
respiratoriske sy-
stems forsvarsme-
kanismer.
Lars Pilegaard
Thomsen
Anatomi af mediastinum
Lungernes anatomi
Røntgen af thorax
Alveolernes histologi
Bronchiernes histologi (epithel)
Luftrørets forsvarsmeka-nismer
Redegør for de struktu-relle hovedtræk af de nedre luftveje
På plancher eller anato-miske præparater kunne identificere lungerne og deres underdeling.
Redegøre for lungernes histologi
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Ventilation og gas-
udveksling
Lars Pilegaard
Thomsen
Ventilation
Gasudveksling
Kunne beskrive innerva-tion af lungerne og dia-phragma
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Side 33 af 51
Redegøre for gasud-vekslingen i lungealveo-ler og perifere væv
Forelæsning:
Ventilation og syre-
base
Lars Pilegaard
Thomsen
Ventilation
Syre-base kemi
Beskrive relationen mel-lem det partielle ilttryk i blodet og transport af ilt til vævene.
Beskrive simple ekspe-rimenter til vurdering af blodets iltindhold
Fænomenerne respirato-risk acidose og alkalose
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Sundhedsfremme
Anne Marie
Høstgaard
Folkesundhed
Forebyggelse
Sundhedsfremme
(Mangler i studieordnin-gen)
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Social ulighed
Anne Marie
Høstgaard
Mål for sundhed og ulig-hed i sundhed
Deskriptiv epidemiologi
Analytisk epidemiologi
(Mangler i studieordnin-gen)
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Introduktion til hjer-
tepatienten
Keld Kjeldsen Undersøgelse af hjertepa-tienten
Objektive undersøgelser
Kardiale symptomer og sygdomme
Hjertestetoskopi
Teoretisk prægede un-dervisning ift. færdighe-der
Inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Hjertets anatomi og
fysiologi 1
Keld Kjeldsen Koronararterierne
Koronarvenerne
Hjertets blodforsyning
Hjerteskelettet
Hjerteklapper
Endokardium, myokardi-um og perikardium
Hjertet på røntgenbilleder
Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af hjertet og de ledsagende større kar
På plancher eller anato-miske præparater kunne identificerehjertet og dets kamre og klapper
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Hjertets anatomi og
fysiologi 2
Keld Kjeldsen Hjertets elektriske system
Eksitable myocytter
Aktionspotentiale
EKG
Hjertemuskulatur
Hjertecyklus
Kredsløbet
Innervation af hjertet
Regulering af kontraktion
Beskrive hjertets impuls-ledning og dets betyd-ning
Beskrive den fulde hjer-tecyklus og vide hvordan afvigelser afspejles i et EKG
Redegøre for den far-makologiske behandling af hjerteinsufficiens og for principperne ved be-handling af akut hjerte-insufficiens og hjerte-stop
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Hjertets rytme
Keld Kjeldsen Ledningssytemet
EKG
Sinus rytme og arrytmier
Beskrive hjertets impuls-ledning og dets betyd-ning
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
Side 34 af 51
Digoxin
Beskrive den fulde hjer-tecyklus og vide hvordan afvigelser afspejles i et EKG
Beskrive den pathofysio-logiske baggrund for at-rieflimmer og principper-ne for hvorledes denne kan kontrolleres farma-kologisk
handling
Forelæsning:
Undersøgelse af det
kardiovaskulære
system
Keld Kjeldsen Parakliniske undersøgel-ser
12-aflednings EKG
Røntgen af thorax
EKKO
Hjerte-CT
KAG
Blodprøver
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Kontrol af blodtryk
Keld Kjeldsen Måling af blodtryk
Blodtryksregulation: auto-regulation, neurogen, hormonel.
Hypertension
Behandling af hypertensi-on: virkning og bivirkning
Redegøre for den hor-monelle og nervøse re-gulering af blodtrykket
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Mikroanatomi af det
vaskulære system
Louiza B.
Thomsen
Hjertets histologi
Histologi af arterier kappi-lærer og vener
Redegøre for hjertets histologiske opbygning
Redegøre for det princi-pielle histologiske ind-hold af arterier, kapillæ-rer og vener
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forlæsning:
Udvikling af det
vaskulære system
Louiza B.
Thomsen
Den cardiogene plade
Dannelse hjertets dele
Dannelse af arteriesyste-met
Dannelse af det venøse system
Den føtale cirkulation
Kunne beskrive udviklin-gen af hjertet
Kunne beskrive udviklin-gen af de store kar
Beskrive den føtale cir-kulation og ændringer der sker ved fødslen
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Nyreanatomi og
histologi
Hiva Alipour Makroskopisk struktur af de renaly system
Relationer
Interne strukturer
Ureter
Blære anatomi, uretrha og sfincters
Redegøre for strukturelle hovedtræk af nyrerne og de fraførende urinveje
Beskrive den histologi-ske opbygning af nyren og og de fraførende urinveje
Kende til blærens inner-vationsforhold og dens lukkemuskler
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Nyrefysiologi
Hiva Alipour Histologi
Nefron
Glomerular filtration
Juxtaglomerulare appara-tus og macula densa
Redegøre for nyrernes histologiske opbygning
Redegøre for nyrernes betydning for regulatin af kroppens indhold af væ-ske og elektrolytter
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 35 af 51
Forelæsning:
Nyrebiokemi
Hiva Alipour Filtration, reabsorption og secretion
Nyrens pH regulering
Hormonal regulering af rabsorption og sekretion
RAAS systemet
Kende til de renale me-kanismer der iværksæt-tes ved fænomenerne alkalose og acidose
Redegøre for nyrernes ekskretoriske funktion
Beskrive nyrens betyd-ning for fastholdelse af normale pH og blod-tryksværdier
Kende til nyrens evne til rensning af blodet, urin-udskillelse og regulation af blodtrykket
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning:
Urinveje og mikturi-
tion
Hiva Alipour Ureter
Blære anatomi, uretrha og sfincters
Neural regulering af miktu-rition
Kunne beskrive de frafø-rende urinveje
1 x 45 minutter
+ forberedelse
og efterbe-
handling
Studiesalsøvelse
1.3.1
Lars Pilegaard
Thomsen
Pensumdækkende udvalg af anatomi og af de øvre luftveje og pleura
Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af de øv-re luftveje (incl. næsen, bihulerner, nasopharynx, larynx)
Kunne identificere de største strukturer i thorax radiologisk
3 timer 15
minutter +
forberedelse
og efterbe-
handling
Studiesalsøvelse
1.3.2
Lars Pilegaard
Thomsen
Pensumdækkende udvalg af anatomi af mediastinum og de nedre luftveje.
pH regulering
Lunge funktion og spiro-metri
Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af de nedre luftveje
Redegøre for de nervø-se og kemiske regule-rings mekanismer af re-spirationen
Definer begreber vedrø-rende lungernes funktio-nelle respiratorsike vo-lumina og hvordan disse kan måles
3 timer 15
minutter +
forberedelse
og efterbe-
handling
Studiesalsøvelse
1.3.3
Johannes J.
Struijk
Pensumdækkende gen-nemgang af hjertets ana-tomi
Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af hjertet og de ledsagende større kar
3 timer 15
minutter +
forberedelse
og efterbe-
handling
Studiesalsøvelse
1.3.4
Johannes J.
Struijk
Pensumdækkende gen-nemgang af karsystemets anatomi og af blodtryk
Kunne angive værdier for forhøjet blodtryk og kunne redegøre for de overordnede principper for såvel farmakologisk som non-farmakologisk behandling
3 timer 15
minutter +
forberedelse
og efterbe-
handling
Studiesalsøvelse
1.3.5
Johannes J.
Struijk
Nyrernes anatomi og fy-siologi, udvalgte emner
Nyrernes rolle i regulering af pH og blodtryk
Makroskopisk anatomi af nyrerne
3 timer 15
minutter
+forberedelse
og efterbe-
handling
Side 36 af 51
Forstå komplekse sam-menhænge mellem hjer-tet, respirationsorganer-ne og nyrerne med hen-syn til regulation af blod-trykket, og nyrernes filt-rationsfunktion
Workshop:
Embryologi
Johannes J.
Struijk
• Udvikling af kroppens hul-rum
• Kunne beskrive udvik-lingen af hjertet, lunger-ne, de store kar i thorax, nyrerne og de fraføren-de urinveje i hovedtræk
3 timer 15
minutter +
forberedelse
og efterbe-
handling
Laboratorieøvelser:
Histologi
Louiza B
Thomsen
• Lysmikroskopet • Kredsløbssystemets histo-
logi • Hjertets histologi • Lungevævets histologi • Nefronet • Histologiske opbygning af
blæren
• Redegøre for hjertets histologiske opbygning
• Redegøre for det princi-
pielle histologiske ind-
hold af arterier, kapillæ-
rer og vener
• Redegøre for lungernes
histologi
• Redegøre for histologien
af de øvre luftveje
• Redegøre for nyrernes
histologiske opbygning
• Beskrive den histologiske
opbygning af blæren og
de fraførende urinveje
3 timer 15
minutter +
forberedelse
og efterbe-
handling
Klinisk øvelsesses-
sion 1: introduktion
til konsultationstek-
nik
Mette Dencker
Johansen
• Demonstrere basalviden om kommunikationsfær-digheder i omgangen med en patient
Have viden om grund-regler for kommunikation
Kan definere forudsæt-ningerne for en god konsultation
Kan identificere grund-læggende elementer i en god kommunikation
3 timer + forbe-
redelse og
efterbehandling
Klinisk øvelsesses-
sion 2: simuleret
konsultation, under-
søgelse af respirati-
onssystem og un-
dersøgelse af det
kardiovaskulære
system
Kliniske under-
visere
• Demonstrere basalviden om kommunikationsfær-digheder i omgangen med en patient
• Foretage basale undersø-gelser af respirationssy-stemet på en figurant og en hospitalspatient
• Foretage basale undersø-gelser af det cardiovasku-lære system på en figurant og en hospitalspatient
Have viden om grund-regler for kommunikation
Kan definere forudsæt-ningerne for en god konsultation
Kan identificere grund-læggende elementer i en god kommunikation
Udføre simpel undersø-gelse af en patients re-spirationssystem, her-under inspektion, palpa-tion, perkussion og au-skultation, inkl. brug af stetoskop
5½ time +
forberedelse
og efterbe-
handling
Side 37 af 51
Kan reflektere over un-dersøgelse af patienter i forhold til patientens si-tuation og den kommu-nikation, der finder sted under en konsultation.
Have viden om Calgary-Cambridge modellen.
Have viden om formålet med patientinterview og anamnese
Kan relatere beskrivelse af smerter fra hjertet til anatomiske forhold
Have viden om basale undersøgelser af det cardiovaskulære sy-stem.
Lokalisere og beskrive lokalisationen af apex cordis ”apex-slaget”. Palpere følgende pulse: a. radialis, a. brachialis, a. carotis communis, a.femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis, a. ti-bialis posterior.
Demonstrere pulsbølgen i v. jugularis interna og finde lydene svarende til lukningen af klapperne i de 4 hjerteostier og an-give deres placering på præcordiet.
Klinisk øvelsesses-
sion 3: Calgary-
Cambridge-
modellen, blod-
tryksmåling og syg-
domsvurdering
Kliniske under-
visere
• Demonstrere basalviden om kommunikationsfær-digheder i omgangen med en patient
• Foretage basale undersø-gelser af det cardiovasku-lære system på en figurant og en hospitalspatient
Have viden om Calgary-Cambridge modellen.
Kan give give feedback på en støttende og kon-struktiv måde.
kunne måle blodtrykket med et manometer og vurdere resultatet.
Have viden om faktorer med indflydelse på pati-entens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer, og for-ventninger i forbindelse med et lægebesøg
5½ time +
forberedelse
og efterbe-
handling
Introduktion til klini-
ske ophold
Sygehus
Vendsyssel
/Søren Hag-
strøm og Mette
Lauritzen
• Anvende basalviden ved-rørende infektionsforebyg-gelse ved patientkontakt
Kunne anvende fornufti-ge sikkerhedsforanstalt-ninger ved ophold i kli-nikken.
Kan foretage en kompe-tent håndvaskningstek-nik.
Har forståelse for de forskellige håndhygiej-neprodukter, som er til-gængelige for hudrens-ning.
5 timer + forbe-
redelse og
efterbehandling
Klinisk ophold 1:
undersøgelse af
respirationssystemet
Sygehus
Vendsyssel
• Demonstrere basalviden om kommunikationsfær-digheder i omgangen med en patient
Have viden om grund-regler for kommunikation
Kan definere forudsæt-ningerne for en god
3½ timer +
forberedelse
og efterbe-
Side 38 af 51
• Foretage basale undersø-gelser af respirationssy-stemet på en figurant og en hospitalspatient
• Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmer-ter og hypertension
konsultation
Kan identificere grund-læggende elementer i en god kommunikation
Udføre simpel undersø-gelse af en patients re-spirationssystem, her-under inspektion, palpa-tion, perkussion og au-skultation, inkl. brug af stetoskop.
Kan reflektere over un-dersøgelse af patienter i forhold til patientens si-tuation og den kommu-nikation, der finder sted under en konsultation.
Have viden om Calgary-Cambridge modellen.
Have viden om formålet med patientinterview og anamnese
Kan relatere beskrivelse af smerter fra hjertet til anatomiske forhold
Have viden om basale undersøgelser af det cardiovaskulære sy-stem.
Lokalisere og beskrive lokalisationen af apex cordis ”apex-slaget”. Palpere følgende pulse: a. radialis, a. brachialis, a. carotis communis, a.femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis, a. ti-bialis posterior.
Demonstrere pulsbølgen i v. jugularis interna og finde lydene svarende til lukningen af klapperne i de 4 hjerteostier og an-give deres placering på præcordiet.
Have viden om Calgary-Cambridge modellen.
Kan give give feedback på en støttende og kon-struktiv måde.
kunne måle blodtrykket med et manometer og vurdere resultatet.
Have viden om faktorer med indflydelse på pati-entens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer, og for-ventninger i forbindelse med et lægebesøg
handling
Klinisk ophold 2:
undersøgelse af
hjerte-/karsystemet
Sygehus
Vendsyssel
• Demonstrere basalviden om kommunikationsfær-digheder i omgangen med en patient
Have viden om grund-regler for kommunikation
Kan definere forudsæt-ningerne for en god konsultation
3 timer + forbe-
redelse
Side 39 af 51
• Foretage basale undersø-gelser af respirationssy-stemet på en figurant og en hospitalspatient
• Foretage basale undersø-gelser af det cardiovasku-lære system på en figurant og en hospitalspatient
• Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmer-ter og hypertension
Kan identificere grund-læggende elementer i en god kommunikation
Udføre simpel undersø-gelse af en patients re-spirationssystem, her-under inspektion, palpa-tion, perkussion og au-skultation, inkl. brug af stetoskop.
Kan reflektere over un-dersøgelse af patienter i forhold til patientens si-tuation og den kommu-nikation, der finder sted under en konsultation.
Have viden om Calgary-Cambridge modellen.
Have viden om formålet med patientinterview og anamnese
Kan relatere beskrivelse af smerter fra hjertet til anatomiske forhold
Have viden om basale undersøgelser af det cardiovaskulære sy-stem.
Lokalisere og beskrive lokalisationen af apex cordis ”apex-slaget”. Palpere følgende pulse: a. radialis, a. brachialis, a. carotis communis, a.femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis, a. ti-bialis posterior.
Demonstrere pulsbølgen i v. jugularis interna og finde lydene svarende til lukningen af klapperne i de 4 hjerteostier og an-give deres placering på præcordiet.
Have viden om Calgary-Cambridge modellen.
Kan give give feedback på en støttende og kon-struktiv måde.
kunne måle blodtrykket med et manometer og vurdere resultatet.
Have viden om faktorer med indflydelse på pati-entens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer, og for-ventninger i forbindelse med et lægebesøg
Klinisk seminar Casevejlederne • Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmer-ter og hypertension
2x45 minutter
+ forberedelse
Side 40 af 51
• Efter dette modul kan man forstå komplekse sam-menhænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrerne med hensyn til re-gulation af blodtrykket, på-virkning af hjertets kon-traktion og frekvens, respi-rationsorganernes iltning af blodet og nyrernes filtra-tionsfunktion. Desuden kan man begynde at kun-ne overføre teoretisk viden til kliniske sammenhænge.
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen på baggrund af godkendt portfolio. Bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Vigtige oplysninger:
Husk at opgive studienummer – ikke navn og cpr.nr. – på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut
Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rå-dighed)
Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt (Bachelor)
Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk
Ingen former for kommunikation er tilladt
Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.
Side 41 af 51
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.4 Førstehjælp og præhospitalsbehandling / First Aid 2 ECTS kursusmodul
Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren.
Kristian Vejle Sørensen, [email protected], University College Nordjylland (radiografuddannelsen) og førstehjælpsin-
struktør.
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk.
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden
Redegøre for principperne for konstatering af respirationsstop og hjertestop
Redegøre for den akutte behandling for at sikre frie luftveje og kunstigt åndedræt
Kunne redegøre for den akutte behandling ved hjertemassage
Redegøre for principperne for farmakologisk behandling af truende respirationsstop og egentligt hjertestop
Kende til den videre farmakologiske behandling af patienten efter genoplivning efter hjertestop
Kende til de etiske overvejelser i forbindelse med genoplivning efter hjertestop Færdigheder
Selvstændigt etablere frie luftveje, udføre kunstigt åndedræt og hjertemassage på fantom Kompetencer
Yde førstehjælp til tilskadekomne
Kunne prioritere indsatsen ved flere tilskadekomne
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed.
I forbindelse med kliniske ophold på sygehus samt generelt i forbindelse med at læse medicin/medicin med
industriel specialisering forventes det at studerende kan yde basal førstehjælp. Hensigten med kurset er at give
den studerende et teoretisk og praktisk kendskab til basal livreddende førstehjælp, så de bliver i stand til at
holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter efter en ulykken er sket, eller pludselig sygdom/komplikation
er opstået, indtil en læge eller redningsmandskab overtager ansvaret.
Side 42 af 51
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset afholdes som en forelæsning (4x45 minutter) og en hands on-session (1x3 timer) i små hold (ca. 20 studerende). Til både forelæsning og hands on-session er der forberedelse, ca. 15 timer. Note: det passer dår-ligt med ECTS-belastningen, som er 2 ECTS.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning.
Studerende på 1. semester Medicin/Medicin med Industriel Specialisering (samt studerende på 3. semester
Medicin/Medicin med Industriel Specialisering som ikke har godkendelse af kurset fra 1. semester (fx ved syg-
dom).
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen.
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter:
Forelæsning
Hands on-session
Aktivitet - type og titel
Planlagt under-viser*
Læringsmål fra studie-ordning
Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug
Forelæsning i
førstehjælp
Kristian Vejle
Sørensen
Redegøre for principper-ne for konstatering af re-spirationsstop og hjerte-stop
Redegøre for den akutte behandling for at sikre frie luftveje og kunstigt
åndedræt
Kunne redegøre for den akutte behandling ved hjertemassage
Redegøre for principper-ne for farmakologisk be-handling af truende
respirationsstop og egentligt hjertestop
Kende til den videre farmakologiske behand-ling af patienten efter genoplivning
efter hjertestop
Kende til de etiske over-vejelser i forbindelse med genoplivning efter hjertestop
Kender til præhospital og sundhedsfaglig vejledning med fokus på førstehjælp privat
Har et begyndende kend-skab til professionel før-stehjælp.
Kan foreklare førstehjæl-pens fire hovedpunkter: Skab sikkerhed, Vurder personen, Tilkald hjælp og Giv førstehjælp.
Redegøre for den trinvise førstehjælp inkl. observa-tion af den tilskadekom-ne/syge.Kender og kan bruge den relevante ana-tomi og fysiologi som baggrund for udførelse af den korrekte førstehjælp, samt forståelse for an-vendelse af de forskellige førstehjælpsmæssige håndgreb, i de første livs-vigtige minutter.
Kender og kan forholde sig til årsag, virkning og symptomer i forbindelse med livreddende første-hjælp.
4x45 minutter +
forberedelse og
efterbehandling
Hands on-session Krisitian Vejle
Sørensen
Selvstændigt etablere frie luftveje, udføre kun-stigt åndedræt og hjer-temassage på fantom
3 timer + forbe-
redelse og efter-
behandling
Side 43 af 51
Yde førstehjælp til til-skadekomne
Kunne prioritere indsat-sen ved flere tilskade-komne
Kan udføre den trinvise førstehjælp inkl. lejring, standsning af livstruende blødninger, samt hjerte–/lunge– redning til børn og voksne.
Kan udføre nødflytning, lejring og shock-forebyggelse
Kan anvende ventilati-onsmaske og ventilati-onspose samt hjertestar-ter.
Kan vurdere og igangsæt-te den nødvendige før-stehjælp i de første vigti-ge minutter efter ulykken er sket/pludselig syg-dom/komplikation er op-stået.
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Der foreligger en fortløbende dispensation fra eksamensformen til evaluering under kursets forløb, bestået/ikke bestået (B/IB). For at bestå kurset skal den studerende deltage i forelæsningen og øvelserne. Under øvelserne vurderer underviseren at den studerendes niveau er tilstrækkeligt til at opfylde studieordningens læringsmål. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.
Side 44 af 51
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde / Communication and Management 2 ECTS kursusmodul
Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren
Mette Dencker Johansen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Eksamensansvarlig: Diana Stentoft, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Kursusmodulet foregår på dansk.
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Kommunikation
Beskrive hvorledes ”help-seeking behaviour” kan påvirkes
Beskrive hvad der menes med patient-centreret behandling
Demonstrere viden om læge-patient fortrolighed Samarbejde, læring og styring
Gøre rede for metoder til styring af samarbejde
Gøre rede for læringsteorier Ressourcemanagement
Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for sundhedsvæsenet og på hvilken måde de samar-bejder
Have viden om professionelle standarder for læger og medicinstuderende
Have viden om regulatoriske instanser så som sundhedsstyrelsen, embedslægen og lægemiddelstyrelsen Videnskabsteori og etik
Forklare forskellige etiske teorier og vise en basal forståelse for etisk refleksion Færdigheder
Kunne samarbejde med andre om læring
Kunne reflektere over egen læring
Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnelse
Side 45 af 51
Kompetencer
Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflektere over læring
Kunne begrunde valget af samarbejds- og læringsmetoder
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset ruster studerende til at agere kompetent i studierne gennem viden og erfaring med læring og læringsstrategier etc. og til at interagere med andre interessenter – patienter, læger, organisationer. Som studerende skal man arbejde med både læring og interaktion hele vejen gennem studiet, og kurset her vil være udgangspunktet for det senere arbejde. I figuren nedenfor ses sammenhængen mellem studerendes behov for lære om kommunikation og samarbejde og emner i kurset.
Kurset er organiseret med en række forelæsninger, hvoraf der til nogle er knyttet øvelser/diskussionsopgaver i grupper, som fungerer som oplæg til studiesalsøvelsen og modulopgaven. Diskussionsøvelsernes formål er at give studiegrupperen anledning til at diskutere og reflektere over aspekter af deres arbejde med samarbejde og læring. Kursets eksamineres i form af en individuel læringsportfolio som involverer refleksioner om læring, kommunika-tion og samarbejde som både ny og erfaren studerende. Modul 1.5 giver basale redskaber til at arbejde med cases og læring af konkret stof i modul 1.1, 1.2 og 1.3, idet forløbet af modul 1.5 er koordineret med de tre case-moduler, og især mellem modul 1.5 og 1.1 er der udbredte tiltag for at sikre integrationen og synergien, fx med øvelser i modul 1.5 med udgangspunkt i læringserfaringer-ne fra modul 1.1 casearbejde og øvelser i modul 1.1 om læringsstile som introduceres i modul 1.5. Yderligere giver modul 1.5 en del af forudsætningerne for at kunne kommunikere med patienter i modul 1.3.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre.
Modulet er 2 ECTS, men noget undervisning understøtter succesfuldt udbytte af modulerne 1.1 og 1.3: 1.1 mht. læring af casearbejdsformen og opstart af samarbejde om læring, og 1.3 mht. kommunikation med patienter. Omfanget af aktiviteterne er derfor større end hvad der måske sædvanligvis forventes i 2 ECTS kurser. Der afholdes 25x45 minutters forelæsninger (heraf 11x45 minutters forelæsning om læring og samarbejde til støtte for studieordningens mål for færdigheder og kompetencer, som også kræver en del viden som grundlag). Der afholdes et seminar på 4x45 minutter og en studiesalsøvelse på 4x45 minutter, hvor modulopgaven kan
Side 46 af 51
udarbejdes. Yderligere afholdes en vejledningssession (30 minutter) med udgangspunkt i modulopgaven, som inkluderer formativ feedback på opgaven. Arbejdet med læringsportfolio/eksamens forventes at andrage 15 timer. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som forberedelse til forelæsninger og arbejde i grupperne med at lave øvelser/diskussionsopgaver i relation til udvalgte forelæsninger (4 forelæsning har dette), som fungerer som oplæg til studiesalsøvelse og dermed modulopgave.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Studerende på 1. semester Medicin/Medicin med Industriel Specialisering.
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger jvf. studieordningen. Det er dog en forudsætning at der tidligere eller samtidig med kurset er fulgt casemoduler. Modulaktiviteter (kursusgange med videre)
Modulets aktiviteter hører til forskellige ”søjler” svarende til emner fra figuren ovenfor. Aktiviteter fordelt på søj-ler ses i figuren nedenfor. *-mærkede er forelæsninger med fokus på dette kursus. ¤-mærkede er forelæsninger/undervisning med relation til kliniske øvelser/klinikophold. #-mærkede er gruppearbejde og arbejde med læringsportfolio, som foregår i relation til forelæsninger men på et tidspunkt grupperne selv vælger.
Obligatoriske aktiviteter:
Udarbejdelse og aflevering af forberedelse til casevejledersamtale
Samtale med casevejleder (10 minutter)
Deltagelse i erfaringsopsamlingsseminar
Udarbejdelse afmodulopgaver (denne opgave tager udgangspunkt i dele af gruppearbejdet i forbindel-se med de fire forelæsninger Læring og PBL, Samarbejde, kommunikation, konflikt, Refleksion og er-
Side 47 af 51
faring i teori og praksis samt Læringsressourcer, vidensdeling og formidling. Opgaverne udarbejdes i studiegrupperne i forbindelse med en skemalagt studiesalsøvelse og afleveres til underviseren i disse forelæsninger, som bedømmer dem).
Deltagelse i forelæsningen Basal patientkommunikation.
Aktiviteter:
Aktivitet - type og titel
Planlagt under-viser*
Læringsmål fra studie-ordning
Læringsmål for akti-vitet
Tidsforbrug
Forelæsning – intro til
modul 1.5
Mette Dencker
Johansen
Ingen Ingen 45 min
Forelæsning – intro til
casearbejde
Mette Dencker
Johansen
Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflekte-re over læringsprocessen
Have kendskab til trinnene i AAUs ca-searbejdsform
Have kendskab til roller i AAUs case-arbejdsform
45 min
Forelæsning – opfølg-
ning på casearbejde
Diana Stentoft Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflekte-re over læringsprocessen
Overblik over pro-blembaseret læring
45 min
Forelæsning og grup-
pearbejde – Læring og
PBL
Diana Stentoft Gøre rede for læringsteo-rier
Kunne samarbejde med andre om læring
Kunne reflektere over egen læring
Kan beskrive teori-erne bag Problem-baseret læring og anvendelse af case
Kan arbejde med egen læring og læ-ringsstil
Kan indtænke peer learning i case og studiegrupper
Kender til lærings-portfolio og obligato-riske elementer i modul 1.5
90 min + forbe-
redelse og
gruppearbejde
Forelæsning – sund-
hedsvæsenets organi-
sering
Christian Nøhr Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for sundhedsvæse-net og på hvilken måde de samarbejder
kunne definere pri-mær og sekundær sektor i sundheds-væsenet og kort be-skrive deres roller og ansvar
kunne identificere og beskrive de væ-sentligste aktører og ressourcestrømme i det danske sund-hedsvæsen
kunne beskrive henvisningssyste-mets formål og funk-tion i det danske sundhedsvæsen
45 min
Forelæsning – help-
seeking behavior
Anna Marie Høst-
gaard
Beskrive hvorledes ”help-seeking behaviour” kan påvirkes
Forklare begreberne help-seeking beha-vior og egenomsorg og forskellen mel-lem dem.
Have forståelse for den samfundsmæs-sige opfattelse af begrebet egenom-sorg
45 min + forbe-
redelse og
efterbehandling
Side 48 af 51
Forklare hvilke pa-
rametre, der påvir-
ker et individs help-
seeking behavior
især hos ikke-
kronikere
Forklare hvordan
hensigtsmæssig
help-seeking beha-
vior kan understøt-
tes via sundheds-
væsenets strukturel-
le tiltag samt læge-
patient-
kommunikation.
Forelæsning – sygdom
og lidelse
Anna Marie Høst-
gaard
Beskrive hvorledes ”help-seeking behaviour” kan påvirkes
• At have forståelse for
forskel på begreberne
disease/Illness syg-
dom/lidelse
• At kunne beskrive
forskellige sygdoms-
modeller, og hvordan
sygdom og lidelse
anskues herfra.
• At kunne forklare
betydningen af syg-
dom og lidelse for en
konkret sygdom.
45 min + forbe-
redelse og
efterbehandling
Forelæsning – professi-
onelt arbejde og regula-
toriske instanser
Henrik Bøggild Have viden om professio-nelle standarder for læger og medicinstuderende
Have viden om regulatori-ske instanser så som sundhedsstyrelsen, em-bedslægen og lægemid-delstyrelsen
Skal have viden om rammerne for sund-hedspersoners vir-ke, herunder betyd-ning af autorisation og lægeløfte samt etiske regler i kom-munikationen og samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og dets leverandø-rer af udstyr, medi-cin etc, herunder betydningen af sam-fundets overordne-de udviklingsten-denser på lovgiv-ning og regler.
Skal have viden om lægers forbeholdte virksomhed
Skal have viden om den lovmæssige re-gulering af sund-hedsvæsenet og dets leverandører
Skal have viden om sundhedsvæsenets struktur
45 min + forbe-
redelse og
efterbehandling
Side 49 af 51
Skal have viden om Sundhedsstyrelsens tilsyn med institutio-ner, leverandører og autoriserede sund-hedspersoner
Forelæsning og grup-
pearbejde – Samarbej-
de, kommunikation,
konflikt
Diana Stentoft Gøre rede for metoder til styring af samarbejde
Kunne samarbejde med andre om læring
Kunne reflektere over egen læring
Kunne begrunde valget af samarbejds- og lærings-metoder
Viden om redskaber og strategier til ar-bejde med samar-bejde, kommunika-tion og konflikt
Færdigheder til at anvende de præ-senterede redska-ber i case- og stu-diegrupper
Færdigheder til at kunne reflektere over og evt. ændre på forhold omkring samarbejde og kommunikation i studiegrupperne
90 min + forbe-
redelse og
gruppearbejde
Forelæsning – basal
patientkommunikation
Gitte Nielsen Beskrive hvad der menes med patient-centreret be-handling
At etablere nogle grundregler for kommunikation
At definere forud-sætningerne for en god konsultation.
At identificere grundlæggende elementer i en god kommunikation
90 min + forbe-
redelse og
efterbehandling
Forelæsning – etik Patrik Kjærsdam Forklare forskellige etiske teorier og vise en basal forståelse for etisk reflek-sion
Viden om grund-læggende begreber inden for området etik
Kendskab til de vigtigste positioner i den normative etik, herunder pligtetik og konsekvensetik
Evne til at anvende etiske teorier i ana-lyse og diskussion af praktiske proble-mer
90 min + forbe-
redelse og
efterbehandling
Samtale med casevej-
leder
Casevejlederne Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflekte-re over læringsprocesser
Kunne begrunde valget af samarbejds- og lærings-metoder
10 minutter +
forberedelse
Seminar – erfaringsop-
samling fra casearbejde
Diana Stentoft Gøre rede for metoder til styring af samarbejde
Kunne reflektere over egen læring
Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til vi-denstilegnelse.
Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflekte-re over lærings
4x45 minutter
+ forberedelse
Side 50 af 51
Kunne begrunde valget af samarbejds- og lærings-metoder
Forelæsning og grup-
pearbejde – Refleksion
og erfaring i teori og
praksis
Diana Stentoft Kunne reflektere over egen læring
Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflekte-re over læringsprocesser
Kende til sammen-hænge mellem re-fleksion og læring samt forskellige måder hvorpå re-fleksion kan struktu-reres
Kunne foretage individuel og kollek-tiv refleksion over fagligt stof såvel som læreprocesser
Bruge refleksion som redskab i stu-die- og arbejdsliv
90 min + forbe-
redelse og
gruppearbejde
Forelæsning – kommu-
nikationsteori
Annegrethe Niel-
sen
Beskrive hvad der menes med patient-centreret be-handling
Forstå forskellen på professionel og ik-ke-professionel kommunikation
Kende til karakteri-stika ved og funktion af patientsamtalens forskellige elemen-ter jvf. Calgary-Cambridge-guiden (forberedelse, etab-lering af kontakt, af-klaring af dagsorden for samtalen etc.)
Forstå og eksempli-ficere (med simple eksempler) kommu-nikative færdigheder der kan bruges til at indlede og styre samtalen
Forstå og eksempli-ficere (med simple eksempler) af kom-munikative færdig-heder der kan bru-ges til indsamling af informationer fra pa-tienten
Opnå erfaring med at genkende fær-digheder og gøre analysen til gen-stand for feedback
4x45 min +
forberedelse
og efterbe-
handling
Forelæsning og grup-
pearbejde – læringsres-
sourcer, vidensdeling
og formidling
Diana Stentoft Kunne samarbejde med andre om læring
Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til vi-denstilegnelse
efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflekte-re over læringsprocesser
Kunne begrunde valget af samarbejds- og lærings-metoder
Giver oversigt over hvordan vidensde-ling og formidling indgår som integre-rede elementer i studiet
Ser på sammen-hænge mellem ef-fektiv brug af læ-ringsressourcer, formidling og vi-densdeling og egen læring
90 min + forbe-
redelse og
gruppearbejde
Side 51 af 51
Forelæsning – fortrolig-
hed og patientcentreret
behandling
Søren Hagstrøm
og Mette Lauritzen
Beskrive hvad der menes med patient-centreret be-handling
Demonstrere viden om læge-patient fortrolighed
45 min + forbe-
redelse og
efterbehandling
Studiesalsøvelse (som
oplæg til modulopgave)
Diana Stentoft Kunne samarbejde med andre om læring
Kunne reflektere over egen læring
Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til vi-denstilegnelse.
Kunne begrunde valget af samarbejds- og lærings-metoder
4x45 timer
Vejledning og feedback
på modulopgave
Diana Stentoft Kunne samarbejde med andre om læring
Kunne reflektere over egen læring
Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til vi-denstilegnelse.
Kunne begrunde valget af samarbejds- og lærings-metoder
30 minutter
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig prøve ved aflevering af læringsportfolio.. Bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Vejledning til udarbejdelse af læringsportfolio offentliggøres via Moodle.
Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.