serviceplan 2020 - mors
TRANSCRIPT
Serviceplan 2020
Januar 2014
Udfordringsbillede 2020
Scenarier for eventuelle tilpasningstiltag
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og Dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
TIL POLITISK BEHANDLING
2
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
3
Baggrund
BAGGRUND
Morsø Kommunalbestyrelse besluttede i foråret 2013, at Topledelsen skulle igangsætte et
analyse- og udviklingsarbejde via Serviceplan 2020-projektet.
Serviceplan 2020 er et bidrag til at styrke strategisk fokus på kommunens udfordringer 2014
- 2020 til brug for dialogen mellem Kommunalbestyrelsen, erhvervslivet og borgerne med
henblik på koordination af opfattelserne af Morsø Kommunes markante udfordringsbillede.
Serviceplan 2020 er også et stærkt analysegrundlag til brug for den ny Morsø
Kommunalbestyrelses udpegning af strategiske pejlemærker og fastlæggelse af konkrete
løsningsmuligheder for at sikre en bæredygtig og attraktiv bosætnings- og erhvervskommune
i et 2020-perspektiv.
Økonomien i Morsø Kommune har igennem de senere år været under et voksende pres som
konsekvens af både strukturelle og demografiske udfordringer. Kommunen har dels sat fokus
på de positive muligheder for erhvervsvækst og tiltrækning af nye borgere og samtidig søgt
at imødegå udfordringerne gennem et konstant og vedholdende fokus på effektiviseringer og
nytænkning i forhold til serviceleverancen. Dette afspejles i nøgletallene, hvor kommunens
udgifter til bl.a. ældreomsorg, folkeskole og børnepasning er tilpasset pr. enhed de sidste tre
år*.
Dette udviklings- og tilpasningsarbejde til trods, vil det også fremover være en voksende
udfordring at skabe sammenhæng mellem en balanceret økonomi og service til borgerne.
Som den absolut største udfordring ses demografien, hvor Morsø Kommune i løbet af de
kommende 8-10 år forventes at miste ca. ti procent af befolkningsgrundlaget. Morsø
Kommune mister minimum 5 mio. kr. i indtægter pr.100 fraflyttede borgere.
*Kilde: de kommunale nøgletal – faste priser – noegletal.dk
4
Baggrund
BAGGRUND – FORTSAT
Foruden demografien, er kommunen udfordret af, at borgerne generelt har et lavere
uddannelsesniveau end borgere i både regionen samt landet som helhed. Dette har en
naturlig afsmittende effekt på beskatningsgrundlaget pr. indbygger, der ligeledes er lavere
end gennemsnittet for regionen og landet.
Et fælles politisk og erhvervsfokus på at hæve uddannelsesniveauet i arbejdskraftstyrken på
Mors er endvidere af afgørende betydning for succes med at skabe en større andel af
vidensarbejdspladser på Mors, og dermed udvikling af konkurrencedygtige arbejdspladser,
innovativ erhvervsvækst og fastholdelse af befolkningsgrundlaget.
Endeligt udfordres den økonomiske balance af, at Morsø Kommune har markant højere
udgifter til borgere på offentlig forsørgelse end landsgennemsnittet.
På baggrund af det omfattende udfordringsbillede, behovet for tilpasning til demografien
samt et betydeligt fokus på bosætning, har Morsø Kommune indgået aftale med Implement
Consulting Group om bistand til udarbejdelse af en Serviceplan 2020, der opstiller og
illustrerer mulige udviklingsveje og løsninger – både til sikring af et passende serviceniveau
og en balanceret økonomi.
Samarbejdet mellem Morsø Kommune og Implement skal sikre to vigtige elementer:
• At der udarbejdes et velfunderet og skarpt bud på, hvordan den økonomiske udfordring vil
se ud i 2020 baseret på den demografiske udvikling.
• At der genereres løsningsmodeller, for hvilke der også laves konsekvensberegninger, som
kan understøtte den politiske debat og beslutningsproces vedrørende den fremtidige
service i kommunen.
Serviceplan 2020 udarbejdes igennem tre faser, hvoraf de to første gennemføres af
administrationen.
Tredje fase, der uddyber løsninger og fastlægger implementeringen, foregår på politisk
niveau i Kommunalbestyrelsen og udvalg.
Som resultat af tredje fase tre vil der kunne udarbejdes en egentlig politisk fastlagt
Serviceplan 2020, der beskriver løsninger og detaljerer, hvilke tiltag Kommunalbestyrelsen
igangsætter i 2014 og fremefter for at løse udfordringerne.
*Kilde: de kommunale nøgletal – faste priser – noegletal.dk
5
Introduktion til materialet
Dette materiale er udarbejdet til Kommunalbestyrelsen på baggrund af den administrative
proces med identifikation samt konsekvensberegning af løsningselementer. Materialet
indeholder to elementer: En økonomisk fremskrivning, der viser den økonomiske udfordring
i 2020, samt forslag til, hvilke elementer der kan bringes i spil for at løse den udfordring.
Materialet indeholder, foruden administrationens anbefalinger til videre arbejde med de
enkelte elementer, også Implements overordnede anbefalinger til, hvorledes materialet kan
anvendes til understøttelse af den politiske beslutningsproces vedrørende fremtidens
Morsø. På baggrund af de kommunalpolitiske drøftelser bør der i sidste ende udarbejdes
en Serviceplan 2020, der på tværs af velfærdsområderne detaljerer løsninger, som kan
sikre en økonomisk bæredygtig kommune i 2020.
Udfordringsbillede Løsningselementer
Beslutning om retning
samt beskrivelse af
Serviceplan 2020
Politisk proces
1 2
Udestående
6
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
7
-0,58 % -1,33 % -1,01 % -0,96 % -0,89 % -0,82 % -0,77 % -0,69 % -0,63 %
21.189 19.998
19.000
19.500
20.000
20.500
21.000
21.500
22.000
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Årligt befolkningstab Antal indbyggere
Befolkningstallet reduceres markant frem
mod 2020
• Konstant fald i befolkningstallet frem mod 2020.
• Befolkningsfremskrivningen for 2013 er markant mere pessimistisk end tidligere versioner fra Danmarks
Statistik. Det skyldes opdaterede tal for nettoafgangen igennem de senere år.
Kilde: Statistikbanken tabel FRKM113 og FOLK1
Note: Når befolkningsvæksten for 2012 udregnes, er det væksten fra 2011-2012 divideret med befolkningstallet i 2011.
Befolkningstab 2013-2020:
1.191
Fremskrivning
8
Frem mod 2020 vil der komme færre børn og
personer i den arbejdsdygtige alder, mens
antallet af personer over 65 år vil vokse
• Der ses et markant fald i antallet af personer under 20. Det til trods for, at man i 2020 regner med flere fødsler
og helt små børn end niveauet i dag.
• Der ses en markant reduktion i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder. Udviklingen forsætter efter
2020.
• Endeligt ses en stor stigning i antallet af ældre over 65.
0
50
100
150
200
250
300
350
400
0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99
Alder
2013
2020
Kilde: Statistikbanken tabel FRKM113 og FOLK1
Fald i antallet af personer
mellem 0-20 år:
-737
Fald i antallet af personer
mellem 34-53 år:
-957
Vækst i personer
over 65 år:
584
9
Befolkningsudvikling – Indeks ift. antallet af
borgere i 2012
• 15 % flere borgere over 65 år, udviklingen konstant frem mod 2020.
• Arbejdsstyrken reduceres med 11 %, udviklingen konstant frem mod 2020.
• Færre børn og unge frem til 2020. Antallet af børn over 4 år skønnes at falde med op mod 18 %. Der ses et
knæk for de 0-4-årige omkring 2017, hvilket skyldes Danmarks Statistiks regnemetode og forventninger til
nyfødte.
86
82
89
115
60
70
80
90
100
110
120
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Indeks 2012 = 100
0-4
5-16
17-22
23-64
65+
Fremskrivning
Kilde: Statistikbanken tabel FRKM113 og FOLK1
År
År
År
År
År
10
Morsø Kommune er ikke den eneste
kommune, der skal håndtere en stor
nedgang i befolkningstallet
Kommune
National
placering
Summen af
vækst 2012-
2020
Læsø 1 -17,56 %
Morsø 5 -7,68 %
Frederikshavn 14 -5,40 %
Thisted 15 -4,82 %
Hjørring 17 -4,52 %
Skive* 20 -4,42%
Vesthimmerlands 21 -3,99 %
Mariagerfjord 27 -3,17 %
Jammerbugt 34 -2,42 %
Brønderslev 40 -1,85 %
Rebild 47 -0,82 %
Aalborg 91 7,14 %
Den demografiske udvikling i Region Nordjylland Top 10 kommuner med størst befolkningsfald
Kommune Region
National
placering
Summen
af vækst
2012-2020
Læsø Nordjylland 1 -17,56 %
Lolland Sjælland 2 -13,21 %
Bornholm Hovedstaden 3 -9,93 %
Langeland Syddanmark 4 -9,05 %
Morsø Nordjylland 5 -7,68 %
Lemvig Midtjylland 6 -7,35 %
Ærø Syddanmark 7 -7,02 %
Struer Midtjylland 8 -7,01 %
Samsø Midtjylland 9 -6,61 %
Tønder Syddanmark 10 -6,56 %
Sættes den demografiske udvikling i kontekst ses, at Morsø Kommune i perioden 2012-2020
forventes at have det næststørste procentmæssige fald i befolkningstallet efter Læsø
Kommune. Morsø Kommune er dog ikke den eneste, der kan forvente et fald i befolkningen. Det
samme gør sig gældende for alle kommuner på nær Aalborg i Region Nordjylland. Det afspejler
både den nationale og internationale tendens med befolkningsvandring mod de større byer.
Heller ikke på landsplan er situationen i Morsø unik med omkring 25 kommuner, der forventer en
årlig afgang i perioden på 0,5 % af befolkningen.
Kilde: Statistikbanken tabel FRKM113 og FOLK1
*: Skive er ikke en del af Region Nordjylland men en del af Region Midtjylland
11
Den økonomiske udfordring
Den samlede økonomiske udfordring for Morsø Kommune i 2020 er beregnet med
udgangspunkt i Danmarks Statistiks prognose for den demografiske udvikling, koblet med
kommunens udgiftsdata fra 2012, budgetterne 2013-2017, enhedsomkostninger og antagelser
om mængder fra Morsø Kommune selv. Disse data er alle lagt ned i Implements
konsekvensmodel, der på den baggrund udregner et økonomisk udfordringsbillede i 2020.
Beregninger af den økonomiske udfordring er løbende blevet justeret for at afspejle de
realiserede udgifter i 2012 som udgangspunkt for fremskrivningen og samtidig for at reflektere
forventningerne til forbruget i 2013 og fremover så præcist som muligt.
Ved sammenligning med kommunens budgetter for perioden 2014-2017 fremkommer der
enkelte afvigelser mellem modellen og budgetterne. Afvigelserne skyldes, at
konsekvensmodellens vurdering af det årlige driftsresultat er fuldt koblet til den demografiske
udvikling, mens det kun i nogen grad er tilfældet med kommunens budgetter.
På følgende side illustreres den økonomiske udfordring med udgangspunkt i et udgiftsniveau
baseret på en situation, hvor kommunen ikke foretager tilpasninger til den demografiske
situation. Dvs. at udfordringsbilledet viser kommunens økonomiske situation, såfremt der mod
2020 ikke gennemføres aktive tilpasninger til det forventede antal borgere (rød linje).
Foruden det forventede udgiftsniveau (faste priser), hvis kommunen ikke foretager sig noget,
illustreres også, hvilket niveau kommunen bør tilstræbe, hvis den vil følge den forventede
demografiske udvikling (stiplet rød linje).
Endeligt ses det forventede indtægtsniveau i kommunen, der er bestemt ved fremskrivning af
befolkningen, skatter, udligning og tilskud*. Hvis kommunens økonomi skal balancere fremover,
skal udgiftsniveauet ramme det forventede indtægtsniveau. Teksten i figuren angiver, hvad den
økonomiske udfordring vil være, hvis der ikke foretages tilpasninger overhovedet, og hvad
udfordringen vil være, selvom man får lavet tilpasninger til den demografiske udvikling.
Den sorte prik placeret over 2014 indikerer, hvor man rent budgetmæssigt forventes at være
ved årets begyndelse. Placeringen over den røde linje indikerer, at kommunens udgiftsniveau
ligger over det niveau, modellen forventer, på baggrund af de realiserede regnskabstal for 2012.
Dette efterslæb er medregnet i udfordringen frem mod 2020.
Andre forudsætninger
Til udfordringsbilledet er medregnet et forventet anlægsniveau svarende til 1.500 kr. pr. borger.
Dette er på niveau med den politisk fastlagte målsætning for anlæg. Herudover er medregnet
renter og afdrag fra tidligere investeringer, som kommunen fortsat betaler af på. Der er for
perioden 2012-2020 regnet med et konstant renteniveau svarende til det nuværende, selvom
kommunens lån er variabelt forrentede. Det betyder, at kommunens renteudgifter med en vis
sandsynlighed stiger i perioden, hvilket gør, at udfordringen bliver større end det angivne.
Mere detaljerede forudsætninger kan findes i appendiks, hvor der også er en beskrivelse af,
hvordan Implements konsekvensmodel fungerer.
*Note: Der er for 2014 vedtaget en skattestigning på 0,5 %, der er medregnet i årene frem. Ligeledes er der for overslagsårene og derefter
indlagt et særtilskud fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på 10 mio. kr. årligt, selvom dette ikke er bevilget.
12
Kan kommunen tilpasse økonomien til
demografien over de næste par år, vil
økonomien stadig være i ubalance
Den økonomiske udfordring, hvis man regner med, at anlægsudgifterne følger den politiske målsætning om
1.500 kr. pr. borger
*Note: Den stiplede linje, der udgør udgiftsniveauet tilpasset den demografiske udvikling, opnås udelukkende ved at justere
på de variable udgifter – der er således ikke medtaget fysiske ændringer i servicestrukturen.
1.270 Mio.
1.280 Mio.
1.290 Mio.
1.300 Mio.
1.310 Mio.
1.320 Mio.
1.330 Mio.
1.340 Mio.
1.350 Mio.
1.360 Mio.
1.370 Mio.
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Udgifter uden automatisk demografisk tilpasning
Samlede indtægter
Udgifter tilpasset demografiske udvikling
Budget 2014
Samlet udfordring uden
tilpasning til demografien:
-383 Mio.
Samlet udfordring med tilpasning til
demografien:
-99 Mio.
13
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
14
Detaljeringsgrad i løsningselementer
Grovkornet opløsning på beskrivelse
og beregning af konsekvenser ved
løsningselementet
(Eks. data på akkumuleret niveau)
Detaljeret opløsning på beskrivelse og
beregning af konsekvenser ved
løsningselementet
(Eks. enhedsomkostninger,
individdata)
1
2
3
Detaljeringsgrad
I det følgende materiale præsenteres de løsningselementer, som Morsø Kommune i samarbejde
med Implement har identificeret ift. at kunne imødegå den økonomiske udfordring i 2020.
Hvor Morsø Kommune tidligere har opstillet 7 business cases, der beskriver en ønsket udvikling
ift. erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors, fokuserer elementerne i dette materiale i højere
grad på at finde tilpasningsmuligheder, givet at den demografiske prognose mod 2020
realiseres.
Til løsningselementerne er knyttet en række konsekvensberegninger, der estimerer, hvilke
effekter løsningerne kan have på den samlede kommunale økonomi, og dermed hvordan
løsningsforslagene bidrager til at imødegå udfordringen.
I arbejdet med konsekvensberegninger er indsatsen prioriteret ift. de områder, der
budgetmæssigt fylder mest, og hvor det er muligt at fremskaffe det bedste datagrundlag. Det
betyder, at beskrivelsen af løsningselementerne har forskellig detaljeringsgrad, således at nogle
forslag er meget specifikke – både hvad angår indhold og beregnede konsekvenser, mens
andre forslag er mere overordnede og kræver yderligere beskrivelse og undersøgelse. Uanset
beskrivelsesniveau, er det ambitionen med materialet, at elementerne kunne understøtte den
politiske dialog og beslutningsproces vedrørende den fremtidige service i Morsø Kommune.
På de efterfølgende sider ses en oversigt over løsningselementer og deres detaljeringsgrad.
15
4A
Rammeudbud –
asfaltering
4B
Nedklassifice-
ring af veje
4C
Serviceniveau
på veje
4D Færgedrift
4E Offentlig
transport
Ejerskab
og
service-
struktur
Samlet overblik over løsningselementer
3 1 2 Angiver løsningselementernes detaljeringsgrad
1: Mindst detaljeret
Børne- og
kulturudvalg
358,4 mio. kr.
28 %
Det sociale
udvalg
466,8 mio. kr.
37 %
Beskæftigelses-
og erhvervs-
udvalget
294,6 mio. kr.
23 %
Udvalget for
teknik og miljø
41,6 mio. kr.
3 %
Økonomi-
udvalg/
tværgående
113,3 mio. kr.
9 %
Struktur
Akkumuleret udfordring i 2020, hvis vi ikke gør noget:
383 mio. kr.
Andet
Andel: 25 %
∆ Årlige udg.
-50 mio. kr.
Andel: 39 %
∆ Årlige udg.
13 mio. kr.
Andel: 24 %
∆ Årlige udg.
2 mio. kr.
Andel: 3 %
∆ Årlige udg.
-2 mio. kr.
Andel: 9 %
∆ Årlige udg.
5 mio. kr.
Budget
2020, hvis
man følger
demografi
Budget-
sammen-
sætning
2012
1A Ændring af
struktur – skole
og pasning
1B Mellem
model
1C
Centralisering
med ny fordeling
af børn
1D
Enhedsudgifter
på det
specialiserede
børneområde
2A Fasthold
pladser
hjemmepleje
2B
Centralisering,
men samme
antal pladser
2C
Omorganisering
af de sociale
tilbud
3A Ydelser
(reformer)
Førtidspension
3B Inddrage
flere i
arbejdsmarked
3C Tilpasning til
kontanthjælps-
reform
3B Fald i
ledighed med
50/100 pr.
5A udbud/
kommunale
samarbejder
5C Digitalisering
5D Benchmark
på adm. og
prioritering af
opgaver
?
3
3
3
3
1
2
2
2
2
2
2
1
1 1
2
16
Samlet oversigt over løsningselementer
Løsningselementer med effekt i perioden 2014-2020
Overblik over scenarier
Dybde i
beregninger
Årlig tilpasning og
besparelse i 2020
Akkumuleret
besparelse*
1A Ændring af struktur – skole og pasningstilbud 3 29 mio. 146 mio.
1B Mellem model 3 37 mio. 187 mio.
1C Centralisering med ny fordeling af børn 3 44 mio. 228 mio.
1D Enhedsudgifter på det specialiserede
børneområde ? ?
2.A Fasthold antal pladser i hjemmepleje 2 (11 mio.) (43 mio.)
2B Centralisering, men samme antal pladser 2 4 mio. 32 mio.
2C Omorganisering af de sociale tilbud ?* 4,5 mio. 27 mio.
3A Effekterne ved færre tilkendelser af førtidspension 3 3 mio. 10 mio.
3B Effekterne ved at inddrage flere, der står uden for
arbejdsmarkedet 2 3 mio. 17 mio.
3C Tilpasning til kontanthjælpsreform 1 6 mio. 37 mio.
3D Fald i ledighed med 50/100 pr. 2 10 mio. 61 mio.
4A Rammeudbud – asfaltering 1 (1,1 – (2,7 mio.)) (7 – (16 mio.))
4B Nedklassificering af veje 2 2,8 mio. 11 mio.
4C Serviceniveau på veje 2 3,4 mio. 20 mio.
4D Færgedrift 1 1,9 mio. 12 mio.
4E Offentlig transport ? ?
5A Kommunale samarbejder og udbud ? ?
5C Digitalisering ? ?
5D Benchmark på adm. og prioritering af opgaver 1 6,3 mio. 45 mio.
*Baseret på udregninger lavet af Social og Sundhed
Man kan ikke direkte bruge oversigten til at holde op imod udfordringen. Flere af elementerne kræver anlægsinvesteringer, der ikke fremgår af
oversigten. Der er ydermere forslag, der er gensidigt udelukkende. Det gælder især de strukturelle forslag på skoleområdet samt
ældreområdet. Endeligt skal det pointeres, at der er tale om potentialeestimater, hvor der ligger en lang række forudsætninger om borgere og
udgifter bag. Der vil således være en vis usikkerhed forbundet med tallene, særligt hvor detaljeringsgraden i beregningerne ligger på 1.
17
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
18
Børn og undervisning
Som følge af det faldende befolkningstal har Morsø Kommune igennem de senere år
foretaget en række strukturelle ændringer på området for børn og undervisning.
Morsø Kommune har generelt flere skoler med færre elever og mindre klassestørrelser, der
servicerer nærmiljøet i kommunen. Den gennemsnitlige skolestørrelse ligger således under
både gennemsnittet for regionen og landet som helhed. Igennem de senere år har
Kommunalbestyrelsen igangsat en strukturtilpasningsproces, hvor antallet af kommunale
skoler er skåret ned til fem større enheder, hvilket bringer skolestørrelsen tættere på
gennemsnittet i regionen – dog er der i samme periode etableret private tilbud til erstatning
for kommunens egne, hvilket gør det vanskeligere for kommunen at bevare tilbud med høj
kvalitet og balanceret økonomi. Selvom antallet af friskoleelever pr. 100 borgere er faldet en
smule siden 2007, har Morsø Kommune fortsat et markant højere niveau end
landsgennemsnittet samt gennemsnittet for Region Nordjylland.
Som følge af den demografiske udvikling og det store afledte fald i antallet af børn, er der
på børne- og undervisningsområdet identificeret løsningselementer af mere strukturel
karakter. Området arbejder i forvejen med en timetildelingsmodel, der sikrer tilpasning til
demografien. Implements modelberegninger tager udgangspunkt i denne model ift.
tilpasning af de variable udgifter og lægger hertil betydningen af strukturelle ændringer.
19
Besparelserne på folkeskolen opnås ved at
følge timetildelingsmodellen og ved at
reducere antallet af klasser løbende
Frem mod 2020 reduceres antallet af folkeskoleelever markant.
Fremskrives de variable omkostninger med udviklingen i demografien 1:1, vil der være 15 %
færre omkostninger. I konsekvensmodellen bruges den kommunale model for timetildeling til
at fremskrive de variable omkostninger. Et faldende antal elever vil således give to effekter.
• Færre elever medfører et lavere antal elever i klasserne, hvilket giver et lavere antal
lærertimer.
• Når et klassetrin har klasser på under 14, optimeres klasserne til 28 pr. klasse. Dette giver
ligeledes lavere lærertimer.
Optimeringen af klasser og timer foregår inden for hver enkelt skole. Således vil der ikke blive
lagt klasser sammen på tværs af skolerne, medmindre en strukturændring indtræder.
Omkostningerne vil således følge den demografiske udvikling. Omkostningerne vil i perioder
falde mere end 1:1 fremskrivningen, da timetallet, og derved omkostningerne, reduceres mere
end det reducerede antal elever. I andre perioder kan klasserne ikke sammenlægges, og
derved vil et faldende elevantal medføre lavere antal undervisningstimer. Denne udvikling vil
dog være langsommere end den demografiske 1:1 udvikling. Samlet set vil omkostningerne
således bevæge sig i samme retning som den demografiske, som det også er skitseret
ovenfor.
108,78 mio.
Udgifter til folkeskolen isoleret 126,96 mio.
108,04 mio.
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Tilpasning ift.kommunal model
2012
01:01
20
Element 1A: Ændring af struktur ift. skole
og pasningstilbud
Beskrivelse
• Foruden ændringer som følge af ny struktur (2013) nedlægges Nordmorsskolen.
• SFO’erne følger folkeskolestrukturen, således at der etableres tilbud i forbindelse med skolerne.
• Der indføres en ny struktur for børnehaverne, således at der er 4 børnehaver: Elsøvej, Dueholm, Sydmors og
Øster Jølby.
• Det antages, at der tilpasses løbende fra 2013, men at skolenedlæggelsen foretages i 2016.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Det er i modellen antaget, at timeprisen for undervisning vil være den samme i 2020 som i 2012.
• Det er en nødvendig forudsætning, at læreromkostninger tilpasses det lavere antal elever. Tilpasningen til den
demografiske udvikling foretages således fra 2013, som det også sker med kommunens timetildelingsmodel.
Dette har også historisk set gjort sig gældende.
• Der er ikke medregnet ændringer i antallet af børn i private tilbud, hvilket der heller ikke forventes af området i
de kommende år – en stigning kan, med de gældende beregninger, have både en positiv og negativ effekt på
besparelsen.
• Der skal opføres en ny børnehave i Øster Jølby, hvorfor der vil forekomme anlægsudgifter – disse er ikke
indregnet, men skal tages fra den samlede besparelse på driften i perioden. Man kan således ikke medregne
den fulde besparelse ift. at se på den samlede udfordring for kommunen.
• Det skal være muligt at ændre skoledistrikterne, så børnene kan fordeles optimalt på de tilbageværende
skoler.
• Den samlede åbningstid i institutionerne må ikke stige ift. i dag, da det i så fald vil påvirke udgifterne til lærere
og pædagoger.
• Befordringen skal være rimelig tidsmæssigt for børnene og økonomisk for kommunen.
• Antallet af børn i skolerne skal kunne rummes med den nuværende kapacitet.
Risici
• Centraliseringen af tilbuddene i denne grad kan medføre flugt fra de kommunale tilbud over til private. Dette
kan tænkes at påvirke den samlede kvalitet af tilbuddene i kommunen samt prisen af de kommunale tilbud,
hvis der ikke kan laves klassesammenlægninger.
• De tomme bygninger fra Nordmorsskolen skal kunne afsættes, så de ikke trækker på driftsbudgettet efter
2016. Alternativt skal de anvendes til andre formål, hvor der er en tilsvarende frigørelse af midler på andre
driftsområder.
Sammenhæng
• I den nye struktur lægges der op til en større fysisk sammenhæng mellem børnehaver, SFO og folkeskolen.
Det kan give ekstra besparelser på faste omkostninger, da rengøring og andet lokalepleje formentlig kan
foretages mere effektivt end i dag.
Anbefaling:
• Administrationen finder, at modellen giver mening både fagligt og økonomisk. Der vil med
sammenlægningerne etableres nogle enheder, der er mere økonomisk bæredygtige og hvor mulighederne for
faglig sparing og udvikling også er fornuftige.
21
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
29 mio. kr.
146 mio. kr.
minus anlæg
Faste omk.
Variable omk.
0 Mio.
5 Mio.
10 Mio.
15 Mio.
20 Mio.
25 Mio.
30 Mio.
35 Mio.
2020 besparelser Folkeskole SFO Børnehave
29 Mio. 21 Mio. 1 Mio. 7 Mio.
2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret
Bespa-
rels
er Samlet 11 mio. 13 mio. 21 mio. 22 mio. 29 mio. 146 mio.
Variable 11 mio. 13 mio. 16 mio. 16 mio. 24 mio. 120 mio.
Faste 0 mio. 0 mio. 5 mio. 5 mio. 5 mio. 26 mio.
Scena-
rie Samlet 0 mio. 0 mio. 4 mio. 4 mio. 5 mio. 23 mio.
Variable 0 mio. 0 mio. -1 mio. -1 mio. -1 mio. -4 mio.
Faste 0 mio. 0 mio. 5 mio. 5 mio. 5 mio. 26 mio.
Gns. skole
stø
.
Variable omk. 92 Mio. 90 Mio. 88 Mio. 88 Mio. 81 Mio. -11 %
Faste omk. 27 Mio. 27 Mio. 25 Mio. 25 Mio. 25 Mio. -8 %
Elevtal 1.800 1.750 1.710 1.689 1.569 -13 %
Klasser 84 84 78 79 72 -14 %
Variable omk. pr.
elev 50.972 51.490 51.225 52.209 51.793 2 %
Faste omk. pr.
elev 15.009 15.431 14.582 14.764 15.891 6 %
Kla
sse-
kvotient
Morsø 21 21 22 21 22 2 %
Region Nord 13' 22 22 22 22 22 0
Hele landet 13' 23 23 23 23 23 0
Gns.
skole
-
stø
. Morsø 360 350 428 422 392 9 %
Region Nord 13' 358 358 358 358 358 0
Hele landet 13' 444 444 444 444 444 0
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Demografi Scenarie 2012
23 Mio. kr. akkumuleret difference
mellem demografi og scenarieelement
29 Mio.
5 Mio.
22
Element 1B: Mellemmodel
Beskrivelse
• Foruden ændringer som følge af ny struktur (2013) nedlægges Nordmorsskolen og MC Holm skolen.
Endvidere centraliseres tilbuddet for 7-10 klasser på Dueholm.
• SFO’erne følger folkeskolestrukturen, således at der etableres tilbud i forbindelse med skolerne.
• Der indføres en ny struktur for børnehaverne, således at der er 4 børnehaver: Elsøvej, Dueholm, Sydmors og
Øster Jølby.
• Det antages, at der tilpasses løbende fra 2013, men at skolenedlæggelsen foretages i 2016.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Det er i modellen antaget, at timeprisen for undervisning vil være den samme i 2020 som i 2012.
• Det er en nødvendig forudsætning, at læreromkostninger tilpasses det lavere antal elever. Tilpasningen til den
demografiske udvikling foretages således fra 2013, som det også sker med kommunens timetildelingsmodel.
Dette har også historisk set gjort sig gældende.
• Der er ikke medregnet ændringer i antallet af børn i private tilbud, hvilket der heller ikke forventes af området i
de kommende år – en stigning kan, med de gældende beregninger, have både en positiv og negativ effekt på
besparelsen.
• Der skal opføres en ny børnehave i Øster Jølby, hvorfor der vil forekomme anlægsudgifter – disse er ikke
indregnet, men skal tages fra den samlede besparelse på driften i perioden. Man kan således ikke medregne
den fulde besparelse ift. at se på den samlede udfordring for kommunen.
• Det skal være muligt at ændre skoledistrikterne, så børnene kan fordeles optimalt på de tilbageværende
skoler.
• Den samlede åbningstid i institutionerne må ikke stige ift. i dag, da det i så fald vil påvirke udgifterne til lærere
og pædagoger.
• Befordringen skal være rimelig tidsmæssigt for børnene og økonomisk for kommunen.
• Antallet af børn i skolerne skal kunne rummes med den nuværende kapacitet.
Risici
• Centralisering af tilbud kan betyde yderligere overgang til private tilbud. Disse er umiddelbart billigere end de
kommunale, men kan samtidig presse enhedsomkostningen for de kommunale skoler op.
• De tomme bygninger skal kunne afsættes, så de ikke trækker på driftsbudgettet efter 2016. Alternativt skal de
anvendes til andre formål, hvor der er en tilsvarende frigørelse af midler på andre driftsområder.
Sammenhæng
• I den nye struktur lægges der op til en større fysisk sammenhæng mellem børnehaver, SFO og folkeskolen.
Det kan give ekstra besparelser på faste omkostninger, da rengøring og andet lokalepleje formentlig kan
foretages mere effektivt end i dag.
Anbefaling:
• Denne model vurderes ligeledes at kunne finde anvendelse af samme årsager som den første model.
Mellemmodellen vil med befolkningsprognosen dog være bæredygtig længere ud i fremtiden – både hvad
angår tilpasning af kapacitet samt bidrag til økonomisk balance.
23
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
37 mio. kr.
187 mio. kr.
minus anlæg
Faste omk.
Variable omk.
2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret
Bespa-
rels
er Samlet 11 mio. 13 mio. 29 mio. 30 mio. 37 mio. 187 mio.
Variable 11 mio. 13 mio. 18 mio. 19 mio. 27 mio. 135 mio.
Faste 0 mio. 0 mio. 11 mio. 11 mio. 11 mio. 53 mio.
Scena-
rie Samlet 0 mio. 0 mio. 12 mio. 12 mio. 13 mio. 64 mio.
Variable 0 mio. 0 mio. 1 mio. 2 mio. 3 mio. 11 mio.
Faste 0 mio. 0 mio. 11 mio. 11 mio. 11 mio. 53 mio.
Gns. skole
stø
.
Variable omk. 92 Mio. 90 Mio. 85 Mio. 86 Mio. 78 Mio. -15 %
Faste omk. 27 Mio. 27 Mio. 20 Mio. 20 Mio. 20 Mio. -27 %
Elevtal 1.800 1.750 1.710 1.689 1.569 -13 %
Klasser 84 84 72 73 66 -21 %
Variable omk. pr.
elev 50.972 51.490 49.885 50.629 49.758 -2 %
Faste omk. pr.
elev 15.009 15.431 11.477 11.619 12.507 -17 %
Kla
sse-
kvotient
Morsø 21 21 24 23 24 11 %
Region Nord 13' 22 22 22 22 22 0
Hele landet 13' 23 23 23 23 23 0
Gns.
Skole
-
stø
. Morsø 360 350 570 563 523 45 %
Region Nord 13' 358 358 358 358 358 0
Hele landet 13' 444 444 444 444 444 0
0 Mio.
5 Mio.
10 Mio.
15 Mio.
20 Mio.
25 Mio.
30 Mio.
35 Mio.
40 Mio.
2020 besparelser Folkeskole SFO Børnehave
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Demografi Scenarie 2012
64 Mio. kr. akkumuleret difference
mellem demografi og scenarieelement
37 Mio.
13 Mio.
37 Mio. 29 Mio. 1 Mio. 7 Mio.
24
Element 1C: Fuld centralisering af skole og
pasningstilbud
Beskrivelse
• Løsningselement anses ikke for værende realistisk set i lyset af de seneste investeringer i nybyggeri, men
eksemplificerer, hvor store driftsbesparelser der potentielt kan være ved en maksimal strukturel tilpasning, der
giver mulighed for at sammensætte klasser optimalt, og hvor der samtidig reduceres omkostninger til
bygninger og følgeomkostninger.
• Folkeskolen og SFO centraliseres til to institutioner.
• Der oprettes samtidig én stor dagsinstitution for de 0-6-årige i byen (270 børn).
• Strukturændringen (dvs. fysisk sammenlægning af institutioner) foretages i 2016.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Det er i modellen antaget, at timeprisen for undervisning vil være den samme i 2020 som i 2012.
• Det er en nødvendig forudsætning, at læreromkostninger tilpasses det lavere antal elever. Tilpasningen til den
demografiske udvikling foretages således fra 2013, som det også sker med kommunens timetildelingsmodel.
Dette har også historisk set gjort sig gældende.
• Der er ikke medregnet ændringer i antallet af børn i private tilbud, hvilket der heller ikke forventes af området i
de kommende år – en stigning kan, med de gældende beregninger, have både en positiv og negativ effekt på
besparelsen.
• Den samlede åbningstid i institutionerne må ikke stige ift. i dag, da det i så fald vil påvirke udgifterne til lærere
og pædagoger.
• Antallet af børn i skolerne skal kunne rummes med den nuværende kapacitet.
• Det antages, at centraliseringen er mulig med den nuværende kapacitet – dvs. uden anlæg af nye skoler.
Dette skal i givet fald finansieres af den samlede besparelse. Hertil kommer en nødvendig anlægsinvestering
ift. en dagsinstitution med 270 pladser.
• De faste omkostninger til de nedlagte institutioner forsvinder med det samme.
Risici
• Kapaciteten af institutionerne skal udvides for at kunne holde løsningselement. Den samlede udgift til anlæg
skal modsvares af en driftsbesparelse på kortere sigt.
• Centraliseringen af tilbuddene i denne grad kan medføre flugt fra de kommunale tilbud over til private. Dette
kan vanskeliggøre opretholdelsen af elevpriserne, men vil omvendt have dæmpende effekt på behovet for
kapacitetsudvidelse.
Anbefaling:
• Denne model vurderes ikke at være realistisk og anbefales ikke som løsning af administrationen. Den er
inkluderet som regneteknisk eksempel på, hvor store gevinster, der potentielt kan findes ved reduktion i de
faste udgifter til bygninger og drift ved sammenlægning af enheder samt etablering af større pasningstilbud.
25
0 Mio.
5 Mio.
10 Mio.
15 Mio.
20 Mio.
25 Mio.
30 Mio.
35 Mio.
40 Mio.
45 Mio.
50 Mio.
2020 besparelser Folkeskole SFO Børnehave
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
44 mio. kr.
228 mio. kr.
minus anlæg
Faste omk.
Variable omk.
2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret
Bespa-
rels
er Samlet 11 mio. 13 mio. 36 mio. 38 mio. 44 mio. 228 mio.
Variable 11 mio. 13 mio. 20 mio. 22 mio. 28 mio. 148 mio.
Faste 0 mio. 0 mio. 16 mio. 16 mio. 16 mio. 80 mio.
Scena-
rie Samlet 0 mio. 0 mio. 20 mio. 21 mio. 20 mio. 105 mio.
Variable 0 mio. 0 mio. 4 mio. 5 mio. 4 mio. 25 mio.
Faste 0 mio. 0 mio. 16 mio. 16 mio. 16 mio. 80 mio.
Gns. skole
stø
.
Variable omk. 92 Mio. 90 Mio. 83 Mio. 83 Mio. 76 Mio. -17 %
Faste omk. 27 Mio. 27 Mio. 15 Mio. 15 Mio. 15 Mio. -45 %
Elevtal 1.800 1.750 1.710 1.689 1.569 -13 %
Klasser 84 84 71 70 65 -23 %
Variable omk. pr.
elev 50.972 51.490 48.567 48.888 48.672 -5 %
Faste omk. pr.
elev 15.009 15.431 8.608 8.715 9.381 -37 %
Kla
sse-
kvotient
Morsø 21 21 24 24 24 13 %
Region Nord 13' 22 22 22 22 22 0
Hele landet 13' 23 23 23 23 23 0
Gns.
Skole
-
stø
. Morsø 360 350 855 845 785 118 %
Region Nord 13' 358 358 358 358 358 0
Hele landet 13' 444 444 444 444 444 0
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Demografi Scenarie 2012
105 Mio. kr. akkumuleret
difference mellem demografi og
scenarieelement
44 Mio.
20 Mio.
44 Mio. 36 Mio. 1 Mio. 7 Mio.
26
Element 1D: Reduktion i enhedsudgifter på
det specialiserede børneområde
Beskrivelse
• Der bruges over 50 mio. kr. i Morsø kommune på plejefamilier, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger
og døgninstitutioner for børn og undervisning. Elementet forholder udgifterne i Morsø med de fem billigste og
sammenlignelige kommuner og giver et bud på, hvor meget der kunne spares, hvis Morsø havde samme
udgiftsniveau pr. barn.
• Det betyder, at Morsø skal kunne reducere de samlede omkostninger (NDU) pr. barn, så de svarer til
udgifterne i Ikast-Brande Kommune.
• Der er en bevægelse mod flere anbringelser i plejefamilier i stedet for på opholdsstederne, der er et væsentligt
dyrere tilbud i Morsø Kommune. Gennemsnitsprisen pr. anbragt på opholdssteder i Morsø er således 1,6 mio.
kr. højere end i den billigste kommune (Tønder) og 866.000 højere end gennemsnittet for de billigste
sammenlignelige kommuner.
• Morsø Kommune har i budget 2014 besluttet, at der skal spares 700.000 kr. på området. Det skal dog
pointeres, at Morsø Kommune, med en NDU på 9.630 kr., ligger nogenlunde på linje med landsgennemsnittet,
der er 9.675 kr.
• Gevinsten mindskes i perioden grundet et lavere antal 0-22-årige.
• Der arbejdes på at omlægge tilbuddet på Villa Ville Kulla, så det i fremtiden kan understøtte bevægelsen mod
flere anbringelser i plejefamilier. Dette sker ved at etablere flere akutte pladser, der midlertidigt kan håndtere
de unge, indtil der kan findes passende tilbud.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• At andelen af børn med særlige behov fastholdes ift. 2012 niveau, men følger udviklingen i befolkningen.
• Tal stammer både fra KLs benchmarkværktøj samt Ankestyrelsens statistik for antallet af anbragte.
• Det antages, at priserne følger de lavest sammenlignelige kommuners, uafhængigt af hvilken servicestruktur
der måtte være de forskellige steder.
Risici
• Beregningerne er overordnede, og der kan være forskelle i konteringspraksis kommunerne imellem.
Beregningerne illustrerer dog, at der kan være fordele ved at omlægge indsatsen.
Sammenhæng
• Ligesom det er tilfældet på det specialiserede voksenområde, arbejdes der med hjemtagelse af tilbud, der
hvor det prismæssigt giver mening.
Anbefaling:
• Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med omlægningen af tilbud på det specialiserede
børneområde – herunder Villa Ville Kulla samt tilbud, der på nuværende tidspunkt er placeret uden for
kommunen, for derved at kunne reducere enhedsudgifterne på området.
Note: Nettodriftsudgifter (NDU) er ekskl. refusionsindtægter vedr. særligt dyre enkeltsager og tjenestemandspension. NDU til anbringelser i
plejefamilier og på opholdssteder er ekskl. samtlige refusioner, da refusioner til disse anbringelsestyper ikke kan fordeles herpå i
Danmarks Statistiks opgørelse.
Note: Summen af de enkelte anbringelsestyper og de samlede NDU til anbringelser stemmer ikke altid overens. Dette skyldes, at der er
udgifter og indtægter på fkt. 5.28.20, der ikke kan fordeles i forbindelse med opgørelsen af udgifter til plejefamilier og opholdssteder
herunder. De poster, der ikke kan fordeles er grp. 007 vedr. Advokatbistand, grp. 092 vedr. betaling jf. §§ 159 og 160 samt grp. 099.
27
-
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Mio
. kr.
Besparelse ved udgifter på Ikast Brande niveau
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
Der er for stor usikkerhed omkring forskellene mellem Morsø og
Ikast-Brande til at sætte en besparelse på – regneeksemplet er
indikativt, hvis kommunernes serviceniveau, borgere og struktur er
ens
Gennemsnitspriser i 2012***
Pris pr.
anbragt i alt
Pris pr. anbragt
i plejefamilie
Pris pr. anbragt
på
opholdssteder
Pris pr. anbragt
på
døgninstitutioner
Pris pr. anbragt
på øvrige
anbringelses-
steder
Morsø
859.118
539.435
2.433.250
1.071.789
301.000
Ikast-Brande
748.458
530.351
1.362.714
1.063.250
350.333
Thisted
766.682
546.859
1.315.750
2.072.615
-
Tønder
562.617
394.318
834.000
1.536.529
727.875
Vesthimmerlands
742.009
449.786
2.734.077
907.235
393.167
Jammerbugt
769.641
453.123
1.249.059
899.300
392.000
Gennemsnit for
udvalgte
717.882
474.887
1.499.120
1.295.786
372.675
Regionsgennemsnit
787.195
485.336
1.456.304
1.230.438
275.385
Landsgennemsnit
744.141
487.109
1.220.639
1.210.310
287.848
2012-PL Faktiske NDU pr. 0-22-årig i R12
Morsø 9.629,53
Ikast-Brande 6.180,78
Thisted 8.853,51
Tønder 10.323,81
Vesthimmerlands 10.390,19
Jammerbugt 11.026,00
Scenarieelement 122 mio. kr.
19 mio. kr. 16 mio. kr.
28
Opsummering ift. løsningselementer
Implements kommentarer og anbefalinger:
• Implement har i forbindelse med beregninger af området konstateret, at Kommunens eksisterende
timetildelingsmodel på effektiv vis er med til at sikre, at de variable udgifter – fortrinsvis lønninger – tilpasses i
overensstemmelse med den demografiske udvikling. Dette er en fordel for Morsø Kommune fremadrettet idet
skole- og pasningsområdet står over for de største demografiske forandringer i de kommende år.
• Timetildelingsmodellen kan dog ikke sikre en bæredygtig skole og institutionsstruktur, hvor de faste udgifter
pr. elev holdes på det nuværende niveau. Der vil med andre ord ske en stigning i udgifterne til bygningsdrift
pr. elev, med mindre der i årene fremover sammenlægges skoler. De to modeller som administrationen
anbefaler reducerer de samlede faste udgifter. Dog vil der med model 1 A fortsat være en stigning i faste
omkostninger målt pr. elev, hvilket vil sige, at en stigende del af budgettet pr. elev anvendes til drift i forhold til
undervisning. Implement anbefaler i forlængelse heraf, at Kommunalbestyrelsen medtager
Administrationens bemærkninger:
• Administrationen anbefaler, at der kan arbejdes videre med både model 1A og model 1B. Begge vil ud fra en
faglig og økonomisk vurdering give mening. Model 1 B vil, set i relation til befolkningsprognosen, være
bæredygtig i længere tid og bidrage mere til løsning af den samlede økonomiske udfordring i kommunen.
• Model 1C anses ikke for at være en realistisk model, der kan anvendes i Morsø Kommune. Den er
udelukkende med for at illustrere de relativt store gevinster, der kan hentes ved at etablere større enheder,
hvor der frigøres midler fra drift af bygninger.
• På det specialiserede børneområde anvendes flere ressourcer end der gøres andre steder - det er dog
vanskeligt at vurdere, hvor store forskellene reelt er og administrationen ønsker derfor at undersøge
forskellene nærmere. Samtidig er det forventningen, at de tiltag, der allerede er i gang vil bidrage positivt til at
mindske evt. forskelle til andre kommuner, idet der omlægges tilbud fra relativt dyre eksterne tilbud til et større
fokus på midlertidige tilbud inden for kommunen samt flere anbringelser i plejefamilier.
29
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
30
Social og sundhed
Igennem de seneste år har social- og sundhedsområdet fokuseret på at skabe balance
mellem budget og regnskab og formulere en række nødvendige strategier for, hvordan
fremtidens demografiske udfordringer kan håndteres gennem udvikling af det nære
sundhedsvæsen og øget fokus på rehabilitering. Social- og sundhedsområdet har derfor
skabt et solidt fundament for de kommende års nødvendige strukturelle og faglige tiltag.
Kommende tiltag på dette område er tæt sammenhængende med strukturkategorien samt
serviceniveau og proceskategorien. Muligheden for øget anvendelse af ejerskabskategorien
er ikke udtømt og administrationen vil derfor sikre at det fremadrettet analyseres, hvorvidt
private leverandører med Morsø Kommunes geografiske beliggenhed, volumen af opgaver
samt de lave enhedsomkostninger, kan bidrage til opretholdelse af områdets økonomiske
balance.
Morsø Kommune er, i forhold til boliger målrettet ældre og voksne handicappede,
kendetegnet ved at have mange mindre decentrale enheder. Dette medfører et pres på
driftsøkonomien, og samtidig oplever enhederne, at kapaciteten nærmest er fuldt udnyttet, så
belægningsprocenten ikke kan stige yderligere. Administrationen agter derfor at iværksætte
en boliganalyse, der dels fokuserer på driften af boligerne, sammenhængen mellem boligerne
og det øvrige social- og sundhedsområde, matchet mellem enhedernes geografiske placering
og borgernes efterspørgsel samt den demografiske udvikling. Herudover foregår der en
juridisk afdækning af mulighederne for at nedlægge enkelte eller flere af de aktuelle tomme
enheder, jf. almenboligloven.
Boliganalysen og den juridiske afdækning skal være fundamentet for en beslutning om en
fremadrettet faglig og driftsmæssig udvikling og optimering af boliger målrettet ældre og
voksenhandicappede i Morsø Kommune.
Morsø Kommunes arbejde med at sikre økonomisk balance er ikke isoleret til boligmassen
målrettet ældre og voksenhandicappede. Arbejdet er også fokuseret på effektivisering og
øget sammenhæng i driften af kommunens hjemmepleje og myndighedsafdeling.
Forandringerne er drevet af både eksterne og interne krav til en bedre sammenhæng og
udnyttelse af ressourcerne samt styrket fokus på forebyggelse og rehabilitering. Dette skal
samlet set bidrage til at skabe den økonomiske balance og drive udviklingen på social- og
sundhedsområdet.
Den demografiske udvikling tilsiger, at der frem mod 2020 kommer en stigning i antallet af
ældre – dog slår udviklingen ift. den mest plejekrævende gruppe over 80 år først igennem
efter 2020. Kompleksiteten af området samt det pågående arbejde med ændringer af tilbud
gør, at løsningselementerne på området hovedsageligt fokuserer på strukturen af plejen samt
ændring af organisationsform ift. sociale tilbud. Der ses på, hvorledes man kan undgå, at
merudgifterne til området vil stige i samme takt som den demografiske udvikling tilsiger.
32
Element 2A: Fasthold antal
plejehjemspladser – forøget behov
varetages i hjemmeplejen
Beskrivelse
• Der ses i dette løsningselement på en fastholdelse af plejehjemsstrukturen, hvor personer, der ellers ville
have været tildelt en plejehjemsplads, i stedet får mere pleje i hjemmet. Antallet af plejehjemspladser holdes
konstant ift. i dag, og der laves ingen ændringer i strukturen af hjemmeplejen.
• Stigning i udgifter kommer næsten udelukkende fra stigning i antal borgere, der får plejehjemsydelse i eget
hjem.
• Foruden hjemmeplejeprisen, er der ikke medregnet afledte omkostninger ift. eks. afklaringscenter.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Det er muligt at lade borgere blive boende hjemme og varetage deres behov gennem hjemmeplejen til en pris
på 337.258 kr. pr. person. Prisen er udregnet på baggrund af en vægtning af de 45 dyreste personer i
hjemmeplejen.
• Plejehjems- og hjemmeplejebehovet for den gennemsnitlige ældre er det samme i 2020 og 2012.
• Der skelnes ikke prismæssigt ml. forskellige typer plejebolig og alderen blandt borgerne, selvom tyngden af
borgere varierer. Det skyldes manglende data på området, hvor man på nuværende tidspunkt opererer med
en enhedspris.
• Plejehjemmene kan ikke få højere udnyttelsesgrad, da der vil være ledige boliger i korte perioder ifm. dødsfald
og tilflytning.
• Timeprisen for forskellige ydelser i hjemmeplejen er ens i hele perioden.
• Af kommunens egen statistik ses ingen sammenhæng mellem udgifter til hjælpemidler og boligtype, dvs.
hjemme eller plejebolig. Der skønnes således ikke at være yderligere afledte udgifter, der skal medregnes,
hvis man tildeler flere en ”plejeplads i eget hjem”. Risici
• Mere hjemmepleje samt tilstødende udgifter til eksempelvis forløb på afklaringscenter bliver dyrere end en
udvidelse af plejehjemskapaciteten på de mest effektive centre. Alene med den beregnede pris på 337.258 er
pleje i eget hjem et dyrere alternativ end en plejehjemsplads.
Sammenhæng
• Stærk sammenhæng til, hvilken forebyggende indsats der er i kommunen – og hvorvidt en tendens som sund
aldring slår igennem rent økonomisk.
• Inden for perioden ses ikke en meget stor stigning i antallet af 80+ årige – en gruppe, der statistisk set har
flere plejeudgifter. Efter 2020 kan det tænkes at skabe et yderligere pres på udgifterne.
Anbefaling:
• Administrationen anbefaler, at større ændringer på området afventer gennemførelse af en boliganalyse.
Denne vil bl.a. kunne afdække, hvorvidt prisen for pleje i hjemmet reelt er højere end prisen for en
plejehjemsplads og dermed understøtte beslutninger om hvorvidt kapaciteten bør udvides på sigt eller om
pleje i eget hjem er en fornuftig løsning rent økonomisk.
33
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
-11 mio. kr.
-43 mio. kr.
2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret
Ændring i
budget Samlet -3 mio. -3 mio. -4 mio. -6 mio. -11 mio. -43 mio.
Hjemmeplejen -3 mio. -3 mio. -4 mio. -6 mio. -11 mio. -43 mio.
Plejehjem 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio.
Scenarie
Samlet 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio.
Hjemmeplejen 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio.
Plejehjem 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio.
Pers
oner
Hjemmeplejen 4.102 4.099 4.129 4.186 4.319 5 %
Pladser 262 262 262 262 262 0 %
Plejehjemsbehov 292 291 294 300 309 6 %
Uopfyldt pladsbehov 30 29 32 38 47 56 %
Omkostning pr. person 337.258 337.258 337.258 337.258 337.258
Pris for plejehjem hjemme 10 mio. 10 mio. 11 mio. 13 mio. 16 mio. 56 %
Gns. var. plejehjemspris
pr. per. 329.997 329.997 329.997 329.997 329.997 0 %
-12,0 Mio.
-10,0 Mio.
-8,0 Mio.
-6,0 Mio.
-4,0 Mio.
-2,0 Mio.
0,0 Mio.
2020 besparelser Hjemmeplejen Plejehjem
160 Mio.
170 Mio.
180 Mio.
190 Mio.
200 Mio.
210 Mio.
220 Mio.
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Demografi Scenarie 2012
-11 Mio.
-11 Mio. -11 Mio. 0 Mio.
34
Element 2B: Kommunen samler de
plejehjem, hvor kommunen selv ejer
bygningerne
Beskrivelse
• Der ses i dette løsningselement på en fastholdelse af antallet af pladser. Strukturen omlægges, således at en del af kommunens
plejehjem nedlægges, og der opføres et nyt med tilsvarende kapacitet. Det vurderes ikke at være et realistisk scenarie, men det virker til
illustration af de meget betydelige gevinster, der kan være ved de strukturelle tiltag på området.
• Det centraliserede plejehjem har en kapacitet på 164 pladser.
• Stigningen i behovet af plejehjemspladser varetages af hjemmeplejen, med højere ressourcer.
• Strukturændringen foretages i 2016.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Det er muligt at lade borgere blive boende hjemme og varetage deres behov gennem hjemmeplejen til en pris på 337.258 kr. pr. person.
Prisen er udregnet på baggrund af en vægtning af de 45 dyreste personer i hjemmeplejen.
• Plejehjems- og hjemmeplejebehovet for den gennemsnitlige ældre er det samme i 2020 og 2012.
• Der skelnes ikke prismæssigt ml. forskellige typer plejebolig og alderen blandt borgerne, selvom tyngden af borgere varierer. Det
skyldes manglende data.
• Plejehjemmene kan ikke få højere udnyttelsesgrad, da der vil være ledige boliger i korte perioder ifm. dødsfald og tilflytning.
• Timeprisen for forskellige ydelser i hjemmeplejen er ens i hele perioden.
• Af kommunens egen statistik ses ingen sammenhæng mellem udgifter til hjælpemidler og boligtype dvs. hjemme eller plejebolig.
• Faste omkostninger af det nye plejehjem er et gennemsnit af de nedlagte plejehjem. Mens de variable omkostninger er dannet af
gennemsnittet af samtlige plejehjem i kommunen.
• Den akkumulerede besparelse på driften skal kunne medvirke til at finansiere opførelsen af de 164 nye pladser. Denne
anlægsinvestering er ikke medregnet i scenariet.
• Det er kun en mulig løsning, hvis det ikke fordyrer andre led i processen – dvs. visitation, kommunal medfinansiering, bostøtte og
hjælpemidler.
• Det kræver, at borgerne er interesseret i de ”store” tilbud og benytter dem i stedet for at benytte eller oprette friplejehjem eller søge pleje
i andre kommuner.
Risici
• De eksisterende bygninger skal kunne sælges eller benyttes til andre formål, hvor man enten kan spare tilsvarende faste udgifter eller
finansiere driftsomkostningerne på anden måde.
• Stordriftsfordelene ved de større enheder er vanskelige at realisere.
• At sund aldring slår negativt igennem rent økonomisk, idet folk lever længere med forskellige sygdomme og skavanker.
• At de nye sundhedsaftaler fortsætter glidningen af opgaver fra region til kommuner og dermed ændrer opgaverne i forbindelse med
udskrivninger. Det kan få betydning for de kommunale udgifter til pleje og omsorg.
• Der er usikkerhed omkring muligheden for at ændre strukturen. Det er usikkert, om det er juridisk muligt at flytte beboerne, og om det er
lovligt/muligt at nedlægge de pågældende plejehjem.
Sammenhæng
• Der ønskes igangsat en mere omfattende analyse af social- og sundhedsområdet med det sigte at finde samlede løsninger på de
demografiske udfordringer på området – herunder fordelingen af hjemmepleje ift. plejehjem samt håndteringen af hele det
specialiserede område. Foreløbige tanker ift. løsninger inkluderer centralisering af hjemmeplejen, fokus på unødvendige indlæggelser,
rehabilitering samt komplicerede forløb.
• Ved sammenlægning og centralisering kan man opnå yderligere besparelser på drift. I kommunen er der umiddelbart ikke en
sammenhæng mellem størrelsen på plejehjemmene og omkostninger pr. person, og denne effekt er derfor ikke medtaget i
beregningerne.
• Anbefaling: Administrationen anbefaler, at større ændringer på området afventer gennemførelse af en boliganalyse, der bl.a. skal
afdække, hvilke omkostninger, der mere specifikt kan være ved at nedlægge plejehjem og centralisere kapaciteten på færre geografiske
lokaliteter.
35
-15,0 Mio.
-10,0 Mio.
-5,0 Mio.
0,0 Mio.
5,0 Mio.
10,0 Mio.
15,0 Mio.
20,0 Mio.
2020 besparelser Hjemmeplejen Plejehjem
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
4 mio. kr.
32 mio. kr. minus
anlæg
2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret
Ændring i
budget Samlet -3 mio. -3 mio. 11 mio. 9 mio. 4 mio. 32 mio.
Hjemmeplejen -3 mio. -3 mio. -4 mio. -6 mio. -11 mio. -43 mio.
Plejehjem 0 mio. 0 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio. 75 mio.
Scenarie
Samlet 0 mio. 0 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio. 75 mio.
Hjemmeplejen 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio.
Plejehjem 0 mio. 0 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio. 75 mio.
Pers
oner
Hjemmeplejen 4.102 4.099 4.129 4.186 4.319 5 %
Pladser 262 262 262 262 262 0 %
Plejehjemsbehov 292 291 294 300 309 6 %
Uopfyldt pladsbehov 30 29 32 38 47 56 %
Omkostning pr. person 337.258 337.258 337.258 337.258 337.258
Pris for plejehjem hjemme 10 mio. 10 mio. 11 mio. 13 mio. 16 mio. 56 %
Gns. var. plejehjemspris
pr. per. 329.997 329.997 309.698 309.698 309.698 -6 %
Faste
om
k.
Varia
ble
om
k.
160 Mio.
170 Mio.
180 Mio.
190 Mio.
200 Mio.
210 Mio.
220 Mio.
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Demografi Scenarie 2012 15 Mio.
4 Mio.
75 Mio. kr. akkumuleret
difference mellem demografi
og scenarieelement
4 Mio.
-11 Mio.
15 Mio.
36
Element 2C: Omorganisering af de sociale
tilbud
Kilde: Forslag og beregninger stammer fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• At det er muligt at flytte beboere fra nuværende tilbud.
• At der sikres sammenhæng mellem jobcenterstrategi og strategi for sociale tilbud.
• Ligesom for de andre beregninger gælder, at borgernes behov ikke ændres og dermed har større behov end i
dag.
• At Det Nære Sundhedsvæsen, herunder opgaveglidninger til kommunerne, ikke resulterer i større udgifter til
kommunen end i dag.
• At igangsatte gruppeforløb, udvidet bostøtte og et fælles cafétilbud effektiviserer tilbuddene inden for
psykiatriområdet, så kommunen undgår meromkostninger ved øget tilgang af borgere. Der spares her på sigt
ved at omlægge den pædagogiske indsats.
• Der ikke er medregnet omkostninger til anlæg, men det vil være et behov på alle tre områder.
•
•
Anbefaling:
• Ideerne til omorganisering af de sociale tilbud indarbejdes allerede i Social og Sundhedsudvalgets arbejde
med hovedområder og løsningerne vil løbende blive kvalificeret og implementeret
Beskrivelse
• Tanken bag den nye organisationsform er overordnet at samle bo- og dagtilbud for forskellige borgergrupper
under 3 forskellige hovedområder. Formålet er at skabe en bedre sammenhæng for den enkelte borger på
tværs af kommunens tilbud. Derudover skal den nye organisationsform sætte større fokus på den enkeltes
muligheder for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked og/eller i uddannelse. Endelig skal
organisationsformen forebygge yderligere omkostninger grundet en øget tilgang af borgere til Afdeling for
Sociale Tilbud (eksempelvis en øget tilgang af borgere til de psykiatriske tilbud) ved at anvende nye
pædagogiske metoder (eksempelvis via gruppeforløb, akuttilbud mm.).
• Der arbejdes specifikt med løsninger inden for de 3 hovedområder:
• Område 1: Psykisk udviklingshæmmede, herunder
– Styrket koordinering og etablering af helhedstilbud
– Sammenlægning af institutioner
– Flytning af borgere
• Område 2: Kompetenceforløb på tværs
– Omdannelse af boliger til ungdomskollegie
– Investering i nye kompetencer – socialpædagogisk jobkonsulent, der understøtter recovery tanken
– Oprettelse af beskæftigelsesmuligheder – socialøkonomisk virksomhed
• Område 3: Psykiatri og senhjerneskade
– Fortsættelse af udvidet bostøtte
– Udvidelse af akuttilbud
– Samling af tilbud ift. senhjerneskadede
– Etablering af specialiseret døgntilbud
– Hjemtagelse af specialundervisning
37
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
4,5 mio. kr.
27 mio. kr.
minus anlæg
Område Beskrivelse Besparelse
Område 1: Psykisk
udviklingshæmmede
Lønninger, sammenlægninger mv. 1,2 mio. kr.
Flytning af beboere til
tomgangslejligheder
0,7-1,5 mio. kr.
Område 2: Kompetenceforløb
på tværs
Opstart af kollegietilbud – færre
anbringelser i tilbud uden for
Morsø Kommune
1,5 mio. kr.
Øget jobindsats på tværs af
sociale tilbud
0,8 mio. kr.
Område 3: Psykiatri og
senhjerneskade
Udvidet akuttilbud – færre
anbringelser uden for Morsø
Kommune
0,35 mio. kr.
Total 4,55-5,35 mio. kr.
38
Opsummering ift. løsningselementer
Implements kommentarer og anbefalinger:
• Det anbefales, at der i forbindelse med boliganalysen foretages en vurdering af, hvornår det rent fagligt og
økonomisk giver mening at tilbyde pleje i eget hjem fremfor på et plejecenter. Det som et element i
beslutningsgrundlaget for, i hvilken grad Morsø Kommune fremover skal satse på etablering af flere
plejeboliger/centre set i relation til varetagelsen af borgerens behov for pleje i eget hjem.
• KLs tommelfingerregel tilsiger, at det for borgere, der visiteres mere end 22 timers praktisk/personlig hjælp om
ugen, vil være mere økonomisk rentabelt for kommunen, hvis borgeren i stedet var på et plejecenter. Det
skyldes bl.a., at transportomkostningerne ofte er højere, fordi hjemmeplejen tilser borgeren flere gange om
dagen. I arbejdet med serviceplanen har det ikke været muligt at fastlægge det præcise niveau, men dette bør
efter Implements opfattelse ske, inden man træffer beslutning om den fremtidige struktur på området.
Administrationens bemærkninger:
• Administrationen anbefaler, at der snarligt igangsættes en boliganalyse, der på tværs af social og
sundhedsområdet kan afdække de mere specifikke behov og løsninger, hvad angår udnyttelse af den
eksisterende kapacitet på området samt muligheder for omlægning og omorganisering af tilbud, givet de
faglige tendenser mod større anvendelse af rehabiliterende og sammenhængende indsatser for borgerne.
39
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
40
Job og Borgerservice
Morsø Kommune har tidligt arbejdet meget aktivt på beskæftigelsesområdet for at reducere
antallet af langtidsledige – særligt med fokus på kommunens unge borgere. Morsø
Kommune har således relativt få unge placeret i det, der før kontanthjælpsreformen hed
matchgruppe 3.
Tiltagene på beskæftigelsesområdet består hovedsageligt af praksisændringer, ændringer i
organisering af tilbud samt procesændringer som følge af de mange reformer, der har
været på beskæftigelsesområdet inden for den senere tid. Særligt hvad angår
førtidspension er der ændret praksis i Morsø Kommune, så antallet af tilkendelser falder
støt. Ændringer i praksis samt tilkendelse af langt flere ressourceforløb forventes at få en
effekt ift. udgifterne til offentlig forsørgelse.
Det forventes herudover, at kommunen kan spare yderligere ressourcer i de kommende år
som følge af en meget aktiv indsats i forhold til de ledige, hvor den nuværende praksis er i
overensstemmelse med de tanker om tilbagevenden til arbejdslivet, der også ligger i
førtidspension- og fleksjobreformerne samt i den kommende kontanthjælpsreform.
Fremover skal der desuden arbejdes struktureret med effekten af de forskellige forløb, så
der opnås større viden om, hvilke metoder der skaber resultater for den enkelte og for den
samlede kommunale økonomi.
Da der samtidig forventes et fald i kommunens arbejdsstyrke som konsekvens af fraflytning,
vil det med de gældende prognoser for beskæftigelse i Region Nordjylland betyde, at
kommunen i de kommende år kan reducere ydelsesudgifterne yderligere. Dog ikke i en
grad, der sikrer den samlede økonomiske balance.
42
Element 3A: Effekterne ved færre
tilkendelser af førtidspension
Beskrivelse
• Der ses i dette løsningselement på effekterne ved at reducere antallet af årlige tilkendelser fra målsætningen
om 35 årligt.
• Der ses udelukkende på den økonomiske gevinst ved at reducere antallet af tilkendelser.
• Løsningselement ser på en reduktion af tilkendelser med 5, 10 og 20, startende i 2015. Det vurderes at være
realistisk at kunne reducere antallet af tilkendelser med 5 yderligere om året givet den ekstra indsats, der
laves for disse borgere. Dette scenarie vil over perioden kunne give en besparelse på ca.18 mio. kr.
• Årsag til lavere antal tilkendelser kan både være et lavere behov, men skyldes i særdeleshed en ændret
indsats. Der er indregnet yderligere omkostninger til en aktiv indsats for de personer, der ikke får tilkendt
førtidspension.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune, samt
Strategipapir vedrørende den tværfaglige rehabiliteringsindsats i Morsø Kommune – maj 2013
Forudsætninger
• Vi skal tilkende de ”rigtige” borgere førtidspension, så vi ikke skubber problemet foran os.
• På sigt kræver indsatsen, at der investeres yderligere ressourcer i de rigtige værktøjer, opfølgning og forløb.
Fra 2014 investeres i værktøj til at evaluere indsatsen over for den enkelte ledige.
• Den afsatte pulje i budgettet vil være en forudsætning for at kunne lykkes med indsatsen, da denne afsættes
til at identificere de løsninger, der skal give den beskæftigelsesmæssige effekt.
• Den fastlagte takst for ressourceforløb er 26.192 pr. helårsperson, svarende til tre måneders vejledning og
opkvalificering. Derudover tilgår der 2.786 kr. pr. helårsperson til samtaler. Den samlede aktive indsats kan
således opgøres til 28.978 kr. pr. helårsperson ift. ressourceforløbene. I eksemplet er der indregnet en indsats
ift. de personer, der ikke bliver tilkendt førtidspension, svarende til den aktive indsats ovenfor. Herudover skal
der investeres midler fra den afsatte pulje til at skærpe indsatserne og følge op på resultaterne. Risici
• Det lavere antal tilkendelser medfører stigende udgifter til andre ydelser, så der foregår en ombytning.
Alternativt, at man placerer for mange folk i ressourceforløb over en længere periode, så man oparbejder en
pukkel af tilkendelser i stedet for at have det som et løbende flow.
• At der pga. generelle besparelser skæres i indsatsen, hvilket fjerner forudsætningen for at nå et lavere niveau
af tilkendelser – nemlig, at der investeres i forløb, kompetencer og systemer til opfølgning.
Sammenhæng
• Succes på dette område vil kræve en tværgående indsats på velfærdsområdet.
• På længere sigt skal der være en tilstrækkelig forebyggende indsats, der sikrer, at borgerne er sundere og
derfor mindre udsatte (tæt kobling til social og sundhed). Der kan tænkes en indsats for at følge de tungeste
borgere, der har et stort ressourcetræk på kommunens social-, sundheds- og beskæftigelsesydelser.
Anbefaling:
• Administrationen ser positivt på muligheden for at reducere antallet af tilkendelser med 5 givet, at der
investeres i de nødvendige indsatser og styringsværktøjer til understøttelse af denne.
43
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
3 mio. kr.
10 mio. kr.
Ved 5 færre tilkendelser pr. år
Driftsresultat for fald i antallet af bevillinger med 5, 10 og 20 i årlige tilkendelser
Andelen af den arbejdsdygtige alder, der modtager førtidspension som kommunen betaler for
10,0%
9,7%
9,0%
10,2%
9,5%
7%
8%
8%
9%
9%
10%
10%
11%
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
0 5 20 10
-14 Mio.
-12 Mio.
-10 Mio.
-8 Mio.
-6 Mio.
-4 Mio.
-2 Mio.
0 Mio.
2 Mio.
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
5 10 20
44
Element 3B: Effekterne ved at inddrage
flere, der står uden for arbejdsmarkedet
Beskrivelse
• Dette element rejser diskussion om potentialet ved at få borgere, der står uden for arbejdsmarkedet – dvs.
borgere på den gamle førtidspensionsordning, folkepensionister eller borgere i skånejob mere involveret i
arbejdsmarkedet.
• Det kræver en indsats og ledige stillinger, men givet at fremskrivningerne fra beskæftigelsesregion Nordjylland
holder, så vil der i fremtiden blive behov for flere på arbejdsmarkedet i Morsø. Dette giver mulighed for at
inddrage grupper, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, og som dermed kan bidrage med skatteindtægter.
• Der ses i elementet på en stigning i erhvervsfrekvensen for borgere over 65 på hhv. 2 og 5%-point, hvor det
sidste svarer til, hvad Ældresagen i fremtiden forventer.
• Scenariet starter i 2015.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune og
Ældresagen
Forudsætninger
• Samarbejde med virksomheder skal sikre et større antal skåne- og fleksjob, der kan besættes af borgere fra
den gamle FT-ordning.
• Borgerne skal være i stand til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Mange af dem på den gamle
førtidspensionsordning nærmer sig pensionsalderen, hvilket gør det til en begrænset gruppe. Derimod er der
en stigende tendens på tværs af landet til, at borgerne bliver længere på arbejdsmarkedet, selvom de har
rundet den officielle pensionsalder. Et stigende antal virksomheder har også fået øjnene op for denne gruppe
af potentielle medarbejdere, der både er pålidelige, har masser af erfaring og samtidig er fleksible.
• Der medregnes effekten ved en stigning i skatteindtægter samt tabt udligning som konsekvens af et højere
udskrivningsgrundlag.
• Der medtages ikke en effekt ift. beskæftigelsestilskuddet.
Risici
• Borgerne er ikke i stand til at vende tilbage i tilstrækkeligt omfang pga. de socioøkonomiske forhold
(uddannelse, sundhed, social arv).
• At der kommer endnu en økonomisk krise, der mindsker mulighederne for beskæftigelse.
Sammenhæng
• Der er en meget klar afhængighed til de generelle konjunkturer i dansk økonomi og til beskæftigelsen i
Regionen. Det vil alt andet lige være lettere at kunne etablere job til personer, der i dag er uden for
arbejdsmarkedet, hvis prognoserne for manglende arbejdskraft er korrekte. I det tilfælde, vil der skabes bedre
mulighed for, at særligt gruppen af borgere over 65 vil kunne forsætte med at forøge deres erhvervsfrekvens
sådan som Ældresagen forventer.
Anbefaling:
• Det anbefales, at der i kommunens erhvervsindsats samt i erhvervsrådet tænkes i, hvordan man kan hjælpe
virksomhederne med at øge andelen af medarbejdere over 65 for derved at kunne øge erhvervsfrekvensen for
denne gruppe.
• Herudover anbefales, at der for gruppen af førtidspensionister på den tidligere ordning ses på, hvordan de
meningsfuldt kan indgå i arbejdsmarkedet
45
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
3 mio. kr.
17 mio. kr.
Driftsresultat, hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer over 65 år stiger med 2 %-point,
svarende til 106 personer i 2020
Driftsresultat, hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer over 65 år stiger med 5 %-point,
svarende til 265 personer i 2020. En stigning, som Ældresagen forventer.
-7 mio.
8 mio.
1 mio.
Tabt udligning Øget skat Samlede gevinst
-18 mio.
21 mio.
3 mio.
Tabt udligning Øget skat Samlede gevinst
46
Element 3C: Effekterne ved tilpasning til
kontanthjælpsreformen
Beskrivelse
• Kontanthjælpsreformen vil betyde, at matchkategorierne afskaffes, og at der fremover skelnes mellem:
– Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse
– Voksne over 30 år og unge m. uddannelse
• Der kommer nye ydelser, og der vil være et større fokus på at få unge i uddannelse og dem over 30 i virksomhedsrettede
indsatser. Det kan betyde forandringer ift. kommunens ydelsespalet og organisering af indsatsen.
• Konkrete indsatser:
– Uddannelsespålæg og kontinuerlig aktiv uddannelsesrettet indsats for de unge
– Ingen må gå passive (mentor til dem, der ikke kan deltage i andre tilbud)
– Ingen driftstilskud for indsatsen til jobparate i de 24 mdr. (ny indsats: ”Nytteindsats”)
– Løntilskud må maks. vare 6 mdr.
• Der ses i scenariet på provenuet, der er fastlagt i Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet, skaleret til Morsø
Kommune.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune, data fra
jobindsats.dk, BM; Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job
Note: Det skal bemærkes, at Morsø kun har 17 årsværk (2012) under 30 år i Matchgruppe 1. Sænkelsen af
ydelsen for denne gruppe påvirker således Morsø med ca. 50.000 kr. årligt.
Forudsætninger
• For at kunne estimere de specifikke konsekvenser af kontanthjælpsreformen, er der behov for mere detaljerede
undersøgelser af enhedsomkostningerne for de enkelte forløb. Dvs. hvad et mentorforløb eks. koster.
• Morsø Kommune har relativt flere unge i match 2 og 3 end landet som helhed. Det betyder, at Morsø potentielt ikke kan
spare så meget på ydelserne til de unge, som det generelt er antaget i kontanthjælpsreformen. Dog skal Morsø, ligesom
de øvrige kommuner, aktivere de unge mere intensivt end i dag. Morsø skal således finde flere midler til aktiv indsats for
de unge, uden nødvendigvis at få frigjort flere midler på ydelserne til de unge.
• Morsø Kommune har en relativ høj brug af virksomhedsrettede tilbud i indsatsen allerede (de virksomhedsrettede tilbud er
ikke forbundet med driftsudgifter).
• Mere end halvdelen af den aktive indsats for voksne kontanthjælpsmodtagere foregår som vejledning og opkvalificering.
Der kan være behov for at omlægge dele af denne indsats til ”nytteindsats” eller til virksomhedstilbud (dvs. indsatser, der
ikke er forbundet med driftsudgifter). Det skal dog bemærkes, at kommunens interne tilbud er så billige, at det kan være
dyrere at købe indsatser ude.
• Det vil formentlig være en forudsætning for økonomien, at man får flyttet nogle af ressourcerne fra ydelsesdelen til
indsatsdelen.
Risici
• Kategorisering af unge kan være afgørende for udgifter til ydelse.
• Behov for tilpasning af indsatsen til hhv. unge og voksne (kan kræve flere midler til aktiv indsats).
Sammenhæng
Samarbejde/organisering
• Indsatsen for unge skal så vidt muligt foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum.
• Alle aktivitetsparate får ret til en koordinerende sagsbehandler.
• Personer i fængsel eller indlagt på psykiatrisk afdeling får ret til udslusningskoordinator.
Anbefaling:
• Administrationen vurderer, at Morsø Kommune er godt med i forhold til at omstille sig i konsekvenserne af
kontanthjælpsreformen. Der er således igangsat initiativer ift. organisering af indsats, uddannelse af
medarbejdere samt styring ift. den ændrede indsats. Der følges løbende op.
47
Kontanthjælpsreformen og økonomiske
udfordringer for Morsø
Nye målgrupper indføres:
• Unge under 30 år uden
erhvervskompetencegivende uddannelse
• Voksne over 30 år og unge m. uddannelse
Ydelser
• Ny uddannelseshjælp til unge (ydelse på SU-
niveau) + et aktivitetstillæg for visse unge.
• Gensidig forsørgerpligt for par, der er fyldt 25 år.
Indsats og opfølgning
• Uddannelsespålæg og kontinuerlig aktiv
uddannelsesrettet indsats for de unge.
• Ingen må gå passive (mentor til dem, der ikke kan
deltage i andre tilbud).
• Ingen drifttstilskud for indsatsen til jobparate
kontanthjælpsmodtagere i de 24 mdr. (Ny indsats:
”Nytteindsats”)
• Løntilskud må max vare 6 mdr.
• Tidlig og grundig visitationssamtale
• Forskellige krav til opfølgning for hhv.
kontanthjælpsmodtagere og
uddannelseshjælpsmodtagere
Samarbejde/Organisering
• Indsatsen for unge skal så vidt muligt foregå i et
miljø, hvor uddannelse er i centrum
• Alle aktivitetsparate får ret til en koordinerende
sagsbehandler
Besparelse på
kontanthjælps-
området
forudsætter:
• At flere unge
kommer i
uddannelse
• Mindre ydelse til
de unge
• Færre
samlevende får
kontanthjælp
• Omprioriteringer i
den aktive
indsats, herunder
øget
virksomhedsrettet
indsats
Ho
ve
de
lem
en
ter
i ko
nta
nth
jælp
sre
form
en
48
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
Data om kontanthjælpsområdet i Morsø
6,0 mio. kr.
37 mio. kr.
2014 2015 2016 2017 2020
Øget uddannelsesindsats
for unge: Uddannelsesudgifter og
SU -119,0 mio. -303,0 mio. -464,0 mio. -548,0 mio. -522,0 mio. Nye ydelser til
unge 374,0 mio. 379,0 mio. 379,0 mio. 379,0 mio. 379,0 mio. En styrket
indsats: Uddannelses- og jobrettet
indsats -886,0 mio. -511,0 mio. -478,0 mio. -442,0 mio. -442,0 mio.
Ændrede redskaber i
indsatsen 290,0 mio. 335,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. Forsørgerpligt for
samlevende 159,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. Flere ydelsesmodtagere i
uddannelse eller arbejde Færre
uddannelseshjælpsmodtagere, fordi
flere kommer i uddannelse 105,0 mio. 219,0 mio. 271,0 mio. 296,0 mio. 296,0 mio. Færre kontanthjælpsmodtagere,
fordi flere kommer i arbejde 599,0 mio. 654,0 mio. 607,0 mio. 777,0 mio. 839,0 mio.
Kontanthjælpsreformen i
alt 522,0 mio. 1.103,0 mio. 976,0 mio. 1.123,0 mio. 1.211,0 mio. Kun kommune 641,0 mio. 1.406,0 mio. 1.439,0 mio. 1.670,0 mio. 1.732,0 mio. Morsø andel af Danmark 0,37 % 0,37 % 0,36 % 0,36 % 0,35 % Morsø 2,4 mio. 5,2 mio. 5,2 mio. 6,0 mio. 6,0 mio.
Beregning af den potentielle besparelse baseres udelukkende på de nationale forventninger til
kommunernes besparelser samt Morsøs andel af de samlede udgifter til området. Det er
hermed et meget groft overslag, der kræver mere præcise beregninger.
50
Element 3D: Effekterne ved lavere ledighed
Beskrivelse
• Der ses i dette løsningselement på effekterne ved at sænke ledigheden fra det nuværende niveau.
• Der ses i analysen udelukkende på de økonomiske effekter på beskæftigelsesområdet, når der er færre
ledige. De afledte effekter ift. social- og sundhedsindsatsen er ikke medregnet.
• Løsningselement ser på et skift i ledigheden med 56 og 115 i 2020. Drevet af højere beskæftigelsesfrekvenser
blandt personer i den arbejdsdygtige alder på 0,5 %-point og 1 %-point i 2015. Det lavere niveau fastholdes
frem til 2020.
• Der ses ikke på, hvad der skaber lavere ledighed, eller hvor jobbene skabes. Det afgørende for den
kommunale økonomi er, at de ledige kommer i beskæftigelse.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Det antages, at der er beskæftigelsesmuligheder for de ledige, hvilket understøttes af beskæftigelsesregion
Nordjylland, der forudser en mangel på arbejdskraft før 2020. Samtidig bør der naturligt være sammenhæng
mellem stillinger og ledige kompetencer samt muligheder for opkvalificering.
• Ledigheden tilpasses også befolkningsudviklingen, så det absolutte antal falder, men andelen holdes
konstant. Elementet beskriver en udvikling, der går ud over den demografiske udvikling.
• Der ses ikke på specifikke typer af ledighed eller fordelingen mellem de forskellige ledighedstyper.
• Udgifter til ledighedsindsatsen fastholdes, baseret på budget 13 forventninger – det kan kræve en omlægning
af tilbud inden for den givne ramme.
• Det vil på sigt kræve, at:
• Flere unge tager uddannelse, der passer til arbejdsmarkedet
• At der er en sammenhæng mellem kompetencer og ledige stillinger
• Et stærkt samarbejde med virksomheder og a-kasser
• Beskæftigelsestilskuddet afhænger af forholdene mellem den nationale, regionale og lokale ledighed. De
lokale ændringer i Morsø har relativ lille påvirkning ift. ændringer i ledigheden i regionen eller på national plan.
Derfor medregnes effekten ikke, da regionale og nationale ændringer har større indflydelse på tilskuddet.
Risici
• Ny økonomisk krise, der vanskeliggør større beskæftigelse hos kommunens egne borgere.
Anbefaling:
• Administrationen anbefaler, at man igennem den pulje der på forhånd er afsat til både omlægning af indsatser
samt værktøjer til løbende opfølgning, understøtter den aktive beskæftigelsesindsats. Disse investeringer er
forudsætninger for, at man kan opnå en reduktion i ledigheden uden en markant konjunkturmæssig ændring.
51
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
10 mio. kr.
61 mio. kr.
Driftsresultat, hvis beskæftigelsesfrekvensen stiger med 0,5 %-point, svarende til 57 personer i 2020
Driftsresultat, hvis beskæftigelsesfrekvensen stiger med 1 %-point, svarende til 115 personer i 2020
-6 mio.
6 mio. 5 mio.
5 mio.
Tabt udligning Øget skat Lavere udg. til ydelser Samlede gevinst
-12 mio.
12 mio. 10 mio.
10 mio.
Tabt udligning Øget skat Lavere udg. til ydelser Samlede gevinst
52
Opsummering ift. løsningselementer
Administrationens bemærkninger:
• Elementerne på beskæftigelsesområdet er præget af usikkerhed eftersom effekterne i en vis grad er
afhængige af, hvad der sker med den samlede økonomi og arbejdsmarkedet i regionen. Når det er sagt, så er
der med den afsatte pulje god mulighed for at bidrage en positiv udvikling på området. Det gælder både
muligheden for at reducere tilkendelserne af førtidspension, tilpasning til kontanthjælpsreformen samt
potentialet for at reducere ledigheden yderligere gennem en aktiv indsats.
• Administrationen anbefaler i forlængelse heraf, at det allerede igangsatte arbejde fortsættes, så det sikres, at
området kan holde den økonomiske ramme for aktiviteterne, og derigennem bidrage til at reducere udgifterne
til ydelser på sigt.
53
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
54
Natur og miljø
De fysiske aktiver i Morsø Kommune vedligeholdes løbende – dog uden at der er en høj
grad af formalisering omkring det ønskede serviceniveau. Kommunens udgiftsniveau i
forhold til veje vurderes ikke at være tilstrækkeligt i forhold til at opretholde
servicestandarden. På nuværende tidspunkt udsættes kommunens opgave med
asfaltbelægning for årlige udbud. Den langsigtede drift kunne potentielt blive bedre med et
funktionsudbud på området, men det er tvivlsomt, hvorvidt det vil medføre økonomiske
besparelser, da det aktuelle serviceniveau vurderes at være under det, som en evt.
leverandør vil vedligeholde vejene til.
Kommunen er i gang med at undersøge muligheder for optimering af den kommunale
ejendomsservice. Herudover er der muligheder for ændring af serviceniveau på kommunale
veje og arealer. Disse forskellige muligheder bør også undersøges nærmere i den
kommende tid.
De forskellige løsningselementer på dette område vedrører primært ændringer af
serviceniveau samt ejerskabet til opgaveløsningen – dvs. muligheden for udbud på
området.
56
Element 4A: Effekterne ved rammeudbud på
asfalteringen af kommunens veje
Beskrivelse
• Der ses i dette løsningselement på effekterne ved at sætte den kommunale asfaltering i udbud.
• Der ses på udviklingen i omkostningerne, hvis de økonomiske omkostninger falder 10 %, stiger 8 % eller
68 %. Disse tal fremkommer ved at benytte Udbudsrådets undersøgelse af udgifter i kommuner med lignende
serviceniveau. Kommunerne i undersøgelsen vurderes alle at have et mere eller mindre betydeligt efterslæb
på vedligeholdelsen af deres asfaltbelægning, hvorfor der er en indledende investering før drift.
• Længden på udbudskontrakten er typisk 15 år.
• Løsningselement starter tidligst i 2015.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune og
Udbudsrådet, Effekterne af konkurrence på det kommunale vejområde
Forudsætninger
• Resultaterne er genereret på baggrund af Udbudsrådets rapport.
• De endelige muligheder afhænger delvist af, i hvilket omfang leverandører løser opgaver i området i forvejen,
samt selvfølgelig af de enkelte betingelser i udbuddet – dvs. ens modenhed og evne til at drive udbuddet.
• At borgerne accepterer, at der er en fast plan for vedligehold af vejene.
Risici
• Som illustreret ved resultaterne i undersøgelsen er der en betydelig risiko for, at der ved rammeudbud vil ske
en stigning i de samlede omkostninger til asfaltbelægning. Samtidig vil kommunen være bundet til et bestemt
udgiftsniveau gennem kontrakten i en periode på op til 15 år.
• Besparelsen forudsætter langtidsplanlægning, hvor man dog ikke kan være sikker på hverken prisen på
råvarer eller udviklingen i teknologi.
Sammenhæng
• Alternativer til rammeudbuddet ville være at investere selv og derefter vedligeholde efter en fast ramme. Det
kan sandsynligvis ikke gøres lige så effektivt som ved udbud, men fleksibiliteten bevares.
Anbefaling:
• Administrationen anbefaler, at Morsø Kommune i løbet af 2014 arbejder på et rammeudbud på asfalteringen
af vejene med henblik på at undersøge, hvorvidt der vil være en besparelse forbundet med denne form for
udlicitering. Derefter kan der træffes beslutning om, hvorvidt ydelsen reelt skal i rammeudbud eller om de
eventuelle økonomiske gevinster ikke opvejes af den lavere budgetmæssige fleksibilitet.
57
0
-1 mio.
1 mio.
7 mio.
-2 Mio.
-1 Mio.
0 Mio.
1 Mio.
2 Mio.
3 Mio.
4 Mio.
5 Mio.
6 Mio.
7 Mio.
8 Mio.
0% -10% 8% 64%
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
1,1 mio. kr.
-2,7 mio. kr.
7 mio. kr.
-16 mio. kr.
Årlige omkostninger til vejområdet ved udbud ved 0 % -10 %, 8 % og 68 % højere omkostninger
Hovedpunkter fra Udbudsrådets rapport side 8
Effekterne af konkurrence om belægningsopgave via funktionsudbud
• Otte ud af ti kommuner, der har anvendt funktionsudbud, oplever en væsentlig forbedring af vejenes kvalitet
ved at gennemføre funktionsudbud af belægningsopgaver. Samtidig oplever syv ud af ti kommuner en
stigende brugertilfredshed.
• Syv ud af ti kommuner oplever en dyrere opgaveløsning. Merudgifterne til opgaveløsningen varierede mellem
8 % og 68 % af nettodriftsomkostninger. To kommuner oplever en økonomisk gevinst på henholdsvis 10 og
12 %. En kommune kan ikke opgøre de økonomiske effekter. Ifølge kommunerne modsvares
kvalitetsforbedringerne af en fordyrelse af opgaveløsningen.
• På tværs af casene ses ikke væsentlige ændringer i medarbejdertilfredsheden. Medarbejdernes
arbejdsopgaver tilpasses efter funktionsudbuddet til en ændret samarbejdsform med den private leverandør
på området.
• Otte ud af ti kommuner oplever en bedre videndeling på området. Endvidere oplever kommunerne, at
belægningsarbejdet tilrettelægges mere hensigtsmæssigt og med en bedre totaløkonomi i opgaveløsningen.
Innovative elementer ses primært i forhold til en ændret tilrettelæggelse af opgaveløsningen.
2 kommuner 7 kommuner 1 kommune
58
Element 4B: Nedklassificering af
kommunens veje
Beskrivelse
• Dette element ser på effekten ved at sænke serviceniveauet på kommunale veje gennem en ny klassificering
af de forskellige kategorier af veje i kommunen.
• Effekten kommer ved en nedklassificering af boligveje i byzone og mindre betydende lokalveje i landzone til
private fællesveje, hvor der ikke er kommunale udgifter forbundet med driften. Totalt set drejer det sig om 113
km vej med denne klassifikation.
• Nedklassificering kræver en længere proces og vil tidligst kunne effektueres fra 2017. For hver vejstækning
skal udarbejdes en tilstandsrapport, og vejene skal have en vis standard, før de kan overdrages.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Der tages udgangspunkt i de samlede udgifter til vedligehold og asfaltering i 2012, hvorefter der er beregnet
en pris pr. km til de forskellige typer af vej. Natur og miljø har foretaget en vurdering af prisniveaet for
vedligehold pr. km, hvor trafikvejene vurderes at være en smule dyrere pr. km end lokalvejene.
• Det er en klar forudsætning for gennemførelse af initiativet, at de lovpligtige standarder kan opretholdes,
således at der ikke er fare for trafiksikkerheden.
Risici
• At udgifterne til at bringe vejene op til standard er så store, at der inden for tidsrammen 2020 ikke vil være
nogen besparelse ved en nedklassificering af vejene.
• At der pga. et lavere serviceniveau med tiden kommer et indtryk af forfald, der kan være med til at forstærke
den demografiske udvikling og negative nettotilflytning.
Sammenhæng
• Der er en stærk sammenhæng til, hvad der sker på de store velfærdsområder ift. institutioner. Sker der en
centralisering, kan man også lave flere ændringer ift. infrastrukturen i kommunen.
Anbefaling:
• En evt. nedklassificering af vejene er en længere proces, hvorfor administrationen foreslår, at der ift. dette
element tages en grundlæggende politisk diskussion af, hvilket serviceniveau, der generelt skal være for
vejene som udgangspunkt for en sammenhængende vurdering og plan.
59
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2012 Scenarie
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
2,8 mio. kr.
11 mio. kr.
Udgifter fordelt på
vejklasser 2012 2013 2016 2017 2020
Gennemfartsveje i landzone 1.613.681 1.613.681 1.613.681 1.613.681 1.613.681
Fordelingsveje i landzone 2.294.453 2.294.453 2.294.453 2.294.453 2.294.453
Trafikveje i byzone 579.917 579.917 579.917 579.917 579.917
Lokalveje i landzone 7.740.626 7.740.626 7.740.626 7.740.626 7.740.626
Lokalveje i byzone 680.772 680.772 680.772 680.772 680.772
Boligveje i byzone og
mindre betydende
lokalveje i landzone 2.849.156 2.849.156 2.849.156 - -
Kommunalt dækkede veje 15.758.604 15.758.604 15.758.604 12.909.449 12.909.449
Besparelse ved
scenarieelement - - - 2.849.156 2.849.156
11,4 mio. kr.
2,8 mio. kr.
60
Element 4C: Ændring af serviceniveau på
kommunens veje
Beskrivelse
• Dette element ser på effekten ved at sænke serviceniveauet på kommunale veje gennem klassificering og
prioritering af service på de forskellige kategorier af veje i kommunen.
• Effekten kommer ved en sænkning af serviceniveauet på lokalvejene med 30 %. Det er ikke undersøgt
nærmere, hvorvidt dette niveau er for højt ift. at opretholde de lovpligtige grænser for trafiksikkerhed.
• Det vurderes ikke at være muligt at ændre serviceniveauet på trafikvejene. Dels pga. sikkerheden, dels fordi
de midler, der i øjeblikket er afsat fast ift. driften, ikke vurderes at være tilstrækkelige til at holde trit med
nedbrydningen af belægningen.
• Effekten har gennemslag med budget 2015.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Der tages udgangspunkt i de samlede udgifter til vedligehold, asfaltering og vintertjeneste i 2012, hvorefter der
er beregnet en pris pr. km til de forskellige typer af vej. Natur og miljø har foretaget en vurdering af prisniveaet
for vedligehold pr. km, hvor trafikvejene vurderes at være en smule dyrere pr. km end lokalvejene.
• Der er lavet en beregning, hvor serviceniveauet på lokalvejene sænkes med 30 % fra 2015.
• Det er selvfølgelig et krav, at de lovpligtige standarder kan opretholdes. Da det ikke er helt afdækket, hvor stor
en del af budgettet, der på nuværende tidspunkt allokeres til lokalveje ift. andre veje, er det også usikkert, hvor
tæt på den lovpligtige grænse man reelt er på nuværende tidspunkt. Beregningen på de 30 % er således et
eksempel.
Risici
• At der pga. serviceniveauet kommer et indtryk af forfald, der kan være med til at forstærke den demografiske
udvikling og negative nettotilflytning.
• Der er i ovennævnte ikke taget hensyn til, at sliddet på vejene, og dermed nedbrydningen af belægningerne,
er stigende. Det skyldes primært stigende akseltryk. Sliddet på belægningerne stiger eksponentielt med
akseltrykket, og specielt mange af lokalvejene er ikke bygget op til at kunne klare den belastning, de udsættes
for i dag.
Sammenhæng
• Der er en stærk sammenhæng til, hvad der sker på de store velfærdsområder ift. institutioner. Sker der en
centralisering, kan man også lave flere ændringer.
•
Anbefaling:
• En justering af serviceniveauet kræver mere detaljerede opgørelser over kvaliteten af de enkelte
vejstrækninger. Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med ideen og at der laves en mere konkret
kortlægning af vejenes stand som baggrund for en evt. beslutning.
• Det er vigtigt at fremhæve, at en nedjustering af serviceniveauet bør tænkes sammen med evt. ændringer i
servicestrukturen således, at der er sammenhæng mellem serviceniveauet på vejene i et område og den
øvrige servicestruktur, der findes.
•
61
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2012 Scenarie
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
3,4 mio. kr.
20 mio. kr.
20 mio. kr.
Udgifter fordelt på
vejklasse 2012 2013 2014 2015 2020
Gennemfartsveje i landzone 1.613.681 1.613.681 1.613.681 1.613.681 1.613.681
Fordelingsveje i landzone 2.294.453 2.294.453 2.294.453 2.294.453 2.294.453
Trafikveje i byzone 579.917 579.917 579.917 579.917 579.917
Lokalveje i landzone 7.740.626 7.740.626 5.418.438 5.418.438 5.418.438
Lokalveje i byzone 680.772 680.772 476.540 476.540 476.540
Boligveje i byzone og
mindre betydende
lokalveje i landzone 2.849.156 2.849.156 1.994.409 1.994.409 1.994.409
Kommunalt dækkede veje 15.758.604 15.758.604 12.377.438 12.377.438 12.377.438
Besparelse ved
scenarieelement - - - 3.381.166 3.381.166
3,4 mio. kr.
62
Element 4D: Ændring af kommunale tilbud
på færgefart
Beskrivelse
• Der ses på ændring af både fordelingen af underskud ved I/S MORS-THY FÆRGEFART samt nedlukning af
Næssund-forbindelsen.
• Ændringen træder i kraft i 2015.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Kontrakten kan genforhandles.
• Muligt at lukke forbindelsen til Næssund.
Risici
Sammenhæng
Anbefaling:
• Det anbefales, at elementet tages med i de politiske diskussioner
63
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
1,9 mio. kr.
12 mio. kr.
Oversigt over underskuddet i I/S MORS-THY FÆRGEFART og Morsøs andel af underskuddet
7,2 mio.
2,6 mio.
4,6 mio.
2,7 mio.
1,9 mio.
Samledekommunale
tilskud tilfærgedrift
Thisteds andel Morsøs andel Feggesund Næssund
64
Element 4E: Ændring af kommunal service
ift. offentlig transport
Beskrivelse
• Der ses i dette element på de mulige konsekvenser ved en omlægning af bustrafikken på Mors.
• Køreplanerne er på nuværende tidspunkt primært tilrettelagt med henblik på at transportere skoleelever, som
kommunen har en forpligtelse til at tilbyde transport til skole, og skoleeleverne udgør langt den største del af
passagererne i busserne. Forpligtelsen gælder i forhold til folkeskoleeleverne, men busruterne er i videst
muligt omfang tilrettelagt således, at de også tilgodeser friskoleelevernes behov for transport. Desuden er
køreplanerne tilrettelagt, så det er muligt at benytte busserne til og fra arbejde, og i Nykøbing er der en bybus.
• Busdriften skal i nyt udbud i 2014 og der er dermed mulighed for at ændre på ovenstående
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• I 1. halvår af 2014 vil der blive lavet en beregning over udgifterne til kollektiv trafik, hvis denne alene
tilrettelægges så den opfylder kravene til den lovpligtige kørsel med folkeskoleelever. Beregningen laves ikke
med henblik på at nedbringe busdriften til dette niveau, men med henblik på at vise, hvor stort råderum der
reelt er for at styre udgifterne til den kollektive trafik.”
Risici
Sammenhæng
Anbefaling:
• Det anbefales, at elementet tages med i de politiske diskussioner
65
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
?
?
Oversigt over udgifterne til kollektiv trafik fra 2010 samt budget mod 2015 (1000 DKK)
Kollektiv trafik: R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 FV 2013 BF 2014 BO 2015
Omkostninger i alt 12.126 14.027 14.972 15.384 15.807 16.008 16.218
Passagerindtægter: 216 262 272 320 328 333 336
Tilskud, region/kommuner 11.910 13.765 14.700 15.064 15.479 15.675 15.882
Forventet regulering vedr.
tidligere år 0 0 165 332 332 55 415
Tilskud incl. regulering 11.910 13.765 14.865 15.396 15.811 15.730 16.297
66
Opsummering ift. løsningselementer
Administrationens bemærkninger:
• Administrationen anbefaler, at der laves et rammeudbud på asfaltering og vedligeholdelse af vejene for en
periode på mellem 10-15 år. Udbuddet kan være formuleret som kontroludbud med henblik på at afdække,
hvorvidt kommunens nuværende konstruktion er konkurrencedygtigt ift. en fast rammekontrakt. Herefter kan
der træffes beslutning.
• En nedklassificering af vejene er en mere langstrakt proces, der bør tage afsæt i en diskussion af et ønsket
serviceniveau. Det samme kan siges om en nedprioritering af servicen på udvalgte strækninger. Når det
ønskede serviceniveau er afdækket, er det administrationens anbefaling, at man arbejder med en prioriteret
serviceindsats før en egentlig nedklassificering, da sidstnævnte er en længere administrativ proces, der også
kræver en vis godkendelse.
• Ift. offentlig transport og færgedrift anbefales, at der foretages yderligere analyser for at bestemme de mere
præcise gevinster og konsekvenser ved omlægning. Ift. den offentlige trafik er det særligt oplagt, idet der i
2014 skal laves et nyt udbud af busdriften på øen – Dette bør igen ses i sammenhæng med den øvrige
servicestruktur så man sikrer, at ruteplaner og servicestruktur er afstemt.
67
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
68
Tværgående
En sammenlignende konsulentrapport fra Deloitte Business Consulting har inden for det
seneste år vurderet, at Morsø Kommune på udførelsen af velfærdsopgaver ligger relativt
lavt, hvad angår ressourceforbrug. Det er således vanskeligt at se, hvordan man, uden at
sænke serviceniveauet, kan hente markante besparelser på de administrative opgaver
gennem simple rammereduktioner. På et område ligger Morsø Kommune dog højere end
de sammenlignelige kommuner, og det er på myndighedsvaretagelsen.
Morsø Kommune har de sjette laveste administrationsomkostninger blandt kommunerne,
hvilket mindsker sandsynligheden for at realisere simple besparelser, da disse i mange
tilfælde allerede er hentet. Kommunen kan dog foretage vurdering af, hvorvidt man
fremover kan løse flere opgaver, som for eksempel Borgerservice, it-drift samt andre
standardiserede administrative funktioner i fællesskab med andre kommuner.
70
Element 5A: Flere tværkommunale
samarbejder
Beskrivelse
• Elementet har til formål at fremhæve tværkommunale samarbejder – både inden for velfærdsområderne og i
administrationen, som muligt løsningselement ift. Morsø Kommunes overordnede udfordring.
• Det har ikke været muligt at dokumentere effekterne ved de tværkommunale samarbejder fra andre
kommuner, hvilket begrænser muligheden for at estimere de potentielle effekter uden omfattende analyse.
Samarbejder bør medtænkes som mulig ejerskabskonstruktion, når elementerne sammensættes.
• Selvom der som tommelfingerregel er et økonomisk rationale ved samarbejder, er det også muligt, at
samarbejder i højere grad vil resultere i forøget kvalitet end lavere udgifter.
• Tværkommunale samarbejder kan, foruden administrative og it-mæssige opgaver, tænkes ind ift.
• Borgerservice
• Hjælpemidler
• Madservice
• Affaldshåndtering
• Forsyning og energiplanlægning
• Beskæftigelsesindsats
• Erhvervsområdet
• Turismeindsats
• Kompetenceudvikling
• Tilsyn
• Indsats over for borgere med særlige behov eller udfordringer – eks. svært overvægtige
• Fælles institutioner – eks. på det specialiserede område – se eksempel på næste side
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• Det skal formentlig gøres på mere standardiserede produkter, hvor man kan opnå stordriftsfordele, og hvor
der ikke kræves den store lokale viden.
• Det kræver stor opbakning fra ledelse og organisation at sikre implementering uden opbygning af parallelle
kommunale funktioner.
Risici
• Forskellige udgangspunkter kan potentielt gøre det vanskeligt at finde den rigtige konstruktion i samarbejde
med de nære naboer.
• At modstand i organisationen kan gøre det vanskeligt at realisere de potentialer, der ligger i større enheder.
Sammenhæng
Hvis det skal være en holdbar løsning, skal følgende være gældende:
• Det skal være muligt at sikre lokal viden, der hvor det er relevant.
• Opgaven skal kunne udskilles, uden at det går ud over organisationen – at man mister nødvendig viden.
Anbefaling:
• Administrationen anbefaler, at der fremadrettet igangsættes nærmere undersøgelser, der kan belyse
mulighederne i tværkommunale løsninger. Samtidig bør der igangsættes en dialog med potentielle
partnerkommuner.
71
Inden for visse områder, herunder børne- og voksenhandicap, psykiatri m.fl. findes
diagnoser, hvor Morsø Kommune ikke har et stort nok kvantum til, at disse borgere kan
håndteres i egne tilbud. Derfor købes disse tilbud fra andre private, kommunale eller
regionale tilbud.
Der kan derfor med fordel igangsættes undersøgelser og dialog med omkringliggende
kommuner og Region Nord om samdrift af tilbud, hvor alle parter har behov for et større
kvantum for at skabe fagligt gode og økonomisk fordelagtige tilbud. Idéen er således, at
kommunerne drifter de relevante tilbud i fællesskab.
Omkring samdrift med Region Nord kunne der fx være tale om fremskudte pladser, som
regionen køber af kommunen.
Området er forholdsvis uprøvet, hvorfor potentialet ikke er kendt, og skal underlægges
undersøgelser i såvel egen som nabokommuner/-region.
Tværkommunalt samarbejde om pladser inden for det specialiserede område
Eksempel på indsats
72
Element 5B: Digitalisering
Beskrivelse
• Digitalisering af kommunens Borgerservice sker løbende i takt med, at de forskellige aktiviteter i den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi implementeres. Det er et overordnet mål, at digitalisering af den
offentlige kommunikation og service realiserer potentielle besparelser på 2 mia. kr. i 2015.
• Alene i forhold til den obligatoriske selvbetjening forventes det, at kommunerne kan spare 647 mio. kr. frem
mod 2015. Baseret på Morsøs andel af den samlede befolkning, skønnes det at være ca. 2,5 mio. kr.
• Den samlede effekt af digitaliseringen medtages ikke som løsningselement, da det udvidede balanceprincip
(DUT) betyder, at gevinsten forsvinder fra kommunens drift. Det vil således ikke være midler, der kan bidrage
til at løse den samlede udfordring.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune
Forudsætninger
• For at sikre, at Morsø Kommune reelt kan høste gevinsterne ved digitalisering, er det afgørende, at der bliver
udarbejdet forretningsplaner (business cases) for hver af planerne og de initiativer, der er forbundet med dem.
Det skal gøre det muligt at beslutte, hvilke initiativer der skal satses på, hvilke investeringer det vil kræve og
samtidig give input til, hvordan kommunen kan realisere planerne.
Risici
• Borgernes socioøkonomiske profil kan betyde, at der skal investeres flere ressourcer i uddannelse og
vejledning af borgere end forventet i KLs beregninger.
• Antagelser om lønudgifter i KLs business case kan sammen med ovenstående betyde, at det realisérbare
potentiale er mindre end det beløb kommunerne bliver DUTet for. Det kan medføre højere udgifter til Morsø
Kommune.
Sammenhæng
• Digitalisering af velfærdsområderne kan være med til at øge kvaliteten af service og samtidig potentielt give
kommunen besparelser på driften. Disse skal tænkes på tværs ift. områderne og løsningsforslag.
Anbefaling:
• Digitaliseringsindsatsen følger den fælles offentlige digitaliseringsindsats, hvorfor den store opgave for Morsø
er at sikre, at kommunen hele tiden får realiseret de gevinster, som kommunen på forhånd beskæres med
som konsekvens af det udvidede balanceprincip.
74
Element 5C: Benchmark på administration
og prioritering af ressourcer
Beskrivelse
• Elementet undersøger, hvilken besparelse er mulig, hvis udgifterne til administration og
myndighedsvaretagelse sidestilles med udgifter fra sammenlignelige kommuner. Der tages udgangspunkt i tal
fra Lemvigs undersøgelse af administrationsomkostninger, hvori Morsø indgår.
• Baseret på administrationsgraden samt årsværksfordelingen pr. 1000 indbyggere har Morsø Kommune lidt
højere udgifter til administration end fx Lemvig. Det gælder særligt ift. myndighedsvaretagelsen. Det skal dog
påpeges, at Lemvig Kommunes socioøkonomiske indeks er 0,91 (2013), mens det for Morsø er 114. Spændet
mellem de to er således udvidet mellem 2011-2013, dog størst i 2012.
• Der foretages en simpel beregning på besparelse, som følge af sammenligningen med Lemvig, uden skelen til
forskelle i socioøkonomi og opgavevaretagelse mellem myndighedsdelene i de to kommuner.
• For at kunne vurdere potentialet for besparelser på administrationen i større detalje, er det nødvendigt at se
nærmere på opgavevaretagelsen og fordelingen af opgaver mellem centrale og decentrale enheder på de
forskellige områder. Særligt der, hvor forskellene er meget store som på det tekniske område og ift.
beskæftigelse og integration.
• Når der kigges på den specifikke opgavevaretagelse vil det være nødvendigt at tage stilling til, hvilke opgaver
der skal prioriteres på det administrative område set i forhold til den samlede transformation af kommunen.
Det er muligt, at der skal spares ressourcer på et område og investeres andre steder.
Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune og Analyse
af Lemvig Kommunes Administration – Deloitte
Forudsætninger
• Der er ikke taget højde for forskelle i konteringspraksis eller fordeling af opgaver inden for
myndighedsområdet. Som antydet ved det socioøkonomiske indeks er der også betydelig forskel på
borgersammensætningen, hvilket kan påvirke både service og udgiftsbehovet.
• Et årsværk opgøres til 450.000 kr.
Risici
• At der skæres blindt uden skelen til de forskelle, der forklarer de varierende udgifter.
Sammenhæng
• Der er en klar sammenhæng til tilpasninger på velfærdsområderne, idet større ændringer her kan
nødvendiggøre, at opgaver flyttes fra det decentrale niveau til det centrale. Herudover kan det være fornuftigt
at investere i udviklingsressourcer på specifikke områder for at kunne gennemføre transformationen.
Anbefaling:
• Administrationen af Morsø Kommune skal bidrage til at finde de nødvendige besparelser, så der kan skabes
balance i økonomien. Det sker gennem generel effektivisering og ved at se på specifikke opgaver – herunder
effektiviteten i myndighedsvaretagelsen. De foreliggende tal er ikke valide nok som beslutningsgrundlag, men
Administrationen skal undersøge opgavevaretagelsen nærmere og også gerne måle sig med andre for at
vurdere effektiviteten.
75
Driftsbesparelse 2020:
Akkumuleret besparelse:
6,3 mio. kr.
45 mio. kr.
Difference i årsværk fordelt på
enheder 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Direktion og direktionssekretariat 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Arbejdsmarked, integration og
Borgerservice 0,0 8,5 8,4 8,3 8,2 8,2 8,1 8,1
Familie 0,0 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2
Teknik og miljø 0,0 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9
Social og sundhed 0,0 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6
Ældre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Dagtilbud 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Skole 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Kultur 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Total difference på årsværk 0,0 14,7 14,5 14,4 14,3 14,2 14,1 14,0
Omregnet – kr.
-
6,6
6,5
6,5
6,4
6,4
6,3
6,3
76
Opsummering ift. løsningselementer
Administrationens bemærkninger:
• En del af løsningen på kommunens økonomiske udfordring skal naturligt også skal findes ved, at der arbejdes
smartere og mere effektivt på det administrative område. Samtidig med, at der også effektiviseres og tilpasses
på dette område er det enormt vigtigt, at der i administrationen og på det tværgående område, er kompetencer
og ressourcer til at understøtte, at de besluttede tiltag i serviceplanen kan føres ud i livet. Derfor skal tiltag på
dette område ses i tæt sammenhæng med, hvilke beslutninger, der træffes for de store velfærdsområder.
• Der skal arbejdes i dybden med flere af elementerne på det tværgående område. Det gælder mulighederne
for tværkommunalt samarbejde, der ikke er tilstrækkeligt belyste. Det gælder også vurdering og tilpasning af
det administrative område.
Implements kommentarer og anbefalinger:
• Det økonomiske udfordringsbillede, der tegnes ved at fremskrive demografien viser et betydeligt underskud i
2020, der vil kræve markante indsatser på de fleste af kommunens budgetområder. Implement anbefaler, at
tilpasningen gennemføres som en samlet bevægelse, hvor man ser på tværs af områderne og tænker i en
samlet kommunal struktur og service. Ved at se det som en helhedsbevægelse gives mulighed for, at
ressourcerne kan prioriteres bedre på tværs af områder og at der kan investeres, hvor det er nødvendigt for at
opnå en balanceret økonomi på længere sigt.
• I forlængelse af dette er det Implements anbefaling, at tiltag på det tværgående område, der er mere
vidtrækkende end almindelige produktivitetsforbedringer, bør designes og gennemføres, når der er et samlet
billede af, hvilke initiativer der skal gennemføres på de andre områder. Herved sikres muligheden for at
prioritere udviklings- og analyseressourcer til de forskellige tiltag. Samtidig gives mulighed for, at
administrationen (Økonomi & udviklingsområdet) kan agere programkontor for den efterfølgende
implementering og følge op på tværs af områderne og følge udviklingen tæt.
77
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
78
Serviceplan 2020 – Udviklingsinitiativer (1/3)
Serviceplan 2020 er primært et:
• Udfordringsbillede for Morsø Kommunes situation frem mod 2020 samt
• Administrativt oplæg til politisk strategiplanlægning
med henblik på løsning af udfordringerne i perioden 2014 – 2020.
Løsningen af udfordringerne forudsætter på den ene side en række servicemæssige og
strukturelle tilpasningsinitiativer i relation til et faldende befolkningsgrundlag. Og på den
anden side en række udviklingsinitiativer, som konkret kan bidrage til at reducere den
demografiske udfordring.
Udviklingsinitiativerne bør fokuserer på reduktion af faldet i befolkningsgrundlaget via helt
konkrete og effektfulde bosætningsinitiativer, jobskabelsesinitiativer og uddannelsesinitiativer,
bl.a. jf. Cepos rapporten om brugen af uddannelseskompetencer, herunder.
sammenhængen mellem uddannelsesniveau, tab af arbejdspladser og fraflytning.
Det vil derfor være af væsentlig betydning, at Morsø Kommune, erhvervslivet og andre
interessenter finder muligheder og initiativer, som bidrager til udvikling af
uddannelsesniveauet som en af de væsentlige bidragsydere til udvikling af arbejdspladser og
bosætning. Der bør derfor som en afledt proces af arbejdet med Serviceplan 2020 tilsvarende
markant fokuseres på udviklingsinitiativer 2020.
Uddrag af Cepos rapport ”Brugen af uddannelseskompetencer i den Danske økonomi
(Christoffersen & Larsen, juli 2012):
”Et paradoks er, at samfundet ofrer betydelige ressourcer på at understøtte de dele af landet,
hvor basisproduktionen foregår på arbejdspladser, som er orienteret mod at betjene sig af
medarbejdere med relativt beskedne uddannelsesressourcer, og hvor der i kraft af et løbende
behov for erhvervsmæssig strukturrationalisering sker en relativ og mange steder også
absolut udtynding af antallet af arbejdspladser. Sammenhængende hermed er der en
tendens til, at pendlingen mellem bosted og arbejdsplads gennemgående øges, og denne
øgning foregår mest markant i landets udkantområder. Analysen rejser spørgsmålet, om det
danske samfund anvender dets viden-ressourcer bedst muligt. Hvorfor finder det danske
samfund ikke veje til at understøtte de perifere dele af landet på en måde, så der også her
udvikles produktion, der stadig mere intensivt udnytter viden til at skabe værdi?
79
Serviceplan 2020 – Udviklingsinitiativer (2/3)
Det må være rimeligt, at de betydelige overførsler af penge fra landets centerområder til
udkantområderne resulterer i, at også udkantområderne bringes ind i et moderne
videnssamfund, frem for, at overførslerne primært sigter imod at højne et i forvejen højt
leveniveau hos indbyggerne i de perifere dele af landet.
Disse nye strukturer indebærer, at produktionen i landets centerområder og i landets
udkantområder bliver præget af en ganske forskellig udviklingsdynamik.
Virksomhederne i de forskellige dele af landet har stort set frembragt den samme samlede
vækst i produktivitet, men de centralt lokaliserede virksomheder har i hovedsagen hentet
produktivitetsfremgangen fra en løbende øgning af de priser, som de fremstillede goder kan
sælges til, hvorimod de perifert lokaliserede virksomheder primært har skabt
produktivitetsfremgang ved at øge den mængde af goder, som fremstilles per
medarbejdertime.
Enkelt sagt indebærer dette resultat, at det i høj grad er ved udviklingsprocesser, at der
skabes øgning af værdien af produktionen i centerområderne, mens vejen i de perifere
områder i højere grad går igennem strukturrationalisering. Det indebærer også, at det i høj
grad er i centerområderne, at de nye job bliver skabt, mens job bliver rationaliseret bort i
udkantområderne. Produktionen i centerområderne formår bedst at placere sig på markeder,
hvor den direkte priskonkurrence er begrænset, fordi man er i frontlinien af
produktudviklingen på området. Produktionen i de perifere områder består i højere grad af
produkter, hvor der råder en kraftigere priskonkurrence, herunder en kraftigere international
priskonkurrence.
Det regionale problem består altså ikke særligt i forskelle i levestandard mellem de forskellige
dele af landet. Udkantområdernes basale problem er et erhvervsstrukturelt problem. Hvis det
er muligt at skaffe sig et job, så er det også muligt at opretholde en relativt god levefod. Men
der sker en udtynding af jobmulighederne. Derfor forskydes befolkningens bosætning over
tid, så en stadig større andel af den samlede befolkning kommer til at bo
i landets største byområder.
80
Serviceplan 2020 – Udviklingsinitiativer (3/3)
Udkantpolitikken baserer sig i øvrigt i vid udstrækning på en opfattelse af, at problemet for
landets udkantområder er af velfærdsmæssig art. Det kommer til udtryk derved, at regional
økonomisk omfordeling i hovedsagen bedrives via det kommunale udligningssystem og via et
skatte- og subsidiesystem, som fungerer progressivt med stigende indkomster.
Befolkningen i landets udkantområder har imidlertid ikke overhovedet noget velfærdsmæssigt
efterslæb, jfr. Christoffersen og Larsen (2012b). Derimod kan der argumenteres for, at
udkantområderne har et erhvervsstrukturelt problem, som kommer til udtryk i
bortrationalisering eller udflytning af job, voksende udpendling og befolkningsudtynding. Det
er imidlertid ikke lykkedes at finde realistiske modtræk til disse forandringsprocesser. Der ses
i undersøgelsen en systematisk sammenhæng, så befolkningsmæssig tilbagegang er
forbundet med et svagt lokalt uddannelsesniveau.
81
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
82
Kommunikation og dialog (2/2)
Kommunikation – formidling og dialog
Som beskrevet i Serviceplan 2020 om udfordringsbilledet for Morsø Kommune, vil Morsø
Kommunalbestyrelse i løbet af 2014 skulle afklare og træffe beslutning om, hvilke
løsningsmuligheder der skal bidrage til at imødegå de kommende års udfordringer. Alt andet
lige kan dette indebære forandringer for borgere og erhvervsliv samt medarbejdere i Morsø
Kommune.
I det videre forløb anbefaler Morsø Kommunes topledelse, at der gennemføres dialogmøder
med borgere og erhvervsliv med henblik på at give grundlag for forståelse, opbakning,
legitimitet og involvering.
Dialogen med borgere og erhvervsliv skal sætte fokus på:
Begrundelse og forklaring: Hvilke udfordringer har Morsø Kommune og hvad er baggrunden
– og hvorfor skal der gennemføres forandringstiltag
Formidling af visionen med Serviceplan Mors 2020: Hvad er den attraktive (og realistiske)
vision for forandringen?
Afklaring af forløbet med serviceplan 2020: Hvornår sker der hvad?
I takt med at der er træffes nærmere og konkrete politiske beslutninger om den endelige
Serviceplan 2020, vil det være vigtigt at konkretisere, hvad løsningerne indebærer og hvilken
betydning de får
Som første skridt vil det være særligt vigtigt, at Morsø Kommune så hurtigt som muligt kan
udmelde til borgerne på Mors: Begrundelse, vision og proces, dvs. hvad er
beslutningsforløbet.
Sideløbende hermed vil der arbejdes med en sondring i forhold til, hvilke grupper der måtte
være særligt berørte – dvs. at der i kommunikationen er særlig opmærksomhed på om der er
råd, nævn, bestyrelser og brugergrupper der får mere uddybende information.
Internt i organisationen vil Morsø Kommune tilsvarende have en kommunikationsopgave i
forhold til: Lederforum, MED-systemet, TR-forumet og medarbejderne, bredt set.
Kommunikation
Borgere Medarbejdere
Dialog
Opbakning og
legitimitet
Accept og
forståelse
Deltagelse i
opgaveløsning
Ideer og
engagement
UDFORDRINGER
83
Kommunikation og dialog (2/2)
Kommunikationskanaler
Morsø Kommune har mulighed for formidling via hjemmeside og intranet. Herudover vil der
via facebook-mediet være mulighed for nogen dialog. Eftersom facebook mediet er et
forholdsvist flygtigt medie, anbefales at der via dialogmøder søges en mere dybdegående
dialog.
Herudover vil Morsø Kommune søge en tæt dialog med den lokale presse med henblik på, at
den lokale presse har bedst mulige forudsætninger for at formidle information og behandle
emnerne med relevans for borgerne.
Formidling af serviceplan 2020 til presse, borgere m.fl. vil ske hurtigst muligt efter den
indledende præsentation for Kommunalbestyrelsen.
Kommunikationsplan og interessentinddragelse/dialog
Kommunalbestyrelsen forelægges i forbindelse med præsentationen af Serviceplan 2020
primo 2014 for et forslag til kommunikationsplan og dialogforløb. På baggrund af
kommunalbestyrelsens input og feedback justeres kommunikationsplanen og forelægges til
endelig godkendelse.
84
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)
85
Anvendelse af materialet
Danske kommuner er store komplekse organisationer, hvis opgaveportefølje både har en bred spændvidde og
høj variation i omfang. Faktisk er de danske kommuner, sammenlignet med kommuner i andre lande, ansvarlige
for en langt større del af velfærdsleverancen og den direkte service til borgeren, hvilket gør den danske model til
en af de mest decentraliserede i verden. Med den varierede og omfattende opgaveportefølje minder
kommunerne om større koncerner, der skal sikre en sammenhængende økonomi på tværs af meget
differentierede forretningsområder.
Dette gælder også Morsø Kommune, der skal balancere den samme opgaveportefølje og kompleksitet som en
langt større kommune, blot med færre ressourcer.
I en situation, hvor demografien ser ud til at presse kommunen yderligere er det ikke en simpel øvelse at finde
løsninger eller at styre organisationen igennem de forandringer, der skal skabe en bæredygtig kommune på lidt
længere sigte.
Dette materiale er tænkt som et oplæg til politisk debat og beslutningstagen i forhold til, hvordan kommunen skal
imødegå udfordringerne – fra begyndelsen af den nye byrådsperiode og frem til 2020.
Det er Implements erfaring og klare holdning, at de forskellige løsningselementer bør ses i sammenhæng og at
processen omkring udarbejdelsen af Serviceplan 2020 skal afspejle dette. Således anbefales, at planen, der
beskriver de konkrete udviklingsspor mod 2020, som kommunalbestyrelsen kommer frem til, også indeholder en
stillingtagen til den samlede implementering samt en styrings- og opfølgningsmodel til sikring af, at kommunen
også kan realisere det besparelser, der er nødvendige for at skabe en balanceret økonomi i 2020.
På de følgende sider ses et overblik over de forskellige løsningselementer og en illustration af, hvordan man kan
anvende materialet til at understøtte beslutninger om, hvilke tiltag, der skal arbejdes videre med som del af
serviceplanen. Det er tanken, at man inden for hvert område kan se de løsningselementer som administrationen i
samarbejde med Implement har udarbejdet. Potentialerne ved de enkelte elementer er også indikeret*.
En god måde at arbejde med materialet på, er at sammensætte helhedsløsninger som vist på de følgende sider,
hvor potentialerne ved de enkelte tiltag lægges sammen så man får en ide af, hvor stor en del af udfordringen,
der løses ved den givne kombination. Dette giver også et billede af, hvor omfattende prioriteringerne skal være
for at finde en bæredygtig løsning.
Et vigtigt element i sammensætningen af løsninger er også at tænke på tværs af områderne og spørge – hvad
skal gøre sig gældende, for at dette er en god løsning? Alle svarene på det spørgsmål fungerer som
forudsætninger for det valg og det bliver herefter muligt at undersøge og diskutere, hvorvidt de forudsætninger
reelt også er opfyldt. Som eksempel kan fremhæves løsninger, der går på tværs af det tekniske område og
skoleområdet. Her skal den offentlige transport formegentlig tilpasses de ændringer, der måtte blive gennemført
ift. antal og placering af skoler. Lignende sammenhænge gør sig gældende ift. socialområdet og
beskæftigelsesområdet.
Ved at tage helhedsperspektivet på løsningerne bliver det også muligt at diskutere eventuelle afledte effekter på
tværs af områderne. Betyder det store fald i antallet af børn eksempelvis noget for aktiviteten på kulturområdet og
vil der være afledte effekter på beskæftigelsen ved omlægning af kommunens servicestruktur eller tilbud?
*Her er det meget vigtigt at pointere, at beregningerne har forskellig dybde afhængigt af, hvor gode data, der har været tilgængel ige samt hvor meget tid der har været til rådighed for opgaven.
Ved at bruge skalaen på s.14 og oversigten på s.15 kan man få en idé om, hvor detaljerede beregningerne er og dermed også, hvilken usikkerhed, der skal tillægges de forskellige
potentialeestimater.
86
Samlet løsning
Børne- & kultur
358,4 mio. kr.
28 %
Sociale
466,8 mio. kr.
37 %
B&E
294,6 mio. kr.
23 %
Teknik og Miljø
41,6 mio. kr.
3 %
Tværgående
113,3 mio. kr.
9 %
Samlet
Anlæg
Helhedsløsningen
1A – 146 mio.
1B – 187 mio.
1C – 228 mio.
1D –
Samlede værdi
af løsning:
2A – 0
2B – 75 mio.
3A – 10 mio.
4A –7 -16 mio.
4B – 11 mio.
4C – 20 mio.
5A –
3B – 17 mio. 3D – 61 mio.
4D – 12
5C – 5D – 45 mio.
Udvalg.
Budget
2012 og
andel
Udfordring
383 mio. kr.
4E –
87
1A – 146 mio.
1B – 187 mio.
1C – 228 mio.
1D –
2A – 0
2B – 75 mio.
3A – 10 mio.
4A –7 -16 mio.
4B – 11 mio.
4C – 20 mio.
5A –
3B – 17 mio. 3D – 61 mio.
4D – 12
5C – 5D – 45 mio.
Samlet løsning
Børne- & kultur
358,4 mio. kr.
28 %
Sociale
466,8 mio. kr.
37 %
B&E
294,6 mio. kr.
23 %
Teknik og Miljø
41,6 mio. kr.
3 %
Tværgående
113,3 mio. kr.
9 %
Samlet 216 mio.
Anlæg
Helhedsløsningen 216 mio. + anlæg
Samlede værdi
af løsning:
187 mio.
0 mio.
10 mio.
19* mio.
Udvalg.
Budget
2012 og
andel
Udfordring
383 mio. kr.
Udfordring efter scenarievalg 167 mio. + anlæg
4E –
*I eksemplet antages, at der er en gevinst ved at lave rammeudbud på vejene. Beregningerne viser, at der i flere kommuner også har været øgede udgifter.
Modellen fastlægger et anlægsniveau svarende til
1.500 kr. pr borger pr. år, men anlæg herudover skal
lånefinansieres.
88
Indhold
Revideret demografi og økonomisk udfordring
Scenarieudvikling og elementer
Børn og undervisning
Social og sundhed
Beskæftigelse
Natur og miljø
Tværgående
Introduktion
Afslutning
Appendiks
89
Morsø-borgeren 2012
Konsekvensmodellen tager udgangspunkt i
Morsø-borgeren
Morsø-borgeren 2020
Modellen er opbygget således, at en Morsø-borger i 2012 og 2020 har samme adfærd. Derved
vil omkostningerne pr. borger i modellen være ens i 2012 og 2020.
•Samme omkostning pr. borger
•Ændringer kommer alene fra ændringer i antallet af borgere
90
Omkostningerne i 2012 fordeles ud på relevante
aldersgrupper, således at udviklingen i
omkostningerne styres af befolkningsudviklingen
• Udviklingen i kommunens økonomi er kun afhængig af antallet af personer i
aldersgrupperne. Stiger antallet af personer i aldersgruppen, vil omkostningerne stige.
Falder antallet af personer i aldersgruppen, vil omkostningerne falde.
Modellen tager omkostningerne for 2012 og finder en pris, der er knyttet til aldersgruppen. Frem
mod 2020 fremskrives omkostningerne på antallet af personer i aldersgrupperne.
Morsø 2013
0 – 4 år
5 – 16 år
17 – 22 år
23 – 64 år
65 + år
21.189
Morsø 2020
0 – 4 år
5 – 16 år
17 – 22 år
23 – 64 år
65 + år
20.427
91
Variable omkostninger tilpasses til
befolkningsudviklingen, faste omkostninger
fastholdes
Modellen tilpasser omkostningerne pr. indbygger, afhængigt af om omkostningen er ydelse eller
levering af service.
Leveres der service til borgeren, tilpasses de variable omkostninger, mens de faste
omkostninger fastholdes.
•Variable omkostninger fremskrives med befolkningsudviklingen.
•Faste omkostninger fastholdes.
•Udgifter til ydelser fremskrives med befolkningsudviklingen.
Morsø 2013
Et eksempel kunne være skoleområdet.
Her vil omkostninger til lokaler være
konstante frem mod 2020. Antallet af
lærere tilpasses til antallet af elever, og
omkostningerne reduceres frem mod 2020,
grundet færre elever.
Morsø 2020
Et eksempel på ydelser kunne være
dagpenge. Her betaler kommunen et beløb
afhængig af berettigede modtagere.
Budgettet vil dermed løbende blive tilpasset
til omkostningerne uafhængigt af
kommunale beslutninger.
92
Hvis økonomien korrigeres ift. anlæg, så det
følger budgettet – uden yderligere renter og
afdrag, så er der økonomisk balance
Den økonomiske udfordring, hvis anlægsudgifterne følger 1 behandlingen af budgettet fra 14
*Note: Den stiplede linje, der udgør udgiftsniveauet tilpasset den demografiske udvikling, opnås udelukkende ved at justere
på de variable udgifter – der er således ikke medtaget fysiske ændringer i servicestrukturen.
1.270 Mio.
1.280 Mio.
1.290 Mio.
1.300 Mio.
1.310 Mio.
1.320 Mio.
1.330 Mio.
1.340 Mio.
1.350 Mio.
1.360 Mio.
1.370 Mio.
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Udgifter uden automatisk demografisk tilpasning
Samlede indtægter
Udgifter tilpasset demografiske udvikling
Budget 2014
Samlet udfordring uden
tilpasning til demografien:
-202 Mio.
Samlet udfordring med
tilpasning til demografien:
81 Mio.