Sikringen af fremtidens velfærdsamfund står højt på den kommu-

nale og nationale dagsorden. Demografiske udfordringer, finanskri-

se og global konkurrence har sat det danske velfærdsamfund un-

der pres.

Derfor ser de danske politikere efter nye veje til at løfte de fælles

samfundsopgaver. Der er brug for fornyelse og innovation i den

offentlige sektor, og her kan foreningslivet spille en afgørende

rolle. Både politikere på nationalt og kommunalt plan ser i stigende

grad mulighed for at udvikle og forbedre de offentlige tilbud til bor-

gerne via partnerskaber med lokalt forankrede foreninger. Denne

tendens afspejler sig i folkeoplysningsloven fra 2011, hvor der blev

tilføjet mulighed for, at kommunerne kan yde tilskud til indgåelse i

partnerskaber om løsning af konkrete opgaver.

Partnerskaber er altså blevet en del af den kommunale tankegang

og en del af aftenskolernes virkelighed. Men partnerskaber kan

også være et redskab til at styrke din aftenskole og folkeoplysnin-

gen i det hele taget. Derfor har DOF udformet en guide, der præ-

senterer en række af de muligheder, der ligger i et partnerskab.

Guiden tager udgangspunkt i viden og erfaring indsamlet fra flere

af DOF’s medlemsskoler.

Guiden indeholder viden om partnerskaber og de nye muligheder i

folkeoplysningsloven, vejledning til hvordan man starter et partner-

skab op med sin lokale kommune, praktiske eksempler fra DOF’s

medlemsskoler og skabeloner til projektbeskrivelse, partnerskabs-

aftale, budget mm.

God læselyst!

Udarbejdet af:

Dansk Oplysnings Forbund

Udgivet:

September 2013

Indhold og layout:

Line Høgh og Finn Nevel

Tryk:

Dansk Oplysnings Forbund

Kan downloades på www.danskoplysning.dk

Partnerskab er et begreb, som bliver brugt flittigt i debatten om,

hvordan vi klarer de udfordringer, samfundet står overfor - nu og i

fremtiden. Men hvad betyder det?

Der er ikke en endelig definition på, hvad et partnerskab er. Som

udgangspunkt er et partnerskab et samarbejde mellem to eller

flere organisationer. Men et partnerskab er mere en blot et samar-

bejde.

Et partnerskab kendetegnes ofte ved, at:

Det er et forpligtende samarbejde mellem to eller flere parter

Det rummer en høj grad af struktur og formalisering via eksem-

pelvis en partnerskabsaftale

Det er baseret på dialog og ligeværd mellem parterne

Parterne bruger deres respektive kompetencer og ressourcer

for at løfte en opgave i fællesskab, for at opnå et fælles mål

Se eksempler på partnerskaber på side 11 og 12.

Et bud på en definition Et partnerskab er et struktureret, forpligtende, gensidigt fordelagtigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at udvikle (nye) sociale aktiviteter.

Center for frivilligt socialt arbejde, 2005

Kilde: Hjære 2005

Samarbejdsformer

Partnerskab

Netværk

Samarbejde

Nye krav til kommuner

Siden kommunalreformen har kommunerne haft ansvaret for en

række velfærdsområder, blandt andet den forebyggende og sund-

hedsfremmende indsats i forhold til borgerne, og opgaveløsningen

på socialområdet og specialundervisningsområdet. Dette, kombi-

neret med øgede udgifter og finanskrise, betyder, at der er behov

for nye løsninger på de sociale- og sundhedsmæssige opgaver,

kommunerne står overfor.

Nye forventninger til folkeoplysningen

Der er en generel forhåbning i kommunerne om, at lokale forenin-

ger kan bidrage med viden, kompetencer, skæve vinkler og kreati-

vitet til at skabe fornyelse og innovation i den offentlige sektor. Ofte

har kommuner endda den opfattelse, at foreningerne er bedre til at

opfylde borgernes behov end kommunerne selv, fordi de har en

tættere relation til borgerne. Man behøver derfor ikke at være en

stor, professionel forening for at kommunen ser fordelen ved et

partnerskab. Det afgørende er, at projektet har et godt formål, og

kommunen kan se en nytte af det.

Er partnerskab et andet ord for nedskæring?

I debatten om partnerskaber bliver der ofte fremsat den bekymring,

at partnerskaber er lig med udlicitering af offentlige velfærdsopga-

ver til foreningerne. Skrækscenariet er, at kommunerne skærer

ned på rehabilitering, forebyggelsesindsatser, sociale tiltag mv.

med en forventning om, at blandt andre folkeoplysende foreninger

løfter disse velfærdsopgaver indenfor den eksisterende tilskuds-

ramme.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at de partnerskabs-

muligheder som folkeoplysningsloven åbner op for, er aktiviteter,

der bidrager til nyskabelse, kvalificering og borgerinddragelse.

Nye muligheder for aftenskolerne

I en tid hvor kommunerne sparer på tilskuddet til aftenskolerne,

kan nytænkning og samarbejde være en af løsningerne. Erfaringer

fra DOF’s medlemsskoler viser dog, at succesfulde partnerskaber

ikke er motiveret af kommunale krav og forventninger eller af øko-

nomiske incitamenter, men derimod af lyst og engagement. Et

partnerskab giver som regel nye mulighed for at gennemføre de

aktiviteter, som skolen brænder for, og kan være en ny måde til

opnå de mål og visioner, der er drivkraften bag foreningen. Det

giver mening for skolen, og så er det sjovt!

5 gode grunde

Synlighed i lokalsamfundet

Partnerskaber fremhæver de fordele, kommunerne opnår ved give

tilskud til folkeoplysningen. Samtidig giver det kommunen kend-

skab til jer og jeres tilbud, og mulighed for at videreformidle det til

kommunens borgere.

Socialt ansvar

Aftenskolerne bygger på ildsjæle med et stort engagement i lokal-

samfundet. Ved aktivt at indgå i partnerskaber fremhæves aften-

skolernes bidrag til at løfte samfundsmæssige opgaver.

Helhedsindsats for borgerne

Partnerskaber giver bedre sammenhæng og værdi for deltagerne,

og derfor bedre tilbud til borgerne

Økonomiske ressourcer

Folkeoplysningsloven giver mulighed for tilskud til indgåelse af

partnerskaber. Partnerskab kan også medfinansieres via midler

udenfor folkeoplysningslovens rammer.

Udvidelse og udvikling

Et partnerskab kan være med til at udvide aftenskolens indsats-

og indtægtsområder. Dialog med kommunen og andre samar-

bejdspartnere giver nye ideer, energi og grobund for udvikling af

tilbud til borgerne.

Ved den seneste revision af folkeoplysningsloven per 11/7 2011,

blev der åbnet op for nye udviklingsmuligheder med tilskud fra

loven.

Enkelte områder blev til skal-bestemmelser og andre til kan-

bestemmelser.

Skal- bestemmelsen i udviklingsøjemed er:

§ 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler årligt en beløbs-

ramme til:

Den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kap. 4

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. kap. 5

Udviklingsarbejde inden for lovens område.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af den beløbs-

ramme, der er nævnt i stk. 1, skal anvendes til nærmere angivne

formål inden for lovens område.

Kan-bestemmelsen er:

§ 8 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes særlige

tilskud til følgende formål, jf. § 6, stk. 2:

Nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper.

Undervisning m.v., der forudsætter små hold.

Indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver.

Det er op til aftenskolerne m.fl. – evt. via samråd eller udvalg - at

være med til at definere opgaver eller områder og give kommunen

gode input til, hvad såvel kan- som skal-bestemmelserne kunne

indeholde. Det kræver derfor proaktive aktører i udviklingens tjene-

ste – intet kommer af sig selv, selvom man selvfølgelig kan være

heldig engang imellem – og skolerne ved bedst selv, hvilket behov

de lokale borgere har for særlige indsatsområder.

Hensigten med de nye mulig-

heder folkeoplysningsloven

Det er altid formålstjenlig at læse politikernes udtalte hensigter, når

der argumenteres for ændringer og tilføjelser til en lov. Her følger

nogle bemærkninger fra fremsættelsen af folkeoplysningsloven vedrø-

rende partnerskaber mellem kommunalbestyrelser og folkeoplysende

foreninger om løsning af opgaver:

…….En række kommunalbestyrelser og foreninger er i stigende om-

fang interesserede i at indgå aftaler om løsningen af en række sam-

fundsmæssige opgaver inden for bl.a. uddannelse, demokratiaktivite-

ter, sundhed, forebyggelse og integration…….

.......Regeringen kan tilslutte sig forslaget, idet den folkeoplysende

virksomhed derved i højere grad kan medvirke til at løse nogle af de

samfundsmæssige opgaver, som påhviler kommunerne.......

.......regeringen vil fremme aktivt medborgerskab og systematisk ind-

drage civilsamfundet og frivillige organisationer i arbejdet med socialt

udsatte personer og familier…….

…….En målsætning i den forbindelse er at skabe et civilsamfund, der

dels samarbejder på tværs af social-, sundheds-, bolig-, integrations-,

beskæftigelses- samt skole- og idrætsområdet om at løse sociale

problemstillinger, og dels samarbejder med den offentlige sektor og

det private erhvervsliv om at løse sociale problemstillinger for dermed

at skabe nye samspil i samarbejdet.

Trin 1: Forberedelse

Afklaring af mål, ressourcer, og kompetencer.

Ideudvikling og projektbeskrivelse.

Trin 4: Selve aftalen

Forventningsafstemning, ansvarsfordeling, økonomi,

og formalisering af samarbejdet.

Trin 2: Finansiering

Afklaring af partnerskabets finansiering,

tilskudsmuligheder og budget.

Trin 3: Mødet med kommunen

Kontakt til kommunen, mødeforberedelse

og proces.

Inden I går i gang

Et partnerskab med kommunen kræver en særlig indsats. Når man

som aftenskole kaster sig ud i planlægningen af et partnerskab, er

det en god idé at gøre sig nogle grundige overvejelser, inden man

går i gang, for at vurdere om det vil være indsatsen værd. Det kan

anbefales at afholde et møde eller en workshop for at afklare,

hvorvidt et partnerskab med kommunen er noget, I vil arbejde vide-

re med.

Har aftenskolen de fornødne ressourcer?

Erfaringer fra DOF’s medlemsskoler viser, at kommunale partner-

skaber kræver en del administrative ressourcer. Derfor skal I som

aftenskole overveje, om I har de tidsmæssige og økonomiske res-

sourcer til at etablere og gennemføre et partnerskab. Det er også

vigtigt at overveje om aftenskolen har den nødvendige kompeten-

ce og kapacitet til at løfte opgaven. Hvis I går ind i et kommunalt

partnerskab, er det afgørende, at kommunen oplever jer som en

troværdig samarbejdspartner.

Dette betyder ikke nødvendigvis, at partnerskaber er forbeholdt

store aftenskoler, men det kræver, at I har én eller flere ildsjæle

som tovholdere på projektet, hvis det skal lykkes.

Vær opmærksom på, at partnerskaber giver mulighed for at søge

tilskud til lønudgifter til en projektkoordinator.

Arbejdsspørgsmål

Passer projektet til vores formål og værdier?

Bidrager det positivt til vores nuværende tilbud og

aktiviteter?

Hvad genererer det i kommunen og lokalsamfundet?

Hvad får vi ud af det? Og er der en sammenhæng mellem

de to?

Har vi de nødvendige ressourcer og kompetencer og

materiel? Eller kan vi få det?

Er et partnerskab den bedste måde at nå vores mål?

Hvordan kommer man i gang?

Et partnerskab starter ofte med en god idé. En måde at undersøge

skolens muligheder for at indgå et partnerskab med kommunen, er

ved at tage udgangspunkt i aftenskolens faglige kompetencer og

sammenholde det med de udfordringer kommunen står overfor.

Brug de forslåede spørgsmål på side 13 til at afdække jeres mulig-

heder for at starte en partnerskabsproces.

Start i det små

Vær opmærksom på ikke at sætte ambitionsniveauet for højt fra

starten. Erfaringer fra andre DOF’s medlemsskoler viser, at det er

en klar fordel for et godt partnerskab at tage udgangspunkt i de

aktiviteter skolen har specialiseret sig i, skolens eksisterende loka-

ler, og/eller undervisernes faglige kompetencer.

Konkretiser ideen

Efter ideudviklingsprocessen står I måske tilbage med en rigtig god

idé. På dette tidspunkt er det hensigtsmæssigt at gøre ideen mere

håndgribelig ved at udarbejde en projektbeskrivelse og et forslag til

budget. Ved at gøre det, finder I nemlig ud af om projektet hænger

sammen. Samtidig er det godt at have et skriftligt materiale at præ-

sentere for kommunen.

Se skabelon for projektbeskrivelse på side 14.

Hvordan skal et partnerskabsprojekt

finansieres?

Økonomien afhænger meget af hvilken type partnerskab, der er

tale om, og om aktiviteter skal finansieres via de folkeoplysende

midler, via andre kommunale midler, puljer eller fonde, eller begge

dele.

Finansiering via de folkeoplysende midler

Aktiviteterne i et partnerskabsprojekt kan finansieres ved brug

skolens tilskud til folkeoplysende voksenundervisning. Der er også

mulighed for søge de kommunale udviklingspuljer til eksempelvis

aflønning af undervisere, projektkoordinator mv. Hvor meget og

hvad der kan søges tilskud til varierer fra kommune til kommune.

Når I forhandler med kommunen, så afsøg også hvilke muligheder

der er for at få tilskud til udgifter forbundet med ekstra administra-

tivt arbejde, materiale eller nedsættelse af deltagerbetalingen.

Folkeoplysningens § 8 giver netop kommunerne mulighed for at

yde særlige tilskud til indgåelse af partnerskaber.

Finansiering udenfor folkeoplysningsloven

Finansieringen kan også komme fra andre kommunale kasser.

Den kommunale sundheds- og/eller socialforvaltning kan have

interesse i at medfinansiere projekter, der kommer borgerne til

gode, eksempelvis via

§ 18-midler.

Udover de kommunale midler, kan I søge de statslige sats-

puljemidler eller andre puljer og fonde. Eksempelvis DOF’s pulje til

nye initiativer.

DOF’s Pulje til nye initiativer DOF yder blandt andet tilskud til udvikling af partnerskaber med kommuner, erhvervsliv, højskoler, frivillige sociale foreninger, pati-entforeninger, interesseorganisationer, andre foreninger m.fl.

For mere information om DOF’s pulje til nye initiativer - se vejledning på www.danskoplysning.dk under Medlemsservice/Puljer, fonde og tilskud eller kontakt DOF på telefon 70 20 60 20.

Økonomi og budget

Udgifter forbundet med indgåelse af partnerskab og udførelse af

formålet med partnerskabet skal fordeles på nærmere aftalte vil-

kår. Det er meget individuelt hvordan en økonomi kan ”skrues

sammen”, men når en aftenskole indgår i et partnerskab om løs-

ning af en konkret opgave, kan skolens tilskud til undervisning ofte

indgå.

En skitse for det økonomiske fundament kan se sådan ud:

Partnerskabets udgifter:

Undervisning

Administration

Ledelse/koordinator

Materialer

Lokaler

Andet (Fx kapacitetsopbygning, efteruddannelse)

Partnerskabets indtægter:

Deltagerbetaling

Skolens tilskud til folkeoplysende voksenundervisning

Partner II’s medbetaling (Eksempelvis betaling for eller

tilskud per deltager)

Andet (Fonde, satspuljemidler, DOF’s pulje til nye initiativer)

Se skabelon for budget på side 18.

Hvordan får man kontakt til kommunen?

Selvom man har en god idé, kan det godt være svært at få kommu-

nen med. Det kan skyldes flere ting. De kommunale forvaltninger er

store og komplekse størrelse, medarbejderne har travlt, og måske

kender de ikke så meget til folkeoplysningsområdet og de mulighe-

der, der ligger i et partnerskab med en aftenskole.

Et par gode råd er derfor:

Brug dit netværk

Tag kontakt til personer i kommunen, som du kender, og som ken-

der til jer og jeres arbejde. De kan måske henvise jer til en god kon-

taktperson i kommunen. Eller brug tid på at finde ud af, hvem i kom-

munen, der kunne have interesse i netop jeres idé.

Involver kommunen i jeres lokale

arrangementer

Det en god idé at invitere medarbejdere fra kommunen med til ek-

sempelvis debatarrangementer. Herigennem synliggøres jeres skole

og det arbejde I laver. En mindre DOF’s medlemsskole oplevede

netop, at en kommunal medarbejders deltagelse i en paneldebat om

sundhed og forebyggelse blev et springbræt til en partnerskabs-

aftale.

Brug tid på mødeforberedelse

Inden du kontakter kommunen, er det vigtigt at have en konkret

beskrivelse af jeres idé, projekt eller aktivitet klar. Beskriv, hvad I vil

med partnerskabet, hvad kommunen får ud af det, og hvorfor I har

brug for kommunen, herunder finansiering. Det er vigtigt, at I har et

klart mål med mødet. I kan eventuelt forberede en prioriteret række

af spørgsmål og emner, I ønsker at diskutere.

Se skabelon for mødeproces med kommunen på side 15.

Information til kommunen

Aftenskoler er en mangfoldig størrelse. Derfor viser erfaringer fra

andre partnerskabsforløb, at det en fordel at forberede en lille folder

eller lignende, der illustrerer jeres profil - hvem I er, hvad I laver,

hvem I laver det for og hvad kan I byde ind med af særlig viden og

kompetencer.

Det kan også være en god idé, at I på forhånd har sendt et skriftligt

input før mødet. Det kan være en dagsorden for mødet, en kort

beskrivelse af jeres projektforslag eller idé til et partnerskab. Det

giver medarbejdere i kommunen mulighed for at forberede sig inden

mødet.

5 gode råd

Brug dit personlige netværk

Personer eller kontakter i kommunen og foreninger, eller blandt dine

undervisere mv.

Hold dig orienteret

Modtag kommunale nyhedsbreve, deltag i samråd, udvalg mv.

Se muligheder

Ved kommunale tiltag, så overvej om der er et undervisningsbehov,

hvor I kan byde ind.

Tag initiativ

Kontakt selv kommunen. De ringer ikke til dig.

Dan jeres egne visioner

Tag udgangspunkt i, hvem I er og hvad I vil, jeres kompetencer og

ressourcer, og hvilken eller om I har social forpligtelse.

Formalisering af samarbejdet

Det er afgørende for et godt partnerskab, at der laves en aftale for

det konkrete samarbejde. Derfor kan det være en god idé at forma-

lisere partnerskabet via en skriftlig aftale eller kontrakt. En partner-

skabsaftale kan være med til at afklare formål, roller, ansvarsforde-

ling, økonomi og give partnerne en fælles forståelsesramme, der

kan mindske eventuelle misforståelser og samarbejdsproblemer.

Se skabelon for partnerskabsaftale på side 16.

Hvad skal en partnerskabsaftale indeholde?

I partnerskabsaftalen skal der gerne indgå de overordnede rammer

for partnerskabet, så gensidige krav, forventninger og ansvar er

afklaret.

Et vigtigt formål med aftalen er at konkretisere den opgave som

parterne ønsker at løfte i fællesskab. Beskriv gerne, hvilket pro-

blem, der skal løses og for hvilke borgere, hvad målet og succes-

kriterierne er, og inden for hvilken tidsramme de skal opnås.

Det er også en god idé at have en klar formulering af hvem der

indgår i partnerskabet, og hvilke forventninger, forpligtelser, an-

svarsområder de enkelte parter har. Både praktisk, administrativt

og økonomisk.

Brug i den forbindelse gerne tid sammen med dine samarbejdspar-

tere for at afklare, hvilke roller, kompetencer og ressourcer, I hver

især bringer ind i opgaven. I kan anvende skabelonen på side 17.

Denne øvelse kan blandt andet afdække om, der kræves en særlig

indsats i forhold til kapacitetsopbygning eller tilføring af økonomi-

ske ressourcer mv.

Syv tegn på et koordineret samspil Som et led i processen er det en god idé at indarbejde enten en

løbende evaluering af partnerskabet eller en evaluering efter afta-

leperiodens ophør.

Servicestyrelsen har i samarbejde med kommuner og en række

frivillige sociale foreninger fundet frem til en ”Bedste praksis” for

udviklingen af et koordineret samspil mellem parter fra forskellige

sektorer. Disse kan også bruges inden for folkeoplysningens områ-

de.

Se tjekliste i højre boks.

Tjekliste ved evaluering af

partnerskab

Skole-/projektleder og de relevante professionelle medarbejdere

kender hinanden

Man har et godt kendskab til hinandens tilbud til den pågælden-

de målgruppe

Der er en god og regelmæssig kommunikation mellem skolen

og de professionelle medarbejdere, og den er målrettet og af-

stemt med behovene for dialog.

Opgaver og ansvar er klart defineret og dermed også grænse-

fladen mellem den kommunale og skolens indsats.

Der er etableret en fælles forståelse af de samlede behov hos

målgruppen, og tilbuddene udvikles og tilpasses i overensstem-

melse hermed.

Der er enighed om de indgåede aftaler.

Der er hos alle parter sikret en organisatorisk forankring af de

indgåede aftaler, og der følges løbende op.

Udvikling af fleksible folkeoplysende

aktiviteter

Parter: Gladsaxe Oplysnings Forbund og Gyngemosehallen.

Beskrivelse: Aftenskolen udbyder aktiviteter, hvor faste hold kom-

bineres med en fleksibel klippekortsordning med mulighed for til-

køb af pladser fra mødegang til mødegang.

Målgruppe: Borgere i Gladsaxe Kommune.

Formål: At få et bredt udbud af aktiviteter i Gyngemosehallen, der

afspejler borgernes behov, ved blandt andet at bruge fleksible

holdtilrettelæggelse.

Ansvar og økonomi: Aftenskolen udbyder og gennemfører kur-

serne. Hallen har ansvaret for lokalefaciliteterne. Holdenes delta-

gerbetaling fra de 12 faste deltagere tilfalder aftenskolen, hvorimod

indtægter fra de fleksible pladser deles mellem parterne.

Projekt ’Frivillige motionsvenner’

Parter: Gladsaxe Oplysnings Forbund og Gladsaxe Kommune.

Beskrivelse: Frivillige motionsvenner tager ud til ældre borgere i

deres eget hjem, og hjælper dem med at motionere i eget hjem.

Målgruppe: Svage og mindre mobile ældre borgere.

Formål: At styrke de ældres funktionsevne og sociale relationer.

Ansvar og økonomi: Aftenskolen har ansvar for uddannelse og

koordinering af de frivillige motionsvenner. Kommunen medfinan-

sierer projektet med tilskud fra de kommunale § 18-midler.

(NB! Partnerskabet mellem Gladsaxe Oplysnings Forbund og

Gladsaxe Kommune er ophørt per primo 2014.)

Kurser i livstilsændringer

Parter: DOF Brande/Nr. Snede og Ikast-Brande kommune.

Beskrivelse: Tab dig sund-kurser tilrettelagt for overvægtige, hvor

deltagerne får praktisk og teoretisk viden om at tabe sig gennem

sundere kostvaner og øget fysisk aktivitet.

Målgruppe: Overvægtige borgere i Ikast-Brande kommune.

Formål: At understøtte det sundhedsfremmende arbejde i kommu-

nen via et kvalificeret tilbud til at opnå en sundere livstil.

Ansvar og økonomi: Aftenskolen administrerer, finansierer og

gennemfører Tab dig sund-kurser i henhold til folkeoplysningslo-

ven. Kommunen bidrager med tilskud til nedsættelse af deltager-

pris og er forpligtet til at henvise potentielle deltagere.

Kurser for personer ramt af halvsidig

lammelse/apopleksi

Parter: DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole og Rødovre kommune

Beskrivelse: Bevægelsesundervisning for apopleksiramte

Målgruppe: Apopleksiramte i Rødovre kommune

Formål: At give apopleksiramte indsigt i egen situation, samvær

og mulighed for at skabe en mere aktiv tilværelse.

Ansvar og økonomi: Aftenskolen udbyder og gennemfører kur-

serne. Rødovre kommune finansierer de samlede kursusudgifter.

Lokalefællesskab og koordinering af folkeop-

lysende tilbud

Parter: Biblioteket og Aftenskolernes samråd i Odsherred

Beskrivelse: Aftale om lokalefællesskab, sparring og koordinering

af de folkeoplysende tilbud i kommunen, eksempelvis foredrag,

debatarrangementer og undervisning.

Formål: At synliggøre kulturtilbud for kommunens borgere.

Ansvar og økonomi: Aftenskolerne er forpligtet til at meddele

arrangementer til Odsherredkalenderen.dk. Biblioteket stiller et

lokale til rådighed for samrådets medlemmer til møde- og kontor-

virksomhed.

HF uddannelse med fokus på musik– og teater

Parter: Den Rytmiske Nordkraft, Det Hem’lige Teater i Aalborg og

VUC&HF Nordjylland.

Beskrivelse: Den 3-årige uddannelse - HF MusT - kombinerer en

gymnasial uddannelse med ekstra voksenundervisning i musik

eller teater.

Målgruppe: Unge mennesker med interesse for musik og teater.

Formål: At tilbyde et alternativ til de gymnasiale uddannelser for

unge, der satser på karriere inden for musik eller teater, og unge,

der er faldet ud af uddannelsessystemet, og dermed har en større

chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis den tager

udgangspunkt i deres interesse for scenekunsten.

Ansvar og økonomi: VUC har ansvar for at administrere, finan-

siere og gennemføre HF-undervisningen. Aftenskolen administre-

rer, finansierer og gennemfører musikundervisningen i henhold til

folkeoplysningsloven.

Debatarrangementer for frivillige

Parter: Gladsaxe Oplysnings Forbund og De Frivilliges Hus.

Beskrivelse: Aftenskolen afholder debatarrangementer målrettet

de frivillige foreninger tilknyttet De Frivilliges Hus.

Målgruppe: Frivillige borgere i Gladsaxe kommune

Formål: At bidrage til at dække de frivilliges behov for særlige

foredrag og debatoplæg, der kan kvalificere dem og deres frivillige

arbejde.

Ansvar og økonomi: Aftenskolen administrerer aktiviteterne, der

finansieres via skolens 10% debatmidler.

Kildevæld i bevægelse

Parter: Den bemandende legeplads i Kildevældsparken, Aftensko-

len for psykomotorik og afspændingspædagogik (apa) og Køben-

havns Kommune.

Beskrivelse: Aftenskolen tilbyder gratis udendørs bevægelses-

undervisning den lokale Kildevældspark i sommerperioden.

Målgruppe: Borgere på Østerbro.

Formål: At bidrage til Kildevældsparken som en attraktiv ramme

for aktiviteter som del af områdefornyelsen på Østerbro.

Ansvar og økonomi: Aftenskolen administrerer og finansierer

undervisningen med økonomisk støtte fra Københavns Kommune.

Kursussamarbejde

Parter: DOF Paarup Aftenskole og Center for seksuelt misbrugte.

Beskrivelse: Aftenskolen arrangerer og udbyder kurser og fore-

drag i samarbejde med Center for seksuelt misbrugte særligt tilret-

telagt for centerets brugere og pårørende.

Målgruppe: Primært brugere af Center for seksuelt misbrugte.

Formål: At dække ønsker og behov for særlige foredrag og debat-

oplæg for en gruppe sårbare borgere.

Ansvar og økonomi: Aftenskolen og Center for seksuelt misbrug-

te deler ansvaret for administration, lokaler, markedsføring. Aktivi-

teterne finansieres i henhold til folkeoplysningsloven.

Lokalesamarbejde

Parter: Aftenskolerne i Fredericia og Fredericia Bibliotek.

Beskrivelse: Parterne deler brugen af og udgifter til IT-lokalet på

Fredericia Bibliotek.

Ansvar og økonomi: Aftenskolerne forpligter sig til at stille IT

hardware til rådighed med mulighed for forhåndsreservering af IT-

lokalet. Biblioteket forpligter sig til stille andet materiale (borde,

stole, tavler mv.) til rådighed og står for daglig lokaledrift og admi-

nistration.

Anvend nedenstående spørgsmål til at afdække de potentielle muligheder for partnerskab med din

kommune.

1. Hvem vil vi hjælpe?

Vælg en målgruppe som kommunen har forpligtelser overfor.

2. Hvilke behov har målgruppen?

Definer gruppens fysiske/ faglige/psykologiske behov.

3. Hvad kan vi hjælpe med? Hvad er vores kompetencer?

Kortlæg jeres viden, kompetencer og ressourcer i forhold til målgruppens behov.

4. Hvilke forpligtelser har kommunen?

Undersøg hvad kommunen er forpligtet til at gøre, og find ud af, hvad kommunen har brug for, og hvad de allerede gør.

5. Hvilke produkter kan i ”sælge”?

Kom med bud på opgaver som I vil kunne løse, og som vil kunne styrke kommunens indsats overfor målgruppen.

6. Hvad skal formålet være?

Beskriv hvilket formål eller hvilke hensigter partnerskabet skal have.

7. Hvad skal opgaven hedde i overskrift?

8. Hvilke kompetencer er der brug for?

9. Hvad skal projektet hedde, og hvad skal det koste?

Konkretiser idéen ved at udarbejde projektbeskrivelse og budget.

10. Drøft succeskriterier for partnerskabets afvikling

Øvrige overvejelser

Andre partnere?

Vil det tjene formålet at inddrage andre partnere ud over kommunen ved løsning af den specifikke opgave?

(fx private virksomheder, andre foreninger, NGO’er m.fl.)

Lokaler m.v.

Kan skolen få adgang til bedre faciliteter via partnerskabet?

Anvend nedenstående som inspiration til en beskrivelse af jeres idé til et partnerskabsprojekt med kommunen. Brug skabelonen, så den passer

jeres formål. Tilføj gerne jeres egne punkter. Der kan være flere punkter som I ikke finder relevante, eller som ikke kan afklares før I har talt med

medarbejdere i kommunen.

1. Aftenskolens navn

Tilføj kontaktoplysninger, herunder kontaktperson.

2. Projektets titel

3. Præsentation af aftenskolen

Beskriv kort aftenskolens profil og målgruppe; hvem I er, hvad I laver, og hvem I laver det for.

4. Baggrund og motivation

Beskriv hvor ideen kommer fra, og hvorfor du/I synes det er en god idé.

5. Målgruppe

Beskriv målgruppen, deres behov, og hvordan projektet kan bidrage til at dække dette behov.

6. Mål og succeskriterier

Beskriv projektets mål og hvornår det er en succes.

7. Indhold og aktiviteter

Beskriv hvad projektet går ud på og hvilke aktiviteter, der skal gennemføres.

8. Anfør også eventuel forberedelse i form af kompetenceudvikling, udarbejdelse af materiale mv.

9. Tidsramme

Beskriv hvornår og hvor længe projektet skal forløbe, for at opnå de opstillede mål.

Opstil eventuelt et eller flere delmål, som skal på plads til en bestemt tid (fx annoncering, aftaler med særlige undervisere, fonds-

ansøgninger etc.)

10. Mulige samarbejdspartere

Beskriv hvilke andre lokale ’aktører’ (enkeltpersoner, firmaer, foreninger, institutioner …), der kan tænkes interesserede i et samarbejde

eller partnerskab på projektet.

Overvej også eventuel mulig modstand og hvordan en sådan imødegås.

11. Risici og forhindringer

Beskriv hvad kan gå galt, og hvad gør vi, for at undgå dette – og hvad gør vi, hvis det går galt.

12. Budget

Beskriv hvordan I forestiller jer partnerskabsprojektets finansiering.

1. møde

Præsentation af aftenskoleområdet med formålet at forventningsafstemme og i nogle tilfælde flytte

omgivelsernes opfattelse af hvad en aftenskole kan:

Folkeoplysningens formål og opbygning

Den lokale historik

Det økonomiske grundlag (herunder tilskud til voksenundervisning, 10%-midler m.v.)

Er der kendetegn/særheder

Spørg ind til den potentielle partner

Hvilket ansvarsområde dækker partneren ind?

Organisationens kultur - åbenhed for/erfaring med tværsektorielt samarbejde?

Produkter/opgaver - hvad er egen opfattelsen af ydelsen?

Hvordan er det økonomiske råderum?

Hvem er kontaktperson (-erne)

Partnerskabsprojektet

Præsentation af idé – målgruppe, indhold og sammenhæng med ”den politiske dagsorden”

Præsentation af forslag til budget – hvem betaler for hvad?

Drøftelse af kompetencefordelingen mellem partnerne

Drøftelse af tidsforløb

Dialog om de fysiske rammer

Aftale om hvordan og hvem gør hvad

Næste møde aftales

Interim periode

Tilretning af partnerskabsprojekt

Beskrivelse af aftaleudkast og økonomi

2. møde

Fx cafémøde med et relevant 10% debatarrangement vedrørende partnerskabets målgruppe og indhold

De personer, der er ansvarlige for kontakten samt andre nøglepersoner (herunder fx politikere), indbydes.

Efterfølgende procesmøde/forventningsafstemning, hvor de involverede personer, projektet, aftalen og økonomien præsenteres - spørgs-

mål kan stilles, problemstillinger vendes og afklares.

Drøftelse af succeskriterier

Drøftelse af ”rekruttering” af målgruppen.

Aftale om hvem gør hvad

Interim periode

Forberedelsen afrundes og aftalen udfærdiges og underskrives.

Tidsforløb aftales

Koordinerende fællesmødedatoer aftales

Projektstart finder sted

1. Partnerskabets titel

Hvilken opgave foreslås løftet i fællesskab.

2. Hvilke parter indgår i opgaven?

Kommunal institution/afdeling, forening/organisation, privat virksomhed, andre aktører?

3. Hvad er målet for partnerskabet?

Hvilket problem skal løses for hvilke borgere, succeskriterier, fælles værdigrundlag.

4. Hvilke lovmæssige forpligtelser har parterne på opgaven?

5. Hvilken rolle (funktion og ansvar) udfylder partnerne i opgaven?

Benyt evt. model på næste side.

6. Hvilke kompetencer og ressourcer bringer parterne ind i opgaven?

Benyt evt. model på næste side.

7. Kræver samarbejdet at de involverede/ansatte skal gøre noget anderledes end de plejer?

8. Formaliteter

Forsikringsforhold, børneattester m.v.

9. Hvordan sikres et koordineret samspil mellem parterne omkring opgaven?

Organisering, kontaktpersoner, opfølgning, evaluering, forankring m.v.

10. Tidsramme for opgaven?

Aftaleperiode, aftaler for ophør af samarbejdet osv.

11. Dato og underskrifter

Der er enighed om de indgåede aftaler, og alle parter har sikret en organisatorisk forankring

af de indgåede aftaler.

_______________________________ __________________________________

Dato og parternes underskrifter

Partner

(Kommune, Aftenskole, Frivillig

forening mv.)

Rolle

(Funktion og ansvar)

Kompetencer Ressourcer

Partnerskabets udgifter

Undervisning

Administration

Ledelse/Tovholder

Materialer

Lokaler

Andet

Udgifter i alt

Partnerskabets indtægter

Deltagerbetaling

Skolens tilskud til folkeoplysende voksenundervisning

(Undervisning, debat, foredrag, fleksible tilrettelæggelsesformer)

Partner 2's medbetaling

(Kan fx være betaling for eller tilskud pr. deltager)

Andet (Fonde, DOF’s pulje til nye initiativer mv.)

Indtægter i alt

Kommentarer

Inspiration, litteratur og links

Læs mere om DOF’s sundhedskoncepter: Tab dig sund,

Vitaminer til livet, Frivillige motionsvenner, Havemotion på

www.danskoplysning.dk/inspiration/bevaegelse-og-sundhed

”Samarbejde mellem folkeskolen og aftenskolerne - et bud på

strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer”. Find

inspirationshæftet på www.danskoplysning.dk/nyheder/

udgivelser

Den Kompetente Borger - gode råd til fremtidens samarbejde

mellem folkeoplysning og biblioteker. Læs mere på

www.denkompetenteborger.dk

Center for frivilligt socialt arbejde har udgivet en webhåndbog

om samarbejde mellem foreninger og kommuner. Find den på

www.frivillighed.dk

Redskaber foreningsudvikling af Dansk Ungdoms Fællesråd

og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd - læs mere

på www.foreningsredskaber.dk

Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/

Foreningsdanmark og det offentlige. Læs mere på

www.frivilligcharter.dk

Frivilligcentre og selvhjælp Danmark www.frise.dk

Det sociale enzym - Tanker om velfærdssamfundet

www.detsocialeenzym.dk

”Sundere liv for alle”. Læs mere om de nationale mål for dan-

skernes sundhed, der fokuserer på forebyggelse og partner-

skaber på tværs af offentlige myndigheder, civilsamfund og det

private. Find publikationen på Sundhedsministeriets hjemme-

side eller på www.danskoplysning.dk/inspiration/bevaegelse-

og-sundhed

Har du brug for vejledning,

sparring eller hjælp?

DOF’s medarbejdere står altid til rådighed, både i forbindelse

med idéudvikling, mødeforberedelse, og selve mødet med kom-

munen. Vi kommer gerne ud på din aftenskole og taler med dig

om dine muligheder for at starte et partnerskab med din kommu-

ne eller andre aktører.

Ring eller skriv til DOF.

Line Høgh

Telefon: 65 48 32 32

Mail: LH@danskoplysning.dk

Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

Tlf. 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk