skarv og fiskeri vurdering af effekten af prædationen niels jepsen (dtu)
DESCRIPTION
Skarv og fiskeri Vurdering af effekten af prædationen Niels Jepsen (DTU). Tidligere studier af skarv prædation i DK Resultater fra Ringkøbing Fjord Prædation på lakse- og ørred smolt Prædation i vandløb om vinteren Stalling og snæbel. Kolonier 2010. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Skarv og fiskeri Vurdering af effekten af prædationen
NIELS JEPSEN (DTU)
• Tidligere studier af skarv prædation i DK
• Resultater fra Ringkøbing Fjord
• Prædation på lakse- og ørred smolt
• Prædation i vandløb om vinteren
• Stalling og snæbel
Kolonier 2010
Nuværende max antal fugle: 250.000Sommer
Nuværende min antal fugle: 3000Vinter
Bestandsudvikling (ynglepar) i Danmark 1985-2013
Sverige, Gotland 1992-2010
0
3000
6000
9000
12000
1992 1997 2002 2007
Katy Rybackie, Poland 1986-2010
0
3000
6000
9000
12000
1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010
Northern Germany 1985-2010
0
4000
8000
12000
16000
1985 1990 1995 2000 2005 2010
Mecklenburg-Western PomeraniaSchleswig-Holstein
Finland 1996-2010
0
4000
8000
12000
16000
1996 2001 2006
Voksne skarver spiser 300 – 600 gram fisk per dag
Skarver spiser næsten alle fiskearter i alle størrelser (1 g – 1 kg)
Det antal skarver vi har nu, æder ca. 9000 tons fisk om året i Danmark.
Skarver tømmer gerne bundgarn
Skarver jager både på åbne kyster, i fjorde og søer. Senere år også i vandløb.
De fleste skarver drager sydpå om vinteren, men et varierende antalovervintrer her!
Skarver yngler kun i kolonier, i træer eller på jorden.
FAKTA
Fra Sportsfiskeren 1996
Hvem har problemer ?• Bundgarns fiskere• Dambrugere• Fritidsfiskere• Sportsfiskere• Biodiversitet ?
Hvad er en betydelig påvirkning?
• Irritation: Forstyrrelse, skader på fisk, stresser/skræmmer
• Konkurrence: Der er en reel konkurrence om fisken
• Bestandsregulerende: Bestanden holdes på et (kunstigt) lavt niveau
• Trussel: Bestanden trues, trods beskyttelse
Tidligere undersøgelser viste:
Stor skade for bundgarnsfiskerne
Tegn på at mange laks- og ørredsmolt blev spist
Føde (gylp) analyser blev brugt til at konkludere at skarven kunhar begrænset indflydelse på fiskebestande (PHM)
Generelt: Mange møder, megen snak – men meget lidt dokumentation
Ringkøbing Fjord
2002 – 2006: Samarbejdsprojekt mellem DFU, DMU, Skov ogNaturstyrelsen og Ringkøbing Amt
Delvist finansieret af et EU Projekt: FRAP
Skjern ÅSluse
Areal: 300 km 2
Dybde: 0 - 10 m
+2000 reder
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Co
mm
erci
al c
atch
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Nu
mb
er o
f n
ests
Flounder (1000kg)
Eel (100 kg)
Cormorants
Officielle fangst-tal fra Ringkøbing Fjord og antal skarv reder
10.000 små ål blev cw-mærede og udsat i Fjorden
4000 skrubber (7 – 20 cm) blev fanget og CW-mærkede i 200465.000 1-års lakseunger blev cw-mærkede og udsat i Skjern Å
CW - mærkning
Intensive gylp indsamlinger i kolonienOver 5000 gylp indsamlet
Resultater fra ørestens analyser fra gylpx 1000
År Antal mærkede
Døde i åen Nåede fjorden Fundet i skarv kolonien
Gedde Skarv
2000 26 2 (8 %) - 24 (92 %) 10 (42 %)
2002 51 3 (6 %) 8 (16 %) 40 (78 %) 15 (38 %)
Total 77 5 (7 %) 8 (10 %) 64 (83 %) 25 (39 %)
Smoltenes skæbne i Skjern Å(Koed et al. 2006)
Senere undersøgelser med akustiske sendere viste at kun halvdelen af laksene overlever gennem fjorden og næsten ingen af ørrederne. Ingen anden dødelighed!
Resultater fra Ringkøbing Fjord 2000 – 2004
Radiotelemetri (2000, 2002): Laksesmolt 40 – 50 % af mærkerne blev fundet i kolonien på Olsens Pold CW-mærkning (2003): 25 % af de mærkede lakse smolt blev ædt i den 3
uger lange smolt vandrings periode. 40 – 50 % af de mærkede ål blev ædt det første år.
CW- mærkning (2004): Alle (100%) mærkede små skrubber blev ædt på 15 dage, og igen blev 25 % af de mærkede smolt ædt.
Gylp analyser: 30.000 lakse smolt, 1,4 millioner skrubber, 38.000 ål og formentlig en betydelig del af rekrutteringen for andre arter blev spist på en sæson.
Skarver i vandløb – et nyt fænomen?
Stalling – skarver; et vinter problem?
De første observationer af skarv: 2007, men for alvor i 2009/10
Stalling – Omme Å
Antal pr. km
2009 2010
Yngel 147 0
1+ 250 5
Store 15 1
Total 412 6
Fangst af stalling ved elbefiskning af et 2 km stræk af Omme Å i 2009 og 2010 (Iversen 2010).
Stalling
Mærket Fundet %
gedde 76 5 6.6stalling 128 26 20.3strømskalle 59 6 10.2ørred 2627 218 8.3
Gram Å
NB: Før tætheder: 230 – 650/km
Råsted Lilleå
Efter 35 km befisket:
Mange små ørreder og laks
8 stallinger (yngel, 1+, ældre)
15 bækørreder over 30 cm.
Er stallingen udryddet i RL?
Ørred
Ørred
Ørred
Fanget 2013 Genfangster Mrk 2012 Relativ overlevelse (%)*
Grindsted ørred 38 2 50 4
Grindsted stalling 102 14 49 29
Råsted ørred 8 1 29 3
Råsted stalling 1 1 8 13
Omme å stalling 146 26 132 20
Gudenå ørred 17 2 26 8
Gudenå stalling 41 6 69 9
Genfangster af PIT-mærkede ørred over 30 cm og stallinger i 2013.
Århus Å
Suså
Øvre Gudenå
Skjern Å
Vejle Å
Snæbel
Andre undersøgelser:
Høj prædation på fisk i Viborg søerne
Effekt af Tofte Sø koloni på skrubbe-bestanden i Kattegat
Hald Sø-ørreder (20 – 50 % smolt spist af skarver)
Laks- og havørred smolt i Randers Fjord (lav prædation )
Mange PIT-mærke forsøg med høj prædation (Fyn og Mariager)
ECOPATH modellering, Limfjorden og Ringkøbing Fjord
Mange af resultaterne viser en betydelig indvirkning på adskillige fiskebestande!
Smolt
Stalling og bækørred
Snæbel ?
Kystfisk ?
Forvaltning Naturstyrelsen
Skarv gruppen: interessegrupper, forvaltere, eksperter
National Skarv forvaltningsplan:
Oliering af æg
Forebyggelse af nye kolonier
Forebyggende jagt (fiskere og jægere)
Der ligger ikke specifikke mål, dynamisk forvaltning
Fremtidig indsats:
• Undersøgelser i søer og langs kysten• Telemetri forsøg med stalling og bækørred• Evaluering af effekten af regulering
Hvilken rolle spiller forvaltningen og kommunerne?
• Direkte regulering af antallet af skarv
• Bortskydning/skræmning af skarv fra sårbare områder
• Forbedring af fiskehabitater
• Samarbejde med lokale interessenter
Oversigt over viden om betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande
Niels Jepsen, Christian Skov, Stig PedersenDTU-Aqua, Sektion for ferskvandsfiskeri og -økologi
DTU-rapport, udkommer ultimo 2013
Tak
Husk: Ferskvandssymposium i Horsens 4-5 marts 2014