1

efterår.2010.nr-80

2

Hvis det er muligt at afl evere eventuelle indlæg eller annoncer på mail, ville det være til stor hjælp. Redaktionens e-mail adresse er sydskolenskoleblad@gmail.com

Indlæg og henvendelser til skolebladetDeadline for næste nummer er 6. december.

Alle indlæg og henvendelser kan rettes til redaktionen, der består af: Susanne Iversen si@sydskolen.dk Jens Noe jensnoe@sol.dk Kurt Hybel k.hybel@newmail.dk Peter Bilberg sydskolenskoleblad@gmail.com

Angående konfl ikterEr man endt i en blindgyde med et problem på skolen og føler, at problemet ikke kan løses i samråd med en klasselærer eller andre lærere tilknyttet klassen, så er man ikke fortabt. Man altid velkommen til at henvende sig til én af følgende: Skoleleder Jørn Bendixen Leder for underskolen Hans Peter Mortensen Leder for fritidsdelen Marie Bilberg Leder for overskolen Ivone Grene Leder for specialklasserne Kirsten Clausen.

Tegninger i bladet er lavet af 6 klasses elever

3

Indholdsfortegnelse

Kære Læser side 4Fra Ledelsen. side 5Høsttiden side 8Basar side 10Basarmidler 2010 side 12Skt. Michaelsfesten side 14Dragesuppe side 19 Kalender side 20Fælles frokost i skolegåden side 21Specialundervisning side 22Skolens sundhedsplejerske side 24Opslagstavlen side 25Vendepunkt side 26Om Kasper, Jesper og ----- øøh ? side 27Telefonliste efterår 2010 side 36

4

Kære Læser

Hvor dejligt at mødes igen !

Skolen har haft sommerferie og har hvilet sig ovenpå de mange knubs og gode stunder som et skoleår giver.

Børnehaveklassen er begyndt med nye forventningsfulde børn, og den nye 1. klasse er budt velkommen, med blomsterbuketter, af deres klasselærer Kurt Hybel. Undervisningen er begyndt og om morgenen lyder der sang og fl øjtespil fra bygningerne.

7. Klasse rejser til Danmarks sydligste ø, Bornholm, med Hammershus og Hammerknuden, Koralsøen med Glenten svævende over det turkisfarvede vand og Dueoddes sandstrand.

Overskolen tager på kanotur for at udfordre kanosejladsens svære kunst og trætte om aftenen sidde og tale sammen om hvad der rører sig i dem.

Skolens konferencer, byggemøder, basarmøder etc. Livet er atter ved at strømme ind i skolen, det er som når man vågner om morgenen og livet atter strømmer ind i legemet efter en nats opbyggende søvn og vi atter kan fortsætte vores virke i dagen.

Lad os ønske hinanden et godt nyt skoleår med knubs og glædelige stunder.

Vagn Sørensen

Morgenstund har guld i mundog guld betyder glædeog glædelig er hver en dagsom lever til Guds velbehagom end vi måtte græde.

5

Fra Ledelsen.

Selvom det ikke er så længe siden sidste nummer af skolebladet udkom og der har været en lang sommerferie imellem, så er der dog sommeren over sket rigtig mange ting, som det er værd at gøre opmærksom på.

I juli måned blev det sidste af en meget lang række møder afholdt i forbin-delse med skolens deltagelse i udviklingen af et fælles europæisk portfolie certifi kat, det såkaldte EPC. Som tidligere nævnt, har vores skole og skolen i Odense igennem de sidste to år deltaget i et Comenius Projekt sammen med 12 skoler fra 8 forskellige europæiske lande. Kort fortalt har opgaven været at udvikle et nyt evaluerings- og prøvesystem, at få dette afprøvet og beskrevet og her til sidst at udgive EPC – Håndbogen, med tilhørendeafsluttende Portfolie mappe, som grundlag for arbejdet. Alt blev færdigt ved det sidste møde i Ljubljana i Slovenien og ligger nu oversat til 10 for-skellige sprog. Som en del af aftalen blev afslutningsmappernefor første gang uddelt til afgangsklasserne på projektets deltagende skoler denne sommer. Skolen i Århus har nu fået licens på at bruge metoden, og et EPC udvalg ved skolen vil lægge planer for hvilke portfolie-projekter, der skal gennemføres i år. I forbindelse med projektet er der oprettet en hjem-meside, der fortæller om baggrund, metode og giver eksempler på allerede gennemførte projekter. Adressen er www.epc-group.org .

I snart alle de år, der har eksisteret Rudolf Steiner skoler i Danmark, har skolerne kæmpet en kamp for at få tilskud til gennemførelsen af 11.- og 12. klasse. Mange forhandlinger er blevet ført i tidens løb. Der er blevet ar-bejdet med en dansk udgave af skolernes læreplan, i hvilken der er blevet set meget til, hvordan undervisningsministeriet og andre uddannelsesinsti-tutioner anbefaler/kræver en sådan sat sammen. I de seneste år har fokus været rettet mod kompetencelærerplaner. Dette harmonerer meget godt med udviklingen af EPC, hvor der er lagt stor vægt på kompetencer. Det nærmeste skolerne har været på et mindre tilskud var i de år, hvor den frie ungdomsuddannelse eksisterede.

Her over sommeren er der truffet endelig aftale mellem skolernes 11.- /12. klasses godkendelsesudvalg og et hold forskere fra DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet, om igangsættelse af et forskningsprojekt, ”Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolernes læringspraksis”.

6

Forskerne går i september måned i gang med deres besøg på skolerne og løbende beskrivelser af det, de møder. Til gennemførelse af det efterføl-gende politiske lobby arbejde er der truffet aftale med en medarbejder fra MAP-1. Vi håber, at denne indsats kan skabe mere opmærksomhed på det tilbud, som skolerne har til de unge mennesker.

Endelig er der også den positive nyhed, at forskere i pædagogik nu begy-nder at få øjnene op for vores skoler, og opdage, at her er der noget, som længe er blevet overset og som kan inspirere til nye tiltag i undervisnings-verdenen. En pludselig henvendelse fra ”Forskningscenter for Den Kreative Platform” ved Ålborg Universitet fi k to lærere fra skolen til at rykke ud med kort varsel for at fortælle om, hvad kreativ, kunstnerisk undervisning er og hvorfor. Gruppen, som længe har arbejdet med kreativ undervisning ogudgiver bøger med deres erfaringer og de opnåede resultater, fi k gang på gang at vide, at det, de kom frem til, lignede Steinerpædagogik, og nu ville de vide, hvad der lå bag denne. Over små to timer fortalte vi i storetræk om vores mangeårige undervisningsform og erfaringer med vor pæd-agogik. Vi gav baggrunden for denne og kom med konkrete eksempler. Der var meget stor lydhørhed fra de 25 deltagere og efterfølgende begejstring for den inspiration, de havde modtaget. Vi kommer nok til at høre mere fra den kant, når de for alvor kommer ud med deres resultater.

Jørn Bendixen.

7

8

HøsttidenEfter en dejlig sommer med megen sol og varme, hvor der har været mu-lighed for at nyde den smukke natur med alle sanser og bare ladet tiden stå stille i fl ere feriedage, så er de fl este tilbage i arbejde, og skolen er begyndt igen.

Høsttiden er kommet og rundt om-kring i landet har bønderne høstet deres korn, eller også er de ved det. Det er også årstiden for at høste frugt: stikkelsbær, ribs, solbær, blåbær, brombær, blommer og sommeræbler. Nyhøstede, friske grøntsager som spidskål, savojkål, sommergulerød-der, ærter, bønner, tomater og agurker og mange andre grøntsager kan man købe eller høste i sin have nu i august.

Denne årstid, hvor vi kommer fra den varme sommer, og hvor vi har været så åbne og langt ud med vores sanser, til efterårets køligere og klarere september-dage, er en overgangstid som kan udløse en forkølelse eller snue. På det indre sjæle-lige plan er det også en overgangstid. Fra sommerens store sol - modnings og for-brændingsproces til høstens frugt eller frø dannelse, hvor vi høster alle de frugter, som sommeren har givet i så rigt mål.

I børnehaveklassen tager vi hvert år på en høsttur til en bondegård. De to sidste år har vi taget til levefælleskabet Herta ved Herskind. Her møder vi Janus, som er bonde og røgter 10- 15 kører og kalve sammen med fl ere landsbybeboere. Janus viser børnene hvordan de skal malke køerne, og hvis de er heldige, så kan de smage varm nymalket mælk. Siden går turen over til de små kalve, som får den varme mælk i store suttespande. Det er en stor oplevelse for børnene at give kalvene denne mælk og mærke, hvordan kalvene sutter og støder deres pander op i spandene for bedre at kunne få mælk. Måske skal vi hen til den store so, for at se om der er kommet smågrise. Til sidst skal vi med Janus ned på markerne for at høste

9

korn: hvede, rug, havre og byg. Men først vil Janus gerne høre den sang om bonden, som høster sit korn. Efter alle oplevelser på gården er børnene meget trætte, og turen går igen hjem til skolen.

I den kommende tid får børnene meget travlt med at tærske og rense kornet, så det kan males til mel på de små kaffemøller eller på den store stenkværn, som vi har i børnehaveklassen. Der skal bages et stort høstbrød, og der skal også kærnes smør og måske skal der samles brombær eller hyben til syltetøj, for børnehaveklassen skal holde en stor høstfest.

Høstfesten foregår en fredag i børnehaveklassen. Børnene kommer glade og forventningsfulde til festen. Pigerne får høstforklæder, og drengene høstveste på. Børnene synger alle deres høstsange om bonden. Der er denne dag dækket op til et særligt høsteventyr. Et dukkespil, hvor grønt-sagerne og frugten er blevet til konger og dronninger, prinser og prinsesser og der er også en frygtelig squash trold. Det hele ender naturligvis godt. Porreprinsen får befriet majs-prinsessen og der kan holdes bryllup og fest. Til sidst spiser vi det gode høstbrød og alle de andre lækre sager, som er på det store høstbord. Anita Pedersen, Børnehaveklasselærer

10

Basar

Kære Forældre

I år fi nder basaren sted i weekenden d. 27. og 28. november 2010. Basaren er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor elever, forældre, lærere, ansatte og venner af skolen er fælles om en festlig weekend. Til basaren bliver skolen forvandlet til et farverigt udbud af elevoptræden, boder, kaffestuer, julegaveindkøb og meget mere. Det er formelt set skole-foreningen, der inviterer til basaren, og som beslutter hvilke vigtige om-råder, som overskuddet fra basaren skal gå til. Sidste år gik overskuddet til skolegård og sansemotorisk rum.

Basaren har været på skolen siden skolens start. Der er fl ere formål med basaren: for det første kommer der penge til skolen, og for det andet er basaren det sted, hvor vi alle mødes på kryds og tværs, arbejder for det fælles mål at gøre vores skole til et sted, der lever af menneskeligt over-skud på alle planer.

Til basaren har alle på skolen deres arbejdsopgaver. Lærerne planlægger og gennemfører elevoptræden. Specialklasserne og børnehaven har deres aktiviteter. Forældrene befolker boder og kaffestuer, og det hele koordi-neres af basarudvalget, som består af klasserepræsentanter, lærere og bestyrelsesmedlemmer.

På forældremøderne i løbet af efteråret er det vigtigt at basaren kommer på dagsorden, informationer fra klasserepræsentanterne kan formidles videre. Kvalitetsvarer, som bliver solgt på basaren, produceres løbende af alle involverede. Man kan arbejde hjemme, eller man mødes på skolen til arbejdsdage.Alt hvad der bliver lavet skænkes til basaren. Har man udgifter, som man ikke kan dække, kan man få materialerne dækket af basaroverskuddet.

11

Basarudvalget består i år af: Klasse Klasserepræsentanter BOD:

0.klasse Der er endnu ikke afholdt forældremøde Fiskedam

1.klasse Inger og Lone og Thor Saft, syltetøj m.m

2.klasse Louise

3.klasse Jeanette og Joachim Filt, trælejetøj

4.klasse Louise og Rasmus Lyskæder

5.klasse Rasmus og Cresten Julepynt

6.klasse Lise og Marabelle Bolsjefabrik

7.klasse Line Suppebod

8.klasse Karin og Sidsel Gårdtema

9.klasse Kaffestuer

10.klasse Thomas Kaffestuer

11.klasse Børnebar

12.klasse Katrine The-Hus

Desuden vil overskolen stå for en TombolaDesuden er der fl ere klasser der hjælper til i kaffestuerne

Special-klasserne

Gert Egen Basar

Børnehaven Egen BasarDorthe Flint Jensen pædagog, børnehaveklassen.

Det Grønne Værksted

Fra skolen er fl g. Personer repræsenteret:Kurt Hybel, klasselærer i 1. klasseVagn Sørensen, PedelCresten Grene og Susanne Iversen fra skolens bestyrelse.

Med Venlig hilsenSidse Camilla SørensenSusanne Iversen

12

Basarmidler 2010 – TIL OVERSKOLEN

Kære aktive forældre!Vi glæder os over alle de skønne basarting, der allerede er ved at blive pro-duceret rundt omkring i klasserne – og som igen i år vil gøre vores basar- weekend 2010 spændende og levende.Sidste år valgte vi at overskuddet skulle gå til etablering af boldbane og nytlegeområde i skolegården ved den nye bygning, samt til indretning af det nye sansemotoriske rum i sikringskælderen. Det har været en fornøjelse at se, hvordan tingene er blevet taget i brug, og hvordan der er skabt et skønt legemiljø på kort tid. Det skyldes i høj grad en kæmpe indsats af vores pe-deller, men også mange forældre har gravet og hjulpet med det nye anlæg. En stor tak derfor til alle implicerede!I år har vi så i skoleforeningen fået et nødråb fra overskolen. Vores gamle computere er efterhånden blevet så ”outdatede”, at der er behov for udskiftning af udstyr og indkøb af nye programmer. Vi har derfor fra skole-foreningens side besluttet, at basaroverskuddet i år primært skal have sigte på overskolen. Vi håber, at vi på den måde kan skabe de bedste for-udsætninger for eleverne i en moderne tid, hvor såvel kunst og håndværk, men også den nyeste teknologi, er af stor vigtighed.

Vi gør samtidig opmærksom på, at nye ideer og tiltag, der kan styrke inter-essen og bevidstheden om overskolens kvaliteter er velkomne. I givet fald også med økonomisk støtte fra os. Vi ser den pædagogiske idé med 12 års skolegang på vores skole som et sammenhængende helt forløb, som vi ønsker, at alle elever må få lov til at gennemføre.Det er ingen hemmelighed, at der i nogle overskoleklasser er et stort frafald.Alligevel står vi hvert år med en 12. klasse, der bl.a. gennem årsopgaven, afsluttende kunstrejse og skuespil lyser af helstøbthed - der er sådan et særligt skær over de elever, der gennemfører – i hvert fald er vi altid stolte af dem.Vi ved godt, at de mest fl ittige basarfi ngre ofte er at fi nde i de små klasser.Vi synes, at det er en så meget fi nere gestus, at vi i år tager sigte på de store elevers ve og vel.

Med håb om en rigtig god basararbejdslyst til alleMads EngelbrechtSkoleforeningen

13

14

Skt. Michaelsfesten – en fest for en engel. Den 29. september er Mikkels-dag eller Skt. Michaels dag. Dagen har navn efter ærkeen-glen Michael. Denne dag var før i tiden en helligdag i Danmark. Men efter Struenses kalenderreform i 1770 blev den strøget som hel-ligdag, og langsomt er bevid-stheden om denne dag gledet i baggrunden. I Rudolf Steiner børnehaver og skoler verden over lægges der stor vægt på at højtideliggøre og fejre denne dag, og dermed fastholde billedet af Michaels kamp mod dragen det gode mod det onde. Dette er en kamp, der er mindst lige så aktuel i dag som tidligere. Hvordan kan vi som moderne, intellektuelt tænkende mennesker forholde os til dette billede i dag? Hvorfor gør Rudolf Steiner institutioner så meget ud af at markere denne højtid i årsløbet, der knytter sig til efterårsjævndøgn – hvor mørket igen begynder at få overtaget i naturen? Når vi taler om engle, taler vi om åndelige væsner. Rudolf Steiner omtaler dem meget konkret i sine mange foredrag og bøger. For ham var de helt reelle væsner. Han havde evner, der gjorde ham i stand til at iagttage i disse verdener, hvor englene holder til – i englenes sfære. Hvad er vores forhold til engleverdenen i dag? Det spørgsmål kan jo kun den enkelte svare på. Måske afviser man engle som blot værende nogle, små børn har over deres seng. Eller motiver som man brugte til at udsmykke kirkerne med i gamle dage. Og udover dette tillægger man ellers ikke disse væsner nogen betydning. Det kan også være, at nogle har en fornemmelse for at engle fi ndes. Eller at man har haft oplevelser, der gør, at man ganske enkelt tror på engle. Både den før kristne og den kristne kunst og litteratur vidner om den større rolle, engle spillede i fortiden. Utallige er de kunstværker hvori engle optræder. Katolske kirker især er rigt udsmykket med engle, og det i fl ere hierarkier. Blandt disse mange engle er det jo særligt Ærkeenglen Michael, der er interessant for denne artikel. Beretningerne om Skt. Michael og billederne

15

af ham er mange. Han har fulgt menneskeheden gennem tiderne. I Biblen, nærmere betegnet i Johannes åbenbaring, 12 kap. vers 7 8 9 smider Skt. Michael og hans engle dragen ud af himlen og ned på jorden. På jorden opstår så behovet for at bekæmpe det onde. Og her dukker så billedet af Ridder George og andre ”Michaelsriddere” op. Inspireret og styr-ket af Skt. Michael tager de kampen op mod dragen, det onde på jorden. En kamp, der egentlig begyndte i den åndelige verden, og derefter fortsatte på jorden. I Middelalderen kæmpede de kristne riddere med ”Michael i kamp mod dragen” på deres bannere. De dedikerede deres sejre til ham, og fra år 813 fejrede man ham d. 29. september. I 1419 valgte det franske kongehus ærkeenglen Skt. Michael som skytshel-gen. Og det var ham, der ifølge historien talte til bondepigen Jeanne d`Arc i 1429. På dette tidspunkt rasede 100 årskrigen, og Frankrig var besat af englænderne. Stemmen, Jeanne d`Arc hørte, sagde til hende: ”Forlad din landsby og kom Frankrig til hjælp”. Det er en lang historie, som ender lyk-keligt for Frankrig, men ikke for Jeanne d`Arc. Jeanne d`Arc bliver selv Frankrigs skytshelgen i 1922. Verden over er der utallige kirker, slotte og lokaliteter, der i mindet om og symbolsk bærer navnet Skt. Michael. ”I gamle dage” såvel som i dag, var menneskenes bevidsthed i sommer-halvåret meget ude i naturen. Sanselivet fl agrede ude blandt lys, varme, farver, dufte, fester, liv og glade dage. Den åndelige bevidsthed havde (har) trange kår i sommertiden. Men når mørket igen meldte (melder) sig omkring efterårsjævndøgn, kunne (kan)den indre verden komme stærkere til bevidsthed. Og på vej ind i den mørke tid, hvor ydre og indre drager kunne lure, havde man brug for Mi-chael ved sin side. Derfor lagde man Michaelsdagen på dette tidspunkt i september Mennesket i vor tid har en veludviklet evne til at iagttage verden omkring sig og derefter tænke

16

over det iagttagede. Det er så almindeligt, at vi ikke tænker over det. Det sted i os, hvor disse forestillinger kommer til stede, var if. Rudolf Steiner i tidligere kulturer skueplads for guddommelige åndelige væsner – engle. Menneskene havde således en mere direkte og umiddelbar forbindelse med den åndelige verden og med sin engel om man vil. Nogle var meget forbundet med disse væsner og handlede ud fra guddommelige åbenbar-inger. Men det vil også sige, at man havde en begrænset fri vilje. Det var gudernes vilje, der rådede. Fra denne tid stammer mange af de oprindelige eventyr, myter og legender, der bærer åndelige sandheder i sig. Denne evne til at være tættere forbundet med den åndelige verden svandt ifl g. Rudolf Steiner ind, i takt med at menneskene fi k en højere grad af fri vilje, af selvstændighed i forhold til den guddommelige verden. Den intellektuelle erkendelse tog over og blev til en evne, vi har i dag, men på bekostning af det mere umiddelbare forhold til englene og den åndelige verden. I dag har mennesket sin frie vilje og kan rette blikket efter sin engel og den åndelige verden igen, hvis det er det, det vil, eller det kan lade være. Men Rudolf Steiner giver et bud på retningen, hvor man kan søge. Efter at have været delvis glemt, kan man sige at Rudolf Steiner har givet Skt. Michael ”nyt liv”. I sine mange foredrag nævner han Skt. Michaels betydning igen og igen, som tidsånd eller tidsengel, med særlige opgaver

17

for menneskeheden. Rudolf Steiner siger om Skt. Michael: ”Hjælpe menneskene til at blive den oversanselige verden bag den sans-bare og materielle verden bevidst” ”Forbinde tænkningen med den moralske verdensorden, så handlinger også bliver i overensstemmelse hermed”. Nogle af de moderne drager er den rene materialistiske tankegang. Der hvor det ellers frie menneske bliver slave af materialistiske frembringelser. Men naturligvis også det onde i verden, og måske i os selv, hører til de drager, der kræver kraft og mod at bekæmpe. I det gamle billede, hvor ridderen kæmper mod dragen, er det sværdet eller spyddet, der er våbnet. ”I kampen mod de moderne drager, er det den åndsinspirerede tænkning og erkendelse, der er våbnet”. Det er den, de moderne Michaelsriddere må arbejde på at udvikle. Rudolf Steiner pædagogikken er også en ”Michaels pædagogik”. Særligt i de yngste klasser lægges en kim til en moralsk opdragelse. Det sker gen-nem de billeder, der bliver givet børnene via fortællinger – eventyr, myter og legender – som læreplanen anviser for denne alder. Børnenes levende og fantasifulde forestillingsliv samt evne til at danne sig indre billeder ud fra det talte ord, er ligefrem en særlig evne i denne alder. Med denne ”billedbevidsthed” får de lejlighed til at sanse de åndelige sandheder, disse fortællinger indeholder. Betydningen af at børn på de yngste klassetrin får mulighed for at leve sig ind i disse fortællinger, kan understreges af et citat af den norske steiner-pædagog og lærer Gulle Brun: ” De ægte eventyr er opdragende moralnormer i billeddragt. I dem ligger skjult, hvad mennesket må vide for virkelig at blive menneske – fi nde frem til sit urbillede”. Der dannes ved indlevelse i disse mægtige ”billeder” en ”moralskat” i sjælen. Når sjælekræfterne så frigøres i årene omkring puberteten, og den selvstændige dømmekraft spirer frem, skulle det gerne være en dømme-kraft, der er forankret i en god social forståelse samt en sund og stærk moral. Så har ”Steinerpædagogikken” virket, og i den forstand er det ”Michael-spædagogik”, vi driver i Rudolf Steiner Skolerne. De forhåbentlig vordende Michaelsriddere vi har i klasserne, har verden hårdt brug for. Det er derfor en naturlig og selvfølgelig ting, at vi i Rudolf Steiner Skolerne fejrer Michaelsdagen d. 29. september. Vi fejrer en impuls, som på en måde er i skolen hele året, men som i Michaelstiden optræder i ren form

18

og bliver markeret med en fest – en fest for en engel, og det dén står for. Det er for så vidt ikke en fest, der bygger på traditioner som Julen. Men en fest, der skal skabes på en ny måde hvert år, og som man må være (ånds)nærværende for at kunne skabe og deltage i.

God Michaelstid 2010

Søren Christensen

Artiklen har været bragt i skolebladet i 2004, men foreligger her i en æn-dret udgave med tilføjelser og uddybninger af nogle af afsnittene.

19

20

November

Dato kl. Begivenhed27 Basar28 Basar

December

Dato kl. Begivenhed10 19 Fredags Cáfe22 Juleferie start

Oktober

November

Dato kl. Begivenhed27 Basar28 Basar

Dato kl. Begivenhed1 10 Michaels Fest for Elever2 10 Michaels Festen4 19 forældremøde 11. klasse5 19 forældremøde 5. klasse

11 19 forældremøde bhk. klasse12 19 forældremøde 1. klasse12 19 forældremøde 6. klasse13 19 forældremøde 12. klasse16 Efterårs ferie start24 Efterårs ferie start29 16 Fredags cáfe

Januar 2011

20

J

Dato kl. Begivenhed4 Juleferie slut5 Hellig tre konger spil

Kalender

21

Fælles frokost i skolegåden

Kære forældre, elever, ansatte og venner af skolen

Når vi har fejret Mikaelsfest i salen lørdag d. 2. oktober vil skolens bestyrelse gerne indbyde til fælles frokost i skolegåden for alle elever, forældre, ansatte og venner af skolen.

Alle bedes tage mad med til det fælles frokostbord! Det kan være suppe (hvis nogen har udendørs bål med) tærter, brød, ost, saft, marmelade og meget mere!Derudover vil det være smukt, at vi kunne bytte og byde ind med efterårets stauder, grøntsager, årets høst af blomsterfrø, og hvad vi ellers kan komme med fra naturen

I midten af skolegården vil vi sætte et langt bord op, hvor alt det, vi bringer med, bliver lagt op. Udenom skal vi så bænke os ved andre borde for at spise frokost og hygge os med hinanden. Alle bedes også medbringe dug, tallerkener, knive, gafl er og glas til familien.

En Høst-sang eller to skal der være!

Skolen leverer kaffe og te, og dertil kan der købes kage i 7. klasses Store kagebod

I ønskes alle hjertelig velkommen!

For bestyrelsenSusanne Iversen

22

SPECIALUNDERVISNINGRudolf Steiner Skolen tilbyder specialundervisning til de elever, der måtte have behov for det. Specialundervisningen kan enten foregå som støtte i klassen eller som bl.a. dansk- eller regneundervisning uden for klassen, individuelt eller på små hold.

Specialundervisningen planlægges og aftales i samarbejde med elevens forældre, elevens klasselærer og skolens ”Specialcenter”. Inden special-undervisningen fi nder sted, skal der aftales, hvad undervisningen skal dække, hvem der skal undervise, samt hvor længe specialundervisningen skal fi nde sted. Der bliver lavet en plan for den enkelte elev, og undervejs i forløbet evalueres resultaterne. Der besluttes enten at forlænge specialun-dervisningsperioden eller at afslutte den.

Hvis elevernes behov for specialundervisning overstiger skolens økono-miske mulighed for at blive dækket ind, kan skolen søge om økonomisk støtte via Statens Uddannelsesstøtte, SU.

Når skolen søger staten om SU-timer, foregår det ved, at timerne søges til den enkelte elev. Proceduren ved ansøgning om SU-timer foregår således: 1)Læreren kontakter forældrene for en drøftelse, om eleven har brug for ekstra hjælp. Forældrene kan naturligvis også kontakte elevens lærere, hvis de er usikre på elevens faglige standpunkt. Hvis lærer og forældre er enige om, at det skal undersøges, om eleven skal indstilles til specialun-dervisning, kontakter læreren skolens Specialcenter, og aftaler et møde, hvor også skolens psykolog fra PPR deltager. På mødet drøftes elevens vanskeligheder, herunder hvad der allerede er blevet gjort for at hjælpe eleven. Dernæst bliver der besluttet, om eleven skal indstilles til PPR. Indstillingsskemaet udfyldes af læreren, og forældrene gennemser ske-maet og skriver deres kommentarer. På skemaet anføres også om det er læsekonsulenten eller psykologen, der skal modtage skemaet. 2)Hvis læsekonsulenten inddrages, forlanges der som regel, at eleven laver en læse- eller regnetest. Testtager er koordinator for Specialcenteret Linda Starup. 3)Hvis det er skolens psykolog, indstillingen stiles til, er det som regel, fordi der er mere end rent faglige forhold, der gør sig gældende. Eleven kan f.eks. have koncentrationsproblemer og er måske forstyrrende i under-visningen. Når psykologen inddrages, foregår det i tæt samarbejde med forældre og lærere. Psykologen vil bl.a. observere eleven i klassen samt

23

afholde indledende og opfølgende møder med forældre og lærere. 4)Hvis det udelukkende er læsekonsulenten, der involveres, foretages der evt. yderligere læse-, stave- og evt. regneprøver for at præcisere elevens problemer.

Skolen har mulighed for at søge SU-tilskud til enkelte elever eller til elever på hold én gang årligt. Deadline for ansøgningerne er den 1. februar, men da der ligger et stort og grundigt arbejde før en ansøgning, er det vigtigt, at man begynder de indledende samtaler snarest efter det nye skoleår er gået i gang. Alle elever, der tidligere har fået bevilliget SU-timer, revurderes én gang årligt - i år den 28. september 2010.

Specialcenteret mødes én gang pr måned og kan kontaktes på følgende mailadresse linda@sydskolen.dk

Linda Starup

24

Skolens sundhedsplejerskeSkolens sundhedsplejerske vil i dette skoleår invitere eleverne fra 0., 1., 6. og 8. klasse til sundhedsorienterende samtale og undersøgelse.

På enkelte årgange, vil eleverne blive inviteret i grupper, hvor forskellige emner om sundhed og trivsel kan drøftes.

Er der behov for nærmere undersøgelse og samtale med enten skolesund-hedsplejersken eller børn- og ungelægen, kan dette naturligvis aftales uanset barnets klassetrin.

Forældresamarbejde:Det er af stor betydning, at I som forældre er til stede ved indskolingsun-dersøgelserne, dvs. 0. og 1. klasse, da samarbejdet om børnenes sundhed og trivsel er vigtigt.

Samarbejdet generelt:Vi samarbejder med skolens lærere og andre relevante faggrupper, f.eks. børn- og ungelægen, psykologen, talepædagogen om at fremme børnenes sundhed.

Kontakt til skolesundhedstjenesten kan ske ved henvendelse til:Sundhedsplejerske Inger Lise Rasmussen, tlf. 8614 0900 (skolens kontor).

Sekretær Jeanett Møldrup, kan kontaktes på tlf. 89 40 22 36, eller på mail jeamo@aarhus.dk

Børn og Ungelægen kontaktes gennem kommunens hjemmeside.

25

ARBEJDE SØGES En bomstærk 10. klasse tilbyder sin

arbejdskraft ved forefaldende arbejde. Vi vil gerne tjene penge til turene,

vi skal på i overskolen. Kontakt klasseleder Jens Noe 25525207 / jensnoe@sol.dk

Opslagstavlen

LOPPEMARKED TIL BASAREN D. 27-28 Nov. 2010

Effekter søges til loppemarkedsboden

Bøger - porcelæn – tøj – tasker – Legetøj – CD’er - LP-plader –fotoud-styr -lamper og lign.

Desuden søges 2 personer der vil bistå med at indsamle og organisere boden under bazaaren. Vi har et lokale på skolen, så vi kan tage imod effekter løbende.

Henvendelse: Erik Larsen 21 45 15 93

LOP

26

VendepunktAntroposofi sk Selskabs Hus, Rosenvangs Allé 251, 8270 Højbjergwww.vendepunkt.com / www.antroposofi sk-kalender.dk

Rekvirer program på adressen Kalkærparken 76, 8270 Højbjerg,tlf. 8627 5856/2176 7311 eller e-mail: info@vendepunkt.com

Program efterår 2010Lørdag 28/8 (gentages 6/10). Kursus: Forløsning af Traumer. Susanne Andrés. Tilmelding.Onsdag 1/9. Foredrag: Feldenkrais og de 12 sanser. Johannes Weinhard.Torsdag 2/9 + ni torsdage. Kursus: Det Femte Evangelium. Jørgen Braren Laurutzen. Tilmelding.Tirsdag 7/9 +ni tirsdage. Kursus: Lær at spille harmonika. Johannes Weinhard. Tilmelding.Tirsdag 7/9 + tre tirsdage. Kursus: Tag din udfordring med. Charlotte Prang. Sted: Andelssam-fundet Hjortshøj. Tilmelding.Mandag 13/9 + ni mandage. Studiekreds: Frihedens fi losofi . Oskar Borgman Hansen. Tilmelding.Onsdag 22/9. Foredrag: Endepunkt eller vendepunkt? Rolf Dorset.Lørdag 25/9. Tegneworkshop. Michael Bennett. Tilmelding.Onsdag 29/9. Foredrag. Depression hos ældre. Jesper P. Schou.Onsdag 13/10. Foredrag: Det menneskelige ler. Jeppe Flummer.Lørdag 16/10 – søndag 17/10. Seminar: Tærsklen til den åndelige verden. Mieke Mosmuller. Tilmelding.Lørdag 23/10 – søndag 24/10. Weekendseminar med Günter Röschert: 100 år – Videnskaben om det skjulte. Bestemmelser og vendepunkter i menneskets og verdens udvikling. Tilmelding.Fredag 29/10 – lørdag 30/10. Kursus: Musikalsk improvisation. Axel Striim. TilmeldingOnsdag 3/11. Foredrag: Den nye feminine arketype. Lars Muhl.Foredrag 5/11. Fortællecafé. Halfdan Olesen.Onsdag 10/11. Foredrag: 11. september 2001. Asbjørn Søndergaard.Lørdag 13/11. Workshop. Bevægelse, leg og spil. Gyrd Ernstsen. Tilmelding.

Med Vendepunkt som medarrangør: Lørdag 20/11. JULEMARKED i Antroposofi sk Selskabs Hus.

Hvor intet andet er nævnt, er entréen 80/65 kr., og arrangementerne begynder kl. 19.45.

Tilmelding sker ved indbetaling af kursusgebyr på giro 9570 0008242305 eller konto 8401 0001002759, mærket med CPR-nr. og tlf.nr.

Rekvirer program hos Vendepunkt.

27

Om Kasper, Jesper og ----- øøh ?Lidt om specialklassernes opførelse af Kardemomme By.

Nej, der er ikke mange, der vil være i tvivl om fortsættelsen af overskriften, for Thorbjørn Egners skuespil hører til blandt klassikerne af skuespil for børn. Og med god grund. Her beskrives det gode kontra det onde. Vi møder den fl egmatiske politimester Bastian, den skrappe, koleriske tante Sofi e, den sangvinske røver Jonatan, drama og glæde, ja alle de stemninger og stemningsskift, som vi genkender fra vores eget liv, beskrevet på en måde, der kan rummes af børn.

Opsætningen af et skuespil giver altid anledning til mange overvejelser, men selv om eleverne i specialklasserne har særlige vanskeligheder på forskellige punkter, er overvejelserne helt de sædvanlige: Hvem er god til at huske lange tekster, hvem synger godt, hvem passer særlig godt til en bestemt rolle ( eller omvendt – hvem kunne have gavn af at spille en rolle, som han/hun ikke rummer i sig selv) ?

28

Vi begyndte i god tid med at øve sangene i musiktimerne, for de er bærende i skuespillet, og børnene kender dem allerede i en vis ud-strækning, så det var et taknemme-ligt sted at begynde. Med baggrund i et manuskript fra Anne-Marie Høst (specialklasserne i Odense), tog vi så fat på at fordele roller og lære tekster. Alle knoklede , og det viste sig nød-vendigt at forkorte en del af teksten væk. Blandt lærerne var der ikke helt enighed om, hvor meget der skulle skæres væk, og i forløbet måtte vi af og til trøste os med den fi ne betragt-ning, at det ikke er resultatet, der er det vigtigste, men at man har en god proces ! Åh-ja, men det er dog også rart, om det er til at holde ud at over-være opførelsen.

29

Kulisserne skulle også laves, og vores sløjdlærer Ilan fi k den ide, at spørge hos en cykelhandler, hvad de gør ved de store papkasser, som cyklerne bliver leveret i. ”Jamen, vi måtte hente alle dem vi ville”. På spinkle trærammer kunne de så skæres i facon og males, og der kom en fi n lille by ud af det. Alle var med til det, og det var en oplevelse at se tingene blive til efterhånden.

Datoen for opførelsen nærmede sig, og dermed meldte sig også den panik, som alle på en Rudolf Steinerskole kender: hvordan skal det her overhovedet blive til et skuespil ?Men miraklernes tid er altså ikke forbi !

På premieredagen gik vores 6. klasselærer Annett til morgensang på skolen og fortalte lidt om skuespillet og de vanskeligheder, som vore elever må kæmpe med. Det var en god ide.

30

Fra det øjeblik tæppet gik, mærkede vi et sus af opbakning fra alle skolens elever, og det blev en forstilling, som vi aldrig glemmer. Vores elever blev båret igennem af et medlevende publikum, og de fi k en stor oplevelse ud af det. Tak for det, til alle jer på den ”store” skole !To dage senere skulle vi så gentage successen for forældre og familie, og også her blev det en oplevelse i særklasse.

Det var godt at tage på sommerferie med noget dejligt at tænke på !

Med venlig hilsen Steen Bülow

31

Velkommen til Skjoldhøjs Grøntsagssalg

Vi sælger grøntsager af egen avl af biodynamisk kvalitet, suppleret med indkøbte grøntsager og frugt af biodynamisk og økologisk kvalitet. *

Hvis man har travlt, er det også muligt at maile en bestilling på forhånd (inden mandag kl.12.00), og afhente en færdigpakket pose ved boden onsdag eftermiddag. Er du interesseret i at blive under-rettet ugentligt om vareudbud og priser, så send os en mail til: morgenfrue2006@yahoo.dk.

Man er også velkommen til at besøge gården, hvor vi har grøntsagssalg hver torsdag eftermiddag kl. 14.00 til 18.00.

Hvis ingen af disse ordninger passer, kan man ringe til os, og vi kan prøve at fi nde en individuel løsning.

Grøntsagssalget på skolen og gården fi nder ikke sted i skoleferierne.

Med venlig hilsenSkjoldhøj LandbrugsfællesskabSkjoldhøjvej 248471 SabroKirsten Larsen, Simon Wiesner, Louise Lemche

* Hvad vi vil med vores initiativ og med slaget på skolen, kan man læse lidt om i skolebladet fra Skt. Hans 2009, Nr.76 Vol.19

Hver onsdag kl. 13.30 til 16.30 ved plankeværket mellem SFO og Specialklasserne.

32

TØMRERMESTER HENNING BAADSMAND

Har De opgaver indenfor:TØMRERARBEJDE, SNEDKERARBEJDE, MURERARBEJDE

-så ring for uforbindende snak om opgaven.Hjælp selv til Det bliver både sjovere og billigere.

TømrermesterHENNING BAADSMANDTlf 8652 0344Skanderborg

EKSTRA BILLIGT TILBUD PÅ ISOLERING MED ISOFIBER

Vidunder KnoldenTranbjergs spændende blomsterbutik,

hvor kvalitet og personlig betjening er i højsædet.

Her finder du altid årstidens blomster, - blomster til enhver lejlighed og spændende gaveartikler.

Vi leverer til både glædelige og sørgelige begivenheder.

Bestil på tlf. 8629 0411interflora

33

www.merkurbank.dk

DINE PENGE SKAL GIVE MERE ENDRENTE

LOPPEMARKED TIL BASAREN D. 27-28 Nov. 2010

Effekter søges til loppemarkedsboden

Bøger - porcelæn – tøj – tasker – Legetøj – CD’er - LP-plader –fotoud-styr -lamper og lign.

Desuden søges 2 personer der vil bistå med at indsamle og organisere boden under bazaaren. Vi har et lokale på skolen så vi kan tage imod effekter løbende.

Henvendelse: Erik Larsen 21 45 15 93

34

35

36

lærerværelset 86 14 44 00

børnehaveklassen 22 61 40 46børnehaveklassen AP Anita Pedersen 23 20 04 29 anitafuglsang@gmail.combhv. kl. fritidsordning NN Nina novakova 61 69 27 53 børnehaveklassen DFJ Dorthe Flint Jensen 24 85 97 40 dorthefl intjensen@post.tele.dkbørnehaveklassen Mette K Jørgensen 22 54 57 15bhv. kl. fritidsordning JV Josephine Vesterby 28 96 87 79

klasselærere1. klasse KH Kurt Hybel 86 51 03 33 k.hybel@newmail.dkstøttepædagog i 1. kl. AHM Astrid Holmen Müller 28 10 67 83 akselsmor@gmail.com2. klasse HM Hanne Mahler 50 50 25 78 ha.mahler@gmail.comstøttepædagog i 2. kl. JHH Jeanette H Hansen 3. klasse LH Lene Haas 61 68 64 47 lenehaas@sydskolen.dk4. klasse ME Mads Engelbrecht 86 14 00 62 madsengelbrecht@mail.dk5. klasse IBJ Inge Bro-Jørgensen 86 27 18 43 6. klasse HPM Hans Peter Mortensen 86 13 37 35 hpm@post.tele.dk7. klasse SC Søren Christensen 86 80 38 48 sc.silkeborg@mail.tele.dk8. klasse PK Peder Kleis 86 53 15 40 pederkleis@sydskolen.dk

klasseledere9. klasse IG Ivone Grene 86 21 13 82 ivonegrene@sydskolen.dk10. klasse JN Jens Noe 25 52 52 07 jensnoe@sol.dk11. klasse IK Ilse Kofod 86 55 83 47 ilsekofod@hotmail.com12. klasse LSN Liselotte S Norup 28 60 25 11 lsn@sydskolen.dk

faglærersmedning GK Gintas Kesylis 40 82 32 29 gintas@mail.dktysk KB Kirstin Belza 86 68 64 27 kbelza@gmx.netkor/tysk JB Jørn Bendixen 75 75 24 59 joernbendixen@sydskolen.dkhåndarbejde AHM Astrid Holmen Müllergymnastik/tværfl øjte GE Gyrd Ernstsen 86 17 17 24 gyrd@sport.dkspansk SGA Sandra G Andersen 86 64 43 13 kemi/fysik JaBa Jack Baadsmand 86 52 24 11 jackbaadsmand@sydskolen.dkeurytmi BM Bianca Malmros 27 21 71 47 plakattegn./arkitektur SH Steffen Honoré 20 12 99 30 steffenhonore@sydskolen.dk

musiklærerorkester AB Anders Barfoed 86 27 49 81 anders-barfoed@mail.dkorkester/6. klasse JA Jon Anderskou 31 19 55 91 anderskou@webspeed.dkbratsch JE Jan Edlund 86 10 82 56 janedlund@webspeed.dkcello HT Holger Thorborg 87 45 08 46 ht@bnaamail.dkviolin KØ Keike Maria Ørrild 22 95 59 96 violin NW Neel S. R. Westerberg 41 59 56 14 pianist CB Carsten Balvig 86 27 28 88 carstenbalvig@paradis.dkklarinet SB Søren Bagger 86 96 77 77 bagger@fi berpost.dkdiverse NDA Niels Dan Andersen 86 14 66 14 nielsdan@tdcspace.dk

UU vejleder SH Steffen Honoré 20 12 99 30 steffenhonore@sydskolen.dk

Telefonliste efterår 2010

37

specialcenteretheileurytmi EN Emilie Nordgreen 86 27 86 54 mille@sydskolen.dk LS Linda Starup 26 21 39 04 lindastarup@kabelmail.dk LBS Lene B Sørensen 86 24 18 42

Pæd.Psyk.-Rådgivning 89 40 37 77 læge, antroposofi sk EM-H Elisabeth M Hansen 86 15 96 80 børne- & ungelæge MM Margit Mortensen 51 57 63 62 sundhedsplejen IR Ingelise Rasmussen 89 40 38 00 inli@aarhus.dk

fritidsordningen 61 22 39 76pædagog MBB Marie Bilberg 86 93 00 80 mariebilberg@sydskolen.dkpædagog HL Hanne Loft 40 43 76 63 pædagogmedhjælper SR Sune Randers 61 66 96 38 suneranders@hotmail.compædagogmedhjælper TV Tina Vestergaard støttepædagog MK Michael Kock 86 21 09 90 mileak@sport.dkpædagogmedhjælper LL Lars Lauridsen 22 95 90 19 pædagog MA Mette Arnesen 26 20 50 69 mettearnesen@hotmail.com

pedeller SN Søren Nielsen 86 14 10 12 VS Vagn Sørensen 26 23 03 36 vagn-s@mail.dk MP Mikael Pedersen 86 10 34 37

administration kontor@sydskolen.dk BL Birgit R Levorsen 40 35 71 04 bl@sydskolen.dk MH Merete Holm 88 17 30 32 mh@sydskolen.dk

skoleblad & wwwredaktion SI Susanne Ilone Iversen 86 29 89 80 si@sydskolen.dkredaktion JN Jens Noe 87 36 07 74 jensnoe@sol.dkredaktion PB Peter Bilberg 29 84 86 78 sydskolenskoleblad@gmail.comredaktion KH Kurt Hybel 86 51 03 33 k.hybel@newmail.dkwebmaster PK Peder Kleis 86 53 15 40 pederkleis@sydskolen.dk specialklasserne 86 14 01 30 specialklasserne@sydskolen.dkheileurytmi TB Thomas Bjarløv 86 27 03 40 musiklærer SB Steen Bülow 41 56 90 79 steenbulow@ofi r.dk talepædagog ILC Inge-Lise Christoffersen 22 33 55 95 gruppeleder/ 3.kl KBC Kirsten Clausen 60 65 93 28 kbc@fi berfl ex.dk håndarbejde RH Ruth Høier 86 51 15 15 lærer VW Vivian Wallen 87 41 05 77 vivwallen@hotmail.com6.kl KML Kirsten M. Lauritzen 86 40 59 01 sløjd, idræt & pedel IT Ilan Tzur 22 25 43 22 støttelærer JH John Arold Halford 86 18 29 94 joahal@yahoo.dk pædagog BU Bertha Urello 53 57 90 56 pædagog SEJ Sidsel Engel Jensen 30 22 24 96 s.engel@ofi r.dk 8. klasse AS Annett Sclobohm 62 69 22 24 pædagog YK Yossi Karutchi 86 15 92 15 10. kl BT Bergitte Thorndal 21 23 54 17 birgitte-thorndal@hotmail.compædagog JH Jeanette H Hansen 22 74 31 47 sansemotorik@hotmail.comstøtte pædagog MAJ Maike skytte Gene 21 69 42 53

SundhedSundhedsplejerske Inger Lise Rasmussen 89 40 38 90 inli@aarhus.dkLæge Gunver Fuglsang 51 57 63 63 gufu@aarhus.dk

38

bestyrelsenformand SI Susanne Ilone Iversen 86 29 89 80 si@sydskolen.dknæstformand Poul Fasdal 30 22 24 96 Poul@mindhunter.dk IH Iben Mosbæk Hofstede 22 26 34 06 ibenmosbaek@yahoo.dk Nanna Herluf 86 11 30 52 Nannasmail@yahoo.dk HHB Henrik Hansen Bjerre 70 11 70 11 hhb@arkitema.dk LEJ Lisbeth El Jørgensen 22 30 05 14 lisbethel@yahoo.dk DZ Dennis Zachariasen 20 61 19 70 dnz@mail.dksuppleant Cresten Grene 40 43 39 73 ic@grenes.dk

skoleforeningen JOKH Jens Otto K Hansen 86 26 16 00 kjaerhansen@tdcadsl.dk ME Mads Engelbrecht 86 14 00 62 madsengelbrecht@mail.dk BAa Birthe Aakjær 86 14 49 14 jensaa@webspeed.dkkassere BRL Birgit R Levorsen 86 27 45 48 bl@sydskolen.dk MH Merete Holm 86 55 08 10 mh@sydskolen.dk

børnehaven 86 14 09 95pædagogisk leder TM Tyge Madsen 86 15 21 99 thygemadsen@stofanet.dkadministration PF Poul Fasdal 30 55 40 80 poul@mindhunter.dksolhjem Cynthia Sue NieftVikar Pædagogmedhjælper Ruben Fjord Bredholt

klokkeblomst 23 40 74 73pædagog HJV Helene Jøker Villsen 40 85 79 50 hjv@webspeed.compædagog ITB Isa Therese Bucio 28 49 81 72 isa.b@sol.dkpraktikant Maja B Jørgensen 28 89 64 06 kim@mind-bender.dk

smørblomst 26 19 82 95pædagog AO Anne Egebirk Ovesen 51 21 47 37 anneo@mail.dkpædagog IM Inga Mauritsen 28 45 38 30 ingamau@hotmail.comstøttepædagog IV Ida Veinholt 27 21 19 58 pædagogmedhjælper AKH Anne-Katrine Heuser 28 73 65 86 martssol@hotmail.com

solsikken 26 19 84 95pædagog SS Sif Schovsbo 29 63 78 90 minsiblomst@yahoo.compædagog TS Tine Schmidt 60 66 14 47 totaltine@yahoo.dkpædagogmedhjælper JSS Christine Schmidt 60 66 22 27 christinesofi e@hotmail.com

morgenfruen 61 22 26 96pædagog KSA Kara S Andersen 41 27 19 78 kara@kabelmail.dkpædagog Rene Andersen pædagogmedhjælper NSL Nanna S Larsen 20 64 14 31 praktikant Anne Sofi e M Johansen

diverseRudolf Steiner-Skolen i Skanderborg 86 51 19 81 kontor@steinerskolen-8660.dkRudolf Steiner-Skolen i Silkeborg 86 80 03 33 rss.silkeborg.kontor@mail.tele.dkBørnehaven v/Tilst - Markblomsten 86 24 44 33 markblomsten@markblomsten.dkAudonicon 86 52 47 55 kontor@audonicon.dkAudonicon/bøger 86 52 11 17 audonicon@get2net.dkPædagogseminariet Århus 86 13 71 55 seminar@post.tele.dkDeltidsseminariet Skanderborg 86 52 47 55 Eurytmiskolen Århus 86 27 55 03 uddannelse@eurytmi.dk

39

40