skolebladet maj 2010

8
Nummer 3 Maj 2010 Forårets første blomsterkrans Foråret er kommet med sin karakteristiske duft. Vejret veksler fra varm solskin til haglbyger og kraftig vind. En dag siler regnen ned, for pludselig at stoppe for solen. De første anemoner titter frem. Jo nu er der ingen tvivl, foråret er kommet. Knopper på buske og træer er spændte til bristepunktet. De første humlebier flyver gumpetunge frem og tilbage mellem de få blomster i haven. Fra mit bryst breder glæden og forventningen sig. Jeg husker jo tidligere forår, men hvad vil dette bringe?

Upload: jan-zepelin

Post on 22-Mar-2016

232 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Her er skoleårets sidste nummer af Hårslev Efterskoles Skoleblad

TRANSCRIPT

Page 1: Skolebladet maj 2010

1

Nummer 3

Maj 2010

Forårets første blomsterkrans

Foråret er kommet med sin karakteristiske duft.

Vejret veksler fra varm solskin til haglbyger og kraftig vind.

En dag siler regnen ned, for pludselig at stoppe for solen.

De første anemoner titter frem.

Jo – nu er der ingen tvivl, foråret er kommet.

Knopper på buske og træer er spændte til bristepunktet.

De første humlebier flyver gumpetunge frem og tilbage mellem

de få blomster i haven.

Fra mit bryst breder glæden og forventningen sig.

Jeg husker jo tidligere forår, men hvad vil dette bringe?

Page 2: Skolebladet maj 2010

2

Forårsstatus

Nu synger skoleåret for årgang 2009-2010 på sidste

vers. De skriftlige prøver er vel overståede, og de

mundtlige er i gang. Set i bakspejlet har det været et

godt skoleår, hvor vi sammen med eleverne kan se

tilbage på rigtig mange vellykkede stunder, og hvor vi

nu fornemmer, at langt størsteparten er parate til at

møde nye udfordringer efter sommerferien. Det har

imidlertid også været et skoleår præget af mere turbu-

lens end ønsket. Blandt personalet har skolen været

ramt af sygdom, hvilket har betydet lærerskift for

nogle af eleverne og en øget grad af ”gøren-brug-af”

hinandens overskud for at få enderne til at nå hinan-

den i hverdagen. Kristian U. har været os en stor

hjælp i skoleåret. Det er ikke nogen nem opgave at

overtage fag og forpligtelser fra afholdte lærere, men

Kristian har med sin rolige facon og gode humør haft

overskud og klaret de opgaver han er blevet stillet

flot. Til efteråret fortsætter han sine studier på lærer-

uddannelsen, hvilket vi ønsker ham held og lykke

med. Marianne, Preben og Mogens må vi sige farvel

til ved udgangen af dette skoleår. Hver især har de

alle tre gennem en lang række år lagt mange kræfter i

arbejdet på skolen, og ydet en kæmpe indsats i alle de

opgaver, arrangementer og særlige uger som er en del

af efterskolearbejdet. Gennem årene er der mange

elever som har haft de tre lærere i undervisningen

eller på anden måde nydt godt af deres selskab, gode

humør og hjælpsomhed i forbindelse med ture, arran-

gementer eller andet.

Vi vil gerne sige Preben, Marianne og Mogens tak for

mange års godt samarbejde og ønsker dem alle held

og lykke i fremtiden.

Da vi i starten af foråret erfarede, at vi til skoleåret

2009-2010 ville få brug for nye lærerkræfter på skolen

var vi hurtige til at få indrykket stillingsopslag rele-

vante steder. I en tid med blandt andet kommunale

fyringsrunder og generel stigende arbejdsløshed var vi

fortrøstningsfulde i forhold til at få besat de tre ledige

stillinger. At dømme ud fra antallet af kvalificerede

ansøgninger er Hårslev Efterskole en meget attraktiv

arbejdsplads. Mere end 80 ansøgere håbede at kunne

få arbejde på skolen, og langt størsteparten af disse

var både veluddannede og velkvalificerede. Efter en

lang dag med ansættelsessamtaler kunne vi træffe de

valg, som vi mener skolen er bedst tjent med nu og i

fremtiden, og efter sommerferien vil vi kunne byde

velkommen til Lene, som er nyuddannet lærer, Birthe,

som kommer med lærererfaring fra Eggeslevmagle

skole og Hashøj skolen og Jan, som har en lang lærer-

ansættelse med i bagagen fra Nørre Ørslev Efterskole.

Vi på skolen ser frem til at lære dem alle tre bedre at

kende, og vi glæder os til at starte samarbejdet med

dem inden længe.

Forhåbentligt kan vi præsentere de tre ”nye” lærere i

næste nummer af skolebladet.

Det har også været skoleåret, hvor vi har taget vore

nye lokaler i brug. Rasmus og Kamma har nydt at

komme ned på jorden til os andre, og nyder fortsat at

have mere plads og lys på deres respektive kontorer.

Det har i den sammenhæng også været året, hvor ele-

verne ikke har skullet lede efter Rasmus kontor, men

allerede ved skoleårets start nemt kunne finde det og

oplevet at døren altid står åben (ja, med mindre den

altså er lukket!). Fysiklokalet er taget i brug, med alle

dets moderne faciliteter. Lærerne har nydt at undervi-

se i lokalet, og eleverne haft glæde at et moderne og

tidssvarende fysiklokale. Efter sommerferien håber vi

at kunne indvie et større motionslokale, og skolens

øvrige lokaler vil alle gennemgå en finpudsning, så

kvaliteten er helt i top til kommende skoleår.

I foråret fik vi ny undervisningsminister, Tina Neder-

gaard, som har overtaget posten efter Bertel Haarder,

der med sine egne ord ”har sunget ud som undervis-

ningsminister”. Selv om de færreste før regeringsro-

kaden havde gættet på Tina Nedergaard som ny un-

dervisningsminister, er hun som ung, kvindelig Ven-

streløve, tidligere uddannelseskonsulent i Dansk Ar-

bejdsgiverforening og tidligere uddannelsesordfører

for Venstre et næsten forudsigeligt oplagt bud på po-

sten. Tina Nedergaard har selv gået på en friskole og

hun har forsvaret de frie skoler, men tidligere kæmpet

for at nedlægge 10. klasserne, og i friskole - og efter-

skolekredse husker man hende her som en rigtig hård

hund. Men i samme periode forsvarede hun imidlertid

også flere gange forældrenes ret til at vælge frie sko-

ler, og i hendes optik har efterskolerne gennem kost-

skolearbejdet en helt unik mulighed for at styrke ele-

vernes alsidige udvikling, fordi dannelse og undervis-

ning kan blive et 24-timers projekt. I forhold til det

fremtidige samarbejde med efterskolerne har Tina

Nedergaard udtalt ”Vi kom igennem den situation, og

derfor tror jeg også, vi nok skal finde vej igennem,

hvad der måtte komme af udfordringer nu.” Fra Hårs-

lev Efterskole skal der lyde et velkommen til Tina

Nedergaard og et held og lykke til Bertel Haarder med

hans nye virke.

Udgives af: Hårslev Efterskole Hårslevvej 33 4262 Sandved 5545 6266 Redaktion: Kristine Biorn, Mogens Sibast www.hårslevefterskole.dk email: skolebladet@hårslevefterskole.dk

Page 3: Skolebladet maj 2010

3

Slutteligt vil vi gerne sige tusind tak for lån af jeres

dejlige unger. Vi har haft glæde af dem et lille års tid,

og nu får I dem hjem igen. Vi håber og tror det er

nogle ”nye” unge mennesker I snart henter hjem, som

på den ene eller anden måde har gennemgået en ud-

vikling. Vi håber eleverne via deres efterskoleår hos

os blandt andet har oplevet at blive accepteret og re-

spekteret som dem de er og er blevet mere modne, og

hvem ved måske er de blevet bedre i stand til at klare

de udfordringer, som de vil møde på deres vej frem-

over. Vi er glade for at I valgte Hårslev Efterskole, og

håber at I tilsvarende har været glade for jeres valg af

efterskole, og vi håber, at I i fremtiden vil se tilbage

på et skoleår fyldt med gode og udviklende oplevelser

i et forpligtende fællesskab. Skulle nogle blandt jer

have lyst til at melde jer ind i Hårslev Efterskoles

skolekreds, kan I læse mere herom længere fremme i

skolebladet.

Den mundtlige prøveperiode

Perioden med de skriftlige prøver er nu overstået.

Elevernes prøvebesvarelser er sendt ud i landet til

censorerne, og resultaterne kommer vi til at vente lidt

med, indtil både censorer og lærere har rettet og vur-

deret besvarelserne. I skrivende stund er der knap tre

uger til det går løs med de mundtlige prøver, og un-

dervisningen i de prøveforberedende fag afspejler i

høj grad, at prøverne nu er i gang eller står for døren.

Perioden med de mundtlige prøver er en tid som dels

altid giver anledning til spænding og lidt nervøsitet,

dels er præget af skuffelser og glæder og dels en tid,

hvor eleverne fokuserer meget på karaktererne og er

tilbøjelige til at sammenligne deres præstationer med

hinanden. I den sammenhæng er det vigtigt, at have

for øje, at to præstationer aldrig er ens, og at bedøm-

melserne altid er individuelle. Fra skolens side er det

også vigtigt at pointere, at selve prøven og bedømmel-

sen blot er en lille del af den enkelte elevs samlede

potentiale.

Perioden med afvikling af de mundtlige prøver er en

tid, hvor det kan være vanskeligt at få samlet alle ele-

ver, så vi kan lave noget sammen. Det er en meget

travl periode med prøveafvikling dagligt. Der vil være

elever som skal til prøve, og elever som forbereder sig

til deres prøver. På lærersiden er det ligeledes en me-

get opbrudt tid, hvor vi dels er optagede af vore egne

prøver, dels optagede af at skulle være censorer på

skolerne omkring os, dels optagede af rettearbejde og

dels optagede af aktiviteter her på skolen.

Tilbage på skolen vil der være daglige aktiviteter for

og tilsyn med eleverne. Der vil gennem hele den

mundtlige prøveperiode være lærere, som kan være

behjælpelige med lektiehjælp, lærere som har planlagt

aktiviteter for eleverne, og lærere som har tilsyn med

eleverne.

En prøveperiode stiller store krav til elevernes selvdi-

sciplin, da dagene kan opleves mere ”løse” end dage

med fast skema. Vi er imidlertid overbeviste om, at

det ikke bliver et stort problem for eleverne at imøde-

komme dette, hvilket de foregående års erfaring da

også vidner om.

Superdøgn på Hårslev Efterskole

Vi har ligesom tidligere år afviklet superdøgn med

vores elever. Dette er en dyst mellem fire hold, og en

dyst som eleverne ikke på forhånd har haft lejlighed

til at forberede, og som de ikke har haft kendskab til

skulle finde sted. Eleverne skal løse en stribe af opga-

ver, og samler på den måde point til deres hold. En ny

opgave i år lød: Skriv et indlæg til skolebladet om

superdøgn på Hårslev Efterskole. Tre grupper nåede

inden tidsfristens udløb at besvare denne opgave, og

nedenfor er bragt de ter gruppers besvarelser.

Superdøgn, Gul gruppes indlæg til skolebladet

Alle elever på Hårslev Efterskole fik den dejlige og

meget overraskende nyhed om det omtalte

”superdøgn” at vide, da der blev serveret morgenmad

på sengen. Lidt tidligt vil nogle mene, men også me-

get hyggeligt. Klokken 08:00 mødte vi alle op i sam-

ling og fik yderligere information om, hvordan dagen

skulle forløbe. Til vores store skræk skulle vi aflevere

både nøgler til vores værelser og mobiltelefoner!!!

Vi blev opdelt i fire hold; Rød, gul, grøn og blå. Da-

gen skulle forløbe med at løse opgaver – 81 i alt. Op-

gaverne har bestået af en masse kreativitet, maraton-

løb, træsnitning og hjernegymnastik. Nogle opgaver

havde behov for meget hjernekapacitet og andre var

bare tidskrævende. De kreative opgaver har bestået af

fremstilling af en ”parisermodel”, herrer – og dame-

hatte, holdflag, udendørsaktivitet og meget mere. Der-

udover skulle vores opholdssteder også se ordentlige

Page 4: Skolebladet maj 2010

4

og hyggelige ud. Puslespil er blevet lagt og strikketøj

er fundet frem, og intensiteten har været i top. Hvert

hold har også skullet lave en rytmisk dans, hvilket

blev udført med højt humør og energi. Dejlig mad er

blevet serveret i løbet af dagen. Frokosten stod på

burgere, aftensmad bød på ”tag-selv-bord” og til aften

-teen var der bedømmelse af havregrynskugler, som

bagefter blev spist med stor nydelse. Senere i nat skal

der ud og vandres i mørket og findes stjernebilleder.

Sengetiden er sat til klokken 04:00, så efter 22 timers

arbejde og god indsats vil vi alle få lov til at sove dej-

ligt og vågne op til en dejlig omgang ”english break-

fast”

Superdøgn, Blå gruppes indlæg til skolebladet

Vi startede dagen klokken 06:00 ved at lærerne kom

rundt på værelserne med morgenmad. Alle var helt

oppe og køre, og kunne slet ikke forstå, hvad de havde

gang i . Nogle begyndte ligefrem at skælde ud på læ-

rerne fordi de kom. Klokken 08:00 skulle vi alle så

mødes i samling, hvor vi blev informeret om hvad der

skulle ske resten af dagen. Vi blev inddelt i fire hold,

og så fik vi ellers en halv time til at få pakket så me-

get der var nødvendigt, og få det ud på vores opholds-

steder. Vores mobiler og nøgler blev afleveret og så

var det ellers bare i gang med at løse opgaver. Til det

første store fællesarrangement skulle der designes to

hatte, en kjole, en maske og selvfølgelig en fane. Til

alle opgaver hørte kun få materialer, så det var om at

være så kreativ som muligt. Da eftermiddagsteen var

slut var det bare om at komme tilbage til arbejdet og

den gode stemning i de forskellige grupper. Til aftens-

mad skulle alle grupper have lavet en sang om Hårs-

lev Efterskole, og dens positive sider. Alle havde lavet

nogle rigtig god og velskrevne sange. Tilbage til ar-

bejdet var alle ved godt mod og hyggede sig. Klokken

22:00 skulle endnu flere ting fremvises. En rytmisk

dans, to fine plakater og havregrynskugler. Der blev

grinet godt og grundigt igennem, da grupperne stillede

sig op og begyndte at danse, og det var rigtig dejligt,

at se så mange glade mennesker samlet på et dejligt

sted. Som klokken begynder at nærme sig 04:00 kan

man mærke folk begynder at blive trætte, og det er der

da også en rigtig god grund til, da der er blevet knok-

let løs hele dagen.

Superdøgn, Rød gruppes indlæg til skolebladet

Torsdag den 11. marts startede ud på en højst besyn-

derlig måde. Vi blev vækket allerede klokken 06:00

med morgenmad på sengen, hvilket var til stor overra-

skelse for alle elever. Henholdsvis Carsten, Nina, Rik-

ke og Suzanne havde vundet tjansen med at gå rundt

med vogn og boller til samtlige elever og fir undervejs

en masse underholdende respons, da folk vågnede og

fuldstændig forvirrede skulle vælge mellem diverse

mad og drikkevarer.

Søvnige og fortumlede spiste vi vores udbragte mad

og efter anvisning mødte vi klokken 8 op i samling,

hvor vi modtog beskeden, om at vi i dag skulle bære

deltagere i det såkaldte ”superdøgn”. Vi blev delt op i

fire grupper, og sammen skulle vi i grupperne løse en

masse vidt forskellige opgaver i fællesskab. Det kun-

ne være alt fra quizzer, til hjemmelavede kjoler, for-

skellige, sportsgrene, dansekonkurrencer, matemati-

ske opgaver og andre kreative påfund. Undervejs

skulle vi udover at løse opgaver og dermed samle flest

mulige points, sørge for at vores respektive baser for-

blev hyggelige og kreative. Vi havde i rød fået tildelt

opholdsstuen som tilholdssted og gjorde alt for hele

dage i gennem at holde rummet hyggeligt og lade den

gode stemning overskygge alt andet. De 81 opgaver

alle hold havde mulighed for at løse blev der fra klok-

ken 9 taget hul på, og mens alle værelser var aflåste

skulle vi med de udleverede eller medbragte materia-

ler løse på bedste vis.

Under hyggelige omstændigheder og en snært af

stress blev de forskellige ting afleveret og bedømt i

løbet af dagen. Undervejs kunne man på en computer-

skærm på lærerværelset følge problemstillingen, der

med jævne mellemrum blev opdateret. En af opgaver-

ne var denne. Man skulle nemlig inden klokken 01:00

aflevere et bidrag til skolebladet, og her er vores bi-

drag så. Nu nærmer klokken sig hastigt 01:00, og her i

rød lejr arbejder vi ihærdigt på at få færdiggjort de

sidste opgaver, som skal være klarede før natmaden

klokken 01:00. Eftersom vi først må gå til ro klokken

04:00 er vi spændte på at høre hvad der venter os re-

sten af natten. Vi ved dog, at vi skal ud og gå en tur

omkring klokken 03:30. Indtil videre synes vi det

meste har været rigtig sjovt, for udover at løse en

masse opgaver og sjove øvelser, har vi også snakket

med andre elever, som vi ikke snakker så meget med i

hverdagen. Selv om der har været mange forskellige

tidsfrister har vi dog også i rød lejr haft tid til hygge

og fællessovning. I skrivende stund ligger vi på 1.

pladsen, og vil selvfølgelig gerne blive der, men det

hele handler jo ikke kun om point, men også om fæl-

lesskab og dejlige oplevelser og minder. Vi i rød lejr

ser frem til hvad resten af natten byder på af spænden-

de oplevelser.

Gæstekokke for en dag

Af Mona, Kira, Isabella og Tess, alle 10.klasse

”Hey, skal vi ikke lave med i køkkenet en dag” –

spurgte Kira. Vi besluttede derfor i fællesskab, at vi

ville være gæstekokke for en dag. Vi gik i tænkeboks

Page 5: Skolebladet maj 2010

5

for at finde ud af hvad vi gerne ville servere for de

andre elever. Efter søgen på Google sammensatte vi

en menu, som bestod af Tortillas med fyld af oksekød

og blandet salat, dertil en delicious guacemole. Vege-

tarmenuen var den samme på nær fyldet, her fik de i

stedet hjemmelavede falafler.

Vi startede i køkkenet efter

morgenmaden, hvor vi var

indtil efter frokost. Vi valgte

hver især hvilken mad vi ville

stå for. Mona lavede gusce-

mole, Kira lavede falafler og

Isabella og Tess lavede kød-

fyldet. Der skulle bruges hele

10 kg kød og 2 kg løg. Vi

knoklede hårdt indtil samling, hvor vi fik en lille pau-

se. De andre elever sagde vi lugtede meget, og det var

vi lidt flove over, men syntes stadig det var sjovt. Ef-

ter pausen fortsatte vi. Isabella og Tess gik i gang med

det store pandekagebageri og fik bagt over 180 store

flotte pandekager. Mona og Kira skar salat, kartofler

og frugt. Efter en hård formiddag i køkkenet var vi

endelig færdige og var meget spændte på det færdige

resultat og specielt de andre elevers reaktion.

Vi skulle selv præsentere maden, og vi havde besluttet

at Tess skulle gøre det. ”I dag skal I have hjemmela-

vede pandekager med fyld af oksekød, dertil er der en

blandet salat, guacemole og creme fraiche. Til vegeta-

rerne er der falafler. Velbekomme!”. Alle var meget

begejstrede og vi fik meget ros.

Alt i alt var det en spændende oplevelse, hvor vi har

fået et helt andet syn på køkkendamerne og deres ar-

bejde. Vi kunne sagtens finde på at gøre det igen, og

vi kan varmt anbefale det.

Derfor giver vi dagen i køkkenet 5 stjerner ud af 5

mulig 5.

Skoleudflugt Skrevet af Amanda Søgaard Pedersen, 10.klasse

Vi var den 9. maj ude på Stevns fortet og Stevns klint.

Dagen var for nogle elever rigtig spændende og for

andre ikke, alt efter hvad man selv synes og interesse-

rer sig for. Jeg synes, det var lidt kedeligt i starten,

men da vi kom ned til Stevns klint, blev det rigtig

spændende, hvilket gjorde, at jeg tog den bus, der

kørte lidt senere i stedet for den tidligere som jeg el-

lers havde forestillet mig at skulle med. Dagen starte-

de med at vi spiste morgenmad og pakkede nogle go-

de madpakker. Efter det blev vi kørt ud til Stevns for-

tet. Det tog cirka 5 kvarter.

Da vi kom der over, fik vi nogle farvede bånd, som vi

skulle have om halsen. Så man

kunne se, hvilken gruppe vi hørte

til og for at være sikker på, at vi

ikke blev væk. Mit hold var det

første, der blev vist rundt af en

guide. Det var ikke lige det, jeg

synes var det mest spændende at

høre om, men for dem der elsker

historietimerne og alt om krig, var det helt sikkert

noget for dem. Vi hørte om ”Den Kolde Krig” og om

deres udstillede krigsvåben. Vi kom til sidst på turen

ned i undergrunden. Der så vi hvordan menneskene på

fortet havde levet og vi så deres arbejdsrum. Der var

rigtig koldt, men vi havde også fra starten fået at vide,

at vi skulle have godt med tøj på, for der kunne godt

være koldt i undergrunden. Der er sikkert mange, der

vil synes, det er spændende sådan noget, men det lig-

ger bare ikke til mig.

Efter besøget på Stevns fortet blev

vi kørt hen til Stevns klint, som lå

10 minutters kørsel derfra. Der blev

vi mødt af en ældre mand, der for-

talte os om klinten og om de fine

fund, som han havde gjort. Han hav-

de fundet en meget speciel rund

sten, som havde en anden sten inde i

sig altså en ranglesten. Han var me-

get glad for den og proppede den derfor i sin lomme,

så den ikke blev væk. Han sagde, at han ville give en

dusør på 50 kr., hvis der var nogle, der kunne finde en

ranglesten, som denne.

Vi var selvfølgelig alle sammen meget optaget af at

finde en ranglesten, men jeg tror ikke lige, det er rang-

lesten, der er mest af på en klint. Vi fandt ikke en

ranglesten, men vi fandt både forstenede søpindsvin

og muslinger. Jeg synes, det var rigtig hyggeligt at gå

rundt på klinten og nede på stranden og finde forskel-

lige forstenede ting. Det kan godt lyde ret nederen, at

vi ledte efter forstenede ting, men det var rigtig sjov at

se, og jeg havde svært ved at forstå, at det på et tids-

punkt langt tilbage i tiden havde været fx et søpind-

svin. Jeg fandt noget af et forstenet søpindsvin og en

musling. Alt i alt synes jeg, det var en god dag.

Kreativ for enhver smag

af: Trine L. T. Larsen, 9. klasse

Her er et lidt til kunstnere og kreative sjæle. Alle in-

kluderes. Med lidt viden om hvad vi kreativelever

egentlig går og laver.

Protrætter og kursus:

Vi har haft et tegnekursus, hvor vi blev instrueret i at

tegne protrætter af hinanden og af os selv. Lidt basis

viden om hvordan panden, næse, øjne, arme osv teg-

nes og skal sidde fik vi også.

Page 6: Skolebladet maj 2010

6

Vi fik i den anledning lov til at tegne modeller i for-

skellige stillinger, for at se hvordan det fungerede.

Kendte kunstneres malerier:

Vi har også arbejdet med forskellige kunstneres male-

rier. F.eks.. skulle vi forstørre og male et i sort/hvid.

De blev superflotte.

Lige nu er vi i gang med et nyt projekt med 3D mo-

deller, der skal være en fortolkning af en kendt kunst-

ners maleri, som man har kunnet se til vores fernise-

ring tirsdag d. 18. maj plus andre små ting gennem

året.

Hvis du kom ned en dag,

ville du se folk fordybet i kreative ting og sager. Ly-

stigt snakkende elever og lærere til stearinlys, musik,

hygge og varm kakao kan man også være sikker på at

møde.

Kreativ fra top til tå:

Tryk, kreative mønstre og tegninger udsmykker både

T-shirts, krus til varm kakao, sangbøger og meget

andet.

Vi har fx. udsmykket opholdsstuen på skolen med

malerier inspireret af Hårslevsangen.

”At få frie hænder og udfolde sig, med kreativitet.

Er hvad vi gør.”

Alt i alt kan kreativ kun varmt anbefales.

Nyt valgfag: Franske smagsprøver.

Skrevet af Rune M. Jensen, 10.klasse

Franske smagsprøver er et valgfag, som man har kun-

net vælge for det andet halvår på HE. I dette fag laver

vi en masse sjove ting og sager. En af de ting vi laver

er, at vi laver forskelligt Fransk mad. Vi har lavet

chokolademousse som smagte rigtigt godt, og det blev

serveret til vores aftente hvor der til stor glæde for alle

blev spist op. Rikke Holst fra skolen siger:’’ Det har

været meget nice med noget ekstra specielt til aftens-

maden engang imellem og til aftenteen. Chokolade-

moussen smagte rigtig godt, men nogle spiste for me-

get og fik dårlig mave. Det var knap så godt men

godt smagte det.”

Vi har også lært at snakke lidt fransk. Det har nok

været en af de sjoveste ting, der har været, for der var

ingen på holdet, der rigtig kunne finde ud af det. Hvis

man dog lige ser bort fra, at vi har en eller to på holdet

der har fransk til dagligt. Bare det at lære lidt af et

andet sprog er spændene, og det er noget vi godt kan

lide på vores hold.

Vi har også set nogle film som var

gode hvis jeg selv skal sige det. I

starten tænkte jeg, at det nok ikke

lige var noget for mig, men det

blev nu meget godt alligevel. En

ting vi også er kommet lidt ind i er

den franske kultur. Det er ret sjovt at høre om, fordi

det er helt anderledes end herhjemme i Danmark. De

har mange seværdigheder dernede som er verdens-

kendte, og man ved bare, at fx så ligger Eiffeltårnet og

triumfbuen i Paris. Søren Bendtsen fra holdet synes, at

det har været nogle meget hyggelige timer, vi har haft

sammen både at være i køkkenet og været lidt på sko-

lebækken. Skolens køkkenleder Nina synes også, det

har været en dejlig oplevelse at være med til at lave

maden sammen med os.

Afslutningsugen

Af: Kristine Biørn

Den 22. juni tager vi hul på afslutningsugen. Det vil

være en uge præget af mange forskellige aktiviteter.

Eleverne skal bl.a. på en overnatningstur til Christi-

ansholms plantage, som er beliggende i Bisserup.

Til denne tur må eleverne

meget gerne medbringe

egne telte, og de vil kom-

me til at sove sammen i

mindre grupper. Om tirs-

dagen er det jo Sankt

Hans aften, og denne aften vil vi lave bål, heks, bålta-

le m.v. Eleverne skal i løbet af ugen lave mursten klar

til deres årgangs bidrag til grædemuren, og en græde-

mursceremoni vil finde sted onsdag d. 23/6. Om afte-

nen denne fredag vil vi holde afslutningsfest med ele-

verne. Vi skal spise helstegt pattegris (særlig menu er

udtænkt til elever med særlige kosthensyn). Endvidere

vil en del af ugens program være oprydning og rengø-

ring. Dette er nogle lidt sure pligter, som bare skal

klares, selvom det kan være lidt vanskeligt at finde

kræfterne frem til denne slags aktiviteter også. Lørdag

den 27/6 er så elevernes sidste dag som elever på

Hårslev Efterskole. Vi starter denne dag med brunch,

Page 7: Skolebladet maj 2010

7

og klokken 11.30 må forældrene eller andre begynde

at komme og gøre klar til afrejse. Der vil være et min-

dre traktement for alle mellem kl. 12:00 og 13:00, og

kl. 13:15 -14:00 er der fælles afslutning i hallen med

uddeling af prøvebeviser til eleverne.

Gallafest

af Louise, 9. klasse og Tess, 10. klasse

Lørdag den 8. maj 2010 var det tid til den længe ven-

tede gallafest. Alle var meget spændte og havde snak-

ket i ugevis om smokinger, kjoler, hår og make-up.

Galla-udvalget havde planlagt festen og glædede sig

meget til aftenen.

Arrangementet startede kl. 16:15, hvor drengene skul-

le trække deres partner. Efterfølgende gik de ned på

pigens værelse for at hente pigen. Pigerne var meget

spændte og turde næsten ikke åbne døren, da der blev

banket på. De fleste drenge havde købt eller plukket

blomster til deres partner, og de var alle meget elegan-

te.

Parrene fulgtes op ad den røde løber ind til fotografe-

ring. Rasmus havde fundet sin pingvin-smoking frem

og var dagens paparazzi! Hvert par fik taget et billede,

og der var mulighed for at få taget billeder med roo-

mies, kærester eller noget helt tredje.

Der blev holdt velkomsttale og drukket velkomstdrink

i form af cider. Gallaudvalget havde pyntet spisesalen

utrolig flot op til lejligheden og mange var begejstrede

over resultatet. Maden var fantastisk og stemningen i

top. Der var sørget for underholdning under middagen

og der blev snakket på kryds og tværs.

Efter hovedretten var det tid til den fornemme dans

Lancier. Aftenen før havde 16 modige elever lært

resten af eleverne at danse den. Humøret var højt selv-

om trinene ikke sad der 100%. Vi spiste dessert og

kårede bedste kvadrille, flotteste dreng/pige/par.

Sidst på aftenen var der fri dans og hygge i hallen.

Der var blevet hyret en fed DJ og der blev danset,

sunget og hygget på livet løs.

Alle var meget flotte og det var overraskende at alle

havde gjort så meget ud af dem selv. Det var en meget

vellykket og hyggelig fest som er endnu et godt minde

fra vores efterskole år på HE.

Et år på Hårslev Efterskole

Af Nina, 10. klasse og Kristine, 9. klasse

Det er eftermiddag, de sidste forældre har netop for-

ladt den lille landsby, Hårslev. Tilbage står 80 unge

mennesker med forventningen om et år fyldt med nye

oplevelser og erfaringer. Sammen med indtrykkene af

det nye sted og de nye mennesker spirer frygten for

ensomhed og tanken om ikke at blive en del af fælles-

skabet.

Trods forvirringen og nervøsiteten i starten, finder

man en rytme. Lige pludselig, uden videre er man

omgivet af mange fantastiske mennesker, som man

håber aldrig at miste. Forskelligheder accepteres og

nye venskaber er blevet til.

Et lille samfund vokser op fanget i en osteklokke,

langt fra jordskælv og finanskrise. Her er det de nyop-

ståede kærestepar, der fanger folks interesse, hvem

har kysset med hvem og andet indforstået sladder. På

Hårslev er det de vigtige ting, der tæller. En hel spise-

sal fyldt med elever, der i tavshed venter på den dagli-

ge post. Hvert nyopråbt navn, efterfølges af et udbrud

fra en glad elev. Eller når der udbryder krig om den

kage der serveres en gang om ugen. Her går vi kun

op i de ting der virkelig har betydning.

Man lærer at stå på egne ben, uden mor og far til at

hjælpe på vej. Der bliver taget egne beslutninger, ren-

gøringen ordner man selv og tøjet skal også vaskes.

Selv det at smide tøjet i vaskemaskinen og trykke start

kan frembringe en følelse af selvstændighed.

Der sker mange nye ting på et efterskoleår, men det

fællesskab der opstår er noget helt særligt. Vores utal-

lige fællesaftner, Silverlake turen, Galla og de mange

hverdagsaftner og weekender, hvor der er blevet hyg-

get på skolen har haft stor betydning for dette år. Det-

te efterskoleår har været helt specielt.

Page 8: Skolebladet maj 2010

8

Den gamle redaktør takker af

Efter nogle år at have været en af redaktørerne

af skolebladet takker jeg nu af og går på efterløn. Ar-

bejdet med at lave et skoleblad i 3 - 4 eksemplarer

hvert år har været sjovt og spændende og hver gang

sat ens kreative evner på prøve. Om resultatet har

været godt eller ej, må I læsere bedømme, men vi

redaktører har i hvert fald bestræbt os på at give jer et

indtryk af, hvad der har rørt sig på skolen og også at

give et indtryk af, hvem vi, der arbejder her, er for

personer. Jeg vil ønske de kommende redaktører god

arbejdslyst med bladet fremover.

Ud over at have været redaktør på bladet har

jeg jo også haft et arbejde som lærer igennem 19 år på

Hårslev Efterskole. Det har været år med et arbejde,

der har ændret sig på undervisningsområdet og en

skole, som bygningsmæssigt har forandret sig meget.

I mit første år på skolen havde vi køkken og spisesal i

kælderen. Spisesalen var så lille, at eleverne måtte

spise efter cafeteriesystem. De kom hen til en luge i

væggen og fik her udleveret deres mad. Året efter var

skolen udbygget med den nuværende spisesal og nyt

køkken, hvor det er placeret nu. Vi fik også halbyg-

ningen på samme tid, hvilket betød, at idræt og drama

fik meget bedre vilkår.

I de 19 år har jeg haft med 1100 –1200 elever

at gøre. Sammenholdt med de år jeg har arbejdet på

andre skoler, er det måske omkring 3500 unge

mennsker som på godt og ondt har været i kontakt

med mig. Heldigvis husker man helst og mest de gode

oplevelser og jeg har igennem årene haft med mange

dejlige unge mennesker at gøre, som tit har udviklet

sig på et år fra meget søgende unge mennesker til at

være meget mere afklaret med, hvem de var. Når man

så også kan sige, at man har været med til at gøre en

forskel, så er det med tilfredshed, at man slutter sit

arbejdsliv.

På Hårslev har jeg også haft mange kolleger,

og en del af dem har jeg fået et meget nært forhold til.

Det har været og er vigtigt i en så forholdsvis lille flok

af kolleger, at man har det godt med hinanden. Det

har vi altid haft og vi har været en lille ”kerne”, som

har været med i de fleste af mine år på skolen. Tak til

alle tidligere og nuværende kolleger. Tillad mig en

speciel tak til Preben, som i alle årene har været den,

der har lært mig mest om at være efterskolelærer med

mest fokus på eleverne og altid har holdt os fast i det,

der er den specielle ”Hårslev-ånd”.

Mange hilsner og tak for gode år på Hårslev fra Mo-

gens

Skolekredsen på Hårslev Efterskole!

Det er aldrig for sent at blive medlem af skolekredsen

bag Hårslev efterskole. Så hvis nogle blandt bladets

læsere godt kunne tænke sig at blive medlem heraf,

skal man blot rette henvendelse til skolens kontor på

tlf.: 55456266 med oplysninger om navn og adresse,

så vil anmodningen blive bragt videre til skolens be-

styrelse. Medlemmer af skolekredsen får tilbud om at

komme til arrangementer på skolen, får tilsendt skole-

blad, får stemmeret til generalforsamlingen og kan

stemmes ind i skolens bestyrelse.

Hermed ønskes alle tak for i år

og en forhåbentlig god sommer!

Invitation til skoleårets afslutning

Kære forældre og andre pårørende til nuværende ele-

ver på HE!

Lørdag d. 26/6- 2010 er elevernes sidste dag på Hårs-

lev Efterskole.

I inviteres hermed til at komme på skolen kl. 11.30 til

pakning af elevernes ejendele. Mellem kl.12:00 og

13:00 er der et mindre traktement for alle i skolens

spisesal, og kl.13:15 holder vi fælles afslutning i sko-

lens hal. Her vil vi sammen synge et par sange, kon-

taktlærerne vil overrække prøvebeviser og Rasmus vil

holde en afslutningstale. Til orientering vil Kamma

(skolens sekretær) være på kontoret denne dag fra kl

11-12.

Kl. ca. 15:00 vil I kunne forvente at være færdige på

skolen

På snarligt og glædeligt gensyn d. 28/6

Hilsen

Hårslev Efter- skoles persona-

le