SKOLENnr. 2 2016

GF 2016 | SKRIFTLIG BERETNING | VALG TIL STYRELSEN

SKOLEN

SKOLEN nr. 2

2

IND

LE

DN

ING

- medlemsblad for Århus Lærerforening,

Grønnegade 80, 8000 Aarhus C

Tlf. 86 13 03 88

133@dlf.org / www.aalf.dk

REDAKTION: Martin Bundorph Lauritzen

(Ansvarshavende og annonceekspedition)

FOTO: Claus Haagensen og Jakob Bødskov (side 12).

Foto siderne 7 – 11 er modelfoto fra Rundhøjskolen og

har ikke nogen direkte relation til teksten

SKOLENS LEDER: Skrives af formandskabet.

LAYOUT OG TRYK: Ecograf ApS

OPLAG: 3050

Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter

og bladet angives som kilde.

Artikler bragt i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Århus

Lærerforenings holdning og politik.

NÆSTE UDGAVE AF SKOLEN:Næste udgave af SKOLEN udkommer 18. maj.

Find ÅLF på Facebook: www.facebook.com/aalf.dk

VIDEN OG VEJLEDNING - DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Kom og vær med til en aften, der kan gøre dig klogere på en af vor tids store kriser - og få det ned i øjenhøjde.

En aften der giver dig viden om Dansk Flygtnin-gehjælp/Integrationsnets arbejde med de mange nye flygtninge, der er ankommet eller vil ankom-me til Aarhus i den nærmeste fremtid

Tidspunkt:

Tirsdag den 19. april

kl. 19 – 21

Følg os på Facebook og Twitter

71

58

-jys

t

Scandinavian Congress Center Aarhus13. - 14. april 2016

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 1. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

KREATIVITET OG BØRNS LÆRING

Mød professor Lene Tangaard og bliv klogere på, hvordan man kan hjælpe børn til at udtrykke sig kreativt i en skolemæssig sammenhæng.

Tidspunkt:

Tirsdag den 24. maj kl.

19 – 21

Læs mere og tilmeld dig arrangementerne på www.aalf.dk

Sted: Århus Lærerforening, Grønnegade 80, 2., 8000 Aarhus C

IND

LE

DN

ING

3

MARTS 2016

INDHOLD

GENERALFORSAMLING 2016 Af Dorthe Ryom Fisker & Jesper Skorstengaard

Kære medlem

Du sidder nu med årets skriftlige beretning fra din fagforening. Beretningen præsenterer et par nedslag i Århus Lærerforenings arbejde si-den sidste generalforsamling i 2015.

Det er samtidig et skrift, der er grundlag for det mandat, du og dine kolleger giver til for-eningens arbejde på generalforsamlingen - je-res svar på om vi er på ret kurs, eller om vi skal skifte retning.

I beretningen får du et indblik i, hvordan for-eningen arbejder med områder, som du og dine kolleger gerne skal kunne mærke i jeres arbejdsliv.

Århus Lærerforenings indsatser er fx de indi-viduelle, hvor du kan få hjælp og rådgivning til pensions-, barselsberegningen, den man-gelfulde opgaveoversigt, som din ledelse har svært ved at gøre forståelig, eller hjælp når arbejdet tager overhånd og det påvirker din hverdag i en forkert retning.

På det kollektive plan har vi i det forløbne år hjulpet de skoler, der har de meget røde trivselsmålinger med særlige tiltag i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det har blandt andet betydet, at vi på flere skoler har delta-get i faglig klub, for at få et indblik i hvad der presser arbejdsmiljøet hos jer.

Vores forening vil intet være, hvis ikke vi vær-ner om, at vi har noget sammen, og at vi hele tiden diskuterer vores egen berettigelse.

Århus Lærerforening har derfor det seneste år også inviteret på en række medlemsarrange-menter, hvor vi har budt på inspirerende op-læg og provokerende debattører for på den måde at styrke debatten og sammenholdet i foreningen.

Men vores allerstørste årlige medlemsarran-gement er lige nu og her Århus Lærerfor-enings generalforsamling og den efterfølgen-de medlemsfest.

Vi glæder os meget til at se dig den 11. marts.

Skriftlig beretning 4 Effektiviseringer udfordrer

undervisningstimetallet

5 Vejlbymillionerne ruller

6 Hver arbejdsplads sine lønfejl

8 Enderne når ikke sammen

10 Aarhusaftalen fortsætter

Valg til Styrelsen 13 Kandidat til formandsposten

13 Kandidat til næstformandsposten

14 Kandidater til styrelsen

12 Dagsorden

20 Bagsiden af besparelser

TEMA

SKOLEN nr. 2

4

EFFEKTIVISERINGER UDFORDRER UNDERVISNINGSTIMETALLETDen kommunale økonomi er i skyggen af finanskrisen udsat for en styring præget af mådehold og begræns-ning af budgetter, ja oftest er der tale om nedskæringer.

Politikernes recept på at få Danmark på højkant hed-der reduktion af offentlige udgifter. Finansministeriet kører en stram kurs over for kommunerne, hvor det seneste skud på stammen er det såkaldte ompriorite-ringsbidrag, som betyder, at Aarhus Kommune frem mod 2019 skal spare op mod 1 milliard kroner.

Med til historien hører en underfinansieret folkesko-lereform, hvor lærerne i Aarhus har betalt noget af merprisen ved at undervise for 144 millioner kroner mere. Det svarer til en effektivisering på 12,5 procent, som skal lægges oveni, at aarhusskolerne i forvejen er skåret med knap 440 stillinger siden 2008.

Den udvikling forsøger Århus Lærerforening at dæm-me op for. Det er nemlig den største trussel mod, at lærere, børnehaveklasselærere, UU-vejledere, konsu-lenter, psykologer mv. kan lave et stykke kvalitetsar-bejde, de trives med.

Derfor sendte Århus Lærerforening i september må-ned et brev til Undervisningsministeren, hvori vi gav udtryk for bekymring i forhold til den økonomi, som skolerne i Aarhus stod til at skulle drives for. I forbindelse med omprioriteringsbidraget sendte Århus Lærerforening sammen med de øvrige organisationer for medarbejdere i Aarhus Kommune et brev til alle

byrådets medlemmer. Heri slog vi fast, at politikerne skal tage ansvaret for nedskæringerne, ved at anvise hvor de mener, der kan ske serviceforringelser. Det blev tydeligt understreget, at Grønthøstermetoden • at man blot formindsker den økonomiske ramme de- centralt, uden at anvise hvor besparelsen skal findes • ville blive betragtet som politisk ansvarsforflygtigelse.

Lederforeningerne og de faglige organisationer på skoleområdet i Aarhus fulgte trop. De skrev sammen med Århus Lærerforening et debatindlæg, som fast-slog, at rammebesparelser i den størrelsesorden ikke var foreneligt med kvaliteten. De ville medføre et yder-ligere pres på lærernes undervisningstimetal, der uden tvivl ville komme i spil som løsning på de økonomiske besparelser.

På skoleområdet medvirkede Århus Lærerforenings arbejde til, at der i det sparekatalog, som byrådspoliti-kerne forhandlede ud fra stod, at skoleområdet i videst

muligt omfang burde friholdes.

Det betyder naturligvis ikke, at medlemmer af Århus Lærerforening slet ikke bliver berørt af besparelserne. Men det betyder, at det lykkedes at få politikerne til at tage ansvar og anvise besparelserne.

Og det lykkedes os i første omgang at undgå, at de aktuelle besparelser kan legitimere et direkte pres på undervisningstimetallet.

KOMMUNALPOLITIK

5

MARTS 2016

VEJLBYMILLIONERNE RULLER• Århus Lærerforening glæder sig over, at salget af Vejlby Skole betyder penge til

inklusion/tolærerordninger, renovering af Stensagerskolen og midler til fusionsskolerne

Bavnehøj og Tranbjerg

• ÅrhusLærerforeningfikikkedeønskedeforbedringerpåvejlederområdet

I Aarhus Byråds forlig vedrørende skolestruktur fra 14. maj 2012 hedder det, at indtægten ved salget af de lukkede skoler skal anvendes til at løse anlægsmæssige udfordringer på skoleområdet. Derfor har forligskredsen i 2015 diskuteret, hvordan provenuet ved salget af Vejlby Skole skal anvendes. Århus Lærerforening har været ak-tiv omkring den proces, og blandt andet været i kontakt med politikere og partier, der er en del af forligskredsen.

To-lærerordningerForeningen har i den sammenhæng peget på, at flere to-lærertimer vil give et løft på skolerne. Den største undersøgelse af effekten af to-lærerordninger er lavet af Aarhus Universitet i 2014. Den peger på en række positive effekter, ved at have to lærere i undervisningen. Forsøgene viser, at

• to lærere i klassen giver mere ro og bedre mulighed for, at eleverne kan få hjælp. Det i sig selv gør en kæmpe forskel for indlæringen

• en ekstra voksen har også en positiv effekt på læseniveauet, uanset om der er tale om en læreruddannet eller en ressourceperson med anden ud- dannelse

• derudover begrænser de læreruddan- nede ekstralærere behovet for yderli- gere støttetimer i den almindelige un- dervisning, og de øger trivslen og inklusionen i klasser, hvor to eller flere af eleverne har en psykiatrisk diagnose

• de største positive effekter opnås, hvis en lærer og en speciallærer ikke bare sparrer hinanden, men også ud- veksler undervisningsroller

Forligskredsen har besluttet at tildele eks-tra midler til to voksne i undervisningen set i relation til inklusionsarbejdet. Beløbets størrelse kendes først endeligt, når prove-nuet fra salget af Vejlby Skole er opgjort.

EUD REFORMENÅrhus Lærerforening har arbejdet på, at skolerne i Aarhus Kom-mune fik midler til en koordinator, så der kunne etableres et tæt-tere samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler – præcis som EUD-reformen lægger op til.

Målet med samarbejdet er at sikre tryghed hos den gruppe ele-ver, hvor den sociale baggrund besværliggør uddannelsesvalget - en målgruppe, som specielt Center 10 Aarhus High School gør et stort stykke arbejde for.

Århus Lærerforening anbefalede i den forbindelse, at der sættes fokus på UU-vejlederne og specifikt på tre fokusområder for UU:

• den klassiske vejledning vedrørende uddannelsesvalg • karrierevejledning, hvor der er fokus på uddannelsesvalgets karrieremuligheder, så der kommer perspektiv på mulighe- derne efter endt ungdomsuddannelse • forældreinddragelse, så forældrene i højere grad bliver en ressource i forhold til uddannelsesvalg. UU og lærerne skal hjælpe med at opkvalificere forældrene, så de aktivt kan hjælpe deres barn med at træffe et uddannelsesmæs- sigt valg

Århus Lærerforening måtte konstatere, at politikerne ikke valgte at følge foreningens anbefalinger.

Stensager, Bavnehøj og TranbjergÅrhus Lærerforening har presset på, for at Vejlbymillioner-ne også kom fusionsskolerne (Tranbjergskolen og Bavne-høj Skole) og specialskolen Stensagerskolen til gode.

De to fusionsskoler har særskilt haft budgetmæssige udfordringer, der har presset lærerens arbejdsmiljø. Medarbejderne på Stensagerskolen er først og fremmest udfordret af utidssvarende bygninger.

Fusionsskolerne fik tildelt en million kroner hver, mens Stensagerskolen kan se frem til en renovering for 20 millioner kroner.

SKOLEN nr. 2

6

TEMA

HVER ARBEJDSPLADS SINE LØNFEJL• Århus Lærerforening henter mere end 1 million kroner hjem til medlemmerne i forbindelse med løntjekket i 2015• Hver femte lærer, der underviser i dansk som andetsprog, har ikke fået det berettigede tillæg – andre har fået for lille et tillæg• Fejl hos KMD giver Århus Lærerforening masser af udfordringer i forhold til tjenestemandspensioner

Tjek på lønnenArbejdet med medlemmernes løn er væsentligt og lønsager fylder til stadighed meget af arbejdet for Århus Lærerforenings konsulenter.

De oplever et stigende antal sager vedrørende udbe-taling af forkert løn. Det høje antal skyldes delvist, at foreningen for andet år i træk har gennemført løntjek på medlemmernes arbejdspladser.

De konkrete sager spænder fra fejl på nogle få kroner til manglende lønudbetaling på sekscifrede beløb.

I indeværende skoleår omfattede løntjekket 16 nye fol-keskoler i forhold til sidste år, og igen var der udvalgt to skoler fra hver region.

I efteråret 2016 kommer turen til de resterende skoler. Det betyder, at Århus Lærerforening gennem en treårig periode har løn-tjekket samtlige folkeskoler og hovedparten af Århus Lærerforenings mindre med-lemsgrupper i Aarhus Kommune.

Foreningen har samarbejdet og udvekslet erfaringer med de lokale afdelinger af BUPL og FOA om lønsa-ger og løntjek.

Medlemmer eller tillidsrepræsentanter sender også lønsedler til tjek i foreningen. Det viser sig ofte, at medlemmerne har penge til gode.

Hver skole sine fejlDe fleste medlemmer får heldigvis udbetalt korrekt løn, men der er fortsat udfordringer på området. Heller ikke ved det seneste løntjek kunne nogen skoler sige sig fri for fejl, og udsvingene mellem fejlenes karakter kan være ret så betragtlige.

Hvis løntjekket skal gøres op i kroner og ører, så var der skoler, hvor fejlene beløb sig til cirka 15.000 kro-ner men også skoler, hvor fejlene rundede mere end 300.000 kroner.

Samlet set har foreningen konstateret lønfejl for mere end 1 million kroner i forbindelse med løntjekket 2015.

BørnehaveklasselederneÅrhus Lærerforenings indsats med at få forbedret kvaliteten af lønsedler er ikke afsluttet, og i forbindel-se med løntjekket er der også konstateret lønfejl af mere generel karakter. Den slags sager har foreningen fået forvaltningen til at korrigere på samtlige skoler. Det drejer sig fx om, at en stor del af børnehaveklas-selederne manglede cirka 5.200 kroner.

På flere skoler har foreningens konsulenter holdt mø-der med ledelsen, hvor lønsedlerne er blevet gennem-gået og efterfølgende korrigeret.

Lønfejl er ikke kun en udfordring på skoleområdet. Foreningen har også konstateret fejl for de ansatte

7

MARTS 2016

LØN & PENSION

i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt for grupper i Børn og Unge, hvor skolekonsulen-terne og psykologer mv. har deres arbejdssted.

Dansk som andetsprogEn lærer der underviser i dansk som andetsprog, skal ifølge overenskomsten have udbetalt et timebaseret tillæg. Men det har vist sig ikke at være tilfældet.

I 2015 indhentede Århus Lærerforening oplysninger for samtlige skoler omkring antal elever med et sprog-støttebehov samt hvor mange tillægskroner, der var blevet udbetalt.

Resultatet var desværre nedslående. I cirka 20 pro-cent af tilfældene var der ikke udbetalt tillæg for opgaven, og i andre tilfælde var der udbetalt for lidt.

Århus Lærerforening har bedt forvaltningen om at ud-sende en vejledning til skolerne, så det fremadrettet gøres korrekt. Lidt firkantet - der skal udbetales tillæg for dansk som andetsprog på samtlige folkeskoler i kommunen, da elever med sprogstøttebehov placeres på samtlige folkeskoler.

Foreningen vil sammen med skolerne og Børn og Unge i 2016 rede trådene ud, i forhold til de fejl der ligger tilbage i tiden.

Ansættelser i regioner og Børn og UngeLærerne på de kommunale skoler oplever, at deres løn stiger efter fire, otte og tolv års ansættelse. Men for en række af foreningens mindre medlemsgrupper skal lønstigninger forhandles hjem løbende.

Da arbejdsgiver er meget tilbageholdende med at tildele midler, er Århus Lærerforening derfor gået i gang med at lave procedurer for forhandling af løn for flere af de mindre grupper.

Et af de berørte arbejdssteder er Børn og Unge på Grøndalsvej, som beskæftiger tale-hørekonsulenter, læsekonsulenter, AKT-konsulenter, pædagogiske kon-sulenter og psykologer.

I 2015 fik Århus Lærerforening konverteret de sidste lærerstillinger i forvaltningen til konsulentstillinger.

Det indebar, at AKT-lærerne blev AKT-konsulenter. De fik dermed en lille lønstigning.

Århus Lærerforening stod i samme problemstilling vedrørende de regionsansatte konsulenter, hvor der i slutningen af 2015 blev gennemført lønforhandlinger. Det gav lønstigninger til en lang række medarbejdere, men foreningen stiller sig ikke helt tilfreds med resul-tatet. Gruppen er berettiget til en højere løn, og det vil naturligvis blive anført ved forhandlingerne i 2016.

TJENESTEMANDSPENSIONDer bliver færre og færre af Århus Lærerforenings medlemmer, der er tjenestemænd. Men udfor-dringer i forhold til, at de får den korrekte pension bliver større og større.

Århus Lærerforening har haft en uoverensstem-melse med Aarhus Kommune vedrørende hvilke til-læg, der skulle indregnes på pensionstidspunktet. En lang række pensionister havde fået beregnet pensionen forkert. Det arbejde er KMD blevet sat til at korrigere med tilbagevirkende kraft.

Foreningen har også konstateret, at en stor del af de beregninger KMD har lavet siden 2012 har væ-ret fejlbehæftet. KMD har anvendt løntabeller fra regionen til at beregne pensionen. Det har forenin-gen også bedt om en korrektion af.

I løbet af det seneste års tid har Århus Lærerfor-ening yderligere fået opklaret, at KMD i beregnin-gen af pensionen har brugt tal fra 2012.

Det er yderst utilfredsstil-lende, at KMD ikke kan lave beregningerne korrekt. Set i lyset af de gentagne og graverende fejl har foreningen kon-taktet Borgmesterens Afdeling og anmodet om at få en redegørelse vedrørende KMD’s håndtering af arbejdet.

Situationen er lige nu, at Staten og Aarhus Kommu-ne er i en afklaringsfase i forhold til beregning af pensionerne. Så snart udfaldet kendes, tages næste skridt i arbejdet med at korrigere pensionerne.

Beregning af tjenestemandspensioner er normalt forholdsvist ukompliceret, men ovenstående skit-serede problemstillinger tydeliggør, at Århus Læ-rerforening bruger mange ressourcer på området.

SKOLEN nr. 2

8

ENDERNE NÅR IKKE SAMMEN

Medlemssamtaler 2012: 3371013: 4432014: 4692015: 401

Sygefravær*2012: 12,79 dage om året pr. ansat2014: 14,20 dage om året pr. ansat2015: 14,06 dage om året pr. ansat

* 2013 er ikke med, da lockouten betød et ikke

sammenligneligt datagrundlag

• Der er tegn på forbedringer i lærernes trivsel og et mindre fald i sygefraværet, men der er fortsat lang vej til niveauet før skolereformen• En særlig, ’håndholdt’ indsats på skoler, der er særligt udfordret på arbejdsmiljøet, virker • En bedre sammenhæng mellem opgaver og tid har hovedfokus i Århus Lærerforenings arbejde med at højne arbejdsmiljøet på skolerne

Mange opgaver - højt arbejdstempoUmiddelbart ser det ud til, at bunden blev nået i 2014, og med APV’erne for 2015 sniger de fleste skoler gan-ske langsomt i den rigtige retning.

APV’erne slår dog tydeligt fast, at lærerne fortsat er stærkt udfordret på mængden af opgaver og arbejds-tempoet, når man sammenligner på tværs af arbejds-områder i Børn og Unge. Det er der desværre ikke ændret nævneværdigt ved fra 2014 til 2015. Det er en kæmpe udfordring, som har Århus Lærerforenings bevågenhed.

En særlig indsats virkerDe enkelte skolers APV’er har været et vigtigt redskab i Århus Lærerforenings arbejde med at højne ar-bejdsmiljøet på skolerne det sidste år. Med APV’erne i hånden har foreningen haft en legitim adkomst til at få såvel de enkelte skolers ledelse som Børn og Unge i tale med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet, hvor det lyser rødt.

- Jeg elsker at være lærer

Det er ikke sjældent, at samtalerne i Århus Lærerfor-ening bliver indledt med den sætning. Og i bund og grund er det jo, hvad kernen i arbejdet i foreningen handler om: At skabe gode rammer for, at lærerne i Århus kan udføre det arbejde, de holder af. Det skaber motivation, og det giver arbejdsglæde at kunne gå på arbejde og trives med det.

Men lærernes motivation og arbejdsglæde er stadig voldsomt udfordret af for mange opgaver og for lidt tid.

Arbejdspladsvurderingerne (APV’erne) er gode indi-katorer på trivslen blandt lærerne. I 2014 var der en negativ udvikling i trivslen, særligt mærkbar i forhold til krav til arbejdet og ens velbefindende. De fleste skoler oplevede massive fald på stort set alle trivsels- parametre. Det var der mange gode forklaringer på, men det gjorde naturligvis ikke resultaterne mindre bekymrende.

9

MARTS 2016

Århus Lærerforening har deltaget i faglig klub, haft møder med områdechefer, skoleledere, sendt med-lemsbreve ud og haft individuelle møder med tillids-repræsentanter, der hvor det har set værst ud. På baggrund af det arbejde er der mange steder fundet løsninger, der har betydet, at skolernes APV året efter har været markant forbedret. Det har været meget forskellige løsninger og processer, der har været behov for, og det har strakt sig fra ekstra midler til fusionsskoler over fælles trivselsprocesser til udskift-ning af ledere.

Uanset tiltag har Århus Lærerforenings pejlemærke været at forbedre det daglige arbejdsmiljø for den en-kelte lærer. Det arbejde fortsætter med de nye APV’er i hånden.

MedlemssamtalerMen det er ikke kun gennem APV’erne, at Århus Læ-rerforening mærker, at lærernes arbejdsmiljø fortsat er presset. I 2014 havde foreningen 469 samtaler med medlemmer, der på den ene eller anden måde var pressede i arbejdslivet. Det var det højeste antal no-gensinde. I 2015 blev det til 401 medlemssamtaler.

Det altoverskyggende tema i samtalerne er udfordrin-gerne med at få tid og opgaver til at mødes, som også tallene fra APV’erne indikerer.

Antallet af samtaler understøtter udviklingen i APV’erne om, at det lige så stille går i den rigtige ret-ning. Der er dog fortsat langt til niveauet i 2012 med 337 samtaler.

På samme måde er der også i sygefraværet blandt lærerne ganske små tegn i den rigtige retning: fra 2014 til 2015 er antallet af sygefraværsdage pr. ansat faldet fra 14,20 til 14,06. Igen er sygefraværet højt set i forhold til tidligere.

Kampen for det gode arbejdsmiljø Der er fortsat lang vej til, at trivslen og sygefraværet er på niveau med øvrige arbejdspladser i Børn og Unge og til niveauet før skolereformen. Århus Lærer-forening vil insistere på, at arbejdsmiljøet for lærerne har førsteprioritet, så man som lærer ikke skal blive syg af at gå på arbejde eller vælger folkeskolen fra som arbejdsplads på grund af dårligt arbejdsmiljø.

Den enkeltstående faktor, som har størst betyd-ning for den enkelte lærers trivsel, er tiden til at løse opgaven, så man som lærer kan give en kvalificeret undervisning med mulighed for at nå den enkelte elev. Kampen for at sikre en bedre sammenhæng mellem opgaver og tid har derfor stor opmærksomhed i År-hus Lærerforenings arbejde med at højne arbejdsmil-jøet på skolerne.

Nedsat eller tabt arbejdsevneOg så er der de medlemmer, hvor arbejdsevnen er nedsat, eller hvor arbejdslivet ufrivilligt må slutte før tid – enten af private eller arbejdsmæssige årsager. Århus Lærerforening har i 2015 lavet fem aftaler om aftalebaserede job på særlige vilkår og været med ved bevilling af fem fleksjob og en enkelt førtidspensi-on. Det ligger på niveau med tidligere år.

TRIVSEL

SKOLEN nr. 2

10

AARHUSAFTALEN FORTSÆTTER• Aarhusaftalen fortsætter uden justeringer i skoleåret 2016/2017 • Århus Lærerforening håber at kunne underskrive en arbejdstidsaftale for lærerne på Samsø Skole

Skolernes grundvilkår med en stærk underfinansie-ret folkeskolereform og knappe ressourcer presser opgaveløsningen og arbejdsmiljøet! Der er derfor fortsat mange vanskeligheder i arbejdslivet for lærere og børnehaveklasseledere. På en række skoler er der taget gode initiativer for at lave prioriteringer og plan-lægning, så der bliver en - lidt - bedre balance mellem undervisning og forberedelse. Men der er stadig en lang række lærere, der står med en arbejdshverdag, hvor det er vanskeligt at finde balance mellem omfan-get af opgaver og de afsatte timer.

Århus Lærerforening har både på skole- og individni-veau fulgt op på, at lærere har været planlagt med så højt et undervisningstimetal, at dette ikke er forene-ligt med værdierne i Aarhusaftalen. Det har i en række situationer medført forbedringer af vilkårene, men det er fortsat et område, som foreningen vil have stor opmærksomhed på, da antallet af undervisningsti-mer er afgørende for kvaliteten af undervisningen og lærernes trivsel.

Større fleksibilitetAarhusaftalen blev til skoleåret 2015/2016 justeret, så den ugentlige tilstedeværelsestid stadig er gennem-snitligt 35 timer, men nu med mulighed for at variere fra 30 – 40 timer. Den justering kom på baggrund af en evaluering, der viste, at der var ønske om større fleksibilitet, så man som lærer i højere grad fik mulig-hed for at flekse ind og ud.

Der er ikke aftalt ændringer i forhold til det kommen-de skoleår. Parterne har dog allerede indledt drøf-telser om, hvad der skal ske med Aarhusaftalen efter

august 2017. Før en ny aftale eventuelt kan forhandles på plads, skal der evalueres på den nuværende aftale. Der skal ligeledes ses på, hvilken vision for de aarhu-sianske folkeskoler en ny aftale skal understøtte.

SamsøÅrhus Lærerforening og Samsø Skole har aftalt et ad-ministrationsgrundlag for Lov 409, som skal fastsætte nogle tydeligere rammer i forhold til fx tilsynsområ-der, samt give mulighed for større fleksibilitet og gode løsninger.

Foreningen er nu i gang med at drøfte muligheden for at lave en arbejdstidsaftale for lærerne i Samsø Kom-mune. Der er sendt positive signaler fra begge sider, så vi håber at kunne en lande en aftale, der kan gælde fra skoleåret 2016/2017.

Styrelsen valgte at henlægge sit styrelsesinternat til Samsø i august 2015, og ved den lejlighed var der mulighed for et medlemsmøde med formandskabet. Ud over drøftelser om arbejdet med arbejdstidsafta-len og lærernes arbejdsforhold generelt var temaerne kommunikation og synlighed.

Ny praktikaftaleDer er lavet en ny aftale vedrørende aflønning af de opgaver, lærerne varetager i forbindelse med lærer-studerendes praktik på skolerne. Det har været en forudsætning, at tillæg/honorarer i aftalen er bereg-net ud fra taxametersatsen pr. studerende. Der vil blive lavet en opsamling af erfaringerne med aftalen i foråret 2016.

11

MARTS 2016

ARBEJDSTID

BEDRE LØSNINGER ELLER BUREAUKRATISKE TIDSRØVERE?Brugerportalsinitiativ, læringsplatform og digitale elevplaner. Århus Lærerforening ser positivt på de muligheder, der kan være i disse redskaber. Kollektive løsninger med mulighed for at udveksle erfaringer og undervisningsforløb hilses velkommen. Men samti-dig har vi opmærksomhed på de dilemmaer, der er i processen og introduktionen af disse nye arbejdsred-skaber: Hvem skal lave arbejdet, og hvor skal tiden til ekstraopgaven komme fra?

Århus Lærerforening vil fortsat arbejde på at fremme arbejdsgivers forståelse for, at de digitale løsninger skal være enkle og understøttende. Den sparsomme tid, man har til dette arbejde, skal bruges bedst mu-ligt, med fokus på hvad der er til gavn for elevernes læring, og hvad der understøtter og opkvalificerer lærernes forberedelse, undervisning og efterbearbej-delse.

KOPRAÅrhus Lærerforening har i årets løb haft mange henvendelser vedrørende KOPRA og kompeten-cedækningskravet. Langt de fleste henvendelser handler om uddannelsens tilknytning til praksis og sammenhængen mellem krav fra uddannelsen og den tildelte ressource.

KOPRA uddannelsen er ikke aftalebelagt, hvilket er en stor udfordring, også fordi uddannelsen omfatter mange aktører. Det er et klart mål for Århus Lærer-forening at få en aftale på området, og foreningen vil fortsætte arbejde for bedre vilkår for lærere på KOPRA.

Kompetencedækningskravet betyder, at 95 pro-cent af eleverne i år 2020 skal undervises af lærere med undervisningsfagskompetence. KOPRA er én måde at nå målet med, men det har via beregninger vist sig, at det ikke kan stå alene. Derfor blev der i efteråret udsendt en vejledning fra Børn og Unge, som beskriver andre mulige veje at gå i forhold til kompetencedækningskravet. Århus Lærerforening vil fortsat have stor opmærksomhed på de udfor-dringer, KOPRA og kravet om kompetencedækning giver for skolerne og vores medlemmer.

FLERE PÆDAGOGISKE LEDEREMed baggrund i Byrådets beslutning om at kunne an-vende en anden ledelsesorganisering end den såkald-te fire-delte-ledelse, har Århus Lærerforening spurgt til, om de anvendte midler til ledelse er steget. Aarhus Kommune dokumenterer umiddelbart, at der samlet set ikke anvendes flere midler på ledelse. Århus Læ-rerforening har taget svaret til efterretning. Forenin-gen vil dog fortsat følge udviklingen meget nøje. Det er vigtigt at understrege, at foreningen anerkender, at den nødvendige tid til opgaven også er en væsentlig forudsætning for kvalificeret ledelse og dermed for at drive en god skole.

Århus Lærerforening har endvidere drøftet dette med skolernes forskellige interessenter og blandt andet har det været forsøgt at påvirke Aarhus Byråd til at tildele afgrænsede puljer af midler til ledelse i budgettilde-lingen, men det har desværre ikke kunnet få politisk opbakning.

SKOLEN nr. 2

12

GENERALFORSAMLING 2016

DAGSORDENfor Århus Lærerforenings ordinære generalforsamling

fredag den 11. marts 2016 klokken 16.30 - cirka 20.00

på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C.

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning og debat

3. Regnskab for Århus Lærerforening

3a. Regnskab for Særlig Fond

4. Indkomne forslag

5. Fastsættelse af formandens, næstformandens og kassererens honorarer

6. Budget og fastsættelse af kontingent

7. Valg

• Valg af formand

• Valg af næstformand

• Valg af kongresdelegerede/styrelsesmedlemmer samt

suppleanter til styrelsen

• Valg af revisor og revisorsuppleant

8. Valg af fanebærer

9. Eventuelt

VALG TIL STYRELSENVil du repræsentere dine kolleger, blande dig i skolepolitikken og være med til at tage vigtige beslutninger om lærerjobbet?

Selvom du ikke nåede at få dit valgoplæg og por-træt i denne udgave af SKOLEN, er det ikke for sent.

Du kan melde dig som kandidat til formands–, næst-formandsposten eller til styrelsen helt op til selve valghandlingen på Århus Lærerforenings general-forsamling den 11. marts 2016.

Valget gælder for 2 år fra 1. april 2016. Styrelsen holder møder om torsdagen og der ydes frikøb.

Styrelsen udøver foreningens politik imellem generalforsamlingerne. Den træffer de konkrete

beslutninger om foreningens politik i forhold til om-verdenen og i forhold til medlemmerne efter den overordnede linie som generalforsamlingen fast-lægger. Styrelsen forsøger herigennem at varetage medlemmernes tjenstlige, økonomiske og pæda- gogiske interesser, at styrke sammenholdet imellem medlemmerne og tilskynde til aktivt medlemsarbej-de på arbejdspladserne.

Vil du vide mere om styrelsens arbejde kan du kontakte næstformand Dorthe Ryom Fisker mobil 5192 2492.

VALG TIL ÅRHUS LÆRERFORENINGS STYRELSE

13

MARTS 2016

RESPEKT FOR DEN PROFESSIONELLE LÆRER

Jesper Skorstengaard, Århus Lærerforening

To et halvt år på posten som formand. Lysten til fortsat at arbejde for alle medlemmer af Århus Lærerforening er uformindsket. Det samme er viljen til at fastholde og bevise, at Århus Lærerforening gør en forskel for de aar-husianske lærere.

De seneste år har budt på store prøvelser for såvel med-lemmer som tillidsvalgte og ansatte. Så store prøvelser gør, at vi som forening i dag fremstår som en styrket en-hed, men det er ikke uden sår, som kun tiden kan læge. Jeg er dog af den overbevisning, at der forude venter os bedre tider. Dem skal vi gribe i et stærkt fællesskab.

Jeg ønsker fortsat at stå på mål for styrelsen og forenin-gens ansatte, der dagligt skaber resultater til gavn for fællesskabet og det enkelte medlem. Medlemmerne af Århus Lærerforening skal være omfattet af et arbejds-grundlag, der respekterer den professionelle og selv-stændige tilgang til lærerfaget.

Der bliver lyttet til os, fordi vi er vedholdende og saglige i vores argumentation. Og fordi vi har været med til at

skabe et klima omkring lærerne, forvaltning og politikere, der hviler på et tillidsfuldt samarbejde.

Derfor vil jeg gerne fort-sætte endnu en valgperiode som formand og være med til stadig at argumentere og kæmpe for, at der skabes sam-menhæng mellem de krav og opgaver, lærerne stilles og de muligheder, de har for at løse dem.

Lærerjobbet drives af motivationen til at gøre en forskel for eleverne. Den motivation skal have bedre betingelser for at blomstre, så vi for alvor kan begynde at tale om arbejdsglæde.

Jeg håber, at generalforsamlingen den 11. marts vil give mig mandatet til at fortsætte to år mere som formand for Århus Lærerforening.

Jesper Skorsteensgaard er kandidat til formandsposten.

VI LEVER UNDER SAMME HIMMEL MEN SER IKKE SAMME HORISONT

Dorthe Ryom Fisker, Århus Lærerforening

Læreres hverdag er ikke sort/hvid, undervisning kan ikke reduceres til et enten eller, og løsningen på udfor-dringerne vil aldrig være ens for alle.

Lærere har alle dage været forskellige. Men forskellig-heden i arbejdsvilkår, opgaver og tilgange til undervis-ningen er måske mere udtalt end nogensinde.

Mange lærere oplever fx målstyret undervisning og digitalisering som en indskrænkning af metodefri-hed og autonomi. For andre er det reelle værktøjer og muligheden for at kunne planlægge ubureaukratisk og

effektivt.

Forskellighederne bliver helt åbenlyse i forbindelse med KOPRA. Her svinger deltagernes erfaringer med KOPRA fra efterud-dannelse af høj kvalitet til et forstyrrende element i

opgaveløsningen.

Fælles for os alle er dog ønsket om at kunne lykkes med opgaven, at låse klasseværelsesdøren efter endt under-visning med oplevelsen af, at der skete noget, at man gjorde en forskel for sine elever.

For mig betyder det, at lærerne skal have reelle mulig-heder for at kunne lykkes med opgaven, og det vil fort-sat være udgangspunktet for mit arbejde som næstfor-mand i Århus Lærerforening.

Derfor vil jeg arbejde for, at politikere, forvaltning og ikke mindst skolens ledelser påtager sig ansvaret for prioritering af skolens opgaver - selvfølgelig i samar-bejde med lærerne og Århus Lærerforening. Det er bydende nødvendigt at se på hvilke opgaver, der kan løses inden for rammen, at turde udfordre skolens orga-nisering og pege på de opgaver, der må vige.

Vi ser ikke den samme horisont, og spørgsmålet er, om det er muligt. Mit svar vil være ’nej’, men horisonten skal fremstå klart og tydelig for alle - uanset forskelligheder.

Dorthe Ryom Fisker er kandidat til næstformandsposten

SKOLEN nr. 2

14

DER ER MASSER AT TAGE FAT PÅ!

Charlotte Ipsen, Elsted Skole

Mange kolleger har et alt for højt arbejdstempo præget af manglende tid til komplicerede opga-ver: Inklusionselever optager meget af den en-kelte lærers opmærksomhed både i og uden for undervisningen. Der stilles forventninger om høj elevtrivsel og forældretilfredshed. Og kravene om målstyring, fokus på elevfremskridt, bevæ-gelse og variation efterlader mange kolleger med dårlig samvittighed og en følelse af utilstrække-lighed. Der er brug for tydelig ledelsesmæssig prioritering og øget fokus på de strukturelle ar-bejdsbetingelser, så vi kan lykkes med opgaver-ne. Fx gør de mange skift i løbet af en dag mel-lem undervisning, konflikthåndtering og nærvær over for børn og kolleger det vanskeligt at for-berede sig effektivt i løbet af en arbejdsdag. Det kræver tid at omstille sig til fordybelse! Presset på lærerne øger behovet for dygtig ledelse, som forstår og har solid erfaring med lærerarbejdet

og de belastninger, lærerne udsættes for.

Vi skal også diskutere de elevmålinger og rang-lister, der dominerer skoledebatten. Når alt omsættes til tal-mæssige værdier, sker der en kraftig reduktion, hvor sta-tistikken får overta-get, fordi, det bliver dér, argumentationen flyttes hen. Derfor fore-står en vigtig opgave med at italesætte de afgørende forhold for værdi og kvalitet i vores arbejde som lærere, og de parametre, vi bliver målt på.

DET SKAL GIVE MENING!

Arne Krogsgaard, Åby Skole

Jeg synes, det har været et par hektiske

år for lærerne i Aar-hus. Vi er i gang med

år 2 med skolereformen, hvis uhensigtsmæssigheder

er tydelige. I øjeblikket er der mange skoler, der er i gang med at udnytte mulighederne for at gøre skoledagen kortere for eleverne ved at konvertere understøttende undervisning til to-lærer- timer. Det giver mening!

I Aarhus har lærerforeningen et frugtbart samar-bejde med skolelederforeningen og Børn og Unge. Der er stadig udfordringer med hensyn til arbejds-tid, arbejdsmiljø og videreuddannelse, men vi er med, når der bliver stillet skarpt på udfordringerne,

uanset om det er arbejdstidsaftalen, blodrøde APV’er eller pressede KOPRA-deltagere. Det giver mening!

Krystalkuglen varsler udfordringer. Økonomien truer og arbejdstiden presser, men vi skal insistere på, at APV’erne grønnes. Lærerne er den faggrup-pe i Børn og Unge, hvis arbejdsmiljø er mest truet. For mit vedkommende handler en forbedring af arbejdsmiljøet bl.a. om, at jeg vil have min fleksibi-litet tilbage. Jeg vil arbejde for, at vi tilbageerobrer vores professionalitet som undervisere, så det igen er lærerne i Aarhus, der træffer beslutninger og giver vores arbejde mening.

En stemme på Arne giver mening.

VALG TIL ÅRHUS LÆRERFORENINGS STYRELSE

15

MARTS 2016

RET RYGGEN - ÅLF ER SKELETTET

Flemming Pedersen, Kragelundskolen

Vi skal være stolte af lærerfaget. Vi skal rette ryggen og råbe ud i verden, at lærerne er de eksperter, der ved, hvad god undervisning er, og hvordan den udfø-res. Men vi er under hårdt pres. Trenden er, at kontrol, test og kvalitetsrapporter er svaret på folkeskolens udfordringer. Det er udtryk for snæversynet kvalitet. I folkeskolen skabes mennesker, der skal forberedes til livet. Det er hovedopgaven, og det er det, der skal være udgangspunktet for vores undervisning.

Lærerne har fået ny arbejdstidsaftale at arbejde under. Samtidig skal en ny skolereform gennemføres. Det er en forandringsproces, som er vanskelig. Vi skal under-vise mere og har mindre forberedelse. Det fremmer ikke kvaliteten af undervisningen. ÅLF skal arbejde for,

at lærerne får mere rum til forberedelse. I Aarhus er det lyk-kedes ÅLF at indgå Aarhusaftalen. Den giver samlet set bedre arbejdsforhold end Lov 409. Jeg vil arbejde for, at vi får udbygget Aarhusaftalen, så lærernes arbejdsforhold fortsat bliver til gennem dialog og samarbejde. Det kræver, at vi står sammen i fællesskab - i teamene, på skolerne, i Aarhus og på landsplan.

Et stærkt ÅLF er dit skelet i lærerarbejdet.

RESPEKT FOR KERNEYDELSEN

Lars Spanggaard Jensen, Sabro-Korsvejsskolen

Jeg var ny TR på Sabro-Korsvejskolen, der blev kastet ud i kaos og KL-retorik sidste skoleår, og en ledelse, der ikke lyttede. Jeg besidder en vis stædighed, og en sik-kert irriterende evne til at stille trælse spørgsmål, såsom: - Hvordan hjælper det kvaliteten af kerneydelsen?

Det er min påstand, at selv den mest erfarne lærer kun kan levere et minimum af kvalitet med 28 lektioner om ugen. Vi skal være stolte af vores profession, og kæmpe for, at vi dagligt kan levere kvalitet. Og den kamp skal kæmpes i skolebestyrelserne, MED-systemet, ÅLF, alle steder.

Gennem vidensdeling og en mere lyttende ledelse er vilkårene blevet bedre på vores skole. Og lyttende og nærværende ledelse er afgørende for arbejdsmiljøet på skolerne. MEN for mange lærere og børnehaveklassele-dere er stadig tvunget til at arbejde gratis, hvis de per-

sonligt vil stå inde for kvaliteten af deres arbejde. Sådan er

det på min skole, og sådan er det mange steder. Og disse dårlige vilkår gør mig indædt. Og jeg kan ikke forstå, at der ikke er flere fælles vilkår, så vi ikke får A og B skoler.

Jeg ser frem til at stille de irriterende spørgsmål i

styrelsen.

VÆR GLAD FOR

AT VÆRE LÆRER!

Mads Thomsen, Tovshøjskolen

I de senere år har vi råbt op om manglende tid til gennemførelse, tid til forbere-delse og efterbehandling. Lad os vende det på hovedet og bruge det, som (trods alt) fungerer. Det er stadig spændende at være lærer, det er stadig givende, det er stadig udfordrende, men lad os bevæge os væk fra tanken om, at det vi gør, ikke er godt nok - for det er dét - under de rammer vi har. Vi ER betydningsfulde for de unge, vi møder qua vores arbejde, men måske skal vi i højere grad være eksper-ter overfor politikere og forældre - fremføre at det er os, der ved, hvad skole handler om samt vise politi-kerne, at man kan regne med lærerne i Aarhus.

Det er uheldigt, at der er ved at brede sig et kontrol-behov fra nogle lederes side, hvor den frie pædago-giske debat hældes ud med badevandet. Jeg ønsker at arbejde for, at den pædagogiske debat kommer i højsædet igen. Hvis den pædagogiske debat mister mere volumen, mister vi på sigt glæden ved at være lærere.

Lad os kræve retten til god ledelse, når pædagogik, arbejdsmiljø og rammer ikke harmonerer med Aarhus kommunes politik.

SKOLEN nr. 2

16

BALANCE MELLEM KRAV OG MÆNGDEN AF ARBEJDSOPGAVER ER AFGØRENDE

Jesper Hejndorf, Katrinebjergskolen

SAMMENHÆNGSKRAFT!

Erik Cloyd Ebsen, PPR

Et sundt arbejdsliv udspringer i høj grad af balan-cen mellem de arbejdsmæssige forventninger og krav og mængden af de arbejdsopgaver, som man bydes indenfor rammen. I folkeskolen er denne ba-lance afgørende for, om vi lykkes med god under-visning.

Mange lærere er desværre stærkt udfordret på mængden af arbejdsopgaver med høje krav. Et højt antal undervisningstimer med et minimum af forbe-redelse, inklusion af elever med særlige behov, og en vifte af mange andre opgaver præger betingel-serne i vores skolehverdag. Det medfører, at mange presses ud over rammen og bliver nødt til ’at bære timer med på arbejde’ for at få enderne til at nå sammen. Sådan skal det ikke være!

Endnu en periode i Århus Lærerforenings styrelse bliver for mig med et hovedfokus på at skabe bedre rammer for vo-res professionelle hverdag, som både skærmer mod det grænseløse arbejde og giver mulighed for at være lærer, der brænder for at undervise.

I 2008 bliver jeg valgt for første gang til ÅLF’s sty-relse og i 2014 også som kasserer. Mit virke som lærer er nu på sit 22. år på Katrinebjergskolen, hvor jeg, siden 2001, med en ’pause’ på fire år, er tillids-repræsentant.

Jeg har valgt at genopstille til Styrelsen i ÅLF, fordi jeg fortsat gerne vil være med til at sætte den fagpolitiske dagsorden for alle medlemmerne i ÅLF.

Velvidende at vi skal udvikle Aarhusaftalen, så den passer bedst muligt på lærerne i den aarhu-sianske folkeskole, er der en række udfordringer, der vil presse aftalen og arbejdsvilkårene i de kommende år.

En af de største udfordringer bliver inklusions-dagsordenen, der stadig er så vagt formuleret, at opgaven er diffus og upræcis. Det er nu doku-menteret, at lærerne ikke har fået den fornødne efteruddannelse, og midlerne er ikke fulgt med ud i klasselokalerne. Nu bliver

udfordringen, at få iværksat relevante tiltag, der både kan udvikle almenundervisningen i skolen og

samtidigt udvikle spe-cialundervisningen.

At aftalestof om fx arbejds-tid lægges ud lokalt til kredse-

ne stiller større krav til sammen-hængskraften i lærerforeningen. Behovet for et tæt parløb mellem det lokale og centrale skærpes – det gælder også de sammenhænge, der involve-rer de forskellige mindre medlemsgrupper. Jeg er, som talehørekonsulent, selv en del af de mindre medlemsgrupper, og har derfor opmærksomhed på disse gruppers specifikke problemstillinger.

Som nyvalgt hovedstyrelsesmedlem i DLF er ÅLF en del af mit bagland. Derfor vil jeg arbejde på at være et helt naturligt forbindelsesled mellem ÅLF og DLF.

VALG TIL ÅRHUS LÆRERFORENINGS STYRELSE

17

MARTS 2016

KAMPEN OM TIDEN

Katrine Vinther Nielsen, Beder Skole

DET ER TID TIL AT KASTE ANKER!

Jens Bech Pedersen, N.J. Fjordsgades Skole

Mit navn er Jens Bech Pedersen. Jeg er læ-

rer og tillidsrepræsen-tant på N.J. Fjordsgades

Skole og underviser i musik, idræt og dansk i indskolingen. Er 39 år, og sammen med Ditte har jeg Juni Edith (tre år) og Frode (fire måneder).

I den tid jeg har været lærer, er der sat rigtig man-ge skibe i søen. Vi har ofte hørt udtrykket ’Vi byg-ger, mens vi sejler’. En del af tiden har det også sejlet, mens vi har bygget. Et af de store skibsvrag, der er sat i søen, er skolereformen – forsøgt trukket af en slæbebåd ved navn lov 409.

Tiden er inde til at kaste anker og få forankring frem for forandring, derfor synes jeg, det kunne

være spændende at arbejde i kredsstyrelsen, hvor jeg vil sætte politisk fokus på:

1. Muligheden for at skolerne selv kan disponere over den tid, der bruges til understøttende un-dervisning. Det skal være muligt ud fra en lokal vurdering at prioritere to-lærertimer, forældre-samarbejde, elevsamtaler, kollegial sparring, vejledning etc.

2. Et mere rummeligt og fleksibelt arbejdsliv for lærere. Jeg forslår en delvist arbejdsgiverbetalt ordning, hvor eksempelvis småbørnsfamilier og seniorer kan gå ned i tid.

3. Hurtigere afklaring omkring støtte og mulighe-der for elever med særlige behov.

En hektisk arbejdsdag er slut. Jeg drikker kaffe med en kollega, som har meldt klassen til en kon-kurrence. Hun konstaterer stille, at selvom hun har prøvet det før, slår forberedelsestiden slet ikke til, særligt grundet de mange samarbejds-, klasselæ-rer- og inklusionsopgaver.

Kommer jeg i styrelsen, vil jeg fortsat arbejde for at:

• Ingen efterlades med følelsen af utilstrækkelighed, der skal tages ansvar, så lærerne kan levere kvalitet.

• ÅLF giver løsningsforslag til, hvordan der skabes balance mellem krav og ressourcer - alternativt bliver prosaen i Aarhusaftalen ligegyldig.

• ÅLF styrker fællesskabet, så vi sammen kan skabe mærkbare resultater: forbedringer af arbejdsmiljøet, gode arbejdsvilkår og fleksible rammer for lærernes arbejde.

• ÅLF aldrig forsvarer besparelser - altid modarbejder enhver afprofessionalisering og forringelse af vores fælles skole.

I fagforeningen skal vi sammen gå til ledelsen og politikerne: Vi skal stille spørgsmålet: - Hvor meget kan vi undervise og stadig fastholde kvaliteten? ÅLF skal turde give svaret ved at fokusere på alle de altafgørende opgaver, som lærerne løser og ved at tydeliggøre vores visioner for skolen. Vi kan øge lærernes trivsel ved at sikre, at lærere kan lykkes med opgaven. Det kræver tid til forberedelse, samarbejde, efteruddannelse og indflydelse.

SKOLEN nr. 2

18

VALG TIL ÅRHUS LÆRERFORENINGS STYRELSE

MÅLET ER ET GODT ARBEJDSLIV

Mette Heegaard, Tilst Skole

DET GODE LÆRERLIV ER ALFA OMEGA

Rikke Gierahn Andersen, Højvangskolen

1600 kollegaer har det sidste år valgt at sige farvel til lærergerningen. Lige nu overvejer lærere landet rundt, om deres fremtid er i folkeskolen. Følelsen af ikke at kunne slå til som den lærer, man gerne vil være, og skuffede forventninger til arbejdslivet er vigtige fakto-rer, når lærere beslutter sig for at forlade folkeskolen. Mange af de forandringer reformen satte i gang er stadig ikke på plads, ressourcerne er knappe og usik-kerheden er høj. Denne fortælling efterlader et trist billede af folkeskolen og dens lærere.

Faktum er, at vores arbejdsbetingelser skifter i takt med samfundsforholdene og valgte politikere. Vi skal som fagforening omfavne det grundvilkår og turde være medspillende partnere. Jeg tror på, at dette er vejen til at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår.

Behovet for de traditionelle fagforeningsydelser for-svinder ikke! Den forandringstid vi befinder os i skaber for mig at se et særligt behov for forbedringer på føl-gende punkter:

- Sammenhæng i krav og ressourcer.

- Efteruddannelse/kompetenceudvikling.

- God ledelse.

- Lønudvikling.

Målet er for mig, at vi får en fortælling om folkesko-len, hvor lærerne har et godt arbejdsliv og eleverne en god skoledag, kendeteg-net ved god under-visning, høj trivsel, tid til forberedelse, teamsamarbejde og sparring.

Vi skal som fagforening skabe resultater, der gør en forskel i hverdagen for lærerne i Aarhus. Derfor prioriterer jeg aktuelt:

• Trivsel Manglende tid til forberedelse af god undervisning påvirker arbejdsglæden negativt. APV15-undersø-gelsen sætter spot på arbejdspres, ledelseskvalitet og stress. Der skal systematisk arbejdsmiljøopfølg-ning og handling til lokalt på skolerne OG centralt i

Børn og Unge.

• Indflydelse Vi skal have ejerskabet

og energien til udvik-ling tilbage til skoler-ne, så lærerne oplever at være inddraget og vores faglighed taget alvorligt. Eksempel-

vis kan mulighederne afprøves for at ændre

understøttende undervis-ning til to-lærertimer, ændre

på lektions-, pauselængde og ugestruktur. Det skal vi sikre ved styrket videndeling og samarbejde mellem tillidsvalgte og kredsen.

• Lokalaftale Lærerne skal have bedst mulige rammer for at va-retage undervisningen professionelt. Det kræver prioritering, forberedelsestid og fagligt råderum. Fortsat fælles arbejdstidsaftale i Aarhus inklusiv lønaftale er derfor essentiel.

• Læringsplatform Den nye læringsplatform beskrives som en “kul-turrevolution”. Vi skal påvirke hvordan platformen faktisk kan bruges didaktisk og fastholde dannel-sesperspektivet, så det ikke ender som en bureau-kratisk tidsrøver, rigid målstyring og systemtænk-ning.

Om mig: 50 år, 25 år som lærer, mange års AMR-erfaring. 8 år i ÅLFs styrelse, nyvalgt DLF hovedstyrelses-medlem. Følg gerne min fagpolitiske Facebookprofil

19

MARTS 2016

SOMMERFERIE PÅ AARHUSKOLONIEN?Sommerferien nærmer sig og børn fra de aarhusianske folkeskoler kan igen i år ansøge om et gratis ferieophold på Aarhuskolonien for børn i aldersgruppen 3. – 6. klasse

Siden 1931 har Aarhuskolonien hver sommer åbnet sine døre for århusianske børn. Kolonien ligger midt i en plantage ved Ebeltoft. Der er mindre end 200 me-ter til stranden og få km til Ebeltoft.

Aarhuskolonien ledes i samarbejde med Børn & Unge, Aarhus Kommune

I sommeren 2016 tilbydes fem hold: Hold 1. mandag 30. maj til fredag 10. juni. Hold 2. mandag 13. juni til fredag 24. juni. Hold 3. mandag 27. juni til fredag 8. juli. Hold 4. mandag 11. juli til fredag 22. juli. Hold 5. mandag 25. juli til fredag 5. august.

Der kan læses meget mere om Aarhuskolonien på: www.aarhuskolonien.dk eller på www.ahlfonden.dk

Ansøgningsskema udsendes til skolerne efter påske 2016. Ansøgningsskema kan også hjemtages fra kolo-niens hjemmeside. Alle ansøgninger skal gå gennem børnenes lærere og skolens kontor.

Det er af stor betydning, at skolerne hjælper os med at dele ansøgningsskema ud til børnene og er særligt opmærksom på børn, som kan have glæde af dette tilbud.

Ahl Fonden

NY BETALINGSFRIST FOR KONTINGENT Fra 1. april 2016 bliver kontingent til Århus Læ-rerforening/Danmarks Lærerforening opkrævet af DLF i stedet for ÅLF. Det betyder, at du

skal betale en måned tidligere, end du plejer. Opkrævningen for perioden 01.04.-30.06.2016 skal derfor betales 01.04. i stedet for 01.05.

Politikeren:

Det er nødvendighedens poli-

tik det her. I min virkelighed,

er der ikke råd til at smide

om sig med skatteborgernes

penge. Man kan jo se det som

en investering. I stedet for bare

at fortsætte den umådehol-

den brug af vores fælles

midler - er det på tide, at vi

begynder at fokusere på

fremtiden. På denne måde

ruster vi os til den hårde

internationale konkurrence.

Det er jo alles kamp mod

kineserne; derude!

Bente og Fredrik - Forældre:Selvfølgelig skal skolen også spare. Vi er f.eks. igen

blevet nødt til at nøjes med én skiferie - den i uge 11. Det ér jo verdens dyreste folkeskole. Hvis der er tid til alt det der understøttende sjov og ballade, så er der også plads til at spare. Skulle det så i sid-ste ende ramme børnene, ja, så er der jo heldigvis mange gode privatskoler. Vi vil ikke stiltiende se til,

at Camilla-Louises skolegang bliver forringet, bare fordi man ikke kan eller vil prioritere i folkeskolen. Vi har hørt, at lærerne ikke skal have mere for at læse flere timer, så det kan de vel bare gøre. Os be-

kendt underviser flere af dem stadig ikke i tilnær-melsesvis de 37 timer ugentligt, vi andre arbejder.

Katrine - Lærer:

Det skal i hvert fald ikke gå ud over børnene. En af mine rigtig gode veninder er ale-nemor med to tvillinger. Hun har bare helt vildt meget overskud og laver de søde-

ste opdateringer på Fa-cebook. Måske kunne jeg også godt have to klasser en gang imellem.

Helle Hesteriis - Skoleleder:

Det giver ingen mening at tale om effektiviseringer som et problem. Det er en spændende udfordring og en mulighed for at trimme hele organi-sationen. Det er klart, at vi kommer til at skære nogle ting lidt skarpere og måske droppe lidt af flødeskum-met. Men det vigtigste er jo, at vi koncentrerer os om kerneopgaven, og producerer god undervisning for eleverne. Hvis dette betyder, at vi er nødt til at slanke organisationen - ja så gør vi det. Vi har over årene opbygget en solid social kapital, som jeg er sikker på nok skal bære os igen-nem den øvelse det bliver at løfte folkeskolen ind i dette årtusind. Vi skifter fra en stor praktisk station-car, med plads bagi, til nu at skulle køre i en smart sportsvogn med masser af spænding og fart i. Som bekendt er der jo kun plads foran i sådan en. Plads til dem der vil være med hvor det sker og ikke vil nøjes med en plads som bagsædepassagerer.

Verner - Fagboss:

Nu kommer manden med den økonomiske le

igen og lægger sit falangistiske åg på skuld-

rene af folkeskolen. Ikke nok med, at vi som

profession har måttet lægge ryg til den ene

nedskæring efter den anden og hver gang

har måttet finde os i, at det er op til os at få

enderne til at nå sammen. Fandme om man

ikke også denne gang vælger, at grønthøste

sig vej gennem de undervis-

ningsmæssige afgrøder, så

alt hvad der rager bare det

mindste op i landskabet,

og giver næring til et spirende håb om lys for enden af dette neoliberalistiske tunnelsyn, det skal hakkes ned til sokkeholderne.

Storm - går i 1. klasse:

Fedt at Kevin har fået råd til at

køre formel 1 igen.

BAGSIDEN AF BESPARELSER

Af JJ&K