Skolen på job - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune

2 3

Skolen på job

Materialet er udgivet af VIBORGegnens Erhvervsråd i samarbejde med Børn & Unge i Viborg Kom-mune.

Bag materialet står VIBORGegnens Erhvervsråds bestyrelse og Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, som har besluttet at fremme samarbejdet mellem virksomheder og skoler i kommunen.

Materialet er blevet til i en arbejdsgruppe, bestående af:Adm. Direktør Tina Grangaard, Madsen & Grangaard A/SStatsautoriseret revisor og medindehaver Claus Søndergaard Nielsen, Ullits & WintherCEO Palle Damborg, Jysk Display A/SSkoleinspektør Jeanette Enevoldsen, Møldrup skoleSkoleleder Birger Saugmann, Sødalskolen Skoleinspektør Søren Thomsen, BøgeskovskolenSkoleinspektør Peter Rasmussen, Overlund skole

Hjælp til skoler og virksomheder med opstart af ”Skolen på Job” kan fås hos:Chefkonsulent Erik SønderbyVIBORGegnens ErhvervsrådSkottenborg 12-148800 ViborgMail: ers@ver.dkTlf.: 87 25 51 56, mobil 29 61 54 21

Udviklingskonsulent Søren Chr. SørensenUdviklingsafdelingenViborg KommuneRådhusetPrinsens Alle 58800 ViborgMail: scs@viborg.dkTlf.: 8787 8808

Læs mere påwww.viborg.dk/skolenpaajob

3

Det skaber værdi, at virksomheder og skoler samarbejder

Skoler og virksomheder kan finde stor værdi i et samarbejde. Det er der adskillige gode eksempler på – både i Viborg Kommune og andre steder i Danmark.

Derfor har VIBORGegnens Erhvervsråd og Børn & Unge i Viborg Kommune lavet en plan for, hvordan samarbejdet kan udvikles i endnu højere grad. Vi har kaldt det ”Skolen på Job”.

Eleverne får indsigt i arbejdslivet og bliver klædt på til fremtiden, hvor kompetencer som mod, selv-tillid og det at kunne mestre noget er helt afgørende.

Virksomhederne møder de børn og unge, som måske bliver deres fremtidige ansatte. Gennem sam-arbejdet med eleverne oplever de friske nye øjne på virksomheden og dens produkter.

I de følgende kan du læse mere om, hvorfor samarbejdet er en god idé, og hvordan samarbejdet kan skræddersys, så det passer både virksomheden og skolen.

4 5

Derfor er ”Skolen på Job” en god idé

Lyst til at lære og prøve kræfter med ”rigtige problemer”Den pædagogiske forskning viser, at vi med fordel kan åbne skolen og inddrage det lokale liv i dan-nelsen af eleverne.

I lokalsamfundet kan virksomhederne være med til at stille opgaver til eleverne, som kan give dem mulighed for at bruge de faglige kvalifikationer de tilegner sig i skolen på virksomhedens problem-stillinger.

Målet er, at eleverne ved at skulle løse ”rigtige problemer” får mod og tillid til egne evner og oplever ny lyst til skolearbejdet.

Nye øjne på virksomhedernes produkterVirksomhederne få gennem samarbejdet med eleverne mulighed for at møde morgendagens med-arbejdere og samfundsborgere.

Samtidig får virksomhederne nye øjne på produktion og produkter, som kan være af værdi for virk-somheden.

Hvad kan ”Skolen på Job” handle om

Skole og virksomhed må beslutte, hvad formålet med det konkrete forløb er: • Skalelevernearbejdepraktiskmedetbestemtfagellerskaldebliveklogerepåarbejdslivet?• Måskeønskervirksomhedenhjælptilinnovationpåetbestemtprodukt?

Når skolen og virksomheden samarbejder, vil eleverne dog altid lære en masse ud over det valgte fokus.

5

Innovation og entreprenørskabKanelevernebrugedetdelæreriskolentilatskabeværdiforandre?Ja,detkandenårderarbejdesmed nye idéer og problemløsning i undervisningen.

Definition på entreprenørskab:Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. … fra Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside

Undervisningen tager udgangspunkt i en udfordring virksomheden stiller. Der kan arbejdes med at bage for et plejehjem, konceptudvikle et tøjmærke for et reklamebureau, udvikle julekasser til en hobbyvirksomhed, idèudvikle til byfornyelse og meget andet.

Børns viden om arbejdslivetBørn har i dag almindeligvis ikke mulighed for at få erfaringer med arbejdslivet. Målet med skole- virksomhedssamarbejde kan være at vise eleverne, hvad et arbejdsliv er, og hvad man laver, når man er på job.

Skole- Virksomhedssamarbejdet bliver en god platform for skolens arbejde med den obligatoriske UEA-vejledning (Uddannelses-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsorientering). UEA er obligatorisk gen-nem hele skoleforløbet og skal give eleverne viden om uddannelse og arbejdsliv og mulighed for med udgangspunkt i egne styrkesider og interesser at formulere drømme og forventninger til ar-bejdslivet.

Udgangspunkt i skolens fagDet bliver sjovere for eleverne at lære fysik og biologi, når de ser hvad faget kan bruges til.Mange andre fag kan også komme i spil. Børn, som bor hvor der er kartoffelmarker så langt øjet ræk-ker og en kartoffelmelsfabrik i byen, må bruge det i undervisningen. Så skabes der en større lyst hos eleverne til at arbejde med skolens fag.

Tre vinkler på indholdet

6 7

Det kan virksomheder få ud af ”Skolen på Job”

• Flerebørnogungefårsigenuddannelseogenpladspåarbejdsmarkedetifremtiden.• Positivomtalevedatengageresigilokalsamfundet.Skole-Virksomhedssamarbejdeergodtstof

for lokalpressen.• Medarbejdereharlystoveroverskudtilatengageresigieleverne,ogfårenpositivoplevelseafat

skulle formidle deres viden og erfaringer til andre.• Stolthedhosmedarbejderne,nårvirksomhedenviseretsocialtengagement.• Synlighedognyerekrutteringsmuligheder,nårvirksomhedeneretsamtaleemnevedspisebor-

dene i mange hjem.• Sevirksomhedogproduktermednyeøjne,isamarbejdemedengruppeelever.• StoftilCSRstrategi.• Umiddelbaradgangtilbørnogungesfortællingomerhvervslivetgenerelt,ogdenkonkretevirk-

somhed specifikt (børn og unge er i dag stærke og bevidste forbrugere).

7

8 9

Tre modeller for ”Skolen på Job”

Der findes mange måder at organisere et samarbejde mellem virksomheder og skoler på. Valg af organisation kan tage udgangspunkt i, hvad skole og virksomhed overordnet vil med hinanden, og hvilke ressourcer de har til samarbejdet.

Her i materialet kan man se tre forskellige samarbejdsmodeller:

Skole og virksomhed aftaler et projekt”Skolen på Job” kan have et mindre formelt udgangspunkt. Det kan aftales som et enkelt konkret projekt, der har en varighed fra under en dag til nogle uger.

Aftalen tager udgangspunkt i et møde mellem skole og virksomhed af cirka en times varighed, hvor indhold og rammer for samarbejdet aftales. Skolen tager et referat fra mødet, som er begge parters udgangspunkt for samarbejdet.

Når projektet er afsluttet, er det op til skolen og virksomheden at aftale nye projekter, eller måske aftale et partnerskab eller en adoption.

Partnerskab mellem skole og virksomhed”Skolen på Job” kan aftales som et partnerskab mellem skolen og virksomheden. Et partnerskab mel-lem skole og virksomhed aftales formelt med en partnerskabsaftale med ledelsens underskrift. Ofte bygger partnerskabet på at skole og virksomhed tidligere har haft kontakt og nu for begge parters vedkommende ønsker at bekræfte og udbygge kontakten.

Ved etablering af et partnerskab investerer skole og virksomhed i, at det indledende arbejde med at lære hinanden at kende kun skal gøres én gang. Herefter koster det færre ressourcer at gennemføre næste konkrete projekt.

Partnerskabet gives indhold i de konkrete samarbejdsprojekter. Hvor mange projekter der er ressour-cer til at gennemføre i løbet af et år er helt op til skole og virksomhed at aftale.

9

Virksomheden adopterer en skoleklasse”Skolen på Job” kan tage udgangspunkt i en adoptionsaftale mellem en klasse og en virksomhed. Aftalen kan indgås, når klassen er i indskolingen eller på mellemtrinnet. Adoptionsmodellen er lang-sigtet. Med adoption er både virksomhed og skoleklasse indstillet på årlige kontakter frem til den dag klassen forlader skolen.

Adoption er den mest omfattende organisationsform. Før aftalen indgås, må såvel skole som virk-somhed afgøre, om de nødvendige ressourcer er til stede på lang sigt.

Samtidig er adoption også meget givende, både for skole og virksomhed. Virksomheden vil få 27 elever og deres forældre som ambassadører for virksomheden og virksomhedens ansatte vil få et særligt tilknytningsforhold til en gruppe børn, som de ser frem til at møde år efter år.

10 11

Eksempler på samarbejder mellem virksomheder og skoler

Indholdet af samarbejdet mellem virksomheder og skoler kan tage udgangspunkt i skolens behov eller i virksomhedens behov.

Her nævnes enkelte eksempler hentet fra samarbejder mellem skoler og virksomheder i Danmark:

En 8. klasse på Vissenbjerg skole har planlagt et emne om energi og miljø og ønsker kontakt til en virksomheden Scan A/S, som fremstiller brændeovne. Klassen og virksomheden bliver enige om, at klassen skal arbejde med idéer til brændeovnes design, nye idéer til tilbehør, kreativ genanvendelse af skrot og affald, god og dårlig forbrænding med måling af CO2 og partikeludledning samt bespa-relser ved bedre udnyttelse af stålplader. Som et resultat af arbejdet med ovnene foreslår eleverne en ny børnesikring, som virksomheden arbejder videre med.

På Bøgeskovskolen arbejder 6. klasse med landbrug og inviteres i den forbindelse til idésparring med virksomheden Smarter Farming, som producerer udstyr til staldautomatisering. Under introduktio-nen af virksomhedens produktion, kommer det frem, at der er et problem med at få skiftet batteri i det halsbånd hver enkelt ko bærer, for at styre dens malkning og fodring i de automatiske anlæg. Eleverne arbejder med problemet og foreslår virksomheden at anvende samme teknologi til skift-ning af batteri, som anvendes når koen er i malkeanlægget og malkemaskinen griber fat om koens yver. Virksomheden tager godt mod elevernes idéer, og arbejder videre med dem.

11

I Ejstrupholm ønsker eleverne i skolens 6.-8. klasse et samarbejde med byens handelsstandsfor-ening. Eleverne møder repræsentanter for handelsstandsforeningen og det aftales at eleverne skal stå for planlægningen af et Open By Night arrangement med temaet Hallowen. Eleverne skal være ansvarlige for alt i processen, hvilket kun kan lade sig gøre gennem et tæt samarbejde med handels-standsforeningen. Arrangementet bliver en stor succes og de handlende konstaterer, at når børnene er aktive deltagere kommer hele familien med.

Da Dalgasskolen skal arrangere et skole- virksomhedssamarbejde, tager 2. klasse kontakt til det lo-kale plejehjem. Det første besøg, som får navnet Juleglæder, går ud på at eleverne skal planlægge et besøg på plejehjemmet, hvor de blandt andet skal gå Lucia-optog, læse højt og opføre krybbespil. Under besøget sælger eleverne også julepynt, hvilket giver økonomisk grundlag for næste arrange-ment Forårsglæder, hvor eleverne arrangerer bankospil for beboerne med hjemmelavede præmier.

En 9. klasse på Ikast Vestre Skole giver gode råd til markedsføring af biomasseanlæg til Hollensen Energy. Ideerne til markedsføringen tager efter virksomhedens oplæg udgangspunkt i resultaterne fra klimatopmødet i København. Elevernes ideer består blandt andet af reklamefilm, slogans, face-book-fansider og reklameparaplyer.

12 13

Derfor synes virksomhedsledere og politikere, at et samarbejde mellem virksomheder og skoler er en god idé

”Vi har haft gode skolesamarbejder i form af virksomhedsbesøg og vi er bestemt interesseret i at ud-vide dette samarbejde i vores lokalområde til også at indeholde faglige projekter, som forhåbentlig kan bidrage positivt i skoleundervisningen og måske også give os som virksomhed nye input i vores hverdag.”Tina Grangaard, Madsen & Grangård A/S

“Hvis man som virksomhed har forventninger og krav til det slutprodukt de danske folkeskoler skal levere efter 10 års hårdt arbejde med vores børn, nemlig dygtige, motiverede og veluddannede unge mennesker, så bliver man som virksomhed nødt til at tage et medansvar, og deltage aktivt i at forme den uddannelse vores børn gennemgår i skolen. Det er simpelthen for let og naivt kun at stille kra-vene, og så tro at resten kommer af sig selv. Hos Jysk Display tager vi aktivt stilling til uddannelse og kompetenceudvikling, og vi tror på, at et tæt samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet kan være én af vejene til at sikre præcist de kompetencer Danmark skal leve af i fremtiden”Palle Damborg, CEO, Jysk Display A/S

I Viborg Kommune har vi et mangfoldigt og kreativt erhvervsliv og dynamiske uddannelses- og vi-densmiljøer. Ved at koble styrkepositionerne og skabe synergi mellem erhverv og uddannelse får vi gode muligheder for at skabe nye produkter og nye afsætningskanaler. Arbejdet med at styrke ele-vernes kompetencer gennem kontakt til erhvervslivet starter allerede i folkeskolen. Derfor et stort velkommen til det nye Skole- Virksomhedssamarbejde i Viborg Kommune.Søren Pape Poulsen, Borgmester

13

Når skolens døre åbnes mod det omgivende samfund, er det med det 2 formål for øje. Dels at styrke elevernes erhvervs- og uddannelsesundervisning, dels at inddrage lokalsamfundene i elevernes læ-ring. Eleverne får gennem det nye samarbejde mulighed for, at erhvers- og uddannelseundervisnin-gen for et lokalt ansigt og samtidig bliver undervisningen håndgribelig og endnu mere kontinuerlig.Søren Gytz-Olesen, Formand for Børne- og Ungdomsudvaget

Samspillet mellem skoler og virksomheder i et nyt og mere virkelighedsnært rum for elevernes læ-ring kan blive en løftestang i udfordringen med at få flere unge i uddannelse og job. Jeg tror på, at øget fokus på det kreative og på innovation og entreprenørskab i en international verden kan styrke elevernes selvtillid og mod på uddannelse og arbejdsliv, samtidig med at virksomhederne får ny inspiration ved mødet med fremtidens medarbejdere. Kaj O. Andersen, Formand for Beskæftigelsesudvalget

14 15

I gang med arbejdet – guide til skoler og virksomheder

Hvad skal skolen overveje før ”Skolen på Job”• Hvilkenårgangermediskole-virksomhedssamarbejdet?• Hvilkeklasseroglærereerinvolverede?• Hvaderformåletmeddetkonkreteforløb?• Hvordankandeinvolveredelærereforberedesig-Inspirationogmotivation• Hvemertovholderogkontaktpersontilvirksomheden?• Hvilkeforventningererdertilvirksomheden?• Omfangogressourceforbrug?

Hvad skal virksomheden overveje før ”Skolen på Job”• HvadfårIudafsamarbejdet?• HvorlangtidvilIbindejer?• HvilkeressourcervilIvilstilletilrådighedforskolen?• Erderopbakningipersonalegruppentiletskole-virksomhedssamarbejde?• SeSkole-Virksomhedssamarbejdesomenlangsigtetinvestering!• Springudidet!DeflestevirksomhederergladeforSkole-Virksomhedssamarbejde.

15

Den første henvendelseMåske har skole og virksomhed på lederplan talt overordnet om muligheden for at indgå i et samar-bejde. Så er vejen banet for et udspil fra begge parter. Oftest er det skolen, som kommer med udspil-let til det konkrete samarbejde. Det kan passende formuleres i et brev til virksomhedens ledelse, og bør indeholde:

• Informationomskolenogdenelev-oglærergruppe,somskalindgåisamarbejdet• Formålmedsamarbejdet• Forslagtilindholdogaktiviteter• Forslagtilhvadvirksomhedenkanbidragemed• Overvejelserover,hvadvirksomhedenfårudafsamarbejdet

Skolen har på forhånd sat sig ind i, hvad virksomheden arbejder med.

16 17

Det første møde mellem skole og virksomhedHer bør ledelsen samt de medarbejdere, der er involverede i samarbejdet være med. Parterne har ori-enteret sig om ”Skolen på job”, og skolen har et udspil til, hvad man gerne vil have ud af samarbejdet.Under mødet skal der tages stilling til en række spørgsmål, som kort beskrives her.

Partnere• Hvemermedisamarbejdet?

Som udgangspunkt er der to partnere i et skole- virksomhedssamarbejde. Der er dog eksempler på, at en virksomhed kan indgå i et samarbejde hvor flere skoler og flere virksomheder er med. En klas-ses forældre kan indgå som en part i et samarbejde og spille en vigtig rolle.

Formål• Hvadervirksomhedensformålmedsamarbejdet?• Hvaderskolensformålmedsamarbejdet?

Det er en god idé for såvel skole som virksomhed at være konkrete om, hvad der ligger bag deres ønske om at indgå i et samarbejde.

Indhold• Hvaderindholdeti”SkolenpåJob”?

Ønsker skolen at arbejde med en faglighed, som anvendes i virksomhedens produktion eller vil virk-somhedenstilleeleverneenudfordring,somdetkræverinnovationogflerefaglighederatløse?Detkanværeenfordelikkeathaveformegetpådagsordenen.Keepitsimple!

Resultat• Hvadereleverneblevetbedretil,nårsamarbejdeterslut?• Kanresultatetværeetprodukt?

17

Et produkt kan være, at eleverne præsenterer deres løsninger på udfordringer virksomheden har stil-let på et arrangement på virksomhed eller skole. Det kan føles tilfredsstillende for eleverne.

Ressourcer• Erderudgiftertiltransport?• Erderudgiftertilsærligematerialer?• Erderudgiftertilforplejning?• Hvormegettidmåafsættes?• Hvemskalbetalehvad?

”Skolen på Job” behøver ikke være ressourcetungt, når man samarbejder lokalt, og tænker det på en smart måde.

Fag og faglighed• Skalderarbejdesmedetbestemtfag?• Hvaderdefagligemål?• Hvordananvendesfagetpåvirksomheden?• Erderoverfagligemål?• Hvilketfagligtniveauskalderarbejdespå?

Der er tale om overfaglige mål, når der f.eks. arbejdes med planlægning, idégenerering og det at tage ansvar. Et forberedende arbejde, hvor en lærer besøger virksomheden og får et indgående kend-skab til arbejdet her kan være nødvendigt. Hun kan passende tage noget af skolens faglige mate-riale med til virksomheden.

18 19

Omfang• Hvorlangtidstrækkersamarbejdetsigover?• Omfatterdetelevbesøgpåvirksomheden?• Hvormangemøderskalafholdestilforberedelseogevaluering?• Hvornårerprojektetheltafsluttet?

En adoption har et helt andet omfang end et enkelt afgrænset projekt. Her må der sættes krydser i kalenderen år ud i fremtiden.

Tovholdere• Hvemertovholderepåsamarbejdet?

Én person fra virksomheden og én person fra skolen er tovholdere på projektet. Al kommunikation vedrørende samarbejdet går gennem tovholderne.

Det er naturligvis vigtigt at tovholderne meddeler sig vedrørende forhold i deres arbejdssituation, som kan forstyrre samarbejdets fremdrift. Jo tidligere der tages højde for ferier, orlov og barsel jo bedre. Ved sygdom må lederen hurtigt udpege en anden tovholder.

19

Den konkrete planlægning af samarbejdetNu er fundamentet til samarbejdet lagt og tovholderne går i gang med den konkrete planlægning.

Vær omhyggelig med planlægning af:

Elevbesøg på virksomheden:• Hvordanskaleleverneværeforberedte?• Hvadskalmedbringes?• Hvornårmøderdeoghvornårskaldehjemigen?• Hvorskaldemøde?(enadresseerofteforupræcist)• Hvemstårforhvadunderbesøget?• Hvadskalelevernehavemedhjem?• Hvordanforløbertransporten?

Virksomhedsbesøg på skolen:Hvadskalelevernefremlæggeforvirksomheden?Hvadskalvirksomhedenfremlæggeforeleverne?Hvorskalvirksomhedsrepræsentantenmøde?

Gensidige forventninger:• Hvadskallærerengøre/fremskaffetilhvilkettidspunkt?• Hvadskalvirksomhedengøre/fremskaffetilhvilkettidspunkt?• Hvor,hvordanoghvornårskalelevernemeldetilbagetilvirksomheden?• Hvoroghvornårskallærerogvirksomhedsansatteevaluereoghvordanskalevalueringenforegå?• Skalderforberedesenpressestrategi,oghvemtagersigafdet?

Den konkrete planlægning munder ud i et skema, hvor tid sted og aktiviteter er skrevet ind.

20 21

Hjælp og inspiration

Netværk mellem skoler og virksomheder:I sammenhæng med opstart af skole- virksomhedssamarbejde, vil Viborg Kommune tage initiativ til dannelse af et antal netværk mellem virksomhedsledere og skoleledere. Netværkene kan være fora for organisations- og lederudvikling på tværs af det offentlige og private. Samtidig giver netværkene skoler og virksomheder en mulighed for at dele viden og udvikle idéer om skole- virksomhedssam-arbejde.

God arbejdslyst

21

22 23

Kilde: Partnerskabsguide, Herning og Assens kommuner

23

”Skolen på Job” har hentet inspiration fra disse materialer

Entreprenørskabsskolen, Ikast-Brande Kommune, www.entreprenørskabsskolen.dk

Virksomheder adopterer skoleklasser, CABI, www.cabiweb.dk

Partnerskabsguide, Herning og Assens kommuner, www.uu-herning.dk

Guide til Global undervisning med Virksomhedspartnerskaber, Fonden for Entreprenørskab,www.ffe-ye.dk

Inno-elev, Frederikssund Kommune, ntsnet.dk/inno-elev