skolenyt - it tema 01.06.2013

Informationsblad for Esbjerg kommunale Skolevæsen

OLE NYT TEMA i"dll

DET HAR VI ADGANG TIL! ... 5

Esbjerg Kommune

ER IT LØSNINGEN PÅ LÆSEVANSKELIGHEDER'?

IPADS·, COMPUTERE· OG SMARTBOARD

... 12 - i O. klasse .. . 18

~--- -----( ---

2

SKOLENYT 2013 :Tem:~~ Esbjerg Kommunale Skolevæsens

informationsblad

Udgiver:

Esbjerg Kommune, Børn & Kultur, Skoleadministrationen

76161616

Redaktion:

Skolechef Preben Jensen (ansvarshavende)

Kontorchef Birthe Christensen

Pædagogisk Udviklingschef Gitte Høj Nielsen

Pædagogisk Udviklingskonsulent Dorte Vind (redaktør)

Design og layout:

Conny Bech Thomsen

Korrektur:

Birgit J u hl Kjems

Udgivelse:

Fire gange årligt - op til elevernes påskeferie,

sommerferie, efterårsferie og juleferie.

Tryk: Rosendahls

Oplag: 2500

Forsidefoto:

Grete Grønne, Vestervangskolen

Eftertryk er kun tilladt med kildeangivelse.

Meninger udtrykt i signerede artikler behøver

ikke at være skolevæsnets officielle.

SkoleNyt 2013: TEMA IT

INDHOLD 2 lt i Esbjerg kommunale Skolevæsen

3 Vi har en strategi for it

4 Digital Forandringsledelse

S Det har vi adgang til!

Aftalen om Digitale læremidler

8 IT og digitale læremidler i undervisningen

Hvem, hvad, hvor og hvornår?

9 PU er blevet klogere på digitalisering

1 O Guf- også til en B-prøve

12 Er it løsningen på læsevanskeligheder?

14 Fremtidens muligheder i skyen

16 Nye tider i gamle dage

18 iPads-, computere- og SmartBoard

- i O. klasse på Vejrup Skole

19 Digitalpatrulje på Sønderrisskolen

20 Skal der strøm til tavlen eller batterier i kridtet?

22 eTwinning- grænseoverskridende dating

23 Læringseentret og vejledning i it & medier

24 Om it

lt i Esbjerg kommunale Skolevæsen Tekst: Preben Jensen, skolechef

Det blad, du her sidder med, er det fjerde temanummer som SkoleNyt har udgivet. Vi lagde i 201 O ud med temaet Udeskole, året efter fulgte Inklusion, sidste år var det Innovation, der var på programmet og i år gælder det så it.

l aftale om kommunernes økonomi for 2012 mellemKLog Regeringen fremgår det, at anvendelsen af it i folkeskolen skal styrkes, sådan at it i stigende grad bliver en integreret del af undervisningen. Der er således ingen vej uden om, ej heller for Esbjerg kommunale Skolevæsen -og heldigvis for det. Vi må med skolen i det 21. århundrede forvente og forlange at digitale læremidler er en integreret del af hverdagen. Denne hverdag ønsker vi med dette temanummer af SkoleNyt at lave et statusbillede på anno 2013.

VI har prøvet at komme omkring mange vinkler på arbejdet med it fra den fælles it-strategi og "Digital forandringsledelse" over det mere tekniske med artiklen" Skal er strøm til tavlen eller batterier til kridtet?" og til praksis i hverdagen med artikler om fx hvilke digitale lærermidler vi har adgang til og gps-løb i det gamle Ribe.

Udgivelsen af bladet er forsinket pga. lockout, men det gor ikke indholdet dårligere ...

God læselyst!

Vi er nu gået ind i Regeringens andet år, hvor de over en 4-årig periode har afsat en pulje på 500 mio. kr. til brug for understøttelse af anvendelse af it i folkeskolen.

Elektronisk dokumenthåndtering

Vi har en strategi for it

Tekst: Birthe Christensen, Kontorchef, Skoleadm1mstrat1onen

På baggrund heraf udarbejdede Skoleadministrationen og kommunens it-afdeling i fællesskab en strategi for styrkelse af hele it-området for skolevæsenet, der nu er i gang med at blive gennemført.

l STRATEGIPLANEN* ER DER FOKUS PÅ SYV HOVEDOMRÅDER:

• It-infrastruktur

• It-udstyr

• Kompetenceudvikling

• Digitale læremidler

• Ledelse og styring

• Elektronisk dokumenthåndtering

• Digital kommunikation.

EGNE DIGITALE ENHEDER

Med fokus på elevernes og lærernes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse netværk, og at hver elev og lærer (brugerne) ofte har to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og

en telefon, er der pr. 1. januar 2013 etableret en stabil og trådløs internetadgang på samtlige skoler.

DIGITALE LÆREMIDLER

Ud af regeringens pulje på 500 mio. kr. blev der i 2012 afsat 50 millioner kr. til fokus på digitale læremidler i fagene dansk, matematik, naturfag og engelsk. l Esbjerg Kommune blev der nedsat en arbejdsgruppe af lærere, bibliotekarer, it-vejledere og skoleledere, der endevendte markedet for digitale læremidler indenfor de angivne fag, hvorefter der blev købt ind og gjort tilgængel ig via hjemmesiden skoleitesbjerg.dk - en hjemmeside hvor lærere, elever og forældre kan få adgang og overblik over mulighederne for brug af it i undervisningen.

De indkøbte digitale læremidler har også været omdrejningspunktet for den it-kompetenceudvikling der har foregået rundt om på skolerne, hvor lærere og elever har arbejdet med kommunikation, videndeling og samarbejde med

Ledelse og styring

Strategiplanens hovedområder

henblik på at kunne integrere it og digitale læremidler i de enkelte fag.

MANGE INDSATSER

Der blev udover indkøb af digitale læremidler, også udarbejdet forslag til bl.a . • Opbevaring af elevernes it-udstyr

på skolen • Politik for anvendelse af it på

skolen.

Lige nu arbejdes der på, at få lavet en fælles online platform der kan tilgås fra alle d igitale enheder, med nem adgang til kommunens og skolens egne digitale abonnementer, muligheden for print samt online samarbejde og fildeling . Det hele skal være mobilt og adgangen fås med uni-login. Hurtigt og nemt!

• Hele it-strategiplanen kan findes her: http://www.esbjergkommune.dk/ borger/skole-og-uddannelse/folkeskolen/kommunens-folkeskoler.aspx

SkoleNyt 2013: TEMA IT 3

Vi er i Esbjerg Kommune i fuld gang med implementeringer af Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015. Her er det meget vigtigt, at ledelsen på de enkelte skoler går foran.

Digital Forandringsledelse

Tekst: Carsten C. F. Møller, Skoleinspektør, Boldesager Skole

Foto: Bo ldesager Skole

Ledelse og styring

l strategiplanen står der netop vedrørende ledelse:

Skoleledernetværk for digital omstilling

LEDELSE OG STYRING

Skolens ledelse sikrer, at it støtter

elevernes faglige udbytte af allæ

ring og udvikling.

Skolens ledelse sikrer, at alle ansatte

har de fornødne kvalifikationer og

afsætter tid til informationsmøder/

kursusaktiviteter.

Skolens ledelse har fastlagte mål

for anvendelsen af it og prioriterer

ressourcer hertil.

Skolens ledelse er tydelig i sine krav

og forventninger i forhold til anven

delsen af it.

Carsten C. F. Møller.

Skoleinspektør.

Boldesager Skole

Jeg sidder i styregruppen for digita liseringen i Esbjerg kommune og er også blevet kommunes repræsentant i det meget store nationale Skoleledernetværk omkring Digital Forandringsledelse.

4 SkoleNyt 2013: TEMA IT

Projektet etablerer et nationalt netværk med det formål at udvik le og støtte skoleledernes ansvar for den digitale omstill ing af folkeskolen.

Fokusområderne er derfor ledelsesforandring og faglig udvikling af it-didaktikken. Konkret skal netværket særligt understøtte to igangværende initiativer omkring it i folkeskolen : • Udvikl ing af markedet for digi

tale læremidler, så adgangen bliver nem og overskuelig for lærere og elever

• Adgang t il velfungerende it i undervisningen, hvor kommunerne senest i 2014 sikrer alle elever adgang til stabile og tilstrækkelige trådløse netværk

Skolen som (it)organisation

Projektet om digital forandringsledelse er et samarbejde mel lem Skolelederforeningen, Kl og Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet er støttet med 3,2 mio. kr. fra regeringens pulje til it i folkeskolen . Skoleledelserne skal også, når det gælder denne udvikling af skolen, se skolen som en organisation. En organisation hvor elevens læring ikke er afhængig af den enkelte lærers lærerfaglighed men:

Skoleledernetværket blev oprettet ved årsskiftet og fortsætter til udgangen af 2014. Netværkets arbejde skal skabe resultater på skolerne i form af forbedret undervisning. Der skal- gennem, strategier og metoder til forankring af ny viden og implementering af it- opnås forbedret effekt i lærernes arbejde og i elevernes læring.

Netværket skal fungere som forandringsagen t. De skoleledere, der deltager i netværket, skal overføre viden fra netværket til at støtte implementeringen af it på alle skoler i kommunen.

En organisation hvor elevgruppens læring er afhængig af den samlede lærerkompetence som skolen samlet besidder. Det skal være den overordnede målsætning, også når det gælder dig ita lisering. Som ledere skal vi skabe en kultur, som f remmer samarbejde og videndel ing. Ku lturen skal også indbefatte elever og forældre. Hermed får vi netop en folkeskole i konstant udvikling.

Skole IT Esbjerg

Digitale læremidler til din undervisning

''"' t,IAY AltO Lil(

' ' a::.- e=--... ___ _ --

Det har vi adgang til! Aftalen om Digitale læremidler

Tekst. Samlet af Jacob El holm, Skoleadministrationen

l 2012 afsatte regeringen en pulje penge, der skulle bruges på digitale læremidler i fagene dansk, matematik, naturfag og engelsk. Esbjerg Kommunes Skolevæsen indkøbte nedenstående digitale lærermidler til brug i skoleåret 2012/ december 2013.

Der er afsat en ny pulje til indkøb af digitale læremidler for skolearet 2013/2014, og en arbejdsgruppe nedsat i Esbjerg kommunale Skolevæsen, så de rigtige digitale læremidler kan blive indkøbt. l år kan der købes læremidler til alle fag.

Disse digitale læremidler er gjort tilgængelige via hjemmesiden: skoleitesbjerg.dk -> Digitale Læremidler - en hjemmeside hvor lærere, elever og forældre kan få adgang og overblik over mulighederne for brug af IT i undervisningen.

TjekTasken.dk Elevunivers.dk Danske-dyr.dk Dansk.gyldendal.dk 0.-10. klasse 0.-10. klasse 0.-10 kasse 7.-10.klasse

SkoleTube.dk 0.-10. klasse

Superbog.dk 0.-6. klasse

Verdens-dyr.dk O. -10. klasse

Frilaesning.dk 0.-6. klasse

8 symb~22

Engelsk.gyldendal.dk 7.-10.klasse

FysikKemifaget.dk 7.-10. klasse

Biologifaget dk 7.-9. klasse

Emat.dk 0.-10. klasse

Ordbog.gyldendal.dk 0. -10. klasse

Skoda.emu.dk 4.- 10. klasse

Naturteknikfaget.dk 4.-6. klasse


TjekTasken.dk (0.-10 . klasse)

Her kan du downloade CD-ORD, der er et læse- og skriveværktøj, du kan bruge til oplæsning af al tekst i Word, på internettet, i PDF-dokumenter, i e-mails og i mange andre digitale miljøer. Programmet kan også hjælpe din egen tekst på vej og komme med ordforslag, så stavningen ikke forhindrer dig i at skrive frit og ubesværet. CD-ORD er også lntoWords, der kan bruges via nettet uden installation, og som app på en iPad.

r;:::J SkoleTube.dk ~:::j (0.-1 O. klasse)

SkoleTube er en portal, som giver adgang til gode programmer du kan bruge i din undervisning. l SkoleTube finder du programmer til at arbejde med film, lyd, billeder, præsentationer m.m.

EiiR1 Elevunivers.dk ~ (0.-10. klasse)

Elevunivers.dk tilbyder en bred vifte af aktiviteter til alle klassetrin og næsten alle fag med hovedvægten på dansk, matematik, engelsk og naturfag. Universet er bygget op efter fag og klassetrin, så du nemt kan finde de materialer, du skal bruge til netop dit fag.

~ Superbog.dk ~ (0.-6. klasse)

Superbog.dk er et digitalt bibliotek med 252 letlæsningsbøger. Målgruppen er børn fra bh.kl.- 6. klasse, der frit kan vælge mellem bøgerne og få hjælp til læsningen i form af en syntetisk stemme. Alle bøger har tidligere været trykt og findes derfor allerede på de fleste skolebiblioteker. Superbog.dk kan nu også bruges på en iPad.


Danske-dyr. dk (0.-10. klasse)

Danske-dyr.dk er en database med oplysninger om Danmarks vilde dyr, husdyr og de almindeligste kæledyr. Siden indeholder gode beskrivelser af dyrene suppleret med billeder, video- og lydklip. Desuden er der tværgåede temabeskrivelser, f.eks. om årstiderne, naturforskere og fugletræk.

Verdens-dyr. dk (0.-10. klasse)

Verdens-dyr.dk findes beskrivelser af dyr fra hele verden. Til beskrivelserne hører fotos, dyrelyde og udbredelseskort. Her kan man læse om alt fra hellige dyr hos naturfolk over verdensrekorder i dyreverdenen til historier fra forskere, som undersøger verdens vilde natur.

Frilaesning.dk (O. -6. klasse)

Frilæsning.dk er en læse-undervisningsportal fyldt med fag- og skønlitteratur, opgaver og kurser. Historierne er tilgængelige for de fleste elever uanset læseniveau, da teksterne findes i to forskellige niveauer. Desuden er der på portalen indbygget oplæsningsstøtte, der kan bruges på alle tekster.

Dansk.gyldendal.dk (7. -1 O. klasse)

dansk.gyldendal.dk indeholder undervisningsforløb til de centrale områder i danskfaget: litteratur, medier, sprog, mundtlighed, skriftlighed og læsning. dansk. gyldendal.dk har et omfattende bibliotek med mere end 600 tekster, sange, fotos, kunstværker og levende billeder. Her er både kanon iserede tekster og de allernyeste genreeksperimenter, og teksterne kan sorteres ud fra bl.a. tematik, periode og forfatter.

B Engelsk.gyldendal.dk (7. -1 O. klasse)

Engelsk.gyldendal.dk indeholder bl.a. færdige temaforløb, opgaver, information om sprog og kulturforhold, grammatik, nyttige og overskuelige opslagsværker samt et bibliotek, der både indeholder billeder og tekster i forskellige genrer. Derudover indeholder sitet en række informationer og redskaber til læreren, bl.a . et planlægningsværktøj og ideer til evaluering. Sitet indeholder også relevant information og hjælp til prøveforberedelse.

FysikKemifaget.dk (7.-10. klasse)

FysikKemifaget.dk indeholder et væld forsog, fi lm, lydklip og meget mere. Derudover er der komplette årsplaner og hjælp til de afsluttende prøver.

Biologifaget dk (7. -9. klasse)

Biologifaget.dk er en portal med en række faglige artikler og bud på ti lhørende opgaver til eleverne samt vejledning til læreren. Biologifaget.dk rummer desuden aktuelle artikler om sundheds- og miljøproblemer. Artiklerne opdateres og suppleres løbende. Geografifaget.dk (7. - 10. klasse) Geografifaget.dk tager afsæt i tre emner: Natur, Miljø og Samfund og dækker emner om alt fra jordskælv og tsunamier til værdierne i Danmarks undergrund, klodens voksende befolkning og udforskningen af Jordens ti lblivelse. Alle artikler findes i såvel en let som en svær udgave. Man kan træne stoffet med interaktive quizzer eller ved at klikke på de svære ord og fagudtryk, som forklares via ordforklaringer. Sitet indeholder desuden en omfattende litteraturliste, linkstil vejledende videoer og relevant graf1k og animationer på andre hjemmesider.

FJ.3 Naturteknikfaget.dk ~ (4. -6. klasse)

Naturteknikfaget.dk indeholder inspirerende, faglige artikler i to niveauer. De er inddelt i kategorierne natur, teknik, verden og temaer og understøttes af ordforklaringer, billeder og medielinks. Portalen giver desuden ideer til videre læsning, film, oplevelsessteder og aktiviteter, der skaber aktiv læring og supplerer den faglige læsning.

B Emat.dk (0.-10. klasse)

emat.dk er et interaktivt matematiksite, hvor der kan der løses matematikopgaver svarende til folkeskolens 1.-1 O. klassetrin. Som lærer kan man sende opgaver på forskellige niveauer til eleverne. Opgaverne rettes automatisk, så læreren ikke skal bruge tid på det. Resultaterne vises i en detaljeret statistik, og læreren kan sende feedback til eleverne, når de har løst opgaverne.

Ordbog.gyldendal.dk (0.-10. klasse)

Når du er på skolen, har du direkte adgang til at bruge Gyldendals røde ordbøger online (dansk, engelsk og tysk). Når du sidder derhjemme eller et andet sted end på skolen, har du også adgang til Gyldendal røde ordbøger onl ine ved at logge ind på siden med dit UNI-Iogin

Skoda.emu.dk (4.-10. klasse)

Igennem Skoda.EMU.dk har alle elever og lærere adgang til en række materialesamlinger; avisartikler, faglige artikler, forfatter biografier, POLFOTO, leksikonartikler m.v. Disse materialesamlinger kan anvendes i forbindelse med stort set alle opgaver og projekter. Brug Skoda.EMU.dk som dit første sted, når du ska l søge efter supplerende materiale på nettet.


Hvornår skal vi bruge en tablet, pc, mobiltelefon? Hvilke programmer skal vi bruge, til hvad og hvornår. Det danske samfund har igennem de sidste 20 år gennemgået en voldsom digita lisering. Der er mange spørgsmål og mindst lige så mange svar, og er der egentlig et entydigt svar på alle spørgsmål? Det mener jeg ikke der er, men der er heldigvis nogen, der har gjort sig gode overvejelser over, hvordan vi kan vælge programmer og devices, så vi kan følge nogle gode råd og retningslinjer.

IT og digitale læremidler i undervisningen Hvem, hvad, hvor og hvornår?

Tekst: Kerstin Book, Pædagog1sk Udv1kling

John Klesner, der er konsulent i Favrskov Kommune og for Undervisningsministeriet, peger på, at der både er en progression i forhold til, hvordan vi integrerer it i dagligdagen og undervisningen, og at der er forskellige lærertyper, når det gælder it - integrationen.

8

Personligt brug

Personligt værktøj

Praktisk pædagogisk værktøj

Pædagogisk reflektionsværktøj

Lærerpersonligt værktøj

Professionsbrug

SkoleNyt 2013: TEMA IT

Han siger, at næsten alle går gennem denne progression, og at vi gør det med forskellig hastighed. Denne progression kan kombineret med Klesners definition af tre lærertyper illustreres på denne måde:

Konsumerende Remiderende Deltagende

• Bruger it i sin forbe- • Skaber en mosaik • Individualiseret under-redelse. til formidling af læringsressourcer visning gennem it i lektionerne ved at kombinere et = de sidste trin trin i = de første to til tre udbud af relevante progressionen. trin i progressionen. ressourcer • Fokus på kreativitet

• Fokus på færdighe- = 3. og 4. tnn 1 og metareflektion. der, faktuel viden. progressionen. • Via it.

• Der tales OM it. • Fokus på kompeten- • Det handler om at • lt udfra eget perspek- c er. sætte sig i andres

ti v. • Vi arbejder med it. perspektiv.

Når vi skal og vil integrere nye digitale lærermidler eller devices i vores undervisning, viser det sig, at viharetbehovforatbehe~kedet

selv først, inden vi integrerer det i undervisningen

// John Klesner og andre mener, at

Her mener John Klesner og andre, at vi i endnu højre grad bør lære det nye sammen med eleverne.

vi i endnu høj re grad bør lære det nye sammen med eleverne

VÆLGE DET RIGTIGE DIGITALE LÆRERMIDDEL Ser vi på, hvor eleverne i deres dagligdag får viden fra, og hvordan de kommunikerer, kan man nogen gange blive helt forpustet, for de er "på" hele tiden, og får informationer hele tiden på godt og ondt.

Hvordan vælger jeg det rigtige læremiddel til den rette opgave? Hos John Klesner og Jeppe Bundsgaard, ph.d . og lektor i kommunikative kompetencer ved DPU, Århus Universitet, kan vi finde nogle gode råd:

IT- EN VÆRDI FOR ELEVENS LÆRING Anvendelsen og integrationen af it bør altid fremme elevernes læring. Derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk overfor lærermidler, hvor eleverne kan træne staveord, løse matematikopgaver i de fire regnearter m.m.

Både Jeppe Bundsgaard og John Klesner forholder sig kritisk overfor disse. De siger ikke, at vi ska l lade være med at bede eleverne bruge disse læremidler, de siger, at vi skal forholde os kritisk overfor dem og overveje om elevernes læring bliver fremmet ved at løse "bevidstløse" opgaver.

Når de siger det, hænger det sammen med, at begge mener, at læring er mere end bare at løse opgaver og træne staveord. Læring er for dem en proces, der involverer handling, kommunikation og refleksion.

Jeppe Bundsgaard giver John Klesner tager afsæt i følgende råd: følgende punkter: Lærerne skal kunne svare på • Digitale læremidler udvælges følgende spørgsmål : ud fra den enkelte klasses • Hvad skal eleverne lære i dette (elevs) behov

forløb og hvorfor? • Differentieringsaspekt o Hvordan bidrager det til o Lære faktuelt

udviklingen af deres kom- o Lære at bruge (i skolen) petencer? o Lære at bruge til noget (i

• Hvordan understøtte eleverne livet) i deres arbejdsproces? • Mediers ligeværd - M ultimo-o Hvilken faglig viden og hvil- d alt?

k e metoder skal de lære? • Mobilitet • Hvordan kan de støttes i • Opdatering

dette? • Samspil med andre brugerfla-o Hvilke faser/trin består de- der (Kan data vandre?)

res arbejdsproces af? • Tilgængelighed fra alle de-• Hvordan kan deres samarbejde vi ces .

organiseres?

John Klesner peger på følgende trin i overvejelser, og har fokus på, at det valg vi træffer, skal give en merværdi for elevens læring.

Når vi vurderer et lærermiddel, lægger John Klesner op til, at vi spørger:

Hvilken værdi giver/har inddragelsen for elevens læring?

3. lt gør en forskel både ift. det personlige, men

især ift. til det faglige og digitale dannelsesaspekt

2. Forbedring af personlige kompetencer> fx kom

munikative kompetencer.

1. Ingen ændring. >Fx anvendelsen af Word til at

skrive stil er et rent værktøj til at løse en opgave.

O. Forringelse > fx. brug af spil eller opgaver for at

få t iden ti l at gå.

PU er blevet klogere på digitalisering Tekst: Gitte Høj Nielsen, Pædagogisk Udvikling

Alle ansatte i Pædagogisk Udvik-ling og de to læsekonsulenter i PPR har igennem dette skoleår været igennem en fælles efteruddannelsesindsats omkring anvendelsen af it i konsulentvirksomhed generelt og anvendelsen af it som didaktisk perspektiv specifikt.

Mere it i folkeskolen - v/Andreas Rasch Christensen Kursusdag i Fagdidaktik & it v/ Jeppe Bundsgaard, På vej mod en digitaliseret skole v/John Klesner. EMU-nyheder og skole-apps Uddannelsesforum 2013 Esbjerg Kommunes digitaliseringsstrategi - kompetenceløft i praksis iPads v/Jacob Elholm


SKOLENYT har bedt to garvede dansklærere om at fortælle om deres arbejde med dansk.gyldendal.dk, som et af de mange digitale lærermidler, som vi i Esbjerg kommunale Skolevæsen har adgang til.

llUJ(IIIAISIYIIGE fAII'IIITAlfl

Guf - og.så til en B-prøve

Tekst: Birthe Post, Bryndum Skole og Grete Grønne, Vestervangskolen

Sitet www.dansk.gyldendal.dk er en gedigen opdateret, interaktiv "taskebog" med indbygget billede og lydspor. Solidt overblik tillæreren og god afveksling til eleven. Vi har begge arbejdet i en længere periode med sitet www.danskgyldendal.dk i overbygningen i folkeskolen, 9. klasse med henblik på prøveform B til juni.

Vi har haft optimale betingelser i år, fordi alle elever hver dag er mødt op i klassen med deres pc. Med henholdsvis 6 og 4 brugere af CD-ord i klassen har adgangen til tekster, som kan læses- uden at skulle scannes først, været let! En kæmpe fordel! Tilgængeligheden er i top! Det er nemt at orientere sig i de enkelte menuer. Opsætningen er overskuelig og samspi llet mellem tekst, billede og diagrammer er let


tilgængeligt for brugeren. " Læsebogen" bliver ikke væk i papirmængderne! De 4 elever som ikke har egen computer, har lånt mediet på skolen hele året.

GODE, FAGLIGE FILTERMULIGHEDER - KVANTITATIVT OG KVALITATIVT

Indholdet er aktuelt, opdateret og meningsfyldt for både lærere og elever. Sitet virker motiverende og levende for brugeren.

Ved at udvælge i højre menuerne kan læreren differentiere indholdet til elevtyperne. Sitet lægger ikke direkte op til elevdifferentiering. Siden ville vinde ved at indlægge fx en bevidst læsedifferentiering med fx svær - let tekst.

Der er en fin opdeling af menuen forløb- tekster- redskaber og lærervejledning indenfor hvert forløb. Forløbet er beskrevet ud fra læringsmål og en evaluering af forløbet er indlagt til slut. Det støtter læreren og giver eleverne indsigt i egen læring . Når målene står lige for næsen af dem ....

En yderligere fordel, som virker meget befordrende- findes i de direkte linkstil andre værktøjer, som giver en afvekslende og varieret ti lgang ti l stoffet. Her tænkes på direkte linkstil Skoletube (fx Moviecut og Mindmap m.m.) l højremenuerne findes links ti l læringsmål, analysecirkler, tekster og andre udtryksformer

ANALYSECIRKLERNE ER GRUNDIGE -FOR GRUNDIGE?

De danskfaglige tilgange ti l tekster og andre udtryksformer ligger lige for under " Redskaber" : • Dansklex (meget grundigt op

slagsværk med ALLE danskfaglige begreber)

• Analysecirkler t il alle genrer • Berettermodel (godt forklaret) • Genreunivers • Skoletube

Genreunivers kræver l idt teknisk snilde- hvis man skal operere i det. Denne tilgang er meget svær at overskue for usikre elever og lærere,

der spiller på nye baner. Det kan selvfølgelig genreforskrække med de talløse muligheder, men .... man når, det man når ... og det er godt.

Analysecirklerne er alle MEGET fulde af "ord ", med alt for mange unødvendige gentagelser- måske for sikkerhedens skyld. Det gør eleverne "læsetrætte" - det forstyrrer deres indtryk af overkommelighed og får dem ind i mellem til at længes efter en overskuelig model på papir!

GODE SAMARBEJDSØVELSER

Mulighed for "notesbog" og "portlog" tiltaler en del elevers arbejdsvaner, fordi det gøres lettere for dem at tage notater, og der er let adgang til notater- "kladdehæftet" ligger på computeren i programmet. Arbejdsopgaverne og samarbejdstrenden accepteres af eleverne og giver grobund for sikret videndeling ....

PLANLÆGGEREN

Dette værktøj til lærerbrug gør det vældigt overkommeligt at lave en

detaljeret arsplan med fagmål tilknyttet de udvalgte forløb- lige til at "copypaste". Trinmålene får du tillige serveret på et sølvfad.

Læreren får velstruktureret hjælp t il gennemgang af forskellige genrer fx reklamer med færdige PP- præsentationer. Det virker rigtig godt - i virkelighedens verden foran eleverne - og er dækkende for det faglige mveau på folkeskoleplan .

TRÆNING l SYNOPSESKRIVNING

Forelobig ligger der færdige cases til synopsetræning i fire forskellige genrer: • Noveller • Kunstbilleder • tv-reklamer • forfatterskab.

Eleverne får mere end bare god hjælp til at komme helskindet igennem ovelsen. De bliver nærmest guidet til selvstudium. De kan så senere "kopiere" arbejdsformen, når de har trukket deres fordybelsesom råde. En meget brugbar ska-

,, ... og så bliver "bogen"

aldrig væk!

9. klasse har sk1ftet danskbogen

ud med dansk.gyldendal.dk

belon med et rødt sidehoved styrer dem gennem kravene til skrivningen af selve synopsen. For os har det fungeret så godt, at vi har valgt at bruge netop den til B-prøven i år. Vi har altså fravalgt den hidtidige form, hvor forsiden fx tit har været præget af "fyld" med billeder og layoutteknikker! Med skabelonen er der skabt en simpel standard, som eleverne kan forholde sig til.

SkoleNyt 2013: TEMA IT 1 1

o ~PR ~"A PÆDAGOGISK PSYKQ.OGl'i< RÅOC.IIINO<(;

Er it løsningen på læsevanskeligheder?

l Esbjerg Kommune er der på alle folkeskoler adgang til CD-ORD og lntowords, oplæsnings- og ordprædiktionsprogrammer. Elever og lærere har mulighed for at downloade programmet på egen computer fra Tjektasken.dk. Betyder det, at hindringerne for læring og uddannelse er ryddet af vejen for dem, som har svært ved at læse og skrive på traditionel vis?

Tekst: Inge-lise Christensen og Inge-Marie Plauborg Larsen, Læsekonsulenter, PPR

Foto: Inge-lise Christensen, PPR

Vi besluttede os for at gå ud og høre børn og forældres stemmer, høre om deres oplevelser og erfaringer. l samtalerne kom der forskell ige temaer frem.

MAN SKAL HAVE ENERGI OG LYST TIL DET!

At have læsevanskeligheder indebærer hårdt arbejde. Der skal knokles dobbelt så hårdt med lektier og læsetræning, og det fortsætter som regel i resten af skoletiden. Det kan være nærliggende at tro, at en itrygsæk vil være en let løsning, men det kræver en ekstra indsats.

- Nogle gange står der noget vrøvl, som Nikolaj, 3. kl. udtaler. Indscanning af tekster er ikke problemfrit . Farver, glittet papir, illustrationer og forskellige tekstbokse kan gøre den indscannede tekst til et sammensurium af vrøvl, og det kan kræve tålmodighed, overblik og støtte at få ryddet op i de værste "bøffer". Forskellige it-programmer skal sættes op og indstilles til personligt brug og - det er ingen skade til at være lidt af en "nørd" med it, som Peter på 16 år udtaler.

LÆREREN BETYDER ALT

Det er ikke uvæsentligt at være i besiddelse af en stor portion selvtillid. Måske er det ikke det, man har mest af, hvis man hele sin skoletid


har oplevet at være anderledes og måske ind .imellem følt, at de andre opfatter en som dum, fordi man ikke kunne lære det samme som de andre. Jasmin, 7. kl. Nordre skole udtaler: - Jeg er ikke som de andre, men jeg vil gerne kunne gøre det samme som de andre- jeg vil lære noget. Min lærer har betydet rigtig meget for mig, for hun har hele tiden vist, at hun tror på mig. Hun introducerede bl.a. iPad for mig. Hun har sørget for at lave jævnlige læseprøver med mig, så jeg kunne se min egen fremgang . Skolens it-vejleder har også betydet meget for mig, ladet mig afprøve nye programmer og altid hjulpet, når det drillede.

It-læserne i 9. klasse på Bryndum Skole mener også, at det er deres lærers fortjeneste, når de anvender it-støtte: - Det er hende, der kommer med teksten eller læseprøven som en digital fil og forlanger, at vi laver den på computeren.

IRRITERENDE IKKE AT KUNNE DET SAMME SOM DE ANDRE!

Jasmin vidste allerede i O. klasse, at hun havde sværere ved det end andre, for hun blev taget ud til ekstraundervisning. Nikolaj, 3. kl. Bl., blev klar over sine vanskeligheder, da han sammenlignede sig med

O nordre

Tjektasken .dk

kammeraterne. Det generer ham ikke så meget, for han er god til matematik.

- Men det er alligevel irriterende, at jeg ikke er lige så god som de andre drenge til at læse. Nikolaj er glad for, at de alle i klassen har fået en skolecomputer, og at deres dansklærer sørger for, at de alle arbejder meget på computer.

- Det er også meget rart at arbejde sammen med en kammerat, bare kammeraten har tålmodighed til at vente og ikke giver mig alle svarene.

Til gengæld er Nikolaj lidt af en ørn på sin computer. Flere af de elever, vi talte med, syntes at det kunne være dejligt, hvis det var muligt at mødes med andre jævnaldrende i samme situation.

FAR OG MOR SKUBBER PÅ

Forældrenes forventning og støtte spiller en stor rolle for alle elevers succes i skolen, og ikke mindst de elever der står med særlige udfordringer. Som Nikolaj fortæller:

-Min far sagde, læs lidt mere, så bliver du god! Men det er også vigtigt, at forældrene kan støtte med it derhjemme og har forståelse for den anderledes situation, det er at være it-læser. Peters forældre havde erfaring med ordblindhed fra de to ældre søskende og vidste

Jasmin fra Bryndum Skole. På Bryndum Skole har

man samlet elever, der anvender It-støttet læsning

i den samme 9. kl. På Nordre Skole kan elever med

læsevanskeligheder få fx en iPad.

godt, at det krævede en solid og stabil indsats derhjemme. Men det var først, da Peter fik mulighed for at anvende it i skolen, at de for alvor opdagede mulighederne. De meldte sig derfor til et forældrekursus på Kommunikationscentret.

- Det var ikke så omfattende et kursus, men det havde en kolossal stor betydning for os, både at lære CD-ORD, men også at tale med andre forældre i samme situation. Vi har haft et fortrinligt samarbejde med lærerne og har været meget glade for Bryndum Skole. Det er vigtigt at bliver informeret om mulighederne, udtaler Peters mor.

GREJET SKAL FUNGERE

- IPaden er meget nemmere, siger Nikolaj. Den er klar med det samme, der er touchskærm, og den fylder ikke så meget på bordet. Og så kan man også tage billede af teksten og indscanne det, så det kan læses op med det samme.

Jasmin anvender pc og iPad samtidig. Hun kan have sin tekst liggende foran sig på iPad, hvorfra der læses op, og så kan hun skrive sin tekst på computeren . Jasmin er glad for den almindelige oplæsning på iPad, stemmen er bedre synes hun. Det er meget individuelt, hvad der fungerer godt for den enkelte. Det er derfor vigtigt, at eleven har

mulighed for sammen med lærer og læsevejleder/it-vejleder, at finde frem til de bedste hjælpemidler til forskellige arbejdssituationer i de enkelte fag og i lektielæsning derhjemme. Det betyder noget at finde netop den oplæsningsstemme, som man bedst kan holde ud at høre på i længden. l mindre tekster kan den lille scannerpen vise sig at være den smarteste hjælp. Og drejer det sig om at høre en god bog eller få læst månedens bog i klassen, så er det måske bedre at få den hentet fra NOTA, hvor bøgerne er læst af en oplæser med rigtig intonation. Som Peter udtaler: - Jeg er rigtig glad for at bruge Nota -det er ligesom om, at jeg slapper mere af i kroppen, når jeg hører på en almindelig oplæserstemme.

• [!]• .

www.nota.nu indmeldelse

DET MÅ GERNE VÆRE SJOVT

Vi spurgte eleverne, om gode råd til andre. Peter var ikke i tvivl om, at det er vigtigt at få lov til at starte tidligt med at anvende CD-ORD på computeren. Det må gerne introduceres allerede i indskolingen til

sammen med eleven Nicolaj. På Blåbjerggårdskolen

har alle elever en computer t il rådighed.

alle elever i klassen. Fordelen ved at starte tidligt er, at man kunne lære det på en lidt sjovere måde- lege med det sammen med andre. Hvis man først stifter bekendtskab med CD-ORD, når der er problemer, så bliver det hele så tungt og får et skær af hjælpeforanstaltning, som kan være tungt at bære. 9. klasses eleverne fra Bryndum var enige og påpegede, at det var godt de var flere. Når det lykkes at arbejde mere digitalt i klasserne, er vi med til at forbedre undervisningen for alle elever.

UNDERVISNINGSRAMMEN ER VIGTIG

Som læsekonsulenter vil vore råd til lærere og forældre være, at skolen tager ansvaret med udstyret på skolen og sørger for, at de digitale tekster er parat, og at der startes tidligt for alle elever. Det er vigtigt, at der er et stærkt samarbejde mellem skolen og forældrene- at der stilles tydelige krav og forventninger til eleverne om brugen af it-støtte, og at der skabes et inkluderende miljø, hvor it er almindeligt i klassens arbejde. Michelle fra Bryndum Skole udtrykker sine oplevelser således: -Hvis ikke mine forældre og lærere havde holdt fast, så var jeg ikke kommet så langt som jeg er nu!


tttUtl

• Fremtidens muligheder i skyen

Bruger man it, har man nok hørt om begreber som cloud-computing, cloud-teknolog i- eller skyen. Men hvad er det, den sky kan?

Tekst: Jacob Elholm, Skoleadministrationen

Skyen er en metafor for infrastruktur, platforme og standardsoftware, som er til rådighed på internet-tet, således at lærere, pædagoger og elever kan benytte den, når som helst, hvor som helst og uanset hvilken computer, tablet eller smartphone, de har t il rådighed fx. Personalelntra, SkoleKom.

Skyen bliver brugt til at levere software via internettet, hvor brugeren ikke behøver at installere applikationer (programmer) på egen maskine, men i stedet har adgang til dem via internettet - for eksempel i form af nogle mindre programmer, der ikke fylder så meget og derfor let kan køre på en hvilken som helst computer.

Mange af disse sky-tjenester er gratis at bruge. Andre er der allerede købt adgang t il via abonnementsordninger; f .eks. de indkøbte digitale læremidler i Esbjerg Kommune.

LUKKES IND l EN PLATFORM

Med cloud-t eknologien/skyen som fundament kan alle brugere nu lukkes ind på en platform - i et system,


hvor alle kan arbejde sammen, på tværs af computere, styresystemer og krav til software og programmer. Det kan lade sig gøre, uanset hvor man befinder sig, så længe der er en forbindelse til internettet.

F.eks. YouTube; applikationen f indes kun på internettet, og brugeren skal ikke downloade hverken videoafspiller eller videofiler. Programmet kan frit tilgås fra enhver enhed, der har t ilgang til internettet.

ØGET TILGÆNGELIGHED

Med opgraderingen af det trådløse net på al le kommunens skoler kan eleverne allerede i dag medbringe egne computere, smartphones, tablets m.m og koble sig på skolens netværk. Derefter kan de f rit vælge at bruge kommunens indkøbte digitale læremidler eller de gratis applikationer, der er t ilgængel ige på nettet, til deres skolearbejde l projekter - herunder web 2.0-applikationer*

At man på den måde øger tilgængeligheden har også en række didaktiske fordele som f .eks.:

Eleverne vil nemt kunne tage hjem for at arbejde videre med opgaver og projekter påegen hånd -også efter skoletid.

Medadgangen til dokumenter og programmer i skyen kan lærere og elever fortsat dele og redigere i dokumenter, kommentere direkte i indholdet, mens de hver for sig kan følge med i dette enten synkront eller asynkront.

SKAL VI BU.MP'E?

Har du selv lyst til at teste skyen, og hvad den kan, er BUMP et godt bud.

BUMP er faktisk toting - en hjemmeside: http://bu.mp og en app: BUMP (IOS og Android) . Hvad kan BUMP så? Bump kan erstatte besværet ved at sende billeder, filer og musik f ra smartphone t il smartphone, tablet el ler pc. Hvor du før skulle bruge ledninger, bluetooth, specielt installeret software og hukommelseskort-læsere, behøver du nu bare at støde/BUMPE ind i en, der også har BUMP på sin smartphone/tablet eller BUMPE ned på mellemrumstasten på http://bu.mp.

o Den nemmeste måde at aktivere skyen og BUMP er ved at tage to telefoner frem og " BUMPE" hænderne sammen - knytnævne mod knytnævne med app'n BUMP. Alt sker så automatisk, og to sekunder efter kommer der en pop-up med teksten: " Connect with ... ?" .Tryk JA, og lige efter ligger billedet fra din telefon på den andens telefon.

Lad dine elever installere BUMPapp'n på deres smartphone, og du kan hurtigt f å samlet deres billeder,

-

video, lyde m.m. ved, at de BUMPER deres materialer over på din smartphone eller din computer. Når materialet er samlet, kan du sende videre til fællesdrev; lærer-, elev- eller forældre.

l stedet for at bruge kopimaskinens sean-funktion, usb-pen, ernail-vedhæftning m.m., behøver du bare at tage et billede af sidens indhold med en smartphone/tablet og BUMPE billedet over på computeren, der er tilknyttet en projek-

tor. Nu kan hele klassen være med - hurtigt og nemt. Er computeren endvidere tilknyttet en interaktiv tavle, kan der nu tilføjes svar, kommentarer m.m.Gå ind på YouTube og brug søgeordene " BUMP app" og se, hvordan det vi rker.

God tur i skyen!

WEB 2.0-APPLIKATIONER*

Kendetegnende for beskrivelser af

web 2.0's anvendelsesform er i høj

grad den interagerende, sociale,

samarbejdende og relationsskaben

de vinkel p~ kommunikationen. Der

er fokus på brugerskabt indhold,

og p~ at dele og genbruge andres

materiale/indhold p~ tværs af

kontekster. Udgangspunktet er den

enkeltes eget tilvalg af relationer

og ressourcer.


SYDVESTJYSKE

Pædagogisk IT konsulent ved Esbjerg

Kommunale skolevæsen, Jacob Elholm

RAMS, Folkeskolens Skoletjeneste i

Sydvestjyske Museer

Skoletjenesten Esbjerg Kommunale

Skolevæsen.

Vil du vide mere, er du velkommen

til at kontakte Skoletjenesten på Que

dens Gaard i Ribe

Trine Wittorff Brander twb@svdvestjyskemuseer dk

Else Agergaard elsag@e>bjergkommune.dk

Nye tider i gamle dage Eleverne skal være ude og bevæge sig rundt i 2 timer, mens de lærer og har det sjovt.

Tekst: Trine Wittorff Brander, Sydvestjyske Museer og Else Agergaard Skoletjenesten i Esbjerg Kommunale Skolevæsen

Hvorfor sagde Elisabeth Giørtz mon nej til Jacob A. Riis, da han friede til hende? Var det, fordi han var grim, fordi han var fattig, eller var han bare alt for gammel? Hvorfor ansatte man mange børnearbejdere? Var det fordi børn var billig arbejdskraft, fordi børn kunne komme rundt overalt, eller fordi børn var glade for at tjene lommepenge?

Sådan nogle spørgsmål kan eleverne få på

den nye gps-tur, der åbner i september

2013. Skoleelever i Esbjerg Kommunale

Skolevæsen kan komme på opdagelse i

Nye Tider i Gamle Dage i Ribe.

NY HJEMMESIDE

Til september går hjemmesiden www.gpsiribe.dk i luften. Her kan du læse mere om de to gps-ture Kors l Knægte og Nye Tider i gamle Dage.

PÅ TUR

• Nye Tider i Gamle Dage er en gps-tur rundt i Jacob A. Riis tid -slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet.

• Turen kan begynde med en introduktion på Skoletjenesten på Quedens Gaard.

• Eleverne låner smartphones og går rundt i Ribes gamle gader.

• Turen er et spil om at kende til vilkårene omkring år 1900. Undervejs vinder eller taber man "penge" ved at løse opgaver, og

maske har man t il sidst råd til at udvandre til Amerika.

• Undervejs ved posterne skal eleverne benytte de redskaber, de kender fra deres hverdag i nutiden. Fotografere, optage video, se filmklip og sende sms. De skal bruge deres viden og fantasi og have det sjovt mens de lærer.

• Teksterne til posterne er indtalt . og nogle steder skal der scannes QR koder.

FØR TUREN

Hjemme pa skolen læser eleverne og loser små opgaver med forskellige aktiviteter. Hvordan var det at være ung · slutningen af 1800 tallet? Hvem var Jacob A. Riis? Hvordan levede man dengang? Skulle man prove lykken på den anden side af Atlanten, eller måtte man blive hjemme i Danmark, hvor vilkårene ofte var hårde. • ni hvert emne er der 1 - 2 sider

baggrundsstof. • Baggrundssiderne uddyber em

nerne på posterne. • Forarbejdet kan være en del af et

fagl igt læsekursus. • Baggrundsstoffet kan supplere

periodelæsning eller et større tema om tiden omkring år 1900, det moderne gennembrud.

MÅLGRUPPE OG BOOKING

PERSPEKTIVERING TIL MANGE FAG Det moderne gennembrud - de Nye Tider i gamle Dage- satte vældige aftryk i Danmarks • styreform • videnskab • teknologi • tro • kunst og kultur. Det er en epoke, der er sprængfyldt med muligheder for spændende undervisning i mange fag. Det er nærliggende, at tage afsæt i nutiden, når man arbejder med temaet.

Litteratur fra epoken med det moderne gennembrud kan gøres nærværnede, når det kombineres med GPS turen og et besøg på Quedens Gaard.

Quedens Gaard i Ribe har rammerne for og rummene til at opleve netop den tidsepoke. Der er spændende muligheder både for de yngste og for de ældste elever.

Det er oplagt, at begynde GPS turen på Quedens Gaard, eller kombinere den med et af de andre undervisningstilbud om 1800-tallet i skoletjenesten. Det kunne f .eks. være l Skole omkring år 1900 eller Tyende søger arbejde.

Læs mere på www.skoletjenesten. esbjergkommune.dk.

EsbJerg Kommunes skoleelever fra 6. klasse. Booking sker via

www.skoletjenesten.esbjergkommune.dk eller direkte hos Jytte på Myrthuegård,

[email protected] tlf. 76168100 Klasser uden for kommunen vil kunne booke mobilerne på Ribe Turistkontor.

SkoleNyt 2013· TEMA IT 17

l

"Yepieee ... ", råber Maya, da hun ser op på tavlen, hvor dagsordenen står skrevet, "Vi skal have 'computer' i dag". Der er ingen tvivl om at iPad'en, computeren og SmartBoard'et er et hit blandt børnene i O.klasse på Vejrup Skole.

iPads-, computere- og SmartBoard - i O. klasse på Vejrup Skole

Tekst: Pia Fickmann, Vejrup Skole

l O. klasse bruger vi computeren en til to gange om ugen. l

dansk bruger vi de program-mer, vi har på skolen, som bl.a . hedder"Aifabetet". Der ud over bruger vi "elevunivers. dk", hvor børnene bl.a . bruger "Bogslottet", som er sjove opgaver med bogstaver og ord. Når der så er 10 minutter tilbage af timen, må de spille på"Oiine.dk".

l matematik bruger vi Skolemat, dette er et univers, hvor eleverne skal optjene brint for at komme videre på skattekortet. Derudover bruges " elevunivers. dk", hvor børnene arbejder med talforståelse, antal, rækkefølger, at spejle mønstre og geometri (trekanter, firkanter og cirkler). De arbejder ligeledes med Skolestart matematik, som er forskellige opgaver med antal og former.

LEGE PÅ COMPUTER

Mange gange efter en computertime siger børnene: "Men i dag havde vi da ikke matematik. Vi legede bare på computeren" . Og ja, det har de på en måde ret i, men gennem legen lærte de også matematik og ting fra de andre fag, som vi har på skemaet. Computeren, iPad'en og SmartBoard'et kan selvfølgelig ikke erstatte bøgerne,


men børnene lærer nogle ting ad bagvejen, mens de leger.

AKTIVE ELEVER

Jeg bruger SmartBoard'et til at vise film og forskellige emner, som vi arbejder med, men mest af alt som et digitalt værksted, hvor børnene kan arbejde, når vi har dansk el-ler matematik. Nogle arbejder så på iPads, som vi har 12 af, nogle på bærbare computere og andre på SmartBoard'et. Alle elever er så aktive ved de digitale værksteder, og det fungerer godt. For rent praktisk at komme dertil er der nogle rutiner, som man skal træne med sine elever. Det gælder dels den fysiske håndtering af computeren: Hvordan tager man den ud af rullevognen, sætter den tilbage og sætter strømkablet i, så den lader op til den næste elev, samt hvordan man logger rigtigt af og på den.

FORSTÅ AT MAN SKAL TÆNKE, IKKE BARE TRYKKE

Brugen af iPads er ret nyt for os i klassen. Børnene bruger de apps, der er lagt ind til dem på iPad'en, som f.eks. går ud på at finde vokaler, genkende lyde, lære alfabetet, osv .. Det er alt sammen opgaver, vi kender fra bøger og andre materialer i papirudgaver, men opgaverne på

iPad'en er bare ofte krydret med en l'lle " belønning" i form af f .eks. guldpenge, man samler, en trold, der jubler, når man har løst opgaven rigtigt. osv., og det fanger børnene. Ulempen kan være, at eleverne bare trykker los, fordi det er sjovere at samle monter, uden at opfange hvilken forlyd, der skal bruges for at lose opgaven. Jeg arbejder derfor med, at fa børnene t il at forstå, at man skal tænke og ikke bare trykke los pa skærmen, når vi arbejder med iPads. Jeg ved, at jeg skal blive endnu bedre til at finde ud af de mange muligheder, som iPad'en byder på, så børnene ikke kun oplever det som en spillemaskine. De er nemlig lynhurtige til at lære ny teknologi, og det skal vi selvfølgelig benytte os af, men de har ikke modenheden til at se konsekvenserne af deres handlinger, når de eksempelvis tager billeder og optagerdem selv og andre. Det er selvfølgelig en del, som vi skal tage os af som undervisere. Jeg synes, at it såsom computere, SmartBaards og iPads er en kæmpe gevinst for min undervisning og for børnene. Det giver en masse nye muligheder og udfordringer. Jeg bruger SmartBoard'et hver dag, og iPad'en når det er relevant i forhold til dagens indhold.

Det danske samfund har igennem de sidste 20 år gennemgået en voldsom digitalisering. Alligevel halter skolen bagud, når det handler om brug af digitale læremidler og it brug i undervisningen. Læreren er måske ikke helt up to date, men der er ofte it-kyndige elever i en klasse - så hvorfor ikke bruge dem som en ressource i undervisningen, tænkte vi.

De første udpegede elever var samlet til opstartsmøde den 11 JUni E eJe•r.e er "n1Jl 1ge. men også prikket på

skulderen af deres klasselærer. Målet er at få pat ruljen til at bestå a' ~o e ~Ner p~ Iasse, svarende til 56 elever.

DIGITALPATRULJE på Sønderrisskolen

Tekst: Charlotte Valentin og Poul Phillipsen. Søndemsskolen

Foto: Sønderrisskolen

l stedet for at fokusere på lærernes ressourcer og muligheder for at undervise eleverne, så går vi en anden vej og tager udgangspunkt i elevernes naturlige nysgerrighed, drivkraft og fokuserer på, at udvikle elevens handlekompetence.

Dette er baggrunden for at vi på Sønderrisskolen i samarbejde med Jacob Elholm har oprettet Digitalpatruljen. Pt. er der ca. 30 elever tilmeldt patruljen fordelt fra 1. - 9. kl., med ca. 2 elever pr. klasse, og arbejdet startede op i juni 2013.

ELEVER DEMONSTRERER

Digitalpatruljen er en konstruktion støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning, hvor eleverne

samles med jævne mellemrum for at udforske de digitale muligheder og lære nye programmer at kende. Efterfølgende demonstrerer patruljeeleverne i samarbejde med læreren de nye muligheder og lærer de andre elever at bruge dem. Eleverne skal være villige til som superbrugere at hjælpe andre elever i gang.

SELV BLIVE DYGTIGERE OG HJÆLPE ANDRE

Fokus er, at Digitalpatruljen har et ansvar for videndeling og kvalificering af it på skolen -det handler altså ikke om kun selv at blive dygtigere, men også at hjælpe andre til at blive dygtigere.

Der er tilknyttet to kontaktlærere, der er med til at organisere møderne

og kurserne samt at komme med inspiration fra nye it-programmer, internettjenester og andet.

MOTIVATION SOM MOTOR

Motoren i en Digitalpatrulje er medlemmernes motivation for at arbejde med it og lyst til at tage opgaver på sig frivilligt og arbejde med dem i skolen såvel som uden for skolen. Tanken bag Digitalpatruljen er ikke, at give eleverne ansvaret for egen læring, men at bidrage til, at den it-baserede undervisning kan udbredes på flere niveauer. På denne måde kan det hjælpe til , at elever kan tilføje nye ideer og vinkler til undervisningen, samt hjælpe med at formidle fagligt stof til andre elever.


På Skads Skole er vi fulgt med strømmen og har bestykket samtlige klasselokaler med en interaktiv tavleløsning. Beslutningen har været undervejs et stykke tid, men det, der for alvor satte gang i processen, var den nu et år gamle Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-15* .

Skal der strøm til tavlen eller batterier i kridtet?

Tekst: Henrik Andersen, Skads Skole

Igennem længere tid har skolens lærere udtrykt ønske om projektorer til afløsning for aldrende analoge DVD og VHS afspillende billedrørs tv. Endvidere rådede vi over et antal cd-afspillere af Klinges robuste Flightcase type. Interessen blev taget op i sko lens udvikl ingsudvalg.

INSPIRATIONSTUR TIL NORDRE SKOLE

Vi arrangerede en lille studietur til Nordre skole for en rundvisning og præsentation af deres interaktive tavleløsning. it-vejleder Jes Birkedal stod for en f lot fremvisning af udstyret og fortalte om nogle af deres erfaringer hermed. Meget opmuntret over fremtidsmusikkens muligheder returnerede vi til Andrup med posen fuld af tanker og indtryk til det videre arbejde med lokale udviklingsinitiativer på it-fronten.

STABILT NETVÆRK

Som en direkte konsekvens af itstrategiplanen blev skolens trådløse netværk henover sommerferien 2012 opgraderet med 400 o/o , og vi oplever nu et netværk, der i modsætning ti l tidligere er både lettil-


gængel igt og stabilt i alle skolens lokaler og indvendige fællesområder, hvi lket gør det rigtig interessant for eleverne at medbringe og anvende egen pc, tablet etc. Det trådløse netværk, der tidligere var årsag til store daglige frustrationer ib landt lærere og elever, lever nu op til de store forventninger, vi stiller til infrastrukturen omkring den daglige undervisning med it.

ENS UDSTYR PÅ HELE SKOLEN

Med oplevelsen af et stabilt netværk blev det nu igen rigtig interessant at medtænke it i undervisningen, og hermed kom der for alvor gang i gryden med de interaktive tavler. Det store spørgsmål var nu hvilken af de forskellige teknologier, vi skulle vælge. Vi var fra start opsat på at vælge en og samme løsning til hele skolen, og da vi havde mulighed for det, valgte vi at bestykke samtlige klasselokaler på en gang med 100% identisk udstyr. Vi var fra starten meget bevidste om, at succesen ville afhænge af lærernes tilgang, der igen ville afhænge af materiellets tilgængelighed. Netop derfor giver det rigtig god mening,

at både lærere og elever møder det samme udstyr i alle lokaler.

PROJEKTOR MED PEN

Efter mange møder i udviklingsudvalget, med it-konsulent Jacob Elholm samt med den af indkøbsaftalen bundne leverandør, faldt valget af forskellige årsager på Epsons EB-475Wi projektor. Vi fravalgte ret hurtigt det traditionelle Smart Board bl.a . på grund af tavlens skrøbelighed. Princippet, som Epsons interaktive projektor bygger på, er en trådløs forbindelse imellem selve projektoren og en dertil hørende trykfølsom "pen". Projektoren får signal fra " pennen", når denne rører ved tavlen og genererer et bil lede, der indeholder det signal, der er givet fra pennen. På denne måde kan man ved hjælp af " pennen" interagere med projektoren. Projektoren er selvkalibrerende, hvilket vil sige, at den er i stand til at indstille sig selv for optimal ydelse. Alligevel er vi efter rygter om forsinkelse etc. overraskede over den gode præcision. En yderligere feature er, at hver tavle er leveret med to penne, som arbejder på forskellige frekvenser

og derfor kan benyttes på samme tid, hvilket giver mul ighed for både samarbejds- og konkurrencernementer.

WHITEBOARDTAVLE OG TEKNIK

Tavlen, som billedet projiceres ned på, er en fast whiteboardtavle. Et lærred vi l af flere grunde ikke kunne bruges. Dels ska l den trykfølsomme "pen" have modstand fra et hårdt underlag for at virke, og dels vil selv meget små svingninger i et løsthængende lærred få meget stor indvirkning på billedkvaliteten, når projektoren hænger kun 50 cm fra tavlen. En af de helt store fordele, ved at projektoren hænger så tæt på tavlen, er skyggevirkningen el ler nærmere manglen herpå; man står ikke i vejen for projektorens lyskegle.

For betjening af projektoren der hænger i ca. 230 cm højde, er der ved hver tavle monteret et betjeningspanel, hvorfra projektoren bl.a. kan tændes og slukkes, og lyden reguleres.

Vi har suppleret projektorens indbyggede 16 W højtaler med to aktive af slagsen på 30 W. De ekstra

watt understotter den gode oplevelse og kan klart anbefales.

På leverandarens anbefaling er de gamle kridttavler taget ned, hvorefter projektorerne i de fleste lokaler er placeret modsat vinduerne for at begrænse den uhensigtsmæssige effekt af lysindfald.

Epson medleverede et ganske li lle program, som til en start er godt, fordi det er enkelt og overskueligt, men samtidig giver nogle muligheder for interaktion, som virkelig vil give oplevelsen af at være i gang og efterlade onsket om flere muligheder. Og de flere muligheder har vi tilkøbt i form af en skolelicens på programmet Lynx. Ved inddragelse af softwaren i lærerens forberedelse, etableres en direkte sammenhæng med undervisningens afvikling.

FLEKSIBILITET, OPKVALIFICERING OG FANTASI

Vi er slet ikke i tvivl om, at vores interaktive tavleløsning vil understøtte den fleksible inddragelse af og undervisning med it og derved yderligere opkvalificere læringen på Skads Skole.

l forhold til perspektiverne er vi ikke sikre på, at det er fantasien, der sætter grænserne; det er svært at forestille sig, hvor grænserne for det mulige går. Er det f.eks. muligt at afvikle Apps på en PC? Hvis ja, så er den interaktive projektor pludselig blevet til en kæmpe tablet med de næsten grænseløse muligheder, det giver.

Hvis der er nogen, der skal i gang med et l ignende projekt, vi l vi anbefale, at it-afdelingen fra starten kommer tæt ind omkring. Erfaringen fortæller os, at ikke alt det, der kan lade sig gøre, faktisk kan lade sig gøre ..... .

... og så står vi selvfølgelig gerne til rådighed for en præsentation.

*Se artiklen Vi har en strategi for 1t s. 3

SkoleNyt 2013 TEMA IT 21

l "gamle" dage var internationalt skolesamarbejde bl.a., at elever blev sat sammen for at skrive og udveksle fysiske breve, der blev indsamlet og sendt af sted i en fælles konvolut. Alt efter hvor hurtig modtager-klassen var, kunne eleverne vente i lang tid på svar; og nogen endte måske med slet ikke at få et.

. - -"--- ·--·--

• Ml

- -.........

-----------

. -~ . . .. ~ . . .

::!:::~0 WfJHHACMJS«AatlN

-= .......... ..

~~:=.:----.. a--------.. --

Twinning - grænseoverskridende dating

Tekst: Jacob Elholm, Skoleadministrationen

eTwinning er en sikker netportal, der er tilgængelig for alle skoler i Europa. eTwinning tilbyder en platform for alle europæiske skolers lærere og deres elever. På platformen kan de involvere sig i kommunikation, samarbejde, projektudvikling, og videndeling. Hermed bliver de deltagere i og en del af et spændende uddannelsesfællesskab i Europa.

eTwinning støtter internationalt skolesamarbejde i Europa ved brug af informations- og kommunikationsteknolog i (it). Der tilbydes support, værktøjer og service, der kan gøre det nemt for skoler at skabe et kortere eller længerevarende partnerskab inden for alle emner.

25 SPROG

eTwinning portalen (www.etwinning.net) er det overordnede møde-

• T ~ .

wmmng *eTwining blev lanceret i 2005 som

hovedindsatsområdet i Europa

kommissionens eLærings Program.

eTwinning har været fuldt integreret

i Lifelong Learning Programme siden

2007. Den Centrale Support Service

styres af European Schoolnet, et

internationalt partnerskab af 33 Un

dervisningsministerier, der udvikler

indlæring til skoler, lærere og elever

på tværs af Europa. eTwinning støt

tes yderl igere på nat ionalt plan af 35

National Support Services.

emu.dk/internationalt/etwinning


sted for lærere. eTwinning portalen er tilgængel ig på 25 sprog, og der er nu næsten 170.000 individuelle medlemmer og over 5.700 aktive projekter mellem to eller flere skoler på tværs af Europa. Portalen tilbyder online værktøjer, der giver lærere mulighed for at finde partnere, starte projekter, dele ideer, udveksle bedste praksis. eTwinning platformens forskellige tilgængelige og tilpassede værktøjer gør det muligt straks at indlede et samarbejde.

Når skolen har fundet en partner og fået godkendt et grænseoverskridende projekt, oprettes et TwinSpace. Hvert projekt har sit eget TwinSpace, så det er muligt at være i gang med flere internationale projekter på samme tid.

BLOGGE, DISKUTERE, BESVARE, CHATTE, FIL DELE.. .

TwinSpace er også elevernes portal; en lukket konference, hvis vi skal snakke SkoleKom-sprog. Det er kun de involverede elever samt deres lærere, der har adgang til det materiale, der bliver uploadet eller blogget om - og derfor et sikkert netsted. Nu skal man heller ikke vente på et svar fra en bestemt person, men kan deltage i dialogen 24/7 med alle, da TwinSpace kan tilgås fra alle platforme, uanset hvor man befinder sig.

På TwinSpace kan eleverne blogge, diskutere, besvare, chatte, fildele og indlejre egne produktioner fra f x Skoletube.dk, Youtube. com, Prezi m.fl.

PRAKTISK OG NEMT

eTwinning er ment t il det hurtige projekt, hvor ikke bare den interna-

t ionale d imension er tænkt ind, men også it . Man behøver ikke tænke stort og smart, men snarere prakt isk og nemt. Et eTwinning-projekt behov er ikke vare måneder, men måske bare en uge. Hvad med et projekt som fx: • Show me your schoolbag • Weihnachten und Weihnachtskar

ten • European Streetart

Rent it'sk kunne det handle om fx: • Skrive et indlæg/blog (på et frem

medsprog) • Svare på et indlæg/blog (på et

fremmedsprog) • Tage et billede • Optage en f ilm • Lave en præsentation • Scanne et postkort

Mange gange bliver eTwinningpartnerne til mere end bare et møde i TwinSpace. Eleverne får udvekslet Skype-kontakter, emails og Facebook!Twitter, og mødes nu også uden for skoletid rent it-privat og kommunikerer på et fremmedsprog. l Danmark ser vi anderledes på brugen af sociale medier som Facebook i undervisningen end man gør i f .eks. Spanien. eTwinning kan derfor være et springbræt t i l at fortsætte et grænseoverskridende samarbejde via sociale medier.

Husk - eTwinning ikke kun er for fremmedsprogslærerne, men for ALLE lærere. Internationalisering er ikke kun noget vi kan, men noget vi SKAL og er forpligtede til! Så vær grænseoverskridende i din undervisning.

Fælles Mål 2009 gennemsyres af, at it og medier skal være en naturlig del af den daglige undervisning. Men hvordan integrerer vi bedst it og medier, og hvordan og hvornår bidrager it og medier til at kvalificere undervisningen og elevens læreproces?

ttfUtl

Læringseentret og vejledning i it & medier

Tekst: Jan Meesenburg, Pædagogisk Udvikling

l "gamle dage" strukturerede skolebogen undervisningen for læreren: Indholdets validitet og relevans, den faglige progression, biddernes størrelse, vekslen mellem lærerfortælling og elevopgaver mv. Alt dette var besluttet af forfatter/forlag og indbygget i læremidlet, og læreren kunne derfor groft sagt følge bogen som en manual.

LÆREMIDDELBEGREBET EKSPLODERET

l dag er læremiddelbegrebet eksploderet. Der anvendes i stigende grad digitale læremidler og resurser, som slet ikke er produceret med henblik på læringstorløb i skolen. l den forbindelse har den enkelte lærer til stadighed behov for kvalificeret rådgivning og vej ledning, ikke blot fra sit fag- eller årgangsteam, men også fra et it- og mediekompetent lær i ngscenterteam.

LÆRINGSCENTRET OG "VERDENS AKTUELLE TILSTAND"

Læringseentret har til opgave at udvikle skolens læremiddelsamling, så den til stadighed er i overensstemmelse med skolens læringssyn og pædagogiske mål, understøtter både centrale og lokale satsninger og indsatsområder og modsvarer "verdens aktuelle tilstand", så børnene kan lære det, de skal. Og så ska l læringseentret kvalificere

lærernes undervisning ved at yde vejledning i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsforløb, der repræsenterer de bedst mulige match mellem mål, materialer, arbejdsformer, fysiske rammer og organisering- naturligvis med henblik på at optimere elevernes læringsudbytte.

KOMPETENTE MEDIEBRUGERE

Kommunikationsmåder og læringsveje i dagens digitaliserede verden er væsensforskellige fra tidligere. Mediernes socialiserings- og dannelseseffekt er markant større end tidligere, så mediernes indflydelse på vores daglige gøremål og vores verdenssyn kan ikke undervurderes. l denne situation er det pludse lig blevet bydende nødvendigt, at skolen er bevidst om sit ansvar for, at eleverne kan udvikle sig som mediekompetente individer og borgere. Læringseentret må påtage sig et medansvar for denne opgave og være med til at sikre, at eleverne bliver tilstrækkeligt kompetente mediebrugere og får tilstrækkelige forudsætninger for at leve og agere i et moderne demokrati.

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE IT-VEJLEDERE

For at disse store og tunge vejledningsopgaver kan varetages bedst

muligt, bør de fremover ligge i læringscenterregi- men fortsat varetages af de mest kompetente inden for området, dvs. af pædagogiske it-vejledere, der • har særlig forsta nd på lærepro

cesser med digitale værktøjer eller medier

• kan inspirere, vejlede og støtte kolleger i at tilrettelægge, gennemføre og eva luere undervisningsforløb, hvori it er integreret

• ved noget om, hvordan vi ved hjælp af it etablerer kanaler til informations- og videndeling, så vi i højere grad gør brug af hinandens erfaringer og materialer.

Skal skolebiblioteket fungere som læringscenter og som pædagogiskdidaktisk kata lysator i fremtidens skole, er det vigtigt, at læringscenterteamet har den rigtige sammensætning og de rigtige kompetencer. Læringscenterteamet bør derfor råde over et antal resu rsepersoner, herunder pædagog iske it-vej ledere, som kan yde kompetent vej ledning, både i forhold til lærere og elever og i forhold til det øvrige læringscenterteam. Vi må lægge "plejer" til side og lære at løfte i flok. Kun i fællesskab kan vi løse den omfattende opgave, det er at yde kompetent pædagogisk vejledning i den overvældende og uoverskuelige digitale virkelighed, vi lever i.


l, De indkøbte digitale læremidler har også været omdrejningspunktet

for den it-kompetenceudvikling der har foregået rundt om

på skolerne, hvor lærere og elever har arbejdet med

kommunikation, videndeling og samarbejde med henblik

på at kunne integrere it og digitale læremidler i de

enkelte fag. Side 3 og S

l, Lærerne skal kunne svare på følgende

spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i dette

forløb og hvorfor? Hvordan bidrager det til

udviklingen af deres kompetencer? ...

Side 9

l, Læreren får velstruktureret hjælp til

gennemgang af forskellige genrer

fx reklamer med færdige ?P-

præsentationer Det virker rigtig

godt - i virkelighedens verden foran

eleverne - og er dækkende for det

faglige niveau på folkeskoleplan.

Side 11

l, Det er vigtigt, at der er et stærkt

samarbejde mellem skolen og

forældrene - at der stilles tydelige

krav og forventninger til eleverne om

brugen af it-støtte, og at der skabes et

inkluderende miljø, hvor it er almindeligt

i klassens arbejde. Side 13

l, Skyen er en metafor for infrastruktur,

platforme og standardsoftware, som er til

rådighed på internettet, således at lærere,

pædagoger og elever kan benytte den, når som

helst, hvor som helst og uanset hvilken computer,

tablet eller smartphone, de har til rådighed.. . Side 14

l, Fokus er, at Digitalpatruljen har et ansvar for videndeling og

kvalificering af it på skolen - det handler altså ikke om kun selv at

blive dygtigere, men også at hjælpe andre til at blive dygtigere."

Side 19

skolenyt - it tema 01.06.2013

Education