skolereform og lÆrer-pÆdagogsamarbejde · •undervejs i processen kom den nye skolereform....
TRANSCRIPT
W O R K S H O P , C S A Å R S M Ø D E 2 0 1 4 N O E M I L K A M P M A N N , P H D - S T U D E R E N D E , R U C
SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE
– EN NY LEDELSESDAGSORDEN
ELLER INTENSIVERING AF GAMLE DILEMMAER?
VELKOMMEN
• 2 & 2: hvad tænker I når I ser workshoppens overskrift:
Skolereform og lærer-pædagogsamarbejde
– en ny ledelsesdagsorden eller intensivering af gamle
dilemmaer?
• Hvad har gjort jer nysgerrig på denne workshop?
MIN BAGGRUND
• Et stigende krav om tværprofessionelt samarbejde,
og en udfordring omkring at få samarbejdet til at
fungere.
• Folkeskolen som case, og lærer-
pædagogsamarbejde som genstand.
• Casestudie i Albertslund kommune, som har
arbejdet med en ny skolestrategi.
• Undervejs i processen kom den nye skolereform.
SAMARBEJDE SOM BEGREB
• ‘Ny’ forestilling om hvordan vi organiserer offentlig
opgaveløsning.
• Samarbejde er et positivt ord, som vi har høje
forventninger til.
• Omstilling af den offentlige sektor fra silotænkning,
monofaglige professionskulture og fastgroede strukturer, til
øget omstillingsparathed, fleksibilitet og
selvstyringskapacitet.
• Optaget af samspillet mellem ledelsestænkning og
organiseringen af samarbejde.
• Fokus på samarbejde som noget, der er løsrevet fra
grundlæggende strukturer.
SAMARBEJDSDEBATTEN
Forvaltning
BUPL DLF
• Samarbejde som en tom betegner, der skaber
kamp om at blive meningsudfyldt.
• Fokus på det politiske niveau.
Tid?
SKOLEREFORMEN
• ”Der skal gives mulighed for at arbejde med en
lang række elementer, der har betydning for
elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel.
Det drejer sig bl.a. om … samarbejde mellem
lærere og pædagoger…” (Reformen s.2).
• Samarbejde er en genstand der er åben i form og
indhold, men lukket i formål.
LÆRINGSDAGSORDNEN
KL: Udvikling gennem bedre uddannelser, 2013
LÆRINGSBEGREBETS DOBBELT KONSTRUKTION
• ‘Læring’ udvides til at være et outcome af mange
praksisser. Dekobles fra undervisning.
• ‘Læring’ indsnævres til at betegne målbare
færdigheder. Kobles til evidens og ‘objektive test’.
• Skaber en spænding mellem synlig/usynlig læring.
FORSKELLIGE KOBLINGSSTRATEGIER
• BUPL synes at koble sig til udvidelseslogikken, men
mindre til indsnævringslogikken.
• DLF synes at koble sig til indsnævringslogikken, men
være skeptiske overfor udvidelseslogikken.
• Derudover forskellig traditioner ift.:
• Forberedelse
• Samarbejde
• Kontekst
FAGPOLITISKE OG FORVALTNINGSPOLITISKE SYN PÅ SAMARBEJDE
TO ORGANISERINGSLOGIKKER
LEDELSESTÆNKNING
• ”Folkeskolen skal i højere grad styres efter få, klare
mål og mindre efter regler og procedurekrav. Disse
regelforenklinger skal bidrage til, at skolerne og
kommunerne i højere grad kan prioritere deres tid til
elevernes læring” (Reformen, s.25).
DEN NYE REFORM
skoleledelse
Lærer-
pædagogsamarb
ejde
Inklusion
En ny
skolestruktur – flere timer og understøttende undervisning
Den åbne skole
Nyt lærings-
fokus
Ny arbejdstids-
aftale
SAMARBEJDE & LEDELSE
• Samarbejde skaber nye (?) krav til ledere:
• Motivation som ledelsesgenstand
• Organiseringen bliver flydende – både internt og eksternt
• Krav om læringsledelse, og viden om hvad der virker
• Krav om at sætte dagsorden/prioriterer i opgaverne
• Forestilling om den stærke leder, der sætter retning i verden
hvor kravene er mange
• Betyder det:
• DJØF’iserng?
• Forskellige strategier? (udgangspunkt i forskellighed, vælge
perspektiv, oscillering, udvikle et fælles tredje).
SPØRGSMÅL
1. Hvad tænker I om, at samarbejdsdebatten skaber en
spænding mellem det faglige og det politiskniveau, samt
mellem de to faglige organisationer?
• Er der noget nyt i disse spændinger?
• Hvad betyder de for samarbejdet på skolerne?
2. Hvad tænker I om ‘samarbejdets’ nye krav til
skoleledelse?
• Hvad er nyt?
• Hvad er de væsentligste ledelsesudfordringer som samarbejdet
skaber for lederne?