skovforvaltning for oprindelige folk i rosita - nicaragua · skovforvaltning for oprindelige folk i...

Projektdokument

Skovforvaltning for oprindelige folk i Rosita - Nicaragua

Et samarbejde mellem:

IPADE

og Nepenthes

August 2005

Nepenthes IPADE PO Boks 5102 Apdo. #2438 Odensegade 4B Managua 8100 Århus C Nicaragua tlf: +45 8613 5232 Tlf: +505 276 1774

Skovforvaltning i Rosita, Nicaragua aug 2005

Projektdokument 2

1. Indledning .........................................................................................................................................4 1.1 Projektidentifikation ..................................................................................................................................... 4 1.2 Executive Summary...................................................................................................................................... 4 1.3 Forkortelser................................................................................................................................................... 7 1.4 Baggrund ...................................................................................................................................................... 8

Del A......................... ....................................................................................................................................10 Kontekst .......................................................................................................................................................10

1.5 Sociokulturelle forhold og fattigdom.......................................................................................................... 11 1.6 Demokrati og national politik overfor den caribiske kyst........................................................................... 12

1.6.1 Landsbyernes organisering ..................................................................................... 13 1.7 Skovsektoren nationalt ............................................................................................................................... 13 1.8 Skovressourcer og udnyttelse i projektområdet .......................................................................................... 14

1.8.1 Den aktuelle organisering af forvaltningen af naturressourcerne ........................... 15 2. Problemformulering.......................................................................................................................16

2.1 Det centrale problem .................................................................................................................................. 16 2.2 Problemer i forhold til hvert tema............................................................................................................... 16 2.3 Årsag til problemerne ................................................................................................................................. 17 2.4 Potentialer................................................................................................................................................... 17 2.5 Væsentlige interessenter i sektorerne og andre projekter i området ........................................................... 18 2.6 Den lokale partner, IPADE......................................................................................................................... 20

Del B - Projektbeskrivelse...........................................................................................................................21 3. Udviklingsmål .................................................................................................................................21 4. Projektmål.......................................................................................................................................21 5. Målgrupper .....................................................................................................................................22

5.1 Direkte målgrupper..................................................................................................................................... 22 5.1.1 Wasakin................................................................................................................... 23 5.1.2 Bambana / Kakamuklaya: ....................................................................................... 23 5.1.3 Layasiksa 2.............................................................................................................. 24 5.1.4 Arenalozo, Fruta de Pan, Dibahil, Fenicia .............................................................. 24

5.2 Indirekte målgrupper .................................................................................................................................. 24 6. Strategianalyse................................................................................................................................25

6.1 Generelle overvejelser ................................................................................................................................ 25 6.2 Principper for projektets udførelse ............................................................................................................. 25 6.3 Bæredygtighed............................................................................................................................................ 26 6.4 Støtte til marginaliserede grupper............................................................................................................... 28 6.5 Kvindernes deltagelse................................................................................................................................. 28 6.6 Demokrati og fortalervirksomhed............................................................................................................... 29 6.7 Håndtering af konflikter ............................................................................................................................. 30 6.8 Formidling af projektets erfaringer............................................................................................................. 31

7. Forventede resultater og indikatorer for disse ............................................................................31 8. Væsentligste aktiviteter..................................................................................................................33 9. Inputs...............................................................................................................................................36 10. Forudsætninger og risici ................................................................................................................37 11. Aktionsplan .....................................................................................................................................38 Del C. Projektorganisation .........................................................................................................................41 12. Ledelse og organisering af projektet.............................................................................................41

12.1 Beslutningsstruktur..................................................................................................................................... 41 12.2 Personale i den Tekniske Komité ............................................................................................................... 43 12.3 Samarbejdsaftaler ....................................................................................................................................... 44 12.4 Kommunikation .......................................................................................................................................... 44 12.5 Procedure for ændringer af projektdokumentet .......................................................................................... 44

13. Monitorering af projektets fremskridt .........................................................................................45 14. Budget og finansiering ...................................................................................................................46 15. Bogføring og revision .....................................................................................................................46

15.1 Aktiviteter i Nicaragua ............................................................................................................................... 46


Projektdokument 3

15.2 Aktiviteter gennemført af Nepenthes udenfor Nicaragua ........................................................................... 47 Bilag 1: LogFrame.......................................................................................................................................48 Bilag 2: Detaljeret budget ...........................................................................................................................53 Bilag 3: Implementeringsstrategi ...............................................................................................................54 Bilag 4: Tillæg til strategi: Projektoplysning i Danmark.........................................................................71 Bilag 5: Rentabilitetsanalyse af skovdrift ud fra små forvaltningsplaner..............................................73 Bilag 6: Stillingsprofiler for Projektpersonale..........................................................................................79 Bilag 7: Terms of Reference for Midtvejsevaluering ...............................................................................86 Bilag 8: Interesseerklæring mellem IPADE og Nepenthes ......................................................................87 Bilag 9: FSCs principper og kriterier ........................................................................................................88 Bilag 10: Samarbejdserklæring mellem IPADE og ASUDEKABT ........................................................96 Bilag 11: Referat fra møde med landsbyledere.........................................................................................99


Projektdokument 4

1. Indledning

1.1 Projektidentifikation Country and sector Nicaragua – Environment Project title Forest Development among Indigenous Peoples in Rosita Objectives Development Objective: Strengthen the indigenous communities’ rights

to self-determination, in the Autonomous North Atlantic Region through their management of forest areas in a way that aleviates local poverty and conserves the natural resources and culture. Objective 1: Organization of sustainable forestry management in 7 indi-genous communities Objective 2: Integration of the indigenous communities in the forestry sector through their participation in political and commercial arenas for exchange of experiences and development planning.

Target groups 624 Mayagna and Miskito families, with aprox. 3870 persons Main outputs 1.1 Forest management

1.2 Certification and community forestry indicators 1.3 Agroforestry production 1.4 Commercialization 1.5 Organization of business structure 2.1 Proteccion of territoreal rights 2.2 Forestry legislation 2.3 Nicaragüan certification (SLIMF) standards

Risks and pre-conditions One mayor external risk is the ongoning pressure from farmers who move into indigenous lands and convert forest areas into agricultural lands. The precondition is that the indigenous people keep protecting their land. Another mayor risk is if the government, under pressure from municipalities, imposes a ban on comercialization of tropical timber. The precondition is that environmental and buisness forces as well as Foreign Aid Agencies keep lobbying aginst it. Internally conflicts during the adaption of traditional structures to market requirements may arise.

Partner organisations IPADE – Instituto Para el Desarrollo y la Democracia – Nicaragua Nepenthes – Denmark

Amount applied for 4.516.786 DKK Implementation period 2,5 years beginning in February 2006

1.2 Executive Summary

The objective of Danish support to indigenous peoples (“Strategy for Danish Support to Indige-nous Peoples p. 8”) is “to strengthen the right of indigenous peoples to control their own devel-opment paths and to determine matters regarding their own economic, social, political and cultural situation”. Following this objective and recognising the fundamental collective right of indigenous peoples to choose for the selves as stated in ILO convention 169, the aim of this project ”Forest Development among Indigenous Peoples in Rosita” is to strengthen indigenous peoples, Misquito and Mayagna, to be able to turn their natural resources into long-term collective nutritional, in-come and employment opportunities while protecting the cultural and biological values. The Nica-raguan Development NGO IPADE together with the Danish environmental NGO Nepenthes will implement the project.


Projektdokument 5

The indigenous communities in this project posses an area (ca. 2100 km2) in the municipality of Rosita in North Eastern Nicaragua, South East of the internationally recognized Natural Biosphere Reserve Bosawas. Conservation of their forests (approximately 900 km2 tropical rainforest) is fun-damental in order for them to sustain their culture and livelihoods in the future. The yearly loss of rainforest in Nicaragua is among the highest in tropical countries and it also composes a threat to the important biological corridor from North to South America. These forests and indigenous areas are in constant threat of being converted into agricultural land by Mestizo immigrants and of being exploited by timber companies who offer a very limited short-term income in exchange for valuable tropical timber. The indigenous peoples do what they can to protect their territories and maintain their traditional way of living; they have even killed some local farmers. Conflicts over access to land can only be expected to rise in the future since the agricultural frontier of immigrants has now reached Rosita. The pressure is so significant that a rights based approach, focusing on securing the indigenous peoples territoral rights, is not enough to solve future conflicts. They also want to find a way to make more efficient use of their natural resources and somehow integrate into the marked economy without giving up on their cul-ture. This project is of strategic importance to all indigenous communities in RAAN because they are given an opportunity to define a path to economic development through sustainable forest man-agement based on their own cultural values. In particular Misquito and Mayagna:

Organizational structures are adapted in order for them to be compatible with the marked economy, and the communities will show that they are able to save up a ‘first step’-limited amount of investment capital.

Communities will directly and through the Indigenous Peoples Organization ASUDEKABT advocate towards national and local government agencies, and towards international certifica-tion body (FSC), to raise awareness and take their particular conditions into account when im-plementing forestry legislation and standards. Through mapping of their territories the com-munities will also take one more step towards survival of their identity and sustainability of the long term economic investment in forest management.

Communities will show through the implementaion of ‘first step’-small scale forest manage-ment plans that they are able to implement sustainable forest management principles and ful-fill contracts with buyers.

Alliances between various communities, such as ASUDEKABT, are strengthened and alli-ances with private enterprises are nourished as a precondition for investing in a forestry pro-duction of significant commercial value.

The project benefits from IPADE’s experience from Rio San Juan, Rama and RAAN of organiz-ing farmers and strengthening indigenous peoples rights and from Nepenthes’ experiences from Panama and Honduras of protecting indigenous peoples rights and development of community forestry. This project is of strategic importance to DANIDA complying with several key elements in the “Strategy for Danish Support to Indigenous Peoples” (p. 8, draft June 2005), in particualar no. 4:

“Cooperation with indigenous organizations, IPOs and NGOs. This includes continued fi-nancial support to IPOs and relevant NGOs, and support for activities aimed specifically at promoting the conditions and rights of indigenous peoples.”.


Projektdokument 6

And no. 5: “Consideration of indigenous peoples in economic and trade related issues. This includes innovative approach to overcoming the economic and trade related problems of indigenous peoples”.

The strategy also proposes (p. 13) that projects “adress territorial and environmental issues of indigenous peoples through assistance to the conservation, improvement and sustainable use of the territories, lands, and natural re-sources. This may include (...) to increase awareness at national, regional and local levels of indigenous peoples and their relationship to and dependence on their territories and natural resources.

The project implements the goals of DANIDA’s strategy for Civil Society, and DANIDA’s Strat-egy for Environmental Development 2004-20081.

1 (pp. 2 in ”Generelle principper for støtte til danske NGO’ers udviklingsprojekter og afsnit 4.5.1 i Danida miljøstra-tegi 2004-2008).


Projektdokument 7

1.3 Forkortelser

ASUDEKABT: Asociación Sumo para el Desarrollo Económico de las Cuencas Bambana y Tun-ky (Paraplyorganisation for indfødte folk i Rosita) BNP: Bruttonationalprodukt CCF-RAAN: Comité Consultivo Forestal de la RAAN (Skovudvalg nedsat af de regionale myn-digheder i RAAN) CIDT: Comisiones Intersectoriales para la Demarcación Territorial (Udvalg for territoriel afmærkning) CITES: Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora CONADETI: Comisión Nacional de Demarcación y Titulación (Nationale komission for afmærk-ning og udmåling) CONICEFV: Consejo de Nicaragua de Certificación Forestal Voluntaria (Det nationale FSC ini-tiativ) ERCERP: Estrategia Reforzada de crecimiento económico y reducción de pobreza (PRSP) FPP: Fondo de Pequeños Proyectos (Fonden for små projekter) FSC: Forest Stewardship Council FURCA: Fundación para la Unidad y la Reconstrucción de la Costa Atlántica (Lokal NGO for genopbygning af Atlanterhavskysten) GTZ: Agencia Técnica Alemana para el Desarrollo (Tyske udviklingsministerium) ha: Hektar ILO: International Labour Organization INETER: Instituto Nicaraguense de Estudios Territoriales (Nicaraguas institut for territorielle stu-dier) INAFOR: Instituto Nacional Forestal (Den nationale skovstyrelse) INEC: Instituto Nacional de Estadisticas y Censo (statistisk institut) IPADE: Instituto para el Desarrollo y la Democracia (Institut for udvikling og demokrati) MAGFOR: Skov- og landbrugsministeriet MARENA: Ministerio del Medio Ambiente y Recursos Naturales (miljøministeriet) MARENA SETAB: Marenas sekretariat i Bosawas MATUMBAK: Territorio Mayangna-Sauni-Arumka (Paraplyorganisation for indfødte folk i Bo-nanza) PASMA: Programa de Apoyo al Sector Medio Ambiente de DANIDA (DANIDAs miljøprogram) PND: Plan Nacional de Desarrollo (Den nationale udviklingsplan) PRADA: Savværk og krydsfinerfabrik i Rosita PRODET: Proyecto de Ordenamiento de la Propiedad (Projekt for organisering af ejendom) Profor:Proyecto forestal (Skovforvaltningsprojekt) RAAN: Región Autónoma del Atlántico Norte (Den autonome nordatlantiske region) RUPAP: Recinto Universitario Pedro Arauz Palacios SIMSKULT: Asociación Sumo de la Comunidad Sikilta (Paraplyorganisation for indfødte folk i Siuna) SNV: Servicio Holandes para el Desarrollo (Hollandsk udviklingsprogram) UNDP: United Nations Development Programme (FN’s udviklingsprogram) WOLA: Washington Office on Latin America WWF: Fondo Mundial para la Naturaleza (Verdensnaturfonden)


Projektdokument 8

1.4 Baggrund

Nepenthes har siden sin stiftelse i 1982 arbejdet for at forbedre vilkårerne for befolkningerne i og omkring verdens skove og bevarelsen af verdens tilbageværende naturskove. Den tropiske regn-skov har været et af organisationens fokusområder. Bevarelsen af disse skove ses som en kombi-nation af beskyttelse af skovenes naturværdier og opbyggelsen af socialt og økonomisk bæredyg-tige samfundsstrukturer for skovenes indbyggere. Ofte er indfødte folks identitet og kultur gennem generationer defineret ud fra adgangen til et bestemt landområde og naturressourcer (som det er tilfældet for miskitoer og mayagnaer i Nicaragua). Derfor handler skovbevarelse for Nepenthes bla. om at sikre indfødte folk adgang til naturressourcer og land. Nepenthes har gennem årene gennemført forskellige projekter i Mellemamerika med aktiviteter i Panama, Costa Rica, Nicaragua og Honduras. For tiden udfører Nepenthes projektet Bæredygtig Skovforvaltning, 2. fase i Honduras, hvor der samarbejdes med en række landsbyer om konsolide-ring af bæredygtigt skovbrug. Blandt målgrupperne er to grupper af miskitoer, som er et folkeslag med rødder i både Nicaragua og Honduras. I Panama har Nepenthes arbejdet med fire indfødte folks territorielle rettigheder og skovlandbrug. Nepenthes vurderer, at modellen fra Honduras og erfaringerne fra Panama med fordel kan udbredes til de indfødte folk, mayagnaer og miskitoer, i Den Nordatlantiske Autonome Region – RAAN, tilpasset til disse folks kapacitet og kultur. Gennem interviews med en lang række donorer, NGO’er og statslige myndigheder i november 2003, som arbejder indenfor skovsektoren i Nicaragua, identificerede Nepenthes at det ville være mest oplagt at overføre erfaringerne med bæredygtigt skovbrug til Miskito og mayagnaerne (su-mu-folk, der taler sproget mayagna) da disse besidder betydelige skovarealer, hvor der hersker store problemerne med skovrydning og social marginalisering. Målgrupperne har udvist stor inte-resse for bæredygtig skovforvaltning og anbefalede Nepenthes, i forbindelse med et første møde i maj 2004, at arbejde sammen med IPADE (Instituto Para el Desarrollo y la Democracia) som de gennem de senere år har opbygget tætte samarbejdsrelationer med. IPADE har siden 1997 samarbejdet med landsbyerne og de kommunale myndigheder i Rosita, heriblandt mayagna og miskito, med fokus på borgerrettigheder, konfliktløsning og udarbejdelse af en fælles politisk dagsorden. I Rama og Rio San Juan i det sydlige Nicaragua med lignende klimaforhold har IPADE endvidere udviklet en model for arbejdet med at fremme bæredygtig skovlandbrug og skovbrug, som landsbyerne i Rosita havde udtrykt ønske om at få større kend-skab til. Dette projektforslag er derfor en videreførelse og udbygning af IPADEs engagement i området gennem et årti, ligesom samarbejdspartnerne IPADE og Nepenthes forventer at samar-bejdet vil berige begge organisationers modeller for bæredygtige produktioner. Da konteksten i RAAN på mange måder er forskellig fra konteksten i Honduras og da IPADE ikke tidligere har arbejdet med skovforvaltning i projektområdet, vurderede IPADE og Nepenthes, at der var brug for en analyse af skovsektoren i Nicaragua med fokus på forholdene i RAAN. Samtidig skulle Den Danske Ambassade i Nicaragua i gang med formuleringen af 2. fase af DA-NIDAs miljøprogram som også omfatter BOSAWAS, og derfor udtrykte Ambassaden ligeledes interesse for en analyse af skovsektoren. Ambassaden bevilgede som følge heraf midler til, at IPADE og Nepenthes kunne gennemføre en sådan analyse. Analysen “ El Sector Forestal de Nica-ragua – Un potencial para el desarrollo”2 (”skovsektoren i Nicaragua et potentiale for udviklin-gen”) blev indleveret af IPADE til Ambassaden i 2005. 2 Foretaget af forstkandidat Ove Faurby, bosat i Nicaragua.


Projektdokument 9

I overenstemmelse med indfødte folks grundlæggende ret til selvbestemmelse har IPADE og Ne-penthes i projektforberedelsen fulgt principperne om deltagelse baseret på frivillighed og beslut-ninger baseret på åbenhed og forudgående information (som anbefales i ”Strategien for dansk støt-te til indfødte folk”, DANIDA 2005, p. 11). Gennem hele projektforberedelsen har der således været en løbende dialog med målgrupperne, lige fra partnervalg og problemformulering til beslut-ninger vedr. strategier og resultater. IPADEs permanente repræsentant i Rosita, som selv er mayagna, har løbende konsulteret målgrupperne, ligesom Nepenthes har besøgt området 4 gange i forbindelse med projektformuleringen.


Projektdokument 10

Del A.........................

Kontekst Projektet implementeres på områder, der er ejet af 7 landsbyer, som ligger i tilknytning til lande-vejen mellem Rosita kommune og Puerto Cabezas i RAAN. Der er tale om et område på ca. 2100 km2, hvoraf størstedelen ligger i Rosita. Ca. halvdelen af områderne er dækket af regnskov resten er fyrreskov, landbrug og græsgange. Disse skoves bevaring er vigtig for deres ejeres kultur og økonomiske fremtid, og endelig udgør de bindeleddet mellem større beskyttede områder i den Mellemamerikanske Biologiske Korridor3. I de seneste årtier er skovene i RAAN kommet under voldsomt pres. En befolkningstilvækst på 12-15% årligt, på grund af indvandring vestfra, kræver løbende skovrydning for at kunne tilfreds-stille efterspørgslen på landbrugsjord. Grænsen for landbrugets ekspansion er nu nået til Rosita, og landsbyerne i projektet ligger alle mere eller mindre i ”skudlinien”, hvorfor der i fremtidenkan forventes et øget antal konflikter som følge af at nybyggere indvaderer landsbyernes territorier.

3 Korridor af beskyttede naturområder der udover at bevare den nuværende biodiversitet også skal sikre, at dyr og planter kan spredes mellem Nordamerika og Sydamerika.


Projektdokument 11

1.5 Sociokulturelle forhold og fattigdom

Nicaragua gennemlevede i perioden 1976-1993 en periode med voldsom politisk turbulens og borgerkrig. Det gik blandt andet ud over økonomien, og gennemsnitsindkomsten ligger i 2004 stadig 30% under niveauet for 1978, i løbende priser. BNP var i 2003 på 730 USD. Nicaragua er dermed blevet Mellemamerikas fattigste land. INEC4 (2004) vurderer, at 46% af befolkningen lever i fattigdom, og 16% i ekstrem fattigdom. Ifølge INEC (2001) levede 68% af landbefolkningen i fattigdom hvoraf de oprindelige befolk-ningsgrupper var de hårdest berørte. De oprindelige folk udgør ca. 10% af befolkningen og i RAAN knap halvdelen. Ifølge statistikkerne (INEC 2004) viser den østlige del af landet, hvor der er størst koncentration af oprindelige folk, den største koncentration af fattigdom (57% af den na-tionale fattigdom), 73.5% af befolkningen lever i ekstrem fattigdom5. Fattigdommen er også ken-detegnet ved en social skævvridning i form af store indkomstforskelle og ligesom den sociale og fysiske infrastruktur er meget ringe i det østlige område, og der er meget tyndt befolket. Der er dårlig adgang til markedet, lys, vand, hospitaler og skoler. Aids udgør indtil videre et begrænset problem i denne del af landet. Nybyggerne er efterhånden blevet den største befolkningsgruppe i RAAN, men deres tilstedevæ-relse er stadig begrænset i projektområdet. I forhold til projektets berøringsflade ligner Miskito- og Mayagna-kulturerne hinanden og behandles derfor under et. Blandt deres vigtigste karakteristi-ka er: • Naturen, herunder jorden, er en kollektiv ressource, der administreres af landsbyen. Jord kan

ikke handles. • Økonomien er baseret på subsistensbrug indenfor landbrug, jagt og fiskeri, som sikrer den

daglige overlevelse. • Samfundets rigdom findes i naturen. Der er ikke tradition for opsparing i penge, maskiner el-

ler fast ejendom, hverken individuelt eller kollektivt, og der findes stort set ingen kapital-rige i disse samfund.

• De har ikke tradition for at forvalte penge som en kollektiv ressource. Der er derfor proble-mer med korruption hos de ledere, der forvalter landsbyens indtægter.

• Landsbyernes traditionelle organisatoriske strukturer, området omkring dem og sproget be-tyder meget for folks identitet.

• De fleste mænd er tosprogede enten på Miskito eller Mayagna der begge er skrevne såvel som talte sprog og med spansk som andet sprog. Enkelte taler engelsk. Der er færre kvinder som er tosprogede.

• Uddannelsesniveauet er generelt lavt. Flertallet er analfabeter, eller har ganske få års skole-gang, men der findes folk i landsbyerne, som har op til 10 års skolegang, og yderligere er der medlemmer af landsbyerne, der har taget en videregående uddannelse. Disse bor dog oftest i Puerto Cabezas eller Minebyerne (kommunerne: Rosita, Siuna og Bonanzas).

4 Instituto Nacional de Estadisticas y Censo 5 Human development Index 2002, UNDP


Projektdokument 12

1.6 Demokrati og national politik overfor den caribiske kyst

De forskellige regeringer i Managua har primært bestræbt sig på at anlægge veje og anden fysisk infrastruktur, som kan understøtte udviklingen af landbrug, kvægbrug og minedrift – og efterføl-gende kontrollere den politiske uro, som følger i kølvandet på landbrugsgrænsens fremmarch over Miskitoernes og Mayagnaernes traditionelle områder. Derudover er de offentlige myndigheder præget af en høj grad af politisering som hæmmer beslutningsprocessernes gennemskuelighed, og de er regelmæssigt plaget af korruptionsskandaler. I 1905 underskrev Nicaragua ’Harrison-Altamirano’- traktaten med England, hvoraf det fremgår at de indfødte folk tillades at fortsætte deres traditionelle livsform, og at staten skal stille tilstræk-kelig med jord til rådighed herfor på de territorier, hvor de indfødte folk befandt sig. Men ikke alle landsbyer fik skøder på jorden, og de skøder der blev udstedt blev ikke fulgt op af landmåling og registrering, hvorfor de kan være svære at gøre gældende i en jordkonflikt. I 1987 blev lov 28 om relativ autonomi for to områder, deriblandt for RAAN, vedtaget med henblik på at beskytte de indfødte folks territorier. Som konsekvens heraf opstod der en uklar kompetencefordeling om-kring forvaltningen af landets naturressourcer mellem de kommunale myndigheder og de nationa-le myndigheder. Endnu en faktor som bidrager til en uigennemsigtig politisk beslutningsproces. Senest underskrev Nicaraguas præsident i 2003 ”lov 445”, som har til formål at opmåle hele om-rådet, definere en ejer til hver eneste plet og anerkende mayagnaernes, ramaernes og miskitoernes traditionelle styreformer. Med loven skabtes bla. CONADETI (kommissionen for national af-mærkning af de indfødte folks territorier) som den administrative enhed der skal være med til at implementere lovgivningen, og hvor de forskellige indfødte folks organisationer6 er repræsentere-de forholdsmæssigt i forhold til befolkningstal, sammen med kommunale myndigheder og diverse ministerier. Hver landsby afholder valg til disse organisationer, hvor de har en fastsat medlems-kvote pr. landsby. Lovens gennemførelse står overfor en række problemer. På den ene side er det småt med den nationale politiske vilje til at føre den ud i livet. Der eksisterer eksempelvis ingen national strategi for de indfødte folks udvikling. På den anden side er målgrupperne overvejende fattige indfødte landsbysamfund, som gør krav på så store arealer, at de umuligt selv kan betale for omkostningerne til opmåling og indskrivning. Man må regne med, at der går mindst 10 år, inden loven er ført ud i praksis.Den ejendomsret, som lov 445 giver landsbyerne, tillader ikke fra-salg, hvilket er en god sikring mod, at jorden langsomt siver over på andre hænder, men det bety-der også, at landsbyerne ikke råder over garantier til eventuelle banklån. I Rosita kommune har indfødte folk og civilsamfundet adgang til indflydelse gennem den ’kom-munale udviklingskomité’, hvor der er repræsentanter for diverse myndigheder, civilsamfundsor-ganisationer og landsbyer (miskito, mayagna og mestizo). De indfødte folk i Rosita er organiseret i ASUDEKABT som repræsenterer 6 landsbyer indenfor diverse lokale beslutningstagende fora.

6 organización indígena SIMSKULT de siuna (asociación sumo de la comunidad sikilta) -organización indígena ASUDEKABT de rosita (Asociación Sumo para el Desarrollo Economico de las Cuencas Bambana y Tunky) -organización indígena MATUMBAK de bonanza (territorio mayangna-sauni-arumka)


Projektdokument 13

1.6.1 Landsbyernes organisering Landsbyernes lokale ledere skal i teorien registreres hvert år i Regionalrådet (for RAAN) . Lokal-lederne er bygget op omkring en magtens tredeling: El síndico – den udøvende magt, en slags borgmester der administrerer landsbyens område og står derfor for salg af træ og forhandling af koncessioner. Sindicoen vælges af ’generalforsamlingen’ dvs. hele landsbyen på fællesmøde. De Gamles Råd – et byråd, der udstikker de generelle retningslinier for landsbyens forhold. Består oftest af mænd som sidder der til de dør. Kriterier for udvælgelse: fyldt 50, er født i landsbyen, har udvist socialt engagement i landsbyen og er interesseret i fortsat at have det, opfattes som le-der/traditionel autoritet eller har væsentlig erfaring at bidrage med. Dommeren og 2. dommer – mægler i interne stridigheder. Vælges af generalforsamlingen Kuabmas – 4 personer – en slags politimænd som vælges af generalforsamlingen Denne organisering har eksisteret siden før kolonimagtens overtag, om end positionerne har haft andre navne. Derudover er der organiseret vand- og skolekomitéer i forbindelse med deltagelse i diverse udviklingsprojekter. Indenfor denne ramme er der forskellig praksis i de enkelte landsbyer for hvem, der udvælges som repræsentanter for landsbyen i forskellige sammenhænge. Landsbylederne udtrykte på eget initia-tiv i forbindelse med projektforberedelse interesse for at lade unge og kvinder repræsentere lands-byerne i forbindelse med projektgennemførelsen.

1.7 Skovsektoren nationalt

Nicaraguas regering har i sin nationale udviklingsplan7 defineret skovdrift som en af de vigtigste sektorer for landets fremtidige økonomiske udvikling. Organiseringen af en skovsektor ”Cluster Forestal” understøttes dels gennem kanalisering af udenlandsk bistand til investeringer i plantage-drift, dels ved at der i 2003 blev vedtaget en Skovlov (lov 462). Skovloven stadfæster den politik, der har været ført siden 1993. Der sættes grænser for tømmerhugsten, idet ethvert indgreb skal understøttes af en forvaltningsplan (hvor der gælder forskellige krav afhøngig af områdets størrel-se; 10 ha, 50 ha og derover), som skal godkendes af myndighederne. Derudover lægges der skatter på hugst i naturskove, og der føres løbende kontrol med transport og opskæring af råtræ. Kombinationen af skatter, kontrol og langsommelig administration har gjort kommerciel skovdrift meget lidt attraktivt, og træindustrien er gennem de seneste 25 år reduceret med ca. 50%. Analysen “ El Sector Forestal de Nicaragua – Un potencial para el desarrollo” (Skovsektoren et potentiale for udvikling) af skovsektoren konkluderer bl.a.

At 26% af Nicaragua er dækket af oprindelig tropisk regnskov. At skov- og træsektoren kun bidrager med 3% af bruttonationalproduktet, og at produktionen

pr. hektar skov er meget lavere end for nogen anden arealanvendelse. Ved at investere i langsigtet bæredygtig skovforvaltning kunne Nicaragua mangedoble ind-

tægterne fra træindustrien. At tømmerhugst ikke har nævneværdig indflydelse på skovrydning i Nicaragua. Denne skyl-

des praktisk talt udelukkende ønsket om at åbne op for land- og kvægbrug. 7 Plan Nacional de Desarrollo, Gobierno de Nicaragua, 2004


Projektdokument 14

At den restriktive skovpolitik har modvirket opbyggelsen af et sundt skovbrug og en dyna-misk træindustri, og derfor bidraget til, at det ikke er attraktivt at have skov.

At skovpolitikken generelt bygger på forkerte forudsætninger, og man ikke bruger den tilgæn-gelige information til at forbedre den.

At illegalitet er omfattende i skovsektoren, men det er svært at sige, hvem der er legal og hvem der er illegal, da myndighederne ofte laver deres egne direktiver og skatter, som det kan være svært at finde grundlag for i lovene.

Myndighederne og skovbrugets organisationer er meget interesserede i skovcertificering som et muligt redskab til at mindske bureaukratiet og øge priserne på skovenes produkter. Blandt skov-ejerne er kendskabet til certificering dog begrænset, og der er kun få eksempler på certificerede skove. Alle hidtidige certificeringer er udført og betalt af store firmaer, som i eksemplet med PRADA og landsbyen Layasiksa 2. Der findes en arbejdsgruppe for udarbejdelse af nationale standarder i forhold til FSC-certificering (CONICEFV), men gruppens forslag er endnu ikke godkendt af FSC. Derudover findes en natio-nal filial af certificeringsfirmaet Smartwood. Disse to forhold skulle med tiden kunne føre til for-holdsvis lavere omkostninger ved certificering i Nicaragua.

1.8 Skovressourcer og udnyttelse i projektområdet

Halvdelen af målgruppernes område er løvskov m. kommerciel værdi. Det resterende er fyrreskov, skovlandbrugsområder, etc. Der er løbende problemer med nye bosættere, som ser stort på ejen-domspapirer, og hvis mål er at skabe sig en tilværelse som land- og kvægbrugere. Illegal tømmerhugst forekommer også, men udgør et marginalt problem i forhold til nedhugning og afbrænding for at åbne for landbruget. Skovrydning er forbudt ved lov, men myndighederne råder ikke over midler til at standse den. Landskabet er klart mere fremkommeligt end på Honduras’ nordkyst, men kommerciel skovdrift i større omfang, forudsætter investeringer i infrastruktur, som igen kræver at målgrupperne på for-hånd indgår en aftale om deling af overskud og anvendelse af naturressourcen med en evt. inve-stor. Der findes to savværker i Rosita kommune; PRADA og et andet et helt nyt mellem landsbyerne Layasiksa 2 og Kakamuklaya hvis fulde kapacitet ikke udnyttes, samt flere i Puerto Cabezas. Der-udover er der en enkelt virksomhed som forarbejder møbler i Rosita. PRADA er sammen med andre virksomheder ved at skabe et helt kompleks af træindustrier der kan udnytte en større del af tømmeret (chip-plader, døre, finér, tørt tømmer etc.). Så i fremtiden vil selv grene og brædtrødder have en kommerciel værdi (PRADA). Iflg. PRADA er markedet for tropisk løvtræ næsten uende-ligt hvis kvaliteten er tilstrækkelig høj. Spørgsmålet er, om de er villige til at investere i (eller be-tale merpris for) at landsbyernes træ er fældet med tilladelser, skatterne betalt, at hugsten og trans-porten er organiseret, certificeret, osv. I Honduras er der skabt kontakt til aftagere i hhv. Danmark og Canada, som er villige til at betale en merpris for træet. Der er også adskillige forarbejdnings-virksomheder i Managua og Rama, som efterspørger lovligt og certificeret hårdt træ.


Projektdokument 15

Målgrupperne har en del viden om skovens dynamikker, og de enkelte træsorters karakteristika. De har også erfaringer med udarbejdelsen af små forvaltningsplaner (under 49 ha) og skovtakse-ring, samt basale fældningsteknikker og transport af træet. Men de har ikke tilstrækkelig teknisk viden om eksempelvis beregning af volumener, vækstrater, biodiversiteten og brug af kort, til at kunne drive langsigtet bæredygtig hugst.

1.8.1 Den aktuelle organisering af forvaltningen af naturressourcerne Målgruppelandsbyerne har endnu ikke defineret hvor meget af deres skovområde, de vil forvalte med henblik på kommercialisering. Een af landsbyerne (Layasiksa 2) har med støtte fra WWF i samarbejde med krydsfinerfabrikken PRADA gennemført en FSC certificering af 5000 ha skov. WWF har også styrket organiseringen af en virksomhedsstruktur i Layasiksa 2, som har været en forudsætning for at kunne drive skoven kommercielt. Det er denne ’model’ for bæredygtigt skov-brug som har inspireret de øvrige målgruppelandsbyer til også at ville drive deres skov kommerci-elt. Udover Layasiksa 2 har Wasakin et par erfaringer med at give koncessioner til større selska-ber. Den seneste aftale resulterede i anlægget af en større fyrretræsplantage (150 hektar), samt et område med teaktræ. Det er kun Layasiksa 2 som har besluttet sig for hvilken type virksomhed de gerne vil danne, og at de vil satse på skovcertificering. De øvrige 6 landsbyer har endnu kun sporadisk kendskab til mu-lighederne og begrænsningerne for kommerciel skovdrift. De hidtidige erfaringer med samarbejder mellem landsbyerne og skovindustrien i form af kontrak-ter peger alle på, at landsbyerne har brug for støtte i form af rådgivning og adgang til kapital i for-bindelse med indgåelse og opfyldning af kontrakten. Hvor dette ikke er tilfældet, er det typiske billede at landsbyerne modtager begrænset betaling for arbejdsløn, og somme tider også for retten til ressourcerne, men de opnår aldrig at blive en del af forretningen. Når koncessionen udløber, eller markedet skifter, ophører aktiviteterne. Da landsbyerne ikke har tradition for at spare op, er de afhængige af deres kunder for at 1; få kapital (forskud) til at gennemføre skovhugst, eller 2; de sælger retten til udnyttelse til deres kunder, fordi de ikke råder over kapital til at betale tilladelser, og planer og skatter som skal betales forud. Begge scenarier stiller landsbyerne dårligt når der skal forhandles pris på tømmeret, og priserne er generelt så lave at det nærmest må betegnes som tyve-ri. I den nuværende situation er landsbyerne afhængige af udenlandske selskaber (PRADA, et ca-nadisk tømmerfirma i Alamikamba, Liminagua – Contigua Internacional, etc.) og lokale tømmer mellemhandlere, som råder over det nødvendige kapitalapparat for at kunne igangsætte en mere omfattende udnyttelse af skovressourcerne. Markederne i Puerto Cabezas og Managua/Masaya er uden for landsbyernes rækkevidde pga. den lange, dyre og besværlige transport og manglende kapacitet til at forhandle kontrakter med mulige kunder her. I landsbyerne er det stadig de traditionelle ledere (jvf. afsnit 2.2.1) som er ansvarlige for skovdrift og beskyttelse ud fra regler om ikke at fælde uhæmmet, ikke at afbrænde, intet intensivt kvæg-brug, og al kommercialisering skal ske gennem ’sindicoen’. Den mest almindelige form for skov-drift er, at enkeltpersoner i landsbyen laver aftaler med træhandlere fra Rosita, og opnår tilladelse (fra sindicoen) mod betaling af en skat til fællesskabet. Kommunikationen og fordelingen, af det i øvrigt yderst begrænsede overskud fra disse salg, er ofte fejlet, med den konsekvens at landsbyen ingen fortjeneste har på sin skov. I de fleste tilfælde er det op til det enkelte landsbymedlem hvor de vil dyrke landbrug. Landbrugsproduktionen er m.a.o. organiseret på basis af familiestrukturen. Traditionelt sker det i områder tæt på hvor de går på jagt eller fisker og ikke tæt på landsbyen hvor


Projektdokument 16

de har deres husdyr til at gå rundt løst. Imidlertid er mange landsbyer begyndt at rykke produktio-nerne tættere på landsbyerne, hvorved kvinder bedre kan hjælpe til. Enkelte af Bambanas medlemmer tjener i dag en smule penge på at sælge træ, men denne landsby har det problem, at deres skovområde ligger 50 km fra landsbyen, svarende til mindst en halv dagsrejse. 30 familier har udtrykt interesse for at flytte ud i skoven og bygge en ny landsby baseret på skovdrift og supplerende jordbrug ligesom Layasiksa 2 har gjort. De har dog ikke de økonomi-ske midler til at organisere en udflytning, og søger om hjælp til at etablere en ordnet skovdrift, som kan skaffe disse midler – eller direkte hjælp til at anlægge en landsby.

2. Problemformulering

2.1 Det centrale problem

Miskito- og mayagna-landsbyernes territorier og dermed deres kultur er truede af nybyggere som gradvist rykker ind på deres områder for at opdyrke til landbrug. Landsbyerne ejer ganske omfat-tende skovområder som de gerne vil tjene en indtægt på, så de kan forbedre forholdene i landsby-en og afhjælpe fattigdommen, men også så de kan vise, at de ikke alene har retten til territoriet men også gør brug af det. Men en række begrænsninger af økonomisk og kulturel karakter sætter dem ude af stand til at omsætte deres naturressourcer til økonomisk udvikling:

2.2 Problemer i forhold til hvert tema

Landsbyens organisering: De traditionelle ledere har ikke formået at administrere de fælles ressourcer tilfredsstillende.

Misbrug af betroede midler og løselig omgang med tilladelser til skovhugst er medvirkende årsager til, der er konstant udskiftning på posten som síndico.

Kvinderne har sjældent adgang til de traditionelle magtorganer. Mangel på disciplin i brugen af landsbyernes fællesområder, så som afbrænding af områder,

hvor der var plantet (værdifulde) træer. Landsbyerne har ikke tradition for at spare op og geninvestere, når der har været indtægter

fra træsalg. De sparer ikke selv investeringskapital op. Ringe viden om markeder og afsætningsbetingelser, samt få potentielle købere. Mangel på brancheorganisering, som kan øge indflydelse lokalt og nationalt. Der mangler instanser til at tage sig af den mere praktiske virksomhedsdrift, herunder et

bogholderi, som er underlagt kontrol. Forsvaret af landsbyernes områder:

Landsbyerne har en fuldgyldig ejendomsret, men den er ikke funderet i præcise topografiske opmålinger eller afmærkning, hvorfor det er svært at retsforfølge indtrængende nybyggere.

Den regeringsstyrede proces for opmåling og registrering skrider kun langsomt frem, og landsbyerne skal være velforberedte, for at kunne udnytte denne mulighed.

Landsbyerne har meget begrænset tilstedeværelse i de fjerntliggende dele af deres område, hvis ikke lige der foregår skovhugst eller andre aktiviteter.


Projektdokument 17

Naturressourceforvaltning: Landsbyerne har ikke forudsætningerne for at kunne indgå kontrakter med investorer på

egen hånd og derfor heller ikke adgang til kapital udefra. Landsbyerne har begrænsede tekniske forudsætninger for at kunne drive og beregne hvad

skovressourcen er værd. Tømmerhugst foretages oftest i mindre skala, i samarbejde med mindre træhandlere, som

har mere interesse i skovdriften på basis af flere kortsigtede planer for mindre områder frem for en langsigtet forvaltningsplan for et større område.

Landsbyerne mangler teknisk viden om hvordan man udarbejder flerårige hugstplaner og er-faring i langsigtet planlægning af skovdriften med henblik på at tilfredsstilde evt. kunder.

Lovgivningen er formuleret ud fra en administrativ bureaukratisk tankegang, som landsby-ernes medlemmer har svært ved at forholde sig til og opfylde.

De små jordbrug drives med simple metoder, som ikke gør brug af det mest produktive plan-temateriale.

Det meste landbrug foregår flere kilometer fra bebyggelsen, hvilket besværliggør inddragel-sen af kvinder i arbejdet, og gør det mindre attraktivt at dyrke afgrøder, der kræver hyppig pleje.

2.3 Årsag til problemerne

Der er i høj grad tale om generelle udviklingsproblemer. Retten til Nicaraguas caribiske kyst har gennem århundreder været kilde til politisk-militære tvister mellem England og Spanien, mellem Miskito-kongedømmet og Nicaragua og nu mellem indfødte og nybyggere. Der er blevet brugt langt større kræfter på at kontrollere områdets ressourcer (eksempelvis undgå enhver form for skovhugst) end på at skabe udvikling gennem langsigtede økonomiske og sociale investeringer. Den typiske holdning hos Nicaraguas regering, at man hellere investerer i landeveje end afklaring af jordrettigheder, er heller ikke noget tilfælde. Landeveje åbner adgang til nye områder, mens jordrettigheder vil fastfryse landskabet og tilkende østkystbefolkningen langt større arenaer, end de vil kunne forsvare i den nuværende kamp ved landbrugsgrænsen. Miskitoer og Mayagnaer har grundet den dårlige behandling fra de nationale regeringer modtaget megen hjælp – udefra og fra regeringer, der ville gøre ondt godt igen. Hjælpen har for ofte været dårligt planlagt og har indeholdt for mange gaver. Dette har øget folkenes selvforståelse af at være fattige og hjælpeløse i stedet for at give dem et skub i ryggen, så de kunne lære at klare sig selv. Blandt årsagerne til den manglende opsparingskultur er den traditionelle overflod af naturressour-cer. Hvis et område blev skamferet af et mineselskab, eller en fyrreskov blev hugget ned, kunne man jo bare tage et andet sted hen. Når pengene fra en koncession var brugt op, kunne man jo bare sælge en ny.

2.4 Potentialer

På trods af ovenstående barrierer for udvikling, er der adskillige faktorer som taler for, at landsby-erne kan udvikle et skovbrug der garanterer og respekterer deres traditionelle livsform og som samtidig kan fungere på markedsvilkår:


Projektdokument 18

• Der er et eksempel i nærområdet på en indianerlandsby, Layasiksa 2, som er flyttet ud i sko-

ven og driver den kommercielt. • Mayagna og Miskito har rettigheder til de største skovarealer i landet der samtidig indehol-

der værdifuldt træ (mahogni og ceder) som er meget efterspurgt. • Der er både en lokal aftager af blødt træ (PRADA) til krydsfiner og flere forarbejdningsvirk-

somheder i Managua som er interesserede i at købe både certificeret og ucertificeret løvtræ fra områderne (Exchange, Lolo Morales, Teknisa, Plywood de Nicaragua), samt en betydelig træindustri i Puerto Cabezas: Madensa

• Mayagna og Miskito er godt organiserede i den forstand at befolkningerne har tillid til deres ledere og beslutningsstrukturer. Lederne udtrykker interesse for i højere grad at integrere un-ge og kvinder i beslutningerne.

• Mayagna og Miskito har en vis erfaring med at samarbejde på tværs af landsbyerne og er or-ganiseret i en fællesorganisation.

• Mayagna og Miskito er gode til at tale for deres egne politiske rettigheder. Landsbyernes le-dere er vant til at argumentere for deres synspunkter mundtligt, og de har vist vilje til at gå langt i forsvaret af deres rettigheder.

• I alle landsbyer er der folk som i en eller anden grad har erfaring med skovbrug og en stor viden om skoven, herunder potentielle alternative skovprodukter som medicinplanter og planter der kan bruges som kosttilskud og de har indgående kendskab til skovens dynamik, træarterne og deres egenskaber.

• Sporadisk kendskab til udarbejdelse af skovtakseringer, hugstplaner og mindre forvaltnings-planer, men uden at de behersker teknikkerne.

• Nogen erfaring med træhugst. De ved i nogen grad hvordan man afgrener, fælder og opsaver et træ, og behersker visse teknikker for basal transport af stammer.

• Mayagna og Miskito har tradition for at forvalte deres naturressourcer ud fra mange af de principper, der gælder for bæredygtig skovforvaltning, herunder opdeling af landarealet, inkl. skovarealet, i forskellige brugszoner.

2.5 Væsentlige interessenter i sektorerne og andre projekter i områ-det

Direkte involverede i projekt-relaterede aktiviteter med ressourcer: • Landsbyerne og deres indbyggere • IPADE og Nepenthes • Verdensnaturfonden, WWF, gennem projektet i Layasiksa 2, samt organisationen FURCA

gennem et agerskovbrugsprojekt i Wasakin. • CONICEFV-Nicaragua (det nationale FSC-initiativ), som er ansvarlig for formulering og

indlevering til godkendelse af de nationale FSC retningslinier, samt fremme af betingelserne for FSC certificering i Nicaragua.

• ASUDEKABT som er fællesorganisationen for 6 landsbyer (5 mayagna og 1 miskito) inden-for Rosita kommune. ASUDEKABT er repræsenteret i SOKAWALA, som er organisatio-nernes fællesorganisation med repræsentation i CONADETI. ASUDEKABT repræsenterer


Projektdokument 19

også landsbyerne i adskillige kommunale råd. Målgruppelandsbyerne pånær Layasiksa 2 er allerede medlem af ASUDEKABT, og ASUDEKABT er åben for at Layasiksa 2 melder sig ind.

• Tømmerfirmaer og træindustrier, som udviser interesse for at lave langsigtede aftaler med landsbyerne.

Interessenter, som vil blive inddragede, men som ikke kan forventes at tage direkte medansvar • Nybyggere i og omkring landsbyernes områder. • CCF – komite for skovforvaltning i RAAN udpeget af regionalrådet i RAAN som har udar-

bejdet en strategi for skovsektoren i RAAN og de kommende år vil hjælpe kommunerne til at udarbejde kommunale skovstrategier.

• Centro Humbolt, NGO som har stor erfaring med organisering og mobilisering af mayagna-landsbyer indenfor BOSAWAS mhp. at naturbeskyttelse og beskyttelse af de oprindelige folks rettigheder. Særligt interessant for indeværende projekt vil være erfaringerne med at lave forvaltningsplaner for landsbyerne baseret på landsbyernes traditionelle kultur og love. Endelig har Centro Humbolt en omfattende ressourcebase hvad angår kort og dokumenter

• Afdelinger i landbrugsministeriet, MAGFOR, og skovstyrelsen, INAFOR, som er ansvarlige for opbyggelsen af en skovsektor (”cluster forestal”), der kan udvikle landets økonomi.

• CONADETI, CIDT og SUKAWALA, som er ansvarlige for at gennemføre processen om-kring afmærkningen af de oprindelige folks territorier

• Kommunen i Rosita, som har interesse i økonomisk aktivitet og skovbevarelse. • Smartwood-Nicaragua og FSC international, som har mulighed for at få fremmet udbredel-

sen af FSC-certificering i Nicaragua. • Projektet for sikring af den Mellemamerikanske Biologiske Korridor, som har erklæret om-

rådet som en del af korridoren, og som har udtrykt interesse for skovcertificering som et middel til at beskytte denne

• Træindustrien i området, og i Nicaragua generelt, som kan få bedre leverancer • MARENA SETAB for at beskytte skov i bufferzonen og FPP (Fondo de Pequeños Proyec-

tos), i fald projektets målgrupper kapacitetsopbygges til at søge finansiering via denne fond.

2. fase af DANIDAs miljøprogram i Nicaragua (PASMA 2), subkomponent 2.3, har til formål at støtte den sydvestlige del af BOSAWAS med særligt fokus på landsbyer indenfor det beskyttede område. Komponenten implementeres af den lokale NGO Centro Humbolt. Komponent 3 fokuse-rer på fortsættelsen af en fond for små miljøbeskyttelsesprojekter som øger livskvaliteten for lo-kalbefolkningen. Formålet er bla. at kapacitetsopbygge lokalsamfundet til at yde miljøservicer og der vil i 2. fase være særligt fokus på at skabe adgang til fonden for indfødte folk. Som eksempler på investeringer, som fonden kan støtte, nævnes bæredygtige produktioner såsom agerskovbrug. Indeværende projekt bidrager til beskyttelsen af Bosawas fra det østlige hjørne. Derudover har DANIDA gennem PASMA og fonden for små projekter støttet projektet ’Un Arbol’ (’Et træ’), udført af virksomheden Exchange med støtte fra WWF, som gik ud på at undersøge hvor mange produkter der kunne udvikles af ét træ. Produktudviklingen i dette projekt vil tage afsæt i disse erfaringer. Udover ovenfor nævnte organisationer og projekter arbejder det tyske udviklingsprogram DED med skovlandbrug på familiebasis i nabokommunen Bonanzas, og Mellemfolkeligt Samvirke har finansieret flere IPADE aktiviteter i nabokommunen Siuna særligt i forbindelse med oplysnings-


Projektdokument 20

arbejde og organisering op til præsidentvalg. En lokal organisation FADGANIC arbejder med agerskovbrug men fokuserer på mestizolandsbyerne, for at dæmme op for, at de rykker ind i indi-anernes områder og bufferzonen.

2.6 Den lokale partner, IPADE

Partneren IPADE er en nicaraguansk NGO med sæde i Managua, som blev stiftet den 14. marts 1990, og blev godkendt af myndighederne den 23. marts samme år. IPADEs årlige budget er på ca. 1,4 mio. US dollars. Organisationen gennemfører adskillige projekter med udenlandske dono-rer, heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke, PRODEMUA-DANIDA, DIAKONIA (SIDA), østrig-ske og hollandske udviklingsprogrammer. Organisationen har 135 ansatte og kontorer flere for-skellige steder i Nicaragua. IPADEs vision er at konsolidere sig som et nationalt referencepunkt for arbejdet med opbyggelse af demokrati og lokal udvikling. Missionen er at fremme opbygningen af en politisk demokratisk kultur og igangsætte lokal udvikling gennem støtte til kapacitetsopbygning hos småproducenter på land og i by, hos lokale, regionale og nationale ledere og institutioner, således at disse kan øve indflydelse til fordel for en forbedring af levevilkår og livskvalitet på grundlag af en integreret og bæredygtig udvikling. Indeværende projekt bygger videre på IPADEs model for bæredygtig naturforvaltning og ind-komstskabelse, opbygget gennem 12 års arbejde gennem programmet for agroøkologisk og øko-nomisk lokal udvikling i Rama kommune (budget på 570.000 Euro de næste 3 år) og projekt for udvikling af agerskovbrugssystemer og bæredygtig skovhugst i regnskove, Rio San Juan. Siden 1997 har IPADE gennemført 7 projekter med 113 landsbysamfund, heraf 25 mayagna og miskito, og de kommunale myndigheder i RAAN og har på baggrund heraf opbygget flere kompe-tencer der vil styrke gennemførelsen af indeværende projekt. De har opnået international anerken-delse fra WOLA8 af deres uddannelse i lobbyarbejde for lokal udvikling. De har uddannet 100 frivillige promotorer fordelt over landsbyer i RAAN til at styrke landsbyernes politiske bevidsthed (borgerrettigheder) og mobilisere til handling. IPADE har også arbejdet med fortalervirksomhed i forhold til implementering af fattigdomsstrategierne ERCERP9 og har dertil erfaringer med kapa-citetsopbygning af projektets målgrupper indenfor ledelse, forhandling og konfliktløsning, formid-ling af lovgivning herunder autonomiloven samt lov 445 i samarbejde med CONADETI og CIDT, fortalervirksomhed for bedre uddannelse m.m. IPADE har udviklet manualer som projektet vil kunne drage fordel af, heraf flere på miskito og mayagna eksempelvis: Organisation & ledelse, konfliktløsning, projektformulering, fortalervirk-somhed, deltagerbaseret kommunal planlægning, opbygning af politiske dagsordener og udvik-lingsplaner, osv. IPADE har et godt forhold til målgrupperne, som det har været muligt at opbygge gennem et langvarigt samarbejde byggende på gensidig respekt, gennemsigtighed i forvaltningen af midler, fokus på processer og deltagelsesbaserede metoder i alle aktiviteter som gennemføres. De arbejder ud fra principper om interkulturalitet, køns-lighed og lighed på tværs af generationer. ’Landsby-

8 (WOLA: Washington Office on Latin America) 9 Estrategia Reforzada de crecimiento económico y reducción de pobreza, Gobierno de Nicaragua, 2002


Projektdokument 21

fællesskabet’ er i centrum frem for familiestrukturer ligesom de fokuserer på 'territorium’, dvs. på samarbejdet mellem landsbyer. Der er 11 ansatte i Rosita, Bonanzas og Siuna, heraf 2 i Rosita. Den ene af disse taler miskito, mayagna og spansk. Organisationens daglige ledelse ligger i hænderne på en direktør, som står til ansvar overfor besty-relsen der er valgt af generalforsamlingen. Større beslutninger, strategier osv. diskuteres i et tek-nisk råd med deltagelse af ledende medarbejdere. For hvert arbejdsområde udpeges en koordina-tor, som står for den daglige udførelse af projekterne, herunder ansættelse af projektpersonale, regnskabsaflæggelse m.m., samt har ansvaret for at sikre den nødvendige koordinering med lokale myndigheder og andre interessenter.

Del B - Projektbeskrivelse

3. Udviklingsmål Udviklingsmål: At styrke de indfødte landsbysamfunds ret til selvbestemmelse i den Autonome Nordlige Atlanterhavs Region (RAAN) gennem skovforvaltning, der bidrager til reduktion af fat-tigdommen, samt bevarelse af kultur- og naturressourcerne. Indikatorer:

Landsbyerne forsvarer deres politiske rettigheder og øver politisk indflydelse lokalt og na-tionalt i forbindelse med formulering og implementering af national lovgivning for selvsty-re og skoven.

Målgruppelandsbyernes skovarealer stabiliserer sig på mindst 90% af det nuværende skovareal.

Landsbyerne forvalter halvdelen af skovarealet i overensstemmelse med FSCs principper. Antallet af landsby skovvirksomheder er fordoblet og de er i stand til at overleve på mar-

kedsvilkår.

4. Projektmål Formål 1: 7 landsbyer arbejder med bæredygtig skovforvaltning. Indikatorer:

6 landsbyer har deltaget aktivt og udviklet 4 forvaltningsplaner af 50 ha. Der er udarbejdet 1 strategi for udnyttelse og kommercialisering af certificerede skovres-

sourcer for et samlet område på min. 7000 ha. 2 skovvirksomheder er oprettede til at forvalte tømmerproduktion fra landsbyerne. Efter 1,5 år har mindst 30 familier fra 3-4 landsbyer forbedret deres produktion af traditio-

nelle afgrøder.


Projektdokument 22

Formål 2: Landsbyerne bidrager til områdets udvikling gennem deltagelse i politiske og kommer-cielle fora. Indikator: Landsbyerne søger aktiv indflydelse overfor offentlige myndigheder, NGOer, virksomheder m.m. med henblik på at løse kommercielle problemer, forbedre forholdene for skovforvaltning og for-svare deres territorier.

5. Målgrupper Ud over at have et indkomstniveau på under 1 USD om dagen, har de vigtigste kriterier for af-grænsning af målgrupperne været; at landsbyerne ligger i de mest truede skovområder tæt på landbrugsgrænsen og samtidigt er lettest tilgængelige fra Rosita; de er organiserede i netværk med andre landsbyer; ingen af dem er i konflikt med hinanden om jord; adgang til en stor tømmerres-source; rimeligt afklarede ejerforhold til skov og territorie; erfaring med skovforvaltning og; til-gængelighed fra Rosita som gør det muligt at planlægge arbejdet for et begrænset antal teknikkere. Endvidere er det en fordel at IPADE har erfaring med at arbejde i alle målgruppelandsbyerne.

5.1 Direkte målgrupper

I to af målgruppelandsbyerne er befolkningen miskitoer (Layasiksa 2 og Bambana), i fem andre (Wasakin, Arenalozo, Fruta de Pan, Dibahil og Fénicia) er de overvejende beboet af mayagnas. Dertil kommer en række spansksprogede mestizer, som bor i områderne med eller uden landsby-ernes samtykke. Arenalozo 15 familier ca.100 personer Fruta de Pan 30 familier ca. 175 personer Dibahil 25 familier ca. 165 personer Fénicia 24 familier ca. 130 personer Wasakin 300 familier ca. 1900 personer Bambana/Kukalaya 125 familier ca. 750 personer Layasiksa 2 100 familier ca. 650 personer Total 624 familier ca. 3870 personer Blandt disse er der ca. 1155 Kvinder ca. 1055 Mænd ca. 1660 Børn Der findes kun national statistik om indbyggernes økonomiske situation (jvf. afsnit 2.1), men de lever som nævnt af subsistenslandbrug og sporadisk udnyttelse af deres skove. Der arbejdes på forsøgsbasis med arealplanlægning, etablering af skovbrugsvirksomheder og im-plementering af forvaltningsplaner fortrinsvis i Wasakin og Bambana og så vidt muligt i Fenicia og Fruta de Pan, som har adgang til de største skovbrugsarealer og som på nuværende tidspunkt har størst erfaring med skovdrift. Der organiseres seminarer hvor landsbyerne deler erfaringerne


Projektdokument 23

fra processerne med Dibahill og Arenalozo ligesom de vil deltage i undervisningen i skovforvalt-ningsaktiviteterne. Derigennem opnår de tilstrækkelig viden om hvad skovforvaltning og virk-somhedsorganisering indebærer til at kunne tage stilling til, om deres landsbyer ønsker at investe-re i kommerciel skovforvaltning. Såvel aktiviteterne indenfor skovlandbrug som lobbyaktiviteter-ne implementeres i alle landsbyer. Landsbyerne er alle med undtagelse af Layasiksa 2 medlem-mer af ASUDEKABT.

5.1.1 Wasakin Over 100 år gammel landsby med ca. 1900 indbyggere, flertallet mayagnas, og et mindretal er miskito. Landsbyen råder over to landområder med et samlet areal på ca. 36.000 hektar som den har et skøde på udstedt under det engelske herredømme. En mindre del, ca. 7.900 hektar, ligger ca. 30 kilometer fra landsbyen og bruges af en anden mayagna landsby, Bhetia, med hvilken Wasakin har en konflikt om jordretten. I forhold til indeværende projekt er udnyttelsen af det fjerne område ikke relevant. Mere problematisk er en begyndende invasion af nybyggere vestfra i landsbyens kerneområde. Skovområdet ligger 4 timers kørsel fra Rosita. Udenfor disse ”konfliktområder” findes de stadig omkring 30.000 hektar skov, hvilket er mere end rigeligt til at opbygge et økonomisk bæredygtigt skovbrug. Landsbyen formodes pt. at have en indtægt fra skoven på ca. 3000 USD om året.

5.1.2 Bambana / Kakamuklaya: En landsby bestående af ca. 100 familier, og i alt 6-700 personer, hvoraf flertallet er miskitoer og en lille gruppe er mestizer. For ca., hundrede år siden forlod landsbyens medlemmer skovene ved Kakamuklaya og slog sig ned ved Rosita for at tage arbejde i guldminen. De byggede en ny lands-by ved Río Bambana. Da minen blev lukket forsvandt deres livsgrundlag, og de har måttet overle-ve med lidt smålandbrug på lejet jord. Landsbyen har haft held til at få anerkendt retten til bedsteforældrenes jord. Der er tale om ca. 45.000 hektar, fordelt på to stykker. Det største, Kakakmuklaya, er fælleseje, mens knap 10.000 hektar tilhører familien López, der har særlig gode politiske forbindelser. Det formodes at skoven giver landsbyen en samlet årlig indtægt på 1500 USD. Nu ønsker 30 familier at flytte tilbage til skoven og leve af skovdrift. På længere sigt, i takt med at der opbygges et eksistensgrundlag gennem skov- og skovlandbrug, kan det dreje sig om op til 60 familier. Nepenthes og IPADE støtter Bambanas udflytning fra byen til skovområdet fordi det vurderes, at det giver en større beskyttelse af skoven at dens ejere således vil være i nærheden til at beskytte deres ejendom overfor illegal skovhugst og indtrængen, samtidig med at skoven til-lægges værdi gennem drift. I den nuværende situation tjener landsbyfællesskabet intet på deres skov og den ligger for langt væk til at de kan gøre deres tilstedeværelse gældende. Dog vil projek-tet stille som betingelse, at hver familie accepterer ’kun’ at bruge 5 ha til at dyrke skovlandbrug, der kan komplementere skovdriftsaktiviteterne. Dette garanteres ved at sørge for, at skovbruget bliver den primære indtægtskilde for landsbyen. En lignende udvikling er sket i forbindelse med tilblivelsen af Layasiksa 2 hvorfor der lægges vægt på erfaringsudveksling. Udflytningen og den nødvendige infrastruktur skal finansieres gennem skovdriften og skovlandbruget. Bambana afsæt-ter 25-30 % af sin landbrugsproduktion til markedet i Rosita, da de pt. lever i udkanten af Rosita


Projektdokument 24

og derfor har nem adgang til markedet. Skovområdet ligger 1,5 times kørsel og 3 timers kanosej-lads fra Rosita.

5.1.3 Layasiksa 2 Layasiksa 2 er oprindeligt en fiskerlandsby ved Layasiksa-flodens udmunding i en lagune ved det caribiske hav. Landsbyen har fået tilkendt et meget stort område, ca. 135.000 hektar, som strækker sig fra kysten og næsten 100 km ind i landet. Det nordvestlige hjørne af området er bevokset med frodig regnskov med et betydeligt økonomisk potentiale for tømmerhugst, hvorfor landsbyen er gået i gang med at udvikle dette område. Det har bl.a. ført til opførelsen af satellit-landsbyen Layasiksa 2 hvor der pt. bor ca. 60 familier, men som kan forventes at vokse til 100 familier i projektperioden. Layasiksa 2 har modtaget støtte fra FISE10 til opførelse af huse, og har gennem et samarbejde med firmaet PRADA og støtte fra Verdensnaturfonden (WWF) opnået et for området højt niveau for bæredygtig skovudnyttelse. Der er dog stadig et stykke vej i forhold til at have en løbende produk-tion og et tilfredsstillende marked. Landsbyen havde i 2004 en indtægt på 6000USD, men kunden PRADA skylder et større beløb, så landsbyen har ikke adgang til fortjenesten, og har endda pro-blemer med at skaffe arbejdskapital til 2005. Grundet samarbejdet med WWF er det ikke umiddelbart relevant at arbejde med en skovkompo-nent i Layasiksa 2. Når landsbyen alligevel tages med i projektet skyldes det:

1. Behov for og interesse i at indgå i et større netværk, der kan skaffe bedre afsætningsvilkår og gøre fælles sag overfor myndighederne.

2. Have mulighed for at knytte bånd mellem Layasiksa 2 og landsbyer med færre erfaringer især omkring skabelsen af en ny virksomhedsstruktur.

3. Layasiksa 2 er en ny landsby, som har brug for støtte til arealplanlægning og anlæggelsen af et ordnet skovlandbrug, der ikke langsomt æder sig ind på skovens område.

5.1.4 Arenalozo, Fruta de Pan, Dibahil, Fenicia Arenalozo, Fruta de Pan, Dibahill og Fenicia er alle mayagna landsbyer med skøde på deres terri-torie men ikke klart afmærkede grænser. De ligger alle langs Bambana floden. Fruta de Pan har et skovareal på ca. 5000 ha og skovområdet ligger en times kørsel fra Rosita. Fenicia har et skovare-al på ca. 3000 ha. Skoven ligger 4,5 timers kørsel fra Rosita. Begge har solgt rettigheder til PRADA til implementernig af små forvaltningsplaner på 1800ha, som de har tjent meget lidt på ligesom de kun i begrænset omfang har deltaget i selve implementeringen. Arenalozo og Dibahills skovarealer er mindre og landsbyerne ligger i 6-10 km afstand fra Rosita.

5.2 Indirekte målgrupper

Det forventes, at en forbedring af skovforvaltning og anden arealudnyttelse i de syv landsbyer vil gavne det omkringliggende samfund på forskellig vis:

• Landsbyer, som ligger længere nede af floden og som skånes for konsekvenserne af ukontrolleret skovrydning.

10 Fondo de Inversión Social de Emergencia de Nicaragua


Projektdokument 25

• Omkringliggende landsbyer med skovområder, som bliver en del af en mere dynamisk skovsektor og får mulighed for at deltage i alliancer til fremme af skovbrugets vilkår.

• Nybyggere i og omkring landsbyernes områder, som indgår en aftale om samarbejde. • CCF – komite for skovforvaltning i RAAN som drager fordel af større deltagelse fra

landsbyerne i processen omkring formulering og implementering af skovstrategien for RAAN.

• Kommunen i Rosita og statsskovvæsenet INAFOR der får flere skatter fra skovbruget. • Lokale og nationale tømmerhandlere, som laver langsigtede aftaler med landsbyerne og

derved får bedre råtræleverandører. • Medlemmerne af CONICEFV-Nicaragua og andre landsbyer som ønsker at certificere de-

res skov, og som drager gavn af nationale certificeringsstandarder, Smartwood-Nicaragua og FSC.

6. Strategianalyse I Bilag 3 er vedlagt detaljerede implementeringsstrategier for hvert resultat. I det følgende redegø-res for de generelle principper for projektgennemførelsen.

6.1 Generelle overvejelser

Med stadfæstelsen af de oprindelige folks jordrettigheder, som finder sted i disse år, holder mange af disse op med at være fattige i traditionel forstand, og bliver i stedet til personer, der lever i fat-tigdom pga. af mangel på kapacitet til at udnytte deres rigdomme. Det vurderes at være centralt for at ændre en historie præget af afhængighed og salg af deres na-turressourcer til spotpriser, at landsbyerne ophører med at være objekter for udviklingsprojekter og går ind og bliver virksomhedspartnere med det ansvar, den værdighed og de økonomiske go-der, som dette indebærer.

6.2 Principper for projektets udførelse

Disse overvejelser fører frem til en arbejdsmetode byggende på følgende: 1. Projektet lanceres som en alliance omkring opnåelse af fælles mål for landsbyudvikling for at overvinde lokal fattigdom De projektudførende organisationer præsenterer sig i landsbyerne som interesserede aktører, der ønsker at bevare skovene og sikre en effektiv træforsyning. Hjælpen til at løse landsbyernes socia-le og organisatoriske problemer er ikke et isoleret mål, men et middel til at opnå, at landsbyerne bliver i stand til at sikre de fælles mål for bæredygtig skovforvaltning. 2. Åbenhed overfor brede alliancer Det forventes ikke, at hver enkelt landsby med hjælpen fra dette projekt bliver i stand til at over-vinde alle udfordringer i skovbranchen. Det er nødvendigt at lave andre alliancer – med andre landsbyer, med virksomheder og med andre organisationer indenfor: Fortalervirksomhed, kapital til større investeringer, køb af træ. Dette betyder bl.a. at projektet gennemføres i et tæt samarbejde med organisationer og myndigheder med tilstedeværelse i området, ikke mindst fordi andre erfa-


Projektdokument 26

ringer med disse befolkningsgrupper viser, at løsrevne projekter har svært ved at opnå blivende effekter. 3. Planlægning i overensstemmelse med landsbyernes behov og kapacitet Afgørende for at kunne skifte fra ”formynderiske projekter” til samarbejde som alliancepartnere er, at der bruges planlægningsredskaber, som landsbyerne kan håndtere. Kun visse ledere vil kun-ne håndtere en metode baseret på Logical Frame Approach, landkort og langsigtede mål. Arbejdsformen vil bygge på, at der formuleres nogle generelle mål (f.eks. bæredygtig skovdrift, forbedret landbrugsproduktion), og at disse derefter forfølges med en fleksibel dagsorden, som giver plads til at tage sig af de problemer, som landsbyen til enhver tid vil anse for vigtige – blot de foreslåede aktiviteter peger mod det generelle mål. 4. Holde den direkte materielle støtte på et minimum Skovkomponenten bygges op med et kommercielt perspektiv. Der er tilstrækkeligt med værdier i landsbyernes skove til, at de kan etablere deres virksomheder, og følgelig behøver de ikke at få gaver. Deres behov er at finde en måde at aktivere deres kapital på. Mindre tilskud til kæder til motorsave, olie, kan være nødvendige for at komme ud af den nuværende stilstand, hvorfor så-danne er med i strategien for projektets indledende fase. På jordbrugskomponenten foræres plantemateriale og andre inputs af mindre økonomisk værdi, men af stor vigtighed for at komme videre, men mod at modtageren leverer en tilsvarende mæng-de plantemateriale videre til andre i landsbyen og andre landsbyer. Denne metode har både IPA-DE og Nepenthes erfaringer med. De vigtigste investeringer i dette projekt ligger derfor i rådgivning, uddannelse og følgeskab, mens kapital udover det ovenfor nævnte, til indkøb af redskaber og maskiner til en effektiv udnyttelse af skoven, skal skaffes ved salg af produkter og indgåelse af alliancer. Projektet vil heller ikke finansiere aktiviteter, som kan få støtte i andre programmer – f.eks. om-kring jordlegalisering – men i stedet hjælpe med at få adgang til disse programmer.

6.3 Bæredygtighed

Den internationale skovmærkningsordning FSC har udarbejdet et sæt internationale principper og kriterier for bæredygtig skovforvaltning, hvor den evalueres udfra hensyntagen til både økonomi-ske, sociale og miljømæssige aspekter. Disse principper garanterer bla. at skovdriften respekterer CITES, ILO 169 konventionen og biodiversitetskonventionen. Derudover er der defineret princip-per der garanterer, at skovbruget tilpasses og respekterer indfødte folks territorielle og kulturelle rettigheder. Ligesom der er defineret principper, der stiller krav til, at skovbruget tager højde for konflikthåndtering i forbindelse med udnyttelse af ressourcerne. Disse kriterier (se også bilag 8) lægges til grund for modellen for skovforvaltning, selvom det ikke er et mål at gennemføre en certificering, alene fordi de garanterer en bæredygtig skovforvaltning. Projektet integrerer arbejdet med sikring af territorielle og kulturelle rettigheder i skovforvaltnin-gen. Territorierne afmærkes samtidigt med, at landsbyerne undervises i deres rettigheder som de-fineret i internationale konventioner, og de deltager selv i definitionen af monitoreringsindikatorer for deres skovdrift (resultat 2.3).


Projektdokument 27

Økonomisk bæredygtighed betyder i dette projekt og ud fra FSCs principper, at skovforvaltningen struktureres og organiseres, så den er tilstrækkelig økonomisk profitabel uden, at det sker på be-kostning af skovressourcen, økosystemer eller de berørte landsbysamfund. Spændingen mellem økonomisk profit og ansvarlig skovdrift kan mindskes gennem markedsføring af skovprodukterne overfor kunder, som er villige til at betale en merpris for ansvarligt producerede produkter. For at landsbyerne for alvor kan tjene på deres skovdrift, er de afhængige af investeringer eksem-pelvis til at betale for udstyr, forvaltningsplan og evt. certificering. Der er nogle væsentlige forud-sætninger, som skal opfyldes, før landsbyerne kan opnå sådanne investeringer. Det er disse forud-sætninger Nepenthes og IPADE gennem projektet på 2,5 år vil hjælpe landsbyerne til at leve op til, og landsbyerne vil indenfor denne periode kun opnå en begrænset indtjening fra deres skov-brug. Landsbyernes adgang til handel afhænger i første omgang af, hvor stærk en organisation, der kan opbygges. Det handler både om en solid virksomhedsstruktur omkring selve skovbruget, og om en landsbyorganisering, der kan garantere en sund forvaltning af midler til fællesskabets bed-ste. Gennem projektet skal målgrupperne vise, at de tilegner sig nye handlingsmønstre, som er nødvendige for at kunne drive en virksomhed på markedsvilkår, herunder:

Planlægning og overholdelse af fordeling af landsbyens naturressourcer. Afmærkning af territorier i hvert fald i områder, hvor der er bønder, der rykker ind. Gennemførelse af forvaltningsplaner for et begrænset og overskueligt skovområde (50ha). Gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af startkapital, investeringer og opsparing af over-

skud i lille skala. Overholdelse af kontrakter (i forbindelse med salg af træ fra de 50 ha) samt etablering af

langsigtede alliancer og forretningsforbindelser. Formår landsbyerne at gennemføre disse handlingsændringer, vil de i fremtiden i højere grad kun-ne dokumentere, at de er i stand til at forvalte økonomiske midler, og de vil dermed stå langt stær-kere i forhold til at opnå investeringer og lån, uanset om projektet her fortsætter i en anden fase. Dermed er det første skridt taget til at opnå adgang til handel med deres produkter. Samtidig vil de have modtaget en del af den uddannelse det kræver at forvalte et større skovareal end de 50ha som gennemføres i denne fase. Derudover har landsbyerne efter 2,5 år formuleret en plan for den fremtidige udnyttelse af deres naturressourcer, som de kan præsentere for andre investorer, hvis ikke dette projekt fortsætter (IPADE forbliver i Rosita uanset om dette projekt fortsætter og vil kunne følge op):

Identificeret produkter og mængder de kan levere fra skoven. Identificeret potentielle købere. Defineret strukturen for den virksomhed der skal tage sig af produktion og salg af træ. Defineret principperne for bæredygtig skovbrug ud fra deres kultur og opfattelse, og lob-

byeret for at lokale myndigheder i Rosita og Bonanza tager hensyn til disse i forvaltningen af skovlovgivningen og at CONICEFV integrerer disse i certificeringsstandarderne.

Opbygget netværk til andre aktører indenfor skovsektoren og styrket samarbejdet på tværs af landsbyerne.

Det forventes, at styrkelsen af skovbruget i nogle landsbyer vil motivere andre landsbyer til at forbedre deres skovforvaltning, ligesom landsbyerne i dette projekt allerede er blevet inspirerede af Layasiksa 2. Efter de 2,5 år vil de deltagende landsbyer, som ikke selv har har implementeret


Projektdokument 28

forvaltningsplaner, have tilstrækkelig viden til at påbegynde denne proces eller vælge en alternativ udnyttelse af deres naturressourcer. Modellen vil kunne introduceres for andre landsbyer i RAAN (eksempelvis Españolina, Sahsa, Bethania og Mukuswas), som allerede på nuværende tidspunkt har erfaring med at udarbejde større forvaltningsplaner (fra deltagelse i et Verdensbankstøttet pro-jekt, Profor, implementeret af Landsbrugsministeriet MAGFOR), hvis myndighederne viser vel-vilje herfor. Disse landsbyer ligger i modsætning til dette projekts målgrupper indenfor bufferzo-nen til BOSAWAS, men udenfor kerneområdet. Derfor er det af særlig betydning for myndighe-derne, at skovdriften er økologisk bæredygtig. Modellen for landsbyskovdrift, som udvikles i dette projekt, stiller, gennem principperne som lægges til grund for skovdriften, garanti for den økologi-ske bæredygtighed. Der lægges endda op til at denne kan kontrolleres årligt af en uafhængig in-stans (FSC-godkendte certificeringsagenter). Endvidere bliver der gjort en del for at oplyse myn-dighederne i Bonanzas om modellen og vise, at det godt kan lade sig gøre at drive lavintensivt skovbrug, der sikrer skovens bevarelse, samtidig med at landsbyerne opnår en indtægt fra deres skovbrug. De mange indianerlandsbyer i regionen som viser interesse for kommerciel skovdrift, taler således for et væsentligt udbredelsespotentiale for erfaringerne som gøres i projektet. Som en del af skovlandbrugskomponenten uddannes familiepromotorer i landsbyerne som sikrer, at erfaringerne føres videre også efter projektets ophør. Da projektet lægger op til egenfinansiering af de væsentligste investeringer, vil der kun i meget begrænset omfang blive tale om en ”overdragelse” til modtagerne. Der lægges op til, at projektet bør følges af en fase II der forventes at indeholde en konsolidering af virksomhedernes struktur i de tre landsbyer, samt inddragelse af flere landsbyer i skovforvalt-ningen.

6.4 Støtte til marginaliserede grupper

Generelt kan målgrupperne karakteriseres som ”marginaliserede” jvf. afsnit 2.1, men også inden-for landsbyen vil der være grupper, som er svagere end andre. Projektets virksomhedsprofil vil umiddelbart henvende sig til de mest motiverede og bedst udrustede personer i landsbyen. Hvis dette fører til en marginalisering af visse familier eller personer, vil problemet blive diskuteret med landsbyen for at finde en løsning. Projektet afsætter ikke midler til socialt arbejde i landsby-erne. Evt. midler skal derfor hentes fra landsbyens overskud på skovdriften eller ved at søge andre programmer, som har specialiseret sig i disse temaer.

6.5 Kvindernes deltagelse

Et skovprojekt er ikke det bedste instrument til at forbedre kvindens stilling i samfundet, da skov-bruget traditionelt er mandsdomineret, og der i skoven er tale om hårdt fysisk arbejde. Det analy-seres i fællesskab med landsbyerne, hvordan det sikres, at skovproduktionen begunstiger kvinder-ne og familierne i forbindelse med organiseringen af landsbyvirksomheder (resultat 1.4). Det er sandsynligt, at kvinderne kan ansættes som kokkepiger, administratorer og måske på langt sigt i forarbejdning. Men hovedparten af de, der begunstiges som arbejdere, vil sandsynligvis være mænd. En måde at kompensere kvinderne ville være at anvende et eventuelt overskud på sociale forbedringer, som i særlig grad tilgodeser kvinder. Det vil også blive diskuteret, hvordan det sik-res, at lønnen som mændene tjener ved skov-aktiviteterne begunstiger hele familien.


Projektdokument 29

Landsbyernes styrende organer er pr. tradition forbeholdt mænd (selvom der er undtagelser), hvil-ket vanskeliggør kvindernes inddragelse i beslutningsprocesser. Ifølge beboerne fra Bambana er mændenes dominans dog ikke noget, der er besluttet, dvs. at flere kvinder godt kan blive inddraget i styrende organer. Der er eksempler på både Sindico’er og dommere i andre landsbyer, der er kvinder. Det er til dels muligt at kompensere disse forhold gennem landbrugskomponenten, men ikke til-strækkeligt. Vi vurderer, at der er behov for at øge kvindernes tilstedeværelse i landsbyens ledelse og skovvirksomhed, ikke mindst i forhold til at administrere penge. Projektet vil derfor, søge at integrere kvinderne i de landsbyejede virksomheder og en hvilken som helst anden struktur, der måtte opstå ud af projektet. De vigtigste instrumenter til dette vil være: • Lave kønskvoter for deltagelse i produktive aktiviteter udenfor skovbruget • Sikre, at der er kvinder blandt de rådgivere, der besøger landsbyen • Diskutere og foreslå kvinder, f.eks. i forbindelse med besættelse af administrative poster • Diskutere og foreslå en inddragelse af kvinder i byrådet • Diskutere kønsroller med hhv. mænd og kvinder

6.6 Demokrati og fortalervirksomhed

Bedre beslutningsprocesser, og respekt for kollektive beslutninger er vigtige for, at landsbyerne kan få succes som træhandlere. Ligeledes er det vigtigt for denne form for virksomhed at være opmærksomme på at få løst problemer i forhold til myndigheder, kommercielle barrierer, urimelig konkurrence etc.

Projektet støtter landsbyerne ved at være orienteret om og udnytte de ændringer i den politiske proces og administrationen af lov 445, der måtte være i samfundenes interesse. Hvis det handler om en specifik landsbys jorder, vil man involvere ledere fra denne landsby og evt. repræsentanter fra ASUDEKABT. I tilfælde af fælles problemer i forhold til myndighederne, vil det være mere fordelagtigt for landsbyerne at gøre fælles front igennem ASUDEKABT. Der vil blive fokuseret i særlig grad på at etablere tættere relationer, der overskrider grænserne mellem landsbyerne.

Projektet har derfor indlagt tre resultater, som sigter på at opbygge kapacitet inden for lobbyisme og netværkspleje for at øge målgruppernes indflydelse. Fortalervirksomheden vil konkret angå afmærkning af landsbyernes territorium, opnå en aftale med INAFOR om mere fleksibilitet i for-hold til at betale hugsttilladelser, imod et evt. hugstforbud fra myndighederne, imod illegal hugst, bevidstgørelse af de lokale myndigheder i Bonanzas om certificering og principperne for skov-hugst, der anvendes i landsbyerne, pres på FSC systemet for at sænke prisen på certificering og tilpasse kravene til landsbyernes virkelighed (se også implementeringsstrategien resultat 21.-2.3). Blandt elementer, som kunne forbedre fortalervirksomheden, har vi identificeret:

• At forstå at dokumentere landsbyernes problemer og behov • At kunne udarbejde forslag og dokumentere at det er muligt at gennemføre dem • At kende sine rettigheder og de love der understøtter dem


Projektdokument 30

• At skabe alliancer og få dem til at fungere • At benytte en passende blanding af pres/insisteren og tålmodighed • At opnå positiv offentlig omtale • At presse på, uden at miste det gode image

IPADE har flere års erfaring i at oplære målgrupperne i RAAN i at lobbyere for at forbedre egne vilkår. Projektet vil benytte sig af disse erfaringer og den afledte metodetilgang (udviklet i samar-bejde med WOLA) jvf. afsnit 3.5. Bla. har de afholdt seminarer og skrevet adskillige undervis-ningsmaterialer for landsbyer og kommunal forvaltning om:

demokratiske problemer i forbindelse med implementering af selvstyreordningen i RAAN territoriel afmærkning og manual for landsbyers forhandlinger med borgmestre demokratiske rettigheder RAANs historie og kultur

6.7 Håndtering af konflikter

Der er stærke spændinger mellem miskito/mayagna landsbyerne og de nybyggere, som trænger ind på landsbyernes områder. I forbindelse med afmærkningen af landsbyernes territorier kan la-tente konflikter bryde ud. Landsbyerne prøver generelt at finde fredelige løsninger via direkte for-handlinger og juridiske tiltag. Ofte er støtten fra myndighederne begrænset, og i nogle tilfælde har frustrationerne været så store, at man er grebet til selvtægt, med enkelte dødsofre til følge. Selvom vi fornemmer en vilje til at finde fredelige løsninger, står det klart, at der er tale om et sprængfarligt emne, hvor to kulturer kæmper for at overleve. Nybyggerkulturen, som er baseret på adgangen til nye områder at opdyrke, og indianerkulturen som er bygget op omkring vidtstrakte skove. Projektet kan ikke alene løse denne konflikt, men det kan bidrage ved at understøtte en forhand-lingsløsning i de områder, der allerede er blevet invaderet, og ved at hjælpe med en klar opmåling og afmærkning af landsbyernes områder, både i landskabet og i de offentlige registre. Endegyldig løsning af disse konflikter kræver et større opfølgningsarbejde i forhold til myndighederne alene til at udrede, hvad konflikten går på og fremskaffe dokumentation, hvilket ligger udenfor dette projekts ressourceramme. Men i de tilfælde hvor der kan indgås en fredelig aftale mellem lands-byen og bønderne vil metodemedarbejderen søge at facilitere dette. I nogle tilfælde kan en aftale være at bønderne får lov at blive men at de forpligter sig til ikke at udbrede deres landbrug yderli-gere og iøvrigt implementere skovlandbrugsmetoder. I sådanne tilfælde vil projektet arbejde på at koordinere sine aktiviteter med FURCA og FADGANIC som arbejder med skovlandbrug i områ-det. IPADE vil også gerne søge at iværksætte aktiviteter målrettet denne gruppe, da de har store erfaringer med organisering af bæredygtige landbrug fra Rama. Der kan også opstå konflikter internt i landsbyerne, når nye organisationsformer og retningslinier skal gennemføres. Det er ikke projektets opgave at undgå eller at løse sådanne problemer, men at give landsbyerne de nødvendige redskaber til at kunne håndtere problemerne. Det vigtigste red-skab vil være at hjælpe med at gennemføre en analyse af den ”sociale effekt”, inden noget nyt sættes igang: Hvem taber på det nye? Hvem vinder? Hvordan kan man overbevise taberne, eller kompensere deres tab? Det har såvel IPADE som WWF udviklet metoder til, som projektet vil kunne trække på.


Projektdokument 31

6.8 Formidling af projektets erfaringer

Begge organisationer har opbygget interne systemer til opsamling af erfaringer, og til at sikre an-vendelsen af disse i nye projekter. Erfaringerne bliver desuden udbredt gennem udveksling og deltagelse i møder med andre netværk såsom CCF, JagWood, FSC international, Nepenthes’ loka-le samarbejdspartnere og publikation i IPADEs og Nepenthes’ lokale Nyhedsbreve. Den vigtigste målgruppe for projektets erfaringer er dog lokalsamfundet. Det er vigtigt, at såvel andre miskito og mayagna landsbyer som nybyggersamfundene får kendskab til gode erfaringer med skovforvaltning ved at invitere deres ’sindicoer’ og medlemmer med særlig interesse inden-for landbrug og skovbrug med til diverse projekt aktiviteter, ligesom der vil blive organiseret ad-skillige erfaringsudvekslinger med andre landsbyer i såvel RAAN som Honduras. Se bilag 4: Tillæg til strategi: Projektoplysning i Danmark.

7. Forventede resultater og indikatorer for disse Projekt mål 1: 7 landsbyer arbejder med bæredygtig skovforvaltning. Resultat 1.1: Skovforvaltning. 6 landsbyer er trænede i planlægning, forvaltning og udnyttelse af de naturlige ressourcer i mindre målestok, og mindst 2 landsbyer forvalter deres skov ud fra en forvaltningsplan.

Indikatorer: Indenfor det første år har 2 landsbyer zoneinddelt deres jord efter forskellig udnyttelse, og

zoneringen respekteres. Hver landsby har en klar kompetencefordeling imellem landsbyens ledende organer hvad

angår naturressourceforvaltning. Skovarbejdere i 6 landsbyer er uddannet i teknikkerne for bæredygtig skovforvaltning. 4 skovforvaltningsplaner på 50 ha er godkendte og områderne forvaltes bæredygtigt. 2 landsbyer har udarbejdet en strategi for bæredygtig forvaltning af min. 4.500 ha. skov,

som også inddrager deres traditionelle viden om skoven.

Resultat 1.2: Certificering De 6 landsbyer kender til skovcertificering og har udviklet en plan desangående.

Indikator:

Landsbyerne har truffet beslutning, om de ønsker at certificere deres skovforvaltning og udarbej-det en plan for hvordan.

Resultat 1.3: Skovlandbrug 7 landsbyer har opnået større fødevaresikkerhed og producerer afgrøder, der komplementerer skovproduktionen.

Indikator: Der kan konstateres et bedre udbytte, og målgrupperne beskytter afgrøderne mod husdyr

og skovbrande m.m. 3 produkter er identificerede med navn, pris, produktionsforhold og organisering af trans-

port til et marked i Rosita


Projektdokument 32

Resultat 1.4: Kommercialisering Der er udarbejdet en plan for fælles kommercialisering i landsbyvirksomhederne og der er etable-ret kontakt til potentielle kunder. Indikatorer:

Efter 1,5 år er der indentificeret 2 skovprodukter til salg. Efter 1,5 år har 7 landsbyer identificeret de vigtigste salgskanaler for konventionelle skov-

produkter. Hver landsbyvirksomhed har en kommercialiseringsplan for de følgende 4 år, og der findes

mindst to interesseerklæringer om samarbejde mellem landsbyvirksomheder og aftagere. Landsbyerne opnår bedre priser for det tømmer der produceres på baggrund af forvalt-

ningsplanerne. Resultat 1.5: Virksomhedsorganisering 2 landsbyer har defineret en struktur for landsbyvirksomheder til skovudnyttelse i større målestok. Indikatorer:

2 landsbyer har virksomhedsplan for de kommende 4 år, som indeholder: -virksomhedsorganogram -funktionsbeskrivelser, beslutningsmyndighed og fordeling af indtægter -regnskabskontrol

2 landsbyvirksomheder har udviklet et virksomhedsbudget Landsbyerne forvalter de (begrænsede) indtægter fra skovudnyttelsen godt og med gen-

nemsigtighed og geninvesterer indtægter i skovvirksomhed. Landsbyerne leverer tømmer fra de fire forvaltningsplaner (50 ha) til kunden til tiden og i

de bestilte mængder og kvalitet.

Projektmål 2: At landsbyerne bidrager til områdets udvikling gennem deltagelse i politiske og kommercielle fora. Resultat 2.1: Beskyttelse af territoriet. Landsbyerne beskytter deres produktionsområder mod nye bosættelser. Indikatorer:

Der findes en strategi for beskyttelse af territoriet. Konflikterne og deres intensitet i de zonerede områder er identificerede.

Resultat 2.2: Fortalervirksomhed indenfor Skovsektoren. Landsbyerne opnår øget indflydelse på skovpolitik og markedsforhold gennem et aktivt samar-bejde, som også inddrager andre dele af skovbranchen i Rosita.

Indikatorer:

Der finder løbende dialog sted mellem landsbyerne og relevante aktører fra skovsektoren i Rosita om produktionsbarrierer og skovlovgivning.

Landsbyerne har mobiliseret sig imod et generelt forbud mod tømmerhugst eller andre re-levante temaer der underminerer deres rettigheder.


Projektdokument 33

Landsbyerne, ASUDEKABT og IPADE er styrkede i fortalervirksomhed indenfor skov-sektoren.

Resultat 2.3: Nationale standarder for skovcertificering for Nicaragua og indikatorer for skovdrift Landsbyerne bidrager til at formulere indikatorer for bæredygtig skovdrift og deres vilkår er inte-grerede i de nicaraguanske FSC standarder.

Indikator:

De nationale standarder for skovcertificering indeholder SLIMF retningslinier og er indleveret til FSC.

8. Væsentligste aktiviteter 1.1 Skovforvaltning

• Opmålinger af landsbyernes totale areal, skovareal og bosættelser af nybyggere.

• Lave planer over anvendelsen af territoriet og erfaringsudveksling mellem landsbyerne

• Aftale om udflytningen af Bambana landsby og en udviklingsplan.

• Udarbejde 1 analyse af potentialet for tømmer- og ikke-tømmerproduktion fra de 7 lands-byers skovområder.

• Undervisning i planlægning, formulering og implementering af bæredygtig skovforvalt-ning, herunder træning i miljøkonsekvensvurdering ved skovproduktion og erfaringsud-veksling med IPADEs skovforvaltningsprojekt i Rio San Juan

• Udarbejdelse af 4 forvaltningsplaner på 50 ha

• Undervisning i felten i skovbrug, herunder brugen af hugstplaner, retningsbestemt fæld-ning, træning i brug af motorsav med styreramme, kvalitetssortering, tørring og lagring.

• Identificere behovene for træning i skovforvaltning i stor målestok, hvor kvindernes muli-ge rolle inddrages bl.a. på baggrund af baseline studiet.

• Anskaffelse af materiale og studierejse til CATIE, der kan inddrage eksisterende viden og andre erfaringer i udviklingen af en dynamisk skovdyrkningsmodel.

• Udarbejdelse af en teknisk guide over forvaltning, træudnyttelse og forarbejdning på spansk og mayagna.

1.2 Skovcertificering

• Undervisning i fordele, ulemper, krav og modeller for FSC certificering og erfaringsud-veksling med Layasiksa 2.


Projektdokument 34

• Analysere i hvor stor udstrækning de to landsbyer opfylder kravene til certificering og ud-arbejde en plan for certificeringsprocessen af skovproduktionen.

• Tage kontakt til de konsulentvirksomheder der genenmfører certificeringer for at indhente tilbud.

1.3 Skovlandbrug

• Udarbejde participatoriske analyser af den nuværende anvendelse af landsbrugsjord og fællesjorde og rationalet bag.

• Identificere produktionsgrupper med særligt fokus på kvinders deltagelse.

• Undervisning til produktionsgrupperne i udvælgelse af frø og vegetativt materiale, økolo-giske teknikker, jordforbedring, dyreernæring m.m.

• Skaffe vegetativt materiale fra forbedrede sorter og udvikle letforståelige tekniske manua-ler.

• Udveksle erfaring med producenter, som IPADE har arbejdet med i Rama.

• Identificere mindst tre afgrøder med markedspotentiale.

1.4 Kommercialisering

• Udarbejde en markedsundersøgelse med fokus på certificeret træ, baseret på en skovanaly-se og besøg på trævirksomheder i lokalområdet og andre dele af landet.

• Undersøge i samarbejde med RUPAP mulighederne for kulproduktion.

• Udvikle et produkt sammen med Layasiksa 2 og ’Simplemente madera’ som kan sælges på markedet for certificerede produkter, med udgangspunkt i kvindernes forudsætninger og at det kan produceres i landsbyerne.

• Følge og vejlede målgrupperne i at skabe interessesamarbejder med lokale opkøbere og i Managua.

• Undervise i salg af tømmer til lokale virksomheder i Rosita og omkostningsberegninger.

1.5 Virksomheds organisering

• Erfaringsudvekslinger med Layasiksa 2 og Limi Nawah om forskellige organisationsmo-deller for landsby virksomhedsopbygning, herunder at se på kvindernes rolle.

• Sammen med landsbyerne, og på baggrund af baselinestudiet, inditificere behov for træ-ning i forvaltning af penge, strategisk planlægning og ledelse af skovproduktion i større målestok med særligt fokus på kvinders inddragelse.

• Identificere skovarbejdere i hver landsby og fastsætte klare regler for ledernes og virksom-hedernes myndighed og kompetence indenfor udnyttelse af landsbyernes ressourcer.


Projektdokument 35

• Udvikle et system, der giver landsbyens ledere mulighed for at overvåge og kontrollere landsbyens finanser og etablere systemer for regnskabsføring som giver landsbyerne mu-lighed for at administrere virksomhedernes indtægter i fremtiden og anvende dem efter landsbyernes fælles beslutninger.

• Workshops i beregning af drifts- og produktionsomkostninger og behovet for at investere.

• Identificere krav til registrering af virksomhederne.

• Yde assistence til at identificere mulige investorer og opstartskapital.

2.1 Forsvar af territorier.

• Analyse af den juridiske og faktiske situation for ejendomsretten til jord i de 7 landsbyer særligt omkring skov- og landbrugsområderne og identificere behovene for juridisk assi-stance.

• Løse konflikter og definere samarbejder med bønderne for at undgå nye bosættelser over de næste 2 år og udvikle en guideline i konfliktløsning.

• Definere sammen med landsbyerne og ASUDEKABT, hvordan landsbyerne kan bidrage i den afmærkning af territorier, som regeringen gennemfører.

• Forberede landsbyernes ledere inden møder i ASUDEKABT og Layasiksa 2’s indtræden i ASUDEKABT.

• Deltage i regionale møder og ledsage ASUDEKABT til møder med SUKUWALA, CO-NADETI og regionale myndigheder.

2.2 Fortalervirksomhed indenfor skovsektoren.

• Undervisning for landsbyledere og ASUDEKABT i relevante emner af skovlovgivningen, måder at præsentere beviser og andre temaer for fortalervirksomhed. Forberede mænd, kvinder og lederere i at fremføre visioner, landsbyvirksomhedernes interesser, bidrage til udviklingen generelt eller til revision af f.eks. strategi for skovbrug i Rosita og RAAN på møder indkaldt af CCF.

• Koordinere aktiviteter mellem projektets landsbyer, WWF, projektet Un Arbol, Simple-mente Madera og interesserede tømmerfirmaer vedr. skovpolitikken.

• Besøge myndigheder i Rosita, Puerto Cabezas og Managua sammen med landsbyernes le-dere.

• Gennemføre lobbyaktioner sammen med lederne for at påvirke særlige områder, som berø-rer landsbyernes muligheder for at drive skovvirksomheder, f.eks. for at opnå fælles tilla-delser til certificeret udnyttelse af skovrressourcerne i bufferzonen; afværge totalt forbud mod hugst; lobbyere for at landsbyer med certificeret tømmerhugst betaler mindre i skat til INAFOR, eller får lempeligere betalingsbetingelser.

• IPADE lobbyerer for landsbyernes interesser i ’Bloque Forestal’ og andre relevante net-værk indenfor den nationale og internationale skovsektor.


Projektdokument 36

2.3 Nationale standarder for skovcertificering for Nicaragua og indikatorer for skovdrift

• Yde teknisk støtte til det Nicaraguanske råd for frivillig skovcertificering (CONICEFV) for at opnå ’juridisk person’ og afslutte formuleringen af de nationale standarder inklusiv SLIMF standarder.

• IPADE lobbyerer for landsbyerne i CONICEFV og til regionale FSC møder i Latinameri-ka.

• Møder med de kommunale skovmyndigheder og MARENA for at opnå godkendelse af certificeret skovforvaltning i bufferzonen til BOSAWAS.

9. Inputs Adgangsforholdene og kommunikationen til landsbyerne er grundet den ringe infrastruktur, meget dårlige og derfor omkostningstunge. Der er flere timers rejse på floder eller mudrede kørespor ud til hovedvejen, som er farbar det meste af året. Udover kirken, og i Wasakin en skole, er der ingen institioner i landsbyerne, og alle ærinder, inklusiv indkøb, skal foretages i Rosita, som ligger i nogle tilfælde 4,5 timers transport borte – når vejret er godt. Al kommunikation med landsbyerne kræver, at personer rejser frem og tilbage. Endvidere er det mere tidskrævende at arbejde på tre sprog. Det er såvel IPADEs som andre organisationer (WWF og FURCA) klare anbefalinger, at der ansættes promotorer som bor i landsbyerne og kan give en tæt opfølgning på projektaktivite-terne. Endvidere kan man ikke forvente at finde kvalificeret personale lokalt, hvilket øger omkost-ningerne til lønninger og rejser. Endelig er leveomkostningerne i RAAN relativt høje på grund af de store transportomkostninger til regionen, givet den ringe infrastruktur.

Personale, som projektet betaler: • Projektledelse og administration udført af IPADE i Managua og Rosita samt Nepenthes. • Territorial koordinator i Rosita (daglig leder), skovbrugsuddannet (ingeniør). • Administrativ assistent på kontoret i Rosita. • 2 landsbypromoterer. • National skovbrugsrådgiver (assistent). • National landbrugsrådgiver (gartner eller anden praktiks uddannelse). • National metoderådgiver (sociolog/antropolog). • Rådgiver i virksomhedsorganisering og kommercialisering (samfundsfaglig uddannelse) • National korttidsrådgiver i fortalervirksomhed (jurist). • Nationale korttidsrådgivere vedr. jordbrugsproduktion (agronom). • Regionale eller internationale korttidsrådgivere i følgende temaer: Skovdyrkning og mar-

kedsføring, skovcertificering og midtvejsevaluering.

Arbejde, som landsbyerne skal bidrage med: • Arbejdskraft til at gennemføre aktiviteterne, herunder: Skovtaksation, Analyser, Planlæg-

ning og Supervisering af det arbejde, landsbyen er ansvarlig for. • Alt skovarbejde. • Arbejde vedrørende etablering og pleje af planteavl, dyrehold og hvad der ellers måtte bli-

ve sat i gang af aktiviteter. • Deltagelse i møder og varetage projektledelse indenfor landsbyen.


Projektdokument 37

• Ansøgninger, møder, udarbejde forslag osv. i forbindelse med erfaringsudveksling og ar-bejde for at opnå indflydelse.

Det er op til landsbyen, om der gives betaling for ovenstående opgaver, og i givet fald er det landsbyen, der skal finde pengene.

Materielle ressourcer, som finansieres af projektet: • Transportmidler til projektpersonalet (en pick up og to både). • Diesel, benzin og vedligeholdelse af transportmidler. • Et kontor i Rosita med kommunikationsadgang, strøm og minimale faciliteter til at kunne

arbejde i landsbyerne. • Udgifter til at afholde kurser, erfaringsudveksling o.l., når disse foregår udenfor landsby-

erne, samt supplerende udgifter ved aktiviteter i landsbyerne. • Undervisningsmaterialer. • Inputs til jordbrugsproduktionen, som muliggør igangsættelse af nye aktiviteter. • Materiel bistand til presserende forbedringer af landsbyens infrastruktur i forhold til at

kunne gennemføre projektets aktiviteter (ufremkommelige huller i vejen, vandtransport, dræning, hegning).

• Investeringer, der kan hjælpe skovdriften i gang og forbedre den (administrative udgifter, investeringer i diverse måle og opsavningsudstyr, forudbetalte skatter på træfældning etc.).

• Investering i at forbedre målgruppernes konkurrenceevne og bevarelse af biodiversitet (så-som den statskrævede miljøkonsekvensanalyse i forbindelse med godkendelse af en gene-rel forvaltningsplan, prøvecertificering, o.l.).

Materielle ressourcer, som landsbyerne skaffer • Landbrugsjord, skove og generel infrastruktur. • Geninvestering af indtægter fra skovbruget i egne virksomheder. • Overnatning for projektpersonale, der opholder sig i landsbyerne. • Afholdelse af aktiviteter i landsbyen (projektet betaler normalt ikke for mad, lokale o.s.v.,

men kan dog bidrage med en sodavand eller mad til eventuelle gæster).

10. Forudsætninger og risici Den største eksterne risiko for den langsigtede skovdrift er fortsat indtrængen af nybyggere. Dis-se truer ikke bare skoven, men hele landsbystrukturen. Projektets strategi tager højde for denne trussel og søger på forskellig vis at styrke landsbyerne, så de kan standse indtrængningen, ikke mindst ved selv at gøre aktiv brug af deres områder. Hugststop. Der var i foråret 2005 en indstilling fra parlamentets miljøudvalg til parlamentets be-styrelse om at indføre et hugststop i RAAN, som dog ikke blev sat på dagsordenen. Det vurderes for meget lidt sandsynligt at det vil kunne gennemføres, da såvel industrien som diverse donorer lobbyerer imod, ligesom målgruppen vil gøre det. ”Træhandlermafiaen” og illegal træhandel, synes ikke at præsentere en risiko. Det er ikke den illegale træhandel, men skovenes afsides beliggenhed og udbuddet af lavkvalitetstræ, som langt overstiger efterspørgslen lokalt, der presser træpriserne i bund. Vi har ikke fundet eksempler på, at ”træ mafiaen” har hindret folk i at sælge deres træ via andre kanaler.


Projektdokument 38

Narkotikahandel og dertilhørende kriminalitet er et stigende problem i det caribiske område, men indtil videre er problemet begrænset til de kystnære områder. Hvis det breder sig ind i landet, vil landsbyerne måske foretrække disse lette indtægter fremfor det hårde slid i skoven. Risikoen kan ikke udelukkes, omend Nicaraguas politi og hær synes at gøre en seriøs indsats for at bekæmpe narkokriminalitet. Generelt vurderes disse eksterne trusler ikke at betyde en større risiko. Den centrale betingelse for projektets succes er, at landsbyernes traditionelle beslutningsorganer dels går på kompromis med traditionelle måder at fordele indkomsten fra udnyttelsen af de kollektive ressourcer på, dels med traditionelle beslutningsstrukturer, så virksomhederne kan operere på markedsvilkår.

11. Aktionsplan Projekt perioden er 2,5 år fra februar 2006 til slutningen af juli 2008. De første 2 år ligger hovedfokus på kapacitetsopbygning. Et år inden afslutning foretage evalue-ring og formulering af strategier og handlingsplaner på basis af erfaringerne påbegyndes. Det sid-ste halve år bruges på opfølgning og udbredelse af erfaringer til alle syv landsbyer for de aktivite-ter som ikke alle har deltaget i (virksomhedsorganisering, arealplanlægning og implementering af forvaltningsplaner). De første 3 måneder vil være en opstartsfase, hvor der ansættes personale, indkøbes udstyr, åbnes kontor, laves en aktualisering af planerne og baselinestudie sammen med landsbyerne og etableres konkrete koordineringer med myndigheder og relevante projekter samt forberedelse af undervis-ningen. Når opstartsfasen er overstået, vil arbejdet køre på to niveauer: Basisniveau, for det løbende arbejde med at løse landsbyernes aktuelle problemer med projektets temaer og aktiviteter. Dette arbejde sikrer, at ingen proces går i glemmebogen, mens fokus rettes mod andre temaer. Perioder med lav intensitet kan desuden bruges til at bane vejen for et hoved-tema, f.eks. ved at indlede diskussioner om emnet en tid inden, et tema tages op til intensiv be-handling. Tema-perioder: I afgrænsede perioder vil der blive gået i dybden med specifikke temaer, så som “arealplanlægning” eller “definition af indikatorer for landsbyskovbrug og certificering”. Dette vil ofte falde sammen med tilstedeværelsen af udenlandske rådgivere, og perioden vil typisk omfatte analyser, udveksling, diskussioner og forsøg. Denne model hænger dels sammen med brugen af forskellige eksterne tema rådgivere, men skal frem for alt sikre, at landsbyernes organisation ikke overbelastes med at skulle forholde sig til alt for mange problemstillinger samtidig, og deltage i flere sideløbende analyser m.m.


Projektdokument 39

Hver af de to projektkomponenter har brug for en tema-periode for at komme i gang, hvorfor der indenfor det første år lægges ud med arealplanlægning og skovforvaltning med henblik på at have forvaltningsplaner klar midtvejs i projektet. Skovlandbrugsaktiviteter påbegyndes i slutningen af det første år i Layasiksa 2 og de landsbyer som ikke deltager i skovforvaltningen, for at undgå at for mange initiativer sættes i gang i landsbyerne samtidigt og så de passer med tørtiden. Det er svært at forudsige, hvornår et tema som jordlegalisering bliver presserende, idet det afhænger me-get af myndighedernes håndtering af sagen (jvf afsnit 2.2) og konkrete konflikter som pludselig kan opstå. Men afmærkningen kan påbegyndes når landsbyerne har gennemført deres arealplan-lægning. Arbejdet med at få godkendt certificeringsstandarder for Nicaragua indvolverer i første omgang ikke landsbyerne men derimod den nicaraguanske FSC arbejdsgruppe ligesom IPADE kapasitet-sopbygges i certificeringsproblematikkerne. Denne proces kan trække i langdrag, hvorfor den på-begyndes indenfor det første år. Analysen af potentialet for produktion af forskellige potentielle alternative skovprodukter foretages af lokale vidensinstitutioner i slutningen af det første år så resultatet er klart i forbindelse med gennemførelsen af den efterfølgende markedsanalyse. Tema 1: Arealplanlægning og afmærkning af territorier (resultat 1.1) Tema 2: Gennemføre forvaltningsplaner og udvikle et langsigtet skovforvaltningskoncept for

landsbyerne.(resultat 1.1) Tema 3: Skovlandbrug (resultat 1.1) Tema 4: Analyse af potentielle produkter fra skovdriften(resultat 1.4) Tema 5: Lobbyarbejde i forhold til lokale myndigheder og opbygning af lokalt skovforum (Resultat 2.2) Kommercialiseringstemaet påbegyndes ca. et år inde projektet, et halvt år før forvaltningsplanerne er klar, når der er overblik over træressourcen og leveringstidspunkt. Virksomhedsorganisering og diskussioner omkring ledelse og overskudsdeling i landsbyen påbegyndes ca. 15 mdr. inde i pro-jektet før det første træ forventes solgt (i forbindelse med gennemførelse af den første forvalt-ningsplan). Såvel arbejdet med at definerer indikatorer for bæredygtigt skovbrug baseret på lands-byernes specifikke forhold som lobbyaktiviteterne i forhold til de lokale myndigheder forventes iværksat i forbindelse med godkendelse af forvaltningsplaner og efterfølgende på basis af erfarin-gerne. Opbygningen af et lokalt skovforum vil også først finde sted i det sidste projektår, når

Halvår: 1. 2. 3. 4. 5. Baseline studie og evaluering Skovforvaltning Certificering og indikatorer Agerskovbrug Kommercialisering Virksomhedsorganisering Territorielle rettigheder Lobbyarbejde og lokalt skovforum Certificeringsstandarder

Intensive perioder Aktive perioder Opfølgning/ikke påbegyndt


Projektdokument 40

landsbyerne har haft tid til at formulere en dagsorden baseret på deres praktiske erfaringer med implementering af forvaltningsplaner og kommercialisering. Tema 6: Kommercialisering af skovprodukter (resultat 1.4) Tema 7: Indikatorer for skovforvaltning og certificering (del af Resultat 2.3) Tema 8: Introduktion af nye landbrugsafgrøder i resterende landsbyer (Resultat 1.3)


Projektdokument 41

Projekt styregruppe IPADE – NEPENTHES

Territorial koordinator Rådgivende komité

Landsbyerne

’Promotorer’ Rådgivere

Teknisk komité Landsbyrepræsentanter

Del C. Projektorganisation

12. Ledelse og organisering af projektet

12.1 Beslutningsstruktur

Projektets hovedaktører kan deles i tre grupper:

Deltagende landsbyer Ansat personale Udførende organisationer

Det forventes, at der under projektets udførelse vil foregå en direkte kommunikation mellem alle disse grupper og mellem medlemmerne af hver gruppe. I figur 2 præsenteres projektets organisering. Pilene afspejler kommunikationsvejene. Hvis en landsby vil have noget gennemført i projektet, skal det ske ved at dens repræsentanter tager det op i den ’rådgivende komité’, eller ved at præsentere det for den territorielle koordinator. Landsbyen kan ikke lave en direkte forhandling med en promotor eller en teknisk rådgiver. Promotorer og teknisk personale har indflydelse igennem den ’tekniske komité’. Figur 2: Projektets organisering


Projektdokument 42

Landsbyerne, og deres forsamlinger – vil have stor indflydelse i projektet, men det er sjældent praktisk muligt for projektledelsen at forhandle med et fællesmøde. Landsbyerne må derfor først afklare sig internt, og derefter fremføre deres synspunkter gennem repræsentanter i projektet, som det fremgår af pilen der går fra landsbyerne til landsbyrepræsentanterne. Landsby-repræsentanter i projektet– Hver landsby udpeger en gruppe på 5 personer, hvor-iblandt der forventes at være repræsentanter for landsbyens traditionelle ledelse, og de forskellige aktivitetsområder. Heraf skal to være kvinder og to unge (på opfordring fra målgrupperne). Det er denne gruppe, der forhandler med andre strukturer i projektet og træffer beslutninger på mandat fra landsbyen. Landsbyrepræsetanterne vælger mellem sig 2 repræsentanter som deltager i møder-ne i den rådgivende komité, som det fremgår af pilene. Den rådgivende komité- er et forum, som diskuterer de store linier i projektet, så som at evaluere fremskridt, foreslå temaer eller diskutere arbejdsmetoder. Rådet styrer ikke økonomiske ressour-cer og har intet administrativt ansvar. Medlemmerne udgøres af 2 repræsentanter fra hver landsby, den Territoriale Koordinator, Metoderådgiveren og Skovbrugsrådgiveren. Andet personale kan deltage, hvor det er hensigtsmæssigt, ligesom andre organisationer kan inviteres med til møderne. F.eks. er det på tale at invitere en repræsentant for WWF for at sikre en passende koordinering af aktiviteterne i Layasiksa 2 eller fra CCF for at koordinere aktiviteter omkring implementering af regionens skovstrategi. Rådet mødes mindst hver anden måned. Den Tekniske Komité - mødes mindst hver 2. uge og består af det ansatte personale, såvel rådgi-vere som promotorer og korttidsrådivere. Den Territoriale Koordinator leder den Tekniske komité og repræsenterer denne overfor landsbyerne. Kompetencen kan delegeres til andet personale, men det skal undgås, at enkeltpersoner bliver bindeledet til bestemte landsbyer, specielt at promotorer-ne kommer til at spille en rolle som meddelere og talsmænd for deres landsbyer (derfor går pilene kun én vej). Koordinatoren kan foreslå en intern struktur, hvor delkompetencer uddelegeres til arbejdsgrupper o.l.. En sådan skal godkendes af projektets styregruppe. Landsbyerne kan forelæg-ge pengesager for den territorielle koordinator gennem den tekniske komité. Koordinatoren træffer afgørelse ud fra retningslinier fastsat af projektets styregruppe. Projektets styregruppe – består af repræsentanter for IPADE og Nepenthes, samt den territoriale koordinator. Projektstyregruppen fastlægger de generelle linier for projektarbejdet, laver monito-rering, godkender årsplaner, budgetter og ændringer i projektdokumentet. Normalt vil styregrup-pen diskutere oplæg og forslag fra den Tekniske Komité, men den kan frit fastlægge sin dagsor-den. De specifikke roller og kompetencer, som tildeles IPADE og Nepenthes, vil blive defineret i en samarbejdsaftale mellem de to organisationer. Projektstyregruppen holder ordinære møder hver halve år. Derudover etableres et diskussionsforum på internettet, hvor der løbende kan træffes praktiske beslutninger. Derudover findes der i IPADE et teknisk råd som mødes hver 2.- 3. måned, som sikrer den interne erfarings- og informationsudveksling mellem de territorielle koordinatorer på forskellige pro-grammer og projekter og diskuterer institutionelle strategier og metoder. Udover specifikke erfa-ringsudvekslingsture er det bla. her igennem der udveksles erfaringer med skovforvaltningspro-jektet i Rio San Juan og programmet for økologiske produktioner i Rama.


Projektdokument 43

12.2 Personale i den Tekniske Komité

Territoriel koordinator, ansættes på basis af stillingsopslag og udnævnes efter samråd mellem IPADE og Nepenthes. Er projektets daglige leder og ansvarlig for projektets praktiske udførelse i projektområdet. Er desuden ansvarlig for at sikre koordineringen med andre projekter og pro-grammer i området. Sikrer at promotorerne følger op på korttidsrådgivernes anbefalinger. Projektlederen skal være uddannet forstkandidat med erfaring indenfor landsby/små skovbrug. Bistår målgrupperne i forhandlinger med offentlige myndigheder i forbindelse med opnåelse af forvaltningsplaner Metoderådgiver. En person med erfaringer omkring pædagogik og udarbejdelse af informati-onsmaterialer særligt i forbindelse med indfødte folk som målgruppe samt erfaring indenfor kon-fliktløsning og lobbyarbejder. Skal stå for udformningen af struktur for baselinestudiet og identifi-kation af konflikter og konfliktniveau i forbindelse med afgrænsning af landsbyernes områder. Skal også følge op på lobbystrategier, som defineres under rådgivning fra lobbyekspert dvs. moti-vere målgrupperne og ASUDEKABT til at opnå et fælles standpunkt og bistå målgrupperne i for-handlinger med offentlige myndigheder omkring afmærkning af deres territorium. Skal endelig sikre at rådgivernes samt lokale og internationale korttidsrådgiveres inputs, samt kurser, laves på en måde, så budskaberne er tilgængelige for målgrupperne. Bør desuden have et generelt metodisk overblik, så projektet kan være med til at optræne folk fra landsbyerne i at kunne søge informatio-ner m.m. Metoderådgiveren skal være uddannet sociolog/antropolog el. lign.. Skovbrugsassistent. En skovbrugsuddannet person, som kan sikre, at der er teknisk kapacitet til at lave skovdyrkningsplaner og udføre disse, på grundlag af inputs fra de eksterne rådgivere. Skal sammen med metoderådgiveren fastlægge og udføre kursusprogram vedr. skovbrugsforhold og hjælpe landsbyerne med at afmærke deres arealer. Skal facilitere at landsbyerne definerer indika-torer for skovforvaltning tilpasset deres specifikke forhold. Rådgiver i virksomhedsudvikling og kommercialisering. Ansættes 18 mdr. Følger op på anbe-falinger fra korttidsrågiverne, motiverer målgrupperne til at opnå et fælles standpunkt og bistår målgrupperne i forhandlinger med virksomheder i forbindelse med indgåelse af salgskontrakter osv. Rådgiveren skal have erfaring med organisering af landsbyvirksomheder, kooperativer eller lig-nende virksomhedsstruktur, helst med indfødte folk og gerne kendskab til skovsektoren. Skal have dokumenteret salgserfaring. Assistent i skovlandbrug, ansættes i 12 mnd. Har en praktisk uddannelse som gartner eller lig-nende og skal sammen med promotorerne og landsbyerne følge op på agronomens anbefalinger og hjælpe til at organisere producenterne. Administrative assistenter, én deltid i Managua og én fuld tid i Rosita som udpejes af IPADE som skal ordne praktiske forhold på kontoret i Rosita, herunder udarbejde månedlige likviditets-skøn til IPADEs regnskabsafdeling og aflægge regnskab for udbetalinger fra projektet.


Projektdokument 44

Promotorer er personer, der sikrer, at projektets aktiviteter skrider fremad i landsbyerne. De skal give råd om alt muligt, og fremfor alt skubbe på, når tingene ikke bevæger sig. De forventes ikke at have nogen specifik teknisk baggrund. Deres rådgivning vil bestå i gode råd til at løse praktiske problemer, eller i at formidle informationer fra de tekniske rådgivere. Promotorerne skal udover at have et vist uddannelsesniveau, tale landsbyens sprog, men bør ikke være fra landsbyen. Alle nationale rådgivere med undtagelse af den territorielle koordinator udpejes af IPADE.

12.3 Samarbejdsaftaler

Følgende samarbejdsaftaler vil blive indgået: • Samarbejdsaftale mellem IPADE og Nepenthes vedrørende projektets indhold, finansie-

ring, administration og ledelse (jvf. Fælles interesseerklæring, Bilag 7). • Samarbejdsaftaler mellem projektet repræsenteret ved IPADE og repræsentanter for hver

enkelt landsby (Formål med alliancen, parternes ansvar og forpligtelser, beslutningsgange, adgang til og administration af midler) (jvf. referat fra møde med målgrupperne, Bilag 10)

• Aftale mellem WWF-IPADE-Nepenthes om koordinering og gensidig støtte omkring skovforvaltning og virksomhedsorganisation, med særlig vægt på aktiviteterne i Layasiksa 2 er indgået mundtligt på møde mellem Npenethes repræsentant i Mellemamerika og WWFs repræsentant i Latinamerika, Steve Gretzinger, d. 3. august 2006 (der er også af-holdt møder herom i november 2003 og maj 2004).

• Aftale mellem IPADE og ASUDEKABT om strategi for fremme af landsbyernes territori-elle rettigheder.

Derudover kan det komme på tale at lave aftaler med CCF om koordinering og gensidig støtte omkring formulering af en strategi for skovsektoren i Rosita og implementering af skovstrategien for RAAN, Kommunen, Skovstyrelsen, Lokale organisationer, Træindustrier o.s.v., hvis der skal laves et mere langsigtet og bindende samarbejde med disse. Ofte vil et mindre notat, eller et mø-dereferat dog være nok. Der forefindes et mødereferat fra møde med CCF.

12.4 Kommunikation

Den Territorriale Koordinator er ansvarlig for, at alle deltagere i projektet er betimeligt orienteret om relevante forhold. Dette kan ske gennem møder, bulletiner o.s.v. efter behov. Al kommunika-tion mellem Nepenthes og IPADE sendes altid ’cc’ IPADEs direktør.

12.5 Procedure for ændringer af projektdokumentet

Projektdokumentet kan ændres på projektledelsens ordinære og ekstraordinære møder, såfremt Nepenthes Projektkoordinator og IPADEs Administrerende Direktør er tilstede. Normalt bør ændringer i projektdokumentet udspringe af en evaluering eller et notat fra den inter-ne monitorering af projektet, hvoraf det fremgår, at der er problemer med udførelsen af det eksi-sterende dokument.


Projektdokument 45

Ændringer i projektdokumentet kræver enighed mellem parterne, dog kan Nepenthes ensidigt luk-ke komponenter eller delkomponenter, hvis der ikke gøres tilstrækkelige fremskridt til at retfær-diggøre yderligere udbetalinger.

13. Monitorering af projektets fremskridt Der arbejdes med tre former for monitorering:

1. Monitorering fra Nepenthes’ koordinator 2. Centralt styret monitorering af projektmål og resultater 3. Monitorering af enkeltaktiviteter i felten.

Nepenthes’ koordinator besøger projektet mindst to gange årligt for at tilse projektets gennemfø-relse og rådgive på områder hvor der kan forbedres og indenfor strategilægning og metodeudvik-ling. Ud over at besøge målgrupperne og deltage i et møde med den tekniske og rådgivende komi-te deltager Nepenthes’ koordinator i et møde i projektets styringsgruppe. Inden hjemrejse udfær-diges et dokument over ”agreed actions”, som underskrives af begge parter. Nepenthes’ koordina-tor udarbejder en rapport over projektbesøget. Den Centrale monitorering gennemføres af Projektstyregruppen og den Tekniske Komite, som begge periodisk gennemgår den strategiske plan for projektet, effektiviteten i personalets arbejde, landsbyernes engagement o.s.v. De vigtigste redskaber til denne monitorering er:

• Base Line Study udført ved projektets start af landsbyer og personale. • Den Territoriale Koordinators måneds- og kvartalsrapporter, som altid bør forholde sig til

fremskridt i den strategiske plan. • Midtvejsevalueringen • Rapporter fra korttidsrådgivere

Efter hvert ordinært møde i Projektstyregruppen udarbejdes et dokument over ”Projektets til-stand”, hvor der blandt andet tages stilling til situationen for projektets resultater og disses indika-torer, pengeforbrug, og effektiviten i projektarbejdet. Monitorering af enkeltaktiviteter styres af projektpersonalet, med hjælp fra promotorerne. For hver aktivitet opstilles der i forbindelse med udarbejdelsen af en ’baseline’ konkrete mål, og efter-følgende evalueres på målopfyldelsen. Mål og evaluering laves sammen med folk fra landsbyerne for at sikre målgrupperne indflydelse på definitionen af evalueringsindikatorer som det anbefales i den ”tekniske note om monitorering og udvikling af indikatorer i forbindelse med projekter for indfødte folk” (DANIDA 2005). Promotorerne informerer om denne monitorering i deres måneds-rapporter, og vurderer om eventuelle dårlige resultater bør analyseres nærmere, eller om de er en naturlig del af indlæringsprocessen (f.eks. hvis landsbyen sætter urealistisk høje mål). Der lægges endvidere op til, at landsbyernes repræsentanter bruger resultaterne fra den lokale mo-nitorering, når der laves erfaringsudveksling i den Rådgivende komité. Monitoreringen af aktivite-ter er ikke umiddelbart et redskab til at vurdere det samlede projekts succes.


Projektdokument 46

14. Budget og finansiering

Konto Post Beløb i DKK 1 Aktiviteter og drifsudgifter 812.980 2 Investeringer 431.900 3 Internationale medarbejdere 478.426 4 Lokalt personale 1.448.371 5 Lokal administration 363.300

6 Projektrelateret oplysning i Danmark 83.450

7 Projekttilsyn 161.753 8 Midtvejsevaluering 16.450 9 Budgetmargin 379.663

10 Projektudgifter I alt 4.176.292 11 Revision i DK 45.003 13 Administration i DK (7%) 295.491 14 Samlede udgifter 4.516.786

15. Bogføring og revision

15.1 Aktiviteter i Nicaragua

Projektudførelsen i Nicaragua bliver administreret fra IPADEs hovedkontor i Managua, ud fra de retningslinier, som Nepenthes og DANIDA udstikker. Det er IPADEs opgave at instruere projekt-personalet og andre, der håndterer projektmidler, i regnskabsaflæggelse m.m. IPADE administrerer samtlige budgetposter, som afvikles i Nicaragua, hvis ikke andet aftales. Regnskabet føres, så der kan rapporteres på de samme hoved- og underposter, som er præsenteret for DANIDA, og IPADE opretter særskildte bankkonti for midler til dette projekt. Bogholderiet føres efter nicaraguanske regnskabsprincipper, så vidt disse ikke strider mod DA-NIDAs regnskabsinstruks. Kontoret i Rosita administrerer midler til projektaktiviteter gennem månedsvise udbetalinger, og efterfølgende regnskabsaflæggelse, efter IPADEs retningslinier, som allerede bruges i andre pro-jekter. IPADEs hovedkontor varetager kontrol, revision etc. af administrationen i Rosita efter behov. IPADE forelægger de periodiske regnskaber for en nicaraguansk revisor som både Nepenthes og IPADE i forvejen bruger, som gennemfører en halvårlig revision i henhold til Nepenthes’ og Da-nidas retningslinier. IPADE sender kvartalsvise budgetopfølgninger til Nepenthes, som på baggrund af disse foretager kvartalsvise overførsler af projektmidler. IPADE forelægger det reviderede regnskab for Nepenthes til godkendelse. Nepenthes kan afvise udgifter, der ikke fremgår af budgettet, og er berettiget til at gennemføre sin egen kontrol af de fremlagte bilag.


Projektdokument 47

15.2 Aktiviteter gennemført af Nepenthes udenfor Nicaragua

Følgende konti: Rådgivning udført af Nepenthes, Nepenthes’ projekttilsyn, administration i Dan-mark, oplysningsarbejde i Danmark og ekstern revision i Danmark administreres af Nepenthes, ud fra DANIDAs regnskabsinstruks. Nepenthes modtager IPADEs regnskab for aktiviteter i Nicaragua, opstiller et samlet årsregnskab, som forelægges for en dansk revisor og fremsendes til DANIDA.

skovforvaltning for oprindelige folk i rosita - nicaragua · skovforvaltning for oprindelige folk i...

Documents