1

SlægtsbladetSlægtsbladetSlægtsbladetSlægtsbladetSlægtsbladetPierre Dornonville de la Cours slægtPierre Dornonville de la Cours slægtPierre Dornonville de la Cours slægtPierre Dornonville de la Cours slægtPierre Dornonville de la Cours slægt

Oktober 2013 Slægtsblad nr. 100

ISSN 1602-5245

2

Referat af Ordinær Generalforsamlingafholdt 2. juni 2013

på Restaurant Kastrup StrandparkForeningens formand Jacob V. la Cour (72-5112) bød vel-kommen til årets generalforsamling,

1. Valg af dirigent

Formanden foreslog Leif la Cour (72-511) som dirigent ogLeif blev valgt.

Leif konstaterede herefter, at generalforsamlingen i hen-hold til vedtægterne var lovligt indkaldt og beslutnings-dygtig.

2. Formandens beretning

Traditionen tro vil jeg starte med at mindes slægtninge,som er gået bort siden sidste generalforsamling. Vi harmodtaget oplysninger om følgende dødsfald:

Aage Dornonville de la Cour – 80-B2Født 14. november 1917. Død 23. marts 2013

Per Dornonville de la Cour – 77-62Født 23. februar 1925. Død 2. april 2013

Margrethe la Cour – 20-4512Født 20. april 1947. Død 11. januar 2013

Margrethe Buch – 20-452Født 25. maj 1915. Død 17. februar 2013

Birthe Dornonville de la Cour – 38-411Født 14. februar 1929. Død 11. maj 2013

Siden sidste generalforsamling har bestyrelsens hoved-fokus ligget inden for IT. Vi ville gerne videreudvikle vo-res database, så den både kan bruges til informations-lagring – som den oprindeligt blev designet til i forbin-delse med udgivelsen af slægtsbogen i 2011 – og sommedlemsdatabase og kommunikationssystem. Det vistesig dog ikke helt så let som håbet, bl.a. p.g.a. leverandør-problemer. Disse førte til, at databasen fra oktober sidsteår ikke har kunnet bruges. Det har bl.a. betydet store pro-blemer i forbindelse med at indkalde generalforsamlingeni år, samt at vi ikke kan opdatere med nye oplysninger, vimodtager. Dette er sindsygt irriterende, og jeg gør alt, hvadjeg kan for at finde en løsning og i det mindste få databa-sen online igen.

Vi har også arbejdet med modernisering af foreningenshjemmeside, som jeg fortalte på generalforsamlingen sid-ste år. Her stødte vi sjovt nok på nøjagtigt de samme pro-blemer med lidt langsomme IT-leverandører. Men jeg harden fornøjelse i dag at kunne præsentere den nye hjemme-side.

Ud over at være flottere og bedre struktureret end dengamle, kommer den til at indeholde vores slægtsarkiv. Detvil sige gallerier med alle de gamle billeder, vi ligger indemed, scanninger af en hel del gamle bøger, gamle slægts-blade o.s.v. Ydermere vil siden med tiden blive på bådedansk og engelsk. Mange af vores tekster har vi i øjeblik-ket kun på dansk, men det er planen, at vi skal have detmeste oversat – i hvert fald de gamle historier fra 1. – 4.slægtsled. Hvis der er nogen i forsamlingen som har inte-resse for hjemmesider eller for at oversætte tekster, vil vimed glæde tage imod hjælp med at lægge informationernepå hjemmesiden.

I det hele taget har vi i bestyrelsen lidt meget under man-gel på dedikeret arbejdskraft. Vores tidligere bestyrelses-medlem Dorthe, der egentlig var tiltænkt rollen som redak-tør og webmaster, blev nødt til at trække sig p.g.a. formeget arbejde. Vores sekretær Jonathan er emigreret tilBrasilien, og vores IT-mand Jakob er blevet far. Så det hari år kun været Mariane, Helene, Dorthe og mig, der hardrevet biksen. Og vi kunne bestemt godt bruge lidt hjælptil f.eks. at holde medlemsdatabasen opdateret – når denengang kommer igang igen – og til at opdatere og ud-bygge hjemmesiden.

Men nogen gange kommer der hjælp fra en uventet kant.Vi solgte tidligere på året en slægtsbog til en ikke-slægt-ning, der havde læst om bogen på hjemmesiden. Det vistesig, at han var slægtsforsker og uhyre arbejdsom. Han harhelt på eget initiativ sat sig for at kontrollereinformationerne i hele bogen. Den sidste måned har jegdagligt modtaget e-mails fra ham med rettelser til de gamleoplysninger i bogen, som han har kontrolleret i diversekirkebøger. F.eks. har han fundet oplysninger, der førerSparresholmlinjen (110) fra 7. slægtsled, hvor den slutter ibogen, frem til 10. Og han har opdateret fødested og dåbs-dato for personer i Hesselagergårdlinjen (19) født i1880’erne.

Jeg har 17 sider med rettelser, som jeg ved lejlighed skalhave indført i databasen. Det er jo helt fantastisk, at vi kanfå det, fra en, der ikke engang er i familie med os.

3

Disse IT-projekter vil vi arbejde videre med i den kom-mende tid. Men tiden, vi bevæger os ind i, bliver ogsåbegivenhedsrig for foreningen. Den 31. januar 2014 er det100 år siden, Slægtsforeningen blev stiftet ved et møde påHotel Kongen af Danmark i København, og den 22. fe-bruar 2016 er det 300 år siden, vores stamfader Pierre blevfødt. Så der bliver noget at fejre de næste par år.

Det første bliver altså foreningens 100-års jubilæum. Da2014 samtidig er 150-året for 1864 – da Danmark tabte Søn-derjylland – og da dette altid har betydet meget for voresfamilie, synes jeg, at det er oplagt, at holde arrangementeti den egn. Vi holder dog ikke jubilæumsfesten på selvedatoen for jubilæet, da det jo ikke lige er tid for udendørs-aktiviteter. Næste år ligger helligdagene dog ret sent, såfor ikke at ramme nogen af dem eller eksamenstiden, bliverdet nok en weekend i maj.

100-årsjubilæet er også anledningen til den revision afvedtægterne, som vi har lagt op til både i Slægtsbladetsidste år og i dagsordenen til i dag, og da der måske bliveren del at tale om i den forbindelse vil jeg afslutte minberetning her – og jeg vil slutte med en tak til de tre damer,der har holdt mig med selskab på vores bestyrelsesmøderog som har holdt gang i foreningen – nemlig vores kasse-rer Dorthe, Helene der sender kort og erkendtligheder udtil slægtens ældre medlemmer og Marianne, der holder styrpå medlemmerne, og som har arrangeret dagens begiven-hed. Tak for et godt samarbejde og for nogle hyggeligemøder.

Med disse ord overgiver jeg beretningen til generalfor-samlingen.

Der var ingen kommentarer til beretningen, som herefterblev taget til efterretning med applaus.

Jacob havde en gennemgang af den nye hjemmeside pa-rat, som han viste for forsamlingen. Det ser meget lovendeog brugbart ud.

3. Kassererens beretning

Dorthe gennemgik regnskabet for 2012, som var omdelt.Regnskabet er gengivet på næste side.

Der blev fra forsamling stillet spørgsmål vedrørende ved-ligeholdelsen af gravstederne på Dråby og Hvornum Kir-kegård. Vi betaler ikke noget for Dråby kirkegård, da denvedligeholdes af Margrethe og Johannes F. la Cours Fond.Med hensyn til Hvornum Kirkegård, svarede Dorthe, athun i sin tid som kasserer aldrig havde set en regning,men vil se tilbage i de gamle regnskaber for at se, om derligger yderligere information.

Herefter blev regnskabet taget til efterretning af forsam-lingen med applaus.

4. Forslag til ændring af vedtægter

Som allerede varslet på generalforsamlingen i 2012 samttrykt i seneste slægtsblad har bestyrelsen besluttet at fornyforeningens vedtægter.

Forslag til ændringer var desuden vedlagt indkaldelsen tilgeneralforsamlingen, så man havde god tid til at tage stil-ling til de enkelte ændringsforslag. For at ændringen skalvedtages kræves en afstemning på to på hinanden føl-gende generalforsamlinger. Ved første afstemning (altsåpå denne generalforsamling) kræves tilsagn fra 2/3 af detilstedeværende stemmeberettigede. Ved anden afstemning(generalforsamlingen 2014), kræves 50% tilsagn fra de stem-meberettigede.

Der var 8 forslag til ændringer, og det blev besluttet atstemme for hvert enkelt forslag ved håndsoprækning.

Den største diskussion gik på ændring af foreningens navnved at stryge “Dornonville de”. Hovedargumentet her var,at Pierre ikke selv brugte dette navn. Det blev først indførtaf dele af familien i 1904.

Samtlige 8 forslag blev godkendt i henhold til ovenstå-ende regler, og forslagene vil blive genfremsat på næstegeneralforsamling til endelig vedtagelse.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg var:Jacob (72-5112)Dorthe (22-1541)Mariane (74-121)

Alle blev genvalgt.

Da bestyrelsen som nævnt i formandens beretning er ble-vet reduceret, skulle der vælges et nyt medlem.

Hanne Dornonville de la Cour (22-1542) blev foreslået ogvalgt

6. Valg af suppleanter

På valg var:Marianne (77-134) som ikke ønskede genvalg.

Inger-Margrethe Nielsen la Cour (72-564) meldte sig ogblev valgt.

7. Valg af revisor og revisorsuppleant

På valg var:Claus (72-5122)Suppleant: Mogens (73-42)

Begge blev genvalgt

4

Resultatopgørelse 2012

INDTÆGTER 2012 2011

Ordinære indtægterKontingent fra medlemmerne 36.703 37.250Salg af Slægtsbogen inkl. porto 18.180 46.264Nedskrivning af lager -15.000 0I alt 39.883 83.514

LegatindtægterHenri & Anita la Cours legat 8.398 14.065Margrethe & Johs. F la Cours legat 7.000 7.000Margrethe & Johs. F la Cour tilskud 0 200.000I alt 15.398 221.065

KapitalindtægterRenteindtægter 15.964 18.152Kursreguleringer 6.252 16.893I alt 22.216 35.045

Indtægter i alt 77.497 339.624

UDGIFTER

UdgifterTrykning af Slægtsbladet 6.136 6.136Bestyrelsesmøder og administration 451 1.015Gaver og blomster 5.217 9.292Porto, tryksager og hjemmeside 9.543 28.337Bank, PBS- og depotgebyrer 1.829 2.057Generalforsamling/slægtsfest 15.841 33.338Legatomkostninger 37.750 15.000Slægtsbogssystem 0 84.313Diverse EDB-programmer mv 0 4.615Slægsbog og distribution 11.224 199.563Diverse 1.341 0Tilbageført hensættelse -9.100 0

Udgifter i alt 80.232 383.666

Årets resultat -2.735 -44.042

Balance pr. 31. december 2012

AKTIVER 2012 2011

Likvide beholdningerDanske Bank 185.521 1.053Danske Bank, Slægtsbog 5.412 27.921Depot, Realkredit Danmark (Slægtsf.) 321.821 425.942Depot, Realkredit Danmark (H-Legat) 128.953 182.576Likvide beholdninger i alt 641.707 637.492

VarebeholdningerLager af slægtsbøger (299 bøger) 59.250 74.750

Øvrige tilgodehavenderTilgodehavende renter 4.510 6.370Kroneregulering 10 0Øvrige tilgodehavender i alt 4.520 6.370

Aktiver i alt 705.477 718.612

PASSIVER

ForeningskapitalOverført overskud eller underskud1. Overført fra tidligere år 708.112 752.1542. Overført af årets resultat -3.235 -44.042Foreningskapital i alt 704.877 708.112

Anden gældForudbetalte kontingenter 600 1.400Skyldige omkostninger 0 9.100Anden gæld i alt 600 10.500

Passiver i alt 705.477 718.612

Hellerup, 10. marts 2013, Dorthe la Cour Häggblom

Revisorerklæring:

Som generalforsamlingsvalgt revisor har jeg revideret detaf bestyrelsen aflagte regnskab for Foreningen PierreDornonville de la Cours Slægt for regnskabsåret afsluttet31. december 2012. Det er min opfattelse, at regnskabet eraflagt i overensstemmelse med vedtægternes krav tilregnskabsaflæggelsen.

Århus, 26. maj 2013, Claus la Cour

Regnskab 2012

5

8. Eventuelt

Helene (38-021) ville gerne høre generalforsamlingensmening omkring udsendelse af gavekort i forbindelse medrunde dage etc. Foreningen har i mange år brugt gavekortfra Skjold Burne, men det bliver sværere og sværere at fådem indløst rundt omkring i landet. Helene foreslog gave-kort til f.eks. Super Best eller Superbrugsen i stedet, såkunne man også vælge noget andet end vin. Det syntesalle var en god idé, Helene arbejder videre med sagen.

Jacob (72-5112) ville gerne have en tilkendegivelse af,hvorvidt forsamlingen syntes, det ville være i orden ikkeat indlede en generalforsamling med at nævne årets af-døde medlemmer. Han syntes, det var en trist indledningpå en ellers festlig dag. Desuden er det ikke alle informa-tioner, der kommer bestyrelsen for øre, og nu hvor mangeikke holder aviser etc. Kan man nemt komme til at nævnenogle og glemme andre. Der blev talt lidt frem og tilbageom det, men i sidste ende er det formanden, der bestem-mer dette.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var slutog takkede for sædvanlig god ro og orden.

Som referentDorthe la Cour Häggblom (22-1541)

Efter generalforsamlingen var der frokost på RestaurantKastrup Strandpark med flot udsigt over Øresund. Des-værre var frokosten så god og selskabet så hyggeligt, atvi helt glemte at tage billeder. Her er dog et enkelt

Efter frokosten gik hele selskabet over til det nye akvariumDen Blå Planet. Vi havde dog desværre ikke fået arrangeretnoget fælles rundvisning, og da akvariet var totalt proppetmed mennesker, gik folk rundt lidt hver for sig og så på demange fisk - og mennesker.

Efter besøget på akvariet var der farvel-drinks i baren påKastrup Strandpark, hvor der blev sagt farvel, tak for dennegang og på gensyn i 2014.

6

Tema om Janus la Cour

Under frokosten til slægtsmødet på Kastrup Strandparkholdt formanden - som det nu er blevet en fast praksis - etoplæg om en af slægtens store personligheder. I år var detkunstmaleren Janus la Cour (nr. 37). Der blev også omdeltet Temanummer af Slægtsbladet om Janus la Cour.

Janus la Cour levede 1837-1909 og var allerede fra en tidligalder en aktiv kunstmaler. Han malede kun landskabsbilleder,men blev til gengæld også en af Danmarks bedste til dette.

Janus blev født på Thimgård i vestjylland, men voksede oppå Aarhusegnen, og flyttede allerede som 16-årig tilKøbenhavn, for at blive uddannet inden for malerkunsten.

I 1865 kom han på sin første udenlandsrejse, som fik storbetydning for hans kunst. Han blev særligt optaget afbjergene i Frankrig, Schweiz og Italien, som udgør motivernei mange af hans malerier. Han vendte gang på gang tilbagetil Rom, hvorfra en stor del af hans bedste billeder stammer.

I Temanummeret får man et indblik i udviklingen af Januskunst, fra han som kun 17-årig debuterer som udstiller påCharlottenborg med maleriet Strandparti fra Helgenæs ogtil han som 33-årig vinder medalje ved Kunstakademietsforårsudstilling med billedet Aftenstund ved Nemisøen(herunder), og til hans ældre dage.

Janus bliver ofte kaldt stilhedens maler, fordi han aldrigskildrer personer, dyr eller andre aktiviteter. Diversekunsthistorikere filosoferer over, om dette skyldes etdystert og tungt sind, men mange af Janus billeder har etfantastisk lys og en fantastisk stemning, så forklaringenkan også være, at han bare aldrig lærte at male personer,hvilket visse historikere dog også fremfører. Man behøverda vel heller ikke være sørgmodig eller ensom for at synes,at et flot naturlandskab er et maleri som dette værd.

Temanummeret er baseret på bogen LandskabsmalerenJanus la Cour, af Rikard Magnussen, som snart kandownloades fra Slægtsforeningens hjemmeside. Deribeskrives en masse sjove detaljer om Janus liv og hanssyn på verden omkring sig - særligt i forbindelse med hansrejser. Kilderne hertil er breve fra Janus til familien, hvorafen del findes på den Hirschsprungske Samling. Herunderses et postkort fra Janus fra Rom dateret 20. april 1908.

Aftenstund ved Nemisøen, 1870

Morgenlandskab, 1861 (25x37 cm) Hedelandskab, 1876

7

Man kan også læse en del om, hvordan Janus arbejdede.Han malede tit en masse skitser af et motiv i forskelligeperspektiver og belysninger, når han var ude i felten. Nårhan så hjemme gav sig til at male et større billede, hvortilhan havde taget studier på en af sine mange rejser, sketedet nogen gange, at han med sin uendelige grundighedog samvittighedsfuldhed opdagede en eller anden mindremangel i sine forarbejder. Og så var der ikke noget, der hedat springe over, hvor gærdet var lavest. Nej, Janus måttederned igen og supplere sit materiale.

Visse motiver malede han igen og igen før han fandt fremtil den helt rigtige udformning. Billedet Åens udløb i havetfra 1893 skulle han have malet i op til 60 versioner, før hanvar helt tilfreds med resultatet.

Stille sommeraften ved åens udløb, 1892 (89x115 cm)

Åens udløb, 1893 (43x73cm)

Åens udløb i havet, friskt forårsvejr, 1891

Selvom han holdt meget af syden, holdt han også megetaf den jyske natur - særligt egnen omkring Aarhusbugten,hvorfra også en stor del af hans bedste billeder stammer.Som ældre bosatte han sig på Langballegård mellem Aar-hus og Odder. Han levede lidt alene, men lyder alligevel tilat have været en lun fætter.

Han sad engang ved en sø og malede. Det var hen påeftersommeren, og høje rør og siv skjulte ham til dels foret par søndagsjægere, som roede om på søen og jog æn-der op. Vejen, hvor folk kunne komme, lå lige ved, så Ja-nus mente sig sikker, hvor han sad; men uden at han havdelagt mærke til det, var båden kommet over i nærheden afham, og da et par ænder lettede ikke langt derfra, susedehaglene mellem sivene omkring ham. Ganske roligt rejsteJanus sig, så han kunne ses fra båden, og sagde: „Må jeggøre d’Hrr. opmærksom på, at malere er fredet indtil mid-ten af november!“

Internationalt gjorde Janus la Cour sig også bemærket, oghan deltog på flere udstillinger i Paris. Desværre blev hansstil her anset for at være lidt gammeldags, idetimpressionismen netop begyndte at vinde indpas i de år,hvor Janus virkelig slog igennem i Danmark. Påverdensudstillingen i Paris i 1878 blev alle de danske værker,hvoriblandt Janus dog ikke var repreæsenteret, kritiseretsønder og sammen for sine støvede farver og artistiskemangler. Dette fik desværre også betydning for den hjemligesmag, og Janus form for kunst blev derfor anset for at værenoget gammeldags og forældet. Dette har dog heldigvisændret sig nu, hvor Janus bliver anset for en af Danmarksbedste landskabsmalere.

Blomstrende roser ved Villa d’Este, 1902

Sommerdag ved stranden, 1901

8

Kære Slægtning!

Om blot to år kan vi fejre vores stamfader Pierre Dornonvillede la Cour’s 200-års fødselsdag.

16 år gammel indvandrede han her til landet, og fra hamnedstammer alle danske, som med ret kan bære vort godeslægtsnavn. Vi er årenes løb blevet en stor slægt takketvære fremragende egenskaber og evner hos ikke få af densmedlemmer – tillige en anset slægt som på mangfoldigeområder og til forskellige tider har ydet en ikke ubetydeligindsats i vort folks og fædrelands udvikling.

Denne kendsgerning, som berettiget fylder os med glædeog stolthed - og med tak til dem, der gjorde vort navn ære- må imidlertid ikke lukke vore øjne for en anden kends-gerning nemlig den, at jo større en slægt bliver, destovanskeligere er det at holde den sammen, og desto van-skeligere er det at holde dens vundne anseelse oppe.

Men det er en styrke for en slægt at føle sig som en en-hed, hvis navn på samme tid bærer frem og forpligter.Ingen er der iblandt os, som ikke har følt glæde og stolt-hed, når han mærkede, hvorledes navnet la Cour åbnedehans vej til fremmede folks tillid, fordi det i alle egne aflandet har en god klang, og ingen er der iblandt os, somikke ville føle det som en lykke, om han gennem sit liv ogsit virke måtte bidrage til at fæstne og øge slægtens godeomdømme.

Man har sagt om os, at vi la Cour’er har megen slægt-følelse. Relativt set, at det vel sandt – absolut taget, kandet desværre let bestrides. Ganske vist, de første slægt-led holdt sammen. Det indbød jo dertil: Den indvandrede,skarpt afgrænsede slægt med det fremmedklingende navn,det endnu forholdsvis lave antal medlemmer og – ikkemindst – den korte afstand tilbage til den fælles stamfa-der, hvad der gjorde det let for hver enkelt at udrede deforskellige linjer slægtskab forhold og finde sin plads idet samlede hele. Nu derimod er det vel desværre sandt,at slægten er ved at opløses i sine forskellige grene oglinjer. De unge kender ikke mere hinanden, kender knapnok hinandens eksistens og aner lidet eller intet om slægt-ens historie eller om dens genealogiske strukturer gen-nem de forskellige led.

Fortsættes denne bevægelse, vil vi om blot et par genera-tioner ikke længere være en slægt men en adspredt floknavnefæller, hvis herkomst og indbyrdes forhold for deflestes vedkommende for længst gik i glemmebogen. Grenfor gren vil vi måske holde sammen, men enheden er

sprængt. Enkeltvis vil vi forhåbentlig fremdeles virkedehæderligt, hver i sit kald, men slægtens individualitet gårtabt. De bestemte, let påviselige og til dels værdifuldekaraktertræk, som har skabt og endnu delvis fastholdervores slægtsfølelse, vil udviskes.

Men sker det, er slægtens saga endt. Enkelmands for-tjenstfulde gerning ville ikke kunne holde dens og navnetsanseelse oppe. Uden midtpunkt ville slægtens spredte be-standdele blive fremmede for hinanden og tabe sig i denøvrige befolkning.

Det er tanker af denne art, som i løbet af det sidste år harpåtvunget sig os og bragt os til at ønske, at der må kunnefindes en form for samling, et middel til sammenhold mel-lem os la Cour’er. Ikke for at vi skulle danne en stat i sta-ten, køligt tilbagetrukket midt i folket. Men netop fordi vihver for sig vil kunne gå ud til vor gerning med dobbelt ildog kraft, når vi til vor øvrige viden kan føje bevidsthedenom at tilhøre en god og gæv slægt, der ved sit sammen-hold giver sine enkelte medlemmer rygstød og værner omnavnet i gode og onde dage.

Og vi har da sagt til os selv: Skal noget kunne samle voresspredt boende slægt og holde den sammen, må det væreen opgave af praktisk art. Og hvad ligger da nærmere, endat vi alle, så mange som vi er, enes om samle vor slægt etfond – et slægtsfond – af hvis renter der ad åre kan gøregavn i slægten, udredes stipendier til unge, fremadstræ-bende la Cour’er, legater hvor det kunne være ønskeligt athjælpe, om nogen i vor slægt skulle komme nød. Vi harhidtil været en forholdsvis velstillede slægt - få har haftoverflod af jordisk gods, men endnu færre, om overhove-det nogen, har lidt egentlig nød. De fleste har levet i jævnekår med ord for at føre et flittigt og nøjsomt liv.

Men efterhånden som slægten vokser, og bestandig nytblod føres ind i den blod føres ind i den gennem giftermål,vil den hidtil herskende lighed i kår efter al sandsynlighedslettes. Samtidig bliver kampen for tilværelsen for hvert årog hver dag bestandig hårdere, kappestriden ude i livetskærpes, og for det enkelte menneske som for det enkeltefolk bliver det stadig mere og mere nødvendigt at stå bedstønskeligt rustet for at kunne hævde sig.

Det samme gælder den enkelte slægt! Også den vil, split-tet og delt, bukke under, men samlet og rustet kunne hævdesig og bevares. Om vor slægt for en menneskealder sidenhavde begyndt at samle et sådant fond, så vi i dag stod

Slægtsforeningens stiftelse

Som de fleste nok ved, fylder Slægtsforeningen 100 år i 2014. På de følgende sider vil vi gengive de førsteskrivelser i Slægtsforeningens historie. Det hele startede med følgende brev, der i dagene omkring den 15. januar

1914 udsendtes til cirka 50 medlemmer af slægten la Cour.

9

med en kapital på et halvt eller et helt hundrede tusinde –hvor meget styrkelse ville ikke vort slægtled have kunnettage deraf? Og hvor megen dygtighed ville der ikke gen-nem stipendier til uddannelse for unge la Cour’er værettilføre vores slægt og vort folk?

Hvor ville vi ikke have stået anderledes rustet til at ile tilhjælp, hvis svigtende sol eller uforskyldt nød en dag ramteet af slægtens mange hjem og truede med at lægge detøde? Og hvor vi ikke den blotte bevidsthed om tilstede-værelsen af en sådan fond, tegnet på slægtens sammen-hold og offervilje, været løftende og styrkerne for os alle?Hvor ville vi ikke føle os inderligt forbundet med dem, derhavde begyndt et sådant værk til slægtens gavn, og hvorville det kæde os sammen, led for led, idet vi byggedevidere på en sådan fast borg for, hvad vi tog i arv fra voresfædre?

Kære slægtninge! Lad os som praktiske mennesker tagedenne sag op og derigennem at styrke vores slægt, idet visamler den om en stor fælles opgave.

Vi beder dig, sammen med nogle enkelte andre af voresslægt, som vi let håber at få forbindelse med, samles til etmøde på Hotel Kongen af Danmark, Holmens Kanal 15,København, lørdag den 31. ds. kl. 3.00 eftermiddag, for atvi der kan drøfte vor plan og evt. forberede dens virkelig-gørelse.

Rimeligvis vil vi lettest kunne rejse sagen ved at danne enforening for slægten og derigennem søge arbejdet organi-seret. Vi vedlægger derfor et udkast til love for en sådanforening og beder dig gennemtænke dem inden mødet, såvi evt. på dette kan give dem en endelig form. Vi lægger,som du ser, hovedvægten på dannelsen af et stærkt slægts-fond. Men vi er ikke blinde for, at en forening som denantydede vil kunne løfte mange andre betydningsfuldeopgaver end indsamlingen og administrationen af fondet.Den vil gennem sit sekretariat kunne fortsætte slægtensgenealogi og være bindeled mellem de forskellige medlem-mer; den vil gennem et årsskrift kunne bevare fra forglem-melsen og udbrede blandt slægtens unge kendskabet tilde mange kønne og gode minder, som vor slægt er så rigpå, samle til møde og fest, når lejlighed gives, og gennemsine årlige flyttende generalforsamlinger bringe dem sam-men, som blodets bånd så inderlig gerne skulle binde.

Samler vil således i enhed vores slægt, handler vi derved ivores fædres ånd, og kommende dage skal vise, at de ofre,vi hver må bringe for at føre vor sag igennem, en gang vilsamle og også dem, der efter os skal bære vort slægtsnavnvidere gennem tiderne.

Med kærlig hilsen

Victor Dornonville de la Cour, oberstChristian la Cour, landstingsmand

Jørgen Carl Barfoed Dornonville de la Cour, redaktør

Kære slægtninge!

På indbydernes vegne er det en ære og glæde at bydeDem alle et kærligt og hjerteligt velkommen til vort mødeher i dag, hvor vi vil tage det interessante spørgsmål un-der overvejelse om stiftelsen af en forening af vor slægtsmedlemmer til yderligere styrkelse af de blodets bånd, deri forvejen knytter os sammen ved vor fælles afstamningfra vor stamfader, Pierre Dornonville de la Cour, der for 182år siden indvandrede til Danmark, samt i forbindelse medforeningen og som et af dens formål samtidig dannelsenaf et slægtsfond til støtte for de medlemmer af slægten,der måtte have behov for hjælp. Det er dog indlysende, atden sidste del af formålet vil tage tid, så at den omhand-lede slægtsfond navnlig først vil komme de efterfølgendeslægtled til gode.

Jeg nærer ikke spor af tvivl om, at der vil komme nogetgodt ud af vores bestræbelser i dag; selve tanken om atstifte en sådan Slægtsforening forekommer mig så køn ogløftende, at det antagelig er gået Dem, som det er gået migselv, og at den har gjort vore hjerter så varme, at vi alle hargivet møde i dag med den alvorlige vilje til enhver efterevne at bidrage sit til, at tanken kan blive til virkelighed.

Jeg kan så meget mere udtale mig, som jeg gør, om detprisværdigt i denne tanke, da jeg, uagtet at jeg er med-indbyder til denne sammenkomst, ikke selv har nogen deli tankens undfangelse, lige så lidt som den anden med-indbyder, min kære fætter, landstingsmand Christian laCour har det. Nej, æren for bevægelsen tilkommer ene ogalene vore kære, unge slægtning redaktør Jørgen CarlBarfoed Dornonville de la Cour fra Lyngby. Med sin storebeskedenhed ville han ikke vise sig i forgrunden som ene-indbyder – hvad jeg i øvrigt mener, han godt kunne haveværet bekendt – men ikke desto mindre takker jeg på egneog på den anden medindbyders vegne for den tillid, hanhar vist os ved først at henvende sig til os for at hentestøtte og opmuntring for sin plan.

Måtte vi nu alle i gerningen vise Jørgen Carl vor taknem-melighed og påskønnelse ved at stifte den af ham plan-lagte foreningen og dermed føre hans smukke tanke overi virkelighedens verden og hver på sit område virke forforeningens trivsel og vækst.

Den første velkomsttale

Ved mødet den 31. januar 1914 på Hotel Kongen afDanmark bød oberst Victor Dornonville de la Cour på

indbydernes vegne forsamlingen velkommen medfølgende ord:

* * *

10

Som det sikkert i alt fald gennem meddelelser i dagspressenvil være de allerfleste af vor slægt bekendt, dannedes pået møde på Hotel Kongen af Danmark i København den31. januar d.a. en forening, der under navnet “Slægten laCour” skal søge at øge og styrke sammenholdet og sam-drægtigheden mellem alle efterkommere af vor fællesstamfader, Pierre Dornonville de la Cour.

Det var indbyderne til dette møde umuligt at henvendesig til hver enkelt af slægten allerede af den grund, at detførst gennem samarbejde af en snævrere kreds lykkedesat skaffe alle adresserne tilveje. Men mødet var dog besøgtaf en så fyldig repræsentation af la Cour’er, at detsbeslutninger kan stå som et paalideligt udtryk for slægtensvilje i denne sag.

Foreningen dannedes under begejstret tilslutning fra allesider, lovene, af hvilke et eksemplar hoslagt følger,vedtoges, og undertegnede fem medlemmer af slægtenvalgtes til dens første bestyrelse.

Foreningen er altså en kendsgerning! Dens første skridtud i livet er gjort!

Nu gælder det om, at alle, som kan finde plads indenfor derammer, lovene har givet slutter op i dens rækker ogderigennem bidrager til, at den hurtigst og bedst muligbliver i stand til at løse de forskellige smukke og betyd-ningsfulde opgaver, den har sat sig.

Det vil af lovene let ses, at dannelsen af et stærkt slægtfonder foreningens bærende idé. Den tanke, at samle et sådantrygstød for vor slægt i gode og onde tider, er såindlysende sund og ligetil, at den ganske umiddelbart måtiltale. Alle vi, der har blod og navn fælles, kan på dennemåde gå i kreds om dem af vor slægt, som skæbnen måttetrue med at føre over på livets skyggeside. Og megen ungdygtighed kunde støttes og bringes til udvikling tilnavnets og slægtens ære, hvis et sådant fond satte osistand til at hjælpe unge, fremadstræbende la Cour’ergennem den ofte kostbare og vanskelige forskole, som defleste livsstillinger både i håndens og åndens verden ivore dage kræver.

Derfor må vi med glad offervilje stræbe at bygge vortslægtfond stort og stærkt!

Men rent bortset fra denne foreningens hovedopgave, erder så mange andre kønne og gode mål at nå, at de vel erslægtens kærlige interesse værd.

Foreningen skal danne et bindeled mellem alle medlemmeraf vor slægt, så vi ikke bliver borte for hinanden, menlærer hinanden at kende og derved får mulighed for atvære noget for hinanden. Og dette gælder ikke aleneslægten her hjemme i Danmark. Også de la Cour’er, somdrog ud for i fremmede lande at bryde sig en bane, bedervi om at stille sig i vore rækker som medlemmer afforeningen; de vil derigennem ved et nyt, kært bånd bevaretilknytningen til slægten her hjemme og deres gamlefædreland.

For på denne måde at danne et bindeled mellem allemedlemmer af vor slægt, vil foreningen udgive et årsskrift,der vil bringe bud om alle vigtigere tildragelser indenforslægten i det svundne år. De foreliggende stamtavler vilblive ført op til dato og derefter holdt ajour, og foreningenvil gennem sit sekretariat danne et arkiv for slægten, hvoralle oplysninger af enhver art, slægten vedrørende, altidså vidt gørligt vil stå til den søgendes disposition.

Endelig vil foreningen, så ofte tid og lejlighed er, samlesine medlemmer til fest. Om to år er det 200 år, siden vorstamfader fødtes. Der vil da være skellig grund til at mødes,som vi gjorde det for mange år siden ved den smukkeHimmelbjergfest, og i tale og sang dvæle ved de mangerige og dejlige minder, slægten ejer.

Kære slægtning! Så slutter vi da med en appel til dig somtil alle andre af vor slægt: Meld dig uden tøven ind iforeningen! Derved er du med til at værne om, hvad vi allemed tak og glæde tog i arv fra vore fædre, og med til atbygge slægtens fremtid større og lysere.

Indmeldelse sker ved at indsende årsbidrag forindeværende år til foreningens kasserer, medundertegnedeKaptain L. U. Dornonville de la Cour, Strandvejen 59,København. På postanvisningens afrivningskupon bedesdu nøjagtig opgive navn og adresse og meddelelse om, atdet sendte beløb er dit første årsbidrag til foreningen“Slægten la Cour”.

Med kærlig hilsen

Victor Dornonville de la Cour (Formand)H.C. la Cour

Jenny la CourL.U. Dornonville de la Cour (Kasserer)J.C.B. Dornonvillede la Cour (Sekretær)

Første brev fra Slægtsforeningen

Efter den stiftende generalforsamling blev følgende brev i februar 1914 udsendt til alle kendte efterkommere (i mandelinje) af Pierre la Cour

11

Ja, der er sket en del i de sidste 100 år. Det lyder nok lidtfremmed i vores nutids-ører, at vores forfædre følte, at devar en anset slægt, hvis navn forpligtede medlemmerne tilat yde en særlig indsats, samt at navnet åbnede deres vejtil fremmede folks tillid.

Har man fælles bedsteforældre eller måske i en tæt knyttetfamilie oldeforældre, kan man måske nok tale om vissefælles karaktertræk. Men når en familie bliver større enddette, vil det efter min mening være illusorisk at tale omandet end det, foreningens ophavsmænd kalder en ’ad-spredt flok navnefæller’.

Jo, vores navn er da specielt, og vi oplever nok alle atblive spurgt, om vi kender eller er i familie med en elleranden med samme navn. Men derfra er der alligevel etstykke til at føle, at vi er specielle.

Bladrer man slægtsbogen igennem finder ser man et bredt– ja vel næsten helt repræsentativt – udsnit af Danmarksbefolkning. Om foreningens stiftere nogensinde reelt hartroet, at en slægtsforening kunne eller skulle have til for-mål at bevare slægtens individualitet, skal jeg lade væreusagt, men det er efter min mening på ingen måde formåletmed en slægtsforening. Måske snarere tværtimod.

For mig er formålet med slægtsforeningen at vedligeholdemindet og historierne om vores slægt og udbrede kend-skabet til dem blandt medlemmerne. Netop når vi ser ellerhører om nogen, der har samme navn som os, er det dasjovt at kunne finde ud af om, og på hvilken måde, vimåtte være i familie. Og efterhånden som familien spredesmere og mere, bliver det stadig mere vanskeligt at holdestyr på alle.

Men jo større vores forening er – jo bredere vi når ud –des mere komplet information får vi indsamlet, når viopdaterer vores registre. Foreningens tidligere formand –min far – sagde ofte, at mange medlemmer ikke var et for-mål i sig selv. Deri er jeg ikke helt enig. Selvom medlemmerikke nødvendigvis er aktive og kommer til vores sammen-komster, så bidrager de ved deres medlemskab til, at vi har– så at sige – snor i dem, ved hvor de er henne og let kankomme i kontakt med dem. Ligeledes modtager alle med-lemmer dette blad, og kan derigennem høre om nogen afde historier, vi tager op.

Jeg skal derfor herved opfordre alle medlemmer til at spredekendskabet til vores forening og opfordre familiemedlem-mer til at melde sig ind. Der er intet galt i at være medlemuden at møde op til møderne eller festerne. Men vores

møder kan jo også bruges som anledning til, at dele affamilien – f.eks. en gruppe med fælles oldeforældre – kansamles og følge hinandens udvikling.

Hvad angår det stærke slægtsfond, som stifterne taler om,så lever den jo stadig. Godt nok har vi ikke midler til lige-frem at kunne redde familier i nød, men vi kan da stadighjælpe unge i familien, der har brug for penge til studierej-ser i udlandet, eller til køb af bøger eller IT-udstyr, hvilket– tidernes enorme forandring taget i betragtning – stadigmå være helt i vores forfædres ånd.

I brevet til slægten nævnes, at det er planen at den nyeforening skal udgive et årsskrift. Dette mål blev dog førstrealiseret i 1919, hvor første udgave af „Meddelelser fraBestyrelsen“ udkom. Bladet er siden udkommet 99 gange,og det er således et tilfælde, at vi netop her i 100-åretsidder med udgave nr. 100 af foreningens årsskrift.

I brevet nævnes det endvidere, at foreningen skal etab-lere et arkiv, hvor alle oplysninger om slægten kan opbe-vares og stilles til de søgendes disposition. Dette tognoget længere tid at virkeliggøre, men hvad er mere pas-sende, end at vi netop her i 100-året byder slægten inden-for i vores slægtsarkiv på den nye hjemmeside, som be-skrives længere henne i bladet.

Det var også stifternes hensigt, at henvende sig til slægt-ninge uden or Danmark. Dette har vi nok ikke været alt forgode til, da Slægtsbladet kun udkommer på dansk, menhertil er der også netop i disse dage taget endnu et stortskridt, nemlig ved lanceringen af foreningens nye hjemme-side i både en dansk og engelsk version.

Så på trods af det i vores ører noget højtravende idealisti-ske formål med stiftelsen af foreningen, der fremgår afforanstående brev, mener jeg stadig at slægtsforeningenhar en eksistensberettigelse, og at den vil bestå mangegenerationer endnu. Med disse ord ønsker jeg vores for-ening – og alle jer medlemmer – stort tillykke med 100-årsdagen den 31. januar 2014.

Tillykke med de 100 åraf formand Jacob V. la Cour

12

100-års jubmed 150-års ju

Slægtsforeningens 100-års jubilæum skal naturligvis fejres meDa 2014 samtidig er 150-året for krigen i 1864, synes vi, at det er n

Vidste du, at hele 10 slægtninge deltog i krigen

Når man siger 1864 tænker de fleste på Dybbøl, men krigen foregik også andre steder, og konsekvensen af krigen varsom bekendt tabet af Slesvig og Holsten. Den nye grænse mellem Danmark og Preussen gik ved Kongeåen, og det er

dette område, vi vil udforske på vores udflugt.

Niels Peter Georg Dornonville de la Cour (nr. 36) Jørgen Carl la Cour (nr. 69)

Vi planlægger en spændende weekend med forskellige aktiviteter, hvor vi hører om begivenhederne i Nordslesvig ibåde 1. og 2. Slesviske krig samt vores slægtninges deltagelse deri. Slægten havde også efter 1864 tilknytning til

området, og dette vil vi også kigge på. Men ud over de historiske emner sørger naturligvis også for, at der kommeraktiviteter for børn i løbet af busturen.

Jørgen Carl la Cours delin

Vi ved godt, at der er EU-valg om søndagen, men I kan sagtens nå hjem og stemme - valgstederne lukker først kl 20,og er man urolig for ikke at nå hjem, kan man jo brevstemme.

13

bilæumsfestubilæums temaed et brag af en fest! Det bliver i weekenden 24. - 25. maj 2014naturligt, at bruge denne begivenhed som tema for årets slægtsfest.

n - flere af dem endda i prominente positioner?

Niels la Cour (nr. 70) Hans Christian Ditlev la Cour (nr. 71)

Slægtsweekenden bliver afholdt på First Hotel Kolding, der ligger centralt placeret midt i byen lige over forbanegården, så det er nemt at komme til både med og uden bil.

Program:

Lørdag:Kl. 14:30-15:30 - Generalforsamling

Kl. 16:00-17:30 - Vandretur i KoldingKl. 19:00 - Festmiddag på hotellet

Søndag:Kl. 10:00 - Bustur omkring Kongeågrænsen - med frokost

Kl. 16:00 - Retur til hotellet i Kolding

Pris:

Voksne medlemmer: kr. 500,-Børn af medlemmer: kr. 250,-

Voksne ikke-medlemmer: kr 1.000,-Børn af ikke-medlemmer: kr. 500,-

For at medlemsprisen skal gælde, skal man have betaltkontingent senest 1. april 2014, så husk at sige til alleslægtninge, der endnu ikke er medlemmer, at de skal

melde sig ind.

Invitation med info om tilmelding udsendes i marts 2014

ng efter slaget ved Dybbøl

14

Som oplyst på generalforsamlingen gik Slægtsforeningensnye hjemmeside i luften her i foråret. Adressen er somhidtil www.pierrelacour.dk.

Hjemmesiden er nu både pænere, mere struktureret og harlangt bedre indhold end tidligere, ligesom vi nu vil havemeget mere fokus på, at holde informationerne på hjemme-siden opdateret.

Hjemmesiden skal først og fremmest være Slægts-foreningens vindue udadtil, og forhåbentlig tiltrække fleremedlemmer. Den skal også tjene som information for slægt-ens medlemmer. Siden indeholder bl.a. hele teksten om deførste fire slægtsled, og her kan man hurtigt og nemt findeoplysninger, man måske måtte få brug for i en familie-diskussion, hvor man ikke lige har slægtsbogen ved hån-den.

Hjemmesiden skal også tjene som indgangsdør til voresslægtsdatabase, hvor folk kan opdatere oplysningerne omsig selv. Denne er dog stadig desværre ude af drift, men viarbejder fortsat på at få den op at køre.

Endelig skal hjemmesiden være rammen om vores længeventede slægtsarkiv, hvor man kan få adgang til alle gamleslægtsblade, billedgallerier med gruppebillederne fraslægtsmøderne gennem tiderne, samt et væld af gamle bil-leder fra Skærsø, Landboskolen i Lyngby m.v. Her skal derdog også skrives navne på personerne - hvilket er et stortarbejde, som vi meget gerne vil have hjælp til.

Vi har endnu ikke fået udpeget en fast webmaster for for-eningen, så hvis der blandt medlemmerne er en, der kunnetænke sig at påtage sig denne opgave – evt. også sommedlem af bestyrelsen – hører vi meget gerne fra vedkom-mende.

Som det ses, findes siden i både en dansk og en engelskversion. Den engelske er dog stadig under opbygning ogdet medfører oversættelse af en mængde tekst til engelsk.Vi vil dog ikke oversætte bøger og blade, men som ud-gangspunkt kun den tekst om foreningen og slægten, somer skrevet til hjemmesiden. Dette er også et stort arbejde,som vi gerne vil have hjælp til.

Den nye hjemmeside -

15

Som det fremgår tidligere i dette blad, var det allerede vedslægtsforeningens stiftelse et af foreningens formål, atetablere et arkiv til opbevaring og tilgængeliggørelse afalle de historiske dokumenter, foreningen ligger inde med.Etableringen af Slægtsarkivet har været drøftet på utalligegeneralforsamlinger, og i årenes løb er kasser med arkiva-lier gået i arv fra formand til formand. Kasserne indeholderhundredevis af billeder og breve fra slægtens historie. Udover dette materiale besidder Peter la Cour (69-1121) enstor kasse med materiale fra sin oldefar Lars Frederik laCour.

Alt dette materiale er nu blevet scannet, og vil i den kom-mende tid blive gjort tilgængeligt for slægten via den nyehjemmeside. Derudover har vi scannet alle de bøger, derfindes på det Kongelige Bibliotek, som omhandler voresslægtninge. Det drejer sig om over 35 bøger. Under fane-bladet ‚Bibliotek‘ er der adgang til både de gamle slægts-bøger, øvrige bøger om slægten og slægtens dokumenter,og under fanebladet ‚Gallerier‘ bliver der givet adgang tildiverse billeder.

Her er et par eksempler på dokumenter, som snart vil kunneses i Slægtsarkivet:

og Slægtsarkivet

Eksamensbevis for den almindelige filosofiske prøve forLars Frederik Barfod la Cour (nr 69-1)

dateret 18. juni 1889

Eksamensbevis for Examen Artium for Peter la Cour(nr 50) dateret 24. oktober 1829

(Eksamen Artium var den tids studentereksamen - ogsåkaldet Første Eksamen - som var nødvendig for optagelsepå universitetet. Peter la Cour var således 31 år gammel,da han blev student)

Brev addresseret (ganske enkelt)til Fru Marie la Cour, Sorø

(Marie Louise Ottilia Dornonville de la Cour - nr. 69-1)dateret 17. juni 1926

Der er meget at arbejde med, både at sortere, navngive,uploade, linke o.s.v. og det vil vi meget gerne bede ommedlemmernes hjælp til. Men vi vil også meget gerne havemere materiale, særligt gamle billeder fra begivenheder islægten. Og tænk på, at ting, der kun er 50 år gamle i dag, er100 år gamle om 50 år ;-)

16

Philip og Bettina Lynn er de stolte ejere af den 400 hektarstore ’Cherry Tree Hill’, der ligger kun få minutters kørselfra Glenn Innes men føles, som om den ligger en millionmiles fra alt. Det er en veritabel oase i bushen med frugtbarjord, 32 inches regn om året, et varieret naturligt dyreliv,en stærk følelse af historie og tusindvis af geder, der græs-ser hele tiden på de rullende bakker.

Philips far Ray købte stedet i 1964 og gik med det samme igang med at plante hundredvis af poppeltræer, der nu grorsmuk langs indkørslen til farmen og langs mange af heg-nene. Den gamle mand boede på farmen i de sidste 50 år afsit liv og holdt stadig øje med tingene, da han til sidst gavslip på tøjlerne i en alder af 98. Hans kærlige og hengivenkone Joan, som arbejdede ved siden af ham i 60 år, fulgteham mindre end 10 dage senere i den ultimative love story.

En følelse af romantik stikker dybt i denne familie. Philipog Bettina startede deres egen historie tilbage i 1980’erne,da Philip lige var kommet ud af universitetet med en gradi landbrugsøkonomi, og Bettina var en frisk 26-årige danskrygsækturist med en tyk accent, som bare ville ud at ride iden australske bush! Philips navn var på en liste med kon-takter, som hun fik fra en fælles ven, han havde mødt un-der sine egne rejser i Europa. Hans øjne lyser, når hantænker på, hvordan denne livlige skandinaviske skønheddukkede op på hans farm i sin søgen efter eventyr for sålænge siden.

På det tidspunkt skulle Philip af sted på en to-dages kvæg-drivningstur. Det ville være hårdt, men han var sikker på,at han kunne få plads til denne kønne sygeplejerske fraKøbenhavn! Som den fornuftige type han er, opsadledehan den ældste og mest stille gamle hest i folden til hansutrænede følgesvend, mens han selv red på en ung hest.Men ved enden af turen havde parret byttet heste, snak-ket så det halve kunne være nok, og vågnet op med stjer-ner i øjnene! Inden Bettinas seks måneders turistvisumudløb, havde han stillet det store spørgsmål, der villeændre hans liv for evigt.

Kærlighed er aldrig let, specielt ikke når man bor på hversin side af planeten, men dette var ingen almindelig kær-lighed! Da Bettina var tilbage i Danmark, og prøvede atfinde hoved og hale på, hvad der lige var sket, tog Philipflere lange ture i ’den store fugl’ i et energisk forsøg på atholde deres drøm i live. Kærligheden vandt til sidst, ogBettina sagde farvel til sit hjemland og blev Philips brud i1991. I et ironisk tvist ville hun ikke ende med at blive deneneste dansker i byen, da hendes far og søster begge

flyttede til Glen Innes efter hendes mor døde. Philip griner,da han tænker på de store danskere i hans liv men, det varkun begyndelsen, som han snart fandt ud af

Livet i familien Lynn ændrede sig for altid et par år efterdatteren Katrina blev født i 1994. Philip fortæller historien.“Vores lille pige var cirka 3 år gammel, og hun var megetsyg, og vi kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Bet-tina tog hende til en homøopat, som foreslog, at vi æn-drede hendes diet. Vi begyndte at give hende 100% øko-logisk mad, og efter få uger blev hendes situation bedre.Det var som en åbenbaring, og vi har spist økologisk ligesiden. Vi vidste begge, at vi blev nødt til at ændre voresdrift og blive økologer. Familien gik back to basics – atmalke gederne, bage vores eget surdejsbrød af vores egenøkologiske spelthvede og alt der imellem.”

Philip var i begyndelsen en traditionel farmer, og det togtre år at ændre stedet til en økonomisk bedrift. “Vi startedemed at bruge naturlig gødning, men nu om dage er land-bruget blevet mere sofistikeret. Vi er ved at lære, hvordanvi kan putte mikrober i jorden – det handler alt sammen ommikrobiologi i jorden – og kompostering er vigtig,” fortæl-ler han.

Da Country Living Magazine besøgte gården, dyrkedefamilien Lynn 140 tønder land økologiske sojabønner, derskal bruges til økologisk sojamælk. De dyrker også 150ton organisk spelthvede om året, og afprøver 40 tønderland hvid fransk hirse og boghvede (som begge er næ-sten glutenfri).

Living the Organic Lifefra det Australske Country Living Magazine

oversat af Jacob V. la Cour

17

“Vi kan godt lide at gøre ting, der beskytter miljøet, ogelsker at spise mad uden kemikalier i,” siger Bettina. “Øko-logisk landbrug er udfordrende, og man bliver nødt til atha sit hjerte med i det, ellers vil det ikke virke. Journalise-ring og ukrudtskontrol er altafgørende. Vi nyder at dyrkevores egne grønsager, og elsker at være selvforsynende.Hvis du gerne vil ændre noget i verden, bliver du nødt tilat starte i din egen baghave. En grøntsagshave er detideelle sted at begynde.”

Nu hvor hun er 18 år gammel, er Katrina en sund ungdame, der stræber efter at blive Bachelor i design og store-bror Peter, 20, læser til mekanisk ingeniør. Philip og Bettinaved ikke om, deres børn kommer tilbage til farmen en dag,men de er glade for, at børnene skaber deres egen fremtid.Deres passion for geder har resulteret i en interessant rejse,der har taget Philip Lynn til højder, han aldrig havde fore-stillet sig. Efter at have fuldendt sin formelle uddannelsepå The Scots College og University of New England, glæ-dede Philip sig til at komme tilbage på landet, og gøre dethan elsker – dyrke afgrøder og opfede kvæg.

Oprindelig arbejdede han med produktion af fedelam, mensiden 1990 har hans fulde opmærksomhed været rettet modgeder. I 2006 etablerede han Ausgoat – et selskab hanstyrer med 6 fuldtidsansatte i Glenn Innes og Cobar –hvor han håndterer geder, han får fra sine mange loyalegedeproducenter i NSW og Queensland. I øjeblikket hand-ler forretningen med cirka 160.000 geder om året (cirka tiprocent af det australske marked) med depoter i GlennInnes, Cobar og Fords Ridge, i nærheden af Bourke. “Ibund og grund håndterer jeg og handler med geder – sam-ler gederne og finder det rigtige marked til dem, “ forklarerPhilip.

“Vi er et depot, ikke avlere. Vi har mange markeder og vo-res marked blandt australske slagtere vokser. Vi sendermængder at afkølede gedekroppe til slagtere i Sydney,Brisbane, Canberra og Melbourne. Vi har også eksport-ordrer på levende geder både til slagterier og til avlere, ogde fleste geder går til eksportmarkedet.” Med sin livs-lange tilknytning til landbrugssektoren og en sund bag-grund i landbrugsøkonomi, er Philip blevet en højt ansetautoritet inden for gedekødsmarkedet. I 2009 vandtAusgoat en lokal pris for bedste landbrugsvirksomhedog i 2010 var Philip finalist i konkurrencen om at bliveårets landmand i NSW.

Selvom han sætter pris på anerkendelserne, er Philip denførste til at indrømme, at landbrug kan være en vanskeligbranche i disse år. “I 40 år er vi blevet fortalt, at verdenmangler mad, og at vi (landmændene) vil blive sheiker ibushen; men mange landmænd er ved at blive trætte af atvente,” siger han.

Selvom prisen for at leve af landet stiger, vil Philip aldrigmiste sin tro på sine frilandsgeder, som han mener, vilbliver det foretrukne røde kød for mange etniske folk rundtomkring i verden. “Geder har været fantastiske for folkspecielt ude vestpå. Mange landmænd fra de vestlige egnehar klaret betalingerne til deres bank pga. gederne, nårtingene blev økonomisk hårde,” tilføjer han.

“Geder var med på den første flåde og har spredt sig påsamme måde som kameler, hjorte og bøfler. De er naturligeoverlevere, og kræver f.eks. hverken klipning eller flue-bekæmpelse.” Selvom gederne tager det meste af hanstid, er der også kvægforretningen, hvor familien Lynn av-ler og opfeder 200 økologiske kalve om året, der sælgesdirekte til slagterier.

18

Deres selvforsynende hus på toppen af bakken med fan-tastisk udsigt over dalen nedenfor blev bygget i de tid-lige 1990’ere. Før byggeriet begyndte, gik familien Lynnpå et seminar i Sydney med Gareth Cole, guruen inden forpassiv solenergi. Parret lærte vigtigheden af at isolererummet mellem de dobbelte murstensvægge og under denstore betongulvplade, dobbelt glaserede vinduer, og atskabe en såkaldt solmasse ved at bruge betongulve.

“Jeg plejede at ride på min hest op på toppen af bakkenfor at kigge ud over farmen, men jeg troede aldrig, vi villeblive i stand til at bygge et hus som dette,” griner Bettina.De behøver dårligt nok at tænde for gulvvarmen. Huset erdesignet sådan, at solen fra nord opvarmer det poleredebetongulv gennem de dobbelt-glaserede vinduer, og gi-ver dem en sjælden hyggelig glæde gennem de bitterligtkolde vintermåneder.

Byggeriet af huset var en meget hands-on oplevelse, hvorfamilien var involveret i alle trin. Bettina beklædte væg-gene og malede indenfor, mens hendes far afsyredefyrretræsloftet. Philip hentede gamle sveller til bænkeneog køkkenbordet og arbejdede meget tæt sammen medden legendariske lokale bygningsarbejder Ken Russel oghans to sønner. De rå trædøre er lavet af hundrede årgamle gulvbrædder, han har skaffet fra en gammel hytte iYamba. Væggene er lavet af dobbelte mursten uden ma-ling. Taget er galvaniseret jern.

Huset er ikke tilknyttet el-nettet. 36 solpaneler sidder påtoppen af det skrå tag på et haveskur bag ved huset. Tolvstore batterier kan levere strøm til familien i tre dage udensol, og der er en generator som back-up. “Vores hus kørerhelt på sin egen elektricitet. Teknikerne er glade for, at deikke behøver at klatre op på taget for at kontrollere sol-panelerne, og i ti år har vi ikke fået nogen el-regninger,”tilføjer Philip med begejstring.

Philip og Bettina elsker også deres lokalsamfund. Philipvar formand for den Australske Bush Musikfestival fremtil 1995 og har været på Glenn Innes show komité i mangeår, mens Bettina sammen med en fantastisk komité hjæl-per med at organisere showets populære Gourmet Fiesta,med 30 boder med forskellige madvarer, madlavnings-demonstrationer og appetitvækkende frokoster.

Runde fødselsdagei de næste 12 måneder

90 år18/10 38-842 Per Qvist (først i 2014)

85 år17/1 36-222 Grete Halskov7/2 20-454 Vera la Cour

80 år26/3 38-831 Inger la Cour Ruff

75 år25/12 22-155 Clara Dybdal15/1 89-332 Ruth Dornonville Ansager7/6 74-116 Marie la Cour17/6 71-211 Isa-Elke H. Marie Froberg Severinsen

70år25/10 38-022 Birgit Dreyer Dornonville de la Cour6/2 74-143 Einar la Cour Hougs7/3 71-323 Inger Margrethe Dornonville de la Cour1/4 72-D2 Karen la Cour10/8 80-B11 Kirsten Rotne30/8 38-861 Kirsten la Cour Bentzon Lyck

65år12/11 38-023 Christian Dornonville de la Cour2/3 72-532 Johannes Faurschou la Cour11/3 77-133 Chr.Philip Dornonville de la Cour11/6 77-421 Gyrithe la Cour Freiesleben

60år2/2 38-4111 Lene la Cour

40år4/2 69-2722 Ulrik Dornonville de la Cour22/10 80-B113 Andreas Saul-Rotne

19

Takkebrev for legat

I oktober 2012 Var jeg så heldig at blive tilkendt et legat fraLa Cour foreningen. Dette legat faldt på et tørt sted, da jegpå daværende tidspunkt lige var startet på Statskundskabved Københavns Universitet. Oven i min nylige studie-start var jeg lige flyttet hjemmefra og uden hverken SUendnu eller de nødvendige midler til at anskaffe mig bøger,og en studiecomputer.

Ved hjælp af dette legat blev jeg i stand til at købe minepensumbøger samt en lille smart PC, som er ideel til studie-brug. Jeg kan ikke helt beskrive, hvor meget dette egent-ligt betød for mig, men jeg kan fortælle, at jeg uden legatetville have været i en værre kattepine rent fagligt såvel somøkonomisk. Jeg er enormt taknemlig for legatet og vil gernetakke hele foreningen for den udstrakte hånd, da jeg be-høvede den.

I dag har jeg netop bestået førsteårsprøven på mit studiemed en rigtig fin karakter, og kan se frem til et 3. semestermed nye spændende udfordringer. Tusind tak for legatet

MvhHelene Christine Frenning (74-12221)

titlen er her pr. primo Nov. ’Mandatopfyldelse og lejesol-dater’. Sagen handler om, at vestlige lande i stigende gradvælger at betale ulande, såsom Pakistan, Indien, og flerelande i Afrika for at engagere sig i fredsmissioner. Dette eri offentligheden relativt ukendt af den enkelte årsag, atdet vil rejse adskillige spørgsmål, herunder bl.a. det etiskei, at en versterlændings liv vurderes til at have højere værdi,end en fra et uland. Ligesom et mandats succes afhængeraf de deltagenes disciplin, udstyr, erfaring, politisk ’good-will’ og meget mere.Mit andet store projekt i denne tid er starten på historie-undervisningen, ligeledes på universitetet. Jeg har valgtat tage en tværfaglig uddannelse, og kan således tilfreds-stille begge mine passioner. Disse to fag komplimentererhinanden rigtig godt, og muligheden for at få indsigt ivores historie, beslutningsprocessor osv. bruger jeg til atstudere nutiden og nutidens beslutningsprocesser ogageren. Men det kræver en del tid at skulle engagere sigindenfor to forskellige fakulteter. Derudover bruger jegmin tid som ’voksen-kontakt-person’ for børn i udsattefamilier, ligesom jeg er involveret i en lektiecafe i Vollsmose.Jeg må nok indrømme, at jeg har engageret mig selv opover ørerene, og derfor er jeg da også meget taknemmeligfor det finansielle bidrag, som har kunnet lette den byrdedet er, selv at skulle finansiere undervisnings og læse-materialer, elektronisk materiale osv.. Mange tak herfra.

Troels la Cour Rasmussen (74-5373)

* * *

NB ! NB! NB !Nye regler for legater for unge

Som konsekvens af den vedtægtsændring, der blevvedtaget på generalforsamlingen i juni 2013, og som træderi kraft fra generalforsamlingen 2014 (hvis den blivervedtaget), kommer der til at gælde nye krav til ungelegatansøgere.

Hidtil har det været nok, at ens forældre havde været medlemi mindst 3 år, hvis man var under 25, når man søgte legat.Men bestyrelsen mener, at det må være rimeligt, at ungeselv melder sig ind i Slægtsforeningen, hvis de vil havegavn af legaterne.

For fremtiden anses unge under 20 for at være medlemmeri kraft af deres forældres medlemsskab, men når de fylder20, skal de selv melde sig ind. Derfor kræves det fra juni2014, at unge over 20 selv er medlemmer, og har været deti 3 år (medregnet den tid, før de blev 20, hvor deres forældresmedlemsskab talte) for at de kan søge om legat. Vi vil doglave en overgangsordning, hvor alle unge under 25, dermelder sig ind inden 1. juli 2014, får deres forældresancennitet overført.

Så har du børn mellem 20 og 25:Sørg for at de melder sig ind med det samme!

Takkebrev for legat

Jeg bor i en 2 ½ værelses lejlighed med min kæreste. Byener Odense og vores dagligdag bærer præg af vores studier.Sine, min kæreste, læser ’Interkulturel pædagogik & dansksom andet sprog’ som er et fag der bærer præg af de mo-derne tiders kulturmøder. Hun er meget optaget af sit stu-die, og jeg finder da også problematikken, om hvordanman integrerer og lever sammen, vældigt interessant. Der-udover er hun engageret en aftenklub i Vollsmose, somsøger at holde unge ude af kriminalitet. Hendes næste pro-jekt er en mentorordning for unge indvandre kvinder. Jeg selv har i to år læst samfundsfag. Jeg har, fra da jeg giki 8 klasse og havde en knald dygtig samfundsfagslærer,været optaget af samfundsindretningen, og især interna-tionale forhold. Tillige har jeg været meget interesseret ipolitik, og der var en overgang, hvor jeg troede, mit livskulle bevæge sig i retning af partipolitik. Men efterhån-den, som jeg kom dybere ned i branchen, lærte jeg, hvorbundrådden den er, og min indsigt fra universitet har sna-rere vakt foragt, end beundring for den verden, der styrervores allesammens offentlige liv. Herefter har min interessebevæget sig i en mere international retning, i en retning derer fri for partipolitiske trivialiteter. Derfor havde jeg foråret2012 taget et fag kaldet Internationale organisationer ogmilitærkonflikthåndtering. Dette var et enormt spændendefag og med en engageret underviser, blev min nysgerrig-hed i høj grad vakt. Derfor er mit store projekt for tiden enbacheloropgave, som jeg skriver med baggrund i dette fag.Jeg skriver opgaven i løbet af efteråret 2012, og arbejds-

* * *

20

Den 20. maj 2013 passerede bestyrelsens Grand Old Lady,Helene Dornonville de la Cour Husum (38-021) et ualmin-deligt skarpt hjørne. Denne dato var det nemlig 50 årsiden, hun blev valgt ind i bestyrelsen. HeleneDornonville de la Cour, som hun hed dengang, var dasygeplejerske og blev valgt som suppleant på general-forsamlingen afholdt på Restaurant Josty i København,mandag den 20. maj 1963 kl. 20. Der var til dette møde kunmødt 19 medlemmer. Helene blev valgt til erstatning fraFru Inga Gravesen, der ikke ønskede genvalg.

Efter valget af Helene bestod bestyrelsen af formandJohannes F. la Cour (72-5), sekretær Peder David (P.D.) laCour (22-132), kasserer Elisabeth Haarløv (77-35), AdaDornonville de la Cour (41-11), Lawrence Dornonville dela Cour (65-43), Vilhelm Dornonville de la Cour (69-34) ogsupleant Finn Dornonville de la Cour (77-61).

Det første bestyrelsesmøde, Helene deltog i, blev afholdtden 25. november 1963. Der var lidt uro i bestyrelsen iden periode, da foreningens 50-års dag den 31. januar1964 nærmede sig, men formanden Johannes F. la Courhavde ikke fået taget sig sammen til at indkalde til besty-relsesmøde, og P.D. og Elisabeth var ved at blive ner-vøse for, at hvis man ventede meget længere, ville manikke kunne nå at finde et lokale til jubilæumsfesten. Debesluttede derfor at indkalde til et bestyrelsesmøde hosP.D., selvom formanden ikke kunne komme til Køben-havn på det tidspunkt.

På mødet blev det besluttet, at jubilæumsfesten skulleholdes på Langeliniepavillonen. Menuen skulle værevelkomstdrink, klar suppe, tournedos, rubinsteinkage ogkaffe – til en kuvertpris på kr. 87. Deltagergebyret blevderefter drøftet, og for at ikke for mange skulle synes, atdet var for dyrt, til at de kunne være med, blev det fast-lagt til kr. 30,-.

Helene rykkede fra posten som suppleant ind i bestyrel-sen på generalforsamlingen afholdt på Hotel Hvide Husi Ebeltoft den 4. juni 1967. På dette tidspunkt bestod be-styrelsen ud over Helene af formand P.D. Dornonville dela Cour (22-132), kasserer Elisabeth Haarløv (77-35), se-kretær Finn Dornonville de la Cour (77-61), VilhelmDornonville de la Cour (69-34), Jørgen Ulrik la Cour (72-D1), Ada Dornonville de la Cour (41-11), ogsuppleanterne Hans Henrik la Cour (72-512), MogensDornonville de la Cour (69-112). Helene kunne dog ikkedeltage i sit første bestyrelsesmøde som rigtigt bestyrel-sesmedlem fredag den 1. december 1967 hos Jørgen, dahun var på nattevagt.

Ellers har Helene gennem sine 50 år i bestyrelsen været enmeget trofast deltager på bestyrelsesmøderne, også selvomhun i en årrække boede på Fanø. Hun har ikke holdt nogenaf de – så at sige – navngivne poster (formand, redaktør,kasserer eller sekretær) men holdt sig stabilt i baggrunden,og har siden 27. marts 1979 sørget for, at der blev sendtjule- og fødselsdagshilsner til foreningens ældre medlem-mer. Det nævnes f.eks. i referatet fra bestyrelsesmødet den16. december 1980, at Helene op til jul har udsendt 30 vin-hilsener og tre kalendere.

Hvor mange hundrede (ja vel tusinder) af vingaver, Helenehar udsendt i sine 39 år på denne post, tør man dårligt noktænke på, og der er ingen tvivl om, at Helene har udført etkæmpe stort stykke arbejde på sin diskrete og lidt tilbage-trukne måde, til glæde for utallige af slægtens ældre med-lemmer. Fra bestyrelsen skal der på hele foreningens vegnelyde en kæmpe stor tak til Helene for hendes indsats.

50 års jubilæum i bestyrelsen

Helenes første bestyrelsesbillede fra 1983

Helene på betyrelsesmødet i september 2013

21

Det er længe siden, at vores slægt blev international. Alle-rede blandt Pierres oldebørn var der nogen, der bosattesig uden for Danmark, og nu er slægten spredt over detmeste af verden. Mange af disse slægtninge taler ikkedansk. Disse har hidtil været afskåret fra at sætte sig ind islægtens historie, da alt vores materiale hidtil har været pådansk. Det har bestyrelsen nu besluttet sig for at ændre.

Vi er startet med at lave en engelsk version af vores hjemme-side. Her kan udlændinge så i hvert fald gøre sig bekendtemed de mest grundlæggende forhold om slægten. Men vibør ikke stoppe der. Det er planen også at udsende enbog, der indeholder historien om de første 5 slægtled påengelsk. Oversættelsen af teksterne er langt fremskredet,bl.a. med hjælp fra elektroniske oversættelsesprogrammer,men som vi alle ved, er sådanne langt fra perfekte, og detelektroniske resultat har da også krævet en grundig efter-bearbejdning. Da ingen af os i bestyrelsen er uddannede

engelsklærere eller translatører, og da teksten til en sådanbog skal være så perfekt som muligt, vil vi gerne haveteksten gennemgået af en professionel. Det vil blive me-get dyrt at købe sig til sådan en ydelse, så derfor håber vi,at der blandt foreningens medlemmer er en person, der vilhjælpe med dette arbejde.

Det er endnu ikke besluttet, hvornår bogen skal udkomme,så der er ikke noget tidspres, men jo før vi kommer i gang,des bedre. Derfor hører vi meget gerne fra slægtninge, dervil kunne hjælpe med dette. Teksten findes p.t. i endobbeltspaltet version på 185 sider med den danske teksti den ene kolonne og den engelske i den anden som ieksemplet herunder. Denne fil vil vi kunne e-maile til voressprogkyndige hjælper, så rettelserne kan foretages deri. Vihåber på at høre fra en venlig og hjælpsom slægtning.

Is here one that is good to English?

65 Holger Vitus Louis Dornonville de la CourBorn 10 August 1837 at Meilgård. Died 11 September1908. Son of Holger Magarus la Cour (No. 51) and EdeleCharlotte la Cour. Joined in 1845 Aarhus SecondarySchool, and in 1848 the grammar school the same place.In 1852-54 he learned agriculture at Skårupgård and in1854-55 at Rugård. In 1857 he graduated from Skårup-gård agriculture institute, and was then farm-bailiff, firstat Constantinsborg (1857), then Overbjærg near Frede-rikssund (1858) and last at Bodal near Sorø 1861 to 1864,until he was conscripted. After finishing school, he wasaccording to his own request employed at CaptainAarøes Free Corps as a private, and when this was dis-solved in August of that year, he was transferred to 14th

Regiment and was with this in Fåborg until 11 Novem-ber of that year when he was discharged. He was thenagain farm-bailiff at Bodal, which he leased from 1 May1870, but resigned from the lease 1 May 1882, when hetook over the lease of the manor Vedbygård. In 1877, hebecame director of the Bank of Herlufmagle and TybjergParishes and Raunstrup Estate. In 1888 he became amember of the health commission in Løve District and in1891, member of the board of Holbæk County’sEconomical Society. From 1894-1900 he was a member ofRerslev-Rudsvedby parish council. In the spring of 1907he moved from Vedbygård to Mellerup near Randers,where he lived until his death.Married 6 May 1870 in Farum with Caroline AmalieRudolphine Dornonville de la Cour (b. Fensmark). Born19 December 1843 in Copenhagen. Died 17 November1894 at Vedbygård. Daughter of Major-General JohanHenrik Fensmark and Thalia Louise Dorothea BaronessHolck.(5 children – Vedbygård Line)

65 Holger Vitus Louis Dornonville de la CourFødt 10. august 1837 på Meilgård. Død 11. september1908. Søn af Holger Magarus la Cour (nr. 51) og EdeleCharlotte la Cour. Kom 1845 i Aarhus Realskole, og i1848 i Latinskolen samme sted. I 1852-54 lærte han land-brug på Skårupgård og i 1854-55 på Rugård. I 1857 toghan afgangseksamen fra Skårupgård landbrugsinstitut,og var dernæst forvalter, først på Constantinsborg(1857), derefter på Overbjærg ved Frederikssund (1858)og sidst på Bodal ved Sorø 1861-1864, til han blev ind-kaldt som soldat. Efter endt skoletid blev han ifølge egetønske ansat ved kaptajn Aarøes Frikorps som menig,og da dette blev opløst i august samme år, overførteshan til 14. regiment og lå med dette i Fåborg til 11. no-vember samme år, da han blev hjemsendt. Han blev der-næst på ny forvalter på Bodal, som han forpagtede fra1. maj 1870, men fratrådte forpagtningen 1. maj 1882, dahan overtog hovedgården Vedbygård i forpagtning. I1877 blev han direktør i Sparekassen for Herlufmagle ogTybjerg Sogne samt Raunstrup Gods. I 1888 medlem afsundhedskommissionen i Løve Herred og 1891 medlemi bestyrelsen for Holbæk Amts økonomiske selskab. Fra1894-1900 var han medlem af Rerslev-Rudsvedby sog-neråd. Flyttede foråret 1907 fra Vedbygård til Mellerupved Randers, hvor han boede til sin død.Gift 6. maj 1870 i Farum med Caroline Amalie RudolphineDornonville de la Cour (f. Fensmark). Født 19. decem-ber 1843 i København. Død 17. november 1894 påVedbygård. Datter af generalmajor Johan Henrik Fens-mark og Thalia Louise Dorothea baronesse Holck.(5 børn - Vedbygårdlinjen)

22

Sten på højkant, Lumsås Nordstrand.Solopgang juli 2013.

Lysekrone lavet af medicin-blisterpakningerEt pillearbejde!

Isslot “Køkkenmøddingtræ” Østersskaller ophængt i grantræ

Det kreative hjørneForeningens hof-kunstner Jan D. de la Cour (38-022) har

igen været kreativ, og delagtiggjort os i dissefantasifulde kreationer.

En formand har sin egen stil.

Her ses han i sin egen bil.

Med macho-briller, facebook-smil

gi’r Jacob slægten sej profil !!

Jan har også begået dette lille digt om formanden:

23

Send artikler, billeder og andet til

SlægtsbladetSlægtsbladetSlægtsbladetSlægtsbladetSlægtsbladetDeadline for næste blad er

den 15. september 2014

LEGATERSlægtsforeningen uddeler legater!

Betingelserne for at modtage legaterfremgår af § 4 i foreningens love,

som kan ses på hjemmesiden

www.pierrelacour.dk

Legatansøgninger behandles påbestyrelsesmøder, og næste møde

afholdes i februar 2014.

Ansøgningen sendes pr. e-mail tilformanden.

Se adressen på bagsiden.

Muleposer med våbenskjold

Muleposer med Slægtsvåbnetkan købes for

kr. 100,- pr. stk.inklusive forsendelse

De fås med både kort og lang hank.

Send en mail medantal, type og adresse til

mariane.lac@webspeed.dkog indbetal beløbet på

konto nr. 1551 - 40 28 120

24

Bestyrelsen forForeningen

Pierre Dornonville de la Cours Slægt

FormandJacob V. la Cour 72-5112Tuborg Sundpark 9, 2.th2900 Hellerup38 88 10 15 jacob.la.cour@mail.dk

Jonathan Dreyer D. de la Cour 38-0222(Orlov)Kirsteinsgade 4, 5. tv2100 København Øjon@than.dk

MedlemsansvarligMariane la Cour Larsen 74-121Hedegårdsvej 29, 2.th2300 København S25 75 74 52mariane.lac@webspeed.dk

Inger-Margrethe Nielsen la Cour 72-564Harens Kvarter 262750 Ballerup44 65 28 58ingermargrethelacour@gmail.com

KassererDorthe la Cour Häggblom 22-1541Hyldebakken 83070 Snekkersten49 22 66 15dorthe@haggblom.dk

GaveansvarligHelene D. de la Cour Husum 38-021Ved Bommen 28, 1. sal, lejl. 172820 Gentofte39 65 81 16helene.damkjaer@gmail.com

SekretærHanne D. de la Cour 22-1542Ved Bommen 28, 1. sal, lejl. 172820 Gentofte39 65 81 16helene.damkjaer@gmail.com

Ansvarlig for dette blad: Jacob V. la Cour (72-5112)

Suppleant:

Fra venstre: Jacob, Mariane, Hanne, Dorthe og Helene

Slægtsforeningens kontonummer: 1551 - 40 28 120