smart cities energistrategien for danmark - en del af di · af maren urban swart, foto: project...

Distribueres i Jyllands-Posten den 3. maj 2011

SmartCities

Cleantech er guld

Den danske cleantechbranche kunne være en guldgrube, hvis den fi k mere politisk opbakning, mener investeringsekspert Gregers Kronborg > SIDE 7

At forvandle skrald til biogas og kompost er danskerne eksperter i. Udland et kigger langt efter vores biogasanlæg

Eksperter i biogasanlæg

> SIDE 20–21

I takt med at byerne bliver tæt-tere og tættere befolket, stiger behovet for at indtænke smarte løsninger

Intelligente byer er vejen frem

> SIDE 6–7

Hele dette tillæg er en annonce fra DI Energibranchen

Klima- og energiminister Lykke Friis får modspil af DI Energi-branchens Anders Stouge, når hun redegør for regeringens energistrategi

Energistrategien for Danmark

> SIDE 5

2 Smart Cities


Er det borgmesteren eller regeringschefen vi skal satse på? Det spørgsmål står helt centralt, når danske virksomheder, der lever af energi- og kli-maområdet, skal lægge strategi. Svaret er, at begge er vigtige.

Men en advarsel er på sin plads. Vi har alt for lidt fokus på jordens bykonger, deres embedsfolk og deres behov, når vi skal bane vejen for at sælge vores løsninger og viden på energi- og klimaom-rådet. Min påstand er, at byer og bysamfund nok er den vigtigste fremtidige kunde for danske ener-gi- og klimaløsninger, da de er de væsentligste bi-dragydere til økonomisk vækst.

Fremtidens byer vil stille massive krav til energi-forsyning, infrastruktur, vandforsyning og spilde-vandshåndtering. Det er egentlig områder, hvor vi fra dansk side har en del at byde på. Men det er des-værre, som om vi hænger fast i historikken. Ikke mindst når vi ser på vores markedsfokus. Billedet er, at vi har et eksportfokus på vigende markeder, hvorimod tilstedeværelsen på voksende markeder i udviklingslandene er mindre og med tendens til til-bagegang. Samtidig formår vi ikke at fastholde eks-port til udviklede lande med rige byer.

Vi står med en udfordring og et gigantisk poten-tiale. For at fremhæve dette fokus og det der skal til, sætter DI Energibranchens netop spot på de udfordringer og potentiale, som de globale bysam-fund byder på. Hvad kræves der af branchen selv, hvordan kan det politiske system støtte op, hvor-dan kan danske kommuner og byer støtte op, og hvordan skal det fi nansieres? Det er spørgsmål vi søger at afdække.

I avisen her kan du læse mere om dette. God læselyst!

Fremtiden ligger i byerne

Besøg os på webbenwww.tabloidnordic.dk

Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan GrevleAnnoncer: Kristian Dickow, Thomas Refdahl, Christian Guntofte, Esben Gadsbøll og Kasper KarstensenRedaktør: Marianne Sommer Grafi sk Udformning: David Eliasson Repro: Bildrepro Trykning: Dansk AvisTrykInformation om annoncetillæg i Jyllands-Posten fås hos Stefan Grevle, (+45) 44 94 94 94

Internationalt klimasamarbejde brander København

I oktober 2005 så Large Cities Climate Lea-dership Group dagens lys, da repræsentan-ter fra 18 af verdens største byer mødtes for at diskutere, hvordan man i samarbejde kunne være med til at sætte en stopper for global opvarmning og klimaforandringer. Konferencen sluttede med en aftale, hvor byerne anerkendte behovet for sammen at gøre noget for at reducere udslippet af CO blandt andet ved at fremskynde indførel-sen af klimavenlige teknologier. De 18 byer blev hurtigt til 40, og i dag går sammen-slutningen under navnet C40.

”C40 står tilsammen for 21 procent af verdens BNP og er en magtfuld forsamling med en ambition om at gøre en konkret for-skel. Byer spiller en afgørende rolle for kli-maet. 75 procent af verdens CO-udledning kommer fra byer. Det er derfor afgørende, at byer spiller en aktiv rolle i arbejdet med at fi nde grønne løsninger,” fortæller over-borgmester i København, Frank Jensen (S).

København i den grønne klasseSelvom København langt fra kan kalde sig en af verdens 40 største byer, er hovedsta-den blevet udvalgt som associeret partner, fordi København udmærker sig i forhold til grøn energi.

”Vi er inviteret med i klubben, fordi vi har gode løsninger på mange af byernes udfordringer. Byer fra hele verden er me-get imponerede over, at vi i København kan bade i havnen, over vores cykelkultur og - på den mere tekniske front – over vores vindmøller, og at 98 procent af borgerne er tilsluttet vores fjernvarmesystem, hvilket

gør energien utrolig eff ektiv,” forklarer overborgmesteren.

Ud over fjernvarme og vindmøller hø-ster København grøn hæder, når det gæl-der fjernkøling, geotermi og byens vand-system, der har en høj grad af eff ektivitet, lavt spild og et rensningssystem i særklas-se, hvilket havnebadene er et glimrende eksempel på. Også i forbindelse med ud-nyttelsen af aff ald adskiller hovedstaden sig fra de andre byer.

Fokus på eksportPå C40s årsmøde i begyndelsen af juni skal København stå i spidsen for en workshop, der skal sætte fokus på, hvordan byer kan understøtte vækst og innovation inden for det grønne forretningsområde. Og da det handler om at bruge medlemskabet af C40 strategisk, vil Københavns Kommu-ne i samarbejde med DI og Copenhagen Cleantech Cluster i forbindelse med års-mødet præsentere et eksportkatalog, der skal skabe international opmærksomhed om Københavns grønne løsninger. På den måde skaber C40 en oplagt mulighed for at promovere og skabe efterspørgsel på de danske virksomheders grønne teknologier.

”Ved at være med i C40 får vi en helt unik mulighed for at markedsføre de kø-benhavnske løsninger og dermed tiltræk-ke virksomheder og investeringer til by-en,” forklarer Frank Jensen. ·

København har tilsluttet sig det inter-nationale klimasamarbejde C40, der er med til at promovere hovedstadens grønne tiltag. Af Maren Urban Swart, Foto: Jakob Carlsen

”København er fl ere gange blevet kåret som verdens bedste cykelby af et internationalt og meget anerkendt

miljømagasin.” fortæller Frank Jensen.

Fakta/Københavns Klimaplan• Reducere CO udledning med 20 procent mellem 2005 og 2015.• Visionen er at blive den første CO neutrale hovedstad i verden. • Københavns Kommune vil opnå 75 procent af den samlede CO-reduktion via energi-forsyning. Det svarer til ca. 375.000 tons CO.

energi.di.dkSpørgsmål om indholdet besvares af:Kristine van het Erve Grunnet, tlf: (+45) 3377 3369, E-mail: [email protected] og Esben Mortensen, tlf: (+45) 3377 3535, E-mail: [email protected]

Anders Stouge Branchedirektør DI Energibranchen

Med en million indbyggere er Zhangjiagang en lille by efter kinesisk målestok. Men byen har gang i noget stort: En helt ny bydel med 20.000 indbyggere og 60.000 arbejdspladser skal opføres efter moderne, bæredygtige principper.

COWI har udviklet en byplan baseret på danske prin-cipper om grøn velfærd og vores mangeårige erfaring med kinesiske byggetraditioner. Økobyen integrerer et grønt bymiljø med bæredygtige løsninger for trafik, bygninger, energi og vand samt affaldshåndtering.

Mange millioner kinesere flytter i de kommende år fra land til by, så COWIs medarbejdere får hænderne fulde.

Derfor taler vi ikke længere om at eksportere til Kina. Vi er der.

Se mere på www.cowi.dk

GRØN VÆKST ER EN BY I KINA

DI_Energibranchen_254x342mm.indd 1 15-04-2011 13:00:57


For fi re år siden begyndte medlemmerne i tænketanken Futura Syd at overveje, hvor-dan de kunne skabe vækst i energisekto-ren. Og det endte med at blive til mere end bare overvejelser. I 2007 så ProjectZero dagens lys.

Projektet har sat sig som mål, at Søn-derborg-området baseret på bæredyg-tig vækst senest i 2029 skal være CO-neutralt, og samtidig skal der skabes mange nye grønne job. Dette formål har SYD ENERGI, Danfoss (Bitten & Mads Clausens Fond), Sønderborg Kommune, DONG Energy og Nordea-Fonden valgt at støtte økonomisk.

”For at et projekt som dette skal blive en succes, forudsætter det, at borgmeste-ren og hele byrådet vil gå igennem ild og vand. Det skal ikke være en partipolitisk sag, for det gør projektet sårbart i forhold til, hvis magtfordelingen mellem partierne over årene ændrer sig. Samtidig må projek-tet gerne støttes af virksomheder samt af

et eller fl ere energiselskaber, der kan være med til at bære det igennem,” forklarer ad-ministrerende direktør i ProjectZero, Pe-ter Rathje.

Store besparelserProjectZero har allerede gennemført mange projekter med succes, og det ny-ligt søsatte ZERObolig-projekt spås både at reducere energiforbruget og at skabe-en masse vækst. Der er sat fokus på Søn-derborg-områdets 18.600 private boliger. Ejerne tilbydes inspiration og vejledning, og pengeinstitutterne, kommunen, ejen-domsmæglerne og håndværkere stiller sig til rådighed og holder folk i hånden, når der skal fi ndes en klimavenlig løsning og en måde at fi nansiere den på. Projektet støttes blandt andet af Fornyelsesfonden, Syddansk Vækstforum og SYD ENERGI.

“Vi er stadig i et tidligt stadie af ZERO-bolig, som over de kommende tre år skal skabe 300 nye job hos håndværkerne og i byggebranchen,” fortæller Peter Rathje.

Grønt tænkende virksomhederMen det er ikke kun i forhold til væksten i antallet af medarbejdere, at ProjectZero har sat sine spor hos virksomhederne. 20 virksomheder har valgt at registrere deres klimaplan og carbonfoot-print i Carbon Disclosure Project, og en lang række virk-

somheder har tilsluttet sig projektet ZERO-companies, hvor alle virksomheder lægger en ambitiøs og målbar klimastrategi med en målsætning om at reducere CO-udled-ningen med minimum 10 procent inden for et år.

”En af de virksomheder, der har tilslut-tet sig, er Linak, som har ambitioner om at blive en 100 procent grøn virksomhed og derfor har gennemført omfattende ener-gieff ektiviseringer, installeret egen solcel-lepark, er blevet tilsluttet grøn fjernvarme og har opstillet egen vindmølle. Det er ty-deligt at se, at de virksomheder, der går forud med at gå grønt, også bliver mere at-traktive overfor potentielle kunder. Der-med går klima og business hånd i hånd,” forklarer Peter Rathje.

Klima i børnehøjdeMålet er også at få den yngste målgruppe med, derfor er der også sat fokus på klima i børnehaverne, hvor børnene sorterer af-fald og lærer, hvor vandet kommer fra. Og-så i folkeskolen er klima kommet på ske-maet.

”Vi håber, at det samtidig kan styrke in-teressen for de naturvidenskabelige uddan-nelser. Med inddragelse af lærings-aspektet og kompetenceudvikling fra børnehave til PhD forventer vi at skabe 15.000 klimaam-bassadører,” siger Peter Rathje. ·

Lasse Nielsen fra Sønderborg besluttede sig for at udføre en energirigtig renovering, da han købte nyt hus, fordi det

er billigt at fi nansiere i forbindelse med købet.

Sønderborg er gået grøn

Det er også i denne kommune, at Danmarks første ZERO+hus ligger. Det skaber mere strøm, end det bruger.

Der er fokus på energirigtig renove-ring af Sønderborg-områdets 18.600 private boliger, som har en gennemsnitsalder på 64 år.

Et vindmøllelaug undersøger p.t. mulighederne for at opstille en 120 MW kystnær havvindmøl-lepark. Folketingets partier har vist stor interesse for initiativet.

Der er stort fokus på, hvordan man skal nå EU’s 20-20 mål, og i Sønderborg er det blevet til mere end bare ord. Missio-nen er både at sætte klima på lystavlen hos høj som lav i kommunen og at skabe vækst og grønne job, og det ser ud til at lykkes. Af Maren Urban Swart, Foto: Project Zero

I april fi k Sønder-borg Kommune 10 nye elbiler, som over en toårig periode udlånes til 80 test-familier. Sønderborgs bor-gere står i kø for at blive test-piloter.

4 Smart Cities

Smart Cities 5

Jagten på uafhængigheden

Med Energistrategi 2050 lancerede rege-ringen den hidtil mest ambitiøse plan for overgang til vedvarende energi i Danmark både set med danske og globale briller. Strategien går i korthed ud på inden 2050 at gøre Danmark 100 procent uafhængig af kul, olie og gas; de såkaldte fossile brænd-stoffer. Men kan det lade sig gøre at om-sætte strategiens ord til konkret politik?

”Det bliver bestemt den største udfor-dring”, siger klima- og energiminister Lyk-ke Friis og tilføjer:

”Vi har en tradition for brede forlig på det her område, fordi det giver mere tryg-hed for branchen. Der er jo tale om ret sto-re investeringer, som ikke skal styres af hovsa-politik. Vi klør på med krum hals og ser, hvor langt viljen rækker, men der er jo en joker, og det er udfaldet af et valg, forklarer ministeren.

DI Energibranchen er enig i, at den bed-ste løsning vil være at få et bredt forlig til at cementere strategien:

”Det bliver en monsteropgave at få stra-tegien omsat, men ministeren har lagt en god fase-strategi for transformerin-

gen til konkret politik, som vi håber vin-der gehør,” siger branchedirektør Anders Stouge, der dog peger på, at der er lidt slin-ger at spore hos regeringen:

”Strategien lægger op til, at forsynings-sikkerhedsafgiften er større på biobrænd-sel end på de fossile brændstoffer. Dét er netop hovsa-politik, hvor regeringen risi-kerer, at branchen sætter sig på hænderne og ikke arbejder med frem mod målet”.

Show me the moneyGrundlæggende er branchen dog enig i målet for regeringens strategi, som Anders Stouge roser for at være ambitiøs, selvom man ikke er enig i finansieringen:

”Der er stadig nogle knaster, der skal ryddes af vejen, før vi synes, det er sam-fundsøkonomisk forsvarligt finansieret”.

Ministeren mener dog ikke, at der øko-nomisk mangler noget i strategien:

”Vi kan anvise investeringerne og gen-nemføre dem uden, at det fører til et hul i statskassen. Så til dem, der siger, at det her ikke er ambitiøst nok, vil jeg bare sige: Det lyder interessant, men ’show me the mo-ney’ i jeres forslag.

Mere realismeLykke Friis mener også, at Danmark er i en særlig begunstiget situation globalt set både med strategien og vores energipoliti-ske historie:

”Vi er i en energipolitisk brydningstid, hvor Danmark har en god position, fordi vi

gennem mange år har lavet et langt, sejt træk omkring vores energipolitik . Vi har satset rigtigt ved at satse på den vedvarende energi.

Anders Stouge advarer dog mod, at vi kun ser gennem de lyserøde fremtidsbriller:

”Realiteterne er, at eksporten af energi-teknologier har haft det sværere end eks-porten generelt under finanskrisen. Så må-ske skulle vi lade være med at være helt så selvfede og se at komme ud af starthullerne. Der er behov for et hurtigt bredt forlig, så vi ved, hvad vi skal rette os efter. Hvis det lyk-kes, så er vi nået langt”. ·

Regeringen har fremlagt en plan for at få Danmark over på 100 procent vedva-rende energi inden 2050. ’Ambitiøst’, siger ministeren, mens direktøren for DI Energibranchen advarer mod at hvile for meget på laurbærrene.Af Bente Dalsbæk, Foto: Scanpix

Eksport af energiteknologi til hele verden

70 000

20000

30000

40000

50000

60000

0

10000

Produktion af vedvarende energi120 000

2000 20102002 2004 2006 2008

60 000

80 000

100 000

20 000

40 000

0

2000 20102002 2004 2006 2008


Regeringen har søsat en ambitiøs plan for Danmarks vej til vedvarende energi.

""

Lykke Friis, klima- og energiminister

Smarte byer kræver smarte elektrikereSmarte grønne byer kræver elektrikere, der kan energivejlede og energirenovere. Og det

bliver der brug for i fremtiden, hvor stadig mere af Danmarks energiforbrug udgøres af el.

Formand for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen:

“Danske elektrikere har et utroligt højt uddannelsesniveau og specialiseret viden om ener

gi renovering. Der skal skydes kapital i nye grønne byggerier, energirenoveringer, energi

besparelser og ikke mindst i fortsat efteruddannelser. Men så skal elektrikerne nok gøre

vores byer smartere og grønnere”.

www.DEF.DK vi forbinder fremtiden

Jordens befolkning vokser, og tilvæksten sker i byerne - i dag stammer mere end 66 procent af jordens samlede energiforbrug fra byer. Det betyder, at det gælder om at fokusere indsatsen mod byområder for at nedbringe energiforbruget, og løsningen er at indføre en række tiltag, som udnyt-

ter, at den enes output kan være den an-dens input.

”Nogle steder i byen er der overskud af varme, mens der er underskud af varme andre steder. Indkøbscenteret Fields ved Ørestaden varmer for eksempel kun op to til tre dage om året. Resten af tiden skal de køle bygningen. Her ville det være smart, hvis køleanlægget i stedet for at suge varm luft ud af bygningerne, som ender i den kolde luft udenfor, i stedet kunne sende varmen – via vand som varmebærer - ind i boliger, der har brug for opvarmning,” si-ger vicedekan på DTU, Henrik Bindslev.

Han er blandt andet ansvarlig for et europæisk forskningssamarbejde inden for bæredygtige energiteknologier.

Henrik Bindslev påpeger også, at der i den intelligente by vil kunne fi ndes en løsning på at håndtere den mere fl uktu-erende energiforsyning. En udfordring, der skyldes, at energien fremover i højere grad vil stamme fra vedvarende energi.

”I byer er der kapacitet for at lagre og ud-skyde forbruget. Når der for eksempel er overskud af strøm, kan man via centrale varmepumper lægge varme ind i fjernvar-meanlæggets store varmetanke. Og når det

6 Smart Cities

Smart cities som eksportpotentiale Hvis byernes energisystem udnyttes optimalt, vil der både være penge og CO-udslip af spare. Det gælder blandt andet om at benytte sig af, at den enes output kan være den andens input. Af Marianne Sommer, Grafi k: Defoa

AFFALDS-CENTRAL

Organisk aff ald

Automatisk aff aldsindsamlingssystem

Elektriske tog indsam-ler aff ald om natten til genanvendelse

Et netværk af kanaler opsamler vand og leder det til nye kunstige søer i de grønne områder

Regnvand til toiletter

Grønne tage på alle nye byggerier absorberer store regnskyl og forbedrer biodiversiteten

Automatisk aff aldsindsam-lingssystem

Energi fra afbrænding af aff ald samt fra solvarme ledes ind i metro-bygningen

jord varme

PRODUKTION AF FØDEVARER

Tidligere industribygninger om-dannes til lokale aff aldssorterings-centre, som modtager aff ald fra det automatiske opsamlingssystem og omdanner det til biogas og muldjord

Opladningsstationer for elektriske biler på parkeringspladsen ved metroen

Metrostationer kombin-eres med cykelruter, som cyklister kan ankomme direkte til stationen

EKSEMPEL PÅ EN SMART BYDEL


Smart Cities 7

Cleantech – en uudnyttet guldgrube

Energi- og miljøteknologiske produkter og løsninger, også kaldet cleantech, omtales ofte som fremtidens vækstområde i dansk økonomi. Men DI’s eksportanalyser viser, at danske virksomheder taber terræn til mange af deres internationale konkurren-ter. Det er, ifølge investor Gregers Kron-borg, en situation, som politikerne kan og bør ændre på.

”Jeg mener, at samfundet bør have en off ensiv holdning til at udvikle cleantech virksomheder. Politikerne bør skabe rammerne for, at branchen bliver interes-sant at investere i ud fra et afkastperspek-tiv – sådan er det ikke i dag. Problemet forstærkes af, at andre lande støtter ad-skillige af deres vækstbrancher systema-tisk til gavn for investorer og iværksættere– og deres nationale økonomier,” siger Gregers Kronborg.

Der skal handles nuHan er medejer af det nordiske venture kapitalselskab Northzone Ventures, der primært investerer i teknologi-virksom-heder med stort vækstpotentiale. Firmaet investerer også i cleantech men tøver som mange andre investorer med at satse på en branche, hvor tiden fra investering til afkast både er lang, ekstremt kapitalkræ-vende og risikofyldt.

”Det, der kendetegner branchen, er, at det tager mange år at udvikle nye, grønne teknologier samtidig med, at der er en ri-siko forbundet med at investere i en ny tek-nologi. Hertil kommer den politiske risiko – tilskudstariff er er afgørende, og de kan ændre sig,” siger Gregers Kronborg.

Han påpeger, at det særligt er de min-dre virksomheder, der bliver ramt, når

investor-pengene udebliver, hvorimod de større virksomheder er mere uafhængige.

”For store virksomheder betyder inve-stering i udvikling, at de modregner de-res underskud i overskuddet. Det har de mindre virksomheder ikke mulighed for, og derfor er der en skævvridning, som jeg mener bør udlignes,” siger han.

Han henviser til, at danske politikere bør lade sig inspirere af blandt andet Eng-land, USA og Frankrig, der giver iværk-sættere en lang række skattefordele. Også investorer opnår skattefordele, når de in-vesterer i cleantech, hvilket giver en særlig økonomisk motivation.

“Vi har forstået, at vi i fremtiden skal leve af vidensjob, men de kommer ikke af sig selv,” siger Gregers Kronborg, der op-fordrer til handling nu. ·

Mens andre lande skaber vækst og arbejdspladser ved at fokusere på cleantech-branchen, sakker Danmark bagud. De danske politikere sidder med løsningen, mener investeringsekspert. Af Marianne Sommer, Foto: Lisbeth Holten

så ikke blæser, er der varme på lager. Mulig-hederne er vældig mange, men det er ikke alle, der vil være rentable,” forklarer Henrik Bindslev.

Stort eksportpotentialeHan gør opmærksom på, at der naturligvis er mange udfordringer forbundet med at føre intentionerne ud i livet.

”Udfordringen i byen er, at vi skal have forskellige systemer til at spille sammen. Det er ikke lige som med vindmøllerne, hvor der er en specifi k teknologi, hvor komponenterne hører sammen,” under-streger Henrik Bindslev.

Som et godt eksempel herpå, nævner han Amager Forbrændingen. Her for-vandles aff ald til elektricitet og varme, hvilket han ser som en unik vare med et stort eksportpotentiale.

”Danskerne har nogle gode løsninger nu, som vi kan lave en pakke ud af og sæl-ge. Kunsten er at skabe en værdikæde, hvor vi er konkurrencedygtige. Det be-tyder at fravælge den del af værdikæden, hvor vi ikke er konkurrencedygtige,” kon-kluderer han. ·

Danske politikere burde lovgive for at gøre clean-tech-branchen mere attraktiv at investere i, mener medejer af Northzone Venture, Gregers Kronborg. Et af argumenterne er, at en cleantech-medarbe-jder ofte omsætter for to til tre millioner kroner om året, hvilket er et fantastisk skatteobjekt.

Danskerne har nogle gode

løsninger nu, som vikan lave en pakke ud af og sælge.

""

Henrik Bindslev, vicedekan på DTU.

N ogle borer efter olie. Andre brænder kul. Vi hiver grøn energi op af skraldespanden.

Skrald er ikke bare affald – det er en kilde til energi, som er både miljøvenlig og klimaklog. Hos os bliver en enkelt pose affald forvandlet til tre times lys i lampen og fi re times varme i stuen.

Amagerforbrænding er ejet af kommunerne Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby.

Amagerforbrænding · Kraftværksvej 31 · 2300 København S · 3268 9300 · [email protected]

WASTE IS MORE


8 Smart Cities

Sparer energi uden at investere en krone

’Der må stikke noget under’ eller ’Det ly-der for godt til at være sandt’. Sådanne re-aktioner møder administrerende direktør Johnnie Rask Jensen fra Danfoss Solutions indimellem, når han er ude for at sælge virksomhedens ydelse. Men det lyder også utroligt, at han kan tilbyde virksomheder at analysere deres energiforbrug og indfø-re energibesparende tiltag. Uden at de skal lægge penge på bordet og, at de efter blot et par år, selv får glæde af besparelsen på typisk 15-20 procent. Men det er rent fak-tisk, hvad han tilbyder – og garanterer. Be-tegnelsen for fi rmaets ydelse kaldes ESCO, der står for Energy Service Company, og med ti års erfaring er Danfoss Solutions pionerer inden for området.

”Vi oplever, at virksomhederne gerne selv vil spare på energiregnskabet men, at det ofte bliver nedprioriteret. Det kan for eksempel være på grund af mangel på res-sourcer, eller fordi der i stedet skal bruges penge på en nedbrudt maskine eller en an-den strategisk investering. Og her er for-delen ved ESCO, at virksomhederne ikke skal have en krone op af lommen. De skal

dog bruge tid og ressourcer på projektet - men væsentligt mindre, end hvis de ikke fi k hjælp af os,” konkluderer Johnnie Rask Jensen.

Stort potentiale for danske virksomhederProjektet løber typisk over et par år og starter med, at Danfoss-konsulenterne, sammen med kunden, foretager en indle-dende analyse af energiforbruget, der tager et par måneder. Herefter påpeger konsu-lenterne en række områder, hvor virksom-heden kan spare, og tilbyder at gennemføre

projektet samtidig med, at de garanterer besparelser inden for en defi neret tidspe-riode, som typisk er et par år. Men hermed er det ikke slut med besparelser.

”Teknologien udvikler sig, vores know how bliver større, samtidig med at energi-priserne stiger. Så hvis vi kommer igen ef-ter fem år, kan vi typisk fi nde nye bespa-relser,” siger Johnnie Rask Jensen, der ser et kæmpe potentiale for danske virksom-heder i at specialisere sig i at jagte energi-besparelser. ·Læs mere om ESCO på danfoss.com/Solutions.

Mange virksomheder nyder godt af at få gennemført energibesparende tiltag, uden at hive en krone op af lommen. Efter cirka to år kommer besparelsen på 15-20 procent af energiregningen dem til gode. Af Marianne Sommer, Foto: Jens AstrupDanske virksom-

heder kan øge deres konkurrenceevne,

hvis de gennemfører energibesparelser. Det siger adminis-

trerende direktør Johnnie Rask Jensen

fra Danfoss Solutions.

En af de virksomheder, der har bedt Danfoss Solutions om at kigge på deres energiregnskab, er virksomheden Bisca. Her kom investeringerne i energibespa-rende tiltag til at koste cirka fem millio-ner kroner og med en årlig besparelse på over tre millioner kroner, blev projektet tjent hjem på kun halvandet år.

”Vi har løbende gjort en indsats for at minimere energiudgifterne – og CO-

udslippet, men Danfoss gennemførte en komplet analyse i 2008, der gav os et an-det overblik. Vi har sparet cirka 30 pro-cent af vores omkostninger. Omkring halvdelen af besparelserne er kommet ved, at medarbejderne har ændret ad-færd,” siger direktør i Bisca Michael Budtz Berthelsen.

De store besparelser er vigtige for virksomheden på fl ere planer. Medar-bejderne er tilfredse med at være ansat i en ansvarlig virksomhed.

”Derudover betyder det noget for vo-res konkurrenceevne. Hvis vi ikke gør noget for at spare på energien, vil vores kager stige i pris på grund af de stigende energi-udgifter,” siger direktøren. ·

Ved at hyre et ESCO-fi rma til at optimere energiforbruget, har kage- og kikseproducenten Bisca skåret 30 procent af deres energiudgifter. Det har givet dem en besparelse på over tre millioner kroner om året.

Skar 30 procent af energiregningen

Det er 12 medarbejdere, der i samarbejde med Danfoss Solutions har stået for ESCO-projektet, som efterfølgende er blevet en løbende proces, som Bisca selv varetager. Direktør Michael Budtz Berthelsen har primært stået for det kontraktuelle.



Smart Cities 9

Vi skal tilpasse elnettet til fremtiden

45 DONG Energy-kunder på Frederiks-berg, i hovedstaden og i Nordsjælland kan nu få et dybere kendskab til deres el-forbrug og styre det med et klik på com-puteren eller en iPod touch – både ude og hjemme.

”I løbet af en formiddag meldte 150 pri-vatkunder sig til. Nu har vi fået henvendel-se fra flere end 1000, og de bliver ved med at skrive,” siger Poul Brath, projektleder i DONG Energy.

”Det er kunder med et væsentligt poten-tiale for at flytte på elforbruget, som er sær-ligt interessante i forhold til intelligent sty-ring. Derfor er det primært dem med var-mepumper og elbiler, vi skal have med. Det er her, der er en realistisk mulighed for, at besparelserne for forbrugerne og netsel-skabet står mål med investeringerne i ud-styr til måling, styring og afregning. Og vi er nødt til at begrænse forsøgsgruppen, fordi vi tester kompliceret hard- og soft-ware, ” forklarer Poul Brath.

Inden for forsøgsperioden på over et år vil DONG Energy øge forsøgsgruppen til 155 kunder.

Tænk, før du tænderKundernes forbrug er særligt højt sidst på eftermiddagen og først på aftenen. eFlex-projektet handler om at ændre det. Hvis kunderne bruger mindre el i de perioder, vil der ske en bedre udnyttelse af kapaci-teten i nettet. Dermed kan DONG Energy begrænse investeringerne i en udbygning af elnettet til glæde for alle forbrugerne.

”I fremtiden bliver der koblet mange fle-re varmepumper og elbiler til elnettet, og hvis vi ikke får intelligent styring på det, vil det betyde kæmpe store investerings-omkostninger,” forklarer Vice President i DONG Energy, Knud Pedersen.

Kunder med varmepumper og elbiler har i forsøget en særlig aftale med deres han-delsselskab, så deres strømforbrug afregnes i henhold til elspotprisen. En gang i døgnet får kunderne fremsendt en fremskrivning af elspotprisen for de kommende 24 timer. Kunderne har fået udleveret udstyr, der

beregner den billigste måde at styre varme-pumpen og oplade elbilen. De varierende spotpriser bliver suppleret af varierende nettariffer fra netselskabet, så prissignalet til kunderne bliver endnu stærkere.

”Det er også muligt helt at slukke for var-mepumpen, når prisen er høj. Vi spekule-rede meget over, hvor lang tid vi kunne til-lade os at slukke, uden at kunden reagere-de. Men vi har kunnet slukke for nogle for-brugeres varmepumper i 2-3 timer, uden at det har generet kunderne, og det er lidt overraskende,” siger Poul Brath og fortæl-ler, at der i juni også vil blive koblet elbil kunder til forsøget.

Følg med i forbrugetHele boligens elforbrug indgår i forsøget. Det giver kunderne mulighed for at se de-taljeret på deres forbrug.

”De har fået udleveret en særlig stikdå-se, der kan vise, hvor meget de forbruger på de enkelte apparater,” siger Poul Brath.

”Det forventes at være forholdsvis be-grænset, hvad de kan spare i dag, men i

fremtiden får det stor betydning. Andre kunders priser varierer i dag ikke time for time. Det ændrer sig, når 50 procent af energien kommer fra vind, og hvor prisen for elektricitet vil variere både efter kapa-citeten i elnettene og efter, hvor meget det blæser,” forklarer Knud Pedersen.

Brug for flere aktørerDONG Energy håber, at projektet kan in-spirere markedsaktører, software-udviklere og andre til at se mulighederne.

”Vores opgave er at åbne for mulighe-derne. Næste skridt bliver at få nogle mar-kedsoperatører til at lege med de her mu-ligheder sammen med kunderne,” fastslår Knud Pedersen.

Et øget strømforbrug i en frem-tid, hvor endnu flere varmepumper og elbiler sættes i stikket, kræ-ver investeringer i udbygningen af elnettene. For at begrænse det har DONG Energy lavet projektet eFlex, der skal undersøge, hvordan vi kan få kunderne til at ændre for-brugsadfærd.

”Vi har knyttet et konsulentfirma til eFlex-projektet, og antropologer vil komme på besøg hos 65 af kunderne. De laver også workshops, videodagbøger og spil, som kunderne frivilligt kan deltage i. På den måde får vi et dybere indblik i, hvordan deres adfærd er, og hvad deres motiv er for at deltage,” forklarer Knud Pedersen, Vice President i DONG Energy.

www.dongenergy.dk


10 Smart Cities

Udenlandsk forskersamarbejde gør danmark mere konkUrrencedygtig

Det Strategiske Forskningsråd blev etable-ret i 2004. De sidste år har rådet årligt inve-steret omkring 1 milliard kroner inden for seks forskellige områder, heriblandt bære-dygtig energi og miljø.

Folketinget beslutter som en del af fi-nanslovsforhandlingerne, hvilke overord-nede områder, der skal prioriteres. Inden for bæredygtig energi og miljø kan rådet støtte forskning i energi- og miljøteknologi og klima og klimatilpasning, hvor den stør-ste portion penge gives til strategisk forsk-ning inden for fremtidens energisystemer.

”At der i år afsættes cirka 250 millioner kroner til forskningen i fremtidens energi-system afspejler, at der er et bredt politisk ønske om et biobaseret samfund uafhæn-gigt af fossile brændsler,” forklarer besty-relsesformand for Det Strategisk Forsk-ningsråd, Peter Olesen.

Dansk viden i spilBevillingerne fra Det Strategiske Forsk-ningsråd skal bidrage til at løse væsent-lige samfundsudfordringer. Derfor giver rådet store og længerevarende bevillinger. De mindste bevillinger er på 10 mio. kro-ner, og den største har hidtil været på 65 mio. kroner. Rådet lægger stor vægt på, at forskningen er tværfaglig, hvor forskelli-ge akademiske discipliner kobles sammen, og der skal være aktiv brugerinddragelse, så dem, der skal have gavn af forskningen – eksempelvis kommuner og virksomhe-der – inddrages i forskningsaktiviteterne,

og sidst men ikke mindst skal der være et samarbejde med internationale forskere.

”Danmark er en lille spiller i en brutal international konkurrence, og det bety-der, at vi nødt til at have en stærk innova-tionskraft og bringe de bedste løsninger i spil. Vi vil gerne være med der, hvor den bedste og største videnskab er, og derfor vil vi gerne have det internationale aspekt med. Det giver også en afsmitning på vores forskningsmiljøer, at der er et aktivt sam-arbejde med udenlandske forskere” for-klarer Peter Olesen og påpeger, at kun én procent af den globale viden skabes i Dan-mark, resten er skabt ude i verden.

Danmark skal udnytte sine potentialerOg det ser ud til, at udenlandske forskeres interesse for samarbejde er steget markant i Det Strategiske Forskningsråds levetid. I 2005 var der aktiv udenlandsk deltagelse i omkring 20 procent af bevillingerne, en procentsats der i dag er steget til næsten 100 procent. Nu er det Peter Olesens håb, at der også i endnu højere grad vil komme deltagelse fra de samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner i forsknings-aktiviteterne.

”Deres styrker er at inddrage for eksem-pel historiske, kulturelle og etiske vinkler, som er vigtige elementer i forskningen. Forskningen kan meget bedre bidrage til at løse nogle væsentlige samfundsudfor-dringer, hvis forskerne inddrager forskel-lige aspekter af baggrundsviden. Man skal

have hele paletten med for at kunne klare sig i konkurrencen,” forklarer han og på-peger, at det handler om at udnytte de po-tentialer, der ligger i Danmark og den po-sition, landet har:

”Når det er et mål, at Danmark skal væ-re uafhængigt af fossile brændsler i 2050, kræver det, at der genereres ny viden, og her skal vi gå foran, ligesom vi har gjort med udviklingen af vindmøller,” siger be-styrelsesformanden og fortsætter:

”Vi er også glade for at kunne støtte forsk-ning i bioenergi, men her er det vigtigt, at vi fokuserer på bioenergi, der kan bidrage til at producere højværdiprodukter, fx fra biomas-se. Et andet vigtigt område er smart grid, hvor vi i 2010 har givet en stor SPIR – bevilling med et samlet budget på 120 mio. kroner. Smart grid er særlig vigtigt, når energiforsyningen skal bestå af mange forskellige bæredygtige energikilder baseret bl.a. på sol og vind. ” Læs mere om Strategisk Forskningsråd på: www.fi.dk/dsf

For at højne innovationen og kon-kurrenceevnen inden for dansk forskning skal der hentes viden uden for landets grænser. Derfor er det et væsentligt vurderingskri-terium for at få støtte fra Det Stra-tegiske Forskningsråd, at forsk-ningsaktiviteterne udføres i samar-bejde med udenlandske forskere.

For at sikre, at pengene gives til forskning, der også er konkurrencedygtig på interna-tionalt plan og for at undgå danske interes-sekonflikter, bliver den fulde ansøgning, der afleveres efter den indledende fase, vurderet af et internationalt forskningspanel, forklarer bestyrelsesformand Peter Olesen.

”Det Strategiske Forskningsråd har et bilateralt samarbejde med Kina på energiområdet. Samarbejdet styrker fælles forskningsaktiviteter og giver også mulighed for, at Danmark kan blive valgt i erhvervs- og forskningssamarbejdet i fremtiden.”


Byer der bruger 30 % mindre energi?

Selvfølgelig.

Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk/energyefficiency


12 Smart Cities

Tænd lyset i huset med strømmen fra din bil

En forbruger kommer hjem til sit hus med vindmøller og solceller på taget, kørende i sin el-bil. Der er stadig masser af strøm på bilen. Den sluttes nu til husets eget el-net. Og fordi det er et tidspunkt på dagen, hvor alle mennesker har gang i deres elektriske apparater, og strømmen derfor er dyr, vil huset bruge den resterende strøm fra el-bilens batteri. Om natten, når strømmen igen er billig, kan bilens batteri så lades op.

For at denne fremtidsvision kan blive til virkelighed, kræver det overordnet to ting: For det første et intelligent el-net, der kan håndtere, at der bruges mere vedvarende energi end i dag. Og for det andet såkaldte fl eksible forbrugere, der bruger strømmen på det tidspunkt, hvor den er billigst, og hvor der er meget af den.

”Forudsætningen er, at hver bolig ud-styres med en intelligent el-måler, der til-lader, at man både kan hente strøm ind fra nettet og sende det tilbage i nettet igen, hvis man producerer mere strøm, end man bruger. På samme måde kan strøm-men bruges intelligent inden for husets fi re vægge,” forklarer Andreea Balasiu, der er Sales Manager hos Siemens.

Strategisk strømforbrugEn af de ting, der skal udvikles, er soft-wareapplikationer til blandt andet elsel-skaberne, så de hele tiden kan holde øje med, hvilke typer af produktionsenhe-der, der genererer energi, hvor meget ved-

varende energi, der er i systemet - og ikke mindst hvordan forbrugsmønstrene og be-lastningsgraden af el-nettet ser ud. Men det er ikke kun elselskaberne, der skal kunne se energifl owet i systemet. Også ude i den enkelte bolig, skal forbrugerne kun-ne følge med i deres energiforbrug.

”Det kræver, at hver bolig har det, der i fagsproget hedder en Home Automation enhed, der kan planlægge og styre energi-forbruget i det enkelte hus og samtidig spa-re på strømregningen ved eff ektivt at til-passe energiforbruget til el-leverandører-nes priser og tilgængelighed. Forbruget vil også kunne styres ved at anvende en web-portal eller smart phone app, så man ikke

Snart vil der blive slukket for kontakten på det nuværende el-system og skruet ned for kulkedlerne. I stedet vil sol og vindenergi fl yde igennem kablerne, el-produktionen vil rykke helt op på forbrugernes tag - og vi vil alle sammen både købe og sælge strøm. En af de virksomheder, der arbejder med at gøre dette til en realitet, er Siemens. Af Maren Urban Swart, Foto: Jens Astrup

Bæredygtigt energisystem Forbruget følger produktionen. Baseret på vedvarende energikilder (vind, sol og biomasse)


Traditionelt energisystemProduktionen følger forbruget. Baseret på fossile brændstoff er.

Siemens arbejder på at indføre mere bæredygtighed, som ikke forringer forbrugernes livskvalitet, fortæller Sales Manager hos Siemens Andreea Balasiu.


Smart Cities 13

Fakta/Smart GridBornholm forventer at være dækket med 50 procent vedvarende energi i løbet af de kommende få år. Den stammer fra både landvindmøller, solceller, biogasanlæg og biomasseværker.

De næste fire år vil Bornholm fungere som test-ø for fremtidens energisystem. Det skal kunne fungere, selvom en stor del af energien kommer fra vedvarende energikilder, der leverer energi, som vinden blæser. Af Marianne Sommer, Illustration: Defoa

en gang behøver at være hjemme for at ha-ve kontrol over sit hus og sin strøm,” for-tæller Andreea Balasiu og understreger:

”For Siemens er det vigtigt, at bæredyg-tighed går hånd i hånd med livskvalitet. Det er nemlig ikke hinandens modsæt-ninger, som det nogen gange bliver frem-stillet. Man kan sagtens indrette sig bære-dygtigt og miljørigtigt i sit energiforbrug, og så alligevel have strøm til sine lamper og energi til at køre i sin bil, når man har brug for det. Det handler ikke om at afstå – det handler om at vælge de rigtige teknologi-ske løsninger.”

Danmark i førertrøjenFor at alle disse visioner om fremtidens energisystem skal realiseres og blive til mere end streger på tegnebordet, skal der politisk opbakning til.

”EU spiller en vigtig rolle i finansierin-gen af demo-projekter. Det er også på EU plan, at standarderne bliver udformet. Og der er behov for, at alle lande er med i standardiseringsprocessen, så der kan etableres systemer, som fungerer på tværs af landene. Det nytter for eksempel ikke noget at have en el-bil, der kun kan opla-des i Danmark – bilen skal også fungere uden for landets grænser. Præcis ligesom vi i dag kender det med mobiltelefoner, der fungerer over det meste af verden, når bare de har netforbindelse,” fortæller Andreea Balasiu.

Selvom EU landene skal løfte i flok, be-tyder det ikke, at Danmark ikke skal være forrest i feltet.

”Vi har en utrolig god position i Dan-mark. I forhold til andre lande er en stor del af vores energiproduktion allerede de-centraliseret. 20-30 procent stammer fra vedvarende energi, og op til 50 procent fluktuerende vindenergi skal integreres i el-systemet frem mod 2020. Det kan in-gen andre lande prale af. Det er helt klart en fordel og en viden, som vi skal kun-ne udnytte til at gå forrest med at skabe udvikling og vækst,” opfordrer Andreea Balasiu. ·

I dag er det relativt nemt at afstemme ener-giproduktionen efter energiforbrug. Det handler i store træk om at smide mere eller mindre kul eller andet brændstof i kraft-værkernes ovne, og så er der strøm nok til alle. Men fremtidens el-produktion bli-ver i stigende grad baseret på vedvarende energi, der producerer strøm, som vinden blæser, og solen skinner, og her er udfor-dringen at holde balancen mellem produk-tion og forbrug af el. Ellers er der risiko for strømafbrydelser.

Det er netop løsningen på denne proble-matik, som er ved at blive udviklet og testet på Bornholm i et pilotprojekt, der vil løbe frem til 2015. Projektet har et budget på 190 millioner kroner, der kommer fra EU’s så-kaldte Smart Grid pulje, der støtter projek-ter med intelligent styring af el-systemer.

Forbrugerne testerAt valget er faldet på Bornholm skyldes, at øen er ideel som testområde. Dels fordi det er muligt at isolere øens elforbrug, og dels fordi de mange feriehuse på øen har en stor andel af elvarmeforbruget, der kan indgå i forsøget.

”Projektet inddrager slutbrugerne. For

hvis vi kan få forbrugerne til at ændre ad-færd, kan vi flytte en del af elforbruget. Indtil nu har omkring 50 husstande meldt sig til forsøget. Vi regner med at komme op på 2000 deltagere, hvilket svarer til hver ti-ende husstand,” fortæller projektleder og civilingeniør i kemi, Maja Felicia Bendtsen fra Østkraft, der siden 2008 har arbejdet med smarte el-systemer.

Eksempelvis kan beboerne i et vist om-fang overlade styringen af deres elforbrug til elselskabet, som dermed bedre kan ko-ordinere forbrug og produktion.

Beboerne skal for eksempel indkode i et it-system, hvordan de ønsker deres varme styret. Er de for eksempel indstillet på, at indetemperaturen sænkes lidt på nogle ti-der af døgnet – for eksempel tidligt på af-tenen, for så at hæves ekstra sidst på nat-ten, hvor strøm er billigere. Og accepterer de, at vaskemaskinen går i gang om nat-ten, fordi det er på dette tidspunkt, at der er overskud af strøm. Beboernes fleksibi-litet vil blive belønnet. En el-opvarmet bo-lig vil kunne spare omkring ti procent ved at bruge el i perioder, hvor der er meget af den – og prisen derfor er lav.

10 procent besparelseDet er dog ikke kun beboernes forbrug, der vil give fleksibilitet i el-systemet. El-biler vil også spille en vigtig rolle i det in-telligente el-system. For bilerne vil kunne oplades, når der er overskud af el og på sigt kunne aflades, når det modsatte er tilfæl-det. Elbiler testes i forvejen på øen, hvilket gør energiprojektet særligt velegnet.

”Projektet passer godt til Bornholm. For vi vil gerne være et sted, hvor der tes-tes grønne løsninger,” siger projektlede-ren, der ofte får besøg af delegationer med udenlandske journalister og forskere in-den for grøn teknologi. ·

Maja Felicia Bendtsen fra Østkraft, er projektleder

for projektet, der skal gøre Bornholm grønnere.

Fremtidens energisystem testes på Bornholm

Fakta/Siemens KompassetAllerede nu har Siemens udviklet hjemmeo-pladere og ladestander til el-biler og arbe-jder på systemer, hvor bilen kan oplades fra 20-80 procent på ca. 20 minutter. Der ud over tester virksomheden også induktion-baseret opladning samt udvikler koncepter til batteri udskiftningsstationer.

Siemens har i februar måned lanceret den første ladestander til opladning af elbiler. Flere modeller er planlagt og skal snart lanceres på markedet i 2011. Læs mere om Siemens vision for elektromobilitet her: www.siemens.com/electromobility

14 Smart Cities SOLAR • ENERGY MADE BETTER

Solenergi er blandt de mest effektive og de mest skånsomme energiformer, der findes. Anlægget løber aldrig tør, der er ingen støjgener og ingenting, der ødelægger udsigten. I stedet står anlægget lige så stille og roligt, og suger energien ud af himlen – også selv om det er overskyet. For et moderne solenergianlæg behøver ikke skyfri himmel for at levere mere energi, end du kan bruge.

Vi kræVer solen ud af skyggenDerfor er solenergi den miljørigtige vej til, at blive uafhængig af energiselskab og stigende priser. For eksempel vil et solvarmeanlæg kunne dække op til70% af en almindelig families varmtvandsforbrug. Og med et anlæg der producerer elektricitet, vil besparelsen blive endnu mere iøjnefaldende.Hos SONNENKRAFT har vi i årtier ikke beskæftiget os med andet end sol-energi. Det fokus har gjort os til Europas førende udvikler og producent af anlæg til både private og professionelle. Derfor kan vi levere solenergi, der passer til alle behov.

Få kastet lys over hvilke fordele solen kan give dig, på www.sonnenkraft.dk

I Danmark har solenergi alt for længe stået i skyggen af andre energiformer. Det er der masser af grunde til, men ingen af dem er ret gode.

den bedste grønne energi er solgul

SONNENKRAFT er Europas førende udvikler og producent af højeffektive solenergiløsninger. SONNENKRAFT er en del af SolarCAP, som også er ejer af ARCON. SolarCAP er ejet af VKR Holding. www.sonnenkraft.dk

Sonnenkraft_annonce_254x342+10.indd 1 19/04/11 16.26


Smart Cities 15

Hvad er din virksomheds energibesparelsespotentiale?

Schneider Electric hjælper danske virksomheder med at få mest muligt ud af energien. Vi har mange års erfaring med energioptimering, og hjælper vores kunder med at identificere realistiske energibesparelsesmuligheder og opsætte målepunkter, så der opnås vedvarende besparelser.

Flügger-fabrikkerne har fået energiforbruget gået efter i sømmene af Schneider Electric, og resultatet er klart. Med forholdsvis små indsatser kan Flügger-koncernen nå målet med at spare 20% på energiforbruget og dermed spare et par millioner på bundlinjen om året.

30% Brug et minut, og se din virksomheds energibesparelsespotentialeTest din virksomhed på www.schneider-electric.dk/energioptimering og find ud af, hvordan du kan reducere dine omkostninger

Læs mere om Danfoss’ Klima & Energi-løsninger www.danfoss.com/solutionsready

En effektiv vejtil bæredygtige byerFjernvarme er en af de mest effektive metoder til at distribuere varme og køling til bygninger i byområder. Danfoss leverer systemer og produkter til fjernvarme – sammen med en række andre Klima & Energi-løsninger, der hjælper byer med at spare energi og CO2.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

60%af den energi,

der produceres i kraftværker bliver spildt. Med kraftvarmeværker og brug af fjernvarme udnyttes overskudsvarme effektivt, så blot 10% af energien går tabt.

2.000huse i Moskva har sænket energiforbruget

med mere end 30%. I forbindelse med et renoveringsprogram er husene blevet udstyret med fjernvarmestationer samt strengventiler og termostater fra Danfoss.

En effektiv vej.indd 1 2011-04-04 14:34:25


16 Smart Cities

Jagten på guldægget

”De store globale dagsordener, som be-folkningstilvækst, megabyer og klima bliver ved med at kræve løsninger. Vi har en stærk virksomhedsklynge inden for clean tech i Danmark, der berettiger en samfundsmæssig og politisk opbakning.” Med disse ord åbnede Lars Goldschmidt, direktør i DI, konferencen, der skulle give svar på, hvor dansk cleantech er på vej hen.

De helt centrale og springende punkter var, hvorvidt de danske virksomheder har det rette produkt, den rette produktion, de rigtige hoveder og kapitalen til at fi nan-siere det hele. Usikkerheden om fremtiden blev også luftet ved diskussionen omkring de tolv rundborde på Hotel Crown Plaza i København.

”Vi har at gøre med en branche i krise, jeg er bekymret for det forretningsmæssi-ge,” lød det fra den ene ende af salen, mens en anden spåede København en gylden fremtid som cleantech cluster.

”Vi skal være en cleantech pendant til vindmøllemetropolen Aarhus. Vi skal walk the talk og have demonstrationsan-læg, hvor vi kan vise udenlandske kunder, hvad vi kan.”

Stop med at fyre for gråspurveneSelv om der er bump på vejen og bekymrin-ger for konkurrence fra udenlandske aktø-rer og mangel på kompetencer, er der også solstrålehistorier i jagten på at skabe resul-tater, der går i tråd med regeringens CO-reduktionsmål. Det er Schneider Electric i Danmark et glimrende eksempel på.

”Vi står i en situation, hvor efterspørgs-len på elektricitet vil være fordoblet i 2050, og samtidig har vi et reduktionsmål på to procent. For at få det til at gå op i en højere enhed, kræver det energieff ektivisering. Vores opgave er at hjælpe kunderne med at spare på strømmen,” forklarede Ole San-der, CEO for Schneider Electric, der blandt andet ejer Lauritz Knudsen.

Besparelse og vækst går hånd i håndUnder sit oplæg fortalte Ole Sander, hvor-dan Flügger har opnået en energibesparel-se på 30 procent efter, at Schneider Electric har gennemgået deres forbrug af el. Den store reduktion er både med til at fremme det grønne image for malergiganten samt væksten hos Flügger og Schneider Electric.

”Det handler om at gøre politiske visio-ner til forretning, sætte sig i kundens sted, tænke løsning og få dem til at se, at det er en investering, der betaler sig i det lange løb. Besparelsen ligger i at gøre tingene på en anden og mere intelligent måde, lige-som at skifte en fyldt støvsugerpose, som ellers bruger en masse strøm uden, at det har nogen eff ekt,” påpegede Ole Sander.

Nedbryd barriereneFor at cleantech branchen for alvor kan blive en god forretning, havde seancens sidste oplægsholder en opfordring til alle:

”Vi skal fi nde ud af, hvordan vi udnytter vores fælleskompetencer, for kun sådan kan vi komme ind på det internationale marked. Vi skal have tværgående indsat-ser, nye arbejdsformer og nogle skal turde at tage stafetten og overvinde de barrierer, der ligger mellem det off entlige og det pri-vate erhvervsliv,” lød den afsluttende kom-mentar fra direktør for Solum Gruppen, Christian Christensen. ·

Cleantech betegnes af mange som et guldæg, men vejen til en gylden fremtid er belagt med udfordringer. Hvordan virksomhederne overvinder disse og hvilke enorme potentialer, der ligger i branchen, blev diskuteret på DIs clean-tech konference i marts.Af Maren Urban Swart, Foto: Bjarke Ørsted

CEO Sam K. Steff ensen, Millionbrains.com startede eftermiddagens program med at slå fast, at man ikke kan lede nogen, hvis man ikke ved, hvor man skal hen. Det er ifølge ham den første udfordring dansk cleantech skal klare for at slå igennem international.


Fakta/CleantechCleantech betyder direkte oversat rene teknologi, der er med til at reducere udledningen af CO. Cleantech refererer til teknologier inden for vand, energi og miljø.


Smart Cities 17

INNOVATION PÅ LOLLAND-FALSTER

Alle ved, at vi kun kan løse klimaudfordringen ved at tænke nyt og anderledes. Der er behov for nye ideer – og for at få dem afprøvet i fuld størrelse. På Lolland er vi godt i gang. Du kan opleve forsøg med algedyrkning, brintteknologi i private hjem og kombine-rede vind- og bølgekraftanlæg. Du kan besøge IWAL (International Wind Academy Lolland) hvor der undervises i montering og vedligeholdelse af vindmøller. Og du kan se Dansk Solenergis nye fabrik ved Holeby. Lolland er blevet et førende test- og demonstrationsområde for vedvarende energi. Virksomheder og forskere kommer hertil, når teknologien skal konfronteres med virkeligheden. Det er jo ikke alt, der kan undersøges i laboratoriernes og computermodellernes trygge rammer.

INNOVATION

Bestil en tur

Ring til klimasekretariatet på +45 5467 6537.

Her vil du kunne høre mere og booke et gruppebesøg.

FREMTIDENS ENERGI

www.lolland.dk/energytoursCleantech udfordringer og vejen frem – voxpop

Hvad er den danske branches styrke?At sætte teknologierne sammen til intelli-gente løsninger er danskerne gode til, og det er der ikke mange, der kan i verden. Det vi skal er at sætte fokus på løsninger og ikke enkelt produkter. Ved at koble produkterne til løsningerne, som vi har gjort inden for fjernvarme og vandforvaltning, bliver det svært at kopiere og derfor let at eksportere. Og så skal vi have mulighed for at demon-stre og afprøve vores projekter, så vi kan in-vitere folk til landet og demonstrere det.

Hvordan skabes der vækst i branchen?For at få det vækstscenarie, der ligger i branchen, frem, skal der gives en gulerod til de unge, der søger ind på de uddannel-ser, der relaterer sig til cleantech. Det kan være dobbelt SU eller en kontant beløn-ning, hvis de klarer det på normeret tid, fordi de på den måde hurtigt kan komme ud på virksomhederne. ·

Development Director, Hans-

Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro.

Hvilke udfordringer ser du?Cleantech industrien skal gøres konkret. Hvis vi sidder og venter og bliver ved med at tale om, hvad cleantech er i Danmark, kommer vi til at tabe momentum. Jeg tror, at man skal få skabt nogle måske små, men meget synlige succeser, for dermed at få etableret nogle kapitalmuligheder.

Hvad er den danske branches styrke?Med den vidensteknologi, vi har i Danmark, kan vi drive det ret langt. Jeg er helt sikker på, at det yderligere reduktionsmål, som regerin-gen har sat i forhold til EU’s mål, kan være en driver for branchen i Danmark. Der findes al-lerede i dag teknologier, der kan bringe dansk industri og dansk erhverv meget tæt på de kli-mamål, regeringen har defineret. Vi skal ba-re bringe dem i spil og vise, at vi har viden og virksomhederne til at gøre det. ·

Ole Sander, CEO Schneider Electric.

Hvordan sikrer den danske branche sin position?Mange af dem, der gør det godt er jo i for-vejen store virksomheder, som Grundfos, Danfoss, Siemens og Vestas, og jeg håber på, at vi får flere af dem, for det er det, der skal til, hvis vi virkelig skal lykkes. Løsnin-gen kan også være, at mindre virksomheder forenes i et konsortium eller et cluster, så de kan gå sammen om nogle større projekter.

Hvilke udfordringer ser du?Mangel på kompetencer kan blive et problem. Vi er inde i en periode, hvor der ikke er nok, der søger ind på de naturvidenskabelige fag, og nok der er gode til at arbejde med business-ca-ses, og det er de kompetencer, vi efterspørger. Derfor skal virksomhederne være mere synli-ge på universitetet og lave samarbejdsprojek-ter, så de studerende kan komme ud og prøve kræfter med livet i det rigtige arbejdsliv. ·

Bjarne Korshøj, Managing Director,

Vattenfall A/S.


18 Smart Cities

store energibesparelser Uden kapital

Op til 30 procent. Så meget kan kommuner spare på deres energiudgifter, hvis de åbner deres døre for Siemens energieksperter og la-der dem analysere forbruget på skoler, insti-tutioner, sportshaller og andre bygninger. Det viser erfaringerne. Og besparelsen kan opnås, uden at kommunen behøver at lægge penge på bordet. For når Siemens har analyseret energi-forbruget og estimeret besparelsespotentialet, dækker firmaet udgifterne til forbedringerne, som bliver betalt af med besparelserne. Efter en årrække – når energiforbedringerne er tjent ind – nyder kommunen selv godt af besparel-serne.

”Det er dog et valg, om kommunen selv ønsker at finansiere udgifterne til energifor-bedringerne, eller om vi skal gøre det. Under alle omstændigheder garanterer Siemens, at de specifikke besparelser nås. Hvis besparel-serne bliver mindre, end hvad vi har beregnet dem til at være, dækker vi differencen. Sparer vi mere, deler vi overskuddet - så der er ingen risiko for kommunen,” fortæller Kurt Othen-dal Nielsen, der er city account manager hos Siemens.

Denne type projekter kaldes for ESCO, der står Energy Service Company. Det er beteg-nelsen for en virksomhed, der kan gennem-føre energiforbedringer, inklusiv garanti og finansiering, hvilket Simens globalt har 15 års erfaring i at gøre. I Danmark har virk-somheden arbejdet målrettet med denne ser-vice igennem halvandet år og nyder fordel af at trække på denne internationale ekspertise.

Frigiver ressourcerEn af de kommuner, der har benyttet sig af Siemens tilbud om at skrue ned for energifor-bruget, er Greve kommune.

”Borgmesteren ønskede at spare penge, be-laste klimaet mindre og samtidig forbedre in-deklimaet på kommunens skoler,” forklarer Kurt Othendal Nielsen.

Så efter en politisk beslutningsfase med po-sitiv udgang, rykkede Siemens eksperter ind, og analyserede skole efter skole – fra lys, ven-tilation, vinduer, isolering, vandforbrug med mere. Det var en proces, som eksperterne gen-nemførte i samarbejde med servicemedarbej-dere på skolen og med opbakning fra både per-sonale på skolen samt børn og forældre.

”En stor del af vores arbejde går ud på at automatisere så meget som muligt samtidig med, at vi optimerer indeklimaet. Når en ser-

viceleder ikke skal holde så meget øje med, om der for eksempel skal skrues op og ned på var-men eller slukkes lys, får han eller hun frigi-vet tid. Tid som kan bruges på andre opgaver til glæde for både elever og lærere,” forklarer Kurt Othendal Nielsen.

Skaber bedre livskvalitetHan understreger, at firmaets erfaring viser, at der kan være op til 30 procent besparelser at hente selv i ejendomme, der har fået ener-gimærkning A. Og selv i bygninger, hvor den ansvarlige serviceleder har stor fokus på ener-gibesparelser.

”Det skyldes, at det kræver en helt særlig specialiseringsgrad at analysere sig frem til de optimale besparelser. Og samtidig også en tæt opfølgning på det reelle energiforbrug,” forklarer Kurt Othendal Nielsen, der samti-dig fremhæver fordelene ved det forbedrede indeklima.

At der for eksempel er en konstant varme på 21 grader i rummene, ingen træk samt en optimal belysning har stor betydning for de, der opholder sig i bygningerne. Det kan bety-de mindre sygdom, højere aktivitetsniveau og også større livskvalitet - værdier, som ikke er indregnet i projektets budget, men som tæller på bundlinjen.

Kommuner, der byder Siemens in-denfor, sparer mellem 20 og 30 procent af energiudgifterne – uden at de behøver at lægge penge på bordet. Når investeringerne er be-talt hjem, tilfalder besparelserne kommunen.

Siemens har 15 års erfaring med ESCO-projekter, og den ekspertise nyder city account manager i Siemens KN og hans kolleger godt af, når de hjælper kommuner med at spare energi.

ESCO er meget lavpraktisk. Siemens analyserer, beregner, garanterer og finansierer energibesparelser for kommuner der nyder godt af besparelserne, når udgifterne til energiforbedringerne er betalt.

Siemens A/SCorporate CommunicationsBorupvang 32750 Ballerup


Smart Cities 19

Pumper udgør 10 % af det globale elforbrug- Alt for meget af det er unødvendigt spild

I mange år har Grundfos været kendt som producent af kvalitetspumper. Og det er vi stadig. Men i dag er Grundfos mindst lige så kendt som den førende producent af innovative og energieffektive pumpeløsninger, der minimerer elforbruget i private boliger, lejlighedskomplekser, industrien og mange andre steder.Vi står overfor en energiudfordring. Har du råd til ikke at tage imod den NU?

Gør det NU and spar. Se hvordan på: www.grundfos.com/energy

For at begrænse energispildet til et minimum, har vi givet vores mest innovative og energioptimerede pumpeløsninger et fælles navn. Vi kalder dem BlueFlux. Med BlueFlux mærket finder vores kunder nemt det bedste, vi kan tilbyde dem… og miljøet.

10288_Skylne_ad_254w_342h.indd 1 19-04-2011 07:19:41


20 Smart Cities

Rammebetingelser og danske unikaer er vejen frem

”Virksomheder skal have en vis styrke og en teknologi, der er unik. Samtidig skal virksomhederne tilbyde nogle fordele,

som konkurrenterne ikke har,” sådan sva-rer Morten Tony Hansen, senior projekt-leder fra FORCE Technology, når spørgs-målet lyder, hvad der skal til for, at dansk cleantech skal kunne slå konkurrenterne af banen på det internationale marked.

I samarbejde med DI Bioenergi og med støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, og syv virksomheder har FORCE Techno-logy undersøgt behovet for udvikling og demonstration af kraftvarmeteknologi til biobrændsel i fast form. Udvikling og

For at Cleantech industrien i Danmark kan udnytte det vækstpotentiale, der ligger i branchen, og markere sig på det internationale marked, skal rammebe-tingelserne både nationalt og internatio-nalt være gunstige, og der skal satses på de danske styrker. Af Maren Urban Swart, Foto: Bjarke Ørsted

Den sødlig markante lugt af aff ald i forråd-nelse damper op fra dyngerne inde i bygnin-gerne på Aikan biogasanlægget i Holbæk, som ejes af Solum Gruppen, Vestforbræn-ding og Kara/Noveren. En lastbil bidra-ger yderligere til lugteoplevelsen, idet den tømmer sin last med nedbrydeligt hushold-ningsaff ald, der er blevet samlet ind fra en af

de omkringliggende kommuner. ”Nogle steder er borgerne gode til at sor-

tere, andre steder er de ikke. Nogle kom-muner har bioposer, der er lavet af nedbry-delig majsstivelse, mens andre bruger al-mindelige plastikposer,” forklarer drifts-chef, Carsten Mikkelsen, og peger hen mod bunken, der er spækket med plastik-poser i alle regnbuens farver og et par då-ser hist og her.

Ugentligt besøgNår aff aldet er blevet mekanisk sorteret for plastik og andre unedbrydelige mate-rialer, blandes det med komposteret og friskt haveaff ald. Før blandingen omdan-nes til kompost i de garagelignende rum, udvindes der biogas fra dyngerne. Det er netop den dobbelte udnyttelse af aff aldet til både biogas og kompost, der får gæster fra nær og fjern til at trække i gummistøv-lerne og besøge anlægget.

”Vi har enkelte anlæg i Thailand, men der bruger man våd teknologi, og Solum Grup-pen Aikan teknologi, som den kaldes, hvor

man lader tingene nedbryde i fast form, eg-ner sig bedre til vores klima og aff aldskvali-tet,” fortæller professor Santivipa, direktør for det thailandske fi rma Single Point Ener-gy and Environment, der årligt konverterer 6.000 tons plast om til råolie.

Professor Santivipa er sammen med ho-vedaktionæren i moderselskabet, Mr. Pra-poth, i Danmark for at se Solum Gruppens anlæg. Og de to thailændere er langt fra de eneste, der interesserer sig for Solums tek-nologi, der allerede er solgt til Norge, og der arbejdes på projekter til Thailand og til USA, hvor en kapitalfond har valgt at fi nansiere projekter for Solum. I gennem-snit en gang om ugen har anlægget besøg af gæster primært fra Sydøstasien, Sverige, Tyskland, England, USA og Litauen.

”Vi laver både kompost og biogas og har derfor fl ere indtægtskilder – god kompost er en mangelvare i blandt andet Asien, og efterspørgslen på biogas øges i takt med, at oliepriserne stiger. Hvor andre tilsvarende anlæg nogle steder i verden er konstrueret af specielle elementer, som skal importe-

Solum Gruppens biogas anlæg konver-terer årligt 23.000 tons fast aff ald om til biogas og kompost. Det er en teknologi, der efterspørges på verdensmarkedet, men som er svær at sælge herhjemme. Af Maren Urban Swart, Foto: Bjarke Ørsted,Illustration: Beatrice Orlandi

Global interesse for biogasanlæg

”Selve processen giver sig selv, kunsten er at fi nde den rette blanding, og det afgørende kort på hånden er computeren, der styrer hele processen,” forklarer Henrik Mortensen, salgschef i Solum gruppen.

Morten Tony Hansen, senior projektleder fra FORCE Technology.


demonstration er netop nogle af de områ-der, der kan være med til at gøre danske clean-tech virksomheder konkurrence-dygtige på det internationale marked.

Opfi ndelser på dansk jord”De områder, hvor virksomheder i Dan-mark kan tilbyde noget unikt i forhold til konkurrenterne, er inden for brug af halm som brændsel, termisk forgasning af bio-masse på mindre anlæg og afbrænding af træ på ristefyret anlæg,” forklarer Morten Tony Hansen, og fortsætter:

”Man kan så diskutere, om det er danske opfi ndelser, når nogle af dem er skabt af en in-ternational virksomhedsafdeling i Danmark. Men ud fra et eksport-, samfunds- og skatte-mæssig perspektiv er det afgørende vel ikke, at opfi ndelsen er dansk, men at det er med til at skabe arbejdspladser i Danmark.”

Når FORCE Technology har spurgt

virksomhederne om, hvad der er afgøren-de for at kunne sælge et cleantech produkt, er svaret et demonstrationsanlæg.

”Man kan have både visionære leverandø-rer og kunder, men når banken kun vil låne penge ud til afprøvede og driftsikre teknolo-gier, så brister drømmen, hvis man ikke har et demonstrationsanlæg, som kunden kan se,” forklarer Morten Tony Hansen.

Varierende rammebetingelser Et andet parameter for vækst er, at der er et match mellem de danske virksomhe-ders produkter og rammebetingelserne for elproduktion og etablering af anlæg i de lande, danskerne ønsker at sælge deres produkter til.

”Landet bliver interessant i forhold til, hvilke rammebetingelser, det har. Eksem-pelvis er rammebetingelserne favorable i England i forhold til kraft på 100 procent

biomasse og i Italien er det el-produktion på lokal/regional biomasse, der er i højsæ-det,” forklarer Morten Tony Hansen.

At rammebetingelserne ikke er optima-le i alle lande på nuværende tidspunkt, bør dog ikke tages som et dårligt tegn.

”Virksomhederne er fortrøstningsfulde og peger på udviklingsområder og marke-der. At rammebetingelserne ikke er fuldt ud tilstede er ikke så slemt. De kommer, hvis man skal nå EU’s 20-20 mål. Ud fra de politiske meldinger er der altså grund til optimisme,” ·

res fra eksempelvis Tyskland, bygger vo-res på noget simpelt, som kan købes alle steder i verden. Samtidigt kan vi starte og stoppe en pumpe i den anden ende af ver-den via internettet,” forklarer salgsdirek-tør Henrik Mortensen og påpeger:

”Der er mange elementer i et salg. Det at få fi nansiering og garantier er faktisk lige så svært som at få ordren. Vi leverer ikke bare en teknologi, vi indgår et samarbej-de, og man skal kende markedet for ikke at blive snydt.”

Thailansk potentialeMen fi nansiering og garantier er ikke kun en udfordring på det udenlandske marked,

det samme gælder på det danske. Hvilket Solum Gruppen i høj grad tillægger de lave varmeafgifter, og at de ældre anlæg er af-betalt. Den begrænsede mængde af anlæg i Danmark kan i nogle tilfælde gøre det me-re kompliceret at sælge produktet til uden-landske kunder.

”Man plejer at sige - seeing is believing. Mange af vores kunder spørger, hvor vores andre anlæg er, og når vi fortæller dem, at vi ikke har andre end dette anlæg i Dan-mark, kigger de undrende og bliver må-ske i tvivl om, hvorvidt det skyldes huller i

teknologien. Vi forklarer, at vi har dygtige folk, og at teknologien fungerer perfekt, men at det er en udfordring at implemen-tere det i Danmark, hvilket de fl este har svært ved at forstå,” forklarer Henrik Mor-tensen, mens de thailandske gæster kigger på computeren, der styrer hele processen. Og det lader langt fra til, at gæsterne har mistet interessen.

”Det er virkelig interessant og meget nyt. Det bliver spændende at se, om vi kan bruge det i vores klima. Vi glæder os til at bruge de næste par dage på at høre endnu mere om teknologien,” siger professor Santivipa dybt optaget af at kigge på oversigterne på computeren. ·

Fakta/...I alt 27 danske og 20 udenlandske aktører har bidraget med input til DI Bioenergi undersøgelse.Projektets følgegruppe består af Babcock & Wilcox Vølund, Burmeister & Wain Energy A/S, Aalborg Energie Technik A/S, Hollensen Energy A/S, Linka Maskinfabrik A/S, Stirling.dk ApS og C.F. Nielsen. Læs mere om projektet på bioenergi.di.dk

Solum Gruppens ’opskrift’ består af føl-gende blanding: To gange madaff ald, en gang komposteret haveaff ald og en gang friskt haveaff ald. Massen ligger i to uger, hvor man tager prøver og måler ph, der skal ligge et sted mellem 7-8.

Mange gange dagligt bliver blandingen vasket med en væske, der har ph 8-værdi for at få det rette syrebaseforhold og for at skylle sukkerst-off erne ud. Den væske, der drænes ud, ryger over i biogasanlægget og skaber el og varme.

Derefter modnes blandingen i seks uger udenfor, hvorefter den køres igennem et sorteringsanlæg og bliver til kompost til gulerods- og kartoff elavlere.

Smart Cities 21


22 Smart Cities

Hvorfor ikke anvende energien 2 gange?

En industriel Sabroe-varmepumpe konverterer spildvarme fra industri-processer eller produktion til varmt vand, som kan bruges til fjernvarme, opvarmning, rengøring m.m.

Løsningen er op til 6 gange mere effektiv end traditionel opvarmning, og den er CO

2-neutral kombineret

med vedvarende energikilder.

Johnson Controls er en global virksomhed med 142.000 ansatte og 125 års erfaring i energieffektive løsninger.

Johnson Controls’ danske afdeling er et globalt kompetence-center for bæredygtig køling og opvarmning baseret på naturlige kølemidler, der hverken bidrager til global opvarmning eller skader ozonlaget.

www.johnsoncontrols.dk

kUl som en del af den grønne klimastrategi

”I Danmark har vi nogle af de mest effektive kulkraftværker i verden med en virkningsgrad på 47 procent, dertil kommer værdien af fjern-varme produktionen. Virkningsgraden på flere udenlandske kulkraftværker er til sammenlig-ning kun på ca. 20 procent. Ved at eksportere vo-res teknologi og viden inden for afbrænding af kul, kan vi spare verden for 1,9 milliarder tons CO2. Vi skal vente 20-30 år, før vi får den samme effekt med vindmøller,” forklarer formand i Ma-

skinmestrenes Forening, Per Jørgensen.Derfor er det Maskinmestrenes Forenings

holdning, at interessen for udviklingen af ved-varende energikilder ikke skal overskygge de potentialer, der ligger i effektiv udnyttelse af de fossile energikilder, som kul, olie og gas.

”Vi skal naturligvis udvikle teknologier og viden inden for vind og andre vedvarende energikilder. Men indtil de vedvarende ener-gikilder kan dække vores behov, er vi nødt til at brænde fossil brændstof af på en højeffektiv måde. Det er der penge, miljøbeskyttelse og arbejdspladser i,” understreger Per Jørgensen og påpeger, at alene i Nordsøen ligger der olie med en skatteværdi på mere end 1000 milliar-der kr., der kan bruges på finansiering af syge-huse, metro, Femernbælt og efterløn.

”Vi kan ikke have, at politikerne kun taler om vind, de bliver også nødt til at vise, hvad der er realistisk ellers tillader de, at der bliver brændt kul af på en ikke-effektiv måde til ska-de for miljøet,” understreger Per Jørgensen.

Budskabet omkring effektivisering er det sam-me, når det gælder vindmølleindustrien. Det er vigtigt, at forskningen hele tiden sikrer, at frem-tidens møller såvel offshore som på land er så ef-fektive som muligt med lavest mulige omkost-ninger til både produktion og vedligeholdelse.

Fokus på vedvarende energikilder skal ikke slukke for kulkedlerne på de danske højeffektive kraftvær-ker, i stedet skal der tænkes i en både-og strategi, hvor begge ener-gikilder optimeres til gavn for øko-nomien og miljøet, mener Maskin-mestrenes Forening.

Ajour2011Ajour 2011

Odense Congress Center

Torsdag 24. november &

Fredag 25. november

Maskinmestrenes erhvervskonference

Per Jørgensen, formand i Maskinmestrenes Forening.

www.mmf.dk

Med et nyt projekthus i den kinesiske by Harbin får danske clean tech-virksomheder nu en fysisk platform, der kan hjælpe dem ind på det kinesiske marked.

Det nye projekthus bærer navnet Aarhus Business Forum Harbin og etableres med politisk støtte fra Aarhus Kommune. Projekthuset er kommet i stand i forlængelse af et langvarigt samarbejde mellem Aar-hus Kommune og bystyret i Harbin, der er Aarhus’ venskabsby. ”Etableringen af Aarhus Busi-ness Forum Harbin er et afgørende gennembrud for vores satsning i Harbin. Det er et klart bevis på, at Harbin-initiativet har opnået stor politisk bevågenhed i Kina, og vi har grund til at forvente et stort for-retningsmæssigt potentiale til gavn for alle parter,” siger borgmester Nicolai Wammen, Aarhus. Virksomheder som Kamstrup, LOGSTOR Green Technology, BROEN Valves, GRUNDFOS Pumps, Vestas, COWI China, EA Energianalyse og Danfoss China har i forvejen forret-ningsaktiviteter i Harbin-området, og Aarhus Kommune har tidligere hjulpet fl ere virksomheder ind på det kinesiske marked. Men altså hidtil uden en fysisk tilstedeværel-se i Kina. Aftalen om det nye projekthus er faldet på plads i positivt samar-bejde med den danske ambassade i Beijing.

NYT PROJEKTHUS SKAL HJÆLPE DANSK CLEAN TECH IND I KINA

Borgmester Lin Duo fra Harbin og borgmester Nicolai Wammen,

rådmand Laura Hay og rådmand Jacob Bundsgaard Johansen fra Aarhus

underskriver aftalen om Aarhus Business Forum Harbin.

Clean tech-virksomheder bakker opBystyret i Harbin stiller de fysiske rammer til rådighed for Aarhus Business Forum Harbin de første tre år. Flere danske clean tech-virksom-heder har tilkendegivet interesse for at være en del af initiativet, og ifølge rådmand Laura Hay vil den danske knowhow være til stor gavn for kineserne. ”Clean tech-virksomheder i bå-de Øst- og Midtjylland og resten af landet får nu en platform for det videre samarbejde med Harbin. Jeg er sikker på, at virksomhederne kan medvirke aktivt til at løse de udfordringer på energi-, klima- og miljøområdet, som både Harbin og Kina generelt står overfor,” siger rådmand Laura Hay, Aarhus. I første omgang er der fokus på eksport af teknologier inden for fjernvarme, hvor midtjyske virk-somheder har stor knowhow. Har-bin ligger nemlig i et område, hvor der bliver meget koldt om vinteren. Efterfølgende udvides initiativet til også at dække eksport af tekno-logier inden for indpasning af vind-energi i energisystemerne. Vil styrke dansk-kinesiske båndAftalen om Aarhus Business Forum Harbin blev indgået i starten af april, hvor en delegation fra Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og repræsentanter fra dansk erhvervs-liv var i Kina. Ifølge rådmand Jacob Bundsgaard Johansen vil projekt-huset udbygge de dansk-kinesiske relationer. ”Med Kina som verdens anden største økonomi har vi brug for at kende kinesisk forretningskultur. Gennem Aarhus Business Forum Harbin skaber vi mulighederne for at udbygge de politiske og erhvervs-mæssige relationer mellem Aarhus og Harbin i årene fremover,” siger rådmand Jacob Bundsgaard Johan-sen, Aarhus. Aftalen om etableringen af pro-jekthuset indgår som del af et Me-morandum of Understanding, der blev underskrevet under besøget i Kina af Harbins borgmester Lin Duo og borgmester Nicolai Wammen, rådmand Laura Hay og rådmand Jacob Bundsgaard Johansen fra Aarhus.

Læs mere om Aarhus Business Forum Harbin på www.co2030.dk

Aarhus Kommune fremmer dansk teknologi i Kina

Den danske virksomhed LOGSTOR

indgik i januar 2011 en aftale

med den kinesiske by Harbin om

2.000 kilometer fjernvarme-

transmissionsledninger.

Aarhus Kommune spillede en vigtig

rolle i forhold til ordren, der har

en værdi af minimum tre milliarder

kroner og vil øge energieffektiviteten

i Harbin med mere end 30 procent.

”Aarhus Kommune har spillet

en vigtig rolle i forhold til den ordre,

som vi netop har indgået med

byen Harbin. Aarhus Kommune har

været vores kunde i mere end

40 år og fortalte lokalregeringen om

vores langvarige samarbejde.

Denne blåstempling over for den

kinesiske kunde var med til at

skubbe sagen hen over målstregen.

Det er en stor hjælp, at Aarhus

Kommune fremmer dansk teknologi

og forretningsinteresser i

udlandet og agerer som reference,

og vi ville ønske, at mange andre

kommuner gjorde det samme,”

siger Preben Tolstrup, CEO i LOGSTOR.

N ogle borer efter olie. Andre brænder kul. Vi hiver

grøn energi op af skraldespanden.

Vi har 40 års erfaring, og det har lært os en masse om

det, vi smider ud. Blandt andet at potentialet i affald er

enormt.

Noget kan genbruges. Andet er egnet til el- og varme-

produktion. Og så er der det affald, der kan omdannes til

brændstof. På Amagerforbrænding står et forsøgsanlæg,

REnescience-anlægget. Sammen med DONG Energy

fylder vi anlægget med husholdningsaffald og vand,

koger det og tilsætter enzymer for at skabe ny energi.

Produktet vi får ud, er en energisuppe, som har et væld

af anvendelsesmuligheder som for eksempel biogas eller

ethanol.

Der er altså også god energi i affaldet i fremtiden og med

REnescience får vi et unikt energiprodukt, som kan lagres

og bruges som gas eller benzin. På den måde er affald en

gave til fremtidens energisystemer, der giver både fleksi-

bilitet og sikrer forsyningssikkerheden, så vi ikke længere

er helt så afhængige af for eksempel olie og kul.

Amagerforbrænding er ejet af kommunerne Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby. Kontakt os: Amagerforbrænding · Kraftværksvej 31 · 2300 København S · 3268 9300 · [email protected]

smart cities energistrategien for danmark - en del af di · af maren urban swart, foto: project...

Documents