Kastrup Nr. 2 April 2014

EU-debat handler om social dumpingSide 3

Trussel om retssag udløser erstatningSide 7

Kulturrevolution iDen Blå PlanetSide 7

Når arbejdslivet bliver længere: Hvad gør vi?Side 8-9

LSG Sky Chefs:

Småt er godt

En arbejdsretsdom har den 28. februar kendt en konflikt med vognmands-firmaet Kim Johansen Transport Group for over-enskomststridig.

3F måtte i slutningen af febru-ar afblæse et konfliktvarsel mod Kim Johansen Transport Group, der blandt andet ville blokere for firmaets aktivitet i Københavns Lufthavn.

Firmaet ejer 350 lastbiler og har hovedsæde i Greve.

Chaufførerne er ansat i et dat-terselskab i Estland til lønnin-ger langt under de danske overenskomster.

Men konflikten blev den 28. februar kendt overenskomst-stridig af arbejdsretten. Be-grundelsen lød, at firmaet kø-rer for lidt i Danmark til, at fagbevægelsen kan gøre krav på en overenskomst med dets udenlandske chauffører.

3F afventer nu, at arbejds-retsdommen kommer i skrift-lig form den 9. april, så præ-misserne for dommen kan bli-ve studeret nøjere. Først deref-

ter vil forbundet tage stilling til, hvad der skal ske.

Det stopper dog ikke andre initiativer mod social dum-ping i fortsat at blive promo-veret. Landsklubben for dan-ske godschauffører under 3F afholder demonstration på Christiansborg Slotsplads den 3. maj.

Det sker under overskriften „Stop slaveriet i europæisk transport”.

Læs mere på Landsklubbens FaceBook-side: www.facebook.com/godschaufforer.

Jeg er rasende bekymret for det arbejdsmarked, vi er ved at skabe til vores børn.

Social dumping er en tikkende bombe under det danske ar-bejdsmarked. Og vi er alt, alt for passive.

Jeg vil her vende nogle af mine bekymringer med jer med den klare forhåbning at få italesat social dumping, så det bliver mere end blot et medie-anvendt begreb, vi distancerer os fra.

Til en start vil jeg godt slå

en ting fast: Social dumping er ikke en lille, ubetydelig stør-relse. Den rammer ikke kun naboen – den hersker i hele det ganske, danske land!

Jeg arbejder i lufthavnen. Også her er social dumping.

Dansk El-Forbund fornøjer sig i øjeblikket med rumænske elektrikere, der har arbejdet til 7,5 euro i timen. Det er til en timeløn på ca. 63 kroner – det samme som en 16-årig ungar-bejder i Bilka får.

Hvordan kan det lade sig gøre, kunne man spørge?

CPH indgår en kontrakt med Siemens, der skal bygge et nyt kuffertanlæg. Siemens hyrer italienske GMB, der henter arbejdskraft i vikarbu-reauer. Københavns Lufthavn kræver, at Siemens tegner

overenskomst. Derfor indgår GMB en aftale med El-Forbun-det, der blandt andet lyder på 18 euro i timen, fri bolig og transport til lufthavnen.

Ifølge en pressemeddelelse fra Dansk El-Forbund havde de rumænske elektrikere ar-bejdsdage på 12 timer og i de grelleste tilfælde helt op til 1.900 timer på fire måneder.

Udover den grove udnyt-telse af arbejdskraft, rejser det spørgsmålet: Skal sikkerhed være et konkurrenceparame-ter?

Elektrikerne fik ikke udbe-talt deres løn, og de måtte have penge tilsendt hjemme-fra. Elektrikerne blev truet af deres arbejdsgiver, hvis de henvendte sig i fagforeningen, og deres koner blev opsøgt på hjemmeadressen!

Vær´ så god: Mafialignende tilstande i Københavns Luft-havn.

Dansk El-Forbund har fore-løbigt vundet tre sager med 220.000 kr. i efterbetaling til tre af elektrikerne. Og flere sager føres.

I mit stille sind tænker jeg, at det kunne have været und-gået ved kædeansvar.

Faktisk har jeg svært ved at forstå danske arbejdsgivers modvilje over for kædeansvar. For hvor attraktivt er det at konkurrere mod virksomhe-der uden overenskomst?

Eksemplet fra lufthavnen er langt fra enestående. For so-cial dumping er et udbredt fæ-nomen. Virksomhedernes op-findsomhed er så fantasifuld, at selv Georg Georgløs må være misundelig.

Kort sagt er vi ved at blive udkonkurreret lønmæssigt. Hvem i dagens Danmark kan leve af 63 kroner i timen?

Jeg tænker, vi de kommen-de år risikerer at miste hele brancheområder og dermed arbejdspladser.

Vi har allerede mistet skibs-farten. Transportområdet er også godt på vej.

Det vil være ualmindeligt naivt at tro, at turen ikke også kommer til min branche ... og din.

Hvilket alternativ har vi så? Må vi til sidst af nød arbejde for få euro i timen?

Når man skæver til vores tyske naboer, kan man frygte, at arbejdsmarkedet lægger op til en genfødsel af et klasse-samfund med kolossale skel.

Jeg tænker med beklagelse på de vise ord: Er der noget, historien har lært os, er det, at vi ikke lærer af den.

Hvordan skal vi bekæmpe den unfair lønkonkurrence, der truer både vores og vores børns arbejdsliv?

På den korte bane er mit bud at lave en forfærdelig masse støj, så vores kære, po-pulistiske politikere vågner. Vi har brug for massive politi-ske tiltag og langt bedre over-enskomstmæssige værktøjer til bekæmpelse af lovgivnin-gens gråzoner.

På den lange bane er det umuligt ikke at inddrage EU.

Vi skal arbejde hårdt for en ny lovgivning, der sætter fæl-les standarder for arbejdsta-gere i EU. Men på en måde så vores sociale og faglige rettig-heder bliver overordnet det indre markeds fri bevægelig-hed!

Jeg er villig til at træde ind i kampen mod social dumping, selv den kan synes håbløs.

Jeg tror faktisk på, at vi ved fælles fodslag kan nå langt. Men det kræver, at vi står sammen. Som minimum bur-de vi arbejdere gøre det.

Vores tid vil snart fylde de kommende historiebøger – uanset udfaldet. Jeg håber, der vil stå, at vi kæmpede for vo-res rettigheder.

Jeg tænker: Danmark var et vakkert barn. Nu skal vi ikke sove mer’.

Jane N. Larsen arbejder i SAS Cleaning og er medlem af 3F Kastrup.

Blokade mod Kim Johansen bremset af arbejdsretten

Psssst ... fra én 3F’er til en anden: Danskerne sover kollektiv

tornerosesøvn

K O M M E N TA R

Ekspeditionsarbejdernes Klub udtaler:

Kædeansvar må være løsningen.Vi følger sagen, hvor Københavns Lufthavn har hyret Sie-

mens til at lave det nye baggagebånd.Siemens har brugt forskellige underleverandører, der har

snydt og udnyttet udenlandske arbejdere groft.På trods af, at fagforeningerne har tegnet overenskomst

og ført faglige sager, er dette svineri fortsat.Vi kræver, at Københavns Lufthavn påtager sig sit ansvar

og får Siemens til at få styr på sine underleverandører. Det præcise udtryk for dette er kædeansvar.

Vi vil også følge op på og undersøge om underleverandø-rer i vores eget firma arbejder på overenskomst.

3F’klubberne hos NOVIA og CFS tilslutter sig udtalelsen.

Stop social dumping i lufthavnen

U D TA L E L S E

50.000 mod social dumping

Seks fagligt aktive medlemmer af 3F Kastrup tog i starten af april til demonstration i Bruxelles. Sammen med 49 andre danske 3F’ere fra andre afdelinger fyldte de en bus og bidrog til en seks kilometer lang demonstration, der lukkede Bruxelles’ centrum af for trafik. I alt deltog 50.000 personer i demonstrationen for ordentlige job og investering i udvikling – og mod bankstøtte og social dumping. Kun 3F’erne fra Danmark havde medbragt røde faner.

3

Le

de

r ...

Foto

: Har

ry N

iels

en

Henrik Bay-Clausen, formand, 3F Kastrup.

Social dumping, velfærd og arbejdsmiljø bliver hovedtemaer, når 3F Kastrup og Metal afd. 16 den 13. maj kl. 17.00 holder EU-valgmøde med Ole Christensen fra So-cialdemokraterne og Ole Nors fra Folkebevægelsen mod EU.

Angriber EU danske overens-komster eller har den danske arbejdsmarkedsmodel ind-byggede svagheder, der svæk-ker kampen mod social dum-ping?

Det er en af diskussionerne, når dørene slås op til valg-kampmøde mellem Ole Chri-stensen, medlem af Europa-parlamentet for Socialdemo-kraterne, og Ole Nors, kandi-dat for Folkebevægelsen mod

EU, den 13. maj i fagforenings-huset på Saltværksvej.

Begge er kandidater ved valget til EU-parlamentet den 25. maj. Og begge har en bag-grund i fagbevægelsen.

Ole Christensen har været konsulent i SiD Nordjylland,

før han blev medlem af EU-parlamentet i 2004. Ole Nors er havnearbejder og næstfor-mand i Transportgruppen i 3F Aalborg. Begge vil derfor fo-kusere på arbejdsmarkedspo-litikken i deres oplæg.

Social dumping Men selv om begge siger, at de vil bekæmpe social dumping, er de langt fra enige om, hvad problemet er.

– Jeg vil selvfølgelig arbejde for at sikre danske arbejdsfor-hold. EU-borgere skal have lov at arbejde her i landet, men det skal være efter danske reg-ler, siger Ole Christensen.

Men er det ikke EU, der skaber problemer med social dumping?

– Nej. EU-reglerne fastslår, at arbejdet skal foregå efter lo-kale bestemmelser. Problemet ligger i Danmark, hvor kun halvdelen af de danske ar-bejdsgivere har overenskom-ster. De er derfor ikke forplig-tet til at overholde dem, siger han.

Det giver Ole Nors ham del-vis ret i:

– Men det er at vende pro-blemet på hovedet. For social dumping udspringer af ar-bejdskraftens frie bevægelig-hed i EU. Og det består ikke kun i overenskomstdækning. EU har bestemt, at arbejdsgi-verne kan nøjes med at følge minimumstakterne i overens-komsterne. Det presser jo løn-ningerne på det danske ar-bejdsmarked, siger han.

EU – redskab for forbed­ringer eller traktatfæstet

sparepolitik?De to politikere er også uenige om EU kan bruges til at skaffe forbedringer på arbejdsmar-kedet.

– Jeg vil bruge EU til at sik-re, at lønmodtagerne ikke kon-

kurrerer mod hinanden på dårlige arbejdsvilkår. Et mere socialt Europaparlament vil kunne trænge den centrum-højreorienterede EU-kommis-sion tilbage, siger Ole Chri-stensen.

– For kommissionen vil jo sammenkæde regler for »sik-kerhed og sundhed på ar-bejdspladserne«, som arbejds-miljø hedder i EU, med admi-nistrative regler, så nogle virk-somheder undtages. Det er selvfølgelig uacceptabelt, si-ger han.

Men Europaparlamentet kan vel ikke blokere for kommissio-nens direktiver?

– Det kan arbejde for at æn-dre dem, hvis vi ikke er tilfred-se, siger han.

Ole Nors mener derimod at det er måden, EU er skruet sammen på, der er problemet.

– Det er jo hele samlingen af traktater, der er direkte årsag til tilbageskridtene for velfær-den i de sidste år: tilbagetræk-ningsreform, dagpengeregler og forringelser af offentlige overenskomster. Sparepolitik-ken er jo lovfæstet i Lissabon-traktaten, finanspagt, Euro Plus-traktat osv, siger han.

– Jeg kunne godt tænke mig at diskutere, om EU kan bruges til at sikre at basale velfærds-rettigheder, siger Gert Knud-sen, kommunalarbejder og til-lidsrepræsentant i Tårnby Kommunes driftsafdeling.

Han er et af de medlemmer af 3F Kastrup, som har tænkt sig at dukke op til valgmødet den 13. maj.

Han vil også gerne have diskuteret privatiseringer og social dumping på mødet.

– En af de ting, der bekym-rer mig, er bølgen af udlicite-ringer. Jeg synes, det er vig-tigt, at områder som vandfor-syning, spildevandshåndte-ring, sundhed og ældrepleje ikke bliver lagt i hånden på markedskræfter, men foregår i offentlig regi.

– Selv om social dumping ikke står lige for døren på min arbejdsplads, kan vores ar-bejdsforhold sagtens blive sat under pres. DeT er jo ikke lige til at få hold på, om arbejde t foregår på overenskomstmæs-sige vilkår, når Tårnby Kom-mune eksempelvis bruger pri-vate brolæggere og underen-treprenører, siger han.

– Det er ikke nok at disku-tere for og imod EU. Man skal også diskutere, hvad vi skal gøre her og nu. Kravet om at få indført kædeansvar er fx vig-tigt, siger han.

Hvad kan EU bruges til?

Valgmøde i 3F Kastrup:

EU – værktøj eller hindring?

Ole Nors.

Ole Christensen.

Områder som vandforsyning, sundhed og ældrepleje bør foregå i offentlig regi, mener Gert Knudsen. Men kan EU bruges til at sikre det?

Lige nu tælles der stemmer. Vi, der er medlem af rigtige fagforeninger, kan nemlig stemme om vores overens-komst.

Mit gæt er, at det bliver et ja på landsplan. Det er hel-ler ikke en dårlig overenskomst, selv om perioden er et år for lang.

Vi kvitterer for forhøjelse af fritvalg-kontoen, bedre uddannelsesmuligheder – også for ordblinde og fremmedsprogede – ret til besøg i fagforening ved fy-ring, bedre barsel, forbedringer på anciennitetsreglerne mm.

Men i Kastrup er vi villige til at slås for en endnu bedre overenskomst. Og vi har anbefalet at stemme nej.

Vi giver gerne forhandlerne en chance for at forbedre re-sultatet, for eksempel for folk på skiftehold, toårige overens-komstperioder og reelt kædeansvar.

Kædeansvar og dumpingOg hvorfor er det så lige, at Folketinget ikke vil lave regler om arbejdsklausuler og kædeansvar i offentlige udbud?

Det er lige til højrebenet, at stat, kommune og regioner stil-ler helt håndfaste krav, når der laves byggerier eller aftales driftsopgaver.

Og hvorfor er det lige, at LO er mere end valne i støtten til kravet?

Det er ikke efter Den danske Mo-del at lovgive om den slags, siger de nu. Men er LO også i mod Erhvervs-uddannelsesloven, Godstransport-loven eller andre lovbestemmelser, der kræver overenskomstmæssige vilkår?

Offentlige udbud er allerede om-fattet af en stribe krav. Arbejdsklau-suler og kædeansvar gør ikke proce-duren mere eller mindre besværlig, men til gengæld bedre!

Lokalt i Tårnby og Dragør har kommunerne truffet gode beslut-ninger om arbejdsklausuler og so-ciale klausuler. Men hidtil uden syn-lig effekt.

Vi venter spændt på opfølgningen og på at se de konkrete krav om lærlinge og elevpladser og om overholdelse, kontrol, tilsyn og partnerskab.

EU valg og Patentdomstolen25. maj skal vi vælge medlemmer til EU Parlamentet. Og fordi den nye Patentdomstol indebærer afgivelse af dansk suverænitet, skal vi også stemme om den.

CO Industri og Dansk Industri er faldet hinanden helt om halsen i begejstring for Patentdomstolen – og for EU i øvrigt med oprettelse af Tænketanken Europa, der har folk som Uffe Ellemann i baggrunden. Vækker det også din skepsis?

Kommer vi med i Patentdomstolen, er der masser af paten-ter, der med et fingerknips gælder i Danmark.

Min frygt er, at det tager luften ud af den underskov af små og mellemstore virksomheder, der opfinder og udvikler alt muligt, og som giver arbejdspladser her i landet. De vil ram-me patentmuren og gå i stå, før de overhovedet er i gang.

Kommer vi ikke med, sker der ikke meget ved det. Danske virksomheder, der ønsker det, kan alligevel benytte Enheds-patentet.

Vi har altså intet at tabe, men formentligt noget at vinde. Jeg anbefaler et nej.

Vi har været medlem af EU siden 1973. Bruxelles er et magtcentrum, vi skal forholde os aktivt til. Det er ikke nok bare at være for eller imod.

I 3F Kastrup har vi haft et godt og konkret samarbejde med Ole Christensen fra Socialdemokraterne og Søren Sønderga-ard fra Folkebevægelsen mod EU. Det gælder både inden for groundhandling, renovation, partikelforurening og offentlig forsyning.

Det samarbejde vil vi fortsætte – også selv Søren Sønder-gaard ikke genopstiller.

Ole Nors fra 3F Aalborg er en ny faglig mand, der kan af-løse Søren for Folkebevægelsen. Og Tonni Hansen, der er en god kollega fra 3F Sydfyn, stiller op for SF.

Det vigtigste er, at DU møder op og stemmer på DIN kan-didat.

Men jeg tør godt anbefale en personlig stemme på Ole Christensen, Socialdemokraterne, Toni Hansen, SF, eller Ole Nors, Folkebevægelsen mod EU.

OK 2014

4

Overskuelighed, bedre service og større ansvar er fordele ved at være det mindste selskab for flyca-tering i lufthaven, mener ansatte i LSG Sky Chefs. Men de vil gerne have køkkenarbejdet flyttet tilbage fra Sverige. Stille perioder bruges til ud-dannelse.

LSG Sky Chefs A/S er Køben-havn Lufthavns mindste sel-skab for flycatering.

Størrelsen er dog ikke no-get, der umiddelbart bekym-

rer Bjørn Sørensen og Dorte Jakobsen, der begge er timelø-nede cateringmedarbejdere i LSG, som selskabet kaldes i daglig tale.

– Vi vil selvfølgelig gerne have nye kunder og kolleger, men størrelsen af firmaet pas-ser os faktisk meget godt, siger Dorte Jakobsen.

– Står det til mig, skal vi ikke være større. For jeg synes, at vi har mere arbejdsglæde, end når man er mange hund-rede ansatte, siger Bjørn Sø-rensen.

Storbror blev til lillebrorOg de taler med erfaring. For LSG har ikke altid været cate-

ringbranchens lillebror i Kø-benhavn.

I starten af årtusindet havde LSG omkring 1.200 ansatte, da de var størst i 2002.

Men i 2009 overtog det kon-kurrerende Gate Gourmet de store kontrakter – og mange ansatte i LSG blev flyttet over i den nye storebror.

Dorte Jakobsen og Bjørn Sø-rensen var nogle af de få an-satte, der blev tilbage i LSG.

Større ansvar og overblikHvad er den største forskel for je-res arbejde, at LSG nu er lufthav-nens mindste cateringfirma?

– Vi har et større ansvar og mere ejerskab over opgaverne. Vi er med i processen fra start til slut. Det er meget tilfreds-stillende. Tidligere var vi knyttet til en afdeling, og vi havde ikke samme overblik over arbejdsprocesserne, siger Dorte Jakobsen.

– Det giver også meget bed-re muligheder for at yde god service, når man er små. For det er nemmere at træde til der, hvor der er behov for det, siger hun.

– Jeg er helt enig. Det er selvfølgelig godt med nye kunder. Men man må jo kon-

statere, at vi faktisk godt kan leve af det nuværende kunde-grundlag. Vores beskedne størrelse betyder, at vi er tæt-tere på hinanden som kolleger og har et bedre sammenhold, siger Bjørn Sørensen.

– Så for os gælder det: Småt er godt, siger han.

Kolleger, ikke konkurrenter

Både Dorte Jakobsen og Bjørn Sørensen startede med cate-ringarbejde i lufthavnen tilba-ge i starten af 1990’erne, da SAS stadig ejede SAS Service-partner.

De har derfor begge oplevet de store forandringer og fir-maskift i lufthaven siden.

De opfatter af samme årsag ikke kollegerne i Gate Gour-met som konkurrenter.

– Mange af dem er vores gamle kolleger, som vi vinker og hilser på, når vi ser dem. Vi ønsker ikke dem noget dårligt – og de heller ikke os, siger Dorte Jakobsen.

– Vi har ikke noget ønske om at snuppe kunder fra Gate Gourmet. Det kan selvfølgelig godt være, at ledelsen ser an-derledes på det. Men hvis stor-kunder skifter selskab, så må

Det er meget tilfredsstillende, at være med i arbejdsprocesserne fra start til slut, mener Dorte Jakobsen, der er i gang med en uddannelse til lufthavnsoperatør.

Ønske: Køkken og ledelse til KøbenhavnPia Kyhl, tillidsrepræsentant for de timelønnede i LSG, for-tæller, at de ansatte har et godt samarbejde med ledelsen, især den daglige ledelse i huset.

– Det er ikke fordi, vi har negative erfaringer med den skandinaviske fællesledelse. Men alting tager alligevel læn-gere tid, når vi skal den vej igennem. Det ville være lettere, hvis hele ledelsen var i huset, siger hun.

– Men det vil jo nok kræve at der bliver oprettet et køkken her i byen. Vi prøver at overbevise ledelsen om, at det er en god ide, siger hun.

LSG Sky Chefs:

Småt er godtvi tage den derfra. Både i Gate Gourmet og her i LSG, siger Bjørn Sørensen.

Håber køkkenet kommer tilbage

At være blevet lufthavnens mindste cateringsfirma har dog også en bagside, fortæller Dorte Jakobsen og Bjørn Sø-rensen.

Først og fremmest at køkke-net, som laver alt det mad, der ikke er færdigindkøbt, er ble-vet flyttet 65 kilometer væk til Sturup i Sverige.

– Det giver problemer, når der eksempelvis mangler no-get. Man kan ikke inden for 5-10 minutter fremskaffe det nødvendige. For der er to ti-mers transport til og fra køk-kenet, siger Dorte Jakobsen.

– Vi kan selvfølgelig løse problemer, hvis det handler om frostvarer eller andet, der ikke skal hentes fra køkkenet. Men ellers er det frustrerende ikke at kunne være problem-knuser, siger Bjørn Sørensen.

Han fortæller også, at af-standen kan give problemer med kommunikationen.

– Det er sværere at have en løbende dialog. Derfor forsø-ger vi også at overbevise LSG-

5

Vi forsøger at overbevise LSG-ledelsen om, at det er en god ide at oprette et køkken her i København, siger Bjørn Sørensen, der har arbejdet som cateringmedarbejder siden starten af 1990’erne.

Uddannelse giver næsten altid positive tilbagespil til arbejdspladsen, fortæller Pia Kyhl, tillidsrepræsentant i LSG Sky Chefs.

LillebrorLSG Sky Chefs Denmark A/S er en del af Luft-hansas internationale kæde af selskaber for fly-catering. Lufthansa Ser-vice GmbH Sky Chef reg-nes for verdens største og har afdelinger i 54 lande.

Men i København er LSG Sky Chefs det mind-ste cateringfirma. Det har omkring 40 ansatte og kontrakter med godt 15 flyselskaber i lufthavnen.

Det største cateringsel-skab i København Luft-havn er Gate Gourmet, der har flere hundrede an-satte og kontrakter med de største flyselskaber.

Cateringmedarbejder-nes klub hedder K.A.O.S. Det er en forkortelse for Kamp. Aktion. Omsorg. Og Solidaritet.

– Så husk punktum-mer, belærer Bjørn Søren-sen 3F Kastrup Avisens udsendte.

ledelsen om, at der skal opret-tes et køkken her, siger han.

Små familierArbejdet i LSG udgår fra en stor lagerbygning på A.P. Møllersallé på Dragørsiden af lufthavnen. Personalet arbej-der i adskilte hold. Der er to daghold og to nathold.

Dagholdene arbejder i en såkaldt 5-2-ordning, dvs. med lange arbejdsdage af 10-11 ti-mers længde i fem dage i en uge og to i den næste.

– Det giver mange fridage, som mange holder af. Selv sy-nes jeg, at arbejdsdagene lige bliver lange nok, siger Bjørn Sørensen.

Natholdene arbejder deri-mod med fast skema en uge af gangen. De faste hold betyder, at sammenhold er ekstra vig-tigt, fortæller Bjørn Sørensen.

– Vi er næsten som små fa-milier i hvert vores skift. Det betyder også, at hvis der er gnidninger, så involveres alle. Derfor gælder det om at tage konflikter i opløbet. Og det sy-nes jeg, vi er gode til, siger Bjørn Sørensen.

Pakning, transport, opvask

Arbejdet i LSG i København består af tre hovedfunktioner: pakning og anretning i contai-nere, såkaldte „framecarts,” med mad, service, drikkevarer mv; transport af mad og mate-riale ud til og fra flyene; samt oprydning og opvask, når madrester og brugt materiale bringes tilbage.

Alle cateringarbejderne del-tager i flere arbejdsfunktioner, men der ikke tale om en plan-lagt, bevidst jobrotation.

– Opgaverne giver sig selv, efter vores arbejdsopgaver er blevet skåret ned til de ele-mentære cateringfunktoner, siger Dorte Jakobsen.

– Ja, det er faldet helt natur-ligt ud. Alle er knyttet til nogle hovedfunktioner, men skal også være fleksible og hjælpe til, når der er behov for det. Alle chauffører ved eksempel-vis, at de må deltage i udpak-ning, når de kommer tilbage fra et fly, supplerer Bjørn Sø-rensen.

Selv om dagene derfor kan virke ens, giver det afveksling i arbejdet.

– Der er selvfølgelig også variation i, hvordan trafikken er på de enkelte dage og i løbet sæsonen. Men det er stort set de samme tre ryk, som kom-

mer i løbet af dagen, siger Dor-te Jakobsen.

Når der er travlt, er chauf-fører og chaufførmedhjælpere ude af huset, og der er typisk 1-2 cateringmedarbejdere til-bage på A.P. Møllersallé.

I mere stille perioder bruger de ansatte tiden til forberedel-se og planlægning af opgaver til de mere travle perioder, dvs. pakning af udstyr, kander krus, sukker, servietter mv.

Seks cateringmedarbejdere uddannes til svende

I de perioder, hvor trafikken i

lufthavnen er mindre tæt, bru-ges tiden blandt andet på ud-dannelse af cateringmedarbej-derne, fortæller Pia Kyhl, der er tillidsrepræsentant i LSG.

– I stedet for fyringer kan folk så komme på uddannelse. Det giver positive kolleger, der vender tilbage med nyt fo-kus på arbejdet, siger hun.

I alt er seks personer blevet „meritafklaret,” så de kan sup-plere deres nuværende kom-petencer med kurser til et fuldt svendebrev.

En af dem er Dorte Jakob-sen, der er i gang med en op-kvalificering til lufthavnsope-

ratør. Hun skal eksempelvis snart tage et stort kørekørt.

– Det er dejligt at kunne del-tage i flere jobfunktioner og vide, at man kan arbejde man-ge steder i lufthavnen, hvis forholdene ændrer sig, siger hun.

I alt er fem ansatte i gang med en uddannelse til luft-havnsoperatør og en enkelt som lager- og logistikarbejder.

– Det er vores erfaring, at uddannelse næsten altid er godt – både opgraderingerne til svende, men også ved selv-valgt uddannelse. Det giver næsten altid positive tilbage-spil til arbejdspladsen. Så det kan kun anbefales, siger Pia Kyhl.

6

Dyrepasserarbejde på Den Blå Planet består ikke kun i pleje og for-dring, men også i formid-ling og yngeludvikling.

Den 22. marts var det et år si-den, Den Blå Planet slog dø-rene op som nyt nationalt akvarium.

Flytningen af Danmarks Akvarium fra Charlottenlund til Kastrup har ikke kun bety-det en stor forandring for pub-likum, men også for arbejds-forholdene for de ansatte.

– Vi er blevet et hus med mange flere ansatte, fortæller Michelle Lamm, der er nyvalgt tillidsrepræsentant for 3F’erne i huset.

Dyrepasserafdelingen har nu næsten lige så mange an-satte som hele Danmarks Akvarium før flytningen. Før

var der i alt cirka 20 medarbej-dere i Charlottenlund, nu er er tallet nået op på 120-130 an-satte i Den Blå Planet.

– De mange nyansatte bety-der, at vi er i gang med at op-bygge en arbejdspladskultur fra bunden. Vi snakker sam-men på kryds og tværs, for vi skal jo alle lære hinanden at kende, siger hun.

En anden forandring er, at der nu er indgået overens-komst med 3F Kastrup for dy-repasserafdelingen.

Projekt: Få fiskene til at yngle

Michelle Lamm er ikke selv nyansat, men er en af dem, der fulgte med flytningen fra Charlottenlund.

Christian Posch er til gen-gæld ny i huset. Han har været ansat i syv måneder og er lige-som Michelle Lamm uddannet dyrepasser. Men ikke fra et

akvarium, men Odense Zoo. Uddannelsen er en teknisk ud-dannelse, der varer knap fire år.

– Det har været en udfor-dring at starte. For jeg var jo ikke vant til at arbejde med fisk. Så jeg har skulle lære me-get nyt, siger Christian Posch.

– Det har været spændende. Ikke mindst fordi vi også hjæl-per til i arbejdet for at få fiske-ne til at yngle. Det er ikke så almindeligt i akvarier, hvor fisk normalt indkøbes efter fangst i naturen, fortæller han.

– Men vi arbejder på at knække koderne, så fiskene begynder at yngle. Vi forsøger blandt andet at efterligne svingninger i naturen og æn-dre på fodringen, siger Chri-stian Posch.

Tager del i formidlingEn stor del af arbejdet som dy-repasser består naturligvis i

Vi arbejder på at knække koderne, så fiskene begynder at yngle, siger Christian Posch, der her står oven for det store, varme saltvandsakvarium. Det rummer både hammerhajer og rokker.

De mange nyansatte betyder, at vi er ved at opbygge en arbejdspladskultur fra bunden, siger Michelle Lamm, tillidsrepræsentant for dyrepasserafdelingen på Den Blå Planet.

fodring og pleje af dyrene. Men kontakten med de besø-gende er også vigtig.

– En del af jobbet er at møde mange mennesker og svare på spørgsmål. Mange synes jo det er spændende at snakke med dyrepasserne, fortæller Mi-chelle Lamm.

– Det er faktisk en slags „grundlov” herude, at man skal snakke med mindst tre gæster om dagen. Det gælder alle ansatte, også direktøren, siger hun.

– Vi deltager også i formid-lingen, når vi eksempelvis fodrer fiskene. Det er ikke en fast del af vores arbejde, men kan fx ske som duet speak med formidlerne, siger Chri-stian Posch.

Almindelig arbejdstidDyrepassernes arbejde foregår som normale arbejdsdage med fast arbejdstid plus en week-endvagt hver tredje uge.

– Men det er selvfølgelig også en del af arbejdet at være fleksibel. Vi arbejder jo med levende dyr, så der kan jo sag-tens ske uforudsigelige hæn-delser. Arbejdstiden kan der-for godt variere lidt, hvis der eksempelvis kommer nye fisk,

Den Blå Planet:

Flytning har ført til kulturrevolutionsiger Christian Posch.

Dyrepasserne er delt op på tre hovedafdelinger: Tropisk saltvand, koldt salt- og fersk-vand og varmt ferskvand.

Overenskomst i husetMens flytningen fra Charlot-tenlund til Kastrup har ført til store kulturforandringer, har indgåelsen af en overenskomst med 3F Kastrup været mindre dramatisk.

Men ikke mindre nødven-dig, mener Michelle Lam.

– Vi havde allerede nogle gode forhold. Til gengæld har de store strukturelle foran-dringer betydet et langt større behov for valgte tillidsrepræ-sentanter og formalisering af samarbejdet med ledelsen, si-ger Michelle Lamm.

Hun er nu tillidsrepræsen-tant i dyrepasserafdelingen, hvor der er 12 dyrepassere, fem såkaldte LSS’ere – det er blandt andet husets dykkere, og fire elever.

Læs også artiklen“Samarbejdet me}llem ansatte og ledelse i centrum“ på side 10.

– Det en god idé at få hjælp i fagforeningen, hvis man efter den 1. juli bliver syg, især hvis man

frygter, at rask-melding trækker ud, siger Joan Sølyst, socialråd-giver i 3F Kastrup.

Den 1. juli træder en ny lov-givning om sygedagpenge i

kraft. Lovforslaget fremsæt-tes først i Folketinget i maj, men alle Folketingets partier, minus Enhedslisten, indgik allerede den 18. december 2013 forlig for området. Grun-delementerne i den nye lov-givning er derfor kendte.

Afskaffelse af varighedsbegrænsning

er et salgsnummerLovgivningen afskaffer den såkaldte varighedsbegræns-ning for modtagelse af syge-dagpenge på 52 uger.

– Det er regeringens store salgsnummer for ændringen. Men jeg frygter, at den reelle tidsbegrænsning fremover

bliver 22 uger, siger Joan Sø-lyst, socialrådgiver i 3F Ka-strup.

Alle skal nemlig fremover have foretaget en individuel vurdering, om de opfylder lo-vens forlængelsesmuligheder inden for 22 uger.

– En tidligere indsats og en individuel vurdering er prin-cipielt rigtigt. Men man skal ikke tage fejl: Lovgivningen er en spareøvelse. Sundheds-væsenet er slet ikke gearet til så hurtig en sygdomsbehand-ling. Og kommunerne sparer penge ved at raskmelde folk hurtigt eller sende dem i job-afklaringsforløb på ressour-ceforløbsydelse, dvs. på kon-

tanthjælpsniveau, siger hun.– Mange vil derfor ikke

kun at miste deres arbejde og skulle leve for det samme som kontanthjælpsmodtage-re; de risikerer også at få util-strækkelig behandling, siger Joan Sølyst.

Søg hjælp og bistand– Det er derfor ekstra vigtigt, at folk søger hjælp og rådgiv-ning, hvis de bliver syge og frygter, at det trækker ud. Det bliver nemlig helt afgørende for den enkelte, hvordan mø-derne med kommunen ud-vikler sig, siger hun.

– Vi vil ikke kun kunne rådgive syge om rettigheder,

men også være bisiddere, der tager med til møder med kommunen, siger hun.

Frygt for flere fyringerJoan Sølyst frygter desuden at den nye lovgivning vil føre til flere fyringer. For den offent-lige refusion til arbejdsgiver-ne vil også blive mindre.

– Vi ved slet ikke hvordan arbejdsgiverne reagerer, når de ikke længere får så mange penge retur. Det vil måske føre til mange flere fyringer, siger hun.

Nye regler for sygedagpenge:

Søg hjælp og bistand, hvis du frygter længere sygdom

7

40.000 kroner i ekstra løn og 8.000 kroner i fratræ-delsesgodtgørelse. Det har 3F hjulpet Camilla Hvass med at få i erstat-ning for en uberettiget fyring og bortvisning.

Camilla Hvass er i dag glad at hun i foråret 2013 meldte sig

3F Kastrup kører i hele marts og april måned en åben cafe, hvor alle kan komme og få hjælp til at blive brugere af mo-biltelefoner, computere og mobile tablets. Ikke mindst ordblinde og an-dre med ondt i sproget.

– Der er rigtig mange ordblin-de, der oplever, at de er blevet koblet helt af udviklingen med mobiltelefoner, compu-tere og tablets, siger Finn Madsen.

Han har sammen med Pal-le Nissen været en af driv-kræfterne i at opreklamere en åben tirsdagscafé, hvor alle kan få hjælp til at bruge de

nye elektroniske hjælpemid-ler. Også selv om man er ord-blind eller har sprogproble-mer.

– Hver tirsdag kan alle komme og få hjælp til at hente apps, så man eksempelvis kan betjene sin smartphone eller tablet med stemmen. El-ler til at få oprettet Nem-ID, så man kan betale sine giro-kort med telefon eller compu-ter, siger Finn Madsen. Han arbejder i Novia i Køben-havns Lufthavn og selv er ordblind.

Han og Palle Nissen, tidli-gere tillidsrepræsentant i R98, nu pensioneret 3F’er, har op-søgt næsten samtlige arbejds-pladser, hvor der er 3F Ka-strup tillidsfolk, for at fortæl-le om caféen.

– På alle de arbejdspladser,

vi har besøgt, er der en grup-pe medarbejdere, der har pro-blemer med at læse og skrive. Vi har så agiteret for at kom-me og få hjælp, både på fag-

foreningens ordblindekurser og for den praktiske hjælp, man kan få i caféen hver tirs-dag, siger Palle Nissen.

– Jeg har deltaget i flere

ordblindekurser, som jeg har haft stor glæde af – og jeg kan nu selv finde ud af at betjene min ipad og iphone, næsten uden problemer, siger Finn Madsen.

Caféen er åben for alle, der vil have hjælp til at komme i gang med de nye elektroniske værktøjer.

Den finansieres af midler, som er afsat til oplysningsar-bejde i sidste års finanslov.

Åben Apps Cafe:Alle tirsdage i marts og april kl. 13-16.30. 3F Kastrup, Saltværksvej 68, Kastrup.

ind i 3F Kastrup. For med fag-foreningens hjælp har hun fået udbetalt 40.000 kroner i ekstra løn og 8.000 kroner i en særlig fratrædelsesgodtgørelse.

Pengene er resultatet af et forlig med firmaet Lisbeth Dahl Detail Aps, der sælger boliginteriør fra ti butikker spredt ud over hele Danmark.

Baggrunden er, at Camilla Hvass den 25. april 2013 blev

Jeg er glad for, at det nu er klart, at jeg ikke har gjort noget galt, siger Camilla Hvass, der uberettiget blev fyret fra en Lisbeth Dahl-butik i Købmagergade.

Trussel om retssag udløser erstatning

Åben tirsdagcafé hjælper ordblinde med mobiltelefoner og tablets

fyret og bortvist fra selskabets butik i Købmagergade.

– Arbejdsforholdene var ikke særligt gode. Jeg var an-sat som souschef, men skulle meget af tiden varetage regu-lære ledelsesopgaver. Og det til en løn på kun 19.000 kroner om måneden, siger Camilla Hvass.

– Da min chef blev fyret, blev jeg den næste, der fik øre-

ne i maskinen. Jeg blev bort-vist med den begrundelse, at jeg havde optrådt illoyalt og uacceptabelt. Men det var udelukkende baseret på mis-forståelser og løse rygter, for-tæller hun.

3F indsendte derfor på Ca-milla Hvass’ vegne en indsi-gelse mod bortvisningen. Den argumenterede for, at fyrin-gen var usagligt begrundet.

Det ville Lisbeth Dahl De-tail dog ikke indrømme på før-ste forligsmøde, som derfor ikke førte til noget resultat.

Men da 3F i efteråret stæv-nede firmaet ved Glostrup By-ret, kom der skred i sagerne.

– Nu kunne firmaet jo også se, hvilke hvilken dokumenta-tion jeg kunne fremlægge, si-ger Camilla Hvass.

I december indgik Lisbeth Dahl Detail derfor et forlig på et møde, hvor både firmaet, arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, 3F og Camilla Hvass var til stede.

Forliget indebærer, at Ca-milla Hvass får 40.000 kroner ekstra i løn („per kulance,” som det hedder, dvs. som en imødekommelse) og 8.000 kroner i fratrædelsesgodtgø-relse.

Uden hjælp fra 3F havde Camilla Hvass ikke taget sa-gen op.

– Det er svært som enkelt-person at overskue ens mulig-heder, hvis man ikke har no-gen i ryggen, siger hun.

– Jeg er nu utrolig lettet over, at sagen endelig er over-stået. Man kan jo ikke undgå, at føle sig som en lille lus, der presses fra alle sider. Men jeg er glad for, at det nu er helt klart, at jeg ikke har gjort no-get galt, siger hun.

Og hun er især glad for at hun nåede at melde sig ind i 3F før bortvisningen.

– Alle kunne jo godt mærke, at der var problemer i firmaet. Der skulle spares, lukkes bu-tikker og der var tvister med ansatte. Derfor talte jeg med en kollega, der hun tidligere havde fået hjælp som 3F’er. Og besluttede: Der vil jeg også være medlem.

Alle kan i april få hjælp med at hente apps og gode råd til at komme i gang med smartphones og tablets – også ordblinde.

8

Højere pensionsalder og ringere efterløn. Hvordan skal man sikre, at folk med hårdt fysisk arbejde kan blive på arbejdsmar-kedet til pensionsalde-ren?

60 tillids- og arbejdsmiljøre-præsentanter deltog i starten af marts måned i 3F Kastrups årlige konference over to dage i Tune Kursuscenter i Greve.

Temaet var „Det hele ar-bejdsliv”. Og baggrunden: At Folketinget har forringet vil-kårene for efterløn og hævet pensionsalderen – og i det hele taget gjort det sværere, at kun-ne trække sig fra ud af arbejds-markedet, også i tilfælde af invalidering og alvorlig syg-dom.

– Det er blevet stort set umuligt at få førtidspension. For hvis kommunerne vurde-rer, at en person kan arbejde blot få timer, er det nu udeluk-ket. Så henvises man i stedet til eksempelvis fleksjob, siger Joan Sølyst, der er socialrådgi-ver i 3F Kastrup, og som var en af oplægsholderne på mødet.

– Næsten alle må derfor nu

regne med at arbejde længere og være ældre, før man kan trække sig tilbage fra arbejds-markedet, siger hun.

Tovholdergruppe følger op

Mødet i Greve havde både op-læg om, hvordan man konkret kan mindske nedslidning og udstødning på fysisk belaste-de arbejdspladser og inspirati-onsindlæg fra andre brancher.

Det første tog overlæge Ole Mortensen fra Arbejdsmedi-cinsk Klinik Køge sig af, det sidste formanden for stillads-arbejderne i København, John Egebjærg-Jakobsen.

Men man nøjedes ikke med kun at diskutere problemer og forslag til løsninger. Der blev også nedsat en tovholdergrup-pe, der skal sikre at ideer og forslag følges op og forhåbent-lig også bliver realiseret.

Tovholdergruppen kan kontaktes gennem Janne Hansen janne.hansen@3f.dk.

Arbejdslivet bliverlængere

Det er os, der begynder tidligst på arbejdsmarkedetDet er os, der har det hårdeste arbejdeVi kan ikke bare lige arbejde, til vi er over 70 år gamleTilbagetrækningsreformen, som Folketinget har vedta-

get, betyder, at vi skal arbejde længere og længere, og at muligheden for efterløn forringes.De, der nu kommer ud på arbejdsmarkedet, kan se frem til et stykke over 50 aktive år på arbejdsmarkedet. Allerede nu ved vi at den længere levetid, de fleste op-når, ikke er det samme som ekstra gode leveår. Tempo og fysisk og psykisk belastning stiger, samtidig med at mulighederne for efterløn, sygedagpenge, skåne-job, flexjob eller evt. førtidspension forringes.Vi arbejder på områder, hvor der kun sker få tekniske udviklinger, og hvor typen af arbejdsskader stort set er uændret igennem de seneste mange år. Den cocktail er helt urealistisk. Vores arbejdspladser er ikke tilnærmelsesvis indrettet, så vi kan holde så lang tid.

Stat, kommuner, virksomheder og organisationer må komme i omdrejning, for der skal nytænkning til på en række områder, hvis den længere levetid skal give flere gode arbejdsår og flere gode leveår!Vi ved at tilbagetrækningsalderen skal vurderes i 2015. Vi vil opfordre til at den ikke sættes yderligere op, men ned!

Konference for Tillidsrepræsentanter og Arbejdsmiljø-repræsentanter i 3F KastrupTune Kursuscenter den 6.-7. marts 2014

U D TA L E L S E

9

JAN THYGESENarbejdsmiljørepræsentantNovia

– For os, der arbejder med groundhandling, handler mu-ligheden for et helt liv på ar-bejdsmarkedet især om at få indført rotationsordninger og seniorpolitik. Sliddet på den enkelte skal være mindre, og ældre bør have ret til mindre belastende jobfunktioner og måske nedsat arbejdstid.

– Desværre har vi på det sidste oplevet tilbageskridt på området. Det belastende ar-

bejde er steget markant. – Det er et problem for os at

teknisk udstyr, der kan afhjæl-pe problemer, er meget om-kostningsfuldt. Power stow-bånd koster eksempelvis 1-2 millioner kroner fra ny og dur ikke til alle flytyper.

– Når konkurrencen mel-lem selskaberne går på pris, er det meget svært at kunne presse dyre tekniske løsninger igennem. Og når konkurren-cen handler om tiden, som det tager at tømme flyene, er det

også arbejdsmiljøet, der bliver ofret – der er jo ikke mindre bagage, blot fordi tiden er mi-nimeret.

– Et anden ting er, at tekni-ske løsninger ikke altid er løs-ningen – løftekroge, drevet på luft, har eksempelvis givet an-dre problemer, som det tog et halvt år at få sat en stopper for. Amsterdam er meget længere fremme teknisk, blandt andet gennem udvikling af robotter. Det kan vi måske lære noget af.

PIA KYHLtillidsrepræsentantLSG Sky Chefs

– Helt grundlæggende forstår jeg ikke, hvorfor pokker man sætter pensionsalderen op, når arbejdsløsheden er så høj. Det hindrer jo vejen for flere på arbejdsmarkedet, at alle skal arbejde længere.

– Når det er sagt, så er tunge løft det helt store problem her hos os. Vi må finde ud af at få udviklet flere hjælpemidler – også selv om det kan være

svært i flyene. Desværre er jeg bange for ny teknologi først indføres, når der kommer på-bud fra Arbejdstilsynet – og det virker som om institutio-nen er gået ned i aktivitet.

– Når vi har fået ny tekno-logi, vi må blive bedre til at bruge den. Det gælder også de lifte og hjælperedskaber, vi al-lerede har i dag. Desværre har mange – også jeg – dårlige va-ner og en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. Men skal vi holde fysisk og

undgå slitage, må vi udvikle en ny arbejdspladskultur, hvor vi passer på os selv og hinanden.

– Vi skal endelig også finde nogle modeller for en senior-politik. Det kan være nedsæt-telse af arbejdsugen til to dage eller 4 timers arbejdsdage, ek-sempelvis finansieret med frit valg-ordninger eller pensions-penge. Men vi har ikke fundet de endelige modeller endnu.

MIKE STIRLINGtillidsrepræsentantCity Renovation

– Der er sket en række forbed-ringer inden for skraldeområ-det. Vi løfter ikke så meget, fordi affaldsbeholderne nu er på hjul – de er til gengæld ble-vet større. Lavere førerhuse, hvor der kun er et trin ned til jorden, har også hjulpet – men vi har stadig mange stop, hvor vi skal ind og ud af bilerne. Der er indført frugtordninger i alle firmaer og motions- og

træningsfaciliteter i de fleste.– Vores erfaring er desvær-

re, at når et problem løses

kommer nye til. Vores led sli-des stadig af vrid og træk. I stedet for problemer med skuldre fra løft, har vi nu pro-blemer fra træk af beholderne. Det går ud over både knæ, rygge og albuer. Stort set alle, der har arbejdet i ti år, er ble-vet opereret eller har proble-mer.

– Mindre beholdere, bedre rul og større tilgængelighed vil selvfølgelig hjælpe. Men man kommer aldrig uden om, at skraldearbejde er fysisk ar-bejde. Uddannelse til andet

arbejde kunne hjælpe, men vi må kun få kurser inden for fa-get. Så er det svært at blive kvalificeret til mindre fysisk arbejde.

– Ud over fysisk slid har vi også problemer med udstød-ning fra bilerne og med støv, aske og gulvafhøvl fra affal-det. Èn fordel ved udliciterin-gen af skraldehåndtering er, at der stilles større miljøkrav til bilerne. Men det er nok mere af hensyn til borgerne end os.

– Ellers er udlicitering vores største problem. De private

vognmænd tænker kortsigtet og afviser alle krav, der har et længere perspektiv end ud-budsrunderne på 4-5 år.

– Derfor bliver vi også ved med at foreslå indlicitering over for kommunerne. For så vil der være langt bedre mu-ligheder for seniorordninger, der kan fastholde folk i arbej-de. Lige nu er det svært at se, hvordan man skal fastholde folk over 60 år i arbejde.

DAN HANSENtillidsrepræsentantCPH Marken

– Vi talte på konferencen me-get om, at det er nødvendigt med en ændring af tilbage-trækningsreformen, så den til-godeser folk, der arbejder på fysisk hårdt belastede arbejds-pladser og i brancher, hvor nedslidningen er ekstra stor.

– Det hjælper selvfølgelig ikke her og nu, men er krav på sigt. Lige nu må vi begynde at

tænke mere på os selv: Vi bør indbetale ekstra til de person-lige pensionsordninger, og vi skal passe mere på os selv, blandt andet ved at dyrke mere motion og spise sundt.

– Vi har i samarbejde med vores afdelingsleder lige haft tre måneders betalt morgen-gymnastik med en aerobic-in-struktør. Det er selvfølgelig foregået på professionelle vil-kår, så det ikke blot har øget den nedslidning, vi ellers er udsat for.

– Hjælp til motion og sund-hed kan man blandt andet få hjælp til i CPH sundhedshuset herude i lufthavnen. Men ide-en om sundhedshuse skal må-ske udvikles, så der laves et sundhedshus for alle firmaer.

– Det er også nødvendigt, at arbejdspladsen begynder at indrette sig efter ældre medar-bejdere. Det kan være med flere tekniske hjælpemidler, flere skånejob og oprettelse af mindre nedslidende jobfunk-tioner til de ældre.

– Endelig er jeg – som en di-rekte udløber af konferencen

– begyndt at anbefale mine kolleger til at sætte den særli-ge opsparing i den såkaldte frit valg-ordning ind som pen-sionsbidrag. Så er man meget bedre fremtidssikret, end hvis man bruger den til ferie eller får den udbetalt.

BIBBI BANGarbejdsmiljørepræsentantSAS Cleaning

– Vi er i gang med at etablere et forum for alle miljørepræ-sentanter i lufthavnen, uanset firmalogo. Formålet er støtte og inspirere hinanden og sik-re, at de gældende regler bli-ver overholdt i hele lufthav-nen. Det skal også gerne skabe en kultur, hvor vi bakker kol-leger op, så de ikke står alene med arbejdsmiljøproblemer.

– Et fælles mål kan være etablering af et sundhedshus for hele lufthavnen. Det skal sætte motion og kost i fokus. Det er eksempelvis vigtigt, at

motion udføres rigtigt, ikke bare på må og få. Sådan et hus vil også kunne hjælpe med vejledning i rigtige arbejdsstil-linger og løft.

– En fælles kantine, hvor man kan få sund og nærende kost, er også påtrængende – mange steder er kantinen spa-ret væk.

– Virksomhederne må også byde ind med flere initiativer, der kan imødegå stress og nedslidning. Der er i dag alt for meget fokus på udliciterin-ger og profit, alt for lidt på medarbejdernes trivsel, selv om det på sigt kommer virk-somhederne til gode. Virk-somhederne må forstå, at

medarbejdere skal behandles som social kapital, der skal mødes med tillid, retfærdig-hed og samarbejde, ikke som en vare, der kan kasseres efter nogle få års arbejde.

– I forhold til at vi skal ar-

bejde hele livet, må der opret-tes mange flere skånejob, ind-føres mere rotation og laves en bedre fordeling af arbejdet. Det er eksempelvis oplagt, at mange af de funktioner, der ikke er så tidspressede, tilde-les ældre medarbejdere.

– Lige nu bliver alt for få ar-bejdsskader anerkendt. Jeg kunne godt ønske mig en mere grundig gennemgang, når Ar-bejdstilsynet er ude på ar-bejdspladsen.

– Vi har til gengæld haft et godt samarbejde med Det Na-tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. NFA kunne, modsat hvad vi troede, påpe-ge, at vi ikke fik motion, når vi

løb hurtigst. Tempoet kan i stedet føre til hjerte-kar-syg-domme. Løsningen, mere ro-tation, er siden blevet indført. Det samarbejde er vigtigt at fortsætte.

10

FAG LI G T - NYT ved Ole Donbæk Jensen NYE TILLIDSREPRÆSENTANTERHMS forhandlinger3F Kastrup er i gang med forhandlinger med HMS Host i lufthavnen om overenskomst for de lagerarbejdere, der ar-bejder med varer til en række restauranter i lufthaven.

Geodis WilsonLokaloverenskomsten hos Geodis Wilson på Oliefabriksvej er blevet fornyet.

Der er blandt andet aftalt en ekstra fridag om året og en lønstigning på 537 kr. om måneden på slutlønnen.

DHL Global ForwardingLokaloverenskomsten hos DHL Global Forwarding på Kri-stinehøj er også fornyet.

Her blev der aftalt lønstigninger på 430 kr. om måneden og indarbejdet de øvrige resultater fra de landsdækkende transportoverenskomster.

SGH opnormeringer som følge af pres10 deltidsansatte på 75% ansættelse er opnormeret til 100% og 23 deltidsansatte på 42% er blevet opnormeret til 75% an-sættelse. Klubben har en lokalaftale om, at den skal give til-ladelse til overarbejde. Sådan en tilladelse gav klubben i for-bindelse med bl.a. vinterferiens ud og hjemrejse. Modydel-sen fra firmaet var opnormeringerne. I situationen lettede det udførte overarbejde også presset på dem, der var på ar-bejde.

Klubben udtaler, at den ikke mener „at vores arbejdsplads skal præges af overarbejde, derfor har vi samtidig med til-ladelsen til overarbejde, lagt et voldsomt pres på firmaet, på at vi får flere af vores deltids kollegaer op i tid.”

Fuld gang i lokallønforhandlingerPå de mange arbejdspladser der er omfattet af Industriens Overenskomst, skal der gang i lokalforhandlingerne. Der er ikke resultater endnu, men der er ved at blive aftalt møder eller gang i møderne hos blandt andre: Heinemann, Spirit, WFS, Icopal, Orthana, Swissport , SAS Cleaning, Sodexo, SAS Tech, SGH Ekspeditionsarbejderne, Novia, CFS.

Novia tager folk indNovia er ved at ansætte 75 portører. Det er for sommersæso-nen og skal hjælpe til, at produktionen over sommeren kan ske på en fornuftig måde.

Michelle Lamm er nyvalgt tillidsrepræsentant for 3F’erne i Den Blå Planets dyrepasserafdeling.

– Det er en spændende udfor-dring, at være med til at starte

et nyt hus og en ny arbejds-pladskultur, fortæller Michel-le Lamm.

Hun er nyvalgt tillidsre-præsentant for de 3F’ere, der er ansat i husets dyrepasseraf-deling.

3F Kastrup har indgået

overenskomst for de ansatte i afdelingen i efteråret 2013.

– Vi er et nyt hus, så vi skal ikke slås med gamle konflik-ter. Det giver et godt grundlag for opbygning af et samarbej-det både mellem medarbej-derne og med ledelsen, siger hun.

– Derfor er vi også i gang med at opbygge samarbejds-udvalg for at få en god kontakt med ledelsen, siger hun.

– Desuden er vi i gang med en klubopbygning, hvor vi hå-ber at få alle ansatte i afdelin-gen med i fagforeningen. Det kan eksempelvis ske ved at studieture kan organiseres gennem klubben, siger hun.

Læs også arbejdspladsportrættet „Flytning har ført til kulturre-volution” på side 6.

De ansatte i byggemar-kedet Genbyg, der har specialiseret sig i handel med genbrugsbyggema-terialer, har efter flere år med overenskomst valgt en tillidsrepræsentant: Jannick Wamberg.

Han er som andre ansatte i fir-maet uddannet håndværker, helt præcist tømrer. Han arbej-der blandt andet som service-medarbejder i byggemarkedet på Amager Landevej.

– Vi er en noget anderledes virksomhed, fordi vi er meget miljøbevidste og specialisere-de i brugte byggematerialer, fortæller Jannick Wamberg.

Udover tillidsrepræsentant er Jannick Wamberg også valgt som arbejdsmiljørepræ-sentant, et område, der har

hans særlige interesse. I starten af april starter for-

handlingerne om fornyelse af overenskomsten.

Når man i de næste måneder møder en glad, serviceminded ung kvin-de med en rengørings-vogn i fagforeningshuset på Saltværksvej, er man sandsynligvis stødt ind i husets nye praktikant: Sandra Møller.

Hun hjælper til med rengø-ring, kaffebrygning og andre opgaver i huset.

Praktikken er en del af en såkaldt EGU, dvs. en erhvervs-grunduddannelse. Praktik og uddannelse skal føre frem et

Tillidsrepræsentant valgt i Genbyg

Den Blå Planet:

Samarbejdet mellem ansatte og ledelse i centrum

Sandra er praktikant i 3F Kastrup

Udbudsrunder for skraldhåndtering ændretKøbenhavns Kommune har ændret i planerne for tilbuds-runder på skraldesorteringen. Ifølge de oprindelig planer skulle hele City Renovations arbejde først sættes i udbud – med ikrafttræden den 1. januar 2015.

Men kommunen har nu besluttet, at det kun skal gælde for City Renovations haveaffald – resten af City Renovations opgaver udbydes først fra 1. juni 2015.

Resten af udbudsplanen fastholdes. M. Larsens opgaver bliver derfor det første udbud – bortset fra prøvekluden med haveaffaldet.

Efterløns- og Pensionistklubben 3F Kastrup har

35 års jubilæum fredag 13. juni 2014 og holder åbent hus mellem kl. 11.00-15.00 i Salen

Alle er velkomne

Bestyrelsen og Festudvalg

Kryds i kalenderen

job som rengøringsteknikker/serviceassistent, fortæller San-dra Møller.

Sandra Møllers praktik va-rer frem til den 30. juni 2014.

Avisen udgives af: 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarshavende: Henrik Bay-ClausenRedaktionsudvalg: Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen og Annette Thomsen l Journalist: Ole Wugge ChristiansenFotos: 3F Kastrup l Grafisk produktion: 3F Kastrup l Tryk: otm Avistryk Herning-Ikast A/S Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 9. april 2014

Uge nr. Antal uger Fra – Til Disposition

uge 13 - 16 4 24. marts - 20. april Fredag den 25. april

uge 17 - 20 4 21. april - 18. maj Fredag den 23. maj

uge 21 – 25 5 19. maj – 22. juni Fredag den 27. juni

uge 26 – 29 4 23. juni – 20. juli Fredag den 25. juli

Udbetalingsdatoer i A­kassenOversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge – dagpenge under aktivering – uddannelsesydelse og fleksibel efterløn i første kvartal 2014

SAS indgik den 19. fe-bruar en „hensigtserklæ-ring” om at sælge SAS Cleaning til det fransk-ejede service- og rengø-ringsfirma Sodexo.

Aftalen indebærer, at de to fir-maer inden for 16 uger skal indgå en endelig salgsaftale, hvor Sodexo overtager SAS’ cleaningsopgaver i Køben-havns lufthavn.

SAS Cleaning er i dag det største selskab for flycleaning i København med cirka 220 ansatte.

Sodexo har i hele Danmark små 400 ansatte, heraf er om-kring 50 ansat til flycleaning i Københavns Lufthavn.

Helle Bendtsen, der er til-lidsrepræsentant for cleaning-personalet i SAS, regner med, at det nuværende SAS-perso-nale vil blive en selvstændig afdeling i Sodexo.

– Det er i al fald det, SAS le-delsen siger. Men aftalen er jo ikke faldet endeligt på plads. Så vi må jo vente på, det sker, før vi ved noget endeligt.

Hvad vil det betyde for det faglige arbejde?

– Det ved jeg ikke. Der er forskellige vilkår for de ansat-te i de to selskaber. Vi skal selvfølgelig have et tæt samar-bejde med de ansatte i Sodexo og deres tillidsrepræsentanter. Men vi skal kende de præcise vilkår, før man kan sige noget mere præcist.

Samme melding kommer fra Nevzat Mentori, tillidsre-præsentant for cleaningperso-nalet i Sodexo.

– Hvis aftalen bliver til no-get, rækker vi selvfølgelig hånden frem til vores nye kol-leger og byder dem velkom-men. Hvordan samarbejdet fremover skal være, afhænger af den aftale, der indgås, siger han.

Midtvejsforhandlinger, særaftalers bortfald og afskaffelse af deltidsar-bejde. Det er resultater i en ny overenskomst for de ansatte i Københavns Lufthavn A/S.

Når denne avis sendes til tryk, er medlemsafstemningerne om overenskomstfornyelserne på det private arbejdsmarked slut. Det er til gengæld endnu ikke offentliggjort, om de nye aftaler er vedtaget eller forka-stet.

Det er imidlertid ikke kun de generelle overenskomster, der sandsynligvis er blevet fornyet. Også overenskomsten i Københavns Lufthavn er ble-vet genforhandlet.

MidtvejsforhandlingerDet mest markante resultat er,

at man er blevet enige om, at der skal laves en midtvejsaf-tale i 2015, fortæller Morten Malchau, der er tillidsmand i CPH BAG, der håndterer ba-gagen fra check-in til flycon-tainerne i lufthavnen.

– Det betyder, at Køben-

havns Lufthavn A/S har aner-kendt, at den fleksibilitet, som selskabet ønsker, skal mod-svares af goder til os – altså at både vi og CPH anerkender et „noget for noget”-princip, si-ger han.

Det andet væsentlige resul-

tat er, at der er kommet et nyt support-tillæg på timelønnen. Det er et tillæg for „ekstra flek-sibilitet”, dvs. for arbejde i an-dre afdelinger, end dem, man er fast tilknyttet, dvs. eksem-pelvis for at deltage i sneryd-ning.

Særaftale bortfalderEt tredje markant element i de ny aftaler er, at et specialafsnit med særaftaler med den så-kaldte BGS-afdeling er skrevet ud.

Det betyder, at de BGS-an-satte fremover vil få et skifte-holdstillæg i stedet for et fast månedligt tillæg.

Og måske mere væsentligt: Da BGS-tillægget var det ene-ste, der har opereret med del-tidsarbejde, er det nu afskaf-fet.

– Deltidsarbejde eksisterer ikke mere i lufthavnen CPH.

De deltidsansatte overgår nu til heltidsarbejde, siger Morten Malchau.

– Afskaffelsen af særaftalen betyder, at det vil være langt nemmere at tale sammen på kryds og tværs af afdelinger-ne, fordi alle nu arbejder på lige vilkår. Det betyder selv-følgelig også at den fleksibili-tet, som ledelsen ønsker, bli-ver nemmere at indføre, men det bliver også lettere at gen-nemskue, hvad det så skal ko-ste, siger han.

Et sidste markant forbed-ring i aftalerne er, at rengørin-gen er overgået fra at få 75 procent ekstra betaling ved overarbejde til at få 100 pro-cent.

Aftalerne indeholder ende-lig også regulering af procent-tillæg og stigninger på andre områder.

Muligheden for at kombi-nere efterløn med nedsat arbejdstid bliver brugt alt for lidt, mener Winnie Sø-rensen, A-kasseleder i 3F Kastrup.

Vidste du, at man som efter-lønner kan gå ned i tid og kun arbejde eksempelvis tre eller fire dage om ugen, mens man får efterløn for de sidste dage?

– Det er desværre mulig-hed, som bruges alt for lidt. Men det er faktisk muligt som efterlønner at arbejde ube-grænset, blot man trækker ti-merne fra, siger Winnie Søren-sen, A-kasseleder i 3F Kastrup.

Hvad skal man gøre, hvis man har ret til efterløn og vil have ned-sat arbejdstid?

– Det er kun en mulighed, man har, hvis arbejdsgiverne giver lov. Man skal derfor tale med sin tillidsrepræsentant på

arbejdspladsen – eller henven-de sig her i A-kassen og få vej-ledning, siger hun.

Er det en måde, der kan hjælpe til med at skaffe flere folk i arbej-de?

– Ja, hvis man laver faste af-taler med arbejdsgiverne gen-nem de faglige klubber. Men

det er en god ide at begynde at tænke i forskellige seniorord-ninger, efterhånden som efter-løns- og pensionsalderen sæt-tes op, siger Winnie Sørensen.

Læs også opslaget om „Arbejdslivet bliver længere” side 8-9.

Sodexo overtager SAS Cleaning

Fire dages arbejde, en dags efterløn?

Ny overenskomst i Københavns Lufthavn

Muligheden for delvis efterløn har Michael Hartcourt ikke brugt, og han arbejder nu videre som folkepensionist.

ID-nr. 46677

UM

M M

agasin

po

st

Kastrup Nr. 2 April 2014

Første maj3F Kastrup og Metal afd. 16 inviterer til

i Festsalen, Saltværksvej 68fra kl. 8.00 til kl. 12.00

Karen HækkerupJohanne Schmidt­NielsenÖzlem Cekic

Bente Kure og Leif Ernstsen spiller

Cirkus Panik for børn og barnlige sjæle

Uddeling af 3F Kastrups Aktivpris

Alle er velkomne . Busafgang til Fælledparken kl. 11.45

Fællessang og hyggeMorgenbrød, kaffeGrillpølser i gården

Søndag den 25. maj er der valg til Europaparlamentet og folkeafstemning om dansk tilslutning til en europæisk patentdomstol eller ej.

3F Kastrup og Dansk Metal afd. 16 inviterer til valgmøde, hvor social dumping, velfærdsrettigheder og arbejdsmiljø vil være i centrum for diskussionerne.

EU-valgmøde og stegt flæsk

Kl. 17.15 før mødet byder 3F Kastrup og Dansk Metal afd. 16 på stegt flæsk. Det er gratis for medlemmer af fagforeningerne og koster 30 kroner for andre. Tilmelding senest fredag den 9. maj på: kastrup@3f.dk

Valgmøde tirsdag den 13. maj kl. 18­203F Kastrup Salen

Mød Ole Christensen medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne, og Ole Nors, 3F’er, havnearbejder og kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.Læs interview på side tre. EU bestemmer mere og mere om din hverdag. Faglig demonstration i Bruxelles 4. april