NR. 6. DECEMBER 2003. 7. ÅRGANG

Socialdemokrater svindlermed debatindlæg mod PiaSocialdemokrater svindlermed debatindlæg mod Pia

EU klar til atflå milliarder

op af danskerneslommer

Euroland i dyb krise:Store landetryner de små

EU klar til atflå milliarder

op af danskerneslommer

Euroland i dyb krise:Store landetryner de små

leder

»Et løft af sløret«»Fra pakistaner til paki-daner« »Splittet mellem to kulturer«»Retten til at vælge og fravælge«

Foredragstitlerne er mange og ly-der spændende. Den unge Rushy

Rashid - journalist, foredragsholderog forfatter med pakistansk bag-grund - er i vælten. Nu fremme meden ny bog, »Bag sløret«, som hun harskrevet sammen med sin vendelbo-mand, den tidligere TV-journalist,Jens Harder Højbjerg.

Parret blev gift den 1. januar 2000i et tv-studie på TV3 - arbejdsplad-sen, hvor de havde mødt hinanden.De har fået en søn, Adam, og nu ven-ter Rushy Rashid sig igen. Lægenhar allerede fortalt dem, at det bliveren datter.

Når Rushy Rashid er ude at holdeforedrag, har hun tit sin mand med.De udgør et flot par, som de kommerdér hånd i hånd. Hun: Rank ryg, ele-gant, med smukt, gnistrende sort hårog store dejlige brune øjne. Han:Rank og slank, blond hår og blå øjne.Flot fyr! De udstråler styrke. Beggeer i øvrigt veltalende og særdeleshyggelige at være sammen med.

Intet under at parret i medierne ogblandt de mange, der begejstret harlyttet til foredragene og læst bøgerneer selve personificeringen af en hund-rede procent vellykket muslimsk-kristen integration. Det kán altsålade sig gøre.

Og parret bliver hyldet som sådan: Det var virkelig hårdt for Rushy at

holde på sit overfor sin muslimske fa-milie.

Det var virkelig hårdt for Jens atholde på sit overfor sin kristne fami-lie.

Men Rushy og Jens elskede hinan-den og ville deres - ingen skulle kom-me imellem.

Og parrets nølende og gammeldagsfamilier måtte langt om længe stræk-ke våben. Smilende og glade overgavde sig og gav samtykke og velsignel-se. Kærligheden sejrede!

Det gjorde oprigtigt ondt at erfare,at det hele var løgn.

Der var ingen integration. Kunovergivelse. Alt i hjemmet foregår påpakistanske præmisser.

Selv den godnat-salme, Jens Har-der Højbjerg i sit kristne barndoms-hjem havde fået sunget af sin mor, ogsom sidder i hjertet på ham, »Nu luk-ker sig mit øje - Gud Fader i det høje«,er til brug for den lille sagesløseAdam omskrevet til: »Nu lukker sig

mit øje - Gud-Allah i det høje«...Det er brudgommens bror, journa-

list Per Harder Højbjerg, som afslørerforløjetheden i de to medie-darlingsægteskab.

I fire år holdt Per Harder Højbjergloyalt og i bedste broderlige ånd forparrets skyld tand for tunge. Førstved udgivelsen af parrets nye skøn-maleri, bogen »Bag sløret«, kunne PerHarder Højbjerg ikke længere tie,idet han i dagbladet Politiken (22. no-vember 2003) ukunstlet og jævnt for-talte sandheden:

»Min bror og svigerinde har skre-vet en bog, der giver indtryk af etkulturmøde, som ender i ren harmo-ni. Et perfekt eksempel på vellykketintegration. Men plottet holder ikke.I virkeligheden er der tale om etmøde mellem blå-øjet kristen toleran-ce og en-øjet pakistansk arrogance«.

»Virkeligheden er, at min bror erkonverteret til islam, og at min nevøer blevet omskåret efter pakistanskskik. Jeg undrer mig over, at detnæsten overalt i medierne blivermodtaget ukritisk, som et perfekt ek-sempel på integration, når det nu ermin bror Jens, der er blevet fuldt in-tegreret i det pakistanske miljø sommuslim.«

De to journalistbrødre, Jens Har-der Højbjerg og Per Harder Højbjerg,

er vokset op i Vendsyssel, i et trygthjem med højt til loftet, hvor der -som Per forklarer - blev lagt vægt påtolerance og fordomsfrihed. For dembegge var det utænkeligt at nedvur-dere endsige stille spørgsmålstegnved Rushy Rashids baggrund, tro el-ler opdragelse.

»Om hun var muslim, hindu ellerbuddhist var slet ikke på dagsorde-nen«, skriver Per Harder Højbjerg,»hun var bare Jens’ nye kæreste - ogfred med det.«

En sund og rigtig indstilling. Altidse det bedste i mennesker. Altid søgeat finde mennesket bag hver enkelt,du møder. Altid at modtage enhvermed tolerance og respekt. En beun-dringsværdig indstilling, der er ken-detegnende for stærke og helstøbtemennesker, som står solidt og sikkerti den danske muld, forankret i Dan-markshistorien og kristendommen.Og Gudskelov for det: Ægte dansk!

Men også en indstilling, der er be-vis på, at vi danskere desværre al-drig forstod os på rænker.

Og at vi med islam ikke aner, hvadvi er oppe imod.

De to forløjede medie-darlings skalnok surfe igennem med nye bøger ognye foredrag.

Regningen bliver til sin tid betaltaf den lille Adam og hans lillesøster.

2

Fot

o: S

can

pix

Forløjede medie-darlings...Forløjede medie-darlings...

nyhedsbrev

3

At tage hensyn til hinanden er enrigtig god menneskelig egenskab.

Ligeså er venlighed overfor andre ogdet at vise tolerance.

Sådan vil vi have det i Danmark.Vi vil have højt til loftet. Vi vil have,at alle, der bor i dette land, skal kun-ne trække vejret frit.

Vi er alle forskellige - og hurra fordet, ellers ville det blive alt for trist.Her skal der simpelthen være pladstil de store og de små, de lige og deskæve, de smukke og de grimme, desorte og de hvide, de rødhårede og degrønhårede, de tynde og de tykke,dværgene og de lange rør.

Ligesom der i vores kristne landskal være plads til, at folk kan beken-de sig til, hvad det skal være - tilislam, til hinduismen, jødedommen,buddhismen - ja sågar til Odin, Thorog Freja, som åbenbart nu er den sto-re mode-dille...

Det hævdes jo, at enhver bliver sa-lig i sin tro - så lykke på rejsen!

Men. Og der er et helt afgørendemen:

Danmark er et kristent land. Deter dels vores kristendom, dels vorefrie nordiske traditioner, der læggerlinjerne eksempelvis for årets gang,helligdagene, for sædvaner, for vortfolkestyre - og for den måde vi i dethele taget omgås hinanden på. Denramme, der er Danmark.

Og i vores kristne land eksisterer

der er en klar, firkantet, uigennem-trængelig og veldefineret grænse mel-lem hensyntagen og tilpasning.

Vi tager gerne hensyn til de frem-mede, om end det efterhånden synes,som om det vist mere og mere er detandet, der forlanges af os. Men skullevi tilpasse os? - nix! Det er voresland...

Under ingen omstændigheder vil vida eksempelvis tilpasse os, efter atkyllingerne i supermarkedets fryse-box - fordi det falder mere i musli-mernes smag - skal være rituelt slag-tede. Eller at der gives dispensationfra dyreværnsloven, så køerne efterjødisk tradition kan blive schæchte-de.

Vi vil da heller aldrig i livet tilpasseos efter, at pigebørn bliver omskåret,eller at de skal tvinges til at gifte sigmed en mand, de ikke holder af.

Hjem på ferie

Det er også tilpasning, når vi skalacceptere, at et stort firma som IKEAhar aflyst julefrokosten for de ansatte- for ikke at støde muslimerne, lige-som det af Københavns Taxa er til-pasning, når det accepteres, at flerehundrede chauffører på grund afRamadans afslutning bare bliver vækfra arbejde. Den dag stod efter sigen-de flere hundrede passagerer i luft-havnen og ventede forgæves på en

vogn.På samme måde tilpasser vi os ef-

terhånden fra en kant af. Tag nu sko-lerne, hvor der mange steder arran-geres kønsopdelt svømmeundervis-ning - alene for at glæde nogle mid-delalderlige imamer, som mener deter usundt for en dreng at se en pige ibadedragt.

Eller tag den ene forretning efterden anden, hvor danske (!) domstoletvinger indehaverne til at acceptere,at de kvindelige muslimske ansattebærer tørklæde, som ikke er i over-ensstemmelse med forretningens tra-dition og image.

Jeg ser i den forbindelse frem til, atden første burka (den totale afghan-ske tilsløring) bliver prøvet ved endansk domstol, så danske kunderskal tvinges til at tale med en fulds-tændig ansigtsløs person. Nej, det erikke almindelig hensyntagen. Det ertilpasning.

På en måde er det også tilpasning,når vi i Dansk Folkeparti ikke længe-re holder politiske møder på Nørre-bro. Vi ville blive slået til plukfisk,hvis vi prøvede. Så vi holder os vækfra Nørrebro. Det samme gør i øvrigtjøderne og bøsserne.

Og hvad med, når flygtninge rejserhjem på ferie... Ren og skær tøsefrygtat de får lov til det. Tager de hjem påferie, skal de selvfølgelig ikke tilbageigen. Det er langt mere end hensyn-tagen, at de får lov. Det er tilpasningud over enhver anstændighed.

Tilpasningen over alle tilpasninger:At terrorgrupperinger får lov at havekontorer i Danmark! Hamas, Hizbol-lah, De Tamilske Tigre og hvad vedjeg. Ufatteligt!

I denne sidste forbindelse huskerjeg et teaterstykke - »Biedermann ogBrandstifterne«. Biedermann var såenormt optaget af at tilpasse sig altog alle, at han lod nogle brandstiftereflytte ind i hans ledige loftsværelse.Naturligvis brændte de da hans husned til sidst.

I håb om et godt nytår!

Fot

o: S

can

pix

Skulle vi tilpasse os? - Nix! det er vores land...Skulle vi tilpasse os? - Nix! det er vores land...

4

Af Rasmus Thor Hjordt

Jeg er lige ilde berørt, hver gangdet sker«. Sådan skyndte den

kendte socialdemokratiske læserbrevs-skribent Henning Tjørnehøj at und-skylde sig, efter at det nu er blevetafsløret, at Socialdemokraterne somen fast rutine indrykker hans - stortset identiske - læserbreve under for-skellige forfatternavne i dagbladelandet over.Mogens Lykketofts parti er dermed

afsløret i en omfattende S-svindel

med læserbrevsindlæg, der har detene formål: At sværte Pia Kjærsgaardog Dansk Folkeparti til - og skabeindtryk af en vældig folkelig mod-stand mod DF.

I Dansk Folkepartis presseafdelingpå Christiansborg har man i årevishaft en stærk, omend ubegrundet,mistanke om at noget var rivendegalt, og at den socialdemokratiskehetz mod Dansk Folkeparti var sat isystem.

- Vi oplevede gang på gang, at desamme socialdemokratiske argumen-

ter med stort set samme ordlyd duk-kede op på én og samme dag i MorsøFolkeblad og i Bornholms Tidende, si-ger Dansk Folkepartis pressechefSøren Espersen. Det forekom os mær-keligt, at to vidt forskellige menne-sker i hver sin ende af landet på éngang skulle få samme inspiration tilat skrive om det samme og på stortset samme måde med stort set sam-me ordvalg.

- Indtil nu har vi ikke kunnet bevi-se det, men personligt har jeg aldrigværet i tvivl om, at hele dette

hetz

Socialdemokrater svindlermed debatindlæg mod Pia

5

læserbrevs-cirkus altid har været sty-ret fra ét og samme sted - nemlig fraSocialdemokraternes hovedkvarter -formodentlig SocialdemokraternesPressetjeneste, siger Søren Espersen.

Søren Espersen henviser i øvrigttil, at den tidligere socialdemokrat,nu DFs medlem af Europa-Parlamen-tet, Mogens Camre, til ham har op-lyst, at det var normalt, at den social-demokratiske pressetjeneste masse-fabrikerede breve, som blev distribue-ret ud til tillidsmænd forskellige ste-der i landet. Meningen var så, at dis-se skulle sætte navn og adresse un-der - og så sende den til deres lokaleavis.

- Der har ej heller været tvivl i mitsind om, at netop Henning Tjørnehøjvar en af de helt store »ghost-writers«i denne socialdemokratiske menings-central, siger Søren Espersen - især

når det drejede sig om de lidt størreindlæg. Tjørnehøj er altid leverings-dygtig, når det drejer sig om at svineDansk Folkeparti til.

Den 1. oktober 2003 gik det imid-lertid rigtig galt for de socialdemo-kratiske læserbrevssvindlere.

Normalt sørger disse for at ændrelidt hist og her - flytte nogle afsnitrundt, fjerne nogle afsnit, men dennedag var tillidsfolkene ude i landetblevet så begejstret for Tjørnehøjsindlæg, at de kopierede det stort setuændret.

Og den dato bragede det så løs medidentiske læserbreve i en række avi-ser - bl.a. Roskilde Tidende, Midtjyl-lands Avis og Kalundborg Folkeblad.Alle med grove og helt udokumente-rede angreb på Dansk Folkeparti.

Bagvaskelseskampagne

Som i talrige andre tilfælde var me-ningen med 1. oktober-svindelen delsat bagvaske Dansk Folkepartis for-mand, Pia Kjærsgaard, dels at givedet udseende af, at en masse menne-sker rundt om i landet er rygende ue-nige Dansk Folkepartis politik.

Men det hele viste sig altså at værefup. Alle læserindlæggene var skre-vet af én og samme mand: den social-demokratiske læserbrevsmaskineHenning Tjørnehøj.

Efter hvad Dansk Folkeblad erfarer,foregår svindelen i Mogens Lyk-ketofts parti på den måde, at Hen-ning Tjørnehøj eller en ansat i Social-demokraternes Pressetjeneste, SNT,skriver et indlæg eller en kronik, somderefter bliver videresendt til forskel-lige andre socialdemokrater rundt omi landet - der så indrykker kronikkeni deres lokale avis under eget navn.

Da svindelen blev afsløret - og se-nere offentliggjort i dagbladet B.T.,gav det anledning til stort røre ogpostkasse-røde øren hos de implicere-

de. Henning Tjørnehøj:- Dette her er en fuser, og det be-

klager jeg. Jeg er lige ilde berørt,hver gang det sker.

Men samtidig indrømmede Hen-ning Tjørnehøj:

- Jeg sender mine indlæg til en per-son på Christiansborg, som så sørgerfor at sende dem videre til de 52 fol-ketingsmedlemmer og andre.

En af de personer, der uden betæn-keligheder med navns nævnelse op-træder som kopi-maskine til Tjørne-højs kronikker, formanden for HK-Silkeborg, Viggo Thinggård, var iførste omgang ikke spor flov over af-sløringen af falsknerierne:

- Jeg har da ikke noget imod atnogle fabrikerer læserbreve, og hvisjeg er enig, sender jeg dem til aviser-ne, sagde han til BT.

Et par dage efter gik det dog op forViggo Thinggård, hvor åbenlys ogpinlig svindelen var, og han fortrød.

- Jeg har været for naiv, og så erden ikke længere, siger han til Mid-tjyllands Avis. Thinggård har nu iføl-ge avisen afbrudt »samarbejdet« medHenning Tjørnehøj.

En tredje kopi-maskine, det social-demokratiske amtsrådsmedlem Ni-colai Nicolaisen fra VestsjællandsAmt, mener slet ikke, at det er snyd:

- De sidder og skriver nogle syns-punkter centralt og beder os andreom at få dem optaget lokalt. Længereer den ikke, siger han.

I samme åndedrag påstår NicolaiNicolaisen, i modstrid med HenningTjørnehøjs uforbeholdne tilståelse, athan skrev kronikken sammen medTjørnehøj og sendte den til Kalund-borg Folkeblad og Holbæk Amts Ven-streblad. Hvordan den selvsammekronik - nu i Viggo Thinggårds navn -havnede i Midtjyllands Avis, kan handog ikke svare på.

På Dansk Folkepartis pressetjene-ste går man dagligt igennem alle deavisudklip, hvor Dansk Folkeparti ernævnt, og her agter man fremover atvære mere opmærksom på den social-demokratiske svindel.

- Vi har ikke haft hverken energi,tid eller lyst til at gøre noget ved dettidligere, men nu tror jeg, vi vil til atvære mere agtpågivende, siger SørenEspersen. Jeg synes dog, det væsent-ligste er, at når avislæserne rundtom i Danmark ser debatindlæg medskarpe angreb på Dansk Folkepartieller Pia Kjærsgaard, kan man altsåsom udgangspunkt regne med, atindlægget ofte også kan findes i utal-lige andre aviser under alle muligeforskellige forfatternavne. Men i vir-keligheden er de altså skrevet afHenning Tjørnehøj eller en andenprofessionel socialdemokratisk læser-brevsfabrikant.

Henning Tjørnehøj - efter afs-løringen i folkemunde kendt som

»Den socialdemokratiske læser-brevsmaskine«. Han blev afsløretsom manden bag en stribe falske

læserbreve, der skulle give detudseende af, at vanvittigt mangemennesker landet rundt var util-

fredse med Dansk Folkeparti. Ivirkeligheden var alle debatind-læggene skrevet af én og sammemand: Henning Tjørnehøj. Selv

siger han, at han er »ilde berørt«over afsløringen.

Dagens Tjørnehøj-høst fra 1. ok-tober 2003. Af og til flyttes derrundt på et afsnit eller et ord ud-skiftes med et andet, og som ho-vedregel får de en forskellig over-skift - ellers er de socialdemokra-tiske hade-indlæg mod DanskFolkeparti identiske. Kun ét eraltid totalt forskelligt: Navnet pålæserbrevsskribenten...

Fot

o: S

can

pix

6

Af Rasmus Thor Hjordt

Socialdemokratiets spidskandidattil EU-Parlamentet, Poul Nyrup

Rasmussen, mener, at danskerne erfor dumme til folkeafstemninger omEU. Ifølge Ritzaus Bureau siger hantil nyhedsbrevet Agence Europe, at»gabet mellem de politiske lederesord og handlinger og de »almindelige«borgeres informationsniveau og for-ståelse er for åbenbar til at løbe risi-koen for at blokere hele den euro-pæiske integrationspolitik«. Sagt pågodt dansk: Danskerne er alt for uvi-dende til, at man kan overlade demansvaret ved folkeafstemninger.

Samtidig understreger Poul Nyrup,at »almindelige borgere intet aner«om f.eks. EU’s regeringskonferenceeller den såkaldte globalisering.

Bemærkningerne falder kun godtet halvt år før EU-Parlamentsvalget i2004, hvor den tidligere statsministerselv satser på en vellønnet aftægts-post som spidskandidat for Socialde-mokratiet.

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Mogens Camre, mener,at Nyrups udtalelser er en hån moddanske vælgere, hvis viden om EU erblandt de allerhøjeste i hele Europa.

- Socialdemokraterne har udvikletsig til en arrogant overklasse, som vilbestemme for hele folket. Deres be-gejstring for EU-forfatningen skyl-des, at denne forfatning for altid vilflytte magten væk fra folket og overtil eliten i Bruxelles, siger MogensCamre.

- Problemet for Poul Nyrup og Soci-aldemokratiet er, at deres politiskevisioner ikke længere vedrører denjævne befolknings virkelighed. De erbange for vælgernes mening, og der-for vil de nu afskære folket fra atstemme. Det er simpelthen i stridmed den danske grundlov, fordi for-fatningen overtager så store områderaf dansk selvbestemmelse, at grund-loven foreskriver folkeafstemning,fastslår Mogens Camre.

eu

Fot

o: S

can

pix

Vi er for dumme til folkeafstem-ninger. Socialdemokratiets EU-

spidskandidat Poul NyrupRasmussen gider ikke høre de

danske vælgeres mening om EU -men til gengæld glæder Nyrup sigtil livet som top-aflønnet EU-par-

lamentariker. Så han er jo noknoget klogere...

Nyrup: Danskerne for dumme tilfolkeafstemninger

7

Af Søren Espersen

Champagnepropperne sprang, da10 nye medlemslande indtrådte i

EU, og der blev ikke sparet dengang.Kvaliteten var den fineste - og dyre-ste - franske.

Restaurant-regningerne denganger dog for intet at regne mod de efter-regninger, der nu snart begynder atdumpe ind igennem brevsprækkernei samtlige danske hjem: Nu står EUnemlig klar til at flå i tusindvis afkroner op ad danskernes lommer - forEU-udvidelsen kommer til at kostedanske skatteydere dyrt.

Pr. år lyder den samlede regningpå omkring 5.000.000.000 kroner. Så-ledes kommer hver eneste dansker -fra spædbarn til olding - til at bødemindst 1.000 kroner til EU det kom-mende år. Et beløb, der vil stige til1.500 kroner de kommende år.

For hver dansk skatteyder vil reg-ningen for EU-udvidelsen blive istørrelsesordenen 2.000 - 3.000 kro-

ner pr år. Ligeså galt går det for ty-skerne, for hollænderne, for østriger-ne og for svenskerne.

Men i Polen er der gang i hånd-gni-deriet: Hver eneste polak - fra spædtil olding - vil nemlig inden for dekommende fem år modtage et stedmellem 2.000 og 2.500 kroner hvertår i forskellige former for støtte fraEU.

Uden finanslovsforhandlinger

De rystende tal står at læse i enanalyse, som midt i november blev of-fentliggjort på initiativ af Frankrigsfinansminister, og som det franskeministerium lægger navn til og stårinde for.

Polen er som nævnt den helt storebistands-klient i det nye EU-system.Om fem år vil henved 4,5 procent afhele det polske bruttonationalpro-dukt bestå af overførsels-indkomsterfra bl.a. Berlin, Stockholm og Køben-havn. Polen bliver derved mere af-

hængig af EU-penge, end eksempel-vis Grækenland nogensinde harværet. Inklusive den første periodeefter 1982, hvor Grækenland somludfattigt land kom med i samarbej-det. Årsagen til, at polakkerne profit-terer så meget mere end lande somTjekkiet og Baltikum er, at finde ilandbrugsstøtteordningerne.

Polen er stadig i overvejende gradet landbrugsland - som Danmark vardet i første halvdel af det sidsteårhundrede.

Til sammenligning med de 5 milli-arder kroner, der nu går afsted fraKøbenhavn til Warszawa bør detnævnes, at Dansk Folkeparti ved fi-nanslovsforhandlingerne først efterhårde forhandlinger fik VK-regerin-gen med på igen at sikre Danmarksøkonomisk svageste pensionister etsamlet beløb på 420 millioner - altsåcirka 11 gange mindre end detpolakkerne får. Uden finanslovsfor-handlinger!

EU klar til at flå 5.000.000.000 kroner op af danskernes lommerEU klar til at flå 5.000.000.000 kroner op af danskernes lommer

Nu er EU for alvorklar til at gå påhugst i danskerneslommer. Hver enestedansker - fraspædbarn til olding -kommer til at bødemindst 1.000 kronertil EU det kommendeår.

Fot

o-m

an

ipu

lati

on: S

can

pix

/ A

pp

le F

arm

8

eu

Fot

o: S

can

pix

Af Søren Espersen

Dronning Elizabeth frygter denEU-Forfatning, som efter topmø-

defiaskoen midlertidig er stillet ibero, og som hun og hendes rådgiveremener vil underminere hendes rollesom briternes overhoved.

Omend dronningens uro i måneds-vis har været eksplosivt stof i de bri-tiske aviser, på TV og i radio, hardønningerne kun i noteform fundetvej til de danske aviser. Iagttageremener, at årsagen hertil er, at dedanske chefredaktører, som alle erglødende EU-tilhængere, ikke ønskerat skabe en tilsvarende debat her-hjemme med dronning Margrethesom omdrejningspunkt.

Ifølge Daily Telegraph har Eliza-beth fra statsminister Tony Blair ud-bedt sig en grundig redegørelse omde statsretlige forhold. I sin egenskabaf Storbritanniens overhoved får Eli-zabeth af Blair en gang om ugen enbriefing om og en gennemgang af sta-tens forhold. Men ifølge avisen erDronningen begyndt at søge andrerådgivere, når det kommer til EU-for-hold.

Flere af disse har overbevist dron-ning Elizabeth om, at hendes statussom statsoverhoved samt »beskytteraf den britiske forfatning« muligvisbliver undermineret af artikel 10 iEU-Forfatningen, som fastslår, atEU-Forfatningen står over medlems-landenes lovgivning. En meget storgruppe i det britiske parlament eroverbevist om, at denne bestemmelseer undergravende for den britiskeselvbestemmelse.

Det socialdemokratiske parla-mentsmedlem, Frank Field - valgt iBirkenhead - siger bramfrit:

- Det er da godt, at BuckinghamPalace i det mindste har fattet betyd-ningen af EU-Forfatningen, når ikkeDowning Street kan finde ud af det.For sagen er klar: Hvis EU-Forfat-ningen bliver vedtaget, får Dronnin-gen højst rollen som en kransekagefi-gur i et amtsråd.

Også den konservative skygge-udenrigsminister, Michael Ancramforstår til fulde dronning Elizabethsuro:

- Der er overalt blandt statsrets-eksperter stor forvirring og uro over,hvad EU-Forfatningen får af betyd-

ning for den britiske suverænitet ogoverhøjhed over eget territorium. Deter helt forståeligt, at dronningen oghendes rådgivere nu ønsker klar be-sked. Jeg er bare alvorligt i tvivl om,hvorvidt Blair overhovedet kan svarepå de spørgsmål, han får stillet. For

mig er det derfor ubegribeligt, atTony Blair tør tage ansvaret for en såvæsentlig beslutning. Hvis det varmig, ville jeg ikke et sekund overvejeom ikke befolkningen burde inddra-ges ved en folkeafstemning. Det erhelt naturligt.

Dronning Elizabethfrygter EU-Forfatningen

Dronning Elizabeth frygter EUs forfatning og har forlangt svar på,hvordan hendes status som statsoverhoved er truet. I Danmark hardronning Margrethe stort set den samme forfatningsmæssige og politi-ske status som hendes britiske kollega; men mens der er uro på Bu-ckingham Palace med hensyn til EU-truslen, holder Amalienborg sig -i hvert fald officielt - i ro.

Dronning Elizabethfrygter EU-Forfatningen

9

Af Søren Espersen

For tredje gang i træk har DanskFolkeparti aftalt statens budget

med regeringen. Og denne tredje fi-nanslov - for 2004 - er i særklasseDansk Folkepartis bedste finanslov -effektivt sikret af vore tre hovedfor-handlere Pia Kjærsgaard, KristianThulesen Dahl og Poul Nødgaard.

Overalt med stærke og markanteDF-visitkort.

Overalt med ægteDansk Folkeparti-af-tryk.

Overalt med gode, so-cialt ansvarlige initiati-ver, som vil komme voreallersvageste grupper tilgavn i det år, der kom-mer.

Overalt med initiati-ver, der styrker retssik-kerheden - sætter ofret ihøjsædet og straffer for-bryderen.

Disse stærke DF-visit-kort blev desværre efter-følgende - mediemæssigt- overskygget af regerin-gens kludren i forbindel-se med dagpengeområ-det.

Lige fra augustmåned advarede DanskFolkeparti regeringenmod at røre ved dagpen-geområdet - og ligesålænge krævede regerin-gen stålsat besparelserpå dette for mange men-nesker - følsomme område.

Venstre og Konservative ville spare800 millioner kroner.

Dansk Folkeparti ville spare 0 kro-ner.

Det blev som Dansk Folkeparti øn-skede.

Men hvor skulle der meget ævl,kævl og vrøvl til, før resultatet varklart. Alle kender sagen fra aviserne- ingen grund til at gå i detaljer.

Frem med politiet

Men tilbage til det Finansloven2004 virkelig drejer sig om: Nemliget godt statsbudget for det kommendeår. Hovedelementerne omtales ultra-kort nedenfor, mens hele aftale-teksten i sin helhed kan findespå Finansministeriets hjemmeside:www.fm.dk-eller på Dansk Folkepartis

hjemmeside: www.danskfolkeparti.dk.Skattestoppet er rammen. Samti-

dig er parterne enige om en lettelseaf mellemskatten og om indførelse afet beskæftigelsesfradrag.

Politi og Kriminalforsorg har alt forlænge i dén grad været forsømt. Vi vilhave politiet frem på gaden - der,hvor de kan ses - frem for at dygtigebetjente skal sidde og lave sekre-tærarbejde på stationerne. Det kosterpenge. Og derfor er der afsat 1,9 mil-

liarder ekstra-kroner til politiet samt1,5 milliarder til Kriminalforsorgenover de kommende tre år - med mas-ser af nye betjente på gaderne

Hjemsendelserne af asylansøgereer endelig begyndt - siden 1. maj2003 og frem til den 1. oktober 2003er der udrejst omkring 1.600 afvisteasylansøgere fra Danmark, men derer stadig 2.600, der er blevet - nu erdet slut. For nu kommer der gang ihjemsendelserne. Efter et stædigt og

stadigt pres fra Dansk Folkeparti bli-ver det således, at der senest den 1.marts 2004 skal ligge en handlings-plan på bordet.

Dansk Folkepartis mål er, at viskal have Europas bedste vejnet - ogEuropas bedste jernbanenet - supple-ret af busdrift. Og nu kommer der foralvor gang i investeringerne.

Mange har en drøm om at eje egenbolig. Nu er muligheden der - også forde mennesker, der normalt ikke villehave råd til det. Vi indfører et forsøgmed lejeres frivillige mulighed for atovertage egen almen-bolig. Bemærk,at det kun er et forsøg - og at derlægges så mange dæmpere ind, at detudelukkende bliver på frivillighedensbasis. Ønsker man ikke at købe sin

lejede bolig, er det bareat sige fra, så er denikke længere.

Ældreydelsen harDansk Folkeparti kæm-pet for i årenes løb. Ogdet var et særligt krav iforbindelse med dennefinanslov, at ydelsenskulle gøres permanent.Det blev den, og der af-sættes 430 millionerkroner til de mangevanskeligt stillede æl-dre. Permanent bliverinfluenza-vaccinationenogså.

For DF er det ikke ac-ceptabelt, at der er»ventelister« til hospi-cer! Sidste år fik vi foralvor indført hospicer iDanmark, og dennegang afsættes der yder-ligere penge. DanskFolkeparti helmer ikke,før der er mindst etstort, velfungerende oghyggeligt hospice i

hvert amt i landet.Herudover har sundhedshedsområ-

det atter fået markante løft, idet derer sat 1,1 milliarder kroner ekstra aftil en styrkelse af den amtslige del afsundhedsområdet. Derudover sørgervi for screening af alle nyfødte forevt. hørenedsættelse samt endnumange millioner til det Videns- ogForskningscentret for Alternativ Be-handling, som Dansk Folkeparti i sintid fik gennemført og som siden harværet en forrygende succes.

Dyrene har en ganske særlig pladsfor Dansk Folkeparti. Det er ikke kundyrene, der har lidt - også mangemennesker har længe haft det utroligdårligt med, at syge og tilskadekom-ne vilde dyr måtte lide unødigt. Derer nu afsat 5 millioner til at transpor-tere, behandle og pleje disse syge el-ler tilskadekomne dyr.

Atter en finanslov med markante DF-visitkort

Dansk Folkeparti havde fat i denlange ende i forhandlingerne omden nye finanslov:»Nå, drenge, skulle vi snakke lidtom vores mærkesager!« (Tekst og tegning: Jens Hage)

Atter en finanslov med markante DF-visitkort

10

eu

Fot

o: B

irge

r S

torm

Af Søren Espersen

Kritikken hagler fra alle sider nedover EUs finansministre efter at

de lod to store Eurolande, Tysklandog Frankrig tilsidesætte alle reglerog aftaler og arrogant gennemtrumfe-de, at EUs vækst- og stabilitetspagtkun gælder, når Tyskland og Frank-rig vil.

Og kritikken har én gennemgåendekonklussion: I EU tryner store landede små.

EU i almindelighed og Euroland isærdeleshed befinder sig dermed idyb krise.

Stabilitetspagten giver klare ret-ningslinjer blandt andet for, hvorstort et underskud de enkelte lande iEuroland må have. For at garantereden økonomiske styrke må under-skuddet på statsbudgetterne aldrigoverstige tre procent af landenesbruttonationalprodukt, og denne re-gel var - indtil Tyskland og Frankrigville noget andet - ufravigelig.

Eksempelvis har italienerne kæm-pet benhårdt for at holde tre procent-grænsen for underskud, ligesom Por-tugals regering, under det portugisi-ske folks vrede, har slidt for at ned-bringe sit underskud. Portugal fik iforløbet tilmed trusler fra EU om bø-der og straf. Danmark har også bun-det sig til pagten, idet Danmark ermed i de to første faser af den Økono-misk-Monetære Union og kun ståruden for euroen. Men den danskekrone er bundet til euroen, hvorfor viherhjemme skal føre - og loyalt fører -politik i overensstemmelse med stabi-litetspagtens krav.

Et tysk krav

Pagten blev i øvrigt til på tysk for-anledning, og det var således et ikke-diskutabelt krav fra tyskerne for atopgive D-Mark til fordel for euro, atder blev indført regler mod uansvar-lig økonomisk politik. Kravet blevbakket op af Frankrig, og såvel ty-skerne som franskmændene havdedengang specielt de sydeuropæiskelande i kikkerten og havde hele tidenøje på den mindste afvigelse fra reg-len.

Indtil den dag tyskerne og fransk-mændene selv stod med et underskudpå fire procent. Så krævede de, at detskulle accepteres, ligesom de afvisteenhver tanke om, at de skulle straf-fes. Og sådan blev det altså, hvorvedden 25. november 2003, hvor Tysk-land og Frankrig mosede deres be-slutning igennem, står som den dato,der kan blive begyndelsen til endenfor det skrøbelige euro-projekt. Tillid-en er røget, siger eksperter, og detførste forventede resultat vil blive

højere renter for borgerne og virk-somhederne i Europa.

- Afgørelsen vil betyde højere vækst-rater, der vil give øget inflation, hvil-ket vil betyde stigende renter. Proble-met er imidlertid, at væksten vil bli-ve finansieret med stigende offentligeunderskud, og det er ikke det, Euro-pa har brug for, men i stedet envækst finansieret af det private, sigerDanske Banks euroekspert, Niels-Henrik Sørensen til Ritzau.

- Landene har forsømt at spare op igode tider og gennemføre de nødven-dige reformer på arbejdsmarkedet,der kan bane vej for vækst. EU-mini-strenes beslutning er en slags tisse-i-bukserne-effekt. Det varmer på kortsigt, men på længere sigt bliver detkoldt. På et tidspunkt skal landeneigen stramme op for at få overskud påbudgetterne, og det haster, siger Niels-Henrik Sørensen og advarerom, at der let kan gå syv-otte år, før

EU og Euroland idyb krise:Store landetryner desmå

Mogens Camre er oprørt over, atder gælder særlige regler for destore: Den indflydelse, Tyskland-Frankrig afgiver til EU, er ubety-delig i forhold til den magt, de fårtil at sætte deres vilje igennem.

EU og Euroland idyb krise:Store landetryner desmå

11

Tyskland og Frankrig kan nærme signoget, der ligner et overskud påstatsbudgetterne.

Nye lande håber

Endnu udenfor Euroland står de10 kommende EU-lande - nu givetmed rimelige krav om at blive be-handlet på samme måde som Tysk-land og Frankrig - og med forhåbnin-ger om alligevel ikke at skulle læggesi alt for stramme tøjler.

Problemet for Euroland er, at hvisdette ikke sker - altså hvis der ikkestilles mur-og nagelfaste krav til denye lande i euroen om at overholdestabilitetspagten til punkt og prikke,går alt rivende galt. Rundt om i denye EU-lande er der en voksendeskepsis ved hele EU-projektet, og detkan blive vanskeligt for de nye landesregeringer overfor befolkningerne atkomme med gode argumenter for en

stram økonomisk politik. Befolknin-gerne kan med fuld ret spørge, hvor-for der skal være forskel på store lan-de og små lande.

Dansk Folkepartis medlem af Eu-ropa-Parlamentet, Mogens Camre, eroprørt over, at der gælder særligeregler for Tyskland og Frankrig:

- EU er jo fra starten en tysk-fransk opfindelse. Her i landet hartilhængerne bestandig påstået, atEU var de små landes middel til atbinde de store og forhindre deres ene-gang, siger Mogens Camre ogfortsætter:

- Det er nu ved at være helt tyde-ligt, at det forholder sig omvendt. EUer Tyskland-Frankrigs middel til atdominere Europa på en måde, som deto lande ikke kunne gøre, hvis Euro-pa bestod af suveræne nationalstater.Selv om Tyskland og Frankrig både iindbyggertal og i stemmetal i Det Eu-ropæiske Råd er et mindretal, bety-

der landenes størrelse og indflydelsei EUs økonomi, at de bestemmer ho-vedparten af EUs udvikling. Tysk-land-Frankrig kan i praksis forhin-dre næsten enhver politik, som de erimod.

- Tyskland har århundreder igen-nem kæmpet for at få dominerendeindflydelse over Europa. Det er førstnu, det er ved at lykkes. Den indfly-delse, Tyskland-Frankrig afgiver tilEU, er ubetydelig i forhold til denmagt, de får til at sætte deres viljeigennem. Selvfølgelig varetager lan-dene først og fremmest deres egne in-teresser.

- Hele EU domineres af det, mankan kalde »den tyske model«, og heleEU lider derfor ligesom Tyskland un-der denne models problemer. De se-neste store mål for EU er allekuldsejlet. Stabilitetspagten og euro’-en fungerer ikke, ledigheden er ste-get voldsomt, og den økonomiskevækst er katastrofal lav - i 2003 0,5procent mod USA’s 2,9 procent -næsten alle landene er politisk ude afstand til at gennemføre de samfunds-reformer, som er nødvendige. Kom-missionens politik er ubehjælpsom ogofte direkte skadelig. Udviklingenhæmmes af bureaukrati, detailregu-lering, overbeskatning og en indvan-dringspolitik, der opsluger alt formange af landenes ressourcer, sigerMogens Camre og tilføjer:

- Vi må forhindre en EU-forfatning,som tager endnu mere magt fra desmå lande og lader Tyskland domine-re.

Schröder og Chiracmorer sig højlydt:Nu bestemmer Tysk-land og Frankrig iEU, og kan tryne desmå.

Det er ikke kun danskerne, der erdødtrætte af EU. Bare 31 procentaf østrigerne ville stemme ja tilmedlemskab af EU i dag, fremgårdet af en undersøgelse fra det sam-fundsvidenskabelige institut i Kla-genfurt - og rapporteret af det øst-rigske nyhedsbureau APA. Denmanglende EU-entusiasme i detcharmerende alpeland tilskrivesdels Østrigs nederlag i spørgsmå-let om EU-transit, dels folkeligutilfredshed med Frankrigs ogTysklands brud på stabilitetspag-ten bag euroen. Da Østrig trådteind i EU efter en folkeafstemning12. juni 1994, stemte 66,3 procentja.

Østrigerne er også trætte af EU

Fot

o: S

can

pix

12

oldtidsminder

Fot

o: P

olfo

to

Af Søren Espersen

Runddyssen, langdyssen, jættestu-en, det fritstående dyssekammer,

stensætningerne og kæmpehøjen.Blandt Danmarks betydeligste old-

tidsskatte - håndgribelige beviser påfolkets lange historie, ja, alene detfritstående dyssekammer er nærmestblevet et nationalt symbol.

Der er cirka 3.000 oldtidsminder afden art. Og de er en del af landska-bet. Det ægte danske landskab, somvi holder af, og som vi ikke vil und-være.

Men det kan vi blive nødt til, fordet bliver rundt om sværere ogsværere at få øje på oldtidsminderne.I hundredevis af dem er groet til - el-ler, ved at gro til. Lige så mange afdem er det umuligt at komme til forhistorieinteresserede. Specielt i sko-vene er problemet enormt. Men også idet åbne land ødelægges kæmpehøjeved, at selv store træer får lov at vok-se på dem.

Bønderne og skovbrugerne - lods-ejerne om man vil - har det moralskeansvar for, at der ryddes og gøres iorden, mens amterne har den juridi-ske tilsynspligt; men den pligt blæsermange amter af økonomiske årsagerpå. Og gennemfører man endelig til-synspligten, drejer det sig først ogfremmest om at holde landmændeneog skovbrugerne i ørerne, så manikke med plov og økse kommer fortæt på oldtidsminderne. Alt for sjæl-dent foretager man nedskæring aftræer og buske eller slår græs.

Og som amternes laden stå til ikkevar nok, melder der sig for oldtids-minderne et i historisk perspektiv al-deles nyt problem: Hærværk! I maj2002 blev jættestuen Birkehøj i Ods-herred oversprøjtet med blå graffiti-spray - kun et af mange eksempler påhærværk, som i disse år går ud overfortidsminderne - specielt jættestuerog stendysser. Man opdager sågar di-rekte forsøg på ødelæggelse, og dersker masser af tyverier af de flade

sten fra de såkaldte tørmure, som ermed til at stabilisere de ofte 5.000 -6.000 år gamle bygningsværker.

Fjernelsen af sten - sammenholdtmed landbrugets tunge maskinel, ogyderligere sammenholdt med at am-terne ikke får sørget for græsslåningog borttagning af kraftigere bevoks-ning som buske og tæer, er starten

på katastrofen, idet det med kraftigregn kan medføre erosion og jord-skred.

Nedbrydningen af denne vor storenationale arv er med andre ord i fuldgang.

Et sigende, om end ikke specieltgrelt eksempel på forfaldet, er etsmukt fritstående dyssekammer med

Så smukt kan det se ud, hvisman fra lodsejerens side er inter-

esseret i Danmarks fortid - oghvis amtet gør det, amtet skal.

Stensætningen ligger på Lolland.

Vielsteddyssen - et imponerendedyssekammer med hele 19 rand-sten. Velholdt og i orden - sådansom Dansk Folkeparti ønskerdet gennemført i forbindelsemed samtlige Danmarks ca.3.000 oldtidsminder.

Amterne forsømmer groft tilsynspligten:

Danmarks oldtidsminder Danmarks oldtidsminder Amterne forsømmer groft tilsynspligten:

13

seks-syv randsten, beliggende i Ore-by Skov på Knudshoved Odde i Stor-strøms Amt. Fra skovvejen er detikke længere muligt at se stensæt-ningen - man skal vide den er der,som den ligger der - totalt overgroetaf buske og små-træer. I amtet iøvrigt konstateres der i snesevis afstensætninger, beliggende ikke kun iskove, men også på marker - og i lig-nende forfald.

Dansk Folkepartis amtsrådsmed-lem i Storstrøms Amt, Michael Rex,udtrykker forfærdelse over denmåde, hvorpå amtet varetager sineforpligtelser og rejser nu sagen pådet kommende amtsrådsmøde:

- Det er klart, at de oplysninger viher har fået, er meget overraskende,siger Michael Rex. Ikke mindst iStorstrøms, Roskilde og Vestsjæl-lands amter er der en utrolig rigdomaf oldtidsminder - eksempelvis er deri Roskilde Amt alene ikke færre end477 gravhøje.

- Det er amternes ansvar, at derbliver holdt orden på oldtidsminder-ne, og enhver kan vel forstå, at dettebl.a. indebærer, at der bliver slåetgræs, og at kraftigere vegetation sombuske og træer holdes væk. Dette

ikke alene af æstetiske hensyn, menså sandelig også for at undgå erosion- ellers er der en stor fare for, at an-læggene ad åre vil gå til, siger Mi-chael Rex.

- Derfor kan amtet ikke bare ladedem gro til. Amtet har ansvar for, atder bliver taget vare på dem.

Michael Rex rejser nu sagen i Stor-strøms Amt, idet han vil kræve, atsamtlige amtets oldtidsminder blivergennemgået. Samtidig opfordrer hantil, at Dansk Folkeparti går i spidsenlandet over:

- Jeg vil opfordre til, at Dansk Fol-kepartis repræsentanter rundt om iamterne nu tager fat. Det vil væreoplagt for et parti, der på alle andreområder gør en indsats for danskhe-den, ikke at glemme vor historie, si-ger Michael Rex.

I Bekendtgørelse af lov om natur-beskyttelse fremgår det, hvilke for-tidsmindetyper, der er omfattet af lo-ven: Høje, røser, stengrave, dysser,jættestuer, skibssætninger, voldste-der, forsvarsanlæg, ødekirkegårde,ruiner, rune- og bavtastene, stenmed helleristninger, kors, milepæleog vildtbanesten. De fleste fortids-minder er omgivet af en 100 meterbeskyttelseslinje, hvilket betyder, atder inden for denne afstand ikke måske ændringer i arealets tilstand. Al-mindelig landbrugsdrift må dog ger-ne finde sted - dog kun uden for to-meter bræmmen, ligesom sædvanligehegn gerne må opsættes.

Landmanden må gerne have krea-turer på græs på og omkring et old-tidsminde, dette kan endda ofte væreen kolossal fordel. Eksempelvis erder et par hundrede får, som påglimrende måde vederlagsfrit sikrerden nordjyske oldtidsstolthed, Lind-holm Høje, fra at blive overgroet.

475.718 danskere har skriftligt prote-steret over EUs dyretransporter. Enrekord-stor underskriftsindsamlingog en klar manifestation om, at dan-skerne ikke længere finder sig i denmåde, EU tillader, at dyr behandlespå.

Underskrifterne er afleveret til fø-devareminister Mariann Fischer Boel(V). VK-regeringen tøver med at visemuskler overfor EU-Kommissionen,som har lagt op til et forslag på områ-det, der af Dansk Folkepartis dyre-velfærdsordfører, Christian H. Han-sen betegnes som dybt utilfredsstil-lende.

- Kommissionens forslag er utroligtringe, siger Christian H. Hansen.Dansk Folkeparti kræver en grænsepå maksimum otte timer for trans-port af dyr.

Kommissionen lægger i sit forslagop til, at levende dyr gerne må kørespå lastbil i ni timer, hvorefter de skalhave en hvileperiode på bilens lad i12 timer. Herefter må de igen trans-porteres i ni timer efterfulgt af 12 ti-mers hvile - og så videre. spe

Fra skovvejen er det ikke længeremuligt at se stensætningen, som idette tilfælde er et utrolig smukt,fritstående dyssekammer medseks-syv randsten. Stendyssen herer beliggende i Oreby Skov påKnudshoved Odde i StorstrømsAmt.

Fot

o: P

olfo

toF

oto:

Gra

ha

m M

ard

en

Så er det ved at være slut med krist-ne kors i Italiens skoler.

Det er dommeren i byen L’Aquilaøst for Rom, der har givet muslimenAdel Smith medhold i, at kristne korsikke har noget at gøre på væggen iden klasse, hvor hans to børn under-vises.

Dommeren bestemte, at det anstø-delige symbol skal fjernes inden 30dage

Den tilgodesete far, Adel Smith, eri det daglige leder af Italiens Muslim-ske Union, sagde i retten, at han ikkehar noget imod korset som sådan,men at det er urimeligt, at hans børnskal tvinges til at se på det, når de eri skole. Som han udtrykte det: »Dether er jo ikke Vatikanet«.

Formelt set er det stadig obligato-risk at have Jesus og korset på skole-væggen ifølge gamle love, der stam-mer fra fascismens tid.

Byretsdommeren i L’Aquila frem-førte i sin dom, som nu er anket, at»korsets tilstedeværelse i klassen af-slører statens ønske om at placereden kristne tro i universets centrumsom en form for absolut sandhed,uden den mindste respekt for den rol-le, som andre religiøse og sociale er-faringer har spillet i den menneskeli-ge udvikling«. spe

Kristne kors vækfra Italiens skoler

475.718 underskriftermod EUs dyretransporter

misligholdesmisligholdes

Nordjyllands AmtOpstillingsmødet afholdesTirsdag den 02.03 kl.19.00Tylstrup KroTylstrupvej 369382 Tylstrup

Ansøgningsskemaet sendes senest den 09.02 tilA. C. Winther HansenKorsbjerghøjvej 3 Grydsted9240 Nibe

Viborg AmtOpstillingsmødet afholdesMandag den 15.03 kl.19.00Bentas cafeteriaVinkelvej 157840 Højslev

Ansøgningsskemaet sendes senest den 22.02 tilMorten Christensen Strandvænget 37840 Højslev

Ringkjøbing AmtOpstillingsmødet afholdesMandag den 23.02 kl.19.00Ørnhøj hotelHovedgade 496973 Ørnhøj

Ansøgningsskemaet sendes senest den 01.02 tilFlemming IversenIdom Kirkevej 147500 Holstebro Vejle Amt

Opstillingsmødet afholdes Onsdag den 18.02 kl.19.30Sct. Andreas LokalerNiels Finsensvej 187100 Vejle

Ansøgningsskemaet sendes senest den 27.01 tilDora RossenFæstevej 36092 Sdr. Stenderup

Sønderjyllands AmtOpstillingsmødet afholdesTorsdag den 19.02 kl.19.00FolkehjemHaderslevvej 76200 Aabenraa

Ansøgningsskemaet sendes senest den 28.01 tilBrian JensenTøndervej 76230 Rødekro

Ribe AmtOpstillingsmødet afholdesTirsdag den 09.03 kl.19.30CentralhotelletStoregade 826670 Holsted

Ansøgningsskemaet sendes senest den 16.02 tilIb PuggaardJernbanegade 16670 Holsted

Århus AmtOpstillingsmødet afholdesMandag den 29.03 kl.19.00Vejlby-Risskov HallenMargeritsalenVejlby Centervej 518240 Risskov

Ansøgningsskemaet sendes senest den 07.03 tilInger K. AndersenHavnevej 538500 Grenå

Vestsjællands AmtOpstillingsmødet afholdesTorsdag den 18.03 kl.19.00AmtsgårdenAlleen 154180 Sorø

Ansøgningsskemaet sendes senest den 25.02 tilIben KullbergVinkelstræde 84190 Munke Bjergby

Fyns AmtOpstillingsmødet afholdesOnsdag den 31.03 kl. 19.30Hotel ScandicHvidkærvej 255250 Odense SV

Ansøgningsskemaet sendes senest den 09.03 tilSøren Bo JensenHaugelund 135492 Vissenbjerg

Storstrøms AmtOpstillingsmødet afholdes Onsdag den 24.03 kl.19.00MedborgerhusetSkovvej 24760 Vordingborg

Ansøgningsskemaet sendessenest den 02.03 tilSteen PetersenSkov Torupvej 254683 Rønnede

Opstillingsmødertil Folketinget 2004

Opstillingsmødertil Folketinget 2004

Dansk Folkepartis kandidater til næste folketingsvalg skal nu vælges.Opstillingsmøderne finder sted i februar og marts 2004. Tid og sted for opstillingsmøder i de enkelte

amter/storkredse fremgår af oversigten på disse sider. Der tages forbehold for ændringer.

Udover denne kandidat-indkaldelse vil alle medlemmer i de enkelte amter modtage invitation til det pågældende amts opstillingsmøde.

Medlemmer, der ønsker at opstille som folketingskandidat i et amt, skal rekvirere et ansøgningsskema på sekretariatet på telefon 33-375199.

Ansøgningsskemaet sendes til den pågældende amtsformand senest 3 ugerfør afholdelse af opstillingsmødet i amtet.

Amtsbestyrelsen vil på den baggrund udarbejde en anbefalingsliste til opstillingsmødet.Det er således ikke muligt at meddele sit kandidatur på selve opstillingsmødet.

Husk endelig at kontingentfornyelse skal ske inden 5. februar 2004, idet medlemmer, der slettes den 5. februar 2004 på grund af kontingentrestance, ikke har stemmeret til opstillingsmøderne.

Hovedbestyrelsens sekretær i forbindelse med opstillingerne er Anders Skjødt, som med hensyn tilvedtægter og regler kan kontaktes på Christiansborg: 33375166, email: dfansk@ft.dk

På vegne af HovedbestyrelsenSteen Thomsen · Generalsekretær

Roskilde AmtOpstillingsmødet afholdesTorsdag den 11.03 kl.19.00AmtsgårdenKøgevej 804000 Roskilde

Ansøgningsskemaet sendes senest den 18.02. tilHanne KellbergStrandpromenaden 164600 Køge

Københavns AmtOpstillingsmødet afholdesTirsdag den 24.02 kl.19.00AmtsgårdenStationsparken 272600 Glostrup

Ansøgningsskemaet sendes senest den 02.02 tilBente PedersenBagsværdvej 1852880 Bagsværd

Frederiksborg AmtOpstillingsmødet afholdesTorsdag den 04.03 kl.19.30Birkerød RådhusStationsvej 363660 Birkerød

Ansøgningsskemaet sendes senest den 11.02 tilEjner RostEllekildehavevej 573140 Ålsgårde

Bornholms AmtOpstillingsmødet afholdesMandag den 29.03 kl.19.00Bornholms CentralbibliotekPingels Alle 13700 Rønne

Ansøgningsskemaet sendes senest den 07.03 tilKaty RømerSlugten 53700 Rønne

De Københavnske StorkredseOpstillingsmødet afholdesLørdag den 27.03 kl.10.00ChristiansborgFællessalen1240 København K

Ansøgningsskemaet sendes senest den 05.03 tilArvin StorgaardBerggreensgade 182100 København Ø

16

gæsten

Af Lars Hedegaard

Jeg havde for få uger siden den op-gave at skulle anmelde en af ti-

dens alt for mange ligegyldige bøgerom verdenssituationen. Forfatter ogtitel kan være ligegyldige, for bogener ikke værd at læse, men den er alli-gevel interessant, fordi den så præcisudtrykker de fleste af tidens domine-rende forestillinger.

Den progressive verdensopfattelse,der stadig bestemmer udsynet hos dekulturelle og intellektuelle eliter,bygger på en opdeling af verden igode og onde magter. De ondeste eruden sammenligning den store satan,USA, og den om muligt endnu størreslyngel, Israel. De arbejder målbe-vidst på at udvide deres magt oversagesløse befolkninger i Mellemøsten,Asien og Afrika.

I dette lumske spil har Israel ensærlig rolle som ondskabens platformi Mellemøsten. Det var nedrigt af jø-derne at vende tilbage til Palæstinaefter et par tusind års diaspora. Isra-els oprettelse var en skændsel. Detalrige krige, som den jødiske nationhar måttet føre for sin overlevelse,fuldender billedet af en gennemførtusympatisk stat og et fremmedele-ment, der har sat hele regionen ibrand.

Der er åbenbart noget særligt fra-stødende ved jøder, der nægter at af-finde sig med den skæbne, andre hartiltænkt dem. Få seriøse historikerevil benægte, at jøder og israelere harbegået overgreb under kampene forIsraels oprettelse og forsvar. Volds-handlinger, udført af jødiske terrori-ster, er blevet fordømt af israelerneselv. Det står fast, at omkring800.000 arabere fra det tidligere bri-tiske mandatområde valgte, blev lok-ket eller tvunget til at forlade dereshjem, men hvordan kan det gå til, atdisse oprindelige flygtninge i mellem-tiden er vokset til over fem millioner?I hvor mange generationer kan manegentlig være flygtning? Hvis alle fol-keslag, der på et eller andet tids-punkt i deres historie er blevet for-drevet, havde reageret på sammemåde som palæstinenserne, ville ver-den i dag udelukkende bestå af flygt-ningelejre, hvis beboere lagde råd opmod dem i nabolejren.

Mange israelerne er efterkommereefter mennesker, der har måtte flygte

for deres liv, og som ikke havde andetsted at tage hen. Seks hundred tusin-de jøder blev i slutningen af 1940ernefordrevet fra de arabiske lande, hvorde havde boet i 2000 år. Men Israelhar mærkelig nok ikke oprettet flygt-ningelejre for efterkommerne af f.eks.tyske, yemenittiske eller irakiske jø-der, hvor de med FNs hjælp og støttekunne koncentrere sig om at sendebombemænd til Tyskland, Yemen ogIrak. Havde Israel gjort det, i stedetfor at integrere alle flygtninge, villeden jødiske stat utvivlsomt havemødt større forståelse ikke mindst iEuropa. Så ville Israel være et barba-ri ligesom naboerne, og barbarer haraltid været omsværmet blandt Ve-stens fine og dannede. Ædle vildestår stadig i høj kurs, men israelerneer ikke vilde nok.

To millioner døde

Men den israelsk-arabiske konflikter alligevel noget enestående, får viat vide noget særlig farligt, som ef-terhånden synes at sætte halvdelenaf dagsordenen i verden. Hvis detikke var for konflikten i Mellemøsten,ville verdens 1,3 milliarder muslimerfalde til ro og ophøre med at hade Ve-sten så meget. Osama bin Laden villegå på pension, og en ny æra af euro-arabisk samarbejde ville oprinde.Desværre ødelægger jøderne det hele.

Hvad så med alle de andre konflik-ter i Mellemøsten og de omkringlig-gende muslimske områder? Skal viikke gøre noget ved den djihad, somde muslimske magthavere i Sudangennem to årtier har ført mod kristneog animister i landets sydlige provin-ser? Den antages at have kostet tomillioner mennesker livet, mens hun-dredtusinder af kvinder og børn erblevet solgt på slavemarkederne i detmuslimske nord. Israels krige har til-sammen ikke kostet en brøkdel imenneskeliv, og Israel har ikke bort-ført arabiske kvinder og børn for atsælge dem som slaver. Israel har hel-ler ikke angrebet arabiske befolk-ningskoncentrationer med henblik påat udrydde indbyggerne. Det er ellersen velindarbejdet historisk praksis iflere arabiske lande.

Når Israel i særlig grad skal hæn-ges ud som international bandit,skyldes det, at selve landets eksi-stens er en udsøgt fornærmelse mod

islam. Det samme er for resten Dan-mark og alle andre områder af ver-den, som endnu ikke er under islamskontrol, for efter den muslimske ver-densopfattelse tilhører hele verdenAllah, og det er ummaens (dvs. sam-fundet af alle muslimer) pligt at tageden i besiddelse for ham. Midlet erdjihad, hellig krig, forstået som mili-tær erobring.

Som Helle Merete Brix, TorbenHansen og jeg har demonstreret i vo-res nye bog “I krigens hus”, harislams magthavere, præsterne (ima-merne) og ulema, de skriftkloge, hvismagt beror på deres eneret på at ud-lægge Guds vilje, aldrig opgivet dji-had-forpligtelsen eller stukket understolen, hvad ordets hovedbetydninger: De vantro skal angribes med mili-tære midler, indtil de indstiller almodstand og bøjer sig for et diktat fraummaens ledere.

Som vi har argumenteret for, er detikke uforklarlig ondskab, der får detstore flertal af vore dages imamer ogderes ideologiske foregangsmænd vedde fornemste koranskoler til at fast-holde islams imperialisme og herre-folksmentalitet. Det sker af fornufti-ge magtpolitiske grunde. Hvis ima-merne ikke insisterede på djihad somen religiøs pligt for enhver muslim,ville de have vanskeligt ved at argu-mentere for hele den ideologiske kon-struktion, som deres klasseherre-

Jøder, kristne ogislams 3. djihadJøder, kristne ogislams 3. djihad

17

Fot

o: S

can

pix

dømme over såvel muslimer somikke-muslimer bygger på. Hvis sam-fundene i Dar al-Harb, som betyderKrigens hus, og hvor Danmark oghele Vesten uheldigvis ligger, ikkelængere skal forklares som fjender,der skal bekæmpes og undertvinges,hvilket argument skulle imamerneså have for at forlange fortsatapartheid? Hvis danskere ikke ermodstandere, hvorfor må man såikke gifte sig med dem, som muslim-ske kvinder jo ikke må? Og hvis ima-merne ikke længere kan styre kvin-derne, mister de også magten overbørnene, og islam vil bryde sammen iden form, vi hidtil har kendt.

Islam er i sin kerne og fra begyn-delsen et tilhørsforhold af militærtype, hvis strategiske succes afhæn-ger af ummaens, klanens eller stam-mens evne til at skaffe sig mangemandlige efterkommere. Derfor erkontrollen med kvinderne altafgøren-de. I Vesten gør ghettoernes magtha-vere alt for at beskytte muslimskekvinder mod enhver vestlig påvirk-ning. Samtidig prøver de at overtaleeller tvinge kvinderne til at afstå fraderes ret under dansk lov og i stedetfølge shariaen, den islamiske lov.

Djihad er ikke opgivet og kan ikkeopgives, hvis islams magthavere harmagten kær, men der er problemermed den hellige krig. Det er tre hun-drede år siden, en muslimsk hær har

kunnet besejre en vestlig i åbenkamp. Skulle nogen have glemt det,kan de studere Israels mange krigeog de angelsaksiske styrkers indtog iBagdad. Men der er en anden mulig-hed, idet djihad også kan foregå somudvandring - en udlægning, som erkanoniseret i selve Koranen. Hvisman slår sig ned i egne behersket afvantro i den hensigt at bemægtigesig kontrollen med dem og forviselandets oprindelige vantro indbygge-re til en tilværelse som retsløse ogtributpligtige dhimmier, har mansikret sin plads hos de 72 villige jom-fruer i paradis, som hver en saligmuslim kan se frem til. Derfor harislams tredje djihad mod Vesten, derstartede umiddelbart efter ayatollahKhomeinis islamistiske revolution iIran i 1979, karakter af en udvan-dringsdjihad, hvis mål er en demo-grafisk overmanding af den hjemme-hørende befolkning.

Isolerer sig uden kontrol

Naturligvis udgør den modernemuslimske terrorisme et alvorligtproblem, der med rette optager devestlige regeringer, men den størsteog hidtil uerkendte fare kommer fraindvandringen og den bevidste op-bygning af muslimske parallelsam-fund uden for de demokratiske myn-digheders kontrol og rækkevidde.

Som man kan se, afhænger heledenne konstruktion af, at de tilvan-drede muslimer ikke bliver integrereti det danske folk, men afsondrer sig isærlige områder, hvor de kan videre-føre hjemlandets ideologi, institutio-ner og politiske magtrelationer. Hvisimamernes ideologiske kontrol overde muslimske tilvandrersamfund ikkebliver brudt, undgår vi ikke ende facto opdeling af landet i mu-slimsk og ikke-muslimsk beherskedeenklaver, der lever under uforeneligepolitiske og juridiske systemer. Ogimamernes kontrol bliver ikke brudt,før regeringen i det mindste har fat-tet, hvori problemet består. Desværresynes denne erkendelse at havesvært ved at trænge ind.

Vi kender ikke den enkelte mu-slims motivation for at komme tilDanmark, men det er egentlig ogsåunderordnet. Det afgørende er, underhvis ideologiske indflydelse musli-merne kommer, når de er her. Indtilnu har den danske stat overladt denideologiske indoktrinering af mus-limske nydanskere til imamerne, derhar kvitteret for gæstfriheden ved atprædike de selv samme doktriner,man kunne høre hjemme i Arabien,og hvis samfundsnedbrydende indfly-delse er årsag til, at halvdelen af allearabiske unge drømmer om en frem-tid i Vesten. Det sidste fremgår afFNs store rapport om de sørgeligtmisbrugte menneskelige ressourcer i22 arabiske lande, der kom sidste år.

Vi vil ikke afvise muligheden af, atislam kan tolkes på en ganske andenmåde end den, der har domineret desidste tusind år. I vores bog omtalervi flere nulevende og historiske kæt-tere, der har villet gå andre veje. Vo-res pointe er simpelthen, at fritænke-re aldrig har formået at sætte sigigennem over for imamernes og ule-mas tyranni, der står uantastet ind-til vore dage.

Så længe dette tyranni ikke er brudt,kan hverken Israel eller Danmark følesig sikre. Krig får vi næppe her i landetmed det første, men det går jo megetgodt med at rive Danmark fra hinan-den med andre midler.

Lars Hedegaard, f. 1942, ercand.mag. i historie og engelsk;lærer på Det fri Gymnasium; 1975redaktør for Sage Library of SocialResearch, Beverly Hills, og Politi-kens forlag; konsulent i LO; 1987-90 chefredaktør for Information;kommentator ved Berlingske Ti-dende. Forfatter til flere bøger omhistoriske og politiske emner.

Gæsten

ude i danmark

18

DF-HovedbestyrelseDahl, Kristian Thulesen, 33-375102Ebbesen, Carl Christian, 33-375172Gerstrup, Thomas, 38-873072Hansen, Chr. H, 33-375105Kjærsgaard, Pia, formand, 33-375107Kristensen, Kenneth (DFU), 21-930093Nielsen, Bente Vejrsø, 97-404134Nielsen, Poul Lindholm, o.nfm, 66-138977pln1@mail.tele.dk 28-923776Nødgaard, Poul, 33-375110Rossen, Dora, 75-571411Skaarup, Peter, p. nfm, 33-375113

DF-AmterneBornholm: Katy Rømer 56-972740Frederiksberg: Thomas Gerstrup 38-873072Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083Fyn: Alex Ahrendtsen 65-914847Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230København: Bente Pedersen 44-491995Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603Ribe: Ib Puggaard 75-392405 Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728Storstrøm: Steen Petersen 56- 712455 Sønderjylland: Brian Jensen 73-661507Vejle: Dora Rossen 75-571411Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885Viborg: Morten Christensen 97-536968Århus: Inger K. Andersen 86-325068

DF-FolketingsmedlemmerBrix, Colette, dfcolb@ft.dk 33-375103Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk 33-375101Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk 33-375102Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk 33-375104Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk 33-375106Dohrmann, Jørn, dsfniry@ft.dk 33-375109Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk 33-375111Frevert, Louise, dflofr@ft.dk 33-375114Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk 33-375105Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk 33-375115Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk 33-375107Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk 33-375116Krarup, Søren, dfskra@ft.dk 33-375117Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk 33-375118Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk 33-375119Larsson, Uno, dfunla@ft.dk 33-375120Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk 33-375108Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk 33-375121Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk 33-375110Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk 33-375112Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk 33-375113Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk 33-375122

Dansk Folkeparti, Christiansborg 33-3751991240 København K 33-937019Fax: 33-375191 df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-ParlamentetMogens Camre, MEPBruxelles, telefon (+32) 22845205telefax (+32) 22849205Strasbourg, telefon (+33) 388175205telefax (+33) 388179205

Dansk Folkepartis UngdomPostbox 22971025 København K- tel: 33375171 eller 21930093

DANSK FOLKEBLADTidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.7. årgang, nr. 6 / December 2003. ISSN: 1397-3975Ansv. redaktør: Søren Espersen.I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt,Kenneth Kristensen, Pia Riedel og Anders Skjødt.Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvisDansk Folkepartis synspunkter.Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dkNæste nr. udkommer 28. februar 2004Deadline for kalender o.l. er den 10. februarLayout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center.Forsiden: Folketingets næstformand, Dansk Folke-partis nestor, Poul Nødgaard førte saven og anførteen dejlig eftermiddag, da han og hans fire børne-børn, Kristine, 12, Johanne, 10, Laura, 8 og Kristi-an, 9, hentede årets juletræ i Højbos Anlægsgart-neri hos Inger og Jens Olsen på Holbækvej i Ring-sted. (foto: Birger Storm)

Vi ved, et fjeld kan sprænges,og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå,som ikke vil det selv.

Af Søren Espersen

Så er Den Danske Højskole stif-tet!

Omend der ikke -i hvert fald ikke iførste omgang- er tale om en højskolemed fysiske rammer, er det dog start-skuddet på Dansk Folkepartis egenhøjskole, som har fået navnet DenDanske Højskole - med det registre-rede webadressenavn - www.den-danskehojskole.dk (ikke åbnet end-nu!), så bliver 2004 dog året, hvor dertages fat.

Og Den Danske Højskole tager fatpå et sandt historieår. Nærmere be-tegnet: Et år med Danmarkshistorien- med spændende historiske oplevel-ser for DF-medlemmer. Bustur tilsåvel det nordlige Sønderjylland somdet sydlige Sønderjylland - også kal-det Slesvig - med den kyndige histo-rieguide, Gunhild Legaard, i foråretog en god, gammeldags højskole tilefteråret med Thomas Suenson somleder.

Begge dele til absolut overkommeli-ge priser, idet Dansk Folkepartis Ho-vedbestyrelse har bevilget klækkeli-ge tilskud, som gør egenbetalingernetil Den Danske Højskole mere end ri-melige.

- Den Danske Højskoles forårsturgår til det dejlige Sønderjylland, ogdet bliver i maj måned, fortæller Gu-nhild Legaard.

- Hvis man gerne vil fornemmestemningen af at være lige dér, hvordet skete, er firedagesturen til Guld-hornenes findested, Møgeltønder ogSchackenborg, Dybbøl Mølle og deslesvigske kriges mindesteder ligesagen.

- Mange medlemmer har spurgt:Hvorfor laver I ikke en ferietur, hvorvi kan være sammen i flere dage ogse noget af Danmark? Og nu gør videt så. Laver en tur til Sønderjylland,hvor vi kan alle kan få ny viden oginspiration eller måske genopfriske

skolelærdommen. Vi skal lære sam-men, vi skal spise sammen og hyggeos om aftenen med fællessang og kaf-fe.

Ved Silkeborgsøerne

I Efterårsferien - uge 42 - går detså løs med premiere på Den DanskeHøjskoles stationære afdeling.

Det bliver Ry Folkehøjskole ved Sil-keborgsøerne, der lægger lokaler til,og med Dansk Folkepartis Kursus-udvalg som arrangør. Kursusleder erden kyndige og sprælske redaktørThomas Suenson - med enkelte historie-kyndige gæstetalere. Thomas Suensoner i DF-regi bl.a. kendt som skribentaf historiske artikler i Dansk Folke-blad, mens andre kender ham somkursusleder i personlig kommunika-tion.

- Formålet er at lære noget Dan-markshistorie – slet og ret; for der eren del, som ikke har meget med afden slags fra skolen, og det er synd,for Danmarkshistorien er ikke baregamle dokumenter, men i høj gradnærværende, levende og meget megetspændende!, siger Thomas Suenson.

- Ud over et startkendskab til Dan-markshistorien er det tanken, at derskal lægges op til diskussion af, hvor-dan man kan bruge kendskabet tilDanmarkshistorien i sit liv - måskeligefrem i sit politiske arbejde.

Der bliver desværre meget begræn-set deltagerantal på begge udgaver afDen Danske Højskole. Arrangørernearbejder i øjeblikket på at skaffe flerepladser. Men om alt dette meget merei næste udgave af Dansk Folkeblad -hvor der bringes nærmere oplysnin-ger om tider, steder, priser med merepå de to historiearrangementer.

Bemærk: Det er ikke muligt at fo-retage tilmelding til Den Danske Høj-skole før i forbindelse med Dansk Fol-keblad nr. 1/2004, som udkommerden 28. februar.

Den Danske Højskole stiftetDen Danske Højskole stiftet

19

kalenderen

Amternes opstillingsmøder: se særligannonce, side 14-15

17/01 Vestsjællands Amt. DF Korsørog DF Slagelse. Udflugt t.Christiansborg.

21/01 19.00 Ringkjøbing Amt. PiaKjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Ho-tel Medi, Kirkegade 2, Ikast

22/01 19.00 Roskilde Amt. Pia Kjærs-gaard/Kr. Th. Dahl, Aktivitets-centret i Solrødcentret, Solrød

24/01 18.00 Vejle Amt. DF-Kolding,Vamdrup og Lunderskov afhol-der Bøf og Bowl. Tilm: 75 55 6321

27/01 19.00 Bornholm. Pia Kjærsga-ard/Kr. Th. Dahl, Rasch’s Pa-khus, Store Torv 6, Rønne

29/01 19.00 Ribe Amt. Møde med Ka-rin Storgaard og Poul Nødga-ard. Centralhotellet, Storegade82, Holsted

03/02 19.00 Storstrøms Amt. PiaKjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Ho-tel Falster, Skovalléen, Ny-købing Falster

17/02 19.00 Hovedstaden / Fr.berg.Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl -info om sted senere

19/02 19.30 Frederiksborg Amt. DF-Karlebo. GF hos formanden.

24/02 19.00 Frederiksborg Amt. DFFrederiksværk. GF, Hotel Fre-deriksværk

26/02 19.00 Nordjylland. Pia Kjærs-gaard/Kr. Th. Dahl, Skal Pavil-lion, Skalvej 24, Nibe

02/03 19.00 Frederiksberg. GF, Byg-geriets Hus, Godthaabsvej 22,Frederiksberg.

02/03 19.00 Københavns Amt. DF-Brøndby. GF, Kulturhuset Kil-den, Nygårds Plads, Brøndby

09/03 19.00 Viborg Amt. Pia Kjærs-gaard/Kr. Th. Dahl. Bentas Ca-feteria, Vinkelvej 15A, Højslev

23/03 19.00 Frederiksborg Amt. PiaKjærsgaard/Kr. Th. Dahl.Skævinge Kro, Jernbanevej 1,Skævinge

29/03 19.30 Viborg Amt. Viborg, Møl-drup, Tjele og Aalestrup. GF,Medborgerhuset. Vesterbroga-de 13, Viborg.

30/03 19.00 Vejle Amt. Pia Kjærsga-ard/Kr. Th. Dahl. Hotel Lun-derskov, Storegade 1, Lunder-skov

13/04 19.00 Vestsjælland. Pia Kjærs-gaard og Kr. Th. Dahl, SørupHerregaard, Sørupvej 26, Ring-sted

19/04 19.00 Hovedstaden. DF-Hoved-staden. Politisk debatforum.Københavns Rådhus

20/04 19.00 Aarhus Amt. Pia Kjærs-gaard/Kr. Th. Dahl. RestaurantSkovbakken, Holsteinsgade 50,Odder

20/04 19.00 Ribe Amt. Amts-GF. Cen-tralhotellet. Storegade 82, Hol-sted

21/04 19.00 Hovedstaden. GF, Infor-mation om sted følger senere.

26/04 19.00 Sønderjylland. Pia Kjær-sgaard og Kr. Th. Dahl, ØsterHøjst Kro, Løgumkloster

03/05 19.00 Københavns Amt. PiaKjærsgaard og Kr. Th. Dahl,info om sted senere

10/05 19.00 Ribe Amt. Pia Kjærsga-ard/Kr. Th. Dahl, Centralhotel-let, Storegade 82, 6570 Holsted

12/05 19.00 Sønderjylland, Vojens.Arr. med Ulla Dahlerup om EU

05/06 Grundlovsfest, LykkesholmSlot på Fyn, musik og under-holdning. Talere: Pia Kjærsga-ard og Kr. Th. Dahl.

23/06 Sankt Hans Aftens Fest, Par-celgaarden ved Roskilde Fjord.Båltaler: Pia Kjærsgaard.

»GF« = Generalforsamling. Arrange-menter - offentlige møder samt med-lemsmøder - til kalenderen bedes, såsnart de er programsat, sendt til:Dansk Folkeparti, att. Pia Riedel,Christiansborg, 1240 Kbh. K. - evt.pr. e-mail: dfpiri@ft.dk

DANMARKS FLAGDAGE29. januar:2. februar:5. februar:10. februar:11. februar:2. april:9. april:16. april:18. april:29. april:5. maj:9. maj:26. maj:5. juni:7. juni:11. juni:15. juni:30. juni:1. juli:6. juli:22. juli:25. juli:28. august:4. oktober:Yderligere:Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag,Palmesøndag, Påskedag, Kr. Himmelfartsdag, Pinsedag og Langfredag (1/2 st.).

Holmens HæderstegnSlaget ved Mysunde 1864

Kronprinsesse MaryAfstemning Sdr. Jyll. 1920

Stormen på København 1659Slaget på Reden 1801

Besættelsen 1940 (1/2 st. til 12.02)Dronningen

Slaget ved Dybbøl 1864Prinsesse Benedikte

Befrielsen 1945Slaget ved Helgoland 1864

KronprinsenGrundlovsdagPrins Joachim

PrinsenValdemarsdag

Prinsesse AlexandraSlaget i Køge Bugt 1677

Slaget ved Fredericia 1849Prins Felix

Slaget ved Isted 1850Prins Nikolaj

Stormen på Frederiksstad 1850

DF-år medenorm indflydelseAf Poul Lindholm NielsenDFs org. næstformand

Vi ser her ved nytårstide tilbage påendnu et godt år for Dansk Folkepar-ti. Folketingsgruppen har fået en ko-lossal indflydelse igenmem forskelligeforlig med regeringen og andre parti-er.

Kronen på værket var ubetingetstramningerne af udlændingepolitik-ken - samt den enorme indflydelse påfinansloven for år 2004. Det er tredjegang, vi bærer en finanslov igennem,og dermed har vi til fulde bevist, at viikke alene søger indflydelse, menogså magter indflydelsen.

I amter og kommuner har DF over-alt været aktive deltagere i beslut-ningsprocessen og overalt sat mar-kante DF-aftryk.

Organisatorisk har 2003 væretåret, hvor uddannelse fik højeste prio-riteret.

Vi har haft tre argumentationskur-ser og tre budgetkurser for by- ogamtsrådsmedlemmer. Vi har haft femmedlemskurser, skræddersyet til par-tiets nye medlemmer, og i weekenden1. og 2. november deltog over 100 til-lidsfolk i en kursusweekend med un-dervisning i debatinlæg, TV-præsen-tation, organisation og vedtægter,EU-politik, Danmarkshistorie og de-bat i forskellige rollemodeller.

Også i 2004 vil undervisning og ud-dannelse blive højt prioriteret. Der vilmed henblik på parlamentsvalget bli-ve afholdt EU-kurser, og der vil bliveen række medlemskurser, samt kur-ser for partiets lokalforeningsfor-mænd og deres næstformænd medhenblik på opstilling af kandidater ogplanlægning af valgkampen op til dekommende lokalvalg.

Og så gælder det i øvrigt en aktivvalgkamp frem til EU-parlamentsval-get den 13. juni.

Det siger sig selv, at vi håber på at-ter at opnå repræsentation. Det vilvære flot med et mandat, men vi vilslide og slæbe for at hale også man-dat nummer to i land! Det skulle barelige mangle, at Danmarks tredjes-tørste parti nu også i EU-sammen-hæng slår igennem.

Lad mig sluttelig ønske hele DFsorganisation - på Christiansborg ogude i landet - glædelig jul og godt ny-tår.

DF-år medenorm indflydelse

ude i danmark

20

Af Karsten Holt

Steen Thomsen, Dansk Folkepartisgeneralsekretær gennem mere

end fire år, har søgt nye udfordringer.Efter nytår rykker han teltpælene opog flytter med sin hustru Anne Marieog datteren Lærke tilbage til Jylland,hvor en stilling som souschef i BG-Banks Børkop-afdeling venter.

Da den 34-årige bankuddannedeSteen Thomsen startede i Dansk Fol-keparti i slutningen af 1999, hørtedet fra begyndelsen til hans opgaverat være ansvarlig for såvel landsorga-nisationen som personalet - sidst-nævnte opgave blev dog i foråret 2002overdraget til personalechef SteenVejlgaard. Herudover har SteenThomsen været sekretær for DanskFolkepartis hovedbestyrelse, ansvar-lig for partiets økonomi og væretmedlem af partiets kampagneudvalg.

- Det er med et blødende hjerte, jegsiger farvel, siger Steen Thomsen.Jeg har aldrig før skullet fælde entåre over at forlade et job, men nårdette bliver alvor, tror jeg ikke, jegkan lade være. Jeg startede, da parti-et var ungt og kun havde overstået etenkelt folketingsvalg. Det har væretspændende at være med i udviklin-gen op til valget i 2001, hvor vi blevlandets tredjestørste parti - medkæmpe indflydelse.

- Succesen krævede en opgraderingaf både organisationen og medarbej-derstaben, fortæller Steen Thomsenog nævner det partimæssige højde-punkt: Sejren i kroneafstemningen iseptember 2000:

- Jeg var fra starten dybt involveret

i planlægningen af Dansk Folkepar-tis kampagne. Op til afstemningenvar jeg med kronebilen på utalligemarkeder. Blandt andet boede jegfem dage i et telt på Hjallerup Mar-ked, hvor jeg cyklede rundt på minethjulede cykel og uddelte balloner ogbrochurer. I det hele taget har jegværet glad for at optræde - ikke alenei alvorlige sammenhænge, men ogsåi forbindelse med Dansk Folkepartisårsmøder, som jeg har været ansvar-lig for.

Steen Thomsen tilføjer, at beslut-ningen om at flytte til Jylland harværet længe undervejs:

- Anne Marie og jeg venter barnnummer to, og begge vore familierbor i Jylland. Derfor valgte vi at prio-ritere familien. Nu kommer jeg tilba-ge til mit gamle bankerhverv, som jegogså var meget glad for, om end jegvil huske de gode minder fra tiden iDansk Folkeparti.

Steen Thomsen - vil have en jyskfremtid og har sagt tak til et godttilbud fra BG-bank.

Farvel til ThomsenDer var et overvældende fremmøde,da Dansk Folkepartis lokale på Chri-stiansborg Slot under kulturnattendannede en festlig ramme om en tai-wansk aften - hvor de mange interes-serede fik et indblik i Østens spænd-ende kultur. Taiwans ambassadørFrederic Chang og Dansk Folkepartisformand Pia Kjærsgaard bød velkom-men til en dejlig aften med smags-prøver fra det kinesiske køkken, thai-chi-opvisning, kalligrafi, kinesisk ka-raoke - og meget mere. Samtidig fikde mange fremmødte en god mulig-hed for at møde DFs politikere - herer Pia Kjærsgaard i færd med at skri-ve autografer til to meget unge kul-turnat-deltagere. ras

Dansk Folkeparti var 29. novembervært ved en dyrevelfærdskonference iLandstingssalen på Christiansborg.Omkring 300 gæster mødte frem forat høre indlæg fra blandt andet ju-stitsminister Lene Espersen, direktørfor Dyrefondet Jan Nielsen og DanskFolkepartis dyrevelfærdsordførerChristian H. Hansen. Konferencenindledtes med et besøg i De KongeligeStalde, hvor Staldmester Peter Micha-el Mentz viste gæsterne rundt. Underafslutningsdebatten var spørgsmålenetil panelet mange og drejede sig omalt fra vilkårene på minkfarme til ri-tuelle slagtninger. kho

DF sikrede Taiwan-succes

300 om dyrs velfærd

foto

: Bir

ger

Sto

rm

DF-opstilling til Europa-ParlamentetDF-medlemmer, der ønsker at kom-me i betragtning som kandidat tilvalget til Europa-Parlamentet søn-dag den 13. juni 2004, kan rekvire-re et ansøgningsskema i sekretaria-tet på telefon 33-375199. Skemaetskal udfyldt indsendes til DanskFolkeparti, Hovedbestyrelsen, Chri-stiansborg, 1240 København K - ogvære Hovedbestyrelsen i hænde se-

nest den 20. januar 2004.Søndag den 22. februar 2004 fra

kl. 10.00 til kl. 15.00 afholdes et op-stillingsmøde på Christiansborg,hvor Hovedbestyrelsen, amtsfor-mænd og amtsnæstformænd mødesmed kandidatemnerne.

Som tidligere meddelt, har Ho-vedbestyrelsen udpeget MogensCamre og Ulla Dahlerup til hen-holdsvis 1. og 2. pladsen på DanskFolkepartis kandidatliste til valgettil Europa-Parlamentet.

Herudover skal opstillingsmødetvælge yderligere 10 kandidater, så deri alt bliver 12 kandidater på listen.

Listen er sideordnet, hvilket bety-der, at den eller de kandidater, deropnår flest stemmer på valgdagen,er valgt som Dansk Folkepartis par-lamentsmedlemmer.

Mogens Camre ogUlla Dahlerup blev

i september af Ho-vedbestyrelsen ud-

peget som henholds-vis Dansk Folkepar-tis kandidat nr. 1 og

kandidat nr. 2. Nuskal DFs ti øvrige

kandidater findes.

BBUTIKKENUTIKKENDet bugner af spændende varer i DF-BUTIKKEN og alt kan bestilles hos:

Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København KE-mail: df@ft.dkTlf.: 33375199Fax: 33375191

▲ DF-Sangbogen.Kr. 20,-.

Dokumenttaske.Praktisk taske til arbejdsbrug.Med skulder-rem. Kr. 75,-.

Lille rygtaske.Skrå, smartrygtaskemed et lille logo påforsiden.Kr. 50,-.

Julemærkearktil samlere: Fire udgivelser, 2000,2001, 2002 og 2003 - i alt kun Kr. 20,-.

Bogen "Danmarks fremtid - dit land, dit valg". Kr. 50,-.Den fremragende og kontroversiellebog, som på én gang ændrede dis-kussionen om dansk udlændinge-poli-tik. For nu kom informationerne påbordet. Skrevet af Søren Espersen,Ulla Dahlerup og Anders Skjødt.Udgivet af DFs folketingsgruppe.

Polo T-shirt i den dybblå

ægte DF-farve - med

logo på arm.

S,M,L,XL,XXL

Kr. 75,-.

▲

▲ Jakke med termofoer,hætte i kraven, mangepraktiske lommer og selv-følgelig det flotte DF-logoved lommen - fås i mørke-blå. S,M,L,XL,XXL Kr. 400,-.

▲ 40 stk. DF-Sang-bogen i specialsyettaske. Kr 400,-.

Balloner medpinde og holder.

Piastiller/slik-æske. Kr. 5,-.

Nøglering til indkøbsvogn.

Habitnål.Kr. 10,-.

Hvid lighter m/ logo. Kr. 5,-.

Hvid golfbold m/ logo. Kr. 10,-.

Pen.Kr. 5,-.

Musemåtte.Kr. 20,-.

Paraply.Smart mørkeblå med to logoer.Kr. 30,-.

Taske - stor. Stor og rum-melig rygsæk, med solidfast bund. Kr. 75,-. ▼

T-shirt med V-hals

til piger.S,M,L,

XL,XXLKr. 50,-.

Cap. Den elegante og utroligt slidstærke

cap i blå og beige.Kr. 25,-.

▼▲

▲

Ud over DF-BUTIKKENS varer kan lokal- og amtsformænd gratis rekvirere følgende:DF-balloner med pinde, DF-brochurer, DF-Grundlovs-bøger, DF-principprogram, DF-arbejdsprogram,

DF-nøgleringe til indkøbsvogn samt DF-bolcher til brug ved markeder og torvedage.

▲ Mulepose.Ny model. Smart mulepose med etlille diskret logonederst på tasken.Kr. 20,-.

T-shirt med rund hals til herrer.S,M,L,XL,XXLKr. 50,-.

▲

22

portrættet

Af Pia Riedel

På spørgsmålet om hvorfor BjarneJuel Møller netop valgte at arbej-

de for Dansk Folkeparti, kommersvaret helt uden tøven:

- Jamen, jeg var slet ikke i tvivlom, at jeg skulle gå med i Dansk Fol-keparti. Der var for meget ballade iFremskridtspartiet, som jeg var med-lem af. Deres politik var for firkan-tet, og udmeldingerne var så bomba-stiske, at der ikke blev ført nogenegentlig politik igennem. Og så harjeg altid syntes, at Pia Kjærsgaardgør det godt. Nu er der jo også mangeandre folketingsmedlemmer, der kla-rer sig fint, men det var jo mest hen-de, der tegnede partiet i starten.

Bjarne Juel Møller har været poli-tisk aktiv i 15 år. Først hos de Kon-servative, derefter i Fremskridtspar-tiet og i 1995 var han så med til atindsamle underskrifter for DanskFolkeparti i Kolding gågade. Hanstartede også lokalforeningen Kol-ding, Lunderskov og Vamdrup, VejleAmt, og har været formand for denlige siden.

- I 1998 blev jeg valgt ind i Koldingbyråd. Det er spændende at arbejdemed lokalpolitik, men der er mere ar-bejde, end jeg havde forestillet migved indvælgelsen. Jeg troede, mankom til et byrådsmøde to gange ommåneden, og så var det det, men deter jo det mindste af det. I snit er jegtil møder tre dage om ugen en halvtil en hel dag. Da alle møder liggerom dagen, arbejder jeg som nattevagtpå et taxa-kørselskontor.

- Jeg går også til mange møder omaftenen med forskellige foreninger, tilborgermøder og har altid en stor stakpapirer, jeg skal igennem og mails,der skal svares på. Faktisk er detsvært at passe et almindeligt arbejdeved siden af - i hvert fald nu, hvor jeghar mange udvalgsposter. Men jegsynes, det er spændende, selv om dettager meget tid, siger Bjarne JuelMøller.

Også familien synes nogle gange,at Bjarne engagerer sig lige rigeligt idet lokalpolitiske arbejde.

- Somme tider siger min kone, atjeg skal huske, at der også er andetend politik i livet, og jeg lytter da tilhende, men måske ikke nok. Politisker vi på linie, så det er fint, men jegrender jo en hel del. Hvis jeg kommerhjem kl. 22.00, så skal jeg på arbejdeigen kl. 23.00, og min kone arbejder ien bagerbutik og møder kl. 07.00. Sånogle dage kommunikerer vi primærtved at skrive små sedler til hinan-den, men når så vi har tid sammen,spiller vi golf, ser familien eller gårtur med vores gravhund Hanibal.Desuden spiller vi whist med nogle

venner, så det sociale bliver skampasset.

Vi snakker ikke - vi handler

Bjarne Juel Møller har været folke-tingskandidat, men han genopstillerikke næste gang.

- Nej, jeg har ikke længere ambiti-oner om at blive valgt ind i Folketin-get. Jeg er tilfreds med, at Jørn Dohr-mann, som er fra nabokommunenVamdrup, er blevet valgt ind. Hanfungerer godt på Christiansborg, oger en ung mand med fremtiden forsig. Derfor har jeg gjort op med migselv, at den fordeling er vi nok allesammen bedst tjent med. Jeg brugerhellere kræfterne på at bakke hamop i stedet for at stjæle nogle stem-mer fra ham, siger Bjarne Juel Møl-ler.

- Desuden er jeg blevet utrolig gladfor at beskæftige mig med lokalpoliti-ske problemer. Forskellen på kommu-nal- og landspolitik er, at landspoli-tik er 75 procent politik og 25 procentpraktik, og i byrådet er det stik mod-sat. I en kommune er der mangepraktiske ting, vi skal løse: Hvor skalder ligge en skole, hvor skal der byg-

ges, hvor skal vejene gå. Vi brugerikke så meget tid på at snakke egent-lig politik, til gengæld handler vi me-get, og det kan jeg godt lide.

I forbindelse med de seneste bud-getforlig i byrådet fik Dansk Folke-parti forhandlet sig frem til at bibe-holde plejehjemmet Låsbyhøj tiltrods for, at de fleste partier forud forforhandlingerne havde signaleret, atde ville spare i omegnen af 10 millio-ner kroner ved at lukkeplejehjemmet. Det var Dansk Folke-parti selvfølgelig modstandere af.

- Jeg kæmpede hele tiden for, atLåsbyhøj skulle bevares. Låsbyhøj eret plejehjem, men det er samtidig etgenoptræningscenter, hvor der kom-mer mange patienter fra sygehusetfor at gennemgå er genoptrænings-program sammen med for eksempelen fysioterapeut.

- Efterfølgende fik vi massiv og po-sitiv omtale i de lokale medier. Det erjeg glad for, fordi ældrepolitik jo eren af hjørnestenene i Dansk Folke-partis landspolitik. De ældre harbygget vores samfund op, så de fortje-ner at blive behandlet ordentligt, un-derstreger Bjarne Juel Møller ogfortsætter:

Bjarne Juel Møller - en lokalpolitisk slid

23

Fot

o: A

lla

n H

olck

Fot

o: A

lla

n H

olck

- Det er sådan nogle begivenheder,der holder dampen hos mig oppe. Nuarbejder vi for eksempel i byrådet pået nyt og spændende byggeprojektnede i havnen. Som formand for bo-ligudvalget har jeg startet en havne-komité for bevarelse af erhvervshav-nen, og jeg fik 11 mennesker med fraerhvervslivet.

- Der ligger et ubrugt areal, Åpar-ken, nede ved havnen, hvor det erplanen at opføre en række boliger,nogle moderne husbåde, caféer og en

forsker- og udviklingspark til er-hvervslivet. Åparken ligger lige ud tilfjorden og åen, så det bliver et rigtighyggeligt miljø, vi kan få skabt der-nede med både erhvervsbyggeri ogboliger.

Den oprindelige årsag til, at BjarneJuel Møller valgte Dansk Folkepartivar flygtninge- og indvandrerpolitik-ken, og det er stadig noget, der opta-ger ham meget - måske på grund afopvæksten.

- Min far var lokalformand for Ven-

stre i al den tid, jeg kan huske. Hanvar mejeribestyrer og i den tid var enmejeribestyrer i lokalsamfundet enkendt og samlende person. Min morvar lærerinde på en skole for bogligtsvage børn, og hun sagde allerededengang i 60’erne: Det, vi skal be-kymre os om i fremtiden, er musli-merne. Jeg kan huske, jeg tænkte,hvad er en muslim. Det anede jeg joikke noget om dengang, hvor der ikkevar nogle her i Kolding by. Hun sag-de: Når vi er færdige med kommuni-sterne, bliver det næste store pro-blem muslimerne. Så rent holdnings-mæssigt er jeg uden tvivl påvirkethjemmefra, siger Bjarne Juel Møller,der glæder sig til at få en lur efter enlang nattevagt på kørselskontoret.

er

Netop her i Åparkeni Kolding etablereset havneprojekt medmoderne husbåde,caféer og en forsker-og udviklingsparktil erhvervslivet - etprojekt Bjarne JuelMøller venter sig me-get af, og som hanarbejder for blivertil virkelighed.

Navn: Bjarne Juel MøllerBopæl: KoldingAlder: 54 årUddannelse: Handel og kontorErhverv: Nattevagt på et taxa-kørselskontor. Medlem af Koldingbyråd for Dansk Folkeparti og lo-kalformand for DFs bestyrelse iKolding, Lunderskov og Vamdrup( Vejle Amt ).Fritidsinteresse: Golf, kortspilog gåture i naturen

Bjarne Juel Møller er en politiskslider: - Min kone siger, der er an-det end politik i livet, og hun harret, men jeg brænder virkelig fordet lokalpolitiske arbejde.

Bevarelsen afplejehjemmet

Låsbyhøj erBjarne Juel Møl-

ler stolt af. Haner af den opfat-

telse, at der skalgøres et kæmpearbejde for lan-dets ældre med-

borgere - ikkemindst som tak

for at disse imange år har

slidt og slæbt forden danske

velfærd. Fot

o: A

lla

n H

olck

24

bøger

Af Søren Espersen

Da jeg var færdig med bogen,lænede jeg mig tilbage i sofaen,

så op i loftet og udbrød:»Hold da kæft, hvor har de været

modbydelige...!«Indrømmet: Det var lidt latterligt,

for jeg var muttersalene i stuen. Ale-ne eller ej - jeg måtte lige have luftfor min væmmelse over alle de selv-retfærdige halal-hippier, som i ensnes år har forpestet debatten omlandets udlændingepolitik. Alle Au-kenerne, Anker Jørgensen’erne OleEspersen’erne, Elmqvist’erne, Gam-meltoft-Hansen’erne, Mimierne, UffeEllemændene...

Gennemført modbydelige var disseselvudnævnte engle i forhold til detdanske folk - og ikke mindst overforden lille tapre skare, som i løbet af80erne og 90erne trådte i karakter iforhold til folk og fædreland og i tale,skrift og handling tog kampen opmed de indspiste elitære selvsmage-re.

Professor dr. jur. Ole Hasselbalch -i mange år formand for Den DanskeForening - var en af dem. Og der bur-de rejses mindestene over ham og afde andre, der gjorde deres pligt. Ogmærk jer mine ord: Det bliver derogså en dag!

I professorens fremragende bogføres vi ind bag kulisserne i DenDanske Forenings og senere DanskFolkepartis fortjenstfulde opstandmod den kulturelle og mediemæssigeelite, og vi indvies i, hvad der blevgjort for bare at få politikerne i tale.Der fortælles samtidig om det vold-somme tryk, der blev lagt på offent-ligheden for at få vælgerne til atmakke ret, og om hvordan mundenblev søgt lukket på afvigerne, somhavde det kætterske synspunkt, at etmulitikulturelt Danmark ikke ube-tinget var den ultimative lykke.

Den Danske Forening, blandt hvisinitiativtagere bl.a. sås den højtdeko-rerede modstandsmand, Jens Tolds-trup, frihedskæmperen Sune Dalga-ard og sognepræst - nuværende folke-tingsmand for Dansk Folkeparti -Søren Krarup, har fået ret i alle sineforudsigelser. Læs de første numre aftidsskriftet Danskeren, hvor der bl.a.blev sat fremskrivningstal på indvan-dringen og Danmarks fremtid sommulitikulturelt land. Og sammenholddet så med den systematiske hetz,der blev Den Danske Forening til del.

Af den ene grund at foreningen sagdesandheden.

Systematisk afdækning

Det er dette, Hasselbalchs bog spe-cielt skal roses for: At den på skrift,videnskabeligt og systematisk fast-holder det, der rent faktisk skete.Punkt for punkt. I bogen gemmeserindringen om alt det, vi - som afnatur er glade og optimistiske men-nesker, og som pr. rygmarv tilgiveralt - egentlig helst ville glemme. Net-op fordi det var så modbydeligt. Net-op fordi vore modstandere og deresmedløbere var - og er - så gennemførtmodbydelige.

Og fordi vi helst tæller de lyse ti-mer. Det agter vi også at fortsættemed at gøre. Fordi vi er ordentligemennesker. Men det er betryggendeat have bogen stående på reolen. Denbør stå i ethvert dansk hjem og tjeneto formål: 1. Som opslagsbog, hvisMimierne og medløberne skulle blivefor frække. 2. Som dokumentation tilvore børn og børnebørn. For hvis vibare selv fortalte om hvad der foregikherhjemme fra og med 1983, ville detro vi var fulde af løgn.

Ole Hasselbalch:Opgøret med

indvandringspolitikken- en personlig beretning,

250 sider, kr. 325Forlaget Holkenfeldt 3

En nødvendig historisk dokumentation

Professor dr. jur. Ole Hasselbalch,58, fastholder i sin nye bog viden-skabeligt og systematisk det, derrent faktisk skete herhjemme - daDanmarks elite i 1983 gik amok,faldt folk og fædreland i ryggen.Forfatteren var en ledende skik-kelse i opgøret mod indvandrings-politikken.

En nødvendig historisk dokumentation

25

Af Geoffrey Cain

Grænser for indvandring er en finantologi med indlæg fra fem for-

fattere, der hver er en ekspert på sitfelt.

I fra Fortid til Nutid giver cand.ling. merc. Søren Lind Jensen englimrende oversigt over Danmarkshistorie. Store bygningsværker somDanevirkelvolden tyder på, at der al-lerede i 700-tallet var en centralmagtaf betydning . Hvad indvandringenangår, har den efter de første bronze-alderbosættelser været af meget beg-rænset omfang. Ikke flere end 20.000udlændinge har bosat sig her, indtilden store masseindvandring blevkunstigt provokeret for 30 årsiden.Cand. scient. Jørgen ClausensTal om Indvandring er en vejledningi, hvordan man bedre kan forstå offi-celle statistikker. De er ofte mere be-regnet på at berolige end at oplyse, ogDanmarks Statistiks tekniske defini-tioner som »indvandrer« »efterkom-mer« og »dansker« kan være megetmisvisende. Andre nyttige emner iessayet er ”Antallet af Muslimer iDanmark”, ”Fra hvilke lande kom-mer indvandringen til Danmark” ogandre, der forklares vha. overskueliggrafik.

Under overskriften Empati, fodboldog mediernes rolle ser civilingeniørMorten Lintrup på, hvordan medier-ne manipulerer med læsernes og se-ernes følelser. Hæderlig journalistik,når det drejer sig om indvandringen,er der meget lidt af, og når det drejersig om demografi (Morten Lintrupsspeciale) er deres uvidenhed og naivi-tet ofte himmelråbende

I Indvandring og velfærd skrivertidligere overlæge i SaudiarabienJens Lintrup om de fejlagtige analy-ser og spådomme om indvandring,som officielle institutioner har lagtnavn til i årenes løb. Bag i bogenskriver dr. Lintrup om Akademiet forMigrationsstudier i Danmark(AMID).

Advokat og Kierkegaard-ekspertAnnemarie Engel, som i øvrigt andet-steds i nærværende blad som»Gæsten« skriver om EU og den nyeEU-forfatning tager det kommendeEuropa Charter under behandling iPas på Europa! Hvis Danmark blivermedunderskriver af Valery Giscardd´Estaings Charter, vil Grundlovenautomatisk blive ophævet og indvan-dringspolitikken fremover overladt tilEU.

»Grænser for indvandring«.Antologi. Forlaget Rafael,

pris: 199,00 kr.

Forstå statistikkerneForsidebilledet til bogen, der af toårsager bør stå på reolen i ethvertdansk hjem.

26

Af Karsten Holt

Nærværende nummer af Dansk Fol-keblad er trykt i 15.000 eksempla-

rer og er i sin 7. årgang. Men overra-skende - også for den nuværende re-daktion!- var det at erfare, at der alle-rede i 1835; altså før vi fik DanmarksRiges Grundlov - eksisterede et DanskFolkeblad.

Det første Dansk Folkeblad blev ud-givet af »Selskabet for Trykkefrihedensrette Brug« og anså det som sin for-nemste opgave at fremme tidens libe-rale synspunkter.

Der blev bragt artikler af moralsk-opdragende karakter, og typisk for bla-det var dels begejstringen for frem-skridtet, dels offentliggørelsen af stati-stiske meddelelser samt analyser afstatsfinanserne. Og det hele skrevet iet sprog, der skulle gøre indholdet til-gængeligt for de såkaldt bredere lag ibefolkningen.

I Dansk Folkeblads første nummer i1835 skrev den verdensberømte natur-videnskabsmand, Hans ChristianØrsted, at det var selskabets mål at»vække dem, der trænge dertil, ud afden altfor almindelige neutrale Lige-gyldighed, hvormed de betragtede of-fentlige Forhandlinger«, og han sattesig i den forbindelse blandt andet for atundersøge, hvad danskhed var for no-get.

H. C. Ørsted ønskede at gøre folk til»varme Venner af Sandhed og Ret, ikketil hidsige Partimænd«. Den skjultedagsorden var, at bladet skulle organi-sere den liberale offentlige mening un-der trykkefrihedens og folkeoplysnin-gens saglige dække.

Dansk Folkeblads redaktion talteforuden H.C. Ørsted medarbejdere somOrla Lehmann, H.N Clausen og J. FSchouw, og bladet udkom i starten i5.000 eksemplarer, men i løbet af1840erne steg oplaget til mellem 6.000og 7.000 eksemplarer.

Redaktør Monrad

Med 9. årgang i 1843-1844 overtogden senere konsejlspræsident, inden-rigsminister og kulturminister, biskopDitlev Gothard Monrad Dansk Folke-blad, som herefter slog ind på en megetnationalt sindet og tyskfjendtlig linie.

Om Dansk Folkeblad skrev Monrad,at: »Af det synlige Folk udvikler der siget usynligt, hvis Medlemmers Antal eikan tælles eller paavises, og somudøver en mægtig og stundom afgøren-de Indflydelse paa Staten og dens An-liggender. Det er for dette usynlige

fortællinger af landets historie VIII

700Holger DanskeVikinger på Lin-disfarne

800Irland angribesAnsgar. Togt mod Eng-land

900NormandietJellingestenenNorge indtages

1000England erobresLund bispesædeKirkebyggeri

1100Absalon - Køben-havnSvend, Knud &Valdemar

1200DannebrogLandskabslovene

1300Niels EbbesenMargrethe samlerNorden

Ill.

Det

Kon

geli

ge B

ibli

otek

Det første Dansk Folkeblad. Udgivelsesstart: 1835. For den nuværende re-daktion af det nye Dansk Folkeblad, som efter nytår kører i sin 8. år-gang, var eksistensen af et tidligere Dansk Folkeblad en overraskelse.

Det gamle og nyeDansk Folkeblad: »At vække dem,der trænge dertil«

Det gamle og nyeDansk Folkeblad: »At vække dem,der trænge dertil«

27

1400StænderforsamlingerSvensk oprørHansestæderne

1500Grevens FejdeReformationen

1600Tabet af Skånelande-neKolonieventyr starter

1700Store Nordiske KrigStavnsbåndet op-hæves

1800EnglandskrigeneGrundlovenTabet af Sønderjyl-land

1900Salg af VestindienGenforeningenBesættelsen

Fot

o: S

can

pix

Da Monrad sammen med sin familie i 1865 udvandrede, blev han blandtde første danske pionerer i det fjerne New Zealand. Udvandringen hertil varså småt begyndt i 1850erne, men tog først for alvor til i slutningen af det 19.århundrede. Den tidligere konsejlspræsident startede med at prøve kræfteri vildmarken, og som så mange andre nybyggere måtte også han døje medhårdt fysisk arbejde, fejlslagen høst og andre genvordigheder.

Som optakt til udvandringen havde Monrad læst en bog om New Zealand,og efter at have truffet sit valg skrev han til sønnen Viggo: »Valget stod ale-ne mellem Queensland i Australien og New Zealand. Det første sted harstørst chancer både gode og onde. Den sydlige ø af New Zealand har ligesåstor retssikkerhed som din moders kommodeskuffe«.

Han tumlede med planer om et aktieselskab, som dels skulle investerepenge i landbrugsprodukter, dels afsætte danske produkter. Dog ville hanikke blive der mere end tre år; derefter kunne sønnerne overtage. Men detblev aldrig nogen succes.

Træt af eventyret begav Monrad sig i 1869 ud på en månedlang hjemrej-se. Sejladsen var både farefuld og anstrengende. Kaptajnen døde og måttegravsænkes af Monrad. Desuden måtte den tidligere konsejlspræsident un-dervise førstestyrmanden i navigation, for at de kunne nå sikkert hjem - dethavde han lært sig selv under opholdet på New Zealand.

Efter tre måneder nåede de London, hvorfra rejsen en uge efter gik hjem.I Danmark virkede Monrad kort som præst i Brøndbyerne, inden han 1871overtog sit gamle embede som biskop over Lolland-Falsters Stift. Fra 1882-1886 var han indvalgt i Folketinget for Venstre. Biskop Monrad døde i 1887.

Under pioner-opholdet i New Zealand glemte Monrad aldrig sin intellek-tuelle baggrund og fik bragt sit enorme bibliotek og koncertflygel med ud påprærien.

Monrads hus blev hurtigt et samlingssted for danskerne i området, og iforbindelse med hjemrejsen til Danmark, skænkede han en stor kunstsam-ling på over 600 effekter til den newzealandske stat. Samlingen er i daghjemmehørende på National Art Gallery & Museum i hovedstaden Wel-lington. Monrads ældste søn valgte at blive i New Zealand, hvor han blevstamfar til en af øernes velkendte familier. kho

D.G Monrad New Zealand tur/returD.G Monrad New Zealand tur/retur

Folk, det er for dem, der medvirke tilat danne den offentlige Mening, at Fol-kebladet antages at være bestemt«.

D.G. Monrad skrev i 1843 en størreartikel i Dansk Folkeblad med titlen»Nationale Bevægelser«. Her prøvedehan at forbinde nationalisme og libera-lisme.

Han konkluderede, at den nationalefolkevilje skulle genføde staten. Ene-vældens afskaffelse var ikke kun etspørgsmål om at skabe en grundlov -den rejste også spørgsmålet om lande-grænserne.

Monrad blev en af Grundlovens -1849- væsentligste forfattere, idet detvar ham, der skrev førsteudkastet.Men efter enevældens afskaffelse varde liberales første modstandstid forbi,og dermed ophørte også den indbyrdesenighed blandt de liberale.

Minister Monrad

I 1863 dannede Monrad ministeriumog kom dermed til at bære hovedansva-ret for Danmarks politik under krigeni 1864. På trods af stor modgang for-søgte han at bevare optimismen underkrigen, men da slaget var tabt overlodhan det til Kong Christian IX at tagestilling til Danmarks videre skæbneved Londonkonferencen, og de fortsattenederlag i krigen, betød at han måttetrække sig tilbage i juli 1864.

Resultatet af krigen blev skæbne-svangert: Danmark tabte både Slesvigog Holsten, og grænsen skulle indtil1920 komme til at løbe langs Kon-geåen. Skuffet og bitter udvandredeMonrad til det fjerne New Zealand,men vendte dog efter blot fire år tilba-ge til sit fædreland.

Dansk Folkeblad ophørte med at ud-komme i 1848. Bladet var sidste skudpå stammen af en lang række tids-skrifter som Minerva, Tritogenia,Fædrelandet, og Politievennen. Tids-skrifter, der havde det til fælles, at dedækkede et stadigt stigende behov foroplysning.

Men i kølvandet på velstanden ogfriheden overtog de daglige aviser ef-terhånden, hvor tidsskifterne havdesluppet.

Dansk Folkeblad blev historie, menandre blade med samme titel - og afoplysende karakter - udkom fra 1879 -1882 og i 1907. Nærværende udgave afDansk Folkeblad - med Søren Esper-sen som ansvarshavende redaktør -udkom første gang i februar 1997 somet frit og uafhængigt tidsskrift, udgi-vet af Dansk Folkeparti. Bladet spad-serer efter nytår ind i sin 8. årgang.

Klaus Pagh er 68 år, bor i København og er DFer. Skue-spiller ved Odense Teater og i mange år teaterchef påABC-Teatret, Avenue Teatret og Tivoli-Revyen. Pagh hari en årrække boet og arbejdet i England, hvor han ermedejer af Shaftesbury Theatre og medstifter af Theatreof Comedy, London.

foto

: TV

Da

nm

ark

foto

: Sca

np

ix

Johnni, vinderen af Big Brother,har altid stemt på Dansk Folkepartiog er ikke i tvivl om hvorfor:

- Man kan forstå, hvad DF siger.Det er lige-ud-af-posen-snak, og detkan jeg godt lide. De andre partiertaler volapyk, pakker tingene ind ogviger uden om spørgsmålet, og detbryder jeg mig ikke om. Så enkelt erdet, siger Johnni og fortsætter:

- Jeg er generelt på linie med parti-ets holdninger. Og hele min familiestemmer på Dansk Folkeparti, fordivi synes, de støtter dem, der ikke harså meget.

- Dansk Folkeparti kæmper virke-lig. Pia Kjærsgaard holder ud og klørpå, selvom hun møder meget mod-stand og det synes jeg er flot sigerJohnni.

Det var nok samme strategi, John-ni selv brugte inde i Big Brother hu-set. Det med at holde ud og kæmpe.

- Ja, det er ikke helt løgn, men jegvar nu ikke nomineret til at blivestemt ud én eneste gang, fortællerJohnni stolt. Han har da også kun

har fået positiv respons, efter han erkommet ud af huset.

Hvad, Johnni nu skal lave, stårhen i det uvisse.

- Jeg er blevet optaget som fængs-elsbetjent, men tænker dog på at lave

noget helt andet. Jeg vil godt havemed mennesker at gøre - måske ar-bejde med børn og unge, for det er jeggod til, siger Johnni, som hermed øn-skes held og lykke med fremtidspla-nerne.

BB-vinder er ægte DFerJohnni er 27 år,DFer og er voksetop i Brønshøj, også er han lige ble-vet millionær, dahan i suveræn stilvandt Big-Brother.Johnnis mor er in-validepensionistsom følge af engigt-sygdom, mensstedfaderen arbej-der som buschauf-før.

Af Pia Riedel

På spørgsmålet om hvorfor skuespilleren og teater-direktøren Klaus Pagh har meldt sig ind i Dansk

Folkeparti - og klar til at slås for partiet, kommersvaret prompte:

- Det er da oplagt, for jeg er borgerlig og modstanderaf EU. Jeg holder meget af Danmark og bryder migikke om, at andre landes folkevalgte skal styre de poli-tiske beslutninger i vores land. Til gengæld er jeg posi-tiv over for et samarbejde landene imellem.

- Jeg vil også forsøge at øve indflydelse på kulturpoli-tikken, og her tænker jeg specielt på kampen for at be-vare nogle flere af de københavnske teatre. Det er heltoverflødigt at poste 800 millioner kroner i et nyt skue-spilhus. Pengene skulle hellere gå til at støtte de min-dre teatre, så der mindst er en fem-seks stykker afdem. Og efter at operaen får sit eget hus, så må de toscener på Det Kongelige Teater være alt rigeligt.

Klaus Pagh har kun én gang tidligere været medlemaf et politisk parti, Det Konservative Folkeparti, mensom Klaus Pagh siger:

- Det var ærlig talt for kedeligt. Det år jeg var med-lem, skete der ikke noget. Der er mere gang i DanskFolkeparti, som, jeg synes, er et fornuftigt parti, derprøver at rette op på uretfærdigheder - blandt andetgør de meget for de dårligst stillede ældre og for dyre-ne.

Klaus Pagh vil slås for DF