socialdemokratiet i viby...pkt. 9. indkomne forslag (forslag skal være formanden i hænde senest...
TRANSCRIPT
1
Socialdemokratiet i Viby
Medlemsblad, nr. 1, februar 2018
2
Side
Forside, Foråret er på vej 1
Indholdsfortegnelse og kolofon 2
Leder, formandens spalte, I lse Klinke 3
Organisatorisk generalforsamling, indkaldelse, dagsorden, forretnings-orden
4-5
Bestyrelsesmøderne i Viby Partiforening, I lse Klinke 5
Borgermøde om Viby Syd, referat, I lse Klinke 6
Tak for indsatsen, Camilla Fabricius 7
Hvad skal der ske de næste fire år, Ango W inther 8-9
Min hektiske valgkamp, Ali Nuur 9
Nytårsbriefing 2018, Jacob Bundsgaard 10-11-23
Det nye regionsråd er påbegyndt arbejdet, Anders Kühnau 12
Frivillighedsåret, Flemming Knudsen 13
Konstitueringen i det nye regionsråd, Flemming Knudsen 13-9
Fremtidsforsker: Tilsandede veje vil gå ud over byens vækst, Jyllands-Posten
14-15
Vækst og jobvækst i Aarhus, Jan Beyer Schmidt-Sørensen 16
Socialdokratiets asyl-udspil, Socialdemokratiets hjemmeside 17-19
En god folkeskole for alle børn, Annette Lind 20-21
Velfærd først - ikke råd til skattelettelser, Jesper Petersen 22
Oversigt over bestyrelsen m. fl. 23
Kalender 24
Socialdemokratiet i Viby
Viby Partiforening udgiver medlemsbladet 3-4 gange årligt. De indsendte indlæg
er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til
at forkorte indlæg, ligesom den forbeholder sig ret til at afvise eller udsætte indlæg til tryk-
ning i et senere medlemsblad. Uden redaktionens samtykke må medlemsbladet, dele af
bladet eller artikler og fotos ikke gengives.
Til næste medlemsblad er der deadline ultimo maj 2018. Indlæg og artikler modtages til
Ilse Klinkes mailadresse [email protected] - Håndskrevne indlæg er også velkomne og
sendes til Ilse Klinke, Søndervangen 51.2. tv, 8260 Viby J.
Redaktionen af dette nr.: I lse Klinke (redaktør, korrektur, div. artikler, koordine-
ring) – Egon Christensen (layout) – Ole Carlsen (trykning, Kulturcentret Godsbanen) –
Hans Peter Mehlsen (distribution). Dette nr. er afleveret til trykning ultimo februar 2018.
3
Leder - formandens spalte
Af Ilse Klinke, partiforeningens formand
Først vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår og håbe, at vi ses i det nye år.
2017 har været et travlt år med både valg til
byråd og regionsråd. Viby havde fire kandi-
dater, så der var nok at se til for at få dem
alle valgt. Vi fik valgt tre af vore fire kandida-
ter og en 1. suppleant. Vi havde naturligvis
håbet at få valgt alle fire, for de har virkelig
arbejdet for at blive genvalgt. Selv om Ali
Nuur blev 1. suppleant, synes jeg, at det er
flot at have tre politikere i byråd (Ango Win-
ther og Camilla Fabricius) og regionsråd
(Flemming Knudsen) i vores partiforening.
Det må vi se at få gavn af.
Nu skal vi se fremad, og I kan læse inde i
bladet, hvilke visioner vores politikere har for
de kommende fire år.
Samtidig har bestyrelsen ændret mødeform,
således at der bliver tid til flere politiske de-
batter. Det kan I også se inde i bladet.
Regeringen kunne jeg godt tænke mig at få
skiftet ud med en socialdemokratisk ledet
regering. Jeg synes, at vores værdier harmo-
nerer meget bedre med samfundsudviklingen
end den, regeringen lægger for dagen. Dog
tror jeg ikke, at vi får valg i utide. Regerin-
gen vil ikke give magten fra sig, men den har
i hele efteråret demonstreret en splittet rege-
ring, som det kan være svært at tage alvor-
ligt.
Spændende bliver det at se, hvordan både
skattereformen og flygtningereformen ender.
Dansk Dolkeparti er langt ude med deres
krav til en ny flygtningepolitik, og skattelet-
telser i toppen er heldigvis taget af bordet.
I Aarhus er opgaverne også mange. På Soci-
aldemokratiets Nytårskur den 14. januar
nævnte borgmesteren i sin tale bl.a., at alle,
der kan, skal i job. Det er desuden en meget
stor del af integrationen, som borgmesteren
også talte om den 14.1., ligesom næste eta-
pe af letbanen blev omtalt.
Skoleleder på Søndervangskolen Rani Hørlyck
holdt en superflot tale, som var en opsang til
mange af os. Børn er børn uanset hvem og
hvor de kommer fra. Det går godt på sønder-
vangskolen og det skal fremhæves, at foræl-
dresamarbejdet er blevet betydeligt bedre.
Flere vælger den lokale skole til – også i
2018.
Redaktionschef Jan Schouby slog fast, at
Aarhus Stiftstiende er en upolitisk avis, men
at den naturligvis har sine holdninger til den
politik, der føres i byråd og regionsråd. I øv-
rigt fandt jeg ud af, at Jan er et meget socialt
menneske – tænker på de svage.
Jeg kan meget anbefale, at I deltager i Nyt-
årskuren næste år. Der er både tid til politisk
snak og til at hygge sig med de socialdemo-
krater, som vi ikke møder så tit.
Jeg er glad for at kunne konstatere, at vi sta-
dig har en socialdemokrat som regionsråds-
formand. Anders Kühnau fik et flot valg og
besatte formandsposten. Det bliver spæn-
dende at samarbejde med ham. Jeg mener,
vi godt kan forvente en meget aktiv og hold-
ningsmæssig formand.
I det hele tage fik Socialdemokratiet et me-
get flot valg i hele Danmark. Lad os glædes
over det og lad os arbejde i partiforeningen
på et godt valg til næste folketingsvalg.
Da aktivitetsudvalget er helt nyt og knap nok
komme i gang, vil I løbende få indbydelser til
arrangementer i partiforeningen.
LOKALT
4
Indkaldelse til
organisatorisk generalforsamling i Viby Partiforening
Mandag, den 9. april 2018 kl. 19.00
i cafeen på Viby Lokalcenter, Kongsgårdsvej 6, Viby J
Inden generalforsamlingen er der fælles spisning (50 kr.), og af hensyn til bestilling af mad til
spisningen, som begynder kl. 18.00, beder vi om tilmelding senest onsdag, den 28. marts til Ilse
Klinke, mobil 41 29 65 02 eller på mail [email protected]. Drikkevarer kan købes.
Vi kan hjælpe med transport til og fra Lokalcentret. Det skal blot meddeles ved tilmeldingen.
Dagsorden:
Pkt. 1. Velkomst
Pkt. 2. Valg af dirigent
Pkt. 3. Valg af stemmeudvalg
Pkt. 4. Godkendelse af dagsorden
Pkt. 5. Godkendelse af forretningsorden
Pkt. 6. Beretning fra formanden
Pkt. 7. Regnskab
Pkt. 8. Kontingentforhøjelse
Pkt. 9. Indkomne forslag
(forslag skal være formanden i hænde senest den 4. april 2018)
Pkt. 10. Valg
Formand for 2 år – på valg Ilse Klinke
1 bestyrelsesmedlem for 2 år - på valg Ali Nuur
1 bestyrelsesmedlem for 2 år – på valg Connie Nielsen
1 bestyrelsesmedlem for 2 år – på valg Søren Christiansen
1 bestyrelsessuppleant for 1 år – på valg Funda Kucuoglu
1 bestyrelsessuppleant for 1 år - nyvalg
2 revisorer for 1 år – på valg Carl Sørensen og Berit Munck
2 revisorsuppleanter for 1 år– på valg Axel Basballe og Gert Weinrich
Kongresdelegeret for 1 år
Suppleant for kongresdelegeret for 1 år
Folketingskandidat
Pkt. 11. Eventuelt.
Socialdemokratiet i Viby Ilse Klinke, formand
Regnskab lægges frem på bordene på generalforsamlingen. Såfremt nogle ønsker det sendt på
mail eller pr. post, kan det rekvireres hos kasserer Birger Huus Pedersen, mobil 23 61 12 09 eller
på mail [email protected]
Forretningsorden,
Organisatorisk generalforsamling i Viby Partiforening
Af Ilse Klinke, partiforeningens formand
LOKALT
1. Generalforsamlingen åbnes af formanden.
2. Formanden leder valget af dirigent.
3. Dirigentens første opgave er at få konstateret, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne.
4. Dirigenten bekendtgør dagsordenen, og der spørges, om der er indsigelser.
Fortsættes næste side
5
Bestyrelsesmøderne i Viby Partiforening
Af Ilse Klinke, partiforeningens formand
Forretningsorden, fortsat
Viby Partiforening holder
møde den første mandag
hver måned undtagen
juli og december.
I december afholder vi jule-
frokost for medlemmerne.
Alle medlemmer er velkom-
ne til at deltage i møderne
og tage del i debatten.
I lang tid er møderne afviklet efter samme
koncept: 1) Formalia 2) Beslutninger 3) Med-
delelser/orientering 4) Aktuel politik og 5)
Eventuelt.
Denne dagsorden har betydet, at vi kun får
lidt tid til at debattere politiske emner. Vi er
så heldige her i Viby, at vi har tre politikere,
hvis politiske viden vi kan trække på. Det ud-
nytter vi imidlertid for lidt. Politikerne er
Flemming Knudsen (Regionsrådet), Ango
Winther og Camilla (Byrådet).
Det vil vi gerne gøre bedre, og på sidste be-
styrelsesmøde den 8. januar drøftede vi net-
op, hvordan vi kunne ændre formen af besty-
relsesmøderne.
Det har medført, at vi har nedsat et forret-
ningsudvalg, der i forvejen har gennemgået
dagsordenen for organisatoriske og admini-
strative spørgsmål. Forretningsudvalget be-
står af Ilse Klinke (formand), Hans Peter
Mehlsen (næstformand) og Birger Huus Pe-
dersen (kasserer).
På den måde håber vi, at det meste af tiden
kan bruges til at debattere politik. Der emner
nok at tage fat på.
Det får mig til at spørge jer medlemmer,
hvordan I ønsker at bruge vores politi-
kere. Det er vigtigt for os i bestyrelsen
at få en fornemmelse af, hvad jeres øn-
sker er til vores politikere. På den måde
kan vi meget bedre tilrettelægge vores
møder og aktiviteter for jer.
Derforuden nedsatte vi et aktivitetsudvalg
med bestyrelsesmedlem Lars Knudsen som
formand. Lars vil arbejde videre på at få flere
medlemmer ind i udvalget, således at vi sta-
dig kan afholde møder og aktiviteter for jer
medlemmer.
Et andet ønske, som bestyrelsen har, at få
nedsat et plakatudvalg, da vi er meget få og
ikke så unge personer, der er i stand til at
varetage denne opgave.
Plakatudvalget skal først i arbejdstøjet i for-
året 2019, hvor der er valg til EU, så det er
ikke lige nu og her, men SÅFREMT NOGLE
HAR LYST TIL AT VÆRE MED I PLAKATUD-
VALGET, MÅ I GERNE SIGE TIL NU.
Opgaverne vil være at lægge bil med trailer
til (til plakaterne), hænge plakater op i lygte-
pæle og tage dem ned igen.
Vi håber meget, at møderne vil komme til at
fungere bedre med disse ændringer.
5. Dirigenten udbeder sig (bestyrelsens) forslag til stemmeudvalg på 3 personer.
6. Rettidigt indkomne forslag oplæses af dirigenten. Bestyrelsen skal gives mulighed for at kommentere indkomne forslag. Der skal gives tid til, at eventuelle ændringsforslag kan blive indleveret skriftligt. Når dirigenten skønner, at debatten nærmer sig sin afslutning, kan det meddeles, at talerækken lukkes, når de indtegnede talere har haft ordet.
7. Afstemning skal foregå på den måde, at ændringsforslag skal til afstemning først. Er der flere ændringsforslag, skal det mest vidtgående behandles først. Afstemning skal foregå ved håndsoprækning, men der skal foretages skriftlig afstemning, såfremt et med-lem begærer det.
8. Personvalg: Er der foreslået flere kandidater, end der skal vælges, skal valgene foregå skriftligt. Hver enkelt kandidat skal forud for valget præsentere sig selv. Hvis et medlem, som ikke er til stede på generalforsamlingen, foreslås til en tillidspost, skal der foreligge en skriftlig fuldmagt med tilsagn fra pågældende.
9. Denne forretningsorden kan kun ændres ved mindst 2/3 stemmeflertal af de fremmødte på generalforsamlingen.
LOKALT
6
Den 4. oktober 2017 holdt Socialdemokratiet i Viby borgermøde om Torvet og nærarealer-ne ved Rosenhøj. Mødet blev holdt i Sønder-vangskolens aula, og ca. 50 borgere deltog. Formand for Socialdemokratiet i Viby Ilse Klinke bød velkommen, og skoleleder Rani Hørlyck blev valgt som ordstyrer. Efterfølgende var der oplæg af formand for
Aarhus Kommunes tekniske udvalg Camilla
Fabricius, direktør Leif Jensen, Aarhus og
Omegn, direktør Svend Møller, Alboa, afde-
lingsformand Gunni Petersen, Rosenhøj og
afdelingsformand Tonny Mikkelsen, Kjærs-
lund.
Intet er besluttet endnu, kun har Byrådet be-sluttet, at der skal ske en udvikling af Viby Syd. Beboerne havde mange gode forslag, som alle kan tages med i det videre arbejde:
Kommunen ønsker ikke almene boliger, men private boliger.
Boliger på Alboas institutionsgrund: Afde-lingsformand i Kjærslund kan se et potentiale for ungdomsboliger, da der eksisterer en del uddannelsesinstituti-oner i nærheden.
(Uddannelsesinstitutionerne på Søn-derhøj og Viby gymnasium).
Afdelingsformand i Rosenhøj kan godt se uddannelsesinstitutioner på instituti-onsgrunden samt erhverv.
Der ønskes ændring af adgangsveje, såle-des at Søndervangen får en tættere kontakt med Kjærslund og Rosenhøj, men der bliver ikke tale om bro eller tunnel.
Beboer: Der skal etableres noget, der
gavner området f.eks. en dagligvare-butik.
Aarhus og Omegn: En butik på hjørne-grunden med facade mod Viby Ringvej kunne udlejes straks, men OK-tanken har langtidslejemål, og derfor er den-ne mulighed ikke umiddelbart tilgæn-gelig.
Aarhus og Omegn: Markedet er imidlertid afsøgt, og ingen har interesse i at etablere en dagligvarebutik i området.
En dagligvarebutik med højhus ovenpå kan påbegyndes nu, men der er ingen interesse i branchen. Et højhus kunne blive en fantastisk portal til området.
Beboer: Opfordring til at kontakte Coop med henblik på at flytte Fakta fra Me-ga Syd. Forslaget blev positivt modta-get, men det kræve et samspil mellem placering af ”tank”, ”butik” og ”det påtænkte højhus”.
I øvrigt skal der først udarbejdes lokal-plan for hele området = torvet.
En dagligvarebutik på hjørnet, hvor tan-ken er, kan blive en konkurrent til Me-ga Syd.
Beboer: Bankospil bør flyttes til Medbor-gerhuset i stedet for i den nuværende bygning, som ikke er bevaringsvær-digt .
Kan man forestille sig oprettelse af en sportsgren, foreningsliv, kunsthånd-værk?
Beboer: Der er god handel på tanken, som også er mødested for mange be-boere.
Aarhus og Omegn: Der må kunne findes et andet mødested end tanken.
Borgermøde om Viby syd, (referat)
af Ilse Klinke, partiforeningens formand
LOKALT
7
Den nye byrådsperiode er startet med mange spændende opgaver, lige fra nedsættelse af et nyt kommunalt bæredygtig-hedsudvalg til, at Aarhus er blevet Frivillighedsho-vedstad i 2018, to vigtige fremskridt – og jeg er formand for dem begge.
Men først og fremmest vil jeg takke alle med-lemmerne og vores bestyrelse for en stor ind-sats i valgkampen, om det var foldere, der blev delt ud eller en snak med naboen om et lokalt socialdemokratisk kryds. Tak for det – det var ikke lykkes uden jer! Det er vanskeligt at være politiker, hvis man mangler en konkret og lokal forankring. Met-te Frederiksens mål om lavere husleje i alme-ne boliger i større byer fortæller mig, at hun har en stærk og konkret forankring i vores virkelighed, og for mig er det helt tydeligt, at vi står stærkt med hende i spidsen. Det er centralt, at Socialdemokratiet får regerings-magten tilbage, for det er med Mette ved ro-ret, at der bliver sat en stærk velfærds dags-orden, og det behøver vi. For vores danske velfærdsmodel er under pres, og der skal træffes svære og humane beslutninger for fremtiden, der afgør, om vi kan styrke vel-færden. Fordi det er ansvarligt, og fordi an-svarlighed er socialdemokratisk. For mig er det lidt trist at slippe teknisk ud-valg, fordi det konkrete arbejde med kommu-
nens udvikling simpelthen er så spændende. Heldigvis ved jeg, at det arbejde er i gode hænder hos min gode kollega og kammerat Ango. For mig venter der en række interes-sante opgaver som 1. viceborgmester. Det er stadig meget nyt, men blandt andet opgaver-ne omkring erhvervssamarbejde og arbejds-marked ser meget lovende ud. Her kunne jeg godt tænke mig at se på forbedrede mulighe-der på arbejdsmarkedet for blandt andre de mange mennesker med psykiatriske udfor-dringer. Bæredygtighedsudvalget tegner virkelig spændende. Vi skal forsøge at finde nye og smartere veje mod en kommune, der beriger miljøet, og styrker hele bevidstheden om, at vi både som samfund og som individer er del af et kredsløb, der skal passes på. Frivillighedshovedstaden er en vigtig aner-kendelse af de mennesker, der gør en indsats for fællesskabet - fordi de kan. Det er dem, der brygger kaffe til seniorklubben, det er fodboldtræneren, spejderlederen, besøgsven-nen, dem der giver vores samfund så meget. Det er også måden at tale om, hvordan vi hjælper hinanden og hvordan, vi kan gøre det lettere at hjælpe hinanden. Mine poster de næste fire år er:
1. viceborgmester Magistratsmedlem Formand for Økonomiudvalget Formand for Udvalget for samskabelse og
frivillighed Gruppeformand
Tak for indsatsen i valgkampen
Af Camilla Fabricius, medlem af Aarhus Byråd
BY OG REGION
8
Kan man, når man har
siddet i Aarhus Byråd og-
så have visioner for de
næste 4 år?
Det er vel i grunden et me-
get relevant spørgsmål!
Den kendsgerning, at jeg
den 12. december 2017,
som det byrådsmedlem, der
har størst anciennitet, bød det nye byråd vel-
kommen til arbejdet, fortæller, at jeg da har
været med en del år efterhånden. At jeg så i
december 2013 også havde samme rolle, for-
tæller vel endnu mere.
Ja, jeg kan godt - selv efter 24 år - have visi-
oner for en ny 4-årig periode.
Det bliver spændende, sammen med nye
uerfarne og genvalgte at føre politikken for
Aarhus videre.
Ingen tvivl om, at Aarhus er en spændende
by, og et sted som med rette kan kaldes Jyl-
lands hovedstad, og med en tilvækst på små
5 tusind nye beboere bliver denne betegnelse
endnu mere sand.
Hvad skal der så ske?
Helhedsplanen for Viby syd.
For det første er det for mig vigtigt at få nog-
le af de store projekter, der er sat i søen i
løbet af de 24 år i land. Og lad mig begynde
med et projekt i Viby som jeg glæder mig
meget til står færdigt. Det er efterhånden en
del år siden vi påbegyndte ”Helhedsplanen
for Viby Syd”, og meget er sket. De store bo-
ligområder, Søndervangen, Kjærslund, og
Rosenhøj er i den grad blevet renoveret og
har fået en forskønnelse, der virkelig er flot.
Nu mangler, at vi får torvet ved Rosenhøj
gjort færdigt. Torvet med spændende ude-
arealer sammen med en koordinering af bus-
stoppesteder er en væsentlig del af opgaven.
Mon ikke det efterhånden er 8 år siden, den
første arbejdsgruppe blev nedsat, hvor jeg
var med som embedsmand fra Kollektiv tra-
fik. Også at få bygget en kontorbygning med
offentlige arbejdspladser som en integreret
det af planen er et vigtigt punkt. Synd at et
ellers enigt byråd tidligere stod bag det, men
at man nu kan se Venstre i et altid stræben
efter at være imod ting i Teknik og Miljø nu
undsiger planen om arbejdspladser.
Kunststof fodboldbane i Viby Idrætspark.
Mange af jer ved sikkert, at jeg gennem 13
år var hovedformand for Viby Idræts For-
ening, en utrolig spændende periode. Idræts-
foreningen fremsendte et ønske til Aarhus
kommune om, at den gerne ville lægge billet
ind på en kunststof fodboldbane. Samtidig
hermed fik jeg en henvendelse om at bistå
med gode råd og hjælp til, at dette ønske
kunne realiseres. I skrivende stund har
Idrætsforeningen fået tilladelsen til at gå i
gang med det forberedende arbejde, og sik-
kert er det, at om føje tid er det en realitet,
at banen ligger i Viby Idrætspark.
Kommuneplan for Vibys vedkommende.
For nogle af de projekter i kommuneplanen,
der vedrører Viby, er der et par stykker, som
jeg vil nævne. Vi har i Viby industriområde en
del erhvervsarealer, som pt. står ubrugte
hen, bl.a. Viby Dyrehospital. På det areal lig-
ger der et forslag til et boligprojekt for ung-
domsboliger. Men det afventer en plan over,
hvad der skal ske med de mange tomme in-
dustribygninger, der ligger i Holme, Højbjerg
og Viby – ja for den sags skyld i hele Aarhus.
Både for Dansk Supermarkeds bygninger i
Holme, og TDC´s bygninger på Gunnar Clau-
sens vej er der ønsker om omdannelse fra
erhverv til boligprojekter – den proces bliver
spændende. En ting er sikkert, det pynter
ikke i et område at have store erhvervsarea-
ler stående tomme – men det gælder om at
få dem omdannet til noget nyt og spænden-
de, og som tidligere skrevet med en nettotil-
vækst på 5.000 århusianere om året – ja så
har vi brug for masser af boliger.
Letbanen
Letbanen er endelig kommet ud at køre – ær-
gerligt, at der skulle gå så lang tid for at få
diverse tilladelser.
Fortsættes side
Hvad skal der ske de næste 4 år af Ango Winther, medlem af Aarhus Byråd
BY OG REGION
9
Hvad skal der ske .. Ango Winther,
(Fortsat fra side 8)
Og undskyld mig – det er da vist for meget.
Tag Odderbanen, der har kørt næsten 150 år,
så bare fordi man går fra diesel til strøm, ja
så skal der nye tilladelser og hermed en ny
tilladelsesprocedure til for at få lov til at køre
igen. Det samme gælder i øvrigt strækningen
til Grenå.
Jeg har fået plads i Letbanerådet, og noget af
det første jeg vil tage fat i er, om vi ikke kan
få godkendt de to strækninger i etaper, som
f.eks. til Lisbjerg, herefter Lystrup og herefter
til Ryomgård, Hornslet osv. til vi når Grenå.
Og på samme måde med Odderbanen først til
Mårslet, så til Beder og Malling for til sidst at
fuldende banen til Odder.
Herefter skal arbejdet i gang med at beslutte
næste etape. Det bliver efter al sandsynlig-
hed ud til De bynære havnearealer i Nord,
således at der kan komme en effektiv kollek-
tiv herfra til centrum. Den er der i realiteten
afsat midler til i dette års budget. Og så kom-
mer det store spørgsmål om, hvor næste
step er? Er det, som foreslået, fra Centrum
via Hasle til Brabrand? Spændende er det
med en Venstrerådmand, der har bedyret, at
der ikke kommer flere letbanetog ud at køre,
medens han er rådmand. Det kan der vurde-
res meget på, hvad det betyder!
Som afslutning, en stor tak for hjælpen i val-
get, der sikrede mig valg for 7. gang. Det er
jeg stolt over, for det er der altså ikke så
mange, der har oplevet.
Mine poster de næste 4 år er
Næstformand i Udvalget for teknik og miljø
Glem ikke, at min E-mail er åben i døgndrift,
og til denne kan I stille de spørgsmål, I har
lyst til, og hvis ikke jeg kender svaret, vil jeg
finde frem til det. ([email protected])
Min hektiske valgkamp
Af Ali Nuur, 1. suppleant til Aathus Byråd
BY OG REGION
Tak til jer, der troede på
mig og stemte og satte
kryds ved mit navn ved by-
rådsvalget.
Det var der desværre ikke
nok, der gjorde. Derfor har jeg
ikke kunnet fortsætte mit poli-
tiske arbejde i byrådet efter
valget.
Jeg var meget træt, både fysisk og psykisk, ef-
ter valgkampen, måske mærkes det mere, når
man har kæmpet for sagen og så kun når til
målstregen og ikke kommer ind. Men det er
faktum, og jeg er glad for, jeg trods alt igen har
fået 1. suppleantposten. Nu må vi se, om den
ligesom ved sidste valgperiode, bliver byttet ud
med en plads i byrådet. Det vil tiden vise.
Jeg vil nu bruge min tid på mit arbejde, min fa-
milie og mange af de ting, jeg har forsømt p.g.a
mit travle politiske liv. Nu gælder det andre
ting, måske for en stund og måske ikke, og det
er heller ikke så ringe endda.
Jeg har stadig mine mærkesager, og selv om
jeg ikke sidder med ved bordet, vil jeg stadig
gøre min indflydelse gældende der, hvor jeg
kan.
Vi ses nok derude et sted i Aarhus. Aarhus bli-
ver man heldigvis aldrig træt af.
Konstitueringen, Region Midt, Fl. Knudsen
(Fortsat fra side 13)
Fordeling af disse poster afhænger dels af for-
delingen mellem "rød og blå blok" og dels for-
delingen af poster i "rød konstitueringsgruppe"
indbyrdes.
Jeg glæder mig til at tage fat de næste 4 år,
hvor jeg stadig vil have fokus på f.eks.
Lighed i sundhed, så psykiatrien ligestilles
med somatiske sygdomme,
kultur på recept,
social dumping,
flere lære- og praktikpladser,
mesterlæren og
infrastrukturen (E45, Rute 26, Kattegatfor-
bindelsen, letbanen og elektri-ficering af
jernbanen nord for Fredericia).
10
Det er blevet 2018 og
Aarhus går ind i det
nye år med større
selvbevidsthed og
større selvtillid end
nogensinde før. Aar-
hus anno 2018 er i
storform!
For lad mig slå fast med
det samme. 2017 blev
et fantastisk år for byen
– ikke mindst fordi vi var Europæisk Kultur-
hovedstad.
Fra den gåsehudsfremkaldende åbning med
70-80.000 mennesker i gaderne og alting
blev sat i gang, da dronningen løftede sit vi-
kingeskib – til afrundingen i Hvide Sande
hvor stafetten med en spektakulær ceremoni
blev sendt videre.
Alt er lykkedes, alt har klappet, alt har været
velbesøgt og alt – næsten hvert fald – er ble-
vet godt modtaget.
Og aldrig har byen haft besøg af så mange
turister, aldrig har vi haft så mange hotel-
overnatninger, aldrig har vi fået så meget og
så massiv international omtale.
Det er – og har været – en kæmpe bedrift af
byen og det har været utroligt at mærke og
opleve stoltheden blandt aarhusianerne over
det, vi i fællesskab har præsteret.
Aarhus – vi – kan kun lykkes i den størrelses-
orden, hvis hele byen bakker op – og i sær-
deleshed hvis I – erhvervslivet – bakker op.
Det er især værd at nævne, at 2017-
organisationen modtog sponsor-støtte til en
samlet værdi omkring 100 mio. fra virksom-
heder og fonde
Aarhus2017’s succes er ikke mindst jeres for-
tjeneste – i kraft af jeres engagement og
kontante bidrag. Så på byens vegne en stor
tak for det.
Kulturhovedstadsåret har vist, hvad vi kan,
når vi står sammen. Hvis vi skal lykkes med
at bære succesen videre, så er det fortsat
nødvendigt med en stor opbakning fra byens
erhvervsliv.
Det bliver en opgave i 2018, at erhvervsliv og
kulturliv finder endnu tættere sammen i ud-
viklingen af nye partnerskaber.
Lad os gøre det til en fælles ambition.
Men kulturhovedstadsprojektet var ikke det
eneste, der lykkedes i 2017.
For Aarhus Lufthavn var årets glade nyhed
SAS’s planer om væsentligt flere ruter, som
for alvor har givet tro på den turn-around, vi
har sat som mål.
Med en ny kapitalindsprøjtning bl.a. 75 mio.
kr. fra Aarhus Kommune, en mindre og mere
handlekraftig ejerkreds, en ny bestyrelse og
nye ruter, er der for alvor udsigt til, at Aar-
hus Lufthavn er i gang med en tiltrængt revi-
talisering.
Men det kræver, at vi alle sammen bruger
eller i hvert fald gør overvejelsen om at bru-
ge ruterne ud af Aarhus Lufthavn, når vi selv
skal ud eller henter kunder og samarbejds-
partnere til Aarhus.
Og her på rådhuset stod et næsten enigt by-
råd – 30 ud af 31 medlemmer – bag årets
budgetforlig som bl.a. indeholder investerin-
ger i ny infrastruktur – for over 1 mia. kr. i
perioden frem til 2021 og etablering Beder-
Bering vejen, så vi kan fortsætte den udvik-
ling af infrastrukturen, vi satte i gang med
MOVE-fonden og bl.a. den udvidelse af Vi-
borgvej, vi allerede har set.
Og når vi er ved infrastrukturen, så lad mig
bare sige ordet …
Aarhus Letbane …
Det var op ad bakke! Med udsættelser og
manglende godkendelser, som trak længere
ud end nødvendigt. Det kunne vi og byen
godt have været for uden.
Men nu kører letbanen heldigvis og vil gøre
sit til at gavne fremkommeligheden i Aarhus–
og på den måde endte 2017 også lykkeligt på
den front.
Og med de to sidste dele af etape 1 – til Od-
der og Grenå – på skinner her i løbet af 2018
vil letbanens betydning for alvor slå igennem,
så vi også kan komme i gang med at skabe
opbakning i Folketinget til etape 2.
Og nu står vi så her med et ubrugt 2018
foran os og hvad skal vi så bruge det på?
Fra mit udkigspunkt er der især to opgaver,
der topper listen:
Arbejdet med at udnytte det niveauskifte vi
har skabt med Aarhus2017 OG, at på samme
tid skabe de rammebetingelser, som kan
Nytårsbriefing 2018
Af Jacob Bundsgaard, borgmester, Aarhus Kommune (uddrag af tale ved nytårskur 2018
BY OG REGION
11
BY OG REGION
fastholde og styrke opsvinget – samtidig
med, at vi bruger opsvinget til at løse nogle
af de udfordringer, vi står med.
Med Aarhus 2017 som katalysator har vi
nået et nyt niveau.
Det skal vi bruge som udgangspunkt for vo-
res videre udvikling – fordi vi ved, at bl.a.
vores kulturliv og internationale synlighed er
helt afgørende for at kunne tiltrække og
fastholde kvalificeret arbejdskraft.
Det bliver i sig selv en af de store opgaver:
Nemlig at udvikle, tiltrække og fastholde den
nødvendige kvalificerede arbejdskraft på et
tidspunkt, hvor vi på en række områder kan
forudse en mangelsituation.
Rammebetingelserne skal vi arbejde med
indenfor vores nye erhvervsplan, der med
mere end 100 konkrete initiativer bl.a. med
fokus på klynger, internationalisering og ar-
bejdskraft for alvor skal foldes ud i 2018 –
og som I senere skal høre erhvervschefen
fortælle meget mere om.
Sammenlagt skal det forstærke den positive
udvikling Aarhus er inde i, for som jeg ind-
ledte med at sige: Aarhus er i storform.
De nyeste tal fortæller, at Aarhus pr. sep-
tember 17 nåede over 190.396 arbejdsplad-
ser. En stigning på godt 6.562 eller 3,6%
flere arbejdspladser på bare et enkelt år.
Det er imponerende – og det er en historisk
høj stigning!
Så langt tilbage vi har kunnet tjekke – og
det er 1985 – har der ikke været større
vækst i antallet af arbejdspladser, hverken
procentvist eller nominelt.
Men det stiller også krav til os. Til os fra
kommunalt hold om bl.a. at udvikle de ram-
mebetingelser I som virksomheder har brug
for, for at I kan fortsætte jeres udvikling og
vækst.
Og for jer som virksomheder om selvfølgelig
at gribe de muligheder, der følger af et op-
sving, men også at påtage jer et endnu hø-
jere socialt ansvar, nu det går godt i byen,
nu hvor opsvinget er solidt og forankret – og
bundlinjerne mange steder ser rigtigt gode
ud.
Til at tage en ekstra praktikant ind, ansøge-
ren med den lidt skæve profil eller ham eller
hende, der indtil nu har haft svært ved at
finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det er nu, hvor det går godt, vi skal have
alle med!
Selvfølgeligt af hensyn til dem, der står ude i
kanten af arbejdsmarkedet, men også af
hensyn til fortsat vækst og udvikling – når vi
nu ved, at én af de ting der følger af et op-
sving hurtigt kan blive mangel på kvalificeret
arbejdskraft.
Derfor skal det være min opfordring til jer
her i dag.
---
For selvom vi lige her er samlet 600 menne-
sker på rådhuset med hver vores egne mål
at forfølge og vores grunde til at gøre det –
så er vi også alle sammen del af et fælles-
skab her i Aarhus.
I vores årsmagasin taler flere om de inter-
viewede om ”det særlige ved Aarhus”. Det
som giver ”Aarhus-effekten”.
At vi oveni alle de andre kvaliteter byen har,
samtidigt har et helt enestående samarbejde
på tværs af virksomheder, sektorer og klyn-
ger. At der er en grundlæggende og gensidig
tillid, der binder os sammen.
Det er det, som er vores primære styrke!
For mig er pointen, at de sammenhænge, vi
indgår i med andre mennesker, er afgøren-
de! Ikke alene for vores eget liv, vores virk-
somhed og vores udvikling, men for byen
Aarhus.
Byens styrke afhænger af styrken af relatio-
nerne mellem de mennesker, der bor i den.
Af vores fællesskab.
Det er det vi er lykkedes med indtil nu – og
det er dét vi skal fortsætte med. Dét er det
særlige ved Aarhus.
I har hørt om arven fra Aarhus2017
Om Aarhus i et større internationalt perspek-
tiv
Jeg håber I har oplevet at blive oplyste, lidt
klogere på verden og mest af alt klogere på
noget af det der sker – og vil ske – med den
her fantastiske by, som vi bor og lever i.
Fortsættes side 23
12
Det nye regionsråd er påbegyndt arbejdet
Af Anders Kühnau, Regionsrådsformand, Region Midtjylland
I november satte lidt
mere end 748.000 af os
et kryds på den lange
gule stemmeseddel, og
vi var på den måde med til
at beslutte, hvem der de
næste fire år sidder med i
regionsrådet.
Nu går det så løs – 24
kendte ansigter i regionsrå-
det tager sammen med 17 nye fat på de op-
gaver, som vi i regionsrådet har ansvaret for
at løse.
Det giver alt sammen en god energi fra be-
gyndelsen. En god energi, som vi får brug for
– og jeg glæder mig særligt til tre ting:
Det ene er psykiatrien. Her bygger vi nye
og bedre forhold til indlagte patienter – både
i Skejby og i Gødstrup.
Vi har også gang i flere spændende samar-
bejder med kommunerne – blandt andet gen-
nem de psykiatrihuse, vi laver sammen med
flere kommuner. For vi vil gerne blive endnu
bedre til at hjælpe borgere med psykisk syg-
dom.
Det er vigtigt, for der er brug for at gøre rig-
tig meget på psykiatriområdet: Flere senge,
mere personale, mindre tvang og bedre sam-
arbejde på tværs.
Ingen skal falde mellem to stole!
Tænker nogen nu; Ja, de snakker, gør de! Så
er det jo rigtigt, men vi lytter også. Vi har
nemlig fundet 25 mio. kr. til nogle af svarene
på psykiatriens udfordringer.
På det øvrige sundhedsområde er der
selvfølgelig også brug for udvikling, så vi hele
tiden giver bedst mulige behandlingstilbud til
borgerne på hospitalerne, og så vi skaber et
sundhedsvæsen på patientens præmisser.
Det gælder både på regionens universitetsho-
spital med de specialiserede tilbud og på re-
gionshospitalerne, der løfter de bredere op-
gaver.
Men vi vil også gerne rykke tættere sammen
med kommuner og praktiserende læger så vi
kan udvikle de mere lokale sundhedstilbud.
Jeg er sikker på, at vi kan finde nøglen til
mange forbedringer for borgerne ved at blive
bedre til at samarbejde på tværs af kommu-
ne-, regions- og faggrænser.
Og det fører mig frem til den tredje og sidste
ting, jeg vil nævne:
Borgerinddragelse og demokrati.
Jeg vil nemlig gerne, at den store indflydelse,
der ligger i formandsposten, bliver bredt ud
på flere hænder i regionsrådet. Og så ønsker
og forestiller jeg mig også, at vi kan finde
veje til at bringe region og borgere tættere
på hinanden, så regionsrådet oftere kommer i
direkte kontakt med borgerne.
-Det kan for eksempel være, når vi her i
foråret skal tænke anderledes og finde ud af,
hvordan vi får antallet af busser, busruter og
afgange til at hænge sammen med de penge,
vi har til formålet.
Kollektiv trafik er et vigtigt emne, som vi alle
har en mening om – og den tror jeg faktisk,
at regionsrådet bliver dygtigere af at lytte til.
Det er vigtigt, at vi har en åben og inddra-
gende tilgang, når vi kender flere spørgsmål
end svar.
For skal det altid være busser, der transpor-
terer os? Eller kunne vi finde nye løsninger og
måske tænke GoMore ind, sådan som de har
gjort i Region Nordjylland?
- Jeg kender ikke svaret. Men ét er sikkert: Vi
vil i dialog med borgerne. Vi vil gerne have
deres ideer. Vi vil gerne have alle deres gode
råd!
Jeg glæder mig til at tage fat på og tale om
den svære balance mellem forventninger,
drømme og økonomi med alle, der vil - de
næste fire år.
BY OG REGION
13
I uge 3 markeredes star-
ten på "frivillighedsåret"
- bl.a. med et stort arran-
gement i Ridehuset med
taler af borgmesteren og
regionsrådsformanden.
Aarhus kommune meddeler:
"Aarhus er af organisationen
European Volunteer Centre
udnævnt til at være europæisk frivillighoved-
stad i 2018. Titlen gives til kommuner og by-
er, som gør en særlig indsats for at fremme
frivillighed og skabe gode vilkår for dem, der
gerne vil være frivillige.
Aarhus har fået titlen, fordi kommunen har
vedtaget en medborgerskabspolitik, som der
løbende følges op- og måles på. Derudover
fremhæver juryen bag europæisk frivilligho-
vedstad, at der i Aarhus er en god kontakt
mellem kommune, kulturliv og sociale vel-
færdsområder, hvor frivillige i høj grad sæt-
ter dagsordenen for, hvordan kommune og
civilsamfund samarbejder."
Bag åbningen står Aarhus Kommune og Regi-
on Midtjylland, og med titlen som Europæisk
Frivillighovedstad har de to - regionen og
kommunen - et mål om at "synliggøre, hylde
og fejre frivilligheden og fællesskaberne og
åbne for eksperimenter med nye veje til vel-
færd."
Jeg synes, at frivilligt arbejde er guld værd!
Jeg har selv været frivillig idrætsleder gen-
nem 30 år, og foreningslivet er en vigtig del
af det danske demokrati, men her ved ind-
gangen til frivillighedsåret vil jeg gerne påpe-
ge, at man til enhver tid skal passe på ikke at
overskride grænser for, hvad frivillige skal
påtage sig. De frivillige må ikke overtage de
stillinger, som i stedet burde være besat af
folk, som arbejder efter overenskomstmæssi-
ge løn- og arbejdsvilkår.
Hvis de frivillige udfører et arbejde, som i
stedet burde være udført af mennesker, som
skal have løn, og samfundet dermed sparer
lønudgifter og holder folk ude af arbejdsmar-
kedet, er grænsen overskredet.
Det er vigtigt, at der skelnes mellem fast ar-
bejde og f.eks. frivilligt foreningsarbejde.
Frivillighedsåret - Aarhus er europæisk frivillighovedstad i 2018
Af Flemming Knudsen, medlem af regionsrådet, Region Midtjylland
BY OG REGION
Konstituering i det nye regionsråd
Den nye socialdemokratiske regionsrådsgruppe
har holdt konstituerende møde.
Der var 7, som havde lagt billet ind på en af de
2 pladser, vi har i Forretningsudvalget - udover
Anders Kühnau !!!!!
Så her blev der ikke plads til mig.
Men, jeg blev næstformand i Udvalget vedr. Re-
gional Udvikling.
Regional Udviklings hovedopgaver er:
Vækst- og Udviklingsstrategi
Den regionale råstofplan og den regionale
jordforureningsplan
Den regionale kollektive trafikplan
Agenda 21 handlingsplan
Få ren besked om din grund
Hjælp til virksomheder
Klima og Miljø
Kompetenceudvikling og ungdomsuddan-
nelse
Mobilitet
Kultur
Desuden blev jeg medlem af bestyrelsen for
Aarhus Letbane!
(Øretævernes holdeplads?).
Øvrige hverv fordeles senere i regionen og i
Danske Regioner !
I regionsrådet har jeg lagt billet ind på
* Fortsat medlemskab af bestyrelsen for Moes-
gård Museum
* Fortsat medlemskab af repræsentantskabet
for TV2 Østjylland
* Fortsat medlemskab og bestyrelsen for LAG
Samsø (+ Læsø, Ærø og Langeland)
* Atter medlemskab af bestyrelsen for Viby
Gymnasium og HF
I regi af Danske Regioner har jeg lagt billet ind
på at fortsætte i Udvalget for sundhedsinnovati-
on og erhvervssamarbejde - alternativt medlem
af Udvalget for Regional Udvikling i Danske Re-
gioner.
Fortsættes side 9
14
Med JYLLANDS-POSTENs tilladelse bringes denne artikel
BY OG REGION
15
BY OG REGION
16
Vækst og jobvækst i Aarhus – og det fortsætter!
af Erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen, Aarhus Kommune
VÆKST OG JOBVÆKST I
AARHUS –
og det fortsætter!
Året 2017 har været en be-
folkningsfest på knap 5.000
flere indbyggere, en jobfest
på over 6.000 flere arbejds-
pladser, en kulturfest med
Kulturhovedstad 2017, en
turistfest med over 1 mio. overnatninger, en
iværksætterfest med flere nye virksomheder
osv. Byens omkringliggende kommuner ople-
ver også vækst. Vi vokser sammen og ikke
på bekostning af hinanden. Vi deler arbejds-
pladser og medarbejdere. Kommunerne gør
hinanden stærke. Eksempelvis hedder det på
forsiden af ErhvervSilkeborgs nye erhvervs-
strategi ”Silkeborg skal være det bedste sted
at bo og virke i Aarhus”.
Byrådets langsigtede 2050-mål er 450.000
indbyggere (med 340.000 i dag) og 250.000
arbejdspladser (med 190.000 i dag). Det er
meget ambitiøst, men med de seneste års
vækst ganske realistisk.
Væksten udfordrer os, men det ser vi som et
positivt problem. Alternativet med befolk-
ningsflugt, tomme fabriksbygninger og øde
gader er langt værre. Vi er udfordret på in-
frastrukturen, boligmarkedet og arbejdsmar-
kedet. Vi skal i fællesskab ruste os på alle
områder, ellers når vi ikke 2050-målene.
Det er glædeligt fra et vækstsynspunkt, at
der er kommet gang i vejarbejdet på E45
med udvidelse fra fire til seks spor fra Skan-
derborg Syd til Aarhus Syd. Et fortsat pres
med gode argumenter for vækst i VestDan-
mark over for Christiansborg skal nok resul-
tere i seks spor hele vejen fra Vejle til Ran-
ders. Letbanen er kommet i gang og forvent-
ningens glæde er stor hele vejen fra Odder til
Grenå, herunder i Aarhus Syd.
Den aktuelle bydelsudvikling og boligbyggeri-
et er til at blive svimmel over. Udover alle de
mindre byggerier og bygningsforbedringer er
der jo gang i lige fra Aarhus Ø, Filmbyen,
Sydhavnskvarteret, Gellerup over Katrine-
bjerg, Det ny Universitetshospital, Agro Food
Park, Lisbjerg og Nye til Bindesbøll Byen i
Risskov og omdannelsen af hele kommune-
hospitals- og amtssygehusområdet er på vej.
Ældre erhvervsområder er også i udvikling.
Eksempelvis hører de mange ”til leje”-skilte i
Aarhus Syd fortiden til. Nye virksomheder er
kommet til i gamle fabriksbygninger og i ny-
byggerier.
Det kan godt være, at der er udfordringer på
arbejdsmarkedet og nogle virksomheder ikke
kan besætte alle jobs, men væksten skaber
også en række muligheder. Mennesker med
begrænset uddannelse og erfaring, med
funktionsnedsættelse, praktikpladssøgende,
nyuddannede og flygtninge har i den aktuelle
højkonjunktur en særlig chance for at få fod-
fæste på arbejdsmarkedet. Heldigvis tager en
lang række af byens virksomheder allerede
ansvar her, men godt kan altid blive bedre.
Det er svært ikke at være optimistisk for
2018!
BY OG REGION
17
Antallet af ikke-vestlige udlæn-
dinge der får asyl i Danmark har
en betydning for, hvor mange vi
kan integrere. Derfor skal Dan-
mark selv kunne bestemme, hvor
mange ikke-vestlige udlændinge
vi vil tage imod.
Asyl: Antallet har en betydning!
Danmark skal selv kun-
ne bestemme, hvor
mange ikke-vestlige
udlændinge vi vil tage
imod. Det kan vi ikke i
dag. Det vil Socialde-
mokratiet lave om ved
at indføre et årligt loft.
Og vi vil oprette et
modtagecenter udenfor
Europa. Det skal ske
indenfor rammerne af
de internationale kon-
ventioner. På en måde
der samtidig skaber et
mere retfærdigt og humant asylsystem. Det
skal ikke længere være muligt at søge spon-
tan asyl i Danmark. Til gengæld skal Dan-
mark tage imod kvoteflygtninge.
Danmark er et lille land. På bare få generati-
oner er det lykkedes os at bygge et velfærds-
samfund, som resten af verden misunder os.
Med fri og lige adgang til sundhed. Skolegang
og SU. Folkepension og ældrepleje. Hvor de
bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.
Og hvor vi har et stærkt socialt sikkerheds-
net. Det fantastiske er, at det ikke kun er ret-
færdigt. Det har også gjort os til et af ver-
dens rigeste lande.
Den danske samfundsmodel forudsætter en
høj grad af lighed. At flest mulige bidrager.
At vi stoler på hinanden. Og derfor har en
stor tryghed. Alt det vi normalt kalder for den
danske sammenhængskraft.
Udlændinge er velkomne i Danmark. Netop
fordi vi er et lille land, har vi også brug for
ideer og virkelyst udefra. Det afgørende er
blot, at de der kommer hertil bliver en del af
samfundet. Det kan de kun, hvis de selv øn-
sker det og arbejder for det – og hvis der ik-
ke kommer flere, end vi som samfund kan
integrere.
For mange er kommet ind i Danmark
uden at blive en del af Danmark
For mange har fået asyl og er kommet ind i
Danmark uden at blive en del af Danmark.
Det presser sammenhængskraften. Når man-
ge ikke-vestlige indvandrere – ikke mindst
kvinder – går hjemme i stedet for at være i
arbejde, så betyder det ikke kun, at de får
sværere ved at begå sig i det danske sam-
fund. Det har også økonomiske konsekven-
ser. Ifølge Finansministeriet var de offentlige
nettoudgifter til ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere 33 milliarder kroner i 2014.
Den nuværende udlændinge- og asylpolitik
skaber ikke kun problemer for Danmark. Den
er i mindst lige så høj grad med til at skabe
en voldsom uretfærdighed. Hvor mennesker
på flugt udsætter sig selv for livsfare. Og
hvor kyniske menneskesmuglere tjener milli-
arder på andres ulykke.
Alene de sidste tre år er flere end 10.000
børn, kvinder og mænd druknet på Middelha-
vet i forsøget på at komme til Europa og få
asyl. Endnu flere er udsat for vold og over-
greb undervejs. Kvinder tvinges til prostituti-
on, familier afpresses og mennesker handles
som slaver.
Samtidig lader vi de svageste i stikken. Lan-
dene i Europa har de seneste fire år brugt
markant flere penge end tidligere på at be-
handle asylsager for dem, der har klaret rej-
sen hertil. Også selvom mange viser sig at
være migranter, der ikke har behov for be-
skyttelse. Eller udsigt til lovligt ophold i Euro-
pa. Det går udover hjælpen til nærområderne
og de mest udsatte flygtninge.
Vi svigter vores ansvar for andre mennesker,
hvis vi lader det nuværende system fortsæt-
te. Og vi svigter vores egen unikke sam-
fundsmodel, hvis ikke Danmark får kontrollen
igen.
Download Asyludspil: http://www.socialdemokratiet.dk/media/7011/en-
udlaendingepolitik-der-samler-danmark.pdf
Socialdemokratiets asyl-udspil (Klip fra Socialdemokratiets hjemmeside)
Mette Frederiksen, MF formand for Socialdemokratiet
LANDSPOLITIK
18
Asyl: Danmark skal selv bestem-
me antallet der kommer hertil
Socialdemokratiet har en samlet plan,
der både tager ansvar for Danmark og
som rækker ud i verden. Det er en plan,
der fuldt ud overholder de internationale
konventioner. Og en plan som kan danne
forbillede for andre europæiske lande.
Ikke mindst fordi planen bygger på de
enkelte landes ret til selv at bestemme,
hvor mange udlændinge de kan tage
imod. Og samtidig understøtter en inter-
national verdensorden gennem FN. Hvor
den retfærdige fordeling af flygtninge
sker ved, at landene tager imod det an-
tal kvoteflygtninge, der rimeligt kan in-
tegreres.
Planen er derfor også en vej ud af den nuvæ-
rende uholdbare situation. Hvor den ene
stramning efter den anden i ét land medfører
stramninger i nabolandene. Og hvor landene i
Europa så at sige konkurrerer om at være det
mindst attraktive sted for flygtninge at søge
til.
Socialdemokratiets
plan kan realiseres af
Danmark alene. Men
Socialdemokratiet har
som ambition, at flere
lande i EU går sammen
om at oprette modta-
gecentre. Og vi vil ar-
bejde for, at hele EU's
asylsystem indrettes
efter de samme prin-
cipper. Således at
asylbehandling udeluk-
kende foregår i sikre
lande udenfor Europa.
Og at tilstrømningen til EU reguleres via FN’s
ordning for kvoteflygtninge.
ASYL: SOCIALDEMOKRATIET FORESLÅR
Danmark opretter, helst i samarbejde
med andre EU-lande, et modtagecenter
udenfor Europa. Muligheden for at opnå op-
hold i Danmark ved spontant at søge asyl på
dansk jord fjernes. I stedet vil spontane asyl-
ansøgere fremover blive sendt til et asylcen-
ter, hvor de også vil få deres sag behandlet.
Er de flygtninge overgår de til FN, der sikrer
dem beskyttelse enten i en FN-lejr eller lokalt
i det land, hvor modtagecentret ligger. Er de
migranter, sendes de tilbage til deres hjem-
land. Til gengæld modtager Danmark et antal
kvoteflygtninge gennem FN.
At Folketinget vedtaget et politisk fastlagt
loft for, hvor mange ikke-vestlige udlændinge
Danmark hvert år kan tage imod - bestemt
af, hvor mange der kan integreres i Dan-
mark. Hensigten med loftet er, at Danmark
får kontrollen igen, og at vi selv kan regulere
tilstrømningen til Danmark.
At der stilles stramme krav for at blive fami-
liesammenført til Danmark særligt for tilflyt-
tende ægtefæller. Der skal f.eks. stilles
stramme krav til
Fakta om flygtninge
Danmark løfter sin del af ansvaret.
Fra 2015-2017 er der kommet næsten
30.000 asylansøgere til Danmark. I
år er antallet af spontane asylansøgnin-
ger faldet, men mange flygtninge venter
stadig på at få deres familie til Danmark.
Der forventes at komme at cirka 10.000
familiesammenføringer over de næ-
ste tre år.
På tre år er mere end 10.000 flygtnin-
ge og migranter druknet eller forsvundet
på Middelhavet.
4,7-5,7 mia. €. Så meget anslås
det, at kriminelle menneskesmuglernet-
værk tjente i 2015.
8 ud af 10 unge migranter og
flygtninge, der har forsøgt rejsen til Eu-
ropa via den centrale middelhavsrute,
har været udsat for en form for udnyttel-
se.
I første halvdel af 2017 ankom over
16.500 børn til Grækenland, Italien,
Spanien og Bulgarien. Heraf var godt
11.900 uledsagede eller adskilt fra foræl-
dre eller anden primær voksen.
9 ud af 10 børn som krydsede
Middelhavet sidste år var uledsagede.
Ifølge en undersøgelse er op mod
halvdelen af kvinderne blevet udsat for
seksuelle overgreb på rejsen mod
Europa. Kilder: Europol, IOM, FN, Unicef, New York Times.
LANDSPOLITIK
Mathias Tesfaye, MF Udlændinge– og inte-grationsordfører
19
Løft af Afrika: Vi skal hjælpe flere
Lige så stor en sandhed det er, at vi ikke
kan hjælpe alle i Europa og Danmark.
Lige så stor en sandhed er det, at men-
nesker på flugt skal hjælpes.
I nærområderne kan vi hjælpe flere og mere.
Bare ét eksempel er dette: Leveomkostnin-
gerne for 10.000 asylansøgere i Danmark
svarer til, hvad det koster at drive hele Keny-
as flygtningeprogram, der hjælper ca.
600.000 af nogle af verdens allermest udsat-
te flygtninge.
Marshallplan til Afrika
Inspireret af ”Marshallplanen”, der fandt sted
i Europa efter 2. verdenskrig, er der brug for
en tilsvarende ambitiøs og historisk indsats
nu. Men for Afrika. Den hidtidige indsats har
ikke haft den tilstrækkelige effekt. Det er
derfor tydeligt, at det ikke alene er et spørgs-
mål om at sende flere penge. Det er afgøren-
de, at der bliver en bedre regeringsførelse.
Og så er der brug for markant bedre mulig-
heder for handel for at vende udviklingen i de
mest sårbare lande.
Vor tids ”Marshallplan” skal skabe en bedre
fremtid for flere i deres eget land. Det kan
bidrage til, at presset mod Europas grænser
aftager. Nok så mange stramninger af dansk
udlændingepolitik vil ikke kunne forhindre
mennesker i at søge væk fra fattigdom og
elendighed.
At ændre situationen i særligt Afrika kan vir-
ke som en umulig opgave. Og hverken Dan-
mark eller noget andet land kan grundlæg-
gende løse problemerne alene. Vores bedste
mulighed for at skabe en bedre verden for
flere, er et stærkt og forpligtende internatio-
nalt samarbejde. Og her kan Danmark gå for-
rest. Ved at fordoble Danmarks bistand til
nærområderne og ved at ændre vores asylsy-
stem. Og ved i EU at stille os i spidsen for et
historisk løft af Afrika.
Socialdemokratiets mål er, at Danmark og
Europa hjælper flere mennesker, end vi ev-
ner at gøre i dag.
SOCIALDEMOKRATIET FORESLÅR
At EU og det internationale samfund går
sammen om at gennemføre et historisk løft af
særligt Afrika inspireret af ”Marshallplanen”
for Europa efter 2. verdenskrig.
En omfattende reform af dansk udvik-
lingsbistand, der indenfor den nuværende
samlede ramme fordobler bistanden til nær-
områderne.
LANDSPOLITIK
Yildiz Akdogan, MF psykiatriordfører
Peter Hummelgaard, MF, udlændinge– og integrationsordfører
20
Folkeskolen var som
altid et af kommunal-
valgkampens helt
store temaer.
Og med god grund. For
folkeskolen er på man-
ge måder grundlaget
for velfærdsstaten. Det
er derfor Socialdemo-
kratiet både på Christi-
ansborg og i kommu-
nerne hver dag kæmper for at styrke vores
fælles skole. Og det er der brug for i en tid,
hvor folkeskolen er under pres.
Andelen af børn på landsplan, der går på pri-
vatskole er steget til næsten hver 6. elev.
Samtidig har vi en regering, der skærer i
kommunernes økonomi – og dét går ud over
folkeskolen. Under den nuværende regering
er tilskuddet til privatskolerne steget, mens
folkeskolerne skal løse flere opgaver for fær-
re penge. Med folkeskolereformen fulgte
nemlig en række forpligtelser, som eksempel-
vis flere undervisningstimer, lektiehjælp og
mere variation. Opgaver, der ikke er blevet
pålagt privatskolerne. Det er derfor kun rime-
ligt, at der følger penge med disse ekstraop-
gaver.
Socialdemokratiet har foreslået at sænke til-
skuddet til privatskolerne til niveauet fra
2015 og i stedet bruge pengene på at styrke
folkeskolen. Betyder det, at vi er imod frisko-
ler? Nej, selvfølgelig er vi ikke det. Det frie
skolevalg er en integreret del af vores uddan-
nelsespolitik. Men vi skal sikre, at det er pri-
vatskolerne der tilvælges, og ikke folkesko-
lerne der fravælges. Vi har intet imod fri- og
privatskolerne, men i en tid, hvor kommuner-
nes økonomi er presset samtidig med, at op-
gaverne vokser, er det eneste rigtige at stop-
pe den overbetaling af privatskolerne, som
den nuværende regering har indført. Vi vil
prioritere folkeskolen først.
Og der er behov for at gøre folkeskolen end-
nu bedre. Vi ønsker, at alle elever får en god
og varieret skoledag, hvor de både trives so-
cialt og udfordres fagligt. Her spiller lektie-
hjælp og faglig fordybelse en helt afgørende
rolle. Desværre har kommunernes pressede
økonomi alt for mange steder betydet, at lek-
tiehjælpen er blevet underprioriteret og ud-
hulet.
Lektiehjælp blev indført med folkeskolerefor-
men og skal give alle børn lige mulighed for
at få hjælp til lektierne af en fagligt kvalifice-
ret voksen, mens faglig fordybelse skal give
eleverne tid til at øve sig i det, de har
lært eller tid til at fordybe sig i et em-
ne. Begge dele skal give den enkelte elev
mulighed for at blive udfordret netop dér,
hvor de er med ekstra matematikopgaver el-
ler mere tid til at gå i dybden på andre områ-
der. Men for at gøre både lektiehjælpen og
den faglige fordybelse til en velfungerende
del af en varieret skoledag, er det nødven-
digt, at den bliver en integreret del af under-
visningen og ikke – som det sker mange ste-
der lige nu – bliver en time sidst på dagen,
hvor én enkelt voksen står med ansvaret for
en stor gruppe elever. Derfor har vi sammen
med SF og de Radikale foreslået, at lektie-
hjælpen kommer til at ligge i direkte forlæn-
gelse af undervisningen, så eleverne får den
nødvendige faglige hjælp, og timerne ikke
bliver udhulet som led i besparelser.
Men en god skoledag handler ikke kun om
faglige udfordringer, den handler også om
trivsel. Alt for mange unge føler sig stresset,
og der er blevet skabt en usund præstations-
kultur blandt eleverne helt ned i de yngste
klasser. En del af forklaringen kan være den
testkultur, vi har skabt, der har medført et
for stort fokus på at præstere. Vi foreslår
derfor, at afskaffe nationale test i 2. og 3.
klasse. Samtidig skal der nedsættes en selv-
stændig kommission bestående af elever, læ-
rere, pædagoger og forskere, der kan komme
med konkrete bud på en nytænkning af de
nationale test.
Test er et vigtigt redskab, men kun når det
giver mening for både lærere og elever. Og
det må aldrig føre til et usundt pres på ele-
verne. Det handler om at finde den rette ba-
lance mellem trivsel og faglighed. Derfor skal
vi sørge for, at de nationale test skaber bedre
trivsel, bliver mere anvendelige uden at på-
lægge skolerne unødigt bureaukrati og at de
ikke medvirker til at skabe et usundt pres på
vores børn.
Vi må prioritere folkeskolen først, så vi sikrer,
at alle børn får en god skoledag og dermed et
godt afsæt i livet.
En god folkeskole for alle børn
Af Annette Lind, folketingsmedlem, undervisningsordfører for Socialdemokratiet
LANDSPOLITIK
21
Vi skal gøre op med opsplitningen i vo-
res uddannelsessystem
Vores uddannelsessystem er i disse år præ-
get af en stigende tendens til parallelsamfund
og dybere kløfter. I 2016 havde 13 ud af 290
danske gymnasier en overvægt af elever med
en anden oprindelse end dansk. Det havde
de, fordi flere og flere unge søger mod gym-
nasier, hvor flertallet ligner dem selv. Det
kan man ikke bebrejde dem, men som sam-
fund har vi et ansvar for, at opsplitningen
mellem befolkningsgrupper bliver for store.
Årtiers forfejlet bolig- og integrationspolitik
har gjort, at vi stadig ikke har gjort op med
ghettoerne. Det har længe betydet store ud-
fordringer for vores daginstitutioner og folke-
skoler, men viser sig i disse år også på vores
gymnasier.
Socialdemokratiet ønsker at bekæmpe den
opsplitning og de parallelsamfund, der stadig
bliver stærkere. Vi vil insistere på, at vi skal
bo, leve og gå i skole sammen. På tværs af
sociale, kulturelle og etniske skel. Det er hele
fundamentet for vores velfærdssamfund.
Derfor er vi også så bekymrede for, at rege-
ringen blot ser passivt til, mens udfordringer-
ne vokser på vores gymnasier. I de store by-
er, men også flere provinsbyer, kan man i
dag tale om ghettogymnasier, hvor langt de
fleste har udenlandsk baggrund. Samtidig
med, at man har gymnasier næsten lige ved
siden af, hvor langt de fleste har danske rød-
der.
Det er en udvikling, der går stærkt i disse år,
og vi frygter, at hvis man ikke gør noget nu,
kan den blive meget svær at vende igen. Det
er derfor vi sammen med Radikale og SF har
foreslået at ændre reglerne for elevfordelin-
gen. Efter indstilling fra regionsrådene skal
undervisningsministeren kunne beslutte at
pålægge de lokale fordelingsudvalg et princip
om, at andelen af elever som udgangspunkt
ikke må overstige 30 pct. på en ny årgang.
Det vil på kort sigt betyde, at nogle elever
ikke vil kunne få opfyldt deres 1. prioritet.
Det er en konsekvens vi er villig til at tage
med åbne øjne. For det første fordi vi mener,
uddannelse handler om mere end kundskaber
og færdigheder. Det handler også om dannel-
se og forståelse for det samfund, man er en
del af. Derfor nytter det ikke noget, hvis vi
som gruppe isolerer os på forskellige skoler.
Og for det andet fordi det på sigt vil betyde,
at flere vil kunne vælge det gymnasium, der
faktisk ligger nærmest. I dag er det nemlig
sådan, at rigtig mange unge fravælger det
lokale gymnasium og rejser længere væk,
fordi de ikke vil være i mindretal. Det gælder
både unge med dansk og udenlandsk bag-
grund.
Hvis det lykkes at skabe en mere blandet
elevfordeling på alle gymnasier, vil det ikke
længere være nødvendigt at søge væk fra det
gymnasium, man alligevel bor tættest på.
Det er en succeshistorie, at flere og flere med
udenlandsk baggrund går på gymnasiet. Og
det er aldrig den enkelte elev, der udgør et
problem. Det er opsplitningen mellem befolk-
ningsgrupperne, der er problemet. Vi skal
ikke acceptere, at et opsplittet uddannelses-
system får lov til at slå rod. Vi skal gå i skole
sammen og mødes på tværs. Det er sådan, vi
skaber tillid og sammenhængskraft. Og det
er sådan, vi sikrer at uddannelse også bliver
almen dannelse.
Med nye fordelingsregler på gymnasieområ-
det løser vi ikke alle problemer. Langt fra.
Kampen mod parallelsamfund står på næsten
alle områder. Vi skal sørge for, at børn med
udenlandsk baggrund kommer i danske vug-
gestuer og børnehaver. Vi skal sørge for en
bedre elevfordeling i folkeskolerne. Og vi skal
gå langt mere aktivt til værks for at skabe
blandede boligområder.
En god folkeskole (fortsat)
LANDSPOLITIK
22
Velfærd først - ikke råd til skattelettelser
Af Jesper Petersen, folketingsmedlem, finansordfører, medlem af skatteudvalget m. fl.
Titlen på Socialdemo-
kratiets forslag til fi-
nanslov for 2018 var
’Velfærd først’. Og det
var ikke en tilfældighed.
Titlen indeholder nemlig
kernen i den økonomi-
ske politik, som Social-
demokratiet står for.
Hvis der er råd til at
sætte skatten ned for almindelige lønmodta-
gere, så er vi jo ikke principielle modstandere
af det. Ligesom når man får forhandlet løn-
stigninger hjem i overenskomsten, er det
med til at styrke levevilkårene for borgerne.
Men tingene må komme i den rigtige række-
følge. Først når velfærd, arbejdspladser og
tryghed er prioriteret, kan vi gøre op, om der
er råd til at gennemføre skattelettelser. Sær-
ligt i en tid, hvor der bliver markant flere ple-
jekrævende ældre, og der bliver flere børn,
er det hjerteblod for Socialdemokratiet, at vi
prioriterer ressourcer til, at der også for dem
er en ordentlig og værdig pasning, pleje eller
service. I 2025 vil der være næsten 170.000
flere danskere over 70 år. Af de 170.000 vil
næsten 100.000 være over 80 år. Vi skylder
de mennesker en værdig alderdom med or-
dentlig mad, tid og omsorg fra veluddannede
og glade medarbejdere.
Socialdemokratiets ambition om, at Danmark
skal være et samfund kendetegnet ved rela-
tivt lille forskel på rig og fattig, og hvor din
opvækst ikke skal afgøre din fremtid, hænger
uløseligt sammen med vores skattesystem og
velfærdsmodel. Når vi insisterer på at fast-
holde og udbygge Danmark som et af de
mest lige samfund, ja så er vi også nødt til at
være skarpe modstandere af de skæve skat-
telettelser, som regeringen spillede ud med i
efteråret.
For selvom regeringen forsøgte at sælge de-
res skattereform som en ’HK-reform’, så er
sandheden en ganske anden. I et spørgsmål
bad jeg skatteministeren sammenligne den
samlede gevinst, som de rigeste vil få ud af
regeringens udspil fra efteråret med det, som
en gennemsnitsdansker vil få ud af regerin-
gens politik. Tallene taler faktisk for sig selv:
De 100 rigeste danskere vil i gennemsnit
få 650.000 kr. i skattelettelse
En helt almindelig dansker – som eksem-
pelvis en LO-lønmodtager – vil få om-
kring 5.000 kr.
Jeg synes også, at det er interessant at bruge
lidt tid på spørgsmålet om, hvorfor det ikke
lykkedes regeringen at komme igennem med
sin skattereform. Selve finalen op mod jul
med regeringskrise og uvenskab mellem DF
og LA er så rigeligt afdækket i medierne. Men
det, som endnu ikke er afdækket er, hvorfor
DF ikke i sidste ende ville gå med til at give
skattelettelser for udlændingestramninger?
Den formel har jo ellers dikteret dansk politik
op igennem nullerne.
Når det ikke lykkedes regeringen, tror jeg det
hænger sammen med den styrke, som de
socialdemokratiske værdier har i befolknin-
gen og den styrke, vi har som parti i den po-
litiske debat. Jeg tror ikke, Dansk Folkeparti
kunne holde til at sælge trygheden om vel-
færden for stramninger af udlændingepolitik-
ken i denne omgang. Der er igen ved at være
etableret en bevidsthed i offentligheden såvel
som hos den enkelte dansker om, at ordent-
lig uddannelse til vores børn, en værdig æld-
repleje og et sundhedssystem i verdensklasse
ikke kommer af sig selv. Det kræver priorite-
ringer, og har du brugt pengene på skattelet-
telser, kan de ikke også bruges på velfærd
for borgerne.
Med andre ord tror jeg, at DF i sidste ende
blev presset så hårdt af den dagsorden, som
vi møjsommeligt har bygget op gennem de
seneste år. En dagsorden som vi skal holde
fast i frem mod det kommende valg – og ja, i
virkeligheden i al fremtid. For velfærdssam-
fundet, som vi kender det, er ikke naturgi-
vent.
Det kræver aktive politiske valg, hvis det skal
bevares og udbygges. Derfor må vi holde fast
i de grundlæggende prioriteringer og være
ærlige om, at politik er et spørgsmål om at
vælge til og fra. Så selvom det lyder godt,
når regeringen lover at udbygge velfærden
samtidig med, at den vil give historisk store
skattelettelser, så må vi holde fast og insiste-
re på, at vi sørger for velfærd, arbejdspladser
og sikkerhed først.
LANDSPOLITIK
23
Formand: I lse Klinke
Søndervangen 51, 2. tv., 8260 Viby J
Tlf. 41 29 65 02
Email: [email protected]
Næstformand: Hans Peter Mehlsen Edisonsvej 2, 8260 Viby J Tlf. 86 11 89 92 – 51 57 59 84 Email: [email protected] Kasserer: Birger Huus Pedersen Herlufholms Allé, 8, 8260 Viby J Tlf. 23 61 12 09 Email: [email protected] Medlem: Søren Christiansen Ordrupvej 11, 1., tv., 8000 Aarhus C Tlf. 20 26 53 20 Medlem: Ali Nuur Holme Parkvej 100, 8270 Højbjerg Tlf. 28 89 25 97 Email: [email protected]
Medlem: Lars Knudsen Ormslevvej 138, 8260 Viby J Tlf. 86 11 97 51 - 42 20 99 80 Email: [email protected] Medlem: Enise E. Kucuoglu Rosenhøj Allé 28, st. th., 8260Viby J Tlf. 53 70 30 09 Email: [email protected] Medlem: Connie V. Nielsen Solhvervsvej 4, st., 1, 8200 Aarhus N Tlf. 23 80 27 02 Email: [email protected] Suppleant: Funda Kucuoglu
Rosenhøj Allé 28, st. th., 8260 Viby J
Tlf. 53 55 06 08
Email: [email protected]
Oversigt over bestyrelsen m. fl.
Byrådemedlem: Ango Winther Høskovvej 16, 8260 Viby J Tlf. 86 11 08 09 – 27 11 08 09 Email: [email protected] Hjemmeside: www.ango.dk Byrådsmedlem: Camilla Fabricius Chrstian X’s Vej 23, 1., 8260 Viby J Tlf. 23 38 19 90 Email: [email protected] Regionsrådsmedlem: Flemming Knudsen Marselis Boulevard 28, 8. 6., 8000 Aarhus C Tlf. 86 76 17 61 – 20 21 84 23 Email: [email protected]
Kredsformand: Berit Rousing Gammel Viborgvej 117, 8471 Sabro Tlf. 22 61 15 18 Email: [email protected] Formand for Fællesbestyrelsen Aarhus: Morten Pless Byagervej 99A, 8330 Beder Tlf. 86 93 76 77 – 21 69 52 54 Email: [email protected] Hjemmeside: www.siak.dk
BY OG REGION
LOKALT
Nytårsbriefing 2018, J. Bundsgaard
fortsat fra side 11
Og jeg håber, vi også fremadrettet vil fort-
sætte den gode dialog, jeg oplever, vi har –
og finde ud af både at være enige og uenige
på en konstruktiv måde.
Og så vil jeg her til sidst rette en tak til jer
for jeres indsats og for jeres bidrag til udvik-
lingen af Aarhus. Vi har brug for hinanden –
også i fremtiden.
Og skulle noget af jer have fået den tanke,
at byen her efter Aarhus2017 kommer til at
ligge øde hen i det nye år, så vil jeg til aller-
sidst sige, at jeg håber, at det glimt I tidlige-
re fik af årets to kæmpe store sejlesportsbe-
givenheder, har vist, at I tog grueligt fejl.
Aarhus fortsætter ufortrødent fremad.
Godt nytår og god fornøjelse i Aarhus – også
i 2018.
BY OG REGION
24
Aktiviteter og møder 1. halvår 2018
Med ret til ændringer af bestyrelsen Foreningens møder er åbne for alle medlemmer
Alle medlemmer er velkomne til at møde op Der kan indkaldes til ekstraordinære bestyrelsesmøder efter behov
Følg med på partiforeningens hjemmeside:
www.socialdemokraterne.dk/viby
Mandag 26. februar 19.00 Vestkredsens bestyrelsesmøde samt Ekstraordinært kredsrepræsentantskabsmøde hos 3F, Ryhaven. Viby har fem delegerede
Tirsdag 27. februar 19-21 Fællesbestyrelsesmøde i Socialdemokratiet Aarhus. Borgmester Jacob Bundsgaard. Næstformand Hans Peter Mehlsen deltager.
Mandag 5. marts 18.00 Forretningsudvalgsmøde Viby Partiforening
19.00 Bestyrelsesmøde Viby Partiforening og debat med by-rådsmedlem Camilla Fabricius om Frivillighed Bæredygtig-hed
Tirsdag 3. april 18.00 Forretningsudvalgsmøde Viby Partiforening
19.00 Bestyrelsesmøde Viby Partiforening
Tirsdag 3. april 19-21 Fællesbestyrelsesmøde i Socialdemokratiet Aarhus. Borgmester Jacob Bundsgaard.
Mandag 26. marts 19.00 Vestkredsens bestyrelsesmøde. Kasserer Birger Huus Pedersen deltager
Mandag 9. april 18.00 Spisning forud for den organisatoriske generalfor-samling i Viby Partiforening.
Mandag 9. april 19.00 Organisatorisk generalforsamling Viby Partiforening. Lokalcenter Viby, cafeen. Se dagsorden og tilmelding inde i bladet
Mandag 23. april 19.00 Organisatorisk generalforsamling i Vestkredsen hos 3F, Ryhaven. Viby har fem delegerede.
Lørdag 5. maj 9-13 Forårsseminar med deltagelse af byrådsgruppen, in-spirationsgrupperne, medlemmerne m.v. Flere oplysninger senere.
Mandag 7. maj 18.00 Forretningsudvalgsmøde Viby Partiforening.
19.00 Bestyrelsesmøde Viby Partiforening
Tirsdag 15. maj 19-21 Fællesbestyrelsesmøde Socialdemokratiet Aarhus. Næstformand Hans Peter Mehlsen deltager.
Mandag 28. maj 19.00 Repræsentantskabsmøde i Socialdemokratiet Aarhus. Viby har fem delegerede.
Mandag 4. juni 18.00 Forretningsudvalgsmøde Viby Partiforening
19.00 Bestyrelsesmøde Viby Partiforening
Hvis ikke andet er anført holdes vore møder i Viby Lokalcenter, Kongsgårdsvej 6, 8260 Viby J