sos-nyt 3/2010

SOS-NYT3/2010

Pakistan: SekS milliONer børN er ramT af Over-SvømmelSerNeSide 16-17

Tema om børnerettigheder

Side 3-9

Jeg har OgSå reT Til

aT blive hørT

Året der gik 2009Side 18-20

2 SOS børnebyerne Nr. 3 / 2010

n Når 9-årige maria går i skole, lærer hun ikke kun alfabetet. hun hører også om sine rettig-heder som barn. Det er rettigheder, som alle verdens lande har forpligtet sig til, og de kan bruges som redskab til at give børn som maria bedre vilkår.

SOS børnebyerne følger altid fNs børne-konvention, der giver alle børn ret til et godt liv. Det betyder, at vi lytter til maria, når hun siger, hvad hun mener. Det betyder også, at vi giver hende et kærligt hjem, mulighed for at lege, gå i skole og til lægen. for det har hun, lige som alle andre børn i denne verden, gan-ske enkelt ret til.

mange danskere oplever børnerettigheder som noget, vi ikke behøver at bekymre os særligt om. Som direktør i SOS børnebyerne og mor til to halvstore drenge oplever jeg, at refleksion omkring barnets rettigheder, og hvordan vi i de enkelte familier udmønter dem i praksis, bliver mere og mere relevant at sætte på dagsordenen.

De fleste danske børn har det godt materia-listisk, og de – bl.a. mine to drenge – mener, at de med ti års livserfaring er i stand til at træffe deres beslutninger selv. vi voksne ser ofte anderledes på den sag og vil gerne bestemme f.eks. mængden af lektielæsning, men hvornår og hvordan skaber vi en god balance. Det er et godt spørgsmål.

Jeg er overbevist om, at børn skal lære om deres rettigheder, men også hvordan sådanne rettigheder forvaltes på en god måde. kun på den måde løser vi opgaven – derhjemme og som global udviklingsorganisation for foræl-dreløse og sårbare børn.

Derfor hjælper SOS børnebyerne forældre-løse og sårbare børn ved at give dem mulig-hed for at vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed – i en verden, der respekterer barnets rettigheder.

Hanne elisabeth rasmussenDirektør, SOS Børnebyerne

børN har reT Til eT gODT liv

iNDhOlD

leDer

Året der gik 2009

Trods global krise vil flere og flere dan-skere være med til at hjælpe sårbare og forældreløse børn. Side 18

Det er verdens bedste nyhed. intet min-dre. kampen mod fattigdom har hjulpet meget mere end de fleste danskere tror. Side 8

Fælles globale mål betyder bl.a., at stadig flere børn kommer i grundskolen.

line

Wol

f N

iels

en

Forside: Alle børns rettigheder er sikret af FNs BørnekonventionFoto: Claire Ladavicius

kampen mod fattigdom virker

3SOS børnebyerne Nr. 3 / 2010

bréhima kræver reTTigheDer Til alle børNet tidligere SOS-barn har stillet

malis regering til ansvar og kræver

børns rettigheder opfyldt i det fatti-

ge land. De første løfter blev givet

med det samme.

n Den 16. juni stillede bréhima sig op foran regeringsrepræsentanter og mediefolk. han krævede med høj, klar stemme, at malis poli-tikere skal gøre noget for den million fattige børn, der er udelukket fra skolesystemet og de titusinder af børn, der bor på gaderne i det vestafrikanske land.

SOS børnebyerne arbejder altid ud fra internationale konventioner og globale, fælles mål som f.eks. fNs børnekonvention. vi kan bruge konventioner og mål til at minde ledere og myndigheder om deres ansvar i lande, hvor den slags nogle gange går i glemmebo-gen. Det var det, bréhima gjorde i sommer.

bréhima er 20 år, jurastuderende og tidlige-re SOS-barn. han holdt talen, der blev dækket af alle større medier i mali og transmitteret i et tv-show om børn i den bedste sendetid på afrikanske børns Dag, en afrikansk mærke-dag stiftet i 1981 for at mindes massakren på børn i Soweto under apartheid i Sydafrika.

rigtigt og retfærdigtSOS børnebyerne i mali benyttede den følelsesladede dag til at invitere højtstående embedsmænd og politikere til børnebyen for at motivere dem til at afsætte penge til børn på finansloven, så mali kan leve op til fNs børnekonvention.

bréhima har boet i en SOS-børneby, siden han var syv år og har altid været meget aktiv forkæmper for børnerettighederne. han har f.eks. været medlem af malis børneparlament i fire år. børneparlamentet arbejder for, at fNs børnekonvention bliver overholdt i mali.

”kampen for, at sårbare børn får opfyldt deres rettigheder i mali, føles rigtig og retfær-dig,” forklarede bréhima, som i første omgang kunne glæde sig over, at regeringsrepræsen-tanter på stedet lovede gymnasieelever i hele landet gratis bøger til undervisningen i mate-matik, fysik, kemi, miljø og hiv/aids.

Tema: børNereTTigheDer

Per

Wes

terg

ard

FaktaHvad er Børnekonventionen?

fNs konvention om barnets rettigheder, også kaldet

børnekonventionen, blev vedtaget i 1989 og fastslår, at

børn har særlige rettigheder.

børnekonventionen har 54 punkter, som bygger på fire

hovedprincipper:

• Alle beslutninger vedrørende barnet skal tages ud fra,

hvad der er til barnets bedste.

• Barnet har ret til overlevelse og udvikling.

• Barnet har ret til beskyttelse mod diskrimination.

• Barnet har ret til deltagelse i beslutninger vedrørende

sit eget liv.

Når et land har tiltrådt konventionen, forpligter det sig

til at indrette egen lovgivning, så den er i tråd med eller

bedre end kravene i konventionen.

alle lande på nær USa har tiltrådt børnekonventionen.

SOS Børnebyerne arbejder altid ud fra internationale aftaler som FNs Børnekonvention.



Til kamP fOr børNereTTigheDerOveralt i verden kæmper SOS

børnebyerne for børns rettigheder.

Der sker hver dag i skolerne, i bør-

nebyerne, på socialcentrene osv.,

hvor børnene bliver oplyst om de

børnerettigheder, fN vedtog for

21 år siden. her kan du læse en

række konkrete eksempler på,

hvordan SOS børnebyerne udbre-

der børnerettigheder.

n Benin: Hey, hvad sker der her!?

et barns gråd skærer gennem luften, indtil en voksen bryder ind og råber, ’hey, hvad sker der her?’ en radioreklame i benin har sat vold mod børn på dagsordenen. her har lokale SOS-børn og -medarbejdere indtalt et rekla-mespot, som sætter fokus på vold mod børn. kampagnen har kørt i halvandet år og har oplyst om børns rettigheder til flere hundrede-tusinde lyttere i det vestafrikanske land. Bangladesh: Børn med til møder

Det er vigtigt, at børn og unge er med til at tage beslutninger, der vedrører deres liv. Det sker for eksempel i bangladesh, hvor SOS-børn er med til alle de møder, medarbejderne afholder i børnebyen. De unge SOS-børn,

der står midt mellem børne- og voksenlivet afholder derudover møder med de voksne, hvor de diskuterer emner som oplevelser med deres SOS-familier, forholdet mellem mænd og kvinder, og hvordan man kommer bedst ud på arbejdsmarkedet. kenya: Hotline og workshops

SOS børnebyerne har sammen med myndig-hederne i kenya oprettet en telefon-hotline, hvor børn kan ringe ind døgnet rundt og snak-ke om deres problemer. her bliver de også oplyst om deres rettigheder. Som i mange andre fattige lande har der også i kenya været problemer med at overholde børneret-tighederne, og derfor er alle SOS-medarbej-dere i landet på workshops, hvor de lærer om rettighederne. De SOS-mødre, der selv har været udsat for overgreb som børn, får des-uden tilbudt at få bearbejdet deres oplevelser.

fN’s børnerettighedsdag

SOS-mødre i Uganda uddan-nes i børns ret-tigheder

Den 20. november – datoen for vedtagelsen af børnekonventio-nen – er udråbt som fN’s offi-cielle børnerettighedsdag.

hilary a

tkins


i september åbner den fjerde

SOS-børneby i rwanda. Samtidig

starter et nyt danskstøttet rettig-

hedsprojekt i området.

n vi har tidligere skrevet om 18-årige Jaque-line, der voksede op som forældreløs sammen med sin fætter og kusine i rwanda. Jaqueline har aldrig gået i skole, men hver dag tjener hun 2,5 kroner ved at gå på markedet, hvor hun køber tomater, som hun deler op i mindre portioner og sælger videre. Pengene bruger hun på notesbøger til sin fætter og kusine, så de kan gå i skole. Uden notesbøger er det omsonst at gå i skole – den er gratis, men man skal have noget at skrive i. en pige som Jaqueline kan nu få hjælp fra efteråret, hvor SOS børnebyerne i Danmark starter et projekt for sårbare og udsatte familier.

Hjælp til uddannelse

Projektet er støttet med 2,3 millioner kroner af Danida. målet for det nye treårige projekt er, at 300 børn over de næste tre år gives en mere tryg opvækst.

”De skal have adgang til uddannelse, mens deres familier får hjælp til at blive økonomisk uafhængige – og dermed på sigt bliver i stand

til at klare sig selv,” siger kasper kanstrup, programchef i SOS børnebyerne. Projektet har også fokus på at udbrede kendskabet til børns rettigheder.

Fokus på udvikling

erstat førte linje med ’i 2009 trådte SOS bør-nebyernes nye internationale strategi for at nå ud til flere børn i kraft, og i dag spiller social-centre og familieprogrammer en stadig større rolle i kampen for at forhindre, at børn ender alene.

”SOS børnebyernes nye fokus er, udover at drive børnebyer, at hjælpe stadig flere sårbare børn. børn, der vokser op i fattige familier i lokalsamfundene. På den måde kan vi hjælpe med, at endnu flere børn får en kærlig og tryg start på livet,” siger kasper kanstrup.

Fakta

rwandaDer bor cirka 10 millioner i Rwanda. Befolkningen

er inddelt i tre etniske hovedgrupper: tutsi, hutu

og twa. I starten af 1990’erne udbrød borgerkrig

mellem hutuer og tutsier, hvilket førte til folke-

drabet i 1994, hvor op mod en million mennesker

blev dræbt. Med den nyåbnede børneby driver

SOS Børnebyerne i dag fire børnebyer i Rwanda.

NU kaN JaqUeliNe få hJælP

Nyt projekt i Rwanda skal hjælpe kvinder som Jaqueline og oplyse om hendes ret-tigheder. Målet er, at 300 børn over de næste tre år gives en mere tryg opvækst.

line grove h

ermansen

SOS børnebyerne Nr. 3 / 2010


børn skal hjælpes på den måde,

der passer bedst til dem. Det kan

være i en SOS-børneby, eller det

kan være i deres egen familie.

n Da isabels mand blev overfaldet af krimi-nelle i byen Tarija i bolivia, kom han alvorligt til skade og mistede evnen til at arbejde. isabel var i syv sind. Parret har fire små børn, og opsparingen slap op, inden alle regningerne for hospitalet og medicin var betalt. hvordan skulle hun kunne give sine børn en ordentlig barndom uden penge til mad – for slet ikke at tale om uddannelse og lægehjælp, når de blev syge?

en af grundpillerne i børnekonventionen er, at man altid skal tænke på, hvad der er bedst for det enkelte barn. Det er f.eks. ofte bedst for et barn at bo i sin egen familie, og hvis det ikke er muligt, så skal barnet bo i noget, der ligner en familie så meget som muligt.

Det er også de principper SOS børnebyerne arbejder ud fra. Over 76.000 børn har fået nye hjem med SOS-mødre, søskende og uddan-nelse i børnebyer verden over, men vi udvikler også vores måde at støtte børn på. Det er isa-bel og hendes familie et eksempel på.

socialcentret bød velkommen

SOS børnebyerne har oprettet et socialcen-ter og et familieprogram i Tarija for at støtte sårbare familier i at passe på deres børn og dermed forebygge, at familierne bliver nødt til at overlade børnene til sig selv eller andre.

isabel opsøgte SOS-socialcentret, som bød familien velkommen. De gav børnene mad, uddannelse og adgang til sundhedsydelser. isabel manglede dog stadig indtægter. Derfor gav socialcentret hende et lån, så hun kunne starte en lille frugtbod på busstationen. isabel fik også mulighed for at deltage i kurser, hvor hun kunne lære at dyrke grøntsager. forret-ningen voksede så meget, at der blev brug for en hjælpende hånd fra isabels mand, da han blev rask nok til at arbejde igen.

SOS børnebyernes erfaring er, at selv meget fattige og sårbare familier med lidt praktisk hjælp og rådgivning kan komme på fode igen og blive i stand til at tage sig af deres børn. Det er bedre for børnene end at bo i en børneby, og det er oven i købet bil-ligere. På den måde kan vi hjælpe flere børn for de samme penge, samtidig med at arbej-det med at hjælpe de børn, der ingen forældre har, forsætter i SOS-børnebyerne.

alTiD Til barNeTS beDSTe

“Da jeg gik i seng, kom damen, de andre kaldte

mor, ind for at sige godnat. hun sagde, at hun var

der for at tage sig af os; at vi var elsket. hun strøg

mig over håret. Da begyndte jeg at forstå betyd-

ningen af ordet mor. mor er sikkerhed og stabilitet,

mor er blødhed, mor er det varme måltid mad, mor

er skæld ud over den knuste

vase, mor er smilet over mine

karakterer i skolen, mor er

kærlighed.”

Skrevet af en 14-årig pige fra georgien, der fortæller om sin SOS-mor.

6

SOS børnebyerne Nr. 3 / 2010


alTiD Til barNeTS beDSTe

Fakta

Fakta om forældreløse børns rettigheder

143 millioner børn kan ikke bo hos deres forældre,

eller de har slet ikke har nogen familie.

SOS børnebyerne har ledet arbejdet med at udvikle

fælles fN-retningslinjer for forældreløse børn. ’guide-

lines for the alternative Care of Children’ indeholder

mange af de principper, som SOS børnebyerne

allerede arbejder ud fra. f.eks. at man altid skal tage

udgangspunkt i det enkelte barns behov, at man skal

undgå at skille søskende ad, og at børnene ikke bare

bliver anbragt, men også rustet til et godt og produktivt

voksenliv.

retningslinjerne fastslår, at anbringelse af børn uden

for hjemmet er sidste udvej.

Over 76.000 børn har fået nye hjem med SOS-mødre,

søskende og uddannelse i børnebyer verden over,

men vi udvikler også vores måde at støtte børn på.

En familie fra Nicaragua har fået hjælp af SOS Børnebyerne, så den ikke længere er truet af opløsning.

7

Sophie P

reischS

OS

arkiv


2015 kampagnenkampagnen er et samarbejde mellem NgO-miljøet,

Udenrigsministeriet og UNDP m.fl. Den er Danmarks

hidtil største oplysningskampagne om udviklingssamar-

bejdet, og den skal fortælle, at det faktisk går fremad i

verden. Udviklingsbistanden gør en positiv forskel.


kamPeN mOD faTTigDOm virker

her er verdens bedste nyhed:

kampen mod fattigdom har hjulpet

meget mere, end de fleste dan-

skere tror.

n i år 2000 vedtog fN otte mål for reduktion af global fattigdom senest år 2015. fire af målene drejer sig om børns rettigheder. Det gode budskab er, at vi er godt på vej. Stadig flere børn kommer i grundskole, færre menne-sker er meget fattige, og flere børn overlever deres første leveår.

På mange områder er SOS børnebyerne foran 2015 målene. alle SOS-børn får grund-uddannelse. Størstedelen af alle SOS-børn får også det, der svarer til folkeskolens overbyg-ning eller en værkstedsuddannelse, og hvert tredje SOS-barn får en videregående uddan-nelse.

kærlig opvækst

Desværre har den økonomiske krise gjort det endnu sværere for de fattigste at skaffe mad på bordet. en milliard mennesker sulter, og derfor skal vi stadig arbejde hårdt for at opnå 2015 målene.

Det gør SOS børnebyerne. i børnebyerne bor nogle af verdens mest sårbare børn. enten er de forældreløse, eller også har de forældre, der pga. f.eks. fattigdom eller syg-dom ikke kan tage sig af deres børn. børnene får en kærlig opvækst, mens SOS-klinikker, socialcentre og familieprogrammer også hen-vender sig til lokalbefolkningen for at forhin-dre, at flere børn bliver overladt til sig selv. Fattigdom kan blive fortid, hvis vi alle

bakker op og gør en indsats.

Cla

ire l

adav

iciu

s


Fakta

sådan arbejder sOs Børnebyerne med 2015 Målene

i 2010 er der cirka 143 millioner børn, der enten ikke har forældre eller ikke kan bo hos sin far og mor. børn som ellers

ville vokse op i fattigdom, uden hjem og fremtid, får både dét og en familie i SOS børnebyernes over 500 børnebyer over

hele kloden.

et barn har ret til at gå i skole. Det er et af principperne for SOS børnebyerne, som sender børn i skole over hele ver-

den. mange steder, f.eks. hvor skolesystemet ikke findes eller fungerer dårligt, opretter SOS børnebyerne selv skoler,

børnehaver og tekniske skoler.

hver dag bliver 2.000 børn verden over smittet med aids. Omkring 14 mio. børn er efterladt uden forældre pga. syg-

dommen. SOS børnebyernes socialcentre har i mange lande projekter, der retter sig mod aids-ramte familier, ligesom

SOS børnebyerne har projekter blandt unge for at forebygge hiv og aids. SOS børnebyernes lægeklinikker giver adgang

til sundhedsydelser i områder, hvor lægehjælp og adgang til medicin er sparsomt.

læs mere om vores arbejde med 2015 målene på www.sosbornebyerne.dk


Fakta

Mål 1: halvere fattigdom og sult i verden

færre mennesker lever for mindre end 7,25 kr. om dagen - fra 46 pct. i 1990 til 27 pct. i 2005.

Mål 2: Opnå grundskoleuddannelse til alle

i u-landene er antallet af børn, der starter i grundskolen, steget fra 82 pct. i 1999 til 89 pct. i 2008.

Mål 3: øge ligestilling mellem kvinder og mænd

andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer er steget med 11 pct. fra 1999 til 2009.

Mål 4: mindske børnedødeligheden med to tredjedele

antallet af børn, der dør før de fylder fem år, er faldet fra 12,5 mio. til 8,8 mio.

Mål 5: mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele

antallet af kvinder, der dør i barselsseng, er faldet fra 480 døde pr. 100.000 levendefødte børn i

1990 til 450 i 2005.

Mål 6: bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

andelen af hiv/aids-smittede i medicinskbehandling er tidoblet mellem 2003 og 2008.

Mål 7: Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø

antallet af mennesker, der lever uden adgang til sanitet og rent vand, er faldet med 8 procentpoints

fra 1990 til 2006.

Mål 8: øge samarbejdet om bistand, handel og gældeftergivelse

Den økonomiske krise har gjort, at de rige lande har lagt låg på samhandlen med de fattige lande,

og millioner har mistet deres jobs. en milliard mennesker sulter. Det er flere end nogensinde før.

Så langt er vi nået med 2015 målene, der skal halvere verdens fattigdom


STOrT Og SmåT

følg SOS børnebyerne på facebookn at SOS børnebyerne har mange venner er velkendt, og mange af dem befinder sig også på internet-tet. Således har vores face-book-side netop rundet impo-nerende 5000 medlemmer.

Til sammenligning har Dansk røde kors 8500 medlemmer, red barnet ca. 4900 medlemmer og folkekirkens Nødhjælp ca. 2600 medlemmer. Der er plads

til mange flere facebookvenner på vores side. Jo flere vi er, desto sjovere bliver dialogen, og der er mas-ser af plads til at udveksle erfaringer på siden og fortælle om oplevelser med fadder-børn osv. facebook-siden

bliver jævnligt opdateret med nyheder og arrangementer. find os ved at søge på SOS børnebyerne på www.facebook.

Julekort til virksomheder

n køb julekort hos X-paper aps og støt SOS børnebyerne

hvis du har en virksomhed, kan du allerede nu købe julekort hos X-paper. 10 pct. af salget af julekortene hos X-paper aps går til SOS børnebyerne. Dermed hjælper din virksom-hed sårbare og forældreløse børn over hele verden og viser på en meget synlig måde, at i støtter SOS børnebyerne. På hjemmesiden

www.kortspecialisten.dk kan du se de smukke julekort, priser og hvordan i kan få trykt egen julehilsen og virksomhe-dens logo på julekortene. minimum bestilling er 100 kort. bestil kortene på kortspecialisten.dk, eller [email protected] eller på telefon 70 20 66 27. husk at oplyse i telefonen, at det er SOS børnebyerne, i ønsker at støtte.

lis folke var i foråret på besøg

hos sit fadderbarn rawan i Jor-

dan. Det blev til to uforglemmelige

dag med hele rawans SOS-fami-

lie.

Fredag

Jeg var meget spændt på mødet med rawan og hendes familie, og det var heldigvis kær-lighed ved første blik. Jeg havde medbragt

en del små gaver såsom blyanter, puslespil, farver, malebog, balloner osv. i huset var der kun fire børn, tre piger og en dreng. To børn var tilbage hos egne familier, og nu afventede man to nye børn. børnene havde en utrolig kærlig mama, og der er slet ingen tvivl om, at konceptet med en SOS-mor fungerer. hun passede dem, som var de hendes egne. efter middagen aftalte vi, at vi skulle på udflugt dagen efter.

Lørdag

Jeg blev hentet kl. 10.50 af mama med fire forventningsulde børn, der var klar til dagens udflugt. først skulle vi ned og købe badetøj, baderinge og en bold, så de kunne have noget at muntre sig med ved stranden. Så til stranden, hvor jeg nød at se dem boltre sig i vandet. ingen strandtur uden en stor is og mit herligste foto fra denne ferie er af de fire børn, der spiser is. efter nogle timer på stranden blev vi hentet og fragtet til Pizzahut, hvor de selv kunne vælge, hvad de ville spise. Så til-bage til SOS-byen og en lidt vemodig afsked. Der er ingen tvivl om, at vi alle vil huske de to dage med glæde.

På besøg i en SOS-børneby

Ingen strandtur uden en stor is.

lis

fol

ke

www.kortspecialisten.dk kan


2340 brugte støvler til Sydafrika

n SOS børnebyerne, Dgi og Tv 2 samlede under sommerens vm i fodbold brugte fod-boldstøvler ind til forældreløse og sårbare børn i Sydafrika. indsamlingen blev en stor succes, og overalt i Danmark har frivillige arrangeret lokale indsamlinger. 2340 brugte par støvler blev sendt til børnebyen ennerdale i Sydafrika

”hos SOS børnebyerne prøver vi at skabe mulighed for en god barndom med tid til leg. gennem leg og sport får mange børn mulighed for at bearbejde traumer eller bare glemme en ellers hård hverdag. alt sammen med til at give børn en bedre barndom,” siger direktør i SOS børnebyerne, hanne elisabeth rasmussen.

Støvlerne bliver i dag flittigt brugt af børn i 30 forskellige SOS-projekter. Tak til alle jer,

der har doneret støvler og tak til alle jer, der fik andre til at give.

For mange sårbare og forældreløse børn kan fod-bold være et lys i mørket.

Ny hjemmeside i luften

Surf forbi webshoppen

n i august relancerede SOS børnebyerne sin nye hjemmeside. Den nye hjemmeside er en del af et større arbejde, hvor SOS-hjemme-sider over det meste af verden gøres mere ensartet.

Den nye hjemmeside er - forhåbentlig – let-tere at navigere rundt i og har et mere moder-ne udtryk.

vi håber, i vil tage godt i mod den nye hjem-meside. adressen er www.sosbornebyerne.dk

n i SOS børnebyernes webshop kan du bl.a. købe kort med forskellige børnemotiver, en fotobog og navneetiketter. Overskuddet går til SOS børnebyernes arbejde for forladte og

forældreløse børn. find butikken på vores nye hjemmeside www.sosbornebyerne.dk

Patrick W

ittmann


i en forstad til haitis hovedstad

Port-au-Prince ligger teltlejren

Noaville. Som så mange andre

steder i haiti forsøger hundredvis

af familier her at klare sig igennem

den fattigdom og de ødelæggelser,

der fulgte i kølvandet på haitis

store jordskælv i januar. SOS bør-

nebyerne giver børnefamilierne en

hjælpende hånd

n På et åbent stykke land lidt væk fra vejen ligger den, og den er helt typisk på alle måder. lejren er blot en blandt haitis over 1300 teltlejre, som nu danner rammen for hundred-tusindvis af familiers hverdag og kamp for at klare sig. her mangler alt lige fra ordentlige toiletforhold, vand og mad til undervisning og lægehjælp. men midt i håbløsheden er her også øjeblikke med håb og glæde.

en lille komité af lejrens voksne har hen-vendt sig til SOS børnebyerne for at få noget af den hjælp, som lejren er 100 procent afhængig af.

”vi skulle have hjælp, for her er intet for børnene. Derfor gik vi til SOS børnebyerne”,

forklarer Samuel, der er en af drivkræfterne bag lejrkomitéen, der fungerer som lejrens fælles talerør.

”Vi har ingenting”

i dag sørger SOS børnebyerne for at de mere end 400 børn i lejren får mad hver dag. maden laver lejrens beboere selv, de skaffer selv kul til ildstedet og de organiserer selv maduddelingen. Det skaber også både aktivi-tet og ejerskab for hjælpen blandt de voksne. ”Uden programmet ved jeg ikke, hvad vi skulle gøre. vi har et godt sammenhold og er en stærk gruppe, men ellers har vi ingenting. vi

haiTi

glimT af glæDe mellem TelTeNe

FaktasOs Børnebyernes arbejde

gennem 16 socialcentre og cirka 100 maduddelings-

steder hjælper SOS børnebyerne hver dag udsatte

familier, børn og unge med at få en hverdag til at fun-

gere igen

Der findes to SOS-børnebyer i haiti og flere skoler og

social centre

Der bor 408 børn i SOS-børnebyen Santo. 124 boede

i byen før jordskælvet, mens 284 flyttede ind efter kata-

strofen

80 børn lever i midlertidige huse i børnebyen

De 33 børn, der blev forsøgt bortført til USa, blev pla-

ceret i sikkerhed hos SOS børnebyerne, indtil de kunne

vende hjem til deres forældre

Tho

mas

Sch

ytz

lars

en

Sammen med SOS Børnebyernes socialarbejder bli-ver der arrangeret aktiviteter som leg, sang og tegning for børnene Noaville. De får også helt basal undervis-ning i f.eks. hygiejne, mens socialarbejderen holder øje med om børnene trives

• Jordskælvet dræbte over 220.000 mennesker

og sårede mere end 300.000.

• Omkring to millioner mennesker har mistet

deres hjem og 1,6 millioner af de fordrevne

bor i overfyldte, midlertidige lejre.

• Næsten 40 pct af Haitis befolkning er under

14 år

• Op mod 400.000 børn i Haiti er forældreløse

Jordskælvet i Haiti


Thom

as Schytz larsen

Thom

as Schytz larsen

er glade for maden, og for de aktiviteter SOS laver med børnene,” siger Samuel.

Hjælp på den lange bane

Teltene er rejst af tykke grene, pæle og pre-senninger og fylder kun få kvadratmeter. De giver den allermest nødvendige beskyttelse for vejr og vind, men heller ikke mere. klokken seks om morgenen er teltene blevet for varme at være i, og beboerne frygter, hvad der sker, når orkansæsonen for alvor starter med både kraftig blæst og store mængder nedbør. De første større regnskyl ramte haiti i august og her fik lejrbeboerne en forsmag for, hvad der

kan ske, hvis vejret bliver grimt.”min mand og jeg fik ikke sovet om natten.

Der stod vand i teltet, og vi måtte stå op hele natten og holde de mindste, så de ikke skulle ligge i vandet,” fortæller andreacis, der bor i lejren med sin familie.

Samuel, andrecis og de andre fra Noaville håber snart, at kunne flytte til et bedre sted. De heldige få har kunnet genrejse lidt af deres huse og flytter snart. men langt de fleste kom-mer til at bo i teltene i lang tid endnu, og SOS børnebyerne vil stadig være der til at støtte og hjælpe dem.

SOS Børnebyerne har i dag ansvaret for omkring 120 socialcentre og nødhjælpscentre i Haiti. Selv om nogle af centrene ikke er mere end et udekøkken under skyggen fra et stort træ, så er de en livsnerve for områdets børnefamilier. I alt sørger SOS Børnebyerne for måltider til mere end 21.000 børn dagligt i Haiti.

Overalt i Port-au-Prince summer der af aktivitet. Oprydning, opbygning og genopbygningen af et helt land er i fuld gang, men udfordringerne er enorme og uden fortilfælde. Derfor bor der stadig mange tusin-der i teltlejre som den i Noaville.


iNTerNaTiONalT NYT

n etiopien: i år er det 25 år siden hungersnø-den i etiopien kostede en million mennesker livet. Selv om det er mere end to årtier siden, verdens medier havde fokus på etiopien, arbejder SOS børnebyerne stadig i området for at sikre børnene en bedre fremtid.

byen gode, hvor katastrofen havde sit epicenter, er desværre stadig hårdt plaget af uroligheder og tørke. Der er så tørt, at foder til dyrene skal flyves ind til byen og så farligt på vejene, at man kun kan komme ind og ud af

byen gennem den lille lufthavn.”Der er hårdt brug for hjælp i området. hel-

digvis kan vi se, at børnebyen og sundheds-centeret fungerer som et kraftcenter i området. De lokale SOS-ansatte gør et kæmpe arbejde. De er nogle virkelig stærke mennesker, der gør en forskel,” siger kasper kanstrup, der netop har besøgt gode.

25 år efter sultkatastrofen

børneby går den grønne vej

n kenya: SOS-børnebyen i mombassa i kenya bliver endnu grønnere. Udover frugt-lunde og køkkenhaver, der er med til at gøre byen selvforsynende, er et større miljøprojekt i gang i børnebyen.

Solceller er ved at blive opstillet, så de kan producere strøm til hele børnebyen, almin-delige lyspærer bliver erstattet af mere ener-givenlige og langtidsholdbare leD lys, et nyt affaldssystem vil sortere byens affald og nye træer er ved blive plantet.

”Projektet lærer børnene at tage ansvar for miljøet, og hvordan de kan passe på naturen,” siger lederen af børnebyen evans muthiso.

Udover de åbenlyse miljøfordele vil projektet på sigt også blive en økonomisk gevinst.

Nye træer bliver plantet i SOS-børnebyen i Mombassa i Kenya, der er i gang med et stort miljøprojekt.

Jens

hon

oré

Jens honoré

mariantonietta P

eru

SOS-børnebyen i Gode rummer bl.a. et sundheds-center og er et kraftcenter i området.


angelina overnatter i børnebyn Haiti: angelina Jolie har endnu engang været i haiti og besøge SOS børnebyerne i Port-au-Prince. Skuespilleren er sammen med sin mand brad Pitt stor fan af SOS børneby-erne, fordi børnene vokser op i SOS-familier med en SOS-mor og -søskende

“Jeg støtter SOS børnebyerne, fordi jeg har

set, at børnene vokser op i sikre og kærlige rammer,” sagde hun under besøget i børne-byen Santo, der ligger uden for hovedstaden Port-au-Prince.

angelina Jolie har tidligere besøgt SOS-børnebyer i Chad, Jordan og etiopien.

Angelina Jolie viste endnu engang, at hun er stor beundrer af SOS Børnebyernes arbejde, da hun besøgte SOS-børnebyen i Port-au prince.

børnene flytter ind i ny børneby i burundi

n Nu er byggeriet af SOS-børnebyen Cibitoke i burundi nået så langt, at de første SOS-familier er flyttet ind i byen. SOS børnebyerne i Danmark står for halvdelen af finansieringen af Cibitoke, og det bliver muligt at tegne fad-derskaber i børnebyen inden for de næste 3-6 måneder. børnebyen Cibitoke bliver den femte SOS-børneby i burundi.

Der er plads til 120 børn i den nye børneby i Burundi.

SO

S a

rkiv

SO

S a

rkiv


PakiSTaN UNDer vaNDingen SOS-børnebyer i Pakistan

blev berørt af de massive over-

svømmelser, der ramte landet i

august. SOS børnebyerne udde-

ler mad, medicin og telte til børn

og deres familier, der er berørt af

katastrofen

n i starten af august blev Pakistan ramt af voldsomme monsunregnskyl, som skabte ødelæggende oversvømmelser i flere provin-ser. hele landsbyer er blevet skyllet væk af de enorme vandmasser, høsten er ødelagt, og der er akut mangel på drikkevand og mad. ved redaktionens slutning er hver 10. paki-staner ifølge fN berørt af katastrofen – det svarer til 20 millioner mennesker – og seks millioner børns liv er truet.

heldigvis blev ingen af SOS-børnebyerne ramt af oversvømmelserne, da de ligger i sikre områder, men store dele af landet og millioner af mennesker er berørt af katastrofen. Derfor har SOS børnebyerne i Pakistan tilbudt myn-dighederne i alle regioner at tage imod børn, der er blevet væk fra deres forældre.

en halv million til Pakistans børn

”katastrofen har nået så enorme proportioner, at børnebyerne i Pakistan har bedt os om hjælp. Derfor sender SOS børnebyerne knap 600.000 kr. til hjælpearbejdet, der skal gå til at købe og uddele telte, medicin og madpakker,” fortæller SOS børnebyernes direktør hanne elisabeth rasmussen. hver enkelt madpakke hjælper en familie på op til otte personer i ti dage. forsyningerne består især af mel, grøntsager, sukker og olie.

Situationen i Pakistan er desperat, og seks millioner børn er truet.

Fakta

Fakta

Oversvømmelserne i Pakistan

Den årlige monsunregn skabte i august de værste over-

svømmelser i 80 år. i alt er cirka 20 millioner pakista-

nere blevet berørt af katastrofen. SOS børnebyerne har

otte børnebyer i Pakistan og to nye er på vej.

Du kan hjælpe med at redde børns liv. Støt

SOS børnebyernes arbejde i Pakistan på

www.sosbornebyerne.dk

PakiSTaNa

lertnet.org


eCCO WalkaThON

Der blev gået mere end en million

kroner ind til blandt andet foræl-

dreløse børn i burundi ved årets

eCCO Walkathon i københavn

n mere end 17.000 mennesker trodsede søn-dag den 29. august Dmi’s triste prognoser og valgte at bruge søndagen på at gå en tur for en god sag. Som deltagere i årets eCCO Walkathon var de med til at støtte enten SOS børnebyerne, WWf verdensnaturfonden eller børnehjertefonden.

”Jeg vil støtte isbjørnen. Jeg er ligeglad med børnene i afrika”, lød det fra en lille dreng, idet han traskede forbi SOS børnebyernes pavillon ved eCCO Walkathon. men heldigvis var der mange andre, der gerne ville hjælpe forældre-løse børn i det lille afrikanske land burundi.

kærligt hjem til 120 børn

i alt blev der samlet lidt over en million kroner ind, som skal fordeles mellem SOS børne-byerne og de to andre organisationer. SOS børnebyernes andel skal gå til at bygge en ny børneby i burundi, der er et af verdens fattig-ste lande. Der er allerede fire SOS-børnebyer

i burundi, men behovet for en femte børneby er stort. mere end hvert tredje barn i burundi sulter, og mere end 700.000 børn er forældre-løse. Når den nye børneby står klar, vil 120 forældreløse børn få et nyt og kærligt hjem.

tak!

eCCO Walkathon blev også afholdt i århus og i aalborg og her blev der samlet henholdsvis 100.000 kroner og 80.000 kroner ind til de gode formål. SOS børnebyerne siger tusind tak for støtten til alle de vandreglade danskere samt frivillige, der har deltaget i eCCO Walkathon – i har gjort en kæmpe forskel for forældreløse børn i burundi.

TUSiNDer gik eN TUr fOr SOS børNebYerNe

Fakta

eCCO Walkathon er et gåarrangement, som afholdes

i flere byer i Danmark. alle deltagere går 6 eller 10

kilometer, og for hver kilometer, der bliver gået, donerer

eCCO 7,50 kroner til enten SOS børnebyerne, WWf

verdensnaturfonden eller børnehjertefonden. Deltager-

ne vælger selv, hvilken organisation de gerne vil støtte.

17.000 deltagere samlede mere end en million kroner ind ved Ecco Walkathon i København. Pengene skal nu fordeles mellem SOS Børnebyerne, WWF Verdensnaturfonden og Børnehjertefonden.

18 SOS Børnebyerne Nr. 3 / 2010

Selvom verden er kriseramt, ople-

ver SOS Børnebyerne fortsat stor

støtte fra danskerne og oplevede

en flot vækst i indtægterne i 2009.

n ”I 2009 hjalp vi mere end dobbelt så mange børn sammenlignet med 2007, og på trods af krisen støtter danskerne stadig,” siger SOS Børnebyernes direktør Hanne Elisabeth Ras-mussen.

SOS Børnebyernes samlede indtægter inklusive finansielle poster var i 2009 på 145 mio. kr. mod 131 mio. kr. i 2008, blandt andet pga. næsten 5000 nye faddere. Stigningen stammer desuden fra arv, Danmarks Indsam-lingen og SOS Børnebyernes lokalgrupper. Også erhvervslivet fortsatte sin støtte i 2009.

”De virksomheder, som støtter os, har givet det samme som i 2008, hvilket er flot set i lyset af den globale økonomiske situation,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

SOS Børnebyerne har både kunnet starte nye projekter og sikre ekstra hjælp til de eksisterende SOS-børnebyer. F.eks. har nye aktiviteter i Den Centralafrikanske Republik og Ghana hjulpet tusindvis af børn, som ellers ikke fik hjælp. På verdensplan støtter SOS Børnebyerne over én million mennesker.

Lille administrationsprocent

Globalt har SOS Børnebyerne det mål at nå ud til endnu flere børn, for antallet af forældre-løse og sårbare børn er ikke faldende. Stignin-gen i støtten fra danskerne er vigtig og særligt imponerende, hvis man ser på væksten fra 2007 til 2009. Den er på 50 procent.

”Det har selvfølgelig kostet noget at opnå de gode resultater. Vi har ansat flere mennesker til at gennemføre kampagner og udvikle nye initiativer. Men vi kan også hjælpe mange flere børn, som i den grad har brug for det. Ude i verden rammer krisen hårdt, og rigtig mange andre af de lande, hvor SOS Børnebyerne arbejder, har svært ved at få enderne til at

mødes. Derfor er vores resultater afgørende for mange børn. Og vi holder stadig lave admi-nistrationsomkostninger, som var på knap 8 procent i 2009,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

Ny målgruppe: Sårbare børn i egen familie

SOS Børnebyerne havde over 80 egne, danskfinansierede projekter i 2009. Derudover hjalp danske fad-dere børn i 110 forskellige lande. Traditionelt er hjælpen gået til for-ældreløse og forladte børn, men SOS Børnebyernes nye internationale strategi betyder, at organisationen nu også arbejder for, at sårbare børn ikke bliver forældreløse eller overladt til sig selv. Det sker blandt andet gennem socialcentre og familieprogrammer i lokalområder

”Uden støtte fra danske faddere, virksomhe-der og frivillige kunne vi ikke tilbyde forældre-løse og forladte børn en ny familie i en SOS-børneby. Men vi har også en forpligtigelse til at forhindre, at sårbare børn bliver alene, for det er selvfølgelig allerbedst, hvis flere børn kan blive sammen med deres biologiske fami-lier,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

åRET DER GIk 2009

www

Læs hele årsberetningen på nettet

SOS Børnebyerne har netop udgivet årsberetning for

2009 med temaet ”Leg og gode barndomsminder –

vejen til udvikling”. årsberetningen samler op på mange

af de gode historier, du har kunnet læse her i bladet i

løbet af 2009 og rapporterer om nøgletal, som du også

kan finde her på siderne.

Læs årsberetningen på www.sosbornebyerne.dk, hvor

også det revisorpåtegnede regnskab findes.

Colombia

Peru

Brasilien

Nicaragua

DOBBELT Så MaNGE BøRN FåR HjæLP

19SOS Børnebyerne Nr. 3 / 2010

åRET DER GIk 2009

Støtten fordelt på projekttyperIndsamling 2003-2009

Fadderskabsbidrag

Kampagner

Arv og testamenter

Offentlig støtte

Virksomheder og sponsorater

Øvrige gaver og bidrag

Finansielle indtægter

45%

25%

9%2% 5%

1%

13%

Formålsbestemt arbejde i Danmark

Fadderskabsstøtte

Drifts- og projektstøtte

Internationalt kontingent

Omkost. vedr. indsamlingsaktiviteter

Administration

35%

39%

2%8%

14%

2%

Børnebyer

Ungdomshuse

Børnehaver

Skoler

Lægeklinikker

Uddannelsescentre

Socialcentre og

familieprogrammer

63%

5%

6%1%

15%

8%2%

12.232.402 kr.

7.006.487 kr.

6.638.314 kr.

5.612.574 kr.

5.244.353 kr.

5.168.282 kr.

5.018.579 kr.

4.993.288 kr.

3.876.131 kr.

3.253.534 kr.

Rwanda

Peru

EtiopienColombiaRusland

Burundi

Central Afr. Rep.

IndienCambodja

Kenya

Fadderskabsbidrag

Kampagner

Arv og testamenter

Offentlig støtte




45%

25%

9%2% 5%

1%

13%


Fadderskabsstøtte




Administration

35%

39%

2%8%

14%

2%

Børnebyer

Ungdomshuse

Børnehaver

Skoler

Lægeklinikker

Uddannelsescentre

Socialcentre og

familieprogrammer

63%

5%

6%1%

15%

8%2%

12.232.402 kr.

7.006.487 kr.

6.638.314 kr.

5.612.574 kr.

5.244.353 kr.

5.168.282 kr.

5.018.579 kr.

4.993.288 kr.

3.876.131 kr.

3.253.534 kr.

Rwanda

Peru


Burundi

Central Afr. Rep.

IndienCambodja

Kenya

Fadderskabsbidrag

Kampagner

Arv og testamenter

Offentlig støtte




45%

25%

9%2% 5%

1%

13%


Fadderskabsstøtte




Administration

35%

39%

2%8%

14%

2%

Børnebyer

Ungdomshuse

Børnehaver

Skoler

Lægeklinikker

Uddannelsescentre

Socialcentre og

familieprogrammer

63%

5%

6%1%

15%

8%2%

12.232.402 kr.

7.006.487 kr.

6.638.314 kr.

5.612.574 kr.

5.244.353 kr.

5.168.282 kr.

5.018.579 kr.

4.993.288 kr.

3.876.131 kr.

3.253.534 kr.

Rwanda

Peru


Burundi

Central Afr. Rep.

IndienCambodja

Kenya

Det gik pengene til 10 lande, som fik mest støtte

Cambodia

Indonesien

Laos

LetlandLetlandEstland

Polen

Etiopien

Rwanda

Burundi

Liberia kenya

Tanzania og Zanzibar

jordan

Somaliland

Indien

Thailand

Bangladesh

kina

Sierra LeoneSierra Leone

Ghana

Elfenbenskysten

Den Centralafrikanske Republik

De Palæstinensiske SelvstyreområderCypern

020406080

100120140160

2009200820072006200520042003

Mio. kr

Her arbejder SOS Børnebyerne internationalt

Her støttede SOS Børnebyerne Danmark i 2009

Her ligger projekter, der i 2009 fik hjælp fra danske faddere gennem de 15 pct. af fadderskabsbidraget, som går til særligt trængende projekter

Botswana

Portugal

20 SOS Børnebyerne Nr. 3 / 2010

SådaN Bruger vi peNgeNe

reSultatOpgørelSe 2009

2009 2008 dKK dKK’000

indsamlede midler 138.601.336 121.008 Finansielle poster 6.742.479 9.915

Samlede indtægter 145.343.815 130.923

Omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter (20.394.441 ) (14.181 )

internationalt kontingent (3.408.772 ) (2.619 )administrationsomkostninger (10.849.651 ) (10.244 )Samlede omkostninger (34.652.864 ) (27.044 )

Resultat før uddelinger til formålsbestemt arbejde 110.690.951 103.879

Formålsbestemt arbejde i danmark (3.246.163 ) (3.550 )uddelinger, fadderskabsstøtte (49.769.790 ) (50.781 )uddelinger, drifts- og projektstøtte (57.041.046 ) (48.566 )Samlede uddelinger til formålsbestemt arbejde (110.056.999 ) (102.897 )

Resultat efter uddelinger til formålsbestemt arbejde 633.952 982

Skat af årets resultat 0 0Årets resultat 633.952 982

Resultatdisponering 633.952 982Overført til rådighedskapital 633.952 982

n alt, hvad vi gør, har det formål at give så mange forældreløse og sårbare børn som muligt en tryg opvækst og et kærligt hjem.

vi har konstant fokus på at holde vores udgif-ter nede, og vi har som målsætning at højst 10 procent af de samlede indtægter må bru-ges på administration. administrationsprocen-ten var i 2009 på knap otte procent. admini-stration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for.

SOS Børnebyerne gennemfører hvert år kam-pagner og andre aktiviteter for at samle penge ind. det er der også omkostninger forbundet med. Når vi bruger penge på indsamling, har vi en målsætning om at få mindst fem kroner

ind, hver gang vi bruger en krone.

i 2009 var der 21 lønnede medarbejdere på kontoret i København. alle medarbejdere i SOS-børnebyer og på projekter er lokalt ansatte. det garanterer en høj grad af lokal forankring og bidrager til at holde omkostnin-gerne nede.

Omkring 600 frivillige i danske lokalgrupper og på kontoret i København arbejdede i 2009 ulønnet for SOS Børnebyerne.

Både internationalt og i danmark gennemgår autoriserede revisorer SOS Børnebyernes regnskaber. revisorpåtegnede årsrapporter kan findes på www.sosbornebyerne.dk.

året der giK 2009


Bliv Fadder

Fadder for et SOS-barn (200 kr. pr. md.) SOS-medlem (75 kr. pr. md.)

Fadder for en SOS-børneby (150 kr. pr. md.)

Jeg ønsker at blive fadder: Barnets køn:

der hvor behovet er størst dreng

afrika latinamerika pige

asien europa Har ingen betydning

Navn: Telefon:

Gade: Postnr./by:

E-mail: Cpr.nr.:

Ja tak, SOS Børnebyerne må gerne kontakte mig på e-mail.

tilmeld din støtte til Betalingsservice (beløbet overføres hver den 1. i måneden), dermed sparer vi administration. tilmelder du dig ikke, sender vi dig girokort.

Banknavn:

Reg.nr.: Kontonr.:

Hvis du angiver personlige oplysninger, anbefaler vi, at du sender kuponen i en lukket konvolut. adressen fremgår bag på bladet. du kan også tilmelde dig online på www.sos-borneby.dk

Som fadder accepterer jeg, at al information om mit fadderbarn er fortrolig og beskyttet af personoplysningsloven. Jeg må derfor ikke offentliggøre, eller på anden måde videregive, information om – og billeder af – barnet til nogen tredje part.

Dato: Underskrift:

Jeg vil gerNe HJælpe ved at tilmelde mig SOm...

!

eN Ny BegyNdelSe FOr gideON

i SOS-børnebyen i Ondangwa,

Namibia, har gideon fået en kær-

lig familie og muligheden for en

bedre fremtid

n gideons forældre døde, da han var helt lille. de første år af sit liv boede han hos sin tante, som mishandlede ham og behandlede ham som en udstødt. Socialarbejdere i områ-det blev opmærksomme på gideons situation og holdt øje med ham.

tantens mishandling af gideon fortsatte, og da han ikke havde andre nulevende

slægtninge, der kunne tage sig af ham. derfor så socialarbejderne ingen anden eller bedre mulighed end at tage ham med til SOS-børne-byen i Ondangwa, Namibia.

da gideon ankom til børnebyen var han meget sky og holdt sig fra de andre børn i hans nye familie. men allerede efter en uge fik han det bedre. i dag har gideon genvundet selvtilliden og følel-sen af at høre til et sted. Han en glad dreng med en kærlig familie, der tager sig af ham.

du kan være med til at hjælpe børn som gideon ved at blive fadder og hermed sikre dem en kærlig og stabil opvækst. læs mere på www.sosbornebyerne.dk eller brug tilmeldingen her på siden.

Am

erik

avej

15

C,

2. s

al

DK

-175

6 K

øb

enh

avn

V

por

to

Xxx

xxxx


protektor Hendes Kongelige Højhed prinsesse Benedikte

BestyrelsenFormand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør

Næstformand Jess myrthu Seniorpartner, kommunikationsrådgiver

Stig andersendirektør

Hanne HøibergJournalist, forfatter

esther Jensenrestauratør, SOS-frivillig i Holstebro

lars Ole Kornumdirektør

Charlotte gøtzscheprogrammør, SOS-frivillig i Silkeborg

lisbet lykke Sørensengrafiker, SOS-frivillig i gribskov

peter völkervicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf international

inge lise Wilhjelmlærer, SOS-frivillig i gentofte

SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet

Udgiver

SOS Børnebyerne i danmarkamerikavej 15 C, 2. sal1756 København v

tlf.: 33 73 02 33giro nr. 8 03 24 40e-mail: [email protected]

Telefon og kontortid:

mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30Fredag kl. 9.00 – 15.00

SOS BørNeByerNe i daNmarK

”Jeg oplever samarbej-

det med SOS Børneby-

erne som meget profes-

sionelt. det er en effek-

tiv organisation, der

forstår børnenes behov

forskellige steder i ver-

den, men som samtidig

forstår at arbejde med

os som virksomhed på

en konstruktiv og enkel

måde”

Peter Gjørup, administrerende direktør i TOP-TOY A/S.

TOP-TOY ejer legetøjskæden Br-legetøj, og hver gang en lucky eller lulu tøjhund går over disken i Br-legetøj i de fire nordiske lande og tyskland, går halvdelen af indtægten til SOS Børnebyerne.

Ansvarshavende

Hanne elisabeth rasmussen, direktør

Redaktion

line grove Hermansen, kommunikationschefChristian Blomgreen, kommunikationsmedarbejder

Billedpolitik

SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Børnene skal have lov at være anonyme. det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan gen-kende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i over-ensstemmelse med eu’s regler om databeskyttelse.

Design og produktion

esben Bregninge designColor print a/SOplag: 96.000

eN direKte måde at HJælpe på

grith og Sune fra århus er faddere

til tiårige Naledi i Botswana. de

bruger blandt andet fadderskabet

til at give deres to drenge indblik i

en verden uden for danmark

n Billedet af Naledi hænger på familiens køle-skab. Herfra er hun ofte genstand for snakken hen over køkkenbordet, fortæller grith Bech-Nielsen, der skriver en ph.d. på arkitektskolen i århus.

Hvorfor valgte I at blive fadder til et barn?livet får et helt andet perspektiv, når man selv får børn. det bliver meget tydeligt, at der er mange børn i verden, som har det svært og har brug for hjælp. Sunes mormor har i mange år haft et fadderskab til et SOS-barn, og derfor var det naturligt, at vi også valgte det.

Hvad fortæller I jeres børn om Naledi?vi bruger fadderskabet til at fortælle om, at det ikke er alle børn i verden, der har det så godt, som de har det. Når vi snakker med dem om Naledi, handler det meget om at fortælle, at hun får tryghed i sin SOS Børneby. trygheden kan de helt klart forstå og relatere til.

Hvad får I ud af det?det er en meget direkte måde at støtte på. i modsætning til den støtte vi giver ved indsam-linger har vi en personlig kontakt og kan se, at vores støtte gør en stor forskel. man hører engang i mellem om sager i medierne, hvor pengene ikke når frem til dem, der har brug for dem. det ved vi, de gør gennem SOS Bør-nebyerne.

Hvordan følger I med i hendes liv?vi har en travl hverdag, så vi sender ikke mange breve. vi sender et brev og en gave til jul og til hendes fødselsdag. vi har bl.a. sendt hende en bog på engelsk med eventyr af H.C. andersen. den har hun læst højt i for sine SOS-søskende. Naledi skriver breve til os, hvor hun fortæller om sin hverdag, hvordan det går i skolen, om det er koldt eller varmt osv. det betyder rigtig meget for os at høre, hun har det trygt og godt og trives i børnebyen med sin SOS-familie.

Har du en god historie om et besøg i en SOS Børneby,

så send den til [email protected]

Vi bruger fadderskebet til at fortælle vores børn, at det ikke er alle i verden, der har der så godt, som de har det,” fortæller Grith Bech-Nielsen.

mød eN Fadder

sos-nyt 3/2010

Documents