sosu nord – strategiske indsatser 2015 · 2015-08-27 · skolens hovedresultater ift....

1

SOSU Nord – strategiske indsatser 2015

SOSU Nords strategiske indsatser tager udgangspunkt i de henstillinger der er fra de politiske målsætninger, og som det forventes at skolen lever op

til både lokalt, nationalt og internationalt. Dette dokument er en del af SOSU Nords samlede strategidokument ”SOSU Nords strategiske univers –

fundament og målbilleder”.

2

Indhold Marked: ................................................................................................................................................................................................................................... 5

En målrettet indsats for gennemførsel - Erhvervsuddannelserne ...................................................................................................................................... 5

Skolens hovedresultater ift. gennemførsel i 2014 .......................................................................................................................................................... 6

Skolens hovedresultater ift. elevtilfredshed i 2014 ........................................................................................................................................................ 7

Skolens hovedresultater ift. ansøgere og optagelse – årsrapporten 2014 ...................................................................................................................10

Ungestrategi – forforløb og grundforløb ......................................................................................................................................................................12

Hovedforløb og praksissamarbejde – SOSU ..................................................................................................................................................................30

Hovedforløb og praksissamarbejde – PA ......................................................................................................................................................................59

Koblingen til SOSU Nords pædagogiske og didaktiske grundlag .......................................................................................................................................74

En målrettet indsat for SOSU Nord som en stærk kompetencepartner på VEU-området ...............................................................................................76

Strategi på tværs ...............................................................................................................................................................................................................96

Organisation: .......................................................................................................................................................................................................................111

De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende: .......................................................................................................................................111

De administrative systemer og IT-support ......................................................................................................................................................................112

PR og kommunikation .....................................................................................................................................................................................................114

MIO – samarbejde og arbejdsmiljø .................................................................................................................................................................................117

Udvikling af fælles værdier og visioner ...........................................................................................................................................................................118

Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af undervisernes arbejdstid ......................................................................................................119

Fællessekretariatet ..........................................................................................................................................................................................................120

HR ................................................................................................................................................................................................................................120

Fællessekretariatet ......................................................................................................................................................................................................121

3

Ressourcer: ..........................................................................................................................................................................................................................122

De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende: .......................................................................................................................................122

Hovedresultater fra 2014: ...............................................................................................................................................................................................122

Kompetenceudvikling – årsrapporten 2015 ................................................................................................................................................................122

Trivsel og sygefravær – årsrapporten 2014 ................................................................................................................................................................123

Sociale klausuler – årsrapporten 2014 ........................................................................................................................................................................123

Fysiske rammer – årsrapporten 2014 .........................................................................................................................................................................124

Forventninger til de kommende år – årsrapporten 2014 ...........................................................................................................................................124

Vedligeholdelsesplan – årsrapporten 2014 ................................................................................................................................................................125

Statistiske resultater fra 2014: ........................................................................................................................................................................................126

Kompetenceudvikling ......................................................................................................................................................................................................131

Budgetmål for den tredelte bundlinje ............................................................................................................................................................................132

Hovedresultater fra 2014 – årets økonomiske resultater: ..........................................................................................................................................132

Indkøbsstrategi ................................................................................................................................................................................................................135

Bygninger og faciliteter ...................................................................................................................................................................................................136

Aalborg ........................................................................................................................................................................................................................136

Hjørring........................................................................................................................................................................................................................137

Kantinestrategien ............................................................................................................................................................................................................138

Aalborg ........................................................................................................................................................................................................................138

Hjørring........................................................................................................................................................................................................................139

5

Marked

Marked: De overordnede mål og rammer for markedsindsatserne på SOSU Nord er følgende:

Marked – hvilke arbejdsmarkedsbehov skal SOSU Nord dække i form af nuværende og nye aktiviteter/afsætningsmuligheder?

o Fokus på øget gennemførsel, hvor der anvendes forskellige og innovative pædagogiske metoder

o Fokus på høj faglighed i alle uddannelsesforløb, hvor der sigtes mod branchebehov nu og i den nærmeste fremtid

En målrettet indsats for gennemførsel - Erhvervsuddannelserne Mål:

Folketinget ønsker at 95 % af de unge skal gennemføre en uddannelse. SOSU Nord ønsker at fastholde det høje niveau og forbedre, hvor det er

muligt. SOSU Nords indsats for gennemførsel tager udgangspunkt i henstillingerne fra Undervisningsministeriet:

Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse

Resultatmål: Mindst 25 pct. af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30

pct. i 2025.

Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse

Resultatmål: Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.

Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

Resultatmål: Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det

obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år. Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt i skoleåret

2013/14.

Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes

Resultatmål: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

6

Skolens hovedresultater ift. gennemførsel i 2014 Tabel 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 - 2016

Afbrud uden

omvalg 6 mdr. efter

start

Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål

2012 2013 2014

måltal

2014

Resultat

2015

måltal

2015

evt. rev.

måltal

2016

måltal

Grundforløb under

ét

22,4 24,0 16,0 24,3 16,0 - 16

Hovedforløb under

ét

14,4 13,8 10,0 11,9 10,0 - 10

Tabel 1 viser, at frafaldsprocenten for GF er på næsten samme niveau som i 2013, dog stadig et godt stykke fra måltallet på 16 %. Årsager til frafald er

især for meget fravær og at eleverne fortryder uddannelsen.

For hovedforløbenes vedkommende er frafaldsprocenten for 2014 mindre end for 2013. Der er et fald fra 13, 8 % i 2013 til 11,9 % i 2014. Dermed

nærmer skolen sig måltallet på 10 % .

På hovedforløbene er primære frafaldsårsager at eleverne opsiges i prøveperioden, samt personlige forhold og sygdom.

Skolen har valgt ikke at revidere måltallet i 2015, da der fortsat er væsentlige udfordringer ift. frafald. Skolen vurderer således, at måltallene fortsat er

ambitiøse, men også realistiske.

Tabel 2 viser fordelingen i frafaldsprocenter pr. uddannelse, læg især mærke til det mindre frafald på SSH, hvor der også har været sat flere indsatser i

gang i 2013-2014 for at mindske frafaldet. Også lavere frafald på PAU, mens det er lidt højere på SSA – dog stadig lavt.

Tabel 2. Frafald pr. uddannelse

Frafald i % pr. udd. 2012 2013 2014

7

GF 22,4 24 24

SSH 18,9 18,8 16,4

SSA 5,5 3 4,6

PAU 9,3 3 2,5

Skolens hovedresultater ift. elevtilfredshed i 2014

Svarprocenter 2011 2012 2013 2014 Status

SOSU Nord 65% 88% 71% 79 % Fremgang

Resultater fra elevtrivselsundersøgelsen 2014, sammenlignet med tidligere år. Resultaterne er opgjort som en score mellem 0 og 100 og tolkes på

følgende måde:

Score over 80: Særdeles god vurdering, Score mellem 70 og 79: God vurdering, Score mellem 60 og 69: Middel vurdering, Score mellem 50 og 59:

Dårlig vurdering, Score under 50: Meget dårlig vurdering. SOSU Nords svarprocent er 79 %.

Elevtrivsel 2011 2012 2013 2014 Status

SOSU Nord 70 70 73 72 Tilbagegang

GF 69 73 77 73 Tilbagegang

PAU 62 59 71 71 Samme

SSH 69 70 71 75 Fremgang

SSA 73 69 72 69 Tilbagegang

Landsgennemsnit SOSU 70 69 72 71 Tilbagegang

De 7 Indsatsområder SOSU Nord samlet 2011 2012 2013 2014 Status

Organisering 67 68 73 71 Tilbagegang

Undervisere 80 80 79 80 Fremgang

Undervisning 75 79 81 79 Tilbagegang

8

Socialt miljø 74 78 79 78 Tilbagegang

Fysisk miljø 61 62 61 61 Samme

Egen motivation 81 80 82 82 Samme

Udstyr og materialer 71 79 79 77 Tilbagegang

80 79 79 78

82

787880

7881 81

76

Undervisere

2013 2014

7981 81 82 81 82

79 7977

81 8178

Undervisning

2013 2014

9

72 7375 74

69 6971 71 72 73

69 69

Organisering

2013 2014

7779 80 80

75

7976

78 7780

78 78

Socialt miljø

2013 2014

80 82 80 82 858080 82 79 82 84

80

Egen motivation

2013 2014

79 7984

77 737878 77 78 78

73 73

Udstyr og materialer

2013 2014

10

Svarprocenten er 79 %, det er bedre end sidste år. Især på GF er svarprocenten god.

Ang. Overordnet elevtrivsel er skolen gået et ’point’ tilbage ift. sidste år, men det er stadigvæk en ’god’ vurdering ift. Ennovas inddeling. Og

skolen ligger lidt over landsgennemsnittet for SOSU skoler. Væsentlig fremgang på SSH ift. elevtrivsel.

Overordnet er der ingen røde punkter, hvor der bør prioriteres indsats her og nu.

Skolen er gået frem ift. vurdering af undervisere. Vurderingen af Undervisere og Egen motivation (elevernes egen) får en ’særdeles god’

vurdering.

Igen er Fysisk miljø og organisering noget, der skal obs. på. Fysisk miljø er det eneste parameter, hvor skolen får en middel vurdering, alle

andre overordnede parametre får god eller særdeles god vurdering. (Til dette skal det huskes, at elevernes besvarelser er indhentet inden 3 af

skolens afdelinger flyttede fra gamle lokaler til nyt byggeri midt i Aalborg).

Systematisk arbejde med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling:

Alle uddannelseschefer og underviserteams får hvert kvartal tilsendt ”kvartalsstatistik” indeholdende undervisningsevaluering og

fastholdelsesbarometer.

Opfølgning på fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen foregår i et samspil med teamkoordinator og Teamet. Teamkoordinator og

uddannelseschef diskuterer først det tilsendte resultat, hvorefter dette tages på dagsordenen for det først kommende teammøde. Her har teamet

mulighed for at bidrage med indspark ift. den pædagogiske praksis og der kan iværksættes indsatser om nødvendigt. I enkelte tilfælde inddrages den

enkelte underviser til en samtale med uddannelseschef, hvis der har været særlige omstændigheder fx. ved meget klare og dårlige evalueringer fra en

klasse. Her har uddannelseschef mulighed for at støtte op om underviser med coaching og samtale.

Skolens hovedresultater ift. ansøgere og optagelse – årsrapporten 2014 På grundforløbet er der et stigende ansøgertal på augustoptaget sammenlignet med 2013, fra 722 ansøgere i 2013 til 855 i 2014 – det er en stigning

på 18,4 %. Der er stigning på alle optag henover 2014, sammenlignet med 2013.

På social- og sundhedshjælperuddannelsen er der en lille stigning ift. 2013. I 2013 var der 1013 ansøgere, i 2014 1076. Det er en stigning på 6,2 %. Det

er især på januar og april optaget, at der er en stigning sammenlignet med 2013.

På social- og sundhedsassistentuddannelsen har der været en markant fremgang i antallet af ansøgere på 36,8 % sammenlignet med ansøgertallet i

2013.

11

På den pædagogiske assistentuddannelse er der også en mindre stigning i ansøgertallet på 9 %.

SOSU Nord har samlet set stadig markant flere kvalificerede ansøgere end der er elevpladser til. Ud af de kvalificerede ansøgere blev 65 % optaget på

SOSU-hjælperuddannelsen, 30% på SOSU-assistentuddannelsen og 18 % på den pædagogiske assistentuddannelse. Dog er der på trods af ihærdig

forsøg samlet 5 dimensionerede elevpladser, som ikke er blevet besat i 2014 på social og sundhedshjælperuddannelsen.

12

Ungestrategi – forforløb og grundforløb Områdeansvarlig: uddannelseschef Jakob L. Jensen

Hovedresultater for SOSU Nords forforløb og grundforløb i 2014

Bevidste pædagogiske metoder i undervisningen:

Grundforløbet har som led i mini-HØG’en implementeret brugen af ”Kompetencehjulet” ifbm. kontaktlærersamtalerne. Kompetencehjulet er et

pædagogisk evalueringsværktøj der bruges til at evaluere den enkelte elevs kompetenceniveau. Der tages således udgangspunkt i den enkelte elevs

faglige udfordringer og dermed sikres differentieringen. Et andet indsatsområde har været læringsværkstedet. Læringsværkstedet har bidraget til

undervisningsdifferentieringen, idet godskrevne elever har haft mulighed for fordybelse i andre fagområder. Til videre udvikling påbegyndte

grundforløbsteamet i december måned 2014 i samarbejde med Undervisningsministeriets Fastholdelseskaravane indsatsområdet ”Progressiv læring”,

som omhandler undervisningsdifferentiering.

Arbejdet med praksisnær undervisning med fokus på velfærdsteknologi og værksteder:

Som led i Ny Nordisk Skoles indsatsteori er alle grundforløbslærere kompetenceudviklet i Future Lab værkstedet og snoezel værkstedet.

Værkstederne er planlagt ind i læringselement 4. Som led i NNS-samarbejdet med Hjørring gymnasie er der taget initiativer til, at PAU-elever

underviser gymnasieelever i idræt. Grundforløbet har deltaget i de interne workshops på tværs omhandlende velfærdsteknologi og innovation. Flere

lærere og elever har været på rundvisning på fremtidens plejehjem. I Aars er der indgået samarbejde med plejecenter Østermarken, hvor GF-elever

arrangerer gåture med beboerne.

Arbejdet med konkrete fastholdelsesindsatser – HØG 2014:

Iværksat fraværsproceduren ”ta fat”. Formålet med indsatsen er at mindske grundforløbelevernes fravær og frafald på den baggrund gennem

en tidlig indsats og en tydelig/konsekvent samt kontinuerlig fraværsprocedure. Kontaktlærerne skal give eleverne tydelige advarsler ved for

højt fravær og visitere eleverne videre til fraværsgruppen Ta’-Fat. I fraværsgruppen Ta’-Fat går mentorerne i dialog med eleverne omkring

deres fravær og hjælper eleverne med at få strategier til at mindske fraværet. Desuden arbejdes der med at give eleverne indsigt i

betydningen af fraværet for dem selv og andre. Indsatsen har skærpet opmærksomheden på fravær og årsagerne til fravær blandt eleverne

og for nogle også øget motivationen til at blive på uddannelsen. Konkret har indsatsen dog samlet ikke haft en positiv indvirkning på frafald

fra grundforløbet, tværtimod. På grund af de mere konsekvente regler er flere frafaldet forløbet og det må derfor konstateres, at indsatsen

ikke har virket efter hensigten.

Iværksat ”Snoezel på grundforløb”. SOSU Nords erfaring er, at flere grundforløbselever er udfordret på at håndtere sanseindtryk og

sanseudtryk og derved udfordret på selvindsigt og egne reaktioner. Hypotesen er, at målrettet arbejde med sansestimulering og træning af

elevernes bevidsthed vil styrke den enkelte elevs selvindsigt. Elevernes og lærernes kvalitative som kvantitative evalueringer viser, at snoezel

13

som læringsredskab har et stort potentiale ift elevtrivsel og læringsprocesser, hvilket ved yderligere implementering kan have en positiv effekt

ift. frafald også.

Fastholdelse og styrkelse af satellit funktionerne i campusmiljøer:

Fjerritslev ved Fjerritslev Gymnasium: Rammeplanen er indfriet succesfuldt med et holdstart på 25 elever i August. Der er endvidere indgået

en aftale om valgfag i 9. klasse med Brovst og Fjerritslev skole. Der er oprettet faste lærerarbejdspladser.

Campus Mariagerfjord ved Tradium sammen med Tech College Aalborg: Fællesaktiviteter med Tradium og Tech College er blevet udbygget

med deltagelse i Fyrkatløbet, hvor elever var iført Campus Mariagerfjord t-shirts. På campusset er der oprettet faste lærerarbejdspladser.

Aars ved Erhvervsskolerne Aars: I Aars har skolen i samarbejde med Erhvervsskolerne i Aars og Tradium afviklet brobygning for 6. klasser i

foråret, samt afviklet dialogmøder med de lokale folkeskoler i området. Ligeledes er der indgået et samarbejde med Plejecenter Østermarken

i Aars, hvor eleverne arrangerer gåture med de ældre. Samarbejdet har været i lokalavisen.

Frederikshavn ved Frederikshavn Handelsskole: Der er etableret samarbejde med Frederikshavn ny 10. og udvidet brobygningsforløb, hvor 10

klasses elever undervises på SOSU Nord satellit i Frederikshavn 1 gang om ugen i sundhed og pædagogik. Eleverne fra 10 klasses centret i

Frederikshavn får også mulighed for at tilegne sig et førstehjælpsbevis.

Fastholdelse og styrkelse af samarbejder med kommunerne og UU-centrene og folkeskolerne:

Gennem aktiv deltagelse i NEP-netværket (netværk for nordjyske produktionsskoler) er det i 2014 lykkedes at oprette kombinationsforløb for

produktionsskoleelver. Skolen har i 2014 afviklet 17 kombinationsforløb af 14 dages varighed. Der forventes en stigende aktivitet i 2015 pga.

EUD-reform og forbedret lovgivning på produktionsskoleområdet.

I 2014 har der været deltagelse i samarbejdet om to samarbejdsaftaler der skal styrke rekrutteringsgrundlaget i Himmerland. Det drejer sig

om henholdsvis Ungeindsats Himmerland og Ungeindsats 15-18 år – fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I Starten af 2014 indledtes der et

samarbejde med Mariagerfjord Ungdomsskole om gratis lån af lokaler til at afvikle GF-undervisning i.

Der er i samarbejde med UU-Aalborg blevet afviklet brobygning for lærere i 2014 og det er planlagt igen i 2015.

I 2014 blev der endvidere indledt samarbejde med jobcentre i Aalborg kommune, Vesthimmerland kommune og Hjørring kommune om

brobygning for kontanthjælpsmodtagere.

Erfaringerne fra projekt EUD i Vækst indsats 1 i Himmerland er bragt i anvendelse i Aalborgområdet. Der blev afviklet brobygning for 6.

Klasser og dialogmøder med klasselærerne fra en række skoler. Der er endvidere gennemført ”Survival Skills”, som opnåede radioomtale.

Der blev indledt planer om samarbejde med Arden skoles 8. Klasser om et valgfag. Yderligere var der samarbejde med 9. klasserne fra Brovst

og Fjerritslev skole, som også har taget udgangspunkt i et valgfag.

Der har været fast deltagelse i ungestrategistyregrupper i følgende kommuner; Aalborg, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn, og der er et

meget tæt samarbejde omkring de unge i samtlige kommuner.

14

Der er både etableret samarbejde med Hjørring ny 10. og Hirtshals skolecenter i forbindelse med NNS samarbejdet. ”Gamemaster” er afholdt

begge steder med succes.

Samarbejdet med de øvrige ungdomsuddannelser omkring udbygning af EUD 10 er igangsat med Hjørring ny 10 og der ses en pæn søgning til

GF forløb samt brobygningsforløb fra hele Vendsyssel.

Ligeledes pågår et samarbejde med Hjørring gymnasium med henblik på, at kunne opsamle de elever i gymnasiet, som fortryder inden for den

første 20 uger i gymnasiet. Der er aftalt vejledning på tværs af SOSU og Gymnasiet.

Statistiske resultater for 2014:

Tilgange, køn og alder

Indsatserne for forforløb og grundforløb har i 2014 haft en positiv effekt, hvilket kan ses i følgende målinger, hvor det fremgår at tilgange til

introduktionskurser, brobygningsforløb og grundforløb er stigende. Dertil er det også lykkedes at optage flere mandlige elever:

15

Introkurser tilbydes elever fra grundskolen (8./9. klasse) og skal give en præsentation af uddannelserne og de videre job- og uddannelsesmuligheder.

5

3,5

6,4

2012 2013 2014

Årselever introkurser

36%

64%

Fordeling af elever på introkurser på SOSU Nords

afdelinger

Vendsyssel

Aalborg

43%32%

12%7% 4% 2% 0% 0% 0%

28%

10%18%

11%2% 4%

9%15%

1%

Elever på introkurser fordelt på kommuner -oversigt over hvor de går i grundskole

2013 2014

16

Brobygningsforløb er et led i udskolingen fra grundskolen til det videre uddannelsessystem.

11

11,2

11,5

2012 2013 2014

Årselever brobygning

19%

81%

Fordeling af elever på brobygning på SOSU Nords

afdelinger

Vendsyssel

Aalborg

32%

23%

10% 10%7% 6% 6% 5%

0%

32%

16%

7%4%

11%

22%

7%

1% 0%

Elever på brobygning fordelt på kommuner - oversigt over hvor de går i grundskole

2013 2014

17

Grundforløb

774 722855

667584

731

0

500

1000

2012 2013 2014

Ansøgere og påbegyndte elever

Ansøgere Påbegyndte elever

367

334,8

376,3

250

270

290

310

330

350

370

2012 2013 2014

Årselever

8086

79

2014

21

2012 2013 2014

Køn (påbegyndte elever)

Kvinder (%) Mænd (%)

34 34

2427 24 2224 2532

15 1722

2012 2013 2014

Alder (påbegyndte elever)

17 år eller derunder (%) 18-19 år (%)

20-24 år (%) 25 år eller derover (%)

18

Frafaldsårsager:

Frafaldsprocenten er 24,3 % (STIL, EUD-forløbsstatistik).

Som nedenstående diagram viser, er de mest markante frafaldsårsager på grundforløbet fravær og fortrudt uddannelse, samt personlige forhold,

ligesom i 2013. Af dem, der har fortrudt uddannelse har 44 % meddelt skolen, at de skal i gang med en anden uddannelse, 18 % af dem, der har

fortrudt uddannelsen har meddelt, at de har fået andet arbejde.

’Andet’ dækker over en variation af forskellige årsager som hver især kun få nævner, fx at eleven er flyttet, ikke trives i praktikken, samt også at der ikke er beskrevet en årsag til

frafaldet. Hver person er registreret med en primær frafaldsårsag, men ofte er der mange faktorer, der spiller ind. Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer.

I Elevtrivselsundersøgelsen fra 2014 (ETU) spørges eleverne på grundforløbet, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3

måneder. 86 % svarer nej og 14 % svarer ja. Af de 14 % nævner 43 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 25 %

nævner, at det skyldes uddannelsen og 32 %, at det skyldes skolen. Procentandelen, der synes, at det skyldes skolen er højere end sidste år, hvor den

49%

24%

10%4% 2% 2% 2% 1%

6%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Frafaldsårsager Grundforløb 2014

19

var på 19%. Utilfredsheden med skolen stammer primært fra organisatoriske (informationer, håndhævelse af regler) og fysiske forhold, men der er

også en stigning i elever, sammenlignet med sidste år, der synes, at de faglige krav er for små.

Tidspunkt for frafald GF

Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser over frafaldstidspunkter for grundforløbet. Frafaldsprocenten er opgjort på baggrund af antal

startende elever og vises hhv. fra start til midtvejs i et forløb og fra midtvejs til afslutning af et forløb. I tabellen indgår kun opgørelser for hold, hvis

forløb er afsluttede, enten i løbet af kalenderåret 2013 eller i løbet af kalenderåret 2014.

Hvornår falder eleverne fra? (afsluttede

hold)

Frafald fra start til midtvejs i

forløb

Frafald fra midt i forløb til

afslutning

2013 18% 16%

2014 21% 14%

Der er en lille overvægt af elever, der falder fra i første halvdel af grundforløbet. Det gælder begge år og mere markant i 2014.

Tabellerne nedenfor viser, hvornår eleverne falder fra pr. måned ifølge opgørelser fra STIL, EUD forløbsstatistik. Tallene er i % og opgjort efter 1

måned, 3 måneder, 6 måneder og 9 måneder.

Frafald i % (Afbrudt uden omvalg) Efter én måned Efter 3 måneder Efter 6 måneder Efter 9 måneder

2013 7 7 13 10

2014 5 11 13 12

Tabellen viser for 2014, at en måned efter påbegyndelsesdato er 5 % af eleverne faldet fra. Af de elever, der stadig var i gang efter en måned, er 11 %

faldet fra efter 3 måneder. 13 % af de elever, der var i gang efter 3 måneder er faldet fra efter 6 måneder. Den største stigning i frafaldet sker altså

mellem 1 og 3 måneder i 2014 og mellem 3 og 6 måneder i 2013.

Andet

Eleverne på SOSU Nord har alle mulighed for at henvende sig til skolens mentorer med eventuelle faglige, sociale og/eller psykiske problemstillinger.

Mentorer oplever følgende årsager, som primære grunde til fravær blandt eleverne og frafald:

20

Manglende parathed til uddannelse

Manglende netværk

Manglende individuel støtte

Psykiske udfordringer

Diagnoser

Personlige problemer

Egen sygdom

Syge børn

Pres i uddannelsen (eksamen/præstation, uddannelsens korte varighed, konstant vurdering/observering af elever)

For grundforløbseleverne er det især personlige problematikker omkring modenhed og robusthed, der gør sig gældende, samt uafklarethed omkring

valg af uddannelse, ifølge mentorerne.

Vi ved ikke om de elever, der henvender sig til mentor også falder fra uddannelsen, men henvendelserne kaster lys over de udfordringer, nogle af

eleverne oplever. Det er desuden en kvalificeret overvejelse, at personlige problematikker, psykiske udfordringer, sygdom og manglende støtte kan

føre til både fravær, hvilket vi ser som en markant frafaldsårsag, og/eller til direkte frafald.

Sammenlignet med sidste år er der ikke sket de store forskydninger i frafaldsproblematikkerne på grundforløbet og sammensætning af elever er

således heller ikke væsentlig anderledes – der er fortsat langt flest kvinder og de fleste er under 25 år.

Overordnede udfordringer på grundforløbet:

Fravær som årsag til frafald

Personlige problematikker som årsag til frafald

Fortrudt uddannelse som årsag til frafald

Frafald i første del af grundforløbet (mellem 1 og 3 måneder)

21

Elevtrivsel:


Vendsyssel GF 67 83 78 83 Fremgang

Aalb./Him. GF 40 84 97 83 Tilbagegang

Aalb./Jam. GF 70 88 95 87 Tilbagegang


Vendsyssel GF 70 75 76 71 Tilbagegang



Organisering 2011 2012 2013 2014 Status

Samlet SOSU Nord 67 68 73 71 Tilbagegang


Aalb./Him. GF 68 64 69 70 Fremgang


Undervisere 2011 2012 2013 2014 Status

Samlet SOSU Nord 80 80 79 80 Fremgang

Vendsyssel GF 75 78 77 77 Samme



Undervisning 2011 2012 2013 2014 Status




22


Socialt miljø 2011 2012 2013 2014 Status





Fysisk miljø 2011 2012 2013 2014 Status

Samlet SOSU Nord 61 62 61 61 Samme




Egen motivation 2011 2012 2013 2014 Status


Vendsyssel GF 77 79 76 79 Fremgang



Udstyr og materialer 2011 2012 2013 2014 Status





23

Grundforløb - har du inden for den seneste måned blevet væk fra undervisningen i % Nej, slet ikke

Ja, nogle få timer Ja, 1-3 dage

Ja, 4 dage eller mere

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 48 38 17 24 24 30 11 8

Vendsyssel GF 46 27 16 24 21 42 17 7

Aalb./Him. GF 39 34 23 30 32 28 7 8

Aalb./Jam. GF 54 50 14 19 22 22 10 9

Frafald - har du inden for de seneste 3 mdr. seriøst overvejet at droppe ud af uddannelsen? - i %

Ja Nej

2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 17 15 83 85

Vendsyssel GF 18 12 82 88

Aalb./Him. GF 13 19 87 81

Aalb./Jam. GF 13 10 87 90

Årsager til overvejelser om frafald i %

Forhold som skyldes uddannelsen

Forholdet som skyldes ophold i praktikken

Forhold som skyldes skolen

Personlige årsager

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 20 23 15 12 17 23 47 42

Vendsyssel GF 13 19 0 0 25 31 63 50

Aalb./Him. GF 42 30 0 0 0 33 58 37

Aalb./Jam. GF 35 21 0 0 25 32 40 47

Hvordan oplever du kravene i uddannelsen i % For store Tilpas For små

2013 2014 2013 2014 2013 2014

24

SOSU Nord samlet 9 10 84 80 7 10

Vendsyssel GF 5 2 87 72 8 26

Aalb./Him. GF 7 1 86 76 8 23

Aalb./Jam. GF 6 10 83 83 11 7

Skolen interesserer sig for om jeg fuldfører min uddannelse 2012 2013 2014 Status

Samlet SOSU Nord 84 71 71 Samme

Vendsyssel GF 86 67 72 Fremgang

Aalb./Him. GF 84 69 66 Tilbagegang

Aalb./Jam. GF 86 72 74 Fremgang

Udvidet IT

Brug af computere og internettet i

undervisningen forbedrer mig fagligt

Skolens IT-medarbejdere er gode til at hjælpe mig med mine

IT-problemer

2013 2014 2013 2014


Vendsyssel GF 71 75 70 64

Aalb./Him. GF 67 73 62 68

Aalb./Jam. GF 84 81 85 80

Hvor tit bruger du computeren til….

At tage noter i undervisningen

Underholdning i timerne, fx

Facebook

At finde informationer

til opgaver Individuelt

arbejde Gruppearbejde

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 52 54 27 27 75 75 75 76 78 78

Vendsyssel GF 46 51 44 41 69 76 72 73 73 79

Aalb./Him. GF 42 41 32 36 63 67 62 64 65 68

25

Aalb./Jam. GF 55 61 36 39 78 79 78 78 82 80

Er du blevet mobbet af en eller flere elever på skolen? Nej, aldrig %

Ja, 1 eller 2 gange%

Ja, 2 eller 3 gange om

måneden% Ja, 1 gang om

ugen% Ja, flere gange om

ugen%

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 92 94 7 4 1 1 0 1 0 0

Vendsyssel GF 88 93 11 4 0 1 1 0 0 2

Aalb./Him. GF 91 91 5 6 0 1 0 1 3 1

Aalb./Jam. GF 91 91 9 6 0 1 0 0 0 2

Har du været med til at mobbe andre elever? Nej, aldrig%


Ja, 2 eller 3 gange om måneden%

Ja, 1 gang om ugen%

Ja, flere gange om ugen%

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 95 97 4 2 1 1 0 0 0 0

Vendsyssel GF 85 96 12 2 0 0 1 0 2 2

Aalb./Him. GF 95 95 2 5 0 0 1 0 2 0

Aalb./Jam. GF 96 97 3 2 0 0 1 0 0 1

Er du blevet mobbet af en eller flere af dine lærere? Nej, aldrig%



Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 96 96 2 3 1 1 1 0 0 0

Vendsyssel GF 96 94 2 5 1 1 0 0 0 0

Aalb./Him. GF 96 97 1 2 0 1 0 0 3 0

26

Aalb./Jam. GF 97 96 2 3 1 0 0 0 0 1

Har du været med til at mobbe en eller flere af dine lærere? Nej, aldrig%



Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 98 98 1 1 1 1 0 0 0 0

Vendsyssel GF 94 96 4 2 1 1 1 1 0 0

Aalb./Him. GF 97 98 0 1 0 0 1 0 2 1

Aalb./Jam. GF 98 96 2 3 0 0 0 0 0 1

Indsatser og måleindikatorer for 2015:

På baggrund af ovenstående indsatser og resultater fra 2014 er det besluttet, at følgende indsatser og måleindikatorer skal gøre sig gældende for

ungestrategiområdet på SOSU Nord i 2015:

1. Forforløb og Grundforløb fastholdes og udvikles i skolens geografiske udbudsområde

a. Fortsat styrkelse og branding af skolens to hovedafdelinger i hhv. Aalborg og Hjørring

Det sikres at skolens PR får input til markedsføringsaktiviteter målrettet målgruppen

Det sikres at der arbejdes proaktivt med skolens optagelsesprocedure således at skolen til enhver tid har det rette

ansøgerfelt og -mængde

b. Fastholdelse og styrkelse og branding af satellit funktionerne i campusmiljøer – politiske mål – et attraktivt

ungdomsuddannelsesmiljø

i. Visions- og rammeplan for etableringen af grundforløb i Fjerritslev, ”campus Fjerritslev”, følges og udvikles

ii. Hobro - Campus Mariager Fjord

iii. Frederikshavn

iv. Års


27


ansøgerfelt og -mængde

c. Fastholde deltagelse i ”ungestrategistyregrupper” i forskellige kommuner

d. Fastholde og udvikle tæt samarbejde med UU’erne omkring samarbejdet med folkeskolelærerne og samarbejdet omkring brobygning

og introforløb

e. Iværksætte og udbygge samarbejde med grundskolerne omkring EUD10 og valgfag i de afsluttende klasser.

Det sikres at skolen ikke har nogen ”sorte huller” i skolens geografiske udbudsområde ift. brobygning og

introduktionskurser

Kombinationsforløb - Der skal arbejdes på at nå en volumen der sikrer målrettede ”rene” hold.

Kombineret ungdomsuddannelse - skolen indgår i de samarbejder der giver mening.

Skolen fortsætter med at indgå i arbejdsgrupper om udvikling af EUD-10 med Jammerbugt, Mariagerfjord, Brønderslev,

Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. Skolen deltager i samarbejde med Rebild og Vesthimmerland kommune, hvis de retter

henvendelse, skolen har dog en proaktivt adfærd og sikre at være løbende i dialog med de to kommuner.

Skolen sikre at der er en diskussion af en fælles holdning til ikke-finansieret undervisning/PR på folkeskolerne i Nordjyske

Erhvervsskoler og at skolens budget til ”kunder i butikken” efterfølgende tilpasses udfaldet.

2. De obligatoriske indsatser er beskrevet i handlingsplan for øget gennemførelse for 2015 og måltallene for 2015 er opnået

Der er i handleplan for øget gennemførsel en klar råd tråd til skolens strategiske indsatser for 2015

3. Der anvendes bevidste pædagogiske metoder i undervisningen - skolens undervisere skal arbejde systematisk med at tage udgangspunkt i

elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen, så alle elever bliver så

dygtige de kan – politiske mål; mere og bedre undervisning, undervisningsdifferentiering

a. Arbejder med differentiering i undervisningen

HØG 2015: Implementeringsplanen for det pædagogiske indsatsområde ”progressiv læring” følges på grundforløbet i 2015

HØG 2015: Der laves ”vejledning til højere niveauer” elevdifferentiering/niveaudeling på grundfagene på GF fra 1/8-15

(FOU Projekt ”vejledning til højere niveauer”)

Pædagogisk anvendelse af IT

HØG 2015: Indsats ”niveaudeling” - Formålet med indsatsen at udvikle og afprøve niveaudeling med fokus på holddeling af

eleverne på grundforløb 1 (samt grundforløb 2 og hovedforløb).

HØG 2015: Fastholdelsespædagogik for grundforløbselever med fravær.

b. HØG 2015: Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter at skolen leve op til

regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og undervisning”. Dette omhandler digitale redskaber i

undervisningen, hvor målet er, at elever og studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret del af

28

undervisningen og læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og samarbejde -

politiske mål; mere og bedre undervisning, styrket anvendelse af it

Der sikres samarbejde med de pædagogiske it-vejledere ift. øget anvendelse af digitalisering som metode

Der iværksættes i samarbejde med digitaliseringsteamet tiltag i hvert underviserteam, hvorved at der sker en øget

anvendelse af digitalisering som metode i undervisningen

c. Arbejder med praksisnær undervisning - øget samarbejde med interesseorganisationer samt udvikling og brug af

værkstedfaciliteterne

Politiske mål – et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø; motion og bevægelse i undervisningen: Udvikling af

metodekatalog til 45 min. Bevægelse dagligt. (Arbejdsgruppe på tværs)

Værksteder skrives ind i LUP

Der kompetenceudvikles i simulation som metode

4. Der arbejdes systematisk med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling (ETU, Undervisningsevaluering og fastholdelsesbarometer).

a. Elevtilfredshedsundersøgelsen

i. Der skal væres fremgang på målingerne på de 7 parametre og som minimum skal niveauet for 2014 fastholdes.

ii. Svarprocenten skal på uddannelsesniveauet være på minimum 85 %

b. Fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen skal anvendes i praksis som grundlag for løbende opfølgning på

undervisningen og de pædagogiske metoder.

i. Der skal væres fremgang på målingerne på de angivet parametre i undervisningsevalueringen og som minimum skal

niveauet for 2014 fastholdes.

Udvikling af ny fraværsprocedure der sikrer at egnede elever fastholdes og ikke egnede stoppes. (Øget kvalificeret

gennemførsel)

Øget fokus på begrebet ”studieaktivitet” i stedet for kompetencemål.

Evt. udvikling af Flex-ordning, hvor elever kan nedarbejde optjente fraværstimer fra 13-15. Evt. via Projekt STORM.

Der er nedsat arbejdsgruppe der påbegynder arbejdet i januar. Evt. være tovholdere på projekt STORM og udarbejde

projektets handlingsplanen der skal være færdig i 1. kvartal 2015

5. HØG 2015: EUD-reformens indhold organiseres, planlægges og sættes i gang 1. august 2015 – politiske mål, mere og bedre undervisning;

øget fokus på implementering og styring

GF-teamets organisering tilpasses

Fagretninger på GF 1 og GF 2 beskrives og implementeres

o Udvikling af grundforløbets 1. del

o Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del

Motion og bevægelse

29

Fag på højere niveau

Talentspor

Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen

6. Uddannelsesvejledningen ”ungespor mod GF1” organiseres, planlægges og sættes i gang 1. kvartal 2015 – politiske mål, fokusering af

vejledningsindsatsen

Det sikres at der er en proaktiv dialog med UVMs læringskonsulenter omkring grundfag

Det sikres at der etableres den nødvendige viden og organisering i udviklingskonsulentgruppen

30

Hovedforløb og praksissamarbejde – SOSU Områdeansvarlige: uddannelseschef Jan K. Bertelsen og uddannelseschef Gitte Hundstrup

Hovedresultater for SOSU Nords hovedforløb og praksissamarbejde på SOSU-området i 2014

Bevidste pædagogiske metoder i undervisningen:

På skolens afdeling i Vendsyssel har arbejdet med differentiering i undervisningen i særlig grad har været tilkoblet forsøget med etableringen af et

læringscenter. I læringscentret blev der arbejdet med alle elevtyper og med meget forskellige metoder til at nå de mål, som eleverne har valgt at

fordybe sig i. Derudover differentieres der i forhold til niveauerne på grundfag i alle klasser.

SOSU trin 1: I forhold til afviklingen af de enkelte læringselementer har teamet arbejde bevidst med følgende pædagogiske metoder: CL, læringsstile,

forumteater, refleksion samt casearbejde både individuelt og i grupper. Der som en særlig indsats blevet udarbejdet CL materiale (en håndbog), som

er tilgængelig på skolens intranet.

I det sidste halve år af 2014 er der derudover blevet arbejdet med RKV på henholdsvis plejehjemsassistenthold og på januar optaget til Social- og

sundhedshjælperuddannelsen, med henblik på at drage erfaringer og udvikle metoder/skabeloner til RKV på EUD i den nye reform.

SOSU trin 2: SSA teamet har arbejdet med udgangspunkt i at differentiere både i planlægning og gennemførsel. Underviserne er meget bevidste om,

at der er brug for forskellige tilgange, de anvender CL i vid udstrækning, tænker i læringsstile, praksisnær undervisning og anvendelse af IT. Teamet er

bevidste om at udvikle på organisering af fælles planlægningstid, så den røde tråd i forløbene sikres og sørger også for, at eleverne får en

differentieret tilbagemelding.

Arbejdet med praksisnær undervisning med fokus på vidensdeling på tværs, velfærdsteknologi, værksteder og øget samarbejde med

interesseorganisationer:

SOSU trin 1: Arbejdet med praksisnær undervisning er bl.a. foregået ved deltagelse i projekt ”Next practice” samt inddragelse af elementer fra SKILLS

og nKNOWation. Endvidere har enkelte undervisere været på kursus i palliation, velfærdsteknologi og innovation, som de har viden delt på

teammøder. Dertil er undervisere fra praktikken/FOA i stigende grad blevet anvendt på teoridelen med henblik på at sikre overgangen fra skole til

praktik. Der er også blevet nedsat arbejdsgrupper der har fokus på anvendelsen af de nye værkstedslokaler på Sporet samt inddragelse af SKILLS og

Simulation i undervisningen.

SOSU trin 2: Praksisnær undervisning har været et stort tema i SSA teamet, alle har kunne se meningen med det og eksperimenterede med forskellige

former. Der har været deltagelse i tværgående grupper omkring rehabilitering, demens, palliation, velfærdsteknologi og innovation. Det materiale,

der er lavet er kvalitativt, det kan bruges og der har været stor interesse for vidensdeling og planlægning på tværs. Der har været et øget samarbejde

med interesseorganisationerne på flere planer.

31

Arbejdet med konkrete fastholdelsesindsatser – HØG 2014:

Cooperative learning (CL) med fokus på SSH (fortsat fra 2013) - SOSU Nord har i 2013 gennemført kursusforløb for alle undervisere i CL og i 2014 er

CL fortsat implementeret som et pædagogisk redskab, med særligt fokus på SSH. Udgangspunktet var at CL skulle køre særligt på 2 hold, men det har

vist sig anvendeligt i en grad, så det er bredt implementeret på SSH som arbejdsmetode. Bl.a. er fremlæggelsesmetoder inspireret af CL-strukturer,

ligesom at alle undervisere anvender CL, som en del af deres pædagogiske værktøjskasse, f.eks ved praktikopsamling, classbuilding (introforløbet) og

som repetitionsmetode. Formålet med at arbejde med CL er at styrke det sociale og faglige samspil mellem eleverne, at styrke deres personlige

kompetencer samt at medvirke til øget undervisningsdifferentiering. Skolen kan på evalueringerne se, at eleverne på SSH overvejende vurderer både

differentiering, det faglige niveau samt det sociale miljø positivt, er det, sammenholdt med lærernes positive tilbagemeldinger om brug af CL,

sandsynligt, at indsatsen er med til at påvirke frafaldet positivt. Blandt andet nævner underviserne, at brug af CL har givet øget fokus på elevernes

kompetencer og har givet mulighed for, at flere elever får brugt deres sprog og prøvet fagsproget af. CL er desuden med til at give et godt grundlag for

sammenhæng i undervisningen og skabe rum for elevernes forskellige tilgange og læringsstile.

Læringscenter (fortsat fra 2013) - SOSU Nord har oprettet læringscenter i afdelingen i Vendsyssel. Læringscenterets omdrejningspunkter er følgende:

Bygger på ansvar for egen læring og tager udgangspunkt i de fag eller områder, som eleven har speciel interesse i eller behov for.

Forventning om at eleven deltager aktivt.

Vejledning til eleverne af undervisere, som er tilknyttet centeret.

I slutningen af forløbet skal elevens arbejde evalueres via fremlæggelse, enten for en vejleder eller for de andre deltagere i læringscenteret.

Målgruppen er elever fra alle uddannelsesniveauer, som har godskrivning fra grund- eller områdefag. I 2014 var planen følgende:

Implementering af et læringscenter på skolens nye afdeling i Aalborg.

Læringscenter via fjernundervisning til skolens satellitafdelinger, nærmere bestemt anvendes læringscenteret i Hjørring til de elever der

undervises på grundforløbet i Frederikshavn, via fjernundervisning (e-læring).

Arbejdet med læringscenteret giver ikke et helt klart billede ift. frafald, men der er positive tendenser på GF og SSA og stor tilfredshed fra de

deltagende elevers og læreres side. Initiativerne planlagt til 2014 (læringscenter i Aalborg og læringscenter via fjernundervisning) er ikke endnu

kommet op at køre i tilstrækkelig grad til at have en påviselig virkning. I forbindelse med EUD reformen og herunder RKV, fokus på differentiering,

talentspor m.v. er læringscentre eller lignende en oplagt ramme. Der er således nedsat en arbejdsgruppe, der videreudvikler og konkretiserer

læringscenteridéen i takt med implementeringen af EUD reformen. Omdrejningspunktet bliver at videreudvikle læringscentrene til lektiecaféer.

32

SOSU Nord har desuden ansat 2 pædagogiske IT-vejledere, der har ansvaret for at følge op på arbejdet med fjernundervisningen.

Realkompetencevurdering (RKV) på social- og sundhedshjælperuddannelsen - Hver elev får udarbejdet en individuel uddannelsesplan under

hensynstagen til tidligere uddannelser og erhvervserfaring. Eleverne realkompetencevurderes indenfor de første 14 dage af uddannelsesforløbet.

Uddannelsen skal således bygge videre på allerede opnåede kompetencer og give mulighed for at eleven kan gennemføre på kortere tid. I praksis

betyder det, at eleverne skal tilbydes differentieret undervisning og dermed have mulighed for at opfylde de enkelte fagmål i uddannelsen med

udgangspunkt i deres tidligere erfaringer. Undervisningen foregår blandt andet i læringscenteret på afdelingen i Vendsyssel. Skolen har udviklet

metoden til realkompetencevurderingen sidste halvår 2014 og afprøvet den på 1 SSH klasse fra januar optaget 2015 på afdelingen i Hjørring. Da

pilotprojektet har fundet sted i januar for SSH-hold, der opstartede i januar, er det for tidligt at konkludere noget ift. præstationer og fastholdelse.

Skolen kan dog konkludere, at pilotprojektet har været givtigt ift at få klarlagt arbejdsgangene for både elever, undervisere og administrativt

personale omkring RKV. Desuden er tilbagemeldinger fra eleverne, at det er positivt, at de ud fra den udarbejdede, individuelle uddannelsesplan, klart

kan se indhold i- og form på deres uddannelsesforløb. Det giver ro og afklaring for den enkelte. Indsats fortsættes i takt med implementering af

erhvervsuddannelsesreformen.

Øget samarbejde mellem skole/praktik i 1. skoleperiode på SSH (Indsats fortsætter i 2015). I 2. kvartal 2014 blev der afholdt praktikvejledertræf

med deltagelse af skolens undervisere og vejledere fra praksis. Fokus var overgangen fra skole til praktik og hvordan vi kan samarbejde om at lette

overgangen. Kan vi styrke samarbejdet, så vi kan formindske frafaldet?

Undervisere og vejledere arbejdede sammen i workshops, som resulterede i følgende tiltag til implementering:

Undervisere på besøg i praktikken efter behov. Det har medvirket til, at der i undervisningen medinddrages flere praksisnære eksempler, og

eleverne dermed får en bedre forståelse af den praktik de skal være i.

Besøg i klassen af borgere/pårørende på foranledning af den enkelte underviser. Den enkelte elev får mulighed for at stille de spørgsmål der

for hende/ham er relevant, direkte til borgere/pårørende. Dette gør undervisningen mere virkelighedsnær.

Praktikforberedelse med deltagelse af praksis. Fokus er rettet mod orientering om arbejdstider, arbejdsopgaver, dagligdagen, hvad der kan

være grænseoverskridende mv. Det giver en anden mening for eleverne, når det er praksis der orienterer frem for underviserne.

Besøg af en elev på 2. skoleperiode eller 2. praktik til at fortælle om ”det at være elev”. Dette er endnu ikke effektueret.

Elevplan. Den enkelte elevs behov og udfordringer noteres i Elevplan, således der skabes synlighed for elevens behov for hjælp til at skabe

sammenhæng mellem skole og praktik. Der er større fokus fra underviser på at udfylde Elevplan tilstrækkeligt. I praktikken arbejdes der på en

større implementering i brugen af Elevplan.

33

Refleksion. Der arbejdes med refleksion som en naturlig del af undervisningen. I praksis arbejdes der ligeledes med refleksion. Ved at skærpe

elevens refleksionsevne, vil eleven blive bedre til at se forskelle og sammenhænge i forhold til skole og praktik.

Ud over resultaterne fra workshop på praktikvejledertræffet, er der kommet større fokus på afvikling af vejledende samtaler. Vurdering fra

underviserteams er, at praksis har indkaldt til flere vejledende samtaler i første praktik, end der tidligere har været.

Øget gennemførelse i praktikperiode 3 på SSA

Som noget nyt skal kontaktlærerne altid deltage i vejledende samtaler ved problemer i praktikken.

Fokus i 1., 2. og 3. skoleperiode på elever, der opnår karakteren 02 i et eller flere fag. Dette udløser en vejledende samtale (hvor ansættende

myndighed orienteres/deltager) ved skoleperiodens afslutning.

Fokus i 3. skoleperiode på elevens personlige og faglige kompetencer i.f.t. gruppelederfunktion og selvstændighed (hvad det avancerede

niveau på SSA indebærer). Underviserne har målrettet, støttet/motiveret/uddannet eleverne til at arbejde med læringsmålene på avanceret

niveau på 3. skoleperiode samt til at være bevidste om, at Praktikmålene i 3. praktik skal godkendes på avanceret niveau. Der er udarbejdet

undervisningsmateriale, der har fokus på SSA-elevens opgave som gruppeleder, og hvad der ligger i den opgave af udfordringer, for at målene

kan arbejdes med/opfyldes på avanceret niveau i 3. praktik. Ved praktikforberedelsen på 3. skoleperiode tages udgangspunkt i det niveau,

eleverne skal nå målene på, samt arbejdes med den selvstændighedsgrad elevernes niveau skal være på ved den sidste halvdel af 3. praktik.

Målgruppen er alle SSA – elever på SOSU Nords afdeling i Hjørring. Målet, som beskrevet i sidste års handlingsplan for øget gennemførelse om, at

frafaldsprocenten i 3. skoleperiode skulle være mindre på SSA på Hjørringafdelingen sammenlignet med den samlede frafaldsprocent i perioden er

ikke nået. Dog er frafaldet i 3. praktikperiode reduceret på SSA på Hjørringafdelingen sammenlignet med 2013 og det samlede karaktergennemsnit er

steget.Yderligere får sammenhængen mellem skole og praktik middel til gode vurderinger på SSA på Hjørring afdelingen, om end der er tale om en

mindre tilbagegang i vurderingen af disse områder. Indsatsen fortsættes videre frem, da de forskellige delaktiviteter vurderes af de involverede

undervisere som relevante set ift. fastholdelse af eleverne.

Studieforberedende forløb til social- og sundhedsassistentuddannelsen med henblik på at minimere sygdom som frafaldsårsag - Formålet er at

udvikle og udbyde et studieforberedende forløb målrettet ansøgere til social- og sundhedsassistentuddannelsen, da skolens grundantagelse ud fra

diverse talmateriale præsenteret i handlingsplanen for øget gennemførelse 2014 og viden fra vejledning/mentorer er, at en stor andel af frafaldet på

grund af sygdom er stressrelateret og angstrelateret. Det studieforberedende forløb sammensættes af AMU og evt. Forberedende

Voksenundervisning (FVU), og skal udbydes 3 x årligt i god tid inden start på skolens tre årlige optag. Målgruppen er ansøgere til social- og

sundhedsassistentuddannelsen inden optag, på tværs af skolens afdelinger. Ingen effekt kan endnu konstateres. Forløbet er udviklet og klart til udbud

fra oktober 2015. Udgangspunktet var at forløbet skulle udbydes fra oktober 2014, men det har ikke været muligt.

34

Fastholdelse og styrkelse af koblingen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsesforløbet

Praktiksamarbejdet har generelt fulgt skolens årshjul for både det organisatoriske og det individuelle niveau:

Ledermøder med uddannelseskoordinatorer fra praktikken

Praktikvejledertræf

Praktikvejlederuddannelse

Praktikforum

Kontaktlærer på praktikbesøg på hoveforløb

Fælles deltagelse i ansættelsesprocessen

Vejledende samtaler

Helhedsvurderinger

På chefplan er det lykkedes at etablere et udvidet samarbejde med region Nordjylland i form af løbende samarbejdsmøder med HR koncern ledelsen

og regionens referencegruppe (som er tilknyttet regionens kompetenceforum). Det betyder en øget forståelse og vidensudveksling parterne imellem,

men også at vi kan udvikle på omfanget af samarbejdspunkter – og kvaliteten. Næste skridt i forhold til koncernledelsen er, at vi har aftalt at udvikle

en partnerskabsaftale.

Chefniveauet i Aalborg kommune har vi et begyndende samarbejde med, det skal der udvikles på i 2015.

På uddannelsesniveau har skolen løbende adgang til at deltage i netværksmøder på sygehusområdet, både i Aalborg, Hobro og Vendsyssel og der er

løbende en god kontakt til uddannelseskoordinatorerne i de kommuner, skolen samarbejder med. Som noget nyt, er det aftalt, at

skolerepræsentanter bliver inviteret til netværksmøder i sygehuspsykiatrien. Skolen har selv mulighed for at få punkter på dagsordenen, så det

forventes at den udvidede dialog kan ses på gennemførslen i 2. praktik på SSA.

Generelt er der stor interesse og tilslutning til de vejledertræf der planlægges, både for praktikvejledere og de uddannelsesansvarlige. Målet er her,

dels at de får vigtige informationer, men især at der etableres en god dialog mellem undervisere og vejledere, om relevante elev/lærer /vejleder

udfordringer og det opleves positivt. Tilbagemeldingerne fra praksis er gode og underviserne har et fornuftigt samarbejde med de daglige vejledere i

forhold til problemelever.

35

Der er en kortere vej mellem undervisere og praktikvejleder. Der er en fælles forståelse af, at vejledende samtaler og helhedsvurderinger er et fælles

anliggende og til forskel fra tidligere, bliver det stærkt pointeret fra vejlederside, at de gerne vil have underviserne ud, hvis der opstår problematikker

i praktikperioden. Det er positivt, at skolevejledninger er blevet et vigtigt redskab i samarbejdet.

Til netværksmøderne på sygehusene er der altid mindst 1 underviser med og hele teamet er med i afviklingen af vejledertræffene.

Styrket kobling mellem skole og praktikdel ses specifikt i SSA minihøgen, hvor samarbejdet med praksis i forbindelse med frafald i 3. praktik, har

betydet flere fælles vejledende samtaler og mere fokus på det avancerede niveau i skoleperiode 3. Der arbejdes ud fra årshjul med møder mellem

praktikvejledere og de enkelte niveauer, samt møder med de uddannelsesansvarlige og i LUU. Et samarbejde som fungerer rigtigt godt.

Indholdet i praktikvejledertræf understøtter skolens indsatser (frafald 1’ste skoleperiode etc) Der har yderligere været tiltag i forbindelse med

ændringer i elevoptag (møder med de uddannelsesansvarlige samt chefer) – udvikling af indhold samt forslag til nye valgfag, der understøtter

kommunernes indsatser i praksis.

36

Statistiske resultater for 2014 - Social- og sundhedshjælperuddannelsen

1188

1013 1076

676 669 656658 639 633

18 30 230

200

400

600

800

1000

1200

1400

2012 2013 2014

Ansøgere og optagne elever

Ansøgere Optagne i alt Optagne hos kommuner Optagne hos private

353

335,3339,4

300

310

320

330

340

350

360

2012 2013 2014

Årselever

86 87 90

14 13 10

2012 2013 2014

Køn (optagne elever)

Kvinder (%) Mænd(%)

6 5 210 10 9

17 1621

68 70 68

2012 2013 2014

Alder (optagne elever)

17 år eller derunder (%) 18-19 år (%) 20-24 år (%) 25 år eller derover (%)

37

19

12 13

38

44 43

1411

33

0

10

20

30

40

50

2012 2013 2014

Beskæftigelsestal (%)

I fast job I vikar/afløserjob I videreuddannelse

1113

11

4

1816

18

5

12

6

12 13

0

5

10

15

20

25

30

Kan ikke fåvoksenelevløn

Udeblevet frasamtale ved

ansættelsessted

Fortrudtuddannelse

Sygdom I gang medanden udd./fået

arbejde

Økonomi

Årsager til afbud inden uddannelsesstart (%)

2012 2013 2014

Tabellen viser elevernes egen angivelse af deres

kommende beskæftigelsesstatus ved endt uddannelse. I

tabellen er ikke angivet dem, der har søgt job, men ikke

fået noget og heller ikke dem, der ikke har søgt job.

Andel i videreuddannelse er dem, der ønsker

videreuddannelse.

38

Frafaldsårsager:

Frafaldsprocenten er 16,4 % (STIL, EUD-forløbsstatistik). Som diagrammet nedenfor viser, er de mest markante frafaldsårsager ’sygdom’, ’læreforhold

opsagt’, ’opsagt af ansættende myndighed’ og ’personlige forhold’.

’Andet’ dækker over forskellige årsager som hver især kun få nævner, fx at eleven har fået arbejde. Hver person er registreret med én primær frafaldsårsag, men ofte er der mange

faktorer, der spiller ind. Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer.

I ETU 2014 spørges eleverne, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3 måneder. 87 % svarer nej og 13 % svarer ja, det er

færre end sidste år, hvor tallet var 20 %. Af de 13 % nævner 42 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 21 %

nævner at det skyldes ophold i praktikken, 15 % at det skyldes skolen og 22 % at det skyldes uddannelsen. De elever, der nævner ’Forhold som skyldes

skolen’ bedes om at uddybe åbent. Her drejer svarene sig hovedsageligt om manglende trivsel i klassen, utilfredshed med underviserne og

problematikker ift. uddannelsens faglige niveau.

18% 17%16%

11% 10%

7%6%

4%3% 2% 2%

3%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

20%

Frafaldsårsager SSH 2014

39

Tidspunkt for frafald SSH

Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for social og sundhedshjælperuddannelsen. Kun frafald for afsluttede hold

er taget med.

Hvornår falder eleverne

fra? Skoleper. 1 Praktikper. 1 Skoleper. 2 Praktikper. 2 Skoleper. 3

SSH 2013 4% 16% 3% 5% 1%

2014 4% 13% 3% 3% 0,3%

Frafaldet er både i 2013 og i 2014 størst i praktikperiode 1, i den periode er procenttallet dog faldet fra 2013 til 2014.

Nedenstående tabel viser, hvornår eleverne falder fra ifølge STIL, opgjort efter 1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder (kun skoleperioder

indgår i den tidsmæssige sammentælling, ikke praktikperioder. Elever, der falder fra i praktikken er dog stadig talt med).


2013 1,2 16,7 1,3 5,8

2014 1 15 1 5

Mønstret for 2013 og 2014 er det samme. Der er størst frafald efter 3 måneder – fx vil det sige at af alle de elever, der stadig er i gang efter en måned,

er 15 % faldet fra efter 3 måneder i 2014. Efter 6 måneder er kun yderligere 1 % faldet fra i 2014.

Fokuseres på perioden mellem 1 og 3 måneder, viser statistikken også, at det er mellem 1. og 2. måned, at frafaldet især sker (ikke gengivet i

tabellen). Efter 2 måneder er 15 % af de, der var i gang efter en måned frafaldet. Men efter 3 måneder er ingen yderligere faldet fra. Perioden mellem

1. og 2. måned er altså relevant ift. frafald i 2014.

40

Andet

Se også under ’Andet’ i ovenstående under Grundforløbet ift. de problemstillinger mentorerne møder blandt eleverne. På hovedforløbene er det især

problemtikker omkring familieliv kontra studieliv og psykiske udfordringer, som mentorerne støder på i deres arbejde.

Der er ikke markante forskelle på frafaldsmønstrene i 2013 og i 2014 for SSH og heller ikke i elevsammensætningen – der er flest kvinder og

aldersgennemsnittet er 32,7 år.

Overordnede udfordringer på social- og sundhedshjælperuddannelsen:

Sygdom og personlige forhold som årsag til frafald

Elever, der opsiges af ansættende myndighed og opsiges i praktikken

Frafald i 1. praktik, mellem 1 og 2 måneder

Elevtrivsel:


Vendsyssel SSH 81 92 34 91 Fremgang

Aalb./Him. SSH 66 100 64 73 Fremgang

Aalb./Jam. SSH 91 73 55 72 Fremgang




Aalb./Jam. SSH 71 72 78 72 Tilbagegang






41

























42







Praktik

Hvordan vurderer du sammenhængen mellem det du lærer på skolen og

på din praktikplads?

Jeg føler mig godt forberedt til at komme

i praktik

Det jeg lærer på skolen kan jeg bruge i

dagligdagen i praktikken

2013 2014 2013 2014 2013 2014

Samlet SOSU Nord 70 69 77 74 80 79

Vendsyssel SSH 69 72 81 76 76 79

Aalb./Him. SSH 67 73 77 83 80 82

Aalb./Jam. SSH 73 67 85 76 82 81


Ja Nej

2013 2014 2013 2014


Vendsyssel SSH 24 14 76 86

Aalb./Him. SSH 22 16 78 84

Aalb./Jam. SSH 14 9 86 91





Personlige årsager

43

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 20 23 15 12 17 23 47 42

Vendsyssel SSH 20 15 0 31 50 19 30 35

Aalb./Him. SSH 11 27 31 8 17 8 40 58

Aalb./Jam. SSH 10 27 10 27 0 20 80 27


2013 2014 2013 2014 2013 2014


Vendsyssel SSH 16 11 80 83 5 7

Aalb./Him. SSH 14 13 75 79 11 8

Aalb./Jam. SSH 10 12 88 77 3 12



Vendsyssel SSH 85 71 72 Fremgang

Aalb./Him. SSH 83 75 74 Tilbagegang

Aalb./Jam. SSH 85 72 67 Tilbagegang

Udvidet IT




IT-problemer

2013 2014 2013 2014


Vendsyssel SSH 81 81 69 75

Aalb./Him. SSH 77 79 76 77

44

Aalb./Jam. SSH 74 76 76 77




Facebook




2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 52 54 27 27 75 75 75 76 78 78

Vendsyssel SSH 55 58 20 19 79 76 79 78 81 88

Aalb./Him. SSH 56 54 20 20 76 76 76 80 75 79

Aalb./Jam. SSH 37 57 21 28 73 71 78 74 79 74






ugen%

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 92 94 7 4 1 1 0 1 0 0

Vendsyssel SSH 90 96 7 3 2 1 0 0 0 0

Aalb./Him. SSH 92 95 8 3 0 1 0 0 0 1

Aalb./Jam. SSH 95 97 0 2 0 1 3 0 3 0




Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 95 97 4 2 1 1 0 0 0 0

Vendsyssel SSH 95 98 2 2 0 0 2 0 0 0

Aalb./Him. SSH 96 97 4 2 0 1 0 0 0 0

Aalb./Jam. SSH 96 97 1 3 0 0 1 0 1 0

45




Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 96 96 2 3 1 1 1 0 0 0

Vendsyssel SSH 98 97 2 2 0 0 0 0 0 1

Aalb./Him. SSH 97 97 3 3 0 0 0 0 0 0

Aalb./Jam. SSH 96 99 1 1 1 0 0 0 1 0




Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 98 98 1 1 1 1 0 0 0 0

Vendsyssel SSH 100 98 0 1 0 0 0 0 0 1

Aalb./Him. SSH 98 98 2 2 0 0 0 0 0 0

Aalb./Jam. SSH 99 99 0 1 0 0 0 0 1 0

46

Statistiske resultater for 2014 - Social- og sundhedsassistentuddannelsen

799985

1348

360 347 347164 151 151196 196 196

0

500

1000

1500

2012 2013 2014

Ansøgere og optagne

Ansøgere Optagne i alt

Optagne hos kommuner Optagne hos regionen

262

251,1254,2

200

210

220

230

240

250

260

270

2012 2013 2014

Årselever

94 94 97

6 6 3

2012 2013 2014



0 0 01 1 09 10 10

90 89 90

2012 2013 2014




47

33

15

63

129

1619

03

32

16

0

6

11

0

39

28

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Kan ikke fåvoksenelevløn

Økonomi Sygdom Fortrudtuddannelse

I gang medanden udd./fået

arbejde

Personligeårsager


2012 2013 2014

43

30

49

28

37

23

10

25

19

31

18

0

10

20

30

40

50

60

2012 2013 2014


I fast job I vikar/afløserjob I videreuddannelse Andet






videreuddannelse.

48

Frafaldsårsager:

Frafaldsprocenten er 5 % (STIL, EUD-forløbsstatistik). Den mest fremherskende frafaldsårsag er ’Bestået SSH, afbrudt SSA’ og ’sygdom’. Samt ’niveau

for højt’ og ’personlige forhold’. Sygdom som frafaldsårsag er faldet sammenlignet med sidste år, hvor årsagen udgjorde 33 %, mens både ’niveau for

højt’ og personlige forhold er steget.

Hver person er registreret med én primær frafaldsårsag, men ofte er der mange faktorer, der spiller ind. Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer.

I ETU 2014 spørges eleverne, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3 måneder. 81 % svarer nej og 19 % svarer ja, næsten

samme procentandel som sidste år (20 %). Af de 19 % nævner 39 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 18 %

mener det skyldes opholdet i praktikken, 20 % at det skyldes uddannelsen og 23 % at det skyldes skolen. De elever, der nævner ’Forhold som skyldes

skolen’ bedes om at uddybe åbent. Her drejer svarene sig hovedsageligt om forholdet til andre elever og til lærerne.

34%

16%15%

14%

8%7%

3%1% 1%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

BeståetSSH,

afbrudt SSA

Sygdom Niveau forhøjt

Personligeforhold

Læreforholdopsagt

Læreforholdophørt af

eleven selv

Andenuddannelse

Fravær Ingen årsag

Frafaldsårsager SSA 2014

49

Tidspunkt for frafald

Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for social og sundhedsassistentuddannelsen. Kun frafald for afsluttede

hold er taget med.

Hvornår falder eleverne fra? S1 P1 S2 P2 S3 P3 S4

SSA 2013 5% 9% 2% 7% 1% 6% 0%

2014 7,5% 7,7% 1,2% 3,5% 0,4% 4% 0,4%

Som det ses er frafaldet størst i praktikperiode1 og skoleperiode 1. Sammenlignet med sidste år er det steget lidt i skoleperiode 1, men omvendt

faldet i samtlige praktikperioder.

Nedenstående tabel viser, hvornår eleverne falder fra ifølge STIL, opgjort efter 1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder.


2013 0 1,0 2,1 2,2

2014 0 0 4 2

Det største frafald sker mellem 3 og 6 måneder, både i 2013 og 2014.

Andet


problemtikker omkring Familieliv kontra studieliv og psykiske udfordringer, som mentorerne støder på i deres arbejde.

Ligesom sidste år kommer den største del af ansøgerne til SSA fra beskæftigelse i faglærte job (ca to tredjedele), eksempelvis som social- og

sundhedshjælpere. Desuden er der en stigning i ansøgere der af forskellige årsager er uden for arbejdsmarkedet på det tidspunkt, de søger ind.

Overordnet er der altså en stigning i ansøgere, der ikke kommer direkte fra uddannelsessystemet og som skal vænne sig til at være på skolebænken

igen og det er mere markant i år end sidste år, fx var der på oktoberoptaget 2014 på SSA ikke en eneste elev, der kom ind direkte fra SSH. Om det er

50

disse personer, der optages og falder fra, kan ikke direkte konstateres. Men set i sammenhæng med, at der også er en stigning i andelen, der mener

at niveauet er for højt og falder fra på den baggrund, samt en lille stigning i frafald generelt, er det en udvikling skolen er opmærksom på.

Der er ikke markante forskelle på frafaldsmønstrene i 2013 og i 2014 for SSA, bortset fra at frafaldsprocenten er lidt højere i 2014 og steget lidt i

skoleperiode 1. Der er heller ikke væsentlige forskelle i elevsammensætningen – der er flest kvinder og aldersgennemsnittet er 34,2 år.

Overordnede udfordringer på social- og sundhedsassistentuddannelsen:

Bestået SSH, afbrudt SSA

Sygdom og personlige forhold

For højt niveau

Elevtrivsel:


Vendsyssel SSA 79 100 76 80 Fremgang

Aalb./Him. SSA 74 78 78 72 Tilbagegang

Aalb./Jam. SSA 81 86 61 73 Fremgang




Aalb./Jam. SSA 72 68 71 66 Tilbagegang



Vendsyssel SSA 68 69 77 77 Samme

Aalb./Him. SSA 73 73 62 63 Fremgang

Aalb./Jam. SSA 69 69 69 68 Tilbagegang


51


Vendsyssel SSA 86 82 85 83 Tilbagegang





Vendsyssel SSA 81 82 85 85 Samme






Aalb./Him. SSA 75 72 76 76 Samme

Aalb./Jam. SSA 76 79 77 77 Samme










Aalb./Jam. SSA 84 80 84 84 Samme

52



Vendsyssel SSA 72 78 75 73 Tilbagegang



Praktik




i praktik



2013 2014 2013 2014 2013 2014


Vendsyssel SSA 76 68 75 73 85 80

Aalb./Him. SSA 74 68 73 69 81 78

Aalb./Jam. SSA 68 67 71 68 75 77


Ja Nej

2013 2014 2013 2014


Vendsyssel SSA 30 17 70 83

Aalb./Him. SSA 21 25 79 75

Aalb./Jam. SSA 14 16 86 84





Personlige årsager

53

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 20 23 15 12 17 23 47 42

Vendsyssel SSA 31 6 19 35 6 6 44 53

Aalb./Him. SSA 27 21 33 24 13 14 27 41

Aalb./Jam. SSA 9 29 27 0 18 43 45 29


2013 2014 2013 2014 2013 2014


Vendsyssel SSA 13 8 85 90 2 2

Aalb./Him. SSA 8 15 83 82 8 3

Aalb./Jam. SSA 8 18 85 79 8 3



Vendsyssel SSA 85 70 73 Fremgang

Aalb./Him. SSA 79 77 76 Tilbagegang

Aalb./Jam. SSA 79 68 63 Tilbagegang

Udvidet IT




IT-problemer

2013 2014 2013 2014


Vendsyssel SSA 85 85 75 67

Aalb./Him. SSA 77 73 75 67

Aalb./Jam. SSA 76 77 68 72

54




Facebook




2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 52 54 27 27 75 75 75 76 78 78

Vendsyssel SSA 60 59 28 19 82 80 87 87 87 88

Aalb./Him. SSA 63 58 15 17 80 75 84 77 86 77

Aalb./Jam. SSA 53 51 22 19 81 77 78 77 84 79






ugen%

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 92 94 7 4 1 1 0 1 0 0

Vendsyssel SSA 89 93 9 4 0 2 0 1 2 0

Aalb./Him. SSA 94 95 1 2 1 1 0 1 3 1

Aalb./Jam. SSA 92 94 6 5 0 0 1 1 0 0




Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 95 97 4 2 1 1 0 0 0 0

Vendsyssel SSA 100 98 0 2 0 0 0 0 0 0

Aalb./Him. SSA 97 98 1 1 0 1 1 0 0 0

Aalb./Jam. SSA 96 97 4 3 0 0 0 0 0 0

55




Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 96 96 2 3 1 1 1 0 0 0

Vendsyssel SSA 98 94 2 5 0 1 0 0 0 0

Aalb./Him. SSA 93 97 4 2 0 1 3 0 0 0

Aalb./Jam. SSA 97 97 3 2 0 1 0 0 0 0




Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 98 98 1 1 1 1 0 0 0 0

Vendsyssel SSA 100 100 0 0 0 0 0 0 0 0

Aalb./Him. SSA 99 98 0 2 0 0 1 0 0 0

Aalb./Jam. SSA 100 99 0 1 0 0 0 0 0 0



SOSU Nords hovedforløb og praksissamarbejde på SOSU-området i 2015:

Måleindikatorer:

1. SOSU-uddannelsen fastholdes og udvikles i skolens geografiske udbudsområde

a. Fortsat styrkelse og branding af skolens to hovedafdelinger i hhv. Aalborg og Hjørring med udbud af SOSU-uddannelsen


56


ansøgerfelt og –mængde

2. De obligatoriske indsatser er beskrevet i handlingsplan for øget gennemførelse for 2015 og måltallene for 2015 er opnået


3. Der anvendes bevidste pædagogiske metoder i undervisningen - skolens undervisere skal arbejde systematisk med at tage

udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen, så alle

elever bliver så dygtige de kan – politiske mål, mere og bedre undervisning; undervisningsdifferentiering og styrket anvendelse af it


b. HØG 2015: Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter at skolen leve op til

regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og undervisning”. Dette omhandler digitale

redskaber i undervisningen, hvor målet er, at elever og studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret

del af undervisningen og læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og

samarbejde






Ældreråd, Ældresagen, Handicapråd, Frivillige netværk m.m.

Øget brug af SKILLS og Innovation

Værksteder skrives ind i LUP

HØG 2015: Der kompetenceudvikles i simulation som metode. Simulation og kobling til fælles pædagogiske eftermiddage.


4. HØG 2015: Der arbejdes med at styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsesforløbet. SOSU Nord har længe været

optaget af, at skabe en stærkere kobling mellem praktikvejledere og kontaktlærere. Formålet med denne indsats er fortsat at skabe større

helhed i uddannelsen gennem styrkelse af sammenhæng mellem skole og praktik med udgangspunkt i SOSU Nords tidligere erfaringer –

politiske mål, bedre kobling mellem skoleforløb og praktikforløb

a. De nuværende samarbejder fastholdes og udvikles

Udvidet samarbejde med regionen: HR koncernledelsen (herunder udarbejdelse af en partnerskabsaftale) og sosu

referencegruppen (knyttes til regionens kompetenceforum)

57

Udvidet samarbejde med Aalborgkommunes chefniveau.

Deltagelse i netværksmøder på Aalborg sygehus og sygehuspsykiatrien Aalborg

Møder med vejledere og uddannelsesansvarlige i samarbejdskommuner og region jvj. Årshjul.

Udvikling af undervisning – herunder:

o Aftale om regelmæssige temadage (1-2 gange årligt), hvor praksis præsenterer, hvad der er øverst på

dagsordenen – vi kan også byde ind på dagsordenen (aftalt på møde med Tue Von Påhlmann mfl) – jvf

præsentation af Charlotte Laubeck på LUU.

o Udvikling af valgfag – proces på møde med uddannelsesansvarlige – skal gribes i LUP arbejdet.

Pædagogiske arrangementer:

o EUD i vækst 3 – øremærkede aktiviteter med følgende overskrift: Relations arbejde, Praksisnær undervisning,

Undervisningsdifferentiering

5. Der arbejdes systematisk med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling (ETU, Undervisningsevaluering og

fastholdelsesbarometer). a. Elevtilfredshedsundersøgelsen

i. Der skal væres fremgang på målingerne på de 7 parametre og som minimum skal niveauet for 2014 fastholdes.


b. Fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen skal anvendes i praksis som grundlag for løbende opfølgning på

undervisningen og de pædagogiske metoder.

i. Der skal væres fremgang på målingerne på de 4 parametre i undervisningsevalueringen og som minimum skal niveauet

for 2014 fastholdes.

6. HØG 2015: Der arbejdes bevidst med fagligheden i uddannelsen, hvor der sigtes mod branchebehov nu og i den nærmeste fremtid.

Eksempelvis indenfor:

a. Rehabiliteringsindsatser og inklusion

b. Forløbskoordinering og tværfaglig refleksion

c. Dokumentation, evaluering og effektmåling

d. Velfærdsteknologi og digitalisering

e. Kroniske sygdomme

f. Sundhed og aldring

g. Frivillighed

Arbejde skal bl.a. pågå i indsatsen ”Next Practice”

7. HØG 2015: EUD-reformens indhold organiseres, planlægges og sættes i gang 1. august 2015 – politiske mål, mere og bedre undervisning;

fokus på implementering og styring

58

a. LUP-processen planlægges og gennemføres

b. RKV etableres – udvikling af EUV

c. Talentspor udvikles og sættes i gang

d. Der sikres en kobling til fællessekretariatet således, at administrations arbejdsgange ændres ift. optagelsesprocedure mv.

e. Der udvikles en øget mulighed for sammenhængende forløb mellem trin 1 og trin 2

LUP-processen skal være så langt fremme, at skoleperioders indhold og undervisningsmateriale er udviklet og klar i løbet af

2. halvår 2015

Deltagelse i Undervisningsministeriets uddannelsesforløb Skoleudvikling i Praksis, som skal understøtte implementeringen

af EUD-reformen.

RKV - På baggrund af RKV projektet i Hjørring skal der ligge der en udviklet digital skabelon klar til anvendelse juni 2015.

Talentspor - Igangsætte udviklingen af højniveauer i Valgfri specialefag samt grundfag med henblik på at styrke elevernes

overgang til relevante videregående uddannelser. På tværs af uddannelserne.

Indhold og erfaringer fra arbejdet med SKILLS og nKNOWation anvendes i forhold til EUD-reformens indhold samt styrkelse

af en mere praksisnær undervisning – på tværs af uddannelserne.

Der skal udvikles tilbud til påbygning af uddannelserne, der modsvarer arbejdsmarkedets behov.

Der skal være et bevidst PR-fokus på GVU-forløbet for plejehjemsassistenter i foråret i Aalborg og mersalg ift. EUV

8. Overgange fra EUD til videregående uddannelse – politiske mål, fokus på vejledningsindsatsen

a. Der er fortsat fokus på at teamet sikre eleverne valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af betydning for

videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser

b. Det sikres at eleverne får information om videreuddannelsesmulighederne

c. Mål er at 30 % af HF-eleverne med mulighed for godskrivning i stedet vælger faget på et højere niveau i forhold til at styrke

elevernes faglige kompetencer og evt. videreuddannelsesmuligheder (med baseline i 2014).

4 ugers valgfag SOSU engelsk

Samarbejde mellem fys, ergo, sygepl og sosuass.

EUD i vækst 2

o Etablering af brobygnings forløb

o Pjece vedr. Overgange fra EUD til videreuddannelse

o Afholdelse af konference medio februar 2015

Deltagelse i Knowhow cluster – den fælles indsats med undervisning på tværs af Aalborg Universitet, UCN, Tech College

Aalborg og SOSU Nord (Lona Bach er med i arbejdsgruppen)

59

Hovedforløb og praksissamarbejde – PA Områdeansvarlig: uddannelseschef Brian Andersson

Hovedresultater for SOSU Nords hovedforløb og praksissamarbejde på SOSU-området i 2014

Arbejdet med praksisnær undervisning med fokus på vidensdeling på tværs, velfærdsteknologi, værksteder og øget samarbejde med

interesseorganisationer:

Der er på afdelingen i Vendsyssel etableret samarbejde med en børnehave, som flere gange om måneden er på skolen og PA eleverne udfører

praksisrelateret undervisning i samarbejde med børn og pædagoger. Ligesom eleverne planlægger Halloween og fastelavnsfest for resten af skolen i

samarbejde med GF eleverne, hvor både ældre, handicappede og børn er inviteret. Der samarbejdes ligeledes med en institution for

udviklingshæmmede.

I Ålborg er der ved at blive etableret et samarbejde med Madens Pædagogik.

SOSU Nord sidder med i en landsdækkende arbejdsgruppe som er ved at revidere den pædagogiske assistentuddannelse. Uddannelsens fag ændrer

sig markant og vi deltager i udvikling af mål til disse nye fag i samarbejde med PASS.

Medarbejdere fra PA teamet har deltaget i det overordnede arbejde med RKV og vil kunne overføre skabelon/metode til de nye mål på PA

uddannelsen.

Fastholdelse og styrkelse af koblingen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsesforløbet

Første hold PA elever startede i Vendsyssel i august 2014, og der er primo januar 2015 startet et hold mere. Der er således i 2014 ud over

uddannelsesaktiviteter for PA i Aalborg også etableret undervisning i Vendsyssel.

Der har været PR omkring uddannelsesaktiviteterne i Vendsyssel, ligesom LUU har været tæt inddraget og informeret. I Samarbejdsaftalen med

Hjørring Kommune fremgår det nye tiltag. Ligesom Jobcentrerne i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev er informeret. Gælder også FOA, som er

inddraget i PR omkring tiltaget.

Praktiksamarbejdet har generelt fulgt skolens årshjul for både det organisatoriske og det individuelle niveau:

Ledermøder med uddannelseskoordinatorer fra praktikken

Praktikvejledertræf

Praktikvejlederuddannelse

Praktikforum

60

Kontaktlærer på praktikbesøg på hoveforløb

Fælles deltagelse i ansættelsesprocessen

Vejledende samtaler

Helhedsvurderinger

På chefplan er det lykkedes at etablere et udvidet samarbejde med region Nordjylland i form af løbende samarbejdsmøder med HR koncern ledelsen

og regionens referencegruppe (som er tilknyttet regionens kompetenceforum). Det betyder en øget forståelse og vidensudveksling parterne imellem,

men også at vi kan udvikle på omfanget af samarbejdspunkter – og kvaliteten. Næste skridt i forhold til koncernledelsen er, at vi har aftalt at udvikle

en partnerskabsaftale.

Chefniveauet i Aalborg kommune har vi et begyndende samarbejde med, det skal der udvikles på i 2015.

På uddannelsesniveau har skolen løbende adgang til at deltage i netværksmøder både i Aalborg, Hobro og Vendsyssel og der er løbende en god

kontakt til uddannelseskoordinatorerne i de kommuner, skolen samarbejder med.

Generelt er der stor interesse og tilslutning til de vejledertræf der planlægges, både for praktikvejledere og de uddannelsesansvarlige. Målet er her,

dels at de får vigtige informationer, men især at der etableres en god dialog mellem undervisere og vejledere, om relevante elev/lærer /vejleder

udfordringer og det opleves positivt. Tilbagemeldingerne fra praksis er gode og underviserne har et fornuftigt samarbejde med de daglige vejledere i

forhold til problemelever.

Der er en kortere vej mellem undervisere og praktikvejleder. Der er en fælles forståelse af, at vejledende samtaler og helhedsvurderinger er et fælles

anliggende og til forskel fra tidligere, bliver det stærkt pointeret fra vejlederside, at de gerne vil have underviserne ud, hvis der opstår problematikker

i praktikperioden. Det er positivt, at skolevejledninger er blevet et vigtigt redskab i samarbejdet.

Yderligere er der i 2014 på direktionsniveau påbegyndt møder med alle chefniveauer inden for det pædagogiske område. Denne indsats fortsættes i

2015.

61

Statistiske resultater for 2014 – den pædagogiske assistentuddannelse:

692607

661

113 116 115110 113 112

3 3 30

200

400

600

800

2012 2013 2014

Ansøgere og optagne

Ansøgere Optagne i alt Optagne hos kommuner Optagne hos regionen

166

154,8

140,9

100

110

120

130

140

150

160

170

2012 2013 2014

Årselever

67 68 74

33 32 26

2012 2013 2014



6 5 6

31 29 2945

3341

1733

24

2012 2013 2014




62

30

40

0 00

25

37,5

12,5

7

21

7

0

14

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Fortrudtuddannelse

I gang medanden udd./fået

arbejde

Personligeårsager

Kommuneønsker ikke at

ansætte

Udeblevet frasamtale


2012 2013 2014

811

15

29

40

34

20 2218

0

10

20

30

40

50

2012 2013 2014


I fast job I vikar/afløserjob I videreuddannelse






videreuddannelse.

63

Frafaldsårsager:

Frafaldsprocenten er 2,5 % (STIL, EUD-forløbsstatistik). Den mest fremherskende frafaldsårsag er at læreforholdet opsiges, dog i de fleste tilfælde

(næsten 70 %) efter gensidig aftale mellem elev og ansættende myndighed.

Tabellen er baseret på SOSU Nords egne registreringer. Hver person er registreret med én primær frafaldsårsag, men ofte er der mange faktorer, der spiller ind.

I ETU 2014 spørges eleverne, om de har overvejet at frafalde uddannelsen inden for de sidste 3 måneder. 86 % svarer nej og 14 % svarer ja. Af de 10 %

nævner 45 % og dermed den største procentandel, at det skyldes personlige årsager. 25 % nævner at det skyldes skolen (hvilket er en stigning fra 17

% sidste år), 25 % nævner at det skyldes uddannelsen (en stigning fra 8 % sidste år) og andre 5 % at det skyldes opholdet i praktikken. De elever, der

nævner ’Forhold som skyldes skolen’ bedes om at uddybe åbent. Her drejer svarene sig hovedsageligt om forholdet til lærerne.

Tidspunkt for frafald

Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for pædagogisk assistentuddannelsen. Kun frafald for afsluttede hold er

taget med.

Hvornår falder eleverne fra? S1 P1 S2 P2 S3

43%

13%10% 10% 10%

7%3% 3%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%

Frafaldsårsager PAU 2014

64

PAU 2013 6% 7% 1% 2% 0%

2014 10% 7% 1% 3,5% 0%

Som det ses, er der størst frafald i 1. praktikperiode og 1. skoleperiode i 2014. Frafaldet er steget i 1. skoleperiode ift. 2013.

Nedenstående tabel viser, hvornår eleverne falder fra ifølge STIL. Frafaldet er størst mellem 6 og 12 måneder, især markant i 2014.


2013 1 1 1 4

2014 0 0 2 10

Andet


problemtikker omkring Familieliv kontra studieliv og psykiske udfordringer, som mentorerne støder på i deres arbejde.

Der er ikke markante forskelle på frafaldsmønstrene i 2013 og i 2014 for PAU og heller ikke i elevsammensætningen – der er flest kvinder og

aldersgennemsnittet er 23,6 år.

Generelt er frafaldet relativt lavt på den pædagogiske assistentuddannelse, men det er fortsat relevant at have fokus på hvad der sker, når elev og

ansættende myndighed vælger at afbryde samarbejdet.

I det omfang, vi kan tale om frafaldsudfordringer på uddannelsen, finder vi følgende:

Overordnede udfordringer på pædagogisk assistentuddannelsen:

Læreforhold opsagt efter gensidig aftale

Frafald i 1. praktik og 1. skoleperiode

65

Elevtrivsel


PAU Aalborg 68 83 86 78 Tilbagegang

PAU Vendsyssel - - - 88 -



















66














Praktik




i praktik



2013 2014 2013 2014 2013 2014


PAU Aalborg 71 66 76 70 81 77

PAU Vendsyssel - 74 - 83 - 79


Ja Nej

67

2013 2014 2013 2014


PAU Aalborg 10 16 90 84

PAU Vendsyssel – For få besvarelser - - - -





Personlige årsager

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 20 23 15 12 17 23 47 42

PAU Aalborg 8 21 8 5 17 26 67 47

PAU Vendsyssel – for få besvarelser - - - - - - - -


2013 2014 2013 2014 2013 2014


PAU Aalborg 7 7 90 83 3 11

PAU Vendsyssel – for få besvarelser - - - - - -



PAU Aalborg 79 70 75 Fremgang

PAU Vendsyssel – for få besvarelser - - - -

68

Udvidet IT




IT-problemer

2013 2014 2013 2014


PAU Aalborg 77 72 81 74

PAU Vendsyssel - 80 - 65




Facebook




2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 52 54 27 27 75 75 75 76 78 78

PAU Aalborg 55 53 25 23 70 70 71 71 74 73

PAU Vendsyssel - 37 - 41 - 76 - 63 - 72






ugen%

2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 92 94 7 4 1 1 0 1 0 0

PAU Aalborg 92 94 8 4 0 1 0 1 0 0




Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

69

SOSU Nord samlet 95 97 4 2 1 1 0 0 0 0

PAU Aalborg 97 97 3 2 0 1 0 0 0 1




Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 96 96 2 3 1 1 1 0 0 0

PAU Aalborg 96 92 3 8 0 0 1 0 0 0




Ja, 1 gang om ugen%


2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014

SOSU Nord samlet 98 98 1 1 1 1 0 0 0 0

PAU Aalborg 98 98 2 1 0 1 0 0 0 0

70



SOSU Nords hovedforløb og praksissamarbejde på PA-området i 2015:

Måleindikatorer:

1. PA-uddannelsen fastholdes og udvikles i skolens geografiske udbudsområde

a. Fortsat styrkelse og branding af skolens to hovedafdelinger i hhv. Aalborg og Hjørring med udbud af PA-

uddannelsen


Det sikres at der arbejdes proaktivt med skolens optagelsesprocedure således at skolen til enhver

tid har det rette ansøgerfelt og –mængde

2. De obligatoriske indsatser er beskrevet i handlingsplan for øget gennemførelse for 2015 og måltallene for 2015 er

opnået


3. Der anvendes bevidste pædagogiske metoder i undervisningen - skolens undervisere skal arbejde systematisk

med at tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af undervisningen, så alle elever bliver så dygtige de kan – politiske mål, mere og bedre

undervisning; undervisningsdifferentiering og styrket anvendelse af it


b. HØG 2015: Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter at

skolen leve op til regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og

undervisning”. Dette omhandler digitale redskaber i undervisningen, hvor målet er, at elever og

studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret del af undervisningen og

læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og

samarbejde

Der sikres samarbejde med de pædagogiske it-vejledere ift. øget anvendelse af digitalisering som

metode

Der iværksættes i samarbejde med digitaliseringsteamet tiltag i hvert underviserteam, hvorved at

der sker en øget anvendelse af digitalisering som metode i undervisningen

71

c. Arbejder med praksisnær undervisning - øget samarbejde med interesseorganisationer samt udvikling

og brug af værkstedfaciliteterne

Madens pædagogik, Handicapråd og frivillige organisationer.

Øget samarbejde med dag og døgninstitutioner

Udvikling og brug af værkstedfaciliteterne i Future Lab, snoezel, Krea og øve køkken samt øve

børnehaven.

HØG 2015: Der kompetenceudvikles i simulation som metode. Simulation og kobling til fælles

pædagogiske eftermiddage.

4. HØG 2015: Der arbejdes med at styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsesforløbet. SOSU

Nord har længe været optaget af, at skabe en stærkere kobling mellem praktikvejledere og kontaktlærere.

Formålet med denne indsats er fortsat at skabe større helhed i uddannelsen gennem styrkelse af sammenhæng

mellem skole og praktik med udgangspunkt i SOSU Nords tidligere erfaringer – politiske mål, bedre kobling af

skoleforløb og praktikforløb

a. De nuværende samarbejder fastholdes og udvikles

Møder med de uddannelsesansvarlige og praktikvejledere skal følge årshjulet for SOSU

Aftale om regelmæssige temadage (1-2 gange årligt), hvor praksis præsenterer hvad der er øverst

på dagsorden

5. Der arbejdes systematisk med dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling (ETU, Undervisningsevaluering

og fastholdelsesbarometer).

a. Elevtilfredshedsundersøgelsen

i. Der skal væres fremgang på målingerne på de 7 parametre og som minimum skal niveauet for

2014 fastholdes.


b. Fastholdelsesbarometer og undervisningsevalueringen skal anvendes i praksis som grundlag for

løbende opfølgning på undervisningen og de pædagogiske metoder.

6. HØG 2015: Der arbejdes bevidst med fagligheden i uddannelsen, hvor der sigtes mod branchebehov nu og i den

nærmeste fremtid

a. Valgfag tilrettelægges med udgangspunkt i branchebehov (gerne forsknings/evidensbaseret tiltag)

i. Medicinhåndtering

ii. Reminiscens

iii. Somatisk og pædagogisk observation og dokumentation

72

iv. Sundheds pædagogik

b. Nye reviderede fag udvikles og implementeres, således at 1. skoleperiode som minimum er klar 1.

august 2015

i. Kulturelle udtryksformer og aktivitet i pædagogisk praksis

ii. Krop, bevægelse, idræt og udeliv

iii. Sundhed i den pædagogiske praksis

iv. Psykologi i den pædagogiske praksis

v. Kommunikation i den pædagogiske praksis

vi. Den pædagogiske sektor

vii. Digital kultur i den pædagogiske praksis

viii. Arbejdsmiljø og ergonomi

7. HØG 2015: EUD-reformens indhold organiseres, planlægges og sættes i gang 1. august 2015 – politiske mål, øget

fokus på implementering og styring

a. LUP-processen planlægges og gennemføres

b. RKV etableres – udvikling af EUV

c. Talentspor udvikles og sættes i gang

d. Der sikres en kobling til fællessekretariatet således, at administrations arbejdsgange ændres ift.

optagelsesprocedure mv.

LUP-processen skal være så langt fremme, at 1. skoleperiodes indhold og undervisningsmateriale er

udviklet og klar til 1.august 2015

Deltagelse i Undervisningsministeriets uddannelsesforløb Skoleudvikling i Praksis, som skal

understøtte implementeringen af EUD-reformen.

RKV - På baggrund af RKV projektet i Hjørring skal der ligge der en udviklet digital skabelon klar til

anvendelse juni 2015.

Talentspor - Igangsætte udviklingen af højniveauer i Valgfri specialefag samt grundfag med henblik

på at styrke elevernes overgang til relevante videregående uddannelser. På tværs af

uddannelserne.

Indhold og erfaringer fra arbejdet med SKILLS og nKNOWation anvendes i forhold til EUD-

reformens indhold samt styrkelse af en mere praksisnær undervisning – på tværs af uddannelserne.

Der skal udvikles tilbud til påbygning af uddannelserne, der modsvarer arbejdsmarkedets behov.

8. Overgange fra EUD til videregående uddannelse – politiske mål, øget fokus på vejledningsindsatsen

a. Der er fortsat fokus på at teamet sikre eleverne valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af

betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser

73

b. Det sikres at eleverne får information om videreuddannelsesmulighederne

c. Det sikres at 10% flere elever afslutter grundfagene på et højere niveau end basis i uddannelsen (med

baseline i 2014).

Forberede udbudsrunde Områdeansvarlig Anja Jørgensen og Lene Kvist

Mål: At forberede argumentationer og beskrivelser af SOSU Nord, og sikre alliancepartnere i forhold til ansøgningsrunden:

1. Dialogrunde til nordjyske kommuner i vores optageområde (øverste politiske / chef niveau)

2. Dialogmøde – regionen (HR og regional udvikling)

3. Dialogmøder – nordjyske folketingsmedlemmer

4. Beskrivelse af det faglige miljø på SOSU Nord, og hvordan det understøtter de uddannelser, vi vil søge

5. Øge andelen af elever, der i stedet for godskrivning vælger faget på et højere niveau til 30% i f.t. 2014.

Særligt for ambulanceuddannelsen:

6. Afholde workshop social- og sundhedsassistent / ambulancebehandler for at afdække potentiale for fælles fag og

samarbejde (invitation til Danske Regioner)

7. Samarbejdsaftale med AMU Nordjylland om transportdelen af uddannelsen

8. Afdække potentiale og risici ved kontakt til arbejdsmarkedsparter i forhold til uddannelsen (3F og Falck)

Møder med ledende funktioner i praktikken

Områdeansvarlig Anja Jørgensen og Lene Kvist

Mål: Det er vigtigt at SOSU Nord fortsat har et skarpt fokus på at have ledelsesmæssigt kontakt til de forskellige ledelsesområder i praksisfeltet.

Målet med denne indsat er at synliggøre SOSU Nords direktion over for praksisfeltets topledelser, herunder at skabe en god dialog om

uddannelsernes udvikling samt om kommende branchebehov.

Måleindikator:

1. Møder med chef/direktørniveauerne i kommunerne for det pædagogiske område skal i løbet af 2015 fortsat arrangeres, drøftelse af

i. Uddannelse og ansættelse af pædagogiske assistenter

74

ii. Efteruddannelsesbehov på det pædagogiske område

2. Møder med Chef/direktørniveauer i kommunerne for social- og sundhedsområdet skal påbegyndes, drøftelse af

i. Uddannelse og ansættelse af SOSU-medarbejdere

ii. Efteruddannelsesbehov på social- og sundhedsområdet

Koblingen til SOSU Nords pædagogiske og didaktiske grundlag I handleplan for øget gennemførsel skal SOSU Nord beskrive følgende:

Hvordan er skolens pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) udfoldet i skolens strategi, målsætning og undervisning? Ovenstående

beskrivelse af dels hovedresultaterne fra 2014 samt de videreudviklet måleindikatorer for 2015 illustrerer, hvordan dette er planlagt ift.

skolens arbejde med forforløb og grundforløb på ungestrategiområdet.

Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Som også beskrevet i HPØG 2014 er bestyrelsen er inddraget i arbejdet med det

fælles pædagogiske og didaktiske grundlag ved årlige temadrøftelser – dels på bestyrelsesmøder, og dels på fællesseminarer med skolens

ledelse og samarbejdsorganisationen MIO. Derudover følger bestyrelsen uddannelsernes udvikling ved løbende opfølgning på relevante

statistikker og evalueringer for uddannelserne bl.a. i forhold til optagelse, fastholdelse, frafald og beskæftigelse – disse gennemgås på hvert

bestyrelsesmøde. Udkast til handleplan for øget gennemførelse gennemgås på bestyrelsesmødet i marts, hvor der er mulighed for at drøfte

de foreslåede indsatser ift. skolens konstaterede udfordringer. Skolens strategiske indsatser gennemgås med alle teams på SOSU Nord i

samarbejde med nærmeste leder. Indsatserne er desuden en del af de lokale uddannelsesplaner, som er tilgængelige for alle elever. De

strategiske indsatser er desuden indarbejdet i resultatlønskontrakterne for både ledelse og direktion.

Hvad har evalueringen vist? På grundforløbet er frafaldet på stort set samme niveau som i 2014. På SSH er det faldet fra 18,8 til 16,4 %, på

SSA er der en lille stigning, fra 3 til 5 % og PAU yderligere et fald fra 3 til 2,5 %. ETU: Skolen er gået et enkelt point tilbage i elevtrivsel

sammenlignet med 2013, men får dog stadig det der svarer til en god vurdering. Der er status quo eller fremgang på alle overordnede

parameter undtagen undervisning, socialt miljø, organisering og udstyr og materialer, hvor der er en mindre tilbagegang sammenlignet med

sidste år. Stadig får disse parametre en god vurdering, tæt på det der svarer til en særdeles god vurdering.

Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? FPDG er indarbejdet i LUP (de lokale undervisningsplaner). Pt. pågår

arbejdet med at revidere LUP’erne for uddannelserne og de præsenteres til godkendelse i de lokale uddannelsesudvalg 8. juni 2015. I forb m.

revisionen udarbejdes også handlingsplan til videre implementering. LUP processen er tilrettelagt med udgangspunkt i, at ministeriet har krav

75

til opbygning i tre niveauer, plus at der i den nye reform er indlagt krav om RKV. Processen skal resultere i, at EUD-reformen kan

implementeres fra august 2015.

o På niveau 1 i LUP beskrives forhold, der er ens for alle skolens uddannelser. Koordineringsgruppen nedsætter de nødvendige

arbejdsgrupper, således at de generelle forhold på skolen bliver beskrevet, som vi ønsker det.

o På niveau 2 beskrives forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskrives den didaktiske praksis og den

overordnede struktur.

o På niveau 3 beskrives læringsaktiviteterne.

Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Lærerne er bærende kræfter i arbejdet med de lokale undervisningsplaner, der er

således nedsat en særlig taskforce bestående af undervisere fra alle niveauer og uddannelser til at arbejde med LUP og de 3 niveauer

herunder. Den nævnte taskforce arbejde efter en specifik handlings- og tidsplan. LUP-processen skal være så langt fremme, at skoleperioders

indhold og undervisningsmateriale er udviklet og klar i løbet af 2. halvår 2015.

Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Evaluering- og videreudvikling af strategiarbejdet foregår i december-januar hvert år,

hvor næste års indsatser også fastlægges. Der evalueres samlet på baggrund af skolens frafaldsstatistikker, ETU, undervisningsevaluering,

samt andre relevante parametre inden for kvalitetsarbejdet. Disse evalueringer foregår også løbende henover året i de forskellige teams,

samt i ledelsen.

76

En målrettet indsat for SOSU Nord som en stærk kompetencepartner på VEU-området Områdeansvarlig: uddannelseschef Dorthe Amalie Howard

Mål: SOSU Nord skal fortsætte med at fremstå som en seriøs og stærk kompetencepartner på VEU-området i region Nordjylland.

Hovedresultater for SOSU Nords VEU-område i 2014

ÅE for VEU – årsrapporten 2014

2013 2014

AMU 192 134

ÅU 47 92

239 226

IDV 26 35

VEU I ALT 265 261

Efter- og videreuddannelsesområdet har oplevet et fald i aktiviteten på AMU, og en stigning i GVU i 2014.

Faldet i AMU kommer efter flere års markant fremgang, hvor særligt jobrotation har været løftestang for store, flerårige uddannelsesprojekter særligt

på social- og sundhedsområdet. Det har været kendetegnende for 2014 at mange af disse projekter er afsluttet, og erstattet af knap så intensiv

efteruddannelsesindsats. Afdæmpningen i aktivitet på dette område har været forventet, men blev større end forventet.

77

Deltagernes tilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne indberettes til Viskvalitet.dk. På SOSU Nord er scoren 4,0 i 2014, en mindre stigning fra

2013, hvor den var på 3,9. Scoren nærmer sig således niveauet fra 2012 og 2011, hvor den var på hhv. 4,1 og 4,0. Skalaen går fra 0 til 5, hvor 4 er

”tilfreds”.

Efter at have konstateret faldende tilfredshed i 1. halvår 2013 (samlet score 3,9) er der taget forskellige initiativer til at styrke kvaliteten i AMU med

henblik på at øge brugertilfredsheden.

Fra ufaglært til faglært Landspolitisk er der øget fokus på at omsætte elever og kursisters viden og arbejdserfaring (realkompetencer) i forhold at sikre et kompetenceløft fra

ufaglært til faglært. På SOSU Nord kan indsatsen på dette område aflæses i udvikling inden for grundlæggende voksenuddannelse (GVU).

Efter et midlertidigt dyk i aktiviteten i 2013 med kun47 årselever, har SOSU Nord i 2014 præsteret den hidtil højeste aktivitet på GVU med i alt 92

årselever. Den markante fremgang skyldes stigende aktivitet på GVU på pædagogisk assistentuddannelse, og er et udtryk for et større fokus på

betydningen af faglige kompetencer i opgaveløsningen på det pædagogiske område. En stor del af aktiviteten involverer jobrotation, hvor ledige

uddannes til at fungere som afløsere i uddannelsesperioden, og hvor arbejdsgiverne har haft mulighed for at hjemtage løntilskud i op til ét år.GVU-

aktiviteten hidrører primært pædagogisk assistentuddannelse, men der er i 2014 taget konkrete initiativer til at få øget aktiviteten på social- og

sundhedsområdet, og i foråret 2015 vil ca. 40 sygehjælpere opkvalificeres til social- og sundhedsassistenter via GVU. GVU afløses i EUD-reformen af

erhvervsuddannelse for voksne (EUV) for over 25-årige pr. 1/8 2015.

Arbejdet med praksisnærhed, høj faglighed og evaluering

Indholdet af AMU/VEU-undervisningen udvikles løbende i takt med udviklingen i brancherne. Eksempler herpå er bl.a. demenskurser udviklet til

Aalborg Kommune, hvor indholdet er udarbejdet i tæt samarbejde med kommunens demensspecialister, hvor underviserne har været i praktik som

del af udviklingsprocessen. Til svarende er udviklet i forhold til bl.a. forflytningskurser for Frederikshavn Kommune. Begge forløbstyper evalueres over

gennemsnittet for både SOSU Nord og landsplan i Vis Kvalitet. Vis Kvalitet anvendes systematisk ved alle afslutninger på AMU-forløb, og følges op af

henholdsvis AMU-projektkoordinatorer og undervisere.

I forhold til AMU-kurser, der udbydes af skolens egen drift og ikke på en rekvirents efterspørgsel, skal andelen af faktisk gennemførte kurser

øges i forhold til 2013 (målt i procent).

2013: Samlet udbudt 128 forløb, 17 gennemført. Gennemførelsespct. 13,3.

2014: Samlet udbudt 120 forløb, 47 gennemført. Gennemførelsespct. 39,2

(I forhold til AMU-kurser, der udbydes af skolens egen drift og ikke på en rekvirents efterspørgsel, er andelen af faktisk gennemførte kurser øget i

forhold til 2013 (målt i procent)).

78

Akademiuddannelserne skal fortsat styrkes - Der skal i 2014 være et øget aktivitetsniveau og som minimum skal niveauet for 2013 fastholdes

Der har været uændret aktivitet i 2014 på velfærdsteknologi i praksis og bekræfter faldet fra 2013 til 2014 på Sundhedspraksis:

Velfærdsteknologi 4,5 stå

Sundhedspraksis 7,6667 stå

Årsrapporten 2014: UCN og SOSU Nord samarbejder om akademiuddannelser til social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område, og har

sammen etableret Akademiet for Sundhed, pædagogik og velfærd

Akademiet udbyder aktuelt følgende akademiuddannelser:

Sundhedspraksis

Velfærdsteknologi i Praksis

Ungdomspædagogik

Socialpædagogik

Friluftvejleder

De første 4 uddannelser udbydes og gennemføres i et ligeværdigt samarbejde, hvor opgaverne løses i fællesskab af de to institutioner.

Aktiviteten er faldet på Sundhedspraksis i 2014, efter at i alt 35 er dimitteret fra uddannelsen i 2012/13. I 2014 dimitterede de første 7 (på landsplan)

på Velfærdsteknologi i praksis. Der har i 2014 endnu ikke været aktivitet på ungdomspædagogik, og socialpædagogik er ny uddannelse godkendt i

2014. Der forventes aktivitet på alle uddannelser i 2015, undtagen Ungdomspædagogik.

Implementering af ”akademi for sundhed, velfærd og pædagogik” med UCN

Der er udarbejdet en samarbejdsaftale med UCN – 50/50 fordeling på indsats og overhead. Der arbejdes i fællesskab med de forskellige

akademiuddannelse:

Der er aktivitet på socialpædagogik – modul 1 februar 2015. Der er pt god tilslutning til modul 2 (pt. 9 tilmeldte).

Ungdomspædagogik – ingen aktivitet.

Forløb med lederudvikling et modul fra SP og et modul fra ledelse – mail og breve er sendt. Forventet at der er 15 der melder til

Vejleder Frederikshavn 12 på modul pædagogik og kommunikation fra den 7/4 2015

79

Sundhedspraksis – fuldtidsstudie med 5 (færdige i uge 28 2015), der kommer et par stykker på modul 4 og/eller 5

Velfærdsteknologi - ingen aktivitet pt.

Prækvalificering til ungdoms- og voksenunderviser – negativ afgørelse den 5/12 2014. Det er aftalt med UCN at vi afventer at gøre endnu et

forsøg.

SOSU Nord er aktiv og synlig i VEU-centrenes arbejde og bidrager positivt til opfyldelse af måltallene ift. de 3 strategiske indsatsområder. Det

beskrives hvordan dette er sket i praksis og der gives eksempler på målopfyldelse ift. de 3 indsatser.

o VEU-centrene medvirker til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og

efteruddannelsesindsats. Resultatmål: Et koordineret samarbejde og én indgang til rådgivning og vejledning m.h.p. bedre kvalitet,

større kendskab, overskuelighed og overblik om kursusudbud inden for VEU.

o VEU-centrene medvirker til, at beskæftigede og lediges behov for almene og erhvervsrettede kompetencer imødekommes.

Resultatmål: Beskæftigede og ledige ufaglærte og faglærte kompetencevurderes og får opdateret og løftet deres almene og

erhvervsrettede kompetencer.

o VEU-centrene medvirker til at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beskæftigelsesudvikling. Resultatmål:

VEU-centret samarbejder med relevante aktører inden for beskæftigelses- og erhvervsområdet, som fremmer opkvalificering af

beskæftigede og ledige.

Med hensyn til målopfyldelse henvises til VEU-centrenes afrapportering for 2014, hvor Aalborg Himmerland nåede resultatopfyldelse på 87% og VEU-

center Nord på 93%. Eneste mål ikke opfyldt i Nord er AMU-aktivitet og IKV (her tæller SOSU Nord ikke med), og i Aalborg Himmerland er det niveauet

for virksomhedernes tilfredshed med rådgivningen og AMU-aktiviteten, der ikke helt lever op til måltallene.

SOSU Nord har leveret sin del af det opsøgende virksomhedsarbejde (= 10 % i hvert VEU-center, og indgået aktivt i VEU-udvalg og som tovholder

(RKV-indsatsgruppen i Nord, Tværpolitisk udviklingsgruppe og Kvalitetsgruppe i Aalborg/Himmerland). Derudover har SOSU Nord deltagere i øvrige

indsatsgrupper, og indgår også i den tværgående fokusgruppe, der er nedsat på tværs af VEU-centre, region og beskæftigelsesregion, samt i den

tværgående udbudskoordineringsgruppe. SOSU Nords deltagere i indsatsgrupperne udfylder deres rolle meget dygtigt og kompetent, og der er

respekt om SOSU Nord som part i VEU-centrene.

Ambulancebehandleruddannelsen – årsrapporten 2014

I 2011 genvandt SOSU Nord opgaven med at uddanne ambulancebehandlere. Kontraktperioden er 2012 – 2015. Der er i 2012 og 2013 gennemført tre

hold årligt stigende til 5 hold i 2014. Eleverne er tilfredse med uddannelsen. Der er etableret gode samarbejdsrelationer med Falck, Response, øvrige

udbydere af ambulancebehandleruddannelsen, Forskningens Hus (NordSim) på Aalborg Sygehus og Præhospitalt Beredskab i region Nordjylland.

SOSU Nord har sammen med UCN, der udbyder paramedicineruddannelsen, taget initiativ til en uddannelsespolitisk drøftelse af uddannelsens

80

indhold, varighed og placering med Danske Regioner, relevante arbejdsgivere m.v. Det forventes at der vil ske strukturomlægninger af uddannelsen,

og at SOSU Nords igangværende kontrakt med Danske Regioner forlænges indtil disse er afklaret.

81

Statistiske resultater for 2014 – VEU-området:

271,7

264,3260,2

220

230

240

250

260

270

280

2012 2013 2014

Årselever KUC

3,2 0 0

66,5

27,4

63,769,7

27,4

63,7

2012 2013 2014

Årselever på Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU)

Social og sundhedshjælper Pædagogisk assistent Samlet

82

20

7192

2012 2013 2014

Individuel kompetencevurdering

(antal kursister)

9371

11560

7638

2012 2013 2014

Samlet antal AMU-kursister

83

110,4

42,06

10,172,28

7,46

154,12

24,22 21,15

03,78

82,16

12,825

25,8475

1,165 0,5775

Ældrepleje, sygeplejeog sundhed ikommunerne

Socialpsykiatri ogfysisk/psykisk

handicap

Pædagogisk arbejdemed børn og unge

Patientrelateretservice på

sygehusene

Sundheds ogsygeplejeopgaver isygehusvæsenet

AMU-årselever pr. fælles kompetencebeskrivelse (FKB)

2012 2013 2014

84

24,15

5,4

5,625

9,75

9,925

5,55

5,385

8,1

2,655

1,06

5

2

3

5

5

3

3

5

3

1

34

24

20

20

17

17

16

14

12

11

Samspil og relationer i pæd.arb.

Innovation - gennemførelse

Dokumentation og evaluering

Tidlig opsp. og sygdomstegn

Medicinadministration

Træning af borgere i eget hjem

Anerkendende kommunikation i omsorgsarb.

Omsorg for personer med demens

Medvirken ved lægemiddelbrug

Patientsikkerhed og UTH

Top 10 over de oftest afviklede AMU-aktiviteter

Antal hold Varighed i dage Årselever

85

4,8 5,48,4 8

10,4

28,8 30 30,2

35,6

47,2

90,4

73,6

53,6

0

10,4

41

46,2

21,6

6,8

14,4

37

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Arbejdsgivere med størst efteruddannelsesaktivitet på AMU

- antal kursusuger

2013 2014

86

8

31

6

2012 2013 2014

Akademiuddannelsen - antal studerende

4854

82

2012 2013 2014

Ambulancebehandleruddannelsen- antal elever

87

Eleverne på ambulancebehandleruddannelsen 2012 (hold 1,2 og 3) har evalueret uddannelsen. Her vises svarene på et spørgsmål omkring den

samlede tilfredshed med de forskellige teorimoduler, intro til eksamen og simulationsdag. Svarene vises som gennemsnit på en skala fra 1 til 4, hvor 4

er bedst.

3,3

3,2

3,7

3,67

3,8

3,33

3,14

3,2

3,1

3,1

2,67

4

3,1

3,33

3,1

3

2,9

3,17

3,33

3

3,25

3,4

3,2

3,4

3,56

3,44

3,3

3,5

2,9

2,6

3,3

2,56

3,5

0

3,38

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Hold 3 2013

Hold 2 2013

Hold 1 2013

Hold 4

Hold 3

Hold 2

Hold 1

Elevtilfredshed - ambulancebehandler

Modul 1 Modul 2

Modul 3 Modul 4 øvelse 1/intro til eksamen

Modul 4 øvelse 2/simulationsdag

4,1

3,9

4,2

3,94

4,1 4,1 4,14,2

3,9

4,1 4,14,2

4 44,1

4 4

3

3,2

3,4

3,6

3,8

4

4,2

4,4

Ældrepleje,sygepleje og

sundhed ikommunerne

Socialpsykiatri ogfysisk/psykisk

handicap

Pædagogisk arbejdemed børn og unge

Patientrelateretservice på

sygehusene

Sundheds ogsygeplejeopgaver isygehusvæsenet

Brugertilfredshed AMU

SOSU Nord 2013 Hele landet 2013 SOSU Nord 2014 Hele landet 2014

Deltagerne i kurser og efteruddannelse har ved

forløbets afslutning vurderet de enkelte fag ud fra

forskellige spørgsmål. Ovenstående viser et samlet

billede af tilfredsheden delt op pr. fælles

kompetencebeskrivelse (FKB). Tilfredsheden er opgjort

på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. I tabellen er der

sammenligning med tilsvarende resultater for hele

landet i 2012 og SOSU Nord 2011. Hvor der ikke er et tal

er det fordi der ikke har været afholdt kurser

88

Måleindikatorer:


VEU-området på SOSU Nord i 2015:

AMU 1. I forhold til AMU-kurser, der udbydes af skolens egen drift og ikke på en rekvirents efterspørgsel, skal andelen af faktisk gennemførte

kurser øges i forhold til 2014 (målt i procent).

2. AMU/VEU-undervisningen skal være praksisnær og have et højt fagligt niveau. Evalueringsredskabet ”Vis Kvalitet” anvendes som en del

af en systematisk opfølgning, hvor karakterne minimum skal være 4.

3. Efteruddannelsesaktiviteterne skal være smidige og lokalt, hvor der undervises i hele regionen.

4. Der anvendes bevidste pædagogiske metoder i undervisningen - Undervisere skal arbejde systematisk med at tage udgangspunkt i

kursisternes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen, så kursisterne bliver

så dygtige de kan.


185

153

182

68

2144

2012 2013 2014

Opsøgende virksomhedsbesøg - praktikpladser og VEU

Antal virksomheder besøgt Antal genbesøg

89

b. Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter at skolen leve op til regeringen/KL/Danske

regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og undervisning”. Dette omhandler digitale redskaber i undervisningen,

hvor målet er, at elever og studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber som en integreret del af undervisningen og

læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og samarbejde






5. Der arbejdes bevidst med fagligheden i undervisningen, hvor der sigtes mod at afdække og imødekomme branchebehov nu og i den

nærmeste fremtid. Eksempelvis indenfor:

a. SOSU-området:

i. Rehabiliteringsindsatser og inklusion

ii. Forløbskoordinering og tværfaglig refleksion

iii. Dokumentation, evaluering og effektmåling

iv. Velfærdsteknologi og digitalisering

v. Kroniske sygdomme

vi. Sundhed og aldring

vii. Frivillighed

b. PA-området:

i. Medicinhåndtering

ii. Reminiscens

iii. Somatisk og pædagogisk observation og dokumentation

iv. Sundheds pædagogik

v. Kulturelle udtryksformer og aktivitet i pædagogisk praksis

vi. Krop, bevægelse, idræt og udeliv

vii. Sundhed i den pædagogiske praksis

viii. Psykologi i den pædagogiske praksis

ix. Kommunikation i den pædagogiske praksis

x. Den pædagogiske sektor

90

xi. Digital kultur i den pædagogiske praksis

xii. Arbejdsmiljø og ergonomi

xiii. Familieplejeområdet – grundkursus og opfølgning

Akademiuddannelserne 1. Akademiuddannelserne skal fortsat styrkes

a. Sundhedspraksis og velfærdsteknologi i praksis

i. Der skal i 2015 være et øget aktivitetsniveau og som minimum skal niveauet for 2014 fastholdes

b. Implementering af ”akademi for sundhed, velfærd og pædagogik” med UCN

i. Mål 1: Der skal i samarbejde med UCN nedsættes et uddannelsesråd bestående af arbejdsmarkedsparterne samt

begge skoler.

ii. Mål 2: der iværksættes aktiviteter for alle uddannelser i akademiet (friluftsvejleder, ungdomspædagogik og ungdoms-

og voksenunderviser, akademiuddannelse i lederudvikling opholdssted – bosted, akademiuddannelse i

socialpædagogik mv.)

VEU-centre 1. Målet er at SOSU Nord er aktiv og synlig i VEU-centrenes arbejde og bidrager positivt til opfyldelse af måltallene ift. de 3

strategiske indsatsområder.

a. VEU-centrene medvirker til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene

voksen- og efteruddannelsesindsats. Resultatmål: Et koordineret samarbejde og én indgang til rådgivning og vejledning m.h.p.

bedre kvalitet, større kendskab, overskuelighed og overblik om kursusudbud inden for VEU.

b. VEU-centrene medvirker til, at beskæftigede og lediges behov for almene og erhvervsrettede kompetencer imødekommes.

Resultatmål: Beskæftigede og ledige ufaglærte og faglærte kompetencevurderes og får opdateret og løftet deres almene og

erhvervsrettede kompetencer.

c. VEU-centrene medvirker til at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beskæftigelsesudvikling.

Resultatmål: VEU-centret samarbejder med relevante aktører inden for beskæftigelses- og erhvervsområdet, som fremmer

opkvalificering af beskæftigede og ledige.

AMBU 1. De nuværende aktiviteter fastholdes og udvikles

2. Der skal fortsat arbejdes med at skabe politisk opmærksomhed og skolen skal være klar til at søge udviklingsressourcer

3. Skolegodkendelse til FKB ”Redning” – det afklares om der skal iværksættes en ansøgning

91

4. Det sikres at SOSU Nord er klar til at udarbejde tilbud ifm. ny udbudsrunde fra Danske Regioner og forbereder sig optimalt i forhold

til alternativet at ansøge om godkendelse til EUD ambulanceassistent/-behandler.

Opsøgende salg/opsøgende praktikpladser

Mål 1 – opsøgende praktikpladser: Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering

udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af § 7, stk. 4, fremgår, at

denne opfølgningsplan skal indeholde en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde.

HØG 2015: Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler)

2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål

Ordinære uddannelsesaftaler UVM udfylder UVM udfylder 1170 1287

Kombinationsaftaler UVM udfylder UVM udfylder 5 6

Restuddannelsesaftaler UVM udfylder UVM udfylder 17 19

Korte uddannelsesaftaler UVM udfylder UVM udfylder 2 3

*Ny mesterlæreaftaler UVM udfylder UVM udfylder 0 0

*Delaftaler under skolepraktik UVM udfylder UVM udfylder 0 0

*SOSU Nord har ikke mesterlære eller skolepraktik.

Afventer de røde markeringer fra UVM.

HØG 2015: Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder)

2013 fakt.1 2014 fakt. 3 *2015 mål *2016 mål

1 I det omfang, skolen har registreret dette.

92

Antal godkendte virksomheder

med elever, som skolen har

haft telefonkontakt med

**4 **1 15 5


med elever, som skolen har

besøgt

**4 **4 15 5


uden elever, som skolen har


**0 **1 7 7


uden elever, som skolen har

besøgt

**0 **0 7 7

Antal ikke-godkendte

virksomheder, som skolen har


90 55 75 60

Antal ikke-godkendte

virksomheder, som skolen har

besøgt

40 38 30 30

* Disse måltal vedrører kun private udbydere, der ligger uden for den institutionsfordelte dimensionering. Nedgangen i måltal for 2015-16 omkring

ikke-godkendte virksomheder skyldes, at der er færre af disse, som skolen ikke endnu har været i kontakt med. Det ’uopdyrkede’ marked er altså

naturligt ikke så stort som det har været i regionen, da SOSU Nord har været opsøgende i en længere periode.

**Et skøn. Ikke systematisk registreret.

Målindikatorer for 2015:

1. Der er for 2015 lavet en strategi og handleplan som omhandler følgende:

93

a. Der skal foretages virksomhedsopsøgende kontakt til ikke-godkendte arbejdsgivere med henblik på godkendelse til

praktik.

b. Der skal være en opfølgning på de nuværende godkendte arbejdsgivere ift. at øge andelen af elevpladser uden for

dimensioneringsområdet.

c. Der skal være målrettet indsats mod de nuværende arbejdsgivere under dimensioneringsområdet med henblik på at

opretholde aktivitetsniveauet efter evt. bortfald af dimensioneringsaftalen.

d. På SOSU Nords hjemmeside laves et link med teksten. Ta´ en elev. Her guides der videre til, hvordan virksomheden kan

få hjælp til at blive oprettet som praktikplads.

e. Pilotprojekt omkring praktikservice.dk hvor praktikpladssøgende elever registreres. Virksomhederne kan søge elever.

Stillingsopslag om ledige elevpladser tilgår de søgende elever. Skolen kan have overblik over praktikpladssøgende

elever.

f. Elevplan implementeres hos nye praktikpladsudbydere.

g. Der etableres samarbejde med offentlige praktikpladsudbydere på lige fod med samarbejdet med private udbydere.

h. Netværksmøder med landets SOSU skoler for at få udbytte af et fælles løft, der bidrager til en samlet optimering af

praktikpladssituationen.

i. Caller fra SOSU Nord ringer til nye virksomheder og aftaler besøg. Caller ringer for at aftale genbesøg.

j. Særlig fokus på orientering til arbejdsgivere/virksomheder omkring mulighederne for kombinationsaftaler og korte

uddannelsesaftaler. Orienteringen foregår i forbindelse med praktikpladsbesøg og det opsøgende arbejde. I 2015 skal

de første kombinationsaftaler gennemføres – niveauet for dette skal være 5 aftaler i 2015.

94

k. Der skal foretages virksomhedsopsøgende kontakt til ikke-godkendte arbejdsgivere med henblik på godkendelse til

praktik

l. Der skal være en opfølgning på de nuværende godkendte arbejdsgivere ift. at øge andelen af elevpladser uden for

dimensioneringsområdet

m. Der skal være målrettet indsats mod de nuværende arbejdsgivere under dimensioneringsområdet med henblik på at opretholde

aktivitetsniveauet efter evt. bortfald af dimensioneringsaftalen.

n. Der skal fastsættes og leves op til konkrete måltal for telefonkontakt samt virksomhedsbesøg jf. måltal i handleplan for øget

gennemførsel.

Mål 2 – opsøgende salg: Endvidere har SOSU Nord som del af sin efteruddannelsesstrategi at efterkomme den efterspørgsel, der er for

efteruddannelsesområdet. Denne indsats har til formål at sikre at det samlede opsøgende arbejde for SOSU Nords uddannelsesaktiviteter

sammentænkes og udvikles.

2. SOSU Nords aktiviteter for opsøgende salg stiger med 10 %

a. Der sikres vidensdeling og styrket samarbejde blandt udviklingskonsulentgruppen med henblik på at nå målet om mere salg af

kurser

Praktikvejlederkurser

1. Der iværksættes en udvikling af kursusindholdet

2. Der iværksættes en udvikling af supplerende aktiviteter, der kan understøtte praktiksamarbejdet

3. Der skal iværksættes aktiv medvirken og medansvar for indhold, udvikling og gennemførsel mellem kursus og EUD-området

Det skal sikres at den godkendte plan om fokus på følgende punkter er nået:

o Praktikvejlederens pædagogiske opgaver

o Fokus på vejledning af elever under praktikophold i udlandet

o Praktikvejlederen får en pædagogisk professionel rolle

o Praktikvejlederen bringes i en metaposition pædagogisk og didaktisk

o Praktikvejlederen tilegner sig et fagsprog inden for vejledning

o Praktikvejlederen oparbejde kompetencen til at få eleven til at udvikle sig

o Praktikvejlederen bliver i stand til at differentiere praktikvejledningen på et avanceret niveau

o Praktikvejlederen fastholder fokus på praktikvejledning i forhold til uddannelsen/praktikmålene frem for at containe

elevernes personlige problemstillinger

o Praktikvejlederen bliver bevidst om, at han/hun er med til at socialisere eleven i forhold til faget.

95

o Fleksibilitet mellem praktikvejlederkurser og praksis

o Fokus på implementeringsmetoder i praksis efter afsluttet praktikvejlederkursus

Folder/oversigt på SOSU Nords hjemmeside med de forskellige tilbud af praktikvejlederkurser.

Uddannelsesvejledningen 1. Uddannelsesvejledningen voksenspor mod GF2 og EUD/EUV” organiseres, planlægges og sættes i gang 1. kvartal 2015

a. Voksenvejledningen i regi af VEU-centrene afklares med fokus på den institutionsspecifikke vejledning og det sikres, at SOSU

Nord er aktiv og synlig i de øvrige vejledningsaktiviteter, der foretages i VEU-centrene.

b. Det sikres at voksenvejledningen er organiseret internt således at der er en bred adgang til vejledningen for voksne ledige og

beskæftigede.

c. I VEU Center regi – både Aalborg/Himmerland og Nord – er der i 2015 forventning om registrering af ca. 10.000 individuelle

vejledninger leveret fra alle erhvervsskoler og ”VUC’er” her i regionen. Det betyder, at al individuel vejledning på skolerne – også

hos SOSU Nord – skal registreres, hvilket også er blevet gjort tidligere. Da måltallet er betydeligt større i 2015, er det derfor

vigtigt, at skolen får registreret så meget som muligt, hvorfor de administrative teams som vejleder og/eller rådgiver i forbindelse

med telefoniske eller personlige henvendelser om uddannelse også registreres. Denne registrering skal i tæt samarbejde med

økonomi- og administrationschefen sikres.

96

Strategi på tværs

Digitaliseringsstrategi

Områdeansvarlig: chef for digitalisering og kommunikation Michael Møltorp

Målet er at digitaliseringsstrategien understøtter det pædagogiske område ift. de fastsatte mål og rammer for EUD-området og for VEU-området.

Måleindikatorer for 2015:

1. Der foreligger ultimo 2014 en IT-strategi, der er klar til implementering senest 1. januar 2015 – den skal omfattes både en beskrivelse

af organiseringen af ”IT-funktioner” i organisationen samt en beskrivelse af strategi for alt type IT i organisationen (dvs. en klar

beskrivelse af hvilke initiativer SOSU Nord skal foretage for at leve op til de kommende krav på de forskellige områder) og det skal

være tydeligt at der sker en optimering i koblingerne mellem områderne. Handlingsplanen skal påbegynde implementering i 2015 og

det skal være tydeligt at der opnås positive effekter på underviserområdet:

a. Digitalisering i det administrative område

b. IT hardware – nuværende udstyr og udstyr i de nye fysiske rammer

c. IT software – nuværende og behov for nyt i 2015

d. Lever op til krav i de kommende reformer

Klargøre til e-læring og fjernundervisning

HØG 2015: Pædagogiske IT/IT i undervisningen

Arbejder med øget anvendelse af digitalisering som metode og hermed understøtter, at skolen leve op til

regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og undervisning”. Dette omhandler

digitale redskaber i undervisningen, hvor målet er, at elever og studerende anvender senest i 2018 digitale redskaber

som en integreret del af undervisningen og læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og

værktøjer til videndeling og samarbejde

Der sikres samarbejde med de pædagogiske it-vejledere og de forskellige underviserteams ift. øget anvendelse

af digitalisering som metode

Der iværksættes i samarbejde med digitaliseringsteamet tiltag i hvert underviserteam, hvorved at der sker en

øget anvendelse af digitalisering som metode i undervisningen

e. Sikre optimal udnyttelse af nuværende investeringer og iværksætte plan for, hvordan skal der investeres fremadrettet,

herunder også kompetenceudvikling.

Der udarbejdes en værktøjskasse bestående af digitale redskaber

97

Der planlægges og gennemføres workshops med henblik på at løfte de digitale færdigheder

o For underviserne

o For service personale

o For udviklingskonsulenterne

Der igangsættes et pædagogisk udviklingsprojekt, der indebærer iPads til alle ansatte og elever på SOSU Nord

o iPads opsættes og udleveres fortløbende i forbindelse med opstart af nye hold

o For at sikre det nødvendige kvalifikationsløft af underviserne skal der frikøbes 4-5 uger x 9 medarbejdere fordelt på

GF-A, GF-H, SSH-A, SSH-H, SSA-A, SSA-H, PAU-A, PAU-H & VEU, i mindst en uge ad gangen.

Der etableres MDM til understøttelse af det pædagogiske udviklingsprojekt.

o MDM idriftsættes før udleveringen af iPads påbegyndes

Der iværksættes en proces, der har til formål at optimere eller erstatte vores nuværende LMS

Der planlægges etableringen af et Learning Lab - to højtteknologiske undervisningslokaler, der kan benyttes til at teste nye

teknologier og undervisningsmetoder i hhv. Hjørring og Aalborg.

o Hjørring og Aalborg skal knyttes sammen via telepresence.

Telepresence reducerer transportbehovet mellem Aalborg og Hjørring

Telepresence danner grundlag for samkørsel af hold på lokationerne på samme tid.

Støttefunktioner og støtteaktiviteter

Skills og nKnowation – HØG 2015, udvikling af undervisningsmiljø og politiske mål – et attraktivt

ungdomsuddannelsesmiljøer

Områdeansvarlig: uddannelseschef Jan K. Bertelsen

Målet er at styrke talentudvikling, brandingen af uddannelserne samt at styrke studiemiljøet på SOSU Nord.

Måleindikator for 2015:

1. Begge indsatser planlægges og iværksættes i god tid

2. Der skal være systematisk og tydelig inddragelse af hovedforløbsteams

3. Skills og nKNOWation planlægges og iværksættes i samarbejde med ansvarlig projektleder

4. Begge arrangementer både eksternt og internt skal bidrage til branding af SOSU Nord og SOSU Nords uddannelser

5. Der udarbejdes drejebog til begge arrangementer med henblik på at styrke form, indhold og proces.

6. Skills og nKNOWation vil indgå som metodikker i arbejdet med skolens Læringscenter og Lektiecafe

7. Der udvikles koblinger fra Skills og nKnowation til Nordjyske Nyskabere

98

Bibliotek – HØG 2015, udvikling af undervisningsmiljø og politiske mål – et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljøer


Målet er at SOSU Nord har et proaktivt biblioteksmiljø, som understøtter den faglige læring og som arbejder med forskellige it-

platforme til faglig formidling.


1. Der udarbejdes vejledninger til udlån/aflevering samt søgning

2. Øget fokus på undervisning i Informationssøgning og kildekritik i samarbejde med underviserne

3. Fokus på formidling af online-ressourcer (Streaming af film via CFU, artikler via Infomedia, danskfaget.dk,

samfundsfaget.dk, idrætsfaget.dk)

a. Reklame

b. Vejledninger (på skrift og som videovejledninger)

c. Kurser for underviserne 4. Bibliotekarerne indgår som en stærk og proaktivt ressource i digitaliseringsstrategien

Study Aalborg løb og løbet Hjørring Live – HØG 2015, udvikling af undervisningsmiljø og politiske mål – et attraktivt

ungdomsuddannelsesmiljøer

Områdeansvarlig: uddannelseschef Jakob L. Jensen

Målet er at styrke idræt, brandingen af uddannelserne samt at styrke studiemiljøet på SOSU Nord.


1. Begge indsatser planlægges og iværksættes i god tid

2. Der skal være systematisk og tydelig inddragelse af GF-teams i Aalborg og Hjørring

3. Begge arrangementer skal bidrage til branding af SOSU Nord og SOSU Nords uddannelser

Arrangementerne bliver obligatoriske for GF-1 og GF-2 elever

Satellitterne deltager ikke, men deltager i tilsvarende arrangementer lokalt med henblik på branding i nærmiljøet.

99

Future Lab og forskning – HØG 2015, udvikling af undervisningsmiljø

Områdeansvarlig: direktør Anja Jørgensen

Mål: Målet er at fastholde og udvikle en strategi der sikrer Future Labs position, som moderne testcenter for sundhed og velfærdsteknologi.


Primo 2015 skal der foreligge handlingsplan for Future Labs indsatser i 2015, indeholdende følgende punkter:

1. Handleplan for øget grad af indtægtsdækket iværksættes

2. Fastholde og styrke niveauet for samarbejder omkring test og implementering med arbejdsgivere og andre interessenter

f. Uddannelsesinstitutioner på alle niveauer

g. Test og forsøg med private og offentlige virksomheder

h. Samarbejde med forskellige Interesseorganisationer

i. Samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere

3. Styrke ansøgninger til midler ved bl.a. vækstforum

4. Ph.d-studerende og forskning – professionalisering af Future Lab

i. Telenoidprojektet gennemføres som planlagt

ii. Der beskrives og iværksættes handlingsplan for ansættelse af ny ph.d. i 2016

5. Fortsætte med intern implementering

i. Opfyldelse af planen for at leve op til regeringen/KL/Danske regioners målsætning om at udbrede og modne

velfærdsteknologierne: forflytningspakken, intelligente toiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler

j. Klæde underviserne på til selvstændigt at kunne holde oplæg samt give rundvisning

k. Beskrivelser og opdateringer af de nuværende teknologierne

6. Vedligeholdelse og udvikling af værkstederne

i. Future lab understøtter undervisningsaktiviteterne på alle niveauer

Globaliseringsstrategi

Praktik i udlandet

Områdeansvarlig: uddannelseschef Brian Andersson

100

Statistiske resultater for 2014 – PIU-området:

7

3

9

4

11

8

5

2

5

0

2

4

6

8

10

12

2012 2013 2014

Praktik i udlandet (antal elever)

Social og sundhedshjælper Social og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

1 1

7 7

0 0 0 00 0

9

21

4

0 0

2

10

32

12

1 1

0

2

4

6

8

10

12

Sverige NewZealand

Sydafrika England Holland Færørerne Norge Finland

Praktik i udlandet - hvor er de

2012 2013 2014

101

Mål: SOSU Nord skal i henhold til bekendtgørelser arbejde med internationalisering i sine uddannelsesaktiviteter. Denne indsats har til hensigt at

sikre at der fortsat sker et styrket fokus på arbejdet med det internationale perspektiv i uddannelsesaktiviteterne.


1. Fortsætte det igangværende 4-skole samarbejde (SOSU- Nykøbing F, Aarhus, Esbjerg og Nord) i. Udvikling af fælles materiale omkring info og vejledning om praktikophold i udlandet ii. Udvikling af fælles evalueringsredskab med særligt fokus på elevens læringsudbytte i forbindelse med udlandspraktikopholdet iii. Udvikling af fælles materiale oversat til engelsk iv. Kompetence- og kvalitetsløft til internationale koordinatorer

2. Fortsætte det igangværende 4-skole samarbejde om ansøgning af EU-midler fra ERASMUS+ programmer (SOSU- Nykøbing F., Aarhus, Randers og Nord)

i. Bedre udnyttelse af eksisterende samarbejdspartnere og udvikling af nye internationale samarbejdspartnere og/eller projekter

ii. Udmøntning af godkendt ansøgning til ERASMUS+ under KA1 (mobilitet) rettet mod praksis pakke på grundforløb med 4 ugers praktik- og uddannelsesophold i udlandet inkl. medfølgende lærer

iii. Udmøntning af fælles ansøgning til ERASMUS+ under KA1 (mobilitet) med SOSU Nykøbing F, Aarhus, Randers og Nord rettet mod hovedforløbselever, undervisere, uddannelsesansvarlige og vejledere fra praksis

21

1

0

5

10

15

20

25

Grundforløb (Projekt 4youth2grow) Social og sundhedsassistent (Projekt Together inEurope)

Antal elever i udlandspraktikophold - projektudsendelser 2014

102

iv. Ny ansøgning til ERASMUS+ under KA2 (strategisk partnerskaber) med partnere fra Estland, Holland, Finland, hvor Finland vil deltage i ansøgningsskriveprocessen

v. Udmøntning og videreudvikling af samarbejdet fra opsøgende besøg i Island juni 2014 3. Udvikle, oversætte og oprette link på SOSU Nords hjemmeside til engelsk version om SOSU Nord og uddannelserne 4. Fortsat udvikling af ressourcestyring og sags flow på de internationale opgaver, herunder hvem der løser hvilke opgaver 5. Etablere samarbejde med SOSU lignende uddannelsesinstitution i Berlin 6. Fortsætte udstationering af hovedforløbselever under PIU ordning

Systemeksport

Områdeansvarlig: vicedirektør Lene Kvist

Mål: Målet er at SOSU Nord fortsætter arbejdet med at være en del af leverandørgruppen til systemeksport til Kina, således at SOSU Nord opnår både

specialistviden ift. arbejdet med udenlandske partnere og salg af velfærdsuddannelse på et globalt marked samt på sigt at skabe en rentabel

indtægtsdækket aktivitet.


1. Organisation og fremtidig driftsorganisation i Aalborg Care Consortium afklares

2. Gennemførelse af udviklingsprojektet finansieret af Vækstforum målrettet systemeksport i Kina og involvering af nordjyske leverandører

på området:

a. Opfølgning på delegationsbesøg oktober 2014 i samarbejde med generalkonsulatet i Chongqing

b. Gennemførelse af 2 – 3 delegationsbesøg fra Kina I Aalborg, udvikling af program, inddragelse af nordjyske virksomheder og

opfølgningsmodeller

c. Udvikling / beskrivelse af uddannelsesmoduler til Kina i samarbejde md UCN

3. Beskrivelse af SOSU Nords uddannelser på engelsk til hjemmeside og potentielle samarbejdspartnere i systemeksportarbejdet

Analyse og evaluering


Mål: SOSU Nord skal jf. lovgivningen sikre at skolen har et kvalitetssystem til brug for internt løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af

uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal som minimum omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende

informationsindsamling.

103


1. Analyse- og evalueringsredskaber fastholdes, udvikles og implementeres

a. Vis Kvalitet – resultater trækkes løbende og udsendes til de rette i organisationen

b. Gennemførselsbarometer foretages løbende og udsendes til de rette i organisationen

c. Elevtrivselsundersøgelse (ETU) gennemføres én gang om året

d. Revidering af undervisningsevaluering – procedure, indhold og implementering.

e. Udarbejde procedure for dataudtræk af elevers afsluttende niveauer og karakterer i samarbejde

med Uddata.

f. I samarbejde med administrationen klarlægge retningslinjer for registrering af elevers frafald.

g. Planlægning og gennemførelse af PAU/SOSU kampagne.

h. Medvirke til gennemførelse af Talent på EUD projekt og opnåelse af effektmål i den forbindelse.

i. Implementering af system til registrering af RKV

j. Handleplan for øget gennemførsel til Undervisningsministeriet udarbejdes og evalueres én gang

om året

k. Årshjulet for analyse og evaluering justeres løbende efter organisationens behov og udvikling

SOSU Nords årshjul for kvalitetsarbejde:

Hvad: Hvornår udkommer:

Hvordan: Hvem fra: Hvem til: Bruges til:

ETU Ultimo året Rapport + i HØG Saje Ledelsen, bestyrelse, TK

’4 klare mål’ og HØG

VTU Ultimo året Rapport+ i HØG Saje Ledelsen, bestyrelse, TK

Gennemførelsesstatistik fra STIL og DST, især med fokus på hvor mange elever fra GF, der får uddannelsesaftale

Ultimo året Årsstatistik +i HØG

Saje Ledelse og bestyrelse, TK

104

Beskæftigelsesfrekvenser på landsplan og institutionsniveau

Ultimo året Årsstatistik + i HØG


Antal elever på diverse niveauer, fag og talentspor



Ansøgere fra 9/10. klasse samt ansøgertal generelt og optagelsestal, praktikpladsstatistik


Elevadm., optagelse.dk

Ledelse og bestyrelse, TK

Ressourceregnskab Primo året Via regneark Saje, PR Ledelse og bestyrelse

Løbende opfølgning på mål

Beskæftigelsestal, intern opgørelse Primo året Årsstatistik Saje Ledelse, TK

Praktik i udlandet, antal elever Primo året Årsstatistik Saje Ledelse, TK

Ansøgeres baggrund (gym., ufaglært, faglært m.v.)

Primo året Årsstatistik Saje Ledelse, TK

Årsager til afbud efter udd. aftale er indgået

Primo året Årsstatistik Saje Ledelse, TK

AMU – Vis kvalitet Primo året Årsstatistik Saje Ledelse

Ambulancebehandler, brugertilfredshed Primo året Årsstatistik Saje Ledelse

Undervisningsevaluering pr. team og afd. Kvartalsvis Kvartalsrapport Saje Ledelse, TK

Gennemførelsesstatistik, ’egne’ tal pr. afsluttede optag

Kvartalsvis Kvartalsrapport Saje Ledelse, TK

105

Eksamenskarakterer Kvartalsvis Kvartalsrapport Saje, evt. elevadm.

Ledelse, TK

Antal elever på div. fag, talentspor, niveauer

Kvartalsvis Kvartalsrapport Saje Ledelse, TK

Sygefravær ansatte Kvartalsvis Kvartalsrapport Saje Ledelse, bestyrelse, MIO

Ansøgertal (alle) Så snart nye data er tilgængelige

Tabel/diagram Elevadm. Ledelse, TK, konsulenter

Status på overgang fra GF til HF, samt andet om HF elevers baggrund, evt. status på elevtyper

Så snart nye data er tilgængelige

Tabel/diagram Elevadm./Saje Ledelse, TK, konsulenter

Status på oprettelse af elevpladser/optagelsestal, praktikpladsstatistik

Så snart nye data er tilgængelige

Tabel/diagram Elevadm. Ledelse, TK, konsulenter

Fundraising

Områdeansvarlig: uddannelseschef Dorthe Amalie Howard i tæt samarbejde med direktionen

Mål: Det økonomiske taxametergrundlag svækkes i perioden 2015-2018, hvorfor skolens strategi for fundraising skal styrkes betragteligt.


1. Den etablerede fundraising funktion, skal inden for det første år skaber synlige økonomiske og

netværksmæssige resultater.

2. Den udarbejdede handlingsplan med mål for både 1. og 2. år implementeres og evalueres løbende

Pædagogik på tværs – HØG 2015, helhedsorienteret og tværfaglig undervisning

Områdeansvarlig: uddannelseschef Gitte Hundstrup

106

Målet med ”pædagogik på tværs” er at der på SOSU Nord løbende gives fælles inspiration til ”den pædagogiske værktøjskasse”, som kan være med til at understøtte det gode læringsmiljø for elever og kursister. Måleindikator for 2015:

1. Pædagogiske temaeftermiddage på tværs

ii. Mål: der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af underviserne som sammen med ledelsen planlægger 2-3

temaeftermiddage enten som intern erfaringsudveksling og/eller med ekstern foredragsholder

iii. Der skal være koblinger til SOSU Nords strategiske indsatser for 2015

”EUD i vækst” indsats 3 har været sat i spil. Projektet er øremærket aktiviteter med overskrifterne:

1. Relationsarbejde

2. Praksisnær undervisning

3. Undervisningsdifferentiering

Fællessamling af funktioner på tværs

Mål: Der afholdes løbende møder med den aktuelle støttefunktion, hvor ledelsen sammen med støttefunktionen sikrer overblik over

støttefunktionernes arbejdsområder, herunder sørger for drift og udvikling af arbejdsopgaverne.

Måleindikator:

Teamkoordinatorerne

Områdeansvarlig: uddannelseschef Gitte Hundstrup


1. Der afholdes løbende møder med gruppen, hvor det sikres at de får fælles information og oplever gensidig sparring ift. rolle som

teamkoordinator.

2. Udarbejdelse af fælles årshjul samt fælles implementering af dette

3. i samarbejde med PKO-gruppen - aktiv involvering i implementering af skemalægnings- og tidsregistreringsssystem

107

4. Projekt ”Navigationskompetence - Lære at navigere både horisontalt og vertikalt med tillidsfulde relationer” fortsættes og implementeres.

Formålet med projektet er, at SOSU Nords undervisere lærer at navigere i en ny organisatorisk ramme, ved at udvikle tillidsfulde relationer

mellem teamkoordinatorerne og underviserne/teamene samt relationerne mellem underviserne for derigennem at styrke organisationens

kerneopgave – undervisningsaktiviteterne. Teamkoordinatorerne skal igennem projektet opnå mærbare forbedringer i metoderne til at

udfylde rolle som teamkoordinator og der skal ske en styrkelse i relationen til underviserteamet.

5. Nyt skemalægnings og tidsstyresystem skal lette TK’ernes arbejdsgange og der skal ske en effektivisering af deres funktion

Ressourcedetektorer (tidligere mentorerne) – elevråd/elevdemokrati og studiemiljø

Områdeansvarlig: uddannelseschef Brian Andersson


1. Udvikling og påbegynde implementering af studiemiljø/campusmiljø

2. Ny etablering af projektorienteret elevråd på Sporet. – medio januar 2015.

a. Handleplan udarbejdes. Organiseres og vedligeholdes af Mentorerne

I den forbindelse nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af organisationen som sammen udarbejder en plan for studiemiljøet 2015 både i

Aalborg og Vendsyssel:

a. Der skal tilbydes en bred vifte af initiativer, som har til hensigt at inkludere eleverne og brande uddannelserne fx fester,

morgensamling, fredagscafe, studieture, koncerter, fællesspisning, frivillig musikundervisning, beat camp, teater, bordtennis, spil,

elevudstillinger, fælles foredrag, madklubber, biografklubber mv.

b. Fastholde og udvikle god omgangstone og en hilse-kultur

c. Iværksættelse af motionsaktiviteter og sportstraditioner på tværs

3. Implementering af nyt navn ”ressourcedetektor”

a. Der skal udarbejdes en ny funktionsbeskrivelse for ressourcedetektorer

i. Fokus på bl.a. talentarbejdet med eleverne

ii. Indhold relatere til HØG og frafald.

iii. Elevråd/elevdemokrati herunder sikre deltagelse i SOSU Nords styrende organer.

iv. Deltager i ”Kantine udvalg”

108

Læsevejledning

Områdeansvarlig: uddannelseschef Jan K. Bertelsen

Statistiske resultater for 2014:

133 143 133

2012 2013 2014

Forberedende voksenundervisning (påbegyndte elever)

14 1416

2012 2013 2014

Forberedende voksenundervisning (påbegyndte hold)

78,2

9,5

0

2

4

6

8

10

2012 2013 2014

Forberedende voksenundervisning -

Årselever

255 251

288

2012 2013 2014

Specialpædagogisk støtte fra SU-styrelsen (antal elever, der

er søgt til)

109

9 10

16

2012 2013 2014

Ordblindeundervisning (påbegyndte elever)

4

2

4

2012 2013 2014

Ordblindeundervisning(påbegyndte hold)

0,3

0,4

0,7

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

2012 2013 2014

Ordblindeundervisning -årselever

278334

385

2012 2013 2014

AMU - Vurdering af basale færdigheder

(antal kursister)

110

Mål: målet med læsevejledningsindsatsen er at styrke de forskellige læsefaglige indsatser således at både den enkelte elev/kursist og det enkelte

underviserteam oplever styrkelse af kerneydelsen.


1. Drift overenskomsten med VUC for 2013-2016 vedrørende udbud af OBU og FVU implementeres – aktiviteten for FVU og OBU fastholdes som

minimum på niveau for 2014.

2. Der beskrives og iværksættes handlingsplan for at AMU-kursisterne tilbydes FVU på SOSU Nord

3. Opstart af proces omhandlende implementering af faglig læsning på SOSU Nord. Dette skal ske i et samspil med faglærerne.

4. Organisere læsevejledere horisontalt og vertikalt i samspil med de andre uddannelseschefer.

5. Der udarbejdes Strategi/handlingsplan samt forslag til handling af Læsevejledernes opgaver med faglig læsning samt læringscenter/lektiecafe

Hjørring/Aalborg

a. Afvikling af FVU/OBU i tidsrummet 13.30 – 15.30 på dage med læringscenter

b. Afdække elevernes forudsætninger for faglig læsning

c. Pilotprojekter på de forskellige afdelinger, hvor læsevejledere i samarbejde med interesserede lærere udarbejder forløb, hvor faglig

læsning tænkes ind i forhold til de forskellige læringselementer.

d. Afholde kurser i studieteknik

e. Det sikres at læsevejledningstilbuddene fremgår af skolens hjemmeside – PR

Udviklingskonsulenter

Områdeansvarlig: uddannelseschef Dorthe Amalie Howard

1. Der afholdes løbende møder med gruppen, hvor det sikres at de får fælles information og oplever gensidig sparring ift. rolle som

udviklingskonsulent.

111

Organisation

Organisation:

De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende: Organisation – hvilken struktur, arbejdsformer, teknologi, styresystemer og bemanding er til rådighed? Og kan de tilpasses fremtiden?

o Arbejdet i MIO skal involvere medarbejderne i arbejdet med SOSU Nords mål og strategier. Det skal også skabe lyst og motivation til

at opfylde arbejdspladsens mål og strategier gennem:

Kompetenceudvikling

Godt arbejdsmiljø

De bedst mulige arbejdsvilkår

o ”SOSU Nords image 2015” dvs. ny/revideret beskrivelse af fælles kultur, værdier og visioner for SOSU Nord skal påbegynde

implementering.

o Der skal være et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres

arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter.

o De administrative systemer og IT-support skal leve op til at understøtte de daglige driftsrutiner på den mest optimale måde, så der

opnås synlig effektivitet og fleksibilitet. Endvidere skal de administrative systemer leve op til de nuværende samt kommende krav fra

det offentlige omkring digitalisering af det administrative område.

o PR/kommunikation skal være målrettet således at der kommunikeres ud i rette tid til de kommende ”kunder i butikken” om både nyt

indhold i uddannelserne samt nye optagelseskrav- og tidspunkter jf. EUD-reformen. Endvidere skal PR/kommunikation sikre fortsat

stærk markedsføring af videreuddannelsesaktiviteterne, således at skolen opretholder en førende position. Yderligere skal

PR/kommunikation sikre at Future lab markedsføres stærkt i hele landet. Endelig skal PR/kommunikation brande skolen som et god

og spændende arbejdsplads.

112

På baggrund af tidligere beskrevet indsatser på Markedsområdet samt at SOSU Nord som en statslig selvejende institution skal opfylde lovkravene om

samarbejde og arbejdsmiljø er det besluttet, at følgende indsatser og måleindikatorer skal gøre sig gældende for Organisationsområdet på SOSU Nord

i 2015:

De administrative systemer og IT-support Områdeansvarlig: chef for digitalisering og kommunikation Michael Møltorp

Mål: De administrative systemer og IT-support skal leve op til at understøtte de daglige driftsrutiner på den mest optimale måde, så der opnås synlig

effektivitet og fleksibilitet. Endvidere skal de administrative systemer leve op til de nuværende samt kommende krav fra det offentlige omkring

digitalisering af det administrative område.


1. IT software – nuværende og behov for nyt i 2015

a. Skemalægningssystem – der iværksættes en undersøgelse af arbejdsgangen mellem PKO og TK-funktionerne

if.t skamlægningen. Efterfølgende undersøges det om et skemalægningssystem evt. kan imødekomme

uhensigtsmæssige arbejdsgange.

b. Skemalægnings- og tidsregistreringssystem implementeres – implementerings- og effektiviseringsplan

godkendes og iværksættes primo 2015

I tæt samarbejde med uddannelsescheferne idriftsættes der et administrativt system til håndteringen af skemalægning

o Primo 2015 fremlægges og godkendes en plan for implementering i ledelsen

o TimeEdit idriftsættes i løbet af første halvår af 2015 og dette sker med tæt involvering af de relevante

medarbejdere fra de forskellige underviserteams

o Der foretages i samarbejde med uddannelsescheferne ultimo 2015 en evaluering af systemet og det konstateres

om:

der er sket markante forbedringer ift. rapporten fra december 2014 omkring de mange uhensigtsmæssige

arbejdsgange og procedure mellem TK’erne og PKO’erne

der er sket forbedringer i trivsel og arbejdsmiljø ift. tilrettelæggelsen af arbejdstiden, dette gøres via

APV’en og opgørelsen over sygefravær

I tæt samarbejde med den øvrige ledelse idriftsættes der et administrativt system til håndteringen af tidsregistrering

o Primo 2015 fremlægges og godkendes en plan for implementering i ledelsen

o mTIME BASIC idriftsættes i løbet af 2015 og der foregår en tæt sparring til øvrige chefer således at den nødvendige

viden ift. de forskellige undervisningsområder sikres i det nye system

113

Det sikres at der til det administrative system både ift. skemalægning og tidsregistrering beskrives hvilken effektivisering

der skal opnås både ressourcemæssige i form af arbejdsgange og procedure samt økonomiske besparelser. Dette skal ske i tæt samspil med økonomi- og administrationschefen og direktøren.

c. Praktikservice anvendes som understøttende system til udviklingskonsulenternes arbejde med praktikpladser

2. IT hardware – nuværende udstyr og udstyr i de nye fysiske rammer

a. Der foretages udskiftning af projektor i alle klasselokaler i HJ

b. Læsevejledernes IT-vogn i HJ opdateres med nye computere

c. Midlertidig stilling som IT-support med primær base i Hjørring iværksættes primo 2015

Der ansættes en IT-supporter i en 1 årig projektstilling

o IT Supporteren får fast plads i Hjørring 4 dage om ugen

Der iværksættes en komplet renovering af AV udstyr i Hjørring

o Alle undervisningslokaler bliver udstyret efter samme standard som På Sporet og det sikres at udstyret kan anvendes af alle underviserne.

3. Sikre at skolen Lever op til regeringen/KL/Danske regioners strategi for digital velfærd for ”digital læring og

undervisning”

a. Der iværksætte tiltag således at elever og studerende på skolen senest i 2016 kan gennemføre relevante

skriftlige prøver, opgaver og eksaminer digitalt.

b. Endvidere skal digitale selvrettede opgaver og prøver bruges på skolen, hvor det er fagligt relevant.

c. Digitale eksamensbeviser og karaktere fra skolen skal senest i 2016 være tilgængelige i borgerens egen

digitale uddannelsesmappe på borger.dk.

I 2015 implementeres en eBoks løsning til udsendelse af digital post, nyt skemalægnings- og tidsregistreringssystem samt

der foretages en optimering af anvendelsen af skolens digitale redskaber. Disse tiltag med henblik på at optimere og

effektivisere skolens ressourcer. Dette skal ske i tæt samarbejde med den øvrige ledelse.

o Papirforbruget reduceres med 15 % i 2015 (baseline 2014)

o Porto og fragt nedbringes med 80.000 kr. (180.000 kr. i 2014 – budgetlagt med 100.000 kr. i 2015)

4. Der iværksættes af de pædagogiske it-vejledere kompetenceudvikling af servicepersonalet ift. brugen af skoles it-

systemer

114

5. Der iværksættes af de pædagogiske it-vejledere kompetenceudvikling af udviklingskonsulenterne ift.

præsentationsmateriale

PR og kommunikation Områdeansvarlig: chef for digitalisering og kommunikation Michael Møltorp

Mål: PR/kommunikation skal være målrettet således at der kommunikeres ud i rette tid til de kommende ”kunder i butikken” om både nyt indhold i

uddannelserne samt nye optagelseskrav- og tidspunkter jf. EUD-reformen. Endvidere skal PR/kommunikation sikre fortsat stærk markedsføring af

videreuddannelsesaktiviteterne, således at skolen opretholder en førende position. Yderligere skal PR/kommunikation sikre at Future lab

markedsføres stærkt i hele landet. Endelig skal PR/kommunikation brande skolen som et god og spændende arbejdsplads.


1. PR sørger for at få input fra uddannelsescheferne ift. at markedsføringen bliver målrettet at styrke og brande både skolens hovedafdelinger samt skolens satellitter A. Markedsføringsaktiviteterne skal være målrettet skolens målgrupper, således at det understøtter skolens mål om til enhver tid at

have det rette ansøgerfelt og –mængde

2. PR sørger hele tiden for, at de rette i organisationen er informeret om væsentlige markedsføringsaktiviteter, herunder også indimellem at informere bredt ud i hele organisationen således at alle ansatte kan være med til at understøtte markedsføringsaktiviteterne.

3. Der fokuseres mere på sociale medier A. Facebook

1. Tone og sprog der matcher målgruppen på FB a) Konkurrencer b) Virale begivenheder c) Øget videobaseret kommunikation

(1) Større rækkevidde 2. Fusion af vores to Facebook sider (KUC og EUD) 3. Humans of SOSU Nord

B. LinkedIn

1. Reklamer for kurser 2. Nyheder og relevant info

a) Fx info om kommende symposium 3. Profilering af SOSU Nord som arbejdsplads

115

a) Jobopslag b) Historier

C. SnapChat

1. Tone og sprog der matcher målgruppen på SC 2. Øget interaktivitet 3. Kontakt til potentielle kommende elever

D. Instagram

1. Fremme studiemiljøet a) Ambassadørstrategi

2. Takeover a) Fx “En elev hverdag” b) Fx “Direktørens uge” c) Study Aalborg

3. Humans of SOSU Nord

E. Twitter 1. Direktøren på Twitter

a) Meningsdannelse b) Sætte dagsordenen for debatten

4. Den nuværede lager af merchandise gennemgåes og evalueres

A. Øget fokus på anvendeligheden i det daglige 1. Mobilcovers 2. Paraplyer 3. Keyhangers 4. Motionstøj

B. Der udvikles en plan for merchandise til salg til medarbejdere og elever

1. Windbreaker 2. Rygsæk 3. Sportstaske 4. Paraplyer 5. Motionstøj 6. Drikkedunke

116

5. Der planlægges og gennemføres kampagner A. Grøn kampagne

1. Fokus på sundhed a) Tag trappen frem for elevatoren

(1) Skridttælle-konkurrence b) Transport

(1) Drop bilen

2. Fokus på miljø (Skal koordineres med Teknik & Service grøn profil) a) Papirforbrug b) Digitalisering af informationsmateriale c) Vandflasker d) Transport

(1) Drop bilen e) Grøn kantine

(1) Nudging (2) Madspild (3) Kødfri dag

B. Fokus på socialt ansvar

1. Overskudsmad til hjemløse (skal koordineres med kantinen) 6. Image, branding og identitet

A. Påbegynde arbejdet med ny identitet for SOSU Nord 1. Harmonisering slogans og farver

a) Levende uddannelse b) Tag fremtiden i hånden c) På Sporet som inspiration for nyt design og slogan

B. Øget synlighed i bybilledet

1. Busstandere mm. 2. Busreklamer 3. Guerilla Markedsføring 4. Go-Cards

C. Eventmarkedføring

1. Symposium

117

2. Fødselsdag 3. Flere events

(1) Stor viral effekt

D. Viral markedsføring 1. Humor 2. Overraskelser 3. Stand-up undervisning

7. Messer

A. Nedjusteres 8. Intern kommunikation

A. Branding som spændende arbejdsplads

9. Opfølgning på PA-folder – hvor går de hen efter endt uddannelse

A. Der skal produceres videoer til hjemmesiden

B. Det skal sikres at PA-eleverne til deres dimissionsfest får udleveret folderen

10. Udarbejdelse af SOSU-folder – hvor går de hen efter endt uddannelse

A. Der skal produceres en fysisk folder til de politiske niveau samt til topchef niveauet, som direktionen kan anvende ved besøg ol.

Yderligere skal folderen kunne udleveres ved dimissionsfest på SOSU-uddannelsen både ved trin 1 og trin 2

B. Der skal udarbejdes PR på hjemmesiden evt. video

MIO – samarbejde og arbejdsmiljø Områdeansvarlig: direktør Anja Jørgensen

Mål: Arbejdet i MIO skal involvere medarbejderne i arbejdet med SOSU Nords mål og strategier. Det skal også skabe lyst og motivation til at opfylde

arbejdspladsens mål og strategier gennem:

Kompetenceudvikling

Godt arbejdsmiljø

De bedst mulige arbejdsvilkår

118


1. Der skal aftales arbejdsmiljøtema for 2015 og der skal løbende i et tæt samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant

og leder ske en opfølgning.

2. Der skal i tæt samarbejde med HR-koordinator planlægges og iværksættes APV ultimo 2015. 3. Der skal i tæt samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten ske konkrete indsatser ift. nedbringelse af sygefravær.

Der beskrives konkrete tiltag til nedbringelse af sygefraværet som samlet udgør mere end 10 dage, og som skyldes anden ikke

nærmere defineret sygdom

Det samlede antal sygefraværsdage pr. medarbejder skal som minimum være på niveau med statens samlede tal.

4. Personalepolitikken færdiggøres og godkendes

5. Der udarbejdes en beskrivelse af ”personalegoder”

6. Beslutning om hvilke indsatser der skal arbejdes videre med ift. opsamlingsrapporten fra Mindstep, som indeholder:

a. Procesforløb omkring fælles visioner og værdier

b. Procesforløb omkring kommunikation

c. Procesforløb omkring arvesølv og fælles kultur

7. I samarbejde med MIO skal der foretages en beslutning om hvilke indsatser der skal arbejdes videre med ift. opsamlingsrapporten fra

MIndstep, som indeholder; Procesforløb omkring fælles visioner og værdier, Procesforløb omkring kommunikation, Procesforløb omkring

arvesølv og fælles kultur. Yderligere skal MIO færdiggøre SOSU Nords nye personalepolitik samt godkende SOSU Nords strategiske indsatser

for 2015. I den forbindelse er det vigtigt, at de forskellige beslutningerne og de forskellige dokumenter videreformidles til resten af

organisationen.

a. I tæt samarbejde med tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant og aktuelle leder videreformidles de forskellige beslutninger og dokumenter gennemgået i MIO til de enkelte personaleansvarlige områder.

Udvikling af fælles værdier og visioner Områdeansvarlig: direktør Anja Jørgensen

Mål: indsatsen fra 2014 fortsættes, hvilke betyder at ”SOSU Nords image 2015” dvs. ny/revideret beskrivelse af fælles kultur, værdier og visioner for

SOSU Nord skal påbegynde implementering.


119

1. Primo 2015 foreligger der en beskrivelse af ”SOSU Nords image 2015” dvs. forslag til ny/revideret fælles kultur, værdier

og visioner for SOSU Nord, herunder også forslag til nyt ”slogan” for eleverne (væk fra de varme hænder – fokus på at

hovedet også skal fungere) – resultatet er en kobling mellem følgende processer i organisationen:

iv. Fusionsprocessen – arvesølvet – vores fælles kultur

v. Kommunikation som tema i MIO

vi. Revision af visioner og værdier og nyudvikling af elev/kursist-slogan med bestyrelsen og MIO

2. Behovet for opfølgning på fusionsprocessen efter 1. oktober 2014 skal i samarbejde med MIO drøftes og beskrives og

planlægges – der foreligger primo 2015 et udkast til dette

Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af undervisernes arbejdstid Områdeansvarlige: uddannelsescheferne

Mål: Der skal være et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid

sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter.


1. Følgegruppen nedsat i MIO, som har til opgave at følge op på målsætningen med principper for fordeling af opgaver og ressourcer

iværksættes og der sker løbende status og eventuelle drøftelser i MIO.

2. Der skal sikres styring og implementering af den forventede tilstedeværelse og tidsregistrering på underviserområdet, hvor overtid

som hovedregel ikke skal forekommet ved årets afslutning.

3. Det er ledelsens opgave, at den lokale implementering over for underviseren og grupper af undervisere er i overensstemmelse med

principperne for fordeling af opgaver og ressourcer, således at målene for et kvalitetsløft af uddannelserne nås:

a. Lærerne er mere sammen med eleverne

b. Der er sket styrket samarbejdet mellem lærerne

c. Større fokus på læring, læreprocesser og læringsudbytte

d. Det tilstræbte mål om størst mulig hensigtsmæssig delegering af pædagogiske og planlægningsmæssige opgaver til

underviserteams er i samarbejde med teamkoordinatorer nået, herunder en prioritering af arbejdsopgaverne

120

e. Arbejdsopgaverne i de enkelte underviserteam er fordelt på grundlag af undervisernes faglige, pædagogiske og personlige

kvalifikationer og erfaringer

f. Der er sikret en opfølgning på omfanget af arbejdsopgaver til den enkelte underviser

4. Der skal i første halvår 2015 planlægges og implementeres tilbud om udvidet undervisning i tidsrummet kl. 13.00 – 15.00.

Nyt skemalægnings- og tidsregistreringssystem implementeres

Læringscenter/lektiecafe/udvidet undervisning etableres

Ny organisering/LUP arbejdet/Next Practice

LUP – praksisnær undervisning – pædagogisk IT

Fællessekretariatet Områdeansvarlig: økonomi- og administrationschef Mette Lyng

Mål: Fællessekretariatet skal fremstå og opleves som en professionel enhed, der varetager administrationsopgaver på tværs i hele organisationen.

Sekretariatet skal være smidigt og fleksibelt i opgavevaretagelsen.

HR Måleindikator for 2015:

1. Professionel rekruttering

a. Stillingsopslag i hele organisationen skal samles i en videns mappe. Yderligere skal det sikres, at

standardteksten i alle stillingsopslag er opdateret.

b. Der skal anvendes cases ved alle ansættelsessamtaler. Det sikres at alle nuværende case

beskrivelser samles i en videns mappe. Yderligere skal der primo 2015 udvikles cases ved

ansættelsessamtaler på underviserområdet.

c. Ansættelsesbeviser opdateres og erstatter de gamle.

2. Der skal etableres et vikarkorps på underviserområdet bestående af forskellige kandidatstuderende. Dette

skal etableres i samarbejde med uddannelseschef Jakob Jensen og Jan Bertelsen. Arbejdet skal påbegyndes

primo 2015 således, at der hurtigt kan opleves en positivt fleksibilitet ved sygdom og anden fravær-

121

Fællessekretariatet Måleindikator for 2015:

1. Opfølgningsindsats på projekt ”effektivitet og samspil” for hele fællessekretariatet fortsættes. Målet er at udviklingsforløbet på synlig vis

fortsat styrker og dermed giver øget arbejdsglæde, øget evne til samarbejde, øget organisationsforståelse, øget lyst og evne til at yde

service, bedre evne til samarbejde, bedre opgaveløsning enkeltvis og især i grupper og teams.

a. Der skal være klare indsatser og tiltag ift. hvordan der er bygget videre på det fundament, der er blevet skabt for:

- Effektivitet i hverdagen - Et bedre samarbejde - Et større fællesskab på tværs

2. I VEU Center regi – både Aalborg/Himmerland og Nord – er der i 2015 forventning om registrering af ca. 10.000 individuelle vejledninger

leveret fra alle erhvervsskoler og ”VUC’er” her i regionen. Det betyder, at al individuel vejledning på skolerne – også hos SOSU Nord – skal

registreres, hvilket også er blevet gjort tidligere. Da måltallet er betydeligt større i 2015, er det derfor vigtigt, at skolen får registreret så

meget som muligt, hvorfor de administrative teams som vejleder og/eller rådgiver i forbindelse med telefoniske eller personlige

henvendelser om uddannelse også registreres. Denne registrering skal i tæt samarbejde med uddannelseschefen for VEU sikres.

3. I tæt samarbejde med chefen for VEU-området og direktionen skal der gennemføres en analyse af de administrative opgaver i udviklingskonsulentområdet, dette med henblik på at fjerne administrative opgaver fra konsulenterne og sikre at de får den rette administrative hjælp i fællessekretariatet.

122

Ressourcer

Ressourcer:

De overordnede mål og rammer for indsatserne er følgende: Ressourcer – hvilke ressourcegrundlag, indtjening samt medarbejderkvaliteter er til stede og kan de tilpasse fremtiden?

o Økonomisk rentabilitet - Det planlagte budget udvikler sig som forventet og tjekkes løbende med henblik på at blive tilpasset

omgivelserne samt at foretage eventuelle nødvendige om justeringer

o Bygninger og faciliteter samt servicefunktioner – samarbejdsområderne i det administrative fællesskab implementeres og der skabes

en god serviceånd og forståelse til kerneydelsen. Kantineområdet får etableret et stærkt team og der implementeres et spændende

udbud af mad og der skabes en sund økonomi i driften.

Hovedresultater fra 2014:

Kompetenceudvikling – årsrapporten 2014 SOSU Nord udviklede i 2014 en kompetencestrategi for 2014-2015. Strategien blev godkendt i marts 2014 af både MIO og bestyrelsen.

Skolens strategiske mål

Et af SOSU Nords overordnede strategiske mål er, at skolen vil være en forandringsorienteret arbejdsplads, hvor alle medarbejdere udvikler sig bevidst

i forhold til de strategiske mål. SOSU Nord vil tiltrække og fastholde medarbejdere af bedste kaliber i et professionelt miljø, hvor det er normen at

værdsætte mangfoldighed og fremme den enkeltes talent i overensstemmelse med skolens målsætninger.

Hvilke kompetencer ønsker vi at udvikle

På SOSU Nord defineres kompetence som evnen til at kunne udføre en opgave – alene eller i samarbejde med andre. Når skolen ønsker at

kompetenceudvikle ses der derfor både på de faglige, sociale, personlige og organisatoriske kompetencer hos den enkelte medarbejder:

123

I medarbejdernes kompetenceudviklingsplaner skal der ikke alene fokuseres på den enkeltes behov, men også på organisationens behov. Samtidig skal

der i de individuelle udviklingsplaner medtænkes, hvordan der i hverdagen kan skabes optimale betingelser for kompetenceudvikling – arbejde i netværk,

projektgrupper, teams, jobrotation og sidemandsoplæring.

Hovedindsatsområder for 2014 - 2015

Hovedindsatsområderne for kompetenceudvikling på SOSU Nord referer til:

Strategi 2020, herunder skolens strategiske indsatser og handlingsplaner for 2014 – 2015

Styrket og målrettet kompetenceudvikling af ledere og undervisere i henhold til OK 13 og EUD-reform

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, herunder implementering af nyt administrativt system. Samt regeringens, KL og Danske Regioners

strategi for digital velfærd – digital læring og undervisning

Gennemført organisationsforandring på EUD-området, herunder den kommende EUD-reform

Efterspørgsel på kursus- og efteruddannelsesområdet

Udviklingsplaner udarbejder i forbindelse med afholdte medarbejder- og lederudviklingssamtaler

Dertil kommer at SOSU Nord i 2014 søgte midler ved Kompetencesekretariatet til at gennemføre et kompetenceudviklingsprojekt med fokus på ”

Navigationskompetence - Lære at navigere både horisontalt og vertikalt med tillidsfulde relationer”.

Endelig er der også i 2014 anvendt midler til længerevarende kompetenceløft i form af akademiuddannelse, diplomuddannelse og enkelte

masteruddannelser for underviserne, administrative medarbejdere og for ledelsen.

Trivsel og sygefravær – årsrapporten 2014

Det samlede sygefravær er steget fra samlet 13, 7 dage pr. medarbejder i 2013 til 16 dage pr. medarbejder i 2014. Denne stigning kan primært

tillægges mange længerevarende sygefraværsperioder, der ikke er arbejdsrelateret.

Ved mange korte sygefraværsperioder, atypisk sygefraværsmønster, længerevarende sygefravær, eller risiko herfor, inddrages TR,

arbejdsmiljørepræsentant og kommunernes jobcentre aktivt i opfølgning og afklaring af mulighederne for tilbagevenden til tidligere jobfunktion.

Sociale klausuler – årsrapporten 2014

Skolens handlingsgrundlag er beskrevet i personalepolitikken, og indeholder bl.a. følgende afsnit:

124

”SOSU Nord lægger vægt på social ansvarlighed og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved respekt og accept. Skolen går ind for ligeværdighed,

uanset køn, handicap, seksuel orientering, alder, religion, politisk anskuelse eller etnisk oprindelse. Det er vigtigt for skolen, at personalepolitikken

også giver plads til de forskelligheder, der følger med mangfoldigheden. Der skal være mulighed for individuelle løsninger i ansættelsen”.

I 2014 har skolen haft følgende antal medarbejdere i sociale jobs:

1 personer i job med løntilskud

4 personer i flexjob

1 personer i servicejob

9 personer i praktik/arbejdsprøvning

3 i jobrotation

I forhold til antal procent i sociale job i forhold til samlet skolens antal ansatte giver det 18 %.

Fysiske rammer – årsrapporten 2014

Satellitterne

Aktiviteten i Års, Hobro, Frederikshavn og Fjerritslev er opretholdt og derfor er der fortsat indgået lejeaftale disse steder.

Desuden har der fortsat været indgået lejeaftaler i andre byer i for begrænsede perioder, typisk i op til et år, til efter- og videreuddannelse.

Byggeri i Aalborg

I Aalborg blev byggeriet færdiggjort til tiden og afdelingen fik en god opstart på det administrative fællesskab med VUC, hvor driften af

serviceområdet deles. Budgettet til byggeriet blev overholdt og driften af fællesskabet ”Campus på Sporet” har ligeledes overholdt det

planlagte budget.

Bygningerne beliggende i Vodskov blev planmæssigt overdraget til Aalborg kommune og lejemålene i Svenstrup og på Østre Allé blev opsagt

til den planlagte tid.

Forventninger til de kommende år – årsrapporten 2014 Forventningerne til de kommende år bygger på nøgleordet udvikling. Skolen påregner ca. samme aktivitetsniveau som i 2014 på erhvervsuddannelserne.

125

Vurderingen bygger vi på, at central politiske reformer, som er påbegyndt implementering i 2014 vil ændre markant på elevsammensætningen og de forskellige uddannelsesforløb. SOSU Nord agter fortsat at arbejde målrettet for at skaffe flere praktikpladser inden for det private område. Især det pædagogiske område vurderes fortsat at have potentiale pga. et stort antal ufaglærte medarbejdere.

Rekruttering Skolen vurderer at det i overvejende grad fortsat er muligt at sikre tilstrækkelig rekruttering til uddannelserne. Der skal fortsat være opmærksomhed på det faldende antal ansøgere til SOSU-hjælperuddannelsen, og der må være en strategi klar, hvis skolen nærmer sig en mangelsituation. Denne lægges i samråd med arbejdsmarkedets aktører. Prognosen er meget konjunkturafhængig, da udsving i beskæftigelsen som helhed i samfundet påvirker antallet af ansøgere. Efter- og videreuddannelse På området for efter- og videreuddannelse vurderes fortsat høj efterspørgsel, stabiliseret på niveau med 2014Begrundelsen er de mange omstillinger, som især ældre- og handicapområdet forventes at fortsætte med, i form af nye metoder og ny teknologi, effektivisering generelt, samt ikke mindst den fortsatte opgaveglidning mellem region og kommuner. Desuden forventes det pædagogiske område at lave et uddannelsesløft for flere og flere af de forholdsvis mange ufaglærte medarbejdere. Økonomi SOSU Nord forventer at kunne opretholde en stabil økonomisk drift de kommende år.

Vedligeholdelsesplan – årsrapporten 2014 I 2013 er der arbejdet videre ud fra en flerårig vedligeholdelsesplan, lagt i 2010 med bistand fra rådgivende ingeniør. Der afsættes årligt 134 kr. pr. m2 for ejede bygninger.

126

Statistiske resultater fra 2014:

233239 238

2012 2013 2014

Antal ansatte

3744 44

3238 41

2012 2013 2014

Nyansatte og fratrådte

Nyansatte Fratrådte

127

152,8

37,9

21,9

10,2

158,03

39,5

25,2

10,0

150,0

38,6

17,39,5

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

Undervisere/vejledere Adm./bibl./IT Service Ledelse

Årsværk fordelt på medarbejdergrupper

2012 2013 2014

128

158 164 165

40 39 41

24 26 2111 10 11

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2012 2013 2014

Antal ansatte fordelt på medarbejderområder

Undervisere/vejledere Adm./bibl./IT Service Ledelse

83% 84% 84%

17% 16% 16%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

2012 2013 2014

Kønsfordeling undervisere/vejledere

Kvinder Mænd

129

82% 83% 81%

18% 17% 19%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

2012 2013 2014

Kønsfordeling teknisk-administrativt personale

Kvinder Mænd

64%

80%

64%

36%

20%

36%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

2012 2013 2014

Kønsfordeling ledelse

Kvinder Mænd

130

Der hvor der står 0, betyder det, at der ikke er opgjort tal.

�SOSU skoler samlet �Hele staten SOSU Nord

1. kvartal 2014 3,8 2,4 4,4

2. kvartal 2014 2,8 1,7 4,7

3. kvartal 2014 3 1,8 3,2

4. kvartal 2014 4 2,2 3,6

Hele året 2013 0 7,9 13,7

Hele året 2014 0 0 16

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder

1. kvartal 2014 2. kvartal 2014 3. kvartal 2014 4. kvartal 2014 Hele året 2013 Hele året 2014

131

På baggrund af tidligere beskrevet indsatser i dels Markedsområdet og i Organisationsområdet samt at SOSU Nord som statslig selvejende institution

skal leve om til lovkrav om effektiv institutionsdrift er det besluttet, at følgende indsatser og måleindikatorer skal gøre sig gældende for

Ressourceområdet på SOSU Nord i 2015:

Kompetenceudvikling Områdeansvarlige: lederteamet

Mål: Kompetenceudviklingsstrategien skal sikre, at hovedindsatsområderne for kompetenceudvikling er koblet på SOSU Nords strategiske indsatser

for 2015. Målet med denne indsat er derfor at sikre, at den ønskede kompetenceudvikling sættes i værk og implementeres hensigtsmæssigt.

Måleindikator:

1. Flere skal kunne undervise i velfærdsteknologi og innovation – de intern kompetenceudviklingsforløb fortsættes.

Ansvarlige: Uddannelsescheferne i tæt samarbejde med koordinator for Future Lab

2. EUD i vækst indsats 3 – igangsættelse af pædagogisk kompetenceudviklingsforløb – relations arbejde, praksisnær

undervisning og undervisningsdifferentiering. Ansvarlig: uddannelseschef Gitte Hundstrup

a) CL

b) Simulationsbaseret læring

c) Implementering af it-værktøjer i undervisningen

3. Ph.d-muligheder undersøges som kompetenceudviklingsmulighed for medarbejdere. Ansvarlig: HR ved økonomi- og

administrationschef Mette Lyng

4. Udviklingsdage med Thøger Riis Michelsen i 2014 samt projekt ”Navigationskompetence – Lære at navigere både

vertikalt og horisontalt med tillidsfulde relationer” m/Kubix skal fortsat styrke organisationen. Uddannelsescheferne,

chef for D og K Michael Møltorp, økonomi- og administrationschef Mette Lyng og vicedirektør Lene Kvist i tæt

samarbejde med TR og AM.

a. Koblingen mellem TK og udviklingskonsulenterne, fællessekretariatet og digitaliseringsteamet

b. Koblingen mellem TK og uddannelsescheferne

c. Koblingen mellem TK og underviserteam

132

5. Pædagogisk Diplomuddannelse. Ansvarlig: uddannelseschef Gitte Hundstrup

a) PD-krav til underviserne planlægges og iværksættes i rette tid ift. skolens budget.

b) Der iværksættes tiltag således at PD-kompetencerne omsættes i organisationen. Det medfører ændring i PD

vejlederfunktionen. Alle med en PD i erhvervspædagogik skal vejlede kollegaer og i alle teams skal der

diskuteres og implementeres pædagogiske, didaktiske metoder fra uddannelsen, så PD uddannelsen kommer

i spil.

2. HØG 2015: Undervisningsministeriets krav til kompetenceudvikling ifm. EUD-reformen af undervisere planlægges og iværksættes. Ansvarlig:

Uddannelseschef Gitte Hundstrup

a) Kompetencer til undervisning på studieforberedende niveau på EUX (forventes fra august 2016)

b) Der udarbejdes en plan for kompetenceudvikling målrettet at undervisere kan undervise på højere fag-niveauer.

Planen udarbejdes i 2015 således at udviklingsforløbene kan sættes i gang i 2016. (planen skal være færdig medio

2015, så der evt. allerede kan igangsættes kompetenceforløb efteråret 2015 – dette vurderes ifm. halvårsregnskabet).

c) Planlægning af 10 ECTS point for undervisere ansat før 2010 til opstart i 2016.

3. Version 3.0, reformkrav og personaleledelse. Ansvarlig: direktør Anja Jørgensen

vii. Lederteamet gemmegår fælles kompetenceudvikling med henblik på ud fra et personaleledelsesperspektiv at

kunne imødekomme reformkrav samt at styrke kompetencerne i at bedrive både horisontal og vertikal ledelse.

Budgetmål for den tredelte bundlinje Områdeansvarlig: økonomi- og administrationschef Mette Lyng

Mål: Målet er at det godkendte budget 2015 udvikler sig som forventet, således at SOSU Nord opretholder en økonomisk rentabilitet. Yderligere vil

SOSU Nord som en del af budget 2015 iværksætte synliggørelse af både et budget for skolens sociale ansvar og et budget for skolens miljømæssige

regnskab.

Hovedresultater fra 2014:

Økonomisk resultat – årsrapport 2014

SOSU Nords regnskab viser et økonomisk resultat på 6.007.000 kr.

133

Aktiviteten på hele SOSU Nord har i 2014 ligget på 1.400 årselever, hvilket er en stigning på 3 % sammenlignet med 2013. Tallet dækker således

sammenlignet med det økonomiske resultat fra 2013 over en stigning på erhvervsuddannelsesområdet på 4 % og en tilbagegang på efter- og

videreuddannelsesområdet på 2%.

Resultatet må anses for tilfredsstillende og ønskeligt i forhold til det budget der blev planlagt for 2014, som i 2013 var på 6.751.003 kr. SOSU Nord har

således haft en stram budgetstyring med stor overensstemmelse mellem budget og resultat i kraft af rettidig omhu i både løbende opfølgning og i et

grundigt budgetgrundlag.

Der er behov for en yderligere konsolidering, idet skolens egenkapital stadig må vurderes som værende for lav i forhold til de udfordringer, der venter i forhold til den udmeldte taxameternedgang de kommende år, og de usikkerheder omkring rekruttering af hovedforløbselever i 2. halvår 2015, som opstår grundet EUD-reformens uklarheder vedrørende overgangsordninger.

Sparsommelig forvaltning, effektiv og produktiv forvaltning – årsrapport 2014

SOSU Nord er en del af indkøbsfællesskabet Nord, hvormed de bedste indkøbsaftaler sikres.

SOSU Nord er en del af IT Center Nord, hvilket er med til at sikre at it-driften fungerer optimalt således, at både de administrative og

undervisningsmæssige arbejdsopgaver kan forløbe uden for mange driftsforstyrrelser. Yderligere er SOSU Nords data opbevaret

sikkerhedsmæssigt korrekt.

SOSU Nord arbejder systematisk med ”Analyser af frafald og elevkarakteristika”. Disse parametre opgøres i kvartalsvise statistikker, årlige

handlingsplaner samt et årligt ’ressourceregnskab’. Resultaterne anvendes og diskuteres på ledelses- og teamniveau, samt er med til at danne

baggrund for organisationens strategiske indsatsområder, herunder handleplan for øget gennemførsel. Ressourceregnskabet er offentliggjort

på SOSU Nords hjemmeside.

Tilfredshedsanalyser på erhvervsuddannelsesområdet. SOSU Nords elever deltager én gang årligt i en elevtrivselsundersøgelser (ETU). Denne

opgøres og rapporteres til hele organisationen, samt indgår årligt med benchmark til andre SOSU-skoler via firmaet Ennova. Resultaterne

anvendes og diskuteres på ledelses- og teamniveau, samt er med til at danne baggrund for organisationens strategiske indsatsområder. ETU

er offentliggjort på SOSU Nords hjemmeside.

Kursistevalueringer på efter- og videreuddannelsesområdet. For AMU’s vedkommende samt AMBU-uddannelsen foretages der løbende

kursistevalueringer vedrørende af lokaler, undervisere, materialer, niveau i undervisningen mm. Denne evaluering drøftes i teamet samt med

relevante støttefunktioner.

Arbejdspladsvurdering. SOSU Nords personale deltager i APV hvert 3. år, sidst i 2013. Næste APV påtænkes at ligge ultimo 2015. Der arbejdes

efterfølgende med resultaterne af APV på alle niveauer i organisationen centreret om specifikke emner. Desuden afholdes der med den

134

enkelte medarbejder MUS hvert år. I den forbindelse besvarer personalet også et kort spørgeskema, der anvendes til både pejling på

medarbejdertrivslen samt på kompetenceudviklingsbehov.

SOSU Nord gik i 2014 i gang med at planlægge en digitaliseringsstrategi, som i 2015 bl.a. vil indeholde indkøb og implementering af to nye

administrative systemer; et skemalægningssystem og et tidsregistreringssystem. Begge systemer skal i høj grad bidrage til at forhindre

uhensigtsmæssige arbejdsgange, hvilket både vil give en økonomisk besparelse samt fjerne oplevelsen af frustration og pres, hvilket skal gøre

arbejdsmiljøoplevelsen bedre samt understøtte et lavere sygefravær.

Måleindikatorer og indsatser for 2015: 1. Økonomisk rentabilitet

a) Det planlagte budget for skolen og det administrative fællesskab udvikler sig som forventet og tjekkes løbende med henblik

på at blive tilpasset omgivelserne samt at foretage eventuelle nødvendige om justeringer.

Fokus på indtægter (projekter, midler fra UVM mv.) bliver tilført til de nødvendige teams i rette tid – et

ressourceallokeringssystem etableres så midlerne tildeles i rettet tid

Besparelsen ved fusionen bliver opnået

Tæt opfølgning på der ”nye” administrative fællesskabs omkostninger, så der i tide kan justeres til

Ny decentral budgetansvarlig på serviceområdet etableres, som skal skaber overblik og gennemskuelighed mellem SOSU og driftsfællesskabet

b) Den planlagte personalenormering ved fusionen i Aalborg opnås dvs. personalenormeringen tilpasse

Nye metoder for normeringsudregning iværksættes

o På EUD området laves udregninger på baggrund af beregningsmetoden på VUE området.

o Der laves opgørelse af tidsforbruget på undervisning/øvrig tid for 2013, som kan danne grundlag for en ny

normeringsfordeling i 2015

c) Omlægning af decentrale budgetter for underviserteams og værkstedsansvarlige planlægges og iværksættes således at de

enkelte teams oplever en kvalitetsforbedring

Der arbejdes videre med budgetansvarlig (kassemester) for hver uddannelse

o De budgetansvarlige har pt. kun haft ansvaret for undervisningsmaterialer og udflugter

o Der udarbejdes og iværksættes nye retningslinjer for forplejning

Der kommer nye budgetansvarlige for værkstederne, hvilket gør at de enkelte uddannelsers budget reduceres

o Uddannelsescheferne inddrages i fordelingen

135

d) Der skal i tæt samarbejde med uddannelsescheferne på EUD-området iværksættes en indsats således at tabet på debitor

nedbringes markant i 2015 (med 2014 som baseline). Det forventede mål om at gå ned fra 150.000 kr. i tab til 100.000 kr. skal

opnås.

e) Skemalægnings- og tidsregistreringssystem implementeres – implementerings- og effektiviseringsplan godkendes og

iværksættes. Det skal sikres at der er en tæt opfølgning med chef for digitalisering og kommunikation og direktøren med

henblik på at opnå de økonomiske gevinster.

f) Der implementeres en eBoks løsning til udsendelse af digital post – dette skal ske i tæt samarbejde med chef for

digitalisering og kommunikation med henblik på at opnå de økonomiske gevinster

a. Papirforbruget reduceres med 15 % i 2015 (baseline 2014)

b. Porto og fragt nedbringes med 80.000 kr. (180.000 kr. i 2014 – budgetlagt med 100.000 kr. i 2015)

2. Der udarbejdes et budget for skolens sociale ansvar og skolen lever op til de obligatoriske måltal for skolens sociale ansvar Dvs. hvor

mange typer jobs SOSU Nord har inden for denne kategori fx elevstillinger, servicejobs, flexjobs, akutjobs, job med løntilskud ol.

Indkøbsstrategi Områdeansvarlig: økonomi- og administrationschef Mette Lyng

Målet er at sikre de bedst mulige aftaler, der er økonomisk rentabel for SOSU Nord. Analyser, opfølgning og synliggørelse af diverse indkøbsaftaler,

skal medvirke til opnå de bedst mulige indkøbsgrundlag.

Måleindikator:

1. Gennemgang af nuværende indkøbsaftaler/optimering af aftalebetingelser.

I 2015 skal der specielt være fokus på

1. Kantineområdet

2. Fællesområdet – Forbrugsartikler

3. Kontorartikler

2. Oversigt over indkøbsansvarlig pr. område/lokaler/værksted

136

3. Indkøbsaftaler præsenteres i brugervenlig form for de indkøbsansvarlige (1 leverandør)

4. Indkøbskoordinator skal i samarbejde med teknisk servicechef udarbejdes et rapportudkast for skolens miljømæssige

regnskab med opstart af registrering i 2015 af Forbrug af el, vand, varme. Skolens miljømæssige regnskab implementeres og

overholdes i 2015 dvs. der foretages et stærkt fokus på et sundt og balanceret forbrug af el, vand, varme, papir ol.

Bygninger og faciliteter Mål: Bygninger og faciliteter modsvarer Undervisningsministeriets krav om praksisnær og differentieret undervisning samt et godt studiemiljø. At

bygninger og tilhørende faciliteter opleves som velfungerende og veldrevne, med fokus på en stabil, energi og- miljømæssig drift.

Aalborg Områdeansvarlig: teknisk servicechef Lars Riis

Måleindikator:

1. Udvikle teamsamarbejdet blandt personalet i den samlede servicegruppe, således at der opleves større fleksibilitet og effektivitet

samt servicegruppen fremstår én enhed.

2. Ansættelse og god implementering af teamkoordinator med stedfortræderfunktion, således at der i løbet af første halvår sikres en

reel aflastning fra funktionen teknisk servicechef

Teamkoordinators rolle og funktion implementeres over for serviceteamet, således at både teamkoordinator og serviceteam

oplever positiv effekt

Teknisk servicechef oplever reel aflastning, således at der sikres fornuftig balance i arbejdsopgavernes tid og mængde

3. Sikre at det planlagte budget balancere og overholdes, herunder at der løbende er god dialog med økonomi- og administrationschefen ift. de økonomiske rammer for det administrative fællesskab

4. Udlicitering af rengøringsområdet evalueres løbende og de nødvendige tilretninger foretages.

5. Grundejerforeningssamarbejdet udbygges og styrkes.

6. Deltage ad hoc i styregruppemøderne mellem VUC og SOSU Nord samt generelt sørge for at begge institutioners interesser i det administrative fællesskab varetages tilfredsstillende for begge parter

7. Teknisk servicechef skal i samarbejde med indkøbskoordinator udarbejdes et rapportudkast for skolens miljømæssige regnskab med

opstart af registrering i 2015 af Forbrug af el, vand, varme

137

8. Være løbende i dialog med VEU-områdets leder ift. evalueringsresultaterne fra Vis Kvalitet

9. Sikre at den årlige brandøvelse gennemføres

10. I tæt samarbejde med økonomi- og administrationschefen gennemføre selvstændigt budget for det administrative fællesskab

11. I første halvår af 2015 etableres elektronisk betaling i kantineområdet

12. I første halvår af 2015 udarbejdes ”en grøn profil” der viser intentionerne og tanken om miljø, energirigtigt forbrug og bæredygtighed

i både byggeri og adfærd. Tænkes udbygget så eksempelvis det aktuelle el forbrug grafisk vise på infoskærmen og derved kan være

medvirkende til en adfærdsændring.

13. I sidste halvår af 2015 udarbejdes vedligeholdelse plan herunder systematisk vedligehold af bygningsdele og de tekniske

installationer. Plan tænkes brugt budgetmæssigt til at jævne udgifterne til vedligeholdelse.

14. Via nytænkning/innovation at skabe ekstra synergi i opgaveløsningen, så resurserne udnyttes bedre.

15. I første halvår af 2015 Indgå servicekontrakter der økonomisk og indholdsmæssigt sikre stabil drift samt minimere udgifterne til ikke

planlagte reparationer.

16. Skabe en tradition blandt ansatte og elever om at ”her værner vi om værdierne”, så bygninger og inventar fortsat fremstår pæne og

velholdte.

17. Via kompetenceudvikling og uddelegering af ansvarsområder at skabe en større grad af ejerskab, øget kompetenceniveau og

selvhjulpenhed. Er delvist igangsat med ”version1” modellen

18. I tæt samarbejde med chef for digitalisering sikre at der af de pædagogiske it-vejledere iværksættes kompetenceudvikling af

servicepersonalet ift. brugen af skoles it-systemer

Hjørring Områdeansvarlig: uddannelseschef Gitte Hundstrup

Måleindikator:

1. Værksteder opjusteres så de lever om til ministeriets krav om praksisnær undervisning

2. Ude arealet opjusteres og tages i brug til idræt og til 45 minutters bevægelse om dagen

3. Der arbejdes på at få et større lederkontor/mødekontor til lederne

4. Øve køkkenet opjusteres til at kunne anvendes til ADL træning og rehabilitering

5. IT udstyr i undervisningslokalerne udskiftes og bliver på niveau med Aalborg-afdelingen

6. Serviceteamet udvikles/fastholdes i.h.t effektivitet og samspil og der kompetenceudvikles i samarbejde med Aalborg-afdelingen

7. Der afvikles den årlige brandøvelse

138

Kantinestrategien Mål: Kantinen skal være en del af at understøtte kravene om et godt studiemiljø samt være med til at understøtte det gode arbejdsmiljø for SOSU

Nords ansatte. Det skal gøres ved at skabe en kantine der er kendetegnet ved, at tilberede et varieret udbud af mad lavet med K-ÆRLIGHED - både

internt og eksternt, der skal være fokus på gode råvarer, der signalerer sundhed og medvirker til at understøtte indlæringen. Kantinen vil udfordre

positivt den gængse opfattelse af udvalget i en kantine. Kantinen skal økonomisk balancere i en sådan grad, at driftstilskuddet ligger på et fornuftigt

niveau.

Aalborg Områdeansvarlig: teknisk servicechef Lars Riis

Måleindikator:

1. Skabe teamsamarbejde blandt personalet, således at der opleves større fleksibilitet og effektivitet

2. Udarbejde og iværksætte handlingsplan for forbedret kantinedrift, som fremlægges og godkendes af styregruppen for det administrative fællesskab samt af SOSU Nords bestyrelse første kvartal 2015

3. Sikre at det planlagte budget balancere og overholdes, herunder at der løbende er god dialog med økonomi- og administrationschefen ift. de økonomiske rammer for det administrative fællesskab

4. Første halvår af 2015 samarbejde med Aalborg Handelsskole udbygges, videndeling bl.a. ved at udveksle medarbejdere i kortere perioder.

5. Første halvår af 2015 indføres længere åbningstid, bl.a. i forbindelse med udvidet undervisning. 6. Være løbende i dialog med elevsamrådet 7. Være løbende i dialog med VEU-områdets leder ift. evalueringsresultaterne fra Vis Kvalitet 8. Være opsøgende ift. at brande særlige begiveheder, resultater ol. i kantine udvalget fx særlige skiltning/dekoration på kager

mv. 9. Første halvår af 2015 fortsat fokus på indkøbsaftaler samt lager/indkøbsstyring.

10. Andet halvår af 2015 Vise socialt ansvar ved ansættelse af eks. medarbejder i fleks/skånejob. 11. Andet halvår af 2015 kantinen skal godkendes til uddannelse af elever. 12. Første halvår af 2015 Fokus på madspild, rester sælges billigt til de ansatte og/eller foræres til eks. Parasollen. 13. Fortsat fokus på samarbejdet med afdelingen i Hjørring. 14. Fortsat fokus på arbejdsmiljøet, både ift. de ansatte samt de fysiske rammer. 15. Styrke og udvikle personalets kompetencer via kurser. 16. Første halvår af 2015 fokus på øget markedsføring af kantinen. 17. I tæt samarbejde med chef for digitalisering sikre at der af de pædagogiske it-vejledere iværksættes kompetenceudvikling af

servicepersonalet ift. brugen af skoles it-systemer

139

Hjørring Områdeansvarlig: uddannelseschef Gitte Hundstrup

Måleindikator:

1. Kantinen skal med det nye tilskud på 300.000kr som minimum gå i nul og gerne levere et lille overskud.

2. Samarbejdet med kantinen i Aalborg skal styrkes, eventuelt vha. rotation

3. Udbuddet i kantinen, skal der hvor det giver mening, samstemmes med udbuddet i Aalborg

4. Sørge for udvidet åbningstid i forbindelse med udvidet undervisning

5. Være løbende i dialog med elevsamrådet

sosu nord – strategiske indsatser 2015 · 2015-08-27 · skolens hovedresultater ift....

Documents