FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2005/2006

April 2006

”Information Operations”

Danske CIMIC-operationer i rammen af ”Information Operations” under Irak-konflikten

KN M.M. Rosenkrands

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 2

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2005/2006 Kaptajn M.M. Rosenkrands

April 2006 Titel: Danske CIMIC operationer i rammen af ”Information Operations” under Irak-konflikten Problemformulering: Med udgangspunkt i henholdsvis en deskriptiv analyse af sammenhænge mellem INFO OPS og CIMIC og en empirisk deskriptiv analyse af de danske CIMIC-operationer ved henholdsvis hold 2 og hold 6 ønskes det belyst, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet havde indflydelse på de danske CIMIC-operationers understøttende effekt i forhold til INFO OPS i Irak. OPGAVE SPECIALE – 20.903 ord (Uden indholdsfortegnelse, resumé, forside og titelside).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 3

Indholdsfortegnelse Forside Titelblad Indholdsfortegnelse..................................................................................................... 3 Resumé ...................................................................................................................... 6 1. Kapitel – indledning.............................................................................................. 7 1. Indledning................................................................................................................ 7

1.1. Emnevalg........................................................................................................ 8 1.2. Opgavediskussion og metode......................................................................... 8 1.3. Problemformulering......................................................................................... 11 1.4. Formål og relevans......................................................................................... 12 1.5. Afgrænsning................................................................................................... 12 1.6. Empiri............................................................................................................. 12 1.7. Teori............................................................................................................... 13 1.8. Specialets struktur.......................................................................................... 13

2. Kapitel – Forudsætninger.................................................................................... 14 2. INFO OPS............................................................................................................... 14

2.1. INFO OPS definition....................................................................................... 14 2.2. INFO OPS formål............................................................................................ 15 2.3. INFO OPS principper...................................................................................... 16 2.3.1. Krav ”INFO OPS formål og principper”................................................ 17 2.4. INFO OPS aktiviteter...................................................................................... 18

2.4.1. INFO OPS nøgleaktiviteter.................................................................. 19 2.4.1.1. Psychological Operations (PSYOPS)....................................... 20

2.4.1.1.1. PSYOPS definition........................................................ 20 2.4.1.1.2. PSYOPS formål............................................................. 20 2.4.1.1.3. PSYOPS aktiviteter....................................................... 20 2.4.1.1.4. PSYOPS principper....................................................... 21 2.4.1.1.5. PSYOPS opgaver.......................................................... 21 2.4.1.1.6. Krav ”PSYOPS”............................................................. 22

2.4.1.2. Presence, Posture and Profile (PPP)....................................... 22 2.4.1.2.1. Krav ”Presence, Posture and Profile”............................ 22

2.4.1.3. Operations Security (INFO SY)................................................ 22 2.4.1.3.1. Krav ”Information Security”............................................ 23

2.4.1.4. Information Security (INFO SY)................................................ 23 2.4.1.4.1. Krav ”Information Security”............................................ 23

2.4.1.5. Vildledning................................................................................ 23 2.4.1.5.1. Krav ”Vildledning”.......................................................... 23

2.4.1.6. Elektronisk Krigsførelse (EW)................................................... 24 2.4.1.6.1. Krav ”Elektronisk Krigsførelse”...................................... 24

2.4.1.7. Fysisk ødelæggelse.................................................................. 24 2.4.1.7.1. Krav ”Fysisk ødelæggelse”............................................ 24

2.4.1.8. Computer Netværks Operationer (CNO).................................. 24 2.4.1.8.1. Krav ”Computer Netværks Operationer”........................ 25

2.4.1.9. Public Information (PI).............................................................. 25 2.4.1.9.1. Krav ” Public Information”.............................................. 25

2.4.1.10. CIMIC...................................................................................... 26 2.5. INFO OPS krav sammenfattet........................................................................ 26 2.6. Udledning af målepunkter............................................................................... 27

2.6.1. Krav 1................................................................................................... 27

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 4

2.6.2. Krav 2................................................................................................... 28 2.6.3. Krav 3................................................................................................... 30 2.6.4. Krav 4................................................................................................... 32 2.6.5. Krav 5................................................................................................... 33 2.6.6. Krav 6................................................................................................... 33 2.6.7. Krav 7................................................................................................... 34 2.6.8. Krav 8, 9, 10 og 11............................................................................... 34 2.6.9. Krav 12................................................................................................. 35

2.7. Sammenfatning.............................................................................................. 35 3. Kapitel – Irak DANCON 2 og DANCON 6............................................................. 36

3. Indledning........................................................................................................... 36 3.1. Krav 1.............................................................................................................. 37 3.1.1. Hold 2 – krav 1..................................................................................... 38 3.1.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 1................................................ 38 3.1.2. Hold 6 – krav 1..................................................................................... 38 3.1.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 1................................................ 39 3.1.3. Delkonklusion krav 1............................................................................ 39 3.2. Krav 2.............................................................................................................. 40 3.2.1. Hold 2 – krav 2..................................................................................... 40 3.2.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 2................................................ 41 3.2.2. Hold 6 – krav 2..................................................................................... 41 3.2.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 2................................................ 43 3.2.3. Delkonklusion krav 2............................................................................ 43 3.3. Krav 3.............................................................................................................. 44 3.3.1. Hold 2 – krav 3..................................................................................... 44 3.3.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 3................................................ 45 3.3.2. Hold 6 – krav 3..................................................................................... 45 3.3.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 3................................................ 47 3.3.3. Delkonklusion krav 3............................................................................ 48 3.4. Krav 4.............................................................................................................. 49 3.4.1. Hold 2 – krav 4..................................................................................... 49 3.4.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 4................................................ 49 3.4.2. Hold 6 – krav 4..................................................................................... 49 3.4.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 4................................................ 50 3.4.3. Delkonklusion krav 4............................................................................ 50 3.5. Krav 6.............................................................................................................. 50 3.5.1. Hold 2 – krav 6..................................................................................... 50 3.5.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 6................................................ 51 3.5.2. Hold 6 – krav 6..................................................................................... 51 3.5.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 6................................................ 52 3.5.3. Delkonklusion krav 6............................................................................ 52 3.6. Krav 7.............................................................................................................. 52 3.6.1. Hold 2 – krav 7..................................................................................... 53 3.6.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 7................................................ 53 3.6.2. Hold 6 – krav 7..................................................................................... 53 3.6.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 7................................................ 53 3.6.3. Delkonklusion krav 7............................................................................ 53 3.7. Krav 12............................................................................................................ 53 3.7.1. Hold 2 – krav 12................................................................................... 53 3.7.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 12.............................................. 54 3.7.2. Hold 6 – krav 12................................................................................... 54

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 5

3.7.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 12.............................................. 54 3.7.3. Delkonklusion krav 12.......................................................................... 54

4. Kapitel – Konklusion............................................................................................. 55 5. Kapitel – Perspektivering...................................................................................... 57 Bilag 1. Analysestruktur............................................................................................ 58 Bilag 2. Skematisk oversigt over specialet............................................................... 59 Bilag 3. No. 9 – Village profiles (Skema brugt til evaluering af landsby).................. 60

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 6

Resumé Specialet er struktureret i 5 kapitler. Specialets formål er at undersøge, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet havde nogen efterviselig indflydelse på de danske CIMIC-operationers understøttende effekt af INFO OPS. Kapitel 1 indeholder diskussion omkring valg af emne og opgave, samt overvejelser omkring opbygningen af specialets analyse. Kapitlet danner grundlaget for specialet ved at forme og afgrænse dette. Kapitel 2 behandler INFO OPS og CIMIC. Der udledes krav, som aktiviteter skal efterleve for at kunne understøtte INFO OPS. I alt udledes 37 krav, som grundet overlapning og sammenfald sammendrages i 12 overordnede krav. Disse krav analyseres hver for sig i forhold til CIMIC for derved at kunne udlede, hvorvidt CIMIC rent doktrinært kan understøtte kravene. Analysen viser, at CIMIC understøtter i alt 7 af disse krav: 1. Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. 2. Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. 3. Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. 4. Udbrede sandfærdig information. 6. Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. 7. Udnytte CIMIC-delingens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber. 12. Understøtte ”Effects Based Operations” ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter. I kapitel 3 analyseres hvert krav i forhold til DANCON Irak hold 2 og 6 med henblik på at kunne udlede, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet har haft indflydelse på CIMIC-operationernes effekt i forhold til at understøtte INFO OPS. For så vidt angår krav 1, så viste det, at indførelsen af Samtænkning ingen indflydelse havde på operationerne. Med hensyn til krav 2 og 3 havde indførelsen direkte indflydelse, og på kravene 4, 6 og 12 havde indførelsen indirekte indflydelse. Der eksisterede ikke empiri til at kunne konkludere noget omkring krav 7. Kapitel 4 indeholder specialets konklusion, og i kapitel 5 perspektiveres der over punkter, der fremkom i analysen, men som ikke havde direkte relevans for specialet, men som kunne påpege eventuelle udviklingsmuligheder. Specialets konklusion er, at indførelsen af Samtænkningsprincippet har effektiviseret løsningen af CIMIC-opgaven således, at BTN i Irak nu i højere grad end før har mulighed for med CIMIC-relaterede opgaver at understøtte INFO OPS. Begrundelsen for konklusionen findes primært i, at indførelsen af Samtænkningsprincippet direkte har medført, • at der nu kan indhentes mere CIMIC-relevant information end før, fordi flere personer er

involveret i løsningen af CIMIC-relaterede opgaver. • at der er større potentiale for at opnå befolkningens opbakning i og med, at BTN nu har

to typer projekter, der kan gennemføres til det civile samfunds gode. Dette forstærkes ved den øgede samlede økonomiske disponeringsramme og de med Samtænkningsprojekterne medfølgende større beføjelser for godkendelse.

Perspektiveringen anbefaler mere uddannelse, samt forbedrede procedurer for så vidt angår anmodning om udvidelse af den tildelte økonomiske disponeringsramme.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 7

Kapitel 1. 1. Indledning Verden har de seneste årtier oplevet en forandring i den sikkerhedspolitiske situation, idet udviklingen har bevæget sig fra at være magtbalancedomineret til at være præget af unipolaritet under USA’s status som global hegemon. Krigsskuepladsens karakter har ligeledes ændret sig – i retning af at være mere kompleks med interagerende nationer og internationale organisationer, som militære styrker skal tage hensyn til i den globaliserede verden, hvor kriser/konflikter/krige er i medierne, mens de udfolder sig. Nutidens kriser, konflikter og krige opfattes som komplekse scenarier af forskellig oprindelse (Religion, kultur og ideologi mm.), og det er derfor bredt accepteret, at disse konflikter ikke lader sig løse på baggrund af en ren militær aktion i traditionel forstand. Disse konflikter kræver en bredere løsning end den rent militære. Dette vil sige, at alle deltagende nationer skal støtte med alle til rådighed værende midler – DIME (Diplomati, information, militær og økonomi) – i løsning af en konflikt. Diplomati, militær og økonomi er staters reelle midler, og information udgør grundlaget for dem1. Midlerne skal anvendes koordineret med henblik på at opnå en stats mål gennem ønskede effekter. DIME-konceptet udmønter sig indenfor NATO i blandt andet ”Information Strategy2”, der operationaliseres gennem ”Information Operations3”, ”Public Information”- og ”Civil-Military Co-operation”-operationer.4 INFO OPS, som anvendes i fred, krise og krig på alle niveauer mellem det taktiske og det politisk/strategiske-niveau, er en koordinerende aktion, der bringer NATO’s diplomatiske, økonomiske og militære aktiviteter sammen i en koordineret effekt, der skal påvirke ikke-NATO-landes (Modstanderes) beslutningstagere til at støtte NATO’s mål5. INFO OPS understøtter således i høj grad DIME-konceptet og den overordnede “Information Strategy”, hvilket har medført, at INFO OPS i dag udgør en stadig større del af den overordnede militære kampagneplan. CIMIC, som understøtter den overordnede ”Information Strategy”, og hvis arbejds- og ansvarsområde er at danne forbindelse mellem de militære indsatte styrker i operationsområdet og de lokale civile myndigheder og institutioner, samt NGO’er, har ligeledes fået stigende betydning i nutidens kriseområder.

"The interaction between Alliance forces and the civil environment in which they operate is crucial to the success of operations.6"

Da CIMIC i væsentlig grad kan være med til at påvirke befolkningens accept overfor en udefrakommende militær styrke, understøttes INFO OPS dermed. CIMIC er ikke en del af INFO OPS, men er tæt relateret, og skal derfor koordineres med INFO OPS for at sikre understøttelse af ”Information Strategy”.

1 Jf. AJP-01 (c), 2nd study draft, DEC 2005, pkt. 0205-0210. 2 Jf. AJP-01 (c), 2nd study draft, DEC 2005, pkt. 0102. 3 Herefter refereret til som INFO OPS. 4 Sammenhænge mellem Information Strategy og INFO OPS, CIMIC og Public Information findes i AJP-01 (c), 2nd study draft pkt. 0240. 5 NATO MC 422/2, side 1, OCT 2005. 6 NATO Strategic Concept (SC 99), sektion 60. April 1999.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 8

Danmark har nu i en årrække udført CIMIC-operationer af varierende karakter – fra Bosnien i midten af 90’erne til missionen i Irak, der startede i 2003 – og det er bestemt, at CIMIC er en opgave, som Forsvaret (FSV) i fremtiden fortsat vil involveres i7. 1.1. Emnevalg Opgavens hovedemne er ifølge specialekataloget for VUT II/L 2005/2006:

”Information Operations” Med baggrund i den stigende vigtighed af både INFO OPS og CIMIC ønskes opgavens overordnede emne – Information Operations (INFO OPS) – behandlet med fokus på, hvorledes CIMIC-operationer støtter INFO OPS indenfor rammerne af de danske styrkers indsats i udlandet. I Irak-krigen, som indledtes i 2003, udgør INFO OPS en stor del af den overordnede kampagne. Det er/var vigtigt for ”The Coalition of the Willing”8, at denne krig mindsker skaden på samfundet og befolkningen, da den overordnede strategi (”Grand Strategy”) inkluderer genopbygning af landet med henblik på indførsel af en demokratisk ledet regering af landet9. CIMIC er den militære chefs forbindelse til det civile samfund, hvilket derfor gør CIMIC-operationerne til en vigtig del af ”Grand Strategy”, og dermed også ”Information Strategy”. Da danske soldater udfører CIMIC-operationer i Irak, er det derfor relevant at behandle denne krig. Danmark har siden maj 2003 haft flere CIMIC-hold stationeret i Irak10. Senest er hold 7 sendt til Irak. Grundlaget for de danske CIMIC-enheders operationsmønster er løbende blevet ændret i takt med udviklingen af det danske Samtænkningsprincip, som blev påbegyndt i efteråret 2003, og indført løbende gennem 2004-2005. Udviklingen af Samtænkningsprincippet har medført, at de danske styrker nu foruden at skulle udføre CIMIC-opgaver også skal løse opgaver hørende under Samtænkning. Der er således forskel på operationsgrundlaget for eksempelvis hold 2 og hold 6. Det er derfor interessant at undersøge forskellene holdene imellem med henblik på at kunne påpege, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet har medført en ændring til, hvorvidt CIMIC-operationerne støtter INFO OPS. Det er hensigten med dette speciale at analysere ovenstående problematik. 1.2. Opgavediskussion og metode I en hurtigt udviklende og til tider uforudsigelig verden er det vigtigt ikke bare at kunne tilpasse sig tidens nye krav, men også stadig sørge for, at den umiddelbare indsats ikke bare er målrettet men også økonomisk forsvarlig. Dette skal gøres for at sikre en tilfredsstillende løsning af en given opgave. Det er således vigtigt – og ofte nødvendigt – at udarbejde nye doktriner og tilpasse eksisterende strukturer for at leve op til nye krav, hvor end disse er opstået – politiske krav, militære krav, økonomisk krav, eller krav fra det operative miljø mm. Uanset kravenes fremkomst er det vigtigt i militære øjne, at en given 7 Aftale om forsvarets ordning 2005-2009, 10. juni 2004, bilag ”Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer”. 8 http://en.wikipedia.org/wiki/Coalition_of_the_willing 9 http://www.dod.gov/transcripts/2003/t03212003_t0321sd1.html , 5 afsnit, (20. december 2005). 10 Der kan på Hærens Operative Kommandos hjemmeside – www.hok.dk – læses om styrkerne i Irak. Desuden kan ligeledes læses om dem på: http://en.wikipedia.org/wiki/Dancon/Irak#Commanders

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 9

ændring også lever op til de militære krav, der implicit danner grundlaget for soldaternes sikkerhed og den militære operations effektivitet. Samtænkningsprincippet blev i Irak indført i løbet af 2004-2005, og kan have påvirket situationen for den militære enhed i Irak på mange måder, ligesom det kan have haft en effekt herhjemme – opnåelse af politisk indflydelse, økonomisk effektivitet (Besparelse, optimering af indsats, mm.), optimering af processer/procedurer, international flag-waving – men hvilken indflydelse har det haft på de militære operationer? Jeg vurderer, at der i specialet ikke er plads til på tilfredsstillende vis at analysere opgaven i forhold til flere facetter, hvilket medfører, at jeg vil fokusere på at undersøge, hvorvidt indførelse af Samtænkningsprincippet, og de afledte konsekvenser heraf, har haft en efterviselig indflydelse på CIMIC-operationernes effektivitet i forhold til understøttelse af INFO OPS; Er effektiviteten af de danske CIMIC-operationer i forhold til understøttelse af INFO OPS ændret efter indførelsen af Samtænkningsprincippet? Omkring Samtænkningsprincippet står der:

”Ved udsendelse af nye danske styrkebidrag til løsning af internationale opgaver kan der opstå situationer, hvor det vil være nødvendigt, at det udsendte danske

styrkebidrag understøtter en konkret humanitær og/eller genopbygningsindsats ud over løsning af den militære opgave, der er styrkebidragets primære opgave.11”

Det er således bestemt, at den udsendte enhed skal kunne påtage sig opgaver, der ligger ud over enhedens primære opgave. Dette kan muligvis have en negativ effekt på løsningen af CIMIC-opgaver i form af ressourceallokeringsproblemer, hvis ikke der er tilgået ekstra personel i opstillingen, ligesom prioritering af opgaver kan være uhensigtsmæssig, hvis ikke beslutningskompetencen ligger ved den militære chef direkte. Den danske militære styrkes organisation blev ændret i forbindelse med overgangen til Samtænkning, idet den deling, som før udførte CIMIC-operationer, nu primært løser Samtænkningsopgaver, mens en stor del af ansvaret for løsning af CIMIC-opgaver er delegeret ud til andre enheder i danske bataljon i Irak – herunder S9 (CIMIC). Der er således indikation på misforhold, hvilket gør det relevant at undersøge. Det doktrinære grundlag for udførelsen af CIMIC er det samme for de to hold – NATO AJP-9, CIMIC, JUN 2003. Enheden, der gennemfører Samtænkningsprojekter, arbejder ligeledes efter AJP-9, når der løses CIMIC-opgaver, og efter FKO-DIR PL.190-1, MAJ 2005 og FKO SKR, ”Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet”, SEP 05, når Samtænkningsopgaver skal løses. FKO-DIR PL.190-1, MAJ 2005 fremhæver nøglepunkter fra CIMIC-doktrinen, samt indeholder retningslinier for Samtænkning, og FKO SKR, ”Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet”, SEP 05, angiver opdateringer til FOK-DIR PL. 190-1. For at kunne klarlægge omfanget af Samtænkningsprincippets indflydelse er det nødvendigt at sammenligne to hold i Irak. Der skal derfor vælges ét hold før princippet blev indført og ét hold efter. Det vurderes uhensigtsmæssigt, at vælge hold 1, da det må antages, at der her kunne have været visse generelle opstartsvanskeligheder, der kunne forstyrre analysen af operationerne. Da Samtænkningsprincippet blev indført i løbet af hold 3, og udviklet i løbet af hold 4 og 5, og da hold 7 er der nede nu, efterlader det hold 2 med størst potentiale for at indgå i denne analyse som holdet før ændringerne og hold 6 (AUG

11 ”Retningslinier for militært-civilt samarbejde ved humanitære og genopbygningsindsatser finansieret af Udenrigsministeriet”, 14. september 2005.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 10

05 – FEB 06), som holdet efter indførelsen af Samtænkningsprincippet. Derfor vælges hold 2 og 6. For at kunne sammenligne de to udvalgte hold skal der udarbejdes målbarhed, som kan analyseres i forhold til de to hold med henblik på at kunne konkludere, hvorvidt der er opstået ændringer for så vidt angår CIMIC’s understøttelse af INFO OPS. Dette gør det hensigtsmæssigt at strukturere specialet startende med en deskriptiv analyse af INFO OPS med henblik på at udlede krav, der i en analyse i forhold til CIMIC kan lede til målbarhed af CIMIC’s understøttelse af INFO OPS. Målbarheden vil operationalisere INFO OPS i forhold til CIMIC, fokusere opgaven, samt danne grundlaget for sammenligningen holdene imellem. Udarbejdelse af målepunkter er derfor relevante for specialets videre udarbejdelse. De fremkomne målepunkter (Målbarhed) analyseres derpå i forhold til de to hold. Således er det muligt at få et sammenligningsgrundlag, der kan lede til konklusionen på specialet. Kravene, som CIMIC skal analyseres i forhold til for at udlede målepunkter, skal afledes i forhold til INFO OPS, som NATO definerer på følgende måde: ” INFO OPS are coordinated and synchronized actions to create desired effects on the will,

understanding and capability of adversaries, potential adversaries and other NAC approved parties in support of the Alliance overall objectives by affecting their information,

information-based processes and systems while exploiting and protecting one’s own12”. INFO OPS er således ikke en aktivitet i sig selv men en samling af koordinerede aktioner/aktiviteter, der har til formål at understøtte den overordnede ”Information Strategy”. Dette gøres ved at opnå en ønsket effekt hos modstanderen gennem påvirkning af dennes vilje, forståelse eller evne i retning af eget formål/mål – via informationer, informationsprocesser og informationssystemer. Strategien sigter følgelig på at opnå en effekt på det menneskelige niveau, og kan opnå sit endelige mål ved anvendelse af et bredt spektrum af aktiviteter, såsom Psychological Operations (PSYOPS), presence posture and profile (PPP), OPSEC, Information Security (INFOSEC), Vildledning, Electronic Warfare (EW), fysisk ødelæggelse, samt and Computer Network Operations (CNO)13. NATO’s definition på CIMIC er:

”The co-ordination and co-operation, in support of the mission, between the NATO Commander and civil actors, including national population and local authorities, as

well as international, national and non-governmental organizations and agencies”14. CIMIC er således ikke en strategi i sig selv, men er derimod en aktivitet, der skal understøtte den overordnede mission at tilsikre opnåelse af koordination og samarbejde mellem den militære chef og den civile del af samfundet. CIMIC skal understøtte den overordnede ”Information Strategy” – men også koordineres med andre operationer under ”Information Strategy” og støtte disse hvor muligt – herunder INFO OPS og hertil relaterede kapabiliteter (Se skema 1). Da CIMIC kan have en indirekte effekt på INFO OPS via Public Information vil også Public Information blive behandlet i specialet – dette er

12 Definitionen findes i MC 422-2, section 6, 12. October 05. 13 Jf. AJP-3.10., INFO OPS, JAN 2006, pkt. 0120. 14 AJP-3.9., pkt. 102.1. med en henvisning til MC411/1.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 11

på trods af, at Public Information ikke er en direkte INFO OPS aktivitet, men derimod er en relateret aktivitet, ligesom CIMIC er det.

Information Strategy(INFO Strategy)

Civil-MilitaryCo-operation

(CIMIC)

InformationOperations

(INFO OPS)

PublicInformation

(PI)

AJP-1 (c), 2nd study draft, pkt. 0240 og AJP-3.10. 4th study draft JAN 2006.

Information

Security

Physical

Destruction

DeceptionPSYOPS EW CNOPresence

Posture

Profile

OPSEC

Illustration udarbejdet af specialets forfatter.

Analysen skal således påpege sammenhænge ikke bare mellem INFO OPS overordnet og CIMIC, men også mellem CIMIC og andre kapabiliteter relaterede til INFO OPS (Se ovenstående). Der er ikke nødvendigvis bred sammenhæng mellem CIMIC og alle aktiviteter, så analysen vil muligvis udelukke visse af kravene udledt af aktiviteterne. For at kunne påpege Samtænkningsprincippets indflydelse på CIMIC-operationernes effektivitet i forhold til INFO OPS, er det nødvendigt at analysere de to udvalgte holds operationer hver for sig – herunder grundlaget for operationerne. Dette udføres gennem deskriptive empiriske analyser, hvor de to holds operationer analyseres i forhold til målepunkterne. Analysen for de to hold vil primært grunde i interview med henholdsvis chefen for CIMIC-delingen på hold 2 og chefen for RUD-delingen på hold 6. Ved at analysere de to hold hver for sig i forhold til de udledte målepunkter opnås sammenlignelighed holdene i mellem. De to deskriptive empiriske analyser danner således grundlaget for specialets konklusion. Perspektiveringen vil indeholde forslag til mulige udviklingsområder, som er fremkommet under analysen15. Jeg når således frem til følgende problemformulering: 1.3. Problemformulering

Med udgangspunkt i henholdsvis en deskriptiv analyse af sammenhænge mellem INFO OPS og CIMIC og en empirisk deskriptiv analyse af de danske

CIMIC-operationer ved henholdsvis hold 2 og hold 6 ønskes det belyst, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet havde indflydelse på de danske CIMIC-

operationers understøttende effekt i forhold til INFO OPS i Irak. Der lægges implicit op til besvarelse af følgende underspørgsmål: Hvilke krav stiller INFO OPS til aktiviteter, der skal understøtte INFO OPS? Hvilke af kravene understøtter CIMIC? 1515 Analysestrukturen fremgår af bilag 1.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 12

Hvorledes opnås målbarhed ved de enkelte målepunkter? Hvorledes støttede henholdsvis hold 2 og hold 6 de udledte INFO OPS målepunkter? Hvori består forskellen – hvis nogen – mellem de to holds understøttende effekt af INFO OPS? Specialet udarbejdes ikke med henblik på en direkte besvarelse af ovenstående spørgsmål, som dog vil være styrende for specialets udarbejdelse, og besvares dermed implicit i dette. Specialets konklusion vil besvare den overordnede problemformulering. 1.4. Formål og relevans Specialets formål er todelt: • At udlede INFO OPS krav, samt analysere sammenhænge mellem INFO OPS krav og

CIMIC. Dette sker med henblik på at udlede relevante målepunkter til anvendelse i en analyse af CIMIC understøttelse af INFO OPS på henholdsvis hold 2 og 6 i Irak.

• At analysere ovenstående målepunkter i forhold til henholdsvis hold 2 og 6 i Irak. Dette udføres med henblik på at udlede, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet har påvirket CIMIC effektivitet i forhold til INFO OPS.

Den doktrinære udvikling understreger vigtigheden af ”Information Strategy” hermed også INFO OPS og CIMIC-operationer. Samfundsudviklingens opfattelse af, at en ren militær løsning i traditionel forstand af fremtidige konflikter ikke er en tilfredsstillende løsning, understreger vigtigheden af CIMIC-operationerne og militære enheders professionelle håndtering af disse. En behandling af emnet ”danske CIMIC-operationer i rammen af INFO OPS” er derfor yderst relevant. Specialet vil have relevans for personel/personer/organisationer med interesse i danske CIMIC-operationer (Samtænkning), herunder sagsbehandlere med arbejdsområde CIMIC ved alle danske værn og i Forsvarskommandoen. 1.5. Afgrænsning Kun CIMIC-operationer med relation til hold 2 og 6 i Irak vil blive behandlet i dette speciale. Specialet vil fokusere på CIMIC-operationerne på hold 2 og hold 6 i Irak i forhold til disses understøttelse af INFO OPS og relaterede kapabiliteter. Specialet vil således ikke undersøge effekten af indførelsen af princippet i forhold til dansk udenrigspolitik, økonomisk effektivitet eller lignende vinkler. 1.6. Empiri. Det var ikke muligt at lokalisere relevante operationsplaner såsom: ”Information Strategy”, ”INFO OPS OPLAN” og ”CIMIC-OPLAN”. Det empiriske grundlag dannes derfor af interviews med udstationerede personer og diverse tilgængelige rapporter (Ikke klassificerede): • Interview med chefen for CIMIC-delingen på hold 2, MJ B. Richter, HRN. • Interview via E-mail med chefen for RUD-delingen på hold 6, MJ Christian Ishøj, HRN. • Interview med udenrigsministeriets rådgiver i Irak under hold 6 (Rejste hjem DEC 05),

Johanne Djurhuus. • Dokumentation indhentet fra ovenstående interviewede personer. • CIMIC-rapporter fra hold 2 og 6 udleveret af Hærens Operative Kommando. • Udenrigsministeriets rådgivers rapporter i forbindelse med sammentænkning i Irak.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 13

1.7. Teori Det teoretiske grundlag dannes af følgende dokumenter: • MC402, PSYOPS, MAR 2003. • MC 411/1, CIMIC, hentet ned fra Internettet den 15. december 2005

(http://www.nato.int/ims/docu/mc411-1-e.htm) • MC 422/2, INFO OPS, OCT 2005. • MC 457, Public Information, JUN 2001. • AAP-6, ”NATO GLOSSARY OF TERMS AND DEFINITIONS”, JAN 2006 (Downloaded

fra Internettet på: ( http://www.nato.int/docu/stanag/aap006/aap6.htm ) • AJP-1(c)., Allied Joint Doctrine, 2nd study draft, OCT 05. • AJP-2., Allied Joint Intelligence, Counter-Intelligence and Security Doctrine, JUL 2003. • AJP-3., Operations, SEP 2002. • AJP-3.10., INFO OPS, 4th Study Draft, JAN 06. • AJP-3.10.1., PSYOPS, MAY 2005. • AJP-9., CIMIC, JUN 2003. • FKODIR 190-1, MAJ 2005. • ”Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer”, ved Udenrigs- og

Forsvarsministeriet, MAR 2003. • FKO SKR, ”Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet”, SEP 05. • En række afhandlinger, tidsskrifter og artikler. Det kunne diskuteres, hvorvidt FN’s retningslinier for CIMIC burde inddrages, men da USA, som er et NATO-land, er føringsnation i konflikten, vurderes det relevant primært at anvende NATO publikationer som grundlag for specialets analyser og dermed ikke inddrage FN’s retningslinier. Da der kan opstå forhold, hvor nationer er nødsaget til at divergere fra NATO-publikationer (Nationale forhold styrer dette – f.eks. Samtænkningsprincippets), er det ligeledes relevant at anvende relevante danske publikationer. Der vil dog i dette speciale anvendes NATO-doktriner, hvor dette er muligt. 1.8. Specialets struktur Kapitel 1 har til formål at motivere læseren, sætte rammerne for opgaven samt afgrænse og fokusere specialet. I Kapitel 2 udledes de krav af INFO OPS og relaterede nøgleaktiviteter, som INFO OPS kan stille til disse med henblik på at sikre understøttelse. Derudover udarbejdes en komparativ analyse af kravene i forhold til CIMIC med henblik på at udlede målepunkter og opnå målbarhed. Kapitel 3 udarbejdes som en komparativ analyse af Hold 2 og hold 6 i forhold til de udledte målepunkters målbarhed med henblik på at sammenligne hold 2 og hold 6. Kapitel 4 indeholder specialets konklusion, der er baseret på kapitel 3 delkonklusioner. Konklusionen skal besvare specialets problemformulering. I kapitel 5 perspektiveres der over udviklingsmuligheder i lyset af specialets analyse. Specialets skematiske struktur fremgår af bilag 1.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 14

Kapitel 2. INFO OPS.

Hovedformålet med dette kapitel er at udlede krav fra INFO OPS til de aktiviteter, der understøtter INFO OPS. De udledte krav analyseres i forhold til CIMIC med henblik på at udlede målepunkter for de kommende analyser. Kravene udledes løbende, men sammenfattes efterfølgende i overordnede krav, da flere af kravene kan have samme karakteristika, og derfor kan analyseres under ét. Efter sammenfatningen af kravene foretages analysen i forhold til CIMIC. 2. INFO OPS

The clever combatant imposes his will on the enemy, but

does not allow the enemy’s will to be imposed on him. Sun Tzu

Udførelsen af de operationstyper (Aktiviteter), som vi i dag rubricerer under definitionen INFO OPS er ikke nye operationstyper, men det er først for nylig, at operationstyperne er blevet beskrevet og udviklet som værende del af en overordnet strategi. Under golfkrigen eksisterede enkeltstående begreber som ”PSYOPS”, ”Electronic Warfare”, ”Command and Control” og ”SEAD”. Med tiden opstod begrebet ”Control and Command Warfare (C2W)”, men den videre udvikling førte til det nutidige INFO OPS, som i dag understøttes af nogle af de ovennævnte aktiviteter. Direktiver for INFO OPS findes i ”Information Strategy”, som både INFO OPS og CIMIC hver i sær udgør en del af. INFO OPS og CIMIC er beskrevet i NATO’s doktriner og publikationer. Koalitionen i Irak, som de danske styrker er en del af, udfører deres opgaver i henhold til NATO’s doktriner. Disse anvendes derfor som grundlag for den videre analyse. 2.1. INFO OPS definition NATO’s definition på INFO OPS er: ”INFO OPS are coordinated and synchronized actions to create desired effects on the will,

understanding and capability of adversaries, potential adversaries and other approved parties in support of the Alliance overall objectives by affecting their information,

information-based processes and systems while exploiting and protecting one’s own16”. INFO OPS er koordinerede aktiviteter, der har til formål at opnå en overfor en selv ønsket effekt hos en modstander, potentiel modstander eller andre godkendt aktører. Dette opnås ved at påvirke modstanderens17 vilje, forståelse eller evne i positiv retning i forhold til ens eget formål/mål via påvirkning af modstanderens informationer, informationsprocesser og informationssystemer, mens man udnytter og beskytter ens egne. Information er således hovedessensen indenfor INFO OPS. 16 Se MC-422/2, OCT 2005, pkt. 6. 17 Begrebet modstander, når det anvendes alene, dækker ligeledes også over begrebet ”Potentiel modstander”. Jf. AJP-3.10. INFO OPS, JAN 06, fodnote 4 side 1-2.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 15

Definitionen på ”Information” er:

Uforarbejdet data af enhver oprindelse, der kan anvendes til at producere efterretningsmateriale.18

Da information er uarbejdet data, findes der en uendelig mængde information i verden. Indsamling af information foregår via mange forskellige kilder19: • Acoustic Intelligence (ACINT) – lyd. • Imagery Intelligence (IMINT) – billeder. • Measurement and Signature Intelligence (MASINT) – analyser af data. • Radar Intelligence (RADINT) – radar. • Signals Intelligence (SIGINT) – kommunikation og elektronisk. • Open Source Intelligence (OSINT) – medier såsom aviser, Internet, TV og radio. • Human Intelligence (HUMINT) – mennesker. 2.2. INFO OPS formål En beslutningstagers20 effektivitet er en kombination af sin vilje, forståelse og evne (Will, understanding and capability). En beslutningstager må således besidde viljen til at agere, have forståelsen af den situation, som han skal agere i forhold til, samt have evnen til at agere. INFO OPS formål er primært at påvirke modstanderens vilje, påvirke og producere modstanderens forståelse, samt påvirke de informationskapabiliteter, der direkte giver modstanderen evnen til at fuldføre sin vilje eller direkte hjælper modstanderen til at opnå en forståelse af situationen. Hvis ikke viljen, forståelsen og evnen er til stede samtidig er en modstander ikke i stand til at agere effektivt21. Vilje22 INFO OPS virke strækker sig til at påvirke beslutningstagere på alle niveauer, der er i stand til at have indflydelse på en given situation. Modstander – INFO OPS sigter på at påvirke en modstanders vilje og svække hans holdning. Ved f.eks. at stille spørgsmål omkring legitimiteten ved en modstanders handlinger og bevæggrunde, kan modstanderens støtte i befolkningen undermineres og dermed svække modstanderens vilje til at fortsætte sine handlinger. Andre godkendte aktører – Med hensigten at bibeholde de allieredes sammenhold og manøvrefrihed sigter INFO OPS på at beskytte og forstærke de allieredes vilje. Dette gøres ved at styrke beslutsomhed og ved at forhindre modstanderen i at påvirke de allieredes vilje. INFO OPS kan også hjælpe med at fremstille og promovere koalitionens formål overfor andre godkendte aktører med hensigten om at påvirke disses vilje i koalitionens favør. Dette kan gøres ved at yde moralsk og fysisk støtte efter behov, samt udføre aktiviteter, der ansporer andre godkendte aktørers vilje positivt i forhold til koalitionen og samtidig demonstrerer koalitionens egen vilje, evne og beslutsomhed. Samtidig bør modstanderens forsøg på at gøre det samme modvirkes med henblik på at isolere modstanderen, underbygge koalitions sammenhold og øge koalitionens bevægelsesfrihed. 18 Definitionen på ”Information” findes i AAP-6, 2005, side 2-I-3. 19 Disse ressourcer er nævnt blandt andet i AAP-6 (JAN 2006). 20 Begrebet ”Beslutningstagere” anvendes i ordets bredeste forstand, og inkluderer derfor politikere, militære ledere, indflydelsesrige personer, militært personel, bevæbnede fraktioner, samt specielt udpegede grupper fra befolkningen (etniske, religiøse, kulturelle og politiske) – AJP-3.10, 4th study draft (JAN 2006), pkt. 107., fodnote 6. 21 AJP 3.10, 4th study draft (JAN 2006), kap. 1., pkt. 0107. 22 Afsnittets indhold findes i AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), kap. 1., side 1-3. Vilje beskrives at indeholde faktorer såsom motivation, intentioner, holdning, mening og værdier.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 16

Forståelse23 INFO OPS vil søge at påvirke den for en given beslutningstagers tilgængelige information for derved at påvirke dennes forståelse af en given situation. Modstandere – Med hensigten om at påvirke en modstanders forståelse af en given situation sigter INFO OPS på at forhindre eller begrænse modstanderens adgang til information, degradere kvaliteten af den information modstanderen får, samt manipulere den information, som modstanderen har adgang til. Disse tiltag vil alle direkte påvirke modstanderens beslutninger og derved give en selv fordel i forbindelse med at tage beslutninger. Andre godkendte aktører – INFO OPS sigter efter at garantere allierede beskyttet information, hvilket dermed skaber et fælles forståelsesgrundlag, der styrker de allieredes effektivitet. Derudover kan man gennem at give andre godkendte aktører sandfærdig information opnå disses opbakning og samtidig forhindre en given modstander i at opnå samme fordel. Evne24 INFO OPS vil søge at påvirke de kapabiliteter, såsom en modstanders C4ISR infrastruktur, der sætter en modstander i stand til at forstå en given situation samt gennemføre sin vilje. Modstander – INFO OPS søger at påvirke, beskadige, frakoble, vildlede eller forhindre brugen af de kapabiliteter, der umiddelbart sætter en modstander i stand til at opnå forståelse af en given situation, forstærke hans vilje, eller sætte ham i stand til at udføre effektiv kommando. I samarbejde med de andre DIME-midler søger INFO OPS også at påvirke en modstanders fysiske base og støtte ved at splitte såvel interne som eksterne alliancer og grupperinger. Målet er at påvirke modstanderen, så denne ikke kan tage initiativet. Andre godkendte aktører – INFO OPS sigter på at beskytte de kapabiliteter, f.eks. egen C4ISR infrastruktur, der sætter dem i stand til at udføre effektiv kommando samt opnå og fastholde initiativet. INFO OPS kan hjælpe andre godkendte aktører direkte med at beskytte deres kapabiliteter ved at frembringe materiel og yde rådgivning – eller hjælpe dem indirekte ved at angribe en modstanders kapabiliteter, som denne ville anvende til at angribe andres kapabiliteter med.

To fight and conquer in all your battles is not supreme excellence; supreme

excellence consists in breaking the enemy’s resistance without fighting. Sun Tzu

2.3. INFO OPS principper Styrende for INFO OPS formål er NATO’s principper for INFO OPS, der retter sig imod planlægning og udførelse af INFO OPS aktiviteter. Der er syv principper25 gældende for den militære planlægning og gennemførelse af INFO OPS. Det første princip understreger vigtigheden af koordination mellem alle niveauer og på tværs af den militære organisation, for at sikre understøttelse af den militære operation og det strategiske mål.

23 Dette afsnits indhold er at finde i AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), kap. 1., side 1-4. Forståelse beskrives som indeholdende perceptionen af en situation, samt situationsfornemmelse. 24 AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), kap. 1., side 1-5. 25 Se AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), pkt. 0108-0115.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 17

I det andet princip påpeges det, at da INFO OPS aktiviteter har en bred målgruppe, er det af yderste vigtighed, at alle INFO OPS planer og aktiviteter koordineres og synkroniseres med alle niveauer og på tværs af organisation, med andre politiske, militære eller civile planer og aktiviteter, samt integreres med den overordnede ”Information Strategy”. Synkronisering og koordinering er vigtig for at undgå negativ effekt på andre aktiviteter. Det tredje princip påpeger vigtigheden af indhentning af rettidig, sandfærdig og relevant information, der skal danne grundlaget for et relevant efterretningsbillede af modstanderen, evt. andre godkendte aktører samt det operative miljø. Efterretningsbilledet, som er nødvendigt for at understøtte INFO OPS, kræver information omkring kultur, religion, sprog, IT, beslutningstagernetværk og beslutningsprocesser, samt svagheder ved dette. Det fjerde princip påkræver centraliseret planlægning og kontrol, men decentral udførelse. Det femte princip påpeger, at INFO OPS kan understøtte i at udpege relevante mål i forbindelse med planlægningen af en operation ved at udpege aktiviteter, der kan understøtte den ønskede effekt. I forbindelse med udpegning af relevante mål er det vigtigt at tage højde for ”Collateral Damage26”. INFO OPS skal derfor indgå i analysen af de sideeffekter, som et angreb på udpegede mål kan medføre. Det sjette princip understreger vigtigheden af, at INFO OPS planlægning iværksættes så tidligt som muligt, da især aktiviteter omkring påvirkning er tidskrævende. Endelig pålægger det syvende princip krav omkring konstant monitering og ”Assessment” (Evaluering af effekter). Dette opnås ved indhentning af al slags information (All source Intelligence27 - blandt andet nævnes HUMINT specifikt28). Specielt skal der søges information, der kan informere omkring en modstanders vilje – især den civile befolknings adfærd og holdning, politisk aktivitet, og indikationer på generel uro. 2.3.1. Krav ”INFO OPS formål og principper”. Af afsnittene omkring ”INFO OPS formål” og ”INFO OPS principper” fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. 2. Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information, der kan danne grundlaget for

øget beslutsomhed og effektivitet. a. Informationen skal understøtte opbygning af efterretningsbilledet. Informationen

skal blandt andet omhandle befolkningens kultur, religion, sprog mm. b. Informationen skal være med til at danne grundlaget for evalueringer af ”Effects

Based Operations”. Informationen – All source Intelligence (Herunder HUMINT) – skal dække befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen.

3. Opnå de andre godkendte aktører opbakning ved at: a. Yde moralsk eller fysisk opbakning efter behov. b. Udføre aktiviteter, der ansporer andre godkendte aktører positivt i forhold til

koalitionen. c. Udbrede sandfærdig information. d. Demonstrere vilje, evne og beslutsomhed. e. Fjerne modstanderens mulighed for at opnå de andre godkendte aktørers

opbakning.

26 Definitionen på ”Collateral Damage” er i henhold til AAP-6, 2005: ”Inadvertent casualties and destruction in civilian areas caused by military actions”. (Nedhentet fra Internettet 8. februar 2006 - http://www.nato.int/docu/stanag/aap006/en/aap6-e-c.pdf ) 27 Se punktet omkring ”INFO OPS definition” pkt. 2.2.1. i dette speciale. 28 Jf. AJP-3.10., INFO OPS, JAN 2006, side5-1.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 18

4. Underminere modstanders opbakning blandt befolkningen ved f.eks. at stille tvivl ved modstanderens legitimitet.

5. Forhindre, begrænse, degradere eller manipulere den information, som modstanderen ønsker.

6. Påvirke, beskadige, frakoble, vildlede eller forhindre modstanderens brug af informationskapabiliteter.

7. Understøtte ”Effects Based Operations” ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter. Derudover er der et krav om kontinuerlig evaluering af INFO OPS effekter. Specielt skal der søges information, der kan informere omkring en modstanders vilje – især den civile befolknings adfærd og holdning, politisk aktivitet, og indikationer på generel uro.

8. Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer for at tilsikre, at den overordnede ønskede effekt opnås.

2.4. INFO OPS aktiviteter Opnåelse af INFO OPS formål, som er at påvirke modstanderens vilje og forståelse, samt påvirke de informationskapabiliteter, der direkte giver modstanderen evnen til at fuldføre sin vilje, eller direkte hjælper modstanderen til at opnå en forståelse af situationen, gennemføres via aktiviteter, der kan opdeles i tre overordnede aktiviteter29: • Influence Activity, som er den primære aktivitetskategori til at påvirke ”Vilje”, • Counter Command Activity, som påvirker ”Evne”, samt • Information Protection Activity, som direkte påvirker modstanderens ”Forståelse” ved at

beskytte allieret information. Der er dog ingen grænser mellem de tre aktiviteter, der alle kan påvirke de andre. Nedenstående illustration illustrerer INFO OPS aktiviteter:

Modstanderen

Forståelse Evne

Vilje

INFO OPS

AJP 3.10. 4th study draft, ch. 1.

CounterCommand

Activity

InformationProtection

Activity

InfluenceActivity

29 AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), kap. 1., side 1-7.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 19

Influence Activity30: Influence Activity indeholder alle de nøgleaktiviteter, der påvirker vilje. Influence Activity sigter på at motivere, anspore, overbevise, afskrække, kræve eller tvinge en målgruppe til at følge en ønsket handling, eller støtte, motivere eller bekræfte de, som allerede følger en ønsket handling. Influence Activity kan også forstærke effekten af eller nogle gange reducere behovet for angreb på evnen. Som del af en overordnet strategi sigter Influence Activity på at forstærke eksisterende aktiviteter for at tilsikre opnåelse af det militære end-state. Counter Command Activity31: Counter Command Activity anvendes til at påvirke tilstrømningen af information, som tilgår modstanderen, og som derved påvirker hans forståelse eller vilje. Derudover kan Counter Command Activity anvendes til at forhindre/reducere spredningen af modstanderens beslutning, og påvirker derved hans evne til at gennemføre sin vilje. Generelt sigter Counter Command Activity på at underminere modstanderens evne til at udvikle, beordre eller gennemføre fornuftige beslutninger ved at afbryde, reducere, vildlede eller ødelægge en modstanders C2I systemer, processer og netværk. I en postkonflikt periode sigter Counter Command Activity på at ramme kapabiliteterne tilhørende de personer, som forsøger at underminere politiske aftaler. Information Protection Activity32: Information Protection Activity indeholder de aktiviteter, der forhindrer en modstander i at få information omkring koalitionens operationer. Information Protection Activity indeholder, men er ikke begrænset af Operations Security, Information Security og ISTAR (Intelligence, Surveillance, Targeting, Acquisition and Reconnaissance), og sigter på at forhindre en modstander i at opnå og videresende information om de allierede. 2.4.1. INFO OPS nøgleaktiviteter33 INFO OPS koordinerer aktiviteter, og er en del af en strategi, men er ikke en aktivitet i sig selv. Der eksisterer en række nøgleaktiviteter, der understøtter INFO OPS, og som INFO OPS anvender, koordinerer og synkroniserer indsatsen af i opnåelse af en overordnet effekt. Disse nøgleaktiviteter kan rubriceres ind under de tre ovenstående hovedaktiviteter. Det understreges, at en nøgleaktivitet kan anvendes til mere end at understøtte INFO OPS, men det er kun når aktiviteten anvendes direkte til at påvirke vilje, forståelse eller evne, at aktiviteterne kategoriseres til at høre under INFO OPS anvendelse. Af de mest almindeligt anvendte nøgleaktiviteter findes: Psychological Operations, Presence Posture and Profile, Operations Security, Information Security, vildledning, Electronic Warfare, fysisk ødelæggelse samt Computer Network Operations. Der eksisterer to relaterede aktiviteter, som er del af den overordnede ”Information Strategy”, og som derfor kan understøtte INFO OPS og skal koordineres med INFO OPS – CIMIC og Public Information. Nedenstående er en gennemgang af de nævnte nøgleaktiviteter. Gennemgangen baseres på relevante NATO doktriner. Grundlaget for gennemgangen af de enkelte nøgleaktiviteter fremgår af fodnoter til hver enkelt aktivitet. 30 AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), pkt. 117. 31 AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), pkt. 118. 32 AJP 3.10, 4th draft (JAN 2006), side 1-8. 33 Beskrivelsen af aktiviteter, der understøtter INFO OPS findes i AJP 3.10, 4th study draft (JAN 2006), pkt. 120.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 20

2.4.1.1. Psychological Operations (PSYOPS)34 Den psykologiske del af en konflikt er lige så vigtig som den fysiske, idet konflikter lige så meget er mentale kampe om vilje som kampe på slagmarken. Personers adfærd og holdninger kan i sidste ende have indflydelse på en konflikts afgørelse. Det er derfor vigtigt at forstå allieredes, potentielle modstanderes og modstandere motivation for derigennem at kunne forme deres perception, påvirke deres vilje til at fortsætte/optage modstanden, samt overtale dem til at acceptere udfaldet af konflikten. 2.4.1.1.1. PSYOPS definition Definitionen på PSYOPS er:

”Planned psychological activities in peace, crisis and war directed to enemy, friendly and neutral audiences in order to influence attitudes and behavior

affecting the achievement of political and military objectives”.35 Planlagte psykologiske aktiviteter i fred, krise og krig, der er rettet imod allierede, potentielle modstandere og modstandere med henblik på at påvirke holdninger og adfærd for derved at understøtte opnåelsen af de politiske og militære formål. Psykologiske aktiviteter udført med henblik på at påvirke andre er således hovedessensen indenfor PSYOPS. 2.4.1.1.2. PSYOPS formål. PSYOPS primære virke er at udbrede budskaber med henblik på at påvirke målgruppers meninger, holdninger og adfærd på enten lang eller kort sigt. Formålet med PSYOPS er trefoldigt36: • At svække en modstanders eller andre godkendte aktørers vilje til modstand. • At forstærke de allieredes vilje. • At opnå opbakning og støtte fra potentielle modstandere. PSYOPS har kontrol over budskabet, udbredelsesmetode og til dels målgruppe. Indholdet af budskabet samt målgrupperne afhænger af den enkelte situation, mens udbredelse af budskaber blandt andet kan udbredes via plakater, pjecer, artikler, radio, TV, telefoner, Internettet eller via direkte konfrontation. 2.4.1.1.3. PSYOPS aktiviteter De fire overordnede PSYOPS aktiviteter37 er: • Strategic Psychological Operations (SPO) – SPO kan rettes imod allierede,

potentielle modstandere og modstandere – herunder egen befolkning. SPO er et nationalt ansvar og udføres ikke af NATO generelt.

• Psychological Consolidation Activities (PCA) – PCA er rettet imod befolkningen indenfor operationsområdet med henblik på at opnå dennes opbakning og samarbejde for derved at opnå en større grad af bevægelsesfrihed.

34 Grundlag jf. AJP-3.10.1., (MAY 2005). 35 Definiton jf. MC 402/2, (12. OCT 2005), pkt. 6. 36 AJP-3.10.1., MAY 2005, pkt. 0106. 37 Opdelingen i fire overordnede aktiviteter ses i AJP-3.10.1., MAY 2005, pkt. 0108.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 21

• Battlefield Psychological Activities (BPA) – BPA er rettet imod den militære modstander og den del af befolkningen, som er under modstanderens kontrol. Formålet er at underminere modstanderens vilje til at yde modstand, samt fjerne eller i det mindste reducere befolkningens vilje til at støtte modstanderen.

• Peace Support Psychological Activities (PSPA) – PSPA er udarbejdet til at virke i en intrastatslig konflikt, og er rettet imod befolkningen indenfor konfliktområdet.

2.4.1.1.4. PSYOPS principper PSYOPS kan have en kort såvel lang horisont, men nedenstående principper er generelt gældende for alle typer konflikter38: Det første princip understreger vigtigheden af, at PSYOPS missionen skal være klart defineret i forhold til den militære operation. Derudover skal PSYOPS understøtte det militære end-state. I det andet princip påpeges vigtigheden af at udføre løbende evalueringer af den relevante målgruppe (Allieret, potentiel modstander og modstander) med henblik på at optimere effekten af PSYOPS. Det tredje princip påpeger, at personer, der skal arbejde med PSYOPS, skal opbygge empati for målgruppen for PSYOPS. Dette gøres blandt andet ved indhentning af information og løbende vurderinger. Det fjerde princip påpeger, at koordination med andre aktiviteter er nødvendig for at tilsikre opnåelse af en ønsket effekt og den rette perception af koalitionen blandt målgruppen for PSYOPS. Rettidig iværksættelse af PSYOPS påpeges i det femte princip. Det sjette princip pålægger PSYOPS at anvende sandfærdig information. Det er ikke tilladt at anvende usand information i PSYOPS meddelelser. Troværdighed påpeges som værende vigtigt under det sidste princip. Løbende evalueringer skal tilsikre, at den rette effekt opnås. 2.4.1.1.5. PSYOPS opgaver39. PSYOPS udfører mange opgaver, hvoraf nogle af dem er: • Informere chefen omkring PSYOPS aktiviteter. • Integrere PSYOPS i alle dele af planlægningen af de militære operationer. • Koordinere PSYOPS aktiviteter med andre informationsaktiviteter. • Støtte i udarbejdelsen af evalueringer omhandlende PSYOPS effekter. • Vedligeholde forbindelsen til relevante civile aktører. • Kontrollere udbredelsen af PSYOPS temaer. • Opnå bred opbakning for den militære operation. • Opnå og vedligeholde bred tro på den militære enheds formål. • Underminere en modstanders politiske base ved at angribe modstanderens legitimitet

og troværdighed. • Udgive reformer og programmer i samarbejde med CIMIC og de civile aktører. • Ændre modstanderens militære styrkers loyalitet fra at støtte modstanderen til at støtte

koalitionens allierede. Det samme gør sig gældende for de, som bakker op omkring modstanderen.

• Afskrække modstanderen fra at iværksætte handlinger, som ikke er i overensstemmelse med koalitionens interesse.

38 AJP-3.10.1., MAY 2005, pkt. 0110. 39 AJP-3.10.1., MAY 2005, pkt. 0106.b.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 22

• Fremkalde ønske om ophør af voldelige handlinger/kamphandlinger. • Forklare den militære enheds mål og formål. 2.4.1.1.6. Krav ”PSYOPS” Af ovenstående afsnit omhandlende PSYOPS fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre aktiviteter rettet imod modstandere og potentielle modstanderes vilje, forståelse

og evne, således disses opbakning opnås, 2. Udføre evalueringer løbende af relevante målgrupper med henblik på at optimere

effekten af PSYOPS, 3. Indhente gængs information til understøttelse af opbygningen af PSYOPS personels

empati, 4. Koordinere egne aktiviteter med PSYOPS for at tilsikre ønsket effekt samt undgå

modsatrettede effekter, 5. Tilsikre, at kun sandfærdig information udbredes, 6. Understøtte opnåelse af bred opbakning i befolkningen, 7. Forklare befolkningen om den militære enheds mål og formål. 2.4.1.2. Presence, Posture and Profile (PPP)40 Den militære styrkes tilstedeværelse (Presence) kan have en signifikant indflydelse på personers perception. At deployere selv en begrænset militær styrke på rette tid kan tillægge budskaber udbredt ved andre medier stor troværdighed, og kan dermed være med til at underbygge og forstærke afskrækkelseseffekten. Styrkers adfærd (Posture) kan demonstrere både karakterstyrke og hensigt, og må balanceres med kravene omkring styrkebeskyttelse (Force Protection) – bare det at have baret på i stedet for hjelm kan gøre en stor forskel i såvel modstanderens som den civile befolknings opfattelse af den militære styrke. Den militære enheds chefs profil (Profile) vil have en indflydelse på målgruppers opfattelse. Derfor skal dennes rolle nøje analyseres og muligheder udnyttes til at udbrede vigtige budskaber. 2.4.1.2.1. Krav ”Presence, Posture and Profile” Af ovenstående afsnit omhandlende Presence, Posture and Profile fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Demonstrere karakterstyrke og hensigt, 2. Udnytte den militære enheds chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af

budskaber, 3. Agere i forhold til udsendte budskaber med henblik på at forstærke disse. 2.4.1.3. Operations Security (INFO SY)41 Operations Security anvendes til at identificere og beskytte information, som er kritisk for opnåelse af succes – kaldet EEFI42. Operations Security sigter på at forhindre en 40 En beskrivelse af PPP findes i AJP-3.10, pkt. 0121, (JAN 2005). Den er ikke særlig bred, men da der ikke er noget beskrevet omkring PPP i AJP-1, AJP-3, AJP-9, AJP-10.1. eller nogle af de tilhørende MC-dokumenter, er jeg nødsaget til at anvende beskrivelsen i AJP-3.10. 41 En beskrivelse af Operations Security findes i AJP-3-10., 4th study draft (JAN 2006) pkt. 0122. Den er ikke særlig bred, men da der ikke er noget beskrevet omkring operations Security i AJP-1, AJP-3, AJP-9, AJP-10.1. eller nogle af de tilhørende MC-dokumenter, er jeg nødsaget til at anvende beskrivelsen i AJP-3.10.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 23

modstander i at opnå besiddelse af EEFI for derigennem at påvirke dennes forståelse. EEFI skal beskyttes gennem hele dens levetid og gennem hele den militære operation. 2.4.1.3.1. Krav ”Information Security” Af ovenstående afsnit omhandlende Operations Security fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Identificere EEFI. 2. Forhindre udbredelse af EEFI. 2.4.1.4. Information Security (INFO SY)43 Det er Information Security sigte at beskytte information gennem opretholdelse af fortrolighed, integritet og adgang til information gennem en lang række proceduremæssige, tekniske og administrative processer. Til at understøtte dette anvendes en lang række elektroniske midler til at sikre information på rutinebasis – herunder at sikre egne beslutningstagere fra en modstanders INFO OPS, samt fysisk sikring af egne informationer. Derudover dækker INFO SY fysisk sikkerhed såsom sikring af personel. 2.4.1.4.1. Krav ”Information Security” Af ovenstående afsnit omhandlende Information Security fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre aktiviteter, der understøtter sikring af personel. 2. Sikre at kun udbredelse af ikke klassificeret information foregår. 2.4.1.5. Vildledning44 Formålet med vildledning er ikke bare at misinformere og forvirre modstanderen, men også at påvirke modstanderens vilje og forståelse, samt påvirke modstanderens evne til at ikke at kunne udføre sin vilje ved at få denne til at udføre forventede handlinger, som er direkte skadelige på hans interesser. Vildledning er rettet imod modstanderens beslutningstagere på alle niveauer. Vildledning er ikke en intellektuel kamp i sig selv – for sig selv. Det er en kamp om at få modstanderen til at tro, at koalitionens styrker vil foretage visse handlinger og så få modstanderen til at reagere herefter. 2.4.1.5.1. Krav ”Vildledning” Af ovenstående afsnit omhandlende Vildledning fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre aktiviteter der kan misinformere eller forvirre modstanderen. 42 EEFI defineres i henhold til AJP-3-10., 4th study draft (JAN 2006), pkt. 0119, som værende ”Essential Elements of Friendly Information” – altså essentiel information om allierede styrker. 43 En beskrivelse af INFO SY findes i AJP-3-10., 4th study draft (JAN 2006) pkt. 0122. Den er ikke særlig bred, men da der ikke er noget beskrevet omkring INFO SY i AJP-1, AJP-3, AJP-9, AJP-10.1. eller nogle af de tilhørende MC-dokumenter, er jeg nødsaget til at anvende beskrivelsen i AJP-3.10. 44 Beskrivelsen af ”Deception” findes i AJP-3, pkt. 5032 (SEP 2002) og i AJP-3.10, pkt. 0125 (JAN 06).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 24

2.4.1.6. Elektronisk Krigsførelse (EW)45 Elektronisk krigsførelse kan have permanent eller ikke-permanent virkning, og det har potentialet til at minimere brugen af fysisk ødelæggelse – herved minimeres ”Collateral Damage”. Elektronisk Krigsførelse støtter INFO OPS ved at påvirke den information, som det er kritisk for modstanderen at opnå, eller ved at påvirke de informationssystemer og informationsprocesser, som fremfører den kritiske information. Ydermere kan Elektronisk Krigsførelse støtte INFO OPS ved at identificere eventuelle mål samt tilbyde midler til løsning af opgaven, yde elektronisk beskyttelse af egne informationssystemer, samt udbrede PSYOPS budskaber. 2.4.1.6.1. Krav ”Elektronisk Krigsførelse” Af ovenstående afsnit omhandlende Elektronisk Krigsførelse fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre aktiviteter, der kan påvirke den information elektronisk, som er kritisk for

modstanderen, eller påvirke de informationssystemer og informationsprocesser elektronisk, som fremfører den kritiske information,

2. Indhente information omkring identifikation af evt. mål. 2.4.1.7. Fysisk ødelæggelse46 Der er to overordnede grunde til at anvende fysisk ødelæggelse til understøttelse af opnåelse af en PSYOPS effekt. Ved at angribe en modstanders Kommando og Kontrol systemer påvirkes modstanderens forståelse og evne til at udføre sin vilje. For det andet er brugen af fysisk ødelæggelse i sig selv et stærkt budskab og dermed påvirke en målgruppes opfattelse. Nøje anvendelse af fysisk ødelæggelse kan spille en stor rolle ved at intimidere modstanderen fra at agere, samt fratage denne evnen til at udføre kommando. Der skal tages højde for minimering af ”Collateral Damage” i forbindelse med planlægningen af anvendelsen af fysisk ødelæggelse. 2.4.1.7.1. Krav ”Fysisk ødelæggelse” Af ovenstående afsnit omhandlende Fysisk ødelæggelse fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre fysisk ødelæggelse, 2. Indhente information omkring installationer, der kan understøtte modstanderens

Kommando og Kontrol systemer. 3. Yde information i planlægningsfasen omkring virkningen af den ønskede effekt i målet

for så vidt angår ”Collateral Damage”. 2.4.1.8. Computer Netværks Operationer (CNO)47 Muligheden for at anvende CNO er proportional med modstanderens anvendelse af IT-udstyr. CNO opdeles i tre overordnede kategorier: • Angreb på computernetværk, som sigter på at angribe en modstander computernetværk

med henblik på at påvirke dennes forståelse.

45 ”EW” beskrives i AJP-3, pkt. 5028-5030 (SEP 2002) og i AJP-3.10, pkt. 0126 og 0127 (JAN 06). 46 Grundlag for ”Fysisk ødelæggelse” findes i AJP-3, pkt. 5040 (SEP 2002) og i AJP-3.10, pkt. 0128 (JAN 06). 47 En beskrivelse af CNO findes i AJP-3-10, pkt. 0129, (JAN 2006). Den er ikke særlig bred, men da der ikke er noget beskrevet omkring INFO SY i AJP-1, AJP-3, AJP-9, AJP-10.1. eller nogle af de tilhørende MC-dokumenter, er jeg nødsaget til at anvende beskrivelsen i AJP-3.10.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 25

• Udnyttelse af computernetværk, som sigter på at udnytte den information, som kan identificeres indenfor en modstanders computernetværk, samt at anvende modstanderens computernetværk.

• Beskyttelse af eget computernetværk, som går ud på at beskytte eget computernetværk fra angreb og udnyttelse med henblik på at vedligeholde evnen til at udføre korrekte beslutninger.

2.4.1.8.1. Krav ”Computer Netværks Operationer” Af ovenstående afsnit omhandlende Computer Netværks Operationer fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 1. Udføre angreb på modstanderens computernetværk, 2. Udnytte modstanderens computernetværk, 3. Beskytte eget computernetværk, 4. Indhente information omkring udbredelsen af computere indenfor operationsområdet –

især fra de områder, hvor modstandere menes opholde sig. 2.4.1.9. Public Information (PI)48 Public Information er defineret som:

“Information, which is released or published for the primary purpose of keeping the public fully informed, thereby gaining their understanding and support”.49

Formålet med Public Information er ved hjælp af spredning af sandfærdig, fyldestgørende og aktuel information omkring den militære styrke gennem nationale og internationale medier at beskytte koalitionens troværdighed, og opnå bred forståelse af og opbakning omkring de militære operationer – uden at kompromittere operationssikkerheden. Der skal således balanceres mellem åbenhed og fortrolighed. Om end formålet er rettet imod de parter, som allerede støtter koalitionen, så rammer Public Information bredere. Public Information rammer også modstandere og andre godkendte aktører, og har derfor indflydelse på den overordnede ”Information Strategy”. Derfor er koordination essentiel mellem såvel INFO OPS og Public Information som CIMIC og Public Information. Koordinationen er især vigtig med hensyn til medier indenfor operationsområdet og medier, som har indflydelse ind over operationsområdet. Koordinationen finder sted i en komité, hvor repræsentanter fra S2 (Efterretning), S3 (Operationer), Legal Advisor, S5/9 (CIMIC), samt andre, der spiller en rolle indenfor Public Information, er repræsenteret. Komitéen skal sikre et entydigt budskab på tværs af den militære organisation. Mediernes gengivelse af informationer har stor indflydelse på verdensopinionen, og det skal derfor sikres, at sandfærdige informationer tilgår pressen. Derudover skal Public Information tilsikre løbende evaluering af mediernes effekt på relevante aktører – herunder befolkningen i operationsområdet. 2.4.1.9.1. Krav ” Public Information” Af ovenstående afsnit omhandlende Public Information fremkommer følgende krav til CIMIC/Samtænkning om at: 48 Public Information er ikke en direkte understøttende aktivitet til INFO OPS, men er derimod en relateret aktivitet. Da Public Information er tilhørende under ”Information Strategy” og dermed understøtter INFO OPS bliver Public Information behandlet i dette speciale. Beskrivelsen af ”Public Information” findes i MC 457, (JUN 2001), AJP-1C, pkt. 0246, (DEC 05), AJP-3, pkt. 5016-5021 (SEP 2002) og i AJP-3.10, pkt. 0130.a. (JAN 06). 49 Definition jf. MC 457, pkt. 2., JUN 2001.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 26

1. Viderebringe sandfærdig information omkring den militære enheds aktiviteter til Public Information,

2. Indhente information omkring de medier, som befolkningen har adgang til, 3. Indhente information om befolkningens opfattelse af mediebudskabet. 2.4.1.10. CIMIC CIMIC er en relateret aktivitet til INFO OPS, men behandles ikke her, da det er specialets hensigt at lave en dybere analyse af sammenhænge mellem CIMIC og INFO OPS. Sammenhængende skal ikke påpege de krav CIMIC ville stille til en understøttende aktivitet, men derimod påpege de områder, hvor CIMIC understøtter INFO OPS generelt og INFO OPS relaterede aktiviteter. 2.5. INFO OPS krav sammenfattet Af afsnittene omhandlende INFO OPS og relaterede aktiviteter afledtes i alt 37 krav, der på flere områder overlapper hinanden. Da det i denne analyse er vigtigt at påpege områder, hvor CIMIC generelt understøtter INFO OPS og relaterede aktiviteter, er det underordnet, hvorvidt CIMIC understøtter INFO OPS ”Formål og principper” eller understøtter en af de relaterede aktiviteter. Det vigtige er at påpege områder, hvor CIMIC understøtter INFO OPS overordnet. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt for den videre analyse at sammenfatte ovenstående krav til færre men overordnede krav. En sammenskrivning af kravene frembringer nedenstående 12 overordnede krav, som endeligt udledes som målepunkter, såfremt CIMIC i den efterfølgende analyse understøtter disse. Kravene er: 1. Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter.

a. Herunder at begrænse, degradere eller manipulere den information, som modstanderen ønsker, eller forhindre modstanderens adgang til denne. Derudover skal det EEFI sikres, egne computernetværk skal beskyttes, og spredning af klassificeret materiale må ikke finde sted.

2. Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. a. Informationen skal anvendes til generelt at øge egen effektivitet og beslutsomhed

ved at opbygge efterretningsbilledet, danne grundlaget for evalueringer (Effekten af EBO, INFO OPS, PSYOPS og Public Information budskaber, optimering af PSYOPS, opbygning af PSYOPS personels empati for målgrupper), samt støtte vurderinger i planlægningsfasen af planlagte effekter med henblik på at mindske ”Collateral Damage”.

b. Informationen skal omfatte befolkningens kultur, religion, sprog mm., dække befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen, samt indeholde information omkring udbredelsen af computere og medier, som befolkningen har adgang til, samt installationer, der kan understøtte modstanderens Kommando og Kontrol systemer.

3. Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. a. Aktiviteterne skal anvendes til at anspore andre godkendte aktører positivt i forhold

til koalitionen, understøtte opnåelse af bred opbakning i befolkningen, samt underminere eller helt fjerne modstandernes opbakning blandt befolkningen.

b. Aktiviteternes formål er at skabe stabilitet, understøtte sikring af koalitionens styrker, samt demonstrere koalitionens vilje, evne og beslutsomhed.

4. Udbrede sandfærdig information. a. Herunder at forklare aktørerne om koalitionens mål og formål.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 27

5. Påvirke, beskadige, frakoble, vildlede eller forhindre modstanderens brug af informationskapabiliteter.

6. Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. a. Koordinationen skal sikre fælles understøttelse af den overordnede ønskede effekt

for den enkelte operation som for det endelige end-state, samt sikre undgåelse af modsatrettede effekter.

7. Udnytte CIMIC-delingens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber.

8. Udføre aktiviteter der kan misinformere eller forvirre modstanderen. 9. Udføre aktiviteter, der kan påvirke den information elektronisk, som er kritisk for

modstanderen, eller påvirke de informationssystemer og informationsprocesser elektronisk, som fremfører den kritiske information,

10. Udføre angreb på eller udnytte modstanderens computernetværk. 11. Udføre fysisk ødelæggelse. 12. Understøtte ”Effects Based Operations” ved at påpege aktiviteter, der understøtter den

overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter.

2.6. Udledning af målepunkter 2.6.1. Krav 1 Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. a. Herunder at begrænse, degradere eller manipulere den information, som

modstanderen ønsker, eller forhindre modstanderens adgang til denne. Derudover skal det EEFI sikres, egne computernetværk skal beskyttes, og spredning af klassificeret materiale må ikke finde sted.

Det fremgår, at informationsudveksling er en af CIMIC’s opgaver50, ligesom støtte til det civile samfund i form af information er en af de ressourcer, som CIMIC kan anvende overfor de civile aktører51. Dette peger umiddelbart på, at der eksisterer en risiko for, at CIMIC ikke lever op til kravet omkring beskyttelse af information. Men det fremgår ligeledes, at det ikke er al den information, som CIMIC besidder eller indhenter, der må videregives til de civile aktører. Dette drejer sig om den type information, som kan anvendes til opbygning af efterretning. Dette kommer til udtryk som en del af en af CIMIC’s pålagte opgaver52, der beskriver, at informationsudveksling med de civile aktører, skal foregå gennem koordination med S2 (Efterretning). Endvidere fremgår det, at der skal fastlægges regler og procedurer omkring dette. Det er ikke CIMIC tilladt at manipulere med eller degradere den information, som de udveksler med de civile aktører, da CIMIC skal fremstå troværdigt (Gennemsigtighed53). Det må af ovenstående konkluderes, at CIMIC understøtter dette krav om beskyttelse af informationer. Dette er på trods af, at CIMIC ikke dækker alle underliggende krav til dette krav – herunder manipulere eller degradere information. At beskytte informationskapabiliteter såsom kommunikationsudstyr og computere indgår ikke som en eksplicit CIMIC-opgave, men ligger som en grundlæggende militær opgave – at tage vare om sit udstyr. Det kan derfor ikke konkluderes, at CIMIC direkte understøtter INFO OPS på dette område, men at de gør det mere indirekte – på samme niveau som alle andre militære enheder. 50 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 302.3.b. 51 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 104.1.b. 52 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 203.5. 53 Ibid.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 28

Det konkluderes samlende, at CIMIC understøtter kravet omkring beskyttelse af information. Målbarheden af beskyttelse af information er umiddelbart svært at identificere, og må muligvis senere i analysen udgå på grund af manglende empiri. Umiddelbart findes målbarheden i interne rapporter, hvor rapportering af videregivelse af klassificeret/følsom information er foretaget. Derudover kan der gennem interview med respektive chefer for CIMIC eller Samtænkning dokumenteres, hvorvidt informationsbeskyttelse var et problem, og i hvor høj grad koordinering omkring informationsudveksling blev koordineret med S2 (Efterretning) – evt. gennem påpegning af udarbejdede regler og procedurer. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkter: • Rapporter, der påtaler udlevering af følsom information, eller • Udtalelser om, hvorvidt beskyttelse af information var et problem, og • Påpegning af regler og procedurer for koordinering med S2. 2.6.2. Krav 2 Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. a. Informationen skal anvendes til generelt at øge egen effektivitet og beslutsomhed ved

at opbygge efterretningsbilledet, danne grundlaget for evalueringer (Effekten af EBO, INFO OPS, PSYOPS og Public Information budskaber, optimering af PSYOPS, opbygning af PSYOPS personels empati for målgrupper), samt støtte vurderinger i planlægningsfasen af planlagte effekter med henblik på at mindske ”Collateral Damage”.

b. Informationen skal omfatte befolkningens kultur, religion, sprog mm., dække befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen, samt indeholde information omkring udbredelsen af computere og medier, som befolkningen har adgang til, samt installationer, der kan understøtte modstanderens Kommando og Kontrol systemer.

En af CIMIC’s løbende opgaver er at foretage ”Assessments” (evalueringer)54 i operationsområdet med fokus på indhentning af information omkring befolkningens basale behov55, civil infrastruktur og befolkningens holdning overfor og opfattelse af den militære enhed56, hvilket umiddelbart peger på, at CIMIC understøtter dette krav. Dette forstærkes af, at CIMIC-delingen i forbindelse med at foretage evalueringerne opererer rundt i alle hjørner af det tildelte operationsområde, hvilket understøtter CIMIC-delingens mulighed for at oparbejde en bred baggrundsviden om operationsområdet – det være sig geografisk/topografisk, demografisk, kulturelt, religiøst, socialt, militært og politisk. Værdien og mængden af den information, som CIMIC kan indhente fra de civile aktører er dog i høj grad afhængig af forholdet og samarbejdet med disse57. Forholdet til de civile aktører kan være svært at oprette, men er nemt at miste58, og kan derfor stække sig fra konflikt til samarbejde.

54 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 103.3.c. 55 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 304.3.b.(1). 56 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 302.2.a. 57 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 203.5. 58 I ”The Iraqi Insurgent Movement”, Alexander et al., NOV 2003, side 11. beskrives irakisk loyalitet som værende værdifuld i følgende rækkefølge: nære familie, udvidet familie, stamme/klan, regionalisme, nationalisme, muslimske arabere, andre arabere, samt alle andre. Det udledes af denne artikel, som desuden fremhæver respekt for religion, kultur og normer som værende vigtig for at opnå irakernes loyalitet, at det er svært som vesterlænding at opnå loyalitet, men at det også er nemt at miste.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 29

Illustration udarbejdet af specialets forfatter.

CIMIC-delingens succes i forhold til at indhente information ses derfor blandt andet at skulle findes i CIMIC-delingens evne til at etablere, vedligeholde, udbygge, influere eller udnytte et positivt forhold til de civile aktører, hvilket også understreges i CIMIC-doktrinen59. Forholdet og samarbejdet har grobund i CIMIC-delingens evne til at agere legitimt med forståelse og respekt for de civile aktørers kultur, religion og etablerede normer, da disse er faktorer, der har indflydelse på de civile aktørers opfattelse af, holdning til og adfærd overfor den militære enhed60. CIMIC-delingen er del af den militære styrke, og kan gennem undervisning61 af denne i lokalbefolkningens kultur, normer og regler hjælpe med til, at enheden samlet kan fremstå mere legitim, idet undervisningen støtter den enkelte soldat i, hvorledes dennes adfærd overfor befolkningen optimeres. Ydermere kan CIMIC, som det står i principperne omkring CIMIC’s virke, forstærke den militære enheds legitimitet ved at sikre overholdelse af krigens love og menneskerettighedskonventionerne62, samt ved gennem deltagelse i planlægningen af de militære operationer at minimere operationernes effekt på det civile samfund – herunder at minimere risikoen for ”Collateral Damage”63. Gennem konstant og effektiv kommunikation64, samt gennem indgåelse af aftaler og kontrakter med de civile aktører omkring støtte til den militære enhed65 – logistik – eller støtte til civilsamfundet – CIMIC-projekter – opnår koalitionen et gensidigt afhængighedsforhold, som implicit udelukker modstanderen, og giver egen enhed mulighed for informationsindhentning66. Isolerer man sig og fraholder sig at kommunikere med de civile aktører, opnår modstanderen en informationsmæssig fordel, da koalitionen da implicit ikke har mulighed for at indhente information omkring modstanderen. Kobles dette sammen med, at koalitionen ophører at udføre evalueringer rundt om i operationsområdet, giver dette modstanderen mulighed for større bevægelsesfrihed og dermed større omgang med de civile aktører. Ved derfor at opnå og vedligeholde effektivt samarbejde med de civile aktører, samt ved løbende at udføre evalueringer i operationsområdet reducerer man dermed modstanderens muligheder for at opnå støtte blandt de civile aktører, og øger eget grundlag for informationsindhentning. CIMIC kan gennem udførelse af evalueringer løbende indhente bred information fra det civile samfund. Informationerne kan anvendes bredt i den militære organisation, og kan 59 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 103.2. og 203.5. 60 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 203.1. 61 Det fremgår af AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 203.1., at ”A sustained sensitivity towards local customs, mores, culture and ways of life is of fundamental importance to all missions. In a politically sensitive environment a thoughtless violation of a local law or custom can create a highly unfavorable news event and seriously undermine the mission’s chances of success. The military must acquire a sound understanding of local culture, customs and laws. CIMIC plays a vital role in ensuring cultural awareness of the forces through education”, og understreger således ikke bare vigtigheden af forståelsen for lokalbefolkningens kultur, værdier og regler, men også af CIMIC-enhedens undervisning af den militære styrke som helhed. 62 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 202.5. 63 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 303.3.b.3.b. 64 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 203.6. 65 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 302.3.d. 66 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 203.5.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 30

således understøtte blandt andet PSYOPS og dermed også INFO OPS – i såvel planlægnings- som evalueringsfaserne. Derudover kan CIMIC yde informationer til Public Information, der gennem udbredelse af CIMIC-projekternes succes og effekt kan påvirke bredere dele af befolkningen og derigennem implicit understøtte INFO OPS. Det skal understreges, at CIMIC troværdighed og dermed fremtidige succes i operationsområdet kommer i fare, såfremt CIMIC anvendes til decideret efterretningsindhentning67. Dette medfører, at CIMIC ikke må sendes ud på en decideret efterretningsindhentningsmission, men gennem regelmæssige rapporteringer kan bidrage med indhentet information. Det konkluderes derfor af ovenstående, at CIMIC direkte understøtter kravet omkring informationsindhentning – både til planlægningsfasen, gennemførelsesfasen samt evalueringsfasen. Målbarheden findes i antallet af rapporter, der er afgivet i forlængelse af evalueringerne, og/eller i interviews med respektive chefer for CIMIC-enhederne, der kan udtale sig om rapporteringsformen og hyppigheden. Afgørende ressourcer i forbindelse med indhentning af information er en kombination af antallet af patruljer, der udfører evaluering, samt antallet af personel, der indgår i patruljerne. Dette er begrundet med, at mængden af indhentet information øges med en forøgelse af de patruljer og personer, som indhenter informationen – forudsætningen er et fælles uddannelsesgrundlag, hvilket skal tages i betragtning. De respektive chefer kan vurdere, hvorvidt indhentning af bred information er afhængig af uddannelse. Der kan ydermere undersøges, hvor mange personer, der var til rådighed til udførelse af evalueringer på de to hold. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkter: • Antal evalueringer jf. rapportering/chefens udtalelser om hyppighed. • Antal patruljer og antal personel i hver patrulje – uddannelsesgrundlag tages med i

vurderingen sammenholdt med chefens vurdering omkring uddannelsens indflydelse på informationens indhold.

2.6.3. Krav 3 Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. a. Aktiviteterne skal anvendes til at anspore andre godkendte aktører positivt i forhold til

koalitionen, understøtte opnåelse af bred opbakning i befolkningen, samt underminere eller helt fjerne modstandernes opbakning blandt befolkningen.

b. Aktiviteternes formål er at skabe stabilitet, understøtte sikring af koalitionens styrker, samt demonstrere koalitionens vilje, evne og beslutsomhed.

De aktører, som CIMIC har til hovedformål at opnå et godt forhold til og effektivt samarbejde med, består af de civile organisationer, de lokale civile myndigheder, samt den brede lokalbefolkning68. CIMIC kan gennem et godt samarbejde og gennem udførelsen af evalueringer opnå indsigt i de civile organisationernes samt de civile myndigheders virke med henblik på at vurdere disses behov. Dette gøres for derigennem at være i stand til at yde afpasset moralsk eller fysisk opbakning i form af f.eks. efterspurgt teknisk assistance/rådgivning eller koordinering af fysisk sikkerhed i form af militære styrker. For så vidt angår de civile myndigheder, så kan CIMIC efter behov udføre diverse CIMIC-projekter (Vand, el, opbygning af institutioner mm.) med henblik på at anspore de civile myndigheder positivt i forhold til den militære operation. Gennemførelse af projekterne kan foregå med de civile

67 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 203.5. 68 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 103.3.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 31

myndigheders synlige involvering for på denne måde at profilere disse positivt i forhold til befolkningen, hvor de reelle behov er. Dette vil øge begge parters opbakning omkring koalitionen. Udførelsen af CIMIC-projekter vil ligeledes have en direkte påvirkning af den civile befolkning, da CIMIC-projekterne har fokus på befolkningens basale behov – el, vand, skoler, mm. CIMIC-projekternes succes kan udbredes gennem koordination med Public Information således, at den positive effekt heraf kan spredes ud over et større område end lige der, hvor projektet gennemførtes. En anden af CIMIC’s opgaver, der kan forstærke forholdet til de civile aktører, er at indgå aftaler69 omkring støtte fra det civile samfund til den militære styrke. Ved at gøre dette kan de opnå et forpligtende og bindene samarbejde, da det civile samfund har behov for den økonomi, som koalitionen bruger på opkøb af støtte fra det civile samfund. Jo tættere forholdet og samarbejdet er, des mindre mulighed har koalitionens modstandere for at opnå de civile aktørers opbakning. Ved at opnå befolkningens, de civile myndigheders og organisationers opbakning reducerer koalitionen modstanderens mulighed for samme, og øger dermed stabiliteten og den militære enheds bevægelsesfrihed i operationsområdet70. CIMIC udfører løbende evalueringer, hvorigennem de konstant vedligeholder deres viden om blandt andet det civile samfunds behov og befolkningens holdning overfor den militære enhed. Et af CIMIC’s principper er koncentration af ressourcerne71 (Økonomi, tid og personel) og koordination via effektiv72kommunikation. Ved at anvende disse principper i forbindelse med gennemførelse af CIMIC-projekter kan CIMIC være med til at demonstrere vilje, evne og beslutsomhed. Vilje udvises ved at sætte projektet/projekterne i gang hurtigt, evne udvises ved at have de nødvendige ressourcer til rådighed (Herunder økonomi og personel), samt beslutsomhed ved at få projektet gennemført hurtigt (Fokusering af CIMIC indsatsen73). Ved at inddrage de lokale stamme- og klanledere eller religiøse overhoveder, kan CIMIC sørge for at aktiviteten opnår en forstærket effekt overfor eksempelvis befolkningen eller de civile myndigheder74 uden hvis opbakning stabilisering og bevægelsesfrihed ville være svært at opnå75. At CIMIC direkte kan øge sikkerheden for den militære styrke generelt ved at gennemføre CIMIC-projekter, kan understreges af et eksempel fra hold 2. Eksempel: Ved en landsby, som lå ved en af de veje, som BTN patruljer færdedes på, lå vandforsyningsledningen på modsatte side af vejen i forhold til byen. Befolkningen skulle således krydse vejen for at kunne hente vand. BTN’s patruljer og CIMIC-delingens teams oplevede flere gange, at der blev kastet med sten imod dem fra byens børn. Dette kunne ofte skabe en farlig situation, da personellet ikke kunne identificere om, hvorvidt personerne ved vejen kastede med granater, holdt et våben eller bare kastede med sten. Ved at føre vandet under vejen og ind i byen reduceredes det antal personer, der krydsede vejen, og dermed engagerede sig i stenkast imod patruljerne76. Dette projekt medførte øget sikkerhed for styrkerne, og man vandt befolkningens opbakning i og med, at man havde hjulpet dem med lettere adgang til vand. Det konkluderes af ovenstående, at CIMIC har mulighed for at gennemføre aktiviteter, der kan skabe stabilitet, understøtte sikring af koalitionens styrker, samt demonstrere 69 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 302.3.d. 70 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 301.2. og 302.3.e. 71 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 202.3. 72 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 203.6. 73 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 202.4. 74 Jf. ”The Iraqi Insurgent Movement”, Alexander et al., NOV 2003, side 1. og side 11. er trefjerdedele af befolkningen i Irak medlemmer af en klan eller stamme, hvilket medfører at Involvering af de enkelte klan- og stammeledere eller religiøse overhoveder er et vigtigt led i at opnå befolkningens loyalitet, da disse personer har stor implicit magt over store dele af befolkningen. Se også tidligere fodnote omkring irakisk loyalitet. 75 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 301.2. 76 Jf. interview med MJ B. Richter, CH CIMIC-deling på hold 2.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 32

koalitionens vilje, evne og beslutsomhed. Aktiviteterne er CIMIC-projekter, og det vurderes, at effekten af disse aktiviteter afhænger af de civile aktørers behov og de militære ressourcer til rådighed – hvilken type(r) projekt(er) er der råd til, og hvor hurtigt påbegyndes projekterne? Målbarheden findes umiddelbart i antallet af identificerede, påbegyndte og gennemførte projekter. Men da antallet af projekterne er styret af adgang til ressourcer såsom økonomi, tid og personel, vil disse indgå som målbarhed. Begrundelsen ligger i at ét hold kan have udført 40 projekter og et andet 60, hvilket umiddelbart ville pege på, at det hold der udførte 60 projekter understøttede INFO OPS mere end det andet. Men hvis dette sammenkobles med den finansiering, der ligger bag, så kan det være, at det hold der gennemførte 40 projekter, rent faktisk havde gennemført større projekter end det andet hold, og dermed understøttet INFO OPS mere af den grund. Da der således ikke umiddelbart kan findes målbarhed i antallet af projekter gennemført, vil målbarheden munde ud i adgang til ressourcer – altså økonomi, tid og personel. Informationen herom indhentes fra rapporter omkring gennemførelse af projekter, eller gennem interview med chefer for respektive enheder. For så vidt angår tiden, så er tiden, det tager at få påbegyndt projektet vigtigst i og med, at CIMIC understøtter den militære operation. Der skal her ses på tiden fra identificering til godkendelse. En forsinkelse i godkendelsesprocessen kan medføre, at den ønskede/nødvendige effekt udebliver, hvilket kan påvirke udfaldet af den militære operation i negativ retning, hvilket ikke er ønskeligt. Umiddelbart er tiden til behovsidentificering ikke at identificere, men vurderes at være afhængig af personel til rådighed – jo flere personer man har til rådighed, des større område kan man dække, og jo hurtigere kan behov identificeres. Med hensyn til den tid det tager at gennemføre et projekt, så er denne ikke direkte sammenlignelig, da denne tid afhænger af projektets størrelse, og dermed også implicit dets effekt på det civile samfund. Det ville derfor være forkert at bedømme projektets effekt på civilbefolkningen ud fra tid til gennemførelse. En mere reel målbarhed er igen personel og økonomi til rådighed. De respektive chefer kan bidrage med vurderinger om, hvorvidt tiden det tog at gennemføre et projekt har nogen effekt. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkter: • Økonomi til rådighed. • Tid for godkendelse. • Personel til rådighed. 2.6.4. Krav 4 Udbrede sandfærdig information. a. Herunder at forklare aktørerne om koalitionens mål og formål. Det fremgår, at CIMIC er den militære enheds talerør til de civile aktører77, ligesom det er CIMIC’s opgave at stå for informationsudveksling mellem den militære enhed og de civile aktører78. Det er vigtigt for CIMIC’s forhold til de civile aktører, at CIMIC afspejler gennemsigtighed, da gennemsigtighed skaber tillid og respekt og dermed et godt forhold. Et af de militære krav til gennemsigtighed er at yde sandfærdig information79, som kan være i de civile aktørers interesse. CIMIC kan ikke risikere at udbrede usand eller delvist sand information ved at manipulere eller degradere den information, som de udveksler

77 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 103.2. 78 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 302.3.b. 79 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 203.5. fremgår følgende: ”CIMIC personnel will be a valuable source of local information and will be advocates of the military cause, but they will rapidly become ineffective if used for collecting information for intelligence production or as a means of propagating disinformation”.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 33

med de civile aktører. Gennem koordination med S2 (Efterretning) kan CIMIC tilsikre, at de ikke udbreder klassificeret eller for koalitionen følsom information. Det fremgår desuden, at CIMIC gennem åben kommunikation og samarbejde skal identificere fælles mål og formål mellem den militære enhed og de civile aktører, således at synergieffekter kan opnås parterne imellem. Dette peger på, at en af de informationer, som CIMIC skal udveksle med de civile aktører er den militære enheds intentioner – herunder såvel overordnede som CIMIC’s egne mål og formål. Det konkluderes af ovenstående, at CIMIC understøtter dette krav. Det vurderes ikke umiddelbart at være muligt at identificere objektiv målbarhed på dette krav. Men de respektive chefer kan muligvis udtale sig om dette forhold – er der retningslinier på området omkring udbredelse af sandfærdig information? Har enheden været pålagt at udbrede information om den militære enheds mål og formål overfor de civile aktører – herunder de civile myndigheder (Byråd, amtsråd mm.)? Hvorledes sikrer de respektive chefer sig, at enheden overordnet overholder et pålagte krav? Målbarheden er således at finde gennem følgende punkter: • Udtalelse fra de respektive chefer. 2.6.5. Krav 5 Påvirke, beskadige, frakoble, vildlede eller forhindre modstanderens brug af informationskapabiliteter. Det fremgår ikke nogen steder, at CIMIC kan udføre ovenstående handlinger. Ydermere fremgår det implicit, at det er i direkte modstrid med CIMIC formål og principper at foretage disse handlinger. Det er CIMIC formål at opbygge, vedligeholde samt udbygge et godt forhold og effektivt samarbejde, der bygger på gennemsigtighed, legitimitet og forståelse for de civile aktørers kultur, religion og normer. CIMIC skal således ikke direkte angribe modstanderens informationskapabiliteter. CIMIC kan indhente information om dette, og rapportere det videre til den militære enhed, som så efterfølgende kan tage sig af opgaven, men CIMIC kan ikke selv løse den opgave. Det konkluderes, at CIMIC ikke understøtter dette INFO OPS krav. 2.6.6. Krav 6 Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. a. Koordinationen skal sikre fælles understøttelse af den overordnede ønskede effekt for

den enkelte operation som for det endelige end-state, samt sikre undgåelse af modsatrettede effekter.

Et vigtigt led i at opnå en ønsket effekt er en koordineret indsats af alle midler og aktiviteter på tværs af alle niveauer indenfor organisationer, der er dækket af DIME-konceptet (Diplomati, militær og økonomi i rammen af informationer). En manglende koordination kan mindske virkningen af den ønskede effekt, og i værste tilfælde kan ikke-koordinerede aktiviteter skabe modsatrettede effekter80. Det fremgår, at CIMIC’s overordnede formål er at støtte den militære chef i opnåelse af dennes mål, og at CIMIC på lang sigt skal understøtte koalitionens opnåelse af dennes overordnede formål81. Dette opnås bl.a. ved

80 Kravet om koordination fremgår bl.a. i AJP-1 (c), DEC 2005, pkt. 0132. og 0219.b.. Kravet om at undgå modsatrettede effekter fremgår af pkt. 0239. Dette fremgår ligeledes af AJP-3.10, INFO OPS, JAN 2006, pkt. 0407. 81 Jf. AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 103.3.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 34

at deltage i planlægningen af den militære enheds operationer82, således at understøttelse af operationen – og dermed også det langsigtede formål – kan opnås. Det konkluderes af ovenstående, at CIMIC understøtter dette INFO OPS krav om at alle aktiviteter på alle niveauer skal koordineres. Det vurderes ikke at være umiddelbart tilgængeligt at identificere i, hvor stor udstrækning CIMIC-enhederne deltog i planlægningen af diverse operationer. De respektive chefers udtalelser kan anvendes til at konstatere, hvorvidt CIMIC-delingen generelt deltog i planlægningen af operationerne, og om der således er udarbejdet procedurer herfor. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkt: • De respektive chefers udtalelser om, hvorvidt CIMIC deltog i planlægningen af diverse

operationer. 2.6.7. Krav 7 Udnytte CIMIC- enhedens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber. Det fremgår ikke nogen steder i CIMIC-doktrinen, at CIMIC-delingens chefs profil skal anvendes til at understrege budskaber, men henledes opmærksomheden på irakernes respekt for status83, må det udledes, at hvis CIMIC-delingen har problemer af nogen art med den lokale befolkning eller lokale civile myndigheder – såsom at få disse aktører til at følge et budskab – så vil CIMIC-delingens chefs tilstedeværelse kunne danne tyngde i opnåelsen af det ønskede resultat. Det må konkluderes, at doktrinært støtter CIMIC ikke INFO OPS, men at der kan være mulighed for, at CIMIC støtter implicit gennem udførelsen af de pålagte opgaver. Der kan ikke udledes nogen objektiv målbarhed, hvilket medfører, at understøttelse af dette krav findes ved de respektive chefers udtalelser. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkt: • De respektive chefers udtalelser om, hvorvidt deres profil anvendtes i udbredelse eller

understregning af vigtigheden af budskaber. 2.6.8. Krav 8, 9, 10 og 11 Udføre aktiviteter, der kan misinformere eller forvirre modstanderen. Udføre aktiviteter, der kan påvirke den information elektronisk, som er kritisk for modstanderen, eller påvirke de informationssystemer og informationsprocesser elektronisk, som fremfører den kritiske information. Udføre angreb på eller udnytte modstanderens computernetværk. Udføre fysisk ødelæggelse. Jf. argumentationen under pkt. 5, er dette ikke aktiviteter, som CIMIC udfører eller understøtter. Det konkluderes, at CIMIC ikke understøtter disse INFO OPS krav.

82 Det fremgår af AJP-9, CIMIC, JUN 2003, pkt. 103.3.b., 105.4., 301.2., samt 701.1., at CIMIC skal indgå i planlægningen af den militære enheds operationer. 83 Jf. ”The Iraqi Insurgent Movement”, Alexander et al., NOV 2003, side 18. har stamme- og klanledere stor magt i Irak, og at hvis man prøver at omgå disse opnår man ikke succes med sit forehavende (s. 20).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 35

2.6.9. Krav 12 Understøtte ”Effects Based Operations” ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter. CIMIC vil med deres indgående viden om lokalområdet kunne indgå i planlægningen af operationerne ved at udpege CIMIC-aktiviteter, der vil kunne støtte op omkring en ønsket effekt. Derudover kan CIMIC grundet deres brede og dybe viden om lokalområdet og dets aktører rådgive om operationens virkning i lokalområdet – hvem er lederne og hvordan vil disse reagere på operationen, hvem har magt i området, og som med fordel kan inddrages i operationens løsning, samt hvad befolkningens behov er for at identificere projekter, der evt. kan iværksættes før operationen med henblik på at opnå mere stabilitet i lokalområdet. CIMIC kan altså påpege de strukturelle faktorer84, der lægger til grund for uro, og som den militære enhed skal tage hensyn til i udførelsen af operationen. Sammenfattende kan CIMIC bidrage med information om operationsområdet, påpege ønskede og uønskede effekter, og CIMIC kan påpege aktiviteter, der kan gennemføres forud for en operation med henblik på at øge stabiliteten lokalt. Det konkluderes, at CIMIC understøtter dette INFO OPS krav. Der kan ikke umiddelbart identificeres objektiv målbarhed, men for at kunne bidrage med information eller rådgive omkring operationens effekt på det civile samfund, er det nødvendigt at deltage i planlægningen af operationen. Det kan gennem de respektive chefers udtalelser udledes, hvorvidt CIMIC deltog i planlægningen af den militære enheds operationer. Målbarheden er således at finde gennem følgende punkt: • De respektive chefers udtalelser om, hvorvidt CIMIC-delingen deltog i planlægningen af

den militære enheds operationer. 2.7. Sammenfatning. Af ovenstående analyse fremstår det, at CIMIC understøtter i alt 7 af de 12 krav, der blev udledt fra INFO OPS. De syv krav er følgende: 1. Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. 2. Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. 3. Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. 4. Udbrede sandfærdig information. 6. Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. 7. Udnytte CIMIC-delingens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber. 12. Understøtte ”Effects Based Operations” ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter.

84 Jf. ”The International Dimensions of Internal Conflict”, Michael E. Brown, (1996), kan strukturelle årsager til konflikt være værdier, normer, dybe etniske skel, religion eller demografi. De årsager, der kan udløse denne strukturelle uro kan være politisk, økonomisk eller samfundsrelateret (Diskriminerende politik, adgang til våben eller mord og overgreb), og defineres som ”Trigger-effect”.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 36

Kapitel 3. Irak DANCON 2 og DANCON 6

3. Indledning. Hold 285 DANCON 2 var i Irak i perioden fra OKT 2003 til FEB 2004, og var således det andet hold i Irak. CIMIC-detachementet bestod af 2 officerer og en overkonstabel i bataljonens stab S9 (CIMIC), samt en CIMIC-deling bestående af i alt 10 personer. CIMIC-delingen kunne stille i alt 5 CIMIC-teams á 2 personer. CIMIC-opgaverne identificeredes, planlagdes og gennemførtes i CIMIC-delingen. De 10 personer i CIMIC-delingen og 1 af personerne i S9 (CIMIC) var uddannede i CIMIC.

SSTSSTCIMIC Teams3 x 2

1 x 4*

*Kan opdeles i 2 SST.

10

Command Group

CIMIC

Stab

CIMIC

Normalen for hold 2 var dog at opstille 4 teams, hvor hvert team havde sit ansvarsområde – vand/el, skoler/helbred, banker/landbrug/handel samt byråd (Councils). Derudover kunne CIMIC-chefen og administrationen stille som et team, hvis dette var nødvendigt. Dette team havde normalt kontakt med sheiker og andre ledere i lokalsamfundet – herunder også byrådene. CIMIC-delingen arbejdede efter NATO doktrinen AJP-9, og havde således ansvaret for at etablere, vedligeholde og udbygge forholdet til og samarbejdet med de civile aktører i området med henblik på at understøtte den militære operation. CIMIC-projekter gennemføres generelt kun, hvis det understøtter den militære operation, og der er et reelt behov for projektet. HOLD 6 DANCON 6 var i Irak i perioden fra AUG 2005 til FEB 2006, og var således det sjette hold i Irak86. Da der ikke var nogen decideret CIMIC-deling, bestod CIMIC-detachementet af i alt 5 personer siddende i staben S9 (CIMIC), hvoraf 4 var officerer. CIMIC-opgaven blev løst i koordination mellem staben S9 (CIMIC), delingsføreren for RUD87-delingen samt de enkelte kampunderafdelinger ved bataljonen, som stod for de egentlige CIMIC-observationer. RUD-delingen bestod af i alt 10 personer, og kunne stille i alt 5 RUD-teams

85 Indledningen er baseret på information fra MJ B. Richter, CH CIMIC-deling på hold 2. Interviewet blev foretaget 15 NOV 05, og blev fulgt op af E-mail korrespondance i perioden frem til 27. februar 2006. 86 Information omkring hold 6 findes på Hærens Operative Kommandos hjemmeside. Her kan blandt andet findes organisationsdiagrammer mm. 87 RUD står for ”Reconstruction Unit Denmark”, hvilket på dansk står for ”Støtte- og Samtænkningselement (SSE)”.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 37

(SST88) á 2 personer. RUD-delingen løste primært humanitære projekter eller genopbygningsopgaver, som var finansieret af Udenrigsministeriet og godkendt af Udenrigsministeriets rådgiver eller Styringsenheden i Basra89, sekundært varetog RUD-delingen gennemførelsen af identificerede og godkendte CIMIC-projekter. Der var en rådgiver til stede under hold 6 frem til slutningen af november 200590, hvis arbejde det var at (i) Rådgive DANCON om civile aspekter af genopbygningen i Irak; (ii) Gennemgang af konkrete projektforslags bæredygtighed; (iii) Forbindelse til de irakiske myndigheder; og (iv) Forbindelse til den danske styringsenhed i Basra91. Rådgiveren deltog dagligt på RUD-delingens patruljer i operationsområdet med henblik på at kunne identificere projekter hørende under Samtænkningsprincippet. Det var kun personellet i RUD-delingen, samt i S9 (CIMIC), der var uddannede i CIMIC. De patruljer fra KAUAFD, som udførte patruljer var ikke uddannet i CIMIC.

SSTSSTSST3 x 2

1 x 4*

*Kan opdeles i 2 SST.

10 Rådgiver

SSE

SSE

Stab ASTCH

CIMICSamtænkning

Normalen for hold 6 RUD-deling var at opstille 4 teams, hvor hvert team havde sit geografiske ansvarsområde – Al Hartha, Al Qurnah, Al Medinah, samt ”Den østlige bred”, indenfor hvilket de var ansvarlige for gennemførelse af RUD-projekter finansieret af Udenrigsministeriet. Udover de fire faste teams kunne chefen for RUD-delingen og administrationspersonen formere et femte team, hvis dette var nødvendigt92. Jeg vil i de følgende afsnit udlede, i hvor høj grad CIMIC på henholdsvis hold 2 og hold 6 understøttede de enkelte INFO OPS krav. 3.1. Krav 1 Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. Målbarhed: • Rapporter, der påtaler udlevering af følsom information, eller • Udtalelser om, hvorvidt beskyttelse af information var et problem, og • Påpegning af regler og procedurer for koordinering med S2. 88 SST står for ”Støtte- og Samtænkningsteam”. 89 Jf. anneks 1 til ”Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet”, 14. september 2005. 90 Jf. interview med Johanne Djurhuus, mandag 2. januar 2006. 91 Rådgiverens opgaver er angivet i anneks 1 til ”Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet”, 14. september 2005. 92 Jf. interview med MJ C. Ishøj via E-mail i perioden 11. januar 2006 til 27. februar 2006.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 38

Det konstateredes i kapitel 2, at det som en del af INFO OPS er vigtigt at beskytte egen information, således, at modstanderen forhindres i at opnå øget information omkring koalitionen, der ellers kunne hjælpe med til at danne grundlaget for modstanderens forståelse af situationen og dermed danne grundlaget for modstanderens vilje til at yde modstand imod koalitionen. Ligeledes udledtes det, at CIMIC gennem sine principper står for informationsudveksling, og at de via deres opgaver er pålagt at koordinere indholdet af den information, som de udveksler med de civile aktører, med S2 (Efterretning). 3.1.1. Hold 2 – krav 193 På hold 2 udførte CIMIC-delingen evalueringer i hele operationsområdet. CIMIC-teams udførte evalueringer indenfor hvert sit område, hvilket peger på, at de således hver i sær kom rundt i hele operationsområdet. CIMIC-teams havde kontakt med såvel civilbefolkningen som byrådene i operationsområdet, hvilket peger på, at de generelt havde kontakt med den brede befolkning i området. Koordinationen for så vidt angår den information, som må udveksles med de civile aktører, blev koordineret med S2 (Efterretning) via udarbejdede ”Talking points”. Samtalerne med de civile aktører blev generelt holdt til emner omkring CIMIC-projekter. Dette grundede i, at CIMIC-teams ville undgå at komme til at sprede klassificeret/følsom information. Beskyttelsen af information blev forstærket ved, at selv de civile tolke, som blev anvendt af CIMIC-delingen, ikke blev informeret omkring kommende operationer, før de var på vej ud på dem. Der kunne desuden ikke anvendes mobiltelefoner, da der ikke var noget netværk i området. Således opnåedes operationssikkerhed på hold 2 for så vidt angår beskyttelse af klassificeret/følsom information. Det vurderes derfor, at procedurerne omkring ”Talking points” viser, at CIMIC-delingen efterlevede kravet, hvilket også understøttes af CIMIC-delingens chefs udtalelse om, at der ikke var tilfælde, hvor CIMIC-personel udbredte klassificeret/følsom eller manipuleret information til de civile aktører. Der findes ingen rapporter, hvor udveksling af følsom information er rapporteret som værende udført. 3.1.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 1 Det er konklusionen på dette afsnit, at CIMIC-delingen gennem fastlagte procedurer med S2 (Efterretning) og omkring brugen af civile tolke efterlevede kravet omkring beskyttelse af klassificeret/følsom information. Gennem koordinationen med S2 (Efterretning) var der ikke tvivl om, hvilken information, der kunne udveksles med de civile aktører, og gennem sen informering af de civile tolke i CIMIC-delingen, fratog CIMIC-delingen tolkenes mulighed for at advare andre om forestående operationer. 3.1.2. Hold 6 – krav 1 På hold 6 udførte BTN’s patruljer CIMIC-observationer (Indgav rapporter omkring behov for CIMIC-indsats i deres respektive patruljeområde, samt input generelt omkring det civile samfund), og RUD-delingen gennemførte Evalueringer omkring Samtænkningsprojekter. RUD-delingen havde primært kontakt med byråd (Councils), og BTN’s patruljer havde primært kontakt med den brede befolkning. Således havde mange personer med relation til CIMIC/RUD daglig kontakt med de civile aktører, hvilket vurderes at have dannet et bredt grundlag for udveksling af information. Udenrigsministeriets rådgiver deltog dagligt på et RUD-delingens teams. Koordinationen på hold 6, for så vidt angik udveksling af information mellem de militære og civile aktører, foregik via S2 (Efterretning). BTN’s patruljer og RUD-teams havde dagligt

93 Jf. interview med MJ B. Richter, 15. november 2005, og via E-mail i perioden 11. januar 2006 til 01. marts 2006.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 39

kontakt med S2 (efterretning) i forbindelse med patruljernes og teams daglige rapporteringer efter endt patruljering. Ydermere afholdte S2 jævnligt møder, hvor BTN’s patruljer og RUD-delingen var til stede. Her briefede S2 (Efterretning) omkring stabens ”Intelligence Collection Plan”, hvorunder det blev fastlagt, hvilken information, der ikke var tilgængelig for de civile aktører, og som derfor ikke måtte udveksles med disse. Det ses, at anvendelsen af procedurerne understreger, at hold 6 efterlevede kravet om at beskytte information. Der er dog tegn på en svaghed omkring dette, da Udenrigsministeriets rådgiver ikke er underlagt de militære regler94, og derfor kunne være et brist i sikkerheden. Rådgiveren var dog underlagt tavshedspligt gennem Udenrigsministeriet, hvilket peger på, at dette ikke er et risikoområde. Dette understreges af, at Udenrigsministeriets rådgivers tavshedspligt løbende blev påpeget af BTN under diverse briefinger. Ydermere dementeres svagheden af RUD-delingens chef, som udtaler, at der ikke var tilfælde, hvor CIMIC eller RUD personel – herunder Udenrigsministeriets rådgiver – videregav ”klassificeret/følsomt” information til de civile aktører.95 Ser man ydermere på rådgiverens rolle i Irak – at identificere projekter til gennemførelse, og at samarbejde med BTN herom, så må risikoen for, at rådgiveren bevidst spredte følsom information omkring BTN, antages at være af teoretisk karakter, og kan derfor ses bort fra. Der forefindes ikke rapporter, hvor udveksling af følsom information er rapporteret som værende udført. 3.1.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 1 Sammenfattende ses det, at der på hold 6 var fastlagt procedurer for så vidt angår den information, der ikke måtte udveksles med de civile aktører. Via jævnligt afholdte møder og daglig kontakt i forbindelse med rapportering kunne S2 (Efterretning) tilsikre sig, at grundlaget for, at klassificeret/følsom information ikke blev udvekslet med de civile aktører, blev skabt. Chefen for RUD-delingen konstaterede ligeledes, at der ikke var tilfælde, hvor klassificeret/følsomt information blev udvekslet med de civile aktører. Svagheden ved hold 6 var, at Udenrigsministeriets rådgiver ikke var underlagt de militære regler – hvilket på hold 6 dog viste sig ikke at være en risiko, og som sådan er en teoretisk antagelse. Det kan derfor konkluderes, at dette krav efterlevedes på hold 6. 3.1.3. Delkonklusion krav 1 Sammenfattende omkring krav 1 ses det, at der for begge hold var fastlagte procedurer for informationsudveksling, hvilket sikrede, at klassificeret/følsom information ikke tilfaldt de civile aktører. På hold 2 eksisterede der ”Talking points” og på hold 6 en ”Intelligence Collection Plan”. Der var flere personer involveret i løsningen af CIMIC/RUD-opgaver på hold 6, men dette ses ikke at have medført øget risiko for udbredelse af klassificeret/følsom information grundet fastlagte procedurer, der omfattede alle teams og patruljer. Den eneste svaghed, der kan fremhæves i sammenhæng med krav 1, er Udenrigsministeriets rådgiver, der ikke er under militær kommando, og som derfor har mulighed for at udbrede information efter eget ønske. Dette ses dog som værende af ren teoretisk karakter jævnfør ovenstående. Det konkluderes derfor, at indførelsen af Samtænkningsprincippet kun har haft den indflydelse på efterlevelse af krav 1 i forhold til INFO OPS, at der rent teoretisk kan stilles tvivl ved Udenrigsministeriets rådgivers fortrolighed overfor BTN, såfremt Udenrigsministeriets rådgiver skulle komme i besiddelse af klassificeret/følsom information.

94 Jf. Udenrigsministeriets rådgiver via E-mail modtaget 6. april 2006. 95 Jf. interview med MJ C. Ishøj via E-mail i perioden 11. januar 2006 til 27. februar 2006.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 40

3.2. Krav 2 Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. Målbarhed: • Antal evalueringer jf. rapportering/chefens udtalelser om hyppighed. • Antal patruljer og antal personel i hver patrulje – uddannelsesgrundlag tages med i

vurderingen sammenholdt med chefens vurdering omkring uddannelsens indflydelse på informationens indhold.

Det konstateredes under udledningen af INFO OPS krav, at det er vigtigt for INFO OPS og relaterede aktiviteter til INFO OPS at indhente information omkring blandt andet befolkningens kultur, religion, sprog, samt befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen. Informationsindhentningen skal være rettidig, sandfærdig og relevant for, at INFO OPS kan udnytte denne. 3.2.1. Hold 2 – krav 2 På hold 2 sendte CIMIC-delingen teams (4-5 teams á 2 personer) ud dagligt med henblik på at udføre evalueringer96. De udsendte teams havde kontakt med såvel de lokale byråd som den brede befolkning, og havde derfor et i dybdegående kendskab til lokalsamfundet. Gennem kontakten til befolkningen kunne dennes basale behov afdækkes, ligesom den generelle holdning til koalitionen kunne vejres. Via byrådene kunne CIMIC-delingen få et indblik i demokratiseringsprocessen – herunder evt. modstand imod eller forbehold overfor koalitionen – samt identificere de overordnede behov for det civile lokalsamfund. Derudover indgik CIMIC-delingen løbende aftaler med BTN’s andre patruljer om at indhente CIMIC-relevant information, der hvor patruljering fandt sted. Men da CIMIC generelt var en nedprioriteret opgave fra BTN’s side, modtog CIMIC-delingen ikke megen information fra BTN generelt. Ved at uddelegere specifikke opgaver, hvor skemaet i bilag 2 anvendtes, kunne CIMIC-delingen nogen gange modtage brugbart information fra BTN’s patruljer omkring behov for CIMIC-projekter i lokalsamfundet. Men ofte lykkedes dette heller ikke grundet manglende prioritering af CIMIC-opgaven. CIMIC-delingen rapporterede dagligt til S9 (CIMIC), som videregav informationen til de aktuelle sektioner i staben. Det ses af ovenstående, at CIMIC-delingen havde bred kontakt med befolkningen – herunder byrådene og lokale sheiker. Sammenholdes dette med udførelsen af hyppige evalueringer, ses det, at grundlaget for rettidigt at indhente bred information omkring lokalsamfundet var til stede. Afrapporteringsformen indikerer, at der i de andre sektioner – herunder S2 (Efterretning) – var mulighed for at uddrage relevant information. Den information, som blev indhentet via observation, vurderes umiddelbart at være af ”sandfærdig” karakter, hvorimod der kan drages nogen tvivl omkring den information, der indhentedes gennem de civile aktører via samtale. Dette skal ses i lyset af, at da disse aktørers holdning overfor den militære styrke ikke umiddelbart kan afklares, kan det derfor ikke udelukkes, at disse kunne have haft intentioner om at udveksle usand information. På den anden side, så var der mange personer, som CIMIC havde løbende kontakt med (Byråd eksempelvis), der vurderes at være sandfærdige kontakter. Dette er begrundet med, at deres indbyrdes forhold og samarbejde byggede på gennemsigtighed og respekt97, og at de civile aktører, som jævnligt er i kontakt med CIMIC-delingen, ikke kan have haft interesse i at modarbejde denne generelt, da dette kunne resultere i tabet af

96 Information vedrørende hold 2 aktiviteter stammer fra interview med MJ B. Richter gennemført 15. november 2005, og via E-mail i perioden 11. januar 2006 til 01. marts 2006. 97 Gennemsigtighed og respekt er grundlæggende for CIMIC virke jf. AJP-9, CIMIC, pkt. 5 (Transparancy) og pkt. 203.1. (Principles governing the civil-military relationsship).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 41

CIMIC-projekter, hvilket følgende kunne stille disse aktører ugunstigt i deres egen befolknings øjne. Det vurderes derfor, at det meste af den information, som CIMIC-delingen var i stand til at indhente, var af ”sandfærdig” karakter. En anden faktor, som kunne spille ind i indhentningsprocessen af information var personellets uddannelse – indhenter en person, som er uddannet indenfor CIMIC information af bedre kvalitet end en ikke-uddannet person? På hold 2 var det kun personellet i CIMIC-delingen samt 1 person i S9 (CIMIC), der var uddannet i CIMIC. BTN’s patruljer var ikke uddannede i CIMIC. Det var chefen for CIMIC-delingens opfattelse, at ikke-uddannet personel ikke kunne indhente relevant information i samme grad som uddannet personel. Dog mente chefen, at der kunne indhentes relevant information, såfremt patruljerne med de ikke-uddannede personer anvendte de dokumenter, som CIMIC-delingen udleverede til dem98. Det var dog ofte, at patruljerne ikke havde tid afsat til at løse CIMIC-opgaverne, hvilket resulterede i, at denne metode generelt gav relativt lidt information. Overordnet var det derfor den information, som CIMIC-delingen selv indhentede, der udgjorde størstedelen af den information, som CIMIC-delingen kunne rapportere videre til BTN. CIMIC-delingen underviste ikke andet personel i BTN grundet manglende interesse fra disses side, men stabens kendskab til CIMIC øgedes løbende gennem afholdte møder, hvorunder status på diverse projekter blev gennemgået. Det var chefen for CIMIC-delingens klare opfattelse, at personel uddannet i CIMIC var bedre til at indhente information relevant for løsning af CIMIC-opgaven99 end personel, der ikke var uddannet i CIMIC, hvorfor CIMIC-delingen gjorde en indsats for at fremme forståelsen for CIMIC bredt i BTN. Men trods en løbende indsats var det ikke muligt at brede kendskabet til CIMIC i BTN. 3.2.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 2 Sammenfattende ses det, at CIMIC-delingen grundet dennes udførsel af hyppige evalueringer i lokalsamfundet og dennes brede kontakt med civilbefolkningen – såvel byråd som den brede befolkning – kunne indhente bred information omkring civilsamfundet. Informationen blev rettidigt afrapporteret til BTN gennem daglig kontakt til S9 (CIMIC), der forestod den videre formidling af indhentet information. Informationen, som CIMIC-delingen indhentede var rimeligvis sandfærdig, fordi informationen dels bestod af observationer, og dels bestod af information fra aktører, som den CIMIC-delingen havde et godt forhold til og samarbejde med. Det var chefen for CIMIC-delingen opfattelse, at uddannelse i CIMIC havde indflydelse på relevansen af den information, som en person kan indhente fra lokalsamfundet, men at også tæt koordinering (delegering af opgaver, som var beskrevet i detaljer) med personel, der ikke var uddannet i CIMIC, kunne have en positiv effekt på relevansen af den indhentede information. 3.2.2. Hold 6 – krav 2 På hold 6 patruljerede BTN patruljer dagligt, mens RUD-delingen (4-5 teams á 2 personer) udførte evalueringer løbende (Såfremt sikkerhedsniveauet tillod det)100. BTN patruljer havde kontaktflade med den brede befolkning, og havde derigennem et godt kendskab til det lokale samfund – herunder kultur, religion mm., og RUD-delingen havde primært kontakt med diverse byråd (Councils) i operationsområdet, hvilket gav dem et godt billede af de overordnede behov, politisk aktivitet og myndighedernes opfattelse af befolkningens

98 Jf. bilag 2, som er udleveret af MJ B. Richter i forbindelse med interview. 99 Dette udtrykte MJ B. Richter, chef for CIMIC-delingen på hold 2, i en mail modtaget 24. februar 2006. 100 Jf. interview med MJ C. Ishøj via E-mail i perioden 11. januar 2006 til 27. februar 2006.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 42

holdning til koalitionen. Samlet set havde den militære styrke således bred kontakt til de civile aktører i operationsområdet, hvilket kan danne grundlaget for indhentning af bred information – inklusiv information omkring befolkningens kultur, religion, sprog, samt befolkningens holdning og adfærd, politisk aktivitet og tegn på generel uro i befolkningen. Ydermere ses det, at der var et større antal personer, som dagligt udførte observationer i operationsområdet, samt havde samtaler med lokalbefolkningen rundt om i operationsområdet, hvilket ligeledes var med til at danne grundlaget for indhentning af information. Sammenholdes de hyppige patruljer og evalueringer med, at da der efter hver patrulje og evaluering blev rapporteret til S2 (Efterretning), vurderes informationen at være af ”rettidig” karakter. Gennem rapporteringen havde S2 (Efterretning) mulighed for at spørge ind til lige netop den information, som umiddelbart var ”relevant” for denne. Ligeledes kunne S2 (Efterretning) i forbindelse med rapportering videregive retningslinier fra S9 (CIMIC) omkring indhentning af CIMIC-relevant information på kommende patruljer. For så vidt angår sandfærdigheden af den information som RUD-delingen og CIMIC-patruljerne kunne indhente, ligger samme argumentation som for hold 2 til grund – det meste information vurderes at have ”Sandfærdig” karakter grundet RUD og CIMIC’s virke – det gode forhold til de civile aktører generelt. En anden faktor, som kan have indflydelse på relevansen af den information, som blev indhentet i forbindelse med patruljer og evalueringer, kan muligvis være uddannelse i CIMIC. På hold 6 var kun personel i RUD-delingen og S9 (CIMIC) uddannet i CIMIC, hvorimod det personel, som udførte daglige patruljer, ikke havde uddannelsen. Patruljerne havde dog personer udpeget, som var ansvarlige for at koordinere med S9 (CIMIC) og RUD-delingen omkring, hvilken type information med relation til CIMIC, der skulle indhentes i de respektive områder, der skulle patruljeres i101. Gennem denne koordinering opnåedes tilfredsstillende informationsindhentning, om end en forstærkelse af CIMIC-indsatsen generelt ville kunne opnås ved at uddanne personel ved BTN kampunderafdelinger, mente chefen for RUD-delingen på hold 6102. Hold 6 RUD-deling underviste ikke det andet personel ved BTN i CIMIC, men øgede disses forståelse af CIMIC via briefinger i forbindelse med opdateringer på diverse projekter, deltagelse på patruljer, samt gennem den løbende koordinering omkring CIMIC-relevant informationsindhentning. At effekten af CIMIC kan forstærkes gennem uddannelse forstærkes af S(9) udtalelse i en rapport103: ”S9 har intensiveret deltagelsen i UAFD daglige patruljeringer med henblik på at fremme den enkeltes soldats viden om CIMIC, og tydeliggøre hvorledes dette kan hjælpe ham i hans virke. Dette er med til at give S9 et større indblik i soldaternes kontaktflade med den civile befolkning”. Dette uddybes i den efterfølgende rapport: ”Den intensiverede deltagelse i UAFD daglige patruljeringer fra S9 har haft en positiv effekt på UAFD og den enkelte soldats kendskab til CIMIC. Tiltaget har også ført til en række projektforslag til CIMIC-projekter fra UAFD, hvilket gensidigt opleves meget positivt. CIMIC-indsatsen vurderes herigennem at være blevet mere målrettet end tidligere, idet UAFD anvender CIMIC mere aktivt og dermed tager ejerskab for idéer, forslag og gennemførelse af projekterne”. Rapporterne understreger chefen for RUD-delingens opfattelse af, at uddannelse af personellet vil forstærke effekten af CIMIC-indsatsen, men dementerer ikke opfattelsen af, at den information, som patruljerne ellers indhentede, var tilfredsstillende grundet løbende koordination. Vigtigheden af den information, som CIMIC kan indhente, fremgår af en rapport fra hold 6: ”BDE104 har udgivet to FRAGO m.h.p. at øge ”Consent Winning” i områder, hvor der er et negativt syn på MNF samt målrette denne del af CIMIC indsatsen. Den ene går ud på at gennemføre en undersøgelse/måling af stemningen i forhold til MNF, hvilket UAFD udfører”, og

101 Bilag 2 angiver eksempel på skema, der kunne anvendes til at indhente relevant information. 102 Jf. interview med MJ C. Ishøj via E-mail i perioden 11. januar 2006 til 27. februar 2006. 103 Jf. DANBN/DANCON IRAK HOLD 6, S9 SKR, 096.305 – 2460, dateret 2005-12-05, pkt. 2, uklassificeret. 104 BDE: Brigade – i Irak er den danske bataljon underlagt en engelsk DIV og BDE.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 43

”Ovenstående har dog medført væsentligt øgede krav til projektrapportering til BDE, herunder er kravet til detaljer m.m. skærpet væsentligt”. 3.2.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 2 Sammenfattende ses det, at der på hold 6 blev indhentet bred information, da både BTN patruljer og RUD-delingens teams var med til at indhente CIMIC-relevant information, og fordi disse havde en bred kontaktflade i befolkningen. Informationen var rettidig grundet rapporteringsprocedurerne, relevant fordi S2 (Efterretning) havde mulighed for at spørge ind til det, som de havde behov for, og rimeligvis sandfærdig grundet koordinationsprocedurerne, og fordi informationen dels bestod af observationer, og dels bestod af information fra aktører, som den militære enhed havde et godt forhold til og samarbejde med. Om end personellet i BTN patruljer ikke var decideret uddannede i CIMIC, var den information, som patruljerne indhentede, relevant i og med, at informationsbehovet blev koordineret med S9 (CIMIC), som var uddannet i CIMIC, og fordi RUD-delingen via briefinger og S9 (CIMIC) via deltagelse på patruljer øgede den generelle forståelse for CIMIC blandt personellet i BTN. Manglende uddannelse havde således ikke direkte indflydelse på værdien af den information, der blev indhentet, så længe der forelå tæt koordination, om end chefen for RUD-delingen er af den opfattelse, at løsningen af CIMIC-opgaverne kunne forstærkes, såfremt flere blev uddannet i CIMIC – en opfattelse der bakkedes op af S9 (CIMIC). 3.2.3. Delkonklusion krav 2 Sammenfattende omkring krav 2 ses det, at begge hold havde teams, der udførte evalueringer. Hold 2 forsøgte at få BTN’s patruljer til at indhente CIMIC-relevant information, men dette lykkedes generelt ikke grundet nedprioritering af CIMIC-opgaven. På hold 6 derimod var CIMIC-opgaven pålagt BTN’s patruljer, der gennem tæt koordinering med S9 (CIMIC) var i stand til at indhente rettidig og sandfærdig information. Sammenholdes dette med, at også RUD-delingens teams indhentede relevant information, må det konkluderes, at der på hold 6 blev indhentet mere information, som samtidig dækkede mere af lokalsamfundet end på hold 2. At der er flere personer, der indhenter information, ses som værende en direkte konsekvens af indførelsen af Samtænkningsprincippet. Begge hold havde udviklet rapporteringsprocedurer. På hold 2 rapporterede CIMIC-delingen til S9 (CIMIC), som derefter videreformidlede informationen til andre relevante sektioner. På hold 6 derimod, foretoges rapporteringen direkte til S2 (Efterretning), som derved kunne spørge ind til den information, som BTN havde behov for generelt. Det vurderes derfor, at afrapporteringsformen på hold 6 kunne formidle mere relevant information til BTN end rapporteringsformen på hold 2, hvilket dermed gjorde hold 6 mere effektiv end hold 2. Der kan dog ikke direkte påpeges sammenhæng mellem indførelsen af Samtænkningsprincippet og afrapporteringsformen, hvorfor det derfor ikke kan udledes, at rapporteringsformen er en afledt konsekvens af Samtænkningsprincippet. Men det kan samtidig ikke udelukkes, at indførelsen af Samtænkningsprincippet ikke havde en indirekte indflydelse på, hvorledes rapportering fandt sted. Det var chefen for CIMIC-delingen på hold 2’s opfattelse, at uddannelse havde betydning for den information, som personel kan indhente omkring CIMIC, ligesom uddannelse er nødvendig for at kunne gennemføre relevante evalueringer. Dette er i delvist i modstrid med chefen for RUD-delingen på hold 6, der mente, at uddannelse kan øge effekten af CIMIC generelt – herunder at kunne gennemføre evalueringer, men ikke har direkte indflydelse på relevansen af den information, der indhentes. Begge var dog enige om, at tæt koordinering med personel, der ikke var uddannet i CIMIC, var nødvendig, for at sikre

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 44

at relevant information blev indhentet, hvilket implicit dementerer, at uddannelse ikke har en effekt på relevansen af den information, der indhentes. Dette forklares ved, at hvis alt personel var uddannet, så var tæt koordinering ikke nødvendig. Diskursen kan ses i lyset af, at ansvaret for løsning af CIMIC på hold 6 lå ved BTN’s patruljer, som derved havde en naturlig interesse i at opnå kendskab til CIMIC, hvilket derved gjorde koordineringen mere smidig, hvor patruljerne på hold 2 så indhentning af information relevant for CIMIC for værende en ekstra pålagt opgave irrelevant for dem. Det må derfor konkluderes, at hvis ikke personel er uddannet i CIMIC, så kræver indhentning af CIMIC-relevant information tæt koordination med uddannet personel, og at den fulde effekt først opnås såfremt personel, der involveres i indhentning af CIMIC-relevant information, ikke kun anmodes om at indhente information ved siden af løsningen af andre opgaver, men pålægges ansvaret for indhentning af information. Det må dermed konkluderes, at hold 6 havde et bedre grundlag for at indhente information end hold 2. Grundlaget kan endvidere identificeres, som en direkte konsekvens af indførelsen af Samtænkningsprincippet, idet dem tidligere CIMIC-deling nu varetager RUD-opgaver, og ansvaret for CIMIC er delegeret ud til BTN’s andre afdelinger (Patruljer) som en konsekvens heraf. Samlende konkluderes det dermed, at indførelsen af Samtænkningsprincippet har haft en positiv indflydelse på indhentning af information til understøttelse af INFO OPS, idet der nu er flere personer, der beskæftiger sig med opgaver, der er relaterede til CIMIC, og fordi ansvaret for løsningen af den konkrete CIMIC-opgaven ikke længere er fæstnet ved en deling, men løses af BTN som helhed. 3.3. Krav 3 Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. Målbarhed: • Økonomi til rådighed. • Tid for godkendelse. • Personel til rådighed. 3.3.1. Hold 2 – krav 3 På hold 2 gennemførtes CIMIC-projekter, hvis primære mål er at understøtte den militære operation. Behovet for CIMIC-projekterne blev på hold 2 identificeret og gennemført ved CIMIC-delingens foranstaltning105. CIMIC-projekter blev finansieret enten gennem Forsvarskommandoen, via BDE/DIV eller ved henvendelse til Coalition Provisional Authority’s kontor i Basra. Projekterne, som blev finansieret af Forsvarskommandoen blev kaldt Quick Impact Projects, og dækkede mindre projekter med en samlet disponeringsramme pålydende 300.000,-kr. BTN chefen kunne godkende projekter op til en estimeret værdi af 25.000,-kr per projekt, mens dyrere projekter skulle godkendes via Hærens Operative Kommando. Quick Impact Projects kunne på BTN-niveau normalt umiddelbart godkendes og iværksættes, mens godkendelse via Hærens Operative Kommando kunne tage op til en uge. Projekter af større art kunne sendes til godkendelse og finansiering via BDE/DIV. Der var ingen grænser for projekternes størrelse, og godkendelse kunne tage op til flere måneder. I forbindelse med afventning på godkendelse via Hærens Operative Kommando eller BDE/DIV opdagede CIMIC-delingen, at projekter også kunne blive finansieret via Coalition Provisional Authority’s kontor i Basra. Projekter kunne godkendes umiddelbart, hvilket

105 Information omkring hold 2 virke stammer fra interview med MJ B. Richter, chef for CIMIC-delingen på hold 2, 15. november 2005, og fra E-mail korrespondance i perioden JAN-MAR 06.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 45

medførte hurtig iværksættelse. CIMIC-delingen fik i sin tid godkendt projekter for ca. 1.000.000 USD via Coalition Provisional Authority’s kontor i Basra. Om end hold 2 havde muligheden for at få finansieret projekter via BDE/DIV og Coalition Provisional Authority’s kontor i Basra, kan disse ikke inddrages i analysen, da dette er faktorer, der ligger ud over den effekt, som indførelsen af Samtænkning kunne have haft på operationsmønstret – om end det er stor cadeau til chefen for CIMIC-delingen at identificere og benytte muligheden for at anvende Coalition Provisional Authority’s kontor i Basra med henblik på at få gennemført projekter, der kunne understøtte den militære operation. Det, der dog kan udledes af dette, er, at der var et generelt behov for øget finansiering og hurtigere godkendelsesprocesser – øgede beføjelser. Sammenholdes den forholdsvis korte godkendelsesperiode på Quick Impact Projects – og deraf følgende hurtige iværksættelsesfase – med de hyppige evalueringer, som CIMIC-delingen udførte, og som medførte, at CIMIC-delingen med rimelighed kunne identificere behov, som de opstod, ses det, at CIMIC-delingen med rimelighed var i stand til at udvise vilje, evne og beslutsomhed med henblik på at anspore andre positivt i forhold til koalitionen. Formålet med netop at kunne efterleve kravet om at kunne dette, er at opnå en generel opbakning blandt den irakiske civilbefolkning for derigennem at underminere koalitionens modstanderes vilje til at fortsætte modstanden imod koalitionen. Effekten forstærkes ved at CIMIC-delingen inddrog de lokale ledere i deres arbejde, da dette forstærker befolkningens accept af koalitionens styrker. I forhold til ovenstående må det konkluderes, at CIMIC-projekter understøtter dette krav, og at hold 2 derfor var i stand til at efterleve dette krav. 3.3.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 3 Der blev på hold 2 udført projekter, der havde mulighed for at anspore andre positivt i forhold til koalitionen. Hyppigheden, hvormed der blev udført evalueringer, sammenholdt med projekternes karakteristika, hurtige godkendelsesproces, samt hold 2’s brug af lokale ledere, viser, at hold 2 var i stand til at efterleve dette krav. 3.3.2. Hold 6 – krav 3 På hold 6 blev der gennemført 2 typer aktiviteter106. Der blev gennemført CIMIC-projekter, der havde det primære formål at understøtte den militære operation, og der blev gennemført Samtænkningsprojekter, der havde humanitær hjælp og genopbygning som hovedformål107. Ydermere havde hold 6 også muligheden for at ansøge BDE/DIV om finansiering af projekter – dette vil jævnfør ovenstående korte diskussion (Under hold 2) ikke blive behandlet mere i dette speciale. Behovet for CIMIC-projekterne identificeredes på hold 6 af BTN’s patruljer, mens ansvaret for gennemførelse primært lå ved RUD-delingen. CIMIC-projekter op til 25.000,-DKK per stk. blev godkendt af CH BTN (Gennem staben, S9 (CIMIC)), hvorimod projekter, der blev vurderet til at være dyrere end 25.000,-DKK at gennemføre, skulle godkendes af Hærens Operative Kommando. CIMIC-projekter blev normalt godkendt/afvist indenfor 1 døgn, men der kunne gå op til 2 døgn, hvis projektet skulle via Hærens Operative Kommando. Gennemførelse blev normalt iværksat umiddelbart efter godkendelse. Dispositionsrammen for CIMIC-projekter udført under hold 6 udgjorde 700.000,-DKK. Hyppigheden, hvormed der blev foretaget patruljering og evalueringer (Jf. diskussionen punkt 3.2.2.), peger på, at behovet for CIMIC-projekter rundt omkring i operationsområdet

106 Al information omkring identificering, godkendelse og gennemførelse af projekter er jf. interview med MJ C. Ishøj via E-mail i perioden 11. januar 2006 til 27. februar 2006. 107 Jf. ”Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet”, 14. september 2005.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 46

kunne identificeres efterhånden, som de opstod. Sammenholdes dette med en forholdsvis hurtig godkendelsesprocedure, og en hurtig iværksættelsesfase, ses det således, at hold 6 var i stand til på kort tid at udvise vilje, evne og beslutsomhed, såfremt dette var nødvendigt. Dette understøtter INFO OPS kravet om at udføre aktiviteter med henblik på at udvise vilje, evne og beslutsomhed med henblik på at opnå befolkningens opbakning og derigennem underminere modstanderens opbakning. At CIMIC-projekterne rent faktisk har en effekt – og dermed er en værdifuld aktivitet i forhold til INFO OPS, ses af en rapport fra hold 6, hvor CIMIC-indsatsen ønskes målrettet fra højere niveau108: ”BDE har udgivet to FRAGO m.h.p. at øge ”Consent Winning” i områder, hvor der er et negativt syn på MNF samt målrette denne del af CIMIC indsatsen. Den ene går ud på at gennemføre en undersøgelse/måling af stemningen i forhold til MNF, hvilket UAFD udfører. Derudover er det BDE hensigt at etablere et tættere link mellem CIMIC og INFO OPS, for således at forstærke effekten af CIMIC projekter i forhold til” consent winning””. Samtænkningsprojekterne identificeredes i samarbejde mellem RUD-delingen og Udenrigsministeriets rådgiver. Ansvaret for gennemførelse lå ved RUD-delingen, som dog var pålagt at engagere lokal arbejdskraft til udførelsen. Samtænkningsprojekter op til 25.000USD kunne godkendes af CH BTN (Gennem S9 (CIMIC)), såfremt Udenrigsministeriets rådgivers anbefaling til gennemførelse af projektet forelå. Såfremt rådgiveren ikke var til stede, skulle projektet godkendes af den danske Styringsenhed i Basra. Oversteg projektet 25.000USD, eller ansås projektet for at være for komplekst til, at RUD-delingen kunne håndtere dette, videresendtes projektet til Styringsenheden i Basra, som så godkendte projektet, og efterfølgende forestod gennemførelse af disse. Samtænkningsprojekter kunne normalt godkendes i løbet af en uge, mens gennemførelse først normalt kunne iværksættes i løbet af 3 ugers tid, idet udbudsmateriale skulle udarbejdes og sendes i licitation. Dispositionsrammen var i perioden SEP 05 til og med DEC 05 pålydende 1.000.000,-DKK109, men trods dette var det BTN nødvendigt i NOV 05 at ansøge om en rammeforøgelse på 200.000USD, som blev godkendt i DEC 05110. Rammen for 2006 er på 3,7 mio. DKK111. Det ses, at BTN med Samtænkningsprojekterne har endnu et værktøj til at påvirke de civile aktører med. Der er flere midler til rådighed til Samtænkningsprojekter end CIMIC-projekterne, hvilket gør Samtænkningsprojekterne attraktive for den militære styrke, der til opnåelse af stabilitet har behov for mange projekter. Hvad enten projekterne kaldes Samtænkningsprojekter – og ikke decideret understøtter den militære operation direkte, eller projekterne kaldes CIMIC-projekter – og støtter operationen direkte, så vurderes det, at alle projekterne har en positiv effekt på befolkningen i forhold til koalitionen, da det er BTN personel, der forestår identificering og gennemførelse. Om end det tager længere tid at godkende og iværksætte Samtænkningsprojekter, så vurderes det, at effekten af et større projekt må være så meget større på befolkningen end et mindre CIMIC-projekt, der ”kun” kan varetage de mest basale behov, men som kan gennemføres ret hurtigt. Da den forlængede igangsættelsesproces ligeledes var afhængig af licitationen – involvering af lokalbefolkningen, så vurderes det derfor, at ventetiden på gennemførelse af Samtænkningsprojekter ikke havde en negativ indflydelse på befolkningens opfattelse af koalitionen. En forstærkelse af argumentet, om at Samtænkningsprojekter kan vinde befolkningens støtte, er netop, at gennemførelsen af projekterne skal foregå primært med lokal arbejdskraft betalt af Udenrigsministeriets rådgiver gennem aftaler og licitationer. Dette betyder, at der ”pumpes” økonomi ind i samfundet, hvilket må have en positiv effekt på civilbefolkningen. Set med militære øjne er der dog den begrænsning, at projekterne

108 DANBN/DANCON IRAK hold 6, SKR 096.305-0245, dateret 2006-02-06. 109 Jf. FKO SKR ”Implementering af retningslinjer for Samtænkningsinitiativet.” dateret 30. september 2005, pkt. 2. 110 Dette fremgår af DANBN/DANCON/IRAK HOLD 6, 096.305-2611, dateret 2006-01-05. 111 Dette er oplyst af Ulla Frederiksen, Udenrigsministeriet, Humanitær bistand, 8. marts 2006.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 47

skal godkendes af Udenrigsministeriets rådgiver, som ikke skelner til de militære behov omkring, hvor og hvornår indsatsen skal sættes ind, men derimod kun ser på, hvorvidt et humanitært behov er til stede, eller behovet for genopbygning eksisterer112. Der kan således opstå situationer, hvor Udenrigsministeriets rådgiver har identificeret behov for at gennemføre et større projekt, som dog i militærets øjne ville være i konflikt med en kommende operation – eller fordi dette projekt indirekte ville støtte koalitionens modstandere i lokalområdet, hvilket ikke er ønskeligt for BTN. På den anden side må der argumenteres for, at der trods forskellen i formål parterne imellem må kunne identificeres projekter, der dækker det militære behov, mens der samtidig tages vare om kravet om, at projekterne for at kunne godkendes af Udenrigsministeriets rådgiver skal være af humanitær karakter eller være et genopbygningsprojekt. Argumentationen findes i, I) at Udenrigsministeriets rådgiver er interesseret i at få gennemført projekter generelt, så længe de har karakter af humanitær støtte eller genopbygningsarbejde, og II) fordi ethvert projekt der gennemføres til gavn for befolkningen, kan medføre disses opbakning, hvilket den militære enhed er interesseret i. Begge parter er således interesserede i at gennemføre projekter – der skal ”bare” findes et fælles mål. Spændvidden og sammenfaldet mellem projekter, der understøtter den militære operation og rene humanitære projekter eller genopbygningsopgaver kan illustreres som følger:

Illustration udarbejdet af specialets forfatter.

Grundet sammenfaldet af interesseområde, vurderes det således muligt for RUD-delingen i samarbejde med Udenrigsministeriets rådgiver at udvælge projekter, der varetager begge parters formål, og den før påpegede begrænsning må derfor skulle ses som værende af ren teoretisk art. En styrkende faktor er, at det er rådgiveren pålagt113, at rådgive RUD-delingen omkring Samtænkningsprojekter med henblik på at sikre disses langsigtede bæredygtighed, samt at inddrage de lokale civile myndigheder og civilsamfundsgrupper i projekterne, hvilket jf. analysen omkring CIMIC’s understøttelse af dette krav114, understøtter opnåelse af den brede befolknings opbakning af BTN. Det må derfor konkluderes, at Samtænkningsprojekter på samme måde som CIMIC-projekterne kan anspore befolkningens støtte i forhold til den militære enhed – om end gennemførelsen af Samtænkningsprojekter tager længere tid end de rene CIMIC-projekter. 3.3.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 3 Sammenfattende ses det, at hold 6 havde 2 typer aktiviteter, der kunne gennemføres med henblik på at opnå civilbefolkningens opbakning. Kendetegnende for begge typer aktiviteter er, at de begge kan anspore befolkningen positivt i forhold til BTN – om end den

112 Jf. interview med Johanne Djurhuus, mandag 2. januar 2006, og understøttet i anneks 1 til ”Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet”, 14. september 2005. 113 Jf. anneks 1 til ”Retningslinjer for Samtænkningsinitiativet”, 14. september 2005. 114 Jf. pkt. 2.6.3. dette speciale.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 48

ene type projekter er af mindre art, som dog kan gennemføres hurtigt, og den anden type er af større art, der tager længere tid at gennemføre. Formålet med at kunne efterleve kravet om at kunne udføre aktiviteter, der kunne anspore andre positivt i forhold til den koalitionen i Irak, er at opnå en generel opbakning blandt den irakiske civilbefolkning for derigennem at underminere koalitionens modstanderes vilje til at fortsætte modstanden imod koalitionen. I forhold til dette, må det konkluderes, at såvel CIMIC- som Samtænkningsprojekter understøtter dette – om end det er på hver sin måde og med hver sit formål. Hold 6 var således i stand til at understøtte dette krav. 3.3.3. Delkonklusion krav 3 Sammenholdes de to hold, fremgår det, at hold 6 havde større mulighed for at udføre projekter, der kunne anspore befolkningen i forhold til koalitionen – ikke bare i antal men også i størrelse. Dette skal ses i lyset af, at hold 6 havde to typer projekter, der kunne gennemføres, mens hold 2 havde en type. Ydermere var hold 6 disponeringsramme og omfanget af godkendelsesbeføjelser væsentligt forøget i forhold til hold 2. Sammenlignes disponeringsrammen for CIMIC alene holdene i mellem, ses det, at denne er mere end fordoblet på de to år, der er i mellem hold 2 og hold 6. Inddrages disponeringsrammen til samtænkningsprojekter i sammenligningen, ses det, at hold 6 i alt havde 9-10 gange større økonomi til projekter end hold 2 havde det. Nedenstående vises forskellen illustrativt:

700.000,-DKK i alt Estimeret 2.000.000,-DKK i alt

Samtænkning

Hold 6

300.000,-DKK i alt

CIMIC

Hold 2

Økonomisk disponeringsrammeØkonomisk disponeringsramme

Beføjelserne er indenfor CIMIC ikke ændret, men det fremgår, at tiden til godkendelse er sat væsentligt ned – fra ca. en uge til ca. 2 dage – en væsentlig faktor, idet CIMIC-projekter skal understøtte operationen, og dermed kan have et vist krav til tiden for gennemførelse for at opnå en ønsket effekt. Sammenholdes den samlede disponeringsramme til projekter, og de samlede godkendelsesbeføjelser mellem hold 2 og hold 6, ses en signifikant forskel mellem de to hold. Dette skyldes direkte indførelsen af Samtænkningsprincippet. Hold 6 har nu flere værktøjer, som kan anvendes mere fleksibelt i og med, at beføjelser til godkendelse er fulgt med opgaven, og der er nu flere personer involveret i CIMIC/RUD arbejdet. Derudover er det fastlagt, at BTN ikke skal varetage større projekter, som derimod skal sendes til den danske styringsenhed i Basra – således kan BTN fokusere på de mindre ressourcekrævende opgaver – for så vidt angår tid og personel, og dermed sikre en stabil indsats. Samlet set konkluderer jeg, at BTN med indførelsen af Samtænkningsprincippet har øget deres effektivitet i forhold til at understøtte INFO OPS med aktiviteter, der kan anspore civilbefolkningen positivt i forhold til koalitionen. Det eneste forbehold er Udenrigsministeriets rådgivers afgørelse af, hvilke projekter, der kan godkendes som Samtænkningsprojekter i forhold til den militære operation. Dette anses dog ikke for værende et større problem henset ovenstående diskussion.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 49

3.4. Krav 4 Udbrede sandfærdig information. Målbarhed: • Udtalelse fra de respektive chefer. I forbindelse med udledningen af INFO OPS krav fremkom vigtigheden af udbredelse af sandfærdig information – blandt andet om koalitionens mål og formål, og i analysen af CIMIC i forhold til kravene konkluderedes det, at CIMIC gennem overholdelse af deres principper og pålagte opgaver understøttede dette krav. 3.4.1. Hold 2 – krav 4 Informationsudveksling, som er en af CIMIC’s opgaver, blev på hold 2 koordineret via S2 (Efterretning). Ligeledes blev den information, som BTN/BDE/DIV ønskede at personellet skulle udbrede til det civile samfund koordineret via S2 (Efterretning). Koalitionens – og herunder BTN – mål og formål blev udbredt til byrådene og den gængse befolkning i forbindelse med identificering og gennemførelse af CIMIC-projekter. For så vidt angår, den information, som CIMIC-delingen udvekslede med blandt andet byrådene, så understreger Chefen for CIMIC-delingen på hold 2 omkring, at ”Det var altid facts – andet ville have ødelagt de gode relationer, vi havde opbygget”. Foruden møderne med byrådene og den gængse befolkning, så var CIMIC-delingen med til at udbrede pjecer i forbindelse med enkelte PSYOPS-kampagner, der blev gennemført for at understøtte de enkelte operationer. Chefen for CIMIC-delingen understreger, at der på hold 2 ikke var tilfælde, hvor usand information blev udbredt til de civile aktører. Sammenholdes de hyppige evalueringer med møderne med blandt andet byråd og den civile befolkning, samt understøttelsen af PSYOPS-kampagnerne115 må det konkluderes, at hold 2 havde rimelig mulighed for at understøtte INFO OPS overordnet ved at bibringe sandfærdige budskaber i overensstemmelse med BTN/BDE/DIV retningslinier. 3.4.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 4 Sammenfattende ses det, at hold 2 understøttede INFO OPS i udbredelse af sandfærdig information omkring koalitionens mål og formål, samt understøttede PSYOPS-kampagner direkte. Holdets hyppige udførelse af evalueringer øgede effektiviteten af indsatsen. 3.4.2. Hold 6 – krav 4 Informationsudveksling er en del af CIMIC’s opgaver, og blev på hold 6 koordineret via S2 (Efterretning). Foruden at koordinere omkring retningslinier med hensyn til information, som ikke måtte udbredes, koordinerede S2 (Efterretning) ligeledes også den information, som BTN generelt ønskede udbredt til det civile samfund, ligesom udbredelsen af PSYOPS-budskaber blev koordineret i gennem S2 (Efterretning). Det var blandt andet RUD-delingen og CIMIC-patruljerne pålagt at udbrede information omkring koalitionens mål og formål116 – herunder skabe sikkerhed og stabilitet, samt hjælpe med (gen)opbygningen af landet, samt understøtte de PSYOPS-budskaber, der blev pålagt via S2 (Efterretning).

115 Der skal her henvises til AJP-3.10.1., der understreger, at NATO kun anvender ”hvid” – altså sandfærdig – PSYOPS-budskaber. 116 Al information omkring udbredelse af information på hold 6 er jf. interview med MJ C. Ishøj via E-mail i perioden 11. januar 2006 til 27. februar 2006.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 50

Udover ovenstående var hold 6 med til at bidrage med information omkring deres projekter til avisen/bladet ”Hearts of Iraq”, som uddeles gratis i 20.000 eksemplarer. Sammenholder man ovenstående – udbredelse af koalitionens mål og formål, understøttelse af PSYOPS-budskaber117, samt det at bidrage med information til ”Hearts of Iraq” – med hyppigheden af gennemførelse af patruljer og evalueringer, samt den brede befolkningsmasse, som BTN gennem CIMIC-patruljerne og RUD-delingen har kontakt til, må det konkluderes, at hold 6 havde rig mulighed for at udbrede sandfærdig information. Således må det yderligere konkluderes, at hold 6 understøtter INFO OPS kravet om at udbrede sandfærdig information for at opnå andres opbakning. 3.4.2.1. Sammenfatning hold 6 – krav 4 Sammenfattende ses det, at hold 6 understøttede kravet om at udbrede sandfærdig information – herunder udbredelse omkring koalitionens mål og formål, samt BTN eget virke. Hold 6 havde rig mulighed for at ramme bredt grundet deres mange patruljeringer og evalueringer, der var rettet imod såvel byråd som den generelle befolkning i lokalområdet. BTN støttede PSYOPS-budskaber, indgav inputs til avisen ”Hearts of Iraq” og udbredte information omkring koalitionens og BTN mål og formål gennem blandt andet byråd. 3.4.3. Delkonklusion krav 4 Sammenfattende for de to hold må det konkluderes, at de generelt begge understøttede INFO OPS i udbredelsen af sandfærdig information. Den umiddelbart eneste forskel findes i antallet af personer, der arbejde med CIMIC- og Samtænkningsopgaver. På hold 2 var der generelt ”kun” 10 personer, der udførte evalueringer, hvorimod der på hold 6 var 10 personer i RUD-delingen og samtlige personer, der udførte patruljer med henblik på at identificere og/eller gennemføre CIMIC-projekter. Det må derfor konkluderes, at indførelsen af Samtænkningsprincippet har medført en lille øgning af understøttelsen af krav 4 i forhold til hold 2 i og med, at der nu er flere personer involveret i udførelsen af CIMIC-opgaver. 3.5. Krav 6 Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. Målbarhed: • De respektive chefers udtalelser om, hvorvidt CIMIC deltog i planlægningen af diverse

operationer. Det fremgik i kapitlet omkring INFO OPS, at koordination af alle aktiviteter bredt på alle niveauer er vigtig for at sikre den fælles understøttelse af den overordnede ønskede effekt for såvel den enkelte operation som for det endelige end-state, samt for at undgå modsatrettede effekter. 3.5.1. Hold 2 – krav 6 Med hensyn til planlægningen af BTN operationer, så indgik chefen for CIMIC-delingen i denne i slutningen af hold 2’s periode. Indtil da havde chefen for CIMIC-delingen intentioner om at deltage i den fremadrettede planlægning, men blev ikke inddraget i denne før til sidst. CIMIC-delingen blev dog medinddraget for så vidt angår

117 Se venligst fodnote 114.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 51

sammensætning af den CIMIC-enhed, der skulle deltage i selve operationen, ligesom de havde en del indflydelse i forbindelse med befalingsudgivelser. RUD-delingen forstærkede effekten af deres indsats ved at deltage i alle operationer i lokalområdet med henblik på at kontakte de lokale ledere, samt for at identificere umiddelbare projekter, der kunne gennemføres i forlængelse af operationen for at sikre/reetablere/skabe stabiliteten. På denne måde kunne en eventuel negativ effekt i befolkning på forholdsvis kort tid ændres til positiv, således at operationen overordnet ikke havde negativ indflydelse på forholdet overfor koalitionen, og således ikke kompromitterede den overordnede ønskede effekt. Der var ikke tilfælde, hvor CIMIC-delingen deltog i BDE/DIV planlægning eller blev bedt om at udføre CIMIC-projekter til understøttelse af BDE/DIV operationer. 3.5.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 6 Sammenfattende ses det, at CIMIC-delingen havde intentioner om at indgå i, men ikke fik mulighed for at indgå aktivt i planlægningen af diverse operationer – på såvel BTN som BDE/DIV niveau. Det må derfor konkluderes, at CIMIC-delingen kun understøttede krav 6 i begrænset omfang. 3.5.2. Hold 6 – krav 6 For så vidt angår planlægningen af BTN operationer, så deltog chefen for RUD-delingen samt S9 (CIMIC) i denne118. I og med, at disse to personer var med i godkendelsesprocessen af samtlige projekter – såvel CIMIC- som Samtænkningsprojekter – og chefen for RUD-delingen stod for gennemførelsen af alle projekter, samt var med ude og identificere mange projekter, havde begge personer godt lokalkendskab. De kunne derfor bidrage med specifik information om lokalområdet, som så kunne danne grundlaget for vurderinger af operationens effekt på det lokale civilsamfund – såvel ”Collateral Damage” som befolkningens reaktion på operationen. Således kunne CIMIC medvirke til at uønskede effekter i forbindelse med gennemførelse af operationen ikke opstod. RUD-delingen forstærkede effekten af deres indsats ved at deltage i alle operationer i lokalområdet med henblik på at kontakte de lokale ledere, samt for at identificere umiddelbare projekter, der kunne gennemføres i forlængelse af operationen for at sikre/reetablere/skabe stabiliteten. På denne måde kunne en eventuel negativ effekt i befolkning på forholdsvis kort tid ændres til positiv, således at operationen overordnet ikke havde negativ indflydelse på forholdet overfor koalitionen, og således ikke kompromitterede den overordnede ønskede effekt. Vigtigheden af koordineringen fremgår af en rapport udarbejdet af hold 6: ”Derudover er det BDE hensigt at etablere et tættere link mellem CIMIC og INFO OPS, for således at forstærke effekten af CIMIC projekter i forhold til ”consent winning”. BTN fokusområde er defineret til Al Hartha, hvor BTN i forvejen primært kører CIMIC projekter med netop dette formål”, hvor det ligeledes fremgår, at BTN koordinerer deres indsats med BDE. Om end BTN koordinerede deres CIMIC-indsats med BDE og DIV, så er det stadigvæk Udenrigsministeriets rådgiver frit at godkende og få gennemført Samtænkningsprojekter rundt om i området på trods af BDE og DIV retningslinier og ønsker. Som diskuteret under pkt. 4.3. så er det derfor teoretisk muligt at gennemføre Samtænkningsprojekter i strid med koalitionens mål og formål, men grundet den fælles interessesfære mellem BTN og Udenrigsministeriets rådgiver, så anses muligheden for irrelevant, da projekter med fælles interesse burde kunne identificeres. Ydermere, så er det en militær organisation – BTN –

118 Jf. interview med MJ C. Ishøj via E-mail i perioden 11. januar 2006 til 27. februar 2006.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 52

som har ansvaret for gennemførelse af Samtænkningsprojekter – ikke Udenrigsministeriets rådgiver. Gennemførelse af Samtænkningsprojekter kunne derfor nægtes, såfremt Samtænkningsprojekterne vurderedes til at være en sikkerhedsmæssig fare for BTN og dennes personel, hvilket implicit udelukker Udenrigsministeriets rådgivers evt. negative indflydelse på BTN virke til tælling. Og det kan derfor endeligt konkluderes, at BTN koordinerede indsatsen bredt på alle niveauer – for CIMIC- såvel som Samtænkningsprojekter. 3.5.2.1. sammenfatning hold 6 – krav 6 Sammenfattende ses det, at hold 6 understøttede kravet om at koordinere indsatsen bredt på alle niveauer. S9 (CIMIC) og chefen for RUD-delingen deltog i planlægningen af BTN operationer, og BTN som helhed efterlevede de krav om koordinering, som blev stillet fra BDE og DIV via direktiver mm. (FRAGO). Udenrigsministeriets rådgiver rolle anses ikke for at have en negativ indflydelse på dette krav. 3.5.3. Delkonklusion krav 6 Sammenfattende ses en stor forskel på, hvorledes koordineringen af CIMIC-indsatsen udmøntedes under hold 2 og hold 6. På hold 2 var der ønske om at deltage, men grundet BTN procedurer, var dette ikke muligt, hvilket medførte manglende koordination mellem operationerne og CIMIC-projekterne. På hold 6 derimod var der et stort engagement af S9 (CIMIC) og chefen for RUD-delingen i planlægningen af diverse operationer. Det kan diskuteres, hvorvidt forskellen holdene i mellem er opstået som en effekt af indførelsen af Samtænkningsprincippet. Det, der taler imod, er de procedurer, som BTN anvendte i forbindelse med planlægningen af operationerne. På hold 2 inkluderede procedurerne ikke CIMIC-delingen i den langsigtede planlægning, hvilket kan være en konsekvens af stabens manglende indsigt i CIMIC og dennes muligheder i forbindelse med operationerne. Hvorimod procedurerne på hold 6 inkluderede CIMIC. Forskellen holdene imellem kan således bare ses som en ændring af procedurerne. Det, der derimod taler for, at forskellene bunder i indførelsen af Samtænkningsprincippet, er, at ansvaret for CIMIC i forbindelse med indførelsen af Samtænkning lige netop blev flyttet fra CIMIC-delingen (Nu RUD-delingen) til staben S9 (CIMIC)og resten af BTN, hvilket derfor medførte øget opmærksomhed og integration i BTN daglige procedurer. Således var staben nødsaget til at inddrage CIMIC, da det var deres ansvar at koordinere CIMIC-opgaverne. Ydermere er formålet med CIMIC blevet udbredt mere i hele BTN, hvilket har medført, at alt personel ser CIMIC som en del af deres opgaver, og ikke bare som værende en ekstra opgave, der skal løses ”for andre” – der har altså været en ændring i personellets ”Mindset”. Det er svært at konkludere, at Samtænkning ene og alene er skyld i, at CIMIC nu inddrages mere i den overordnede koordinering, men jeg finder, at der er belæg for, at konkludere, at indførelsen af Samtænkning har været medvirkende til at øge koordineringen i og med, at ansvaret for CIMIC er pålagt S9 (CIMIC) og resten af BTN i stedet for at være låst fast i én deling. 3.6. Krav 7 Udnytte CIMIC- enhedens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber. Målbarhed: • De respektive chefers udtalelser om, hvorvidt deres profil anvendtes i udbredelse eller

understregning af vigtigheden af budskaber.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 53

Det fremkom i kapitlet omkring udledning af INFO OPS krav, at den militære enheds chef kan spille en rolle i samarbejdet med de civile aktører ved at profilere chefen. 3.6.1. Hold 2 – krav 7 Der er ikke empiri, der understøtter profilering af chefen for CIMIC-delingen eller BTN chefen. 3.6.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 7 3.6.2. Hold 6 – krav 7 Der er ikke empiri, der understøtter profilering af chefen for RUD-delingen eller BTN chefen. 3.6.2.1. sammenfatning hold 6 – krav 7 3.6.3. Delkonklusion krav 7 Det kan hermed konkluderes, at der ikke er empirisk grundlag for at kunne konkludere på dette krav. 3.7. Krav 12 Understøtte ”Effects Based Operations” ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter. Målbarhed: • De respektive chefers udtalelser om, hvorvidt CIMIC/RUD-delingen deltog i

planlægningen af den militære enheds operationer. For at opnå en overordnet koordineret effekt er det vigtigt for alle relevante enheder at deltage i planlægningen af operationerne, således at hver enkelt enhed har mulighed for at bidrage med inputs til denne. 3.7.1. Hold 2 – krav 12 Som det fremgår af pkt. 3.3.1. ”Hold 2 – Krav 3” udførte CIMIC-delingen projekter, der kunne påvirke den civile befolkning positivt i forhold til koalitionen. Dette er projekter, der kan understøtte ”Effects Based Operations”, såfremt disse koordineres med alle niveauer i den militære organisation. Som det fremgår af pkt. 3.5.1. ”Hold 2 – Krav 6”, så var koordineringen af CIMIC-indsatsen begrænset i det, hverken CIMIC-delingen eller S9 (CIMIC) deltog i planlægningen af BDE/DIV operationer. Det er derfor tvivlsomt, hvorvidt CIMIC-delingen var i stand til at understøtte overordnede effekter i forhold til specifikke ”Effects Based Operations”. Konklusionen på dette afsnit er derfor, at hold 2 ikke understøttede INFO OPS krav 12.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 54

3.7.1.1. Sammenfatning hold 2 – krav 12 Grundet manglende koordinering mellem CIMIC-delingen og BTN/BDE/DIV var det ikke muligt for CIMIC-delingen at understøtte overordnede ønskede effekter. Hold 2 understøttede derfor ikke dette krav. 3.7.2. Hold 6 – krav 12 Som det fremgår af punkt 3.3.2. ”Hold 6 – Krav 3”, udførtes der under hold 6 to typer aktiviteter, der samlet set havde mulighed for at understøtte den overordnede ønskede effekt. Af pkt. 4.5. ”Krav 6” fremgår det, at den aktivitet, som BTN udførte var vigtig at koordinere indsatsen af, at hold 6 koordinerede med alle niveauer med henblik på at tilsikre efterlevelse af den overordnede ønskede effekt, samt at S9 (CIMIC) og chefen for RUD-delingen deltog i planlægningen af BTN’s operationer, hvorunder disse to personer kunne påpege eventuelle negative effekter af en given operation. Der er således grundlag for at konkludere, at hold 6 efterlevede kravet omkring understøttelse af ”Effects Based Operations”. 3.7.2.1. sammenfatning hold 6 – krav 12 Sammenfattende ses det, at hold 6 i planlægningen og udførelsen af deres aktiviteter/operationer sørgede for at koordinere CIMIC- og RUD-indsatsen med andre niveauer med henblik på at sikre understøttelse af ”Effects Based Operations”. 3.7.3. Delkonklusion krav 12 Som under pkt. 3.5.3. ”Delkonklusion krav 6” ses det her, at der stor forskel de to hold i mellem. Hold 2 er præget af manglende koordination, mens hold 6 koordinerer indsatsen bredt på alle niveauer. Dette medførte, at hold 2 ikke kunne understøtte ”Effects Based Operations”, mens hold 6 kunne dette i høj grad. Her er det som under før nævnte punkt svært at konkludere, hvorvidt forskellen direkte skyldes indførelsen af Samtænkning. Men det vurderes, at indførelsen af Samtænkning har været en medvirkende årsag til forskellen. Dette skyldes omplacering af ansvaret for løsning af CIMIC-opgaverne, hvilket medførte øget forståelse for CIMIC og dermed dets anvendelse i forbindelse med operationerne. Det må her – ligesom under pkt. 3.5.3. ”Delkonklusion krav 6”, konkluderes, at indførelsen af Samtænkning har været medvirkende til, at BTN nu i højere grad end på hold 2 er i stand til at understøtte ”Effects Based Operations”.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 55

Kapitel 4 Konklusion

4. Konklusion Målet med denne opgave var at undersøge, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet havde nogen efterviselig indflydelse på de danske CIMIC-operationers understøttende effekt af INFO OPS. Grundlaget for opgaven lå i, at indførelsen af Samtænkningsprincippet havde medført ændringer ved de danske militære styrker i blandt andet Irak. Jeg formulerede problematikken som følger: Med udgangspunkt i henholdsvis en deskriptiv analyse af sammenhænge mellem INFO OPS og CIMIC og en empirisk deskriptiv analyse af de danske CIMIC-operationer ved henholdsvis hold 2 og hold 6 ønskes det belyst, hvorvidt indførelsen af Samtænkningsprincippet havde indflydelse på de danske CIMIC-operationers understøttende effekt i forhold til INFO OPS i Irak. Analysen skulle bygge på målbarhed holdene i mellem. Målbarheden opnåedes ved at udlede krav fra INFO OPS, som efterfølgende blev analyseret i forhold til CIMIC og derefter blev tillagt målbarhed. Der blev i alt udledt 37 krav fra INFO OPS og relaterede aktiviteter: INFO OPS formål og principper, Psychological Operations (PSYOPS), Presence Posture and Profile (PPP), Operations Security (OPSEC), Information Security (INFO SY), vildledning (Deception), Electronic Warfare (EW), fysisk ødelæggelse (Physical destruction), Computer Network Operations, samt Public Information. Da det for specialets vedkommende ikke var vigtigt, hvorvidt CIMIC støttede den enkelte aktivitet, eller CIMIC støttede INFO OPS generelt, blev de 37 krav sammenfattet til i alt 12 overordnede krav. Den efterfølgende analyse, hvor de tolv krav hver for sig blev analyseret i forhold til CIMIC, viste, at der var i alt 7 målepunkter gennem hvilke, CIMIC kunne understøtte INFO OPS. 1. Beskytte de allieredes informationer og informationskapabiliteter. 2. Indhente rettidig, sandfærdig og relevant information. 3. Udføre aktiviteter overfor relevante aktører. 4. Udbrede sandfærdig information. 6. Koordinere alle aktiviteter bredt på alle niveauer. 7. Udnytte CIMIC-delingens chefs profil til at udbrede eller understrege vigtigheden af budskaber. 12. Understøtte ”Effects Based Operations” ved at påpege aktiviteter, der understøtter den overordnede ønskede effekt, eller udpege ønskede effekter, der kan indgå i den samlede operation, samt påpege aktiviteter, der vil medføre uønskede effekter. Målepunkterne blev pålagt målbarhed, så de kunne danne grundlaget for den videre analyse. Den efterfølgende analyse viste, at indførelsen af Samtænkningsprincippet har haft nogen indflydelse på, hvorvidt CIMIC understøtter INFO OPS, om end indflydelsen ikke er gældende i forhold til alle de udledte krav. Indførelsen af Samtænkningsprincippet har direkte medført, • at der nu kan indhentes mere CIMIC-relevant information end før, fordi flere personer er

involveret i løsningen af CIMIC-relaterede opgaver. • at der er større potentiale for at opnå befolkningens opbakning i og med, at BTN nu har

to typer projekter, der kan gennemføres til det civile samfunds gode. Dette forstærkes

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 56

ved den øgede samlede økonomiske disponeringsramme og de med Samtænkningsprojekterne medfølgende større beføjelser for godkendelse.

Indførelsen af Samtænkningsprincippet har indirekte medført: • at ansvaret for koordineringen af CIMIC-projekterne nu ligger ved S9 (CIMIC), hvilket

har inddraget CIMIC mere i den overordnede planlægning. CIMIC kan således bedre understøtte ikke bare BTN’s operationer, men også BDE/DIV operationer og krav om koordinering – herunder støtte ”Effects Based Operations”.

• at der er øget forståelse for CIMIC/RUD ved BTN generelt og ikke bare ved CIMIC-delingen. Overdragelsen af løsning af CIMIC-opgaven og medfølgende ansvar til BTN har effektiviseret dette.

• at godkendelsesprocessen for CIMIC-projekter er skåret drastisk ned i tid. Dette set i lyset af den øgede fokusering på Samtænkning – herunder CIMIC. Herved er der større mulighed for at udvise vilje, evne og beslutsomhed.

Analysen påpegede enkelte svagheder, som alle havde at gøre med Udenrigsministeriets rådgiver, som ikke er under militær kommando. Analysen konkluderede dog, at de svagheder, der blev påvist, ikke havde nogen reel betydning for BTN’s effektivitet i forhold til at støtte INFO OPS med CIMIC-relaterede opgaver, og at de var af ren teoretisk karakter. Analysen påpegede ikke nogen negative sider ved indførelsen af Samtænkningsprincippet i forhold til CIMIC’s understøttelse af INFO OPS. Konklusionen er således: Indførelsen af Samtænkningsprincippet har effektiviseret løsningen af CIMIC-opgaven således, at BTN i Irak nu i højere grad end før har mulighed for med CIMIC-relaterede opgaver at understøtte INFO OPS.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 57

Kapitel 6 Perspektivering

6. Perspektiveringen Samtænkningsprincippet har været under udvikling i lidt over 2 år nu, og som med andre nye ting, der skal indføres, så er det sandsynligt, at vi ikke har set det sidste til udviklingen indenfor Samtænkning. Specialets analyse viste, at indførelsen af Samtænkningsprincippet generelt havde en positiv indflydelse på, hvorvidt BTN med CIMIC-relaterede opgaver kunne understøtte INFO OPS, men den fremkom dog også med punkter, der kunne ligge til grundlag for en yderligere effektivisering af løsningen af CIMIC/RUD-opgaverne. Ser man på måden, hvorpå CIMIC og RUD-opgaverne løses, så er der flere faktorer, der har afgørende indflydelse på opgavernes effektivitet i forhold til dét, som ønskes opnået. I specialet dukkede følgende faktorer op, som har relation til denne effektivitet: Økonomi og uddannelse. For så vidt angår økonomi, så fremkom det i analysen to gange, at CIMIC/RUD-enhederne har øget behov for adgang til økonomiske midler i forbindelse med løsningen af opgaven. På hold 2 kontaktede chefen for CIMIC-delingen Coalition Provisional Authority’s kontor i Basra med henblik på at få dækket de umiddelbare behov for finansiering af CIMIC-projekter, og hold 6 var i slutningen af 2005 nødsaget til at anmode om en forøgelse af den tildelte disponeringsramme afsat til Samtænkningsprojekter. Hold 2 fik umiddelbart deres projekter finansieret, hvilket medførte, at de fortsat kunne udvise effektivitet udad til, hvorimod hold 6 skulle vente en måned på godkendelse af projekterne, og måtte derfor sætte disse i bero i denne periode. Anbefalingen, for så vidt angår økonomi, er, at der indføres procedurer, så man kan nedsætte tiden til ansøgning om og godkendelse af en forøgelse af den tildelte disponeringsramme. Hvorvidt det skal pålægges enheden at ansøge tidligere, eller det skal være rette vedkommende herhjemme, der skal være mere på forkanten med udviklingen, kan der på baggrund af specialet ikke peges på. For så vidt angår uddannelse, så fremkom det i analysen, at når der anvendtes personel, som ikke var uddannet i CIMIC til at indhente CIMIC-relateret information, så var det nødvendigt med tæt koordinering med disse for at sikre relevansen af det indhentede information. Ydermere fremgik det, at begge chefer var af den opfattelse, at kun uddannet personel er i stand til at gennemføre evalueringer, og at uddannelse generelt kan øge effekten af udførelsen af CIMIC-opgaver. Endeligt sås det, at der ved S9 (CIMIC) på hold 6 var flere CIMIC-uddannede personer end på hold 2, hvilket var med til I) at øge CIMIC’s effektivitet i forhold til understøttelse af overordnede målsætninger, og II) at øge CIMIC’s integration i BTN. Anbefalingen, for så vidt angår uddannelse, er, at der uddannes flere personer i CIMIC ved de forskellige KAUAFD ved BTN, ligesom alle personer ved S9 (CIMIC) bør have denne uddannelse. Henset at opgaven mere og mere løses ude i BTN patruljer, så bør dette ses som et ubetinget krav, hvis ellers det er meningen, at CIMIC-opgaven fortsat skal løses effektivt.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 58

Bilag1.

Analysestruktur.

INFO OPSkrav

CIMIC

Hold 6Hold 2

Konklusion

Perspektivering

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 59

Bilag2.

Skematisk oversigt over specialet.

Kapitel 3.

Komparativ analyse

Kapitel 1.

Indledning, Opgavediskussion og Problemformulering

Hold 2 og hold 6.

Komparativ analyse

Hold 2 og hold 6 analyseres hver for sig i forhold til de identificerede målepunkter.

Kapitel 2.

INFO OPS

INFO OPS krav udledes.

Kravene analyseres i forhold til CIMIC med henblik på at udlede målepunkter.

Kapitel 4.

Konklusion

Her konkluderes på delkonklusioner fra kapitel 3.

Kapitel 5.

Perspektivering.

Bilag 3.

No 9 – Village profiles.

a. VILLAGE NAME

GRID HEAD MAN MAIN TRIBE - TRIBAL CHIEF SUB TRIBE

b. FOOD AGENT

c. HOW IS FOOD DISTRIBUTED?

POPULATION ADULTS 19-35 YRS 36-70 YRS CHILDREN 0-4 YRS 5-13 YRS 14-18 YRS EMPLOYMENT TYPE AND % NUMBER OF MOSQUES RELIGIOUS ADVISOR RELIGION WHERE DO THEY PRAY? • SCHOOLS NUMBER AND GRIDS OF SCHOOL • TYPE NUMBER OF TEACHERS WHERE DO TEACHERS COME FROM WHEN WERE THEY PAID HOW DO THEY GET TO SCHOOL MAJOR SHORTFALLS CLINICS GRIDS DRs(WHERE FROM/PAY/TRANSPORT) AREA COVERED NUMBER OF PATIENTS

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 61

NUMBER OF AMBULANCES WHERE DO CASUALITIES GO STATE OF UTILITIES (WATER/ELEC) PHONE NUMBER OPENING HOURS MISSING PERSONS WHO • WHERE FROM WHEN FROM CROPS GROWN WHERE ARE THEY SOLD WHAT PRICE PER TONNE WHAT ANIMALS ARE REARED MILK/MEAT/BOTH PRICE SOLD FOR AND WHERE ANY CRIMINAL ACTIVITY ATTITUDE TOWARDS SCIRI WHAT ARE LOCAL POLITICS ATTITUDE TOWARDS CF NUMBER OF EX-MILITARY IN VILLAGE DO THEY WANT WORK/REENLIST NUMBER OF EX-POLICE DO THEY WANT WORK/REENLIST ANY INFO RELATING TO BA’ATH PARTY

WHAT SERVICES EXSIST? ELEC (WHEN/WHERE FROM ETC) WATER (WHERE FROM/PRICE ETC) TV VEHICLE FUEL (WHERE FROM) LOCAL UXO PROBLEMS/REPORTS FROM WHICH WAR MILITARY EQUIPMENT LOCALLY FROM WHICH WAR ANY OTHER INFO •

d. CF OPS CARRIED OUT ON VILLAGE