PSYKOLOGI: REALITYSTJERNEN ANN-LIE

FYSIK: RAKETOPSENDELSE!

BIOTEK: HVEM MYRDEDE KRISTOFFER?

IDRÆT: BASKET MED AALBORG VIKINGS

HISTORIE: GOOGLE ER SÅ OLD SCHOOL!

OVERBLIK: Aalborghusåret i ord - hvad skete der lige i 2011?

[INDHOLD]SIG DET MED ORD

PSYKOLOGI: Realitystjernen Ann-Lie besøger psykologihold.

FYSIK: Samarbejde når nye højder.

RAKETOPSENDELSE!HISTORIE: Google er SÅ old school!

Jamen det stod altså på Wikipedia, så den er go’ nok!

SYNES DU SELV DU ER FOR LÆKKER TIL LOVE?

IDRÆT: Jacob Blåbjerg går i W. IDRÆT: Basketstævne med Aalborg Vikings

Jacob interviewer Jacob.

HEJ JACOB...

“KREATIVITET: Aalborghus får ny festival.

DANSK: Forfatteren Helle Helle fortæller...

Hvordan skriver man lige en bog, folk gider læse...

?

46

1014

172022

[INDHOLD]SIG DET MED ORD

RAKETOPSENDELSE!

HEJ JACOB...

Hvordan skriver man lige en bog, folk gider læse...

SCIENCE: A Mission to Mars!Elever bygger Mars Rovers.

SÅ SKAL DER BYGGES LEGO!

?

KRISTOFFER?

BIOTEK: Hvem myrdede matematik-Kristoffer? Elever laver forsøg med DNA.

BYGGERI: Ny multihal, musik- og science-lokaler.BLANDET GODT: Er der noget jeg har glemt?

RYGESTOP: Aalborghus bliver røgfrit.

FOTOKONKURRENCE.SARAH HAR SKUDT EN AND!!!

ÅRETS FESTER: Introfest, Fastelavn, Gallafest m. Joey Moe og Afslutningsfest

ELEVRÅDSBESLUTNING

...FOR- OG BAGSIDE FOTO: TAGET AF ZÖE ØRNBO

24

28323437

38

Basket med AALBORG VIKINGS

Besøg af Villy Søvndal

Besøg af fotografen JACOB HOLDT

introdage // INTROFEST // introtur til Egholm

Koncert med JOEY MOE

Forældreaften

Nyt Talent: ISRAEL-PALÆSTINA projekt

Talent: Creative Writing - Besøg af Gæsteprofessor Bent Sørensen fra AAU

Ung-til Ung samarbejde m/ Vejgaard Østre

Talent: Science Academy Nord

Volleyballstævne

FASTELAVN

MORGENSAMLINGER

GALLA

Studieture // Manchester // Tjekkiet // Berlin //

NEW ORLEANS (Samarbejdsskole)

NYT BYGGERI

EURO-CLASS (Tyskland)

NATURVIDENSKABFESTIVAL

KONFERENCE: DEN GLOBALE FREMTID

NY samarbejdsskole i NePal

Basket med AALBORG VIKINGS

Besøg af Reality-stjernen ANN-LIE

Besøg af forfatteren Helle Helle

EKSAMEN

ForårskoncertBesøg af JAZZ NORD

Talent: Sprogcamp

Talent: Science Academy Nord

Udveksling med Convitto Nazionale (ITALIEN)

NY: AALBORGHUS FESTIVALAFGANGSFEST

RAKETOPSENDELSE

OPERATION DAGSVÆRK

Nyt projekt: Lektieværksted

AA

LBORG

HUSÅRET I O

RD

REALITY-STJERNEN ANN-LIE BESØGER PSYKOLOGIHOLD

[ 6 ]

[ PSYKOLOGI ]

SYNES DU SELV DU ER FOR LÆKKER TIL LOVE? Sådan lyder det første lettere provokerende spørgsmål til reality-stjernen Ann-Lie, da hun over to dage besøger en række psykologihold på Aalborghus Gymnasium. Men Ann-Lie har været igennem vridemaskinen før og kan sagtens klare mosten. “Nej der er ikke nogen, der er for lækker til love”, svarer hun smilende og afslører allerede der, at der er forskel på hendes egen virkelighed, og den der er blevet serveret for eleverne på TV3 i realityserien af samme navn.

REALITY-TV ER GRIMME TÆER

Relitystjernen Ann-Lie fortæller en række meget koncentrerede klasser om sin deltagelse i programserien For Lækker til Love, der af producenten TV3 er beskrevet som et program om “spændende og selvsikre singler, der leder efter en kæreste, men som ikke vil have hvad som helst”.

“Ja, jeg er kræsen” griner Ann-Lie og fortæller, at hun sagtens kan genkende sig selv i showet, men understreger, at det er en både overdrevet og opstillet version af virkeligheden.

“ Forestil jer at de ting, I siger til jeres venner og veninder en lørdag aften over en Smirnoff Ice... at han er lækker ham der, eller ydrk hun er vildt klam... at de bliver vist på fjernsyn. Det er dét, der er forskellen.

For at illustrere sin pointe, fremhæver hun episoden, som hun er mest kendt for, hvor hun er på yoga-date med en fyr, hvis tæer hun synes er ekstremt grimme.

Besøget af reality-stjernen Ann-Lie er en del af et psykologiforløb om

reality-TV.

Imens hun fortæller om sine personlige oplevelser

med TV-genren, sørger hun for at give plads til

teori-diskussion om narcissime, gruppepres,

selvbillede, kognitiv dissonans, m.m.

“Jeg har overhovedet ikke noget imod tæer generelt”, griner hun og forklarer det absurde i, at netop dette vartegn er hængt ved. “Det er en fuldstændig misforståelse, og noget jeg blev opfordret til at lave sjov med”, fastslår hun og forklarer, hvordan der stadig - et år efter optagel-serne er færdige - er fyre, der skriver til hende på facebook eller møder hende i fitness-cen-tret, hvor hun arbejder, og siger “hey, vil du på date med mig? Jeg har flotte tæer!”.

Det spørgsmål, der er på alles læber er, hvor stor forskel der reelt set er på virkelighed og reality. Ann-Lie forklarer eleverne om sine dates. Hun måtte selv vælge fyrene, så på den måde var hendes interesse ægte nok. “TV3 ville dog gerne have nogle vinkler på vores dates. Bestemte ting de gerne ville have, vi skulle snakke om. Kan du ikke spørge om det for eksempel?”, forklarer hun om producernes indflydelse.

Hendes ene date Søren, havde Ann-Lie kendt i næsten to år, men skulle alligevel snakke med ham, som om hun ikke kendte til hans baggrund. “Det blev altså lidt akavet at skulle spørge til hans forældre, som jeg udmærket godt kendte”, griner hun og illustrerer derved for-skellen på den virkelige og den redigerede virkelighed.

[ 7 ]

[ PSYKOLOGI ]

ELEVERNES FORDOMME

Eleverne vil meget gerne vide, hvorfor Ann-Lie besluttede at være med i programmet - og det overrasker dem, at hun ikke selv har opsøgt en TV-karriere. Ann-Lie forklarer, at det var TV3, der havde fundet og tog kontakten til hende, hvilket ændrer mange af elevernes syn på stjernens motiver. “Jeg stod et sted i mit liv, hvor jeg ikke havde nogen kæreste, og jeg ventede på at komme ind på pædagogsemi-nariet... Jeg har altid været lidt ekstrem, har prøvet mange ting og været lidt vild i det, så jeg tænkte, at det skulle da prøves!”, siger hun om, hvorfor hun takk-ede ja til tilbuddet.

Det går langsomt op for elev-erne, at de har haft en lang række fordomme, som ikke holder stik - og der bliver snakket åbent om dem.

“ Jeg er allerede positivt overrasket. Jeg troede, du var meget mere snobbet, havde en grim tone og så videre... Jeg havde en masse fordomme”, indrøm-mer en elev.

Eleverne er nysgerrige og spørger ind til både tekniske og personlige aspekter omkring Ann-Lies dates, det at være på TV, redigering af programserien,

o.s.v. De vil gerne vide, hvor stor forskel der er på

virkelighed og reality.

[ 8 ]

[ PSYKOLOGI ]

DER ER NOGEN DER HADER MIG

Det største chock for Ann-Lie ved at deltage i programmet har været, at folk føler de kender hende og på baggrund af programmet nærer hadske følelser for hende. Hun forklarer, hvordan hun har modtaget lange breve på facebook fra folk, der har haft behov for at udtrykke deres had til hende.

“ Folk bruger enormt lang tid på at hate... Selvfølgelig havde jeg forberedt mig på, at der var nogen, der kom til at hade mig helt vildt, men det var stadig et chok”, siger hun.

“Jeg kan sagtens forstå fordommene. Jeg ser selv reality-TV og kender godt til fascinationen. Forskellen er bare, at jeg aldrig kunne finde på at opsøge folk på facebook og skrive en A4 side om, hvor klamme de er”.

PRISEN FOR REALITY?

Ann-Lie deltog i reality-serien i sommerferien, imens hun ventede på at blive optaget på pædagogstudiet. Hun er forundret over, at folk ser hende som overfladisk, fordi hun netop læser på et studie, der om noget handler om de indre værdier fremfor de ydre. Hendes værste frygt er, at prisen for at have deltaget i For lækker til Love, bliver at hun ikke kan få sit drømmejob, når hun bliver færdig. “Man ved ikke hvordan det påvirker ens fremtid... Ligenu er jeg i praktik, hvor de skal tage mig. Men hvis nu om tre år, at jeg ikke kan få arbejde det sted, jeg gerne vil, så er det dælme en høj pris for at være med i otte afsnit!”.

I forlængelse af fremtids-overvejelserne er der også nogle helt konkrete nuværende omkostninger ved at have deltaget i showet.

“ Det er svært at være professionel, når en far kommer hen til én i institutionen og siger “Ah det er dig fra For Lækker til Love”.

TV3 har i forbindelse med den nye sæson af programserien måttet udmelde, at dødstrusler bliver taget alvorligt og poltianmeldt, fordi en af de nye deltagere, Melanie, er så forhadt at hun har modtaget seriøse trusler. Anne-Lie forstår slet ikke, at folk gider bruge deres tid på den måde, men er lettet over at hadet til hendes egen person trods alt ikke er eskaleret til samme niveau.

Generelt er det med at blive genkendt den største pris for Ann-Lie. Hun har lært sig selv bedre at kende ved at deltage i programmet, og en af de ting hun har fundet ud af er, at hun faktisk er et meget privat menneske.

“ Jeg synes ikke det er fedt at blive gen-kendt på gaden. Det bliver godt, når det stilner af”, siger hun.

Desværre kan hun med stor sandsynlighed se frem til, at TV3 genudsender serien endnu engang. “De tager nok snart en kavalkade igen, når den her sæson er slut, hvor de viser alle afsnit forfra. Det er til at give sig til at vræle over, at de genud-sender det ti gange mere! Øv bøv bussemand... Det er super surt, når man lige er startet i praktik og gerne vil tages seriøst”, siger hun frustreret til eleverne.

På trods af, at Ann-Lie helst ikke vil genkendes for evigt for sine præstationer på TV, så vælger hun at komme ud og snakke med Aalborghus Gymnasiums elever, fordi hun gerne vil opfordre dem til at tænke sig om, hvis de overvejer at deltage i et reality-program. “Jeg har heldigvis selv oplevet flest positive ting ved at deltage, men man skal bare huske, at der også er en bagside af medaljen og nogle omkostninger”, siger hun.

Ann-Lie havde allerede inden oplevelserne lagt en strategi om, at hun ikke ville “fodre troldene”. “Jeg vælger, at jeg ikke gider bruge tid på at svare dem - hverken de dumme kommen-tarer i byen eller på facebook. Jeg gider ikke synke ned på deres niveau”, fastslår hun.

[ PSYKOLOGI ]

[ 9 ]

SAMARBEJDE NÅR

NYE HØJDER

Aalborghus Gymnasium er vært for en lang række samarbejdsprojekter imellem folkeskole- og gymnasieklasser, og søndag den 22. april fik unge-samarbejdet nye højder med etstorslået raketprojekt. Fire nord-jyske gymnasier og folkeskoler drog sammen til Borris militære skyde-område ved Skjern for at opsende fire hjemmelavede raketter i et fælles fysikforsøg.

[ 10 ]

[ FYSIK ]

AFFYRING VAR SUCCES

Efter en noget lang bustur, der blev gjort hyggeligere af snak og fælles morgenmad, stimlede eleverne sammen og modtog dagens sikkerheds- og programinstruktioner. Inden affyringen fik alle lov til at se og spørge til teknikken omkring affyringsrampen, som befandt sig i behørig sikkerhedsafstand, cirka 300 meter fra “kontroltårnet” og tilskuer-området.

Da det er besluttet, hvem der får æren af at trykke på “den røde affyringsknap”, og den første raket er blevet kørt ned til rampen og gjort klar, bliver stemningen pludseligt meget spændt blandt eleverne. Alle krydser fingre for, at netop deres raket ryger i vejret præcist som den skal. Heldigvis er der ingen slinger i valsen og alle fire raketter ryger til vejrs og når en planlagt højde imellem 600 og 1000 meter. Så eleverne kan klappe hinanden på skuldrene for et godt og veloverstået samle- og samarbejde.

Den ene af to overraskelser som dagen bød på var, at den ene af raketterne røg til vejrs inden nedtællingen overhovedet var begyndt, da der var kommet sand i signal-boksen.

Det betød dog ikke noget for selve affyringens succes, og på grund af den strenge sikkerhedsprotokol var alle elever i sikkerhed bag afspærringen.

Den anden overraskelse var vejret, der først overraskede positivt ved at arte sig fantastisk under selve affyringerne, men senere besluttede sig for at åbne for sluserne, da eleverne skulle samle raketterne ind igen og måle på deres affyringsbaner. Eleverne havde dog husket deres praktiske tøj og tog det med et smil, selvom arbejdet blev gjort effektivt og hurtigt - der var ingen grund til at opholde sig i regnen længere end højst nødvendigt.

120 cm.

Diameter: 20 cm.

Materiale: Aluminium

Rum-indhold til Payload.

[ 11 ]

[ FYSIK ]

ELEVER ER GLADE FOR PROJEKTET

På trods af det ustadige vejr var stemningen blandt eleverne god, og de har da også alle selv valgt at bruge en søndag på projektet. Marianne Helenius fra Aalborghus Gymnasiums 2x er især glad for det praktiske aspekt ved raketforsøget:

“ Man oplever langt mere, end hvis man bare sidder hjemme og regner på et stykke papir. Så bliver det hele jo noget teoretisk”, siger hun.

Jonas Jalili Pedersen fra samme klasse er på affyringsdagen tynget af gårsdagens tømmermænd, men er stadig positiv omkring forsøgets resultater, selvom han giver udtryk for hellere at ville ligge hjemme i sin seng. “Jeg er her, fordi min fysiklærer fik mig overtalt”, griner han.

“ Hun er en rigtig god fysiklærer, så vi kunne ikke lade hende i stikken. Og det skal nok også blive sjovt, når vi kommer til at kunne regne på de resultater, vi selv har indsamlet, fordi vi selv har været en del af forsøget”, slutter han.

PROJEKT TIL 80.000 KRONER De fire samarbejdsgymnasier og folkeskoler er Hasseris Gymnasium og Gl. Hasseris Skole, Støvring Gymnasium og Bavnebakkeskolen, Vesthimmerlands Gymnasium og Års Skole samt Aalborghus Gymnasium og Vejgaard Østre Skole. Aalborghus Gymnasium er initiativtager og primus motor i raket-samarbejdet og har koordineret og samlet midler til projektet fra Region Nordjylland. Hver raket har kostet 20.000 kroner, hvilket med lidt hovedregning giver en total værdi på i alt 80.000 kroner.

Rektor Torben Poulsen forklarer projektets vigtighed således: Der er mange forskellige vinkler at se raketprojektet fra. Dels styrker det samarbejdet mellem folkeskoler og gymnasier, og dels får eleverne lov til at arbejde med anvendt naturvidenskab”.

Prisen på projektet betyder naturligvis, at skolen har fokus på, at raketterne kan genruges til senere forsøg. Og der er således allerede planer om at gentage successen næste år. Efter søndagens affyring indsamlede og tjekkede eleverne raketterne, og både aluminiumshylstret og elektronikken er uskadt og klar til genbrug.

Hos Aalborghus Gymnasiums samarbejds-skole Vejgaard Østre er eleverne ligeledes glade for søndagens arrangement. Ida og Anna fra 8c er stolte over den faldskærm, de har været med til at sy. De har begge naturvidenskab som valgfag og er glade for at være ude og lave noget praktisk. Det har været hyggeligt at være afsted”, siger de i kor. “Vi har syet faldskærmen. Det har ikke været vildt svært, men alligevel lidt af en udfordring. Vi fik papirer og billeder af, hvad vi skulle gøre, og så har vores lærer fortalt os en masse om raketten”.

FORBEREDELSE OG AFTERMATH

I forberedelserne til affyringen har folkeskole-klasserne haft ansvaret for at samle selve raketterne, sy deres faldskærme og male og dekorere dem. De har naturligvis også fået undervisning i raketternes fysiske aspekter.

Gymnasieeleverne har arbejdet på at bygge payload til raketterne, - altså de instrumenter, der samler data under opsendelse. De har skullet måle blandt andet tryk, temperatur og acceleration. Målingerne bliver dels sendt trådløst via antenne, dels opsamlet på et hukommelseskort i raketten.

Det er planen, at både folkeskole- og gymnasieklasserne skal arbejde videre med de data, der er indsamlet. Gymnasieeleverne kan også senere vælge, at bruge forsøget i deres Større Skriftlige Opgave (SRO).

[ 12 ]

[ FYSIK ]

“ Der er mange forskellige vinkler at se raketprojektet

fra. Dels styrker det samarbejdet mellem

folkeskoler og gymnasier, og dels får eleverne lov til

at arbejde med anvendt naturvidenskab”.

- rektor Torben Poulsen

[ 13 ]

GOOGLE ER SÅ OLD SCHOOL!

[ 14 ]

[ HISTORIE - TALENT ]

Før Laura deltog i Aalborghus Gymnasiums talenthold i historie og besøgte Aalborg Stadsarkiv var hun - som så mange andre unge - storforbruger af Google og Wikipedia. Nu har hun adopteret en mere kritisk holdning til kildesøgning.

“ Før kunne jeg finde en kilde til en opgave og med det samme godtage, at så var det nok bare sådan!... Nu har jeg fået et meget bedre overblik over, hvilke kilder der findes, og hvordan man kan bruge dem; hvor jeg normalt bare ville have brugt Google”.

JAGTEN PÅ DEN NUANCEREDE SANDHED

Men historien starter er andet sted, og af respekt for emnet må vi nok hellere beg-ynde ved begyndelsen. Laura Møller Jensen går til daglig i 3c. på Aalborghus Gymnasium. Hun bliver opfordret af sine to lærere Rasmus Bukhave og Lotte Schou (samfundsfag og historie) til at deltage i et nyt talenthold i historie, og springer til med det samme. “Hvis de ikke havde meldt mig, ville jeg nok selv have gjort det alligevel”, siger hun og løfter sløret for en stærk interesse i historie og samfund.

“ Jeg synes både det er spændende og nødvendigt at kende historien for at forstå, hvordan verden hænger sammmen. Det bunder i de historiske aspekter. Det bunder i de historiske kampe”.

Lauras deltagelse i talentholdet har slået denne holdning fast med syv-tommersøm, og givet hende en indsigt i vigtigheden af at finde de rigtige kilder - for netop at havde det bedste grundlag for at kende og forstå historien og samfundet:

“ Vi har lært, at læse tekster med et historisk og objektivt syn, så man kan finde den mest sande side af historien... Eller, jeg må nok hellere bruge ordet nuancerede. Jeg tror nemlig ikke nødvendigvis på én sandhed”.

Hun fortsætter om jagten sandheden: “Mogens fra AAU [besøgende gæste-profes-sor hos talentholdet] fortalte os en masse om søgemetoder og om, hvordan man kan finde frem til de bedste kilder for at opnå et nuanceret billede af en sag. Sådan at man for eksempel ser både en udtalelse fra en redaktion eller sladderpresse og den bagvedliggende politirapport”.

DØREN TIL FORTIDEN LIGGER I ET SOMMERHUS

Som del af talentarbejdet fik holdet lov til at besøge Aalborg Stadsarkiv, og i jagten på den objektive sandhed var det noget, der faldt i god jord hos de unge talenter, og hos Laura.

En af de første ting holdet blev introduceret for på arkivet, og som mange af eleverne fandt enormt spændende, var en stor billeddatabase. Her kunne de pludselig se, hvordan personer, historiske begivenheder og hverdagen i en anden tid havde set ud - i stedet for kun at læse om dem.

En ting, som Laura fandt ganske særligt, var, at se billeder fra byikonet og redaktøren Eja Packness’ liv og virke, samt at læse hendes dagbog. Lauras far er formand for sommer-husforeningen, hvor familien har sommerhus - et sommerhus, der tidligere var beboet af netop Eja Packness.

“ Vi kan se hendes gamle bagdør i sommerhuset, og nu ved jeg en masse om resten af hendes liv. Så bliver det hele pludseligt lidt personligt. Historien kommer meget tættere på”.

Eja Packness (1895-1998) var en af de første kvindelige cand. polit.er i Danmark og var igennem mange år bestyrelsesformand i Aalborg Stiftstidende. Lauras familie ejer det sommerhus, hvor hun har boet - og Laura betragter tit den gamle dør fra hendes tid.

[ 15 ]

[ HISTORIE - TALENT ]

LØSAGTIGE FRUENTIMMERE OG ANDRE KOSTBARE TING

Udover gennemgangen af billeddatabasen fik eleverne også en rundvisning i resten af arkivet. Her fik de lov til at grave dybt i Aalborgs historie og se alt fra både byplaner til uddrag af romaner om fiktive karakterer i Aalborgs historie.

Gruppens mål er at finde viden omkring grundlæggeren Isidor Henius’ søn. De har snakket med Spritfabrikkernes eget museum, og på museet er man meget interesserede i det endelige produkt. Især fordi eleverne har gode idéer til, hvordan den nye viden kan formidles til en bredere målgruppe. Laura forklarer om én af gruppens idéer, som er tiltænkt blandt andet folkeskoleelever:

“ Jeg synes arbejdet med at kunne fomidle information om historie på en smart og sjov måde er utroligt spændende. Vores tanke er, at man kunne lave de her QR-stregkoder på bygninger og steder, som man så kunne scanne”.

Arbejdet med at skaffe information har bragt gruppen vidt omkring i deres søgning efter kilder. I ugen for dette inter-view er de igang med at se på statistikker for lønudvikling og lønforhold for at danne sig et overblik over sønnens økonomiske situation.

De har naturligvis også været forbi Stadsarkivet endnu engang i arbejdet med dette projekt - de kunne nemlig ikke finde noget på Google.

Talenteleverne kunne på Stadsarkivet blandt andet slå op i spændende historiske værker som “Protokol over løsagtige Fruentimmer” fra starten af 1900-tallet og “Kontraktavl af Kartofler”.

GO

OG

LE ER SÅO

LD SC

HO

OL!

Her stødte de også på nogle dokumenter som i nyere tids kontekst kan virke lettere absurde. Blandt andet kunne eleverne med stor interesse slå op i “Protokol over løsagtige Fruentimmer” fra starten af 1900-tallet og “Kontraktavl af Kartofler”.

Mange af kilderne på Stadsarkivet er dog så kostbare rent bevaringsmæssigt, at alle gode idéer, om at låne dem med hjem til vennerne for et billigt grin, hurtigt blev manet til jorden. De studerende på AAU har blandt andet et grupperum på selve arkivet, fordi de fleste materialer netop kun er til brug og opslag i selve arkivet.

SMARTPHONES SKAL GIVE VIDEN OM SPRITFABRIKKERNE

På talentholdet skal eleverne arbejde med et historisk projekt. Lauras gruppe har valgt et lokalhistorisk projekt, fordi de alle sammen er enige om, at nærheden til ens eget liv gør arbejdet mere spændende, og at Aalborg desuden er en interessant by historisk set. “ Grundlæggende for Aalborg, så er det vigtigt at forstå, at det er en industriby. Det er derfor, den ser ud som den gør”, siger hun om sin kærlighed til byen.

Fascinationen af Aalborg som historisk in-dustriby gjorde det nærliggende for gruppen at vælge et projekt om byens spritfabrikker. En af gruppemedlemmernes far arbejder desuden for fabrikkerne, så eleverne kan få en masse viden indefra.

[ 16 ]

[ HISTORIE - TALENT ]

JACOB BLABJERGgy

mnasieelev & fodboldspiller &

INTERVIEW & TEKST AF JACOB PEDERSEN, 1W.

Jacob Blåbjerg er navnet. I manges øjne betragtes han

som værende en af AaB ungdomsafdelings største fodboldtalenter. Dertil skal

lægges, at han adskiller sig fra mængden. Jakob er nemlig ikke blot et stort talent mht. sin sport

- han er også en elev i

[ 17 ]

[ IDRÆT / ELEVINTERVIEW ]

INTERVIEWER: JACOB PEDERSEN 1W.INTERVIEWEDE: JACOB BLÅBJERG 1W.

Med sin fyldte skoletaske hængende over skulderen, ankommer Jakob engageret og målbevidst til kantinen på Aalborghus Gymnasium, som danner rammerne for interviewet. De føromtalte egenskaber, synes kende-tegnende for netop Jakobs personlighed. Begge er de egenskaber, der anses som værende altafgørende i netop hans situation. En situation, hvor sport og skole kombineres på allerhøjeste niveau.

Dåbsattesten fortæller om en ung mand på blot 17 år. En alder, hvor Jakob allerede har opnået en del med sin fodbold. Og til trods for det faktum, at han ofte træner med klubbens bedste hold, og at han i februar måned deltog i holdets trænings-lejr i Portugal, ville det mildest talt være noget af en overdrivelse at beskrive Jakobs personlighed som arrogant. Tværtimod. Han præges derimod af en ret beundringsværdig sindsro og virker desuden ganske upåvirket over alt det, som sker omkring hans person i øjeblikket.

OPTIMALE UDVIKLINGSFORHOLD

Kombinationen af sport og skole medfører selvsagt en travl hverdag for Jakobs vedkom-mende. En hverdag, hvor både træning og skole skal passes. Netop derfor faldt valget på Aalborghus Gymnasium som fremtidig videregående uddannelsesinstitution.

Her har Jakob - ligesom han i de forgangne to år har haft muligheden for på Sønder-broskolen - kunnet kombinere fodbold og uddannelse, samt haft muligheden for to ugentlige morgentræninger.

FOKUS PÅ EGEN UDVIKLING

Den jævnlige træning med SAS-ligaen, med hvem han som tidligere nævnt også var på træningslejr med, samt forvent-ningerne fra omgivelserne, ville for mange være overvældende. Jakob er dog meget rolig omkring de faktorer, som for tiden spiller ind:

“Jeg tager det hele lidt som det kommer. Når jeg modtager et op-kald om træning med SAS-ligaen, er det jo blot et skulderklap og en mulighed for at suge til sig - med henblik på at videreudvikle sig som fodboldspiller’’.

Jakobs fokus ligger først og frem-mest på hans egen udvikling.

For at sikre at denne udvikling fastholder en progressiv proces, er han meget opmærksom på sin indstilling til hver træning og kamp: “Jeg gør brug af evalueringspapirer fra klubbens mentaltræner.

“ Inden hver træning sætter jeg mig nogle bestemte målsætninger, som jeg så efterfølgende evaluerer og reflekterer over.

Jeg tænker både over det positive, men især det negative. Derved sikrer jeg mig at lignende fejl formindskes på banen i fremtiden”. Som han selv siger:

“ Fodbold er mere end bare det, som foregår på banen. Det handler også om at fysikken og indstillingen er korrekt.’’

FREMTIDEN ER UVIS

Talentet er uomtvisteligt, og indstillingen er ikke til at sætte en finger på. Og på trods af drømmen om en fremtidig start-plads i SAS-ligamandskabet, er Jakob også fornuftig og realistisk omkring fremtiden. Han er nemlig bevidst om, at den på kort tid kan ændre sig:

Noget, der ifølge Jakob, har gavnet hans udvikling som fodboldspiller: “Via skolen får jeg muligheden for at to ugentlige morgentræninger er tilrettelagt i skemaet.

Det er selvsagt godt for ens udvikling, da man derved har muligheden for, hele tiden at forbedre sig. Det medfører, at ens træningsforhold optimeres.’’

SAMARBEJDE MED TEAM DK

Udover at være anfører for klubbens U17-mandskab er Jakob er til dagligt en del af det danske U17-lanshold - med hvem han inden for kort tid drager til Skotland, hvor kvalifikationen til det nært forestående EM for U17-landshold foregår. I tilfælde af aktiviteter med landsholdet, er Team Danmark-programmet, som Aalborghus Gymnasium samarbejder med, en nyttig hjælp: ’’Det giver mig mu-ligheden for at oplæse det stof, som klassen i mellemtiden har gennemgået, samt eventuel ekstraundervisning.’’

EN ELEV I TOPKLASSE

Allerede få sekunder efter at Jakob åbner munden og begynder at formulere sig, fornemmes hans velformulerede sprog. Det er som lytter svært at undgå at blive imponeret, og man begynder straks at drage paralleller til hans højtliggende faglige niveau. Og netop skolen er noget, som Jakob via sin ind-stilling, altid har engageret sig i:

“ Dét at kunne se sort på hvidt hvad ens karakterer er, har altid fungeret som en motiverende faktor.’’

Noget tyder på, at netop den indstilling, har spillet en rolle for Jakobs nuværende karakterblad. Faktum er i al fald, at føromtalte karakterblad udelukkende præges af tocifrede karakterer – vel og mærke i den hæderlige ende af skalaen.

Jakobs gennemsnit på 10,1 taler da også sit tydelige sprog. Og det skal som minimum fastholdes: ’’Jeg tilstræber som minimum at fastholde mit gennemsnit på 10,1.’’

Jakob sammenligner ofte det at gå i skole med at spille fodbold, da det også her for ham handler om at præstere på så højt niveau som muligt – ligesom det kræves på fodboldbanen.

“Det høje faglige niveau er dog heller ikke helt ukendt for Jakob. Hans far, Frede Blåbjerg, er professor:

“Jeg tilstræber altid den bedst mulige karakter i hvert fag. Det er ligesom at præstere på banen – det skal gerne være på et så højt niveau som overhovedet muligt.

“ Mine forældre har altid sagt, at ens evner forpligter – hvis at man er dygtig til noget, skal man også yde den nødvendige indsats.’’

VIGTIGHEDEN AF SELVDISCIPLIN

Et spørgsmål presser sig på, når man tænker på Jakobs situation: Hvorfra får han overskuddet til at kombinere fodbold og skole på det høje niveau, som han gør?

“Ifølge ham selv er selvdisciplin og evnen til at disponere sin tid ordentligt, de vigtigste redskaber: ’’Jeg tror, at det i høj grad handler om at kunne disponere sin tid ordentligt, dét at have stor selvdisciplin, samt at træffe de rigtige valg. Frem for at bruge sin aften på at se Champions League, burde man overveje at læse morgen-dagens lektier i stedet. Ligeledes i tilfælde af en aflyst blok, som kan bruges på forberedelse til den næste blok – frem for at spilde tiden på nettet.’’ Som Jakob selv siger:

“ Det giver mig mere overskud i min hverdag, når der sættes en plan for hvordan tingene skal håndteres.’’

[ 18 ]

[ IDRÆT / ELEVINTERVIEW ]

“Selvfølgelig drømmer jeg om en dag at spille på SAS-ligaen, og også en dag at blive aktuel i udlandet, men omvendt er man også nødt til at være bevidst om, at der kan ske meget på kort tid. Der kan komme skader, eller andre endnu ukendte faktorer kan spille ind.’’

Hans idéer omkring egen fremtid afsluttes med en mindre indikation på, at det af og til kan være en anelse farligt at drømme alt for stort:

“ Det er godt at have målsætninger og sætte sig planer omkring fremtiden, men omvendt skal man også huske på at der hurtigt kan ske noget.’’

SATSER PÅ FODBOLDEN

Fremtiden synes at tegne lys for blot 17-årige Jakob Blåbjerg, hvis talent ikke er til at tage fejl af. Dernæst - og måske vigtigst af alt - besidder han en nødvendig, og fornuftig indstilling, som kræves hvis han skal gå hele vejen. Ofte har man set hvordan store talenter gpr til spilde på grund af den forkerte indstilling.

At netop dét skulle hænde for Jakob, har man meget svært ved at forestille sig. Skulle fodbolden dog – mod forventning – ikke flaske sig, giver Jakobs føromtalte karakterniveau ikke desto mindre uanede muligheder med henblik på en karriere væk fra sport:

“ Skulle det ikke lykkes med fodbolden, kunne jeg forestille mig, at læse videre på universitetet.”

Formentlig med noget, som omhandler matematik, fysik eller naturvidenskab.” Man fornem-mer via en endnu uhørt og an-derledes klang i Jakobs stemme, at dét at læse videre – på trods af hans indiskutable fornuft – rangeres som 2. prioritet når det omhandler hans fremtidige beskæftigelse, hvorefter Jakob afslutter med et glimt i øjet: ’’Det er dog heller ikke det, som jeg satser på.’’

Jacob siger efterfølgende farvel, da dagens næste blok venter. Med sindsro går Jakob målbevidst og engageret af sted med sin skoletaske over sin skulder. Forude venter endnu en mulighed for at forbedre sit faglige niveau og gennem-snit - inden nok en træning om eftermiddagen venter på AaB’s anlæg. Endnu engang skal uddannelse og sport kombineres på det allerhøjeste niveau.

BASK

ETST

ÆVN

E M

ED

AA

LBO

RG

VIK

ING

SBASKETSTÆVNE er en årlig sportstradition for Aalborghus Gymnasiums 1.g’ere, men i år så sidelinjen lidt anderledes ud. Alle kampe blev nemlig dømt af spillerne Ryan White, Tony Bishop og head coachen Mads Olesen fra Aalborg Vikings. De tre herrer afsluttede dagens kampe med at give en opvisning i spil-teknik.

Levende musik, rørende drama, tankevækkende kunst, hårdtslående poetry-slam, firnurlig tryllekunst, lokkende poker-spil, spansk tyreleg, festlige drinks og kager...

Dette er blot en brøkdel af det, der stod på menuen ved Aalborghus Festival, der hyldede de kreative fag. Skolens elever havde gravet dybt i de kreative gemmer og forberedt tre festival-områder - henholdsvis en grøn, en lyserød og en orange scene - hvor der blev spillet på alle tangenter i underholdningens tegn.

MERE NUTIDIG

FED ALTERNATIV FREDAGSCAFÉ

EN CHANCE FOR AT VISE, HVAD VI KAN!

[ 20 ]

[ KREATIVITET ]

Rundt om scenerne kunne man besøge caféer, der under hver deres tema serverede kager, drinks, snacks og underhold-ning - således kunne man ved den orange scene besøge Café Espanõl, drikke Sangria og spille “pin the tail” på en spansk tyr. Området ved den grønne scene var casinoficeret, og man kunne gamble om sine drinks ved roulette-bordet eller prøve sit held med blackjack eller poker.

I kælderen var der kulørte lamper og dunkel stemning ved café Guilty Pleasures, hvor man kunne nyde farverige kager og drinks, samt se franske film på et stort lærred. Og rundt om i de tre områder var der pyntet festligt op med kunst-udstillinger fra skolens billed-kunsthold. Alt dette imens dygtige og kreative elever leverede underholdning fra scenerne.

MERE NUTIDIG

FED ALTERNATIV FREDAGSCAFÉ

EN CHANCE FOR AT VISE, HVAD VI KAN!

AALBORGHUS FÅR NY FESTIVAL

[ 21 ]

[ KREATIVITET ]

Forfatteren og prosaisten Helle Helle - der i år har modtaget den pres-tigefyldte forfatter-pris De Gyldne Laurbær for romanen “Dette burde skrives i nutid” - gæstede tirsdag den 7. februar Aalborghus Gymnasium for at fortælle om sit forfatterskab.

Skolens danskhold og lærere er nysgerrige efter at høre, hvordan man som forfatter bliver så succesfuld som Helle Helle er blevet det? Hvordan og hvorfor en bog bliver til i hendes verden? Og ikke mindst hvilken betydning der i virkeligheden ligger bagved realismen og de hverdags-trivialiteter, hun skriver om - og som alle elever har skullet analysere sig frem til i dansk-timerne?

På de næste sider kan du læse et udpluk af svarene. Både på de spørgsmål hun kom i forkøbet og på de spørgsmål, som Aalborghus Gymnasiums elever ivrigt stillede, da foredraget var slut.

VI ER VED AT KLIPPE HÆKKEN - DET ER SÅDAN JEG SKRIVER

Helle åbner foredraget med et citat af sin egen yndlingsforfat-ter og store inspiration, Ernest Hemingway, som til spørgsmålet om “Hvad der skaber en god forfatter?” i sin tid gav svaret “En ulykkelig barndom”.

fortæller PÅ AALBORGHUS

Helleelle

ROS TIL DANSKLÆRERNE

Helle Helle viser, at hun er bevidst om sit publikum, og i sin forklaring på, hvorfor hun skriver, husker hun at nævne den rolle hendes dansklærere har haft på hendes vej til at blive forfatter. “Jeg har altid følt mig meget opmuntret på det sproglige felt.

“ Hvis ikke det havde været for mine dansklærere, var jeg nok ikke blevet forfatter”,forklarer hun.

Samtidigt morer hun sig med stor varme over dansklærernes evne til at finde nye og spændende vinkler i hendes tekster. Hun fortæller om sin søn i 2.g, der bliver sat til at analysere hendes novelle “En stol for lidt”. Hendes søn spørger sin mor, om ikke man kan sige, at novellen er en slags hævn-historie? Helle Helle bekræfter overfor hendes søn, at “det er ganske godt set”. Sønnen frem-lægger dernæst sin fortolkning i klassen, og får at vide af læreren, der er ganske uvidende om sønnens herkomst, at “det da er helt hen i vejret!”. Helles pointe med denne skæve historie er ikke, at sønnen blev uretfærdigt behandlet. Tværtimod. Hun mener, at det er de analyserende læsere, der skaber betydningen i de historier, hun fortæller. “Dansklæreren havde nok ret!

HVAD HANDLER DET

HELE EGENTLIGT OM?

Helles kommentar til dansklærernes analytiske rolle i skabelsen af betydning, leder hende videre ud ad snakken om, hvad det hele egentligt handler om. “Det værste man kan spørge mig om, er hvad det hele handler om...”, siger hun. Helle forklarer, at hun ikke tænker på hverken dispositioner eller problemstillinger, når hun skriver. Emnetænkning er en utænkelighed i hendes univers, og det sker ofte at tekster tager en helt anden drejning end planlagt på grund af sprogets egen vilje.

“ Det er sproget og de gode sætninger, der er det bærende. Lad mig skrive en god sætning og så én til og så én til. Og så en dag, ja så er der 500 sider, og så er det nok en god roman, hvis det er ene af gode sætninger...”

Med det svarer hun også på spørgsmålet om, hvad det hele handler om for hende som forfatter. Det handler nemlig ikke om “hvad”, men om “hvordan”. “En god forfatter kan skrive om ingenting, og gøre det spændende og levende, imens en person der har en god historie at fortælle ikke nødvendigvis kan skrive den”, siger hun eftertrykkeligt.

“Men sådan én har jeg altså ikke haft!” understreger Helle, der fortæller at hun er vokset op i trygge rammer på Lolland - og at det er netop disse rammer, der ligger til grund for hendes forfatterskab.

På Lolland er der en bestemt måde at tale på. Når man spørger, hvordan folk har det, så svarer de gerne med hvad de laver eller planlægger at lave. Helle giver salen et eksempel på en samtale med hendes far, hvor hun spørger ham i telefonen “Hvordan har du det?” og han svarer “Vi er ved at klippe hækken”.’

“ Sådan er det ikke som forfatter, at man ved, hvad det handler om. Det ved dem, der piller den fra hinanden”.

Ligeledes svarer Helle selv på farens spørgsmål om hendes eget velvære “Jeg skal en tur til Aalborg”. Helle forklarer den leende sal, at der for hende er en frihed forbundet med det konkrete.

“ Det er sådan, jeg skriver. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at skrive, hvad personer føler. Jeg skriver, hvad de siger og hvad de gør. Og så håber jeg, at man som læser godt kan se det”.

[ 22 ]

[ DANSK ]

fortæller PÅ AALBORGHUS

Hvad angår skrivestil er Helle ligeledes meget glad for det prædikat, der er blevet sat på hendes skriverier - nemlig at hun skriver med antydningens kunst. “De store følelser skal ikke ud-basuneres. Det kan læseren godt selv se”, forklarer hun og smiler med stor tiltro til den lyttende sal. “Jeg kan godt lide at arbejde med den form for elegance, når man kan skrive lige ved siden af det, der foregår”. Hun forklarer, at de bedste noveller i hendes verden netop ikke serverer alt på et søvfad til læseren.

“ De bedste noveller er dem der kan få en til at tænke... og til at tænke på, hvad der mon egentligt sker bagefter...”.

TIL GLOBRYLLUP I UDKANTSDANMARK

Når Helle Helle påbegynder skriveprocessen med en ny novelle, så begynder hun altid med at bestemme stedet. Hun forklarer, at hendes tekster næsten altid foregår i udkants-danmark, og at hun ofte skriver i firserne, fordi tid og sted på den måde giver de mest optimale rammer for den afskårethed, hun gerne vil beskrive. Derfor er for eksempel opfindelsen af mobiltelefoner i halvfemserne et forstyrrende element i hendes historie-ramme. “Mobiltelefoner ødelægger alt i mine noveller. Det er mennesker, der ikke kan få fat i hinanden. De er afskåret og kan ikke få tingene sagt. Og det forstyrrer, hvis de kan ringe til hinanden”, forklarer hun.

Hun sammenligner dernæst sin skrivestil med det at være til globryllup, som hendes kendte novelle af samme titel da også handler om.

“ Man er ikke inviteret, men man er der alligevel. Der er helst ikke nogen, der skal opdage, man er der. Man betragter...”.

Hun uddyber dette fænomen ved at beskrive sig selv som et kamera, der er hejst ned i et rum og filmer i det stille.

Hun forklarer yderligere, at det er derfor hun ikke opfatter sig selv som minimalist. Hun opfatter sig selv som en betragter og som en lytter. “Som forfatter handler det meget om at lytte sig frem. Det er faktisk en kerneegenskab. Derfor læser jeg også meget højt for mig selv. Det er godt at lytte som forfatter. Hvor mange gange tænker man ikke på, hvad man selv kan sige om lidt... Nej, det vigtigste er faktisk at iagttage og lytte”.

Helle Helle læser op af sin nyeste Laurbærvindende bog,

og Aalborghus Gymnasiums elever er klar til at notere sig

svarene på alle deres spørgsmål.

Du kan du læse mere om Helle Helle på hendes officielle hjemmeside: hellehelle.net

OM AT SKRIVE I NUTID

Hendes opfattelse af sig selv som kamera-forfatter hænger også sammen med hendes tidsvalg. Hvis man skriver i nutid, slip-per man for at skrive i tanker, forklarer hun. “Datid er mere afgørende og slutningen findes allerede. Derfor vil historien altid være reflektive eftertanker”, siger hun og forklarer derved, hvordan datid som tid strider imod betragterens rolle.

Helle Helles nyeste skud på stammen “Dette burde skrives i nutid” er egentligt skrevet i datid. Dette har hun gjort for netop at illustrere førnævnte punkt om tid. “Der bliver ikke tænkt eller reflekteret over det, der sker”, siger hun. Derfor burde novellen være skrevet i nutid.

[ DANSK ]

ON A MISSION TO MARS

TALENTHOLD: SCIENCE

ACADEMY NORD

[ 24 ]

[ SCIENCE - TALENT ]

Aalborghus Gymnasiums fysiklokale var torsdag eftermiddag den 01. marts lavet om til en legeplads for science-entusiaster.

Unge talentelever fra en række Aalborg-skoler havde fundet det seriøse legebarn frem og programmerede legorobotter til at navigere på planeten Mars’ overflade. Da dagen var omme, var det en flok tilfredse elever, der stolte kunne sige “mission completed!”.

Eftermiddagen på Aalborghus Gymnasium er den sidste i rækken af i alt fire eftermiddage, hvor de talent-fulde elever har besøgt hinandens skoler og har arbejdet med blandt andet farvestoffer, exoplaneter, optimering af legoambulancer og, som rosinen i pølseenden, altså forsøgene med programmering af Mars Rovers i Lego Mind Storm NXT.

Talenteleverne programmerer blandt andet lys, tryk- og afstandsmålere i robotterne. Det er nødvendigt, at robotterne programmeres med en form for intelligens, så de selv kan navigere uden konstant manuel styring frajorden, da den store afstand besværlig-gører radiokommunikation til og fra Mars.

[ 25 ]

[ SCIENCE - TALENT ]

KONKURRENCE & VENSKAB

Eleverne er kocentrerede om arbejdet, og der er ikke meget udenoms-pjank. I starten af forløbet får eleverne at vide, at der er en præmie til det hold, der programmerer den mest sikre robot - og det motiverer eleverne. “Det var det samme, da vi arbejdede med produktionsoptimering af legoambulancer på tid”, siger Jonas Munk Jensen fra Aalbor-ghus Gymnasiums 2.t. “Der kom konkurrencegenet også op i os”.

Der er dog god stemning i lokalet, og på trods af at alle gerne vil vinde trofæet for den bedste robot, så hjælper eleverne hinanden på kryds og tværs.

“ Det er det, der er det fede ved det her talent-projekt. Man kommer til at samarbejde med folk, man ikke normalt arbejder sammen med”, siger Signe Worsøe-Petersen, der også går i 2.t.

“Man møder nye mennesker, og folk er engagerede, fordi vi allesammen har interessen for det”, fortsætter hun.

Både Jonas og Signe er enige om, at en anden ting, der gør talentprojektet spændende, er alle de nye ting, man pludselig får mulighed for og tid til at arbejde med.

Biologilærer Kirtsin Godsk og

matematik- og fysik-lærer René Petersen,

der begge er imponerede over elevernes flotte

indsats.

“ Man prøver ting, der ikke er plads til at lave i hverdagen i forhold til de obligatoriske ting, vi skal igennem i skolen”, siger Signe.

Jonas bekræfter: “Ja, vi får lov til at se, hvad naturvidenskab også kan være. Og det er både spændende og interessant.”

OVERRASKENDE DYGTIGE ELEVER

På fysiklokalets gulv har de to lærere, der står for dagens forsøg - biologilærer Kirstin Godsk og fysik- og matema-tiklærer René Petersen - designet en forhindringsbane bestående af rødt og hvidt tape, som robot-terne skal navigere langs med; samt en række mursten, som de helst skulle kunne navigere udenom. Det er ikke helt let, og René er hurtig til at joke med eleverne, da den første robot kører lige ind i en mursten:

“ Hvis det havde været et rigtigt Marsprojekt, så havde du lige spildt 50 milliarder”, griner han.

Begge lærere er meget overraskede, da det første hold, allerede efter to korte timer, har klaret banen i sin fulde længde. “Vi er begge dybt imponerede over elevernes kunnen”, siger Kirstin. “De fik en meget kort in-troduktion til computerprogram-met inden vi gik igang, men efter det har de selv siddet og nørklet med det. Og de er nået meget længere, end vi havde regnet med på meget kortere tid”, siger hun storsmilende.

Talentfulde science-elever diskuterer, hvordan de skal

optimere deres robotters navigation

blandt andet ved hjælp af lys-, tryk- og

afstandsmålere.

[ 26 ]

[ SCIENCE - TALENT ]

OG VINDEREN ER...

Kampen langs stregerne afslører til sidst en vinder, og “Team Påskebot” - der har valgt at kalde sig selv sådan på grund af årstiden og deres robots lighed med en påskehare - tager sejrsglade imod tre store poser Haribo. De er enige om, at det har været en svær opgave at løse. “Der er en masse ting, man ikke havde forventet at skulle tage forbehold for som for eksempel hastigheden, når robotten skal køre rundt om murstenene”, siger Jonas Munk Jensen, der er på det vindende hold.

Selvom der kun er et enkelt hold, der bliver udnævnt til dagens vinder, så er der ingen sure miner. Den generelle stemning i lokalet er, at det har været en udbytterig dag for alle parter, og de fleste håber på lignende arrangementer i fremtiden.

SCIENCE ACADEMY NORD

Eftermiddagens besøg på Aalborghus Gymnasium hører under paraplyprojektet Science Academy Nord, som er et pilot-projekt, der fokuserer på naturvidenskab i ungdomsuddannelserne. Projektet start-ede i 2011, og talentsamarbejdet mellem Aalborg-skolerne (HTX Aalborg, Nørresundby Gymnasium og HF, Hasseris Gymnasium og Aalborghus Gymnasium) er et forsøg på at bringe skarpe hoveder sammen til erfarings-udveksling og få skabt venskaber på tværs af skolerne.

Elevernes Mars Rovers skal kunne

navigere langs de røde og hvide tapestreger og samtidigt kunne

navigere udenom de opstillede forhindrings-

mursten.

[ SCIENCE - TALENT ]

Matematiklærer Kristoffer ligger død i skolens biokemilaboratorium. Der er ingen tydelige spor efter et voldigt sammenstød, intet mordvåben og ingen fingeraftryk. Heldigvis lykkes det at finde spor efter DNA under Kristoffers negle... og dét kan bruges af skolens “Crime Scene Investigation” eksperter... for hvem myrdede egentligt Kristoffer?

KRISTOFFER?HVEM MYRDEDE MATEMATIK-KRISTOFFER?

[ 28 ]

[ BIOTEK & UDVEKSLING ]

Sådan begyndte to dages intenst samarbejde imellem elever fra Aalborghus Gymnasiums 2.t og en række tilfløjne eksperter fra samarbejds-gymnasiet Convitto Nazionale i Rom. I løbet af mandag og tirsdag den 26-27. marts skulle de sammen løse mordgåden ved en række forsøg med DNA.

MISTÆNKT NUMMER 1: Kristoffer havde i den sidste tid givet sine klasser en række svære opgaver i integralregning, selvom eleverne havde givet udtryk for et ønske om, at de hellere ville have fri - kunne de have set deres snit til at nyde foråret helt lektiefrit ved at myrde Kristoffer?

MISTÆNKT NUMMER 2: Det er ingen hemmelighed, at der er rift om de dygtige lærere i den naturvidenskabe-lige fagrække. Kunne skolens rektor have myrdet Kristoffer i et jalousi-drama i forhold til en anden skole?

“We have started learning about DNA in school about a week ago, preparing for this visit”, sup-plerer teamkammeraten Andrea, og fortsætter:

“ It is helpful to come here and practice both Science and English”.

Sådan opsummerer italienerne deres udbytte fra dagenes for-søg. De er desuden utroligt im-ponerede over de danske elevers engelsk-kundskaber. “All Danes know English very well”, siger Manuela og spekulerer i, at det må være fordi dansk TV sender mange engelske programmer med originallyd. I Italien viser man sjældent ting på engelsk og ofte kun med engelske undertek-ster, forklarer hun.

De danske elever fra 2.t har tidligere arbejdet med DNA, men de er glade for genopfriskningen og for at møde Italienerne.

MISTÆNKT NUMMER 3: Kristoffer var ligeledes ble-vet set af et vidne tidligere på dagen, hvor han diskuterede en matematisk problemstilling med en kollega på lærerværelset. Var det muligt, at de ikke kunne blive enige om løsningen?

PROFILERING & PCROpklaringsholdene blev udstyret med DNA fra rækken af mistænkte, og ved hjælp af PCR - en metode til mangfoldiggørelse af DNA - påbegyndte de det store regnestykke og forberedelsen til en direkte sammenligning med den DNA, der blev fundet på gerningsstedet.

Imens teknikken påtog sig det hårde arbejde i biotek-laboratoriet, sikrede eksperterne sig, at de havde udført alt korrekt ved at udføre processen med PCR på papir.

SPROGLIGT, FAGLIGT & KULTURELT UDBYTTE “This is the first time, we have tried it”, siger italieneren Manuela smilende om DNA-forsøgene.

“ Det er sjovt at møde italienerne og skulle forklare forsøgene til dem”, siger Mikkel Sass Christensen.

“Ja, og det er dejligt at kunne lære fra sig og hjælpe”, supplerer Sara Saaby. De to drenge Niels Ole Hald og Jonas Munk Jensen er begge enige i, at det for dem er sproget, der er den største fordel ved at skulle samarbejde med italienerne. “Man lærer ordene på engelsk”, siger Niels, og Jonas uddyber: “Det har været en god øvelse i ordforråd, og det er blevet udvidet meget i de her dage”.

De hårdtarbejdende opklaringsteams

gennemgår deres data, og forbereder sig på at

løse mordgåden. “Hvem myrdede

egentligt Kristoffer?”

[ 29 ]

[ BIOTEK & UDVEKSLING ]

AFLSØRINGENPå anden-dagen er opklaringsarbejdet godt på vej. Alle hold samles i laboratoriet ved deres arbejdsplatforme, hvor de via analyse-metoden elektroforese endelig skal afsløre gerningsmanden.

Det viser sig, at det er Aalborghus Gymnasiums rektor, Torben Poulsen, der har været på spil - han vil dog ikke afsløre sine motiver, men har i stedet en overraskelse til opklaringsholdene. Kristoffer springer glad ind i lokalet, som en trold af en æske - “Han lever!”. Kristoffer er nemlig heldigvis slet ikke død, og alle er tydeligt lettede.

Rektor Torben Poulsen (t.v.), den “myrdede” matematik-lærer Kristoffer L. Jensen og vicerektor fra Convitto Nazionale (t.h.).

BESØGET FRA ITALIEN Besøget af de italienske elever og lærere er en del af Aalborghus Gymnasiums internationale samarbejde med skolen “Convitto Nazionale Vittorio Emanuele II”. Elever og lærere fra Aalborghus har tidligere været i Italien i forskellige sammenhænge og besøgt skolen, og ligeledes besøger elever og lærere fra Convitto løbende Aalborghus.

I marts havde Aalborghus således besøg af et hold elever, der læser Science, Engelsk og Kinesisk på den italienske skole. Aalborghus havde tilrettelagt et forløb, der kunne give eleverne det mest optimale udbytte i forhold til deres studieretning, og derfor sat dem sammen med forskellige danske hold indenfor Science.

Starten af ugen bød på CSI-projektet med 2.t. Resten af besøget bød på grøn energi og klima. Her var de blandt andet højt til vejrs for at se nærmere på solcellerne på taget af Aalborghus Gymnasiums hal. De aflagde også et visit på anlægget “Reno Nord”, hvor de fik et indblik i, hvordan man behandler affald i Danmark.

CSI: AALBORGHUS

PCR De danske og

italienske crime-eksperter samarbejder om gen-opformering-

steknikken “Polymerase Chain Reaction”.

De interviewede italienske elever

Manuela (t.v.), Andrea og Edo (t.h.)

Elever fra 2.t. - venstre mod højre:

Niels, Mikkel, Jonas og Sara

[ 30 ]

[ BIOTEK & UDVEKSLING ]

Opklaringsholdene benytter

analysemetoden ELEKTROFORESE

til at afsløre gernings-manden, og her ses de

med deres “gel-lignende” plader.

[ BIOTEK & UDVEKSLING ]

2012 blev året, hvor Aalborghus Gymnasium blev færdige med sit nye byggeri. En stor sportshal, nye musiklokaler, en sciencefløj med bioteklaboratorium og en ny “amfi”-gård er allerede blevet taget i brug. På billederne står de nye omgivelser klar til indtagelse af eleverne.BYGGERI

[ 32 ]

[ BYGGERI ]

BLANDET GODT fra 2011/2012Der sker mange ting på Aalborghus i løbet af et skoleår. Noget af det har du kunnet læse om på de foregående sider, Der er dog ting, der ikke er blevet plads til, men som er værd at mindes med glæde om et godt skoleår. Her er et udpluk af højdepunkter til hukommelsen.

Aalborghus er regional vært for Mellemfolkeligt

Samvirkes konference PÅ SPORET AF DEN

GLOBALE FREMTID med besøg af Afrikanske

unge.

Alle nye Aalborghus-elever

inviteres en tur til Egholm med deres

nye klasse til en ryste-sammen-tur

med orienteringsløb og sjove

konkurrencer.

Fotografen Jacob Holdt,

der er manden bag den berømte fotoserie Amerikanske Billeder, besøger Aalborghus og fortæller om sine

oplevelser.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF)

gæster Aalborghus i forbindelse med valget i 2011. Aalborghus har

ligeledes besøg af andre partier til en

paneldebat.

Skolens musikhold

fyrer den af til forårskoncert,

hvor det inviterede publikum kan nyde alt fra blød pop til indie

og hård rock.

Hvert år opfordrer Aalborghus sine elever til at have

fokus på andre og tjene penge til

Operation Dagsværk.

Aalborghus deltager i den årlige

naturvidenskabsfestivali Aalborg Zoo, hvor eleverne underviser det

besøgende publikum i naturfaglige

projekter.

[ 33 ]

[ BLANDET GODT ]

“ Vi synes, det vil være dumt, at sige til folk, at de godt må ryge i første halvdel af skoleåret og så ikke i den næste halvdel”,

siger elevrådsformand Maja Munk Johannson.

Her tænker hun især på de nye førsteårselever.

“Statistikken viser, at 80 pct. af alle rygere begynder at ryge i netop gymnasiet. Og det vil vi gerne sætte en stopper for,” fastslår hun.

Elevrådet er ligeledes engagere-de i skolens ry og vil gerne være med til at signalere, at Aalborghus er et godt sted at være. “Det gør vi jo ikke, hvis vi har 50 rygere, der står ude på fortovet og oser”, fastslår Maja.

Derved er hun opmærksom på den problematik, som alle skoler går i møde fra årsskiftet - nemlig at eleverne blot kan gå et andet sted hen og ryge, lige udenfor matriklen.

På Aalborghus Gymnasium håber man, at en række rygestopkurser blandt andet vil være med til at sænke rygetrafikken markant.

“Vi har arbejdet med henblik på rygestop i lang tid, og vi er helt i front”,

siger rygestopinstruktør Lilli Juhl Christoffersen, der har arbejdet som instruktør de sidste fem år.

På modstående side kan du læse om Frederik, der har deltaget i et af skolens kurser.

RØGFRIT AALBORGHUSFra 1. januar 2013 bl iver der sat en stopper for rygning på al le uddannelses inst i tut ioner i Aalborg Kommune. På Aalborghus Gymnasium har man længe forberedt s ig på et rygestop t i l årssk i f tet, så den nye lovgivning kommer langt f ra som et chock. Fakt isk er man så langt f remme i udvik l ingen, at et enigt elevråd nu har bedt om et rygestop al lerede fra sommeren 2012, og ledelsen har besluttet at bakke op om deres ønske.

[ 34 ]

[ SUNDHED ]

DET SKAL KOMME

INDEFRA

ALDRIG MERE ...Sådan lyder det i mange hjem den 31. december, når cham-pagneglassene klirrer for løfter og håb om forbedringer i det nye år. De fleste vågner dog op til en nytårsmorgen, hvor løftet ikke er heeelt så nemt at holde, som champag-nen bildte dem ind aftenen før. Det skete dog ikke for 20-årige Frederik Øgaard Jensen fra Aalborghus Gymnasiums 1.r, der havde lovet sig selv at kvitte smøgerne i 2012.

Han har deltaget i et af Aalborghus Gymnasiums rygestopkurser, har ikke røget siden årsskiftet, og har der-ved holdt sit fortsæt.

“ Jeg har ikke røget siden nytårsaften. Jeg røg i juleferien, så røg jeg helt vildt til nytårsfesten, og så stoppede jeg”,

!! Her bød festlighederne, udover musik, også på cigaretter. Efter den sommer kom han på gymnasiet, hvor der var mange af hans kammerater, der røg i frikvartererne, og så fulgte Frederik trop.

Han kalder selv sin rygning en forbandelse, da han forklarer om sin beslutning og sin motivation for at kvitte cigaretterne. “Det havde været min forbandelse i noget tid, og den ville jeg gerne uddrive”, siger Frederik.

Han havde i fovejen taget beslutningen om, at han ger-ne ville holde op med at ryge, men havde tidligere forsøgt at stoppe og var faldet i igen. Tilbuddet om rygestopkurset fik ham dog til at tage skridtet fuldt ud. Jeg tænkte: “Det kan der ikke ske noget ved at prøve”, siger Frederik.

“ Jeg stoppede på grund af, at jeg gerne ville have pengene til at flytte hjemmefra, og der er jo en del penge at spare”, forklarer han.

“Men jeg kan helt sikkert også mærke det på helbreddet.

Om morgenen startede jeg med at hoste en masse dejlig slim op og sådan noget - og bare jeg løb efter bussen var jeg helt død. Det blev lang-somt bedre og var med til at motivere mig til at fortsætte. Og nu kan jeg mærke en stor forskel både på mit fysiske helbred og på tegnebogen”, storsmiler han.

Rygning var min forbandelse

Frederik har røget i knap tre år. Han begyndte at ryge tilbage i sommeren 2009, hvor han var afsted på Nibe-festival.

siger Frederik og forklarer sit rygestop som en kurve, der gik gradvist nedad, fik et lille aflutningspeak nytårsaften og dernæst stoppede brat og helt til den 1. januar.

“Der var ingen spild ved det, fordi det nu lå i skoletiden (i modsætning til sidste år, red.), og så var det nemt og tilgængeligt, uden jeg behø-vede bruge flere timer end nødvendigt”.

Tegnebogen har det bedreFrederik lister økonomi og helbred som de to vigtigste grunde til, at han gerne ville stoppe med at ryge. Økonomien kom først, men han opdagede langsomt de helbredsmæssige fordele, og dette satte ild til motivationen.

[ SUNDHED ]

FACTS OM UNGE & RYGNING

Fra www.liv.dk Kræftens Bekæmpelse

Kold tyrker er ikke løsningenFrederik tror ikke på det, man kalder en kold tyrker, hvor man stopper med en dårlig vane som fx rygning fra den ene dag til den anden.

“ Jeg kan se på dem, der er faldet i igen efter rygestopkurset, at det har været dem, der startede med at sige totalt rygestop.

Og så dem, der ikke tog det rigtigt seriøst selvfølgeligt”, forklarer han. “Så jeg tror mest på gradvis nedtrapning”.

Han forklarer, at det, der virkelig hjalp ham og de andre på kurset, var et skema, hvor de fra uge til uge skulle udfylde nogle delmål. “Det var for eksempel mit mål i et stykke tid kun at ryge 10 cigaretter om dagen”, siger han og forklarer, hvordan det overskueliggjorde stoppet.

Heller ikke plaster, tyggegum-mi eller elektroniske cigaret-ter er Frederik nogen stor fan af. “Det ville blot være en ny afhængighed, der også koster penge”, siger han.

Han forklarer, at det der virkeligt har hjulpet og stadig hjælper ham i at holde sig fra cigaretterne er støtten fra de andre rygestoppere - dét og så lidt ekstra kaffe og cola.

“ Man vil ikke skuffe de andre på rygestopholdet og slet ikke Lilli, nu hvor hun var så sød at give morgen-mad, kaffe og kage, og hjælpe os,” forklarer Frederik om sin loyalitet overfor de andre deltagere og deres coach.

Om famil ien og den løftede pegefingerFrederiks familie ryger overhovedet ikke og har aldrig gjort det. Han er den eneste i familien, der nogensinde har røget, og han beretter grinende om en tid, hvor han forsøgte at skjule det.

“ Der gik et halvt år inden jeg fik fortalt min familie, at nu ryger jeg altså fast. Og det var noget med at snige sig ud inden man skulle i seng o.s.v. Det var en listig tid.”

Frederik forklarer, at hans kæreste og mange af hans venner stadig ryger, og at det kan være lidt svært, men han har holdt sig fra at ryge indtil videre og håber ikke, at han falder i af den grund.

“ Det er svært, når man er i selskab med folk der ryger, og min vennekreds er fyldt med rygere”, sukker han.

Dog griner han igen, da han fortæller, at han nu er blevet “hellig” og liiige løfter pege-fingeren, når han går forbi en fra hans klasse på gangen, der ryger.

Det skal komme indefra Han tror dog ikke på, at pege-fingeren gør nogen forskel. Det er mest for sjov. Derfor tror han heller ikke på, at rygeforbuddet kommer til at gøre andet end at besværlig-gøre livet for dem, der ryger. “Jeg synes rygeforbud på skolen er en god idé, fordi det er for nemt at ryge indenfor eller på skolens grund, men der vil altid være rygere alligevel”, siger han og forudsiger, at de blot vil gå udenfor matriklen. “Selv i den vildeste orkan vil du finde rygere udenfor”, griner han med bille-det af rygefrustrerede elever, der er ved at flyve væk i et rivende blæsevejr, malet i luften.

LÆS FLERE RYGESTOP-HISTORIER på aalborghus.dk

8% I en dansk 9. klasse er dagligrygere.

1/4af elever i 9. klasse ryger, hvis man tæller lejlighedsrygere med (næsten).

17%af elever røg dagligt i 2000. I dag er det halvt så mange. De sidste år er andelen af 15-årige rygere dog holdt op med at falde.

Folkeskole

16-20-årige1/6ryger hver dag.

1/5ryger regelmæssigt.

18%drenge ryger dagligt.

16% piger ryger dagligt.

7/10har prøvet at ryge vandpibe.Mange ved ikke, at det er lige så farligt at ryge vandpibe som at ryge cigaretter.

[ SUNDHED ]

I januar udstedte Aalborghus Gymnasiums Kunstudvalg en fotokonkurrence blandt skolens elever. Øverst ses vinderbilledet taget af Sarah fra 3m og nederst ses 2. pladsen, der er taget af Johannes fra 3m.

[ 37 ]

INTROFEST 2011

ÅRETS FESTER

FASTELAVNSFEST 2012

GALLAFEST 2011

JOEY MOE KONCERT

AFGANGSFEST 2012

www.aalborghus.dk