Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 9 1. September 1936 IJ 11. Aarg.

Vidaa ved Tønder.

Fat, Thra num , Aarhus

98 SPORTS-FISKEREN 1936

IV lll/1/l l~IIID Il Il

Vor elskværdige Fotograf har i Dag ført os til et Vand, der har Æren af at huse en Sports­fisk, som ikke findes andæ Steder her i Landet, nemlig Døbelen, Leuciscus cephalus, en Skallefisk, som kan blive 2 Fod lang og opnaa en Vægt af 12 Pund.

Som yngre lever den i Stimer og er nærmest planteædende, som ældre er den en graadig Rov­fisk, som kan tages paa baade Flue og Spinner og leverer en fin Fægtning. I koldt Vejr og i dybe Sø­er holder den til ved Bunden.

Nede ved Tønder kaldes den Aaland, men

En mgggt Der gives Gaader, som trods den menneskelige

Trang til Sandhedssøgen aldrig bliver helt opkla­ret, og hvor vi ma.a lade os nøje med omtrentlige Resultater.

En saadan Gaade er jeg vj)d min egen Uforsigtig­hed kommen ud for, nu skal De bare høre:

Da jeg i det tidlige Foraar som sædvanlig gik min Aftenstur paa Østre Moles F'orlængelse, saa jeg en skummel Skikkelse, der færdedes langs Kajen med en lang stang; men efterhaanden som jeg kom nærmere og Skikkelsens Omrids blev tydeli­gere, gik .det .op for .mig, at det jo blot var min gamle Ven, den berømte Lystfisker, Postbud Grim­hØj, hvis spinkle, lidt foroverbøjede Person med Rygsækken paa Nakken havde antaget det mærke­lige fremmede Udseende i det usikre Lys fra de spredte Lysstandere.

dette Navn bruges andre .Steder ogsaa om Rimten. N aa - nomina sunt odiosa - mere Interesse vilde det have for »Sportsfiskeren« om en af vore Læsere kunde meddele en Fangst af denne paa vore Bred­degrader sjældne F'isk, der kan kendes paa sine store Skæl, som er mørke ved Grunden; en stor Mund, hvis inderste Mundvig gaar bag Vertikalen fra Øjet. Der er to Rækker Svælgtænder med to i den· yderste og fem i den inde!'.ste. Som hos alle Skallefisk er Kødet tarveligt og fuldt af Ben - men vi fisker jo ogsaa mest for Sportens Skyld.

A. H.

sto1: (jgddQ. -- God Aften, Grimhøj ! fanger De noget? - Nej, ikke Spor, der er ikke Fisk i Havnen i

denne Tid. I gamle Dage var der ........ . I dette Øjeblik saa jeg Faren ved den Retning,

Samtalen tog, jeg kender en lille Smule til Lyst­fiskeres heldige Fangster, og jeg kendte specielt ikke saa lidt til min Ven Grimhøjs kolossale, ja, helt ovenud svineheldige Fiskeekspeditioner, og søgte derfor at give Samtalen en neutral Retning; idet jeg spurgte ham, om han ikke kunde sige mig Navnet paa den SØ i Sønderjylland, i hvilken den hi.d til ..største--Gedde,...som.Jler ....haY.e.s .p.aalide.lige_ Ef -terretninger om, blev fanget.

Selvfølgelig vidste han, hvad søen hed, eller lod, som han "'idste det, i alle Tilfælde stak han mig et Navn ud.

Nu vil maaske den af mine Læsere, der allere-

1936 SPORTS-FISKEREN 99

de har hørt om den Lystfisker, der forleden · blev indlagt paa Kommunehospitalets kirurgiske Afde­ling med begge Skuldre af Led, fordi han havde for­strakt dem ved at vise, hvor lang den Gedde, han forleden fangede, var, allerede ane en skurkagtig Beregning fra min Side ved at føre Samtalen hen paa Gedder; men jeg vil paa det bestemteste tilba­gevise en saadan Insinuation, der kun har sin Rod i. Læserens sygelige Tilbøjelighed til at tillægge an­dre daarlige Motiver til deres Handlinger. Ja, jeg vil tilmed hævde, at i samme Øjeblik, som jeg brag­te Spørgsmaalet paa Bane, kom jeg ved at tænke paa. hin ulykkelige Lystfisker, der jo kun skylder sin Sandhedskærlighed og Trang til Nøjagt,ighed sit Uheld, til at tænke paa, hvilke Følger dette eventuelt ville kunne faa for min Ven GrimhØj, og bøjede af; men ak, for sent.

Jeg saa øjeblikkelig paa det Udtryk, der gik over hans Ansigt, at mit Spørgsmaal havde frem­kaldt en Erindring om en tidligere udført Bedrift, og at hans Hjerne nu kæmpede for at give et saa nær til Sandheden og de faktiske Forhold staaende Billede deraf som muligt, og da jeg af gammel Er­faring vidste, at jeg nu havde kastet Tærningen og maatte tage hele Konsekvensen af min Hand­ling, belavede jeg mig paa at høre paa ham, idet jeg dog diskret tog mit dobbeltkapslede Guldur op, og, efterat jeg grundigt havde overtydet mig om, hvad Klokken var og smækket lidt demonstrativt med Kapselen, stak jeg det atter i Lommen.

Jeg er af Naturen -en fintfølende Sjæl, der nø­dig vil gøre mine Medmennesker imod, og specielt vilde det gøre mig ondt, om GrimhØj paa Grund af manglende Tid fra min Side, skulde blive nødt til at omlægge Historien, medens han fortalte den, hvorved jeg vilde løbe den Risiko, at denne vilde tabe i. indre Sandsynlighed.

.Min Demonstration med Uhret var, som den in­telligente Læser allerede har forstaaet, beregnet paa, at GrimhØj skulde forstaa, at min Tid ikke til­lod ham Extravagancer med overflødige Enkelthe­der.

Det var øjensynligt, at han havde svære Fød­selsveer, at dømme efter ·det anstrengte Udtryk, han fik i Ansigtet; men pludælig saa jeg, at han nu. havde fundet Formen, og idet jeg lænede mig til en Fortøjningspæl, gav jeg mig min Skæbne ivold.

Jah, hm! se, jeg har ogsaa en Gang fanget en Gedde, der var stor - mindst lige saa stor som den

-fra SØnderjylland - og det var endda ikke saa langt herfra. Jeg kunde ordentlig mærke, hvordan det lettede, da GrimhØj kom i 'Tanker om dette Fak­tum, at det var ret nær ved Aarhus.

Det er jo altid rart, og det letter Forstaaelsen, naar Tilhøreren kan forudsætte at være kendt paa de Steder, hvor Fortællingen foregaar.

_ Det var en søndag, stegende hed. Vi havde hele Dagen ikke haft et eneste Bid,

og jeg stod derfor og øvede mig i at ramme et ved den anden Bred siddende Aakandeblad med min Spinner, da der pludselig lØd et frygteligt Plask, og jeg mærkede et Hug i min Snøre saa voldsomt, at jeg næsten fik min ene Lillefinger skaaret ind til Benet af Fiskesnøren. Selvfølgelig blev jeg over­rasket, og det fo'r gennem min Hjerne, at det vist­nok her drejede sig om en Odder.

Den piskede Vandet til Skum, den rasede frem og tilbage, op og ned i Vandet, og her stod jeg arme Menneske og svedte, saa jeg ikke havde en tør Trevl paa Kroppen.

En hel Time varede Kampen mellem os to, in­den jeg mærkede, at Kalorius var ved at køre træt, og jeg forsigtig kunde begynde at hale ind paa Snø,ren, men bedst som jeg troede, at det Hele var forbi, begyndte den helt forfra. Tilsidst laa den ret stille i Nærheden af Bredden, og jeg raabte til min Makker om at tage en Granrafte og hjælpe mig Fi­sken paa Land.

Dette lykkedes ham, ved at han traadte ud i Vandet, stak Raften ind under Gedden og lempede den i Land.

De kan tro, det var en mægtig Kammerat, og hvor saa den ond ud, som den laa der i Græsset og gabte og sprællede, og jeg advarede de nærmest­staaende, fordi saa stor og ond en Gedde er tilbØje­lig til at bide fat i al Ting. For ikke at løbe nogen Risiko, slog vi den ihjel med Raften:

Blandt Tilskuerne var der en gammel Kone, som boede i Fattighuset, og som, da hun saa Fi­sken, udbrød, at det var en dejlig Fisk, hvem der dog blot havde haft saadan en Fisk.

- Hvis De gerne ,~il have den, maa De saamænd godt faa den.

Men nu skal vi have den fotograferet, imedens kan De gaa hjem og hente en Kurv til at bære den i.

I samme Øjeblik øjnede jeg en Chance og spurgte:

- Fik De et Billede af den, GrimhØj? Men han gled af.

- Nej, desværre, hm! Der var slet ingen Ting paa Pladen, sagde Fotograf.en. Det var for Resten en stor Skam.

Vi gik saa ned til Dammen til den gamle Kone, hun boede i den lange, lave Bygning, De ved, den der ligger paa den modsatte Side af Vejen. De ve9-, dette her Bindingsværkshus.

100 SPORTS-FISKEREN 1936

Jeg skal villigt og ærligt tilstaa overfor Læse­ren, at jeg aldrig havde været paa Stedet, og føl­gelig ikke kendte Huset; men da. GrimhØj syntes at gaa ud derfra, og da jeg meget nødig vil skuffe andre Mennesker, naar de viser mig Tillid, lod jeg, som om jeg kendte Stedet lige saa godt som min egen Spisestue, tilmed da GrimhØj lod til at sætte Pris derpaa.

Konen havde forsynet sig med en af de her lange Gartnerkurve til at bære Fisken hjem i; men denne kunde ikke paa meget nær være i Kurven, hvorfor vi huggede den i Stykker og bad hende komme igen for at hente Resten. Saadan maatte hun gaa 6 Gange, hm! Ja, hun gik 6 Gange; men hun var jo ogsaa en gammel Kone.

Seks Gange! udbrød jeg overrasket, medens hele min Person udstraalede den mest ubetingede Tillid til Gritnhøjs Ord, blandet med Forbavselse · over Fiskens Størrelse og Beundring over hans Dyg­tighed og Held.

Ja, seks Gange. Jeg kunde tydelig spore en lille Smule Usikker­

hed hos GrimhØj, da han første Gang nævnede de seks Gange; men da han tredie Gang gentog det, var der en let Triumf over den Maade, hvorpaa han slyngede det ud.

Jeg følte formelig den Angst, min Ven maatte bekæmpe, og som hos en strængt sandhedskærlig F'ortæller, der ønsker at udtrykke sig sa.a klart, at der bag efter ikke kan rejses nogen Tvivl om, hvad han har sagt, altid vil indsnige sig, og jeg nød sammen med ham Glæden over at han, medens Fortællinger>. skred frem, fik ligesom en indre Vis­hed om, at han hav.de husket rigtigt, og at det net­op hverken var fem eller syv, men 6 Gange, hun maatte gaa.

- Det var dog S .... til Gedde, den. Sikke en Karl, det maa have været.

- Hvor var det dog en Skam, at De ingen Bil­lede fik af den, det vilde have været rart at have et saadant senere hen.

I samme Øjeblik kom der som i et Lynglimt i min Erindring et Billede af den stakkels Lystfisker paa Sygehuset, og jeg skyndte mig at bryde op, idet jeg mumlede noget om Aftenkaffe. Dette var en ren og skær sort LØgn fra min Side (eftersom jeg aldrig drikker Kaffe) men som jeg dog engang ha.aber at opnaa Tilgivelse for i Betragtning af, at Motivet udelukkende maa søges deri, at jeg vilde skaane Grimhøj '.s Skuldre.

Denne min Hensyntagen til andre Menneskers Velfærd blev Skyld i, at jeg nu har .faaet et frygte-· ligt Problem at løse og en Gaade at gætte. Hvor

lang var Gedden? H~ad vejede den? Og hvor gam­mel omtrent?

Spørgsmaal, som til evige Tider vil forblive ubesvarede, ihvert Fald i exakt Forstand, og som den sandhedselskende Mand, jeg er, kan jeg ikke nøjes med en omtrentlig Besvarelse. Jeg mis.ter min Appetit, jeg afmagres, min Kone vil se min Tunge baade Morgen og Aften, medens det stadig hamrer i min Hjerne:

Hvor stor, hvad vejede den, hvor gammel osv.? (Al Ret forbeholdt). »489«.

Sp i ldevan cis-Fiskedamme. Ferskvandsfiskeribladet Nr. 4 og 5 indeholder

en Beretning fra Magister Otterstrøm, Dansk ·Bi­ologisk Station, om en Studierejse til nogle Spilde­vands-Anlæg i Ea.jern, ved Miinchen og ved Am­berg. Beretningen er desuden udkommet i Sær­tryk. Idet vi henviser særligt interesserede Læse­re hertil, skal vi gengive nogle Enkeltheder.

.Spildevand kan omsættes paa to helt forskel­lige Maader. Henstaar det uden Luftens Adgang, indtræder der hurtigt (under anaerobe Bakteriers Medvirken) en stærk Forraadnelse, som medfører Dannelse af Ammoniak og .Svovlbrinte, der er giftige for næsten alle Organismer, tillige dannes der Sumpgas og ildelugtende Stoffer. Tilføres der her­imod Spildevandet tilstrækkeligt Ilt, hvilket vil sige en meget betydelig Mængde Ilt,. foregaar Om­sætningen helt anderledes; saa nedbrydes de hØj­molekulære Forbindelser (Æggehvide og Sukker) af luftelskende (aerobe) Bakterier, og der indtræ­der ingen Forraadnelse.

Ofte foregaar der en Blanding af'begge Om­sætninger, men i visse Renseanlæg holder man sig udelukkende til den ene Slags. I en Septic­Tank er det de anaerobe Bakterier, der nedbryder Stofferne, mens det er aerobe Bakterier, der er virksomme, hvor Spildevand behandles paa Koks­filtre eller med aktiveret Slam. I begge Tilfælde bli­ver Resultatet en mer eller mindre gennemført Nedbrydning af de organiske Forbindelser.

Det kan være godt at faa Spildevand uskade­liggjort, men bedre endnu er det dog at faa det udnyttet, og dette kan man opnaa ved at gribe ind paa det rette Tidspunkt i den aerobe Omsæt­ning. Naar de organiske -Stoffer ved Bakteri€rnes Virke er nedbrudt til Nitriter og Nitrater (halv­vejs destruerede) sørger man for - og dette er Fi­nessen ved .Spildevands-Fiskedamme - at Bakte­riernes Arbejde standses, men at Svampe og Al­ger optager de værdifulde Kvælstofforbindelser

1936 SPORTS-FISKEREN 101

som Næring, og at der findes bakterieædende Or­ganismer, der kan udnytte Bakteriernes Myria­der som Føde. Svampe, Alger og Bakterieædere fø­rer paa forskellige Veje - Protozooer, Orme, In­sektlarver, Smaakrebs, Snegle - omsider til Dam­mens sidste Æder, Fisken.

Hvorledes dette i Enkelthederne gaar til, om­tales ikke, men Beretningen gaar over til en Be­skrivelse af selve de storslaaede Anlæg, særlig Dammene med deres Rigdom af Karper og Ørred! Ja, man har virkelig opnaaet at gøre Kloakvandet til Ørredvand. Som et Kuriosum kan nævnes, at da viss.e Damme blev overgroede af Andemad (Lemna) anskaffede man kommunale Ænder. Des­værre opdagede man bagefter (hvad enhver Orni­tholog kunde have oplyst) at Ænder overhovedet ikke spiser Andemad - men sligt er Begynder­vanskeligheder. Nu har man Ænderne, og de vir­ker jo ikke rensende paa Dammene, men det gaar endda. Ved Amberg regner man at kunne præstere 100 Tons Karper aarlig - foruden Regnbueørred!

»Det var sandelig en Oplevelse at se denne mægtige Virksomhed a1'bejde med et ellers m.a uappetitligt Materiale, men virke renlig, tiltalende lugtfri og producerende betydelige Værdier. Vi her i Danmark kender jo heldigvis ikke Forurenin­ger i det Omfang, som de store Fastlande og In­dustrilande gør det. Der lader den ene By efter den anden sit Spildevand gaa i Floden, hvor Van­det ikke naar at rense sig, inden den næste Stor­by styrter Tons af organisk Stof i Strømmen.

Kloakvandet fra Kiøbenhavn og Aar!hus osv. gaar i Havet, og er det end hverken æstetisk eller hygiejnisk i alle Tilfælde, er det i hvert Fald til stor Fordel for Fiskebestanden; men hverken Kø­benhavn eller Aarhus faar Fortjeneste deraf, og der fodres paa alskens daarlig Fisk, saavel som paa de gode.

Indlysende, at det er et stort Fremskridt, naar Kommunen, der producerer Spildevandet, selv kan udnytte det med Fortjeneste, i Stedet for at lade Tilfældige drage Gavn af den øgede Fiskebestand.

(Kloakvæsenets Budget balancerer i Mun­chen).

Desværre er det :æt faa Steder, de Hoferske Fiskedamme med Fordel lader sig anbringe, d~r fordres:

1. Man maa have et Renseanlæg først . 2. Have rigeligt Opspædningsvand. 3. Have en Beholder, der om Vinteren kan tage

alt det Spillevand, Dammene skulde hav1e. 4. Og som i Nødsfald ogsaa kan tage det om

Sommeren en kortere Tid. 5. Og der maa være en stadig biologisk-kemisk

Kontrol med Virksomheden.

Gennemgaaende kan man regne, at der skal 1 ha - 2 Tdr. - Dam.flade til for hver 2000 Ind­byggere. Rensning i Fiskedamme kræver 25 Gan­ge saa megen Plads som Rensning i Koksfiltre, hvorimod. Overrisling kræver 8 - 10 Gange saa megen Plads som Dammene.

Hvorledes virker nu Dammene om Vinteren, naar Karpen ikke æder?

Saare simpelt. Fiskene er i og for sig ikke nød­vendige for Rensningen. Den foregaar uafhamgig af deres Tilstedeværelse, men Fiskene gør det mu­ligt at faa en Indtægt af Dammene.

2. >>Sportsfiskeren« har refereret Magister Otter­

strøms Artikel saa udførligt, selv om den i første Linie synes at have mest Interesse for Erhvervs­fiskeriet, fordi vi Sportsfiskere i høj Grad er inter­ess,erede i, at vore Aaer ikke forurenes.

Ganske vist ligger der ikke mange store dan­sk€ Byer ved Aaer, i hvert Fald da først ved Aaens Udmunding i en Fjord, men Danmarks 3. største By, Odense, frembyder i hvert Fald visse Lighe­der med Amberg. Odense er en By paa 70-80,000 Mennesker, liggende et Par Mil fra Aaens U dlØb i. Fjorden og forurenende denne fordum smukke Aa i en sa.adan Grad, at Odense Aa uden Modsi­gelse er betegnet som Danmarks mest beskidte Vandløb.

Mens disse Linier skrives, arbejder Odense Kommune, Amtet og de tilgrænsende Landkom­muner paa det store Problem: Aaens Rensning -og det vilde være ønskeligt, at man ogsaa overvej­ede Muligheden af at bruge en Metode, som kunde forvandle det ildelugtende Slam-fra Kloakerne til Fisk. Odense er saa heldig at have et passende Areal til Dammene lige ved Haanden, idet der lige Nord for Byen ligger nogle Engarealer, hvor for­hen Næsbyhoved sø bredte sine fiskerige Vande. Den udtørredes 1863, den sydostlige Del indgik i Havnen, hvis Areal man stadig ønsker at udvide, men da Søen oprindelig var ca. 150 ha, vilde 1/a af det oprindelige Areal forslaa til at rense og ud­nytte Afløbet fra en By paa 100,000 Indbygger e (se ovenfor) og saa mange har Odense ikke, selv om den er oppe paa 70,000 eller deromkring.

Værre stiller det sig med Afsætningsmulighe­derne for Fisken. De jydske Ørredbrug har store Vanskeligheder med at faa afsat deres Fisk, og Karper?

Hvem spiser Karper her i Landet? Tilmed i Tonsvis. - Naa, det er ikke 50 Aar siden, at To­mater og Bananer var Rariteter og de, der spiste dem, blev betragtet som mindre vel forvarede, saa det er vel nærmest et Spørgsmaal om passende Re-

102 SPORTS-FISKEREN 1936

klarne. Vi kan endnu komme til at synge med Wessel.

Om dig n ogen Karper byder og du faar kun tørre, Jyder

bliver du lidt fl ov derved .

De Hoferske Fiskedamme er kun en af flere Metoder til at uskadeliggøre de store Byers Kloak­vand. For os Sportsfiskere spiller rene Aaløb en saa stor Rolle, at ethvert Fremskridt i Løsningen af Problemet har vor store Interesse.

Axel Holm.

Ved Klopeinersee. (Fra østerigsk Fischerei Zeitung) .

Klopeinersee er en Karstsø og man kommer til den med Autobus via Vølkermarkt-Ki.ihnsdorff. Den er ca . 11/ 2 .km lang og c. 600 m bred, med en støirste Dybde paa 50 m. En Del af Sydky­sten er skov1k1ædt og falder stejlt af, Resten er del­vis sivbevokset med jævnt skraanende Bredder. Fi­sker etten er delt mellem det Orsini-Rosenbergske Fideikommis og Stiftet Ebendorf, men til Lettelse for Sportsfiskerne har Formanden for Klopeiner­sees FDlrskønnelsesforening 'Fuldmagt , 1Ul at ud­stede Fiskekort.

Der skelnes mellem 3 Kategorier. Stangfiskeri til 2 Schilling om Ugen; Kastefiskeri til 4, og Driv­snøre til 6 + 41

/ 2 Schilling Skat en Gang for alle. Stangfiskerens Snøre maa ikke være længere end 3 Meter, Kastesnøren 10 Meter og Drivsnørens Længde er naturligvis ubegrænset. Løser man Drivsnørekort har man selvfølgelig Lov til Stang­fiskert og Kastefiskeri.

K1opeinersee huser Rimter, Brasen, Rudskal­ler, Suder, Aborrer, Gedder og Maller. Rimter paa 2 - 21/ 2 kg er ingen Sjældenhed. De tager helst Brød, Kirsebær og Insekter, samt er meget graa­dige og sprælske. Jeg har fisket dem afvekslende med Brød, Kirsebær og Kunstflue. En sort Behm­flue var bedst. Men de sidste Par Dage har jeg ikke haft Held, mens den første Tid gav ganske gode Resultater. Det var ganske ligegyldigt, om jeg viste mig paa Bredden med Stang i Haand, eller kun havde Snøren med Forfang i Ha.anden, eller overhovedet slet ikke viste mig og lod en an­den holde Snøren med Agnkrog. Rimterne skulde ikke nyde noget. Selv et 3 Meter langt »usynligt« Forfang hjalp ikke, og det var ganske forgæves at skifte Agn. Derimod lod Fiskene sig gerne fodre af mig og var helt tamme, naar jeg viste mig uden Fiskegrejer. Ikke blot kunde jeg ikke faa en an­stændig Fisk paa de Steder, hvor jeg før havde fi-

sket, men der var heller ikke noget at gøre paa an­dre Steder. Selv om Fiskene er stumme, lod det til, at de havde snakket om Sagerne og om, at der var kommet en højst ubehagelig Sommergæst til Egnen.

Saa var Aborrerne nemmere at have med at gøre. En smuk Sommeraften sad jeg sammen med en Bekendt paa Hotellets Anløbsmole, der rager langt ud i søen. Det var lige efter Aftensmaden. Da, saa jeg pludselig en Sværm af Løjer i vild Flugt komme henimod Molen, fulgt af 3 store Skygger. Den vilde Jagt gik lige til vore Fødder og til min F1orundring opdagede jeg, at Skyggerne var t re store Aborrer. Straks fik jeg fat i min lette Kaste­stang med en Perlemorsspinner, som jeg uden Resultat prøvede fra Molen. Men næste Dag pas­sede jeg godt paa ved Molen, og havde for alle Til­fældes Skyld. forsynet mig med et Par levende Agn­fisk. Under stor Opmærksomhed fra andre Pensio­natgæsters Side, gik jeg efter Aftensmaaltidet derned og forsynede to lette Spinnestænger med Snøre, Flod og et Par levende Fisk sat paa almin­delige Kroge. En rum Tid forløb. Det var allerede ved. at blive mørkt, da kunde jeg lige skimte, at det ene Flod bevægede sig hen mod Molen. Snart kom ogsaa den vildt paa Kryds og Tværs farende Maddingfisk, forfulgt af to smukke Aborrer. Baa­de for Tilskuerne og for mig var det et yderst in­teressant, spændende Skuespil. Endelig greb den ene Aborre Maddingfisken og tog den med sig ud paa Dybet. Forsigtig tog jeg stang i Ha.and, og da jeg fik Føling, gav jeg Tilslag. Jeg var endnu i Færd med. at hale Snøren ind og glæde mig over den krogede Fisks Modstand, da der l,ød et almin­deligt Jubelskrig og det andet Flod forsvandt. Paa mindre end 10 Minutter fik jeg landet 3 smukke Aborrer paa 1

/ 2 -3

/ 4 Kilo. Saa tidt jeg de følgende Dage prøvede Lykken fik jeg 2 - 3 statelige Abor­rer. I Tidens Løb lykkedes det mig at konstatere, at Aborrerne med ubegribelig Regelmæssighed viste sig ved Molen mellem 81/4 og 81/2,. Hverken før el­ler senere saas det mindste Spor af Røverne. Til­fældigvis opdagede jeg senere en temmelig langt borte liggende Landingsbro, ved hvis Piller der selv ved hØj lys Dag stod store Aborrer i omtrent 3 - 4 Meters Dybde. Men her var alle Forsøg paa Fangst forgæves. ' Pænest opførte Gedderne sig; jeg fangede ' 16, men beholdt kun to af dem, en paa 4,75 kg og en paa 1112. De .14 andre, mellem 1/ 2 og 1 kg satte jeg ud i søen igen.

Jeg havde jo Ferie, saa jeg sov, saa længe, det passede mig. Men naar jeg en Gang imellem vaag­nede tidligt, drog jeg straks ud med Dragsnøren

1936 SPORTS-FISKEREN 103

og sjeldent uden Resultat. Allerede paa første Tur fik jeg 3 Punds Gedden. Den bed paa en 13 cm Heintz Blink, inden jeg endnu havde 60 Meter ude. Der er noget helt vidunderligt ved saadan en Tur med Drag aarle Morgen. Blikstille ligger Søen. Med regelmæssige Aaretag driver jeg Baaden langs iSiivenle. .Fest!ig ~'3tilhed, man hører næppe Fug­lekvidderet fra Skovene nær Bredden. Nu og da gør en søvnig Hund, naar man glider forbi en Villa. I denne Stilhed !Virker det næsten øredøvende, naar Hju1et snurrer ved et Nap eller Bundbid.

Man tror, at det vil vække samtlige Beboere i Sommerpensioner, Gæstgivergaarde og Villaer langs Kysten. Den 91/ 2 Punds Gedde fangede jeg en Sommermorgen KL 71/ 2 paa Hjemvejen. Den bed ogsaa paa den 13 cm Heintz. Jeg havde da roet over hele søen uden Resultat, intet rørte sig; ikke en Gang et eneste .Bundbid havde sat Liv i Hjulet. Jeg var allerede ved vort Baadehus og tænkte paa, at blot to Aaretag til, saa skulde jeg ta.ge Snøren ind - da, krr, krrr, krrrrr - som et' Lyn var jeg oppe fra Toften, fik fat i Linen og gav et Par kraftige Ryk; i første Øjeblik var jeg ved at blive gnaven over, at jeg skulde faa Bundbid i sidste Øjeblik. Dog oplyste Træk og Ryk i den an­den Ende af Snøren mig snart om Fejltagelsen. Haand over Ha.and halede jeg Linen ind trods hef­tig \Modstand. Da viste Ven Esox sig dybt under Vandfladen for straks at vende og gaa ud paa Dy-

"-bet. Ganske roligt lader jeg den trække de:n ind­

vundne Line ud igen. Udflugter, som ved forstær­ket Modstand blev stadig kortere, saa er Kampen forbi. Gaffen fik fat bag Gællerne, og der ligger han i Baade:n. Gedden var temmelig lang, naaede fra Hofte til Jorden og tydelig nok slet ernæret, ellers havde den været tungere og kraftigere. Jeg opdagede snart Grunden, næsten alle Tænderne var stumpe. Det var ganske interessant, at jeg ikke fik et eneste Bid paa en 101/ 2 cm Heintz eller paa den ellersi her meget brugte geddemalede tre­leddede Wobler. Alle Gedder fik jeg pa.a Drag med en 13 cm Heintz eller ved at spinne med en slan­gefarvet »Basser« (fra James Heddon).

Jeg gav mig ikke af med Mallefangst, men saa. flere smukke Eksemplarer.

Suderne trives udmærket; jeg prøvede forg~­ves at tage dem paa Mus:ling, Brød og Orm.

Alt for sent fik jeg at vide, at der ikke langt fra. Klopeinersee løber en Bæk, Vellach, som er et udmærket Forelvand, og kun 150 Meter fra den store sø ligger den saakaldte Lillesø, der kun er 1 I 4 saa stor som Klopeinersee og fuld af Fisk. Den tilhører imidlertid en Herre fra Ungarn, sag, Fi­skeri er naturligvis ikke tilladt. Jeg kunde paa

egne og alle Sportskollegers Vegne ønske, at alle Fiskevande i Wiens Omegn var lige saa godt be­satte, som Klopeinersee.

Josef Hengelmiiller.

Gode Gerninger. Da vor u1dmærkede Formand fik lOaadge· Jubilæ­

umsfornemme'.1ser cg proponerede, at man skulde støtte Forenin,gen ved at forære et Flair Kvartaler a.f »Sports­fiskeæen« til en Mand, som interesserede sig for Fiskeri, kmn j e,g til at tænke paa Blom.

Ja, det hedder han na.tu:rligvis slet ikke, men naa.r man endelig træffer en rar Mand med Dispositionsret over flere Mo.ser og Smruadarnme, og Vedkommende gi­ve,r en Fisketil[iadelse, saa udleverer man naturligvis ikke den rare Mand med Navn og Adresse til »Sportsfis1keren« og risikerer, at alle Øens terrainhungren!de Fiskern ren­der »Blom« pa.a Dø,rene.

Blom er ogS1a,a Ja,gtejer og f. f. med. Bøssen, men det ærgrect:e mig lidt, at s1aaidan en flink Mand tog Sude1" med Net og .Gedder paa S.ættekrog. Je,g besluttede at omven­de ham ved at vise, hvorct:a.n det skulde gøres, »sportsmæs­sigt«, men mit rSuderfiskeri efter de bedste Anvisninger i Lærebø,gerne blev komplet en Fiaslro - diet er o,gsaa et umuligt Foretla1gende for en gammel Ørredfisker. Bedre gik det ikk:e med Gedderne. - Jeg brugte en Wobbler, som har vist sig ,god i Aaen, men enten dur Wobbleren ikke i. klare, stillest,aa.ende Damme, ,e[[er Vejret var ugun­.sttgt ,eller - her kan RedaktØl'en fra sin Lænestol vel­villigst t iJ'lfØje nogle flere af die Undskyldninger, som bruc­ges, naar man kommer hjem uden noget paa. Tasken; for det var ikke mtg, der var noget i Vejen med. Da mit Eksempel ikke opfo,rdrede til Eftt:rfØlgelse, sendte jeg x·Sportsfiskeren« til Blom, og det virkede. For en Maa­neds Tid silden kom han og fortalte, a1l nu bilinkede han Gedder og tog dem i Dusinvis.

Da min haabefulde søn, Studenten, kom hjem paa Sommerferie og press1ede sin Gamle for en Fisketur, kom jeg til at tænke pa:a Blom.

I Telef.onen aftaltes det fornødne, o,g Himlen var saa nai3.rdig at give lummer Luft meld Smaabyger - rigtigt Bidevejr. Vi var 5, B'.om og jeg med sønner og den lokale Lærer, som aldrig havde fisket, siden han som lille Dreng t:og KarudseT.

De lokale Mænd brugte Skeblink, jeg gjorde som sæd­va.nlig Fiasko meld Wobb1eren, og Studenten fik overladt en fin sølvdevon, som jeg en Gang vandt, ved en minde­ri,g F'estaften i Svendbo,rg Sportsfiske1'forening. Hlan be .. trc•ede mig iØvrigt, at han havde Lampefeber.

Fra sine ttdligste Drengeaar har han været Ørredfi­sker, men han havde aldrig blinket Geidder og var ban­ge for a.t gØ·re Familien Skam. Men da han - med si!1 Gamle som Caddy - havde landet en 8 Punds Gedde -­fil~ han Fred i Sindet.

104 SPORTS-FISKEREN 1936

Da1gen gav 13 Gedder og en Aborre - alle paa blanke Spindere og nogenlunde ligelig fordelte paa Deltagerne. Ogsaa Læreren fik Fangst paa Krog og Blod paa Tanden, hvad Sportsfiskeriet angaar. Min eneste Gedde fik jeg ogsaa paa Devon, og skal ikke prøve Wobbler tiere i dette Farvand.

Da vi sent paa Aftenen sad o,g passiarede, begyndte Blom at forhøre sig om Fluefiskeri i Aaerne derovre i Ho­vedlandet, saa han udvikler sig i den rigtige Retning. Han spekulerer ogsaa paa at skyde de store Suder, som gaar nedie i den store Mose og viser deres Rygfinner over Vandplanterne - sportsmæssigt set maa det da være bedre end at sidde i Timevis og glo paa et Flod, mens man strør »Grundmadding« ud i Haandfuldevis.

Hvis jeg nu kan faa Blom og Læreren ind i Sports­fiskerforeningen, har jeg da en enkelt god Gerning at glæde Set. Petrus med - og hvis andre af vore Læsere vil sende en god, fiskeinteresseret Ven et Par Kvartaler af »Sportsfiskeren«, saa skriv til KassereTen o,g gør vor Formand glad. Gamle.

Murænefangst i Syddalmatien. Karl Kroneker i østerigsk »Fischerei Zeitung«.

Langsomt sank den rødglødende Solkugle ned bag fantastisk formede Skyrnasser, der vesterude taarnede sig op til mægtige himmelstormende Bjerge. Nogle særlig energiske Solstraaler lykke­des det dog at smutte igennem friblevne Revner i Skylaget. Rask skød de henover den smaragdfar­vede Bølgevrimmel til Kysten, klatrede op ad de melankolske Cypressers Stammer og strøg langs . med Trækronernes fjerdelte Blade til de naaede Toppen. Her dvælede de en Stund og satte til Afsked det hele i guldgylden Brand. I et Nu glø­dede samtlige Cyprestoppe i Aftensolglans. Men kun i ganske kort Tid. Fra Havet kom Aftendæm­ringens kolde graa Skygger nemlig krybende.

Langsomt steg de opad Huse og Træer, stedse højere. Paa forholdsvis kort Tid havde de naaet TI;ætoppene. De kolde Skyggepust gled henover dem og straks udsluktes de gyldne Brandtoppe.

Blaasort rugede Mørket over Hav og Land. Men snart efter hævede Fuldmaanens sølvglin­sende Skive sig . bag de nøgne Karsthøjders Kam­me, ved Foden / af hvilke det lille Fiskerleje Mini ligger. Over selve Havnen laa en højtidelig Stil­hed. Sagte s,usede Nattevinden i Masterne, der pe­gede mod Himlen som Jættehænders truende hæ­vede Pegefingre.

Havet laa glat som et Spejl. Vejret var saale­des gunstigt for Udlægning af Muræneruserne. Da Barometeret var i langsom, men stadig Stigning, var der heller ingen Forandring at vente for næ-

ste Dag·. Altsaa rask ned til Molen, hvor den Baad ' som skulde bringe os ud til Murænegrundene,

var fortøjet. · Først blev dog Fangstkurvenes Sødygtighed

nøje prøvet. En to tre blev de da stuvede i Baaden, og s.aa gik det rask ud fra den beskyttende Havn mod det aabne Hav. Faa Minutter senere drev vi med vort tjærede Fartøj forbi mægtige Klippe­

blokke, der ligger henstrøede i .Brændin.gszonen, ud mod de Fiskeren bekendte Fangstgrunde.

Mens vi mageligt gled henover det blæksorte Vand, som var oversaaet af Myriader smaa Sølv­striber, begyndte den djærve Dalmatiner, der talte lige saa godt Tysk som Serbo-kroatisk, at braldre op om sine Togter. Tiden gled umærkeligt, og før jeg anede det, var vi naaet til Murænefangstplad­serne. Aarerne blev taget ind, Kurvene atter efter­set og langsomt sænkede ned mod det afgrunds­sorte Dyb. I Enden af hvert Reb var en svømmende Bøje af Kork. Hvis nu Lykken var os huld, vilde vi næste Morgen kunde vende hjem fra Havet med Kurvene fulde af Muræner.

Som ventet var den følgende Morgen straalen­de klar. Den stigende Flodtids langsomt glidende Bølgeringe syntes dyppede i flydende Guld.' Lang­somt drev vor Baad over Bølgeglansen ud mod Mu­rænepladsen. Paa en lille halv Time var vi ved Maalet. Korkbøjerne viste sig langt borte fra som mørke Pletter paa den glitrende spejlglatte Hav­flade.

Altsaa afsted til første Kurv. Forsigtig blev Bøjen taget indenbords, og Rebet Haand over Haand halet ind med Fangstkurven. Historien var tung nok. Mon der nu er noget ordentligt i? Maa­ske kun ,en Vrimmel af Krabber og andet vær­diløst Skidt? Men . Spændingen blev snart ud­løst. Der kom Rusen op af Vandet med sit kravlende og sprællende Indhold. Med kyn­digt Blik mønstrede Fiskeren Fangsten. To Muræner, en :~illJe og en \gan1ske re;spektabel, to Havaal, en Aalekvabbe og nogle andre smaa Hav­dyr w1r stimlet sammen i Rusen. Ganske god Be­gyndelse. Og nu fik vi den anden og den tredie op, og i dem var der foruden Aal ogsaa forskelligt andet af Værdi.

Da vi nu havde vor Fangt i Sikkerhed ombord, kunde man gerne have hengivet sig en Stund til Drømmerier i den herlige Foraa.rsmorgen. Men den gamle Adriafisker havde ingen Sans for For-3:arsromantik, men begyndte, mens han endnu haa.ndterede Fangstkurvene, ganske respektløs at afbryde den omgivende Stilhed med sin Stemmes Torden.

Men paa en Gang for han i Vejret, som stuk­ket af en Tarantel, greb efter sin Aare og slog om

1936 SPORTS-FISKEREN 105

sig som en forrykt. Samtidig veg han som en Krebs, tilbage Skridt for Skridt, snublede og tum­lede baglæns overbord, inden jeg begreb, hvad der var paa Færde. Det groteske Syn, som den svære Dalmatiner frembø_d i dette Øjeblik, lokkede Latte­ren frem; men den døde paa mine Læber li[ce saa pludselig, for det, jeg nu fik at se, var slet ikke til at le ad. Med. stødvise Bevægelser skød en mel­lemstor Murænes valseformede, brune, guiplette­de Krop sig henimod mig; dens Øjne funklede ondskabsfuldt. Samtidig bed Dyret rasende om sig og spærrede hY·er Gang Munden saa højt op, at man saa to Rækker blændende hvide kraftige Dolktænder. Der havde vi altsaa Ulykken. Havde den Gamle ikke pludret løs som et Vandfald, saa var Murænen sikkert ikke sluppet fra ham. Og naturligvis havde han gjort sig usynlig.

Som jeg senere fik at vide, var hans Fald over­bord ikke helt ufrivilligt. I slige Tilfælde foretræk­ker Fiskerne en Dukkert fremfor at udsætte sig for de farlige Bid.

Først naar det udmattede Dyr ligger roligt. i et Hjørne vover Havets Helte s·ig atter ombord. Men da jeg ikke havde Spor af Lyst til et Bad i det for­aarnkolde Hav, ma maatte jeg selv se at klare mig mec. Bæs.tet. I Bunden af Baaden opdagede jeg en gammel Yutesæk. Den hev jeg til mig i en Fart, kas tede den over Fisken, som bed rasende om sig, og rullede saa hurtigt som muligt Dyret ind i den. D2, Sækken var grov og tør, lykkedes det mig paa fa2. Sekunder at blive Herre over den farlige Ud­bryder. Hele T iden kiggede den Gamle over Ræ­lingen, og først, da han saa., at Fisken var gan­ske uskadeliggjo:r:-t, klatrede han atter op i Baaden.

»De:r var Lykken bedre end Forstanden« ytre­de han belærende, »var Bæstet sluppet fra Dem, vilde h an have tilredt Dem saa ilde, at De havde været sikker paa et Par Dages Hospitalsophold«.

Lad være, at der er en Smule Fiskerlatin i det, men at Murænens Bid ikke blot er giftigt, men ogsaa frembringer højst uhyggelige knuste Saar, der oven i Købet er sene til at hel,es, er almindelig bekendt. Forøvrigt viste en anden Fisker mig se­nere et frygteligt Ar, som han havde faaet til Erin­dring om et Eventyr med en Muræne.

Da vi naaede Havn, var Murænens Angrebs­lyster ganske vist ovre, men desuagtet bar vi de tre Kurve saa forsigtigt, som om de indeholdt lutter Glas.

Paa Molen tømte vi Ruserne for at se, hvad vi havde erhvervet af Dybets Skatte. Resultatet var

· jævnt tilfredsstillende. To smukke, fede Muræner nogle større Havaal og flere Aalekvabber, tillige­med. noget mindre værdifuldt Stads, var Lønnen for vore Anstrengelser. Samtlige Fisk vandrede til

Hotelkøkkenet i Kupari,hvor især Murænerne, vel tilberedte og smukt garnerede opmarcherede paa .Middagsboirdert, som Lækkerbidskener fo:1; de til­stedeværende Gæster. ..............................................................................

Fra Redaktørens Lænestol

····· ·········••11••••·························································

Redakt øren udenfor Lænestolen.

En Redaktør skal helst kunne snakke med om alt muligt, og det er maaske lidt af en Falliterklæ­ring, naar nærværende Blads Redaktør i et fore­liggende Tilfælde er tilbøjelig til at dukke sig i Læ­nestolen og indrømme, at Insekter har han forbi­stret lidt Forstand paa. N aar man saadan, Sommer efter Sommer har listet sig langs Aaerne med Ør­reds.tangen, kan man naturligvis ikke undgaa at lægge Mærke til den omgivende Natur, men vort Sind. har vendt sig til Fugle og Blomster og maa­ske i utilladelig Grad forsømt den 6-benede Verden.

Vi har søgt at bøde paa vor Uvidenhed ved at anskaffe os de mest paalidelige danske Værker om de Insekter, som kan have Interesse for en Fluefi­sker, men vor stakkels Hjernes Pulterkammer, som i Forvejen er pakket med danske og latinske Navne paa. den hjemlige Flora, Fugle og Fiskever­den - samt Apotekerlatin - gør absolut Strejke og kan ikke faa Plads til Copeognather, Pseudoneu­roptere, LJmnophiler og Siericostomer. · Fl-\a! Og saa hjælper det slet ikke til at finde Forbillederne til Coachman, Wickhams Fancy, March .Brown og alle de andre Fluer, som vi jo ogsaa gerne skulde kende lidt til.

Skulde der imidlertid blandt danske Sportsfi­skere findes klogere Folk, som kunde tænke sig at træde i Oslo Sportsfiskeres Fodspor og give sig til at studere vore Vandinsekter, saa staar »Sportsfi­skerens« Spalter aabne for Oplysninger og Indlæg om hele denne vidunderlige Vrimmel, og om hvor­ledes den fanges og præpareres til Samlinger. Re­daktøren selv har desværre kun samlet paa Sorri­mtrfugle - en Gang i forrige Aarhundrede.

106 SPORTS-FISKEREN 1936

............................................................................... Fangstrapporter

. . ................................................................................ Ingen Meddelelser indgaaet.

............................................................................... Et og andet.

. . 111111111111 IIIIIIIII IIIIIIIIISSIJIII 1111111111111 I III SI 1111 III& 1111111111111111

Til Oplysning for Medlemmerne har vi opta­get ovenstaaende Brev in extenso:

»Gaa udenom« sa' Bøjgen. I »Sportsfiskeren« :averterns der under »Titgængeigt

Fiskevand« Dægkort og Aa.rskort for ,Strækningen fra Re­senbro til Kongebro pa:a Trækside,stien.

Jeg medrde1er Dem dog, at dette ikke er rigtigt, idet vi har ca. 3 Kilometer tilhørende »Allingigaard«, og her er der ing:en, der har Fiskeret undtagen os og he,ller in­gen, der faar diet.

Vi har ticl:l'lger,e tilskrevet Silkebol)g Fiskeriforening, Resenbro Kro, 8vostrup Kro, Kongenslbro Afholdsrnstau­rant samt Formanden forr Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, 8minge, desangaaende, og man har og:sa,a lovet, at der ikke fremtidig· vilde blive solgt Fiskekort til det paagældende Stykke. Dai der imid­lertid stadigvæk av,erteres med .Fiskekort hertil, anmo­der jeg Dem om selv at ændre Annoncen, saaledes at denne gælder for ,Strækningen fra Resenbro til Kongebro med Undtagelse ,af ovennævnte Strækning ved »Allingigaard«. I modsat Fald vil jeg paa anden Maade gøre Indsigelse he,rimod.

Vor Konkurrent Katten.

Med Højagtelse

HN!HP., Horsens.

Da Ejeren af en Fiskedam i Nærheden ·aJ Mariestad (Sverige) en Dag kom ned til sin Fiskedam., opdagede han en helt dyngvaad Kat, som sprang over et Dige og

. f@svandt. Manden gik dra hen til Fiskedaimmen og fandt ved Kanten en endnu ikke helt dØd Karpe, af hvil­ken Katten havde ædt en Del af Hovedet. Karpen plej­ede at gaa indi paia ,grundt Vand, og der syntes Katten hav:e overrasket den og trukket den paa Land. Karpen vejede ca. 1 Pund. Katten havde ofte lusket om. ved Dam­men, saa det var sandsynligvis ikke første Gang, den havde fisket der. Ejeren gik hjem efter Bøssen og var saa heldig at skyde Katten.

svensk Fiskeri Tidsskrift.

Suder paa Spinner.

Da Dyrlæge Strøger, Blommenslyst, en Dag i Juli - da Hylden blomstrede og Suderen bider -fiskede efter Gedde med en lille Skeblink i den saa­kaldte Jyllanidsmose et Par Mil Vest for Odense, fik

han en stor Fisk paa, der opførte sig lidt løjerlig. Til stor Forundring for baade Fiskeren og en Til­skuer landedes en Sude paa 31/ 2 Pund. En af Blin­kens Kroge var udefra. trængt gennem Snude og Overkæbe.

Selv om dette - strængt taget - maa kaldes for »foul hooking«, maa det dog antages, at Su­deren har nappet efter Blinken, saa Tilfældet, der er vidnefast, er i hvert Fald ret enestaaende.

A. H.

Mærkede norske Laks~ Udfor TrØndellagen og ud for Bergen mærkedes i

1935 henholdsvis 171 og 37 i Hra,vet fangede Laks, af disse genfangedes henholdsvis 80 og 18 Stk., altsaa næsten Halvdelen. Mærkeligst er imidlertid de Steder, hvor de genfangedes. Af de udfor Bergen fangede og mærkede Laks, blev den ene fanget ved ,Skaanes Kyst lige Nord for Øresund ag den anden i Skotland. At ·de Laks, som svømmer I Hraivet udfor Norges Kyst leger i skotske og skaans·ke Elve, har man ikke anet før .

En udfor TrØndelagen mærket Laks, genfangedes 11

Dage senere ved Oslo. I det hele var 11 af de genfangne Fisk svømmet over 400 Kilometer. l

Rekorden var den sa1aka!Mte Wygfisk, en Laks, som blev mærket ved Titran udfor TrØndelag,en og efter at have rundet Nordnorge og Kolahalvøen blev fanget 6

Kilometer oppe i. Floden Wyg, som. løber i russisk Kare­ten og udmunder i den sydlig,e Del af det hvide Hav. Af­,standen er 2500 Kilometer og Fisken havde til den Tur brugt 52 Dage, altsaa med en Gennemsnitsfart af 48 Ki­lometer om. Dagen, hvis den in,gen Svinkeærinder har gjort, hvad den vel nok har.

Fisken som toges ved Oslo, eller nærmere bestemt Dramm.ensfjord, havde paa 11 Dage tHbagela,gt 1100 Ki­Jometer, altsaa 10 norske Mil om Dagen.. Laksen fra Skotland havde svømmet 29 Kilometer daglig og den fra Skaane 24,2.

De lovende Forsøg fortsættes. Mærket er af sølv og sidder lige foran Rygfinnen. Det er stgneret: Zoo,J. Mu­

sæum, Oslo, og ,et Løbenummer. Skuilde nogen af vore ,Sportsfæller tage en saadan

mærket Laks, bedes man meddele d!et til Os!lo zoologiske Musæum - eUer til herværende Blads Redaktion.

(Svensk »Fiskeri Tidssskrift«) .

I Varmen. Efter 3 Maaneders Fravær har Loch Nees Uhy­

ret atter vist sig. Det er set af to Handelsrejsende. Denne Stand kappes med Jægere og Lystfiskere i Sandhedskærlighed.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••111111111111111111 01

Skal Fiskebestanden ikke uddØ,

Sørg for et Regulativ ved din sø. ................................................................................

1936 SPORTS-FISKEREN 10:7

:··············································································= . . Tilgængeligt Fiskevand

. . ":. ............................... ·································~·············= Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­des Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Øster­gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Oa. 35 km Fiskevand. Laks, Hav­ørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er føl­gende: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maa­nedsko:rt 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb : Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aars­ko,rt 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv P1·Ls mod Forevisning af

Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Ja­

nuar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos

H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet,

Aarhus. I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­

drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1.

Juni til Engene er bjer:get.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand i Karup Aa ved Hagebro. J;)agkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­

læggelse af Fisketure.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende:

Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - sønder­

bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro 'pr.

Ejstrup. - AfholdshoteUet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro<<. - Paa

Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl.:.

der. Prisen paa Kort er : Aarskort Kr. 22,08. 3 M'aaneders

Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening« : Dag­kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par­celler undtaget). Ialt samlet .Aabred 60 km. Fredningsti­der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­skerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Cementstøberi. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Es­bjerg.

Gudenaa: Strækn.ingen fr:a Resenbro til Kongebro paa Træksidestien undta,gen en Strækning ved Alling­gaard. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i. Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos Fo:r­manden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Peder­['en, Kildegaarden, Sminge St.

Paa Strækningen Tange-Bje,rringbro: Fiskekort a 1

Kr. for Dagkort og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa

Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. Sørensen,

Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Vidaa ved Tønder. - En meget stor Gedde. Spildevands-Fiskedamme. Ved Klopeinersee. Gode Gerninger. - Murænefangst i Syddalmatien. Fra Redaktørens Lænestol. - Et og andet. - Tilgæn­geligt Fiskevand.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

F• k • f Enten De boer i Hol­IS egreJ er. stebro eller gæster Byen, se mit Udvalg i moderne og I. Kl. Fiskegrejer, før De køber andre Steder. - Alt til Lakse-, Gedde-, Stalling­og Ørredfiskeri forefindes. -

Jens A. Knudsen, HOLSTEBRO Cigarhuset "Set. Jørgen"--11111111111111111111111111111111111111111111 Nørregade 46. Telefon 789

108 SPORTS-FISKEREN 1936

~ DE KAN NAA D -ET ENDNU!

Prøv nu i Efteraaret

' Allcock's "True-form" Fluer

' og

,,Special Danish" Fluer.

DE VIL BLIVE FORBAVSET OVER DET GODE RESULTAT

11

[ I-

REDDITCH

Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder

. over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 ;. Troldhede; •• •1. .... _111111 I 11 I I li I 1111 I I I I I I I 1111 li I I li I 11111111 I I III I li III I li li I 111111111111

~~~ ~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer,

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser.

··~

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds· og Aarskort kun h'ls Martin Schmidt.

OLDEST AND LARGEST MANUFACTURERS

ENGLA~D

.,

Fluestang. Prima brugt 13'-16' Fluestang, Hardy eller fint Fabrikat, købes. Pris og Beskrivelse bedes opgivet i Billet mrkt. "Fluestang" til "Sports­fiskeren "s Redaktion.

Formancl: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klage r

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispens.ere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

4rtikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvet Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176. , :·i Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.