sportsfiskeren 11 1939

:,,

/

November. Nattefrooten er begyndt. -Grøden er borte. - Nu kan man atter fiske med Spinner i vore søer og Moser, og Gedden jager mere end paa nogen anden Tid af Aaret. Det er en Fornøjelse for en Sportsfisker at kæmpe med en Gedde i NoV'ember, for nu er den stærk. Hvad der angaar Grejerne, fabrikerer Allcock de mest udsø,gte Splitcame Spinnestænger og Spinnehjul, f. IDks. Allcock's Aerial Hjul, men De kan oigsaa faa virkelig Kvalitetsvairer fra Allcock i billigere Materialer, vi nævner her nogle enkelte Ting, men De vil overalt hos Forhandlere af Fiskeriartikler find"e et stort Udvalg af Allcock's Artikler. Allcock's Navn borger for Kvaliteten.

~~ -:--:.,---...::-::s-:1' ~ '\\<,,~

•j\ ~ ,,i~ -'1 ,',, \\ 1lc-i1~~itrl;'; . ;-JfT~ ...

-

-:;:::::::

--·~

~ ~~ + ,,, _, ;,e,,+8 'zAs-,;:-J-t·~.:.3•·· , ;;: - -~

[email protected]&!!'ii.~~&~·rii4 ØGt:åf4t~~llfPX-..-bAl#wF?'fif#S?iL1!Ai1%ikikerErn-e;;~

• ALLCOCKS Gedde-Spinnestang af flammet Tonkinrør, med langt Træhaandtag og Lansetræs Topstykke, Slangeringe og Porcelæns Topring.

e ALLCOCKS Aerialite Hjul 33/4"

Forblivef upaavirket af Fugtighed.

mørkegrøn, flettet Hørline. Holder sin Styrke.

c ALLCOCKS Swallow Tail giver

forbavsende store Resultater.

- og glem ikke et ALLCOCK HERCULES WIRE Forfang.

' ,)

~

Medlemsblad for nDanmarks Sportsfiskerforbund"

14. Aarg. li 1. November 1939

En Fisketur til Island i Sommeren 1939. (Af Chr. Lottrup Andersen.)

Skade at Amerika ligger saa langt herft a -- dette gælder ogsaa SagaØen, Sportshskernes Eldorado. Ganske vist ligger ls-1:rnd os noget nærmere, men selv 0111 man kan taale lidt SØ, er det dog 5 Dage op og 5 Dage hjem, og 10 Dage kan jo ikke alle ofre af en knapt tilmaalt Sommerferie. Paa c.!en anden Side er jo ogsaa Opholdet pa:1 Søen Rekreation, Rejsen er rørende billig og Baadene gode.

Efter mere end Jl /2 Aars Forberedelser. lykkedes det Dr. Saunte og mig for 14 Dage at leje en ca. 6 Kilometer lang Strækning af Grimsaas venstre Bred i Borgafjorddistrikte t. Her ligger Islands bedste Lakseelve. Bedst ( og dyrest) af disse er Tvera :i (aa udtales som au). Dernæst Norderaa (Northungau) og endelig Grimsaa som Nr. ;] . Denne sidste er mere jævn, ikke uriderkastet saa store Svingninger, hvad Fiskeriet c111gaar - den delte dog i Aar nærmest Skæbne med de andre, hvorom mere nedenfor. - Endelig er der Langaa og Hvitaa (udt. Kvitau) foruden nogle mindre. Grims-au IØber ud i Kvitau nogle Kilometer f !i)r dennes Udmundi ng i Borgafjord. Kvitau er <:n mægtig Elv, men uden nogensomhelst interesse for Sportsfiskeren, da den altirl fØrer uklart JØkelvand. Her fanges imidlertid med Garn en utrolig Masse Laks. Garn-fiskeri er dog forbudt fra fredag Aften ti i Mandag Morgen.

For at begynde med Begyndelsen, saa rejste vi op med det norske Skib Lyra fra Bergen. Var Jernbanerejsen i det herlige Sommervejr meget varm, saa fØltes det paa den anden Side dobbelt kØligt, da vi paa Bergensbanens Højland indhentede den flygtende Vinter. Ganske snedækte Landskaber med endnu tilfrosne Søer. Om SØ-· rejsen fra Bergen til Reykjavik er der kun lidt at melde. Nogen SØ, surt og halvkoldt Vejr. Raakoldt, surt og diset var det ogsaa, cla vi ankom til Reykjavik, hvor Fjeldet Esja syntes mØrkt og uvenligt. Da vi var vel i Land, skiftede· Vejret dog hurtigt, og vi havde derefter under hele vort Ophold en - i hvert Fald efter islandske Forhold - uforlignelig Sommer.

Fra Reykjavik IØber en lille Baad ti! Borganess, men den gik først næste Morgen Kl. 7. - Den kan kun ved Flod naa ind i Borganess Havn , hvorfor dens Afgangstid skifter. I Stedet for at vente i Reykjavik besluttede vi at spare Hotelophold og straks lade en Vogn kØre os de 106 km til Præstegaarden i Hestur, hvor vi skulde bo. Vognen var en Forel af tillidsvækkende Udseende - ligesom Chaufføren - og man bedyrede os, at den var driftssikker og forsy-: net med rigelig Benzin for den 41/2' Times Rejse.

De Egne, vi skulde igennem, var nemlig ~1de, ubeboede og ret ugæstmilde. Vi star-

'

166 SPORTS-FISKEREN 1939

tede fra Reykjavik paa dejlig Betonvej, men den Glæde hØrte hurtig op, og for Resten af Strækningen var det en mild Overdrivelse at tale om Vej, end sige Bilvej. Navnlig hele Turen rundt Hvalfjord, hvor man kØrte paa nogle Stier ved Foden af Bjergene, var en fortsat Lidelse. Det gjorde ikke Sagen bedre, at Dr. Saunte trøstende fortalk mig, at en Dame i Odense fornylig, og det Piia en dansk Vej; havde knækket Halsen ved at ryge op mod Kalecheloftet. Vi klamrede os fortvivlet til hvad i Vognen, vi kun.

Præsten til Hest.

de faa fat i - men den stakkels Vogn! Selv om vi maa indrømme, at den sidste Del af Vejen var noget bedre, saa blev vi dog enige 0111, at selv om der stod en hylende Paalands-Brandstorm, naar vi skulde tilbage, vilde vi foretrække den lille Baad fra Borganess. Langt om længe naaede vi da Hest4r og blev venligt modtaget af vor V ært Præsten, Dr. theol. Sere Eirikur Albertsson.

Fra den hØjtliggende Præstegaard skuede vi betagne ud over den pragtfulde Borgafjorddal, med de talrige sølvglinsende

,.,. Elve, enkelte rygende Kilder og de fjerne begrænsende Bjergrygge.

Det vcir imidlertid nedslaaendc Meddelelser, Sere Eirikur modtog os rned. ;'\1ens Sommeren her plejer at være ret graa, med ~:ta cligt Skydække, og kun faa Dages Solskin, havde Solen i Aar i hele to Maaneder uafladelig skinnet fra en skyfri Himmel, og cter var ikke faldet en Draabe Regn. Kilde rne var udtørrede, saa Præstegaardens Folk

havde maattet hente Vand fra Floden, en halv Mil borte. Elven var svundet incl og fiskeriet stadig blevet sløjere. Noget trø::,tede det os dog, at de to Kolleger, som havde haft Fiskeriet fØr os, havde fanget 80 Laks i 14 Dage; kunde vi blot fange halv i',aa mange, saa vi ingen Grund til at klage over det henrivende Vejr. Det skulde dog blive helt anderledes.

Før jeg gaar videre, fristes jeg til at sige et Par Ord om den Tilværelse, en Præst paa Island fØrer, og antager, at vor Vært, Pastor Albertson, eller - som han paa Islandsk tiltales - Sere Eirikur, kan gælde ~om Paradigma. Han var en intelligent, mager, vejrbidt, elskværdig Mand, velsignet fri for præstelig Salvelse. Trods sin Alder -- i Begyndelsen af Halvtredserne - var han i Besiddelse af en utrolig Spændstig-· hed og Elasticitet. Han laa heller ikke paa den lade Side, men deltog selv i alt Arbejde paa Gaarden, beslog og tilred selv sine 30 Heste .

Ligesom alle Landmænd paa Vestlandet havde han forøvrigt lidt et kolossalt Tab paa sine Faar. En forhen ukendt Lungesyge havde hærget hele den vestlige Del af Island og dræbt ca. f af Faarebestanden. Præstens Faarebestand var saaledes gaaet

. ned fra 260 til 46.

Han passede samvittighedsfuldt sine 4 fjerntliggende Kirker pr. Hesteryg, bragte en Gang 0111 Ugen pr. Hesteryg Posten rundt til Distriktets "ofte fjerntliggende Gaarde - der er vist sjældent mindre end 4-5 Kilometer imellem dem, selv her i den frodige Borgardal, hvor man dog fra Præs tegaarden skal kunne tælle 60. Endelig var han ivrig Laksefisker, og havde trods alt dette dog faaet Tid til at skrive en lærd Doktorafhandling - den eneste theo logiskt: paa Island. Samtidig opdrog han 8 Børn, af hvilke to allerede var Studenter og e 11

tredie paa Vej dertil. En Datter havde Han delsskoleeksamen og en anden skulde være Husholdningslærerinde.

Efter saaledes at have præsenteret Dem


vor elskværdige Vært, vender vi tilbage til det rent sportslige. Præsten sagde os, 1t

det vilde være ganske forgæves at fiske om Dagen. Vi rnaatte fiske fra ca. 6 Eftermiddag til 12-1 Nat og saa igen fra 3-4 Nat til 8 Morgen - det var jo lyst nok - og sove 0111 Dagen. Vi mente, vi skulde feriere og ikke arbejde, og blev enige om at fiske 0111 Aftenen til hen paa Natten og saa nØjes med lidt ringere Fangst. Dernæst var det nrJdvendigt enten at fiske med Orm eller med ganske smaa Fluer. Næsten alle Islændere brugte Orm. Man lader den glide ned med Strømmen, og faar man Bid, giver man slæk Line, til Fisken har slugt. Dette Fiskeri kunde dog ikke rigtig friste os, og desuden skulde Ormene forskaffes fra Haver i Reykvavik. De Orm, man kunde grave paa Stedet, var efter Sigende saa smaa og elendige, at de smuldrede bort til ingen Ting, hvis man forsøgte at sætte dem paa Krog. Det var blevet sagt os, at Favoritfluen var Blue Charm, men at ogsaa de Øvrige Laksefluer kunde anvendes. Vi havde med stort Besvær skaffet os Blue Charm 2/0 - den Størrelse, som almindelig bruges herhjemme, og som ogsaa i Norge regnes for en lille Flue. Nu fik vi at vide, at vi un der disse Vejrforhold hØjst kunde anvende dem i StØrelsen 8, 7 og 6, og at næst efter dem, var Crossfield, Silver Gray og Black Dr. i de samme StØrelser gode Fluer. Indtil vi kunde faa dem sendt fra Reykjavik, laantr, elskværdige islandske Fiskere os enkelte Fluer.

Dernæst vidste vi, at man flere Steder maatte vade, og vi havde da ogsaa lange Gummistøvler med. Nu fik vi yderligere at vide, at Støvlerne helst skulde have Brodder, da man ellers let gled paa de glatte, algebevoksede Stene i Elven. Vi tog ikke dette saa hØjtideligt, men det hævnede sig da ogsaa et Par Gange med vaade Bukser og Trøje, og Støvlerne fyldte med Vand. Selv Præsten fik en Dag en kold Dukkert. Her maa jeg straks fortælle en lille Oplevelse, som vist er ret sjælden i sin Art.

- Den fØrste Dag, da Præsten orienterede os i Elven, sprang han, let som han var, i sine lange Gummistøvler ud i Vandrt for at vise os, hvorfra en Pool ved Navn Strengir Nr. 4 skulde fiskes, opfordrende sine Ledsagere - vi var flere - til at fØlge efter. Den fØrste skvat i Vandet paa de glatte Sten, og jeg, som fulgte efter, blev heldigvis advaret og undgik med NØd og Næppe samme Skæbne. Men da jeg atter kunde skænke Præsten min Opmærksomhed, saa jeg ham komme vadende i Land

Stangen rigges i Baaden ved Thingvallasøen.

med en 18 Punds Laks, som han med et Greb om Halen holdt hØjt hævet i sin hØjre Haand. (Der skal klemmes godt til for at llolde en levende, ikke udtrættet Laks ret længe i Halen. Jeg prøvede det senere paa udtrættede Laks). Jeg var ganske forblØffet over den Hastighed, hvormed denne Laks var fanget, og jeg var 'mig ikke bevidst at have set ham bruge Stangen. Det havde han heller ikke! Da han var kommet ud paa dybere Vand, havde han set en Laksehalc spille i Overfladen og havde resolut grebet til - ligesom salig Thor. Det var dog fØrste Gang, sligt var hændet ham og altsaa ikke nogen original islandsk Fangstmethoc!e. Ganske vist bjærger de deroppe den udtrættede Laks paa samme Maade, for at undgaa Fangstkrogen, som nedsætter Prisen. - Ogsaa en udtrættet Laks er vanskelig at holde i Halen ret længe.

Vor tredie Overraskelse var, at der var ca. 1/i Mil til Elven, og at skulle gaa den

,


dt andet end jævne Strækning 2-4 Gange daglig med lange Gummistøvler paa, Oppakning og Fiskestænger, og saa fiske flere Timer i et ikke alt for mageligt Terrain; det var lidt for meget for et Par ældre Herrer ude af Træning. Vi fik da Heste og red frem og tilbage. Navnlig vore Rideture hjem om Natten, var Oplevelser saa henrivende, at vi aldrig glemmer dem: Disse prægtige Belysninger af Landskabet med de omgivend~ Bjerge, forskellige fra den ene Nat til den anden, Luften, der genlØd af de talrige Spovers Triller og Hjejlers FIØjt, Lyden af de smaa Hestes rappe, men sikre Hovslag mellem de !Øse Sten; de storladne ensomme, mennesketomme Omgivelser, -alt skabte den ejendommeligste og mest betagende Stemning, vanskelig at beskrive.

, Naa, til Sagen. - Vi fiskede og fiskede, men Fangsten svarede ikke til vore Forventninger, saa det varede ikke længe, fØr vi

Gullos.

blev klare over, at 40 Laks naaede vi ikke, hvis dette Vejr holdt ved. Laks var der nok af, ja, der var i Virkeligheden en eventyrlig

,,. Rigdom. Haanende sprang tykke, fede Laks over vore Liner, naar vi placerede dem paa Vandet, og flere Gange anbragte man under Kastet sin Line tværs over Ryggen ·paa en springende Laks. Ærgerlige Uheld kom til : Efter en hel Times fight under van ske~ lige Forhold i Klipperne mistede Dr. Saunte saaledes en Dag en udplayet 20 Punds Laks ved at en Islænder absolut vilde lande den ved Greb i Halen. - En anden Gang mi-

stede jeg en større Fisk vecl, at Krogen rettedes ud. To af vore islandske Fæller mistede en Morgenstund - den ene efter den anden - hele deres kostbare Flueline, idet Baglinen gik fast i Klippestykker.

Bestandig sukkede vi efter Regn og

Poolen ~,,Svarte:stokkur".

Graavejr, og en Nat regnede det virkelig inde blandt Bjergene, ligesom det Dagen efter blev Graavejr med Regnbyger, saa vi kunde fiske 3 Laks. Saa vendte Solen imidlertid tilbage, og vi slap den ikke mere. Vandet blev varmere og var krystalklart gennemsigtigt, saa det var haablØst ;it fi ~ke, hvor man ikke var i Dækning eller Elven helt i Skygge. Jeg vilde have haft en Laks med hjem og mente, at jeg nok fik en den sidste Dag, men de to sidste Dage blev der ikke fanget en eneste Laks. Englænderne ved de andre Elve havde forlængst givet op og var rejst hjem. Vi talte i Reykjavik med en af dem , Mr. L. P. Burvil, der havde fisket ved Tveraa og opgivet det

som haablØst.

Han og et Par andre var Lejere af 2 km af den ene Bi-ed ved den berØ1111e c11gclske Flod Wye, hvilken Fornøjelse de pr. Sa:sn11 betalte med 20,(300 Kr. - et 'Fremticlspers pektiv, naar vi faar Fiskebestanden i Skjern Aa bragt i Vejret. Men saa 111aa vi ogsaa have Lov at sælge vor Laks, saaledes som vi ogsaa gjorde det ved Grimsaa. Vi fik 2,50 Kr. pr. kg, dog kun 2,00 Kr. , hvis Laksen var gaffet. Vor Indtægt blev dog ikke saa stor, da hele Fangsten kun belØb sig til

I

•


13 Laks mellem 3 og l O kg. Under normale Forhold kunde man have dækket en Del af den ret store Lejesum ind.

Jeg optog en Film deroppe, som naar den er fremkaldt, sikkert vil give Dem et levende Indtryk af vor ringe Fiskelykke.

Parti ved Elven "De mange Vandfald".

De vil se os fiske flere Steder i Elven, 111 e11 _kun et Par Gange lykkedes det at faa Fangsten af en Laks foreviget, og saa skulde det nok hænde, at det blev et lill e Eksem -plar, so m man til Slut sejrsstolt holdt frem i strakt Arm. Fik man endelig en sty)rre Fisk paa , var Kammeraten naturligvis uden-for Syns- og Hørevidde. Trods alt havd e vi nogle herlige Dage deroppe, og det var virkelig mecl Sorg - og Haab 0111 Gensyn - vi forlod dette pragtfulde Sted for med Baaden Laxfos fra Borganess at sejle til Reykjavik. Her opholdt vi os 5 Dage fØr Dronning Alexandrine afsejlede. Vi gjorde herfra flere pragtfulde Udflugter. Saaledes til den vidunderlige Thingvallaslette, hvor vi fiskede Ørred i ThingvallasØen. Ti_l det pragtfulde Vandfald Gulfos - til Geysir, som formedels 50 kg . Sæbe præsterede et mindre Vandspring. Endelig en storslaaet Tur gennem de uendelige Lavamarker paa Halvøen Reykjaness. Mil efter Mil kØrer man gennem de mest fantastiske Lavaformationer. Det er som et Hav af flydend e Lava med hushøje Brændinger pludselig er stivn et i det vildeste Oprør. Saadan so111 disse forrevne, Øde, uhyggevækkende Lavamarker ser ud, kan man tænke sig For-

gaarden til Helvede. De talrige rygende Svovlkilder paa Sydspidsen fuldstænddiggØr Billedet, som en 5-6 daglige Jordskælv gØr mere levende, hvis man kan tale 0111 Liv i dette Øde.

Mange andre Strækninger paa Island findes store Lavastrækninger - hele Lan- ,., det er strængt taget oprindelig Lava. Den største Lavastrækning, Odarclahraun, ligger Nord for VatnajØkul. Det er en Strækning saa stor som Danmark, der er dækket af et 5-6 Meter tykt Lavalag. Andre Steder saa vi varme Kilder, der udnyttedes til Gartnerier med Tomater, Meloner, Druer, Nelliker osv. En stor og pragtfuld Svømmehal i Reykjavik (SundhØII, udtales SynthØtl) fik sit krystalklare, varme Vand fra Kilder udenfor Byen. De Kilder, som nu skal opvarme hele Reykjavik ligger 16 k:11 udenfor Byen vecl Reykir.

Den 31. Juli forlod vi ombord i M/S . Dronning Alccandrine Reykjavik og dette

•

Poolerne .strengir".

vidunderlige Land og var efter 5 Dages Damesejlads atter i KjØbenhavn, rige paa Minder, men ogsaa dragende Længsler.

Chr. Lottrup Andersen.

,,.


Lidt om Saltvandsfiskeri. Af Henrik Beck.

Aprilnummeret af "Sports-Fiskeren" efterlyser Fiskebroder "SS" nogle Oplysninger om Saltvandsfiske.

Efter Opfordring af vor udmærkede Formand, som jeg har haft med paa nogle hyggelige - om end uheldigvis ikke meget givende Saltvandsfisketure, skal jeg gerne skrive et Par Ord om dette Fiskeri.

Naar undtages det Fiske, der saa ubetinget staar over alt andet Sportsfiske: Fluefisket, er der vel næppe noget fornØjcligere og mere "givtigt" end Spinnefiske, enten det nu er det almindelige med de tungere Spinnere eller det nyere med de helt lette Spinnere (light bait casting).

I mi dlerti cl er s portsfi sket i vore hjemli ge Ferskvande og Aaer efterhaanden -11aar undtages Jylland - en kummerlig

Ting. Ørred er der jo ikke meget af her paa

Sjælland, og Gedder - ja, kære Geddefiskebroder - æd mig nu ikke, fordi jeg ikke kan dy mig for at sige ganske aabenhjertigt, at jeg ~ efter åt have fisket Gedder i mangfoldige Aar - finder Geddefiske dØdkedeligt! Der er ikke megen virkelig Sport i at lande selv en stor Gedde - og disse er

jo desuden sjældne. Nej, maa jeg bede om Saltvand!

Dette Fiskeri har efter min Mening fØl

gende Fordele: 1. Større Omraade, altid Plads nok. 2. Gratis og hele Aaret, ingen fred

ning. 3. Større Fiskeudvalg (Havørred,

Torsk, Graasej, Lubbe, Makrel, Hornfisk, Fladfisk, Hajer, Aal osv. De store Fisk, Tunfisk, store Hajer etc. er jo et Fiskeri for sig.

4. Bedre· Sport, kraftigere og mere

graadige Fisk. 5. Bedre Motion, friskere Luft.

Man kan drive Saltvandsfisket saavel

fra Baad som fra Land, men det sidste er absolut det fornØjeligste - og samtidig det billigste - saafremt de rette Forhold er til Stede: Ikke for flad Bund og helst Sten

bund.

For den, der foretrækker Baad, er der jo i visse Tilfælde flere Chancer, f. Eks. kan man, hvis der er ringe Dybde ind mod Land, ro længere ude og kaste langs Land.

Jeg selv foretrækker dog at vade ud , dersom der er lavt; man kaster jo ogsaa meget bedre og friere med "Benene paa Jorden" end i en Baad med 2 eller 3.

"Fidusen" ved det er, at Fiskene, selv de større, paa visse Tider gaar ret tæt ind under Land, formodentlig for at afgræsse Tang og Sten for Krebsdyi etc. Selv Torskene gØr det, omend disse jo nok fortrinsvis holder til paa Bankerne, og at baade Havørred, Graasej, Lubbe, Makrel og Hornfisk gØr det er givet.

Altsaa, kære Fiskebroder, tag Deres Stang, 1-haands eller 2-haands efter Behag og et kraftigt Hjul med en 18-25 lb.s Line, helst Silke, en Fangstkrog og nogle tunge Spinnere, f. Eks. Hardys eller Allcocks "Reflex", tunge Skeblink eller lign., ikke de største Numre, men heller ikke for fmaa, og drag saa ud til Stranden et Sted, llvor Bunden ikke er for flad, men skraaner hurtigt, og hvor der er Sten eller Tang, ren Sandbund er ikke godt.

Skulde der være lidt Strøm, er det na

turligvis særlig godt.

Kast saa de 35-50 meter, de fleste af os med lidt Øvelse kaster, Jael Spinneren synke saa dybt, De tør, pas paa Blæretangen, den koster ofte Spinnere, og spin sa:i -- ikke for hurtigt - ind.

Srnaatorsk er der som Regel altid Aaret rundt, ofte stØrre Torsk, og er der Havørred, Lubber eller Graasej, der ofte gaar i Overfladen og springer efter Smaafisk, i Farvandet, ja, da faar De nok at gØre.

Lubber paa 3-4 kg er ikke sjældne og giver fortrinlig Sport, de er lynhurtige og

"


bomstærke og minder noget 0111 Laks (kaldes ogsaa SØiaks).

Til Havfl)rred og Makrel, ja, , forresten

ogsaa Lubbe og Sej , er light bait casting mlmærket, men ingenlunde nødvendigt -det er som 0111 Havvandet gØr f. Eks. Ørreden mere graadig, ialfald har jeg faaet selv ganske smaa Havør red (1/4 kg) raa en middelstor Heintz Spinner.

Men giv nu ikke op, fordi De ikke faar noget de fµrs te Gange. Til dette Fiske hØrer der, som til alt andet, Erfaring, Øvelse i at kaste langt, i at faa Spinneren til at gaa saa nær Bunden, som muligt, hvis man vil have Torsk, og - ja, alle de mange ,,Smaatiduser", vi an cire efterhaanden har fundet ucl af.

Ligeledes har Vinci og Vejr jo ogsaa noget at sige , men i det store og hel e kan jeg med Sandhed sige, at jeg kun sj ældent er vendt hj em ud en Fisk og meget otte med langt mere, end vi selv kunde spise .

Bl. a. har jeg, og jeg indskyder for alle Tilfældes Skyld, at jeg kan udenad og respekterer "the anglers prayer" - faaet Torsk paa 6 kg , Lubber og Graasej paa over 5 kg og Havørred paa næsten 21/J kg.

»The auglers prayer«.

Gud give, der engang maa komme den Stund, da jeg fanger en Fisk saia stor, at selv jeg ikkte tager Løgn i min Mund, naar . jeg fører det store Ord.

Oversat af Axel Holm.

En Dag sidste Aar tog vi - 3 Mand -i Sverige 52 Fisk, mest Lubbe og Torsk, næsten alle over 2 kg og mange over 5.

Den bedste Fisketid er April-Juni og August-December.

For en Ordens Skyld bØr det nævnes, at saavel Havørred som Graasej, Lubbe og Makrel kan fiskes med Flue.

Efter Fisketuren maa man tørre alle ikke rustfri Metaldele, ogsaa Krogene, godt af, Liner skal ikke vandes ud i fersk Vane\, blot tørres.

Skulde evtl. interesserede ønske yderli-

gere Oplysninger, er jeg gerne til Tjeneste indenfor rimelige Grænser.

Løvspringsvej J8; Charlottenlund.

Henrik Bech, Salgschef.

Lubbe- Gadius polachius.

(Efter Otterstrøm: BlØdfinnefiskl .

Lubben kendes let fra 'Torsken paa, at Torsken har Overbid og ,Skæg1tra1ad, mens Lubben har Underbid og mangler Skægtraad, desuden er Grænsen mellem Ryggens mørke Farve og de l,ysere Sider meget skarpere hos Lubben. I FØ~ge eng,e,lske Sportsblade er Lulbben en glimrenre Fighter.

The Fishing Gazette

under Krigen. Af Chr. Lottrup Andersen.

Idet sidst modtagne No. af Fishing Gazette (9. September) meddeler Redaktio~ nen, at Kontoret paa Grund af Krigen er flyttet fra Whitcomb Street (i Londons Centrum) til High Street 250 i Beckham , Kent. (Londons sydØstligste Forstad, 10 Km . fra London Bridge) . Det er vel denne Flytning, der er Skyld i, at Bladets sidste No. er 8 Sider mindre end sædvanligt. I Rapporterne fra de forskellige Distrikter omtales stadig det, paa Grund af Indkaldelserne saa ringe Antal Fiskere. I Irland klages ogsaa, omend af andre Grunde, over de smaa Sportsresultater. Her er det den langvarige TØrke og Forurening af Vandene gennem HØrindustrien. Nu sætter de deres Lid til den sidste Maaned, Septe mber, hvis da ikke dette Haab, tilfØjes der, skal spoleres af Krigen

l:,t Par enkelte Annoncer hentyder ogsaa til Krigen. Cummins havde saaledes

172 ,SPOR'11S-FLSKE:REN 1939

deres aarlige Udsalgslister færdige, men har paa Grund af krigen opgivet at trykke og udsende dem. Den Annonce, der er stærkest præget af Krigen, er dog den Galgenhumør fyldte fra Ogden Srnith. Jeg kan ikke forholde Læserne dens Ordlyd in extenso:

SKYDNING CONTRA FISKNING.

Forretning højst usædvanlig. VI FORTSÆTTE&!

Naar det gælder om Fremvisning af raa Kraft, har Fiskestangen ingen Chance overfor Riflen. For Øjeblikket rnaa vi derfor trække os lidt tilbage, saa meget mere, som de yngre er ved Fronten og de ældre i de bombesikre Rum, hvor de finder Damerne fra St. Jarnes Co urt endn 11 farligere i deres Neglige. Endskønt vore 3 Sønner og Kompagnoner, Mr. A., Mr. C., og Mr. B., har foretrukket Skydning for Fiskning og meldt sig til deres Regimenter, finder Mr. W. sen. og Mrs. Richardson, at de ikke har glemt alt 0111 Fiskeredskaber. Vi Ønsker, De vilde prøve vor Hukommelse.

OGDEN SCHMITH, Ltd. 62, St. James .Street, Piccadilly,

LONDON, S. W. I.

Ogsaa vort Blads Annoncespalter har · mærket Krigens FØiger, idet Hardy foreløbig har trukket sin Annonce hjem. Ogsa:1 "Deutsche Angel:gera:te Manufaktur" har svigtet os, uden at jeg kender Grunden . Vi haaber, at vore andre Annoncører trofast bliver hos os, og at flere kommer til. De skal ikke blive glemte. Vi paa vor Side arbejder for Udbredelse af Kendskab til og Interesse for Fiskesport og skaber derigennem Forretningerne en stadig voksende

,,. Kundekreds. Det er derfor ogsaa i Forret-ningernes egen Interesse at støtte vort Forbund paa enhver Maade. Der eksisterer s:ialedes mellem Sportsforretningerne og os en udtalt Symbiose, som vi paa vor Side skal gøre alt for at holde i Live med et stadigt "KØb hos vore Annoncører"!

Til Slut vil jeg endnu en Gang bringe Sportsforretningerne en hjertelig Tak for den storslaaepe Offervillighed ved den af-

lyste Kastekonkurrence, og fordi de beredvilligt har ladet deres Gaver blive staaende, til den kan atholdes.

Endnu et Par Indtryk af Krigens Virkning paa engelsk Fiskesport.

Ogsaa det fØlgende No. af "Fishing Gazette" kom med Forsinkelse og var stadig paa kun 8 Blade. Redaktøren udtaler sit Haab 0111 , at det ogsaa under Krigen skal være muligt at fØre Bladet igennem og er i saa Henseende glad ved at kunne sige, at Annoncørerne ikke synes at svigte harn. Han haaber ogsaa, at Sporten stadig maa blive dyrket, som den sunde Rekreation i en streng Tid, navnlig da for Soldater hjemme paa Orlov. Bladet indeholder Aflysningen af flere Fiskekonkurrencer. (Al Fri luftssport, der samler Tilskuermængder, er

forbudt). Mr. T. A. Waterhouse, Præsidenten for

det engelske Forbund for Lystfiskere (N. F . A. - National Federation of Anglers) foreslaar, at al Betaling af Kontingent til N. F. A. suspenderes til efter Krigen, videnskabelige Undersøgelser af "Grovfiske" udskydes og at alle Forbundets mest nfJdvendige, ifJbende Forretninger besørges af en snævrere Komite .


Den store Søslange.

En Fisker fra Stavanger fortæller iflg. Svensk Fiskeri Tidskrift, at han den 4. November i Fjor men.em 12 og 1 Eftm., da han laa ud for Kysten qg, fiskede, pludselig saa et søuhyre, som han paastaar var en søslange. Dyret, som han siger lignede en stor Tønde, kom udefra Havet hen imod hans Baad, men Cai. 60 Meter fra Baaden vendte den og løb p~allelt med Baaden. Det var en stor, sort slangeagtig Skabning af en Halvtøndes Tykkel'.æ med fu:e Buigtninger, som viste sig over Havoverfladen, stger Fiskeren.

Bugtningerne bevægede sig op og ned, alt som Dyret bevægede sig fremad. Der kan ikke være Tale om Tumlere eller sligt, forsik-

1


rer Fiskeren , det var kun et eneste Dyr, jeg saa, o.g Afstanden mellem første og sidste Bugtning anslaar jeg til den dobbelte Længde af min Motorbaad: mellem 20-25 Meter. Jeg saa intet Hol\Tede og heller ingen Hale, o;5 kan umuligt s~ge, hvormeget af Udyret, som var under Vandet, men Bugtningerne var saa højt over Havfladen, at jeg kunde se under dem. Paa en af Bugitningerne var en trekantet Finne, som endte i en Spids. Jeg hav-

de god Tid til at iagttaige Dyret, inden det forsvandt i Dybet.

I Stavalllger oplyser man, at den omtalte Fisker er en meget troværdig Mand.

I dette Sammenhæng meddeles, at man for fjorten Dag·e siden i samme Strøg1 har iagttaget nogle mærkelige Bevægelser Vandoverfladen.

Hm! - Loch Nees Uhyret har ikke vist ./ sig siden Krigens Begyndelse.

Spøgelset ved Hammerdalstjernen. Den ligger midt inde paa !-lejen i en

snæver dunkel Kløft og er mærkelig paa flere Maader. Den er godt og vel en Kilometer lang, men kun om de hundrede Meter bred og er egentlig ikke anclet ene! en vandfyldt KlippcklØft. Men paa Kortet og i Folkemunde hedder den ligegodt J-lammerclalstjernen. Det med Hammerdalen har sin Rigtighed, det kan ingen bestride, men Tjern?

En Tjern er Blidhed, Idyl - et Smil eller en Taare. Men J-lammerclalstjernen . er clen rene, skære Uhygge - som han sagde, Olav Klinkenklompen, da han var inde paa Sjurejret en af de sidste Dage.

Den ene Bred af J-lammerdalstjernen er en brat Ur med Stene saa store som Huse . Der kan ikke en Gang en Ged komme frem. Og den anden Bred er Urskov - intetsteds har jeg set Fyr og Gran, Birk og Røn saa sammenfiltret som der. Stammer af Træer, som er dpde af Ælde, ligger hulter til bulter, Enebuske bliver mandshØje og Skovbunden er grønt slimet Mos, som man synker i til midt paa Læggen. - - -

Tjernen ligger lige paa Vandskellet og har AflØb sydvestover til HØgsetvandet. Officielt og paa Kortet. Men i Virkeligheden er der ogsaa AflØb mod Nordvest til Nordsætervandet. Blot er den fØrste Del af dette Af!Øb underjordisk - det træder fØrst 'fre m i Dagen et godt Stykke nede paa Fjelclskraaningen som en lille Fjeldbæk, der har skabt sig selv - saa at sige.

Jo, der er meget som er sært ved Ham-

rnerdalstjernen. Sort og braddybet og grim ligger den der, og vi slaar en Bugt udenom, naar vi er paa Rypejagt oppe paa !-lejen. Af og til forvilder en af Hundene sig ned i Urskoven. Saa bliver den længe borte og ænser ikke Fløjten, enten den nu ikke kan hØre for Vindsuset i Trækronerne eller Larmen fra de kaade Smaabække, eller fordi den har lØbet sig saa fast i Virvaret, at den ikke kan komme op fØr. Et Par Gange er det hændt, at en svær Fugl har lettet dernede, og man har lige kunnet skimte den graasorte Ryg af en stor Tjur, som har narret Hunden . Men det har været umulig at ramme den og ingen Udvej for at finde den igen. Og saa vidt vi ved, er denne Troldtjur det eneste Væsen, som holder til i Urskoven ved HammerdalstJernen.

,,Der er bare et til" siger Olav Klinkenkrompen og banker sin Pibe ud paa Kaminhylden .

- Et til, hvad mener du med det? - Der er noget UtØj ! siger han graval-

vorlig.

- Nu skal du ellers have Tak, Olav. Du tror vel ikke paa saadan noget!

- Saadan noget - gentager Olav og maaler mig fra Hoved til Fod. - Skal man ikke tro sine egne Øjne?

- Du vil da ikke sige, at du hår se t det? - Saa visselig har jeg set det - og

det skal jeg ikke have noget ?f en Gang til.

Jeg anlægger Støvsugeren paa Olav, som ~r af den Slags, hvert Ord skal hales ,.

I


ud af. Det er ikke fordi han vil gØre sig kostbar eller interessant, det er bare en Slags Blufærdighed, som nu engang er et Træk i den stedlige Befolknings Væremaade. Men langt om længe fik jeg da baade Historien og Forhistorien. Forhistorien er temmelig banal - en Kærlighedshistorie fyldt til Randen af godtkøbs -Sentimentali tet. Den endte med Selvmord; Pigen druknede sig i Hammerdalstjernen, da Karlen sveg hende. Det skete en Fuldmaanenat. Og hver Gang Fuldmaanen laver Spejlstribe i Tjernen, staar hun der paa et Klippefremspring, klager sig og kaster sig ud. Hver eneste Fuldmaanenat gØr hun Selvmordet om igen.

Det var i Korthed Forhistorien. Og Historien, som jeg omsider fik halet ud af Olav, gaar ud paa, at han en Nat drog op til Hammerdalstjernen tor at konstatere Faktum. Og han fik set nok til at indrømme, at folkesnakken var fuldt berettiget.

- Du mener da ikke, at du saa en

Aand? - Det gØr jeg - svarede Olav med

Vægt. - Men Aander existerer ikke, Olav -

har du set noget, har det været · Maaneskinsreflex i et eller andet. Der kan være hundrede naturlige Forklaringer.

- Jeg ved ikke, hvordan I fra Byen har det, men her i StjØrna Sogn tror vi hvad vi ser - svarer Olav. Og tror · du mig ikke, tilfØjede han, saa er det Fuldmaane i Aften, om jeg mindes ret. Saa du kan jo gaa selv og se efter - om du ellers er Karl for det.

Jeg ser efter i Almanakken. Jo saa san-,,. delig - det er netop Fuldmaane i Aften.

Man kan gaa til Hammerdalstjernen fra Sjurejret paa mindre end en Time, selv i Lygtelys. Paa to:-tre Timer kunde man klare det hele. - Det kunde være Sjov at se Olav Klinkenkrompen rigtig flov en Gang.

- Naar synes du, vi skal starte? spør

ger jeg. - Nej, saa BitterdØd - bedyrer Olav

- den Tur kommer du til at gøre alene.

Nu var der i Grunden adskilligt andet, som jeg havde tænkt at faa gjort i Aften -der var nogle Breve, som skulde skrives og jeg havde tænkt at give mine Fiskegrej er et haardt tiltrængt Eftersyn. Og saa skulde jeg Ødelægge en Aften og fare op og ned gennem Hammerdalen for dette SpØgelsessludders Skyld. Men der sad nu Olav og skulede til mig over Brillerne. Jeg fØlte, at nu skulde jeg prøves - nu skulde den flor ·lette moderne Viden vejes mod solid gammel Overtro.

Saa da det led ud mod Høstnatten og den blanke Maaneskive korn op over Svanevasshejen tændte jeg en Lygte, tog den gamle Enebærstav, som jeg har expederet saa mangen Hugorm med, i Næven og sag:. de Farvel saa længe. Min Hønsehund fulgte med ud ad Døren sammen med Olav, den saa desorienteret ud - Enebærstav i Stedet for Bøsse midt i Jagttiden, havde man set Magen . Men der er jo ingen Grænser for, hvad disse tovlige Mennesker kan hitte paa - tænkte den vel, og fandt sin gamle Plads lige, bag om min venstre Fod.

Ja, tag Hunden med - raabte Olav efter mig - du kan komme til at trænge ti\

den.

Men hans Stemme var ikke lutter Skadefryd, der var ogsaa en vis Beundring i den. For er der noget, Olav beundrer, saa er det Stejlhed og Paastaaelighed. Og at jeg overhovedet begav mig ud paa denne idiotiske Maaneskinstur, aftvang ham vist ikke saa lidt Respekt - hvad jeg i og for sig ikke havde noget imod, saa meget af Drengen var der Gudskelov endnu tilbage .

Der stavrede vi altsaa opad Stien langs Krinsa, Ah-ka-noosta og jeg. Den er opkaldt efter en Indianer, jeg engang traf oppe i Rocky Mountains - men det er altsaa en hel anden Historie. Myrene laa badet i Maaneskin, og det var lyst som om Dagen. Men inde i Skoven var det bælgmørkt, og jeg var glad, at jeg havde den lille Stearinlygte med. Elektrisk Lommelygte? Jo, dem har jeg haft i Dusinvis. Der er altid noget i


Vejen med Kontakt eller Batteri eller Lys-t pære. Er der noget Kludder med en Stea-,

rinlygte, er Fejlen nem at finde og faa rettet - som Regel er det bare Lysestumpen, som er væltet. Saa i Sjurejret er vi vendt tilbage til gamle Dage, hvad Belysningen angaar, har kastet Elektriciteten paa MØddingen og givet os Stearinen i Vold. Og Lyset fra saadan en Stearinstumpslygte er ogsaa meget morsommere - se de sære Skygger paa Stien foran os, det ligesom lever og kryber overalt, alle ens Sanser er spændte, det er ligesom om der hvert Øjeblik kunde ske noget - Lyset fra en elektrisk Lommelampe vilde gØre det hele clØdt, koldt og fantasiforladt. - - -

Tænkte jeg, og gik paa Hovedet i Mosset, saa Pløret sprØjtede - en Trærod havde faaet fat i min ene Støvlesnude. Faldet var saa voldsomt, at jeg vist tog Tælling et P_ar Sekunder - jeg korn til mig selv ved, at Ah-ka-noosta vaskede mig midt i Fjæset med en stor varm Tunge. Og saa brugte jeg nogen Tid til at lede efter denne Lysestumplygte. Jeg tog det systematisk og søgte i Spiralform ud fra det Sted, hvor jeg var snublet. Jeg fØlte mig for med Arme og Ben, jeg brugte næsten en hel Æske Tændstikker - saa mange, at jeg tilsidst ikke turde stryge flere: man skal altid sørge for, at have et Par Tændstikker i Baghaanden.

Men Borte havde taget Lygten, og saq rnaatte vi stavre videre i Mørke, Ah-kanoosta og jeg. Det var nu forresten ikke saa farligt, for der var alt det Maaneskin, man kunde Ønske sig. Det var kun, naar vi skulde igennem et dunkelt Krat, at det var lidt vanskeligt. Vi fØlte os for med Tæer og Enekæp, og langt om længe naaede vi frem til det Sted, hvor Hammerdalsbækken gyder _sig i Nordsætervandet. Her maatte vi op ad den bratte Klippeskrænt og den laa i Skygge. Men der er kun en eneste Vei, man kan komme op her, saa snart man kommer ved Siden af Stien, gaar man fast. Vi rendte Næsen mod Fjeldvæggen mere end en Gang, men op kom vi da, og da vi

fØrst havde Granskoven bag os, blev det sigtbart nok - saa var det lyst_ æfor og mØrkt æbag! Ved Midnat var vi oppe og kastede os ned i Lyngen paa en lun Plads med Udsigt over hele Tjernen. Hundrede Meter borte hang et Klippefremspring udover - det var der, den omtalte Pige hav-/ de gjort Svanehop fra.

Jævnt og stille. gled Maanen frem paa Himlen, over Svanevasshejen, om et lille Øjeblik vilde den komme saa hØjt, at Maanestraalerne vilde naa ned til Bunden af den snævre Dal. Der rejste sig en Jet Vind. Den korn i skarpe Pust, den blev presset gennem Dalsænkningen, saa at Træerne af' og til blev helt forvredne - det saa ligefrem ud, som om Birkene var ved at vrænge en Skjorte af sig. Og det knagede og hven i Granskoven, og sære Lyde kom ud af MØrket, underlige Skygger dansede i det blege Maaneskin, og der hændte de tusinde Ting, som kunde give en opskræmt Fantasi noget at tumle med - i slige Nætter er sikkert en Del af vor saakaldte nationale Skat, Folkeæventyrerne, blevet til.

Pludselig gled den messinggule Skive ud paa den sorte Vandflade der dybt nede. Det holdt op at blæse, som om de to Fænomener hang sammen. Det blev blikstille, som om hele Naturen holdt Vejret. Og nu oplyste Maanen begge Dalsiderne i Hammerdalen, der dannede sig en Maanestribe i Tjernen - Timen var inde!

Jeg Iaa og smaalo ved mig selv, der i Lyngen, og gottede mig over, hvorledes jeg skulde drille Olav, naar jeg kom hjem. Blot jeg ikke selv var den største Nar, siden jeg havde ladet mig narre til sa:idan en Tur blot for at bevise noget, som ikke havde noget Bevis nødigt. - - -

Ah-ka-noosta stak pludselig Næsen i Vejret og snusede, spidsede Øren, rejste sig halvt op, men lagde sig saa ned igen - hele Tiden . med Blikket rettet mod et bestemt Punkt, Fremspringet, som hang udover Tjernen.

I Himmelens Navn - der v ~r_ noget

i76 SPORTS-FISKEREN 1939

der, noget graat i Skyggen af en svær Fyr, nu bevægede det sig til hØjre og ud i Maaneskinnet - en s k in n e n d e h v i d Skikkelse stod paa den yderste

Klippekant.

I næste Nu var al den moderne Skraasikkerhed som strøget af mig - og jeg blev lige saa fantastisk ræd, som Olav, da han saa sit Syn heroppe ved Hammerdalstjern. Jeg kunde hykle og sige, at jeg saa et eller andet bevæge sig derude paa Klippekanten, og at jeg undersrigte det nærmere, som den Pokkers Fyr, jeg er. Det vilde være ren og skær LØgn. Har De hØrt, at man kan blive saa forskrækket, at Haarene rejser sig paa ens Hovede? Det er ikke noget Mundheld, Haaret gØr det virkeligt, naar man bare er tilstrækkelig bange, ligesom Nakkehaarene paa en ræd Hund . Og saa bange blev jeg, det indrømmer jeg aabent og ærligt. Og havde jeg været alene, havde jeg ikke haft min trofaste Ven med mig, saa havde jeg vel taget Benene paa Nakken og havde givet Olav og Folketroen en her

lig Oprejsning.

Det, som bragte mig til Fornuft, var den Omstændighed, at Hunden var saa mærkelig rolig. Der var ingen Tvivl om, at den baade saa og vejrede Jen hvide Skikkelse der paa Fremspringet. Men den rea

gerede ikke .

Spøgelser kan ses. J avcl, det er der nogen, som paastaar. Men kan de ogsaa lugtes? De fleste finder maaske SpØrgsmaalet uæstetisk. Men her laa nu min gamle Ven, engelsk Sætter Ah- ka- noosta, og indsnusede Lugten af Spøgelset, saa

,,. den ligefrem snorkede. - Min humoristiske Sans var saa smaat ved at faa Magt over Rædselen. - Allez - raabte jeg til Hun

den - gaa og ta' den .

Ah-ka-noosta saa over mod Skikkelsen. Dernæst saa den op paa mig med sine store brune Øjne og logrede med Halen, som om den vilde sige: - Det kan du da ikke mene, saadan noget ·vrøvl.

Jeg plejer ellers ikke at have nØdig at

bede den to Gange om at gaa til Angreb. Men nu hjalp hverken Bønner eller Trusler; jo mere jeg forsøgte at ophidse den, desmere forsagt blev den. Nej, Hunden var ikke b an g e for den sælsomme hvide Skikkelse, men den blev genert, ja, Setteren blev ligefrem f 1 o v, naar jeg bad den fare paa Spøgelset. Tilsidst samlede jeg alt det Mod, jeg kunde, knyttede Næven 0111

Hugormedræberen og bad Ah-ka-noosta i det mindste gaa bag mig om ikke andet og styrede lige mod Dævelskabet.

Bæ-æ-æ - sagde Spøgelset. Jo, netop - det var et Faar. Ligefrem

et stort, hvidt F aar. Cheviot, saa vidt jeg

kunde se. Naa - sagde jeg til det, da jeg var

kommet til Hægterne igen - · tag den bare med Ro. Vi er faarerene, · baade Hunden og jeg. Og er du Cheviot, saa kan du trøste dig med, at jeg er Idiot. Det kan gaa lige

op, op.

En tøjret Ørred.

(Gunnar Jahn i »Fiskesport).

Engang i Sommer havde jeg en gansk0 pudsig Oplevelse. Det skete ved en Elv paa Røraasvidden, der hvor den munder ud i et strnrt HØl. Elven lØber først langs en Tørvestrækning, og Strømmen fortsætter en 2- -300 Meter paa den anden Side HØllet. Der er SaJndbund, og der har dannet sig en Sandbanke i Midten, saa man kan vade nedefter et Par Hu111drede Meter. Paa begg:e Sider er der dybere, saa man ikke kan .komme over, naar Vandstanden er jævnt hØj . PaaJ højre Side hinsides strømmen hælder nogle Pile udover Elven.

En Dag var jeg vadet nedover og gik og kastede mod Strømmen. Saa røg der en Ørred paa, og jeg kunde ikke hindre den i at fare ind under Pilene. Jeg gav slæk Sn~·e, men Hr. Urian var gaiaet med Forfanget om en Pil og der var ikke andet for mig at g·øre end trække Snøren over. Jeg mente, at Ørreden 'snart vilde være fri, og fortsatte Fiskeriet op ad Elven. Jeg holdt Lunchpavse, og da der var gaaet et Par Timer, kom je,g• nedover lgen, som Afslutning paa Dagens

1939 SPOR'l1S-FISKEREN 177

Fiskeri. Dai jeg kom paa HØjde med Pilene, saa jeg, at en af dem bevægede sig, og Be-, vægelsen skete i smaa Ryk, som ikke kund~ skyldes Strømmen. J~5· vadede saa nær, jeg kunde, og .saa pludselig et Glimt af en Ørred. Saa forstnd jeg, at den Ørred, jeg havåe mistet, stod tøjret til PUen. Det var umuligt at komme over, o.g jeg vidste ikke, hvaid jeg skulde gø•re. Mens jeg stod og spekulere-

"tralning" af Aborrer.

Plankton i ,,Sportfiskaren,<<

(Uddrag:.)

Et virkeligt morsomt Rodmaanedsfiskeri er ogsaa Tratning af Aborrer. At tratte tller kub e, om det ogsaa kaldes, foregaar 1 den varmeste Tid paa Sommeren, naar · Nættern e er stille. Man opsf6ger da Abor-1en paa omtrent meterclyb Grund ude i SrJen. Man lyser sig frem med en stærk Lampe, og Fiskeredskabet er en omvendt 1-faav af ret tyndt Garn med store Masker, 111 011teret paa en tung Jernring. Den sænker inan saa over cle største Aborrer, som s!aar og sove r ovenpaa store Sten og Klippehel ler. Aborren farer op i Haavposen , 11aar Rin gen tager Bunden omkring den , og fanges ved, at ma11 IØfter Haaven op paa tværs 111 ed en Baadshage.

Uet er et vi rkeligt spændencle Fiskeri, so 111 kræver ~1)velse. Man faar ku11 store Aborrer og ridelægge r saalccles ikke Be~ta nckn, se lv 0111 Fangsten til Tider bliver ret god. Der findes en gammel Ide 0111, at den Slags Fiskeri skulde være forbudt, men det har intet paa sig. Det burde snarere opmuntres, da clet har all e Fordele.

Tratningen grunder sig paa det Forhold , at Aborren i den varmeste Tid kun færdes i Overfladen . Naar Natten kommer, skal ogsaa Aborren hvile, og den slaar sig da

de over det, kom der en Baad opover med zt Par Mennesker, jeg kendte, og dem bad jeg ro hen 01g hente den Ørred, jeg havde tøjre t. Det gj,01vde de og kom tilbage med en Fyr paa 600 Gram. Det var sært, at den ikke havde slidt sig løs, for Fluen sad ikke særlig fast, men det skyldtes vel, at Pilegrenen gav efter som en Stang,spids, saa der ikke havde virk-et noget videre Træk i Grutten.

~~ --r:~?~ ~~.~. ~:~~

.:.. ',,' ////I! Ø',:Y----- .

ge rn e ned paa di sse Stene og Hell er. hvilken Anledning, den kun sover paa Sten, har jeg ikke kunn et regne ud. Man maa nr1 jes mecl ai konstatere Faktum. Vec! Sol opgang drager den atter ud i clet frie Vand deromkring.

........................ Fra Redaktørens Lænestol

·······················································••111111111 Grib Chancen.

I forrige Nummer efterlyser Hr. Høgh-Petersen dansk Initiativ t Fabrikation af Sportsfisk.ergrejer, nu da udenlandske Forsyninger formentlig hø1rer op. Vi ved en Mand, som gav sig til at efterligne »All rio,und« Spinneren, da han ikke kunde faa Valuta til dens Indførsel, og vi kender adskillige Sma1a-Fabrikanter af danske Fiskeredskatber.

Der var en Gan:gi et firan.sk Blad, som harcellerede over »Dansk Rochefort Os:t« og foreslog o,s, ait kalde den: Fromage de RingkjØbing. Hvorfor ikke?

178 SPORTB-FlSKEREN 1939

Hvorfor ikke k,a,lde de hj,emmestrikkede Varer f. Eks. Aarhus-Spinner, Odense-Stænger, SØbo-Blink, Ribe-Fluer o. s. fr .?

Og saaJ avertere i »Sportsfiskeren«.

Fiskefangst.

En Læge, der er ivrig Lystfisker, har sammen med en anden ivrig Lystfisker væ-· ret paa en 14 Dages Fisketur ved Karup Aa og fortæller ·om en af sine Oplevelser:

Han havde fa aet an vist "Distrikt" paa et Stykke af Aaen, hvis Lokaliteter han ikke kendte saa godt.

Den første Dag havde han og Fiskekammeraten derfor gaaet med nogle nyanskaffede og flunkende Grejer i et Par Timer uden at fange noget.

Det syntes i al Stilhed at more en Gaardejer, der var ude at slaa HØ. Til sidst var han gaaet hen til dem medbringende en almindelig Hasselkæp med en Krog og en Orm paa, og inden der var gaaet 10 Minutter, havde han en dejlig Ørred paa 6 Pund paa Krogen. Sindigt trak han den op, tog Krogen ud af den og Iod den sprælle tilbage i Aaen.

- Hvorfor slap De den dog ud igen, spurgte Doktoren.

- For jeg har ikke saa stor en Stegepanel~, sagde Gaardejeren med et Grin og gik tilbage til sit HØ.

.............................................................. Et og andet ..............................................................

Heldig LystfiskeT !

Trods Lystfiskernes Beklagelser findes der dog endnu Fislk af antageUgi Størrelse i Sus

)l,aen, skriver Næstved Avis. En Næstveder fangede saaledes forleden i Aaen i Nærheden af Skelby en Gedde paa godt fjorten Pund. Tidligere havde han faaet to Aborrer, den ene vai.r paa knapt t.re og et halvt og den anden paa tre Pund.

Lystfiskernes Mekka,

den 1gamle Hagebro Kro, der nedbrændte for en Tid siden, vil nu genopstaa i moderniseret Skikkelse. Det er Tanken at anvende de gamle Byginingsrooter, som Ilden lod staa,

ved Genopbygningen. Tegningerne, dea- e,r udarbejdet af Arkitekt Toft Hansen, Skive, omfatter foruden et Lokrule til Landevejstrafikanter 10 Værelser med rindende Vand og andre Bekvemme'ligheder . ..............................................................

Foreningsmeddelelser .............................................................. Foreningen >,Sportsfiskeren«, Aarhus.

Foreningen afholde,r Gleineralforsamling Onsdag den 8. November Kl. 20 prc. i »Kvindernes Hus<<. med følgende Dagsorden:

1. Valg af Dirigent. 2. Oplæsning af Forhandlingsbogen. 3. Beretning ved Formanden. 4. Regnskabet. 5. Valg af 3 aestyrelsesmedlemmer (For-

mand, Næstformand og Sportsdommer) . 6. Optagelser af nye Medlemmer. 7. Indkomne Forslag. 8. Stiftelsesfest. 9. Eventuelt. Even tulle Forslag skal være Bestyrelsen

Hænde senest den 5. November. Bestyrelsen.

forbundets Islandsfilm staar ved Henvendelse til Formanden til

Ratadighed for Foreningerne. Da det jo er ret dyrt at fremstille en saadan Film, maa der dog for Udlejningen betales et lille Beløb a,f 5 Kr. + PIO,rto . . Derved bliv.e,r det ogsaa muligt eventuel at fremskaffe en ny Film. Det er en 16 m/m Smalfilm.


Adressefortegnelse over

Formænd en Række danske Sportsfiskerfol.'eninger .

Lystfiskeriforeningen i København: Kammerherre Krag, Strandgade 6, K.

Aarhus og Omegns Sportsfiskerforening: Landsretssagf. Nørager, Lille Torv, Aarhus.

N ordjydsk Lystfiskeriforening: Fa.briksin-spektør, cand. polyt. Galle, Hasseris, Aalborg.

Odense Sportsfiskerforening: Trafika1SSistent Juul Hansen, Tværgade, Odense.

Skive og Omegns Lystfiskeriforening: Disponent P. Dahl, Frederiksdal Alle, Skive.

Holstebro Lystfiskeriforening: Direktør Fejerskov, Holstebro.

Skern Lystfiskeriforening: BØdkertnester C. Christensen, Ske1rn.

.,

1

~

1939 SPORTS-FIS,KEREN 179

Varde Sportsfiskerforening: Bankassistent Timmermann, Varde.

Vejle SpoTtsfiskerforening: Ingeniør, cand. polyt. Brincher, Grejsdalen, Vejle.

Horsens Sportsfiskerforening: E. Jørgensen, Torvet, Horsens.

Sportsfiskerforeningen f. Hjørring og Omegn: Instrumentma1g~r Frederiksen, Hjørring.

Langaa Sportsfiskerforening: Trafikassistent H. Holting, Laingaa.

Bjerringbro Lystfiskeriforening: Maskinsnedker Alfred Christensen, Bjerringbro.

Skanderbo,rg Sportsfiskerforening: Overdyrlæge Andersen, Skanderborg.

Sydvestjysk Sportsfiskerforening: Arkitekt J. B. C. Øhlenschlæger, Esbjerg.

Lystfiskeriforeningen for Bredeaa: Sparekassebestyrer A. Lorentzen, Bredebro.

Bygholm Lystfisker- og Baadeejerforening: C. Alfr. Larsen, Frederiksberggade 9, Horsens.

Sportsfiskerforeningen »Vidaa«, Tønder: Opsynsmand Harck, Tønder.

Gram Sportsfiskerforening: Dyrlæge A. Hage, Gram.

Randers Sportsfiskerforening: Fabrikant Fr. Eriksen, Set. Mortensgade 4, Randers.

Nykøbing F. og Omegns Lystfiskeriforening: Dr. Wemming, Langgade, Nykøbing F .

Dalum Lystfisk1eriforening: Ingeniør, cand. polyt. Hallin, Dalum.

Svendborg Sportsfiskerforening': Dr. Spøhr, Stenstrup St.

Halkjær Aas Lystfiskeriforening: Direktør v. Schmidt, Nibe.

Hadsten Lystfiskeri.forening: Gartner A. Sørensen, Hadsten.

Sdr. Resen Lystfiskerikonsortium ved Karu.p Aa: C. Høgh-Petersen, Skive.

Dansk Sportsfiskerforening: Dr. med. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 A., København Hellerup.

Kolding Sportsfiskerforening? En Fnrtegnelse over de samme Forenin

gers Ka.sserere skal senere fremkomme.

~""""""i;dh;id;f~~-t~;;~i;;"''""'""! ................................................................ E:n Fisketur til IsJ.and i Sommeren 1939. -Lidt om Saltvandsfiskeri. - The Fishing Gazette under Krigen. - Den store søslange. -Spøgelset ved Hammerdalstjernen. - En tøjret Ørred. - »Tratning<< a!f A;boirrer. - Fra RedaktØirens Lænes1tol. - Et og andet. -Foreningsmeddelelser. - Tilgæng;eligt Fiskevand.

"Danmarks Sportsfiskerforbund" s Bestyrelse :

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand og Sekretær: Ingeniør Hallin, Dalum.

Kassereren: Elektricitetsværksbest. HøeghPetersen, Skive.

Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. NØnevænget 18, Telefon 3176.

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

,,Dansk Sportsfiskerforening". Formand: Dr. med. Lottrup Andersen, KØ

benha vn. Næstformand og Kasserer : BØdkermester

Carl Christensen, Skjern.

,,SPORTS-FISKEREN". Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl.

Annonceafdelingen: Annonceprisen er 121/2

Øre pr. mim Enkeltspalte. Ved 12 Gange + 25 pCt. Rabat og ved 6 Gange + 15 pct. Rabat. Annoncer kan tegnes hos alle FoTbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladekspedition: Forbundskasserer C. H~hPetersen, Skive.

Sverige. Svenska Sportfiskaraforbrundet:

Ordf.: Ingeniør Albert Hockenstrom, Lidirugo, Brevik.

Sekr.: Advokat Lennart Killander.

Norge. Norges Sportsfiskerforbund:

Formand: Ingeniør Arne Baggerud, Molkte Moes Vej 11, Oslo.

Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. Oslo. ten 2, Helsingfors. ·

Finland. Finlands S portsfiskarfor bund:

Ordf.: Professor Ernst Ehrnroot, Hamngaten 2, Helsingfors . ................................................................ . . . .

~ Tilgængeligt Fiskevand ~ ................................................................ Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiske

vand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faas i Østergades Kiosk, Skjern, Kltivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Vorgod Aa faas hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

.,.

180 ,SPORTS-FISKEREN 1939

Fiskeriforeningen for Grindsted Aa. En Strækning pa1a ca. 6 km langs Aaen, begyndende hos Niels Eskildsen i Plagborg og endende ca. 1 km vest for Eg. (Ørred og Aall. Dagkort 2,00 Kr., Aarskort a 15,00. (10 Da~·kort i et Kalenderaar ombyttes med et Aarskort). Kortene købes paa Grand Hotel, Grindsted og hos Bestyrelsen. (Formand Jørgen N_elsen, Modvig.)

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Allinggaard. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos I<,ormanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge St.

Paa Strækningen Tange-Bjerringbro : Fiskekort a 1 Kr. fior Da,gkort og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. Sørensen, Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

Harteværkets Reservoirer: (N ørresø, Søndersø og StallerupsØ) . Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St" Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pris mod Forevisning a.f Medlemskort. ( Geddefiskeri) .

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr. - Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, samt i Jagt- og· Fiskerimagasinet, Aa,rhus og hos Lopdrup, »Aquila«, Aarhus. I Selling hos KØbm. Thomsen. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. August.

25 km. Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Hagebro Kro og ved Kbmd. K. Plepdrup,Østertorv, Skive, Telf. 446. Foreningen staar til Tjenes,te med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

Varde Aa: Da:gkort a 2,50 Kr. , Aarskort a 25,00 Kr. faaes hos Cigarhandler Max Petersen, Storegade, Varde, paa Hotel » Varde(<, Varde, og !Sig Afholdshotel, Sig. Karlsgaarde-Søen: D~gk:art a 2 Kr. faaes paa Karlsgaardeværket, Sig Afholdshotel samt hos Max Petersen, Varde.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km. Fiskestrækning. Fredningstider 1. November til 31. December incl. og 1. Juni - 15. Juli incl. Ko,rtpris for Ikke-Medlemmer af

", Sydvestjydsk Sportsfiskerforenin g<<: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstcdbro Kro og »Vestkysten <<S Kiosk, Ebsjerg.

Kol'5ing Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos fØlg€nde: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding, SØnderbro's Kiosk, Sønderbro, Kolding, Hvilested Kro pr. Ejstrup, Afh0<ldshotel let i Ejstrup, Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Paa Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er : Aa:rskort Kr . 22,00, 3 Maaneders Kort Kr. 13,00, 1 Maaneds Kort Kr. 8,00, Dagkort 2,00.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gTa.tis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lrnndenæs Laksega1ard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1. Juni til Engene er bjerget.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Pa.rceller undtaget). !alt 60 km samlet Aabred. Fredningstider 1. Novbr. - 31. December incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer a.f »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening«: Dagkort 3,00 Kr.

Fiskekort faas i Sportsmagiasinet, Esbjerg, Aalbæk Telefoncentral, Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Aarskort til Kongeaaen og Sneum Aa faas kun hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæg·er, Esbjerg. Dagko-rt a 3,00 Kr. faas i Udsalgsstederne.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faas paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km. Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a, 2,00 Kr., Ugekort 5,00 Kr., faas i

Hagebro Kro og ved Albech, »Perfekt<<, Torvet, Skive. Floæeningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger O!g er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure .

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand. Laks, Havørred, Stalling, Gedde. Prisen paa Fiskekort er følgende: Da,gkort 2,00, Feriekort 5,00.

Kortene giver Ret til hele Terrainet, a.lle Oplysninger faas hos Martin Schmidt, Nørregade, Holstebro. Dagkort kan løses i FrØjk Fiskepark, hos Bager Andersen , Bur og i Vemb Gæsl+~ivergaard. Øvrige Kort kun hos Martin Schmidt, der Qgsaa udsteder Dagkort.

~

....

Undertegnede er Liebhaver til 8-10 Aargange af Bladet .. Sportsfiskeren". hvis en fin Enhaands-Fluestang kan indgaa i Handelen.

Nærmere ved

Niels O. Hansen, Howitsvej 67g:a. København F.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (VembStrækningen indbefattet) . Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Elchmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Martin Schmidt, Holstebro .

................................................................. Hotel Schaumburg, Holstebro.

- Telefon: 41 og 42. -Byens ældste og førende Hotel

Værelser fra 3,50. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. WESTY HALD ........... , ................................................... .

Cvstfiskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m . forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. Damgaard, Holstebro. - - Telefon 211.

Cvstf iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELSEN.

Enhver Annonce i

,,Sportsfiskeren" gavner vor Sag !

Støt de averterende!

Køb Fiskestangen hos Fagmanden Egen Fabrikation af snorlige og 1. Kl. Bambusstænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler.

JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO.

Levende Agnfisk kan som Regel faas.

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos os. - Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Holstebro.

Hvor mødes vore Sportsfiskere?

HAANDV ÆRKERFORENINOEN Skive

Telefon 820 .

Spinne- & Fluehjulet

,,Loch-N ess"

Eget Fabrikat. - Dansk Arbejde.

Alt i Jagt· & Fiskeriartikler. Se mit lager. - Forhør mine Priser.

,,HARRITZ'' Banegaardsgade 34 Telefon 7196

AARHUS Forretningen er lukket Lørdage.

/

V/ff lTf HORSE WHISKY

Fiskeriartikler Fangst-Chancen stiger med 100 pCt.

Forlang mit nye

Katalog .

*

naar De anvender -Salmocida« Lokkemiddel til Paasmøring af Kunstfisk, Agnfisk eller Snøre. Den gennemtrængende Duft breder sig i V andet og hidser den trægeste Fisk til Hug.

Pris pr. Tube Kr. 3,50 + Efterkrav. Afprøvet gennem en Aarrække. Harald Nyborg,

Odense. H. H. JESSEN - Cand. pharm., B.1gense.

I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriartikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dagkort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i Forretningen.

K. Plejdrup, Østertorv, Skive, Telefon 446.

EF TE ·R A ,AR s~-,

FISKERIE·T efter Gedder, Aborrer og alle Saltvandsfisk er ofte det, der drives med størst Resultat, men for- at kunne være ude i denne Tid, er det af stor Betydning at være rigtigt klædt paa. Let og dQg varmt paaklædt er man med en Lumber Jacket af khakifarvet, vindtæt Stof, syet saaledes, at der overalt ligrger to Lag. LynlaaSien i den er gennemgaaende, · saaledes at den ikke sk4L trækkes over Hovedet, men tages paa ligesom en almindelig Jakke. Prisen er kun 22 Kr. og Størrelserne er · 42, 44 middel, 46, 48 stor, og 50 meget stor.

Paaklædt rigtigt - det er vigtigt!

JAGT- og FISKERIMAGASINET Ludvig Svendsen Studiestræde 48

Telefon 12648 København

Sørensel'ls Bogtrykkeri, Ho lstebro.

sportsfiskeren 11 1939

Documents