sÆrlige betingelser og beskrivelser entreprise …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/udbuds...

129.00 OF af sti i Dyrehaven

129.50 OF af faunapassage i Dyrehaven

132.00 OF af sti ved Gubsø

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER

ENTREPRISE 6620.201Jord og belægning NordHerning - Aarhus >>> Funder - Hårup

MARTS 2013

Indhold 6620.201

SIDE

1 af 214

INDHOLDSFORTEGNELSE

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) ....................................................... 2

SÆRLIGE BETINGELSER (SB) ...................................................................................... 7 A. Aftalegrundlaget ................................................................................................................................7 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring ......................................................................................................12 C. Entreprisens udførelse ....................................................................................................................13 D. Bygherrens betalingsforpligtelse .....................................................................................................19 E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse .................................................................................................21 F. Arbejdets aflevering ............................................................................................................................22 G. Mangler ved arbejdet.......................................................................................................................22 J. Tvister .............................................................................................................................................23 Bilag til SB ..................................................................................................................................................24

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) .............................................................. 26 Styring og samarbejde ...............................................................................................................................26 Arbejdsplads ..............................................................................................................................................38 Jordarbejder ...............................................................................................................................................61 Afvanding ...................................................................................................................................................79 Jordstabilisering .........................................................................................................................................99 Bundsikring af sand og grus ....................................................................................................................100 Stabilt grus ...............................................................................................................................................102 Varmblandet asfalt ...................................................................................................................................104 Kørebaneafmærkning ..............................................................................................................................112 Brolægning ...............................................................................................................................................113 Diverse arbejder .......................................................................................................................................117 Hegnsarbejder..........................................................................................................................................121 Vejautoværn og tilhørende udstyr ............................................................................................................125 Fundering .................................................................................................................................................127 Stillads og form ........................................................................................................................................140 Slap armering ...........................................................................................................................................146 Spændt armering .....................................................................................................................................148 Beton ........................................................................................................................................................151 Broautoværn og -rækværker ....................................................................................................................155 Fugtisolering .............................................................................................................................................157 Brobelægninger ........................................................................................................................................159 Elastiske fuger .........................................................................................................................................163 Stålarbejder ..............................................................................................................................................165 Andre arbejder .........................................................................................................................................170

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) ...................................................... 173

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG - BRO) ........................................... 199

BUT 6620.201

SIDE

2 af 214

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)

1. Alment

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder.

2. Orientering

Denne entreprise er en del af 6620 Funder - Hårup, som udgør den midterste del af vej-forbindelsen Herning – Århus. Entreprisen er benævnt ”6620.201 Jord og Belægning Nord” og omfatter etablering af ca. 4 km motorvej, 1 ruderanlæg, 4 rundkørsler, skærende veje, cykel- og gangstier, 1 sam-kørselsplads, 1 faunabro, 2 stibroer og spunsarbejder. Motorvejen er stationeret fra vest mod øst med udgangspunkt i st. 29.800 og sluttende i st. 34.000. Entreprisen er beliggende i Silkeborg Kommune, Region Midtjylland. Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres sideløbende med denne entreprise:

• 6620.102 Landskabsbroer, Hvinningdal og Skægkær Bæk. Bro-, jord- og belæg-ningsarbejder

• 6620.103 Spuns Nord. Spunsarbejder • 6620.104 Spuns Syd. Spunsarbejder • 6620.105 Gubsø. Bro-, jord- og belægningsarbejder • 6620.110 Broer Kejlstrup. Bro-, jord- og belægningsarbejder • 6620.112 Broer Nord-Vest. • 6620.203 Jord og belægning Nord-Vest • Ledningsarbejder • Arkæologiske udgravninger • 6620.751 Belysning • 6620.752 Belysning • Støjskærme • Tavler • Beplantning • Udstyr • Nødtelefoner • Etablering af vandhuller

Entreprisen omfatter i hovedtræk:

• Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabiltgrus-, asfalt-, autoværns-, hegns-, bro-lægnings- og afmærkningsarbejder på ca. 4,2 km motorvej, 1,0 km ramper, 2,4 km kommuneveje, 2,4 km cykelsti, 0,6 km gangsti, 4 rundkørsler, 1 samkørsels-plads,

BUT 6620.201

SIDE

3 af 214

• 1 fauna- og 2 stibroer, • Spunsarbejder, • Opbrydning af nedlagte veje, • Trafikafvikling under anlægsfasen, • Etablering af 5 bassiner, • Nedrivning af 4 ejendomme, • Fjernelse af naturgas stålledninger, • Etablering af betonoverdækning af gastransmissionsledning

Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. Entreprisen indeholder følgende hovedmængder: ca. 800.000 m3 råjordsarbejder ca. 90.000 m3 muldafrømning ca. 80.000 m3 bundsikringsgrus ca. 35.000 m3 stabilt grus ca. 35.000 m3 muldudlægning ca. 38.000 m afvandingsledninger ca. 1800 t opbrydning af asfalt ca. 75.000 t asfalt ca. 14.000 m stålautoværn ca. 1.500 m vildthegn ca. 950 m paddehegn ca. 35.000 m afmærkning på kørebane ca. 250.000 m2 græssåning 2 stk. stibroer 1 stk. faunabro 4 stk. faunapassager 4 stk. ejendomme til nedrivning 6.500 m tomrør til kabel for nødtelefoner ca. 850 t slap armering ca. 5.500 m spændt armering ca. 825 m2 præfabrikerede betonelementer, filigrandæk ca. 7.000 m3 beton ca. 700 m3 grov beton ca. 2.500 m2 fugtisolering ca. 700 m2 kunststofbelægning ca. 4.500 m2 skråningsbeklædning ca. 1.000 m spuns ca. 4.000 m skjult spuns ca. 300 m let rækværk ca. 200 m lystæt skærm Arbejdet skal udføres i perioden 2013 – 2016. Opmærksomheden henledes på entreprenørens pligt til at anvende praktikanter (prakti-kantklausul), jf. SB ad § 18, Bilag til SB og SAB-Styring og Samarbejde ad pkt. 3.1.

BUT 6620.201

SIDE

4 af 214

3. Udbud

3.1 Udbudsform Arbejdet udbydes i offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet. Tilbud skal afgives på dansk. Kontrakt- og arbejdssproget er dansk.

3.2 Kontraktform

Arbejdet udbydes i hovedentreprise.

3.3 Udbudsmateriale

Udbudsmaterialet omfatter: • Nærværende BUT. • De i Særlige Betingelser (SB), ad § 2, stk. 2, nævnte dokumenter.

3.4 Bedømmelsens faser

Bedømmelsen sker i 2 faser: • Der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke op-

fylder mindstekrav, jf. afsnit 3.5, forkastes. • Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes

til de bydende.

3.5 Udvælgelse

3.5.1 Serviceattest

Den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal - forinden kontrakt-indgåelse - fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentati-on, jf. artikel 45, stk. 3 i udbudsdirektivet. Serviceattesten skal foreligge senest 3 uger ef-ter anmodning og må højst være 6 måneder gammel.

3.5.2 Kriterier for udvælgelse

Kriterier for udvælgelse fremgår af udbudsbekendtgørelsen pkt. III.2).

3.6 Tildeling

3.6.1 Generelt

Kriterium for tildeling er laveste pris.

3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv.

Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links:

BUT 6620.201

SIDE

5 af 214

Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejds-forhold i øvrigt

www.skat.dk www.mst.dk www.at.dk

4. Spørgsmål til udbudsmaterialet

Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den by-dende fremsende sådanne spørgsmål til Vejdirektoratet senest 10 kalenderdage før til-budsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via e-mail ti [email protected] med kopi til [email protected], [email protected] og [email protected]. Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort på http://vejdirektoratet.dk > ”Leverandørportalen” > ”Aktuelle Udbud” senest 6 kalender-dage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre supplerende meddelelser i form af rettel-sesblade, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Supplerende meddelelser offentliggøres på Vejdirektoratets eget ini-tiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende. Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: ”6620.201. Spørgsmål vedr. Entreprise 6620.201 Jord og belægning Nord”

5. Tilbud

5.1 Alternative tilbud

Oplysning om alternative tilbud fremgår af udbudsbekendtgørelsen pkt. II.1.9.

5.2 Forbehold

Såfremt tilbuddet indeholder forbehold eller oplysninger, der strider mod grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, vil dette medføre, at tilbuddet afvises af bygherren. Såfremt tilbuddet indeholder ikke-væsentlige forbehold, kan tilbuddet afvises eller forbe-holdene prissættes.

5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet

Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket ”6620.201 Jord og belægning Nord”. Mær-kat til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adres-se, e-mail adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i 2 eksemplarer.

http://www.skat.dk/

http://www.mst.dk/

http://www.at.dk/

mailto:[email protected]




http://vejdirektoratet.dk/

BUT 6620.201

SIDE

6 af 214

Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (CD-rom, USB-stik eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel. Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos:

Vejdirektoratet, receptionen Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg

senest på tidspunktet anført på http://vejdirektoratet.dk > ”Leverandørportalen” > ”Aktuel-le Udbud. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede. Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud.

6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet

Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet: • Udfyldt og underskrevet tilbudsliste indeholdende tro- og loveerklæring vedr. ube-

talt forfalden gæld til det offentlige. • Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud. • Oplysninger som anført i udbudsbekendtgørelsen III.2 ”Betingelser for deltagel-

se”:


SB 6620.201

SIDE

7 af 214

SÆRLIGE BETINGELSER (SB)

A. Aftalegrundlaget

ad § 1 Almindelige bestemmelser

ad § 1 stk. 1 Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte §- og stk.-numre refererer til AB 92.

ad § 1 stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne.

ad § 2 Bygherrens udbud

ad § 2 stk. 1 Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen.

ad § 2 stk. 2 Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialets beskrevne arbejder. For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge:

a. Tilbudsliste (TBL). b. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser. c. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG). d. Særlige betingelser (SB). e. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB). f. Tegninger indhæftet i "Tegningsbilag, entreprise 6620.201 Jord og belægning Nord,

marts 2013 jf. fortegnelse i hæftet (Hvid bog). g. Tegninger indhæftet i ”Tegningsbilag – Broer og konstruktioner, entreprise 6620.201

Jord og belægning Nord, marts 2013 jf. fortegnelse i hæftet. h. Tegninger indhæftet i ”Tegningsbilag – Vejledende trafikafvikling, entreprise 6620.201

Jord og belægning Nord, marts 2013 jf. fortegnelse i hæftet. i. Ledningsprotokol 6620.201 Jord Nord, marts 2013 med tilhørende tegninger. j. ”Etablering af afværgeforanstaltninger for naturgastransmissionsledning ved Ebstrup

Tværvej / Høje Kejlstrupvej, Silkeborg”, januar 2013, med tilhørende tegninger og be-skrivelser.

k. Bygningsbeskrivelse 6620.201. l. Tilladelse til afgravning og indbygning af rabatjord og forurenet jord. Ansøgning er af-

sendt og der afventer svar fra Silkeborg Kommune.

SB 6620.201

SIDE

8 af 214

m. Tilladelse om håndtering af grundvandssænkning. Ansøgning er afsendt og der af-

venter svar fra Silkeborg Kommune. n. Miljøundersøgelsesrapporter for ejendomme der nedrives:

6620 DMR Asbest, PCB og Bly 8 ejendomme 17-8-2012 6620 GMCB Asbest, PCB 6 ejendomme 11-11-2011

o. Støjhåndteringsplan.

6620 Funder – Hårup. Motorvej ved Silkeborg. Støjhåndteringsplan. Oktober 2011 Notat: 6620 Funder – Hårup, Silkeborg fra station 31.7 til station 35.1. Støj og vibrati-oner i anlægsfasen. Oktober 2011

p. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS). q. Geotekniske rapporter med tilhørende bilag:

6620 Funder - Hårup, Geoteknisk Hovedrapport, Detailundersøgelser, Mv. St. 21.0 – 30.5, Juni 2011 6620 Funder – Låsby, Geoteknisk Datarapport, Detailundersøgelser, Mv. st. 21.0 -30.5, Juni 2011 6620 Funder - Hårup, Geoteknisk Hovedrapport, Detailundersøgelser, Mv. St. 30.5 – 38.2, Juni 2011 6620 Funder – Låsby, Geoteknisk Datarapport, Detailundersøgelser, Mv. st. 30.5 -38.2, Juni 2011 6620 Funder – Hårup. Bro nr. 66-0-135 UF af Skægkær Bæk. Maj 2011 6620 Funder – Hårup. Bro nr. 66-132.00. OF af sti ved Gubsø. August 2012 6620 Funder – Låsby. Teknisk notat 4 - 8, vedrørende undersøgelser ved Gubsø 6620 Funder – Hårup. Geoteknisk undersøgelsesrapport for bro 66-131,50. Decem-ber 2011 6620.R08 Funder – Låsby. 6 Broer. Bro nr. 66-131.00 OF af Nordre Højmarksvej. Ju-ni 2011 6620.R08 Funder – Låsby. 6 Broer. Bro nr. 66-130.50 OF af Kejlstrupvej. Maj 2011 6620.R08 Funder – Låsby. 6 Broer. Bro. nr. 66-130,00 OF af Frichsvej. Maj 2011 6620 Funder – Hårup. 6620.R12 Bro 66-129.50 OF af Faunapassage. Mv. st. 32.64. August 2012 6620 Funder – Hårup. 6620.R12 Bro 66-129.00 OF af sti i Dyrehaven. Mv. st. 32.82. August 2012 6620 Funder – Hårup. Supplerende boringer for spuns i Dyrehaven, Mv. st. 32.65 – 32.95. Juli 2012 6620.R08 Funder – Låsby. 6 Broer. Bro nr. 66-128,00 OF af Lillehøjvej. Maj 2011 6620.R08 Funder – Låsby. 6 Broer. Bro nr. 66-127,50 OF af Nørreskov Bakke. Maj 2011 6620.R08 Funder – Låsby. 6 Broer. Bro nr. 66-127,00 OF af flyoverrampe for Nørre-skov Bakke. Maj 2011

r. Kort med vejnet til materialetransport i Silkeborg Kommune s. AAB - Jordstabilisering, Foreslag til udbudsforskrift, januar 2013 t. "Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB):

SB 6620.201

SIDE

9 af 214

AAB - Styring og samarbejde, Udbudsforskrift, februar 2011 AAB - Arbejdsplads, Udbudsforskrift, november 2007 AAB – Jordarbejder, Udbudsforskrift, juni 2006 AAB - Afvandingsarbejder, Udbudsforskrift, december 2010 AAB - Bundsikring af sand og grus, Udbudsforskrift, november 2003 AAB - Stabilt grus, Udbudsforskrift, november 2003 AAB - Varmblandet asfalt, Udbudsforskrift, februar 2012 AAB - Brolægning, Udbudsforskrift, september 2007 AAB - Kørebaneafmærkning, Udbudsforskrift, juni 2010 AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, Udbudsforskrift, maj 2011 AAB - Afmærkningsmateriel, Udbudsforskrift, maj 2011 AAB - Vejautoværn og tilhørende udstyr, Udbudsforskrift, september 2011 AAB - Broautoværn og -rækværker, Udbudsforskrift, september 2011 AAB - Betonbro. Fundering. Udbudsforskrift, august 2012 AAB - Betonbro. Stilads og form, Udbudsforskrift, august 2012 AAB - Betonbro. Slap armering, Udbudsforskrift, august 2012 AAB - Betonbro. Spændt armering, Udbudsforskrift, august 2012 AAB - Betonbro. Beton, Udbudsforskrift, august 2012 AAB - Betonbro. Fugtisolering. Udbudsforskrift, januar 2011 AAB - Bilag, Betonbro. Fugtisoleringssystemer, gældende udgave AAB - Bilag, Betonbro, Brobelægninger, gældende udgave AAB - Betonbro, Lejer, august 2012 AAB - Betonbro, Elastiske fuger, august 2012 AAB - Betonbroer, 11. Brobelægninger, revisionshæfte, februar 2009 Udbudsforskrift,

Produktionsstyring for sand og grus til vejbygning. Udbudsforskrift, december 2005

u. Udbudskontrolplaner (UKP). Paradigmer (UKP-P) kan findes på www.vejregler.dk v. AB 92 w. Standarder (DS og DS/EN):

Findes på http://sd.ds.dk/extranet/, europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud.

x. Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.:

Generelt om afmærkning på kørebanen, december 2012 Længdeafmærkning, november 2012 Pilafmærkning, november 2012 Tværafmærkning, november 2012 Standsning og parkering, juli 2006 Tekst og symboler, juli 2006 Dimensioner, juli 2006 Eksempler, juli 2006

y. Vejregler for afmærkning af vejarbejder m. m.:

http://www.vejregler.dk/

http://sd.ds.dk/extranet/

SB 6620.201

SIDE

10 af 214

Instruks for Råden over vejareal, Vejdirektoratet, november 2012 Afmærkning af vejarbejder m.m., revideret april 2008 Afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger, november 2002 Afmærkning af vejarbejder på statsveje, motorveje. Tegninger, Vejdirektoratet, Januar 2013 Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009 Manual for trafikafviklingsplaner under motorvejsudvidelsesarbejder, Rapport 368 – 2010 Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, januar 2008 Færdselsregulering, Vejvisning, hæfte 8, Parkeringsvejledning april 2008 Kontrolplan. Vejledning. Udbudsforskrift, november 2007 Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009

z. Øvrige forskrifter Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Udbudsforskrift, september 2005 Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. Udbudsforskrift, juni 2010 Tilsynshåndbog for broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt, december 2009 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. Udbudsforskrift, oktober 2010 Tilsynshåndbog for betonbroer. Udbudsforskrift, august 2010 Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, Udbudsforskrift, februar 2011

Det under punktnumrene a – s nævnte materiale kan hentes på http://vejdirektoratet.dk > ”Leverandørportalen” > ”Aktuelle udbud”. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvej-ledninger kan hentes på http://vejregler.lovportaler.dk, på nær AAB - Jordstabilisering, Fo-reslag til udbudsforskrift, januar 2013, som er vedlagt som bilag. Oversigt over forkortelser kan ses på: http://vejdirektoratet.dk > ”Leverandørportalen” > ”Standarder og paradigmer” > ” Entre-priseudbud” > ”Paradigmer til bilag til SBB” – Fortegnelser over forkortelser, word. Entreprisens arealer kan ikke overdrages samlet ved igangsætningen, men kan påregnes overdraget som anført i SAB - Arbejdsplads. Som et orienterende dokument findes endvidere på http://vejdirektoratet.dk > ”Leveran-dørportalen” > ”Aktuelle Udbud” en Designmanual, Designmanual for fauna- og stibroer, juni 2012, udarbejdet af den æstetiske rådgiver. Arbejdet kan påregnes overdraget senest 4 uger efter afgivelse af tilbud og kan igangsæt-tes umiddelbart derefter.

ad § 2 stk. 3 Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Igangsætningsfrist Arbejdets påbegyndelse fastsættes efter tilbudsaccept, under hensyn tagen til færdiggø-relsesfrist. 2. Deltidsfrister Deltidsfrist 2a.


http://vejregler.lovportaler.dk/



SB 6620.201

SIDE

11 af 214

Nedrivning af Funder Skolevej 17, Nørrehedevej 22, Nordre Højmarksvej 23 og Frichsvej 4 skal være fuldført, klar til aflevering senest 2. september 2013. Deltidsfrist 2b. Afgravning og transport af bundsikringsgrus, motorvejens st. 32.200 – 32.900, til depot ved motorvejens st. 22.100 samt afgravning, transport og indbygning fra motorvejens, st. 32.200 – 32.900 til depot ved udsætningsområde bag ved anstillingsplads skal være fuld-ført, klar til aflevering senest 31. oktober 2013. Deltidsfrist 2c. Anlæggelse af alle rundkørsler, Høje Kejlstrupvej, Sejling Hedevej Øst, Nordre Højmarks-vej, Forlagt Kejlstrupvej, Forlagt Ebstrup Tværvej, Forlagt Bjørnholtvej og forlagt Sejling Hedevej skal være fuldført, klar til aflevering senest 15. oktober 2014. 3. Færdiggørelsesfrist Arbejdet skal være fuldført, klar til aflevering senest 1. juli 2016 De i ad § 25 nævnte bodsbestemmelser knyttes til de ovenfor anførte datoer.

ad § 2 stk. 4 Art og omfang m.v. af kendte fortidsminder er anført i SAB - Arbejdsplads.

ad § 2 stk. 6 Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed. ad § 2 stk. 7 Hvis en dimensionering som følge af målte E-moduler på underlagene giver anledning til

at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i GAB - laget.

ad § 3 Entreprenørens tilbud

Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære (nr. 174 af 10/10/1991 ændret ved cirkulære nr. 9784 af 28/11/2003) om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, som er gældende for

denne entreprise, er indarbejdet i udbudsmaterialet med de ad § 22 stk. 6 anførte præci-seringer.

ad § 3 stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er

bemyndiget til at indgå aftaler på entreprenørens vegne.

ad § 3 stk. 3 Eventuelle regnefejl i tilbudslisten korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret.

ad § 3 stk. 4 Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder

adgangsforhold. Vedrørende vinterforanstaltninger henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 9. ad § 3 stk. 5 Vedståelsesfristen er 40 arbejdsdage.

SB 6620.201

SIDE

12 af 214

ad § 5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.

ad § 5 stk. 1 Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt.

Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens for-udgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentlig-gøre noget om kontraktens indhold.

ad § 5 stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske

til anerkendt pengeinstitut. Transportdokumentet skal udformes, som angivet i ”Standardformular for transportdoku-ment”. Standardformularen kan findes på http://vejdirektoratet.dk > ”Leverandørportalen” > ”Standarder og paradigmer” > ”Entreprenører” > ”Tilbudsfase”.

ad § 5 stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågæl-dende entreprenører.

Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkel-sesgrunde, som fremgår af Tilbudslovgivningen og EU’s Udbudsdirektiv.

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

ad § 6 Entreprenørens sikkerhedsstillelse

ad § 6 stk. 1 Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i ”Standardformular for sikkerhedsstillelse”. Standardformularen kan findes http://vejdirektoratet.dk > ”Leveran-dørportalen” > ”Standarder og paradigmer” > ”Entreprenører” > ”tilbudsfase”.

Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerhedsstillelsen er tegnet, og den er godkendt af bygherren.

ad § 6 stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen. ad § 6 stk. 6 Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering.

ad § 8 Forsikring

ad § 8 stk. 2 Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 § 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen.

ad § 8 stk. 3 Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Der skal ske underretning til bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke be-tales.



SB 6620.201

SIDE

13 af 214

Der skal ske underretning til bygherren, såfremt forsikringsselskabet opsiger forsikringen.

C. Entreprisens udførelse

ad § 9 Arbejdsplan og afsætning

ad § 9 stk. 1 Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB – Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde.

ad § 9 stk. 2 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads.

ad § 10 Entreprenørens ydelse

ad § 10 stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelses-metoder m.v. En kopi af de gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og tilsynet skal have adgang til disse. Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, på-hviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne ar-bejdsmetoders eller materialers egnethed. Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gælden-de bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer. Færdselsregulerende foranstaltninger Entreprenøren skal i overensstemmelse med kravene i SAB-arbejdsplads afsnit 4 etable-re, kontrollere og vedligeholde afmærkningen, således at den til enhver tid opfylder be-stemmelserne i SB ad § 2 stk. 2 og i den godkendte rådighedstilladelse. Såfremt bygherren konstaterer

• at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan, • at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kon-

trol og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning. • at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af

bygherren, politiet, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning af de fejl, der er omfattet af påtalen,

ifalder entreprenøren en bod på kr. 10.000,- ekskl. moms pr. påtale pr. arbejdssted. Såfremt arbejdet ikke gennemføres uden ugrundet ophold, skal dette godkendes af tilsy-net. Hvis påbud fra bygherre, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, vil tilsynet foranstalte en afhjælpning, som vil ske for entreprenø-rens regning.

ad § 10 stk. 2 De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos tilsynet, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret. Bygherreleverancer omfatter vejauto-

SB 6620.201

SIDE

14 af 214

værn og paddehegn for motorvejen. Leverancen kan tidligst leveres ultimo 2015. Entre-prenøren skal påregne oplagring af leverancen indtil opsætning. Når der ikke for bygherreleverancer af bygherren er fastlagt bestemte leveringsterminer, påhviler det entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne terminer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte terminer. Materialerne skal aftages af entreprenøren på de angivne steder. Aflæsning, oplagring og al videre transport af disse materialer hører under entreprisen. Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning m.v. omgående efter det aftalte leve-ringstidspunkt. Entreprenøren skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæsning. Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere for modtagelsen.

ad § 11 Projektgennemgang, dokumentation og prøver

ad § 11 stk. 1 Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i arbejdsbeskrivelse for Styring og samarbejde, afsnit 2.

Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i udbudsmaterialet.

Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med

kontrollen skal ske i samarbejde med tilsynet, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Manglende aftalemæssig kontrol eller dokumentation af entreprenørens ydelse under an-lægsforløbet, anses som ufuldstændig levering af ydelsen, hvilket medfører tilbagehol-delse af betaling, indtil forholdene er bragt i orden. Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen, fremgår af SAB. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for tilsynets stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i AAB og SAB.

ad § 12 Arbejdets forringelse m.v.

Vedligeholdelse

ad § 12 stk. 4 Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges og gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning.

SB 6620.201

SIDE

15 af 214

ad § 13 Forhold til myndigheder

ad § 13 stk. 1 Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde.

ad § 13 stk. 2 Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (bagatelgrænse på 0,1 t), betales overskridelsen ikke. Tilsynet er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen. Til brug for tilsynets kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med over-læs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende køretøj gæl-dende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt. Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafreg-ningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leve-rance, anvendes som reduktionsgrundlag.

ad § 14 Ændringer i arbejdet

ad § 14 stk. 3 Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost.

Underposter vedrører konkrete eller fiktive arbejder og angives som sumposter, eller en-hedspriser. Underposter, hvor arbejdet er fiktivt er angivet i TBL-tillægsarbejder. For disse arbejder gælder, at entreprenøren er forpligtet til at levere den pågældende ydelse til den tilbudte enhedspris uanset hvilken mængde, der leveres.

Ved mængdeændringer på arbejder, der er prisfastsat med enhedspriser, gælder, at 15 % grænsen vurderes i forhold til entreprisesummen. Grænsen på 100 % vurderes i forhold til den respektive underpost.

Indenfor de angivne variationsgrænser er entreprenøren forpligtet til at levere det pågæl-dende arbejde til den tilbudte enhedspris.

Hvis ændringen af det pågældende arbejde medfører, at entreprenøren skal levere mere end 100 % af den forudsatte mængde eller merprisen for den forøgede mængde udgør mere end 15 % af entreprisesummen, da er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris for så vidt angår den mængde, der overstiger 100 % af mængden henholdsvis 15 % af entreprisesummen, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede.

I tilfælde af at enhedsprisen så skal reguleres, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på nedsættelse, henholdsvis krav om ekstrabetaling, for den del af afvigelsen, som overstiger den fastsatte variations-procent. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet.

De anførte variationsgrænser vurderes alene i forhold til de enkelte underposter - der sker således ingen sammenlægning af ændringer (uanset om ændringer medfører en nedsættel-se eller en forøgelse af den forudsatte mængde).

SB 6620.201

SIDE

16 af 214

ad § 14 stk. 4 Bygherren kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer: Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for tilsynet med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt tilsynet finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren dagligt udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af beskrivelse af arbejdet samt forbrug af materiel, materialer og mandskab. A. Arbejdsløn Medgåede timer afregnes efter en timesats, der beregnes som summen af følgende bi-drag:

• Samlede arbejdsomkostninger for bygge- og anlæg jf. Danmarks Statistik *). Timesatsen, der fastlægges på årsbasis, henføres til 30. juni i det pågældende år.

• Regulering til det aktuelle tidspunkt i henhold til Lønindeks for bygge og anlæg, jf. Danmarks Statistik **)

• Et honorar på 22 % *) Se www.dst.dk > Statikstikbanken > Løn > Arbejdsomkostninger for den private sektor > Samlede arbejdsomkostninger efter branche > Bygge og anlæg **) Se www.dst.dk > Statistikbanken > Løn > Lønindeks for den private og offentlige sek-tor på brancheniveau > Lønindeks for den private sektor > Bygge og anlæg. Såfremt en formand og eventuel byggepladsledelse udelukkende er beskæftiget med det pågældende arbejde, tillægges dennes timer ved ovennævnte beregning. Er vedkom-mende kun delvist, men dog i væsentlig omfang beskæftiget ved arbejdet, vil timerne efter aftale med tilsynet forholdsmæssigt kunne medregnes ved beregningen. B. Materialer Entreprenøren skal medregne beløb, som vedkommende har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, her-under forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornø-dent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejds-stedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges et honorar på 5 %.

http://www.dst.dk/

http://www.dst.dk/

SB 6620.201

SIDE

17 af 214

C. Materiel Størrelsen af lejen af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er større end 50.000 kr., skal aftales mellem tilsynet og entreprenøren forud for anvendel-sen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. For materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end eller lig med 50.000 kr., skal lejen være indeholdt i entreprenørens enhedspriser. D. Underentreprenører Til rene regningsbeløb, der allerede omfatter mestersalær, lægges et honorar på 5 %. Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af bestemmelserne ad § 14 stk. 4.

ad § 17 Bygherrens tilsyn

ad § 17 stk. 1 Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet og dennes rådgivere.

ad § 17 stk. 3 Tilsynet kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund.

ad § 17 stk. 4 Tilsynets gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforan-staltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler.

ad § 18 Entreprenørens arbejdsledelse

ad § 18 stk. 1 I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks. gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forud-gående skriftlig aftale med bygherren. Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenø-rers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvil-kår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er i henhold til gældende kollektiv over-enskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for ar-bejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet

SB 6620.201

SIDE

18 af 214

udføres. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative ar-bejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overens-komsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættel-sesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gæl-dende arbejdsvilkår. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har fo-retaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstem-melse med bekendtgørelsen herom. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer – gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har til-sluttet sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. Entreprenøren skal sikre, at der anvendes praktikanter til opfyldelse af aftalen. Ved ”prak-tikant” forstås en arbejdstager (elev), som entreprenøren indgår uddannelsesaftale med i henhold til lov om erhvervsuddannelser, eller som er omfattet af en lignende uddannel-sesordning i et andet EU-land. Omfanget af entreprenørens forpligtelse og de nærmere vilkår herfor fremgår af ”Klausul om beskæftigelse af praktikanter” (Bilag til SB).

ad § 19 Byggemøder

ad § 19 stk. 1 Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist.

Entreprenøren skal oplyse antallet af aktuelt beskæftigede praktikanter som en særskilt del af den samlede bemanding.

ad § 20 Samvirke med andre entreprenører

Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med entreprisen, og som har el-ler kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde.

SB 6620.201

SIDE

19 af 214

D. Bygherrens betalingsforpligtelse

ad § 22 Betaling

ad § 22 stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde acontobegæringer månedsvis og de skal opgøres så de følger kalendermåned. Begæringer om acontobetalinger skal udformes ved hjælp af Anlægsdivisionens web-baserede entrepriseafregningssystem ”JobManager”. Systemet administreres af tilsynet. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende JobManager, som indebærer, at entreprenøren skal inddatere alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende dokumentation. Entreprenøren vil for bygherrens regning blive uddannet i brugen af sy-stemet svarende til et ½-dags kursus. Rejseudgifter og medgået tid afregnes ikke. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt dokumentation og klarmelding. Dette gælder både for kontraktar-bejder og for ekstraarbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at acontobegæringer kan forventes godkendt af tilsynet senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en acontoperiode er inddateret. Vejdirektoratet afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk ef-ter godkendelsesprocedure i JobManager på et af entreprenøren opgivet kontonummer og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse. Den i AB 92 § 22 stk. 1 omtalte 15 dages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede acontobegæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregnings-systemet. Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte afvandingselement er klarmeldt i Webvand. Der kompenseres ikke for forsinket udbeta-ling som følge af manglende dokumentation.

ad § 22 stk. 5 Ekstraarbejde skal aftales skriftlig og endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse.

ad § 22 stk. 6 Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets ud-førelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til med-delelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løs-ninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i

SB 6620.201

SIDE

20 af 214

færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte be-nyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være gene-relt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgø-relsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entre-prenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Efter fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, ydes der godtgørel-se for ekstraordinære prisstigninger, der er indtrådt inden 6 måneder fra tilbudsafgivelsen efter de foranstående regler, idet dog indkøbstidspunktet erstattes med 6 måneders da-gen efter tilbudsafgivelsen. For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages endvidere prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter 6 måneder fra afgivelsen af tilbud, ef-ter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for an-læg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler. Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks:

• Post 06.22 - 06.34: Asfaltarbejder • Post 07.01, 54.04, 54.06: Jernkonstruktioner • Broer og tunneler: Betonkonstruktioner • Øvrige poster: Jordarbejder

Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med (I2 - I1) : I1, idet I1 angiver indeks på 6 månedersdagen efter afgivelse af tilbud, og I2 angi-ver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages acontoprisregulering svarende til det senest be-regnede kvartalsindeks.

SB 6620.201

SIDE

21 af 214

Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobe-gæringer én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbej-der. Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kon-traktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fast-prisperioden.

ad § 22 stk. 7 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter tilsynets anvisning.

ad § 22 stk. 10 Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for acontobetalinger, se ad § 22 stk. 1.

ad § 22 stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse

ad § 24 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser

ad § 24 stk. 1 Forholdene nævnt i § 24 stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse, såfremt de rent faktisk griber ind i entreprenørens ydelser, og kun i det omfang, de påberåbte forhold i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen, og dermed forsinker arbejdet. En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor

• der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.) • den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk • aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen • aktiviteten faktisk ikke kan udføres.

Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren indhente skriftlige oplysninger fra den nærmeste af DMI’s (Danmarks Meteorologiske Institut) målestationer, som foretager dag-lige målinger. Spilddage registreres på byggemøder.

ad § 24 stk. 3 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser.

ad § 25 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

ad § 25 stk. 2 Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger: 1. For igangsætningsfristen kr. 10.000

SB 6620.201

SIDE

22 af 214

For deltidsfrist 2a: kr. 25.000 For deltidsfrist 2b: kr. 75.000 For deltidsfrist 2c: kr. 75.000 3. For færdiggørelsesfristen kr. 150.000

F. Arbejdets aflevering

ad § 28 Afleveringsforretningen

ad § 28 stk. 1 Entreprisen vil kunne afleveres afsnitsvis som følger: • Deltidsfrist 2c • Resten

For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygher-ren, skal entreprenøren forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet erklæ-ring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygher-ren i anledning af entreprisen.

G. Mangler ved arbejdet

ad § 30 Mangelbegrebet

ad § 30 stk. 4 Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. § 12 stk. 4, registreres ved afleveringen i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden.

ad § 36 Mangelsansvarets ophør

ad § 36 stk. 3 For entreprisen ophører mangelsansvaret efter 5 år, regnet fra henholdsvis delafleverings- og afleveringsdato. Særlige forhold for varmblandet asfalt Mangelsansvaret ophører efter 1 år for:

• Belægningers jævnhed • Belægningers profil

Særlige forhold for kørebaneafmærkning

SB 6620.201

SIDE

23 af 214

For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende:

Kørebaneafmærk-ning med lang holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering)

Kørebaneafmærkning med kort holdbarhed (ekskl. gul for midlerti-dig regulering)

Gul køreba-neafmærk-ning for mid-lertidig regu-lering

Kørebaneafmærkning, som normalt ikke overkøres *)

4 år 1 år

Anden kørebaneaf-mærkning på steder med ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor: ÅDT < 3.000

4 år

Ingen Funktionstid, dog maks. ½

år 3.000<ÅDT<5.000 3 år 5.000<ÅDT<10.000 2 år ÅDT > 10.000 1 år *) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds

og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Dis-se behandles som anden kørebaneafmærkning.

Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigti-gelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udlø-ber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kon-trolmålinger kan foretages fra 15. maj.

J. Tvister

ad § 47 Voldgift

ad § 47 stk. 1 Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser med tredjemand Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB – Styring og samarbejde afsnit 10. Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvi-dere at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

SB bilag 6620.201

SIDE

24 af 214

Bilag til SB

Klausul om beskæftigelse af praktikanter

Entreprise nr. 6620.201 Jord og belægning Nord

1. Entreprenøren skal sikre, at mindst 4 af de årsværk (svarende til 1924 arbejdstimer inkl. ferie, sygdom, skoleophold mv.), der anvendes til at opfylde entrepriseaftalen (”aftalen”), besættes med en eller flere praktikanter. En praktikant er en arbejdstager, med hvem entreprenøren indgår eller har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land. Entreprenøren kan vælge at beskæftige en eller flere praktikanter i en kortere periode, forudsat at det samlede antal arbejdstimer inkl. skoleophold, som ud-føres af praktikanter, svarer til beskæftigelse af 4 årsværk praktikant(er) i aftalens lø-betid. Entreprenøren kan opfylde sin forpligtelse til at beskæftige 4 årsværk prakti-kant(er) ved at overføre en (eller flere) praktikant(er), som ved aftalens indgåelse er ansat hos entreprenøren til det arbejde, som aftalen omhandler. Såfremt opgavens om-fang efter aftalens indgåelse nedsættes betydeligt, reguleres det krævede antal årsværk praktikanter tilsvarende. 2. Forpligtelsen til at beskæftige 4 årsværk praktikant(er) bortfalder, hvis entreprenø-ren ikke er i stand til at finde en praktikant (eller praktikanter), som ønsker at indgå i en uddannelsesaftale med entreprenøren. Forpligtelsen bortfalder dog kun, hvis entre-prenøren kan dokumentere, 1) at der i rimeligt omfang er annonceret efter praktikanter på www.praktikpladsen.dk eller foretaget en passende annoncering i et andet EU-land, og 2) at en teknisk skole eller tilsvarende skole eller anden relevant myndighed i et andet EU-land efter konkret henvendelse fra entreprenøren ikke har set sig i stand til at formidle en praktikant til ansættelse. 3. Hvis entreprenøren ikke kan godkendes som praktikvirksomhed på grund af for-hold, der ikke kan afhjælpes uden væsentlig ulempe for entreprenøren, kan entrepre-nøren efter samtykke fra bygherren vælge at opfylde kravet om beskæftigelse af 4 an-tal årsværk praktikant(er) ved at besætte stillingen med et tilsvarende antal ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering, eller som er omfat-tet af en lignende ordning for ledige i et andet EU-land (herefter også benævnt ”prak-tikant”). Såfremt den relevante myndighed efter konkret henvendelse fra entreprenø-ren ikke har set sig i stand til at formidle en eller flere praktikanter til ansættelse, bort-falder entreprenørens forpligtelse til at beskæftige 4 årsværk praktikant(er). 4. Entreprenøren skal på bygherrens anmodning dokumentere, at kravet om beskæfti-gelse af 4 årsværk praktikant(er) er opfyldt. 5. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt entreprenørens manglende beskæftigelse af en eller flere praktikanter er berettiget, kan bygherren forlange en uddybende redegø-relse fra entreprenøren. Hvis bygherren herefter fortsat finder entreprenørens handling uberettiget, kan bygherren meddele entreprenøren, at den manglende beskæftigelse af en eller flere praktikanter vil blive betragtet som misligholdelse af aftalen. Sker der herefter fortsat misligholdelse af kontrakten, er bygherren berettiget til efter påkrav at kræve en bod på DKK 5.000 pr. påbegyndt uge pr. årsværk praktikant, som entrepre-

http://www.praktikpladsen.dk/

SB bilag 6620.201

SIDE

25 af 214

nøren er forpligtet til at beskæftige, indtil entreprenøren har afleveret behørig doku-mentation, jf. pkt. 2 og 3. 6. Hvis entreprenøren ikke opfylder sin pligt til at give meddelelse om manglende be-skæftigelse af en eller flere praktikanter eller til at dokumentere, at kravet om beskæf-tigelse af 4 antal årsværk praktikant(er) er opfyldt, kan bygherren meddele entreprenø-ren, at dette betragtes som misligholdelse af aftalen. Sker der herefter fortsat mislig-holdelse af kontrakten, er bygherren berettiget til efter påkrav at kræve en bod på DKK 5.000 pr. påbegyndt uge pr. årsværk praktikant, som leverandøren efter nærvæ-rende aftale er forpligtet til at beskæftige, indtil leverandøren har afleveret behørig do-kumentation, jf. pkt. 2 og 3. 7. Såfremt det ved aflevering af opgaven kan konstateres at entreprenøren ikke fuldt ud har beskæftiget det krævede antal årsværk praktikant(er), pålægges entreprenøren en bod svarende til DKK 100.000 pr. manglende årsværk praktikant.

SAB – Styring og samarbejde 6620.201

SIDE

26 af 214

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

Styring og samarbejde

1. Alment

Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde.

2. Projektgennemgang

Bygherren indkalder til projektgennemgang senest 15 arbejdsdage efter kontraktindgåel-se.

3. Arbejdsplan m.v.

3.1 Generelt

Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsva-rende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 2 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal udarbejdes og vedligeholdes digitalt samt fremsendes i elektronisk format. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. De kommende 3 måneder skal have en detaljeringsgrad til uge niveau. Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt tidsplanen overholdes. Arbejdsplanen udformes således, at alle arbejder på den kritiske vej er angivet. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsent-lige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om:

• Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder • Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge • Hvornår materialer leveret af bygherren skal være til disposition • Hvornår trafik omlægges • Hvornår de enkelte entreprenører/underentreprenører arbejder på pladsen • Hvor og hvornår der udføres arbejder, som medfører særlig fare • Oplysninger om den forventede indsats af materiel og mandskab (antal, kategori,

krav til kompetence mv.) • Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og –afvikling • Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse • Tidspunkter for arbejder med støjniveau over grænseværdier angivet i SAB ar-

bejdsplads afsnit 7.2 • Særlige vibrationskritiske arbejder, som angivet i SAB arbejdsplads afsnit 7.3


SIDE

27 af 214

• Beskæftigelse af praktikanter Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren skriftligt aflevere oplysninger til tilsynet om:

• Arbejder udført i perioden • Planlagte aktiviteter frem til næste byggemøde • Arbejdets stade • Anvendt materiel og arbejdsstyrke • Vejrforhold og spilddage • Økonomioversigt

Udover de i SB ad § 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad § 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.: Særlige trafikale bestemmelser at der til enhver tid skal være vejadgang til alle ejendomme, at trafikafviklingsplan og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder

skal fremsendes til tilsynet for bemærkninger senest 10 arbejdsdage før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden,

at adgang fra eksisterende Sejling Hedevej, motorvejens st. 30.200 kun må benyt-

tes til bygning af bro nr. 132.00, at eksisterende veje og stier ikke må afbrydes, før fremtidige adgange er etableret

og åbnet, at trafikken på Nordre Højmarksvej og Kejlstrupvej skal opretholdes i hele anlægs-

perioden, at der ikke er adgang til motorvejen og nordvestlige og sødøstlige ramper i st.

31.200 - 31.400 og Høje Kejlstrupvej st. 1.400 - st. 1.580 pga. broarbejdsplads før efter 15. juli 2014,

at Høje Kejlstrupvej Syd ikke kan etableres mellem rundkørsel ved Nordre Høj-

marksvej og broarbejdsplads, bro nr. 131.50 før efter 15. juli 2014, at der skal etableres en ny adgang til arbejdsplads fra vej til samkørselsplads inden

Høje Kejlstrupvej Syd ibrugtages, jf. deltidsfrist nr. 2c, at der ikke er adgang til motorvejen st. 31.660 - 32.420 og til Kejlstrupvej og Nordre

Højmarksvej Midt-Øst pga. broarbejdsplads før efter 15. juli 2013, at adgangsvej fra Kejlstruphøjvej skal være etableret inden 31. oktober 2013, at der ikke er adgang til motorvejens st. 32.880 – 34.000 pga. spunsarbejder før ef-

ter 15. juli 2014, dog kan afvanding i midterrabat og motorvejens venstre side etableres i st. 32.880 – 32.900 samt bassin 12 inkl. tilløbsledning ved opstart af entreprisen.


SIDE

28 af 214

at aktiviet 3, jf. tegning nr. 6620-49012, ved etablering af rundkørsel ved Nordre Højmarksvej maksimalt må have en varighed på 1 måned,

at arbejde med rundkørsel Kejlstrupvej og tilslutninger fra Nordre Højmarksvej og

Kejlstrupvej først må påbegyndes 15. juli 2013, at regulering af trafikken ved anlæg af rundkørsel ved Kejlstrupvej maksimalt må

have en varighed på 3 måneder, at eksisterende Kejlstrupvej og eksisterende Sejling Hedevej først må lukkes, når

der er skabt vejadgang via nyt vejsystem fra fra Nordre Højmarksvej til Ebstrup Tværvej,

at aktivitet 2 og 3, jf. tegning nr. 6620-49015 og 6620-49016 ved etablering af rund-

kørsel ved Ebstrup Tværvej maksimalt må have en varighed på 8 uger, heraf må aktivitet 3 kun have en varighed på 2 uger og skal ligge i uge 27 og 28 2014,

at arbejder på Bjørnholtvej ikke må igangsættes før efter 1. juli 2013, at trafikomlægninger skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og efter specifik

aftale med vejmyndighederne, at overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbs-

konstruktioner, også i arbejdsområder, at vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele

anlægsperioden, at asfaltbelægninger, som påføres trafik overholder krav til friktionskoefficient, at tilkørsel med jord, grus og andre vejmaterialer kun må ske fra veje beskrevet i

kortbilag, jf. SB § 2 stk. 2. Særlige bestemmelser omkring broer/bygværker at der skal afsættes mindst 15 dage til godkendelsesprocedurer for stilladsdoku-

mentation, at broentreprenørerne skal have adgang til at udføre færdiggørelses- og eventuelle

mangelarbejder, at der på broer ikke må udføres bitumenpladeisolering/polymerpladeisolering i peri-

oden fra 1. oktober til 30 april, at udgravning til bro 129.50 og 129.00 ikke må ske før end udgravning til råjordspla-

num og afvandingskonstruktion er etableret i st. 32.600 til 32.900, Særlige miljømæssige bestemmelser at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl. 07-18.

Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder:


SIDE

29 af 214

• trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres konti-nuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder,

at der kun efter forudgående aftale med tilsynet må arbejdes lør-, søn- og helligdage samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18,

at arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i

SAB – Arbejdsplads, afsnit 7, at der efter opbrydning af asfalt på nedlagte, skærende veje afsættes 1 arbejdsdag

til udtagning af jordprøver, og at det efter yderligere 10 arbejdsdage kan oplyses, hvordan vejjord skal håndteres,

at der ved arbejde ved skoler, institutioner og lign. skal ske arbejdsmiljøkoordinering

i forhold til disse, at at dige gennembrud skal udføres på tidspunkter (sommerperiode: maj, juni, juli

og august), hvor markfirbenene ikke er i dvale, og hvor padderne primært befin-der sig i vandhuller for at yngle. Se også SAB – Arbejdsplads, afsnit 7.10,

at træer i midlertidigt arbejdsarealet i Dyrehaven, motorvejens st. 32.200 – 32.900

ikke må fældes, Særlige øvrige forhold at slidlag normalt ikke må udlægges før medio april og efter ultimo september, at nedre bærelag GAB II ikke må ligge vinteren over uden forsegling, at bygherren påbegynder bæreevnemålinger og andre prøver 5 arbejdsdage efter

udlægning af det færdigt indbyggede stabilt grus. Resultatet af bæreevnemålin-gen kan forventes af foreligge 3 uger efter at stabilt gruslaget er indbygget,

at ledningsejerne skal have adgang til at omlægge/fjerne ledninger i entrepriseom-

rådet, at 60 kV højspændingsluftledning kan forventes demonteret 1. august 2013 at eksisterende veje og stier skal opbrydes og afrømmes umiddelbart efter at disse

er forlagt og trafikken flyttet, at øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i

entrepriseperioden, herunder skal der være skabt adgang for jordentreprenør i anden entreprise til depot af råjord, etableret i usætningsområde bag anstillings-plads,

at arkæologernes undersøgelser pågår, og arbejdsområderne kan overdrages som

anført i SAB – Arbejdsplads,


SIDE

30 af 214

at opgravning af døde gasledninger og retablering af arealer fra Skægkær Bæk ca. motorvejens st. 29.240 til motorvejens st. 29.800 skal ske i oktober 2013 efter nærmere aftale med tilsynet,

at varsling for opgravning af gasledning på private arealer skal ske 14 dage før op-

gravning, at afvandingsledning i motorvejens venstre side fra bassin 8 ved Skægkær Bæk til

st. 29.840 skal etableres i perioden 1. juni til 1. september 2013, at afvandingsledning motorvejens venstre side st. 29.380 – 29.800 skal etableres

inden 1. september 2013, at nedgravning af afvandingsledninger der krydser Nordre Højmarksvej kun må

etableres på trafiksvage tidspunkter, at afledning af vand motorvejens st. 32.880 – 34.000 ikke kan påregnes afledt via

afvandingskanal i entreprise 6620.104 Spuns Syd før 1. september 2015 at midlertidigt fællesareal ved Sejling Hedevej Øst skravet på tegning nr. 6620-9001

skal afleveres inden den 1. januar 2015, at der ved overtagelse af arealer efter entreprise 6620.110 Broer Kejlstrup og

6620.103 Spuns Nord straks skal etableres byggepladshegn

3.2 Plan for Vejrligsforanstaltninger

Der henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 9.

4. Kontrol

4.1 Entreprenørens egenkontrol

For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted.

4.2 Bygherrens kontrol

Bygherren skal have min. 1 arbejdsdag til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende do-kumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet.

5. Dokumentation

Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer samt i digital form (.dwg el-ler .dgn format). Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejdsda-ge før aflevering. Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og pdf-format.


SIDE

31 af 214

Konstruktioner må ikke påbegyndes, før bygherren har godkendt entreprenørens entre-prisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan. Eventuelle ændringer til entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan, som entreprenøren påtænker at gennemføre i entrepriseforløbet, skal forelægges bygherren til godkendelse senest 10 arbejdsdage før ændringer effektueres. Intet stilladsarbejde må påbegyndes, før bygherren har godkendt stillads- og funderings-projektet herfor. Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til bygherrens behandling af ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af bygherrens eventuelle kommentarer og gentagen fremlæggelse for bygherrens behandling. Ved genfremsendelse af revidere-de dokumenter vil bygherren behandle dette indenfor 5 arbejdsdage. Senest 10 arbejdsdage forud for færdiggørelse af et dokument varsler entreprenøren til-synet om, hvornår dokumentet er klar til bygherrens godkendelse. Aflevering af ”Således Udført” materialer aftales med tilsynet i forbindelse med aflevering af entreprisen.

6. Kvalitets- og miljøledelse

6.1 Alment

Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: 6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer 6.2.2 Ansvar, beføjelser og kommunikation 6.2.3 Kontrolplaner 6.2.4 Opfølgning af projektgennemgang 6.2.5 Styring af projektering 6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer 6.2.7 Uddannelse og instruktion 6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører 6.2.9 Styring af bygherreleverancer 6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr 6.2.12 Styring af ændringer 6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger

6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan

6.2.5 Styring af projektering

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførel-se, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interims-konstruktioner.

6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer

På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter (e-mail, Projekt Web mv.) mellem bygherre og entreprenør.


SIDE

32 af 214

Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren

• Projektweb (byggeweb) • Webvand • Jobmanager • Paveman • DANBRO

Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående. Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender doku-menter, samt til hvem de fordeles. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgæn-gelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved hvert byggemøde.

6.2.7 Uddannelse og instruktion

Særlige krav til kurser ud over lovgivningen: • ”Vejen som arbejdsplads”, se afsnit 8.2.1

Entreprenørens ingeniører, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder med stillads, skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, have gennemført de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for broentrepriser - Forebyggelse af stillads-svigt” i gældende udgave. Entreprenøren skal forestå planlægning og gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F. Underviser til kursus A skal rekvi-reres hos Vejdirektoratet med et varsel på min. 20 arbejdsdage. Entreprenørens medarbejdere, der beskæftiger sig med fugtisolering og brobelægninger, skal have gennemført VEJ-EU kurset "Fugtisolering og brobelægninger". Entreprenørens medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljø repræsentanter), skal have gennemført Arbejdsmiljøuddannelsen. For alle nævnte kurser gælder, at beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referen-cer/CV/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring. Beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepte-ret.

6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører

Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol).


SIDE

33 af 214

Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmate-rialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentrepre-nører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.

6.2.9 Styring af bygherreleverancer

Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherre-leverancer i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet.

6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr

Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr.

6.2.12 Styring af ændringer

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter.

6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstate-rede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejd-ning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konse-kvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korri-gerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser.

7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne

Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser ”sikkerhedskoordinator” og ”koordinerende sikkerhedsmøder” erstattes med betegnelserne ”arbejdsmiljøkoordinator” og ”koordine-rende arbejdsmiljøsmøder”. Terminologi: De i branchen tidligere anvendte betegnelser ”sikkerhedsrepræsentant” og ”sikkerhedsrundering” erstattes med ”arbejdsmiljørepræsentant” og ”arbejdsmiljørunde-ring”.

7.1 Alment

Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kort-lægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og pro-blemer i relation til sikkerhed og sundhed.


SIDE

34 af 214

Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikker-hed og sundhed. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrøren-de koordinering af arbejdsmiljø. Inden hvert arbejdsmiljøkoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljøre-præsentant i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren gennemgå sikkerheden på en-treprisen ved en gennemgang (arbejdsmiljørundering) i henhold til tjekskemaer for møn-sterarbejdsplads. Kopi af tjekskemaer, der dokumenterer gennemgangen, fremsendes til arbejdsmiljøkoor-dinator.

7.1.1 Koordinering

Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage.

7.1.2 Tidsplan

Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige ar-bejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan.

7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder

7.2.1 Alment

AAB afsnit 7.2.1 udgår og erstattes af: Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og ved-ligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første byggemøde.

7.2.2 Afgrænsning

Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligeholdelse og fjernelse af nødvendige sikkerheds- og velfærdsforanstaltninger for egne og dennes underentreprenørers mand-skab på arbejdspladsen. Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligeholdelse og fjernelse af nødvendige trappetårne/trapper for flugt og redning i Spuns Nord området indtil st. 34.000 for egne og andre entreprenørers mandskab i spunsområdet. Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS, bilag 5.


SIDE

35 af 214

7.2.3 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdelse af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS´en. Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS´en. Den ajourførte PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument inden entreprisearbejdet kan påbegyndes samt i forbindelse med ændringer.

7.3 Beredskabsplan

Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold : • Personskade • Tingskade • Nedfald af materialer • Uforudset jordforurening • Uforudset grundvandsforurening • Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient • Udskyl af jord mv. til vandløb og søer • Spild af brændstof og kemikalier • Brand • Brud på forsyningsledninger • Støv • Støj • Vibrationer • Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive

materialer, højspænding mv.) • Grundvandssænkning • Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse.

Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumacenter anføres.

8. Trafiksikkerhed og –afvikling

Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse ”afmærkningsplan” erstattes med betegnel-sen ” afmærkningsplan for trafikafvikling”.

8.2 Arbejder ved eller på veje i drift

8.2.1 Alment

Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Silkeborg Kommune.


SIDE

36 af 214

Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse før arbejdets start. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i ”Instruks for råden over vejareal”, Vejdirektoratet, i gældende udgave.

8.2.2 Afmærkningsplaner for trafikafvikling

Bygherrens oplæg til trafikafviklingsplaner, jf. Tegningsbilag – Vejledende trafikafvikling, er forelagt vejmyndigheder og Politi til orientering. Entreprenørens oplæg til trafikafvik-lingsplaner skal for bygherrens kommentering som minimum omfatte følgende oplysnin-ger:

• Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområ-de og arbejdsområde.

• Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterføl-gende aktivitet.

• Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling.

• Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet. • Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen. • Plan for arbejdsområdets indretning, jr. Bekendtgørelse om indretning af bygge-

plads og lignende arbejdssteder. Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægnin-gen påtænkes gennemført i marken. Perioden for bygherrens kommentering af en trafikafviklingsplan er højst 10 arbejdsdage. Entreprenøren skal i sin planlægning indregne tid til bygherrens kommentering, vejmyn-dighedens behandling, samt tid til egen planlægning fra modtagelse af godkendt trafikplan til igangsætning af omlægningen. Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforan-staltninger for et arbejdsareal og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden. Senest 3 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og frem-sender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbe-gyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal.

9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere

9.1 Alment

Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af ud-budsgrundlaget jf. SB ad § 2 stk. 2. Bygherren har ansøgt om de fornødne tilladelser til den i projektet angivne jordhåndtering, og varetager de i denne forbindelse fornødne anmeldelser til Silkeborg Kommune.


SIDE

37 af 214

Entreprenøren skal indhente nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, inden ned-rivning af ejendomme m.v. Entreprenøren skal foretage de nødvendige anmeldelser om nedrivning og eventuelle nedknusningsarbejder jf. BEK 1517 af 14-12-2006 om miljøregulering af visse aktiviteter. Entreprenøren skal ved gennemførelsen af nedrivningsarbejdet træffe de nødvendige for-anstaltninger jf. Byggelovens § 12.

9.2 Forhold til ledningsejere

Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsprotokollen. Tillæg til disse aftaler og evt. ændringer af dem, skal forelægges bygherren før de tiltrædes endeligt.

9.3 Koordinering og ledningsmøder

Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne.

For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder tilsynet til det første ledningsmøde.

På baggrund af ovenstående ledningsmøde og nærværende projektmateriale skal entre-prenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere.

Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere de-res betingelser i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollerne er ikke bindende, men entreprenøren skal tage hensyn til længden af ledningsejernes ar-bejdsperioder.

10. Erstatningssager uden for kontraktforhold

Ved tredjemands krav mod bygherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udfø-relse følges følgende procedure:

• Bygherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatnings-kravet med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom.

• Entreprenøren sender svaret til bygherren med kopi til skadelidte inden udløbet af fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarspla-cering og det krævede erstatningsbeløb.

• Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller så-fremt entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om sagen mellem bygherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos bygherren.

• Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansva-ret, kan bygherren – såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede – udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved dom-stolene mod entreprenøren.

SAB – Arbejdsplads 6620.201

SIDE

38 af 214

Arbejdsplads

Supplerende bestemmelser til AAB Arbejdsplads

1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse

Entrepriseområdet for nærværende entreprise er vist i tegningsbilaget. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vej- og stiarealer, samt naturarealer og landbrugsarealer. Der er eksproprieret til det permanente anlæg og midlertidige ar-bejdsområder. Ledningsarbejder Generelt vil ledningsomlægninger finde sted løbende i anlægsperioden, jf. ledningsproto-kollerne. Entreprenøren skal være opmærksom på, at visse ledninger ikke tåler afbrydel-se i længere tid, hvorfor jordarbejdet skal tilrettelægges under hensyn til dette. Arkæologiske undersøgelser Der udføres arkæologiske undersøgelser af Silkeborg Museum og forventes afsluttet 01.04.2013. Entreprisegrænser I denne entreprise vil der forekomme overlap med andre entrepiser.

1.1 Igangværende entrepriser og arbejder

Ved arbejdets start er følgende entrepriser igangsat: 6620.102 Landskabsbroer Hvinningsdal og Skægkær Bæk Landskabsbro Skægkær Bæk Vejdirektoratet 6620.112 Broer Nord-Vest Bro OF af Høje Kejlstrupvej Vejdirektoratet Entreprisen afsluttes 15. juli 2014 6620.110 Broer Kejlstrupvej Broer OF af Nordre Højmarksvej, OF Kejlstrupvej og OF Frichsvej. Vejdirektoratet Der anlægges permanent spuns under broerne i motorvejens højre side + 5-10 m på hver side Entreprisen afsluttes 15. juli 2013. 6620.103 Spuns Nord Spuns- og jordarbejder langs motorvej st. 32.880 – 34.000 Vejdirektoratet Der graves ud mellem spuns til 0,2 m over planum. Entreprisen afsluttes 15. juli 2014 6620.751 Belysningssarbejder


SIDE

39 af 214

Ledningsarbejder

1.2 Kommende entrepriser og arbejder

1.2.1 Arbejder indenfor entrepriseområdet

Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise:

• Ledningsarbejder (jf. ovenstående) • Tavleentreprise • 6620.752 Belysningsarbejder • Beplantningsarbejder • Støjskærmsarbejder • Apteringsarbejder • Udstyr på samkørselsplads • Arkæologiske udgravninger

1.2.2 Grænseflader til andre entrepriser

Nedenstående bro- og vejprojekter forventes afsluttet samtidig med eller under nærvæ-rende entreprise. Entreprisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af teg-ningsmaterialet:

• 6620.102 Landskabsbroer Hvinningsdal og Skægkær Bæk • 6620.103 Spuns Nord • 6620.104 Spuns Syd • 6620.105 Gubsø • 6620.110 Broer Kejlstrup • 6620.112 Broer Nord-Vest

1.3 Registrering af arealer og naboejendomme

Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, har tilsynet i samarbejde med vejmyndighed og eventuelle lodsejere udført en fotoregistrering af berørte arealer.

1.4 Forurenede arealer

Vedrørende arbejder indenfor eksisterende vejareal henvises til arbejdsbeskrivelser af-snit 7 samt SAB jordarbejder afsnit 7.

1.5 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder

Bygherren har kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er beskyttede sten- og jorddi-ger i vejarealer som følger:

• Motorvejen st. 30.100 vejens højre og venstre side • Motorvejen st. 30.200 vejens højre og venstre side • Motorvejen st. 31.000 vejens højre side til st. 31.260 vejens venstre side • Høje Kejlstrupvej st. 2.470 vejens højre side til 2.550 vejens venstre side • Ebstrup Tværvej Vest st. 1.160 vejens venstre side • Sejling Hedevej Øst st. 5.290 vejens venste side


SIDE

40 af 214

Bygherren har kendskab til, at der inden for arbejdsområde og/eller lednignsservitut er beskyttede sten- og jorddiger ved optagning af gasledninger som følger:

• Til venstre for motorvejen ca. st. 29.750 • Til højre for motorvejen ca. st. 30.100 • Til højre for motorvejen ca. st. 30.160 • Til højre for motorvejen ca. st. 30.240 • Langs gasledning til højre for motorvejen ca. st. 30.240 – 31.030 • Til venstre for Sejling Hedevej Øst st. 5.290

Vedrørende beskyttede sten- og jorddiger henvises til afsnit 7.10

2. Afsætning

2.1 Bygherrens afsætning

Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning anvendes ved bygherrens og en-treprenørens afsætning: Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til KP2000

• Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til KP2000

• Koter angives i meter i henhold til højdesystem, der er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990)

• Vinkler angives i nygrader (400 gon). Vinkler for afsætning af støjskærm angives i grader (360°)

Bygherren etablerer afsætningspunkter (fikspunkter) pr. ca. 250 m, som skal danne grundlag for entreprenørens afsætning. Snarest muligt efter kontraktindgåelse aftaler entreprenøren og bygherren form af afsæt-ningsdata. Entreprenøren må påregne 20 arbejdsdages behandlingstid på udarbejdelse af afsætningsdata. Vejprojekt Afsætningsdata udleveres som 3D-data eller Tværsnit for hver 20 m med koter og afstande til færdigvejs- og råjordstværprofiler (grøn-ne bøger). Centerlinjer og tværsnitsdata udleveres desuden på digital form. I kryds og rundkørsler udleveres en plan med data for stationeringslinjer, kantstenslinjer, slæbekurver og center for rundkørsler. Data (label og punktnumre) inkl. tangentpunkter udleveres på digital form. Koten på kantstenslinjer er kørebaneoverflade. Afvandingsprojekt Afvandingsprojekt udleveres som Afsætnings- og ledningstabeller for afvanding (blå bog) samt afvandingsplaner og brøndskitser. Afsætningsdata kan derudover hentes digitalt på Webvand. I forbindelse med brøndes af-sætning skal entreprenøren kontrollere placeringen i forhold til kørebanekanter og kant-stenslinjer. Disse skal derfor være afsat i marken, inden brøndene etableres. Udsætningsområder


SIDE

41 af 214

Omfanget og detailoplysninger udleveres i form af højdekurver af udsætningsområder angivet på plantegninger og/eller tværsnit (grønne bøger). Yderligere detaljering af ud-sætningsområder er beskrevet i SAB – Jordarbejder. Blødbundsområder Afsætningsdata udleveres som 3D-data eller Tværsnit for hver 20 m med koter og afstande til blødbund (brune bøger). Bygværker Entreprenøren vil få udleveret data for 3 polygonpunkter ved hvert bygværk og systemlin-jer for de skærende veje. Kantpæle Afsætningsdata for kantpæle udleveres på digital form.

2.2 Entreprenørens afsætning

I forbindelse med entreprisens jordarbejder skal følgende afsætning være intakt i marken for alle 50 m-stationer, frem til asfaltarbejderne påbegyndes:

• Alle vejes og stiers systemlinjer • I påfyldningsområder: Afsætning af kronekant inkl. højdemarkering af kronekant-

skote • I afgravningsområder: Afsætning til bagkant trug inkl. højdemarkering af råjord-

skote ved bagkant trug Under hele arbejdet skal stationeringen pr. 50 m være tydeligt påskrevet stationerings-punkterne og må først fjernes efter forudgående aftale med tilsynet. Bygværker Entreprenøren skal på baggrund af udleverede polygonpunkter forestå beregning af de fornødne afsætningsdata. De beregnede afsætningsdata skal fremsendes til tilsynet, in-den arbejdet i marken iværksættes.

2.4 Referencestationer til GNSSCkorrektioner

GNSS: Global Navigation Satellite System er en fælles betegnelse for globale satellit systemer, der kan anvendes til positionering og navigation f.eks. GPS og Glonass.

RTK: Real Time Kinematic er en betegnelse for GNSS-positionering, hvor positio-nen bestemmes i realtid med stor nøjagtighed, ved at man modtager korrek-tioner fra en referencestation via radio, telefoni eller internet.

Entreprenøren etablerer og driver referencestationer til udsendelse af GNSS-korrektioner til egne RTK-opmålinger og RTK-afsætninger. Entreprenøren etablerer GNSS-fikspunkterne, hvor referencestationerne skal placeres. Punkterne skal etableres så de er yderst stabile, f.eks. på taget af en stabil bygning eller som et postament. Bygherren koordinerer GNSS-fikspunkterne (X, Y og Z) på entrepre-nørens bestilling.


SIDE

42 af 214

Det er entreprenørens ansvar løbende at kontrollere, at der ikke sker forskydninger i GNSS-fikspunkterne. Dette udføres ved RTK-kontroller i flere af bygherrens afsætnings-punkter. Hvis der konstateres forskydninger, skal bygherren straks kontaktes. Entreprenøren må kun anvende RTK-korrektioner fra referencestationer som opfylder ovenstående krav.

3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje

I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber: Arbejdsområde: Et område med definerede grænser til vejarbejdet, som entreprenøren har råderet over og ansvar for. Området inkluderer afspærring/afmærkning mod trafikom-rådet, naboarealer og arbejdsstedet. Arbejdssted: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres arbejde og hvor konflikt mellem de der arbejder og trafik kan opstå. Færdsel indenfor arbejdsområdet opfattes ik-ke som arbejdssted i denne sammenhæng. Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet/mod motorkøretøjer, hvor der ikke må udføres arbejde Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv. Arbejdsveje anlægges, anvendes, vedligeholdes og fjernes i projektet. Her er ikke offent-lig adgang. Adgangsveje er de offentlige veje som giver entreprenøren adgang direkte til projektom-rådet. Her forekommer både offentlig motortrafik og bløde trafikanter, hvilket udløser sær-lige hensyn ift. renholdelse, afmærkningsmateriel samt ind- og udkørselsforhold.

3.1 Arbejdsområder

Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste ekspropriati-ons- og entreprisegrænser, jf. SAB – styring og samarbejde afsnit 3.1. Arealer uden for vejarealet er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel og efter aftale med tilsynet. Arbejdsområders grænse mod trafikområder fremgår af trafikafviklingsplaner. Eksempler på trafikafviklingsplaner er angivet i Tegningsbilag – Vejledende trafikafvikling. Arbejdsområders grænser mod naboarealer fremgår af tegning nr. 6620-9001. Arbejdsområdet mellem Nordøstlige frakørselsrampe, Sejling Hedevej øst og ny privat fællesvej ved Sejling Hedevej Øst er midlertidigt arbejdsareal og kan benyttes i perioden frem til 1. juli 2014. Ved optagning af gasledninger og etablering af gasoverdækning uden for de eksproprie-rede arbejdsområder, skal arbejdet udføres inden for ledningsejerens arbejdsområde, som er beskrevet i de ledningsservitutter, som er tinglyst på de pågældende ejendomme.


SIDE

43 af 214

For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller æn-drer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører byg-herren. Byggepladskraner må ikke løfte byrder ind over offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så tra-fik og naboer ikke generes. Endvidere slukkes ved arbejdets ophør. Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med tilsynet. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Såfremt der indgås aftaler om benyttelse af privatarealer mellem entreprenøren og lods-ejer, skal entreprenøren aflevere tilfredshedserklæring fra samtlige lodsejere til tilsynet ef-ter overdragelse af ovennævnte arbejdsarealer. Entreprenører og leverandører for de under afsnit 1 nævnte arbejder samt tilsynet skal have adgang til at benytte arbejdsområderne uden vedligeholdelsespligt. Transport på udlagt bundsikrings- og stabiltgruslag på fremtidige vejanlæg må kun foreta-ges med materiel, hvis akseltryk ikke overstiger 10 t. Entreprenøren skal på forlangende fremskaffe fornøden dokumentation herfor. Transport må ikke beskadige råjorden. Transporter af de i vejanlægget udgravede materialer skal foregå over arbejdsområderne med undtagelse af de mængder der skal køres ud til entreprise 6620.204 Jord og belæg-ning Syd-Vest. Inden transport over midlertidig eksproprierede arealer skal mulden afrømmes. Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1.3, med grub-ning, pløjning og harvning. Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med tilsynet. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket. Reklame- og informationsskilte

Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte samt flag ud over de af tilsynet fast-satte. Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning

Langs arbejdsområdet i Dyrehaven, motorvejens st. 31.800 – 34.000 etableres midlerti-digt hegn/skærm som vist på tegning nr. 6620-9001. De midlertidige hegn skal opsættes hurtigst muligt efter rydning, så arbejdsområderne maksimalt står åbne i 2 uger.


SIDE

44 af 214

Ved overtagelse af arealer efter entreprise 6620.110 Broer Kejlstrup og 6620.103 Spuns Nord straks skal etableres byggepladshegn. Midlertidigt hegn udføres som et min. 1,8 m højt trådhegn, som dyrehegn på træ eller T-jerns stolper pr. højst 4 m. Ved opsætning af stolper må entreprenøren sikre, at kabler og ledninger i jorden ikke beskadiges.

3.2 Arbejdsplads

Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads. Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder place-ring af mandskabsskure. En plan herfor skal fremsendes for tilsynets og arbejdsmiljøko-ordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med mid-lertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus. Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1.3. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Det påhviler entreprenøren at overhol-de nævnte bestemmelser samt Arbejdsmiljøloven i øvrigt vedrørende anstillingspladser og arbejdsområdernes indretning og drift. Entreprenøren sørger for alle myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser i forbindel-se med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjer-nelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslut-ningen af entreprisen. Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og oriente-res, så omgivelserne ikke generes, og slukkes ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foran-staltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal i forbindelse med arbejde i Spuns Nord etablerer trapper i en meters brede fra spunsbund til omkringliggende terræn ved nord og syd siden af alle tre vej-krydsninger (Lillehøjvej, Nørreskov bakke og frakørselsrampe NØ) d.v.s. i alt 6 stk. De skal gå fra bunden af spunsområdet til toppen af spunsen langs spunsvæggen, med et


SIDE

45 af 214

repos midtvejs og et repos ved toppen af spunsen. Hældningen på trapperne skal udfor-mes, så en båre med person på kan bæres op og ned. Der skal sikres fri adgang ud for de 6 flugtveje gennem byggepladshegnet via låge, som entreprenøren skal aflåse uden for arbejdstiden. Entreprenøren skal i forbindelse med byggepladsen stille følgende til rådighed for bygher-ren:

• Parkering: Entreprenøren skal sørge for tilgængelig parkeringsmulighed for til-synspersonalet og entreprenørens medarbejderbiler samt gæster hertil.

3.3 Adgangsveje

Adgangsveje fremgår af tegning nr. 6620-9001. Primære adgangsveje til arbejdsområdet:

• ad Nordre Højmarksvej via vejtilslutning over for Højmarkstoften og adgangsvej etableret i entreprise 6620.112 Broer Nord-Vest. Denne er anlagt af entreprise 6620.112 og skal fra den 15. juli 2014 driftes og rømmes i indeværende entrepri-se. Der skal ved overtagelse af arealer efter entreprise 6620.112 etableres en ny adgang til anstillingsplads via adgangsvej til samkørselsplads,

• ad Kejlstruphøjvej fra stiens tilslutning ved Kejstruphøjvej til motorvejstracé an-lægges, driftes og rømmes en interimsvej i indeværende entreprise. Denne ad-gangsvej skal i perioden frem til 15. juli 2014 også fungere som adgangsvej for entreprenøren i entreprise 6620.103 Spuns Nord.

Sekundære adgangsveje: • ad eksisterende Sejlingvej fra nord. Adgang til og fra området kan ske til:

optagning af tomme gasledninger fra Skægkær Bæk, motorvejen st. 29.230 til motorvejens st. 29.800

etablering af afvandingsledning nord for motorvejen st. 29.370 - 29.800, • ad eksisterende Sejling Hedevej. Denne skal vedligeholdes efter eget brug. Ad-

gang kan ske til: bygning af stibro ved Gubsø, bro nr. 132.00 motorvejen st. 30.200,

• ad Kejlstrupvej til anlæg af: rundkørsler, Sejling Hedevej Øst, Høje Kejlstrupvej, forlagt Ebstrup Tværvej, forlagt Bjørnholtvej,

• ad Kejlstrupvej, Nordre Ringvej, Skærskovhedevej, Vestre Højmarksvej (ved Funder) og Funder Kirkevej til:

transport af bundsikringsgrus til depot til entreprise 6620.204 Jord og be-lægning Syd-Vest ved Funder Kirkevej, vest for motorvejen st. ca. 22.100. Returkørsel fra depotet skal ske ad samme rute,

• ad Kastaniehøjvej til etablering af: bassin ved forlagt Søholt Bæk, forlagt sti øst om bassin ved forlagt Søholt Bæk

Adgangsveje fremgår af tegning nr. 6620-9001.


SIDE

46 af 214

Eventuel tilkørsel af materialer ad andre veje kan kun ske efter aftale med tilsynet. Entre-prenørens adgang til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. Materialetransport skal ske i Silkeborg Kommune på veje som kommunen har godkendt til dette brug. Kort med vejnet til materialetransport i Silkeborg Kommune kan hentes på http://vejdirektoratet.dk > ”Leverandørportalen” > ”Aktuelle udbud”. Etablering af ind- og udkørselsforhold for adgangsveje til offentlig vej og midlertidig luk-ning af veje skal aftales med vejmyndighed. Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej undgås. Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedlige-holdspligt:

• Tilsynet • Beredskab • Ledningsejere af enhver art • Arbejdstilsynet • Miljømyndigheder • Tavleentreprenører • Broentreprenører • Vejentreprenør fra anden entreprise til afhentning af jord i depot på udsætnings-

område bag anstillingsplads • Belysningsentreprenør • Beplantningsentreprenør • Arkæologer

Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejen(e) til opretholdelse af dens/deres farbarhed påhviler entreprenøren. Generelt gælder:

• Parkering kun må finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer nærmere end 3,0 m fra kørebanekant efter nærmere aftale med vejmyndigheden

• Åbninger for til- og frakørsel skal placeres som angivet på trafikafviklingssplan el-ler som aftalt med vejmyndigheden

3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje

Midlertidige eksproprierede arealer afleveres i dyrkningsmæssig stand, jf. SAB-jordarbejder, jf. afsnit 3.1.3. Private fællesveje afleveres i reetableret stand. Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning udbedre forvoldte skader.

4. Færdselsregulerende foranstaltninger

I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber: Trafikområde: Område under vejmyndighedens ansvar, hvor trafikken færdes og færd-selsloven gælder.



SIDE

47 af 214

Bevægeligt vejarbejde: Kontinuerligt kørende arbejdssted og arbejdssted af kortere varig-hed (maksimalt 1 arbejdsdag på samme sted for samme delaktivitet). Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet in-denfor arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikker-hedsvest. Maskinelt arbejde: Arbejde hvor arbejderen er chauffør eller passager i en maskine eller et køretøj. Beskyttelsesmodul: Er en tung genstand, maskine eller køretøj eller anden særlig sikker-hedsforanstaltning, som vejarbejderen er i læ af for trafikken og som anvendes til beskyt-telse af vejarbejderen i mod påkørsel af vejtrafikken. Trafikomlægning: Ved ”trafikomlægning” skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor.

4.1 Alment

Bestemmelserne i ”Instruks for råden over vejareal”, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Arbejdet omfatter levering, opstilling, flytning, kontrol, drift, vedligehold og fjernelse af af-spærringer og afmærkning. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i ”Vejregler for af-mærkning af vejarbejder mm.” i gældende udgave. Afspærrings- og afmærkningsmateriel leveres af entreprenøren. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenø-ren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovenævnte bl.a. beskyt-telsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en så-dan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed – Vejdirektoratet eller kommu-nen – der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforan-staltninger, der etableres i entreprisen.

4.2 Grænse mod arbejdsområder

Trafikværn


SIDE

48 af 214

Der kan kun anvendes trafikværn som er optaget på Vejdirektoratets liste over godkendte trafikværn til vejarbejder. Monteringsvejledning udstedt af fabrikanten af trafikværnet skal forefindes på arbejds-pladsen. Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entre-prenørens oplysninger om hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejds-området. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af sup-plerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndig-hedens valg:

• Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde. • Trafikværn med styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse, ASI = B eller C, arbejdsbred-

de W2 (≤0,80 m) må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved statio-nært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ik-ke kan udføres maskinelt.

• Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jfr. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jernbanearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens nabo-er anvendes trafikværn styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse ASI = A. W ≤ 1,3 m, højde H ≥ 0,8 m.

• Trafikværn opsættes for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere

• Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet inden-for arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes tra-fikværn styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse ASI = A, H ≥ 1,00 m.

• Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m. • Trafikværn opsat alene med det formål at forhindre adgang for vejtrafikken eller

markere grænsen til arbejdsområdet skal være trafikværn, styrkeklasse T1, sik-kerhedsklasse ASI = A.

Trafikværn benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkør-selsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde. Trafikværn skal være T3, sikkerhedsklas-se ASI = A.

4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger

4.5.1 Alment

Entreprenøren skal påregne arbejdet udført i henhold til aktiviteter på trafikafviklingspla-ner, medmindre andet aftales med tilsynet. I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling og det i SAB – Styring og samarbejde afsnit 8.2 nævnte grundlag:

• Trafikværn. • Midlertidig kørebaneafmærkning. • Diverse vejskilte på en eller to standere og markeringskegler. • Energiabsorberende afspærring. • Gul blink, lys eller løbende lys. • Tavlevogne/TMA.


SIDE

49 af 214

4.5.1.1 Arbejdets omfang

Arbejdet omfatter etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på vejarealer. Elementer, der indgår i ovennævnte arbejder, er beskrevet i respektive afsnit. Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB – Styring og samarbej-de, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontak-tes på alle dage og i alle døgnets timer. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pres-sen og T.I.C., forestås af Vejdirektoratet. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysnin-ger.

4.5.2 Materialer

4.5.2.1 Midlertidig kørebaneafmærkning

Ved vejarbejder af kortere varighed (under en uge) anvendes gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB for kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning, der kan være vildledende, fjernes ved vand-fræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i as-faltbelægningen.

4.5.2.2 Diverse vejskilte på en eller to standere og markeringskegler

Der anvendes følgende tavler: • Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler

(D),Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stan-der.

• Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere.

• N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. vejregler for afmærkning af vejarbejder og Vejdirektoratets regler af 3 maj 2011 om ”Anvendelse af anden kantafmærkningsplade….”

• N44, markeringskegler • Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44. • O41-45 på 2 standere • N 43 spidsmarkering

Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler.

4.5.2.3 Energiabsorberende afspærring eller autoværnsbegyndelser

Energiabsorberende afspærring anvendes som følger: • Enkelt dæksæt foran autoværnsender jfr. DRI-100 og manual for trafikafvikling


SIDE

50 af 214

• Dobbelt dæksæt eller 3 dobbelt dæksæt med kædefang som tværafspærring Som autoværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende autoværnsbegyndel-ser testet efter DS/EN 1317-4 eller tilsvarende standard.

4.5.2.4 Gult lys, hvidt lys, blink eller løbende lys

Afsnit 2.3, krav til gule blinklygter Z93 og blink på køretøjer i Afmærkning af vejarbejder på statsveje – Tegningsbilag motorveje udgår og erstattes af følgende:

• Z93 "Gult blinksignal". • Løbende lys. • Hvidt lys.

Kravene fremgår af Instruks for råden over vejareal, november 2012, bilag 4.

4.5.2.5 Tavlevogne

Som mobil afspærring anvendes 4 m tavlevogn iht. ”Vejregler for afmærkning af vejarbej-der m.m.”.

4.5.2.7 Mobile fundamenter

Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end 0,10 m.

4.5.3 Udførelse

4.5.3.1 Generelt

Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes til-synets accept hertil. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsitu-ationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbe-gyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes tilsynet straks, så nød-vendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Eksisterende kørebaneafmærkning, der ikke er på belægning – der fjernes ved aktivite-tens belægningsarbejder – anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikaktivitet i et arbejdsområde.

4.5.3.2 Trafikværn

Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i monteringsvejledningen. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske udbøjning.


SIDE

51 af 214

4.7 Krav til kontrol og rapportering af afmærkning

4.7.1 Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning

Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådig-hedstilladelsens afmærkningsplan og fungere fejlfrit. Det påhviler entreprenøren straks at reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning. Konstaterede fejl og mangler skal udbedres omgående. I den forbindelse bemærkes, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld opstået som følge af mangelfuld afmærkning. Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 2 gange dagligt på hverdage og 1 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle kontrol-ler dokumenteres med logbog. På hverdage skal der være mindst 6 timer mellem de to kontroller, og begge udføres mel-lem kl. 6:00 og 18:00. Ved tilkald fra tilsynet eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (ek-sempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobi-liseringstid – i døgnets 24 timer – på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er på-begyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken.

4.7.2 Logbog

Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende in-formationer: Vedr. daglig gennemgang:

• Hvem har forestået eftersynet og hvornår? • Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? • Sted (stationering, retning, GPS-koordinater). • Hvad er rettet og hvornår. • Er der foretaget andre foranstaltninger(fx indberetning af uhensigtsmæssige for-

hold)? Hvert tilsyn skal dokumenteres med digitale billeder.

5. Ledninger

Af de i SB ad § 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol, vandsynsprotokol m.v.) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af Vejdirektoratet, herunder af-vandingsledninger og kabler for vejbelysning, ikke nødvendigvis er angivet på lednings-protokollens plantegninger, og er i øvrigt ikke nærmere omtalt i protokollen, idet omlæg-ning eller sløjfning af disse anlæg er indeholdt i nærværende entreprise.

Det understreges, at de på ledningsprotokollens plantegninger viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler.


SIDE

52 af 214

Ledningsejerne skal påvise deres ledninger og kabler, før entreprenøren begynder at ar-bejde i det pågældende område.

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives besked til ledningsejerne såvel som til tilsynet. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsar-bejdet, orienteres ledningsejerne og tilsynet.

Af ledningsprotokollen fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til. Det skal dog bemærkes, at der allerede er sket omlægning af ledninger, som ikke fremgår af ledningsprotokol og tilhørende tegninger, men er gennemført for at lette fremdriften i bl.a. denne entreprise. Oplysninger om disse omlagte ledninger indhen-tes hos den enkelte ledningsejer ved opstart af entreprisen. På motorvejsstrækningen st. 30.340 – 30.440 er der en omlagt gastransmissionsledning, der er etableret meget tæt på fremtidig skråningstop, ned til en afstand på 4,5 m. Entre-prenøren må påregne, at ledningsejeren vil stille særlige vilkår for arbejde i dette område. Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af:

• Elforsyningsanlæg: ”Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for byg-ningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsan-læg”, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se www.sikkerhedsstyrelsen.dk)

• Naturgasledninger: ”Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger”, De Danske Naturgasselskaber, i gældende ud-gave (se f.eks. www.hng.dk/raadgivning)

• Gastransmissionsledninger: ”Bestemmelser om arbejdsvilkår som indgår i ”Etab-lering af afværgeforanstaltninger for naturgastransmissionsledning ved Ebstrup Tværvej / Høje Kejlstrupvej, Silkeborg” jf. SB ad § 2 stk. 2.

Kabelflytninger må ikke foretages i frostvejr, og ledningsejerne betinger sig en varsel, som i særlige tilfælde kan være op til 3 mdr. Arbejdskørsel over ledninger må først ske efter, at der er truffet aftale med tilsynet om forholdsregler til beskyttelse af disse ledninger. Såfremt der sker skade på ledninger, hvis tilstedeværelse ikke på forhånd er oplyst, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.

5.1 Verifikation af eksisterende ledninger

Når ledningsejerens påvisning har fundet sted, blotlægger entreprenøren ved håndgrav-ning alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares un-der arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes.

Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes tilsynet samt ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes og tilsynets anvisninger.

Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhen-tede oplysninger, underrettes tilsynet. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z).

http://www.sikkerhedsstyrelsen.dk/

http://www.hng.dk/raadgivning


SIDE

53 af 214

5.2 Sikring

Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foran-staltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast.

Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte af-stivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer samt tilsynet og accepteres af disse, inden arbejdet påbegyndes.

Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det væ-re nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende be-skyttelse skal udføres efter nærmere aftale med tilsynet.

5.3 Døde ledninger

Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravede jord og bortskaffes i det omfang, de er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Det bemærkes, at der i led-ningsprotokollen kan være angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden opgravning skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt.

Døde ledninger og kabler, der skal opgraves og bortskaffes, omfatter primært annullerede el-, tele- og signalkabler.

Opgravning af annulerede gasledninger indgår i nærværende entreprise og er nærmere beskrevet i SAB – Diverse arbejder, afsnit 8.

6. Laboratoriefaciliteter

Ikke foreskrevne (men af tilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom prøvere-sultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren. Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen:

• Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter) • Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostat-

styret vandbad udføres på produktionsstedet) • Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton] • Vedhæftning og sammenhængsstyrke mellem reparationsbeton eller -mørtel og

underlag bestemt ved aftræksforsøg • Prøvebelastning af iborede ankre og armeringsjern.

De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøveforskrifter, jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale. Umiddelbart efter prøvernes udførelse skal forsøgsresultaterne afleveres.

Alle prøver vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, udføres af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser.


SIDE

54 af 214

7. Miljøforhold

Temakort – Plan for myndighedsbehandling fremgår af tegning nr. 6620-27067 og 6620-27068.

7.1 Alment

Entreprenøren skal i god tid (senest 3 uger) for påbegyndelse af geneskabende arbejder advisere tilsynet. Bygherren vil derefter orientere naboer, der kan forventes at blive berørt af gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt m.v. Entreprenøren har ansvaret for at kortlægge og identificere støj- og vibrationskritiske ar-bejder, ud fra den valgte arbejdsplan - både inden for og uden for normal arbejdstid. Hvor der forekommer støj- og vibrationskritiske arbejder, skal entreprenøren senest 3 uger før aktiviteten gennemføres indmelde følgende oplysninger til tilsynet:

• Beskrivelse af aktiviteten • Tidsrum for gennemførelse • Forventet støjniveau ved nærmeste følsomme bebyggelse beregnet på bag-

grundaf de kildestyrker, der er dokumenteret ved de valgte teknker • Beskrivelse af afværgeforanstaltning • Kontrolforanstaltninger.

Entreprenøren skal i øvrigt følge de procedurer, der er beskrevet i den støjhandterings-plan "6620 Funder – Hårup. Motorvej ved Silkeborg. Støjhandteringsplan. Oktober 2011", som bygherren har aftalt med kommunen. Bygherren forbeholder sig generelt retten til at kontrollere om krav til støj- og vibrationsgener er overholdt

7.2 Støjgener

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener, og skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener således, at de af de kommunale myndigheder stillede krav opfyldes. Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktivite-terne. Entreprenøren kortlægger og identificerer støjkritiske arbejder i sin arbejdsprocedure. I nedenstående tabel er angivet grænserne for, hvornår en aktivitet må betragtes at være støjkritisk inden for normal arbejdstid.

Arbejdstidspunkt Tidspunkt Støjkrav

Mandag-fredag 07-18 70 dB(A)

Vejdirektoratet skal gøre opmærksom, på at arbejdstidspunkterne er reduceret i forhold til arbejdstidspunkterne i notatet: ”6620 Funder – Hårup, Silkeborg fra station 31.7 til 35.1. Støj og vibrationer i anlægsfasen. Oktober 2011”. Ligeledes skal det præsiceres, at oven-


SIDE

55 af 214

nævnte notat og støjhåndteringsplanen: ”6620 Funder – Hårup. Motorvej ved Silkeborg. Støjhåndteringsplan. Oktober 2011” er gældende for hele nærværende entreprise selv om notatet kun omhandler etapen fra station 31.7 til station 35.1. Grænserne, på nær maksimalværdien, er angivet som det ækvivalente korrigerede støj-niveau, og gælder ved omkringliggende boliger og andre følsomme områder som f.eks. skoler og daginstitutioner. Af miljørapporten ”6620 Funder – Hårup. Station 31.7 til 35.1. Støj og vibrationer i an-lægsfasen. Oktober 2011”, fremgår hvilke særligt støjende aktiviteter, der er indgået for-håndsaftale med kommunen om. Entreprenøren har ansvaret for at kortlægge og identificere støjkritiske arbejder ud fra den valgte arbejdsplan og miljørapporten, inden for den normale arbejdstid. Ved støjkritiske arbejder kontrolleres, at de udarbejdede procedurer for arbejdet følges, herunder at forudsat materiel og arbejdstakt følges. Kontrollen udføres af entreprenøren mindst 1 gang pr. dag og dokumenteres i logbog. I tillæg til entreprenørens egne kontrolforanstaltninger vil der, ved udførelse af støjkritiske arbejder, blive foretaget støjmålinger ved bygherretilsynets foranstaltninger. Tilsynet skal varsles 3 uger inden støjkritiske arbejder i gangsættes.

7.3 Vibrationsskader, vibrationsgener og strukturlyd

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og -gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbej-der. For at sikre omkringliggende bygninger/bygningsværker mod vibrationsskader må den maksimale svingningshastighed på bygninger ikke overstige de maksimalt tilladelige vi-brationsgrænser anvist i den tyske norm DIN 4150 “Erschütterung im Bauwesen Teil 3, Feb. 1999”. jf. tabellen nedenfor.

Grænser gældende for kortvarige vibrationspåvirkninger

Bygnings- klasse

Bygningsbeskrivelse Bygningsfundament: Vibrationsgrænse

for vpeak i mm/s ved frekvenserne f

f<10 Hz 10<f<50 Hz 50<f<100 Hz

1 Stærkt sammenhængende bygninger, industribyggeri o.l.

20 20 - 40 40 - 50

2 Almindeligt boligbyggeri 5 5 - 15 15 - 20

3

Særligt vibrationsfølsomt byggeri f.eks. huse med svag fundering o.l.

3

3 - 8

8 - 10

Der vil blive foretaget vibrationsmålinger ved bygherretilsynets foranstaltninger. Tilsynet skal varsles 3 uger inden vibrationskritiske arbejder i gangsættes.


SIDE

56 af 214

Grænserne for vibrationsgener målt indendørs på gulv skal overholdes jf. tabellen neden-for.

Vibrationer i bygninger: Vibrationskomfort, Law

Boliger 80 dB(KB)

Kontorer o.l. 80 dB(KB)

Erhvervsbebyggelse 85 dB(KB)

Grænser for strukturtransmitteret støj målt indendørs i opholdsrum skal overholdes jf. ta-bellen nedenfor:

Strukturlyd i bygninger Strukturlyd, LAeq

Boliger 55 dB(A)

Kontorer o.l. 55 dB(A)

Erhvervsbebyggelse 55 dB(A)

Af miljørapporten: ”6620 Funder – Hårup. Station 31.7 til 35.1. Støj og vibrationer i an-lægsfasen. Oktober 2011”, fremgår hvilke særligt vibrationskritiske aktiviteter, der er ind-gået forhåndsaftale med kommunen om. Entreprenøren har ansvaret for at kortlægge og identificere vibrationskritiske arbejder ud fra den valgte arbejdsplan og miljørapporten, Ved vibrationskritiske arbejder kontrolleres, at de udarbejdede procedurer for arbejdet følges, herunder at forudsat materiel og arbejdstakt følges. Kontrollen udføres af entre-prenøren mindst 1 gang pr. dag og dokumenteres i en logbog.

7.4 Støvgener

Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at an-vende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kom-munen forinden ansøges om tilladelse. Oppumpet vand fra grundvandssænkning kan an-vendes til vanding.


SIDE

57 af 214

Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.

7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner

Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af leverandør og tilsynet. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsar-bejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der på-tænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener. Materialetransport til og fra arbejdsområder, anstillingspladser, og private fællesveje plan-lægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt.

7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv

Ved arbejder tæt ved naturområder herunder § 3 beskyttede vandhuller, overdrevs- og moseområder samt beskyttede sten- og jorddiger inden for entrepriseområdet skal entre-prenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Et nødvendigt tiltag er, at der ikke tilføres vandhullerne opslemmet materiale. Placering af halmballer er en mulig afværgeforanstaltning. Hvis det er nødvendigt at arbejde på/ved søernes brinker og ved en evt. formindskelse af søerne, skal disse arbejder foregå i perioden fra 1. oktober til 1. marts. Arbejdsprocedu-ren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Der må ikke udlægges arbejdsveje, depoter m.v. på de naturområder, der er angivet på Temakort – Plan for myndighedsbehandling, Tegning nr. 6620-27067 og 6620-27068. Træer inden for midlertidigt arbejdsområde i Dyrehaven station 32.200 til station 32.900 må ikke fældes.

7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening

I umiddelbar nærhed af entrepriseområdet forefindes § 3 beskyttede naturområder, hvor der gælder særlige krav til beskyttelse. Naturområderne kan ses på tegning nr. 6620-27067 og 6620-27068. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.


SIDE

58 af 214

Det påhviler entreprenøren ved etablering af nødvendige slamfang, jordankre, afværge-grøfter, bundfældningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forure-ning af vandløb eller lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam, olie-spild, emulsion eller andre giftige stoffer.. Retningsgivende skal bassinanlæggene udføres med et stuvningsvolumen på minimum 100 m3 pr. ha arbejdsområde, for en opholdstid på mere end 2 timer, og udløbene skal udføres dykkede. For områder, hvor overfladevandet indeholder opslemmet ler, skal udledningen reduceres til et minimum f.eks. ved udledning gennem et halmfilter eller ved udledning til nedsivning I forbindelse med udførelse af afvandingsarbejder og eventuelle grundvandssænkninger skal udledningen til recipienter tilrettelægges således, at lettere forurenet vand føres til separate bundfældningsbassiner og ledes gennem filtre inden udledning til recipient. Ved midlertidige grundvandssænkninger eller tørholdelse af udgravninger i nærheden af arealer med konstateret mobil forurening (f.eks. oliekomponenter), skal kommunen via til-synet kontaktes for afklaring af de nærmere vilkår i forbindelse med bortledning af vandet. Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tan-ke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal udarbejde tegninger, der viser indretning og drift af afværgeforanstalt-ninger samt behandler situationen omkring etablering og drift i miljømæssig henseende af den fremtidige arbejdsplads.

7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse

Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive: • hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under en-

treprisens gennemførelse • hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen • kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med af-

faldsbekendtgørelsens kap. 14 • containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold • oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning

Bygherren har gennemført undersøgelser af ejendommene

Matr. nr. 4b, Hvinningdal By, Balle, Silkeborg Kommune. Adresse: Nørrehedevej 22, 8600 Silkeborg Matr. nr. 1hr, V. Kejlstrup, Balle, Silkeborg Kommune. Adresse: Nordre Højmarksvej 23, 8600 Silkeborg Matr. nr. 11i, Funder By, Funder, Silkeborg Kommune.


SIDE

59 af 214

Adresse: Funder Skolevej 17, 8600 Silkeborg Matr. nr. 1xt, V. Kejlstrup, Balle, Silkeborg Kommune. Adresse: Frichsvej 4, 8600 Silkeborg

for indhold af asbest, bly og PCB. Der blev fundet spor af PCB på den førstnævnte ejendom og asbest på de 3 førstnævnte ejendomme. Der er fundet bly på førstnævnte ejendom. Ejendommen på Frichsvej 4 og Funder Skolevej bliver undersøgt for bly. Undersøgelsesrapporterne er fremlagte. Under-søgelsesrapporten for blyundersøgelserne fremlægges. Bortskaffelse af materialer, herunder eventuelle asbestholdige materialer og farligt affald m.m., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer. Link til Silkeborg Kommunes gældende affaldsregulativer og affaldsplaner: http://www.silkeborgkommune.dk/borger/natur+og+milj%c3%b8/affald/affaldsplaner+og+regulativer

7.9.1 Materialer og produkter

Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens ”Li-ste over uønskede stoffer” og Green Cities ”Liste over problematiske stoffer”, hvis der fin-des egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt:

• anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold

• undgå anvendelse af PVC rør • vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler • anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bort-

skaffelse • vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå

størst mulig genanvendelsesgrad. • Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering.

Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående.

7.10 Beskyttede sten- og jorddiger

Ved gennembrud af de beskyttede sten- og jorddiger, skal der tages størst muligt hensyn til kulturhistoriske og biologiske værdier, således at digegennembrudene laves så smalle som muligt. Silkeborg Kommunne har givet dispensation til at de beskyttede sten- og jorddiger nedlægges i motorvejens tracé og derudover 5 m til arbejdskørsel. Enderne af de tilbageblivende diger skal afsluttes med stabile flader og klappes til. Skulle det vise sig at et eller flere af digerne er stendiger, skal disse retableres i arbejds-området. Digegennembruddene skal udføres på et tidspunkt (sommerperiode: maj, juni, juli og au-gust), hvor markfirbenene ikke er i dvale, og hvor padderne primært befinder sig i vand-huller for at yngle.

http://www.silkeborgkommune.dk/borger/natur+og+milj%c3%b8/affald/affaldsplaner+og+regulativer

http://www.silkeborgkommune.dk/borger/natur+og+milj%c3%b8/affald/affaldsplaner+og+regulativer


SIDE

60 af 214

Ved fjernelse af gamle gasledninger uden for motorvejstracé skal gasledningerne saves over på hver side af diget og gasledninger skal herefter trækkes ud, for at undgå beskadi-gelse af diget. Arbejdet skal stoppes og nærmeste statslige museum kontaktes, hvis der i forbindelse med jordarbejdet findes en for den pågældende lokalitet usædvanlig naturhistorisk gen-stand.

På plantegning nr. 6620-27067 og 27068 er de beskyttede sten- og jorddiger vist. Der henvises til afsnit 1.5 SAB – Arbejdsplads: Beskyttede sten- og jorddiger.

8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser

Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske og miljøtekniske undersøgelser skal afproppes. Afpropning foretages efter nærmere aftale med tilsynet. De filtersatte geotekniske boringer fremgår af ”Geoteknisk Rapport Afpropning foretages i henhold til ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land” (BEK nr. 1000) af 26/7/2007 med ændring (BEK nr. 336) af 25/03/2010, og efter nærmere aftale med tilsynet. ”Vejledning vedrørende afpropning af filtersatte geotekniske boringer” kan findes på www.vejdirektoratet.dk under Udbudsportalen, standarder og paradigmer ved udbud Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB § 2 stk. 2 punkt q. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren. Entreprenøren skal ved udgravning afsætte tid til at tilsynet verificere at de angivne jord-parametre er til stede inden funderingsarbejderne påbegyndes.

9. Vinterforanstaltninger

Entreprisen gennemføres for broarbejder i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens be-kendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i pe-rioden 1. november – 31. marts, § 4, hvorfor alle vinterforanstaltninger for alle broarbejder i hele anlægsperioden skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. For øvrige arbejder ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. Antallet af forventelige spilddage på denne baggrund skal ligge til grund for entreprenørens tidsplan.

http://www.vejdirektoratet.dk/

SAB – Jordarbejder 6620.201

SIDE

61 af 214

Jordarbejder

Supplerende bestemmelser til AAB – Jordarbejder

1. Alment

Jordarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter afgravning og indbygning i alle veje, ramper, rundkørsler, stier, samkørselsplads, volde, rabatter osv. in-den for entreprisen. I Dyrehaven, motorvejs tracé st. 32.200 – 32.900 skal der udvindes bundsikringsmateria-le. Materialerne skal opfylde betingelserne i SAB – bundsikring af sand og grus. Derud-over skal der også udvindes fornøden mængde af friktionsmateriale til opfyldning efter nedbrydning af ejendomme, efter udsætning af blødbund, ved konstruktioner og bag spuns ved Højmarkstoften og ledningsgrave. For at få jordbalance i denne entreprise skal der udføres følgende arbejder:

• Bundsikringsgrus at transportere og lægge i depot i entreprise 6620.204 Jord og belægning Syd-Vest ved Funder Kirkevej, vest for motorvejen ca. st. 22.100,

• Råjord at afgrave, og ligge i depot i udsætningsområdet bag anstillingsplads

Bag spuns ved Højmarkstoften, motorvejens højre side mellem Nordre Højmarksvej Midt-Øst og Forlagt Kejlstrupvej skal terrænet reguleres. Ved påfyldning skal der indbygges med friktionsmaterialer og hele terrænregulering skal afsluttes med 0,30 m muld bag spunsen.

2. Forberedende arbejder

2.2 Rydning

Bygherren har gennemført fældning af træer følgende steder: • Motorvejens st. 30.200 – 30.370: Juletræsområde, som ikke er grenknust, da

træerne var meget små. Dog er træerne lidt større mellem st. 30.25 – 30.37. • Motorvejens st. 32.200 – 34.000: Træerne i dyrehaven er fældet og fjernet, men

området er ikke rodfræst. Træstød står tilbage, og de har en betragtelig størrelse. Høje Kejlstrupvej st. 1.600 – 2.500: Grenknust, men ikke rodfræst

• Sejling Hedevej Øst st. 5.460 – 5.670: Området er ryddet inklusive rodfræsning • Generelt er læhegn ikke fjernet.

2.2.1 Alment

Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på midlertidigt eksproprierede arealer, dog som anført under afsnit 2.2.3. Under rydningen hører også:

• Høst af eventuelle afgrøder, såfremt ejeren ikke selv ønsker at høste det, • Fjernelse af plantestens- og knækflisemure, stensætninger, hegn og plankeværk

af enhver art samt fundamenter for disse i det omfang, fjernelse ikke sker af ejer-ne,

• Fjernelse af støttemure og frontmure samt fundamenter for disse,


SIDE

62 af 214

• Fjernelse af jordvarmeslanger under vejareal til forlagt Bjørnholtvej fra jordvarme-anlæg på Ebstrup Tværvej 9A og 9B

Øvrigt vejudstyr - kantpæle, belysningsanlæg, signalanlæg, større tavler m.v. Arbejdet omfatter nedtagning af vejudstyr inkl. fundamenter og henstilling af egnet udstyr i depot hos Silkeborg Kommune, Entreprenørgården, Tietgensvej 5, 8600 Silkeborg. Øvrigt udstyr bortskaffelse til godkendt modtager. Følgende træer må ikke fjernes:

• Motorvejens st. 32.200 til 32.900 træer i midlertidigt arbejdsområde må ikke fjer-nes/fældes.

Det påhviler entreprenøren at bekæmpe kæmpe bjørneklo således at:

• der ikke forekommer planter med blomsterstand • der ikke forekommer planter med plantedele > 0,10 m efter den 15. juli • områder med kæmpe bjørneklo reduceres.

Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendt-gørelse om flyvehavre BEK nr. 891 af 26/8 2004). Særlige forhold:

• Hæk matr. nr. 1c, Ebstrup by, Sejling, Ebstrup Tværvej 9A og 9B må ikke fjernes.

2.2.3 Udførelse

For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnits-vis. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nød-vendigt. Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads. På arealer der ikke ligger i vejtracé skal rydningen aftales med tilsynet. Særlige forhold:

• Der er først råderet over eksproprierede arealer fra ejendommen beliggende Eb-strup Tværvej nr. 9A-B den 1. juli 2013.

2.3 Nedrivning

Entreprisen omfatter nedrivning af bygninger m.v. på følgende matrikler: Matr. nr. 11i, Funder By, Funder, Silkeborg Kommune. Adresse: Funder Skolevej 17 8600 Silkeborg Matr. nr. 4b, Hvinningdal By, Balle, Silkeborg Kommune. Adresse: Nørrehedevej 22 8600 Silkeborg


SIDE

63 af 214

Matr. nr. 1hr, V. Kejlstrup, Balle, Silkeborg Kommune. Adresse: Nordre Højmarksvej 23 8600 Silkeborg Matr. nr. 1xt, V. Kejlstrup, Balle, Silkeborg Kommune. Adresse: Frichsvej 4 8600 Silkeborg Beskrivelse af ejendommene til nedrivning fremgår af bygningsbeskrivelser jf. SB ad § 2 stk. 2 bilag Bygningsbeskrivelse 6620.201. Andre anlæg på grundene fremgår ikke af be-skrivelserne. Entreprenøren skal ved besigtigelse selv vurdere omfanget af disse. Efter arbejdets overdragelse henstår ejendommene for entreprenørens ansvar og risiko. Bortskaffelse af materialer, herunder eventuelle asbest-, bly- og PCB-holdige materialer og farligt affald m.m., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer. Entreprenøren skal advisere forsyningsselskaberne og ledningsejere, forinden nedriv-ningsarbejdet påbegyndes. Alle forsyningsledninger afproppes/afbrydes ved skel efter aftale med forsyningsvirksom-heden. Alle kabler og ledninger inden for skel skal fjernes. Vandforsyning til Funder Skolevej 17 skal afproppes ved pumpestation, der er placeret til venstre for motorvejen ca. st. 23.000. Sløjfning af brønde anmeldes til myndighederne og udføres jf. Bekendtgørelse om udfø-relse og sløjfning af boringer og brønde på land BEK nr. 1000 af 26/07/20027 Kapitel 6 §26. For alle bygninger, herunder også udhuse, skure, læmure, støttemure og trapper m.v. samt septiktanke, brønde, møddingpladser etc. kræves total fjernelse af fundamenter og støbte gulve. Tank og tankindholdet i septiktanke, gyllebeholdere, ajlebeholdere, oliebeholdere mv. skal oppumpes og bortskaffes på lovlig vis. Derudover er der fundet dunke med væske på Funder Skolevej 17. Væsken skal bort-skaffes på lovlig vis. Træer og buske på ejendommen må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførel-se er strengt nødvendigt. Vejdirektoratet har ikke kendskab til nedgravede olietanke ol. på ejendommene, der skal nedrives. På ejendommen Ndr. Højmarksvej 23 findes en gylle/ajletank. Tanken skal fjernes i hen-hold til kommunens regulativer, og eventuelle gebyrer mv. skal være indeholdt i tilbuddet.


SIDE

64 af 214

Såfremt der konstateres forekomster af misfarvet eller lugtende jord, skal arbejdet stand-ses i henhold til gældende miljølovning, og tilsynet skal straks tilkaldes. Såfremt der på ejendommene påtræffes opfyldninger eller forureninger, som ikke er be-skrevet eller har kunnet konstateres ved besigtigelse, aftales det nærmere med tilsynet hvordan disse håndteres. Håndteringen kan bl.a. omfatte bortgravning, sortering, knus-ning og bortskaffelse. Støbte eller asfalterede befæstelser samt fliser og belægningssten fjernes, mens grus- og sandunderlag efterlades. Følgende forhold gælder for nedrivningsejendommene:

• Frichsvej 4: Ejendommens skelmur og garagemur mod Frichsvej 2 må IKKE ned-rives, dog skal en del af muren nedrives ved etablering af vendeplads,

• Funder Skolevej 17: Vandforsyning deles med nabo mod nordvest. Vandforsyning til nabo mod nordvest fra pumpestation placeret til venstre for motorvejen ca. st. 23.000 skal opretholdes. Derudover skal strømforsyning til pumpestationen lige-ledes opretholdes

Nedrivningen omfatter opfyldning til niveau med omkringliggende terræn ved udgravnin-ger fra fundamenter, kældre m.v. Det påregnes, at der skal tilføres friktionsfyld til opfyld-ningen. Ved aflevering skal ejendommenes arealer være ryddede, planerede og fri for større sten.

2.4 Opbrydning og optagning af belægninger

2.4.1 Alment

Befæstelser Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af asfaltbelægninger og en del af de underliggende ubundne bærelag. Befæstelser på de offentlige veje består normalt af asfalt på ubundne bærelag. Samlet tykkelse skønnes til 0,5 – 0,8 m, heraf 0,10 – 0,20 m asfalt på kommuneveje. Uden for fremtidigt vejareal skal de ubundne vejbelægninger opbrydes (vejarealer skal muldbeklædes). Efter opbrydning af asfalt og ubundne bærelag på eksisterende veje skal tilsynet, inden der retableres med muld, have mulighed for at analysere forureningsgraden af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før opbrydningen af asfalten og ubundne bærelag informere tilsynet herom. Entreprenøren kan tidligst retable-re med muld 10 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget. Opbrudte ubundne materialer genanvendes i projektet i henhold til afsnit 7. Afstribning Fjernelse af afstribning, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med tallerken-fræser, således at overfladen beskadiges mindst muligt. Asfaltfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning.


SIDE

65 af 214

Hvor der udføres fræsning forud for SRS belægning skal denne udføres med finvalset fræser med en linjeafstand på max. 8 mm. Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfalt-arealer. Rillefræsning Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksiste-rende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger skal rillefræses/kantskæres. Chaussésten, granitkantsten m.m. Arbejdet omfatter opbrydning af belægninger af natursten og henlægning i depot til gen-anvendelse i projektet samt fjernelse af evt. fundamenter. Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fli-ser, afgrænsningssten og betonkantsten m.v. (inkl. evt. betonfundamenter).

2.4.3 Udførelse

Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler m.m. bortskaffes ved entreprenørens for-anstaltning. På anmodning fra tilsynet skal entreprenøren udlevere dokumentation på lov-lig bortskaffelse af affald. Opbrydning af ubundne vejmaterialer uden for vejareal skal udføres på en sådan måde, at den opbrudte vej efter muldudlægning er i plan med det omkringliggende terræn. Om-rådet skal efter muldudlægning fremstå som en jævn, harmonisk flade. Dette medfører, at dele af dæmninger skal bortgraves, eller at jordmaterialer skal tilføres.

3. Muldjords- og blødbundsarbejder

3.1 Muldjord

Entreprenøren skal overtage mulddepoter fra broentreprenør fra entreprise 6620.112, Broer Nord-Vest og entreprise 6620.110 Broer Kejlstrup. Entreprise 6620.112 på følgende lokaliteter:

• OF af Høje Kejlstrupvej, (motorvejen ca. st. 31.330), • Arbejdsvej fra Nordre Højmarksvej, (motorvejen ca. st. 31.330), Samlet mængde ca. 5.000 m3

Entreprise 6620.110 på følgende lokaliteter:

• OF af Nordre Højmarksvej, (motorvejen ca. st. 31.810), • Interimsvej Nordre Højmarksvej, (motorvejen ca. st. 31.830), • OF af Kejlstrupvej, (motorvejen ca. st. 32.110), • Interimsvej Kejlstrupvej, (motorvejen ca. st. 32.110), • OF af Frichsvej, (motorvejen ca. st. 32.200), • Interimsvej Frichsvej, (motorvejen ca. st. 32.210)


SIDE

66 af 214

Samlet mængde ca. 11.000 m3

3.1.1 Alment

Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld:

• Inden for vejanlæggenes fremtidige skråningsfod og -top • Inden for regnvandsbassinernes fremtidige skråningstop • I områder med dyrkningsskråninger • I områder med humusrig muld og tykke muldlag • I udsætningsområder • Afrømning af muld for de tilstødende dæmninger ved broender

Muldafrømning inden for eksisterende vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet i tilbudslisten som afgravning af rabatjord og områdemuld. Behandling af rabatjord og områdemuld er beskrevet i afsnit 7. Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal deponeres og genudlægges indenfor samme ejendom. Der afrømmes muld i min. 0,30 m's tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske rapporter. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor ikke i råjordsdisponeringen. Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medreg-nes som blødbund. I nedenstående skema er angivet muldafrømningsmængder på strækninger med tykke muldlag. Muldlag er angivet med både en gennemsnitlig tykkelse og en variation.

Vejnavn Station

Gennem-snitlig tyk-

kelse af muld-

lag (m)

Variation i muldtyk-

kelser (m)

Muld (m³)

Motorvejen st. 30.370 - 30.450 0,6 2.800

Motorvejen st. 32.420 - 32.550 0,6 6.500

Motorvejen st. 32.680 - 32.800 0,6 0,3 – 0,9 5.400 Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m’s højde på de midlertidigt ekspro-prierede arealer efter nærmere aftale med tilsynet. Depoterne må ikke hindre overfladeaf-strømningen på de tilstødende arealer. Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter. Tørvepræget muld udsættes. Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbe-klædning af nedennævnte områder. Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: a) rabatter, banketter og trug, t=0,05 m


SIDE

67 af 214

b) skråninger, t=0,10 m c) opbrudte veje, t=0,50 m d) udsætningsområder, t=0,30 m e) rampekvadranter, t=0,30 m f) dyrkningsskråninger, t=0,50 m g) midterø, t=0,30 m h) private arealer, som er uden overjord efter nedrivning, t=0,50m i) Udlægning af 0,6 m muld på Faunabro, bro nr. 129.50 Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af tegningsbilaget. Overskydende muld udsættes i udsætningsområder. Ved beregning af muldbehov er de teoretisk beregnede mængder tillagt 30% til komprimering, spild m.v. Udsætning af muld må ikke finde sted, før der er sikkerhed for at det beregnede muldbehov er til rådighed til udlægning af muld på øvrige arealer. Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte muld. Der skal ikke udlægges muld på motorvejens sydlige skråning st. 29.800 – 30.030.

3.1.3 Udførelse

Før udlægning af muld skal arealerne under c), d), e), f) og h) grubes i en dybde af min. 0,80 m og med en afstand af maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på hinanden. Deref-ter pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød og lignende skal fjernes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt. Mulden på faunabro, bro nr. 129.50 skal udlægges jævnt i maksimale udlægningstykkel-ser på 0,2 m af hensyn til jævn belastning af broen.

3.2 Blødbundsarbejder

3.2.1 Alment

Af de geotekniske rapporter fremgår, hvor der er fundet blødbund. Endvidere er de skøn-nede koter og niveaukurver til fast bund beskrevet, samt hvad blødbundsmaterialerne og dæmningsfast bund består af. Geotekniske parametre og vandspejlsforhold fremgår også af de geotekniske rapporter. Blødbundsområderne er indtegnet på længdeprofiler og tværprofiler. Der er registreret følgende blødbundsområder:

• Område A Motorvejen st. 31.160 – 31.240 • Område B: Motorvejen st. 31.360 – 31.440 • Område C: Motorvejen st. 31.620 – 31.710 • Område D: NV rampe, st. 31.220 – 31.300 • Område E: NØ rampe, st. 31.520 – 31.560 • Område F: Høje Kejlstrupvej Syd st. 1.000 – 1.140 • Område G: Høje Kejlstrupvej Syd st. 1.220 – 1.280 • Område H: Sejling Hedevej Øst st. 5.060 – 5.240


SIDE

68 af 214

• Område I: Sejling Hedevej Øst st. 5.400 – 5.430 I nedenstående tabel er for hvert område anført skønnet udskiftningsdybde, udskift-ningsmetode og blødbundsmængde:

Om-råde

Vejnavn og stationering

Skønnet maks. udskiftnings-

dybde (m)

Udskift-nings-

metode

Skønnet blød-bundsmængde

(m3) Bemærkninger

A Motorvejen st. 31.160 – 31.240

0,8 Tør 1.600 Inkl. muld

B Motorvejen st. 31.360 – 31.440


C Motorvejen st. 31.620 – 31.710


D NV rampe, st. 31.220 – 31.300


E NØ rampe, st. 31.520 – 31.560

0,6 Tør 337 Området be-står at tykke muldlag

F Høje Kejlstrupvej Syd st. 1.000 – 1.140

2,7 – 7,4 Tør 13.400 Inkl. muld

G Høje Kejlstrupvej Syd st. 1.220 – 1.280

4,5 Tør/Våd 6.450 Inkl. muld

H Sejling Hedevej Øst st. 5.060 – 5.240


I Sejling Hedevej Øst st. 5.400 – 5.430

0,7 Tør 550 Inkl. muld

I skemaet er øverst anført blødbundsmængder i alt og nederst blødbundsmængder til ud-skiftning. Blødbundsmængder, der indgår i afgravningstværsnit, er behandlet i afsnit 5.4.

3.2.2 Materialer

Friktionsfyld skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. Frikti-onsfyld må højst indeholde 16 % materiale under 0,063 mm. Våd udskiftning skal ske som beskrevet i punkt 5.3.3.

3.2.3 Udførelse

I god tid inden arbejdets start skal entreprenøren til forelæggelse for tilsynet udarbejde en arbejdsprocedure, der for hver blødbundslokalitet beskriver fremgangsmåde ved udskift-ning af blødbund. Arbejdsproceduren skal redegøre for risikoen for stabilitetsbrud samt foranstaltninger til imødegåelse heraf. Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet tilsyn.


SIDE

69 af 214

Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld. Herefter skal entreprenøren om nødvendigt, efter nærmere aftale med tilsynet, etablere en midler-tidig grundvandssænkning, før udskiftningsarbejdet genoptages. I tvivlstilfælde skal entreprenøren efter nærmere aftale med tilsynet rekvirere Vejdirektora-tets geotekniske rådgiver for fastlæggelse af udskiftningsdybder, skråningsanlæg mv. For at undgå skred i skråninger under udskiftningsarbejdet skal friktionsfyld indbygges i takt med færdiggravning til fast bund. Afstanden mellem tip og gravefront skal til stadig-hed være mindst mulig. Ved stop i arbejdet skal udgravningen fyldes op med friktionsfyld. Blødbundsmaterialerne udsættes på udsætningsområderne og indgår i jorddisponeringen. Udsætningen skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat muld/tørv og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at udsætnings-mængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger. Udsætningsområdernes placering fremgår af planerne.

3.2.4 Kontrol

Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved mængdeberegninger på grundlag af:

• Nivellement i tværprofiler, • Pejlinger ved udskiftning under vand

4. Tørholdelse

4.1 Afværgeforanstaltninger

Det er entreprenørens ansvar, at de projekterede regnvandsbassiner eller eventuelle mid-lertidige bundfældningsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte af-værgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes. Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interims-veje, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf. typetegning nr. 768. Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres. Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende di-mension, således at opholdstiden bliver længst mulig. Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer. Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrette-lægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med tilsynet for hvert enkelt vandløb. På afgravningsstrækningen gennem den nedre del af Dyrehaven ca. st. 32.650 – 32.850 vil udgravningen til planum omfatte udgravning af et impermeabelt lerlag. I dette område


SIDE

70 af 214

er der et højtliggende grundvandsmagasin, som forventes bortdrænet i forbindelse med anlæg af motorvejen. Forslag til anlægstakt er beskrevet i SAB – Afvanding afsnit 3.9.4.1. Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geotekstil pålagt håndsten. Omfanget aftales med tilsynet. Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tør-vejrssituationer). Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltnin-gerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl.

5. Råjordsarbejder

Afgravning og indbygning henholdsvis udsætning fremgår af massekurve. På motorvejs-strækningen st. 32.900 – 34.000 er der afgravet råjord til 0,20 m over planum. Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen. Der er forudsat udført jordstabilisering af råjorden på visse strækninger som aftaltes med tilsynet. På disse strækninger er udsætningsprocenten sat til 10, idet dele af råjorden for-ventes at være indbygningsegnet og resten at kunne gøres indbygningsegnet ved en pas-sende tilsætning af kalk eller kalk og cement.

5.1 Afgravning

5.1.1 Alment

Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte veje, nye vejtracéer, regnvands-bassiner og jorddepoter. Der overtages jorddepoter fra broarbejdspladser. Mængderne indgår i jorddisponeringen. Der skal afgraves følgende til depot:

• afgravning af friktionsmaterialer i motorvejens st. 32.200 - 32.900 af bundsik-ringskvalitet (kvalitet II),

• afgravning af egnet råjord i motorvejens st. 32.200 – 32.900 til depot for genind-bygning i anden entreprise.

De afgravede mængder til depot til er angivet i massekurven som udgravet til depot. Derudover skal der afgraves fornøden mængde friktionsmateriale til opfyldning efter ned-brydning af ejendomme, efter udsætning af blødbund, ved konstruktioner og bag spuns ved Højmarkstoften og ledningsgrave, Bundsikringsmaterialerne skal placeres i 2 depoter:

• depotområde er forudsat etableret inden for arbejdsarealerne, depotområde til entreprise 6620.204 Jord og belægning Syd-Vest ved Funder Kirkevej, vest for motorvejen, ca. st. 22.100


SIDE

71 af 214

Derudover skal der etableres et depot af råjord ved udsætningsområdet bag anstillings-plads til andre entrepriser. Placering af depoterne aftales med tilsynet.

5.1.2 Materialer

For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordartsbeskrivelser og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til Geoteknisk Rapport. På strækningerne, hvor der er forudsat jordstabilisering af afgravningsjorden, forventes 50 - 70 % af råjorden at kunne indbygges uden tilsætning af kalk og cement, jf. afsnit 5.2.3

5.1.3 Udførelse

Generelt Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener for motorvej og ramper fremgår af længdeprofiler og massekurve. Der er i entreprise 6620.110 afgravet råjord fra Dyrehaven ved Frichsvej til indbygning i in-terimsveje ved Nordre Højmarksvej, Kejlstrupvej og Frichsvej. Råjord og bundsikring + Stabilt gruslag fra interimsvejene bliver lagt i depot i motorvejstracé af entreprenør fra en-treprise 6620.110. Der er i massekurven ikke taget hensyn til at råjordsmængderne er flyt-tet men bidraget fra BL er medtaget. Mængderne er intakte. Eksisterende terræn vist på længdeprofiler tager ikke højde for allerede udførte jordarbej-der i forbindelse med etablering af bygværker (broer og tunneler) og interimsveje til disse broarbejder. Depoter til råjord og bundsikringsmaterialer skal opbygges i 6 m højde i anlæg 1:1,5. Overfladen skal afrettes med et tværfald på 40 ‰. Depoterne til andre entrepriser skal opbygges med en simpel geometrisk form så de kan opmåles, f.eks. en afskåren kile i 6 m’s højde med grundflade lxb i bunden og anlæg 1:1,5. Materialerne skal ikke komprimeres udover den komprimering, der opstår ved op-stakning. Ved sideudvidelser på kommuneveje er koblingshøjden fastsat til 0,80 m. På skråninger er jordberegningerne foretaget ud fra overfladen i de beregnede tværsnit, og mulden lægges ovenpå. Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere- mod højere liggende områder, således at permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtståen-de grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af planum imødegås ved at etablere byggedræn fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 à 1,0 m over planum, og færdigudgravning til planum udføres først, når afdræningen er ef-fektiv. I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrette-lægges, så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum.


SIDE

72 af 214

Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres således, at man over-alt anvender de bedst egnede materialer til indbygning. En del af friktionsmaterialerne fra opbrudte veje kan benyttes som bundsikring og skal derfor afgraves, og opbrydes med omhu for at undgå opblanding med råjord eller lignen-de. Omfang aftales med tilsynet.

5.1.3.1 Afgravning st. 32.890 – 34.000

På denne strækning må der ikke graves dybere end 1,5 m under færdig kørebane. For udførelse af afvandingsarbejder henvises til SAB afvanding afsnit 3.3.1.1.

5.1.4 Kontrol

Der skal i forbindelse med udgravning og håndtering af friktionsmaterialer til depot påreg-nes udført løbende kvalitetskontrol og sortering i samråd med tilsynet, hvilket skal være indeholdt i tilbuddet. Den løbende kvalitetskontrol omfatter sigteanalyse/kornkurve og be-stemmelse af SE-værdi pr. påbegyndt 500 m3, dog minimum én kontrol pr. dagsprodukti-on. Kontrolresultaterne skal af hensyn til kontinuiteten straks verificeres i samråd med til-synet.

5.2 Indbygning

5.2.1 Alment

Arbejdet omfatter følgende: • Indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne, • Levering og indbygning af friktionsfyld, • Levering og indbygning af indbygningsegnet råjord, • indbygning af gruspuder med friktionsfyld ved endefundamenter på bro 129.00,

129.50 og 132.00, • udskiftning af blødbund, under buefundamenter bro 129.50, med indbygning af

friktionsfyld, • indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner og ved broender ved bro

129.00, 129.50 og 132.00, • terrænregulering ved broender, bro 129.50, • Indbygning af op til 2 m friktionsfyld bag spuns ved Højmarkstoften, til højre for

motorvejen mellem Nordre Højmarksvej Midt-Øst og Forlagt Kejlstrupvej, • Overkørsler

Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave må anvendes til indbygning, i det om-fang de er egnede. Mængderne indgår ikke i jorddisponeringen. Råjordsmængden fra af-vandingskanal og afgravning er medregnet i jorddisponeringen. Adgangsvej fra Nordre Højmarksvej til broarbejdsplads for bro nr. 131.50 ved Høje Kejl-strupvej overtages fra den 9. juni 2014. Materialerne er friktionsmaterialer og materialerne skal indbygges i påfyldningsstrækningerne.

5.2.2 Materialer

Den leverede råjord skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt uden forudgående nedtørring.


SIDE

73 af 214

Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskel-len mellem naturligt og optimalt vandindhold, wnat – wopt, højst er 3-4%, vil umiddelbart kunne accepteres.

5.2.3 Udførelse

Placeringen af indbygnings- og udsætningsvolumenerne for alle veje og stier fremgår af længdeprofiler og massekurve. Der er i entreprise 6620.110 afgravet råjord fra Dyrehaven ved Frichsvej til indbygning i in-terimsveje ved Nordre Højmarksvej, Kejlstrupvej og Frichsvej. Råjord og bundsikring + stabilt gruslag fra interimsvejene bliver lagt i depot i motorvejstracé af entreprenør fra en-treprise 6620.110. Der er i massekurven ikke taget hensyn til at råjordsmængderne er flyt-tet.. Mængderne er intakte. Ved indbygning af råjord i vejdæmninger er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,2. Ved påfyldningsskråninger med varierende anlæg eller anlæg 10 er der forudsat indbyg-get egnet råjord inden for den gennemgående dæmningskerne (anlæg 2 hhv. 3). I de geotekniske rapporter er en del af råjorden betegnet betinget anvendelig eller uan-vendelig/betinget anvendelig. Selv om en del af denne råjord er påregnet udsat, skal denne for at minimere jordarbejdet forsøges indbygget. Entreprenøren skal ved en hen-sigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder planlægning af store tiparealer, ind-bygge jordarterne i den bedste del af sommerperioden og skal endvidere påregne udluft-ning af tiparealer ved pløjning af denne del af råjorden. Udluftning berettiger ikke til eks-trabetaling. På en del af afgravningsstrækningerne er der forudsat jordforbedring for at gøre den ind-bygningsegnet, jf. SAB - Jordstabilisering. Entreprenøren skal også på disse strækninger tilrettelægge arbejdet, så råjorden om muligt kan indbygges konditionsmæssigt uden jord-stabilisering. Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne ka-rakteriseres som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor be-grænses mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis udføres i tørre perioder. Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det un-derliggende lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100 ‰. Eventuelle lag af friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen. Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale. Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej.


SIDE

74 af 214

5.2.4 Kontrol

Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks. 1500 m3 indbygget jord, udgør et kontrolaf-snit for sig. Ligeledes udgør et sammenhængende planum i afgravning, dog maks. 2500 m2 et kontrolafsnit.

5.3 Opfyldning under vandspejl

5.3.3 Udførelse

Opfyldning under vandspejl skal ske med friktionsfyld og må først påbegyndes efter vur-dering i samråd med tilsynet af det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grund-vandsspejl. Fordeling af materialer til den resterende opfyldning med råjord fremgår af jorddispone-ringen.

5.4 Udsætning

5.4.1 Alment

Råjordsarbejdet omfatter udsætning af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsa-ger ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger. Udsætningsmængderne er baseret på de geotekniske oplysninger om jordbundsforholde-ne og fremgår af jorddisponeringen. Ved udsætning af råjord er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,0. Ved udsætning af tørv skal entreprenøren påregne, at områderne skal opfyldes i flere ar-bejdsgange, idet tørven forventes at sætte sig lidt over tid. I de angivne mængder er der-for indregnet en påfyldningskoefficient på 1,5.

5.4.3 Udførelse

Udsætningsområdernes beliggenhed fremgår af planerne. Ved delvis udnyttelse af ud-sætningsområdet skal entreprenøren sikre, at der inden for udsætningsområdet ikke ud-føres stejlere anlæg end 1:10. Der er udarbejdet projekt for udsætningsområderne. Udsætningsområdernes kapacitet fremgår af nedenstående skema:

Udsætningsområde Udsætningsvolumen

( m³) Område A: Nordvestlige rampekvadrant ved Høje Kejlstrupvej 8.000 Område B: Nordøstlige rampekvadrant ved Høje Kejlstrupvej 21.000 Område C: Sydøstlige rampekvadrant ved Høje Kejlstrupvej 11.000 Område D: Sydvestlige rampekvadrant ved Høje Kejlstrupvej 27.700 Område E: Terrænregulering langs motorvejen st. 30.300 – 31.000 31.400 Område F: Syd for sydvestlige frakørselsrampe ved Høje Kejlstrupvej 89.700 Område G: Syd for sydøstlige tilkørselsrampe ved Høje Kejlstrupvej 36.200 Område H: Nordre Højmarksvej Vest 8.000 I alt 238.000


SIDE

75 af 214

Udsætningsområderne skal benyttes efter alfabetisk rækkefølge. Dog er område H for-beholdt til rabatjord. Udsætningsmuld og overskudsmuld skal fordeles på udsætningsområder, jf. afsnit 3. Organiske udsætningsmaterialer skal lægges øverst i udsætningsområder. For udsætningsarealer, der senere skal anvendes til landbrugsformål eller beplantning, gælder følgende:

• Udsætning af råjorden skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat jord og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at udsætningsmængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafled-ning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger.

• Den udsatte jord skal normalt reguleres med anlæg fladere end 1:10 mod tilstø-dende arealer og i øvrigt efter aftale med tilsynet, og det skal ske i takt med ud-sætningen, således at jorden reguleres med mindst muligt vandindhold. Regule-ringen udføres med swamdozer eller lignende.

• Der må ikke findes sten større end 120 mm i de øverste 2,0 m under færdigregu-leret råjordsoverflade i udsætningsområderne.

• Reguleringen af udsætningsjord afsluttes som angivet i pkt. 3.1.

5.4.4 Kontrol

Entreprenøren afleverer inden muldudlægning et nivellement af udsætningsområderne ef-ter nærmere aftale med tilsynet.

5.5 Anvendelse af jordstabilisering

Jordstabilisering er beskrevet i SAB - Jordstabilisering.

6. Græssåning

6.1 Græs

6.1.1 Alment

Alle skråninger (ekskl. dyrknings- og firbensskråninger), regnvandsbassiner, vandløb, ra-batter, banketter og trug skal tilsås med græs. Det gælder også for broskråninger med græsarmeringssten for bro nr. 132.00, 129.50 og 129.00 skal tilsås med græs

6.1.2 Materialer

Der skal anvendes en frøblanding bestående af: • Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35% • Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25% • Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 20% • Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5% • Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5% • Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10%

Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m2.


SIDE

76 af 214

Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. Hvene og itali-ensk rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sorts-prøvning, er anerkendt til plænebrug. For alm. Hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af Plantedirektoratets eller EU’s officielle sortliste.

6.1.3 Udførelse

Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt, fortrinsvis i perio-den ultimo maj – ultimo oktober. Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK 21-3-10 gødning pr. 100 m2. For at sik-re fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. 2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05 - 0,10 m slås af og fjernes før græssåning.

6.1.4 Kontrol

Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.

6.2 Dækafgrøde

6.2.1 Alment

Udvalgte områder i tilslutningsanlæg og rundkørslers midterøer skal tilsås med dækaf-grøde.

6.2.2 Materialer

Der skal anvendes en frøblanding som Prodanas D2 (honningurt, serradel, blodkløver).

6.2.3 Udførelse

Dækafgrøden udsås i en mængde på 0,32 kg pr. 100 m2. 2-3 uger før såning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05-0,10 m slås af og fjernes før såning.

6.2.4 Kontrol

Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.

7. Håndtering af forurenet jord

7.1 Alment

Følgende eksisterende veje og områdeklassificerede arealer indgår i arbejdet: • Nordre Højmarksvej, Kejlstrupvej, Ebstrup Tværvej, Bjørnholtvej


SIDE

77 af 214

• Områdeklassificerede arealer fra motorvejens station 31.800 til station 32.500 samt fra station 32.900 til station 34.00. Se tegning 6620-27072.

Vedr. forurenet jord på nedrivningsejendomme henvises til afsnit 2.3. Alt forurenet jord håndteres i henhold til afsnit 7. Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, trans-port, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger un-der afsnit 3 og 5. Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgrav-ningsmængder. Vejdirektoratet har vurderet, at det er muligt at genindbygge al rabatjord, vejjord samt jord fra de områdeklassificerede områder. Definitioner

Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de be-lagte arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m på rabatter og 0,15 m på skråninger. Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen. Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter. Områdemuld er defineret som de øverste 0,30 m humusholdige materialer på område-klassificerede (byzone-) arealer. Områdegrus er defineret som friktionsmaterialer i belægninger og lignende på område-klassificerede (byzone-) arealer. Områdejord er defineret som jord under områdemuld og områdegrus.

7.2 Afrømnings- og afgravningsmængder

Mængder, der skal afrømmes fremgår af nedenstående skema.


SIDE

78 af 214

Jordtype Afrømningssted Afrømnings-

mængde (m3)

Rabatjord, let forurenet Rundkørsel ved Nordre Højmarksvej 1.043

Rabatjord, let forurenet Rundkørsel ved Kejlstrupvej 753

Rabatjord, let forurenet Rundkørsel ved Ebstrup Tværvej 1.075

Rabatjord, let forurenet Øvrige 96

Områdemuld, let forurenet Fra st. 32.090 til st. 32.500 7.000

Vejjord, let forurenet 2.967

Områdejord, let forurenet (1 m minus områdemuld)

Fra st. 32.090 til st. 32.500 16.200

Vejkassematerialer 2.071

I alt 31.205

7.3 Genplaceringslokaliteter

Al rabatjord skal indbygges i terrænreguleringen ved rundkørsel ved Nordre Højmarksvej indenfor fremtidigt vejskel. Midlertidig genplacering skal foregå samme sted. Vejkassematerialer genanvendes som bundsikringslag i vejprojektet indenfor fremtidigt vejareal. Midlertidigt oplag/genplacering af rabatjord, muld og jord fra områdeklassificerede områ-der kan foretages indenfor vejprojektets grænser. Er dette ikke muligt og der er behov for oplag uden for fremtidig vejskel, skal der søges om tilladelse til dette hos Silkeborg Kommune. I udsætningsområder uden for vejarealet udsættes kun ren jord. Anmeldelse af jordflytninger Flytning af rabatjord, muld og jord fra områdeklassificerede ind i motorvejsprojektet skal ikke anmeldes, idet Silkeborg Kommune anser dette som en flytning inden for vejarealet. Flytning af rabatjord, muld og jord fra områdeklassificerede ud af vejprojektet skal anmel-des og inden anmeldelse skal jorden undersøges for at kortlægge forureningsgraden. Anmeldelse foretages af bygherren til Silkeborg Kommunes JordWeb.

SAB – Afvanding 6620.201

SIDE

79 af 214

Afvanding

Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding.

1. Alment

1.1 Omfang

Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder: • normal vejafvanding (fremgår af tegningsbilag) • annullering af eksisterende afvanding • etablering af regnvandsbassiner og nedsivningsbassiner • regn- og spildevandsledninger for Silkeborg Spildevand • afvanding fra bro 129.00, 129.50 og 132.00 i denne entreprise • tilslutning til afvanding fra bro 135.00 i entreprise 6620.102 landskabsbroer

Hviningdal og Skægkær • tilslutning til afvanding fra bro 131.50 i entreprise 6620.112 Høje Kejlstrupvej • tilslutning til afvanding fra entreprise 6620.110 Broer Kejlstrupvej • tilslutning til afvanding fra entreprise 6620.103 Spuns Nord • tilslutning til afvanding fra entreprise 6620.104 Spuns Syd • tilslutning til eksisterende afvandingsledninger i Nordre Højmarksvej • afvandingskanal • grundvandssænkning

Herudover indgår etablering af faunarør under afvandingsarbejder. Vest for det egentlige entrepriseområde, ca. st. 29.370 – 29.840 mvs., skal der etableres en Ø700 mm betonledning, der fører motorvejens hovedafvanding frem til tilslutning til et nyetableret regnvandsbassin i motorvejens højre side, ca. st. 29.400. Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gam-le drænkort og kan kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til at underrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, både i og uden for vejareal. Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet:

• Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for ind-sivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2” dykpumper.

Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen. Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af tilsynet. Listen bruges som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbej-der.


SIDE

80 af 214

Følgende ledningsstrækninger og tilhørende brønde indgår i regnvandssystemet, som ud-føres for Silkeborg Spildevand: 155R – 156R – 161R – 162R (PL600) 220R – 221R – 226R – 227R (PL800) 775R – 776R – 821R – 822R (PL700) 245R – 246R – 251R – 252R (PL800) Følgende ledningsstrækninger og tilhørende brønde indgår i spildevandssystemet, som udføres for Silkeborg Spildevand: 300S – 301S – 311S – 312S (PL200) 395S – 396S – 401S – 402S (PL200) 780S – 781S – 816S – 817S (PL200) 530S – 531S – 536S – 537S (PL200) Hvis der udføres ændringer i forhold til Silkeborg Spildevands brønde og ledninger, skal de på forhånd godkendes af Silkeborg Spildevand. Følgende merydelser kan blive aktuelle:

• Nødvendig grundvandssænkning med sugespidsanlæg, filterbrønd eller lignende, udover det under afsnit 3.9.4.1 beskrevne.

• Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nødvendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld.

• Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet.

• Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med an-læg mindre end 1,0

• Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og af-løbsledninger.

• Afværgeforanstaltninger. Interimsafvanding Entreprenøren skal etablere et interimistisk afløbssystem til opsamling af vand fra brodæk og arbejdsområder. Vandet fra brodæk og arbejdsområder ledes efter fornøden klaring til eksisterende afvan-dingssystem. Se også SAB - Arbejdsplads afsnit 7.8. Interimsafvandingen skal fungere indtil den afløses af det permanente afvandingssystem,

1.2 Generelt grundlag

Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyl-des, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf, er listet i Afvanding (SAB-P) bilag 1 på vejregler.lovportaler.dk.

2. Materialer

Materiale til alle Silkeborg Spildevands ledninger og brønde skal være plast.

http://vejregler.lovportaler.dk/


SIDE

81 af 214

2.2 Dræn

2.2.2 Plastdrænrør

Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters standardprogram. Vejdræn Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret. Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421. Markdræn Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under vejdræn. Byggedræn og bundsikringsdræn Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør.

2.3 Tætte ledninger

2.3.1.1 Betonrør, standardrør og specialrør

Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne henholdsvis "B" og "FR". I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B" eller "FR" være angivet et "IG" eller "EU". Der skal ved udførelsen af ledningsstrækningen anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør.

2.3.2 Plastrør

Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m2). Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstræk-kelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid være mindst som de tilsvarende rør i beton.


SIDE

82 af 214

2.3.2.1 Plastrør, gravitation

Plastrør skal overholde følgende: Rør og formstyk-

ker, PVC-U Rør og formstyk-

ker, PP Rør og form-stykker, PE

Strukturrør af PVC-U, PP og PE

Norm-krav DS/EN 1401

DS/EN 1852

DS/EN 12666

DS/EN 13476-2 eller -3

Supple-rende Krav

Slagtest Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1401, tabel 10

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8.

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8 eller DS/EN 1401, tabel 10

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 13476-2 eller -3, annex H.

K-værdi Mindst 65 iht. DS/EN 922

Specielt for PVC-U: mindst 65 iht. DS/EN 922.

Styrke

Fittingsmateriale skal have mod-standsevne over -for indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

Fittingsmateriale skal have mod-standsevne over-for indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

Tæt-nings-ringe

Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller –2.

Tæthed af sam-linger

Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes.

For ledninger der skal overdrages til Silkeborg Spildevand gælder i øvrigt: Rør og rørdele skal opfylde de tekniske bestemmelser i de angivne produktstandarder og i INSTA SBC (se www.insta-cert.org). Dette skal være kontrolleret gennem tredjeparts-kontrol bestyret af Insta-Cert Materialer kontrolleret og dokumenteret af certificeringsord-ningen ”Nordic Poly Mark” opfylder kravene. Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger i plast: Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm. Ø160 149 Ø200 180 Ø250 233 Ø300 og Ø315 283 Ø400 392 Ø500 491 Ø600 588 Ø700 684 Ø800 781 Ø900 885 Ø1000 985 Ø1100 1085


SIDE

83 af 214

Ø1200 1185 Ø1300 1285 Ø1400 1385 Ø1500 1485 Ø1600 1585 Ø2000 1985

Dimension mindre end eller lig med Ø315 mm udføres af plastmateriale, som rørtype ”glat plast”.

2.3.2.2 Plastrør, tryk

Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10).

2.3.4 Andre materialer

Til tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II. Muldjord udlagt i bunden af Ø1600 faunarør skal bestå af overfladejord fra lokalområdet.

2.3.5 Annullering

Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på fck= 1-5 MPa.

2.4 Brønde

Alle brønde, som skal overdrages til Silkeborg Spildevand udføres med bundrende.

2.4.1 Dæksler, riste, stiger mv.

Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS 2420-2 og med indstøbt stålplade for minesøgning. Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600. Samtlige dæksler og riste indenfor vejareal leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kN, med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabel. Dæksler og riste i støbejern skal opfylde kravene i DS/EN 124. Brønde i fortovsarealer forsynes med fast karm. Brønde i øvrige befæstede arealer forsy-nes med flydende karm. Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt låsearm og pakning. For nedløbsbrønde gælder:

• Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning 26261 og 26269. • Karm skal være med langt skørt. • Karm langs kantsten skal være med 3 flanger og hængslet så rist lukker i med

kørselsretning.


SIDE

84 af 214

• Øvrige karme skal være med 4 flanger. • Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af brønd-

gods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belægning. • Tværsnit af flanger skal være ensartet. • Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist. • Gennemstrømningsareal i riste skal være min. 45000 mm2.

Støbejernsdæksler til brønde, som skal overdrages til Silkeborg Spildevand, leveres som bygherre leverance. Entreprenøren skal bestille ovenstående hos Silkeborg Spildevand i god tid inden de skal anvendes.

2.4.3 Plastbrønde

Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde:

Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm. Ø315 275 Ø450 395 Ø600 595 Ø800 795 Ø1000 985 Ø1250 1235

2.5 Betonbygværker

Betonbygværker skal overholde kravene i AAB - Betonbroer. Bygværker udføres i henhold til typetegninger Spjæld i bygværker skal udføres så de er vandtætte ved ensidigt vandtryk på min. 5 me-ter.

2.5.1 Afvandingskanal

Hovedafvandingen på strækningen 33.400 – 34.000 mvs. og 33.700 – 33.990 mhs. udfø-res som en armeret betonkanal. Krav til betonkvalitet, armering m.m. fremgår af teg-ningsbilaget vedr. bygværk 127.60. Afvandingskanalen er på afvandingsplaner og i af-sætningstabeller betegnet AL.

2.7 Jordkonstruktioner

Membran til regnvandsbassiner udføres af ler med lerindhold L > 14% og plasticitetsin-deks Ip > 5%.

3. Udførelse

3.1 Generelt

Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet. Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til eventuel opretning af projektet.


SIDE

85 af 214

Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemfø-res vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt. Ved tilslutning til eksisterende afvanding i Nordre Højmarksvej og Forlagt Kejlstrupvej skal der sikres en god sammenkobling ved anvendelse af godkendte overgangsmuffer o. lign.

3.2 Dræn

3.2.1 Opgravning

3.2.1.2 Vejdræn

Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m’s dybde under råjordsplanum, og drængravens bredde skal være mindst 0,50 m.

3.2.2 Lægning, samling og tilfyldning

Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30° af hensyn til TV-inspektion.

3.2.2.2 Markdræn

Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbelt-væggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimensi-on, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges med 300‰ fald. Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit 3.2.2.3, og fil-tergruset komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den om-kringliggende jord. Drænledning, ledningsstrækning 31684-31685, tilsluttes eksisterende drænledning efter aftale med tilsynet. Eksisterende drænledning frigraves inden opstart af arbejdet og til-slutningskote bestemmes.

3.2.2.3 Vejdræn

Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum. Vejdræn skal følge vejens krumning.

3.2.2.4 Bundsikringsdræn

Der etableres bundsikringsdræn hvor der skønnes at være ekstra behov for at sikre mod opblødning af planum efter nærmere aftale med tilsynet. Drænet udføres endeløs, og på et nærmere angivet antal steder overskæres drænet og tilkobles eksisterende 1,0 m eller 1,25 m brønde gennem et ca. 1,0 m langt stift plastrør (f.eks. ø 110 mm plastkloakrør), der tilsluttes brønden i hul boret med kernediamantbor og ved anvendelse af gummiringssamling/bøsning. Topender i dræn lukkes med slutmuf-fe. Tilkoblinger udføres under 45º vinkel med drænet.


SIDE

86 af 214

Drængraven udføres i 0,20 - 0,25 m bredde og normalt med bunden 0,05 - 0,10 m under råjordsplanum. Ledningsfaldet skal være mindst 3‰.

3.2.2.5 Byggedræn

Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig peri-ode og afproppes efter endt brug. Vedrørende anvendelse af byggedræn til midlertidig og permanent grundvandssænkning på strækningen st. 32.500 – 32.900 henvises til afsnit 3.9.4.

3.2.3 Specielle drænkonstruktioner

Der etableres topslidsede dræn på bund af nedsivningsbassin nr. 10 og 10B, hhv. led-ningsstrækning 31284-31286 og 31734-31735. Det er drænets formål at fordele vandet fra forbassinet jævnt over nedsivningsbassinets bund. Drænet lægges således vandret og med bundløb i niveau med bassinets bund. Der lægges håndsten omkring og over røret i en tykkelse af ca. 0,2 m. Vedrørende eventuel sikring af ustabile skråninger (flyd) henvises til typetegning nr. 26821. Drænene udføres som type I og placeres og udformes efter aftale med tilsynet.

3.3 Tætte ledninger

3.3.1 Opgravning

Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning.

3.3.1.1 Opgravning st. 32.890 – 34.000

På denne strækning er der etableret spuns i begge sider af motorvejen. Spunsen er be-regnet med et jordtryk på motorvejssiden i niveau med undersiden af de projekterede dræn. Det er derfor af største vigtighed, at der ikke foretages udgravning under det forud-satte niveau for drænene, dvs. bundkoten minus 0,10 m. Drænene skal på hele strækningen lægges i ledningsgrave med lodrette sider og i korte strækninger af 10 m. Hovedledningen på strækningen 32.890 – 33.140 etableres i midterrabatten, for ikke at svække spunsen på denne strækning. På strækningen 33.140 – 33.400 etableres hovedledningen i motorvejens venstre side, og på strækningen 33.480 – 33.700 etableres der hovedledning i motorvejens højre side. Da disse strækninger etableres under det niveau, som spunsen er beregnet for, skal dis-se ledningsstrækninger udgraves i gravekasse efter følgende retningslinjer: Belastningsrestriktioner Der må ikke forefindes belastning på terrænet bag ved spunsvæggen, der overstiger re-striktionerne i servitutterne for området bag ved spunsvæggen. Det betyder, at der ikke må være belastninger over 5 kN/m2 de første 4 m bag ved spunsvæggen og ikke over 20 kN/m2 mellem 4 m og 18 m bag ved spunsvæggen.


SIDE

87 af 214

Såfremt entreprenøren på entreprise 6620.103 udfører arbejde på bagsiden af spuns-væggen, må der ikke i samme periode etableres afvandingsledning foran spunsvæggen. Der skal mindst være 10 m fra stedet, hvor afvandingsledningen etableres og hen til om-råder med belastning på bagsiden af spunsvæggen. Udgravningsrestriktioner Afvandingsledningen skal etableres i korte stræk af 10 m ad gangen og udføres i grave-kasser. Udgravningen for afvandingsledingen må ikke stå åben natten over. Afvandingsledningen skal langs hele strækningen både i venstre og højre side etableres i gravekasse fra et niveau svarende til overside færdig motorvej. På de nævnte strækninger af afvandingsledningen i såvel venstre som højre side må der maksimalt udgraves til 0,05 á 0,1 m under bundkoten for afvandingsledningen inde i gra-vekassen. Når afvandingsledningen er etableret inde i gravekassen, skal der opfyldes inde i grave-kassen til niveau med planum (0,8 m under færdig vej) inden gravekassen fjernes helt og der foretages afgravning udenfor gravekassen til planum. Entreprenøren skal, senest 10 arbejdsdage før gravekassen skal anvendes, fremsende dokumentation på at gravekassen har tilstrækkelig styrke og stabilitet til tilsynet. Øvrige generelle krav til gravekasser Gravekasserne skal dimensioneres for jord- og vandtryk, som angivet i EC7, del 1, kapitel 9. Gravekasserne skal henføres til konsekvensklasse CC2. Der skal i beregningerne tages hensyn til trafiklast, arbejdskøretøjer, oplagrede materialer samt andre overfladelaster. Der må af deformations- og sikkerhedsmæssige hensyn ikke regnes med reducerede partialkoefficienter på jordens styrke, hvorfor α skal sættes til 1,0. Jordtryk på gravekasser kan baseres på den trufne lagfølge i boringerne, se de geotekni-ske rapporter. Der forudsættes anvendt godkendt gravekassesystem. I forbindelse med udgravnings- og afstivningsarbejdet skal det sikres, at overflade- og grundvand kontrolleres i et sådant omfang, at ledningsgravene er stabile og friholdt for indsivende vand. Der skal benyttes minimum to stk. gravekasser i umiddelbar forlængelse af hinanden, dog max. 10 m. Der skal være charnier mellem plader og spindler. Gravekasserne skal placeres lige efter hinanden og skal placeres på terræn og udgraves i midten, således at der mangler udgravning af minimum 20 cm jordlegeme op mod kas-sens sider. Det manglende jordlegeme "skæres" ind i kasserne i forbindelse med ned-trykningen af kasserne og fjernes derefter. For at kunne "skære" sig ned i jorden, må afstanden mellem gravekassens sider/skær i bunden være ca. 10 cm bredere end afstanden mellem gravekassens sider foroven. Gravekassens øverste kant skal være over eksisterende terræn.


SIDE

88 af 214

For at undgå udskridning og bevægelser i jorden bag gravekassen skal der efterfyldes med sand mellem gravekassens udvendige sider og udgravningens skæreflade. Under nedgravning/nedpresning af gravekassen skal der løbende foretages efterfyldning med sand. Fremrykning af gravekasser skal ske ved optagning og flytning af én gravekasse ad gan-gen, idet gravekasserne ikke må trækkes horisontalt igennem udgravningen. Optagning af en gravekasse sker ved, at den maksimalt trækkes 0,5 m op, hvorefter ud-gravningen tilfyldes med de foreskrevne materialer, og der komprimeres helt ud til ud-gravningens sider. I ledningens omkringfyldning må der dog maksimalt trækkes 0,3 m op. Hvor gravekasser ikke kan benyttes, eksempelvis ved brønde, stikledninger og krydsende ledninger, skal udgravningen afstives med alternativt afstivningssystem (f.eks. københav-nervægge) med samme styrke som gravekasserne og i henhold til gældende love og be-stemmelser. Ved afstivning med gravekasser skal følgende kontrolleres:

• at den anvendte gravekasse er tydeligt og synligt mærket med fabrikat og type • at dybde og bundbredde er i overensstemmelse med projektkrav • at der er udført en effektiv efterfyldning med sand mellem gravekasse og jorden,

der grænser op mod gravekassen, således, at der er fuld kontakt mellem grave-kasse og den omkringliggende jord

• at gravekassen er ført ned til udgravningsniveau inde i gravekassen.

3.3.2 Understøtning, lægning, samling og tilfyldning

Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig af-stand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås fleksibel samling. Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i sam-me kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning. Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med led-ningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mel-lem kronekanterne være friktionsmateriale. Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 m over ledningstop. Ved krydsende ledninger med indbyrdes afstand fra udvendig rørside på mindre end 50 mm, skal der efter nærmere aftale med tilsynet indbygges bats eller lignende, samt tages ekstra komprimeringsprøver omkring krydsningspunktet. Ledningsstrækningen 32008 – 32009 udføres som en Ø700 mm betonledning, som skal lægges under 3 eksisterende afvandingsledninger langs Kejlstrupvej. Der må påregnes


SIDE

89 af 214

særlige foranstaltninger til sikring af komprimeringen omkring både denne ledning og de 3 eksisterende ledninger (Ø315, Ø1400 og Ø600). Ledningsstrækningen 32133 – 32134 udføres som en Ø200 mm betonledning, som skal lægges under en regn- og spildevandsledning, der er etableret på tværs af motorvejen umiddelbart under planum ca. st. 32.900. Der må påregnes særlige foranstaltninger til sik-ring af komprimeringen omkring både denne ledning og de 2 eksisterende ledninger (Ø1000 og Ø400).

3.3.2.4 Annullering af ledninger

Annullering af ledninger sker normalt efter flg. retningslinjer: • Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes (med sand eller beton) • Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes • Øvrige ledninger afproppes

Annulleringsmetode og -omfang aftales med tilsynet. Afpropninger udføres med min. 0,5 m beton B35 i betonledninger eller med godkendt prop i PVC-ledninger. Eksisterende brønd 31637 annulleres i forbindelse med forlægning af Ebstrup Tværvej. Nedstrøms ledning annulleres i fornødent omfang og efter aftale med tilsynet.

3.4 Brønde

1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på typetegning nr. 26202 med præfabrikerede brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. I 1,25 m brønde i motorveje monteres ikke brøndstiger. I 1,25 m brønde i skærende veje skal der kun monteres brøndstige efter nærmere aftale med tilsynet. Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning nr. 26261 eller 26269. 1,00 m og 1,25 m brønde i landbrugsarealer med komplicerede tilslutninger til og fra eksi-sterende ledninger kan typetegning nr. 26203 anvendes. I brønde med en diameter på 1,25 m monteres evt. brøndstige efter aftale med tilsynet. Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af afsætningsta-bellerne. 1,25 m brønde med støbt kammer, som vist på typetegning nr. 26221 kan præfabrikeres. De præfabrikerede brøndes styrke skal dokumenteres. Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer:

• Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist: Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m. Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m.

• Dæksel- og ristekoter:


SIDE

90 af 214

-0,05 m / -0,08 m i trug -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade) -0,00 m / -0,05 m i øvrigt

Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring. Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktions-mæssigt svarer til betonringene. Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning nr. 26261 eller nr. 26269. Nedløbsbrønde til afvandingskanalen (AL) udføres dog i henhold til tegning nr. 6620-127.60-334. Det drejer sig om brøndene nr. 33042, 33043, 33124, 33127 33128, 33130, 33132, 33134, 33135, 33138, 33139, 33142, 33143, 33146, 33147, 33150, 33151, 33154, 33155 i venstre side samt brøndene nr. 33137, 33140, 33141, 33144, 33145, 33148, 33149, 33152, 33153, 33159 i højre side. Se endvidere afsnit 3.5.2. Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning 26263. Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stiklednin-gerne lægges med min. 10‰ og maks. 300‰ fald. Entreprenøren skal støbe en armeret betonplade omkring karmen på samtlige brønde i trug. Den armerede betonplade udføres efter princip som angivet på typetegning nr. 26352 eller 26306. Præfabrikerede betonplader accepteres ikke. På entreprenørens foranledning kan der efter arbejdets overdragelse udleveres edb-baserede brøndtegninger for betonbrønde inden for kronekanter. Tegningerne indeholder oplysninger om brønddiameter, type, koter og dimension på tilsluttede ledninger samt vin-kel mellem ledningerne. Generelt er kun betonledninger vist. Tegningerne er vejledende, og entreprenørens brug af dem er bygherren uvedkommende.

3.4.4 Specialbrønde

Specialbrønde nr. 1. Knækpunkter på 1,0 m bred afvandingskanal. I disse punkter etableres et sandfang min. 0,2 m dybt og 1,0 m langt i kanalens bredde. Der etableres samtidig inspektionsmulighed udført med en gennemføringsmuffe, et 600 mm opføringsrør og afsluttet med flydende karm og kørebanedæksel som vist på tegning nr. 6620-127.60-334. Specialbrønd nr. 2. Knækpunkter på 0,5 m bred afvandingskanal. I disse punkter etableres et sandfang min. 0,2 m dybt og 1,0 m langt i kanalens bredde. Der etableres samtidig inspektionsmulighed udført med en gennemføringsmuffe, et 600 mm opføringsrør og afsluttet med flydende karm og kørebanedæksel som vist på tegning nr. 6620-127.60-334. Specialbrønd nr. 3.


SIDE

91 af 214

Ø800 mm plastbrønde i 3,5 – 4,5 m dybde på Ø800 mm plastledning (Silkeborg Spilde-vands regnvandsledning). Brønden afsluttes med støbejernsdæksel leveret fra Silkeborg Spildevand. Specialbrønd nr. 4. Ø600 mm plastbrønde i 1,5 – 2,5 m dybde på Ø600 mm plastledning (Silkeborg Spilde-vands regnvandsledning). Brønden afsluttes med støbejernsdæksel leveret fra Silkeborg Spildevand. Specialbrønd nr. 5. Ø315 mm plastbrønde med sandfang placeret som spulebrønde på drænledningen langs afvandingskanalens yderside (ind mod spunsen). Afløb fra brøndene etableres ved påbo-ring af en PL160 mm ledning i kanalsiden monteret med fleksibel muffe 0,4 m over kana-lens bund. Brønden afsluttes med flydende karm og kørebanedæksel.

3.5 Betonbygværker

Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfa-brikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet.

3.5.1 Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb)

Bygværket fremgår af typetegning nr. 26631. Den tophængte lem skal udføres i 2 dele. Mellem kanten af falsen og den tophængte lem skal der være 15 mm luft, så lågen ikke binder. På begge sider af bygværket etableres et vandret plateau med fliser på ca. 0,5 m2 i ni-veau med max. vandspejl (overløb). Adgang til plateauet sikres med beton trappetrin i skråningen op til terræn (0,5 – 1,0 m). Det skal sikres, at der efterfølgende er ubesværet adgang til bygværket.

3.5.2 Afvandingskanal

Hovedafvandingen på strækningen 33.400 – 34.000 mvs. og 33.700 – 33.990 mhs. udfø-res som en armeret betonkanal i henhold til tegningsbilaget vedr. bygværk 127.60. Afvan-dingskanalen er på afvandingsplaner og i afsætningstabeller betegnet AL. Afvandingskanalen skal sammenbygges med den tilsvarende kanal, som indbygges i en betonbundplade i entreprise 6620.104 Spuns Syd. Brøndnumrene 33105 og 33110 angi-ver tilslutningspunkterne. I afsætningstabellerne er brøndene nr. 33038, 33101-33104, 33108, 33109 angivet som specialbygværker/-brønde, som angiver afsætningspunkter/knækpunkter på afvandings-kanalen (AL). Se endvidere afsnit 3.4.4 Specialbrønde. Langs afvandingskanalens yderside (ind mod spunsen) etableres en drænledning, som aflastes pr. ca. 160 m ved påboring af en PL160 mm ledning monteret med fleksibel muf-fe 0,4 m over kanalens bund.


SIDE

92 af 214

3.7 Jordkonstruktioner

I projektet kan der forekomme ledningsstrækninger uden for vejareal, hvor der ikke er tilstrækkelig jorddækning. Tilstrækkelig jorddækning, ca. 1 m over overkant rør tilveje-bringes efter aftale med tilsynet.

3.7.1 Vejgrøfter

For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr. 26551.

3.7.3 Vandløbsarbejder

3.7.4 Sikring af ind- og udløb

Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningerne nr. 26511, 26512, 26601 el-ler 26603.

3.7.5 Bassiner

Arbejdet omfatter udskiftning af sandet med lermembran i regnvandsbassinernes bund og sider op til afløbsniveau. Der etableres lermembran i bassin nr. 9, 10A og 12. Leret udlægges i et tyndt lag (0,15 - 0,30 m), som homogeniseres og komprimeres inden udlægning af nye lag. Leret skal indbygges til mindst 95% Standard Proctor. Membranen skal i øvrigt opbygges som beskrevet i DS/INF 466. Membranen, som leveres af entreprenøren, skal have en tykkelse på 0,5 m. Bassinskråninger udføres med anlæg a=2 omkring bygværker og der etableres en over-gang med varierende anlæg af ca. 20 m længde på hver side af bygværket.

3.7.6 Midlertidige bundfældningsbassiner

I det omfang, det er muligt, skal projekterede regnvandsbassiner fungere som midlertidige bundfældningsbassiner i anlægsfasen. Der henvises i øvrigt til SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhin-dring af forurening samt SAB - Jordarbejder, afsnit 4.1 Afværgeforanstaltninger.

3.7.7 Sandfang

I vejgrøfter, der har afløb til eksisterende vandløb, udføres et sandfang. Sandfangets bund udføres med dimensionerne 1 x 5 m, og bunden sænkes 0,50 m under afløbskoten. Sandfanget er permanent. Umiddelbart inden aflevering skal sandfanget oprenses og tilrettes således, at det har ovennævnte dimensioner.

3.8 Vandlænsning

Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet fore-ligger.


SIDE

93 af 214

3.9 Diverse arbejder

3.9.2 Afstivning

Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal aftales med tilsynet inden arbejdet opstartes.

3.9.4 Midlertidig grundvandssænkning

Grundvandssænkning med sugespidsanlæg, med vacuumbelastet dræn eller ved over-pumpning må kun iværksættes efter nærmere aftale med tilsynet. Midlertidig grundvandssænkning må kun fungere i kortest mulig periode. Sugespidsanlæg Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde. Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Den endelige udform-ning af grundvandssænkningsanlægget aftales med tilsynet. Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på minimum 7 m og skal være med op til 25 spidser og pumpe med en kapacitet på 30 m3 pr. time. Sugespidserne skal placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale med til-synet. Sugespidsanlæg skal etableres i god tid, før udgravningsarbejdet under grundvandsspej-let påbegyndes på den omhandlende strækning, og skal bevares i drift, indtil tilfyldning til 0,5 m over grundvandsspejlet har kunnet finde sted. Vakuumbelastet dræn Der kan etableres vakuumbelastet Ø128/Ø113 mm dræn med vakuumpumpe, der skal kunne opretholde tilstrækkeligt vakuum over maks. 100 m drænledning. Vakuumpumpen skal samtidig kunne bortpumpe den tilstrømmende vandmængde. Overpumpning Iværksættelse af overpumpning kan komme på tale i situationer, hvor eksisterende af-vandingsanlæg bliver afbrudt, eller hvor nyt afvandingsanlæg midlertidigt tilsluttes eksiste-rende afvandings-/afløbsanlæg, som f.eks. ved grænse for delområde. Eksisterende afløb i ledninger som tilsluttes nyt anlæg, opretholdes under hele arbejdets udførelse, eventuelt ved etablering af overpumpning. Overpumpning tilrettelægges i god tid, inden overpumpning iværksættes. Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til overpumpning og forelægge dette for tilsynet inden iværksættelse. Forslaget skal indeholde samtlige delarbejder for iværksættelse af overpumpning som pumpekapacitet, pumpeledningsdimension, eventuel overvågning mv.


SIDE

94 af 214

3.9.4.1 Grundvandssænkning i Dyrehaven

På afgravningsstrækningen gennem den nedre del af Dyrehaven ca. st. 32.650 – 32.850 vil udgravningen til planum omfatte udgravning af et impermeabelt lerlag. I dette område er der et højtliggende grundvandsmagasin, som forventes bortdrænet i forbindelse med anlæg af motorvejen. Der er i området konstateret artesiske trykforhold, hvorfor der kan være risiko for grund-brud. Ved afgravning på strækningen skal eksisterende pejlerør i videst muligt omfang og længst muligt bevares, for at kunne anvende disse til pejlinger. Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til hvordan udgravningsarbejdet gribes an, så risikoen for grundbrud minimeres. Nedenstående princip for arbejdstakt skal derfor kun opfattes som vejledende og er ikke bindende for entreprenøren.

• Der udgraves til 1 m over planum på strækningen 32.900 – 32.870 • Bassin 12 udgraves og etableres med tilløb og afløb • Tilløbet til bassin 12 etableres som projekteret med en Ø800 ledning fra st.

32.870 • Afløbet tilsluttes evt. Søholt Bæk i bygværket opstrøms motorvejen ved en på-

boring, der sikres mod tilbageløb med en kontraklap • Der afgraves til eksisterende grundvandsniveau eller ca. kote 42 på stræknin-

gen 32.870 – 32.650 • Ramning af spuns i skråningssiderne på strækningen 32.850 – 32.650 • Etablering af skråningsdræn bag spuns på nordsiden med afløb til bygværk på

Søholt Bæk opstrøms motorvejen • Inden videre afgravning under kote ca. 42 etableres mindst 6 stk. 8” pejle-

/aflastningsboringer, der installeres med min. 63 mm pejlerør og gruskastes over hele længden. Boringerne føres mindst til kote 32 (mindst 2 m ned i sand-lag). Boringerne placeres i hver vejside, i mv. st. ca. 32.720, 32.780 og 32.840. Det kan vise sig nødvendigt at supplere med yderligere pejle-/aflastningsboringer afhængig af resultaterne af de første boringer. Dette afgø-res i umiddelbar forlængelse af etableringen af de 6 boringer.

• Der etableres midlertidig afløb til ø800 afvandingsledningen. • Afgravningstakt til endeligt planum afpasses til pejleresultaterne og aflastnings-

boringernes virkning. Om nødvendigt skal der suppleres med yderligere pejle-/ aflastningsboringer. Ved fortsat afgravning skal det sikres, at aflastningsborin-gerne virker i det afgravede niveau, således at der ikke opstår overtryk på noget tidspunkt.

• Når der er afgravet til ca. 1 m over planum på hele strækningen 32.650 – 32.900 etableres de permanente dræn i motorvejen. Drænene tilsluttes midlertidigt til Søholt Bæk i bygværket opstrøms motorvejen ved en påboring, der sikres mod tilbageløb med en kontraklap

• Det må påregnes at der samlet skal afdrænes et grundvandsmagasin på ca. 100.000 m3 i denne del af Dyrehaven, inden der indstiller sig en ny ligevægt. Vejdrænene i motorvejen må påregnes permanent belastet med grundvandsaf-strømning.


SIDE

95 af 214

3.9.5 Andre entrepriser

Afvandingsledninger udført i broentrepriser skal tilsluttes efter nærmere aftale med tilsy-net. Afvanding fra følgende entrepriser skal sammenkobles afvanding fra denne entreprise:

• entreprise 6620.110 Broer Kejlstrupvej • entreprise 6620.102 Landskabsbroer Hviningdal og Skægkær • entreprise 6620.103 Spuns Nord • entreprise 6620.104 Spuns Syd • entreprise 6620.105 Gubsø

3.9.6 Underboring af ledning

Underboringer udføres således, at der ikke opstår lunker, f.eks. ved anvendelse af pilot-rørsmetoden. Underboringer udføres med PE100 PN10 trykrør med indv. diameter som angivet. Underboring/gennempresning/tunnelering nr. 1. Under Nordre Højmarksvej umiddelbart vest for den eksisterende rundkørsel i krydset med Kejlstrupvej, skal der etableres en Ø200 mm ledning mellem brøndene 31763 og 31765. Ledningen skal ligge med top af rør ca. 1,50 m under kørebane/terræn, i alt 46 m. Ca. halvdelen af ledningsstrækningen skal udføres som en styret underboring, resten kan lægges i normal ledningsgrav.

3.9.7 Faunarør

Faunarør skal udføres med standard betonrør på følgende lokaliteter: 2. Motorvejen, station 29.970, ledningsstrækning 29191-29192. Faunarøret udføres

af betonrør med styrke svarende til minimum et IG specialrør med fod, type C. Røret etableres i vejdæmning, samlet længde 58 m.

3. Høje Kejlstrupvej Syd, station 1.200, ledningsstrækning 31598-31599. Faunarøret udføres af standard betonrør. Røret etableres i vejdæmning, samlet længde 38 m.

4. Høje Kejlstrupvej Nord, station 2.220, ledningsstrækning 31694-31695 Faunarø-ret udføres af standard betonrør. Røret etableres i vejdæmning, samlet længde 39 m.

5. Høje Kejlstrupvej Nord, station 2.375, ledningsstrækning 31696-31697. Faunarø-ret udføres af standard betonrør. Røret etableres i vejdæmning, samlet længde 34 m.

Faunarørene udføres som Ø1600 mm betonrør, der opfyldes under etableringen med 500 mm muldjord i bunden. Rørene afskæres langs skråning med anlæg a = 1. Skråninger omkring rørindløb og –udløb tilpasses rørets hældning.


SIDE

96 af 214

4. Kontrol

4.3 Udførelseskontrol

4.3.1 Registrering og indmåling

Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyan-lagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, led-ningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, ek-sisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vand-løb samt foringsrør og foringsrørsender. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand http://webvand.vd.dk sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen tildækkes.

4.3.1.1 Nivellement af ledninger

Dræn Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er ud-lagt. Ved fald under 10‰: pr. 10 m Ved fald over 10‰: pr. 20 m Tætte ledninger Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved ret-ningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m. Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende led-ninger.

4.3.1.2 Indmåling af åbne vandløb

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet. Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFL-formatet. Kodeliste udleveres af tilsynet. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) fremsendes på digital form til tilsynet.

4.3.1.3 Indmåling af knuder

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabs-data for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksiste-rende knuder.

http://webvand.vd.dk/


SIDE

97 af 214

4.3.1.4 Borerapporter

For alle gennempresninger og underboringer gælder, at der skal udfærdiges komplette borerapporter, der afleveres som dokumentation. Borerapporter skal indeholde nivelle-ment af tracé forud for gennempresning, beregnede dybder til ledningen, faktiske dybder og start- og slutkoter m.v. Koordinater skal inddateres i webvand.

4.3.1.5 Indmåling af ledningstilslutninger

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompas-retning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand.

4.3.1.6 Indmåling af ledningsknækpunkter

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde. Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand.

4.3.1.7 Annullerede ledninger

For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal do-kumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvo-lumen. Opgørelse afleveres til tilsynet. Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand. Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaf-felse afleveres til tilsynet.

4.3.2 Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning

Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i om-kringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yder-ligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 2 stk. pr. ledningsstrækning. Måleresultater inddateres i WebVand.

4.3.3 Betonbygværker

Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning. Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal afleveres til tilsynet.

4.4 Kontrol af det færdige anlæg

4.4.1 TV-inspektion

Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger. Indenfor vejareal kan TV-inspektion dog undlades for 60% af alle drænledninger, som er mindre end ø200 mm. TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kon-trolordning.


SIDE

98 af 214

Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden ud-lægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen. På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Me-die, format og omfang aftales med tilsynet. Når en ledning er TV-inspiceret skal dette klarmeldes i Webvand. Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TV-inspektionen. Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat CD-rom med data i DAS-format (seneste version). Drænledninger inden for vejareal, der skal TV-inspiceres, udpeges af tilsynet. TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med tilsy-net.

4.4.2 Tæthedsprøvning

Kontrol af tæthed for brønde og ledninger iht. DS 455. Der udføres tæthedskontrol af alle spildevandsledninger i ”skærpet kontrol”. Der skal ikke udføres tæthedskontrol af brønde og regnvandsledninger.

SAB – Jordstabilisering 6620.201

SIDE

99 af 214

Jordstabilisering

Supplerende bestemmelser til AAB - Jordstabilisering.

1. Alment

Denne SAB dækker stabilisering af råjord til indbygning og stabilisering af råjordsplanum. Arbejdet omfatter jordforbedring af ca. 140.000 m3 råjord for at gøre den egnet til indbyg-ning samt stabilisering af ca. 70.000 m2 planum.

2. Materialer

2.4 Råjord

Mængden af stabiliseringsmiddel skal aftales med tilsynet umiddelbart før udførelsestids-punktet. Mængderne af stabiliseringsmiddel er skønnede ud fra 1,5 % tilsætning af henholdsvis kalk og cement sammen med en variationsprocent på +/- 100.

3. Udførelse

3.2 Udlægning

Der ydes ikke betaling for udført stabilisering af råjord, som med en god tilrettelæggelse af arbejdet kan indbygges konditionsmæssigt.

3.2.1 Planum

Såfremt arealer skal tilføres mere end 2 % stabiliseringsmiddel, udføres arbejdet med halvdelen af stabiliseringsmidlet af 2 omgange. Planum skal beskyttes mod ødelæggelse af arbejdstrafik og efterfølgende arbejder på arealerne, f.eks. ved at det efterfølgende lag (f.eks. bundsikring) udlægges umiddelbart efter godkendelsen.

3.3 Komprimering

Komprimeringskravet er at den stabiliserede råjord komprimeres således, at mætnings-graden og bæreevnen opfylder kravene i AAB – Jordstabilisering, afsnit 4.3 og 4.4. Bemærk, at der ved bæreevne skelnes mellem stabilisering af råjordsplanum og stabilise-ring af råjord til indbygning.

SAB – Bundsikring af sand og grus 6620.201

SIDE

100 af 214

Bundsikring af sand og grus

Supplerende bestemmelser til AAB – Bundsikring af sand og grus.

1. Alment

Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring samt afgravning og indbygning af bundsikringsgrus fra motorvejstracéet st. 32.200 – 32.900. Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter ind-bygning i alle veje, ramper, stier og samkørselsplads inden for entreprisen samt transport af overskydende bundsikring til depot, jf. SAB – Jordarbejder, afsnit 1. Derudover omfatter arbejdet ved brostederne:

• indbygning af 0,2 m tykt bundsikringslag med kvalitet II indtil 10 m bag broender for bro 129.00 og 132.00,

• indbygning af 0,5 m kile ved broende for bro 129.50

2. Materialer

Bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II. Kravene til bundsikring suppleres af et krav til uensformighedstallet, 2 < U < 7. Opgravede bærelagsmateriale skal genindbygges i den øverste del af bundsikringslaget. De nederste 100 mm af bundsikringslaget skal dog bestå af naturmaterialer som opfylder kravet til bundsikring, kvalitet II samt kravet til uensformighedstallet, 2 < U < 7, til sikring af tilstrækkelig filtervirkning og drænevne.

3. Udførelse

3.2 Udlægning

Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsik-ringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. Bundsikring- og stabilt grusmaterialer, der er anvendt til interimsveje, afrømmes og blan-des efter endt brug og indbygges som bundsikring i veje, ramper, stier og samkørsels-plads. Bundsikrings- og stabilt grusmaterialer der er anvendt til interimsveje i entreprise 6620.110 er lagt i depot i motorvejstracé og skal blandes og indbygges som bundsikring-slag. Der etableres i motorvejens st. 33.400 – 34.000 mvs. og st. 33.700 – 33.990 mhs. en ar-meret betonkanal. Betonkanalerne ligger på en del af strækningen i bundsikringslaget. Når bundsikringslaget bliver for tyndt til at kunne komprimeres konditionsmæssigt skal bundsikringslaget erstattes med stabilt gruslag over afvandingskanalen. Under afvan-dingskanalen skal bundsikringslaget forøges til konditionsmæssig tykkelse.

SAB – Bundsikring af sand og grus 6620.201

SIDE

101 af 214

3.3 Komprimering

Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal kom-primeringen eftervises inden udlægning af næste lag.

3.5 Arbejdstrafik

Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Ef-ter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i hele planums udstrækning.

4. Kontrol

4.2 Materialer

Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.

4.3 Komprimering

Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen. Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maks. 2000 m2.

4.4 Overflade

Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet.

SAB – Stabilt grus 6620.201

SIDE

102 af 214

Stabilt grus

Supplerende bestemmelser til AAB – Stabilt grus.

1. Alment

Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetoder gældende: • prVI 99-3: Bestemmelse af kogningstab (til vurdering af lerstensindhold i stabilt

grus, lersten findes i det syd- og midtjyske), • DS/EN 1097-2 Modstandsevne mod knusning (Los Angeles) (til vurdering af ind-

holdet af brun og lys flint, findes mest i den nordlige del af det midtjyske og det nordjyske)

Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer som anført i teg-ningsbilaget (belægningsskema) samt indbygning af 0,2 m tykt stabilt grus, kvalitet II indtil 10 m bag broender ved bro nr. 129.00, 129.50 og 132.00.

2. Materialer

Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav:

• tabet ved kogning i henhold til prVI 99-3 må maksimalt være 1,2%, • knusningsgraden ved Los Angeles må højest være 30 %, kategori DS/EN 13424

LA30

3. Udførelse

Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til teg-ningsmaterialet. Bundsikring- og stabilt grusmaterialer, der er anvendt til interimsveje, afrømmes og blan-des efter endt brug og indbygges som bundsikring i veje, ramper, stier og samkørsels-plads. Bundsikrings- og stabilt grusmaterialer der er anvendt til interimsveje i entreprise 6620.110 er lagt i depot i motorvejstracé og skal blandes og indbygges som bundsikring-slag.

3.2 Udlægning

Der etableres i motorvejens st. 33.400 – 34.000 mvs. og st. 33.700 – 33.990 mhs. en ar-meret betonkanal. Betonkanalerne ligger på en del af strækningen i stabilt gruslaget. Når stabilt gruslaget bliver for tyndt til at kunne komprimeres konditionsmæssigt skal sta-bilt gruslaget erstattes med varmblandet asfalt over afvandingskanalen. Under afvan-dingskanalen skal stabilt gruslaget forøges så det kan indbygges konditionsmæssigt.

SAB – Stabilt grus 6620.201

SIDE

103 af 214

3.3 Komprimering

Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal kom-primeringen eftervises inden udlægning af næste lag.

4. Kontrol

4.1 Generelt

Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1.

4.2 Materialer

Materialeanalysen omfatter endvidere bestemmelse af kogningstab og knusningsgrad pr. påbegyndt ca. 500 m3. Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for modtagekontrol nedsættes til 1 sæt analyser pr. påbegyndt 2500 m3. Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.

4.3 Komprimering

Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedøm-melse.

4.4 Overflade

Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6 punkter pr. profil. For nødspor maks. 4 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet.

SAB – Varmblandet asfalt 6620.201

SIDE

104 af 214

Varmblandet asfalt

Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.

1. Alment

1.1 Entreprenørens ydelser

Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i tegningsbilaget (be-lægningsskema). De angivne asfalttykkelser er udregnet på grundlag af en forventet tra-fikbelastning i en 20 års periode. Da materialekonstanter (E-moduler) endnu ikke er målt, er belægningsdimensioneringen foreløbig i belægningsskema. Såfremt den endelige dimensionering giver anledning til at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i det nederste GAB-lag. Ændringen vil maks. være ±70 kg/m2. Den foreløbige belægningsdimensionering er udarbejdet under forudsætning af en materialekonstant (E-Modul) for råjord på 45 MPa. Særlige forhold Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (over-gangen) mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 me-ter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kø-rebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning, medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen. Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads.

1.2 Underlag

Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-laget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kra-vene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.

1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse

Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II.

1.4 Genbrug

Der må ikke anvendes genbrugsmaterialer i slidlag på motorvej, ramper og rundkørsler.

1.5 Funktionskrav

1.5.1 Friktionskoefficient

Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenø-ren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er op-nået, efter at afhjælpning har fundet sted. Tilladt hastighed er > 80 km/t på motorvej og ramper


SIDE

105 af 214

Tilladt hastighed er 60 - 80 km/t på Nordre Højmarksvej, Sejling Hedevej Øst, Høje Kejl-strupvej, forlagt Kejlstrupvej, forlagt Ebstrup Tværvej og forlagt Bjørnholtvej Tilladt hastighed er < 50 km/t på samkørselsplads og forlagt Sejling Hedevej.

1.5.2 Jævnhed i længderetning

Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejteknisk Instituts profilograf. Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen. Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed > 80 km/t” på motorvej og ramper. Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed ≤ 80 km/t” på øvrige veje. Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målinger-ne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget. Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive på-lagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted.

1.5.3 Profil

Langbølgethed må ikke forekomme. Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af ujævnheder ≥ 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9. Jævn-hedskravet er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang retske-de. Tværfald Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3‰. Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte binde- og bærelag overalt være mindre end 3‰.

2. Materialer

2.1 Råmaterialer

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler

Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikatio-ner for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fast-sættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og an-svaret herfor alene påhviler entreprenøren. For slidlagsmaterialer på motorvej, ramper, Høje Kejlstrupvej Syd, Nordre Højmarksvej, Sejling Hedevej Øst, buslomme og rundkørsler skal anvendes modificeret bitumen af ela-


SIDE

106 af 214

stomertypen overholdende krav til elastisk tilbagegang på mindst 50 % jf. Bindemidler og klæbemidler – specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål.

2.1.2 Stenmaterialer

ABB På motorvej, ramper, Høje Kejlstrupvej Syd, Nordre Højmarksvej, Sejling Hedevej Øst, rundkørsel ved Sejling Hedevej Øst, rundkørsel ved Nordre Højmarksvej og rundkørsel ved Kejlstrupvej skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor. På øvrige veje kan anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ10 ≤ 500 pr. spor. Slidlag Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver.

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer

2.2.0 Generelle krav

For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallsta-biliteten, er disse krav gældende i denne entreprise. Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåel-sen. For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN 12697-22 efter: ”Small size device method B”. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller spe-cialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal fore-lægges bygherren. ABB På motorvej, ramper, Høje Kejlstrupvej Syd, Nordre Højmarksvej, Sejling Hedevej Øst, rundkørsel ved Sejling Hedevej Øst, rundkørsel ved Nordre Højmarksvej og rundkørsel ved Kejlstrupvej er krav i AAB svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor gældende. På øvrige veje er krav i AAB svarende til ABB Æ10 ≤ 500 pr. spor gældende. For motorvej, ramper, Høje Kejlstrupvej Syd, Nordre Højmarksvej og Sejling Hedevej Øst gælder følgende ændringer:

• Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0. • Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97,0.

Støjreducerende slidlag ”SRS” Støjreducerende slidlag ”SRS”, skal være i overensstemmelse med: ”1. generationssystem for udbud og dokumentation af støjreducerende slidlag ”SRS”, Vej-regelforberedende rapport, november 2006, revideret januar 2008”


SIDE

107 af 214

”SRS skal opfylde kravene til SMA 8 beskrevet i SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB-P) for støjreducerende slidlag (SRS), januar 2008 med ændringer og tilføjelser an-ført i nedenstående tabel: SRS SMA 8 Marshallkriterier 1) Hulrum i stenmateriale (Hs): Hulrum (Hm):

≥ 20,0 4,0-9,0

Komprimeringsgrad (K)

Tolerance

x - t×s: n

≥ 95,0 %

1) Krav er gældende ved anvendelse af densiteterne for henholdsvis stenmate-riale og bitumen samt disse komponenters indbyrdes masseforhold. Asfaltdensi-teten bestemmes ved vejning i luft/vand, jf. DS/EN 12697-6 metode B. Støjreduktionen skal svare til støjklasse C (80). Støjdeklaration samt den til deklarationen tilhørende asfaltspecifikation skal fremlægges ved kontraktindgåelsen.

2.2.1 Lyst tilslag

Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til ubelyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor. På Høje Kejlstrupvej Syd, Nordre Højmarksvej, rundkørsler, samkørselsplads og stier er krav til belyst vej gældende.

3. Udførelse

3.1 Afretning og opretning

Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag.

3.3 Klæbning

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter leverandør og tilsynets anvisninger.

3.4 Udlægning

Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere strækninger end 500 lbm skal aftales med tilsynet. Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som re-ferencelinje for højdeindstillingen kan benyttes en udspændt klaverstreng i hver køreba-neside eller ultralydsudstyr med minimum tre sensorer med hver fem følere i hver side.


SIDE

108 af 214

Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippes-trækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af. Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger og brotilslutninger. Hvor der udlægges SRS på fræser underlag skal entreprenøren, uden merberegning, øge slidlagsmængden med 5 kg/m2. På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på binde- og bærelag afsluttes under 45° ud over den teoretiske bredde + tillæg. Hvor ABB tilbagefræses, jf. tegningsbilagene, kan skjoldet udelades. Vippestrækninger (højderygge) Mellem modsatte rettede horisontalkurver skal kørebanens sidehældning ændre retning (vippe). Ved lille længdefald skal der udføres en højderyg midt på vippestrækningen. Der findes vipninger på følgende strækninger:

• Motorvej st. 31.890 – 31.980 Derudover findes vippestrækninger på ramper og på rastepladser:

• NØ frakørselsrampe ved Høje Kejlstrupvej st. 31.400 – 31.440, • NV tilkørselsrampe ved Høje Kejlstrupvej st. 31.040 – 31.080, • NV tilkørselsrampe ved Høje Kejlstrupvej st. 31.210 – 31.250, • Sejling Hedevej Øst st. 5.080 – st. 5.120, • Sejling Hedevej Øst st. 5.300 – st. 5.380, • Sejling Hedevej Øst st. 5.560 – st. 5.600, • Nordre Højmarksvej Vest st. 1.240 – st. 1.280, • Nordre Højmarksvej Midt-Vest st. 2.060 – st. 2.100

Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningerne fremgår af tværsnit. Højderygge etableres i SG-laget. Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med ABt til projekteret ABB-overflade. Asfaltkile Asfaltkile udføres i AB 6t. Første afsnit pkt. 3.4.3 i AAB udgår og erstattes af: På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden for en delstrækning på ca. 2000 m2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde. På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m2 merforbrug og maksimalt 5 kg/m2 på andet underlag.


SIDE

109 af 214

Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning fo-retages løbende. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.

3.4.1 Udlægning af asfalt over afvandingskanal

Der etableres i motorvejens st. 33.400 – 34.000 mvs. og st. 33.700 – 33.990 mhs. en ar-meret betonkanal. Betonkanalerne ligger på en del af strækningen i stabilt gruslaget. Når stabilt gruslaget bliver for tyndt til at kunne komprimeres konditionsmæssigt skal sta-bilt gruslaget erstattes med varmblandet asfalt over afvandingskanalen.

3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende

3.5.2 Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bærelag. Afvigelserne må ikke være ensidige.

3.5.3 For flersporede veje og ramper udføres vejens kørebaner og nødspor i fuld bredde eller

med varm længdesamling ved parallelkørsel. Ved parallelkørsel må afstanden mellem de to udlæggers strygejern ikke være større end 50 meter.

Ved rampernes tilslutning, hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægningen, udfø-res motorvejens kørebanebelægning med 0,3 m overbredde. Der udføres skæring langs kørebanekant, og overbredden fjernes. Udførelsen af overbredde og fjernelse m.v. skal være indeholdt i m2-prisen for de enkelte lag. På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket. Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med re-gulering af dæksler m.v.

3.5.4 Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.

4. Kontrol

4.1 Alment

Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entrepre-nøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres med ha-stighed > 80 km/t. De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i andet af bygherren godkendt laboratorium. I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvere-sultater kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejteknisk Område - i god tid inden entreprisens


SIDE

110 af 214

start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrol-len/kalibreringen nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobi-le anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøve-blanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer. Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vej-teknisk Område, og som dette er aftalt på opstartsmødet.

4.2 Dokumentation af kontrol

Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion. Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 bore-kerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udta-ges mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. Der skal udføres indbygningskontrol af SRS svarende til beskrivelse i AAB for SMA. Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desu-den anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet. Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte ma-terialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag. Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herun-der langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivelle-ment (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer. Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen.


SIDE

111 af 214

Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at nødsporskant / kørebanekant ved asfaltkilen overalt har fald til nedløbsbrønd, samt at kørebanekanter ved kantsten ligele-des har fald til nedløbsbrønde. Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet. Der skal udføres indbygningskontrol af SRS svarende til beskrivelserne i AAB for SMA.

SAB – Kørebaneafmærkning 6620.201

SIDE

112 af 214

Kørebaneafmærkning

Supplerende bestemmelser til AAB - Kørebaneafmærkning.

1. Alment

1.1 Omfang

Arbejdet omfatter levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning med lang holdbarhed.

1.4 Standarder

De standarder der er nævnt i AAB - Kørebaneafmærkning, skal anvendes i den udgave der er gældende på licitationstidspunktet.

2. Materialer

Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale.

2.5.1 Refleksionsegenskaber

Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand.

3. Udførelse

3.1 Kørebaneafmærkning generelt

Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed. Kantlinjer ud for naboejendomme der ligger indenfor en afstand af 100 m. skal udføres som plane. Den plane stribes udstrækning skal være 150 m. til hver side af ejendommen. Endeligt omfang aftales med tilsynet. Afstribning på slidlag må først udføres når slidlaget er min. 1 uge gammelt. Hvis der skal afstribes oven på forseglet midtersamling må dette først udføres når forseglingen er mindst 2 uger gammel. Fuldt optrukne midter- og kantlinjer skal brydes (punkteres) ud for sideveje og overkørs-ler. Dette gælder også markoverkørsler.

4. Kontrol

4.1 Generelt

Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen for kørebaneafmærkning. Der skal ikke udføres kontrolmålinger på tværgående markering.

SAB – Brolægning 6620.201

SIDE

113 af 214

Brolægning

Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning.

1. Alment

1.1 Entreprenørens ydelser

Brolægningsarbejdet omfatter: • brosten i overkørebare cirkulationsarealer i rundkørsler på Nordre Højmarksvej, • fortovskantsten langs buslomme ved Nordre Højmarksvej Vest og i overkørebare

areal ved rundkørsel Høje Kejlstrupvej Midt, • rabatkantsten langs heller i rundkørsler, Høje Kejlstrupvej, rampekryds og sam-

kørselsplads, • fortovsfliser ved buslomme på Nordre Højmarksvej Vest, • chaussésten i heller ved rundkørsler og i overkørebare areal ved rundkørsel Høje

Kejlstrupvej • svingsten på ydersiden af alle rundkørsler og på rundkørsel ved Ebstrup Tværvej

og ved Sejling Hedevej Øst mellem kørespor og overkørebare areal og ved mid-terø,

• rotundeblokke i rundkørsler på Nordre Højmarksvej mellem kørespor og overkø-rebare areal,

• cirkelsten på indersiden af overkørebare arealer på rundkørsler på Nordre Høj-marksvej

Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet.

2. Materialer

2.1 Generelle krav

Indvundne kantsten, brosten og chaussésten fra opbrydningsarbejdet anvendes i det om-fang, tilsynet finder materialerne genanvendelige.

2.2 Lægge- og sættemateriale

Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. Sættemateriale til chausséstensarealer skal være 0,05 m stenmel. Sættemateriale til chaussésten i enkeltrækker udføres af brolægningsgrus. Sættemateriale til brostensarealer skal være 0,05 m stenmel. Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke:

• fck > 16 MPa • fck ≥ 25 MPa (for svingsten)


SIDE

114 af 214

Til fortovsfliser anvendes læggemateriale af brolægningsgrus.

2.3 Brosten, chaussesten og mosaiksten

Chaussésten (8-10) skal være lysegrå portugisiske kløvede. Stenene skal lægges i bueforbandt. Brosten skal være lysegrå portugisiske kløvede. Stenene skal lægges i løberforbandt.

2.5 Kantsten

Granitkantsten skal være 300 x 120 x L mm lysegrå portugisiske kløvede . Rabatkantsten i beton skal være 290 x 150 x L mm. Hvide rabatkantsten anvendes midt i kørebanen (heller, rundkørsler og lign.) og grå langs kørebanekanten.

2.7 Fliser

Fortovsfliser 80 x 62,5 x 7 cm i beton skal være grå, affasede.

2.10 Fugefyldningsmateriale

Materiale til fugefyldning skal være stenmel. Materiale til fugefyldning i chausséstensbelægninger i heller skal være harpiksbundet med styrke svarende til overkørbare arealer. For rotundeblokke, sving- og cirkelsten udføres fugerne med jordfugtig beton (strandsand + cement).

2.11 Svingsten

Svingsten skal være, 50 x 23/25 x 11/15,5 cm og af beton. Hvide svingsten anvendes midt i kørebanen og grå langs kørebanekanten.

2.12 Rotundeblokke

Rotundeblokke skal være hvide, 50 x 30 x 12/17 cm og af beton.

2.13 Cirkelsten

Cirkelsten skal være hvide, 50 x 39 x 15/30 cm og af beton.


SIDE

115 af 214

3. Udførelse

3.1 Generelle krav

Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt kor-rekt med den aktuelle arbejdskraft. Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsik-kert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være regule-ret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm. Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres. Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring. Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne.

3.2 Lægge- og sættemateriale

Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdæk-ning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende. Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og tra-fikbelastning. Chaussé- og brostensbelægninger sættes i 2-3 cm stenmel.

3.3 Kantbegrænsninger

I fodgængerovergange, overkørsler cykelstier m.v. forsænkes kantstenene mellem fortov og kørebane. Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min. 350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's bredde indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 mm's bredde op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag. Sving- og cirkelsten sættes således at sættematerialet har en tykkelse på 150 mm i min. 750 mm’s bredde under svingsten. Betonen føres op bag kantstenen og afsluttes 50 mm under top af svingsten i en bredde på 100 mm. Betonen renskæres, når den er passende afhærdet, lodret og plant med forsiden. Kantsten, sving- og cirkelsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed på +5 mm målt på en 4 m retskede. Knasfuger må ikke forekomme.


SIDE

116 af 214

3.10 Fugning

Faste fuger i granitstensbelægninger: Fugebredde ved chaussé- og brostensten skal være mellem 8 og 10 mm. Fugedybde skal være mindst 30 mm. Fuger i chaussé- og brostensbelægninger skal være helt fyldte og topfyldes med fore-skrevet fugemateriale i henhold til leverandøranvisninger. Inden topfyldning skal det sikres, at fugematerialet mellem fugerne er komprimeret. Dette kan f.eks. ske ved vanding.

4. Kontrol

4.1 Dokumentation af kontrol

Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

SAB – Diverse arbejder 6620.201

SIDE

117 af 214

Diverse arbejder

1. Foringsrør

Under entreprisen hører lægning af foringsrør for fremmede ledninger. Foringsrørene skal udføres af PEH, f.eks. UPOREN anlægsrør fra UPONOR med indvendig diameter mindst 100 mm, som samles med dertil hørende samlinger. De lægges mindst 0,75 m under færdigvej og føres 0,5 m uden for befæstet areal eller bagkant grøft. Rørene tætnes for enderne. Til arbejdet hører ligeledes tydelig markering af rørenderne i marken samt en entydig indmåling af disse i forhold til afsætningspunkterne. Fyldestgørende dokumentation omfatter:

• indmåling af foringsrørenes endepunkter, der indmeldes som knuder i Webvand.

• nivellement af foringsrøret, der sammen med ledningens egenskabsdata indmeldes i Webvand.

Projekt for foringsrør udleveres af tilsynet. I rørene lægges en gennemgående træktråd af nylon eller stål. Tråden fastgøres i begge ender til synlig pæl.

2. Afsætnings- og berigtigelsespunkter

Beskyttelse af punkterne udføres som vist i tegningsbilag. Materialerne leveres af bygherren.

3. Vendepladser

Der etableres vendepladser på Kejlstrupvej, Frichsvej, Nordre Højmarksvej og eksiste-rende Sejling Hedevej i henhold til tegningsbilag.

4. Indkørsler og markoverkørsler

Der etableres i alt 6 stk. markoverkørsler og 8 stk. indkørsler i henhold til tegningsbilag. Udførelse af markoverkørsler og indkørsler må ikke påbegyndes, før tilsynet har påvist den nøjagtige placering.

5. Kantpæle

Arbejdet omfatter levering af fundamenter, kantpæle, beslag til montering på autoværn og kilometerplader, alt i henhold til tegningsbilag. Tekst på kilometerplader oplyses af tilsynet.


SIDE

118 af 214

Arbejdet omfatter endvidere nedgravning af fundamenter, montering af beslag på auto-værn samt montering af kantpæle og kilometerplader. Strækninger med autoværn er vist i tegningsbilaget. Tilsynet udleverer afsætningsdata for kantpæle med kilometerplader. Kantpæle skal placeres i begge kørebanesider på motorveje og kommuneveje i 100 m ki-lometreringer. På kommuneveje skal der monteres kilometerplader på Sejling Hedevej Øst og Høje Kejlstrupvej. Ved ramper, vejtilslutninger og kurver med radius mindre end 2000 m, suppleres med kantpæle iht. vejreglerne. På motorveje med 2 meter bred midterrabat monteres kantpæle på autoværnet. I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant eller bagkant asfaltkile. Hvor forkant sideautoværn er mindre end eller lig med 1,0 m fra asfaltkant, monteres kantpælene på autoværnet. Eventuelle supplerende tegninger vil blive udleveret inden arbejdets udførelse.

6. Paddehegn

Arbejdet omfatter: • levering og opsætning af 750 m fritstående paddehegn i beton eller stål • montering af 200 m paddehegn i stål monteret på nyt autoværn.

Strækninger med paddehegn er vist i tegningsbilaget. Paddehegn skal monteres på den side af vejautoværnet, som vender ud mod rabat. For entreprenørens prissætning af montagen på autoværn leveret af bygherren, kan det forudsættes, at montagen kan fortages på autoværn som værende lig stålautoværn type SW. Paddehegnet skal have en lodret spærreflade og en vandret ledeflade, der udføres som ét element for at undgå forskydninger og sprækker mellem dem. Hegnets enkelte dele skal sammenføjes tæt, uden fremspring eller andre kanter, som padderne kan benytte til at kravle op ad. Vinklen imellem spærrefladen og ledefladen skal være 90 - 95°. Ledefladen skal have en svag hældning væk fra spærrefladen for at sikre afledning af regnvand og bortskylning af nedfalden jord. Paddehegn skal være 40 cm højt og skal slutte tæt til jorden. Ledefladen skal være 20 cm bred. Hvis paddehegn i beton er fritstående, bør bagkanten endvidere gå mindst 10 cm ned i jorden for at undgå, at gravende dyr skaber passager under hegnet.


SIDE

119 af 214

Toppen af hegnet skal være forsynet med et udhæng på 10 cm for at forhindre, at pad-derne kravler over hegnet. Hvis der anvendes paddehegn i stål, må udhænget ikke have skarpe kanter, da disse kan skade dyrene. Spærrefladen skal være jævn uden fremspring, fordybninger, stolper eller andet, som kan gøre det muligt for padderne at klatre over hegnet. Ledefladen skal endvidere være fri for forhindringer, der kan opholde padderne og dermed mindske ledeevnen. Ledefladen skal bestå af et fast materiale, som forhindrer bevoksning og padderne i at grave sig ned.

Paddehegn skal monteres efter leverandørens anvisninger. Som fritstående kan paddehegn i beton som betonpaddehegn fra Specialbetongruppen ØSB eller tilsvarende godkendes. Bag autoværnet og som fritstående kan paddehegn som AmphibienGuard fra Dansk Auto Værn A/S eller tilsvarende godkendes.

7. Betonoverdækning af gastransmissionsledning

Arbejdet omfatter etablering af betonoverdækning ved Ebstrup Tværvej i henhold til teg-ninger og beskrivelser i ”Etablering af afværgeforanstaltninger for naturgastransmissions-ledning ved Ebstrup Tværvej / Høje Kejlstrupvej, Silkeborg”, januar 2013, jf. SB ad. § 2 stk. 2. Gasledningen har en diameter på 323,9 mm. Hvis der opstår afvigelser/gab større end 10 mm. imellem pladerne pga. knæk på gasled-ningen, kan der på stedet tilfyldes med beton og evt. jern.

8. Fjernelse af stålgasledninger

Arbejdet omfatter optagning af eksisterende stålgasledninger som vist på tegningsbilaget. Der er tale om gasledninger som er blevet overflødige efter omlægning af gasledningsnet-tet i området, som følge af motorvejsanlægget. Ledningerne ligger nedgravet med bund i 1,5 – 2,5 m dybde.


SIDE

120 af 214

HMN er ejer af nedenstående rør, der skal fjernes. Rørene er alle i dimension 273 mm og med disse godstykkelser: 1500 meter i 7.8 mm. 1090 meter i 9,3 mm. EnergiNet er ejer af nedenstående rør, der skal fjernes. Rørene er alle i dimension 323,9 mm og med disse godstykkelser: 1050 meter i 5,5 mm. Gasledningerne er afbrudte og rensede for gas. Før arbejdet påbegyndes tilkaldes repræsentanter for ledningsejerne, som vil påvise de afbrudte ledninger og på stedet sikre at ledningerne er fri for rester af gas. Ved arbejde tæt på gasledninger i drift gælder særlige vilkår, som anført i SAB - Arbejds-plads, afsnit 5. Fjernelse af gasledningerne omfatter:

• nødvendig muldafrømning • udgravning • optagning og fjernelse af stålrørene • tilfyldning og retablering med muld på arealer, der ikke skal benyttes til det øvrige

motorvejsarbejde Det påhviler entreprenøren at dokumentere at stålrørene er sendt til godkendt deponi eller til genbrug.

9. Fodhegn

Arbejdet omfatter levering og opstilling af fodhegn i lærketræ, højde over terræn 0,5 m, bestående af ø15 cm saddelstolper og ø15 cm overligger. Saddelstolperne placeres med indbyrdes afstand på maks. 2,5 m og nedgraves min. 0,8 m. Placering af fodhegn fremgår af tegningsmaterialet. Endeligt valg af hegnstype og detail-udformning aftales med tilsynet.

SAB – Hegnsarbejder 6620.201

SIDE

121 af 214

Hegnsarbejder

1. Alment

Arbejdet omfatter levering og opsætning af: • 1500 m vildthegn. • Strækninger med vildthegn er vist i tegningsbilaget.

Vildthegnet udføres af robiniestolper, som placeres med en afstand på maks. 4 meter. Mellem stolperne udspændes 4 glatte tråde, strammetråde. Den øverste strammetråd placeres 1,73 m over terræn. Til de 3 nederste strammetråde fastgøres et vildthegn (skovhegn), som skal være 1,56 m højt. Strammetråde og hegn monteres på den side, der vender ind mod vejen.

2. Materialer

2.1 Stolper

Alt træ skal leveres som lovligt og bæredygtigt træ og dette skal dokumenteres med et sporbarhedscertifikat fra enten FSC eller PEFC. Træart: Robinie (Robinia psedoacacia) Specifikation: Længden skal være mellem 2,70 m og 3,00 m. Leverancen skal enten væ-re runde eller halvrunde, der accepteres ikke en blanding. Halvrunde. Robiniepælene skal leveres som halvrunde med et tværmål på 150 – 180 mm det smalle-ste sted på pælen og en pilhøjde på mindst 75 mm og afbarkede. Tværmål og pilhøjde er uden bark, men inklusive splint i normal tykkelse. Runde. Robiniepælene skal leveres som runde pæle med et tværmål på 120 – 150 mm det smal-leste sted på pælen og afbarkede. Tværmål er uden bark, men inklusive splint i normal tykkelse. Kvalitet: Pælene skal være rette. De halvrunde pæle skal leveres gennemsavede med rund- eller båndsav og må på den savede side ikke have en krumning over 30 mm målt over pælens længde. Pælene må ikke være kronetræ og skal være sundt, fast og fri for revner og an-dre fejl. Pælene skal leveres færdig bearbejdet og være lagret på åben plads med strøer ved jor-den i min. 3 mdr.

2.2 Strammetråde og overtråd

Strammetråde og overtråd skal være Al/Zn varmforzinket som Crapal 4 high tensile (hård tråd), diameter 3,5 mm (brudstyrke min. 1000 N/mm2) eller tilsvarende. Strammetråde og overtråd skal samles med beslag som firmaet Gripple eller tilsvarende.


SIDE

122 af 214

2.3 Fastgørelse af hegn til strammetråde

Der skal anvendes Al/Zn galvaniserede 1,8 mm clips (C-rings) som fa. Simes Bezinal eller tilsvarende for fastgørelse af hegn til strammetråde. Hegnet skal kunne bevæge sig frit i clipsen.

2.4 Strammere

Strammere skal være som firmaet Gripple eller tilsvarende.

2.5 Kramper

Kramper skal være som 1,60x50 mm rustfri og syrefast (AiSi 316) stålkramper af A4 tråd fra fa. Unimerco AS, Sunds eller tilsvarende.

2.6 Skovhegn

Skovhegn skal være fremstillet af Al/Zn varmforzinket ståltråd kvalitet som Crapal 4 eller tilsvarende. Hegnet skal være som 156/23/15/2,5/2,0 Crapal 4 fra fa. Trefil ARBED eller tilsvarende. Samlinger af hegnet skal ske med Alu-muffer eller strammer efter nærmere aftale med tilsynet.

3. Udførelse

3.0 Alment

Ved opstilling af hegn langs vejens kronekant skal hegnet følge vejens horisontalkurver, dog retlinet mellem afstivede stolper. Se typetegning nr. 708. Ved anden placering, f.eks. ved opstilling på skråning eller langs skråningsfod, kan heg-net i horisontalkurver udføres retlinet over flere fag. Vertikalt skal hegnet have et jævnt forløb og i princippet følge terrænet. Er der ujævnhe-der i terrænet, skal de jævnes ud, således at hegnet slutter tæt til terræn.

3.1 Underbunden

Underbunden er varierende, muldtykkelserne varierer, og entreprenøren skal, inden tilbud afgives, ved besigtigelse gøre sig bekendt med fremkommeligheden med arbejdsmaski-ner.

3.2 Opsætning af stolper

Stolperne opstilles med indbyrdes afstand på maks. 4,00 m, dog afhængig af lokale for-hold, bl.a. jordbundsforhold.


SIDE

123 af 214

Stolperne placeres med rodenden nedad i 0,80-1,00 m’s dybde under terræn i borede el-ler gravede huller. Der udføres en omhyggelig tilstampning samtidig med tilfyldningens påbegyndelse. Derefter skal der stampes omhyggeligt pr. 150-200 mm’s påfyldning. Alternativt kan stolperne rammes ned med rammeslag monteret på specialmaskine. Afstivende mellemstolper med dobbelt afstivning skal udføres pr. maks. 100 m. Alle hjør-nestolper skal afstives i begge retninger. Imellem stolper og afstivninger udføres tætte sammenskæringer med forsats, der sømmes med varmforzinkede søm i passende læng-der. Endestolper, hjørnestolper og afstivede mellemstolper omstøbes med jordfugtig beton. Afstivningen for ovennævnte stolper skal ligeledes omstøbes med jordfugtig beton med karakteristisk trykstyrke 10 MN/m2. Centerlinjen i stolper og afstivninger skal henholdsvis være i lod og under 45º. Stolpernes højde over terræn for vildthegn skal være 1,80 m. Stolperne placeres med den plane side mod vejen og den plane side skal være parallel med hegnet. For yderligere detaljer henvises til typetegning nr. 701.

3.3 Opsætning af strammetråde

Samling af strammetråde udføres med strammer. Strammetråde fastgøres til endestolper, hjørnestolper og afstivende mellemstolper. Mellem hver fastgørelse skal der monteres 1 stk. gripple for opstramning af strammetrå-den. Strammetrådene monteres til mellemstolperne med kramper, som placeres i træets ker-ne. Strammetråden skal kunne bevæges frit i forhold til stolperne. Ved islåning/sømning af kramper skal det påses, at der ikke sker beskadigelse af galva-niseringen på strammetrådene og kramperne. Evt. beskadigede strammetråde skal udskiftes.

3.4 Opsætning af skovhegn

Hegnet fastgøres på vejsiden til de 3 nederste strammetråde med galvaniserede clips (ringe) som Bezinal eller tilsvarende som følger: Ved øverste strammetråd pr. 150 mm. Ved midterste strammetråd pr. 450 mm. Ved nederste strammetråd pr. 450 mm.


SIDE

124 af 214

Clipsene må ikke beskadige galvaniseringen ved påsætning. Strammetrådene skal kunne bevæge sig frit i forhold til hegnet. Skovhegnets underkant placeres i terræn. Den øverste glatte tråd placeres 130 mm over skovhegnets overkant.

3.5 Afslutninger ved tunnel- og brokonstruktioner

Afslutninger ved tunnel- og brokonstruktioner skal i princippet udføres som vist i tegnings-bilag, evt. tilpasset efter entreprenørens forslag og tilsynets godkendelse. Hegnet tilpas-ses til de enkelte konstruktioner.

• Ved motorvejens st. 32.200 (Frichsvej) afsluttes vildthegnet med endestolpe ved broautoværn.

• Ved motorvejens st. 32.600 (faunaoverføringen) afsluttes ved lystæt skærm. • Ved motorvejens st. 32.800 (stioverføringen) afsluttes ved rækværk på stioverfø-

ringen. • Ved motorvejens st. 32.900 (Kejlstruphøjvej) afsluttes i terræn med endestolpe.

Entreprenøren skal, inden tilbud afgives, ved besigtigelse gøre sig bekendt med forholde-ne. Se typetegning nr. 701 og 703.

4. Kontrol

Det færdigt opstrammede hegn må, ved en konstant kraft på 7 kg på øverste længdetråd midt mellem 2 stolper, højst kunne give en elastisk deformation på 0,10 m

SAB – Autoværn og tilhørende udstyr 6620.201

SIDE

125 af 214

Vejautoværn og tilhørende udstyr

Supplerende bestemmelser til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr.

1. Alment

1.1 Generelt De i tegningsbilaget viste autoværnsstrækninger indbefatter eventuelle tilbageførings-strækninger, eftergivelige autoværnsender, overgangsstrækninger samt nedføringer. Arbejdet omfatter:

• Montering af vejautoværn og eftergivelige autoværnsbegyndelser på motorvej og ramper

• Levering og montering af vejautoværn på skærende veje Specifikt Vejautoværn til motorvej og ramper er bygherreleverance. Det kan forudsættes at vejautoværn til motorvej og ramper leveres til en og samme ho-vedarbejdsplads og at entreprenøren selv skal opmagasinere og fragte autoværnet fra leveringstedet til respektive placeringer. For entreprenørens prissætning af montagen på motorvej og ramper, kan det forudsæt-tes, at monteringen kan fortages som værende lig stålautoværn type SW.

1.2 Definitioner Autoværnet er defineret ud fra følgende funktionskrav: Styrkeklasse (H), arbejdsbred-deklasse (W), skadesrisikoklasse (A, B eller C).

1.4 CE - mærkning

1.4.1 Vejautoværn og påkørselsdæmpere

Vejautoværn skal være CE-mærket. Det skal dokumenteres, at det anviste vejautoværn opfylder de danske krav i henhold til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr, blandt andet med hensyn til styrkeklasse, ar-bejdsbredde og skadesklasse. Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over det vejautoværn, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår styrkeklasse, arbejds-bredde (W), dynamisk udbøjning (D), ASI, CE – mærke, billede/tegning samt anvendel-sesområde. Oversigtsskemaet kan findes på http://vejdirektoratet.dk > ”Leverandørportalen” > ”Standarder og paradigmer” > ”Instruktioner og vejledninger” > ”Vejudstyr”. For at komme på skemaet har autoværnsproducenterne indsendt den nødvendige do-kumentation til Vejdirektoratet for deres CE-certificering, herunder også om vejauto-værnet opfylder de danske krav i henhold til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr.



SIDE

126 af 214

De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de vejautoværn, der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet. Hvis der ønskes anvendt vejautoværn, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter det medtages på skemaet.

1.6 Æstetik Autoværnet skal indfarvningsmæssigt svare til RAL7000

2 Materialer

I nærværende projekt anvendes kun stålautoværn.

2.3.2 Vejautoværn

Der stilles følgende generelle krav til autoværn på skærende veje: W4, H1, A, Dynamisk udbøjning 1.1 m, A- og B-profil, Stolpeafstand 1.33 m. Detaljeret angivelse af typer og stationering er angivet i et skema, som udleveres som afsætningsdata inden projektets start.

2.3.5 Autoværnsovergange og overgange mellem vej- og broautoværn

Overgangen mellem strækninger med forskellig arbejdsbredde udføres med trinløs æn-dring i arbejdsbredden, eller som minimum med et delstykke for hver mellemliggende W-klasse.

3 Udførelse

3.1 Generelt Placering af autoværnet sker i henhold til projektet, men entreprenøren skal kontrollere, om der skal foretages tilpasning til eksisterende forhold (f.eks. broautoværn).

3.3 Opsætning Entreprenøren skal forinden nedramning af stolper sikre sig, at eventuelle ledninger, af-vandingsledninger, brofundamenter eller andet ikke beskadiges derved. Der gøres opmærksom på, at broafvanding normalt ikke fremgår af afvandingsprojekt for vejanlægget, og at det i nogle tilfælde kan ligge højere end vejafvandingen. Hvis entreprenøren ønsker at nedgrave stolper i stedet for at nedramme dem, skal det forinden aftales med tilsynet. Tilbageføringer skal udføres under en vinkel på 1:16. Vinkelændringen etableres ved et cirkelbuestykke med radius R = 25 m. Ved tilslutning til broautoværn skal der tages hensyn til flugten heraf, og reglerne i ”Vej-regel for opsætning af broautoværn- og rækværker” skal følges. Ved passage af brosøjler kan typetegning nr. 757 ”Autoværn ved brosøjle” anvendes som inspiration.


SIDE

127 af 214

Vejautoværn på motorvej og ramper Midterautoværn på motorvej

• funktionskrav H1, W4, A monteres som SW 2.1 140.4 uden trækbånd, • funktionskrav H1, W1, A monteres som SW 3.1 140.2 uden afstandsholdere, • overgangsstrækninger fra H1, W4, A til H1, W1, A regnes som værende 21m. • overgangsstrækninger fra H1, W4, A til broautoværn Birsta 3P regnes som væ-

rende 17m. Sideautoværn på motorvej og ramper

• funktionskrav H1, W4, A monteres som SW 2.1 140.4 uden trækbånd, • funktionskrav H1, W5, A monteres som SW 1.1 SIGMA 100.2 uden trækbånd • overgangsstrækninger fra H1, W5, A til broautoværn Birsta 3P regnes som væ-

rende 17m. • overgangsstrækninger fra H1, W5, A til H1, W4, A regnes som værende 17m.

3.5 Dilatationssteder

Hvis vejautoværnet sammenkobles med autoværn udenfor entreprisen skal placering af dilatationssteder koordineres, således disse kommer til at ligge med en afstand så tæt på 400 m som muligt. Nøjagtig placering aftales med tilsynet.

Fundering

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbro. Fundering. Nedenstående betegnelse "spuns ved Højmarkstoften", omfatter spuns placeret i mo-torvejens højre side mellem st. 31.741 og st. 32.240 bortset fra strækningerne ved bro-erne 130.00; 130.50 og 131.00. Den præcise udstrækning og placering af spunsen fremgår af tegning 6620-129.84-200, hvortil der henvises.

1. Alment

Arbejdet omfatter i hovedtræk:

• Tørholdelse af byggegruber • Permanent spuns med interims jordanker (bro 129.00 og 129.50) • Interimsspuns som byggegrubeindfatning (bro 129.00 og 129.50) • Svejsning af spunslåse til hindring af vandgennemtrængning (bro 129.50) • Direkte fundering for alle tre broer • Permanent spuns til skråningsstabilisering st. 32.650-32.850 (begge sider) • Permanent spuns inkl. pasjern til støttevæg omkring og mellem broerne 130.00

(OF Frichsvej), 130.50 (OF Kejlstrupvej) og 131.00 (OF Nordre Højmarksvej), benævnt spuns ved Højmarkstoften

• Permanent forankring inkl. stræk af spuns ved Højmarkstoften (jordankre og faste stålankre med ankerspuns)

• Etablering af udsparinger i spunsen for tværgående ledninger • Svejsning af spunslåse i spuns ved Højmarkstoften • Topstykke (L-profil) på spuns ved Højmarkstoften inkl. montering


SIDE

128 af 214

Med hensyn til grundvand henvises til nedenstående tabel til orientering, men for yderli-gere oplysninger og fyldestgørende detaljering henvises til de udførte geotekniske un-dersøgelser og projekttegninger.

Bro Dybeste

Fundering Kote (m)

Råjords-udskiftning

Kote (m)

Sekundære GVS Kote (m)

Primære GVS Kote (m)

129.00 ca. 34,3 - 40,9-41,7 ca. 33,9 129.50 ca. 36,5 ca. 34,0 ca. 44,0 35,7-38,1 132.00 ca. 63,6 - < 60,0 < 60,0 Arbejdet omfatter alle de ydelser og leverancer, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendigt for en endelig og fuldstændig færdiggørelse af funderingsarbejdet. Jordbundsforholdene forudsættes svarende til angivelser i de geotekniske rapporter. Det skal påregnes, at moræneaflejringerne kan indeholde sten og blokke, ligesom der kan forekomme større sten i de trufne sandaflejringer Der er valgt direkte fundering af bygværkerne eventuelt udført på gruspuder og grovbe-ton. Spunsen ved Højmarkstoften er dimensioneret for en nyttelast på pk = 5 kN/m2 på bag-siden af spunsen (væk fra motorvejen). Denne nyttelast må ikke overskrides under ar-bejdets udførelse ved oplagring af materialer, jord eller tungt entreprenørgrej osv. bag væggen.

1.2 Dokumentation

1.2.5 Stålspuns og stålpæle

Der accepteres ikke ramning af spuns i denne entreprise. Derfor skal ordet "ramning og lign." I AAB - Betonbro. Fundering i forbindelse med spuns erstattes med "nedbring-ning".

1.2.6 Jordankre

Entreprenøren skal på baggrund af kravet til ankerkraft og ankerhældning for det enkle ankre dimensionere ankerets frie længde, forankringslængde, ankerkonsol, ankerhoved mv. Entreprenøren har det fulde ansvar for ankrenes soliditet og udførelse. Alle dele af ankrene skal have en levetid på 100 år

2. Materialer

2.3 Stålspuns og stålpæle

Stål leveres iht. Kravene i DS/EN 10248. For øvrige krav til spuns henvises til SAB Stål-arbejder. Korrosionstillæg for spunsvægge er fastlagt for 2 år for midlertidige spuns til byggegru-beindfatning og 100 år for permanente spunsvægge. Spuns skal leveres, som dobbelte U-jern med klemte låse.


SIDE

129 af 214

Type og kvalitet af permanente spuns fremgår af tegninger, medens entreprenøren skal projektere de midlertidige spuns/byggegrubeindfatninger, inkl. afstivninger til bygherrens godkendelse. De midlertidige spuns skal sættes i en dybde min. svarende til den tilhø-rende permanente spuns (bro 129.50). De angivne dimensioner og koter er min. krav. Der må ikke anvendes alternative profiler for spuns ved Højmarkstoften. Pasjern skal levers i samme stålkvalitet som øvrige spuns. Hvis entreprenøren vurderer, at der af hensyn til nedbringningen skal anvendes kraftige-re jern, skal det meddeles til tilsynet 2 uger inden bestilling af spunsjern. Spunsjern til permanente konstruktioner for byggegrube bro 129.00, 129.50, spuns i skråning langs motorvejen og spuns ved Højmarkstoften leveres som nye, ubeskadige-de jern med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt rustgrad B iht. ISO 850181:2007. Spunsjernene leveres ubehandlet fra værk. De leverede spunsjern skal være fri for overfladefejl, indre fejl og formfejl af hensyn til stålets styrke og anvendelse. Profil-tolerancer Vægt ± 5 % Godstykkelse ± 6 % Bredde af dobbeltjern ± 3 % Pilhøjde ≤ 0,2 % af længden Spunsprofiler skal gribe tvangsfrit ind i låsene og være uden klemninger og vridninger. Da låsene ligger i midtlinjen samles profilerne to og to til dobbeltjern ved svejsning eller klemning af låsen til fuld optagning af forskydningen svarende til det fulde modstands-moment. Svejsningernes eller klemningernes styrke dokumenteres. Spunsvægge planlægges og udføres i henhold til DS/EN 12063:1999: Udførelse af sær-lige geotekniske konstruktioner. Spunsvægge. Entreprenøren skal til de teoretiske nødvendige længder lægge nødvendige overlæng-der af hensyn til ramning og renskæring.

2.4 Gruspudefundering

Der skal anvendes friktionsmateriale som angivet i AAB, ..

2.5 Jordankre

Nedenstående beskrivelse gælder for såvel jordankre som faste stålankre med anker-spuns. Jordankre planlægges og udføres i henhold til DS/EN 1537:2000: Udførelse af særlige geotekniske konstruktioner. Jordankre. Inden bestilling af jordankre iværksættes redegør entreprenøren overfor tilsynet for:


SIDE

130 af 214

• Dimensionering af jordankre • Valg af ankertype • Boremetode • Materiel • Sikring af korrosionsbeskyttelse ved ankrenes udførelse • Prøvningsmetode

Til de midlertidige jordankre anvendes stålankre som GEWI, Dywidag Dauer Einstab-ankre, SUSPA-DSI lineankre eller tilsvarende. Den forventede levetid skal svare til mindst 2 år. Til de permanente jordankre anvendes stålankre som GEWI, Dywidag Dauer Einstab-ankre, SUSPA-DSI lineankre eller tilsvarende. Alternative faste ankre som stålankre med ankerspuns eller ankerplade accepteres kun de steder det er vist i projektmateria-let ellers ikke medmindre, det kan påvises, at det er eneste mulige tekniske løsning. Der må ikke være samlinger på den forankrede længde. Fastgørelse af stræk, ankerkonsol, ankerhoved mv. skal have en levetid på 100 år.

3. Udførelse

3.3 Afstivning af byggegruber

Generelt Frie udgravninger skal generelt udføres som foreskrevet i kapitel 4 "Risiko for nedstyrt-ning, nedskridning og fald m.v." i bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010. Hvis ikke der kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres midlertidig af-stivning af byggegruberne. Entreprenøren skal dokumentere, at de valgte afstivninger giver den fornødne stabilitet og tæthed. For bro 129.00 skal udgravning og afstivning med spunsvægge for vederlag ske på føl-gende måde:

• Udgravning til råjordsplanum • Udgravning for endevederlag • Sætning af permanent spunsvæg ind mod skråning væk fra motorvej • Etablering af midlertidige spunsvægge langs sider af fundament • Udgravning til øverste række jordankre • Etablering af øverste række jordankre • Løbende etablering af afstivninger • Etablering af tørholdelsesforanstaltninger • Udgravning til nederste række jordankre • Etablering af nederste række af jordankre • Udgravning til underside fundament/grovbeton • Støbning af grovbeton • Form, armering og støbning af bue fundament • Fjernelse top af spunsjern i fornødent omfang


SIDE

131 af 214

For bro 129.50 skal udgravning og afstivning med spunsvægge for vederlag ske på føl-gende måde:

• Udgravning til ca. 1 m over motorvejs planum • Etablering af dræn og sænkning af det sekundære vandspejl • Udgravning for endevederlag • Etablering af supplerende pejlerør, 3 stk. for hvert buefundament • Sætning af permanent spunsvæg ind mod skråning • Etablering af midlertidige spunsvægge som byggegrubeindfatning • Etablering af grundvandsænkningsanlæg bestående af sugespidsanlæg og/eller

filterboringer efter nærmere aftale • Udgravning til øverste række jordankre • Etablering af øverste række jordankre • Løbende etablering af afstivninger • Udgravning til mellemste række jordankre • Løbende svejsning af spunslåse • Etablering af mellemste række af jordankre • Udgravning til nederste række jordankre • Etablering af nederste række af jordankre • Udgravning til udskiftning af uegnet råjord • Udskiftning af råjord med friktionsfyld • Nedsættelse af kapacitet af grundvandssænkningsanlæg • Støbning af grovbeton • Nedsættelse af kapacitet af grundvandssænkningsanlæg • Form, armering og støbning af bue fundament • Fjernelse af grundvandssænkningsanlæg • Fjernelse af midlertidig spunsjern i fornødent omfang

Det midlertidige arrangement skal fjernes til min 1,5 m under råjordsplanum og i et om-fang så det ikke spærrer for eventuelle kabler og ledninger i motorvejen.

3.4 Tørholdelse og grundvandssænkning

Arbejdet omfatter enhver form for tørholdelse og bortledning af tilstrømmende overfla-devand og grundvand inkl. leverancer, udførelse, leje og drift samt registrering af vand-spejlsniveauer i de eksisterende pejleboringer. Ved de geotekniske undersøgelser er både det primære og sekundære grundvands-spejl konstateret over udgravningsniveau for buefundamenter for bro 129.50, hvorfor der her skal etableres en grundvandsænkning og en egentlig byggegrubeindfatning. De øvrige byggegruber er forudsat tørholdt ved simple lænseforanstaltninger. Vedrørende grundvandsforhold og dræning henvises til geotekniske rapporter. Entreprenøren skal dimensionere det samlede arrangement for tørholdelse på basis af pejlinger foretaget i de under entreprisen etablerede pejlerør og pejlerør etableret i for-bindelse med de geotekniske undersøgelser. Beregninger og tegninger af det samlede arrangement inklusive midlertidige spunsvægge og afstivninger skal fremsendes til til-synet i god tid inden arbejdets start. De samlede udgifter for grundvandssænkningen


SIDE

132 af 214

skal søges minimeret ved blandt andet at fremme arbejdet mest muligt for at sikre en hurtig færdiggørelse. Oppumpet vand ledes bort til de eksisterende regnvandskloaker, grøfter eller åløb. En-treprenøren skal ved effektivt virkende sandfang sikre, at recipienterne kun tilføres rent vand. Ved eventuelt bundbrud eller overskylning skal entreprenøren i samråd med tilsynet træffe fornødne foranstaltninger til afhjælpning af skaden. Udgravning skal tørholdes af entreprenøren. Senest 5 arbejdsdage inden etablering af grundvandssænkning påregnes igangsat, skal entreprenøren levere til tilsynet en detaljeret beskrivelse af samtlige foranstaltninger til grundvandssænkning. Entreprenørens detaljerede forslag til tørholdelse af byggegruber skal accepteres af til-synet før de iværksættes. Der gøres specielt opmærksom på risici for arbejde under grundvandsspejl ved bro 129.50. I forbindelse med afledningen af grundvandet ved bro 129.50 skal entreprenøren etab-lere et bassin for bundfældning af sedimenterbare stoffer. I bassinet etableres udløb, der sikrer at evt. flydestoffer tilbageholdes i bassin; dette gøres ved at indbygge skum-mebræt, placere halmballer i afløbsgrøft e.l. For bro 129.50 er der medtaget to midlertidige sugespidsanlæg og 4 stk. filterboringer til sænkning af trykniveau for hvert buefundament i TBL. Der skal etableres 3 stk. pejleboringer til supplering af de tilstedeværende geotekniske boringer med pejlerør Ø 63 mm til kote 11 til bestemmelse af grundvandsænkningsan-lægget. Pejleboringerne placeres efter nærmere aftale med bygherren. Dybden af sugespidserne skal være min. 6 m. Den samlede pumpekapacitet for hvert sugespidsanlæg skal være på minimum 20 m³/time under sænkningen af grundvands-spejlet. Efter grundvandsspejlet er sænket til den nødvendige kote skal den samlede pumpekapacitet være minimum 10 m³/time. Filterboringer udføres som 12” boringer som filtersættes med 165 mm filter over 6 m. Endelig dybde bestemmes efter entreprenørens og bygherrens vurdering baseret på målinger i de i denne entreprise etablerede pejlerør. Pumpekapaciteten af hver bo-ring/pumpe skal være 18 m3/time. Pumpesumpe for normal tørholdelse udføres som et nedgravet brøndrør med stenfilter i bunden og med en lænsepumpe til bortledning af tilstrømmende vand. Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer). Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstalt-


SIDE

133 af 214

ningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl el-ler brud på grundvandssænkningsanlægget. Vand fra aktiviteter i anlægsfasen skal være klart og uden opslæmmede partikler og su-spenderet materiale inden udledning. Der skal anvendes en bundfældningscontainer, som sikrer passende rensning for partikler og iltning af vandet inden det udledes. Grøfter og recipienter må ikke tilføres vand, der kan skade eller forringe funktionen af grøften, kloaksystemet eller recipienten eller er til fare for det personale, som vedlige-holder ledningssystemet.

3.5 Direkte fundering

Renselag er vist i 0,05 m tykkelse på projekttegningerne. Ved fundering på sand, skal dette fugtes op og komprimeres med pladevibrator før støbning af renselag.


DS/EN 12699:2001 Udførelse af specielle geotekniske arbejder - Rammede pæle er gældende for arbejdet med pæle. Arbejdet omfatter etablering af følgende permanente spunsvægge:

• Spuns 128.00 opsætning af spuns til sikring mod skråningsbrud, st. 32.65-32.85 langs begge sider af motorvejen, inklusive jordankre på en delstrækning af den nordlige spunsvæg

• Bro 129.00 og bro 129.50 på yderside af fundament langs side væk fra motor-vej inkl. jordankre

• Spuns ved Højmarkstoften i motorvejens højre side, udstrækning fremgår af tegningerne

• Ankerspuns ved st. 32.00 - 32.07 Arbejdet omfatter etablering af følgende midlertidige spunsvægge:

• Bro 129.00 byggegrube på 2 sider (bruges som form til grovbeton) • Bro 129.50 byggegrube på 3 sider

For spuns ved Højmarkstoften skal entreprenøren verificerer de på tegningerne angivne forudsatte terrænkote og væglængder. Verifikationen skal være tilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage før bestilling af spuns. Viser der sig fare for skred, der kan berøre trafikerede arealer, ekisterende ledninger el-ler bygværker tilkaldes tilsynet. For spuns ved Højmarkstoften skal etablering af spuns, udgravning og påfyldning bag spuns ske på følgende måde: Strækningen st. 31.743 - 31.847, st. 31.936 - 32.135 og st. 32.163 - 32.240

• Etablering af vandret plan for nedbringning af spuns • Etablering af leder for nedbringning af spuns • Nedbringning af spuns


SIDE

134 af 214

• Udgravning til ca. ½-1 m under strækniveau på bagsiden af spunsen • Etablering af stræk på bagsiden af spunsen • Opfyldning og komprimering omkring stræk og bag ved spunsen • Udgravning til 1 m under ankerniveau foran spuns • Etablering ankre, ankerkonsol og ankerhoved, samt opspænding af ankre • Terrænregulering (afgravning) på bagsiden af spunsen til færdig reguleret ter-

ræn • Udgravning til råjordsplanum og afvanding foran spuns

Strækningen st. 31.847 - 31.936, og st. 32.135 - 32.163

• Etablering af vandret plan for nedbringning af spuns • Etablering af leder for nedbringning af spuns • Nedbringning af spuns • Etablering af stræk på bagsiden af spunsen • Opfyldning og komprimering omkring stræk og bag ved spunsen • Terrænregulering (tilfyldning) på bagsiden af spunsen til færdig reguleret terræn • Udgravning til 1 m under ankerniveau foran spuns • Etablering ankre, ankerkonsol og ankerhoved, samt opspænding af ankre • Udgravning til råjordsplanum og afvanding foran spuns

Entreprenøren skal under nedbringningen af samtlige spunsjern føre ”journaler” efter nærmere aftale med tilsynet. Journalerne skal umiddelbart efter nedbringningen af spunsen afleveres til tilsynet. Nøjagtig placering af eksisterende ledninger og kabler skal verificeres på stedet af de respektive ledningsejere, som anført i SAB - Arbejdsplads. Viste ledninger på projekt-tegningerne er kun vejledende. Materiel Materiel og nedbringningsledere skal tillade en bekvem og sikker håndtering og place-ring af de længste og tungeste jern. Nedbringning Spuns nedbringes ved højfrekvent, resonansfri vibrering. Der tillades ikke nedbringning af spuns ved ramning. Entreprenøren må påregne, at det kan blive nødvendigt stedvis at anvende spuling. Entreprenøren må endvidere påregne, at det kan blive nødvendigt at forgrave til 5 m under terræn for nedbringning af spunsen. Nedbringning af spunsen ved broerne i Dyrehaven og spuns til skråningsstabilisering skal ske lodret til de foreskrevne spidskoter. Om nødvendigt må entreprenøren indrette sin procedure med særlig henblik herpå, f.eks. ved forboring. Spunsen ved Høj-markstoften nedbringes under hældningen 8:1 væk fra motorvejen, som vist på tegnin-gerne. Alle spuns nedbringes uden, at der forekommer låsesprængninger. Der udføres prøvenedbringning efter nærmere aftale med tilsynet. Ved prøvenedbring-ningen skal der leveres fuld journal. Journal skal indeholde maskin- og vibratortype, og effektivitet samt dato og tidspunkt for afsluttet nedbringning. Desuden skal journalen for hvert spunsjern indeholde angivelse af position, samt kote til top og spids af spuns.


SIDE

135 af 214

Entreprenøren har ansvaret for, at de valgte udførelsesmetoder overholder de miljø-mæssige krav, der er beskrevet i SAB - Arbejdsplads, afsnit 7. Hvis entreprenøren ikke kan overholde nødvendige støj- og vibrationsgrænser, standses arbejdet øjeblikkeligt.

Det påhviler entreprenøren at nedbringe spunsjernene til de projekterede spidskoter, uden, at der sker brud eller skade på disse, eller at de på anden måde beskadiges, f. eks. går ud af lås. Konstateres det, at et jern springer ud af lås under nedbringning, skal jernet optrækkes og et nyt jern forsøges nedbragt. Der må ikke uden tilsynets tilladelse renskæres spuns, som ikke har kunnet nedbringes til den projekterede spidskote.

Hvis spunsvæggens modul ændres under nedbringningen (væggen "løber") omfatter arbejdet levering, fremstilling og nedbringning af nødvendige pasjern af hensyn til kon-struktive og geometriske bindinger, såsom tilkobling eksisterende spuns, ankerafstand, og lignende. Pasjernene skal fastgøres til de øvrige spunsjern ved fuldsvejsning. Hvis der ved nedbringningen bemærkes unormal modstand i et jern, skal man gå videre til nabojernet, og om muligt nedbringe dette til den ønskede dybde, hvorefter man på ny skal forsøge at nedbringe det stansede jern gennem forhindringen. Der må ikke uden tilsynets godkendelse kappes jern, som ikke har kunnet nedbringes til den projekterede spidskote. Nedbringningen af spunsvægsjern afsluttes på et intakt (dvs. ikke bøjet eller krøllet) jern. Entreprenøren skal renskære jernet, så de nævnte krav opfyldes, se nærmere beskri-velse senere i denne SAB. De på tegningerne angivne topkoter skal tillægges en overhøjde, så der er plads til løf-tehuller. Overhøjden bør mindst være 150 mm. Topkoten til afskåret spuns (profilkant nærmest motorvejen) er generelt angivet pr. 5 m. Spunsen skal til enhver tid installeres højere end denne kote, således der tages højde for unøjagtigheder, løftehuller og evt. topkote-ændringer grundet løbende spuns. Hindringer i undergrunden Skulle der vise sig hindringer for nedbringningen af spunsvægge på grund af usædvan-ligt store eller mange sten eller andre usædvanlige hindringer, som gør at spunsen ikke kan nedbringes,, må hindringerne overvindes eller fjernes efter metoder som nærmere aftales med tilsynet. Nedbringningsleder Ved nedbringning af spunsvæggene skal anvendes nedbringnings-leder af passende solid konstruktion således, at spunsvæggens placering og retning holdes indenfor opgivne tolerancer. Forslag til nedbringningsleder udarbejdes af entre-prenøren senest 3 uger inden nedbringningen påbegyndes til tilsynet for kommentering. Nedbringningslederkonstruktioner der ikke er gennemset af tilsynet, må ikke anvendes. Tolerancer Spunsvægge skal placeres i plan med en tolerance på +/- 50 mm Spunsvægge skal nedbringes således, af følgende tolerancer overholdes:

• Tolerance på afskæringskote for top +/- 20 mm


SIDE

136 af 214

• Maksimal tilladelig vinkeldrejning i låsene er 0,50 • I væggens længderetning må spunsjernenes afvigelse fra lodret maksimalt an-

drage 1 %. Såfremt dette ikke lykkedes, skal entreprenøren på tilsynets forlan-gende anvende kilejern for opretning af de efterfølgende spunsjern.

• Tolerance på spidskote +/- 50 mm Entreprenøren skal afholde ekstraudgifter til ændring som måtte være en følge af, at spunsen ikke fylder det, der svarer til det teoretiske i længderetningen. Låsesprængninger Hvor der ved udgravning konstateres låsesprænger, skal disse udbedres på følgende måde: De sprængte låse bortskæres og laskeplader indsvejses med lukkede kantsøm, så re-paration er vandtæt. Vandtætheden er krævet for spuns ved bro 129.50, og for spun-sen ved Højmarkstoften. Overfladebehandling Spunsjern overfladebehandles ikke. Svejsning af spunslåse Spunsvægge for byggegrube, bro 129.50 og spuns ved Højmarkstoften skal svejses i spunslåse for at forhindre sand- og vandgennemtrængning fra toppen af spunsen til bund af udgravning, dog skal s punsen ved Højmarkstoften svejses i spunslåse fra top-pen af spunsen til 0,45 m under fremtidig overside af motorvejen inde ved spunsen. Afskæring af spuns

Spunsen ved Højmarkstoften skal afskæres vinkelret på spunshældningen 1:8, og af-sluttes med et topstykke (som et L-profil) på top af spuns, der danner entreprisegrænse mod den efterfølgende entreprise for montage af afdækningshætte på spunsvæggene.

Entreprenøren skal afholde mindst et koordinerende møde med afdækningshætteleve-randøren før fastgørelse af topstykket (L-profil), således at grænsefladen mellem top-stykket (L-profil) og afdækningshætte afklares.

Spunsen afskæres lineært mellem de angivne topkoter pr. 5 m.

Tolerance på renskåret nedbragt spunsoverside i forhold til teoretisk placering er for spunsen ved Højmarkstoften:

• Vertikalt ± 20 mm • Horisontalt ± 50 mm

Tolerance på færdigmonteret topstykke (L-profil) i forhold til teoretisk placering er:

• Vertikalt ± 20 mm • Horisontalt ± 20 mm

3.10 Jordankre

Der er på tegningerne vist principsnit og principdetaljer vedr. fastgørelse af stræk , an-kerkonsol og ankerhoved til brug for tilbudsgivningen. Entreprenøren skal dog selv ud-arbejde forslag til endelig udformning af ankerkonsol og ankerhoved, samt fastgørelse af disse og fastgørelse af stræk, som senest 3 uger inden udførelsen påbegyndes sen-


SIDE

137 af 214

des til tilsynet for kommentering. Konstruktioner der ikke er gennemset af tilsynet, må ikke anvendes. Dette gælder også for faste stålankre med ankerspuns. Vand, som anvendes til ankerborearbejdet, skal så vidt muligt recirkuleres. Entreprenøren skal sikre at støj-, støv- og vibrationsbelastningen fra udførelsen af jord-ankrene overholder de opstillede krav. I det omfang stræk fastgøres på spunsen vha. boltesamlinger eller ved gennemborin-ger, skal disse sikres mod vandgennemtrængning. For permanente ankre fremgår ankerhældninger, regningsmæssige ankerkræfter, krav til mindste frie ankerlængde og eventuelle godsdimensioner og materialekvaliteter af tegningerne. Det skal påregnes at jordankrene skal efterinjiceres. Strækket for permanente ankre skal placeres på bagsiden af spunsvæggen væk fra motorvejen, mindst 0,5 m under færdig reguleret terræn. Udragende gevindlængder skal minimeres og etableres med ensartet længde af æstetiske hensyn. Bolte skal være monteret med boltehoved ud mod motorvejen og møtrik på den jorddækkede side. Entreprenøren har ansvaret for eksisterende ledninger. Viste ledninger på projektteg-ningerne er kun vejledende. For midlertidige ankre gælder at ankerhældning, regningsmæssige ankerkræfter, krav til mindste frie ankerlængde og eventuelle godsdimensioner og materialekvaliteter skal fremgå af entreprenørens tegninger. Entreprenøren skal senest 3 uger før udførelsen af ankre fremsende en detaljeret me-todebeskrivelse vedrørende etablering af jordankre samt beskrivelse af testprogram til tilsynets godkendelse. Eventuelle samlinger uden for forankringslængden leveres og monteres efter leveran-dørens anvisninger. Detaljerne ved installeringen af det enkelte anker registreres på et skema svarende til ”Anhang A” i DIN 4125 eller DS/EN 1537, Anneks F. Prøvebelastning og opspænding af ankrene skal være foretaget før yderligere afgrav-ning foran spunsen må finde sted. Ankrene indmåles. Som minimum skal ankerbolt og ankerspids (enden af forankringszonen) indmåles med x-, y- og z-koordinat med en nøjagtighed på henholdsvis ± 0,1 m og ± 0,5 m. Der skal gennemføres prøveankre (principforsøg) efter nærmere aftale med tilsynet. Der skal forventes udført følgende prøveankre:

• Spuns ved Højmarkstoften: 4 stk. Prøveankre udføres med samme dimensioner og boreudstyr/boremetode som produk-tionsankrene.


SIDE

138 af 214

Da prøveankrene trækkes til brud, kan de ikke indgå i forankringen af den færdige kon-struktion og prøveankrene fjernes i deres fulde udstrækning. Trækprøvning udføres i henhold til EN1537, testmetode 1. Den samlede dokumentation for prøveankrene samles i en rapport, der afleveres til til-synet til godkendelse senest en uge efter afslutning af prøveudtrækningen, men før den egentlige installation af produktionsankrene. I tilfælde af at de permanente spuns mod skråning (væk fra motorvejen) for bro 129.00 og 129.50 mister den direkte jordkontakt skal entreprenøren udfylde gabet med beton eller tilsvarende efter tilsynets godkendelse på egen bekostning.

4. Kontrol

4.3 Direkte fundering

Entreprenøren skal for alle fundaments udgravninger udføre geoteknisk tilsyn, iht. EC 7, del 1, kapitel 4. Inden der støbes renselag eller fyldes op med friktionsfyld tilkalder entreprenøren tilsy-net for inspektion af jorden i funderingsniveau. Tilsynets inspektion af byggegruben vil være afsluttet senest 3 arbejdsdage efter, at en-treprenøren har meddelt, at udgravningsarbejdet er afsluttet. Entreprenøren skal udføre kontrolnivellement af alle udgravninger – én måling ved hvert hjørne af udgravning.


For nedbringningen af alle spunsprofiler føres journal i overensstemmelse med DS/EN 12063, afsnit 10, og disse skal umiddelbart efter nedbringningen afleveres til tilsynet. For nedbringning af stålpæle føres journal i overensstemmelse med DS/EN 12699:2001 Udførelse af specielle geotekniske arbejder - Rammede pæle og disse skal umiddelbart efter nedbringningen afleveres til tilsynet. Senest 2 arbejdsdage efter etablering af spuns skal det dokumenteres, at alle spuns-profiler er nedbragt til den foreskrevne spidskote. Senest 2 dage efter frigravning foran spuns skal det dokumenteres at ingen spunsprofiler er beskadiget i et omfang, som mindsker spunsvæggens sandtæthed og/eller stabilitet.

4.8 Jordankre

For alle jordankre skal der føres journal iht. ”Anhang A” i DIN 4125 eller DS/EN 1537, afsnit 10 og afsnit F. Ankerkraft er min 194 kN med en prøvetrækkraft på 277 kN ved broerne. Ankerkraften og prøvetrækkraften ved Højmarkstoften er angivet på tegningerne.


SIDE

139 af 214

Alle borede jordankre prøvebelastes efter montering. Alle stangankre opspændes efter montering. Prøvebelastning må tidligst udføres 1 uge efter montering og evt. efterinjicering for ank-re i sand. For ankre i ler eller moræneler må prøvebelastningen tidligst ske 3 uger efter montering og evt. efterinjicering. Prøvebelastning af de fire prøveankre udføres som principforsøg (investigation test) til brud jf. DS/EN 1537. Den samlede dokumentation for prøveankrene samles i en rapport, der afleveres til til-synet til godkendelse senest en uge efter afslutning af prøvetrækningen. Da prøveankrene trækkes til brud, kan de ikke indgå i forankringen af den færdige kon-struktion og prøveankrene fjernes så vidt muligt i deres fulde udstrækning. Prøvebelastning af alle produktionsankre opdeles i egnethedsforsøg (suitable test) og godkendelsesprøvning (acceptance test) jf. DS/EN 1537. Prøvebelastningerne udføres efter testmetode 1, dog skal prøvelasten ved godkendelsesforsøg holdes i 15 minutter i stedet for 5 minutter. Egnethedsforsøg udføres på 10% af ankrene, medens godkendelsesprøvning udføres på de resterende ankre. Partialkoefficient for prøvebelastning fastsættes iht. DS/EN 1997-1 DKNA:2010-09. Procedure for prøvning skal forelægges tilsynet til gennemsyn og kommentering inden prøvningen påbegyndes.

SAB, Stillads og form 6620.201

SIDE

140 af 214

Stillads og form

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbro. Stillads og form.

1. Alment

Arbejdet omfatter: • Stillads og form for grovbeton, fundamenter, endevederlag, mellemunderstøt-

ninger, buer og dæk • Overform for fundamenter og buer • Stillads og form for kantbjælker • Diverse mindre formarbejder • Indstøbning af foringsrør • Dryprør • Støbenet • Diverse indstøbninger • Afvandingskanal Entreprenøren skal bl.a. dokumentere, at stilladssystemet har den nødvendige stivhed, så krav til betonoverflader, jf. AAB – Beton afsnit 3.1, overholdes. Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar 2013 og skal i samarbejde med tilsyn anvende og udfylde de heri angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning. Stilladskonstruktioner, herunder også fundering, skal fjernes helt. Tilsynet udleverer afsætningsdata for overbygningen efter nærmere aftale. Der gøres opmærksom på det kraftige længdefald på ca. 70 ‰ for bro 129.50 OF af faunapassage i Dyrehaven, hvorfor der her skal påregnes anvendt støbenet.

1.1 Referencer

Der skal anvendes gældende normer og standarder og hvor der i AAB er henvist til DS 413:1998, skal denne henvisning erstattes af henvisning til DS 413:2003.

1.2 Dokumentation

Senest 20 arbejdsdage før stillads- og formarbejder er planlagt påbegyndt skal entre-prenøren fremsende tilsynet tegninger og beregninger af stillads og form til godkendel-se. Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og efterfølgende ret-telser/suppleringer af den fremsendte dokumentation. Entreprenøren må forvente, at der er stor fokus på den fremsendte dokumentation og opfølgningen på om stilladset er udformet som dokumenteret.


SIDE

141 af 214

Det understreges at ingen brostøbning må igangsættes før tilsynets godkendelse af den fremsendte dokumentation foreligger. Videre skal der være foretaget en gennemgang af stilladset på byggepladsen. Ved gennemgangen deltager bygherrens tilsyn, entreprenø-ren og entreprenørens eventuelle rådgiver.

1.3 Projekteringsgrundlag

Såfremt det viser sig nødvendigt at skønne styrkeparametre for jord, som ikke fremgår af de geotekniske rapporter, skal entreprenøren fremsende forslag herom til tilsynet. Der skal forudsættes følgende: • Konsekvensklasse CC2 • Anvendelsesklasse 3 for træ • Geoteknisk kategori 2 Entreprenøren projekterer samtlige stillads- og formkonstruktioner, herunder sikker-hedsværn, afskærmninger, og adgangsveje, samt evt. interimsramper og adgangsveje mv. Entreprenøren redegør i stilladsberegningerne for stød og afsværtninger. Entreprenøren afleverer formtegninger for alle synlige betonoverflader til tilsynets gen-nemsyn. Arbejdet med dimensionering og godkendelse af stilladset er tidskrævende, og det kan vise sig at være på kritisk sti. Projektdokumentationen for stilladset skal være kontrolleret og godkendt forud for frem-sendelse til tilsynet. For frisk beton skal der regnes med den fulde værdi af partialkoefficienten for nyttelast. Partialkoefficienten tillades således ikke nedsat svarende til særligt velbestemte nyttela-ster. Formbærende elementer, der indgår som en del af den hovedbærende stilladskonstruk-tion, skal behandles som en del af stilladskonstruktionen og skal henføres til den sam-me sikkerhedsklasse som stilladskonstruktionen. Sådanne elementer er desuden om-fattet af Tilsynshåndbogens bestemmelser. Skivevirkning af formen kan ikke tages i regning ved optagelse af vandrette kræfter, medmindre det beregningsmæssigt kan dokumenteres, at de optrædende kræfter (normal- og forskydningskræfter) kan optages gennem dertil anordnede elementer og samlinger. Ved kraftoverførsel gennem friktion må der ikke regnes med højere værdier af den ka-rakteristikske friktionskoefficient end angivet i følgende tabel:

Øvre lastoverførende element

Ubehand-

let stål Malet eller olieret stål

Beton Blødt træ, savskårne

flader Hård træ


SIDE

142 af 214

Ubehandlet stål 0,15 0,10 0,15 0,15 0,10 Malet eller olieret stål 0,10 0,00 0,00 0,20 0,00 Beton 0,15 0,00 0,40 0,40 0,30 Blødt træ, savskårne flader

0,15 0,20 0,40 0,40 0,30

Granuleret jord 0,30 0,30 0,40 0,30 0,30 Hårdt træ 0,10 0,00 0,30 0,30 0,10 Hvor friktionskoefficienten virker til ugunst skal der anvendes højere værdier af frikti-onskoefficienten end anført ovenfor, og partialkoefficienten skal multipliceres på frikti-onskoefficienten. Typestillads For typestillads skal omregningen til de krævede sikkerheder dokumenteres, herunder skal der redegøres for, hvorledes bæreevnekurver udarbejdet i et andet sikkerhedssy-stem anvendes, samt for hvorledes der tages hensyn til sikkerhedsklassen. Stålkonstruktioner Kropafstivninger Stålprofiler skal forsynes med kropsafstivninger, såfremt optagelsen af koncentrerede kræfter, tværbøjning i kroppen og sikring mod foldning ikke kan eftervises iht. DS 2427. Opstablinger, hvor profiler stables ovenpå hinanden i understøtningslinjer, skal udover lodrette og vandrette kræfter undersøges for de tvangsdeformationer, som føres ind i opstablingen foranlediget af bjælkernes deformationer (vinkeldrejninger) og geometri-ske forhold (hældende flader, som krydser hinanden). Oveni skal medtages tillægskræf-ter fra excentriciteter og fra sideudbøjning pga. tværbøjning i kroppen. Virkningen af tvangsdeformationer og geometriske forhold kan begrænses ved at vælge stive profiler og/eller ved at etablere veldefinerede understøtningspunkter, f.eks. ved at oplægge centreringslister, i kombination med anordning af kropafstivninger i nødvendigt omfang. Kipning I forbindelse med eftervisning af stålbjælkers bæreevne overfor kipning skal der bereg-ningsmæssigt redegøres for, at de forudsatte understøtningsbetingelser er opfyldt, f.eks. fiksering af flanger i understøtningspunkter. Såfremt bæreevnen overfor kipning ikke kan eftervises, skal der anordnes supplerende foranstaltninger til sikring mod kipning, f.eks. i form af kropafstivninger og/eller gitterud-fyldninger mellem de trykkede elementer. Trækonstruktioner Tryk vinkelret på fibrene tillades eftervist på basis af den karakteristiske styrke, dvs. med ym = 1,2. Dog skal det for høje slanke elementer, som påvirkes vinkelret på fibrene i elementernes plan, sikres at indtrykning ikke er af en størrelsesorden, som har betyd-ning for den færdige geometri og for kraftfordelingen konstruktionselementerne imellem. Spær med tandpladesamling tillades anvendt under følgende forudsætninger:


SIDE

143 af 214

• Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for både træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier). Dette betyder at bæreevnen skal reduceres i forhold til bæreevnen i anvendelsesklasse 2, som der er testet for.

• Min. tykkelse af tandplader er 1,3 mm Genbrug af spær med tandpladesamlinger indenfor projektet, kan kun finde sted, så-fremt der opstilles et godkendt kontrolprogram, som sikrer at spærene svarer til nye spær, og at de overholder alle krav til nye spær. Fundering Midlertidige betonfundamenter for stilladskonstruktioner skal altid armeres. Enkeltfundamenter tillades dog udført i uarmeret beton, såfremt:

• Højden (tykkelsen) af fundamentet er større end 2 gange den største sidelæng-de af fundamentet

• Der er tilstrækkelig sikkerhed mod spaltning

1.3.6 Laster

Den i DS 2427, afsnit 5.2 anførte tillægslast fra lokal ophobning af beton, inkl. stødtil-læg, skal regnes virkende på et areal på 3,0 x 3,0 m2. Ophobningslasten skal medtages uanset dækkets tykkelse, og skal regnes som en del af den samlede betonlast.

1.3.7 Deformationer

Entreprenøren skal foreslå overhøjde for at tage højde for evt. sætninger, deformationer og pilhøjde af stillads og brodæk.

2. Materialer

2.2 Form

Synlige flader: Alle synlige flader skal støbes i ru form fremstillet af kant- og tykkelseshøvlet brædde-forskalling af fyrretræ. Der må ikke anvendes bræddekassetter for synlige flader til bro-erne. For bro 129.00 og 129.50 skal brædderetning være vinkelret på broen for underside bu-er og parallel med broens overside for de øvrige flader af overbygningen. Støbenet leveres som stål expo-net, maskevidde 8 x 6 mm med tråd tykkelse 3 mm. Form for underside af dæk til afvandingskanal skal udføres af præfabrikerede filigran elementer som angivet på tegninger.

3. Udførelse

Entreprenøren skal ved stilladsberegninger gøre nøje rede for placeringen af stød og afsværtning og placering af støbenet.


SIDE

144 af 214

Bueformen må ikke fjernes før broen er fuldt opspændt. Der kan etableres gennemkørselsåbninger.

3.2 Form

3.2.1 Tæthed og udformning

Vand til vanding af form skal være af kvalitet som støbevand. Støbenet anvendes for bro 129.50 i dækplade. I mængderne er medtaget opsætning af støbenet på tværs af broen i selve brodækket pr. 10 m i broens længderetning. Endeligt omfang aftales mellem entreprenøren og tilsynet.

3.2.4 Indstøbninger og udsparinger

Der skal som minimum indstøbes: • Forankringsbolte for lystæt skærm • Nivellementsbolte • Rør til kabler og ledninger • Dryprør • Årstals- og nummerpladeskabeloner, 2 stk. per bro Alle ståldele, rustfaste ståldele og dele af messing eller bronze dog undtaget, varmfor-zinkes i henhold til DS/EN ISO 1461 med minimum gennemsnitsværdi på 115 µm og minimumsværdi for enkeltprøve på 100 µm. For bolte og møtrikker er de tilsvarende værdier 50 µm og 45 µm. Galvaniserede dele skal af hensyn til galvanisk tæring være isoleret fra armeringen. Plastrør til kabler og ledninger i overføringer skal være som PE-kabelrør, PE-100, SDR-2G. Rørene skal være af en trykklasse, så de kan modstå tryk fra beton i forbindelse med støbningen. Trækrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal, hvor det er muligt, være mod broender. Rørene forsynes med træktråd med min. trækstyrke på 500 N. Rørene forsynes med 10 mm spunden nylontråd, som afsluttes viklet i ring. Rørene afsluttes i Ø300 mm betonbrønd med betondæksel placeret ca. 5 m bag broender i yderrabat. En-treprenøren skal foretage en nøjagtig indmåling som afleveres til tilsynet. Årstals- og nummerplader (formplader) leveres af bygherren og fastgøres på formen til kantbjælke af entreprenøren. Den nøjagtige placering af pladerne aftales med tilsynet.

3.2.6 Afformning

For konstruktioner, som på grund af deres højde er utilgængelige for inspektion, når stil-ladserne er fjernet, skal entreprenøren indhente tilsynets tilladelse, før stilladserne ned-tages.


SIDE

145 af 214

Bærende form og stillads for slapt armerede konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske styrke. Bærende form og stillads på efterspændte konstruktioner må tidligst fjernes efter op-spænding af kabler er foretaget og godkendt af tilsynet. Afforskalling af årstals- og nummerplader skal foretages med særlig omhu, således at udstøbningerne ikke beskadiges.

SAB – Slap armering 6620.201

SIDE

146 af 214

Slap armering

Supplerende bestemmelser AAB - Betonbro. Slap armering.

1. Alment

Arbejdet omfatter: • Armering i fundamenter, søjler, endevederlag, buer og brodæk. • Armering i afvandingskanal.

1.2 Dokumentation

Klassifikation af armeringsstål anvendt i projektet er anført i generalnoten, jf. tegnings-fortegnelsen. Armeringsstål skal opfylde krav jf. DS 10080 med duktilitetsklasse B, som anført i ne-denstående skema.

Anvendelse Identi-fikation

Minimum styrke

Minimum duktilitet Minimum for-ankring

fyk

(MPa)

Ajk (%)

(ft/fy)k (-)

ζ (-)

Alle konstruktionsdele Y 550 5,0 1,08 0,8

Alt stål leveres og indbygges som nyt stål med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. mak-simalt rustgrad B iht. ISO 8501-1:2007.

3 Udførelse

3.1 Generelt

Den i tegningsmaterialet angivne armering må om nødvendigt suppleres af entreprenø-ren, såfremt han skønner dette er nødvendigt af hensyn til udførelsen. Sådan ekstra armering skal være inkluderet i entreprenørens tilbud. Den på tegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformningen, herunder også kabelstole. Dette betyder, at entreprenøren for visse dele må udarbejde detaljerede armeringstegninger for afklaring af armeringsføringen. Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger samt fuldstændige bukkelister i to eksem-plarer til tilsynet til gennemsyn. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang ud-sættes for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand. Sikkerhed mod faldulykker skal etableres, f.eks. ved afdækning af udragende arme-ringsstænger og/eller ved afspærring.

SAB – Slap armering 6620.201

SIDE

147 af 214

Antal og placering af afstandsklodser for underarmering og antal, placering og dimensi-on på stole skal tilpasses således at overarmeringen bliver fuldstændig stabil og stiv.

3.3 Dæklag og armeringsafstand

Dæklaget for armeringen skal opfylde det i generalnoten anførte. Ved drypnæser, spor for klemskinne, pynterecesser og lign. lokale fordybninger reduce-res dæklaget med 10 mm. Der skal benyttes betonafstandsholdere, som ved støbearbejdets begyndelse skal være i vandmættet, overfladetør tilstand. Afstandsholdere af typen ”slange” vil ikke blive ac-cepteret. Spiralarmering for efterspændte kabler skal placeres med en maksimal afstand på 40 mm til formside for broende. .

SAB – Spændt armering 6620.201

SIDE

148 af 214

Spændt armering

Supplerende bestemmelser til AAB Betonbro. Spændarmering.

1. Alment

I tegningsmaterialet er forudsat Freyssinet og CCL system. Der anvendes både aktiv – aktiv forankring og aktiv – passiv forankring, som vist på projekttegningerne. Kabeltabellen til afsætning er genereret på baggrund af foringsrør med en diameter på 100 mm. Der er vist CCL system for bro 129.50 og Freyssinet system for bro 129.00 og 132.00. Det er frit for entreprenøren at vælge mellem disse to systemer eller andre med tilsvarende kvalitet. Der tillades i den enkelte konstruktion kun anvendt ét forspændingssystem.

1.2 Dokumentation

Klassifikation af spændarmeringstyper anvendt på tegningerne: Identifikation φ

(mm) fyk

(MPa) Ajk ≥ (%)

(ft/fy)k ≥ (-)

Specielle krav (se note)

S5 16 1) 3,0 1,10 2) Note: Egenskaber markeret med fed kursiv angiver skærpede krav i forhold til DS/EN 1992-1-1 og DS 2427. 1) Brudkraften pr. line skal være minimum 279 kN, svarende til, at trækbrudstyrken ftk ≥ 1860 MPa. Krav til 0,1 % proof load er minimum 240 kN. 2) Den karakteristiske værdi af elasticitetsmodulet skal opfylde 180 GPa ≤ Esk ≤ 200 GPa.

1.5 Alternativt forspændingssystem

Entreprenøren kan alternativt tilbyde andre typer forspændingssystemer; i så fald skal disse opfylde de nedenfor angivne krav samt alle de i AAB anførte krav. Såfremt der gives tilbud på andre forspændingssystemer end de ovenfor anførte, skal entreprenøren fremsende beskrivelse af systemet tillige med de til grund liggende be-regningsdata samt anføre det påregnede antal kabler og den påregnede effektive for-spændingskraft. Såfremt bygherren ønsker at antage et tilbud baseret på andre forspændingssystemer, skal entreprenøren udarbejde og fremsende fuldt rettede projekttegninger til godkendel-se. Det skal dokumenteres, at den effektive forspænding er som forudsat i det udbudte projekt. Eventuelt nødvendige konstruktionsændringer samt udførelse af rettede projekttegnin-ger og beregninger skal være omfattet af tilbuddet.


SIDE

149 af 214

2. Materialer

2.1 Spændarmering

Relaksation skal opfylde kravene til klasse 2 i DS/ENV 1992-1-1 (lav relaksation).

2.2 Spændsystem inkl. forankringer, koblinger og foringsrør

Rørene skal være udført i korrugeret, spiralfalset plade med min. tykkelse 0,6 mm, rør i kategori 2. Indvendig diameter i kabelrør for kabler af:

• Freyssinet type 19C15, D = 100 mm • CCL type 19XM-60, D = 100 mm

2.3 Injektionsmørtel

For tilsætningsstoffer skal oplyses: • Ækvivalent Na20-indhold • Chloridindhold • pH værdi.

3. Udførelse

3.7 Foringsrør

Kablerne understøttes af bærejern med tilhørende stole. Bærejernenes afstand skal for alle kabler være ≤ 1,0 m. Kabelstålet skal anbringes i blikrørene inden støbning. Entreprenøren skal fremsende forslag til kabelstole til tilsynet.

3.9 Opspænding

Spændlister udleveres efter arbejdets overdragelse. Opspændingsrækkefølgen vil fremgå af spændlisten. Opspænding skal ske i to etaper.

3.9.2 Foreløbig opspænding

Foreløbig opspænding skal under normale vejrforhold udføres ca. 3 modenhedsdøgn efter støbningens afslutning og skal bestå i en midlertidig og begrænset opspænding til imødegåelse af virkningerne fra betonens svind (10-30 % af den endelige totale for-spændingskraft påført jævnt over tværsnittet). Begyndelsestidspunktet baseres på be-tonens modenhed og aftales med tilsynet.

3.9.3 Endelig opspænding

Endelig opspænding finder sted, når betonen har opnået en trykstyrke på 90 % af dens karakteristiske styrke. Sikring af at betonen har opnået den foreskrevne styrke, skal ba-seres på betonens modenhed suppleret med trykprøvning af 3 af de 18 udstøbte cylind-


SIDE

150 af 214

re. De øvrige cylindre anvendes til senere terminer, hvis de først opnåede resultater ik-ke sandsynliggør, at betonen har opnået den foreskrevne styrke. Til vurdering af betonens karakteristiske styrke af hensyn til opspændingen udstøbes ekstra 6 stk. prøvecylindre, som opbevares på brokonstruktionen. Trykprøvning sker ef-ter aftale med tilsynet forud for opspændingspunktet. Entreprenøren er pligtig til at omspænde - eventuelt udskifte - forspændingsarmering, hvis forspændingen ikke er forløbet planmæssigt. Det anvendte udstyrs målenøjagtighed skal verificeres på anerkendt prøveanstalt. Ved evt. alternativt forspændingssystem, for hvilken den foreskrevne fremgangsmåde ikke fuldt ud kan gennemføres, skal der udføres forsøg, der sikrer mindst samme do-kumentationsniveau. Stillads må ikke fjernes eller afslækkes, inden den endelige opspænding er afsluttet.

3.11 Injektion

Kabelkanaler, der ikke er injicerede, skal gennemblæses min. hver 3. dag med tør tryk-luft og det skal sikres, at den relative luftfugtighed ikke overstiger 60 % i kabelkanaler, der henligger uinjicerede på grund af vintervejr.

3.12 Indstøbning af forankringsanordninger.

Udragende kabelender indstøbes efter injiceringen med største mulige længder i de på tegningerne viste påstøbninger.

4. Kontrol

4.1 Generelt

Krav til 0,1 % proof load er anført i generalnoten, jf. tegningsfortegnelsen.

4.4 Injektion

Ved injektion under vinterforhold skal kopi af temperaturregistrering og beregning af styrkeudvikling afleveres til tilsynet til gennemsyn. Kopi af kontroljournal udleveres til tilsynet til gennemsyn. Ud fra entreprenørens program for injektionens gennemførelse fastlægges kontrolaf-snittene. Entreprenøren skal for hvert kabelrør kontrollere og dokumentere den injicerede netto-mørtelmængde.

SAB – Beton 6620.201

SIDE

151 af 214

Beton

Supplerende bestemmelser til AAB Betonbro. Beton.

1. Alment

Betonarbejdet omfatter: • Støbning af grovbeton og fundamenter • Støbning af søjler og brodæk • Støbning af buer • Støbning af kantbjælker • Støbning af beskyttelsesbeton på bro 129.50 • Støbning af afvandingskanal

Det skal fremhæves at beton i buer skal min. have en betontrykstyrke på 55 MPa.

1.2 Dokumentation

Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om miljøklasse, minimum styrkeklasse, maksimal stenstørrelse samt specielle krav er an-ført i generalnoten samt i nedenstående.

2. Materialer

2.1 Delmaterialer

2.1.2 Groft tilslag

Som tilslag skal anvendes granit. Dog kan søsten anvendes til beton i passiv og mode-rat miljøklasse. Der skal forventes anvendt maksimal stenstørrelse på 8 mm lokalt ved broender med meget armering.

2.1.3 Fibre

Beskyttelsesbeton på bro 129.50 udføres med 30 kg/m3 stålfibre.

3. Udførelse

3.3 Støbeprogram

Metode for støbning og vibrering af vægge og brodæk samt den valgte afretnings- og profileringsmetode skal beskrives i entreprenørens støbeprogram og forelægges tilsy-net til godkendelse som anført i AAB Betonbro. Beton afsnit 3.3. Der gøres specielt opmærksom på bro 129.50, som har et kraftigt længdefald på ca. 70 ‰, som nødvendiggør anvendelse af støbenet og at entreprenøren i sit støbeprogram skal indarbejde og udføre støbning under hensyn til dette forhold.


SIDE

152 af 214

Følgende støbeteknik skal anvendes, medmindre entreprenøren kan dokumentere at en anden metode er velegnet:

• Afretning af betonens overflade skal ske så betids, at den i SAB afsnit 3.8 an-givne beskyttelse mod udtørring kan finde sted rettidigt.

• I umiddelbar fortsættelse af afretningen afdækkes overside af betonen med plastfolie.

• Betonen skal støbes og behandles på en sådan måde, at overfladen af betonen er tæt, ensartet i farve og struktur samt fri for revner.

• Støbning af grovbeton skal ske med maks. tykkelse af 2 m. Ved støbninger af synlige flader skal det ved støbning af små lagtykkelser og ved om-hyggelig vibrering tilstræbes at formindske antallet af luftblærer og undgå selv mindre grater.

3.5 Støbeskel

Entreprenøren kan ikke påregne, at der må udføres andre støbeskel end de på tegnin-gerne viste. Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget frilægges i en dybde på min 5 mm. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være op-fugtet, så betonen er vandmættet, men overfladetør på støbetidspunktet. Afvandingskanal skal påregnes støbt i sektioner med maksimal længde på 10 m med lodrette støbeskel mellem støbesektionerne.

3.8 Efterbehandling

3.8.1 Krav

Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere støbte de-le eller umiddelbart tilstødende dele af den eksisterende beton og den nystøbte beton ikke overstige 15o C, med mindre det ved beregning dokumenteres, at 80 % af beto-nens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Der må således påregnes indstøbning af kølerør i de dele af konstruktionerne der kan forventes at overskride dette. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal forelig-ge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Beregninger og procedure til måleprogram og placering af målepunkter skal fremsen-des til tilsynets accept senest 10 arbejdsdage, før arbejdet udføres.

3.8.2 Foranstaltninger

For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødven-dige foranstaltninger som nævnt i DS 2427, afsnit 8.5. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Kølerør skal injiceres i henhold til det i


SIDE

153 af 214

AAB og SAB Spændt armering anførte. Entreprenøren skal dokumentere, at rørene er tømt for vand, før de injiceres.

3.9 Hærdnet beton, overflader

Betonoverflader, der skal påføres fugtisolering eller kunststofbelægning, skal renses fuldstændigt for cementslam, jf. henholdsvis AAB Fugtisolering afsnit 3 og Brobelæg-ninger afsnit 11.8.3. Afrevne overflader Der må ikke forekomme pytdannelse på brodækket. Etablering af manglende fald skal ske ved slibning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets betonoverflade (lunker), fra hvilke vandafledning ikke er mulig, skal repareres ved slibning eller behug-ning.

4. Kontrol

4.1 Generelt

Fabriksbeton i henhold til DS/EN 206-1 og DS 2426, vil normalt kunne anvendes. For-prøvningen omfatter for fabriksbeton en gennemgang af betonblanketten samt prøve-støbning for afklaring af evt. egenskaber, der er nødvendige i den aktuelle entreprise, men som ikke fremgår af betonblanketten. Kontrolprøvning af fabriksbeton i den aktuelle entreprise omfatter kun egenskaber, der ikke fremgår af betonblanketten. Der skal dog ved hver støbning udføres prøvning af luftindhold, konsistens og temperatur af den friske beton på støbestedet. Kontrol af delmaterialer i henhold til en accepteret kontrolordning vil helt eller delvist kunne erstatte den anførte prøvning, hvis den i indhold og omfang opfylder de stillede krav. Følgende konstruktionsdele klassificeres som mindre betydende:

• Fundamenter for skråningsbeklædning. • Renselag

For mindre betydende konstruktionsdele kan følgende krav udelades (henvisning AAB – Betonbro, Beton):

• udarbejdelse af støbeprogram (afsnit 3.3) • forprøvning af betons produktionsegenskaber (4.2.2) • prøvestøbning, herunder støbning af prøvelegeme og udtagning af repræsenta-

tive delmaterialeprøver til tilsynet (afsnit 4.3) • produktionsprøvning af genbrugsvand (afsnit 4.4.1) • udtagning af prøver på pladsen til måling af frisk betons temperatur, luftindhold

og konsistens (afsnit 4.4.2)

4.2 Forprøvning af materialer

Der skal foreligge forprøvning af al materiale for beton anvendt i fundamenter, søjler, vægge, buer og brodæk.


SIDE

154 af 214

4.4 Produktionsprøvning af materialer og udstyr

4.4.1 Delmaterialer

Entreprenøren skal desuden i forbindelse med støbning af vægge/dæk/buer samt for hver påbegyndt 1000 m3 beton i entreprisen foretage en stikprøvekontrol af de anvendte delmaterialer omfattende prøvning svarende til normal produktionskontrol. Resultaterne skal føres i journal. Udtagning af repræsentative delmaterialeprøver kan udelades. For delmaterialernes alkaliindhold kan benyttes følgende værdier, såfremt måling ikke udføres: Søsand 0,024 % Na20 ækv. Bakkesand 0,002 % Na20 ækv. Søsten 0,013 % Na20 ækv. Bakkesten 0,003 % Na20 ækv. Klippegranitskærver 0,003 % Na20 ækv. Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der for hver påbegyndt 1000 m3 beton foretages prøvning svarende til de stillede krav. Det skal desuden dagligt ved hjælp af simple, men sikre identifikationsprøver dokumenteres, at vandets pH samt chlorid- og alkaliindhold ikke afviger væsentligt fra de egentlige prøvninger. Der skal fø-res journal over identifikationsprøverne.

4.4.2 Betonens sammensætning

Den friske betons rumvægt skal bestemmes i forbindelse med kontrol af luftindhold.

4.5 Udførelse

4.5.1 Tolerancer

Entreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol: • Program og omfang af kontrol af brodækkets overside i henhold til AAB Beton-

bro. Beton afsnit 4.5.1 aftales med tilsynet. • Nivellement til u.s. brodæk i de for fritrumsprofilet kritiske punkter. • Nivellement, opmålinger m.v. • Eftermåling af fundaments placering i forhold til systemlinjer samt nivellement af

FUK. • Opmåling af konstruktioner i øvrigt.

SAB – Broautoværn og -rækværker 6620.201

SIDE

155 af 214

Broautoværn og -rækværker

Supplerende bestemmelser til AAB - Broautoværn og -rækværker og AAB for fælles vejudstyr.

1. Alment

Arbejdet omfatter: • Levering og indstøbning af ankerarrangementer for lystæt skærm bro 129.50 • Levering og montering af let rækværk for bro 129.00 og 132.00

2. Materialer

2.4 Konstruktionsstål

I S235JR skal siliciumindholdet i chargeanalysen i vægtprocent ligge i intervallet 0,13 - 0,22. Materialer i kvalitet JR og J2G3 skal leveres med aftagelsescertifikat 3.1B i henhold til EN 10204.

2.5 Understopningsmørtel

Understopning skal udføres med cementmørtel og epoxymørtel 1:4.

3. Udførelse

3.7 Varmforzinkning

Alle dele skal varmforzinkes, og der tillades ikke anden form for yderligere overfladebe-handling. Bolte og møtrikker varmforzinkes (centrifugerede) i henhold til DS/EN ISO 1461 med minimum på 50 µm og med underskåret gevind til mål efter forzinkning. Øvrige emner varmforzinkes i henhold til DS/EN ISO 1461 med minimum gennemsnits-værdi på 115 µm og minimumsværdi for enkeltprøve på 100 µm. Skarpe spidser, klumper, flusmiddel, zinkaske og tydelige misfarvninger fra processen er ikke tilladt og skal være fjernet før levering (alle overflader er signifikante).

3.11 Opsætning

Rækværket opsættes, således at disse efter opsætning udviser et helt jævnt forløb, så-vel i højde som sideretning. Største tilladte afvigelse er 30 mm fra det teoretiske forløb. Den maksimale afvigelse målt over en 10 m lang strækning må højst være 10 mm. Boltesamlinger Der skal anvendes underlagsskive under alle møtrikker på oversiden af stålprofiler. Un-derlagsskiver må ikke være fjederskiver. På oversiden lægges min. 1 mm tykke neo-

SAB – Broautoværn og -rækværker 6620.201

SIDE

156 af 214

prenskiver under underlagsskiverne, og mellem underlagsskiverne og autoværnsbolte-ne/møtrikkerne lægges ”Duboringe” eller et dermed ligestillet produkt.

4. Kontrol

Inden for afhjælpningsperioden skal understopninger være intakte og uden revner eller afskalninger. I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende:

• Der må ikke forekomme afskalninger • Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm • Der må ikke forekomme netrevner med revnevidde større end 0,1 mm

Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopnin-ger, som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder oven-nævnte krav. Undtaget herfra er skader, som er forårsaget af mekanisk indvirkning (hærværk eller lignende).

SAB – Fugtisolering 6620.201

SIDE

157 af 214

Fugtisolering

Supplerende bestemmelser AAB Fugtisolering samt ”Typegodkendte produkter eller opbygninger”. Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formule-rer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”.

10.1 Alment

Arbejdet omfatter for bro 129.50 følgende: • Fugtisolering af brodæk med fugtisolering type I, inkl. grunding

Derudover omfatter arbejdet udførelse af tynd isolation med afdækning i følgende om-fang:

• Betonoverflader mod jord, hvor der er luft på den anden side af konstruktionen

Fugtisolering af brodæk skal tilrettelægges, således at belægningsarbejderne udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejdet. Derudover omfatter arbejdet levering og montering af klemskinner inkl. klæbebrydende folie og bolte for fastgørelse i kantbjælker, som vist i tegningsmaterialet. Der skal anvendes typegodkendte materialer og systemer. Uddannede tagdækkere skal have mindst 3 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner og uuddannede tagdækkere skal have mindst 7 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner. Entreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfaringen for det personel, som skal udføre fugtisoleringen.

10.1.1 Kontrolordning for fugtisolering og brobelægning

10.1.1.3 Typegodkendelse

Entreprenøren skal generelt anvende typegodkendte produkter. Om fornødent skal en-treprenøren sørge for, at det produkt, der ønskes anvendt bliver typegodkendt. Om-kostninger til typegodkendelsen skal være indeholdt i tilbuddet.

10.2 Materialer

10.2.1 Alment

Godkendelsesdokumenter/certifikater for fugtisoleringsmaterialer skal fremsendes til til-synets accept, inden materialerne leveres.

SAB – Fugtisolering 6620.201

SIDE

158 af 214

10.2.2 Grundere til fugtisolering type I og IV.

Som grunder skal anvendes en typegodkendt epoxy grunder, der skal påføres i to lag.

10.2.5 Tynd isolation

Til afdækning mod mekanisk beskadigelse skal anvendes geotekstil med min. 400 g/m2.

10.3 Udførelse

10.3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc

10.3.2.2 Klargøring af betonoverflader

Klargøring af betonoverflader for fugtisolering skal udføres ved slyngrensning eller våd-sandblæsning.

10.3.2.3 Grunding, forsegling og skrabespartling

Grunder påføres i 2 lag, og arbejdet udføres i øvrigt i henhold til leverandørens anvis-ninger og det i typegodkendelsen anførte.

10.3.2.4 Svejsning af polymerbitumenplader

Langsgående samlinger under drænkanaler må ikke forekomme. Tværgående samlin-ger skal minimeres.


Arbejderne skal så vidt muligt planlægges udført i perioder, hvor luft og underlagstem-peraturer er over 5o C.

10.4 Kontrol

10.4.2 Materialer

Entreprenøren skal udtage materialeprøver af grunder (komponent A og B) hver på mi-nimum 2 kg samt af afstrøningsmaterialer på minimum 5 kg. Entreprenøren udtager et pladestykke på 1 x 2 m2 af bundmembran og topmembran til identifikationsprøvning på Vejteknisk Institut. Entreprenøren fremsender materialeprøver direkte til Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

SAB – Brobelægninger 6620.201

SIDE

159 af 214

Brobelægninger

Supplerende bestemmelser til AAB Brobelægninger. Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formu-larer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”.

11.7.1 Alment

Arbejdet omfatter udførelse af : • Drænkanal af åben kunststofbeton i langsgående dybdelinjer, jf. tegningerne. • De på tegningerne viste eller i SAB omtalte fuger

11.7.2 Materialer

Entreprenøren skal senest 14 dage inden arbejdet igangsættes fremkomme med fulde tekniske specifikationer for de materialer og blandinger, der agtes anvendt. Afvigelse fra materialespecifikationerne må kun ske efter aftale med tilsynet. Sammensætningen af kunststofbetonen skal være 2 % kunststof og 98 % granitskær-ver.

11.8 Kunststofbelægning

11.8.1 Alment

Arbejdet omfatter: • etablering af kunststofbelægning på Bro 129.00 OF af sti i Dyrehaven • etablering af kunststofbelægning på Bro 132.00 OF af sti ved Gubsø

Der skal anvendes en typegodkendt kunststofbelægningsopbygning med foreskreven opbygning iht. AAB 11.8.1 med en årsdøgntrafik mellem 4.000 og 10.000. Belægningen udføres på de vandrette flader på brodækket og føres 50 mm op ad kantbjælken og 200 mm ned ved broender.

11.8.1.2 Funktionskrav

Hvor måling med ROAR ikke er praktisk gennemførlig skal følgende vikarierende acceptkriterier for friktion være opfyldt: Teksturdybden af færdig belægningsoverflade skal overholde:

• middelværdi ≥ 0,7 mm • mindsteværdi ≥ 0,5 mm

bestemt ved måling af belægningsoverfladens makrostrukturdybde ved anvendelse af en volumenteknik efter DS/EN 13036-1. Der skal måles ved min. 6 positioner tilfældigt fordelt. Den færdige belægningsoverflade skal tillige overholde:


SIDE

160 af 214

• middelværdi ≥ 45 • mindsteværdi ≥ 40

målt med pendulruhedsmåler iht. DS/EN 13036-4. Der skal måles ved min. 6 positioner tilfældigt fordelt.

11.8.3 Udførelse

Leverandørens arbejdsbeskrivelse angivet i typegodkendelsesdokumentet skal følges, idet arbejdsinstruks og arbejdsplan m.v. skal meddeles tilsynet inden arbejdets påbe-gyndelse. Under arbejdet må ingen andre arbejder eller anden færdsel finde sted på de arealer, der skal belægges. Leverandøren (evt. underentreprenøren for belægningen) skal fremkomme med en detaljeret specifikation for udlægningen, herunder antal og place-ring af samlinger i membran og slidlag, udfasning af belægning ved afslutninger og kan-ter. Til udførelse af belægninger på stedet må påregnes afdækning og varmetilførsel for at opfylde krav til temperatur og fugtighed. Dette skal være indeholdt i tilbudsprisen. Desuden skal ved aflevering til drift og vedligeholdelse, oplyses en detaljeret reparati-onsvejledning.

11.8.3.1 Klargøring af underlag

Ved godkendelse af underlaget fastsætter entreprenøren i samarbejde med tilsyn og ved anvendelse af vandprøve, retskede mm, det præcise omfang af eventuelle nødven-dige afretninger/opretninger. Vandprøve skal udføres på brodækket i dets hele længde. Der skal her tages hensyn til den begrænsede opretning, der tillades i selve kunststof-belægningen (maks. 1,5 mm). Ujævnheder større end 1,5 mm, opretninger over 1 m2 og opretning af tvær- eller længdeprofil skal oprettes i underlaget, jf. nedenstående. Udbredte og tykkere (5-20 mm) opretninger skal udføres ved støbning af et lag cement-baseret specialmørtel. Arbejder med cementbaseret mørtel skal udføres i henhold til AAB Betonbro. Betonreparation afsnit 8, og i øvrigt i henhold til leverandørens specifika-tioner. Tyndere udjævning af teksturdybde på 1,5-5 mm udføres med en flydemørtel af kunststofmateriale, tilsat fyldstof. Dette betegnes som en skrabespartling. Der skal istrøs afstrøningsmateriale for at sikre vedhæftningen til næste lag. Kunststof-belægningen skal hæfte til oprettede områder, og entreprenøren skal derfor kunne do-kumentere, at tilstødende materialer er kompatible samt garantere, at de foreskrevne opretninger ikke får negativ betydning for kvaliteten. Leverandørens anvisninger skal følges. Udførelsesmetoden skal dog som minimum til-godese følgende krav: Blanding af reparationsmørtel skal foretages i en blandertype i henhold til leverandørens anvisninger og afpasset i kapacitet efter valgte satsstørrelse. Satsen skal blandes af he-le portioner af komponenterne, således som de leveres. Satsen må ikke være større


SIDE

161 af 214

end, at den med de aktuelle temperaturforhold kan anbringes på reparationsstedet, før afbindingen begynder. Reparationsmateriale, der ikke er anvendt, før afbindingen ind-træder, må ikke genopblandes, men skal kasseres. Reparationsmørtelen skal anbrin-ges vådt i vådt. Mørtelen skal komprimeres omhyggeligt i reparationsstedet. Udfyldnin-gen skal ske i én arbejdsoperation eller i de af leverandøren anviste lagtykkelser med rugjorte flader i mellemlagene. Der afsluttes med en filtset overflade. Reparationsstedet skal være udfyldt fuldstændigt med reparationsmørtel. Svindrevner må ikke forekomme og komprimeringen skal være tilfredsstillende. Reparationsmørte-len skal afrettes i plan med den omgivende betonoverflade uden mørtelspild på denne. Efterbehandling udføres i henhold til leverandørens anvisninger. Der må ikke anvendes forseglingsmiddel, hvor beton senere skal overfladebehandles. Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval, dog altid mellem +5 °C (døgnets koldeste tidspunkt) og +20 °C.

11.8.3.4 Temperatur og fugt

Udlægning af kunststofbelægning kræver, at underlaget er tørt og at underlagets tem-peratur skal være større eller lig med laveste anvendelsestemperatur i henhold til leve-randørens anvisninger (evt. angivet i typegodkendelsesdokumentet eller den dertil hø-rende arbejdsbeskrivelse), dog skal krav angivet i AAB afsnit 11.8.3.4 altid overholdes. Til udførelse af belægninger på stedet må påregnes afdækning og varmetilførsel for at opfylde krav til temperatur og fugtighed. Dette skal være indeholdt i tilbudsprisen. Såfremt ovenstående betingelser ikke er til stede skal arbejdet indstilles og først igang-sættes når forudsætningerne igen er til stede. Der kan gives tidsfristforlængelse som følge af vejrlig, hvis øvrige kriterier herfor er opfyldt. Entreprenørens metoder til måling af temperatur og fugtindhold skal forelægges tilsynet til accept.

11.8.3.6 Udlægning

Entreprenøren skal inden materialerne tages i brug kontrollere, at materialerne anven-des inden den på emballagen anførte sidste brugsdato samt at materialerne er fri for evt. krystaller. Samtlige lag i kunststofbelægningen udlægges i den i typegodkendelsesdokumentet angivne mængde/lagtykkelse med en tolerance på ± 20 % for hvert enkelt lag og med en tolerance for den samlede lagtykkelse på ± 25 %. Entreprenøren skal for hvert belægningslag konstant overvåge tykkelsen, dels ved di-rekte måling af vådfilmslagtykkelse, dels ved kontrol af materialeforbrug opgjort for pas-sende små delarealer efter aftale med tilsynet. I forbindelse med udlægning skal der fo-retages kontrol af vådfilmslagtykkelsen med mindst 6 målinger i hvert lag (og i hver ar-bejdsetape). Måleresultaterne og deres placering i de enkelte kontrolafsnit indføres i kontroljournalen. På frie og lodrette kanter tillades efter aftale, at materialerne tixotrope-res.


SIDE

162 af 214

11.8.4 Kontrol

11.8.4.1 Alment

I god tid før arbejdet påbegyndes skal entreprenøren fremlægge forslag til kontroljournal til tilsynets godkendelse. Kontroljournalerne skal løbende udfyldes og afleveres til tilsy-net. Entreprenøren skal bestemme vedhæftningen i henhold til DS/EN 1542. Vedhæftning til betonunderlaget refererer til værdier opnået på et min. Ø 50 mm stort prøvelegeme, hvor træklegemet aftrækkes med en konstant belastningstilvækst. Typen af aftræk-ningsinstrument, aftrækningsprocedure samt dokumentation for kalibrering skal fore-lægges for tilsynet til gennemsyn mindst 1 uge forud for instrumentets anvendelse. Til bestemmelse af kunststofbelægningens vedhæftningsstyrke skal der for hvert kon-trolafsnit dog mindst for hver påbegyndt 100 m² udføres 1 prøvning. Gennemsnitsvær-dien af 5 efter hinanden opnåede enkeltværdier skal være mindst 2,0 MPa og ingen en-keltværdier må være mindre end 1,5 MPa (eller bruddet skal ske i den underliggende beton). Såfremt der måles enkeltværdier, der er mindre end minimumskrav til enkelt-værdier, skal der udføres mindst 2 enkeltprøver i samme delområde (inden for 1 m2) for at afgøre, om måleresultaterne skyldes en fejlmåling. Såfremt der fortsat konstateres mangelfuld vedhæftning, skal det/de tilsvarende delareal(er) afgrænses, fjernes og om-gøres. Der udtages 1 prøve rent bindemiddel af membran og slidlag pr. 100 m2 jævnt fordelt over hele kontrolafsnittet. Prøverne skal opbevares og hærdes på arbejdsstedet inden de udleveres til tilsynet. Shorehårdhedsværdien af disse prøver må ikke afvige mere end ± 20 % i forhold til værdi fundet ved typegodkendelsen. Dokumentationen skal lø-bende afleveres til tilsynet. Fugtindholdet i beton, som skal påføres kunststofbelægning skal kontrolleres før grun-ding ved minimum 3 målinger. Samtlige enkeltværdier skal overholde kravene i AAB. 11.8.3.4. Belægningen skal udføres så nøjagtigt, at overfladen fremstår fuldstændig jævn og plan uden nogen skæmmende afvigelser. Entreprenøren skal til stadighed under arbejdets udførelse kontrollere, at krav til tempe-ratur, luftfugtighed m.m. er overholdt. Kontroljournaler forelægges tilsynet, der på dette grundlag vil vurdere om belægningen i geometrisk henseende er konditionsmæssig.

SAB – Elastiske Fuger 6620.201

SIDE

163 af 214

Elastiske fuger

Supplerende bestemmelser til AAB Elastiske fuger.

1 Alment

Arbejdet omfatter: Smeltbar fugemasse, type A:

• bitumenfuger langs kantbjælker Hærdbar fugemasse, type B:

• silikonefuger ved klemskinner langs isoleringsinddækningen og ved betoncharni-er

2 Materialer

Fugemasse, type A og B skal være CE-mærkede. Entreprenøren skal i god tid før fugearbejder påbegyndes fremsende datablad, der doku-menterer, at grunder og fugemasser, type A og B, tilfredsstiller AAB’ens krav til delmateri-aler og kombinationstests. Såfremt de anvendte materialer er leveret under en frivillig til-trådt ordning, kan godkendelsesdokumentet lægges til grund. Entreprenøren skal endvidere inden 5 dage før arbejdet påbegyndes aflevere resultatet af udført afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse, type A og B samt systemtest for de i AAB anførte egenskaber. Smeltbar fugemasse, type A I bunden af bitumenfugen skal der nedlægges en 3-5 mm tyk klæbebryder af egnet bitu-menimprægneret plastskum, som klæbes ned i grunderen. Hærdbare fugemasser, type B Som fugeindlæg for hærdbar fugemasse benyttes et ikke absorberende rundt materiale som Sika-Poroten. Understopningsmaterialet skal være 20 % større end fugebredden. "Punktering" af materialet skal undgås.

3 Udførelse

3.1 Planlægning af udførelse

Fabrikantens indbygningsforskrifter skal overholdes.

3.2 Forberedende arbejder

Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være af-kølet.

SAB – Elastiske Fuger 6620.201

SIDE

164 af 214

Hvor fugningen udføres mod betonkonstruktion, skal betonoverfladen sandblæses. Under sandblæsningen skal naboflader afdækkes.

3.3 Grunding

Grundingen eftergås, så fuld dækning er sikret. Tilstødende synlige flader skal beskyttes mod utilsigtet påføring af grunder.

4 Kontrol

Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskrevet stand, skal tilsynet inspicere arbejdet. Der skal udføres identifikationsprøvning af fugemasse og grunder. Kopi af identifikations-prøvning af den anvendte batch skal afleveres til tilsynet. Ved udtagning af prøver til identifikationsprøvning udtages prøve såvel fra kogeren som fra ubrudt emballage.

SAB – Stålarbejder 6620.201

SIDE

165 af 214

Stålarbejder

Supplerende bestemmelser til AAB Stålbroer, stålarbejde.

1. Alment

1.1 Generelt

Arbejdet omfatter: • For spuns ved Højmarkstoften fuldsvejsning af alle spunslåse fra 0,45 m under

fremtidig overside af motorvej inde ved spuns og til top af spuns til sikring af vandtæthed.

• Etablering af topstykke (L-profil) på spunsvæg til senere fastgørelse af afdæk-ningshætte på spuns ved Højmarkstoften.

• Afrensning af jord, slam mm. på alle synlige dele af spunsvægge, således at de afrensede overflader fremstår ensartede, rene og uden skrabemærker.

• Etablering af stræk over jordankre og ved udsparinger for krydsende ledninger ved Højmarkstoften

• Øvrige eventuelle stålarbejder i entreprisen Strækket over jordankre og stræk i forbindelse med udsparinger for krydsende lednin-ger ved Højmarkstoften skal etableres som HEB-profiler, der placeres som vist på teg-ningerne. Der er placeret stræk på begge sider af spunsen. Strækkene svejses sam-men i længderetningen. Samlingerne i strækkene placeres 0,6 m fra ankrene. Strække-ne monteres på spunsprofilerne i hver udadgående spunsbugt. Boltesamlinger skal væ-re vandtætte og svejsninger må ikke være synlige på forsiden af spunsen. Tegningerne i udbudsmaterialet viser principtegninger for fastgørelse af stræk, ankerkonsoller og an-kerhoveder, men entreprenøren skal selv projektere disse komponenter, så de har en levetid på 100 år. L-profilerne skal leveres i ensartede længder og skal monteres med 5 mm afstand.

1.2.2 Udførelsesklasser

Spunsvægge henføres til konsekvensklasse CC3 og skærpet kontrolklasse.

1.2.4 Geometriske tolerancer

Topstykke (L-profil) Følgende tolerancekrav for topstykke (L-profil) på spunsvæg til fastgørelse af afdæk-ningshætte skal overholdes: Centerafstand mellem to indbyrdes fastgørelser +/- 4 mm. Rotation af fastgørelser i forhold til spuns +/- 10. Spuns Vedrørende tolerancekrav for spuns henvises til SAB - Fundering.


SIDE

166 af 214

1.3 Den udførendes dokumentation

1.3.5 Geometriske tolerancer

Der stilles krav om dokumenteret målekontrol iht. de i afsnit 1.2.4 beskrevne tolerance-krav af den sammenbyggede stålkonstruktion. Kravet gælder også delkomponenter, hvis overholdelse af måletolerancer er en forudsætning for den sammenbyggede kon-struktions overholdelse af tolerancekravene. Inden og under bearbejdningen af de enkelte konstruktionsdele påhviler det entreprenø-ren at undersøge om materialet generelt og specielt på bearbejdnings- og samlingsste-derne har afvigelser i dimensioner, former og struktur eller har andre fejl der kan blive til skade for konstruktionen. Konstaterede afvigelser og fejl skal straks meddeles bygher-ren til orientering. Såfremt bygherren afgør, at konstaterede fejl og afvigelser ikke kan udbedres med til-strækkelig sikkerhed, skal de omhandlende materialer kasseres og straks fjernes fra arbejdspladsen. Entreprenøren skal ved præcisionsmålinger kunne eftervise ovennævnte indbygnings-nøjagtighed. Hvis de angivne tolerancer ikke er overholdt, kan tilsynet forlange, at det udførte arbejde ændres på en af tilsynet foreskreven måde uden godtgørelse.

2. Materialer

2.1 Generelt

Korrosionstrægt stål tillades ikke anvendt. Alt konstruktionsstål leveres som min. S355 (DS/EN 10025).

2.2 Identifikation, inspektionsdokumenter og sporbarhed

Alt stål skal leveres med certifikat 3.2 efter DS/EN 10204:2004, før emnerne tages i ar-bejde. Krav til svejsematerialer anført i EN 1011-1 og -2 skal overholdes.

2.3 Produkter af konstruktionsstål

2.3.3 Overfladebeskaffenhed

Følgende krav til overfladekvalitet for stålplader skal overholdes iht. DS/EN 10163: • Klasse A underklasse 3

Ståloverfladerne må ikke udvise en rustgrad, der overstiger rustgrad C ifølge DS/EN ISO 8501-1.


SIDE

167 af 214

2.3.4 Særlige egenskaber

Tværpåvirkede konstruktionsdele ultralydsundersøges for lagdeling. Alternativt anven-des z-stål i henhold til DS/EN 10164.

3. Udførelse

3.1 Generelt

Der skal til stadighed på arbejdsstedet forefindes materiel og mandskab af fornøden kvalitet og kapacitet.

3.2 Fremstilling og samling

De enkelte konstruktionsdele skal tildannes således, at de uden tvang kan bringes i kor-rekt indbyrdes stilling og med tilstrækkelig nøjagtighed til at opnå den nødvendige kvali-tet med den valgte samlingsmetode. Tildannelsen skal endvidere tage fornødent hen-syn til de forandringer i form af deformationer m.v. som den pågældende samlingsme-tode erfaringsmæssigt vil medføre.

3.2.3 Håndtering og opbevaring

Plan for levering og opbevaring skal udarbejdes af entreprenøren.

3.3 Svejsning

3.3.1 Generelt

Svejsninger skal udføres i en kvalitet, der tilfredsstiller kravene i DS/EN 5817 karakter C.

3.3.2 Svejseplan

Tilsynet skal, forinden svejsning påbegyndes, ved rettidig advisering gives mulighed for at kontrollere tilpasning af konstruktionen eller konstruktionskomponenter. Ovennævnte kontrolmulighed fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for konstruktionen som helhed. For automatsvejsninger skal ud over sædvanlig WPS-dokumentation foreligge særlig skriftlig instruktion om anvendt maskintype, anvendte indstillinger, svejsehastighed og -rækkefølge

3.3.3 Svejseprocesser

Svejsearbejder må ikke foretages ved temperaturer lavere end normal værkstedstem-peratur (10-15°C), medmindre tilsynets godkendelse i hvert enkelt tilfælde foreligger, og fornøden opvarmning og beskyttelse finder sted. Foruden manuel svejsning kan anvendes semimanuelle og maskinelle svejse-processer under forudsætning af, at svejsningsproceduren, det anvendte materiale og det benyt-tede tilsatsmateriale med mere kan godkendes af tilsynet.


SIDE

168 af 214

Stumpsømme skal gennemsvejses, og der skal foretages opmejsling efter svejsning af rodsiden. Sømmene skal udføres med glat overflade og jævn overgang til grundmaterialet uden sidekærv, og med så lille overvulst som muligt. Stød imellem ulige pladetykkelser skal udføres således at tykkelsesændringen ikke er visuel udvendig. Kantsømme skal udføres flade eller konkave med jævn overgang til grundmaterialet og med jævne overgange mellem de enkelte strenge uden sidekærv og indbrændinger. Kantsømme skal føres rundt om pladekanter. Svejsespændinger og svejsedeformationer skal begrænses mest muligt, blandt andet ved valg af passende svejserækkefølge. Der skal drages omsorg for, at svejsningerne i hvert enkelt tilfælde udføres i den gunstigste stilling og rækkefølge.

3.3.5 Forberedelse og udførelse af svejsning

Svejseprocedurespecifikation og procedureprøvningsrapport skal fremsendes til tilsynet til orientering. I forbindelse med svejsning skal følgende prøvning udføres i henhold til DS/EN ISO 14555:

• Simpel arbejdsprøve skal udføres ved personskift og efter arbejdsstop over to timer.

Prøvningsresultater skal efter tilsynets anmodning fremsendes for accept.

3.4 Mekaniske samlingselementer

3.4.2 Brug af boltesamlinger

I ikke tilspændte samlinger og i alle samlinger, der kun består af en enkelt bolt, skal mø-trikken sikres mod løsdrejning. Låsemetoden skal forelægges tilsynet. Hvor metaller med forskelligt elektrisk potentiale samles, skal samlingsmetode forelæg-ges tilsynet.

3.5 Montage

3.5.3 Montagemetode

Entreprenørens planlægning, projektering, udførelse af montagearbejdet skal som nævnt i AAB afsnit 2.5.3 baseres på principperne i Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar 2013, idet begrebet stillads her erstattes af begrebet montage.

Følgende skemaer skal anvendes i forbindelse med planlægning, projektering, udførel-se af montagearbejdet:

• Skema A, 1. Montagemøde • Skema B, Tidsplan • Skema C, Detaljeret plan for udførelse


SIDE

169 af 214

• Skema D, Kontrolplan • Skema E, Montageprojekt • Skema I, Udførelse og kontrol • Skema J, Evaluering af afvigelser

De i tilsynshåndbogen beskrevne kurser kræves ikke gennemført for personer involve-ret i montagearbejdet for stålkonstruktioner. Vedr. krav om kontrol i forbindelse med påsvejsning og fjernelse af montagebeslag o.l. henvises til AAB afsnit 3.3.5 Måleprogram og acceptkriterier skal forelægges tilsynet for accept sammen med mon-tageprojektet. Entreprenøren skal udarbejde en beregningsdokumentation, som redegør for, at til-lægsspændinger og tillægsdeformationer som følge af den valgte udførelses- og støbe-takt lagt sammen med maks./min. spændinger og deformationer fra den permanente si-tuation ikke overskrider de fastlagte grænser. Såfremt grænserne er overskredet, skal der korrigeres herfor i projektet ved entreprenørens foranstaltning.

4. Kontrol

4.1 Generelt

Det i SAB-P anførte paradigme for udbudskontrolplan (UKP) definerer minimumskrav til entreprenørens egenkontrol. Ikke destruktiv kontrol af de færdige svejsesømme skal udføres af entreprenøren i hen-hold til DS/EN 1090-2 samt DS/EN 12062 og udgifter hertil skal være indeholdt i tilbud-det. Kontrol af laminering betales af entreprenøren. Sporbarheden skal dokumenteres og indgå i kontroljournalen. Resultater af kontrol, prøvning og inspektion skal registreres på en sådan måde, at ne-denstående krav om genfinding er opfyldt.


SIDE

170 af 214

Andre arbejder

4. Skråningsbefæstelser

Supplerende bestemmelser til AAB for brolægning.

4.1 Alment

Arbejdet omfatter udførelse af de på tegningerne viste befæstelser med betonbelæg-ningssten på skråninger med SF sten og græsarmeringssten, som vist på projektteg-ningerne:

• Bro 129.00 og 132.00 græsarmeringssten • Bro 129.50. Der udlægges SF sten under broen svarende til brobredde ved

broenderne og ved skråningsfod svarende til yderside af de yderste buer. På de øvrige flader lægges græsarmeringssten, som afsluttes på skråningerne under sidefagene 0,5 m udenfor kantbjælken

SF stenene afsluttes på skråningerne ved sidefagene 0,5 m udenfor kantbjælken indtil afslutning af disse.

4.2 Materialer.

Grusunderlaget skal leveres som krævet under SAB Jordarbejder. Betonbelægningsstenene skal være som 60 mm grå SF-sten og græsarmeringssten, som vist på projekttegningerne.

4.3 Udførelse

Betonbelægningssten: Der henvises til leverandørens forskrifter og vejledning vedrørende udlægning af stene-ne på underlaget. Underlaget (friktionsfyldet) komprimeres omhyggeligt i henhold til de under SAB Jordar-bejder, anførte krav, og afrettes under hensyntagen til den færdige overflade. Efter en let vanding bestrøs overfladen med cement (15 kg pr. m²). Derefter rives skråningen igennem, så cementen blandes med friktionsfyldet i ca. 0,10 m's dybde, hvorefter der på ny foretages komprimering og regulering. På det således behandlede underlag udlægges 80 mm cementstabiliseret grus bestå-ende af groft grus iblandet cement i forholdet 1:6. Herefter udlægges et gruslag, hvori stenene sættes i overensstemmelse med leveran-dørens forskrifter. Befæstelsen skal understøttes, som vist på tegningerne. Afslutninger i siderne udføres med lang kantningssten 60 x 10 x 17,5 cm (OS kantsten skal flugte med OS SF-sten/græsarmeringssten), og mod støttefundamenter og bro med slutsten. Tilstødende SF-sten/græsarmeringssten tildannes ved skæring.


SIDE

171 af 214

Den faste beklædning skal fremtræde med jævn overflade som anført på tegningerne. De angivne koter skal overholdes med ± 0,03 m. Afvigelsen fra en 5 m lang retskede må ikke være større end 0,01 m.

20. Lystæt skærm

Supplerende bestemmelser til AAB – Vejudstyr. Fælles for vejudstyr.

20.1 Alment

Arbejdet omfatter for bro 129.50 udførelse af: • Projektering/udarbejdelse af værkstedstegninger af aluminiumskassetter inkl.

fastgørelse til stolper • Levering og opsætning af indstøbningsankre, stolper og aluminiumskassetter

Indstøbningsankre og stolper er vist på projekttegninger. Stolperne er placeret per 750 mm. Det skal bemærkes, at den lystætte skærm skal opsættes på en cirkelbuet kant-bjælke med hældningen 1:8, og opsættes vinkelret på kantbjælker i broens længderet-ning. Den principielle udformning af kassetterne med forslag til fastgørelse til stolper er vist i tegningsmaterialet og skal respekteres. Entreprenøren skal fremsende sit projekt og lave en prøveopsætning af 3 kassetter på faunabro senest 3 uger før igangsætning af fabrikationen for bygherrens godkendelse. Belastning Udover sædvanlig påvirkning fra vind skal kassetterne dimensioneres for en regnings-mæssig kraft på 3 kN/m i en højde på 1,2 m over jordoverfladen på broen. Udformning Fastgørelse er som vist på tegning 6620-9580, medens den principielle udformning er vist på tegning 6620-9581. Derudover stilles følgende krav til kassetterne:

• 40 års levetid • De skal udføres i aluminium som dobbeltsidet kassette • De skal være robuste, stabile og ikke vibrere ved normal vejrlig • Minimum kassette tykkelse 75 mm • Minimum tykkelse af aluminiums plade 2 mm • Maksimal udbøjning for vind og rækværkslast 1/1000. • De skal stå i et glat og jævnt forløb • Overfladerne skal være glatte og uden skarpe kanter og stå med alumini-

ums farve • Indvendige afstivninger må ikke kunne ses på ydersiden af kassetten • Kassetterne skal kunne de- og genmonteres enkeltvis • Samlingerne skal kunne optage de geometriske afvigelser og tolerancer

som skyldes den krumme kantbjælke og den skrå opsætning i lodret retning, 1:8.

• Anodisering udføres i mørkegrå farve


SIDE

172 af 214

• Fastgørelsesbeslag skal alene kunne løsnes med specialværktøj, som skal leveres som en del at entreprisen

Der skal opføres en prøveopsætning af 3 kassetter til bygherrens godkendelse inden den endelige produktion igangsættes.

21. Drænmåtte

21.1 Alment

Arbejdet omfatter udlægning af drænmåtte på overside brodæk, bro 129.50.

21.2 Materialer.

Materialet skal være som Enkadrain 5004 eller tilsvarende. Måtten skal have min. tyk-kelse på 4 mm og skal være omgivet at en termisk behandlet geotekstil.

21.3 Udførelse

Drænmåtten udlægges på overside beskyttelsesbeton på brodæk, bro 129.50 ført 2 m ned ad broenderne.

22. Erosionsmåtte

22.1 Alment

Arbejdet omfatter udlægning af erosionsmåtte i muldlag brodæk, bro 129.50.

22.2 Materialer.

Materialet skal være som kokosnet ERO740 eller tilsvarende.

22.3 Udførelse

Erosionsmåtten udlægges i muldlaget ca. 100 mm under overside af mulden på bro 129.50 ført 2 m ned ad den højeste broende.

TAG 6620.201

SIDE

173 af 214

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG)

Generelt

Tilbuds- og afregningsgrundlaget (TAG) angiver generelle forudsætninger for fastsættelse af mængder i tilbudslisten (TBL) samt almindelige og specielle bestemmelser vedrørende omfanget af ydelser under de enkelte hovedposter, poster og underposter. Alle mængder er fastsat som teoretiske geometriske mængder (fast mål uden spild) i henhold til beskrivelser og tegninger, medmindre andet er defineret under den en-kelte post henholdsvis underpost. Mængdeændringer jf. AB 92 ad § 14 og SB ad § 14 bestemmes efter de samme princip-per, som er anvendt ved udregning af tilbudslistens mængder. I tilbudslisten er tilstræbt en forenklet ydelsesspecifikation. Det indebærer, at alle omfatte-de ydelser ikke udførligt fremgår af tilbudslisten. Priserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prøver, kontrolmålinger og dokumentationer, beregninger m.v. samt spild og eventuelle mermængder udover de teoretiske, samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige biydelser, herunder års-tidsbestemte foranstaltninger.

Mængdefastsættelse og afregningsmængder

Hvor ydelsen fastsættes ved en mængde, skal afregningsmængden fastsættes ved op-måling af det faktisk udførte arbejde i forbindelse med arbejdets udførelse. Såfremt dokumentationsgrundlaget for fastsættelse af afregningsmængden fjernes under udførel-sen af arbejdet, skal mængden fastsættes af såvel entreprenøren som tilsynet før arbej-det igangsættes. I modsat fald fastsætter tilsynet alene grundlaget. Tilsvarende gælder for arbejder, der tildækkes og ikke er synlige i det færdige anlæg.

Fiktive mængder

For ydelser, der ikke forekommer i det udbudte projekt, men som kan blive aktuelle under udførelsen, er fastsat et antal poster med fiktive mængder som fremgår af TBL-tillæg.

Post/Underpost Betegnelse 01.01.40 Forlængelse af drift af arbejdsplads 02.22 Friktionsmateriale, levering og opfyldning 02.34 Jord levering og indbygning 03.15 Byggedræn 03.19 Bundsikringsdræn 03.28 Afløbsledning af plastkloakrør fra nedløbsbrønd 03.51 Grundforstærkning 03.54 Leje og drift af gravekasse

TAG 6620.201

SIDE

174 af 214

03.55.03 Trækrør ø110 mm 03.55.11 Tilslutning af eksist. ledning til ny ledning/brønd 03.55.21 Tilslutning af ny ledning til eksist. ny ledning/brønd 03.55.30 TV-inspektion af eksist. ledninger 03.55.65 - .67 Overgangsmanchetter 03.56 - .57 Boring af huller 03.66 Ekstra brøndringe 03.69 Justering af højden på eksisterende brønddæksler 03.70 Sikring af vejgrøfter 03.77 Asfaltkile 03.90 Tørholdelse 03.91.05 - .12 Grundvandssænkning - sugespidsanlæg 03.91.15 Grundvandssænkning – vacuumpumpe 03.91.902 - .905 Grundvandssænkning – lænsepumpning 05.01 Bundsikring, leverer og indbygge 54.06.911 Nedbringning af spuns ved spuling 54.06.912 Forgravning for spuns, dybde = 0 - 5 m under rammeniveau 54.06.914 Forgravning for spuns, dybde > 5 m under rammeniveau

Skønnede mængder

For ydelser, hvor mængderne ikke har kunnet fastsættes endeligt på forhånd, er fastsat følgende underposter med skønnede mængder:

Underpost Betegnelse 02.13.83 Nedtagning af eksisterende vejudstyr og bortskaffe 02.13.85 Nedtagning af eksisterende vejudstyr og lægge i depot 02.35.901 Levering af kalk 02.35.902 Levering af cement 09.02.900 Etablering af gavle i gennembrudte jorddiger 09.02.901 Etablering af gavle i gennembrudte diger med stensætning

09.35.05 Fodhegn levering og opsætning 41.01.03 Tillæg for udførsel af stolpe med 1 skråstiver 41.01.04 Tillæg for udførsel af stolpe med 2 skråstivere 41.01.05 Tillæg for betonomstøbning af almindelig stolpe 41.01.07 Levering og opsætning af 1 m bred låge, selvlukkende 41.01.13 Nedgravning af skelpæl

TAG 6620.201

SIDE

175 af 214

Tilbudslistens poster

Nedenfor angives specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelses-omfang for tilbudslistens enkelte hovedposter, poster og underposter. De angivne numre refererer til tilbudslistens postnumre.

1 ARBEJDSPLADS

1.01 INDRETNING, DRIFT OG RØMNING

1.01.01 Indretning, drift og rømning

Tilbudslistens faste sum skal indeholde alle udgifter til etablering, drift, ryddeligholdelse og fjernelse af arbejdsplads med tilhørende stationært materiel og installationer m.v., til ad-gangs- og arbejdsveje samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger og til retab-lering af arbejdsområdet efter arbejdets afslutning. Endvidere skal den faste sum indeholde ansøgning til respektive myndigheder om tilladel-se/etablering/afrigning af strømforsyning, vandforsyning, mulighed for afledning af spild-vand. Den faste sum skal omfatte alle de i SAB – Styring og samarbejde anførte ydelser i det omfang, de pågældende ydelser ikke er indeholdt i efterfølgende poster og underposter. Den faste sum udbetales efter følgende regler: 40% udbetales, når arbejdspladsen er etableret og det nødvendige materiel til gennemfø-relse af entreprisen er på pladsen. Endvidere skal følgende materiale foreligge og være accepteret af tilsynet:

• Kvalitets- og miljøplan • Beredskabsplan • Bidrag til plan for sikkerhed og sundhed • Arbejdsplan

40% løbende i lige store månedlige rater i hele anlægsperioden. 20% når rømning af arbejdspladsen er afsluttet. Endvidere skal al dokumentation og "Således udført" materiale fra entreprenøren være overdraget til bygherren og godkendt af tilsynet.

1.01.03 Sikring af fixpunkter

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til sikring af fixpunkter, udført som beskrevet påi typetegning nr. 756.

1.01.12 Afpropning af geotekniske boringer

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved afpropning af geotekniske boringer, ud-ført som beskrevet i SAB – Arbejdsplads pkt. 8.

TAG 6620.201

SIDE

176 af 214

1.01.40 Forlængelse af drift af arbejdsplads

Enhedsprisen er et tillæg til 1.01.01 og skal indeholde alle udgifter til drift af arbejds-pladsen.

1.01.901 Etablering af flugtveje

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved etablering af flugtveje, udført som be-skrevet i SAB – Arbejdsplads afsnit 3.2.

1.02 FÆRDSELSREGULERENDE FORANSTALTNINGER

Ydelser i forbindelse med færdselsregulerende foranstaltninger, nødvendige i forbindelse med entreprenørens levering og afhentning af materiel og materialer, afregnes ikke sær-skilt, men skal vare indeholdt i ydelserne for de respektive arbejder for brug af pågælden-de materiel/materialer. Afregningsmængden for ydelser bestemmes ved opmåling af teoretiske mængder i hen-hold til godkendte trafikafviklingsplaner. For samtlige ydelser - der ikke afregnes efter en tidsenhed - skal enhedsprisen dække hele perioden, hvor ydelsen benyttes på den aktuelle lokalitet. Enhedspriser for materiel skal medtage alle ydelser for etablering af rengjort skilt, trafik-værn mv. på pågældende position samt fjernelse efter brug.

1.02.556 - .561 Kørebaneafmærkning

Enhedspriser skal også omfatte ydelser til nødvendig afsætning, klar- og rengøring. For plan kørebaneafmærkning bestemmes afregningsmængden som netto m/m2.

1.15 BYGGEPLADSHEGN

1.15.04 Levering, opsætning og fjernelse af byggepladshegn.

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved levering, opsætning, drift og nedtagning af byggepladshegn, udført som beskrevet i SAB – Arbejdsplads afsnit 3.1.

2 JORDARBEJDER

2.11 RYDNING

2.11.11 Rydning

Den faste sum skal indeholde alle udgifter ved rydning som beskrevet i SAB - Jordarbej-der, afsnit 2.2 herunder fjernelse af rødder og stubbe i Dyrehaven i det omfang de pågæl-dende ydelser ikke afregnes specifikt i de efterfølgende underposter.

2.12 NEDRIVNING

Entreprenøren skal ved besigtigelse på stedet selv vurdere arbejdets omfang.

TAG 6620.201

SIDE

177 af 214

Den faste sum skal omfatte alle ydelser forbundet med nedrivning og bortskaffelse af alle materialer, inkl. opgravning af eksisterende konstruktioner, afvandingsledninger og brøn-de m.v. Afmelding, demontering og indlevering af elmåler og stikledning/målerkabel skal være in-deholdt i tilbuddet. Alle gebyrer og afgifter i forbindelse med ansøgninger/anmeldelser og bortskaffelse af nedbrudt materiale skal være indeholdt i tilbuddet. Beløbet udbetales efter bortskaffelse af nedrevet materiale og retablering af arealerne. Enhedsprisen skal indeholde opfyldning med friktionsmateriale.

2.12.900 Nedrivning på matr. nr. 11i, Funder By, Funder, Funder Skolevej 17

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afpropning af vandforsyning.

2.12.902 Nedrivning på matr. nr. 1hr, V. Kejlstrup, Balle, Nordre Højmarksvej 23

Den faste sum skal indeholde alle ydelser for fjernes af gylle/aljetank. Tanken skal fjernes i henhold til kommunens regulativer, og eventuelle gebyrer mv. skal være indeholdt i til-buddet.

2.12.903 Nedrivning på matr. nr. 1xt, V. Kejlstrup, Balle, Frichsvej 4

Den faste sum skal indeholde alle udgifter til afkortning af skel- og garagemur. Muren skal reetableres som murværk med genbrug af de mursten der pilles ned.

2.13 OPBRYDNING M.V.

2.13.08 Ubunde materialer, opbrydning og lægge i depot

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til opgravning, transport og lægge i depot.

2.13.15 - .16 Asfalt, opbrydning og bortskaffelse

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved opbrydning og bortskaffelse af asfaltbelægning i de angivne tykkelser. Posten afregnes efter opmåling forud for arbejdets udførelse.

2.13.19 Fortandingsfræsning ved samlinger til eksist. belægning.

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved fræsning samt bortskaffelse af det affræsede materiale. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

2.13.26 Planfræsning, t = 0 – 0,05 m

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved fræsning samt bortskaffelse af det affræsede materiale. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

TAG 6620.201

SIDE

178 af 214

2.13.47 Betonfliser, optage og fjerne.

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved optagning samt bortskaffelse. Posten afregnes efter opmåling forud for arbejdets udførelse.

2.13.50 Chaussesten, optage og lægge i depot.

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved optagning og lægge i depot. Posten afregnes efter opmåling forud for arbejdets udførelse.

2.13.83 Nedtagning af eksisterende vejudstyr og bortskaffe

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved optagning samt bortskaffelse. Posten afregnes efter opmåling forud for arbejdets udførelse.

2.13.85 Nedtagning af eksisterende vejudstyr at lægge i depot

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved optagning og lægge i depot som beskrevet i SAB – Jordarbejder, afsnit 2.2.1. Posten afregnes efter opmåling forud for arbejdets udførelse.

2.13.900 Asfaltskæring, t=0,0-0,2 m

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved asfaltskæring Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

2.14 AFRØMNING AF MULDJORD M.V.

Forinden arbejde med muldafrømning påbegyndes skal samtlige muldoverflader indmå-les. Efter afrømning indmåles overkant råjord. Ud fra ovennævnte opmålinger beregnes den samlede rene muldmængde i m3.

2.14.900 Til depot

Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter til afrømning, læsning, transport og oplægning i depot.

2.14.901 Til udsætning

Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter til afrømning, læsning, transport, mellemdepo-nering og udsætning i kvadranter og udsætningsområder.

2.20 BLØDBUNDSARBEJDER

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til udgravning, læsning, transport og udsætning af blødbundsmaterialer i kvadranter og udsætningsområder. Afregningsmængderne fastsættes ved opmåling under arbejdets udførelse. Enhedspri-serne ændres ikke, selv om de i SAB - jord angivne dybder ændres med indtil 2 m.

TAG 6620.201

SIDE

179 af 214

2.22 FRIKTIONSMATERIALER UDGRAVNING OG OPFYLDNING / LEVERING OG OPFYLDNING UNDER VANDSPEJL

Tilbudslistens mængde er beregnet ud fra de teoretiske blødbundsbegrænsninger og de i projektet angivne koter. Ved udskiftning under vandspejl skal der udskiftes med friktionsfyld som beskrevet i SAB- Jordarbejder, afsnit 3.2.2. Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og opfyldning. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling på indbygningsstedet.

2.31 JORD AFGRAVNING OG INDBYGNING

2.31.13 - .18 Tilbudslistens mængder er beregnet på grundlag af fotogrammetrisk opmåling suppleret med konkret opmåling. Det teoretiske volumen for afgravet jord udregnes som voluminet mellem færdig råjordsoverflade og terræn efter evt. muldafrømning. Beregningerne er udført af edb-programmer samt ud fra optegnede tværsnit. I tilbudslistens mængder er ikke medregnet jord fra dræn- og ledningsgrave, dog er jord-mængde fra afvandingskanal medtaget i jorddisponeringen. Tilbudslistens enhedspris skal indeholde opgravning, transport og indbygning. Er der udarbejdet massekurve, ændres afregningsmængderne ikke som følge af entre-prenørens jorddisponering.

02.31.900 Råjord at afgrave som bundsikringsmateriale og henlægge i depot.

Tilbudslistens enhedspris skal indeholde afgravning, transport og indbygning. 02.31.901 Råjord at afgrave som bundsikringsmateriale og henlægge i depot via offentlig vej.

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afgravning, læsning og transport af afgravede materialer til depot ved Funder Kirkevej, motorvejens st. ca. 22.100 inkl. placering og op-bygning af depotet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af depotet. Derfor skal depotet have en simpel geometrisk form, f.eks. en afskåren kile i 6 m højde med grundflade lxb i bunden og anlæg 1,5. Materialerne skal ikke komprimeres udover den komprimering, der opstår ved opstakning. Tilbudslistens mængder skal kunne varieres ubegrænset.

02.31.902 Råjord at afgrave og henlægge i depot.

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afgravning, læsning og transport af afgravede materialer til depot ved udsætningsområde bag anstillingsplads inkl. placering og opbyg-ning af depotet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af depotet. Derfor skal depotet have en simpel geometrisk form, f.eks. en afskåren kile i 6 m højde med grund-flade lxb i bunden og anlæg 1,5. Materialerne skal ikke komprimeres udover den kompri-

TAG 6620.201

SIDE

180 af 214

mering, der opstår ved opstakning. Tilbudslistens mængder skal kunne varieres ube-grænset.

02.32 JORD AFGRAVNING OG UDSÆTNING

Mængden er beregnet på grundlag af fotogrammetrisk opmåling suppleret med konkret opmåling. Det teoretiske volumen for afgravet jord udregnes som voluminet mellem fær-dig råjordsoverflade og terræn efter evt. muldafrømning. Beregningerne er udført af edb-programmer samt ud fra optegnede tværsnit. I tilbudslistens mængder er ikke medregnet jord fra dræn- og ledningsgrave. Tilbudslistens enhedspris skal indeholde samtlige udgifter i forbindelse med arbejdet jf. SAB – Jordarbejder 5.4.1, herunder opgravning, sortering, transport og udsætning af ma-terialer uegnet til indbygning. Er der udarbejdet massekurve, ændres afregningsmængderne ikke som følge af entre-prenørens jorddisponering.

02.34 JORD LEVERING OG INDBYGNING

02.34.10 Egnet råjord

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og indbygning. Ydelsen afregnes efter teoretisk indbygget mål.

02.35 JORDSTABILISERING

02.35.901/902 Enhedsprisen er en tillægspris for ekstra tilsætning af kalk/cement til post 02.35.903/904.

02.35.903/904 Jordstabilisering af planum/råjord

Enhedspriserne skal indeholde alle udgifter til anstilling og udførelse. Der er forudsat tilsat 1,5 % kalk og 1,5 % cement af 0,4 m planum eller råjord der skal af-graves og genindbygges.

02.39 FORURENET JORD

02.39.09 Afrømning af rabatjord fra vejareal til depot idenfor fremtidigt vejareal.

Enhedsprisen skal indeholde opgravning, sortering, transport og udsætning af materialer fra eksisterende rabatter langs de skærende veje jf. SAB-arbejdsplads afsnit 7.

02.39.900 Afrømning af områdejord fra områdekvalificeret arealer til depot

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med afgravning, sortering, læsning, transport og lægge i depot.

02.39.901 Afrømning af områdemuld fra områdekvalificeret arealer til depot

TAG 6620.201

SIDE

181 af 214

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med afgravning, sortering, læsning, transport og lægge i depot.

02.41 UDLÆGNING AF MULDJORD

Enhedspriserne skal indeholde alle udgifter til afhentning, mellemdeponering, transport og udlægning samt de i SAB - jordarbejder under pkt. 3.1.1 og 3.1.3 nævnte arbejder. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde, dvs. det opmålte areal ganget med den angivne muldtykkelse.

02.42 GRÆSSÅNING

Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter ved græssåning og tilsåning med dækafgrøde inkl. gødskning ved såning og bindemiddel ved såning samt forudgående ukrudtsbekæm-pelse. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

3 AFVANDINGSARBEJDER

Merydelser ved forøget jordarbejde for anlæg større end 1 afregnes under de relevante enhedspriser under jordarbejder. For alle opgivne ledninger gælder, at afregningsmængderne er fastsat som afstanden fra brøndmidte til brøndmidte målt på tegninger langs ledningen i hele meter (afrundet). Hvor en ledning ikke afsluttes i brønd måles til ledningsende. For alle drænledninger udenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filtersand, samt til-fyldning med egnet råjord skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle drænledninger indenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filtersand, samt levering og indbygning af bundsikringsmateriale som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle fleksible ledninger, herunder alle plastledninger (ekskl. dræn) gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag, støttelag og omkringfyldning, samt tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle tilslutninger af ledninger og brønde til eksisterende regn- eller spildevandssystem skal nødvendige overpumpninger være indeholdt i enhedsprisen for ledninger og brønde.

TAG 6620.201

SIDE

182 af 214

For alle stive ledninger, herunder alle betonledninger gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag og støttelag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. Muldarbejde ved alle dræn og lukkede ledninger i private arealer skal være indeholdt i en-hedspriserne for de respektive dræn og ledninger. Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra ledningsgrave skal være inde-holdt i enhedsprisen for ledninger, herunder dræn. Ledningsdybder for de enkelte ledningsstrækninger mellem to bygværker (brønde) bereg-nes som gennemsnitsdybden, og i tilbudslisten er hver enkelt ledningsstrækning medtaget i den underpost, hvor ledningens gennemsnitsdybde er beliggende mellem underpostens dybdeintervaller. Dybden af ledninger placeret uden for vejes arealer samt tværgående oplandsledninger m.v. i vejes påfyldningsstrækninger måles fra terræn og til ledningens bundløb. For alle brønde gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra etablering af brønde skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde. Dybden af interne vejafvandingsledninger måles fra planum og til ledningens bundløb. Dette gælder også ledninger i midterrabat uafhængigt af om der afgraves til planum eller ej. Brøndes dybde måles fra overside af dæksel eller rist til bundløb i ledningen, uanset sandfang. Beskyttelse af tværgående ledninger under planum skal være indeholdt i enhedspriserne. Levering og indbygning af udjævningslag og støttelag skal være indeholdt i enhedsprisen. Såfremt der vælges plastrør i stedet for betonrør skal eventuelle merudgifter forårsaget af krav, som kan henføres til dette valg, f.eks. til omkringfyldningsmateriale for plastrør, væ-re indeholdt i enhedspriserne.

03.02 Regnvandsbassin

.31 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering, transport og indbygning af ler, samt bortskaffelse af overskudsfyld. Afregnes efter teoretisk volumen af lermembranen.

TAG 6620.201

SIDE

183 af 214

03.13 Dræn af dobbeltvæggede topslidsede plastrør i landbrugsareal

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og dybder.

03.15 Byggedræn af korrugerede plastrør


03.16 Dræn af dobbeltvæggede plastrør i vejareal


03.17 Dræn af dobbeltvæggede topslidsede plastrør i vejareal


03.19 Bundsikringsdræn af korrugerede plastrør

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering.

03.21 Plastkloakrør SN8


03.24 Plasttrykrør PN6


03.28 Afløbsledning af plastkloakrør fra nedløbsbrønde. Typetegning nr. 26263 eller 26267

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og dæmningshøjder.

03.30 - 03.32 Betonrør IG/EURO Normalrør

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og dybder. Enhedspriserne for betonrør er gældende ved eventuel alternativ anvendelse af plastrør.

03.40 Betonrør IG/EURO Specialrør

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dybder af spe-cialrør i beton, samt dokumentation for rørets styrke.

TAG 6620.201

SIDE

184 af 214

03.44 Individuelle rør

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af faunapassage med det angivne nr. som beskrevet i SAB – Afvanding, afsnit 3.9.7 inkl. afskæring af rørender, til-pasning af skråninger omkring rørender og udlægning af muld i røret.

.62 Faunapassage nr. 2. .63 Faunapassage nr. 3. .64 Faunapassage nr. 4. .65 Faunapassage nr. 5.

03.47 Tillægspris for omkringfyldning af ledninger med friktionsmateriale

Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved levering og indbygning af omkringfyldning med friktionsmaterialer, herunder bortskaffelse af overskudsfyld. Tillægget gives pr. m. ledning i de angivne dimensioner beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjords-planum under befæstede arealer. (For tværgående ledninger under kørebanearealer af-regnes under post 3.49)

03.49 / 03.50 Tillægspris for omkringfyldning og tilfyldning af ledningsgrav med friktionsmateriale

Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved levering og indbygning af omkringfyldning og til-fyldning med friktionsmaterialer, herunder bortskaffelse af overskudsfyld. Tillægget gives pr. m. tværgående ledning i de angivne dimensioner beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum under befæstede kørebanearealer.

03.51 Grundforstærkning

Enhedsprisen omfatter alle udgifter i forbindelse med levering og indbygning af ral/singels samt opgravning og fjernelse af dårlig underbund herunder bortskaffelse af overskudsfyld. Der afregnes efter indbygget mængde ral/singels.

03.52 Annullering af ledninger

Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved annullering af ledninger, herunder etablering af udluftninger, slutpropper og opgravning til ledninger inkl. tilfyldning, bortskaffelse og retab-lering. I de angivne dybder/dimensioner.

03.53 Annullering af brønde og bygværker

Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved annullering af brønde og bygværker, herunder etablering af udluftninger, slutpropper og opgravning til brønde inkl. tilfyldning, bortskaffel-se og retablering. I de angivne dimensioner og højder.

TAG 6620.201

SIDE

185 af 214

03.54 Afstivning

For gravekasse er afregningsmængderne længden af den udgravning, som foretages med nødvendig gravekasse. Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering, leje, drift og fjernelse af gravekassen.

.901 Enhedsprisen gælder en gravekasse, der opfylder kravene i SAB – Afvanding afsnit 3.3.1.1.

03.55 Særlige arbejder

.03 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og montering af trækrør af 110 mm PVC. .11 Enhedsprisen omfatter alle udgifter for tilslutning af eksisterende ledning (maks. Ø160 mm) til ny

ledning og/eller brønd, herunder nødvendige materialer som fittings, tætningsringe, korte rørstykker, hulboring m.m. Inkl. indtil 5 m tilslutningsledning.

.21 Enhedsprisen omfatter alle udgifter for tilslutning af nye ledninger (maks. Ø160 mm) til

eksisterende ledning og/eller brønd, herunder nødvendige materialer som fittings, tæt-ningsringe, korte rørstykker, hulboring m.m.

.30 Enhedsprisen omfatter alle arbejder til TV-inspektion af eksisterende ledning inkl. spuling. .65-.67 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og montering af fleksibel overgangsman-

chet mellem rør af forskellig type og dimension. .73 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og montering af kontraklap ved tilslutning af maks.

Ø315 mm ledning til betonbrønd eller betonkanal.

03.56 - 03.57 Boring af huller i beton

Ydelserne afregnes pr. stk. inkl. FORSHEDA eller tilsvarende.

03.58 Styret underboring / gennempresning

Enhedsprisen omfatter alle udgifter i forbindelse med underboring / gennempresning af ledninger, herunder levering af foringsrør og medie-rør, udgravning og afstivning af pres-se- og modtagegruber, fuldsvejsning, underboring / gennempresning, injicering af mellem-rum, ballastering, renspuling, dokumentation mv. – alt som beskrevet i SAB – Afvanding, afsnit 3.9.6.

03.60 - 3.61 Brønde

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne højder.

03.63 - 03.64 Plastbrønde med støbt betonkammer

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og højder.

TAG 6620.201

SIDE

186 af 214

03.66 Ekstra brøndringe

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering af brøndringe til forhøjelse af eksisterende brønde med 1 m incl. af- og genmontering af kegle og dæksler m.m.

03.67 Nedløbsbrønde

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering.

.51 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til maks. 3 m stikledning fra nedløbsbrønde til brønd/ledning inkl. tilslutninger.

.901 Nedløb til betonkanal - lodret nedføring - tillægspris til 03.67.01

Enhedsprisen omfatter alle mer- eller mindreudgifter ved etablering af en lodret nedføring i betonkanal af nedløb med flydende karm og rist som vist på tegning nr. 6620-127.60-334, herunder nødvendige materialer som fittings, tætningsringe, korte rørstykker m.m.

03.68 0,60 m plastbrønde

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne højder.

03.69 Brønddæksler m.m.

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering.

.15 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til omstøbning med armeret betonplade omkring karm, type tegning nr. 26306 eller 26352.

.52 - .53 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til justering af højden på eksisterende brønddæksler med tilhørende tilpasning til brønden.

.901 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til montering af fast karm og støbejernsdæksel leveret fra Silkeborg Spildevand.

03.70 Sikring af vejgrøfter typetegning nr. 26551

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og indbygning i henhold til typetegning. Afregnes efter løbende meter grøft.

03.72 / 03.74 Sikring af rørindløb eller –udløb med sten.

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i henhold til typetegning.

03.75 Sikring af rørindløb eller –udløb med betonplade og sten.

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i henhold.

TAG 6620.201

SIDE

187 af 214

03.77 Asfaltkile, typetegn. nr. 26264

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering af asfaltvulst eller –kile som vist på typetegningen. Underliggende lag afregnes efter relevante enhedspriser. Afregnes efter løbende meter.

03.80 Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskiller). Typetegn. nr. 26631

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af afløbsbygværk i regn-vandsbassin, med olieudskillerfunktion som dykket afløb i henhold til typetegning og som beskrevet i SAB - Afvanding, afsnit 2.5 og 3.5.1.

03.81 Sikring af rørindløb eller –udløb med betonkasse og sten. Typetegning nr. 26601

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner i henhold til typetegning.

03.82 Sikring af rørudløb i bassin med betonkasse og sten. Typetegning nr. 26603

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner i henhold til typetegning.

03.89 Specialbygværker / -brønde

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af specialbrønde som be-skrevet i SAB – Afvanding afsnit 3.4.4.

.01 - .02 Omfatter også etablering af sandfang og gennemføringshul med muffe i betonkanal samt levering og montering af karm og dæksel.

.03 - 04 Omfatter også montering af karm og dæksel leveret fra Silkeborg Spildevand.

.05 Omfatter også levering og montering af tilslutningsledning med muffe indsat ved påboring i betonkanalens side samt levering og montering af karm og dæksel.

03.90 Tørholdelse

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til leje og drift af dykpumper med den nedenfor angiv-ne kapacitet, herunder transport til og fra arbejdsstedet, tilrigning, energiforsyning, opstil-ling, drift, pasning, vedligeholdelse og afmontering. Enhedspriserne omfatter tillige etablering og vedligeholdelse af nødvendig pumpesump samt afløb til recipient. Afregningsmængden er den faktiske medgåede driftstid.

.11 Kapacitet på 20 l/s.


TAG 6620.201

SIDE

188 af 214


03.91 Grundvandssænkning

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til leje og drift af sugespidsanlæg, filterboring mv., herunder, transport til og fra arbejdsstedet, tilrigning, energiforsyning, nedskylning af spid-ser, evt. gruskastning, drift, pasning, vedligeholdelse og afmontering/nedtagning.

.05 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og indbygning. Afregnes pr. sugespids. .11 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til leje og drift, herunder energiforsyning, drift, pasning,

vedligeholdelse og daglige pejlinger. Afregningsmængden er den faktiske medgåede driftstid.

.12 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til etablering, herunder transport til og fra arbejdsstedet,

tilrigning, nedskylning af spidser, og afmontering/nedtagning.

.15 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til leje og drift af vacuumpumpe med en kapacitet på 200 l/s, herunder transport til og fra arbejdsstedet, tilrigning, energiforsyning, opstilling, drift, pas-ning, vedligeholdelse og afmontering. Afregningsmængden er den faktiske medgåede driftstid.

.21 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til etablering af filtersatte boringer, max. dybde 10 m, herunder

evt. etablering af pumpesump. (8” pejle-/aflastningsboringer, med 63 mm pejlerør – grus-kastes over hele længden)

.22 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til forøgelse af dybden på filterboringer og er en tillægspris til

3.91.21. .23 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til drift af filtersatte boringer, herunder vedligeholdelse af evt.

pumpesump. Afregningsmængden er den faktiske medgåede driftstid.

.24 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til afpropning af filtersatte boringer. .35 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til etablering af supplerende pejlerør, max. dybde 6 m. .902 - .904 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til leje og drift af spildevandspumpe med den angivne

kapacitet, herunder transport til og fra arbejdsstedet, tilrigning, energiforsyning, opstilling, drift, pasning, vedligeholdelse og afmontering. Afregningsmængden er den faktiske medgåede driftstid.

.905 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til etablering af pumpesump i udgravning.

TAG 6620.201

SIDE

189 af 214

5 BUNDSIKRINGSARBEJDER

5.01 Bundsikring, levere og indbygge

5.01.01 I motorveje og ramper

Afregningsmængden bestemmes som fast indbygget nettovolumen. Enhedsprisen skal omfatte alle ydelser til levering og indbygning.

5.02 BUNDSIKRING, UDGRAVE I DEPOT, SIDETAG EL. VEJLINIE OG INDBYGGE

Afregningsmænderne er fast mål, beregnet som indbygget nettovolumen på grundlag af normaltværsnitstegninger og projektplaner ved beregninger eller opmåling på optegnede tværsnit. Enhedspriser skal omfatte alle ydelser ved afgravning, transport og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation.

6 BELÆGNINGSARBEJDER

6.15 Stabilt grus

Afregningsmængderne er beregnet på grundlag af projektplaner og bærelagets teoretiske bredde i lagets overside inkl. overbredder. Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,50 m i hver side for veje. Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,30 m i hver side for cykelstier. Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,00 m hvor der er kantsten eller sving-sten. Afregningsmængderne er beregnet på grundlag af projektplaner og bærelagets teoretiske bredde i lagets overside inkl. overbredder. Enhedsprisen skal omfatte levering, udlægning, regulering og komprimering, herunder den krævede kontrol og dokumentation.

6.22–24,27-30,34 VARMBLANDETASFALT

Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødven-dige ydelser for arbejdets udførelse. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen inkl. over-bredder. Materialer til overbredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i en-hedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnitte-ne 3.4.3 og 3.5.2 samt 4.1.3. Delarbejder kan eventuelt opmåles efter aftale med bygher-ren.

TAG 6620.201

SIDE

190 af 214

Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2. Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlægning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbuddets enhedspriser. For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmål-te arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med beskrivelsen af asfalt-lagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved stendensitet større end 2,800 Mg/m3 for GAB 0, GAB I og GAB II samt større end 2,900 Mg/m3 for ABB skal udlægningsmængden i kg/m2 uden ekstrabetaling korrigeres jf. bestemmelserne i AAB afsnit 3.4.3. Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 om-fattende samtlige ydelser samt tilbuddets reguleringspriser for mer- eller mindreforbrug. Merforbrug: Der ydes ikke betaling for merforbrug ud over tolerancer, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2. I flerlagsbelægninger skal et merforbrug der skyldes mindreforbrug (jf. AAB afsnit 3.4.3) i et nedre lag, afregnes efter dette lags reguleringspris. Såfremt merydelsen overstiger tolerancen (jf. AAB afsnit 3.4.3) og har et sådant omfang, at forudsætninger for konditionsmæssig udførelse, afvanding og trafikafvikling ikke kan opfyldes, kan bygherren uden ekstrabetaling forlange laget fjernet eller affræset med henblik på retablering i korrekt udførelse. For afretning/opretning udført i samme arbejdsgang som udlægning af belægning kan der efter forudgående aftale med bygherren betales for merforbrug. Mindreforbrug: For manglende kompensation i en flerlagsbelægning (jf. AAB afsnit 3.4.3) og for mindre-ydelse i en enkeltlagsbelægning fradrages efter reguleringspris for entreprisens øverste lag med 100 % tillæg. For mindreydelser i slidlag kan bygherren efter omstændighederne forlange forlænget for mangelsansvar eller betalingsreduktion efter reguleringspris med 100 % tillæg.

6.27 Asfaltbetonbindelag (ABB)

Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,05 m. Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,00 m hvor der er rotundeblokke, kant el-ler svingsten.

6.28 Grusasfaltbeton 0 (GAB 0)

Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,05 m. Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,00 m hvor der er kantsten eller sving-sten.

6.29 Grusasfaltbeton I (GAB I)

Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,05 m.

TAG 6620.201

SIDE

191 af 214

Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,00 m hvor der er kantsten eller sving-sten.

6.30 Grusasfaltbeton II (GAB II)

Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,15 m. Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,00 m hvor der er rotundeblokke, kant- el-ler svingsten. Tillægget for den teoretiske kørebanebredde er 0,10 meter ved Interimsbelægninger.

6.30.97 Reguleringspris ved forøgelse pr. 22.5 kg/m2

Det kan blive aktuelt at øge lagtykkelsen. Prisen herfor opgives pr. 22,5 kg/m2, om laget forøges. Mængden kan variere som beskrevet i SAB-varmblandet asfalt afsnit 1.1, hvori angives at ændringen maksimalt vil andrage ± 70 kg/m2.

6.30.98 Reguleringspris ved formindskelse pr. 22.5 kg/m2

Det kan blive aktuelt at formindske lagtykkelsen. Prisen herfor opgives pr. 22,5 kg/m2, om laget formindskes. Mængden kan variere som beskrevet i SAB-varmblandet asfalt afsnit 1.1, hvori angives at ændringen maksimalt vil andrage ± 70 kg/m2.

6.61 Granit-/betonsten, transport og indbygning af genanvendelige sten

Enhedspriserne skal omfatte levering, sætning, komprimering og fugefyldning samt alle øvrige nødvendige ydelser udførelser, som f.eks.: Renholdning af belægning. Vanding af arbejdssted for at imødegå støvgener. Nødvendig tilpasning og tilhugning af alle materialer, som brugte. Lægge og sættematerialer Tilbudslistens mængder er teoretiske mængder beregnet ud fra tegninger o.a. Efter arbejdets udførelse skal arealet af den udførte belægning opmåles. Arealet af ned-løbsriste, brønddæksler, trapper, lyskasser og lignende fradrages, når det enkelte areal er over 1 m2.

6.62 Nye granit-/betonsten, levere og indbygge

Enhedspriserne skal omfatte levering, sætning, komprimering og fugefyldning samt alle øvrige nødvendige ydelser udførelser, som f.eks.: Renholdning af belægning. Vanding af arbejdssted for at imødegå støvgener. Nødvendig tilpasning og tilhugning af alle materialer, som brugte. Lægge og sættematerialer Tilbudslistens mængder er teoretiske mængder beregnet ud fra tegninger o.a. Efter arbejdets udførelse skal arealet af den udførte belægning opmåles. Arealet af ned-løbsriste, brønddæksler, trapper, lyskasser og lignende fradrages, når det enkelte areal er over 1 m2.

TAG 6620.201

SIDE

192 af 214

6.64 Nye fliser, levere og indbygge

6.64.01 Fortovsfliser

Enhedsprisen inkluderer alle ydelser til levering, oplagring, transport, håndtering, lægning i foreskrevne mønstre i henhold til tegninger og beskrivelser inklusiv læggematerialer, alle nødvendige tilpasninger udført med den foreskrevne arbejdsmetode, gentagne og effekti-ve tilfyldninger af fuger efter komprimering på belægningen samt afsluttende rengøring.

Afregningsmængderne opgøres som den færdige synlige overflade (nettoarealet).

7 UDSTYR

7.01 Stålautoværn

Detailopgørelsen fremgår af mængdeskema. Samtlige poster - bortset fra poster med tillægspriser - skal omfatte levering (medmindre dette specifikt er undtaget) og opsætning inkl. transport fra leveringssted til arbejdsplad-ser.

7.01.910 Levering og opsætning af H1, W4, A

Posten skal omfatte alle ydelser inkl. levering og opsætning. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

7.01.911-,913 Opsætning af H1, W4, A/H1, W5, A/H1, W1, A på motorvej og ramper Posten skal omfatte alle ydelser til transport og opsætning. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde. 7.01.920 Levering og opsætning af overgang fra H1, W4, A til broautoværn Birsta 3P

Posten skal omfatte alle ydelser til levering, opsætning og tilpasning til broautoværn. Længden på overgangstrækningen er regnet som 17m, hvis denne ændres ved valg af autoværn, fratrækkes eller tillægges den differentierede mængde autoværnstypen der skal forbindes med broautoværnet. Posten afregnes efter optælling af det udførte arbejde.

7.01.921-923 Opsætning af overgang fra H1, W4, A/H1, W5, A/ H1, W1, A til Birsta 3P på motorvej

og ramper

Posten skal omfatte alle ydelser til transport, opsætning og tilpasning til broautoværn. Længden på overgangstrækningen er regnet som 17m, hvis denne ændres ved valg af autoværn, fratrækkes eller tillægges den differentierede mængde autoværnstypen der skal forbindes med broautoværnet. Posten afregnes efter optælling af det udførte arbejde

TAG 6620.201

SIDE

193 af 214

7.01.924 Opsætning af overgang fra H1, W5, A til H1, W4, A på motorvej og ramper

Posten skal omfatte alle ydelser til transport, opsætning og tilpasning til vejautoværn. Længden på overgangstrækningen er regnet som 17m, hvis denne ændres ved valg af autoværn, fratrækkes eller tillægges den differentierede mængde autoværnstypen der skal forbindes med broautoværnet. Posten afregnes efter optælling af det udførte arbejde

7.01.930 Opsætning af tilbageføring H1, W5, A på motorvej og ramper

Posten skal omfatte alle ydelser til transport og opsætning herunder ramning af stolper i skråning. Tilbageføringerne på motorvejen udføres som værende 72m lange, med en vinkeldrejning på 1:16 Posten afregnes efter optælling af det udførte arbejde

7.01.950 Levering og montering af 16 m nedføring H1, W4, A

Posten skal omfatte alle ydelser inkl. levering og opsætning. Posten afregnes efter optælling af det udførte arbejde

7.01.951 Montering af 16 m nedføring H1, W5, A på motorvej og ramper

Posten skal omfatte alle ydelser inkl. transport og opsætning. Posten afregnes efter optælling af det udførte arbejde

7.01.953 Levering og montering af 4 m nedføring H1, W4, A

Posten skal omfatte alle ydelser inkl. levering og opsætning. Posten afregnes efter optælling af det udførte arbejde

7.21-22 HVID KØREBANEAFMÆRKNING, PLAN MED LANG HOLDBARHED OG TERMOPLASTISK AFSTRIBNING, PROFILERET Linjeafmærkning er opgjort som netto udlagt enkelt-linjer uden mellemrum målt i meter linjer (for profilerede linjer regnes eventuelle mellemrum mellem profilerne med til stribens længde). Fladeafmærkning er opgjort i udlagt netto-mængde målt enheden m2. Tekstsymboler er opgjort i antal alfanumeriske tegn. Enhedspriserne skal indeholde alle udgifter til levering og udførelse af de angivne køre-baneafmærkninger, herunder også nødvendig afsætning, klar- og rengøring. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af antal løbende m/m2 afstribning påført

TAG 6620.201

SIDE

194 af 214

kørebanen. Ved stiplet linje fastlægges mængden som udført længde uden fradrag for mellemrum.

9 DIVERSE ARBEJDER

9.01 FORINGSRØR AF PLASTRØR, LEVERING OG LÆGNING

9.01.11 110 mm, gravedybde 0,0-1,0 m Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved levering og nedgravning af foringsrørene samt

montering af træktråd.

9.01.68 Kabelbrønd 550x550x680 mm Enhedspriserne skal inkludere samtlige udgifter til etablering samt tilslutte trækrør til kabelbrønde.

9.01.900 40 mm, gravedybde 0,0-1,0 m Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved levering og nedgravning af foringsrøre-ne samt montering af træktråd.

9.01.901 Kabelbrønd Ø400 Enhedspriserne skal inkludere samtlige udgifter til etablering samt tilslutte trækrør til ka-belbrønde.

9.02 I ØVRIGT

9.02.900 - 901 Etablering af gavle i gennembrudte diger

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til reetablering af gennembrudte diger, jf. SAB – Arbejdsplads, afsnit 7.10.

9.02.902 Indretning af Faunabro

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til indretning som anvist i bilag for indretning af faunabro.

9.03 Vendepladser m.v.

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved etablering af vendepladser, markoverkørs-ler og indkørsler som angivet på typetegningerne.

9.30 Kantpæle

Levering og opsætning af kantpæle og fundamenter/beslag til autoværn, samt km. plade jf. SAB – Diverse arbejder, afsnit 5.

TAG 6620.201

SIDE

195 af 214

Afregnes efter optælling af det udførte arbejde

9.35 Hegn

9.35.05 Fodhegn levering og opsætning Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved levering og opsætning.

9.50 Paddehegn

9.50.10 Paddehegn i stål bag autoværn

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved transport, opsætning/montering på auto-værn.

9.50.901 Fritstående paddehegn

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved levering og opsætning.

37 LEDNINGSARBEJDER

37.06 Fjernelse af stålgasledninger

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved fjernelse af stålgasledninger i de angivne dimensioner, herunder muldafrømning, udgravning, optagning, bortskaffelse, tilfyldning og retablering med muld. Afregning sker pr. m stålrør, der opgraves.

37.91 Betonoverdækning af gasledning

Summen skal indeholde alle udgifter i forbindelse med etablering af betonoverdækning som beskrevet i SAB – Diverse afsnit 7.”Etablering af afværgeforanstaltninger for natur-gastransmissionsledning ved Ebstrup Tværvej / Høje Kejlstrupvej, Silkeborg”, januar 2013, med tilhørende tegninger og beskrivelser. Udbetaling finder sted, når arbejdet er udført og den krævede dokumentation er overdra-get til - og godkendt af bygherrens tilsyn.

41 HEGN

41.01 Vildthegn

41.01.03 - .04 Tillæg for udførsel af stolpe med 1 skråstiver / 2 skråstivere

Posten er et tillæg til post 41.01.32. Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved etablering af 1 / 2 skråstiver(e) m.v., jf. teg-ningsbilag.

TAG 6620.201

SIDE

196 af 214

41.01.05 Tillæg for betonomstøbning af almindelig stolpe

Posten er et tillæg til post 41.01.32. Enhedsprisen skal omfatte betonomstøbning af en almindelig lodstolpe.

41.01.07 Levering og opsætning af 1 m bred låge, selvlukkende

Der afregnes 1 meter hegn under post 41.01.32 pr. låge. Enhedsprisen skal omfatte alle øvrige ydelser vedr. levering og opsætning af låge i hen-hold til tegnings bilag, herunder etablering af 2 stk. endestolper med 1 skråstiver samt be-tonomstøbning som beskrevet under post 41.01.03/04.

41.01.13 Nedgravning af skelpæl

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering af skelpæle og nedgravning.

41.01.32 Levering og opsætning af vildthegn

Enhedsprisen skal omfatte afhentning af stolper på oplagspladsen (både genanvendelige stolper fra demontering af eksisterende hegn og de af bygherren leverede stolper), her-under sortering i forbindelse med læsning og transport til arbejdsstedet. Enhedsprisen skal endvidere indeholde opsætning af stolper, levering af hegn inkl. alle nødvendige biydelser i forbindelse hermed. Herunder strammere samt mindre regulering af terræn og rydning af hegnslinjen for eventuelle træer, buske, ukrudt og afgrøde. Tilbudslistens mængder i lb.m. er beregnet på grundlag af projektplaner. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af det udførte arbejde.

54 FUNDERING

54.03 Funderingsbeton

Ydelsen indbefatter udgravning og fjernelse af jord, komprimering i henhold til SAB afsnit 4.2.1, levering og udførelse af renselag af beton. Mængden er opgjort svarende til den teoretiske fundamentsflade/u.s. brodæk.

55 STILLADS OG FORM

Enhedspriserne omfatter samtlige ydelser i forbindelse med etableringen af form inkl. un-derstøtning, stillads, funderingsforanstaltninger, overfladebehandlingsmidler m.v. og inkl. delenes senere nedtagning og fjernelse. For de konstruktionsdele, hvor stillads ikke er specielt omtalt, skal udgifter til stillads være inkluderet i formprisen. Priserne for typestillads skal inkludere udgift til leverandørens særlige sagkyndiges kontrol af færdig opstilling.

TAG 6620.201

SIDE

197 af 214

Priserne skal inkludere udgifter til udsparinger og indstøbninger m.m., herunder levering af indstøbte dele, for så vidt disse ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykke-ligt er undtagne, jf. AAB afsnit 5.3.2.4. Mængderne er fastsat som de teoretiske betonberøringsarealer, inkl. fugeflader, men ekskl. de på tegningerne viste støbeskel (ved knasfuger og fuger med mellemlæg med-regnes fugefladen én gang). Flader der i henhold til projektet støbes mod jord (eller renselag), er ikke medregnet i mængden. Hvor små arealer af synlige vægge m.v. er dækket med jord eller belægning, er disse arealer medregnet under posterne for synlig form, jf. det i SAB, afsnit 5.3.2 anførte. Enhedspriserne skal indeholde entreprenørens eventuelle udgifter ved tabtgået form. Beløbene vil for hver konstruktionsdel for sig blive udbetalt med 75%, når stillads og form er opstillet og synet uden bemærkninger og 25% efter nedtagning og fjernelse.

55.03 Form for vægge, vederlag, fløje og støttemure

56 SLAP ARMERING

Mængderne fastsættes som den teoretiske vægt af den på projekttegningerne angivne armering med tillæg for de på tegningerne viste stød og kabelstole for spændarmering. Tillæg for ikke viste stød (f.eks. nødvendiggjort af fabrikationslængder) samt montage og afstandsjern, overdimensioner, bindetråd og lignende foranstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med den af entreprenøren valgte udførelsesmetode, skal være indregnet i enhedspriserne. Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med levering, bukning (herunder evt. tilbagebukning af stødjern i etapegrænser), ilægning og fastholdelse af armeringen for så vidt dette ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtaget. Enhedsprisen omfatter ikke supplering af mangelfuld armering; det afregnes som reg-ningsarbejder.

58 BETON

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med planlægning, levering, udstøb-ning, klargøring af evt. støbeskel, bearbejdning og afretning samt kontrol. Enhedspriserne skal inkludere alle udgifter til efterbehandling jf. AAB og SAB afsnit 8.3.9, idet entreprenøren på basis af temperaturberegninger skal påregne, at det i hærdeforlø-bet er nødvendigt enten enkeltvis eller i kombination at anvende beton med styret udstøb-ningstemperatur, isolering af udstøbt beton ved anbringelse af tildækning eller isolering på formdele og/eller betonoverflader, isolering af tidligere udstøbt beton, forlænget formperi-ode ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til styrkekrav ved afformning samt vind- og solafskærmning af støbeområder.

TAG 6620.201

SIDE

198 af 214

Bortset fra temperaturregulering ved opvarmning eller afkøling, som afregnes separat un-der underpost 58.09.11 - .25 skal enhedspriserne endvidere inkludere udgifterne til de i AAB og SAB afsnit 8.4.11 anførte foranstaltninger, jf. dog afsnit 14. Arbejdsstilladser til betonreparationer skal medregnes under post 01.01. Klargøring af betonoverflader for påføring af klæbede/svejsede fugtisoleringsprodukter af-regnes under post 60.01.01 og 60.01.02. Mængderne er beregnet ud fra tegningerne som det teoretiske betonvolumen, idet volu-men af armering og plastrør dog ikke er fratrukket. Enhedspriserne skal inkludere udgifterne til tilstøbninger af udsparinger og understopnin-ger m.v. for rækværker, master, autoværn, beslag, lejer m.v. Ydelserne skal tillige inklu-dere nødvendige stilladser, for så vidt disse ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtagne. Mængderne er beregnet ud fra tegningerne som det teoretiske betonvolumen.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

199 af 214

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG - BRO) GENERELT

Tilbuds- og afregningsgrundlaget angiver generelle forudsætninger for fastsættelse af mængder i tilbudslisten samt almindelige og specielle bestemmelser vedrørende omfanget af ydelser under de enkelte poster og underposter. Alle mængder er fastsat som teoretiske, geometriske mængder (fast mål uden spild) i henhold til SAB, tegninger og AAB, medmindre andet er defineret under den enkel-te post/underpost. Mængdeændringer (jf. SB ad § 14) bestemmes efter de samme principper, som er anvendt ved udregning af tilbudslistens mængder. Priserne under de enkelte poster, henholdsvis underposter, skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prøver, dokumentationer, beregninger m.v., såfremt disse ikke afregnes under særlige un-derposter, samt spild, eventuelle mermængder ud over de teoretiske m.v. samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige biydelser, herunder miljømæssige for-anstaltninger. Uanset at TBL er opdelt i poster på forskellige niveauer anvendes i det efterfølgende alene betegnelsen ”post”. For poster, hvor ydelsen fastsættes ved en mængde, skal afregningsmængden fast-sættes ved opmåling af det faktisk udførte arbejde i forbindelse med arbejdets udfø-relse. Såfremt dokumentationsgrundlaget for fastsættelse af afregningsmængden fjernes under udførelsen af arbejdet, skal mængden fastsættes af såvel entreprenør som bygherre, før arbejdet igangsættes. I modsat fald fastsætter bygherren alene grundlaget. Tilsvarende gælder for arbejder, der tildækkes og ikke er synlige i det færdige anlæg. For ydelser, der ikke forekommer i det udbudte projekt, men som kan blive aktuelle under udførelsen, er fastsat fiktive mængder. Fiktive mængder er anført for: Post/Underpost Betegnelse Variation 01.01.10 Tillæg til drift af arbejdsplads Ubegrænset 54.03.02 Ekstra fundamentsbeton Ubegrænset Nedenfor angives specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelsesomfang for tilbudslistens enkelte poster, henholdsvis underposter. De neden-for angivne numre refererer til tilbudslistens hovedpost/post/underpostbetegnelser. Den samlede Tilbudsliste er opdelt med én TBL for hver bro og spunsstrækning.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

200 af 214

TILBUDSLISTENS POSTER

Nedenfor angives specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelsesomfang for tilbudslistens enkelte poster, henholdsvis underposter. De neden-for angivne numre refererer til broprojektets tilbudslistens hoved-post/post/underpostbetegnelser.

1 ARBEJDSPLADS

1.01 Arbejdsplads

1.01.01 Indretning, drift og rømning

Tilbudslistens faste sum skal inkludere alle udgifter til etablering, miljøgodkendelse, drift i hele anlægsperioden, ryddeligholdelse og fjernelse af arbejdspladsen med til-hørende stationært materiel og installationer m.v., til arbejdsveje samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger og til retablering af arbejdsområdet, efter arbejdets afslutning, jf. SAB 1 - Arbejdsplads. Herunder skal muldafrømning på arbejdsplads-areal inkl. depotområder samt hegn omkring arbejdsplads være indeholdt i den faste sum. Projektering, etablering, vedligeholdelse og fjernelse af adgangsveje er ligele-des indehold i den faste sum. Den af entreprenøren anførte sum i tilbudslisten for indretning, drift og rømning af arbejdspladsen bliver udbetalt efter følgende regler: 40 % efter etablering af arbejdspladsen. 40 % løbende i lige store månedlige rater i hele anlægsperioden. 20 % når rømning af arbejdspladsen og retablering af arbejdsområdet er afsluttet. Den faste sum skal inkludere afmærkning for ind- og udkørsler til arbejdsplads og arbejdsområde samt infoskilte som beskrevet i SAB. Den faste sum skal omfatte alle udgifter i forbindelse med levering, opsætning, intern flytning og nedtagning samt leje, drift, inspektion, vagtordning, vedligeholdelse, evt. reparation og fornyelse af færdselsregulerende foranstaltninger for ovenstående ar-bejder.

2 Jordarbejder

Inden arbejdets igangsætning foretager entreprenøren terrænopmåling af eksiste-rende forhold til bygherrens godkendelse. Godkendt terrænopmåling danner grund-lag for senere afregning af mængder for jordarbejder. Under de enkelte poster skal medtages udgifter til alle nødvendige ydelser, doku-mentation inkl. terrænopmåling, udgravning, transport, indbygning og komprimering, udsætning, bortskaffelse, henlægning i depot samt evt. levering af muld og fyld (spe-cielt friktionsfyld) m.v. Endvidere skal nødvendige afstivninger, pumpning og normale tørholdelsesforanstaltninger være inkluderet. Udgravnings- og tilfyldningsmængderne er bestemt som de geometriske udgrav-nings- og tilfyldningsvolumener ud fra de i SAB og på tegningerne angivne teoretiske grænser.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

201 af 214

Dersom gravning for bygværker må forøges i forhold til det på tegningerne forudsat-te for at imødekomme den af entreprenøren valgte arbejdsmetode, skal forøgelsen og den ekstra tilfyldning være indeholdt i tilbuddet. Udgravning for ledninger, dræn, drængrave, grøfter og brønde er ikke medregnet i de opgivne mængder (udgifter hertil skal medtages under de pågældende underpo-ster). Udgravning for skrånings- og rabatbefæstelser er medtaget i afgravningsmængden. Udgravningsmængder for udgravning til råjordsplanum er medtaget under TBLs po-ster for jord og belægning. Afregningsmængden bestemmes som fast nettovolumen.

2.11 Rydning

2.11.11 Rydning

Den faste sum skal indeholde alle udgifter ved rydning ved broender, inkl. fjernelse af træstød, samt retablering af arealer, der ligger uden for vejarealet, og som ikke er indeholdt under TBL jord og belægning.

2.14 Afrømning af muld

2.14.3 Muldarbejde (afrømning, henlæggelse i depot)

Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter til afrømning, læsning, transport og oplæg-ning i depot, maksimal afstand til depot er 1.000 m. Afregningsmængder er areal for afrømmet muld bag broende som vist på brotegnignerne.

2.20 Blødbundsarbejder

2.20.20 Afgravning og udsætning af råjord

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til udgravning, læsning, transport og ud-sætning af blødbundsmaterialer i udsætningsområder. Mængden er skønnet. Mængden er teoretisk volumen af udgravet jord indenfor byggegrubeindfatningen, bro 129.50. Maksimal kørselsafstand er 5 km.

2.32 Jord afgravning og udsætning

Tilbudslistens enhedspris skal indeholde opgravning, sortering, transport og udsæt-ning af materialer uegnet til indbygning.

2.32.10 Råjord at udgrave (for konstruktioner) og henlægge i depot på arbejdspladsen

Enhedsprisen omfatter udgravning og henlæggelse i depot indenfor arbejdsområdet efter tilsynets anvisninger.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

202 af 214

2.32.41 Afgravning til depot

Enhedsprisen omfatter udgravning og henlæggelse i depot med maksimal kørsels-afstand på 1.000 m efter tilsynets anvisninger.

2.32.42 Råjord at udgrave og bortskaffe

Enhedsprisen omfatter al udgravning og bortskaffe efter tilsynets anvisninger. Mak-simal kørselsafstand er 5 km.

2.34 Jord levering og indbygning

2.34.10 Egnet råjord

Enhedsprisen omfatter afhentning fra depot og indbygning af egnet råjord på grustil-fyldninger bag broenderne. Afregningsmængden bestemmes som fast indbygget nettovolumen af indbygget rå-jord.

2.34.21 Friktionsfyld, levering og indbygning omkring konstruktioner

Enhedsprisen omfatter levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner. Afregningsmængden bestemmes som fast indbygget nettovolumen af indbygget frik-tionsfyld.

2.34.901 Friktionsfyld, levering og indbygning under konstruktioner

Enhedsprisen omfatter levering og indbygning af friktionsfyld under konstruktioner. Afregningsmængden bestemmes som fast indbygget nettovolumen af indbygget frik-tionsfyld.

2.41 Udlægning af muld

Ydelserne omfatter udlægning af muld på dæmninger bag broenderne samt udlæg-ning på selve brodækket bro 129.50. Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afhentning, mellemdeponering, transport og udlægning af de i SAB – jordarbejder pkt. 3 nævnte arbejder. Udlægning af muld på brodæk, bro 129.50 skal af hensyn til jævn belastning af bro-en udlægges jævnt i maksimale lagtykkelser på 0,2 m.

2.42 Græssåning

Arbejdet omfatter græssåning på de nævnte muldbelagte arealer, post 02.41.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

203 af 214

Enhedsprisen skal omfatte etablering af et tæt sammenhængende græstæppe med alt, hvad dertil hører, herunder nødvendige leverancer af græsfrø, gødning og ukrudtsbekæmpende midler samt ukrudtsbekæmpelse inden såning. Enhedsprisen afregnes pr. m² græssået areal.

3 Afvandingsarbejder

3.91 Tørholdelse

Tilbudslistens enhedspriser omfatter alle udgifter til etablering, drift, leje, vedligehol-delse og fjernelse af udstyr for opstigende grundvand og til bortledelse til recipient inklusive nødberedskab. Normal tørholdelse af byggegruberne bro 129.00 og 132.00 samt endefundamenter bro 129.50, herunder etablering af drænrender, midlertidige dræn, pumpesumpe, dykpumpe, afregnes under post 54.02. Posterne 03.91 er alene medtaget for bro 129.50 for buefundamenterne, men skal kunne anvendes ved de øvrige bygværker, hvis pumper er påkrævet for tørholdelse for opstigende grundvand.

3.91.21 Filterboring, max 10 m dyb.

Tilbudslistens enhedspris skal omfatte samtlige udgifter i forbindelse med projekte-ring, etablering og fjernelse af filterboringer. Grundvandsænkningsanlægget skal kunne sænke grundvandet til et højeste niveau på minimum 0,6 m under det kræve-de udgravningsniveau.

3.91.22 Forøgelse af dybden på filterboring

Tilbudslistens enhedspris skal omfatte samtlige ekstra udgifter til post 03.91.21i for-bindelse med projektering, etablering og fjernelse af filterboringer.

3.91.24 Afpropning af filtersatte boringer

Tilbudslistens enhedspris skal omfatte samtlige udgifter til afpropning af filtersatte boringer som beskrevet i SAB Arbejdsplads afsnit 8 Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser.

3.91.30 Anstilling af sugespidsanlæg med 20 spidser

Tilbudslistens enhedspris skal omfatte samtlige udgifter i forbindelse med projekte-ring, etablering og fjernelse af sugespidsanlæg med 20 spidser. Grundvandsænk-ningsanlægget skal kunne sænke grundvandet til et højeste niveau på minimum 0,6 m under det krævede udgravningsniveau.

3.91.31 Leje og drift af sugespidsanlæg med 20 spidser

Tilbudslistens enhedspris skal omfatte samtlige udgifter leje og drift af sugespidsan-læg til 20 spidser.

3.91.33 Flytning af sugespidsanlæg med 20 spidser

Tilbudslistens enhedspris skal omfatte samtlige udgifter flytning af sugespidsanlæg til 20 spidser.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

204 af 214

3.91.35 Etablering af supplerende pejlerør

Tilbudslistens enhedspris skal omfatte samtlige udgifter til etablering, overvågning, registrering og fjernelse af supplerende pejlerør.

3.91.903 leje og drift af filterboringer

Tilbudslistens enhedspris skal omfatte samtlige udgifter til leje og drift af en filterbo-ring. Afregningsmængde er stk. x døgn.

5 bundsikringsarbejder

5.01 Bundsikring at levere og indbygge

Entreprenøren skal i prisen indregne nødvendig sidestøtte/anlæg. Afregningsmængden bestemmes som fast indbygget nettovolumen. Enhedspriser skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation.

6 belægningarbejder

6.15 Stabilt grus

Entreprenøren skal i prisen indregne nødvendig sidestøtte/anlæg. Afregningsmængden bestemmes som fast indbygget nettovolumen. Enhedspriser skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation.

7 udstyr

7.1 Broautoværn og rækværker

7.04.10 Med rækværksfunktion og udfyldningsstænger

Ydelsen skal indeholde alle udgifter til levering og montering af stirækværk, inklusiv montering af sceptre med tilhørende iborede ankre. Mængden fastsættes som den teoretiske længde målt mellem ydersceptrenes mid-terlinjer.

53 Afvanding

Underposterne omfatter samtlige nødvendige ydelser, herunder udgravning ud over det ved broenderne viste udgravningsprofil, evt. nødvendig afstivning, levering og lægning/montering af rør/brønde, udlægning og komprimering af (filter) grus og sta-bilt grus, regulering til foreskrevet profil, evt. retablering af belægninger, bortkørsel af overskydende materialer og kontrol af afvandingsarbejdet.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

205 af 214

Tørholdelsesforanstaltninger skal være inkluderet, med mindre det er specielt angi-vet. For ledninger og dræn er afregningsmængderne fastsat som afstanden fra center brønd til center brønd (eller til afpropningsende på ledningen) målt langs ledningen. Underposternes dybdeinterval angiver, hvorimellem gennemsnitsdybden af en led-ningsstrækning mellem to brønde el.lign. ligger. Uden for vejareal, samt i vejes påfyldningsstrækninger, måles ledningsdybder fra eksisterende terræn til bundløb. I vejes afgravningsstrækninger regnes dybden fra råjordsplanum. Dybden af brønde er målt fra overside dæksel eller rist til bundløb af afløb, uanset sandfang. Hvor ledninger ikke sluttes til brønde, skal afpropning og indmåling være inkluderet i enhedspriserne.

54 Fundering

54.02 Tørholdelse og grundvandssænkning

54.01.02 Midlertidig afstivning med spunsvæg.

Ydelsen indbefatter projektering, etablering, vedligeholdelse og fjernelse af midlerti-dig byggegrubeindfatning bestående af spunsvægge og afstivning. Mængden er fastsat som teoretisk mængde af spuns, som vist på projekttegning. Ydelsen skal endvidere indeholde alle udgifter til vurdering af omfang af filterboringer og sugespidsanlæg på baggrund af de etablerede supplerende pejlerør.

54.02.10 Tørholdelse.

Tilbudslistens faste sum skal omfatte udgifterne til tørholdelse af byggegruberne, herunder etablering af evt. drænrender, midlertidige dræn, pumpesumpe, lænse-pumpe, nødberedskab i øvrigt alt som måtte være nødvendigt udover det i eventuel-le underposter beskrevne. Posten skal endvidere omfatte alle udgifter til at tilstrøm-mende vand til det etablerede afvandingssystem kan afledes til godkendt recipient. De faste summer skal indeholde samtlige ydelser (midlertidige nedsivningsbassiner, -brønde, -ledninger, -grøfter, pumper og ledninger m.m.), som ikke er indeholdt i øv-rigt. Inkluderet i den faste sum er alle udgifter til midlertidig afvanding af bygværkerne i hele byggeperioden.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

206 af 214

54.03 Funderingsbeton

54.03.01 Renselag.

Ydelsen indbefatter udgravning og fjernelse af jord, komprimering i henhold til SAB Fundering, afsnit 4, levering og udførelse af renselag. Mængden er opgjort svarende til den teoretiske fundamentsflade.

54.03.02 Ekstra fundamentsbeton

Enhedsprisen til ekstra fundamentsbeton ved dybere fundering end forudsat i projek-tet skal inkludere udgifterne til udgravning og fjernelse af den ekstra jord, eventuelt nødvendig spunsning, afstivning, tørholdelse og forskalling samt til levering og ud-støbning af betonen. Den maksimale dybde under projekteret fundaments underkant fastsættes til 2,0 m.

54.03.901 Grovbeton

Enhedsprisen til grovbeton skal omfatte samtlige udgifter til levering, støbning og ef-terbehandling. Afregningsmængden er teoretisk mængde iht. tegninger.

54.06 Spuns

54.06.24 Stålspuns, dybde > 4 m

Bro 129.00 og bro 129.50 Ydelsen indbefatter etablering og vedligeholdelse af spuns mod skråning i forbindel-se med funderingsarbejdet og krævet fjernelse af top efter brug. Spunstoppen skal fjernes som beskrevet i SAB. Mængden er fastsat som teoretisk mængde af spuns, som vist på projekttegning. I fald der opstår mellemrum mellem spuns og jord for spuns mod skråning, bro 129.00 og 129.50 skal udgifter til udbedring heraf være indeholdt i enhedsprisen. Spuns ved Højmarkstoften Ydelsen indbefatter samtlige ydelser i forbindelse med anstilling, levering, forarbejd-ning, placering, evt. forgravning til 5 m under terræn, nedbringning og svejsning af spunslåse, herunder overlængder, renskæring og eventuelt nødvendig udgravning for at have adgang til sætning af spuns og efterfølgende reetablering. Mængden er fastsat som den teoretiske mængde af spuns, som vist på projekttegninger. Hvis spunsvæggens modul ændres under nedbringningen (væggen "løber") i et så-dant omfang, at det bliver nødvendigt at sætte pasjern, skal udgifterne til disse være indeholdt i enhedsprisen. Hvis der sker låsesprængninger under nedbringningen af spunsene skal udgifterne til udbedringen af disse være indeholdt i enhedsprisen.

54.06.25 Jordankre.

Ydelsen indbefatter etablering af og prøvning (godkendelsesforsøg og egnethedsfor-søg) af jordankre. Mængden er antal af jordankre. Spuns ved Højmarkstoften

TAG – BRO 6620.201

SIDE

207 af 214

Ydelsen indbefatter levering, etablering af og prøvning (egnethedsforsøg og god-kendelsesforsøg) af jordankre inkl. evt. efterinjicering. Herunder også levering, til-dannelse og montering af ankerkonsol, ankerhoved mv. til ankrenes fulde færdiggø-relse. Ydelsen indbefatter endvidere samtlige ydelser i forbindelse med levering, til-dannelse og fastgørelse af stræk på spuns over jordankre. Mængden er antal af jordankre.

54.06.26 Påsvejsning af vinkel på spuns, inkl. levering.

Spuns ved Højmarkstoften Ydelsen indbefatter samtlige ydelser i forbindelse med levering, tildannelse og fast-gørelse af L-profil på toppen af spunsen. Mængden er fastsat som den teoretiske længde af L-profil, som vist på projekttegninger.

54.06.901/902 Stålspuns, dybde > 4 m

Bro 128.00 Spuns Ydelsen indbefatter etablering af ikke synlig spuns i skråninger. Mængden er fastsat som teoretisk areal af spuns, som vist på projekttegning. Ydelserne skal endvidere indeholde alle udgifter til anstilling, renskæring og eventuelt nødvendig udgravning for at have adgang til sætning af spuns og efterfølgende reetablering.

54.06.904 Faste stålankre.

Spuns ved Højmarkstoften Ydelsen indbefatter levering, etablering af og opspænding af stålankre. Herunder også levering, tildannelse og montering af ankerunderlagsplade, ankerbolt mv. til ankrenes fulde færdiggørelse. Ydelsen indbefatter endvidere samtlige ydelser i forbindelse med levering, tildannel-se og fastgørelse af stræk på spuns over faste stålankre. Mængden er antal af faste stålankre.

54.06.906 HE300B stræk ved udsparinger for ledninger.

Spuns ved Højmarkstoften Ydelsen indbefatter samtlige ydelser i forbindelse med levering, tildannelse og fast-gørelse af stræk på spuns ved udsparinger for ledninger. Mængden er fastsat som den teoretiske længde af HE300B stræk, som vist på projekttegninger.

54.06.909 Prøveankre (principforsøg).

Spuns ved Højmarkstoften Ydelsen indbefatter levering, etablering af, prøvning (principforsøg) af og fjernelse af prøveankre. Herunder også levering, tildannelse og montering af ankerkonsol, mv. til ankrenes fulde færdiggørelse. Mængden er antal af prøveankre.

54.06.910 Spuns pasjern.

Spuns ved Højmarkstoften Ydelsen indbefatter samtlige ydelser i forbindelse med levering, forarbejdning, place-ring, nedbringning og svejsning af spunslåse, herunder overlængder, renskæring og eventuelt nødvendig udgravning for at have adgang til sætning af pasjern og efter-følgende reetablering. Mængden er fastsat som den teoretiske mængde af pasjern, som vist på projekttegninger.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

208 af 214

54.06.911 Nedbringning af spuns ved spuling.

Spuns ved Højmarkstoften Ydelsen indbefatter samtlige ydelser i forbindelse med behov for anvendelse af spu-ling i tillæg til den valgte nedbringningsmetode for at kunne nedbringe spuns til den fastlagte spidskote. Herunder også anstilling af materiel for spuling af spuns, levering, forarbejdning og montering af spulerør på spuns. Mængden er m2 spuns der foretages spuling ved.

54.06.912 Forgravning for spuns,dybde = 0 – 5 m under rammeniveau.

Spuns ved Højmarkstoften Ydelsen indbefatter samtlige ydelser i forbindelse med behov for forgravning for spuns i tilfælde af stærkt stenholdige jordbundsforhold, herunder fjernelse af sten, tilbagefyldning med friktionsmaterialer. Prisen for ventetid til nedbringningsmaskinen og mandskabet skal være inkluderet i enhedsprisen. Stykantallet er ét eventuelt sammensvejst profil som nedvibreres af en gang. Posten kan kun kommer til udbetaling efter nærmere aftale med tilsynet.

54.06.914 HE5000B stræk ved udsparinger for ledninger.

Spuns ved Højmarkstoften Tillægspris til post 54.06.912, skal indeholde alle udgifter i forbindelse med forgrav-ning for spuns i tilfælde af stærkt stenholdige jordbundsforhold, herunder fjernelse af sten, tilbagefyldning med friktionsmaterialer. Prisen for ventetid til nedbringningsmaskinen og mandskabet skal være inkluderet i enhedsprisen. Stykantallet er ét eventuelt sammensvejst profil som nedvibreres af en gang. Posten kan kun kommer til udbetaling efter nærmere aftale med tilsynet”.

54.06.915 Ankerspuns for faste stålankre.

Spuns ved Højmarkstoften Ydelsen indbefatter samtlige ydelser i forbindelse med levering, forarbejdning, place-ring og nedbringning herunder overlængder, renskæring og eventuelt nødvendig ud-gravning for at have adgang til sætning af ankerspuns og efterfølgende reetablering. Mængden er fastsat som den teoretiske mængde af ankerspuns, som vist på pro-jekttegninger. Hvis der sker låsesprængninger under nedbringningen af spunsene skal udgifterne til udbedringen af disse være indeholdt i enhedsprisen.

55 Stillads og form

Enhedspriserne omfatter samtlige ydelser i forbindelse med etableringen af form inkl. understøtning, stillads, funderingsforanstaltninger, overfladebehandlingsmidler

TAG – BRO 6620.201

SIDE

209 af 214

eventuelle gennemkørselsåbninger m.v. og inkl. delenes senere nedtagning og fjer-nelse. For de konstruktionsdele, for hvilke stillads ikke er specielt omtalt, skal udgif-ter til stillads være inkluderet i formprisen. Priserne for typestillads skal inkludere udgift til leverandørens særlige sagkyndiges kontrol af færdig opstilling. Priserne skal inkludere udgifter til udsparinger og indstøbninger m.m., herunder leve-ring af indstøbte dele, for så vidt disse ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtagne, jf. AAB Betonbroer, Stillads og Form afsnit 3.2.4. Mængderne er fastsat som de teoretiske betonberøringsarealer, inkl. fugeflader, men ekskl. de på tegningerne viste støbeskel (ved knasfuger og fuger med mellem-læg medregnes fugefladen én gang). Flader der i henhold til projektet støbes mod jord (eller renselag), er ikke medregnet i mængden. Hvor små arealer af synlige vægge m.v. er dækket med jord eller belægning, er dis-se arealer medregnet under posterne for synlig form. Enhedspriserne skal indeholde entreprenørens eventuelle udgifter ved tabtgået form. Enhedspriserne skal endvidere indeholde alle udgifter til eventuelle gennemkørsels-åbninger. Beløbene for ydelser omfattende form vil for hver konstruktionsdel for sig blive udbe-talt med 75 %, når stillads og form er opstillet og synet uden bemærkninger, og 25 % efter nedtagning og fjernelse.

55.01.901 Form for grovbeton

Afregningsmængden er arealet af lodrette flader for grovbeton, hvor der ikke støbes direkte mod spunsen.

55.01.902 Overform for grovbeton

Afregningsmængden er arealet af anvendt overform for grovbeton (bro 129.00, skrå sider mod motorvejen).

55.02.901 Form for buer

Afregningsmængden er arealet af vandrette, skrå og lodrette flader for buer inkl. stil-lads.

55.02.902 Overform for buer

Afregningsmængden er arealet af overside buer.

55.04.01 Form for brodæk inkl. stillads

Afregningsmængden er vandret projektion af underside brodæk.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

210 af 214

55.04.02 Form for kantbjælker inkl. stillads

Afregningsmængden er arealet af form for lodrette og skrå sider af kantbjælker.

55.06.12 Form for broender

Afregningsmængden er lodrette sider af broender samt lodret forside af endetvær-bjælke.

55.07 Plastrør for kabler og ledninger

55.07.06 Plastrør for ledninger og kabler, Ø110

Enhedsprisen skal omfatte samtlige udgifter til levering (inkl. trækketråd), ilægning og fastholdelse af foringsrør, afpropning og markering med betonrør jf. SAB Stillads og form afsnit .3.2.4. Enhedsprisen er gældende for indbygning af rør i brodæk og afslutning i grusfyld i rampe.

55.08.02 Fugemellemlag, 20 mm polystyren

Enhedsprisen omfatter ilægning af 20 mm polystyren ved endesøjler, fjernelse og ef-terfølgende fugning (dette afregnes separat under post 61.11.31), som vist på teg-ningerne.

55.09.01/02 Kotemærker, årstalsplade- og nummerplader, inserts, ankerskinner,

indstøbningsarmatur mv.

Den faste sum skal indeholde opsætning af to årstalsplader og to nummerplader (le-veret af bygherren).

55.09.901 Støbenet

Enhedsprisen omfatter levering, ilægning, fastholdelse under støbning af støbenet i brodæk, som beskrevet i SAB.

56 Slap armering

Mængderne fastsættes som den teoretiske vægt af den på projekttegningerne an-givne armering med tillæg for de på tegningerne viste stød, men uden tillæg for ikke viste stød samt montage og afstandsholdere, overdimensioner, bindetråd og lignen-de. Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med levering, bukning, ilægning og fastholdelse af armeringen for så vidt dette ikke betales særskilt under andre po-ster eller udtrykkeligt er undtaget.

57 Spændt armering

Enhedsprisen for kabler skal inkludere alle udgifter til levering og montering af liner og kabelrør samt til injektion med mørtel. Der er medtaget mængder svarende til Freyssinet system, alternative systemer af-regnes efter samme poster. For bro 129.50 er vist CCL system på projekttegninger.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

211 af 214

Enhedsprisen for forankringerne skal inkludere levering og montering af forankrin-ger, opspænding og efterarbejder. Mængderne fastsættes som den teoretiske længde af de på tegningerne angivne kabler, målt mellem forankringernes yderflader. For forankringerne (aktiv/aktiv og ak-tiv/passiv) er mængden i sæt bestemt som antallet af forankringspar.

58 Beton

Enhedspriserne skal inkludere alle udgifter til efterbehandling jf. AAB Betonbroer, Beton og SAB afsnit 3.8, idet entreprenøren skal påregne, at det i hærdeforløbet er nødvendigt enten enkeltvis eller i kombination at anvende beton med styret udstøb-ningstemperatur, isolering af udstøbt beton ved anbringelse af tildækning eller isole-ring på formdele og/eller betonoverflader, isolering af tidligere udstøbt beton, forlæn-get formperiode ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til styrkekrav ved afform-ning samt vind- og solafskærmning af støbeområder. Eventuel afkøling ved anvendelse af indbyggede kølerør samt opvarmning ved an-vendelse af indbyggede varmerør eller varmetråde skal ligeledes være indeholdt i prisen. Enhedspriserne skal inkludere udgifterne til tilstøbninger, ændrede stenstørrelser, udsparinger og lignende for rækværker, master, autoværn, beslag, lejer m.v. Ydel-serne skal tillige inkludere nødvendige stilladser, for så vidt disse ikke betales sær-skilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtagne. Mængderne er beregnet ud fra tegningerne som det teoretiske betonvolumen.

58.04.03 Beskyttelsesbeton

Enhedsprisen skal inkludere alle udgifter til stålfibre.

58.09 Efterbehandling og kontrol

58.09.03 Kontrol af temperaturforskelle

De faste sum skal inkludere alle udgifter til beregninger, dokumentation, etablering af målepunkter samt udførelse af målinger, kontrol og efterbehandling, som nævnt i SAB, afsnit 3.9. Der skal påregnes gennemført i snit 3 simuleringer for hvert byg-værk og for hver konstruktionsdel skal temperatur måles igennem hærdeforløbet, hvis der ikke på forhånd er fuld sikkerhed og fuld dokumentation efter tilsynets vur-dering for at kravene kan opfyldes.

60 Fugtisolering

Mængden af fugtisoleringslag er fastsat som arealet af de udfoldede overflader. Ydelsen skal omfatte samtlige udgifter til klargøring af betonoverfladen, levering og udførelse inkl. tilslutninger til kantbjælker, brønde, dryprør, broender og inkl. grun-ding og klæbning. Ydelsen skal desuden indeholde de viste ekstra lag langs tilslutninger til kantbjælker.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

212 af 214

60.07 Inddækninger

60.07.01 Klemskinne

Ydelsen omfatter levering og montering af klemskinner med bolte for fastgørelse samt evt. skæring og fugning af rille. Enhedsprisen skal endvidere inkludere alle inddækninger, membraner, fuger m.m. som vist i tegningsmaterialet.

60.08 Grunder

60.08.01 Epoxygrunder

Ydelsen omfatter endvidere samtlige udgifter til påføring af to gange grunding. Mængden er fastsat som areal af grundet overflade.

60.10 Tynd isolation


Ydelsen omfatter endvidere levering og udlægning af geotekstil.

60.11 Anden fugtisolering

60.11.11 Kunststofbelægning

Ydelsen omfatter alle udgifter i forbindelse med levering og udførelse af kunststofbe-lægning, inkl. klargøring af underlag og inkl. tilslutninger til kantbjælker og broender.

61 Brobelægninger

Ydelsen skal omfatte levering, klæbning, udlægning og komprimering samt øvrigt nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Alle udgifter i forbindelse med højdere-gulering af dæksler og riste samt undersøgelse for skjulte dæksler og lignende skal således være inkluderet. Mængden fastsættes ud fra den synlige overflade inkl. dels de på tegningerne viste og i SAB yderligere specificerede afslutninger ved broenderne og vederlagenes af-slutning, dels de på tegningerne viste variationer i tykkelse i vandrendeområder. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler, dilatationsfugekonstruktioner og lignende fra-drages kun, såfremt det enkelte areal er over 2 m².

61.08 Drænkanal af åben kunststofbeton

61.08.01 Drænkanal af åben kunststofbeton

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til levering, udførelse og kontrol af drænka-naler, herunder også forskalling, samt lecasten ved broender.

61.11 Fugemasser

Enhedspriser skal omfatte alle udgifter til arbejdets gennemførelse, herunder op-rensning, rengøring m.m.

TAG – BRO 6620.201

SIDE

213 af 214

61.11.11 Fugemasse, type A.

Enhedsprisen skal indeholde alle ydelser til etablering af fuge.

61.11.31 Fugemasse, type B

Enhedsprisen skal indeholde alle ydelser til etablering af fuge.

63 Andre broarbejder

63.04.05 Skrånings- og rabatbefæstelser

Enhedsprisen skal inkludere alle udgifter for arbejdet nødvendige ydelser i henhold til tegninger og beskrivelser, som SF sten og græsarmeringssten inkl. de viste støtte-fundamenter, kantafslutninger m.m.

63.04.901 Drænmåtte

Enhedsprisen skal inkludere alle udgifter for levering og udlægning af drænmåtter.

63.04.902 Erosionsmåtte

Enhedsprisen skal inkludere alle udgifter for levering og udlægning af erosionsmåt-ter.

63.12.02 Dryprør

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved levering og montering af dryprør samt al-le øvrige ydelser i forbindelse med detaljer ved isoleringen samt levering og indlæg-ning af rustfri stålplader til afdækning af udsparingen.

72.18.901 Lystæt skærm

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved færdiggørelse af projektering og udar-bejdelse af værkstedstegninger, levering og montering af lystætte skærme i alumini-um inkl. prøveopsætning.

72.50.901 Levering og montering af stålsøjler til lystæt skærm

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved levering og montering af stålsøjler og indstøbningsankre for lystæt skærm.

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.

Find mere information på vejdirektoratet.dk.

VEJDIREKTORATETNiels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTelefon 7244 3333

[email protected]

sÆrlige betingelser og beskrivelser entreprise …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/udbuds...

Documents