srp

Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009

Indholdsfortegnelse

Resume.............................................................................................................................................................2

Indledning.........................................................................................................................................................3

2. faseindustrialiseringen.................................................................................................................................4

Industriens opsving i Danmark.........................................................................................................................5

Arbejdsdeling...................................................................................................................................................6

Mekanisering....................................................................................................................................................7

Energikilders udvikling......................................................................................................................................8

Dieselmotorens udvikling.................................................................................................................................8

Dieselmotorens virkemåde.............................................................................................................................10

Dieselmotorens virkningsgrad........................................................................................................................12

Elektrificering af Danmark..............................................................................................................................14

Elektrificeringens betydning for Danmark......................................................................................................15

Konklusion......................................................................................................................................................18

Kildeliste.........................................................................................................................................................19

1


Resume

This report describes the 2nd phase of the industrialization. How it arose and

evolved up through the 1800 and 1900s. The report also describes how society

changed through the industrialization, how work was organized and

implemented in industry. Through the development, many new technologies

came up. Due to the increase of population, there were growing demands for

energy. Furthermore the report describes the distribution of energy

development in the Danish industrial companies. I have chosen to focus on

diesel engine genesis and development and also its efficiency. This

development has been an important part of the industrialization in Denmark.

Also the electrification has been an important part of the progress in Danish

industry. The development also makes us sensitive, if/when the technology

fails, both human and animal are in big, big trouble.

2


Indledning

I løbet af verdens lange historie har der været mange store og små

revolutioner. 12 tusinde år før Kristi fødsel, var Danmark et jæger- og

samlersamfund. Dette ændrede sig i år 300 efter Kristi fødsel til at være et

landbrugssamfund, dette paradigmeskift har betydet at vi stadig dyrker jorden

i dag. Vi mennesker har altid udviklet nye teknologier og gør det stadig. Denne

opgave handler om hvordan paradigme skiftet udvikler sig fra

landbrugssamfund til industrisamfund i 1800 og 1900-tallet.

2. faseindustrialiseringen

I 1700-tallet steg væksten kraftigt i England, dette forstærkedes i takt med

industrialiseringen. Den første branche der blev industrialiseret var tekstil og

3


beklædning. Europa og USA var ikke kommet med i udviklingen af nye

teknologier og effektivisering af de forskellige arbejdsprocesser. Her blev der

fortsat arbejdet med traditionel produktion, hvor husmændene sad på hver

deres gård og fremstillede produkterne. Købmanden rejste rundt fra gård til

gård og handlede om prisen på produkterne, som husmændene havde

fremstillet. Der var ikke nogen arbejdsdeling, alt blev lavet helt fra bunden og

til det færdige produkt af den samme person. Manufakturen vandt frem, her

var husmændene samlet i en lade eller en hal og fremstillede produkterne der,

i stedet for hjemme på gården. Fremstillingsmetoderne var fortsat simple og

manuelle. 1

I 1800-tallet begyndte Englands nye arbejdsstruktur at smitte af i Europa og

USA. Man gik fra manufaktur virksomheder til små fabrikker, som var placeret

tæt på vandløb, da disse fabrikker var afhængige af vandkraft, som gav energi

til de primitive maskiner. Produktionen ændredes fra håndværk til industri,

hvor man iværksatte mekanisering som supplement til det manuelle arbejde2. I

Danmark blev der etableret mange virksomheder i og omkring København, det

var i dette område industrien først vandt frem. Jernstøberierne blev etableret

sammen med maskinfabrikker, da der var behov for jern til fremstilling af de

nye teknologier samt redskaber til landbruget. Under denne store udvikling af

industrielle processer, kom der også større maskiner og nye teknologier. En af

de allermest banebrydende teknologier var dampmaskinen, som erstattede

energikilder som f.eks. vand- og vindmøller. Dampmaskinen blev brugt som

drivkraft til de primitive maskiner. Selve maskinerne var med til at øge

effektiviteten i produktionen, og nu var man heller ikke længere afhængig af

vinden3.

Industriens opsving i Danmark

Masseproduktion var vigtig, idet Danmark var i en tilstand af demografisk

transition, hvor dødeligheden faldt og fertiliteten ændredes fra høj til lav.

1 Notater fra Gert Andersens undervisning2 Notater fra Gert Andersens undervisning3 Bogen ”Produktion og mennesker”

4


Endvidere forbedredes levevilkårene ved at man fik bedre

sygdomsbekæmpelse og – forebyggelse samt bedre boligforhold4. Alle disse

faktorer var stærkt medvirkende til, at befolkningstallet steg fra ca. 929.000 i

år 1800, til ca. 2,3 millioner i år 1900. I 1855 var arbejdsstyrken indenfor

industrien kun på ca. 20.000, dette tal eksploderede fra 1870’erne, hvor mere

end en kvart million tog rejsen fra landet og ind til byerne. I 1897 var tallet helt

oppe på ca. 90.000 der arbejdede indenfor industrien. Denne folkevandring var

medvirkende til, at industrien kunne udvikle sig yderligere, da der var rigelig

arbejdskraft. Arbejderne behøvede ikke at have nogen særlig uddannelse for at

kunne arbejde på fabrikkerne, da industrielt arbejde var meget monotomt5.

Trækplasteret for fabrikkernes udvikling i 2. faseindustrialiseringen var dels

udvikling af maskiner, dels de nye teknologier. 2. faseindustrialiseringen var

mere mekanisering af de forskellige processer. I modsætning til den 1. fase

hvor det startede med tekstilproduktionen, var det her alle former for

produktion der blev industrialiseret. I starten af industrialiseringen var

maskinerne kopieret fra England, teknikerne rejste herover og hjalp med at

fremstille maskinerne. Dette ændrede sig ved, at Danmark selv begyndte at

uddanne teknikere.

Arbejdsdeling

Arbejdsformen ændrede sig betydeligt under industrialiseringen, man gik fra

det klassiske håndværk over til effektiv masseproduktion. Ikke nok med at

arbejdsformen ændrede sig, der kom også en stor arbejdsdeling hvor hver

enkelt medarbejder lavede deloperationer, man gik således helt væk fra den

traditionelle arbejdsform hvor man lavede det hele fra bunden; f.eks. smeden

der lavede en

økse fra start til

4 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Demografi/demografisk_transition5 Bogen ”Produktion og mennesker” (side 35)

5

Figur 1 Billed fra http://www.domstol.dk viser en industrielproduktion

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Demografi/demografisk_transition


slut. Arbejderne blev introduceret til de maskiner, som de skulle betjene og

arbejdstempoet fik stor betydning. Nu hvor alle havde hver deres del af

produktionen, manglede der struktur på arbejdspladsen, så der blev indført

faste mødetimer. Der blev også fastlagt overenskomster, hvor alle fik den

samme løn for deres arbejde. Arbejdsdelingen var vigtig for effektiviseringen,

da tingene gik hurtigere, nu hvor personerne kun havde en del af produktionen

at tænke på. Personerne blev rigtig gode til hver deres del af produktionen og

efter noget tid steg effektiviteten. Det var ikke kun arbejderklassen, som

arbejdede på fabrikkerne, nu blev der ansat værkførere. Deres opgave var at

lede og fordele arbejdet, samt overvåge om arbejdet gik efter planen.

Værkføreren var organisatorisk placeret under direktøren, som fik rapporteret

hvordan produktionen klarede sig. Arbejdsdelingen resulterede i at varerne

kom til at være mere ens og der kunne laves flere produkter på den samme tid.

En af idemændene bag arbejdsdeling var Adam Smith, som udgav sit

hovedværk i 1776 ”Nationernes velstand” hvor han kom med to hovedfaktorer.

Den ene var arbejdsdeling og den anden var den frie konkurrence. Adams

teorier fik stor betydning, da det gik godt i de forskellige lande ved at lave

arbejdsdeling og ved at have et frit marked6. Effektiviseringen var vigtig, for jo

mere effektiv produktionen var, jo flere penge tjente virksomheden. Lønnen var

ikke speciel god, dog blev der indført akkord, det vil sige at lønnen blev betalt

efter arbejdsindsatsen. Akkordsystemet havde store konsekvenser senere i

arbejdernes liv, da det ofte var gentagelsesarbejde og det kunne kroppen ikke

holde til i længden, det gik værst ud over ryg og skuldre, det har vi sidenhen

lært af i nutidens industri.

Et af de bedste eksempler på arbejdsdeling er Henry Fords fabrikker7. En af de

mænd der hjalp Henry Ford til at øge produktionen var Frederick Winslow

Taylor, han gik rundt på fabrikken med et stopur og tog tid på de forskellige

deloperationer. Taylors ide om at tage tid og finde på nye måder at arbejde på

6 http://www.leksikon.org/art.php?n=23447 http://www.leksikon.org/art.php?n=1687

6

http://www.leksikon.org/art.php?n=1687



effektiviserede produktion yderligere, hans metode blev kendt over hele

verden som taylorisme8.

Mekanisering

Der skete også en kraftig mekanisering af fabrikkerne, som gjorde dem mere

effektive. Antallet af arbejdere pr. fabrik ændrede sig dog ikke, der var fortsat

kun ca. 25 i gennemsnit, men der kom derimod mange nye fabrikker9. Det var

højkonjunktur og der var et stort marked10. Ved at gas- og oliemotoren vandt

frem, havde de mindre fabrikker også mulighed for at mekanisere yderligere. I

denne periode var det ikke kun i København og Nordsjælland der kom

fabrikker, men også i Jylland tog tingene fart. Grunden til at de nye fabrikker

kunne komme ind på markedet var, at de kom med nye og bedre produkter,

samtidig var der også stigende velstand i Danmark. Det var ikke kun indenfor

en eller to brancher, at der var stor efterspørgsel, men indenfor mange

forskellige f.eks. margarine, cement og tøj. Kapitalen kom fra de mange nye

aktieselskaber, der var blevet oprettet i 1890’erne. Kapitalen hjalp til at oprette

nye fabrikker, men også til at udvikle nye teknologier. Teknologien havde en

betydelig rolle i den industrielle udvikling, for at forstå og få installeret disse

maskiner havde man uddannede ingeniører11.

Energikilders udvikling

Udviklingen af energikilder til at drive maskinerne, som var blevet lavet op

gennem 1800-tallet, havde varieret meget. Helt tilbage startede det med at

maskinerne blev trukket af mennesker, dyr eller hvis fabrikken lagde op ad en

å, blev de trukket af en vandmølle. Disse former for energikilder var ikke særlig

effektive, men da der var rigeligt med hænder var der altid nok til at trække de

forskellige maskiner. Energiproblemet blev løst da dampmaskinen kom frem,

ikke nok med at den var en bedre energikilde, men den gjorde også at

8 http://www.leksikon.org/art.php?n=25289 Bogen ” Produktion og mennesker” (side 51-52)10 Bogen ” Produktion og mennesker” (side 51)11 Bogen ” Produktion og mennesker” (side 58-60)

7



fabrikkerne ikke længere skulle ligge op ad et vandløb. Dampmaskinen hjalp til,

at fabrikkerne ikke længere skulle tænke på energikilden og de kunne få større

maskiner i deres produktion. Dampmaskinen hjalp også med til udviklingen af

flere fabrikker, da det var en nem energikilde. Den var dog dyr i drift, fordi den

krævede at der hele tiden var en mand til at fylde træ på, så den ikke gik ud. I

1880’erne begyndte der at komme gasmotorer ind i industrien, de var billigere

i drift og gassen var nem og billig at komme til12. Det var dog ikke alle

virksomheder der havde adgang til gas, så oliemotoren afløste gasmotoren.

Oliemotoren var dyrere end gasmotoren i drift, men den kunne bruges på de

fabrikker der ikke havde adgang til et gasværk.

Dieselmotorens udvikling

Tyskeren Rudolf Diesel (født 1858) var en af opfinderne der havde været med

til at udvikle forbrændingsmotoren. Han havde en plan om at fremstille en

motor, som skulle bygges op efter Carnots13 kredsproces, og den skulle have

en høj virkningsgrad. Rudolf ønskede også at komme af med både gløderør

(Daimler) og tændingsanlæg (Benz). Rudolf Diesel begyndte at arbejde

sammen med Augsburg maskinfabrik, om at udvikle en motor der kunne

opfylde hans krav. For at de kunne antænde brændstoffet, var de tvunget til at

lave lufttrykket så højt at brændstoffet ville antænde sig selv. Deres første

forsøg lykkedes ikke, de havde forsøgt med en blanding af råolie og spildgas.

Efter det mislykkede forsøg prøvede man med benzin, det endte helt galt, da

motoren eksploderede. Efter flere års forsøg fik man endelig lavet en motor i

1897, den kørte på petroleum og energiudledningen var 18HK ved 154r.p.m.14

Virkningsgraden på denne motor var 26%15, men Rudolf Diesel var ikke tilfreds,

selvom hans motor havde dobbelt så stor effekt , som andre motorer på det

tidspunkt16. Der var brug for mere kapital, så der blev lavet flere licenser. Her

kom Burmeister & Wain ind i billedet, de var et af de første firmaer der købte

12 Bogen ” Produktion og mennesker” (side 58-60)13 Forbrændingsmotorer - Et kompendium til maskinmesteruddannelsen - Henrik Kerstens - December 200714 R.p.m Rounds per minute15 http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf16 Fra industrialisering til globalisering – undervisningsmateriale til DieselHouse

8

http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf


en licens. Deres forventning var, at de skulle tjene mange penge på Diesels

opfindelse, men sådan gik det ikke, da motoren langt fra var færdigudviklet17.

B&W havde kun købt rettighederne til at arbejde videre med Diesels ide. Efter

at B&W havde forsøgt at lave en motor efter de originale tegninger fra Diesels

forsøgsmotor, måtte de erkende at den ikke virkede. B&W gik så i gang med at

lave deres egen tegning, dels ud fra de originale tegninger, men også ud fra

den erfaring man havde fået under det første forsøg. B&W var de første der

lavede en luftpumpe som et A-stativ. Dette stativ blev monteret på

bundrammen og drevet af krumtapakslen. Endelig var det lykkedes for dem at

lave en motor der fungerede. De startede deres produktion i begyndelsen af

1903, der blev lavet to motorer med én cylinder på 40HK, og to motorer med to

cylindre på 80HK18.

Dieselmotorens virkemåde

Motoren virker på den måde at et stempel kører op og ned i en cylinder. Når

den trykker stemplet op, bliver luften komprimeret, så trykket stiger. Når

stemplet er helt oppe, bliver dieselen sprøjtet ind ved højt tryk så det

selvantænder og

udløser en eksplosion.

Eksplosionen trykker

stemplet ned, denne

bevægelse bliver

gentaget ved høj

hastighed. Kredsløbet

er bygget op omkring

firetaktprocessen,

også kendt som

ottoprocessen. Forskellen på dieselmotoren og ottomotoren er, at

dieselmotoren ikke antænder brændstoffet med det samme det bliver sprøjtet

ind, men først når der er en vis mængde. På billedet ses forskellen på de to

17 http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf18 http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf

9

Figur 2 Billed fra Kompendium til maskinmesteruddannelsen




motore . Inden antændingen er der en isobarproces i modsætning til

ottomotoren, hvor der er en isokorproces inden antænding19. En dieselmotor

har en kredsløbsproces hvor stemplet kører op og laver en kompression, det

kaldes en isentrop, dvs. at trykket stiger når volumen bliver mindre. Efter

isentropprocessen, er der en isobarproces, hvor brændstoffet bliver sprøjtet

ind, og udsat for højt tryk. Varmen stiger og den antændes. Efter

isobarprocessen kommer der en isentropproces igen, hvor stemplet bliver

trykket ned af eksplosionen. Til sidst er der en isokor proces hvor trykket bliver

taget af ved at nedkøle luften, og derefter bliver det trykket ud af stemplet,

dog med hjælp af udsugning fra en luftpumpe og cylinderen bliver fyldt op med

ny luft.

Fra 1-2 er det en isentropproces

Fra 2-3 er det en isobarproces

Fra 3-4 er det en isentropproces

Fra 4-1 er det en isokorproces

Dette er et pV-diagram.

19 Forbrændingsmotorer - Et kompendium til maskinmesteruddannelsen - Henrik Kerstens - December 2007

10


Figur 3 Her ser vi de forskellige isoprocesser for en

dieselmotor i et pV-diagram 20

Kompressionen bliver defineret ved

kompressionsforholdet, der er forholdet mellem

den største og den mindste volumen.

Kompressionsforholdet for en dieselmotor er ca.

75% større end en ottomotor21.

Forbrændingsprocessen sker så hurtigt at

trykket holdes konstant, imens stemplet bliver

trykket ned i bunden af cylinderen. Processen

bliver derfor isobar pga. at trykket er konstant

og volumen bliver større. Det der sker under

forbrændingen er en reaktion mellem ilt og

brændstoffet der bliver tilført, som reagerer

sammen under varmeudvikling21.

Ekspansion er det modsatte af kompression, i denne proces bliver volumen

større21.

Udstødning er en isokor proces hvor trykket og temperaturen falder til start

temperaturen. Under denne proces kommer der ny luft ind, og kredsprocessen

starter forfra21.

Dieselmotorens virkningsgrad

Dieselmotoren er en termodynamisk proces, som gælder for størstedelen af

dieselmotorerne. Når der regnes på en termodynamisk proces, anses den for at

være et lukket system, hvor der ikke afgives varme til omgivelserne. Det er

dog ikke sådan i virkeligheden, da der altid vil være noget energi der går ud i

omgivelserne. Fundamentet for den termodynamiske teori er: ” Hvis A og B

20 Billedet er hentet fra bogen: Termodynamik skrevet af Aage Birkkjær Lauritsen og Søren Gundtoft21 Forbrændingsmotorer - Et kompendium til maskinmesteruddannelsen - Henrik Kerstens - December 2007

11

Figur 4 Billede af en kompression fra hjemmesiden www.hjemmesider.eucsyd.dk


befinder sig ved den samme temperatur, og B og C befinder sig ved den

samme temperatur, så befinder A og C sig ved den samme temperatur22”.

Dette er 0. loven, grunden til at den hedder 0 er, at denne lov blev udledt efter

de andre love var blevet formuleret. Lov nummer 1, også kaldet 1.

hovedsætning, er loven om at der altid vil være energi bevarelse, så hvis du

tilføjer 1000 J til et system vil der også komme 1000 J ud igen, fordi det ikke

bare kan forsvinde. Desværre er det ikke sådan i virkeligheden, da der altid vil

gå noget energi tabt til varme i systemets omgivelser f.eks. cylinderrøret. For

at få termodynamikkens teori til at passe, blev 2. hovedsætning udledt, da den

lyder: ” at spontane processer altid foregår i en bestemt retning23”. Dette er

termodynamikkens uorden. Den sidste lov hedder 3. lov, den omhandler det

absolutte nulpunkt, når temperaturen nærmer sig nulpunktet bliver entropien

tæt på konstant. En proces kan ikke køre medmindre den opfylder 1. og 2.

hovedsætning24.

Den høje virkningsgrad for en dieselmotor skyldes det høje

kompressionsforhold. Ved den kraftige luftbevægelse der sker under det høje

tryk, blander brændstoffet sig optimalt med luften. Moderne dieselmotorer i

f.eks. biler kan køre flere km/l i forhold til benzinmotorer, det skyldes at

udnyttelsen af dieselbrændstoffet er bedre. En dieselmotor bruger ca. 35% af

den energi der bliver tilsat, i modsætning til en benzinmotor der ligger på

omkring 25%25. Grunden til dette enorme energitab er en følge af

termodynamikkens 2. hovedsætning. Men måden det sker på i en

forbrændingsmotor, er ved forbrænding af en gasblanding der afgiver enorme

mængder energi i form af varme. Kvaliteten af varmeenergi er lav, da det kun

er muligt at omdanne en lille del af varmeenergien til mekanisk energi.

Begrænsningen i nytteværdien. Ved at sætte termodynamikkens 1.

hovedsætning op overfor Canots nyttevirkningssætning26, viser det sig, at jo

højere nyttevirkningen der er i brændstoffet, jo mere mekanisk energi vil der

22 Citat fra http://www.leksikon.org23 Citat fra http://www.leksikon.org24 http://www.leksikon.org25http://www.fiskericirklen.dk/files/Fiskericirklen/Fagboger/PDFer/Motorl%C3%A6re/Motorl%C3%A6re%20kap_3.pdf

26 Orbit A htx. Skrevet af Per Holck, Jens Kraaer og Birgitte Merci Lund. Forlag Systime (side 143-159)

12

http://www.fiskericirklen.dk/files/Fiskericirklen/Fagboger/PDFer/Motorl%C3%A6re/Motorl%C3%A6re%20kap_3.pdf


komme ud. For alle processer gælder det, at temperaturændringen bestemmer

ændringen i molekylernes kinetiske energi, det medfører ændring af gassens

indre energi. Formlen for den indre energi er: ∆ E i=n∗cmV∗∆T . For at beregne

hvor meget energi der bliver tilføjet eller afgivet, er der blevet udledt formler

for de forskellige processer. Isokorprocessen har den samme formel som den

indre energi, da der ikke bliver lavet noget arbejde på gassen fra omgivelserne,

pga. volumen er konstant. I en isobarproces er der også en faktor der er

konstant, her er det trykket. Der er igen udledt en formel for beregningen af

hvilket arbejde det bliver lavet på gassen, denne lyder A=−p∗∆V . I en

isotermproces er det temperaturen der er konstant. I en dieselmotor bliver den

isotermproces kaldes også adiabatisk, da det går så hurtigt at der ikke når at

blive afgivet noget varm, til hverken stemplet eller cylinderen27. Ved at

temperaturen er konstant, medfører det at gassens indre energi også er

konstant, derved fremkommer formlen; A=−n∗R∗T∗ln (V slutV start

). Dette viser at der

altid er en konstant faktor i en af processerne28.

Elektrificering af Danmark

Efter industrien for alvor var vundet frem i Danmark, begyndte fabrikkerne at

mangle arbejdskraft, for at kunne følge med efterspørgslen. Med det stigende

befolkningstal blev efterspørgslen enorm på mange forskellige produkter. Dette

medførte at udviklingen af nye teknologier stadig var høj. Der opstod en

efterspørgsel på elektricitet, som ikke kun blev brugt til belysning, men også til

den nye generation af motorer, nemlig elmotoren.

Elmotoren fyldte ikke meget og kunne med ledninger kobles direkte til

dynamoen. Det var dog kun få virksomheder der havde adgang til elektricitet,

f.eks. anskaffede B&W en Gramme vekselstrømsmaskine med tilhørende

dynamo29. Elektriciteten blev brugt til 8 Jablochkoff lamper, som lyste

produktionen op. Der blev etableret små elværker rundt omkring på

27 Orbit A htx. Skrevet af Per Holck, Jens Kraaer og Birgitte Merci Lund. Forlag Systime (side 153)28 Orbit A htx. Skrevet af Per Holck, Jens Kraaer og Birgitte Merci Lund. Forlag Systime (side 149-159)29 Bogen ”Det industrielle Danmark 1840-1914” (side 133-135)

13

Figur 5 Dette billede viser hvordan og hvornår jernbanenettet blev udbygget (billede fra Det industrielle Danmark 1840-1914 side 62)


virksomhederne, der var begyndt at komme en stor interesse i at få elektrisk

belysning, og maskiner som kørte på elektricitet. Efter glødelampen kom frem

og flere virksomheder fik installeret elektricitet i deres fabrikker, kom det første

elektricitetsværk i Danmark. Det blev anlagt i 189124 i København, og det var

dampmaskiner som skulle trække dynamoerne. B&W fik kontrakt på at levere

dampmaskiner til elværkerne i Danmark24. Efter opførelsen af det første elværk

gik det stærkt og i 1897 var der allerede 1324 elværker rundt omkring i landet,

dette tal steg til 41224 i 1914. Der begyndte at blive problemer med at levere

nok strøm fra kraftværkerne, så man var tvunget til at investere i kraftigere

maskiner. Eftersom dieselmotoren var kommet frem under udviklingen af

elektricitet, blev der nu købt dieselmotorer som var dobbelt så stærke som

dampmaskinerne. B&W lavede den største dieselmotor i 1932, den var

dobbeltvirkende med 8 cylindre. Den blev lavet for at kunne levere strøm til

København på de tidspunkter hvor belastningen var højest. Det var den største

motor i 30 år, den havde 22.500 HK30. Dieselmotorerne på elværkerne gjorde,

at alle nu fik adgang til elektricitet, både virksomheder og private.

Elektrificeringens betydning for Danmark

Elektrificering har været et af de største teknologiske fremskidt, ikke kun for

industrien, men for hele

samfundet.

Elektrificeringen har især

udviklet infrastrukturen i

Danmark, herunder

kommunikationen med

telegrafen og telefonen.

Udviklingen af

infrastrukturen startede

helt tilbage med

telegrafen, der blev

30 http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf

14



etableret i 185331 og i de efterfølgende år blev et stort telegrafnet udviklet. Det

var meget banebrydende, idet man hurtigt kunne komme i kontakt med andre

dele af landet, hvor man tidligere skrev breve som var længe undervejs.

Postomdelingen var ikke så effektiv som i dag, og det kunne tage flere dage at

sende et brev fra København til Nordjylland. Senere kom telefonen som

muliggjorde at fabrikkerne kunne ringe til udlandet og skaffe nye ordrer, frem

for at rejse fra sted til sted. Denne udvikling var starten på globaliseringen.

Den første jernbane var blevet etableret i 184732, den gik fra København til

Roskilde. Det endte med at der blev lavet jernbaner over hele Danmark,

jernbanenettet kom til at se ud som på billedet. De første lokomotiver var

drevet af dampmaskiner, det ændrede sig dog i 1940 hvor det første store

diesellokomotiv blev taget i brug33. Grunden til at denne udvikling skete så sent

var, at dampmaskinerne kørte fint, og størrelsen ikke var afgørende. I 1934

blev den første S-togs bane mellem Frederiksberg og Klampenborg indviet,

disse toge blev trukket af elektricitet som de fik fra ledninger der hang over

banerne. S-togsnettet endte med at have 430 km. spor og 80 stationer. S-

togene blev brugt af 66%34 af DSB’s passagerer. S-togene gjorde det meget

nemmere at komme rundt i København. Dette var bare en ting som

elektrificeringen førte med sig.

I dag kan vi ikke undvære elektricitet, vi bruger det overalt. Faktisk kan man

sige at vores samfund er bygget op omkring elektricitet. Se bare togenes

udvikling, de startede med at blive trukket af dampmaskiner, i nutiden kører

størstedelen af togene på strøm. Strøm bliver brugt over hele Danmark, selv

den mindste ting, som f.eks. lyskryds, her er det elektriciteten der bestemmer

hvem der kan køre og hvornår. Vi ved alle hvor galt det går, hvis et lyskryds

holder op med at fungere, der bliver kaos og det kan resultere i ulykker.

Elektrificeringen har medført et utal af nye teknologier, en af dem der har gjort

globaliseringen mulig er internettet. Virksomheder og private handler direkte

på nettet, det tager ingen tid at tage kontakt til en person fra f.eks. Kina via.

31 Bogen ”Produktion og mennesket” (side 39)32 Bogen ”Produktion og mennesket” (side 39)33 http://www.dsb.dk/Om-DSB/Skole-og-studiemateriale/Milepaele-i-jernbanens-historie/34 Tal fra http://www.dsb.dk/Om-DSB/Skole-og-studiemateriale/Milepaele-i-jernbanens-historie/

15

http://www.dsb.dk/Om-DSB/Skole-og-studiemateriale/Milepaele-i-jernbanens-historie/



mail eller onlinechat. Denne form for kommunikation kom først frem i

1990’erne, men er blevet en stor og vigtig del af vores hverdag. Internettet har

også muliggjort at virksomhederne kan være på markeder over hele verden.

Elektricitet bliver også brugt i stort set alle maskiner indenfor industrien, det

bruges til at effektivisere arbejdsprocesserne, idet næsten alle moderne

maskiner er fuldautomatiske, der skal kun tilføres enkelte elementer til

maskinen, for at fremstille produkterne. Disse elektriske maskiner styres af en

computer, som bliver programmeret af medarbejderne. Der er oftest kun en

enkelt operatør pr. maskine. Det er svært at effektivere mere. Maskinerne kan

køre døgnet rundt og laver det meste af arbejdet. Hvis vi ikke havde elektricitet

var industrien blevet på det samme niveau, som i 1900-tallet. Vi er nødt til at

have en effektiv industri for at kunne konkurrere med lavkostområder som f.

eks. Asien.

Når elektriciteten svigter, ændres vores hverdag med et slag. F.eks. i vinteren

197535, en snestorm hærgede landet. El-ledningerne var belagt med et tykt lag

is, ledningerne blev så tunge at de bristede. Det tog flere dage før ledningerne

var repareret, samfundet var tæt ved at gå i stå. Min morfar kunne ikke malke

sine køer, fordi der ingen strøm var. Efter to dage var køerne i stærke smerter,

fordi de ikke kunne blive malket. I stalden var der så mange køer, at det var en

håbløs opgave at malke manuelt. Min morfar gik flere km. for at låne en motor

fra en havefræser. Denne motor fik han koblet til malkemaskinen, og køerne

blev malket. Vores samfund tåler ikke sådanne katastrofer, derfor er el-kabler

nu gravet i jorden langt de fleste steder. I vores huse er alt baseret på

elektricitet; vand, varme, lys og kommunikation. Den 28-12-2002 skete der et

stort strømsvigt i Jylland, en million jyder der stod uden strøm. Idet el-nettet

satte ud stod man uden vand, da pumperne stoppede med at fungerer.

Togdriften gik i stå da signalerne ikke virkede, dog var der kun 40 minutters

forsinkelse. Det var lidt som om folk gik i panik, der var 80 opkald til 112 der

35 Berettende historie fra min morfar

16


omhandlede at folk ikke havde strøm, selvom det ikke er deres anliggende36.

Dette eksempel viser bare igen, hvor afhængige vi er af elektricitet.

Konklusion

Den industrielle udvikling har ændret samfundet markant. Vi er gået fra at

være et landbrugsland, hvor vi ikke har haft mange ressourcer, til at være et i-

land med overproduktion og høj levestandard. De nye teknologier har hjulpet

os meget, og vi er blevet afhængige af dem. Mekaniseringen har betydet, at

industrien har udviklet sig i Danmark. Denne udvikling har ikke kun gjort det

muligt at lave en hurtig produktion, men har også resulteret i at vores

infrastruktur har udviklet sig. Grunden til denne udvikling er, at industrien

havde brug for at kunne fragte varer rundt over hele Danmark. I dag kan

infrastrukturen ikke undværes i vores samfund. Energikilderne har også spillet

en stor faktor i udviklingen af industrien, da det er energikilderne der har gjort

det muligt at udvikle nye store maskiner, til forskellige produktionsformål.

Dieselmotoren har været den mest banebrydende udvikling, idet at

effektiviteten i denne motortype overstiger alle tidligere teknologier. Det var

denne energikilde der blev brugt til at trække dynamoerne, så vi fik elektricitet

i Danmark. Hvis energikilderne ikke havde udviklet sig til elektricitet, havde

verden ikke set ud som i dag. Det er ikke kun mekaniseringen alene der har

udviklet vores samfund, men også elektrificeringen har spillet en stor rolle.

Efter Danmark fik etableret el-nettet, har de fleste nye teknologier på en eller

anden måde tilknytning eller forbindelse til elektricitet. Den industrielle

revolution har betydet at Europa og USA har været førende inden for nye

teknologier. Industrialiseringen har også medført at mange af de lande der

startede industrialisering tidlig, er nogen af verdens rigeste lande i dag.

36 http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=Y4095385

17

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=Y4095385


KildelisteBøger:

Nicolaisen, Sten: Produktion og mennesker. 1. udg. Industrirådet, 1987. (Bog) Buhl, Hans og Henry Nielsen: Made in Danmark. 1. udg. Klim, 1994. (Bog) Hyldtoft, Ole m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914. 2. udg. Systime, 1981. (Bog) Nielsen, Keld m.fl.: Skruen uden ende. 2. udg. Teknisk Forlag, 1996. (Bog) Schroeder, Peter: Danmarkshistorie. 1. udg. Forlaget Columbus, 2007. (Bog) Lauritsen, Aage Birkkjær m.fl.: Termodynamik. 2. udg. Nyt Teknisk Forlag, 2007. (Bog) Meyhoff, Peder og Peter Mouritsen: Teknologihistorie. Side 211-215. 1. udg. Systime, 2005.(Bog) Holck, Per m.fl.: Orbit A htx. 1. udg. Systime, 2001. (Bog)

Artikel:

Ukendt, Hee: Tre strømsvigt på fem måneder. I: Dagbladet Roskilde, 23.06.2009, s. 2-2 (Artikel) http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=Y4095385

Hjemmesider:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Energi,_varme_og_k%C3%B8leteknik/Forbr%C3%A6ndingsmotorer,_damp-_og_vandkraft/dieselmotor: Diesel motor. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: www.denstoredanske.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)

http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf: B&W Nr. 1 kommer til live igen. Udgivet af Skoletjenesten. Internetadresse: www.dieselhouse.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)

http://www.manbw.com/files/news/filesof5467/6510-0002.pdf: MAN B&W Diesel. Udgivet af MAN. Internetadresse:www.manbw.com - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)

http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=78997: I røg og damp. Udgivet af Poul Thestrup. Internetadresse: tidsskrift.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)

http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=77868: KØBENHAVNS INDUSTRIALISERING 1840-1914. Udgivet af Ole Hyldtoft. Internetadresse: tidsskrift.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)

http://www.leksikon.org/art.php?n=4783: Termodynamik. Udgivet af K.Han.. Sidst opdateret: 13.5.2003. Internetadresse: www.leksikon.org - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)

http://www.leksikon.org/art.php?n=1687: Masseproduktion. Udgivet af J. Gu.. Internetadresse: www.leksikon.org - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)

http://hjemmesider.eucsyd.dk/peb/Materialer/Benzin%20og%20diesel%20anl%C3%A6g/Diesel.pdf: Dieselmotoren. Udgivet af Industriens Forlag. Internetadresse: hjemmesider.eucsyd.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)

http://www.leksikon.org/art.php?n=2344: Smith, Adam. Udgivet af T.Ha.. Internetadresse: www.leksikon.org - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Demografi/demografisk_transition: Demografisk transition. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: www.denstoredanske.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)


Andre kilder:

18


http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=Y4095385


Skoletjenesten: Brochure. Bymuseet, Diesel House, 01.01.2009 Århus maskinmesterskole: Et kompendium til maskinmesteruddannelsen. Henrik Kerstens, Århus,

01.12.2007 Notater fra Idehistorie timerne, underviser Gert Andersen.

19

srp

Documents

kompendium til maskinmesteruddannelsen

ikke nok med

udgivet af gyldendal

outputformat full

udgivet af

motorer med

grunden til

skrevet af