staalbaandet - 1958 - nr. 1

I N D H O L D : Nytaarsbetragtninger .................................. 3Møde i samarbejdsudvalget ....................... 5Fra sikkerhedsfronten:

Oversigt over personskader ................... 12Hjelme .................................................... 13Ilt- og gasflasker .................................... 15

Spareklubben .............................................. 16Tre slags staal ............................................. 17Hvad bestiller vi?: Organisationsafdelingen ....................... 21Fra afdelingerne.......................................... 24DDS Skakklub............................................ 25Bedriftslægens beretning ........................... 25Fra overdrevet ............................................ 27Fotomontage ............................................... 28Fremtidsbetragtninger ................................ 30Kunst ........................................................... 34Hjælpefond for arbejdere (regnskab) . . 36Hjælpefond for funktionærer (do.) . . . 38Fugtige vægge ........................................... 39

F O R S I D E . C . RO S B E R G

DDS' teaterdage14.-17. februar

Ved 6 forestillinger paa »Skovlyst« op-førte Kay Abrahamsen-Tourneen »Valse-drømme« og gav os et par fornøjeligetimer. lait ca. 2.500 DDS'ere med paa-rørende mødte op, og stemningen varved alle forestillingerne den bedste.

Ikke mindst Grete Patrick gjorde lykkesom Fifi med stortrommen, skønt hunvist strengt taget ikke hører hjemme i»Valsedrømme« — men hvad gør det —fornøjeligt var det. Og saa var der selv-følgelig Gurli Gilda med sin smukkestemme og straalende øjne og alle dede andre, som hver for sig gjorde derestil at forestillingerne blev saa vellykkede.

PERSONALEBLAD udgivet af

Redaktionel medarbejder: K. MelchiorsFoto: Poul Hansen

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri Tuberkulose-undersøgelse

Tuberkulosestationens røntgenvognkommer paa DDS mandag d. 17. ogtirsdag d. 18. marts for undersøgelseaf samtlige arbejdere og funktionærer.

Nærmere meddelelse om mødeti-derne vil blive udsendt til hver en-kelt ansat.

Det forventes, at alle møder tildenne undersøgelse.

DET DANSKE STAALVALSEVÆRK A/SF R ED ER IK S VÆR K

RedaktørKNUD NIELSEN

2

E T F O R L ØB N E A A R har driftsmæssigt set været fint, og til trods for det kedelige havari i pladeværket i foraaret blev produktionen baade af plader og profiler større end sidste aar.

En sammenligning mellem de seneste aar viser følgende tal:

Direktør A. Østergaard. Fællestillidsmand E. Ambus.

D I R E K T Ø R E N :

Blokke Plader Stangjern Færdigt Staal

1953 . . . 142.300 58.000 50.200 108.2001954 . . . 166.000 69.000 61.000 130.0001955 . . . 196.500 74.500 72.500 147.0001956 . . . 204.000 84.000 77.500 161.5001957 . . . 223.500 87.000 81.000 168.000

Jeg er glad for at have grund til at bringe en varm tak til alle med-arbejdere for den andel, hver enkelt funktionær eller arbejder har i dettesmukke resultat og for det ekstra besvær som alle har maattet paatagesig med de i gang værende byggerier og øvrige udvidelser, der natur-ligvis har generet produktionen noget.

3

I begyndelsen af aaret 1957 fortsattes de gode konjunkturer fra 1956, men hen paa efteraaret begyndte de at svigte, og nu ved indgangen til det nye aar er efterspørgslen væsentlig ringere end sidste aar ved samme tid, særligt efter betonjern og andet handelsjern — naturligvis med pris- fald til følge.

Der er skyer paa himlen, men jeg vil ikke tro, at faldet i konjunkturer vil blive af særlig lang varighed.

Forbruget af staal i hele verden vil stadig være stigende. Ganske vist sker der store udvidelser af staalværker i alle lande, og vi maa regne med skarp konkurrence udefra, men lad det anspore os til at lægge alle vore kræfter i opgaven at producere mest muligt staal i bedste kvalitet til konkurrencedygtige priser — saa vil Det Danske Staalvalseværk stadig være en god arbejdsplads, hvor der er godt samarbejde og gen- sidig hensyntagen til alles interesser.

Tak for det, der er ydet i 1957, og godt nytaar. A. Østergaard.

F Æ L L E S T I L L I D S M AN D E N :

ARET 1957 har paa det arbejdsmæssige omraade været et roligt aar,og selv om visse virksomheder har haft vanskeligheder, har vi paa DDSkunnet holde jævn beskæftigelse. Udsigterne for 1958 er maaske ikkesaa lyse, som da vi begyndte 1957, men med de store udvidelser derforegaar, maa det være i alles interesse, om man kan afsætte alt, hvadder kan produceres, og herved sikre den fulde beskæftigelse til alle ansatte.

Heller ikke skulle vi, i aaret der svandt, slippe for at miste en godarbejdskammerat, som kom ulykkeligt af dage ved en alvorlig ulykkei pladeværket, og det skal være mit største ønske for det nye aar, atvi maa blive forskaanet for ulykker af denne art.

I vedtagelse af overenskomstforslaget indenfor jernet har vi sikretarbejdsfred i 3 aar. Angaaende forkortelsen af arbejdstiden maa vi gen-nem forhandling finde en løsning, som for begge parter kan virke til-fredsstillende.

Hermed ønsket om et arbejdsaar med beskæftigelse til alle.

E. Ambus.

4

Under samme punkt var anket over, at fremmede firmaers vogne kørte for hurtigt og hensynsløst paa værkets omraade. Kon- stateres dette, bør man som hidtil paatale det paa stedet overfor den paagælden- de chauffør og samtidig indberette det til sikkerhedsingeniøren, hvorefter der vil blive rettet henvendelse til det paagældende firma om forholdet.

ad. 3. Spisestuer i staalværket. PD oplyste, at det var vanskeligt under

ovnreparationer med ekstra mandskabsstyrke inde at skaffe plads til alle i spisepauserne.

Sch oplyste, at det var umuligt at lægge spisetiderne yderligere om, for derved at skaffe bedre plads.

Et projekt om at bygge en spisestue over maskincentralen har vist sig umuligt at realisere, idet fundamenter og bygning ikke kan bære en saadan yderligere overbygning.

Problemet maa derfor staa aabent, til vi ser, hvad der viser sig i forbindelse med udvidelserne.

*

Udleveringsforholdene i marketenderiet. EA gjorde opmærksom paa, at udleve-

ringsforholdene i marketenderiet ikke er tilfredsstillende i betragtning af, at en del af holdene kun har 20 min. frokostpause, der ikke tillader nogen længere ventetid ved udleveringen, hvis de skal kunne naa at spise inden for den fastsatte tid. BC mente, at antallet af udleveringslemme allerede var forøget. KN oplyste, at projekt hertil var udarbejdet, men ikke sat i scene. Det oplystes, at det vanskeligste tidspunkt var kl. 10,00.

JS foreslog at oprette et nyt marketenderi i forbindelse med det nye pladeværk, da dette ville være en fordel, dels ved at afla- ste det nuværende og dels af hensyn til af- standene paa værket.

BC foranlediger en nærmere undersøgel- se af forholdet for at faa en mere hensigts-

Rapport f ra

MØDE I SAMARBEJDSUDVALGET

17. december 1957

Tilstede:

A. -gruppen.B. Christiansen (BC)(C. E. Lang) (CEL)K. Nielsen (KN)J. Skov (JS)

B.-gruppen.E. Ambus (EA)Jørgen Hansen (JH)Børge Pedersen (BP)

B. Jensen (BJ)P. W. Mortensen (PWM)K. Schaldemose (Sch)A Østergaard (0)

P. Dressler (PD)Harry Jørgensen (HJ)

Fraværende: Sv. Aa. Hansen B.-gruppen.

Direktør Østergaard indledte mødet medat takke for godt samarbejde i den for-løbne tid siden sidste møde.

I overensstemmelse med dagsordenen ud-sendt 12/12 1957 blev følgende behandlet:

1. Gennemgang af punkter fra forrigemøde (30/11 1956).ad. 1. Aflaasning af motorcyklegaragen paagrund af tyverier.

BC oplyste, at aflaasning af garagenuden for de egentlige skiftetider havdefundet sted som ønsket under benzinratio-neringen, men ophævet samtidigt med den-ne, idet folkene jævnfør oplysning fra til-lidsmændene ikke var interesseret i denulempe, der var forbundet med at skullelaane nøglen i porten og atter aflevere den,naar køretøjet var hentet ud af garagen.

ad. 2. Cykle stativer.BC var klar over, at der fortsat var en

vis mangel paa cyklestativer, hvilket isærgjorde sig gældende ved Staal værket, menfandt det vanskeligt at tage stilling hertilunder det nuværende omfattende byggeriog fandt det rimeligt, at sagen blev udsat,til bygningerne var rejst.

5

mæssig udlevering og vil samtidig overveje mulighederne for et nyt marketenderi ved det nye pladeværk.

Ø ønskede, at ogsaa B-gruppen fremkom med forslag til løsning af udleveringspro- blemet. ad. 4. Emblemer.

BC mente, at udlevering af emblemer til folkene var i orden, hvilket viste sig ikke at være tilfældet i alle afdelinger. Kun pro- filværket og i et vist omfang staalværket har foretaget uddeling. Forholdet under- søges og nærmere meddelelse med retningslinier for uddelingen udsendes. ad. 5. Olie-situationen.

Ø oplyste, at dette i øjeblikket ikke var noget problem, men at vi altid havde 4.000 ts paa vore tanke, og yderligere i Køben- havn og Nyborg havde et tilsvarende lager, ialt nok til 3% maaneds forbrug, saa vi kunne imødegaa en vanskelig situation af kortere varighed. ad. 6. Lønudbetaling i julen.

BC oplyste, at dette var arrangeret paa tilfredsstillende maade. ad. 7. Kran 33.

BC meddelte, at denne kran forlængst var demonteret. ad. 8. Udskydning af afstik med sprænglanse.

BC oplyste, at denne form for aabning af afstik virkede tilfredsstillende. Indtil nu havde man haft resultat i ca. 80 % af til- fældene.

2. Interessekontor. Spørgsmaalet er rejst af B-gruppen. EA havde foranlediget, at dette spørgs-

maal atter blev taget op til drøftelse, idet der som bekendt er en hel del, der bliver trukket i skat gennem lønningskontoret, og man gik ud fra, at arbejdet hermed ville være det samme, dersom et interessekontor i stedet foretog indbetaling til skattevæse-

net, og mente paa grundlag heraf, at en løsning kunne findes.

EA havde desuden forstaaet, at værket ønsker brændselsindkøbene lagt ind under spareklubben.

BC oplyste, at ønsket om at lægge brænd- selsindkøbene ind under spareklubben skyldtes visse vanskeligheder foranlediget af, at enhver selv med kortvarig ansættelse har kunnet bestille brændsel, som efter hidtil gældende regel blev afdraget over ca. 3 maaneder. Resultatet heraf har været vanskeligheder med at faa pengene hjem i til- fælde, hvor folk er blevet afskediget, inden udløbet af afdragsperioden. Værket vil selvsagt ikke have udestaaende fordringer i denne forbindelse og ønsker derfor, at be- løbet opspares forud i tiden januar til sep- tember, hvor brændselet normalt leveres, saaledes at i hvert fald hovedparten af be- løbet foreligger ved leveringen. Enhver ved jo nogenlunde, hvor stort brændselsbeho- vet er og kan indrette sin opsparing derefter.

Ø var modstander af et interessekontor, hvor saa meget som muligt af den enkeltes udgiftsposter skal administreres og først og fremmest skat, som enhver ved skal be- tales og derfor maa lægge sit budget efter. Han fandt det beskæmmende, at voksne, oplyste mennesker ikke selv kunne administrere deres økonomi, men maatte have barnepige. Som medlem af samfundet har man rettigheder, men man har ogsaa forpligtelser, der maa opfyldes. Oplyste, at der i København fandtes et firma „Inter- essekontorcentralen", som administrerer in- teressekontorer for en hel række virksomheder for en pris af 80 kr. pr. deltager pr. aar. Dersom størsteparten af værkets arbejdere og funktionærer var medlemmer af et saadant interessekontor, ville det betyde en udgift paa ca. 80.000 kr. aarligt.

Det havde iøvrigt været tanken, at en medarbejder fra dette firma skulle have givet en orientering om dette emne paa

6

komme til at omfatte brændsel og skat. Husleje behandles som hidtil. Ø foreslog, at udvalget kom til at bestaa af: E. Ambus + 1 mere, fra funktionær-side: Lønningsbogholder R. Petersen + 1 mere, og endvidere kasserer G. Boysen som eks- pert i sager vedr. spareklub etc.

3. Betydningen for D.D.S. af frihandelsomraade, Fællesmarked eller Nordisk told- union.

Ø redegjorde for de forskellige former for internationalt samarbejde, der for tiden overvejes, og om hvilke der føres forhand- linger.

Det nordiske fællesmarked, der skulle omfatte Danmark, Norge, Sverige og Fin- land, gaar ud paa, at toldskranker saavel som hidtidige indførsels- og udførselsre- striktioner imellem disse lande skal ophæ- ves samtidig med indførelse af en fælles toldtarif, der vil være gældende for al indførsel udefra til denne skandinaviske blok.

Forhandlingerne om dannelse af det Nordiske Fællesmarked har naturligvis medført visse divergenser og ogsaa specielt inden for staalet, der jo er vort interesse- omraade.

Etableringen af det Nordiske Fællesmar- ked vil betyde, at Danmark kommer til at betale væsentligt mere for de varer, der indføres udefra, idet Danmark som bekendt er det land i verden, der har den laveste beskyttelse af hjemmeindustrien. Derefter kommer inden for Skandinavien: Norge, Sverige og endelig Finland, der har den højeste toldbeskyttelse i Norden. Under forhandlingerne har man fundet frem til en fælles toldtarif, som stort set er et gennemsnit af de hidtil gældende toldsatser for de 4 lande. For Danmark vil dette f. eks. for staalets vedkommende betyde, at vi som deltagere i dette fællesmarked maa betale en importtold paa 6-8 %, naar

samarbejdsudvalgsmødet, men det blev af- lyst paa grund af sygdom.

EA var indforstaaet med, at der ikke skulle oprettes et interessekontor, som ville betyde en væsentlig udgift for værket, men mente ikke, at det ville koste nævnevær- digt, om skatten kom ind under samme ordning som spareklubben, og var af den formening, at mange ville være interesseret i en saadan ordning. Der kunne evt. for- søges opnaaet en aftale med kommunen.

Ø indvendte herimod, at der i saa fald skulle træffes aftale med hver enkelt kom- mune, hvor beskæftigede var bosiddende, hvilket ville blive alt for omfattende. Des- uden maatte man regne med, at udover de ca. 25 %, der i dag trækkes for skat, hvoraf formentlig ikke alle ønskede at være medlemmer af et interessekontor, yderligere ville melde sig andre 25 %, hvilket ville medføre et merarbejde samtidig med, at man fortsat havde ulejligheden med den del af skatterestanterne, der ikke ønskede at være medlemmer og derfor fortsat maatte trækkes af skattevæsenet gennem værket.

Ø gjorde endvidere opmærksom paa, at man ved et evt. interessekontor, hvor vær- ket skal afholde udgifterne, ikke vil præ- miere skatterestanters opsparing med den ekstra rente, som værket yder til spare- klubbens medlemmer.

KN henviste til, at der fra lønningsbog- holderens side forelaa et forslag til en brændselsindkøbsforening med det formaal forud at opspare penge til brændsel.

Paa grundlag af de foreliggende syns- punkter vedtoges at nedsætte et udvalg af arbejdere og funktionærer, der skal frem- komme med et forslag, som ikke kræver oprettelse af noget nyt organ for at administrere et evt. interessekontor.

Ø præciserede, at spareordningen ikke kunne komme ind under interessekontoret, og at dets omraade i givet fald kun kunne

7

der indføres staal fra lande uden for det Nordiske Fællesmarked. - I dag er som bekendt staal toldfrit i Danmark.

Det Nordiske Fællesmarked er imidlertid gledet noget i baggrunden for de to nedennævnte former for samarbejde paa et større plan.

De 6 Landes Union, som Vesttyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og Lu- xembourg har dannet, og som ogsaa benæv- nes Rom-Unionen, fordi den endelige aftale blev truffet i Rom i marts 1957.

Rom-unionen er ratificeret af de 6 landes regeringer, og i traktaten er anført, at unionen er aaben for tilgang fra andre lande, saaledes at ogsaa Danmark og øvrige skandinaviske lande kan blive deltagere. Hvorvidt Danmark mere naturligt hører til i dette omraade fremfor det nordiske, er en anden sag, men det bør nævnes, at toldsatserne inden for Rom-Unionen vil blive væsentlig højere, end tilfældet er i det Nordiske Fællesmarked. I Rom-Unionen maa regnes med en toldsats op til 20-30 % afhængig af, hvilke varer der importeres fra lande, der ikke er tilsluttet unionen. For indførsel af staal vil der blive tale om en told paa ca. 20 %, medens der i det Nordiske Fællesmarked som allerede nævnt maa regnes med 6-8 %.

Det er tvivlsomt, om Finland vil kunne gaa med i Rom-unionen, hvorimod der ikke vil være nogen hindring for Finlands del- tagelse i det Nordiske Fællesmarked.

Endelig er der Det Europæiske Frihan- delsomraade, som er af nyere dato, og som skal omfatte alle de 17 vesteuropæiske lande incl. de 6 fra Rom-unionen og ogsaa Skandinavien. Her forudsættes toldfrihed mellem samtlige tilsluttede lande, d.v.s. at hele Vesteuropa indbyrdes har toldfrihed. I modsætning til de to før nævnte unioner, der skal have fælles toldtarif for indførsel udefra, skal de enkelte lande fra frihandelsomraadet beholde de toldsatser, de har.

For vort vedkommende vil medlemsskab af frihandelsomraadet ikke fordyre impor- terede raavarer f. eks. fra oversøiske lande, men heller ikke yde nogen beskyttelse af større omfang, end den vi har i øjeblikket.

Dette var de 3 unioner eller sammenslut- ninger, der kan være tale om, at Danmark kan tilslutte sig.

Som en fjerde mulighed, maa nævnes Montanunionen, som allerede er etableret af de 6 lande i Rom-unionen, men kun omfatter et fælles marked med hensyn til kul og staal. Denne union har eksisteret i 2-3 aar, og Rom-unionen maa ses som en fort- sættelse af dette samarbejde, der derefter vil omfatte varer og varebevægelser inden for de 6 lande.

Det er naturligvis vanskeligt at tage stilling til, hvilken af de 3 sammenslutnin- ger, der vil være til størst fordel for Dan- mark, og der er heller ikke enighed her- om, ligesaa lidt som der er enighed, om det overhovedet er opportunt eller nødven- digt at gaa ind i et samarbejde. Det maa dog formodes, at man vil komme til det resultat, at Danmark vil have størst fordel af at tilslutte sig frihandelsomraadet, i hvert fald for den danske industris vedkommende. Vi har jo visse interesser i England, som landbrugskredse iøvrigt for tiden vurderer noget mere pessimistisk end tidligere og derfor mener, at man af hensyn til landbrugseksporten bør tilslutte sig Rom-unionen, dels fordi landbruget inden for dette unionsomraade ikke er saa ud- viklet, og dels fordi disse tilsluttende lande ikke har kolonier i lighed med England, der jo beskytter importen af landbrugsvarer f. eks. fra Australien og New Zealand.

Vor tilslutning til frihandelsomraadet maa formentlig ogsaa betinge en vis aftale mellem frihandelsomraadet og Rom-unionen og vel ogsaa en vis forbindelse med Montanunionen, idet vi herhjemme maa kunne sikre os tilstrækkelige raamaterialer,

8

større og derfor billigere produktion samtidig med, at disse varer uden videre kan indføres til Danmark. Det kan nævnes, at den danske repræsentant ved OEEC i Paris (Organisation for europæisk økon. Sam- arbejde) har udtalt, at vi bliver nødt til ikke længere at tænke som danske, men tænke som europæere, og at det kan blive muligt, at vi maa nøjes med stillingen som underleverandører til større udenlandske fabriker.

Denne tanke er jo ikke særlig opløftende, vi skulle gerne kunne præstere mere end det.

Ser vi paa Danmarks betydning i det samlede frihandelsomraade med hensyn til indbyggerantal, saa udgør dette kun ca. 1,5 %, og det er jo ganske klart, at en saa ringe procentdel er uvæsentlig og kan med- føre, at vi løbes over ende af de øvrige 98,5 % med en krise til følge.

Endelig er der alle de smaa og mindre virksomheder, der er vokset op i aarenes løb og fremstiller de mere eller mindre unødvendige varer, som vi tidligere blev oversvømmet med fra Tyskland, indtil im- portrestriktionerne for en snes aar siden satte en stopper for disse indførsler. Saa- danne virksomheder har om ikke andet saa haft den betydning, at de har beskæftiget en hel del arbejdere, og dette vil naturligvis høre op, og anden produktion maa søges.

For vor egen staalproduktion kan der ogsaa blive vanskeligheder, hvis vi ikke kan faa det fornødne skrot eller maa til at købe til de priser, der i dag er gældende f. eks. inden for Rom-unionen. Ser vi paa de hjemlige priser paa skrot i dag, saa ligger de paa samme niveau som i Norge, medens de svenske priser er noget højere, hvilket selvsagt vil medføre, at priserne inden for et Nordisk Fællesmarked ogsaa vil blive noget højere.

Som deltager i Montanunionen vil pri-

herunder ogsaa kul og staal til den danske industri. Det vil næppe med henblik paa evt. daarlige tider være forsvarligt herhjemme at have en staalproduktion, der dækker landets behov 100 % og heller ikke muligt.

Det er naturligvis af overvejende interesse for os og vor produktion, hvilke følger det vil faa, at der ikke længere kan opret- holdes et eksportforbud for skrot i mod- sætning til de nuværende forhold, hvor alle lande har et saadant eksportforbud bortset fra, at Amerika giver udførselstilladelse for ringere kvaliteter af skrot, som opkøbes af staalværkerne i Europa til høje priser.

Saavel Tyskland som Sverige, der for- øvrigt allerede under forhandlingerne om det Nordiske Fællesmarked har vist interesse for vort skrot, vil naturligvis søge at opkøbe dette. Skrottet er imidlertid vort eneste raamateriale for vor produktion, og en saadan mulighed for opkøb vil kunne faa ganske alvorlige følger for os. Tilsva- rende vil der jo være problemer paa andre omraader og som følge deraf ogsaa en vis modstand mod tilslutning til et af disse omraader eller unioner.

Saafremt Danmark vælger at gaa med i frihandelsomraadet vil der naturligvis gaa en vis tid med at omstille virksomhederne til disse forhold, idet man regner med, det vil tage 10-15 år, før programmet virker i fuldt omfang. Vi maa dog se i øjnene, at den danske industri bortset fra forholdsvis faa virksomheder, der eksporterer, gennem den sidste snes aar har baseret sig paa hjemmeforbruget paa grund af varedirekto- ratets importregulering, der har været nød- vendig til beskyttelse af valutaen, fordi vi ingen indførselstold har haft til at virke hindrende paa importen til Danmark.

Naar denne skranke falder væk, vil det være ensbetydende med, at en stor del af de danske fabriker maa omstille sig, idet de vil komme til at konkurrere med virksomheder f. eks. i Tyskland med langt

9

spørgsmaal, idet der i et tilfælde var opstaaet op til 30 timers stop i pladevalsnin- gen paa grund af en afstillet dybovn, og mente, at man til imødegåelse af saadanne situationer burde kunne faa varme blokke fra staalværket og derved undgaa stop i pladeværkets produktion. Var inde paa, at staalværkets program arbejdede for stift, og at man i en saadan situation burde skifte over fra 12" blokke til pladeblokke.

Henviste endvidere til, at en dybovn her i efteraaret blev forsinket 3-4 dage i reparation paa grund af stenmangel.

BC oplyste, at der daglig foretages en sammenligning af profil- og pladeværkets behov for blokke for at faa det hele til at glide, men det kan være forbundet med store vanskeligheder at køre ovnene, saa pladeværkets behov kan dækkes i en situation som den her nævnte. Der forelaa et valseprogram i profilværket, som af hensyn til kunderne maatte holdes, og dertil kommer, at man af hensyn til drejning af valser og omstilling i profilværket ikke uden videre kan gaa over til anden produktion. Desuden gør pladsforholdene i gruben det ikke muligt udelukkende at udstøbe pladeblokke.

BC er enig med BP i, at der skal gøres, hvad der kan for at holde produktionen i gang i pladeværket, og mener, at der i dette tilfælde er gjort, hvad der kunne gøres, for at støtte pladeværket.

JS oplyste, at med hensyn til de manglende sten skyldtes dette en uforudset forsinkelse, idet skibslasten fra Bornholm paa grund af storm kom 14 dage senere i havn end beregnet.

Sch oplyste, at der netop i den periode var opstaaet yderligere en vanskelighed, fordi ovn 4 med hensyn til tapninger var kommet til at ligge for tæt op ad næste ovn, hvilket var kommet i orden faa dage senere.

BC oplyste, at vi med hensyn til sten

serne paa skrot som allerede nævnt blive endnu højere bl. a. paa grund af importen fra USA og Canada, der tvinger priserne for skrot op i nærheden af det dobbelte af hjemmemarkedspriserne, fordi skrot er en mangelvare, som alle staalværker gerne vil købe et vist supplement af.

Paa basis heraf maa regnes med en stigning i skrotpriserne i forhold til nuværen- de priser, og det vil selvfølgelig betyde en tilsvarende stigning for vore færdigvarer.

Til trods herfor skulle vi fortsat være konkurrencedygtige, men saa vidt der kan skønnes, bliver der ikke de samme mulig- heder for investeringer og forbedringer, som vil være nødvendige for hele tiden at være paa højde med, hvad der kræves fremover. Der kan altsaa vise sig ganske alvorlige perspektiver, hvad enten vi kommer med i det ene eller det andet omraade.

4. Udviklingen paa staalmarkedet. Ø redegjorde herfor og oplyste indled-

ningsvis, at forholdene i dag var betyde- ligt vanskeligere end ved sidste møde.

Det meste handelsjern, der importeres her til landet, kommer fra Montanunionen, som for at beskytte egne interesser arbejder med 2 forskellige salgspriser, en for medlemslandene og en eksportpris for de øvrige. Paa papiret er disse priser stort set uforandrede, men det er en kendsgerning, at der sælges til lavere priser paa grund af manglende efterspørgsel.

Skibsplader viser fortsat god efterspørg- sel.

Vore priser er stadig konkurrencedygtige, men hvis nedgangen fortsætter, maa vi regne med et noget mindre overskud til forrentning og investering fremover.

5. Samarbejde mellem staalværk og plade- værk særligt i perioder, hvor en a f dyb- ovnene er afstillet.

BP rejste atter dette tidligere diskuterede

10

ster ved Synerbeddingen. Dermed er for- bedringen paa færdiglageret ikke afsluttet, idet der fortsættes ved kran 14 i løbet af januar måned. Armaturet hertil er forlængst bestilt og ventes hjem først i januar.

PWM oplyste, at der mangler toiletter paa færdiglageret, og at det ville være hen- sigtsmæssigt at opføre et muret hus hertil bag vejerskuret.

BC vil undersøge, hvorledes tilslutnings- muligheden til kloakledningen er for dette projekt, idet man er klar over, at et toilet her vil være hensigtsmæssigt.

Eventuelt. a) Paa forespørgsel oplyste Ø, at de nye

anlæg næppe vil kræve en forøgelse af ar- bejdsstyrken paa mere end 100 mand.

b) BC oplyste, at baderummene var i un- derkant under nuværende forhold, og hensyn maatte tages hertil under udvidelserne.

c) PMW henledte opmærksomheden paa, at ikke alle anvendte hensigtsmæssigt fod- tøj. Man saa folk i gummisko, som ikke er et egnet fodtøj i en industri som vor.

BC oplyste, at det tidligere var vedtaget i sikkerhedsudvalget, at saadant fodtøj ikke maatte anvendes her paa værket. Det blev paalagt sikkerhedsudvalget atter at under- søge dette forhold, saa retningslinier paa ny kunne udsendes.

d) PD oplyste, at der efterhaanden var mange, der ikke respekterede gruben som hjælmomraade og ikke tog paatale til efter- retning hverken fra formænd eller sikker- hedsrepræsentanter.

Sch meddelte, at det hovedsageligt var vore egne reparatører, der ikke efterfulgte denne bestemmelse.

CEL oplyste, at skilte til markering af hjælmomraadet var under fremstilling, og at meddelelse om overholdelse af denne bestemmelse paa ny ville blive udsendt.

Mødet sluttede kl. 18,00. C. E. Lang.

ikke længere ligger med saa store reserver som tidligere, dels af hensyn til pladsman- gel, dels af hensyn til den store investering, der er bundet i et saadant lager. Vi har i stedet kontraktleverancer, og en forsinkelse, som den her omtalte, der maa betegnes som usædvanlig, kan naturligvis gribe for- styrrende ind. Endelig kommer, at med de ændringer, der foretages fra tid til anden, vil vi med store lagre komme til at ligge med en masse ukurante sten.

Der var enighed i, at størst mulig produktion var i alle parters interesse.

6. D.D.S.'s økonomiske situation under de store udvidelser og betydningen heraf for den daglige produktion.

BC redegjorde i en opstilling for situationen fra 1955 til dato, og hvorledes man forventede den videre udvikling ogsaa for aaret 1958. Denne orientering var ren in- tern for de tilstedeværende og refereres ikke.

7. Tilsigelse af arbejdsstyrker ved ovnreparationer.

PD rejste dette spørgsmaal, fordi der ved antagelsen af folk til de sidste ovnreparationer var tilsagt 20-30 mand ad gangen til at blive skrevet op, hvilket havde med- ført ventetider paa flere timer, og enkelte var sendt hjem igen uden at faa endelig besked.

BC var indforstaaet med, at der fremtidig sker henvendelse til forbundet med opgi- velse af det bestemte antal, der skal anta- ges ad gangen f. eks. 10 pr. time, idet der er ret meget skrivearbejde i forbindelse med antagelse af folk.

8. Lys under kran 14 og toiletter paa færdiglageret.

Der ankedes over, at der ikke var til- strækkeligt lys under kran 14. BJ oplyste, at der netop i efteraaret var opsat 8 ma-

11

Fra sikkerhedsfrontenS I K K E E H E D S I N G E N I Ø R C. E. LANG

Ulykkeshyppigheden i de 2 kvartaler for-deler sig saaledes mellem F og R :Juli kvt. 1 pr. 34 ansatte 1 pr. 25 ansatteOkt. kvt. 1 » 30 » 1 » 22 »

I genn.snt. 1 pr. 32 ansatte 1 pr. 22 ansatte

Tallene er baseret paa det gennemsnitligearbejderantal i hvert kvartal, hvor R. ud-gør henholdsvis 21,5 og 16,7 % af densamlede styrke.

For F.'s vedkommende er sket en for-øgelse af ulykkeshyppigheden i forhold tilJanuar og April kvartaler, idet der i dissekvartaler kun er forekommet en ulykke pr.46 og 51 ansatte. Reserveholdsarbejderefremviser til gengæld nogen bedring i for-hold til aarets 2 første kvartaler, hvor ulyk-keshyppigheden var 1 pr. 19 og 16 ansatte.

Skaderne er gennemgaaende af „let" ka-rakter og derfor saa meget lettere at undgaa.men en personlig indsats fra hver enkelter nødvendig. At foretage sig noget „udenomtanke" indebærer en risiko, derfor -tænk Dem om før De handler, det er forsent, naar skaden er sket.

CEL.

Oversigt over personskader

Oversigten omfatter alle indgaaede rap-porter, med undtagelse af tilfælde, der om-handler ituslaaede briller eller ødelagte pro-teser, hvor iøvrigt ingen personskade ersket.

Juli August

Septbr.

TotalF R F R F R F R

Let ......... 5 4 8 3 9 1 22 8Middel.... 1 1 2 2 2 0 5 3Svær..... 1 0 0 0 0 0 0 0Død........ - - - - - - - -

7 5 10 5 11 1 28 1112 15 12 39

Oktober kvartal 1957.Oktbr Novbr Decbr Total

F R F R F R F RLet ......... 10 0 2 1 8 1 22 2Middel.... 2 2 1 1 9 0 12 3Svær..... 0 0 0 0 0 0 0 0Død........ - - - - - - - -

12 2 3 2 17 1 32 514 5 18 37

F = faste arbejdere. R = reserveholdsarbejdere.

Juli kvartal 1957.

Procentvis fordeler ulykkerne sig såledesmellem faste arbejdere og reserveholds-arbejdere:

Juli kvartal... F 71,8 % R 28,2 %Oktbr. kvartal F 86,5 » R 13,5 »

12

Et konkret eksempel paa, at paabudom anvendelse af hjelme i støbehal m. v.ikke er uberettiget .

1052 T. Chr. Sørensen, der er beskæftigetmed samling af støbetragte i støbehallenskorridor, har erfaret hvor værdifuld beskyt-telse en hjelm kan yde og fortæller her omsin oplevelse, der takket være hjelmen ikkeendte med en ulykke:Paa natskiftet, den sidste uge i septem-ber 57, skulle kran 25 anvendes til attrække vognen med støbetragte frakorridoren ud i støbehallen, fordi vog-nens egen motor var havareret.Kran 25 kom nord fra og passeredeunder taprenderne paa ovn 3 og 4, ogda den er ud for korridoren, køresløbevognen helt vest over, hvor jegstod parat med stroppen for at hægteden i krankrogen. I samme øjeblik,som krogen er naaet hen til mig bliverjeg ramt i hovedet af noget tungt oghjelmen bliver slaaet af.Kom De slet ikke noget til?

Ikke noget videre, hjelmen revnedehelt inde langs skyggen og gav mignogle rifter i venstre tinding, og saahavde jeg konstant hovedpine de næstepar dage.

Tror De ikke De paadrog Dem en lillehjernerystelse ?

Det er vel ikke helt umuligt, det sort-nede for øjnene af mig, og jeg blevlidt slap i knæene, da slaget kom.

Opfattede De, at der kom noget faldende.Nej, jeg saa ikke noget forinden ogvar ikke klar over, hvad der havderamt mig, før en anden kom med styk-ket. Det ramte nok foran paa hjelmen,men gled bagover over hovedet paamig sammen med hjelmen.

Som det fremgaar af billedet, er det etstykke staalslagge fra en af taprenderne,der maa være faldet ned paa krantraversenunder passagen af taprenderne og derfra erskubbet ned af lobevognen, da denne køreshelt over mod vest.Hvordan tror De det var gaaet Dem, hvisDe ingen hjelm havde haft paa?

(Sørensen skæver hen til staalslaggen, som ligger paa bordet, skarpkantet ogujævn i faconen).Det vil jeg nødigt udtale mig om,men et sygehusophold var sikkertmeget billigt sluppet.

Stykket vejer 4,5 kg og er faldet ca. 3,7 m,da det ramte hjelmen, d. v. s. et slag paaca. 16,5 kilogrammeter, eller omregnet til,at et lod paa 16,5 kilo falder 1 m. Selvet lod af denne vægt uden skarpe kanter,der falder 1 m, maa formodes at kræve ethovede af ganske særlig konstruktion forat kunne klare et saadant slag uden hjelm.Hvorlænge har De været ansat paa DDS ?

13

I sidste omgang fra oktober 1950 og hele tiden i støbehal eller korridor.

Det vil sige, at De har været med fra hjelmene blev paabudt i oktober 1955. Hvordan ser De paa dette paabud, er det berettiget ?

Ja, det kan der ikke være tvivl om. Det kan ikke siges at være nogen gene at gaa med hjelm, det vænner man sig til, og ud fra min egen erfaring er det en betryggelse, dersom noget falder ned.

De mener ikke, at Deres tilfælde er saa usædvanligt, at man kan undlade at gaa med hjelm?

Nej absolut ikke, det kan jo ske naar som helst, at noget falder ned eller ta- bes oppe fra, og et langt mindre stykke end det jeg blev ramt af kan jo foraarsage en ulykke. Desuden færdes og arbejder der jo saa mange f. eks. i støbehallen, at muligheden for at nogen rammes er til stede, selv om der maaske er længe imellem, at noget falder ned.

Fra formænd og sikkerhedsrepræsentanter klages over, at mange fra andre afdelinger, der nævnes specielt reparatører, ikke re- spekterer dette paabud trods stadige henstil- linger. Kan De se nogen fornuft i at trodse et saadant forbud ?

Nej, det er meningsløst ikke at rette sig efter bestemmelserne, og der er vist ingen, der har noget at gøre inden for hjelmomraadet, der ikke har faaet en hjelm udleveret.

Hvis De blev forflyttet til en anden afde- ling, hvor hjelm ikke er paabudt, ville De saa stadig gaa med hjelm?

Ja, det er faktisk blevet en vane og generer mig ikke, og det vil sikkert ogsaa have betydning mange andre steder, selv om behovet vel ikke kan være saa stort, naar det ikke er paabudt. Der er jo ogsaa folk i andre af-

delinger, der faar slaaet hovedet paa den ene eller anden maade, og det kunne vel undgaas i mange tilfælde ved brug af hjelm.

For at undgaa misforstaaelser pointeres, at hjelmomraadet skal respekteres, hvilket er i overensstemmelse med arbejderbeskyttel- seslovens § 2 8 stk. 2 , der fastsætter pligt til at anvende paabudte beskyttelsesmidler.

For at ingen skal være i tvivl gengives det nuværende hjelmomraade:

a) Støbehal (gruben) b) Slaggeplads + Treben c) Skrotplads ind. Vestkajen

(og skibe under losning). d) Skrotbro e) Martinovne og skorstene under re-

paration eller ombygning.

Paabudet gælder i de anførte omraader: 1 ) Alle fast beskæftigede. 2 ) Alle midlertidigt beskæftigede,

uanset om arbejdet er af kortere eller længere varighed.

J. Chr. Sørensen paa aastedet.

14

Fig. 1.

Fig. 2.

Det er en almindelig og vigtig regel,at en acetylenflaske aldrig maa placeres saa-ledes, at reduktionsventilens afgangsstudsvender mod oxygenflasken, hvilket ikkealtid overholdes!

Figurerne 1 og 2 viser korrekt pla-cering, d.v.s. at en flamme fra afgangsstud-sen paa acetylenflaskens reduktionsventilikke vil kunne ramme oxygenflasken og op-varme denne.

Placering, som vist paa fig. 3, er forkert og

3 ) Ikke-D.D.S. ansatte haandværkere,der udfører reparationsarbejder etc.

4) Funktionærer fra andre afdelinger,der i arbejds medfør færdes i om-raaderne.

Det turde være en selvfølge, at manheller ikke kan passere igennem om-raadet uden at have hjelm paa!

Undtagelser fra regelen:1 ) Lastvognschauffører, der opholder

sig ved vognene under aflæsningaf skrot.

2) Søfolk, der færdes til og fra skibepaa Vestkajen.

3 ) Rundvisningsgæster, der opholdersig paa skrotbroen i en afstand afmindst 1 0 m fra skrotkran ogmuldetog, der læsses.

Kontrol:Det paahviler Staalværkets afdelings-ledere, mestre og formænd, samt sik-kerhedsrepræsentanter at bortvise en-hver, der opholder sig i omraaderneuden hjelm.

Uden for hjelmomraadet ser vi iøvrigtgerne, at saa mange som muligt gaar medhjelm. Henvendelse om udlevering af hjelmrettes til formændene.

C. E. Lang.

Fig. 3.

Et saadant tilbageslag i selve flasken vil medføre, at osende og gnistrende røg blæ- ser ud af flaskeventilen - d.v.s. ingen egentlig flamme.

I sidste halvaar af 1957 kan nævnes 2 til- fælde, hvor brand er opstaaet ved acetylenflaskens afgangsstuds paa reduktionsventilen.

I det ene tilfælde stod flaskerne rigtigt, og en lukning af flaskeventilen afgjorde sagen uden sensation.

I det andet tilfælde var flaskerne forkert placeret, og flammen stod ind på oxygenflasken, hvilket var medvirkende til, at man fandt det tilraadeligt at alarmere brandvæsenet, som der ogsaa blev brug for, fordi der i mellemtiden var opstaaet brand i en skillevæg.

Alt dette kunne være undgaaet dersom acetylenflasken havde været rigtigt placeret!

Når De har læst dette, saa se lige efter, at Deres flasker er opstillet rigtigt, der er ingen undskyldning for at gøre det forkert!

C. E. Lang.

vil, dersom acetylenslangen paa grund af utæthed eller paa anden maade antændes og brænder over, saa acetylenen brænder direkte ud af afgangsstudsen, medføre at flammen herfra blæser ind paa oxygenflasken og op- varmer denne.

Ydermere bør tages hensyn til at afgangsstudsen ikke peger i retning af træværk eller andet brændbart, som ved antændelse vil opvarme flaskerne.

Overholder De denne simple, men vigtige regel, vil ingen af flaskerne blive op- varmet, og man kan roligt lukke for acetylenflaskens ventil, og dermed er tilløb til eksplosions- og brandkatastrofe afværget.

- Er der tvivl om, hvorvidt et tilbageslag er gaaet i flasken, hvilket ikke skulle kunne ske, uden at reduktionsventilen øde- lægges, er situationen naturligvis en anden, men ogsaa her bør lukkes for flasken, dersom der ikke er gaaet mere end 2-3 minutter fra ildens opstaaen, og derefter bør afkøling forsøges fra sikker dækstilling. -

Denne glædelige udvikling — den første halvaarlige opsparing i 1944 var paa kr. 10.823,78 — beror desværre ikke alene paa en større spareevne, men ogsaa paa de fortsatte prisstigninger og dermed følgende løn- stigninger.

Fra en anden sikkerhedsfront:

Spareklubben

I 13 aar har Spareklubben arbejdet paa at være med til at opbygge den økonomiske sikkerhed i de enkelte hjem. Medlemstallet er steget fra aar til aar. For nogle har den første 5 kroner kupon været hjælpen til eget hus, for andre en nem maade at klare ter- miner og andre faste udgifter med og hos de fleste har den ugentlige opsparing skabt glæder, ikke mindst til jul.

I 1957 har opsparingsbeløbet for første gang rundet millionbeløbet.

Halvaarlig udbetaling Opsparet 1. hlvr. 483.626,00 2. hlvr. 462.436,00

Renter + værkets tilsk.

6.842,97 6.655,65

Ialt 490.469,97 469.091,65

Ialt udb. 946.062,00 13.498,62 959.560,61

6 mdr.s opsigelse 1. hlvr. 60.972,34 2. hlvr. 55.612,68

3.230,64 4.734,35

64.212,98 60,347,03

116.585,02 7.974,99 124.550,01

Opsparet ialt i 1957 1.084.120,63. G. Boysen.

16

ET ER VEL ingen hemmelighed, at vi laver tre slags staal: uberoliget, hel-

beroliget og halvberoliget, men mon ikke det er mere ukendt, hvad der egentligt ligger bag disse tre benævnelser.

Alle ordentlige historiefortællere gaar helst tilbage til Adam og Eva. Det vil være umuligt her, men vi kan gaa tilbage til den første virkelige staalstøber - Huntsman med digelstaalet. Om ham er der tidligere fortalt, hvordan han havde store vanskeligheder med at faa sine blokke tætte. Udgrav- ninger i hans støberi har vist, hvorledes der i gulvet laa begravet et stort antal blokke porøse som svampe.

For Huntsman maa det have været noget af en gaade, hvorfor alle blokkene i perioder blev porøse, medens de i andre perioder var pænt tætte kun med nogle store hulrum i toppen. Den egentlige forklaring fandt han aldrig, men baseret paa erfaring lærte han, at tilstrækkelig langvarig smelt- ning i diglen gav de ønskede tætte blokke - hvorfor skal vi senere se.

Set fra et rent fysisk synspunkt er pro- blemerne ganske simple. De fleste metaller følger ved størkning enkle regler, hvor det bløde staal som sædvanligt faar lov til at udgøre en af de væsentligste undtagelser. Normalt udvider alle stoffer sig ved smelt- ning, og tilsvarende trækker de sig igen sammen ved størkning. Denne sammentræk- ning bevirker, at en støbeform, der er fyldt til randen med smeltet metal giver en blok med store hulrum i toppen. Størkningen

foregaar udfra kokillevæggen, og den første sammentrækning kompenseres ved en efter- fyldning fra det metal, der ligger højest oppe i formen. Paa den maade kan man faa tæt gods udvendigt og i de nederste dele af en form, fordi tyngden her sørger for en efterstøbning, medens den øverste del ikke har materiale nok og derfor bliver fyldt med store hulrum.

Paa denne maade størkner alle de teknisk anvendte metaller, og det gør det meget vanskeligt at anvende dem støbt i spe- cielle faconer, uden at man maa gribe til en række kunstgreb, som er metalstøberens særlige speciale. Han kan støbe efter - d.v.s. fylde efter med smeltet metal og derved erstatte noget af svindet, og han kan gøre godset større ved at sætte nogle store knaster - dødhoveder - paa, hvor størk- ningssvindet kan koncentreres bort fra det egentlige gods.

Naar det drejer sig om staal, er forholdene (selvfølgelig) mere komplicerede. Staal er i virkeligheden langt mere sammen- sat i sin legering end de fleste fine lege- ringer med sjældne navne. Naar staalet kommer fra ovnen, er det nemlig ikke nogen stabil legering, men har tendens til at ændre sin sammensætning. Aarsagen hertil er resterne af det iltindhold, der har været brugt til under raffineringen at fjerne følgestofferne fra chargen.

Noget af denne ilt findes stadig i staalet ved tapningen, og hvis der ikke gøres noget specielt for at fjerne den, vil den fortsætte raffineringen omend med formindsket ha- stighed og brænde kulstoffet til kulilte. En reaktion, der giver gasudvikling, foregaar altid mere dramatisk end en reaktion, der kun giver en flydende slagge som f. eks. bortbrændingen af mangan og silicium, men da reaktionen i høj grad er tempera- turafhængig, sætter den først for alvor ind i kokillen, saaledes at staalet i skeen kan opføre sig normalt fredeligt.

17

Først i kokillen sker der altsaa noget i form af en kraftig gasudvikling - et kog, der sætter staalet i kraftig cirkulerende be- vægelse. Staalets størkning foregaar udfra kokillevæggen, saa som en følge af den pludselige afkøling mod den kolde væg, sker den første størkning meget hurtigt og giver en skal af staal med en finkornet og tæt struktur. Denne del af størkningen gaar saa hurtigt for sig, at gasudviklingen næ- sten undertrykkes for saa i de senere etaper at sætte ind med saa meget desto større kraft.

Efter den første chockkøling aftager ko- killens kølevirkning kraftigt, og gasudviklingen bliver den dominerende faktor. I den nederste del af blokken er den mere beskeden, og derfor fanges en del af gasboblerne af de jernkrystaller, der vokser ind i det smeltede staal. Resultatet bliver langstrakte blærer vinkelret paa overfladen - de saakaldte randblærer der er særligt karakteristiske for denne staaltype - for der er vel næppe grund til længere at hemmelig- holde, at beskrivelsen handler om det saakaldte uberoligede staal.

Medens randblærerne nederst i blokken i fred og ro kan vokse indefter, er forholdene helt anderledes højere oppe. Nær bunden er der et saa højt tryk fra staalet i kokillen, at gasdannelsen ikke bliver særlig voldsom, men denne virkning aftager op- efter. Ganske naturligt stiger mængden højere oppe, og da al gas skal op til ko- kil lens overflade, bliver der i toppen tale om saa kraftige gasstrømme, at blærerne ikke længere har mulighed for at hænge fast paa den avancerende størkningsfront. Alt skylles væk, og staalet størkner helt tæt uden randblærer.

Denne størkningsmaade vedbliver saa længe overfladen i kokillen er fri. Saa længe kan gasudviklingen fortsætte, og strømmen af kulilte hjælper med til at holde alle urenheder væk fra blokkens

overflade. Før eller senere vil topoverfladen imidlertid størkne som en følge af den kraftige afkøling oppefra. Størkningen standser den opadstigende gasstrøm, og der dannes ikke flere randblærer. Blæredan- nelsen ophører, fordi trykket i det flydende staal stiger, nu gassen ikke længere kan undslippe, og derfor dannes der i en periode tæt blærefrit staal. Denne tilstand kan imidlertid ikke blive ved. Staalet har overskud af gas, og den gas maa og skal det slippe af med, hvorfor der i den sidste del af størkningen spredt inde i blokken dannes en masse nærmest kugleformede blærer.

En saadan blok vil paa denne maade komme til at bestaa af en helt tæt yder- zone. Derefter kommer zonen med de langstrakte randblærer vinkelret paa overfladen, og her gør der sig det forhold gældende, at disse blærer fortrinsvis findes i den nederste del af blokken. Efter randblærerne følger endnu en tæt zone, der ofte afsluttes med endnu en række blærer. Denne gang er de kugleformede og danner overgangen til kernen med spredte ligeledes kugleformede blærer.

Et størkningsforløb som dette udmærker sig først og fremmest ved at give en meget ren randzone. Gasdannelsen har brændt kulstoffet væk, og randstaalet bliver derfor meget blødt, samtidig med at det er rent, fordi strømningerne har skyllet alle urenheder bort. Derimod koncentreres baade urenheder og staalets normale følgestoffer i kernen, og det uberoligede staal har derfor store analyseforskelle indenfor samme bloktværsnit. Det betyder til mange formaal ikke stort, og den rene og gode overflade er ofte en saa væsentlig fordel, at man fin- der sig i denne ubehagelighed. Kun hvor der er tale om staal til komplicerede svejse- arbejder, kan koncentrationerne i kernen give vanskeligheder, hvis man ikke bruger den helt rigtige elektrode. Saa er der ogsaa

18

fuldberoliget staal

halvberoliget staal

uberoliget staal med for høj iltningsgrad

uberoliget staal

uberoliget staal med for lav iltningsgrad

Saafremt blærerne valses korrekt sammen, bliver udbyttet af uberoligede blokke højt, fordi der ikke i toppen findes grove slaggefyldte hulrum, der skal kasseres.

Der kan være afvigelser fra denne størk- ningsmetodik afhængigt af iltindholdet i staalet. Da det er iltindholdet, der foraar- sager gasdannelsen, vil enten en for stor eller for lille mængde kunne faa kolossal indflydelse paa blokkens blærer.

Et højt iltindhold vil give en meget kraftig gasudvikling, og selv i bunden af kodillen vil der være gas nok til at forhindre, at blærerne sætter sig fast paa den avancerende størkningsfront. Oppe i toppen vil staalet koge vildt og voldsomt og slyn- ges højt op i kokillen med det resultat, at staalet i begyndelsen stiger højere op end paafyldningshøjden for saa senere at synke.

Det er det saakaldte støvleskaft, der

det, at uberoliget staal, hvor der er fare for skørt brud, helst ikke bør anvendes, men erstattes af en af de andre staaltyper - men det er der vist skrevet nok om i Stålbåndet. Til gengæld er det uberoligede staal særdeles velegnet til varmgalvanise- ringsformaal, idet zinken hæfter specielt godt paa den rene overflade uden at give et for tykt lag, og zinken faar af sig selv det flammede skær, der er saa eftertragtet ved galvanisering.

Man skulle egentlig tro, at disse blærer ville give vanskeligheder ved valsningen, men saafremt de ikke har haft forbindelse ud til overfladen, vil de valses 100 % sammen, og er bagefter meget vanskelige at finde selv paa et poleret og ætset tværsnit. Ligger blærerne derimod ud til overfladen, vil de iltes, og resultatet bliver forbrændte staal med flækker og slaggefyldte partier.

19

ofte i midten af toppen har en svampet klump staal, idet den sidste størkning har givet et saa højt gastryk, at noget staal er presset op gennem den tidligere størknede overflade.

Det overiltede staal giver altsaa en meget tyk randzone helt fri for blærer, og der bliver analysemæssigt kolossal forskel mellem randstaal og kernestaal, hvor kerne- staalet faar alle urenheder koncentreret i upraktisk høj grad. Blokken bliver ogsaa med den uheldige topform vanskelig at valse, og denne bloktype er derfor normalt uønsket.

Er iltindholdet modsat for lavt til at give det normale uberoligede staal, faar størk- ningsforløbet ligeledes et helt andet forløb. Gasudviklingen bliver overalt i blokken for beskeden til at forhindre randblæredannel- sen, og blærerne findes derfor fra top til bund. Det betyder i sig selv ikke noget særligt, hvis ikke der samtidig var en tendens til, at randblærerne kommer til at ligge uhygeligt tæt ud mod overfladen. Derved kan de iltes i blokovnen og bliver slaggefyldte, og færdigjernet kan kun faa en ordentlig overflade, saafremt ovnen arbejder saa iltende, at blærerne vaskes helt af, og det giver et stort glødeskalstab. Der- til kommer ydermere, at staalet saa at sige ikke faar lov til at „koge ordentlig ud" i tide. Gasudviklingen fortsætter længe og sætter ofte saa sent ind, at staalet i den sidste periode af størkningen presses op i kokillen og giver en svampet blomkaalstop, der ikke er meget værd ved valsningen.

Og saa ikke mere om det uberoligede staal. Dets modstykke er det fuldberoligede staal, hvor man bevidst undertrykker enhver gasdannelse i kokillen, og derved und- gaar blæredannelse. Ilten fjernes ved en til- sætning af enten silicium eller aluminium, og staalet størkner saa helt dødt ligesom de almindelige metaller med det for metal- lerne karakteristiske størkningssvind i form

af store tragtformede hulrum i toppen - pipen.

Denne staal-type har fremstillingsmæs- sigt mange uheldige sider. Hele pipepar- tiet maa kasseres, og under størkningen savner man gasdannelsen til at skylle overfladen ren for slagge, saa det fuldberoligede staal faar derfor langt lettere slagge- indeslutninger paa bloksiden end det uberoligede staal. Det er endvidere mere ho- mogent og taaler bedre slagpaavirkninger og dynamiske paavirkninger, hvorfor det ofte foretrækkes til svejste konstruktioner. Tillige har det ogsaa forholdsvis højere flydespænding end det uberoligede staal og kan derfor ofte udnyttes bedre i staalkon- struktioner i det hele taget.

Ved staal med højere kulstofindhold end ca. 0,2 % er fuldberoliget støbning for- øvrigt den eneste mulige støbeform, idet iltindholdet over denne kulstof grænse er for lavt til at give den nødvendige gasudvikling.

Vi startede med at omtale Huntsman. Nu er det klart, at hans blokke blev porøse, fordi der ikke i staalet fandtes silicium til at binde overskydende ilt. Kun naar han smeltede saa længe paa staalet, at det optog silicum fra digelvæggen, var det muligt for ham at faa tætte beroligede blokke.

Man har selvsagt forsøgt at kombinere de to støbemetoder for i samme blok at opnaa det uberoligede Staals gode valseud- bytte og pæne overflade og samtidig faa det beroligede staals særlige mekaniske egenskaber. I form af det halvberoligede staal er dette ogsaa lykkedes. Ved meget omhyggeligt at regulere iltindholdet i staalet, kan man sent i støbningen opnaa en gasudvikling tilstrækkelig kraftig til at undertrykke størkningssvindet. Et saadant halvberoliget staal er i toppen fyldt med mange smaa blærer, der i modsætning til en pipe kan valses 100 % sammen og derfor ikke betyder nogen nedsætning af udbyttet.

20

Fortsat fra forrige nummer.

2 . BL AN K ET VÆ S ENI forrige artikel lovede vi at fortælle nær-mere om baggrunden for blanketternes kon-struktion og indkøb. Med det betydeligeblanketområde, som værket desværre, mennødvendigvis må arbejde med, vil vi veden ret udførlig beskrivelse søge at uddybeforståelsen for dette led i vor virksomhedsfunktion.

Hvordan opstår behovet for en blanket?Den simpleste form for en „blanket" er etstykke blankt papir. Alt det, vi ikke er istand til at huske, må vi jo skrive ned.Vigtige meddelelser til en anden eller flereandre må ligeledes afgives i skriftlig form.Skal hukommelsen aflastes en enkelt gang,eller skal der kun afgives ganske få med-delelser, er det blanke papir et udmærkethjælpemiddel.Men når vi - som på ethvert kontor -jævnligt skal foretage ensartede noteringer,er det klart, at det kan betale sig at arbejdemed et fortryk, som i forvejen indeholderde oplysninger, der „går igen" fra gang tilgang.Blanketten har således en dobbelt funktion:1. aflastning af hukommelsen i videre for-stand og 2. „bindeled" mellem to eller flereinstanser. Overalt, hvor der jævnligt erbrug for bare een af disse funktioner, erder behov for en blanket.

Blankettens indholdbestemmes af, hvilke oplysninger der øn-skes nedfældet. For at holde den arbejds-tid, som medgår til blankettens behandling,nede på minimum, er det vigtigt, at blan-ketten indeholder så få oplysninger sommuligt, og at disse er opstillet i den ræk-kefølge de forekommer og skal bearbej-des i.Det er endvidere nødvendigt at al tekstforfattes sådan, at der ikke kan opstå mis-forståelser. Hertil kommer, at vi har detprincip, at hver blanket skal have et navn,som klart præciserer dens anvendelse. Detteer praktisk, når man har mange blanketter,der dagligt omtales (vi har ca. 700).

Blankettens formAlmindeligvis kan en blanket opdeles i„hoved", „krop" og „fod".„Hovedet" indeholder blankettens hjem-sted (afdelingens navn), blanketnavnet,eventuelle cirkulationspåtegninger og ihøjre hjørne de oplysninger, der skal ar-kiveres efter.„Kroppen" dannes af selve skemaet, derindeholder de egentlige oplysninger. I reg-len er skemaet blot linieret (højdeindde-ling) og lodret inddelt i kolonner (bredde-inddeling) med hver sin betegnelse, som er

21

anført i øverste linie. Linieafstanden be- stemmes af, hvor meget der skal stå på blanketten, og om den udfyldes med hånd- eller maskinskrift. „Foden" indeholder oftest forskellige kon- trolpåtegninger og angivelse af, hvem der har udfyldt blanketten.

Blanket standardisering Hvor der er tale om produktion, er der i vore dage også tale om standardisering, der betyder billiggørelse. Det første, der standardiseredes på blanket- området, var papirformaterne. Hos os er nu kun ganske få blanketter tilbage, som af tekniske grunde ikke ligger i formater efter Dansk Standard. Disse ensartede pa- pirformater har bragt bedre orden og plads- udnyttelse i skuffer, skabe og arkiv og der- igennem sparet os for en god del besvær = tid. Men de har også betydet en billig- gørelse af selve tryksagen, idet der nu næ- sten intet papir går til spilde i form af afskær. Men også blankettens opbygning kan til en vis grad standardiseres. Der foreligger Danske Standarder for brevpapir med til- hørende rudekuverter og for udformning af blanketter. Efter svensk mønster er der heri givet retningslinier for, hvordan blanketter, som skal maskinskrives, kan få en ensartet opbygning, selv om de har for- skelligt indhold. En fast breddeinddeling som den er fore- skrevet i DS 912 har den store betydning, at den på skrivemaskinen medfører en standardtabulering. Maskinen skal derfor ikke omstilles, selv om der skiftes fra den ene blanket til den anden. Også linieringen er for maskinskrevne blanketter blevet standardiseret. Tidligere stod man over for den vanskelighed, at bogtryk- kerens typografiske materiale ikke passer til skrivemaskinens mål for linieskift. I mo- derne blanketteknik klares dette ved en ud-

jævning, der ganske vist bevirker en uens- artet linieafstand, men dette ses næsten ikke. Vi har imidlertid ikke ladet os nøje med de officielle standarder, der jo faktisk kun dækker de maskinskrevne blanketter, men har selv videreført standardiseringen til og- så at omfatte de håndskrevne. Hertil har vi valgt tre forskellige bredde- delinger, således at vi i forbindelse med den officielle standard får ialt fire mulig- heder for en blankets opdeling i kolonner. Til højdedelingen anvender vi fire forskellige linieafstande foruden to til maskin- skrivning.

Blanketserier Gennemstandardiseringen af værkets blanketter har sat os i stand til at opstille en række blanketserier. Alle de blanketter, som har breddeinddeling og højdeinddeling efter samme standarder, hører hjemme i een serie. Det har vist sig, at der kan opnås en væsentlig besparelse i trykprisen (op til 25-30 %!), når blanketterne købes hjem i serier. Bogtrykkeren er da i stand til at arbejde sig igennem serien alene ved at ændre satsen fra blanket til blanket i stedet for at sætte hver enkelt blanket op i sin helhed. En yderligere lettelse er, at vore standarder bygger på rationelle typografiske mål, som gør sættearbejdet nemt. Vi fandt frem til serierne, som hver omfatter blanketter fra mange forskellige afdelinger, ved hjælp af hulkort, eet for hver blanket. Et særligt kodetal fortalte alt om blankettens opbygning. Alle blanketter med samme kodetal kom til at ligge i samme serie uanset hjemsted og anvendelse. Værket sparer nu hvert år mange tusinde omkost- ningskroner takket være samtlige afdelin- gers velvillige indstilling over for vort standardiseringsprogram. Illustrationen viser nogle blanketter, som er taget ud af samme serie. Læg mærke til,

22

at alle blanketternes breddeinddeling erbygget op efter samme grundskema. Vi harblanketserier på mere end 30 blanketter.Ca. hvert 2.-3. år revideres hver blanket.Der gennemgås en række spørgsmål, hvor-af nedenfor gengives et uddrag:Er samling i sæt med eller uden carbon(isering) hensigtsmæssig?Bør blanketten blokkes?Hvad er blankettens formål?Findes der en lettere og billigere måde atfå og anvende disse oplysninger på.Hvordan kan angivelserne hurtigst og sik-kert afkontrolleres?Kan arbejde spares ved at anvende flere kopier ?Kan nogle angivelser og/eller linier ude-lades ?Kan arbejdstiden forkortes ved at benytteskrivemaskine og standardtabulering?Kan duplikering anvendes med fordel ?Trykfarve ?Som det fremgår af det foranstående bliverder fra vor side lagt meget arbejde i blan-ketternes udformning. Men vi er klar over,at ingen standardisering må betyde en hæm-ning af det arbejde, som udføres på og vedhjælp af blanketten. Selv om tusinder afkroner spares ved en rationel tryksagspro-duktion, er der endnu mere at spare ved atgive blanketterne en fornuftig udformning,der er tilpasset en rationel forretningsgang.Anvendelsesomkostningeme er for blanket-ter langt, langt større end fremstillingsom-kostningerne.

3 . F OR V AL T N IN G S OPG AV ERForuden blanketdepotet passer vi værketsforsyning med kontorrekvisitter, -møblerog -maskiner. Det er bl. a. vor opgave atsørge for, at maskinparken hele tiden er in-takt, hvilket er et ikke helt ringe arbejde,da det drejer sig om over 100 maskiner(bl. a. 23 kalkulations-, 43 additions-, 51skrivemaskiner og 9 duplikatorer). Små-

reparationer udfører vi selv, hvilket åretigennem sparer en god del tid og penge,idet ca. 75 % af samtlige maskinstop af-hjælpes af os.Endvidere er tilsynet med og pasningen afværkets hovedarkiv af praktiske grundelagt i vore hænder.Man undrer sig måske over, at indkøbs- ogforvaltningsarbejde udføres af en organisa-tionsafdeling, men vi er nu glade for athave disse jobs med iblandt vore opgaver,da de sikrer os en stadig og levende kon-takt med samtlige afdelinger.Vi har da også herigennem ofte kunnethjælpe med at bringe de bedst egnedehjælpemidler til anvendelse. De mange småopgavers rationalisering er et betydnings-fuldt område, som ikke må glemmes.

G. Gråborg.

23

S T A A L V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

Vor produktionsdjævel, hvem han saaend repræsenterer, har atter i aar maattetlide et nederlag, idet vi opnaaede en aars-produktion paa 223.482 tons eller en 10 %mere end sidste aars resultat.

Det er jo med en vis fryd, at vi dermedfor en tid opnaaede at tilfredsstille valse-værkernes behov.

Aarsagen til denne produktionsforøgelseog overskridelse af det projekterede til-skriver vi tekniske og organisatoriske for-bedringer parret med et vel udført arbejdeaf saavel arbejdere som funktionærer.

Af tekniske forbedringer kan nævnes:Ombygning af ovn 3 i lighed med ovn 4.Forcering af ovnene ved større olietilførsel.Ny oliebrænder, den saakaldte Bisrabræn-der. Foruden det allerede nævnte maa doganføres, at vi i 1957 har anvendt en nogethøjere raajernsprocent og har haft en nogetstørre chargevægt end 1956.

Ved organisatoriske forbedringer skalforstaas, at samarbejdet mellem afdelingensenkelte led har været bedre.

Støbehallen har i 1957 i modsætning tiltidligere været i stand til at afvikle denstadig stigende staalmængde uden forsin-kelser af arbejdsgangen, der idag er bedreend nogensinde før.

Det er i den forbindelse ganske interes-sant at se tilbage til et af de første aaiefter udvidelsen f. eks. 1951, hvor dengennemsnitlige timeydelse var en 8 tons pr.time mod 12,9 tons/time i 1957. Det vardengang forbundet med de største vanske-ligheder at gennemføre støbningerne. Støbe-hallen kunne ikke holde trit med ovnene,og ventetider var en daglig foreteelse.

For 1958 og fremover gælder det i højeregrad end nogensinde før at udnytte produk-tionsapparatet til det yderste.

Vort svageste led idag er skrottilførslenfra skrotgaard til ovne. En hurtigere til-gang vil uvægerligt resultere i en forøgettimeproduktion.

For aaret 1958 ønsker vi alle arbejdereog funktionærer i staalværket og tilknyttedeafdelinger, held, lykke og fremgang.

24

Produktionsresultatet, der har været finti 1957, er et bevis for, at vi har haft etgodt og forstaaeligt samarbejde, samt engod indsats fra hver enkelt, og saafremtdette yderligere udvikles i 1958 er der in-gen tvivl om, at vi yderligere kan „vride"en produktionsforøgelse ud af det nuværen-de profilværk.

Selv om vi alle mener at have været paa-passelige og sparet, hvor der spares kunne,skal vi i det nye aar anspænde os endnumere, saaledes at vi kan være med i kon-kurrencen ude fra.

Grovværket.4. kvartal er gaaet godt, især efter vi fik

sat rekuperatoren ud af drift saaledes, atovnen igen kunne varme. Nogle større stoppaa grund af maskinerne har vi ikke haft,men at kran 8 har været saa længe ude afdrift om dagen kunne mærkes. Kranen ernu i god stand og det nye førerhus monte-ret. Nye spindler er hjemkommet til val-serne og blev monteret i julen. Blokovnenhar faaet et normalt eftersyn, men fejledeiøvrigt ikke meget.

Aftrækshætte for enden af ovnen er mon-teret, men er ikke helt tilfredsstillende.

Oliepumpe for topstykkerne paa valse-stolene er monteret og systemet virker frem-ragende.

Grundet paa kran 8's reparation i julenhar maskinerne kun faaet de nødvendigstereparationer.

Finværket.4. kvartal kan ikke siges at have været

gaaet uden store bekymringer, for den 4.november havarerede den 1200 HK hoved-motor for mellemværket og maatte ud tilreparation.

Heldigvis havde vi den gamle 500 HKmotor staaende og med stor skepsis og ar-bejde blev den monteret paa 3 døgn, menville den kunne klare valsningen?

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Aarets sidste kvartal er forløbet støt oggodt, hvilket afspejler sig i en lav stoptidpå 9 % eller 152 timer af 1685 valsetimer.En del af stoptimerne skyldes manglendedybovnskapacitet i oktober-november ogderved ventetid paa varme blokke fra dyb-ovnene. Forklaringen herpaa er, at vi sæd-vanligvis har dybovnsreparationer i paasken,sommerferien og julen, men i aar - altsaa1957 - havde pladeværket jo sommerferieallerede i maj, hvilket medførte, at dyb-ovnsreparationerne faldt ind nogle maane-der før jul.

Med hensyn til aaret som helhed er pro-duktionen 3,6 % bedre end i 1956 paa trodsaf en del uheld. Hovedgearets drevlejermaatte udskiftes i marts, i begyndelsen afaaret var blokforbruget større end tilgan-gen af blokke, standeren repareredes efterhavariet i maj, og montagen af de nye saksetvang os i 3 maaneder til at valse mindreblokke, end vi normalt ville gøre.

I mellempladeværket er hallen nær fær-diggørelse, 15 tons-kranen er ved at blivemonteret, delene til valseværket køres indfor eftersyn og montage. Valsningen afmellemplader kan antagelig paabegyndes tilmaj.

Den samlede pladeproduktion i 1957blev 86.900 tons mod 83.940 tons i 1956eller 3,6 % bedre.

I anledning af, at vi er kommet ind i etnyt aar, takker vi i pladeværket arbejdereog funktionærer i de øvrige afdelinger foret godt samarbejde i 1957 og ønsker heldog lykke for alle i 1958.

P R O F I L V Æ R K E TValseværksingeniør P. W. Mortensen.

Selv om vi, naar dette læses, er naaet etgodt stykke ind i det nye aar ønskes alle iog uden for afdelingen et godt nytaar.

25

Selvfølgelig kunne vi ikke regne med at holde produktionen, men ved en dygtig indsats fra vippebordkørerne i værket er det lykkedes at producere godt, men selv- følgelig maatte vi koble de dimensioner ud, som belastede værket haardest.

Den reparerede motor blev monteret i julen, men desværre har der vist sig nogle rystelser i motoren saaledes, at den sand- synligvis bliver nødt til at demonteres igen.

Finværksstolene er nu alle blevet for- bedret, og pumpeanlæg for topstykkerne er monteret.

En ny snupsaks er ved at være færdig og skal monteres lige efter nytaar.

Det nye synerarrangement paa færdig- lageret er nu igang, men en del børnesyg-

domme skal rettes. De øvrige maskiner har gaaet godt, og de mekaniske stop er efterhaanden godt reduceret.

Produktionen i 4- kvartal: Knipler t Færdigjern t

1956 1957 1956 1957 Grovværk 16.015 16.058 8.010 9.464 Finværk 12.034 13.876

Ialt færdigjern 20.044 23.340

Totalproduktion af færdigjern: 1956 1957 Grovværket 28.241 30.561 Finværket 49.882 51.379

Ialt færdigjern 78.123 81.940

samtidig blev hyldet for sin indsats som turneringsleder. Vinderne blev: 1. klasse.

1. Danker Jørgensen.2. Karl Andersen.3. Villy Sommer.

2. klasse.1. Helmer Petersen.2. Knud Hansen.3. Martin Baram.

I oktober kvartal er 213 personer blevetundersøgt. Samtidig foretages stadig stiv-krampe- og poliovaccinationer, hvilket her-ved bringes i erindring.

Det ser ud til, at røntgenvognen kankomme hertil i slutningen af marts, og jegmaa paa det mest indtrængende anbefale,at alle møder. Ikke sjældent opdages nemligherved en eller anden lungelidelse, som let-tere kan helbredes, fordi den er fundet paaet tidligt tidspunkt.

3. klasse.Gunnar Simonsen.

Hermed ønskes alle skakkammerater et godtnytaar med tak for det gamle.

L Ø S N I N Gpaa tændstikopgaven i Stålbåndet nr. 4 / 1957.

Der indkom ikke mange løsninger paa denneopgave; naar vi skal være helt ærlige, indkomder slet ingen. Dette kan selvfølgeligt skyldespræmiens ringe værdi, men ogsaa at opgavenfaktisk var svær. — Skulle der en anden gangfremkomme en lign. opgave i bladet, vil redak-tionen dog være taknemmelig for at modtagenogle løsninger — det fortæller dog i det min-ste at Stålbåndet bliver læst.

D D S S K A K K L U B Saa er sæsonen forbi for i aar.Den 24. november havde vi afslutning med en

lynturnering, som blev vundet af Villy Sommer.Ved den efterfølgende generalforsamling blev —takket være DDS-tilskud — de fine præmier ud-delt af turneringsleder Martin Oddershede, som

26

Som naturligt er, fremkommer der i hvert nummer af „Stålbåndet" en oversigt over resultatet af virksomhedens produktion af staal — det er den, vi lever af, hvorfor en saadan oversigt maa paaregnes at have al- men interesse.

Imidlertid er der ogsaa andre grene indenfor vor arbejdsplads, som er værd at fæstne opmærksomheden ved, og som ogsaa har nogen indflydelse paa virksomhedens økonomi. Hertil hører spildegaskedlerne, som udnytter en del af varmen i røggassen fra S.M.-ovnene. Disse 4 kedler producere- de i 1937 ca. 75.000 tons damp, hvilket under hensyntagen til driftstiderne svarer til godt 3 tons pr. kedel pr. time. Var hele denne dampmængde anvendt til produktion af elektrisk strøm i en passende økonomisk Turbogenerator, var der blevet ca. 12.000.000 kW timer ud af det eller godt halvdelen af værkets samlede strømforbrug pr. aar. Imidlertid anvendes størstedelen af dampen til andre formaal. Saaledes gik ca. 54,6 % eller ca. 41.000 tons til forstøvning af brændselsolien i S.M.-ovnene og valsevær- kernes emneovne, ca. 19,4 % til olie-, vand- og rumopvarmning, medens der af resten, 26 % eller 19.500 tons blev produ- ceret ca. 2.200.000 kW timer elektrisk strøm.

For at trække røggassen fra S.M.-ovnene gennem spildegaskedlerne anvendes suge- træksblæsere, som naturligvis bruger en del energi. Da disse blæsere imidlertid ogsaa

har andel i at skabe den nødvendige træki ovnene, vil det være uretfærdigt at sættehele deres forbrug af strøm paa damppro-duktionens konto, men skønsmæssigt maader nok paalignes denne ca. 1.000.000 kWtimer pr. aar.

I aarets løb er der installeret et fjern-varmeanlæg, som foreløbig forsyner admi-nistrationsbygningen samt folkebygning ogden nye laboratoriebygning med varme, mendet er dimensioneret stort nok til at klarehele virksomhedens opvarmningsbehov.Dampen til dette anlæg er spildedamp fraen af vore dampmaskiner, og anlægget spa-rer saaledes virksomheden for ca. 60.000kr. pr. aar i brændselsudgifter.

Forbruget af kommunevand var i 1957ca. 180.000 m3, hvoraf ca. 47.000 m3 gik tilspædevand til dampkedlerne som erstatningfor bl. a. den vandmængde, der gik tabt veddampforstøvning i ovnenes oliebrændere.Til bade i folkebygning I er gaaet 22.200m3 til ca. 800 mand, altsaa ca. 28 m3 pr.mand pr. aar eller ca. 92 liter pr. mand pr.dag alene til vask og bad. Af resten erstørstedelen gaaet til diverse sanitære for-maal.

Til køleformaal for ovne og valseværkeranvendes som bekendt Arresøvand, hvorafanvendes ca. 800 m3 pr. time fordelt medca. halvdelen paa staalværk og valseværker.Halvdelen af denne vandmængde kommerfra Arresø, og resten recirkuleres.

K. N .

27

Begyndelsen til kranbane ved ny kaj.

Det gaar i højden!

Hal i mellempladeværk snart færdig.

Det skrider fortsat frem med rejsning af blokværket.

Tegninger: Victor Brochdorff.Tekst: K. Nielsen.(Fortsat fra forrige nummer).

man at forbedre haandværket i landsbyen.Mellem disse to yderpunkter, et maximumpaa ca. 40.000 $ henholdsvis 32.000 $ oget minimum paa 1800 $ findes talrige mel-lemstadier.

Professoren kommer derefter ind paaproblemerne i Vesttyskland efter krigen,hvor det er lykkedes at oprette arbejdsplad-ser for 5.5-6 millioner nye arbejdere inden-for industrien, tilkommet dels ved flygtnin-ge fra Østtyskland og dels ved at en millionmennesker er overgaaet fra landbruget. Manregner med at have klaret sig med en in-vestering af 3000 $ pr. arbejdsplads, hvilketdog kun har været muligt, fordi største-delen af de nye arbejdspladser har kunnetfremskaffes uden at bygge helt nye fabrik-ker, men ved bedre udnyttelse og udbygningaf de allerede bestaaende anlæg.

Betragter man andre omraader i Europa,hvor det drejer sig om industrialisering fragrunden, er forholdet et andet. Som eksem-pel nævner professoren Italien, hvor detlangt tilbagestaaende og fattige Syditalienbliver industrialiseret ved hjælp af det

IN V EST ER I N G S B EH O VETForestiller man sig, at der som tidligere

nævnt skal beskæftiges 1,4 milliarder ar-bejdere udenfor landbruget, stilles manoverfor det største investeringsforehavendei menneskehedens historie.

Omkostninger pr. arbejdsplads.Der findes — siger professoren — mange

forskellige bedømmelser af omkostningernefor oprettelse af en arbejdsplads.

Nederlandsch Economisch Institut harsaaledes for kort tid siden offentliggjortnogle studier over kapitalindsatsen for hverbeskæftiget i forskellige industrigrene og iforskellige lande. Heri anføres, at de høje-ste omkostninger findes indenfor mølle-industrien i USA med 39.000 S pr. beskæf-tiget (1950), herefter følger staalindustrienmed 32.000 $. De laveste omkostninger erangivet for Indien, hvor der kun er inve-steret 1800 S pr. mand for fremstilling afbomuldsgarner og bomuldsstoffer. Belobetsringe størrelse skyldes, at en stor del affabrikationen sker i hjemmeindustri. et for-hold som iøvrigt ifølge den indiske rege-rings opbygningsplaner ønskes bibeholdt. Istedet for at søge oprettet en kostbar sam-mentrækning af arbejdere til nydannede in-dustricentre - hvortil der forøvrigt langtfrem i tiden ikke vil være kapital — søger

30

„underudviklede" lande. Skal de — spørgerprofessoren — nødvendigvis komme fra degamle industrilande? Nej, svarer han sigselv - vi vil rimeligvis ikke engang være istand til det.

Indiens første 5-aarsplan har landet selvklaret med 90 % af investeringsbeløbet, ogi Kina har forholdet været noget lignende.Og saaledes vil det sikkert blive ved atvære i fremtiden. Industrialiseringen i USA,England og Tyskland blev og bliver finan-sieret paa lignende maade ved et gradvisstigende kredsløb mellem produktion og in-vestering.

I de „underudviklede" lande kan en land-arbejder ved hjælp af primitive redskaberproducere for ca. 60-70 $ pr. aar - knapnok til at holde sulten fra døren - hvilketvil sige, at han saa godt som ikke bidrager

rigere Norditalien. Her regner man med eninvestering paa 8000 $ pr. arbejdsplads forden mere kapitalkrævende industri og6000 $ for den mindre krævende.

Disse beløb kan - nævner professoren -betragtes som retningsgivende, naar manskal industrialisere helt fra grunden, d.v.s.med oprettelse af det nødvendige trafik-væsen, elektrificering, bygning af boligerog udrustning af gode arbejdspladser.

De nævnte tal danner altsaa et megetusikkert grundlag for en bedømmelse afinvesteringsbehovet indtil aaret 2000. Menselv om man ansætter et saa lavt tal som4000 $ pr. arbejdsplads, kommer man tilden astronomiske sum af fire billioner dol-lars, hvortil saa iøvrigt kommer de nødven-dige investeringer for landbrug og forbed-ringer af allerede bestaaende industrier.

De nævnte forhold giver naturligvis ensolid basis for en aarelang gunstig konjunk-tur i de lande, der fremstiller og ekspor-terer maskiner, samfærdselsmidler og fa-briksanlæg. Men man maa ikke indbilde sig,at leveringen til asiatiske lande i overvejen-de grad vil være afhængig af Vesteuropa ogUSA. I Indien og Kina er der idag — ogman maa tro et stykke ud i fremtiden -meget store afsætningsmuligheder fra degamle industrilande, men Østen arbejderintensivt paa selv at kunne fremstille sinemaskiner.

Finanseringsspørgsmaalet.Hvor skal de uhyre summer komme fra,

som er nødvendige til investeringerne i de

til forbedring af nationaløkonomien. I de forløbne aarhundreder har han ikke engang kunnet spare saa meget sammen, at han kunne anskaffe sig en jernplov. Blev saadanne landarbejdere imidlertid overført til industrien, ville deres ydelse blive af langt større værdi og bidrage til kapitaldannelse og dermed til forbedring af nationaløkono- mien.

I USA ligger produktionsværdien pr. mand paa omtrent 6000 $ pr. aar, hvoraf arbejderen faar omtrent ⅔ medens den sidste ⅓ gaar til finansiering.

Gennem kredsløbet: stigende investering - stigende produktivitet - kan de lande, der er under udvikling, stadig og i et højt plan selv muliggøre finansieringen af deres investeringer. Hjælp fra udlandet er dog sikkert nødvendigt for en hurtigere start. Regnes denne hjælp til 10 % af den til- trængte kapital, betyder dette ca. 10 milliarder dollars pr. aar, og naar man betænker, at den hjælp, der i øjeblikket ydes af USA, kun ligger paa ca. 1 milliard, er der langt igen for at faa gang i sagen. Muligheden for en yderligere finansiering fra udlandene, mener professoren, ligger i besparelse paa rustningsapparatet, og her — siger han - er vi ved kernen i problemet for, hvorledes udviklingen skal forme sig til aaret 2000.

Skal vore børn og børnebørn opleve aaret 2000, maa spændingen i verden formind- skes, hvilket kun kan ske ved formindskelse af rustningerne. De dermed sparede beløb foreslaar professoren anvendt til et fond

til hjælp til opbygningen af de underudviklede lande. DE N AANDE L IGE I NVEST ER I NG

I sidste del af sine fremtidsbetragtninger kommer professoren ind paa nødvendig- heden af investeringerne paa det aandelige omraade, hvilke han forøvrigt mener er en forudsætning for al anden investering. Til eksempel tager han nogle af Østens lande, og da dyrkning af disse landes vigtigste næ- ringsmiddel ris er hovedproduktionen, sæt- ter han denne produktion i relation til op- lysningen. Japan har et risudbytte paa 40 dobbeltzentner pr. hektar, Kina 20 og In- dien og Indonesien 10.

Japans udbytte er altsaa dobbelt saa stort som Kinas og 4 gange saa stort som Indiens og Indonesiens.

Undersøger man nu analfabetismen i de nævnte lande, viser det sig, at denne er omvendt proportional med udbyttet - jo større uvidenhed — jo mindre udbytte. I Japan er der mindre end 10 % af befolk- ningen der hverken kan læse eller skrive, i Kina til for kort tid siden 50 % og i Indien 90 %. En afgørende forudsætning for en stigning i landbrugsproduktionen og for den sags skyld ogsaa for industrialiseringen er altsaa, at grundlaget for at hverve sig kundskaber - nemlig at kunne læse og skrive - er til stede.

Men hvad der gælder for bibringelse af elementære kundskaber gælder ligefuldt for den højere undervisning f. eks. ingeniør-

kun er 2 lande i verden, i hvilke den lang- fristede opbygning af ingeniøruddannelses- væsenet tager sigte paa denne størrelses- orden, nemlig Rusland og Kina. E N V E R DE N U DE N F AT T IG D OM

Mulighederne findes - siger professoren til slut som en konklusion af hans frem- førte betragtninger - mulighederne findes, at der til aaret 2000 kan være levevilkaar til stede, som nærmer sig et paradis paa jorden. Det kan blive en verden uden atom- bomber, sult, arbejdsløshed og fattigdom. Men om vejen skal gaa til selvudslettelse eller paradiset paa jorden afhænger ikke i første række af det materielle, men af aandelige og frem for alt af de sjælelige kræf- ter. Skal vi leve i haabet om, at der i aaret 2000 overhovedet stadig eksisterer en verden og i særdeleshed en beboet verden, kan dette haab kun blive til virkelighed, hvis den del af menneskeheden, der kalder sig kristne, med større alvor end i dag besinder sig paa kristendommen.

uddannelse, men her er det de vestlige lande, der er længst tilbage. Professoren næv- ner saaledes, at der i Tyskland mangler 40.000 ingeniører, fordi ingeniørskolerne ikke bliver tilstrækkelig understøttet. En amerikansk undersøgelse har vist, at der aarlig udgaar dobbelt saa mange ingeniører fra russiske som fra amerikanske ingeniør- skoler - højst sandsynligt - siger professoren — er det russiske antal større end fra den ganske verden iøvrigt. Angaaende in- geniørbehovet i aaret 2000 fremsætter professoren følgende betragtninger:

Tidligere er antaget, at antallet af indu- striarbejdere i verden i aaret 2000 vil være 700 millioner (idag 180 mill.), og skønner man ud fra forholdene i dag i Tyskland og U.S.A., er det rimeligt at antage, at der i aaret 2000 højest vil gaa 25 industriarbej- dere paa 1 ingeniør. Men selv om vi regner med 50 arbejdere pr. ingeniør, kommer man til, at der i aaret 2000 vil være brug for 14 mill. ingeniører.

Hertil skal med største alvor siges, at der

33

EN svenske kunstkritiker Ulf Linde skrev for nogen tid siden i et dansk

blad omtrent følgende: Det er et besynder- ligt faktum, at en kunstinteresseret svensker i mange tilfælde ved mere om Elfenbens- kystens træskulpturer, japanske træsnit og ægyptiske kongegrave, end han ved om den kunst, der frembringes i Danmark.

Retfærdigvis maa man dog indrømme, at der i almindelighed heller ikke i Danmark vides meget om kunsten paa den anden side af Sundet. Ja, i virkeligheden kender man kun lidt til de øvrige nordiske landes kunst.

For at bøde herpaa har foreningen „Kunst på Arbejdspladsen" i dette aar etableret og udsendt to nordiske udstillinger, nemlig en med norsk grafik og saa den udstilling af svensk grafik, som i øjeblikket vises i marketenderiet her paa Staalvalseværket.

Inden der i det følgende gives en kort orientering om nogle af de kunstnere, der er repræsenteret paa udstillingen, skal det her pointeres, at grafik er originalkunst. Kunstneren tegner og trykker sammen med litografen de enkelte blade, som senere signeres af ham selv, naar de i indhold og væsen dækker kunstnerens oplevelse. For- delen ved den grafiske teknik er bl. a., at den muliggør flere tryk, saaledes at prisen

paa det enkelte kunstværk bliver billigere end tilfældet er, naar originalen kun findes i eet eksemplar, som for eksempel ved olie- billedet.

Louis Bastin (f. 1912) udstillede i efteraaret 1956 paa Nordisk grafisk Union (Charlottenborg) den viste radering „Hvi- lende akrobater". Den kunst, der kun er i sort-hvid, er man desværre ofte tilbøjelig til at overse. Alligevel lønner det sig som regel at fordybe sig i den sort-hvide kunst, der sine faa virkemidler til trods kan be- rede tilskueren store nydelser. Bastin's radering leder tanken hen paa Picasso. Af ham er den svenske kunstner uden tvivl paavirket.

Vilh. Bjerke-Petersen er født (1909) i Danmark, hvor han var en af pionererne for den surrealistiske kunst. Surrealisterne, der kort fortalt giver udtryk for den „in- dre" virkelighed og kunstnerens psykiske tilstande, vandt aldrig terræn i Danmark, hvorimod de spiller en rolle i nutidig svensk kunst. Bjerke-Petersen's billede er ikke egentlig surrealistisk, men det har dog noget af surrealismens mystiske atmosfære. I billedet „Dagens frugt og nattens" fin- der man en vis spænding mellem billedets venstre side i de venlige og milde former og farver — om man vil „livets kim" — og højre sides klare, kolde og krystalliske fi- gurer. Med beklagelse konstaterer man, at denne særprægede kunstner netop i sep- tember maaned 1957 er afgaaet ved døden.

Georg Galmin (f. 1915). Motivet for Galmin's træsnit er ret sædvanlig: Fisk paa et fad. Bemærkelsesværdigt er imidlertid hans tekniske haandelag. Han omsætter vir- kelighedsindtrykket til et billede, som saa intensivt hører sammen med den anvendte teknik. Der findes tilbage til træets struktur, som naturligt er med til at forme teg- ningen af fiskene.

Rune Hagman (f. 1914) er først og fremmest landskabsmaler. Naar mennesker

34

den nutidige tekniks mange spor og lyde kun anes.

Erik Olson (f. 1901) tilhører den saakaldte Halmstadsgruppe, hvilket var den malergruppe, som i trediverne indførte sur- realismen i Sverige. I hans symbolske billede „Passionstema" vil man genkende spy- det, blodsdraaberne, svededugen, eddike- svampen og mønterne, som sammen er kom- poneret til en helhed. Over samme tema har Erik Olson i den nyopførte katolske kirke i Lyngby udført en mosaikrude.

Einar Rosen (f. 1910) maler med mildt stemte farver og en egen stilhed. Han er næsten en direkte fortsættelse af „Intimi- sterne" - en malergruppe som i 1917-1919 udstillede i Stockholm. En intim naturop- levelse var forudsætningen for deres kunst.

Der er virkelig grund til at glæde sig over udstillingen af svensk grafik i marketenderiet. Billederne er udvalgt med omhu og danner et smukt, repræsentativt udsnit af arbejder inden for den omtalte kunst- gren. Her er noget at se på og noget at tænke over. Lad gaa at nogle billeder er vanskelige at forstaa, men upaavirket lader denne udstilling én ikke, naar man giver sig tid til at studere de enkelte billeder.

K. M.

er med - som paa udstillingens billede - interesserer de ham ikke som individer, men de er kun med som livgivende mo- menter til den natur, han tolker.

Olle Hanspers ætsning af Hagalund er en smuk og intim og en i teknisk hen- seende meget dygtigt udført skildring af en af Stockholms forstæder. Skønt kun i sort- hvidt er det værd at lægge mærke til, hvor varieret de enkelte billedelementer er. Den rige nuancering af det sorte giver det noget kubistisk opfattede billede liv og spæn- ding.

Tor Hörlin ( f . 1899) tilhører de svenske kunstnere, som i fyrrerne søgte at gen- give naturen med stramme linier og i en neddæmpet farveskala. En kunstners ud- gangspunkt bliver ofte bestemmende for hele hans fortsatte produktion. Saaledes har tilfældet været med Horlin. Ganske vist er hans billeder nu mere frie, men de ejer dog stadig en vis stramhed, som det fremgaar af hans litografi: Mod Mariabjerget.

Reinbold Ljunggren (f. 1920). Den lille by Trosa plejer svenskerne at kalde for verdens ende. Ljunggren har meget nøgternt gengivet byen, som ligger langt fra alfar- vej med gammeldags idyl og stilhed, hvor

35

H J Æ L P E F O N D F O R A R B E J D E R E

R E G N S K A B F O R A A R E T 1 9 5 7

Driftsregnskab for tiden 1. januar 1957 — 31. december 1957

INDTÆGTER:

Det Danske Staalvalseværk A/S:Ugentlige tilskud ...............................................................................Aarstilskud.........................................................................................Særhjælp til enker .............................................................................Uafhentet løn 1952............................................................................

Kr.

14.803,2555.000,005.160,00

255,00

Kr.

75.218,25

Arbejderne:Ugentlige tilskud ...............................................................................Særhjælp til enker..............................................................................

11.561,005.160,00 16.721,00

Renteindtægter:Sparekassen for Frederiksværk og Omegn......................................Kreditforeningen af Kommuner i Danmark ....................................Østifternes Kreditforening................................................................Jydsk Grundejer-Kreditforening ......................................................Østifternes Hypotekforening ............................................................Jydsk Hypothekforening...................................................................Statsobligationer ...............................................................................

2.251,463.500,008.225,002.572,923.100,00

288,8910.759,16 30.697,43

Diverse indtægter:Gave fra bedriftslægen......................................................................Bod.....................................................................................................

2.866,50150,00 3.016,50

Tilbagebet. dagpenge fra et ansvarsforsikringsselskab 4.280,00

129.933,18U D G I F T E R :

Dagpenge ..........................................................................................Begravelseshjælp...............................................................................Enkeunderstøttelse ............................................................................

Aldersunderstøttelse.........................Særhjælp til enker .............................................................................

16.727,00700,00

7.500,001.500,00

10.320,00

36.747,00

129,3693.056,82

Kurtage ved køb af obligationer........................................................Overskud ............................................................................................

129.933,18

36

Status pr. 1. januar 1958.

AKTIVER:Sparekassen for Frederiksværk og Omegn, bog Kr. Kr.

nr. 40154, 5% ................................................................................. 45.339,00Tilgodehavende renter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ..................................... 550,535 0/0 Danske Statsobligationer S. 2007............................................ 1.327,085 % » » S. 1977 ..................................................... 824,994i/o% » » S. 1997 ...................................................... 571,884o/0 » » S. 1987...................................................... 1.035,00 4.309,48

Obligationer: 5 % Kreditforeningen af Kommuner i Danmark ......................... 70.000,005 % Østifternes Kreditforening 16/2 ... ... .. ... .. .. ... .. ... .. ... .. .. .. 61.000,005 % » » 16/2 ............................................. 27.000,004½ % » » 15/2 ........................................... 25.000,004½ % » » 16/2 ............................................. 60.000,005 % Jydsk Grundejer-Kreditforening 2. afd ................................ 75.000,005 % Østifternes Hypothekforening 5. afd ................................... 62.000,005 % Jydsk Hypothekforening 11. afd ........................................... 40.000,005 % Danske Statsobligationer S. 2007 ......................................... 91.000,005 % » » S. 1977 .............................................. 44.000,004½ % » » S. 1997 .............................................. 61.000,004 % » » S. 1987.............................................. 27.000,00 643.000,00

692.648,48PASSIVER:

Formue pr. 1. januar 195Z ............................................................... 570.829,16

Overskud ifølge driftsregnskab ....................................................... 93.056,82 663.885,98

Opskrivning af i aarets løb købte obligationer ............................... 28.762,50

692.648,48

F r e d e r i k s v æ r k , d e n 15. j a n u a r 1 9 5 8

G. Boysen,kasserer.

Værkets tilsynsførende.

Frode Jacobsen,formand.

37

H J Æ L P E F O N D F O R F U N K T I O N Æ R E R

R E G N S K A B F O R A A R E T 1 9 5 7

Driftsregnskab for tiden 1. januar 1957 — 31. december 1957

INDTÆGTER:Værkets tilskud .................................................................................

Renteindtægter:Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ................................Kreditforeningen af Kommuner i Danmark...............................Statsobligationer .........................................................................

UDGIFTER:Kurtage ved køb af obligationer ......................................................Overskud ..........................................................................................

Status pr. 1. januar 1958AKTIVER:

Sparekassen for Frederiksværk og Omegn, Bognr. 41.217, 5 %.............................................................................

Tilgodehavende renter:Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ................................5 % Danske Statsobligationer S. 2007 .......................................

Obligationer:6 % Kreditforeningen af Kommuner i Danmark

13. serie ....................................................................................5 % Danske Statsobligationer S. 2007 .......................................

PASSIVER:Formue pr. 1. januar 1957................................................................Overskud ifølge Driftsregnskab ......................................................

Opskrivning af i aarets løb købte obligationer...............................

Kr.

461,82474,00

1.785,40

134,67510,40

12.000,0035.000,00

44.143,9713.704,61

Kr

11.000,00

2.721,22

13.721,22

16,6113.704,61

13.721,22

11.133,51

645,07

47.000,00

58.778,58

57.848,58

930,00

58.778,58

F r e d e r i k s v æ r k , d e n 27. j a n u a r 1958.

G. Boysen,kasserer.

38

Vi har talt med Statens Byggeforsknings-institut om fugtighed, og de siger, at defugtige ydervægge er et stort problem man-ge steder. Fugtpletterne kan skyldes, at væg-gen er porøs, saa regnen slaar igennem,men i langt de fleste tilfælde stammer fug-ten indefra.

En familie paa fire personer producerernemlig daglig 15 1 vand i døgnet i formaf vanddamp, dels gennem sved og aande,og dels ved madlavning, vask og rengøring,som optages af rumluften.

Hvis luften ikke fornyes, vil den altsaablive meget fugtig, og saa søger vanddam-pene mod de koldeste steder, hvor de slaarsig ned i form af svedevand eller dug, isærpaa de steder, hvor luftbevægelsen er ringe,f. eks. i hjørner og bag møbler og skilde-rier.

I enhver lejlighed sker der et naturligtluftskifte gennem utætte døre og vinduer,men det alene er ikke nok. Der skal lukkesvinduer op i nogle minutter flere gangedaglig, f. eks. i soveværelset om morgenen,i opholdsstuen baade om formiddagen og omaftenen lige før sengetid, i køkkenet underog efter madlavning og opvask, og hvis derer mulighed for det i badeværelset, naarmorgentoilettet er overstaaet og efter tøj-vask. Jo flere mennesker, der er i en lej-lighed, og jo mindre den er, desto fleregange skal der luftes ud.

I enhver lejlighed skulle desuden helstfindes et par klapruder, trækruder - ellerfriskluftsventiler - ikke alene i køkkenet,men ogsaa i soveværelset og opholdsstuen.De skal anvendes flittigt, men skal natur-ligvis ikke staa aabne altid for varmetabetsskyld. Der skal nemlig ogsaa varme til atdrive fugtigheden ud igennem ydervæg-gene.

Et hus kan ikke holdes tørt, hvis det ikkevarmes op i alle rummene, det nytter ikke

at klage over fugtighed og samtidig sparepaa brændslet.

Det slaar saa godt som aldrig fejl, atnaar der klages over fugt i en bebyggelse,vil der som regel være nogle enkelte lej-ligheder imellem, hvor der ingen kvaler er,der bliver holdt godt varmt og udluftet or-dentligt, kort sagt: beboerne har gode bolig-vaner.

Men er det gaaet galt, saa der er fugt-pletter paa ydervæggene, maa De prøvefølgende raad, før De klager, eller skyderskylden paa regngennemslag: Der maa fyresstærkere, saa lejligheden holdes varmere.Der maa udluftes noget mere, og hvis Deikke allerede har det - saa faa hellere satnogle klapruder op.

Møblerne skal flyttes lidt ud fra yder-væggene, saa der kan komme luft til, oger der kommet mugpletter paa tapetet, maade børstes af og stryges over med en klo-raminopløsning, 2 tabletter pr. liter vand.

Mugpletter paa limfarve maa skrabes af,saa den gamle limfarve forsvinder, og der-efter maa der stryges med en færdigblandetlimfarve, der er tilsat mug- og skimmel-dræbende midler. N. P. N.

39

Karl Madsen, 60 aar,13. februar, reservehold.

Steffen Esbensen, 60 aar,20. marts, reparationsafd.

Donald Pedersen, 50 aar,20. april, grovværk.

Kristian Pedersen, 50 aar,3. april, staalværket.

Carlo Marcussen, 50 aar,27. marts, rep.afd.

Christian Nielsen, 50 aar,20. marts, plads og havn.

Karl Olsen, 50 aar, 13. marts, staalværk.Marius Hansen, 50 aar, 30. marts, plads

og havn.Christian Petersen, 50 aar, 9. april, reserve-

hold.

Søren Jensen, 65 aar, 27. februar, repa-rationen, pladeværk.

Karl Petersen, 50 aar, 25. februar, reserve-hold.

Kaj Carlsen, 50 aar, 27. februar, pladsog havn.

F O R F R E M M E L S E :N Y A N S A T T E :

Alex Eskebjerg, underm.,1. januar 1958, rep.plv.

Sv. Benny Jørgensen, ass.,21. januar 1958, lønning.

Egon Søren Madsen, ass., 1. novbr. 1957, lønning.

staalbaandet - 1958 - nr. 1

Documents