statens & kommunernes indkøbs service a/s · 15-20 koordinerede og forpligtende...

www.ski.dk

Årsrapport 2012 Statens & Kommunernes Indkøbs Service A/S

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Zeppelinerhallen

Islands Brygge 55

2300 København S

Tlf. 33 42 70 00

www.ski.dk

CVR nr. 17 47 24 37

SKI’s Årsrapport 2012 Side 1

Indholdsfortegnelse

Side

Forord........................................................................................................................ 2

Hoved- og nøgletal .................................................................................................... 4

Væsentlige begivenheder i 2012 .............................................................................. 5

Gennemsigtighed ...................................................................................................... 8

Finansiel udvikling i 2012 ........................................................................................ 12

Risikoforhold ........................................................................................................... 14

Samfundsansvarsinitiativer i SKI ............................................................................. 15

Anvendt regnskabspraksis ...................................................................................... 17

Regnskab ................................................................................................................. 20

Balance per 31. december ...................................................................................... 21

Pengestrømsopgørelse per 31. december .............................................................. 23

Noter ....................................................................................................................... 24

Påtegninger ............................................................................................................. 29

Selskabsoplysninger ................................................................................................ 31

Kort om SKI

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) gennemfører EU-udbud på vegne af

den offentlige og halvoffentlige sektor. Udbuddene udmønter sig i rammeaftaler, der frem-

mer og effektiviserer offentligt indkøb gennem lavere priser og reducerede transaktionsom-

kostninger. SKI’s formål er at understøtte effektivisering af den offentlige sektors udbud og

indkøb.

SKI blev etableret i 1994 og er et aktieselskab ejet af staten med 55 pct. og Kommunernes

Landsforening med 45 pct.


Forord

SKI sætter brugeren i centrum

SKI arbejder målrettet med at sætte sine brugere i centrum. Det er SKI’s formål at

understøtte effektiviseringen af det offentlige indkøb, og det gør vi kun, hvis vi sikrer

maksimal nytte for brugerne af vores aftaler. Derfor har SKI gennemført en brugertil-

fredshedsanalyse for at få brugernes tilbagemeldinger på, hvad vi kan gøre bedre –

og det har været afsættet for udarbejdelsen af Strategi 2013-2016, som har fokus på

brugeren.

Det er kun to år siden SKI i begyn-

delsen af 2011 måtte opsige næ-

sten halvdelen af rammeaftalerne.

Det skyldtes en vejledende udtalel-

se fra Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen, som fastslog en anden

praksis end den af SKI anvendte.

Det efterlod vores brugere uden

aftaledækning, og dermed leveran-

dørerne uden lovligt grundlag at

sælge deres varer og ydelser til det

offentlige på. Opsigelserne har

også sat deres tydelige præg på

SKI’s egen økonomi. Således endte

året med et underskud før skat på

14,8 mio. kr., hvilket ikke er tilfreds-

stillende.

Samtidig måtte vi i SKI konstatere, at ”plejer var død”, og en stor del af virksomhedens ar-

bejdsgrundlag skulle genopfindes. Først var der fokus på at få ryddet op og begrænse ska-

derne af opsigelserne for vores brugere og leverandører. Dernæst skulle der udarbejdes nye

udbudsparadigmer, som levede op til udbudsreglerne og ikke mindst de gældende tolknin-

ger fra Klagenævnet for Udbud. Så gik arbejdet i gang med at udbyde de nye aftaler. Alt

sammen med henblik på at genetablere tilliden til SKI hos vores brugere i den offentlige

sektor og sikre nytte i form af attraktive rammeaftaler.

I SKI skal vi være de første til at beklage, at den massive indsats med etablering af nye

paradigmer og rammeaftaler, desværre førte til, at der var knap så meget tid til at sikre en

ordentlig og systematisk brugerinddragelse. Det er et arbejde, som vi vil gøre alt for at sikre

konsekvent i forbindelse med de kommende aftaler.

SKI eksisterer kun i kraft af den nytte,

vi kan tilføre den offentlige sektor, og

derfor er det afgørende, at aftalerne så

godt som muligt rammer brugernes

behov og er nemme at anvende. Vi

har løbende evalueret på vores ind-

sats og lyttet til brugernes tilbagemel-

dinger. For at sikre et samlet billede af

indsatsen ind til nu og få identificeret

de rigtige indsatsområder for fremti-

den, gennemførte vi derfor i efteråret

en brugertilfredshedsanalyse.

Vi er meget glade for tilbagemeldin-

gerne, og for at der er generel opbak-

ning og støtte til SKI. Brugerne vurde-


rer, at priserne er blevet bedre end tidligere, at aftalerne rammer kundernes behov på sam-

me niveau som de tidligere bredere aftaler og ikke mindst, at aftalerne er juridisk holdbare.

Men der er også en tydelig bagside af medaljen: Aftalerne vurderes sværere at bruge end

tidligere, og hos 20 pct. er der fortsat ikke tillid til SKI.

Samtidig peger analysen på et behov for en generel indsats i forhold til hjælpeværktøjer,

nemme tildelinger og rettidighed i aftalerne, som indsatsområder der kan øge brugen af

SKI’s aftaler.

I løbet af 2012 har SKI etableret 7 kommunale forpligtende aftaler, som led i aftalen om den

kommunale økonomi for 2012. Der har været overvældende opbakning fra kommunal side til

disse aftaler, og mindst 60 kommuner har tilsluttet sig hver af aftalerne. Projektet udføres for

Kommunernes Landsforening og har allerede i den første bølge sikret markante besparelser

i forhold til sammenlignelige aftaler.

SKI’s bestyrelse og ejere har fastlagt Strategi 2013-2016 med afsæt i brugeranalysen og

sideløbende dybdeinterviews med forskellige offentlige indkøbere. Strategien sætter bruge-

ren i centrum og forudsætter et mere fokuseret SKI, hvor aftalerne udvælges ud fra den

nytte, de kan give den offentlige sektor. SKI skal sikre en bedre og intensiveret brugerind-

dragelse i arbejdet med rammeaftalerne. Der sættes intensivt ind for at gøre aftalerne nem-

mere at bruge, og SKI bistår aktivt brugerne med at tildele.

Med Strategi 2013-2016 har bestyrelsen med afsæt i brugernes tilbagemeldinger sat kursen

for SKI’s arbejde i den kommende periode, så det sikres, at SKI er til størst mulig nytte og

gavn.

Mange tak for jeres tilbagemeldinger og den løbende dialog – det er ved at lytte til jer, at vi

kan blive bedre!

Jørgen Clausen

Bestyrelsesformand, SKI

Stadsdirektør i Odense Kommune

Signe Lynggaard Madsen

Adm. direktør, SKI

Foto:

Jørgen Clausen fotograferet af Nils Lund

Signe Lynggaard Madsen fotograferet af Ulrik Jantzen


Hoved- og nøgletal

2008 2009 2010 2011 2012

Hovedtal (t.kr.)

Nettoomsætning 94.736 110.007 116.531 98.599 78.734

Resultat af primær drift 8.570 7.205 -3.526 -14.850 -14.839

Finansielle poster netto 226 190 142 461 75

Årets resultat 6.485 5.444 -2.601 -10.810 -11.103

Årets pengestrøm 3.141 15.074 -2.418 -5.007 -15.132

Egenkapital, ultimo 34.551 39.995 37.394 26.584 15.480

Samlede aktiver 54.748 63.232 62.848 51.756 38.722

Årets investeringer, netto 2.203 1.763 2.058 441 2.013

Nøgletal

Overskudsgrad 9% 7% -3% -15% -19%

Afkast af den investerede kapital 32% 46% -27% -216% -127%

Investeret kapital (t.kr.) 26.512 15.754 13.051 6.863 11.665

Bruttomargin 55% 56% 54% 50% 55%

Likviditetsgrad 242% 247% 229% 193% 147%

Soliditetsgrad 63% 63% 59% 51% 40%

Egenkapitalforrentning 21% 15% -7% -34% -53%

Gennemsnitligt antal medarbejdere 60 74 86 85 81

Antal medarbejdere ultimo året 60 79 89 77 70

Kunders bruttoomsætning (mio. kr.)

Samlet omsætning rammekontrakter 11.386 13.003 13.096 11.199 8.556

Note: Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings “Anbefalin-

ger og Nøgletal 2010”. Se definitioner på side 19.


Væsentlige begivenheder i 2012

I 2012 fortsatte arbejdet med et nyt og professionaliseret SKI med uformindsket fokus. Be-

styrelsen har formuleret en vision og mission for SKI’s arbejde, hvor effektiviseringer gen-

nem attraktive aftaler og etablering af videncenter for offentligt indkøb er centrale elementer.

Vision

SKI er det førende videncenter for offentlige udbud og indkøb i Danmark ved dels at bidra-

ge væsentligt til effektivisering af det offentliges indkøb, dels ved at medvirke til at sætte

dagsordenen inden for indkøbsområdet i den offentlige sektor i Danmark.

Mission

SKI leverer attraktive rammeaftaler, der har konkurrencedygtige priser, rammer kundernes

behov, er nemme at anvende og juridisk holdbare. SKI understøtter effektivisering af den

offentlige sektors udbud og indkøb.

I løbet af 2012 trådte 20 nye rammeaftaler i kraft, hvilket vidner om fortsat meget stor aktivi-

tet, efter opsigelserne i 2011 havde efterladt en række traditionelle områder uden aftale-

dækning. De fire centrale mantraer for dette arbejde er, at SKI’s rammeaftaler skal være

nemme at anvende, skarpe på prisen, ramme kundernes behov og være juridisk holdbare.

De nye aftaler hviler alle på de nye juridiske paradigmer, som SKI har udviklet i samarbejde

med Kammeradvokaten. Paradigmerne sikrer, at rammeaftalerne er i fuld overensstemmel-

se med udbudsreglerne og de gældende tolkninger fra Klagenævnet for Udbud, hvormed

SKI’s brugere kan anvende SKI’s rammeaftaler uden betænkeligheder.

De 20 nye aftaler er blevet udviklet samtidig med, at SKI har fortsat tilpasningen af omkost-

ningerne, så de står mål med markant reducerede indtægter efter opsigelserne af rammeaf-

talerne i 2011. SKI har således reduceret omkostningsbasen med 22 pct. i løbet af de sene-

ste 2 år. Det har ført til en omprioritering af ressourcerne og desværre flere afskedigelser.

Ændringerne har dog været nødvendige for at fremtidssikre SKI økonomisk set, hvilket også

afspejles af årets resultat.

Forpligtende aftaler

Blandt de 20 aftaler er der 7 forpligtende aftaler. De forpligtende aftaler udspringer af Kom-

muneaftalen for 2012, hvor regeringen og KL aftalte, at der frem mod 2015 skal etableres

15-20 koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne med henblik på at effek-

tivisere det kommunale indkøb yderligere. Det fremgår yderligere af aftalen, at SKI er opera-

tør på aftalerne.

De første forpligtende aftaler dækker multifunktionsmaskiner og printere, forbrugsartikler,

kontormøbler og computere. Et prisbenchmark af aftalerne viser, at der opnås besparelser

på aftalerne på op til 220 mio. kr., hvis kommunerne benytter de fire aftaler i det forventede

omfang. Dertil kommer en ikke uvæsentlig besparelse ved, at kommunerne ikke selv skal

bruge tid på at gennemføre egne udbud. Den kommunale opbakning til de nye forpligtende

aftaler har da også været rigtig flot, idet 88 kommuner har tilsluttet sig én eller flere af afta-

lerne.

Forpligtende aftaler stiller nye krav til såvel kommunerne, som leverandørerne og SKI. Sam-

tidig indebærer aftalerne nye samarbejdsformer for alle parter. Første bølge af forpligtende

aftaler bærer præg af en iterativ proces, hvor samarbejdsrelationerne har skullet udvikles

samtidig med, at der har været en kort implementeringsperiode. Der har derfor efterfølgende

været systematiske evalueringer for at sikre, at de kommende udbud af forpligtende aftaler

tager ved lære af erfaringerne af proces og resultat fra den første runde. SKI har i samar-


bejde med konsulenthuset Implement Consulting Group udarbejdet en række forslag til

forbedringer af projektorganisationen i samspillet mellem SKI og brugerne. Disse forslag

bidrager hver især til øget inddragelse af brugerne og dermed stadigt bedre aftaler. Forsla-

gene implementeres i det igangværende arbejde med bølge 2 af de forpligtende aftaler, som

træder i kraft i 2013.

Strategi for 2013-16: Brugerne i centrum

SKI har i 2012 arbejdet på en ny strategi for SKI’s arbejde og indsats i perioden 2013-16.

Strategien blev godkendt af bestyrelsen i november 2012, og her i starten af 2013 er vi be-

gyndt at implementere strategien. Strategien sætter SKI’s kunder – brugerne – i centrum for

SKI’s arbejde.

Strategien er udviklet med afsæt i et omfangsrigt datamateriale og på baggrund af resulta-

terne fra den undersøgelse blandt brugerne, SKI gennemførte i efteråret 2012 (jf. afsnittet

om brugertilfredshed side 8).

Strategi 2013-16 cementerer SKI’s overordnede fokus på at effektivisere det offentlige ind-

køb gennem rammeaftaler, der giver brugerne gode priser og lave transaktionsomkostninger

i forhold til selv at gennemføre et udbud. Samtidig skal SKI befæste positionen som Viden-

center for indkøb og udbud, så SKI i stadigt højere grad kan understøtte offentligt indkøb og

give maksimal nytte for de offentlige ordregivere.

På den baggrund fastsætter strategien en række sigtepunkter for den fremtidige udvikling af

SKI:

Brugernes ønsker og behov skal være det altoverskyggende omdrejningspunkt i al-

le SKI’s udbud.

SKI skal være Danmarks førende Videncenter for offentligt udbud og indkøb.

SKI skal målrette indsatsen, så kræfterne bruges der, hvor de skaber mest værdi

for SKI’s brugere.

De enkelte sigtepunkter understøttes af en række konkrete initiativer, der fører strategien ud

i livet:

I forhold til at sætte brugerne i centrum vil SKI blandt andet sikre en konsekvent involvering

af repræsentativt udvalgte brugere i forbindelse med udviklingen af alle rammeaftaler, så de

afspejler brugernes ønsker til eksempelvis tildelingsformer, prisstruktur, leveringsforhold og

kravspecifikationer. I samme åndedrag vil SKI analysere slutbrugernes vilkår og forudsæt-

ninger, så de personer, der i sidste ende skal købe ind på aftalerne, kan gøre det på en

måde, der passer til deres dagligdag.

Brugerundersøgelsen fra november 2012 indikerer, at der er et særligt forbedringspotentiale

i forhold til, at aftalerne bliver nemmere at bruge. SKI vil derfor smidiggøre brugernes an-

vendelse af rammeaftalerne gennem udviklingen af digitale tildelingsværktøjer, mini-udbud

kits og vejledninger, alt imens SKI vil tilbyde konkret hjælp til købe ind på aftalerne og lø-

bende afholde workshops om konkrete aftaler.

Videncenter

I forhold til at udvikle det førende videncenter for indkøb og udbud vil SKI fortsætte med at

oparbejde og formidle viden om udbudsjura, indkøbsmønstre, forskellige udbudsformer,

karakteristika ved markeder med særlig offentlig interesse og den konkrete anvendelse af

udbud baseret på totalomkostningsprincipper (TCO).

Videncentret udgør ikke en selvstændig funktion i SKI, men er en integreret del af SKI’s

arbejde inden for kerneopgaverne. På den måde kommer det alle SKI’s brugere og leveran-

dører til gode. SKI vil samtidig fastholde fokus på in-house kompetencer inden for miljø,

CSR og det sociale område, udover at gældende lovgivning på området løbende følges og

indarbejdes i SKI’s rammeaftaler.


Rammevilkårene for offentligt indkøb

Offentligt indkøb er reguleret af EU’s udbudsdirektiv, som

alene sætter rammerne for, hvorledes offentligt indkøb

over en vis værdi skal foretages.

Udbudsdirektivet er et resultat af ønskerne om at skabe

og styrke det indre marked og baserer sig derfor på EU-

traktaten og traktatens grundlæggende principper om

gennemsigtighed, ligebehandling og ikke-diskrimination.

Disse principper medfører, at der i direktivet er fastsat

stringente rammer for de procedurer, der skal følges i

forbindelse med gennemførelse af offentligt indkøb.

Udbudsdirektivet er et såkaldt rammedirektiv, som bety-

der, at det er meningen, at reglerne skal udfyldes i forbin-

delse med den nationale implementering af direktivet

eksempelvis gennem lovgivning. I Danmark er det nuvæ-

rende direktiv implementeret direkte og uden uddybende

lovgivning. Dermed bliver det i praksis Klagenævnet for

Udbud, der udfylder reglerne i sammenhæng med de

enkelte sager, og via deres fortolkning får reglerne den

betydning, de skal have i dansk kontekst.

I forbindelse med vedtagelsen af det kommende udbuds-

direktiv er det tanken, at implementeringen skal ske ved

gennemførelsen af en national udbudslov, netop for at

sikre større klarhed og fleksibilitet i forbindelse med of-

fentligt indkøb.

Offentligt indkøb kan virke som en noget tung og kom-

pleks juridisk disciplin. Hertil kommer at offentligt indkøb i

praksis er en disciplin med mange interessenter og hen-

syn ud over de juridiske - bl.a. politiske, økonomiske og

kommercielle. De mange hensyn og interessenter kan

medføre en ”tung” oplevelse – men det er vigtigt at holde

sig for øje, at spillereglerne er der for at sikre opfyldelsen

af principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og

ikke-diskrimination.

Som en del af videncentret vil SKI

løbende arbejde for at sikre de

bedst mulige vilkår for offentligt-

privat samspil på SKI’s rammeaf-

taler. De gældende regler og

tolkninger skal følges, men hvor

det er muligt skal de udfordres for

at sikre, at udgangspunktet for

offentligt indkøb er sund fornuft,

fuld og lige konkurrence og effek-

tiviseringer, så den offentlige

sektor kan få de rigtige varer og

ydelser til de laveste omkostnin-

ger. SKI vil arbejde dedikeret på

at være klar med de nye udbuds-

former, når det nye Udbudsdirek-

tiv træder i kraft.

Fokusering

I forhold til at målrette indsatsen

og den interne organisering vil

SKI løbende teste rammeaftaler-

ne for at sikre, at de fremdeles

opfylder et tydeligt brugerbehov,

bidrager til effektivisering, kan

hvile i sig selv og forener jura og

marked. SKI forventer i den for-

bindelse, at der med tiden udby-

des færre områder, end tilfældet

er i dag. Til gengæld skal kvalite-

ten af de udbudte aftaler være

desto højere.

Samtidig vil SKI fortsætte de

senere års systematiske profes-

sionalisering med særligt fokus

på at styrke kontraktstyringen og

tilvejebringe en optimal erfarings-

opsamling og videndeling,

Ressourcetrækket i Strategi 2013

- 2016 er indarbejdet i SKI’s firårsbudget for den tilsvarende periode. Dermed er der skabt

økonomi til at foretage de nødvendige investeringer i blandt andet nye it-hjælpeværktøjer,

der skal til for at videreudvikle SKI’s aftaler og gøre det stadigt nemmere at anvende dem.

SKI vil løbende følge op på strategien og foretage justeringer om nødvendigt.

Nyt www.ski.dk

I oktober 2012 lancerede SKI sin nye hjemmeside www.ski.dk. Hjemmesiden er udviklet på

baggrund af analyser af brugernes ønsker og behov og er en vigtig del af indsatsen for at

sætte brugerne i centrum. Hjemmesiden skal først og fremmest gøre det nemt og enkelt at

finde de relevante oplysninger om SKI’s rammeaftaler.

Hjemmesiden gør det således nemt for SKI’s brugere og leverandører at finde alle relevante

oplysninger om de enkelte aftaler. Det kan fx være oplysninger om, hvad der kan købes på

aftalen til hvilke priser, leverandørerne på aftalen og hvordan man tildeler i praksis. Det kan

også være oplysninger om, hvilke myndigheder der har deltaget i følgegruppen, aftalens

krav om CSR og en samlet adgang til alle aftaledokumenter.

http://www.ski.dk/


Gennemsigtighed

Som led i SKI’s indsats for gennemsigtighed fremlægges hvert år oplysninger om SKI og SKI’s arbejde. Brugertilfredshed

I efteråret 2012 gennemførte SKI med assistance fra Radius Kommunikation en brugertil-

fredshedsundersøgelse. I alt 116 brugere fordelt på kommuner, regioner, ministerier og

andre offentlige myndigheder svarede på undersøgelsen og har på den måde bidraget til at

give SKI et billede af, hvad SKI gør godt, og hvor SKI kan forbedre sig. Det er hensigten

fremover at gennemføre en årlig brugertilfredshedsundersøgelse, således at SKI kan følge

op på, om udviklingen går den rigtige vej.

De centrale konklusioner

Brugertilfredshedsundersøgelsen viste, at kundernes tilfredshed med SKI varierer, men at

tilliden generelt er tilfredsstillende i lyset af den situation, SKI har været i. SKI vil naturligvis

bestræbe sig på at gøre sig fortjent til en øget tillid over de kommende år. En tredjedel af

respondenterne gav udtryk for, at de enten var tilfredse eller meget tilfredse med SKI som

indkøbsorganisation, medens en fjerdedel var enten utilfredse eller meget utilfredse.

Anm.: Afrunding bevirker, at tallene ikke summerer til 100 %

Respondenterne vurderer SKI mere positivt, når det kommer til spørgsmålet om tillid til SKI

som indkøbsorganisation. Knap halvdelen er enten enige eller meget enige i, at de har tillid

til SKI som indkøbsorganisation. En femtedel er enten uenige eller meget uenige.

Opfattelsen af de nye aftaler

Som direkte konsekvens af opsigelserne af et større antal rammeaftaler i begyndelsen af

2011, har SKI siden sommeren 2011 introduceret en række nye aftaler, der baserer sig på

et helt nyt juridisk paradigme. Dette har som forventet betydet, at de nye aftaler bliver opfat-

tet som værende væsentligt forskellige fra de ”gamle” aftaler på flere centrale parametre.

Brugertilfredshedsundersøgelsen viser tydeligt, at brugerne opfatter de nye aftaler som

mere juridisk holdbare end SKI’s gamle aftaler, hvilket er en yderst positiv og central konklu-

sion. Det er en grundlæggende præmis for SKI’s arbejde, at rammeaftalerne er juridisk

holdbare. Denne forbedrede juridiske holdbarhed har imidlertid været en medvirkende faktor

til, at SKI’s brugere opfatter de nye rammeaftaler som værende knap så nemme at anvende

som de gamle rammeaftaler.


Kilde: Egne beregninger baseret på brugertilfredshedsundersøgelsen i efteråret 2012. En

højere værdi angiver en mere positiv placering.

Det fremgår tilsvarende af brugernes besvarelser, at de nye rammeaftaler rammer bruger-

nes behov på samme niveau som gamle rammeaftaler. Dette er positivt ikke mindst set i

lyset af, at der blandt andet gennem en standardisering af rammeaftalernes sortiment efter

brugernes opfattelse er sket en tydelig forbedring i priserne på de nye rammeaftaler i forhold

til de gamle rammeaftaler.

Hvad skal SKI arbejde på?

Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, hvad det er, SKI skal arbejde på for at opnå en

større brug af rammeaftalerne. Der er således et entydigt overlap mellem de vigtigste årsa-

ger til, at nogle bruger rammeaftalerne mindre, og hvad SKI kan gøre for at få alle til at bru-

ge rammeaftalerne mere.

Netop disse 4 konklusioner fra brugertilfredshedsundersøgelsen indgår som centrale ele-

menter i SKI’s strategi for de kommende 4 år.

Benchmark af priserne på SKI’s rammeaftaler

Når en ny rammeaftale er klar til lancering, udarbejdes der som udgangspunkt et pris-

benchmark, hvor den nye rammeaftales priser sammenlignes med f.eks. priserne på SKI’s

tidligere rammeaftale eller priserne hos udvalgte kunder. Prisbenchmarket er en indikation

af, hvad SKI’s kunder kan spare ved at anvende aftalerne. Kundernes præcise besparelse

vil dog altid afhænge af, til hvilke priser de tidligere købte ind, og hvor meget de køber af

aftalernes forskellige produkter. På nogle rammeaftaleområder kan der ikke udarbejdes et

retvisende benchmark.

1. Aftalerne skal være nemmere at bruge

2. Tildelingsværktøjerne skal være bedre

3. Aftalerne skal være klar til tiden

4. Priserne skal være la-vere


I 2012 udarbejdedes der i alt 14 prisbenchmark dækkende rammeaftaler med en forventet

årlig omsætning på omkring 5 mia. kr. og en forventet årlig besparelse på knap 200 mio. kr.

Disse besparelser kommer oven i besparelserne fra de aftaler, som SKI lancerede i 2011.

Her blev der udarbejdet prisbenchmark for i alt 6 nye aftaler med en forventet årlig omsæt-

ning på knap 1,2 mia. kr. og en afledt besparelse på 350 mio. kr. I 2011 var det især den

nye og store aftale om tele- og datakommunikation, der drev besparelserne.

Benchmark af udbud gennemført i 2012.

Rammeaftale Besparelse

i %

Forventet om-

sætning per år

i mio. kr.

Forventet be-

sparelse

per år i mio. kr.

06.01 Brændstof 2 % 450,0 10,0

04.10 Forbrugsartikler 18 % 37,5 6,7

02.12 Kopi og print 23 % 125,0 29,2

07.10 Biler 5 % 210,0 11,0

17.13 Managementkonsulentydelser -8 % 250,0 -20,4

50.10 Kopi og print (forpligtende) 21 % 171,7 36,1

02.04 Computere 15 % 300,0 44,7

09.02/03 Fødevarer - specialleverandører 1 % 56,5 0,5

09.01 Fødevarer og drikkevarer 0 % 875,0 0,9

50.30 Kontormøbler (forpligtende) 26 % 50,8 13,2

50.20 Forbrugsartikler (forpligtende) 14 % 106,5 14,7

06.02 Elektricitet 53 % 2.300,0 40,9

50.41 Computere (sammenlignet m. 02.04

jf. ovenfor)

-1 % 170,0 -1,4

18.05 Elevatorservice 3 % 30,0 0,9

Kilde: Egne beregninger. SKI’s samlede benchmarkoversigt er tilgængelig på www.ski.dk.

Det skal bemærkes, at SKI to gange om året konkurrenceudsætter den forpligtende aftale vedrørende Computere (50.42) ved at gennemføre miniudbud. I efteråret 2012 hentede 17 kommuner dermed yderligere 10 pct. i besparelser på deres computerkøb sammenlignet med den tilsvarende aftale, hvor priserne er fastlagt på forhånd (aftale 50.41). Endelig skal det bemærkes, at de benchmarkede priser er de maksimalpriser, som leveran-dørerne har budt ind med i konkurrencen om at komme på aftalerne. Når SKI’s brugere foretager det endelige indkøb, sker det ofte ved et miniudbud, hvor leverandørerne erfa-ringsmæssigt byder ind med endnu lavere priser i forbindelse med den fornyede konkurren-ce.

http://www.ski.dk/


SKI i tal

Vidste du, at:

… SKI i 2012 havde en rammeaftaleomsætning på mere end 8½ mia. kr., og at rabatandels-

indtægterne på den baggrund udgjorde ca. 77 mio. kr. Dette svarer til en gennemsnitlig

rabatandel på 0,9 %.

… de nye forpligtende rammeaftaler havde en omsætning på mere end 100 mio. kr. i 2012.

… SKI medio marts 2013 havde 71 medarbejdere, hvoraf 38 er mænd og 33 er kvinder.

Gennemsnitslønnen – forstået som løn, tillæg mm. inklusive pension – for en fuldtids SKI-

medarbejder ligger på omkring 55.000 kr. Det er lidt højere end tidligere år, hvilket primært

skyldes ændringer i medarbejdersammensætningen, der har haft til formål at styrke og op-

gradere kerneforretningen.

… cirka halvdelen af medarbejdernes arbejdstid går direkte til arbejdet med at udbyde og

drive rammeaftalerne. Den anden halvdel af arbejdstiden går bl.a. til at facilitere indkøbsnet-

værk, afvikle kunde- og leverandørarrangementer, CSR-indsatsen, indkøbsanalyser mm.


Finansiel udvikling i 2012

2012 endte med et underskud for SKI på 14,8 mio. kr., hvilket var større end det i bud-gettet for året forventede underskud på 6 mio. kr. Rammeaftaleomsætningen var i 2012 8,6 mia. kr.

Omsætningen på SKI’s rammeaftaler blev i 2012 8,6 mia. kr. Heraf er 77,7 mio. kr. en kor-

rektion, der vedrører rammeaftaleomsætning fra årene før 2012. Rammeaftaleomsætningen

i 2012 blev dermed knap 24 pct. lavere end i 2011, hvor omsætningen var 11,2 mia. kr.

I årsrapporten for 2011 forventedes rammeaftaleomsætningen for 2012 at blive 10 mia. kr.,

mens man i forbindelse med halvårsrapporten for 1. halvår 2012 forventede at årets samle-

de omsætning ville blive 9,5 mia. kr. Faldet i 2012-rammeaftaleomsætningen, der altså blev

større end forventet i såvel årsrapporten for 2011 som halvårsrapporten for 1. halvår 2012,

er en langsigtet konsekvens af de opsigelser af rammeaftaler, som SKI måtte gennemføre i

begyndelsen af 2011. Selvom opsigelserne skete i begyndelsen af 2011, indløb der stadig

igennem 2011 omsætning fra de opsagte rammeaftaler i opsigelsesperioden. Samtidigt

betød leveringsaftaler på de opsagte aftaler, at der i en længere periode frem var omsæt-

ning fra de opsagte aftaler. Denne virkning var nærmest helt væk i 2012.

Nedgangen i omsætningen er sket på de fleste rammeaftaleområder. Især er det dog områ-

derne føde- og drikkevarer, tele- og datakommunikation samt papir, kontorforsyning mv., der

har måttet holde for. Omvendt har der på rejseområdet samt bygge- og el-materialer og

byggemarkeder været tale om en omsætningsfremgang i forhold til 2011.

Fordelingen af omsætningsnedgangen på de forskellige dele af den offentlige sektor er

forskellig. Der har været en omsætningsnedgang i alle sektorer, men faldet har været størst

blandt de statsfinansierede selvejende institutioner og i ministerierne.

SKI’s nettoomsætning blev 78,7 mio. kr. i 2012, mens den i 2011 var 98,6 mio. kr. Den pri-

mære årsag til nedgangen er nedgangen i rammeaftaleomsætningen.

Årets resultat før skat blev et underskud på 14,8 mio. kr. mod et underskud i 2011 på 14,4

mio. kr. Resultatet for 2012 blev altså på samme niveau som i 2011 på trods af den realise-

rede indtægtsnedgang på 19,9 mio. kr. I årsrapporten for 2011 forventedes underskuddet i

2012 at blive 6 mio. kr., mens man i forbindelse med halvårsrapporten for 1. halvår 2012

forventede, at underskuddet for 2012 ville blive ca. 11,0 mio. kr. Med hensyn til 2011 var

forventningen både i budget og ved halvårsregnskabet, at underskuddet skulle være i stør-

relsesordnen 30 mio. kr. mod det realiserede underskud på godt 14 mio. kr. Populært sagt

har konsekvensen af opsigelsen af en række rammeaftaler været ”forsinket” fra 2011 til

2012 som følge af efterfølgende omsætning på de opsagte aftaler samt disses tilknyttede

leveringsaftaler. Dermed er en væsentlig del af den forventede indtægtsnedgang først reelt

kommet i 2012 i stedet for i 2011.

Det er ikke tilfredsstillende, at SKI nu for tredje år i træk har opnået et underskud, og at

forventningen for 2013 også er et underskud jf. nedenfor. Med den nye strategi for perioden

2013-2016 og det tilhørende budget er der dog lagt en plan for en forbedring af den økono-

miske situation.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere var i 2012 81 og dermed lavere end de 85, der var

det tilsvarende tal i 2011. Denne nedgang afspejler SKI’s fortsatte bestræbelser i 2012 på at

tilpasse organisationen, så den på bedste vis er fokuseret på kerneopgaven – attraktive

rammeaftaler og videncenter for offentligt indkøb.

Forventningen til 2013

I 2013 vil SKI have fokus på at følge den nye strategi for årene 2013-2016. Der skal være

fortsat fokus på at få etableret rammeaftaler på de områder, hvor der er efterspørgsel fra de

offentlige indkøbsorganisationer. Arbejdet sammen med Kommunernes Landsforening om

at få etableret yderligere fælles kommunale forpligtende rammeaftaler vil fortsætte i 2013.


Det forventes, at rammeaftaleomsætningen for 2013 bliver 9,2 mia. kr. Der vil således være

en omsætning på et lidt højere niveau end 2012-omsætningen. Samtidigt forventes det, at

SKI vil kunne foretage yderligere besparelser på omkostningssiden, i særdeleshed på eks-

tern konsulentbistand, således at resultatet for 2013 vil være et underskud før skat i størrel-

sesordnen 5 mio. kr.

I den 4-årige strategiperiode balancerer økonomien imidlertid, idet der med afsæt i ramme-

aftaleporteføljen forventes større indtægter i 2014 og frem.

SKI har med sin bankforbindelse aftalt en kreditramme, der vil kunne dække det likviditets-

behov, som virksomheden forventes at have gennem 2013.

Der er fra balancedagen og frem til godkendelsen af årsrapporten ikke indtrådt forhold, der

forrykker vurderingen af årsrapporten.

Øvrige forhold: Afklarede og igangværende klagesager og tvister

I 2012 og 2013 har SKI været indklaget for og har modtaget afgørelse i 12 sager for Klage-

nævnet for Udbud i forbindelse med forskellige rammeaftaler. Heraf er de 10 sager vundet,

mens en er delvist vundet (ikke medhold i én påstand), og en er tabt.

Den tabte sag omhandlede rammeaftalen vedrørende bygherrerådgivning (17.05). SKI blev

pålagt sagsomkostninger på 75.000 kr. samt fik tildelingsbeslutningen annulleret. Det afgø-

res april, om klager ligeledes ønsker at gøre et erstatningskrav gældende, men dette forven-

tes ikke, da rammeaftalen nu skal i fornyet udbud.

Endvidere er én klage trukket tilbage under sagens behandling i Klagenævnet, hvorefter SKI

dog blev pålagt at betale sagsomkostninger.

Derudover er der indgået forlig i to sager.

Herudover var SKI indstævnet for domstolene i en sag vedrørende design og tryk, hvor

sagsøger har nedlagt påstand om SKI’s betaling af kr. 1.000.000 til sagsøger. Der faldt dom

i sagen den 9. april 2013. SKI blev frikendt i sagen.


Risikoforhold

SKI’s kontrolaktiviteter har især fokus på at afdække og imødegå risikoforhold vedrø-rende brugere, medarbejdere og økonomi. Implementeringen af et nyt kontrolkatalog blev påbegyndt i 2011 og afsluttet i 2012.

SKI’s forretningsudvikling afhænger af opfyldelsen af en række succeskriterier i forbindelse

med gennemførelse af virksomhedens strategi. Der opstår risiko for selskabets vækst og

indtjening, hvis et eller flere af disse kriterier ikke indfries. Ledelsen anser følgende generel-

le risikoforhold som de væsentligste:

Brugere: Betydningen af at få genetableret tætte og langvarige relationer til bruger-

ne efter, at deres tillid til SKI naturligt blev sat på prøve med opsigelsen af en ræk-

ke SKI-rammeaftaler i 2011.

Medarbejdere: Betydningen af at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere med

de rette kompetencer.

Økonomi: Betydningen af at gennemføre besparelser på omkostningssiden i en

periode med vigende rammeaftaleomsætning, samtidigt med at der skal etableres

en række nye rammekontrakter.

Interne kontroller

Det interne kontrolmiljø er tilrettelagt således, at de væsentlige regnskabsmæssige risici er

beskrevet, og at risikoen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er reduceret til et accep-

tabelt niveau.

Risikovurdering

Der er i forbindelse med analysen af kontrolmiljøet foretaget en risikovurdering af de enkelte

regnskabsposter, der indgår i årsrapporten. Risikovurderingen har medført, at selskabets

kontrolaktiviteter fokuserer på regnskabsposterne vedrørende nettoomsætning, personale-

omkostninger, tilgodehavender samt selve regnskabsaflæggelsen.

Kontrolaktiviteter

Selskabets kontrolaktiviteter tager udgangspunkt i risikovurderingen. Formålet med selska-

bets kontrolaktiviteter er at sikre, at de mål, politikker samt procedurer, som ledelsen fast-

sætter, følges tæt. Formålet er også at forebygge, opdage og rette eventuelle fejl, afvigelser

og mangler. Selskabet har udarbejdet et kontrolkatalog, og implementeringen af blev påbe-

gyndt i 2011 og afsluttet i 2012.

Kontrolaktiviteterne omfatter manuelle og fysiske kontroller samt generelle it-kontroller og

automatiske applikationskontroller i selskabets it-systemer m.v.

Ledelsen har etableret en formel rapporteringsproces, der omfatter budget- og estimatrap-

portering samt månedlig rapportering inkl. afvigelsesrapporter med månedlig/kvartalvis be-

regning af revideret skøn for årets resultat. Rapporteringen omfatter resultatopgørelse, ba-

lance, likviditetsudvikling, noter og supplerende oplysninger herunder centrale nøgletal og

mål.


Samfundsansvarsinitiativer i SKI

I 2012 har SKI haft fortsat fokus på at understøtte den offentlige sektors målsætninger for

samfundsansvar i indkøb. Politikken kan ses på https://www.ski.dk/Samfundsansvar

For SKI handler samfundsansvar om at inddrage miljø, klima, etik og sociale forhold, når vi

udbyder rammeaftaler. Niveauet for samfundsansvar i de enkelte aftaler fastsættes i dialog

med brugerne og under hensyntagen til markedsvilkår.

Det er et vilkår i alle rammeaftaler, at leverandørerne skal efterleve UN Global Compacts 10

principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption og

derudover fastsættes yderligere krav, hvis vi er bekendt med særlige risici – eksempelvis

har SKI særlige vilkår om lovligt og bæredygtigt træ, som gælder for alle aftaler med træ og

træbaserede varer.

SKI vil spille en afgørende rolle for at sikre videndeling, erfaringsudveksling og udbredelse

af let anvendelige redskaber i relation til samfundsansvar.

Resultater i 2012

SKI har udviklet en beregningsmodel for hhv. computeres og kopi/print-produkters TCO

(Total Cost of Ownership – total omkostningsberegning) til brug på SKI’s rammeaftaler. Med

TCO-modellerne kan man f.eks. udregne, hvad en computer vil koste i anskaffelse og drift i

en given periode. SKI benytter modellerne som grundlag for prisevalueringen ved udbud på

en række hardwareløsninger inden for computere, skærme, printere og multifunktionsma-

skiner. TCO-modellen for computerudstyr er udviklet i samarbejde med Videnscenter for

Grøn IT.

På den ene af de to kommunalt forpligtende computeraftaler, som SKI har udbudt på vegne

af Kommunernes Landsforening, har anvendelsen af TCO betydet, at de 40 kommuner, der

anvender aftalen, samlet set opnår en strømbesparelse for op mod 11 mio. kr. de næste tre

år. Hvis man sammenligner tallet med kommunernes eksisterende maskinpark af compute-

re, der måske er to-tre år gamle, vil tallet være endnu højere.

SKI har efterfølgende stillet TCO-beregneren til rådighed på sin hjemmeside, så andre of-

fentlige indkøbere kan gøre brug af værktøjet. SKI fortsætter arbejde med udvikling af TCO-

modeller i 2013 blandt andet i udbud af AV-udstyr og servere og storage.

SKI har i tæt samarbejde med kunderne sikret et grønt og energieffektivt sortiment i de for-

pligtende rammeaftaler, som har været udbudt i 2012. Eksempelvis kan kommuner, som er

med i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb, nå deres grønne indkøbsmål inden for de

vareområder, som er omfattet af de forpligtende rammeaftaler – fx indkøb af miljørigtige

rengøringsmidler, aftørringspapir og computere.

I 2012 valgte SKI for første gang nogensinde, på udvalgte aftaler, at kontrollere, at de tilbud-

te produkter opfylder de miljømæssige minimumskrav, der er fastsat i de tekniske specifika-

tioner i udbuddet. På rengøringsmidler er det en ekstern kemiker, som har kontrolleret, at

hvert enkelt rengøringsmiddel overholder den miljømæssige kravspecifikation, som er gæl-

dende for det pågældende produkt. På møbelaftalen har opfølgningen drejet sig om at kon-

trollere, at evt. træ og træbaseret materiale i møblerne stammer fra bæredygtige skove og er

lovligt fældet.

Der har i 2012 været mange sager om social dumping inden for offentlige udbud af især

rengøring. Derfor har SKI i udbuddet af en rammeaftale på rengøringsservice brugt mange

ressourcer på at udvikle kontraktvilkår, der sikrer, at social dumping er reguleret via kontrak-

ten, samt at det efterfølgende kan kontrolleres og sanktioneres.

https://www.ski.dk/Samfundsansvar


SKI repræsenterer det offentlige indkøb i en række nævn og udvalg.

Forum for bæredygtige indkøb er nedsat af miljøministeren for at fremme bæredygtige ind-

køb i offentlige og private virksomheder gennem videndeling og netværksdannelse. SKI’s

chefkonsulent for samfundsansvar har formandsposten. Forummet tilbyder netværk, arran-

gement, værktøjer og nyheder til alle, der har interesse i bæredygtige indkøb. Læs mere på

www.ansvarligeindkøb.dk

DIEH (Dansk Initiativ for Etisk Handel) arbejder for at øge fokus på etisk handel i danske

virksomheder og offentlige organisationer. SKI har via sit medlemskab tilsluttet sig DIEH’s

medlemsforpligtelser og skal hvert år rapportere til DIEH, hvordan virksomheden arbejder

for at fremme etiske forhold. Medlemskabet af DIEH giver SKI en god platform for øget inte-

ressentdialog og involvering, ligesom SKI’s engagement i DIEH sikrer, at den offentlige

vinkel medtages, når etisk handel diskuteres og nye redskaber udvikles.

Miljømærkenævnet tager beslutning om kriterier for det nordiske miljømærke Svanen og

rådgiver Miljøstyrelsen i forhold til EU’s miljømærke Blomsten. Kriterierne bag miljømærker-

ne benyttes af mange offentlige indkøbere og SKI arbejder i nævnet bl.a. for at sikre, at det

bliver let at anvende kriterierne i eksempelvis udbudsforretninger.

Projekter

SKI deltager sammen med Miljøstyrelsen og Miljøministeriets koncernindkøb samt partnere

fra Tyskland, Finland, Sverige og Norge i et såkaldt EU interregionalt projekt, Baltic GPP

(Green Public Procurement). Formålet med projektet er at opbygge viden om grønne offent-

lige indkøb (GPP) på tværs af Østersøregionen. Projektet blev indledt i 2011, og der har i

2012 været fokus på at etablere et undervisningsforløb med hensyn til grønne offentlige

indkøb med henblik på at få viden og værktøjer spredt i hele regionen. I 2013 færdigudvikles

konceptet og undervisningen af trænere gennemføres.

Redegørelse for god selskabsledelse

SKI har indført en redegørelse for virksomhedsledelse, som kan ses på SKI’s hjemmeside

på adressen www.ski.dk/viden/Sider/Fakta-om-SKI.aspx

http://www.ansvarligeindkøb.dk/

http://www.ski.dk/viden/Sider/Fakta-om-SKI.aspx


Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S for 2012 er aflagt i over-

ensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil

tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele

vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver

og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden

årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balanceda-

gen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes

værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amorti-

seret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening,

herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som

følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i re-

sultatopgørelsen.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs.

Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalings-

dagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balance-

dagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for

tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsrapport

indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

RESULTATOPGØRELSE

Nettoomsætning

Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, hvis levering og risikoovergang til køber har

fundet sted inden årets udgang, og hvis indtægten kan opgøres pålideligt og forventes mod-

taget. Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredje-

part.

Eksterne omkostninger

Eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration,

lokaler, tab på debitorer, operationelle leasingaftaler m.v.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter lønninger og øvrige lønrelaterede omkostninger, herunder

pensioner og sygedagpenge til selskabets ansatte med fradrag af lønrefusioner fra det of-

fentlige. Desuden indregnes bonus og vederlag til direktionen og øvrige personaleomkost-

ninger.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der

vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, kurs-

gevinster og -tab vedrørende værdipapirer samt tillæg og godtgørelse under acontoskatte-

ordningen m.v.


Skat af årets resultat

Skat af årets resultat omfatter den skat, der kan henføres til årets resultat. Skat af årets

resultat omfatter således aktuel skat af årets skattepligtige indkomst samt regulering af ud-

skudt skat.

BALANCEN

Immaterielle og materielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver omfatter software. Materielle anlægsaktiver omfatter driftsmate-

riel og EDB-hardware samt indretning af lejede lokaler. Anlægsaktiver måles til kostpris og

med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Anlægsaktiver afskrives lineært over de

enkelte aktivers forventede brugstid. Afskrivningsperioderne, som er beregnet i forhold til

oprindelig kostpris og scrapværdi, er fastlagt således:

Software 3-5 år Driftsmateriel og EDB-hardware 2-5 år Indretning af lejede lokaler 5 år

Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indgår i de regnskabsmæssige afskrivninger. Tab

og avancer beregnes som forskellen mellem salgssum med fradrag af afhændelsesomkost-

ninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.

Nedskrivning

Den regnskabsmæssige værdi af såvel immaterielle som materielle anlægsaktiver vurderes

årligt for indikationer på værdiforringelse, ud over det som udtrykkes ved afskrivning.

Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt

aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien,

hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi opgjort

på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte fordringer.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrø-

rende efterfølgende regnskabsår.

Egenkapital – Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordi-

nære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året,

vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som bereg-

net skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige ind-

komster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle

mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudte skat-

teaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud,

indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af

fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser.

Gældsforpligtelser

Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter

fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle

forpligtelser til amortiseret kostpris.


PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og

finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt selskabets likvider ved årets

begyndelse og slutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante

driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af

virksomheder og aktivitet samt køb og salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning

af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag

på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger samt kortfristede værdipapirer, som uden hindring kan

omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændrin-

ger.

LEASINGKONTRAKTER

Ydelser på operationelle leasingkontrakter og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørel-

sen over kontraktens løbetid. Den samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og

lejeaftaler oplyses under eventualposter mv.

SEGMENTOPLYSNINGER

Der gives oplysninger på forretningssegmenter. Segmentoplysningerne følger selskabets

regnskabspraksis, risici og interne økonomistyring.

NØGLETAL

Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings “An-

befalinger og Nøgletal 2010”.

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift x 100

Nettoomsætning

Afkast af den investerede kapital: Resultat af primær drift x 100

Gennemsnitlig investeret kapital

Investeret kapital: Driftsmæssige immaterielle og materielle anlægsaktiver samt nettoarbejdskapital

Bruttomargin: Bruttoresultat x 100

Nettoomsætning

Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver x 100

Kortfristet gæld

Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo x 100

Samlede aktiver

Egenkapitalforrentning: Ordinært resultat efter skat x 100

Gennemsnitlig egenkapital


Regnskab

Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december

note 2012 2011

kr. kr.

Nettoomsætning 1 78.733.985 98.598.828

Eksterne omkostninger 2 35.579.256 49.147.940

Personaleomkostninger 3 57.248.775 62.574.792

Resultat før af- og nedskrivninger -14.094.046 -13.123.904

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver 4 744.544 1.725.609

Resultat af primær drift -14.838.590 -14.849.513

Finansielle indtægter 367.219 710.393

Finansielle omkostninger 291.896 249.771

Resultat før skat -14.763.267 -14.388.891

Skat af årets resultat 5 3.659.939 3.578.563

ÅRETS RESULTAT -11.103.328 -10.810.328

RESULTATFORDELING

Årets resultat foreslås fordelt således:

Fremførsel til næste år -11.103.328 -10.810.328

Udbytte 0 0

-11.103.328 -10.810.328


Balance per 31. december

note 2012 2011

kr. kr.

AKTIVER

ANLÆGSAKTIVER

Immaterielle anlægsaktiver

Software 6 4.313.875 2.090.581

Udviklingsprojekter under udførelse 6 150.300 977.237

Immaterielle anlægsaktiver 4.464.175 3.067.818

Materielle anlægsaktiver

Indretning af lejede lokaler 7 16.206 44.891

Driftsmateriel og edb-hardware 7 58.811 157.956

Materielle anlægsaktiver 75.017 202.847

ANLÆGSAKTIVER I ALT 4.539.192 3.270.665

OMSÆTNINGSAKTIVER

Tilgodehavender

Tilgodehavender vedrørende omsætning 23.754.509 25.923.199

Andre tilgodehavender 1.330.665 1.782.623

Udskudt skatteaktiv 8 7.992.766 4.332.827

Periodeafgrænsningsposter 1.101.186 1.310.501

Tilgodehavender 34.179.126 33.349.150

Likvide beholdninger 9 4.140 15.136.042

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 34.183.266 48.485.192

AKTIVER I ALT 38.722.458 51.755.857


Balance per 31. december

note 2012 2011

kr. kr.

PASSIVER

Egenkapital

Aktiekapital 10 1.000.000 1.000.000

Overført resultat 10 14.480.304 25.583.630

EGENKAPITAL I ALT 15.480.304 26.583.630

GÆLDSFORPLIGTELSER

Kortfristede gældsforpligtelser

Leverandører af tjenesteydelser 4.223.977 8.648.929

Gæld til pengeinstitutter 6.613.193 2.841.173

Anden gæld 11 12.404.984 13.682.125

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 23.242.154 25.172.227

GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT 23.242.154 25.172.227

PASSIVER I ALT 38.722.458 51.755.857

Eventualforpligtelser 12

Nærtstående parter 13


Pengestrømsopgørelse per 31. december

2012 2011

kr. kr.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten

Resultat af primær drift -14.838.590 -14.849.513

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver 744.544 1.725.609

Pengestrømme fra driftsaktiviteten før ændring i

driftskapital

-14.094.046 -13.123.904

Ændring i driftskapitalen

Forskydninger i tilgodehavender mv. 2.829.963 7.226.708

Forskydninger i gæld til leverandører -4.424.952 1.397.748

Forskydninger i anden gæld 2.494.879 -1.679.625

Indbetalt vedrørende finansielle poster netto 75.323 460.622

Betalt selskabsskat 0 1.152.215

Pengestrømme fra driftsaktiviteten -13.118.833 -4.566.236

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten

Køb og salg af anlægsaktiver -2.013.069 -440.795

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten -2.013.069 -440.795

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten

Betalt udbytte 0 0

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten 0 0

ÅRETS PENGESTRØMME -15.131.902 -5.007.031

Likvide beholdninger 1. januar 15.136.042 20.143.073

Årets pengestrøm -15.131.902 -5.007.031

Likvide beholdninger 31. december 4.140 15.136.042

Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte udledes

af balance og resultatopgørelse


Noter

2012 2011

kr. kr.

Note 1. Segmentoplysninger

Nettoomsætning - specificeret

Statsfinansieret selvejende institution 9.119.588 13.603.455

Ministerie 22.684.450 27.597.715

Region 8.606.261 10.840.930

Kommune 24.774.164 26.588.988

Forsyningsvirksomhed 4.715.145 5.911.857

Øvrige og ikke-fordelte kunder 6.745.931 11.066.701

Reguleringer vedr. tidligere år mv. 508.382 904.573

Rabatandele i alt 77.153.922 96.514.219

Øvrige indtægter 1.580.063 2.084.609

Nettoomsætning total 78.733.985 98.598.828

Rabatandelsindtægt fordelt på rammeaftaleområder 2012 2011

It 37.986.739 43.443.224

Konsulent- og serviceydelser 12.104.061 15.933.257

Møbler 7.671.668 7.869.509

Tele- og datakommunikation 4.161.408 6.810.698

Bygge- og el-materialer og byggemarkeder 4.150.175 3.626.139

Føde- og drikkevarer 2.885.046 6.687.880

Papir, kontorforsyning, dokumenthåndt., forbrugsartikler mv. 2.258.379 3.494.305

Rejseydelser 1.784.288 1.324.782

Energi 1.638.764 2.627.565

Storkøkkenudstyr 1.573.718 1.658.470

Øvrige 431.293 2.133.817

Reguleringer vedrørende tidligere år mv. 508.382 904.573

I alt 77.153.922 96.514.219


Note 2. Revisionshonorar 2012 2011

Honorar til KPMG indgår således i andre eksterne udgifter:

Revision af årsrapporten 2012 173.400 200.000

Afregnet revision vedrørende tidligere år -16.888 144.470

Afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed 6.500 17.000

Skattemæssig rådgivning 17.400 13.000

Anden rådgivning 80.947 205.776

261.359 580.246

Note 3. Personaleomkostninger 2012 2011

Løn og gager 51.664.556 56.235.988

Pensioner m.v. 5.411.196 6.150.384

Andre omkostninger til social sikring 173.023 188.420

57.248.775 62.574.792

Gennemsnitligt antal ansatte 81 85

I regnskabsposten indgår vederlag til direktion og bestyrelse således:

Administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen 1.559.567 1.401.812

Vederlag til direktionen i alt 1.559.567 1.401.812

Signe Lynggaard Madsen var i de fire første måneder af 2011 konstitueret administrerende direktør og modtog i denne periode et særligt aftalt honorar. Hun har ingen bonusordning.

Bestyrelsesformand Jørgen Clausen 200.000 200.000

Næstformand Steen S. Karstensen 150.000 150.000

Øvrige bestyrelsesmedlemmer (75.000 kr. per medlem) 293.750 300.000

Vederlag til bestyrelsen i alt 643.750 650.000

Note 4. Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver 2012 2011

Af- og nedskrivninger software, jf. note 6 616.715 1.118.651

Af- og nedskrivninger driftsmateriel og edb, jf. note 7 127.829 606.958

744.544 1.725.609


Note 5. Skat af årets resultat 2012 2011

Beregnet skat af årets resultat 0 0

Regulering af skat tidligere år 0 -1.134.861

Regulering udskudt skat tidligere år 0 1.111.067

Regulering af udskudt skat -3.659.939 -3.554.769

-3.659.939 -3.578.563

Note 6. Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter under udførelse

Software

Kostpris

Saldo 1. januar 2012 977.237 9.363.733

Tilgang i årets løb 2.013.071 2.840.008

Afgang i årets løb 2.840.008 0

Saldo 31. december 2012 150.300 12.203.741

Af- og nedskrivninger

Saldo 1. januar 2012 0 7.273.152

Årets afskrivninger 0 616.715

Afskrivninger på afhændede aktiver 0 0

Saldo 31. december 2012 0 7.889.867

Regnskabsmæssig værdi 150.300 4.313.874

Note 7. Materielle anlægsaktiver Indretning af lejede lokaler

Driftsmateriel EDB

Kostpris

Saldo 1. januar 2012 2.343.593 5.039.824

Tilgang i årets løb 0 0

Afgang i årets løb 0 0

Saldo 31. december 2012 2.343.593 5.039.824

Af- og nedskrivninger

Saldo 1. januar 2012 2.298.702 4.881.869

Årets afskrivninger 28.686 99.145

Afskrivninger på afhændede aktiver 0 0

Saldo 31. december 2012 2.327.388 4.981.014

Regnskabsmæssig værdi 16.205 58.811


Note 8: Udskudt skat 2012 2011

Udskudt skat 1. januar 4.332.827 1.889.124

Årets regulering af udskudt skat 3.659.939 3.554.769

Regulering udskudt skat 2010 0 -1.111.067

Udskudt skat 31. december 7.992.766 4.332.827

Udskudt skat vedrører

Udskudt skat af indretning lejede lokaler 590.956 649.135

Udskudt skat af driftsmidler 272.953 250.370

Udskudt skat af software -368.467 -522.645

Udskudt skat af fratrædelsesomkostninger 244.643 18.125

Udskudt skat af periodeafgrænsningsposter -28.536 -51.473

Skattemæssigt underskud til fremførsel 7.281.216 3.989.315

7.992.766 4.332.827

Note 9. Likvider 2012 2011

Kassebeholdning 3.840 1.160

Sikringskonto - 38.989

Depot - 15.095.893

Valutabeholdning 300 -

Likvider i alt 4.140 15.136.042

Note 10. Egenkapital

Selskabets aktiekapital, der har været uændret de sidste 10 år, udgør kr. 1.000.000 og er sammen-sat af 1.000 stk. af kr. 1.000.

Egenkapitalen specificeres således:

Aktie-kapital

Overført resultat

I alt

Saldo 1. januar 2012 1.000.000 25.583.632 26.583.632

Overført jf. resultatdisponering 0 -11.103.328 -11.103.328

Saldo 31. december 2012 1.000.000 14.480.304 15.480.304


Note 11. Anden gæld 2012 2011

Feriepengeforpligtelser 6.679.289 6.289.678

Afsat revisionshonorar 100.000 100.000

Skyldige omkostninger 1.750.391 3.005.352

Skyldige fratrædelsesomkostninger 2.427.546 2.250.596

Skyldig rabatandel til administratorer - 199.204

Diverse anden gæld inkl. A-skat 1.447.758 1.837.295

12.404.984 13.682.125

Note 12. Eventualforpligtelser

Selskabets leasingforpligtelser (operationel) udgør kr. 1.185.102

Selskabets huslejeforpligtelser udgør kr. 16.281.038

SKI var i 2012 part i verserende retssager. Disse blev afsluttet i begyndelsen af 2013 uden væsentlig

indflydelse på selskabets økonomiske stilling.

Note 13. Nærtstående parter 2012 2011

Nærtstående parter Grundlag

Finansministeriet 55% - ejer

Kommunernes Landsforening 45% - ejer

Bestyrelse og direktion Ledelseskontrol

SKI´s transaktioner med Finansministeriet og Kommunernes Landsforening og herunder tilhørende

styrelser, institutioner og kommuner består af:

Salg m.v.

Abonnementer 1.304.160 1.332.960

Konsulentindtægter - 7.500

Køb m.v.

Betalt udbytte 0 0

SKI har ikke i indeværende regnskabsår gennemført andre væsentlige transaktioner med

nærtstående parter.


Påtegninger

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabs-

året 2012 for Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse,

at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle

stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme

for 2012.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegø-

relse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af sel-

skabets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfakto-

rer, som selskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 4. april 2013

Direktionen:

Signe Lynggaard Madsen

Bestyrelsen:

Jørgen Clausen Steen S. Karstensen Formand Næstformand

Jan Olsen Jørgen Skaarup

Martin Møller Grønbæk Niels Munch

Godkendt på generalforsamlingen, den 18. april 2013. Dirigent


Den uafhængige revisors erklæringer

Til kapitalejerne i Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S for regn-

skabsåret 1. januar – 31. december 2012. Årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, balan-

ce, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt pengestrøms-

opgørelse. Årsregnskabet for selskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i

overensstemmelse med årsregnskabsloven og yderligere oplysningskrav i årsregnskabslo-

ven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig

for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision.

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og

yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav

samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregn-

skabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og

oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering,

herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er

relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede.

Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighe-

derne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kon-

trol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er

passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsenta-

tion af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grund-

lag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver,

passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktivi-

teter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012 i overensstem-

melse med årsregnskabsloven.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foreta-

get yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne

baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse

med årsregnskabet.

København, den 4. april 2013

KPMG

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Torben Kristensen

statsaut. revisor


Selskabsoplysninger

Adresse

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Zeppelinerhallen

Islands Brygge 55

2300 København S

CVR nr. 17 47 24 37

www.ski.dk

[email protected]

Telefon +45 33 42 70 00

Telefax +45 33 91 41 44

Bestyrelse

Jørgen Clausen, formand

Steen S. Karstensen, næstformand

Jan Olsen

Jørgen Skaarup

Martin Møller Grønbæk, medarbejdervalgt

Niels Munch, medarbejdervalgt

Direktion

Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør

Aktionærer i henhold til selskabslovgivningen

Den Danske Stat v/Finansministeriet, København – 55%

Kommunernes Landsforening, København – 45%

Revision

KPMG

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Bankforbindelser

Jyske Bank Nordea

Vesterbrogade 9 Vesterbrogade 8

1780 København V 1620 København V

Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv i andre danske aktieselskaber

Jørgen Clausen

Stadsdirektør, Odense Kommune

Steen S. Karstensen

Chief procurement officer, A.P. Møller – Mærsk

Jan Olsen

Cheføkonom, Kommunernes Landsforening

Jørgen Skaarup

Supply chain direktør, Tulip Food Company

statens & kommunernes indkøbs service a/s · 15-20 koordinerede og forpligtende...

Documents