status pÅ kØbenhavn 2018 · det var lav. i 2008 var nettotilflytningen i alt steget til 4.900...

STATUS PÅ KØBENHAVN 2018Opdateret januar 2018

NØGLETAL FOR KØBENHAVN

Københavns KommuneØkonomiforvaltningen, Velfærdsanalyseenheden

Københavns RådhusRådhuspladsen 1 1599 København V

INDHOLD

SIDE 3 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | INDHOLD

Status på København 2018 – Opdateret januar 2018 er fjerde udgave af nøgletalsrapporten om København. Ligesom de tidligere rapporter fortæller denne udgave en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer.

Rapporten indeholder nøgletal om Københavns Kommune og dens indbyggere på en lang række områder som befolkningsudvikling, erhverv og vækst, klima, uddannelse, sundhed, kommunal økonomi mv. I rapporten benchmarkes København med resten af landet og med internationale storbyregioner.

Nøgletallene udgør fakta, som kan danne baggrund for kommunens mål, strategier og øvrige politiske beslutninger. Fakta som også kan anvendes for kommunens samarbejdspartnere, og alle der har en interesse i København.

KØBENHAVNS KOMMUNE

BEFOLKNINGSUDVIKLING 04

FLYTTEMØNSTRE OG PENDLING 12

INDKOMST 19

VELFÆRD 24

BOLIGER 32

ERHVERV OG VÆKST 39

BESKÆFTIGELSE 46

TRANSPORT 51

KLIMA, MILJØ OG BYLIV 58

UDDANNELSE 65

SUNDHED 73

TRYGHED 78

KØBENHAVNS KOMMUNE 81

KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL

BEFOLKNINGS-UDVIKLING

København vokser. Siden 1995 er vi blevet 28 pct. flere københavnere, og befolkningsvæksten forventes at fortsætte frem mod 2030. Udviklingen i København er en del af en generel trend i de nordiske lande, hvor befolkningen søger mod de store byer. København er en ung by med en stor andel unge borgere og har landets laveste gennemsnitsalder på 35,9 år.

Figuren viser Københavns befolkningsudvikling 1995-2017 samt den forventede udvikling frem til 2030.

400.000

450.000

500.000

550.000

600.000

650.000

700.000

750.000

203020292028202720262025202420232022202120202019201820172016201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995

471.300

602.481

715.518

Kilde: Københavns Kommune

Befolkningsudvikling og -fremskrivning 1995 – 2030Befolkningen i Københavns Kommune er vokset fra 471.300 i 1995 til 602.481 pr. 1. januar 2017. Befolkningstallet forventes at stige med ca. 113.000 frem mod 2030.

SIDE 5 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING

ANTAL INDBYGGERE BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING BEFOLKNINGSUDVIKLING


BEFOLKNINGSUDVIKLING | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 6

Gennemsnittet for 6-byerne er eksklusiv Københavns Kommune.Kilde: Danmarks Statistik

90

95

100

105

110

115

120

125

130

2017201620152014201320122011201020092008200720062005

6,2%

19,9%

28,1%

13,8%14,3%

16,0%

9,4%

Befolkningstilvækst i danske kommunerKøbenhavns befolkning vokser hurtigt. Over de sidste 12 år er der kommet 20 pct. flere københavnere. Det er en højere vækstrate end for hele landet samt 6-byerne. København er den kommune, der har vokset næstmest på landsplan i perioden.

HELE LANDET

AARHUS

HORSENS

KØBENHAVN

6-BYERNE (EKSKL. KK)

FREDERIKSBERG

VALLENSBÆK

Figuren viser den indekserede befolkningsudvikling for de fem hurtigst voksende kommuner samt den gennemsnitlige befolkningstilvækst i 6-byerne og hele landet imellem 2005 og 2017.

INDEKS (2005=100)



PCT.PCT.

15 10 5 0 5 10 15

0-9

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

15 10 5 0 5 10

0-9

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

KVINDER I PCT.

MÆND I PCT.

KVINDER I PCT.

MÆND I PCT.

Kilde: Danmarks Statistik

Befolkningspyramide 2017I Københavns Kommune udgør de 20-39 årige en væsentlig højere andel af befolkningen end i hele landet. I København er der relativt få borgere blandt de 50+ årige sammenlignet med resten af landet. København har dermed en yngre demografisk sammensætning og lavere gennemsnitsalder, set i forhold til hele landet.

Figuren viser befolkningssammensætningen i København og hele landet pr. 1. januar 2017 fordelt på 10-årige aldersintervaller.

KØBENHAVN HELE LANDET

ALDER ALDER

Befolkningsudvikling i bydelene 2004-2017Alle bydele i København har haft en befolkningsvækst i perioden 2004 - 2017. Amager Vest har haft den største vækst, både relativt og i antal borgere, mens væksten relativt set har været lavest på Nørrebro, og i forhold til antal borgere har Vanløse oplevet den laveste vækst.

Kortet viser befolkningsudviklingen i København fordelt på bydele for 2004-2017. Udviklingen er angivet i både antal personer og procentvis vækst. Kilde: Københavns Kommune

INDRE BY/CHRISTIANSHAVN

ØSTERBROBRØNSHØJ-HUSUM

NØRREBRO

BISPEBJERG

VANLØSE

VALBY VESTERBRO/KONGENS ENGHAVE

AMAGER VEST

AMAGER ØST

15%10.457 pers.

22%10.004 pers.

23%10.296 pers.

1 7%8.071 pers.

51%23.238 pers.

9%6.465 pers.

28%14.323 pers.

1 8%8.401 pers.

12%4.466 pers.

11%4.562 pers.



UNDER 15 PCT.

15-20 PCT.

OVER 20 PCT.

BEFOLKNINGSVÆKST2004-2017



INDEKS (2017=100)

Kilde: Københavns KommuneOslos befolkningsfremskrivning er et gennemsnit af tre mulige vækstmønstre. Hamborgs befolkningsfremskrivning er et gennemsnit af to mulige vækstmønstre. Kilde: Københavns Kommune, Statistik om Stockholm, Statistiks Sentralbyrå, Statistiches Bundesamt

95

100

105

110

115

120

20272026202520242023202220212020201920182017

15,7%15,0%

3,4%

16,2%

Befolkningsprognoser for nordeuropæiske storbyerBefolkningsvæksten forventes at være på nogenlunde samme niveau i København og Stock-holm frem mod 2027. I Oslo forventes en lidt lavere vækst, imens den i Hamborg forventes at være meget beskeden.

STOCKHOLM

KØBENHAVN

OSLO

HAMBORG

0-17 ÅRIGE

18-64 ÅRIGE

65-79 ÅRIGE

+ 80 ÅRIGE

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

145

20272026202520242023202220212020201920182017

37,7%

20,0%

16,3%13,9%

Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupperDer forventes en tilvækst blandt alle aldersgrupper. Fra 2022 forventes en særlig kraftig stigning i antallet af borgere over 80 år. Frem mod 2027 forventes det, at tilvæksten af 0-17 årige vil være stabil, imens udviklingen for de 18 - 79 årige vil aftage en smule.

INDEKS (2017=100)

Figuren viser Københavns befolkningsprognose frem til 2027 fordelt på aldersgrupper. Den forventede udvikling er indekseret, så man kan sammenligne den relative udvikling i aldersgrupper.

Figuren sammenligner befolkningsfremskrivningen for København med udvalgte nordeuropæiske stor-byer. I alle tilfælde er der tale om tal for kommunen ekskl. den omkringliggende region.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

KøbenhavnHele landet

4,6%

87,1%

8,3%9,3%

75,6%

15,0%


Befolkningen fordelt på etnicitet 2017Næsten 25 pct. af københavnerne er enten indvandrere eller efterkommere af indvandrere. På landsplan er dette tal ca.13 pct. Størstedelen af de københavnske indvandrere og deres efterkom-mere har en ikke-vestlig baggrund, ligesom på landsplan.



PERSONER MED DANSK OPRINDELSE

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

Figuren sammenligner den demografiske sammensætning pr. 1. januar 2017 i København med hele landet.

PCT.

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

2017201620152014201320122011201020092008200720062005

41,4

35,9

Kilde: Danmarks Statistik og Københavns Kommune

Gennemsnitsalder i Københavns Kommune fordelt på bydele 2005-2017København er landets yngste kommune. Med en gennemsnitsalder på 35,9 år, ligger byen i 2017 mere end 5 år lavere end gennemsnitsalderen for hele landet. I København er der over 5 års forskel på byens yngste og ældste bydele.



HELE LANDET

KØBENHAVN

KØBENHAVNS BYDELE

INDRE BY

VANLØSEBRØNSHØJØSTERBRO

VALBYAMAGER ØSTAMAGER VESTBISPEBJERG

VESTERBRO

NØRREBRO

Figuren viser udviklingen i gennemsnitsalderen for København, de enkelte bydele samt hele landet.

GENNEMSNITSALDER, ÅR

Gennemsnitsalderfordelt på bydele

Gennem-snitsalder2005

Gennem-snitsalder2017

Indre By 38,9 38,6

Østerbro 37,6 37,1

Nørrebro 33,5 33,3

Vesterbro 34,9 34,4

Valby 38,3 35,9

Vanløse 39,0 37,5

Brønshøj 39,1 37,2

Bispebjerg 38,6 35,3

Amager Øst 36,5 35,8

Amager Vest 37,2 35,3

Hele København 37,1 35,9

Hele landet 39,7 41,4


FLYTTEMØNSTRE OG PENDLING

Befolkningsvæksten i København skyldes bl.a. en nettotilflytning – hovedsageligt fra andre vestlige lande og Indien. Tilflyttere er typisk unge mellem 18 og 27 år. Mange unge flytter til København for at studere og flytter herfra, når de har etableret familie.

Arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet er tæt integreret og mere end to tredjedele af de beskæftigede i hovedstadsområdet arbejder i en anden kommune end den, de bor i. 69 pct. af de beskæftigede i hovedstadsområdet arbejder i en anden kommune. Københavnske virksomheder udbetalte i 2015 lønninger for 84 mia. kr., som beskattes i andre kommuner.

SIDE 13 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | FLYTTEMØNSTRE OG PENDLING


Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

-4.000

-2.000

0

2.000

4.000

6.000

8.000

100 år90 år80 år70 år60 år50 år40 år30 år20 år10 år0 år

Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

Flytninger til og fra KøbenhavnI 2002 var nettotilflytningen fra andre kommuner negativ, mens nettoindvandringen fra udlan-det var lav. I 2008 var nettotilflytningen i alt steget til 4.900 personer, hvilket især skyldes ind-vandring fra udlandet. I 2016 er nettotilflytningen på niveau med 2008 med 4.882 personer. I forhold til 2008 er nettotilflytningen fra andre lande dog på et marginalt lavere niveau, mens nettotilflytningen fra andre kommuner er steget marginalt.

Nettotilflytning til Københavns Kommune

2002 2008 2015 2016

Nettotilflytning fra andre kommuner -1.561 172 -211 436

Nettoindvandring fra andre lande 194 4.728 6.023 4.446

Nettotilflytning i alt -1.367 4.900 5.812 4.882

TILFLYTNING

FRAFLYTNING

Flytninger fordelt på alder 2016De 19-24 årige flytter markant mere end de øvrige aldersgrupper. Tilflytningen er endvidere betydelig større end fraflytningen for personer i denne aldersgruppe. I aldersgrupperne 0-12-årige og 28-46-årige er der nettofraflytning.

Tabellen viser antallet af nettotilflyttere (dvs. antal tilflyttere fratrukket antal fraflyttere) til Københavns Kommune fordelt på andre kommuner og udlandet for 2016 og andre udvalgte år.

Figuren viser antallet af tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder i 2016. Den stiplede linje angiver netto-tilflytningen. Tilflyttere/fraflyttere er summen af tilflyttere/fraflyttere fra andre kommuner og indvan-dringer/udvandringer fra udlandet.

ANTAL FLYTNINGER NETTOTILFLYTNING

FLYTTEMØNSTRE OG PENDLING | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 14


Ind- og udvandrere kan både være danske og udenlandske statsborgere. Kilde: Danmarks Statistik

Kommune Tilflyttere til København

Kommune Fraflyttere fra København

Frederiksberg 6.825 Frederiksberg 6.236

Gentofte 2.739 Gentofte 2.708

Aarhus 2.416 Gladsaxe 2.239

Gladsaxe 1.881 Hvidovre 1.720

Hvidovre 1.460 Tårnby 1.667

Land Indvandrere Land Udvandrere

USA 2.939 USA 3.119

Storbritannien 1.367 Sverige 1.155

Sverige 1.277 Storbritannien 930

Tyskland 1.215 Tyskland 885

Indien 947 Norge 833

Tabellen viser top 5 over de kommuner og lande, hvor der flyttede flest til og fra København i 2016.

ANDRE KOMMUNER UDLANDET

Top 5 til- og fraflytningskommuner samt ind- og udvandringslande 2016 Tilflytning sker hovedsageligt fra Københavns omegnskommuner og Aarhus, mens fraflytningovervejende sker til Københavns omegnskommuner. Ind- og udvandringen stammer især fra USA samt nordeuropæiske lande, men Indien optræder som noget nyt på en 5. plads for indvandring og overhaler dermed Norge, som tidligere har haft 5. pladsen.



Til- og fraflytteres indkomst fordelt på alder i 2016 I gennemsnit havde tilflyttere fra andre kommuner i 2016 en indkomst, som var 34.000 kr. lavere end fraflytternes. Dette forklares primært med, at tilflyttere hovedsageligt er unge under 30 år med forholdsvis lave indkomster, og fraflyttere er over 30 år, og har højere indkomster. Til trods for at der i 2016 netto flyttede 3.900 personer over 16 år til København fra andre kommuner, flyttede omkring 0,3 mia. kr. ud af kommunen i form af ubeskattede indkomster.

Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster for til- og fraflyttere opgjort i disponibel indkomst og ikke som tidligere i indkomst før skat. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter.Kilde: Københavns Kommune

Tilflyttet Fraflyttet

16-29 år 121.323 141.223

30-49 år 260.346 270.892

50-64 år 448.318 277.475

65+ år 287.033 218.127

I alt 176.292 210.649

Hovedstadsområdet er de kommuner, som i tilskuds-og udligningssystemet indgår i hovedstadsudligningen (kommu-ner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre kommuner).Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

Indpendling og udpendling 2015Graden af pendling er væsentlig højere i Hovedstadsområdet end resten af landet. Således arbejder 69 pct. af de beskæftigede i Hovedstadsområdet i en anden kommune, mens det tilsvarende tal på landsplan er 47 pct. I Københavns Kommune pendler ca. 38 pct. af borgerne ud af kommunen.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

UdpendlingIndpendling

48%

63%

42%

38%

69%

47%

KØBENHAVN

HOVEDSTADSOMRÅDET

ALLE KOMMUNER

GENNEMSNITLIG INDKOMST

Figuren viser den gennemsnitlige indkomst fordelt på aldersgrupper blandt henholdsvis fraflyttere og tilflyttere.

PCT.

Søjlerne til venstre viser, hvor mange pct. af arbejdspladserne i henholdsvis Københavns Kommune, Hovedstadsområdet og hele landet, der er besat af borgere fra andre kommuner. Søjlerne til højre viser, hvor mange pct. af de beskæftigede indbyggere, der arbejder i andre kommuner.

75 – 95

> 125

105 – 125

95 – 105

Læsø

Odense

Greve

Samsø

Fanø

Fredericia Solrød

København

Helsingør

Ringsted

Bornholm

Hørsholm

Rudersdal

Fredensborg

Egedal Furesø

Gribskov

LejreRoskilde

Køge

Odsherred

Holbæk

Sorø

Aarhus

Næstved

Stevns

Faxe

Vordingborg

GuldborgsundLolland

Langeland

Ærø

Svendborg

Nyborg

Kerteminde

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Sønderborg

Aabenraa

Vejen

Ikast-Brande

Herning

Holstebro

Struer

Syddjurs

Silkeborg

Skive

Jammerbugt

Thisted

Frederikshavn

Hjørring

Aalborg

Nordfyns

Frederikssund

Hillerød

Haderslev

Tønder

Esbjerg

Billund

Varde

Hedensted

Kolding

Vejle

Norddjurs

Norddjurs

Favrskov

Randers

Skanderborg

Viborg

Rebild

Mariagerfjord

Vesthimmerlands

Horsens

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Kalundborg

Brønderslev

Halsnæs

Slagelse

Morsø

Odder

Allerød

Greve

Solrød

BallerupHerlev

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Glostrup

Albertslund

Ishøj

Val-lens-bæk

Tårnby

København

Frederiksberg

Rudersdal

Egedal

Furesø

Roskilde

Dragør

Brøndby

Hvidovre

GentofteGlad-saxe

< 75



Kommuner med arbejdspladsoverskud og -underskud i 2015Kortet viser hvilke kommuner, der primært er henholdsvis arbejdsplads- og bosætningskom-muner. København er en arbejdspladskommune med 120 job pr. 100 beskæftigede borgere.


Kortet viser antallet af arbejdspladser i en kommune i for-hold til det beskæftigede antal indbyggere. Kommuner med en værdi over 100 har et overskud af arbejdspladser, mens kommuner under 100 har et arbejdspladsunderskud.

Greve

Solrød

BallerupHerlev

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Glostrup

Albertslund

Ishøj Vallensbæk

Tårnby

København

Frederiksberg

Rudersdal

Egedal

Furesø

Roskilde

Dragør

Brøndby

Hvidovre

GentofteGlad-saxe

Allerød

Læsø

Odense

Greve

Samsø

Fanø

Fredericia Solrød

Helsingør

Ringsted

Bornholm

Hørsholm

Rudersdal

Fredensborg

Egedal Furesø

Gribskov

LejreRoskilde

Køge

Odsherred

Holbæk

Sorø

Aarhus

Næstved

Stevns

Faxe

Vordingborg

GuldborgsundLolland

Langeland

Ærø

Svendborg

Nyborg

Kerteminde

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Sønderborg

Aabenraa

Vejen

Ikast-Brande

Herning

Holstebro

Struer

Syddjurs

Silkeborg

Skive

Jammerbugt

Thisted

Frederikshavn

Hjørring

Aalborg

Nordfyns

Frederikssund

Hillerød

Haderslev

Tønder

Esbjerg

Billund

Varde

Hedensted

Kolding

Vejle

Norddjurs

Norddjurs

Favrskov

Randers

Skanderborg

Viborg

Rebild

Mariagerfjord

Vesthimmerlands

Horsens

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Kalundborg

Brønderslev

Halsnæs

Slagelse

Morsø

Odder

Allerød

København

55 – 65

> 85

75 – 85

65 – 75

< 55


Andelen af beskæftigede borgere med arbejdssted i bopælskommunen 2015

Kommunerne rundt om København har relativt få jobs, som er besat af kommunens egne borgere pga. et højt niveau af pendling i Hovedstadsområdet. I resten af landet er den interne arbejdsstyrke i de fleste tilfælde væsentlig højere.


Kortet viser andelen af job i kommunen, der er besat af kommunens egne indbyggere, dvs. den interne arbejds-styrke. Kommuner med mørke farver har en høj andel af jobs, der er besat af egne borgere.




MIA. KR.

Hovedstadsområdet er de kommuner, som indgår i hovedstadsudligningens tilskuds-og udligningssystemet (kommu-ner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre kommuner).Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

Figuren viser de samlede lønindtægter, som er udbetalt af københavnske arbejdspladser, og som beskat-tes i andre kommuner.

Indkomst til borgere i andre kommuner fra arbejdspladser i København 2015Mange borgere pendler dagligt til Københavns Kommune og aflønnes af virksomheder lokali-seret i kommunen, men beskattes i bopælskommunen. Indtægten for disse borgere kan opgø-res til i alt 84 mia. kr., og den økonomiske aktivitet i København bidrager derfor i høj grad til beskatningsgrundlaget i kommuner i Hovedstadsområdet.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

I altØvrige kommunerHovedstadsområdet

84

74

11

Københavnernes gennemsnitlige indkomst er steget siden 2003, men ligger i 2016 fortsat under landsgennemsnittet. Indkomsterne er lidt højere end gennemsnittet blandt de øvrige 6-byer. København har dog en større andel økonomisk fattige end resten af landet og 6-byerne. Hele 10 pct. af de 30-64 årige i København har en disponibel indkomst på under 100.000 kr. i 2016.


INDKOMST

INDKOMST | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 20

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

6-by gns.RandersOdenseAalborgAarhusEsbjergGentofteKøbenhavnHele landet

212206 204 205222224 216 214

413

Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster pr. indbygger opgjort i disponibel indkomst og ikke som tidligere i indkomst før skat. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København.Kilde: Danmarks Statistik

Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster pr. indbygger opgjort i disponibel indkomst og ikke som tidligere i indkomst før skat. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København.Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger i København, 6-byerne samt Gentofte og hele landet for 2016.

Indkomst pr. indbygger 2016Den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger i København ligger lidt under landsgennemsnittet og lidt over gennemsnittet for de øvrige 6-byer.

Indkomst pr. indbygger 2003-2016Udviklingen i den disponible indkomst i København har fulgt udviklingen for 6-by-gennemsnittet. Den disponible indkomst for hele landet har dog i hele perioden 2003-2016 ligget over den dis-ponible indkomst i København.

130

152

174

196

218

240

20162015201420132012201120102009200820072006200520042003

212

152

143145

216

224

INDKOMST

Figuren viser udviklingen i den disponible indkomst per indbygger imellem 2003 og 2016 for indbyggere i København, hele landet og et gennemsnit for de øvrige fem 6-byer.

1.000 KR.1.000 KR. KØBENHAVN

HELE LANDET

6-BY GENNEMSNIT

SIDE 21 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | INDKOMST

INDKOMST

Disponibel indkomst er indkomsten efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København. Kilde: Danmarks Statistik

Andel af befolkning i lavindkomstgruppen 2016København har næsten dobbelt så stor en andel af 30-64 årige indbyggere, der har en disponi-bel indkomst under 100.000 kr. som de øvrige 6-byer og hele af landet.

PCT.

6-by gennemsnittet er uden København. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser andelen af 30-64 årige, der i 2016 havde en disponibel indkomst under 100.000 kr. Data for København er sammenlignet med de øvrige 6-byer samt hele landet.

Fordeling af indkomst på indkomstgrupper 2016Indkomstfordelingen i København afspejler fordelingen i de øvrige 6-byer samt den nationale fordeling, dog med enkelte mindre afvigelser. København har f.eks. en større andel, der tjener under 100.000 kr., samt en mindre andel, som tjener mellem 200.000 og 300.000 kr.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6-by gennemsnitKøbenhavnHele landet

8%

13%

28%

33%34% 34%

25%

12%

18%21% 20%

8% 7%

12%

27%

OVER 400.000 KR.

300.000-399.999 KR.

200.000-299.999 KR.

100.000-199.999 KR.

UNDER 100.000 KR.

0

2

4

6

8

10

12

6-by gennemsnitAalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet

10,2%

5,3%5,0%

4,7%

5,3% 5,1%5,1%5,6%

Figuren viser fordelingen af Københavns indbyggere i fem indkomstgrupper og sammenligner disse med landsgennemsnittet samt de øvrige 6-byer.

PCT.

INDKOMST | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 22

Andelen af økonomisk fattige er beregnet af Københavns Kommune og er en tilnærmelse af Social- og Indenrigs-ministeriets tidligere fattigdomsdefinition. SIM definerede økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: a) Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten, b) Nettoformue pr. voksen i familien på under 100.000 kr. c) At ingen over 17 år i familien er studerende. I nærværende opgørelse er der ikke foretaget de samme indkomst-korrektioner som i ministeriets opgørelse, og i stedet for 3 års glidende gennemsnit anvendes årets faktiske indkomst.

Tidligere udgivelser af Status på København anvendte beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der ikke længere opdateres. Indtil 2012 vil der derfor være mindre afvigelser ift. tidligere udgivelser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Figuren viser andelen af økonomisk fattige borgere i Københavns Kommune og hele landet.

FattigdomI perioden 2007 til 2015 er andelen af fattige vokset både i København og i hele landet. I København er andelen dog næsten dobbelt så stor som i resten af landet. I hele perioden bor ca. 20 pct. af landets fattige i København.


0,00

0,25

0,50

0,75

1,00

1,25

1,50

1,75

2,00

2,25

2,50

201520142013201220112010200920082007

2,3%

1,2%

1,7%

0,8%

INDKOMST

PCT.

SIDE 23 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | INDKOMST

INDKOMST

Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster for bydele opgjort i disponibel indkomst og ikke som tidligere i indkomst før skat. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter.Kilde: Københavns Kommune

Gennemsnitlig disponibel indkomst i Københavns bydele 2016Den gennemsnitlige disponible indkomst i København er 215.875 kr. Fire af Københavns by-dele ligger over dette gennemsnit, hvor Indre By har det højeste niveau. De resterende seks af Københavns bydele ligger under gennemsnittet. Bispebjerg har den laveste gennemsnitlige disponible indkomst.

300-325

350-375375-400400-

325-350

INDRE BY/CHRISTIANSHAVN (278 t.kr.)

ØSTERBRO (240 t.kr.)

BRØNSHØJ-HUSUM (209 t.kr.)

NØRRE-BRO (182 t.kr.)

BISPEBJERG (178 t.kr.)

VANLØSE (229 t.kr.)

VALBY ( 213 t.kr.)

VESTERBRO/KONGENS ENGHAVE (211 t.kr.)

AMAGER VEST (225 t.kr.)

AMAGER ØST (210 t.kr.)

0-199.000 KR.

200.000-224.000 KR.

225.000-249.000 KR.

250.000+ KR.

GENNEMSNITLIG DISPONIBEL INDKOMST, 2016.

Kortet viser den gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på bydele i København.


VELFÆRD

Det socioøkonomiske indeks har gennem flere år været faldende i København. Det sociale udgiftspres i København er dog fortsat højere end landsgennemsnittet. Udsatte grupper som hjemløse, langtidsledige og borgere i misbrugsbehandling er stadig overrepræsenterede i København. Der er markant forskel blandt Københavns bydele. 5 ud af 12 bydele har et mindre socialt udgiftspres end landsgennemsnittet og 3 bydele har et socioøkonomisk indeks, som er mere end 60 pct. over landsgennemsnittet.

SIDE 25 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | VELFÆRD

VELFÆRD

2016-data er de nyeste data, der er til rådighed på bydelsniveau. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Social- og Indenrigsministeriet samt særkørsel fra Danmarks Statistik

Figuren viser Social- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks for 2007 og 2016 fordelt på Københavns bydele. En høj værdi angiver et højt socialt udgiftspres.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 100)

Socioøkonomisk indeks i Københavns KommuneIndekset er faldet væsentligt siden 2007, hvor det udgjorde 144 i Københavns Kommune, mens det i 2018 udgør 115. Udviklingen indikerer, at det sociale udgiftspres pr. borger er faldende i København.

0

50

100

150

201820172016201520142013201220112010200920082007

115

144

0

50

100

150

200

250

Bispe

bjerg

Brøn

shøj-

Husum

Kong

ens

Engh

ave

Nørreb

roVa

lby

Køben

havn

Amager

Vest

Amager

Øst

Christ

ians-

havn

Veste

rbro

Øste

rbro

Vanlø

se

Indre

By

88

102

166

120

197

144

2007

2016

Figuren viser udviklingen i Social- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks over tid. Indeks 100 = hele landet. Indekset er sammensat af 14 socioøkonomiske baggrundsvariable, og er en prognose for, hvordan udgiftspresset forventes at være i kommunerne i det kommende år.

Socioøkonomisk indeks fordelt på bydeleDet socioøkonomiske indeks varierer i 2016 betydeligt imellem bydelene. Det er højest i Kongens Enghave, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Indre By, Vanløse, Østerbro, Vesterbro og Christianshavn er under landsgennemsnittet på 100 og ligger sammen med Amager Øst og Amager Vest under gennemsnittet for hele byen. Siden 2007 er indekset faldet i samtlige bydele. Indekset er faldet kraftigst i Vesterbro, Nørrebro og Kgs. Enghave.

SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 100)

VELFÆRD

VELFÆRD | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 26

Københavnermål: Social mobilitet (1.000 udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017). Målsætningen tager ikke højde for prisudviklingen på almene boliger generelt, hvilket påvirker de indstillede københavneres mulighed for at betale de anviste boliger. Resultaterne for 2015 tallet har ændret sig markant fra 715 i sidste afrapportering til 739. Dette skyldes, at alle år nu er opgjort efter samme opgørelsesmetode. Kilde: Boliganvisningssystemet, Københavns Kommune

Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik, Socialforskningsinstituttet, Sundhedsstyrelsen, Domstolsstyrelsen og Københavns Kommune

Sociale nøgletalKøbenhavns Kommune er udfordret af en række sociale problemstillinger. København er hjem for ca. en tiendedel af befolkningen, men byen har større andele af borgere, der lever med sociale problemer såsom arbejdsløshed og mangel på bolig.

Boliganvisninger til udsatte københavnereKøbenhavn har en målsætning om, at 1.000 udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017. I 2016 fik 715 anvist en bolig.

Tabellen viser Københavns Kommunes procentvise andele af udvalgte sociale problemstillinger.

Social udfordring KKs andel af hele landet

2013

KKs andel af hele landet

2014


2015


2016


2017

Langtidsledige 17 pct. 17 pct. 16 pct. 15 pct. –

Hjemløse 27 pct. – 25 pct. – 22 pct.

Igangværende behandlings-forløb for stofmisbrug

16 pct. 17 pct. 17 pct. – –

Narkorelaterede dødsfald 23 pct. 18 pct. 16 pct. – –

Antal boligudsættelser 15 pct. 15 pct. 14 pct. 13 pct. –

0

200

400

600

800

1.000

1.200

20172016201520142013

1.000

859829

739715

ANTAL BOLIGANVISNINGER

Figuren viser antallet af anvisninger via den boligsociale anvisning i 2013-2016 samt den årlige målsætning om antal anvisninger i København i 2017.

FAKTISKE TAL

MÅLSÆTNING

VELFÆRD


0

5

10

15

20

25

I alt

Lang

videre

-

gåend

e

Bach

elor e

l.

mellem-

lang

videre

-

gåend

e

Kort

videre

-

gåend

e

Erhve

rvsfag

lig

Gymna

sial

Grundsk

ole

18%

20%

1%2%

6% 6%5%

4% 4%

10%11% 11%

12%

14%

2.600

2.650

2.700

2.750

2.800

2.850

2.900

2.950

3.000

Janua

r

2017Dec

.Nov

.

Okto

ber

Sept.

Augus

tJuli

Juni

MajApr

il

Marts

Febr

uar

Janua

r

2016

2.936

2.719

Ledige med misbrugAntallet af arbejdsløse københavnere, der indenfor et år har været i misbrugsbehandling er faldet i perioden januar 2016 til januar 2017 fra ca. 2.900 til ca. 2.700. Målt som andel af arbejdsløse københavnere er andelen dog nogenlunde stabil på 16-18 procent.

Ungeledighed opdelt på tilflytning og uddannelse i 2015

Blandt de unge i København er ledigheden dobbelt så høj blandt de, der vokset op i Køben-havn som blandt de, der er tilflyttet. Unge der er opvokset i København har generelt højere ledighed, selvom man tager højde for betydningen af uddannelse.

ANTAL LEDIGE I MISBRUGSBEHANDLING PER MÅNEDPCT. LEDIGE

Figuren viser antallet af arbejdsløse københavnere, der i løbet af de seneste 12 mdr. har været i behandling for alkohol- eller stofmisbrug.

Figuren viser andelen af unge mellem 19 og 29 år, der modtager overførselsesindkomst for ledighed, opdelt på højeste gennemførte uddannelse og hvorvidt de er tilflyttet, eller er opvokset i København.

Kilde: Københavns KommuneOpvoksede i KK er personer, der som 15-årige boede i København. Kilde: Danmarks Statistik

TILFLYTTET

OPVOKSEDE I KK

VELFÆRD


Figuren viser andelen af unge i aldersgrupperne 16-19-år og 20-24 år, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, opgjort for København og for hele landet.

Andelen af unge der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (NEETs)Andelen af unge københavnere der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, ligger i hele perioden 2008-2015 over hele landet for aldersgruppen 16-19-årige. Til gengæld ligger Køben-havn under hele landet i samme periode, når det gælder aldersgruppen 20-24-årige.

0,0

1,5

3,0

4,5

6,0

7,5

9,0

10,5

12,0

13,5

15,0

20152014201320122011201020092008

11,8%

13,4%

9,7%

9,3%

6,5%

10,7%

10,3%

7,2%

PCT.PCT.

Kilde: Københavns KommuneNEETs er et internationalt begreb der står for ”Not in Education, Employment, or Training”.Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser andelen af børn i 0. klasse, der har scoret under 15 i en sprogscreening. Screeningen er lavet således, at 15 pct. af alle børn i Danmark i 0. klasse forventes at score under 15.

SprogvurderingerI perioden 2013-2016 er andelen af sprogligt udfordrede københavnske børn i 0. klasse faldet fra 17,8 pct. til 14,7 pct.

0

5

10

15

20

2016201520142013

17,8% 17,7%

15,5%14,7%

KØBENHAVN 20-24 ÅR KØBENHAVN 16-19 ÅR

HELE LANDET 20-24 ÅR HELE LANDET 16-19 ÅR

VELFÆRD



Antal underretninger på børnI perioden 2010 til 2016 er der en stigning i antallet af børn, for hvem der bliver foretaget en underretning. Stigningen kan kun delvist forklares med den generelle stigning i antallet af børn og unge, da antallet af underretninger er steget mere end antallet af børn fra 2010 til 2016.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

2016201520142013201220112010

4.239

6.504

1.000 KR.ANTAL UNDERRETNINGER PR. ÅR

Den ækvivalerede disponible indkomst er et indkomstbegreb, der tager højde for betydningen af at bo flere sam-men, og er derfor velegnet til at sammenligne indkomster på tværs af familieformer. Indkomst er opgjort i 2016-pri-ser. Derfor er der mindre afvigelser i data i forhold til den forrige version.Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser udviklingen i decilgrænserne for ækvivaleret disponibel indkomst for København og hele landet. 1. decil angiver, hvor lidt man skal tjene for at være blandt de fattigste 10 pct., mens 9. decil angiver, hvor meget man skal tjene for at være blandt de rigeste 10 pct.

Figuren viser det årlige antal underretninger på unikke børn i København.

Decilgrænser for indkomstDe fattigste i København tjener i 2016 mindre end i hele landet. Dette skyldes blandt andet at de ikke har haft den samme indkomststigning som de fattigste i resten af landet siden 2000. I 2016 tjener de rigeste i København for første gang i perioden mere end i resten af landet.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

20162015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000

410

408

125

96

307

287

114

93

KØBENHAVN 1. DECIL KØBENHAVN 9. DECIL

HELE LANDET 1. DECIL HELE LANDET 9. DECIL

VELFÆRD


ANTAL

Udsatte familier er defineret som familier, hvor mindst én voksen modtager en beskæftigelseydelse og mindst et barn modtager en social ydelse.Meget udsatte familier er defineret til, at familien herudover har et udgiftsniveau på minimum 100.000 kr. årligt og maksimum 1 mio. kr. i sociale ydelser. Kilde: Københavns Kommune

Figuren viser antallet af udsatte familier i København i 2014.

Udsatte familierI København var der i 2014 2.465 udsatte familier, heraf var 1.085 familier meget udsatte.

PCT.

Andelen af økonomisk fattige er beregnet af Københavns Kommune og er en tilnærmelse af Social- og Indenrigsmini-steriets tidligere fattigdomsdefinition. SIM definerede økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: a) Dispo-nibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten, b) Nettoformue pr. voksen i familien på under 100.000 kr. c) At ingen over 17 år i familien er studerende. I nærværende opgørelse er der ikke foretaget de samme indkomstkor-rektioner som i ministeriets opgørelse, og i stedet for 3 års glidende gennemsnit anvendes årets faktiske indkomst. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik

Figuren viser udviklingen i andelen af børn, der bor i en økonomisk fattig familie i perioden 2007-2015.

Børn der vokser op i fattigdomI 2015 levede knap 2 pct. af alle børn i København i en familie, der kan betegnes som økonomisk fattig. Denne andel er dobbelt så stor som den tilsvarende andel på landplan.

1,9%

0,9%

1,7%

0,8%

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

201520142013201220112010200920082007

1.0851.380

KØBENHAVN

HELE LANDET

MEGET UDSATTE FAMILIER

ØVRIGE UDSATTE FAMILIER

VELFÆRD


ANDEL I PCT.

Figuren viser andelen af hhv. udsatte (inklusiv meget udsatte) og øvrige familier i København, der modtager specialydelser i 2014, opdelt på, hvor mange penge de modtager specialydelser for.

Udsatte familier er defineret som familier, hvor mindst én voksen modtager en beskæftigelseydelse og mindst et barn modtager en social ydelse.Meget udsatte familier er defineret til, at familien herudover har et udgiftsniveau på minimum 100.000 kr. årligt og maksimum 1 mio. kr. i sociale ydelser. Kilde: Københavns Kommune

Familier der modtager specialydelser fra Københavns Kommune i 2014 Udsatte familier er defineret ved at de modtager specialydelser fra kommunen. I København modtog 30,8 pct. af de udsatte familier i 2014 specialydelser for mere end 500.000 kr. Blandt alle de øvrige familier i kommunen modtog 1,2 pct. specialydelser for mere end 500.000 kr.

0

20

40

60

80

100

120

Øvrige børnefamilierUdsatte familier

30,8%

51,2%

56,5%

33,9%

13,7%

1,2%

12,7%

500.000+

100.000-499.999

1-99.999

INGEN SPECIALUDGIFTER

På 10 år er kvadratmeterprisen på ejerlejligheder i København steget med 27 pct. og kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse steget med 16 pct. Københavns Kommune har i samarbejde med de almene boligorganisationer intensiveret arbejdet med at bygge almene boliger. Siden 2007 er 2.114 nye almene boliger blevet bygget, og bare i 2016 blev der bygget 1.325 nye ungdomsboliger. Antallet af alle boligtyper er over perioden 2008-2017 øget. Andelen af almene boliger og ejerboliger er begge fastholdt på 20 pct. af de københavnske boliger over de 10 år.


BOLIGER

BOLIGER

SIDE 33 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BOLIGER

Feriehuse er ikke inkluderet. Beløb er angivet i løbende priser.Kilde: Realkreditrådet

Udvikling i boligpriserDen gennemsnitlige kvadratmeterpris på både ejerlejligheder og på parcel-/rækkehus er langt højere og er steget mere i København end i de øvrige 6-byer og hele landet. Kvadratmeterpri-sen på ejerlejligheder er steget mest i København, men også Aarhus og Aalborg har oplevet stigninger.

2007

2016

2007

2016

0

7.000

14.000

21.000

28.000

35.000

AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet

12.461

31.395

13.947

11.216

9.409

20.128

13.229

0

7.000

14.000

21.000

28.000

35.000

AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet

24.102

34.133

17.334

13.176

8.700

29.188

18.296

Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel/rækkehuse og ejerlejligheder i 2007 og 2016 i København, de øvrige 6-byer og hele landet.

PARCEL-/RÆKKEHUS – KVADRATMETERPRIS, KR. EJERLEJLIGHED – KVADRATMETERPRIS, KR.

BOLIGER

BOLIGER | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 34

Gennemsnitlige kvadratmeterpriser er udregnet på baggrund af kvartalsdata for bolighandler. Fem handler skal være foretaget, før en kvartalspris registreres. I tilfælde, hvor der for nogle kvartaler i ét år ikke er registreret en kvadratme-terpris, er gennemsnittet udregnet på baggrund af kvadratmeterprisen i de resterende kvartaler. Findes der under fem handler pr kvartal for alle kvartaler, er der ikke udregnet et gennemsnit. Feriehuse er ikke inkluderet. Det er opgjort i løbende priser. Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Statistik

Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for københavnske postnumre mellem 2007 og 2016.

Boligpriser i de københavnske postnumreI perioden 2007 til 2016 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i samtlige bydele steget. Indre By har i 2016 byens højeste kvadratmeterpris på ejerlejligheder. Den største stigning fin-des på Vesterbro, hvor kvadratmeterprisen er steget med 30 pct. Østerbro havde i 2016 den højeste kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse, og her var også den største stigning.

Brønshøj ligger lavest på kvadratmeterprisen på begge typer boliger og har også den lave-ste stigning fra 2007 til 2016. I den samme periode er den disponible indkomst i København steget omkring 30 pct.

Bydel Gns. kvadratmeterpris i 2016 (kr.)

Prisstigning 2007-2016 (pct.)

1000-1499 København K – –

1500-1799 København V – –

2100 København Ø 48.792 24%

2200 København N – –

2300 København S 32.326 16%

2400 København NV 30.763 14%

2450 København SV – –

2500 Valby 31.742 13%

2700 Brønshøj 27.109 6%

2720 Vanløse 29.859 12%

PARCEL- OG RÆKKEHUSE

Bydel Gns. kvadratmeterpris i 2016 (kr.)

Prisstigning 2007-2016 (pct.)

1000-1499 København K 44.374 22%

1500-1799 København V 40.749 30%

2100 København Ø 39.259 26%

2200 København N 36.649 27%

2300 København S 32.241 18%

2400 København NV 28.387 17%

2450 København SV 33.740 23%

2500 Valby 29.213 16%

2700 Brønshøj 24.183 6%

2720 Vanløse 28.210 14%

EJERLEJLIGHEDER


BOLIGER

Boliger efter ejerforhold og størrelse, København 1. januar 2008 og 2017.Kilde: Københavns Kommune

Figurerne viser det samlede antal boliger fordelt på ejerformer i 2008 og 2017. Der er tale om nettoudviklingen i ejerformerne, dvs. at både nybyggeri og og evt. sammenlægninger og nedrivninger af lejligheder mv. er talt med.

Boliger fordelt på ejerformerFra 2008 til 2017 er andelen af private udlejningsboliger steget. Andelen af private andels boliger og boliger ejet af staten eller kommunen er faldet.

EJERBOLIG

PRIVAT UDLEJNING

ALMENE BOLIGER

PRIVAT ANDELSBOLIGFORENING

STAT ELLER KOMMUNE 201720085.268(2%)

60.130 (20%)

96.497 (33%)

59.949(20%)

71.848(24%)

80.984(26%)

61.094(20%)

98.535(32%)

4.387(1%)

62.884(20%)

BOLIGER

BOLIGER | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 36

Nye almene boligerI perioden 2007 til 2016 er der bygget 2.114 nye almene boliger. I 2015 var niveauet det laveste i flere år, men i 2016 var det mere end fordoblet i forhold til året før.

Nye ungdomsboliger – almene og privateDer investeres i ungdomsboliger i København. Siden 2012 er der ibrugtaget over 3.000 ungdomsboliger inkl. ommærkninger. Byggeaktiviteten har været ujævnt fordelt over perioden, men særligt i de senere år, har der været meget aktivitet.

Udover de nyopførte boliger, er der ommærket 654 familieboliger til ungdomsboliger og 100 ældreboliger til ungdomsboliger siden 2012. På grund af nye opgørelsesmetoder afviger tallene i denne udgivelse en del fra de tidligere udgivelser. Kilde: Københavns Kommune

Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Københavns Kommune

0

100

200

300

400

500

600

2016201520142013201220112010200920082007

56

120

284

187

0

155

549

246

382

135

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

20162015201420132012

443

201

72

1.325

308

Figuren viser antallet af færdiggjorte almene boliger pr. bygningsår. Evt. nedgang i antallet af almene boliger som følge af sammenlægninger mv. fremgår ikke.

Figuren viser antal nyopførte ungdomsboliger pr. år i perioden 2012-2016. Både private og almene indgår.

ANTAL NYOPFØRTE UNGDOMSBOLIGER PR. ÅRANTAL FÆRDIGGJORTE ALMENE BOLIGER


BOLIGER

I tabellen er bygninger til offentlig administration inkluderet, men øvrige offentlige bygninger er ikke inkluderet. Kvadratmeter er defineret som fuldførte etagekvadratmeter, der har opnået ibrugtagningstilladelse og registreret i BBR.Kilde: Danmarks Statstik

Tabellen viser det samlede antal m2 færdigjort erhvervsbyggeri fordelt på brancher i perioden 2007 til 2016.

Årligt antal opførte kvadratmeter erhvervsbyggeri I København er der i perioden 2007-2016 opført ca. 1,16 mio. m2 erhvervsbyggeri. Med næsten 750.000 nye m2 til kontor, handel, lager samt offentlig administration har denne branche fået opført flest m2 erhvervsbyggeri i perioden.

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 I alt

Fabrikker, værksteder og lign. 14.469 3.807 366 483 3.998 5.015 3.644 10.385 1.615 186 43.968

El-, gas-, vand- og varmeværker 892 1.906 3.818 60 1.869 640 3.035 1.294 – 222 13.736

Anden bygning til produktion 270 – – 67 1.127 1.652 – 1.575 66 182 4.939

Transport- eller garageanlæg 9.144 16.528 1.383 3.703 – 23.222 20.669 7.116 57.272 19.382 158.419

Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv.

33.198 135.700 110.181 150.986 49.288 115.970 38.480 49.833 31.681 33.276 748.593

Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign.

15.640 592 75.748 27.916 28.122 172 14.560 8.828 19.851 403 191.832

Uspec. transport og handel 40 – – – – 265 – – 97 240 642

I alt 73.653 158.533 191.496 183.215 84.404 146.936 80.388 79.031 110.582 53.891 1.162.129

ERHVERV OG VÆKST


ERHVERV OG VÆKST

Siden 2012 har den økonomiske vækst i København været over 2 pct. alle år og dermed oversteget landsgennemsnittet. De udenlandske virksomheders aktivitet i hovedstadsregionen er stigende, der kommer flere vækstiværksættere, antallet af private arbejdspladser i København stiger og antallet af udenlandske turister, der besøger København er steget med 75 pct. siden 2009. Væksten i København har siden 2012 ligget på niveau med omkringliggende storbyer.

ERHVERV OG VÆKST | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 40

ERHVERV OG VÆKST

Københavnermål: Erhverv og Vækst: Væksten i BNP er opgjort i 2010-priser. Kilde: Danmarks Statistik

70

80

90

100

110

120

130

140

150

160

201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001

21%20%

30%

50%

11%

Væksten er opgjort pba. OECDs BNP data for subnationale regioner. Kilde: OECD

Figuren sammenligner den økonomiske vækst i Greater Copenhagen ekskl. Skåne (Region Hovedstaden og Region Sjælland), Malmø-Sydsverige, Hamborg, Berlin og Stockholm fra 2001 til 2015.

Årlig vækst i Region Hovedstadens BNP 2000-2016Imellem 2000 og 2016 var væksten i Region Hovedstaden i gennemsnit 2,0 pct. pr. år. I 2016 voksede regionens BNP med ca. 2,9 pct. Københavns Kommune har en målsætning om, at væksten årligt skal være 5 pct. frem mod 2020.

Økonomisk vækst i BNP i nærtliggende storbyområderGreater Copenhagen ekskl. Skåne (Region Hovedstaden og Region Sjælland) er siden 2001 vokset ca. 20 pct. i BNP, hvilket er på niveau med Berlin. Stockholm har haft den højeste vækst i perioden på ca. 50 pct., mens Hamborg kun er vækstet med 11 pct.

-5,0

-2,5

0,0

2,5

5,0

7,5

20162015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000

5,0%

2,0%

2,9%

5,3%

MÅLSÆTNING

GNS. VÆKST 2000-2016

FAKTISK VÆKST

HAMBORG

BERLIN

MALMØ-SYDSVERIGE

STOCKHOLM

GREATER COPENHAGEN EKSKL. SKÅNE

Figuren viser den faktiske årlige BNP vækst i pct., den gennemsnitlige vækst imellem 2000 og 2016 samt Københavns Kommunes vækstmål frem mod 2020.

PCT.INDEKS (2001=100)

SIDE 41 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | ERHVERV OG VÆKST

ERHVERV OG VÆKST

BruttoværditilvækstImellem 2009 og 2016, er bruttoværditilvæksten vokset 19 pct. i Region Hovedstaden og 20 pct. i Landsdel Byen København, hvilket er betydeligt over niveauet på 10 pct. for hele landet.

90

95

100

105

110

115

120

125

20162015201420132012201120102009

10%

19%

20%

Prognose for national økonomisk vækst i 2017 og 2018Danmark kan i 2017 forvente en vækst omkring gennemsnittet for EU15. Dette er lavere end i Sverige, men til forskel fra 2016 højere end i Storbritannien.

EU15 refererer til EU før udvidelsen i 2004 og består af: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien (UK), Sverige, Tyskland og Østrig. Landene Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika er ikke OECD-medlemslande.Kilde: OECD

Landsdel Byen København består af København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.Kilde: Danmarks Statistik

Land/region Realvæksti BNP i 2016, pct.

Estimeret realvækst i BNP i 2017, pct.

Estimeret realvækst i BNP i 2018, pct.

Euro-lande (EU15) 1,7 1,6 1,7

OECD-lande 1,7 2,0 2,3

Danmark 1,0 1,5 1,9

Sverige 3,3 2,7 2,2

Tyskland 1,7 1,7 1,7

Storbritannien (UK) 2,0 1,2 1,0

Japan 0,8 1,0 0,8

USA 1,5 2,3 3,0

Brasilien -3,4 0,0 1,2

Rusland -0,8 0,8 1,0

Indien 7,4 7,6 7,7

Indonesien 5,0 5,1 5,3

Kina 6,7 6,4 6,1

Sydafrika 0,4 1,1 1,7

Figuren viser udviklingen i bruttoværditilvæksten i hele landet, Region Hovedstaden og Landsdel Byen København i perioden 2009-2016.

Figuren viser OECD’s prognoser for vækst i real-BNP i en række udvalgte lande i 2017-18, samt den faktiske vækst i 2016.

INDEKS (2009 = 100) LANDSDEL BYEN KØBENHAVN

REGION HOVEDSTADEN

HELE LANDET


ERHVERV OG VÆKST

Innovative virksomhederInnovative virksomheder er en vigtig forudsætning for økonomisk vækst. København, her opgjort som Region Hovedstaden, har en større andel af innovative virksomheder end resten af landet. Fra 2014 til 2015 har andelen været konstant i hele landet såvel som i Region Hovedstaden.

Figuren er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 5000 virksomheder, der er udtrukket som en stikprø-ve blandt en population af ca 20.000 virksomheder. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt. Innovation defineres som selve introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede produkter (varer og tjenesteydelser), produk-tionsprocesser eller markedsføringsmetoder, samt væsentlige organisatoriske ændringer. Kilde: Danmarks Statistik

ANDEL INNOVATIVE VIRKSOMHEDER, PCT.

Private arbejdspladser i KøbenhavnDen private beskæftigelse i København faldt med ca. 4 pct. fra 2008 til 2009 – svarende til ca. 10.000 arbejdspladser. I årene herefter er antallet af private arbejdspladser steget, og i 2014 oversteg antallet af private arbejdspladser antallet fra 2008. I 2015 var der godt 261.000 beskæftigede i den private sektor i København.

Figuren viser antallet af private arbejdspladser i Københavns Kommune i perioden 2008-2015.

Privat beskæftigelse er opgjort som private arbejdspladser i kommunen efter arbejdsstedskommune. Private arbejdspladser er opgjort som summen af heltids- og deltidsbeskæftigede i private virksomheder, private non-profit organisationer, offentlige virksomheder samt selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

200.000

210.000

220.000

230.000

240.000

250.000

260.000

270.000

20152014201320122011201020092008

244.562

234.168 235.079

238.690240.203

243.585

250.733

261.114

REGION HOVEDSTADEN

HELE LANDET

REGION SJÆLLAND

30

35

40

45

50

55

201520142013201220112010200920082007

47%45%

43%

39%

44%

38%

ANTAL PRIVATE ARBEJDSPLADSER

Figuren viser andelen af innovative virksomheder i forhold til alle virksomheder.


ERHVERV OG VÆKST

Nyetableringer og udvidelser af udenlandske virksomheder Der er flere udenlandske etableringer samt udvidelser af projekter i Greater Copenhagen ekskl. Skåne i perioden 2009-2014 end i Stockholm. Dog oplever Stockholm større jobskabelse via nyetableringer og udvidelser af udenlandske virksomheder.

Greater Copenhagen ekskl. Skåne: består af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Stockholm: består af Stockholm län og Uppsala, Södermanlands, Västmanlands, Örebro og Östergötland län.Kilde: Copenhagen Capacity

0

50

100

150

200

250

Greater Copenhagen ekskl. SkåneStockholm

196 203

2529

UDVIDELSER

NYETABLERINGER

ANTAL JOBS

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

Greater Copenhagen ekskl. SkåneStockholm

2.010

5.646 4.608

1.143

UDVIDELSER

NYETABLERINGER

ANTAL PROJEKTER

Figuren viser antallet af udenlandske virksomheders etableringer eller udvidelser (målt på antal projekter og jobs) i hhv. Greater Copenhagen ekskl. Skåne og Stockholm i perioden 2009-2014.


ERHVERV OG VÆKST

Arbejdspladser fordelt på brancher Den største branche - offentlig administration, undervisning og sundhed udgjorde 33 pct. af arbejdspladserne i 2015. Derefter kommer handel og transport med 21 pct. Fordelingen af arbejdspladser på brancher er nogenlunde ens i 2008 og 2015.

Figuren viser fordelingen af arbejdspladser på brancher i København i 2008 og 2015.


EJENDOMSHANDEL OG UDLEJNING

FINANSIERING OG FORSIKRING

INFORMATION OG KOMMUNIKATION

HANDEL OG TRANSPORT MV.

BYGGE OG ANLÆG

ERHVERVSSERVICE

OFF. ADMINISTRATION, UNDERVISNING OG SUNDHED

KULTUR, FRITID OG ANDET

LANDBRUG OG INDUSTRI

21%

10%

5%

2%16%

33%

8% 3% 2%

21%

9%

7%

2%15%

31%

8% 4% 2%2008 2015

ANDEL ARBEJDSPLADSER


ERHVERV OG VÆKST

Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, inden for et markedsmæssigt erhverv, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 pct. i de følgende 3 år efter etableringen. Kilde: Erhvervsstyrelsen

Data inkluderer ikke feriehuse eller dagsbesøgende. København er her en sum af kommunerne: København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby. Kun hoteller og feriecentre med over 40 senge medregnes.Kilde: Danmarks Statistik

Vækstiværksættere i regionen Fra 2007 til 2010 faldt andelen af vækstiværksættere i Region Hovedstaden. Fra 2010 og fremefter er udviklingen vendt og andelen af vækstiværksættere er herefter steget med 18 procentpoint.

Antal turister i København Antallet af udenlandske turister, der besøger København, har været stigende siden år 2009. I 2016 steg antallet af overnatninger med 4,5 pct. i forhold til 2015 og i alt blev der foretaget næsten 7,9 mio. overnatninger.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2016201520142013201220112010200920082007

4,54,8 4,7

5,1

5,7

6,16,4

6,9

7,57,9

0

5

10

15

20

25

30

35

20142013201220112010200920082007

28%27%

17%16%

22%

24%

12%

30%

ANTAL OVERNATNINGER (MIO.) PCT.

Figuren viser udviklingen i andelen af vækstiværksætteri i Region Hovedstaden. Nøgletallet beregnes ved at sætte antal vækstiværksættere i forhold til antal nye virksomheder.

Figuren viser antallet af overnatninger i København på hoteller, feriecentre og vandrehjem i perioden 2007-2016.

Efter den finansielle krise steg ledigheden i København fra 2008 til 2010 med 64 pct. Ledighedsniveuaet i København er faldet alle år siden 2012 og er i 2016 på det laveste niveau siden finanskrisen. Ledigheden i København er fortsat højere end i hele landet, men forskellen mellem København og hele landet er blevet betydeligt mindre siden krisen. Arbejdsstyrke og beskæftigelse har fulgt en stigende tendens siden 2010, men er ikke på niveau med 2008.


BESKÆFTIGELSE

SIDE 47 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BESKÆFTIGELSE

BESKÆFTIGELSE

65

67

69

71

73

75

77

79

81

20152014201320122011201020092008

79,5%

77,0%

76,0%

74,3%

72,6%

77,8%

77,2%

74,2%

Arbejdsstyrken er den del af en befolkning, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Kun personer imellem 16 - 66 år indgår i målingen. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

Ydelsesmodtagere er defineret som borgere på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, revalide-ring, ressourceforløb, ledighedsydelse og førtidspension. Målsætningen er givet som andelen i den kommune blandt sammenlignelige kommuner, herunder også Københavns Kommune, der pt. har den laveste andel. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Jobindsats.dk

Arbejdsstyrke og beskæftigelse 2008-2015 Fra 2008 til 2012 faldt andelen af beskæftigede både i København og på landsplan. Samtidig blev arbejdsstyrken mindre. Udviklingen vendte i 2012-2013. Først i København og senere i resten af landet voksede arbejdstyrken og andelen af beskæftigede. København har en lidt lavere andel beskæftigede i forhold til befolkningen end i hele landet samlet set og forskellen er blevet mindre fra 2008 til 2015.

Forsørgerandel Siden 2009 har andelen af ydelsesmodtagere været lavere i København end gennemsnittet for hele landet. Det er en målsætning, at København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner. I 2017 lever Københavns Kommune op til denne målsætning.

BESKÆFTIGEDE (KØBENHAVN)

ARBEJDSSTYRKE (KØBENHAVN)

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20172016201520142013201220112010200920082007

16%

15%

15%

12%

12%

11%

PCT.PCT.

Figuren viser udviklingen i andelen af de 16-66 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken.

Figuren viser udviklingen i ydelsesmodtagere i befolkningen (16-66 årige), ekskl. fleksjob, efterløn, SU og folkepension.

BESKÆFTIGEDE (HELE LANDET)

ARBEJDSSTYRKE (HELE LANDET)

HELE LANDET

KØBENHAVN

MÅLSÆTNING

BESKÆFTIGELSE | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 48

BESKÆFTIGELSE

EUD/EUX (KØBENHAVN)

MVU (KØBENHAVN)

LVU (KØBENHAVN)

EUD/EUX (HELE LANDET)

MVU (HELE LANDET)

LVU (HELE LANDET)

PCT.

Ledigheden er defineret som andelen af fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken. Ledigheden er angivet som bruttoledigheden, der omfatter både registrerede ledige og aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsstyrken er den del af en befolkning på 16 år eller derover, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser andelen af arbejdsstyrken (16-66 år) i København og hele landet, der har en erhvervsuddan-nelse (EUD/EUX), mellemlang (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

Ledighed blandt mænd og kvinder Udviklingen i andelen af ledige mænd og kvinder i København imellem 2008 og 2016 har været nogenlunde lig udviklingen på landsplan. Dog ligger ledigheden i København for begge køn over det nationale niveau. I København har kvinderne haft en lavere ledighed end mændene indtil 2014. På landsplan har kvinderne haft en lidt højere ledighed end mændene siden 2013.

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Andelen af arbejdsstyrken der har en lang videregående uddannelse er dobbelt såstor i København som i resten af landet. Derimod er andelen med en erhvervsuddannelse i hele landet næsten dobbelt så stor som andelen i København. Andelen af københavnere med en mellemlang videregående uddannelse ligger marginalt under landsniveau.

5,4%

4,9%4,4%

3,9%

4,5%

4,4%

2,9%

2,4%

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

201620152014201320122011201020092008

33%

21%

17%16%15%

10%

35%

21%

16%

15%14%

8%

0

5

10

15

20

25

30

35

40

20152014201320122011201020092008

HELE LANDET, KVINDER

HELE LANDET, MÆND

KØBENHAVN, KVINDER

KØBENHAVN, MÆND

Figuren viser udviklingen i andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken fordelt på køn for perioden 2008 til 2016.

PCT.

SIDE 49 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BESKÆFTIGELSE

BESKÆFTIGELSE

LEDIGE I ALT (HELE LANDET)

UNGE LEDIGE UNDER 30 ÅR (HELE LANDET)

LEDIGE I ALT (KØBENHAVN)

UNGE LEDIGE UNDER 30 ÅR (KØBENHAVN)

Siden juli 2014 er antallet af forsikringsaktive medlemmer i flere a-kasser revideret betragteligt. Dette gælder særligt for ASE, Kristelig, Lederne og FOA. Kilde: Danmarks Statistik

Ledigheden er defineret som andelen af fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken. Ledigheden er angivet som brutto-ledigheden, der omfatter både registrerede ledige og aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere. Ungeledigheden er defineret som andelen af ledige under 30 år i forhold til arbejdsstyrken i samme aldersgruppe. Arbejdsstyrken er den del af en befolkning på 16 år eller derover, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

Forsikrede lønmodtagere 2004-2016 Antallet af beskæftigede, der er medlem af en a-kasse er steget med 36 pct. i København siden 2004. På landsplan er antallet af beskæftigede, der meldte sig ind i en a-kasse, faldet frem til den økonomiske krises start i 2008. Siden da er antallet af forsikrede steget og kom i 2014 op på samme niveau som før krisen.

Ledighed og ungeledighed 2008-2015 Ledigheden steg i København imellem 2008 og 2010, hvilket tilsvarer udviklingen på landsplan. Ledigheden i København har historisk set ligget på et højere niveau end den nationale ledighed. Ungeledigheden har undergået samme udvikling, men siden 2010 har ledigheden for unge køben-havnere været lavere end det nationale niveau. Siden 2012 er ledigheden faldet såvel i København som i hele landet, men er fortsat over niveauet for 2008.

4,4%

3,8%3,6%3,4%

3,9%

3,2%

2,3%

2,7%

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

20152014201320122011201020092008

80

90

100

110

120

130

140

2016201520142013201220112010200920082007200620052004

136

102

INDEKS (2004 = 100)PCT.

Figuren viser udviklingen i andelen af fuldtidsledige og unge fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken i samme aldersgruppe for perioden 2008 til 2015.

Figuren viser den indekserede udviklingen i forsikrede lønmodtagere imellem 2004 og 2016.

HELE LANDET

KØBENHAVN

BESKÆFTIGELSE | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 50

BESKÆFTIGELSE

Landsdel Byen København består af København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.Kilde: Danmarks Statistik

Kontanthjælp mv. indeholder kontanthjælp og uddannelseshjælp. Øvrige omfatter førtidspension, ressourceforløbs-ydelse, integrationsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jobafklaringsforløb, fleksløntilskud, ledighedsydelse og personer i løntilskud mv. Opgørelsen er foretaget ultimo 2016.Kilde: STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Figuren viser hvordan ydelsesmodtagere i grupperne dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,sygedagpengemodtagere samt øvrige fordeles på refusionstrappen i København sammenlignetmed hele landet.

PCT.PCT.

Ledige opdelt på uddannelseLedigheden er generelt faldet både i København og i hele landet blandt alle grupper siden 2012. København har en højere ledighedsprocent end i hele landet blandt alle grupper. Det største skel imellem hele landet og København findes ved ledige med længere videregående uddannelser. Her har der desuden været en mindre stigning i ledigheden fra 2015 til 2016 i København og i hele landet.

Ydelsesmodtagere fordelt på refusionstrappen 2016Både i København og i hele landet er over halvdelen af modtagerne af ydelser på beskæf-tigelsesområdet på laveste refusionstrin. Andelene på de forskellige trin er rimeligt ens i hhv. København og hele landet, men fordelingen på ydelsestyper varierer. Således er der forholdsvis flere i København, der modtager kontanthjælp.

0

10

20

30

40

50

60

70

20 PCT.30 PCT.40 PCT.80 PCT.

København Hele landet

Hele landet

Hele landet

Hele landet

København

København

København

6,8%

5,1%5,1%

4,5%

4,1%

3,4%

6,1%

4,8%

3,1%

3,9%

4,2%

2,6%

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2016201520142013201220112010200920082007

Figuren viser udviklingen i ledige baseret på højest opnåede uddannelsesniveau for hhv hele landet og Landsdel Byen København, angivet i procent af arbejdsstyrken

ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

KONTANTHJÆLP MV.

SYGEDAGPENGE

ØVRIGE

EUD/EUX (LANDSDEL KØBENHAVN)

MVU (LANDSDEL KØBENHAVN)

LVU (LANDSDEL KØBENHAVN)

EUD/EUX (HELE LANDET)

MVU (HELE LANDET)

LVU (HELE LANDET)

41 pct. af københavnerne benytter dagligt cyklen som transport-middel i 2016. Andelen af cyklister, der føler sig trygge i trafikken stiger selvom antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister steg fra 86 personer i 2015 til 94 personer i 2016. Passagertallet i den kollektive trafik er på det højeste niveau siden 1995. Københavns Lufthavn har det største antal destinationer i Skandinavien og har siden 2009 oplevet en stigning i antallet af passagerer på 47 pct.


TRANSPORT

TRANSPORT | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 52

TRANSPORT

Cykling til arbejde og uddannelseKøbenhavn har en målsætning om, at mindst 50 pct. af københavnerne i 2020 skal cykle til ar-bejde eller uddannelse. Siden 2012 er denne andel steget, og i 2016 udgjorde andelen 41 pct.

Alvorligt tilskadekomne cyklister Københavns cykelstrategi har en målsætning om, at antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte cyklister i 2025 skal reduceres med 70 % i forhold til 2005 hvor tallet var 118. I 2016 var der 94 alvorligt tilskadekomme. Målet er, at der i 2025 maksimalt er 35 alvorligt tilskadekomne cyklister.

Figuren viser procentandelen af personer (både københavnere og ikke-københavnere), der cykler til arbejde eller uddannelse i København.

Københavnermål: Grøn By (Verdens bedste cykelby - Cykling til arbejde og uddannelse). Opgørelsesmetoden er ændret ift. tidligere, så der nu opgøres gennemsnit pr. år. Tidligere opgørelser viser gennemsnit for to-årige perioder.Kilde: DTUs årlige Transportvaneundersøgelse (baseret på telefoninterviews om transportvaner).

Københavnermål: Grøn By (Verdens bedste cykelby – Alvorligt tilskadekomne cyklister).Tallet er total antal, og det er således ikke korrigeret for stigningen i cykeltrafikken i samme periode.Kilde: Politiet

0

20

40

60

80

100

120

140

Mål i 2025

201620152014201320122011201020092008200720062005

118

9892 92

86

80

102

111106

121

104

94

35

0

10

20

30

40

50

60

Mål i 2025

Mål i 2020

2016201520142013201220112010200920082007

33%

36%

45% 45%

50% 50%

41%

36%36%38%

35% 35%

Figuren viser antallet af cyklister, der er kommet alvorligt til skade i trafikken, inklusiv dræbte.

ANTAL ALVORLIGT TILSKADEKOMNE CYKLISTER, INKL. DRÆBTEPCT.

TRANSPORT

SIDE 53 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | TRANSPORT

Cyklisters tryghedI 2016 følte 76 pct. af cyklisterne sig trygge i trafikken mod 58 pct. i 2004. København havde en målsætning om, at mindst 80 pct. af de københavnske cyklister skulle føle sig trygge i 2015, og at dette tal skal stige, således at 90 pct. af cyklisterne føler sig trygge i 2025. Trygheden er således stigende, men under målsætningen.

Gåture i København Københavnerne gik i 2016 i gennemsnit 14,6 minutter om dagen. Dette er lidt lavere end i 2012, men det er en stigning i forhold til de seneste år.

Københavnermål: Grøn By (Verdens bedste cykelby – Cyklisters tryghed).Opgørelsesmetode: Telefoninterviews hvert andet år i forbindelse med cykelregnskabet.Kilde: Jysk Analyse

Københavnermål: Grøn By (Metropol for mennesker – flere går mere). Teknik og Miljøforvaltningen udgiver årligt et Bylivsregnskab, der også omhandler københavnernes gang. Udgivelsen for 2015 bygger på 2014-data grundet sen udgivelse af kildematerialet fra Danmarks Tekniske Universitet.Kilde: DTU Transportvaneundersøgelse

0

2

4

6

8

10

12

14

16

2016201520142013201220112010

9,9

14,515,0 14,9

13,3

12,4

14,6

0

20

40

60

80

100

Mål i 2025Mål i 20202016201420122010200820062004

58%

53%51%

67%

74%76% 76%

85%

90%

Figuren viser hvor meget københavnerne går om dagen. En gåtur skal forestås som enten gåture til og fra et parkeret transportmiddel, gåture til og fra endelige destinationer samt gåture uden andet formål end det at gå en tur.

Figuren viser andelen af cyklister, der føler sig trygge i trafikken.

MINUTTERPCT.


TRANSPORT

Fra 1. januar 2016 betales fælles adminstrative udgifter af kommunerne, mens driften af S-busser overgår til Regionen.Kilde: Trafikstyrelsen og Movia

Movia ændrede deres modelgrundlag i 2008, DSB ændrede deres modelgrundlag i 2010, TMF ændrede beregning i 2014 fra procent til faktiske tal. Der er ændret bagud i data for at imødegå den ændrede beregningsmetode i TMF. Derfor differentierer tallene fra tidligere viste. Kilde: Data leveret af DSB, Movia, og Metroselskabet. Data er bearbejdet af Københavns Kommune

Figuren viser udviklingen i antallet af passagerer i den kollektive trafik, fordelt på transportmidler.

Produktivitet i busdriften Antallet af påstigere pr. køreplantime er steget i København siden 2011, og forventes i 2016 at ligge 9 pct. højere end i 2011. Samtidig er produktiviteten i de Københavnske busser væsentlig over landsgennemsnittet. I 2016 foventes busserne i og gennem København at have 75 pct. flere passagerer per køreplantime end busserne i hele landet.

Passagerer i den kollektive trafikAntallet af passagerer i den kollektive trafik er fortsat stigende. Metroen har givet et positivt løft. Bus udgør fortsat hovedandelen af den kollektive trafik, selvom der er et mindre fald fra 2012-2014. Dette modsvares af en vækst i tog og metro. Det samlede passagertal ligger i dag på det højeste niveau siden 1995.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

201620152014201320122011

64

46

39 40

49

70

0

20

40

60

80

100

120

140

20142013201220112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995

128

BUSSER I OG GENNEM KØBENHAVNS KOMMUNE

MOVIA SAMLET

ALLE TRAFIKSELSKABER

Figuren viser passagerer pr. køreplantime, som er et produktivitetsmål, hvor man sammenligner produk-tiviteten i busserne i og gennem København med den samlede produktivitet i Movia og på landsplan.

INDEKS (1995 = 100) PÅSTIGERE PR. KØREPLANTIME METRO BUS TOG

SIDE 55 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | TRANSPORT

TRANSPORT

Trafikarbejdet fra 2003 er beregnet ud fra ny vejnetsdatabase. Trafikarbejdet er udtryk for en produktionsmængde. Hvor mange km. har antallet af biler samlet ”produceret”. Kilde: Københavns Kommune

Figurens udgangspunkt er den såkaldte modalsplit-målsætning, hvor biler står for maksimalt 1/3 af alle ture i byen.Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København. Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU

MIO. KM.

Antal kørte kilometer i bilFra 1995 til 2014 er mængden af biltrafik i København steget fra 3,8 mio. km’s kørsel på en gennemsnitlig hverdag, til 4,7 mio. km.

BIL

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

201620152014201320102007

43%

27%

41%

26%

30%

38%

26%

32%

42%

23%

36%

42% 43%

25% 22%

35% 35%33%

0

1

2

3

4

5

6

20142013201220112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995

3,8

4,7

KOLLEKTIV TRAFIK CYKEL

Figuren viser udviklingen i det samlede antal kørte kilometer i bil (hvor mange millioner km. kører biler samlet set på en hverdag på det københavnske vejnet).

Figuren viser den procentvise fordeling mellem cykler, kollektiv trafik og biler for alle ture i, til og fra Kø-benhavn på en række udvalgte år. Gåture er ikke inkluderet.

PCT.

Fordeling på transportformer Bilen er fortsat det primære valg af transportmiddel i perioden 2007-2016 og udgjorde i 2016 43 procent. Der er sket et fald i brug af den kollektive trafik fra 27 procent til 22 procent, til fordel for vækst i ture med cykel, der er steget fra 30 procent til 35 procent.


TRANSPORT

Kilde: Københavns Lufthavn*Passagerer med anden endelig destination end de udvalgte lufthavne.Kilde: Københavns Lufthavn

Passagertal i København og andre europæiske lufthavneKøbenhavns Lufthavn er, målt på passagerantal, en af de mindre lufthavne sammenlignet med andre udvalgte europæiske lufthavne. Københavns Lufthavn er dog den andenhurtigst voksende lufthavn i perioden 2009-2016.

Københavns Lufthavns destinationer 2016 Københavns Lufthavn er med 165 destinationer den største lufthavn i Skandinavien målt i antal destinationer. Stockholm og Oslo ligger på en delt andenplads.

Direkte forbindelser og passagerantal

Køben-havn

Oslo Stock-holms

Hamborg Helsinki

Oversøiske destinationer 36 19 22 10 25

Europæiske destinationer 110 88 89 97 80

Skandinaviske destinationer 13 7 9 4 9

Internationale destinationer 159 114 120 111 114

Indenlandske destinationer 6 30 24 11 16

Samlet antal destinationer 165 144 144 122 130

Samlet passagerantal, million (2016) 29,0 25,6 24,7 16,2 17,2

Andel passagerer, der rejser videre (2016)* 22,3% 23,5% 10,4% – 15,7%

10

20

30

40

50

60

70

80

20162015201420132012201120102009

47%

15%

14%46%19%

29%

57%

26%

28%

LONDON (HEATHROW)FRANKFURTMÜNCHENKØBENHAVN

BRUXELLES

PARIS (CHARLES DE GAULE)

AMSTERDAMBERLIN

ZÜRICH

Figuren viser passagerudviklingen samt stigningsprocenten fra 2009 til 2016 for udvalgte europæiske lufthavne.

Tabellen viser CPH’s HUB funktion sammenlignet med lufthavnene i Oslo, Stockholm, Hamborg, Hel-sinki i 2016. En lufthavns HUB funktion vurderes ud fra antallet af direkte internationale destinationer.

ANTAL PASSAGERER (MIO.)

Københavns Kommune har en række klima- og miljømål. Bl.a. skal København være CO2-neutral i 2025. Kommunen har samtidig en målsætning om, at luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes. I 2015 ligger koncentrationen af partikler under EU’s grænseværdier, mens koncentrationen af kvælstofoxider (NO2) stadig ligger over. Emissioner fra busserne i København bliver ved med at falde, og driften skal i 2025 være CO2-neutral. Antallet af udlån på bibliotekerne er faldende, men besøgstallet på bibliotekerne er kraftigt stigende, ligesom besøgstallet i Københavns Kommunes kultur- og fritidsfaciliteter generelt er stigende.


KLIMA, MILJØ OG BYLIV

SIDE 59 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | KLIMA, MILJØ OG BYLIV


CO2-udledning I 2015 udgjorde CO2-udledningen 1,45 mio. ton, hvilket er ca. 39 pct. lavere end i 2005 og næsten 11 pct. lavere end 2014. Dermed leves der op til målsætningen om en reduktion på mindst 20 pct. siden 2005. Den største udledning stammer i 2015 fra trafik. København har en målsætning om at være CO2-neutral i 2025.

Luftforurening København har en målsætning om, at luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes. Udledningen af partikler ligger under EU’s grænseværdier, mens NO2 ligger over.

Københavnermål: Grøn By (Centrum for verdens klimapolitik)Kilde: Københavns Kommune

Københavnermål: Grøn By (Ren og sund storby – Luft). Partikler er små stoffer i luften og stammer fra kemiske reaktioner i luften og fra udledning i kraftværker, motorer og især brændeovne. De mindste af dem (PM2,5) anses for at være de mest skadelige. NOX (Kvælstofoxider) udledes i byerne primært fra dieselbiler. NOX skader lungerne.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

ØVRIGE

TRAFIK

FJERNVARME

EL

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

201520142013201220112010200920082007

2.358 2.3212.408

2.243

1.8671.786

1.874

1.627

1.450

Årsmiddelværdi, µg/m3 EU-grænseværdi

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

PM 2,5 18 17 19 14 17 18 16 25

PM 10 30 28 35 31 29 30 29 40

NO2 50 56 54 55 55 51 49 40

Figuren viser de årlige CO2-udledninger fordelt på aktiviteter (med godskrivning af elproduktion fra vedvarende energi).

Tabellen viser udledningen af NO2 og partikler (PM 2,5 og PM 10), årsmiddelværdi H. C. Andersens Boulevard, sat i forhold til EU’s grænseværdier.

1.000 TON CO2

KLIMA, MILJØ OG BYLIV | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 60


Affald i offentlige gader København havde en målsætning om være Europas reneste hovedstad i 2015 og en af de reneste hovedstæder i verden. Derudover skal affald i offentlige gader fjernes inden 8 timer. Blandt de undersøgte byer har København avanceret fra en sjette plads i 2011 til en delt tredje plads i 2015. Affald på offentlige gader blev i 2015 fjernet inden 8 timer.

Emissionerne er opgjort af Movia ud fra de konkrete bustyper. Partikler er små stoffer i luften og stammer fra kemiske reaktioner i luften og fra udledning i kraftværker, motorer og især brændovne. Partikelforurening mindsker middel-levetiden grundet astma, lungekraft m.v. NOx (Kvælstofoxider) udledes i byerne primært fra dieselbiler. NOx skader lungerne. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Movia

Københavnermål: Grøn By (Ren og sund storby – Renhold).Værdierne i tabellen er resultatet af en benchmarkingmetode, som er udviklet af PlanMiljø ApS og Teknik- og Miljøforvaltningen i 2010.Kilde: Københavns Kommune

INDEKS (2008 = 100)

Emissioner fra busser Fra 2008 og frem er der sket et fald i luftforureningen og CO2-udledningen fra busserne både i Københavns Kommune og Movias øvrige område på mellem 25 og 80 pct. Faldet har været størst i Movias øvrige område. Den kollektive trafik i København skal være CO2 neutral i 2025. I 2016 er der et stort fald i især NOx-udledningen grundet investeringen i ren-luft-filtre.

0

20

40

60

80

100

120

201620152014201320122011201020092008

2622

71

74

27

71

Samlet renholdstilstand 2014 2015

Placering By Samlet Samlet

1 (1) Wien 4,4 4,6

2 (4) Prag 4,2 4,4

3 (2) Stockholm 4,3 4,2

3 (2) København 4,3 4,2

5 (4) Madrid 4,2 4,1

6 (6) Berlin 3,9 3,8

CO2, MOVIA

PM, MOVIA

NOX, MOVIA

CO2, KK

PM, KK

NOX, KK

Figuren viser udviklingen i emissioner fra Movias busser i Københavns Kommune og Movias øvrige område. Udviklingen i emissionerne vises som et indeks med udgangspunkt i 2008.

Tabellen viser, hvordan København er ranglistet i forhold til undersøgelsens øvrige byer i 2015. Parenteserne angiver placering i 2014.



Københavnermål: Fællesskab KøbenhavnKilde: DTU Transportvaneundersøgelse – særtræk for Københavns Kommune

Ture i København, der foregår i gang, på cykel eller med kollektiv trafik.København har en målsætning om, at 75 pct. af alle ture i København i 2025 skal foregå i gang, på cykel eller med kollektiv trafik. 65 pct. af Københavnernes ture foregik i 2015 i gang, på cykel eller med kollektiv trafik.

Københavnermål: Fællesskab København. Data indsamlet via spørgeskema gennem Københavns Kommunes borgerpanel.Kilde: Københavns Kommune

Københavnere der oplever, at det er nemt at komme rundt i byen.København har en målsætning om, at 90 pct. af københavnerne i 2025 skal opleve, at det er nemt at komme rundt i byen. I 2015 oplevede 82 pct., at det var nemt at komme rundt i byen,hvilket faldt til 73 pct. i 2016.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20162015

MÅL 90%

82%

73%

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015201420132012

MÅL 75%

66% 68% 67%65%

PCT.PCT.

Figuren viser andelen af københavnernes ture, der foregår i gang, på cykel eller med kollektiv trafik.Figuren viser andelen af københavnerne der oplever, at det er nemt at komme rundt i byen.



Københavnerne opholder sig kortere tid udenfor I 2015 angav københavnerne, at de i gennemsnit opholdt sig 82 minutter på torve, pladser og strøggader. Dette er under målsætningen for 2015 på 105 minutter. Målsætningen er, at gennemsnittet i 2025 skal være på 125 minutter.

Figuren viser andelen af københavnerne, der er enige i, at deres lokalområde er levende og varieret.

Københavnermål: Fællesskab København. Bylivsregnskabet bygger på systematiske registreringer af menneskers aktiviteter i byens offentlige rum og er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser.Kilde: Københavns Kommune

Et levende og varieret København Københavnerne er blevet spurgt, om de er enige i, at deres lokalområde er levende og varieret. 59 pct. er godt tilfredse med mulighederne. Målsætningen er, at 90 pct. er enige i 2025.

Figuren viser Københavnernes opholdstid i byens rum (målt i minutter)

PCT. MINUTTER

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20152014201320122011

MÅL 90%

58%

52%

59% 59%

0

20

40

60

80

100

120

140

MÅL 125 MINUTTER

82

97

103

88

104

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Københavnermål: Fællesskab København. Bylivsregnskabet bygger på systematiske registreringer af menneskers aktiviteter i byens offentlige rum og er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser.Kilde: Københavns Kommune



Figuren viser det årlige antal af hhv. udlån og besøg på bibliotekerne i Københavns Kommune.

ANTAL I MIO.

Figuren viser antallet af besøgende i Københavns kultur- og fritidsfaciliteters institutioner.

ANTAL MIO. BESØG/UDLÅN

Besøg og udlån på biblioteker Figuren viser udviklingen fra 2009 til 2016 i antal besøg og udlån af fysiske materialer på bibliotekerne. Udviklingen går i retning af, at antallet af fysiske udlån falder, imens antallet af besøgende stiger.

Antal besøgende i Københavns kultur- og fritidsfaciliteterI 2016 blev der registreret knap 13 mio. besøg i Københavns kultur- og fritidsfaciliteters insti-tutioner. Dette tal er en stigning på over en mio. besøgende i forhold til 2015. En lille del af stigningen kan skyldes, at der i første kvartal 2015 blev udvidet med flere besøgstællere. Det reelle antal besøgende er højere, da ikke alle institutioner har besøgstællere.

Kilde: Danmarks Statistik og Københavns Kommune Kilde: Københavns Kommune

0

1

2

3

4

5

6

20162015201420132012201120102009

4,5

4,9

2,9

3,9

UDLÅN

BESØGSTAL

0

2

4

6

8

10

12

14

20162015

11,5

12,8



Figuren viser antallet af arrangementer i Københavns kultur- og fritidsfaciliteters institutioner.

ANTAL

Opgørelsen af arrangementer sker på baggrund af en manuel optælling og indberetning. Definitionen omfatter arrangementer, hvor institutioner er arrangør eller medarrangør. Tal for begge år er eksklusiv Københavns Museum, der holder lukket pga. omflytning, og dækker ligeledes ikke over arrangementer afholdt af Ejendomsdrift & Service (fx svømmebade.)Kilde: Københavns Kommune

Antal arrangementer i Københavns kultur- og fritidsfaciliteterI 2016 er der afholdt ca.19.300 arrangementer i Kultur – Fritidsforvaltningens institutioner. Dette er en stigning på 1.000 arrangementer ift. 2015.

Figuren viser andelen af henvendelser via Biblioteket Online, der bliver afklaret med det samme.

PCT.


Straksafklaring, Biblioteket OnlineBiblioteket Online er et servicetilbud til alle Københavnere. Gennem Biblioteket Online kan bor-gere få svar på alle biblioteksspørgsmål på telefon, mail eller via skærmbetjening på alle hverdage samt lørdage. Udover funktionen som fælles indgang til Københavns Biblioteker, varetager Bibliote-ket Online desuden funktionen som national support på e-reolen. I 2016 blev 97 pct. af alle sager ved biblioteket online afklaret med det samme. Dette er væsentligt over målsætningen på 80 pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20162015

MÅL 80%

96% 97%

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

20162015

18.36919.312

Uddannelsesniveauet er generelt højere i København end i resten af landet, og københavnske skoleelever trives generelt lige så godt som skoleelever i resten af landet. Andelen af børn i privatskole ligger nogenlunde konstant i kommunen.


UDDANNELSE

UDDANNELSE | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 66

UDDANNELSE

Københavnermål: UddannelseProfilmodel, fremskrivning hhv. 10 og 25 år efter 9. klasse.Kilde: Undervisningsministeriet

Figuren viser andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse hhv. 10 og 25 år efter endt 9. klasse.

95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelseKøbenhavn har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ung-domsuddannelse. Andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse , hhv. 10 og 25 år efter 9. klasse, er steget i København og på landsplan, især siden 2008. Andelene er dog lavere i København end på landsplan.

6-by gennemsnit er uden København. Data er revideret, så 2016 afviger fra seneste version. Ændringen skyldes, at der i denne version er taget højde for indvandrernes medbragte uddannelse i 2016 og 2017.Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser andelen af 25-64 årige borgere, fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2016 og 2017. Uddan-nelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU), lang videregående uddannelse (LVU) samt forsker.

Uddannelsesniveau 2017 København har i 2017 en højere andel af indbyggere, med en videregående uddannelse, som deres højeste fuldførte uddannelse, end både 6-byerne og hele landet. København har også den største andel af indbyggere med en lang videregående uddannelse, og i forhold til 2016 er denne andel steget. Samtidigt har København den laveste andel af indbyggere med en erhvervsuddannelse.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6-bygennemsnit

2017

6-bygennemsnit

2016

København2017

København2016

Hele landet2017

Hele landet2016

1%

11%

20%

6%

36%

6%

21%

1%

12%

20%

6%

6%

21%

2%

24%

24%

5%

18%

10%

17%

2%

25%

24%

5%

18%

10%

16%

1%

12%

23%

6%

32%

7%

19%

1%

13%

23%

6%

31%

7%

19%

35%

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000

92%88%

80%

69%

79%

89%86%82%

25 ÅR EFTER PÅ LANDSPLAN 25 ÅR EFTER FOR KØBENHAVN


PCT. PCT. FORSKER. LVU. MVU. KVU. EUD. GYMNASIE GRUNDSKOLE

SIDE 67 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | UDDANNELSE

UDDANNELSE

Figuren viser andelen af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse for København og hele landet i perioden 2012-2017.

Figuren viser andelen af udsatte unge i København og hele landet, der har gennemført en ungdomsuddan-nelse som 25-årig.

Københavnermål: Uddannelse. Kilde: Undervisningsministeriet

25 pct. skal påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasseKøbenhavn har en målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 skal påbegynde en erhvervsuddannelse, stigende til 30 pct. i 2025. Andelen udgør 9,8 pct. i 2017 mod 10,5 pct. i 2012. København ligger væsentligt under andelen for hele landet i hele perioden.

Københavnermål: Uddannelse. Udsatte børn og unge, er defineret af Børne- og Socialministeriet ved, at de er mod-tagere af ydelser fra en række konkrete paragraffer i serviceloven.Kilde: Danmarks Statistik, Særkørsel

50 pct. udsatte unge skal opnå en ungdomsuddannelse København har en målsætning om, at 50 pct. af de udsatte unge i en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse som 25-årige. Fra 2010 er andelen steget, og i 2015 havde 48 pct. af Københavns udsatte unge taget en ungdomsuddannelse. Dette er 10 procentpoint over ande-len for hele landet, hvor 38 pct. har taget en ungdomsuddannelse i 2015.



0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

201520142013201220112010

41%

35%

45% 45%

34%

45% 46%

38%37%

48%

38%36%

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

201720162015201420132012

15,9%

9,8%10,5%

13,6%

PCT.PCT. KØBENHAVN

HELE LANDET

KØBENHAVN

HELE LANDET


UDDANNELSE

PCT. HELE LANDET

KØBENHAVN

KARAKTERGENNEMSNIT

Figuren viser karaktergennemsnittene i bundne prøver ved udgangen af 9. klasse.

Kilde: Københavns KommuneÅr er her afgrænset som perioden 1/10 – 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 – 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

Karaktergennemsnit for 9. klasse Unge i København har et lavere karaktergennemsnit i deres bundne prøver ved udgangen af 9. klasse end resten af landet for skoleåret 2015/2016. Over tid er niveauet dog steget, og nær-mer sig efterhånden det nationale niveau.

Overgang til ungdomsuddannelser efter 9. klasse København har en målsætning om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ung-domsuddannelse. 79,2 pct. af ungdomsårgangen, der afsluttede 9. klasse i 2014 overgik til en ungdomsuddannelse indenfor 15 måneder.


0

1

2

3

4

5

6

7

8

6,3

7

6,8

5,9

2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

201420132012201120102009

83,5%

75,4%

86,3%

79,2%

Figuren viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse.


UDDANNELSE

FRAFALDSPROCENT

Figuren viser andelen af unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse, og som er faldet fra uddannelsen inden for tre år.

Figuren viser andelen af unge, der er startet på en gymnasial uddannelse og som er faldet fra uddannelsen inden for tre år.

Tal uden parentes angiver tællingsåret. Tal i parentes angiver startåret for uddannelsesforløbet. Unge, der indgår i opgørelsen for København, har bopæl i Københavns Kommune.Kilde: Undervisningsministeriet

FRAFALDSPROCENT

Frafald på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser Andelen af unge, der falder fra en erhvervsfaglig uddannelse, er højere i København end i resten af landet. Andelen er stigende i København såvel som på landsplan. Forskellen er dog indsnævret en anelse i løbet af perioden. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er væsentlig højere end på de gymnasiale uddannelser jf. foregående figur.

Tal uden parentes angiver tællingsåret. Tal i parentes angiver startåret for uddannelsesforløbet. De unge som indgår i opgørelsen for København, har bopæl i Københavns Kommune.Kilde: Undervisningsministeriet

Frafald på gymnasiale ungdomsuddannelserAndelen af unge, der falder fra en gymnasial uddannelse inden for tre år, er højere i København end i hele landet. Fra 2013 er andelen faldet i København.

KØBENHAVN HELE LANDET KØBENHAVN HELE LANDET KØBENHAVN HELE LANDET

0

5

10

15

20

25

2016 (2013)2015 (2012)2014 (2011)2013 (2010)2012 (2009)2011 (2008)2010 (2007)2009 (2006)

21,5%

15,5%

19,1%

14,3%

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

2016 (2013)2015 (2012)2014 (2011)2013 (2010)2012 (2009)2011 (2008)2010 (2007)2009 (2006)

50%49%

41%43%


UDDANNELSE

PCT.ANTAL UNGE

Privatskoleoptag af elever i normalklasser på almenskoler.


Andel børn der vælger privatskolenI skoleåret 2016/2017 gik 26,5 pct. af eleverne i 0.-9. klasse i København i en privatskole. Denne andel er relativt stabil over de seneste år.

0

5

10

15

20

25

30

2016/172015/162014/152013/142012/13

27,3% 27,0% 26,7% 26,9% 26,5%

Antallet af praktikpladssøgende er afgrænset til unge i aldersgruppen 15-29 år. Årstal er gennemsnit for 12 måneders aktivitet. Kilde: Undervisningsministeriet

Figuren viser udviklingen i antal praktikpladssøgende unge for København og hele landet.

Mangel på praktikpladser Fra 2013 er antallet af praktikpladssøgende unge faldet i København pga. dalende elevantal på erhvervsuddannelserne. På landsplan er antallet af søgende steget over hele perioden. Københavns andel af søgende unge udgør i 2016 ca. 9 pct. af det samlede antal søgende unge.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

20162015201420132012201120102009

2.963

3.536

251 310



UDDANNELSE

Figuren viser andelen af elever i hhv. 0.-3. og 4.-9. klassetrin, der trives i folkeskolen og specialskoler i København og hele landet for skoleåret 2015/16. Trivsel er opgjort på fire parametre: Social trivsel, Faglig trivsel, Ro og orden samt Støtte og inspiration.

PCT.

Elevernes trivsel er opgjort ud fra den årlige nationale trivselsmåling. Målingen består af 20 og 40 spørgsmål stillet til elever på hhv. 0.-3. og 4.-9. klassetrin. Andele for udvalgte spørgsmål er gengivet. For 0.-3. klassetrin: Social trivsel = elever der til spørgsmålet ”Er du glad for din skole?” har svaret enten ”Ja, lidt” eller ”Ja, meget”. Faglig trivsel = elever der til spørgsmålet ”Er du god til at løse dine problemer?” har svaret enten ”ja, nogle gange” eller ”ja, for det meste”. Ro og orden = elever der til spørgsmålet ”Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne?” har svaret ”Nej”. Støtte og inspiration = elever der til spørgsmålet ”Lærer du noget spændende i skolen?” har svaret enten ”ja, lidt” eller ”ja, meget”

For 4.-9. klassetrin: Social trivsel = elever der til spørgsmålet ”Er du glad for din skole?” har svaret enten ”tit” eller ”meget tit”. Faglig trivsel = elever der til udsagnet ”Jeg klarer mig godt fagligt i skolen” har svaret enten ”enig” eller ”helt enig”. Ro og Orden = elever der til spørgsmålet ”Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne?” har svaret enten ”tit” eller ”meget tit”. Støtte og inspiration = elever der til spørgsmålet ”Er undervisningen spændende?” har svaret enten ”tit” eller ”meget tit”. Kilde: Undervisningsministeriet

Elevtrivsel 2015/2016 Københavnske skoleelever i 0.-9. klasse trives generelt ligeså godt som andre elever i hele lan-det. For klassetrin 0.-3. ligger københavnske elever marginalt højere i forhold til social og faglig trivsel. For 4.-9. klassetrin ligger københavnske elever marginalt højere i forhold til faglig trivsel

samt støtte og inspiration. For både 0.-3. klassetrin og 4.-9. klassetrin ligger københavnske elever i grundskolen marginalt under hele landet i forhold til ro og orden.

SOCIAL TRIVSEL

FAGLIG TRIVSEL

RO OG ORDEN

STØTTE OG INSPIRATION

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Hele landetKøbenhavn

98% 97%

89%

47%

90%94% 94%

45%

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Hele landetKøbenhavn

74% 73%

83%

76%72%

84%

33%34%

København KøbenhavnHele landet Hele landet

0.-3. klasse 4.-9. klasse


UDDANNELSE


Figuren viser fraværsprocenter opgjort for kommunale folke- og specialskoler 0.-10. klassetrin.

Fravær i folkeskolenI skoleåret 2016/2017 havde eleverne i gennemsnit 7,1 pct. fravær. Dette er en mindre stigning i forhold til de foregående år.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2016/172015/162014/152013/142012/13

6,9%6,6%

6,8%7,1%7,0%

PCT.

Københavnernes middellevetid er steget med 3,6 år siden 2004, men ligger fortsat cirka 2 år under gennemsnittet i 6-byerne og hele landet. Middellevetiden varierer betragteligt imellem bydelene.


SUNDHED

SUNDHED | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 74

SUNDHED

MIDDELLEVETID (ÅR)MIDDELLEVETID (ÅR)

Figuren viser middellevetiden i København i 2014 og 2016 fordelt efter bydele.

Middellevetid er udregnet på baggrund af 5-årige perioder for at sikre et solidt statistisk grundlag. Årene ”2014” og ”2016” er derfor gennemsnit af middellevetiden i perioderne 2010-2014 og 2012-2016.Kilde: Københavns Kommune

Middellevetid – fordelt på bydele Der er store forskelle på middellevetiden mellem bydelene i København. Eksempelvis lever borgere i Indre by i gennemsnit 6,7 år længere end borgere på Nørrebro.

Middellevetid er udregnet på baggrund af 5 årige perioder for at sikre et solidt statistisk grundlag. Året ”2004” er derfor er gennemsnit af middellevetiden i perioden 2000-2004. For 2005 er årene 2001-2005 anvendt osv. Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser middellevetiden fra 2004-2016 for København, 6-byerne (ekskl. Kbh) og hele landet.

Middellevetid 2004-2016 Middellevetiden er steget med 3,6 år i København siden 2004. I samme periode er middelle-vetiden i hele landet og de øvrige 6-byer steget med hhv. 3,3 år og 3,2 år. Middellevetiden i København er dog stadig lavere end i hele landet og de øvrige 6-byer.

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

2016201520142013201220112010200920082007200620052004

77,1

80,4

80,3

78,3

77,1

74,7

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Indre By

Østerbro

VanløseAmage

r

østBrønshøj-

HusumValbyAmage

r

vestVeste

rbro/

Kgs. Enghave

Bispebjerg

Nørrebro

81,1

74,575,4

82,1Gennemsnit København 2016

HELE LANDET 6-BY GENNEMSNIT KØBENHAVN 2014 2016

SIDE 75 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SUNDHED

SUNDHED

PCT.ANTAL AMBULANTE BEHANDLINGER PR. 1.000 INDBYGGERE

Figuren viser andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt.

Figuren viser antal lægebesøg og sengedage pr. 1.000 indbyggere i København, 6-byerne, Region Hoved-staden og hele landet, som er repræsenteret ved de stiplede linjer.

Københavnermål: Sundhed – leve længere. 6-by gennemsnit er uden København. Kilde: Sundhedsprofilen 2010 og 2013, Statens Institut for Folkesundhed

Selvvurderet helbred Andelen af borgere som vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt ellergodt, er steget i København fra 2010 til 2013. I 2013 har København også en højere andel af borgere, som vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, end hele landet og 6-byerne.

Folketal er opgjort som et gennemsnit for 1. kvartal og 4. kvartal 2016 - herefter er sengedage og ambulante besøg pr. 1000 indbyggere beregnet. 6-by gennemsnit er uden København.Kilde: Danmarks Statistik

Antal sengedage og ambulante behandlinger 2016København har færre sengedage og færre ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere end både landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. I forhold til gennemsnittet for 6-byerne har København færre ambulante behandlinger, men flere sengedage.

500 520 540 560 580 600 620 640 660 680 700 720 740 760 780 800

800

900

1000

1100

1200

1300

1400

1500

1600

1700

1800

1900

Aalborg

6 by gn. Region Hovedstaden

Aarhus

Randers

Odense

Esbjerg

København

Landsgennemsnit

ANTAL SENGEDAGE PR. 1.000 INDBYGGERE

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6-by gennemsnitKøbenhavnHele landet

85,2%88,1%

85,3%85,0% 86,5% 84,6%

2010 2013


SUNDHED

ANDEL SOMATISKE GENINDLÆGGELSER EFTER 30 DAGE (PCT.)ANTAL FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT ÆLDRE (PR. 1.000 ÆLDRE)

Figuren viser andelen af somatiske indlæggelser, for alle aldre, hvor der sker en genindlæggelse indenfor 30 dage, i 2010 og 2016.

Antal genindlæggelser efter 30 dage København har fra 2010 til 2016 haft et lille fald i andelen af genindlæggelser indenfor 30 dage. København ligger lavere end Region Hovedstaden, lidt lavere end gennemsnittet for 6-byerne, og lavere end andelen på landsplan.

Andel af somatiske indlæggelser (ekskl. ulykker og kræft) med genindlæggelse indenfor 30 dage Kilde: eSundhed.dk

Forebyggelige indlæggelser blandt ældre defineres som en række diagnoser, som det vurderes kunne være fore-bygget på den ene eller anden måde. Nogle af de hyppigste diagnoser der medfører forebyggelige indlæggelser, er nedre luftvejssygdomme, brud og dehydrering.Kilde: Sundhedsstyrelsen

Figuren viser antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ årige) i 2010 og 2016.

Antal forebyggelige indlæggelser blandt ældre Imellem 2010 og 2016 er antallet af forebyggelige indlæggelser faldet. København har haft et større fald i antallet af forebyggelige indlæggelser end gennemsnittet for hele landet, men min-dre end gennemsnittet for 6-byerne. København har fortsat flest forebyggelige indlæggelser blandt ældre ift. de øvrige kommuner.

2010

2016

0

2

4

6

8

10

12

6-by gmns.AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnRegionHovedstaden

Helelandet

7,06,8

7,06,66,5

6,1

10,2

11,4

1,4

8,7

6,9

5,2

5,8 5,7

8,1

6,5

9,1 9,0

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6-by gnms.AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnRegionHovedstaden

Helelandet

70

60

78

83

72

54

7983

65

49

65

71

56

38

72

58

72

96

2010

2016

SIDE 77 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SUNDHED

SUNDHED

Figuren viser, hvor stor økologiprocenten for københavnerne er i 2006-2015 sammenlignet med hele Danmark.

Figuren viser antallet af færdigbehandlede indlæggelsesdage pr. 1.000 borgere, for alle aldre, i 2010 og 2016.

PCT.ANTAL VENTEDAGE PR. 1.000 BORGERE

Københavnermål: Grøn By (Ren og sund storby – Økologi I)Kilde: Analyseinstituttet Gesellschaft für Konsumforschung (GfK)

Økologi i København Andelen af økologiske fødevarer i københavnernes madforbrug har været rimelig stabil over de seneste år, og udgjorde i 2015 17 pct. I hele perioden har gennemsnittet været højere i København end i resten af landet.

Figuren inkluderer kun somatiske indlæggelser ekskl. psykiatrien.Kilde: eSundhed.dk

Antal ventedage på hospitaler efter færdigbehandlingKøbenhavn har oplevet et markant fald i antallet af færdigbehandlede indlæggelsesdage fra 2010 til 2016. København ligger dog stadigt på et markant højere niveau end gennemsnittet for hele landet og de øvrige 6-byer, men lavere end Region Hovedstaden.

2010

2016

0

5

10

15

20

25

30

6-by gnms.AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnRegionHovedstaden

Hele landet

8,1

18,9

13,5

19,9

10,4

6,0

3,2

0,7

4,7

0,6 0,2

6,1

8,7

4,55,0

4,1 3,9

6,0

0

5

10

15

20

25

2015201420132012201120102009200820072006

16%17%

9%

6%

KØBENHAVN

HELE LANDET


Anmeldelser af borgervendt kriminalitet i København er steget fra ca. 72 anmeldelser pr. 1000 indbyggere i 2015 til ca. 83 anmeldelser pr. 1000 indbyggere i 2016, men ligger under niveauet for 2011-2013. Andelen af københavnere, der føler sig utrygge i deres nabolag samt i aften- og nattetimerne er steget fra 2016 til 2017, men er lavere end i 2009 og 2010. Sammenlignet med de fire næststørste byer er andelen af trygge borgere på niveau med Odense og Esbjerg.


TRYGHED

SIDE 79 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | TRYGHED

TRYGHED

PCT.

Figuren viser andelen af 15-25 årige, der er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i perioden 2011-2016 i Københavns Kommune sammenlignet med andelen i de fire øvrige største kommuner

ANMELDELSER PR. 1.000 INDBYGGERE

Figuren viser antal anmeldelser pr. 1.000 indbyggere på udvalgte borgerrettede gerningskoder i Københavns Kommune sammenlignet med de øvrige fire største kommuner Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg.

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

201620152014201320122011

1,12 1,11 1,111,131,17

1,07

0,96

1,08

1,30

1,15

0,94 0,95

De øvrige fire største kommuner er Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg.Kilde: Danmarks Statistik

De udvalgte gerningskoder er hærværk, indbrud i beboelse mv., personfarlig kriminalitet, røveri, sædelighed, tyveri fra borger og tyveri fra personbil mv. Kilde: Rigspolitiet og Danmarks Statistik

Sigtelser af unge for alvorlig eller personfarlig kriminalitetAndelen af 15-25-årige, der er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, ligger i 2016 over gennemsnittet for de øvrige fire største kommuner, men er reduceret ift. årene 2013-2015.

Borgervendt kriminalitet

København har et højere niveau af anmeldelser pr. 1000 borgere, end i de øvrige fire største kommuner i Danmark. Efter et par år med fald i antallet af anmeldelser er antallet steget fra 2015 til 2016, men er fortsat under niveauet for 2011-13.

KØBENHAVN

4 ØVRIGE STØRSTE

KOMMUNER

(GENNEMSNIT)

KØBENHAVN

DE FIRE ØVRIGE

STØRSTE KOMMUNER

(GENNEMSNIT)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20162015201420132012201120102009

82,7

76,3

49,9

36,2

TRYGHED | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 80

TRYGHED

PCT.PCT.

Rigspolitiets Tryghedsindeks – spørgeskemaundersøgelse.Kilde: Rigspolitiet

Spørgeskemaundersøgelse i regi af Tryghedsundersøgelsen.Kilde: Københavns Kommune

Tryghed i de store byerAndelen af borgere, der er trygge i København er på niveau med Odense og Esbjerg, men lidt lavere end Aarhus og Aalborg.

Figuren viser udviklingen i andelen af københavnere, der føler sig utrygge hhv. i aften-/nattetimerne og i deres nabolag.

Andel utrygge københavnere Andelen af københavnere, der er utrygge i aften/nattetimerne, er fra 2009 til 2016 faldet fra 24 pct. til 18 pct. Fra 2016 til 2017 er andelen dog steget med 4 procentpoint. Andelen, der er utrygge i deres nabolag, er fra 2009 til 2016 faldet fra 11 pct. til 6 pct., men er i 2017 steget til 9 pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

EsbjergAalborgOdenseAarhusKøbenhavn

83%

88%87% 86%87%90% 88%

92%92%88%

0

5

10

15

20

25

30

201720162015201420132012201120102009

22%

24%

11%

9%

UTRYGHED I AFTEN-/NATTETIMERNE

UTRYGHED I NABOLAG

2013 2014 2015 2016

Figuren viser andelen af trygge borgere i København i 2013-2016 sammenlignet med Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

Københavns Kommunes økonomi er sund. I perioden 2007-2016 har kommunen haft et solidt overskud på den strukturelle driftsbalance. Overskuddet er bl.a. et resultat af, at kommunen løbende har effektiviseret for over 250 mio. årligt stigende til 312 mio. kr. i 2016. Den sunde økonomi gør det muligt at opretholde et højt anlægsniveau og en relativ lav skattesats.


KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 82

KØBENHAVNS KOMMUNE

MIO. KR (LØBENDE PRISER)STRUKTUREL DRIFTSBALANCE PR. INDBYGGER, 2016 P/L

Figuren viser de besluttede effektiviseringer i kommunens tværgående effektivseringsstrategi i perioden 2011-2016.

Kilde: Københavns KommuneDen strukturelle driftsbalance opgøres som forskellen mellem kommunens indtægter fra skat, tilskud, renter mv. og kommunens nettodriftsudgifter. Akserne skærer ved 1.000 kr. pr. indbygger, der angiver et minimumsniveau for anlæg. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Figuren viser den gennemsnitlige strukturelle driftsbalance pr. indbygger i de to perioder, hhv. regnskab 2007-2009 og regnskab 2010-2016.

Effektiviseringer i Københavns Kommune 2011-2017Siden 2011 har kommunen årligt realiseret effektiviseringer på over 250 mio. kr. I 2015 udgjorde effektiviseringer 335 mio. kr. og i 2017 vil de udgøre 313 mio. kr.

Strukturel driftsbalance En del kommuner havde i perioden 2007-2009 en driftsbalance med lave overskud eller negativt løbende underskud (x-aksen). I perioden 2010-2016 har de fleste kommuner derimod været i stand til at realisere robuste driftsoverskud (y-aksen). Københavns Kommune har i begge perioder haft en robust strukturel driftsbalance.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

-3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000 4.000

AarhusOdense

Gentofte

København

GNS. REGNSKAB 2010-2016

GNS.

REGNSKAB 2007-2009

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2017201620152014201320122011

251257

279

344335

311 313

SIDE 83 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE

BESKATNINGSNIVEAU I PCT.

Figuren viser beskatningsniveauet i 2017 målt som de samlede indtægter fra kommunal indkomstskat og grundskyld vægtet i forhold til beskatningsgrundlaget for begge skattekilder.

INDKOMSTSKATTEPROCENT

Figuren viser kommunernes udskrivningsprocenter i 2017.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, noegletal.dk

KOMMUNERKOMMUNER

Samlet beskatningsniveau 2017 København har landets 25. laveste beskatningsniveau ud af landets 98 kommuner med et niveau på 24,7 pct. Landsgennemsnittet er 24,9 pct.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, noegletal.dk

Indkomstskat 2017København har landets 10. laveste indkomstskat ud af landets 98 kommuner med en sats på 23,8 pct. Landsgennemsnittet er 24,9 pct.

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

København23,8

LANDSGENNEMSNIT: 24,9 PCT.

20

21

22

23

24

25

26

27

28

LANDSGENNEMSNIT: 24,9 PCT.

København24,7


KØBENHAVNS KOMMUNE

KR. PR. INDBYGGER (2016 P/L)KR. PR. INDBYGGER (2016 P/L)

Figuren viser udgifterne til administration i forhold til indbyggertallet i de seneste regnskabsår. De øvrige 6-byer udgøres af Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og Randers.

Administrative udgifter pr. indbygger De administrative udgifter pr. indbygger er højere i København end i de øvrige 6-byer. Udgifterne i København har i en årrække været faldende, men er steget i 2015 og 2016. Forskellen mellem København og 6-byerne er blevet indsnævret fra 2013 til 2014, men er igen steget fra 2015 til 2016. Hvis de administrative udgifter pr. indbygger i København lå på niveau med 6-byerne, kunne København spare 362 mio. kr.

Data er opgjort på baggrund af summen af funktionerne 6.45.51 Sekretariat og Forvaltninger, 6.45.52 Fælles IT og telefoni, 6.45.56 Byggesagsbehandling, 6.45.57 Voksen, ældre og handicapområdet, 6.45.58 Det specialiserede børneområde, 6.45.59 Administrationsbidrag til udbetaling Danmark. De øvrige 6-byer udgøres af Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og Randers. Kilde: Københavns Kommune og Danmarks Statistik

For at øge sammenligning over tid er alle år opgjort efter samme afgrænsning af servicerammen som i det senest aflagte regnskab for 2016.Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger

Figuren viser udviklingen i serviceudgifter pr. indbygger fra 2007 til 2016 i København og hele landet.

Serviceudgifter pr. indbygger I Københavns Kommune er serviceudgifterne pr. indbygger faldet med godt 11 pct. i perioden 2007-2016. Serviceudgifterne har siden 2013 ligget under landsgennemsnittet. Samlet set er kommunernes serviceudgifter i hele perioden faldet med godt 3 pct.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

20162015201420132012201120102009

255 mio. kr.

362 mio. kr.

39.000

40.000

41.000

42.000

43.000

44.000

45.000

46.000

2016201520142013201220112010200920082007

42.545

45.158

40.018

41.080

KØBENHAVN

6-BY GNM. (EKSKL. KK)

HELE LANDET

KØBENHAVN

KØBENHAVNS KOMMUNE


MIA. KR.

Figuren viser udgifterne i København i 2017 fordelt på kerneområder

KR. PR. INDBYGGER (2016 P/L)

Figuren viser bruttoanlæg pr. indbygger i regnskab 2008-2016 i Københavns Kommune sammenlignet med hele landet.

Københavns udgifter fordelt på kerneområder Københavns Kommune har udgifter for ca. 47 mia. kr. årligt. Heraf vedrører over 20 pct. udgif-ter til forsørgelsesydelser til borgere og aktivering, svarende til over 10 mia. kr. Børnehaver og vuggestuer udgør 13 pct., svarende til 6 mia. kr.

Data er opgjort på baggrund af Budget 2017. Under betegnelsen ”øvrige udgifter” indgår alle kommunens udgifter, som ikke dækkes af de andre overskrifter. Det er bl.a. forsyning, vedligeholdelse af veje og kultur og fritidsaktiviteter.Kilde: Københavns Kommune

KØBENHAVN

6-BY GNM. (EKSKL. KK)

Bruttoanlæg er opgjort som udgifterne på anlæg fratrukket udgifterne på hovedkonto 1 (det takstfinansierede område) og funktion 5.32.30 Ældreboliger.Kilde: Danmarks Statistik

Anlægsniveau pr. indbygger Bruttoanlægsniveauet pr. indbygger i København oversteg i 2008 det nationale niveau. Niveauet i København er generelt stigende i perioden 2008-2012, hvorefter det falder i perioden 2013 til 2016. Fra 2015 til 2016 er det dog steget lidt igen. I modsætning hertil er niveauet for hele landet rimeligt konstant i hele perioden.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

201620152014201320122011201020092008

5.288

4.284

5.897

3.275

0 2 4 6 8 10 12

Overførsler og aktivering

Børnehaver og vuggestuer

Øvrige udgifter

Tilbud til ældre og borgere med handicap

Tilbud til borgere med særlige behov

Folkeskolen m.m.

Administration

Anlæg

Sundhedsvæsenet 3,1

3,4

3,9

4,4

4,7

4,8

6,1

6,1

10,3

KØBENHAVN

HELE LANDET


KØBENHAVNS KOMMUNE

Figuren viser den forventede udvikling i Københavns Kommunes langfristede gæld. Gælden er inklusiv den i kommunens selskaber.

MIA. KR.MIA. KR.

Gældsudviklingen skyldes primært investeringer og renter vedrørende metroen samt i klimaindsatser og klimatilpas-ninger vedr. CO2-neutralitet og håndtering af skybrud og mere regn i hverdagen. Metroselskabets og By & Havns langfristede gæld modregnes selskabernes værdipapirbeholdninger og markedsværdireguleringer af gæld. Herudover nulstilles værdien af finansielle instrumenter også for at vise den nominelle nettogæld.Kilde: Københavns Kommune

Tallene i parentes angiver Københavns andel af ejerskabet af det pågældende selskab.Kilde: Københavns Kommune

Forventet udvikling i langfristet gæld i Københavns Kommune og de store selskaberOver de kommende 10 år vil Københavns Kommunes langfristede gæld på koncernniveau stige væsentligt på grund af udviklingen i kommunens selskaber HOFOR og Metroselskabet.

Figuren viser Københavns Kommunes hæftelse for egen og selskabers gæld.

Langfristet gæld i Københavns Kommune og selskaber 2016Pr. 2016 har Københavns Kommune samt selskaber akkumuleret gæld for ca. 63 mia. kr. Ud af disse hæfter kommunen for i alt ca. 44 mia. kr. De største gældsposter findes i By & Havn, Metro og HOFOR.

0

10

20

30

40

50

60

70

I altØvrige (50%)

By & Havn (95%)

Metroselskabet (50%)

HOFOR (85%)

Københavns Kommune (100%)

62,6

1,9 1,9

11,710.0

23,7

11,8

17,9 17,0

7,4

3,6

44,3

I ALT

ØVRIGE INKL. KK’S KLIMALÅN

0

10

20

30

40

50

60

202620252024202320222021202020192018201720162015

53,4

35,4

HOFOR

BY & HAVN (95 PCT. EJERANDEL)

METRO (50% EJERANDEL)

KØBENHAVN

GÆLD KØBENHAVNS KOMMUNES HÆFTELSE

KØBENHAVNS KOMMUNE


XXX XXX TEXT

TEXT

TEXT

TEXT

Figuren viser udvalgte virksomhedsnøgletal for Københavns Kommunes offentlige selskaber for 2016, jf. selskabernes årsrapporter.

Københavns Kommunes selskaber 2016 Københavns Kommune har ejerandel i offentlige selskaber, der har en samlet omsætning på over 17 mia. kr., aktiver på næsten 82 mia. kr. og ca. 4.300 ansatte.

Københavns Kommune

38.1722.06046.13716.70440.318

36%

5.535 1.473 476

762506

2.202 398 927 4.922 562 3288 -2.316 354

7720

-47 2.146 52 0 37 -41429.544 23.270 15.751

6133.531

2.798 4.368 3.148 1.498 238 1.00410.109 -1.579 -3.756

3963.149

717 553 897 -166 89 1851.28634% -7% -24% 26% 13% 28.5% -11% 37% 18%

325 114

37616465%89%

32 183 338 805 857 11

69%9.871

140 0

50%11.837

95%17.523

47% 50%

69%1.180

65%2.314

20%338

14%59

80% 50%1,6 0

METRO CTR VESTFORBRÆN-DINGARC MOVIA BEREDSKAB ARENA

CPHXBY & HAVN

COPENHAGEN MALMÖ PORTBIOFOS

HOFOR

100%45.132

OMSÆTNINGRESULTAT

AKTIVEREGENKAPITAL

MEDARBEJDERESOLIDITET

KK EJERANDELKK HÆFTELSE FOR GÆLD I SELSKABER*

MIL

LIO

NER

SEK

MIL

LIO

NER

KR

MIL

LIO

NER

KR

MIL

LIO

NER

KR

CTR: Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S. ARC: I/S Amager Ressourcecenter. Data fra 2016-regnskaber Kilde: Data fra selskabernes årsrapporter 2016*Inkl Københavns Kommunes egen langfristede gæld på 1.876 mio. kr.


KØBENHAVNS KOMMUNE

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

27,2 mia. kr

12,7 mia. kr

5,6 mia. kr

2,8 mia. kr

0,9 mia. kr

1,1 mia. kr

MIA. KR

Figuren viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær for ansatte i Københavns Kommune 2007-2016.

FRAVÆRSDAGSVÆRK

Figuren viser de forventede investeringer i en række offentlige selskaber, hvor Københavns Kommune har en ejerandel i perioden 2017-2026. Der er tale om en bruttoopgørelse af investeringerne, som ikke er regulerede med fx Københavns Kommunes ejerandel.

Selskabernes investeringer 2017-2026 De store selskaber har forventede investeringer for 50 mia. kr. (brutto) frem mod 2026.

Sygefravær i Københavns Kommune Sygefraværet for de ansatte i Københavns Kommune er fra 2007 til 2016 faldet med 4,3 dage fra 16,3 dage til 12,0 dage om året. Dette svarer til et fald i sygefraværet på 26 pct. over 10 år.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2018 Måltal

2016201520142013201220112010200920082007

10,9

12,2

16,315,6

15,214,8

13,6

12,7 12,712,3

12,0

Kilde: Københavns Kommune, Årsrapport om sygefravær 2016Movia og Arena CPHX P/S budgetterer ikke med investeringer i perioden, mens Hovedstadens Beredskabs investe-ringer er for beskedne til at indgå i figuren.Kilde: Selskabernes langtidsbudgetter

CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB

VESTFORBRÆNDINGEN

AMAGER RESSOURCE CENTER

BY & HAVN

METROSELSKABET

HOVEDSTADENS FORSYNINGSSELSKAB INKL. BIOFOS

KØBENHAVNS KOMMUNE


FRAVÆRSDAGSVÆRKFRAVÆRSDAGSVÆRK

Figuren viser differencen i sygefraværet (antal fraværsdagsværk) for udvalgte faggrupper i Københavns Kommune ift. gennemsnittet for tilsvarende faggrupper i de øvrige 6-by kommuner i 2016.

Figuren viser det gennemsnitlige antal fraværsdage for ansatte i landets største kommuner.

Sygefravær i landets største kommuner i 2016Sygefraværet i Københavns Kommune ligger lige over landsgennemsnittet. Ud af de 98 kommuner, der er opgjort sygefravær for har medarbejderne i Københavns Kommune det 50. største sygefravær.

De øvrige 6-byer er Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og Randers.Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Københavns Kommune

6-byerne er uden Københavns Kommune.Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Københavns Kommune

Sygefravær – faggrupper ift. 6-by i 2016 17 ud af de 22 største faggrupper i Københavns Kommuner har højere sygefravær end gennemsnittet for øvrige 6-byer.

-4 -2 0 2 4 6 8 10 12 14 16

Omsorgs- og pædagog-medhjælpere

Socialrådgivere

Rengøring m.fl.

Socialpædagoger

Pædagogisk uddannede ledere

Pædagoger

Håndværkere m.fl.

Akademikere

Ledere m.fl. undervisnings-området

Teknisk Service

Specialarbejdere mv.

Ergo- og Fysioterapeuter

Syge- og sundhedspers/ledere

Folkeskolelærere

Pædagogmedhjælpere

Social- og sundhedspersonale

Sundhedsplejersker

Pædagogiske assistenter

Administration og it mv.

Sygeplejersker

Elever

Dagplejere 13,8

4,9

2,22,2

1,91,81,4

1,31,00,90,7

0,70,60,5

0,40,2

-0,2-0,4

-1,0

-1,2-2,9

0,0

0

2

4

6

8

10

12

14

6-byerne RandersOdenseEsbjergAarhusAalborgKøbenhavnHele landet

11,511,0

11,9 12,0

12,7

11,2

10,1

11,9


KØBENHAVNS KOMMUNE

PCT.ANTAL

Figuren viser andelen af økologi i kommunens institutioner fra 2005 og frem.

Tallene er opgjort af Københavns Madhus på baggrund af en blanding af leverandørinformationer (spisemærket) og vurderinger fra institutioner. Kilde: Københavns Madhus

Økologi i kommunens institutioner København havde en målsætning om, at der skal være mindst 90 pct. økologi i kommunens institutioner i 2016. I 2016 var økologiprocenten 87. Fremadrettet er målsætningen fortsat, at økologiprocenten skal være på 90 pct.

Figuren viser de realiserede antal i særlige jobordninger: fleksjob, seniorjob, jobrotation, nyttejob, løntilskud samt virksomhedspraktik i Københavns Kommune som arbejdsplads fra 2013 til 2016.

Særlige jobordninger I Københavns Kommune fastsættes måltal for særlige beskæftigelsesordninger i kommunen som arbejdsplads. I 2016 er det ikke lykkedes at indfri måltallene.

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

2000

Nyttejob VirksomhedspraktikLøntilskudJobrotationsforløb Seniorjob Fleksjob

50

622

199229333

742

2013

2014

2015

2016

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Mål 2016201620152014201320122011201020092008200720062005

87%90%

I 2016 er måltallene 751 for fleksjob, 1350 samlet for løntilskud og virksomhedspraktik og 170 for nyttejob. For løntilskud er der i 2013-2014 opgjort i antal pladser, og i 2015 - 2016 opgjort i antal helårspersoner. For virksom-hedspraktik er det i 2013-2014 ikke muligt at udskille et mindre antal borgere, der er i praktik i en anden kommune end København.Kilde: Københavns Kommune

status pÅ kØbenhavn 2018 · det var lav. i 2008 var nettotilflytningen i alt steget til 4.900...

Documents