steen hilling, psykolog, munkholm kursus- og projektcenter

34

Specialpædagogik 6 · 2007

Studierne har omfattet tre specialin-stitutioner for udviklingshæmmede fra forskellige områder af Danmark.

Der har været deltagelse af:1) 34 unge på en dansk Pro duk-

tionshøjskole, hvor man målrettet har arbejdet med opkvalificering til uddannelse og erhverv for moderat udviklingshæmmede.

2) 58 unge på en dansk eftersko-le, hvor man har arbejdet med at udvikle faglighed, personlighed og det sociale i fællesskaber og med at hjælpe udviklingshæmmede unge til at finde deres plads i uddannelses-systemet.

3) 13 kursister på en dansk folkehøj-skole med særligt tilrettelagte kur-ser for tungere udviklingshæmmede i relation til personlighedsudvik-ling.

Undersøgelserne har omfattet elever

fra 16 år til 52 år som alle kan opfylde kravet om at være moderat mentalt handicappede – dvs. fra IQ 80 til IQ 40. Enkelte har derudover været sprogligt retarderede i sådan en grad, at de ikke kan føre en almindelig samtale. Ydermere har en ret betragtelig del af kursisterne i disse undersøgelser haft konstaterede hjerneskader, f.eks. svær epilepsi, skader efter faldulykke og psykiske problemer, f.eks. depression og angst.

Undersøgelsesmetoderne har været standardiserede psykologtest (RAVEN, FTF), spørgeskemaer med billedstøtte i forhold til personlighed og social udvikling samt fokus interview.

Resultat af undersøgelserneProjekt 1Denne evalueringsrapport er base-ret på to samarbejdende erhvervs-skolers (Bornholms Erhvervsskole og Produktionshøjskole) indsats for elever

Steen Hilling, psykolog, Munkholm kursus- og projektcenter, Jelling

Udviklingshæmmede ungeEn beskrivelse af faglige, personlige og sociale problemstillinger

Forfatteren har foretaget et omfattende research study af udviklings-

hæmmede unges og voksnes særlige forudsætninger og de krav, det

stiller til undervisning og læring i forhold til den udviklingshæmme-

des personlige og sociale udvikling.

35


med særlige behov. Antallet af unge har omfattet 34 unge i alderen 17-23. Undersøgelsen omfatter 1) vurde-ring af elever med særlige behov og deres kvalificering ind i uddannelse og erhverv, 2) beskrivelse af det nød-vendige læringsmiljø, for at sådanne elever kan magte at udvikle sig og tage skridt ind i uddannelse og erhverv.http://www.kvis.org/metro/oversigt/TemaerOvergangefraskoletilu1.html

BeskrivelseafeleverneI det følgende afsnit beskrives ele-verne personligt, socialt og fagligt. Der er foretaget systematiske og strukturerede vurderinger og deref-ter foretaget interview med elever og lærere for at sikre en så valid vurde-ring og beskrivelse som mulig. Der er anvendt beskrivende materialesæt fra 1) PAS (Pædagogisk Analyse System), der beskriver både elevens problemer, potentialer og kompetencer og fra 2) det standardiserede beskrivesystem FTF (Nordisk skema til vurdering af ele-vers udvikling og adfærd, nov. 2005) (Trillingsgård m.fl. 2006), der er det

nyeste vurderingsredskab i Norden til vurdering af elevers personlige, sociale og faglige problemer.

En præcis beskrivelse af eleverne vil i en evaluering være en absolut nød-vendighed, idet beskrivelsens nøjag-tighed vil kunne pege på hvor mange problemer, der skal overkommes, før en positiv udvikling kan igangsættes.

Vi vil først se på elevgruppens per-sontræk (Hilling, 2000).

PersontrækanalyseforelevgruppenPersontræk kan opdeles i fem hoved-grupper. Ethvert menneske har mere eller mindre af disse persontræk, der strækker sig fra de meget udadvendte aggressive træk til de meget indad-vendte persontræk.

Hvordanfordelergruppenafeleversignu?Det fremgår af nedenstående graf, at der ses en overvægt af mere indad-vendte persontræk i gruppen af unge fra projektet. Dette er bekræftet ved at krydse data fra både de spørgeskemaer, lærerne har udfyldt og de elevinter-

%-t

abel

gen

. = 2

6% fo

r un

ge

36


view, der er foretaget. Sammenlagt er der udfærdiget 68 skemaer vedrørende elevernes persontræk. Det statistiske gennemsnit for denne vurdering ligger på 26 % point (Hilling, 2006). Ligger eleverne meget over dette tal, vil der være en overvægt af sådanne person-træk, som vil betyde, at de dominerer elevens adfærd. I forhold til lærings-miljøet vil det betyde, at der her skal tænkes på så minimal en stresspå-virkning som mulig. Generelt skal de statistiske vurderinger støtte lærerens forståelse for den enkelte elevs mulig-heder – samt for udformningen af det samlede læringsmiljø.

Ved nærlæsning af datasættene ses, at der er fire elever med udadvendt aggressive persontræk, som tænder af ret hurtigt og ukontrolleret. Der er otte med moderate neurotisk indad-vendte persontræk og seks med mere alvorlige indadvendte persontræk. Der er altså ingen tvivl om, at elevgrup-pens persontræk er kendetegnet ved at indeholde flere neurotisk indadvendte personligheder end udadvendte per-sonligheder.

Der skal være tid til den enkelte elev og de særlige problemer, som den elev har at tumle med. Pædagogisk skal der følges op med særlig tilrettelagt undervisning, der matcher de sete problemer. Vi vil derfor se nærmere på karakteren af den største elevgruppe med henblik på at finde frem til den nødvendige intervention.

Undervisning af person med moderate neurotiske trækEn person med neurotiske træk er kendetegnet ved at være overdreven

forsigtig, optaget af detaljer, ja kan direkte hænge fast i et enkelt ord, som blev sagt på en bestemt måde, være regelrytter og have meget høje præstationskrav samt være stædig og mangle fleksibilitet. Samtidig ses ofte, at personen kan være let påvirke-lig af andre, egocentreret og meget sårbar. Skal have anerkendelse hele tiden og er meget optaget af sig selv – selvcentreret. Viser ofte svingende følelsesudbrud.

Pædagogikken for denne elevtype kunne f.eks. være et emne som ”livshi-storien”. Den vil være velegnet for at få sat sprog på oplevelser og følelser.

Det er i et sådan læringsmiljø nød-vendigt at have en meget høj grad af forudseenhed, og at eleverne kan forudsige, hvad der forventes af dem som individer, hvad der forventes af undervisningen og hvilke værdier, der stræbes mod. Få lærere på klassen, som er et godt samarbejdet team, må anses for helt nødvendigt. Men selv om man opfylder det netop beskrevne pæda-gogiske læringsmiljø, vil sådanne ele-ver stadig have mange følelsesmæssige udbrud og en manglende fleksibilitet for forandringsprocesser. Den ensartethed, som tilstræbes, vil hele tiden blive sat under pres, fordi disse elever ”provoke-rer” systemet til at tage særlige indivi-duelle hensyn, så alle andre vil kunne føle sig tilsidesat. Lærerne vil have en oplevelse af, at hvis de gør en ting, så er der kritik, ændrer de tingenes tilstand, så er der kritik, – lige meget hvad der gøres, må der forventes kritik fra sådanne elever. Derfor kan man med fordel skrive individuelle kontrakter for at låse eleverne på bestemte typer af

37


undervisning, men selv dette vil skabe kritiske bemærkninger. En synliggjort og kontraktbestemt undervisning vil efterhånden medføre, at kritiske røster bliver dæmpet, fordi lærerne kan blive ved med at sætte det aftalte op mod kritikken. Der skal med korte mel-lemrum være et forum for at lave om på aftaler, fordi det så bliver muligt at flytte kritik frem til planlagte møder – og fordi eleverne selvstændigt skal fremføre begrundede forslag til ændrin-ger. Det vil dog blive et problem for den beskrevne elev. Vedkommende ønsker nemlig ikke sådanne tiltag. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at gruppe-opdele eleverne, og skabe forskellige læringsmiljøer.

I det følgende vil vi se på elevens personlige, sociale og faglige problemer ud fra et nyt standardiseret materiale. Det særlige ved dette materiale er, at der er statistiske grænser, der kan syn-liggøre problemets omfang eller alvor.

Hvad viser så 5-15 (FTF) som resul-tat?

FunktionelleproblemerhoselevgruppenDe funktionelle områder, der er beskre-vet, omfatter motorik, eksekutive funktioner (elevens handleberedskab), perception (beredskab til at modta-ge nye informationer), hukommelse, sprog, indlæring (evnen til at bear-bejde nye informationer), social kom-petence samt psykiske problemer.

Der er her valgt at sætte fokus på elevproblemer, der tilhører de 10 % sværeste i forhold til kategori og alder (15 år er valgt som udgangspunkt for at bearbejde data).

Der er to søjler på hver kategori – en blå, der repræsenterer elevgruppens scorer, og en rød, der repræsenterer den 90 % statistiske grænse for hver kategori.

Kort og godt hvis den blå elevsøjle kommer over eller meget tæt på den røde, så er det kritisk.

Der ses, at gruppen ikke er afvi-gende i forhold til motorik, eksekutive funktioner (elevens handleberedskab),

90%

per

cent

il ift

.el

evgr

uppe

n

kat 1 kat 2 kat 3 kat 4 kat 5 kat. 6 kat 7 kat 8 motorik eks-funk. percept. Huk sprog indlæring social. kom Psyk pro

38


perception (beredskab til at modtage nye informationer), indlæring (evnen til at bearbejde nye informationer) samt psykiske problemer.

De resterende tre kategorier kan være let kritiske for elevens bear-bejdning dvs. hukommelse, sprog og den sociale kompetence. Ret vigtige indikationer på at eleven svært kan forklare sin situation med sprog, ikke lige kan indgå i sociale sammenhænge og også har svært ved at skabe hukom-melse. Man kan undre sig over, at de psykiske problemer ikke slår ud så markant i dette vurderingsmateriale. Forklaringen er, at der i materialet ikke fokuseres på personlig udvikling, men på psykiske sygdomme som depres-sionstilstande, karakterafvigeradfærd, borderline og neurotiske tilstande. Materialet er rettet mod at finde psy-kiske sygdomme hos unge, og glæde-ligt nok er der ikke umiddelbart nogle af de unge i projektet, der fremviser sådanne alvorlige kendetegn. Der er to elever, som direkte adspurgt fortæller, at de er behandlet for depression, men

at de ikke for nuværende har sådanne problemer.

Det kunne undre, at der ikke var udslag på indlæringskompetencen i gruppeundersøgelsen, hvor der er fore-taget en datavurdering på elevplan. Her viser det sig, at der er store udsving. Sådanne udsving vil ved en gennem-snitsberegning have en tendens til at sløre de for høje scorer i forhold til, at der er lige så mange meget små scorer – og så havner gennemsnit jo lige i midten. Dette er lige præcis tilfældet i herværende undersøgelse.

Fire elever placerer sig med massive problemer vedrørende indlæringskom-petence funktioner dvs. over 0,78 som er det statistiske gennemsnit.(90 % percentilen).

Disse elever tilhører de 10 % som udviser massive indlæringsproblemer ift. andre unge i Norden. Det er elever, som skal have hjælp til at målrette deres læring.

De eksekutive funktioner svarer til elevens handleberedskab og den udfør-te adfærd. Igen viser den første graf, at

90%

per

cent

il ift

.el

evgr

uppe

n

39


der ikke er problemer set i gruppeper-spektiv, men dette billede ændre sig, når man ser på datasættene for hver enkelt elev.

Tre elever placerer sig med mas-sive problemer vedrørende eksekutive funktioner, dvs. over 0,75, som er det statistiske gennemsnit. (90 % percen-tilen).Disse elever tilhører de 10 %, som udviser massive problemer i forhold til andre unge i Norden.

I undervisningssammenhæng er det elever, der skal have meget nøjag-

tige handleanvisninger og elever, der kræver, at handlinger gentages ret så mange gange. Altså elever der har stort behov for, at lærere tilrettelægger med høj grad af genkendelse, samt at der er tid til gentagelser.

SocialudviklingforelevgruppenI dette afsnit sættes fokus på 1) elever-nes sociale udvikling og 2) faglærernes måder at fremme egen og elevernes sociale forståelse, kommunikation og ansvarsbevidsthed.

Der er anvendt et meget omfattende

% t

abel

- fo

rdel

ing

af a

llesc

orer

90%

per

cent

il ift

.el

evgr

uppe

nEksekutive funktioner

40


spørgeskema med en taksonomi for social udvikling. Alle elever er scoret ind i dette materiale.

Når man analyserer på elevernes kort-sigtede mål, fremstår der en gruppe af temaer, det for over en tredjedel af eleverne anses for særlig vigtigt at få helt styr på. 33 % af elever udviser et potentiale, der kan beskrives i en tak-sonomi. Det er elevernes egne scorer, der er bearbejdet og heraf fremgår dels en udviklingsalder for deres samlede sociale forståelse på mellem 11 og 12 år, dels nedenstående forslag til at fremme en fortsat social udvikling.

Eleverne kan beskrives som overve-jende konkret tænkende i sociale sam-menhænge med få erfaringer og ringe fleksibilitet. Derfor bør der benyttes træning af sociale færdigheder f.eks. ved at tilbyde rollespil, livshistorien og psykodrama. Herigennem kan eleverne lære at klare sig i mere komplekse sociale sammenhænge. Det er ikke nok med en samtale, der skal skabes kon-krete erfaringer hos eleven.

Når man herefter tager udgangspunkt i det standardiserede beskrivesystem FTF (Nordisk skema til vurdering af elevers udvikling og adfærd, nov 2005) ses, at elevgruppen placerer sig med 10 ud af 15 elever i området for sociale problemer. Et meget højt og alarme-rende antal.Ved en detailanalyse ses videre på gra-den af socialt problem. Dette modere-rer tallet lidt, men sætter særligt fokus på en elev, der skal have massiv hjælp for at forstå sociale sammenhænge.

Alle elever, der placerer sig over en statistisk gennemsnitsværdi på 8.9 (manualen s. 28), kan betragtes som havende reelle og moderate socia-le problemer. Dette betyder for den undersøgte gruppe, at der er fem ud af 15 elever, der fremviser sociale tilpas-ningsproblemer svarende til 33 %. Ser man i rådata er der særlig to elever, der fremviser omfattende sociale og psykiske problemer. En af disse place-rer sig med en score over 3.08, hvilket indikerer at denne elev har behov for omfattende social støtte fra professio-

41


nelle personer. Ser man samtidig på de psykiske problemer, ses at denne elev fremviser depressionstilstande.

Projekt 2 Undersøgelse af Waldemarsbo efterskole for sent udviklede ungeUndersøgelseaf58eleverspersontræk2006Undersøgelsen er foretaget i december 2005 og januar 2006. Eleverne har en gennemsnitsalder på 16,8 år med en spredning fra 20 år til 15 år. Som det fremgår af gennemsnitsalderen, er vægten lagt på aldersgruppen 16-17- årige sent udviklede elever.

Formålet har været at finde karak-teristiske persontræk ved gruppen af elever for om muligt at skabe bedre pædagogiske miljøer for elevernes udvikling.http://www.waldemarsbo.dk/nyheder.htm#Juleafslutningen

Der er derfor ensidigt vægtet elevernes fem persontræk samt deres netværk

i undersøgelsen. Det kan derfor med rette anføres, at der mangler en ana-lyse af elevernes potentialer, kom-petencer og faglige problemer samt deres sociale udvikling. Men som det vil fremgå af data, er der rigeligt at arbejde videre med for at skabe bedst mulige læringsmiljøer ud fra et person-lighedsudviklende synspunkt.

I den første illustration ses, at de 58 elever fordeler sig på en atypisk måde. Der er tre skemaer, der er udfyldt for-kert, og disse er ikke medregnet. Det statistiske gennemsnit for eleverne ud fra det anvendte spørgeskema ligger på 25 % til 35 % med midtnormal på 26,5 %. Derfor er det positivt, at eleverne i deres persontræk viser at placere sig inden for et normalområde i de første tre persontræk, dvs. at de stærkt udad-vendte, moderat udadvendte og elever med manglende selvtillid i gennemsnit placerer sig normalt. Det problemati-ske er, at der ses en kraftig overvægt på de mere indadvendte persontræk og dermed, at elevernes neurotiske træk ses forhøjet med ca. 14 %-15 %. Dette

% v

ærd

ier

ud fr

asp

ørge

skam

a (g

en)

Stæ

rk

udad

vend

t

Mod

erat

udad

vend

t

Sel

vtill

ids-

pro

ble

m

mod

erat

ind

adve

ndt

Stæ

rkt

ind

adve

ndt

42


får stor betydning for den pædagogik, der umiddelbar kan anvises.

Netværk for elevgruppen (N=58)Det fremgår, at fem elever har et så manglende netværk, at det må anses for meget problematisk. 13 placerer sig i en risikogruppe, som bør holdes under opsyn. Det er usædvanligt, at der samlet er 18 elever ud af 58, der udviser problemer med deres netværk. Er det fordi, de ikke kan skabe kon-takter, eller ønsker de ikke at have kontakter? Er det den sidste model, så er det enspændere, som ikke har et behov for andre, hvilket må anses for meget usundt i et ungt menneskes personlige udvikling.

Stærkt udadvendte persontræk (N=58)Her ses, at en elev har massive proble-mer med sine udadvendte persontræk, men at 13 har kritiske problemer med at være udadvendt. Samlet har 14 ele-ver ud af de 58 behov for, at der dag-

ligt eller ugentligt sættes særligt fokus på det hensigtsmæssige i at reagere med udadvendte persontræk. Ønsker de dette som personlige kendetegn, eller har de et ønske om af få dæmpet denne uheldige side af egne udtryk? Der er seks elever, der direkte viser undertrykkelse af egne persontræk. Dette betyder for disse elever, at de kan være meget eksplosive og derfor endnu sværere at nå i en pædagogisk samtale. De lukker af og er sig selv nok. Men også her er det vigtigt med oplæste historier og fortællinger, hvor man kan få andre til at sætte sprog på det, man selv føler af indeklemt vrede og frustration.

Moderat udadvendte person-træk (N=58)To elever viser her alvorlige problemer med deres udadvendte persontræk og 10 har mindre, men dog fortsat alvor-lige tendenser. syv undertrykker deres vrede og frustration.

Det kan være nødvendigt at fastslå, at de to netop viste beregninger ikke

Anta

l ele

ver5

8, g

en. i

%er

øve

rste

søj

le

43


kan ”lægges” sammen. De er to selv-stændige grupper, men dog forstået på en sådan måde, at det kan være samme elev, der figurerer i to kategorier. En elev, der er udadvendt aggressiv, vil derfor ofte figurere på begge grafsyste-mer med mere eller mindre vægt. Der skal altså en nærmere analyse til for at fastslå det præcise antal af aggres-sive elever. Men i den foreliggende undersøgelse ligger antallet af elever på en % på 22-23. Elever der under-trykker egne persontræk ligger på 12 %. Samlet betyder dette at en tredje-del af eleverne har overrepræsenteret aggressive træk i deres personlighed. Dette må betragtes som alvorligt og et udtryk for det pres, en stor gruppe af elever er udsat for og svarer igen på med udadvendte aggressiv adfærd.

Mindreværdet som persontræk (N=58)Tre elever har en meget markant profil for mindreværdsfølelser, og 12 har problemer med deres mindreværd. 13 elever undertrykker, at de skulle have

et problem med mindreværd. Her er gruppen af elever, der undertrykker, problematisk. De kan være svære at opdage i det daglige arbejde, fordi de ikke giver klare signaler i deres adfærd om, at de ikke har en basal tillid til sig selv. De kan være klæbende og overfidele og dermed skabe en afstand til andre. Dette er ikke hensigten, men bliver resultatet.

Moderat indadvendte persontræk (N=58)11 elever viser alvorlige problemer, ved at de har opprioriteret de mode-rate indadvendte persontræk. Seks elever viser en manglende erkendelse af deres egen person for de moderat indadvendte persontræk. Fem elever har undertrykt egne træk for at agere indadvendt.

Stærkt indadvendte persontræk N=58Otte elever viser meget alvorlige oppri-oriteringer af deres indadvendte per-sontræk.

Stæ

rkt

udad

-re

ager

end

e

Ud

ad-

reag

eren

de

Min

dre

værd

Ind

adve

ndt

Stæ

rkt

ind

adve

ndt

44


11 elever viser en manglende erken-delse af deres egen person for stærkt indadvendte persontræk.

11 elever undertrykker egne træk for at være stærkt indadvendte.

Som det fremgår af nedenstående graf er der en overvægt af indadvendte persontræk. Dette var at forvente, når man tager udgangspunkt i indskriv-ningssamtalerne. Her oplyses, at en omfattende del af kursisterne benyt-ter medicin relateret til netop indad-vendte persontræk f.eks. depression. Men det er ligeledes vigtigt at se denne afbildning som en mulighed for at løfte kursisternes selvværd og på den måde bidrage til højere livskvalitet. Dette er netop, hvad der kan ses i beskrivelser fra både lærerne og kursisterne, når de evaluerer, hvad de har fået ud af opholdet. Så budskabet om en højere livskvalitet og dermed at blive mere selvhjulpen, er på dagsordenen.

Hvor alvorligt står det så til med kur-sisterne? Alle har vel indadvendte per-sontræk? Der er i en meget omfattende ungdomsundersøgelse fra CEU-området fastlagt, hvad der kan forventes i en normalgruppe af unge (Hilling, 2006 på www.munkholm-kursuscenter.dk). Den følgende graf tager udgangspunkt i denne gruppe normale unge. Derefter er der foretaget fem sammenligninger i forhold til gruppen af kursister på høj-skolen. Der tegner sig her et billede af en gruppe, der har meget omfattende neurotiske persontræk samt proble-mer med mindreværd. Grafen viser alarmerende høje tal og bekræfter at de udviklingshæmmede personer for en meget stor dels vedkommende har

psykiske problemstillinger, der kræver stor opmærksomhed.

Efter en gennemgang af de personlige og mere læringsmæssige problemfelter vender vi os nu mod de sociale proble-mer, mod potentialer og kompetencer. Det er netop her, at lærerne har gjort opmærksom på problemer.

Hvor omfattende er de sociale pro-blemer? – og kan der gøres noget konstruktivt?

SocialudviklingforkursistgruppenI dette afsnit sættes fokus på kursi-sternes sociale udvikling og lærernes måder at fremme egen og kursisternes sociale forståelse, kommunikation og ansvarsbevidsthed.

Der er anvendt et meget omfattende spørgeskema med en taksonomi for social udvikling. Alle kursister er sco-ret ind i dette materiale.

Når man analyserer på kursisternes kortsigtede mål, fremstår der en grup-pe af temaer, der for over en tredjedel af kursisternes vedkommende anses for særlig vigtig at få helt styr på. 33 % af kursister udviser et potentiale, der kan beskrives i en taksonomi. Det er kursisternes scorer, der er bearbej-det. Disse viser en udviklingsalder for deres samlede sociale forståelse på mellem 11 og 12 år.

Grafen øverst på side 45 giver forslag til fremme af fortsat social udvikling.

Umiddelbart ser det ikke alarme-rende ud, når der ses et antal kompe-tencesvar på 24, et højt antal poten-tialesvar og ret få problemsvar ud fra det anvendte spørgeskema. Det er

45


lærernes besvarelser, der er lagt til grund for beregningerne.

Ved en differentiering af alle kursi-sterne ses, at ca. halvdelen placerer sig under gennemsnit. I denne nedre del ses også de største sociale problemer. Ni kursister ses at have meget omfat-tende problemer ud af de 34 udfyldte spørgeskemaer. 15 kursister skal have massiv hjælp til at klare sig i sociale sammenhænge, så der er rigeligt at se til, når der i en hverdag skal klares problemer. Det er dette billede, der afspejles i lærernes besvarelser – 24 kursister med stort hjælpebehov.

Billedet er gjort endnu mere tydeligt i næste graf, hvor det fremgår, at der er en meget stærk og social kompe-tent skare af kursister. Det er i denne del, at de 12, som herefter formår at komme i yderligere uddannelse og job på særlige vilkår, skal findes.

Mellemgruppen er derfor interes-sant. Kan der siges noget om hvilke kriterier, der skal være til stede og hvilke, der skal aktiveres for at få

denne gruppe sporet ind på job på særlige vilkår?

Faktisk har livshjulet været en hjælp i sammenhæng med de samtaler, eva-luator har gennemført. Det viser sig her, at det milde pres fra lærerne og kammerater får denne gruppe af kursi-ster til at deltage mere aktivt og der-med skabe en form for forberedelse til selvstændige beslutninger. Men dette tager mere end kursusperioden på de tre måneder og skal altså være et fler-årsprojekt. En del af kursisterne delta-ger i flere perioder, og dette medfører, at enkelte fra mellemgruppen opnår så stærke kompetencer, at de vover at ønske sig praktikophold som en forbe-redelse til job på særlige vilkår.

Det fremgår også, at den svageste gruppe af kursister har så omfat-tende problemer med faglige, sociale og personlige områder, at det mere er et terapeutisk ophold, der efterspørges end et egentlig højskoleophold.

Den sidste graf viser det aktuelle støtte behov. Igen forbavses man over, at det

Kom

pe-

tenc

er

Pot

entia

ler

Pro

ble

mAnta

l sva

r

46


drejer sig om så omfattende et antal elever. syv med et meget omfattende støttebehov, 17 med middel støtte behov og ni med lavt støttebehov. Samlet er det en gruppe, der ikke kan

fungere, hvis der ikke tilføres støtte. Ikke kun en sproglig støtte, men i ligeså høj grad en støtte i forhold til, at man går ind sammen med kursisten og gør tingene sammen.

1 5 9 13 17 21 25 29 33

Anta

l ele

ver

47


• Kursisterne kan beskrives som over-vejende konkret tænkende i sociale sammenhænge med få erfaringer og ringe fleksibilitet. Derfor bør der benyttes træning af sociale færdig-heder f.eks. ved at tilbyde rollespil og psykodrama. Herigennem kan kursisterne lære at klare sig i mere komplekse sociale sammenhænge. Det er ikke nok med en samtale, der skal skabes konkrete erfaringer hos eleven.

Der er en god overensstemmelse mellem lærergruppens opfattelse af kursister-nes situation og de aktuelle handlinger og udviklingsstrategier, der sættes i værk. Dette vil samlet give kursisterne de optimale forudsætninger for at udvikle sig fagligt, personligt, socialt og kulturelt.

Det fremgår, at kursisterne på det personlige, sociale og faglige plan skal hjælpes. Hjælpen skal gives dem i form af tid, så de kan lære at for-stå deres egen situation og lære, at deres omverden ikke skal opfattes som truende. De skal kunne se nyt-ten af at gøre en indsats, så de bliver selvstændige.

MentoruddannelseHvordan har kursisterne så hørt om projektet? Er der tale om en reel vej-ledning eller bare en form for skjult anbringelse? Hvordan oplever kursi-sterne deres indgang til projektet? Dette punkt anses for vigtigt, da kur-sisterne i projektrammen skal ”uddan-nes” til mentorer.

Det fremgår for langt over halvde-len, at de har hørt om projektet gen-

nem enten sagsbehandler eller ved, at tidligere kursister har omtalt projektet positivt.

Dette er kernen i en mentors arbejde at kunne inspirere, så andre kan få samme tilbud med udvikling af livskva-litet som indhold.

For den anden halvdels vedkommen-de findes andre grunde. Det positive er, at alle kursisterne kan beskrive, at opholdet har været givende. Mest på det sociale område, dernæst på faglige områder og så på det personlige plan. Man tør noget mere og er blevet mere selvstændig. De sagsbehandlere, som satsede på, at deres unge/voksne med særlige behov kunne få et godt tilbud igennem projektet, har med de unges udsagn vist, at det var den rette vej. Det har været udbytterigt og succes-fuldt.

I det følgende samles op på evalu-eringen.

Opsamling”Fra at kunne enkeltfunktioner til at kunne magte en produktion”.

Kursisterne havde lært så meget om at klare sig, at de kan vise forståelse og respekt for arbejdet og for hinan-den.

Kursisterne har nu et ønske om at klare sig og er blevet mere virke-lighedsrealistiske og kan på enkelte områder erkende egne barrierer i kend-te omgivelser.

Kursisterne er positive – mange kur-sister oplever sig i en gruppe og ser, at andre har samme problematik. Som eksempel kan elevforeningen bruges. Der er flere af kursisterne, der har været meget aktive i elevforeningen.

48


Og afleveringssamtalerne samt reflek-sion er ligeledes blevet et aktiv og ikke bare en en-vejskommunikation.

KonklusionDer er en stolthed over at kunne magte verden bedre i disse kursistbesvarelser. Der er en indsigt i, at med den rette hjælp, så kan jeg meget mere, end jeg troede.

Der er skabt en sammenhæng mel-lem indhold og udbytte.

13 kursister på Nordfyns Folkehøjskole fra 18 år til 52 årI efterfølgende rapport samles kur-sisternes evnemæssige præstationer, deres personlige og sociale problemer samt de særlige neuropsykologiske problematikker.

Det er en gruppe af kursister med omfattende problemer svarende til match gruppe fem i det sociale system. De har alle været på et personligheds-mæssigt, fagligt og socialt mentor-kursus, som har til formål at bibringe kursisterne så meget selvtillid, at de

kan magte at være en slags formidlere iblandt deres egne, så der kan skabes en form for initiativ til at finde og tage del i aktiviteter.

Dette er faktisk lykkedes for (se næste side).

Der kan konkluderes, at den under-søgte tungeste gruppe af kursister fremviser mange alvorlige problemer i de eksekutive funktioner. Disse omfat-ter selvindsigt, selvregulering, plan-lægning, metatænkning, overblik på egne funktioner, samt hvordan har jeg det f.eks. følelsesmæssigt i min krop (at mærke efter). Ganske dramatiske funktioner, der ikke fungerer hos den undersøgte gruppe. Gruppen omfatter 10 ud af de 13 kursister.

Dette vil sige at otte ud af de 13 kursister har beskrevne former for personlighedsproblemer eller konstate-rede hjerneskader.

Der kan konkluderes, at de mere neurotiske, indadvendte former for persontræk er fremherskende med en vægtning på 10 ud af 13 kursisterwww.munkholm-kursuscenter.dk

%-t

al if

t. ne

urop

syko

logi

skpr

oble

m N

=14

opmærksomhed 69 Hukommelse 69 eksekutive funktioner 77

49


Kursist Evner/ Neuropsykologisk resultat Personlige/sociale problemerkøn/alder intelligens

Kvinde < 60 IQ Opmærksomhedsprobl. eksekutive Forhøjede scorer i neurotiske parametre –30 år funktioner visuel-motorisk, medicineres for depression

Mand, < 80 IQ Opm.problem samt de eksekutive Forhøjede scorer i udadvendte20 år funktioner. God hukommelse, epilepsei parametre, samt angsttilstande, epilepsi

Kvinde, < 60 IQ Opmærksomhedsprobl. eksekutive Mindreværdsproblematik,28 år funktioner visuel-motorisk, selvtillidsproblem

Mand, = 60 IQ De eksekutive funktioner samt Forhøjede scorer i neurotiske38 år hukommelses probl. parametre – depression

Kvinde < 60 IQ Opmærksomhedsprobl, eksekutive Forhøjede scorer i neurotiske18 år funktioner, sprogproblem. parametre – depression

Mand, < 40 IQ Opmærksomhedsprobl. eksekutive funk- Forhøjede scorer i neurotiske52 år tioner visuel-motorisk samt hukom- parametre – depression melsesprobl. Formodning om hjerneskade Samt manglende realitetssans

Kvinde < 80 IQ Langsom, arousal/opmærksomheds- Forhøjede scorer i neurotiske36 år problem parametre – depression

Mand, = 60 IQ Opmærksomhedsprobl. eksekutive Mindreværdsproblematik,49 år funktioner visuel-motorisk samt selvtillidsproblem hukommelsesprobl. Formodning om hjerneskade

Mand < 60 IQ Opm.problem samt de eksekutive Forhøjede scorer i neurotiske parametre39 år funktioner. Hukommelses probl., – depression. Mindreværdsproblematik, hjernedysfunkt. Epilepsi selvtillidsproblem

Mand, < 60 IQ De eksekutive funktioner samt Forhøjede scorer i neurotiske parametre34 år hukommelsesprobl. – depression. Mindreværdsproblematik, selvtillidsproblem

Kvinde, < 60 IQ De eksekutive funktioner samt Forhøjede scorer i neurotiske20 år hukommelsesprobl. parametre – depression

Mand, < 40 IQ Meget omfattende - eksekutive Manglende personlighedsindsigt28 år funktioner samt hukommelses probl.

Kvinde, < 40 IQ Meget omfattende - eksekutive Manglende personlighedsindsigt38 år funktioner samt hukommelsesprobl.

Gn. 27 år Ca. 60 IQ

50


%-t

al if

t. ko

nsta

tere

dehj

erne

dysf

unkt

ione

r. N

=13

Manglende realitetssans 15 Hdepression 30 epilepsi 15

%-t

al if

t. pe

rson

lighe

ds-

prob

lem

er. N

=13

Udadvendthed 23 Mindreværd 46 indadvendthed 77

KonklusionDet kan konkluderes, at jo mere udvik-lingshæmmet, man er, desto mere sår-bar ser det ud til, at man er. Dette medfører, at man som person både udvikler flere og tiltagende lærings-problemer samt psykiske og sociale problemer.

Det er problematisk at se den ældste gruppe af udviklingshæmmede med så omfattende psykiske problemer i en sammehæng med hjernedysfunktioner.

Positivt set er det derfor helt nød-vendigt at satse på de unge med mode-

rate funktionsnedsættelser, da der her ses en positiv respons på at skabe uddannelse og job for dem.

Når kursisterne bliver over 30 år, ser det ud til, at den mere sociale og personlige del af udviklingen træder i forgrunden. Med tilrettelagte indi-viduelle forløb samt fællesaktiviteter ser det ud til, at der kan skabes en konstruktiv udvikling. En udvikling, der betyder, at de udviklingshæm-mede tager et større ansvar for egen udvikling – personligt og socialt. Der er dog en tidsfaktor af væsentlig grad

51


i denne sidste udviklingsdel. Det ser ud til, at de fleste kursister har ønsket at tage to kursusforløb for at opnå en selvudvikling som også de selv var til-freds med. Ting tager altså tid, og det

betyder at et ½ års kursusperiode viser sig at være mest hensigtsmæssig.

[email protected] n

steen hilling, psykolog, munkholm kursus- og projektcenter

Documents