36 1

DET DANSKE REGGIO EMILIA NETVÆRKS NYHEDSBREV

NR.15

JULI 2017

Bestyrelsen for Det Danske Reggio Emilia

Formand:Karin Eskesen · Fælledvej 16 · 5000 Odense C E-mail: kese@post3.tele.dk · tlf.: 66 13 57 95

Kasserer Jørn Moestrup · Bredstedgade 15 · 5000 Odense CE-mail: purts@mail.dk · tlf.: 66 11 06 66

Medlemmer: Mitzi Tofte · Børnehaven Peder Lykkesvej 77 · 2300 København SE-mail: Mitzi.Tofte@faf.kk.dk · tlf.: 32 58 87 43

Linda Ellesøe Hessellund · Nattergalvej 3 · 8900 Randers CE-mail: lhess@mariagerfjord.dk · tlf. 29 65 32 66

Hanne Ohlsen · Vildrosevej 2 · 5700 SvendborgE-mail: heoh44@gmail.com · tlf.: 29 21 55 94

Willy Freese · Sillerup Møllevej 34 · 6100 HaderslevE-mail: b.w.freese@mail.tele.dk · tlf: 20 44 53 74

Niels Nielsen · Skovvang 12 · 7100 Vejle E-mail: dyrbergnielsen@hotmail.com · tlf.: 75 83 12 10

Det Danske Reggio Emilia Netværks sekretariatFælledvej 16,5000 Odense C+45 66 13 57 95

Giro konto: 579 – 0077E-mail: kese@post3.tele.dkHjemmeside: wwwreggioemilia.dkRedaktion: Karin Eskesen

ISSN 1903–4032

Børnene og byen – Byen og børnen . . side 4

ÆSTETIK OG GENBRUG . . . . . . . side 12

REMIDA OG DYRENES FEST . . . . side 30

2.C og talemåder . . . . . side 18

REMIDA, KREATIVITET OG PÆDAGOGENS LÆRINGSRUM . . . . . . side 22

2 3

REFLEKSIONER

NR.

Artikler fra bladet må kun kopieres af de institutioner, der har indgået aftaler med Copy – Dan og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer.

15Indholdet i ReFleksioner nr. 15 indeholder...

PRAKSIS OG TEORI – TEORI OG PRAKSISEr der en sammenhæng?

side 21

FORORDReMida Centrene får flere henvendelser, der

omhandler forholdet mellem hånden og hove-

det, når man skal forholde sig til læreproces-

ser, fag og faglighed samt lovgivning. Eksem-

pelvis betyder begrebet ”den åbne skole” og

muligheden for at hente støtte uden for sko-

lens rum til at øge forståelse af et tema, et

fag, et problem, at ReMida Centrene får flere

og flere henvendelser, der ønsker at bruge

Centrenes tilbud.

Vi får også andre henvendelser om at indgå

i lokale tilbud, både når det gælder kultur og

byudvikling, som omtalt i to artikler i ReFlek-

sioner nr. 15.

BØRNENE OG BYEN – BYEN OG BØRNENEAf Karin Eskesen

ÆSTETIK OG GENBRUGAf Ulla Kjær Kaspersen

2.C OG TALEMÅDERAf Tue Olsson, Bente Karkov, Karla, Christian H og Anders

REMIDA, KREATIVITET OG PÆDAGOGENS LÆRINGSRUMAf Kate Mikkelsen

REMIDA OG DYRENES FESTAf Linda Ellesøe Hessellund

side 7

side 35

4 5

Af Karin Eskesen

Overordnet temaDet overordnede tema for standen på Havnekultur-festivalen 2017 er baseret på bydelsrolleprojekter og har overskriften ”Min By – Min Bydel”. Temaet skal sætte spot på den mangfoldighed, der er i by-ens mange forskellige bydele og hvilke forskellige kvaliteter og udviklingspotentialer, der måtte være i den enkelte bydel. Men også hvordan de enkelte bydele tager sig ud i forhold til hinanden og i forhold til hele byen generelt. Og ikke mindst hvad folk vil betegne som deres #YndlingsOdense. Vi er alle en del af storbyen Odense og de fælles-skaber, der udfolder sig på tværs af byen – og på Havnekulturfestivalen har vi en helt særlig mulig-hed for at komme i dialog med mange forskellige

borgere og høre deres fortællinger om byen. I år vil der derfor i højere grad være fokus på viden-sindsamling/indsamling af borgernes fortællinger, end der vil være fokus på formidling af forskellige projekter.

SamarbejdspartnereByudviklingsstanden er i år et samarbejde mellem Bystrategisk Stab, Center for Civilsamfund, Odense Letbane, ReMida Center for kreativt genbrug samt engagerede frivillige fra tre forskellige lokalområder i henholdsvis Agedrup, Bolbro og Skibhus, der alle kommer en times tid og præsenterer noget fra de-res bydel i standen.

BØRNENE OG BYEN – BYEN OG BØRNENE

Fra Bystrategisk afdeling i Odense

kommune fik ReMida Center Odense en opfordring til at indgå

i et samarbejde om byens udvikling på Havnekulturfestivalen 2017.

REMIDA - HVOR KOMMER IDEEN FRA?At føle sig hjemme at høre til er helt klart tæt for-bundet med det sted vi lever/bor. Det er dog sam-tidig vigtig at have en dialog med verden, både den lokale og globale.Det er værdier der påvirker fremtiden. At give bør-nene ordet i sådan en sammenhæng kan give pej-linger på både nutid og fremtiden.

Det pædagogiske arbejde i Reggio Emilia, Italien har inspireret mange mennesker verden over og også danske pædagoger og politikkere har besøgt byen.

6 7

Også odenseanske politikkere besøgte Reggio Emilia og Loris Malaguzzi, der var chef for institutionerne i Reggio Emilia, besøgte Odense ved flere lejligheder og han fik i 1994 tildelt H.C. Andersen prisen.Efter 2. Verdenskrig tog en gruppe borgere og Loris Malaguzzi initiativ til at bygge børneinstitutioner. De undrede sig over at så mange underlagde sig fascismen og var enige om at det nok skyldtes den dårlige uddannelse man tilbød børnene.Nedenstående digt siger meget om udgangspunktet for den tænkning der ligger bagved det pædagogiske arbejde i Reggio Emilia

Respekten for børn er et væsentligt udgangspunkt og at bygge på det børn kan, forstiller sig og ved i stedet for det, de ikke kan handler både om respekt og demokrati. Børn vil gerne deltage og vil gerne at vi lytter til dem. Men de vil også gerne udfordres og der med opleve, at vi tager dem alvorligt.Og da det var usikkert om vi ville finde et nyt sted til ReMida tog to niårige piger Vigga og Elisa initiativet til en underskriftindsamling der hed”RED REMIDA”. Børn der tager ansvar slås for det de gerne vil, giver håb for fremtiden.

Temaet for samarbejdet på Havnekulturfestivalen 2017 var Din by – din bydel et meget relevant og meningsfuldt tema for børnene, der besøgte vores fælles telt.

Fra et ReMida perspektiv giver det god mening at inddrage børn i planlægning af en by. Vi fik rigtig mange gode forslag og snakke under-vejs med både børn og forældre, der tog mod udfor-dringen der lød: Byg dit YndlingsOdense.

ReMida havde på forhånd taget billeder af forskel-lige steder i Odense, så børnene kunne placere de-res forslag til YndlingsOdense på de steder, hvor de synes de passede bedst eller manglede.Og at børnene har noget at byde ind med samt lyst til at blive hørt, synes jeg at Claras bud er et godt eksempel på.

Et barn har hundrede sprogLoris Malaguzzi

Et barn har hundrede sprogmen berøves de nioghalvfems.Skolen og kulturenskiller hovedet fra kroppen.De tvinges til at tænkeuden kropog handle uden hoved.Legen og arbejdetvirkeligheden og fantasienvidenskaben og fantasterietdet indre og de ydregøres til hinandensmodsætninger.

Børnene og byen – Byen og Børnene

Aktivitet i teltet

8 9

Hej Da jeg ved Odense havnekulturfestilval var på bestøg i jeres bod, belv jeg opfordret til at skrive til jer, og det vil jeg hermed gøre. Jeg syntes der ikke er så mange legpladser inde i byen, men dem der er, er mest for de små og skaterer. Der mangler noget for os imellem 7-15. Min ide var at lave en legeplads til lidt stører børn i Odense city så når forældrene skal noget kan børnene lege på legpladser der skal være.

f.eks ved rådhuset, på torvepladsen, omkring Vindegade/Kongensgade og andre steder, kunne være en mulighed. Med venlig hilsen

Clara Marie Ramsmussen11 år

Clara på 11 år byggede en legeplads. Da jeg spurgte hende hvorfor, var Claras svar: at der var mange legepladser til små børn og til store er der mange skaterbaner. Men der er ingen til min aldersgruppe. Claras svar var velbegrundet og jeg spurgte om hun vil skrive forslaget ned og sende det til mig, så jeg kunne bringe det videre til kommunen.

Allerede inden jeg nåede hjem var der en mail fra Clara:

Claras forslag til legeplads

10 11

Nøgleord for ReMida Center Odenses virke er blandt andet ”kreativitet”, ”innovation” og ”bære-dygtighed”, og i den sammenhæng er det afgørende at betragte tingene i en helhed: Når man skal forsøge at se fremad og planlægge for de kommende generationer, er det helt væsentligt at skoler, institutioner, virksomheder og politikere samarbejder om projekterne og løsningerne.med skoler, institutioner samt virksomheder, giver god mening, når man skal forsøge at se fremad.Bæredygtighed handler ikke kun om materielle ting, men i høj grad om, at også dens børn og borgere i det hele taget bliver inddraget og hørt.

landingsplads til luftballon

Valg af placering af forslag i byen er en sag der kræver overvejelse og omhu

En telt campingvogn og placering på plads med udsigt til byen

Fra ælling til svane

Det fælles telt på havnen

12 13

Mobiler som kan dreje rundt i mindst to led. Sådan lød overskriften på opgaven til 4. klasse fra Tarup skole i Odense, der var på besøg hos ReMida centret en tirsdag formiddag i november. Der var fag-dag på skemaet? Og sammen med deres lærer ankom de til dette slaraf-fenland af genbrugsmaterialer, dippedutter, himstergimster, tyl, rør, plastik-knapper, en kasse med engle og lommeregnere. ALT kan man finde her! På en anden reol ligger alt det værktøj, man kan drømme om: Limpistoler, skruetrækkere, hamre, varmluftspistoler, save, mejsler, søm, sakse o.m.m. Efter en kort introduktion deles eleverne op i grupper, og så går de i gang. Det er tredje gang, at Berit Nilsson, lærer i natur/teknologi, materiel de-sign og billedkunst og eleverne er på besøg, så de kender stedet godt efterhånden.

ReMida centret i Odense er et sted, hvor genbrugsmaterialer bliver brugt til at skabe nye kunstværker. Her kan ele-verne boltre sig i alskens ”skrammel”, og der er plads til at lave fejl på vejen frem mod det færdige produkt. Det er et godt sted at tage hen, hvis man vil styrke elevernes innovative, kreative

evner og æstetiske sans.

Af Ulla Kjær KaspersenKoordinator for Fyn, Syd- og Sønderjylland Nationalt netværk af Skoletjenester

OGÆSTETIK

GENBRUG

Der var fagdag på skemaet?

Det er tredje gang, at Berit Nilsson, lærer i natur/teknologi, materiel design og billedkunst og eleverne er på besøg,efterhånden.

14 15

skriver historien, der udspiller sig, tilbage på værk-stedet og videreudvikle historien og scenen osv. ”Det åbne værksted på ReMida centeret benyttes også af nogle lærere til at arbejde med sociale kom-petencer, inklusion og generel trivsel i klassen. ”Vi kan igangsætte forskellige typer af aktiviteter som skaber en ny rollefordeling og nye måder at samar-bejde på i en klasse” fortæller Kåre Runge.

Materialer til brug hjemme på skolen Ud over at bruge værkstedslokalerne, som man kan i Odense, er der også mulighed for at hente mate-rialer på ReMida centrene til sin egen undervisning hjemme på skolen. Med et medlemskab kan man frit i løbet af året afhente diverse materialer på af-talte tidspunkter i løbet af ugen, og ligeså meget man kan bruge. Klassen fra Tarup skole besøgte centeret i 4 timer fik deres mobiler med tilbage på skolen, og nu bli-ver de foreløbig udstillet på skolens bibliotek.

På spørgsmålet om hvad det gode ved ReMida cen-tret er, svarer Camilla og Amina meget hurtigt ”Det er sjovt at være her, og det gør ikke noget man laver fejl, så finder man bare noget andet. Det er ikke som der hjemme i klassen, hvor der bare er en ting af hvert”.

En særlig pædagogikDet at begå fejl er mange enige om er en hel es-sentiel del af det at arbejde kreativt og innovativt. Selv om det kan lyde, som ReMida centeret blot er et åbent værksted, hvor eleverne kan arbejde med forskellige typer af genbrugsmaterialer, så er det en hel særlig filosofi, der ligger bag ReMida centrene byggende på Emilia Reggio pædagogikken. Ifølge denne har alle børn en medført sans for kreativi-tet og æstetik, og det gælder om at understøtte og stimulere disse sanser ved bl.a. at lade børnene få adgang til værksteder, hvor materialer og red-skaber ligger frit tilgængeligt, og hvor børnene kan arbejde med så lidt instruktion og indblanding som muligt.

Kreativitet og social kompetenceNogle skoleklasser bruger næsten stedet, som de-res andet klasselokale fortæller Kåre Runge, med-arbejder på ReMida og i mange andre fag end blot billedkunst, natur/teknologi og materiel design. Bl.a. fortæller Kåre Runge om en lærer der arbejder med kreative skriveprocesser i dansk i de mindste klasser. ”Eleverne kommer på ReMida centeret og bygger små eventyr og scenarier op i tomme sko-tøjsæsker. Bagefter tager de tilbage i klassen og

ReMidaOrdet ReMida stammer fra sagnet om kong Midas, som kunne forvandle alt han rørte ved om til guld. Der findes i alt fem værksteder under ReMida i Danmark placeret i Hirtshals, Randers, Hedensted, Jelling og Odense. De har lidt forskellige samarbejder med skolerne, så undersøg på forhånd, hvordan det foregår i den afdeling, du ønsker at bruge.Materialerne på centrene leveres af en lang række forskellige virksomheder og produktions-steder alt fra gartnerier, til vindmølleindustri, brugskunst og skotøjsforretninger. Materialer testes og sikres certificeret for miljø- og allergifremmende stoffer, inden de bliver sat frem i værkstedet.Man kan tegne et medlemskab for et år som privatperson eller som institution/skole. Med det har man lov til at hente materialer på faste tidspunkter i løbet af ugen til sin egen undervisning hjemme på skolen.

www.remidaodense.dkwww.remida.hjoerring.dkwww.remida.randers.dkwww.remida.hedensted.dkJelling??

Planeterne i frit svæv

Drengene laver deres egen slik mobil, inspireret af oreo kiks og marsh mallows

16 17

Reggio Emilia pædagogikReggio Emilia pædagogikken startede som en bevægelse lige efter 2. verdenskrig i Reggio Emilia distriktet i det nordlige Italien, hvor de lokale kvinder åbnede deres egne institutioner. Området er stadig et besøgt område for studieture fra hele Nor-den inden for børns kreativitet og æstetik.

Det var pædagog Loris Malaguzzi (1921-1994), som blev optaget af denne bevæ-gelse og formulerede en pædagogik, der bygger på en tanke om at børn er født skabende og kreative både som individ og i fællesskab med andre. ”Barnet har hun-drede sprog”, det handler om at give barnet mulighed for at arbejde med alle sider af deres personlighed, og dermed styrke deres tro på egne evner. Selve pædagogik-ken ses som et led i en demokratisk dannelse. Der lægges derfor vægt på en stor åbenhed i forhold til at være i dialog med det omgivende samfund på alle niveauer og inddrage nye teknikker inden for kunst, litteratur osv. og ikke mindst inden for de senere år den digitale verden.

Pædagogikken slog først rigtig igennem en bølge her i Danmark i løbet af 90’erne og er først og fremmest udbredt i daginstitutionerne. (kilde: www.leksikon.org/art.php?n=5096, nov 16)

Det danske netværk inden for Reggio Emilia pædagogik www.reggioemilia.dk

Eventyret vokser frem i en skotøjs-æske

Materialerne står ordnet i overskueligt system på hylderne, så det er let for børnene at lade sig inspirere og gå på jagt efter det helt rigtige.

18 19

TALE Af Tue Olsson,

Bente Karkov,

Karla, Christia

n H

og Anders

Kære ReMida

Jeg har samlet en række af de tanker, overvejelser og refleksioner jeg har gjort mig i forbindelse med vores

workshop hos jer.

Inden besøget på ReMida havde vi i dansk arbejdet med talemåder. Talemåder spiller en større rolle end

tidligere i danskundervisningen i indskolingen, bl.a. fordi det indgår i forenklede fællesmål, fordi ele-

verne testes i deres viden om talemåder i de nationale test og ikke mindst fordi det danske sprog

udvikler sig. De børn der i dag færdes i indskolingen, har typisk så unge forældre, at de ikke

hører mange af de gamle talemåder fra dem. Derfor er der kommet mere fokus på talemåder

i skolen.

Nogle gange er talemåder logiske, men andre gange er det volapyk, hvis ikke man

kender betydningen. Det kan ødelægge både samtaler, film og bøger.

Hos ReMida havde eleverne mulighed for at visualisere noget af det, for

dem, meget abstrakte ved mange af talemåderne. Det fælles gruppear-

bejde inviterede til dialog og sparring eleverne i mellem og gav alle

elever ny forståelse af forskellige talemåder. På gå-turen hjem

til Hunderupskolen gik snakken stadig på talemåder, samt

forskellige ideer og input til, hvordan man mon kunne have

skabt andre talemåder i Remidas lækre genbrugsmaterialer.

Tak for en fantastisk dag.

Tue Olsson

Lærer på Hunderupskolen

M ÅD

ER

Hej RemidaVi syntes det var rigtig sjovt og besøge jer og vi vil rigtig gerne komme igen nu har vi en lille historie til jer.

DER VAR ET SLOTDet var et stort slot der boed en kong og en droning og de var så skør at de havede roter på lofted og de havede nogne vakter som pasede på dem.De havede fire vakter der pase på dem og de havede også en stor drage der der spyegde med ild Den var også med til at pase på dem.Kongen og droningen havede også to hund og de var vakthunde stor vakthunde og en nat var der nogen der vile stjele kisten men de noet det aldrig heldivis.Den var godt skjult bag tramer og så fik de den aldri men en da fik de den og gemte dem men heldivis fik kongen og droningen den igen og de købte en mase nyt for alle deres penge i kisten.Porten var åben og vakterne stod på deres pladser og slotet var enelig færdit

Karla, Christian H og Anders

20 21

Klassen havde i dansk undervisningen på skolen arbejdet med talemåder som: Rotter på loftet, Prikken over I, Blindpassager

22 23

REMIDA, KREATIVITET

OG PÆDAGOGENS LÆRINGSRUM

Et lille pip fra ReMida Center Hedensted

Af Kate Mikkelsen, Pædagogisk leder af ReMida Center Hedensted

Nogen gange støder man tilfældigt på mennesker, som får betydning for de handlinger, eller ideer, man

kommer til at arbejde med.Et sådan møde fandt sted i som-meren 2016 Svendborg, hvor jeg

deltog i et fotoprojekt.

På loftet i Per Buks daværende Galleri på Fred-riksøen og med udsigt over Svendborg Havn fik jeg et lille indblik i de to kunstneres mange spændende projekter og aktiviteter. Aktiviteter som ud over de-res egen kunstproduktion også indebærer rejser rundt i verden, hvor de afholder kunstprojekter med børn som lever under fattige kår. Kunst med børn i verden er det officielle navn for projektet og det seneste de to kunstnere har arbejdet med, er opret-telsen af en kunstskole i Tanza på Philpinerne. Bør-nene bor på en losseplads og det er derved nær-liggende at anvende skrot og genbrugsmaterialer i deres kunstfremstilling med børnene. Målet med deres kunstskole er at børnene kan tjene penge til

at købe skoleuniformer og dermed få adgang til at gå i skole.

Hjemme i ReMida Hedensted fortalte jeg om mødet i Svenborg og vi blev enige om, at det kunne være spændende, at indlede et samarbejde med Per og Ann-Kerstina, når vi skulle have vores årlige fælles-projekt, med de øvrige institutioner i kommunen.Vores projekt kom til at hedde ReMida har pip i låget og kuk i kassen. Det skulle handle om fugle på den ene eller anden måde og naturligvis være pædagogisk målsat og meningsgivende for børne-gruppen i de enkelte institutioner.

I ReMida ser vi det som en væsentlig del af arbejdet med børn, at de voksne om-kring børnene selv har haft materialerne i hånden og selv har været igennem en proces, hvor de har skullet arbejde med emnet på forskelligvis. Vi inviterede der-for til en inspirations dag for pædagoger og medhjælpere fra de institutioner som

ville deltage. Hver institution havde 1-2 deltagere på dagen.Selve dagen var delt i to, hvor den første del var styret af de to kunstnere og an-

den bestod af præsentation af værker samt teori.

INSPIRATIONS DAG I REMIDA CENTRET

Et tilfældigt møde

24 25

Ovenstående tabel viser hvilke forskellige elementer grupperne skulle indtænke i

forhold at arbejde med Nepal som inspiration til temaet Pip i låget og kuk i kassen.

DET STARTER MED EN HISTORIEDagen på ReMida starter med at Per og Ann-Kerstina fortæller en historie fra Nepal, og deres arbejde med Kunst med børn i Verden. De fortalte om kulturen, børnene og deres oplevelser i landet. bl.a. et jordskælv der hændte mens de var der. Efter fortællingen blev kursisterne inddelt i 3 grupper med hver deres opgave.

Arbejdet i grupperne skulle afspejle emnet Pip i lå-get og kuk i kassen, men der ud over skulle gruppe 1 arbejde endimensionelt, og bl.a. anvende en gra-fisk teknik, gruppe 2 skulle arbejde 2dimensionelt og anvende mælkekartoner og sidste gruppe skulle arbejde 3dimensionelt og genanvendeligt plastik i deres projekt.

Samtidig skulle alle 3 grupper finde noget fra Nepal der kunne inspirere til projektet eller tilføre noget til kunstværket. Og i sidste ende skulle der fortælles en historie om værket.

GRUPPE 1 GRUPPE 2 GRUPPE 3

1dimensionelt 2dimensionelt 3dimensionelt

Dokumenta/Fakta Religion Affald

Skrift Mønstre Recykling

Foto Ritualer Genanvendeligt

Grafisk metode Udsmykningmælkekartone

Plastik

Et billede Kunne hænge Skulptur

HVORDAN GRIBES OPGAVEN ANDet er altid interessant at se hvordan grupper som ikke kender hinanden i forvejen vælger at

gribe og starte med en opgave. Her var forskelligheden i de 3 grupper tydelig, mens en gruppe hurtigt var Hands on og opfandt deres kunstværk og historien undervejs, så var gruppe 2 i gang med et større research arbejde og en lang snak omkring opbygningen og tilgangen til værket. I gruppe 3 var det svært at blive enige og det blev hurtigt tydeligt at gruppens medlemmer kom til at arbejde enkeltvis med små dele af projektet. Da der undervejs blev skabt en forstyrrelse i grupperne, og de blev bedt om for en stund at bytte kunstværker gav det anledning til en del

frustration især i gruppe 3.Målet med at bytte var at give deltagerne mulighed for at få andre øjne på deres værk, samt at

byde ind med nytænkning i andres værker.

26 27

NUETS DIDAKTIKDer er forskel på at lytte til børn, at høre børn og at handle på det børn siger. Hvor det at lytte til børn kan forstås som, at give børn mulighed for, at ytre sig. At høre børn, er når modtageren indgår i en dialog om det hørte og at handle på det hørte, refererer til den forandring budskabet får i sam-spillet mellem børn og voksne.

Når gæsterne i ReMida centeret siger de bare vil være Kreative og dermed tager udgangspunkt i det børnene har lyst til at lave her og nu, så kræ-ver det mere end blot at møde op og gå i gang. Det kræver forberedelse. Hvis det børnene ytrer ønske om og det de er nysgerrige på skal give læring og styrke kreativiteten, så må der etableres en metode for nuets didaktik. Spørgsmål hertil kunne være.

KUNST OG KREATIVITET, HVORFOR?Noget af det vi indimellem oplever, når vi har be-søg af børn og voksne fra daginstitutioner i centret er, at de har ikke har gjort sig særlige tanker om, hvad de vil eller hvorfor. Vi skal bare være kreative er deres argument, eller vi vil bare gerne lave ro-botter. Noget andet vi ind imellem ser er voksne, som har en klar forestilling om hvordan børnenes ting skal se ud. Det resulterer i produkter som er meget ens, men også meget veludførte. Hvorfor er det et problem kan man spørge? For det første synes vi det er en god ide at tage udgangspunkt i det børnene er optagede af, men vi synes det er vigtigt pædagogerne tager stilling og sætter sig mål også for børnenes kreative udvikling. De må have reflekteret over hvorfor det er godt for bør-nene at komme i ReMida.

I artiklen; Kampen om de kreative børn (Mehlsen 2010), beskrives ”Kreativitet som mere og andet end klippe-klistre. Kreativitet er at bryde ram-merne og de eksisterende tankeformer at være kreativ handler om at opdage noget nyt; om at bryde med det kendte.

Men det skal ikke kun være nyt, det skal også være relevant og meningsgivende for børnene.

Hvis vi som voksne enten kun befinder os bag børnene og hele tiden skifter spor og retning efter

hvad børnene vil, eller hvis vi kun er optagede af hvad vi som voksne synes kunne være interes-sant, så går vi glip af det som Ingrid P Samuelson kalder det eksplorative samspil, hvor “de voksne” skaber situationer, som er inspirerende for børne-nes udforskning leg og læring. Det eksplorative eller udforskende samspil kræver meget mere end en traditionel aktivitet, hvor pædagogen en-ten er styrende., eller helt lader det være op til børnene. Den voksne må udforske sammen med børnene og aktiviteten kan ændre sig, så det er meningsgivende for barnet (Mehlsen 2016). Når pædagogiske aktiviteter eller en tur I ReMida Centret tager udgangspunkt i børnenes nysger-righed og hvad børnene interesserer sig for, bliver det potentielle læringsudbytte større og forskning peger på at børnene får mere ud af en aktivitet når de selv er med til at forme den. “Den svenske kreativitets forsker Cecilia Levin, mener at børn er kreative indtil det fyldte 10. år, hvorefter skole og voksne har tendens til at dræbe kreativiteten, i be-stræbelsen på at lære børn at svare korrekt på de voksnes spørgsmål (Tanggaard mfl. 2012). Hvis vi skal undgå dette kræves det, at man som pæda-gog er opmærksom på at indgå i en relation med barnet, hvor man er opmuntrende i forhold til bar-nets nysgerrighed, uden altid at blande sig direkte eller forsøge at styre hvad der skal foregå. – at være kreativ handler om at opdage noget nyt, om at bryde med de eksisterende tankeformer. Det betyder at vi som pædagoger skal være opmærk-somme på hvilke spørgsmål vi får fra børnene og hvilke vi stiller dem. Har barnet mulighed for at reflektere, eller giver vi svaret på forhånd.

• Hvad hører jeg fra børnene – hvad ytrer de ønske om, hvad er de nysgerrige på, hvad er de optagede

af – data viser …

• Hvad vil jeg – Afprøve, undersøge, lære børnene, blive klogere på – hvad er mit mål

• Hvorfor – udgangspunkt i værdier, teori, læreplaner osv.

• Hvad ved jeg allerede – om børnegruppen om selve projektet osv

• Hvad må jeg vide for at kunne gå i gang – Skal jeg selv have afprøvet noget, læse noget osv.

• Hvordan vil jeg gøre det – hvilke rammer skal jeg sætte, hvor længe, selve forløbet i grundform

• Hvordan vil jeg bruge mine kolleger undervejs – har jeg brug for sparring

• Hvad skal min rolle være – hvilke spørgsmål kan jeg stille undervejs,

• Hvordan og hvad vil jeg dokumentere og hvordan vil jeg bruge dokumentationen

LÆRINGSRUMMETS BETYDNINGInspirationsdagen I ReMida skulle gerne bidrage til at de medvirkende fik en større bevidsthed omkring materialerne, indsigt i at arbejde målbevidst og ud fra givne rammer, samt en Hands

on oplevelse af hvad det kan betyde at arbejde kreativt i et inspirerende miljø. Det mentale rum hvor pædagogens rolle som retningsgiver, meningsgiver og fascilitator er væsentlig. Hun må

reflektere over om hun skal være foran, ved siden af eller bag ved børnene i processen. Arbejder hun i det eksplorative samspil, og udforsker sammen med børnene erogså væsentlige spørgs-

mål. Det fysiske læringsrum har ligeledes stor betydning.

Rummet påvirker os. Rummets farver og lys påvirker os, og sætter os i en bestemt stemning som kan påvirke vores adfærd og de resultater, vi gerne vil opnå. Omgivelserne påvirker vores sind,

velvære, humør og adfærd, og har betydning for vores koncentration og ydeevne.

28 29

Da Per Buk og Ann- Kerstina valgte at starte dagen i det ”fortællende” rum, med en historie, om Nepal, var dette medvirkende til at sætte en stemning – at skabe lydhørhed og at danne en fælles ramme og fælles forståelse. Et startskud som de medvirkende kunne leve sig ind i.

Det gav projektet pip i låget og kuk i kassen et fælles referencepunkt og var med til at sætte fanta-sien i gang. Derudover gav det deltagerne noget at researche på og tale ud fra, som var håndgribeligt. -Arbejdet i grupper gav indblik i vores forskellighed og viste betydningen af at kunne se og bruge hinan-dens kompetencer mod et fælles mål.

- ReMida centret og dets materialer og indretning var med til at påvirke deltagerne til at tænke kre-ativt og nyt, da materialerne i sig selv appellerer til dette.

-Der var mulighed for at inddrage lys og skygger i den fortælling de skulle formidle til sidst.

Deltagerne fik undervejs mulighed for at reflektere over hvordan dagen og en historie kunne danne af-sæt i projekter i deres egne institutioner.

Fik de medvirkende så det ud af det som de og vi gerne ville?Det kan jo være svært at svare på, hvordan de enkelte benytter sig af den viden og de redskaber de fik med

sig fra dagen, men hvis vi tager udgangspunkt i deres evaluering og refleksioner ved dagens afslutning,

så var det tydeligt at dagen havde været inspirerende, sjov og tankevækkende.

Noget af det de gav udtryk for var

• at det var rart selv at prøve materialerne

• At processen med at tage udgangspunkt i en fortælling var ny og anderledes for dem

• At fordybelsesprocessen var vigtig

• At arbejdet i grupper var givende, men også udfordrende

• At det var frustrerende at blive forstyrret undervejs og skulle arbejde på andres værker, men at det gav god mening efterfølgende.

• At mange af de arbejdsgange og erfaringer de fik sig under vejs direkte kunne relateres til arbejdet med børnene, børnenes tanker og følelser osv.

• At atmosfæren og stemningen havde været god og munter, hvilket var med til at dagen fløj af sted.

• At det var godt med konkrete redskaber og metoder, som kan bruges fremover

• At det var rigtig rart at høre om de andres ideer og høre deres fortælling om kunstværkerne efterføl-gende.

• At der selv om udgangspunktet var den samme, så blev der arbejdet meget forskelligt i de 3 grupper, men at hver gruppe nåede frem til et spændende og lærerigt resultat.

Eventyret om at få det umulige til at ske. En historie om frihed og om en fugl uden vinger!!

Vi skal til Nepal og Himalaya og her skal vi stifte bekendt-

skab med nationalfuglen, Monalen også kaldet ”Dunk”

fuglen.

PÅ grund af forurening med pthalater og hormon forstyr-

rende stoffer i Dunk fuglens føde, er fuglen tvekønnet,

med hannens flotte farverige fjerdragt.

Dunk fuglen lever af eksotiske cocktail blomster, som er

en rig vitaminkilde for fuglen. Dunk fuglen har også en

fødekilde i ”punkermus” som ofte ses omkring reden. En

”punkermus” er en transformeret mus fra den teknologi-

ske verden.

I parringstiden flyver Dunk fuglen ned fra bjergenes tider

og så er det at man ofte kan høre den karakteristiske par-

ringslyd: DUNK, DUNK og DUNK, disse dunkelyde har ofte

forårsaget jordskælv og farlige laviner og holdt liv i sagnet

om den afskyelige snemand.

Dunkfuglen lægger mange æg og som udruges efter 17

mdr. Ungerne er meget forskellige af udseende, men fade-

rens gener er stærkt gennemgående i dem alle.

Når ungerne er flyvefærdige, og det sker efter ca. 14 mdr.,

så sker det fantastiske, det der var umuligt sker,

DUNKFUGLEN LETTER FRA REDEN SAMMEN MED ALLE UNGERNE-OG DE FLYVER PÅ FRI-HEDENS VINGER MOD HIMALAYAS TOP.

Litteratur:Mehlsen, Camilla 2016; Nærværende pædagogik, Bakspejlet 16

Tanggaard, Lene, Birk,Rasmus & Ernø,Steffen Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet - et forskningsreview ,Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet 2012 www.kommunikation.aau.dk

Mehlsen, Camilla; Kampen om de kreative børn Forskning i December 2010 www.bupl.dk

Hopmann, Anne, Læringsrummet betydning – når de fysiske rammer taler, Skøn skole,Skolestart nr. 4 2016

Et eksempel på en af gruppernes historie, da deres arbejde med den 2dimensionelle figur var færdig

30 31

REMIDA OG DYRENES FEST

Af Linda Ellesøe Hessellund

I 2017 er Region Midtjylland Europæisk kultur hovedstad

Temaet for kulturhovedstads året er RETHINK, og intet kunne være mere oplagt end at ReMida Ran-ders skulle deltage og bringe børnekultur og pæda-gogikken ind i kulturåret.

ReMida Randers indgår i et større samarbejde med flere kultur institutioner i byen om at skabe en Spektakelfestival i og omkring lokalerne ved Ran-ders Egnsteater.

ReMida Center Randers er forankret i Reggio Emi-lia pædagogikken som altid inddrager hoved, hjerte og hånd, derfor kunne ReMida heller ikke indgå i samarbejdet, uden at børn og pædagogikkne blev sat i spil.

Skal der være fest – så lad der være fest. Vi ved alle, hvordan mennesker holder fest… - Men hvor-dan holder dyrene fest?? Det blev det grundlæg-gende spørgsmål, som grupper af byen børn skulle

hjælpe Spektakelfestivallen med at besvare.Kunstenere Susanne Ahrenkiel fra Viborg, har samme med ReMida inviteret 2 skoler og 2 børne-huse til at deltage i projektet.

ProcessenAlle børnene modtager en invitation til projektet i form af stort et postkort, hvor på den blanke bag-side skulle bruges til en arbejdstegning på netop deres bud på, hvordan dyrene ville holde en fest.Det er blevet til en række festlige bud som f.eks. barnet som har tegnet en regnorm og en tudse som møder hinanden og beslutter at holde en fest sam-men.

Ud fra de skønne arbejdstegninger skulle børnene fremstille konkrete værker som afspejler dyrenes fest. ReMida Randers stod til rådighed med mange finurlige overskudsmaterialer, som nu skulle indgå i de konkrete værker.

Undervejs har kunsteneren Susanne Ahrenkiel og Rita Willum fra ReMida Randers superviseret arbej-det ude lokalt på de enkelte skoler og dagtilbud.

Børn fra Fussingø natur-børnehave i gang med deres fælles værk på et tidligere lærred fra en skolelokale

En tudse og en regnorm møder hinanden og beslutter at folde en fest samme

Farvelægning af arbejdstegninger. Stor koncentra-tion og stor hjælp-somhed børnene imellem.

32 33

DagtilbudI samspillet mellem børnene og kunstneren op-står der fantastiske øjeblikke, som da der skulle tegnes en stor cirkel på et gammelt lysbillede lær-red. Her træder kunstenerne i karakter og om viser børnene, hvordan deres egne krop kan danne en cirkel, som vi kender det fra Leonardo Da Vinci be-rømte cirkel omkring mennesket, eller fra de engle vi laver efter en ny falden sne. Cirklen skulle være så stor, så Susanne selv måtte ligge krop til, mens børnene ihærdigt fik tegnet cirklen op til et stort fælles værk.

SkoleEn gruppe drenge fra 5. klasse har besluttet at de-res fest er med hvaler og de syr modeller på syma-skiner. Der blev sprunget et frikvarter over her og der, når der var godt flow i syningen, håndværk og design.

En af udfordringerne for 5. klasserne har været at bevæge sig fra tegning til at lave et tredimensionelt udtryk. Kunstner Susanne Ahrenkiel har arbejdet med børnenes selvværd og mod til at turde tro på at det var muligt, at går fra papiret til noget tredi-mensionelt.

Projektet indgår i skolen som understøttende under- visning i faget Håndværk og design og i dagtilbud-det understøtter projektet arbejdet med kulturelle udtryksformer.

DokumentationSom kulmination på projektet vil alle arbejdstegnin-ger, fotos af processen og værkerne blive udstillet i forbindelse med spektakel festivallen. Her vil vær-kerne indgå sammen med ReMida Randers ekspe-rimentarie udstilling, som bliver åben for alle byen børn i Ridehuset.

På den enkelte skole eller dagtilbud har lærer og pædagoger arbejdet inden for hvert deres måde at sætte mål for børnenes læring gennem projek-tet. F.eks. har børnene i Fussingø naturbørnehave mange erfaringer med at tegne og male, men sjældnere samarbejdet omkring et fælles værk, hvor en række læreplanstemaer sættes i spil.

For eksempel udfordres den alsidige personlige ud-vikling , når der skal løses problemer i en skabende proces eller sproget, når børn skal verbalisere, hvad der er brug for hjælp til.

De deltagende skoler er Munkholm skolen og Kri-strup skole, samt de to børnehuse Fussingø natur børnehave og Bredstrupgade børnehave.

Der bliver testet materialer til værkerne...

...mon de kunstige øjenvipper kan bruges??

Bredstrupgade børnehave er optaget af de festlige sommerfugles fest

34 35

LITTERATURLISTEReFleksioner fra et udviklingsprojekt i vuggestuerRedaktion Hanne Ohlsen og Karin Eskesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 220,00

Samtaler med Loris Malaguzzived Jørn Moestrup og Karin Eskesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 110,00

Parken er... oversat af Karin Eskesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 110,00

Children, spaces and relations . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 280,00

Reggio Emilia og de hundrede sprog” af Karin Wallin, oversat af Karin Eskesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 240,00

”D” ligner Robin Hoods flitsbue af Anna Barsotti, oversat af Karin Eskesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 168,00

Børn i Europa– særnummer om Reggio Emilia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 75,00

Reggio Tutta :En guide til byen fra børnene- engelsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 240,00

ReMida fortællinger fra et udviklingsprojekt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 150,00

The Etics in Loris Malaguzzis Philosphy af Alfredo Hoyuelos: - engelsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 220,00

Forming i barnehagen i lys av Reggio Emilias atelierkulturaf Kari Carlsen: norsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 300,00

Nyhedsbrevet ReFlekssioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 75,00

Bøgerne kan bestilles hos DDREN’s sekretariat ekskl. forsendelse

Næsehorn og en mindre ven

5. klasse på Kri-strup skole i færd med deres optakt til arbejdsteg-ninger.

Blå-hvaler på vej gennem symaskinen