strejf af bornholms natur

Skoletjenesten på NaturBornholm Vinter 2004

Strejf af Bornholms natur Materiale til forberedelse inden besøget på NaturBornholm


2

Strejf af Bornholms natur Materiale til forberedelse inden besøget på NaturBornholm

1 FORORD OG LÆRERVEJLEDNING ...............................................................................4

BORNHOLM - DET ANDERLEDES DANMARK . .................................................................................. 4 LÆSEVEJLEDNING........................................................................................................................ 5

2 BORNHOLMS UNDERGRUND.......................................................................................... 6

KLIPPERNE ER DANNET TILBAGE I JORDENS URTID......................................................................... 6 HVAD ER GRANIT?........................................................................................................................ 7 HVAD ER GNEJS?.......................................................................................................................... 9 HVAD ER SANDSTEN? ................................................................................................................... 9 NORDBORNHOLM ER KLIPPE, SYDBORNHOLM ER FORSTENET HAVBUND....................................... 10

Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne..................................................................... 11

3 JORDSKÆLV HAR FORMET LANDET......................................................................... 14

EUROPA BRÆKKER OVER............................................................................................................ 14 JORDSKÆLV 100 METER SYD FOR NATURBORNHOLM.................................................................. 15 HVORFOR SKER DER JORDSKÆLV? .............................................................................................. 15


4 HVAD ER TID ? ................................................................................................................. 18

TIDENS PULS.............................................................................................................................. 18 HVORDAN VED MAN AT KLIPPERNE ER 1.700 MILLIONER ÅR GAMLE?........................................... 18 TIDENS TAND............................................................................................................................. 19


5 FORSTENINGER, KROKODILLER OG DINOSAURER PÅ BORNHOLM ! .............. 21

HVAD ER ET FOSSIL ?.................................................................................................................. 21 DE FØRSTE BORNHOLMERE......................................................................................................... 22 ØGLER OG DINOSAURER PÅ BORNHOLM...................................................................................... 24 KROKODILLER OG SKILDPADDER................................................................................................ 25


6 ØSTERSØEN, FISK OG BRAKVAND ............................................................................. 28

BRAKVANDSBASSIN –ER DER SALT I ØSTERSØEN?....................................................................... 28 FLADFISK, OM AT STARTE PÅ HØJKANT OG SÅ LÆGGE SIG PÅ SIDEN RESTEN AF LIVET. .................. 29 HAVØRREDLIV ........................................................................................................................... 30


3


7 RÆVE OG RÅDYR............................................................................................................ 34

RÆVESKAB OG SPOR AF RÆV......................................................................................................34 RÅDYRENE TRIVES FANTASTISK.................................................................................................. 35 ET PARADIS FOR MANGE DYREARTER.......................................................................................... 36 NATURSYN TIL DEBAT ................................................................................................................ 37


8 KØDÆDENDE PLANTER, SYDEUROPÆISKE FRUGTER OG LÆGEURTER ....... 40

SYDEUROPÆISK KLIMA GIVER FRISKE FIGNER.............................................................................. 40 INSEKTÆDENDE NØDVENDIGHED................................................................................................ 41 LÆGEURTER GENNEM HUNDREDE AF ÅR...................................................................................... 41



4

1 Forord og lærervejledning

Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBorn-holm er derfor ikke et museum, men et videnspædagogisk aktivitetscenter. Gennem oplevelser, sansning og pirring af nysgerrigheden inde, og ude formidles Bornholms natur, geologi, plante- og dyreliv. Desto bedre forberedt, desto større udbytte. For Bornholm kan med rette kaldes for det an-derledes Danmark! Bornholm - det anderledes Danmark. Der ligger et stykke Danmark langt ude i Østersøen. Faktisk ligger øen en god bid øst for Österlen i Sverige, og umiddelbart kan det forekomme lidt underligt, at disse 588 kvadratkilometer hører til det danske rige. Ofte ser man Bornholm anbragt i et kvadrat for sig øverst til højre på Danmarkskortet, fordi et kor-rekt tegnet kort ellers ville komme til at omfatte store dele af Sydsverige ( incl. føromtalte Öster-len)! Men som vi ynder at sige her på NaturBornholm: Der er en forklaring på alting! Forklaringen på ovenstående skal i øvrigt findes i Danmarkshistorien – nærmere bestemt i året 1658… Ved at se på kortet nedenunder, ses det, at der faktisk er kortere til både Sverige, Tyskland og Po-len, end nærmeste anden danske kyst ! Den besøgende på øen i Østersøen vil hurtigt opdage, at det-te anderledes landskab dog umiskendeligt er Danmark. Men, vil det vise sig, også et temmelig spe-cielt stykke af kongeriget!

Figur 1. Afstande fra Bornholm til de nærmeste kyster.

37 km 300 km

88 km

135 km

100 km


5

Forklaringer findes naturligvis: Rent geologisk tilhører hovedparten af Bornholm en helt anden del af Europa end det øvrige Danmark! Og placeringen langt mod sydøst midt i Verdens største brakvandshav forklarer både floraens, faunaens og klimaets forskellighed fra resten af Danmark. Og så er Bornholm en ø! Det har den været i de seneste 10.000 år, og det betyder også noget for fauna og folk: Muldvarpen nåede aldrig at indvandre, mens ”Bornholm” var en halvø - Skovmåren uddøde på et tidspunkt og kunne ikke genindvandre (den kunne hverken svømme eller flyve tilbage til Bornholm!) – en østdansk dialekt er til vore dage bevaret som kommunikationsform mellem øboerne – osv…. Læsevejledning Som et ofte efterspurgt tilbud om materiale til forberedelse til et lejrskolebesøg på Danmarks østlig-ste landsdel har vi nu udarbejdet de følgende kapitler. Stoffet kan bruges som inspiration til klassens besøg på NaturBornholm – og på Bornholm! Det er et udpluk af de temaer, som formidles på Na-turBornholm, men andre kan aftales: Kontakt NaturBornholm! Pluk løs blandt emnerne og arbejd lidt med både specielle og generelle problemstillinger og temaer, som kan supplere klassens undervisning og forberedelse – læs det hele igennem og kontakt Natur-Bornholm. God fornøjelse og på gensyn på NaturBornholm!


6

2 Bornholms undergrund

Dette afsnit præsenterer de helt overordnede træk i Bornholms undergrund og millioner af år gamle geologiske historie. Dybt under vores fødder findes en masse forskellige lag, der hver især fortæller om tidsperioder, der har været for mange mange år siden. Bornholm har været del af en bjergkæde, en ørken, en havbund og offer for store jordskælv. På NaturBornholm kan man selv opleve alle pe-rioderne, men først må man rustes til denne oplevelsesrejse, gennem lære om undergrunden. Klipperne er dannet tilbage i jordens urtid Bornholm er en klippeø. Klippen under Bornholm er en del af det grundfjeld, der ligger under re-sten af Danmark og dele af Norge, Sverige, Finland og Rusland. På grund af udbredelsen op under resten af Skandinavien, kaldes det for, Det Fennoskandiske Grundfjeldsskjold. Grundfjeldet som består af bjerg-arterne granit og gnejs er det ældste, tykkeste og nederste lag i vores kontinentplade. Den er næsten 2 mia. gammel og om-kring 40-50 km tyk. Men selvom den er mægtig tyk, kan man på Figur 2 se, at kontinenterne kun udgør en lille bitte del af jordens tykkelse. Faktisk kan man sige at jorden kan sammenlignes med et æg, hvor æggeskallen svarer til kontinenterne.

Figur 2: Udsnit gennem jorden, der viser dens opbygning fra inderst til yderst. Det ses at kontinenterne kun udgør en lille del af jordens samlede tykkelse.


7

Ovenpå grundfjeldsskjoldet ligger andre lag, som er blevet dannet senere i jordens geologiske histo-rie (sandsten, skifer, kalk –dog ikke særlig meget kalk på Bornholm, andre bjergarter og yngre se-dimenter). Mange steder i Danmark er det øverste lag op til flere kilometer tykt, men på Bornholm ligger grundfjeldet så højt at det stikker op igennem jorden. Man kan for forståelsens skyld sammenligne det med lagene i en stor lagkage. Nederst er der en tyk bund, så noget syltetøj, endnu en bund og kagecreme, måske med makron-stykker i og øverst et fint lag glasur med lys og flag. Lagkagebundene kan f.eks. være granit, gnejs og sandsten (forstenet havbund) og alt det lækre fyld imellem er andre geologiske forekomster, sand, grus mv. nogle med forsteninger i og andre uden. Glasuren kan så sammenlignes med det øverste lag jord (eller asfalt) vi kender i dag. Nogen steder er lagkagen knækket (se afsnit Europa brækker over) og andre stedet er kan den være trykket op, eller nogle af lagene kan være slidt af, af is, vind og vejr (mere herom i afsnittet om tidens tand). Hvad er granit? Bornholms grundfjeld består grundlæggende af de to forskellige bjergarter, kaldet granit og gnejs. De hører til de henholdsvise magmatiske og metamorfe bjergarter. En magmatisk bjergart betyder en bjergart dannet af magma, altså flydende glødende stenmasse der er størknet (granit). Metamorf er en omdannelse af allerede eksisterende bjergarter, ved f.eks. høj temperatur og tryk (gnejs). Både granit og gnejs indeholder hver 3 forskellige typer mineraler (eller mineralfamilier); kvarts, feldspat og mørke mineraler.

1. Kvarts: Kvarts kan forekomme i rødlige nuancer og kaldes da for rosakvarts, er det hvidt kaldes det for mælkekvarts, violet for ametyst.

2. Feldspat: Feldspat er ikke et enkelt mineral, men

en mineralfamilie. Feldspatterne består af kisel, ilt, aluminium og et endnu et metal (enten kalium, natrium eller calcium). Feldspattypen navngives derfor efter det sidste metal. Det hyppigst forekommende på Bornholm er kalium og feldspatten er derfor en kalifeldspat). Fremover omtales alle feldspatter under eet, som ”feldspat”.

Figur 3: Granit 3. Mørke mineraler (kan være mange forskellige

blødere mineraler der alle er mørke). De 3 mineraltyper kan optræde i forskellig koncentration og i et uendeligt antal mønstre. Hvor stor en andel af de forskellige mineraler der forekommer og hvorledes de ligger orienteret i forhold til


8

hinanden er med til at bestemme hvilken type klippe der er tale om. Rundt omkring på Bornholm forekommer forskellige typer af granit. De har fået navne efter hvor de findes, f.eks. Rønnegranit, Svanekegranit og Vanggranit.

Figur 4: Vanggranit

Figur 5: Rønnegranit Figur 6: Svanekegranit

Når magmatiske bjergarter dannes (den flydende stenmasse størkner), er hastigheden for størkningen med til at afgøre bjergarten/klippens udseende. Desto langsommere størkning desto større krystaller. Pegmatit er en bjergart som ofte forekommer i gange eller partier hvor krystallerne er meget store, ofte op til flere cm.

Figur 7: Pegmatit


9

Hvad er gnejs? Gnejs er en metamorf bjergart. Metamorf kommer fra det græske ord metamorphosis som betyder forvandling. Metamorfe kaldes de, fordi de er omdannet fra andre bjergarter. Gnejs er oftest dannet af granit og består derfor mineralogisk af de samme 3 typer mineraler (mineralfamilier) kvarts, feldspat og mørke mineraler. Feldspatten forekommer her i lysere varianter, hvorfor det kan være svært at skelne de rødbrune farver. I modsætning til granit ligger de mørke mineraler i gnejs orienteret i striber. Stribningen er opstået under omdannelse fra granit. Det er foregået 20-30 km under jordskorpen og har været udsat for et gigantisk tryk.

Figur 8. Gnejs med orienteringen af de mørke mineraler i tydelige mørke striber.

Samtidig kan der også have været bevægelse i kontinentpladerne som har indvirket omdannelsen. Dette medfører at alle de mørke mineraler bliver ”mast” sammen i lag, til de mørke striber som er kendetegnende for gnejs. I oplevelseshallen på NaturBornholm kan man se hvordan det foregår og selv lave gnejs. De typiske kendetegn på gnejs og granit er altså følgende: Gnejs: Har klippen mørke striber er det gnejs. Granit: Ligger de mørke mineraler spredt ”hulter til bulter” ligesom de andre farver (kvarts og feldspat), er det granit. Dog findes der mange forskellige variationer, så det kan være svært at se forskel, men prøv alligevel at bestemme klipperne I møder. Hvad er sandsten? Sandsten hører til den tredje og sidste bjergart som skal introduceres her; de sedimentære bjergarter. De sedimentære bjergarter er aflejringsbjergarter og dannes ved aflejring af forvitringsprodukter som f.eks. sand. Almindeligvis optræder de lagdelt, idet kornstørrelserne under transport fysisk ad-skilles. Sedimentære bjergarter dannes ved genbrug af tidligere materialer. Sandsten dannes derfor af sand. Processen tager flere hundrede millioner år, men kan forenklet beskrives ved forvitring → transport → aflejring → hærdning;


10

Fra sand til sandsten Forvitring: Klippe nedbrydes af tidens tand til enkelte mineralkorn (sand). Transport: Vind og vand transporterer sandet af sted. Aflejring: Sandet aflejres ved bundfældning i søer og have. Hærdning (diagenese): Som tiden går udfældes forskellige mineraler i vandet. Disse mineraler kitter de enkelte sandkorn sammen til sandsten. En kaffemaskine skal jævnligt afkalkes fordi der udskilles kalk i vandet. Princippet er det samme. Venter man tilstrækkelig længe (et par millioner år), vil der også udfældes andre mineraler end kalk og hærdningen er i gang. Nordbornholm er klippe, Sydbornholm er forstenet havbund. Groft sagt, kan man på Bornholm inddele undergrunden i en nord-del og en syd-del.

På den nordlige del af øen kan man frit se grundfjeldet af granit og gnejs (ca. 1.700 millioner år gammelt). På den sydlige del forekommer der også den noget yngre sandsten der kun er ca. 500-540 millioner år gammel. Dette kan for-klares ved at Bornholm geologisk set ligger placeret ved en jordskælvszone, hvor kontinentpladen er knækket og har forskudt lagene. For yderligere forkla-ring se i næste kapitel ”Jordskælv ”.

Figur 9. Bornholms undergrund. De mange forskellige farvekoder henviser til de forskellige typer bjergarter der findes under istidsaflejringerne. I grove træk er farverne nord for stregen gnejs og forskellige former for granit. Syd for stregen er det yngre lag (forskel-lige slags sandsten, skifer mv.).


11

� Hvor henne i Danmark kan man se klippe ? � Er der andre steder end Danmark hvor man

kan se klippe ? � Hvorfor kan man se klippe på Bornholm og

ikke andre steder i landet ? � Hvad er klippe ? � Hvis den Bornholmske klippegrund var et

kæmpe isbjerg, hvor meget skulle så stikke op over overfladen?

� Hvilke lande ligger oven på Det Fenno-skandiske Grundfjeldsskjold? (Nordjylland og Nordbornholm, Sverige på nær sydvest Skåne, Norge undtagen de nyeste fjelde mod vest, Finland og den nordlige del af Rusland hen til Uralbjergene

� Tegn eller farvelæg de lande som ligger oven på den samme klippegrund som Born-holm.

Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne

Klippe Mange steder stikker klippen et par meter op over jorden. Man kan sammenligne det lidt med et kæmpe isbjerg. Med isbjerge siger man, at der stikker ca. 1/10 op over vandover-fladen.

Grundfjeldet Grundfjeldet kaldes også Det Fennoskandiske Grundfjeldsskjold og kan sammenlignes med en kæmpe tømmerflåde. Denne tømmerflåde er den nordlige del af den Europæiske konti-nentplade og går langt op under Skandinavien og helt over i Rusland. Her på Bornholm stik-ker lidt af tømmerflåden op igennem jorden.

Fortidsspor Alt hvad vi foretager os sætter spor. Alt hvad der er under jordens overflade har sat sig spor (geologisk, natur- eller kulturhistorisk). Om det er plantedele, flinteøkser eller bare forskel-lige lagdelinger ned igennem jordens øverste 80 cm, så vidner det om noget som har været.

� Hvad finder gravemaskiner når de graver til byggeri og vejarbejde i byen ?

� Hvad finder man, hvis man tager en skovl og graver et hul i jorden midt på en mark ?

� Hvor gamle er de ting man finder ca., og hvor gamle er de i forhold til klippen længe-re nede ?

� Grav et hul i jorden, hvad finder man ? (jord, sand, sten, plantedele mv.) Snak om hvad de forskellige ting egentlig er (sand er gammel bjerg der er nedbrud og transporte-ret væk, sten er det samme, bare ikke erode-ret ligeså meget endnu, jord er en blanding af forskellige partikelstørrelser med humus i –omsatte plantedele mv.)


12

Granit, gnejs og sandsten

Sand og sandsten Her kan du læse mere : Butzbach, J. 1996: Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 3700 Rønne Gravesen, P. 1996: Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geograf-forlaget, 5464 Brenderup. Smed, P. 1995: Sten i de danske landskab. GO Geografforlaget Aps, 5464 Brenderup.

� Hvilke farver har de 3 forskellige typer mi-neraler man kan se i granit ?

� Hvad hedder de og er de lige hårde ? � Hvordan dannes granit ? � Hvordan dannes gnejs ? � Hvad skyldes striberne i gnejs ? � Tegn forskellen på gnejs og granit (i gnejs

kan du nøjes med den mørke og lyse farve, men i de fleste granitter skal du have alle tre med)

� Hvis du finder et stykke klippe og tror det er gnejs, kan du så følge striberne rundt om kanten/hjørnet på stykket ? (Granit kan i nogle tilfælde have lidt stribet struktur, men at striberne ikke bare er overfladiske, men ”går rundt om hjørnet” er kendetegnende for gnejs)

� Hvad er sand ? � Hvor kan man finde sand? � Er der nogle steder i verden hvor man ikke

kan finde sand ? � Hvorfra kommer sand ? � Når sand blæser væk, hvor er så ”væk” ? � Kan du nævne farven på sandet på andre

strande du kender ? � Hvorfor tror du at sandet er så hvidt på Du-

eodde og mindre hvidt på andre strande? � Hvordan bliver sand til sandsten ?


13

Figur 10 Kort til indtegning af lande på den nordlige del af den Europæiske kontinentplade, Fennoskandisk Randzone mv.


14

3 Jordskælv har formet landet

Kapitlet introducerer læseren for placeringen af Bornholm ovenpå en jordskælvszone. Europa er for flere hundrede millioner år siden nemlig ”brækket midt over” tværs gennem Bornholm. Europa brækker over Gennem Bornholms undergrund er der en todeling. På den nordlige del kan man se det urgamle grundfjeld. På den sydlige del af øen kendetegnes geologien ved yngre aflejringer (primært sand-sten). Logoet for NaturBornholm illustrerer Bornholms undergrund og pletten i midten viser NaturBornholms placering midt i brudzonen.

Figur 11: NaturBornholms logo illustrerer Bornholms undergrund med brudzonen gennem kontinentpladen.

Denne overgang i undergrunden skyldes store jordskorpebevægelser for omtrent 2-300 millioner år før vores tidsregning. På det tidspunkt var Bornholms undergrund ikke opdelt endnu, men blot en del af hele den store europæiske kontinentplade. På et tidspunkt begynder den Afrikanske kontinentplade at presse på Europa sydfra. Europas nord-

lige del med det skandinaviske grundfjeld ligger dog så urokkeligt fast, at noget må briste. Til sidst giver Europa efter for Afrikas pres og brækker over, kollapser simpelthen over et stort område.

Figur 12. Den europæiske kontinentplade giver efter for Afrikas pres og kollapser tværs over. En af sprækkerne går gennem Bornholm lige syd for NaturBornholm.

Dette erkendes den dag i dag, ved forskydninger og forkastninger i jordlagene over en 50-150 km bred zone tværs gennem Europa. Denne ”kollapszone” kaldes for Tornquistzonen eller den Fenno-skandiske Randzone. Man ved ikke over hvor mange år eller dage det har taget for disse ændringer, men formentlig er der gået milli-oner af år. I Figur 12 ses den diffuse zone hvor kontinentpladen har givet efter for Afrikas pres. At kontinentpladen lige har givet efter i dette

Figur 13. Fennoskandiske Randzone/Tonquistzonen, er det brede gule bælte gennem Europa. Zonen mar-kerer den grænse, hvor den Europæiske kontinentplade gav efter for Afrikas pres.


15

brede felt skyldes, at den er skrøbeligere der end den nordlige del, med det stive, tykke skandinavi-ske grundfjeld. Jordskælv 100 meter syd for NaturBornholm Jordskælvszonen som går tværs gennem Europa, har en sprække, som passerer ca. 100 meter syd for NaturBornholm i det område der hedder Klintebakken. Bevægelsen i brudlinien har været så kraftig, at den sydlige del af kontinentpladen har forskubbet sig i forhold til kanten af den nordlige del. Dette fænomen kaldes en forkastning. Man kan her stå med en fod på hver side af brudlinien. Populært sagt én fod på Skandinavien og én fod på den sydlige del af Europa. På grund af forkastningen har der været en enorm højdeforskel (måske optil én eller flere km) der i tidens løb er eroderet væk, så de to kanter er på samme niveau i dag. Den nordlige kant er den gam-le klippe (1.700 mio. år) og den sydlige den ”unge” sandsten (540 mio. år). Under fødderne er der altså mere end 1 milliard års forskel når man står i brudzonen. Selvom Bornholm har undergået dramatiske ændringer i fortiden, er der dog ikke nogen overhæn-gende fare for jordskælv her og nu. Undergrunden med det Fennoskandiske Grundfjeldsskjold be-står af 40-50 km tykke meget stive bjergarter (granit og gnejs) og er ikke bare sådan lige til at flytte på. Der ses en markant forskel i terrænet omkring Klintebakken (området 100 meter syd NaturBorn-holm). Den nordlige del af landskabet er kuperet og gennembrydes overalt af klippespidser. Terræ-net sydfor ligger lavere og er helt fladt. Man kan lidt groft sige at nord er klippeskandinavien og syd er landbrugseuropa. Sydfor brudzonen er vidstrakte marker, mens det ikke har været muligt at dyrke området i brudzonen pga. af klipper i jorden. Klintebakken har derfor i flere hundrede år været an-vendt som græsningsareal. Et sådant areal hvor det ikke kan betale sig at dyrke jorden, fordi klip-perne stikker op overalt, kaldes på Bornholm for en Klippeløkke (man kan huske det på at det ikke ligefrem er lykken at dyrke jorden her pga. klipperne). Der findes et helt unikt dyre- og planteliv i disse klippeløkker og stendigerne omkring. Hvorfor sker der jordskælv? Man skal forestille sig at jordens kerne har så høj en temperatur, at alt er flydende. Groft sagt ligger kontinentpladerne og flyder oven på denne glødende kogende stenmasse (ca. 1000° C -1500° C). Hvis man hjemme i køkkenet koger pasta eller kartofler, kommer forklaringen, når vandet rigtigt koger (100° C). Pastaen eller kartoflerne ligger ikke helt stille, men bevæger sig i vandet. Dette skyldes, at der i vand med høj temperatur dannes turbulens. Lægger man et par korkpropper ned i gryden, vil de ligge og hoppe rundt –støde sammen og gå fra hinanden igen. Det er forenklet samme proces, som gør at kontinentpladerne på jordens overflade


16

bevæger sig. De bevæger sig, støder sammen og går fra hinanden på grund af høj temperatur under overfladen. Fx bevæger Afrika sig stadig 2-3 cm om året.

Figur 14: Udsnit gennem jorden, der viser dens opbygning fra inderst til yderst. Figurens venstre side viser op-delingen efter sammensætning, medens dens højre side viser opdelingen efter de strømningsforhold, der præger de forskellige dele.


17

Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Pladetektonik Snak med eleverne om kontinenter, hvor de ligger, hvor store de er og hvad de hedder. På NaturBornholm kan man interaktivt både se og opleve hvor de forskellige kontinenter lig-ger og har ligget de sidste mange millioner år. De bevæger sig nemlig stadig og har gjort det i 4.000.000.000 år.. NaturBornholm og undergrunden NaturBornholm ligger ikke helt tilfældigt pla-ceret lige syd for Aakirkeby. NaturBornholms logo afslører placeringen. Selve bygningen er også en del af den geologiske historie. Klippeløkker Klintebakken et brudzoneområde med sær-egen natur lige syd for NaturBornholm. Her kan du læse mere : Butzbach, J. 1996: Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 3700 Rønne Gravesen, P. 1996: Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geograf-forlaget, 5464 Brenderup. Vibe, Palle 1998: Jordskælv. Gyldendal 1998.

� Nævn navne på kontinenter � Hvad er et kontinent? � Hvilket kontinent tilhører vi ? � Hvordan opstår jordskælv ? � Hvis man skubber to kontinenter sammen

hvad sker der så ? (jordskælv) � Hvordan er alperne blevet dannet ? � Kan du forstille dig hvor store kræfter der

har indvirket, når kontinentpladen har været mere end 40-50 km tyk ?

� Hvad forstiller NaturBornholms logo ? � Hvad har arkitekten forstillet sig, at selve

bygningen NaturBornholm skal ligne ? � Hvis huset skal forstille Bornholms under-

grund med de to forskellige dele af konti-nentpladen, hvad er der så galt ? (den geo-grafiske orientering af NaturBornholm er Nord-Syd og zonen tværs gennem Born-holm er Øst-Vest).

� Hvorfor er der stendige omkring klintebak-ken ?

� Hvis der har været græsning i mange år, hvordan påvirker det så landskabet (de spi-ser planter, buske og tilvirker med store mængder gødning~afføring).

� Har du hørt om sådanne områder i resten af landet hvor det ikke kunne betale sig at dyr-ke jorden (overdrev) ?

� Hvorfor kan man ikke dyrke landbrug i de bornholmske klippeløkker ?


18

4 Hvad er tid ?

På NaturBornholm præsenteres 1.700.000.000 års udviklingshistorie. Det kan være svært at forhol-de sig til så store tal og alligevel er vi tvunget til at tage stilling, hver dag, hele tiden, til tiden. Med tiden bliver man klogere, men så går tiden også hurtigere. Hvad er tid ? Tidens puls Et skægt og filosofisk spørgsmål. Hvad er det, som styrer alt og alle, er årsag til mavesår, stress, ro, kedsomhed og som læger alle sår, men som vi alligevel har svært ved at forklare ? Alle børn ved hvornår tiden går langsomt og hvornår den går hurtigt. Eller rettere hvornår den føles langsom eller føles hurtig. I oplevelseshallen på NaturBornholm kan man ligge på tidens puls. Her kan man mærke hvordan tiden går. Opspændt af en pulserende luftstrøm kan man, liggende på latexmembranen, selv

Figur 15 Tidens puls. Børnene ved ikke helt hvad det er de ligger på, men kan mærke at den bevæger sig. Helt ligesom med tiden.

fornemme, at tiden ikke føles konstant. Nogen gange bevæger den sig hurtigt og andre gange lang-somt. Vi ved ikke helt hvad tid er, udover at den hele tiden bevæger sig. Hvordan ved man at klipperne er 1.700 millioner år gamle? For at fastsætte klippers alder benyttes en metode der hedder isotopanalyse. Med isotopanalyse be-regnes henfaldstiden for den radioaktive stråling i klippen. Metoden forklares ved et cykellygte-eksempel. Cykellygteeksempel: De fleste større børn har formentlig på et eller andet tidspunkt prøvet, at glemme at slukke deres cykellygter. De ved også godt, om lygten lyser kraftigere eller svagere dagen efter. Hvis man måler hvor kraftigt cykellygten lyser i dag, og hvor kraftigt den lyser i morgen, kan man beregne lysstyr-kens halveringstid. Hvis man ved hvor kraftigt den givne lygte(batterier) kan lyse til at starte med, så er det ganske enkelt at beregne hvor længe lygten sammenlagt har været tændt. Det er forenklet samme metode der benyttes ved isotopanalyse. Hvert år bliver strålingen i klippen svagere og svagere og man kan beregne hvor længe den har afgivet stråling.


19

Strålingen er kraftigere på Bornholm end i resten af landet, fordi klipperne her ligger tættere på jor-dens overflade. Selvom Bornholmerne udsættes for større naturlig stråling, er det dog langtfra i sundhedsskadelige mængder. Tidens tand Noget af det mest robuste man kan forestille sig er granit. Prøv bare et øjeblik at lukke og øjnene og sig ordene inde i hovedet:

”Jeg vil bygge et hus af granit! ” Det lyder solidt og uforgængeligt ikke? Hvis bare der går lang tid nok, vil dog selv et hus af granit forsvinde. Der går godt nok nogle milli-oner år, men så er den også god nok. Eller rettere det må vi formode. For al forskning om fortiden og hvad vi heraf drager af lære, bygger på antagelser og formodninger. Men ligesom man siger at tiden læger alle sår for os mennesker, så er det også gået sådan til i natu-ren. Store bjergmassiver er forsvundet og mindre materialer (sedimenter) blæst og skyllet rundt i verden. I varme og fugtige perioder løber vand igennem sprækkerne i bjergenes klippemassiver. I alle små som store sprækker trænger vand og fugt ind. I koldere perioder fryser vandet til is. Is fylder mere end vand og klippen sprænges. Andre perioder med storme og uvejr, have og floder har flyttet alt løst materiale rundt og ligeledes bidraget til tidens tand. Klippen smuldrer, bliver skør, eroderer og forsvinder. I jordens yngre tid har istider med gletsjerbevægelse skubbet materiale fra et sted til et andet, og slidt på alt hvad der stak op over jordens overflade. Når bare der går lang tid nok vil selv granit nedbrydes af naturens kræfter. Det har taget adskillige millioner år at komme fra klippeblok til sandkorn, men tidens tand er der intet som kan modstå i længden.


20

Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Tidintro Tid er noget ejendommeligt noget. Svært at forklare og forholde sig til. Stråling og måling af tid I det store klippestykke der ligger på pladsen bagved NaturBornholm kan man se og røre en klump radioaktiv materiale. Det er en klump gadolinit. Et bjergmateriale der udsender ra-dioaktiv stråling. Tidens tand Isen har påvirket det landskabet dramatisk på Bornholm. Kæmpe klippestykker (f.eks. van-dreblokken ”kyllingehønen” på ca. 10 ton ved NaturBornholm) er blevet transporteret med isen fra Sverige. Klipperne der stikker op, bærer også præg af forskellige istider. Nogle er slebet hel asymmetriske (skrå i stød- og lodrette i læsiden) andre har skure-striber på overfladen. Disse tegn fortæller i hvilke retninger isen har bevæget sig henover Bornholm. Forestil dig hvilke kræfter en gletscher kan påvirke jorden med. Et sådant islag der har været flere km tykt og langsomt skurret hen-over jorden med en ekstrem vægt, har påvir-ket med utrolige kræfter. Alt hvad der har ligget løst er blevet flyttet og alt hvad der har siddet fast er blevet slebet ned.

� Kan du huske hvad du fik til aftensmad i går ? (introduktion til at snakke om tid)

� Kan du huske din fødselsdag sidste år ? � Hvor langt kan du huske tilbage i tiden ? � Hvad er tid egentlig ? � Hvornår går tiden hurtigt ? (når man leger) � Hvornår går den langsomt ? ( i skolen ?!?) � Går tiden lige hurtigt hele tiden, eller føles

det bare anderledes ?

� Hvor mange har prøvet at glemme, at slukke deres cykellygter ?

� Lyser lygten kraftigere eller svagere dagen efter ?

� Hvad er radioaktivitet ? � Er radioaktiv stråling farlig? (dog ikke i de

mænger der kommer fra jorden)

� Kom med eksempler på steder hvor alminde-lige menneskers fødder slider på underlaget (fodgængerovergange, gulve, gulvtæpper, li-noleum).

� Hvis du går henover en græsplæ-ne/fodboldbane og trækker din skoletaske hen over i jorden, sker der ikke det store. Hvis hele klassen gør det samme, så kan der komme en sti. Hvis hele skolen gør det, hvad sker der så ? Hvad nu hvis hele skolen gjorde det sammen hver dag, hver time, indtil jul, hvad ville der så være tilbage ?

� Prøv at lave et forsøg med tidens tand! Hvad sætter spor og hvad ændrer sig henover tid ?. Solens lys afbleger hurtigt farver på f.eks. billeder man lægger udendørs om sommeren. Vind og vand ødelægger hurtigt udendørs ting om vinteren (f.eks. også et papirbillede)


21

5 Forsteninger, krokodiller og dinosaurer på Born-holm!

I virkeligheden er det ikke særligt svært at finde forsteninger eller fortidsminder herhjemme, så længe man bare leder de rigtige steder. Det gælder om at kigge i de lag i jorden, der stammer fra den tidsperiode hvor de forskellige dyr har levet. Lad os starte med at udelukke granit. Der findes ikke forsteninger i granit, da granit er en magma-tisk bjergart (dannet af smeltet glødende stenmasse). Der findes derfor heller ikke forsteninger i gnejs. Tager man til et kalk- eller sandstensbrud, en sand, ler- eller grusgrav er der dog gode chancer for at finde forsteninger. Dette skyldes at disse steder er aflejringer fra en tidsperiode hvor der var liv på jorden. Vil man gøre sig chancer om at finde rester af dinosaurer nytter det ikke at lede i lag der er yngre end 65 millioner år. For her uddøde dinosaurerne. Desuden skal man være ekstremt heldig, der er faktisk kun fundet 2 dinosaurtænder på Bornholm. For at forstå i hvilke lag der findes forsteninger på Bornholm må man vide lidt om hvad forstenin-ger og fossiler er. Hvad er et fossil ? Fossiler og forsteninger er to ord for det samme. Det første beskriver hvordan man finder dem (fos-silis er det græske ord for ”noget der er gravet op af jorden”), det andet hvordan de er bevaret (for-stening ~ kemisk omdannelse). Fossiler er rester af planter og dyr, som døde for længe siden, men som har undgået en fuldstændig nedbrydning og nu mange år efter indgår som en del af jordlagene. Et fossil kan være de bevarede rester af selve organismen, et aftryk af den, eller spor som organismen har afsat mens den levede (såkaldte sporfossiler). Med meget sjældne undtagelser er det kun skeletdele eller meget hårde dele af en organisme der bliver fossil. Men man skal faktisk være heldig for at blive et fossil. Eller rettere der er meget større chancer for at fortidslevnene nedbrydes fuldstændig og ikke bevares overhovedet, eller bare i en genkendelig grad. En organisme bliver kun til et fossil, hvis den begraves hurtigt, f.eks. i vandafsatte lag i søer eller i havet. Derpå følger en ofte kemisk ændring, hvor mineralsk materiale tilføjes eller fjernes. Herved erstattes det oprindelige organiske materiale af mineralsk materiale og bliver til en forste-ning. Denne kemiske forandring/ mineraliseringen gør fossilet modstandsdygtigt mod yderligere nedbrydning.


22

De første bornholmere I Balkasandsten finder man lodrette gravegange og krybespor fra dyr der hhv. har levet i havbunden eller kravlet rundt i strandkanten. Disse forstenede spor kan siges at være en ”forstenet adfærd” fra de første Bornholmere. Ormehuller er særlige tydelige og let tilgængelige i sandstenen ved f.eks. Snogebæk Havn. Balkasandsten er dannet for ca. 535 millioner år siden. På det tidspunkt var Bornholm havbund. Trilobitter, bænkebiderlignende leddyr Trilobitter (ca. 500-200 mio. år f.v.t.) er en uddød dyregruppe beslægtet med krebsdyr. Navnet tre-lobet henviser til skelettets 3-deling, vist med de stiplede ovale cikler; venstre del, midte og højre del

En mere logisk huskeregel er at de består af 3 dele, hoved, krop og hale. Ligesom krebsdyr og insekter har trilobitterne smidt deres ydre skelet i forbindelse med vækst. De fleste fossiler repræsenterer sådanne hudskifter. Man finder derfor typisk skeletdelene adskilte, hvor hoved og haleskjold er lettest at identificere.

Figur 16. Trilobit

Trilobitterne levede i havet og findes typisk i alunskifer. Skifer er aflejringer af finkornet og leret mudder på havbunden. Der er for øvrigt fra alunskifer man har udvundet alun til bla. garvning af skin. Graptolitter, mikroskopiske rækkehusdyr Graptolitter (ca. 500-400 mio. år f.v.t.) var en kolonilevende dyregruppe med enkeltindivider placeret i beboelseskamre langs gennemgående strenge. Det kan sammenlignes lidt med ”række-hussnegle”. Dyrene har været så små, at de forste-nede rækkehuse (20-100 huse) ligner tykke bly-antstreger (1-4 mm brede og et par centimeter lange). På billedet ses de forstenede rækkehus-sneglehuse.

Figur 17. Graptolitter

Alt afhængig om rækkehusene har siddet på én eller begge sider af den langsgående streng navngi-ves de hhv. monograptus og dicellugraptus. Graptolitter findes i graptolitskifer på Bornholms sydkyst.


23

Orthoceratitter, kræmmerhusblæksprutter (ca. 400 mio. f.v.t.) Orthoceratitter er blæksprutter, der har haft en op til 2 meter lang kegleformet skal med mange kamre. Dyret selv boede i det yderste kammer, og

Figur 18. Orthoceratit-skal med de mange kamre.

lavede sig et nyt udenpå det gamle, når det voksede. Orthoceratitter kan man finde i kalklag som Komstadkalk ved Læså (tidligere kaldet Orthoceratitkalk), hvor man også kan finde større Trilobit-ter og Brachiopoder (husk det er forbudt at hamre eller hakke).

Brachiopoder ligner, men er ej muslinger (ca. 4-500 mio. f.v.t.) På Bornholm findes også forskellige forstenede muslingelignende fortidslevn. Dyregruppen hedder Brachiopoder og er en skalbærende dyregruppe. Til forskel fra muslinger er de to skaller ikke ens og dyret har siddet fast med en stilk (pedicle) stikkende ud af et lille hul for enden. Brachiopoder kan bla. findes i graptolitskifer og komstadkalk.

Figur 19. Brachiopod, (Clarkson 1986)


24

Øgler og dinosaurer på Bornholm Svaneøgle På Bornholm er der fundet tænder, hånd/luffe-knogler og ryghvirvel fra Svaneøgler (Plesiosaurus). En rekonstrueret svaneøgle kan man møde i juratiden på NaturBornholm.

Figur 20. Forstenet ryghvirvel fra Svaneøgle (plesiosaur)

Dinosaurer Dinosaur kommer af det græske udtryk deinos, som betyder frygtelig/vældig og saurus som betyder øgle. Dinosaur = frygtelig øgle. Dinosauria/dinosaurerne var en meget artsrig og succesrig dy-regruppe. Dinosaurerne dominerede i Mesozoikum (245-65 mio. før nu). Dinosaurerne omfattede både rovdyr og planteædende dyr. I september 2000 fandt en ung pige ved et tilfælde en tand fra en kødædende dinosaurus i en grus-grav ved Robbedale (mellem Rønne og Aakirkeby). Fundet vendte op og ned på videnskabens hid-tidige manglende kendskab til denne dyregruppe i Nordeuropa. En rekonstruktion af denne dinosau-rus og tanden kan i dag opleves i kridttidslagunen på NaturBornholm sammen med levende kroko-diller og skildpadder. Dinosaurtanden stammer fra en hurtigløbende rovøgle og er navngivet Dromaeosauroides bornhol-mensis hvilket betyder hurtigløbende rovøgle fundet på Bornholm. I år 2002 blev der på Bornholm fundet en tand fra endnu en dinosaur, en Titanosaurus. Titanosaurer er Sauropoder, som er nogle enorme græsædere med lange halse. Dinosaurerne uddøde for ca. 65 millioner år siden og det store spørgsmål er hvordan. Der findes mange besnærende teorier som kan være forklarende og være med til at løfte en flig af sløret. Men det er dog vigtig at holde sig for øje (uanset hvad smarte animationsfilm i tv, populærvidenskabeli-ge tidsskrifter mv. siger): At man ved det ikke med sikkerhed! Formentlig har der været tale om en kombination af forskellige hændelser, der med drastiske kli-ma- og biotopændringer har ændret og til sidst fjernet livsgrundlaget for dinosaurerne. To forskelli-ge indvirkende faktorer har i hvert fald fundet sted. Det ene er enorme vulkanudbrud i Indien og det andet et gigantisk meteornedslag i Mexico.

� For ca. 65 millioner siden var der voldsom vulkansk aktivitet flere steder på jorden. I Indien var enorme vulkanudbrud der varede i 1-2 millioner år. Et område på ca. 2,5 mio. kvadratki-lometer, eller fem gange så stort som Frankrig, blev dækket af et 2 kilometer tykt lag lava.


25

Vulkanudbruddet har frigjort enorme mængder kuldioxid, med drivhuseffekt og temperatur-stigninger over hele jorden til følge.

� På Yucatan-halvøen i Mexico er der fundet et krater som stammer fra et meteornedslag også

omkring 65 millioner før nu. Dette krater er ca. 200 kilometer i diameter. Krateret blev op-daget i 1980´erne men først i 2002 begyndte de egentlige undersøgelser med jordprøvebo-ringer i krateret. Kraterets gigantiske størrelse viser at meteoren var stor nok til at medføre katastrofale følger for livet på jorden. Men om meteoren virkelig gjorde det af med dinosau-rerne og i givet fald hvordan og hvor hurtigt strides forskerne om. Alt afhængig af indholdet i de lag meteoren har ramt, har der været forskellige følgeeffekter. Detaljerne er indviklede men konsekvenserne er håndgribelige. Det kan have medført frigivelse af store mængder kuldioxid ligesom de Indiske vulkanud-brud og heraf følgende drivhuseffekt. Det kan også have resulteret i ophvirvling af sulfat-dråber og støv i enorme mængder. Sulfatdråberne har medført kraftig skydannelse og sam-men med støvmængderne gjort atmosfæren uigennemtrængelig for sollys. En mørk vinter har herefter sænket sig over jorden i mange måneder eller år, og været skæbnesvanger for mange arter.

Der kan også have været afgørende faktorer som endnu er ukendte, men én ting er sikkert; at dino-saurerne uddøde omkring 65 millioner år før vores tid. Krokodiller og skildpadder Det var dog langtfra alle dyr der uddøde. Her på jorden findes dyregrupper der har overlevet og faktisk ikke har ændret udseende gennem 250 millioner år. Flere af dem har også levet på Born-holm, skønt de ikke lever frit i naturen længere. De har været så fuldendte at det ikke har været nødvendigt at ændre på designet. I laguneaflejringer (i dag ler-, sand- og grusgrave) kan man finde forstenede tænder fra krokodiller og benplader fra skildpadder. Andre steder i verden lever der som bekendt stadig krokodiller og skildpadder i bedste velgående på 250sinds tyvende millionte år.


26

Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Oldsagsintro. ”Hvis der har været liv i så mange mange år her på jorden, så har der gået rigtig mange mange generationer, hvor hver især har kunne udvikle sig lidt. Tænk hvis hver generation bare har kunne lære én god ting mere end den forrige generation…” Svært at blive til en forstening Det er meget svært at blive til en forstening. Der er så meget der kan gå galt, og dyrene eller planterne der bliver forstenede skal fak-tisk være heldige hvis det skal lykkes. Fordi det tager mange år (millioner af år) at blive til en forstening, kan mange forskellige elemen-ter forstyrre processen. Udover at blive for-styrret, spist, eller fjernet, skal der også være det rigtige klima tilstede.

� Nævn navnet på 5 dyr, der lever her i Dan-mark.

� Kan du nævne navne på dyr der ikke lever længere, eller er meget sjældne. (f.eks. stork)

� Hvorfor lever de ikke længere (fødegrund-lag, klima, biotopforstyrrelse/-ændring, uvisse faktorer).

� Hvor gamle kan vi mennesker blive ? � Hvor gamle kan dyr du kender blive ? � Hvor længe tror du der har været liv her på

jorden ? (på Bornholm i godt 500 mio. år, andre steder i verden er fundet spor af bak-terier for 3,5 mia. år tilbage, jorden er ca. 4,5 mia. år gammel. Nyeste menneskefund af slægten homo er ca. 1,8 mio. år gamle)

� Dyr ?, Mennesker ?

� Hvad sker der med træernes blade om efter-året ?

� Hvor længe ligger bladene urørte hen ? � Er der nogen som kunne finde på at spise

bladene? (regnorme og mikroorganismer). � Hvorfor ? � Hvad med et dyr der dør. Tror I, at det får

lov at ligge urørt hen og vente på blive til en forstening?

� Hvad sker der med dyr som dør i naturen ? � Er der noget som kunne finde på at spise

dem? � Hvorfor det? � Hvad er en forstening ? � Nævn navne på ting I kender som forstene-

de (dinosaurer, søpindsvin, hajtænder).


27

Bliver vi til forsteninger ? Nogle forsteninger er 500.000.000 år gamle, andre kun 200.000.000 år gamle. Nogle er .. Man kan godt blive helt forpustet af så store tal, og de kan være svære at forstå, men natu-ren vil altid være der og udglatte ændringer, når bare der går lang tid nok. Hvis man er heldig og ellers venter længe nok, kan man blive til en forstening. Uddød Her kan du læse mere : Aaris-Sørensen, K. 1998: Danmarks forhistoriske dyreverden. Gyldendal 1998. Butzbach, J. 1996: Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 3700 Rønne Gravesen, P. 1996: Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geograf-forlaget, 5464 Brenderup Walker, C. & Ward, D. 1992: Fossiler i farver. Politikens forlag. 1. udgave 2. oplag 1996.

� Hvad tror I, der vil findes af jeres ting om 10 år? (de sko I har på i dag ?, jakker ?, mobiltelefoner ? etc.)

� Om 100 år? � Tror I, der vil være huse, biler, rester af

computere om 10.000 år? � Om 1 million år ?

� Har der levet krokodiller på Bornholm ? � Har der levet Dinosaurer på Bornholm ? � Hvornår uddøde dinosaurerne ? � Ved man hvorfor dinosaurerne uddøde? � Kan du forestille dig hvorfor en stor dy-

regruppe pludselig uddør nogen steder i verden og andre steder ikke ? (klima eller biotopændringer) (Urfugl og Stork er 2 ar-ter som for kort tid siden levede og ynglede herhjemme, men urfuglen kræver store urørte områder hede mm. Og storken er fordrevet af et effektivt landbrug.

� Kende du andre dyr der ikke længere fin-des i Danmark ?

� Hvorfor findes de ikke længere ?


28

6 Østersøen, fisk og brakvand

Alle har prøvet at smage fisk. Dem som har prøvet at fange fisk, ved også, at der lever forskellige fisk i henholdsvis søer/åer (ferskvand) og i havet (saltvand). Men det er kun de færreste der ved, at der i Østersøen lever både ferskvandsfisk og saltvandfisk. Typiske ferskvandsfisk som findes i søer og åer over hele landet er Aborre, Gedde og Skaller. Er man lystfisker er det også særligt spændende med ørreder. Dem kan man træffe både i sø og hav, da de i efterårsmånederne trækker op i åerne for at gyde. På Bornholm findes ca. 25 forskellige mindre åer hvor havørrederne vandrer op i gydeperioden. Typiske saltvandsfisk som torsk, skrubber, rødspætte findes også i havet omkring Bornholm, sam-men med Havørred og Laks. Sild findes der også, men ikke i de samme store mængder som i 80´erne. Når man i dag køber sig en røget sild på eet af øens røgerier, er den derfor oftest fra den øvrige del af landet. Tager man på fisketur langs kysten på Bornholm, kan man til gengæld risikere at fange en aborre eller endda en gedde!! Desuden er de laks man fanger (udover at smage usandsynligt godt) lidt an-derledes farvede i kødet end andre laks. Man kalder dem for Østersølaks. Der findes helt specielle forhold i havet omkring Bornholm. Det skyldes at Østersøen er et brakvandsbassin. Brakvandsbassin –er der salt i Østersøen? I Figur 21 vises de store forskelle på havvands saltholdighed i de danske farvande. Saltkoncentrationen kan va-riere hen over året, men holder sig i nærheden af koncentrationerne på bil-ledet. Fra de store floder langs Øster-søens bredder pumpes ferskvand ud, som blander sig med saltvand fra vest-ligere dele af Danmark. Som det frem-går af figuren, er der derfor væsentligt mindre salt i Østersøen (ca.7 ‰) end i Vesterhavet (ca. 30 ‰). På grund af saltkoncentration i Øster-søen kaldes den for et brakvandsbas-sin.

Figur 21. Estimeret saltkoncentration i danske farvande (www.dmi.dk).


29

Den lave saltkoncentration giver mulighed for at der kan leve både saltvandsfisk og ferskvands-fisk. På NaturBornholm kan man i det store brakvandsakvarium studere de 15 mest alminde-lige fiskearter i Østersøen. Det lave saltindhold påvirker fødeindtaget hos laksen og herved dens farve i kødet (Østersølaks er lyse i kødet, andre mere rødlige).

Figur 22. Brakvandsakvariet på NaturBornholm

Laks lever af skaldyr og småfisk. Skaldyrene har et farvestof i skallen, som i andre farvande giver laksens kød en rødlig farve. I brakvand er der større koncentration af småfisk end skaldyr hvorfor laksen primært lever af mindre fisk. Østersølaksen bliver lys i kødet fordi den ikke spiser særlig mange skaldyr. Dette forringer ikke smagen –tværtimod! Fladfisk, om at starte på højkant og så lægge sig på siden resten af livet. I Østersøen findes som i resten af Danmark masser af fladfisk. De mest almindelige forekommende arter omkring Bornholm er skrubbe, rødspætte og pighvar. I Østersøakvariet på NaturBornholm kan du i ro og mag studere de besynderlige fladfisk på helt nært hold –uden at blive våd. Her kan man se at fladfiskene ligger på bun-den og venter på byttet –en udholdende jagtstrategi. De er næsten fuldstændigt kamuflerede i sandbunden, kun øjnene kan man se, fordi de stikker lidt op. De er nemlig eksperter i at kamuflere sig og skifte farve. Skrubberne kan tilmed også lave et mønster på ryggen så de er bedre skjult på havbunden.

Figur 23. Skrubben er så kamufleret og

nedgravet at man næsten kun kan se øjnene.

Figur 24. Skrubben kan lave forskellige farver og møn-stre på ryggen alt efter typen af havbund.


30

Som nyklækkede småfisk svømmer fladfiskene frit rundt i vandet og æder mikroskopiske snegle- og børsteormslarver. De svømmer på højkant og har som alle andre fisk et øje på hver side. Når ungerne er 1-2 måneder gamle og ca. 10 mm lange begynder en drastisk forvandling. Venstre øje vandrer op over hovedets overkant og ungerne begynder at svømme med venstre side nedad. Efter et par uger slår de sig ned på ganske lavt vand langs kysten. Højre side vender nu opad og bliver mørkfarvet, mens blindsiden (den venstre) bliver bleg og farveløs.

Bortset fra at begge øjne nu sidder på den samme side, er fiskens anatomi uændret i forhold til starten. Indvoldene ligger i den ene side (det som var bugen), munden åbner horisontalt (den åbnede vertikal som alle andre fisk til at starte med), hjernen ligger i den ene side (toppen af hovedet tidligere), rygfinnen sid-der i den ene kant, den ene brystfinne stikker op, den anden ned mod bunden osv. osv. Fladfisk ligger på siden, men er altså på nær øjnenes placering opbygget fuldstændig som andre fisk på højkant der blot har lagt sig på siden.

Figur 25. Nærbillede af hovedet på en skrubbe. Øjnene sidder på samme side.

For skrubber gælder at ca. hver 7. vender sig om på højre side, resten på venstre. Den på Figur 25 er altså en af de sjældnere. For rødspætter er det sjældnere, at nogen vender sig på højre side. Havørredliv Der findes forskellige underarter af ørred alt efter hvor de lever og hvor stationære de er. Den mest almindelige omkring Bornholm er havørreden. Den tilhører laksefamilien som kendetegnes ved en lille fedtfinne på ryggen mellem rygfinnen og halefinnen. I havet er havørreden sølvblank med sorte pletter på siderne og en mørk ryg. Når den vandrer op i åen for at gyde, skifter den farve til noget mørkere nuancer. Her får den brug for al sin styrke og energi til at passere vandfald, steder med lavt vand og store sten osv.

Figur 26. Springende Havørred under vandring i Øleå.


31

For havørreder (og laks) gælder, at de gyder i ferskvand og æder sig store i saltvand. De lever de første par år i åen (1-5 år ~ 15-25 cm længde), og søger derefter ud i havet for at vokse sig store. I havet er der større fødetilgang, men også større chance for selv at blive spist. Her får havørreden for alvor brug for sit jagtinstinkt, hvor man spiser eller bliver spist. Efter at have strejfet omkring langs kysterne i ½-5 år er det på tide at den søger tilbage til åen for at gyde. Forsøg med mærkning af havørreder har vist, at de helst søger tilbage til samme vandløb hvor de blev født. Man mener at de blandt andet bruger lugtesansen for at finde det oprindelige vandløb. Gydevandringen foretages om efteråret, hvor havørredens adfærd ændres på flere punkter. Jagtin-stinktet forvandles til et yngleinstinkt. Nu er det kun vandringen op i vandløbet for at finde de rette gydepladser, der interesserer ørreden. Rogn og sæd udvikles i ørredens bug (hhv. hunner og han-ner), og det bevirker, at ørredens mave og tarmsystem skrumper ind og bliver ubrugeligt. Det vil faktisk sige, at ørreden ikke tager føde til sig, når den er på gydevandring i ferskvand. Til gengæld kan ørreden bruge al sin kraft og opsparede energi på at passere forhindringer i vandløbet, for at komme frem til gydepladserne. Gydepladserne ligger som regel et godt stykke oppe i vandløbene, hvor der er ren grusbund og koldt og iltrigt vand. Hunørreden laver her en fordybning med halen, hvori hun lægger æggene. Hannen svømmer derefter henover og befrugter æggene. Når hunørreden laver den næste fordybning op-strøms, hvirvler det løse grus ned i det gamle hul og dækker æggene. Når gydningen er overstået er ørrederne magre og deres energidepoter opbrugte. Nogle fisk dør efter gydningen eller på vej tilbage til havet. Dem som overlever har slidte finner og ofte sår på kroppen. Når de kommer tilbage i havet, kaldes de for nedfaldsfisk. Om foråret begynder de at jage igen, for atter til næste år at vende tilbage til gydepladsen, nu endnu større og med fornyet energi. Det er dog ikke alle havørreder som vandrer op i åerne for at gyde hvert år. Disse fisk kaldes for overspringere. Man kan sige at det er naturens måde at sikre bestandenes overlevelse, hvis noget skulle gå galt oppe i åen. I slutningen af April og starten af Maj udklækkes ørredens æg og en ny livscyklus kan begynde.


32

Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Fisk intro Snak om hvad de bruger de forskellige finner til (fremdrift, balance, brystfinner til at bakke med) Snak om hvorfor fiskenes farver er som de er. F.eks. har alle fisk lys/farveløs underside og mørk overside. Dette er for at kunne gemme sig. Når man kigger ned mod bunden, vil en mørk farve være sværere at se end en lys. Ferskvandsfisk Saltvandsfisk Brakvand Hvis saltkoncentrationen i havvandet er til-strækkelig lav, kan der leve forskellige fisk som ellers kun lever i ferskvand. Omkring Bornholm (ca. 7‰) er der ca. ¼ salt i forhold til f.eks. Vesterhavet (30 ‰). Dette gør at der lever både fersk og saltvandsfisk. Forholdene i saltvand er meget anderledes end i ferskvand. I det døde hav er der til sammen-ligning 30 % (ikke ‰) salt, hvilket er tæt ved saltvands mætningspunkt. Jo mere salt jo mere

� Tegn en ”standardfisk” (med hoved, gæl-lelåg, rygfinne, brystfinner, halefinne og måske en fedtfinne)

� Hvorfor har fisk forskellige finner � Hvorfor har fisk forskellige farver

� Hvilke fisk lever i søer og åer (ferskvand) ? (aborre, skalle, gedde, karpe, karuse, stal-ling, løje ørreder osv.)

� Hvordan ser de ud ? farver mønstre tilpas-set til livet, antal finner mm.

� Hvad lever de af ? � Har de fjender ? (større fisk)

� Hvilke fisk lever i havet (saltvand)? (torsk, skrubbe, rødspætte, ising, pighvar, ulk, laks osv.)

� Hvordan ser de ud ? farver mønstre, antal finner mm. ?

� Hvad lever de af ? � Har de fjender ? (større fisk) � Er der fisk som både lever i fersk- og salt-

vand ? (ørred og laks)

� Nævn forskelle på at bade i saltvand og ferskvand (opdrift, smag i munden, salt på huden bagefter osv.)

� Hvorfor kan der både leve ferskvands- og saltvandsfisk i Østersøen ?

� Er der nogle dyr som lever i andre hjemlige farvande, men ikke i Østersøen (få krebs-dyr og ikke søpindsvin eller brandmænd)

� Lav selv forsøg med opdrift i vand. Op-varm vand og opløs salt heri.


33

opdrift. I NaturBornholms oplevelseshal illustreres forskelle på opdrift i ferskvand hhv. saltvand. Fladfisk Fladfisk har den besynderlige historie med at starte på højkant og så lægge sig ned på den ene side. Havørreder Havørreden ”fødes” i et vandløb og svømmer ud i havet når den er stor nok (1-5 år). Efter at ørreden er udklækket trækker den ud i havet. Efter at have levet 1-5 år i havet og have vok-set sig stor og stærk, vil ørreden tilbage i vand-løbet. Laks vandrer ligesom havørreden op i åer og vandløb for at gyde. Hvis man vil sikre sig at der fremover skal være havørred og laks, skal der altså også være rene vandløb. Her kan du læse mere: Bering, P. 1992: Havet – en biotop. Gyldendal 1992 Leithe-Eriksen, R. 1992: Østersøen. Skarv/Høst 1992. Muus, B. J. & Dahlstrøm, P. 1968: Havfisk og fiskeri. København, GEC Gads Forlag 1968.

� Hvad sker der under forvandlingen ? (ven-stre øje vandrer om på højre side, farven skifter på siderne, mørk på oversiden/højre, lys og bleg på undersiden/venstre)

� Hvilken farve er de på oversiden? (diverse mørke, sandfarvede nuancer alt efter hav-bunden)

� Hvilken farve på undersiden (lys, bleghvid) � Er der nogen finner som forsvinder ? (nej ) � Opstår der nye finner ? (nej) � Rykker indvoldene sig rundt ? (nej) � Hvad med munden (nej) ?

� Føder ørrederne levende unger (nej de læg-ger æg)?

� Hvorfor trækker de små ørreder ud i havet ? (meget mere og næringsrig mad)

� Hvad spiser den der ? (småfisk og krebs-dyr)

� Hvor meget tror du den vokser første år i havet ? (dobbelt størrelse, fra ca. 15-20 til ca. 30-40 cm).

� Er der mere eller mindre farligt for ørreden i havet ? Hvorfor ?

� Hvorfor vil den senere tilbage op i vandlø-bet ?

� Hvordan finder den op i vandløbet ? � Sker der nogen ændringer med ørreden når

den vandrer op for at gyde ? (fysiologiske ændringer indtager bla. ikke føde, skifter farve, bliver tykhudede, skællene sidder bedre fast og hannerne får kæbekrog )

� Parrer ørreder sig for at få unger? (nej) � Hvordan bliver hunørredens æg befrugtet ?

(hannen svømmer henover dem og udspyer befrugtende sæd, ret efter at hunnen har lagt dem på bunden af åen).

� Hvad sker der efter gydningen ?


34

7 Ræve og rådyr

Hvis man betragter Bornholm fra en videnskabelig biologisk vinkel, kan det kaldes for et feltstudie, af en isoleret ø-population med både rovdyr og byttedyr. Det videnskabelige ord hedder ø-populationsdynamik. Altså hvordan udvikles og reagerer de forskellige arter på interne og eksterne faktorer. Nogle arter indvandrer og andre uddør. Nogle er stavnsbundne og andre er eventyrlystne. Nogle indføres af mennesket og andre kan ikke forlade øen. For pattedyrene gælder at Bornholm har en af landets største og stærkeste (sundeste) bestande af råvildt. Til gengæld er rævebestanden gået kraftigt tilbage som følge af ræveskab. Dette påvirker også det øvrige dyreliv, hvor der nu er en ”skraldemand” mindre, til at rydde op blandt de svagere individer. Men samtidig er der mere føde til rovfuglene. I naturen bliver den enes død altid den an-dens brød. Ræveskab og spor af ræv I slutningen af 1980´erne kom sygdommen ræveskab til Bornholm. Ræveskab er en hudparasit (en slags mide), der lever i huden. Den medfører stor gene for dyret og får ræven til at kradse sig til blods, så den bliver afkræftet, dehydrerer, får infektioner og til sidst dør. Rævene døde på Bornholm i stor stil og man troede faktisk i mange år, at ræven helt var forsvundet fra øen. Siden starten af 90´erne er der dog jævnligt blevet observeret ræv, enten iagttagelser eller nedkørte individer. Det samlede antal er dog stadig beskedent, faktisk i en sådan grad, at der stadig er folk som hævder at der ikke findes ræve på Bornholm, eller at der er tale om indførte individer. Man ved ikke hvor mange der findes, men et forsigtigt skøn på ca. 50-100 ræve vurderes i det bornholmske naturtidsskrift Fjælstaunijn. Med Bornholms samlede areal på 58744 hektar (1 hektar = 10.000 m2 ~ 2 fodboldbaner) vil dette svare til et mulig leveareal til hver ræv på ca. 900 hektar. Da ræven primært er aktiv om natten er det altså ikke underligt, man sjældent ser ræve på Bornholm. Når I selv er udendørs, så kig efter ekskrementer fra ræve. Det er ud fra form, størrelse, indhold og placering at rævens efterladenskaber er karakteristiske. Ræven anbringer dem gerne på en lille tue, træstub, sten mv. for at markere territorium. Til sammenligning graver katte normalt deres ned. Rævens ekskrementer er 8-10 cm lange, pølseformede og oftest snoede i den ene ende. Normalt kan man se ufordøjelige rester af rævens føde i dem. Det kan være stykker af knogler, fjer, dækvinger fra biller eller kerner fra frugter.


35

Finder man fodspor som kunne stamme fra ræv, er der meget enkle og tydelig forskelle fra hundefodspor. Dels afsætter ræven ofte fodsporene mere på en lige linie, dels er der forskel på selve poterne. Rævens poter er smallere og trædepuderne er placeret anderledes. Træk en linie på tværs mellem ydertæernes tåpuder og bagkanten af de to midterste tåpuder. Hvis fodsporet er fra en hund vil linien skære igennem de midterste tåpuder. Hvis det stammer fra en ræv vil linien ligge frit, eller kun røre ved trædepuderne.

Figur 27. Ræve-ekskrementer fundet på Hammerknuden marts 2003.

Figur 28. Fodspor fra ræv (har større mellemrum mellem yderste og forreste trædepuder end hunde.

Rådyrene trives fantastisk Rådyret er en lille, elegant hjorteart, der findes talrigt i hele landet. De er smukt rødbrune om som-

meren og om vinteren er den tykke vinterpels grå. De trives efterhånden så godt herhjemme, at bestanden siden 1940´erne er 5-doblet på lands-basis og også på Bornholm. Rådyret forlanger fred, læ og føde og kan bedst lide at holde til, hvor landskabet varierer. Desto større variation i landskabet mellem løv-, nåletræer, lysninger, enge, moser, marker mv. desto flere rådyr. På Bornholm er der optimale livsbetingelser for råvildtet. Næsten for gode.

Figur 29. Rådyrhan (råbuk) i rød sommerpels.

Der vurderes at der for øjeblikket er ca. 15.000 stykker råvildt på Bornholm. De tætteste bestande findes i Almindingen (den store skov der dækker midten af øen). Faktisk er her så mange rådyr, at


36

der hvert år påkøres 100-150 i trafikken gennem skoven. Det har fået politi og statsskovdistrikt til at tage den drastiske beslutning, at sænke hastigheden på landevejen gennem skoven til 70 km/t. Indtil videre ser det ud til at hjælpe og nedbringe antallet af påkørte rådyr. Ved lave hastigheder kan man også meget bedre studere dyrene, der ikke er bange for biler, der kører langsomt forbi. Hvis man skal se rådyr til fods eller i bil, er det bedst omkring sol op- og nedgang. Her er rådyrene mest aktive da de bevæger sig mellem opholdsted og spisested. Finder man en sommerdag et rålam i skoven, er det hverken, synd, trist eller andet. KUN hvis man begynder at røre ved det, end sige tage det med hjem. Rålammet er hverken stakkels eller forladt, men ligger og ”trykker”, venter på at moderen kommer forbi, så det kan die. Ofte er moderen i nærheden, men er skræmt af de lar-mende mennesker.

Figur 30. Rålam der ligger og gemmer sig i det høje græs.

Som alle andre hjorteunger er rålammene plettede den første sommer og udsender næsten ingen kropslugte. Det er naturens kamuflage så de ikke bliver opdaget mens de ligger og gemmer sig i vegetationen. Hos alle hjortearter herhjemme sætter hannerne gevir (rådyrhanner kaldes råbukke og deres gevirer kaldes opsatser). Opsatsen vokser i vintermånederne og de tidlige forår under et tyndt lag hud, der kaldes for bast. I løbet af april og maj måned fortæller bukkens hormoner at sommeren er på vej og opsatsen derfor skal fejes rent for bast. Den skraber opsatsen mod mindre træer og buske for at fjer-ne basten og for samtidig at afsætte sin territorielle fært (der sidder kirtler mellem klovene, op af bagbenene og mellem gevirstængerne). Geviret er nu klar til brunstkampene i starten af august. Her gælder det for bukkene om at imponere de råer der er i deres territorium og være klar til at parre (beslå) sig med dem. Det kan komme til territoriekampe mellem to bukke, men ofte skræmmer og truer de hinanden til den svageste fortrækker til et andet område. I værste fald kan bukkene få sår og fysiske men af kampene. Det er sjældent at der findes bukke der direkte er stanget ihjel. Et paradis for mange dyrearter Mange mindre pattedyr stortrives også på Bornholm. Hare og kaniner nyder ligeledes godt at det varierede landskab og er som et af de eneste steder i landet ikke i tilbagegang. Kaninerne lever ger-ne i sommerhusområder og i diger. Harerne over hele øen. Når man færdes i den Bornholmske natur er der alle muligheder for at glædes over de mange dyr. De bornholmske haveejere er også glade, da der nemlig ikke findes hverken muldvarpe eller mosegrise på øen.


37

Der er af og til undslupne mink fra minkfarme, men i modsætning til resten af landet findes der ikke skov- eller husmår på Bornholm. Grævling findes heller ikke, så mængden af rovdyr er begrænsede. Rovfugle er der til gengæld masser af. At der eksisterer pattedyr i resten af landet, som ikke findes på Bornholm, skyldes at de enten er uddøde eller aldrig er indvandret. Bornholm var for ca. 10.000 år siden landfast med det kontinent vi kender som Tyskland i dag. Der er fundet mange rester af de større hjortearter, elg, rensdyr, kron-hjorte mv. som har levet efter sidste istid, men som ikke har haft tilstrækkelige levebetingelser. Natursyn til debat Hvorfor er det nødvendigt at nogle spiser hinanden. Hvorfor er det ikke synd ? Hvorfor er det ok, at dyr fryser ihjel om vinteren ? Kan vi mennesker tillade os at vurdere hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er synd og hvilke dyr der er søde ? Alle synes at bambi og bambi´s moder er sød. Men de færreste kender til dramaet når rådyrungerne (rålammene) er 1 år gamle. Moderen (råen) laver sim-pelthen krumspring, narrer dem og stikker af fra dem fordi hun ikke kan passe dem længere. Rå-lammene overlades til dem selv. Hun skal føde nye rålam og de gamle skal lære at passe sig selv. Desuden er det usundt for bestanden, hvis bukkelammene parrer sig med deres mor (de er parrings-dygtige efter 1 år). Derfor er det en misforståelse at sige det er synd. Det er naturens gang. I naturen er der en orden hvor nogle spiser og andre bliver spist. Nogle indvandrer og andre uddør. Det er heller ikke synd. Naturen regulerer altid sig selv, og jo mindre vi mennesker blander os, jo bedre. Med den effektiviserede brug af naturen vi har i dag, påvirker mennesket dog i mange tilfæl-de mere end godt er. Landbruget effektiviseres, trafiknettet udbygges og industrien resulterer i klimaændringer. Her er det i mange tilfælde nødvendigt at skride ind og give naturen en hjælpende hånd. Men for hvis skyld gør vi det ? Er det for hasselmusens skyld at der investeres enorme summer på dens bevarelse, eller er det fordi, at vi mennesker synes at det er en god ide at bevare den ? Er det for bævernes egen skyld at man har udsat dem på Klosterheden Statsskovdistrikt eller fordi vi mennesker synes det er spændende. Forhold i naturen gjorde at den uddøde herhjemme for flere tusinde år siden. I resten af Skandinavien trives de glimrende og nu også igen i Jylland. Naturen går i mange tilfælde sin egen gang hvad enten vi vil det eller ej. Men desto mere vi ved om den, desto længere kan vi nyde den.


38

Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Her kan arbejdes med en masse emner omkring pattedyrbiolog. Både adfærd, anatomi, interaktio-ner, øbiologi mv.. Ræve og rådyr er blot enkelte indgangsvinkler. Spørgsmålene åbner op for gene-rel snak om hvilke dyr der lever i naturen. Hvilke er byttedyr og hvilke rovdyr. Hvad er forskellene på bytte og rovdyr, i udseende, adfærd mv. Rovdyr Planteædere Ræve

� Nævn navne på rovdyr der lever i natu-ren.

� Er der nogle af dem der ikke lever på Bornholm ?

� Hvorfor er de rovdyr � Hvordan ser disse rovdyr ud ? (krops-

bygning, farve, funktioner af pels, hale, placering af øjnene fremad, hjørnetæn-der, savtakkede tænder mv.)

� Hvor overnatter de ? (ræve i huler i jor-den)

� Hvad lever de af ? (mindre pattedyr fug-le, ådsler mv.)

� Er det nødvendigt at nogle skal spises ?

� Nævn navne på dyr der lever af planter � Hvordan ser de ud ? (Øjne i siderne, ører,

pelsfarve hos børn og voksne, tænder, ha-le mv.)

� Hvad spiser de ? (blade, græs, knopper mv.)

� Hvor overnatter de ? (Hare og rådyr rul-ler sig sammen på jorden, hvor der er fred og lidt læ. Kaniner lever i gan-ge/huler under jorden.)

� Lever der ræve på Bornholm ? � Hvorfor ser man dem aldrig ? � Kan man se på rævens ekskrementer

hvad den spiser ? � Hvad spiser en ræv ? � Er der nogen dyr der spiser ræve ? (store

rovfugle tager gerne rævehvalpe) (De er ikke giftige for mennesker at spise, men indeholder nogle kirtler som stinker og gør den uegnet til menneskeføde.


39

Ræve fortsat.. Rådyr Her kan du læse mere: Cederlund, G. & Liberg, O. 1995: Rådyret - vildtet, økologien og jagten. Aschehougs Forlag 1995. Kofoed, J. & Ketil P. 1999: Ræve på Bornholm 1990 – 1999. Bornholms Natur, Tidsskriftet Fjælstaunijn, nr. 1-2 1999, 23. årgang, pp. 2-16. Bang, P. & Dahlstrøm, P. 1998: Dyrespor, Fra pattedyr og fugle. Gads Forlag 1998. Ketil, P. et. al. 2002: Bornholms Pattedyr. Tidsskriftet Fjælstaunijn, nr. 1-2, 2001-2002, 25. Årgang

� Kan man lugte om der har været ræv et sted (ja, meget kraftig karakteristisk skarp urinlugt)

� Hvem er rævens fjende ? (trafikken, men-nesket, rovfugle der tager hvalpene og sygdom som ræveskab der kan udrydde store bestande)

� Hvor henne i Danmark er der flest ræve, i storbyerne eller på landet ? (storbyen).

� Tror du at der altid vil leve ræve ?

� Er et rådyr en hjort ? (ja, det er den mind-ste hjorteart der lever herhjemme, de an-dre er sorteret efter størrelse, sikavildt, dåvildt og kronvildt).

� Har rådyrene gevirer ? (ja alle hanner sæt-ter gevir når de er 1 år gamle)

� Er der forskel på rådyrgevirer og gede-horn ? (ja, geders horn er skedehorn, som betyder at de vokser hele livet på geden. Råbukkens opsat/gevirer vokser ud og falder af hvert år.)

� Hvad lever rådyr af ? (blade, skud, knop-per og græs)

� Hvem er rådyrenes fjender ? (trafikken, mennesket. Ræv og store rovfugle spiser gerne rålammene)

� Hvor lever der rådyr ? (i samtlige naturty-per herhjemme, hvor der er fred, læ og fø-de, selv sommerhusområder og bynær be-byggelse).

� Hvordan afsætter råbukken sin territorie-fært ? (ved at skrabe geviret/panden mod buske og skrabe med klovene i jorden, urinere mv.)


40

8 Kødædende planter, sydeuropæiske frugter og læge-urter

Den meget varierede natur på Bornholm med klippekyster, strandenge, sprækkedale, moser, heder, løvskov, nåleskov, klippelækker, klitområder mm. giver grobund for et utal af planter. Overalt på øen findes forskellige plantesamfund, der hver i sær vidner om jordbund og vækstbetingelser med store forskelle fra lokalitet til lokalitet. Bornholm er simpelthen det sted i landet hvor der indenfor et begrænset område findes de mest va-rierede og mangfoldige plantesamfund. Dette kapitel skal blot introducere et par specielle arter som er kendetegnende for Bornholm, øen i søen. Sydeuropæisk klima giver friske figner. Med placering midt i Østersøen, har Bornholm et tempereret kystklima, der adskiller sig fra gennemsnitsklimaet i det øvrige Danmark. Ha-vet omkring virker som en stor og langsom buf-fer der forsinker de årlige klimaudsving. Det tager længere tid at få varmet vandet op, end jorden og klipperne hvorfor man siger, at foråret kommer 14 dage senere på Bornholm i forhold til resten af landet. Til gengæld varer sommeren så også det længere.

Figur 31. Almindelig Figen (Ficus carica L.) trives glimrende på Bornholm på grund af det temperede kystklima.

Den lange sommer giver mulighed for, at mere sydligere forekommende planter både kan nå at sæt-te frugt og modne. I flere af kystbyerne kan man derfor i sensommeren finde både modne figen- og morbærtræer. Arter man normalt forbinder med mere eksotiske rejser sydpå.


41

Insektædende nødvendighed Soldug er en lille og spinkel plante (6-15 cm høj) som findes i højmoser eller hvor forholdene er tilsvarende fugtige og næringsfattige. Ved Dueodde kan man finde Liden Soldug (Drosera rotundifolia) i fugtige bunde af klitterne hvor stranden efterhånden er groet til. Kendetegnende for soldugs voksesteder er mangel på kvælstof, hvorfor planterne anvender en drabelig teknik for at supplere kosten. På bladene findes små hår med endestillede kirtler, der udskiller en klæbrig fordøjelsesvæske (”dug”). In-sekter, der lander på bladene klistrer fast og kan ved at kæmpe, blot stimulere endnu større mængde ”dug”.

Figur 32. Liden Soldug (Drosera rotundifolia) supplerer de nærings-fattige voksesteder ved at fastholde og fordøje insekter.

Væsken der udskilles, opløser byttets bløde dele til en fordø-jelses-suppe som i løbet af et par dage absorberes af bladet. Hvis byttet skulle være så heldigt at komme fri (måske efter tab af ben eller vinger), er overlevelsen langt fra givet, da edderkopper nogle gange spinder deres net omkring soldug-planterne. Edderkopperne kan dog også selv ende som bytte-dyr for soldug-planterne, hvis de træder forkert.

Figur 33. Soldug. Nærbillede af blad med klæbrig fordøjelsesvæske for enden af hårene .

Lægeurter gennem hundrede af år Nogle plantearter kaldes med rette for dvaleplanter. Dvaleplanter er levende fortidsminder, som pludselig dukker opnår der graves ved en gammel ruin. En del af planterns frø kan bevare spireev-nen i over 600 år f.eks. bulmeurt og kongelys Mange af disse planter indeholder virksomme stoffer, som mennesket har udnyttet gennem flere hundrede år. Ved Gamle borg og Lille borg i Almindin-gen, samt ved Hammershus kan man stadig finde spor af fortidens nytteplanter.


42

Bulmeurt som bedøvelse Planten Bulmeurt er en udpræget dvaleplante, hvor dens frø kan bevare spireevnen i optil 6-800 år. Oldtidens kirurger brugte Bulmeurt som bedøvelse før de opererede. Det siges også at oraklet i Delfi brændte frøene af i en klippesprække for at få visioner. Planten indeholder giftige alkaloider, og må på det kraftigste frarådes at indtage på nogen form.

Figur 34. Bulmeurt (Hyoscyamus niger)

Kongelys mod hoste Kongelysarterne har været brugt mod mange forskellige lidelser. Men de er specielt berømte som hostemiddel. Opskriften er ganske nem og god mod rug hals og hoste. Tag en håndfuld blomster og hæld over med en deciliter kogende vand. Tilsæt eventuel lidt sukker og indtag drikken mens den er skoldhed.

Figur 35. Kandelaber kongelys (Verbascum speciosum)

Svaleurt til ætsning af vorter Svaleurt har en karakteristisk orange saft, man ikke skal have for meget på fingrene eller tøjet. Får man saften på huden kan man efter et stykke tid mærke at det begynder at svie. I gamle dage benyttede man dog også plantesaften til at ætse vorter. Alkymister har kaldt planten for "himmelens gave" fordi den skulle indeholde elementerne til at fremstille de Vises Sten.

Figur 36. Svaleurt (Chelidonium majus)


43

Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Planteintro Tag først en helt generel snak om planter, hvad de hedder, hvor de gror og hvad man kan bruge dem til (eller hvad naturen kan bruge dem til, føde mm.). Særlige planter på Bornholm Dernæst kan spores ind på klimaet på Bornholm og nogle af de særlige planter der lever her. Insektædende planter Mange planter har udviklet helt specielle overle-velsesstrategier. Næsten alle har specielt tiltræk-kende blomster for at lokke bier og insekter til at hjælpe med bestøvningen. Nogle pakker deres frugter ind i pigge for ikke at blive spist (f.eks. kastanje) andre må lokke insekter til som så bliver spist (soldug). Her kan du læse mere: Gregersen, J. & Løjtnant, B. 1997: Blomsternes Danmark. Gyldendalske Boghandel, Nordisk For-lag A.S. Copenhagen 1997 Hansen, F. 2003: Blomster i Bornholms Natur. NaturBornholms Forlag 2003.

� Nævn nogle planter � Hvor finder man disse planter ? � Hvad er karakteristisk ved dem ? (tykke

eller tynde blade, farver, form, vokse-sted mv.)

� Mange har nok smagt tørrede figner ved juletid, men er det normalt at der kan gro figentræer i Danmark ?

� Hvor kender man figener fra ? (sydlig lande, eller evt. Adam og Eva der dæk-kede sig med figenblade)

� Gror der figener i Danmark ? � Hvorfor, hvorfor ikke ? � Er der forskel på klimaet inde i landet

og ude ved kysten ? � Betyder blæst eller temperatur mest for

planterne ? (blæst kan man gardere sig imod med læ, men frost kan være svære-re gardere sig imod.)

� Hvordan påvirker Østersøen klimaet på Bornholm. (stor buffer, foråret udskydes og sommeren forlænges)

� Nævn andre planter som ikke gror vildt i Danmark på grund af klimaet (appelsi-ner, bananer, kokosnødder mv.)

� Findes der kødædende planter ? (ja, sol-dug. Kødædende planter er en lidt dra-matisk betegnelse, og kan mere korrekt kaldes for insektædende)

� Hvorfor ”spiser” planter insekter ? (Voksestederne er næringsfattige så de har behov for at supplere deres kost med kvælstof.

� Tygger plantern insekterne (nej) ? � Hvordan ”spiser” soldug et insekt ?

(fastklæber, opløser og optager med bladene)

� Er de farlige for mennesker ? (nej, men man skal ikke indtage væsken på blade-ne)

� Er der andre dyr som nyder godt af sol-dug ? (ja, f.eks. edderkopper kan finde på at lave spind omkring solduggen til at fange insekter der forsøger at stikke af)

strejf af bornholms natur

Documents