Sov du godt i nat?Føler du dig afslappet og føler dig frisk og rask?

Ved du altid hvor dine nøgler ligger?! Når du altid bussen?

Nej, vel! Og du er ikke den eneste.

Stress◊ Svækket immunforsvar

◊ Anspændthed

◊ Svingende humør

◊ Træt

◊ Mindre energi

Har du sovet godt i nat, og føler dig udhvilet? Er du afslappet og føler du frisk og rask? Synes du

at du har styr på det hele? Nej, vel! Og du er ikke den eneste.

For ung til stress?Stress har intet med alder at gøre. Stress er sådan at, hvis omstændighederne er til det, så kan

hvem som helst blive alvorlig stresset. Blandt piger/kvinder mellem 16 og 24 år regner man med,

at ca. 10 % er så stresset(”kronisk stressede”), at de har brug for hjælp. Det vil sige én ud af 10,

eller mellem 2 og 3 i en typisk klasse. Hos drenge/mænd ligger tallet på 5,8 %.

Det er godt at du er klar over, at du lider af stress. Gør noget ved det.

Ved du hvad stress er?Det er to forskellige former for stress, langvarig og kortvarig. Kortvarig, akut stress oplever vi, når

en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Det sætter gang i vores autonome

nervesystem, som pumper hormonerne adrenalin og kortison ud i kroppen. Formålet er at skærpe

sanserne og gøre os i stand til at handle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig. Krop-

pen hjælper os altså til at tagebeslutninger. Kortvarig stress er ikke farligt og når man taler om at

have stress taler man ofte om langvarig stress.

Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os ikke for-

svinder, men forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder og år. Det er næsten altid skadeligt,

fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab hver dag i lang tid. Kroppen under-

trykker f.eks. vores behov for mad eller søvn. Det går ud over vores helbred og velbefindende.

Hvad kan du få stress af?Der kan være sket nogle ændringer i dit liv som f.eks. dødsfald, sygdom, alvorlig ulykker,

skilsmisse eller andre familieproblemer. Der kan også være sket noget på din arbejdsplads, du

kan være blevet fyret eller der bliver krævet mere af dig end du er vant til.

Hvilke konsekvenser har stress for dig?

Langvarige stresspåvirkning kan føre til alvorlige følgesygedomme, som f. eks:

Hjerte-karsygedomme.

Psykiske lidelser. (særligt depressioner)

Andre alvorlige følger kan i værste fald føre til bl.a sukkersyge, infektioner (pga. nedsat immunfor-

svar), allergi, mavesår og misbrug.

Stresssymptomer ses, som fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Du kan evt. spørge

dine venner, om de oplever dig anderledes end de plejer. Reagere på symptomerne i tide og op-

søg din læge i tide.

Hvad kan du gøre?Hvis du føler dig alvorligt stresset, eller hvis du har lavet en stresstest, og den viser at du er alvor-

lig stresset, så er du det sandsynligvis. Hvis andre siger, at du er meget stresset, så er du det nok,

uanset hvad du selv føler.

Du må aldrig vænne dig til stress. Du skal gøre noget.

Du bør tage skridt for at stoppe det, der stresser dig. Det er som ”førstehjælp”- STOP ULYKKEN.

Du kan ikke fortsætte, som du har gjort. Når du har alvorlige stresssymptomer, bør du søge læge.

Det er kun en læge, der kan stille den rigtig diagnose.

Du bør også und ersøge, hvilke hjælp din arbejdsplads eller din fagforening tilbyder. Hvis du ikke

kan få hjælp på anden vis så har du to muligheder. Du kan på egen initiativ søge hjælp hos en

psykolog eller så er den sidste mulighed, at hjælpe dig selv.

Du kan finde mere information om selvhjælp på bla.:

www.forbygstress.dk, www.stressforeningen.dk

og www.center-for-stress.dk .

Dukanfindemereinformationomselvhjælppåbla.: www.forbygstress.dk, www.stressforeningen.dk www.center-for-stress.dk .