1

STUDIEORDNING FOR

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG

FORANDRINGSPROCESSER

DET HUMANISTISKE FAKULTET

AALBORG UNIVERSITET

September 2017 Med ændring marts 2018

2

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser § 1 Bekendtgørelsesgrundlag § 2 Fakultetstilhørsforhold § 3 Studienævnstilhørsforhold § 4 Censorkorpstilhørsforhold Kapitel 2: Mål, varighed, struktur mv. § 5 Uddannelsens formål § 6 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kapitel 3: Prøvebestemmelser § 7 Generelle bestemmelser Kapitel 4: Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold § 8 Uddannelsernes tilrettelæggelse § 9 Modulet ”Viden om læring og forandringsprocesser” § 10 Modulet ”Læring i multikulturelle kontekster” § 11 Modulet ”Pædagogik og pædagogisk innovation” (valgmodul) § 12 Modulet ”Organisatorisk læring” (valgmodul) § 13 Modulet ”Uddannelse og Kompetenceudvikling i internationale organisationskontekster” (valgmodul) § 14 Modulet ”Sundhed og læring” (valgmodul) § 15 Modulet ”Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis” § 16 Modulet ”Læring og forandring i praksis” § 17 ”Kandidatspeciale” 7 § 18 Oversigt over obligatoriske prøver § 19 Oversigt over prøver i valgfag § 20 Omprøve Kapitel 5: Andre bestemmelser § 21 Dispensation § 22 Retningslinjer for opsplitning af grupper § 23 Uddybende information § 24 Ikrafttrædelse

3

STUDIEORDNING FOR

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER VED AALBORG UNIVERSITET

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser.

KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER

§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. § 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser hører under Det Humanistiske Fakultet. § 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser hører under Studienævnet for Læring, IT og Organisation. § 4 Censorkorpstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser hører under Censorkorpset for læring.

KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV.

§ 5 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle, vejlede og lede læring- og forandringsprocesser samt undervise i private og offentlige virksomheder, idet kandidaten skal være i stand til at anlægge et videnskabeligt forankret og nuanceret analytisk-konstruktivt perspektiv på lære- og forandringsprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde identitet, bevidsthed og erfaring som praksisorienteret forandringsagent og formidler. Kandidaten vil kunne fungere som fx underviser, uddannelsesmedarbejder, personale-(udviklings)medarbejder, uddannelseskonsulent, læremiddelproducent, projektleder, proceskonsulent, og evalueringskonsulent i såvel nationale som internationale sammenhænge. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse har tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling:

• Problembaseret læring • Læringsteori

4

• Pædagogik og didaktik • Organisatorisk læring • Evaluering og forandringsarbejde • Kultur og multikulturelle kontekster for læring og organisatoriske forandringsprocesser

Stk.4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne:

• mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til at undervise i og formidle uddannelsens centrale fagområder og til at rådgive om læring og forandringsprocesser i uddannelse og erhverv

• reflektere over og forstå uddannelsens fagområders viden på et videnskabeligt grundlag, samt identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling

• foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller

• formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og andre målgrupper.

Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne:

• styre arbejds- og udviklingsprocesser i situationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange og tillige forudsætter, at man kan iværksætte analytiske og praktiske tilgange, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper.

• igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar på en selvstændig måde

• tage selvstændigt ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering §6 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (7. - 10. semester). På 8. semester har den studerende mulighed for at tone uddannelsen ved hjælp af valgmoduler med særlig fokus på følgende områder:

• læring og forandring i uddannelseskontekster (valgmodulet ”Pædagogik og pædagogisk innovation”, følges fra Campus Aalborg)

• læring og forandring i organisationskontekster (valgmodulet ”Organisatorisk læring”) • læring og forandring i internationale institutioner og organisation (valgmodulet ”Uddannelse og

Kompetenceudvikling i internationale organisationskontekster”) • læring og forandring i relation til sundhed (Modulet ”Sundhed og læring”, følges fra Campus

København) På 10. semester skrives kandidatspeciale. Stk. 3 Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en relevant akademisk bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse defineres som en bacheloruddannelse, hvis centrale fagområder, ud over videnskabsteori og metode, giver kompetencer inden for mindst to af kandidatuddannelsens følgende centrale områder: 1. Pædagogik og læringsteori 2. Didaktik og evaluering 3. Kultur og multikulturelle kontekster 4. Organisatorisk læring

5

En bacheloruddannelse i organisatorisk læring fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser. Eksempler på uddannelser fra AAU, der kan give adgang til optagelse er bacheloruddannelse i anvendt filosofi, sociologi, psykologi, kommunikation og digitale medier, international virksomhedskommunikation, sprog og internationale studier og samfundsfag. Eksempler på bacheloruddannelser fra andre universiteter, som kan give adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser: Uddannelsesvidenskab, pædagogik og sociologi. Eksempler på professionsbacheloruddannelser som kan give adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser: Professionsbacheloruddannelsen som lærer, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, professionsbachelor som sygeplejerske, professionsbachelor som socialrådgiver, professionsbachelor i offentlig forvaltning - valgfag HR eller uddannelses- og erhvervsvejledning. For professionsuddannelserne gælder, at det afsluttende BA-projekt skal ligge inden for (mindst) et af adgangskravets 4 fagområder samt omfatte tydelig brug af humanistisk/samfundsvidenskabelig metode. For yderligere oplysninger om adgangsgivende uddannelser se www.uddannelsestjekker.aau.dk Stk. 4 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. Stk. 5 Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen indkalde ansøgeren til en samtale. Stk. 6 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i læring og forandringsprocesser. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Learning and Innovative Change.

KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER

§ 7 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes kompetencer inden for det pågældende moduls læringsmål. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern bedømmer eller en ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Stk. 4 Projektet på 7. semester og valgmodulet på 8. semester udarbejdes i fællesskab af 2-6 studerende. Der kan gives dispensation i særlige tilfælde til at udarbejdelsen forgår individuelt. Hvis udarbejdelsen forgår individuelt vil vejledning som udgangspunkt foregå som klyngevejledning. Ved øvrige opgaver og projekter kan gruppestørrelsen frit vælges inden for modulets ramme, med mindre det fremgår af modulbeskrivelsen,

6

at opgaven skal udarbejdes individuelt. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder, hvor intet andet er bestemt, følgende prøveformer:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 § 4 stk. 2).

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et mundtligt oplæg og projektrapporten. Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning. Stk. 5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Opgaver som ikke holder sig indenfor det angivne sidetal i studieordningen er ikke afleveringsberettigede. Opgaven vil blive registreret som ”ikke afleveret”, og den studerende har brugt et eksamensforsøg. Den studerende har i sådanne tilfælde ikke ret til reeksamen, men kan først eksamineres ved næste ordinære eksamen. Stk.6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk.7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Kandidatspecialet skal indeholde et resume på engelsk. Resuméet skal være på mindst én og må højst være på to sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resuméet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Stk. 9 Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. Stk. 10 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver, inkl.

7

prøver i valgfrie moduler i det foreskrevne omfang, er bestået. Stk. 11 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 12 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 13 Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet, AAU (link)

KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD

§ 8 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium. På 8. semester skal den studerende vælge mellem fire moduler à hver 20 ECTS-point, jf. stk. 3. Stk. 2 Nedenstående moduler er obligatoriske: Viden om læring og forandringsprocesser 7. semester 30 ECTS-point Læring i multikulturelle kontekster 8. semester 10 ECTS-point Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis 9. semester 10 ECTS-point

Læring og forandring i praksis* 9. semester 20 ECTS-point /10 ECTS-point

Kandidatspeciale 10. semester 30 ECTS-point *Studerende har på 9. semester to valgmuligheder: 1. at gennemføre modulet ’Læring og forandring i praksis’ med en vægtning svarende til 20 ECTS-points som et projektorienteret forløb i Danmark eller udlandet. 2. at udarbejde en skriftlig besvarelse af en stillet opgave, samt deltage i en mundtlig eksamen med en vægtning svarende til 10 ECTS-points i kombination med et meritgivende modul svarende til 10 ECTS- points, som skal læses på et universitet i udlandet. Stk. 3

Nedenstående moduler er valgmoduler, idet den studerende vælger et af de anførte moduler:

Pædagogik og pædagogisk innovation** 8. semester 20 ECTS-point Organisatorisk læring 8. semester 20 ECTS-point Uddannelse og Kompetenceudvikling i internationale organisationskontekster

8. semester 20 ECTS-point

Sundhed og læring* 8. semester 20 ECTS points

8

* udbydes kun på campus AAU-CPH ** udbydes kun på campus AAU

Stk. 4 De angivne valgfrie moduler oprettes efter studienævnets beslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år.

Stk. 5 I tilfælde af ønske om at erstatte et af uddannelsens valgfrie moduler på 8. semester med valgfag fra en anden kandidatuddannelse, skal dette ske via skriftlig ansøgning herom til Studienævnet for Læring, IT og Organisation. Stk. 6 De i §4 formulerede mål opnås gennem aktiv deltagelse i undervisning, projektarbejde og øvrige studieaktiviteter, herunder løbende studieintern vidensdeling og vidensformidling til målgrupper uden for universitetet, refleksion over egen læreproces gennem læringsportfolio samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS). Stk. 7 Uddannelsens 7. semester er centreret omkring temaet ’Viden om læring og forandringsprocesser’ og omfatter læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori samt videnskabsteori og metoder i lærings- og uddannelsesforskning. Der er prøve i modulet ” Viden om læring og forandringsprocesser” i forbindelse med hvilken der skrives projekt inden for semesterets tema med afsæt i studier af allerede gennemførte og dokumenterede lærings- og forandringsforløb, og der udarbejdes en 3-5 siders refleksion over projekt- og gruppesamarbejde, herunder hvordan IT har understøttet processerne. Stk. 8 Uddannelsens 8. semester er centreret omkring temaet ’Design af lærings- og forandringsforløb’ og omfatter modulet ’Læring i multikulturelle kontekster’ samt valgmodulerne

• valgmodulet ’Pædagogik og pædagogisk innovation’, der omfatter pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse

• valgmodulet ’Organisatorisk læring’, der omfatter organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer

• valgmodulet ’ Uddannelse og Kompetenceudvikling i internationale organisationskontekster’, der omfatter læring og forandringsprocesser i forbindelse med internationale organisationskontekster, herunder et særligt fokus på globale betingelser og muligheder for voksnes kompetenceudvikling

• valgmodulet ”Sundhed og læring”, der omfatter læring og forandringsprocesser i relation til sundhed, herunder sundhedsprofessioner og brugergrupper, sundhedsorganisationer, teknologier og styringsformer, velfærdsstat, sundhed og livsstil (kun i afdelingen i København).

Der er prøve i det obligatoriske modul ”Læring i Multikulturelle kontekster”, hvor der skrives en artikel efter videnskabelige standarder, der kan rettes mod Institut for Læring og Filosofis nettidsskrift, og endvidere en prøve i valgmodulet, hvor der skrives et projekt inden for valgmodulets område samt en artikel efter videnskabelige standarder, der formidler projektets vidensproduktion eller behandler en tilstødende relevant problemstilling, som ikke er behandlet i projektet. Stk. 9

Uddannelsens 9. semester er centreret omkring temaet ’Læring og forandring i praksis’. Den studerende gennemfører et projektorienteret forløb på baggrund af hvilket, der udarbejdes et projekt, hvori indgår empirisk arbejde med læring og forandring i praksiskontekster i ind- eller udland samt en formidlingsartikel om forløbets fund, der rettes mod værtsvirksomhedens- eller organisationens kontekst. Minimumskrav for varigheden af praksisforløbet er, hvad der svarer til 4 ugers fuldtidspraksis. Forløbet må gerne deles over flere måneder, men må ikke strække sig ud over semesterets afslutning.

9

Stk. 10 Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en specialeafhandling inden for et selvvalgt emne inden for uddannelsens område.

§ 9 Modulet ”Viden om læring og forandringsprocesser” Modulets placering: 7.semester Modulets omfang: 30 ECTS Der undervises inden for følgende områder: videnskabsteori, metoder i lærings- og uddannelsesforskning, læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori. Modulet har fokus på at forstå, udvikle og evaluere menneskers erkendelsesprocesser i organisatoriske sammenhænge, at samtænke undervisningsområderne med henblik på en videnskabeligt funderet vidensproduktion og at udvikle samarbejdskompetencer i grupper. I løbet af semestret udarbejdes en projektrapport. Endvidere udarbejdes en refleksion over projekt- og gruppesamarbejdsproces, herunder brug af IT- eller web-understøttede værktøjer til samarbejde, projektstyring og litteratursøgning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

• læringsteori i relation til uddannelses- og erhvervskontekster • didaktiske teorier i relation til uddannelses- og erhvervskontekster • organisationsteori med særligt henblik på læring og forandring • evalueringsteori i relation til læring og forandringsprocesser • videnskabsteori og metode i relation til studier af læreprocesser • empiriske metoder inden for lærings- og uddannelsesforskning, herunder anvendelsesmuligheder og

videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder • videnskabsteoretiske forudsætninger for og metodologiske aspekter af problemorienteret

projektarbejde som tilgang til studier og forskning Færdigheder i

• at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for lærings- og uddannelsesområdet

• at udarbejde problemformuleringer og hypoteser samt anvende disse i gennemførelse af projektarbejde inden for studier og forskning med henblik på udvikling af videnskabeligt funderet viden

• at anvende ikt til at understøtte og dokumentere samarbejde, projektstyring og litteratursøgning • at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger

med fagfæller og andre målgrupper Kompetencer til

• at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for lærings- og uddannelsesområdet med henblik på udvikling af videnskabeligt funderet viden

• på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde inden for lærings- og uddannelsesområdet og at kunne påtage sig et selvstændigt ansvar

• på videnskabeligt niveau at kunne foretage præcise iagttagelser, omsætte dem i tilsvarende beskrivelser og gennemføre valide analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder.

• på videnskabeligt niveau at kunne beskrive og reflektere over gruppeprocesser og -dynamikker i projektarbejde

Modulet afsluttes på 7. semester med:

10

Prøve 1 En intern, mundtlig og skriftlig prøve i Viden om læring og forandringsprocesser (Knowledge of Learning and Innovative Change). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport og en procesbeskrivelse og -analyse. Ved gruppesamarbejde indgår procesrefleksionen i gruppens fælles ansvar. Sidetal: Projektrapporten må mindst være på 15 og højst være på 20 sider pr. studerende, ved to studerende minimum 30 sider og højst 40 sider, ved tre studerende mindst 45 sider og højst 60 sider og ved fire til seks studerende minimum 60 sider og højst 80 sider. Hertil kommer den 3-5 siders refleksion over projekt- og gruppesamarbejdet, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Normeret prøvetid jf. §7 Stk. 4. Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 30 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 10 Modulet ”Læring i multikulturelle kontekster” Modulets placering: 8.semester Modulets omfang: 10 ECTS-point Der undervises i læring og forandring i et kulturelt og globalt perspektiv. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

• teorier om kultur, kulturel forandring samt interkulturel kommunikation • kommunikation og samarbejde i multikulturelle kontekster • tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af uddannelse og læringsbaserede

forandringsprocesser i et kulturperspektiv Færdigheder i

• at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området læring i multikulturelle kontekster

• at designe uddannelse og læringsbaserede forandringsforløb, der tager højde for kulturelle aspekter og deres betydninger

• at analysere og vurdere uddannelsesforløb og læringsbaserede forandringsforløb med henblik på at afdække kulturelle aspekters betydninger

• at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og andre målgrupper.

Kompetencer til

• at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området læring i multikulturelle kontekster

• på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser og deres betydninger af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i institutioners og organisationers uddannelses- og læringsaktiviteter

11

• på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder

• Kritisk interkulturel kompetence Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 2 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læring i multikulturelle kontekster (Learning in Multicultural Contexts). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eventuelt andre interesserede holder et mundtligt oplæg om et fagligt emne inden for modulets tema. Oplægget skal knytte an til en på forhånd individuelt udarbejdet artikel efter videnskabelige standarder. Emnet for både oplæg og artikel aftales med den modulansvarlige underviser. Sidetal: Artiklen skal være på mindst 7 og højst 10 sider Prøvetid: jf. §7 stk. 4. Den studerendes mundtlige oplæg skal vare 10 min. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. Prøven bedømmes af eksaminator og censor. Det skriftlige produkt og den mundtlige præstation vægtes ligeligt og skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. § 11 Modulet ”Pædagogik og pædagogisk innovation” (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ECTS-point Indenfor temarammen om design bygges der videre på viden, færdigheder og kompetencer på uddannelsens tidligere moduler, og der undervises i pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation samt forståelser af innovations- og forandringsprocesser. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

• teorier om pædagogik og didaktik med særligt henblik på undervisning, læring og innovation i uddannelseskontekster

• Teorier om kreativitet og innovationsbegreber med betydning for analyse af læring og forandringsprocesser, metoder til udforskning og design af innovative læreprocesser i uddannelseskontekster og disse metoders videnskabsteoretiske forudsætninger

• teorier og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læreprocesser i uddannelseskontekster

Færdigheder i

• at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området pædagogik og pædagogisk innovation

• at eksperimentere med metoder og redskaber i design af innovative læreprocesser • at understøtte innovative læreprocesser på et teoretisk begrundet pædagogisk og didaktisk med

forståelse af specifikke grupper, og deres viden og ekspertise • at identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund

af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange • at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger

med både fagfæller og andre målgrupper.

12

Kompetencer til

• at igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området pædagogik og pædagogisk innovation

• på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder

• at undervise og vejlede i pædagogik og didaktik • på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og reflektere over virkningerne af

didaktisk design og læreprocesser i uddannelseskontekster Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 3 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Pædagogik og pædagogisk innovation (Pedagogy and Pedagogical Innovation). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel efter videnskabelige standarder, der formidler projektets vidensproduktion eller behandler en tilstødende relevant problemstilling, som ikke er behandlet i projektet. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel efter videnskabelige standarder på mindst 5 og højst 7 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid jf. § 7 Stk. 4. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 12 Modulet ”Organisatorisk læring” (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Indenfor temarammen om design bygges der videre på viden, færdigheder og kompetencer på uddannelsens tidligere moduler, og der undervises i organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

• teoretiske paradigmer inden for feltet organisatorisk læring • metoder og analytiske problemstillinger vedrørende udforskning, design og initiering af

læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer • teorier og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læringsbaserede

forandringsprocesser i organisationer

13

Færdigheder i

• at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området organisatorisk læring

• at kunne anvende metoder til design og implementering af læring og forandringsprocesser i organisationer

• at kunne tilrettelægge læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer på et videnskabeligt grundlag i samspil med bestemte brugergrupper

• at kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange

• at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og andre målgrupper.

Kompetencer til

• at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området organisatorisk læring

• på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder

• på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i organisationskontekster

Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 4 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Organisatorisk læring (Organizational Learning). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel efter videnskabelige standarder, der formidler projektets vidensproduktion eller behandler en tilstødende relevant problemstilling, som ikke er behandlet i projektet. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel efter videnskabelige standarder på mindst 5 og højst 7 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid jf. § 7 Stk. 4. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 13 Modulet ” Uddannelse og Kompetenceudvikling i internationale organisationskontekster” (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Indenfor temarammen om design bygges der videre på opnået viden, opnåede færdigheder og kompetencer fra uddannelsens tidligere moduler, og der undervises i globale betingelser og muligheder

14

for læring og kompetenceudvikling samt design og gennemførelse af læreprocesser i internationale organisationskontekster. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

• globale betingelser og muligheder for voksnes kompetenceudvikling • teoretiske paradigmer inden for komparativ uddannelses- og organisationsforskning • teorier om didaktik og pædagogik med særligt henblik på facilitering af voksnes læring og

kompetenceudvikling • uddannelseskultur, uddannelsestradition og læringssyn i forskellige samfund og regioner • design af kompetence- og læringsbaserede forandringsprocesser i internationale

organisationskontekster Færdigheder i

• at beskrive og analysere rammer og betingelser for uddannelse, kompetenceudvikling og læring i internationale kontekster, herunder at foretage komparative analyser

• at tilrettelægge og gennemføre undersøgelser af sociale processer i internationale organisationskontekster med henblik på at afdække samfundsmæssige og kulturelle aspekters betydninger for læring og forandringsprocesser

• at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt valgmodulets videnskabelige teorier og metoder

• at designe uddannelse samt kompetence- og læringsbaserede forandringsforløb, der tager højde for kulturelle betydninger og samfundsmæssige rammebetingelsers betydninger

• at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og andre målgrupper

• Reflektere over egne interkulturelle kompetencer Kompetencer til

• at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området læring og forandring i internationale organisationskontekster

• på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring samt kompetence- og læringsbaserede forandringsforløb i internationale organisationskontekster gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder

• på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser og betydning af social og kulturel kompleksitet i analyse og design af internationale organisationers kompetence-, forandrings-og læringsaktiviteter

Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 5 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Uddannelse og Kompetenceudvikling i internationale organisationskontekster (Education and Competence Development in International Organization Contexts). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel efter videnskabelige standarder der formidler projektets vidensproduktion eller behandler en tilstødende relevant problemstilling, som ikke er behandlet i projektet. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel efter videnskabelige standarder på mindst 5 og højst 7

15

sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid jf. § 7 Stk. 4. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 14 Modulet ”Sundhed og læring” (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ECTS-point Indenfor temarammen om design bygges der videre på viden, færdigheder og kompetencer på uddannelsens tidligere moduler, og der undervises i forudsætninger for at designe lærings- forandringsforløb relateret til trivsel, velvære, mad, måltider og sundhed på både individ, gruppe- og organisationsniveau. Der er således fokus på sundhed i bred forstand både som genstand men også som ”sund” læring og forandringsprocesser, der foregår i såvel offentlige som private og frivillige institutioner men også i lokalsamfund. De teoretiske tilgange vil spænde over et kontinuum mellem erkendelsesinteresser med fokus på den ene side megen forandringsivrighed/villighed og på den anden side et fokus på at forstå og forklare trægheder og utilsigtede effekter i brugen af designs for læring og forandring. Intervention kan understøtte såvel stabile som agile processer. De fleste interventionsmetoder har i en eller anden målestok samskabelse og involvering som ideal. Valgmodulets teorier vil derfor også tematisere en risikovillighed, hvor det uprøvede prøves. Valgmodulet er tilrettelagt med udgangspunkt i empiriske fænomener vedrørende lærings- og forandringsdesigns i relation til sundhed og læring. Udgangspunktet er således ikke teoretiske paradigmer, men derimod empiriske fænomener, som kritisk belyses ud fra forskellige videnskabsteoretiske positioner. Indhold i undervisningen har fokus på sundhedsfremmende interventionstilgange i lokalsamfund, ledelseskoncepter der påberåber sig sunde medarbejdere og sund arbejdsplads, tværfaglighed og professionsidentitet, kulturelle forståelser af sundhed, metodikker til regulering og forandring af adfærd, og endelig trivsel, velvære og robusthed på arbejdspladsen. Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

• Teorier relateret til trivsel, velvære og sundhed på både individ-, gruppe- og organisationsniveau. • Teorier og metoder til analyse af organiseringsformer af sundhedspraksis og sundhedsrelaterede

lærings- og forandringsprocesser Færdigheder i

• at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser indenfor området læring og forandringsprocesser relateret til sundhed

16

• at identificere relevante problemstillinger i forhold til læring og forandringsprocesser relateret til sundhed, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange

• at beskrive og analysere problemstillinger • at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger

med både fagfæller og andre målgrupper. Kompetencer til

• at igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder indenfor området læring og forandringsprocesser relateret til sundhed

• på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og forandringsprocesser relateret til sundhed gennem brug af relevante teorier og undersøgelsesmetoder

• at undervise og vejlede i læring og forandringsprocesser relateret til sundhed • på videnskabeligt niveau at kunne evaluere nationale eller lokale sundhedsinitiativer

Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 7 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Sundhed og Læring (Health and Education). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport og en artikel efter videnskabelige standarder, der formidler projektets vidensproduktion eller behandler en tilstødende relevant problemstilling, som ikke er behandlet i projektet. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle læring og forandringsprocesser i forhold til sundhed og skrives med udgangspunkt i modulets faglige indhold. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 højst 20 sider pr. studerende ved gruppearbejde og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel efter videnskabelige standarder på mindst 5 og højst 7 sider, som ikke tælles med i førnævnte sidetal. Prøvetid jf. § 7 Stk. 4. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige eksamination skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-points. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelsen af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 15 Modulet ”Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis” Modulets placering: 9.semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet sætter fokus på brugen af portfolio som metode i et læringsteoretisk og didaktisk perspektiv. De studerende indføres gradvist i anvendelsen af portfolio. Det forudsættes, at den studerende aktivt anvender portfolio og derigennem får praktisk erfaring med metoden. Modulet indeholder et teoriforløb, udarbejdelse af e-baseret portfolio samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS) 1 gang pr. semester på 7., 8. og 9. semester. Ved studenterudviklingssamtalerne gøres der status over den studerendes kompetencer i relation til uddannelsens mål og den enkelte studerendes individuelle mål. I den sidste del af uddannelsen sættes i stigende grad fokus på den studerendes udvikling i forhold til arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer med afsæt i læringsportfolio.

17

Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

• læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring og kompetenceopbygning

• portfolio-anvendelse i uddannelsesinstitutioner og i organisationer • læringsteoretiske, didaktiske og kommunikationsteoretiske perspektiver på den faglige

udviklingssamtale (studenterudviklingssamtalen og medarbejderudviklingssamtalen) samt evne til at identificere videnskabelige problemstillinger i forbindelse med brugen heraf.

Færdigheder i

• at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for brugen af portfolio og faglig udviklingssamtale

• at anvende portfolio og faglig udviklingssamtale som et redskab til at støtte egen læring og gennemførelse af læringsbaserede forandringsprocesser

• at anvende modulets teorier kritisk og selvstændigt i relation til kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv

• at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og andre målgrupper.

Kompetencer til • på baggrund af undervisningen i modulet samt egen deltagelse i SUS at kunne arbejde kritisk-

refleksivt med faglige udviklingssamtaler som værktøj i forskellige kontekster • at gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb

gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder inden for fagområdet • at foretage velunderbyggede refleksioner om kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv samt

udmønte disse i en erhvervsstrategi Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 8

En intern mundtlig individuel prøve i Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis (Learning Portfolio and Professional Development Dialogue in Theory and Practice).

Prøven foregår gennem:

1) Aktiv deltagelse (tilstedeværelse) i undervisning på 7., 8. og 9.semester. 2) Aflevering af SUS-skemaer (3 stk.) med efterfølgende godkendelse af SUS-samtalepartneren. 3) Gennemførelse af SUS-forløb (3 samtaler på 7., 8. og 9. semester) 4) En afsluttende mundtlig prøve (se nedenfor)

Prøvetid: jf. §7 stk. 4. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Den mundtlige præsentation - samt efterfølgende dialog og diskussion - skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. § 16 Modulet ”Læring og forandring i praksis”

18

Modulets placering: 9.semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Indenfor temarammen om læring og forandring i praksis bygges der videre på viden, færdigheder og kompetencer på uddannelsens tidligere moduler. På modulet skal den studerende gennem et empirisk projektarbejde lære at udvikle sine akademiskfaglige kompetencer i et samspil med en projektorienteret kontekst i ind- eller udland. Der undervises i fokus på samspil mellem teori og praksis, forandringsperspektiver, videnssamarbejde, etnografisk arbejde og interventionsarbejde. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

• udvalgte teoriers relevans og anvendelsesmuligheder i en specifik projektorienteret kontekst • udvalgte undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder i relation til lærings- og

uddannelsesforskning i en specifik praksis • forskellige roller og disses betydninger i forbindelse med læringsbaserede innovations-

og forandringsprocesser i praksis. Færdigheder i

• at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge lærings- og forandringsprocesser i praksis

• at kunne vejlede, støtte og evaluere lære- og forandringsprocesser i en specifik praksis • at kunne analysere betingelserne for lærings- og forandringsforløb i en specifik praksis • at kunne identificere relevante problemstillinger i læringsbaserede innovations- og

forandringsprocesser på baggrund af faglig refleksion • at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige

problemstillinger med både fagfæller og andre målgrupper Kompetencer til

• på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og kvalificere (designet af) et lærings- og forandringsforløb gennem brug af udvalgte metoder i samspil med en specifik praksis.

• på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af udvalgte undersøgelsesmetoder

Modulet afsluttes på 9. semester med prøve 9 eller prøve 10 (jf. § 8 stk. 2): Prøve 9 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en projektrapport, som dokumenterer og formidler den/de studerendes projektorienterede forløb og analysen af en selvvalgt problemstilling i tilknytning til dette. Desuden skrives en formidlende artikel om projektets fund til virksomheden/organisationen inden for modulets tema. Projektrapporten (inkl. artiklen) kan udarbejdes i grupper på op til højst tre studerende. Projektrapporten skal have et omfang på - v. 1 studerende min. 20 sider og max 30 sider eksklusiv artiklen - v. 2 studerende min 30 sider og max. 55 sider eksklusiv artiklen - v. 3 studerende min 40 sider og max. 75 sider eksklusiv artiklen Artiklen må være på mindst 3 og højst 5 sider. Vægtning: De studieelementer der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point

19

Prøvetid: jf. §7 stk. 4 Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige eksamination skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Prøve 10 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en projektrapport, som dokumenterer og formidler den studerendes projektorienterede forløb og analysen af en selvvalgt problemstilling i tilknytning til dette. Desuden skrives en formidlende artikel til virksomeheden/organisationen om et emne inden for modulets tema. Projektrapporten (incl. artiklen) kan udarbejdes i grupper på op til højst tre studerende. Projektrapporten skal have et omfang på

- v. 1 studerende min. 15 sider og max. 25 sider eksklusiv artiklen - v. 2 studerende min 20 sider og max. 45 sider eksklusiv artiklen - v. 3 studerende min 25 sider og max. 60 sider eksklusiv artiklen

Artiklen må være mindst 3 og højst 5 sider. Vægtning: De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. Prøvetid: jf. §7 stk. 4. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige eksamination skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 17 Modulet ”Kandidatspeciale” Modulets placering: 10. Semester Modulets omfang: 30 ECTS-point Specialesemesteret omfatter udfærdigelse af en specialeafhandling om et emne, som den studerende vælger frit inden for uddannelsens fagområde. Specialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges studienævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt tidsplan jf. specialekontrakt. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende regler på området jf.§ 7 stk. 13. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

20

• specialets teorier og metoder, herunder viden, der på udvalgte områder er baseret på international forskning.

• en nuanceret forståelse af specialets specifikke emne og problemstilling, baseret på national og international forskning

• forståelse af forskningsetik og indsigt i implikationer af forskningsarbejde i den aktuelle sammenhæng

Færdigheder i

• selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område med henblik på specialets særlige område og problemstilling

• at kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til specialets specifikke genstandsfelt

• systematisk og selvstændigt at kunne designe og gennemføre udforskning af den valgte problemstilling

• at kunne formidle og diskutere forskningsbaseret viden og professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens område og inden for specialets specifikke område med fagfæller og ikke-fagfæller

Kompetencer til

• at kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist • selvstændigt at kunne styre og designe løsningsmodeller af videnskabelig karakter til undersøgelse

af en kompleks og uforudsigelig problemstilling, som kræver en særlig tilgang • selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelse af

specialets problemstilling • selvstændigt og på videnskabeligt grundlaget kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og

specialisering Modulet afsluttes på 10. semester med:

Prøve 11 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Kandidatspeciale (Master’s Thesis). Prøven tager udgangspunkt i et af én studerende eller en gruppe på højst tre studerende udarbejdet kandidatspeciale samt en formidlende artikel, der opsummerer specialets fund. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar.

Sidetal: Kandidatspecialet skal være på mindst 35 sider og højst 70 sider pr. studerende ved gruppeprøver, mindst 40 sider og højst 80 sider ved individuelt udarbejdede kandidatspecialer. Artiklen skal være på mindst 3 og højst 5 sider. Artiklen tæller med i det samlede sidetal for kandidatspecialet. Der udarbejdes et kandidatspecialeresumé på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider.

Normeret prøvetid: v. 1 studerende 45 minutter inkl. votering, v. 2 studerende 75 minutter inkl. votering, v. 3 studerende 100 minutter inkl. votering. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen.

De skriftlige specialearbejder og den mundtlige prøve skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet.

De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 30 ECTS-point.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

21

§ 18 Oversigt over obligatoriske prøver

Nr. Navn Intern Intern Ekstern Ekstern B/ib 7-trins-

skala B/ib 7-trins-

skala 1 Viden om læring og forandringsprocesser 30 ECTS 2 Læring i multikulturelle kontekster 10 ECTS 8 Læringsportfolio og faglig

udviklingssamtale i teori og praksis

10 ECTS

9 Læring og forandring i praksis * 20 ECTS 10 Læring og forandring i praksis* 10 ECTS 11 Kandidatspeciale 30 ECTS

*Den studerende deltager i enten prøve 10 eller prøve 11 jf. § 8 stk. 2. § 19 Oversigt over prøver i valgfag

Nr. Navn Intern Intern Ekster

n Ekstern

B/ib 7-trinsskala B/ib 7-trinsskala 3 Pædagogik og pædagogisk innovation

(kun i Aalborg) 20 ECTS

4 Organisatorisk læring 20 ECTS 5 Uddannelse og Kompetenceudvikling i

internationale organisationskontekster 20 ECTS

7 Sundhed og læring (kun i København) 20 ECTS

§ 20 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning.

KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER

§ 21 Dispensation Studienævnet for Læring, IT og Organisation kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 22 Retningslinjer for opsplitning af grupper Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, kontakter gruppen projektvejlederen med henblik på en afklarende samtale. Det er dernæst op til semesterkoordinatoren eller studienævnet at vurdere, om der er grund til ændringer. Såfremt gruppen ender med en opsplitning fordeles de resterende af gruppens vejledningstimer forholdsmæssigt. Som hovedregel gælder desuden, at alle medlemmer af gruppen har ret til det materiale, der indtil bruddet er indsamlet, medmindre der er tale om omfattende fravær.

§ 23 Uddybende information Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen.

§ 24 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Læring, IT og Organisation og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. sep. 2017 og gælder for alle studerende, der påbegynder

22

kandidatstudiet på denne dato eller senere, samt for studerende indskrevet 1. september 2016.

Stk. 2 Kandidatuddannelsen skal for studerende, der går på ældre studieordninger, være afsluttet senest tre år efter påbegyndelse af uddannelsen (orlov medregnes ikke i de tre år).

Sidste gang der afholdes eksamen efter nærværende studieordning besluttes af Studienævnet for Læring, IT og Organisation eller Det Humanistiske Fakultet, AAU.