studium generale - gang 1: læsestrategier

LæseteknikkerLæseteknikker er spørgsmålet om hvordan man kan anvende

forskellige læsetrategier til at komme igennem den mængde tekster, der skal læses i løbet af studietiden: Hvordan overkommer man at læse så meget, og ikke mindst – hvordan sikrer man sig, at man kan

huske det væsentligste?

Rent teknisk kommer man i løbet af et studium til at læse en hel del sider. I snit typisk mindst 100 sider pr. ECTS point, svarende til 6000 sider pr år. Det svarer til 12000 sider for en kandidatuddanelse. Plus

det, du skal læse for at kunne skrive specialet.

Det er en del.

tirsdag den 3. september 13

...... ikke alene vil der være obligatorisk litteratur, dvs pensumlitteraturen. Måske mangler du nogle

forudsætninger for helt at forstå pensum, at få uddybet dele af det eller at få andre vinkler på?

Der vil også være moduler, hvor du delvist selv skal sammensætte pensum, fx når du skal skrive opgave om et

selvvalgt emne. Derudover er der brug for særligt fokuserede læseteknikker i forbindelse med skrivning af

specialet ved uddannelsens afslutning. Og vælger du decideret at studere, vil du også interessere dig for

baggrunden for teksterne i pensums tilblivelse og deres betydning for eftertiden.


Hvorfor særlige læseteknikker?

Grunden til at lære sig og anvende forskellige læseteknikker er at man simpelthen skal læse meget, og med en god læseteknik kan

man hjælpe sig selv betydeligt.

Både i forhold til at prioritere læseindsatsen og konkret at få foretaget læsningen. Men også i forhold til at huske, hvad man har

læst, fastholder det læste og kan bringe det læste i anvendelse igen.

Opmærksomhed på læseteknikker gør simpelthen dit arbejde lettere!


Forskellige typer tekster

At starte på en ny tekst – er det ikke bare at starte med overskriften og så læse indtil man når ‘slut’? Jo, det kan man selvfølgelig godt, men det er ikke en optimal læsestrategi!

Som studerende kommer man ud for forskellige typer tekster:

■ Lærebøger (eng.: textbooks)■ Videnskabelige tekster – enten i form af monografier, af kapitler i

antologier eller som artikler fra videnskabelige tidsskrifter■ Teoretiske tekster (teori, videnskabsteori eller metodologi, filosofi)

Der er fornuftigt at anlægge forskellig læsestrategi alt efter, hvilken type tekst, der er tale om. I det følgende gennemgås forskellige principper, som kan være godt at kende til, inden man kaster sig ud i mange timers læsning.


Det kan kraftigt anbefales ...

... faktisk at formulere sig, skrive sine/gruppens tanker ned. Lad være med bare at tale om det eller lade ideerne blive i hovedet.

- at skrive er en væsentlig akademisk kompetence. Man skal simpelthen lære sig at skrive (såvel indholdsmæssigt som teknisk). Dette lærer man kun ved at gøre det. Igen og igen og igen og .....

- hvis ikke tankerne er formuleret på skrift, kan andre ikke forholde sig til dem. Slet ikke, hvis tankerne blot er en smule sammensatte

- nogen gange ‘holder’ argumentationen ikke. Hvad der forekom indlysende i ens egne tanker eller i en mundtlig diskussion, kan afsløre huller, når det bliver skrevet ned

- nedskreven tekst er langtidsholdbar!tirsdag den 3. september 13

Tekstlæsning - 1. Præsentation af teksten

•! Faktuelle oplysninger såsom forfatter og årstal. Fx: ”Artikel af Pierre Bourdieu, 1992”•! Hvad ved vi om forfatteren? Dvs. hvem er/var P. Bourdieu? Hvor arbejdede han? Hvilken type sted var det? Hvor placerer den aktuelle artikel sig i hans forfatterskab? Hvad eller hvem er artiklen en kommentar til? Slå op. Brug gerne nettet. Søg fornuftigt (fx på Google ’Bourdieu’ og inden for resultater ’bibliografi’. Plus på engelsk - og fransk, hvis I behersker det lidt)•! Hvilken type tekst har vi med at gøre? Hvad er kendetegnende for denne slags tekster. Fx Artikel - definition: Hvad forstås ved en videnskabelig artikel? Hvad er dens kendetegn?


Tekstlæsning - 2. Emne/problem/spørgsmål

•! Hvad handler teksten om?

Prøv at formulere hvilket spørgsmål eller problem forfatteren behandler i dit eget sprog.

Tip: Læg teksten væk eller sluk for skærmen mens du skriver. Måske skal dette gøres ad flere omgange – først en tekstnær, dernæst i eget sprog.


Tekstlæsning - 3. Påstand/tese/mening

•Hvad er forfatterens standpunkt(er), og hvilke synspunkt(er) forsvarer han/hun?

Hvis man skal formulere tekstens hovedpointe i een sætning, hvordan ville den så lyde?

•Vigtige faglige begreber


Tekstlæsning - 4. Argument/begrundelse•Her finder man de begrundelser som forfatteren underbygger sin påstand med.

•Påstand: Hvad vil afsender have modtagerens tilslutning til?•Belæg: Hvad bygger afsenderen påstanden på?•Hjemmel: Hvordan kommer man fra belæg til påstand?

PåstandBelæg

Hjemmel

Der er argumentationer

på flere niveauer: Hele

teksten, kapitler, afsnit ...


Tekstlæsning - 5. Kritik og perspektivering

•Her overvejer man om argumentationen holder – bygger den på forkerte påstande eller mangler der påstande?

•Vurdering: Kan vi sympatisere med synspunkterne og hvad er konsekvensen af disse?

•Perspektivering: Kan teksten sættes i relation til forfatternes øvrige tekster/opfattelser?, eller til ”tiden”/perioden og til lignende eller modsatte synspunkter?


Læsning af et forskningsarbejde - mindmap


studium generale - gang 1: læsestrategier

Documents