Vejledning

Succes med Planter

Indledning

Denne vejledning ”Succes med planter”, er udformet som et supplement til Stilbladet om De Grønne Elementer. Vejledningen handler fortrinsvist om træer, - valg, plant-ning og pleje, men også hække og busketter.

Formålet er at gøre opmærksom på vigtigheden af træer og andre grønne elementer i byen. Et godt samspil mel-lem bygninger, planter og funktion er nødvendigt, når planlægnings- og byggeprojekter skal lykkes.

Træer og planter i byen er vigtige af flere grunde. Borge-rundersøgelser, som Aalborg Kommune har fået udført, viser at borgerne finder det grønne i byen attraktivt og vægter dets betydning højt. Det grønne i byen har stor betydning for borgernes velbefindende, og smukke grøn-ne omgivelser virker attraktivt for mange mennesker.

Forskning viser, at grønne elementer, har både psykiske og fysiske virkninger. Grønne elementer kan være stress-mindskende, samtidig med at de indvirker positivt på mil-jøet ved at opfange støv, regnvand m.v.. Der kan være både æstetiske og funktionelle grunde til at plante træer, idet de kan være strukturgivende, un-derstrege landskabelige træk og sammenhænge, skabe indholdsrige rekreative områder m.v.

Borgernes og klimaets behov for grønt afspejles imid-lertid ikke altid i de byggeprojekter der udføres. Da plan-ter er levende organismer, som kræver plads og rettidig omhu, skal der tages stilling til spørgsmål om beplant-ning tidligt i planlægningsfasen. Det gælder i såvel lokal-planlægningen som i projekteringen og byggesagen.

Desværre ses ofte dårlige resultater. Det plantede går ud eller gror dårligt. Den faglige ekspertise for området ind-drages ikke i projekteringen, og når de inddrages er det ofte for sent i processen. Det er spild af penge og gode intentioner. Man tyr til faste belægninger og hegn i ste-det for grønt, og det er med til at forringe de visuelle kva-liteter og klimaet i byen.

Aalborg Kommune har fokus på klima og bæredygtighed på flere fronter. Bl.a. er der udarbejdet en Bæredygtig-hedsstrategi og en Klimastrategi. Flere politikker nævner det grønne som vigtigt, f.eks. Børn- og ungepolitik og Sundhedspolitik.På kommunale arealer sprøjtes der, p.g.a. bl.a. grund-vandsbeskyttelse, ikke længere med ukrudtsgift. I stedet for arbejdes der med plantedække mod ukrudtet.

Forhåbentligt vil denne vejledning medvirke til at flere borgere og bygherrer vil have mod på at plante træer og andet grønt i byen, på en god og holdbar måde, så privat og offentlig grønt spiller sammen.

Vejledningen henvender sig til såvel til private bygherrer, som byggesagsbehandlere samt private og kommunale lokalplanlæggere. Vejledningen kan i løbet af 2011 findes på Aalborg Kommunes hjemmeside under Aalborgkom-mune.dk/Bolig og Byggeri.

Succes med planter .................................................................................................................................................................... s. 4-7

Vækstforhold ............................................................................................................................................................................... s. 8-10

Kom rigtigt fra start. Det rette plantehul og opbinding ................................................................................................... s.11-12

Plantning og pleje ...................................................................................................................................................................... s. 13-14

Planters funktion og egenskaber ........................................................................................................................................... s. 15-16

Valg af træer ................................................................................................................................................................................ s. 17-18

Trævalg - kort planteliste ......................................................................................................................................................... s. 19-28

Hække - fritvoksende og klippede hække, samt busketter .............................................................................................. s. 29-31

Tekst og fotos i vejledningen: Svend Andersen, Plantefokus og Aalborg Kommune.

Lidt om træer

Et voksent sundt trædækker bladmassen 180 m2 jordoverflade og har en samlet kronediameter på ca. 14 m. Det har en bladoverlade på ca. 1800 m2.

Samme træfiltrerer op til 1 ton støv om året og binder bakterier, sod osv. I en stærkt trafikeret gade er der f.eks. målt 15.000 sod- og støvpartikler pr. liter luft. I et parkområde er der ca. 2000 partikler.

Et trægiver skygge, forskønner og giver naturoplevelse. Et træ giver også kvalitet og trivsel i bolig- og arbejdsmiljøet. Et rigtigt plantet træ kan også forøge trafiksikkerheden.

Gennem træetpasserer hver dag ca. 50.000 m3 luft. Træet binder CO2 og nedbryder SO2. I vækstsæ-sonen producerer træet ilt svarende til et menneskes

årsbehov.

Samme trækan mindske vindhastigheden med op til 50 %. På en varm sommerdag stiger fugtigheden under træet med 2% og temperaturen falder med mindst 2 (grader) C. Et stort træ optager 125 liter vand i døgnet.

Et stort, sundt og flot træer næsten uerstatteligt. Et nyplantet træ har 1 m2 bladoverflade og bruger 50-100 år på at nå fuld størrelse. PLANT ET NYT TRÆ I TIDE!

Opbygning af vejledningen.

Succes med planter

Trivelige træer og planter i harmoni med bygninger, om-råde og landskab løfter indtrykket af den enkelte ejen-dom. Det grønne danner samtidig grundlaget for vores ofte ubevidste vurdering og oplevelse af et område el-ler kvarter. Billederne på de næste fire sider viser, hvilke forskellige indtryk man får af områder - med og uden beplantning.

Det er særlig vigtigt at begrønne indfaldsveje og andre markante vejstrækninger, områder omkring store er-hvervsbygninger og P-pladser, samt i institutioner og boligkvarterer.

Gode løsninger med planter er, som mange tror, ikke dy-rere end ”nemme” løsninger med belægninger, skærver, græs og plankeværker.Over tid vinder træer og planter på mange felter, fra mil-jøpåvirkninger over velvære og arbejdsindsats til ejen-domspriser m.v.

Samme pris for vedlige holdelsen, som billedet til højre og beplantnin-gen her, skal ikke sprøjtes .

Det kræver naturligvis lidt forhåndsovervejelser at få succes med træer og planter uanset om man skal an-lægge en lille have eller planlægge store industriarealer, og uanset om man selv løser opgaven eller trækker på professionel hjælp.

Hvilket udtryk ønsker man? Åbent eller lukket, højt eller lavt, enkelt eller varieret, have eller landskabspræg?

Passer det grønne til egne bygninger men også til områ-det overordnet set?

Hvilken funktion og evt. anvendelse skal anlægget tilby-de, afskærmning, opholdsrum m.v.?

Hvem tager sig af pleje og vedligehold, og hvilken indsats kan tilbydes set i forhold til anlæggets størrelse og be-tydning?

Samme pris for vedligeholdelsen, som billedet til venstre, men skærverne skal sprøjtes, brændes eller luges.

Frodige fyrretræer ved stor erhvervsbygning.Frodig indkørsel ved garage. God mulighed for nedsivning af regnvand.

Fint anlæg ved større autoforhandler. Nyt bed med træ supplerer gam-melt bøgetræ i baggrunden.

Poetisk allé af japanske kirsebærtræer ved privat indkørsel.

Boligkvarter uden... og med træer - hvor vil du helst bo?

Markant løvtræ ved erhvervsbygning. Enkelt anlæg, men indbydende velkomst.

Inden der vælges planter er det meget vigtigt at vurdere, hvilket klima og vækstforhold planterne tilbydes på ste-det.

Ved at møblere rundt på belægninger og placering af træer kan man ofte sikre anlæggets trivsel og langsig-tede holdbarhed og forbedre vækstforholdene markant.

Har man afklaret disse spørgsmål, bliver det meget nem-mere at foretage valg af de enkelte planteelementer som træer, hække m.v. Husk, at udearealer fortjener at blive brugt og ikke kun set på.

Succes med planter kræver:• Gode vækstforhold• Plantevalg i forhold til sted, funktion og plads• Rettidige beskærings- og pasningsindsatser

Herover: Planter der har ringe vækstforhold og pasning bliver ikke til noget, og giver et dårligt indtryk af stedet.

Store åbne flader ved erhvervs- og industribygninger, kræver mange slåninger. Arealerne har ingen anvendelse, og desuden spiller de ikke op til de enorme bygninger.

Buskene her kunne fint kombineres med en god bunddækkende staude i stedet for skærver.

Arealer dækket med skærver eller grus er ikke, som mange tror, lette at vedligeholde. Efter kort tid kommer der ukrudt mellem stenene.

Ønsket om en frodig bøgehæk er her blevet til et par mislykkede ”bø-getræer” p.g.a. mangelfuld pleje. I sådan et areal er der plads nok til at plante to mellemstore træer, eller hele bedet kunne tilplantes med fritvoksende buske.

Penge er fejlagtigt brugt til afskærmninger og belægninger frem for at sikre gode vækstforholod.

En fritvoksende hæk og et mindre træ ville gøre pacelhusene mere at-traktiv end det golde udtryk skærver efterlader.

Mange steder erstattes beplantning af store belægningsflader. Ved ældre huse skaber det en stor kontrast til byggestilens tidsånd.

Ser man nærmere på denne forhave består den af en enkel plante-sammensætning af få arter, men er alligevel meget frodig at se på.

Denne frodige forhave klæder huset godt og virker indbydende.

Eksempel på en frodig indkørsel, der vækker nysgerrigheden.

Ringe vækstforhold , ringe resultat.

Sammen med plantevalget er det vigtigt at se på de væk-stforhold der kan tilbydes. Over jorden handler det om fysisk plads, sol eller skygge, samt læ eller vind. I jorden handler det om ilt, vand, næring, microliv og vækstrum.

God vækstjord er et muldlag på maksimalt 40 cm over råjord. Jorden skal være veldrænet og må ikke være komprimeret af færdsel eller byggeri. Overjorden må om nødvendigt udskiftes med muld. Muld må ikke udlægges over stabilgrus og komprimeret råjord skal løsnes og drænes efter behov.

Den nordjyske muld har stor variation, og derfor må jord -bundsforholdene undersøges på den enkelte lokalitet inden plantevalget foretages.

Belægninger og salt skader jord og planter. Saltning bør erstattes med grusning hvor muligt. Kan saltvand ikke undgås skal belægningsfald og bedhøjder i videst muligt omfang sikre at smeltevand løber bort fra plantebedene.

Desuden er det en god ide at lave store og brede bede, således at planter nær belægningen har gode væk-stforhold, og således at træer og større planter kan sættes i god afstand af belægningerne. Dette mindsker også risiko for skadelige påkørsler.

Til mellemstore og større træer under byforhold med omgivende asfalt og anden belægning anbefales plantebede med gode vækstforhold på min. 2 x 5 m og gerne med mulighed for at rødder kan finde yderligere vækstrum udenfor bedet. ( Med gode vækstforhold har rødder ikke behov for at gå på afveje). Se også siderne

Træer mistrives under ugunstige forhold, holder kort tid og giver et dårligt indtryk af stedet. Derved tabes investeringen.

om “Om det rette plantehul” længere fremme. Ved rettidig planlægning af plantehullerne kan der nor-malt skabes mere optimale forhold til træer på f.eks. P-pladser.

På P-arealer, ved indkørsler m.v., hvor man gerne vil have skyggegivende træer, er det ofte en god løsning at af-sætte plads til få store træer med gode vækstforhold,

Træer på P-pladser lider ofte trange kår. Fejlen opstår i projekteringen. Påkørselsskader og dårlige vækstvilkår er fatale for et træ, og penge ud af vinduet for bygherren.

Vækstforhold og plantning

frem for at plante mange træer under ringe forhold. Få store, sunde og vækstkraftige træer, giver mere miljø og grønt end mange ringe og korttids-holdbare træer.

Det er vigtigt at bevare og optimere en god jordstruktur i plantebede uanset om udskiftning af muld har været nødvendig eller ej. Jordbehandling og plantning må ikke ske i meget våd jord idet den ”falder sammen” og bliver luftfattig til skade for væksten. Desuden må man tage de nødvendige forholdsregler under byggeprocessen for at undgå komprimering af jorden, der hvor der skal plantes.

Træer må ikke plantes dybt – de skal stå i samme højde som før omplantning. Plantejorden bør være fri for rød-der af flerårigt ukrudt (kvikgræs m.m.) af hensyn til eta-blering og renhold.

Ønskes træer bevaret ved omlægninger, tilbygninger el. nybyggeri, skal man vide, at færdsel og jordarbejde i træernes rodzone påvirker træernes vækst, trivsel og levetid, negativt. Påkørsler i byggefasen kan også være fatale. Hovedreglen er, at man skal undgå færd-sel, gravning, opfyld eller belægninger indenfor kronens drypzone.

Er der bevaringsværdige træer på en byggegrund er det vigtigt at kende og tage de nødvendige forholdsre-gler fra dag ét. Sådanne træer er ofte opvokset under gode og uforstyrrede forhold, og det kan byggeri æn-dre radikalt på. (Se også Notat om bevaringsværdige træer og byggeri, samt Aalborg Kommunes retingslinier for rådgivning om og behandling af bevaringsværdige træer).

Avnbøg ved indkørsel til dagligvarebutik. Træet står i et ekstra stort plantehul,som er gravet helt ind under handicapparkeringen til højre. Belægningen over træet er lagt i muld og ikke i komprimeret stabilgrus.

Skræmmebillede af en gold forplads ved dagligvarebutik. Ikke nogen indbydende velkomst til byen eller kvarteret.

Sporebeskårede plataner behøver ikke nær så meget plads som træer med fritvoksende krone. Her har de dog rigtig gode vilkår.

Tager man de nødvendige forholdsregler og hensyn, kan eksisterende træer give meget miljø til nye bygninger, evt. suppleret med unge træer, som kan tage over på lang sigt.

Samme træart plantet i plæne og i små ”plantebede” på P-areal. En tidlig død kunne forudses og et andet design med vækstmuligheder havde været oplagt på stedet uden tab af P-pladser.

Egetræerne har god vækstplads på skråningen m. bunddækkende ved-bend, men træerne påkøres af biler og vil være i konflikt med belægning når de vokser til. Burde rykkes en meter ind i bedet, hvilket her vil være forskellen mellem succes og uholdbar løsning.

Træer i små bede er dømt til ringe trivsel og påkørsler uanset valg af beskyttelse.

Der er investeret i bevaring af stor bøg. Anlagte belægninger, kantsten m.v. respekterer ikke træets rødder og drypzone og anstrengelserne vil desværre vise sig forgæves i løbet af få år.

Bedet er for smalt til at sikre vækst og til at undgå påkørsler.

Plantebedet til denne kastanie er for lille, men princippet med den høje kant er en god løsning, hvor der saltes meget, da det hindrer saltvand i at løbe ned i plantebedet. Samtidig tilbyder kanten en hvileplads til forbi-passerende.

Der er god plads til plantebede i dette fortov, men alligevel er der eta-bleret beplantning i alt for små bede. Resultatet er at træerne er gået ud og investeringen er tabt.

Det rette plantehul

OvervejelserTræer og planter bør plantes i alm. plantehuller af god størrelse (1 m. x 1m. x 0,40 m.) og med god muld (30-40 cm) over veldrænet råjord, og uden indløbende saltvand fra belægninger. Størrelsen på et sådant plantebed accepteres når der plantes i græsbed, hvor rødderne med tiden har mulig-hed for at brede sig længere ud end 1 meter.

Plantehul i belægningHvor det trods god planlægning bliver nødvendigt at kombinere træer og belægninger kan der suppleres med vækstrum til rødder under belægningen.

Dette vækstrum skal opbygges således at det både inde-holder porøs vækstjord med luft og vand til rodvækst, men også så det samtidig kan bære belægningen og tryk fra færdsel uden at komprimere vækstjorden.

Løsningen indebærer, at der etableres såkaldt “skelet-jord” af faste elementer der kan bære belægningen.

Eksempel på etablering i græs med god renhold og fin lav opbinding .

Skelettet skal have størst mulige hulrum til opfyldning med vækstjord for rodvækst under belægningen.

Til skelet kan bruges større og veldefinerede sten eller specialproducerede systemer af åbne elementer.

Nye former for plastic-elementer har den fordel, at de kan indeholde langt mere jord end den traditionelle sten-matrix, samt bære vægten af tunge køretøjer uden at jorden komprimeres.

At etablere plantehuller i og under belægninger efter-ligner vilkårene i et plantebed, men det kan ikke komme på niveau med åbne bede. Etableringsprisen er høj og der skal tages højde for evt. afledning af saltvand og for supplerende vanding med rent vand.

Opbinding Ofte er det nødvendigt at opbinde træer og andre større planter.

Ved opbinding fastholder man planten i opret position, indtil de nye rødder kan fastholde planten efter1-3 vækstsæsoner.

Inden plantning af barrodsplanter nedbankes pæle i plantehullet for at undgå skader på rødderne.

Ved klumpplanter placeres klumpen i hullet, og pæle nedbankes udenfor klumpen. Ved store klumpplanter kan disse alternativt forankres under jorden.

En pælehøjde over jord på 80-100 cm er tilstrækkeligt. Antal pæle og dimensioner vælges ud fra træstørrelse m.v. Opbindingsmateriale og pæle må ikke kunne gnave i stammens bark, når træet udsættes for vind.

Bindinger skal tillade tykkelsesvækst på stammen. Begge dele opnås nemt ved brug af min. to pæle place-ret mindst 25 cm fra stammen og med opbindingsmate-riale der føres udenom (og ikke helt rundt om) stammen

fra pælene. Opbindinger skal tilses samt fjernes, når formålet er opfyldt, og træet er vokset fast.

Plantebedet til træerne på P-pladsen er for smalt, og det afspejles tydeligt i væksten.

Disse rønnetræer har fået et godt plantebed .

Opbygning af plantehul - rodvenlig befæstelse til træer i belægninger

Udstrækning af den rodvenlige befæstelseDer bør altid være et arelal på 16 m2 pr. træ, gerne mere. Ved trærækker/-grupper skal felterne være sammenhæn-gende og bredden ikke under 2,5 m.

UdgravningFeltet til rodvenlig befæstelse udgraves til ca. 80-90 cm. under færdigt terræn afhængigt af belægningstykkelsen. Råjorden herunder løsnes og rettes af med 30 promilles fald imod dræn.

DrænlagI siden af udgravningen lægges et dræn Ø 92/80, der føres til kloak, faskine el. lign. Drænet udlægges i et ca. 20 cm. tykt lag af bundsikringsgrus.

RodvækstlagetLaget opbygges af singels f.eks. 63-90 mm. blandet med sandmuld i forholdet 1 del muld til 6 dele sten. Stenstørrelsen bør være ensartet - smal sortering . for at opnå størst mulig hulrumsandel.Ved udlægning må det sikres, at blandingen er homogen, så maximal bæreevne opnås. Materialet udlægges lagvis i max. 20 cm. tykke lag, der komprimeres. Komprimeringen er vigtig af hensyn til bæreevnen og for at undgå sætninger.

PlantehulHvor træet skal plantes etableres en muldprop, der svarer til rodklumpens størrelse, dvs. min. 120x120 m. og ca. 60 cm. dybde under færdigt terræn. Midten af plantehullet markeres. Det er vigtigt af hensyn til plantearbejdet, at plantehullet placeres nøjagtigt i fht. træets placering i gaden.

UdluftningslagOven på udluftningslaget lægges et geotextil som adskillelse mod afretningssandet. Nærmest træet skal geotexti-let føres helt op til terræn for at forhindre, at trærødder søger ind i afretningslaget, og for at hindre at afretnings-sandet løber ned i udluftningslaget.

BelægningOven på geotextilet udføres den aktuelle belægning. For at undgå overfladevand med et indhold af salt løber til plantehullet, er det vigtigt at der: 1. sættes en kant omkring plantehullet f.eks. brosten, og at 2. belægningen udfor-mes med fald bort fra plantehullet.

VandingTræer kræver vanding indtil de er i god kontakt med vandindholdende råjord. Enkelte gennemvandinger er bedre en end hyppige småvandinger. Vanding er særlig vigtig i første vækstsæson men også længere frem - 3 år.

Eksempel på opbygning af plantehul i belægning, som den udføres i Aalborg kommune. Her med makadam, som rodvenligt bærelag af ens sten, der ikke pakker, iblandet vækstjord.

Plantning og pleje

Træer og planter kan fås i mange størrelser og kvalite-ter.

Om man skal plante små eller store træer og planter afhænger af anlæggets type og størrelse, ønsker til ud-tryk, etableringsøkonomi og efterfølgende plejekrav.

Store træer fungerer med det samme, er ens i udtryk og med grundformen lagt i planteskolen kræver de mindre styring i anlægget.

Små træer og planter kan udvikle sig forskelligt og kræ-ver mere styring i anlægsfasen for at nå det ønskede resultat. I planlægningsfasen bør antallet af træer og vækstforhold vejes op mod valg af udgangsstørrelser, udtryk og pasningskrav.

Uskøn topkapning af store smukke træer.Krav til og tilsyn med kvalitet – her dårlige rødder til højre.

To lindetræer. Træet t.v. uden gennemgående stamme kan ikke op-stammes. Træ t.h. er styret og kan løbende opstammes efter behov.

Misforstået formklipning.

Ved plantning må træer ikke plantes dybere end de har stået i planteskolen. Inden der plantes, er det vigtigt at kontrollere plantekvaliteten. Forgrenede og velplace-rede rødder er forudsætningen for en god etablering og tilvækst efter plantning.

På samme måde er en gennemgående stamme og god kroneopbygning afgørende for træernes fremtidige ud-tryk, herunder om nødvendig løbende opstamning er mulig.

Topkapning ses ofte forsøgt ”når træer skygger for me-get”. Indgrebet skæmmer træets udtryk og afkorter dets liv.

Samtidig fremmer indgrebet breddevæksten i kronen som dermed vil skygge endnu mere. En topkapning kræ-ver derfor tilbagevendende indsatser og som oftest en-der det helt unødvendigt med fældning af træet efter få år.

Opstamning er en meget bedre løsning. Der kommer lys

Planlagt opstamning er en meget bedre løsning. Der kommer lys under træet, det skades ikke, det forbliver harmonisk og kan bevares.

For mellemstore og store træer er det vigtigt allerede i planlægningsprocessen at fastlægge den langsigtede stammehøjde på træerne i anlægget.Slanke unge træer bliver med alderen brede. Nedre grene i kronen bliver vandrette, og der dannes ofte ned-hængende sidegrene fra disse. Lave brede kronebunde skygger meget og giver ofte problemer med færdsel.

Ældre træer med store grene i krone-bunden kan nor-malt ikke opstammes uden at ødelægge kroneform og påføre træerne levetidsafkortende sår.

sår ved tilbageskæringen af den store krone. Formbe-skæringen skal indledes medens træerne er unge både for at undgå store sår og for at kunne opbygge en god grenstruktur i den klippede krone.

Fjernelse af tykke grene samt stammeskader forringer træernes sundhed og afkorter deres levetid.

Allerede i planlægningsfasen bør risiko for påkørselsska-der indtænkes. når træerne placeres. Afstand til færdsel og beskyttende underplantning forebygger skader.

Underplantning, renholdt bed eller udlagt flis er gode løsninger.

I et træs etableringsfase er det en god ide at holde græs i mindst 1 meters afstand fra stammen, fordi græsset vinder i konkurrencen om vand og næring.

Etablerede træer kan godt gro i græs, men det er vigtigt at holde græsmaskiner i god afstand af træernes stam-mer for at undgå påkørselsskader!

Skader fra påkørsel og fejlbeskæring. Disse sår kan træet ikke hele og de vil derfor bibringe træet fatale sygdomme. Påkørsler ses ofte på vej-træer og på træer ved P-pladser, men også på træer i græs, hvor der køres for tæt på træet med græsklippere eller buskryddere.

Velformede sporebeskårne plataner.

God etablering i græs med stor afstand mellem plæne og stamme.Meget gamle formklippede lindetræer ved slotsruin.

Sker opstamning løbende sammen med kontrol af krone-opbygning er indsatsen meget lille. Træet skades ikke og dertil fremmes dets harmoni og udtryk undervejs.

Dette fordi forholdet mellem stammehøjde og krone-højde bevares i forløbet. Kronen skal vokse i størrelse undervejs, og opstamningen bør løbende ligge indenfor mellem 1/3, og maksimalt 1/2 af træets totalhøjde.

Stynede, sporebeskårne eller formklippede træer kan være meget skulpturelle i udtryk. Indgrebet sikrer ens træer i størrelse og udtryk, og selv kraftigt voksende træer kan holdes små. På rette sted kan det være en god løsning.

Disse beskæringsformer er dog årligt arbejdskrævende ,og langt fra alle træarter egner sig til sådanne beskæ-ringer.

Som ved topkapning lykkes det sjældent at begynde at formbeskære træer, der er blevet for store. Grenopbyg-ningen er sjældent egnet dertil, og træet påføres store

Planter - funktion og egenskaber

Trægruppe af ahorn på plæne ved værksted ved indfaldsvej til stations-by. Enkelt og markant.

Hæk af taks og hanesporetjørn danner rum til cykelparkering.

Rumdannende busket af bl.a. dronningebuske langs gangsti.

Gammelt lindetræ virker rumdannende og tryghedsskabende ved bred vejstrækning.

Planter vælges ud fra de egenskaber og i forhold til den funktion, de skal opfylde samt de pasningskrav, der følger. Funktioner kan være bunddække, hække, bus-ketter, hegn, solitære træer, alléer, legeskjul m.v.

Egenskaber er eksempelvis størrelse, opbygning, tæt-hed, anvendelsemulighed, farver, stedsegrønne, løvfæl-dende, blomster og frugter samt krav til voksepladsen.

Egenskaber kan også være egnethed til klipning og formning af hække og træer. Nogle hække kan plantes som fritvoksende, hvor der er plads, andre kræver klip-ning. Nogle træer er egnet til formklipning og styning andre er ikke.

Beplantninger kan både bruges som med- og modspil til

bygninger og terræn . Der kan laves rum eller skærmes og dækkes. Formsproget i bygningen kan understreges med planternes formsprog, eller beplantningen kan virke skalaformidlende mellem bygninger og omgivelser.

Beplantning kan også virke tryghedsskabende for svage trafikanter langs trafikerede veje eller være en del af legeområdet ved skoler, institutioner og boliger.

Spændende ud- og indkig kan etableres over, under og mellem de forskellige elementer. Mulighederne spænder fra det varierede haveagtige, over park og landskab til naturpræg.

Skyggegivende lærketræ ved grøn parkering. Erhvervsbyggeri Hørs-holm.

Rønnetræer i efterårsdragt understreger fortorvets forløb og virker rumdannende. Træerne har fornuftige vækstvilkår i grusfladen.

Elmetræer understreger vejens forløb og virker rumdannende. Træerne har dog ikke optimale vækstvilkår i en forholdsvis smal græs-rabat, men det ses ikke endnu grundet ung alder og beskæring.

Træer kan virke som fikspunkter i landskabet. Her en stynet poppel.

Valg af træerTræer giver højde i anlæggene og samtidig mulighed for færdsel og udsyn under kronerne. Dertil effekter med skygge og vandrende sol. En høj opstamning kan tillade store træer på ret lille plads og tæt på bygninger eller gade, ikke kun til glæde for ejeren, men også som et vig-tigt grønt element i nabolaget.

Træets slutstørrelse og kronebrede vigtige egenskaber at tage i ed, så man undgår sidenhen at skulle redukti-onsbeskære kronerne. Størrelsesmæssigt er der mange muligheder fra det helt store og brede egetræ til små tjørn og pardisæbletræer eller specielle podede træer med kuglekroner, smalle kroner eller stramt søjlefor-mede. En god opstamning giver lys og sol under træet, og skyggen fra kronen falder længere væk og flytter hurtigt, hvilket kan muliggøre ret store og høje træer på begrænset plads.

Mange træer fås både som frøplanter, med naturlig vari-ation mellem individer, og som podede sorter, der er ”en-æggede” tvillinger med en helt ens udvalgt vækst. Dette giver mulighed for at lave enten meget ens og stramme systemplantninger (eksempelvis en allé) eller mere na-turnære og fritvoksende grupper, rækker og lunde.

Sættes træer i rækkesystemer forventes et ensartet udtryk og udvikling af træerne. Dette stiller store krav til ensartede vækstforhold og målrettet kronestyring. Det medfører samtidig en sårbarhed ved tab af et træ i ræk-ken. Plantes træer enkeltstående eller i usystematiske grupper er uens vækst ikke så synligt. Et træ i en gruppe kan ofte undværes, og et solitært træ kan erstattes af et nyt uden at skulle ligne et nabotræ.

Meget hurtigtvoksende træer bliver som regel ikke me-get gamle. Træer der er kendt for at kunne blive meget

gamle er dog ikke nødvendigvis langsomtvoksende som yngre, hvilket eg er et godt eksempel på.

Det er vigtigt ved valg af træart at kende træets udvik-ling og størrelse på den korte og mellemlange bane. I byen kan der næppe disponeres med sikkerhed på 75 el-ler 100 års sigt, og desuden vil træer i bymiljø ofte ikke nå deres maksimale levetid og størrelse. Det må tages i betragtning, når man vurderer træernes potentielle levetid og størrelse. Der er muligheder for udskiftning, tynding eller kronereduktionsbeskæringer, hvis træerne efter 50 år er for store!

Træer og belysningRundt omkring ses mange eksempler på at træer og be-lysning helt unødigt kommer i konflikt. Konflikten op-står, når planterne er vokset til og er allersmukkest, men oftest vinder belysningen, og træet fældes eller skam-skæres.

En enkel og holdbar løsning går på at placere træer og belysning rigtigt i forhold til hinanden fra start. Belys-ningsarmatur kan også højdeplaceres og vælges ud fra, at fremtidig kronehøjde skal være over belysningen. Dette understreger vigtigheden af at kende og fastlæg-ge den fremtidige stammehøjde for den valgte træart og sikre evt. nødvendig løbende opstamning af træerne i driften.

Stor opstammet bøg tæt på bygning i villakvarter sætter præg på om-rådet. Er tæt på huset, men hindrer ikke ind- og udsyn.

Systematisk plantning af avnbøg ved kontorbygning- stor ensartethed opnås med klonede sorter.

Grupper af forskellige træarter langs vej. En sådan plantning er ikke så følsom for udfald i beplantningen som f.eks. en allé med ensartede træer på række.

Løv, blomster og frugt er også vigtige elementer, der gi-ver oplevelse af årstider og farver. Man skal dog være opmærksom på, om nedfalden frugt og store blade kan være et problem på færdselsarealer. Med en anden pla-cering af træet eller et andet trævalg kunne problem og oprydningsarbejde sikkert foregribes.

Man kan få god inspiration til valg af træ eller til bedøm-melse af foreslået træart ved at studere trævalg i nabolag og nærområde. Ser man træet i forskellige stør-relser, er det nemmere at bedømme dets udtryk og ud-vikling. Samtidig kan det vurderes, om arten trives med de lokale jord og klimaforhold. Der kan også hentes god hjælp til trævalg i fagbøger og på internettet.

Gammelt solitært egetræ . Gamle træer er ofte skulpturelle i vintertil-stand.

Herover og under. Smukke blomster giver fornemmelse af årets gang.

Herover og til højre: Løvets farveskift vidner om årets gang og giver et nyte indtryk af stedet med skiftende årstider.

Trævalg - kort planteliste

Efterfølgende gives et bud på mulige trævalg egnet til området i og omkring Aalborg. Listen indeholder bud på større, mellemstore og små træer. Den omfatter de mest robuste arter og sorter, udvalgt ud fra de klima- og jordbundsmæssige forhold i landsdelen.

Listen er ikke fyldestgørende, og trævalget bør altid ske ud fra en vurdering af de lokale vækstmæssige forhold og ønsker til funktion, udtryk, voksebetingelser m.v. som tidligere beskrevet.

Med hensyn til valg af træer i belægninger skal man være særlig opmærksom på salttolerancen. Der er i listen kun anført særlige forhold vedr. de enkelte arter og sorter.

Nogle træer betegnes som skyggetræer andre som lys-træer. Skyggetræer har blade der dækker så godt for lyset, at kun meget lidt lys eller intet lys kan trænge igennem kronens løv, hvorimod lystræer tillader lyset at filtreres igennem løvet.

Hvor det i teksten ikke er anført om træet er lys- eller skyggetræ, er det fordi træet tilhører en mellemkate-gori.

Yderligere hjælp til inspiration for eget trævalg eller til sparring med professionel rådgiver kan hentes i fagbø-ger, på nettet og gennem egne observationer i nabola-get.

Ud over de nævnte træer er der mange specielle træer,

som man kan få stor glæde af anvendt på beskyttede steder i haver, lukkede gårde m.v.

Store træer (25-30 meter)Bøg, Fagus sylvaticaSkyggetræ. Trives som træ kun i luft- og muldrig have-, skov- eller parkjord, og er derfor sjældent egnet

Smuk ældre rødbøg, Skanseparken i Aalborg

som vejtræ. Flere typer: Rødbøg (røde frøplanter med varierende farve), podede blodbøg (blodrøde), hænge-bøg, søjleformer og fligetbladede. Bøg er velegnet til formklipning (hæk), hvor den beholder løvet vinteren over.

Eg, QuercusLystræ. Velkendt og længelevende træ.Flere arter med ret stor variation mellem individer. Stilkeg, Quercus robur (alm. eg) og vintereg, Quercus petraea ligger ret tæt på hinanden. Vintereg er meget velegnet til området (vælg planter af dansk eller norsk oprindelse). Yngre træer af vintereg kan holde løvet en del af vinteren og vintereg er generelt smallere i kronen end stilkegen. Rødeg, Quercus rubra er et ofte uregelmæssigt træ med store grønne og let blanke blade, røde høstfarver. Soli-

Gruppe af yngre egetræer .

Filippa æbletræ i blomst i maj måned.

tær eller parktræ. Søjleeg er en podet type af alm. eg – høj, men meget smal.

Ahorn (= ær), Acer pseudoplatanusSkyggetræ. Robust træ som spreder sig naturligt i land-skabet. Ældre træer har meget karakterfulde kroner. Ret stor variation mellem individer.

Ask, Fraxinus excelsior og Elm, Ulmus glabraLystræ. Både ask og elm regnes som meget robuste og vindføre træer. Elm er efterhånden sjælden grundet elmesygens hær-gen, og det er stadig for tidligt at plante arten.Asken er i de senere år ramt af en ny type svamp kaldet asketoptørre. Angreb kan over tid misforme og dræbe træerne oppefra. Derfor anbefales det ikke at plante alm. ask, hvorimod der ikke er set angreb i mannaask og ame-

rikansk ask.

Robinie, Robinia pseudoacaciaLystræ. Robinie, Robinia pseudoacacia. Som ungt har træet stor tilvækst med lange tornede grene. Som ældre

træ ændrer det karakter med uregelmæssig pagodeag-tig grenbygning og god lysgennemgang. Hvide blomster i klaser efter sent løvspring, frø i bælge. Træet er især som ungt vindfølsomt (sorten R. ps. ’Nyir-segii’ er mest robust i f.t. vindpåvirkning). Plantes i grup-per eller solitært. Bør som hovedregel ikke bruges i insti-tutioner p.g.a. giftige frugter og bark.

Platan, Platanus acerifoliaVelkendt sydlandsk træ med store lysgrønne blade og af-skallende bark på stammer. Stor tolerance overfor van-skelige jordbundsforhold (belægninger o.l.), men etab-lering på vindudsatte steder er vanskelig. Bør kun an-vendes i byen på lune pladser. Egner sig til formbeskæ-ringer.

Sporebeskårede platan, Platanus acerifolia .Gammelt robinietræ foran villa.

Gammel ahorn, Acer pseudoplatanus i godt plantebed . Århus. Platan, Platanus acerifolia som fuldkronet træ. God virkning i gård mellem erhvervsbygninger.

Avnbøg, Carpinus betulusMest kendt som hæk, der lig bøgen i ungdomsformen, holder løvet om vinteren.Også god som opstammet træ, solitært eller i grupper. Ret stor variation mellem individer.

Blomst fra rød hestekastanie, Aesculus carnea ‘Briotii’.

vækstform men også forskellig klimatolerance udbydes.

Hestekastanje, Aesculus hippocastanumSkyggetræ. Velkendt træ med store blade, hvide blom-sterlys, piggede frugter og store brune frø (kastanier).

Søjleformede avnbøge, Carpinus betulus ‘Fastigiata’ i høstfarver. Mange træer fås både som frøplanter med naturlig variation mellem individer og som podede sorter der er ”enæggede tvillinger” med en helt ens, udvalgt vækst og form. Dette giver mulighed for at lave meget ens og stramme systemplantninger (eksempelvis en allé) eller mere naturnære og fritvoksende grupper, rækker og lunde.

Spidsløn, Acer platanoides. Samme træ på P-pladsen som i græs-plænen. Træerne er plantet på samme tid. De forskellige vækstvilkår afgør resultatet.

Har brug for god plads. Træet skygger meget og der skal tages højde for nedfald af blade og frugter ved placering. Anvendes mest som solitært træ.

Angreb af minerflues larve brunfarver løvet fra midt-sommer og skader træets trivsel, hvilket igen begrænser anvendelsen.

Rød kastanje Aesculus carnea ’Briotii’ angribes ikke. Træet er dog væsenligt mindre og mere bredkronet.

Sorten ”søjleavnbøg”, Carpinus betulus ’Fastigiata’ er kun som ung søjleformet, men danner som opstammet en tæt og stram kegleformet krone, der især passer til bygningsnære anlæg.

Spidsløn, Acer platanoidesTræet ligner på flere punkter ahorn. Kraftigere og mere røde høstfarver. Noget vindfølsom. Sorter med forskellig

Fritvoksende gammel avnbøg i park.. Avnbøgen har en karakteristisk hvidmønstret og furet bark.

Gråpoppel, Populus canescens som markant træ i et vejrum.

mede italienske popler til bredkronede og skulpturelle gråpopler.Nogle typer af popler kan have tilbøjelighed til at danne skud fra deres rødder (rodskud). Denne overlevelsstra-tegi fremmes, når dårlig jord og for lidt plads tvinger træets rødderne til at ligge højt. I plæner løser græsslå-ningen problemet. Andre steder fjernes evt. rodskud let 1-2 gange i sommerens løb medens de stadig er bløde og sammenlignelige med ukrudt eller spirede frø af andre træarter (eksempelvis elm).

El, Pil og Poppel er ofte lidt overset anvendelsesmæs-sigt, selv om de byder på mange muligheder, frodighed og hurtige resultater, især anvendt til at bryde store fla-der og som modspil til store bygninger. Endelig tåler flere af arterne beskæring.

Sporebeskåret række af lindetræer ved indkørsel.

Stammehæk af lindetræer. Det private rum afskærmes mod gaden. Alligevel er der ud- og indsyn, og gaderummet bliver grønnere.

blandede bevoksninger. De skaber hurtige resultater og skabe læ for mere blivende planter, men de har også hver især deres eget interessante udtryk. Rødel, Alnus glutinosa tåler meget fugtig jordbund og træet kan både som enkeltstående og i grupper være meget karakterfuldt. Indenfor pil er der mange typer med forskellig blad og grenfarve samt vækst.

Popler byder også på mange muligheder lige fra søjlefor-

Unge rødelletræer, Alnus glutinosa ved parkeringsplads. Elletræer er lette og luftige træer.

Lind,Tilia: Skyggetræ. Arterne storbladet lind, Tilia platyphyllos, og småbladet lind, Tilia cordata med podede typer af begge, giver mange muligheder, suppleret med Kejserlind, Tilia europaea ’Pallida’ og en nyere artskrydsning med store blade Tilia x ’Odin’.

Frøplanter i arterne har stor formmæssig variation og bruges, hvor det naturnære udtryk ønskes.

Ønskes mere formfaste og ens træer anvendes kloner (podede sorter) valgt ud fra de lokale forhold. Storbla-dede lind er de mest klimastærke. Generelt er lind veleg-nede til formbeskæringer.

El, pil og poppel, Alnus, Salix og PopulusLystræer. Hurtigtvoksende store og mellemstore træer. Arterne bruges ofte som ammetræer eller frontløbere i

Birk (vortebirk) Betula pendula: Lystræ. Almindeligt oftest énstammet træ i haver og landskab. God lysgennemgang i det lette løv og mere el-ler mindre hængende tynde grene. Plantes frøplanter er det vigtigt at benytte en anerkendt dansk frøkilde af hensyn til vind og vintertålsomhed. Den podede hænge-birk Betula pendula ’Tristis’ er både god som enkelttræ og i rækkeplantninger. Frøplanterne bruges til mere naturnære grupper og lunde.

Himalayabirk, Betula utilisTræet er robust, og kendes på de meget hvide og let af-skallende stammer. Birken bliver mindre end alm. birk og

plantes ofte som træ med flere stammer i mindre anlæg.

Navr, Acer campestreNavr bruges til hæk men bliver som uklippet et bredkro-net træ. Bladene er ret små og kronen relativ tæt. Som stammede træer findes flere gode sorter. Et meget ro-bust træ.

Tyrkisk hassel, Corylus colurnahar ret store lysgrønne blade, lys korkagtig bark og has-selnøddelignende frugter. Træet er relativt slankt i form og det kræver minimal kronestyring. God på kraftig vel-drænet jord.

Bornholmsk røn m.fl., Sorbus intermediaTræet har i generationer været anvendt både som træ til allé og som vej- og gadetræ, undertiden også i klippede former. Variationen i arten er meget lille, men der er andre rønnearter som den kan forveksles med.

Sorbus thuringiaca ’Fastigiata’ er også et robust træ, men dens krone udvikler sig tæt og rund. Sorbus latifolia ’Atro’ har pyramidal krone og til tider rød høstfarve. Sorbus mugeottii er mindre og mere sølvfarvet end Sor-bus intermedia - egner sig bedst til levende hegn.

Som flere andre røn har disse typer cremehvide blom-ster i skærme, frugten er rødlig men ikke prangende. Bladene er, fælles for disse typer af røn, udelte i mod-sætning til alm. røn. Især unge blade kan være let hårede

Mellemstore træer

Valnød, Juglans regia er meget egnet som solitær træ.

med lysere til let sølvfarvet underside.

Fuglekirsebær, Prunus aviumTræet er den ”vilde” form af sødkirsebær også kaldet moreller. Væksten er ret åben, træet har hvide blomster og små kirsebær, gule til næsten sorte. Bærrene er yndet føde for fugle, hvilket sammen med frugtens hårde sten gør at træet kan være problematisk over belægninger.

Et godt alternativ her er den podede sterile og form-mæssigt regelmæssige Prunus avium ‘Plena’ der har fyldte hvide blomster. På større plæner kan man plante kendte sorter af spiselige sødkirsebær og dermed kom-binere pryd- og nytteværdier.

Valnød, Juglans regiaValnøddetræet er nok mest kendt som nyttetræ i land-bohaver. Med sin brede krone lyse løv og uregelmæssige vækst kan det også være et flot solitærtræ på plænen i større anlæg med nødder som tillægsgevinst.

Forlang træer med kendt oprindelse (dansk) for hård-førhed og sandsynlighed for gode nødder. Frugtskaller

Bornholmsk røn, Sorbus intermedia.

Birketræer i gruppe. En god vejplantning hvor helheden ikke går tabt hvis der mistes et træ.

Almindelig røn, Sorbus aucupariaAlm. røn kendes på sine askelignende blade og klaser af hængende røde bær. Der er stor variation mellem indivi-der af frøplanter, både i form og vækstkraft. Frøplanter egner sig derfor bedst som element i hegn og naturnæ-re blandede plantninger.

Til brug som mindre træer udbydes podede sorter med kendte egenskaber i vækstkraft m.v. Sorbus aucupa-ria ’Sheerwater Seedling’ er en mørkløvet sort med ret

Flot cykelparkering. Let efterårsfarvede hanesporetjørn, Crataegus crus-galli i stedsegrøn takshæk.

Kronen vokser i størrelse, men stammen strækker sig ikke og træet kan ikke opstammes da kronen grener sig ved podestedet. Kirsebær trives bedst på kalkrig veldrænet jord.

Paradisæbler og æbletræer: Både indenfor alm spise-æbler og indenfor paradisæbler (prydæbler) findes der et utal af sorter. Paradisæbler har ikke kun variation i frugtfarver og størrelser, men også i blomster- og løv-farve og i størrelse og form af træerne, så mulighederne er mange. Paradisæbler kan bruges både som højstammede egen-tlige træer, men også som element i busketter og plan-tebælter, hvor variation med blomster og frugt ønskes.

Æbletræer kender vi fra haven og plantagen, men æble-træer og andre frugttræer kan også med omtanke indgå i større anlæg ved virksomheder m.v. hvor der er plads til mindre træer. Æbletræer, pærer og til dels paradisæbler købt i en plan-tehandel er oftest podet på svagtvoksende grundstam-mer. Den svage rod giver små træer og tidlig frugtbæ-ring. Ønskes et klassisk stort træ med løftet krone skal man bede om et træ podet på vildstammerod og formet med én hovedstamme så opstamning er mulig.

Tjørn Crataegus: Almindeligvis tænker vi her på hvid-tjørn, Crataegus monogyna og rødtjørn, Crataegus la-evigata ’Paul’s Scarlet’. Tjørnegruppen er imidlertid stor og har mange mulighe-der med forskellig vækst, løv, frugt og farver. Eksempler herpå er hanesporetjørn, Crataegus crus-gallii, skarla-gentjørn, Crataegus intricata, Glansbladet tjørn, Crata-egus lavallei og sortfrugtet tjørn, Crataegus douglasii, samt blommebladet tjørn Crataegus prunifolia ’Splen-dens’.

Tjørn anvendes både som buske og som stammede træ-er. Vælges tjørn eller paradisæble er det vigtigt fra start at fastlægge den endelige stammehøjde og købe træet derefter, så der ikke startes med en for lav stamme, og uden gennemgående akse.

Små Træer

Til venstre: Malus ‘Gorgeus’. En af mange sorter af paradisæbler. Frugterne kan variere i farverne fra gul til rød. Til højre: Malus sieboldii.

En ung almindelig røn, Sorbus acuparia. Et lille og letløvet træ.

stram kroneform og god vækstkraft. Andre typer kan være valgt ud fra anderledes bærfarver m.v.

Kirsebær, PrunusDer findes mange typer af kirsebærtræer. Udvalget er stort både hvad angår størrelse, blade, form, blomstring, blomster farve og tidspunkter.

Mange af sorterne er podet i en given højde og her er det vigtigt ikke at vælge en for lav stamme fra starten af.

Træer med kugleformede kroner:Kugleformer findes af mange træarter. De er opstået til-fældigt ved mutation og den kompakte form opretholdes ved at pode sorten på stammer af træer i samme art.

Kugleformer og andre specialformer (søjle eller hænge) anvendes, p.g.a. den specielle vækst eller som alternativ til årlig beskæring, hvor der ikke er plads til et fritvoksende træ. Dette typisk i forhaver og små anlæg, ved stier og i bede. Selv om væksten er begrænset og kompakt kan det også blive aktuelt at reducere eller sporebeskære kugletræer. De er dog ikke alle lige velegnet hertil (akasie og platan er velegnede).

Mange kugletræer plantes desværre med for lave stam-mer. Kronen vokser i størrelse, men stammen strækker sig ikke og træet kan ikke opstammes da kronen grener sig ved podestedet.

Kugle-mannaask med 220 cm. stamme giver nyt parcelhus karakterKugleakasie i villaforhave.

En stammehøjde på 220 cm. er god, der hvor man fær-des og hvor der er behov for ud- og ind-kig under kroner. I bede kan vælges lavere højde, men ofte går det ud over underplantning og proportionerne når kronen vokser til.

Af kugletræer skal nævnes:

• Kugle”ahorn” (= kugle-spidsløn) Acer plata- noides ’Globosum’.

• Kugle-navr Acer campestre ’Nanum’.• Kugle-akasie Robinia pseudoacasia ’Umbra-

culifera’. Træet kan angribes af svamp på løv og grene. Sporebeskæring fremmer frodigt løv og ”riset” vinterudseende undgås.

• Kugle-mannaask ’Fraxinus ornus ’Mescek’ , sundt mørkløvet træ, angribes ikke af asketop tørre.

• Kugle-platan ’Platanus acerifolia ’Alphens Globe’.

• Kugle-kirsebær Prunus fruticosa ’Globosa’ , Små blade, meget kompakt, hvide blomster.

Hurtigt voksende træer

Popler kan være både farverige og duftende i udspringsfasen.

Stynede piletræer langs vej Hængepil ynder vand og kan blive vældig sore. Børn ynder at lege hule lege under træet.

El, pil og poppel, Alnus, Salix og PopulusLystræer. Hurtigtvoksende store og mellemstore træer. Arterne bruges ofte som ammetræer eller frontløbere i blandede bevoksninger for at skabe hurtige resultater og skabe læ for mere blivende planter. El, pil og poppel er ofte lidt overset anvendelsesmæssigt, selv om de byder på mange muligheder, frodighed og hurtige resultater, især anvendt til at bryde store flader og som modspil til store bygninger. Endelig tåler flere af arterne beskæring.

Rødel, Alnus glutinosa tåler meget fugtig jordbund og træet kan både som enkeltstående og i grupper være meget karakterfuldt. Indenfor pil er der mange typer med forskellig blad- og grenfarve samt vækst. Pilene er kendt for deres lysende gæslinger i blomstringstiden. På meget vindudsatte

steder får visse arter nemmere grenbrud end andre.

Popler byder også på mange muligheder lige fra søjle-formede italienske popler til bredkronede, skulpturelle og robuste gråpopler. Dertil har nogen arter dufte og smukke bladfarver i udspringsfasen. Sølvpopler har lysende sølvfarvede blade, som ses på lang afstand.

Jordbunds krav og grenbrud er forskellig for arterne.

Nogle typer af popler kan have tilbøjelighed til at danne skud fra deres rødder (rodskud). Denne overlevelsstrate-gi fremmes, når dårlig jord og for lidt plads tvinger træets rødder til at ligge højt. I plæner løser græsslå-ningen problemet. Andre steder fjernes evt. rodskud let 1-2 gange i sommerens løb medens de stadig er bløde og sammenlignelige med ukrudt eller spirede frø af andre træarter (eksempelvis elm).

Gråpoppel giver karakter til vejrummet og mildner den større bygnings dominans.

NåletræerNåletræer, hvoraf de fleste er stedsegrønne, kan an-befales på steder, hvor der er god plads, såsom større plæner. Hvis man ikke placerer træerne for tæt beholder træet grene helt til jorden (gran og cypres). Nogle arter egner sig bedst som stammede træer med krone og en bar stamme, såsom fyr, lærk, ceder og tempeltræ.

Nåletræsarterne imellem er der stor forskel på opbyg-ning og grentæthed, på nålestørrelse, og på om nåle tabes om vinteren eller ej. Lærk, vandgran og tempeltræ smider således nålene om vinteren.Gran og cypres er normalt tætte og slanke. Fyr, lærk og ceder er bredere, og oftest mere åbne med større lys-gennemgang. Dette sammen med hensyn til evt. nedfald af nåle og kogler bruges ved valg af art og træplacering.

Af forskellige grunde er det hensigtsmæssigt at plante såvel løv- som nåletræer. Nåletræer understøtter f.eks. flere fuglearters muligheder for skjul i vinterperioden, ligesom nogle fuglearter ynder at bygge rede i nåletræer. Lærketræer på P-plads. Lærk er et af de nåletræer, der taber nålene

om efteråret.

Østrigske fyrretræer ved boligblokke. Fyrretræerne er opstammede, og tillader derfor udsyn under kronen.

Cedertræ ved garage. Cedertræer beholder nålene hele året.

Vandgran er et ret åbent nåletræ med en skulpturel stamme.

Pompøst anlæg bestående af to gamle søjletraks.

Lærketræ på grøn p-plads. Gran på plæne ved erhvervsbygning. Træet er vokset op med god plads, og har derfor grene til jorden.

Serbisk gran ved villa. Serbisk gran er temmelig smalle træer, og derfor egnet hvor pladsen er lidt trang, eller udsigten skal sikres.

Der findes flere forskellige arter af fyrretræer. Her ses en Tårefyr, Pinus wallichiana, som passer fint til dette indgangsparti.

Ved klipning af hække, formklippede træer eller bund-dækkende plantninger (pur) ønsker man en god tæthed på de klippede flader. Dette opnås ved at vælge en ud-gangskvalitet med en hensigtsmæssig forgrening fulgt op med en gradvis opbygning mod ønsket slutstørrelse. Dette for at sikre mange og spredte grene indefra ud mod den endelige klippeflade.

Hække og træer har størst tilvækst i toppen, hvilket bl.a. bestemmes af lysmængde. For at sikre god tæthed på sideflader af hække og pur (fladedækkende ”hæk”), samt stamhække, er det vig-tigt at siderne hælder svagt udad så de nedre grene også får lys. En tæt sideflade på en hæk skærmer mod ukrudt i hæk-ken og den svagt indadhældende top tillader desuden gang tæt på hækken.

Velformet og tæt stammehæk af avnbøg.

Tæt hæk med sider til kantsten lukker af for ukrudt.Hæk der er bredest i toppen giver åbne sider og lys og luft til ukrudt.

Skulpturel og tæt kegleklippet taks. Stedsegrønt giver ly til fugle.

Klippede og uklippede hækkeFritvoksende hække skal ikke klippes. Til gengæld kræ-ver de mere plads med deres frie, løsere og dermed bredere vækst.

Den manglende klipning kan give flere blomster og et mere naturligt præg, men sådanne hække eller hegn vil stadig kræve lejlighedsvist renhold og måske ind-skæring eller foryngende nedskæring med års mellem-rum. Med den rette etablering og pleje kan sådanne plantninger være glimrende bundækkere.

Fritvoksende hække og afskærmninger kan etableres af mange slags prydbuske, stedsegrønne bladplanter, søjle thuja m.fl. Som ved valg af træer er det vigtigt at tage udgangspunkt i jordbund og lysforhold, pladsfor-hold og ønsker til højde, blomstring m.v.

Hække - fritvoksende og klippede hække, samt busketter

Spektret er stort fra små hække i typer af spiraea, po-tentil eller buksbom til store hegn af syren, nødder eller hvidtjørn.

Som en mellemløsning til klippede og fritvoksende hæk-ke ses også håndbeskårne hække af planter med større blade og måske blomster og bær (eksempelvis kristjørn, kirsebærlaurbær og store buksbom).

Nogle af hæktyperne kan anvendes til ekstra høje hæk-ke anvendt til at skabe opholdsrum på større arealer eller som afskærmning for udendørs lager m.v.

Rigtigt planlagt kan høje hække maskinklippes til en overkommelig pris og med et helt andet udtryk end døde mure og hegn. Der er forskel på hvor kraftig grenstruk-turen på arterne er og dermed på hvilken højde og form de egner sig til.

Særligt velegnede til høje hække er bøg, avnbøg, navr og hvidtjørn suppleret med lind, seljerøn og visse pop-peltyper.

Busket af berberis og almindelig røn. I baggrunden en trægruppe.

Klippeegnede hækplanter kan holdes som meget smalle hække. På den måde kan man få et grønt element, hvor der ikke er plads til fritvoksende planter.

Hvor der er bedre plads kan en mere løs form på hækken give en skulpturelt udtryk.

Spændende ”hække” og afskærmninger kan også etableres af klatreplanter af vedbend, hortensia m.v.forudsat at der er holdbar mur, stativ, tråde m.v. de kan hæfte på.

I modsætning til hvad mange tror, virker f.eks. vedbend beskyttende på en murstensmur og ikke nedbrydende, idet vandet afledes og temperatursvingningerne mind-skes.

BusketterBusketter, eller grupper af buske bruges både som af-grænsning i små og store anlæg såvel som fritstående i grupper på plæner i store anlæg.

Busketter og trægrupper har en god funktion som skalaformidlende mellem huse og omgivelser. Samtidig giver de biologisk set mangfoldighed med eksempelvis

gode rede- og fødemuligheder for fugle.

Busketter kan bestå af ens eller blandede arter. Ved velvalgt blanding er der rig mulighed for at opbygge sti-gende højde i et bed eller plantebælte. Desuden kan der brydes og suppleres med enkelte overstandere af træer, jorddækkende underplantning, stauder og løgvækster.

Årstider kan understreges med indplantning af elemen-ter med forskellig blomstringstid, frugt, høstfarve m.v.

Desuden kan der vælges mellem løvfældende buske og stedsegrønne bladplanter (kirsebærlaurblad, rhododen-dron, m.v.).

Variationsmulighederne er uendelige, men valget bør træffes i forhold til stedet med respekt for skala, funk-tion og farver.

Hæk af navr er megt robust og smuk både sommer og vinter.

Uægte jasmin, Philadelphus, egner sig også godt til busketter. Den dækker som mange prydbuske ikke i bunden, og bør underplantes med skyggetålende bunddække.

Busket af dronningebuske. Skanseparken i Aalborg.

Planter til traditionelle klippede hække:-Liguster, Ligustrum (flere arter løvfældende og sted-segrønne)-Bøg, Fagus sylvatica-Avnbøg, Carpinus betula-Hvidtjørn, Crateagus monogyna-Navr, Acer campestre-Taks, Taxus baccata-Buksbom, Buxus sempervirens – småbladede typer-Lærk, Larix eurolepis- snedrivebusk, Spiraea (er det det latinske?)

Plantevalg til klippet og uklippet hæk, samt busket

Busket af rhododendron og andre stedsegrønne surbundsplanter.

Samme spireahæk vinter og sommer - Spiraea arguta, snedrivebusk.

Planter til uklippet hæk:- Spirea, flere forskellige arter egner sig.- Buskroser, flere forskellige arter egner sig- Potentil, (til små hække)- Perikon, (til små hække)- Fjeldribs,

Planter til busketter:- Dronningebusk, Kolkwitzia amabilis- Gedeblad, Lonicera - flere arter egner sig.- Vårguld, Forsythia intermedia

Nyplantet ligusterhæk i villakvarter, tæt og veletableret.

- Slåen, Prunus spinosa (rodskydende)- Klokkebusk, Weigela, - Syren, Syringa - flere arter egner sig.- Kvalkved, Viburnum - flere arter egner sig.- Uægte jasmin, Philadelphus - flere arter egner sig.- Blærespiraea, Physocarpus - flere arter egner sig.- Hyld, Sambucus nigra

Almindelig hyld egner sig godt i større busketter.

Teknik- og Miljøforvaltningen

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

www.aalborgkommune.dk

Tlf. 9931 2257

Park & Natur

park.natur@aalborg.dk 2011