SUND NYT 4Maj 2012

SUND NYT 4For studerende, vejledere og TAP’ere er foråret en travl tid. Projekter skal færdiggøres, og ofte bliver den lyse nat taget i brug i den sidste hektiske fase. Eksaminer skal planlægges og afvikles, resultater skal registreres, og mange beviser skal udstedes og overrækkes. Samtidig arbejdes der med optag til og planlægning af det nye stu-dieår.

I min dagligdag er det ofte fremtiden, hvor udvikling af nye uddannelser, forskningsområder og opbygning af mange samarbejdsrelationer er i fokus. Grundlaget for, at vi hvert år kan bidrage med nye dygtige og engagerede medarbejdere til det danske samfund, bliver skabt af de mange, som gennem forskning, undervisning og admi-nistration bidrager til, at hele denne komplekse uddan-nelses- og undervisningsorganisation fungerer hver dag. Hvad enten man har en funktion, hvor man står direkte over for de studerende og sikrer forskningsbaseret under-visning og vejledning, eller man som administrativ med-arbejder bidrager indirekte til undervisning og uddannel-se, så vil jeg her benytte lejligheden til at anerkende den store indsats og minde om, hvor vigtigt det er, at vi i dag-ligdagen konstruktivt samarbejder om at nå fælles mål.

Hermed velkommen til SUND NYT.

Egon Toft, dekan

Om SUND NYTNyhedsbrevet er først og fremmest til alle ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det vil sige ansatte på institutterne og i fakultetsadmi-nistrationen. SUND NYT er dog tilgængelig for alle på hjemmesiden, og vi håber, at studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser samt interne og eksterne samarbejdspartnere også vil finde SUND NYT relevant. Ideer og forslag mod-tages gerne og sendes til Cecilia Honores Møller på chm@adm.aau.dk.

Bidrag til SUND NYT er meget velkomne og sen-des til Bodil Brander Christensen på bbc@adm.aau.dk

Næste nummer af SUND NYT har deadline 23. august 2012.

SUND NYTMaj 2011

2

Egons ord

Indhold

Tildelte ph.d.-grader på Det Sundhedsvidenskabelige FakultetDejan Ristic, ph.d.-grad tildelt d. 7. marts 2012Afhandlingens titel: ”Pharmacological mechanisms of neck muscle nociception in a translational murine model for tension-type headache”

Louiza Bohn Thomsen, ph.d.-grad tildelt d. 7. marts 2012Afhandlingens titel: “Non-viral delivery strategies to enable transport of macromolecules into and across the brain capillary endothelial cells”.

Sauro E. Salamoni, ph.d.-grad tildelt d. 18. april 2012Afhandlingens titel: ”Three-dimensional force variability: Assessment of impairments in motor control during fatigue and pain”

Jovana Kojovic, ph.d.-grad tildelt d. 18. april 2012Afhandlingens titel: “Functional Electrical Therapy (FET) for the training of gait in patients with hemiplegia: Functional and physiological assessments”

Jonas Worsøe, ph.d.-grad tildelt d. 18. april 2012Afhandlingens titel: “Stimulation for Faecal Incontinence”

U d d a n n e l s e & U n d e r v i s n i n g 5 - 7

K o r t N y t

8 - 1 3F o r s k n i n g

1 4

H æ d e r & P r i s e r 4

Yderligere information på fakultetets hjemmeside: http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Forskning/Ph.d.-forsvar+2012/

3

Æresdoktor og Årets Underviser13. april 2012 afholdte Aalborg Universitet ”Årsfest og doktorpromovering”, hvor 350 gæster, heriblandt undervisningsminister Morten Østergaard, var mødt op for at hædre forskere og undervisere på AAU og anerkende deres indsats med priser.

Æresdoktor 2012Professor Leonard Leibovici blev udnævnt som æresdok-tor på universitetet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet. Leonard Leibovici er professor på Sackler Faculty of Medicine, Tel Aviv University, hvor han er prodekan for fakultetet og leder af fakultetets School of Medicine.

Begrundelsen for udnævnelsen af Leonard Leibovici som æresdoktor er, at hans forskning inden for medicinske be-slutningsstøttesystemer er enestående og banebrydende. Sammen med professor Steen Andreassen, Institut for Me-dicin og Sundhedsteknologi udviklede Leibovici det første computer beslutningsstøttesystem (TREAT), der er blevet kommercialiseret og implementeret i klinisk praksis.

Årets UnderviserLektor Carsten Dahl Mørch er kåret som ”Årets Undervi-ser” på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han blev hyldet til årsfesten og modtog ud over titlen også 25.000 kr.Begrundelsen for udnævnelse af Carsten Dahl Mørch som Årets Underviser er, at Carsten Dahl Mørch udviser stort og levende engagement i sin undervisning. Han forstår at formidle sit fag – fysik- til sine studerende på en let tilgæn-gelig måde, han tilrettelægger sin undervisning, så den imødekommer de studerende, og han supplerer faglittera-turen med relevant, alternativ litteratur.

Årets Underviser: Lektor Carsten Dahl Mørch

Indstilling til Den Obelske Familiefonds Undervisningspris

Lektor Carsten Dahl Mørch blev også indstillet til Den Obelske Familiefonds Undervisningspris, men han vandt desværre ikke. Prisen gik i stedet til professor Erik Lund fra TEKNAT.

Nyudnævnt Æresdoktor Leonard Leibovici ses her i midten

Hæder & Priser

4

Egons ord

På vej ud i idrætsverdenenIdrætsuddannelsen på AAU sender i år sine første kandidater ud på arbejdsmarkedet. Mød her tre kan-didatstuderende fra Idræt og Idrætsteknologi, der afleverer speciale 31. maj 2012, og som derfor snart kan kalde sig cand. scient. i Idræt og cand.scient. techn. i Idræt.

Rikke VandvigSpecialestuderende i Idræt

Jeg er ved at færdiggøre mit speciale, der handler om coaching af idrætsudøvere. I specialet anlægger jeg en kritisk vinkel på det at coache i idrætsverdenen, og som case bruger jeg en gruppe bestående af 17 elite golfudøvere.

IdrætsuddannelsenJeg synes, det har været spændende og sjovt at gå på idrætsuddannelsen på AAU. Jeg har oplevet meget og prøvet grænser af både personligt og fagligt. Jeg har lært og udviklet mig gennem de forskellige fag, vi er blevet præsenteret for på uddannelsen. På kandidatuddannel-sen har særligt coaching som fag fænget hos mig, og det er også det emne, jeg skriver speciale om. Jeg synes, at den problembaserede tilgang til læring og gruppesamar-bejdet, som vi har praktiseret på uddannelsen, har givet mig projektleder-kompetencer, som jeg vil kunne bruge i fremtiden.

Til tider har det også været udfordrende at være stude-rende på idrætsuddannelsen. Jeg og mine medstuderende udgjorde den første årgang på idrætsuddannelsen, og på mange måder har vi været ”forsøgskaniner”. Særligt på bacheloruddannelsen var der lidt forvirring i organiserin-gen og struktureringen af lokaler til undervisningen.

FremtidenJeg glæder mig til at aflevere specialet og blive cand.scient. i idræt. Jeg kunne godt tænke mig et job som idrætskon-sulent, hvor jeg arbejder med udvikling og igangsættelse af initiativer hos fx DGI. Jeg har fået mange færdigheder med fra min uddannelse, som jeg glæder mig til at bruge i et rigtigt job.

Niels Jensby NedergaardSpecialestuderende i Idrætsteknologi

Jeg skriver speciale om at optimere star-ten i skicross. Mit speciale laver jeg i sam-arbejde med Det Svenske Skiforbund og Midtsverige Universitet.

Idrætsuddannelsen

Uddannelse

Mikkel Lund CurthSpecialestuderende i Idræt

Jeg skriver speciale om, hvordan mak-kerfeedback påvirker læring hos idræts-udøvere. Jeg bruger et volleyballhold med 14 spillere som case.

IdrætsuddannelsenJeg har overordnet været glad for uddannelsen. Jeg sy-nes, det er super, at uddannelsen er så bred. Vi har fået mulighed for at snuse til forskellige retninger inden for idræt lige fra biomekanik til videnskabsteori. Fagligt har

uddannelsen levet op til mine forventninger, og den pro-jektbaserede studieform har været en helt fantastisk læ-ringsform, som vil gavne mig i fremtiden. Det er jeg sikker på. At indgå og agere i et projektsamarbejde er helt klart det stærkeste kort, jeg har på hånden. Det er i det faglige samspil mellem flere aktører inden for idræt, at vi kan ud-vikle vores fag og skabe ny viden.

FremtidenJeg har allerede fået tilbudt job som lærer på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Jeg ser frem til at bruge de kvalifikationer, jeg har erhvervet på uddannelsen, i mit nye job.

Jeg har været rigtig glad og tilfreds med idrætsuddan-nelsen på AAU. Jeg har været særlig glad for kandidat-uddannelsen i Idrætsteknologi, hvor jeg har kombineret idræt med ingeniørvidenskab. På kandidatuddannelsen i Idrætsteknologi var vi kun tre studerende, så vi fik et godt venskab ud over det faglige samarbejde. På kandidaten tog jeg også et udlandsophold på Liverpool John Moores University i England og fandt det spændende og meget givende at læse på et udenlandsk universitet med en helt anden studieform og undervisning.

Min uddannelse har givet mig gode såvel teoretiske som praktiske kvalifikationer, som jeg kan tage med videre ef-ter endt uddannelse. Jeg vil fremhæve den kvalifikation at bygge bro mellem den tekniske verden og idrætsverdenen. Gennem mit studium har jeg fået forståelse for begge ver-dener, og det betyder, at jeg i fremtiden kan indgå i et team bestående af både sportsudøvere og ingeniører eller tekni-kere og forstå begge ’sprog’ i samarbejdet om udvikling af nye løsninger til idrætsverdenen.

Fremtiden Jeg ser efter jobmuligheder inden for danske og interna-tionale firmaer, der producerer idrætsudstyr og redskaber. Mit drømmejob er et job hos NIKE, hvor jeg kunne være med til at udvikle nye løbesko. Jeg overvejer dog også mu-ligheden for at søge en ph.d.-stilling. Forskning udelukker jeg ikke.

5

Uddannelse

Rejsebrev

Erfaringer fra Hull York Medical SchoolSidste sommer startede jeg på Lægeuddannelsen på Hull York Medical School (HYMS) efter at have færdiggjort min bachelor på Medicin med Industriel Specialisering (Me-dIS). Inden da havde jeg været igennem en lang og kræ-vende optagelsesproces, hvor jeg fik hjælp fra lektor Meg Duroux, praktiserende læge Jens Vang Andersen, John Le-wis fra HYMS og medstuderende.

Lægeuddannelsen på HYMSLægeuddannelsen på HYMS er delt op i 3 faser: fase 1, som varer to år og hovedsageligt foregår på universiteterne, og fase 2 og 3, som tilsammen varer tre år og hovedsageligt foregår på hospitalerne i East Yorkshire. Da der undervises efter samme curriculum i fase 1 på HYMS som på MedIS, startede jeg på fase 2.

Som på MedIS tager undervisningen i fase 2 udgangs-punkt i ugentlige cases, men i modsætning til på MedIS er det virkelige patienter med den bestemte uges lidelse, som jeg interviewer, undersøger, og skriver en journal om. For at sikre størst mulig alsidighed skifter vi løbende til-knytning til hospitaler og dermed bopæl forskellige steder i East Yorkshire. Dette år bor jeg i Hull, og jeg ved allerede nu, at jeg skal bo i York og Scunthorpe det næste studieår. Derudover har vi gennem hele studiet én ugentlig dag hos skiftende praktiserende læger, hvilket er utroligt spæn-dende og lærerigt.

Nye udfordringerUdover tilvænning til det engelske sprog, har jeg også skullet vænne mig til at tænke som en detektiv, hver gang jeg møder en patient. Dette trænes studerende på HYMS mere i fra dag ét på studiet, end vi blev på MedIS. Hvis jeg eksempelvis blev spurgt om, hvad der giver brystsmerter, ville jeg begynde på en lang udredning om patofysiologi-ske mekanismer, som mine medstuderende på HYMS ikke ville vide noget om. De ville derimod begynde at liste de forskellige årsager og give en kort, simpel forklaring på, hvordan det giver brystsmerter. Denne anderledes tanke-gang er jeg kommet godt efter og føler ikke, det er et pro-blem mere.

Det er også mit indtryk, at mine medstuderende har fået mere undervisning i samtale med og eksamination af pa-tienter. F.eks. har de alle indlært teknikker til at spørge ind til alkoholmisbrug og depressionssymptomer, som jeg ikke fik trænet så meget på MedIS. Dette hænger sammen med, at de i løbet af fase 1 undervises af den samme tutor i kliniske færdigheder en gang om ugen. Denne tutor un-derviser ud fra en liste af kompetencer, de studerende skal erhverve, og monitorerer den enkelte studerendes frem-

gang fra uge til uge. På MedIS fik jeg derimod input fra mange forskellige tutorer, og grundet de mange projekter var der afbrydelser i min fremgang.

På nogle punkter føler jeg mig dog foran mine medstu-derende. Som nævnt har jeg en dybere viden på mange punkter, hvilket jeg dagligt har gavn af. Derudover har jeg igennem de mange projektforløb opnået evner til at forstå og vurdere forskningsstudier, og eftersom vi i løbet af hver blok skal aflevere en opgave, hvor vi vurderer et studie og relaterer det til en situation med en patient, giver min bag-grund på MedIS mig en fordel. Denne fordel synes jeg er vigtig, da man som læge skal være i stand til at vurdere ef-fektiviteten af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder.

Anders du Jardin

Anders Gaarn du Jardin Nielsen

• 24 år• Bachelorgrad fra Medicin med Industriel Spe-

cialisering• Kandidatstuderende på Hull York Medical

School

6

Egons ord

Rejsebrev

Studerende på den anden side af jordenJeg studerer Medicin med Industriel Specialisering, med kandidat-retningen Biomedicin, på 10. Semester.

Jeg har siden august 2011 befundet mig i New Zealand, hvor jeg arbejder på mit speciale og er tilknyttet profes-sor Warren P. Tates laboratorium på University of Otago. Udenlandsopholdet kom i stand gennem min vejleder, Meg Duroux, der havde kontakt til professor Warren P. Tate, som forsker inden for molekylær biologi og neuro-biologi.

Mit speciale omhandler Alzheimers sygdom, og jeg har i mit projekt undersøgt interaktion mellem forskellige pro-teiner, som er helt eller delvist forbundet med Alzheimers sygdom. Mit arbejde har derfor blandt andet bestået i at

udtrykke specifikke proteiner i bakterier, oprense og ef-terfølgende analysere, om proteinerne interagerer. Det er mit håb, at specialet viser, hvordan amyloid-proteiner in-teragerer. Hvis specialet viser interaktion mellem protei-nerne, vil det være et betydeligt bidrag til forskningen, og det vil blive publiceret.

Det har været en utrolig spændende udfordring både selve projektarbejdet og det at finde sig til rette i nye fremmede omgivelser og gøre det fremmede til hjem. Det har indtil nu været det hele værd.

Hilsen Maj Schneider Thomsen

Uddannelse

Dimission på SUNDs uddannelser 28. juni 2012 Master i Sundhedsinformatik, afholdes Fredrik Bajers Vej 7, aulaen, kl. 18.30.

29. juni 2012

Medicin med Industriel Specialisering afholdes i Krogh-stræde 3, auditoriet, kl. 10.00

Idræt og Idrætsteknologi afholdes på Fredrik Bajers Vej 7, aulaen kl. 13.30

Sundhedsteknologi og Klinisk Videnskab & Teknologi afholdes på Fredrik Bajers Vej 7, auditoriet kl. 13.30

7

Egons ord

Forskerskolen på SUND

Af Thomas Graven-Nielsen, forskerskoleleder, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Forskerskolen har sin oprindelse i et ph.d. program, som med støtte fra Danmarks Grundforsknings-fond blev skabt af professor Lars Arendt-Nielsen i 1997. Indtil nu er resultatet 164 tildelte ph.d.-grader. Ph.d.-skolen rundede her i foråret 2012 et skarpt hjørne. Nu er over 100 indskrevne ph.d.-stude-rende, og det forventes, at der vil være fortsat vækst i antallet af ph.d.-studerende i de kommende år.

Ph.d.-programmet blev oprindelig skabt som en model for, hvordan der kunne udvikles internatio¬nal forskeruddan-nelse i Danmark. Programmet var tilknyttet Center for San-se-Motorisk Interaktion (SMI) affilieret til det institut, som i dag hedder Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. I 2006 blev ph.d.-programmet af Forskeruddannelsesudvalget (Forsknings og Innovationsstyrelsen) udvalgt til at udvikle et særligt elite ph.d-program, der skulle kunne stå mål med de bedste forskeruddannelses-programmer i verden.

Samtidig med at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet blev etableret i 2010, blev det daværen-de ph.d.-program i Biomedical Science and Engineering til Forskerskolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, The Doctoral School in Medicine, Biomedical Science and Tech-nology.

Organisation og programmerForskerskolen er en selvstændig enhed på Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Forskerskolen er ansvarlig for udvikling og drift af ph.d.-uddannelsen ved fakultetet og har sit eget budget. Ph.d.-skolen består af ph.d.-udvalget og Forskerskolelederen, som skal sikre, at skolens opgaver og mål følges. Det nyvalgte ph.d.-udvalg består af professor Ole K. Andersen (formand), lektor Trine Fink, pro-fessor Stephen Rees, klinisk professor Ulrik Baandrup, ph.d.-studerende Jakob Lund Dideriksen og ph.d.-studerende Mads Dyrvig Johannesen.

Der er tre ph.d.-programmer ved ph.d.-skolen:

Biomedical Science and Engineering (programleder: professor Ole Kæseler Andersen)Dette program fokuserer på grundvidenskabelige og ingeni-ørfaglige problemstillinger. I programmet kombineres viden fra et stort antal komplementære discipliner, som f.eks. me-dikoteknik, fysik, matematik, IT, anatomi og fysiologi. Dette tværvidenskabelige forskningsprogram har fokus på anven-delsesområder inden for neurovidenskab og kliniske syste-mer, fx. det sanse-motoriske system og medicinsk informatik. I programmet arbejdes der såvel teoretisk som eksperimen-telt med f.eks. elektrofysiologi, biomekanik, psykofysik, bio-signal processering, fysiologiske modeller, og billedanalyse.

Clinical science and Biomedicine (programleder: professor Thomas Graven-Nielsen)Dette program omhandler medicinsk grundforskning og kli-nisk forskning. Programmet giver mulighed for forsknings-projekter i kliniske miljøer (f.eks. hospitaler) eller i biomedi-cinske laboratorier. Genstandsfeltet er bredt defineret inden for medicin og relaterede områder. Aktuelt er der ph.d.-projekter inden for f.eks. ortopædkirugi, kardiologi, farma-ceutiske screening studier, smertemekanismer, stamceller og neurobiologi. Forskningsprojekterne er typisk patientbase-rede studier, men kan også være forskning i tilknytning til dyreforsøg. Health Education, Organizations and Ethics (programleder:professor Paola Valero)Dette ph.d.-program – med tæt relation til det tværfakultære Institut for Læring og Filosofi - er ramme for ph.d.-projekter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet inden for følgen-de tre tematiske områder: 1. Uddannelse og læring; 2. Viden-produktion, ledelse og innovation i sundhedsorganisationer; og 3. Medicinsk etik og filosofi.

Kvalitetssikring Forskeruddannelse kræver vejledning af høj kvalitet, indivi-duel strategisk forskningsplanlægning og kontinuerlig ud-vikling af ph.d.-kurser. Ph.d.-vejlederne er lektorer og pro-fessorer, og ph.d.-skolen har meget fokus på vejledning af høj kvalitet og gennemfører bl.a. kurser for vejledere, som nye vejledere skal deltage i. Den ph.d.-studerende udarbejder en studieplan, som bliver behandlet og godkendt af et be-dømmelsesudvalg, hvor der bl.a. indgår en ekstern bedøm-mer med kompetencer inden for forskningsfeltet. Ud over at sikre den faglige kvalitet bidrager studieplanen også til, at den ph.d.-studerende kan gennemføre forskeruddannelsen hurtigst muligt og gerne inden for normeret tid. Hvert halve år vurderes, om der er tilfredsstillende fremdrift i ph.d.-pro-jektet, og vejledningen evalueres. Den færdige afhandling be-står normalt af tre-fire peer-reviewed artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Typisk er mindst ét af de eksterne medlemmer af bedømmelseskomiteen fra udlandet.

Ph.d.-kurser Hvert år udbyder ph.d.-skolen ph.d.-kurser (svarende til ca. 20 ECTS) på højt fagligt niveau inden for skolens forsknings-felt. Disse ph.d.-kurser udvikles ud fra de igangværende forskningsaktiviteter og er fagligt relevante for de konkrete ph.d.-projekter. Tilsvarende udbydes ph.d.-kurser af mere generel videnskabelig karakter. Hvert enkelt ph.d.-kursus samt de kursusansvarlige evalueres skriftligt for at bidrage til kvalitetssikring og -udvikling. Kurserne udvikles i sam-arbejde med ph.d.-udvalget, og processen som helhed sikrer kursusprogrammets relevans i forhold til behovene.

Forskning

8

Egons ord

FremtidsperspektiverMed flere aktiviteter på Det Sundhedsvidenskabelige Fa-kultet forventes det også, at Forskerskolen i de kommende år vil vokse yderligere. I tilknytning til Aalborg Universi-tetshospital etablerer Det Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet et Klinisk Institut og i den forbindelse planlægges ud-vikling af yderligere ph.d.-programmer i 2013. Væksten i antal ph.d.-studerende håndteres inden for de eksisterende organisatoriske rammer, dog med forventet øget kursusak-tivitet.

Forskerskolen ser frem til implementering af et nyt elek-tronisk administrationssystem i 2012, idet det for både ph.d.-studerende og vejledere vil lette håndteringen af stu-dieplaner og øge udbyttet af dem. Det er til stadighed en udfordring at sikre, at de tre-årige ph.d.-forløb gennemføres på normeret tid. Fra såvel de ph.d.-studerendes som ph.d.-

skolens perspektiv er det bedre at gennemføre en serie af studier, som rent faktisk kan afsluttes til normeret tid frem for store ambitiøse projekter, som kræver meget mere tid at gennemføre. Den gennemsnitlige gennemførelsestid for et ph.d.-projekt er i Danmark fire år, og vores Forskerskole har en gennemsnitlig gennemførelsestid som er lidt hurti-gere. Yderligere fokus på ph.d.-planlægning og anvendelse af ph.d.-studieplanen som et planlægnings- og styringsred-skab vil forhåbentlig yderligere reducere studietiden.

Forskning

Ny klinik

Sexologi – Tre i en1. juni 2012 etablerer Region Nordjylland en sexologisk klinik. Klinik, forskning og uddannelse skal spille sammen. Klinikken har høje ambitioner for udvikling af sexologi-feltet i Nordjylland og på Aalborg Universitet.

Tidligere har patienter fra Nordjylland, der har haft behov for sexologisk diagnosticering og behandling, været hen-vist til Region Midtjylland. Det behøver de ikke længere med den nye klinik i Aalborg fra juni 2012.

Astrid Højgaard bliver ledende overlæge ved Aalborg Sygehus og er ansat som leder af den nye klinik. Klinik-ken bliver en meget tæt samarbejdspartner for sexologiske forskningsmiljø, der udvikles på AAU.

I samarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er der ved at blive ud-viklet en masteruddannelse i sexologi, som indsendes til akkreditering i foråret 2012 og med forventet start i sep-tember 2013.

Ud over HUM og SUND er der også involveret fagperso-ner fra SAMF. Masteruddannelsen retter sig mod psykolo-ger, læger og sundhedsfaglige professionsbachelorer.

Siden foråret 2011, hvor de første tanker om uddannelse, forskning og klinik blev sået, har det vist sig, at der både på Aalborg Universitet og på Aalborg Sygehus er en række kompetente mennesker, som har relevant forskning inden for sexologifeltet. En række eksterne kapaciteter har også været meget interesseret i det nordjyske initiativ og vil på forskellig vis blive tilknyttet uddannelse og forskning.

Forskerskole i vækstFor Forskerskolen på Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet har 2012 allerede været et godt år. Der er blevet indskrevet mange nye ph.d.-studerende, hvilket be-tyder, at der nu er over 100 indskrevne ph.d.-studerende på forskerskolen.

9

Egons ord

Præsentation af Faggruppen for Biomedicin

I sidste nummer af SUND NYT påbegyndte vi en runde, hvor forskningscentre og – grupper på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi præsenterer sig selv, deres historie og forskning. Det var SMI, der startede, og nu er turen kommet til Faggruppen for Biomedicin.

Faggruppen for Biomedicin ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi består af fire forskningsgrupper: La-boratoriet for Stamcelleforskning, Laboratoriet for Neuro-biologi, Laboratorium for Immunologi og Laboratoriet for Medicinsk Mikrobiologisk Patogenese. Derudover findes inden for faggruppen et forskningscenter, CEBRA, dannet i et samarbejde mellem de tre førstnævnte forskningsgrup-per.

Faggruppen for Biomedicin blev etableret i 2008 og ledes af professor Vladimir Zachar.

Laboratorium for stamcelleforskningLaboratoriet for stamcelleforskning arbejder med forskel-lige aspekter inden for regenerativ medicin, der dækker fra biologiske undersøgelser til oversættelse af nye protokoller i den kliniske praksis.

Gruppen ledes af professor Vladimir Zachar og inklu-

derer også lektorerne Trine Fink, Jeppe Emmersen, Meg Doroux og Cristian Pablo Pennisi samt postdoc’er, ph.d.’er og studerende.

Laboratorium for Medicinsk Mikrobiologisk PatogeneseLaboratorium for Medicinsk Mikrobiologisk Patogenese arbejder med forskellige aspekter af mikrobiel patoge-nese. Forskningen strækker sig fra forståelse af, hvordan den obligat intracellulære bakterie, chlamydia, forårsager vævsødelæggelse til forståelse af aktivering af immunsy-stemet under infektion, degenerative immunbetingede sygdomme, samt hvordan en inficeret celle erkender, at den er inficeret.

Gruppen ledes af professor dr. med. Svend Birkelund og inkluderer ph.d. studerende og specialestuderende. Grup-

Laboratorium for stamcelleforskning

Forskning

10

Egons ord

pen har et nært samarbejde med Allan Stensballes Proteom gruppe (Institut for Kemi og Bioteknologi). Der er endvidere samarbejde med professor emeritus Gunna Christiansen, Aar-hus Universitet og med virksomheden Loke Diagnostics ApS, Risskov.

Laboratorium for ImmunologiDet primære fokus for Laboratorium for Immunologi er dendri-tiske celler, der er en gruppe relativt sjældne celler, der bestem-mer om - og i givet fald hvordan - immunsystemet reagerer på fremmede stoffer. Dendritiske celler studeres i forbindelse med forskellige sygdomstilstande. Laboratoriets største delprojekt omhandler udvikling af en helt ny generation af vacciner, der udnytter dendritiske cellers immunaktiverende evner. Målet er effektive vacciner mod cancer.

Gruppen ledes af lektor Ralf Agger, og den inkluderer ph.d stu-derende, specialestuderende og yngre studerende med interesse for forskning. Gruppen har nært forskningssamarbejde med en række danske forskere bl.a. lektor Michael Toft Overgaard, Insti-tut for Kemi og Bioteknologi, AAU, overlæge Kim Varming, kli-nisk immunologisk afd. og overlæge Troels Ring, nyremedicinsk afd., Aalborg Sygehus. Der er for nyligt etableret forskningssam-arbejde med professor Bjarne Bogen, Avdeling for immunologi og transfusjonsmedisin, Universitetet i Oslo.

Laboratorium for NeurobiologiLaboratorium for Neurobiologi arbejder med problemstillinger inden for sygdomsforståelse af neurologiske sygdomme, og hvordan lægemidlers virkning kan optimeres i hjernen.

Gruppen ledes af Professor Torben Moos med gruppemedlem-merne lektor, ph.d. Jacek Lichota, adjunkt og ph.d. Louisa Bohn Thomsen, postdoc Tina Skjørringe, ph.d-studerende Annette Burkhardt Larsen, ph.d.- studerende Mads Dyrvig Johannesen og laborantfunktionær Merete Fredsgaard.

CEBRASideløbende med andre forskningsprojekter har Laboratoriet for Neurobiologi, Laboratoriet for Stamcelleforskning og Labo-ratorium for Immunologi startet et forskningscenter benævnt CEBRA (Center for Biomedical Research, Aalborg) som i samar-bejde med onkologisk afdeling på Aalborg Sygehus søger at ud-vikle targeteret terapi mod cancerstamceller hos patienter med glioblastoma multiforme.

Gruppen ledes af Torben Moos, Vladimir Zachar og Ralf Agger med lektor Meg Duroux som daglig leder. I øjeblikket er der i centrets regi én adjunkt Linda Pilgaard, én ph.d. studerende samt tre specialestuderende

PræsentationForskning

Summer School

Fokus på patientsikkerhed – Nordic Summer School 2012Af Line Maj Jensen, AC fuldmægtig, School of Medicine and Health

Fra 6. til 17. august 2012 vil studerende fra Norge, Sverige og Danmark mødes på AAU og sætte fokus på patientsikkerhed og kvalitetsforbedring inden for sundhedsvæsenet. School of Medicine and Health er i fuld gang med at arrangere sommer-skolen i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Studerende for Sikre Patienter.

Det bliver 12 spændende dage, hvor de studerende fordyber sig i forskellige temaer i forhold til forbedring af patientsik-kerhed, blandt andet:

forebyggelse af utilsigtede hændelser og nedbrin-gelse af patientskader

klar og tydelig kommunikation i akutte og kritiske situationer

inddragelse af patienter og pårørende som ressour-cepersoner

metoder til måling af kvalitet (måling med mening)

Undervisningen vil blive varetaget af undervisere fra både ind- og udland og bliver en kombination af kursus og casear-bejde i tværfaglige grupper. Udover det faglige program kan de studerende se frem til networking og sociale arrangemen-ter i og omkring Aalborg.

Sommerskolen henvender sig til studerende inden for medi-cin, sygepleje, farmaci, folkesundhedsvidenskab eller anden relevant uddannelse. Der er i alt plads til 36 studerende.

Tilmeldingsfristen er mandag den 14. maj 2012.

Der er mere information om Nordic Summer School 2012 - Patientsikkerhed på hjemmesiden: http://www.smh.aau.dk/Summer+School+2012/

11

Egons ordEksterne projekter på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Af Stig Kjær Andersen, Viceinstitutleder, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Det at finansiere forskning med eksterne projektmidler bety-der, at nogen er villig til at betale for at få udført forskning. Men hvem sætter dagsordnen for, hvad der skal forskes i, og hvordan midlerne faktisk skal bruges?

Er det forskeren selv, der bestemmer, eller er det bevillings-giveren, der sætter betingelserne eksempelvis i form af en stram plan med et veldefineret mål og en klar forventning om, hvilket ”produkt” der forventes?

Er betingelserne fra bevillingsgiveren inden for instituttets forskningsdagsorden en såkaldt Forskning Ikke Kommerciel (FIK) aktivitet eller er betingelserne af kommerciel karakter, så projektet har karakter af en konsulentopgave, en Indtægts-dækket Virksomhed (IV), aktivitet? Er midlerne fra en pri-vat fond, der ønsker at støtte den forskning, der drives på instituttet og derfor blot sender en check, eller er midlerne fra store EU-projekter med mange partnere, tung administration og skrap kontrol fra Bruxelles med ekstern revision og me-terhøje stakke af rapporter? Der er mange mulige modeller for projektaftaler.

Eksterne projekter er en livsnerve for forsknin-gen på Instituttet

At hjemtage eksterne projektmidler starter med at lave en projektansøgning baseret på et ”udbud” eller et ”Call”. Her

går mulighederne fra frit spil, gode ideer og til en stram ud-budsforretning, som indgår i en europæisk forskningsplan eller i et nationalt forskningsprogram. Kunsten er at lave en ansøgning, der får den enkelte medarbejder- og forskergrup-pes forskningsagenda og de tilgængelige udbud til at gå op i en højere enhed. På instituttet er det cirka en tredjedel af de afsendte ansøgninger, der ender med en ekstern bevilling. De ressourcer, der bruges på at skrive projektansøgninger, er en nødvendig investering i fremtiden. Institut, fakultet og AAU Forskningsstøtte forsøger at understøtte processen bedst mu-ligt med et organisatorisk og administrativt beredskab, så forskeren kan fokusere på kvalitet i den faglige ansøgning.

En ekstern bevilling kan være stor som lille, og den kan være alt fra at afprøve den gode ide til at levere en nøje specificeret ydelse. I øjeblikket har vi 103 aktive projekter i alle størrelser. De repræsenterer tilsammen en omsætning på 118 mio. kr. summeret over deres levetid, der typisk er et til tre år, og de er med til at skaffe ressourcer til samarbejde på tværs af uni-versiteter og landegrænser.

Instituttet er med i projekter under EUs 7. rammeprogram og koordinerer f.eks. projektet TIME, der omhandler elektro-desystem til behandling af fantomsmerter med deltagere fra fem forskellige nationer. Videre kan nævnes projekter i Høj-teknologifondens regi, som Technology Platform for Drug Development og projektet EIR (Empowering Industry and Research), som er støttet af EUs regional- og socialfond

Forskning

12

Egons ord

Instituttet modtager tilskud fra 49 forskellige bevillingsgi-vere. De omfatter en række private fonde (fx Det Obelske Familiefond og Spar Nord Fonden), virksomheder, regionale og kommunale midler, statslige midler, EU-midler og ameri-kanske og canadiske Fonde.

Eksterne projektbevillinger udgør ca. 35% af omsætningen på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og udgør et væsentlig bidrag til instituttets forskning. Tilgangen var på 63 projekter i 2011 med et samlet beløb på 28 mio. kr. mod 56 projekter 2010. I 2011 var 17% af projektporteføljen inter-national.

Eksterne bevillinger er med til at udvide instituttets forsker-stab gennem projektansættelser af medarbejdere og til at fri-købe fastansatte medarbejdere, så de kan bruge en større del af deres tid til forskning. Projekter er både væsentlige kilder til at finansiere samarbejde med andre nationale og internati-onale institutioner og til at give ekstra midler til infrastruktur som f.eks. ekstra TAP-midler og støtte til apparatur.

Eksterne projekter giver økonomiske udfordringer og muligheder for forskeren

Universitetets spilleregler for, hvordan økonomi og ressour-cer skal styres, når der hjemtages eksterne projektmidler, er

blevet mere komplekse. Det viser sig bl.a. ved, at en stadig større del af de generelle omkostninger lægges direkte på projektomkostningerne, der før blev betalt af instituttets or-dinære driftsmidler eller blev stillet til rådighed af fakultetet. For at dække denne merudgift bliver der opkrævet ”skat” af de eksterne projekter i form af overhead, der f.eks. for forsk-ningsrådsmidler er på 44%.

En af de økonomiske modeller, der er en konsekvens af de stigende omkostninger, er ”dele i porten”, dvs. dele projekt-udgifterne ved såkaldt medfinansiering. Medfinansiering be-tyder i denne sammenhæng, at en time brugt af en medarbej-der på et projekt har en bruttopris, som deles ligeligt mellem projektet og instituttet. Konsekvensen af denne model er et krav om dokumentation af medarbejdernes præcise timefor-brug på et projekt.

Hvis en bevillingsgiver efterspørger ansøgerens ide/eksper-tise, og ansøgeren kan overbevise bevillingsgiver om, at han/hun er den rette til at udføre forskningsprojektet, og at pro-jektet falder inden for instituttets forskningsportefølje, kan den forholdsvis store ansøgningsindsats med at skaffe eks-terne projekter til instituttet give forskeren en mulighed for at skaffe vigtige ressourcer til sin og faggruppens forskning.

SUND Læring – Et nyt tværgående forskningscenter

Af Institutleder Annette Lorentsen, Institut for Læring og Filosofi

SUND Læring er et nyt center på Institut for Filosofi og Læring, der skal beskæftige sig med læring inden for det sundhedsvidenskabelige område.

Institut for Læring og Filosofi udgør også en del af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det har instituttet taget som afsæt for at etablere forskningscenteret SUND Læring.

Centeret er et forskningscenter med fokus på:

Idræt, læring og motivation

Læring i forbindelse med sundhedsfremme

Universitetspædagogik ved de sundhedsviden-skabelige uddannelser

Problembaseret læring

Centrets medarbejderstab består af medarbejdere fra Insti-tut for Læring og Filosofi samt en række medarbejdere fra såvel internt på AAU som eksternt.

SUND Læring er allerede godt i gang med etablering af forskningsprojekter med afsæt i de sundhedsvidenskabeli-ge uddannelsers praksis. Projekterne etableres i tæt samar-bejde mellem uddannelsesforskere ved Institut for Læring og Filosofi og undervisere ved de enkelte uddannelser. Sammensætningen af faglighederne sikrer, at forskningen kommer helt tæt på de udfordringer og udviklingspoten-tialer, der ligger gemt i sundhedsuddannelserne, særligt i forhold til pædagogisk tilgang og uddannelsesmodeller. Herudover understøtter centeret den forskningsbaserede uddannelse af idrætsstuderende, hvor læring, pædagogik, motivation og coaching udgør væsentlige elementer.

For at sikre de bedste muligheder for samarbejde på tværs af fakultetets institutter, har SUND Læring netop taget et nyt lokale i brug på Fredrik Bajers Vej. Ser man uden-for universitetets mure er centeret i færd med at etablere samarbejde med en forskningsenhed i Beijing, Kina og lidt tættere på med den sundhedsfaglige enhed ved University College Nordjylland.

Centerets virke er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets nye Strategi og Handlingsplan.

13

Søgning til SUNDs kandidatuddannelser1. april var der ansøgningsfrist til kandidatuddannelserne. Men da der løbende modtages yderligere tilmeldinger, og det endnu ikke er vurderet, om ansøgerne opfylder adgangskrav, skal tallene tages med forbehold.

Der er 55, der har søgt om optagelse på den nye kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab, hvilket er me-get flot. En del af ansøgerne vil, inden de kan optages, skulle supplere med et kursus, der udbydes af School of Medicine and Health. Til Klinisk Videnskab og Teknologi – der som Folkesundhedsvidenskab alene findes som kandidatuddannelse – er der 22 ansøgere.

Søgningen til de øvrige kandidatuddannelser er:

Sundhedsteknologi: 15

Idræt og Idrætsteknologi: 27

Medicin med Industriel Specialisering: 47

Kort

Kort Nyt

Kvote 2-ansøgninger via KOTDer er kommet i alt 1.329 kvote 2-ansøgninger på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det er et lille fald på 4,1 % i forhold til ansøgertallet i 2011. I 2012 er der i alt kommet 218 1. prioritet-ansøgninger mod 225 i 2011, dvs. et fald på 3,1.

Af følgende oversigt fremgår søgningen fordelt på uddannelser:

14

Egons ord

Kort

Seks nye kliniske professoraterDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet har opslået seks kliniske professorater inden for onkologi, hjerte-lunge-kirurgi, patologi, urologi, anæstesiologi og voksenpsykiatri. De kliniske professorer skal forske inden for deres specialer samt varetage undervisning og undervisningsansvar på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse, som starter 1. september 2013. En klinisk professor er en slags kombinationsstilling mellem klinisk arbejde som overlæge og akademisk arbejde som professor.

De kliniske professorer bliver tilknyttet Klinisk Institut, som AAU opretter pr. 1. januar 2013.

Nyt fra EU: FP7 HEALTH informationsmøder i Bruxelles d. 29. - 30. maj 2012

29. maj holder EU-Kommissionen informationsmøde om den kommende FP7 Health indkaldelse. FP7 Health er EU’s 7. Rammeprogram for forskning og udvikling herunder forskning i Health teamer. Informationsmødet sæt-ter fokus på de nye temaer under HEALTH og giver råd til, hvordan den gode ansøgning skrives. Desuden vil der være rig lejlighed til at netværke og få en snak med de programansvarlige fra EU-Kommissionen. Der vil være særligt fokus på tre indsatser i programmet: 1) Innovation & SMEs, 2) Clinical Trials, 3) International Cooperation.

30. maj holdes der HEALTH projektbørs, hvor du har mulighed for at præsentere projektideer og få kontakt til mulige samarbejdspartnere.

Ansøgningsfristen for de kommende indkaldelser under HEALTH er endnu ikke fastlagt, men den forventes at lægge sidst i september eller tidlig oktober.

Flere oplysninger om program og registrering til informationsmødet og projektbørsen på nedenstående links.

http://ec.europa.eu/research/health/events-14_en.html#Infoday http://www.b2match.eu/fp7health2012

15