sund nyt 6

18
SUND NYT 6 December 2012

Upload: beni-maroc-mikkelsen

Post on 26-Mar-2016

230 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Nyhedsbrev fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet

TRANSCRIPT

Page 1: SUND NYT 6

1

SUND NYT 6December 2012

Page 2: SUND NYT 6

2

SUND NYT er et medarbejderblad til alle ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det vil sige ansatte på institutterne og i fakultetsadmi-nistrationen. SUND NYT er tilgængelig for alle på hjemmesiden, og vi håber, at studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser samt interne og eksterne samarbejdspartnere også vil finde SUND NYT relevant.

Bidrag til SUND NYT er meget velkomne og send-es til Cecilia Honores Møller på [email protected].

Næste SUND NYT har deadline 22. februar 2013.

Om SUND NYT

FORORDVelkommen til årets sidste SUND NYT.

Jeg håber, alle har haft et godt og udviklende år på fakultet-skontoret og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Inden vi går på juleferie, vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke samtlige medarbejdere for indsatsen i 2012. Det har igen i år været en stor fornøjelse at arbejde sammen med jer.

Og nu til nyt fra min side.

Vi har fået godkendt den nye masteruddannelse i sexologi. Det er vi rigtig glade for og stolte af. Viden om sexologi, sexologisk forskning og kvalificeret sexologisk rådgivning har længe været en mangelvare i Danmark. Uddannelsen udbydes fra september næste år og er målrettet læger, psykologer og andet sundhedsfagligt personale. Interessen for uddannelsen har allerede vist sig at være stor, og den bekræfter, at vores antagelse er rigtig: der er et behov for mere sexologisk ekspertise i sundhedsvæsenet.

Fakultetets budget for 2013 – der sammen med AAU´s samlede budget skal godkendes af bestyrelsen - viser un-derskud på 9,9 mio. kr. Det kan lyde underligt, men under-skuddet er positivt, fordi det er udtryk for aktivitet. Vores uddannelser er stadig meget nye, vi ansætter nye medarbe-jdere, sætter ph.d.-forløb i gang, og vi etablerer Klinisk In-stitut. Fakultetets budgetterede underskud i 2013 er således udtryk for investering.

Klinisk Institut og Aalborg Universitetshospital går formelt i luften den 1. januar 2013. Instituttet bliver fysisk beliggende på Aalborg Universitetshospital med ledelsen i Forskningens Hus. Opbygningen af det nye institut er i fuld gang, og jeg ser frem til det nye samarbejde med Aal-borg Universitetshospital.

Glædelig jul og godt nytår til alle. Vi ses til nytårskur 2013.

Egon Toft

Page 3: SUND NYT 6

Forsvar af ph.d. på Det Sundhedsvidenskabelige FakultetImran Khan Niazi, 14. december 2012Afhandlingens titel: Movement related cortical potentials based brain computer interface for stroke rehabilitation

Charlotte Allerød, den 30. november 2012 Afhandlingens titel: A decision support system for mechanical ventilation - Description and evaluation

Thomas Nørgaard Nielsen, den 16. November 2012 Afhandlingens titel: Selective peripheral nerve interfaces

Anderson de Souza Castelo Oliveira, den 15. november 2012 Afhandlingens titel: Modular organization of motor control during dynamic tasks: Effects of perturba- tion and training

Jakob L. Dideriksen, den 26. oktober 2012 Afhandlingens titel: Influence of Motor Unit Characteristics and Behavior on surface EMG, Force, and their Association

4 - 9U d d a n n e l s e & U n d e r v i s n i n g

1 7 - 1 8K o r t n y t

1 0 - 1 6F o r s k n i n g

Indhold

Yderligere information på fakultetets hjemmeside: http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Forskning/Ph.d.-forsvar+2012/

3

Page 4: SUND NYT 6

Uddannelse & Undervisning

4

» Det kom som en stor overraskelse for mig, at jeg vandt prisen for Best Poster-presentation på konferencen. Det var faktisk slet ikke meningen, at der skulle uddeles pris for en Best Poster, men det blev ændret under konferencen, fortæl-ler Kasper Bendix Johnsen, der er studerende på 7. semester på Medicin med Industriel Specialisering.

Kasper Bendix Johnsen har længe været interesseret i mi-croRNA, og i løbet af de seneste to år er interessen for om-rådet intensiveret. Forståelse, udvikling og anvendelse af microRNA til behandling af hjernekræft har været et centralt emne i hans studieprojekter. MicroRNA er små regulatoriske molekyler, som kan blokere for aktivering af gener, og der-ved igangsætte eller hæmme biokemiske processer i krop-pens celler.

» MicroRNA er et spændende felt, og der ligger et stort potentiale i brugen af microRNA til forståelse af forskel-lige somatiske sygdomme – og dermed viden om, hvilken behandling der vil være bedst til at kurere sygdomme, fortæller Kasper Bendix Johnsen.

Konference på University of CambridgeInteressen i microRNA ledte Kasper Bendix Johnsen til den videnskabelige konference MicroRNA Meeting Europe 2012 på University of Cambridge.

» Det var ikke første gang, jeg deltog i en videnskabelig konference, men det er første gang, jeg deltog i en konferen-ce på University of Cambridge, hvor mange anerkendte for-skere inden for microRNA var samlet. Det var meget stort. Det var også første gang, at jeg alene skulle ud at præsentere resultater fra Laboratorium for Cancer Biologi, og selv stå for at fortælle og diskutere vores arbejde med forskerne, der besøgte min posterstand, fortæller Kasper Bendix Johnsen.

Under konferencen var der oplæg om status for brugen af microRNA i sygdomsforståelse, diagnostik og behandling, som blev holdt af førende forskere inden for området. Blandt andre professor Michael Gait fra University of Cambridge og professor Hermona Soreq fra The Hebrew University of Jerusalem.

» Jeg var meget beæret over prisen, og jeg ser det som en stor anerkendelse, der er blevet givet af anerkendte forskere inden for mit forskningsområde. Jeg har fået endnu mere blod tanden til at forske mere inden for området, fortæl-ler Kasper Bendix Johnsen, der også gerne vil forfølge sin interesse for microRNA i en akademisk forskerkarriere efter kandidatuddannelsen.

Studerende fik pris og en stor oplevelse på University of CambridgeKasper Bendix Johnsen, kandidatstuderende i Medicin med Industriel Specialisering, deltog i den videnskabe-lige konference MicroRNA Meeting Europe 2012 på University of Cambridge i England og løb af med prisen for Best Poster-presentation.

» Navn: Kasper Bendix Johnsen » Alder: 23 år » Studium: Studerende på kandidatuddannelsen

i Medicin med Industriel Specialisering

Kasper Bendix Johnsen sammen med arrangøren bag konferencen, Krishnarao Appasani.

Page 5: SUND NYT 6

Uddannelse & Undervisning

Undervisningens DagAf: Jesper Franch, studieleder, School of Medicine and Health

Undervisningens Dag 2013 – Pædagogisk Dag får nyt navn.

Undervisningens Dag afholdes i Aalborg onsdag den 17. april 2013. Dagen vil - som forrige år - begynde med en fælles faglig formiddag for undervisere fra de fire fakulteter, hvor der vil være oplæg og workshops. Eftermiddagen byder på særskilte arrangementer på hvert fakultet, og på School of Medicine and Health vil der om eftermiddagen være fokus på undervisnings-kvalitet og tiltag, der kan forbedre udbyttet af undervisningen.

Al undervisning på universitetet aflyses til fordel for Undervisningens Dag. Der vil i begyndelsen af 2013 blive udsendt pro-gram og information om tilmelding.

Yderligere oplysninger om Undervisningens Dag kan fås hos studieleder Jesper Franch, School of Medicine and Health, og institutleder Annette Lorentsen, Institut for Læring og Filosofi.

Tirsdag den 30. oktober 2012 blev den første SUND Match-making Day afholdt. School of Medicine and Health havde inviteret en række virksomheder til universitetet med sigte på at give bedre kendskab til SUND-uddannelserne, høre om muligheder for og erfaringer med projektsamarbejder og møde studerende, kandidater og forskere.

Det blev et godt og velbesøgt arrangement med over 150 fremmødte, der i løbet af eftermiddagen deltog i foredrag og besøgte informationsstande.

Ud fra den efterfølgende respons fra deltagere er der planer om at afholde et lignende arrangement næste år.

Tak til alle som deltog i arrangementet – og ikke mindst til alle, som har taget del i planlægningen og afholdelsen.

SUND Matchmaking DayAf: Line Maj Jensen, fuldmægtig, School of Medicine and Health

Sund Matchmaking Day var et velbesøgt arrangement med 150 deltagere.

5

Page 6: SUND NYT 6

Uddannelse & Undervisning

6

Et velfungerende seksualliv har stor betydning for menne-skers sundhed og livskvalitet, uanset alder. Generelt er dan-skernes seksuelle adfærd og trivsel kun sparsomt belyst, men en undersøgelse fra 2010 viste, at ni ud af ti voksne danskere anså sexlivet for vigtigt, og at seksuelle problemer og dys-funktioner var udbredte.

Der er et stort samfundsmæssigt behov for at øge indsigten i seksuelle forhold, styrke forebyggelse, sundhedsfremme og rådgivning på området. Det behov vil den nyoprettede Sexo-logisk Klinik på Aalborg Sygehus – det kommende Aalborg Universitetshospital – i samarbejde med Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet råde bod på.

Et frugtbart samarbejdeSexologisk Klinik startede 1. september 2012 på Aalborg Sy-gehus. Klinikken er den første af sin slags i Nordjylland og behandler forskellige seksuelle problemstillinger hos mænd og kvinder fra hele Jylland. Den er et unikt sektorsamarbejde mellem Psykiatrien i Region Nordjylland og de somatiske hospitaler i Aalborg og Hjørring, der alle bidrager til driften af klinikken. Ideen til klinikken kom fra speciallæge i gynæ-kologi og obstetrik samt klinisk lektor Astrid Højgaard, der er tidligere ledende overlæge ved Jysk Sexologisk Klinik på Regionshospitalet Randers. Hun forlod klinikken i Randers for at oprette den nye klinik på Aalborg Universitetshospital.

En del af personalet på Sexologisk Klinik er forskere, der

Sexologi – en frugtbar trekantEt samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og det kommende Aalborg Universitetshospital skal øge viden om danskernes seksuelle problemer og dysfunktioner samt forbedre eksisterende behandlings-metoder. Det sker ved, at klinik, forskning og uddannelse indgår i et frugtbart samarbejde.

Praksis

Sexologisk KlinikSexologisk Klinik på Aalborg Universitetshospital behandler mænd og kvinder, enlige og par. Hos kvinder drejer det sig især om manglende seksuel lyst, smerter ved samleje, vagi-nisme. Hos mænd dominerer rejsningsbesvær, for tidlig, be-sværlig eller manglende udløsning. Nogle patienter henvises med sexafhængighed og med usikkerhed om seksuel oriente-ring og kønsidentitet. En del patienter har haft mangeårige problemer, andre problemer er opstået som følger af fysisk eller psykisk sygdom eller behandlingen af den eller på grund af ændrede livsbetingelser eller skift af livsfaser. Klinikken modtager kun patienter med lægehenvisning fra almen prak-sis, sygehusafdelinger eller ambulatorier fra det meste af Jyl-land.

Forskning

Sexologisk ForskningscenterSexologisk Forskningscenter hører under Klinisk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Forskningscentret er sammensat af forskere på tværs af institutter. Der er forskere fra Klinisk Institut, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi samt Institut for Kommunikation (psykologi).

Forskningsgruppen er godt i gang med at organisere forskningstiltag, og gruppen har bl.a. været meget aktive i beskrivelsen af den nye masteruddannelse i sexologi, som udbydes fra september 2013.

sideløbende med deres arbejde i klinikken også forsker og underviser inden for området. Forskningsindsatsen foregår i Sexologisk Forskningscenter på Klinisk Institut, der skal bi-drage med viden til at kvalificere behandlingen yderligere på Sexologisk Klinik og til SUND’s nye masteruddannelse i sexologi.

Således vil praksis, forskning og uddannelse være tæt for-bundet og afhængige af hinanden.

Evidensbaseret behandling

Patienter

Forskning

Ny viden

Page 7: SUND NYT 6

Uddannelse & Undervisning

7

Praksis

Sexologisk KlinikSexologisk Klinik på Aalborg Universitetshospital behandler mænd og kvinder, enlige og par. Hos kvinder drejer det sig især om manglende seksuel lyst, smerter ved samleje, vagi-nisme. Hos mænd dominerer rejsningsbesvær, for tidlig, be-sværlig eller manglende udløsning. Nogle patienter henvises med sexafhængighed og med usikkerhed om seksuel oriente-ring og kønsidentitet. En del patienter har haft mangeårige problemer, andre problemer er opstået som følger af fysisk eller psykisk sygdom eller behandlingen af den eller på grund af ændrede livsbetingelser eller skift af livsfaser. Klinikken modtager kun patienter med lægehenvisning fra almen prak-sis, sygehusafdelinger eller ambulatorier fra det meste af Jyl-land.

Sexologisk Forskningscenter ledes og koordineres af cand.cur., ph.d. Birgitte Schantz Laursen, der er ansat i et 80 % lektorat. Endvidere indgår pt. følgende forskere:

» Astrid Højgaard, ledende overlæge, specialæge i gynækologi og obstetrik, specialist i klinisk sexologi og klinisk lektor fra Klinisk Institut

» Christian Graugaard, cand. med., ph.d. og professor i almen sexologi fra Klinisk Institut

» Bo Møhl, cand psych, specialpsykolog i psykiatri og professor i klinisk psykologi (20 %) ved Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet

» Charlotte Overgaard, ph.d. og adjunkt ved Institut for Medicin og Sundheds- teknologi

» Nico Rijkhoff, professor i urogenital rehabilitering, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

» Morten Frisch, cand.med., ph.d., dr. med. fra Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut og tilknyttet forsknings- centret som adjungeret professor i seksuel sundheds- epidemiologi

Sexologisk ForskningscenterForskningscentret har modtaget 400.000 kr. i bevil-ling fra Det Obelske Familiefond til opbygning af centret.

Uddannelse

Masteruddannelse i sexologiDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet har netop fået akkrediteret Masteruddannelse i Sexologi. Uddannelsen er den første akkrediterede uddannelse inden for det sexologiske område i Danmark. Det første hold begynder i september 2013. Undervisningen vil primært blive vare-taget af medarbejderne fra Sexologisk Forskningscenter.

Uddannelsen giver teoretisk indføring i sexologi som flervidenskabelig disciplin samt viden og redskaber til identificering, analyse, forebyggelse og basal behandling af sexologiske problemstillinger.

Uddannelsen retter sig mod læger, psykologer og sundhedsfagligt personale.

Evidensbaseret behandling

Patienter

Forskning

Ny viden

Page 8: SUND NYT 6

Uddannelse & Undervisning

8

Jeg så en unik mulighed for at skabe noget nyt i Nordjylland…

Hvad fik dig til Aalborg Universitetshospital?Jeg syntes, det kunne være spændende at oprett e en sexologisk kli-eg syntes, det kunne være spændende at oprette en sexologisk kli-nik i forbindelse med det nye Aalborg Universitetshospital. Jeg har tidligere stået bag etableringen af Jysk Sexologisk Klinik på Regions-hospitalet i Randers, så jeg vidste, hvad der skulle til. Jeg så en unik mulighed for at skabe noget nyt i Nordjylland, hvor klinikken kunne blive integreret med forskning via hospitalets samarbejde med uni-versitetet.

Som klinikere er vi forpligtet til at levere evidensbaserede behandlin-ger – også inden for sexologi. Og for at øge kvaliteten i de sexologiske behandlinger tænkte jeg, hvorfor ikke også etablere en forskningsen-hed inden for sexologi. Det manglende der i Danmark, ligesom der også manglede et akkrediteret sexologisk uddannelsestilbud.

Hvordan fik du igangsat samarbejdet med Aalborg Universitet?Jeg tog en snak med dekan Egon Toft og forklarede ham mine vi-sioner for Sexologisk Klinik integreret med forskning. Egon Toft bad mig kortlægge, hvordan en sexologisk forskningsenhed skulle se ud. Herunder hvilke forskerkompetencer, der skulle ansættes, og hvilke potentielle forskningsområder, vi kunne beskæftige os med knyttet op mod klinikkens arbejde.

Jeg sammensatte et drømmehold bestående af nogle af de bedste kompetencer inden for sexologi-området i Danmark. Disse personer er i dag ansat som forskere i Sexologisk Forskningscenter, så vi har et fantastisk dygtigt hold af mennesker til at drive forskningen bag den sexologiske behandling.

Hvilke konkrete seksuelle problemstillinger vil I samarbejde om i kli-nikken og forskningscentret?Det er vi ved at planlægge. Vi har lavet et idékatalog, som vi alle bi-drager til. Kataloget indeholder allerede nu mange forskningsområ-der, og de afspejler vores forskellige faglige udfordringer inden for det sexologiske område – såvel psykologiske som somatiske.

Men ellers kan jeg kun sige, at forskningsområderne bliver en blan-ding mellem de forskelligartede problemstillinger, vi møder i klinik-ken, i forskningen og i mødet med sundhedsfagligt personale under masteruddannelsen i sexologi.

Hvad er dine visioner for forskningen i sexologi?Som kliniker er jeg optaget af, at forskningen skal kunne bruges i praksis og gøre nytte for patienterne. Jeg håber, at vi kan udvikle vi-den om, hvilke behandlingsmetoder der gavner bestemte kategorier af problemer. Vi har desuden brug for at udvikle målemetoder bl.a. til smertemåling for at kunne hjælpe patienter til bedre håndtering af deres vanskeligheder.

» Alder: 55 år. » Bor i Aalborg med sin ægtefælle, der også

er ansat ved AAU. » Uddannet speciallæge i gynækologi og

obstetrik » Klinisk lektor på AU og AAU » Ledende overlæge på Sexologisk Klinik,

Aalborg Universitetshospital

Astrid Højgaard

Page 9: SUND NYT 6

Uddannelse & Undervisning

9

Af: Ann Caroline Hansen, fuldmægtig, Uddannelsessekretariatet

I takt med det øgede fokus på internationalisering af uddan-nelsesområdet og studentermobilitet udarbejdede Styrelsen for Universiteter og Internationalisering med udgangen af 2011 en samlet bekendtgørelse (Bekendtgørelse om universi-teternes internationale uddannelsesforløb, nr. 1389), som per januar 2012 regulerer alle typer af uddannelsessamarbejde på bachelor- og kandidatniveau med udenlandske universiteter.

For universiteterne betyder det en simplificering, idet man i modsætning til tidligere udelukkende skal forholde sig til en bekendtgørelse fremfor en række forskellige bekendtgø-relser. Ikke desto mindre er der stadig en række forskel-lige regler og forhold, som regulerer de forskellige typer af samarbejde, som man bør være opmærksom på, inden man indgår en aftale med en eller flere udenlandsk partnere.

Som led i kvalitetssikringen af de uddannelser, som udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, har universite-tets ledelse besluttet at indføre en standard samarbejdsaftale, som skal benyttes til at lave en aftale med det udenlandske universitet. Standardaftalen beskriver, hvem der er ansvar-lige for hvad, hvilke regler der gælder hvornår, og er i det

Standardaftale for internationale uddannelsesforløb

hele taget en køreplan for, hvordan samarbejdet om uddan-nelsen og vejledningen af de studerende skal foregå. Med andre ord har standard samarbejdsaftalen til formål at gøre det lettere og hurtigere at indgå aftaler om uddannelsessam-arbejde med udenlandske universiteter.

Standard samarbejdsaftalen som består af selve aftalen samt en vejledning til dens brug, blev af fakultetet udsendt til sko-leledere, studienævn og institutledere i begyndelsen af no-vember 2012.

Spørgsmål relateret til selve aftalen eller udviklingen af ud-dannelsessamarbejder kan rettes til Uddannelsessekretaria-tet på Fakultetet.

Hjemmeside for mere information

http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Officielle+dokumenter/Uddannelsesregler+og+ressourcer/Standardaftale+for+internationale+uddannelsesforl%C3%B8b/

Af: Ann Caroline Hansen, fuldmægtig, Uddannelsessekretariatet

Som bekendt er muligheden for gruppeprøver blevet gen-indført på universiteterne med den nye eksamensbekendtgø-relse (BEK 666) af den 24. juni 2012 efter, at der i perioden 2007-2011 ikke har været lovhjemmel til denne prøveform.

Du kan læse mere om regelgrundlaget for gruppeprøver i Eksamensordningen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet som er at finde på fakultetets hjemmeside sammen med en vejledning om gruppeprøver til studerende, projektvejle-dere, eksaminatorer og censorer på SUND.

Genindførelse af gruppeprøverHjemmeside for mere information

http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Officielle+dokumenter/Uddannelsesregler+og+ressourcer/Projekteksamen/

Astrid Højgaard

Page 10: SUND NYT 6

Forskning

10

Tidspunkt: 21. december 2012 kl. 13Sted: Auditoriet på Forskningens Hus, Aalborg Syge-husTitel på forelæsning: Mapping of genetic disorders – a Danish-American-Greek odyssey

Institutleder Kim Dremstrup har de seneste ti år stået bag den ekspansion, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har været igennem. Antallet af studerende er næsten syv-doblet, medarbejdertallet er mere end fordoblet, og institut-tet breder sig over fem gange så mange kvadratmetre som for ti år siden. Nu har han fået forlænget lederansvaret, så det også er ham, der står i spidsen for de mange fremtidige udfordringer på instituttet.

- Jeg er meget glad for, at Kim Dremstrup har sagt ja til at fortsætte på posten i yderligere seks år. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med ham, fortæller dekan Egon Toft.

Motiveret institutleder får nye udfordringerInstitutleder Kim Dremstrup ser frem til at fortsætte sit sam-arbejde med instituttets medarbejdere.

» Jeg er motiveret hver dag til at gå i clinch med opgaverne på et institut med 250 kollegaer, der arbejder med teknologi og metoder, der kan øge livskvaliteten for mennesker. En arbejdsplads, der er med til at forme unge mennesker, så de kan bidrage til samfundet, og en arbejdsplads, hvor det vi forsker i ofte bringes i spil i form af virksomhedsdannelser eller samarbejdsaftaler med industri og sundhedssektoren, fortæller Kim Dremstrup.

Institutleder Kim Dremstrup fortsætter på postenInstitutleder for Medicin og Sundhedsteknologi Kim Dremstrup er genansat som institutleder og skal de næste seks år sikre konsolidering på instituttet og flere forskningssamarbejder med industrien og sundhedssektoren. Et enigt ansættelsesudvalg stod bag beslutningen.

Tiltrædelsesforelæsning ved Michael Bjørn Petersen

Klinisk Genetisk Afdeling på Aalborg Sygehus, en afdeling der blev oprettet i 2009. Afdelingen varetager genetisk diagnostik og rådgivning af patienter henvist fra Region Nordjylland. Han er forfatter og medforfatter til ca. 180 videnskabelige publika-tioner i internationale genetiske tidsskrifter, især koncentreret om udforskning af genetiske øjensygdomme og døvhed, men også kromosomsygdomme og deres opståelsesmekanismer.

Kim Dremstrup fortsætter endnu seks år som leder for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

I forbindelse med overlæge Michael Bjørn Petersens tiltræ-delse som professor i klinisk genetik ved Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet har sygehusledelsen på Aalborg Sy-gehus (kommende Aalborg Universitetshospital) den glæde at invitere til tiltrædelsesforelæsning med titlen ”Mapping of genetic disorders – a Danish-American-Greek odyssey”.

Michael Bjørn Petersen har siden marts 2012 været ansat ved

Page 11: SUND NYT 6

Forskning

11

I Danmark rammes ca. 10-12.000 mennesker hvert år af apo-pleksi. Apopleksi dækker over både blødning og blodprop i hjernen og viser sig ved pludselig halvsidige lammelser af kroppen. For at opveje skaderne efter slagtilfældet tilbydes patienter forskellige former for genoptræning på sygehuset eller i hjemmet.

» Udbuddet af genoptræningsmetoder til apopleksi-patien-ter er stort, men vores viden om metodernes direkte effekt på kroppens nervesystem er begrænset, og den individuelle patients reaktion på genoptræningen er i høj grad uforudsi-gelig fortæller professor Ole K. Andersen, der sammen med lektor Winnie Jensen leder det nye forskningscenter.

Teknologien skal forklare og behandle Forskningen i centret er målrettet udvikling af teknologi-ske løsninger til at øge viden om genoptræningens effekt på nervesystemet og på baggrund heraf udvikle bedre og mere målrettet rehabilitering af patienterne.

» Vi ved, at en vigtig nøgle til rehabilitering ligger i vores evne til at påvirke hjernecellernes plasticitet. Det vil sige cellernes evne til at overleve efter apopleksi. Vi vil designe og fremstille teknologiske løsninger, der kan hjælpe til at forstå, måle og udnytte hjernecellernes plasticitet hos apopleksi-patienter med stærkt fokus på den individuelle patient, fortæller Ole K. Andersen.

Centret er et bredt tværfagligt forskningssamarbejde mellem sundhedsteknologiske forskere, medieteknologi, psykologi, rehabiliteringscentre og virksomheder inden for sundheds-sektoren. Forskningscenteret er interesseret i flere eksterne samarbejder, kontakt Center for NeuroEngineering Solutions in Stroke Rehabilitation via hjemmesiden:

Nyt forskningscenter for rehabilitering af apopleksi-patienterCenter for Sanse-Motorisk Interaktion har åbnet nyt tværfagligt forskningscenter inden for neurorehabilitering. Center for NeuroEngineering Solutions in Stroke Rehabilitation skal udvikle viden og teknologi, der hjælper patienter med skader efter et slagtilfælde tilbage til hverdagen igen.

Forsker Erika G. Spaich i samtale med eksterne deltagere ved åbningen.

Lektor Winnie Jensen og Ben Smith fra virksomheden Bensmith i samtale ved officielle åbning af forskningscentret den 27. november.

For mere information, se:https://smi.hst.aau.dk/research/units/strokerehab/

Page 12: SUND NYT 6

Forskning

12

Den 8. oktober 2012 ankom professorer og udførende klini-kere fra Ningxia Medical University og Ningxia Generel Ho-spital til Aalborg for at besøge Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Aalborg Sygehus – det kommende Aalborg Uni-versitetshospital.

Formålet med besøget var at underskrive to samarbejdsafta-ler med danskerne, der dækker udveksling af ph.d.-stude-rende mellem landene, klinisk erfaringsudveksling og be-handling samt forskning inden for hjerteområdet. Derudover var formålet også at opleve forskningsmiljøet på fakultetet samt behandling og faciliteter på universitetshospitalet.

» Vi vil udveksle ph.d.-studerende, kirurger og andet sundhedsfagligt personale som operationssygeplejersker, anæstesilæger, kardiologer og perfusionister. Udvekslingen af forskere og klinisk personale vil bl.a. sikre, at vi i Aalborg får indsigt i nye operationsteknikker, øger vores operati-onsvolumen på hospitalet, så vi bliver endnu bedre og mere rutinerede i forskellige operationer, og forskningsmæs-sigt får vi adgang til større patientdata, fortæller ledende overlæge Jan Jesper Andreasen fra Hjerte-lungekirurgisk

Hjertebehandling og -forskning får boost med kinesisk samarbejdeDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet og det kommende Aalborg Universitetshospital har fået en ny kinesisk samarbejdspartner – Ningxia Medical University og Ningxia General Hospital. Samarbejdet skal bl.a. sikre vi-densudveksling og adgang til nye og flere patientgrupper i forskning inden for hjerteområdet.

afdeling, Aalborg Sygehus, der sammen med dekan Egon Toft tog initiativ til samarbejdet med kineserne allerede tilbage i 2010.

Det skulle tage to år, før en samarbejdskontrakt mellem for-skere og klinikere på Ningxia Medical University og Ningxia General Hospital var i hus.

» I Kina begynder disse typer af samarbejder med et venskab. Det betyder, at vi skulle lære hinanden at kende først som personer, og det tager sin tid, når den geografiske afstand er så stor, fortæller Jan Jesper Andreasen, der før kontrakten blev underskrevet i oktober havde været flere gange i Kina for at gøde jorden hos Ningxia Medical Univer-sity og Ningxia General Hospital.

På kinesisk vis blev samarbejdsaftalen underskrevet ved en formel ceremoni på Aalborg Universitet. Fra Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet underskrev dekan Egon Toft og fakultetsdirektør Niels Maarbjerg Olesen og på Aalborg Universitetshospitals vegne underskrev centerchef ved Hoved-Orto-Hjertecentret Carl-Otto Gøtzche samt ledende overlæge Jan Jesper Andreassen fra Hjerte-lungekirurgisk afdeling.

Samarbejdsaftalen mellem danskerne og kinserne blev under-skrevet ved en formel ceremoni på Aalborg Universitet.

Page 13: SUND NYT 6

Forskning

13

Professor og dr. med. Jens Zimmer Rasmussen, der er ansat på deltid ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, fik et tilbud i forsommeren, som han havde svært ved at takke nej til.

» Jeg blev kontaktet af lederen af kurset Neurovidenskab og Neuroimaging, som skulle starte til efteråret på Det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing. Lederen, pro-fessor Jens Nyengaard fra Aarhus Universitet, spurgte, om jeg kunne undervise i delkurset Introduktion til Neurovi-denskab, som skulle køre første gang i oktober og novem-ber måned. Det sagde jeg ja til og endte på den måde med at være i Beijing fra den 27. oktober til den 10. november, fortæller Jens Zimmer.

Engagerede studerendeDer ventede Jens Zimmer to intense uger med 20 pioner-stu-derende, som var ligeligt fordelt fra Danmark og Kina. De havde alle en forudgående bachelorgrad og havde nu valgt en kandidatuddannelse inden for neuroområdet.

» Det var et godt hold af studerende, jeg kom ud til. Under-visningen var på engelsk, og det klarede de danske stude-rende fint, mens de kinesiske studerende var knapt så øvede især i mundtlig engelsk. Men det blev bedre, da de blev mere ”dristige”, efterhånden som undervisningen skred frem. Det var en fornøjelse at møde de danske pioner-stude-rende og de kinesiske medstuderende, som også prøver nyt, og ikke bare kom fra Beijing. Alle arbejdede hårdt, da de havde mange timer - også i andre fag, som der også skulle læses til. Alle var fokuserede i deres studium, men der var også plads til sjov og humor. Alle bestod også med generelt gode karakterer den netop afholdte eksamen fortæller Jens Zimmer og fortsætter:

» Det var spændende at undervise på en ny og særlig uddannelse i Beijing, hvor der samtidig kørte tilsvarende uddannelser inden for andre områder. Både de danske og kinesiske medarbejdere på sekretariatet gør, som de stude-rende, en kæmpe indsats. Det er jo også to kulturer, men heldigvis med de samme interesser i samarbejde. Jeg stiller gerne op igen næste år.

To ugers undervisning ved The Sino-Danish Center for Education and ResearchProfessor og dr. med. Jens Zimmer Rasmussen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi tog i efteråret til Kina for at undervise danske og kinesiske kandidatstuderende på Det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing.

Det Danske Universitetscenter – Sino-Danish Center – i Beijing kører foreløbig fire toårige kandidat ud-dannelser med en ligelig fordeling mellem danske og kinesiske studerende. Uddannelserne er inden for om-råderne:

» Vand og Miljø » Neurovidenskab og Neuroimaging » Innovations-ledelse » Offentlig ledelse og Social Udvikling

Hver uddannelse er anerkendt som uddannelse her-hjemme og i Kina og har, ligesom centret, både en dansk og en kinesisk leder.

Vidensamarbejde mellem Danmark og KinaVidenskabsministeriet fremlagde i 2008 en strategi for vidensamarbejde mellem Danmark og Kina. Som en udmøntning deraf blev der i 2010 underskrevet en aftale om etablering af et dansk universitetscen-ter i Beijing mellem Graduate Chinese Academy of Sciences og de otte danske universiteter og Uddan-nelsesministeriet. Dette center er nu etableret med en foreløbig placering tæt på den olympiske by i den nordlige del af Beijing, nabo til en række af Chinese Academy’s egne institutter, og med kontor i en kol-legiebygning for kinesiske studerende.

Opholdet blev for Jens Zimmer lidt længere end for de fleste undervisere, der i denne omgang kun underviste på centret fra et par dage op til halvanden uge. Centret betaler de dan-ske universiteter fuld løn plus lidt ekstra for den tid, deres folk er ”udstationeret”. Det beløb går så til at betale de ud-gifter til rejse og ophold m.v., som underviserne i første om-gang selv lægger ud.

Page 14: SUND NYT 6

Forskning

14

Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) har i mange år samarbejdet med Qilu Hospi-tal ved Shandong Universitetet i Kina. Sam-arbejdet omhandler forskning i neuropatiske smerter og muskelsmerter samt uddannelse af ph.d.-studerende fra Qilu Hospital ved Shan-dong Universitet.

I oktober fik Center for Sanse-Motorisk Inter-aktion besøg af en delegation på fem personer fra Qilu Hospital med professor og bestyrelses-formand Xianzhong Cao i spidsen. Under be-søget fik delegationen en rundvisning af Lars Arendt-Nielsen og Hong-You Ge i SMIs labora-torier, og der blev lejlighed til at drøfte poten-tialet i at udvide smerteforsknings-samarbejdet yderligere mellem de to parter. Inden delega-tionen vendte tilbage til Shandong-provinsen i Kina, var en ny samarbejdsaftale underskrevet mellem parterne. Samarbejdsaftalen inkluderer nye forskningsprojekter og udveksling af ph.d.-studerende.

Samarbejde med Qilu Hospital ved Shandong Universitet

Fem personer fra Qilu Hospital besøgte SMI i oktober, hvor de drøftede det fremtidige samarbejde med professor Lars Arendt-Nielsen.

Kinesiske samarbejderSUND har en lang række kinesiske samarbejspartnere. Kortet viser, hvor i Kina fakultetets partnere befinder sig.

Page 15: SUND NYT 6

Forskning

15

Den 1. januar 2013 bliver Klinisk Institut etableret på SUND. Instituttet får fysisk beliggenhed på Aalborg Universitetsho-spital, hvor forskning, uddannelse og klinik vil være i direkte sammenhæng med hinanden.

Professor, overlæge og forskningschef på Aalborg Universi-tetshospital, Lars Hvilsted Rasmussen, vil stå i spidsen for Klinisk Institut. Og som både forskningschef og institutleder bliver det Lars Hvilsted Rasmussens opgave at sikre udvik-ling og kvalitet i den kliniske forskning i Nordjylland.

Klinisk Institut får tilknyttet ca. 40 forskningsenheder med hvert deres speciale. Mange af forskningsenhederne er orga-niseret i en række tværfaglige samarbejder inden for større forskningsområder fx. hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdom-me og neurologiske tilstande.

Forskningen vil ligge til grund for undervisningen på kandi-datuddannelsen i Medicin.

Forskning i samspil med undervisning og praksisAalborg Universitetshospital bliver mere end blot en samar-bejdspartner for Klinisk Institut. Instituttet og universitetsho-spitalet bliver afhængige af hinanden, idet de fysiske rammer på universitetshospitalet bliver afgørende for forskningen, og forskningen bliver afgørende for forbedret patientbe-handling på hospitalet.

Velkommen til Klinisk InstitutVi har på SUND NYT for vane at introducere et forskningscenter i hvert nummer. Denne gang bryder vi vanen og introducerer et institut, nemlig Klinisk Institut, der fra næste år er en realitet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

» Den kliniske forskning skal udvikle nye tera- piformer og skabe bedre grundlag for diagno- stik, forebyggelse, behandling, metodeudvikling mv., som kan omsættes til bedre patientbe- handling på universitetshospitalet, regionens sygehuse og lægeklinikker.

Universitetshospitalet danner også rammen for undervis-ningen af kandidatstuderende i medicin. De kandidatstu-derende vil modtage undervisning lige, hvor det sker tæt på patienten og sammen med hospitalets sundhedsfaglige personale. Dermed vil den sidste del af medicinuddannelsen afspejle lægens virkelighed.

Det er kliniske professorer og lektorer, der står bag forsknin-gen på instituttet og undervisningen på universitetshospita-let. Professorne og lektorerne er også er ansat som læger på universitetshospitalet, hvor de behandler patienter. Forsker-ne er derfor beskæftiget med forskning, praktisk patientbe-handling og undervisning af studerende på én gang.

Et institut i opbygningSelv om instituttet den 1. januar 2013 er etableret, vil det sta-dig være under opbygning i de kommende år. Ansættelse af TAP og VIP-personale til instituttet sker løbende i takt med instituttets udvikling, og allerede i løbet af 2013 bliver an-tallet af VIP-personalet markant forøget. Region Nordjylland finansierer de kliniske professorater på instituttet.

Ved årsskiftet vil der være 18 kliniske professorer og 10 lektorer samt to teknisk-administrative medarbejdere ansat på instituttet. Derudover bliver der overført kliniske lektorer fraAalborg Sygehus, der i dag er tilknyttet Aarhus Univer-sitetshospital, ligesom fire professorer og en postdoc bliver overflyttet fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi til det nye institut.

Forskningen under Klinisk Institut tæller områderne:

» Anæstesiologi » Arbejdsmedicin » Center for klinisk forskning » Endokrinologi » Ergoterapi- og Fysioterapi » Geriatri » Gynækologi/Obstetrik » Hæmatologi » Infektionsmedicin » Kardiologi » Karkirurgi » Kirurgisk Gastroenterologi » Klinisk Biokemi » Klinisk Epidemiologi » Klinisk Genetik » Klinisk Immunologi » Klinisk Mikrobiologi » Klinisk Sygepleje » Kæbekirurgi » Lungemedicin

» Mammakirurgi » Medicinsk

Gastroenterologi » Neurokirurgi » Neurologi » Nuklearmedicin » Nyremedicin » Oftalmologi » Onkologi » Ortopædkirurgi » Oto-rhino-laryngologi » Patologi » Plastikkirurgi » Psykiatri » Pædiatri » Radiologi » Reumatologi » Sexologi » Socialmedicin » Thoraxkirurgi » Urologi

Page 16: SUND NYT 6

Forskning

16

Det er gennem tværfaglige samarbejder, at vi kan rykke den kliniske forskning…

Hvad bliver din vigtigste opgave som institutleder?Min vigtigste opgave bliver at videreudvikle den kliniske forskning til højeste internationale niveau i samarbejde med instituttets forske-re. Jeg vil skabe optimale rammer for forskningen og et godt miljø på instituttet og universitetshospitalet, hvor forskerne kan lide at være. Begge dele vil være befordrende for forskningen.

En anden vigtig opgave bliver også at definere og styrke udvalgte kliniske forskningsområder, som vi skal være førende på nationalt og internationalt. Der er flere områder, vi gerne vil styrke og nogle af dem er tromboseforskning, registerforskning, fiskeolieforskning og smerteforskning. Særligt vil jeg gerne udbygge vores interdiscipli-nære forskning. Det er gennem tværfaglige samarbejder med bl.a. for-skerne fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, at vi kan rykke den kliniske forskning.

Hvordan ser hverdagen ud på Klinisk Institut 1. januar 2013?Organisationen kører for fulde sving, og vi har travlt. Sekretariatet med HR og økonomi er etableret og er fortsat i gang med at blive ud-bygget. Vi har fokus på at etablere samarbejder med eksterne firmaer, fx medicinalfirmaer, og vi samarbejder med Sundhedsstyrelsen, der ønsker, at vi igangsætter nye kliniske undersøgelser. Derudover øger vi antallet af ph.d.-studerende i samarbejde med forskerskolen på SUND.

Hvilke visioner har du for den kliniske forskning?Konkurrencen om den kliniske forskning er i dag global. Min vision er derfor, at vi kan markere os internationalt. Vi skal levere klinisk forskning på højt internationalt niveau, og tiltrække de bedste for-skere til vores forskningsområder. Det skal være attraktivt at arbejde med klinisk forskning på Klinisk Institut/Aalborg Universitetshospi-tal. Vi skal vise og dokumentere vores styrker og udvide vores samar-bejder til at inkludere flere internationale partnere.

Vi skal skabe højtkvalificeret forskning, der skal sætte nye standarder i sundhedsvæsenet og udgøre grundlaget for den bedste lægeuddan-nelse i Danmark.

» Alder: 57 år » Overlæge, professor i kardiovaskulær

medicin og trombose » Forskningschef på Aalborg Universitet-

shospital » Institutleder på Klinisk Institut » Bosiddende i Skørping med sin kone

SUND’s første postdoktorale uddannelsesprogram inden for det sundhedsteknologiske, kliniske og biomedicinske om-råde er nu i gang. Der er indskrevet 10 postdoc’ere på pro-grammet, hvilket er særdeles tilfredsstillende, for første gang programmet kører.

Postdoc-programmet fokuserer på opkvalificering inden for undervisningskvalifikationer, forskningsledelse, fonds-ansøgning og innovation. En del af de tilmeldte postdoc’er kommer fra sygehuset og fremadrettet forventes også delta-gelse fra andre forskningsinstitutioner.

Postdoc-program er i gang

Lars Hvilsted Rasmussen

Page 17: SUND NYT 6

kort nyt

Kære læsere af SUND NYT. Tak for jeres deltagelse i vores læserundersøgelse i september måned.Undersøgelsen blev søsat, fordi vi ønsker at give jer et rele-vant og vedkommende medarbejderblad.

Undersøgelsen blev sendt ud til læsere fra Institut for Medi-cin og Sundhedsteknologi, Institut for Læring og Filosofi, In-stitut for Økonomi og Ledelse, fakultetskontoret samt andre steder på universitetet. Vi er nu i gang med at behandle un-dersøgelsen. Vi fik blandt andet tips til historier og nyheder, der kan gøre SUND NYT endnu bedre. Det takker vi jer for.

Selv om SUND NYT’s læserundersøgelse er slut, er vi altid åbne for gode ideer til artikler og nyheder samt generelle forslag til forbedring af SUND NYT. Send jeres forslag til Cecilia Honores Møller, TEKNAT/SUND Kommunikationsaf-deling.

SUND NYT læserundersøgelse

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet markerer det nye år med en nytårskur, torsdag den 3. januar 2013 kl. 13.30 – 15.00 i auditoriet, Niels Jernes Vej 8A (NOVI), 9220 Aalborg Øst.Dekan Egon Toft byder velkommen til et nyt år på fakultetet, der bringer nye opgaver og et nyt institut - Klinisk Institut. Årets undervisere 2012 vil blive hædret ved samme lejlighed. Herefter vil der være reception med musikalsk indslag, hvor vi ønsker hinanden godt nytår.

Yderligere oplysninger om SUND Nytårskur kan fås hos dekanens sekretær Ann Karina Schelde.

På gensyn!

Nytårskur

17

Page 18: SUND NYT 6

18

kort nyt

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bød på kaffe, fore-læsninger og kemishow, da Regionssekretariatet fra Region Nordjylland kom på nabobesøg den 4. september 2012.

Anledningen til besøget var, at Regionssekretariatet gen-nemførte en personaledag, hvor de besøgte nærtboende, re-levante naboer. Dekan Egon Toft gav en præsentation af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i sin helhed - dets uddan-nelser, forskning og eksterne samarbejder.

SUND fik nabobesøg

Den 1. oktober hvert år melder universitetet antallet af regi-strerede STÅ (ét studenterårsværk = 60 ECTS beståede akti-viteter) videre til ministeriet, hvilket udløser en taxameter-indtægt til universitetet. Det samlede antal STÅ er sammen med færdiggørelsesbonus de to vigtigste elementer i univer-sitetets uddannelsesindtægter.

STÅ og færdiggørelsesbonus

I 2012/2013 lyder SUNDs STÅ-prognose på 902,8 STÅ.

I studieåret 2011/2012 nåede SUND i alt 789,5 STÅ, hvilket udløste en samlet taxameterindtægt på 67 mio. kr. I forhold til det foregående år er der her tale om en væsentlig stigning, hvilket også fremgår af grafen nedenfor, om end fakultetet ikke helt nåede de budgetterede 823 STÅ.

Fakultetet havde også arrangeret tre forelæsninger, der gav en indsigt i udvalgte forskningsområder. Institutleder Kim Dremstrup holdt forelæsning om ’Hjernen’, Ole Kæseler An-dersen holdt forelæsning om, hvordan lammede kan komme til at gå igen ved hjælp af ny teknologi, og endelig fortalte områdeleder for AAU Innovation Morten Dahlgaard Ander-sen om, hvordan Aalborg Universitet samarbejder med eks-terne virksomheder og organisationer.

Besøget sluttede med et AAU kemishow. Det gav et smil på læberne hos gæsterne fra regionen.