4 Tidsskrift for Racefjerkræavl

Vore hønseracer

SUSSEX

Sussexracen stammer oprindelig

fra Sussex i Sydengland og menes

at være en krydsning af Brahma,

Dorking og Orpington. De aller-

første var brune, røde eller trefar-

vede, men da den Lyse, (Hvid Sort/

columbia) kom til, blev de for alvor

populære. Op i gennem tiden er der

forsøgt med mange andre farver,

mere eller mindre heldigt, hvor de

Gule og Sølvgrå, ser ud til at ”over-

leve”. Det er også disse 5 farver vi

har Danmark. Allerede i midten af

1800-tallet blev der udstillet ”Sus-

sex-fowles” i England. Men det var

først omkring begyndelsen af 1900-

tallet, at man begyndte på racens

forædling og dennes udbredelse i

Europa. Sussexklubben i Danmark

blev stiftet d. 5.maj 1922. Dvær-

gene stammer også fra England og

er af forholdsvis nyere dato. Det er

en fordværget udgave af den store,

med indkrydsning af bl.a. dværg-

Wyandotter, dværg-Brahma og Gl.

eng. Kamphøns.

Formålet med Sussexracen var at

få en race, der var hårdfør og kunne

levere mange brunskallede æg og

samtidig være en god kødrace, der

hurtigt kunne fedes op. Det lykk-

edes til fulde, idet den var meget

populær indtil midten af 1900-tallet,

hvor der i Danmark var mange kon-

trolstationer. Den var også populær

som krydsningsrace, som i nogle

bestemte tilfælde gav kønsvisende

kyllinger. Men da hybrid og indus-

trihøns, som vi kender i dag, vandt

indpas i Danmark, blev Sussexracen

udkonkurreret. Heldigvis var/er der

stadigvæk nogle af os, der synes, at

det er en utrolig smuk og rolig race,

der egner sig fortrinligt til at holdes

som have og hobbyhøne, samtidig

med at den har beholdt sine egen-

skaber fra fortiden. Jeg har læst, at

dværgene en overgang var mere

populære end de store, men i dag

er det omvendt, og det er den Lyse/

Hvide i stor, der er de mest pop-

ulære af varieteterne, dernæst er

det nok dværgene i samme farve.

Tidsskrift for Racefjerkræavl 5

Sussex i forhold til standarden

i Danmark

I 2004 blev der udarbejdet en ny

fjerkræstandard her i Skandinavien,

og vores Sussex-farvebeskivelse

ændredes til Hvid, Gul og Rød sort/

columbia, p.g.a. columbiategnin-

gen. Betegnelsen Sølvgrå blev ikke

ændret, mens den Trefarvede både

kan beskrives som Brun sort/por-

celænsfarvet og Trefarvet. Ændrin-

gen betød bl.a. at grå dunfarve i

mindre grad nu er blevet tilladt. Det

er dog også mange gange en fordel

i avlen, hvis man skal bibeholde den

sorte farve i tegningen, men af to

lige gode tegnede udstillingsdyr, vil

den uden mørke dun altid være den

bedste.

Standarden beskriver også 3

kardinalpunkter, hvilke er vigtige for

alle Sussexvarieteter. De tre punkter

beskrives således:

1. Kropsform

Lang og bred over skuldrene, dyb

set fra siden, (som en aflang fir-

kant) ryggen skal hælde en smule

fra hoved til hale, rimelig stram i

fjerdragten og ikke for dunede, det

gælder særligt ved lårene, hvor de

har tendens til at blive for ”posede”,

særligt ved de store høner.

2. Ryg og halestilling

Ryggen lang, bred og flad i hele

dens længde, med svag hældning

mod halen, som har en vinkelhøjde

på ca. 40o for hanen og ca. 35o for

hønen. Halen må ikke stige for brat,

dyr uden halestigning, kan snyde og

få ryggen til at virke længere. Dyr

med dybt bryst har tendens til at få

ryggen til at stige den modsatte vej,

fra halen ned mod hovedet, hvilket

også får dyret til at virke kortere i

kroppen.

3. Hvidt skind og løbsfarve

Skindet skal være hvidt og ikke

mørkt eller gult, som nogle har ten-

dens til. Det er tegn på, at de ikke

er racerene. Løbsfarven skal være

hvid, men må gerne være rosafarvet

på siderne, det er kun et sundhed-

stegn og særligt udpræget ved dyr,

der går ude i frisk luft.

Standardvægten på de store Sus-

sexhaner er 3-3,5 kg. og hønen 2,5-

3,0 kg. Ved dværghanerne er det

1,3 kg. og hønen 1,1 kg. Vægten på

dværgene blev hævet i 2004. Måske

skulle vægten også hæves ved de

store, da mange af dem i dag ve-

jer op til 30% mere end standard-

vægten. Det skyldes nok, at de på et

tidspunkt var alt for små i Danmark

og ved intensiv avl og fokusering på

størrelsen, er vægten nu kommet op

i nærheden af den, de havde i Eng-

land i det forrige århundrede, hvor

en høne sagtens kunne veje op til

5 kg.

Hovedet skal være middelstort

og ikke som en Brahma og med

en middelstor enkeltkam med 4-6

godt skårede og lige takker fordelt

pænt på kambladet, brede forned-

en og spidse foroven, den mid-

terste tak skal være den højeste

og aftagende i størrelse til begge

sider. Bagkammen skal være pænt

afrundet og følge nakken uden at

røre. Hagelapperne skal være lige

og pænt afrundede uden folder.

Øreskiverne middelstore og aflange.

Ved hønerne skal kammen og hage-

lapperne være meget mindre end på

hanen. Alle dele skal have en livlig

rød farve. I 2008 vedtog vi i klubben

at gøre en ekstra indsats i avlen, for

at fjerne folderne i hagelapperne,

da det er et stort problem. Et godt

hoved ”sælger” altid dyret godt på

udstillinger, da det er noget af det

første, man ser på.

Næbbet skal ikke være for langt,

men kraftigt. Farven skal være hvid

eller hvid til let gul hornfarvet.

Øjenfarven skal være fyldig rød-

brun/rødorange. Den er ved mange

dyr alt for lys og over i gulorange.

Typisk Sussex-kam

6 Tidsskrift for Racefjerkræavl

Der er mange, der ikke er opmærk-

somme på dette.

Vingerne skal ligge vandret og

sidde tæt til kroppen, og man må

ikke kunne se de sorte fjer fra ving-

etegningen.

Lårene skal være vidtstillede og

delvist synlige, så de ikke bliver

skjult i bugfjerene (lårmarkering).

De skal have 4 tæer, hvoraf den

ene er en bagtå, pas på andefod

hvor den vender fremad. Brækkede

og skæve tæer straffes efter fore-

komstgraden på udstillinger, men er

det sket under opvæksten, kan den

sagtens bruges til avl. (De kan få

skæve tæer, hvis de går i for varmt

sand som små kyllinger).

Rugeæg skal være fri for fejl og

idealvægten er ca.60 gr. ved de

store og 39 gr. ved dværgene. Far-

ven skal være jævn gulbrun og uden

pletter, (hvide æg duer slet ikke).

Farverne

Hvis man er mere interesseret i

hvordan de 5 farver skal være, vil

jeg henvise til Sussexklubbens

hjemmeside eller bedre endnu, at

købe en fjerkræstandard af DFFR.

Da jeg får mange henvendelser og

iagttager udstillinger, vil jeg hellere

benytte lejligheden til at fortælle,

hvordan min opfattelse er mht.

farverne i Danmark p.t.

Hvid sort/columbia: De er godt

udbredt, og vi har et godt avlsma-

teriale af de store. Denne farve er

altid godt repræsenteret og i top på

udstillingerne, men det er begyndt

at knibe med dværgene, dem er der

ikke så mange opdrættere af, som

der var for 5-10 år siden.

Rød sort/columbia: Der er stadigvæk

et par opdrættere i klubben, der av-

ler med de store, men alvsmateria-

let er efterhånden krydset med RIR

og Trefarvet så mange gange, at det

kniber med den korrekte columbia-

farve, men det har resulteret i, at det

er den varietet, der lægger flest æg.

De er aldrig rigtig slået igennem på

udstillingerne, og de Røde dværge

har vi ikke set meget på udstillinger

de sidste år, måske er de helt ud-

døde i Danmark?

Gul sort/columbia: Er bedre

repræsenteret end de Røde. Avls-

materialet er måske ved at være lidt

indavlet ved de store. Dværgene får

oftere tilført nyt blod fra udlandet.

Begge klarer sig rimelig godt på

udstillingerne. Den Gule fremstår

måske også smukkere end den

Røde, da den sorte columbiategning

er mere tydelig.

Brun sort/porcelænsfarvet (Tre-

farvet): Denne farve er meget pop-

ulær som havehøne. De få opdræt-

tere der er tilbage og som udstiller,

er meget seriøse, og det er svært at

ramme den korrekte dunfarve og

pletning, men når det endelig lykk-

edes, er det et smukt syn med den

skinnende mahognibrune grund-

farve og hver fjer med lille sort

endeplet og hvid spids. Det er også

den eneste varietet, hvor man ofte

ser ældre udstillingsdyr, da de hvide

pletter bliver mere tydelige med

alderen. De store er flere gange

krydset med de Røde p.g.a. mangel

på blodfornyelse. Avlsmaterialet er

bredest hos dværgene.

Sølvgrå: Denne farve er ikke så

gammel her i Danmark. Det er en

smuk varietet, med sin hvide rib og

fine sølvhvide randtegning. Løbsfar-

ven har haft tendens til at blive for

grå, men opdrættere og dommere

arbejder i fællesskab på at forbedre

dette. Opdrættere krydser af og til

0,1 hvid sort/columbia Sussex

0,1 gul sort/columbia Sussex

0,1 brun sort porcelænsfarvet Sussex

Tidsskrift for Racefjerkræavl 7

Sølvgrå og Hvid sort/columbia for at

få blodfornyelse. Allerede året efter

er der gode dyr af begge slags igen,

så det er en livskraftig type. Den

store er nogenlunde repræsenteret

på udstillinger og er godt udbredt

på Sjælland. Ved dværgene er der

efterhånden kun et af vore medlem-

mer, der udstiller, og vedkommende

har også været medvirkende til at få

dem indført i Danmark. En varietet

der fortjener en bedre skæbne.

Sussexklubben i Danmark

Folk efterspørger også af og til

”succe’er”, hvorefter jeg svarer lidt

humoristisk, at succes må de selv

sørge for, men vi kan hjælpe med

”såsex”, – ”meget hyggeligt!” Og

det er godt folk henvender sig til

os, men vi er efterhånden kun en

lille gruppe tilbage. Sussexklubben

sørger for at udbrede kendskabet

og glæden ved at holde Sussex i

Danmark, men vi mangler opbakn-

ing og nye medlemmer, der vil gøre

en aktiv indsats for at fremme racen

og samtidig være registreret i vores

medlemsbase med de sussexracer,

de avler med, således at vi har en

samlet genbank i Danmark. Det er

både for at bevare alle varieteter

og for at kunne bytte indbyrdes, el-

lers er jeg bange for, at vores vær-

difulde avlsmateriale, som nogle

har brugt mange år på at fremavle,

simpelthen forsvinder. De 125 kr.

det koster at være medlem af Sus-

sexklubben er hurtigt tjent hjem, da

vi har stor efterspørgsel på rugeæg,

kyllinger og avlsdyr. En gang om året

afholder vi en hyggelig hønsedag i

oktober, et eller andet sted i Dan-

mark, de sidste år har det været ved

et af medlemmerne. Vi har hver især

et par dyr med, og diskuterer dem

med en af vore inviterede dommere.

I december afholder vi udstilling un-

der L.U. i Herning. Det er ingen pligt

at deltage ved disse arrangementer.

Det er bare vigtigt, at alle, der avler

Sussex, også medlemmer som ikke

er opdateret med racerne, kommer

ud af busken og hjælper os - og ikke

mindst Jer selv. Vi glæder os til det

fremtidige samarbejde.

Hilsen formanden for Sussex-

klubben i Danmark, Hardy Bach

Hjemmeside: www.sussex.dk

E-mail: sussex@mail.dk0,1 sølvgrå Sussex