svineproducenten juni 2011

Nr. 3Juni 201137. årgang

SviNeproduceNteN

Pest eller kolera . . . . 3

Man tænker så godt, når man går ude ved grisene . . . . . . . . . . . . 4

Nordjyske miljø- godkendelser er billigst og bedst . . . . . 6

Bestyrelsestur. . . . . 10

Status på gylleseparering . . . . 12

Opdateret prognose. . . . . . . . . . 14

For mig var eksport det helt rigtige . . . . . 16

De Grønne kræver mere dyrevelfærd . . 19

Med European Pig Producers i Münster. . . . . . . . . . . 20

Nyt fra VSP. . . . . . . . 22

Status på skuldersår . . . . . . . . 24

Spørgskassen . . . . . 27

Medlemsblad for danske Svineproducenter

Års ventetidpå miljøgodkendlse

- Læs mere side 6-9

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 [email protected]

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 [email protected]

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 [email protected]

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 [email protected]

Rune NielsenStorhøjvej 34, Hæsum9530 StøvringMobil 6049 [email protected]

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 [email protected]

Lars KjærsgaardKølkærvej 547400 HerningMobil 2221 [email protected]

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959Mobil 2222 [email protected]

Jette HarnbjergSekretær, information og [email protected]

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953Mobil 2843 [email protected]

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961Mobil 2222 [email protected]

Hans Jørgen tellerupSpecialkonsulentTlf. 7620 7955Mobil 4242 [email protected]

• Succes-garanti• Egen rekruttering• Sprog og motivation• Into-seminar med tilbud

om medicinkursus• Opfølgende besøg, sociale

events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE

Spanget 7, Korinth . DK-5600 FaaborgTlf.: +45 62 80 00 91 . mail: [email protected]

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET

Svineproducenten37. årgang 2011

udgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 [email protected]

redaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornHans Jørgen Tellerup

udgivelseSvineproducentenudkommer medio måneden.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.495,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 795,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,-

reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

distribueret oplag1600

Bestyrelse

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

2

På Landbrug & Fødevarers årsmøde var både den nuværende og den kommende statsminister inviteret. Hvem der er den kommende vides endnu ikke med sikkerhed, men man havde lavet en helgardering ved at invitere både Lars Løkke og Helle Thorning. (Magrethe Vesterager var der også, men hun holdt ikke tale).

Lars Løkkes tale var temmelig famlende i starten, hvor han brugte lidt tid på at rose landbruget i generelle vendin-ger. Pludselig kom der et skift, og så var resten helt flydende, som om han havde trukket sin grundlovstale op af lommen.

Der kom rigtig mange gode udmeldinger, men Lars Løkkes problem er, at når han siger, regeringen vil arbejde for, at det skal blive nemmere at få miljøgodkendelser, så klinger det lidt hult. Det er faktisk decideret pinligt at høre på. Efter ni år ved magten har de kun formået at gøre det værre, og det var ikke for godt, da de begyndte. Det er måske en del af forklaringen på, at det ikke rigtig rykker på meningsmålingerne, at man laver en flot slut-spurt.

Et punkt fortjener dog særligt fremhævelse. Statsministeren (den nuværende) mente, at man burde regulere land-brugets miljøbelastning og ikke vores produktionsstørrelse. Det har været vores politik i mange år, men på grund af modstand i specielt Miljøstyrelsen og Dansk Landbrug har det aldrig vundet fodfæste. Dansk Landbrug, som nu er blevet til Landbrug & Fødevarer, kan sikkert godt overtales til at mene det samme, hvis det endeligt et gået op for nogle af de andre husdyrarter, at de ikke længere får lov at køre på frihjul, men Miljøstyrelsen, som jo i bund og grund bare ikke vil have landbrug i Danmark, bliver nok svær at overbevise.

Den sandsynligvis kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, havde helt sikkert brugt bedre tid på at forberede sig, men når hun påstår, at halveringen af jordskatterne er blevet kapitaliseret i prisstigninger på jord, så har man lyst til at spørge, hvilken planet, hun har befundet sig på de sidste par år. I teorien har hun jo ret i, at den slags kapitaliseres, men nu har der altså været andre kræfter på spil, hvilket hun ville have vidst, hvis hun eller hendes rådgivere havde kigget hen over kanten på de politiske lærebøger, de har studeret.

Helle Thorning vil skabe fremdrift i landbruget med rigtige og rimelige krav til os. Øgede pesticidafgifter, gød-ningsafgifter, brændstofafgifter. Tankegangen, hvis man kan kalde det det, er, at vi kan profitere af, at vores pro-dukter er frembragt på en mere miljørigtig måde, og at vi kan eksportere vores teknologi til resten af verden. Kære Helle Thorning, du er nødt til at have tillid til, at dansk landbrug søger de mest profitable veje i konkurrencen med andre fødevareproducerende nationer, og i den situation har vi lige så lidt brug for nye byrder som for et eks-tra hul i hovedet.

Hvem skal man stemme på, når man ved, at man ikke bryder sig om mere af det man får ved at stemme på dem man har, og dem som man ikke har på forhånd lover mere af det man bedst kan undvære?Valget er let. ■

Pest eller kolera

Vi mener...

Af Henrik Mortensen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

3

Vores slagterier, og for de flestes vedkommende Danish Crown, er noget vi svineproducenter er stolte af. Vi er ejere af en af Danmarks største virksomheder, og som følge heraf har vi alle vore egne meninger om organisationen, slagteripolitik-ken og kommunikationen fra Danish Crown og tilbage til os ejere, hvad enten vi som nu er andelshavere eller måske snarligt fremtidige aktionærer. Som skoledreng var jeg med mellem-rum på besøg hos en nabolandmand for at hjælpe til og tjene en skilling. Naboen og jeg havde det selvfølgelig godt sammen, medens vi radrensede roer, kørte halm med mere. Vi snak-kede meget om landbrug, og når vi snakkede planer, husker jeg tydeligt, at han sagde: ”Du skal ha’ nogen grise, Niels Christian, man tænker så godt, når man går ude ved grisene”. Vi ved nu alle, hvor rigtigt det er, og vi ved også, at en stor del af tankerne nødvendigvis må dreje sig om, hvilken politik slag-teriet lægger for dagen. Tanker er der nok af!

Ledelsen på resultatlønDanish Crowns nye afregningsmodel, DC-marked, eller i daglig tale, den omvendte Robin Hood model, hvor de mindre producenter subsidierer afregningen til de større producenter er særlig tankevækkende. Den forklaring jeg har fået på modellen er, at de store leverandører betyder mere for slagteriet end de små, - en forklaring der blev købt af repræsentantskabet, hvil-ket der kan være flere grunde til. En forklaring, der er mere sandsynlig er, at konkurrenceevnen i slagteriet er utilstrækkelig til at afregne, hvorfor særligt store producenter ser sig om efter andre konkurrencedygtige slagterier. Vi kender alle til den økonomiske situation i svineproduktionen i dag. Modellen vil unægtelig føre til, at en del mindre producenter med afskrevne bygninger standser produktionen, andre lejer staldene ud, og endelig er der nogle der bukker under og produktionen ikke genoptages. Altså en situation med færre mindre producenter til at subsidiere de større, alt imens konkurrenceevnen i slagte-riet ikke bedres, - noget der også bør bekymre de større slagte-svineproducenter. Slagteriet har for nuværende ikke forklaret,

hvordan denne situation løses. Der skal noget grundlæggende til. Af overskrifter til nye tiltag kan her nævnes DC-future 2, DC-explorer eller DC-adventure. Uanset hvad modellen kal-des, er det væsentlige, at den kalder på et bedre resultat og ikke nødvendigvis på yderligere drift. Med andre ord, at direktion og ledelse aflønnes efter resultat og ikke efter omsætning. Det vil være motiverende, virke prisskabende og nødvendigvis sætte yderligere fokus på omkostningerne.

Flere ansatte men fattigere ejere Jeg har for nyligt kort fået en mundtlig præsentation af en model om kontraktproduktion til DC for mindre produ-center. Så vidt det vides omhandler modellen finansiering af grise og en rådgivningsdel om management og fodring, som DC vil gå ind i. Umiddelbart virker det som en lappeløsning på DC-markedsmodellen, - en model, hvor det i højere grad drejer sig om at skaffe flere grise til slagteriet end at hjælpe den enkelte slagtesvineproducent. Dette skal også ses i lyset af DC s modvilje mod, at mindre producenter indgår i selskaber for at opnå en højere notering. Det er en formynderisk politik, hvor slagteriet forsøger at diktere driftsformen hos den enkelte, og som i det hele taget kalder spørgsmålet frem om, hvorvidt selskabet er til gavn for producenterne eller omvendt. Man fristes til at spørge, om ejerne kører en drift til gavn for ejerne eller til gavn for de ansatte, og om denne driftsform vil trække aktionærer til en sådan virksomhed.

dAKA solgt uden diskussionEndelig vågnede vi alle op en morgen for ca. en måned siden og læste et sted i landbrugspressen, at 51 % af aktiemajoriteten i DAKA var solgt til et tysk firma. Salget var bestemt ikke slået stort op og der var heller ingen budkrig som ved salget af Danisco. Ca. 10 dage efter salget havde jeg lejlighed til at spørge et par stykker fra repræsentantskabet om, hvad de havde fået oplyst omkring en umiddelbar vigtig beslutning som denne, hvortil svaret var: ”Ingenting, - men måske var det ikke

Af Niels Christian BorupMan tænker så godt, når man går ude ved grisene

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

4

så dårligt, for det gav jo ingen penge”. Jeg kan blot nævne, at svaret gav en lidt tom fornemmelse.

Vi er alle medejere af DAKA og som producenter normalt i ugentlig kontakt til DAKA. Som leverandør vil man gerne have vished for, at døde dyr fortsat afhentes og af hvem, om der er givet garantier imod prishop på f.eks. 500 kr. pr contai-ner og hvor længe, hvilke alternativer til DAKA, som kunne være aktuelle, og i det hele taget gerne kende til motivationen omkring det at overdrage 51 % af aktierne i DAKA til et andet og for mange endnu ukendt selskab (er du i repræsentantska-bet og kender svarene på disse spørgsmål, vil jeg gøre mit yder-ste for, at du kan få spalteplads i næste nummer af vores blad).

Der kan være mange hensyn at tage ved en overdragelse af et selskabs aktiemajoritet til et andet, særligt et udenlandsk, men salget belyser til fulde den fuldstændigt mangelfulde kommunikation fra DC og formodentlig også Tican i denne forbindelse til deres andelshavere eller aktionærer, om man vil. En bestyrelse, der hovedsageligt består af landmænd, og et repræsentantskab på omkring et par hundrede landmænd kan ikke sikre eller kritisere den manglende kommunikation omkring hvad landmænd bør vide om, hvad der sker i deres selskaber og, hvad der ligger til grund for politikken i selska-berne. En sådan manglende kommunikation synliggør en ind-advendt ledelsesstil, der har været set i mange virksomheder, - også tidligere slagterier her i Danmark. Det skal retfærdigvis her siges, at denne stil ikke prægede DC omkring midten af 90’erne

Konklusionen er: Som leverandør til vore andelsselskaber og særligt som med-lem af repræsentantskabet opfordres du til at stille krav til de beslutninger der skal tages og til at kritisere, når beslutnin-ger er truffet hen over dit hoved. Husk på de tanker du får, medens du går ude hos grisene, og stil alle dine spørgsmål, når lejligheden byder sig. Vi i LaDS ser fortsat fremad med kon-struktiv kritik. Relevant kritik vil altid styrke selskaberne. ■

Velfærd med troværdighed og nuancerI sidste nummer af Svineproducenten rejser Mikael Bangsgaard Kristensen på baggrund af egne erfaringer en relevant kritik omkring manglende bagatelgrænser i DANISH-ordningen. Under hans DANISH-rapport blev det noteret, at der gik en halt gris i en af stierne, - besætningen rummer i alt 9500 svin. Mikael kritiserer, at bemærkningen om den halte gris indgår i den samlede statistik uden, at det kan ses i statistikken, om der er tale om én syg gris eller 50 syge grise. Det er en pro-blemstilling, som vi er opmærksomme på, og den er væsentlig.

Derfor er vi i fuld gang med at finde en model for, hvordan vi håndterer opgørelsen af data og giver en mere nuanceret afrapportering af resul-taterne fra DANISH-kontrollen. Det er vigtigt for os alle, at statistikken viser de reelle afvigelser på staldgangen og kan give os information om, hvorvidt der er tale om én eller 50 syge grise. Vi har i det arbejde også taget Mikaels forslag med i drøftelserne.

Når det er en uafhængig kontrol, vil det altid blive noteret i besøgsrapporten, hvis der er ét eller to dyr, der ikke er taget godt nok hånd om. Kontrollanten skal objektivt notere, hvad han/hun ser på staldgangen for at gøre ordningen troværdig. Det er nødvendigt for, at vi kan vise både os selv og omverdenen den udvikling og de forbedringer der sker på staldgangen via resultater fra DANISH-kontrollen. Derfor vil kræfterne nu blive lagt i at få statistikken til at afspejle de væsentligste pro-blemstillinger, og her opereres selvfølgelig også med bagatelgrænser. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få et reelt billede af, hvordan forholdene ser ud på staldgangen og finde ud af, hvor vi skal sætte ekstra fokus for at løse velfærdsproblemer.

Det er samtidig også et af vores bedste kort, når vi skal give politikere, naboen eller borddamen et troværdigt billede af velfærden blandt danske grise.

Venlig hilsen

Nicolaj Nørgaarddirektør, Videncenter for Svineproduktion

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

5

Nordjyske miljøgodkendelser er

billigst og bedstAf Søren Schovsbo og Markus Fiebelkorn

Kort før deadline på denne udgave af Svineproducenten iværk-satte foreningen en stor medlemsundersøgelse for at klarlægge problemerne med at opnå ny miljøgodkendelse. Vi bringer her de første resultater og tendenser, men vi håber på at modtage mange flere besvarelser for at gøre statistikken så sikker som muligt. Det er helt afgørende, at vi udover at kunne præsentere kritisable enkeltsager også er i stand til at fremlægge hånd-fast dokumentation på, hvordan systemet generelt fungerer. Kritikken af miljøgodkendelsessystemet er allerede velkendt. Så meget desto vigtigere er det, at vi får så mange besvarelser som overhovedet muligt for fortsat at kunne sætte fokus på problemerne.

Sagsbehandlingstid ved kommunenUndersøgelsen afslører, at 8 ud af 10 kommuner ikke lever op til målsætningen om maksimalt 9 måneders sagsbehandlings-tid. Blandt de ansøgninger som er blevet afgjort var den gen-nemsnitlige sagsbehandlingstid knap 22 måneder, men faktisk trak knap 40 procent af afgørelserne ud i mere end to år. De ansøgninger som endnu ikke er afgjort har i gennemsnit ventet i 16 måneder på en afslutning, mens omkring hver fjerde ansø-ger har ventet i mere end to år på endeligt svar.

De relativt få besvarelser gør tallene usikre, men foreløbig lader det ikke til, at det er størrelsen på den ansøgte produk-tion, som får sagsbehandlingen til at trække ud. Faktisk har ansøgninger på under 200 dyreenheder taget længest tid at afgøre. Blandt de endnu ikke afgjorte ansøgninger er der dog en klar overvægt af sager med mange dyreenheder. Heller ikke

antallet af hektar lader til at have den store betydning for sags-behandlingstiden.

Der er en tendens til, at ansøgninger som omfatter brug af miljøteknologi bliver afgjort hurtigere, men det der har størst indflydelse på, hvor hurtigt en sag bliver afgjort, er tilsyne-ladende, hvor i landet man ansøger om miljøgodkendelse. Nordjyder kan ifølge besvarelserne regne med at få afgjort deres ansøgninger på kun omkring halvt så lang tid som fyn-boer, sjællændere og bornholmere.

Sagsbehandlingstid ved Natur- og MiljøklagenævnVi har indtil videre kun fået 12 besvarelser fra medlemmer, hvis sager er blevet anket til Natur- og Miljøklagenævnet. Tallene er derfor meget usikre, og det giver ikke mening at lave statistik på de to sager nævnet har afgjort. Til gengæld er det tankevækkende, at nævnet kun har afgjort under 20 procent af de sager, der ifølge de foreløbige besvarelser er blevet påklaget, og at ansøgerne i gennemsnit allerede har ventet over et år på en afgørelse.

Hvad koster en miljøgodkendelse?Hvad angår omkostningerne for udarbejdelse og sagsbe-handling af miljøansøgning svinger priserne også kraftigt. I gennemsnit har de adspurgte betalt 130.000 kroner til egen rådgiver og 65.000 kroner til kommunen for at få en ny miljøtilladelse, men igen er det nordjyderne, der slipper bil-ligst. De nordjyske svineproducenter har i gennemsnit kunnet nøjes med at betale 85.000 kroner til egen rådgiver, hvilket

1. Har du indsendt en miljøansøgning siden 1. januar 2007?1. Har du indsendt en miljøansøgning siden 1. januar 2007?1. Har du indsendt en miljøansøgning siden 1. januar 2007?1. Har du indsendt en miljøansøgning siden 1. januar 2007?1. Har du indsendt en miljøansøgning siden 1. januar 2007?1. Har du indsendt en miljøansøgning siden 1. januar 2007?

Frequency Percent Valid PercentCumulative PercentCumulative PercentCumulative PercentValid Ja 53 51,5 51,5 51,5Valid

Nej 50 48,5 48,5 100,0Valid

Total 103 100,0 100,0

Basis: alle

2. Hvornår er ansøgningen indsendt?2. Hvornår er ansøgningen indsendt?2. Hvornår er ansøgningen indsendt?2. Hvornår er ansøgningen indsendt?2. Hvornår er ansøgningen indsendt?2. Hvornår er ansøgningen indsendt?

Frequency Percent Valid PercentCumulative PercentCumulative PercentCumulative PercentValid < 9 måneder 6 5,8 11,3 11,3Valid

9-24 måneder 11 10,7 20,8 32,1

Valid

25-36 måneder 13 12,6 24,5 56,6

Valid

37-48 måneder 14 13,6 26,4 83,0

Valid

49+ måneder 9 8,7 17,0 100,0

Valid

Total 53 51,5 100,0Missing System 50 48,5TotalTotal 103 100,0

Basis: alle

3. Er sagen færdigbehandlet ved kommunen?3. Er sagen færdigbehandlet ved kommunen?3. Er sagen færdigbehandlet ved kommunen?3. Er sagen færdigbehandlet ved kommunen?3. Er sagen færdigbehandlet ved kommunen?3. Er sagen færdigbehandlet ved kommunen?


Nej 20 19,4 37,7 100,0Valid

Total 53 51,5 100,0Missing System 50 48,5

TotalTotal 103 100,0

Basis: alle

Behandlingstid kat afsluttetBehandlingstid kat afsluttetBehandlingstid kat afsluttetBehandlingstid kat afsluttetBehandlingstid kat afsluttetBehandlingstid kat afsluttet Behandlingstid_kat_ikke afsluttetBehandlingstid_kat_ikke afsluttetBehandlingstid_kat_ikke afsluttetBehandlingstid_kat_ikke afsluttetBehandlingstid_kat_ikke afsluttetBehandlingstid_kat_ikke afsluttet

Frequency Percent Valid PercentCumulative PercentCumulative PercentCumulative Percent Frequency Percent Valid PercentCumulative PercentCumulative PercentCumulative PercentValid 0-9 måneder 6 5,8 19,4 19,4 Valid 0-9 måneder 10 9,7 58,8 58,8Valid

10-24 måneder 13 12,6 41,9 61,3

Valid

10-24 måneder 3 2,9 17,6 76,5

Valid

25+ måneder 12 11,7 38,7 100,0

Valid

25+ måneder 4 3,9 23,5 100,0

Valid

Total 31 30,1 100,0

Valid

Total 17 16,5 100,0Missing System 72 69,9 Missing System 86 83,5TotalTotal 103 100,0 TotalTotal 103 100,0

Basis: alle Basis: alleMean: 21,68 månederMean: 21,68 måneder Mean: 16,0 månederMean: 16,0 måneder

Behandlingstid kat * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid kat * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid kat * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid kat * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid kat * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid kat * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid_kat_ikke afsluttet * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid_kat_ikke afsluttet * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid_kat_ikke afsluttet * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid_kat_ikke afsluttet * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid_kat_ikke afsluttet * 12. Har der været behov for miljøteknologi? CrosstabulationBehandlingstid_kat_ikke afsluttet * 12. Har der været behov for miljøteknologi? Crosstabulation

12. Har der været behov for miljøteknologi?12. Har der været behov for miljøteknologi?Total


Ja Nej Total

Ja Nej Total

Behandlingstid afsluttet0-9 måneder Count 3 2 5 behandlingstid_loeb_kat0-9 måneder Count 9 1 10Behandlingstid afsluttet0-9 måneder% within Behandlingstid kat60 % 40 % 100 %

behandlingstid_loeb_kat0-9 måneder% within behandlingstid_loeb_kat90 % 10 % 100 %

Behandlingstid afsluttet

10-24 månederCount 12 1 13

behandlingstid_loeb_kat



10-24 måneder% within Behandlingstid kat92 % 8 % 100 %


10-24 måneder% within behandlingstid_loeb_kat67 % 33 % 100 %


25+ månederCount 7 5 12




25+ måneder% within Behandlingstid kat58 % 42 % 100 %


25+ måneder% within behandlingstid_loeb_kat75 % 25 % 100 %

TotalTotal Count 22 8 30 TotalTotal Count 14 3 17TotalTotal% within Behandlingstid kat73 % 27 % 100 %

TotalTotal% within behandlingstid_loeb_kat82 % 18 % 100 %

Mean 22 23 måneder Mean 15 20 måneder

ReportReportReportReport ReportReportReportReport ReportReportReportReport

10. Hvor stor er den ansøgte produktion målt i antal dyreenheder? (Binned)10. Hvor stor er den ansøgte produktion målt i antal dyreenheder? (Binned)4. Hvis sagen er færdigbehandlet: Hvor mange måneder tog det for kommunen at afgøre sagen? 5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?13. Hvor stor er den ansøgte produktion målt i antal hektar? (Binned)13. Hvor stor er den ansøgte produktion målt i antal hektar? (Binned)4. Hvis sagen er færdigbehandlet: Hvor mange måneder tog det for kommunen at afgøre sagen? 5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?GeografiGeografi4. Hvis sagen er færdigbehandlet: Hvor mange måneder tog det for kommunen at afgøre sagen? 5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?5. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved kommunen?0 - 200 Mean 28,25 20,00 0 - 200 Mean 21,30 4,50 Sjælland/Fyn/BornholmMean 25,60 28,500 - 200

N 4 30 - 200

N 10 5Sjælland/Fyn/Bornholm

N 5 2201 - 400 Mean 17,13 16,07 201 - 400 Mean 25,10 12,64 NordjyllandMean 13,00 19,50201 - 400

N 8 7201 - 400

N 10 7Nordjylland

N 5 4401 - 600 Mean 21,80 6,58 400+ Mean 20,29 14,00 Syd/MidtjyllandMean 22,81 12,45401 - 600

N 10 6400+

N 7 1Syd/Midtjylland

N 21 11600+ Mean 24,40 60,00 Total Mean 22,44 9,62 TotalMean 21,68 16,00600+

N 5 1Total

N 27 13Total

N 31 17Total Mean 21,85 16,00Total

N 27 17

6. Blev afgørelsen anket til Natur- og Miljøklagenævnet? 6. Blev afgørelsen anket til Natur- og Miljøklagenævnet? 6. Blev afgørelsen anket til Natur- og Miljøklagenævnet? 6. Blev afgørelsen anket til Natur- og Miljøklagenævnet? 6. Blev afgørelsen anket til Natur- og Miljøklagenævnet? 6. Blev afgørelsen anket til Natur- og Miljøklagenævnet? 7. Er sagen færdigbehandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet?7. Er sagen færdigbehandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet?7. Er sagen færdigbehandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet?7. Er sagen færdigbehandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet?7. Er sagen færdigbehandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet?7. Er sagen færdigbehandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet?

Frequency Percent Valid PercentCumulative PercentCumulative PercentCumulative Percent Frequency Percent Valid PercentCumulative PercentCumulative PercentCumulative PercentValid Ja 12 36,4 36,4 36,4 Valid Ja 2 16,7 16,7 16,7Valid

Nej 21 63,6 63,6 100,0Valid

Nej 10 83,3 83,3 100,0Valid

Total 33 100,0 100,0

Valid

Total 12 100,0 100,0

Basis: Sagen færdigbehandlet ved kommunenBasis: Sagen færdigbehandlet ved kommunenBasis: Sagen færdigbehandlet ved kommunenBasis: Sagen færdigbehandlet ved kommunen Basis: Anket til Natur- og MiljøklagenævnetBasis: Anket til Natur- og MiljøklagenævnetBasis: Anket til Natur- og MiljøklagenævnetBasis: Anket til Natur- og Miljøklagenævnet

8. Hvis sagen er færdigbehandlet: Hvor mange måneder tog det for Natur- og Miljøklagenævnet at afgøre sagen? (Binned)8. Hvis sagen er færdigbehandlet: Hvor mange måneder tog det for Natur- og Miljøklagenævnet at afgøre sagen? (Binned)8. Hvis sagen er færdigbehandlet: Hvor mange måneder tog det for Natur- og Miljøklagenævnet at afgøre sagen? (Binned)8. Hvis sagen er færdigbehandlet: Hvor mange måneder tog det for Natur- og Miljøklagenævnet at afgøre sagen? (Binned)8. Hvis sagen er færdigbehandlet: Hvor mange måneder tog det for Natur- og Miljøklagenævnet at afgøre sagen? (Binned)8. Hvis sagen er færdigbehandlet: Hvor mange måneder tog det for Natur- og Miljøklagenævnet at afgøre sagen? (Binned)9. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet? (Binned)9. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet? (Binned)9. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet? (Binned)9. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet? (Binned)9. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet? (Binned)9. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet: Hvor mange måneder har sagen været under behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet? (Binned)

Frequency Percent Valid PercentCumulative PercentCumulative PercentCumulative Percent Frequency Percent Valid PercentCumulative PercentCumulative PercentCumulative PercentValid 0 - 9 måneder 1 1,0 50,0 50,0 Valid 0 - 9 måneder 4 3,9 40,0 40,0Valid

10 - 24 måneder 1 1,0 50,0 100,0

Valid

10 - 24 måneder 6 5,8 60,0 100,0

Valid

Total 2 1,9 100,0

Valid

Total 10 9,7 100,0

Missing System 101 98,1 Missing System 93 90,3TotalTotal 103 100,0 TotalTotal 103 100,0

Mean: 9 månederMean: 9 måneder Mean: 13 månederMean: 13 måneder

39 %

42 %

19 %

Sagsbehandling ved kommunen afsluttet efter...

0-‐9 måneder10-‐24 måneder25+ måneder

24 %

18 % 59 %

Sagsbehandling ved kommunen har været i gang i ...


Sagsbe

hand

ling afsluttet

0 7,50 15,00 22,50 30,00

25,60

13,00

22,81

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i måneder afhængigt af område (afsluttede sager)

Syd/MidtjyllandNordjyllandSjælland/Fyn/Bornholm



Nej 50 48,5 48,5 100,0Valid

Total 103 100,0 100,0

Basis: alle



9-24 måneder 11 10,7 20,8 32,1

Valid

25-36 måneder 13 12,6 24,5 56,6

Valid

37-48 måneder 14 13,6 26,4 83,0

Valid

49+ måneder 9 8,7 17,0 100,0

Valid


Basis: alle



Nej 20 19,4 37,7 100,0Valid



Basis: alle



10-24 måneder 13 12,6 41,9 61,3

Valid

10-24 måneder 3 2,9 17,6 76,5

Valid

25+ måneder 12 11,7 38,7 100,0

Valid

25+ måneder 4 3,9 23,5 100,0

Valid

Total 31 30,1 100,0

Valid






Ja Nej Total

Ja Nej Total
























N 4 30 - 200



N 8 7201 - 400

N 10 7Nordjylland


N 10 6400+



N 5 1Total

N 27 13Total


N 27 17



Nej 21 63,6 63,6 100,0Valid

Nej 10 83,3 83,3 100,0Valid

Total 33 100,0 100,0

Valid

Total 12 100,0 100,0




10 - 24 måneder 1 1,0 50,0 100,0

Valid

10 - 24 måneder 6 5,8 60,0 100,0

Valid

Total 2 1,9 100,0

Valid

Total 10 9,7 100,0



39 %

42 %

19 %



24 %

18 % 59 %



Sagsbe

hand

ling afsluttet

0 7,50 15,00 22,50 30,00

25,60

13,00

22,81


Syd/MidtjyllandNordjyllandSjælland/Fyn/Bornholm

Sagsbehandling ved kommunen har været i gang i...Sagsbehandling ved kommunen afsluttet efter...

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

6

www.azelis.com

DOKUMENTERET EFFEKT

Tlf. 76 20 79 79

Viscolight sparer tid og penge

Viscolight afspænder og binder ammoniak i gylle

Viscolight giver et perfekt flow i gyllekanaler og -kummer

Viscolight giver homogen gylle, bedre flydelag og mere N til marken

Brug Viscolight i stalden, det gi’r gevinst i marken!

Azelis FarmCareTlf.: 20 16 75 47

er omkring 2/3 af landsgennemsnittet. Igen er det øboerne der i gennemsnit betaler mest, nemlig knap 150.000 kroner, og der findes eksempler på ansø-gere, som har betalt langt over 200.000 kroner.

Også hvad angår udgifter til kommunens sagsbehandling er nordjyderne klart de heldigst stillede. Mens ansøgerne i Syd- og Midtjylland i gennemsnit betaler cirka 73.000 kroner til sagsbehandling slipper nordjyderne med under 27.000 kroner.

Udgifter til ansøgninger der omfatter miljøteknologi er kun marginalt dyrere at få udarbejdet og sagsbehandlet end ansøg-ninger uden miljøteknologi, men over-raskende nok har ansøgninger med et mindre arealtilliggende været de dyreste at udarbejde.

Hvis du har indsendt en ansøg-ning om miljøgodkendelse efter 1. januar 2007 og stadig ikke svaret på spørgeskemaet, vil vi opfor-dre dig til at taste dig ind på hjemmesiden http://www.ldsp-analyse.dk/Miljogodkendelse/Miljogodkendelse1.asp og deltage i undersøgelsen. ■



Nej 50 48,5 48,5 100,0Valid

Total 103 100,0 100,0

Basis: alle



9-24 måneder 11 10,7 20,8 32,1

Valid

25-36 måneder 13 12,6 24,5 56,6

Valid

37-48 måneder 14 13,6 26,4 83,0

Valid

49+ måneder 9 8,7 17,0 100,0

Valid


Basis: alle



Nej 20 19,4 37,7 100,0Valid



Basis: alle



10-24 måneder 13 12,6 41,9 61,3

Valid

10-24 måneder 3 2,9 17,6 76,5

Valid

25+ måneder 12 11,7 38,7 100,0

Valid

25+ måneder 4 3,9 23,5 100,0

Valid

Total 31 30,1 100,0

Valid






Ja Nej Total

Ja Nej Total
























N 4 30 - 200



N 8 7201 - 400

N 10 7Nordjylland


N 10 6400+



N 5 1Total

N 27 13Total


N 27 17



Nej 21 63,6 63,6 100,0Valid

Nej 10 83,3 83,3 100,0Valid

Total 33 100,0 100,0

Valid

Total 12 100,0 100,0




10 - 24 måneder 1 1,0 50,0 100,0

Valid

10 - 24 måneder 6 5,8 60,0 100,0

Valid

Total 2 1,9 100,0

Valid

Total 10 9,7 100,0



39 %

42 %

19 %



24 %

18 % 59 %



Sagsbe

hand

ling afsluttet

0 7,50 15,00 22,50 30,00

25,60

13,00

22,81


Syd/MidtjyllandNordjyllandSjælland/Fyn/Bornholm14. Hvor store udgifter har du haft til egen rådgiver? I kr. 15. Hvor

store udgifter har du haft til sagsbehandling ved kommunen? I kr. * Geografi

14. Hvor store udgifter har du haft til egen rådgiver? I kr. 15. Hvor store udgifter har du haft til sagsbehandling ved kommunen? I kr.

* Geografi


* Geografi


* Geografi

GeografiGeografi

14. Hvor store udgifter har du

haft til egen rådgiver? I kr.


haft til sagsbehandling

ved kommunen? I kr.

Sjælland/Fyn/Bornholm

Mean kr 149.286 kr 65.000Sjælland/Fyn/Bornholm N 7 7Nordjylland Mean kr 85.000 kr 26.750Nordjylland

N 7 4Syd/Midtjylland Mean kr 138.631 kr 72.750Syd/Midtjylland

N 23 18Total Mean kr 130.501 kr 64.535Total

N 37 29


* 13. Hvor stor er den ansøgte produktion målt i antal hektar? (Binned)







13. Hvor stor er den ansøgte produktion målt i antal hektar? (Binned)






ved kommunen? I kr.

0 - 200 Mean kr 147.500 kr 46.8750 - 200N 12 8

201 - 400 Mean kr 111.250 kr 71.333201 - 400N 12 9

400+ Mean kr 135.000 kr 69.571400+N 8 7

Total Mean kr 130.781 kr 62.667TotalN 32 24


* 12. Har der været behov for miljøteknologi?







12. Har der været behov for miljøteknologi?12. Har der været behov for miljøteknologi?





ved kommunen? I kr.

Ja Mean kr 134.390 kr 66.475JaN 27 20

Nej Mean kr 126.111 kr 63.125NejN 9 8


ReportReportReportReport

RådgivningsselskabRådgivningsselskab





ved kommunen? I kr.

Landbonord Mean kr 62.500 kr 26.000N 2 2

LRØ Mean kr 188.000 kr 86.000N 5 5

Landbosyd Mean kr 162.500 kr 55.000N 2 2

Centrovice Mean kr 216.667 kr 40.000N 3 3

Patriotisk Mean kr 150.000 kr 100.000N 2 2

LMO Mean kr 131.667 kr 66.667N 3 3

Nature Consult Mean kr 155.000N 2

Svinerådgivning Vest

Mean kr 137.841 kr 82.254

N 3 2Gråkjær Mean kr 55.000

N 2andre Mean kr 92.500 kr 61.667

N 12 9Total Mean kr 129.959 kr 65.411

N 36 28


Behandlingstid katBehandlingstid kat





ved kommunen? I kr.

0-9 måneder Mean kr 44.167 kr 22.3330-9 månederN 6 6


25+ måneder Mean kr 225.000 kr 80.62525+ månederN 8 8


0 kr 37500,0 kr 75000,0 kr 112500,0 kr 150000,0 kr

149.286 kr

85.000 kr

138.631 kr

Gennemsnitlige udgifter til egen rådgiver

Syd/Midtjylland NordjyllandSjælland/Fyn/Bornholm

0 kr 20.000 kr 40.000 kr 60.000 kr 80.000 kr

65.000 kr

26.750 kr

72.750 kr

Gennemsnitlige udgifter til sagsbehandling ved kommunen

Syd/Midtjylland NordjyllandSjælland/Fyn/Bornholm14. Hvor store udgifter har du haft til egen rådgiver? I kr. 15. Hvor

store udgifter har du haft til sagsbehandling ved kommunen? I kr. * Geografi


* Geografi


* Geografi


* Geografi

GeografiGeografi





ved kommunen? I kr.

Sjælland/Fyn/Bornholm

Mean kr 149.286 kr 65.000Sjælland/Fyn/Bornholm N 7 7Nordjylland Mean kr 85.000 kr 26.750Nordjylland

N 7 4Syd/Midtjylland Mean kr 138.631 kr 72.750Syd/Midtjylland

N 23 18Total Mean kr 130.501 kr 64.535Total

N 37 29















ved kommunen? I kr.

0 - 200 Mean kr 147.500 kr 46.8750 - 200N 12 8

201 - 400 Mean kr 111.250 kr 71.333201 - 400N 12 9

400+ Mean kr 135.000 kr 69.571400+N 8 7










12. Har der været behov for miljøteknologi?12. Har der været behov for miljøteknologi?





ved kommunen? I kr.

Ja Mean kr 134.390 kr 66.475JaN 27 20

Nej Mean kr 126.111 kr 63.125NejN 9 8



RådgivningsselskabRådgivningsselskab





ved kommunen? I kr.

Landbonord Mean kr 62.500 kr 26.000N 2 2

LRØ Mean kr 188.000 kr 86.000N 5 5

Landbosyd Mean kr 162.500 kr 55.000N 2 2

Centrovice Mean kr 216.667 kr 40.000N 3 3

Patriotisk Mean kr 150.000 kr 100.000N 2 2

LMO Mean kr 131.667 kr 66.667N 3 3

Nature Consult Mean kr 155.000N 2

Svinerådgivning Vest

Mean kr 137.841 kr 82.254

N 3 2Gråkjær Mean kr 55.000

N 2andre Mean kr 92.500 kr 61.667

N 12 9Total Mean kr 129.959 kr 65.411

N 36 28


Behandlingstid katBehandlingstid kat





ved kommunen? I kr.



25+ måneder Mean kr 225.000 kr 80.62525+ månederN 8 8


0 kr 37500,0 kr 75000,0 kr 112500,0 kr 150000,0 kr

149.286 kr

85.000 kr

138.631 kr

Gennemsnitlige udgifter til egen rådgiver


0 kr 20.000 kr 40.000 kr 60.000 kr 80.000 kr

65.000 kr

26.750 kr

72.750 kr

Gennemsnitlige udgifter til sagsbehandling ved kommunen


Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i måneder afhængigt af område (afsluttende sager)

Gennemsnitlig udgifter til egen rådgiver

Gennemsnitlig udgifter til sagsbehandlingen ved kommunen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

8

November 2007Ansøgning om udvidelse sendes til Gribskov Kommune.

Marts 2008Første offentlighedsfase på minimum to uger.

November 2008Anden offentlighedsfase på seks uger.

Maj 2009Gribskov Kommune meddeler miljøgod-kendelse af projektet. Der er fire ugers klagefrist.

Juni/juli 2009Der indsendes adskillige klager og kommunens godkendelse indbringes til Miljøklagenævnet.

Marts 2010Ved telefonisk henvendelse oplyser Miljøklagenævnet, at sagen er henvist til realitetsbehandling, men at sagsbehandlingen endnu ikke er påbegyndt. På vegne af svineproducenten klager Danske Svineproducenter derfor til Ombudsmanden over lang sagsbehandlingstid i Miljøklagenævnet.

Juni 2010Miljøklagenævnet svarer ombudsmanden, at sagen vil blive afgjort primo 2011. Ombudsmanden beslutter på den bag-grund ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Juni 2011Ved telefonisk henvendelse oplyser Miljøklagenævnet, at sagen for et par måneder siden skiftede sagsbehandler. Derudover er der intet nyt, og det er ikke muligt for klagenævnet at sige noget som helt om, hvornår sagen kan afgøres.

Danske Svineproducenter har nu rettet fornyet henvendelse til ombudsmanden og klaget over den lange sagsbehandlingstid. ■

Sådan går det i Gribskov

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

9

Vi benytter normalt foreningens netværk til at arrangere turene for os, og i år gik det ud over Ian Cambell, som netop er gået på pension efter en lang karriere i engelsk svineproduktion. Han var med os det meste af tiden i de fem dage turen varede, og havde planlagt alle besøg. Flere aftener havde han også invi-teret lokale svineproducenter, som vi kunne diskutere med.

I England har de groft sagt haft investeringsstop i 30 år. Deres svineproduktion er godt og vel det halve af, hvad den var for 10 år siden, og deres produktionsresultater er middel-mådige, så hvad kan vi lære af dem?

Alle vi besøgte var enormt fokuserede på afsætning, enten i samarbejde med et slagteri, lokale slagtere eller i egen gård-butik. De tanker de havde gjort sig i den forbindelse og hvilke parametre det var der solgte gav stof til eftertanke.

Størstedelen af produktionen er samlet på relativt få hænder. En hel del er kontraktproduktion, hvor landmanden får dyrene stillet til rådighed og så lønnes efter produktionsresultater. I den disciplin er vi selv blandt de største via DC’s ejerskab af sel-skabet BQP, som ejer cirka 30.000 søer. BQP har kontrakt med detailhandelskæden Waitrose, og den værdikæde der er skabt der fra jord til bord fremhæves af alle som noget af det ypper-

ste. Fortjenesten fordeles tilsyneladende i kæden, så alle får en del af kagen. Umiddelbart vurderet er nøglen til denne succes forpligtende samarbejde og en detailkæde som ikke er succesrig pga. priser, men på grund af kvalitet og forbrugertillid.

En del engelske svineproducenter forsøger selv at afsætte deres kød. Med en selvforsyningsgrad under 50 % er der naturligvis også basis for, at en større andel af engelske svine-producenter går den vej. Vi besøgte to producenter, som gjorde i det. Den ene markedsførte 200 grise om ugen. De 60 forar-bejdede hun selv i hendes eget lille slagtehus, som bestod af tre containere i et maskinhus. De resterende blev distribueret som halve kroppe direkte fra et lokalt slagteri, som hun betalte for at slå grisen ihjel og dele dem i to. Markedsføringen af hendes egne produkter var med til at skabe omsætning for de slagtere som også solgte hendes grise.

En anden, vi besøgte, solgte også et par hundrede om ugen, men forarbejdede dem alle sammen selv. Han havde aftale med et par detailhandelskæder om, at de havde hans ting på hyl-derne. Han havde desuden en lille gårdbutik, men det var mest for at skabe den rette stemning omkring produktet, og det fungerede også som showroom for produkterne. I øvrigt pro-

Bestyrelsestur

Den årlige bestyrelsestur gik til England. Formålet med turene er at besøge steder og

personer som kan inspirere os i vores bestyrelsesarbejde. At turene også giver lejlighed til

at få snakket sammen uden der er en dagsorden er en behagelig sidegevinst.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

10

dem ligger en diskussion med miljøorganisationerne omkring udendørsgrisene. Vi kom i en tør periode, det skal siges, men der var ikke et græsstrå i foldene, og belægningen var over 5,5 dyreenhed pr. hektar på den farm vi besøgte. De skulle flytte hvert andet år, men hele bedriftens areal indgik i harmonibe-regningen, selvom der reelt kun er grise på en mindre del af arealerne. Det giver en heftig belastning med fosfor, og på et eller andet tidspunkt bliver det et tema i debatten.

Deres avlsdyr er af en alt for ringe standard. Det gælder både han- og hundyrracer. En del af miseren skyldes, at man har været tilbøjelig til at føre en slingrekurs med hensyn til avlsmål for at tilfredsstille detailhandlens ønsker om special-grise. Kombineret med for mange små avlspopulationer har det givet alt for små fremskridt.

Hvis englænderne generelt får styr på deres produktivitet, så vil det på grund af deres lave selvforsyningsgrad og deres dyg-tigt førte protektionistiske kampagner for engelsk kød være et af de mere profitable steder at producere svin i fremtiden. ■

ducerede hans bror milkshakes, og så drev de et planteavlsbrug på godt 3000 ha.

Vi besøgte også tre af de største konventionelle producenter. De havde det tilfælles, at de var involveret i andre forretnin-ger end landbrug i stor skala. En af dem havde tre BMW-forhandlinger, et par biogasanlæg, som tog sig betalt for at behandle kommunalt affald og lavede de store udstykninger og byggede huse.

De store havde mange sites som var spredt over et stort område. En geografisk spredning som på hele Sjælland var tilfældet for flere af dem vi mødte. De var også ret optimistiske og var i gang med at renovere og udvide. Situationen var den, at der var et udskilningsløb, hvor de store gerne ville vokse, og de små lukker ned.

I England har de i mange år haft en skarp dialog med dyrevennerne. I en vis udstrækning har deres 40 % udendørs-søer hjulpet dem i denne debat, fordi de har kunnet tilbyde al det frilandskød etc. som forbrugerne vil købe, men foran

klima for vækstSKOV A/S • Hedelund 4 • DK-7870 Roslev • Tlf. 72 17 55 55 • [email protected] • www.skov.dk

DA 600 LPC er vinder af ELFORSK-prisen 2010.

Officiel testrapport:

AARHUS UNIVERSITET, DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FALKUTET, TEKNISK RAPPORT 001 • JULI 2010

SPAR • SPAR MERE • SPAR MEST

Spar helt op til 75 %Sammenlignet med andre lavenergiventilatorer byder SKOVs nyudviklede ventilator DA 600 LPC på en besparelse på helt op til 75 %*

Motor, reguleringsenhed og vinge er optimeret, og resultatet, DA 600 LPC, er en yderst strømbesparende, trykstabil og støjsvag ventilatorenhed.

Ved investering i DA 600 LPC vil tilbagebetalingstiden for merinvesteringen være ca. 2½ år.

Hvorfor ikke lade DA 600 LPC’s nydesignede ventilator tage nogle effektive sparerunder i din stald ...?

* Indsættes DA 600 LPC i et MultiStep-anlæg med to

udsug, kan der spares ca. 50 % på energiforbruget.

I ældre anlæg med triac-regulerede ventilatorer kan

besparelsen komme helt op på 75 % ved udskiftning

til DA 600 LPC og MultiStep.

I 1997 præsenterede SKOV A/S den mest

energibesparende ventilatorløsning.

NU GØR VI DET IGEN!

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

11

AgroTech afholdt sidste vinter et ”separatortræf” ved en nordjysk svineproducent. Formålet med træffet var at afprøve forskellige gyllesepareringsanlæg på den samme gylletype. De afprøvninger der tidligere er lavet er ofte lavet på en type gylle til hvert enkelt anlæg, hvilket gør, at resultaterne fra afprøv-ning til afprøvning ikke er helt sammenlignelige.

Resultaterne bekræfter stort set tidligere erfaringer, men viser desværre, at de billige løsninger, såsom en skruepresse, ikke er effektive nok til at leve op til de krav der stilles, hvis der

skal fuldgødes på en svineejendom. De mest effektive anlæg anvender tilsætningsstoffer, hvilket gør det en del dyrere, og det vil ofte være billigere at lave en gylleaftale med en ejendom lidt længere væk end at separere gyllen.

Følgende anlægsleverandører var repræsenterede: • AL-2AgroA/S • Skruepresse • Båndfilterogskruepresse(medpolymer)

Anlæg Andel i fiberfraktion Tørstofindhold

Total – N Fosfor Vægt Rågylle Fiber

AL-2 skruepresse uden polymer 6 % 15 % 3 % 1,9 % 22,0 %

AL-2 båndfilter med polymer 25 % 67 % 7 % 1,9 % 25,2 %

GEAP 25 uden polymer 17 % 78 % 5 % 1,9 % 29,0 %

GEAP 25 med polymer 18 % 78 % 5 % 1,9 % 27,9 %

GEAP 100 uden polymer 16 % 76 % 4 % 2,3 % 31,9 %

GEAP 100 med polymer 16 % 79 % 4 % 1,5 % 32,6 %

FAN skruepresse uden polymer 4 % 10 % 2 % 1,8 % 28,1 %

Staring Agrounit uden polymer - - - 1,8 % 26,2 %

Bemærk, at der desværre ikke var data nok til at beregne effektiviteten af Starings anlæg

Status på gyllesepareringAf Hans Jørgen Tellerup og Thorkild Q. Frandsen, AgroTech

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

12

• GEAWestfaliaSeparatorDKA/S • Dekantercentrifugerafforskelligstørrelse • Medogudenpolymer• BrørupTraktor-ogMaskincenter • Skruepresse• StaringMaskinfabrik • StaringAgrounit

Tabellen viser de opnåede resultater. Generelt kan man se, at rågyllens tørstofindhold var forholdsvist lavt, på ca. 2 %. Det gør det noget sværere for anlæggene at separere meget kvælstof fra, men da alle fik rågylle fra samme tank, var det ens for alle. Ofte vil tørstofindholdet i specielt sogylle dog også være lavt, så ud fra den betragtning er afprøvningen meget sigende.

Man kan også se, at skruepresserne er dem der tager mindst kvælstof ud i fiberfraktionen. Det gør, at man ikke kan udnyt-te reglerne om fuldgødskning med væskefraktionen, hvilket netop er et stort incitament til gylleseparering på en svineejen-dom. For at denne regel kan bruges, skal der normalt separeres mellem 10 og 15 procent af kvælstoffet over i fiberfraktionen.

I forhold til fosfor er de fleste anlæg meget effektive og det endda til den gode side. Når mellem 60 og 80 procent af fosfo-ren fjernes, risikerer vi let at komme i underskud i marken og det endda med en gyllemængde på ca. 50 ton pr. hektar, som der anvendes, når marken skal fuldgødes. ■

Fuldgødskning med væskefraktionen betyder, at man må anvende 168 kg N i husdyrgødning, kon-tra de generelle 140 kg.

Brandværdi af fiberfraktionerDer har i de sidste år været en del snak om afbræn-ding af fiberen, da netop afsætningen af denne er en af de store udfordringer ved gylleseparering. Brændværdien i de tørrede fiberprøver lå mellem 15,0 og 18,5 MJ/kg tørstof, hvilket er svarende til f.eks. halm. I praksis vil værdien dog være langt lavere på grund af tab af energi til at fordampe vandindholdet i fiberen. Det gør, at det potentielle energiindhold i de våde fibre ligger på ca. 2,5 MJ/kg fiber.

Afsætning til biogasEn anden og nok mere sikker afsætning af fiber-delen er til biogas. Det er fiberen, der har det store gaspotentiale, hvilket gør den attraktiv for nogle af de store biogasfællesanlæg. Tidligere har man som leverandør skullet betale for at komme af med fiberen, men det har ændret sig, så man i dag kan få penge for at levere til nogle anlæg. Det er naturligvis væsentligt, hvor meget gas der kan laves på fiberen, og derfor bliver der også lavet udråd-ningsforsøg med fiberen fra de anlæg der var med i denne afprøvning. Her er resultaterne dog ikke klar endnu, men de ventes klar i løbet af sommeren.

Hele rapporten om gyllesepareringsanlæggene kan findes på Agrotechs hjemmeside.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

13

FiRMAeR SoM eR MedLeMMeR AF dANSke SViNepRoduceNTeR:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

w w w. g r a a k j a e r. d k

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk [email protected]

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12www.broste.com

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: [email protected] · W: www.lvk.dk

www.spfportalen.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Som det ser ud for tiden kan smågrisenoteringerne ikke leve op til det forventede niveau i andet kvartal 2011. Årsagen til denne udvikling findes igen ikke i sædvanlige markedsfor-hold, men i en ekstraordinær faktor. Opløsningen af en del af den private lagerholdning resulterede i faldende priser for slagtesvin. Slagtesvineproducenternes usikkerhed reducerede så efterspørgselen efter smågrise, og smågrisenoteringerne faldt. Jeg forventer, at denne udvikling er afsluttet nu i uge 23, og at priserne stiger lidt igen i de kommende uger, inden de efter-hånden falder, indtil november måned.

Der er imidlertid en række faktorer, som vil påvirke prisud-viklingen positivt: For det første er der nogle svineproducenter der allerede har været nødt til at lukke deres besætninger på grund af prisudsvingene og dårlig økonomi. Det kan vi se i nogle af de officielle statistikker/tællinger. For det andet har der været grillvejret, hvilket øgede efterspørgslen i de seneste uger og delvis tømte slagteriernes lagre. Derudover blev nogle eksportrestriktioner for tysk svinekød ophævet, hvilket også vil resultere i en større efterspørgsel.

MarkedskommentarDet virker paradoksalt: Smågrisenoteringerne er faldet kraftigt i maj måned, og næsten

samtidigt hæves prognosen for det tredje kvartal. Men er det virkelig så ulogisk?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

14

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · [email protected]. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

VÆ

RDI I MILJØ

INFARM

klima for vækst

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

[email protected] – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: [email protected] Tlf. 76 60 22 22

Svinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

prognose år 2011/2012 3 kv. 4 kv. 1 kv. 2 kv. GNS

Puljenotering (SPF region 2/3) 335 330 345 395 351

Beregnet notering basis 365 353 341 372 358

prognose år 2011/2012 3 kv. 4 kv. 1 kv. 2 kv. Mid

Nord-West (25 kg i Euro) 44,00 42,50 45,00 51,00 45,63

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.) 350 339 358 402 362

På denne baggrund forventer markedet ikke, at smågriseno-teringerne vil falde så kraftig i det tredje kvartal, som de plejer at gøre. Denne forventning støttes af nogle tyske markeds-

eksperter og kan også aflæses af futurepriserne. Derfor hæves prognosen for tredje kvartal lidt. ■ Næste opdatering: uge 26, 2011

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

15

Det var foråret 2010. I flere omgange var det lykkedes Kristoffer Serup Hald at få hævet prisen på de godt 18.000 stk. 30-kgs grise, han hvert år afsatte til sine to danske aftagere, men nu var slagtesvineproducenternes smertegrænse nået. Som så mange andre gange før satte parterne sig til forhandlings-bordet, men denne gang lykkedes det ikke at blive enige. Få måneder senere stod den 32-årige svineproducent uden fast aftager. Den kun tre år gamle ejendom ved Bækmarksbro havde højeste sundhedsstatus, og Kristoffer Serup Hald vidste, at der ville være interesse for grisene syd for grænsen. Han vidste også, at en eventuel tysk aftager ville betale mere for grisene, end han kunne få herhjemme. Tiden var inde til at undersøge mulighederne.

- I dag er jeg godt tilfreds med, at min danske aftager opsagde aftalen. Det betød, at vi fik øjnene op for, at vi skulle noget andet, og for mig har det været det helt rigtige. Man er altid lidt bange for at prøve noget nyt, men tyskerne har været helt ok at handle med, siger Kristoffer Serup Hald.

Først i oktober 2010 kontaktede han det tyske handelsfirma SVG i Rensburg, som få dage efter sendte en medarbejder til Danmark.

- Jeg vidste jo, at hvis jeg skulle have mere, skulle jeg til Tyskland. Jeg fik også tilbud om at sælge grise til Rusland

gennem Porc-Ex, men priserne var nogenlunde de samme som de tyske, og jeg havde ikke samvittighed til at sende dem til Rusland, siger Krisstoffer Serup Hald og mindes tv-billederne af grise, der havde stået alt for længe på lastbilen, fordi russerne pludselig ikke ville lade dem krydse grænsen.

- Så er det tyske marked mere stabilt, tilføjer han.

Minder om SpFSVG laver ingen aftaler med danske svineproducenter uden først at have set grisene, men den udsendte medarbejder var begejstret for det han så og kunne straks tilbyde en kontrakt med en fast aftager i Tyskland. Slagtesvineejendommen der skulle mod-tage 30-kgs grisene lå i Husby, cirka 40 km syd for grænsen og kunne aftage 9.000 – 10.000 grise om året. Et par uger senere havde SVG fundet endnu en fast aftager til cirka 8.000 grise, og endelig meldte en nabo til den første aftager sig som interesseret i at købe de grise de to første aftagere ikke havde plads til.

Grisene afregnes efter Nord-West noteringen (den tidligere Niedersachsen-notering, red.) plus et tillæg. De første 16 uger betragtes som en prøvetid, hvorefter tillægget hæves til det aftalte niveau.

- Alle tre aftagere har nu fået grise i 16 uger, og alle er godt tilfredse. Pengene kommer direkte fra SVG, så på den måde

Af Søren Schovsbo

For mig var eksport det helt rigtige

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

16

Hold hovedet koldtDet der har vist sig at volde de største vanskeligheder er ikke samarbejdet med de tyske svineproducenter, men derimod at få samarbejdet med de danske myndigheder og transportører til at fungere gnidningsfrit. De første problemer opstod, da udle-veringsforholdene skulle godkendes til direkte eksport.

- Man får nogle gange fornemmelsen af, at kravene mere skyldes hensyn til dyrlægerne end til dyrene. Der skulle være trin, stol, varmeblæser, toilet i nærheden osv. Og da jeg havde installeret det hele, kom der en anden dyrlæge forbi og sagde, at der også skulle være en låge mellem rampen og kontrolpo-sten. Lav det eller du får aldrig godkendt svin, var beskeden. Lågen er dog endnu ikke blevet brugt til noget, siger Kristoffer Serup Hald, men tilføjer, at samarbejdet med de fem faste dyr-læger fungerer godt i dag.

minder det meget om at handle gennem SPF, siger Kristoffer Serup Hald.

Inden samarbejdet gik i gang var han lidt bange for, om det ville være sværere at få grise med småskader med på bilen, men også den bekymring er gjort helt til skamme.

- Hvis dyrlægen har meddelt, at dyrene er transportegnede, så har de taget dem. Der har ikke været nogen forskel over-hovedet. Faktisk er det lige før, jeg har færre kasseringer, siger han. Til gengæld kræver eksporten lidt mere koordinering og kontorarbejde for at få både produktion, dyrlægekontrol og aftagere til at spille sammen.

- Der stilles store krav til ensartethed af grisene, så der skal sorteres godt. Men vi vil jo også gerne udnytte det, vi er gode til, og vise, at vi kan lave nogle sunde ensartede grise. Til gen-gæld får vi jo også en større bonus, tilføjer han.

Dansk eller tysk notering – hvad skal man vælge?For at kunne sammenligne noteringerne, skal man omregne dem således, at de baseres på de samme forudsætninger. Den ledende tyske notering, Nord-West noteringen, baseres på 25-kg grise, 200 stk., i euro. Som vægttillæg op til 30 kg får man mellem 0,7 og 1 euro, men typisk 1 euro. Som til-læg for at levere 200 stk. i stedet for 100 stk. får man 2 euro i Tyskland. Under disse forudsætninger omregner vi Nord-West noteringen på vores hjemmeside på følgende måde:

Nord-West omregnet = [Nord-West + (5 kg x 1 euro) – 2 euro (gr.regul.)] x 7,4523 kr./euro

I de seneste 9 år har Nord-West noteringen (tidligere Niedersachsen notering) i gennemsnit hvert år ligget højere end SPF’s puljenotering (reg.2/3). Også mht. den beregnede

notering har Nord-West noteringen ligget mere end 8 kr. højere i gennemsnit i de seneste 9 år, men der er nogle enkel-te år, hvor den beregnede notering var højest. Selvom man sandsynligvis får en bedre pris med Nord-West noteringen, må man ikke overse, at noteringens fluktuationer er lige så store som for SPF’s puljenotering og dermed større end for den beregnede notering. Det skal man være klar over, spe-cielt mht. ens likviditetsplanlægning. Hvis man skal skifte notering, kan det være en god idé at skifte fra den danske beregnede notering til den tyske notering pr. 1. januar, fordi Nord-West noteringen typisk er højest i det først halvår og lavest i det andet. ■

I kr.

Diff. Nord-West <-> beregnet notering

Diff. Nord-West <-> SPF Pulje (reg. 2/3)

Diff. Nord-West <-> ½ Pulje + ½ beregent

2003

2,14

8,92

5,53

2005

26,36

19,11

22,74

2007

-29,97

6,47

-11,75

2009

43,87

12,07

27,97

2002 - 2010

8,18

11,79

9,98

2002

-8,07

-6,22

-7,14

2004

-5,89

14,97

4,54

2006

24,46

15,29

19,87

2008

22,38

19,61

21,00

2010

-1,41

16,38

7,48

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

17

Siden da har han kun accepteret SPF’s egne biler og chauf-fører eller biler fra Dirk Schultz. Han ryster på hovedet ved tanken om de østeuropæiske chauffører.

- Vi har høj status, og hvad ville der mon være sket, hvis de en dag var ankommet, mens der ikke var nogen på kontoret? Ville de så bare have stukket hovedet ind i stalden? Jeg tror, de sidste kroner man kan spare på transporten kan risikere at koste dyrt, siger han.

SPF tilbød også at udarbejde de papirer, der kræves, når man vil eksportere, men det tilbud afslog Kristoffer Serup Hald. I stedet anmelder han selv transporten og bestiller dyr-læge til syn af dyrene.

- Jeg kan spare 80.000 kroner om året ved at gøre det selv i stedet for at lade SPF ordne det, siger han.

Papirarbejdet tager i dag kun 20 minutter pr. transport, men det har været en udfordring at lære systemet at kende og blive oprettet de rigtige steder. Og man skal ikke forvente hjælp fra Fødevareregionen.

- Mit næste skridt er at besøge de aftagere, jeg endnu ikke har mødt. Jeg tror, man skal prioritere at se hinanden lidt an. Jeg har aldrig haft problemer med at levere grise til de aftagere der har været på besøg her, og jeg er sikker på, at de småting der har været med den anden aftager hurtigt kan løses, når vi får sat ansigt på hinanden, siger Kristoffer Serup Hald og glæ-der sig til selv en dag at tage turen sydpå. ■

- Nogle af dem havde en forudindtaget holdning om, at vi prøvede at snyde dem, for eksempel ved at oplyse dyrenes vægt 5 kg lavere, end den var i virkeligheden, så der kunne komme flere dyr på bilen. Det var der åbenbart andre der gjorde. Min erfaring er, at hvis man er ærlig over for dem, så fungerer sam-arbejdet fint. - Jeg havde frygtet, at de ville være fuldstændig krakilske, og i starten var jeg også nogen gange ved at koge over og spurgte: Hvad skal det til for? Men det bedste man kan gøre er at slå koldt vand i blodet og til en vis grænse spille med efter deres regler. Det er lidt ligesom med børn – man skal vælge sine kampe med omhu. Der ligger meget i, hvordan man kommunikerer. Selvfølgelig skal der være ting, man ikke finder sig i, men man må prøve at lægge bånd på sig selv. Ellers opstår der mange misforståelser, siger Kristoffer Serup Hald.

Spar 80.000 kr. på papirarbejdetOgså samarbejdet med transportørerne viste sig at kræve en fast hånd. I dag kører SPF eller det tyske transportfirma Dirk Schultz alle grisene, men i starten kunne SPF finde på at benytte underleverandører, som langt fra levede op til standar-den.

- Dengang kunne østeuropæiske chauffører finde på at ankomme i biler, der hverken var blevet vejet eller strøet, og som var helt bundfrosne. Og så kunne embedsdyrlægerne stå at kigge på, at tingene blev ordnet, men de skrev regninger ud på 343 kroner pr. påbegyndt kvarter, siger Kristoffer Serup Hald.

Kristoffer Serup Hald er 32 år.

Han er 2. generation på gården og overtog bedrif-ten i marts 2007.

Umiddelbart efter overtagelsen gik han i gang med at bygge et nyt anlæg til 670 søer med 30-kgs pro-duktion. Besætningen har højeste sundhedsstatus, hvilket den har haft siden august 2007.

Marts 2008 forlod de første 30-kgs grise ejendom-men. 85 % af grisene blev afsat til to danske afta-gere, mens de resterende 15 % blev solgt til pulje-notering gennem SPF.

Sommeren 2010 opsagde de danske aftagere afta-lerne pga. uenighed om priserne, og Kristoffer Serup Hald har siden efteråret 2010 solgt sine ca. 20.000 30-kgs grise til tyske aftagere.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

18

Men hvad er deres forestilling om moderne landbrug? Hvad kan vi forvente, hvis De Grønne får endnu mere indflydelse?

Partiets politikere, der er medlemmer af den tyske forbunds-dag (Bundestag), er i gang med at afstemme deres ideer om landbruget. Sandsynligvis i uge 23 vil politikerne officielt ved-tage en fælles holdning. Deres holdninger indeholder:

• Ifremtidenskalmankuntilladedeopstaldningsformer,hvor dyrene kan følge deres naturlige adfærd. Derfor kræ-ver De Grønne, at alle nye stalde og staldinventarer skal godkendes af myndighederne. Nybygninger skal kun støt-tes, hvis producenten vil holde maks. 16,6 slagtesvin, hhv. 200 smågrise pr. hektar og holde dyrene i særligt dyreven-lige rammer.

• Tandslibningskalforbydes.

• Halekuperingskalforbydes.

• Generellebetingelserskalforbedres,dvs.færredyrpr.besætning, mere halm, mere dagslys og større areal for alle dyrearter.

• Kastrationenudenbedøvelseskalforbydesidennærmestefremtid.

• Transporttiderskalbegrænsestilfiretimerog200kmiindland og otte timer for grænseoverskrivende transporter. I EU skal det bestemmes, hvordan dyretransporter skal indrettes. Indtil det er muligt, skal man sætte nationale standarder.

• Avlssystemetskalreformeres.Avlsmåletskalværeatfåraskeog robuste dyr og ikke at forkorte opdrætningsperioden. For at kunne nå dette mål, skal der defineres avlskriterier som maksimal daglig tilvækst eller en minimal opdræt-ningsperiode.

I kamp om vælgerstemmer overtager også politikere fra andre partier en del af disse holdninger. Så selv hvis ”De Grønne” ikke kan øge deres indflydelse, vil der højst sandsynligt komme nye standarder for dyrevelfærd i Tyskland. Og når disse standarder bliver en del af det tyske QS-system, bliver disse også relevante for Danmark.

Kilde: TopAgrar online

det tyske parti „de Grønne“ kræver mere dyrevelfærd

Partiet ”De Grønne” har for tiden medvind i Tyskland. Ifølge de seneste meningsmålinger

er De Grønne i flere delstater det næststørste parti. I delstaten Berlin ville partiet endog få

de fleste stemmer, hvis der var valg på søndag.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

19

Europæisk svineproduktion bliver de kommende år kende-tegnet ved endnu hårdere konkurrence lande og producenter imellem. Selvom svineproduktionen i adskillige EU-lande har meget langt igen, før de kan leve op til reglerne om løsgående drægtige søer i 2013, melder EU-kommissionen klokkeklart ud: Den omdiskuterede deadline står ikke til diskussion. Samtidig peger tal fra EU-kommissionens statistikbureau, Eurostat, på, at op mod en tredjedel af søerne i Europa vil være væk allerede i 2015. Det er et voldsomt stort tal, hvilket afspejler det hårde udskilningsløb, vi går i møde. For dem der overlever og når lyset for enden af tunnelen, vil kampen være alle anstrengelserne værd. Om så kun halvdelen af produk-tionsnedgangen skulle blive realiseret, burde det være mere end rigeligt til at udløse de længe ventede prisstigninger. Men for dem der ikke når målet, bliver den kommende tid knap så munter. Og selvom stemningen som sædvanlig var god på årets EPP-kongres, som midt i maj blev afholdt i den tyske by Münster, var alle klar over, at situationen er alvorlig. Vores udgangspunkt i Danmark er umiddelbart godt. Vi er langt foran de fleste andre lande på områder som dyrevelfærd og effektivitet, men det har bestemt ikke været gratis. Vi slæber rundt på en astronomisk gæld, og derfor er det tvingende

nødvendigt, at vi meget snart kommer til at høste frugten af vores store investeringer. Vi kan derfor kun være tilfredse med, at EU-kommissionen melder så klart ud, som tilfældet var på EPP-kongressen.

vis hvad i kanDer var 300 deltagere fra 13 forskellige lande på årets kongres. Udover de dystre meldinger fra EU kunne de mange tilhørere også lægge ører til flere indlægsholdere, der opfordrede svine-producenterne til at optræde mere offensivt i forhold til både omverdenen og de politiske beslutningstagere.

- I skal sørge for at være til stede der, hvor de nye reg-ler bliver diskuteret, sagde Laurence Bonafos, der er EU-kommissionens talsmand på dyrevelfærdsområdet.

- Og I skal sørge for at fortælle omverdenen og forbrugerne, hvad det er I gør, og at I knokler mere end de fleste for at over-leve, tilføjede hun.

Umiddelbart forinden havde Torsten Staack, direktør for den tyske svineproducentorganisation, ISN, argumenteret for nogenlunde samme synspunkt. Han indledte sit ind-læg med at vise den tyske dyreværnsorganisation Deutscher Tierschutzbund’s seneste kampagnefilm. Filmen viser en ung,

Med european pig producers i Münster

Også i Tyskland er diskussionerne om dyrevelfærd og samfundsaccept meget aktuelle. Deltagerne på årets EPP-kongres fik et indblik i, hvordan

tyskerne håndterer disse problemstillinger, da de besøgte den tyske forsøgsgård Haus Düsse, hvor man blandt andet forsker i, hvordan man kan

undgå at kupere haler og hvordan man håndterer løsdrift i diegivningsperioden. For de fleste af EU’s svineproducenter bliver den økonomiske

udfordring dog nok den største de kommende år.

20

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

smuk kvinde, der smider tøjet og smyger sig ind under dynen til en forventningsfuld ung mand. Et øjeblik efter trækker kvinden under dynen en kniv, og der lyder et skrig. Derefter en sort skærm med teksten: Ingen kastration af smågrise uden bedøvelse. Filmen udløste latter i forsamlingen, men direktø-rens eget budskab var knap så morsomt:

- Der er et vidensgab mellem forbrugere og landmænd. Forbrugerne ville behandle jer meget bedre, hvis I gjorde en indsats for at fylde det vidensgab, sagde Torsten Staack.

Dermed satte både han og EU's dyrevelfærdsordfører fokus på den lidt negative holdning, der er til svineproduktion over-alt i Europa. Det opløftende ved indlæggene var, at begge tale-re var overbeviste om at især bedre kommunikation ville gøre en stor forskel, og også på dette område er vi som bekendt godt i gang med arbejdet både med vores eget projekt Åben Stald samt Landbrug & Fødevarers store imagekampagne.

Kostbart kødDagens sidste indlægsholder, Professor Dr. Dr. Thomas Roeb fra Bonn-Rhine-Sieg University of Applied Sciences, tog fat på et mere håndfast emne og beskrev, hvordan discountkæderne erobrede større og større markedsandele og nu var domineren-de i hele EU, bortset fra England. Hans pointe var, at konkur-rencen var benhård og avancerne på de enkelte produkter der-for meget små. Discountkæderne kiggede sig derfor omkring efter andre muligheder for at tjene penge, og en af de gode

forretninger, de havde fået øje på, var kødforædling, hvilket man derfor kunne forvente, at de var interesseret i at investere mere i. Også på dette område har de danske landmænd været fremsynede og ejer som bekendt selv slagterierne og store dele af kødforædlingen, selvom nogle landmænd nok vil påstå, at de ikke mærker meget til det på afregningen.

Efter at have besøgt det store tyske slagteri Tönnies dagen efter, var de færreste i tvivl om, at i hvert fald nogle af de tyske slagterier godt kan tjene penge og samtidig tilbyde en konkur-rencedygtig notering. At det så til en vis grad er betinget af billig arbejdskraft til timelønninger helt ned til 7,5 euro pr. time er en anden historie. Men det er svært ikke at blive en smule imponeret over, hvor effektivt det store slagteri er skruet sammen. Nærmest som små arbejdsmyrer småløber de mange ansatte rundt mellem hinanden i et meget effektivt system, der resulterer i, at man alene på fabrikken i Rheda på kun én kæde slagter cirka 140.000 grise om ugen. Søer og slagtesvin drøner ind på samme kæde, og det tager i gennemsnit 18 minutter at slagte og udbene et svin, men fabrikken foretager også en høj grad af forædling, og fra et levende svin træder op på rampen, til det igen forlader fabrikken som færdigpakket middagsret tager det 20 timer. Det er den form for effektivitet vi skal kunne matche, hvis det fortsat skal kunne betale sig at slagte svin i Danmark. Man kan mene, at eksempelvis de lave tyske timelønninger er unfair konkurrencebetingelser. Det er det også, men det løser bare ikke udfordringen. ■

Med european pig producers i Münster

21

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

Nyt fra VSP Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

pattegrisedødeligheden er politianmeldtSom en del svineproducenter sikkert så i DR1 har Enhedslisten valgt at politianmelde VSP, fordi de mener, at avl for øget kuldstørrelse giver alt for høj pattegrisedødelighed, og det der-med er en overtrædelse af dyreværnsloven.

Det er vi naturligvis kede af, da vi hverken finder det rimeligt eller rigtigt. Avl efter flere grise pr. kuld har været en kæmpe succes, men det har desværre også medført en stigning i antallet af døde pattegrise.

Men det er vel og mærke totalfødte, dvs. både levendefødte og dødfødte, og det er især de dødfødte, der er steget, hvilket vi også har erkendt og taget initiativer til at rette op på med at avle for overlevelse (LG5).

Med hensyn til dødeligheden i diegivningsperioden har dødelighedsprocenten derimod ikke udviklet sig alarmerende.

VSP anerkender, at det vil være et fortsat fokusområde for dyreværnsorganisationer og politikere, og i svinesektoren har vi derfor en erklæret målsætning om at få andelen af dødfødte og døde i farestien til at falde fra 24 pct. til 20 pct. i løbet af de næste 10 år.

At det er et realistisk mål viser de seneste tal fra både avls-systemet og fra produktionsbesætningerne.

Håb om halveret dødelighed i avlssystemet på ti årDødeligheden i 2004 var i gennemsnit 21 pct. og 23 pct. af det samlede antal fødte grise i første kuld fra Landrace- og Yorkshire-søer i avls- og opformeringsbesætningerne. I dag er dødeligheden faldet til i gennemsnit 15,4 pct. og 16,9 pct. for første kuld nyfødte grise fra de to racer.

I tal betyder det, at der i dag er knap 2,4 døde grise ud af hvert kuld mod næsten 3 døde grise i 2004, og det samtidig med, at kuldstørrelsen er steget markant.

Vi har en begrundet tro på, at hvis denne udvikling fortsæt-ter, så står vi i bedste fald med en halveret dødelighed i avlsbe-sætningerne over en tiårig periode.

produktionen er også på rette vejDen spådom tegner også lovende for dødeligheden i produkti-onsbesætningerne, hvor der endnu ikke er sket et så markant fald i dødeligheden.

Men de seneste E-kontroltal viser, at kurven er knækket, idet der er sket et fald fra totalt 24,2 pct. døde pattegrise i 2009 til 23,9 pct. i 2010.

I 2010 er der i gennemsnit fravænnet 28,1 gris pr. årsso,

hvilket er en fremgang på 0,6 gris på bare ét år, og dødfødte er samtidig faldet fra 1,9 til 1,8 pr. kuld.

Ud over genetikken spiller management naturligvis også ind. Ser vi på de 25 pct. Bedste, får de 16,9 totalfødte pr. kuld mod 15,7 i den ringeste gruppe. Men det interessante er, at antallet af dødfødte er 1,8 hos begge grupper, og antallet af døde i diegivningsperioden er 1,9 hos de bedste og 2,3 hos de ringeste. Så selvom man får flere pattegrise pr. kuld, kan man godt have en lavere dødelighed.

uddrag af enhedslistens politianmeldelse mod VSp§ 17, stk 1 i bekendtgørelse 707 om mindstebeskyttelse af landbrugsdyr, hvor det fremgår, at der ikke må anven-des naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst eller varigt men eller væsentlig ulempe.

1. Siden 1992 at have avlet målrettet efter større kuld, der har resulteret i at danske søer har opnået en af verdens højeste kuldstørrelser, men samtidig også verdens højeste pattegrisdødelighed. Konkret dør der ca. 25.000 patte-grise om dagen.

2. Der er en klar og veldokumenteret sammenhæng mel-lem kuldstørrelse og andel af døde grise i kuldet, hvorved avlen er den direkte årsag til den høje pattegrisdødelig-hed.

3. Det er dokumenteret, at de levendefødte pattegrise dør en lidelsesfuld død, og at de lider op til et døgn inden de dør. Grisene dør af kulde (de er svage pga. de store kuld-størrelser) eller sult (fordi soen føder flere grise end der er patter til, så alle pattegrisene ikke kan få mad).

Ovenstående fremgår af en nylig rapport om pat-tegrisdødelighed fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet. Rapporten er bestilt af Fødevarestyrelsen.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

22

Miljøansøgninger for 2013-besætningerDe iværksatte anmelderordninger og de muligheder der ligger i dem kan hjælpe nogen. Men disse løser langt fra alle problem-stillinger i forbindelse med omlægning til løsgående drægtige søer.

Udvidelse af et dyrehold, nyetablering eller en gennemgri-bende renovering af en stald vil dog altid kræve fuld miljø-godkendelse af husdyranlægget, og derfor er der et meget stort behov for, at alle nødvendige tilladelser og godkendelser i for-bindelse med ansøgningerne til løsgående søer i 2013 hurtigt falder på plads.

Efter at sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser ikke længere har nogen øvre grænse, vokser puklen af sager hos både kommuner og Natur- og Miljøklagenævnet sig bekym-rende stor.

VSP er bekendt med at en række kommuner har god frem-drift i deres sagsbehandling. Modsat er vi også bekendt med, at en række kommuner har en meget langmodig og utilfredsstil-lende fremdrift.

Fra en landmand har opnået miljøgodkendelse, vil det i langt de fleste tilfælde kræve op mod et år at gennemføre selve udbygningen af husdyranlægget. Derfor er der kun resten af 2011 til at afslutte den kommunale godkendelsesproces eller at få afsluttet sagen i Natur- og Miljøklagenævnet.

Det vurderes, at der i forhold til 2013-problematikken i øjeblikket ligger mere end 100 uafsluttede godkendelsessager i kommunerne, mens der formentlig ligger mindst 60 endnu uafsluttede sager i Natur- og Miljøklagenævnet.

Videncenter for Svineproduktion har pt. tæt kontakt og dialog for at påpege vigtigheden af at få behandlet sagerne hurtigt, eller at sager om nødvendigt vedrørende løsgående søer prioriteres, så de berørte svineproducenter har en mulighed for at tilpasse og imødekomme EU’s velfærdskrav fra 2013.

Konsekvensen af en fortsat langsom sagsbehandling i visse kommuner eller fortsat manglende prioritering i Natur- og Miljøklagenævnet vil betyde, at en række svineproducenter vil stå med et ulovligt produktionsanlæg den 1. januar 2013. Producenterne vil ydermere have svært ved at afsætte en ulovlig produktion af smågrise og vil desuden få en lavere afregnings-pris på slagteriet som følge af mistet DANISH-certifikat.

Sagspuklens udviklingDen 6. februar 2009 indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes sagsbehandling på husdyrområdet. Denne afta-le betød, at kommunerne formåede at afgøre mere end 1.400 godkendelsessager efter husdyrloven i de første tre kvartaler af 2010.

Siden aftalen ophørte og hermed også kravet om en maksi-mal sagsbehandlingstid, har vi fra erhvervets side oplevet, at en række kommuner nedprioriterer dette sagsområde. Fx blev der i fjerde kvartal af 2010 kun afgjort 135 sager, mens der i første kvartal af 2011 er afgjort 206 sager og det samtidigt med, at kommunerne i disse to kvartaler modtog 862 nye ansøgninger.

I 2010 modtog Miljøklagenævnet 668 nye sager på husdy-rområdet, mens nævnet kun afsluttede 332 sager med en gen-nemsnitlig sagsbehandlingstid på 443 dage. Ydermere blev 53 pct. af de afgjorte realitetsbehandlede sager ophævet og hjem-vist til fornyet behandling i kommunen.

Derudover er en række sager påklaget tilbage i 2008 endnu ikke afsluttet, ligesom sagspuklen i Natur- og Miljøklagenævnet 1. januar 2011 var på 818 uafsluttede hus-dyrsager.

Her skal Miljøministeren have ros for at ville rydde op i puklen af gamle miljøansøgninger med prioritering af yderli-gere 25 mio. kr. til en task force til oprydning, hvilket også er nødvendigt, når man ser på antallet af sager, der venter på en afgørelse. Vi bakker op om det ekspertudvalg, der har set på hele området, når de siger, at hjemvisningsregler bør præciseres, og at alle sager – uanset alder – kører efter ensartede sagsgange og med entydige målsætninger for sagsbehandlingstid. Det vil gøre det lettere for alle.

50 dages ordinationsperiode for antibiotikaEfter indførelsen af mulighed for 9 årlige sundhedsrådgiv-ningsbesøg i den bedste gruppe har det vist sig hensigtsmæssigt med en forlænget ordinationsperiode for antibiotikaanven-delse for at få praktikken i hverdagen til at gå op. Det har Fødevarestyrelsen anerkendt og derfor lavet om på reglerne, så der fremover er mulighed for behandling i op til 50 dage efter hvert dyrlægebesøg i stedet for tidligere 42 dage. • Sammenmedændringerneafordinationstidenændres

kategoribetegnelserne: • GodlandmandspraksisændrestilAlmindeligrådgivning• TilfredsstillendelandmandspraksisændrestilEkstraråd-

givning• MindregodlandmandspraksisændrestilSkærpetrådgiv-

ning

Kongressen er årets firmaudflugt!Sæt et stort kryds i kalenderen den 25 - 26. oktober 2011! Her afholdes som vanligt Kongres for Svineproducenter i Herning.

Vær opmærksom på, at vi nu har indført en stærkt reduceret pris for medarbejdere takket være sponsorstøtte fra en række firmaer.

Samtidig er der lavet et spor med engelske foredrag med en praktisk vinkel, så fremmedsprogede medarbejdere også får noget ud af at deltage.

Endelig skal det også med i overvejelserne, at der ikke er Agromek i år.

Alt i alt giver det god mening for svineproducenter og driftsledere allerede nu at tage Kongres 2011 med i planlæg-ningen og gøre det til årets faglige og sociale højdepunkt for flest muligt af medhjælperne. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

23

Skuldersår hos søer har i relation til straf været i fokus i det forgangne årti med op- og nedture, uklarhed i retsstillingen m.m., næsten som en drejebog, men en afklaring synes nu på vej.

”Kapitel 1”, før november 2003Indtil november 2003 blev skuldersår hos søer betragtet som en konsekvens af opstaldningsforholdene i drægtigheds- og farestalden, og som ikke havde myndighedernes opmærksom-hed. Det betragtedes som et nødvendigt onde.

”Kapitel 2”, november 2003 – juni 200821. november 2003 blev ”dag til nat”, efter at en dyrlægestu-derende havde skrevet et speciale om inddeling af skuldersår i grader efter alvor, en undersøgelse, der udelukkende var baseret på udskårne skuldersårsblade fra slagterierne. Det var vete-rinært set sikkert et udmærket stykke arbejde, men der hvor kæden hoppede af for den studerende var, at han drog den juridiske konklusion, at skuldersår af grad 3 og 4 var strafbare overtrædelser af dyreværnsloven – en vurdering, der kun kan foretages af en erfaren jurist, og en vurdering som forudsætter, at den udskårne knogle afspejler billedet på den levende so i besætningen.

Nu er det jo tilgiveligt at fejle i ”ungdommens vår”, men hvad der ikke er tilgiveligt er, at Fødevarestyrelsen annekte-rede specialet og ”ophævede det til lov” ved den 21. november 2003 at udsende en meddelelse til samtlige dyrlæger om, at skuldersår af grad 3 og 4 var groft uagtsomme overtrædelser af dyreværnsloven, som skulle politianmeldes – en meddelelse, der dog inden for de næste 2 år måtte modificeres flere gange, hvilket i sig selv dokumenterer, at den første meddelelse hvilede på et fagligt spinkelt grundlag.

Med denne meddelelse blev flere hundrede skuldersår i årene derefter anmeldt til politiet, både skuldersår konstateret i besætningen, ved levende syn på slagteriet, og i tilfælde hvor det først blev konstateret efter slagtningen, og stort set lige så mange blev dømt – det skulle senere vise sig at være ”justits-mord” – og mange valgte at betale, hvor det igen skulle vise sig, at det skete i urigtig formening om skyld.

”Kapitel 3”, den 8. juni 20088. juni 2008 afgjorde Vestre Landsret fire principsager om strafansvar for skuldersår og konkluderede på grundlag af en faglig rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet, at den eksisterende patologiske gradskala var uegnet til at afgøre strafspørgsmålet, da skalaen var udviklet på døde slagte-kroppe og ikke egnede sig til overførsel på levende dyr.

Med dette resultat blev en række domme genoptaget og omgjort, og et stort antal ”frivilligt” betalte bødeforlæg refun-deret.

”Kapital 4” - status i dagEfter denne ”begmand” måtte Fødevarestyrelsen udsende nye retningslinjer for anmeldelse af skuldersår. Det skete den 9. juli 2008 (allerede en måned efter dommene), og det er i princippet disse retningslinjer, der følges i dag for indgivelse af politianmeldelse og til dels for domstolenes vurdering af straf-ansvaret.

Meddelelsen gik i korte træk ud på, at skalaen opretholdtes, for så vidt angår grad 4, det vil sige, at der i disse tilfælde skal indgives anmeldelse for grov uforsvarlig overtrædelse af dyre-værnsloven – denne udmelding kom, selv om landsretten en måned inden havde underkendt gradskalaen, og selv om Det Veterinære Sundhedsråd flere gange har udtalt, at man ikke på levende dyr klart kan skelne mellem grad 3 og 4!!

For så vidt angår grad 3, fremgår det, at der normalt ikke skal ske anmeldelse, hvis skuldersåret er afhelet, fordi det kan være udtryk for, at dyret har fået passende behandling, men det fremgår ikke, om der skal indgives anmeldelse ved ikke afhelede skuldersår. I en tidligere meddelelse har Fødevarestyrelsen udtalt, at skuldersår grad 3 ”henhører til spe-cielle former for uforsvarlig behandling af dyr”, uden at oplyse, hvad dette kryptiske udsagn dækker over. Også her fastholdes den underkendte gradskala og udmeldingen om, hvornår der skal ske anmeldelse er særdeles uklar.

Uanset om det er den ene eller den anden grad, stilles der skærpede krav til dokumentation for anmeldelse, og disse krav vil også være vejledende for, om der kan ske domfældelse. Således skal skuldersåret være nøje beskrevet og visualiseret

Skuldersår– the never-ending story?Lidt historik – status i dag – fremtiden

Af advokat Uffe Baller, Interlex Advokater

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

24

En nyt sæt kriterier for håndtering

af skuldersår er på vej til at blive

implementeret. Den nye skala

vil forhåbentlig gøre det lettere

for svineproducenterne og deres

medarbejdere at afgøre, hvordan

et sår skal vurderes og behandles

i besætningen. Med lanceringen

af den nye skala skulle der også

meget gerne være større overens-

stemmelse mellem vurderingerne

af dyrene i levende live og på slag-

tegangen.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

25

at skuldersår, der i levende live eller post mortem konstateres til grad 3, men som er ophelede, normalt ikke anses for overtrædelse af dyreværnsloven, - og

at begyndende skuldersår (hvad det så end er) ikke er dyre-værnsmæssigt uforsvarlige forudsat, at de håndteres i besætningen ved tildeling af måtter og spray og overføres til sygesti, hvis det ikke hjælper.

”Kapitel 5”, fremtidenDen arbejdsgruppe der var nedsat af Justitsministeriet og underkendte den patologiske skala anbefalede samtidig en handlingsplan for forebyggelse og behandling af begyndende skuldersår, og at der indførtes en operativ skala på besætnings-niveau, det vil sige kriterier, der kan håndteres af producenten og hans medarbejdere – og ikke en skala på ”laboratorieni-veau”, som firegradsskalaen var.

Dette arbejde har stået på indtil efteråret 2010, hvor arbejdsgruppens faglige arbejde blev afsluttet med en rapport om behandling og forebyggelse af skuldersår og anbefaling af en skala baseret på skuldersårets størrelse, hvor

• Ingenellerubetydeligtskuldersåreringenhudforandringereller hudforandringer < 2 cm.

• Letskuldersårerskuldersår>2cmderikkeeretsværtskuldersår.

• Sværtskuldersårerskuldersår>5cmogeromgivetafenfortykket rand.

I arbejdsgruppen sidder såvel repræsentanter for Fødevare-styrelsen, Dyrlægeforeningen og den professor på KU Life (tid-ligere KVL/Landbohøjskolen), som ellers havde stået ”fadder” til den veterinærstuderendes firegradsskala, så trods forskelligt syn på skuldersårsproblematikken er man altså kommet frem til et fælles resultat, der derfor må forventes implementeret.

Men netop implementeringen mangler, det vil sige den poli-tiske vedtagelse og retlige udformning, det vil sige den juridi-ske beskrivelse af de regler, der skal iagttages og sanktionerne, hvis det ikke sker. Implementeringen forventes at ske i løbet af sensommeren/efteråret 2011, men det er p.t. ikke muligt at oplyse hvorledes.

Konklusionen på spørgsmålet om, hvorvidt skuldersår er ”the never-ending story”, er tilsyneladende et nej, for med oven-nævnte handlingsplan skulle der være sat et længe tiltrængt punktum for uklarhed om retsstillingen ved strafansvar for skuldersår hos søer, men det afhænger naturligvis af, hvor klart og endeligt de nye regler udformes. ■

ved billeder i levende live, undersøgelsen skal foretages ved palpation og nøje beskrivelse af hævelse og forskydelighed af huden og for eventuelle fund af blottet knoglevæv, og endelig skal undersøgelsen foretages med særlig henblik på en klinisk vurdering af hele soen og dens smertepåvirkning, som jo er det afgørende for, om dyreværnsloven er overtrådt.

Følger domstolene så de nye retningslinjer fra Fødevarestyrelsen? - Både ja og nej:

Siden medio 2008 har jeg modtaget gennemsnitligt to sager om måneden med politianmeldelse for skuldersår hos søer. Sagerne trækker typisk længe ud, fordi de ikke er højt priorite-rede ved anklagemyndigheden, og derfor har jeg til dato kun fået afgjort fire sager i retten, men jeg er bekendt med, at der uden min medvirken foreligger en del domfældelser.

I de fire sager jeg har ført til doms er der sket frifindelse i to og domfældelse i to. I denne sag blev der dømt for grov uagtsomhed ved et skuldersår, der post mortem blev vurderet til grad 4, men ikke ved den levende kontrol, fordi embeds-dyrlægen ikke med sikkerhed kunne skelne mellem grad 3 og 4, og så kan landmanden naturligvis heller ikke. Hvis der skulle ske domfældelse, kunne det derfor højst være for simpel uagtsomhed, hvor bødetaksten er lavere. Dommen er anket til landsretten med faglig og økonomisk støtte fra Danske Svineproducenter. Også den anden tabte sag er anket.

I en række af de sager, jeg har haft ved domstolene, har anklagemyndigheden valgt ”i 11. time” at meddele påtaleopgi-velse, det vil sige at frafalde sagen.

Retsstillingen er i dag uklar: Den tidligere gradskala er under-kendt af domstolene men søges fortsat anvendt af fødevaremyn-dighederne, og en erstatning for gradskalaen er endnu ikke imple-menteret, så man står i et slags ”tomrum”: Skal man anvende den patologiske skala eller ikke, og hvis ikke hvilke regler gælder så?

Ingen kan give et klart svar herpå, hverken Fødevarestyrelsen, embedsdyrlægerne, praktiserende dyrlæger eller domstolene for den sags skyld – en sådan uklarhed er rets-sikkerhedsmæssigt helt uacceptabel.

Det ligger dog fast, at alvorlige skuldersår ikke er dyreværnsmæssigt forsvarlige,

men ingen kan give en præcis afgrænsning af, hvad alvorlig er,

Skuldersår

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

26

På medlemsmøderne fortæller I blandt

andet, at der er sket en effektivitetsstigning

på næsten to grise pr. årsso fra 27,3 grise

pr. årsso til 29,2 pr. årsso. Kan stigningen

dokumenteres?

Både i 2010 og 2011 gennemførte foreningen spørgeskemaun-dersøgelser blandt medlemmerne for at klarlægge svineprodu-centernes fremtidsplaner. Et af spørgsmålene var, hvor mange grise pr. årsso man producerer i dag, og i 2011 lå gennemsnit-tet på 29,2 grise pr. årsso mod 27,3 året før.

I undersøgelserne indgår i alt 433 besvarelser i 2010 og 464 besvarelser i 2011, hvilket svarer til en responsrate på over 50 procent. Undersøgelserne er dermed repræsentative og resulta-terne er statistisk sikre.

I begyndelsen af juni offentliggjorde også VSP statistik på effektivitetsfremgangen i soholdet. Ifølge deres tal var der sket en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso i 2010 til gennemsnitligt 28,1 fravænnede grise pr. årsso. Tallene bygger på data, der via de lokale rådgivningscentre er indsamlet fra brugere af både AgroSoft og DLBR SvineIT.

Det er svært at sige, hvorfor de to undersøgelser ikke når frem til samme resultat, men en afgørende forskel er, at kun besætninger på over 200 søer indgår i vores undersøgelse. Vi har ingen grund til at tvivle på medlemmernes egne besvarelser og vil nøjes med at ønske tillykke med de gode resultater.

Jeg eksporterer 30-kgs grise og undrer

mig over, at produktionsafgiften er steget

fra 1,20 kroner til 1,90 kroner.

Hvorfor er afgiften steget?

Det korte svar er, at produktionsafgiften er steget for at finan-siere vask og desinfektion af lastbilerne ved grænsen.

Den 1. december 2010 afskaffedes reglen om, at alle biler som har fragtet klovbærende dyr skulle vaskes ved grænsen. Som erstatning for reglen indførte branchen sit eget sæt regler under navnet DANISH transportstandard, hvilket indebar at alle lastbiler fortsat bliver vasket og desinficeret ved grænsen. Udgifterne til ordningen blev i første omgang betalt udeluk-kende af de grise, der blev eksporteret, og derfor steg produkti-onsafgiften i første omgang til 1,90 kroner.

Pr. 1. juni 2011 er produktionsafgiften faldet til 1,55 kroner, fordi der er opnået enighed om, at også de grise som ikke bli-ver eksporteret har glæde af den smittebeskyttelse ordningen garanterer for. I alt bliver der nu opkrævet 35 øre pr. gris til ordningen, og pengene bliver opkrævet enten når dyret ekspor-teres, eller når det bliver kørt på slagteriet. SVIN

EPRO

DU

CENTEN

3 • 2011

27

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108

TB&

Co

7580

228

8

Software tilsvineproducenter

Vi har løsningen – det er nemmere end du tror

WinSvin• EDB-program til svinepro-

ducenter samt rådgivere.

• Planlægning, manage-ment styring, kontrol, simulering og analyse.

• Medicinregnskab.

• Integration til håndtermi-nal, transponderfodring og fodercomputere.

• Avanceret analyseværktøj med 3 dimensionel grafik.

• Besætningssammen-ligning.

PocketPigs• Håndterminalprogram til

Windows CE.

• Sikrer at alle relevante so-, smågrise- og slagtesvinedata er lige ved hånden.

• PocketPigs gør det nemt at bruge arbejdslisterne til: – Medicinregistrering – Drægtighedstest – Kuldudjævning – Foderjustering

• Automatisk opdatering af data i WinSvin via trådløs net eller GPRS (biltlf.)

MultiReader• Aflæsning af elektroniske

øremærker.

• Trådløs kommunikation med Pocket PC (via

Bluetooth).

• Dyrets information vises på MultiReaderens

display samt det pågæl-dende sokort på Pocket PC’en.

• MultiReaderen gør

det nemt at bruge arbejds-listerne i Pocket PC’en.

Mere end 20 års erfaring i udvikling af softwareløsninger tilsvineproducenter, konsulenter og grovvarebranchen.

AgroSoft®

Tlf.: 76 90 22 22 • Fax: 75 80 17 77 • www.AgroSoft.dk

svineproducenten juni 2011

Documents