swim refleksionsrapport

Trenz Pruca Rapport om slotte, Side 1

SWIMRefleksionsrapport

Daring Ducks of Mystery

Søren Hugger MøllerRahuvaran Pathmanathan

8. sem. InformatikAalborg Universitet - Maj 2010

Denne refleksionsrapport tager udgangpunkt i vores refleksioner og erfaringer fra IEC-kurset, som blev afholdt den 18. & 19. marts 2010 på Aalborg Universitet i studieenhedskurset Software Innovation Methods (SWIM).

2010

1. DelI artiklen The physical Context of Creativity beskriver Tore Kristensen, hvorledes kreativitet har betydning i det fysiske rum, og i artiklen inddrager han Graham Wallas’ model for hvorledes en kreativitetsprocess kan inddeles i fire forskellige faser. Til disse faser, er der yderligere knyttet fire underfaser, men vi ser bort fra disse i denne refleksionsrapport. De fire overordnede faser vil vi kort beskrive i dette afsnit, hvor vi samtidig vil reflektere over dem i forhold til vores IEC-proces.

Den første fase som Wallas beskriver er “The Preparation Stage”, hvor han beskriver hvorledes det er vigtigt at alle medlemmerne i gruppen har samme indstilling til og forståelse for kreativitetsprocessen, inden den påbegyndes. Denne fase er derfor til for at få organiseret information og så vidt muligt, gøre det tilgængeligt for hele gruppen – hvilket vil resultere i at gruppens medlemmer får en fælles forståelse og mål for de næste trin i kreativitetsprocessen. Værktøjer som kan bruges til denne vidensdeling kunne for eksempel være personlige computere, opslagstavler og litteratur som er tilgængelig for hele gruppen. En anden ting som Wallas også beskriver er vigtigt i denne fase er at give individet plads til at forberede sig både alene og sammen med andre og denne fase kan varierer alt efter hvor meget tid det tager før gruppens medlemmer er klar til at gå videre i processen.

I forhold til vores IEC-proces havde gruppen på forhånd derhjemmefra læst de materialer der var til rådighed på nettet omkring workshoppen. Da vi blev inddelt i grupperne, satte vi os ned og afsatte ca. 10 minutter til at læse opgavebeskrivelsen igennem hver for sig, så vi alle fik os en fælles forståelse for det videre forløb. De næste to processer, brainstorming og backward mapping, var på samme måde med til at skabe et overblik og en fælles forståelse i det videre forløb.

Den næste fase Wallas beskriver er “The Incubation Stage”, hvor han beskriver forskelligheden blandt mennesker i forhold til kreativitet. Nogle kreative mennesker er bedst overladt til sig selv i sådan en fase, mens andre søger selskab og i fællesskab med andre er kreative. I sådanne tilfælde hvor flere er kreative sammen, er det behov for et medium at kommunikere igennem og i mange tilfælde bliver opslagstavler brugt til dette.I vores forløb havde vi forskellige måder at gribe tingene an på. Nogle gange sad vi i gruppen med blikket rettet mod en fælles kommunikationsplatform, f.eks. en tavle. Ikke alle deltog aktivt i den diskussion der var ved tavlen og dermed blev der automatisk gjort plads til de personer, som er kreative når de er for sig selv og ikke psykisk er i selskab med andre.

Den tredje fase er “The Insight Stage”, som er det tidspunkt hvor en ide endelig kommer til udtryk, og for alle medlemmerne i gruppen forstås som en aha-oplevelse og en fælles forståelse for ideen på et individuelt plan.I vores forløb var der ikke mange deciderede aha-oplevelser i starten, da den første tid hovedesagligt gik med at forstå processen, men jo længere vi kom hen i forløbet kom disse små aha-oplevelser hos de enkelte gruppemedlemmer, som dermed blev processen gjort mere forståelig.

SWIM Refleksionsrapport Side 2

Den sidste fase “Elaboration and Evaluation”, er hvor der laves en opsamling og evaulering af de resultater der er fra processen. I forhold til vores projekt, reflekterede vi tilbage til de værktøjer, vi har brugt til at komme til det endelige resultat. Vi blev også bevidste om vigtigheden at bevare en vis form for struktur i den kreative proces, idet muligheden for at komme ud af et sidespor nemt opstår i en proces, hvor nye ideer og tanker har en vis indvirkning på resultatet hele tiden.

I artiklen Understanding Design as a Social Creative Process beskriver Andy Warr og Eamonn O’Neill blandt andet forskellene på det de kalder ”real groups” og ”nominal groups” – altså grupper hvor man arbejder sammen fysisk og grupper hvor man arbejder individuelt på den samme opgave. Warr og O’Neill beskriver, hvordan det teoretiske grundlag lægger op til at ”real groups” burde kunne skabe en større mængde kreative idéer end ”nominal groups”. Dette fordi medlemmerne som arbejder sammen i en ”real group”, har flere potentielle muligheder for at kombinere deres tankematricer (”matrices of thought”) og dermed skabe nye tankematricer. Begrebet ”matrix of thought” dækker over en idé eller et koncept hos en person eller en kombination af tankematricer fra flere personer.

Som Warr og O’Neill dog også beskriver, så er der foretaget mange forsøg som viser, at ”real groups” ofte ikke er så effektive, som teorien lægger op til. I artiklen beskrives en række årsager til dette. I vores arbejde med IEC-processen kunne vi observere visse af disse forhold.

Det er svært at sige, præcis hvad der forårsagede vores oplevelser, da det jo nu engang ikke er muligt at læse hinandens tanker. Men det som i hvert fald kan siges er at vi oplevede at ikke alle i gruppen altid var lige aktive. Det varierede lidt hvem der var mest aktive, men det var ofte tilfældet at nogen holdt sig lidt i baggrunden. En oplagt årsag er naturligvis det, som i artiklen beskrives som ”production blocking”. Altså den naturlige begrænsning af taleture der opstår, når flere mennesker skal præsenterer idéer for hinanden – det nytter nu engang ikke noget hvis alle taler i munden på hinanden. Dette kan for eksempel resultere i at deltagere glemmer deres egne idéer, mens de lytter til andre, eller at de ikke lytter fordi de koncentrere sig om egne idéer. De andre årsager som artiklen beskriver, ”Evaluation Apprehension” og ”Free Riding”, kan muligvis også have haft en indvirkning på vores proces.

Førstnævnte dækker over, at deltagere ikke melder deres idéer ud fordi de er nervøse for den reaktion, som de andre deltagere vil komme med. Dette kan i vores tilfælde eventuelt være fremprovokeret af at vi i gruppen var sammensat af studerende fra forskellige studier, således at alle ikke kendte hinanden på forhånd. Dette har sandsynligvis betydet, at nogle gruppemedlemmer måske har holdt sig tilbage fordi man ikke på forhånd har haft en idé om, hvordan alle andre ville reagere.

At alle ikke kendte hinanden, kan eventuelt også have betydet at alle ikke havde samme motivation for at deltage i processen og dette kan så have forårsaget ”free riding” – altså det fænomen hvor personer bevidst ikke deltager, men i stedet for lader andre i gruppen ”slæbe læsset”. Et andet element, som kan have påvirket vores proces er det at ikke alle gruppemedlemmer var tilstede begge dage. Der opstod således en udskiftning i gruppen og nogle var ikke med til afslutningen, mens andre skulle sættes ind i problemstillingen på andendagen.


2. DelI dette afsnit vil vi kort inddrage nogle af de metoder, vi brugte under vores IEC-kurset og se på de fremtidige aspekter med disse. Vi starter med at se på brugen af “Roles” og hvorledes de kan inddrages i en systemudviklingsproces.

RolesNår en gruppe kommer over en bestemt størrelse, viser vores IEC-erfaring at det kan være gavnligt at have nogle opstillede roller, som kan være med til at sørge for at alle ved hvem, der bør håndtere hvad. Hvor stor en gruppe skal være for at roller er gavnlige er svært at sige, men det fungerede udmærket i vores syv mand store IEC-gruppe. På den anden side kan man sige, at for eksempel en tomands-gruppe næppe vil have samme gavn af rolleinddeling.

Hvis man arbejder med udvikling af software og benytter sig af agil systemudvikling, kan udviklingsmetoden Scrum med rig fordel anvendes i kombinationen med brugen af “Roles” fra IEC-kurset. I Scrum findes fire rolletyper: Product-Owner, Scrum-Marster, Scrum-team og Customer (se figur).

Rollen “Product-owner”, er en repræsentant fra Scrum-teamet og skal repræsentere kunden og svarer til rollen “Challenger”, fra IEC-kurset. Ligeledes passer rollen “Anchor” med “Scrum-marster”-rollen som er en slags projektleder. “Scrum-tearmet” er IEC-kursets “Responder”- og “Child”-roller.

Den sidste rolle i Scrum er den endelige “Customer” som har kontakten til “Product-Owner” og er den faktiske kunde. Vi kan dermed benytte os af “Roles” fra IEC-kurset i en given situation, hvor formålet er at udvikle software, baseret på en agil udviklingsmetode.

Udover “Roles” vil vi også beskrive hvordan bruges af “Views” kan påvirke vores fremtidige arbejde.

ViewsBrugen af “Views” er et andet element, som vi føler vi kan drage nytte af i fremtiden. Vores anvendelse af “Views” var måske ikke ”komplet” i og med, at vi faktisk havde “Views” hvor vi slet intet fik skrevet ned, men alligevel var det rigtig gavnligt at have en fast måde at sikre, at det løbende blev noteret hvad der blev talt om. At der var forskellige “Views” var ligeledes en fordel, da kategoriseringen til tider krævede at tanker og idéer blev skrevet ned oftere end man måske umiddelbart ville have gjort. Dette hjalp os efterfølgende med at huske vores arbejdsgang.


3. DelI dette afsnit vil vi beskrive vores personlige erfaring med IEC-kurset. Erfaringerne er beskrevet individuelt.

Rahuvarans refleksioner omkring IEC-kurset

Jeg vil i dette afsnit ytre mig omkring min oplevelse af IEC-kurset. Jeg synes at IEC-kurset var rigtig interessant og vi lærte mange forskellige kreative metode-tilgange på relativt kort tid. Dog har jeg nogle ytringer omkring hvordan man evt. kunne gøre kurset til en bedre oplevelse i fremtiden.

Jeg er enig i, at der ved sammensætningen af forskellige faggrupper og mennesker med forskellige baggrunde er en mulighed for en øget kreativitet. Dog vil jeg pointere at sammensætningen af vores gruppe til IEC-kurset ikke var så god, da den tid vi havde til rådighed slet ikke var nok til at lære hinanden at kende. Jeg mener at der skal længere tid til at folk skal lære hinanden at kende, før man kan få udnyttelse af det at sammensætte folk med forskellige baggrundshistorier og fagområder.Jeg mener at når man er bevidst om at kurset kun er på to dage, er det ikke sikkert alle den interesse i at lære de andre i gruppen at kende, og dermed mener jeg at ideen om at folk fra forskellige fagområder kan skabe en øget kreativitet falder til jorden. Derfor kunne det måske være en idé til næste gang der bliver afholdt IEC kursus, at kursusgangen før IEC-kurset bliver afholdt at gruppen bliver sammensat og de dermed har en mulighed for at lære hinanden at kende før de påbegynder en gruppeproces.

Fra at have snakket om sammensætningen af grupper, vil jeg nu ytre mig lidt omkring den tid der var sat af til afprøve metoder i IEC-kursus.Jeg ærger mig meget over at kurset ikke strakte over en længere periode, så der var en bedre mulighed for at lære de forskellige metoder at kende og komme mere i dybden med dem. I min egen gruppe havde vi problem med at få et grupperum, som betød vi mistede en del tid i starten og ved afslutningen af hver blok. Dette betød at vi ikke fik rig mulighed for at dykke os ned i de forskellige metoder, hvilket jeg egentlig savner lidt når jeg tænker tilbage IEC-kurset. En ide til næste gang der bliver afholdt IEC-kursus, kunne måske være at vælge færre metoder som man så kan få tid til at gå mere i dybden med, så det er muligt at få dem “ind under huden”.

Men alt i alt er jeg glad for at have deltaget på IEC kurset og synes det var en interessant måde at lære på.


Sørens refleksioner omkring IEC-kurset

Min generelle oplevelse af IEC-kurset var, at det var en spændende proces, som var en del anderledes, end det vi ellers arbejder med til daglig.

Noget af det, som påvirkede vores gruppearbejde mest, var, at vi kom en forholdvis lille flok - fire personer - fra Informatik hvilket betød, at vi blev nødt til, at danne gruppe med studerende fra andre retninger. Det passede heldigvis med, at der var en anden gruppe, som også var fire studerende og derfor gik det ganske nemt med at få etableret en IEC-egnet gruppe. Selvom det i første omgang gik fint med at få dannet en gruppe, så var der efterfølgende nogle ting relateret til gruppens sammensætning, som fik ret stor betydning for vores proces og arbejde. Nogle af disse ting har vi allerede været inde på tidligere i denne rapport, men jeg vil alligevel tage dem op igen i denne personlige refleksion. Det er vigtigt at understrege, at en del af disse forhold ikke som sådan er direkte relateret til IEC-kurset i sig selv. De har dog stadig haft en så stor betydning for min oplevelse af kurset, at jeg føler det er nødvendigt at nævne dem.

En af de mest iøjnefaldende ting var, at ikke alle gruppens medlemmer var til stede begge dage. Den ene dag manglede nogle og den anden manglede andre, mens der til gengæld kom nye til (som ikke havde været der på første dag). Dette betød at vores proces på en måde, blev opdelt i to da vi manglede input fra nogle af deltagerne på dag to, mens vi skulle introducere andre, til alt det arbejde vi havde lavet på dag et.

Desuden var det ikke alle gruppemedlemmer, der virkede lige engageret i kurset. Jeg tænker, at dette eventuelt kan have været forårsaget af, at vi ikke alle kendte hinanden på forhånd. Selvfølgelig bør man være i stand til at samarbejde med nye mennesker og det tror jeg da også, at alle i gruppen var i stand til, men når det drejer sig om et så intensivt forløb, som IEC (som jo kun strækker sig over to dage), så har man ikke rigtig tid til at lære hinanden at kende, samtidig med at man skal nå at producere et eller andet. Derfor tror jeg, at vi ville have fået en anden oplevelse hvis vi havde arbejdet sammen med andre som vi kendte.

Et andet forhold, som påvirkede vores proces en del og som er mere relateret til planlægningen af IEC-kurset var, at vi, pga. vores gruppesammensætning, ikke havde et fast grupperum. Det var desværre ikke muligt for os at have det samme rum begge dage, hvilket betød at vi brugte en del tid på at hitte ud af, hvor vi skulle være og at vi ikke havde en fast “base”. Et fast rum tror jeg kunne have hjulpet med at skabe fokus på processen.

Det var måske lidt en negativ omgang, men som jeg synes bestemt ikke, at IEC-kurset var helt forfærdeligt. Som jeg var inde på i begyndelsen af denne refleksion, så synes jeg at det var rigtig interessant, at komme til at arbejde på en anderledes måde end hvad vi gør til dagligt. Jeg forestiller mig, at det nok især har været anderledes for os fra informatik, som jo har tilbragt de seneste tre semestre på Institut for Kommunikation, hvor der jo unægteligt på nogle områder er en noget anden tilgang til tingene end der er på Datalogi!

Så selvom der var nogle negative elementer, som spillede en stor rolle, så synes jeg alligevel at jeg har fået noget brugbart ud af IEC-kurset.


swim refleksionsrapport

Documents