Juni 2013

Tema:

Se - et hjem

[]Lærere eller politikere – det kom-

mer næsten ud på ét. Vi er alle sammen sådan nogle, der ved

alt og står fast på det, vi står for. Vi vil helst ikke lyde bedrevidende, men det kan godt være svært at undgå. Vi ér trods alt dem, der ved bedst. Vi er ikke meget for at indrømme vores fejl. Jeg synes, det er befriende, når man møder folk, der blankt indrømmer sine fejl. Sådan ville jeg også gerne være. men det er svært, når man aldrig begår nogen. Vi, de fejlfrie, er ikke så velansete i samfundet. Derfor kan jeg godt blive fristet til prøve at begå en fejl. Bare en lille én. Så vil det være meget let-tere at stå frem og indrømme den. Så kunne jeg skrive en klumme om det i skolebladet, så alle kan se, at jeg er sådan én. Én der tager fejl og indrøm-mer det. Sikke befriende. men indtil videre er jeg ikke faldet for fristelsen.Jeg var ellers tæt på at få muligheden, da Lars Løkke Rasmussen stod frem på TV og forklarede, at han havde skiftet standpunkt, men ikke skiftet holdning. Hvad i alverden er forskel-

Klum

me

len? Der er stor forskel, påstod Lars Løkke. Forskel? Jeg, som ellers ved alt, vidste ikke det. endelig. indrøm-melsen var lige på læberne. Det var lidt svært, som alt andet man aldrig har prøvet før. Jeg brugte nogle dage til at formulere den. nogle klummer skriver sig selv, men denne var ikke let. ”indrømme – vil du tilføje dette ord til ordbogen?” spurgte mac’en. Ordet kommer af det tyske einräumen, som oprindelig betyder noget med at give plads. Det er ikke let at give plads til den opfattelse, at Sten måske alligevel ikke ved alt. at han ikke er ufejlbarlig. Det ville have været så befriende, hvis lærere og politikere også kunne tage fejl. at de ikke altid er så bedreviden-de. aldrig har jeg været så tæt på en indrømmelse. Jeg mærkede næsten befrielsen allerede. Følelsen varede desværre kun kort. Grundlovsdag stod Lars Løkke frem med sin indrømmelse. Han havde taget fejl. Der ér ikke nogen forskel på standpunkt og holdning! mens han sagde det, så man tilhørerne drage et befrielsens suk. Lars Løkke blev også selv grebet af befrielsen, da han uddybede. ”På det punkt har vi skiftet holdning, standpunkt, synspunkt, po-sition... Ja, vi mener i hvert fald noget andet,” sagde han. Det var tydeligt en helt ny og berusende fornemmelse for ham. Lars Løkke Rasmussen har taget fejl. Bare det var mig!

elevsnapshot … side 3

Skolemors opgaver … side 4

Søster og bror … side 6

min datters hjem … side 8

Barcelona … side 10 og 12

Robotnørder… side 14et hjem med klaver … side 16

erhvervsmesse ... side 18

Sommerhilsen ... side 19

Kolofon ... side 19

af Sten mortensen, redaktør

Vi -de fejlfrie

[ ] 2

Snap

shotsnapshotElev

15 år og langt væk hjemmefra. På Se har magnus Kofoed lært meget om sig selv, om livet og om Gud. Og så er han blevet bevidst om, hvad det betyder at have et godt hjem.

magnus Kofoed kommer fra uSa, men går på efterskole på Se. 15 år og langt væk hjem-mefra, det har lært ham en hel del om frihed, ansvar og ikke mindst om værdien af at have et hjem, som har givet ham noget vigtigt med ud i livet.

magnus er snart færdig med at være elev på Se, og han har lang vej hjem. Han kommer fra

Vancouver i staten Washington – uSa. Han har familierødder på Bornholm, og da han en sommer til et familietræf på Solskinsøen mødte sin kusine, som talte begejstret om sit efterskoleop-hold på Se, spurgte hans mor ham, om det ikke også var noget for ham? Spørgsmålet var vist nok stillet lidt for sjov, men tanken slog alligevel ned, og magnus gjorde alvor af ideen. ”Jeg har altid været lidt af en mors dreng”, siger magnus ærligt og lidt forlegent. efterskoleopholdet har revet hans navlestreng over. Han har fået en større frihed, men samtidig også et større ansvar, og det nævner magnus som noget af det mest vær-difulde ved efterskoleopholdet langt hjemmefra. ”Jeg er blevet meget bedre til at tage ansvar for mig selv,” siger han, men i hans blik kan man se, at ordene ikke udtrykker alt det, han mener med det. Det er lidt dobbelt. For på den ene side er han blevet sat fri og er blevet løsrevet fra sit hjem. På den anden

side har efterskoleopholdet også vist ham, at man er evigt forbun-det til sit hjem. Den kærlighed og omsorg, som han altid har været omsluttet af, den omslutter ham stadig. Og kærligheden går begge veje. Der går aldrig én dag, uden at tankerne søger om på den anden side af den blå planet, til mor og far. men ikke som hjemvé. man er bare en del af hinandens liv, selv om der er et ocean imellem. Troen på Gud, venner som han vil have hele livet, det danske sprog, den danske måde at gå i skole på, masser af sport, gode oplevelser …. magnus nævner så mange ”gevin-ster” ved sit efterskoleophold, at de ikke alle kan rummes i denne artikel. ”Jeg rejser i hvert fald herfra med en tro på livet. Jeg rejste hjemmefra på lidt usikre vinger, spændt på om jeg kunne klare det. 15 år og langt væk hjemmefra. nu ved jeg, at man skal have mod til at opsøge livet. Det går nok. Hjemme-fra – men man har altid noget med sig!” slutter magnus.

af Sten mortensen, redaktør

[ ]

[ Juni 2013 ]

3

Se-fa

mili

en De griber osom hjertetOmsorg, tryghed og respekt er noget af det, der kitter vores fællesskab sammen. Vi ønsker at se og høre den enkelte, at hver enkelt elev må udfolde sig og blive udfordret til gavn for sig selv og for fællesskabet.

Der har endnu ikke været et år, hvor jeg ikke har endt med at klemme en tåre, når vi har stået i rund-

kredsen og har sagt farvel til hinanden. De griber mig om hjertet de unge men-nesker. Det gør, at mit job er verdens bedste, fordi man får lov til at følges lidt med dem. Se dem udfolde sig, høre den generte synge en bragende solo til gal-lakoncert, se en værelsesrelation vende

til det bedre, mærke den tapre blive visere på, hvem hun er. Det er stort.

efterskolehjem På Se vil vi gerne være et efterskole-hjem, hvor man som elev føler, man er tryg, hvor der er rummelighed, og hvor den enkelte bliver set og hørt. ikke et hjem i traditionel forstand, for hjem vil altid være der, hvor forældre og eventuelle søskende er, men et efter-skolehjem - en stor familie med 133 teenagere og flere voksne. Det magi-ske store fællesskab, som vi gerne vil at alle bidrager til og er en del af.

KontaktlærerenDet er en vigtig opgave at se den enkelte, og vi er heldigvis mange om det. På skolen er eleverne inddelt i kontaktgrupper, og man er tilknyttet en kontaktlærer, som har det primære ansvar for kontaktgruppeelevernes trivsel. Vi mødes til middag og kaffe om torsdagen i normale uger, og vi har hver anden måned en samling, hvor man har lidt mere tid til at snakke om, hvad der rører sig. i kontaktgruppen

af Bente Kruse, skolemor og lærer

[ ] 4

om hjertethar eleverne også et særligt ansvar for hinandens trivsel. Det betyder, at vi går langt for at få samarbejdet til at fungere på værelset og i kontaktgrup-pen. Løsningen er ikke bare at give op i en værelsesrelation uden at kæmpe for det. Det kan være en udfordring at få forskelligheder til at harmonere, men vi tror på, at alle mennesker har værdifulde sider, som man kan bidrage med i et fællesskab. Kontaktlæreren sparrer og samar-bejder med os på kontoret omkring problematikker vedrørende kontakt-elever. Det kan dreje sig om særlige hensyn, der skal tages til en kontakt-elev, rygning, en snak om hvordan vi støtter en elev, der har det dårligt, fysiske skader og meget andet. Kon-taktlæreren vil ofte have haft en snak med forældre og eleven selv, det kan være at forældrene har henvendt sig til kontaktlæreren og kontaktlæreren efterfølgende vender omkring konto-ret for bruge en af os som sparring. Som skolemor vil jeg gerne støtte de enkelte k-lærere, det kan være i store såvel som små udfordringer, nogle gange kan tingene klares på fem minutter, andre gange bliver det et længere forløb.

Livsbekræftendenår man har 133 teenagere under sit tag, er der nogen, der cykler igennem deres efterskoleophold uden hårde knaster, mens andre bliver bremset op og slår sig på livet og må have et kram og hjælp til at komme videre. Der kan være situationer, hvor k-læreren og jeg aftaler, at jeg supplerer med samtaler

med den elev, der udfordres.Jeg vil rigtig gerne hjælpe med det lille skub og lægge øre til, nogle gan-ge er det lettere end andre. når man lytter, er man ikke en magiker, der kan fjerne det, som gør ondt. Det er den enkelte elev, der selv skal arbejde med sig selv, men kan jeg på nogen måde være behjælpelig med at processen bliver lettere, gør jeg det gerne. Det er fantastisk, at se en elev trække sig selv op af et hul. Det, at høvle en knast på vejen sammen med en elev, er en del af mit arbejde, som jeg er taknem-lig for at få lov til at være en del af. Det er meget livsbekræftende.

Skærpet tavshedspligtJeg har skærpet tavshedspligt, elever kan sige noget som ikke kommer vi-dere. Der er selvfølgelig områder, hvor vi indberetter og sender problematik-kerne videre til PPR eller sagsbehand-ler. Der kan være situationer, hvor den bedste hjælp er at få hjælp fra profes-sionelle som fx en psykolog. Som skolemor bærer hverdagen også præg af alle de 1000 af mindre opgaver, som at se til de syge, bestille lægetid, en snak om venskabsrelatio-ner og identitetsudfordringer, rengø-ringsopgaver, et anerkendende klap

på en skulder, støtte eleverne i at behandle vores inventar godt , at de er gode værter, når der kommer gæster i huset og mange andre opgaver med omsorg og opdra-gelse. Det spænder vidt, lige fra at man skal irettesætte til, at man skal sætte sig på sengekanten og tage en snak.

Det er fantastisk at få lov at dele liv, at se en elev modnes, at mærke glæden, der lyser ud af øjnene over en vunden sportskamp, at høre en kammerat opmuntre en anden kammerat og få lov til at pege på de unikke sider, de rummer. Vi er et hjem, et efterskolehjem, hvor unge tager os om hjertet.

[ ]

[ Juni 2013 ]

5

Se-fa

mili

en

Lige som et hjem har en naturlig familiefordeling, kan man også sige, at Se har en fordeling at

familiemedlemmerne, bare fordelt på lidt flere mennesker. alle de forskel-lige egenskaber er fordelt ud på flere personer. Groft sagt er der; de voksne og alle børnene. når min volontørkollega og jeg selv skal forklare, hvad vores opgave som volontør på Se er, så er svaret nogle gange, at vi er en slags storebror og storesøster for dem. Og hvad vil det så sige at være en storebror eller store-søster? Jeg har ingen ældre søskende, men er er selv storebror til to brødre. Så erfaring i at være storebror har jeg da lidt af. men man kan ikke bare skrive ned, hvordan man er storebror. alle der er storebror eller storesøster, er det på hver deres måde. men den måde, jeg er storebror på for mine brødre, er ikke helt den måde, jeg har været storebror på for elevholdet 12/13.

Volontørerne lytterPå Se er mia og jeg dem, der er der for

af Jonathan Harregaard, volontør

dem. Vi lytter til det, de har at sige, både når det er det svære, og når det er noget godt og dejligt, de har at fortælle. men det vigtigste af alt er, at vi er på deres niveau. Vi hænger ud med dem, spiller spil med dem, jammer i musiklokalet med dem, spiller vol-leyball med dem og snakker om det, der lige sker nu og her. alt det som en god storebror eller storesøster gør. i baghovedet ligger også, at vi har fået at vide, at vi er nogen, de ser op til. Lige som en søskende kigger op til sin storebror. Og det bringer et stort ansvar med sig.

Rollemodelat være en god rollemodel er et stort ansvar. man kan ikke bare sige, at man er åh så godt et menneske og så gå ud og agere det stik modsatte. nej, man skal være ærlig over for sig selv og for hinanden. Og det er en ting, jeg tror, fylder rigtig meget i deres liv lige nu. når jeg husker tilbage til, da jeg gik i niende klasse og på efterskole i tiende, husker jeg, hvordan det var vigtigt at være ligesom de seje. man

mia Reckweg og Jonathan Harregaard har været Ses volontører i dette skoleår. De indgår i Se-familien på en særlig måde og med nogle særlige opgaver. Jonathan fortæller her om volontørop-gaven. Det er næsten som at være storebror, skriver han.

En slags storebror og storesøster[ ] 6

skulle have det rigtige tøj, man skulle sige de rigtige ting og være på en bestemt måde. Jeg havde selv nogle forskellige venner, jeg syntes var seje, og dem ville jeg gerne ligne. men i løbet af mit efterskoleår og i sær-deleshed i løbet af min gymnasietid udviklede jeg mig meget. Og det er noget af det, jeg gerne vil give videre til eleverne; at det ikke er et must at være som andre, men at være sig selv. Jeg skal ikke kunne sige, om eleverne

En slags storebror

føler, at det er noget af det, jeg har givet dem i løbet af i år. men når jeg kigger tilbage på året 12/13 kan jeg sagtens se en udvikling. en udvikling, der ikke lige er til at sætte en finger på, men noget jeg tydeligt kan se.

Fantastiske eleverSe har været mit hjem i det for-gangne år. Og det er jeg bare super glad for! Det har altid været en

fornøjelse at komme hjem, og alle eleverne har hilst, spurgt til mig og jeg føler mig altid velkommen. Det er nogle fantastiske elever, vi har i år. De er glade, sjove, opmuntrende, skøre og helt unikke. Det har været fantastisk at være jeres storebror i år, og jeg håber også i har været glade for at have mig som store-bror. Jeg elsker jer allesammen rigtig meget og ønsker jer alt det bedste fremover!

[ ]

[ Juni 2013 ]

7

Best

yrel

sen Min dattershjem for et år

af margit Kuse madsen, bestyrelsesmedlem

efterskolen – min datters hjem for et år...… eller med andre ord, hvordan kan det bedst blive et

hjem for hende. Vi pakker ting ned, som minder om Hjemmet… Hygge-ligt dynebetræk, tæppe og puder, billeder mm. Ting, som minder om HJem. Det starter med ”efterskolernes Dag”: stemningen og atmosfæren på efterskolen mærkes efter… passer mit barn ind. Der tages et valg, og vi håber det bedste.Vores valg af efterskole er ikke tilfældigt. Klart nok – da det er det dyrebareste vi har, som vi overlader til efterskolen. Vi har i første omgang valgt efterskolen med det krav, at det skal være en kristen efterskole, med de værdier vi selv bygger på i vores hjem. Der har vores børn ikke haft medbestemmelse. De har kunnet vælge mellem to skoler. Det blev så S.e. Vores tredje pige går på skolen nu.

en mors forventningerHvilke forventninger jeg har og har haft som mor til en elev på efter-

skolen? Der er mange; men jeg vil prøve at konkretisere nogle af dem: Jeg forventer, at skolen har trygge rammer til vores barn. Deri ligger, at de regler, som skolen har tegnet op, overholdes. Det gør mig tryg at vide, at rammerne er der. Og samtidig gør det mig godt at vide, at rammerne er en del af et tydeligt kristent miljø. Derudover er der nogle forventninger til de bløde værdier, som måske er lidt mere utydelige. men det er en for-ventning om, at mit barn bliver set og hørt, som den hun er. at der er en klar

Erfaren efterskolemorPå efterskolen leves et liv, hvor

efterskoleelever og lærere vikler

sig ind og ud af hinandens liv i bestræbelserne på at skabe hjem.

men efterskolen bliver aldrig en fuldgyldig erstatning for det

rigtige hjem; der hvor forældre og

søskende lever i forpligtende og

frigørende fællesskab med hinan-

den. Og dog … margit Kruse madsen er en erfaren ”efterskolemor” – tre

piger har hun sendt på efterskole.

Hendes tilknytning til Se stræk-ker sig derfor over en årrække, og

undervejs er hun også blevet en del

af Ses bestyrelse. Hun har nogle

forventninger til Se som et kristent

efterskolehjem, og hun er selv med

til at skabe rammerne for, at de kan indfries. Her skriver hun om

sine personlige erfaringer med at

sende sine børn på efterskole.

[ ] 8

opfattelse af, at der er tid og rum til samtale mellem for eksempel kontakt-lærer og elev – eller en anden, som mit barn har tillid til. mor (eller far) er jo ikke med på efterskole – det er vist også godt det samme. men jeg tror, at for at føle sig hjemme på en efter-skole, skal teenageren få en oplevelse af, at det er ok at komme og få en snak om det, som fylder – lidt som ved køkkenbordet derhjemme. Jeg stillede spørgsmålet til en kommende ”førstegangsmor” , om hvad hun forventer af skolen. Her er svarene: ”Jeg forventer, at der er tydelige voksne, tydelige rollemodeller, tydelig fællesskab – et supplement til foræl-drerollen. Jeg forventer markant fag-lighed – markant på det at være skole. alt sammen i et Jesus-fokuseret miljø. i valget af skolen har en afgørende faktor været, at der er et tydeligt kristent miljø.” Samtidig med mine egne forvent-ninger som mor, kan jeg ikke undgå at pointere, at jeg også har forvent-ninger til mit barn, når de starter på

efterskolen. at få efterskolen til at føles som et nyt hjem kommer jo ikke af sig selv serveret på et sølvfad. For det første forventer jeg, at de indord-ner sig under skolens regler. For det andet, at de selv vil give noget til fæl-lesskabet/til ”familielivet” på eftersko-len – ikke ved at lave om på sig selv; men ved at gå ind i fællesskabet med det, de er og har med sig. Her er jeg igen inde på lidt bløde værdier. Det er måske mere et ønske for mine børn; at de må kunne være sig selv; for der er ingen som ønsker andet af dem eller af de andre.

et hjem er en tilstandDet er et stort ønske for en efterskole, at skabe et nyt hjem for hver enkelt elev; men ikke desto mindre er det det, S.e. gerne vil. Det mærkes også i bestyrelsen. Vi vil altid stile efter at

gøre S.e. til et godt ”hjem” for alle eleverne. antropolog mark Vacher har sagt: ”et hus er en genstand. men et hjem er en tilstand - en relation, et forhold, en forbindelse mellem et menneske og en genstand” med dette udsagn siger det sig selv, at det er en proces at komme til den følelse, at S.e. er mit hjem – for en tid. men ved hjælp af de medbragte billeder, puder og ting og sager fra sit eget hjem – mon så ikke processen fremskyndes lidt. TaK til S.e. – for at være et fanta-stisk efteskoleHJem for eleverne.

mathilde Kruse madsen (th.) er den tredje af margits døtre, som har valgt Se som sin efterskole.

[ ]

[ Juni 2013 ]

9

Barc

elon

atur

Cataloniens hovedstadBarcelona

[ ] 10

Cataloniens hovedstadBarcelona

[ ]

[ Juni 2013 ]

11

Ipse - en skole i Barcelona af Helene nygaard Hansen og Rikke Kjær Poulsen, eleverud

land

srej

se

i Barcelona oplevede vi mange spændende ting, blandt andet vores besøg på en skole ved navn

ipse. Turen gav os et indtryk af de spanske unge mennesker og en helt ny kultur. Skolens udseende var ikke specielt imødekommende, men da vi trådte ind blev vi modtaget med store smil og søde lærere. i grupper af ca. seks elever fra 9.3 blev vi delt ud i tre forskellige klasser hvor vi mødte jævnaldrende elever. Det var tydeligt at mærke på eleverne, at de ikke så ofte fik besøg fra andre lande på deres skole. Deres blikke fortalte os, at de var nysgerrige og interesserede i at lære os at kende – det samme var vi! eleverne fra skolen fortalte foran hele klassen om deres hverdag på ipse og om Catalonien generelt. Derefter var vi ude i mindre grupper, hvor vi på engelsk snakkede om nogle lidt mere personlige spørgsmål, som vi havde lavet i Danmark, inden turen gik sin gang. Det var meget forskelligt, hvor meget den enkelte spanier deltog i vores samtale, men vi sytnes generelt,

International dimension

På Sydvestjyllands efterskole har vi i år styrket den internationale dimen-sion. Projekt 10 har været på udveksling i Talinn i estland, og esterne har besøgt os. Det var en oplevelse som hele skolen fik del i. Desuden har vi haft besøg af en engelsk volleyballklub. Det er lærerigt at opleve andre kulturer og tankevækkende at få besøg gæster, der gør store øjne over det, som er almindeligt hos os. Årets store skolerejse gik i år til Barcelona. Det var en fælles oplevelse for hele skolen. Store katedraler, kæmpe sportsarenaer, kul-turoplevelser, shopping, alt det, der hører til en storbys puls, men Barcelona-turen blev meget mere end en turisttur. mødet med den Catalonske ungdom på flere forskellige skoler blev en særlig oplevelse. eleverne på Se er blevet gode til at komme i kontakt med andre unge. Der er nogle sproglige og kul-turelle barrierer, der skal overvindes, men gevinsten er en ny indsigt i andre mennesker og deres liv. Vi er så forskellige og så ens – på én gang. i skoleåret 2013-14 skal Projekt 10 på udveksling med en skole på den amerikanske luftbase i Ramstein i Tyskland. Det vil sige, vi skal besøge dem, og de skal besøge os. Det bliver på denne måde også et besøg, som mere eller mindre vil involvere hele skolen. Vi glæder os, for når man først har fået smag på lidt verdensudsyn, bliver man nysgerrig og får lyst til at lære mere. Først og fremmest bliver man klogere på sig selv og det, vi er præget af. Det er vist en dannelse, som mange mennesker har oplevet – at det var, da man rejste ud, at man så sit hjem i et nyt lys. Det var, da man rejste ud, at man blev fyldt med taknemmelighed over det, som indtil nu har været selvføl-geligt. Verdensudsyn og efterskoleliv – det er en del af den samme idé, det samme formål, og det går fantastisk i spænd sammen. Derfor vil vi fortsat udvikle den internationale dimension af efterskolelivet på Se.

[ ] 12

i Barcelona at de alle var gode til at være klar på at lære os at kende. i pausen fik vi en lille kage og en lille juice, som så viste sig at være deres frokost til dagligt. Den gik vi så ud i de gode vejr med, mens alle de klasser, der ikke havde set os, kiggede helt tovlig meget. De ville alle gerne snak-ke med os, og mange kom over for at høre til, hvordan vi havde det. Deres udendørsfaciliteter var en asfaltbane

og så ikke mere. Her spillede vi senere på dagen en volley- og fodboldkamp mod de sportsglade spaniere. ingen tvivl om at turen med 9.3 til ipse var en vellykket tur udover alle forventninger. Det var virkelig en ind-holdsrig dag med mange nye indtryk og mennesker. Vi gik derfra med van-vittigt meget energi og glæde, fordi det havde været sådan en smadderfin dag!

[ ]

[ Juni 2013 ]

13

Robo

-par

ty RobotnørderneRobotnørderne blev inviteret til RoboParty på minho-universitetet i Guimarães i det nordlige Portugal. men det er en lang og dyr tur, og det var lidt urealistisk. men så skete der pludselig no-get, som blev starskud til en særlig oplevelse.

en gang imellem får man lov til at opleve, hvordan tingene pludselig spiller sammen og

går op i en højere enhed. en sådan oplevelse har jeg haft her i begyn-delsen af året. Baggrunden er den, at jeg

oprettede et nyt fag, iT-nørd, hvor vi skulle nørde med forskellige ting med afsæt i computeren, afhængig af, hvad vi lige havde lyst til. Det kunne f. eks. være Lego mindstorm, som vi har nogle sæt af. Faget udviklede sig i løbet af året, men desværre faldt mange fra, da der skulle vælges fag til jul, men faget blev oprettet alligevel i andet halvår, selv om der egentlig var for få til et hold. udviklingen bestod i, at opgaverne blev mere konkrete. Vi besluttede nemlig, at vi ville lave en maskine, der kan farvesortere m&m’s, for en sådan maskine måtte der virke-lig være et marked for…

25.000 kri forbindelse med oprettelsen af faget havde jeg meldt mig til et kursus i Robotics, støttet af eu’s Comenius-Grundtvig projekt. Kurset blev afholdt i Portugal i vinterferien. under dette kursus blev jeg med nørd-holdet invi-teret til at deltage i et RoboParty på minho-universitetet i Guimarães i det nordlige Portugal. Jeg sagde selvføl-gelig tak, men var også godt klar over

i Portugalaf mads madsen, lærer

umuligheden, idet jeg ikke forventede, at Leif bare lige stod med kr. 25.000 til et sådant tiltag. men da JyskeVe-stkysten skrev om mit kursus og om invitationen skete der det fuldstændig uventede, at Jan Pedersen, ejeren af et lokalt byggefirma, JPbyg, mailede til mig og fortalte, at han gerne ville give turen. Det havde jeg ikke regnet med, men det, jeg ikke engang turde drømme om, blev til virkelighed, og midt i marts var vi så af sted med fly fra Hamborg.

eneste udenlandske holdDer var tilmeldt 110 hold á fire perso-ner, så vi var rigtig mange mennesker. Der var et fint velkomstarrangement, hvor vi blev budt velkommen efter alle kunstens regler, og der blev sagt store ord om forventninger – tror vi nok, for det hele foregik på Portugisisk. Det specielle var, at alle, der havde ordet, på et tidspunkt brugte ordet Dinamar-ca, og slog over i engelsk, hvorefter vi fik en særlig velkomst. Det viste sig, at vi var eneste udenlandske hold, og nød rigtig meget opmærksomhed både

[ ] 14

idræ

t

fra deltagerne og fra aviser og radio, til hvilke vi gav adskillige interviews. meget spændende og nyt for os, der er vant til at leve en stille tilværelse.Vi fik så udleveret en robot, men den var helt skilt ad. Der var en printplade og en del komponenter, der skulle skrues eller loddes på. Det tog stort set hele første dag. ud over selve robotten havde vi tilkøbt en stregføl-ger, en fjernstyring samt et kompas. Det sidste kunne for eksempel bruges til den tredje konkurrence, som var en dansekonkurrence.

Obrigado - takProgrammeringen af robotten var sidste udfordring. Det var et nyt pro-grammeringssprog, der skulle læres, og robotten skulle programmeres til

at køre gennem en labyrint uden at køre ind i væggene, følge en streg og til dansekonkurrencen, hvor også udklædning gav point. Vi fik vores robot til at klare laby-rinten i fin stil, men desværre kiksede den ved selve konkurrencen. De to andre konkurrencer nåede vi ikke at blive færdige til, desværre. men alt i alt havde vi nogle utrolig dejlige, begi-venhedsrige og meget lærerige dage.”Obrigado” siger vi til minho universi-tetet for arrangementet og mulighe-den for at deltage, og til JPbyg, der i det hele taget gjorde det muligt for os at deltage. Vi er meget taknemmelige

og glade for oplevelsen. når man arbejder med nyudvik-ling og nytænkning, stiller man sig selv og hinanden opgaver. ”Kan vi lave en robot, der kan…” og så går man i gang med at forsøge at løse opgaven. Det drejer det sig om at udfordre fantasien og prøve at for-følge de tossede idéer og tanker, man får og prøve at føre dem ud i livet.

Robotnørderne består af Daniel Sønder-gård, Tobias ngoc ahrenkilde, Bjarke Thorø Plougmann og mads S. madsen, sponsore-ret af JP-Byg - Baramming

[ ]

[ Juni 2013 ]

15

Se-fa

mili

en SEmed klaveret hjem

musik har en indvirkning i vores liv på den ene måde eller den anden. Det kan være noget specielt, eller bare en selvfølge, men lige meget

hvordan man ser på det, så vil musik jo gøre en forskel.Vi lever på en rimelig stor skole med omtrent 130 ele-ver, og vi har fem fuldt udstyrede musiklokaler. Loka-lerne er rimelig godt fordelt rundt på skolen, og der er både instrumenter og forstærkere, så det er lige til at gå til. Der er derudover et lokale med et flot flygel, som også er frit tilgængeligt. Faktisk er det så smart, at flygelet står i vores andagts-lokale. Det vil altså sige, at vi kan have musik til vores andagter. Hvis man skal synge uden akkompagnement, så bliver det meget ensformigt og ke-deligt. Hvis man derimod bare har et

af Thomas Kingo Wassard mogensen, elev

[ ] 16

klaver til at akkompagnere, så bliver oplevelsen en helt anden. Personligt er jeg meget glad for de fuldt udstyrede musiklokaler og mu-ligheden for at spille på et flot flygel. Jeg har selv udnyttet mulighederne gentagne gange, og jeg har lært helt ufatteligt meget på guitar. Jeg be-gyndte at spille guitar et par måneder før jeg startede på Sydvestjyllands efterskole, og nu har jeg jo så spillet i 2 år. Jeg har spillet mange sange (del-vist til musiklinje og band, men også i fritiden), og jeg har nydt at lære. Hvis man ser på kontrasten mellem efterskolen og hjemme ved foræl-drene, så er den jo meget tydelig. På en efterskole er der både plads og økonomi til fuldt udstyrede klasselo-kaler og musiklokaler. Det er der højst sandsynligt ikke i privaten. Det kan ty-deligt mærkes, når man øver sig på et instrument, eller bare vil spille en sang med vennerne. man kan ikke bare lige gå ind i musiklokaler derhjemme, for det er der ikke. Derimod kan man nemt arrangere noget, når man går på en efterskole, for vi bor her jo.

musik bliver en meget større del af ens hverdag, når man går på en efter-skole. Bare muligheden for at spille musik i fritiden, kan gøre det meget nemmere at tage initiativ til faktisk at gøre det.

en god kombinationOmgivelserne kan som sagt give gode muligheder for at spille musik, men det er ikke kun instrumenterne. Lærerne er meget kompetente, og de deler deres erfaringer, når der er brug for det. man kan både have musiklinje, men også vælge valgfag som handler om musik. Derfor er det vigtigt med gode undervisere. Vi er så privilege-rede både at have omgivelserne og underviserne. i en kombination af de to, finder man den bedste mulighed for at lære. men musik er jo mere end undervis-ning. undervisningen har jo vist sig at være effektiv, og det skal selvfølgelig udnyttes, så derfor har vi hele seks koncerter på et skoleår. Der er forskel på alle seks koncerter, og der er selvfølgelig også en Go-

spelkoncert, som vi lige har holdt. Det var en succes, med en næsten fyldt koncertsal og en hyggelig eftermiddag, som mundede ud i en fantastisk koncert om aftenen. men de seks koncerter er for-skellige på dén måde, at vi har to interne koncerter. Det betyder, at det er koncerter for selve sko-len. en koncert hvor vi spiller for hinanden og har en hyggelig aften. Derudover har vi en teaterkoncert for hver af musiklinjerne, som har et overordnet tema, og det bliver udført med lidt skuespil og kostu-mer. De sidste to koncerter er efter-årskoncerten og den helt store Gallakoncert. Begge koncerter indeholder både musiklinjerne, band-valgfaget og frivillige elever, som ønsker at spille et nummer.

alle vores koncerter, lagt sammen med muligheden for at spille i sin fritid, giver musiklivet på en efter-skole rigtig gode muligheder for at udvikle og udfolde sig.

[ ]

[ Juni 2013 ]

17

erhv

ervs

mes

se

Flot erhvervsmesse Projekt 10 viste deres afgangs-projekter frem på en flot erhvervs-

messe, hvor mange forskellige fag

var repræsenteret. Projekterne blev evalueret af fag-

personer, som var meget impone-

rede over elevernes engagement.

[ ] 18

[ Kol

ofon

]

[ Kolofon ]Skolebladet

for Sydvestjyllands efterskole

Redaktør: Sten mortensenOplag: 520 stk.

DTP: Sten mortensen Tryk: Grafisk Trykcenter, esbjerg

Sydvestjyllands efterskole Kirkebrovej 7 | 6740 Bramming

Tlf.: 7517 4299 | Fax: 7517 4545e-mail: se@sydvestjyllandsefterskole.dk

www.s-e.dk

Sommeren har gjort sit indtog. Varmen har fået overtaget, og for en stund har vi helt glemt den lange, mørke og usædvan-ligt kolde vinter. Og alligevel sker det forunderlige, at ele-

verne trækker inden døre for at fordybe sig i bøger, så de kan blive klar til de mundtlige afgangsprøver. For de vil jo gerne gøre det godt, de kære elever, og der breder sig en stemning af opmuntring og opbakning, for hvem ønsker ikke, at alle må få en go’ oplevelse med prøverne? Og hvad er så mere oplagt end at sende et ”held og lykke” af sted til den, som er på vej til prøve?i 1998 skulle jeg køre en lang tur fra Hillerød til Holstebro sam-men med min kone og en af vores venner. Det var en varm sommer-dag, vi var stået tidligt op for at nå færgen, og vi var godt trætte ovenpå det bryllup, vi havde været til dagen før. midt på hoved-vejen mellem Viborg og Holstebro gik den ikke længere. uden at mærke det, faldt jeg i søvn bag rattet. Langsomt, men sikkert trak bilen over i den modsatte side, og i sidste øjeblik vågner jeg ved, at min ven på bagsædet rusker mig i skulderen. Jeg retter bilen op, men rammer alligevel en modkørende bil, sideskærm mod side-skærm. Bilerne skrider rundt og panikken fylder for en stund alt. Få øjeblikke senere kan vi til vores store lettelse konstatere, at der kun materiel skade. ”nej, hvor var det bare heldigt…” eller ”Sikke et lykketræf…” er sætninger, jeg ofte griber til i situationer som disse, hvor jeg vil udtrykke min glæde og lettelse over et bestemt udfald, som jeg synes godt om. men da blokerer sprogets dårlige vaner faktisk for det, som jeg egentlig tror på: at mit liv ikke er baseret på held og tilfældets lykketræf, men på Guds plan og ønske om at passe på mig. Hans nåde og omsorg er både fyrtårne og redningskranse i mit liv, og det er egentlig ærgerligt, hvis vores sprog forfladiger vores tro. Jeg tror ikke på heldet, jeg tror på Guds kærlighed, så næste gang én af vores elever er på vej til prøve, vil jeg måske prøve med et ”Jeg håber, det går dig godt”, eller måske endda et ”Gud passer på dig!”. Glædelig sommer.

Venlig hilsenanders Østerby

Sommerhilsen Held og lykke

[ ]

[ Juni 2013 ]

19

30. juni - 13 juli

Konfirmandkursus14. august

Skolestart 2013-1422. - 23. august

Minilejr7. september

Familiedag16. - 18. september

Københavnertur28. september

Gensynsdag 2012-1329. september

Efterskolernes dag - alle er velkomne

12. - 20. oktober

Efterårsferie7. november

Skole/hjem-samtaler

21. november

Efterårskoncert - alle er velkomne

29. november

Julemarked - alle er velkomne[ Følg med i kalenderen på vores hjemmeside ]