tab af mandskab under mission - fak · for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af...
TRANSCRIPT
Tab af mandskab under mission
En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske officerer under Afghanistan-og
Irakkrigen har håndteret dødsfald i deres enhed under mission.
Navn: Sajad Habib (f. 29/03-1992)
MA.nr.: 457711
Projekt: Afsluttende hovedopgave ved Hærens Officersskole
Titel: Tab af mandskab under mission
Tema: En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske officerer under
Afghanistan- og Irakkrigen har håndteret dødsfald i deres enhed under mission
Afleveringsdato: 10/10-2019
Vejleder: Major Søren-Claes Visby-Carlsen v. Institut for Ledelse og
Organisation, Forsvarsakademiet
Anslag: 107.172 (44.65 NS)
(Eksklusiv: Forside, Abstract, Resumé, Indholdsfortegnelse, Litteraturliste og
Bilag)
Side 2 af 93
0. Abstract Empirical studies on leadership under demanding conditions, such as
leadership during wartime, are rare in the area of leadership literature.
To the author’s knowledge, guidelines or recommendations on how a military
leader manages the death of a unit member and the stress that may follow, do
not exist within the Danish Defence.
Therefore, the purpose of this paper is to examine how Danish military leaders
have handled casualties within their unit during the war in Afghanistan and
Iraq and to explore the motives behind their actions. This is done to create a
guideline, which can be applied by future military leaders, who faces
casualties within their unit.
Through qualitative methods, the empirical data was collected with the use of
semi-structured interviews. Four officers with prior experience of handling
casualties within their unit were interviewed. The interviews were conducted
using an interview guide based on inductive method. Later, theories within
sense-making, combat morale and sustained combat effectiveness were
applied to discuss the actions of the officers.
This paper concludes that during the event of sustaining casualties, the
military leaders conducts actions based on tactical and operational
considerations. After sustaining casualties, the actions of the military leaders
differ, however common points were (1) debriefing, (2) defusing, (3) organised
group hearings, (4) private peer to leader conversations, (5) gradual return to
hostile areas and (6) unit meetings with the army psychologist and chaplain.
The motive behind their actions were often based on a intuitional feeling of
what was right. They aimed at creating unit cohesion and the acceptance of
showing emotions. They focused on solving their given tasks, on keeping the
unit together and to adhere to known routines. These actions and many more
were performed, successfully preparing the unit for further combat actions.
Likewise, when assessing their actions in the light of combat morale and
sustained combat effectiveness, the officers actions, such as successively
introducing the unit to hostile environments or constructively changing working
conditions, may have been beneficial in order to sustain a high degree of
combat morale and combat effectiveness.
Side 3 af 93
In regards to the theory of sense-making, debriefing and defuseing can be
effective tools for military leaders to use, in order to affect the sense-making
process within the unit.
0.1 Resumé
Empirisk materiale omhandlende danske militære lederes håndtering af
dødsfald i sin enhed under mission er sparsom. Der findes ingen, forfatteren
bekendt, vejledninger eller retningslinjer i det danske Forsvar for hvordan en
leder under mission håndterer dødsfaldet i enheden, således at enhedens
medlemmer og enheden samlet på en hensigtsmæssig måde bliver klargjort til
videre opgaveløsning.
På baggrund af dette, er denne opgaves formål er at undersøge:
Hvordan officerer udsendt til Afghanistan og Irak har ageret når de har oplevet
tab i deres enhed og hvorfor? Dette med henblik på, at fremsætte anbefalinger
for håndtering af et dødsfald, såfremt man som militær leder er udsat for en
tab og mangler handlemuligheder.
Opgaven tager udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske paradigme.
Empirien er kvalitativt indhentet gennem semistrukturerede interviews med fire
officerer udsendt til Afghanistan eller Irak, der alle har prøvet at miste
mandskab under mission. Det semi-strukturerede interview blev gennemført
på̊ baggrund af en interviewguide. Empirien blev transskriberet og
meningskondenseret, for senere at blive fortolket til generelle betragtninger,
der besvarer spørgsmålene i interviewguiden. De generelle betragtninger gav
således en dybere forståelse af, hvad officererne har gjort, når de har oplevet
tab i deres enhed og hvilke motiver der ligger til grund for deres handlinger.
Disse blev opstillet i et ark (se konklusion), som kan være vejledende for,
hvordan man som militær leder kan håndtere tab af mandskab og forsætte
den videre opgaveløsning. Officerernes handlinger er efterfølgende diskuteret
i lyset af teorierne for opretholdelse af kampkraft, kampmoral og
meningsskabelse i missionsområdet.
Opgaven konkluderer, at officerernes handlinger under situationen, hvor de
pådrager sig tab bygger på taktiske og operationelle overvejelser, der er tillært
gennem uddannelse og undervisning.
Side 4 af 93
Under bearbejdningen af tabet forekommer der flere forskellige handlinger,
fællestræk blandt officererne er, at alle gennemfører grader af debreifing,
defuseing, samtaler med psykolog og feltpræst, samt fælles- og
enkeltmandssamtaler med lederen.
Officerens handlinger bygger oftest på egen overbevisning i forhold til hvad
der er bedst og hvad enheden har brug for. Handlingerne bygger på et forsøg
på at skabe enhedsfølelse, aflaste enheden på kamppladsen, accept af
følelser, et fokus på at holde enheden samlet og et forsøg på at holde fast i
noget kendt og noget alle kan relatere til.
Set i lyset af teorien for opretholdelse af kampkraft og kampmoral, kan flere af
officerernes handlinger have haft betydning for, at enheden fortsat har været
kampeffektive. Eksempler på dette kan være: gradvis eksponering til fjendtlige
miljøer eller en positiv ændring af arbejdsvilkår.
I forhold til teorien for meningsskabelse, finder officererne mening med deres
fortsatte virke i deres opgaveløsning, på trods af at de har mistet et medlem.
Det kan konkluderes, at officerernes brug af debreifing og defuseing sessioner
er tiltag, der kan påvirke meningsskabelsen i enheden, således den fortsat er
kampeffektiv.
Side 5 af 93
Indholdsfortegnelse 0 Abstract ………………………………………………………………………………….…………...... Side 2
0.1 Resume …………………………………………………………………….…….……………….… Side 3
1. Indledning ………………………….……………………………………….……….………………. Side 6
1.1 Problemformulering ……………………………..……………………….…………….... Side 10
1.2 Afgrænsning ……………………………….……………………………...……………... Side 10
2. Opgavens formål ……………………………..…...………………….…………………………..... Side 10
2.1 Læsevejledning ……………………………..……………………….…………………... Side 11
3. Videnskabsteoretiske ståsted …………………………..…………………..…….……………... Side 11 3.1 Socialkonstruktivisme ……...………………….……………………….……………….. Side 12
4. Metode ……………………………..……………………………………………….……………....... Side 14
4.1 Metodiske overvejelser ……………………….……………………….………………… Side 14
4.2 Udvælgelse af informanter…………………...……….……………….……………..…. Side 15
4.3 Kvalitativ-og Semistruktureret forskningsinterview ……...……………….………...... Side 15
4.3.1 Interviewguide …………………..………………………..………….………………... Side 16
4.4 Empiri indsamling …………………..………………………….……….……………...... Side 17
4.4.1 Transskribering og meningskondensering ……………………..….……………...... Side 17
4.4.2 Analyse af Interviews …………………..…………………...……….………...……... Side 19
4.5 Fremgangsmåde for diskussion …………..……………………….…………………... Side 20
4.6 Metodekritik …………………..……………………….…………………..……………... Side 20
5. Teori …………………..……………………….…………………………………………………..…. Side 26 5.1 Kampkraft og Kampmoral ………..…………..……………………….…………..……. Side 26
5.2 Meningsskabelse ………………………….…..……………………….……………..…. Side 30
6. Analyse …………………..……………………….…………………………………………..…....... Side 33 6.1 Ledernes vurdering af modtaget undervisning ………………….….………….…..… Side 33
6.2 Ledernes håndtering af situationen ………………….….……………...……………... Side 34
6.3 Ledernes ageren ………………….….………………………………………….….….... Side 36
6.4 Ledernes vurdering af modtaget støtte ……………….………….….…………...….... Side 40
6.5 Ledernes håndtering af følelser ………………….….…………………………………. Side 42
6.6 Andet ………………….….…………………………………………………….…………. Side 47
7. Diskussion ………………….….……………………………………………………………………. Side 49 7.1 Kampkraft …………………………………………………………...….………………… Side 49
7.2 Kampmoral ………………………………………………....……….….………………... Side 51
7.3 Meningsskabelse …………………………………….…………….….………….…...… Side 55
7.4 Kritik af teori ………………….….……………….………….…………….….……….… Side 58
7.5 Opgavens begrænsninger ……………...……………….……….….….………...……. Side 59
8. Konklusion ………………….….……………………………………………………………………. Side 60
8.1 Råd og vejledning ……………………………………………………………………………..….. Side 62
9. Perspektivering …………………………………………………….…………….…………………. Side 63
10. Litteraturliste ………………………………………………………………...….…………………. Side 64 11. Bilag ………………….….………………………………………………………………..…………. Side 67
Side 6 af 93
1. Indledning I dette afsnit redegøres der for problemfeltet og herfra udledes en
problemformulering. Til slut vil der argumenteres for det videnskabsteoretiske
ståsted.
Siden 1990 og frem til slutningen af 2017 har Danmark bidraget militært til 68
internationale operationer i rammen af FN, NATO, OSCE eller internationale
koalitioner (Wivel, Mariager og Mortensen 2018). Der har ligeledes været stor
politisk opbakning til at udsende danske soldater til krigszoner og uroplagede
områder (Jakobsen & Møller 2012). Danmark har siden 1990 haft en aktiv
rolle i internationale operationer og er fra 2001 slået ind på en mere aggressiv
udenrigspolitiskkurs, hvor det danske forsvar er blevet brugt som middel i et
storpolitisk spil (Jakobsen 2015; Jakobsen & Møller 2012).
Det store engagement for at deltage i internationale operationer og den
aggressive udenrigspolitiske kurs har ikke været uden tab for Danmark.
Danmark har under flere internationale operationer mistet soldater
(Forpers.dk). Især har operationerne International Assistance Security Force
(ISAF) i Afghanistan og Operation Inherant Resolve (OIR) i Irak været nogle
af de operationer, hvor Forsvaret har haft flest udsendte og lidt de største tab
(Forpers.dk, Bilag 1 og 2).
Særligt i Afghanistan var Danmark, med sine 43 faldne soldater, det land der
havde flest omkomne soldater pr. indbygger (Jakobsen & Møller 2012).
Tabel 1 viser de officielle tal fra Forsvarsministeriets personalestyrelse, over
personer som er blevet såret, hårdt såret, hårdt tilskadekommet eller faldet
som følge af direkte kamphandlinger, eller døde som følge af sygdom, ulykke
eller anden skade i perioden 31/12-2002 til 31/12-2018 under krigene i
Afghanistan og Irak (Forpers.dk).
Side 7 af 93
Tabel 1: Tal fra Forsvarsministeriets personalestyrelse
Land Udsendte Sårede Hårdt Sårede Hårdt tilskadekomne+
Faldne Døde*
Afghanistan (ISAF)
19997 184 30 2+
37 6*
Irak (OIR)
10578 19 0 0+
6 2*
Tabel 1: Oversigt over udsendte, sårede, hårdt sårede, hårdt tilskadekomne, faldne og døde under ISAF og OIR. Definitioner (fra d. 01/01/10): Land: Geografisk placering af hændelse. Udsendte: Antal udsendte soldater opgjort i personer. Sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, ikke skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Hårdt sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Hårdt tilskadekomne: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Faldne: Personel som bliver dræbt eller som efterfølgende omkommer som følge af kamphandlinger inkl. miner, improviserede sprængladninger (IED), andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Døde: Personel som bliver dræbt eller efterfølgende omkommer som følge af sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire. Definition af sårede frem til 01/01/10: Personel der er såret som følge af kamphandlinger – inkl. beskydning, IED eller mine. Alle tal er opgjort fra perioden 31/12-2002 til 31/12-2018 (Forpers.dk). Booth og Lederer (2012, kap. 25) pointerer at militærtjeneste medfører en
større risiko for at komme til skade eller miste livet, sammenlignet med andre
civile erhverv, særligt i perioder med internationale operationer.
Det er anekdotisk kendt, at soldater kæmper i krige og konflikter, hvilket er en
del af den militære métier. Det er ligeledes velkendt, at krig og konflikt
medfører en risiko for at blive såret eller omkomme som følge af
kamphandlinger.
Ledelse af soldater under disse forhold er særligt udfordrende og kræver
muligvis særegne ledelsesmæssige egenskaber, sammenlignet med ledelse
foretaget i civile erhverv og ledelse under fredstid (Matthews 2008, Kap. 9).
Ledelse i krigstid, hvor lederen og enheden er udsat for kamphandlinger,
livstruende situationer, ukendt kultur og miljø, uvante forhold og risikoen for at
omkomme, blive såret eller skadet bliver af Kernic (2017, kap. 2) defineret
som ledelse under ekstreme forhold.
Tabel 1 illustrerer at flere disse forhold har været gældende under ISAF og
OIR.
Side 8 af 93
Særligt dødsfald i en militær enhed spiller en betydelig rolle i at definere
ekstreme situationer, da dette kan påvirke måden hvorpå enheden agerer og
hvordan den militære leder udøver sit virke (Kernic 2017, Kap. 2).
Håndtering af dødsfald og sårede soldater samt den belastning det medfører,
er vitalt for en militær leder, for at sikre, at lederens enheden bliver klar til
videre opgaveløsning (Campell 2012, Kap. 13). Effektivt lederskab er under
disse omstændigheder essentielt for videre succes. Dette kræver kvaliteter,
der kraftigt overstiger de krav, der bliver stillet til ledere under almindelige
arbejdsforhold og i andre erhverv (Campell 2012, Kap. 13, Matthews 2008,
Kap. 9).
At håndtere dødsfald og sårede soldater under operationerne ISAF og OIR er
en af de mange svære situationer, som militære ledere i missionsområdet er
blevet tvunget til at forholde sig til. Militære ledere, særligt fra Hæren, har
været nødt til at udøve ledelse under ekstreme forhold, der kraftigt afviger fra
vante arbejdsbetingelser.
Lederne har i disse situationer skulle forholde sig til, den tragiske situation at
have mistet et medlem i deres enhed, mens de samtidig skal sørge for at den
resterende enhed fortsat var kampklar uagtet det stress et dødsfald eller
kampskader har medført. De skal fortsætte den videre opgaveløsning på
trods af, at risikoen for at andre fra enheden eller lederen selv omkommer
eller bliver såret er særlig stor.
Det kan konstateres, at Hæren er det værn, der inden for de seneste 15 år,
har haft flest udsendte og har mistet flest soldater i de krige og konflikter som
Danmark har deltaget i (Bilag 1 og 2).
Dette gør sig særligt gældende under operationerne ISAF og OIR (Forpers.dk
og Bilag 2), hvorfor det er interessant at undersøge hvad officerer fra dette
værn har gjort under ISAF og OIR, når de har været udsat for at have mistet
mandskab.
Side 9 af 93
Officerer fra Hæren bliver uddannet på Hærens Officersskole. I nyere tid
bliver der på Hærens Officersskole ikke direkte undervist i, hvilke
psykologiske og ledelsesmæssige udfordringer der opstår, når man som leder
mister et medlem og hvordan man som leder kan håndtere dette
(Undervisningsplaner i faget Lederskab).
Forsvaret har en række bestemmelser og direktiver, der bistår lederen i
administrativ håndtering af dødfaldet herunder, hvordan liget skal behandles
og sendes hjem til Danmark, hvordan diverse ceremonier skal forløbe,
hvordan kontaktofficeren (KTO) benyttes til at informere pårørende m.m.
(Hærens Operative Kommando (2013), Værnsfælles Forsvarskommando
(2019), Forsvarskommandoen (2019), Hærens Operative Kommando (2018).
Forfatteren bekendt, findes der dog ingen direktiver, cirkulære, bestemmelser,
vejledninger eller retningslinjer for, hvordan en leder under mission kan
håndtere dødsfaldet i enheden, således at enhedens medlemmer og enheden
samlet på en hensigtsmæssig måde kan blive kampklar, på trods af de
ekstreme forhold de opererer under.
Forsvarets ledelsesgrundlag anfører tydeligt at vilkårene for at udøve ledelse
både omfatter ledelse, der foregår under almindelige vilkår, men også ledelse,
som foregår under risikobetonede vilkår (Forsvarskommandoen 2008, Del. 1).
Der er dog ingen klare retningslinjer for, hvordan man som leder under
risikobetonede vilkår håndterer et tab af mandskab og de situationer som
følger.
Ligeledes er det empiriske materiale der direkte omhandler tab af mandskab
under mission meget beskedent, og kun en lille del af det omfattende emne er
blevet formidlet i litteraturen. Derfor er det relevant at undersøge, hvad
officerer uddannet på Hærens Officersskole har gjort, når de har oplevet tab
under mission og udlede forskelle og ligheder i måden hvorpå de agerer.
Dette med henblik på at belyse de tiltag som lederne har foretaget samt
grundlaget herfor, således fremtidige ledere kan have en vejledning at agere
ud fra, såfremt de gennemgår en lignende situation.
På baggrund af ovenstående lyder problemformuleringen som følger:
Side 10 af 93
1.1 Problemformulering
Hvordan har officerer udsendt til Afghanistan-og Irak ageret når de har
oplevet tab i deres enhed og hvorfor?
1.2 Afgrænsning Emnet kan belyses ud fra et ledelsesmæssigt og psykologisk felt. Dog vil
denne opgaves afgrænsning og primære fokus være det ledelsesmæssige
felt.
Opgaven afgrænses til at undersøge hvad ledere fra Hæren, uddannet på
Hærens Officersskole, udsendt til Afghanistan-og Irak i perioden 2000-2019
har gjort, når de har været udsat for at have mistet soldater i deres enhed i
missionsområdet. Dette gøres for at holde opgaven professionsnær,
afgrænse den i tid og til udvalgte missioner.
2. Opgavens formål Opgaven tager udgangspunkt i officerens perspektiv på håndteringen tab af
mandskab under mission. Dette med henblik på at fremsætte anbefalinger for
håndtering af dette, såfremt man som militærleder i fremtiden er udsat for et
tab. Sekundært vil dette blive diskuteret ud fra teorierne om meningsskabelse,
opretholdelse af kampkraft og kampmoral. Hvilket har til formål at teoretisk
kvalificere de handlinger, som officererne har fortaget.
Målgruppen for denne opgave er officerer i Hæren på alle niveauer, da
ansvaret for at gennemføre missionsspecifikke aktiviteter, hvor risikoen for at
soldater omkommer, oftest tilfalder officerer, som øverst ledende i
organisationen. Opgaven vil forsøge at belyse en praksisnær problemstilling.
Opgaven har til formål at:
- Undersøge hvordan officerer udsendt til Afghanistan og Irak har håndteret
tab af mandskab under mission.
- Diskutere disse ud fra teorierne om meningsskabelse og opretholdelse af
kampkraft og kampmoral i enheden.
- Bidrage med indsigt til de ledelsesdynamikker som er tilstede, når man som
officer mister mandskab.
Side 11 af 93
- På baggrund af erfaringer gjort af officerer, udarbejde en vejledning for
hvilke tiltag man som leder kan iværksætte, for at håndtere tabet.
2.1 Læsevejledning Opgaven er opdelt i kapitler jf. indholdsfortegnelsen og starter således med at
indlede og gennemgå̊ opgavens problemfelt. Indledningen og de
problemstillinger der beskrives danner grundlag for problemformuleringen.
Opgaven vil arbejde inde for det socialkonstruktivistiske paradigme, hvor
virkeligheden ikke eksisterer i sig selv, men er formet af vores erkendelse af
den (kap. 3). Ved hjælp af semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews
baseret på̊ en interviewguide vil empiri blive indhentet (kap. 4).
Udgangspunktet for opgavens teoretiske viden vil være opretholdelse af
kampkraft, kampmoral og meningsskabelse (kap. 5).
I analysen vil opgaven søge at afklare, hvordan officererne har ageret i
situationen og hvad deres handlinger bygger på (kap. 6), hvorefter disse
handlinger diskuteres ud fra teorierne om meningsskabelse, opretholdelse
kampkraft og kampmoral (kap. 7).
Til slut vil opgaven konkludere på̊ opgavens problemformulering og søge at
udarbejde en vejledning for, hvordan man som leder kan håndtere tab af
mandskab (kap. 8). Dette gøres på baggrund af erfaringer og den teori som er
blevet præsenteret i opgaven.
3. Videnskabsteoretiske ståsted Det videnskabsteoretiske ståsted udgør grundlaget for opgavens metodiske
tilgang og efterfølgende analyse af empirien.
Videnskabsteoretiske paradigmer tilbyder generelt set et forsøg på at
fremstille grundregler, grundlag-og gyldighedsproblemer i forskellige fag og
discipliner (Fuglsang & Olsen 2012, Kap. 1), dvs. en fællesramme med nogle
grundlæggende antagelser, som beskuerne er enige i.
Det positivistiske videnskabsteoretiske paradigme beskæftiger sig med
fænomener der direkte lader sig iagttage og observere, hvor formålet er at
beskrive og systematisk ordne fænomenerne (Pedersen & Toft 2012, Kap. 1).
Side 12 af 93
Socialkonstruktivismen er oftest knyttet til samfundsvidenskaberne, og kan
modstilles det positivistiske paradigme. Det positivistiske paradigme hævder,
at virkeligheden udgør en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores
erkendelse af den (Rasborg 2012, Kap. 10).
Socialkonstruktivismen betoner, at virkeligheden præges eller formes af vores
erkendelse af den. Erkendelsen og derved konstruktionen af verden sker
gennem et subjekt, der erkender et objekt. Begreber til at beskrive objektet er
erkendelsesredskaber, der eksisterer i sproget (Rasborg 2012, Kap. 10).
Sproget er derfor med til at beskrive den erkendelse af virkeligheden,
subjektet befinder sig i. Sociale og kulturelle fænomener kan tolkes på
forskelligvis afhængigt af vores viden, bevidsthed og kultur (Rasborg 2012,
Kap. 10).
3.1 Socialkonstruktivisme Opgavens metodik tager afsæt i det socialkonstruktivistiske
videnskabsteoretiske paradigme.
I denne opgave beskrives Hærofficerers erkendelse af virkeligheden under
mission på baggrund af deres viden, bevidsthed og kultur, hvorfor
socialkonstruktivismen danner det videnskabsteoretiske fundament.
Forfatteren vil argumentere for, at socialkonstruktivismen bliver særlig
væsentlig, da man modsat positivismen i dette tilfælde, formodentlig ikke kan
erkende virkeligheden som en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af
vores erkendelse af den.
Det kunne være optimalt, at forsøge at kvantificere alle hændelser hvor der
har forekommet tab af mandskab under mission og forsøge, at udarbejde et
fast regelsæt for, hvordan alle situationer skal håndteres fra lederens side.
Forfatterens påstand er dog, at man ikke kan udarbejde en standard
fremgangsmåde for hvordan alle situationer bør håndteres, da alle hændelser
hvor der forekommer tab er unikke og er påvirket af utallige faktorer.
Man kan dog vejlede i, hvordan man kunne håndtere situationen.
Side 13 af 93
Som nævnt ovenfor, tager socialkonstruktivismen udgangspunkt i subjektets
oplevelse af virkeligheden. Den er derfor ikke objektiv.
Virkeligheden formes gennem individets erkendelse af den og
begrebsliggøres med sproget. En af antagelserne i denne opgave er at
manglen på undervisning i at håndtere tab af mandskab under mission har
skabt forskellige uerkendte praksisser i forhold til at håndtere tab. Dette leder
til, at det efterfølgende håndteringsforløb ikke er beskrevet og derfor er
afhængig af den enkelte officers erkendelse i forhold til at håndtere tabet.
I dette tilfælde vil flere officerer (subjekter) fortælle og beskrive erkendelsen af
samme objekt (tab af mandskab under mission). En beskrivelse af dette vil
ændre læsernes virkeligheden, hvilket efterfølgende kan bidrage til at
forandre vores kollektive virkelighed og derved ændre vores erkendelse af
objektet og bidrage til en ny forståelse.
Side 14 af 93
4. Metode Denne opgave tager udgangspunkt i samfundsvidenskabelige undersøgelser
og vil i dette afsnit redegøre for metoden bag undersøgelsen og til slut
anlægge et kritisk blik på den anvendte metode.
4.1 Metodiske overvejelser Opgavens problemfelt omhandler tab af mandskab under mission. Til at
undersøge dette problemfelt vil kvalitativ metode blive anvendt.
Ved at benytte kvalitativ metode kan der opnås dybdegående indsigt i,
hvordan bestemte fænomener opleves, siges eller fremtræder og hvordan
forskellige abstrakte begreber kan forstås (Brinkman & Tanggaard 2015,
Intro).
I dette tilfælde kan den kvalitative metode benyttes til tilegnelse af en
dybdegående indsigt i, hvordan officerer fra Hæren har håndteret tab af
mandskab under mission og hvordan abstrakte begreber som død, kampkraft,
kampmoral og meningsskabelse under mission kan forstås.
I denne opgave arbejdes der udelukkende inden for kvalitativ metode, særligt
med semistrukturerede individuelle interview. Opgaven vil ikke beskæftige sig
med kvantitativ metode, da denne type undersøgelse kræver en stor
population og data mængde for at opnå et statistisk signifikant resultat
(Kristensen & Hussain 2019, Kap. 1; Dreyer & Hussain 2019, Kap. 19).
Ligeledes kan kvantitativ metode være vanskelig at arbejde med, da man
f.eks. i et spørgeskema, ikke kan nuancere et svar eller uddybe det, som man
kan i et interview (Møller 2019, Kap. 13). Omvendt kan man ved at arbejde
med kvantitative metoder og store datamængder sikre et repræsentativt
resultat og opnå statistisk signifikante resultater, og derved en større
generaliserbarhed (Møller 2019, Kap. 13). Udelukkelsen af den kvantitative
metode sker grundet opgavens eksplorative tilgang, hvor formålet er at
udforske forhold eller fænomener, der er mindre velbeskrevet (Harboe 2006,
Kap. 4).
For at kunne besvare problemformuleringen er semistrukturerede interviews
blevet gennemført, hvor officerer fra Hæren, udsendt til Afghanistan eller Irak,
fortæller om hvordan de har håndteret tab af mandskab, og hvad der lå til
grund for deres handlinger.
Side 15 af 93
4.2 Udvælgelse af informanter Informanterne blev udvalgt til undersøgelsen på baggrund af følgende
inklusionskriterier: (1) linjeofficer fra Hæren, (2) har været udsendt til
Afghanistan eller Irak i løbet af tisperioden 2000-2019, og (3) har mistet
mandskab under vedkommendes kommando.
Potentielle informanter blev identificeret ved hjælp af en Major fra Institut for
Ledelse og Organisation og Hærens Officersskole. Potentielle informanter
blev kontakt pr. e-mail (se Bilag 3), hvor de blev informeret om projektet. Alle
afgav samtykke til deltagelse i undersøgelsen. Informanternes funktion under
udsendelsen varierede fra Chef for den danske kampgruppe til Delingsfører.
I tabel 2 fremgår en oversigt over informanterne.
Tabel 2: Oversigt over informanter
Informant Køn Land
1 Mand Afghanistan
2 Mand Afghanistan
3 Mand Irak
4 Mand Afghanistan
Tabel 2: Oversigt over informanter. Informant: Identifikationsnummer på informant. Køn: Kønnet på
informanten. Land: Geografisk placering af hændelserne.
4.3 Kvalitativ og Semistruktureret forskningsinterview. Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra deltagerens
synspunkt, afdække deres perspektiv og udfolde betydningen af deres
oplevelser forud for videnskabelige forklaringer (Kvale & Brinkmann 2014,
Kap. 1). Det kvalitative forskningsinterview har til formål, at forstå emner og
temaer i deltagernes levede dagligverden ud fra deres eget perspektiv (Kvale
& Brinkmann 2014, Kap. 2 ).
Inden for det kvalitative forskningsinterview findes forskellige typer af
interview, hvor det semistrukturerede forskningsinterview er et af dem.
Side 16 af 93
Det semistrukturerede forskningsinterview søger at indhente beskrivelser af
den interviewede (informantens) livsverden med henblik på at meningsfortolke
de svar som informanten kommer med.
Det semistrukturerede interview indeholder en række forslag til spørgsmål,
samt mulige emner der skal afdækkes. Interviewet er åbent overfor ændringer
i spørgsmålenes rækkefølge og form, hvilket betyder, at der kan følges op på
de specifikke svar og historier som informanten fortæller, mens det giver
mulighed for at stille nye, ikke-forberedte spørgsmål afhængigt af hvordan
samtalen udvikler sig (Kvale & Brinkmann 2014, Kap. 7; Poulsen 2019, Kap.
6). Det semistrukturerede forskningsinterview står i modsætning til det
strukturerede eller det ustrukturerede interview, hvor formålet hhv. er at
indhente ensartede data fra en stor gruppe interviewpersoner eller hvor der
ønskes en åben samtale uden nogen fast struktur (Poulsen 2019, Kap. 6).
Denne opgave vil benytte sig af det semistrukturerede interview, da netop
denne type af interview kan underbygge opgavens formål, nemlig at forstå og
afdække emnet tab af mandskab under mission ud fra informanternes eget
perspektiv. Det semistruktureret interview er karakteriseret ved at benytte en
interviewguide.
4.3.1 Interviewguide En interviewguide er en række spørgsmål, som er forberedt på forhånd.
Disse spørgsmål ønskes besvaret i løbet af interviewet (Poulsen 2019, Kap.
6), og har til formål at guide informanten i retning af de besvarelser, som kan
afklare og besvare problemformuleringen. Hvis interviewguiden ikke er
anvendelig, kan resultatet være, at der ikke frembringes relevant viden til
videre analyse og besvarelse af problemformuleringen (Kvale & Brinkmann
2014, Kap. 7; Brinkman & Tanggaard 2015, Kap. 1).
Det er nødvendigt at strukturere interviewguiden ud fra forudbestemte emner,
som er i tråd med problemformuleringen for at skabe en ramme for
interviewene, der udgøres af relevante interviewspørgsmål (Kvale &
Brinkmann 2014, Kap. 7).
Side 17 af 93
Spørgsmålene i interviewguiden blev formuleret med henblik på at være så
åbne som muligt, dog uden at miste fokus på emnet. Interviewguiden blev
opbygget omkring emner som kampkraft, kampmoral, mening, officerens
handlinger og grundlaget herfor. Hvert emne blev brudt ned og formuleret til
en række spørgsmål. Opgavens interviewguide kan findes i Bilag 4.
4.4 Empiri indsamling Empiri til at besvare opgavens problemformulering foregik gennem interview
og gennemgang af relevant litteratur.
Interviewene blev foretaget på Hærens Officersskole eller et sted efter
informantens ønske. Informanterne blev inden interviewets begyndelse
informeret om interviewets formål, at interviewet ville blive optaget og
anonymiseret. Alle informanter gav deres mundtlige samtykke til deltagelse.
Alle interviewene blev gennemført på baggrund af den udarbejdede
interviewguide, dog blev der alt afhængigt at interviewet og informantens
udtalelser, stillet individuelle spørgsmål med henblik på at uddybe de givne
svar, for at sikre, at informantens udtalelser blev opfattet korrekt (Kvale &
Brinkmann 2014 Kap. 7). Interviewene havde en varighed mellem 67 og 105
min (se Bilag 6).
Litteraturen til opgaven er blevet fundet på Forsvarsakademiets Videnscenter,
Forsvarets Forskningsdatabase, Forsvarets Bibliotekscenters søgesystem og
pensum opgivet på Hærens Officersskole i faget Lederskab.
Gennem disse databaser og pensumlister blev relevant litteratur identificeret.
Relevant litteratur der er benyttet i denne opgave, kan findes under kap. 10,
Litteraturliste.
4.4.1 Transskribering og meningskondensering Transskriptioner er konstruktioner fra en mundtlig samtale til en skreven tekst
(Kvale & Brinkmann 2014 Kap. 10), dvs. en nedskreven samtale. Kvale og
Brinkman (2014, Kap. 10) pointerer, at der ikke findes nogen sand og objektiv
transformering fra det mundtlige interview til det skrevne, hvorfor det kan
være svært at validere sin transskription.
Side 18 af 93
Det nævnes dog, at man må afgøre hvilken type af transskription, der er
nødvendig for at give et svar på en forskningsspørgsmål (Kvale & Brinkmann
2014 Kap. 10).
Formålet med denne analyse er at gengive den mening informanten udtrykte,
hvorfor der i denne opgave, transskriberes ordret uden inddragelse af
tonefald, udråbsord, gentagelser osv., da disse ikke er essentielle for
opgaven. Ligeledes vil opgaven arbejde med meningskondensering, hvilket er
at uddrage essensen af det informanten siger (Brinkman & Tanggaard 2015,
Kap. 1). Dette gøres med henblik på at kunne fortolke og uddrage de
væsentligste pointer fra interviewet for herefter at konkludere på det.
Under transskriptionen blev alle navne og steder anonymiseret af hensyn til
diskretion. Transskriptionerne er elektronisk opbevaret på en computer med
kode og vil ikke blive gengivet i denne opgave af hensyn til diskretion og
informanternes ret til anonymitet. Fremgangsmåden er inspireret af Brinkman
& Tanggaard (2015, Kap. 1). I tabel 3 ses et eksempel på fremgangsmåden.
Tabel 3: Fremgangsmåde for Meningskondensering.
Spørgsmål Svar (informant 3) Meningskondensering
”Okay,førstespørgsmål–
Hvilkeerfaringerharduift.
athavetabtmandskab
undermission?”
(00.05)
”Jegharjopæntmegeterfaring,
direkteundermigharjeghaftXX
derdøde,dajegvarXXhavdejegXX
ogXXderdøde.Såharjeghaften
havafsåredeiminumiddelbare
nærhedogså.ForXXsidenvarjegtil
XXtilenafvoressoldaterfraXX,der
harXX,somogsåerenformfortab.
SomsagtiXXhvorvihavdeca.15
såredepåetangreb,såjo,lidt
erfaringharjeg”(00.20ff)
3 døde og ca. 15 sårede.
Tabel 3: Fremgangsmåde for meningskondensering af interview. Spørgsmål: Spørgsmål stillet af
interviewer. Svar: Informantens svar på spørgsmål. Meningskondensering: Essensen af det
informanten siger. XX: Sløring af navn, tid og sted af hensyn til anonymitet. ff: Fortsat frem.
Side 19 af 93
4.4.2 Analyse af interviews Interviewene blev transskriberet med henblik på at kunne få et helhedsindtryk
af hvad det omhandlede. Dette blev gjort for at udlede de meningsbærende
dele af interviewet.
De meningsbærende dele er eksempelvis enkelte ord, sætninger eller
handlinger som besvarer spørgsmålet. Disse blev samlet i et ark, med henblik
på at understøtte den videre analyse og fortolkning.
Den nye viden som opstår grundet informanternes svar, giver således en
dybere forståelse af hvad officerer udsendt til Afghanistan og Irak har gjort når
de har oplevet tab i deres enhed og hvilke forklaringer der ligger til grund for
deres handlinger. Derved kan problemformuleringen besvares.
Dette vil danne basis for en analytisk generalisering, der har til formål at
overveje for, om resultaterne fundet i denne opgave, kan være vejledende for
hvad der skal ske i en anden (Kvale og Brinkmann 2014, Kap. 15).
I analyseafsnittet vil de centrale fund som er gennemgående for
informanternes svar blive præsenteret som en sammenfatning af
meningskondenseringen underbygget af citater. Fundende inddeles i emner, i
henhold til interviewguidens opdeling. Dette gøres med henblik på at få
inkluderet essensen af det informanterne nævner, fremstille informantens
synspunkter og underbygge meningskondenseringen. Dette gøres, for at
uddrage viden, som senere kan bruges til at udarbejde en vejledning, der kan
benyttes, såfremt man som militær leder oplever at miste mandskab under
mission.
I tabel 4 ses et eksempel over fremgangsmåden. Fremgangsmåden er
inspireret af Brinkman & Tanggaard (2015, Kap. 1) og i Bilag 5 kan hele
oversigten findes, som danner grundlag for analysen.
Side 20 af 93
Tabel 4: Fremgangsmåde for analyse af meningskondensering.
Spørgsmål nr. 1 -Hvilkeerfaringerharduift.Athavetabtmandskabundermission?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
3 døde og 13
sårede
2 døde og 33
sårede
3 døde og ca. 15
sårede.
2 døde og 1 såret
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanter har haft erfaring med at have mistet mandskab under mission.
Tabel 4: Fremgangsmåde for analyse af meningskondensering. Spørgsmål: Spørgsmål stillet af
interviewer. Informant nr.: Informantens identifikations nr. Meningskondenseret svar: Essensen af
det informanten siger under interviewet. Kategorisering, analyse, fortolkning: Forfatterens
kategorisering, analyse eller fortolkning over bærende emner, som er gennemgående for informanterne.
4.5 Fremgangsmåde for diskussion På baggrund af den beskrevne fremgangsmåde for analysen, hvor
informanternes svar er blevet kondenseret, vil der indhentes relevant teori til
diskussion af de centrale emner. De centrale emner vil blive diskuteret i
relations til teorien om kampkraft, kampmoral og meningsskabelse (se kap. 5
og 7).
4.6 Metodekritik Etik
Forfatteren af denne opgave har gennem interviewene opnået indsigt i særligt
følsomme emner, hvor det har været vigtigt at indgå fortrolighed samt sikre
anonymitet, således citater eller handlinger ikke kan spores tilbage til den
pågældende informant.
Forud for alle interviewene er informanterne blevet oplyst om emnet, hvad
opgaven omhandler og hvorfor de er udvalgt. Informanterne fik tilsendt
interviewguiden en uge før. Dette for at sikre, at interviewguiden ikke
indeholdte spørgsmål, som informanterne ikke ønskede at svare på og for at
tilsikre at informanterne havde tid til at overveje deres svar.
Alle respondenter blev tilbudt fuld anonymitet, således navn, præcis lokation,
rang eller konkret stilling ikke fremgår af opgaven.
Informanterne vil i opgaven blive refereret til med deres informant nummer.
Side 21 af 93
Informanterne har alle fået tilsendt en kopi af den færdige opgave, hvilket
indebærer, at de ikke har fået mulighed for at korrigere udtalelser. Dette
tilsikrer, at opgaven beskriver de originale udtalelser, der kun er redigeret for
at fremme forståelsen. Dette kan dog skabe uoverensstemmelser mellem
hvad informanterne har sagt og hvordan de gerne vil opfattes, dog vil den
fulde anonymitet i opgaven gøre, at deres udtalelser ikke kan spores tilbage til
dem (Kvale & Brinkmann 2014, Kap. 10 og 15; Jensen og Kvist 2019, Kap. 3).
Validitet
Validitet (gyldighed) af forskningsopgave betegner i hvor stor en grad man
undersøger det, man ønsker at undersøge.
Ved at gennemføre individuelle interviews af enkeltpersoner, kan forfatteren
ved hjælp af det opstillede design og værktøjer såsom det semistrukturerede
forskningsinterview og interviewguiden, forholde det sagte med det spurgte,
samt hele tiden stille uddybende spørgsmål, hvis informanten er uklar eller
rette informanten tilbage til spørgsmålet, hvis der tales om noget andet (Kvale
& Brinkmann 2014, Kap. 15). For at sikre validiteten i denne opgave har
forfatteren forsøgt at udvælge informanterne på baggrund af særlige kriterier
(se 4.2), der er med til at sikre relevans for opgaven. Dernæst har forfatteren
gennem en interviewguide udformet spørgsmålene, sådan at de bidrager til
besvarelse af problemformuleringen.
Det lave antal af informanter i denne opgave udgør en begrænsning for
undersøgelsen. Ideelt set vil man ifølge Brinkman & Tanggaard (2015, Kap. 1)
fortsætte med at indsamle empiri til man når et mætningspunkt, hvilket vil
sige, at foretager interviews indtil man ikke opnår flere relevante oplysninger.
I denne opgave vurderes det ikke at mætningspunktet blev nået, hvorfor
resultaterne ikke er generaliserbare og man kan derfor ikke udlede hvordan
man som leder bør håndtere tab af mandskab under mission. Dog kan
resultaterne vejlede og virke som et udgangspunkt for andre ledere.
Formålet med den kvalitative metode er ikke at generere talmateriale, som
ved kvantitative metoder, men derimod at komme i dybden (Poulsen 2019,
Kap. 6). Derfor kan der argumenteres for, at fire informanter giver rig
mulighed for at opnå dybdegående viden. Dog er forfatteren indforstået med
Side 22 af 93
at en større population ville kunne give et mere repræsentativt grundlag at
konkludere på baggrund af.
Ligeledes har informanterne under udsendelse besiddet forskellige funktioner,
hvilket ikke giver et ensartet perspektiv på det at miste mandskab under
mission i henhold til niveau. Denne uhomogene gruppe kan have forskellige
perspektiver og dermed mindske generaliserbarheden af de resulterende
retningslinjer. Omvendt kan det også ses som en styrke, da man på alle
niveauer i Forsvaret kan opleve det at miste mandskab, hvorfor det også er
relevant at inddrage informanter på tværs af niveau, for netop at kunne
generalisere på baggrund af data.
Endvidere er alle informanterne mænd. Denne fordeling har ikke været
tilsigtet og kan have indflydelse på det empiriske materiale. Siden ingen
kvindelige officerer er blevet interviewet, kan undersøgelsen ikke belyse
hvorvidt der kunne have været en kønsrelateret variabilitet. Ligeledes er der
en overrepræsentation af informanter, der har været udsendt til Afghanistan,
hvorfor opgaven kun svagt kan belyse om der er en udsendelsesrelateret
variabilitet. Jævnfør Tabel 1, Bilag 1 og 2, er det dog også i Afghanistan, at
Hæren har haft flest udsendte og flest omkomne, hvorfor det ses naturligt, at
der findes en større population af officerer, der har været udsendt hertil og
tilfældigt er blevet inkluderet i denne opgave.
Reliabilitet
Reliabilitet vedrører konsistensen og troværdigheden af forskningsresultater,
og belyser i dette tilfælde, hvor troværdige interviewene er. Ofte behandles
reliabilitet i relation til om undersøgelsens resultat kan reproduceres (Kvale og
Brinkmann 2014, Kap. 15). I dette tilfælde kan reliabiliteten beskrive hvorvidt,
de givne interview kan genskabes.
Det kan være svært, ordret at genskabe et semistruktureret
forskningsinterview, da dette er afhængig af flere faktorer, bl.a. intervieweren,
hvordan der interviewes, hvordan det fortolkes, hvordan det transskriberes
osv. (Kvale og Brinkmann 2014, Kap. 15).
For at sikre højest mulig reliabilitet i denne opgave, har forfatteren forsøgt at
være transparent i henhold til det metodiske arbejde, sådan at andre
undersøgere kan forsøge at reproducere resultaterne.
Side 23 af 93
For at øge reliabiliteten har forfatteren selv udført interviewene, så vidt muligt
holdt den samme stringente orden i spørgsmålene, stillet spørgsmålene i
samme toneleje, samt selv transskriberet- og fortolket interviewene, for at
mindske variation mellem interviewene.
Alle spørgsmålene i interviewguiden blev formuleret på baggrund af specifikke
emner, hvoraf flere kan knyttes til et bestemt teoriapparat. Ligeledes blev
fremgangsmåden for interviewene så vidt muligt ensartet, hvilket kan være
med til at sikre reliabilitet (Kvale & Brinkmann 2014, Kap. 10 og 15; Jensen &
Kvist 2019, Kap. 3).
Kritik af kvalitativ metode og interview
Kvalitativ forskning har længe været udsat for kritik. De mest velkendte
kritikpunkter er bl.a. at kvalitativ forskning mangler objektiv metodologi, ikke
giver kausale analyser eller randomiserede kontrollerede forsøg osv. (Denzin
2015, Kap. 28). Alt dette kan der argumenteres for, men det skal dog
understreges, at det ikke er én positivistisk metode og skal derfor ikke
dømmes på de samme kriterier.
Kvalitativ metode giver mulighed for, at levere en vidensbaseret kritik af
sociale miljøer, institutioner, begreber og fænomener (Denzin 2015, Kap. 28).
Hensigten ved at bruge kvalitativ forskning i denne opgave er netop, at levere
en vidensbaseret kritik af hvordan man som leder kan håndtere tab af
mandskab under mission.
Det kvalitative forskningsinterview er ikke et neutralt medie, men et medie
som konstruerer menneskers identitet og subjektivitet på forskellige måder
(Kvale & Brinkmann 2014, Kap. 5). Dette betyder, at uanset hvor neutralt man
forsøger at behandle et interview, vil det i sidste ende være en konstruktion af
identiteter, ladede holdninger og meninger, der opstår og kommer til udtryk i
interviewet.
Den rolle man har som interviewer og informant vil altid være asymmetrisk.
Intervieweren og informanten er positioneret i et asymmetrisk magtforhold,
hvor intervieweren har monopol på at fortolke og gengive det sagte (Kvale &
Brinkmann 2014, Kap. 2). Som modreaktion til denne dominans vil nogle
informanter tilbageholde information. Om det er sket i denne opgave vides
ikke, dog har forfatteren ikke fornemmet nogen modvillighed.
Side 24 af 93
Forfatteren af denne opgave har indiskutabelt monopol på at fortolke
informantens udtalelser og vil under alle omstændigheder præge opgaven
med egne holdninger til, hvad der bør gengives. For at minimere dette, har
forfatteren optaget samtalen, transskriberet og meningskondenseret empirien,
for at kunne tolke og sammenholde udtalelser fra informanterne og relatere
det til de stillede spørgsmål. Ligeledes vil citater fremstilles for at underbygge
det det fortolkede.
Det semistrukturerede individuelle interview blev valgt som metode idet,
emnet var af særlig følsomt karakter og for at undgå at informanterne skulle
være sammen med andre, som i et fokusgruppe interview.
Kvale og Brinkmann (2014, Kap. 8) nævner, at gruppesammenspillet i
fokusgruppeinterviews kan gøre det lettere at give udtryk for synspunkter, der
som regel ikke er lettilgængelige.
Omvendt kan styrken ved et enkeltmandsinterview være, at den enkelte
informant får god tid til at besvare hvert spørgsmål og måske ikke skal
konkurrere med andre om at komme til ordre.
Kritik af transskription og meningskondensering
Som nævnt, findes der ingen sand og objektiv transformering fra det
mundtlige interview til det skrevne og det kan derfor være svært at validere
transskriptioner (Kvale & Brinkmann 2014 Kap. 10). Det er flere gange vist, at
to forskellige mennesker, der transskriberer samme interview, har fået to
forskellige resultater afhængigt af hvordan de transskriberer, dvs. to
forskellige skriftlige konstruktioner (Kvale & Brinkmann 2014 Kap. 10).
For at sikre, at dette ikke fandt sted i denne opgave har forfatteren selv
transskriberet alle interviews efter samme retningslinjer (se 4.4.1).
Meningskondensering er ligeledes en subjektiv fortolkning af, samt en
indsnævring af det relevante (se 4.4.1). Meningskondenseringen er sket på
baggrund af forfatterens subjektive vurdering med udgangspunkt i
problemformuleringen. Der kan derfor spekuleres i, om en anden undersøger
ville have fremhævet andre ting, som værende relevante. Forfatterens fokus
har hele tiden været på at indsnævre det ofte omfattende svar til en klar og
præcis enhed, der kan fortolkes og passer som svar på det givne spørgsmål.
Side 25 af 93
Ligeledes har forfatteren under interviewet stillet uddybende og opklarende
spørgsmål for at forstå essensen af det informanten sagde, hvis det var uklart.
Kildekritik
Antallet af kilder der behandler dele af emnets problemstilling er omfangsrig.
De kilder der er inddraget i denne opgave består primært af faglitteratur eller
artikler fra anderkendte forlag og tidsskrifter. Kilder der er inddraget i denne
opgave er udarbejdet af specialister med indsigt i deres forskningsfelt eller
forskere inden for militær psykologi og ledelse.
Kilderne er valgt ud fra følgende kriterier:
- Kilden bidrager med viden inden for emnet tab af mandskab under mission.
- Forfatteren har en akademisk eller en relevant militærfaglig baggrund
- Litteraturen er publiceret i et anderkendt tidsskrift eller kommer fra et
anderkendt forlag.
Kritik af videnskabsteoretisk ståsted
Socialkonstruktivismen beskriver virkeligheden, som formet af vores
erkendelse af den, og sproget, som er en måde hvorpå virkeligheden kan
begrebsliggøres. Forudsætningen for at kunne observere et begreb er at
besidde forståelsen af det (Rasborg 2012, Kap. 10).
Som undersøger, der ikke har været udsendt eller har mistet mandskab under
udsendelse, kan forfatteren have en begrænset forståelse af den virkelighed,
som informanterne taler ud fra. Derfor er det nødvendigt at forfatteren som
undersøger, besidder den nødvendige viden og anvendte sprog for at kunne
forstå og observere de begreber, som informanterne bidrager med.
Hvis der er en uoverensstemmelse i vores opfattelse af et begreb eller
hændelse, kan der ske en fejlfortolkning af den virkelighed som informanterne
forsøger at beskrive og den intervieweren forstår. Derved vil informanternes
virkelighed være falskt præsenteret i denne opgave. Som nævnt tidligere og
for at minimere dette, blev der undervejs i interviewet kontinuerligt stillet
opklarende og uddybende spørgsmål, hvis intervieweren var i tvivl om hvad
informanten mente.
Side 26 af 93
5. Teori Opgaven tager udgangspunkt i teorierne om kampkraft, kampmoral og
meningsskabelse og vil i dette afsnit redegøre for de forskellige begreber, for
senere at kunne anvende dem i diskussionen.
5.1 Kampkraft og Kampmoral Der er ingen klar definition af begreberne kampkraft og kampmoral. I
faglitteraturen bliver begreberne ofte anvendt synonymt, idet de hænger
sammen og begge knytter sig til kampen.
Kampkraft og kampmoral vil i denne opgave anvendt som defineret i
Forsvarskommandoen (1998, Kap. 3) og Jeppesen (2019).
Kampkraft
Begrebet kampkraft anvendes som en samlet betegnelse for summen af
viden, færdigheder, fysisk styrke og psykisk styrke, samt udholdenhed
(Forsvarskommandoen 1998, Kap. 3). Alle disse begreber knytter sig til
kampsituationen eller missionen, og desto højere niveau enheden har inde for
disse elementer, desto større vil kampkraften være.
Viden og færdigheder knytter sig til enhedens viden om missionen, samt
modstanderens og enhedens uddannelsesniveau. Jo større viden enheden
kan erhverve sig, desto større burde kampkraften blive og gøre enheden i
stand til at løse deres opgave (Forsvarskommandoen 1998, Kap. 3).
Øget fysisk styrke og udholdenhed i enhedens træningstilstand samt stamina i
missionsområdet, øget fysisk styrke medfører bedre fysisk formåen og
dermed højere kampkraft.
Øget psykisk styrke knytter sig til forbedring af enhedens adfærd, øget
modstandskraft overfor stress og påvirker enhedens holdning positivt. Ved
stress forstås at enheden kæmper og løser deres opgave selvom den er
under belastning. Ved holdning forstås at enheden lever op til de krav og
forventninger, der er til den (Forsvarskommandoen 1998, Kap. 3). Under de
psykiske elementer indgår endvidere kampmoral, som uddybes i
nedenstående afsnit.
Side 27 af 93
Det der omgiver enheden, bliver beskrevet som enhedens miljø f.eks. terræn,
vejr, våbensystemer, modstandere, allierede mm. Miljøet udsætter enheden
for påvirkninger og kan udgøre en belastning (Forsvarskommandoen 1998,
Kap. 3).
Samspillet mellem graden af kampkraft og belastning definerer graden af
kampeffektivitet. Dette betyder, at jo større belastning enheden bliver udsat
for, desto større skal enhedens kampkraft være, for at enheden er mest mulig
kampeffektiv. Såfremt belastningen overstiger kampkraften, bliver enheden
kampineffektiv.
Under mission og i andre situationer, såsom øvelser m.m., består lederens
arbejde i at holde hans enhed kampeffektiv og derved forsøge at opretholde
et niveau af kampkraft.
Dette gøres ved at vurdere den generelle belastning, og de elementer der
udgør kampkraften, og afgøre hvorvidt der er behov for ændringer. Det er dog
ikke altid muligt at regulere alle elementer. Her er det lederens opgave at
finde frem til de elementer, der kan påvirkes i en positiv retning, således
kampkraften øges. Dermed kan den militære leder sørge for at belastningen
enheden udsættes for ikke overstiger kampkraften, og dermed sikre at
enheden er mest mulig kampeffektiv (Forsvarskommandoen 1998, Kap. 3).
Kampmoral
Kampmoral defineres i denne opgave som villighed til at løse opgaven, på
trods af ekstreme forhold. Definitionen er udarbejdet med inspiration fra
Jeppesen (2019) og Van’t Wout & Van Dyk (2015).
Kampmoral kan bl.a. anskues og kvalificeres gennem en faktorbaseret
tilgang. Den faktorbaserede tilgang til kampmoral anskuer faktorer, der kan
påvirke kampmoralen positivt og negativt (Jeppesen 2019). Jeppesen (2019)
henviser til et studie udarbejdet af Van’t Wout & Van Dyk (2015), der på
baggrund af et litteraturstudie har identificeret 22 faktorer, der ifølge dem
påvirker kampmoral. Nedenfor vil udvalgte faktorer beskrives.
Side 28 af 93
Udvalgte faktorer, hvor enheden og lederen kan påvirke kampmoralen.
Sammenhængskraft
Sammenhængskraft defineres som den interpersonelle binding mellem
soldater i enheden. Ved god sammenhængskraft i enheden skabes der en
stærk social gruppefølelse, og dermed oplever den enkelte soldat et
tilhørsforhold til enheden, hvilket øger kampmoralen (Van’t Wout & Van Dyk
2015). Denne binding bygger på tillid, respekt og venskab. En øget
sammenhængskraft kan overskygge den belastning, som enheden måtte føle
og bidrage til at arbejde mod et fælles mål.
Når en soldat føler sig som en accepteret del af enheden, er der stor chance
for at soldaten vil føle sig vigtig, værdig og elsket. Dette leder til en mere
robust soldat, der kan tilpasse sig stressfulde omgivelser (Van’t Wout & Van
Dyk 2015; Jeppesen 2019). Den militære leder kan ved at fokusere på tillid,
respekt og venskab udbygge sammenhængskraften i enheden.
Fælles formål og fælles mål
At have et fælles formål eller mål kan øge sammenhængskraften i enheden.
Ved fælles formål og mål vil enheden være bekendt med målet eller formålet
og arbejde mod dette (Van’t Wout & Van Dyk 2015). For at alle i enheden kan
være mest muligt effektive, må alle kende til det fælles mål eller formål med
missionen, kende deres egen specifikke rolles formål og vide hvordan de
bedst bidrager til enhedens overordnede mål. Hvis et eller flere medlemmer
fra enheden afgår, kan det ofte være det overordnede mål eller formål, der
kan være drivkraften bag den videre opgaveløsning og være med til at holde
et fokus i enheden (Van’t Wout & Van Dyk 2015; Jeppsen, 2019).
Den militære leder bør derfor klart definere formålet eller målet med f.eks.
missionen, for at øge kampmoralen.
Resiliens
Ved resiliens forstås evnen til at adaptere eller håndtere vanskelige
situationer under modgang (Van’t Wout & Van Dyk 2015). Resiliens kan
trænes på individuelt eller på enhedsniveau (Van’t Wout & Van Dyk 2015).
Side 29 af 93
Under træning kan den militære leder udsætte enheden for stressfulde
situationer og give dem værktøjerne til at løse disse. Dermed vil enheden
være bedre til at håndtere fremtidige stressfulde situationer, såfremt de bliver
udsat for noget lignende, og derved øges resiliensen (Van’t Wout & Van Dyk
2015).
Arbejdsvilkår.
Van’t Wout & Van Dyk (2015) fremhæver at de vilkår som militært personel til
tider arbejder under kan være meget krævende (Jeppesen 2019).
Længerevarende ophold i belastende omgivelser har en negativ effekt på
kampmoral og kan føre til kamptræthed (Van’t Wout & Van Dyk 2015).
Kamptræthed defineres som det punkt hvor enhedens fysiske og psykiske
ressourcer til at håndtere stressende situationer er udtømt (Van’t Wout & Van
Dyk 2015). Kamptræthed ses som en konsekvens af militær indsættelse ved
ophold i uroplagede områder og har ligeledes en negativ effekt på kampmoral
(Jeppesen, 2019). Van’t Wout & Van Dyk (2015) beskriver endvidere at vilkår
som larm, høj arbejdsbelastning, lange arbejdsdage, manglende privatliv,
mm. er vilkår for soldater under mission (Van’t Wout & Van Dyk 2015,
Jeppesen 2019). Den militære leder bør derfor forbedre de arbejdsvilkår som
soldater arbejder under, for at kunne øge kampmoralen.
Lederskab
Lederen har ifølge Van’t Wout & Van Dyk (2015) en helt særlig position, der
giver mulighed for at påvirke de nævnte faktorer, således kampmoralen og
derved kampkraften ændres.
En leder kan gennem egen adfærd skabe tiltro til missionen og skabe et
formål med enhedens tilstedeværelse, for derved at kunne opretholde eller
øge kampmoralen. Ved at skabe sikkerhed og en følelse af værdi og tilhør,
kan en leder fremavle selvtillid hos soldaten. Dette øger sandsynligheden for
at soldaten opretholder samme adfærd på trods af de stressfulde omgivelser
(Van’t Wout & Van Dyk 2015 og Jeppesen 2019).
Side 30 af 93
Udvalgte faktorer hvor modstanderen kan påvirke kampmoralen.
Tab
En af de mest centrale faktorer, der kan påvirke kampmoralen negativt er,
hvis en enhed lider tab af mandskab.
Et tab indfatter en såret eller et dødsfald inden for enheden. Dette kan have
en traumatiserende effekt på den enkelte soldat og derved påvirke
kampmoralen negativt (Van’t Wout & Van Dyk 2015).
5.2 Meningsskabelse Hammer og Høpner (2014) beskriver i Meningsskabelse, organisering og
ledelse, Karl E. Weicks begreb om Sensemaking, der på dansk kaldes
meningsskabelse. Denne opgave vil ikke tage udgangspunkt i Weicks
originale tekster, men bruge Hammer og Høpners (2014) fortolkning af
Weicks begreber. Ligeledes vil opgaven kun arbejde med udvalgte begreber,
hvor ledelse indgår for bedst at understøtte diskussionen.
Når vi oplever begivenheder eller situationer, forsøger vi at skabe mening i
det vi ser (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Ifølge Hammer og Høpner
(2014, Kap. 5) mener Weick, at meningsskabelse sker ubevidst og foregår
som en kontinuerlig proces og at den både sker som en individuel og en
social proces. Det ligger ubevidst i mennesket at vi ikke kan lade være med at
forsøge at skabe mening med den situation, vi er placeret i. Grunden til at vi
forsøger at skabe mening er at vi som individer søger at skabe sikkerhed,
klarhed og en rationalitet i vores omverden (Hammer og Høpner 2014, Kap.
5). Meningsskabelsen kompliceres dog af en evigt foranderlig verden.
De situationer vi forsøger at skabe mening i er ofte flygtige og forandres
hurtigt, således at det vi står tilbage med, er et momenttant billede, der kun
beskriver situationen her og nu (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).
Weick mener, at man som leder har en central rolle i processen omkring
meningsskabelse for sine medarbejdere. Som leder har man en vigtig opgave
i at skabe eller give mening med begivenheder og lederen bliver på den måde
meningsgiver (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Ligeledes bliver det nævnt
at medarbejderne, i dette tilfælde soldaterne, nok skal skabe mening uanset
Side 31 af 93
om lederen handler eller ej. Dog risikerer man, at den mening der skabes ikke
er hensigtsmæssig for lederens agenda (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).
Weick har identificeret syv karakteristika, der menes at være centrale i en
meningsskabelsesproces (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Udvalgte
karakteristika vil kort blive redegjort for nedenfor.
Meningsskabelse er en social proces.
Meningsskabelse er en individuel, men i høj grad også en social proces
(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5), hvor vi forsøger at skabe mening i det vi
møder sammen med andre (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Dette kan
eksempelvis være at et individ i rammen af en militærenhed oplever en
begivenhed og forsøger at skabe mening med denne både individuelt og
sammen med andre. Meningen med begivenheden vil være til forhandling i
enheden indtil der socialt findes en mening, som man som individ fortløbende
kan acceptere. Ifølge Weick er tanker, følelser og adfærd på den måde
influeret af andre.
Weick beskriver en organisation som ”et netværk af intersubjektive fælles
meninger, som vedligeholdes gennem udviklingen og brugen af et fælles
sprog og dagligdagens sociale interaktion” (Hammer og Høpner 2014, Kap.
5). Det centrale er, at man som individ i en organisation, der udsættes for en
begivenhed, skaber mening gennem social interaktion og fælles sprog.
Meningsskabelsen sker altså i forhandling mellem individet og kollektivet.
Militære ledere kan således forhandle den mening der skabes, eksempelvis
gennem sprogbrug og fortællinger. Dette gøres, for at konkretisere hvordan
en enhed kan gøre en forskel, kan være er med til at hjælpe andre og er med
til at sikre at organisationen løser deres opgave (Hammer og Høpner 2014,
Kap. 5). Enhedens medlemmer kan, ifølge teorien, acceptere dette og skabe
mening med situationen på baggrund af det, eller alternativt forkaste det og
fortsat forhandle meningen.
Meningsskabelse sker retrospektivt
At meningskabelsen sker retrospektivt er et helt centralt tema hos Weick
(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Virkeligheden og den begivenhed vi
opfatter sker i nuet. Det er dog først efterfølgende, at vi forsøger at tolke de
Side 32 af 93
indtryk vi har af begivenheden og tilskrive den mening (Hammer og Høpner
2014, Kap. 5). Vi giver derved først mening til en begivenhed eller handling
efter den har fundet sted. Den mening vi skaber er påvirket af vores tidligere
erfaringer, indtryk og forståelse dvs. den personlige forforståelse (Hammer og
Høpner 2014, Kap. 5). Vi vil derved konstant inddrage vores tidligere
erfaringer og forsøge at knytte dem til den pågældende begivenhed, som vi
forsøger at skabe mening med (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).
Idet meningsskabelse foregår som en social proces og sker retrospektivt, kan
militærledere altså ikke skabe mening med en begivenhed i nuet, men først
gøre det efter begivenheden har fundet sted.
Meningsskabelse er fokuseret på̊ og udgår fra ledetråde
Som nævnt forsøger rationelt tænkende individer konstant at skabe mening.
Det er en ubevidst proces, der ikke kan stoppes. Ved hver begivenhed vi
oplever, udvælger vi ledetråde som vi fortolker og skaber mening ud fra
(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Ved ledetråde forstås elementer eller
tegn, som man lægger mærke til og tillægger en særlig betydning. Ledetråde
er derfor et vigtigt element i processen omkring meningsskabelse (Hammer
og Høpner 2014, Kap. 5). Som militærleder kan man således være med til at
influere hvilke ledetråde enheden udvælger og konstruerer mening på
baggrund af.
Meningsskabelse som kontinuerlig proces
Meningsskabelse starter og stopper aldrig og er altid i kontinuerlig forhandling
(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5). Mening skal derfor ikke ses som et
resultat, men nærmere en proces, idet mening konstant produceres,
reproduceres og forhandles (Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).
Som militærleder kan det derfor være vigtigt, at man genbesøger eller
genfortæller en situation i flere perspektiver, således at enhedens medlemmer
ikke låses fast i én fortolkning, men får mulighed for at skabe en ny mening
(Hammer og Høpner 2014, Kap. 5).
Side 33 af 93
6. Analyse
I denne empiriske analyse undersøges det, hvordan fire militære ledere har
håndteret tab af mandskab under mission og hvad der har baggrunden for
deres handlinger er. Analysen er delt op i seks afsnit, der er inddelt efter
udvalgte interviewspørgsmål.
6.1 Ledernes vurdering af modtaget undervisning Informanterne er ikke direkte blevet undervist i at håndtere tab af mandskab
under mission. To ud af fire informanter har dog modtaget undervisning, som
de mener berør emnet. Alle informanterne nævner, at de har trænet taktisk og
operativt for at kunne løse deres opgave (Se Bilag 5, spm. 2).
”Jegerikkeblevetforberedtpånogetsomhelst(…).Jegharikkefået
afvide-hvadskerdernu.Derlåetreglement-mendetvarmere
hvordanduhåndtererduliget”
(Informant1,05.52ff)
”Jegsynesjo,atdenledelsesuddannelse,jegharmodtagetigennem
OGU,BMUDDogVUK1-idenberørmanjoendelafdepsykologiske
aspekterogledelsesmæssigeværktøjer,sommankanbruge.Såpå
denmådesynesjeg,atjegharmodtagetendel.”
(Informant2,02.22ff)
Alle informanter mener, at de kunne have været bedre forberedt på
håndtering af situationen, hvis de havde hørt om det fra nogle der har
erfaringer med det (Se Bilag 5, spm. 11c).
Alle informanter mener, at deres erfaringer kan og bør gives videre. Dette
mener de kan gøres gennem foredrag eller undervisning (Se Bilag 5, spm.
20).
Side 34 af 93
Delkonklusion
Informanterne har ikke direkte modtaget undervisning inden for at miste
mandskab. Alle informanterne mener dog, at man før udsendelsen kunne
have forberedt dem og kan forberede andre ved at høre om de erfaringer som
militærledere har med at have mistet mandskab under mission.
6.2 Ledernes håndtering af situationen Under Informanterne mener, at de alle under situationen forsøgte at danne sig et
overblik over situationen, de involverede parter, hvorledes de kan
støttes/hjælpes og sørgede for kommunikationen til relevante enheder og
instanser for at afvikle situationen på en hensigtsmæssig måde (Se Bilag 5,
spm. 3 og 4).
”Vifalderibagholdogblivernødttilatforskanseosiethusmeden
baggårdtil.Deterlidtafetvirvar.Civilebegynderatløbefremog
tilbage.Derkommerenmotorcykelkørendeforbi.Bagpåsidderen
lilleknægt,dersmiderenhåndgranatindafdenport,hvorvisidder-
dersnakkervikrigenslove,manmåjoikkeskyde,nårhanharkastet,
ogdetdermedatskydeendreng(informantenrysterpåhovedetog
signalerer,atdetønskerhanikke).Menenafminefolkbliversåret.
Vibliverbeskudtmedalthvaddenkantrække.Visidderbagnogle
højemure,sådekasterhåndgranaterover.Viprøveratbryde
murernened,menibykamperderpæntmangevinkler,mankanblive
beskudtfra.Tilsidsttrækkerviosindihusetogbarrikadererosder.
DetførsteskuderderXXbliversåret.Hanliggeristuenogfår
førstehjælp.Detersværtatfåforbindelsetildeberedskabsdelinger,
derskullekommeindogstøtte.Jegsidderpåtagetogprøveratfå
forbindelse,menatskullestyrekommunikationenogsamtidigtfåstyr
påatdervarsammenhæng360,samtidigmedikamppauseratvære
nedehosdetomandderprøveratgiveførstehjælp(…).
Fokuspånærforsvar,kommunikation,livreddendeførstehjælp.
Side 35 af 93
Ikamppauserværerundttilhverenkelt,altsåduved,denfysiske
kontakt,liggeenhåndpåskulderen,kiggedemiøjnene,detdermed
atrørefolk,sådeveddeikkeeralene,ogsigegodtjobosv.”
(Informant3,04.22ff)
Efter
Efter situationen er det gennemgående, at alle informanter forsøger at samle
deres enhed, videreformidle deres viden om situationen og hvad der skal ske i
fremtiden. Alle informanter gennemfører grader af defuseing og debreifing (Se
Bilag 5, spm. 5).
Flere af informanterne forsøgte at holde deres enhed beskæftiget, efter de var
ankommet til lejren f.eks. ved vedligeholdelse af materiel. I dagene efter ved
renovering af deres område og fysisk aktivitet. Tiltag som informanterne selv
foranstaltede og deltog i (Se Bilag 5, spm. 7, 9, 12 og 13).
Alle informanterne kontaktede Forsvarets psykologer. Da det på daværende
tidspunkt var frivilligt, kunne de kun opfordre alle i enheden til at tage en snak
med dem. Alle informanterne afstigmatiserede brugen af psykolog ved selv at
gøre brug af dem (Se Bilag 5, spm 7 og 15).
Alle informanter benyttede feltpræsten og psykologerne, og anser dem for at
være vigtige i bearbejdningen af tabet (Se Bilag 5, spm. 15).
Delkonklusion
Under situationen forsøgte alle informanterne at afvikle situationen efter
bedste evne. Efterfølgende sørgede de for at holde deres enhed samlet, for at
informere dem om det videre forløb og for at gennemføre grader af debreifing
og defuseing. I dagene efter var de meget sammen med deres enhed og
holdte deres enhed beskæftiget.
Side 36 af 93
6.3 Ledernes ageren Alle informanternes handlinger bærer præg af rutine, der proaktivt forsøger at
genoprette en form for stabilitet i det kaotiske miljø. Informanternes handlinger
er meget ens på flere områder, hvilket tyder på at det er tillært gennem
uddannelse i Hæren. Dog nævner informanterne, at deres handlinger under
situationen bygger på egne erfaringer og personlig overbevisning af hvad der
er bedst (Se Bilag 5, spm. 3, 4 og 6).
Handlingerne bygger på et forsøg på at minimere usikkerhed, skabe overblik,
skabe mening og skabe enhedsfølelse. De bygger på taktiske og
operationelle overvejelser og følelsen af et behov for ledelse (Se Bilag 5, spm.
6 og 9).
Handlingerne bygger på, at informanterne holder fast i noget velkendt, da det
var første gang, de var udsat for sådan en oplevelse (Se Bilag 5, spm. 7 og
13).
Tre ud fire informanter sørger for en langsom tilvænning tilbage til
missionsområdet igen. De går selv med ud og holder enheden væk fra de
mest fjendtlige områder (Se Bilag 5, spm. 7 og 10).
”Dehertingbyggerpådetjegharlærtafpsykologerne;dethermed
atangstenikkemåhavelovtilatsættesigifolk-sådagenefter,
kørteviudpå,ladoskaldedetenpatrulje.Baredetdermedat
kommeudfrahovedvagtenogkørerudiørkenenetellerandetsted.
Vilavedeendebreifingogdefuseingsessionigen,dennegangblotpå
XXniveau”
(Informant3,10.21ff).
”NårXXharværetisådannogetsomdether,såskiftedejegdemud.
DenXXjeghavdemednedeovertognu,ogsåtogjegXXmedindi
hovedlejren.Efterfølgendelodjegdemgånedinogleområder,hvor
lokalbefolkningenheltklartvisteatdevargladeforosoghvor
Side 37 af 93
trusselsniveaetvarmegetlavere.Heltpraktiskvardetatladedemgå
patruljeiXXogikkenedeiXX,fordiderblevdetsupernastyfordet
meste.OppepåXXvardetikkedetsamme.Dervardemegagladefor
os,såjegloddempatruljerederikorteretid,sådehavdemeretidtil
sigselvilejrenogvagttjeneste-sådannogletingogsager”
(Informant2,41.05ff)
Delkonklusion
Informanterne agerer på baggrund af hvad de har lært gennem uddannelse og
undervisning, samt personlig overbevisning. Informanterne forsøger at holde
sig til noget kendt og sørger for en gradvis tilbagevendelse til mere fjendtlige
områder.
Kampkraft, kampmoral og meningsskabelse
Informanterne gør deres enhed kampklar igen ved gentagne gange at
gennemføre debreifing, defuseing, psykologsamtaler, samtaler med feltpræst,
enkeltmand og fælles samtaler, ceremonier, anden beskæftigelse, samt en
gradvis tilvænning til mere fjendtlige miljøer (Se Bilag 5, spm. 7, 9 og 12).
Tre ud af fire Informanter er bevidste om ikke at sende enheden direkte ud i
meget fjendtlige områder igen, for ikke at øge det psykiske pres (Se Bilag 5,
spm. 7, 9).
Alle informanter oplevede en følelsesmæssig ændring efter dødsfaldet
(Se Bilag 5, spm. 8).
”Vihavdehaftendelsåredeindtilda,mendetvarførstegangvi
havdeendød.Jegtror,vihavdesådanenusårligshedsfølelse.
Folkerblevetramtaffragmenterogskudogaltmuligt,harværet
indeogudeognoglemereendandre,quaatfolkdeklarededenuden
detheltstore,varvistadiglidtuskyldige.Detkanlydelidtunderligt,
mendetvarligesteppetmere.Dervardødeligheden,denblevlige
bragtpåbordet,ogikkebaredødeligheden,menogsåvedatXXfik
Side 38 af 93
tagetbeggebenoglidtafarmenogfolksåhamliggepåbårenog
viftemeddebenderikkevarder.Derfikvitagetmødommen,den
sidsteuskyldighedforsvandt.Nuvarvi100%bevidsteomhvadvi
laver.Nutalerjegudframigselv,menderhavdenokværetdender-
derhavdeværetnoglegustneting,butyoumakeit.Såpådenmåde
varderetdykimoralen,ienperiodesomselvfølgeligskulle
håndteres”
(Informant2,38.50ff)
Flere informanter beskriver, at deres fokus stadig lå på opgaveløsningen. De
sørgede for at sætte fokus på dette og fortsætte opgaveløsningen
(Se Bilag 5, spm. 9, 10, 11 og 12).
”Altsåformigvardetvigtigt,atfolkkomudpåpatruljeigen
forholdsvisthurtigt.Deskulleikkehaveenoplevelseaf,atnutrækker
vifølehornenetilbageognuturdejegsomchefikkeskubbeminefolk
udpåpatrulje.Jegoplevedeogså,atfolkvaromendendnumere
motiveredeforatgåudoggåpatrulje,fordiderigtiggerneselvville
skabemeningmeddethele.Derkommeraltidetdykeller
nedgangsperiode,hvordetheleskalfaldepåplads.Derkommerjo
nogleefteraktionerisådannogletingsomsystemetsætterop-ok,så
laderviværemedatgåpatruljeher,såbegrænservi,såerder
lockdownagtigt,såmåviikkekørerundt-alledederbegrænsninger
kommerheltafsigselv.Detgør,atmanfårnogettidogrumtilsig
selvogfåstyrpåhvordanoghvorledes,menminefolkvarfaktiskklar
tilattagepåpatruljeindenviegentligfiklovtildetafforesatte
myndighed.Detsynes,jegerencadeautildem,atdevarsåklartil
det”
(Informant4,1.03.19ff)
Side 39 af 93
Alle informanter finder situationen med et dødsfald svær. De oplever, at det er
noget af det mest udfordrende ledelsesmæssige at håndtere, og de kan ikke
skabe en mening omkring selve dødsfaldet (Se Bilag 5, spm. 11, 11a, 11b og
17a).
”Detkommeranpåhvilkenmeningduvilledeefter.
Megetfåtinggivermeningatdøfor-ogenskoleiXXgiverdet
mening?Ikkesåmeget.
Forénselv,såerdetjominprofession.Detvardenopgave,jegblev
sattilatløsedendag.Jegerheltbevidstomrisikoenveddetjeg
laver.Determinopgave,vedminetaktiskedispositioner,atminimere
risikoenforatdetsker,menjegveddetkommertilatske.Havdejeg
ikkeværetdertilattræffededispositioner,kanmansige,atdet
kunneværegåetmegetværre.Altsådetkanmanjobyggemeningen
opomkring.Menkunisoleretsetpådødsfaldet,sånej,detkanman
ikke,menmankanlavenoglespin-offspådet”
(Informant3,57.40ff)
Meningen bliver ofte fundet i den opgave enheden at sat til at løse. Flere af
informanterne mener, at det som leder gælder om at være der for dem, der er
tilbage og sørge for at fortsætte opgaveløsningen, så dødsfaldende ikke har
været forgæves (Se Bilag 5, spm. 11, 11a, 11b og 17a).
”Uansethvad,såerdetudigenimorgen,forhvisvibliverramtaf
nogetogbaregårhjem,såerdetjoligegyldigt.Vigårikkeudad
døren,hvisdetikkegivermening,ogviharjotrodsaltenopgaveog
opgavenericentrum,ellersblivervijobareindeilejren.
Hvisopgavennuer,atviikkeskalkommetilskade,såkunneviligeså
godtblivehjemmeiDanmark.Sådeterligemedathuskepå,atvihar
tagetuniformpå,ogdetvilaverdeterenmilitærmétier.
Nårvigårdenpatruljesågørvialthvadvikanforatminimererisici,
ogdeterdetfokusskalværepå,ogikkepåomviskaludoggåen
patruljeellerej”(Informant2,29.04ff)
Side 40 af 93
Delkonklusion
Informanterne genopbygger kampkraften og kampmoralen ved at
gennemgøre debreifing, defuseing, psykologsamtaler, samtaler med
feltpræst, ceremonier, anden beskæftigelse, langsom tilvænning til fjendtlige
miljøer, fællessamtaler, enkeltmandssamtaler, m.m.. Flere holder fortsat fokus
på opgaveløsningen. Ligeledes bliver meningen med deres videre færd også
bliver fundet her.
6.4 Ledernes vurdering af modtaget støtte Fra overordnede
To ud af fire informanter oplevede ingen positiv støtte hos deres overordnede.
De understreger vigtigheden af, at deres overordnede interesserer sig for
dem, både som menneske og som leder. Informanterne oplevede, at det kan
være svært at finde nogle at dele deres tanker og følelser med. I modsætning
til dette oplevede de resterende to informanter en positiv støtte fra deres
overordnede, hvilket de mener er vigtigt og har hjulpet dem gennem
håndtering af tabet (Se Bilag 5, spm. 14).
”Dervaringenstøtteoverhovedet,mendeterheldigvisanderledesi
dag.Mendetvarligesåmegetfordi,manoppefravaritvivl.Nuskal
jegværeheltærlig,dersadenXXiXX.MinnærmesteCHvarXX.Han
varderikke.Jeghørtehamikke,jegringedehellerikke,mendersad
ensagsbehandleriXX,somvarderoghjalp”
(Informant1,1.06.35ff)
”Detvarlidtenuheldigsituation,forchefenvarpåleavedadetskete,
sådetvarNKderførteXXdendag.Menchefenkomdogtilbagemed
detsammeforatværeendelafdetoghanerheltfantastisk”
(Informant3,45.23ff)
Side 41 af 93
Psykolog og Feltpræster
Alle informanter har i deres beskrivelser understreget vigtigheden af at gøre
brug af feltpræsten og psykologerne, da de besidder andre kompetencer som
kan være vigtige, i forhold til at håndtere enheden. Alle har haft positive
oplevelser ved brug af feltpræst og psykologer (Se Bilag 5, spm. 15).
”Deharhversinrolle-megetvigtigt.Beggetoersjælesørger.
Psykologerneerlæger,deandreersamtalepartnere.
Psykologernegåroghjælper,hvorpræsterne,deerderogsåinuet.
Hanerderogsnakkerrundtomtingene,hvorimodpsykologer,de
kommerefternogettid(…).Feltpræstenerfantastiskfordihaner
endelafholdet,deterpsykologerneikke,dekommerudefra.Haner
en,manhargåetogsnakketmed,pjattetmed,hamderharholdt
gudstjenester,såhamkenderman,såhan/hunergodatsnakke
med.Psykologernegårmerenedogundersøger,reparerer,hjælper
enkeltmandoggruppe,hvordeterlidtmereformelt,nårdeter
psykologerneogmereuformeltvedfeltpræsterne,mendeervigtige
hverforsig”
(informant1,1.08.00ff)
”Systemeterrethurtigttilatfåpsykologerderned.Indenfor72
timervardertopsykologernedeilejrentilatsnakkemedminefolk.
Alleskulleindoghaveenindividuelsamtalemedpsykologen(…).
IXXvarfeltpræsten.Hamhavdejegenrigtiggodsnakmed.(...),det
varderjegkunnesættealttilsideogikkesnakkeoperative
tænkning,menbaresnakke-hvordanfandenhardudetegentlig?
Hanerjoetfripaspådenmåde,fordivigikenturrundtilejren,
hvorvisnakkedeomdet,ogdetvarbefriende.”
(Informant4,1.18.43ff)
Side 42 af 93
Delkonklusion
På baggrund af informanternes svar synes halvdelen at have modtaget
tilstrækkelig støtte fra deres overordnede, hvor den anden halvdel ikke har
modtaget tilstrækkelig støtte. Flere af informanterne nævner vigtigheden af at
have nogen at dele deres tanker og følelser med, som ikke var en del af en
del af enheden, men f.eks. en kollega på samme niveau fra en anden enhed.
Ligeledes oplever de alle at støtten fra psykologerne og feltpræsten var
givende.
6.5 Ledernes håndtering af følelser Informanterne beskriver forskellige måder at håndtere tabet. Fælles er at alle
informanterne gennemfører en form for debreifing, defuseing, individuel
samtale og en fælles samtale med enheden. Flere af informanterne
understregede vigtigheden af at oplevelsen og de følelser der fulgte ikke
måtte ”sætte sig i kroppen”. Dette forsøgte de at undgå, ved at aktivere
enheden i lejren og ved at få dem ud i missionsområdet igen (Se Bilag 5,
spm. 5 og 12).
Flere af informanterne lagde stor vægt på at de efterfølgende fortsat holdte
fast i de kendte rutiner (Se Bilag 5, spm. 5 og 12).
”Deteretlængereforløb.Viharvoressamtaler,debreifing,defuseing,
gjordemegetudafatvedligeholdelsedavikomhjem.Detdermedat
vendetilbagetilnogetduertrygvedognogetdukender.Såalle
mandoverogvedligeholdeogbrugelangtidpådet-sodavandog
ghettoblaster.Deterdetensoldatogsågør,ognuvedvi,atvoresting
erklar,såerviogsåklartilatkøreud.Førstegangkørervibareudi
ørkenenetellerandetsted-trin1,trin2,oppåhestenigen.
DebreifingogdefuseingførstiXXrammeogderefteriXXramme.
Førsttaledettaktiskeigennem,nærmestkøredetsomROC-drill.Vi
lavedeetstortTNbordogdetsammegjordegrupperneefterfølgende.
Bagefterfåtaltfølelserogoplevelserindidetundervejs”
(Informant3,39.40ff)
Side 43 af 93
Informanterne havde forskellige tilgange til håndtering af deres egne følelser i
rammen af enheden. Informant 1 fortæller, at han udtrykte sine følelser
meget åbent overfor sine folk. Informant 2, 3 og 4 udtrykte også deres
følelser, men i mindre grad overfor deres enhed, idet de forsøgte at
opretholde en hvis distance (Se Bilag 5, spm. 8).
”Minudfordringvarlidtformigselv,atjegvarenesteCHpådet
niveau,hvorjegvar,såjeglåalenemedmitXX.Jeghavdeikkeen
kollegasomjegkunnesparremed.Jegvarjopåheletiden,også
erdetjoforskelligt,hvordanatmangårtildet.
Menminoplevelsevar,atjegsomførervarnødttilatvære-ogdet
kanlydelidtfortærsket-menenklippeioprørtevande.
Detnyttedesimpelthenikkenoget,atjegstodogflæbedeudepå
pladsen,nårvilavedemindehøjtidelighedsamtidigmeddeandre,
menselvfølgeligskullejegværedenderstodfuldstændigiskold,og
sige”nårmanspillerskak,såmistermanbønder”.Fordetvarikke
ærligt,jegvarjomegakedafdet.
Menfåstyrpåtingeneførst.Visatdereren,dererrelativroligog
harstyrpådetviskal.Fordinoglegangeharfolkbrugfor,atderi
sådanenkrisesituation,erenderviserledelseogselvfølgeliggå
medud-ledvedeksempel.
Jegkanjoikkeståogsigetilfolk”ej,detvargodtnoknogetgrimt
noget,huskatIskaludpåpatruljeigenimorgen”.
Konceptetvar,athvergangdersketenogetrigtiggrimteller
størreskader,sågikjegaltidmedud.Jeggikaltidmegetmedudtil
atstartemedogtilatsluttemed,ogdethavdejegogsåbesluttet
hjemmefra.TilatstartemedfordijegskulleseTNogvisefolk,at
selvfølgeliggårjegmedud,ogtilatsluttemedforatholde
moralenhøj.Somchefgårjegmedud,selvomdetermegahårdt
dether-ledvedeksempel.Vedbedsteoverbevisninghavdejegikke
fåetfolktilatgåmedud,hvisjegikkeselvvargåetmedogjeg
kunneikkesemigselviøjnene,hvisjegikkegikmedud”
(Informant2,48.49ff)
Side 44 af 93
På baggrund af informanternes svar, bygger deres handlinger ofte på egen
overbevisning. Ydermere bygger deres handlinger på et forsøg på at skabe
enhedsfølelse, at aflaste enheden på kamppladsen, vise accept for alle
følelser og et fokus på at holde enheden samlet (Se Bilag 5, spm. 9).
Informanterne beskriver på forskellige måder, hvordan de efter episoden på
nogle områder har ændret sig eller fået et større fokus på bestemte ting i
deres virke som ledere. Informanterne opbyggede et særligt forhold til deres
enhed og følte en større resiliens, og dermed har begivenheden været
definerende og med til at ændre dem (Se Bilag 5, spm. 17 og 18).
”Dererjoaltiddenderfloskelmed,athvisdetikkeslårdigihjel,så
gørdetdigstærkere-ogdetgørdetjo.Etellerandetstedermanjo
kommetudanderledespådenandenside.Mankansammenlignedet
med,athvismankiggerpåsitlivsomenlanglivslinje,såvildervære
forskelligeudslag,dermarkerersig.Formigvardetf.eks.dajegfik
minsøn-mitførstebarn.Detændrerjoén.Derkommeretudslagpå
enslivslinje.Deterjomarkant.Andresituationerjegsåvil
sammenlignemedersåhvorvimistedeminetomand.Deterlife
changeing,fordidetændrerensmådeatopfatteverdenpåogse
verdenpå”
(Informant4,1.27.00ff)
”Dinresiliens,dinmodstandskraftstiger.Detsomvillehaveslåetdig
udpåførstedagen,harduenmegethøjeremodstandskraftoverfor
(…).Jegsynesheltklart,atjegharfåetprøvetledelsesteorier/teseraf
praktisk.Detharsåogsågjort,atdervarnoglevalgjegharlavet
forudfor,f.eks.dethermed,atjegfortællerdettildemderhjemme,at
befalealletilpsykolog.Detvarjoetgamble.Iogforsigkunnedet
havegåetdenandenvej.Menjegharfåetprøvetnogletingafog
bekræftetmigi,atdeterderigtige.Ift.atværeXXogXX,såhardet
detharforstærket,krystalliseretmigselvsomleder,jegerblevet
Side 45 af 93
meregrundsatidenledersomermig”
(Informant2,1.26.28ff)
”Viharetsærligtbånd.Jegharetbåndmedmangesoldater,men
ligedemjegharoplevetdetmed,demharjegetheltsærligtbånd
med,fordiviharprøvetdetder”
(Informant1,1.14.00ff)
Alle informanter beskriver en følelse af ansvar for de mistede. Et ansvar for på
den bedst mulige måde at få deres enhed igennem tabet og de følelser det
medfører. Flere af informanterne anbefaler, at man ikke rejser hjem til
gennemførelse af ceremonier, men lader andre tilknyttede ledere håndtere
det. Ligeledes anbefalede en Informant 3, at man husker at inkludere alle
omkring enheden, som ikke var tilstede, i bearbejdningen af tabet og de
følelser det medfører (Se Bilag 5, spm. 5, 10 og 16).
”Altsåtingersket.Davitalteomhvisskylddetvar,deterderhvor
jegsiger,determitansvar,detsynesjegervigtigt(…).
Deterchefensansvar,ogdetkanikkedelegeres(…).Jegkunnejo
ikketørredenafpåXXogsige,deterditansvar.Jegkantydeligt
huskeindendeskullelavedetder,komXXogspurgtemigomXX,jeg
svaredekanIdet?Ja,sagdehan.Godt,deterdetvigør.Prøvat
tænk,hvisjeghavdesagt,detserikkerigtigtud,detmåIikke.Så
havdedelevetidag,trordujegharbrugtmegettidpåattænke
overdet?Detharjegbrugtrigtigmegettidpå,menjegbliverved
medatvendetilbage.Udgangspunktetformitsvar,villeikkevære
anderledes(…).Denbaggrundsvidenjeghavde,foratsigedetjeg
sagde-denændrersigjoikke.Denerdensamme,menderforgår
jegdogstadigogtænkeroverdet,ogderkandusnakkeom
skyldfølelse.Nårmansomchefharmistetsoldater,vilmanaltidgå
ogtænkeover,hvadkunnejeghargjortanderledes?Ogheldigvis”
(Informant1,1.18.40ff)
Side 46 af 93
”Somchefsidderdumedansvaret.Selvommanrentobjektivtkan
sige”detvarikkedigderslogdemihjel”.Nej,mendetvardigder
lavedeenplan,detvardigbeordredefolkenetilatgåidenretning,
detvardigdervalgteatIskulleudpåpatruljedendag.Såeteller
andetstedsålådenhosmig.Enubevidstskyldfølelseoveratdeher
todøde.Fordetvarfaktiskmig,derhavdeplanlagtatdeherto
skullegåder.Detvarmigderhavdebesluttet,atdeskulleværeder.
Sådenderskyldfølelse,sådanlidtudefinerbartemotionel,varrigtig
rigtigsværatfåtagethulpåogsnakketom.Mendetervigtigt.Det
vardetformig”
(Informant4,1.34.55ff)
Delkonklusion:
Informanternes handlinger bygger på et forsøg på at skabe enhedsfølelse,
samt på egen overbevisning af hvad der er bedst og hvad enheden har brug
for. De bygger på aflastning af enheden på kamppladsen, accept af alle
følelser og et fokus på at holde enheden samlet.
Der findes forskellige måder, at håndtere de følelser der opstår i forbindelse
med et tab. Nogle udtrykte deres følelser åbent, mens andre udviste følelser i
mindre grad. Flere af informanterne nævner at der var en ændret stemning i
enheden efter dødsfaldet, hvor folk udtrykte deres følelser på forskellige
måder, hvilket informanterne accepterede. Alle informanterne nævner, at de
føler et stort ansvar for tabet.
Side 47 af 93
6.6 Andet På baggrund af informanternes beretninger, synes de pårørende til soldaten
at have en ekstrem stor indflydelse på soldaten i missionsområdet. De kan
have større indflydelse på soldaten, end de hændelser vedkommende bliver
udsat for i missionsområdet. Anbefalingen lyder fra Informant 2, at de
pårørende skal oplyses og informeres kontinuerligt og ligeså snart enheden
har været udsat for en voldsom hændelse, således de pårørende derhjemme
ikke lever i uvished.
Informant 1 mener, at regimenterne spiller en større rolle hos de pårørende
end normalt antaget. Derfor bør regimenterne holde kontakt til de pårørende
for faldne soldater, hvilket han mener er en måde at skabe korpsånd på.
Informant 2 finder kulturforståelse vigtigt i forhold til meningsskabelse.
Soldaterne skal have forklaret, hvorfor de lokale eller udenlandske
samarbejdsstyrker agerer som de gør. Dette gøres for at oplyse soldater,
ledere og andre samarbejdspartere. På den måde kan handlinger, der kan
virke absurde ud fra et dansk perspektiv, forklares hvilket fastholder fokus på
opgaveløsningen.
Informant 3, nævner at man bør være mentalt forberedt på, at man kan miste
mandskab under mission.
Informant 4 mener, at man skal være bevidst omkring de følelser, tanker og
handlemåder man tager med hjem. Disse skal bearbejdes (Se Bilag 5, spm.
21).
”Korpsåndogdenmilitærefamilie-nårderdørnogle,erdisseenormt
vigtigfordepårørende.(…)Atseforældretagesigafafdødesoldaters
forældreerfantastisk.Atseethjemkomstarrangement,hvorderer
nogleforældredervælgeratkomme,selvomdepåmissionenhar
mistetderessøn.Såvælgerdealligevelatkomme,nåralledeandre
soldaterkommerhjem.Deterbenhårdt,mendetvilforældrene.Det
ersådanetstærktbudskabom,atvistårsammenomdether”
(Informant1,1.33.26)
Side 48 af 93
”Detmanglerlidt,ihvertfaldtilminhistorie,deterprisen.
Deternemtatgåoveriofficersrolleoglukketingenened,ogdethar
ogsåenprisnårmankommerhjem(…).Altsåligesåsnartmansiger
det,fårsatnogleordpådet,åbneropfornogleting,detgjordefaktisk
atprisenblevminimeret.Mintroer,atdererenpris.Deterbareom
nogleharlysttilatbetaledennårmankommerhjem,elleromman
forsøgeratudskyde.Detkanmanjosepånogleafvoreskolleager,
trorjeg.Dernogledervælgeratgålidtforlængemeddet”
(Informant4,1.34.35)
”Værmentaltforberedtpådetværste.Såerminegenerfaringbare,at
sågørdudetnemmereathåndtere,nårdetselvsker”
(Informant3,1.06.55)
Delkonklusion
Der bør være større fokus på de pårørende, da de kan belaste soldaten mere
end de oplevelser vedkommende har i missionsområdet. I relation til det bør
der være større fokus på kulturforståelse. Man bør forberede sig mentalt på,
at man selv som leder og fører kan miste mandskab, og man bør på forhånd
udvikle en plan for, hvordan man vil håndtere et tab.
Side 49 af 93
7. Diskussion I dette afsnit vil informanternes handlinger blive diskuteret i relation til de
beskrevne teorier med henblik på enten at understøtte-eller opponere imod
disse. Slutteligt vil forfatteren anlægge et kritisk blik på de valgte teorier og
opgaven.
De centrale fund i analysen var:
- Informanterne har ikke direkte modtaget undervisning i relation til tab af
mandskab, dog har to ud af fire informanter berørt emner der ligger inden for
feltet i den undervisning de har modtaget.
- Informanterne gør deres enhed kampklar igen ved at gennemføre grader af
debreifing, defuseing, psykologsamtaler, samtaler med feltpræst, ceremonier,
anden beskæftigelse, gradvis tilvænning til fjendtlige miljøer, fælles og
individuelle samtaler med lederen, m.m.
- Informanternes handlinger bygger under situationen på et forsøg på at
minimere usikkerhed, skabe overblik, taktiske og operationelle overvejelser.
Efterfølgende bygger informanternes handlinger på egen overbevisning om
hvad der er bedst og hvad enheden har brug for, skabe enhedsfølelse,
aflastning af enheden på kamppladsen, vise accept af følelser og et fokus på
at holde enheden samlet.
- Flere af informanterne finder mening med deres fortsatte virke i deres
opgaveløsningen.
Til diskussion af de centrale fund, inddrages teori om meningsskabelse og
opretholdelse af kampkraft og kampmoral.
7.1 Kampkraft Teorien fastholder, at det kan være svært at regulere alle elementer. Derfor er
det lederens opgave at vurdere hvilke der kan reguleres, således at enheden
holdes mest mulig kampeffektiv, og derved kampklar.
Alle informanterne nævner i interviewene at de gennem resterende opstilling
eller missionsforberedende uddannelse (se afsnit 6.1) havde trænet flere
måneder forinden, for netop at kunne løse deres opgave.
Side 50 af 93
Under missionen vedligeholdte de deres færdigheder og tilegnede sig forsat
viden om missionen og modstanderen. Dette gjorde de for kontinuerligt at
kunne løse deres opgave. Det vurderes at størstedelen af informanterne
scorer højt inden for dette element.
I forhold til fysisk styrke, nævner Informant 1 og 2 i interviewene (se afsnit 6.2)
at de var opmærksomme at dyrke fysisk aktivitet nede i missionsområdet.
Derfor vurderes de, at score højt inden for dette element.
I henhold til psykisk styrke, var informanterne opmærksomme på at afvikle
situationen hvor de oplever tab efter bedste evne. Deres handlinger i
øjeblikket bygger på at minimere usikkerhed, og taktiske og operationelle
overvejeler (se afsnit 6.2 og 6.3)
Den belastning et dødsfald i enheden medfører, forsøger alle informanterne at
håndtere ved grader af debreifing, defuseing, psykologsamtaler, samtaler
med feltpræst, ceremonier, anden beskæftigelse, gradvis tilvænning til
fjendtlige miljø, fællessamtaler og enkeltmandssamtaler med lederen, m.m.
(se afsnit 6.2 og 6.3). Alle informanterne genoptager opgaveløsningen igen,
hvorfor det vurderes, at deres tiltag har bidraget til at øge enhedens psykiske
styrke og derved kampkraften.
Overordnet ser det ud til at alle informanterne forsøger at regulere de
elementer, der kan reguleres. Forfatterens synspunkt er, at der findes tre
muligheder for, at informanterne relativt hurtigt får deres enhed til at
genoptage opgaveløsningen.
Første mulighed er, at enhedens kampkraft fra missionsstart har været relativ
høj, og dermed har den belastning, enheden har været er udsat for i
missionsområdet ikke har påvirket den. Dette gør, at den fortsat er
kampeffektiv.
Anden mulighed er, at informanternes tiltag har bevirket at de løbende har
forsøgt at regulere de elementer, der kan reguleres, og derved er kampkraften
steget. Informanterne har gennem den tiltag, som er beskrevet i analysen,
sørget for afvikle og mindske den belastning enheden har været udsat for,
hvilket kan have ført til, at enheden fortsat var kampeffektiv.
Side 51 af 93
Tredje mulighed er en kombination af mulighed første og anden mulighed.
Dvs. at enheden fra start har haft en relativ høj kampkraft og at
informanternes tiltag i missionsområdet har mindsket den belastning enheden
var udsat for, hvilket har opretholdt en kampeffektiv enhed.
Det tyder på, at informanternes forberedelser hjemmefra og deres tiltag i
missionsområdet, kombineret har bevirket, at deres enhed har været
kampeffektiv på trods af den belastning de har været udsat for.
Forfatteren kan dog ikke vurdere, hvilken af mulighederne der er mest valid,
da det ikke entydigt fremgår af analysen. Flere undersøgelser på området er
nødvendige for at nå en endelig konklusion.
Undervisning
Teorien om kampkraft berør, hvordan undervisningen i bestemte emner f.eks.
tab af mandskab, kan være med til at hjælpe den militære leder eller enheden
til at håndtere situationen og derved øge kampkraften.
I forhold til at vurdere hvorvidt informanterne har modtaget undervisning i at
håndtere tab af mandskab under mission der en uoverensstemmelser mellem
informanternes (se afsnit 6.1).
Dette kan skyldes, at informanterne ikke har modtaget den samme
undervisning, idet de er uddannet i forskellige tidsperioder. Flere af
informanterne mener, at de er blevet undervist i elementer der berør emnet.
Da de ikke er blevet undervist direkte i emnet, har de oftest skulle handle efter
egen overbevisning.
7.2 Kampmoral Den faktorbaserede tilgang fastslår, at en af de mest centrale faktorer, der
kan påvirke en enheds kampmoralen negativt, er når enheden pådrager sig
tab.
Alle informanterne har oplevet den effekt, som et tab af mandskab kan
medføre og anerkender alle, at det har været et af de sværeste
ledelsesmæssige øjeblikke i deres virke (se afsnit 6.3).
Som nævnt i teorien, er kampmoral en del af det psykiske element, hvorfor
dette er relateret til kampkraften, og derved kampeffektiviteten.
Side 52 af 93
Sammenhængskraft
Informant 3 beskriver under interviewet (27.20ff), hvordan han siden
værnepligten, har forsøgt at præge sin enhed til at være sammentømret, til at
hjælpe og værne om hinanden, samt til at skabe holdånd. Informant 1
nævner, at hans handlinger efter tabet er et forsøg på at skabe en
enhedsfølelse (se afsnit 6.5). Informant 2 og 4 berør ikke emnet direkte, men
deres handlinger virker til at være et forsøg på, at få soldaterne til at føle sig
som en anderkendt del af enheden. Eksempler på dette er, ”den åbne dørs
princip”, samtaler med den enkelte og et fokus på at holde enheden samlet
(se afsnit 6.5). Det vurderes derfor, at alle informanterne i positiv grad har
formået at påvirke sammenhængskraften, hvilket kan have bidraget til en øget
kampmoral.
Fælles formål og mål
I forhold til fælles formål og mål, nævner flere af informanterne i interviewene,
at opgaven er i centrum. Formålet og målet med enhedens tilstedeværelse er
således, at de skulle løse de opgaver, der var blevet dem stillet (se afsnit 6.3).
Dette omtaler alle lederne som værende noget, de igen italesatte efter de
mistede mandskab. Særligt Informant 4 beskriver, at han efter episoden
samlede enheden og at de i fællesskab kunne være med til at præge
opgaveløsningen.
Enheden var ligeledes fokuseret på, at de gerne ville efterlade et tydeligt
aftryk efter deres tilstedeværelse som enhed, hvilket alle arbejdede hen imod
(52.47ff).
Af analysen fremgår det, at Informant 2 og 3 understregede for deres enhed
at de på trods af tabet, skulle fortsætte opgaveløsningen (se afsnit 6.3).
Informant 1 fik i en periode et forbud om at udføre missionsrelateret arbejde,
og blev derfor nødt til at redefinere enhedens mål i denne periode (se Bilag 5,
spm. 7).
På baggrund af informanternes beretninger vurderes det, at alle har været
meget bevidste om at italesætte formålet og målet med opgaven og enhedens
tilstedeværelse. Det vurderes, at alle informanterne på en positiv positiv måde
har formået at rammesætte det fælles mål og formål, hvilket kan have
bidraget til en øget kampmoral.
Side 53 af 93
Resiliens
I interviewet beskriver Informant 2, hvordan hans egen og enhedens
modstandskraft steg da de befandt sig i missionsområdet og adapterede til de
forhold de var under (se afsnit 6.5). Ligeledes mener Informant 4, at han og
hans enhed gennem deres tid i missionsområdet og med de oplevelser de var
udsat for, er blevet stærkere, og at det dermed har været et livsdefinerende
øjeblik for ham (se afsnit 6.5).
Jævnfør teorien kan resiliens trænes. Det vides dog ikke, om informanterne
specifikt har trænet deres enhed til at være mere resiliente. Det kan dog
postuleres, at den militære træning man modtager gennem sin karriere i
Forsvaret, giver styrke og værktøjer til at løse de situationer vedkommende
kommer udfor. Teorien beskriver ikke, at stressfulde omgivelser gør individet
eller enheden mere resilient. Ifølge teorien opbygges resiliens ved adaptation
og håndtering af situationer under modgang.
På baggrund af samtlige alle informanters handlinger, vurderes det, at
informanterne har håndteret de situationer de har været udsat for.
Deres handlinger bygger ofte på retningslinjer tillært gennem uddannelse (se
afsnit 6.3). I forbindelse med tabet, er deres handlinger et resultat af egen
overbevisning og hvad de mente, deres enhed havde brug for i situationen (se
afsnit 6.5).
Det er uklart, hvordan enhedens resiliens inden missionsstart har været.
På baggrund af informanternes beretninger, synes det, at kombinationen
mellem lederens handlinger på den ene side og tilstedeværelsen i
missionsområdet og adaptation til de situationer de er udsat for på den anden
side, har styrket enhedens resiliens.
Det vurderes, at informanterne til en hvis grad har formået at påvirke
enhedens resiliens positivt, hvilket kan have bidraget til en øget kampmoral.
Desuagtet synes det svært at konkludere, om det er enhedens egen evne til
at adaptere til de situationer de var udsat for, om det er lederens tiltag der
bidrog til en øget resiliens, eller om det er en kombination af begge, der har
ført til en øget resiliens.
Side 54 af 93
Arbejdsvilkår
I analysen fremgår det, at Informant 1 beskriver en situation, hvor enheden fik
forbud mod at lave missionsrelaterede opgaver. Lederen blev nødt til at
redefinere målet og formålet med enhedens tilstedeværelse. De tiltag
Informant 1 foranstaltede, var at dyrke fysisk aktivitet og renovere lejren (se
Bilag 5, spm. 12).
Det sidste punkt er i overensstemmelse med forbedring af enhedens
arbejdsvilkår, hvilket kan udskyde kamptræthed og øge kampmoralen.
Ligeledes beskriver informant 2, 3 og 4, at de sørgede for at den enhed der
oplevede tabet, fik en langsom tilvænning til de mere fjendtlige områder.
Dette er igen i overensstemmelse med at minimere opholdet i fjendtlige
områder, og dermed belastende omgivelser (se afsnit 6.3). Dette kan
ligeledes udskyde kamptræthed og øge kampmoralen.
På baggrund af informanternes beskrivelser, vurderes det, at alle
informanterne har formået at forbedre enhedens arbejdsvilkår, hvilket har
bidraget til en øget kampmoral.
Lederskab
Som nævnt i teoriafsnittet, har lederen en helt særlig position og kan med sine
tiltag påvirke andre faktorer, således at kampmoralen og derved kampkraften
enten stiger eller falder.
Da Informant 1 fik et forbud mod at lave missionsrelateret opgaver, stod
Informanten i spidsen for de nye tiltag (se afsnit 6.2). Det samme gør sig
gældende for Informant 2, 3 og 4, der efter episoden tog med ud på patrulje
og aktivt deltog i opgaveløsningen (se afsnit 6.3). Dette gjorde de ikke fordi de
skulle, men fordi alle følte et behov for det. Dette var et behov for at udvise
lederskab, idet de handlinger informanterne gennemfører kan været med til at
øge enhedens kampmoral og derved gøre deres enhed kampklar igen.
Gennem egen adfærd kan lederen, jævnfør teorien, skabe tiltro til missionen,
en følelse af værdi og tilhør for det enkelte medlem. Dette øger
sandsynligheden for at enheden opretholder samme adfærd på trods af de
stressfulde omgivelser. Dette må siges at gøre sig gældende i de fire
eksempler, der er præsenteret i indeværende opgave.
Side 55 af 93
7.3 Meningsskabelse Ifølge teorien har man som leder en central rolle i processen omkring
meningsskabelse hos sin enhed. Man kan som leder både skabe og give
mening med begivenheder, og på den måde er man som leder meningsgiver.
Soldaterne i enheden vil altid forsøge skabe mening med den begivenhed de
oplever eller den situation de befinder sig i, uanset om lederen handler eller
ej. Det centrale i denne teori er, at meningsskabelse sker retrospektivt og
som en social proces. Meningsskabelse foregår på baggrund af ledetråde og
sker som en kontinuerlig proces. Dette er alle nogle karakteristika som
informanterne har påvirket, med de handlinger de har gennemført.
Meningsskabelse som social proces
Som nævnt, sker meningsskabelse både individuelt og sammen med andre.
Lederen har med sin privilegerede position en mulighed for, at påvirke både
den individuelle og kollektive meningsskabelse.
De handlinger som informanterne gennemfører, såsom debreifing, defuseing,
fællessamtaler og enkeltmandssamtaler (se afsnit 6.2 og 6.3), er alle sammen
med til at påvirke den fælles meningsskabelse i enheden.
Informanterne benytter disse tiltag til at påvirke meningen i den retning, de
mener er mest hensigtsmæssig. Det er ligeledes også under disse tiltag, at
informanterne påvirker enheden til fortsat at gennemføre opgaveløsning eller
redefinere formålet og målet med enhedens tilstedeværelse, og arbejde mod
dette.
Meningsskabelse sker retrospektivt
På baggrund af informanternes beskrivelse forsøger de under situationen at
løse situationen efter bedste evne og ud fra de retningslinjer, der er tillært
gennem uddannelse (se afsnit 6.2).
Som nævnt i foregående afsnit, er de handlinger som informanterne
gennemfører, såsom debreifing, defuseing, fællessamtaler og
enkeltmandssamtaler (se afsnit 6.3), alle sammen med til at påvirke
meningsskabelsen i enheden retrospektivt.
Det er i denne fase, at enhedens medlemmer og enheden samlet kan
begynde og tolke de indtryk de har fået og tilskrive begivenheden mening.
Side 56 af 93
I denne fase kan man som leder påvirke meningsskabelsen i en
hensigtsmæssig retning, hvilket er det informanterne gør.
Debreifing er en måde hvorpå, man snakker den taktiske opgaveløsningen
igennem, hvor alle kommer til orde og fortæller, hvordan de oplevede
situationen og hvordan de løste deres givne opgave. Dette skal ses som
fundamentet for at få skabt en fællesvirkelighed, som alle kan relatere til.
Defuseing gennemføres ofte efter debreifingen. Her taler man om de følelser,
man havde under opgaveløsningen. Debreifing og defuseing foregår altid i
fællesskab med alle involverede parter og er oftest styret af lederen eller en
udefrakommende.
Det ses som et afgørende tiltag, at lederne har gennemføret debreifing,
defuseing, enkeltmands-og fællessamtaler. Det er under disse tiltag at man
som leder kan benytte nogle af de strukturer, skabt af organisationen, til at få
afgørende indflydelse på meningsskabelsen. Det er i disse seancer, at man
som leder har en oplagt mulighed for at påvirke meningsskabelsen i en
hensigtsmæssig retning.
Meningsskabelse som en kontinuerlig proces
Meningsskabelsen er en kontinuerlig proces og vil altid produceres,
reproduceres og forhandles. De tiltag som informanterne udøver, eksempelvis
kontinuerlig gennemførelse af enkeltmands- og fællessamtaler og opfordre
folk til at besøge feltpræst og psykologen (se afsnit 6.3) i dagene efter, er en
måde hvorpå, man kan påvirke meningsskabelsen retrospektivt, men også
kontinuerligt. På den måde kan man som leder få en status på hvor enkelt
mand og enhed er. Dette er gunstigt, da man løbende kan udfordre eller holde
fast i en bestemt mening, som bedst understøtter ens agenda.
Derfor ses tiltagende ligeledes som afgørende, hvis man som leder vil have
indflydelse på meningsskabelsen.
Meningsskabelsen er fokuseret og udgår fra ledetråde
Ved enhver begivenhed udvælger vi ledetråde, som vi fortolker og skaber
mening ud fra. Som leder kan man være med til at etablere ledetråde eller
influere hvilke ledetråde enheden vælger at skaber mening ud fra. Således
kan fokus flyttes i en ønsket retning.
Side 57 af 93
Igen kan tiltagene debreifing, defuseing, enkeltmands- og fællessamtaler (se
afsnit 6.3) i dagene efter være behjælpelige. Her kan man som leder
forstørre- eller udvælge særlige ledetråde, som enheden eller enkelt mand
kan skabe mening ud fra. Ligeledes kan det at gå patrulje i mere
venligtsindede områder være en måde hvorpå, man kan udfordre bestemte
sindslag såsom, tanken om at alle i missionsområdet er ude på at skade
enheden. Ved bevidst at føre enheden gennem et venligt sindet område, kan
lederen etablere en ledetråd ved at vise at det ikke er alle i missionsområdet,
der er ude på at skade enheden, men at der også er folk, der er venligt stemte
over for enhedens tilstedeværelse.
Delkonklusion
Gennem en teoretisk fortolkning af informanternes handlinger, kan det
udledes at informanterne gennem deres tiltag, handlede i overensstemmelse
med retningslinjerne for at opbygge kampkraft og kampmoral i en enhed.
Dette kan forklare, at alle informanterne synes at have været succesfulde
med at genoptage opgaveløsningen på trods af at de har pådraget sig tab og
sårede. Ydermere fremkom det af analysen, at flere af informanterne finder
mening med deres fortsatte virke i opgaveløsningen. Ifølge teorien om
meningsskabelse, kan informanternes handlinger som debreifing, defuseing,
enkeltmands-og fællessamtaler, samt patruljering i mere venligtsindede
områder, være med til at forklare hvordan lederne påvirkede
meningsskabelsen, således den var hensigtsmæssig for den fortsatte
opgaveløsning.
Det vurderes, at tiltag såsom debreifing og defuseing, har haft afgørende
betydning for at lederne har haft mulighed for at påvirke meningsskabelsen på
en hensigtsmæssig måde.
Side 58 af 93
7.4 Kritik af teori Kampkraft og kampmoral
Den faktorbaserede tilgang til kampmoral kan kritiseres, i det der kun bliver
kategoriseret elementer, der kan kvantificeres (Jeppesen, 2019). Det samme
kan postuleres om kampkraft. Eksempelvis kan alle kategorierne inddeles i
lister over elementer, der påvirker kampkraften-og moralen positivt eller
negativt. Listerne kan udgøre en tjekliste, hvor afkrydsning i alle de positive
elementer, medfører at enheden eller soldaten har en høj kampkraft- og
moral. Underliggende findes der begreber som vilje, taknemmelighed, sorg,
hævngerrighed, m.m. som er følelser, der kan være svære at kategorisere og
kvantificere, men som kan være en drivfaktor for at enheden og soldaterne
fortsat kæmper. Disse relativt flygtige begreber bliver der ikke taget højde for i
denne teorien om kampkraft og kampmoral (Jeppesen, 2019). Endvidere
synes der jf. teorierne at være en kausal sammenhæng mellem de beskrevne
elementer i kampkraft og kampmoral og hvorfor enheden fortsat kæmper.
Beviset for denne kausalitet præsenteres ikke i teorierne. Derved kan det
antages, at der nødvendigvis ikke altid er en kausal sammenhæng mellem høj
kampkraft, kampmoral og kampeffektivitet.
Meningsskabelse
Ifølge Hammer & Høpner (2014, Kap. 5) kan meningsskabelse betragtes som
et forholdsvist abstrakt begreb, der er svært at anvende i analysemæssig
sammenhæng.
I Hammer & Høpner (2014, Kap. 5) er det ikke angivet, hvordan Weick vil
benytte meningsskabelsen, og derfor kan dette teoretiske rammeværk være
svært at anvende. Det bliver derfor det op til den enkelte analytiker at
anvende begreberne, uden at vide sig sikker på korrektheden af det. Dette
kan sagtens have været tilfældet i denne opgave.
Ydermere anskuer Weick kun retrospektivt. Selvom Weick anerkender at
meningsskabelsen er en kontinuerlig proces, angiver han ingen retningslinjer
eller anvendelsesmuligheder for, hvordan den fremadrettede proces bør
tilrettelægges og hvordan den opnåede mening kan bruges i fremtiden, hvilket
i denne sammenhæng må siges at være essentielt.
Side 59 af 93
7.5 Opgavens begrænsninger Spørgsmålet om hvad der får enheder til kæmpe, på trods af at have taget tab
kan anskues på flere måder, som går udover opgavens afgrænsning.
Undersøgelse af emnet ud fra et psykologisk og kulturelt perspektiv synes
ligeså relevant, som at undersøge emnet ud fra et ledelsesmæssigt
perspektiv. Denne opgave giver ikke nogle forklaringer på den psykologiske
del af at håndtere et tab, eller om der er en kulturel betinget måde at håndtere
tab på. Der kan således være der er en særlig kulturel måde at håndtere tab
på inden for Hæren eller i Danmark, som adskiller sig fra andre lande.
Ydermere synes det relevant at nævne, at informationen fra informanterne er
ufuldstændig. Der kan således være en del som er usagt, og som kan være
relevant for emnet, men som ikke er behandlet i denne opgave. Dette kan
være en begrænsning.
Der findes ingen sandheder, der vejer tungere end andre. Alle fortolkninger,
handlinger og meninger som informanterne giver udtryk for er ligeværdige.
Der findes altså ikke én metode til at håndtere et tab som er bedre end nogen
andre.
De ledere, der har oplevet at miste mandskab, bærer et vidnesbyrd omkring
dette, hvorfor deres beretninger er relevante og skal bringes i spil, hvis vi som
militær institution i fremtiden ønsker at bringe enheder og soldater bedst
muligt igennem et tab.
Denne opgave skal ikke ses utvetydigt svar på, hvordan man som militær
leder og fører håndterer tab, men den er et udkast til hvordan man kan tage
ved lære af fire militærlederes fortælling. Den skal ses som en start på, at få
verbaliseret det, som før var usagt, og som den enkelte selv måtte finde ud af,
når han eller hun stod i situationen.
Dette er beretninger om hvad der var og har været. Disse skal være med til at
hjælpe de militære ledere, som en dag skal ud og være. De, som måske selv
en dag skal ud og deltage i krig og konflikt, og potentielt håndtere et tab.
Side 60 af 93
8. Konklusion I dette afsnit vil delkonklusionerne fra opgavens analyse og diskussion blive
sammenfattet. Til slut vil der blive udarbejdet et ark med råd og vejledning,
der er sammensat på baggrund af officerernes erfaringer.
For at besvare problemformuleringen, som lyder: Hvordan har officerer
udsendt til Afghanistan-og Irak ageret når de har oplevet tab i deres enhed og
hvorfor? er der i indeværende opgave gennemført fire kvalitative
semistrukturerede interviews med officerer, der alle har oplevet tab af
mandskab under mission. På baggrund af disse beretninger kan det
nedenstående konkluderes.
Under situationen agerer officererne på baggrund af hvad de har lært gennem
uddannelse og undervisning. Deres handlinger under situationen bygger
grundlæggende på taktiske og operationelle overvejelser og på oplevelsen af
et behov for at de træder i karakter som leder. De forsøger igennem deres
handlinger at minimere usikkerheden og skabe overblik.
Efter situationen er det overordnede fællestræk at officererne kontinuerligt
gennemfører grader af debreifing, defuseing og samtale med enheden og
enkeltmand. Ligeledes sørger de for, at enheden kan komme til at tale med
en psykolog eller en feltpræst.
De sørger de for at holde deres enhed samlet, informere dem om det videre
forløb, og sørger for at holde deres enhed beskæftiget, eksempelvis med
fysisk aktivitet og vedligeholdelse.
Deres handlinger bygger på, at de holder fast i noget velkendt og forsøger at
skabe enhedsfølelse. Handlingerne bygger på egen overbevisning om hvad
der er bedst og hvad enheden har brug for, på aflastning af enheden på
kamppladsen, på accept af alle følelser, og et fokus på at holde enheden
samlet.
Officererne udtrykker forskellige måder at håndtere de følelser, der opstår i
forbindelse med et tab. Nogle udtrykker deres følelser åbent, mens andre
også udviser følelser i mindre grad og mere privat.
Side 61 af 93
Alle informanterne nævner en ændret stemning efter dødsfaldet, hvor folk
udtrykker deres følelser på forskellige måder, hvilket informanterne
accepterer.
Alle officererne nævner, at de føler et stort ansvar for tabet. De følte et ansvar
for at enheden kom igennem tabet på den bedst mulig måde og nævner
vigtigheden af at fortsætte opgaveløsning.
Ifølge teorien om kampkraft og kampmoral, kan det konkluderes, at
informanternes handlinger er i overensstemmelse med retningslinjerne for
opretholdelse af kampkraft og kampmoral i en enhed. Dette kan forklare,
hvorfor alle informanterne synes at have været succesfulde i at genoptage
opgaveløsningen på trods af at deres enhed pådrog sig tab og sårede.
Af analysen fremkom det at officererne på trods af tab og sårede finder
mening med deres fortsatte virke i opgaveløsningen.
Ifølge teorien om meningsskabelse, kan informanternes handlinger og tiltag
med debreifing, defuseing, enkeltmands-og fællessamtaler, samt patruljering i
venligtsindede områder, være med til at forklare, at lederne synes at have
påvirket meningsskabelsen, således at den var hensigtsmæssig for den
fortsatte opgaveløsning. Officererne bruger redskaber, som debreifing og
defuseing, som er velkendt i organisationen, til at have afgørende indflydelse
på meningsskabelsen, således at den er hensigtsmæssig for
opgaveløsningen.
Side 62 af 93
8.1 Råd og vejledning
På baggrund af informanternes oplevelser, holdninger og erfaringer, har
forfatteren udledt følgende punkter, der kan virke som en retningslinje,
såfremt man som militær leder oplever at miste mandskab under mission.
Vedledningen er forsøgt rangeret, men skal ikke følges i den givne
rækkefølge.
- Få et overblik over situationen og få afviklet den efter bedst tillærte evne.
- Hold enheden samlet og hold dig til noget kendt.
- Vær sammen med din enhed.
- Informer enheden omkring det videre forløb – Hvornår sker hvad?
- Gennemfør debreifing og defuseing - lad alle komme til orde.
- Vær ærlig og åben omkring opgaveløsningen - hvorfor valgte du at gøre, det
du gjorde.
- Anerkend at alle reagerer forskelligt - giv plads.
- Vær åben omkring egne følelser - hold det sobert.
- Udnyt de ressourcer du har omkring dig (feltpræst, psykologer, stab, KTO,
osv.), bed ligeledes enhedens medlemmer om at udnytte disse, hvis muligt.
- Gennemfør samtaler med enkelt mand, hvis muligt.
- Hold folk beskæftiget (eks. vedligeholdelse af materiel, lejren, fysisk aktivitet)
- Inkluder alle fra enheden i bearbejdningen af tabet, også dem der ikke var
direkte tilstede (eks. på leave, tilknyttet anden enhed osv.).
- Hold folk løbende informeret, desto større grad af viden, desto bedre.
- Udvis retning, holdfast i eller redefiner målsætningen med opgaven.
- Vær sammen med din enhed - få en anden leder tilknyttet enheden til at
rejse hjem i forbindelse med diverse ceremonier eller samtaler.
- Hold pårørende informeret og opdateret vedr. enkeltmand eller enhedens
foretagender, for at minimere belastningen på soldaten i missionsområdet.
- Hav en fortrolig, som du kan dele dine følelser og tanker med.
- Hold fokus på opgaven – det er vigtigt at komme ud og gennemføre
opgaveløsningen igen. Hvis muligt, start i mindre fjendtlige miljøer.
- Gør brug af ledere, der selv har oplevet at miste mandskab under mission
og de erfaringer, de har tilegnet sig.
- Vær mentalt forberedt på hvad du vil gøre, hvis det sker for din enhed.
Side 63 af 93
9. Perspektivering
I dette afsnit vil opgaven forsøge at pege på, hvad der fremover kan gøres
eller undersøges i relation til emnet.
Opgaven argumenterer for, at det er relevant emne og burde undersøges
mere dybdegående.
I de fremtidige krige og konflikter, som Danmark deltager i, kan der
forekomme tab og der vil muligvis være sårede, hvorfor vi allerede nu bør
forberede fremtidige ledere og førere på at kunne håndtere dette på en
hensigtsmæssig måde.
Fremtidige undersøgelser bør inddrage flere informanter, således at tab af
mandskab under mission kan belyses og ud fra et stærkere grundlag.
Dette bør gøres, for at analysere og derved validere de tiltag som er
hensigtsmæssige, for at sikre videre opgaveløsning og muligvis minimere den
belastning et dødsfald medfører.
Endvidere kan man hente inspiration fra andre lande, og undersøge om disse
har udformet retningslinjer for håndtering tab af mandskab under mission.
Som nævnt tidligere, er det relevant at fremtidige undersøgelser undersøger
emnet mere holistisk, hvorfor det psykologiske og kulturelle perspektiv må
inddrages. Dette bør gøres for at belyse emnet ud fra andre perspektiver, og
derved give et mere entydigt svar på de problemstillinger, som kan udledes af
denne opgave.
Side 64 af 93
10. Litteraturliste Booth, B. & Lederer, S. (2012). Military Families in an Era of Persistent Conflict i Laurance, J.H. and Matthews, M. D. (ed) The Oxford Handbook of Military Psychology. ISBN: 978-0-19-539932-5 Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver: En introduktion i Brinkmann, S. & Tanggard, L. (red.). Kvalitative metoder. En grundbog. 2. Udgave, 1. Oplag. København, Hans Reitzels Forlag. ISBN: 978-87-412-5904-8 Campell, D.J (2012). Leadership in Dangerous Contexts i Laurance, J.H. and Matthews, M. D. (ed) The Oxford Handbook of Military Psychology. ISBN: 978-0-19-539932-5 Dreyer, J.K & Hussain, M.K. (2019) Multipel lineær regressionsanalyse i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2. Denzin, N.K (2015). Hvad er kritisk kvalitativ forskning? i Brinkmann, S. & Tanggard, L. (red.). Kvalitative metoder. En grundbog. 2. Udgave, 1. Oplag. København, Hans Reitzels Forlag. ISBN: 978-87-412-5904-8 Forsvarskommandoen (1998). Ledelse og Uddannelse – Grundbog. 3. Udgave, 1. Oplag. Forsikringshøjskolens Forlag. ISBN: 87-7479-030-7. Forsvarskommandoen (2008), Forsvarets Ledelsesgrundlag, FKODIR UV.121-5, Forsvarskommandoen (FKOBST) O.096-0 (2019), Bestemmelse for hjemtagelse af Forsvarets Personel, der har mistet livet under tjeneste uden for Danmark. Fuglsang, L og Olsen, P.B. (2012). Om paradigmer og åbne døre i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer af Fuglsang, L og Olsen, P.B. (red.), 2. Udgave, 5. Oplag, Roskilde Universitetsforlag. ISBN: 978-87-7867-278-0 Hammer, S. & Høpner, J. (2014). Meningsskabelse, organisering og ledelse - en Introduktion til Welcks univers. 1. Udgave. Samfundslitteratur 2014. ISBN: 978-87-593-1788-4 Harboe, T. (2006). Indføring I samfundsvidenskabelig metode. 4. Udgave, 2. Oplag. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-1215-5. Hærens Operative Kommando (HOKBST) 910-005 (2013). Bestemmelser for styrker til udsendelse i internationale operationer (Afsnit om særlige hændelser ved udsendt styrke) Hærens Operative Kommando (HOKBST) 963-500 (2018), Kontaktpersonsordningen.
Side 65 af 93
Jakobsen, P. V. & Møller K. J. (2012). Good News: Libya and the Danish Way of War, Danish Foreign Policy Yearbook. Jakobsen, P.V. (2015). Danmarks militære aktivisme fortsætter med eller uden USA, Politik 18(4).
Jensen, M.D. & Kvist, J. (2019). Hvordan laver man en stærk analyse strategi? i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2.
Jeppesen, L.S. (2019). Litteraturstudie af Kampmoral og Moral i Militære Enheder (upubliceret artikel).
Kernic, F. (2017). Facing Death: The Dynamics of Leadership and Group Behavior in Extreme Situations When Death Strikes Without Warning i Leadership in Extreme Situations ed. Holenweger, M.O. Jager, M.K., Kernic, F., ISBN 978-3-319-55059-6.
Kristensen, C.J & Hussain, M.A (2019). Samfundsvidenskablige metoder, hvad er det? i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2014). Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3. Udgave, 1. Oplag. Hans Reitzels Forlag, København. ISBN: 978-87-412-6015-0.
Matthews, M.D. (2008). Positive Psychology: Adaptation, Leadership and Performance in Exceptional Circumstances i Hancock, P.A., Szalma, J.L (ed.), Performance Under Stress – Human Factors in Defence. Ashgate Publishing. ISBN: 978-0-7546-7059-9
Møller, J.K (2019). Spørgeskemaet som metode til indsamling af egne data i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2.
Pedersen, E.O & Toft, P. (2012). Positivisme erfaringsbaseret viden formuleret i en logisk ramme i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer i Fuglsang, L og Olsen, P.B. (red.), 2. Udgave, 5. Oplag, Roskilde Universitetsforlag. ISBN: 978-87-7867-278-0 Poulsen, B. (2019). Semistrukturerede interviews i Kristensen, C.J & Hussain, M.A (red). Metoder i samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Forfatterne og Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-3098-2. Rasborg, K. (2012). Socialkonstruktivisme i klassisk og moderne sociologi i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer i Fuglsang, L og Olsen, P.B. (red.), 2. Udgave, 5. Oplag, Roskilde Universitetsforlag. ISBN: 978-87-7867-278-0
Side 66 af 93
Værnsfælles Forsvarskommando (VFKBST) L.202-4 (2019). Ceremoniel i Forsvaret, Kap. 6.
Van’t Wout, C. & Van Dyk, G. (2015). Managing morale on the battlefield: a psychological perspective”. Scientia Militaria, South African Journal of Military Studies, 43(1):127–148, doi:10.5787/42-1-1112.
Wivel, A. Mariager, R. & Mortensen, C.R.K. (2018). Denmark at war: Patterns and developments in Denmarks military engagement. Small States and the New Security Environment (SSANSE). Policy brief no. 8.
Hjemmesider Forpers.dk: http://forpers.dk/hr/Pages/Udsendte.aspx., Antal udsendte http://forpers.dk/hr/Pages/Faldneogsaarede.aspx, Antal faldne, døde og såret Begge hjemmesider besøgt d. 08/08-19. Undervisningsplaner i faget Lederskab Modul 1: https://icecore3.kursuslogin.dk/ssf/a/c/p_name/ss_forum/p_action/1/binderId/107186/entityType/folder/action/view_permalink/novl_url/1#1566402891116 Modul 2+3: https://icecore3.kursuslogin.dk/ssf/a/c/p_name/ss_forum/p_action/1/binderId/107186/entityType/folder/action/view_permalink/novl_url/1#1566402951126 Modul 6: https://icecore3.kursuslogin.dk/ssf/s/readFile/folderEntry/483382/ff80808268c354990168f003a78e3257/1550214997000/lastView/Læringsplan_lederskab_periode%206.pdf Alle hjemmesider er hjemmesider besøgt d. 21/08-19. Billede til forsiden: https://www.fyens.dk/indland/To-danske-soldater-draebt-i-Afghanistan/artikel/1135847 Hjemmeside besøgt d. 04/09-19
Side 67 af 93
11. Bilag Bilag 1 – Oversigt over udsendte fordelt pr. værn fra Forsvarets personalestyrelse.
Værnsfordelte udsendelser 1. AUG 2005 – 31. DEC 2018 Flyvevåbnet 4375 Søværnet 2950
Hæren 19700 Beredskabsstyrelsen 50
Civile 675 Eksterne 25
Forsvarets hovedværksted 150 Forsvarets Lægkorps 700
I alt 28625 Bemærkninger - DEMARS Rapport ZPTC323
- Tal er afrundet til nærmeste 25.
- Data grundlag er ændret fra 1. august 2005 til og med 31. december 2018
- Værns og myndighedsejerskab er opgjort for den aktuelle udsendelses
periode, det vil sige en medarbejder kan over datatræk perioden, være
udsendt flere gange, men have skifte værn.
- Længerevarende tjenesterejse i op til 3-5 måneder er ikke opført på
datatrækket. Disse modtager ikke INTOPS ydelser.
Side 68 af 93
Bilag 2 – Oversigt over faldne, døde, sårede, hårdt sårede og tilskadekommen fordelt pr. værn. Fra Forsvarets personalestyrelse. Flyvevåbnet
Opgørelse over faldne, sårede, tilskadekomne og savnede (opdateret 13.03. 2012)
Faldne: Personel som bliver dræbt eller som efterfølgende omkommer som følge af kamphandlinger inkl. miner, improviserede sprængladninger (IED) og friendly fire eller terrorhandlinger. Døde: Personel som bliver dræbt eller efterfølgende omkommer som følge af sygdom, ulykke eller anden skade som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Fra den 01.01.10 opgøres skader efter følgende definitioner: Hårdt sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have stor risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Sårede: Personel som initialt, på baggrund af en lægefaglig vurdering, ikke skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Hårdt tilskadekomne: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have stor risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af sygdom, ulykke eller anden skade som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Frem til d. 01.01.10 opgjordes sårede efter følgende definition: Sårede frem til 01.01.10: Personel der er såret som følge af kamphandlinger – inkl. beskydning, IED eller mine.
Opgørelsen er påbegyndt 1992 omhandlende udsendt personel under FSV
AFGHANISTAN (ISAF) 2002-
LIBANON (UNIFIL) Hold 1/2 2009-2010
Ved
kam
p-
ell
er
terr
or-
han
dlin
ger
Faldne 0 0 Hårdt sårede (fra 01.01.10)
0 0
Sårede (fra 01.01.10)
0 0
Sårede (frem til 01.01.10)
0 0
Ved
syg
do
m,
uly
kke e
ller
an
den
skad
e
Døde
1 1
Hårdt tilskadekomne (fra 01.01.10)
0 0
Savnede
0 0
Side 69 af 93
Søværnet
Opgørelse over faldne, sårede, tilskadekomne og savnede (opdateret 10.04.2012)
Faldne: Personel som bliver dræbt eller som efterfølgende omkommer som følge af kamphandlinger inkl. miner, improviserede sprængladninger (IED) og friendly fire eller terrorhandlinger. Døde: Personel som bliver dræbt eller efterfølgende omkommer som følge af sygdom, ulykke eller anden skade som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Fra den 01.01.10 opgøres skader efter følgende definitioner: Hårdt sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have stor risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Sårede: Personel som initialt, på baggrund af en lægefaglig vurdering, ikke skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Hårdt tilskadekomne: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have stor risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af sygdom, ulykke eller anden skade som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Frem til d. 01.01.10 opgjordes sårede efter følgende definition: Sårede frem til 01.01.10: Personel der er såret som følge af kamphandlinger – inkl. beskydning, IED eller mine.
Opgørelsen er påbegyndt 1992 omhandlende udsendt personel under FSV
OAE SVN
2001-
OOS SVN
2009-
TF 150/151 SVN 2008-2009
Ved
kam
p-
ell
er
terro
r-
han
dlin
ger
Faldne 0 0 0 Hårdt sårede (fra 01.01.10)
0 0 0
Sårede (fra 01.01.10)
0 0 0
Sårede (frem til 01.01.10)
0 0 0
Ved
syg
do
m,
uly
kke e
ller
an
den
skad
e
Døde
0 0 0
Hårdt tilskadekomne (fra 01.01.10)
0 0 0
Savnede
0 0 0
Side 70 af 93
Hæren
Opgørelse over faldne, sårede, tilskadekomne og savnede (opdateret 31.10.2014)
Faldne: Personel som bliver dræbt eller som efterfølgende omkommer som følge af kamphandlinger inkl. miner, improviserede sprængladninger (IED) og friendly fire eller terrorhandlinger. Døde: Personel som bliver dræbt eller efterfølgende omkommer som følge af sygdom, ulykke eller anden skade som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Fra den 01.01.10 opgøres skader efter følgende definitioner: Hårdt sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have stor risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Sårede: Personel som initialt, på baggrund af en lægefaglig vurdering, ikke skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Hårdt tilskadekomne: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have stor risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af sygdom, ulykke eller anden skade som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED og friendly fire eller terrorhandlinger. Frem til d. 01.01.10 opgjordes sårede efter følgende definition: Sårede frem til 01.01.10: Personel der er såret som følge af kamphandlinger – inkl. beskydning, IED eller mine.
Opgørelsen er påbegyndt 1992 omhandlende udsendt personel under FSV
KROATIEN (UNPROFOR) 1992-1995
BOSNIEN- HERZEGOVINA (IFOR/SFOR) 1996-2004
KOSOVO (KFOR) 1999-
IRAK 2003-
AFGHANISTAN (ISAF/RSM) 2002-
LIBANON (UNIFIL) Hold 3 2010-
ANDRE FN-MISSIONER 1992-
Ved
kam
p-
ell
er
terro
r-
han
dlin
ger
Faldne 4 1 0 6 37 0 0 Hårdt sårede (fra 01.01.10)
0 0 30 0 0
Sårede (fra 01.01.10)
0 0 118 0 0
Sårede (frem til 01.01.10)
32 3 0 19 64 0 0
Ved
syg
do
m,
uly
kke e
ller
an
de
n s
kad
e
Døde
4 2 1 2 6 0 4
Hårdt tilskadekomne (fra 01.01.10)
0 0 2 0 0
Savnede
0 0 0 0 0
Side 71 af 93
Bilag 3 – Mail til potentielle informanter Kære xxxx,
Vi på hold Anker fra Hærens Officersskole skal til at skrive hovedopgave og i
den forbindelse henvender jeg mig til Dem, i håb om at De kan hjælpe mig.
Jeg har valgt at undersøge emnet Tab af mandskab under mission. Grunden til, at jeg har valgt dette emne er, at det potentielt set en af de
hændelser vi som kommende ledere/førere kan risikere at stå overfor.
På HO er vi blevet præsenteret for enkelte teorier vedr. opretholdelse af
kampkraft og kampmoral, dog er vi ikke blevet præsenteret for hvordan vi som
kommende fører kan håndtere tabet og de følelser det medfører, og hvordan
vi klargører vores ENH til videreopgave løsning.
På HO bliver vi ikke undervist i, hvad der nøjagtigt sker, når en ENH oplever
tab under mission, hvordan vi som kommende ledere/fører agerer i
situationen og hvilke værktøjer vi har til at kunne håndtere det (udover AAR,
Defuseing og Debreifing) og hvordan man kommer videre (hvis man kan det).
Jeg er blevet henvist af XX fra FAK - ILO (Institut for Ledelse og
Organisation), der nævnte at De havde oplevet tab af mandskab under
mission og mente, at De muligvis kunne være interesseret i at hjælpe. Jeg ville derfor høre, om jeg kunne interviewe Dem inden for den nærmeste
fremtid? Dette med henblik på at belyse emnet, så fremtidige ledere og førere
kan have et punkt at agere ud fra, såfremt de kommer ud for noget lignende.
Interviewet vil som udgangspunkt foregå på Hærens Officersskole i et
mødelokale, dog kan det også foregå et sted efter Deres ønske.
Interviewene vil have en varighed af en 45 min., og De må gerne se
spørgsmålene på forhånd. Interviewene vil blive optaget med en diktafon med
henblik på at kunne lytte til dem igen og videre analyse, dog nævnes ingen
navne eller placering af hændelserne af hensyn til diskretion. Præsentationen
af interviewene i min kommende opgave vil også være anonymiseret.
Jeg håber, at De vil hjælpe og jeg ser frem til at høre fra Dem.
God dag,
Mvh
Kadet Sajad Habib – HO, ANKER 5
Tlf.: XX
Side 72 af 93
Bilag 4 – Interviewguide
Emne Interviewspørgsmål
Introduktion -Hvilkeerfaringerharduift.Athavetabtmandskabunder
mission?
(såredeogdøde)
Undervisning -Hvilkenformforuddannelse/undervisninghardu
modtagetiht.Athåndteretabafmandskab?
-Hvisduharmodtagetundervisning,hardusåkunne
brugeden?
Hændelsen -Kandufortællelidtomdinoplevelseafhvadderskete,
daduoplevedetabafmandskab?
-Hvordanhåndterededusituationenunder?
-Hvordanhåndteredusituationenefter?
-Hvadfikdigtilatgøredetdugjorde?
-Byggerdehandlingerpånogetsærligt?
Efterspil -Kandufortællemiglidtomhvaddersketede
efterfølgendedage?
-Oplevededunogetændrethoshosdigselvellerdit
mandskab?
Håndteringaffølelser -Kandufortællemiglidtomhvordanduhåndteredede
følelserdervariENH?
-Hvorforgjordedudetdugjorde?
-Byggerdehandlingerpånogetsærligt?
UdfordringermedLederskabunder
sådanensituation
-Hvilkeudfordringervarderforbundetmedselvatvære
endelafdet?
Håndteringaftab -Hvadvar/erdetsværesteathåndtereiht.tabaf
mandskab?
Meningsskabelse -Hvordanfandtdumeningidetduvarigangmed?Og
tabet?
-FormidlededudettildinENH?
Uddannelseindenudsendelse -Kunnemanpåforhåndhaveforberedtdigogevt.andrei
Side 73 af 93
fremtidenpåathåndteredetingdunævner?
Opretholdelseafkampkraft -HvordansørgededuforatdinENHvarkampklarigen?
Skulledugørenogetspecielt?
Rådogvejledningafandre -Hvisandrenubliverudsatfordetsamme,Hvilkeråd
kan/villedugivevideretilandreift.Atoplevetabaf
mandskab?Erdernogletingdumenerdeburdegøre?
Støttefraoverordnede -Hvilkenformforstøtteoplevededufradine
overordnede?(hvadvargodt/skidt)?
Brugenafpsykologogfeltpræst -Hvordaninddragededupsykologerneellerfeltpræsterne
ihåndteringenaftabet?
Ændringaflederensegenadfærdpå
baggrundaferkendteovervejelserset
retrospektivt
-Hvisduhavdemulighedenforatkommetilbageog
ændrenoget,hvadvilledusågøreanderledesift.din
håndteringafsituationen?
Positivitetidødunderudsendelse -Selvomdetnuerentragisksituation,vardernoget
positivtidet?Komduellerdinesoldaterstyrketudafdet?
Meningsskabelse -Kanmanfindemeningidet?
Ændringaflederensegenadfærdog
ledelsesstilsetretrospektivt
-Hardusomleder/førerændretdigefterfølgende?
-Erdernogetveddinledelsesstilsomduharændret,
måskenogetduerbegyndtatvægtehøjere?
Rådogvejledningafandre -Hvadmenerduerdetvigtigsteafforståomkringdetat
misteetmedlemforkommendeførere/ledere?
-Hvordanserdudissetinggivetvidere,hvismankandet?
Andet -Erdernogletingviikkehartaltom,somdumenerdeter
vigtigformigatvideforatforstå…(beskrivemnet)?
f.eks.iforbindelsemedhjemkomst,KTOrollen,støttefra
psykologerogfeltpræster?
Side 74 af 93
Bilag 5 – Meningskondensering
Spørgsmål nr. 1 -Hvilkeerfaringerharduift.Athavetabtmandskabundermission?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
3 døde og 13
sårede
2 døde og 33
sårede
3 døde og ca. 15
sårede.
2 døde og 1 såret
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanter har haft erfaring med at have mistet mandskab under mission.
Spørgsmål nr. 2
Spørgsmål nr. 2a
-Hvilkenformforuddannelse/undervisninghardumodtagetiht.Athåndteretabaf
mandskab?
-Hvisduharmodtagetundervisning,hardusåkunnebrugeden?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
2: Har ikke
modtaget nogen
undervisning
eller
uddannelse.
2a: Der lå et
reglement for
hvordan liget
skulle
håndteres,
ellers ikke.
2: Ikke direkte,
men informanten
synes at den
uddannelse han
har modtaget
under OGU,
HSGS, VUT1 og
MISU, berør
nogle de
psykologiske
aspekter og
ledelsesmæssige
værktøjer.
Svært at
applicere i
situationen.
2a: Ja helt klart,
men ikke direkte.
2: Kan huske,
der der var noget
undervisning
med
psykologerne,
men ikke noget
der kunne
bruges i
situationen.
2a: I forbindelse
med MISU var
der sessions i
debreifing og
defuseing, som
informanten
fandt meget
relevant.
2: Mindes ikke at
have modtaget et
struktureret
undervisningsforløb i
hans karriere.
2a: Havde lidt under
MISU – debreifing og
defuseing.
Der var dog ikke lagt
en uddannelsesplan
for deres ENH, så
måtte definere og
skabe den, hvilket var
udfordrende, da
informanten ikke
vidste hvor der skulle
ligges tyngde
Side 75 af 93
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Udfra informanternes svar, virker det til at ingen direkte har modtaget
undervisning ift. Hvad man kan gøre når man taber mandskab under mission.
Dog har der for nogle under uddannelse været undervisning der berørte
elementer af det. Særligt under MISU virker det til, at der har været fokus på det
og det man blev undervist i har været debreifing og defuseing.
Alle har trænet til mission i forbindelse med resterende opstilling eller MISU.
Spørgsmål nr. 3
-Kandufortællelidtomdinoplevelseafhvadderskete,daduoplevedetabaf
mandskab?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Eksplosion fra
mine.
Køretøj kører
på en IED.
Patruljen faldt i
baghold.
Patruljen bliver ramt
af en eksplosion.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Den fulde beskrivelse er af hensyn til diskretion ikke blevet præsenteret.
Fælles for alle fortællingerne er, at de er præget af stor grad af kaos, usikkerhed
og fra lederens side en vilje til at få orden og overblik over situationen.
Spørgsmål nr. 4 -Hvordanhåndterededusituationenunder?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Førstehjælp og
fulgte de
retningslinjer og
procedure der er
for at håndtere
situationen.
Samlede
resterende ENH
inde i et telt,
sørgede for alle
var informeret
og holdte folk
samlet.
MEDEVAC af
såret og døde.
Sikrede stedet
med ny ENH,
der afløste den
ENH der havde
taget tab på
stedet.
Forskanser sig i
hus, får etableret
sikring 360, FØHJ
til den sårede
(senere døde),
sørger for
kommunikation
opadtil, er rundt til
hver enkelt og
kigge folk i øjnene
og hånd på
skulderen.
Befinder sig i tactical
operation center
(TOC), forsøger at
danne sig et overblik
over situationen og få
information.
Må ikke komme ud til
dem.
Samler ENH fortæller
dem hvad der er sket.
Forsøger at være
bindeled mellem
TOC, ledelse og egne
folk. Sætter folk i
gang med at arbejde
Side 76 af 93
og klargøre.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Udfra fortællingerne, agerer alle informanter proaktivt i situationen.
Gennemgående er at alle nogenlunde følger de retningslinjer og procedurer, de
har lært gennem uddannelse og undervisning.
Spørgsmål nr. 5 -Hvordanhåndteredusituationenefter?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Tilkaldte
forsvarets
psykologer.
Praktisk
administrativt
arbejde ift.
Håndtering af
liget.
Forsøgte at være
ærlig og åben
igennem hele
processen og
delte
informationer
med mandskabet
så snart han
vidste noget
mere.
Trak den ENH
der havde
oplevet tab
tilbage i lejeren.
Assisterende
med at
gennemføre
debreifing og
defuseing.
Praktisk
administrativt
arbejde ift.
Håndtering af
liget.
Støttede hans
underførere.
Skrev mindeord,
hvilket han aldrig
havde prøvet før.
Kommer tilbage til
lejeren, rundt til
alle mand og give
kram og sige
”godt arbejde”.
Fik vedligeholdt
materiellet og
afsluttet alt det
praktiske.
Gennemførte
debreifing og
defuseing.
Oplevede hele
situationen som
kaotisk. Fik samlet
enheden og kørte
defuseing.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Fælles for alle informanter er, at de forsøger at samle deres ENH efter bedste
evne og videreformidle hvad de ved.
Informant nr. 1 ligger stor vægt på, at det er dig som lederen der både har
opgaven, men endnu vigtigere ansvaret for at sørge for ENH. Her handler det
om åbent og ærligt at fortælle hvad man ved.
Informant nr. 2 beskriver følelsen af, at det var her han første gang stødte inde i
noget man ikke var særligt godt uddannet eller undervist i, særligt det at skrive
Side 77 af 93
mindeord.
Informant nr. 3 lagde stor vægt på, at han efterfølgende stadig holdte fast i de
kendte rutiner. Det at de vedligeholdte deres våben og køretøjer symboliserede,
at materiellet var klar til at komme ud igen, så derfor var ENH det også.
Alle informanter understregede, at det her var vigtigt at oplevelsen og de
følelser det medfører ikke måtte sætte sig i kroppen. ENH skulle hurtigst muligt
aktiveres, de skulle ud igen og at det var vigtigt at de kom ud igen.
Fælles er at alle informanter gennemfører en form for debreifing og defuseing.
Spørgsmål nr. 6
Spørgsmål nr. 6a
-Hvadfikdigtilatgøredetdugjorde?
-Byggerdehandlingerpånogetsærligt?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
6: ift. Situationen:
Retningslinjer og
uddannelse
Ift. Egen rolle: En
fornemmelse for
at det var det
rigtige.
6a:
Egne erfaringer
fra tidligere
udsendelser.
Havde selv haft
en leder som var
meget ærlig, turde
at lægge alle kort
på bordet og
blotte sig selv. Det
følte han var det
han skulle gøre.
6:
ift. Det
administrative
fulgte
informanten
”flowcharts”.
Forsøgte at
skabe mening
med situationen
gennem
debreifing og
defuseing
6a:
Handlingerne
bygger på egne
Et forsøg på at
minimere
usikkerhed og
skabe mening.
6: Handlinger
bygger på hvad
der giver mening
og den
uddannelse han
har fået af
psykologerne.
6a:
Bygger på det
psykologerne har
sagt.
6: Handlinger
bygger på et behov
for ledelse og fordi
han fornemmede at
hans folk forventede
at det var ham der
skulle til at gøre
noget.
6a: Defuseingen
bygger på
undervisning.
Side 78 af 93
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanter beskriver, at deres handlinger bygger egne erfaringer og
personlig overbevisning, og dele af hvad de har lært gennem uddannelse og
undervisning.
Spørgsmål nr. 7 -Kandufortællemiglidtomhvaddersketedeefterfølgendedage?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Informant 1
mærkede der var
en trykket
stemning.
De havde fået
forbud om at køre
ud og lave
missionsrelateret
opgaver. Han
insisterede dog
på, at der skulle
ske noget, så de
renoverede lejren
og dyrkede en
masse fysisk
aktivitet – holdte
dem beskæftiget.
Sørgede for at
komme rundt og
snakke med hver
enkelt.
Psykolog
samtaler og
samtale med
feltpræster.
Informant 2
fornemmede et
dyk i moralen,
grundet
dødsfaldet.
Understregede
at det var vigtigt
at alle kom til en
psykolog,
havde det åbne
dørs princip så
folk kunne
komme og tale,
gik også selv ud
talte med folk,
så han kunne få
en føling med
hvor de var
henne.
Forsøgte hele
tiden med små
skridt at
klargøre ENH til
at komme ud
igen, for det
krævede
opgaven.
Næste dag, kørte
de ud af porten til
et øde sted
gennemførte
endnu en
debreifing og
defuseing, blot på
et lavere niveau.
Ellers fortsatte de
normale modus.
De PTR de fik
befalet fra stabes
side var til mindre
fjendtlige
områder.
Psykologerne
kom og
gennemførte
samtaler med
GRP og
enkeltmand.
Mange informationer
og en pludselig stor
fokus på ENH i
operationsområdet.
De satte sig ned
sammen som ENH
og tog en samtale,
og forsøgte at finde
på nogle fælles
målsætninger og
retning. Det var
informantens
opfattelse, at det var
nemmere at snakke
om operative
målsætninger
(arbejdet) end det
følelsesmæssige.
Side 79 af 93
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Fælles er, at alle informanterne kunne mærke en anderledes stemning. De
forsøger alle at komme rundt og tale med deres underordnede og give plads til
dem. Alle understreger dog, at opgaven stadig er i fokus og at man uanset,
stadig skal ud og løse den og det er det man forsøger at klargøre enheden til.
Informant 1 påpeger, at det gælder at spørge seriøst indtil hvordan de havde
det, ingen overfladisk snak, men investere tid i hver enkelt.
Gentagende gange gennemføre debreifing, defuseing, enkeltmandssamtaler
samt fællessamtaler med enheden.
Spørgsmål nr. 8 -Oplevededunogetændrethoshosdigselvellerditmandskab?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Anderledes
stemning.
Pludselig står
folk og græder,
her er det vigtigt
at chefen kan
”kramme” sine
soldater, det
virker stærkt når
chefen træder til.
Informanten selv
var også ked af
det og viste det
også åbent.
De mange
sårede op til
dødsfaldet
virkede ikke til at
tage hårdt på
hans folk, men
det
dødeligheden
trådte ind,
virkede ret
stærkt på alle og
det skulle
håndteres.
Folk var kede af
det, men rykkede
også tættere
sammen Han
selv følte en
blanding af sorg
over at de havde
mistet, men en
stolthed over
hans ENH havde
været så gode, at
de ikke havde
mistet flere.
Informanten blev selv
mere effektiv, lod det
følelsesmæssige
træde mere i
baggrunden,
forsøgte at leve sig
mere ind i en rolle
som Officer og leder.
Dette for at være
mere skarp.
Kunne godt mærke,
at ENH lagde sig
mere i selen for at få
opgaverne løst.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanterne oplevede en ændret stemning.
Informant 1 udtrykker sine følelser mere åbenlyst sammen med sine folk. Hvor
informant 2, 3 og 4 udtrykker deres følelser i mindre grad sammen med sine folk
og forsøger at opretholde en vis distance. Alle informanter nævner, at det var
svært at finde den balance, hvor de kunne være sørge i fællesskab, men
samtidig opretholde et passende chef-undergivne forhold. Alle informanter
mener ligeledes, at det er i denne situation at lederen bør være stærk og udvise
en retning og vise at lederen har styr på det.
Side 80 af 93
Spørgsmål nr. 9
Spørgsmål nr. 9a
Spørgsmål nr. 9b
-KandufortællemiglidtomhvordanduhåndterededefølelserdervariENH?
-Hvorforgjordedudetdugjorde?
-Byggerdehandlingerpånogetsærligt?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
9: Håndterede det
ved at vise hvad
han selv følte,
således han viste
ENH det var okay
at udtrykke følelser
og gå rundt og
snakke med den
enkelte soldat.
9a:
For at skabe en
enhedshedsfølelse.
9b:
Handlingerne
bygger på hvordan
informanten er som
person og ved det
det gode
eksempels magt.
9: Sørgede for at
ENH ikke gik i de
samme belastede
områder, for ikke
at nedslide folk
psykisk. Holde
den åbne dørs
princip og talte
med folk.
Sørgede for at
alle kom ind til
psykologerne.
Sørgede for at
holde dem fysisk
aktive (sagt efter
interviewet var
slut)
9a:
Gjorde det for at
aflaste ENH på
kamppladsen.
Gjorde det fordi
det er det
uddannelsen
havde lært ham.
9b:
Handlingerne
9: Italesatte at
alle reaktioner
og følelser er
naturlige og det
ikke nytter at
lægge låg på,
fordi det kan
sprænge af hvis
man undertrykke
det. vær’ åben
og snak om det.
9a:
Ville understrege
at det er okay at
have forskellige
følelser og han
vidste at alle
reagerede
forskelligt.
9b:
Bygger på den
psykologiske
undervisning
han har
modtaget.
9: Informanten
håndterede ikke
følelserne samlet
som ENH, men
mere som fortrolige
samtaler mellem
hver enkelt person
9a:
Fordi han vidste
det var vigtigt at
holde enheden
samlet.
9b:
Handlinger bygger
på operationelle
overvejelser. Fokus
på opgaven, ved at
fokusere på de
ressourcer han
havde og vurder
hvem der var bedst
egnet til at gå de
forskellige steder
for at komme i mål
med opgaven.
Side 81 af 93
bygger både på
uddannelses-og
erfaringsmæssige
oplevelser
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
9: Informanter viser, at der er forskellige måder at håndtere de følelser der er i
enheden. Fælles er, at alle accepterer at folk reagerer på forskellige måder og
viser at det er accepteret at reagere på den måde de gør. Fokus er dog at alle
deres undergivne skal og må blive klar til videre opgaveløsning.
9a: Informanterne nævner her, at deres handlinger bygger på et forsøg på at
skabe enhedsfølelse, aflaste enheden på kamppladsen, accept af alle følelser
og et fokus på at holde enheden samlet.
9b: Handlingerne bygger på egen erfaring, uddannelse og fokus på opgaven.
Spørgsmål nr. 10 -Hvilkeudfordringervarderforbundetmedselvatværeendelafdet?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Informanten
beskriver, at han
ikke følte skyld
over deres død,
men et stærkt
ansvar for deres
død, da han i
princippet i sidste
ende (uden at
have belæg for
det) kunne sige,
at de ikke skulle
udføre den
opgave
Informanten
følte at han blev
nødt til at være
en klippe, som
de andre kunne
læne sig op ad.
Det nyttede ikke
at han stod og
flæbede, men
han skulle heller
ikke være
følelseskold.
Han skulle vise
at han var rolig
og havde styr på
Informanten
skildrer, hvordan
man som leder
på en skille vej
mellem at have
en ENH der kan
blive splittet af
frygt og mismod
eller forsøge at
holde den samlet
og fokusere på
opgaven.
Opgaven skal
stadig løses, og
det har lederen
Det sværeste var
ikke at lade sig
påvirke at alle de
følelser.
Dette gjorde
informanten ved at
tilsidesætte sin egne
følelser og træde ind
i den korrekte
officersrolle.
Informanten
beskriver en følelse
af ansvar, af
ledelsesmæssigpligt
at løse den opgave
Side 82 af 93
. situationen.
Informanten
følte, at der var
et behov for
ledelse. Han gik
med enheden
ud på patrulje
de næste par
dage – led ved
eksempel.
ansvaret for.
Svært at pege på
enkelt
udfordringer.
Hvordan man
håndterer det
kommer an på
hvordan man er
som menneske.
der er blevet ham
stillet.
Informanten påtager
sig ligeledes selv
nogle af enheden
opgaver og går med
ud og assisterer med
opgave løsningen.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Sammenfattende kan det siges, at alle informanter beskriver en følelse af
ansvar for de mistede og et ansvar for at få deres ENH igennem tabet og de
følelser det medfører på den bedst mulige måde. Alle er bevidste om at det
stadig er opgaven der er i centrum.
Måden hvorpå de håndterer det er dog ret individuelt. Informant 4 beskriver, at
han på trods af selv skulle navigere i det ukendte tilsidesætter egne
følelsesmæssige behov og fokuserer på enheden og opgaven. Alle informanter
gengiver at det med at lede ved eksempel, at selv at gå med ud, eller stå i
spidsen for at lave noget socialt virker stærkt i sådan en situation.
Spørgsmål nr. 11 -Hvadvar/erdetsværesteathåndtereiht.tabafmandskab?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Informant 1
beskriver det
sværeste, som
at man altid vil
tænke over om
man kunne
have gjort noget
anderledes, for
at tabet kunne
være undgået.
Informant 2
mener, at det
sværeste var at
holde enheden
på sporet i
forhold
opgaveløsningen,
og sørge for at
folk ikke blev alt
for presset fysisk
og psykisk og at
Informant 3
synes det
sværeste var at
holde indblik i
den enkelte
soldat og vide
hvordan det
egentlig havde
det.
Informant 4 mener, at
det sværeste var den
transformationsperiode
fra nogen fra ENH
bliver slået ihjel til man
finder ud af hvordan
man skal agere i den
nye situation. Når man
derimod kommer
igennem den, så
opstår der en form for
Side 83 af 93
håndtere
baglandet
derhjemme.
klarhed og
målrettethed, der gør
tingene nemmere.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Udfra informanternes svar, synes det sværeste at være tilbagevendende tanker
om man kunne have gjort noget anderledes, hvordan man sørger for at
dødsfaldet, situationen i missionsområdet og de pårørende ikke påvirker den
enkelte soldat for meget, at have indblik i den enkelte soldat og at der går noget
tid fra dødsfaldet sker, til at man får en klarhed over hvordan man skal agere.
Alle informanter beskriver det, som noget af det sværeste ledelsesmæssige de
har været udsat for.
Spørgsmål nr. 11a
Spørgsmål nr. 11b
Hvordanfandtdumeningidetduvarigangmed?Ogtabet?
-FormidlededudettildinENH?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
11a:
Fandt mening
med det ved at
være der for de
levende.
11b:
Ikke direkte,
men gjorde det
ved at være der
for informantens
enhed.
11a: Fandt
mening i at
deres død ikke
skulle være
forgæves og det
ville den være,
hvis de ikke gik
ud af porten igen
og løste deres
opgave.
11b: Forsøgte at
nævne dette
under
defuseingerne.
11a: Informanten
fandt mening i
stadig at løse de
opgaver de var
stillet, da det er
det man gør som
et militær, som
leder og som
soldat og for at
tabet ikke måtte
være forgæves.
11b: Skulle ikke
gøre meget for at
påvirke mening,
da de selv havde
skabt et narrativ
om at de var
soldater der løste
11a: At de i
fællesskab
revurderede de
målsætninger de
havde, at de skulle
efterlade et fodaftryk i
et eller andet
omfang, for at de to
døde forgæves.
11b:
Informanten gjorde
dette en aften
enheden var samlet
korttid efter
dødsfaldende var
ude
Side 84 af 93
opgaven.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Meningen bliver ofte fundet i den opgave enheden at sat til at løse. Flere af
informanterne beskriver, at det som leder gælder om at være der for dem der
tilbage og sørge for, at fortsætte opgaveløsningen, så dødsfaldende ikke har
været forgæves.
Spørgsmål nr. 11c -Kunnemanpåforhåndhaveforberedtdigogevt.andreifremtidenpåathåndtere
detingdunævner?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Informanten
mener man kan
forberede
andre på det,
ved at høre om
emnet fra
personer der
selv har stået i
situationen før.
Ligeledes har
informanten
selv foranstaltet
kurser ved
hans regiment.
Hvis
informanten på
forhånd havde
hørt om det fra
nogle der selv
har prøvet det,
kunne han
måske være
mere forberedt.
I
overdragelsesperioden
talte informanten med
en leder fra afgående
hold der havde prøvet
at miste mandskab og
her brugte han nogle
de erfaringer som
afgående leder havde
erfaret.
Informanten tror, at
det er svært at
træne. Men han
mener, at det
måske ville have
forberedt ham at
høre om emnet fra
en person der
havde prøvet det
før.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanter mener, at man muligvis kunne forberede dem og andre på at
håndtere tab af mandskab under mission ved at have hørt det fra nogle der
havde stået i situationen før.
Side 85 af 93
Spørgsmål nr. 12 -HvordansørgededuforatdinENHvarkampklarigen?Skulledugørenoget
specielt?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Da de havde fået
et forbud om at
lave
missionsrelateret
opgaver, følte
informanten et
behov for at
beskæftige folk. De
renoverede lejeren
og dyrkede fysisk
aktivitet i
fællesskab. Dagen
hvor de døde
skulle begraves,
foranstaltede
informanten deres
egen fælles
ceremoni i
operationsområdet,
hvor de mindes de
3.
Informanten
beskriver, at de
gjorde opgaven
færdig,
gennemførte
debreifing og
defuseing,
understregede
over for alle at
de skulle ud
næste dag og
gå patruljer. De
patruljer
enheden gik var
dog i mindre
belastede
områder for at
minimere stress
og informanten
gik også med ud
på patrulje.
Informanten
brugte debreifing
og defuseing i
flere omgange.
Sørgede for at
enheden først
gang de skulle
ud efter
hændelsen blot
kørte ud i
ørkenen og
tilbage igen,
også langsomt
bevægede sig
tilbage i de mere
belastede
områder.
Informanten
beskriver, at det var
vigtigt for ham, at de
hurtigst muligt kom
ud igen og ikke ville
give et indtryk af at
de trak sig.
Ligeledes beskriver
han, at han ikke
skulle gøre noget
særligt for at få
enheden kampklar
igen. Under
fællessamtaler
udtrykte enheden en
vilje for at komme
ud igen.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Fælles for svarene er, at alle informanter laver fællesaktiviteter (debreifing,
defuseing, ceremonier, fællessamtaler) med deres enhed. Informant 2, 3 og 4 er
bevidste om ikke at sende enhed direkte ud i meget fjendtlige områder igen.
Side 86 af 93
Spørgsmål nr. 13 -Hvisandrenubliverudsatfordetsamme,Hvilkerådkan/villedugivevideretil
andreift.Atoplevetabafmandskab?
-Erdernogletingdumenerdeburdegøre?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
At være ærlig i
situationen.
Turde at blotte
sig selv og vise
du er ked af det.
Ledere bør høre
om det fra
andre der har
prøvet det, så
de er forberedt
på det.
Hav en fortrolig
du kan dele
dine tanker
med.
Man bør fokusere
mere på den tid
man har sammen
med udgående
ENH i
operationsområdet,
for her at kunne
dele refleksioner.
Hør om det fra
andre, der har
prøvet det.
Vær bevidst
omkring det at
være åben
omkring egne
følelser uden at
det bliver
pladder. Det er
en ekstrem
situation, der vil
være ændringer.
Gør noget ud af
det kendte f.eks.
vedligeholdelse
af materiel,
iværksæt ting for
at holde enheden
samlet (kuffen,
spil, måltider)
Som leder er det
vigtigt at du ikke
rejser hjem med
kisterne, med bliver
sammen med
enheden og
håndterer baglandet
når I er hjemme.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Udfra svarene synes det, at være vigtigt at være åben som leder og vise at man
også er ked af det, men det må ikke blive alt for følelsesladet. Få overdraget
erfaringer fra folk der har stået i situationen før, for at kunne have noget at
navigere udfra. Hold fast i noget alle kender til. Hold enheden samlet og lav
nogle fælles aktiviteter og vær’ sammen med din enhed.
Side 87 af 93
Spørgsmål nr. 14 -Hvilkenformforstøtteoplevededufradineoverordnede?(hvadvargodt/skidt)?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Informanten
oplevede ingen
positiv støtte fra
sin direkte
overordnede.
Dog var der folk i
organisationen
han kunne tale
med.
Informanten
beskriver
ligeledes
vigtigheden at
kunne have en
fortrolig til at
kunne drøfte
følelser med.
Informanten
fandt god støtte
hos sin
overordnede,
som han kunne
spare med.
Informanten fandt
støtte hos sin
direkte
overordnede. Dog
ingen støtte
længere oppe,
hvilket skuffede
ham meget, da
vedkommende
have ”ansvaret”
for det hele.
Informanten fandt
ikke god støtte hos
sin overordnede.
Informanten mener,
at hans overordnede
fokuserede for meget
på de operationelle, i
stedet for at sørge for
informanten som
person og give ham
råd og vejledning.
Der var dog folk i
organisationen han
kunne henvende sig
hos, hvilket hjalp.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Informant 1 og 4 fandt ingen positiv støtte hos deres overordnede. De
understreger her vigtigheden af, at den overordnede interesserer sig for
lederen, både som menneske og som leder, da det kan være svært som leder
at finde nogle af dele ens tanker og følelser med. Informant 2 og 3 oplevede en
positiv støtte fra deres overordnede, hvilket de mener er vigtigt og har hjulpet
dem gennem situationen.
Spørgsmål nr. 15 -Hvordaninddragededupsykologerneellerfeltpræsterneihåndteringenaftabet?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Informanten
beskriver
vigtigheden af
begge.
Feltpræsten var
Feltpræsten
beskrives som
utrolig vigtig, da
vedkommende
holdte nogle
Feltpræsten
beskrives som en
del af drengene
og en som folk gik
til. Han var ofte
Informanten
beskriver, hvordan
han selv havde en
rigtig god samtale
med feltpræsten. Det
Side 88 af 93
dernede da
episoden skete
og var selv god
til at komme
rundt, hvilket
hjalp utrolig
meget – har en
mere uformel
rolle.
Psykologerne
kom relativt
hurtigt ned efter
episoden.
Informanten
”tvang” alle til at
gå ind til
psykologerne,
da han vidste at
de kunne noget
og da han vidste
at nogle af
folkene døjede
med nogle
problemer – har
en mere formel
rolle.
gode ceremonier
(begravelser),
som ligesom gav
en afslutning.
Psykologerne
beskrives
ligeledes om
utrolig dygtige
og som nogle
der hjalp.
Informanten
opfordrede alle
til at tage hen til
psykologerne og
få en snak, da
han vidst at folk
ville få det
bedre.
med ude og lave
ting, hvorfor det
virkede naturligt
at inddrage ham.
Informanten
opfordrede alle til
at gå ind til
psykologerne og
tage en snak
var hans oplevelse at
feltpræsten selv var
god til at opsøge folk.
Informanten
beskriver, hvordan
psykologerne ankom
efter 24t, og at
informanten brugte
meget af hans tid, på
at fortælle
psykologerne hvem
af hans folk de nok
skulle være
opmærksomme på.
Han selv følte ikke
noget behov for at
tale med psykologen
på daværende
tidspunkt, da han
selv mente han
havde bearbejdet
det. Informanten
benyttede sig dog af
psykolog samtaler
ved hjemkomst.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanter har i deres beskrivelser understreget vigtigheden at gøre brug
af feltpræsten og psykologerne, da de kan noget andet end lederen i forhold til
at håndtere enheden. Alle har haft positive oplevelser i forhold til at gøre brug af
feltpræsten og psykologerne.
Side 89 af 93
Spørgsmål nr. 16 -Hvisduhavdemulighedenforatkommetilbageogændrenoget,hvadvilleduså
gøreanderledesift.dinhåndteringafsituationen?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Informanten har
brugt meget tid
over at tænke
på, hvad han
ville have gjort
anderledes,
men synes ikke
at der er noget.
Informanten ville
ikke have lavet de
helt store ændringer,
dog ville han nok
have holdt mere
opsyn med hans
underførere, grundet
nogle
uoverensstemmelser
Informanten ville
have haft mere
fokus på dem
der ikke direkte
var en del af det
f.eks. folk der
havde været
hjemme på
leave, da han
oplevede at de
havde svært ved
at acceptere at
de var ”væk” da
det skete.
Informanten
beskriver, at han
nok ville være
blevet hos enheden
i stedet for at være
taget hjem med
kisterne.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Det som informanterne ville have ændret ville have været, at man som leder
ikke rejser hjem med kisterne, men bliver hos sin enhed, holde fokus på
underfører og sørg for at inkluder alle i bearbejdningen også selvom de ikke var
direkte tilstede.
Spørgsmål nr. 17 -Selvomdetnuerentragisksituation,vardernogetpositivtidet?Komduellerdine
soldaterstyrketudafdet
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Informanten
beskriver, at
enheden efter
episoden
opbyggede et
særligt bånd.
Informanten
mener, at ens
resiliens stiger,
man får en
større
modstandskraft
Folk rykkede
tættere sammen
og var der for
hinanden.
Informanten har
senere kunne
bruge sin erfaring
her i hans senere
Informanten mener,
at det er en
begivenhed der har
fyldt meget i hans liv,
han er kommet
igennem det, men
det har ændret hans
måde at opfatte
Side 90 af 93
virke. verden på.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanter beskriver, hvordan de eller deres enhed på en måde rykkede
tættere sammen og har været en begivenhed der har forandret en.
Spørgsmål nr. 17a -Kanmanfindemeningidet?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Informanten
mener, at det er
svært at finde
mening med et
dødsfald.
At folk dør er
svær at skabe
mening omkring,
selvom det er en
del af den
militære
profession.
Få ting giver
mening at dø for.
Man forsøger vel altid
at skabe en mening,
men svært at gøre
det omkring et
dødsfald.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanter finder det svært at finde meningen med et dødsfald.
Spørgsmål nr. 18 -Hardusomleder/førerændretdigefterfølgende?
-Erdernogetveddinledelsesstilsomduharændret,måskenogetduerbegyndtat
vægtehøjere?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Er blevet mere
taknemmelig og
bevidst om hvor
godt man har det
i Danmark.
Har fået afprøvet
en masse teorier
i praksis, der har
været med til at
bekræfte han
ledelsesstil og
gøre ham til den
han er i dag.
Er blevet mere
bevidst på at
forsøge skabe en
understøttende
gruppedynamik
der kan håndtere
svære situationer.
Er blevet bedre til at
skille det emotionelle
fra det faktuelle, er
blevet bevidst om at
desto mere du
investerer dig i folk,
desto mere ondt gør
det også at miste.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanterne beskriver, at de på en eller anden måde har ændret sig.
Side 91 af 93
Spørgsmål nr. 19 -Hvadmenerduerdetvigtigsteafforståomkringdetatmisteetmedlemfor
kommendeførere/ledere?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
At man altid vil
tænke over hvad
man kunne have
gjort anderledes,
og det skal
bearbejdes.
Det er tragisk og
alle er kede af
det. Det er dog
også en del af
det vi laver og
den risikoprofil
der følger med
når man er
soldat, det skal
man være
bevidst omkring.
Alle reagerer
forskelligt,
accepter det. Det
er først når folk
har reageret man
kan agere derfra.
Sørg for at få det
håndteret så
tidligt som muligt.
Åbenhed fra en
selv og træk på
alle de ressourcer
du kan
(feltpræster,
psykologer).
Uanset hvor kaotisk,
uretfærdigt, uvirkeligt
det virker, så kommer
man igennem det.
Hvis man har svært
ved at håndtere det
som person, kan man
forsøge at træde ind i
en særlig rolle f.eks.
Officerssrollen, indtil
man får kalibreret sit
verdensbillede igen.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Accept af situationen og at man som leder skal bearbejde det. Vær bevidst om
den risikoprofil jobbet har. Accepter at alle reagerer forskelligt og udnyt de
ressourcer man har. Udnyt en velkendt rolle, hvis man har svært ved at
navigere i tabet.
Spørgsmål nr. 20 -Hvordanserdudissetinggivetvidere,hvismankandet?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Ved at bruge
nogle af alle de
officerer der har
oplevet det.
Lade dem
komme ud til
undervisningen
og fortælle om
Ved at dele de
historier fra folk
der har prøvet
det før. Så kan
folk selv danne
sig en mening
og tage det med
de mener de kan
Undervisning.
Man kunne
kombinere
psykologer med
folk som ham, der
har oplevet det.
Så kunne dem
der har oplevet
Ved at fortælle det
gennem officerens og
lederens perspektiv,
for dermed at skabe
muligheden for at
andre kollegaer kan
gøre brug af det.
Side 92 af 93
deres
oplevelser. Det
er de personlige
eksempler vi
lærer meget af.
bruge. det komme med
eksemplet, og
derefter kunne
psykologerne
komme med en
teoretisk
forklaring og give
nogle værktøjer
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
Alle informanterne mener, at de oplevelser og erfaringer de har haft kan gives
videre, enten gennem undervisning eller foredrag for andre.
Spørgsmål nr. 21 -Erdernogletingviikkehartaltom,somdumenerdetervigtigformigatvidefor
atforstå…(beskrivemnet)?
f.eks.iforbindelsemedhjemkomst,KTOrollen,støttefrapsykologerogfeltpræster?
Informant nr. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4
Meningskondenseret
svar
Det er ofte de
pårørende den
står hårdest til
med.
De pårørende
føler en nærhed
til regimentet,
og regimentet
burde tage ud
og besøge
familierne. Dette
for støtte de
pårørende og
får at vide de
ikke er glemte,
det er også en
måde at skabe
korpsånd på.
Hjemmefronten
indflydelse på
soldaten på
jorden. De skal
holdes oplyst, for
at sikre rolige
arbejdsvilkår for
soldaten. Det der
kan presse
soldaten mest, er
når baglandet der
hjemme er uroligt.
Kulturforståelse i
forhold til
meningsskabelse.
Man skal kende
det pågældende
Lederen bør
mental forberede
sig på at kan ske.
Det gør det
nemmere at
håndtere, hvis
tabet sker.
Prisen man betaler
hvis man kommer
hjem og ikke har
bearbejdet det, kan
være stor.
Den skyld følelse du
sidder med som
chef.
Snak med dine
kollegaer omkring
det.
Baglandet kan
påvirke soldaten på
jorden mere end de
oplevelser han har i
missionsområdet.
Side 93 af 93
landskultur, for at
vide hvorfor de
opfører sig som
de gør, for det
kan nogle gange
være svært at
vide hvorfor man
støtter nogle der
gør/siger
bestemte ting,
som fra en dansk
perspektiv kan
virke afvigende.
Kategorisering,
analyse, fortolkning.
De pårørende i Danmark har en enorm stor indflydelse på soldaten i
operationsområdet. Regimenterne bør holde kontakt til og besøge familierne til
de faldne soldater. Vigtigt med kulturforståelse. Sørg for at man som leder også
får bearbejdet de følelser man har. Som leder bør være mentalt forberedt på at
man kan miste mandskab under mission.
Bilag 6 – Interview med informanterne Lydfiler og transskriptioner med informanterne skal jf. Gældende
bestemmelser ikke udleveres. Hvis dette ønskes, vil det i dette tilfælde udgøre
dette bilag.