Tak skal du ha' En bog om dansk takt og tone

Kirsten Ahlburg

Special-pædagogisk forlag

INDHOLD

Til læreren 3

1. Forord 5 2. På besøg 6 3. Når man inviterer 21 4. Offentlige steder 27 5. Aftaler 39 6. Børnene 43 7. I skole som voksen 57 8. Kropssprog 63 9. Kontakt med danskerne 73

10. Afslutning 81

2

Til læreren

Indvandrerundervisningen i Danmark er ikke kun sprog, men også kulturformidling. En del af kul­turformidlingen handler om at fortælle vore ind­vandrere om de uskrevne regler her i landet. Kendskabet til disse uskrevne regler - også kal­det takt og tone - er nødvendigt, hvis indvan­drerne skal fungere optimalt i vort samfund. Det kan være svært at formidle, hvad dansk takt og tone er, fordi de uskrevne regler er forskellige fra miljø til miljø, og fordi de kan ændre sig alt efter, hvor man færdes og med hvem. Jeg har forsøgt at fortælle om de uskrevne regler, som er almin­deligt accepteret i den danske befolkning. Uskrevne regler som vore indvandrere derfor bør kende.

"Tak skal du ha'" er tiltænkt udlændinge med et grundlæggende kendskab til dansk. Den er en slags "Emma Gad" for udlændinge. Det vil ikke kunne undgås, at bogen bliver påvirket af, hvad jeg mener er den almindeligt accepterede omgangsform. Ligesom det er umuligt at sige, hvordan udlændinge er og opfører sig, er det også umuligt at sige, hvordan danskere er og opfører sig, da vi jo alle er forskellige. For at skrive denne bog, har jeg derfor været nødt til

at generalisere og beskrive, hvad danskere i almindelighed accepterer eller ikke accepterer.

I de forskellige kapitler er jeg gået meget i detal­jer omkring, hvad der er almindeligt accepteret at gøre. Dette skyldes, at det, der kan virke selvfølgeligt for os, ikke er det for mange af vore udlændinge.

Bogen er tænkt som en informerende bog såvel som en debatbog. Det er mit håb, at lærere og elever vil drage egne oplevelser med ind i debatten. Forhåbentlig vil eleverne også fortælle om de uskrevne regler i deres eget land.

Inden gennemgangen af bogen er det en god ide at tage en snak om, at de uskrevne regler i Danmark ikke er mere rigtige eller forkerte end de uskrevne regler i indvandrernes egne lande. Ligeledes kan det være godt at pointere, at det at have kendskab til de danske uskrevne regler ikke nødvendigvis betyder, at indvandrerne nu skal til at følge dem alle. Det vigtigste er, at de har kendskab til, hvad der er almindeligt accep­teret her i landet.

Kirsten Ahlburg

3

Forord Alle lande har regler. Nogle regler er skrevet ned. Andre regler er ikke skrevet ned. Uskrevne reg­ler er regler, som ikke er skrevet ned. Alle i lan­det kender dem. Man taler ikke om dem. Man kender dem bare. Hvis man følger de uskrevne regler, er man høflig og venlig. Hvis ikke - vil andre måske sige, at man er uhøflig.

De uskrevne regler er forskellige fra land til land. De uskrevne regler, der er i et land, er ikke de samme som i et andet land. Det, der er høfligt i det ene land, er måske meget uhøfligt i det andet. Her er f.eks. et eksempel på, hvordan de uskrevne regler er forskellige i Danmark og Kina. I Kina vil det være en meget dårlig ide at give et ur i gave. Det betyder uheld og død for den, som modtager uret. I Danmark vil et ur være en flot gave.

Når man er sammen med andre mennesker, vil man gerne være en del af fællesskabet. Men hvis man ikke kender de uskrevne regler, kan man nemt komme udenfor. Det kan ske på arbejdet, i skolen, i hjemmet - ja alle steder, hvor man kommer. Man kan sige, at god opfør­sel er lige som trafik. Man skal kende reglerne. Hvis man holder for rødt og kører, når der bliver grønt, vil man ikke få problemer. Hvis man kører over for rødt, vil mange mennesker blive sure eller vrede, og man vil ikke få det godt sammen.

Hvis man kommer til et fremmed land og ikke kender de uskrevne regler, lærer de fleste udlændinge reglerne at kende ved at se på, hvad andre gør. Men her skal man passe på. Hvad én eller nogle få danskere gør, er måske ikke det, der er rigtigt eller almindeligt.

Jeg havde f.eks. en udenlandsk kvinde som bar­nepige i et års tid. Min søn på tre år kom kanel på sine cornflakes. Et år senere mødte jeg bar­nepigen. Hun sagde: „Jeg kan godt forstå, at danskere kommer kanel på cornflakes. Det gør vi ikke i mit hjemland. Men det smager godt. Jeg har lært mange andre at gøre det." Jeg kig­gede uforstående på hende og sagde, at det gjorde danskere ikke. Hun troede, at det var normalt, at danskerne gjorde det, fordi min søn havde fået den sjove ide en enkelt aften. Sådan kan man misforstå mange ting, hvis man kun ser på en enkelt dansker og tror, at sådan gør alle danskere.

Man kan føle sig usikker blandt mange danske­re, hvis man ikke ved, hvad der er høfligt eller uhøfligt. Der findes uskrevne regler, som de fle­ste danskere kender, og som mange handler ud fra. Det er disse uskrevne regler, denne bog for­tæller om.

5

På besøg Hvis man skal besøge en dansker, er der mange uskrevne regler, der kan være gode at kende. I dette kapitel vil jeg fortælle om de mest almin­delige regler. Det er ikke alle danskere, der føl­ger reglerne. Men de fleste gør. Og de fleste synes, at man er uhøflig, hvis man ikke følger dem.

Besøg uden aftale I Danmark er det ikke så almindeligt, at man besøger hinanden uden først at have en aftale. Danskerne har travlt. De fleste arbejder ude og har børn i vuggestue, børnehave eller fritidshjem. Om dagen er familien ikke sammen. Når de har fri klokken fire eller fem om eftermiddagen, har de derfor brug for at være sammen med hinan­den. Måske snakker de om, hvordan dagen er gået. Måske laver de voksne lektier med børne­ne. Eller familien hygger sig med lidt kaffe og kage. I de timer vil mange danske familier helst ikke have besøg. Det vil ikke passe godt, hvis man står og ringer på klokken fem. På det tids­punkt er familien lige kommet hjem. Det er heller ikke godt, hvis man f.eks. kommer klokken seks eller syv. Det er spisetid for de fleste danskere.

Hvis man ikke kender en dansk familie godt, skal man ikke besøge dem, uden at man har aftalt det. Hvis man er gode venner og har fået

at vide, at man bare skal komme forbi, er det selvfølgelig noget andet.

Fra „Sådan er danskerne" af Reddy G. Prakash „Engang besluttede jeg, at jeg ville lære dan­skerne at kende. Jeg gik rundt fra hus til hus og præsenterede mig. Men det blev jeg hur­tigt træt af, for folk så på mig med tomme øjne og inviterede mig ikke ind. Sådan havde det ikke været i mit hjemland. Jeg ville være blevet inviteret ind og havde fået noget mad og drikke. Senere lærte jeg, at man ikke bare besøger danskerne. Man skal være inviteret først. Så gør de til gengæld meget for, at man har det godt. De bruger al tiden på én og laver god mad."

Tidspunktet er vigtigt Hvis man bliver inviteret, skal man lægge mærke til tidspunktet. Det fortæller noget om, hvad man får at spise. Hvis man skal komme mellem klok­ken 12 og 13 betyder det, at man er inviteret til frokost. Så får man normalt kold mad. Hvis man skal komme klokken 14.30 - 15.30 betyder det, at man skal til eftermiddagskaffe. Man får kaffe eller te og noget kage. Man får ikke varm mad. Det betyder også, at man skal gå, inden værten skal til at lave aftensmad. Ellers kan hun blive bange for, at man har misforstået og tror, at man skal have middag.

Hvis man er inviteret klokken 20 eller derefter, betyder det, at man ikke får aftensmad. Man er inviteret til aftenkaffe, som er kaffe eller te med kage eller franskbrød. Eller man får en øl eller en' sodavand og nogle chips.

Hvis man er inviteret mellem klokken 18 og 19, betyder det, at man skal have aftensmad. Det er varm mad. Så skal man ikke spise hjemmefra. Værten forventer, at man er sulten, når man kommer og kan spise med det samme. De bliver skuffede, hvis man siger, at man ikke er sulten. Ja, det er faktisk uhøfligt at komme til middag og sige, at man ikke er sulten. Når man bliver inviteret f.eks. klokken 19, betyder det klokken 19 præcis. Ikke klokken 18.30 og ikke klokken 19.30.

Hvad betyder det? invitation klokken 12 - 13.

frokost (kold mad) invitation klokken 14.30 -15.30

eftermiddagskaffe (kaffe, te og kager), man tager hjem efter et par timer

invitation klokken 1 8 - 1 9 aftensmad (varm mad), værten serverer maden, når man kommer

invitation klokken 20 aftenkaffe (kaffe, te og kager eller øl, vin, sodavand og chips). Man får ingen varm mad. Man skal have spist, inden man kommer

7

Svar udbedes Til store fester bliver man normalt inviteret skrift­ligt. Man får et kort med en invitation. Her står på, hvem der skal med til festen, hvad man skal fejre, og hvornår man skal komme. Nederst står der S.U. inden en bestemt dato.

S.U. betyder „svar udbedes" = den, der inviterer, vil gerne have svar på, om man kommer. Det er meget vigtigt, at man giver besked inden den dato, der er nævnt. Det er ikke rart, hvis man selv skal ringe efter S.U. datoen for at høre, om en gæst kommer. Hvis man melder afbud, skal

' det gøres venligt og høfligt, men kort.

For tidligt Det er meget uhøfligt at komme til aftensmad før den aftalte tid. Værten har travlt med at gøre klar. I Danmark skal bordet nemlig være dækket' og maden klar, når gæsterne kommer. Mange vil også gerne have, at hjemmet er pænt gjort rent og ryddet op, inden gæsterne er der.

Hvis man kommer før tiden, er værten måske ikke færdig med at lave mad. Bordet er ikke dækket, børnene er ikke vasket, og der er rodet i stuen. Så bliver de fleste danskere irriterede. De vil gerne have, at de er klar til besøget, inden man kommer. Måske tænker du nu, at det passer ikke. Måske er du selv kommet for tidligt en gang hos en dansk ven, og han blev ikke irri­teret. Måske inviterede han dig ind med et stort smil. Her skal du vide, at de ikke smiler, fordi du har gjort det rigtige. De smiler, fordi det er uhøfligt i Danmark at vise, at man bliver irriteret. De fleste danskere vil smile og sige velkommen, hvis man kommer for tidligt. Måske vil de sige: „Kommer du allerede? Det var først klokken 19." Men de vil invitere gæsten indenfor og vise ham ind i stuen. Hvis man opdager, at man er kom­met for tidligt, kan man tilbyde at gå en lille tur og komme tilbage senere. Det er høfligt. Men de fleste danskere vil sige, at man bare skal kom­me ind.

For sent Hvis man kommer for sent til en middagsinvitati­on, er det også uhøfligt. Hvis man f.eks. er invi­teret til klokken 19, og man kommer klokken 20, er det ikke godt. Hvis værten kun har inviteret en person, har han måske stået og ventet med varm mad i en time. Han har været usikker på, om gæsten kom og er sikkert irriteret. Hvis der er inviteret flere gæster, har værten måske ven­tet en halv time, inden de er begyndt at spise. Uanset hvad, vil alle være irriterede og måske også kede af det. Mange danskere vil forstå det som mangel på respekt for maden og for vær­ten. Man skal altså komme præcis og senest et kvarter efter aftale. Hvis man bliver mere end et kvarter forsinket, skal man ringe og fortælle, hvornår man kommer. Så kan de andre gæster begynde at spise.

Antal gæster Hvis man er inviteret til aftensmad, er bordet normalt dækket, inden man kommer. Der står tallerkener til præcis det antal, som er inviteret. Det er derfor meget uhøfligt, hvis man tager familie eller venner, som ikke er inviteret, med. I Danmark inviterer vi dem, der skal med, og vi tager ikke andre med. Man skal derfor aldrig tage andre med til fest og ikke spørge, om man må. Det vil være svært for værten at sige nej. Der er ofte inviteret præcis det antal, som vær­ten har lyst til at se. Det kan give problemer i familien, hvis der pludselig kommer tre, når der er inviteret en. Hvis man f.eks. har børn, der ikke kan være alene hjemme, kan man godt

spørge, om man må tage dem med. Men en mor, en far, en bror, en søster eller en fætter er ikke velset.

Afbud Hvis man pludselig ikke kan komme til en fest eller et besøg, man har sagt ja til, skal man melde afbud. Det er meget uhøfligt at blive væk uden afbud. Danskerne vil sidde og vente på den sidste gæst. De har dækket bordet efter antal personer, og de vil blive meget irriterede og kede af det, hvis man ikke kommer. Man skal ringe afbud så hurtigt, man kan. Det er ikke velset at ringe afbud ti minutter før, man skulle komme. Man skal gerne ringe nogle timer før og helst dagen før. De fleste danskere accepterer kun sygdom, ulykker og dødsfald som afbud lige før aftalen. Hvis man er inviteret klokken 19, og man ringer 18.55 og siger, at man lige har fået besøg, eller man har fået en anden invitation, er det meget uhøfligt. Det er også uhøfligt at sige, at man ikke kan komme, fordi man har travlt. I nogle lande er det uhøfligt at sige „nej tak" til en invitation. Derfor siger nogle „ja tak", selv om de ikke kommer. I Danmark betyder „ja" altid ja. Det er ikke noget, man siger for at være høflig. Man mener det. Det er uhøfligt at svare forkert for at være venlig. Danskerne kan godt klare et pænt nej tak. Så ved de, at man ikke kommer.

9

En 40-årig dansk kvinde fortæller: „Jeg var blevet gode venner med en uden­landsk mand, og jeg inviterede ham med til min fødselsdag. Han svarede aldrig på min invitation. En uge før festen mødte jeg ham i en butik. Jeg spurgte ham, om han kom, og han sagde ja. Før festen tænkte jeg meget over, hvem han skulle sidde ved siden af, for­di han ikke talte så godt dansk endnu. Jeg lavede bordkort og var glad, fordi han skulle komme. Han havde flere gange fortalt, at han var ensom og gerne ville i kontakt med dan­skerne. Nu var chancen der. Men han kom

-> aldrig. Vi ventede længe på ham. Men han meldte ikke afbud. Da jeg senere mødte ham, spurgte jeg, hvorfor han ikke kom. Han svare­de, at han havde glemt det. Jeg blev meget skuffet. Hvordan kunne han bare glemme min 40-års fødselsdag? Men måske glemte han den ikke. Måske ville han bare ikke komme. Men hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, at jeg ikke har lyst til at invitere ham igen."

Gaver Hvis man er inviteret til en almindelig middag, behøver man ikke at have en gave med. Mange har dog en blomst eller en flaske vin med til værten. Hvis man skal til fødselsdag, barnedåb, bryllup eller andet stort, har man en gave med. Den afleverer man, når man kommer. Hvis det er en lille fest, vil man normalt åbne gaven straks.

.... 10

Hvis det er en stor fest, lægger man gaven på et gavebord. Man skal sørge for, at der er et kort ved gaven. Så kan værten se, hvem gaven er fra. Han kan ikke lide, hvis han åbner en gave uden at vide, hvem han skal sige tak til. Det er noget, som danskerne gør meget. De siger tak. De har det dårligt, hvis de ikke kan sige tak til den, der har givet gaven. Hvis man ikke ved, hvad man skal give i gave, er en blomst eller chokolade altid velkommen. I de fle­ste familier vil rødvin eller spiritus også være en velkommen gave. Hvis man vil give vin eller spi­ritus i gave, skal man dog først undersøge, om værten drikker noget sådant. Hvis der er børn i familien, kan det være en god ide at give dem en lille ting. En pose slik, lidt chokolade eller en tier vil næsten altid vække glæde.

Husdyr Mange danskere har husdyr, der går frit rundt i huset. Det mest almindelige er hunde og katte. Danskerne ser dem som medlemmer af familien. De fleste dyr må være i hele hjemmet. Dansker­ne klapper dem, snakker med dem og leger med dem. Dyrene har navne, og de betyder meget for både børn, voksne og ældre. Mange enlige ældre får f.eks. kat eller hund for ikke at være alene. Familier med husdyr, vil være glade for, hvis man behandler deres dyr godt. Man må respektere deres nære forhold til dyret og aldrig drille, slå, sparke eller tale dårligt om det. Man kan vise dyret og familien respekt ved at tale pænt om dyret. Hvis man taler dårligt om det, eller behandler det dårligt, vil familien blive vred eller ked af det. Hvis man ikke kan lide dyret, er bange for det eller har allergi, skal man fortælle det og venligt bede om, at dyret kommer ind i et andet værelse, mens man er der.

Sko og tøj Når man kommer ind i hjemmet og skal til fest, er det ikke almindeligt, at man tager skoene af. Hvis man er til fin fest, har man pæne sko på, og de er som regel rene. Hvis man kommer på almindeligt besøg, tager man normalt skoene af hos sine venner. Især hvis man kommer på besøg med meget snavsede sko eller støvler. Frakke og jakke tager man af i entreen. Man hænger selv tøjet på en knag, eller værten tager det og hænger det ind i et skab. Hvis man er på et meget kort besøg, kan man godt beholde frakken på eller lægge den i stuen.

Tak „Tak" er et godt ord at kende, når man bor i Danmark. Når man tager på besøg, har man brug for ordet tak mange gange. Når man svarer på invitationen, siger man: „Tak for invitationen, jeg vil gerne komme." Når man kommer, afleve­rer man gaven, og siger måske: „Tak fordi jeg måtte komme." Når gaven er åbnet, siger vær­ten: „Tak for gaven," og man siger: „Det var så lidt" eller „velbekomme." Når man er færdig med at spise, siger man: „Tak for mad. Det smagte godt." Danskerne lærer også deres børn at sige: „Tak for mad" meget tidligt. Allerede når børne­ne er 4-5 år, husker mange børn at sige det efter maden. Når festen er slut, siger man: „Tak for i aften. Det var hyggeligt." Og næste gang man taler med personen, siger man:"Tak for sidst."

Det kan måske virke skørt med alle de gange, vi siger „tak". Men det er høfligt og venligt. Man viser, at man husker besøget og er glad for det. Man kan gøre værten ked af det, hvis man glemmer at sige „tak for mad" eller „tak for sidst." Værten vil måske tænke: „Han kunne ikke lide min mad", eller „han er ligeglad med, at jeg har inviteret ham. Måske har han glemt besøget. Var der noget i vejen?" I Danmark er tak en slags accept af personen, og det han eller hun har gjort. Man skal derfor hellere huske et tak for meget end et tak for lidt.

11

c

Tak ved besøg 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Tak for invitationen Tak fordi jeg måtte komme Tak (når værten siger „værsgo") Tak for mad Tak for i aften Tak for sidst

Tak i andre situationer 1.

2. 3.

4.

5.

Når man har lånt noget, siger man „tak for lån" Når man modtager noget, siger Hvis nogen hjælper, siger man „ hjælpen" Hvis nogen tilbyder noget, siger tak" eller „nej, tak" Hvis nogen holder døren for én,

man „tak" tak for

man „ja,

bærer en barnevogn, rejser sig i bussen eller på anden måde er høflig, siger mar i „tak"

Når man hilser Når man kommer, skal man hilse på værterne. De fleste giver hinanden hånden og siger god­dag eller hej. Hvis man er i familie eller rigtig gode venner, giver man et knus. Det er ikke almindeligt i Danmark, at man kysser sine ven­ner. Kindkys, hvor man kysser ved kinden højre - venstre - højre, kender danskerne ikke. De bli­ver forvirrede og ved ikke, hvad vej de skal ven­de hovedet. Et kys på den ene kind bruges af meget gode venner. De fleste mænd hilser på hinanden ved at give hinanden hånden. Hvis de

er gode venner, slår de også hinanden på ryg­gen. Men lange knus, kys og holden i hånd er ikke almindeligt mellem to mænd. I Danmark vil det nemt blive misforstået. Hvis man ser to mænd på gaden, som holder i hånd eller sidder på en restaurant og rører ved hinanden, vil de fleste tænke, at de er homosek­suelle. Kvinder i Danmark rører normalt lidt mere ved hinanden, end mændene gør. De giver ofte­re hinanden et knus. Men de holder heller ikke i hånd, når de sidder eller går. Kun hvis de taler om problemer eller vil trøste hinanden. Når man skal hilse på en dansker - kvinde eller mand - er det sikreste at give hånden. Hvis man er gode venner, kan man give et knus - både til mænd og kvinder.

I nogle lande er der personer som af religiøse årsager ikke vil give hånd. Det er meget uhøfligt i Danmark. Hvis en dansker rækker hånden frem for at sige goddag, og man ikke tager den, betyder det manglende respekt. Danskeren bliver ked af det eller sur. Hvis man ikke vil give hånd, når man hilser, er det derfor vigtigt, at man straks forklarer hvorfor. Man kan hilse pænt med et smil og et nik, så danskeren forstår, at man ikke er sur eller vred. Det bedste er, hvis man har mulighed for at forklare det, inden man er så tæt på personen, at han eller hun rækker hånd­en frem. Man kan f.eks. holde begge hænder på ryggen og nikke på lang afstand. Man kan sige goddag og forklare, at man ikke må give hånd. Eller man kan lægge den ene hånd på hjertet og den anden på ryggen, mens man smiler og siger

12

goddag. Så undgår danskeren den ubehagelige følelse at stå fremme med hånden, uden at nogen tager den. Og jeg gentager - det er meget uhøfligt ikke at tage en fremstrakt hånd i Danmark.

Når man har hilst på værterne - både konen og manden - går man ind i stuen og hilser på de andre gæster. Hvis der er få mennesker, kan man give hånd. Hvis der er mange mennesker, kan man smile, nikke og sige goddag. Hvis man går rundt og giver hånd, siger man sit navn, mens man hilser og holder øjenkontakt. Når man går rundt og hilser på denne måde, siger man

ikke mere. Kun hvis der er nogen, man kender, eller man synes, man har set før. Hvis man er kommet først, og gæsterne går rundt og hilser, siger man også sit navn. Hvis man ikke må give hånd pga sin religion, kan man beholde hænder­ne på ryggen og nikke.

Hvis der ikke er så mange gæster, og man har en kone eller mand med, som ikke kender nogen, kan, man hjælpe hende eller ham til en samtale ved en præsentation. Man kan fortælle noget, der kan åbne op for en samtale, så ægtefællen ikke føler sig alene.

En 55-årig dansk mand fortæller: „Jeg arbejder på en skole. For et år siden skulle vi ansætte en lærer. En udenlandsk kvinde kom til samtale. Hun havde fine eksa­menspapirer, og vi tænkte på at ansætte hen­de. Men da vi rejste os efter samtalen, ville hun ikke give mig hånden. Det var imod hen­des religion. Hun fik ikke jobbet. Vi kan ikke have en lærer på vores skole, som ikke vil hilse på forældre og børn på normal dansk måde."

At ryge Når alle gæster er samlede, sætter man sig ved bordet, så snart værten siger „værsgo". Normalt spiser man straks efter, at man er kommet. Bor­det er færdig dækket og maden klar. Man venter ikke en time eller to. Det er bl.a. derfor, at man

13 ....

heller ikke må komme for sent. Så snart man sætter sig ved bordet, slukker man sin cigaret, hvis man ryger. Det er uhøfligt at ryge, så længe maden står på bordet. Hvis der ikke står et askebæger fremme, må man lade være med at ryge eller spørge værten, om man må ryge. Måske står der ingen askebægre, fordi værten er ikke-ryger og ikke vil have røg i sit hjem. Man skal derfor altid spørge først, om man må ryge, inden man tænder en cigaret. Hvis værten siger ja, kan man bede om et askebæger. Det er uhøfligt at bruge urtepotter, vask, gulv, tallerke­ner eller toilet som askebæger.

Ved bordet Nogle danskere har en overtro. De vil ikke sidde 13 personer ved bordet. Så tror de, at en af de personer, der sidder ved bordet, dør. Det er mest ældre, der har den overtro.

Når maden kommer, tager man normalt selv den mad, man kan spise, op på sin tallerken. Det er normalt, at sidemanden holder fadet, mens man tager, hvad man vil have. Herefter sender man fadet videre bordet rundt. Man sætter ikke bare fadet på bordet, når man selv har taget. Det er uhøfligt. Man holder fadet for sidemanden, hvis det er et stort, tungt fad. Mindre lette fade hol­der man selv. Det er kun til store fester, at tjene­ren holder fadet og lægger maden på tallerke­nen. Så siger man selv, hvis der er noget fra fadet, man ikke vil have. Ellers får man lidt af hvert. Normalt begynder man først at spise, når man har alt, hvad man vil have på tallerkenen.

14

Det er f.eks. ikke særlig pænt, hvis man begyn­der at spise af kødet, før man også har fået ris og salat. Hvis man vil være høflig, venter man med at spise, til alle har fået mad på tallerke­nen, eller til værten har sagt, at man gerne må begynde.

Hvis værten har brugt lang tid på at lave god mad, er det høfligt at smage på det. Det er uhøfligt slet ikke at smage og meget uhøfligt, hvis man siger, at det lugter grimt eller ser ulæk­kert ud. Det er en uskreven regel, at man ikke kritiserer den mad, der bliver serveret. Hvis man vil være høflig, tager man altså et lille stykke og smager på det. Måske kan man ikke lide det. Så er det også ok. Hvis man ikke spiser svinekød, skal man selvfølgelig ikke smage på noget, der er lavet heraf. Men ellers skal man smage. Hvis man godt kan lide maden, vil værten blive glad, hvis man roser den. Hvis man ikke kan lide maden, siger man ikke noget. Det værste, man kan gøre, er højt at sige, at man ikke kan lide maden, samtidig med at man fortæller, at maden i hjemlandet smager meget bedre. Det vil kun gøre værten ked af det. Accept af maden er det samme som accept af værten og landet. Hvis værten spørger, om man ikke kan lide maden, skal man svare pænt og ærligt, at det kan man ikke. For så har hun selv bedt om et svar.

Det er ikke høfligt at levne. Men hvis man ikke kan spise det, man har på tallerkenen, må man lade det stå.

Når man sidder ved bordet, er det uhøfligt at række over en anden person. Hvis man ikke kan nå noget, der står på bordet, rækker man altså ikke armen ind foran en anden person, som sid­der og spiser. Så beder man i stedet sideman­den om at række fadet til én.

De fleste danskere skåler med hinanden ved bordet. Man løfter glasset og siger skål, mens man ser på hinanden. Det gør man, hvis man drikker kolde ting som øl, vin eller sodavand. Man skåler ikke i varme drikke som te, kaffe og varm chokolade. Hvis en dansker skåler, er det meget uhøfligt, hvis man ikke løfter glasset og skåler igen. Det er en måde at hilse på hinanden på. Man viser hinanden venlighed. Hvis det er imod ens tro at skåle, kan man hilse og smile og samtidig forklare, hvorfor man ikke vil skåle. Man skal i den situation sørge for at vise venlig­hed, så den, der skåler, ikke bliver ked af det. At skåle er ligesom at hilse med hånden. Hvis den ene løfter glasset og skåler, skal den anden også løfte sit glas Nogle danskere skåler mange gange under et måltid. Nogle skåler kun, når de smager på vinen første gang. Når man skåler, vil man være venlig. Det kan være et forsøg på at få kontakt. Derfor er det også så uhøfligt ikke at skåle igen. Man kan skåle ved bare at løfte glas­set. Nogle skåler ved at støde glassene mod hinanden.

Når man sender maden rundt, bruger man både højre og venstre hånd. I nogle lande er venstre hånd uren. Man bruger kun højre hånd til at røre

maden med. Sådan er det ikke i Danmark. Højre og venstre hånd er lige rene. Når man spiser varm mad, bruger man kniv og gaffel. Man put­ter maden i munden med venstre hånd. Kniven har man i højre hånd, og den tager man aldrig i munden. Nogle har gaflen i højre hånd og spiser kun med den til hverdag. Men det er ikke pænt, når man er sammen til fest. Skemad spiser man med højre hånd.

Regler ved bordet 1. Ryg ikke, mens maden er på bordet. 2. Ræk ikke over en anden, som spiser. 3. Nys eller host kun med hånden for mun­

den. Men nys eller host helst ikke. 4. Red ikke hår ved bordet. 5. Bøvs aldrig. 6. Tyg ikke tyggegummi ved bordet. 7. Smask ikke. Man holder munden lukket,

når man spiser. 8. Tal ikke med mad i munden. 9. Man holder hånden for munden, hvis man

gaber. Men man gaber helst ikke. 10. Hvis nogen skåler, skal man skåle igen.

Efter hovedretten kan man have brug for at ryge. Så længe andre ikke er færdige med maden, og den stadig står på bordet, ryger man ikke. Når alle er færdige med at spise og maden er båret ud, er det høfligt først at spørge sin sidemand, om det er i orden, at man ryger. Hvis hun siger nej, er det bedst at gå udenfor eller

15

gå væk fra bordet. Nogle bryder sig ikke om, at være sammen med de andre. Man bliver nor-når andre ryger. Nogle har allergi og kan ikke malt siddende, til man har fået sin kaffe og tåle røg. snakket lidt.

Efter maden Hvis man er på besøg en hverdagsaften (man-Efter maden siger man tak for mad. Det er nor- dag - torsdag), er det normalt, at man går hjem malt værten, der siger, når man skal rejse sig fra inden klokken 24. Hvis det er weekend, er det bordet. Det er uhøfligt, hvis man går midt i forskelligt, hvornår man går hjem. Nogle går maden, eller før andre er færdige med at spise. hjem klokken 23 andre klokken 1. Det er forskel-Man venter, til værten har rejst sig. Efter maden ligt fra familie til familie. Det er uhøfligt at smide serverer værten normalt kaffe eller te. Så er det en gæst ud. Man skal derfor gå selv, hvis man tid til at snakke. Det er uhøfligt, hvis man går er den sidste gæst. Måske er værterne trætte hjem straks efter maden. Så tror værten måske, og vil gerne i seng, men de kan ikke sige det. at man kun kom for at spise maden og ikke for For det er uhøfligt. Når man går, skal man huske

at sige tak for i aften.

Sammenskudsgilde Det er ikke altid, at værten, som inviterer, sørger for maden. Nogle gange bliver man inviteret til sammenskudsgilde. Hver gæst skal tage lidt mad med. Det er en ny tradition, der er kommet frem i de sidste tyve år. Sammenskudsgilde bru­ges ofte, hvis naboer, unge mennesker, skole­klasser, folk fra klubber og foreninger eller arbejdskammerater skal ses.

Et eksempel på et sammenskudsgilde kan være en klassefest. Alle elever i klassen tager noget mad og nogle drikkevarer med. Maden deler man. Ved en klassefest er der ingen vært. Alle er en slags værter, og alle er gæster. Så er sam­menskudsgilde en god måde at holde fest på. Det er almindeligt accepteret at bruge sam­menskudsgilde - især blandt unge og folk under 50. Hvis man er inviteret med til en sådan fest, skal man huske at tage noget mad med. Man kan tage mad med fra sit hjemland. Det vil altid være spændende, og maden kan være en god start på en snak om mad, og det land man kommer fra.

Nogle gange får man en invitation, hvor der står, at man selv skal have drikkevarer med. Så skal man huske det! Det er ikke sikkert, værten har købt ind efter, at man kan få noget at drikke. De andre gæster vil sikkert dele med én, hvis man glemmer drikkevarer. Men det er ikke velset at glemme drikkevarer, hvis det står i invitationen, at man selv skal tage det med.

Åbent hus Nogle gange holder man „åbent hus". Det kan være på alle tider af dagen - om morgenen, om formiddagen, om eftermiddagen eller om afte­nen. På en invitation kan der f.eks. stå, at der er åbent hus fra kl. 17 - 19. Så behøver man ikke at komme præcist. Man kan komme, når man vil, mellem klokken 17 og 19. Men man går senest på afslutningstidspunktet. Ved åbent hus er der normalt lidt mad og noget at drikke. Det er ikke altid, at der er siddepladser til alle. Så må man skiftes til at sidde. Hvis man ved et „åbent hus" arrangement eller sammenskuds­gilde skal tage mad fra bordet, er den normale rækkefølge ved et tag-selv-bord: fisk, varme ret­ter, ost og dessert.

Forret - suppe, fisk Hovedret - varme kødretter Dessert - is, frugt, kage Kaffe - kaffe eller te og småkager,

chokolade Natmad - smørrebrød, suppe, små

frikadeller

17

Opgaver

OPGAVE A Læs historie 1 og 2 og fortæl, hvor A gør noget forkert, hvis han skal følge de uskrevne regler i Danmark.

1. A er inviteret til fødselsdag hos en dansk familie klokken 18. Klokken 17.45 ringer telefon­en hjemme hos ham. Det er hans bror. A synes, at det er hyggeligt at snakke med ham. Han snakker til klokken er kvart over seks. Så skifter han tøj og cykler ud til familien. Han er der klok­ken 18.30. Fru Jensen åbner døren. Hun rækker hånden frem og siger goddag, men A tager ikke hånden. Han siger bare goddag. Da han kom­mer ind i stuen, sidder de andre ved bordet. A sætter sig ved bordet og tænder en cigaret. Han har lyst til at ryge. Da han har røget en cigaret, spiser han noget af maden. Men han kan ikke lide den og siger, at det ikke smager godt. Så tænder han en cigaret igen. Efter maden rejser alle sig og siger tak for mad. A siger ikke noget.

2. Gitte har fødselsdag. Hun har inviteret A med til et sammenskudsgilde. Alle skal tage lidt mad og nogle drikkevarer med. A kommer uden mad og drikkevarer. Han ser, at de andre har gaver med til Gitte. Men han har ikke selv noget med. Næste dag møder A Gitte. A taler ikke om, at han har været til fest hos hende i går.

18

OPGAVE B

INVITATION Sæt jer sammen parvis. Den ene skal invitere den anden til en fest (se punkt 1 - 4). Gæsten skal straks svare, om han/hun kan komme og må gerne stille spørgsmål om festen.

1. Du har fødselsdag og inviterer til eftermid­dagskaffe kl. 15.

2. Du vil gerne holde sammenskudsgilde for klassen. Alle skal have mad og drikkevarer med. Festen starter klokken 19.

3. Du holder "åbent hus" en lørdag kl. 16 - 18. Du inviterer din ven.

4. Din kone/mand har fødselsdag på søndag. Du inviterer din ven til aftensmad klokken 18.30.

OPGAVE C

ROLLESPIL Del klassen op i grupper på 4 - 6 personer. Vælg i hver gruppe en vært, en værtinde og nogle gæster. Gæsterne skal til fødselsdag hos værtinden. Spil rollespillet, så I overholder alle de uskrevne regler i Danmark.

OPGAVE D Svar på spørgsmålene ud fra de uskrevne regler i Danmark.

1. Klokken er 20. Du går forbi en god dansk vens lejlighed. Han har sagt, at du bare kan besøge ham, hvis du kommer forbi. Du har lyst til at snakke med ham. Hvad gør du?

2. Du er inviteret hjem til en dansk ven klokken 15. Kan du forvente at få varm mad? Hvor­for/hvorfor ikke?

3. Du er inviteret hjem til en dansk ven klokken 19. Hvornår kan du forvente, at du får noget mad?

4. Du er inviteret hjem til en dansk familie klok­ken 18.30. Kan du forvente at få kold eller varm mad?

5. Du er inviteret hjem til en dansk ven klokken 18. Er det en god ide, at du har spist, inden du tager hjemmefra? Hvorfor/hvorfor ikke?

6. Du er inviteret hjem til en dansk familie klok­ken 20. Kan du forvente at få varm mad?

7. Hvad får man normalt at spise og drikke, hvis man er inviteret hjem til en dansker klokken 20?

8. Du er inviteret hjem til en dansker klokken 18.30. Er det en god ide at komme et kvar­ter før? Hvorfor/hvorfor ikke?

9. Du er inviteret hjem til en dansker klokken 19. Din ven besøger dig klokken 18.45. Du er på vej ud. Skal du blive hjemme og tale med din ven, eller skal du sige, at du har travlt?

10. Du er inviteret til en fest klokken 18.30. Om morgenen kan du mærke, at du er syg. Du kan ikke komme til festen. Hvad gør du?

11. Du skal til fest hos en dansk familie. Din fætter og hans kone er på besøg. Kan du godt tage dem med til festen? Hvorfor/hvor­for ikke?

12. Nævn tre situationer, hvor man siger "tak" til en dansk fest.

13. Hvordan hilser de fleste danskere på hinan­den?

14. Hvornår må man ikke ryge ved bordet?

15. Du vil gerne ryge, men der er ingen aske­bæger i hjemmet. Hvad gør du?

16. Nævn to slags drikkevarer, man skåler med og to slags drikkevarer, man ikke skåler med.

19

Når man ^^^^^MI^^B inviterer

Fritid De fleste danskere har meget travlt. Kvinden og manden arbejder, og børnene går i skole og er i institution. Både manden og kvinden har arbej­de, de skal gøre i hjemmet. Danskernes fritid er derfor meget begrænset. De fleste hverdagsafte­ner slapper familien af sammen og dyrker sport eller andre fritidsinteresser. Det er ofte kun i weekenden, at de har tid til at gå i byen.

En kalender Da de fleste danskere har travlt, kan det ofte være svært at få en aftale om et besøg. Det første, man ser, når man inviterer danskere, er som regel, at de tager en kalender frem. Hvis man inviterer til et besøg næste dag, skal man regne med et "nej tak". Man skal gerne invitere danskere i god tid -f.eks. to - tre uger i forvejen. De har travlt og har brug for at vide, hvilke aftaler de har i god tid.

21

f.eks. inviterer klokken 18 og starter med at ser­vere kaffe og te for først at servere varm mad klokken 21, vil de fleste danskere ikke have det rart. De vil ankomme sultne, fordi de tror, at de skal spise straks, ligesom vi gør i Danmark. Hvis de får kaffe, som i Danmark normalt betyder, at man ikke får varm mad, tror de, at de ikke får noget at spise. De vil være meget sultne klokken 19, 19.30 og 20.00, og klokken 20.30 vil de måske sige farvel og tak for i aften, fordi de ikke kan vente længere med at spise. Især hvis familien har børn med, kan det være svært for et barn, som er sulten og tror, at det skal spise klokken 18 at vente tre timer med at spise. For at undgå misforståelser, er det altså en god ide at fortælle gæsterne, inden de kommer, hvad de kan forvente. Så kan de spise lidt, inden de tager hjemmefra, hvis de har lyst.

At hilse Når gæsterne ankommer, vil de forvente, at de skal hilse på både manden og kvinden i huset. I nogle lande kommer kvinden ikke og hilser på. Hun laver mad. Sådan er det ikke i Danmark. Hvis man ikke ønsker, at gæsterne skal hilse på kvinden i huset, vil det være en god ide at for­tælle det straks. Ellers kan gæsterne godt gå ud i køkkenet og hilse på. Det er nemlig uhøfligt i Danmark, hvis man ikke hilser på både manden og kvinden i hjemmet. Hvis kvinden gerne må hilse, men ikke give hånd, skal man huske at forklare det, inden de danske gæster står med hånden fremme. (Se side 12).

Andre uskrevne regler Når man har lavet en aftale om et besøg, er det vigtigt, at man husker, at bestemte tidspunkter for invitationen fortæller, hvad man skal have at spise. (Se side 7). Man skal selvfølgelig holde på sin egen tradition, hvis man har lyst til det. Det vil også være spændende for gæsterne at se, hvordan man gør i andre lande. Hvis de uskrev­ne regler er meget forskellige fra de danske, kan man inden besøget fortælle herom. Det er speci­elt vigtigt, når det drejer sig om mad. Hvis man

99

Gaver Hvis gæsterne har en gave med, er det uhøfligt, hvis man bare lægger gaven på bordet og ikke viser interesse for den. I Danmark åbner man gaven, mens gæsten er der, og man siger straks tak for gaven. Det er ikke særlig pænt, hvis man siger, at man ikke kan lide det, man får. Så tier man stille. Kun hvis gæsten spørger, kan man svare ærligt.

En 50-årig dansk mand fortæller: „Jeg var inviteret til bryllup hos et udenlandsk par. Jeg tænkte længe over, hvad jeg skulle give dem i gave. Jeg købte to ordbøger og glædede mig, til de skulle åbne min gave. Men de åbnede den ikke. Under hele festen lå gaverne på et bord, og ingen sagde tak. Nogle dage senere mødte jeg parret igen. Jeg sagde: „Tak for sidst" og ventede på, at de sagde tak for gaven. Men de sagde aldrig noget. Det blev jeg ked af. Hvorfor kunne de ikke sige tak?"

Fjernsyn De fleste hjem har i dag fjernsyn. Inden eller senest når gæsterne kommer, slukker man for fjernsynet. Det er uhøfligt at lade fjernsynet køre, mens man har gæster. Det er svært at lade være med at kigge, når fjernsynet er tændt. Man er ikke kommet for at se fjernsyn, men for at være sammen med den, som inviterer.

Telefonen Mens man har gæster, kan telefonen ringe. Det er måske en person, man gerne vil snak­ke med. Men hvis man har inviteret gæster, taler man normalt ikke mere end fem minutter. Så går man tilbage til gæsterne igen. Hvis man taler i en halv time eller mere, vil de fle­ste gæster føle sig dårligt tilpas, og det er uhøfligt at lade sine gæster sidde og vente. Gæsterne forventer, at man bruger tiden på hinanden og ikke på fjernsyn eller telefonsam­taler.

Værten skal være der Man forlader heller ikke hjemmet eller går ind i et andet rum i længere tid, mens man har besøg. Hvis man har inviteret gæster klokken 15, er det meget uhøfligt, hvis man pludselig går en halv time, fordi man skal ordne noget andet - hjælpe en kammerat, købe noget mad, har en aftale o.s.v. Når man har inviteret gæster, skal værten være hos dem, mens de er der. Endnu mere uhøfligt er det, hvis vær­ten ikke er der, når han har inviteret. Hvis man er inviteret til klokken 15, skal værten være der til at lukke op og invitere indenfor.

23

Dans og musik Når man har gæster og holder fest, har man måske lyst til at danse og høre musik. Det er en dejlig tradition. Men man skal huske at tænke på naboerne. Hvis det er en hverdag, man hol­der fest, skal man tænke på, at naboen måske skal op og på arbejde næste morgen. Så er det bedst at stoppe klokken 23. Hvis det er i week­enden, kan man fortsætte festen, men det er vigtigt, at man lukker vinduer og døre, så man generer naboerne mindst muligt.

Man skal også tage hensyn til naboerne, når gæsterne kommer og går. Det er uhøfligt at stå på trappen og råbe og larme sent på aftenen eller midt om natten. Det er en uskreven regel, at man tager hensyn til naboerne, så de kan få ro til at sove. En åben dør med høj musik og fem gæster som råber på trappen kan være nok til at vække en nabo.

Måske bor du et sted, hvor danskerne ikke føl­ger disse uskrevne regler. Måske har du selv en dansk nabo, som larmer og spiller høj musik om natten. Men det betyder ikke, at de uskrevne regler ikke er der. Der er bare nogle danskere, der ikke følger dem. De fleste danskere bliver sure, hvis de skal høre på larm midt om natten.

Om sommeren holder mange danskere fest udendørs. Det hedder havefester. Det er almin­deligt accepteret, at man holder en eller to havefester om sommeren. Man kan ikke lukke døre og vinduer her, så man holder normalt dis-

24

se fester fredag eller lørdag, hvor naboerne ikke skal op på arbejde næste morgen.

Maden Når man skal spise, er det en god ide at forkla­re gæsterne, hvordan maden skal spises. Hvad passer sammen? Hvad spiser man først? Hvor­dan spiser man det? - med kniv og gaffel, med ske eller med hånden. I nogle lande sætter man maden midt på bordet, og alle kan med noget brød tage af fadet. Det gør man ikke i Danmark. For her er det ikke pænt at spise af samme fad. Hvis man serverer noget, og gæsterne siger "nej tak", skal man ikke fylde på tallerkenen alligevel. Det kan give gæsterne problemer, fordi det ikke er høfligt at levne. Det er en uskreven regel i Danmark, at man helst skal spise op. Det kan være svært at sidde med en tallerken mad, som man slet ikke kan spise. Måske er man mæt. Måske kan man ikke lide maden. Man skal der­for respektere et "nej tak". Hvis gæsterne spiser noget mad, man serverer, behøver det ikke at betyde, at de kan lide det. Måske er de bare høflige og vil ikke gøre værten ked af det. Det er nemlig også en uskreven regel, at man ikke siger noget dårligt om andres mad, tøj og hjem.

Kaffe og te Når man serverer kaffe og te, skal man huske, at de fleste danskere ikke bruger mælk eller sukker. Man skal tilbyde mælk eller sukker, men ikke komme det i uden at spørge. Gæsterne vil måske have svært ved at drikke kaffe med suk­ker, hvis de er vant til at drikke det uden.

Kvinden og manden Hvis man har inviteret danskere til en fest, hvor de uskrevne regler er meget anderledes end de danske, kan man hjælpe sine gæster ved at for­tælle dem lidt om disse regler. Hvis det f.eks. er en uskreven regel, at kvinden og manden sidder i to forskellige rum, skal man forklare det straks, gæsterne ankommer. Det er ikke normalt, at mænd og kvinder er adskilt i Danmark. Det vil virke meget forkert på en dansker. Måske vil kvinden gå med ind i rummet, hvor mændene sidder og sætte sig. Hun vil ikke tænke over, at hun sidder et forkert sted.

Der kan også være andre uskrevne regler, som man ikke tænker over. Hvis en gæst fra et andet land opfører sig uhøfligt, er det derfor en god ide at tænke over, om det bare er, fordi man har forskellige uskrevne regler. Man kan undgå man­ge misforståelser, hvis man taler om disse uskrevne regler.

En 35-årig dansk kvinde fortæller: „Jeg skulle til begravelse hos en udenlandsk familie. Da jeg efter begravelsen kom ind i familiens hjem, satte jeg mig i stuen. Jeg tror, jeg sad der i fem minutter. Ingen sagde noget til mig. Men jeg følte, at flere kiggede på mig. Så opdagede jeg, at der kun var mænd i stuen. Jeg var den eneste kvinde. Jeg tænkte: „Hvor er de andre kvinder?" Jeg rejste mig og gik ind i soveværelset. Her sad alle kvinderne. Jeg følte mig flov. Jeg havde overtrådt en uskreven regel. Men jeg viste det ikke."

Opgaver

OPGAVE A Læs historien og fortæl, hvad A gør forkert, hvis han skal følge de uskrevne regler i Danmark.

A inviterer Peter, hans kone og deres to børn til at komme på besøg lørdag aften klokken 18. Peter siger "ja tak". Præcis klokken 18 står Peter og hans familie i døren. A siger velkom­men, og de går alle ind i stuen. Her er fjernsy­net tændt, og en dreng står og taler i telefon. A's kone er der ikke. Peter går ud i køkkenet for at hilse på hende. Han rækker hånden frem og siger goddag. Men hun hilser ikke. I stedet kig­ger hun væk. Peter går ind i stuen igen. Han sætter sig. Lidt efter kommer A med kopper med kaffe og sukker i. De sidder længe med kaffen. Børnene hvisker til deres far, at de er sultne. De kan ikke forstå, at de ikke får noget mad. Klokken 20 siger Peter og hans familie tak for i dag. De er meget sultne og vil hjem og spi­se. Men A siger nej - køkkenet er fuld af mad.

26

OPGAVE B Svar på spørgsmålene ud fra de uskrevne regler i Danmark.

1. Dine gæster giver dig en gave. Hvad gør du med gaven?

2. Du skal servere kaffe. Hvordan skal du serve­re den?

3. Dine gæster sidder i stuen. Fjernsynet er tændt. Hvad gør du?

4. Du har gæster. Telefonen ringer. Det er en god ven, som du ikke har snakket med læn­ge. Hvad gør du?

5. Du har gæster. Din nabo spørger, om du kan reparere hans bil. Det tager kun en halv time. Hvad gør du?

6. Du skal have gæster om ti minutter. I en butil møder du en gammel ven. Han inviterer på kaffe. Hvad gør du?

Offentlige • " • • • • steder

Offentlige steder er steder, hvor mange menne­sker kommer. Alle må komme der. Hvis man er i bussen, i toget, på gaden, i cafeteriet eller på rådhuset, er man på et offentligt sted. Hvor der kommer mange mennesker, er der både skrevne og uskrevne regler. De uskrevne regler er der, fordi man skal tage hensyn til hinanden, når der er mange sammen. Hvis alle f.eks. råbte højt i en bus eller drak øl, ville det ikke være rart at være der.

Når man er mange mennesker sammen, kan man nemt komme til at gøre noget, der ikke er rart for andre. F.eks. kan man komme til at skubbe, træde nogle over tæerne, puste røg ud tæt på en anden person, smække en dør op i hovedet på en anden o.s.v. Det er så en uskreven regel, at man siger „und­skyld". Når nogen siger undskyld, svarer man venligt: „Det er i orden", eller „det gør ikke noget." Hvis man er vred, svarer man f.eks. „ja, det må du nok sige."

27

Regler for, hvornår man siger undskyld

1. Hvis man laver en fejl 2. Hvis man har glemt en aftale 3. Hvis man skubber til en person 4. Hvis man træder en person over tæerne 5. Hvis man smækker døren op i hovedet

på andre 6. Hvis man rammer andre med hænder,

krop eller bagage 7. Hvis man går foran i en kø uden at vide

det 8. Hvis man kommer for sent 9. Hvis man har sagt noget, man ikke

mente 10. Hvis man står et sted, så andre ikke kan

komme forbi

I bussen I bybusserne er der skilte, der fortæller, at man ikke må spise, drikke eller ryge i bussen. Det er skrevne regler. Men der er også uskrevne regler. Man råber og synger ikke, og man taler ikke meget højt. Når en person sætter sig ved siden af én, giver man plads til ham eller hende. Man flytter sine tasker. Man rejser sig, hvis en person skal ud og flytter sig, hvis nogen skal forbi. Man rejser sig også, hvis ældre mennesker, højgravi­de kvinder, kvinder med babyer eller handicap­pede ikke har en plads. Det gør man, hvis man er høflig. Nogle rejser sig ikke . Det er uhøfligt.

Det er også uhøfligt, hvis man ikke hjælper en person med en barnevogn ind og ud af bussen.

Nogle gange hvis man kører med bus, kan man være uheldig, at der er mange mennesker med. Så skal man stå meget tæt. Normalt siger vi i Danmark, at det er høfligt at have øjenkontakt, når man taler med hinanden, og når man hilser. Men hvis man står et sted, hvor der kun er lidt plads, er det uhøfligt at have længere øjenkon­takt. Det virker som "stirren". I stedet ser man ned for sig eller lige ud. Når man er sammen med andre på offentlige steder, holder man sig for mund og næse, når man hoster, gaber eller nyser. Man piller ikke næse, renser tænder med fingrene eller bøvser, når man er sammen med andre.

I toget Hvis man kører i tog gælder de samme uskrevne regler som i bussen. I nogle rum må man ryge. I andre må man ikke. Her er det vigtigt, at man ikke begynder at ryge i et ikke-ryger rum. Det kan gøre de andre passagerer meget sure. Man skal helst heller ikke komme en stor familie eller en stor gruppe og råbe og tale meget højt. Det bryder de fleste sig ikke om. De vil gerne have fred og ro, når de rejser. Hvis man spiser og drikker i toget, er der altid plasticposer til affal­det. Man skal huske at lægge affaldet i poserne eller tage det med, når man går. Man må ikke smide flasker og affald ud af vinduet. Hvis man sveder og har lyst til at åbne et vindue eller en dør, er det høfligt at spørge de andre passage-

28

rer, om det er okay, inden man gør det. Måske er der nogle, der ikke kan tåle kulden. Hvis man gerne vil høre musik i toget, skal man bruge walkman. Det er meget uhøfligt at tænde for radio eller CD offentlige steder. Det gælder også på gaden, i skoven og på stranden eller i ind­købscentre.

Når man sætter sig i et tog og skal køre langt, er det høfligt, at man hilser kort på hinanden. Men man præsenterer sig ikke. Mange kigger dog bare væk og taler ikke sammen, selv om de rejser sammen i flere timer. I en bybus eller et S-tog med korte ture hilser man ikke. Hvis man ikke har pladsbillet, er det høfligt, at man spør­ger om en plads er ledig, inden man sætter sig.

En 28-årig udenlandsk mand fortæller. „I starten da jeg kom til Danmark, troede jeg, at det var forbudt at tale sammen i en bus. Nogle gange var der helt stille, og jeg turde ikke sige noget. Senere opdagede jeg, at danskerne bare ikke taler sammen. De vil helst sidde i fred. I mit hjemland taler, råber og griner man i bussen."

Ved skov og strand Hvis man går tur i skoven eller ved stranden, er der visse regler, man skal overholde. Nogle er skrevne andre uskrevne. Skrevne regler er f.eks., at man ikke må brække grene af små træer, man må ikke indsamle frugt til at sælge, man

må ikke køre på motorcykel eller knallert eller bil, hvis der står et skilt, som viser, at det er for­budt. Man må ikke tænde ild i skoven. Man må ikke overnatte i skoven eller på stranden i telt eller campingvogn. Man må ikke ryge i skoven fra 1. marts til 1. oktober. Uskrevne regler er f.eks., at man ikke smider affald i skoven og på stranden. Man hører ikke høj musik. Man råber ikke højt eller spiller bold tæt på, hvor andre lig­ger og hviler sig.

Private haver Hvis man går tur forbi private haver, må man ikke gå ind i haven. Man må heller ikke plukke blomster fra forhaven. Folk køber blomster til deres have, fordi de nyder at se på dem, og ikke fordi andre skal plukke dem. Blomster som er plantet af kommunen ved veje og i parker må heller ikke plukkes af private.

Store grupper Man går ikke så meget i store grupper på offentlige steder. Normalt går man kun sammen to og to eller i en familie på fire eller fem. Det er sjældent, at man ser danskere gå tur eller mødes på et cafeteria i store grupper. Det er der ikke tradition for. Hvis man mødes i grupper, holder man sig i ro. De fleste kan ikke lide, hvis nogen står på gaden og råber eller snakker højt. Nogle bliver bange, fordi de tror, at der er store problemer. Danskerne råber næsten kun på gaderne, hvis de er fulde eller uvenner. Dansker­ne vil gerne have ro og orden på offentlige ste­der.

29

Fulde folk Hvis man går en tur i en dansk storby, vil man kunne se mange med en øl i hånden. Man kan også se fulde folk. Derfor kan man nemt tro, at „alle danskere drikker". Men det er ikke rigtigt. Man ser bare disse folk mere, fordi de råber højt og er meget i byen. Hvis man f.eks. tager ud til de små byer eller ud på landet, ser man ikke mange fulde folk eller folk med øl i hånden. I storbyerne er der også mange stille og rolige danskere, som ikke drikker og mest er hjemme. Det er faktisk en uskreven regel, at man ikke går fuld rundt i byen og råber højt om dagen. I weekenden og om aftenen er det mere accepteret. Specielt unge vil gerne ud og have det sjovt og mange bliver fulde. Men mange danskere bryder sig ikke om fulde folk på gaderne.

På cafeteria Alle steder man kommer offentligt, skal man lægge mærke til, om det er tilladt at ryge. I de fleste cafeterier og restauranter er der skilte, hvor der står ikke-rygere. Her må man ikke sæt­te sig, hvis man ryger. Hvis man går på cafeteria eller restaurant, mødes man normalt kun nogle få stykker. Man drikker en kop kaffe eller spiser en middag, snakker lidt og går så igen. Det er ikke normalt, at man sidder i flere timer og snakker over en kop kaffe. Hvis man vil det, gør man det hjemme. Mange cafeterier bryder sig ikke om, at man sidder to timer og kun køber en kop kaffe. Det tjener de ikke mange penge på. På cafeteriet gælder de samme uskrevne

30

regler som alle andre offentlige steder - man taler og råber ikke højt. På nogle restauranter eller cafeterier kan der være mange mennesker. Der er måske kun ledigt ved et bord, hvor der sidder en person i forvejen. Så er det uhøfligt bare at sætte sig eller tage stolene ved bordet. Man skal først bede om lov og respektere et „nej". De fleste er så venlige, at de siger ja, men man skal spørge først.

Hvis man er på cafeteria, cafe eller restaurant med en ven, er det normalt, at man betaler hver for sig. Man betaler ikke for hinanden. Man ryger, drikker og spiser normalt det, man bestil­ler og betaler selv. Det er ikke uhøfligt at ryge en cigaret uden at byde andre, og det er meget normalt, at man på et værtshus spørger hinan­den, om man kan købe en cigaret.

Regler for, hvor man

1.

2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

10. 11. 12.

ikke må ryge

Alle steder med „rygning forbudt" skilte, eller skilte hvorpå I bybusser I butikker I nogle taxaer I kirker På museer I teateret I biografen I cirkus

der står

I venteværelser hos læger På hospitalsgange I klasselokaler

JKke-ryger"

og tandlæger og på sygeværelserne

Affald Hvis man går på gaden, skal man huske at lægge sit affald i affaldsbeholdere. Mange men­nesker glemmer det og smider affald på gaden. Men det er en uskreven regel, at man ikke smi­der noget på gade eller fortov.

I nogle byer er det forbudt at drikke øl og spiri­tus på gaderne i centrum. Det må man respek­tere. Når man går på gaden, er det uhøfligt at spytte på gaden. Det er også uhøfligt at bøvse, hikke eller gabe uden at holde hånden for mun­den. Nogle gør det alligevel - især nogle unge, som vil vise, at de er ligeglade med de uskrevne regler. Men det er ikke høfligt.

Mænd og kvinder Hvis man går en tur i byen, vil man se, at mændene og kvinderne rører ved hinanden. De går med hinanden i hånden og favnen, de kys­ser og knuser hinanden. Det er almindeligt accepteret, dog ikke hvis man forstyrrer andre. Specielt ældre mennesker bliver generet af det, hvis de synes, at det virker sek­suelt. I byen ser man mange mænd og kvinder, som rører ved hinanden. Men mænd rører ikke mænd, og kvinder rører ikke kvinder særlig meget. Det er ikke normalt, at mænd holder i hånd, i arm eller kysser hinanden på kinderne. De sidder heller ikke sammen og rører ved hin­anden. Hvis danskere ser det, vil mange - som tidligere nævnt - tro, at disse mænd er homo­seksuelle. Nogle danskere mener, at det er okay at være homoseksuel. Andre bryder sig ikke om det. Det er accepteret, at piger giver knus og holder hinanden under armen, når de går på gaden. Hvis de kysser eller går med hinanden i hånden, vil mange igen tænke, at de måske er homoseksuelle.

Korte kjoler Mange danske piger og kvinder går med korte kjoler og bukser, og måske har de ikke meget tøj på foroven. I Danmark må folk gå i det tøj, de har lyst til. Nogle kvinder kan godt lide at gå med korte kjoler. Det betyder ikke, at de er hur­tige til sex eller er billige piger. Man skal ikke råbe eller kigge efter dem. Og man skal slet ikke røre ved dem. Det bryder de fleste sig ikke om.

31

Om sommeren vil man kunne se danske kvinder solbade med bare bryster. Mange kvinder kan godt lide at blive brune på hele kroppen. Det betyder ikke, at de inviterer til sex, når de kun har trusser på.

En 17 årig pige siger:

„Jeg bor i en storby, hvor der er mange fremmede. Jeg kan godt lide at have kort kjole på, og når jeg cykler i skole, kan jeg ikke være i fred. Så råber de ad mig og hiver i min cykel. Nogle gange spørger de, om jeg vil med hjem. Jeg siger, at de skal gå, men de griner bare og holder fast i mig. Jeg er nogle gange bange for at gå udenfor, fordi de er der. Jeg har snakket med min mor om det. Hun har set, når nogle af de unge råber ad mig, og hun er meget vred. Hun siger, at jeg måske skal tage lange bukser og en stor bluse på, når jeg cykler. Men det kan ikke være rigtigt, at de skal bestemme, hvad tøj jeg skal have på."

En familie Når man kommer offentlige steder med sin fami­lie, er der også uskrevne regler for, hvordan man opfører sig. Man går f.eks. ikke sammen og fyl­der hele vejen, så andre ikke kan komme forbi. Det er almindelig høflighed, at man går sammen to og to og går ind til siden for andre fodgæn­gere. Man skændes ikke, man råber ikke, og man slår ikke.

At hilse Hvis man møder nogen, man kender på gaden, er det høfligt at hilse. Hvis det er en lærer, bør­nenes pædagog, en sundhedsplejerske, en sags­behandler, en læge eller en anden offentlig per­son, hilser man kun kort og siger goddag uden at give hånd og går videre. Man må huske at disse mennesker har et job, hvor de møder mange mennesker. De har ikke tid til at stoppe op og snakke, hver gang de møder nogle fra deres arbejde. Danskere opdeler meget deres tid i arbejde og fritid. Man må respektere, at offent­lige personer har fri, når man møder dem på gaden. Man siger derfor heller ikke: „Hvordan går det?", eller „hvordan har du det?" Det siger man kun til venner og bekendte.

Hvis man møder en god ven, stopper man og snakker lidt sammen, hvis man har tid. Hvis man har travlt, skal man ikke sige: „Hvordan går det?" Dette spørgsmål kræver, at man har tid til at lytte til den anden. Det er uhøfligt at sige sådan og så gå videre uden at vente på svar. På nogle sprog siger man sådan som en slags

hilsen. Men det er ikke en hilsen på dansk. Det er et spørgsmål, som kræver et svar, der kan tage tid. Der er forskel på, om man siger: „Hvor­dan går det?" og „hvordan har du det?". „Hvor­dan går det?" kræver ikke så langt et svar. Det er nok, hvis man f.eks. kun svarer „godt." Hvis man spørger: „Hvordan har du det?" for­venter man en længere samtale, hvor man taler mere dybt om tingene.

Man spørger normalt ikke, hvordan det går med ægtefælle og børn, hvis man ikke kender dem. Kun hvis man ved, at de har været syge eller har store problemer, spørger man. Man siger heller ikke „hils familien" „hils din mand" eller „hils din kone", hvis man ikke kender dem. Hvis man står længe og taler med en person, og man har familien med, præsenterer man sin mand, kone eller børn for den anden. Når man præsenterer sin ægtefælle, giver man ofte hån­den. Man siger: „Det er min kone + navn."

På landet og i storbyen Der er forskel på, hvornår man hilser på andre på landet og i storbyer. Hvis man bor i en stor­by, hilser man kort på dem, man kender. Hvis man har travlt, kigger mange væk, fordi de ikke har tid til at snakke. Hvis man møder gode ven­ner, stoppor man op og snakker lidt, hvis man har tid. På landet hilser man ofte på alle, der kommer forbi. Ikke fordi man kender hinanden, men fordi man hermed siger „jeg har set dig". Det samme sker ofte, hvis man tager en tur i skoven eller til stranden på et tidspunkt, hvor

33

der ikke er mange mennesker. Især hvis man sidder og spiser, er mange folk søde til at hilse og sige velbekomme. Hvis man gerne vil i kon­takt med danskere og have en lille snak, er det en god ide at tage en tur på landet eller i sko­ven og sætte sig med sin mad. Folk, som kom­mer her, har ofte mere tid til en lille snak end folk i storbyerne.

Tivoli og sommerland Når man skal have det sjovt i ferier eller week­ender, tager man nogle gange i tivoli eller som­merland. Her er det vigtigt, at man kender de uskrevne regler. F.eks. skal man stå i kø, til det er ens tur. Ofte står der på skilte, at man må få en tur hver. Det er vigtigt, at man hjælper børne­ne med at forstå det. Mange bliver sure, hvis de står pænt i kø og andre ikke overholder regler­ne. Hvis man laver fejl, vil mange ikke sige noget. De tænker, bliver irriterede og hvisker måske noget til andre. Mange danskere råber ikke så meget. De venter som regel pænt, selv om andre ikke overholder reglerne. Men det betyder ikke, at de ikke er vrede eller irriterede, hvis andre snyder.

Du eller De Langt de fleste danskere siger „du" til hinanden. Også selv om de ikke kender hinanden. Mange ældre mennesker kan dog stadig bedst lide, at man siger „De" til dem. Folk som arbejder i banker, ved rejsebureauer og i butikker siger også nogle gange „De" til deres kunder. Hvis en person siger „De", er det bedst, at man også

selv siger „De". Kommunen, skattevæsnet, ho­spital og bank bruger ofte „De", når de skriver breve, men når man taler sammen bruger de „du".

I trafikken Når man kommer offentlige steder, mødes man også i trafikken. Her er det meget vigtigt, at man overholder lovene. Danskerne accepterer ikke, hvis man f.eks. kører over for rødt, selv om man kan se, at der ikke kommer nogen. En ung udenlandsk kvinde skulle udtale sig om dansker­ne. Hun sagde bl.a., at hun syntes, at danskerne var dumme. De stod ved lyskryds og ventede på, at der skulle blive grønt, selv om der ingen biler var. Hun gik altid selv over for rødt, når der ikke var biler. En kvinde med disse holdninger, vil de fleste danskere blive sure på. For det handler ikke om, hvad der er dumt eller klogt. Det handler om at overholde de danske love.

Når man kører bil, kan man måske synes, at andre kører dårligt. Men det er ikke høfligt at begynde at dytte, råbe, skælde ud, vise "skråt op" tegn og true med hånden. Nogle gør det. Men det er ikke høfligt. Et venligt ansigt er bed­re. Danskerne bruger ikke hornet så meget, når de kører bil. De bruger det mest, hvis de hilser på nogen, hvis der er en farlig situation, eller hvis nogen er uopmærksomme. De fleste bruger ikke hornet bare fordi, de ikke kan komme forbi nogen hurtigt. Hornet kan virke provokerende, og det er en uskreven regel, at man kun bruger hornet lidt. En anden uskreven regel, når man

34

kører i bil, er, at man ikke smider affald ud af vinduet. Man tilbyder at betale noget af benzi­nen, hvis man kører langt med nogen. Hvis man er med som passager i en bil, er det også en uskreven regel, at man spørger, om man må ryge i bilen. Mange bilister ønsker ikke røg i bilen. Når man kører bil om aftenen og natten, bør man tænke på dem, der sover. Man skal ikke dytte, smække med døre, spille høj musik eller lade bilen stå med motoren tændt.

Mobiltelefoner Mange mennesker har i dag en mobiltelefon. Folk taler i mobiltelefon i bilen, på cyklen, på gaden, på cafeteriet, i bussen o.s.v. Når man taler i mobiltelefon, skal man tænke på, at man ikke forstyrrer andre - både når telefonen ringer og når man taler. Det er f.eks. en uskreven regel, at man ikke taler i mobiltelefon i biografen, i teateret eller andre steder, hvor det kan forstyrre dem, der sidder ved siden af.

En 27-årig mand fortæller: „Jeg var i teateret med min datter på 4 år. Vi sad ved siden af en dame. Pludselig ringede hendes mobiltelefon. Hun talte i 5-10 minut­ter med høj stemme. Vi andre som sad tæt på hende, kunne ikke høre, hvad skuespille­ren sagde. Jeg blev sur, men sagde ikke noget. Vi var jo midt i et teaterstykke."

SÆRLIGE REGLER OM TELEFONER

1. Man spørger altid om lov til at låne en telefon, inden man bruger den.

2. Man låner kun telefonen til korte samta­ler og aldrig til udlandet.

3. Hvis man lover at ringe tilbage, skal man huske det.

4. Man taler ikke privat i arbejdstiden og undervisningstiden.

5. Man lader ikke en mobiltelefon ringe i undervisningstiden, på arbejdspladsen, i biografen, i teateret o.lign.

6. Hvis man taler i mobiltelefon offentlige steder, taler man stille uden at forstyrre.

7. Hvis man låner en telefon, tilbyder man at betale for samtalen.

8. Hvis man ringer op og skal have en læn­gere samtale, spørger man først, om man forstyrrer.

9. Man siger sit navn, når man tager tele­fonen. Det er ikke særlig høfligt at sige. „Hallo" eller „Ja".

10. Hvis man ringer forkert, siger man: „Und­skyld, det er forkert nummer".

35 i

Opgaver

OPGAVE A Læs 1 - 3 og fortæl, hvad A gør forkert, hvis han skal følge de uskrevne regler i Danmark.

1. A går ind i en bybus. Han står ved siden af en ung dame med en barnevogn. Han har en is i hånden og går hurtigt ind foran damen og tager den sidste plads i bussen. Mens han spi­ser sin is, tænder han for sin radio. Ved næste stoppested kommer en ældre dame ind i bus­sen. Hun har svært ved at stå. Men A bliver på sin plads.

2. A går ind i et tog. I hånden har han en ciga­ret og en øl. Han sætter sig i en ikke-ryger vogn. Han drikker sin øl færdig og ryger cigaret­ten. Da han er færdig med sin øl, rejser han sig og smider ølflasken ud af vinduet. Bagefter spi­ser han lidt chokolade. Affaldet lægger han på bordet. Ved næste station står han af.

3. A går en tur på strøget. Han møder sin sags­behandler. Han giver hånd og siger: „Hvordan går det? Og hvordan går det med din mand?" Så går han videre uden at vente på svar.

36

OPGAVE B Hvad skal du gøre, hvis du vil følge de uskrevne regler i Danmark?

1. Du sidder i et tog sammen med mange andre mennesker. Det er meget varmt. Du har lyst til at åbne vinduet. Hvad gør du?

2. Du sidder i en bybus. Du har et æble i tasken. Må du spise det?

3. Du sidder i et tog. Du har en sodavand med. Må du drikke den?

4. Du sidder i et tog. Du har noget affald i hånden. Hvor lægger du det?

5. Du sidder i en bus. Du har lyst til at høre musik. Du har en båndoptager med. Der er ikke høretelefoner til. Hvad gør du?

6. Du står på et cafeteria. Du har købt noget mad. Nu ser du, at der ikke er nogle ledige borde. Der er en ledig stol ved et bord, hvor der sidder en familie. Hvad gør du?

7. Du står og venter ved et rødt lys. En dame ser, at der ingen biler kommer. Hun går over for rødt lys. Hvad gør du?

OPGAVE C Hvad gør A forkert, hvis han vil følge de uskrev­ne regler i Danmark?

A smider en flaske ud af vinduet i et tog A spiser is i en bybus A rejser sig ikke for en ældre dame i bussen A slår sit barn A klasker en dame med kort kjole bagi A ryger en cigaret i bybussen A plukker en buket blomster i en privat have A går over gaden for rødt lys. Der er ingen biler.

Aftaler I Danmark er aftaler meget vigtige. Vi laver afta­ler på jobbet, i skolen, i institutioner, hos sags­behandleren, hos lægen, tandlægen o.s.v. Når vi laver aftaler, skal vi komme præcis - gerne lidt før.

Skoler og institutioner Hvis man har en aftale med en lærer om foræl­dremøde kl. 16.30, er det forkert at komme 16.45. Et kvarter betyder meget i en lærers tid. Læreren har f.eks. planlagt et kvarters snak med hver forælder, og hvis man kommer for sent, ødelægger det tidspunkterne for resten af dagen. Man skal også gå præcis. Hvis man har en tid kl. 16 - 16.15, skal man ikke snakke til klokken 16.30. Så er der andre familier, der skal vente. Det er mangel på respekt at komme for sent til aftaler. Det er mangel på respekt at blive i længere tid end aftalt. Den største mangel på respekt er, hvis man ikke kommer, når man har en aftale.

I vuggestuer, børnehaver og fritidshjem gælder det samme. Når institutionen lukker klokken 17, skal man hente barnet inden klokken 17. Pæda­gogen har selv fri og skal måske hente sit eget barn et andet sted. Så kan hun ikke passe bar­net en halv time ekstra. Det giver store proble­mer for hende. Når en institution lukker, skal barnet være hentet. Det er forældrenes ansvar.

39

Hos lægen og sagsbehandleren Det er ikke kun i skolen og institutioner, at man skal overholde aftaler. Alle steder er det vigtigt. Hvis man ikke kan overholde en aftale, må man ringe afbud hurtigst muligt. Hvis man har en af­tale med en læge, tandlæge eller sagsbehandler, skal man gerne ringe nogle timer før aftalen. Så har de en chance for at give den aftalte tid til en anden patient eller klient. Hvis man ikke kan komme, er det meget uhøfligt at blive væk. Man bruger en anden persons tid. Personen sidder og venter uden at kunne bruge tiden til noget fornuftigt.

At bestille tid Man skal altid bestille tid, før man går til læge. Man skal have en aftale. Man kan ikke bare komme og vente. Når man har en aftale hos lægen, er det vigtigt, at man kommer præcist. De fleste læger har cirka et kvarter til hver pati­ent. Hvis en patient kommer for sent, går læ­gens plan i stykker. Man kan dog ikke regne med at komme ind til lægen på det aftalte tids­punkt. En anden patient kan have nogle store problemer, som tager ekstra tid. Nogle gange kan man godt vente længe.

For sent Hvis man kommer for sent eller slet ikke kom­mer, er det vigtigt, at man har en god forklaring. Her taler vi om gode og dårlige undskyldninger. Dårlige undskyldninger er forklaringer, som vi ikke accepterer. Hvis man f.eks. er voksen og går i skole for at lære dansk, vil en dårlig und­skyldning være at sige: „Jeg havde travlt", „jeg ville hellere sove", „jeg fik gæster," eller „jeg skulle hjælpe en ven med at reparere en bil." Det er det samme som at sige: „Din undervis­ning er ikke vigtig. Jeg har ikke respekt for dit arbejde." En god undskyldning er en forklaring, som vi kan acceptere. Det kan f.eks. være, hvis

, man siger: „Jeg var syg," „min søn var syg," „jeg var på hospitalet", „min mor er død", „jeg kom for sent til bussen", eller „min bil ville ikke køre."

Tilfældige møder Aftaler er vigtigere end tilfældige møder. Hvis man f.eks. møder en ven på gaden, standser man ikke og taler længe med ham, hvis man har en aftale. Så siger man i stedet, at man har travlt, fordi man har en aftale. Det er ikke uhøf­ligt.

Gæstfri Det er også vigtigere at overholde aftaler end at være gæstfri. Hvis man f.eks. får besøg af en gæst uden aftale, og man har en aftale et andet sted i byen, er det aftalen, der er vigtigst. Gæsten må gå og komme igen en anden gang. Det vil nemlig være meget uhøfligt, hvis man kommer et kvarter for sent til en aftale, fordi man havde gæster.

REGLER OM AFTALER 1. Man kommer præcis til en aftale 2. Man går præcis fra en aftale, hvis der er

afsat en bestemt tid 3. Man melder afbud i god tid 4. Man bliver aldrig væk fra en aftale uden

afbud 5. Man bruger ikke dårlige undskyldninger for

at komme for sent eller for at blive væk

Opgaver

OPGAVE A Hvad gør A forkert i fortælling 1-4, hvis han vil følge de uskrevne regler i Danmark?

1. A har tre børn. De skal møde i skolen klokken otte. Klokken kvart i otte er de ikke færdige med at spise morgenmad. A siger, at de bare skal spise færdig. Alle tre børn kommer for sent i skole. Om eftermiddagen skal A hente børnene i fritidsordningen. Men han glemmer at komme. Klokken kvart over fem ringer telefonen. Det er fritidsordningen. De står med tre børn, som ikke er hentet. A forklarer , at han havde travlt med at hjælpe en ven. Han siger ikke undskyld.

2. A har en aftale hos sin sagsbehandler klokken 15. Han har gæster og kommer for sent. Han er først hos sagsbehandleren klokken 15.30. Sags­behandleren har kun fem minutter til at snakke med A i, for hun har en ny aftale klokken 15.30. A bliver meget vred og slår i bordet. Nu er han her. Nu vil han snakke om sine problemer.

3. A har ondt i hovedet. Han cykler hen til lægen og sætter sig i venteværelset.

4. A har ondt i maven. Han ringer til lægen og bestiller en tid klokken 14. Lidt efter har han ikke ondt mere. Han går ikke til læge.

41

OPGAVE B Hvad gør du, hvis du vil følge de uskrevne regler i Danmark?

1. Du skal til tandlæge klokken 12. Klokken 8 vågner du og er syg. Hvad gør du?

2. Du skal til forældremøde klokken 16. Du kom­mer for sent til bussen og er først på skolen klokken 16.10. Hvad gør du?

3. Dit barn er i vuggestue. Vuggestuen lukker klokken 16.30. Klokken 16.15 får du gæster. Hvad gør du?

4. Du har en aftale med din sagsbehandler klok­ken 15. Klokken 14.30 ringer din bror fra dit hjemland. Du vil gerne snakke med ham, men du kommer for sent til din aftale, hvis du taler mere end fem minutter. Hvad gør du?

5. Du skal til læge med din søn klokken 10. Klokken 9.30 ringer det på døren. Din nabo spørger, om du vil hjælpe med at bære nogle tunge ting op i lejligheden. Det tager et kvar­ter. Hvis du hjælper ham, kommer du for sent til lægen. Hvad gør du?

6. Du har en aftale med en pædagog klokken 16.30. I skal tale om dit barn. På vej til insti­tutionen går din bil i stykker. Den vil ikke køre. Du kan se, at du kommer for sent. Hvad gør du?

OPGAVE C Er det en god eller dårlig undskyldning ud fra de uskrevne regler i Danmark?

1. Jeg kom ikke, fordi jeg var træt. 2. Jeg kom ikke, fordi jeg havde travlt. 3. Jeg kom ikke, fordi jeg var syg. 4. Jeg kom ikke, fordi mit barn skulle på hospi­

talet. 5. Jeg kom ikke, fordi min kone skulle til læge. 6. Jeg kom ikke, fordi min mand skulle til tand­

læge. 7. Jeg kom for sent, fordi jeg ikke nåede bus­

sen. 8. Jeg kom for sent, fordi min bil ikke ville

køre. 9. Jeg kom for sent, fordi jeg fik gæster.

10. Jeg kom for sent, fordi jeg mødte en god ven.

11. Jeg kom for sent, fordi jeg skulle på biblio­teket.

12. Jeg kom for sent, fordi jeg skulle hjælpe en ven med at reparere en bil.

13. Jeg kom for sent, fordi jeg skulle hjælpe en mand, som faldt om på gaden.

14. Jeg kom for sent, fordi min søn faldt ned ad trappen og slog sig.

15. Jeg kom for sent, fordi jeg skulle hente en ven ved toget.

42

Børnene B^^HHHHil Antal børn De fleste danskere, der har børn, har 1-2 børn. Danskerne er ikke vant til at have store børne­flokke. Kun få familier har fire børn eller mere. Hvis en familie kommer med 5-6 børn, er det noget særligt. Det er noget, man taler om. Dan­skerne har ikke så mange børn, blandt andet fordi begge forældre arbejder ude. Børnene er i institution, og forældrene ville have for lidt tid til hvert barn, hvis de havde mange børn. Det er kun få kvinder, der er husmødre. Kun 6% af alle danske kvinder er husmødre. Det betyder, at langt de fleste kvinder arbejder, og at de fleste børn er i institution.

Piger og drenge I Danmark forsøger vi at behandle piger og drenge ens. I de fleste familier må drenge og piger de samme ting. I skoler og institutioner skal børnene hjælpe hinanden med at ordne praktiske ting. F.eks. skal de hente mælk og være dukse i klassen, rydde op og gøre rent efter en fest. I nogle familier klager pigerne sta­dig over, at drengene laver mindre i hjemmet end pigerne. Men i skoler og institutioner opdra­ger lærere og pædagoger dem ens. Både dren­ge og piger skal f.eks. lære at sy og strikke, lave mad, gøre rent og arbejde med træ.

43

At slå børn Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan forældre opdrager deres børn. Men de fleste er enige om at behandle piger og drenge ens. De er også enige om, at man ikke skal slå sine børn. Det er også forbudt. Man vil sjældent se voksne slå deres børn på offentlige steder. Hvis nogen slår eller sparker et barn, kan folk, der kommer forbi, godt finde på at blande sig. De blander sig, både fordi det er forbudt, og fordi de ikke kan lide, at man slår børn. Ellers blander danskerne sig ikke i opdragelsen af børn. Vi har ikke en kollektiv opdragelse. Vi respekterer ikke hvis andre forældre opdrager, skælder ud eller slår vores børn på en legeplads eller på gaden. Forældrene vil selv bestemme, hvor barnets grænse skal gå.

Regler om at slå 1. I 1921 blev det forbudt mænd at slå deres

koner 2. I 1962 blev det forbudt pædagoger at slå

børn i institutioner 3. I 1967 blev det forbudt lærere at slå ele­

verne 4. I 1997 blev det forbudt forældre at slå

deres børn

På restaurant og til fest Hvis man har børn med på restaurant, skal bør­nene opføre sig pænt. De fleste kan ikke lide mange urolige børn, når de f.eks. sidder og spi­ser. Her i Danmark opdrager vi ikke hinandens børn. Det betyder, at vi godt kan være meget irriterede på nogle børn uden at sige det. Børne­ne skal forstyrre meget, før vi blander os og beder børnene være stille. Det er forældrenes ansvar at opdrage børnene. Derfor venter vi længe med at sige noget. Vi forventer, at foræl­drene selv stopper børnenes larm.

Hvis man er inviteret til en fest alene, er det ikke velset, at man tager sine børn med. Så plejer man at få en barnepige til at passe børnene, mens man selv går i byen. Man tager kun sine børn med, hvis de er inviteret. Det gælder også, hvis der laves fællesture på skoler for voksne, i fritidsklubber eller andet.

Et barns fødsel Når et barn skal fødes, ved man normalt ikke, om det bliver en dreng eller en pige. De fleste siger, at det er lige meget, bare barnet er sundt og rask. I Danmark er det ene køn ikke bedre end det andet.

Når moren skal føde, tager hun normalt på hospitalet. Nogle føder også hjemme, men det er kun få. De fleste fædre er med til fødslen. De hjælper og støtter deres kone, mens hun føder. Jordemødrene er kvinder. Men hvis der kommer en læge under fødslen, kan det både være en mand og en kvinde.

Hvis kvinden føder sit første barn, bliver hun normalt på hospitalet i tre dage. Når hun ligger her sammen med barnet, kan man godt besøge hende. Det er dog altid en god ide at spørge hendes familie, om hun har lyst til besøg. Nogle kvinder synes, at det er hårdt at føde og har brug for ro i de første dage. Andre vil gerne have mange besøg og bliver glade, når de får gæster.

Hvis man besøger en kvinde, som har født, skal man komme i besøgstiden. De fleste har en gave med. Det kan være en buket blomster, lidt tøj eller legetøj til barnet. Men det skal ikke være blomster med jord. Det må man ikke have på et hospital. Hvis man er usikker på, om det er en god ide at besøge en person, som ligger på hospitalet, kan man vise sin venlighed ved at sende blomster eller et pænt postkort, hvor man ønsker tillykke.

Hvis man ikke besøger moren og barnet på hospitalet, kan man besøge dem i hjemmet. Det kan være hårdt for mange familier at komme hjem med en lille ny. Derfor spørger man altid først, om familien har lyst til et besøg. Hvis man kommer, er det en uskreven regel, at man kun er på besøg i kort tid f.eks. en halv time. Mor og barn har brug for at hvile sig. Hvis man kom­mer i hjemmet, har man normalt også en gave med til mor eller barn.

45

Fødselsdag Når barnet vokser op og kommer i vuggestue eller børnehave, holder de fleste børn fødselsdag i hjemmet. Man skriver en invitation til institutio­nen og så følger pædagogerne med børnene til hjemmet. Man plejer at holde festen i cirka to timer.

De fleste skolebørn holder fødselsdag for kam­meraterne. Det er en tradition, og det har ikke noget at gøre med religion. Normalt får barnet en invitation med hjem, og så skal man ringe og sige, om barnet kommer eller ej. Man skal altså også ringe, hvis barnet ikke kan komme og mel­de afbud. Det er meget uhøfligt ikke at svare på invitationen. I nogle invitationer, hvor hele klas­sen er inviteret, skriver forældrene, at man kun skal ringe, hvis barnet ikke kommer. Så behøver man selvfølgelig ikke at ringe, hvis barnet kom­mer. Hvis man kan sende barnet til fødselsdag hos kammeraterne, er det en god ide. Børnene leger og har det sjovt, og forældrene lærer bar­nets klassekammerater at kende. Børnene bliver en del af fællesskabet og kommer ikke udenfor. Det kan være svært for et barn aldrig at være med til disse fester. Fødselsdage er noget, børn taler meget om, og det kan være svært, hvis man aldrig selv holder fødselsdag og aldrig selv er med.

Børnene får normalt kage eller boller og soda­vand. Man har ikke gaver med, men mange vug gestuer og børnehaver laver tegninger til fød­selsdagsbarnet. Det er først, når børnene begyn der i skole, at de har penge eller gaver med. Det er normalt små gaver til 10 eller 20 kr. Hvis man holder fødselsdag for private venner og familie, får barnet normalt en gave, der er lidt dyrere - også når de er helt små. Festen for pri­vate venner og familie holder man aldrig samti­dig med festen for vuggestue og børnehave.

46

De uskrevne regler Når man inviterer i de små klasser, inviterer man alle børnene eller kun drenge- eller pigegruppen. Det er ikke velset at vælge nogle få ud og lade andre sidde tilbage uden invitation. Fødselsdage­ne giver klassesammenhold, og hvis de samme fem personer aldrig bliver inviteret, bliver de kede af det. Det er forskelligt, hvordan reglerne er i de forskellige klasser. Det aftaler man nor­malt på forældremøder.

Et par gange om året holder man disse foræl­dremøder. Her laver man blandt andet aftaler om fødselsdage. Hvis man ikke deltager i møderne, ved man ikke, hvad klassens aftaler er. En dreng i 1. klasse havde f.eks. nogle forældre, som aldrig kom til forældremøderne. De havde ikke hørt, at børnene skulle have en lille gave eller 10 kr. med til hver fødselsdag. Barnet kom hver gang til fest uden penge eller gave, mens alle de andre havde noget med. Det var først efter et år, at en forælder ringede og fortalte dem, at deres søn havde grædt, fordi han ikke havde noget med ligesom de andre.

Hvis man skal have en hel klasse i sit hjem, kan det være svært at finde ud af, hvad man skal lave. Man kan lave skattejagt, vise en film på videoen, lave sjove lege eller spille bold uden for. Hvis børnene er inviteret til fødselsdag efter skoletid, henter fødselsdagsbarnets forældre bør­nene. Så følges hele klassen hjem til barnet. Fra 1. klasse følger læreren ikke med. Forældrene må klare festen selv. Festen varer normalt nogle timer. På invitationen vil der stå, hvornår festen starter og slutter. Så er det vigtigt, at man hen­ter sit barn præcist. Hvis festen f.eks. slutter klokken 17, er det meget forkert først at komme kl. 17.30. Forældrene bliver urolige og skal måske lave andre ting. Måske skal de have gæster til aftensmad. Måske skal de i byen. Så kan de ikke samtidig passe et andet barn. Man kan heller ikke forvente, at forældre, som har 20 børn på besøg, kan følge børnene hjem. Det er forældrenes ansvar at hente deres eget barn, når

47

festen er slut. Når forældrene henter børnene, inviteres de nogle gange på en kop kaffe og et stykke kage. Hvis man har tid, siger man ja tak. Så lærer man de andre forældre og børn at ken­de, og man viser sit barn, at man er interesseret i at lære klassekammeraterne og de andre foræl­dre at kende.

Hvis man vælger ikke at holde barnets fødsels­dag, giver man i de små klasser sine børn slik eller kage med i klassen. Så deler barnet det ud. Nogle gange læser læreren en historie, og børnene synger en fødselsdagssang.

Kammerater De fleste børn i vuggestuer, børnehaver og sko­ler finder hurtigt kammerater, som de gerne vil besøge og have med hjem. Forældrene støtter det, fordi de ved, at børnene har brug for gode kammerater. Hvis man aldrig inviterer barnets kammerater med hjem eller lader sit barn besøge andre, kan barnet få det svært. Måske mister det sine kammerater. Det er derfor en god ide at lade sine børn få kammerater med hjem eller besøge nogen en gang imellem.

Når voksne kan lide børn Voksne, som er sammen med små børn, viser, at de kan lide dem ved at tale med dem og smile til dem. Når man ikke kender et barn så godt, tager man det ikke op og kysser det. Det er kun, hvis man kender barnet godt. Måske klapper man dem i stedet på hovedet. I nogle lande må man ikke røre andres hoved. Men i Danmark er det ikke forkert. Det er kærligt ment.

Ældre mennesker viser ofte, at de kan lide børn ved at give dem lidt slik eller penge - f.eks. fem eller ti kroner. De gør det for at være venlige, og fordi de godt kan lide barnet. Engang stod en ældre dame ved et busstoppested. Hun snakke­de lidt med en lille pige, og da damen skulle med bussen gav hun den lille pige nogle penge. Pigen blev meget glad, men faren sagde straks, at barnet skulle give damen pengene tilbage. Faren sagde vredt til damen, at han ikke var fat­tig, og at barnet ikke var tigger. Men sådan hav­de den ældre dame slet ikke tænkt på det. Hun

gav ikke pengene til barnet, fordi hun troede, at faren var fattig. Hun ville bare være venlig. Det er en venlighed i Danmark at give små børn en lille gave eller penge.

Sengetid Når børnene bliver 6-7 år, begynder de i børne­haveklasse. Her skal de møde klokken otte. Det er vigtigt, at barnet straks lærer at møde præcist. De fleste danske børn har faste senge­tider, fordi vi ved, at børnene skal møde tidligt næste morgen. Børnene må ikke være oppe sammen med de voksne til klokken 22 eller 23, for så er de for trætte til at stå op og gå i skole næste morgen. De fleste lægger børn på 6-10 år i seng mellem klokken 20 og 21. Så er man sik­ker på, at børnene får sovet godt og er friske i skolen næste dag. Det tidspunkt, hvor man lægger sine børn i seng, hedder „sengetid". Hvis man ikke har en fast sengetid og lader børnene være sent oppe, kan de have svært ved at følge med i skolen. De sidder og gaber og er trætte. Det er ikke godt for barnet, læreren og klasse­kammeraterne.

Opdragelse Jeg har tidligere nævnt, at danskerne ikke må slå deres børn. Det blev forbudt i 1997. Nogle er ligeglade med loven og slår alligevel, men de fleste lader være. Hvad gør de så i stedet? Bør­nene skal jo lære, hvad de må og ikke må. Mange taler med deres børn i stedet for. De prøver at forklare, hvorfor noget er godt, og noget er dårligt. De viser også børnene, hvordan

de skal opføre sig ved selv at opføre sig godt. Hvis en mor f.eks. mange gange rejser sig i bussen for en gammel dame, lærer barnet også at gøre det.

De fleste voksne danskere ser børnene, som personer, der har følelser, tanker og meninger. De lytter til børnene, viser dem respekt, og for­venter at børnene viser de voksne respekt. Den­ne opdragelse begynder, når barnet er helt lille. De fleste danskere mener, at børn godt kan lære noget om, hvordan man opfører sig meget tid­ligt. Forældrene stiller krav om, at de ikke tager af småkagerne uden at spørge, at de selv tager tøj på o.s.v. De taler med børnene om, hvad de må og ikke må, og lytter også til børnenes behov. Denne opdragelse betyder, at børnene også fortæller om deres følelser, tanker og meninger i børnehave og skole. De har måske en anden mening end læreren og siger det. Det betyder ikke, at de er uhøflige. De har bare lært, at det er okay at have sin egen mening. Danske børn lærer, at de må tænke, tro og mene, hvad de vil. Det er en af tankerne bag demokratiet.

49

En dansk lærer siger: "Jeg har indtryk af, at mange udlændinge ikke respekterer pædagoger og lærere. Måske synes de bare, at vi går og slapper af, mens børnene leger. Men sådan er det ikke. Det er rigtigt, at vi ikke råber op, slår i bordet og slår børnene. Vi vil ikke have bange børn. Vi vil have glade børn, der respekterer vores arbejde og lærer noget, fordi de har lyst."

Grænser Nogle synes, at de danske børn ikke får grænser nok. Men de fleste danske børn får grænser. De sættes bare ikke offentligt. Opdra­gelsen foregår i hjemmet, når andre ikke hører på det. Danskere slår ikke og skælder sjældent ud, når de er sammen med andre. De venter til de kommer hjem. Opdragelsen foregår altså i hjemmet. De få gange, hvor forældre skælder ud offentligt, vender andre sig og kigger. Det er, for­di det ikke er almindeligt.

Nogle unge må gå til fester til sent ud på nat­ten, de må drikke alkohol, ryge og gå i seng med andre. Men her skal man huske, at nogle unge ikke er alle unge. Mange danske forældre sætter nemlig grænser. De siger, hvornår børne­ne skal komme hjem efter en fest, og de fleste vil vide, hvor festen holdes. De siger, at børnene først må ryge og drikke, når de er 18 år, og de råder børnene til at vente med sex, til de er helt klar til det.

50

En dansk far siger om den frie opdragelse: "Mine børn er opdraget til frihed under ansvar. Da de var 15 år begyndte de at gå i byen om aftenen. Jeg vidste altid, hvor de var, og vi lavede en aftale om, hvornår de skulle være hjemme. Jeg tror, at de unge kan lide, at forældrene interesserer sig for dem og sætter grænser. Men jeg kontrollerer aldrig, hvad de laver, når de ikke er hjemme. Jeg viser dem tillid og tror på, at de er ærli­ge. Jeg tror kun, at unge får lyst til at lyve, hvis de møder mistillid."

Genstandsgrænsen for mænd = 21 g pr uge Genstandsgrænsen for kvinder = 14 g pr uge

Når de unge flytter De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mel­lem 18 og 22. Når man er flyttet, forventer for­ældrene, at de unge klarer sig selv. De unge for­venter også, at forældrene klarer sig selv. Nogle forældre hjælper de unge økonomisk, mens de uddanner sig. Men mange unge må tage arbej­de, mens de læser eller låne penge i banken. Det betyder ikke, at forældrene er ligeglade med de unge. De skal bare lære at klare sig selv. Når de unge er flyttet, bestemmer de unge selv. De ældre i Danmark bestemmer ikke over de unge. Det betyder altså også, at de unge selv bestem­mer, hvem de vil giftes med. For at finde ud af det har mange unge forskellige partnere, indtil de vælger den, de vil have. Unge under 18 kan dog ikke selv bestemme. Indtil de unge er 18 har forældrene ret til at bestemme over dem. Alt dette betyder ikke, at danskerne er ligeglade med deres familie. For de fleste danskere har familien en stor betydning. Man besøger hinan­den og deler glæder og sorger med hinanden.

Forældremøder Når man har børn i institution, bliver man et par gange om året indkaldt til forældremøde. Foræl­dremøder er møder, hvor alle forældre mødes med pædagogen og snakker om, hvordan det går i vuggestuen eller børnehaven. Det er vigtigt, at man deltager. Her kommer mange vigtige informationer, og man kan selv komme med ide­er til, hvordan institutionen kan blive bedre. Man kan også sige, hvis der er noget, man er util­freds med.

Forældresamtaler I alle institutioner er der også forældresamtaler. Forældresamtaler er samtaler mellem pædagoger og barnets forældre. Under forældresamtalerne taler man om barnet. Både forældre og pædagoger ønsker, at barnet skal have det godt. Der kan være nogle bestem­te ting, barnet har problemer med. Så er det vigtigt, at man taler om det. Hvis barnet f.eks. har problemer med at løbe, kan det måske få ekstra hjælp til gymnastik. Hvis det har proble­mer med at tale rigtigt, kan det få taleundervis­ning, og hvis det har problemer med at få kam­merater, kan man tale om, hvem barnet leger bedst med. Så kan pædagogerne gøre lidt ekstra for, at de to børn leger sammen, og forældrene kan invitere kammeraten med hjem.

51

Forældresamtaleme er et samarbejde mellem forældre og pædagoger og en hjælp til barnet. Det er vigtigt, at man kommer til den aftalte tid, og at man melder afbud og finder en anden dato, hvis man ikke kan komme. Hvis man ikke kommer til forældresamtaleme, vil mange tro, at man ikke er interesseret i sit barn.

Møder i skolen Når børnene kommer i skole, er der - som tidli­gere nævnt - også møder, man skal deltage i. Der er forældremøder et par gange om året. Her fortæller lærerne om undervisningen og eventuel­le problemer i klassen. Man taler om klasseture, lejrskole og fødselsdage. De fleste kommer til disse møder, da der er mange vigtige informatio­ner. Man lærer også lærerne og de andre foræl­dre at kende.

Et par gange om året er der forældresamtaler. Her taler forældrene med lærerne om, hvordan det går med barnet i skolen. Disse møder er også meget vigtige. Her kan man tale om, hvad der går godt og skidt. Hvis der er problemer, kan man tale om, hvordan de kan løses. Det er igen ønsket om samarbejde og ikke kritik, der er årsag til disse møder. Det er vigtigt, at forældre­ne selv kommer til disse møder. Det er ikke en god ide at sende en storebror eller storesøster, selv om de taler godt dansk.

52

En 23-årig udenlandsk mand fortæller selv, hvorfor han synes, at det er en dårlig ide, at sende søskende til forældresamtaler og møder. „Jeg har selv været den største af en søsken­deflok på ni. Jeg har i hele min skoletid været den, der blev sendt til møder på sko­len, fordi jeg var den, der talte bedst dansk i familien. Men jeg synes, at det har været en dårlig ide. Mine forældre har på den måde isoleret sig og ikke lært danskerne at kende. Hvis de havde gjort deres pligt - lært dansk og deltaget i alle ni børns klassefester, foræl­dremøder osv. havde de hurtigt lært dansker­ne at kende. Jeg blev familiens „far". Når der var forældre­møder, var det mig der fik skæld ud eller ros, når det gik mine søskende godt eller dårligt. Jeg skulle hente dem i børnehave og fritids­ordning. Jeg skulle tale med pædagogerne og lærerne og melde dem til fritidsaktiviteter. Jeg skulle hjælpe, når de blev drillet eller ikke kunne deres lektier. Det var alt sammen noget, mine forældre skulle have gjort. Men de kunne ikke meget dansk, og så skulle jeg gøre det hele. Hvis de havde lært sproget og danskerne at kende, kunne jeg have været barn uden sådan et stort ansvar. Jeg vil ger­ne sige til alle de voksne, der har børn i sko­ler og institutioner. Gå til møderne, tal med skolen, tal med pædagogerne, tal med jeres barn og lad jeres store børn være børn."

At tale dansk Når børnene starter i skolen, forventer man, at de kan tale dansk. De fleste udenlandske børn har da også være i institution, inden de starter i skole (60%), men de sidste 40% har svært ved at klare sig i skolestarten. Det er forældrenes ansvar, at barnet taler dansk, inden det starter i skolen. Selvfølgelig gør læreren alt for at lære barnet dansk, men hvis ikke forældrene tager nogle initiativer, hjælper det ikke.

En dansk pædagog fortæller: „ Vi fik en udenlandsk dreng på 5 år i børne­haven. Han kunne ikke et ord dansk, så det var svært for ham de første måneder i børne­haven. Jeg talte med hans far om problemet. Men han blev bare sur og sagde: „Du er dansker. Det er dit ansvar, at min søn lærer dansk." Jeg blev chokeret. Han ville ikke samarbejde. Han forstod ikke, at jeg ville tale med ham om, hvordan vi bedst kunne hjælpe hans søn."

Klassefester Et par gange om året kan der være klassefester, som forældrene arrangerer. I de små klasser del­tager både børn og forældre. Her har man mulighed for at møde de andre børn og forældre og få en god snak, måske lege eller danse og spise god mad sammen. Hvis man gerne vil have kontakt med barnets kammerater og bør­nenes forældre, skal man komme til disse fester.

Det er en uskreven regel, at alle der kan kom­me, kommer til disse klassefester. Hvis man ikke kommer, vil mange sige og tænke, at man ikke er interesseret i skolen og barnet. Når børnene bliver større holder de klassefesterne uden forældre.

Klassetur Alle klasser tager på klassetur med deres lærere. De fleste skoler tager på tur med børnene hvert andet år fra 1. klasse til 9. klasse. To lærere tager med, og man overnatter ude en eller flere nætter. Disse ture er vigtige for børnene. De har noget fælles, og det giver sammenhold. På ture­ne lærer børnene tit noget om Danmark og den

danske natur. De har det sjovt sammen og lærer hinanden at kende på en mere afslappet måde end i skolen. Det er en uskreven regel, at alle elever tager med,og at forældrene støtter børne­ne i at tage afsted. Børnene overnatter i to grupper. Pigerne sover sammen, og drengene sover sammen. Drengene og pigerne har også hver deres bad og toilet. Om dagen er pigerne og drengene sammen.

OPGAVE A Hvad gør A forkert i fortælling 1-5, hvis han vil følge de uskrevne regler i Danmark?

1. A er på cafeteria med sin kone. Han har fire børn. Børnene spiser hurtigt deres mad. Så begynder de at løbe rundt i cafeteriet og lege. Børnene råber højt, løber rundt mellem stolene og griner. A og hans kone siger ikke noget. De nyder deres mad.

2. A har en ven. Hans kone har lige født, og A tager sin kone og fire førn med hen på hospita­let for at besøge hende. Hun har født en pige. fi siger, at det ikke var så godt. Det var bedre med en dreng. Han har ikke nogen gave med til barnet eller moren. A bliver i to timer, mens bør­nene leger på stuen. Han snakker meget med sin ven og kun lidt med konen, som har født.

3. A har en søn på 8 år. Sønnen er inviteret til fødselsdag hos en klassekammerat. A siger, at hans søn ikke skal med. Han ringer ikke til klassekammeratens forældre. To dage efter S.U. dagen ringer forældrene og spørger, om A' s søn kommer. A's far siger ja. Men på fødselsdagen kommer han ikke.

4. A's datter er til fødselsdag hos en klassekam­merat. Festen er slut klokken 17. Klokken 17.30 er hun ikke blevet hentet. Hun sidder og venter og begynder at græde. Klokken 18 kommer A. Han siger ikke undskyld. Han siger, at han lige havde travlt.

5. A får et brev fra skolen. Her står, at han skal til forældresamtale klokken 16. A kan ikke kom­me klokken 16. Han kan først komme klokken 17. Klokken 17 står han i skolens lokale. Lære­ren er midt i en samtale med en anden forælder. A går ind i lokalet og siger, at det er hans tur. Læreren siger, at han skal gå udenfor og vente. Efter ti minutter kommer læreren ud og forklarer, at hun har aftaler med andre forældre til klokken 19. Han kan komme igen klokken 19.15. A bliver sur og går. Han vil ikke komme igen.

OPGAVE B Se fødselsdagsinvitationen side 46

1. Hvem har fødselsdag? 2. Hvem er inviteret? 3. Hvornår skal man komme til festen? 4. Hvornår er festen slut? 5. Hvem skal hente barnet?

OPGAVE C Se på indbydelsen til forældremødet side 47

1. Hvornår skal man komme? 2. Skal man have noget med? 3. Hvad skal man tale om? 4. Hvad hedder de lærere, som inviterer? 5. Hvor foregår det? 6. Hvilken klasse går børnene i?

OPGAVE D Se på invitationen til lejrskoletur side 53

Hvor ligger lejrskolen? Hvordan kommer børnene hen til lejrskolen? Hvad skal børnene have med? Hvornår skal børnene afsted? Hvor skal de mødes henne? Hvornår kommer de hjem?

OPGAVE E Hvad vil du gøre, hvis du skal følge de uskrevne regler i Danmark?

1. En god veninde har lige født på hospitalet. Du vil gerne besøge hende. Hvad gør du?

2. Du er på restaurant med dine fire børn. De er færdige med at spise og løber nu rundt og leger. De andre gæster sidder og spiser. Hvad gør du?

3. Du skal besøge en kvinde og hendes nyfødte barn i hjemmet. Hvor længe vil du blive?

4. Dit barn har fødselsdag. Du vil gerne invitere barnets klasse til en fest. Hvad gør du?

5. Dit barn har fødselsdag. Hele klassen kommer på besøg i eftermiddag. Hvad vil du gøre klar i hjemmet?

6. Dit barn er til fødselsdag hos en kammerat. Festen slutter klokken 17. Klokken er 17.10, og du har glemt at hente barnet. Hvad gør du?

7. Du sidder i et tog. En ældre mand taler med dit barn. Han kan godt lide hende. Han giver hende fem kroner. Hvad gør du?

8. Dit barn skal i skole næste dag klokken 8. Klokken er 22, og dit barn på 7 år er ikke gået i seng. Hvad gør du?

56

/ skole som voksen

Den danske undervisning De fleste udlændinge, som kommer til Danmark, skal i skole som voksne for at lære dansk. Det kan være svært efter mange års arbejde at sid­de i skolen igen. Og det kan være ekstra svært, fordi den danske undervisning ikke ligner den undervisning, man kender fra sit hjemland.

I Danmark er undervisningen et samarbejde mel­lem lærer og elev. Man skal ikke forvente, at læreren bestemmer det hele. Ofte vil hun spørge dig om, hvad du mener og har lyst til. Det er ikke, fordi hun er en dårlig lærer og ikke har ide­er selv. Det er, fordi det i Danmark er normalt, at man samarbejder med eleverne og lytter til deres mening. Eleverne har selv ansvar for, at de lærer noget, og derfor skal de selv have lov at påvirke undervisningen.

At komme til tiden I skolen for voksne gælder det samme som i folkeskolen, på arbejdet, hos lægen, hos sags­behandleren o.s.v.: Man kommer til tiden. Det er uhøfligt at komme for sent. Og det er meget uhøfligt, hvis man kommer midt i timen og begynder at hilse højt på alle de andre og snak­ke. Man sætter sig i stedet roligt ned i klassen og tager sine bøger frem. Man skal ikke vente,

57

at læreren hilser højt og venligt på én, når hun er midt i undervisningen. Et lille nik eller en hur­tig hilsen er ok.

En dansk sproglærer siger: „Jeg er som lærer blevet skuffet og ked af det mange gange. Nogle gange synes jeg, at jeg har lavet en ekstra god undervisning. Jeg har f.eks. arrangeret en tur til København. Jeg har ordnet billetter, lavet aftaler med museer o.s.v., og så kommer halvdelen af eleverne ikke, fordi de mener, at det er en fri­dag. De forstår ikke, at det er undervisning, og at det skal respekteres. De forstår ikke, at det er mangel på respekt for mig og mit arbejde."

En anden dansk sproglærer siger: „Jeg bliver vred, når nogle udlændinge døm­mer danskerne og vores levevis. De synes, at vi drikker for meget, er umoralske, er kolde og ikke har noget familiesammenhold. Men når jeg så prøver at forklare dem, hvordan her er, lytter de ikke. De har bare en fast negativ mening om os. Vi er forskellige. Alting er ikke sort og hvidt. Der er noget godt ved dansk kultur, og noget godt ved vore indvandreres kultur. Man må lytte til hinanden og lære af hinanden."

En tredje dansk sproglærer siger: "Jeg er sur over, at nogle af mine elever bare skifter skole uden at give besked og sige far­vel. De beholder skolens bøger, og jeg skal selv kontakte den tidligere elev for at få bøgerne tilbage og for at høre, om han eller hun kommer igen. Det er almindelig høflig­hed, hvis man skifter skole, at man giver besked, siger farvel og afleverer de bøger, man har lånt."

Respekt I skolen er det vigtigt, at man viser respekt for læreren og klassekammeraterne. Man kan vise sin lærer respekt ved at lytte til, hvad han eller hun siger. Det er meget uhøfligt, hvis man plud­selig begynder at tale højt med en kammerat midt i undervisningen. Det er også uhøfligt, hvis man lader sin mobiltelefon ringe midt i timen og begynder at tale i telefon.

Man taler ikke højt med kammeraterne, mens læreren taler. Det er mangel på respekt. Ikke kun mangel på respekt for læreren, men også for kammeraterne og det, man er ved at lære.

Hvis man skal have fri eller udebliver, er det uhøfligt, hvis man ikke beder om fri og forklarer, hvorfor man skal have fri. Det gælder også her, at dårlige undskyldninger ikke dur. F.eks. siger nogle: „Jeg kom ikke i skole i går, fordi jeg hav­de travlt." Eller: „Jeg skulle hjælpe en nabo,

58

hente øl i Tyskland, reparere min vens bil o.s.v." Det er mangel på respekt for undervisningen og læreren.

Nogle vil måske synes, at det er forkert, at man ikke skal hjælpe en nabo. Måske synes nogle, at danskerne ikke er hjælpsomme. Men danskerne har travlt. De passer deres aftaler og kommer i skole og på arbejde til tiden. I fritiden er de hjælpsomme. Men man vælger ikke at hjælpe en ven eller noget familie i skole- og arbejdstid. Hvis alle gjorde det, kunne det danske samfund ikke fungere. Hvis man bliver væk fra arbejde af sådanne årsager, bliver man fyret.

Et samarbejde Hvis man laver fejl, er det normalt, at læreren retter fejlen. Undervisningen er et samarbejde, og læreren skal vise, hvordan man kan gøre et arbejde bedre. Både ris og ros er en del af undervisningen, og når man går i en dansk skole for voksne, må man lære at acceptere, at man laver fejl. De fleste voksne danskere accepterer det, og mange går da også selv i skole som voksne f.eks. på aftenskole eller højskole. Der er stor respekt i Danmark for de mennesker, som ønsker at lære som voksne.

Når man forstyrrer Hvis man skal tale med en elev i en anden klas­se, venter man normalt til der er pause. Hvis det er meget vigtigt, kan man forsigtigt banke på og bede eleven gå udenfor. Det er meget uhøfligt, hvis man bare går ind og begynder at tale højt

til en anden midt i undervisningen. Hvis man for­styrrer en klasse midt i undervisningen, siger man „undskyld, jeg forstyrrer".

Kropsholdningen Kropsholdningen har også betydning for under­visningen. Den viser, om man har respekt for de andre og læreren. I Danmark er det høfligt at have øjenkontakt, når man taler til hinanden. Det gælder både mellem børn og voksne og mellem voksne. Hvis man kigger væk, når læreren taler til en, er man uhøflig. Når man modtager under­visning, kan man have armene på bordet og se på læreren. Det virker høfligt.

Når man sidder i en klasse, tager man overtøjet af. Hat, halstørklæde og jakke tager man af. Sko beholder man på. I de fleste klasser er det for­budt at ryge. Man venter til pausen med at ryge og går udenfor.

Invitationer Når man har en lærer eller sagsbehandler, får man mange gange en god kontakt. Det kan lig­ne et venskab. Men man skal huske, at læreren og sagsbehandleren har et job. Når de er færdi­ge med arbejdet, har de fri. Derfor viser man respekt ved at forlade lokalet, når læreren har fri. Hvis man har store problemer, som man vil tale med læreren om, er det selvfølgelig noget andet.

Det er ikke normalt i Danmark, at man inviterer en lærer på middag. Læreren har måske tre klasser med 12 elever i hver. Hun har ikke tid til at besøge alle sine elever. Hun har sin egen familie og sine venner. Hun er ikke uhøflig, hvis

hun siger nej tak til en invitation. Danskere invi­terer aldrig - eller meget sjældent - deres lærere på middag. Vi skelner meget mellem arbejde og fritid. Læreren har fri, når hun går hjem. Derfor vil det heller ikke være velset, hvis man besøger en lærer om aftenen, fordi man vil tale med ham eller hende. Hvis man har store problemer, som man ikke kan tale om i klassen, kan man dog godt ringe til sin lærer og få en snak eller aftale en tid, hvor man kan få en samtale i enerum.

Man giver normalt heller ikke gaver til sin lærer. Til afslutningen, når man er færdig med en eksa­men, når man skal skifte lærer, eller det er jul, samler nogle klasser penge sammen til en gave. Men alene - giver man ikke gaver.

Opgaver

OPGAVE A Fortæl hvad A gør forkert, hvis han vil følge de uskrevne regler i Danmark.

A går på sprogskole. Han lærer dansk. I dag har han sovet længe. Han kommer en halv time for sent. Han går ind i klassen og hilser højt på de andre elever. Han sætter sin taske hårdt på bor­det, mens han står op og finder bøgerne frem. Imens taler han med sin kammerat om en fest, de holdt i går. Læreren stopper undervisningen og venter på, at A bliver rolig. Efter et kvarter ringer A's mobiltelefon. Han tager telefonen og begynder at snakke. Læreren sender ham uden­for.

OPGAVE B Rollespil

1. A er syg. Han ringer til skolen og melder afbud. B er sekretær. Hun spørger, hvornår han skal møde, og hvad læreren hedder. Vælg to personer, som spiller rollerne.

2. A skal have fri i morgen. Han skal på hospita­let. Han beder læreren om fri. Vælg to personer, som spiller rollerne. A er elev, og B er lærer.

3. A vil gerne have fri i to dage. Han har travlt og skal hjælpe en nabo med at reparere en bil. Læreren siger nej. Vælg to personer, som spiller rollerne. A er elev, og B er lærer.

61

OPGAVE C Hvad skal du gøre, hvis du vil følge de uskrevne regler i Danmark?

1. Du sidder i klassen. Din mobiltelefon ringer.

2. Du kommer et kvarter for sent. Du kom for sent til bussen. Undervisningen er begyndt.

3. Du har lyst til en cigaret midt i undervisningen.

4. Du skal have fri i morgen, fordi din søn skal til læge.

5. Du vågner mandag morgen og er syg. Det er en normal skoledag.

6. Du vil gerne have fri i en uge, fordi du skal besøge nogle venner i en anden by.

62

Kropssprog • • • • • • To forskellige lande har ikke kun to forskellige sprog. De har også to forskellige kropssprog. Mange tror, at hvis de ikke kan sproget, kan de bare bruge kropssproget. Men man skal passe på. For det er ikke alt kropssprog, der betyder det samme i Danmark som i andre lande. I nog­le lande betyder en cirkel lavet med tommel og pegefinger, at noget er "okay" eller "godt". Det betyder det f.eks. i Danmark. I andre lande bety­der den samme cirkel, "du er dum." I Danmark er et direkte blik høfligt, når man taler til hinan­den. Det betyder, at man ønsker kontakt. I Japan betyder direkte øjenkontakt, at man ikke har respekt for den, man taler til. Og i Danmark betyder to krydsede fingre, at man ønsker andre "held og lykke". I Vietnam er det meget uhøfligt at vise kvinder krydsede fingre.

63

Ben og fødder Ansigtet - hvad betyder det?

Danskerne har ikke så mange regler om ben og 1. Rysten på hovedet = nej fødder. Det er uhøfligt, hvis man sidder med 2. Nikken = ja benene på bordet. Hvis man er sammen med 3. Biden i underlæben = jeg er usikker gode venner, kan nogle danskere dog godt sid- 4. Man rynker panden = man tænker de sådan. Det betyder ikke, at de er uhøflige. 5. Pegefinger ved tinding = en person eller Det betyder, at de slapper af og har det godt. noget er skørt

6. Tilbagekasten med hoved og smækken med Det er også uhøfligt at sidde med meget spredte tungen = det er en dum ide ben - især for kvinder. Når danskerne sidder 7. Kys på fingrene = noget er lækkert med fodsålerne frem eller benene over kors, er 8. Kys på fingrene, hvorefter hånden vendes det helt normalt og ikke uhøfligt. Mange steder væk fra ansigtet = jeg elsker dig kan man komme på arbejde og i skole med kor- 9. Blinken med et øje = vi har en hemmelighed, te bukser eller kjole, men på nogle arbejdsplad- eller man flirter ser er det ikke velset, at mænd kommer i korte 10. Løften øjenbryn = det er spændende. Er det bukser. rigtigt?

11. Tommel på næsen mens resten af fingrene stritter = man driller

12. Man gnider sig på hagen nedad = man tæn­ker n\/p>r nnnp>t

Det er uhøfligt i Danmark 1. at pille næse 2. at gabe uden at have hånden for munden 3. at bøvse 4. at smaske 5. at smække med tungen 6. at række tunge 7. at hoste uden at have hånden for mun­

den 8. at rense tænder med fingrene 9. at pudse næse uden at vende sig væk

fra andre 10. at spytte på gulvet

Hænder, skuldre, fingre og arme 1. Hurtigt løft med skuldre og måske hænderne

med håndfladen frem og ud til siden = det ved jeg ikke

2. Fingrene vifter med håndfladen frem = farvel eller goddag

3. Hånden vinker hen mod personen selv med fingrene opad - kom

4. Hånden vinker væk fra personen selv = gå væk

5. Pegefingeren vinker hen mod personen selv = kom

6. Pegefingeren lige frem, man peger på en person - det er dig, jeg mener

7. Pegefingeren op i vejret = jeg vil gerne sige noget

8. Knyttet hånd, som man bevæger = man er vred, man truer nogen

9. Rund cirkel med tommel og pegefinger = noget er godt eller okay

10. Man krydser fingrene foran sig = man ønsker held og lykke

11. Man krydser fingre bagpå = det er ikke rig­tigt, hvad jeg siger

12. Knips med fingrene = pludselig husker man noget

13. Tommelfinger op ad på en gade = jeg vil gerne op at køre

14. Tommelfinger op ad - det gik godt (f.eks. efter en eksamen)

15. Tommelfinger ned ad = det gik dårligt 16. Tommelfinger gnider mod pege og langfinger

= mange penge 17. Langemand opad, mens resten af fingrene

bøjes indad mod personens ansigt = skråt op, jeg er ligeglad (dette tegn er meget uhøfligt)

18. Tommelfinger mod øre, lillefinger mod mund = nogen taler i telefon

19. Klappen på en andens skulder - vi er ven­ner, eller du har klaret noget godt

20. Fingeren op for munden, mens man siger „shh" = vær stille

21 . Knyttet hånd slås mod bordet = jeg er vred 22. Fingrene trommer på bordet fra pegefinger til

lillefinger = jeg er utålmodig 23. Klap på kind og hoved = du er sød (bruges

til børn), eller man trøster både børn og voksne.

24. Berøring af arm og skulder = vi er venner, jeg vil have kontakt

25. Man rækker hånden frem = man vil hilse

66

Det er meget uhøfligt i Danmark 1. at pege på en fremmed et offentligt sted 2. at lave „skråt op" tegn 3. at true andre med knyttet hånd 4. ikke at tage en fremstrakt hånd 5. at tromme med fingrene på bordet og

vise, at man er utålmodig

Afstand Når man taler sammen, er det forskelligt, i hvil­ken afstand man står fra hinanden. Det afhæn­ger af, hvem man er, hvem man taler med, og hvilket land man kommer fra. F.eks. står arabere tættere på hinanden, når de taler, end englæn­dere gør. I Danmark vil de fleste danskere synes, at en arms længde eller lidt mere er passende afstand. Hvis man taler med en dansker, og han træder et skridt tilbage, betyder det, at han synes, at I står for tæt på hinanden. Så skal man ikke følge efter, men blive stående.

Grænser Der er en masse grænser mellem mennesker, som man ikke kan se. Hvis man f.eks. har et fælles bord, er der ingen skrevne regler om, hvordan man deler det. Men det vil være natur­ligt, at man deler det halvt. Ligesom der er uskrevne regler om, hvordan man deler et bord, er der også uskrevne regler om, hvordan man deler rum. F.eks. forventer lærere, at de har ro i pausen på deres lærerværelse, og at de har deres toilet for sig selv. Hvis eleven f.eks. sætter sig i en pause på lærerværelset, vil det ikke være velset. Eleven har nemlig overtrådt en uskreven regel. Sådan er det også på arbejds­pladser og andre steder. En masse bliver ikke sagt, men alle kender de uskrevne regler. Hvis man ved, at man står ved „en grænse", bør man banke på eller spørge om lov til at komme ind. Dette gælder f.eks. også, hvis en fremmed elev vil ind i en anden klasse og tale med en person.

Når grænsen bliver overskredet Hvis en dansker føler sin fysiske grænse over­skredet, kan han vise det ved at træde et skridt tilbage, trække hovedet tilbage, kigge væk eller gøre armen stiv, når han hilser. Man kan lægge mærke til disse signaler og respektere dem.

I bussen og toget bruger nogle deres tasker til at vise, at de gerne vil holde fysisk afstand. De sætter deres tasker på sædet og mener dermed ofte: „Jeg ønsker ikke, at der sætter sig nogen ved siden af mig." Hvis der er andre pladser, bør man respektere det. Hvis der ikke er andre pladser, har man ret til at bede personen om at flytte sine ting.

Der er fire afstande: 1. Den offentlige afstand, fra to meter og

mere 2. Den selskabelige afstand mellem 75 cm

og to meter 3. Den personlige afstand fra 25 cm til 75

cm (de fleste danskere kan bedst lide 75 cm)

4. Den intime afstand under 15 cm ( afstand til kærester,børn, ægtefælle, nær familie og nære venner)

Kropssprog som er uhøfligt i nogle lande, men ikke i Danmark 1. at sætte pegefingeren for munden og sige

„shh" 2. at vinke en person hen til sig med pegefinge­

ren 3. at sidde med fodsålerne frem mod andre 4. at klappe et barn på hovedet 5. at se andre direkte i øjnene 6. at krydse fingre foran kroppen

Kropssprog som er høfligt i nogle lande, men uhøfligt i Danmark 1. hovedet kastet tilbage, mens man smælder

med tungen 2. bøvsen ved bordet 3. smasken ved bordet 4. at stå meget tæt på en person og tale

Positivt eller negativt

Det virker negativt:

1. Et svagt håndtryk 2. En usikker eller svag stemme 3. En lukket kropsholdning 4. Ingen øjenkontakt 5. Et surt eller lukket ansigt

At vise følelser Danskerne bruger ikke så store armbevægelser. De giver heller ikke så meget udtryk for vrede. Der skal meget til, før en dansker eksploderer i vrede og råber højt eller truer. F.eks. så en dansk mand på 34 år en udlænding på et post­hus, som ikke kunne få kontakt til udlandet gen­nem telefonen. Han skældte personalet ud og pludselig sagde han: „I will kill you". Damen blev meget forskrækket. For sådan noget truer man ikke med i Danmark. Det er stærke ord, og dan­skerne forventer, at man mener det.

Danskerne viser ikke deres følelser så tydeligt ved kropssprog og stemme. Det betyder ikke, at de ikke har følelser. De har bare lært, at man offentligt holder følelser tilbage. Følelserne er der, og de har også kropssprog til at vise det. De viser det mest sammen med nære venner og familie i hjemmet. Det er kun få, som viser følel-

Det virker positivt:

Et fast håndtryk En sikker og tydelig stemme En åben kropsholdning God øjenkontakt Et smil og et åbent ansigt

68

ser, når de er på et offentligt sted. Det kan være svært at forstå danskerne, fordi man således ikke ved, hvad de tænker og føler. Man kan spørge, eller man kan vente, til man er blevet gode venner. Men man skal ikke tro, at de ikke føler noget.

Her er et eksempel på en dansk lærer, som ikke viste sine følelser:

En kvindelig lærer fortæller: Jeg havde på et tidspunkt en elev i min klas­se, som ikke ville svare, når jeg stillede ham et spørgsmål. Han var meget uhøflig, og til sidst bad jeg ham forlade klassen. Det ville han ikke. Så bad jeg de andre elever om at gå ud, så jeg kunne tale med ham alene. Han talte meget hårdt til mig og begyndte at true mig. Jeg blev bange og begyndte at græde. Jeg havde holdt mine følelser tilbage, men nu kunne jeg ikke mere. Så skiftede min elev i samme sekund. Han sagde undskyld og blev meget ked af det. Så sagde han: „Jeg troede ikke, danskere følte noget. Jeg troede, at I alle var kolde." Han havde slet ikke set, hvor vred og ked af det jeg var, og hvor bange jeg var. Fordi jeg talte pænt og høfligt til ham, troede han, at jeg ingen følel­ser havde."

En 54-årig udenlandsk kvinde siger: Jeg kan godt lide den danske frihed. Men jeg kan ikke lide, at danskerne tænker så meget på sig selv, og at de ikke viser deres følelser. Danskerne er ikke sammen om deres følelser. De græder og skælder ud alene. Vi græder sammen. Danskerne er ikke meget sammen. De inviterer ikke deres naboer ind. I mit hjemland inviterede man nogle gange en hel landsby med til bryllup. Her i Danmark ved naboen ikke engang, når man skal giftes. Måske hilser man ikke engang på sin nabo, fordi man ikke ved, hvem det er. Man går jo ikke ind og ringer på og præsenterer sig, når man flytter ind. Nogle er måske venlige og siger velkommen, når man møder dem på trappen. Men man inviterer ikke hinanden ind. Jeg synes, at danskerne mangler sammen­hold. Jeg kender kun et sted, hvor danskerne holder sammen. Det er når de spiller eller ser fodbold. Hvorfor viser danskerne så mange følelser her, når de ikke viser dem i hverda­gen? Det forstår jeg ikke. Jeg tror, at mange danskere er ensomme. De taler bare ikke om det. De har svært ved at tale om deres følel­ser. Jeg ser ofte, at de skal drikke sig fulde, før de taler om vigtige ting. Og når folk er fulde, har jeg ikke lyst til at tale med dem.

Kroppen lyver ikke Man kan se på kropssproget, hvordan folk har det. Hvis nogen f.eks. siger, at de er glade, mens de ser kede ud af det, tror vi dem ikke. Det er kropssproget, vi stoler på. Selv om man ikke taler samme sprog, kan man på kropssproget altid se, om folk er vrede, glade eller kede af det. Det udtrykkes nemlig ens uan­set, hvor man kommer fra. Når man er glad, smiler eller griner man. Når man er vred, råber man, smider med ting eller bevæger armene meget. Når man er ked af det, er ansigtet lukket, man ser ned, og måske græ­der man. Forskellen på danskerne og folk fra mere varme lande er bare, at danskerne ikke viser følelserne så ofte og så tydeligt.

Berøring En del af kropssproget er berøring. Berøring kan let misforstås. Hvis man er usikker, er det bedst at lade være med at røre ved hinanden. Dan­skernes grænser for berøring går ved armen og skulderen. Man kan godt venskabeligt slå hinan­den på ryggen, røre den anden på skulderen eller armen. Men hvis man aer hinanden på kin­den, holder i hånd eller lægger hånden på låret, vil mange forstå det seksuelt. Kindkys og knus bruges ikke, hvis man kun kender hinanden lidt.

Det er en uskreven regel, at man ikke rører en person imod dennes vilje. En ung, flot pige med kort kjole har ret til at bestemme over sin egen krop. Hvis hun skubber én væk eller bliver vred, skal man respektere det.

70

Hvis I vil læse mere om kropssprog, og hvordan det virker på andre, kan I læse om det i min bog: „Hvad mener du?" under kapitlet „At sige sin mening". Her er også mange øvelser, I kan lave sammen.

En amerikansk undersøgelse siger, at vi sender vores mening ud:

7% gennem ord 38% gennem stemmen 55% gennem kropssproget

Derfor er det vigtigt, at man ikke kun kan tale dansk, men også ved, hvordan kropssproget kan betyde forskelligt alt efter, hvilket land man kom­mer fra. Det er vigtigt, når man bor i Danmark at kende det danske kropssprog.

OPGAVE D Se på de forskellige fotos s. 65 og 66. Hvad tror I, han udtrykker med kroppen?

OPGAVE A Brug dit kropssprog

Hvordan viser du vrede med kroppen uden at sige noget? Hvordan viser du sorg med kroppen uden at sige noget? Hvordan viser du glæde med kroppen uden at sige noget? Gør I det alle ens uanset, hvor I kommer fra?

OPGAVE B Vis, hvordan man med kroppen kan udtrykke „kom" på forskellig måde. Hvad er høfligt og uhøfligt i dit hjemland? Hvad er høfligt i Dan­mark?

OPGAVE C Sæt jer sammen i grupper på 4 - 6 personer. Der skal gerne være nogle fra forskellige lande i hver gruppe. Se på punkterne under „Ben og fødder", „Ansigtet" og „Hænder, fingre, skuldre og arme". Fortæl hinanden om kropssproget i jeres hjemlande betyder det samme, som beskrevet under punkterne.

Opgaver

71

Kontakt med • • • • • • • • danskerne

Når udlændinge har boet i Danmark et stykke tid, stiller de fleste spørgsmålet: „Hvordan får jeg kontakt med danskerne?" De ser danskerne på gaderne, i butikkerne, i busserne og togene. De møder behandlere, pædagoger og lærere, som har kontakt med dem i arbejdstiden, men privat kender de dem ikke. De møder naboer og bør­nenes forældre. Men hvordan kommer de i kon­takt med dem?

Naboer De fleste udlændinge kommer fra lande, hvor man kender sin nabo godt. Man går måske ud og ind ad hinandens hus, man drikker en kop kaffe sammen, låner ting af hinanden og kender hinanden godt. Når man har boet i Danmark et stykke tid, vil mange opdage, at sådan gør de fleste danskere ikke. Hvis man f.eks. bor i en lejlighed i et stort boligkompleks, kan man godt bo i en opgang uden at kende hinanden. De fle­ste hilser bare på hinanden.

Hvis man gerne vil i kontakt med sine naboer, kan man starte med at hilse på hinanden. Det kan godt være, at nogen går forbi uden at hilse. Måske ved de ikke, hvem man er, men så kan man fortælle, at man bor i samme opgang. Det er normalt, at man hilser på sine naboer. Men man skal ikke sige: „Hej, hvordan går det?"

- 7 0

samtidig med, at man går videre. Man skal huske, at det betyder, at man har tid til at snak­ke og gerne vil stoppe op lidt og høre, hvad den anden har at sige. Det gør man ikke med en nabo, man ikke kender.

En 30-årig udenlandsk kvinde siger: „Nogle af de danske boliger ligner fængsler. Man skulle tro, at danskerne sad i fængsel og aldrig kom ud. Vi taler ikke sammen, og vi ser sjældent hinanden. Mine danske naboer har altid travlt, og de er ikke meget hjemme. Der gik et halvt år, inden jeg havde hilst på dem begge. Jeg tror, at danskerne godt kan lide at være alene".

En 22-årig udenlandsk mand siger: „Jeg hører ofte mine venner sige, at det er svært at komme i kontakt med danskerne. Men jeg tror, at de siger det, fordi de ikke ved, hvordan de skal få kontakt. De gør ikke nok for det. Man skal selv gøre noget. Man skal komme de steder og i de foreninger, hvor danskerne kommer. Hvis man bor i et område, hvor der kun er udlændinge, og ikke opsøger danskerne, får man selvfølgelig ingen kontakt. Jeg valgte selv at flytte ud blandt danskerne. Jeg flyttede på et kollegie, hvor jeg er sammen med danskere hver dag. Vi deler køkken, toilet og bad. Når man bor sammen med danskerne, er de ikke svære at komme i kontakt med. Vi støtter og hjælper hinanden. Hvis jeg har et problem, banker jeg bare på en af mine danske venners dør. Jeg ved, at alle vil hjælpe mig, hvis jeg spørger. Men man skal også spørge. Danskerne ven­ter, til man har spurgt. Før hjælper de ikke. Hvis du ikke selv kontakter dem, lader de dig være. Men det er ikke fordi, de er kolde. Jeg tror, at det er usikkerhed. Hvis man vil have kontakt med danskerne, skal man huske tre ting: Man skal lære deres sprog. Man skal tage en uddannelse, så man kan forstå dan­skerne og samfundet. Man skal selv kontakte dem".

Fester Nogle naboer holder gadefest en gang om året for at lære hinanden at kende. Andre holder en fest for deres opgang.

Hvis man har lyst, vil det være fint at ringe på hos de nærmeste naboer og invitere på kaffe og kager. Det er også okay at låne ting af sin nabo - sukker, æg eller andet. Men de fleste danskere kan ikke lide, hvis man kommer og låner for tit. Man kan også holde en fest i opgangen. Man kan invitere alle i opgangen til kaffe i lejligheden og bage en kage fra sit hjemland. Måske kom­mer der kun nogle få, men så kan man lære dem at kende.

Legepladser Hvis man gerne vil lære naboer at kende, kan man sætte sig ved legepladserne. Når børnene leger, kommer de voksne tit i kontakt med hin­anden, når de sidder og kigger på børnene. Når børnene leger sammen, er der stor chance for, at man lærer forældrene at kende. Man kan lade børnene lege sammen i hjemmet. Når man så henter sit barn, kan man få en lille snak og måske en kop kaffe.

På ferie Hvis man skal på ferie eller på weekend, er det meget normalt, at man beder sine naboer om at se efter sin bolig. Man giver dem nøglen. Så henter de posten, vander blomster og holder øje med indbrudstyve. Hvis man har gjort hinanden sådan en tjeneste, har man ofte en hilsen med

som tak for hjælpen. Det kan være en flaske vin, en æske chokolade eller en blomst. Hvis man hører naboerne skal på ferie, og man ved, at man er hjemme, kan man selv tilbyde at se efter boligen. Det vil ofte glæde dem.

Hjælpsomhed Hvis man vil lære hinanden at kende, er hjælp­somhed godt. Hvis man f.eks. møder naboen, som har problemer med at starte sin bil eller problemer med vasketøjet, kan man tilbyde sin hjælp. Ofte lærer man hinanden at kende, når man hjælper hinanden.

Offentlige steder Ved busstoppesteder, i bussen, i toget, i super­markedet, på biblioteket møder man også dan­skerne. De fleste siger ikke så meget til hinan­den, hvis de ikke kender hinanden. De har måske haft en lang arbejdsdag, skal købe ind, hente børn og har nok at tænke på. Det er oftest ældre mennesker, der har tid til at snakke lidt. De er pensionister og har som regel ikke så travlt. Hvis man får kontakt med nogen på et offentligt sted, kan man holde samtalen i gang ved at bruge åbne spørgsmål. Det er spørgsmål, som man ikke bare kan svare ja eller nej på. Man kan bruge ord som "hvorfor, hvor, hvad, hvem og hvordan". Alle disse ord åbner op for en samtale. Men man skal selvfølgelig ikke stille en masse spørgsmål til en person, som ikke har lyst til at snakke. Hvis personen kigger væk, svarer kort, tager en avis eller en bog frem, er det bedst at tie stille. Det er normalt en måde at

75

sige på, at man ikke har lyst til at snakke. Hvis ældre mennesker vil i kontakt én, vil de ofte starte med at tale om vejret. Så kan man fort­sætte samtalen ved at fortælle om vejret i sit hjemland.

Hvis man ofte står ved det samme busstop­pested og møder samme person flere gange, er det høfligt at smile til hinanden. Hermed viser man, at man har genkendt hinanden. Senere kan man hilse, og til sidst siger man måske et par venlige ord til hinanden. Man præsenterer sig ikke, man taler bare lidt sammen. Hvis man gør det, kan det faktisk blive til et venskab.

Misforståelser Hvis man ikke taler så godt dansk, kan der ske misforståelser under samtalen. Derfor skal man hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt, hvis man er usikker på, om man har misforstået hinanden. Mange - både danskere og udlændinge - bruger at sige "ja,ja", hvis de ikke helt forstår hianden for at få den anden til at stoppe samtalen. Man skal huske, at fordi nogle siger "ja,ja" betyder det ikke altid, at bud­skabet er nået. Måske er den, der lytter, bare høflig og vil ikke sige, at han ikke forstår.

Hvis man har svært ved at tale sammen, kan det nogle gange være rart at lave noget sam­men, hvor man ikke bruger sproget så meget. Det er altid rart at grine sammen, og hvis man har børn, kan man lave lege sammen med dem.

Men man skal passe på med at fortælle sjove historier. Forskellige lande har forskellig humor, og det er ofte svært at forstå, når de andre gri­ner.

En 40-årig udenlandsk mand siger: „Hvis man vil integreres i Danmark, er det vigtigste, at man lærer sproget. Derefter at man får en god uddannelse og bor blandt danskerne, og til sidst at man lærer dansker­nes regler og normer at kende. I lang tid kendte jeg ikke de uskrevne regler og jeg oplevede mange misforståelser. Man skal vide, hvad der er godt og høfligt i Danmark. Man skal vide, hvad der forventes".

En 20-årig udenlandsk mand siger: „Man skal yde meget, hvis man vil i kontakt med danskerne. Man skal ikke bare blive hjemme. Man skal ud og møde dem. Under­visning i skolen er ikke nok. Det hjælper ikke, at vi lærer om danskerne og lærer dansk, hvis vi ikke møder dem. Jeg går selv på aftenskole, til sport og kulturelle arrangemen­ter. Man bliver venner med danskerne der, fordi vi har noget fælles. Hvis man bliver hjemme, har man intet fælles og så bliver man aldrig venner med danskerne".

76

Børnene Når de vokser op, fortsætter de i foreningerne. I vuggestuer, børnehaver og skoler kommer der Man kan se af nedenstående statistik, hvad mange forældre. Her er der en god chance for danske mænd og kvinder deltager i. at få en snak. Nogle vælger at sende større søskende for at hente børnene. Så mister de chancen for kontakt til skolen, børnene og foræl­drene. Det er her, danskerne bl.a. får kontakt med hinanden. Gennem børnene lærer de voks­ne hinanden at kende, og nogle bliver venner. Forældrene drikker måske en kop kaffe sammen, tager på tur med børnene, passer hinandens børn o.s.v. Men det er kun noget, der sker, hvis man møder op og blander sig med forældrene. Ellers kommer man hurtigt udenfor. En god start kan være at holde børnefødselsdag i hjemmet og så invitere forældrene på et stykke kage, når de kommer. Her kan man så lære hinanden at kende.

Foreninger Et andet sted man kan møde danskerne og få kontakt, er i de danske foreninger. Danskerne bruger en stor del af deres fritid i en eller flere foreninger. Hvis man slår op i telefon­bogen under foreninger, kan man vælge nogle foreninger, som man har interesse for. Så kan man få informationsmateriale eller møde op et par gange og se, hvad der foregår. I en sådan forening har man chancen for at samarbejde med danskerne og lære dem at kende. Idrætsforeninger er populære. Her dyrker man mange former for sport. Mange danskere er medlem af idrætsforeninger helt fra de er små. Børn går til svømning, fodbold eller gymnastik.

Arrangementer i byen Hvis man ikke har lyst til at melde sig i en fore­ning, kan man se i den lokale avis eller byens ugeavis. Her står, hvad der sker i byen i løbet af ugen. Der er gratis arrangementer, og mange danskere kommer til dem.

Mange danske kirker tilbyder udlændinge at mødes i kirken med danskerne. Det er ikke et krav, at man er kristen. Man kan komme med den religion, man har. Man taler sammen, ser film, tager på tur, danser, hører musik, spiser sammen o.s.v. Der er også familiegrupper, hvor man mødes med andre familier og sommerlejr, hvor mange familier tager på ferie sammen. Her vil man møde mange venlige og åbne danskere.

En udenlandsk mand, som har boet i Danmark i mange år siger: „Hvis man gerne vil have danske venner, skal man lære dansk og bo der, hvor danskerne bor. Man skal komme der, hvor danskerne kommer i deres fritid. Og så skal man huske at danskerne ikke er uvenlige, bare fordi de er længe om at invitere en med hjem. De er lige så langsomme til at komme i kontakt med hinanden. Der går lang tid, fra man har mødt en dansker, til man kan sige, at man har et venskab. Danskerne er ikke så hurtige".

Ældre folk med kort skolegang Ved forskellige interviews viser det sig, at de fle­ste negative holdninger ti! indvandrere kommer fra ældre over 60 år og folk med kort skolegang. Jo mere skolegang, jo mere accept af udlændin­ge. Det er den opdragende, oplysende skole­gang, der har betydning her. Det viser sig også, at folks viden om udlændinge mest kommer fra fjernsyn, radio og aviser. Der er ikke mange dan­skere, der har tæt kontakt med udlændinge i deres privatliv. De har mest kontakt med den nære familie - børn, forældre, bedsteforældre og søskende.

Blandt en gruppe danskere der blev interviewet om deres kontakt med udlændinge i hverdagen, svarede de:

6% var på hilsefod 23% havde ingen kontakt 40% var uden mulighed for at møde

udlændinge i hverdagen 15% havde nær kontakt (heraf var de fleste

behandlere, pædagoger, lærere o.lign.) 3% havde tæt kontakt og omgikkes

udlændinge privat 14% talte nogle gange med en udlænding

Opgaver

OPGAVE A Læs annoncerne s. 78. Find en annonce, som interesserer dig.

1. Hvad foregår der? 2. Hvor foregår det? 3. Hvornår foregår det? 4. Kan man ringe og få flere oplysninger?

OPGAVE B Find en avis fra denne uge. Læs annoncer med arrangementer i byen. Vælg nogle annoncer, der interesserer jer. Kan I tage til nogle arrangemen­ter sammen? Tag evt. til forskellige arrangemen­ter og fortæl bagefter i klassen om, hvordan det var.

79

OPGAVE C Se på statistikken side 77. Hvad laver danskerne i fritiden?

1. Hvad dyrker mændene mest? 2. Hvad dyrker kvinderne mest?

OPGAVE D 1. Dyrker du sport sammen med danskere?

Hvorfor/hvorfor ikke? 2. Er du med i en dansk forening? Hvis ja, hvil­

ken? 3. Hvad laver du i din fritid? 4. Laver du noget i din fritid, hvor du er sam­

men med danskere? 5. Nævn tre foreninger, du synes lyder spæn­

dende.

80

Afslutning Man skal ikke handle, præcist som de uskrevne regler siger, fordi man kender dem. Selv om danskerne kender de uskrevne regler, er det jo heller ikke alle, der følger dem. Men når man kender de uskrevne regler og ved, hvad der er høfligt og uhøfligt, har man mulighed for at vælge. Og hvis der opstår nogle misforståelser, forstår man bedre hvorfor.

Det er ens eget valg, hvor meget man vil være "dansker", når man er ude blandt andre. Man må vælge sin egen måde at gøre tingene på. Efter nogle år i Danmark vil mange nok ende et tredje sted. Man gør ikke, som man gjorde i sit hjemland. Man gør heller ikke som danskerne gør. Man ender et tredje sted og blander de uskrevne regler fra begge lande.

81

Litteraturliste

Bøger „Vær så venlig" af Eva Bendix „Skik og brug" af Else Marie Kofoed „Kropssprog" af Samy Molcho „Parlørdansk" af Kirsten Ahlburg „Hvad mener du?" af Kirsten Ahlburg „Takt og nye toner" af Inge Correll „Rig på viden - en guide i international skik og brug" af Roger Axtell „Selskabslivets ABC" af Inge Correll „Længe leve gode manerer" af Laurie Graham „Integration - hvad er det?" af Inge Babikian „Tidens takt og tone" af Inge Wolff „Os og dem - gensidig tilpasning" af Mai Heide Ottosen „Sådan er danskerne" af Reddy G. Prakash „Racisme på dansk" af Jacques Blum „Jeg vil ikke være en simpel fremmedarbejder" af Mehmed Necef „Opdag Danmark" af Det danske Kulturinstitut „Det flerkulturelle Danmark" af Ole Hammer „En gang perker" af Shahid Qader „Stemmer i et grænseland" af Flemming Røgilds „Succes med jobsøgning for udlændinge" af Per Holm Pedersen „Barrierebrud" af Per Straarup Søndergaard „Kurdere i Danmark" af Peter Bejder „Palæstinensere i Danmark" af Peter Bejder „Pakistanere i Danmark" af Peter Bejder

82

„Somaliere i Danmark" af Peter Bejder „Flygtninge, sandheden og andre gåder" af Ann-Belinda Preis „Ære og Skam" af Naser Khader

Artikler „Danskerne tager det ikke så tungt" „Her kan man møde dronningen på gaden' „Svært at komme tæt på danskerne" „Det værste er smålighed og kedsomhed" „Højt oppe i umage sko" „Glimt fra bordskikkens historie" „Vi der gør det godt, skal være positive rollemodeller" „Min islamiske tro undertrykker mig ikke" „Vi giver dem ikke en chance" „Jabbar åbner døre til foreningslivet" „Indvandrerfamilier skal lære om dansk opdragelse" „Den gode tone spilles igen" „Jeg vil være den bedste" „Skolepiger tvunget til at lægge tørklæder" „Dansker - hvad er du bange for?" „Missionær blandt muslimer" „Mellem opgør og tilpasning"

Diverse „Facet" blade

Tak skal du ha' Kirsten Ahlburg

© Special-pædagogisk forlag

1. udg. 3. oplag 2001 Tryk: Special-Trykkeriet, Viborg a-s

Layout: Torben Madsen Fotos: DefoSign, Vildbjerg

Forlagsredaktion: Torben Thuesen

ISBN 87 7399 558 4

Tak skal du ha' er udgivet med støtte fra Undervisningsministeriet.

Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog er kun tilladt i henhold til

gældende regler om ophavsret og overenskomst mellem Undervisningsministeriet og COPY-Dan.

84