talentindsats: - hvorfor, hvem og hvordan? · den danske ordbog •talent •1. ... (abc-model)...
TRANSCRIPT
TALENTINDSATS: - hvorfor, hvem og hvordan?
Af Uffe Sveegaard
Disposition
• Talentbegrebet – historisk, etymologisk
• Talentindsatsen – pol. baggrund og definition
• Opgør med hidtidig holdning
• Det kloge barn møder skolen
• Talentinitiativer – definition og indsats
• ScienceTalenter
• Talenttyper
• Motivation og miljø
Talent – den betroede værdi
• Vægt, lod; møntenhed
• Ordet talent stammer fra Jesu lignelse fra Mat-thæusevangeliet. Her er talenter en håndfuld betroede sølvmønter. En gave, som man er givet.
• 2 tjenere handler med pengene, fordobler summen og får ros + yderligere betroelse.
• 1 tjener graver talentet ned, bliver skoset og får frataget sit talent.
Talent forpligter
• »Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har«.
• Morale: Man skal bruge det, man har fået, livet, evner, talenterne, altså sætte det i omløb, investere og give ud frem for frygtsomt at puge sammen i den tro, at sådan sikrer man sig (som farisæerne).
• Matthæus-effekten
DEN DANSKE ORDBOG
• Talent
• 1. særlig (medfødt eller opøvet) evne eller begavelse inden for et bestemt område
Baggrund for talentindsatsen
• Globaliseringsråd
• Vækstforum
• Dansk konkurrencedygtighed op på internationalt niveau
• Satse på de dygtigste
UVM: Holdningsændring
• Undervisningsministeriet nedsatte i 2004 en arbejdsgruppe, der skulle undersøge indsatsen for de dygtigste elever:
• Ingen indsats
• Udbredt modstand
• Anbefaling: positiv holdningsændring
Rationale
UVM besluttede herefter, at gå i gang med talentindsatsen ud fra følgende rationale:
1. Sikre Danmarks konkurrencedygtighed i et globaliseret vidensamfund
2. Uforløste talenter trives dårligt
3. Talent smitter
Opgør med hidtidige holdning
• Kloge børn keder sig aldrig
• De kloge børn skal nok klare sig
• Men,
- hvad sker der når det kloge barn møder skolen?
Det kloge barn møder skolen
• Barnet møder i skolen med en særlig kompetence
↓
• Denne ignoreres eller mødes med manglende udfordringer
↓
• Opgaver i tilknytning til kompetencen løses refleksmæssigt eller resultatorienteret uden interesse/engagement
↓
• Der sker eventuelt en forskydning af interessen over på andre fag eller fritidsinteresser
↓
• Der udvikles ingen hensigtsmæssig arbejdsstil over for relevante krav inden for kompetenceområdet
De kloge børn skal nok klare sig..
Undersøgelse:
• »Problemet er, at de kvikke børn keder sig i timerne, fordi de bliver udsat for noget, de ved i forvejen, og når de er færdige med opgaverne, er der ikke mere, de kan lave.
• Nogle af dem reagerer ved at blive urolige, lave ballade i timerne og genere de andre, mens andre bliver apatiske, stille og står af,« Poul Nissen, lektor, dr.phil. ved DPU
De kloge børn skal nok klare sig..
Mange oplever, at de bliver drillet på grund af deres mange eller særlige interesser, fordi det ikke er ’in’ at være klog – så bliver man kaldt nørd.
Det kan føre til, at de holder sig tilbage i timerne, er bange for at række fingeren op eller omformulerer sig for ikke at fremstå kloge.
Har holdningen ændret sig?
• I 2010 nedsatte regeringen en talentarbejdsgruppe, der skulle evaluere erfaringerne af eksisterende initiativer.
• Survey om holdningen til talenter hos lærere, skoleledere og forældre.
Talentrapport, 2011
• Over 86 procent af befolkningen og 91 procent af lærerne: OK at omtale andre som dygtige eller talentfulde
• Lærerne vurderer, at talentindsatsen påvirker elevernes engagement, faglige niveau og klassens trivsel
• 57 procent af lærerne vurderer, at talentindsats hæver niveauet i hele klassen
• Over 50 procent af lærerne har udviklet eget materiale til undervisning af talentfulde elever
I Danmark er det accepteret, at omtale andre personer som talentfulde:
OK, at omtale sig selv som talentfuld:
”I den danske folkeskole findes mange talenter, som ikke i tilstrækkelig grad får udviklet deres potentiale?”
Er der i din skoles målsætning indarbejdet mål for, hvordan de særligt dygtige elever støttes?
Talentinitiativer
Før 2005: Konkurrencer
• 2005 TalentCamp05
Man definerer talent som:
• ”børn og unge, der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, og som går i normalskoler og –institutioner. Et talent er en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres. ”
Resultater
• Akademiet for Talentfulde Unge
• Talentcamp.dk
• Nationalt sciencecenter
• TIFF – Talenttræning i den fleksible folkeskole: Sådan spotter og dyrker du talentet (Rødovre Kommune)
• Talent Trænings tilbud – særlige tilbud til talenterne i naturfag i 8.-9. kl. på Egedalskolen i Kokkedal
• Talent Timen – talenter på tværs af årgange fra 3 gymnasier mødes et par timer om ugen – (Hadsten)
• Spørg Delfi – virtuelt forum, hvor talenter kan udveksle ideer og få kontakt med ligesindede
Knopskydning
• Kommunale talentstrategier + talentvejledere
• Talentklasser i ungdomsskoleregi
• Da Vinci-linjen
• Gifted Children og fokus på højtbegavede børn
• Private talentinitiativer – Mentiqa + Atheneskolen
• Profilgymnasier
• Brobygning mellem gymnasier og universiteter
• Essay-konkurrencer i biologi, naturgeografi, samfundsfag og dansk
• EUSO-konkurrencen – Forskerspirer - Georg Mohr - Eustory
• Olympiader i biologi, fysik, kemi, matematik og naturgeografi
• Science Cup - UNF Sommercamps - Unge Forskere konkurrencen
• Lovgivning
Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter
Hvem er talenterne?
Børn og unge i uddannelsessystemet er talentfulde, når de
• har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder
• har lysten og viljen til at yde en særlig indsats
• har mulighed for at blive én af de bedste, hvis potentialet stimuleres
Talentkarakteristika
• tænker strategisk
• finder på unikke ideer / angriber problemet fra en anden vinkel
• ivrig efter at finde en løsning
• god hukommelse
• lærer hurtigt
• stor almenviden
• godt ordforråd
• arbejder på tværs af faggrænser
• optimere arbejdsmetoden
• formulere unikke ideer
• abstrakt tankegang
• stor viden indenfor særlige områder
Hvad har talenter brug for?
• At blive set
• At blive anerkendt
• At blive udfordret
Det har alle elever faktisk brug for..
Hvad har talenter ikke brug for?
• At skulle arbejde med opgaver under niveau
• At blive sat til udsigtsløs repetition
• At blive udstødt socialt
Det har alle elever faktisk brug for
Hvordan?
• Specialundervisning
• Ikke mere – bedre!
• Ikke acceleration – dybde eller bredde!
• Variation – så rammer vi flere
• Ikke forskelligt materiale, men forskellige spørgsmål (ABC-model)
• Grupper efter fagligt niveau / motivation
Ekstrovert præstations-tripper
Introvertpræstations-tripper
Primadonna Pragmatiker
Motiveres af konkurrenceTydelig præmie
Motiveres af konkurrenceIndre gevinst
Motiveres af højeremeningSætter selv sine mål
Motiveres af målopfyldelseYdre mål
Talenttyper
3 TYPER TALENTER
High Tech-typen
Den nysgerrige generalist
Karriere-typen
HIGH TECH TYPEN
Kendetegn for High Tech-typen
“Hvis min Iphone går i stykker, så ordner jeg den selv”
teknologi = hobby
vil gerne være med i konkurrencer
vil gerne gøre min hobby til mit arbejde
HIGH TECH TYPEN
Anbefalinger i forhold til High Tech-typen
- husk konkurrencemomentet
- byg modeller, design egne eksperimenter, knæk koder, hack computersystemer , opfind spil
- tilbud udenfor den normale undervisning
DEN NYSGERRIGE GENERALIST
Kendetegn for den nysgerrige generalist
“Hvis min Iphone går i stykker, overvejer jeg nøje
om jeg skal købe en ny”
- mange interesser
- samfundsorienteret
- tænker på at hjælpe andre
- interesseret i filosofi
DEN NYSGERRIGE GENERALIST
“Jeg er god til naturvidenskab og teknologi, så jeg
kunne godt finde på at gå den vej .”
MEN
”Jeg vil helst lidt
af det hele …”
DEN NYSGERRIGE GENERALIST
Anbefalinger i forhold til den nysgerrige generalist
Sæt naturvidenskaben ind i en sammenhæng!
Hvorfor lærer vi det?
Hvordan kan vi hjælpe verden
med vores viden?
Hjælp dem med at træffe valg
KARRIERE-TYPEN
Kendetegn for Karriere-typen
“Hvis min Iphone går i stykker, køber jeg bare en ny”
teknologi = status (penge og IQ)undervisning er outdated
spekulerer på fremtiden / karriere
KARRIERE-TYPEN
”Det har stor betydning for mig,
hvad andre tænker om mig.”
”Jeg vil gerne have anerkendelse
for mit arbejde.”
MEN…
”Jeg kan hurtigt skifte til et
andet område, hvis det
vil give mig større status.”
KARRIERE-TYPEN
Anbefalinger i forhold til Karriere-typen:
Fokuser på fremtidsmuligheder
Meet the Boss!
Rollemodeller
Wilbeks talenttyper
Hvad laver vi?
• vi afholder camps og events for unge naturvidenskabelige talenter
• vi inspirerer undervisere
• vi hjælper med at skabe talentudviklingsmiljøer på landets skoler
• vi skaber og faciliterer netværk for talenterne
• vi skaber dialog og debat om talentpleje
Hvad er en camp?
Formål:
1. at give faglige input og udfordringer
(mange naturvidenskabelige talenter mangler tilstrækkelige udfordringer i den daglige undervisning)
2. at sikre at hver enkelt talent bliver mødt med passende udfordringer - både fagligt og socialt
Forundring – fordybelse - formidling
Camp - fortsat
3. at sørge for at talenterne møder ligesindede(og oplever at de ikke er de eneste i verden, der interesserer sig for universets udvidelse eller de etiske konsekvenser af gensplejsning)
4. at give talenterne redskaber til at begå sig hjemme i stamklassen, der jo stadig udgør talentets primære socialiseringsgruppe (det skal være lige så sejt at være god til atomfysik som at være god til fodbold)
Pædagogisk overvejelser
• Forundring: talenterne møder nye naturvidenskabelige fænomener, teknologiske opfindelser eller nye ideer, som de kan forundres over og diskutere
• Fordybelse: talenterne får mulighed for faglig fordybelse inden for det emne, der skal arbejdes med)
• Formidling:talenterne arbejder med at formidle den nye viden til andre i form af posters, film, hjemmesider, artikler og eksperimenter
FORSKELLIGE TALENTTYPER
SKAL MOTIVERES OG UDFORDRES FORSKELLIGT
3 forskellige talentparadigmer
Talent i 3 forskellige paTalentspotning Talentudvikling Talentmiljøer
Kunsten af finde talentet
Medfødt potentiale
Kunsten af dosere og tilrettelægge træning
Træningsmængde og indhold
Kunsten at skabe gode udviklingsmiljøer
Fokus på hele miljøet
Selvopfyldende profeti
God talentudvikling = resultater her og nu
God talentudvikling = resultater på den lange bane
Talentmiljøer på formel:
1. Dialog og sammenhæng i miljøet
– uddannelse af omgivelserne
2. Adgang for mange
– men adgang kræver den rette indstilling
3. Rollemodeller
4. Træning mod en bred basis / sen specialisering
Talentmiljøer på formel:
5. Hold fokus på en langsigtet udvikling
6. Skab plads til det frie initiativ
7. Definer, hvilken kultur, der skal herske
– og lad den gennemsyre praksis
Spørgsmål?