SKOL

EMAT

ERIAL

ETA

YNIK

MA -

SKYG

GENS

VILJ

E

2650HVI

OVRE

D

TEAT

ER

V E ST

VO

LD

EN

2

IntroduktionKreditTaynikma: Bøgerne og universetTaynikma - en genrehybridOm genrerPantomimeTegnefilmen TaynikmaAnimationTegneserieTegneserieskoleSarina - En novelleForestillingsanalysePraktiske oplysninger

3

4

678

910152021

Den såkaldte T40-ordning henven-der sig til skoler og uddannelses-steder med unge under 25. Kort og godt betyder T40, at en billet til Teater Vestolden kun koster 40 kr. per elev i en klasse med min. seks personer under 25 år!

KOMPOSITION

MEDVIRKENDEJennifer Wagstaffe, Erick Odri-

ozola, Paul James Rooney

KOREOGRAFPer Lundsgaard

SCENOGRAFJan Kjær

DRAMATIKER, FORFATTERMerlin P. Mann

KOMPONISTMathias Nielsen

VOICE OVER Stephan Pollner

KOSTUMER Helle Brinkholm

ANIMATOR Frederik Lindgren

MASKERBarbara Freud Magnus

SPECIAL EFFECTPoul Arne Kring

LYD OG LYS Gert Christoffersen

DRAMATURGJane Rasch

SPILLESTEDTeater Vestvolden

Høvedstensvej 49

2650 Hvidovre

ALDER Fra 6 år og derover

VARIGHED50 min. (uden pause)

Skolebilletter til 40 kr.

Kredit

3

Ene var kun et spædbarn, da hun mistede sin mor og far i krigen mellem lys og skygge. Hun måtte vokse op hos Solklanen og følge de regler, som mesteren havde opstillet for at beskytte hendes svage hjerte. Da hun en nat får at vide, at hun har en tvillingesøster, som bliver holdt slave af selveste Skyggekongen, bliver hun nødt til at gøre det, som hun aldrig før har gjort. Ene bryder reglerne. Men vil den magiske Taynikma give hende styrke nok i mødet med skyggens vilje?

Taynikma - Skyggens vilje er baseret på den danske bestsellerserie Taynikma, der er solgt i mere end en halv million eksemplarer. Forestillingen er ikke en dramatisering af bøgerne, men en selvstændig Taynikma-fortælling skrevet til teatret. På en måde er det sidste bind i sagaen om det eventyrlige Tayklanien.

Taynikma er en nyskabelse på det danske børnebogsmarked, halvt manga-tegneserie, halvt roman, og altså nu for første gang overført til teatret i et eventyrligt univers af tegneserie og pantomime, storslået musik og drømmende dans.

Taynikma benytter tegneseriens umiddelbare appel til at indfange det unge publikum, for så gennem handlingenat åbne et fantasifuldt og uimodståeligt univers og persongalleri. Historiens forfattere Merlin P. Mann og Jan Kjær har rødder i solid historiefortælling, og selvom der først og fremmest er masser af eventyr, så rummer fortællingen et koncentrat af underholdning fortalt med dans, mimik og pantomime, mens koreografiske stunt og action er de levende medfortællere.

Du behøver ikke have læst Taynikma-bøgerne på forhånd, så længe du bare holder af fede effekter, koreografiske stunts og intens underholdning, hvor alle kan være med.

Undervisningsmaterialet indeholder forskellige emner og temaer, der bliver behandlet i forestillingen, og som kan fungere som oplæg til diskussion i klassen, efter I har set forestillingen. Dette undervisningsmateriale egner sig godt som afsæt til tværfaglige i folkeskolens mellemtrin og elever, der måske skal inspireres til læsning. Materialet kan f.eks. benyttes i fagene dansk, historie, samfundsfag, drama og film, og som leder i uddannelsesvejledningen. Materialet kan benyttes i de enkelte fag som forberedelse til eller efterbehandling af TAYNIKMA - SKYGGENS VILJE. Fordybelsen i baggrunde, nye perspektiver og sammenhænge er med til at øge forståelsen af forestillingen og på den måde også selve oplevelsen.

Rigtig god fornøjelse

Teater Vestvolden

INTRODUKTION

4

Bøgerne

De fire venner Monto, Sarina, Artan og Koto må svinge deres magiske Taynikmaer og sætte en stopper for mørkets herredømme.

Bøgerne, der er skrevet af Merlin P. Mann og Jan Kjær, handler om drengen Koto, der skal forsøge at sælge et gammelt arvestykke for sine forældre, så de ikke bliver sat på gaden i den lille bjerglandsby.

Det leder ham til den skumle Mester Gekko, overnatur-lige væsner, tyveknægte, skurke og skattejægere i en by, hvor han tilsyneladende ikke kan stole på nogen.

Koto selv viser sig at besidde “skyggekraften”, hvilket måske kan hjælpe ham på sin rejse.

Parallelt med fortællingen, der illustreres af nogle utro-lig flotte manga-tegninger, skal læseren finde skjulte billeder og optjene medaljer.

I 13 lande er den danske bestsellerserie om det magiske våben “Taynikma” udgivet og solgt i mere end en halv mio. eksemplarer. 16 bind er foreløbig udgivet, hvor Taynikma-forestillingen kan betragtes som seriens bind 17 og afslutning på sagaen.

En unik blanding af tekst og tegningerTaynikma fortælles gennem en helt ny kombination af billeder og det skrevne ord. Ved at blande normal prosa med mangainspirerede tegneseriesekvenser udfolder historien sig både visuelt fængende og med fortæl-lermæssig dybde. Halvt tegneserie, halvt bog – tekst og billeder arbejder sammen med hver deres styrke. Tegningerne suger læseren til sig, mens bogteksten giver personerne og fortællingen fylde og liv.

Læsning af lystManga-målgruppen er typisk drenge på 8-12 år; en alder hvor man har lært at læse, men ikke nødvendig-vis lært at elske det. Taynikma benytter tegneseriens umiddelbare appel til at indfange den spirende læser, for så gennem teksten at åbne et fantasifuldt og uimodståeligt univers og persongalleri.

TAYNIKMA: BØGERNE OG UNIVERSET

Forfatter Merlin P. Mann om Taynikma

Taynikma er en helt særlig blanding af fantasi-roman og manga-inspireret tegneserie. Tekst og billede vikler sig ind i hinanden og giver en fantastisk og medriven-de læseoplevelse, som især er faldet i de vilde læseres smag. Serien henvender sig til de 8-12-årige og har indtil videre været en gigantisk succes – både i Dan-mark og de andre nordiske lande. Serien er indtil videre solgt til en god håndfuld lande, senest bl.a. Portugal, England og Tyrkiet.Bøgerne laver jeg i tæt samarbejde med forfatteren og tegneren Jan Kjær. Vi har kendt hinanden siden halvfemserne, hvor vi en kort overgang lavede et blad om rollespil sammen, men det var i 2002 vi første gang arbejdede rigtigt sammen. Det var på et compu-terspilsprojekt, som gik konkurs nogle år efter – men som havde givet os enorm lyst til at bruge vores evner sammen.I oktober 2005 udkom den første bog: Mestertyven, og siden er udkommet hele 16 bøger i serien om Koto – og ydermere to andre bøger i samme univers. Jan Kjær har desuden lavet fagbogen, Taynikma Tegneskole. Serien er solgt til flere lande, bl.a. de skandinaviske, Brasilien, Tyrkiet, Vietnam og Sydkorea.Taynikma-universet har også affødt den korte tegne-film, Legenden om Rax, som allerede er blevet vist mange gange på både DR Ramasjang og DR Ultra. Filmen har også flere gange været en del af DFI’s Børnebiffen-program.Og nu kommer så teaterforestillingen Taynikma - skyg-gens vilje.

Læs en af Taynikma-bøgerne og sammenlign den med

teaterstykket

Er der forskel på at opleve Taynikma-universet i en bogen

og i en teaterforestilling?

Hvad er godt og måske mindre godt ved at læse historien i

en bog?

Hvad er godt og måske mindre godt styrken ved at se histo-

rien på en teaterscene?

SPØRGSMÅL

5

Taynikma - en hybrid Skyggens vilje foregår i samme verden som bogse-rien Taynikma, hvor man finder historierne om landet Tayklanien, taytanerne og deres mægtige taynikmaer. Det er på mange måder en klassisk fantasy-fortæl-ling om kampen mellem det gode og det onde, men Taynikma er det på en helt ny måde. Bøgerne er nemlig en blanding af normal bogtekst og tegneserie, og begge dele har lige stor betydning for fortællingen. Tegneseriestykkerne er ikke bare en illustration af det, der står i teksten. De fortæller de dele af historien, som er bedre at vise end at beskrive. Man kan altså ikke nøjes med at læse teksten - eller tegneserien, for den sags skyld. Tekst og tegneserie blander sig ind og ud mellem hinanden og skaber sammen et nyt hybridme-die, hvor man drages nemt ind i tegningerne og kan gå i dybden i teksten. Og da DR bestilte en Taynikma-film (Legenden om Rax, 2012) besluttede vi igen at blande to medier, denne gang tegneserie og tegnefilm. Derfor var det også oplagt at når Taynikma skulle op på teaterscenen, så skulle teaterversionen formes som en hybrid. Vi blander dans og pantomime med en even-tyrfortæller og kulisser af levende tegneserier. Der er følelser, der bedst udtrykkes uden ord og stemninger, der skabes bedst med tegninger. Når vi sanser verden blander vi altid flere slags indtryk med vores egne erfaringer og forventninger. Når vi smager et jordbær, er oplevelsen både skabt af farven, duften og smagen. Det er derfor også interessant at fortælle historier i hybridformater.

Skyggens vilje - lys og skygge Det er ikke kun fortælleformer, der blandes i Taynik-ma-universet. Her prøver vi også at blande modsæt-ninger. I bøgerne skal fire forskellige klaner, Solen, Månen, Bjerget og Floden, finde en måde at bekæmpe den onde Fyrstinde, der har underlagt sig Tayklanien. Hun vil skabe et harmonisk og fredfyldt land, men hun vil gøre det ved at fjerne alt skyggefuldt og anderledes. Og ensretning skaber kun undertrykkelse. Derfor må de fire klaner lære at arbejde sammen og acceptere hinandens forskelligheder. Dette tema går igen i Skyggens vilje, hvor pigen Ene har en mørk tvilling, der i virkeligheden er skabt af hendes egen skyggeside. Alt det voldsomme og mørke i hendes sind er blevet trukket ud, men det gør hende ikke til et lykkeligt og harmonisk menneske. Tværti-mod. Vi har brug for begge dele i os selv. Både lys og skygge.

En introduktion ved forfatter Merlin P. MannTAYNIKMA: SKYGGENS VILJE

Hvilke former kan man blande, når man skal fortælle histo-

rier?

Hvad kan man sige bedre med kroppen end med ord?

Hvad betyder lyd og rum for en teateroplevelse?

Kan vi se ’godt’ og ’ondt’ som andet end lys og skygge?

Hvornår er man et godt menneske? Hvornår er man ond?

Hvem bestemmer, hvad der er ’godt’ og hvad, der er ’ondt’?

SPØRGSMÅL

SPØRGSMÅL

6

Genre kan defineres som en ensdannet udtryksform bl.a. inden for kunstarterne, dvs. litteratur, film, kunst, musik, dans, teater.

Genre kan inddeles i stor-genrer og undergenrer. Vi kan for eksempel have storgenren skønlitteratur eller romaner og inden for den kan der være realistiske romaner og krimier og fantasy og mange, mange flere undergenrer.

Ordet genre kommer af fransk, af latin genus ’slægt, art’, genitiv generis.

Der findes genrer alle mulige steder. For eksempel i medierne, hvor journalistikken skelner mellem genrer som notits, leder, reportage og interview.

1) Hvad er en genre med dine ord?

Hvilke genrer kan du komme i tanker om?

Hvilke undergenrer?

Er der nogle genrer du bruger mere tid på end andre og

hvorfor?

Ordet genre kommer af fransk, af latin genus’slægt, art’,

genitiv generis.

SPØRGSMÅL

OM GENRER

7

De fleste forbinder nok genren pantomime med Pjerrot i Tivoli. Og Pantomimeteatret ligger da også i Tivoli, hvor det kom til fra flere hundrede år siden i 1800-tal-let af italieneren Pasquale Casorti og englænderen James Price (1761-1805).

Pantomime er en mimisk gengivelse af en dramatisk handling. Det kunne minde om en formaliseret form for tegnsprog og som genre er pantomime beslægtet med ballet.

Såkaldte pantomimespillere har man kendt til allerede i den klassiske oldtid. Som datidens skuespillere bar de masker, men med lukket mund.

Genren var også kendt i renæssancen, hvor panto-mime fungerede som munter pauseunderholdning i operaen.

På et tidspunkt i 1700-tallet blev det forbudt for pan-tomimespillerne at opføre komedier. Tiden var til alvor. Derfor fandt pantomimespillerne på at udvikle genren, hvor der blev lagt mere vægt på det pantomimiske end på komikken. Pantomime var på vej til at blive en kunstform.

Også i England var der grøde i pantomimelandskabet, og på Lincolns Inn Fields Theatre i London var en hvis John Rich foregangsmanden inden for den pantomi-miske harlekinade. Han var med til at forvandlede den grove tjenerfigur Harlekin til den balletdansende Harle-kin, som vi kender fra Pantomimeteatret i Tivoli.

Og i Frankrig var Jean-Gaspard Deburau, der På Théâtre des Funambules i Paris gav Pjerrotfiguren den melankolske poesi og dybde, som vi kender ham for i dag.

Hvorfor er Taynikma-forestillingen en pantomime?

Er der forskel på den pantomime, de benytter i Taynik-

ma-forestillingen og om Harlekin i Tivoli?

Hvad synes du om pantomime?

Pantomime er i familie med ballet. Hvordan ser man det i

Taynikma-forestillingen?

Lav en pantomime for hinanden, hvor I kun må bruge jeres

krop til at fortælle historien.

Ordet pantomime kommer af pan(to)- og afledning af græsk

mimos, se mime.

SPØRGSMÅL

Pantomimeteatret i Tivoli

Det første pantomimeteater i Tivoli fra 1843 var bygget i tyrkisk stil. Her opførtes pantomimer og cirkusnumre. Påfugleteatret i kinesisk stil opførtes i 1874 af Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen. Det var oprindelig tænkt som en spøg, men blev hurtigt en af Tivolis største attraktioner. Teatrets fortæppe er udformet som en påfugl, hvis hale yndefuldt slås ned til siderne, mens kroppen sænkes i gulvet, når forestillingen begynder.

Scenen måler 7×9 m og er en barokscene med skråt gulv. Kulisserne er malede bagtæpper og sætstykker, som på elegant og hurtig vis skiftes for åbent tæppe. Man anvender kun de mest nødvendige møbler og rekvisitter.

Repertoiret består af traditionelle pantomimer supple-ret med nye, bygget over genrens form.

Den klassiske handling går ud på, at Harlekin gør kur til Kassanders datter, Kolumbine, som faderen ønsker forenet med en latterlig bejler. Gennem flugt, genvor-digheder, trylleri og forvandlinger forenes de elskende til sidst.

PANTOMIME

8

Taynikma – Legenden om Rax er en ’motion comic’ med fart, magi og humor. Det er en flot tegnet fanta-sy-historie, der er en blanding af tegneserie og anima-tion, lige som i bøgerne og forestillingen om Taynikma.

Det er Jan Kjær der også har skrevet og tegnet Tay-nikma-bøgerne, der har instrueret filmen.

Rax tror, han hører til i den mægtige bjergklan, men klanen beskylder ham for at være tyv og jager ham på porten. Hjemløs og på flugt bliver Rax tilbudt at komme med i den lokale tyvebande. Nu må Rax vælge, hvad der er vigtigst: At være tro mod sig selv eller være en del af et fællesskab. ”Tyv eller gadeunge ... Du vælger selv!”

TEGNEFILMEN TAYNIKMA - LEGENDEN OM RAX

Er der ligheder mellem tegnefilmen og teaterforestillingen

og Taynikma-bøgerne?

Hvad er forskellen på at opleve Taynikma-universet som

bog, film og teater?

Hvorfor tror du, der er forskelle?

Gør det noget, hvis der er forskelle?

Er det fedest at læse om Taynikma? Og hvis ikke hvorfor?

SPØRGSMÅL

”Taynikma - Legenden om Rax kan opleves gratis på

Filmstriben.dk med hele klassen

Ordet animation kommer af latin animare ’besjæle, levende-

gøre’.

Motion comic en genre, der bliver kaldt den levende tegne-

serie, fordi den kombinerer virkemidler fra tegneserien og

animationsfilmen ved at sammensætte stillbilleder fortløben-

de, som skaber et filmisk forløb.

Animation

Animation er filmteknisk metode til at gøre tegninger, dukker o.l. levende ved at optage et enkelt billede ad gangen og fx ændre positionen af arme eller ben for hver optagelse.

Når filmen vises ved normal hastighed, opleves enkelt-optagelserne som én sammenhængende bevægelse.

Ordet animation kommer af latin animare ’besjæle, levendegøre’.Metoden anvendes fortrinsvis i forbindelse med teg-nefilm, dukkefilm og forskellige aspekter af special effects.

9

Tegneseriens begyndelse kan spores i flere oprinde-lige kunstarter, inden den fandt sin nuværende form i slutningen af 1800-tallet. Aviserne var i mange år tegneseriens primære forum, her fulgte man faste fi-gurers tildragelser dag for dag samt i særlige, udvidede søndagsudgaver.

Den første tegneserie regnes almindeligvis for at være schweizeren Rodolphe Töpffers H. Stankelbeen (ca. 1844), ligesom også tyskeren Wilhelm Buschs fortæl-linger om Max og Moritz (1865) kan kaldes en tidlig form for tegneserie.

Men den første rigtige tegneserie er dog tysk-amerika-neren Rudolph Dirks’ (1877-1968) The Katzenjammer Kids (1897, Knold og Tot).

Dirks brugte talebobler og fortalte små, humoristiske historier om to uvorne drenge; han fastlagde såvel tegneseriens grafiske form som dens tendens til anar-kistisk, moralprovokerende indhold.

Allerede tidligt tryktes tegneserierne i farver, og i slutningen af 1930’erne begyndte de også at udkom-me i særlige ugeblade, som efterhånden blev mange tegneseriers faste ramme.

Amerika har født en del af de mest berømte tegnese-rier, verden har set. Allerede i 1920’erne og 1930’erne var de førende med en række populære figurer og universer som Popeye (1929, Skipper Skræk), Tarzan (1929), og Disneys to mest berømte figurer, Mickey Mouse og Anders And, som fik hver deres geniale tegneserie i henholdsvis 1930 og 1934.

Undervejs blev spændingselementet i de amerikanske tegneserier stadig mere udbredt, og i slutningen af 1930’erne kom en lang række markante helteskikkel-ser, af hvilke mange var klædt i trikot og bar maske. Lee Falks Fantomet (1936) var den første af slagsen, siden kom Superman (1938) og Batman (1939), og med dem var superhelten skabt. Disse figurer var sam-tidig blandt de første, der primært lanceredes i separa-te tegneserieblade, comic books, og ikke i aviser.

Tegneserie er en fortælleform, der kombinerer tekst og

tegninger, beslægtet med både litteratur og maler- og

illustrationskunst.

Europas tegneserier

Den europæiske tegneserie fik sit endelige gennem-brud med Tintin, en af de mest berømte og stilskaben-de serier, som blev lanceret i 1929 af belgieren Hergé. Den begyndte som sort/hvid føljeton i et katolsk børneblad; senere kom både farver og ikke mindst albumudgivelser til. Europa har også født legendariske tegneserieskikkelser som René Goscinnys og Albert Uderzos serie om Asterix (1959), og westernserien om cowboyhelten Lucky Luke, der er hurtigere end sin egen skygge for ikke at glemme Robert Velters Splint & Co.

I Danmark blev de mange genrer ikke brugt af danske serieskabere: Her dominerede de hyggelige, hverdags-romantiske og småsatiriske serier som fx Magasin Madsen (1930) af Axel Ingvar, Hanne Hansen(1935) af Arne Ungermann og Ferd’nand (1937) af MIK; Ferd’nand blev den første danske tegneseriefigur med succes i udlandet.Rasmus Klump er en af de mest berømte og udbredte danske tegneseriefigurer skabt i 1951 af Carla (1906-2001) og Vilhelm Hansen (1900-92).

TEGNESERIE

10

Manga

I Japan er tegneserier en højt anset kunstart og en stor industri; visse kilder anfører, at omkring halvdelen af alle japanske tryksager er tegneserier. Japanske tegneserier, manga, kan omhandle utraditionelle emner som fx havearbejde eller golf, men blandt dem, der når til Vesten, er især samuraiserier og mytologiske serier med højteknologisk islæt almindelige. Den særegne stil er påvirket af japansk grafik, og hovedpersonerne er ofte storøjede med særligt manierede ansigtstræk.

Hvilken tegneseriefigur kan du bedst lide og hvorfor?

Hvilken tegneseriefigur bryder du dig ikke om og hvorfor?

Hvorfor tror du, så mange voksne og børn og unge læser

tegneserier?

Kan du komme i tanker om en eller flere film, du har set,

som har handlet om en tegneseriefigur?

SPØRGSMÅL

Manga, (jap. for ’spøgefulde tegninger’), betegnelse brugt i

Europa og USA om japanske tegneserier.

11

Kotos hovedHvis du vil tegne Kotos hoved, skal du starte med nogle hjælpestreger. Det foregår sådan her:

1. Tegn en oval og del den på midten, både lodret og vandret.

Den nederste halvdel delerdu igen med en vandret streg.

Så har du hjælpestregerne.

2. Nu kan du tegne ansigtet på.

Øjnene sidder lige under midter-stregen.

Næsen sidder lidt til højre for den lodrette streg og rammer den nederste vandrette streg.

Så kommer munden på, og husk den kantede kæbe og spidse hage. Det er et af Kotos kendetegn.

Tegneskole

Taynikma_Book1_Content_135x190.indd 60 30/10/15 11.49

TEGNESERIESKOLEMed udgangspunkt i den populære Taynikma-serie indvier illustratoren Jan Kjær i teknikken og hem-melighederne bag de mangainspirerede tegninger. Her lærer man, hvordan de højtelskede hovedper-soner og de vilde monstre vækkes til live på papiret. Tegneserieskolen er inddelt i overskuelige og pædagogiske kapitler om bl.a. skitser, farvelægning, dynamik, perspektiv og mønstre. Halvt manga-teg-neserie, halvt roman.

God fornøjelse

12

3. Sæt en prik midt i panden.

Ud fra denne prik kan du nu tegne Kotos hårtot.

4. Mellem hårtotten og øjnenetegner du pandebåndet.

Og bagved hårtotten, tegner duså til sidst det takkede hår, dersidder på resten af hovedet.

5. Så skal der farve på.

Taynikma-bøgerne bliver farvelagt på computer. Det gennemgår vi i et senere afsnit af tegneskolen.

Taynikma_Book1_Content_135x190.indd 61 30/10/15 11.49

13

Ja, det er altså ikke en gymnastikøvelse, vi taler om her, men derimod en dynamisk tegning.

Mange nybegyndere tegner nemlig deres fi gurer med stive led, altså helt strakte arme, ben, fi ngre osv. Det er slet ikke naturligt, og det ser ikke godt ud:

Både mennesker og dyr bøjer faktisk altid en smule i leddene. Ligegyldigt om vi står stille eller bevæger os, så har vi altid et lille knæk i albuen, håndleddet, osv.

Bøj i leddene

Her er Koto tegnet med helt stive led.

Og her kan du se,hvordan det ser ud,

når han bøjer en smule i alle led.

Taynikma_Book1_Content_135x190.indd 62 30/10/15 11.49

14

Og hvad kan man så bruge det til? Jo, hvis man prøver at bløde op i leddene, så får man en meget mere naturlig og lækker tegning.Det gælder også for væsner, man selv fi nder på.

Her er f.eks. en Eeker, en af Kotos modstandere i bog 2: Rotterne.

Her kan du se hvor mange led sådan en Eeker har.

Jeg kunne godt vælgeat tegne den med helt stive led, fordi det er nemmest.

Men hvis jeg virkelig vil anstrenge mig og lave en mere livlig tegning, så vil jeg prøve at få den til at bøje en smule i alle led. Ser det ikke bedre ud?

Taynikma_Book1_Content_135x190.indd 63 30/10/15 11.49

15

Den sad nøjagtigt, som den skulle. Sarina havde ført slaget hele vejen igennem og ramt Linses kind så rent, at det næsten ikke kunne mærkes i håndfladen. Smældet ringede i ørerne, og Linse nåede at lande tungt på bagdelen, før hun opfattede, hvad der var sket. Først nu forstod Sarina, hvor hårdt hun egentlig havde slået, og mens Linse stak i et hysterisk hyl, blandede den dårlige samvittighed sig med stoltheden over at have serveret den perfekte lussing. »Sarina!« lød det skarpt fra Frue Luana. Hun gik målrettet over gårdspladsen, mens Sarina stod som forste-net i samme akavede stilling, som hun var endt i efter slaget. Linse kom til gengæld hurtigt på benene og løb straks hen for at tage fat i Frue Luanas skørter. »Sarina slog mig! Den lede møgtøs slog mig!« skreg Linse tårevædet og pegede ivrigt på sin knaldrøde kind. Linse nåede at sende Sarina et skadefro smil, før hun med stor dramatik pressede ansigtet ind mod Fruens gule uldkjole og gav sig til at hulke hjerteskærende. Sarina skar en grimasse over Linses skuespil, selvom det selv-følgelig ikke gjorde hendes sag bedre. Frue Luana så ned på den vrælende Linse, men hun så ikke ud til at lade sig mærke af dramaet. Hun løsnede Linses greb og puffede hende i retning af huset. Linse sendte et sidste blik med sine hundeøjne op på Frue Luana, før hun trippede af sted. Sarina nåede lige at se hende række tunge, inden hun forsvandt bag døren til sovesalen. »Lærer du det aldrig?« spurgte Frue Luana, da hun havde stået overfor Sarina i noget, der mindede om en evighed. Sarina sagde ikke noget, men det var vist heller ikke et af den slags spørgsmål, der skulle svares på, for Frue Luana fortsatte bare: »Er du klar over hvor afhængige vi er af hinanden her på skolen?« Sarina nikkede og så ned i jorden. »Vi er Helbredere. Andre folk kalder os udskud og hekse, men vi udfører vores hverv, selvom vi er forfulgte.« Sarina skulle lige til at sige noget, men Frue Luana var ikke færdig med sin tale. »Der er ikke plads til splid i egne rækker. Vores skrøbelige klan tåler ikke ufred.« »Jamen, hun ødelagde min halskæde, Frue! Med vilje!« fløj det ud af Sarina, men lærerinden var slet ikke interesseret i at høre Sarinas version af historien. »Stille!« sagde hun og tog en dyb indånding. »Vil du ikke være Helbreder, Sarina?« »Jo, men ...« »Hvordan kan du blive Helbreder, hvis du ikke har lært at tilgive?« spurgte Frue Luana og lød næsten be-kymret. »Men ... hun er altid efter mig. Hun gør alt for, at jeg skal blive smidt ud af skolen!« sagde Sarina med sam-menbidte tænder. Frue Luana tog en dyb indånding og lagde så hånden på Sarinas skulder. »Så må du jo bare sørge for at blive ...« hviskede hun og blinkede til Sarina.

*** »Troldeurt og rosentak! Æv!« sagde Sarina og sparkede til grankoglerne. Det ville tage hele eftermiddagen at finde de urter, Frue Luana havde sendt hende ud efter. Det var helt sikkert ment som en straf, og Sarina synes, det var hamrende uretfærdigt. Hvorfor skulle Linse ikke straffes for at have ødelagt Sarinas halskæde? Linse blev aldrig straffet for noget som helst, for de andre dækkede altid over hende. Der var ingen, der dækkede over Sarina. Hvad lavede hun overhovedet på den dumme skole?

Novellen foregår også omkring en helbrederskole og har en pige-hovedkarakter, som faktisk var den oprin-delige inspiration til Ene fra Taynikma-teaterstykket.

SARINA - EN NOVELLE

SARINA

Ordet novelle kommer af fransk nouvelle eller italiensk

novella ’nyhed, ny historie’, af latin novella, dim. af novus’ny’.

Novelle kan defineres som en kortere fortælling modsat

romanen.

Af Merlin P. Mann

16

Mens hun gik og bandede og svovlede for sig selv, var Sarina kommet længere og længere væk fra huset. Faktisk var hun kommet helt hen til den bæk, eleverne ikke måtte krydse. Skovboerne havde fortalt, at der var soldater i området for tiden, men Sarina havde nu aldrig set nogen. Hvad i alverden skulle de også helt herude? Selvom det var ulovligt at oplære Helbredere, kunne Frue Luanas lille skole umuligt være værd at lede efter. » Jeg gør, hvad der passer mig!« vrissede Sarina og sprang over bækken, selvom der sikkert ikke var større chance for at finde troldeurt på den anden side. »Hun kan da bare straffe mig igen, hvis hun vil ...« Sarina gik videre med raske skridt. Hun kiggede ikke efter urter længere. Hun gik bare. Det var ved at blive mørkt, da Sarina standsede brat. Hun havde hørt noget. En underlig lyd, som fra et dyr. Et såret dyr. Hun kom pludselig lidt i tvivl om, hvor langt væk hun egentlig var gået. Hun havde vist aldrig før været i denne del af skoven. Hendes hjerte begyndte at hamre hurtigere, men hun kunne ikke lade være med at bevæge sig i retning af lyden. Det kunne jo være en hjort, der var kommet til skade. Sarina havde aldrig været god til at se i mørke, og selvom det kun var tusmørke, var hun alligevel ved at falde over skikkelsen, før hun opdagede den. Dér, i skovbunden, lå en voksen mand. Sarina udstødte et skrig af for-skrækkelse, men skikkelsen lå helt stille. Sarina missede med øjnene. Han var klædt i laser og pjalter og var både beskidt og mager. Det måtte være en rakker. En af dem, der ikke havde noget hjem og som gik fra gård til gård for at tigge mad. Som regel fik de bare prygl, og det så ham her også ud til at have fået. »H-hjælp mig,« gispede manden pludselig og rakte sin hånd op mod Sarina. Det gav et sæt i hende, og hun tog et skridt baglæns. »Vil du ikke nok hjælpe mig ...?« hulkede han og så på hende med tomme, bedende øjne. Sarina sank en klump. Hun havde set den slags øjne mange gange før. Hun var selv vokset op på en fattiggård og kendte kun rakkerlivet alt for godt. »Hvad er der sket med dig?« spurgte Sarina forsigtigt. Rakkeren hostede og satte sig kluntet op. Hans højre arm hang slapt ned, og selv på afstand kunne Sarina se, at den måtte være brækket eller gået af led. »Jeg skal bare have lidt mad og hvile ...« sagde rakkeren. »Bor du i nærheden, lille pige?« Sarina kunne ikke lade være med at nikke. Hun så op og tænkte sig grundigt om. Det måtte være i den retning skolen lå. Hun pegede. »Jeg tror nok, det er den vej,« sagde hun efter en lang pause. »Du skal have gjort noget ved armen. Kan du gå, hvis jeg støtter dig?«

*** »Sådan en rakker kan jo både være landevejsrøver og spion!« sagde Linse anklagende. »Du har brudt skolens regler, og du bragt os alle sammen i fare ved at tage din tiggerven med!« »Han var såret!« råbte Sarina og knyttede næverne. »Er vi måske ikke Helbredere? Skal vi ikke tage os af de syge?« Frue Luana kom ind ad døren og gik med bestemte skridt hen til Linse og Sarina. De andre elever trak sig lidt tilbage, men ingen forlod spisesalen, for det var altid spændende, når der var ved at falde brænde ned for Sarina. Ikke nok med at hun var kommet alt for sent hjem og var buldret ind i salen midt under aftensangen - hun havde også haft en vaklende rakker med! Frue Luana og en af karlene havde skyndt sig at få rakkeren ind på sygestuen, og mens lærerinden var væk, havde skænderiet mellem Sarina og Linse haft frit spil. »Så er det godt!« sagde Frue Luana og holdt en truende finger op foran både Linse og Sarina. »Linse har fuldkommen ret, Sarina. Du forlod skolens område, og ved at hjælpe rakkeren herhen, har du afsløret vores sted for en fremmed. Det var dumt, og det var farligt!« Der var næsten ikke plads til det smørrede grin på Linses ansigt. Hun lagde armene over kors og sagde giftigt: »Jamen, så må Sarina ikke gå på skolen længere!« »Stille!« sagde Frue Luana og satte fingerspidsen hård i brystet på den overraskede Linse. »Sarina har vist, at hun først og fremmest tænker på de svage og sårede. Det er sådan en Helbreder tænker!« »Jam- ...« udbrød Linse. »Hvad nu hvis den usle rakker er spion? Eller er ude på at myrde os?« »Han er ikke stand til at myrde nogen som helst,« sagde Frue Luana. »Vi har bundet hans arm op, og nu ligger han og sover på sygestuen.« Hun klappede hænderne til samling og alle eleverne rykkede tættere på. Frue

17

Luana rømmede sig. »Nu skal I alle sammen tage det helt roligt. Det her er en uheldig begivenhed, men Sarina gjor-de det af et godt hjerte. I morgen får vi nogle af skovboerne til at ride rakkeren langt væk herfra, så han ikke kan bringe vores skole i fare. Men vi er nødt til at hjælpe, når vi kan. Det er derfor, vi er Helbredere ...« Med en håndbevægelse fik Frue Luana alle til at finde deres pladser igen. »Nu synger vi den sidste aften-sang, og så går alle til ro. Sarina sover i skuret, da hun har været udenfor skolens område uden tilladelse!« Der lød en fnisen blandt eleverne, men Sarina kunne ikke lade være med at tænke, at straffen lige så meget var for hendes egen skyld. Linse ville nok få gjort natten rigtig ubehagelig for Sarina, hvis hun lå i sovesalen. Sarina var både trist og lettet på en gang. Gid hun aldrig havde krydset bækken. Men det var for sent at fortryde nu.

*** Det var koldt i skuret, for man kunne ikke tænde bål derude. Sarina måtte klare sig med en masse uldtæpper og kogekonens gamle gedeskind. Det hjalp alt sammen lidt, men hun havde frosset i løbet af natten. Kulden havde sneget sig helt ind i hendes drømme, hvor hun var blevet jagtet over sneklædte marker af vilde ulve. Faktisk troede hun, at det var et ulvehyl, der vækkede hende. Men det var menneskeråb. Hujende, skrigende og larmende. Sarina rejste sig forskrækket fra sit leje og så sig hurtigt omkring. Larmen kom ude fra gårdspladsen. Sa-rina fik fat i sine støvler og stak hurtigt sine uldsokkeklædte fødder i dem. Ganske forsigtigt listede hun sig hen til døren. Sprækkerne i skuret var store nok til at man lige kunne kigge ud. »Soldater!« gispede Sarina, og bed sig straks i læben over, at hun var kommet til at sige noget. Men det gjorde ingen forskel, for de ti-femten mand, der gik rundt derude, talte alligevel så højt, at ingen kunne have hørt hende. »De er alle sammen stukket af!« råbte en af soldaterne. »Skal vi sætte efter dem?« »Det er bare kvindfolk og småunger,« sagde en ældre ryttersoldat, der sad på sin hest og skuede ud over gårdspladsen. »De holder sikkert ikke længe i skoven alligevel. Bare sæt ild til heksereden, så vi kan fortælle kaptaj-nen, at vi har arbejdet for føden.« Soldaterne begyndte at grine højlydt. En af dem fik snart ild i en fakkel, mens rytteren sendte en spytklat over skulderen og satte hesten i skridt ud af vejen. Veltilfreds med morgenens udbytte. Sarina gøs. Det kunne godt være, at soldaterne ikke havde tænkt sig at gennemsøge skuret, men ilden ville brede sig lynhurtigt. Hun måtte ud i en fart. »Hallo!« råbte en af soldaterne. »Dér løber en unge! Hun må ha’ gemt sig i skuret!« Sarina så sig ikke tilba-ge. Hun styrede bare direkte mod krattet og skoven. Hun kendte trods alt området bedre end de fleste og kunne nok ryste soldaterne af. »Haps!« grinede en soldat og greb fat om livet på Sarina. Hun havde ikke set ham, for han havde stået rundt om hjørnet på skuret og pisset. »Du bli’r her, lille heksetøs!« »Jeg er ikke nogen heksetøs!« skreg Sarina og hev og sled for at komme fri. Soldaten grinede og smed hende hårdt ned mod jorden. »Hvad er du så?« Sarina hev efter vejret. Hun var landet på maven og havde helt mistet pusten. »J-jeg er bare en rakker. Jeg sneg mig ind i skuret i nat ...« sagde hun til sidst. Soldaten så på hende. Hun så ret slidt ud efter den dårlige nats søvn. »Så rak videre med dig, tøs!« fnøs soldaten og satte støvlen i Sarinas bagdel. Sarina kom hurtigt på benene. Hun stirrede truende på den morgengrimme soldat. »Pas nu på hun ikke går til angreb,« råbte en af de andre soldater med et grin. Den morgengrimme grine-de bredt, og bukkede sig ned foran Sarina. »Der er sgu’ nok ikke den store slagkraft i sådan en rakkertøs ...« Mere nåede han ikke at sige, før Sarina havde givet ham en perfekt, syngende lussing. Chokket fik soldaten til at miste balancen og sætte sig på halen ned i et gammelt vandtrug foran skuret. Mens soldaterne brølede af grin, satte Sari-na i løb ind i skoven.

***

18

Sarina løb alt hvad remmer og tøj kunne holde. Heldigvis gad soldaterne ikke at indlede en jagt, men hun måtte alligevel så langt væk som muligt. Hun havde slet ikke haft tid til at tænke over, hvad der var sket. Hun vidste bare, at alle de andre var stukket af. Uden hende. Nu var hun alene. Helt alene. Pludselig så hun en rytter mellem træerne. Hun kastede sig i skjul bag et træ og holdt vejret så godt hun kunne, selvom hun var forpustet. Hun kiggede forsigtigt frem. Rytteren var den ældre soldat fra før, men han havde heldigvis ikke set hende. Han talte med en mand, og Sarina satte sig musestille ned for at lytte. Hun kunne kende mandens stemme. Det var rakkeren. »Men gode Herre ... De lovede at belønne mig!« bad rakkeren. »Jeg viste jer vejen til heksene ...« »Hold nu kæft, tigger!« sagde rytteren med et hånligt smil. »Du skal nok få præcis, hvad der tilkommer sådan en som dig.« Det var som om lynet slog ned i Sarina. Hun havde naturligvis selv kunne regne det ud, hvis hun havde haft tid til at tænke. Rakkeren måtte være stukket af i løbet af natten og have ført soldaterne hen til skolen. Hun kunne ikke vide om det hele tiden havde været hans plan, eller han bare var løbet tilfældigt på rytteren. Det var også lige meget, for det var jo Sarina, der havde vist rakkeren vejen. Hun havde sat alles liv på spil. Nøjagtigt som Linse sag-de. Sarina kunne slet ikke finde ud af, om hun skulle blive vred på sig selv eller rakkeren, men hun boblede af raseri. Det var bare så uretfærdigt. Selv Frue Luana havde sagt, at Sarina egentlig bare havde gjort, hvad enhver Helbreder ville gøre – alligevel skulle det være Linse, der endte med at få ret! Et skrig rev Sarina ud af hendes tanker. Hun nåede lige at se soldaten sænke sin stridskølle og rakkeren falde omkuld. »Her er din belønning, tigger!« sagde soldaten og sendte endnu en spytklat af sted. Så satte han strid-skøllen tilbage i bæltet og red roligt videre ad vejen. Det føltes som en evighed, før Sarina endelig kunne rejse sig op. Hun rystede over hele kroppen. Med forsigtige skridt gik hun over mod stedet, hvor rakkeren lå. Han blødte kraftigt fra panden, men hun kunne høre, at han gispende trak vejret endnu. Sarina satte sig på hug ved siden af ham. Han udstødte en forskrækket lyd, da han opdagede, at der var nogen. Meget forsigtigt drejede han hovedet og kiggede op på hende. Først var han bange, men så genkendte han hende. Og så begyndte han bare at græde lige så stille. »Til- ... tilgiv mig, lille pige ...« gispede han lavt. »Tilgiv mig ...« Sarina fortrak ikke en mine. Hun havde siddet på hug og stirret tavst på rakkeren i lang tid, mens han græd som et lille barn. Så tog hun beslutsomt fat i sin underkjole og rev et stykke stof af. Hun foldede det sammen og pressede det mod hans sår. »Hold på det her,« sagde hun med myndig stemme. »Jeg må ud og finde noget vand, så vi kan rense såret, før vi lægger en forbinding.« Manden stirrede dybt forundret på hende, men han gjorde, som der blev sagt. Så rejste hun sig og skulle lige til at lede efter et vandløb. »SARINA!« Lidt væk stod Frue Luana. Sarina havde aldrig set hende se sådan ud før. Hun var helt hvid i ansigtet og hendes hår stod ud til alle sider. Frue Luana løb hen til Sarina og greb hende om skuldrene. »Sarina, for pokker!« sagde hun. »Hvad laver du? Ved du ikke, hvad der er sket?« Sarina nikkede. »Han stak os til soldaterne,« sagde Sarina og pegede forsigtigt mod manden. »Jeg så dem sætte ild til huset.« Frue Luana kastede et blik mod rakkeren, der lå og pressede stofstykket mod sin pande. Så kiggede hun tilbage på Sarina. »Jeg ved godt, det er min skyld,« forsatte Sarina og lukkede øjnene. Hun tog en dyb indånding. »Så snart jeg har forbundet hans sår, skal jeg nok løbe langt væk. Så bliver I fri for mig for altid ...« Frue Luana satte sig på hug. Hun tog blidt om Sarinas hoved og strøg hendes snavsede lokker væk fra øjnene. »Skylden er ikke din, Sarina,« sagde Frue Luana bestemt. »Den er min, for jeg lod manden slippe væk. Dig, derimod ... du har blot vist dig yderst værdig!« »Værdig?« sagde Sarina og så mærkeligt på Frue Luana.

19

»Dit hjerte er en Helbreders hjerte. Jeg kan ikke bygge skolen op igen, men jeg vil bede dig om at blive min lærling!« Sarina stod med åben mund og stirrede på Fruen. »Jamen ... jeg har jo gjort alt forkert?« »Du har forsøgt at hjælpe de svageste. Og du har tilgivet den, som har tilføjet dig de største lidelser. Du bliver en stor Helbreder en dag.« Sarina kunne ikke lade være med at smile, selvom alt lige havde set så håbløst ud. Frue Luanas lærling. »Men hvad med skolen?« »Skovboerne har lovet at tage sig af børnene, men jeg kan ikke blive her i området. Det er mig, soldaterne leder efter.« »Skal jeg så rejse med dig?« Frue Luana nikkede. »Ja, men først skal vi have stoppet hans blødninger. Nu er du jo lærling, Sarina. Så er man i skole hele tiden!« Sarina kunne ikke lade være med at grine. Hun havde aldrig troet, hun ville blive glad for sådan en besked. Så satte hun i løb efter vand. Slut

Hvordan vil du karakterisere hovedpersonen Sarina? Modig,

stærk, svag, bange?

Er der noget ved den måde Saria er på, som minder om

pigen Ene i teaterforestillingen Taynikma?

Hvad er lighederne mellem Sarina og Ene?

Hvad er forskellen mellem Sarina og Ene?

Overvej og begrund om forfatter Merlin P. Mann har været

inspireret af Sarina-karakteren, da han skulle skrive histori-

en om Ene.

SPØRGSMÅL

20

Første indtryk af forestillingen• Hvad havde du forventet?• Hvordan reagerede du?• Hvordan reagerede det øvrige publikum?• Hvad var det bedste øjeblik?• Hvilke scener kunne du bedst lide?• Hvilke billeder fra forestillingen kan du stadig huske?

Forestillingens tematiske sammenhængeHandling:• Hvad handler forestillingen om?

Plot:• Hvad er historiens plot/konflikt?

Tematikker:• Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?• Beskrivelse af forestillingen

Genre:• Hvordan kan spillestilen karakteriseres? (naturalistisk skuespil, cirkusagtig, mimisk, ballet, pantomime, danse-præget/kropsligt)• Hvordan foregik rolleskiftene?• Hvordan spillede de i forhold til hinanden?• Hvordan var deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægel-ser)?• Hvilke skuespillere synes du var gode? Hvorfor?

Scenografi:• Hvordan ser scenografien ud?• Hvordan ser scenen ud?• Hvordan er rummet indrettet? (farver, materialer, ting på scenen, kostumer).• Hvorfor tror du, at scenografen har valgt at lave sce-nografien lige præcis sådan?• Hvad vil han gerne vise?

Lys:• Hvordan ser lyset ud? Hvordan bruges lyset?• Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at skabe?

Lyd:• Hvilke lyde er der brugt i forestillingen? (tale, musik, effektlyde etc.).• Hvilken stemning er lydene med til at skabe?

FORESTILLINGSANALYSE

Forestillingens samfundsrelevansPerspektivering:• Hvordan kan forestillingen spejles i forhold til det samfund, vi lever i?

Nødvendighed:• Hvorfor tror du, at Teater Vestvolden har valgt at lave forestillingen?

Budskab:• Hvad fik forestillingen dig til at tænke over?• Hvilken mening/budskab får du ud af forestillingen?

21

VEJVISER

Bus 1A (mod Avedøre) fra København til Hvidovre hospital kollegiet, hvor der er 400 meter til teatretMan kan selvfølgelig også komme i og teatret har egen parkeringsplads med plads til skolebusser om det skulle være aktuelt.

Følgende busser kører alle til teatret:1A (mod Avedøre), bus 22, 65E, 161, 200S kører alle til Avedørehavnevej.

Det tager ca. 30 min. med bus 1A fra Kongens Nytorv og ca. 8 min at gå fra Hvidovre Rådhus.

UNDERVISNINGSMATERIALER Undervisningsmateriale til Teater Vestvolden forestillin-ger kan downloades gratis på teatervestvolden.dk.

Undervisningsmateriale til Taynikma - Skyggens vilje ligger klar til download primo november 2015.

Undervisningsmateriale til Zappa ligger klar til down-load og kan hentes på teatervestvolden.dk

BILLETRESERVERING www.teatervestvolden.dk Mail: info@teatervestvolden.dkTelefon: 36772300(hverdage kl. 10-15)

Teater VestvoldenHøvedstensvej 492650 Hvidovre

Billetter 40 kr.Er I min. 6 unge under 25 år, der går i teatret sammen, kan I købe billetter til 40 kr. pr. stk. Den såkaldte T40-ordning henvender sig til skoler og uddannelsessteder med unge under 25. Kort og godt betyder T40, at en billet til Teater Vestolden kun koster 40 kr. per elev i en klasse med min. seks personer under 25 år!

TeaterkortTeaterkortet giver gratis adgang på Teater Vestvolden for en lærer med ledsager og er udviklet med det formål at give underviserne mulighed for at se forestillingen, inden de bestiller til klassen.

For bestilling eller spørgsmål kontakt Teater Vestvolden.Læs mere på teaterkort.info

PRAKTISKE OPLYSNINGER

FAKTA