teknisk nyhedsbrev #33

TEKNISK NYHEDSBREVTEKNISK NYHEDSBREV 05·33 2013

TEKNISK DIVISION

FOTO

: OLE

JERI

MIA

SSEN

33

2 TEKNISK NYHEDSBREV | 05 · 33 2013

IndholdTeknisk nyhedsbrev går elektronisk � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 3Teknikkimut nutaarsiassat elektroniskinngorput � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 3Fokusområder i trafikmaskinen 2013� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 4 Ingerlatsinermut maskinami 2013-imi sammineqartussat � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 5Fra ide til projekt � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6Isummernermiit projektinngortitsineq � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8Nyt hovedradiokæde Nuuk – Aasiaat� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 10Radiokæde nutaaq Nuummiit Aasiannut � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 12Fejl på UVIQ � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 15UVIQ ajoqutilik� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 16Kvalitetsløft til GSM nettet i bygderne � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 18Nunaqarfinni GSM-imut attaveqaatit pitsaanerulersinneqarnerat � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 20Arbejdsmiljø: Masteredningskursus� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 22Sullivimmi avatangiisit: Napparutinik annaassiniarnissamut pikkorissarneq � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 23Siden sidst� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 24

Bliv abonnent!Få alle udgivelser pr. e-mail

Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev� Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail� Du kan til enhver tid afmelde dig igen�

TEKNISK NYHEDSBREV 2013 NR. 05-33

Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk.

TUMITSAG 09-4467KONTAKT [email protected]

REDAKTIONAnna [email protected]

REDAKTIONBjørn [email protected]

REDAKTIONRasmus C. [email protected]

REDAKTIONTue [email protected]

REDAKTIONPoul Erik Karlshø[email protected]

ANSVARLIG REDAKTØR Fung. teknisk direktørKim [email protected]

[email protected]

Tilmeld dig nu!

05 · 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV 3

Kære læsereVi har i redaktionen af Teknisk nyhedsbrev besluttet at stoppe med Teknisk nyhedsbrev i papirform og vi vil i stedet satse på distribution af Teknisk nyhedsbrev via elektroniske medier. Du kan allerede i dag finde Teknisk nyhedsbrev på TELE-POSTs intranet Inussuk under nyheder og i Tumit på sag 09-4467.

Nyhedsbrevet bliver også udgivet på www.issuu.com, hvor du kan søge på ordet Teknisk nyhedsbrev og finde alle numre fra 2012 og frem. Du kan også til-

melde dig den eksterne e-mail distributionsliste via QR mærket på side 2 af nyhedsbrevet, og modtage en e-mail med seneste nummer af Teknisk nyheds-brev, hver gang det udkommer.

Redaktionen vil undersøge mulighederne for at ind-lejre videoartikler i fremtidige elektroniske numre, så ledes at læserne på nærmeste hold vil kunne opleve lyd og billeder af de specielle arbejdssituationer der muliggør et stabilt telenet, i et land præget af usæd-vanlige vejrmæssige og geografiske udfordringer.

Asasakka atuartartutTeknikkimut nutaarsiassat naqitat asooruppagut, tassungalu taarsiullugu teknikkimut nutaarsiassat atortut elektroniskiusut aqqutigalugit saqqummer-sinneqartarnissaat aallunniarlugu aaqqissuisoqar-fimmi aalajangerpugut. Ullumikkut teknikkimut nutaarsiassat TELE-POST-ip intranet-iani Inussuk-mi aamma Tumit-mi suliassaq 09-4467-imi takusinnaa-lereerpatit.

Nutaarsiassat aamma www.issuu.com-imi saqqum-mersinneqarput, tassanilu teknikkimut nutaarsiassat ataanni ujaasisinnaavutit, aammalu 2012-imiit siumut saqqummersut tamaasa takusinnaallugit. Aamma nutaarsiassat quppernerisa aappaanni e-mail-ikkut

avataaneersunut saqqummiussivissat allattorsim-affiinut QR–imut nalunaaqutsigaq aqqutigalugu ilanngussinnaavutit, teknikkimullu nutaarsiassat saqqummerneri tamaasa e-mail-ikkut nassitsittaler-sinnaallutit.

Siunissami nutaarsiassat elektroniskiusut aqqutigalu-git videokkut nutaarsiassat atorneqalersinnaaneri-nut periarfissat aaqqissuisoqarfiup misissuiffigini-arpai, taamaalillunilu atuartartut siunissami nunami silamut nunanilu sumiiffinnut imaannaanngitsu-nut unammillerfiusumi attaveqaatit tutsuiginartut ingerlanneqarsinnaanerat qulakkeerniarlugu suliani immikkut ittuni nipit assillu atorlugit malinnaatinne-qarsinnaalissapput.

Af Redaktionen

Aaqqissuisunit

Teknisk nyhedsbrev går elektronisk

Teknikkimut nutaarsiassatelektroniskinngorput


Vi kom ud af 2012 med en oppetid på godt og vel 99,7%, hvilket er over det fastlagte KPI mål på 99,5%. Vi har derfor alle sammen grund til at være stolte over det gode resultat fra 2012. Der er dog ingen grund til at hvile på laubærerne – vi kan i fællesskab skabe endnu bedre resultater i 2013 og dermed nogle endnu mere velfungerende tjene-ster, som vores kunder kan nyde godt af.

Det står klart for alle at i en fejlsituation ude på kysten, er vi underlagt vind og vejr og de geografiske afstande kombineret med transportmulighederne til den site, hvor det er gået galt. Disse forhold ligger selvfølgelig uden for vores kontrol. Det vi kan arbejde med at forbedre, er den måde hvorpå vi organiserer arbejdet og den kvalitet, som vi lægger ind i arbejdet.

Vi skal i 2013 arbejde på at forbedre driftsstabiliteten af de enkelte tjenester, ved at gå den enkelte tjene-ste og underliggende transportnet efter i sømmene. Ved at gøre transportnettet og de knudepunkter der for-binder den enkelte tjeneste, mere robuste over for fejl, kan vi forbedre oppetiden, og kvaliteten af tjenesten.

Vi skal også i 2013 kigge på hvordan vi organiserer det daglige arbejde. Vi skal finde måder hvorpå vi i fælleskab kan gennemføre flere samtidige opgaver, når vi alligevel i projekt- eller driftssammenhænge er ude på en site for at gennemføre en arbejdsopgave. Målet er at samlet set, at opgaverne bliver gennem-ført hurtige, ved anvendelse af færre ressourcer.

Samtidig skal vi fokusere på at tilvejebringe de nød-vendige managementværktøjer til overvågning, drift

og statistik formål. Vi skal til fremtidige systemer satse på åbne grænseflader, der muligøre kommunikation med de systemer vi allerede anvender i andre sam-menhænge.

Ikke nok med at vi skal forbedre vores øjne og ører, så vi kan holde øje med tilstanden i trafikmaskinen, vi skal også tilvejebringe nødvendige statistikker og opsætte kvalitetsmålepunkter (KPI), der mulig-gør dokumentation af den leverede kvalitet for hver enkelt tjeneste. Alt sammen med det formål at for-bedre oppetiden og kvaliteten af tjenesterne.

Det er således mit håb at vi i fællesskab også i 2013, kan arbejde hen imod opfyldelsen af de skitserede målsætninger: Forbedring af driftsstabiliteten, bedre organisering af det daglige samt bedre manage-mentsystemer.

Leder

Af Kim Schwartz

Fokusområder i trafikmaskinen 2013


Leder

Ingerlatsinermut maskinami 2013-imi sammineqartussat

2012 anigorparput 99,7%-ingajannik atortuni ajutoorfiunngitsumik, tamannalu KPI-tut angunia-gaasuni 99,5%-iusussatut aalajangiunneqartunit pitsaaneruvoq. Taamaammat 2012-imi angusaq pitsaasoq tamatta tulluusimaarutigisinnaavarput. Taamaakkaluartoq uninngaannartoqassanngilaq – ataatsimoorluta 2013-imi suli pitsaanerusunik angusaqarsinnaavugut, taamaalillutalu atuisutta nuannaarutigisinnaasaannik kiffartuussissutini suli pitsaanerusumik ingerlatsineq angusinnaallutigu.

Sinerissami ajoquteqartoqalersillugu silap anorillu apeqqutaanerat aammalu site-mut ajoquteqalersi-masumut ungasinnera assartornissamullu tunngasut ajornakusoornerat tamatta ilisimavagut. Tamakku uagut soorunami qanoq iliuuseqarfigisinnaanngila-gut. Pitsanngorsaavigisinnaasagulli tassaapput suli-assat qanoq aaqqissuukkaanni pitsaanerussanersoq aammalu suliamut pitsaassutsip suup atorneqarnera.

Kiffartuussissutit taakkulu ataanni attaviit ingerlatit-sisuusut misissoqqissaarnerisigut kiffartuussissutini immikkuutaartuni ingerlatsinerup allanngujaatsuu-nissaa 2013-imi pitsanngorsaavigissavarput. Atta-viit ingerlatsisuusut aammalu kiffartuussissutinik immikkuutaartunik imminnut atanilersorfiit ajoqute-qalinnginnissaasa qajannaallisarnerisigut, ajutoorfi-unngitsumik ingerlatsineq pitsanngortillugulu kiffar-tuussissummik pitsaaninngortitsisinnaavugut.

Ulluinnarni sulinerup qanoq aaqqissuunneqarsin-naanera 2013-imi aammattaaq misissussavarput. Pilersaarummut imaluunniit ingerlatsinermut atasu-mik suliassamik suliarinninniarluta site-miinnerput

iluatsillugu, suliat arlallit ataatsimoorullugit ataat-sikkut ingerlanneqarsinnaasut qanoq iliorluta inger-lanneqarsinnaanerat nassaariniartariaqarparput. Ataatsimut isigalugit anguniagaq tassaavoq, nukiit ikinnerusut atorlugit suliassat sukkasuumik suliarine-qartarnissaat.

Tamanna iluatsillugu aammattaaq nakkutilliinermut, ingerlatsinermut aammalu kisitsisinnguilluni takus-sutissiinernut aqutsinermut atortussat pissarsiari-nissaat eqqumaffigisussaavagut. Aaqqissuussanut siunissami atugassatsinnut atortut killilersugaavalla-anngitsut atornissaat naatsorsuutigissavarput, tam-akkumi aaqqissuussani allanut atatillugu atoriikkat-sinnut attaveqarsinnaaneq periarfissaatereermassuk.

Isitta siutittalu ingerlatsinermut maskinap qanoq ingerlaneranut pitsaanerusumik atornissaasa sania-tigut, kisitsisinngorlugit takussutissiat pisariaqarti-tagut pigisariaqarpagut aammalu pitsaassutsimut uuttuutissalersortariaqarluta (KPI) kiffartuussissu-tit immikkuutaarlugit pitsaassusaannik takussutis-saqalersitsisinnaasunik. Tamakku tamarmik atortuni ajutoorfiunngitsumik ingerlatsinerup kiffartuussissu-tillu pitsaassusaannik pitsanngortitsinissaq siunerta-ralugu piusariaqarput.

Taamaalillunnga anguniagassat allaaserineqartut naammassiartuaarneqarnissaannut ataatsimoorluta suleqatigiissinnaanerput, aamma 2013-imi, neriuuti-gaara: Ingerlatsinerup allanngujaatsuunissaa, ulluin-narni sulinerup pitsaanerusumik aaqqissuussaanera kiisalu aqutsinerni systemit pitsaanerit.

Kim Schwartz-imit


I de sidste mange år har TELE-POST hvert år inve-steret et trecifret millionbeløb i etablering af nye anlæg, udvidelse af eksisterende - eller erstattet eksisterende anlæg med nyt, hvor ny teknologi med fordel for såvel kunderne som virksomheden er taget i anvendelse.

TELE-POST leverer mange forskelligartede typer af services, hvilket også afspejles i investeringsporteføl-jen. Af overordnede services kan følgende nævnes: telekommunikation, postal services, søredningstje-nesten, services i relation til flytrafik og fremføring af radio - og TV signaler.

Hvert år fremkommer forslag til nye investeringer, hvor det samlede omfang af disse overstiger de res-sourcer, der er til rådighed. Der skal derfor foreta-ges en prioritering, hvor nogle investeringsforslag ikke vinder fremme, medens andre gør. Hvad kan så begrunde, at en investering gennemføres?

Først er der nogle investeringer TELE-POST må gen-nemføre som følge af lovgivningsmæssige krav. End-

videre har TELE-POST indgået kontrakter med andre parter om etablering og drift af anlæg. Investeringer i relation til sådanne aftaler skal ligeledes gennemfø-res. Et eksempel på sidstnævnte er aftalen om frem-føring af radio – og TV signaler i Grønland.

Investeringer, der er begrundet i kundeønsker, det være sig direkte eller indirekte og samtidig har en forventet kort tilbagebetalingstid, tillægges særdeles høj prioritet. Denne kategori af investeringer omfat-ter etablering af nye tjenester. En sådan ny tjeneste var etablering af mobilt bredbånd, hvor denne tje-neste udbygges med nye produkter. I POST regi kan etablering af post-selv automater nævnes.

Investeringer, der kan mindske miljøbelastningen som eksempelvis brændstofbesparende tiltag, har ligeledes høj prioritet. Etablering af solcelleanlæg på fjeldtoppe er et eksempel på denne type af investe-ringer. Tilgængeligheden af de services, der tilbydes kun-derne, har stor bevågenhed. Derfor har investeringer, der har som formål at forøge oppetiden på en eller

Projekt

Af Rasmus C. Thomsen

Fra ide til projekt

Hvordan kunden forklarede det

Hvordan projekt lederen forstod det

Hvordan analytikeren designede det

Hvordan programmøren skrev det


flere services også høj prioritet. Etablering af VSAT forbindelser i udvalgte byer og bygder har således til formål at etablere en tynd kommunikationsforbin-delse via satellit, når radiokædeforbindelsen fejler.Endvidere investeres i udbygning af kapaciteten for eksisterende anlæg. Omfanget af disse investeringer beror på det aktuelle forbrug samt det forventede forbrugsmønster. Sådanne investeringer prioriteres ligeledes højt. Det er således med denne type af inve-steringer, at kunderne ikke bemærker nogen forskel, dersom investeringerne gennemføres i tide, men bliver disse ikke gennemført rettidigt, vil kunderne opleve forringelser for en eller flere tjenester. I inde-værende år investeres kraftigt i kapacitetsudbygning af såvel hovedradiokæden som bygderadiokæder, idet det forventes, at de nye produkter, som enten er eller bliver lanceret i år, vil medføre en kraftigere belastning af radiokæden. Ligeledes udbygges kapa-citeten på mobilt bredbånd og der etableres mobilt bredbånd i de resterende byer.

Forslag til investeringer, som kan begrundes i oven-nævnte, vil have god mulighed for accept.

Der investeres dog også i anlæg, som ikke umid-delbart indgår i ovennævnte højt prioriterede grup-peringer, idet der kan være andre årsager, som

begrunder investeringen. Et projekt omhandlende etablering af et nyt dørlåsesystem forventes gen-nemført ultimo juni 2013. En væsentlig begrundelse for gennemførelse af dette projekt er, at det nuvæ-rende system ikke kan udvides.

Det primære mål med investeringerne er, at give kunderne de services, de efterspørger, på en måde, så TELE-POST fortsat kan eksistere som en rentabel virksomhed.


Projekti

Isummernermiitprojektinngortitsineq

TELE-POST ukiuni kingullerni arlalissuarni ukiut tamaasa sanaartukkanut nutaanut, pioreersut annertusarnerinut – imaluunniit teknologiip nutaap atuisunut suliffeqarfimmullu iluaqutaa-sumik atortorineqarsinnaaffigisaani, atortunik pioreersunik nutaanik taarsersuinernut millioni-linnik pingasunik kisitsisitalinnik aningaasaliis-suteqartarsimavoq.

TELE-POST-ip sullississuteqarpoq assigiinngiiaartor-passuarnik, tamannalu aningaasaliissuteqarfigisaani takuneqarsinnaavoq. Sullississutigisaani pingaarne-rit makku taaneqarsinnaapput: attaveqaqatigiinneq, allakkerivitsigut sullissineq, imaani annaassianiarneq, silaannakkut angallannermi atasumik sullissinerit aammalu radiomut TV-mullu signaleqartitsinerit.

TELE-POST-imi sulisut nassaarsiullaqqissutut oqaati-gisariaqarput, tassami ukiut tamaasa aningaasaliis-suteqarfissanut nutaanut siunnersuuteqartoqartar-mat aningaasat atorneqartussat tamarmiusut qaangerujussuarlugit naleqartunik. Taamaammat pingaarnersiuisoqartarpoq siunnersuutit ilaasa pivi-usunnguutiginngitsuugaannik, allalli aningaasaliiffi-gineqarfigisaannik. Sunali tunngaviusarpa aningaa-saliiffiginninnermut?

Siullermik aningaasaliissuteqartoqartarpoq TELE-POST-ip inatsisitigut piumasaqaataanerisa kingu-nerisaanik naammassisariaqagaanut. TELE-POST aammattaaq allanik isumaqatigiissusiortarpoq sana-artugassat suliarineqarnissaannut sanaartukkallu ingerlatinneqarnissaannut. Isumaqatigiissutit taama-tut ittut taamatuttaaq aningaasaliissuteqarfiusussa-apput. Taaneqartumut kingullermut tunngatillugu assersuutaasinnaavoq Kalaallit Nunaanni radiomut TV-mullu signaleqartitsineq.

Aningaasaliissuteqarnerit sullissat kissaataannik toqqaannartumik toqqaannanngikkaluartumillu-unniit tunngavillit aammalu piffissami sivikitsumik akilerneqartussatut naatsorsuutigineqartut, pinga-arnersiuinermi pingaarnerpaatut isigineqartarput. Aningaasaliissuteqarfissat taakkorliit kiffartuussissu-tinik nutaanik pilersitsinernik imaqartarput. Kiffartu-ussissut nutaaq taamatut ittoq tassaasimavoq mobilt bredbånd-eqalerneq, nioqqutinik nutaanik anner-tusaaffiusimasoq. POST eqqarsaatigalugu Nassitsiviit atorneqalernerat taaneqarsinnaavoq.

Aningaasaliissuteqarfiit avatangiisip mingutsinne-qarneranik annikillisitsiffiusinnaasut, soorlu ikumma-tissamik sipaaruteqarfiusinnaanngorlugit suliarisat,

Rasmus C. Thomsen-imit


taamatuttaaq salliutinneqartarput. Qaqqat qaavini illuaqqani seqernup kissaanik tigooraassutinik ikkus-suinerit aningaasaliissuteqarnernut taamatut ittunut assersuutissaavoq.

Sullississutit atusiunit atoriaannaasut assorsuaq eqqumaffigineqarput. Taamaammat ajortittoor-fiunngitsumik ingerlasoqarnissaanik annertusi-sitsinermik siunertaqarfiusumut ataatsimut arla-linnuluunniit aningaasaliissuteqarnerit aamma pingaartinneqaqaat. Illoqarfinni nunaqarfinnilu immikkut toqqakkani VSAT-ilersuinerit taamaalillutik qaammataasakkoortumik attaveqaatitigut attavim-mik pilersitsinissaq siunertaraat sakkortusaavimmi ajutoortoqassagaluarpat.

Atortuni pioreersuni piginnaasap annertusaavigine-qarneranut aammattaaq aningaasaliissuteqartoqar-poq. Aningaasaliissutit annertussusaannut atuiner-piaat kiisalu atuinerup qanoq isikkoqarnissaanik naatsorsuuteqarnerit tunngaviusarput. Aningaasa-liissuteqarnerit taamatut ittut aammattaaq pingaar-tinneqartarput. Aningaasaliissuteqarnerit taamatut ittut pissutaallutik atuisut allanngortoqarneranik malugisaqarneq ajorput, tassa aningaasaliiffigineqar-tut piffissaq eqqorlugu suliarineqarsimagaangata, piffissamilli eqquisoqarsimanngikkaangat atuisut kiffartuussissummi ataatsimi arlalinniluunniit ajorse-riarnernik malugisaqalersarput. Ukioq manna sakkor-tusaavimmi pingaarnermi aammalu nunaqarfinnut

sakkortusaavimmi annertuumik pitsanngorsaasoqas-saaq, nioqqutit nutaat ukioq manna saqqummiunne-qartut imaluunniit saqqummiunneqartussaasut sak-kortusaavimmik annertunerusumik atuisussaanerat naatsorsuutigineqarmat. Mobilt bredbåndimi pigin-naasaq taamatuttaaq annertusaavigineqassaaq, illoqarfiillu sinneruttut suli pilersugaanngitsut mobilt bredbåndilersuiffigineqassalllutik.

Aningaasaliissuteqarfissatut siunnersuutit, qulaani taaneqartunik tunngavillit, akuerineqarnissaminnut periarfissaqarluassapput.

Immikkuutitaartunut suliassatut salliutinneqarlu-innarlutik qulaani taagorneqartunut ilaanngitsut sanaartugassat taamaattoq aamma aningaasaliiffi-gineqartarput, tassami aningaasaliissuteqarfigisari-aqarnerat allanik peqquteqarsinnaasarmata. 2013-imi juunip naalernerani matut parnaartaataannik suliaqarnissaq ingerlanneqartussaassaaq. Suliassap tamatuma ingerlannissaanut pissutaasoq pingaaruti-lik tassaavoq, ullumikkut atorneqartut annertusaavi-gineqarsinnaannginnerat.

Aningaasaliissuteqarnernut anguniakkat pingaarne-rit tassaapput, atuisut sullississutinik ujartugaannik atuisinnaanngortinnissaat, TELE-POST-ip suliffeqar-fittut akilersinnaasumik ingerlajuarnissaa innarlinn-gikkaluarlugu.


Hovedradiokæden fra Nanortalik i syd til Uumman-naq i nord, forbinder hele vestkysten med teletje-nester. Radiokæden er den usete motorvej der dag og nat transporterer data-tjenesterne op og ned langs kysten. Traditionelt har opgraderinger af hovedradiokæden foregået ved at der blev anlagt en fuldstændig parallel radiokæde ved siden af den eksisterende. Dette koncept har projektgruppen imidlertid brudt denne gang, ved at bygge en ny radiokæde inden i den eksisterende. Men dette er ikke den eneste banebrydende ændring i det nye radiokædekoncept.

Der har gennem de seneste måneder, været arbejdet intenst på at fastlægge hvorledes den nye hovedra-diokæde skulle se ud. I sidste uge stod det endelig klar, at den nuværende leverandør Ericsson også skulle leverer den nye Long Haul (LH) hovedradio-kæde (Long Haul, engelsk for ’langt træk’).

TELE-POST er allerede bekendt med den nye LH radiokæde, da den principielt er storebroren til Mini-Link radiokæden, som TELE-POST allerede har anlagt til alle bygder. Der er derfor allerede oparbejdet rig-tig god erfaring i driften af Mini-Link radiokædesy-stemet, som kan anvendes til driften af den nye LH radiokæde.

Den nuværende radiokæde har en kapacitet på op til 7 x STM-1 (150 Mbit/s trafikkapacitet), hvilket giver en samlet kapacitet på 1050 Mbit/s. Trafikken til og fra radiokæden sker enten ved at en radiokanal på 150 Mbit/s forbindes direkte til MPLS nettet eller ved anvendelsen af såkaldte eksterne SDH mux’er (Synchronous Digital Hierarchy multiplexere).

I den nye LH radiokæde vil mux faciliteten (transport af de forskellige datatjenester) ligge indbygget i det nye LH system, der også har indbygget Ethernet-

switch og E1-crossconector. Det betyder, at i mod-sætning til i dag, kan trafikken i LH systemet forde-les langt mere effektivt til de forskellige tjenester, og der spildes dermed lang mindre kapacitet end i det nuværende koncept. Dette er banebrydende og giver på sigt langt bedre udnyttelse af systemet og resulterer således i lavere driftsomkostninger.

Næste nye koncept der introduceres er, at den ind-byggede switch-funktionalitet i LH udstyret også anvendes til at styre IP/MPLS trafikken på radiokæ-den, i modsætning til i dag, hvor det er Cisco routeren, der suverænt styrer trafikken. Konceptet er udviklet af to årsager; 1. strømforbruget på repeater-sites kan minimeres betydeligt ved at udfase antallet af eksi-sterende Cisco routere samt, 2. LH udstyrets såkaldte indbyggede ’adaptive modulation’ funktionalitet (adaptive modulation: engelsk for ’sende tilpasning’) kan øge service og transmissions kvaliteten for den samlet datatransmission.

Adaptive modulation er en automatisk funktion i LH udstyret, som er i stand til at skrue ned for hvor mange bit’s, der kan transporteres per kanal i radio-kæden, i det tilfælde der skulle opstå dårlige vejrfor-hold mellem to sende/modtager enheder. Adaptive modulation gør, at LH kan måle om sendekvaliteten er forringet. For at kunne prioriterer trafikken på den resterende kapacitet vha. indbygget QoS/CoS (Quality of Service / Class of Service) mekanismer, er det nødvendigt at kende den båndbredde, der er til rådighed, hvilket LH udstyret er i stand til.

I perioder, hvor der skrues ned for det antal bit’s, der kan transporteres, vil der forekomme nedsat frem-kommelighed. Alle tjenester (mobil, VoIP MPLS osv.) på nær internettet vil ikke mærke den nedsatte frem-kommelighed, da CoS mekanismerne sørger for at disse tjenester har tilstrækkelig med kapacitet. Inter-

Af Kim Schwartz

Ny hovedradiokæde Nuuk – Aasiaat

Radiokæde


nettet, der er den altoverskyggende storforbruger af kapacitet, vil derimod opleve nedsat fremkommelig-hed. Da internettet imidlertid ofte anvender TCP pro-tokollen vil denne protokol sørger for at gensende trafikken, såfremt der opstår transmissionsproble-mer. Hvis der imidlertid anvendes protokoller såsom UDP (User Datagram Protocol), vil trafikken i disse situationer gå tabt, da protokollen ikke sikre for pak-ketab.

I 2013 skal det nye koncept anlægges på de stræk-ninger, hvor behovet for mere kapacitet er størst. Der vil derfor blive anlagt og udbygget mere kapacitet på strækningerne; NUK – DYET, DYET – KAN, DYET – SIS, DYET – AAS.

Konceptet anlægges i den eksisterende Marconi LH radiokæde, hvilket også er ganske banebrydende, i modsætning til tidligere, hvor opgraderinger af radiokædekapacitet blev gennemført ved at anlægge en parallel radiokæde. Ved at udnytte eksisterende udendørsudstyr som antenner og tilsluttende kabler, nedsættes anlægsomkostninger ganske betydeligt og det nye koncept kan tillige anlægges langt hur-tigere.

Det er kun muligt at anvende eksisterende radioud-styr, uden afbrydelser af tjenestetrafikken over læn-gere perioder, fordi den ene af 2 polarisationer kan frigøres. Teknisk set er de 7 radiokanaler og reserve-kanalen fordelt med 4 kanaler i hver polarisation. Da der i dag kun anvendes 4 radiokanaler til trafik, er det muligt at flytte disse til samme polarisation, mens reservekanalen konfigureres til at fremføre internet trafik i de perioder, hvor den ellers står standby.

I den frigjorte polarisation installeres nu det nye LH radiokædeudstyr, hvor hele installationen består af nyt indendørs radioudstyr. Det nye udstyr har en

kapacitet på 234 Mbit/s pr radiokanal, hvor der instal-leres de maksimale 4 kanaler som der er plads til i den nye polarisation. Det giver samlet set en ny kapaci-tet på 4 x 234 Mbit/s svarende til en samlet kapaci-tet på 936 Mbit/s. Der skal anvendes omkring 150-200 Mbit/s kapacitet til ikke IP tjenester, hvorfor der er knap 800 Mbit/s kapacitet tilbage til Internet og MPLS tjenesterne. De to IP tjenester har i dag 250-275 Mbit/s kapacitet til rådighed, hvorfor det nye koncept næsten vil 3-doble kapaciteten til IP tjenesterne.

Projektets tidsplan er at de nye koncepter skal udvik-les frem mod levering af udstyret, der er planlagt til at foregå i maj måned (2013) efter en såkaldt FAT test (Factory Acceptance Test). I denne test undersøges det leverede udstyrs grundlæggende funktionering, så det sikres at der ikke på det tidspunkt, er banale fejl på udstyret og at det har den rigtige software mm. Erfaringsmæssigt giver en FAT mulighed for at fange mange banale fejl, som ellers først ville blive konstateret på udstyret i Grønland eller, i værste til-fælde, på det tidspunkt hvor udstyret er ankommet til den site hvor det skal installeres.

Sekundært skal FAT testen vise at det nye transport-koncept hvor LH udstyret og Cisco routerne skal arbejde sammen omkring transport og prioritering af trafikken rent faktisk fungerer efter hensigten. Efter en succesfuld gennemførsel af FAT testen sendes udstyret til Nuuk. Det er planen at udstyret installeres i august frem til oktober, 2013. Herefter skal udstyret testet i en længerevarende driftssituation, inden den gamle Marconi radiokæde kan slukkes, og på sigt helt nedtages.


Radiokædep pingaarnerup, kujataani Nanortalimmiit avannaani Uummannamut isorartussuseqartup, kita-ata sineriaa tamakkerlugu nalunaarasuartaateqar-nermi kiffartuussinerit ataqatigiitsippai. Radiokæde pingaarnertut aqqutaavoq siornatigut takuneqar-simanngisaannartoq, ullup unnuallu ingerlanerani sineriak sinerlugu internetikkut kiffartuussinernik assartuiffiusoq. Radiokædep pingaarnerup piorsar-neqarnerani nalinginaasumik radiokædep pioreersup saniatigut assigerluinnagaanik pilersitsisoqartarpoq. Tunngaviusorli taanna maanna uniorlugu pisoqar-poq, tassalu radiokædep nutaap pioreersup iluani sananeqarneratigut. Radiokædemulli tunngaviusumi nutaami tassani allannguutini malunniuteqarluartuni kisimiinngilaq.

Qaammatit kingulliit ingerlanerini radiokædep pingaarnerup nutaap qanoq isikkoqarnissaa aala-jangerniarlugu ulapputtoqarsimavoq. Sapaatit akunneranni kingullermi taanna kiisami piareerpoq, taamaalillunilu maanna pilersuisuusup Ericsson-ip Long Haul (LH) radiokæde pingaarneq nutaaq (Long Haul tuluit oqaaseraat ’isorartooq’-mik isumaqartoq) tunniussinnaalerpaa.

TELE-POST-imit LH radiokæde nutaaq ilisarisimane-qareerpoq, tunngaviusumik Mini-Link radiokædep, TELE-POST-ip nunaqarfinni tamani pigeriingaata angajuatut taaneqarsinnaammat. Taamaattumik Mini-Link radiokædeqarfiup, LH radiokædep nutaap ingerlanneqarneranut atorneqarsinnaasup ingerlan-neqarnera misilittagaqarluarfigineqareerpoq.

Radiokæde pigineqartoq 7 x STM-1tikillugu pigin-naaneqarpoq (atuinermi pisinnaasat 150 Mbit/s), taamaalillunilu pisinnaasat katillugit 1050 Mbit/s-iup-put. Radiokædemut tassanngaanniillu attaveqarneq radiokanalip 150 Mbit/s-inik sakkortussuseqartup MPLS-imut attaveqaammut toqqaannartumik attavi-lerneratigut imaluunniit SDH mux-inik (Synchronous Digital Hierarchy multiplexere) taaneqartartunik avataaneersunik atuinikkut ingerlanneqartarpoq.

LH radiokædemi nutaami mux-imik atuisinnaaneq (paasissutissanut kiffartuussinernik assigiinngitsunik nuussisarneq) LH-mut atortunut atareerpoq, atortu-nullu aamma Ethernet-switch aamma E1-crossconec-tor atareertussaapput. Tamatuma kingunerisaanik ullumikkumut naleqqiullugu LH-mut atortunik atui-neq pitsaanerujussuarmik kiffartuussinernut assi-giinngitsunut agguarneqassaaq, taamaalillunilu maanna atortunut sanilliullugu pisinnaasanik anni-kinnerujussuarmik maangaannartitsisoqartassaaq. Tamanna aqqutissiuisussaavoq, siunissarlu ungasin-nerusoq eqqarsaatigalugu atortut pitsaanerujussu-armik atorneqalissapput, taamaalillunilu ingerlatsi-nermut aningaasartuutit ikinnerujussuanngornerinik kinguneqassalluni.

Malitassaq atulersinneqartussaq nutaaq tassa-assaaq, maanna atortunut sanilliullugu LH-mut atortut switch-imut atortuisa atareertut aamma radiokædemi IP/MPLS-imip aqunneqarneranut ator-neqarsinnaalernissaat, tassanilu Cisco router pinga-arnertut atuinermik aqutsissutaassaaq. Malitassap

Kim Schwartz-imit

Radiokæde nutaaqNuumiit Aasiannut

Radiokæde


ineriartortinneqarneranut peqqutaasut marluupput; 1. repeater-sites-it sarfamik atuinerat Cisco router-it pioreersut aalajangersimasumik amerlassusillit atorunnaarsinnerisigut annikillisinneqangaatsiarsin-naavoq, kiisalu 2. LH-p atortui ’adaptive modulation’-imik taaneqartartut atareertut (adaptive modulation: tuluttuunngorlugu ’naleqqussaanernik nassiussi-neq’) paasissutissanik nassitsisarnermi tamarmiu-sumi kiffartuussinerup nassitsisarnerullu pitsaassusii-nik qaffatsitsisinnaapput.

Adaptive modulation LH-p atortuini pisinnaasaavoq, nassitsissutit/tigooqqaassutit marluk akornanni silarlulissagaluarpat bit’s-it qanoq amerlatigisut radiokanali ataaseq aqqutigalugu nassiunneqarsin-naanissaannut annikillititsisartoq. Adaptive modula-tion LH-p nassiussat pitsaassusiisa ajorseriarnerinik uuttuisinnaavoq. QoS/CoS-it (Quality of Service / Class of Service) atareertut iluaqutigalugit pisinnaa-sat sinnerini atuinerit tulleriiaarniarlugit båndbredde atorsinnaasaq ilisimassallugu pisariaqarpoq, tamatu-munngalu LH-mut atortut atorneqarsinnaapput.

Piffissani bit’s-it nassiunneqarsinnaasut amerlassu-siinik ikilisitsiffiusuni atuisinnaaneq annikillisassaaq. Kiffartuussinerni tamarmiusuni (mobil, VoIP MPLS il.il.), tassalu internet kisimi pinnani atuisinnaanerup annikillineranik malussarfiusassanngilaq, CoS-imut atortut kiffartuussinerni taakkunani atuisinnaane-rup naammannissaa isumagineqartartussaammat. Taamaalillunilu internetip, pisinnaasanik atuisartuni annerpaartaasup, atorsinnaanera annikillisassaaq.

Internetili amerlanertigut TCP protokolimik atui-sarpoq, taamaattumillu nassitsisinnaaneq ajorn-artorsiorfiulerpat, protokolip taassuma nassiussat nassiuteqqinneqartarnissaat isumagisassavai. Pro-tokolinik, soorlu UDP-nik (User Datagram Protocol) atuisoqassappat, atuinerni taakkunani nassiussat annaaneqartassapput, protokoli ataatsimoortunik annaasaqarnissap pinngitsoortinnissaanut qulakkii-gaangimmat.

2013-imi atortut isorartussutsini, pisinnaasat ilane-qarnissaannut pisariaqartitsinerpaaffiusuni sana-artorneqassapput. Taamaattumik isorartussutsini ukunani pisinnaasanik annertunerusunik sanaartor-toqassaaq inerisaasoqassallunilu; NUK – DYET, DYET – KAN, DYET – SIS, DYET – AAS.

Atortut Marconi LH radiokædemut pioreersumut ikkussuunneqassapput, tamannalu aamma siornati-gumut sanilliullugu malunnarluinnartumik aqqutis-siuisussaavoq, tassani radiokædep pisinnaasaanik piorsaanerit radiokædep saniatigut suliarineqartar-simammata. Silami atortut, soorlu antennet kabelillu ikkussukkat pioreersut atorneqarnerisigut sanaartor-nermut aningaasartuutit ikilisingaatsiarneqassapput, atortullu nutaat aamma sukkanerujussuarmik suliari-neqarsinnaassallutik.

Radiumut atortut pioreersut piffissami sivisuumi kiffartuussinermik unitsitsinani taamaallaat suliari-neqarsinnaapput, polarisationit marluusut aappaa atorunnaarneqarsinnaammat. Teknikki eqqarsa-


atigalugu radiokanalit arfineq marluk kananilu sil-limmataasoq polarisationimi ataatsimi kanalinut sisamanut agguagaapput. Ullumikkut radiokanalit sisamaannaat atorneqarmata, kanalip sillimmataa-sup piffissani uninngaffissaraluani internetimik atu-isinnaanermut naleqqussarneqarnerani taakku pola-risationimut ataatsimut nuunneqarsinnaapput.

LH radiokædemut atortut nutaat polarisationimut atorunnaartumut ikkussuunneqassapput, ikkus-suutassallu tamarmik radiumut atortunut illup ilua-niittunut nutaanut ikkussuunneqassapput. Atortut nutaat taakku radiokanalimut ataatsimut 234 Mbit/s-inik pisinnaasaqarput, tassungalu amerlanerpaamik kanalit sisamat ikkussuunneqassapput, taakkulu polarisationimi nutaami inissaqarput. Taamaalilluni pisinnaasat nutaat katillugit 4 x 234 Mbit/s-inik anner-tussuseqassapput, katillugit 936 Mbit/s-inik anner-tussuseqassallutik. 150-200 Mbit/s-it missaanniittut kiffartuussinernut IP-unngitsnut atorneqassapput, taamaalillunilu 800 Mbit/s-ingajaat Internetimut aamma MPLS-imut kiffartuussinernut atorneqarsin-naasut sinnerutissapput. IP-mut kiffartuussinernut ullumikkut 250-275 Mbit/s-it atorneqarsinnaapput, taamaattumillu atortuni nutaami IP-mut kiffartuussi-nermut pisinnaasat pingasoriaatinngungajassapput.

Suliassami piffissamut pilersaarut atortut tunniun-neqarnissaasa tungaanut ineriartortinneqassaaq, tamannalu maajip qaammataani (2013) FAT-imik

(Factory Acceptance Test) misileraanerup kingorna pisussatut pilersaarutigineqarpoq. Misileraanermi tassani atortut tunniunneqartut tunngaviusumik pisinnaasaat misissorneqassapput, taamaalillunilu piffissami tassani atortut nalinginnaasunik ajoqute-qannginnissaat aammalu software-nik il.il. eqqortu-nik pilersorneqarsimanissaat qulakkeerneqassaaq. Misilittakkat malillugit FAT-imi ajoqutit nalinginna-asut amerlasuut, aatsaat atortut Kalaallit Nunaannut pinerini, imaluunniit ajornerpaatillugu site-nut ikkus-suunneqarfissaminnut apuunnerini paasineqarsin-naagaluartut paasineqarsinnaapput.

Tulliullugu FAT-imik misileraanermi LH-mut atortut aammalu Cisco routerit nassitsisarnermi atuinernillu tulleriiaarisarnermi suleqatigiiffissaat siunertaasoq malillugu ingerlanersut paasineqarsinnaavoq. FAT-imik misileraaneq iluatsilluartumik naammassine-qareerpat, atortut Nuummut nassiunneqassapput. Atortut 2013-imi aggustimiit oktobari tikillugu ikkus-suunneqarnissaat pilersaarutigineqarpoq. Tamatuma kingorna atortut ingerlanerat piffissami sivisujaar-tumi misilerarneqareerpat Marconi radiokæde nuta-anngitsoq qaminneqarsinnaalissaaq, siunissamilu peerneqarluinnarsinnaalissalluni.


Overvågning i NOC melder fejl på ødestationen UVIQ. NOC operatører Michael Hansen og Kristian Nielsen går ind på overvågningen og undersøger nærmere hvad fejlen er. Der er melding om spæn-dingssvigt på den ene motor. I første omgang vurderes fejlen som mindre kritisk, da den anden motor og solpanelerne fungerer tilfredsstillende. Derfor vil vi ikke umiddelbart få strømproblemer på stationen og hermed vil kunderne ikke mærke noget til fejlen.

NOC sender fejlen videre til maskinafdelingen, som har ansvaret for den grundlæggende infrastruktur, herunder ansvaret for motorer, generatorer, solpane-ler og batterier, så der altid er strøm til rådighed til telekommunikationsudstyret.

Det første medarbejdere gør er, at indhente informa-tioner om stationen samlede tilstand. Det vurderes om situationen er kritisk eller om der er tale om en ”normal” fejlsituation, hvor der er tid til at arbejde med fejlen fra kontoret, så der undgås omkostninger til transport. Medarbejderen konstatere som NOC, at der kun er fejl på den ene motor, så der er ikke tale om en kritisk fejl. Medarbejderne i maskinafdelingen går herefter i gang med systematisk fejlsøgning på motoren, hvor de via overvågning kan gå ind og se status på den enkelte dele og de har muligheden for at tvangsstyre motorer mv. Det blev konstateret, at man ikke kunne se motorstyringen på den ene motor.

Efter en grundig gennemgang af systemet konstate-res det, at man ikke kan finde ud af, hvad der er galt med motoren og det har ikke været muligt at tvangs-styre motoren. Der er stadig ikke tale om et kritisk problem, men situationen kan ikke afvente det årlige service tjek af stationen. Lederen af maskinafdelin-gen Michael Gundel beslutter, at det er nødvendig med et ekstraordinært besøg på UVIQ, så problemet kan blive løst. Da der ikke er tale om en kritisk situa-tion bestilles transport til Uummannaq som ordinær transport med Air Greenland hos sekretariatet og når

rejseplanen kendes, bestilles der helikopter til turen fra Uummannaq til UVIQ i transportfunktionen i NOC.

Da det ikke har været muligt at lokalisere fejlen, pak-ker Maskinteknisk konsulent Hartvig Heilmann og elteknisk konsulent Ejvind Kleist deres værktøjskas-ser med værktøj og reservedele, der kan klare de fle-ste situationer. I værste fald kan de foretage en nød-reparation, der kan holde til næste ordinære service på stationen, hvor de nødvendige reservedele kan bestilles og medbringes.

De tager af sted fra Nuuk om torsdagen og kan ankomme samme dag til Uummannaq, hvorefter de samme dag tager en AS350 til UVIQ. En tur der tager ca. 30 minutter i helikopter. Vejret er godt og de ankommer uden noget større besvær til UVIQ, hvor fejlretningen kan på begyndes.

Det viser sig hurtigt at årsagen til at motoren ikke kan starte er en sprunget sikring til motorstyringen. Efter en nøjere gennemgang af systemet viser det sig, at årsagen til at sikringen er sprunget er en kort-slutning, hvor isolering på en ledning er gnavet igen-nem. Dette skyldes, at ledningen har rørt ved moto-rens ramme og på grund af motorens vibrationer er isoleringen lige så stille blevet gnavet igennem. Ejvind får udskiftet ledningen og bundet den op, så fejlen ikke kan opstå igen. Medarbejderne kunne pakke sammen og hvis de var heldige nå flymaskinen fra Qaarsut fredag, og holde weekend med familien. Men inden de tager af sted fra stationen er det en fast procedure, at personale på besøg på en ødestation melder til NOC. Formålet med proceduren er kon-trol og udbedring af eventuelle udestående alarmer, inden stationen forlades. Med en god indsats fra NOC lykkedes det at på Ejvind og Hartvig hjem og holde weekend med familien.

UVIQ

Af Niels Hybholt

Fejl på UVIQ - En dag på ”kontoret” i maskinafdelingen


Inuilaarsuarmi sakkortusaavimmi UVIQ-imi NOC-p nakkutilliissutaa ajoquteqartoqarneranik nalu-naarpoq. NOC-mi operatørit Michael Hansen aamma Kristian Nielsen nakkutilliivimmut iserput, ajoqutaasoq misissoqqissaarniarlugu. Motoorip aappaata spændingia atorunnaartoq nalunaaru-tigineqarpoq. Ajoqut aallaqqaammut ulorian-artorsiorfiunnginnerusutut naliliiffigineqarpoq, motoorip aappaa seqernullu qinngornerinik innaallagissiuutit naammaginartumik atormata. Taamaattumik sakkortusaavimmi innaallagissamik ajornartorsiuteqartoqassanngilaq, taamaalillunilu sullitat ajoqut malugisussaassanagu.

NOC-p ajoqut maskiinaqarnermut immikkoortor-taqarfimmut, attaveqaatinut tunngaviusunut aki-sussaasuusunut, tassungalu ilanngullugu moto-orinut, generatorinut, seqernup qinngornerinik innaallagissiuutinut batteriinullu, taamaalillunilu nalunaarasuartaatitigut attaveqaqatigiinnermut atortut innaallagiaqartuarnissaanut akisussaasuusu-nut, ingerlateqqillugu nalunaarutigaa.

Sulisut aallaqqaammut sakkortusaaviup tamarmiu-sup qanoq inneranut paasissutissat pissarsiarini-artarpaat. Pisoq ajornartorsiorfiunersoq, imaluunniit ”nalinginnaasumik” ajoqutaanersoq, taamaalillunilu ajoqutip assartuussinissamut aningaasartuutit pinn-gitsoorniarlugit allaffimmiit suliarinissaanut piffis-saqartoqarnersoq naliliiffigineqartarpoq. Sulisut NOC-tulli paasivaat, tassani motoorip aappaa kisimi ajoquteqartoq, taamaattumillu ajoqut ajornartorsior-titsissanngitsoq. Tamatuma kingorna maskiinaqar-nermut immikkoortortami sulisut motoorip ajoqutaa paasiniarlugu tulleriiaarillutik misissuipput, tassanilu nakkutilliissut aqqutigalugu motoorip atortui ataasi-akkaarlugit qanoq issusii misissorneqarsinnaapput, aammalu motoorit il.il. ungasianiit aqunneqarsinna-allutik. Motoorip aappaa aqunneqarsinnaanngitsoq paasineqarpoq.

Atortut misissorluareernerini motoorip sunarpiaq ajoqutigineraa paasineqarsinnaanngitsoq, aam-malu motoori ungasianiit aqunneqarsinnaanngit-soq paasineqarpoq. Tassanili ajoqut suli ajornar-

UVIQ

Niels Hybholt-imit

UVIQ ajoqutilik – Maskiinaqar-nermut immikkoortortaqarfiup ”allaffiani” ulloq ataaseq


torsiortitsinngilaq, kisiannili pisoq sakkortusaaviup ukiumoortumik misissorneqarnissaanut utaqqitin-neqarsinnaanngilaq. Maskiinaqarnermut immik-koortortap pisortaa Michael Gundel aalajangerpoq, UVIQ-ip immikkut ittumik alakkarneqarnissaa pisari-aqassasoq, taamaalilluni ajoqut iluarsineqarniassam-mat. Tassani ajornartoortoqanngimmat, angalanissaq Uummannamut nalinginnaasumik Air Greenlandimik assartuinertut allattoqarfimmut inniminnerneqar-poq, angalanissamullu pilersaarut ilisimaneqaleri-arpat Uummannamiit UVIQ-imut qulimiguulimmik angalanissaq NOC-mi assartuussisoqarfimmut inni-minnerneqassaaq.

Ajoqut sumiissusersineqarsinnaanngimmat maskin-tekniskimut siunnersortip Hartvig Heilmannip aamma eltekniskimut siunnersortip Ejvind Kleistip sannataasivitik sannatinik kingoraartissanillu, pisut amerlanersaannut atorneqarsinnaasunik immer-paat. Ajuissortoqassappat sakkortusaaviup tullianik nalinginnaasumik misissorneqarnissaanut atasinna-asunik iluarsaassigallarsinnaassapput, tassanilu kin-goraartissat pisariaqartinneqartut inniminnerneqar-sinnaapput nassarneqarsinnaallutillu.

Sisamanngornermi Nuummiit aallarput, ullormilu tassani Uummannamut pisinnaasimapput, ullullu ingerlanerani AS350-imut ilaallutik UVIQ-imut inger-laqqipput. Qulimiguulimmik angalaneq 30 minut-sit missaannik sivisussuseqarpoq. Sila alianaappoq, annertunerusumillu ajornakusoortitsinatik UVIQ-imut tikippoq, tassanilu ajoqummik aaqqiiniarneq aallartissinnaanngorpoq.

Motoorip aallarsinnaannginneranut motoorimik aqutsissummut sikringimik qaartoortoqarsimanera peqqutaasoq erngerluni paasineqarpoq. Atortut misissoqqissaarnerini paasinarsivoq, atuuttoornikkut sikringi qaarsimasoq, tassani ledningit puui nungul-larsimammata. Ledningi motoorip sinaanut attuuma-simavoq, motoorillu sajukulaarnerani ledningip puua nungujartorsimavoq. Ejvindip ledningi taarserpaa, ajoquteqaleqqinniannginniassammallu qilerlugu. Sulisut poortuipput, tallimanngornermilu timmisar-toq Qaarsuniit aallartussaq angumerisinnaassagu-nikku ilaquttatik sapaatit akunnerannik naanersi-oqatigisinnaavaat. Kisiannili sakkortusaavimmiit aallannginnermi sulisut inuilaarsuarmi sakkortusa-avimmut orniguttut NOC-mut nalunaartussaapput. Taamaaliortarnermi sakkortusaaviup qimannginne-rani kalerrisaarisinnaasut misissorneqarnissaat iluar-siinissarlu siunertaavoq. NOC-mit sulilluartoqarnera-tigut Ejvindip Hartvigillu angerlamut apuunnissaat, ilaquttaminnillu sapaatit akunnerannik naanersiue-qateqarnissaat iluatsippoq.


GSM mobilstandarden var første digitalmobilstan-dard udviklet i Europe. GSM, ofte kaldt 2. generati-ons mobil netværk (2G), var erstatning til den ana-loge 1. generation, NMT, som var udviklet i norden. GSM blev kommercielt introduceret i starten af 1990’erne, og kom til Grønland lige før 2000.

I første version af GSM standarden, var der kun defi-neret dial-up modem funktionalitet til dataoverfø-relse. Metoden er yderst begrænset både hvad angår funktionelt og i overførselsførelseshastighed. Derfor blev der efterfølgende introduceret et særskilt data-net kaldet GPRS (General Packet Radio Service) som tilføjelse til standarden.

I stedet for at fremføre datatrafikken i talekanalen, som ved anvendelse af dial-up modemer, anven-der GPRS hele talekanalen til datatransmission. Det betød at med introduktionen af GPRS, kunne kapa-citeten i GSM netværket, herefter enten anvendes til tale eller data (GPRS).

I dag tilbyder TELE-POST kun GPRS til at flytte data via GSM mobilnettet. GPRS har 4 modulations metoder, CS-1 til CS-4, der kan tilbyde fra 8 kbps op til 20 kbps, per radiotidsramme (TCH). Hver kunde kan få tildelt

op til 4xTCH, hvilket giver en maksimal data overfør-selshastighed på 80 kbps.

Med kundernes øgede krav til dataoverførselsha-stigheder, var der behov for at re-designe GPRS med større dataoverførselshastigheder, resultatet blev EDGE (Enhanced Data Rates for GSM Evolution).

Det re-designede pakkenet, EDGE, introducerer nye kodningsmetoder fra MSC-1 til MSC-9, hvor MSC 5-9 anvender højere modulationsmetode end GPRS. MSC-5-9 anvender 8-PSK mens de andre anvender GMSK. Den nye kodningsteknik kan transportere flere data fra basestationen til kundens mobiltelefon. Set fra kundens perspektiv betyder det, at hastighe-derne stiger fra 20 kbps til 59,2 kbps per TCH og den maksimale hastighed, der kan tilbydes kunden, stiger således fra 80 til 236,8 Kbps, sammenlignet med den tidligere teknologi.

Ud over højere dataoverførselshastigheder, giver EDGE samtidig en markant kvalitetsforbedring. Trans-missions delay’et i radionettet falder fra gennemsnit-lig 72ms for GPRS, til gennemsnitlig 26ms for EDGE. Grunden hertil findes i at det såkaldte ’serialization delay’ falder når dataoverførelseshastighederne sti-

GSM

Af Sigurgeir Gunnarsson

Kvalitetsløft til GSM nettet i bygderne


ger. Delay mellem base station og det overordnet transmissionsnet kan dog stadig give anledning til mindre delays.

Den tredje forskel mellem EDGE og GPRS, er mulig-heden for at en TCH kan allokeres til flere kunder på samme tid. GPRS standarden kræver, at der skal være minimum èn TCH for hver aktiv GPRS session. Ved anvendelsen af EDGE, kan TCH-kapaciteten anvendes af en anden kunde når den første ikke er aktiv, selv om den første har stadigvæk sin forbindelse. I et net-værksperspektiv, kan der således aktiveres flere sam-tidig forbindelser med EDGE end det kan med GPRS.

De fleste bygder (det er planen at de 5 sidste bygder uden GSM får anlagt GSM i 2013), der har en GSM basestation anvender rundstrålende antenner. Tek-nisk set giver det en såkaldt celle, der består af to radiosendere (TRX). Hver TRX har 7xTCH og med to TRX giver det en samlet kapacitet på 14 TCH, der kan stilles til rådighed for kunderne. De fleste mobiltele-foner understøtter i dag EDGE, men kan typisk maksi-malt anvende 4xTCH (236,8 Kbps).

I Netplan arbejdes der ud fra en planlægning, hvor den ene af de to TRX udelukkende anvendes til tale-trafik. Den anden TRX anvendes til GPRS og EDGE datatrafik, konfigureret så halvdelen er dedikeret til data og resten anvendes som fælles-kapacitet. Fæl-les-kapaciteten konfigureres så at tale har højere pri-oritet end data. På denne måde vil taletrafikken altid være sikret tilstrækkelig kapacitet.

Det betyder at kunderne i bygderne går fra i dag at have maksimalt 59,2 Kbps dataoverførselshastighed til efter introduktionen af EDGE, en overførselshastig-hed på op til 236,8 Kbps. Der kan være to samtidige EDGE kunder med maksimal kapacitet. Hvis der er flere samtidige EDGE kunder vil kunderne deles om kapaciteten.

Netplan har købt EDGE licens til 40 celler der plan-lægges installeret i 2013. Licenserne bliver installeret der hvor der ikke pt. er planer om UMTS udbygning, men hvor kundeefterspørgslen og dataforbruget er størst. Det betyder, at det primært er bygderne som får EDGE, i første omgang 30 bygder. Det er Netplans håb, med indføring af EDGE, at kunderne vil opleve et markant kvalitetsløft i mobilnettet og at kunderne dermed får en forbedret tjenesteoplevelse.

Den indledende test er allerede påbegyndt, med en succesfuld test udført lørdag d. 16. februar. Forsøget indeholdte test af EDGE konfigureret i Kapisillit, hvor bl.a. signalstyrke, overførelseshastighed og transmis-sionskapacitet blev målt. De indledende testresulta-ter af den nye EDGE teknologi er lovende, men den endelig konklusion vil kræve en mere indgående analyse af indsamlet data. Såfremt den endelige kon-klusion på testen er positiv, vil der blive anlagt EDGE i yderligere 29 bygder i løbet af 2013


GSM mobilinut attaveqaatit digitalmobilit Euro-pami ineriartortinneqartut siullersaraat. GSM, amerlanertigut kinguaariit tulliuttut mobilinut attaveqaataattut (2G) taaneqartartoq, kinguaariit siulliit attaveqaataannut analogiusumut NMT-mut, nunani avannarlerni ineriartortinneqarsimasumut taartaavoq. GSM 1990-ikkut aallartinneranni niuer-nermik tunngaveqarluni atuutsinneqalerpoq, aam-malu 2000 sioqqutitsiarlugu Kalaallit Nunaannut eqqunneqarluni.

GSM-imut attaveqaat siulleq paasissutissanik nuus-sisarnermut taamaallaat dial-up modem-itut atuut-sinneqarpoq. Pisinnaasat aammalu nuussisarnerup sukkassusia eqqarsaatigalugit periaaseq taanna kil-leqartorujussuuvoq. Taamaattumik tamatuma kin-gorna paasissutissanik nuussisarnermut attaveqaat immikkut ittoq, GPRS-imik (General Packet Radio Ser-vice) taagorneqartoq ilassutitut atuutsinneqalerpoq.

Paasissutissanik nuussisarnermi oqaluinnarnermut attaveqaat, dial-up modeminik atuiffiusoq taar-serlugu GPRS oqaluinnarnermut attaveqaammik tamarmiusumik paasissutissanik nuussisarnermut atuisuuvoq. GPRS-ip atuutilernerata kingunerisaanik GSM-imut attaveqaammi pisinnaasat oqalunnermut imaluunniit paasissutissanik (GPRS) nuussinermut atorneqarsinnaalerput.

Ullumikkut TELE-POST-ip GPRS taamaallaat GSM mobilinut attaveqaatit aqqutigalugit nuussinermut

neqeroorutigisarpaa. GPRS-ip pisinnaasai sisamanik immikkoortortaqarput, tassalu CS-1-imiit CS-4-mut, taakkulu radiotidsrammemut (TCH) ataatsimut 8 Kbps-imiit 20 Kbps tikillugu neqeroorutigineqartar-put. Paasissutissanik nuussisarnermi sukkassutsip qaffasi-nnerulernissaanik atuisut piumasaqarnerat tunnga-vigalugu GPRS-ip ilusiata paasissutissanik nuussisar-nermi sukkanerulernissaanut iluarsaanneqarnissaata pisariaqartinneqalernerata EDGE (Enhanced Data Rates for GSM Evolution) inerneraa.

Attaveqaatit ilusileqqitat ataatsimoortut, EDGE, atu-eriaatsinik nutaanik MSC-1-imiit MSC-9-mut atuut-sitsilerfiupput, tassalu MSC 5-9 GPRS-imit qaffasin-nerusumik immikkoortitseriaaseqarput. MSC 5-9 8-PSK-mik atuiffiupput, sinnerilu GMSK-mik atuiffiul-lutik. Atuisarnermi teknikkimi nutaami tunngaviusu-mik sakkortusaavimmiit atuisup mobiltelefonianut paasissutissat amerlanerusut nuunneqarsinnaapput. Atuisup tungaanit isigalugu sukkassuseq TCH-mut 20 Kbps-imiit 59,2 Kbps-imut qaffappoq, aammalu suk-kassuseq atuisumut neqeroorutigineqarsinnaasoq annerpaaq teknologiimut atorneqarsimasumut sanil-liulluni 80 Kbps-imiit 236,8 Kbps-imut qaffalluni.

Paasissutissanik nuussisarnerup sukkanerulernerata peqatigisaanik EDGE pitsaassutsimik qaffatsitseru-jussuarpoq. Radiunut attaveqaatini nassitsisinna-assuseq GPRS-imut agguaqatigiissillugu 72ms-inik apparpoq, EDGE-mut agguaqatigiissillugu 26ms-inn-

GSM

Sigurgeir Gunnarsson-imit

Nunaqarfinni GSM-imut attaveqaa-tit pitsaanerulersinneqarnerat


gorluni. Paasissutissanik nuussisarnerup qaffannera-tigut ’serialization delay’-itut taaneqartup apparnera tamatumunnga peqqutaasutut oqaatigineqassaaq. Kisiannili tunngaviusumik sakkortusaaviup aamma nassitsisarnermi attaveqaatit pingaarnerit akornanni delay-it suli delay-it minnerulernerinut peqqutaasin-naapput.

EDGE-p aamma GPRS-ip akornanni assigiinngissutsit pingajuat tassaavoq, TCH atuisunut arlalinnut ata-atsikkut atugassiissutigineqarsinnaammat. GPRS-imut atortuni GPRS-imut immikkoortut atorneqartut tamarmik minnerpaamik TCH-mik ataatsimik peqar-nissaat pisariaqartinneqarpoq. EDGE-mik atuinermi siulleq atorneqanngippat TCH-mut pisinnaasaq atui-sumit allamit atorneqarsinnaavoq, naak siulleq suli attaveqaraluartoq. Tassalu attaveqaatit eqqarsaati-galugit GPRS-imut sanilliullugu attaveqaatit arlallit ataatsikkut EDGE-mut attaveqaateqarsinnaapput.

Nunaqarfiit GSM-imut tunngaviusumik sakkortusa-avillit amerlanersaanni (nunaqarfiit GSM-eqann-gitsut kingulliit tallimat 2013-imi GSM-ilerneqarnis-saat pilersaarutigineqarpoq) antennet kaajallaalluni nassitsisinnaasut atorneqarput. Teknikki eqqarsaati-galugu tassani celle ataasiuvoq, radiukkut nassitsissu-tinik (TRX) marlunnik peqartoq. TRX ataaseq 7xTHC-nik peqarpoq, TRX-illu marluuppata pisinnaasaq katillugu 14 TCH-juvoq, atuisunut atugassiissutigine-qarsinnaasoq. Ullumikkut mobiltelefonit amerlaner-saat EDGE-mit ikiorserneqartarput, nalinginnaasu-milli annerpaamik 4xTCH-nik atuisinnaallutik.

Netplan eqqarsaatigalugu TRX-it marluusut aap-paata taamaallaat oqaluinnarluni attaveqarnermut atorneqarnissaanut pilersaarusiorneq tunngavi-galugu sulisoqarpoq. TRX-ip aappaa GPRS aamma EDGE aqqutigalugu paasissutissanik nassitsisarner-mut atorneqartussaavoq, affaa paasissutissanut atu-gassanngorlugu sinneralu ataatsimut atugassann-

gorlugu ilusiligaalluni. Taamaalilluni oqaluinnarluni attaveqarnermut isumalluutissat tamatigut naam-mannissaat qulakkeerneqassaaq.Tamatuma kingunerisaanik nunaqarfinni atuisut ullu-mikkut paasissutissanik nuussinermi sukkassutsimik annerpaamik 59,2 Kbps-inik atuisinnaasut EDGE-p atuutilernerata kingorna nuussinermi sukkassutsi-mut 236,8 Kbps-imik atuisinnaalissapput. EDGE-mik ataatsikkut atuisut, pisinnaasap annertunerpaaffia-nik atuisut marluusinnaapput. EDGE-mik ataatsikkut atuisut arlaqarpata, atuisut pisinnaasat ataatsikkut atussavaat.

Netplanip EDGE-mut akuersissutit, cellenut 40-nut, 2013-imi ikkussuunneqartussanut atuuttut pisiari-simavai. Akuersissutaasut maannarpiaq UMTS-imik ineriartortitsinissamut pilersaarusiorfiunngitsunut, kisiannili atuisut piumasaqarnerisa atuinerullu anner-paaffissaannut ikkussuunneqassapput. Tamatuma kingunerisaanik pingaartumik nunaqarfiit EDGE-nik pilersorneqassapput, aallaqqaammut nunaqarfiit 30-iussallutik. EDGE-p atuutilerneratigut mobilte-lefoninut attaveqaatit pitsaanerungaatsialerneri atuisunit misigineqassasoq, atuisullu taamaalillutik kiffartuunneqarnerminni pitsaanerusunik misigi-saqassasut Netplanimit neriuutigineqarpoq.

Misileraanerit aallarniutaasut aallartinneqareerput, misileraaneq arfininngornermi februaarip ulluisa 16-ianni iluatsilluarneqarluni. Misileraanermi Kapi-silinni EDGE-p ilusaa misilerarneqarpoq, tassani ilaa-tigut nassitsisinnaanerup sakkortussusia, nuussisar-nerup sukkassusia aallakaatitsinermilu pisinnaasaq uuttortarneqarlutik. EDGE teknologiip nutaap misi-lerarneqarnerata inerneri aallarniutaasut isumallu-arnarput, kisiannili inaarutaasumik inerniliinissamut paasissutissat katersorneqartut misissorluarneqar-nissaat pisariaqarpoq. Misileraanermi inerniliissuta-asut inaarutaasut pitsaappata, 2013-ip ingerlanerani nunaqarfiit sinneri 29-iusut EDGE-lersorneqassapput.


I dagene 24. januar til 28. januar 2013 deltog 27 medarbejdere fra kysten og i Nuuk i det årlige mastered-ningskursus i Nuuk. Masteredningskurset er lovpligtigt og skal afholdes hvert år. Arbejdet i master og anten-ner må kun foretages af personer, der har fået instruktion og praktisk uddannelse og oplæring.

Deltagerne gennemgik: arbejde i master og antenner, indretning af antennemaster og antenneanlæg, beman-ding i master, arbejdstid i master, forholdsregler ifb. med vejr, værktøjer og materiel, personlige værnemidler, faldsikring etc. Kurset blev afholdt af Product og Training manager Torben Birch fra firmaet ICM-ArSiMa i Dk.

Alle deltagere blev certificeret i masteredning.

Vil du vide mere om masteredning se: http://www.i-bar.dk/~/media/Industrien/2_Branchevejledninger/Antenner/Antenner

Arbejdsmiljø

Af Michael Gundel/Anna Heilmann

Arbejdsmiljø: Masteredningskursus


2013-imi januaarip ulluisa 24-anniit 28-iannut sinerissamit Nuummiillu sulisut 27-t Nuummi ukiumoortumik napparutinik annaassiniarnissamut pikkorissartitsinermut peqataapput. Napparutinik annaassiniarnissamut pikkorissartitsisarneq inatsisitigut pisussaaffiuvoq ukiumoortumillu ingerlanneqartussaalluni. Napparutini antennenilu suliassat taamaallat inunnit, ilinniartitaanikkut ajoqersuunneqarnikkullu ilitsersorneqarsima-sunit misiliisimasunillu isumagineqarsinnaapput.

Peqataasunit sammineqarput: napparutini antennenilu suliassat, antennit napparutitaasa antenneqarfiillu ilusi-ligaaneri, napparutit inuttaqartinneqarneri, napparutini sulinermut piffissaq atorneqartartoq, silamut, sakkunut atortunullu sillimaniarnissamut malittarisassat, inunnut illersutit, nakkarnissamut isumannaallisaatit il.il. Product & Training manager Torben Birch, DK-mi suliffeqarfimmit ICM-ArSiMa-meersoq pikkorissartitsisuuvoq.

Peqataasut tamarmik napparutinik annaassiniarnissamut allagartartaarput.

Napparutinik annaassiniartarneq pillugu annertunerusumik paasisaqarusukkuit una takusinnaavat: http://www.i-bar.dk/~/media/Industrien/2_Branchevejledninger/Antenner/Antenner

Sullivimmi avatangiisit

All. Michael Gundel/Anna Heilmann

Sullivimmi avatangiisit: Napparutinik annaassiniarnissamut pikkorissarneq

8. februar Afbrydelser på Bredbånd, Mobilt bredbånd, Bred-båndsportal, Mobil data, Iserfik, Lanlink, MPLS, Tank Telekoder og Greennet mail i hele Grønland i forbindelse med planlagt arbejde på optimering af netværk og serverflytning.

8. februar Landsdækkende TV og KNR FM afbrudt i Qassimiut samt Saarloq grundet planlagt arbejde på genera-toranlæg.

11. – 17. februar Forbindelser til og fra Savissivik afbrudt på grund af strømforsyningsproblemer på satellit jordstation.

14. februar Afbrydelser på Bredbånd, Mobilt bredbånd, Bred-båndsportal, Mobil data, Iserfik, Lanlink, MPLS, Tank Telekoder og Greennet mail i hele Grønland i forbindelse med planlagt arbejde på optimering af netværk og serverflytning.

14. – 15. februar Afbrydelser på Landsdækkende TV og KNR FM i Ikerasaarsuk grundet defekt enhed.

19. februar Følgefejl efter omlægninger gav forstyrrelser på Mobilt bredbånd i Nuuk.

20. februar Afbrydelser på Bredbånd, Bredbåndsportal, MPLS, Tank Telekoder og Greennet mail i hele Grønland i forbindelse med planlagt arbejde på optimering af netværk og serverflytning.

20. februar – 4. marts Solinterferens forårsager daglige forstyrrelser på satellitforbindelser.

28. februar Omlægning af BGP-(Internet) trafik medfører kort-varige afbrydelser på Internetforbindelserne. Satel-litbyerne blev ikke berørt.

Siden sidst

teknisk nyhedsbrev #33

Documents