tekst: john v. jensen layout: tine lorange · 2016. 10. 26. · flygtning havde særlige...
TRANSCRIPT
10. O
ksbø
llejre
n eft
er 1
949
Efter
de
n sid
ste
flygt
ning
ha
vde
forla
dt
Oks
bølle
jren
i be
gynd
else
n af
194
9 bl
ev d
et b
eslu
ttet,
at l
ejre
n sk
ulle
ry
ddes
og
m
ater
iale
rne
sælg
es.
Det
tidlig
ere
laza
ret
i N
ordl
ejre
n bl
ev s
kåne
t fr
a ne
driv
ning
og
det
sam
me
gjor
de
en
kostf
orpl
ejni
ngsb
ygni
ng.
Begg
e by
gnin
ger
kom
til
at
in
dgå
i den
mili
tærn
ægt
erle
jr, d
er a
fløst
e Da
nmar
ks s
tørs
te
flygt
ning
elej
r. I
dag
fung
erer
de
hhv.
som
van
drer
hjem
og
friti
dshj
em. N
yere
byg
geri
i den
såka
ldte
Sydl
ejr u
dgør
i dag
de
fysis
ke ra
mm
er fo
r Pan
sers
kole
n, s
ener
e Hæ
rens
Kam
psko
le,
Oks
bøl.
I le
jrens
udk
ant
finde
s fly
gtni
ngek
irkeg
årde
n m
ed
1796
nav
ne.
11. V
il du
vid
e m
ere?
• Læ
s mer
e:•
Arne
Gam
mel
gaar
d: ”
Driv
tøm
mer
” 19
93.
• Le
if G.
Ipse
n: ”
Men
nesk
er b
ag p
igtr
åd”
2002
.•
Kirs
ten
Lyllo
ff: ”
Barn
elle
r fjen
de?”
200
5.•
Arne
Gam
mel
gaar
d: ”
På H
itler
s bef
alin
g” 2
005.
• Jo
hn V
. Jen
sen:
”...o
ver f
or o
s sel
v og
ove
r for
Fre
mtid
en”
2012
.•
Leif
Hans
en N
ielse
n: ”T
yske
flyg
tnin
ge i N
ords
lesv
ig 1
945-
48” 2
013.
• Kl
ik in
d på
mus
eets
hje
mm
esid
e om
flyg
tnin
gele
jren:
va
rdem
usee
rne.
dk/m
useu
m/fl
ygtn
inge
mus
eet o
g læ
s om
det
kom
men
de fl
ygtn
inge
mus
eum
, der
tænk
es o
pfør
t ve
d de
gam
le la
zare
tbyg
ning
er. B
ygge
riet e
r teg
net a
f BIG
Bj
arke
Inge
ls Gr
oup,
og
forv
ente
s fæ
rdig
t i 2
018
elle
r 201
9.
8. Livet i barakkerneBelæ
gningen i barakkerne blev som helhed vurderet som
rim
elig, da flygtningeinspektørerne besøgte lejren i november
1945. Dog blev der indrapporteret enkelte groteske forhold. I en barak befandt sig 100 foræ
ldreløse børn. I hestestaldene måtte
127 mennesker deles om
tre vandhaner og ingen håndvaske, kun en cem
entkumm
e ved afløbet i gulvet. Men som
inspektøren bem
ærker: ”m
ærkvæ
rdigvis ønskede beboerne selv ikke at blive overflyttet til en bedre barak og var taknem
melige for de
skillerum, der var blevet sat op.”
9. SundhedstilstandenSygeligheden i lejren var stor i 1945, m
en bedrede sig derefter. Flygtningene plagedes isæ
r af sygdomm
e som tyfus, difteri,
skarlagensfeber og tuberkulose. Manglen på m
edikamenter
gjorde forholdene svære. I lejren havde m
an et lazaret med
900 senge, en kirurgisk og en medicinsk afdeling. Ved hver blok
var der desuden sygestuer for lettere syge samt en syge- og
sundhedsplejerske. I de senere år har overdødeligheden blandt de tyske flygtninge ikke bare i O
ksbøl, men i hele Danm
ark væ
ret omdiskuteret.
1. O
ksbø
llejre
n - e
n st
orby
bag
pig
tråd
Oks
bølle
jren
var D
anm
arks
stør
ste
lejr
for t
yske
flyg
tnin
ge. D
en
huse
de, d
a de
n va
r på
sit h
øjes
te i 1
946,
godt
35.
000
flygt
ning
e.
Lejre
n va
r næ
sten
dob
belt
så s
tor
som
de
næst
-stø
rste
lejre
, og
gjo
rde
den
lille
stati
onsb
y O
ksbø
l til e
n af
Dan
mar
ks st
ørst
e by
er i
konk
urre
nce
med
Esb
jerg
og
Rand
ers.
En s
torb
y ba
g pi
gtrå
d. S
elve
lejra
real
et va
r på
ca. 4
km
² og
ca. 8
km
i om
kred
s og
er i
dag
en
del a
f Ål p
lant
age.
Fly
gtni
ngel
ejre
ns v
ejsy
stem
er
endn
u in
takt
og
kan
ses p
å ko
rtet
.
2. D
en R
øde
Hær r
ykke
r ind
i de
tysk
e øs
tom
råde
rI j
anua
r 19
45 v
ar d
en D
en R
øde
Hær
rykk
et f
rem
mod
de
ty-
ske
østo
mrå
der.
Kam
pene
sen
dte
en fl
ygtn
inge
strø
m f
ra i
sær
Øst
preu
ssen
, Dan
zig o
g Pom
mer
n m
od ve
st. I
al h
ast m
åtte b
efol
k-ni
ngen
forla
de h
us o
g hj
em o
g ku
n m
edta
ge d
e m
est n
ødve
ndige
pe
rson
lige
ejen
dele
. Fra
de
tysk
e øs
ters
øhav
ne u
dgik
”ope
ratio
n re
dnin
g”. S
kiben
e va
r fyld
t til b
riste
punk
tet o
g bl
ev n
ådes
løst
for-
fulgt
af r
ussis
ke ja
gerfl
y og
ubå
de, o
g til
den
ne r
edni
ngsa
ktion
hø
rer fl
ere
af v
erde
nshi
stor
iens
stør
ste
skib
skat
astro
fer.
Alen
e de
tre
, der
ram
te W
ilhel
m G
ustlo
ff, v
an S
teub
en o
g Go
ya k
ræve
de
omkr
ing
20.0
00 o
fre. D
e sk
ibe,
der
fik
Danm
ark
som
mål
, anl
øb
østv
endt
e ha
vne
fra A
aben
raa
til Å
rhus
. Lan
gt d
e fle
ste
kom
dog
til
Køb
enha
vn. K
ampe
ne s
endt
e i a
lt m
ere
end
2 m
illion
er m
en-
nesk
er p
å flu
gt. A
f dem
ble
v ca
. 350
.000
civil
e og
såre
de so
ldat
er
send
t til d
et b
esatt
e Da
nmar
k fra
febr
uar o
g fre
m ti
l bef
rielse
n 4.
m
aj 1
945.
Mer
e en
d 20
0.00
0 fo
rble
v i D
anm
ark e
fter b
efrie
lsen.
3. T
rupp
enüb
ungs
plat
z Oxb
ölLe
jren i
Oks
bøl v
ar et
able
ret i
1929
som
dans
k milit
ærle
jr, m
en m
ed
den
tysk
e bes
ætte
lse i a
pril 1
940 k
om le
jren
unde
r tys
k kon
trol o
g an
vend
tes
som
udd
anne
lsesle
jr: ”
Trup
penü
bung
spla
tz O
xböl
”. Le
jren
blev
fort
rinsv
is br
ugt ti
l udd
anne
lse a
f østf
ront
ssol
date
r. De
n ty
ske
værn
emag
t udv
ided
e le
jren
kraft
igt m
ed d
en så
kald
te
Nord
lejr,
der
ble
v la
gt ti
l den
alle
rede
eks
ister
ende
Syd
lejr.
Som
m
ilitæ
rlejr
havd
e O
ksbø
llejre
n en
kap
acite
t på
15.0
00 m
and
og
plad
s til 3
.600
hes
te.
4. F
lygt
ning
ene
De f
ørst
e ty
ske
flygt
ning
e ko
m ti
l O
ksbø
l de
n 21
. fe
brua
r 19
45 o
g ve
d be
frie
lsen
den
5. m
aj v
ar d
er in
dkva
rter
et o
m-
krin
g 10
.000
flyg
tnin
ge i
Oks
bølle
jren.
Efte
r be
frie
lsen
blev
O
ksbø
llejre
n so
m a
ndre
mili
tæra
nlæ
g i J
ylla
nd ta
get i
bru
g til
hu
snin
g af d
e nu
inte
rner
ede
tysk
e fly
gtni
nge.
Indk
vart
erin
gen
fand
t st
ed i
alle
de
godt
200
man
dska
bsba
rakk
er; m
en o
gså
de c
a. 8
0 he
stes
tald
sbar
akke
r ble
v ta
get i
bru
g. L
ejre
n m
åtte
imid
lerti
d ud
vide
s fo
r at s
kaffe
pla
dser
nok
, og
ved
årss
kifte
t 19
45-4
6 va
r der
skab
t pla
ds ti
l yde
rlige
re 2
0.00
0 fly
gtni
nge.
6. O
ksbø
llejre
ns ti
dO
ksbø
llejre
n fu
nger
ede
som
flyg
tnin
gele
jr fr
a fe
brua
r 194
5 og
in
dtil f
ebru
ar 1
949,
hvo
r de
sidst
e fly
gtni
nge
forlo
d Da
nmar
k.
Det
blev
der
med
den
læ
ngst
fun
gere
nde
og s
idst
e af
de
man
ge fl
ygtn
inge
lejre
. De
førs
te h
jem
send
else
r af fl
ygtn
inge
fr
a O
ksbø
llejre
n fa
ndt f
ørst
sted
i slu
tnin
gen
af 1
946.
Her
efter
to
g hj
emse
ndel
sern
e og
der
med
ogs
å af
vikl
inge
n af
lejre
n sa
mtid
ig fa
rt.
Oks
bølle
jren
blev
de
sude
n br
ugt
som
op
sam
lings
lejr
efter
hånd
en so
m d
e an
dre
lejre
rund
t om
i la
ndet
ble
v lu
kket
ne
d i t
akt
med
hje
mse
ndel
sern
e i 1
946-
49. O
ksbø
llejre
n er
de
rfor
ikke
ale
ne d
en su
veræ
nt st
ørst
e en
keltl
ejr.
Det e
r ogs
å de
n le
jr, s
om fl
est
flygt
ning
e (m
åske
hen
ved
100
.000
) ha
r op
hold
t sig
i, in
den
de k
unne
forla
de D
anm
ark.
5. S
elvs
tyre
på
dem
okra
tisk
grun
dlag
Lejre
ns
indr
e fo
rhol
d bl
ev o
rdne
t af
en
fo
rm f
or
tysk
”k
omm
unes
tyre
” på
bas
is af
frie
dem
okra
tiske
val
g. D
enne
ty
ske
forv
altn
ing
best
od a
f en
bor
gmes
ter
og e
t ”b
yråd
” på
25
med
lem
mer
med
en
repr
æse
ntan
t fo
r hv
er a
f de
25
blok
ke, l
ejre
n va
r op
delt
i. De
sude
n fa
ndte
s de
r i l
ejre
n en
ræ
kke
insti
tutio
ner
såso
m
politi
kont
or,
arbe
jdsa
nvisn
ing
(der
var
arb
ejds
plig
t i le
jren
for a
lle o
ver 1
4 år
), le
jrdom
stol
, sk
olek
onto
r, fo
lker
egist
er fo
r fød
sel,
dåb
og æ
gtes
kab.
Der
var
et a
lder
dom
shje
m, e
n ar
rest
bygn
ing
og e
n le
jrkirk
egår
d.Af
kultu
relle
faci
litet
er va
r der
i Oks
bølle
jren
en b
ørne
have
, fo
lkes
kole
, hø
jere
sko
le o
g en
fol
kehø
jskol
e m
ed f
ored
rag
og u
nder
visn
ing
i spr
og, f
x ty
sk, e
ngel
sk, s
pans
k og
rus
sisk,
m
en ik
ke i
dans
k. D
er fa
ndte
s ogs
å et
bio
graft
eate
r ”Th
eate
r-O
xbøl
” m
ed 9
00 p
lads
er o
g 3-
4 da
glig
e fo
resti
lling
er.
7. Forplejningen i lejrenAt bespise 35.000 flygtninge var en stor opgave. I O
ksbøllejren havde m
an derfor kostplaner, så varierede som m
an anså det m
uligt i forhold til kostens indhold. Som det hedder i
en rapport fra 1945: ”Forplejningen er indenfor de givne Ram
mer udm
ærket m
ed større Variation end andre Steder.” Kostplanerne blev fastsat m
ed angivelse af så og så mange
gram kød, så m
ange gram kartofler osv., naturligvis fordi m
an fra dansk side ønskede at have streng kontrol m
ed forbruget og derm
ed også udgifterne.
Tallene fra en uges forsyningstransporter til Oksbøllejren
ultimo 1945, hvor der var 30.500 flygtninge, taler for sig selv.
Mæ
lk 70.000 kgKartofler 70.000 kgRugbrød 68.000 kgGrøntsager 53.500 kgSigtebrød 25.000 kgFisk 14.000 kgPølser og ost 10.000 kg
Ovenstående forbrug betød, at én tysk flygtning på det givne
tidspunkt kostede 80,3 øre pr. dag. En normalportion blev
i Oksbøllejren sat til 2270 kalorier. Denne blev fastsat af
lejrintendanten i samråd m
ed den tilsynsførende læge H. Krarup
i Oksbøl. Det siger næ
sten sig selv, at kosten i længden blev ret
ensformig og det fastsatte kalorieantal ligger ret lavt. Hvis en
flygtning havde særlige ernæ
ringsmæ
ssige behov på grund af graviditet eller sygdom
, kunne de få et ekstra tilskud på 500 kcal.
Kød 5.250 kgSm
ør 4.600 kgÆ
rter 2.100 kgM
el 1.800 kgHavregryn 1.800 kgTørm
ælk 1.500 kg
Forskelligt 1.000 kg
Kort og godt om fl
ygtningelejren i Oksbøl
© M
usee
t fo
r Va
rde
By o
g O
meg
nU
dgiv
et i
sam
arbe
jde
med
Nat
urst
yrel
sen
ww
w.v
arde
mus
eum
.dk
ww
w.n
atur
styr
else
n.dk
Teks
t: J
ohn
V. J
ense
n L
ayou
t: T
ine
Lora
nge
1
i
211
3
4
5
6
7
8
9 10
12
En af de tidligere køkkenbarakker.Alle på nær én af køkkenbarakkerne blevnedbrudt i forbindelse med lejrens realisering.I dag er den SFO.
Lejradministrationen. Bygningen er i dag administration på Blåvandshuk Skole.
Den tyske Kino blev til Theater-Oxbøl.Efter lejrens lukning blev bygningerne solgtog genopført som biograf i Islev ved Rødovre.
Luftfoto over lejren
Udsigt fra brandtårnet
Lazaret B
Forsyningslager(Kulgården)*
Lighus
Posthus
Starreklithus*
Brandtårn*
Skole
SkoleSkole
Rensningsanlæg*
Gartneri
Nøkkesøhus*
Bunte Bühne var et forlystelsessted, hvor lejr-livets bekymringer kunne glemmes for en stund. Her mødtes især lejrens unge om aftenen for at synge, danse eller opføre små sketches.
Aal Kirke
Af Oksbøllejrens mange bygninger var sektionerne A, B, C, D, E, F, L, M, N, O og P tidligere mandskabsbarakker, mens sektionerne G, R, T, U, V, X, Y og Z var tidligere hestestalde indrettet til beboelse.*) Endnu eksisterende bygninger eller
fragmenter.
© Esbjerg Spejdermuseum
1
3 4 5 6
2
3
4
5
6
N55 38.123 E8 16.214
N55 38.095 E8 16.209
N55 38.118 E8 16.472
N55 38.057 E8 16.404N55 38.024
E8 15.938
N55 37.855 E8 15.480
N55 37.915 E8 15.182
N55 38.005 E8 14.933
N55 37.886 E8 14.927
N55 37.885 E8 14.832
N55 37.768 E8 15.358
N55 37.730 E8 15.524
N55 37.633 E8 15.667
N55 37.642 E8 15.871
N55 37.917 E8 16.377
N55 37.766 E8 16.415
N55 37.724 E8 16.290
N55 37.564 E8 14.104
Besøg Oksbøl-lejren langs den afmærkede rute (ca. 6,5 km).
1
Lazaret A, opført af besættelsesmagten i 1941. Efter flygtningelejren blev nedlagt blev lazaret-tet brugt til at huse militærnægtere, og siden overtog hæren bygningerne. I dag huser de Oksbøl Vandrehjem.
1
Hovedvagten i Hauptstrasse.I dag Skolevænget 9.
77
Et tidligt foto af flygtningekirkegården(bemærk trækorsene). Flygtningekirkegården blev anlagt i maj 1945. I 1966 blev kirke-gården udvidet med 500 grave til i alt 1796.
2
Lejrkommandanterne Ritmester H.J. Bjørnholm og P. Anker Pedersens tjenestebolig. I dag Skovvænget 6.
8
8