tektonik og landskabsdannelse i midtjylland - 2dgf.dk2dgf.dk/xpdf/gt1996-3-1-32.pdf · tektonik og...

Tektonik og landskabsdannelse i Midtjylland

HOLGER LYKKE-ANDERSEN, IVAN MADIRAZZA og PETER B. E. SANDERSEN

T\(~2J7 Holger Lykke-Andersen, Ivan Madirazza og Peter B. E. Sandersen: Tektonik ogU ^ 1 landskabsdannelse i Midtjylland. Geologisk Tidsskrift, hæfte 3, pp. 1-32, Kø-

benhavn, 1996-09-10.

Området i Midtjylland mellem Nr. Snede, Herning, Sr. Omme og Give er under-søgt med det formål at belyse tektoniske sider af den geologiske udviklings-historie i Tertiær og Kvartær. Undersøgelsen er i det væsentlige baseret på etdatamateriale bestående af refleksionsseismiske profiler og boringer fra olie- oggasefterforskningen, resultater fra gentagne præcisionsnivellementer og analy-ser af topografiske kort. De refleksionsseismiske profiler viser en lagserie, somhar været udsat for deformationer senest i tiden efter Oligocæn. Deformationerneshovedtræk og tidsmæssige udvikling er forsøgt belyst ved kortlægning afstratigrafisk veldefinerede referenceflader. På grundlag af de seismiske profilerer overfladen af Danien Kalken og undersiden af de miocæne aflejringer kort-lagt. Derudover er der gjort brug af tidligere udførte kortlægninger eller beskri-velser af referenceflader inden for den miocæne lagserie. Endelig er hedeslettensoverflade, som den kendes fra topografiske kort, benyttet som referenceflade.

Kalkoverfladens form og formen af undersiden af de miocæne aflejringer, ud-bredelsen af de mellem miocæne brunkul og det marine Gram-ler fra Sen Miocæn,viser samstemmende, at der i et strøg fra Give over Brande og videre mod Her-ning er foregået en indsynkning i løbet af hele Tertiær. Den langstrakte lavning -Give-Herning Lavningen - som er resultatet af indsynkningen, er delvis anlagt iden østlige del af Brande Graven, som gennemskærer Ringkøbing-Fyn Ryggeni omtrent N-S retning. Give-Herning Lavningen er for det meste afgrænset affleksurer, men en del steder er fleksuren brudt af normalforkastninger. Internt ilavningens fyld findes forkastninger, som ofte er ledsaget af folder/fleksurer.Mange af forkastningerne har karatertræk, som er typiske for sideværts forkast-ningszoner. Disse forkastninger er således som regel meget stejle især på nive-auer under skrivekridtet. Højere oppe flader forkastningerne mere eller mindreud. Lagene ved forkastningerne er ofte foldet. I nogle tilfælde splittes en enkeltstejl forkastning i to hovedforkastninger, som danner et opadtil divergerende parmed antiklinaler i lagene mellem forkastningerne. Det er f.eks. tilfældet underBrandlund Bakkeø SV for Brande. Strukturer af denne type tolkes som dannetved sideværts forkastning i kombination med kompressive kræfter på tværs afforkastningsplanet. Under andre bakkeøer er der fundet kompressionsstruktureri form af "almindelige" antiklinaler. Folder i lagene med brunkul og i Gram-leretviser, at der stedvist og i en periode efter sen Miocæn er sket deformation somfølge af horisontal kompression, men der er også fundet tegn på, at kompressions-begivenheder kan have fundet sted i Kvartær, måske helt frem til perioden efterSaale-nedisningen.

Studier af højdeforholdene på hedesletten viser, at hedefladen kan opdeles i enrække afsnit, som ligger i lidt forskellig højde. Med en enkelt undtagelse adskil-les de forskellige afsnit af de større åløb - Brande Å, Skjern Å, Holtum Å. Højde-forskellene målt i retning vinkelret på grænserne varierer mellem nogle få metertil omkring ti meter. Højdeforskellene modsvares, hvor gentagne nivellementerfindes, af spring i de målte hævningshastigheder. Med de begrænsninger somopløseligheden i de seismiske profiler sætter, synes springene at modsvares afstrukturer i præ-Kvartæret. Den højdemæssige opdeling af hedesletten anses derforfor at være af tektonisk oprindelse.

Lykke-Andersen et al: Tektonik og landskabsdannelse i Midtjylland 1

Præcisionsnivellementerne fra 1950 og 1992 viser betydelige og systematiskevariationer i hævningshastigheder i området. Særligt udtalt er dette i et profil påtværs af den østlige afgrænsning af Give-Herning Lavningen. Dette tolkes somudtryk for, at hovedforkastnigen, som afgrænser Brande Graven, er aktiv i voredage.

Flere observationer peger altså i retning af, at den tektoniske aktivitet i Tertiærer fortsat frem til i dag. Den tektoniske aktivitet er medvirkende årsag til dannel-sen af en del af bakkeøerne, og den kontrollerer hedeslettens nuværende opdeltestruktur, herunder lokaliseringen afvandløbene. Terrænstigningen fra hedeslettentil det øst for liggende bakkeland er - i hvert fald delvis - skabt af bevægelser ihovedforkastningen i Brande Gravens østlige side. Ud over disse mere overord-nede forhold peges der på en del morfologiske træk i mindre skala, som kan havebaggrund i eller være påvirket af tektoniske begivenheder i Weichsel eller se-nere.

De tektoniske begivenheder synes at kunne indpasses i en kinematisk model,hvis hovedelement er reaktivering af gamle dextrale (præ-Zechstein) sideværtsforskydninger langs nordflanken af Ringkøbing-Fyn Ryggen.

Holger Lykke-Andersen, Geologisk Institut Aarhus Universitet, 8000 Århus C.Ivan Madirazza, Geologisk Institut Aarhus Universitet, 8000 Århus C. Peter B.E. Sandersen, Kemp & Lauritzen, Michael Drewsensvej 23, 8270 Højbjerg.

1. IntroduktionI begyndelsen af 1980'erne blev der i egnen mellemHorsens, Vejle og Herning foretaget opmåling af re-fleksionsseismiske profiler med henblik på eftersøg-ning af kulbrinter i mesozoiske og palæozoiske lag iområdet langs nordflanken af Ringkøbing-Fyn Ryg-gen. Disse data blev velvilligt stillet til vores rådig-hed af GEUS til undervisningsmæssige formål. Un-der arbejdet med tolkning af profilerne ud fra sæd-vanlige strukturelle, stratigrafiske og bassinanalytiskesynsvinkler, blev det opdaget, at der mange stederfandtes en iøjnefaldende korrelation mellem struktu-rer i de mesozoiske og kænozoiske lagserier og terræ-nets udformning. Denne iagttagelse gav anledning til,at der blev igangsat et arbejde med henblik på at forsø-ge at afklare, hvorvidt der kunne være tale om dan-nelsesmæssige sammenhænge, eller om der blot vartale om tilfældige sammenfald.

Det materiale, som har været til rådighed for dettearbejde, falder i fire forskellige kategorier: 1) reflek-sionsseismiske profiler, 2) gentagne præcisionsnivel-lementer, 3) publicerede stratigrafiske, sedimentolo-giske og strukturelle iagttagelser i blotninger og bo-ringer og 4) topografiske kort. Det er resultaterne afet forsøg på en samlet bearbejdning af disse data somhermed præsenteres.

Selvom de data, som har været til vores rådighed,har givet en enestående mulighed for at belyse hidtilukendte sider af de landskabsdannende processer, såmå vi erkende, at mange spørgsmål må efterlades uaf-klaret. Det skyldes nok først og fremmest, at grundla-get for vores arbejde er data, som er indsamlet medhelt andre formål. Disse data har egenskaber og geo-grafiske fordelinger, som på mange punkter er uhen-sigtsmæssige eller utilstrækkelige, når det gælder for-ståelsen af landskabernes dannelse.

Arbejdet blev tilrettelagt ud fra en betragtning om,at tektoniske processer kan tænkes at have medvirkettil terrænudformningen på to forskellige måder, nem-lig aktivt og/eller passivt. Den aktive påvirkning kanske ved, at terrænelementer dannes i Kvartæret, f .eks.bakkerygge som antiklinaler, dale som synklinaler ogskrænter ved forkastning. Den passive påvirkning kanytre sig ved, at terrænelementer blot afspejler ældre,dvs. prækvartære strukturer, som senere kvartære aflej-rings- og erosionsprocesser ikke har formået at skjuleeller udslette, eller ved at gamle strukturer, som f .eks.forkastninger og folder i præ-Kvartæret, har styret delandskabsdannende aflejrings- og erosionsprocesser.

Dokumentation for tilstedeværelsen af en passivsammenhæng kræver kortlægning af strukturerne ipræ-Kvartæret og påvisning af en passende høj gradaf geografisk sammenfald. Det kan f.eks. være, at dalesforløb svarer til forkastningers forløb. Tilstedeværel-sen af en aktiv sammenhæng kan der derimod kunargumenteres for, såfremt det kan påvises, at veldefi-nerede referenceflader i Kvartæret har undergået defor-mationer i et mønster, som korrelerer med landskabs-elementerne, og som kan indpasses i et tektonisk bil-lede for regionen.

Arbejdet har på denne baggrund omfattet tre grund-læggende dele, nemlig for det første kortlægning afstrukturer og referenceflader i præ-Kvartæret, for detandet undersøgelser af deformerede referenceflader ide kvartære aflejringer, og for det tredie forsøg på atudarbejde tektonisk/kinematiske modeller for de ob-serverede strukturer.

Kortlægning af strukturerne og referencefladerne ipræ-Kvartæret er baseret på detaljerede tolkninger afde seismiske profiler med henblik dels på identifika-tion af de forkastninger, som berører de yngste dele aflagserien, og dels på kortlægning af udvalgte, strati-

Geologisk Tidsskrift 1996 / 3

grafisk veldefinerede horisonter i den yngste del aflagserien. Med de foreliggende seismiske profiler, hardet kun været muligt at forfølge deformationer op tilet stratigrafisk niveau, som ligger tæt på basis af demiocæne aflejringer i dybder på 100-200 m under detnuværende terræn. Informationer om strukturelle for-hold i den resterende øverste del af de prækvartæreformationer er opsøgt i den publicerede litteratur, somi det midtjydske område er særlig righoldig om denmiocæne lagserie takket være brunkulsboringerne ogbrunkulsgravningerne (bl.a. Heller 1961; Grambo-Rasmussen 1984; Koch 1989).

Mens der i det yngste Miocæn findes veldefineredereferenceflader, så er situationen ganske anderledes iKvartæret. Den eneste flade, der har egenskaber, somtåler sammenligning med f.eks. de marine lagflader ide miocæne aflejringer, er hedeslettens overflade.Denne flade er oprindelig anlagt med et jævnt vestligtfald, og dens alder er nogenlunde kendt. Dele af hede-slettens overflade er derfor analyseret med henblik påat identificere eventuelle afvigelser, som kan tilskri-ves postsedimentære niveauforandringer.

Gentagne præcisionsnivellementer rummer mulig-hed for kvantitativ vurdering af eventuelle tektoniskepåvirkninger af landskabsudformningen. I Brande-området er der fornyligt afsluttet anden runde afpræcisionsnivellementer, hvis første runde overve-jende blev gennemført omkring 1950. Resultaterne afdisse nivellementer er velvilligt stillet til vores rådig-hed af Kort- og Matrikelstyrelsen, og de udgør et vig-tigt led i fortolkningen af de øvrige observationer.

Vi er klar over, at arbejdet med problemstillingerog data af den art, som der her er tale om, rummer enikke uvæsentlig risiko for, at der undervejs kan opståproblemer af ringslutningskarakter. F.eks. kan der iforbindelse med tolkningen af de seismiske profilerlet opstå en tendens til at terrænet, som altid er ind-tegnet oven over de seismiske profiler, kommer til atpåvirke tolkningen af disse, eller at terrænformernekommer til at influere på kontureringen af de struktur-kort, som skal benyttes til at undersøge, om der erkorrelation mellem terrænformerne og strukturerne iundergrunden. Det sidstnævnte problem opstår især,fordi datatætheden med de foreliggende seismiskeprofiler er meget ringe i forhold til størrelsen af destrukturer, som forsøges kortlagt, og i forhold til dendetailrigdom, som findes i de topografiske kort.

Vi har undervejs i arbejdet hele tiden haft os detteproblem for øje, og vi har efter bedste evne forsøgt atminimere det, bl.a. ved at forskellige dele af arbejdeter udført i uafhængige dele af forfatterne. Vi menerderfor ikke, at problemet i nævneværdig grad har på-virket vore konklusioner.

2. Regionalgeologiske forholdDet undersøgte områdes geografiske og kvartærgeolo-giske hovedtræk fremgår af Fig. 1.

Hovedtrækkene af de overordnede jordskorpestruk-turer i det centrale Jylland illustreres på grundlag afBouguer-tyngdekortet (Fig. 2). Indgående studier ba-seret på kombineret anvendelse af tyngdedata, mag-netiske data, dybseismiske data og informationer fradybdeboringer har ført til udarbejdelse af de hidtilbedst underbyggede modeller for jordskorpens sam-mensætning i det midtjydske område (Abrahamsen ogMadirazza 1986; EUGENO-S Working Group 1988;Thybo og Schönharting 1991).

Et stort tyngdemaksimum, SH på kortet i Fig. 2,"Silkeborg Maksimer" (se f.eks. Abrahamsen og Madi-razza 1986) har centrum omkring Silkeborg, og medsin rombeformede afgrænsning dækker maksimet enbetragtelig del af kortfeltet. Tyngdemaksimet tolkesaf Thybo og Schönharting (1991) som udtryk for til-stedeværelsen af et kompleks af intrusiver, som ertrængt op og ud i jordskorpen i forbindelse med enbegyndende riftdannelse i Sen Karbon-Tidlig Perm,altså samtidig med dannelsen af Oslo-riften. Thyboog Schönharting (1991) mener, at riftdannelsen kom istand i forbindelse med dextrale sideværtsbevægelserkoncentreret i en tidligere anlagt forkastningszone,hvis forløb nogenlunde markeres af den ØSØ-VNVforløbende sydflanke af Silkeborg Maksimet. Denneforkastningszone, som er af regionale dimensioner,kommer til udtryk i et gennemgående lineament i deaeromagnetiske kort over Danmark (Dückers 1977;EUGENO-S Working Group 1988; Cartwright 1990).Zonen har i litteraturen været omtalt som VindingBrudzonen (engelsk: Vinding Fracture Zone) (Dikkers1977; Cartwright 1990) eller Samsø-Silkeborg For-kastningen (engelsk: Samsø-Silkeborg Fault) (EU-GENO-S Working Group 1988). Her vil vi benytte osaf den førstnævnte betegnelse.

Ringkøbing-Fyn Ryggen overskæres i omtrent N-S retning af Brande Graven (f.eks. EUGENO-S Wor-king Group 1988; Berthelsen 1992). De afgrænsendeforkastninger, som er vist i Fig. 2, er identificeret iformationerne under Zechstein aflejringerne som be-skrevet af Berthelsen (1992). Denne tværgående struk-tur opfattes som en gravsænkning dannet ved dextralesideværts bevægelser langs Vinding Brudzonen, mu-ligvis ledsaget af rotation i urets retning, af de grund-fjeldsblokke i Ringkøbing-Fyn Ryggen, som græn-ser op til gravsænkningen, nemlig Glamsbjerg Blok-ken mod øst og Grindsted Blokken mod vest (EUGE-NO-S Working Group 1988; Thybo og Schönharting1991). Brande Graven blev genoplivet i Mesozoikum,men som beskrevet af Sorgenfrei (1966) skete der ogsåen indsynkning i Tertiær.

Det område, vi har interesseret os for, befinder sigaltså over en geologisk set meget gammel, men tilsy-neladende livskraftig strukturel "korsvej", mellem denregionale Vinding Brudzone og Brande Graven. Vin-ding Brudzonen passerer igennem den NØ-lige ognordlige del af området, mere eller mindre paralleltmed nordflanken af Ringkøbing-Fyn Ryggen, somoptager den sydlige og SV-lige, mindre del af områ-

Lykke-Andersen et al: Tektonik og landskabsdannelse i Midtjylland

9120'

K

°00' 9° 20'

Fig. 1. Topografisk oversigtskort over Midtjylland omkring Brande. Gengivet med tilladelse © Kort & Matrikelstyrelsen(A. 188-96). Ækvidistance: 10 m. Forenklet efter Kort- og Matrikelstyrelsens 1-cm kort. Fede heltrukne streger angiverafgrænsningen af de større bakkeøer: SB = Skovbjerg Bakkeø, NB = Nørlund Bakkeø, LB = Lavsbjerg Bakkeø, BB =Brandlund Bakkeø, B1B = Blåhøj Bakkeø og EB = Ejstrup Bakkeø. Den punkterede linie angiver den omtrentlige belig-genhed af hovedopholdslinien for Weichsel-isen.


I \ ( B X ^ S ^

lamsbjergBlokken sx

30"55!30'

Fig. 2. Bouguer tyngdekort efter Petersen (1983). SH = Silkeborg Maksimum (skraveret), BG = Brande Graven. Forkast-ninger ved Basis Zechstein efter Berthelsen (1992) og Madirazza et al. (1990). De fede linier med fmtandet signaturangiver Ringkøbing-Fyn Ryggens afgrænsning, som er arbitrært angivet ved forløbet af konturen for 1,5 sek refleksions-tid for Basis Zechstein refleksionen (efter Vejbæk og Britze 1994). A og B er hovedforkastninger, som omtales i teksten.Br = Brande, Gi = Give.

det. Brande Graven befinder sig under den centraleog SØ-lige del af området.

3. Undersøgelsens materialeDe seismiske data, som indgår i studiet, omfatter seis-miske profiler med en samlet længde på 490 km in-den for et område, som i det store og hele ligger mel-lem Nr. Snede, Ikast, Herning, Videbæk, Sr. Ommeog Give (Fig. 3).

De seismiske profiler stammer i det væsentlige fraden seismiske undersøgelse med betegnelsen DNJ8183D foretaget i perioden 1981-1982 af WesternGeophysical. Desuden er der benyttet to profiler fraen undersøgelse fra 1979, PRKL-79, udført af Prakla-Seismos for Elsam. Linieafstanden er typisk 5-8 km.Alle profilerne er optaget med 12-fold dækning. Deseismiske data er gennemgående af høj kvalitet. Tolk-

ningen er foretaget på tidsmigrerede profiler i "fuldskala", hvilket vil sige med vertikalskalaen 1 sek = 10cm og horisontalskalaen 1 km = 2 cm. Dette svarer tilen overhøjning på ca. 5 i den tertiære del af lagserienog 2-3 i de dybere dele af lagserien.

Den vertikale opløselighed skønnes i den tertiæredel af lagserien at være 10-20 m. Den grundeste re-fleksion, som kan kortlægges, befinder sig i Tertiærved refleksionstider på 100-250 msek, svarende tildybder på ca. 80-200 m under havniveau. De dybesterefleksioner, der her er bearbejdet, ligger stratigrafiskved toppen af præ-Zechstein formationerne, som fin-des ved refleksionstider på 1,5-2,5 sekunder svarendeomtrentlig til 3-5 km's dybde.

Den grundeste refleksion repræsenterer en diskor-dans ved overfladen af de eocæne aflejringer. Diskor-dansen blev kortlagt af Sorgenfrei (1966) på grund-lag af kerneboringer (Fig. 3). Den hiatus, som fladenrepræsenterer, omfatter ifølge Axel Nørvangs beskri-velser fra 1950-51 (GEUS' arkiv), de fleste steder hele


56°10'

56e

00'

55°50'

8°|40'

Videbæk%/* s

%/

TarmB

0

Sr.FeÇ

km 10

8°|40'

9° 00'

*%)^Nøvling-1/ \ ^ Herning

X i

Sr. Omme'vy^-Eg-4

Eg-i-^y''OojY GrindstedGrindsted-1

-Eg-2 y

9°|00'

Ikast%

e

Faster- sS,\hoit &r

a n d ^

3°o/

\

\

y•?Og

/

9°|20'

r

9°|20'

•

y 'oo /

Jelling /e 7oo/

Vek

9°|40'

Silkeborg

3rædstnip/

7r

' N9°|40'

f /«kJ

Horsens«^

^—

56!10'

56!00'

55!50'

Fig. 3. Kort over boringer (kerneboringer: Eg-1, 3 og 4 og Risby-1-3, dybdeboringer: Grindsted-1 og Nøvling-1) ogrefleksionsseismiske linier. Linier fra undersøgelsen DNJ8183D betegnes med DNJ-15 til DNJ-26, og linier fra undersø-gelsen PRKL-79 betegnes med 7905 og 7906. Den stiplede linie angiver tracéen for Kort- og Matrikelstyrelsens præcisions-nivellementer (1950-1992).

Oligocænet. Den dybeste refleksion, som er kortlagtrepræsenterer overfladen af kalksedimenter af Danieneller Sen Kridt alder. Denne overflade blev også kort-lagt af Sorgenfrei (1966).

Otte boringer fra olie- og gasefterforskningen harværet inddraget i arbejdet. Det drejer sig dels omdybdeboringerne Grindsted-1 (Sorgenfrei og Buch1964) og Nøvling-1 (Rasmussen 1973) og dels omkerneboringerne Risby 1-3 (ved Give) samt Eg 1, 3,4 (mellem Grindsted og Sr. Felding). Kerneboringerneer omtalt af Sorgenfrei og Buch (1964), og de blevbenyttet til kortlægning af udvalgte niveauer i Ter-tiær af Sorgenfrei (1966). Som grundlag for nærvæ-rende arbejde er der for kerneboringerne benyttet deoriginale lithologiske og stratigrafiske beskrivelser,som de foreligger fra Axel Nørvangs hånd i GEUS'arkiv. Alle kerneboringerne er ført ned i Danien, ellerØvre Kridt kalkaflejringer.

Præcisionsnivellementer er udført i en tracé, somforløber fra Billund over Give og Brande til Herning(Fig. 3). 171 punkter er nivellementer foretaget to el-ler flere gange. Første gang overvejende i årene ^SO-SI og anden gang i 1992.

Topografiske forhold er undersøgt ved analyse af

Kort- og Matrikelstyrelsens kort i 1:25.000 (ækvidi-stance 2,5 m) og 1:100.000 (ækvidistance 5 m). I etvist omfang er ældre kort i 1:20.000 med en ækvidi-stance på 5 fod benyttet til detailstudier. Vi har isærlagt vægt på topografiske analyser i hedesletteområdetnord for Brande. Grunden hertil er, at vi her mener osi stand til at fortolke observationerne ud fra den be-tragtning, at de dele af hedeslettens overflade, som errelativt plane og ikke sønderskåret af vandløbserosion,tilnærmelsesvis repræsenterer dele af en isokron flade,som blev færdigbygget ved Weichsel-isens retræte frahovedopholdslinien for 17-18.000 år siden (Larsenog Kronborg 1994).

4. Tolkning af de seismiske profiler

4.1. IndledningUndersøgelser af den mulige genetiske sammenhængmellem undergrundens strukturer og terrænformerneer baseret på tolkning af seismiske profiler. Tolknin-gen kan undertiden være problematisk, idet de seis-miske profilers fremtoning til en vis grad kan være


Linie 17

SV

-iGr-l Eg-1 Eg-4

BlåhøjBakkeø

DNJ22

BrandlundBakkeø

NØ

NørlundBakkeø

0.0

Fig. 4. Tolkning af det seismiske profil DNJ-17. BN = Basis Neogen, BT = Top kalk (Danien Kalk), BØK = Basis ØvreKridt, TT = Top Trias, TZ = Top Zechstein, BZ = Basis Zechstein. Gr-1 = dybdeboringen Grindsted-1. Eg-1 og Eg-4 =kerneboringer (jf. Fig. 3).

NØ

•Sor>

•Soo

- 2.0

- 2 . 5

Fig. 5. Tolkning af den NØ-lige del af det seismiske profil DNJ-18. BN = Basis Neogen, BT = Top Kalk (Danien Kalk),BØK = Basis Øvre Kridt, TT = Top Trias, TZ = Top Zechstein, BZ = Basis Zechstein. Top Arnum-fladen er indtegnetefter Heller (1961).


afhængig af terrænets udformning. Man forsøger gan-ske vist at fjerne den effekt, som ledsager varierendeterrænhøjder, ved at udføre såkaldt statiske korrek-tioner i processeringen, men disse korrektioner er ikkealtid helt perfekte. Der er derfor en risiko for at for-veksle årsag og virkning ved tolkningen af de seismi-ske data.

4.2. Beskrivelse af de tolkede profilerTolkningen af de seismiske profiler omfatter hele lag-serien med Basis Zechstein som den dybeste reflek-sion. Hovedrefleksionernes stratigrafiske placering ersøgt fastlagt ved korrelation med boringen Nøvling-1(DNJ-15; SP 92 og DNJ-27; SP 473). Desuden støttertolkningen sig på boringen Grindsted-1 (DNJ-17; SP400). Korrelation til denne boring er dog ikke præcis,fordi der ikke findes nogen hastighedslog fra borin-gen. Tolkningen af profiler og udvalgte dele af profi-ler er vist som stregtegninger i figurerne 4 til 9. Be-liggenheden af de udvalgte profiler og dele af profilerfremgår af Fig. 3.

Hele lagserien, hvis bund på de seismiske profilerfor det meste svarer til Basis Zechstein (eller BasisTrias på Ringkøbing-Fyn Ryggen) kan beskrives somopbygget af to stokværk, hvor Basis Øvre Kridt re-fleksionen udgør grænsefladen mellem disse. Det

0

Fig. 6. Tolkning af en del af det seismiske profil DNJ-20 inærheden af Give. BK = Basis Kvartser delvis efter Binzerog Stockman- (1985), BN = Basis Neogen, BT = Top Kalk(Danien Kalk), BØK = Basis Øvre Kridt, TT = Top Trias,TZ = Top Zechstein, BZ = Basis Zechstein. Tværstreger iboreprofilerne Risby-1 og 2 angiver omtrentlige beliggen-heder af de vigtigste stratigrafiske grænser (som angivetpå tolkningen af det seismiske profil).

nedre stokværk omfatter for det meste aflejringer fraperioderne (Sen)Perm (Zechstein), Trias, Jura og (Tid-lig) Kridt. Stokværket er strukturelt set karakteriseretved nogle få store normalforkastninger, som skærerBasis Zechstein-niveauet, og en mængde mindre for-kastninger, som for det meste kun forsætter lagene overZechstein. Desuden findes der nogle forkastninger,som er gennemgående fra Basis Zechstein og op i detøvre stokværk. Langt de fleste forkastninger er nor-malforkastninger med tilsyneladende hældninger på40-70°. Forkastningerne er formentlig overvejendedannet ved ekstension i forbindelse med de kimme-riske tektoniske begivenheder i intervallet Sen Triastil Tidlig Kridt. I samme periode, og antagelig i sam-menhæng med forkastningsaktiviteterne, er Zech-stein-saltet blevet mobiliseret, og et antal mindre salt-puder er dannet med tilhørende randsynklinaler, ho-vedsagelig i Jura-Tidlig Kridt (se f.eks. linie DNJ-17,-22, -24; Fig. 4, 7 og 9).

Det øvre stokværk, som omfatter Øvre Kridt ogTertiær aflejringerne (kvartære aflejringer ses ikke ide seismiske profiler), er kendetegnet ved en (oprinde-lig) meget simpel indre opbygning med omtrent pa-rallelle lagflader. Der har ikke med sikkerhed kunnetiagttages nogen påvirkning af disse lag fra bevægel-ser i Zechstein-saltet. Det må altså antages, at salt-bevægelser af væsentlig betydning er ophørt før SenKridt i dette marginale område af Det Danske Bassin.

Øvre Kridt-Tertiær lagserien er gennemsat af enrække forkastninger. På trods af små vertikale forsæt-ninger er det muligt at spore nogle af forkastningernened til Basis Zechstein (f.eks. linie DNJ-17, -20, -22,-24; Fig. 4, 6, 7 og 9). Disse forkastninger må derforanses for at have rødder dybt i jordskorpen. En delforkastninger kan ikke følges helt til "grundfjeldet",og nogle påvirker tilsyneladende kun Øvre Kridt-Ter-tiær lagene. Dette er dog muligvis kun tilsyneladende,idet forkastningernes forsvinden med dybden eventu-elt kan hænge sammen med, at de vertikale forsæt-ninger er så små, at de med dybden kommer under deseismiske profilers opløselighedsgrænsen.

De gennemgående forkastninger har en række be-mærkelsesværdige karaktertræk. Det første består i,at de som regel er meget stejle, næsten lodrette, i detnedre stokværk. Det andet er, at de i regelen optræderparvis, idet de så danner opad divergerende forkast-ningssæt (f.eks. DNJ-17, -18, -22, -24; Fig 4,5,7 og9). I nogle tilfælde kan de nedre dele falde sammen tileen forkastning (f.eks. DNJ-18 og -22; Fig. 5 og 7).Forkastningerne udspringer enten fra store normal-forkastninger (Fig. 5,6 og 9) eller fra ubetydelige for-sætninger ved Basis Zechstein (Fig. 4 og 7). Nogle afdisse opad divergerende forkastningssystemer kansammenlignes med strukturer, som i den engelske lit-teratur betegnes "flower structures", og som anses foret karakteristisk element i områder påvirket af side-værts forkastninger ledsaget af tværgående kompres-sion (f.eks. Christie-Blick og Biddie 1985; Woodcockog Schubert 1994). Vi har valgt på dansk at omtale


Linie 22VNV

DNJ17 Hovedopholdslinieøsø

Fig. 7. Tolkning af den østlige halvdel af det seismiske profil DNJ-22. BN = Basis Neogen, BT = Top Kalk (DanienKalk), BØK = Basis Øvre Kridt, TT = Top Trias, TZ = Top Zechstein, BZ = Basis Zechstein.

Linie 23

SV

m H Bakkeøer syd for Brande8040 J 25"0.0-

0.5-

1.5-

2.0-

2.5H

•8NØ

iS1

t/3100

Ejstrup 3Bakkeø Jo

200

m80400.0

-0.5

- 1.5

-2.0

-2 .5

i

Fig. 8. Tolkning af det seismiske profil DNJ-23. BN = Basis Neogen, BT = Top Kalk (Danien Kalk), BØK = Basis ØvreKridt, TT = Top Trias, TZ = Top Zechstein, BZ = Basis Zechstein. Vandrette linier med vertikale pile angiver højde-forskelle mellem hedeslettens forskellige afsnit.


Linie 24

SV NØSkjern Å

Kulsø

i i i ' i i

Fig. 9. Tolkning af det seismiske profil DNJ-24. BN = Basis Neogen, BT = Top Kalk (Danien Kalk), BØK = Basis ØvreKridt, TT = Top Trias, TZ = Top Zechstein, BZ = Basis Zechstein.

disse strukturer som trompetstrukturer med henvis-ning til strukturernes opad divergerende form. Det tre-die karaktertræk vedrører forsætningerne langs for-kastningerne. De vertikale forsætninger er som regelsmå og usystematiske op langs forkastningsplanet bådemht. forskydningens retning og størrelse (f.eks. DNJ-24; Fig. 9).

Alt dette viser, at den seneste tektoniske aktivitet,som kan aflæses i de seismiske profiler, har væretdomineret af overvejende sideværts forkastninger.

Stregtegningerne illustrerer, at der i næsten alle til-fælde findes karakteristiske terrænudformninger overtrompetstrukturerne. Dette er specielt iøjnefaldendepå profilerne DNJ-17 og -22 (Fig. 4 og 7), hvor terræ-net inde over trompetstrukturen SV for Brande, hæ-ver sig ca. 25 m over omgivelsernes terræn. ProfilerneDNJ-20 og -24 (Fig. 6 og 9) er knap så entydige, dogfindes der i begge profiler tegn på hævning i terrænetinden for forkastningerne. I profil DNJ-24 bemærkesdet, at Skjern Å-dalen og Holtum Å-dalen er lokalise-ret temmelig præcist over hver sin afgrænsnings-forkastning.

4.3. Top (Danien-)kalkKalkens overfladetopografi blev skitseret af Sorgenfrei(1966) på grundlag af boringer syd for og i den syd-lige del af det her omhandlede område. Ifølge borin-gerne forekommer Danienkalk i det meste af det kort-lagte område. Kun i boringen Eg-1 mangler Danien.Kort over kalkoverfladen vil altså i det midtjyskeområde stort set betyde kort over Danienkalkens over-flade.

Ter-Borch (1987) udarbejdede et landsdækkendekonturkort for kalkens overflade i målestoksforholdet1:500.000. Kortet, som er baseret på alle tilgængeligedata, inklusive de data, som har været til rådighed foros, giver et godt indblik i kalkoverfladens regionalestrukturer. Kortet viser, at der i kalkoverfladen er ud-viklet en række langstrakte lavninger i et VNV-ØSØ-gående bælte fra egnen mellem Nissum Fjord og Nis-sum Bredning over Horsens Fjord til Store Bælt (Fig.10). De individuelle lavninger er typisk 5-10 km bredeog 20-30 km lange. Lavningernes længdeakser er meden enkelt undtagelse stort set parallelle med nord-

10 Geologisk Tidsskrift 1996 / 3

10J30'

unds

Give - Herning Lavningen

Fig. 10. Lavninger (strukturelle depressioner) (gråtone) i kalkoverfladen efter Ter-Borch (1987). Streger med fin tand-signatur angiver afgrænsningen af Ringkøbing-Fyn Ryggen (sml. Fig. 2).

flanken af Ringkøbing-Fyn Ryggen, som den kom-mer frem i strukturkonturkort over Basis Zechstein(Vejbæk og Britze 1994).

Lavningen, som danner undtagelsen, forløber om-trent i N-S-retning fra Sunds (ca. 10 km nord for Her-ning) forbi Herning og Brande og videre til Give. Lav-ningen vil i det følgende blive omtalt som "Give-Her-ning Lavningen". Den har et slingrende forløb, idetden er sammensat af to omtrent N-S-løbende grenelængst mod nord og syd, og en mellemliggende VNV-ØSØ løbende gren, hvor lavningen passerer forbiBrande.

Flere af lavningerne er afgrænset af normalforkast-ninger, og de antages at være dannet som følge af eks-tension. Lavningerne repræsenterer altså strukturelledepressioner. Udformningen af de nordligste dele afnogle lavninger er påvirket af saltstrukturer. Den zone,hvori lavningerne befinder sig langs nordflanken afRingkøbing-Fyn Ryggen, er den tidligere omtalteVinding Brudzone (Dikkers 1977; EUGENO-S Wor-king Group 1988; Cartwright 1990). EUGENO-SWorking Group (1988) mener, at der kan være belægfor at tro, at forkastningerne, som blev anlagt i præ-Zechstein tid, kan være genoplivet i perioder helt fremtil Kænozoikum.

I det foreliggende arbejde har vi især koncentreretos om forholdene i de sydlige dele af Give-Herning

Lavningen. På grundlag af alle de foreliggende dataer der fremstillet et strukturkonturkort for overfladenaf (Danien)-kalken med ækvidistancen 25 m (Fig. 11).Dybdekonverteringen af de seismiske refleksionsti-der er beskrevet i Appendiks. Som det ses af kortet,løber den sydlige gren af Give-Herning Lavningennæsten stik N-S. Denne sydlige gren er herefter om-talt som "Give Lavningen". Den kan følges over enstrækning på ca. 10 km. Lavningen er næsten symme-trisk og afgrænset af forholdsvis bratte sider, som eraccentueret af parallelle rækker af normalforkast-ninger. Lavningen er stort set anlagt over den normal-forkastning ved Basis Zechstein, som definerer denøstlige afgrænsning af Brande Graven (Fig. 11). Om-trent midtvejs mellem Give og Brande munder GiveLavningen ud i "Brande Lavningen", hvis akse harretningen VNV-ØSØ omtrent parallelt med en for-kastning ved Basis Zechstein (Fig. 11). Brande Lav-ningen er henved 100 m dybere end Give Lavningen.Samtidig er den bredere, ca. 8 km mod Give Lavning-ens ca. 4 km.

Brande Lavningen er stærkt asymmetrisk med denstejleste side mod syd. Forkastninger er kun iagttageti den stejle sydside. Cirka fire kilometer vest for Bran-de er kalkoverfladen lokalt relativt stærkt foldet ogforkastet. Denne struktur, som kan ses på de to kryds-ende profiler DNJ-17 og -22 (Fig. 4 og 7), tolkes som


9°|00'

1

V

Forkastningeri Basis Zechstein

Normal förkasta.

Revers förkasta.

9° 00' 9° 20'

Fig. 11. Strukturkonturkort over (Danien-) kalkoverfladen. Ækvidistance: 25 m. Tegnet på grundlag af dybdekonverteredeseismiske refleksionstider. Dybdekonvertering: se Appendiks 2. De seismiske linier er angivet med grå streger. Boringernesbeliggenhed er angivet i hht. Fig. 3. S = Søby, F = Fasterholt.

en snæver antiklinal med revers forkastning i den vest-vendte flanke (DNJ-22: Fig. 7). Forkastningens ret-ning er angivet til at være SSØ-NNV, men den er ikkesærlig godt bestemt, fordi forkastningen findes megettæt på skæringen mellem de to profiler. Strukturen fin-des i nærheden af Brandlund, som ligger på bakkeøenSV for Brande, og den vil derfor i det følgende bliveomtalt som "Brandlund-strukturen". Brandlund-struk-turen er lokaliseret nær ved det sydvestlige hjørne afBrande Lavningen, som vest for Brande overgår i dennordlige gren af Give-Herning Lavningen. Denne grenløber i nordlig retning med aksen direkte mod brunkul-sområdet ved Søby-Fasterholt. Afgrænsning og in-dre struktur af denne "Søby-Fasterholt Lavning" kanikke beskrives særlig præcist med de foreliggendedata. Umiddelbart vest for Søby-Fasterholt-området,hvor de to profiler DNJ-18 og -27 krydser hinanden ikanten af Skovbjerg Bakkeø ved Rind Å og Fjederholt

Å, får man et nogenlunde detaljeret indblik i kalk-overfladens struktur. Her findes normalforkastninger,som afgrænser en lille gravsænkning med SØ-NV-lig strygning. I forbindelse med forkastningerne sesfolder i kalkoverfladen.

4.4. Basis NeogenSom det fremgår af Axel Nørvangs undersøgelser afkerneboringerne Risby 1-3 og Eg 1,2,4, samt af dyb-deboringen Grindsted-1 (Sorgenfrei og Buch 1964),savnes aflejringer fra Oligocæn undtagen inden forBrande Graven, hvor der ved Give er rapporteret omrelativt tynde aflejringer af Oligocæn alder (Fig. 12).Alle andre steder er det fundet, at miocæne aflejrin-ger hviler direkte på eocæne aflejringer.

Den hiatus, som således findes i det meste af områ-


îoo-m

-100-

-200-

-300-

-400-

V

(Grindsted)Eg-1 Eg-4

0 1 2 3 4 5

km

N. Paleocæn (Danien)

Brunkul

Vulkansk aske

-100

-200

- 3 0 0

-400

- 5 0 0

-600

Fig. 12. Profil gennem kerneboringerne mellem Give og Sr. Omme (for beliggenhed jf. Fig. 3). Den stratigrafiske indde-ling og de lithologiske angivelser i hht. Axel Nørvangs rapporter fra 1950 og 1951 i GEUS' arkiv. Beliggenhed af TopKalk-reflektoren er markeret med punkteret gråtonet linie.

det, afspejles i en forholdsvis veldefineret refleksioni de seismiske profiler. Den pågældende refleksion erden grundeste, der kan følges som en nogenlunde sam-menhængende flade, som kan danne grundlag for kort-lægning (Fig. 13). (Vedrørende dybdekonvertering afrefleksionstiderne henvises til Appendiks). Oligocæn-intervallet er for det meste så tyndt, at der ikke i deseismiske profiler er gjort forsøg på at skelne top ogbund. Ved tolkningen er det valgt at følge den øverstedel af den seismiske signatur, som repræsenterer over-gangen Eocæn-(Oligocæn)-Miocæn. Den refleksion,som er kortlagt, formodes derfor tilnærmelsesvis atvære udtryk for basis af de miocæne aflejringer. Denkortlagte flade betegnes "Basis Neogen".

Basis Neogen-fladen er især præget af to gennem-gående topografiske elementer, nemlig en 5-10 kmbred lavning med et slingrende forløb fra Give overBrande og op mod Søby-Fasterholt-området, og en5-10 km bred ryg, som løber vest for lavningen. Somdet fremgår af Fig. 13, er de sydlige dele af lavningenstort set anlagt over de nedforkastede sider af hoved-forkastningerne i Basis Zechstein. Flanken mellemryggen og lavningen vest for Søby-Fasterholt-områ-det er anlagt over den opforkastede side af den for-kastning ved Basis Zechstein, som fra Brande løber iNV-lig retning. Ryggen synes at være bedst udviklet iområdet vest for Søby-Fasterholt. Den er asymme-trisk i tværsnit med den stejleste side mod NØ. I kalk-overfladen (Fig. 11) har ryggen tilsyneladende kunen modpart i den NØ-lige del af området.

Lavningens forløb afspejler med få afvigelser lav-ningen i kalkoverfladen (sml. Fig. 11). Normalforkast-ninger med forsætninger af størrelser på 10-40 m fin-des stedvis især i lavningens flanker ved Give, Brandeog vest for Søby-Fasterholt-området. I lavningen erBasis Neogen-fladen lokalt svagt foldet. Det gælderisær i forbindelse med Brandlund-strukturen SV for

Brande, men svage spor af foldninger findes også vedGive (DNJ-20; Fig. 6), hvor dokumentationen for denpå kortet angivne N-S retning dog er meget svag. Udenfor lavningen optræder normalforkastninger i et NV-SØ strøg mellem Nr. Snede og Søby-Fasterholt-om-rådet. Desuden er der iagttaget svage folder i den kort-lagte flade i området SV for Nr. Snede.

4.5. Neogenets tykkelseTykkelsen af de neogene aflejringer (Fig. 14) er be-regnet ved at trække koterne for Basis Neogen-fladenfra koterne for Basis Kvartær-fladen, som den er kort-lagt af Binzer og Stockmarr (1985), eller - uden fordette kortområde - som den fremgår af de geologiskebasisdatakort. Basis Kvartær-fladen er givetvis ero-sionsbetinget. Det kommer mest udpræget til udtryk idybe erosionsrender, som lokalt skærer sig ekstraor-dinært 50 m eller mere ned i den miocæne lagserie (jf.afsnit 6, Fig. 17). Selvom der ved korttegningen er setbort fra disse erosionsrender, så er de beregnede tyk-kelser givetvis mindre end de oprindelige. Det frem-går afkortet, at tykkelserne inden for lavningen er ca.50 m større end uden for lavningen. Det antages atfortykkelsen på ca. 50 m beror på indsynkning i løbetaf Miocæn.

5. Strukturer i den miocæne lagserie

5.1. Arnum FormationenMedbrunkulsundersøgelsernei 1920'erneog 1940'er-ne og omkring 1960 blev der udført et meget stortantal boringer, som har givet værdifuld indsigt i de


9° 00' 9» 20'

V, ForkasteingerV i Basi:

^ Antiklinal'',. i top Arnum

Normal forkaste.

Flexur

^ J Synklinal internt i Miocaen

i ^ Antiklinal »

o Marint 0. Miocaen

555Ö7

9°00' 9°|20"

Fig. 13. Strukturkonturkort over Basis Neogen-fladen. Åbne, små cirkler angiver forekomster af øvre miocænt Gram-ler.De åbne signaturer for syn- og antiklinaler angiver strukturer, som forekommer internt i den miocæne lagserie. Strukturernei Søby-Fasterholt-området er angivet efter Koch (1989). løvrigt er strukturerne indtegnet efter tolkning af de seismiskeprofiler. Med tyk, tværstribet og punkteret linie angives kulminationen af en antiklinal i overfladen af den mellem miocæneArnum Formation (efter Heller 1961). S = Søby, F = Fasterholt.

mellem miocæne brunkulsforekomsters geologiskeforhold (Heller 1961; Grambo-Rasmussen 1984). Hel-ler (1961) publicerede et strukturkonturkort for græn-sefladen, som adskiller den marine mellem miocæneArnum Formation fra den limniske mellem miocæneOdderup Formation (= den øvre brunkulsførende for-mation). Kortet, som var udarbejdet af K. Milthers,viser en flade, som danner en bred og mod nord asym-metrisk ryg, som med et lidt slingrende forløb sporesfra egnen mellem Sr. Omme og Brande mod NNV tilet område SV for Herning. Idet det antages, at over-fladen af de marine Arnum-lag oprindelig har liggettilnærmelsesvis vandret, sluttes det, at " - lagene harværet udsat for en bevægelse i eller efter brunkuls-perioden." (Heller 1961). Tilsvarende fandt forfatter-

ne: "at der var foregået en betydelig sænkning af lan-det omkring Søbyområdet." (Heller 1961).

Det seismiske profil DNJ-18, som krydser ryggenunder en næsten ret vinkel (jf. Fig. 3 og 13), viser, atden antiklinal i Basis Neogen-refleksionen, som sespå kortet i Fig. 13, stort set er konkordant med K.Milthers og Hellers Top Arnum-flade (Fig. 15). Detteunderstøtter forestillingen om, at antiklinalen er tek-tonisk betinget. Antiklinalen i Top Arnum-fladen af-sluttes mod NØ af en fleksur, hvor fladen bøjer ned iNØ-lig retning. Fleksuren ser ud til at være knyttet tilen forkastning langs hvilken Basis Neogen-fladen erbøjet og nedforkastet knap 100 m mod NØ. LigesomTop Arnum-fladen er Basis Neogen-fladen nedbøjetmod forkastningen.


200

10

Fig. 14. Kort over de neogene aflejringers tykkelse. Ækvi-distance 25 m.

5.2. Brunkullenes udbredelsePå grundlag af brunkulsundersøgelsemes righoldigemateriale af boringer, udarbejdede Grambo-Rasmus-sen (1984) et detaljeret kort over Odderup Formation-ens brunkulsforekomsters udbredelse og tykkelse iMidtjylland. De største og mest sammenhængendeforekomster optræder i et strøg mellem Give, Brandeog Herning. Afgrænsningen af forekomsterne er ind-tegnet i Fig. 16. Udover de forekomster, som angivesaf Grambo-Rasmussen (1984), indeholder kortet ogsåi Give-Brande-området forekomster, som har kunnetafgrænses vha. andre boringer end brunkulsborin-

Linie 18SV

gerne. Det fremgår med tydelighed af kortet, at brun-kullene i Give-Brande-Herning-området er koncen-treret inden for Give-Herning Lavningen, som denkommer til udtryk i Basis Neogen-fladen. Placerin-gen af de bassiner, hvori brunkullene er aflejret, eraltså uden tvivl betinget af den tektoniske indsynkningaf Give-Herning Lavningen.

5.3. Brunkulsgravene iSøby-Fasterholt-områdetDen største og mest sammenhængende af brunkuls-forkomsterne, nemlig den i Søby-Fasterholt-områdetnord for Brande, er indgående studeret og beskrevetaf Koch (1989). I Koch's undersøgelse af den mellemmiocæne Odderup Formations brunkulsførende aflej-ringer ligger hovedvægten på de palæontologiskeaspekter, men undersøgelsen indeholder desuden me-get værdifulde sedimentologiske og strukturgeolo-giske observationer, som også omfatter de overlig-gende marine lag af mellem miocænt Hodde-ler ogøvre miocænt Gram-ler. Koch finder deformationer iform af folder og forkastninger i de miocæne lag,hvorimod han ikke har observeret tektoniske defor-mationer i de kvartære lag, som overvejende udgøresaf hedeslettesand fra Weichsel-isens afsmeltning.

Folderne i de miocæne lag er beskrevet ved at kom-binere observationer fra boringer med detaljerede iagt-tagelser fra brunkulsgravene. Det billede, som hervedfremkommer, viser at brunkulsserien er foldet i et sy-stem af åbne syn- og antiklinaler i flere skalaer. Destørste bølgelængder og amplituder angives til hhv.ca. 3 km og 15-20 m. De mindste til ca. 100 m og 5m. Alle iagttagne folder har den samme SSØ-NNV-lige akseretning. Akseretningerne for de største fol-der er indtegnet på kortet i Fig. 13. Små-skala folder-ne har kunnet beskrives i tre dimensioner ud fra de-taljerede observationer over lang tids brunkulsgrav-ning. Det har da vist sig, at små-skala folderne i brun-kulslagene er akseparallelle og sideværts forskudt

NØ

m80"40

300-

Sr. Feiding Rindå Fjederholtå

SO

m80

300

Fig. 15. Dybdekonverteret udsnit af det seismiske profil DNJ-18. Top Amum Formationen efter Heller (1961). T.Gl. =Top af glaukonitisk 1er i den nedre del af øvre miocænt Gram-ler (efter Rasmussen 1966), BK = Basis Kvartær.


Søby-Fasterholt175 områdetII

Fig. 16. Forekomster af brunkul (Odderup Formationen,Mellem Miocæn) vandret skraveret. Områder med heltruk-ket omrids er tegnet efter boringer fra brunkulsundersø-gelserne (Grambo-Rasmussen 1984). Området med stipletomrids vest for Give er tegnet på grundlag af andre borin-ger. Konturer angiver lavningen i Basis Neogen-fladen (jf-Fig. 13). iyk, tværstribet og punkteret linie angiver kulmi-nation af en antiklinal i overfladen af den mellem miocæneArnum Formation (efter Heller 1961).

muligvis i et en échelon-mønster. Det samme synes atvære tilfældet for folderne i den store skala (jf. Fig.13).

Lagene i brunkulsgravene er gennemsat af bådenormale og reverse forkastninger. Reverse forkastnin-ger med vertikalforsætninger på nogle decimeter ogmed forkastningsplanet strygende i SØ-NV-lig ret-ning er iagttaget i flankerne af nogle af små-skala fol-derne. Normalforkastninger med vertikale forsætnin-ger i meter-størrelsen er beskrevet fra flere gravefron-ter. At dømme ud fra beskrivelserne optræder i alt faldnogle normalforkastninger med NØ-SV-lig strygning,dvs. stort set vinkelret på foldeaksernes retninger.

Mht. årsagerne til de observerede deformationer ide miocæne aflejringer hælder Koch (1989) til denanskuelse, at det drejer sig om egentlig tektonisk de-formation, fremkaldt af kompression. Om tidspunk-tet for deformationerne slutter Koch (1989), at detfalder i intervallet mellem afslutningen af aflejringenaf Gram-leret i Sen Miocæn og Weichsel-nedisnin-gen.

Den vestlige og SV-lige del af brunkulsområdetbreder sig ind over den lille Lavsbjerg Bakkeø (jf. Fig.1). Bakkeøen hæver sig for det meste kun 10-15 m

over den omgivende hedeslette. Den interne struktur ibakkeøen er godt belyst ved Koch's undersøgelser,som viser, at bakkeøen rummer det brunkulsførendesand overlejret af Hodde-ler og Gram-ler, som er dæk-ket af et par tynde lag af flyvesand. Hele den miocænelagserie danner en antiklinalstruktur, som synes atvære omtrent konform med bakkeøens overflade.Lavsbjerg Bakkeø tolkes derfor af Koch (1989) somet tektonisk fænomen. Den miocæne kerne i antiklin-alen har været udsat for erosion på forskellig måde. Iflankerne er de marine lag borteroderet, således athedeslettesandet pålejrer det brunkulsførende sand.Langs antiklinalens ryg er der konstateret en erosions-rende, som er så dyb, at brunkulslagene i 15-20 mdybde er fjernet. Koch (1989) antager, at erosionsren-den er ældre end Weichsel-nedisningen, og ihvertfaldældre end hedesletten.

5.4. Gram-lerets udbredelseMed Rasmussen's (1966) undersøgelser af den ma-rine øvre miocæne lagserie er det vist, at grænsen forudbredelsen af Gram-leret i den centrale del af Jyl-land er præget af dybe indbugtninger og smalle udlø-bere. En smal udløber når således i retning fra NVmod SØ ned til Brande-Give-egnen. Lokaliseringenaf de forekomster (boringer og daglokaliteter), somRasmussen (1966) baserede sine undersøgelser på idette område, er indtegnet på kortet i Fig. 13. Det frem-går heraf med tydelighed, at Gram-leret kun findesinden for den strukturelle Give-Herning Lavning, somaltså må have eksisteret som depocenter i Sen Miocæn.Hvorvidt lavningen har været under indsynkning i SenMiocæn er uklart.

I et begrænset område umiddelbart øst for Rind Å iudkanten af Skovbjerg Bakkeø er der boringer, somviser, at grænsefladerne mellem de kvartære aflejrin-ger og Gram-leret og mellem Gram-leret og Hodde-leret hælder i SV-lig retning ind mod den forkastning,som afgrænser Give-Herning Lavningen (Fig. 15).

6. Basis KvartærTertiær-overfladens højdeforhold i området omkringBrande blev skitseret af Milthers (1939) i forbindelsemed beskrivelsen af "Kortbladet Brande". På grund-lag af relativt få boringer og daglokaliteter komMilthers frem til en forestilling om, at Tertiær-over-fladen under hedesletten danner et relieffattigt planmed svag vestlig hældning stort set konformt medhedeslettens overflade.

Binzer og Stockmarr (1985) udarbejdede et meredetaljeret kort, som dækker området svarende til 1-cm kortet 1214 Silkeborg. Kortet dækker det her om-handlede område på nær den vestligste del med Skov-


bjerg Bakkeø. Kortet føjer et par nye aspekter tilMilthers' generelle billede.

Det fremgår tydeligt, at Tertiær-overfladen underbakkeøerne generelt ligger højere end under hedeslet-terne. Eksempelvis ligger de tertiære aflejringer un-der Brandlund Bakkeø 20-30 m over niveauet underhedesletten nord for Brande. Denne højdeforskel eraf samme størrelse som den terrænmæssige højde-forskel.

Det mest iøjnefaldende nye træk er dog tilstede-værelsen af en rende, som skærer sig indtil ca. 90 mned i den ellers relativt relieffattige flade. Renden for-løber fra egnen omkring Give i NV-lig retning sydom Brande, hvor den passerer under Brandlund Bak-keø, som vist i tværsnit på Fig. 17. Fra Brandlund lø-ber renden videre i et slingrende forløb med NNV-lighovedretning. Den passerer nogle kilometer vest omSøby-Fasterholt-området i nordlig retning. Rendensforløb er anskueliggjort i Fig. 18. Det fremgår heraf,at rendens slingrende forløb opstår ved, at den er sam-mensat af N-S og SØ-NV forløbende segmenter. Ren-den er i det store og hele anlagt langs den vestligeside af Give-Herning Lavningen. Det antages, at ren-den for en stor del er betinget af erosion i de miocæneaflejringer. Erosionens geografiske forløb er øjensyn-lig kontrolleret af Give-Herning Lavningen. Kontrol-len kan enten være direkte strukturelt betinget ellerindirekte på den måde, at erosionen er anlagt i denlithologiske overgangszone langs randen af Gram-le-ret. Rendens dannelsesmåde og -tid diskuteres i øv-rigt i afsnit 11.7.

m80-

60-

40-

20-

o -

LINIE DNJ -17

svm

•go•60

•40

•20

0

Fig. 17. Profil af terræn og Basis Kvartær/Top Miocæn-fladen langs den seismiske linie DNJ-17 på tværs af Brand-lund Bakkeø. Bemærk den dybt nedskårne dal midt underbakkeøen.

dokumenterede flader. Blåhøj Bakkeø er altså det over-fladiske udtryk for en domestruktur, som går gennemhele den tertiære lagserie.

Med de foreliggende observationer er det ikke mu-ligt entydigt at afgøre om terrænformen blot afspejleren (passiv) drapering af de kvartære aflejringer ovenpå en tidligere færdigdannet struktur, eller om dan-nelsen også er foregået (aktivt) i Kvartær. Det for-hold, at relieffet ved Basis Kvartær ser ud til at værelige så stort som i de dybere prækvartære niveauer,tyder dog på, at reliefdannelsen kan være ganske ung,dvs. Kvartær. Hvis nemlig domestrukturen var færdig-dannet før Kvartær, måtte det forventes, at overfladenville være udjævnet bl.a. som følge af jordflydnings-processer navnlig under perioder med arktisk klima iforbindelse med nedisningerne. Den mulighed kanderfor ikke udelukkes, at strukturen kan være dannethelt eller delvis efter afslutningen Saale-nedisningen.

BakkeøerneUnder samtlige de bakkeøer (Fig. 1), som krydses afseismiske profiler (Fig. 3), findes der indikationer påforskellige former for strukturer i den underliggendelagserie. Som allerede beskrevet findes der underBrandlund Bakkeø SV for Brande en veludviklettrompetstruktur (Brandlund-strukturen) (Fig. 4 og 7).Under de øvrige bakkeøer synes der i de fleste til-fælde at være relativt simple antiklinaler (eller dome-strukturer). Det gælder således Nørlund Bakkeø, Blå-høj Bakkeø (Fig. 4), Skovbjerg Bakkeø (Fig. 5) ogEj strap Bakkeø (Fig. 8). Nogle af de små bakkeøersyd for Brande synes knyttet til antiklinaler dannet iforbindelse med et par større forkastninger (Fig. 8).

Forholdene ved Blåhøj Bakkeø er relativt godt be-lyst i kraft af, at der her findes to krydsende seismiskeprofiler (DNJ-17 og -20). Dertil kommer ti boringer,som giver nogenlunde indsigt i præ-Kvartær-overfla-dens form. I Fig. 19 er strukturen af fladerne Top Kalk,Basis Neogen, Basis Kvartær og terrænet vist langsDNJ-20, som passerer Blåhøj Bakkeø i SØ-NV-ligretning. Terrænet genfindes i næsten én-til-én afbild-ning i kalkoverfladen, som er den bedst bestemte afde angivne flader. Der synes ikke at være megen tvivlom, at det samme relief også findes i de mindre vel-

8. Hedeslettens topografi - generelle trækHedesletteområdet, som betragtes i dette arbejde, erden del af hedesletten, der falder inden for Give-Her-ning Lavningen, og som er markeret med grå tone påFig. 20. Dette område udgør den sydlige og vestligedel af den hedeslette, som oprindelig af Dalgas (1868)blev kaldt for Brande-Paarup Fladen, men som se-nere blev foreslået omdøbt til Arnborg Hedeslette afMilthers (1929). Hedesletten blev indgående beskre-vet af Milthers (1939). Området grænser mod syd optil det strøg af bakkeøer, der i NV-lig retning skydersig ud fra hovedopholdslinien ved Give syd om Bran-de. Den NØ-lige afgrænsning udgøres af den lang-strakte Ejstrup Bakkeø og sydflanken af Nørlund Bak-keø. Mod øst afgrænses hedesletten dels af hovedop-holdslinien og dels af Nørlund Bakkeø's vestvendteflanke. Mod vest grænser hedesletten op til SkovbjergBakkeø. Den del af hedesletten, som ligger mellemNørlund Bakkeø og Skovbjerg Bakkeø, hælder stortset mod vest. Den indeholder Søby Sø og afvandes afFjederholt Å og Søby Å. Den sydlige del af hedeslettenhælder i VNV-lig retning og afvandes af Brande Å,Skjern Å og Holtum Å (Fig. 1). Hældningen af hede-


Je!oa

55°sa

\

*^£ •;-•.•,'• -jj'f^ s & ï " " ' 225 250

\1 !\ r"H

p175

i '

| '

\ j

L? 5 ° m

1751111i1

l

9tJ20'

Wk ErosionsrendeI k ved Basiskvarteret

Kurverne angiverdybderimu.DNNfor Basis Neogen

Ejstrup

VV_ l i r e N.v o Ä . Brande" " " ^ i

/ yf 2

Grindsted»

\\ \\ \

\ \\ \

175»n J J„.5{Ls "Give

/J

9°|2ff

56°OCr

55°Iff

Fig. 18. Forløb af dyb erosionsdal i Miocæn-overfladen(delvis efter Binzer og Stockmarr 1985). Konturer angiverlavningen i Basis Neogen-fladen (jf. Fig. 13).

sletteoverfladen varierer mellem 1 og 2 m pr. km. He-desletten øst for Nørlund Bakkeø omtales ikke i detfølgende.

9. PræcisionsnivellementerPå grundlag af de gentagne præcisionsnivellementer(langs tracéen angivet i Fig. 3 og delvis i Fig. 21) ernivellementspunkternes vertikale flytningshastighederberegnet som seneste kote minus tidligste kote/sene-ste år minus tidligste år og angivet i mm/år. Hævnin-ger angives derfor ved positive tal og sænkninger somnegative tal. Flytningshastighederne er anskueliggjorti Fig. 22, hvor x-aksen angiver afstanden langs tra-céen.

Flytningshastighederne varierer mellem +0,8 mm/år ved Give og -0,4 mm/år ca. 4 km sydøst for Brande.Variationerne indeholder regionale komponenter, somkommer til udtryk ved en ca. 20 km lang strækningmed hævning i den sydlige del af profilet, og en 20-25 km lang strækning i den mellemste del af profilet,med en næsten konstant, SV-lig gradient i flytnings-hastigheden, og endelig en kort strækning i den nord-ligste del af profilet ved Herning næsten uden flyt-ning. Kun i et enkelt nivellementspunkt afvigerflytningshastigheden væsentligt fra nærmeste nabo-punkter. Dette punkts flytning antages at bero på heltlokale forhold. Punktet, som er angivet i parentes i

m100

50

0

-50-

-100-

-150

-200

-250-

-300.

-350.

-400-

I Blåhøj Bakkeø I

450 400 350 300

• BasisNeogen

• Top Kalk

Fig. 19. Tolket udnit af DNJ-20 hen over Blåhøj Bakkeø.Basis Kvartær koterne stammer fra boringer. Terræn-overfladen er stort set kongruent med Top Kalk, BasisNeogen og Basis Kvartær-fladerne.

Fig. 20. Hedesletten i Give-Herning Lavningen (lys grå-tone). Bakkeøerne er angivet med mørk gråtone. Konturerangiver lavningen i kalkoverfaden (jf. Fig. 11).


Fig. 22, er ignoreret ved tegning af kurven. Kurven iFig. 22 skal fortolkes under hensyntagen til, at tra-céen består af en knækket kurve sammensat af tre stortset lineære afsnit, nemlig Billund-Give, Give-Arn-borg og Arnborg-Herning.

De to sydligste afsnit danner en så forholdsvis storvinkel med hinanden, at det lader sig gøre at skitsereden arealmæssige fordeling af flytningerne i et om-råde med Give i den centrale østlige del, som vist iFig. 23. Kurverne viser et plan, som er under vipningom en akse, som er omtrent N-S (N 5-10° 0). Vip-nings-gradienten er ca. 2 mm/år pr. 10 km mod vest.Området med denne gradient falder inden for den øst-lige del af hedesletten og det tilstødende landskab østherfor (B-C på Fig. 21).

Betragter man det mellemste og det nordligste af-snit, og ser man bort fra den nordligste del ved Her-ning, antydes det, at området er under vipning ned iøstlig retning, med en gradient på 0,1 mm/år pr. 10km. Denne strækning omfatter hedesletten og de øst-ligste dele af Skovbjerg Bakkeø.

Som det fremgår af Fig. 23 ligger den flade, somvipper mod vest, over og tilnærmelsesvis langs medhovedforkastningen (A på Fig. 2) ved Basis Zechstein.Selvom forkastningsplanet har en strygning, som af-viger 10-20° fra strygningen af den vippende flade,så antages det, at der eksisterer en årsagsmæssig sam-menhæng mellem de to fænomener. Med andre ordtolkes den observerede vipning som udtryk for, at deri vore dage foregår bevægelser i forkastningen vedBasis Zechstein, hvor den vestlige blok bevæger signedad i forhold til den østlige, og at disse bevægelserforplantes til overfladen under dannelse af en fleksuri de overfladenære, uhærdnede sedimenter.

For de nivellementspunkter, som ligger inden forden vippende flade (strækning B-C, Fig. 21 og 22),kan der konstateres en tydelig tendens til positiv kor-relation mellem flytningshastigheden og terrænkoten(Fig. 24). Dette tages som indikation på, at relieffetved hovedopholdslinien stadigvæk er under opbyg-ning. For nivellementspunkter, som ligger på hede-sletten mellem Arnborg og Brande (A-B på Fig. 21),har der vist sig at være en god negativ korrelationmellem flytningshastighederne og de nuværendeterrænkoter (Fig. 25). Hedeslettens oprindelige vest-hældning er altså i vore dage under reduktion.

Det forhold, at der optræder både positiv og nega-tiv korrelation mellem terrænkoter og flytningshas-tigheder, viser, at flytningsbilledet ikke blot er et re-sultat af simpel isostatisk opløft, men et udtryk for etsammensat hævnings/sænknings-mønster.

Alt i alt er det med de forhåndenværende data mestnærliggende at tolke de modsat rettede vipninger somresultatet af recent forkastningsaktivitet i hoved-forkastningen (A på Fig. 2) ved Basis Zechstein. Denrelativt svage vipning ned mod øst af hedesletten kanses som udtryk for nedbøjning af lagene på den hæn-gende blok, og den relativt stærke vipning ned modvest i området øst for hedesletten kan tilsvarende ses

som udtryk for en fleksur, som dannes i de bløde over-fladenære sedimenter hen over selve forkastningen ogi retning mod den liggende blok, som vippes opad (Fig.26). Denne fortolkning er baseret på den antagelse, atforkastningen ved Basis Zechstein opfører sig i hen-hold til den almindelige udviklingsmodel for storeekstensionsforkastninger, som beskrevet af Korstgård(1996).

Tracéen med præcisionsnivellementeme løber langsBrande Å's nordside langs hovedvejen Vejle-Holste-bro. Et højdeprofil langs tracéen viser, at hedeslettenmellem Brande og Give er sammensat af to segmen-ter med forskellig hældning, nemlig et SØ-ligt medgennemsnitshældningen 2,8 m/km og et NV-ligt medgennemsnitshældningen 1,7 m/km (Fig. 27). Figurenviser også, at der findes et mindre knæk i Brande Å-dalens længdeprofil. Ændringen i gradienten sker pådet sted, hvor de to vippende planer (givet ved præci-sionsnivellementeme) mødes. I lyset af den ovenforanførte fortolkning af præcisionsnivellementeme be-tyder det altså, at de svage knæk i langsprofileme kanses som et resultat af bevægelse i forkastningen.

10. Hedeslettens detail-topografiMed baggrund i den indsigt, som nu findes om under-grunden og med præcisionsnivellementernes doku-mentation af recente vertikalflytninger, har vi forsøgtat analysere de topografiske forhold på den del af hede-sletten, som ligger inden for den strukturelle Give-Herning Lavning (jf. Fig. 20). Tankegangen har væ-ret den, at eventuelle tektonisk fremkaldte deformatio-ner, som er foregået i tiden efter isens bortsmeltningfra hovedopholdslinien, vil, hvis de er tilstrækkeligtstore, kunne afspejles som topografiske anomalier ihedeslettens overflade. Og hvis deformationerne sta-digvæk er under udvikling, vil de tillige afspejles i devertikale flytningshastigheder bestemt ved præcisions-nivellementeme.

I forbindelse med en hydrogeologisk undersøgelsei 1988 (Dansk Geo-servEx 1988) blev det af en afforfatterne fundet, at hedesletten mellem Brande Åog Skjern Å ligger nogle meter lavere end hedeslettennord for Skjern Å. En analyse af topografiske kort låtil grund for iagttagelsen. Niveauforskellen trædertydeligt frem ved, at hele højdekurvebilledet i områ-det mellem de to åer er forskudt ca. 2 km mod øst iforhold til området nord for Skjern Å (Fig. 28), såle-des at f.eks. 50 m-kurven mellem åerne ligger om-trent ud for 55 m-kurven nord for Skjern Ä. Dettekurvebillede viser, at området mellem Brande Å ogSkjern Å må anses for at være sænket 4-5 m i forholdtil området nord for Skjern Å.

Tracéen med præcisionsnivellementer passererSkjern Å-dalen ved sammenløbet mellem Brande Åog Skjern Å. Et udsnit af traceen omkring passagen er •vist i Fig. 29. Bortset fra nogle uregelmæssigheder iselve Brande, ses en tydelig ændring i den vertikale


9° 00' 9° 20"

9° 00' 9° 20'

Fig. 21. Tracé for Kort- og Matrikelstyrelsens præcisionsnivellementer. Højdekurver o.a. topografisk informationenklet efter Kort- og Matrikelstyrelsens 1-cm kort. Gengivet med tilladelse © Kort & Matrikelstyrelsen (A. 188-96).sydlige endepunkt (C) ved Billund ligger neden for kortrammen. Hele tracéen er indtegnet på Fig. 3).

for-Det


mm/år mm/år

Hoved-opholdslinien

Fig. 22. Vertikale flytningshastigheder (øverste kurve) beregnet ud fra gentagne præcisionsnivellementer fortrinsvis iårene 1950 og 1992. Nederste kurve: terrænprofil langs nivellementstracéen. Beliggenheden fremgår af Fig. 3 og 21.

flytningshastighed ved passagen af Skjern Å-dalen.Det skønnes, at hastigheden er ca. 0,2 mm/år laverepå Brande-siden end nord for Skjern Å-dalen. Anta-ges det, at flytningshastighederne er konstante i ti-den, så kan det skønnes, at højdeforskellen mellem deto dele af hedesletten er udviklet i løbet af størrelses-

9°00'

55°55'

55°50'

55°45'

9°10' 9°20'

Brande

5 km_.„ ,o,o/Billund o

55°50'

55°45'

9°00' 9°10' 9°20'

Fig. 23. Skitsekort over de vertikale flytningshastighederved Give. Tallene ved punkterne angiver de beregnedehastigheder i mm/år. Med stiplede, parallelle linier angi-ves beliggenheden af hovedforkastningen ved BasisZechstein (sydlige gren af forkastning A på Fig. 2). Seis-miske linier er angivet med stiplede linier.

ordenen 20.000 år, altså skønsmæssigt i hele perio-den efter at aflejringen af hedeslettesandet blev tilen-debragt.

Det seismiske profil DNJ-23 passerer hen over hede-sletten nord for Brande (jf. Fig. 3). Af profilet (Fig. 8)fremgår det, at der under Skjern Å-dalen findes enforkastningszone. Desværre er der et gab i det seismi-ske profil netop under dalen. Gabet er formentlig op-stået fordi nogle skudpunkter har måttet overspringespga. uvejsomhed omkring åen. Af den grund kan detikke afgøres med fuldstændig sikkerhed om Basis

0,8

0,6

I 0,4w

M 0,2.g

1 -°'2>-0,4

" ' 50 60 70 80 90 100 110

Terrænkote (m)

Fig. 24. Krydsplot af den vertikale flytningshastighed ogterrænkoter for nivellementspunkter på strækningen B-C(Fig. 20) i den østlige del af hedesletten og det tilgræn-sende bakkeland mod øst. Den rette linie er beregnet vedlineær regression.

/f o

o

o

o

/

oo

so

0

V

0

ft ° J.

/ •


0,2o

\ o

\>

\

o

o

0

\

o

o

o o

o

o

\

o\ :

\

o

-0,438 40 42 44 46 48 50 52 54

Terrænkote (m)Fig. 25. Krydsplot af den vertikale flytningshastighed ogterrænkoter for nivellementspunkter på strækningen A-B(Fig. 21 og 22) på hedesletten. Den rette linie er beregnetved lineær regression.

NV SØ

. - f Hævningshastighed

Glaciallandskab• Hedeslette -

• O- i

BasisZechstein

Fig. 26, Skitse til illustration af formodet sammenhængmellem aktiv normalforkastning ved Basis Zechstein ogterrænets deformation. Modellen nederst i figuren er skitse-ret efter Korstgård (1996).

mm/år•1-1.0

0,8•0,60,40,20,0-0,2

0,04mm/årpr.knrr » "-°,4

Fig. 27. Sammenhæng mellem (øverst) hedeslettens hæld-ning (cirkler og fede linier), Brande Å-dals bundhældning(krydser og stiplede linier) og (nederst) variationerne i ver-tikale flytningshastigheder beregnet ud fra gentagne præci-sionsnivellementer.

Neogen-fladen er forkastet. løvrigt ville det have væ-ret vanskeligt - om ikke umuligt - at identificere enforkastning med en springhøjde på 4 m i det seismi-ske profil, selvom det havde været komplet. Det be-mærkes dog at Basis Neogen-refleksionen er forsæn-ket ca. 25 m syd for en fleksur, som på det seismiskeprofil befinder sig ca. 500 m nord for Skjern Å-dalen.

De foreliggende observationer peger alle i retningaf, at højdeforskellen mellem hedesletten nord og sydfor Skjern Å må skyldes tektonisk indsynkning af om-rådet syd for Skjern Å. Indsynkningen indikerer, athedesletteområdet er — og måske i hele sin eksistens-tid har været - under ekstension i nord-sydlig retning.

Betragtes det topografiske oversigtskort (Fig. 30)over hele hedesletten ses det, at hedesletten groft setkan opdeles i en nordlig og en sydlig flade, som ad-skilles ved, at den nordlige ligger lidt højere end densydlige. Dette kommer især tydeligt frem ved at be-tragte 50 og 60 m-kurverne, som i udjævnet form erskitseret på figuren. Kurvernes bratte sving mod østangiver grænsezonen mellem de to dele. Grænsezonenforløber i VNV-lig retning fra Ejstrup Sø langs HoltumÅ og videre umiddelbart syd om de gamle brunkuls-grave i Søby-Fasterholt-området. Sammenholdes høj-derne på nord og sydsiden af grænsezonen, kan detanslås, at den sydlige del ligger ca. 10 m lavere endden nordlige, og at højdeforskellen er aftagende modvest. Den omtrent øst-vest forløbende grænsezone modden sydfor liggende hedeslette falder tæt på og sub-parallelt med en zone af forkastninger, som er obser-veret ved Basis Neogen og på dybere niveauer i denøstlige del af hedesletten (Fig. 30). Der er altså grundtil at overveje den mulighed, at terrænspringet kanvære af tektonisk oprindelse. Forlænges overgangs-zonen mod vest, rammer den Skovbjerg Bakkeø lidtnord for Arnborg. På det sted viser præcisionsnivel-lementerne, at flytningshastigheden på hedesletten er

9°10'

2 km

9°10"

Fig. 28. Hedeslettens topografi. Ækvidistance: 2,5 m efter Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort 1214III NV. Gengivetmed tilladelse © Kort & Matrikelstyrelsen (A. 188-96). Med fede, heltrukne og stiplede linier angives det udglattedeforløb af højdekurverne. Forskydningen af kurverne på tværs af Skjern Å svarer til en højdeforskel på ca. 4 m. Entilsvarende forskydning midt mellem Skjern Å og Brande Å svarer til højdeforskelle < 2 m.

stigende i retning fra syd mod nord (jf. Fig. 22). Dif-ferencen mellem de to punkter, som ligger på hver sinside af den ekstrapolerede overgangszone, andrager0,25 mm/år (1950-1992). Pga. det betydelige erosions-relief, som findes langs vestsiden af hedesletten vedSkovbjerg Bakkeø's østflanke, er det ikke muligt medsikkerhed at bedømme højdeforskellen på tværs af denekstrapolerede zone i nivellementstraceén. Det ser dogud til, at højdeforskellen er i nærheden af 5 m. Forud-sættes det, at forskellen i flytningshastigheden harværet konstant igennem tiden, så kan dannelsestidenfor et terrænspring af denne størrelse anslås til 16-20.000 år. Dette kan tages til indtægt for den opfat-

telse, at højdeforskellen mellem de to dele af hede-sletten er tektonisk, og fremkaldt af en sænkning afden sydlige del over en periode, som måske omfatterhele perioden efter Weichsel-isens endelige retræte fraMidtjylland.

Sluttelig betragtes kurvebilledet på hedesletten mel-lem Skjern Å og Brande Å (Fig. 28). Man ser her, atder findes en mindre, men systematisk forskydning afhøjdekurverne langs en zone, som stort set halverervinklen mellem de to ådale. Kurverne nærmest BrandeÅ er forskudt mod vest, hvilket vil sige, at områdethærmest Brande Å er hævet lidt i forhold til områdetnærmest Skjern Å. Den vertikale forskydning er afta-


HedeslettenNforSkjern Â Mellem Skjern

X | og Brande A

4m

Brande A

Fig. 29. Vertikalflytninger (mm/år) omkring sammenløbetmellem Brande Å og Skjern Å. (Detalje af kurven i Fig.22). Trappekurven øverst angiver størrelsen af terræn-springet på tværs af Skjern Å (jf. Fig. 28).

gende fra ca. 2 m længst mod øst til mindre end 1 mlængst mod vest. Det topografiske spring forløber tem-melig præcist i længdeaksen af den meget langstrakteforekomst af brunkul, som er kortlagt i hedeslettenøst for Brande (Grambo-Rasmussen 1984) (Fig. 31).Brunkulsforekomstens lineære form kan være udtrykfor, at aflejringen er sket i en gammel flodseng, somevt. kan være anlagt i en forkastningszone, eller denkan være direkte strukturelt betinget, f .eks. ved at aflej-ringen er sket på den nedforkastede side af en normal-forkastning. Det spørgsmål kan ikke afklares med deforeliggende data, men topografiske udtryk i hedeslet-ten lader ane, at der er tale om en forkastningszone,som også har været aktiv i Sen- og Postglacial tid.

11. Skitse til model for det tektoniskeudviklingsforløb i Neogen og KvartærPå baggrund af den mængde af informationer, som erskildret i de foregående afsnit, skal der nu gøres etforsøg på at skitsere et helhedsbillede med hovedvæg-ten på de strukturelle sider af det geologiske udvik-lingsforløb i Tertiær og Kvartær i Midtjylland. Vi hartaget udgangspunkt i kalkoverfladens struktur. Lav-ningernes systematiske placering langs nordsiden afRingkøbing-Fyn Ryggen synes at rumme en nøgle tilforståelse af vigtige sider af de kinematiske forhold,som ligger bag dannelsen af de geologiske struktureri Brande-området. Vi hæfter os ved, at lavningerneslængdeakser er orienteret parallelt med Ringkøbing-Fyn Ryggens nordflanke eller med flankerne af BrandeGraven (Fig. 10 og 32). Det tolkes som udtryk for, atder under dannelsen i løbet af Tertiær har eksisteretekstensionsspændinger i retninger vinkelret på Ring-købing-Fyn Ryggen og lokalt også vinkelret på BrandeGraven. En sådan tilstand kan tænkes skabt ved 1) atder har eksisteret en bevægelseskomponent i Ringkø-

Fig. 30. Forenklet topografisk kort over hedesletten indenfor Give-Herning Lavningen (lys gråtone). De viste 40, 50og 60 m kurver er udglattede versioner af højdekurver på1-cm kortet 1214 Silkeborg. Bakkeøerne er angivet medmørk gråtone. Den angivne forkastning forsætter Top Kalk.

bing-Fyn Ryggen med retning væk fra Det DanskeBassin, og 2) at Grindsted Blokken samtidig har be-væget sig i VNV-retning dvs. i Vinding Brudzonensretning bort fra Glamsbjerg Blokken. På den mådekan ekstensionen være vedligeholdt både langs ryg-gen og i Brande Graven. (Dannelsen af lavningen iStore Bælt kan på tilsvarende måde forstås ved atGlamsbjerg Blokken har bevæget sig i VNV-retning iforhold til den SØ-ligste del af Ringkøbing-Fyn Ryg-gen på Sjælland.)

Disse overvejelser har ført os til den opfattelse, atder langs nordflanken af Ringkøbing-Fyn Ryggen harværet dextrale (højrevendte) sideværts bevægelserkombineret med ekstension (såkaldt transtension) iløbet af Tertiær. Det gamle palæozoiske dextral-sy-stem langs Vinding Brudzonen ser altså således ud tilat være blevet genoplivet i Tertiær. En sådan opfat-telse er i overenstemmelse med Sorgenfrei's (1949,1951) fortolkning af tilstedeværelsen af en række enéchelon-ordnede antiklinaler på grænsefladerne skri-vekridt/Danien Kalk, Danien Kalk/Kerteminde Mer-gel på Sydsjælland og Fyn.

Gentagne præcisionsnivellementer viser, at den ud-vikling er fortsat frem til vore dage. På Fig. 32 er derindtegnet de nivellementstracéer, som krydser nogleaf lavningerne i kalkoverfladen. Det drejer sig delsom de tidligere beskrevne nivellementer mellem Bil-lund og Herning, og dels om nivellementer som erudført mellem Ringkøbing og Holstebro, Vejle og


Fig. 31. Brunkulsforekomster i hedesletten mellem BrandeÅ og Skjern Å (efter Grambo-Rasmussen 1984). Tykkel-ser angivet ved skravering. Vandret skravering 0-1 m,krydsskravering > 1 m. Grå linier angiver formodedeforkastningstracéer.

Skanderborg samt mellem Horsens og Silkeborg. Re-sultaterne fra de tre sidstnævnte strækninger (Ander-sen et al. 1974) viser, ligesom målingerne mellemBillund og Herning, at der stadig foregår lokal ind-synkning i de gamle Tertiær-bassiner.

Det system af normalforkastninger, som siden dan-nelsen af hedesletten har opdelt denne i en række af-snit (Fig. 31), tages som udtryk for, at indsynkningenforegår i et differentieret mønster af mere eller min-dre kileformede blokke, hvis største tværmål kun erganske få kilometer.

Give-Herning Lavningens knækkede forløb synesat kunne finde sin forklaring i, at de relative bevægel-ser mellem Glamsbjerg Blokken og Grindsted Blok-ken er foregået (og foregår) ved forskydninger langsde to hovedforkastninger (A og B Fig. 32; jf. Fig. 2,11 og 13), som forløber hhv. N-S langs Give-HerningLavningens østvendte flanker og SØ-NV langs BrandeLavningens NØ-flanke.

Den samlede indsynkning ved hovedforkastningernesiden slutningen af Danien kommer til udtryk i TopKalk-fladens form. Den samlede indsynkning andra-ger ca. 150 m (Fig. 11). Heraf er ca. 50 m af indsynk-ningen sket siden begyndelsen af Miocæn (Fig. 14).Antages det, at indsynkningen er en fortløbende pro-ces, og henføres de første ca. 100 m til perioden fraslutningen af Danien til slutningen af Oligocæn (ca.35 mill, år) og de sidste ca. 50 m til Miocæn (ca. 20mill, år), kan det skønnes, at den gennemsnitlige ind-synkningshastighed i Give-Herning Lavningen harværet omtrent konstant 2,5-3 mm/l .000 år indtil slut-ningen af Miocæn.

Hvis tolkningen af præcisionsnivellementerne henoverhovedforkastningen ved Give (A Fig. 32) accep-teres som udtryk for indsynkning på vestsiden af for-kastningen (Fig. 23), indikeres der en recent ind-synkningshastighed i Give-Herning Lavningen på ca.

400 mm/1000 år. Denne kolossale stigning i ind-synkningshastigheden synes meget vel at kunne væreudtryk for en ændring i tektonisk indsynknings-hastighed. Ændringen svarer nemlig temmelig nøjetil den stigning, som er konstateret i Nordsøbassinetved overgangen Miocæn-Pliocæn (Cloetingh et al.1992).

Antages det at den vertikale forskydning i normal-forkastningen i præ-Zechstein i den østlige side afGive-Herning Lavningen, er en direkte følge af dex-trale sideværts forskydninger langs Vinding Brud-zonen, så kan den horisontale forskydning (h) på for-kastningen beregnes af h = v/tga, hvor v er den verti-kale forskydning og a er forkastningsplanets hæld-ning. Hvis den vertikale forskydning sættes til ca. 150m (jf. Fig. 11), og hældningen anslås til 60°, så kanden totale horisontale forskydning siden Danien afGrindsted Blokken i forhold til Glamsbjerg Blokkenanslås til knap 100 m.

En gruppe af de strukturelementer, som findes iBrande-området, ser ikke umiddelbart ud til at kunneindpasses i den foreslåede tektoniske model med etoverordnet dextralt sideværts forkastningssystem ikombination med tension langs nordflanken af Ring-købing-Fyn Ryggen. Det gælder for de strukturer, somindikerer kompressive dannelsesforhold, nemligtrompetstrukturerne, som iflg. seismikken findes un-der Brandlund Bakkeø (Fig. 4 og 7), mellem Skjern Åog Holtum Å vest for Nr. Snede (Fig. 9) og ved Give(Fig. 6). Desuden gælder det foldningerne og over-skydningerne i brunkulsserien ved Søby-Fasterholt.Endelig må domestrukturerne under bakkeøerne ogsåmedregnes i denne gruppe af strukturer.

Vi har overvejet to forskellige modeller for forstå-else af disse strukturer. I den første har vi forsøgt at sekompressionsstrukturerne som direkte relateret til detregionale dextrale sideværts forkastningssystem. I denanden har vi antaget, at der under dannelsen af struk-turerne lokalt og i en afgrænset tidsperiode har her-sket kinematiske forhold, som afviger fra de normaletilstande.

Model 1: Kompressionsstrukturerne er dannet iht.idealmodellen for et sideværts system med SØ-NVforløbende dextrale bevægelser. Akseretningen for detilhørende kompressionsstrukturer må da forventes athave NØ-SV-lige retninger (jf- Wilcox et al. 1973).Ingen af kompressionsstrukturerne i Brande-områdetser ud til at have tilnærmelsesvis denne akseretning.De sikrest bestemte akseretninger (i brunkulsgravenei Søby-Fasterholt området) har NV-NNV-lige retnin-ger. Samme retning ser ud til at gælde for Brandlund-strukturen (Fig. 13). Antiklinalen ved overfladen afArnum Formationen forløber i NV-SØ og N-S ret-ninger langs flanken af Give-Herning Lavningen (Fig.13). Pga. disse retningsmæssige afvigelser fra det for-ventede ideele mønster er vi tilbøjelige til at mene, atstrukturerne ikke er relateret på simpel måde til detoverordnede kinematiske system. Dog er der den


8J301

Præcisionsnivellementer

Relativ

Basis Zechstein forkastninger

Fig. 32. Depressioner (gråtone) i kalkoverfladen som i Fig. 10. Forkastninger ved Basis Zechstein som i Fig. 2. Stipledelinier angiver tracéer med gentagne præcisionsnivellementer. Med + og - angives strækninger med lokal hævning ogsænkning. Med pile angives de formodede relative hovedbevægelsesretninger for Ringkøbing-Fyn Ryggens blokke ogområdet nord herfor.

mulighed, at der i hele området findes et system afikke-parallelle forkastninger i stil med de forkastnin-ger, som f.eks. afgrænser sænkningsområdet mellemBrande Å og Skjern Å. Sådanne systemer af udkilendeforkastningsblokke er beskrevet fra de kendte side-værts forkastningszoner som f.eks. San Andreas zo-nen i Californien (Dibblee 1977; Crowell 1984). I etsådant system foregår hævning eller sænkning af blok-kene afhængig af forkastningernes vinkler i forholdtil hovedforkastningens retning. Det kan tænkes, atkompressionsstrukturerne er dannet mellem konverge-rende forkastningssæt. I så fald kan de være samti-dige med sænkningsstrukturerne på hedesletten.

Model 2: Kompressionsstrukturerne er dannet i enperiode da ekstensionstilstanden i Give-Herning Lav-ningen midlertidigt har været afløst af en tilstand præ-get af kompression. En sådan ændring kunne mulig-vis være fremkaldt af en forbigående ændring i denrelative bevægelse af Glamsbjerg Blokken og Grind-sted Blokken på den måde, at Glamsbjerg Blokken ien periode har nærmet sig til Grindsted Blokken. Denændrede tilstand ville f.eks. kunne betyde, at Give-Herning Lavningens forskellige grene ville blive ud-sat for sinistrale sideværts bevægelser ledsaget afkom-

pression på tværs (transpression). Dette vil forment-lig især være tilfældet i de N-S-forløbende grene aflavningen. De observerede akseretninger ser ud tiluden besvær at kunne indpasses i et sådant system. Vihar dog ikke kunnet finde andre uafhængige indika-tioner på, at de kinematiske forhold har ændret sigsom skitseret. Forestillingen om en begrænset periodemed lokale kompressionstilstande i Give-HerningLavningen og nærmeste omgivelser har derfor hypo-tesens karakter.

Med de forhåndenværende data findes der kun be-grænsede muligheder for at afgrænse det tidsintervali hvilket kompressionsstrukturerne er dannet. I Søby-Fasterholt-området kunne Koch (1989) vise, at antik-linalen, som udgør kernen i Lavsbjerg Bakkeø, måvære dannet i perioden efter aflejringen af Gram-le-ret, dvs. efter Sen Miocæn og inden aflejringen afWeichsel-hedeslettesandet. Overvejelserne, der blevfremført i forbindelse med strukturerne under BlåhøjBakkeø (afsnit 7), peger på en dannelsestid, som kanligge i intervallet efter Saale-nedisningens afslutning.

Den indre opbygning af Brandlund Bakkeø rum-mer muligvis også en kilde til vurdering af alderen afBrandlund-strukturen. Som vist på Fig. 17 og 18 fin-des der en betragtelig fordybning ved Basis Kvartær.


Fordybningen forløber på langs i den centrale del aftrompetstrukturen, og den er ifølge boringerne udfyldtmed kvartære aflejringer. Fordybningen kan næppeoprindelig være dannet på toppen af trompetstrukturen.Den må rimeligvis være anlagt i de allerførste faser aftrompetstrukturens udvikling. Vi foreslår den mulig-hed, at fordybningen kan være anlagt som en langs-gående depression dannet som følge af lokal tension ide centrale, øverste dele af trompetstrukturen. Hvor-vidt fordybningen er erosionsbetinget eller blot ud-tryk for fremadskridende indsynkning, må stå hen idet uvisse. Vi antager, at fordybningen har væretfærdigdannet, og er blevet udfyldt, inden den er løftetop til det nuværende niveau (Fig. 17). Hvis denne tolk-ning holder stik, indebærer det, at der er sket hævningaf Brandlund-strukturen i Kvartær. Alderen af fordyb-ningens fyld er ukendt, men Saale kunne være enmulighed.

Et lignende udviklingsforløb kan tænkes at forklaretilstedeværelsen af relativt tykke kvartære aflejringer,som iflg. Koch's (1989) beskrivelser, afskærer brun-kulsforkomsterne i den NV-lige del af Lavsbjerg Bak-keø.

Sammenfattende tegner der sig for tiden efter Danienet tektonisk udviklingsforløb, som overordnet er sty-ret af dextrale sideværts bevægelser i et strøg langsnordflanken af Ringkøbing-Fyn Ryggen. Som et ved-holdende karaktertræk udvikles der bassiner som følgeaf transtension langs dette strøg. I en periode, somfalder efter Sen Miocæn, og som strækker sig ind iKvartær, dannes der - måske efter en mindre ændringi de kinematiske forhold - lokale hævningsstruktureri form af trompetstrukturer og simple domestrukturer.Det sker muligvis sideløbende med dannelsen afsænkningsstrukturerne, og måske helt frem til i dag.

I det midtjyske område er jordskælv meget sjældneog svage i historisk tid. De tektoniske processer, somfinder sted, må altså være overvejende aseismiske.Dette er i overensstemmelse med resultater af studieraf seismicitet og differentielle landhævninger i detBaltiske Skjold (Slunga 1989). Disse undersøgelserhar ført til den opfattelse, at den overvejende del af deforkastningsbevægelser, hvortil de differentielle land-hævninger henføres, finder sted, uden at der fremkal-des målelige jordskælv.

12. Tektonik som medvirkende faktor vedlandskabernes udformningDe hermed fremlagte data og overvejelser viser, atforståelse af landskabsdannelsen kræver, at man udover sedimentologiske og glacialgeologiske aspekterinddrager tektoniske betragtninger. En fuldt tilfreds-stillende vurdering af betydningen af de tektoniskeprocesser er formentlig vanskelig at opnå. Den vilkræve målrettede undersøgelser baseret på mere sy-stematiske og detaljerede observationer end dem, vi

har haft til rådighed. Det foreliggende materiale er dogtilstrækkeligt til, at der på grundlag af præcisions-nivellementerne kan foretages foreløbige, begrundedeskøn over størrelsen af det tektoniske bidrag til dan-nelsen af nogle af landskabsformerne. Desuden kanden tektoniske model bruges som udgangspunkt forforståelsen af landskabernes strukturering.

Observationerne fra hedesletten nord for Brandedanner fundamentet for den konklusion, at de højde-ændringer, der er målt ved gentagne præcisionsnivel-lementer, er vore dages udtryk for en tektonisk aktivi-tet, som med varierende intensitet har stået på igen-nem hele Kænozoikum. Hedeslettens opdeling i af-snit med forskellige niveauer er dokumenteret medtopografiske data, og den tektoniske baggrund er be-lyst ved seismiske profiler. Den forskel i vertikal flyt-ningshastighed, som er målt på tværs af grænsen mel-lem to afsnit, giver ikke blot et øjebliksbillede, menrepræsenterer antagelig en tilstand, som har hersketover lang tid og i hvert fald siden hedeslettens dan-nelse. Denne antagelse bygger på følgende ræsonne-ment: beregninger baseret på en forudsætning om, atde nuværende, observerede forskelle i vertikale flyt-ningshastigheder er konstante tilbage i tiden, fører tilskøn af dannelsestiden for terrænspringene, som sva-rer nogenlunde til alderen af hedesletten. Eftersomhedesletten i udgangspunktet var en praktisk taget planog jævnt hældende flade, tages dette som udtryk for,at flytningshastighederne har været nogenlunde uæn-drede i tiden siden hedesletten blev færdigdannet.Antages det, at dette er generelt gældende, betyderdet, at præcisionsnivellementerne åbner mulighederfor kvantitative skøn over landskabernes tektoniskbetingede forandringer i Sen- og Postglacial tid.

Hedeslettens trappe-relief anses altså for - med densikkerhed som de foreliggende data betinger - at kunneklassificeres som dannet ved aktiv tektonik. De storeådale med Brande Å, Skjern Å og Holtum Å - som erlokaliseret på grænserne, dvs. over forkastningernemellem hedeslettens forskellige afsnit — må også hen-regnes til landskabselementer, dannet som følge afaktiv tektonik. Også udformingen af dalenes langs-profiler kan være påvirket af tektonik. Den erosion,som har frembragt ådalenes nuværende form har åben-bart fulgt forkastningerne. Dalene kan muligvis op-rindeligt være anlagt som små gravsænkninger mel-lem hovedforkastningerne og hermed parallelt stry-gende antithetiske forkastninger. Overfladeafstrøm-ningen har så i tidens løb ved erosion omdannet dissesmå tektoniske lavninger til de store dale, som vi ken-der i dag. Den hastighed hvormed erosions- og aflej-ringsprocesser er i stand til at tilpasse åernes langs-profiler til erosionsbasis kan, som vist med BrandeÄ-dalens knækkede langsprofil, åbenbart ikke altidhamle op med de tektonisk frembragte deformatio-ner.

Terrænstigningen mellem hedesletten og det østforliggende bakkeland, dvs. terrænstigningen hen overhovedstilstandslinien, anses også for at indeholde en


tektonisk komponent. Baggrunden for denne vurde-ring er primært præcisionsnivellementernes afsløringaf, at der siden 1950 er sket en forøgelse på ca. 5 cmaf højdeforskellen mellem hedesletten og bakkelandøst herfor. I Top Kalk- og Basis Neogen-niveauerneoptræder desuden fleksurer, hvor lagene bøjes ned modvest. Spørgsmålet er, om det nuværende terræn i detvæsentlige blot udgør en passiv drapering over en tid-ligere dannet fleksur, eller om terrænet er under aktivtektonisk omdannelse. Ud fra den betragtning, at alledeformationer i området er sider af samme tektoniskesystem, og med henvisning til fortolkningen af hede-slettens tektoniske udvikling, forekommer det rime-ligt at antage, at den observerede højdeforandring eret øjebliksbillede af en længerevarende udvikling, somi øvrigt er forårsaget af bevægelser i den normalfor-kastning, som forsætter Basis Zechstein-fladen.

Antages det, at ændringen i hævningshastighedener nogenlunde konstant i tidens løb, som på hedeslet-ten, og ses der bort fra, at der er sket tillæg og fjer-nelse af sedimenter på hedesletten og i bakkelandet,kan det anslås, at ca. 20 m af den nuværende terræn-stigning på ca. 50 m er frembragt ved tektonisk defor-mation i Sen- og Postglacial tid.

Relieffet i de bakkeøer, hvor der findes seismiskeprofiler, afspejler ret nøje relieffet i Basis Neogen- ogTop Kalk-fladerne. I modsætning hertil er forholdetmellem terrænet og Basis Kvartær-fladen mere kom-pleks. I nogle tilfælde er der kongruens (Blåhøj Bak-keø, Nørlund Bakkeø, Ejstrup Bakkeø og muligvisSkovbjerg Bakkeø), mens der i andre er dybe nedskæ-ringer i præ-Kvartæret under bakkeøerne (BrandlundBakkeø og Lavsbjerg Bakkeø). Der er ingen tvivl om,at ialtfald nogle af bakkeøerne (Lavsbjerg Bakkeø ogSkovbjerg Bakkeø ved Arnborg) er opstået ved lo-kale hævninger, som har fundet sted efter Sen Miocæn.Hvorvidt bakkeøerne blot udgør passive draperingerhen over sen tertiære strukturer eller om de repræsen-terer antiklinaler/domestrukturer, som er dannet i lø-bet af Kvartær, har kun kunnet overvejes udfra løsebetragtninger, fordi der ikke findes stratigrafiske op-lysninger om de sedimenter, som dækker bakkeøerne.Relationerne mellem bakkeøernes relief og overfla-den af de miocæne aflejringer er taget som tegn på, atden tektoniske dannelseshistorie strækker sig langt indi Kvartær. Hedeslettesandet pålejrer flanken af Lavs-bjerg Bakkeø, hvilket tolkes som udtryk for, at bak-keøen eksisterede, da hedeslettesandet fra Weichsel-isens afsmeltning blev aflejret. Der er dog principieltikke noget i vejen for, at bakkeøen har fortsat sin vækstogså efter afsmeltningen. I præcisions-nivellementernehen over Skovbjerg Bakkeø mellem Arnborg og Her-ning findes en indikation på, at noget sådant kan væretilfældet. Her antydes en ekstraordinær hævning i for-hold til hedesletten på ca. 0,3 mm/år svarende til ca. 5m siden afsmeltningstiden. Endelig åbner den tekto-niske model, hvori kileformede forkastningsblokkespiller en hovedrolle, mulighed for at forstå samtidigdannelse af bakkeøer (kompressionsstrukturer) og lav-

ninger på hedesletten (ekstensionsstrukturer) somdannelsesmæssigt samhørige fænomener.

En del terrænformer, som ellers vanskeligt kan el-ler har kunnet forklares ud fra traditionelle synsvink-ler, synes at kunne finde en forklaring i lyset af denforeslåede tektoniske model. En betragtning af hede-sletten ud fra en tektonisk synsvinkel viser sig såle-des at kunne rumme en nøgle til forståelse af en helrække geologiske problemer, som tidligere er beskre-vet i tilknytning til hedesletten (Madsen 1926; Milthers1929, 1939).

I beskrivelsen til kortbladet Brande (Milthers 1939)fremhæves det, at den smalle strimmel hedeslette, somligger mellem Brande Å og nordflanken af bakkeøernesyd herfor, -"når op til en Højde af 65-70 m, en usand-synlig stor Højde, som naturligst faar sin Forklaringved, at Isdækket en Tid har været presset helt frem tilHøjlandet ved Brandlund, og at der Syd derfor er ble-ven opstuvet Smeltevandsmasser,... -".

I den tektoniske model kan fænomenet forstås vedat antage, at området syd for Brande Å er hævet 10-20 m i forhold til hedesletten nord for åen. De seismi-ske profiler DNJ 17 og 22, som begge krydser Brand-lund Bakkeø og hedesletten nord for, viser, at bak-keøen er det terrænmæssige udtryk for trompetstruk-turen (Fig. 4 og 7). Den højtliggende strimmel af hede-slette langs bakkeøen kan rimeligvis betragtes somhørende til trompetstrukturens nordflanke.

Den del af hedesletten, som ligger mellem Skov-bjerg Bakkeø og Nørlund Bakkeø, blev undersøgt iforbindelse med udarbejdelsen af kortbladet Brande(Milthers 1929,1939). Milthers hæfter sig her ved "to,hver for sig ejendommelige, Forhold ....".

(1) Det første forhold vedrører Søby Sø (se Fig. 1).Tilstedeværelsen af en sø på hedesletten indebærer iMilthers' fortolkning, at der på søens sted har liggetdødis, som efter bortsmeltning har fremkaldt den lav-ning, hvori søen nu findes. Andre undersøgelser, bl.a.undersøgelsen af de interglaciale moser ved Herning(Jessen og Milthers 1928), fører Milthers til den slut-ning, at Weichsel-isen ikke har bredt sig så langtvestpå. Søens dannelse henføres derfor til dødis fraSaale-isen.

(2) Det andet forhold har med Fjederholt Å at gøre.Denne å afvander den nordlige del af hedesletten (Fig.1). Åen løber fra hedesletten direkte ind i SkovbjergBakkeø ved Fjederholt. Nogle kilometer inde i bak-keøen løber den sammen med Rind Å, som ved Arn-borg slutter sig til Skjern Å. På strækningen i Skov-bjerg Bakkeø findes ingen terrasser svarende til hede-sletten langs Fjederholt Å. Dette førte Milthers (1929,1939) til den konklusion, at dalen i Skovbjerg Bak-keø først er blevet åbnet efter hedeslettens dannelse.Problemet med Fjederholt Å blev egentlig allerederejst af Madsen (1926), som dog ikke havde nogetforslag til løsning af problemet.

Ved kombination af argumentationerne fra de to


grupper af observationer drager Milthers den slutning,at hedesletten mellem Nørlund og Skovbjerg Bakkeø-erne ikke er dannet i forbindelse med afsmeltningenaf den sidste indlandsis (Weichsel-isen), men derimodi forbindelse med afsmeltningen af den næstsidste ind-landsis (Saale-isen). Milthers fremhæver et problemved denne opfattelse, nemlig at der ikke i Søby Sø harkunnet påvises søaflejringer fra Eem Interglacialtiden.På kortbladet angives dog, at hedesletten er dannet iforbindelse med næstsidste nedisning (Saale-nedisnin-gen).

Eemaflejringer er ikke siden Milthers' artikel ble-vet påvist i Søby Sø. I forbindelse med brunkuls-eftersøgningen, blev der i 1947 udført boringer ude isøen, men der fandtes ingen Eem aflejringer. Det erderfor meget vanskeligt at acceptere en Saale alderfor denne del af hedesletten. Hertil kommer, at derikke kan påvises entydige erosionsfænomener pågrænsen mellem de to hedesletteafsnit.

I nyere undersøgelser af indlandsisens udbredelse iWeichsel (Larsen og Kronborg 1994) peges der på denmulighed, at isen i en relativ tidlig fase af Weichselnåede ud i Vestjylland. Tidspunktet skønnes ud fraforeløbige vurderinger at ligge omkring 70.000 år førnutiden. Såfremt det kan antages, at søbassinet er dan-net over dødis fra disse tidlige Weichsel-nedisninger,så kan det forklare manglen på Eem aflejringer i søen,men det forekommer stadigvæk hypotetisk, at hede-sletten mellem Skovbjerg Bakkeø og Nørlund Bak-keø skulle være ældre end de øvrige hedesletter iområdet.

I lyset af den tektoniske model kan de to problema-tiske forhold anskues som følger:

(1) Søby Sø kan tænkes at være dannet ved indsynk-ning på samme måde, som beskrevet for det kile-formede område mellem Brande Å og Skjern Å. Hvisden kileformede blok mellem de to åer i den spidsevestende var sunket under grundvandsspejlet det på-gældende sted, så ville der også her findes en sø medomtrent den samme trekantede form, som Søby Sø.Hypotesen om Søby Sø's dannelse ved tektonisk ind-synkning lader sig afprøve ved detaljeret kortlægningaf veldefinerede stratigrafiske referenceflader somf.eks. brunkulslagene. Koch's (1989) observationer afbrunkullenes niveaumæssige beliggenhed ved SøbySø giver allerede en bestyrkelse af hypotesen. I et N—S profil umiddelbart øst om Søby Sø ses således etrelativt brat fald i dybden til brunkulslagene umid-delbart øst for den 0-V gående sydside af søen. Fal-det er i retning mod nord og på ca. 10 m, hvilket ersammenligneligt med søens dybde. Grænsen mellemGram-ler og Hodde-ler vil formentlig være endnu merevelegnet til at af- eller bekræfte forestillingen om tek-tonisk indsynkning.

(2) Problemet med Fjederholt Å kan muligvis ogsåløses ved at betragte området fra en tektonisk syns-vinkel. Som det fremgår af bl.a. de kort, som er udar-bejdet for kalkoverfladen og for Basis Neogen (Fig.

11 og 13), så ligger det kileformede område mellemFjederholt Å og Rind Å (Fig. 1) i en gravsænkningafgrænset af to normalforkastninger med SØ-NV-ligeretninger. Som vist i Fig. 15 ligger Rind Å i en struk-turelt betinget lavning, som er anlagt over den SV-ligste normalforkastning. Datagrundlaget ved Fjeder-holt Å er utilstrækkeligt, men som det fremgår af Fig.15 ligger Fjederholt À over den nordøstlige normal-forkastning. Det er derfor nærliggende at forestille sig,at det er indsynkning relateret til denne forkastning,som har gjort det muligt for Fjederholt Å at bane sigvej fra hedesletten ind over bakkeøen, hvor den så erløbet sammen med Rind Å.

Tracéen med præcisionsnivellementer forløber næ-sten parallelt med Rind Å, men den krydser FjederholtÅ et par km øst for sammenløbet med Rind Å (Fig.21). Som det fremgår af Fig. 22 foregår der i voredage en relativ sænkning på ca. 0,4 mm/år af terrænetnord for Fjederholt Å. Det antages, at denne ændringer udtryk for den nuværende bevægelse i forkastnin-gen.

Fra vel undersøgte områder med aktiv sideværts tek-tonik beskrives en échelon-ordnede strukturer som etkarakteristisk træk (Wilcox et al. 1973; Aydin og Nur1982). Et andet karaktertræk kan være forekomst afsystemer af ikke-parallelle forkastninger, som beskre-vet ovenfor.

I det undersøgte område kan der mange steder iagt-tages landskaber, som er præget af en échelon-ord-nede bakker og dale. Som eksempel skal her kun pe-ges på Skjern Å-dalen ved Rørbæk Sø og Kulsø syd-vest for Nr. Snede (jf- Fig. 1 eller 21). Dalen har her etsiksak-forløb, hvor dalen med Kulsø er forskudt ca. 1km mod sydvest i forhold til dalen med Rørbæk Sø.Et sådant forløb kan muligvis nok forklares ud fra gla-ciologiske betragtninger, men vi anser det for mererationelt at betragte forløbet udfra en tektonisk syns-vinkel. En échelon-forløbet kan her på simpel mådeforstås som opstået ved erosion i et en échelon-ordnetsæt af forkastninger. Hvorvidt det forholder sig så-dan, kan imidlertid ikke eftervises med de foreliggendedata.

13. KonklusionI Brande-området har der budt sig sjældent gode mu-ligheder for at studere den kænozoiske lagserie og denssammenhæng med den dybere undergrunds struktu-rer. Hovedudbyttet af de hermed fremlagte observa-tioner og overvejelser er for det første erkendelsen af,at der igennem hele Tertiær og Kvartær har været tek-tonisk aktivitet i området, og at denne aktivitet i detvæsentlige har udspillet sig i tilknytning til sideværtsforskydninger. For det andet erkendelsen af, at dentektoniske aktivitet har en betydelig, tildels kvantifi-cerbar andel i struktureringen af landskaberne.


Den traditionelle opfattelse af tiden for den senesteegentlige tektoniske aktivitet i det danske område pe-ger på inversiontektonikkens afsluttende fase i Paleo-cæn (Ziegler 1990). Ganske vist er der beskrevet enomfattende hævningsbegivenhed, som har berørt deøstlige dele af danske område i Sen Tertiær (f.eks.Japsen 1992, Jensen og Schmidt 1992; Jensen ogMichelsen 1992), men effekten af denne hævning erkun kendt i regional skala. Tektonisk aktivitet i Kvar-tær har været foreslået i talrige nyere arbejder. Kron-borg et al. (1978) har beskæftiget sig med Mossø-da-len. Dette arbejde er af særlig interesse her, for detførste fordi det er det hidtil eneste arbejde, som anta-ger sideværts forkastninger som potentiel landskabs-dannende faktor, og for det andet fordi det vedrører etområde i nærheden af det her betragtede. Kronborg etal. (1978) antager, at Mossø-dalen er dannet som enforkastningsbetinget depression i forbindelse med si-deværts forskydning langs omtrent N-S-gående for-kastninger med km-store horisontalforskydninger.Hvorvidt dette system er foreneligt med det her be-skrevne, kan ikke afklares. Dertil er datadækningen iområdet mellem det her undersøgte område og Mossø-dalen utilstrækkelig. Antagelsen af store N-S-gåendehorisontalforskydninger synes dog at være svært for-enelig med forestillingen om, at hovedforkastnings-zonen løber i Vinding Brudzonen langs nordflankenaf Ringkøbing-Fyn Ryggen.

Vi føler os dog overbeviste om, at den form for tek-tonisk aktivitet, som er fundet i Brande-området, ikkeblot er et lokalt fænomen. Vi mener, at det er rimeligtat formode, at lignende tilstande er at forvente langshele nordflanken af Ringkøbing-Fyn Ryggen. Forhol-dene ved Brande er muligvis noget komplicerede pga.den tværgående Brande Grav. Tilsvarende komplika-tioner kan antagelig forventes i Store Bælt og sydligeØresund, hvor Ringkøbing-Fyn Ryggen helt eller del-vist gennemskæres af gravsænkninger.

Det er nærliggende at forvente, at Tertiær og Kvartærreaktivering af forkastninger også har fundet sted iandre af de gamle strukturelle hovedstrøg. RømøForkastningszonen, som forløber over Rømø til Alsog videre til Møn (Berthelsen 1992), kunne mistæn-kes for at være hjemsted for reaktivering. I Sorgenfrei-Tornquist Zonen er der, som påvist for Læsø's ved-kommende af Hansen (1979,1994), sket reaktiveringhelt op til nutiden.

14. TakVi takker GEUS for tilladelse til at anvende de seis-miske data i forbindelse med denne undersøgelse.Kort- og Matrikelstyrelsen, Geodæsidivisionen takkesfor have stillet resultater af de gentagne præcisions-nivellementer til vor rådighed. Tak til Jens MortenHansen og Michael Houmark-Nielsen for kritisk gen-nemlæsning og værdifuld kommentering af manu-skriptet.

15. LitteraturhenvisningerAbrahamsen, N. & Madirazza, I. 1986: Gravity and mag-

netic anomalies. The Enigma of the Silkeborg Gravityand Magnetic Anomalies, Central Jutland, Denmark. I:Møller, J.T.: Twentyfive Years of Geology in Århus,Geoskrifter, 24, 45-59.

Andersen, O. B., Kejlsø, E. & Remmer, O. 1974: Secularmovements within Jutland as determined from repeatedprecise levellings 1885-94 and 1943-53. Geodætisk In-stituts Skrifter, 3, 40, 70 pp.

Aydin, A. & Nur, A., 1982: Evolution of pull-apart basinsand their scale independence. Tectonics, 1, 1, 91-105.

Berthelsen, A., 1992: From Precambrian to VariscanEurope. I: Blundell, D., Freeman, R. & Mueller, S. (eds):A Continent Revealed: The European Geotraverse. Cam-bridge University Press, 153-180.

Binzer, K. og Stockmarr, J., 1985: Geologi i Midtjylland.Danmarks Geologiske Undersøgelse, 26 pp.

Cartwright, J., 1990: The structural evolution of the Ring-købing-Fyn-High. I: Blundell, D. J. & Gibbs, A. D.: Tec-tonic evolution of the North Sea Rifts, Oxford UniversityPress, 200-216.

Christie-Blick, N. & Biddie, K. T., 1985: Deformation andBasin Formation along strike-slip Faults. I: Biddie, K.T. & Christie-Blick, N.: Strike-Slip Deformation, BasinFormation and Sedimentation, SEPM Special Publication37, 1-34.

Cloetingh, S., Kooi, H. & Fanavoll, S., 1992: Intraplatestresses and post-Creatceous uplift and subsidence innorthern Atlantic basins. Norsk Geologisk tidsskrift, 72,229-235.

Crowell, J. C , 1984: Origin of late cenozoic basins insouthern California. I: Sylvester, A.G.: Wrench Fault Tec-tonics, American Association of petroleum Geologists,Reprint Series 28, 195-209.

Dalgas, E., 1868: Geographiske Bileder fra Heden. 2. Ud-gave 1870, 84 pp.

Dansk Geo-servEx, 1988: Grundvandsundersøgelse ogforslag til moniteringsprogram i udsprøjtningsområde forandelskartoffelmelsfabrikken "Midtjylland" - Brande.Ringkjøbing Amtskommune Rapport nr. 88031/1, 8-19.

Dibblee, T. W. Jr., 1977: Strike-Slip Tectonics of the SanAndreas Fault and its Role in Cenozoic BasinEvolvement. I: Sylvester, A. G.: Wrench Fault Tectonics,American Association of petroleum Geologists, ReprintSeries 28, 159-172.

Dückers, A. J., 1977: Sketch of a possible lineament pat-tern in northwest europé. Geologie en Mijnbouw, 56, 4,275-285.

EUGENO-S Working Group, 1988: Crustal structure andtectonic evolution of the transition between the BalticShield and the North German Caledonides (the EUGE-NO-S Project). Tectonophysics, 150, 253-348.

Grambo-Rasmussen, A., 1984: Danmarks Brunkuls-reserver. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Serie D,2, 67 pp.

Hansen, J. M., 1979: Læsøs Postglaciale udvikling i rela-tion til den Fennoskandiske Randzone. Dansk Geolo-gisk Forening, Årsskrift for 1979, 23-30.

Hansen, J. M., 1994: Læsø's tilblivelse og landskaber -om øen der rokker og hopper. Danmarks Geologiske Un-dersøgelse. 56 pp.

Heller, E., 1961: Keld Milthers' arbejde med brunkulsefter-søgningen. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening,

30 Geologisk Tidsskrift 1996/3

14, 447-453.Japsen, P., 1992: Landhævningerne i Sen Kridt og Tertiær

i det nordlige Danmark. Dansk Geol. Foren., Årsskriftfor 1990-91, 169-182.

Jensen, L. N. og Michelsen, O., 1992: Tertiær hævning ogerosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat. DanskGeologisk Forening, Årsskrift for 1990-91, 159-168.

Jensen, L. N. & Schmidt, B. J., 1992: Late Tertiary upliftand erosion in the Skagerrak area: magnitude and con-sequences. Norsk Geologisk Tidsskrift, 72, 275-279.

Jessen, K. & Milthers, V., 1928: Stratigraphical andPaleontological Studies of Interglacial Fresh-waterDeposits in Jutland and Northwest Germany. DanmarksGeologiske Undersøgelse, II Række, 48, 379 pp + atlas.

Koch, B. E., 1989: Geology of the Søby-Fasterholt area. Apaleontological and geological investigation on theMiocene browncoal bearing sequence of the Søby-Fasterholt area, Central Jutland, Denmark. DanmarksGeologiske Undersøgelse, Serie A, 22, 170 pp + atlas,121 pp.

Korstgård, J., 1996: Ekstensionsforkastninger. GeologiskTidsskrift 1996, 1, 1-24.

Kronborg, C , Bender, H. og Larsen, G., 1978: Tektoniksom en mulig medvirkende årsag til daldannelser i Midt-jylland. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Årbog1977, 63-76.

Larsen, G. og Kronborg, C , 1994: Det mellemste Jylland.En beskrivelse af områder af national geologisk interesse.Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Geograf-forlaget, 1-272.

Madirazza, I., Jacobsen, B. H. & Abrahamsen, N., 1990:Late Triassic evolution in northwest Jutland, Denmark.Bulletin of the Geological Society of Denmark, 38, 77 -84.

Madsen, V., 1926: Terrainformeme paa Skovbjerg Bakkeø.Danmarks Geologiske Undersøgelse 4, 1, 12, 1-24.

Mertz, E. L., 1924: Oversigt over De sen- og postglacialeNiveauforandringer i Danmark. Danmarks GeologiskeUndersøgelse, II Række, 41, 49 pp.

Milthers, V., 1929: En jydsk Hedeslette. Meddelelser fraDansk Geologisk Forening, 7, 303-307.

Milthers, V., 1939: Beskrivelse til Geologisk Kort overDanmark. Kortbladet Brande. Danmarks Geologiske Un-dersøgelse, I Række, 18, 162 pp.

Nielsen, L. H. & Japsen, P., 1991: Deep wells in Denmark1935-1990. Lithostratigraphic subdivision. DanmarksGeologiske Undersøgelse, Serie A, 31, 177 pp.

Petersen, S. A., 1983: Bouguer Gravity Map Denmark(Western Part). Department of Geophysics, Universityof Aarhus.

Rasmussen, L. B., 1966: Biostratigraphical studies on themarine younger Miocene of Denmark. Danmarks Geo-logiske Undersøgelse, II Række, 88, 358 pp.

Rasmussen, L. B., 1973: Dybdeboringen Nøvling nr. 1 iMidtjylland. Danmarks Geologiske Undersøgelse, IIIRække, 40, 164 pp.+ 8 tavler

Slunga, R., 1989: Focal mechanisms and crustal stressesin the Baltic Shield. I: Gregersen, S. & Basham, P. W.:Earthquakes at North-Atlantic Passive Margins:Neotectonics and Postglacial Rebound. NATO ASI se-ries. Series C, Mathematical and Physical Sciences, 266,261-276.

Sorgenfrei* Th., 1949: Nyere undersøgelser over Fyns un-dergrund. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening,11,490-493.

Sorgenfrei, Th., 1951: Oversigt over prækvartærets Topo-grafi, stratigrafi og tektonik i området Fyn-Sydsjælland-Lolland-Falster-Møen. Meddelelser fra Dansk GeologiskForening, 12, 166-171.

Sorgenfrei, Th., 1966: Strukturgeologischer Bau vonDänemark. Geologie, 15, 6, 641-660.

Sorgenfrei, Th. & Buch, A., 1964: Deep Tests in Denmark1935-1959. Danmarks Geologiske Undersøgelse, IIIRække, 36, 146 pp.

Ter-Borch, N., 1987: Structural map of Top Chalk Group.Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Olie- og GasproduktionA/S.

Thybo, H. & Schönharting, G., 1991: Geophysical evidencefor Early Permian igneous activity in a transtensionalenvironment, Denmark. Tectonophysics 189, 193-208.

Vejbæk, O. V. og Britze, P., 1994: "Top-præ-Zechstein".Strukturelt tidskort. Danmarks Geologiske Undersøgelse,Kortserie nr. 45.

Wilcox, R. E., Harding, T. P. & Seely, D. R., 1973: BasicWrench Tectoncs. American Association of PetroleumGeologists Bulletin, 57, 1, 74-96.

Woodcock, N. H. & Schubert, C , 1994: Continental Strike-Slip Tectonics. I: Hancock, P. L. Continental Deforma-tion. Pergamon Press, 251-263.

Ziegler, P. A., 1990: Geological Atlas of Western and Cen-tral Europe. Shell Internationale Petroleum MaatschappijBV, Den Haag, 239 pp. + atlas.

Appendiks

Dybdekonvertering af seismiske profilerTil brug for kortlægningen af Basis Neogen og TopKalk-fladerne er de to-vejs refleksionstider, som eraflæst på de seismiske profiler, omregnet til dybder

500

400

3 300

z

Basis N<

A1

i

680 m/s

V

Top!

/ :

anien -200

100

0 100 200 300 400 500Refleksionstid msek

Fig. 33. Sammenhæng mellem to-vejs refleksionstider forrefleksioner tolket som Top Kalk og Basis Neogen og dyb-der til tilsvarende niveauer i boringer. Linien med hæld-ning svarende til den seismiske hastighed 1.680 m/s er be-nyttet til dybdekonvertering af de seismiske profiler.


efter den lineære sammenhæng, som er vist i Fig. 33.Sammenhængen er opstillet på grundlag af dybde-angivelser for de to niveauer i boringer (jf. Fig. 3),som er lokaliseret på eller meget nær de seismiskeprofiler. Datamaterialet er ikke tilstrækkeligt til, athastigheden i intervallet Top Kalk-Basis Neogen harkunnet adskilles fra hastigheden over Basis Neogen.Den gennemsnitlige hastighed på 1.680 m/sek er min-dre end værdier bestemt ud fra boringer med egen-tlige hastighedsinformationer. Den gennemsnitligehastighed målt i de nærmeste boringer (i Sønderjyl-land) med lagserier, som kan sammenlignes medlagserierne i det midtjyske område, er 1.840 m/s (Niel-sen og Japsen 1991). Denne afvigelse på ca. 20%hænger formentlig sammen med, at de refleksioner,som er valgt ved tolkningen, ligger systematisk fordybt (i to-vejs tid) i forhold til de stratigrafiske ni-veauer i boringerne. Hastigheden på 1680 m/s skalaltså betragtes som fiktiv og defineret som den ha-stighed, der giver den bedste overenstemmelse mel-lem de tolkede refleksioner og dybderne i boringerne.

DGF Forenins-meddelelser

Temamøde: Geologisk kortlægning - metoder og resul-tater. Fredag d. 8. november 1996 kl. 13.00 på GEUS,Thoravej 8, København.En række foredragsholdere vil fortælle om aspekter af dengeologiske kortlægning i Danmark og Grønland. Bl.a. geo-radarkortlægning af overfladenære aflejringer, kortlægningaf Danmarks kvartære aflejringer, kortlægning af Danmarksundergrund, fotogrammetrisk opmåling af kystprofiler, samtGIS-systemer. Som afslutning på temamødet uddeles Dan-marks Geologipris 1996.På bestyrelsens vegneLars Clemmensen & Marianne Vasard Nielsen

for at få øvelse i at fremlægge det væsentlige af et forsk-ningsarbejde.Foredrag & Posters anmeldes snarest muligt og senest 1.november. Der skal ikke skrives abstract eller lignende.Husk, at taletiden på 15 minutter skal overholdes. Dias skalhave 50x50 mm ydre rammer. Dobbeltprojektion er mulig.Overheadprojektor forefindes. Husk, at dine lysbilleder ogoverheads skal kunne læses fra bagest i auditoriet.Tilmelding: Indsend navn, adresse og evt. foredags/po-ster titel til undertegnede. Husk at oplyse om du er interes-seret i at deltage i den efterfølgende middag - af hensyn tilbordbestilling. Vi arrangerer spisning et sted i byen til ri-melige priser. NB — husk at medbringe frokostpakke (øl ogvand vil kunne købes ved mødet). Tilmeldingen skal værearrangørerne i hænde senest den 1. november.Endeligt program for mødet vil blive udsendt til alle til-meldte umiddelbart før mødet.Jesper Bartholdy, Geografisk Institut, Øster Voldgade 10,1350 København K. Tlf: 3532 2500

Palæontologisk klubEfterårsprogram 1996Møderne foregår normalt tirsdag kl. 15.15 i afdelingensbibliotek (Stuen v. trappe C) evt. i Auditorium a (2. sal ml.trappe A & D).Tirsdag d. 3. september. Jörn Thiede (gæst fra Kiel) Plank-ton i fortidens polhav.Tirsdag d. 10. september. Anette V. Kristoffersen: Tre småarkaiske landfugle fra Moleret.Tirsdag d. 24. september. Kurt Nielsen: Foraminiferivoryrevisited.Tirsdag d. 8. oktober. Ella Hoch: Hval på evolutionenshalvvej, samt om kongressen: "Secondary adaptation tolife in water" i Poitiers, Frankrig.Tirsdag d. 29. oktober. E. Håkansson, R. Bromley & U.Asgaard: North American Paleontological Convention1996 - højdepunkter og kritik.Tirsdag d. 26. november. A. Thorshøj & N. Skovsbo: Alun-skiferens aflejringsmiljø — oxisk, dysoxisk, anoxisk?Forslag til julemøde (evt. Temamøde) samt titler til februar1997 modtages af Richard Bromley (R.G.P) pr. ca. 1. no-vember.

Med venlig hilsenNiels Bonde

Dansk Sedimentologisk forskningsgruppeÅrsmøde 1996 fredag d. 15. november 1996 på Geogra-fisk Institut, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10,kl. 9-17 med efterfølgende middag.Der inviteres til årsmøde i Dansk Sedimentologisk Forsk-ningsgruppe. Mødet bliver afholdt på Geografisk Institut,Øster Voldgade 10. Som sædvanlig er alle sedimentologi-interesserede velkomne til at bidrage med foredrag/postereller som tilskuer.Alle sedimentologiske emner, akademiske eller praktiske,har interesse. Arrangørerne pointerer, at DSFG er et ufor-melt forum, hvor alle landets sedimentologer kan frem-lægge og diskutere de emner, som optager dem netop nu.Specielt opfordres speciale- og ph.d.-studerende til at mødeop. Benyt chancen for at præsentere ideer/resultater samt

32 Geologisk Tidsskrift 1996/3

tektonik og landskabsdannelse i midtjylland - 2dgf.dk2dgf.dk/xpdf/gt1996-3-1-32.pdf · tektonik og...

Documents