46 år med dødehavsrullerne:

Fro sensolionslrid

Andersen

n novemberdaq i 1947 fandt deret bemærkelsesværdigt modesled iJerusalem. Midt ien politisk

hoJeksplosiv atmosfære mødtes en ar-mensk antikvitetshandler i al hemme-lighed med en jødisk professor. Deresmode skulle give startskuddet til en afbibelsk arkæologis største sensationernogensinde - men også til en bitterstrid, der foreløbig har raset i46 år.

Prolessoren var den kendte jødiskearkæolog Elazar L. Sukenik fra Det He-braiske Unrversitel i Jerusalem. An.tikvitetshandleren fortalte. at han kompå vegne af en arabisk kollega iBetle-hem, der qerne ville sælge nogle gamlehåndskrifter. Sukenik undersøgte debrudstykker af håndskrifterne, som an-tikvitetshandleren havde medbragt, ogblev straks overbevist om, at håndskrif-lerne var ægte og særdeles gamle.

Få dage senere, den 29. november'1947, tog professor Sukenik til Betle-hem. Samme alten skulle FNs general-forsamling stemme om en plan for endeling af Palæstina ien jødisk og en a-rabisk stat. Resultatet af afstemningenvar usikkert, og uanset udfaldet var derstor risiko for uroligheder. Sukenik fandtimidlertid frem til antikvitetshandlerenmed tilnavnet Kando og købte tre skrift-ruller, som det samme dag lykkedesham at brjnge isikkerhed iJerusalem.

Hule 'lDe lørste af dødehavsrullerne blevsandsynligvis fundet tidligt på foråret

1947. Beduinen l\4uhammed ed-Dhibvar en dag på udkig efter et mistet dyr i

området omkring Qumran ved nordvest-kysten af Det døde Hav. len klippehulefandt han noqle store lerkrukker medgamle skriftruller. Muhammed fjernedenogle af rullerne og solgte dem til Kan-do i Betlehem.

Allerede inden Kando i november1947 solgte tre af rullerne til professorSukenik, havde han solgt fire andre rul-ler til metropolitten Mar Athanasius Sa-muel fra det syrisk-ortodokse St. Markus-kloster i Østjerusalem.

Den syriske metropolit ønskede atvideresælge sine ruller og tog i begyn-delsen af 1948 kontakt til netop profes-sor Sukenik. Den politiske situation varimidlertid blevet yderligere anspændt.FN havde vedtaget delingsplanen, mende arabiske lande havde erklæret, at deville kæmpe mod en deling, og englæn-derne havde meddelt. at de ville trækkesig ud af området den 15. maj 1 948.Den politiske usikkerhed gjorde det u-muligt for Sukenik at skaffe det beløb,metropolitten krævede f or rullerne.

Athanasius tog i stedet kontakt tilthe American School of Oriental Re-search iJerusalem, der fik lov til at af-fotografere rullerne - i det håb, at Øgetomtale ville få prisen til at stigel Underindtryk af de politiske forhold besluttedemetropolitten derefter at smugle sinefire ruller f ra Mellemøsten til USA.

Rullerne kom til USA i januar 1949,og i 1 950-51 blev fotogralierne af tre afrullerne offentliggjort. l\4en stik mod for-ventningen så amerikanske forskere og

ISRAEL

Jerusatem Jjdkoa.

QUMRAN

Ein Gedi.Masada.

institutioner ikke den store grund til atkøbe rullerne - og da slet ikke til biskop-pens prisl Desuden var rullerne bragt il-legalt ud af Jerusalem, og en potentielkøber måtte se frem til et sagsanlæg fraden jordanske stat, der nu havde over-taget kontrollen med Østjerusalem ogbetragtede sig som den retmæssigeejer af rullerne.

I sommeren 1954 indrykkede Atha-nasrus dedor en beskeden annonce r

en amerikansk avis. Tilfældigvis var denisraelske general og arkæolog YigaelYadin på dette tidspunkt i USA. Han varsøn af professor Sukenik og havde oftehørt sin far begræde, at det ikke varlykkedes ham al købe de fire ruller.Gennem en mellemmand købte Yadinrullerne og bragte dem tilbage til Jeru-salem. Siden har alle syv kendte rullerfra hule'l iQumran befundet sig i ls-raels Museum iJerusalem. De syv rul-ler blev hurtrgt udgivet - den sidste i

1 956.

Flere hulerStaten lsraels oprettelse 14. maj 1 948førte omgående til krig. Som følge afkrigen kom området omkring Qumranunder jordansk kontrol. I januar 1949 >

tiAf Ole Ant

il

men om vinteren kan blive til voldsomme vandstromme. Mens arkEeologernehavde koncentreret sig om de talrigehuler I klippeskr€enterne, begyndte be-durnerne nu at kigge nærmere pa wadi-ernes mergelsider. og i september1952 landl de hule 4 pa skrænlen l,ge

over for ruinerne, som arkæologernevar begyndt at udgrave. Arkæologernekom imidlertid hudigt til og fandt kortefter hule 5 i samme omrade.

Hule 6 blev fundet af beduinerne i

klippeskrænten i september 1952 (denvdr allsa blpvpt oversel al arkæolo-gerne et halvt ar tidligerel). Hulerne 7-10 blev fundet af arkæologer i februarmans 1955 pa mergelsiderne, rnen varalle mere eller mindre odelagt pa grundaf erosion. I 1956 fandt beduiner hule11 med bogru ler i klippesiden ca. 2 km.

nord for Khirbet Qumran.

Puslespil og krigsbytteBlandt de nye tund var der nogle faforholdsvis sammenhaengende skriftrul-ler. men langt storstedelen var smafragmenter, der for at give mening forstmatte samles idet, der er kaldt.verdens storste puslespil".

De iordanske myndiqheder overlod

dette puslespil til en internationalt sammensat gruppe af B forskere. der skul e

samle og udgive fragmenlerne. Jorda-nerne var omhyggelige med at udeluk-ke ikke blot israelere men ogsa joder,

sa udqiverqruppen kom hovedsageligttil at besta af katolikker under ledelse aide Vaux. Fragmenterne blev opbevaretI Palestine AthdeoloEcal Museum I

Ostjerusalem.Resultatet af udgivergruppens arbej-

de blev pn sene boqer rned lillen Dls-coveries in the Judaean Deseft . I l:,e-

gyndelsen gik arbejdet rimeligl hurtigt.Det forste brnd i serien udkom i 1955,men sa faldt tempoet, og forst i 1961 og1962 udkom bind 2 og 3.

På dette tidspunkt gik der endnu en-gang politik i Dodehavsrullerne. Den of-ficielle serie matte ændre navn til Dls-coveries in the Judaean Desert of Jor-dan . I 1965 udkom bind 4. l\,4en sa blevnavneændringen overhalet af den poli'tiske situation, idet lsrael i 1967 erobrede Ostjerusalem og dermed ogsa detmuseum, hvor rullerne blev opbevaret.l\,4useets navn blev ændret til Rockefel-ler Museum, og de olficielle udgivelserfik deres gamle navn tilbage, men delvar ogsa de eneste ændringer. Af frygt

Hule 4 med lusindvis af t'ragmenler blev lun'det af beduner i seplember 1952 Hulenhgger pa sktænlen ltge over lor Oumranruinerne. (Folo. Enok Ronne Rasmussen)

lykkedes det for de jordanske myndig-heder at linde frem til hulen, hvor bedui-nerne havde fundet skriltrullerne. lfebruar blev hulen undersoql af en eks-pedition udsendt at Jordan Deparlmentof Antiquities. Palestine ArchaeologicalMuseum og Ecole ArcheobgiqueFranqaise de Jerusalem. Pa dette tids-punkt var hulen imidlertid blevet plynd-ret ikke blot af beduinerne, men ogsa afudsendinge fra Kando og fra Athana-sius.

Håndskriflfundet vakte imidledidarkæologernes inleresse for t uinerneved Khirbet Oumran, godt en km syd forhulen. Disse ruiner blev udgravet iåre'ne 1951 -56 under ledelse af præstende Vaux fra den franske arkæologiskeskole i Jerusalem. Udgravningerne afruinerne kom dog hudigt til at stå iskyg-gen af en ny bølge af skriftfund. Denbegyndte i februar 1952, hvor beduineropdagede endnu en hule med skriftrul-ler. Fundet fik arkæologerne til at be-slutte selv at gennemgå hulerne i klip-peskrænterne. Og nu begyndte et sandtkapløb mellem beduiner og arkæologer.

Hule-ekspeditionen landt sted i

marts 1952. Under de Vaux's ledelsegennemgik man en 8 km lang stræk-ning af klippeskrænten (ca. 4 km påhver side af Khirbet Qumran). Anstren-gelserne blev kronet med held, da arkæologerne den 20. marts fandt hulenr.3 med skriftruller.

Det smalle stykke land mellem Do-dehavets kyst og de stejle klippe-skrænter er gennemskåret af dybe wa-dier, der om sommeren er udtørrede,

E

f ao

.11

IL1L2

)

\\u < Qumran4.aa

'a'\

I

aaaa7-1

Det Døde Hav

NORDVEST-KYSTENAF DET DØDE HAV

I Qumran-bebyggelsen. Hule med skriflruller.----- Wadi

- - Klippeskrænt

1km

for en inlernational fordommelse for atgore kulturskatte til krigsbytte, beslultede lsrael nemlig at lade de jordansk-udnævnte forskere fortsætle deres ar-bejde uden indblanding. Arbejdel idenkatolsk dominerede udgivergruppe Iort-satte derfor - men med sneglelart. Bind5 udkom i '1968, bind 6, 7 og B i hen-holdsvis 1 977, 1 982 og 1990.

En enkelt af Dodehavsrullerne blevdog taget som krigsbytte. Yigael Yadinhavde allerede i 1960 faet et hemmeligttilbud om at kobe en dodehavsrulle, deruden de jordanske myndigheders videnvar endt hos en antikvitetshandler pa

Vestbredden Handlen var dog aldngblevet til noget. Men midt under 6-dags-hflgen r lun' 1967 frk Yadrn sendt en rs-

raelsk specialenhed pa lynaktion hosantikviletshandleren. Aktionen gav bo-nus. Under indtryk af militærmagten

rystede antikvitetshandleren op med enskotoJsæske. der viste sig at indeholdeen over 8 meter lang skriftrulle. Dennerulle, som aldrig havde været iudgiver-gruppens hænder, blev udgivet af Yiga-el Yadin med kommentarer i 1977.

Striden kulminererSidst i 8o'erne var der gået 40 år, sidenMuhammed ed'Dhib fandt de forstehåndskrifter. Dødehavsrullerne var delt i

to grupper. Otte af de største og mestintakte ruller (fra hule 1 og 11)var ejetaf lsrael og befandt sig i lsraels l\.4use-

um i Vestjerusalem. Alle otte var for-længst udgivet, og indholdet var kendtog studeret af forskere over hele jorden.

De øvrige ruller - og det vil isærsige tusindvis af større og mindre frag-menter fra hule 4 - befandt sig i Flocke-fellermuseet iØstjerusalem, hvor en lillegruppe forlrinsvis katolske forskere nøjevogtede over dem og lastholdt deresegen eneret trl at samle og udgive frag-menterne. Selvom udgrvergruppen r

årenes løb havde fået enkelte nye med-lemmer, var opgaven stadig langt stør-re. end den kunne overkomme. Resul-tatet var, at et stort antal af fragmenter-ne endnu ikke var udgivet og derfor sta-dig var ukendte for alle andre end udgi-vergruppen.

Fremtrædende forskere over heleverden udtrykte stadig større utilfreds-hed med, at de ikke kunne få adgang tilat se de mange fragmenter, der endnuikke var offenlligglorte. lkke mindst i

USA voksede kravet om, at udgivergruppens monopol skulle brydes. Re-daktøren af det store amerikanske tids-skrift Biblical Archaeology Review, Her-shel Shanks, stod i spidsen for en om-fattende mediekampagne for at få de is-raelske myndigheder til at qribe ind over

for udgivergruppen.I november 1990 gennemtvang de

israelske myndigheder en omstruktue-ring af udgivergruppen. Og da den ka-tolske chefredaktør John Strugnell om-trent samlidigt iel interview med en is-raelsk avis kaldte jødedommen for en.forfærdelig religion, der burde væreforSVundet", gjorde de israelske myn-digheder kort proces og fyrede ham.

Ny chefredaktør blev den anerkend-te israelske forsker Emanuel Tov. Udgi-vergruppen blev udvidet til 53 personerfra I forskellige lande (heraf en skandi-nav, nordmanden Torleaf Elgvin), og derblev fastsat en deadline for hver enkeltforskers arbejde. Mens der i løbet af de35 år fra 1955-1990 udkom B bind i denofficielle serie, regner Tov med, at alleresterende 22 bind er udqivet senest i

199/l Om denne optimistiske vurderingnu også kan holde, er et åbent spørgs-må|. Men sikkert er det, at der i dag forførste gang siden lundet af rullerne erkommet fart i udgivelsesarbejdet.

Omvæltningerne i udgivelsesgrup-pen blev fulgt op med endnu en afgø-rende ændring. loktober 1991 meddel-te de israelske myndigheder. at for-skere fremover ville kunne få adgang tilfotografier af endnu ikke offentliggjortef ragmenter. Dermed var udgivergrup-pens mangearige monopol endehgtbrudt.

Dødehavsrullernes f rigivelse har førttil en syndflod af "sensationelle opda-gelser" og fantastiske teorier, der erblevet blankt alvist af seriøse forskere.Men den har også ført til en fornyet de-bat blandt forskere om rullernes tilbli-velse, om gruppen bag rullerne og omQumran-ruinernes karakter. Denne de-bat vil sikkert i de kommende år kastenyt. spændende lys over forholdene i

lsrael omkring Ny Testamentes tid.

Litteratut:På dansk findes en fin beretning om deforste al lundene i: Eduard Nielsen: Hånd-skriftfundene i Juda ø*en (Kobenhavn1956). En god ajouiorl introduklion lil rul-lerne findes i: Torleif Elgvin: Dodehavsrul-lerne og menigheden bag dem (Otdet oglsrael nr.9, november 1992 side 234-243).

l denne arltkel et $ær henle! oplysningerfra lolgende værker:

O. Betz und R. Riesner Jesus, Qumranund der Vatikan (GieBen 1993)

M. Brosht The Archeology ot Qumtan - AReconsideration (i: D.Dimant and U. Rap-paporl (eds.): The Dead Sea Scrolls. FonyYeats of Besearch, Leiden/J e rusalem1992 pp. 103-115)

B. de Vaux: Archaeology and the DeadSea Scrolls (London 1973)

G. Vermes: The Dead Sea Scrc s. Qum-ran in Percpective (Cleveland 1978)

Y. Yadin: The Temple Scroll (New York1985)

Biblical Archaeology Review (argangene1991-1993)

The New Encyclopedia ot ArchaeologicalExcavations in the Holy Land (Jerusalem1993)

Hartvig Wagner:

Nytestamentlig tidshistorieEn oversigt

Udkommet i sept. 1993272 sider. Kr.23Oi

En nyttig og grundig oversigl overpolitiske, sociale og religiØse for-hold på NT's tid. Kan købes hos:

Forlaget WagnerRevlingens Kvarter 74,

7400 Herning

De israelsk-ejede dodehavsruller befindet sig i lsraels Museum iJerusalem og er lorlængsludqiveL (Folo: Enok Ro nne-Rasmussen)